B 163 - svar på spm. 1 om de økonomiske konsekvenser ved borgerforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 2160
12. april 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(B 163), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren oplyse, hvad de økonomiske konsekvenser ved
borgerforslaget skønnes at være?”
Svar:
Det fremgår af borgerforslaget, at man ønsker en ordning, hvor forældre har ret til
at passe deres syge børn under hele sygeperioden ved almen akut opstået sygdom.
Forslagsstillerne foreslår, at der indføres en kompensationsordning svarende til en
svensk model, hvor forældre op til barnet er 12 år har ret til fravær grundet barnets
sygdom uden løn, men med en kompensation på 80 pct. af dagpengesatsen.
De økonomiske konsekvenser af borgerforslaget afhænger af den konkrete udmønt-
ning af en sådan ny kompensationsordning, herunder blandt andet hvilke person-
grupper der omfattes af ordningen, og hvilke betingelser der skal være opfyldt for
at være omfattet. Endvidere vil der skulle tages stilling til finansiering af forslaget
(i Sverige finansieres ordningen af arbejdsmarkedets parter i fællesskab), samt
hvilken (evt. statslig) myndighed, der skal administrere ordningen. Jeg henviser i
øvrigt til mit svar på BEU spørgsmål 2 til B 163.
Det antages, at forældre til børn i alderen 8 måneder til og med 11 år omfattes af
ordningen, samt at ordningen benyttes på samme niveau som tilfældet var i Sverige
i 2019, hvor ordningen i snit blev anvendt 3,7 dage pr. barn pr. år. Lægges de anta-
gelser til grund, skønnes det, at ordningen vil blive anvendt cirka 2,6 mio. dage år-
ligt i Danmark. Hvis forældre skal kompenseres med 80 pct. af den gennemsnitlige
barselsdagpengesats, svarende til en årlig sats på cirka 185.500 kr., vil det medføre
skønnede direkte udgifter til dagpenge på cirka 2,2 mia. kr. årligt. Medregnes de
afledte konsekvenser ifht. skat og tilbageløb vil der være tale om udgifter på cirka
2,7 mia. kr. årligt
I skønnet indgår der ikke eventuelle udgifter til administration af ordningen.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 163 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Som nævnt er der i dette umiddelbare skøn over de økonomiske konsekvenser ikke
taget stilling til finansiering af forslaget eller til, hvordan det vil påvirke overens-
komsterne. I skønnet er der således ikke taget højde for såvel private som offentlige
arbejdsgiveres nuværende udgifter til den ret til løn under børns sygdom, som
mange ansatte har i henhold til deres overenskomst. Det skyldes, at det ikke er mu-
ligt at skønne nærmere over omfanget af disse udgifter for arbejdsgiverne, da de af-
hænger af de konkrete overenskomstregler, som i øvrigt må forudsættes at blive på-
virket ved etablering af den model, som er skitseret i borgerforslaget.
Jeg skal understrege, at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed, og vil
afhænge af den konkrete udmøntning af en eventuel kompensationsmodel.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister