Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 24. marts 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26147

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l19/20201_l19_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 24. marts 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om eliteidræt, lov om fremme af integritet i
    idrætten og lov om udlodning af overskud og udbytte af lotteri
    (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse m.v.)
    [af kulturministeren (Joy Mogensen)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Kulturmi‐
    nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 6. Venstres,
    Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis med‐
    lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. Ven‐
    stres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stil‐
    let ændringsforslag nr. 4 og 5.
    2. Indstillinger
    Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lov‐
    forslaget til vedtagelse med de af kulturministeren stillede
    ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr.
    3-5 stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (V, DF, Uffe Elbæk (UFG),
    Jens Rohde (UFG) og Inger Støjberg (UFG)) indstiller lov‐
    forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et tredje mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med de under nr. 1-3 og 6 stillede ændrings‐
    forslag. Mindretallet stemmer imod de under nr. 4-5 stillede
    ændringsforslag.
    Et fjerde mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling
    af lovforslaget redegøre for sin indstilling til lovforslaget og
    de stillede ændringsforslag.
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
    ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Kulturministerens tilkendegivelse
    Kulturministeren har den 24. november 2020 sendt føl‐
    gende tilkendegivelse, jf. bilag 6:
    »Flere ordførere har udtrykt bekymring for, at den selv‐
    stændige funktion, som Team Danmark skal udvikle og
    etablere, bliver tilstrækkelig uafhængig og selvstændig og
    dermed en instans, som atleterne vil have tillid til.
    Jeg vil gerne understrege over for Kulturudvalget, at der
    netop med lovforslaget ikke på forhånd er taget stilling til
    en bestemt model for denne selvstændige funktion, som eli‐
    teatleter og andre kan gå til, hvis de oplever mistrivsel eller
    uacceptabel adfærd i de elitemiljøer, som Team Danmark
    samarbejder med. Lovforslaget pålægger alene Team Dan‐
    mark ansvaret for at udvikle og etablere en sådan funktion.
    Det er naturligvis først og fremmest afgørende, at en
    sådan funktion udformes, så eliteatleterne har tillid til
    den, herunder at funktionen har den fornødne uafhængig‐
    hed. Derfor vil jeg gerne tydeliggøre, at Team Danmark i ar‐
    bejdet er forpligtet til at inddrage alle relevante samarbejds‐
    partnere – herunder ikke mindst atleternes repræsentanter
    fx Aktivkomiteen. Inddragelsen skal sikre, at atleterne og
    andre bliver en del af arbejdet og får indflydelse på, hvordan
    den selvstændige funktion bliver udformet, og ikke mindst
    hvordan uafhængighed sikres, sådan at atleterne og øvrige
    samarbejdspartnere kan have tillid til funktionen og vil bru‐
    ge den i praksis.
    Jeg vil følge Team Danmarks arbejde med udviklingen af
    den selvstændige funktion og understrege, at inddragelsen af
    atleter og andre bliver en vigtig del af arbejdet. Den endelig
    model skal desuden fremgå af Team Danmarks vedtægter,
    og vedtægterne skal godkendes af kulturministeren. I den
    forbindelse vil jeg også sørge for at informere ordførerne.«
    Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2020-21
    AX026147
    4. Politiske bemærkninger
    Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti
    Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folke‐
    partis medlemmer af udvalget finder, at revisionen af elitei‐
    drætsloven er nødvendig på baggrund af den triste sag om
    mistrivsel blandt elitesvømmere. Danmark er og skal være
    et af de allerbedste lande i verden at dyrke eliteidræt i. V,
    DF og KF vil gerne kvittere for det arbejde, Danmarks
    Idrætsforbund og Team Danmark har gjort for at øge trivslen
    og trygheden ved at være eliteidrætsudøver i Danmark. Vi
    skal dog hele tiden forbedre rammerne for vores atleter. Det
    indebærer også, at de har/får et uvildigt sted at gå hen, hvis
    der skulle opstå problemer eller bekymringer. Derfor bakker
    partierne op om og støtter oprettelsen af en selvstændig
    funktion, hvor atleter, trænere og andre kan henvende sig
    om uacceptabel adfærd, mistrivsel og lign. V, DF og KF
    vil gerne kvittere for, at kulturministeren inddrager Folketin‐
    gets partier i arbejdet med den uvildige enhed, inden den
    godkendes.
    V, DF og KF mener også, at bestyrelsessammensætnin‐
    gen har afgørende indflydelse på, hvordan atleterne i det
    yderste led får de bedste og mest optimale rammer at dyr‐
    ke deres idræt i. Partierne vil derfor gerne kvittere for, at
    ministeren vil udvide bestyrelsen i Team Danmark med en
    aktivrepræsentant mere. V, DF og KF finder dog ikke, at
    samtlige bestyrelsesmedlemmer i de respektive specialfor‐
    bund skal udelukkes fra at kunne blive udpeget til Team
    Danmarks bestyrelse. Der sidder mange dygtige medlemmer
    i bestyrelserne i specialforbundene under Danmarks Idræts‐
    forbund. De sidder inde med vigtig viden om mange for‐
    skellige områder af dansk eliteidræt, og den viden mener
    partierne ikke skal udelukkes. At formænd, næstformænd
    og ansatte i de enkelte specialforbund ikke kan udpeges til
    Team Danmarks bestyrelse, kan V, DF og KF bakke op
    om. Partierne så gerne, at ændringsforslag nr. 3 blev vedta‐
    get. V og DF så endvidere gerne, at ændringsforslag nr. 4 og
    5 blev vedtaget.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:
    1) Nr. 1 udgår.
    [Lovteknisk præcisering]
    2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 1, 2. pkt. og nr. 10, § 2, stk. 2, og § 6, 2. pkt.,
    ændres »Danmarks Idræts-Forbund« til: »Danmarks Idræts‐
    forbund«, og i § 1, 2. pkt., ændres »Danmarks Idræts-For‐
    bunds« til: »Danmarks Idrætsforbunds«.«
    [Lovteknisk præcisering]
    Af et mindretal (V, DF og KF), tiltrådt af et mindretal (Uf‐
    fe Elbæk (UFG), Jens Rohde (UFG) og Inger Støjberg
    (UFG)):
    3) I det under nr. 4 foreslåede § 2, stk. 1, ændres i 3. pkt.
    »medlem af bestyrelsen« til: »formand eller næstformand
    for bestyrelsen«.
    [Ændret bestyrelsessammensætning]
    Af et mindretal (V og DF), tiltrådt af et mindretal (Uffe
    Elbæk (UFG), Jens Rohde (UFG) og Inger Støjberg
    (UFG)):
    Til § 2
    4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 4, stk. 1, 4.
    pkt., ændres »eller specialforbund under Danmarks Idræts‐
    forbund eller Dansk Fitness & Helse Organisation« til: »el‐
    ler Dansk Fitness & Helse Organisation eller være ansat
    i eller formand for bestyrelsen i et specialforbund under
    Danmarks Idrætsforbund«.
    [Ændret bestyrelsessammensætning]
    Til § 3
    5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 12, stk. 4,
    ændres »eller specialforbund« til: »eller være ansat i eller
    formand for bestyrelsen i et specialforbund«.
    [Ændret bestyrelsessammensætning]
    Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 4
    6) I stk. 1 ændres »den 1. januar 2021« til: »dagen efter
    bekendtgørelsen i Lovtidende«.
    [Ændret ikrafttrædelsesdato]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 2
    Ændringsforslagene er af lovteknisk karakter for at præ‐
    cisere, hvor i loven Danmarks Idrætsforbunds navn ændres
    konkret.
    Til nr. 3
    I det fremsatte lovforslags § 1, nr. 4, er der foreslået
    indsat en bestemmelse i § 2, stk. 1, 3. pkt., som fastslår,
    at medlemmer af Team Danmarks bestyrelse ikke samtidig
    må være ansat i Danmarks Idrætsforbund eller et specialfor‐
    bund under Danmarks Idrætsforbund eller være medlem af
    bestyrelsen i et specialforbund under Danmarks Idrætsfor‐
    bund. Det foreslås med ændringsforslaget, at det fortsat skal
    være muligt for menige medlemmer af bestyrelserne i spe‐
    cialforbund under Danmarks Idrætsforbund samtidig at kun‐
    ne være medlem af Team Danmarks bestyrelse, hvorimod
    formænd og næstformænd i specialforbundenes bestyrelser
    ikke samtidig kan sidde i Team Danmarks bestyrelse.
    2
    Til nr. 4 og 5
    I det fremsatte lovforslags § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, er
    der foreslået indsat en bestemmelse om, at man ikke kan ud‐
    peges til bestyrelserne i henholdsvis Anti Doping Danmark
    eller Sport Event Denmark, hvis man er ansat eller medlem
    af bestyrelsen i et specialforbund under Danmark Idrætsfor‐
    bund. Det foreslås med ændringsforslagene, at det forsat
    skal være muligt for menige medlemmer af bestyrelserne i
    specialforbund under Danmarks Idrætsforbund samtidig at
    kunne være medlem af Anti Doping Danmarks eller Sport
    Event Denmarks bestyrelse, hvorimod formænd eller ansatte
    i specialforbundenes bestyrelser ikke samtidig kan sidde i
    Anti Doping Danmark eller Sport Event Denmark bestyrel‐
    ser.
    Til nr. 6
    I § 4, stk. 1 er lovforslaget foreslået til at træde i kraft den
    1. januar 2021.
    Da lovforslaget endnu ikke er vedtaget, foreslås det med
    ændringsforslaget at ændre ikrafttrædelsen til dagen efter
    bekendtgørelsen i Lovtidende.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var til
    1. behandling den 23. oktober 2020. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og kulturministeren sendte den 8. september
    2020 dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del – bilag 226
    (folketingsåret 2019-20). Den 7. oktober 2020 sendte kultur‐
    ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor‐
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til
    kulturministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Daniel Toft Jakobsen (S) Birgitte Vind (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Anders Kronborg (S) Jesper Petersen (S)
    Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Malte Larsen (S) Zenia Stampe (RV) Marianne Jelved (RV) Jens Rohde (UFG)
    Charlotte Broman Mølbæk (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Søren Søndergaard (EL) Christian Juhl (EL) Uffe Elbæk (UFG)
    Britt Bager (KF) Ellen Trane Nørby (V) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Hans Christian Schmidt (V) fmd.
    Inger Støjberg (UFG) Stén Knuth (V) Morten Messerschmidt (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Peter Skaarup (DF)
    Pia Kjærsgaard (DF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
    3