L 173 - svar på spm. 12 om ÅOP med de danske regler udregnes på en anden måde, end der anvendes i forbrugerkreditdirektivet, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 149 - svar på spm. 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l173/spm/12/svar/1768997/2370892.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 18. maj 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 149 stillet af udvalget den 7. maj 2020. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/5-20 fra Finans & Leasing om spørgsmål og bemærkninger til lovforslaget, jf. L 149 - bilag 4? Svar: I det følgende kommenteres de specifikke dele i henvendelsen fra Finans & Leasing. Erhvervsøkonomiske konsekvenser I overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fremgår Erhvervsministeriets vurdering af lovforslagets erhvervsøkonomi- ske konsekvenser af lovforslagets side 11. Erhvervsministeriet er opmærksom på, at lovforslaget medfører, at de om- fattede virksomheder skal tilpasse deres forretningsmodeller samt interne forretningsgange for at overholde det foreslåede ÅOP- og omkostningsloft samt forbuddene mod markedsføring. Disse forhold er blevet vurderet af Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som har vurderet, at de administrative konsekvenser forbundet hermed vil være under 4 mio. kr. Udskydelse af ikrafttræden Det følger af den politiske aftale om et opgør med kviklån, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2020. En udskydelse af lovforslagets ikrafttræ- den vil således ikke være i overensstemmelse med den politiske aftale. Under forhandlingerne gjorde flere partier det klart, at man ønskede, at ini- tiativerne trådte i kraft hurtigst muligt. Det blev begrundet med, at man ønskede at tage et klart opgør med kviklån og dermed sætte en stopper for ublu renter og omkostninger, for derved at beskytte forbrugerne. Der ligger således tungtvejende forbrugerbeskyttelseshensyn bag aftalen. Disse hensyn er ikke blevet mindre aktuelle af COVID-19 situationen. Det er derfor fortsat min opfattelse, at lovforslaget bør træde i kraft 1. juli 2020. Forbud mod markedsføring af spil og kviklån sammen For så vidt angår det foreslåede forbud mod enhver markedsføring af for- brugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med spil eller spiludbydere, er det op til annoncøren at indgå en kontrakt med me- dieplatformen om, at den pågældende reklame ikke vises i forbindelse med en reklame for spil eller spiludbyder. Erhvervsudvalget 2020-21 L 173 - endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt 2/2 Jeg har tillid til, at man i markedet er i stand til at finde konkrete løsninger på de tekniske udfordringer, der måtte vise sig at være forbundet hermed. Kassekreditter og andre revolverende produkter Det er vurderingen, at der ikke bør indføres en bredere undtagelse fra om- kostningsloftet end for kassekreditter. Lovforslaget skal sikre en høj for- brugerbeskyttelse, og denne forbrugerbeskyttelse bør ikke lempes ved yderligere undtagelser. En bredere undtagelse fra omkostningsloftet vil åbne for øget omgåelsesmulighed, hvilket skal undgås. Kreditkort og andre revolverende produkter vil almindeligvis have en fast- lagt tilbagebetalingsdato, hvor denne dato lægges til grund ved udregnin- gen af omkostningsloftet. Er aftale om henstand en ny kreditaftale? En aftale om henstand i forhold til en eksisterede kreditaftale skal anses som en ny kreditaftale, der supplerer den oprindelige kreditaftale. Imidlertid vil hele aftalekomplekset, både den oprindelige aftale og tillægs- aftalen om henstand, skulle iagttage hhv. ÅOP- og omkostningsloftet, hvorfor beregningen af omkostningsloftet inkluderer alle renter og omkost- ninger betalt efter indgåelsen af den oprindelige kreditaftale. Hvem har pligt til at kreditvurdere? Afsnittet i lovforslagets pkt. 2.1.3 citeret i henvendelsen fra Finans & Lea- sing beskriver sanktionen ved overtrædelse af ÅOP-loftet for ikke-er- hvervsdrivende, fx privat personer. Disse vil ikke være omfattet af kredit- aftaleloven eller lov om forbrugslånsvirksomhed, hvorfor der ikke er pligt til at foretage en kreditværdighedsvurdering. Der er derfor ikke behov for en korrektion af lovforslaget. Fejl skrift på s. 47 Det antages, at Finans & Leasing henviser til teksten på side 34, højre spalte, afsnit 4, idet det er dette afsnit, der omhandler ikrafttrædelsesbe- stemmelsen. Hensigten med afsnittet er at beskrive, at hvis en rente- og omkostningsfri kredit ved misligholdelse efter 1. juli 2020 omdannes til en kredit, hvor der skal betales løbende rente og eventuelt oprettelsesgebyr, så vil hele aftale- komplekset blive omfattet af lovforslagets regler, selvom den oprindelige kreditaftale er indgået før 1. juli 2020. Med venlig hilsen Simon Kollerup
ERU L 173 - svar på spm. 12.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l173/spm/12/svar/1768997/2370891.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg ERHVERVSMINISTEREN 12. april 2021 Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 173 stillet af udvalget den 25. marts 2021. Spørgsmål: Kan ministeren bekræfte, at ÅOP med de danske regler udregnes på en anden måde, end der anvendes i forbrugerkreditdirektivet, og hvad betyder det for sammenlignelighed med udenlandske produkter, jf. oplæg på Er- hvervsudvalgets høring den 24. marts 2021 - L 173 - bilag 6? Svar: Det følger af § 11 a i lov om forbrugslånsvirksomheder, at en fysisk eller juridisk person ikke må indgå en kreditaftale med en forbruger, hvis de årlige omkostninger overstiger 35 procent (ÅOP-loftet). Det følger endvidere af bestemmelsen, at ÅOP beregnes efter reglerne i lov om kreditaftaler. Beregningen af, om en kreditaftales ÅOP overstiger 35 procent, skal som udgangspunkt foretages ved aftaleindgåelsen. Udgangs- punktet svarer til den måde, hvorpå ÅOP beregnes efter kreditaftaleloven, som gennemfører forbrugerkreditdirektivet. Forskellen i beregningen efter de danske regler og reglerne i forbrugerkre- ditdirektivet er, at dette udgangspunkt fraviges ved efterfølgende ændrin- ger i den indgåede aftale. Jeg skal i den forbindelse henvise til min besva- relse af spørgsmål 7 ad L 149 stillet af udvalget den 7. maj 2020. Som nævnt i denne besvarelse, skal en aftale om henstand i forhold til en eksisterede kreditaftale anses som en ny kreditaftale, der supplerer den op- rindelige kreditaftale. Imidlertid vil hele aftalekomplekset, både den oprin- delige aftale og tillægsaftalen om henstand, skulle iagttage hhv. ÅOP- og omkostningsloftet, hvorfor beregningen af ÅOP- og omkostningsloftet in- kluderer alle renter og omkostninger betalt efter indgåelsen af den oprin- delige kreditaftale. Det er min opfattelse, at de danske regler i lov om forbrugslånsvirksomhe- der ikke hindrer sammenligneligheden mellem nye kreditaftaler udbudt af danske og udenlandske kreditgivere. Med venlig hilsen Simon Kollerup ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2020-21 L 173 - endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt