L 184 - svar på spm. 26 om kommentar til præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalget 8/4-21, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 26 til L184 stillet af Erhvervsudvalget den 8.
april 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere præsentationen fra Dansk Erhvervs foretræde
for udvalget den 8. april 2021, jf. L 184 - bilag 12?
Svar:
Det anføres overordnet i præsentationen, at direktivet bør minimumsim-
plementeres. Dansk Erhverv anfører, at overimplementeringen skader den
fri konkurrence og kan føre til højere priser for forbrugerne, samt at over-
implementeringen sætter store (multinationale) selskaber i en bedre for-
handlingsposition på bekostning af danske virksomheder, arbejdspladser
og forbrugere.
Hertil bemærker jeg, at i forhold til valg af implementeringsmodel har ud-
fordringen været at implementere direktivet under hensyntagen til balan-
cen mellem den effektive konkurrence og samtidig sikre, at reglerne ikke
bliver unødigt komplekse. Formålet med den valgte implementeringsmo-
del er bl.a. at gøre det enklere for virksomhederne at vurdere, hvornår reg-
lerne finder anvendelse. Desuden har dele af erhvervslivet argumenteret
for, at også de helt store leverandører bør omfattes af reguleringen, da de
store leverandører ellers vil kunne opnå en fordel i konkurrencen ved at
kunne tilbyde favorable vilkår til købere, som mindre leverandører ikke
fremadrettet vil have mulighed for at tilbyde.
Dansk Erhverv anfører, at den danske overimplementering vil skade de
danske forbrugere, idet det medfører risiko for højere forbrugerpriser.
Dansk Erhverv henviser til, at Forbrugerrådet TÆNK og den europæiske
forbrugerorganisation BEUC ligeledes har advaret mod denne risiko.
Jeg erkender, at det ikke er usandsynligt, at forslaget kan medføre en stig-
ning i priserne på nogle fødevarer. Når forhandlingsstyrke forskydes mod
et tidligere leverandørled i fødevareforsyningskæden, er der risiko for, at
køberen forsøger at indhente hele eller dele af sin tabte indtjening ved at
hæve priserne over for sine egne kunder. I sidste ende kan dette føre til
højere priser for forbrugerene. Det skal dog bemærkes, at det heller ikke
kan udelukkes, at en minimumsimplementering ligeledes – om end for-
mentlig i et mere begrænset omfang – ville medføre en risiko for højere
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
L 184 - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
2
forbrugerpriser. Det er dog ikke muligt på forhånd at skønne over omfanget
af sådanne prisstigninger, udover at de formentlig er begrænsede.
Påvirkningen af forbrugerpriserne er et forhold, der er opmærksomhed på,
og som derfor vil indgå i den løbende monitorering og den planlagte eva-
luering, der vil finde sted 3 år efter lovens ikrafttræden.
Dansk Erhverv anfører, at den unødige beskyttelse af de store leverandører
skal fjernes, og at der i stedet bør indføres en minimumsbetalingsfrist for
de store leverandører på 30 dage.
Hertil bemærker jeg, at formålet med direktivet er at beskytte leverandører
mod urimelig handelspraksis. Direktivet tillægger alene leverandørerne
rettigheder, og det er videreført med lovforslaget.
Jeg vurderer ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en minimums-
betalingsfrist for store leverandører. En maksimal betalingsfrist, som lov-
forslaget fastlægger, begrænser i forvejen det forhandlingsrum, parterne
kan agere i ift. betalingsfrister. Jeg ser ikke grund til at begrænse dette
yderligere.
Dansk Erhverv og HORESTA anfører endvidere, at ”bagatelgrænsen” for
købere med årlig omsætning på under 2 millioner euro bør omfatte alle
former for urimelig handelspraksis og ikke kun reglerne om betalingsfri-
ster.
Jeg bemærker, at baggrunden for, at undtagelsen for de helt små købere
vedrører betalingsfrister, er, at det er den parameter, der har været fremhæ-
vet som den væsentligste fra erhvervsorganisationernes side. Det er derfor
vurderet hensigtsmæssigt at undtage disse købere for kravene til betalings-
frister med henblik på at sikre de mindste køberes adgang til at forhandle
om likviditet.
HORESTA og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) an-
fører, at lovforslagets overimplementering er i modstrid med direktivets
formål om at beskytte den svage aktør i en forhandlingssituation. Den fo-
reslåede model er efter min vurdering ikke i strid med direktivets formål,
idet de små leverandører, som nyder beskyttelse efter direktivet, også ny-
der den samme beskyttelse efter lovforslaget.
Som nævnt ovenfor har udvidelsen af beskyttelsen til også at gælde de stør-
ste leverandører til formål at tilnærme ensartethed i forhandlingsvilkårene.
Jeg erkender, at den forslåede model medfører en risiko for, at de helt store
leverandører ydes en beskyttelse, som de ikke har behov for, idet de alle-
3
rede har en stærk forhandlingsposition. Der er også af den grund alene ind-
ført en maksimal betalingsfrist på 60 dage for at mindske risikoen for, at
de helt store leverandører ydes en unødig beskyttelse.
LDM anfører, at lovforslaget forkert antager, at danske andelshavere har
en stærk forhandlingsposition og er godt beskyttet i den danske andels-
struktur. Resultatet kan ifølge LDM blive, at der gælder betydeligt svagere
retsgarantier og kontrol for andelshavere, end hvad der kendes fra lovgiv-
ningen om aktieselskaber og fonde.
Hertil bemærker jeg, at andelshavere omfattes af lovforslaget og beskyttes
mod urimelig handelspraksis, når de leverer til deres andelsselskab, hvor-
for der ikke med lovforslaget antages, at andelshavere besidder en stærk
forhandlingsposition. Derudover ændrer lovforslaget ikke på den eksiste-
rende regulering af andelsselskaber. Jeg er derfor ikke enig i, at lovforsla-
get medfører svagere retsgarantier og kontrol for andelshavere, end hvad
der gælder for aktieselskaber og fonde.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup