L 173 - svar på spm. 15 om det er korrekt, at udfordringen med dyre lån er flyttet fra kviklånsfirma til facebooklån, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 173 - svar på spm. 15.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l173/spm/15/svar/1768998/2370894.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 173 stillet af udvalget den 25. marts 2021. Spørgsmål: Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at udfordringen med dyre lån er flyttet fra kviklånsfirma til Facebook-lån, jf. oplæg på Erhvervsudvalgets høring den 24. marts 2021 - L 173 - bilag 6? Svar: Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende: ”Finanstilsynet vurderer ikke, at der er en generel tendens til, at lån flytter fra forbrugslånsvirksomheder eller banker til lån på Facebook og gennem internetportaler (person-til-person-lån/P2P lån). Der foreligger ikke indberetninger eller andre officielle kilder til informa- tion om markedet for P2P lån, men på baggrund af de informationer, som Finanstilsynet har kunnet indsamle, er det formentlig fortsat meget lille sammenlignet med det samlede marked for forbrugslån. Finanstilsynet har dog i den seneste tid modtaget informationer, der tyder på, at visse dele af markedet bliver professionaliseret, særligt på internet- portalerne, og at disse forsøger at gøre sig attraktive i forhold til at tiltrække låntagere, som tidligere ville have optaget lån hos forbrugslånsvirksomhe- der. Finanstilsynet vil som led i den almindelige tilsynsvirksomhed følge ud- viklingen på dette område for at sikre, at der ikke bliver udbudt lån er- hvervsmæssigt uden en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed.” Med venlig hilsen Simon Kollerup ERHVERVSMINISTEREN 12. april 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2020-21 L 173 - endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt