L 173 - svar på spm. 12 om ÅOP med de danske regler udregnes på en anden måde, end der anvendes i forbrugerkreditdirektivet, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU L 149 - svar på spm. 7.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l173/spm/12/svar/1768997/2370892.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 149 stillet af udvalget den 7. maj 2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/5-20 fra Finans & Leasing
om spørgsmål og bemærkninger til lovforslaget, jf. L 149 - bilag 4?
Svar:
I det følgende kommenteres de specifikke dele i henvendelsen fra Finans
& Leasing.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
I overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet
fremgår Erhvervsministeriets vurdering af lovforslagets erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser af lovforslagets side 11.
Erhvervsministeriet er opmærksom på, at lovforslaget medfører, at de om-
fattede virksomheder skal tilpasse deres forretningsmodeller samt interne
forretningsgange for at overholde det foreslåede ÅOP- og omkostningsloft
samt forbuddene mod markedsføring. Disse forhold er blevet vurderet af
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som har vurderet, at de
administrative konsekvenser forbundet hermed vil være under 4 mio. kr.
Udskydelse af ikrafttræden
Det følger af den politiske aftale om et opgør med kviklån, at lovforslaget
skal træde i kraft den 1. juli 2020. En udskydelse af lovforslagets ikrafttræ-
den vil således ikke være i overensstemmelse med den politiske aftale.
Under forhandlingerne gjorde flere partier det klart, at man ønskede, at ini-
tiativerne trådte i kraft hurtigst muligt. Det blev begrundet med, at man
ønskede at tage et klart opgør med kviklån og dermed sætte en stopper for
ublu renter og omkostninger, for derved at beskytte forbrugerne.
Der ligger således tungtvejende forbrugerbeskyttelseshensyn bag aftalen.
Disse hensyn er ikke blevet mindre aktuelle af COVID-19 situationen. Det
er derfor fortsat min opfattelse, at lovforslaget bør træde i kraft 1. juli 2020.
Forbud mod markedsføring af spil og kviklån sammen
For så vidt angår det foreslåede forbud mod enhver markedsføring af for-
brugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med spil
eller spiludbydere, er det op til annoncøren at indgå en kontrakt med me-
dieplatformen om, at den pågældende reklame ikke vises i forbindelse med
en reklame for spil eller spiludbyder.
Erhvervsudvalget 2020-21
L 173 - endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
2/2
Jeg har tillid til, at man i markedet er i stand til at finde konkrete løsninger
på de tekniske udfordringer, der måtte vise sig at være forbundet hermed.
Kassekreditter og andre revolverende produkter
Det er vurderingen, at der ikke bør indføres en bredere undtagelse fra om-
kostningsloftet end for kassekreditter. Lovforslaget skal sikre en høj for-
brugerbeskyttelse, og denne forbrugerbeskyttelse bør ikke lempes ved
yderligere undtagelser. En bredere undtagelse fra omkostningsloftet vil
åbne for øget omgåelsesmulighed, hvilket skal undgås.
Kreditkort og andre revolverende produkter vil almindeligvis have en fast-
lagt tilbagebetalingsdato, hvor denne dato lægges til grund ved udregnin-
gen af omkostningsloftet.
Er aftale om henstand en ny kreditaftale?
En aftale om henstand i forhold til en eksisterede kreditaftale skal anses
som en ny kreditaftale, der supplerer den oprindelige kreditaftale.
Imidlertid vil hele aftalekomplekset, både den oprindelige aftale og tillægs-
aftalen om henstand, skulle iagttage hhv. ÅOP- og omkostningsloftet,
hvorfor beregningen af omkostningsloftet inkluderer alle renter og omkost-
ninger betalt efter indgåelsen af den oprindelige kreditaftale.
Hvem har pligt til at kreditvurdere?
Afsnittet i lovforslagets pkt. 2.1.3 citeret i henvendelsen fra Finans & Lea-
sing beskriver sanktionen ved overtrædelse af ÅOP-loftet for ikke-er-
hvervsdrivende, fx privat personer. Disse vil ikke være omfattet af kredit-
aftaleloven eller lov om forbrugslånsvirksomhed, hvorfor der ikke er pligt
til at foretage en kreditværdighedsvurdering. Der er derfor ikke behov for
en korrektion af lovforslaget.
Fejl skrift på s. 47
Det antages, at Finans & Leasing henviser til teksten på side 34, højre
spalte, afsnit 4, idet det er dette afsnit, der omhandler ikrafttrædelsesbe-
stemmelsen.
Hensigten med afsnittet er at beskrive, at hvis en rente- og omkostningsfri
kredit ved misligholdelse efter 1. juli 2020 omdannes til en kredit, hvor der
skal betales løbende rente og eventuelt oprettelsesgebyr, så vil hele aftale-
komplekset blive omfattet af lovforslagets regler, selvom den oprindelige
kreditaftale er indgået før 1. juli 2020.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


ERU L 173 - svar på spm. 12.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l173/spm/12/svar/1768997/2370891.pdf

Folketingets Erhvervsudvalg ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 173 stillet af udvalget den 25. marts
2021.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at ÅOP med de danske regler udregnes på en
anden måde, end der anvendes i forbrugerkreditdirektivet, og hvad betyder
det for sammenlignelighed med udenlandske produkter, jf. oplæg på Er-
hvervsudvalgets høring den 24. marts 2021 - L 173 - bilag 6?
Svar:
Det følger af § 11 a i lov om forbrugslånsvirksomheder, at en fysisk eller
juridisk person ikke må indgå en kreditaftale med en forbruger, hvis de
årlige omkostninger overstiger 35 procent (ÅOP-loftet).
Det følger endvidere af bestemmelsen, at ÅOP beregnes efter reglerne i lov
om kreditaftaler. Beregningen af, om en kreditaftales ÅOP overstiger 35
procent, skal som udgangspunkt foretages ved aftaleindgåelsen. Udgangs-
punktet svarer til den måde, hvorpå ÅOP beregnes efter kreditaftaleloven,
som gennemfører forbrugerkreditdirektivet.
Forskellen i beregningen efter de danske regler og reglerne i forbrugerkre-
ditdirektivet er, at dette udgangspunkt fraviges ved efterfølgende ændrin-
ger i den indgåede aftale. Jeg skal i den forbindelse henvise til min besva-
relse af spørgsmål 7 ad L 149 stillet af udvalget den 7. maj 2020.
Som nævnt i denne besvarelse, skal en aftale om henstand i forhold til en
eksisterede kreditaftale anses som en ny kreditaftale, der supplerer den op-
rindelige kreditaftale. Imidlertid vil hele aftalekomplekset, både den oprin-
delige aftale og tillægsaftalen om henstand, skulle iagttage hhv. ÅOP- og
omkostningsloftet, hvorfor beregningen af ÅOP- og omkostningsloftet in-
kluderer alle renter og omkostninger betalt efter indgåelsen af den oprin-
delige kreditaftale.
Det er min opfattelse, at de danske regler i lov om forbrugslånsvirksomhe-
der ikke hindrer sammenligneligheden mellem nye kreditaftaler udbudt af
danske og udenlandske kreditgivere.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
L 173 - endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt