Henvendelse af 11/4-21 fra Ren Energioplysning (REO)

Tilhører sager:

Aktører:


    REO_henvendelse_vedr_atomkraft

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b64/bilag/1/2370532.pdf

    Vroue 11. april 2011
    Henvendelse til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget fra Ren Energioplysning (REO)
    Tirsdag den 6. april debatterede Folketinget “B 64 Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atom-
    kraft kan anvendes.”
    Det var nedslående så mange faktuelt forkerte oplysninger samt vildledende påstande, der kom fra klimaministeren. I nedenstående skema gennem-
    gås et udvalg af dem.
    Morten Sørensen
    Bestyrelsesmedlem i REO (www.reo.dk)
    V. Børstingvej 20, Vroue
    7800 Skive
    ms@morten-soerensen.dk
    24 87 00 30
    Citat Fakta Kilder
    ” [….] men faktisk, hvis man
    ser på det, er vedvarende
    energi både praktisk imple-
    menterbart, men også om-
    kostningseffektivitetsmæs-
    sigt langt bedre løsninger de
    fleste steder i verden. Hav-
    vind, for bare at give ét ek-
    sempel, sol er et andet, kan
    konkurrere på pris de fleste
    steder i verden.” Klima-,
    energi- og forsyningsmini-
    ster Dan Jørgensen.
    Ifølge det internationale energiagenturs hjemmeside, så vil etablering af ny
    atomkraft i Europa koste 70 $ per MWh medens havvind tilsvarende koster
    90 $ per MWh (beregnet med en diskonto på 7%.) Og det er vel og mærke
    LCOE (Levelized cost of energy), altså summen af udgifter over levetiden
    delt med summen af energi produceret. Men når det ikke blæser, skal der
    bruges backup, og det koster penge. Når man medtager backup, så bliver
    vind en del dyrere, medens prisen på a-kraft ikke ændrer sig (der skal jo
    ikke bruges backup). OECD estimerer, at med 50 % variabel vedvarende
    energi og et krav om stabil strøm uden afbrydelser, så skal der lægges yder-
    ligere 30 $ per MWh til prisen, og hvis den variable vedvarende energi skal
    udgøre 75%, så er ekstraprisen 50 $ per MWh. Hvis backup også skal være
    CO2-fri og ikke være biobrændsel, så bliver det endnu dyrere.
    https://www.iea.org/reports/pro-
    jected-costs-of-generating-electric-
    ity-2020?fbclid=IwAR2fa-
    xxwYAoXCSNkO1YeUF6A_QUgM5V4
    cZcGRwvX0JD-wj6dpeyWnshT4o
    https://www.oecd-
    nea.org/jcms/pl_15030
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
    B 64 - Bilag 1
    Offentligt
    Sidst men ikke mindst skal det også nævnes, at IEA's priser ikke medregner
    gevinsten ved fjernvarme. D.v.s, at hvis man byggede atomkraft i Danmark,
    ville man ikke bare få billigere elektricitet i forhold til havvind, men derud-
    over få en masse gratis fjernvarme oveni.
    Under debatten begik MF Signe Munk (SF) og MF Ida Auken (S) cherry pick-
    ing og udvalgte nogle dyre og forsinkede atromkraftværk-projekter som ar-
    gument mod atomkraft. Cherry-picking kan ikke bruges som argument, og
    derfor vil jeg i dette skriv ikke bringe de gode eksempler på billig hurtig
    bygget atomkraftanlæg, men blot henvise til ovenstående gennemsnits-
    estimater fra det internationale energiagentur.
    Men i stedet for at diskutere, om atomkraft er dyrt eller ej, så var der også
    muligheden, at man fjerner det danske forbud og gav atomkraft samme
    økonomiske betingelser som vindkraft og så lade markedet afgøre det. Hvis
    det er for dyrt, så er der jo ingen private aktører, der vil bygge det.
    ”Dertil kommer selvfølgelig
    argumenterne omkring sik-
    kerhed, bl.a. forstået i for-
    hold til faren, hvis det går
    galt på et værk. […]for går
    det galt, kan det gå ganske,
    ganske forfærdelig galt, og
    der er jo desværre flere ek-
    sempler i verdenshistorien
    på, at det er sket.” Klima-,
    energi- og forsyningsmini-
    ster Dan Jørgensen.
    EU-Kommissionens interne ekspertgruppe Joint Research Centre (JRC) har
    netop udgivet en rapport vedr. forskellige aspekter af atomkraft, bl.a. på-
    virkning af miljøet, strålingsrisiko, risikoen for ulykker og affaldsproblema-
    tikken. Konklusionerne bygger på en omfattende metaanalyse af en lang
    række tidligere videnskabelige studier. Et par af konklusionerne er:
    ”Analysen har ikke afsløret noget videnskabsbaseret bevis for, at atom-
    energi gør mere skade på menneskers helbred eller på miljøet end andre
    teknologier til elproduktion.”
    ”Dødsraten, der karakteriserer de mest moderne 3.-generations-atomkraft-
    anlæg, er den laveste af alle teknologier til produktion af elektricitet.”
    Det allerværste scenario med moderne atomkraft, eksperterne kan fore-
    stille sig, er en hypotetisk ulykke på et 3.-generations-atomanlæg, som vil
    koste 10000 dødsfald. Sandsynligheden for dette anslås at være 2·10-14
    per
    produceret GWh. Skulle hele Danmarks nuværende energiforbrug (ikke
    bare el), 199 TWh ekskl. international transport, produceres med atom-
    kraft, så ville sådan en begivenhed ske i gennemsnit hver 251 millioner år.
    EU-Kommissionens interne ekspert-
    gruppe Joint Research Centre (JRC)
    https://ec.europa.eu/info/si-
    tes/info/files/business_eco-
    nomy_euro/banking_and_fi-
    nance/documents/210329-jrc-re-
    port-nuclear-energy-asses-
    sment_en.pdf
    Special Report: Counting the
    dead. Nature 440, 982–983
    (2006).
    Kan downloades her:
    https://rdcu.be/cinbb
    Den allerværste katastrofe i atomkrafthistorien er Chernobyl, som på ingen
    måde kan sammenlignes med et moderne 3.-generations -atomanlæg. The
    United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation
    (UNSCAR) anslår, at der døde 54 mennesker i ulykken på kort sigt. Det al-
    lermest pessimistiske estimat for ulykken er lavet af WHO, som estimerede
    4000 døde i en periode på 60 år; men de forskere, som var citeret i arbej-
    det, bestred straks tallene i en artikel i Nature.
    Også Oxford Universitys ”Our World in Data” vurderer på baggrund af vi-
    denskabelige artikler, at atomkraft er lige så sikkert som vind og kommer
    frem til 0,07 døde per produceret TWh for atomkraft (inkl. 4000 døde i
    Chernobyl med ældgammel sovjetisk teknik) og 0,04 døde per produceret
    TWh for vind.
    Således er videnskabens konklusion, at der for fremtiden ikke findes noget
    mere sikkert end et 3. generations atomkraftværk, og klimaministerens ud-
    talelser er derfor groft vildledende.
    https://ourworldindata.org/safest-
    sources-of-
    energy?fbclid=IwAR3FCeNZTSXo1rn
    G1Xql3EogozUzkNryll7UTwH-
    skS9BHls4aRrbQ8gbaRM
    ”Læg dertil den øgede risiko
    for terrorangreb på atom-
    kraftværker, og der tegner
    sig et noget dystert perspek-
    tiv.” Klima-, energi- og for-
    syningsminister Dan Jørgen-
    sen.
    Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. Og dette er en
    meget ekstraordinær påstand. Da atomkraftanlæg er meget massive kon-
    struktioner, er det svært at forestille sig, hvordan det skulle kunne lade sig
    gøre at udøve terror, og så vidt vides har der da heller ikke været et eneste
    terrorangreb på atomkraftværker i historien. Hvor er det dystre? Vi stopper
    heller ikke med at flyve på grund af terrorister eller holder op med at have
    vandværker p.g.a. faren for biologiske angreb på vandforsyningen. Eller
    hvad med faren for terrorangreb på brintanlæg (power-to-X)?
    ”Endelig er der selvfølgelig
    affaldsproblematikken. Vi ta-
    ler her om radioaktivt affald,
    som jo i mange, mange ge-
    nerationer ude i fremtiden
    stadig vil være et problem.”
    Klima-, energi- og forsy-
    ningsminister Dan Jørgen-
    sen.
    3. generations-reaktorer benytter let beriget uran, omkring 3-5 % U235.
    Oparbejdning af brugt brændsel adskiller rest-uran, plutonium og fissions-
    produkter, hvor uran og plutonium kan genbruges, men (hidtil) ikke fissi-
    onsprodukterne, som udgør det egentlige højradioaktive affald, der enten
    gemmes eller deponeres. Der er håb om, at smeltet salt reaktorer (MSR),
    som bl.a. to danske grupper udvikler, kan "afbrænde" affald fra de nuvæ-
    rende reaktorer.
    https://www.zwilag.ch/en/cask-
    storage-hall-_content---1--1054.html
    Det højradioaktive affald til deponering eller lagring fra et mellemstort ker-
    nekraftværk udgør få ton/år, altså af størrelsesorden 1 m3
    /år. Hertil kom-
    mer en vis mængde mellem- og lav-radiokativt affald, som kræver kortere
    tids opbevaring. På billedet herunder ses en hal i Schweiz, hvor alt høj-ra-
    dioaktivt affald fra 40 års drift af tre atomkraftværker i Schweiz er gemt.
    Energidebatten føres i øvrigt med dobbelte standarder, da det ikke på
    samme måde diskuteres, hvad der skal ske med hundrede tusinde ton ud-
    tjent glasfibermateriale, der skal deponeres de kommende år fra udtjente
    vindmøller.
    ”Vi har ovenikøbet ude i ver-
    den også argumenteret for,
    at andre også burde droppe
    det [atomkraft, red] de ste-
    der, hvor man har baseret
    sine energisystemer på det.
    Det sker heldigvis også flere
    og flere steder…” Klima-,
    energi- og forsyningsmini-
    ster Dan Jørgensen.
    Det er desværre sandt, at Danmark har argumenteret for, at andre lande
    bør droppe atomkraft. Et arbejdspapir lavet af forskere på det amerikanske
    topuniversitet, University of California, Berkeley og publiceret i det aner-
    kendte National Bureau of Economic Research anslår, at udfasningen af
    atomkraft i Tyskland har ført til en stigning i CO2 udledningen på 13 % samt
    ekstra 1142 dødsfald årligt i Tyskland. Dette skyldes, at atomkraften pri-
    mært er erstattet af kulkraft med øget CO2 -udledning og partikelforure-
    ning til følge. Dan Jørgensen nævnte, at baggrunden for Tysklands nedluk-
    ning var den tragiske ulykke i Japan. Men FN’s videnskabelige komite for
    atomstråling (UNSCEAR) kan ikke påvise et eneste dødsfald forårsaget af
    stråling fra ulykken. De 1142 kan også sammenlignes med historiens
    Stephen Jarvis, Olivier Deschenes,
    Akshaya Jha (2019) “The Private and
    External Costs of Germany's Nuclear
    Phase-Out” NBER Working Paper Nº
    26598 doi: 10.3386/w26598
    Kan downloades her:
    https://www.nber.org/pa-
    pers/w26598
    værste atom-ulykke, Chernobyl, hvor de allermest pessimistiske estimater
    anslår 4000 døde på 60 år.
    Det er absurd og forstemmende, at landets klimamister glæder sig over be-
    slutninger, der fører til større udledning af CO2 og langt flere dødsfald end
    atomkraft nogensinde har kostet.
    https://www.unscear.org/docs/pub-
    lications/2020/UNSCEAR_2020_An-
    nexB_AdvanceCopy.pdf
    ”[…] i et land som Danmark
    vil vi på den korte bane alle-
    rede i 2027 have 100 pct.
    grøn el, som baserer sig på
    vedvarende energi plus bio-
    masse, som altså også er at
    regne som vedvarende
    energi i FN's opgørelsesme-
    toder.” …” Klima-, energi- og
    forsyningsminister Dan Jør-
    gensen.
    Elenergi dækker kun 20% af hele Danmarks energiomsætning, så selv hvis
    klimaministerens udsagn er sandt, så er der lang vej til at afskaffe fossile
    brændstoffer. Især taget i betragtning, at regeringen også ønsker at af-
    skaffe biobrændsel, der lige nu står for den største andel af vedvarende
    energi. Ifølge det internationale energiagentur (IEA) udgør vind og sol kun
    9% af Danmarks energi. Det har taget 40 år at opbygge 9%, så der er virke-
    lig lang vej igen. Til sammenligning tog det Frankrig 10 år fra 1976-1986 at
    gå fra 5% ren energi til 35% v.h.a. atomkraft.
    https://www.iea.org/data-and-stati-
    stics?country=DEN-
    MARK&fuel=Energy%20supply&indi-
    cator=TPESbySource
    https://data.worldbank.org/indica-
    tor/EG.USE.COMM.CL.ZS?locati-
    ons=FR
    Vedrørende lagringsmulig-
    heder for vindenergi: ”Men
    det er jo ikke noget, vi hå-
    ber; det er jo noget, vi er i
    gang med at arbejde med.”
    …” Klima-, energi- og forsy-
    ningsminister Dan Jørgen-
    sen.
    Det er rigtig, at forskningen i power-to-X er i gang og har været i gang i 20-
    30 år. Der findes ikke noget storskala-system endnu. Det er en kæmpe ri-
    siko at løbe, ja dybt uansvarligt, at basere sin energipolitik på en teknologi,
    der ikke er opfundet endnu. Ligesom vi heller ikke kan basere vores energi-
    politik på fusionsenergi, selvom der foregår en masse forskning i det i disse
    år.
    Power-to-X er et yderst spændende og vigtigt område; men "håb er ikke en
    strategi" som departementschef Barbara Bertelsen udtalte 11. februar, dog
    i en anden anledning, men vendingen er også brugbar i denne situation.