L 184 - svar på spm. 10, om forslaget kan medføre højere forbrugerpriser eller smallere vareudbud, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 10 til L 184 stillet af Erhvervsudvalget den 23.
marts 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt forslaget kan risikere at medføre hø-
jere forbrugerpriser eller smallere vareudbud, og hvordan det i så fald er
imødegået i forslaget, jf. f.eks. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ana-
lyse fra 2014 om »Fremtiden detailhandel«?
Svar:
Flere af erhvervsorganisationerne har bemærket, at unødvendig beskyttelse
af visse leverandører i sidste ende kan medføre højere forbrugerpriser. I
den henviste analyse fra 2014 vurderede Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen samlet set, at det ville være uhensigtsmæssigt at indføre yderligere re-
gulering af samhandlen mellem leverandører og dagligvarekæder. Det
skyldes, at yderligere regulering af samhandlen kan skade dagligvarekæ-
dernes forhandlingsstyrke og dermed begrænse mulighederne for at opnå
lavere priser i forhandlingerne med leverandørerne. Det kan i sidste ende
føre til højere priser til skade for forbrugerne.
Det har været et bredt ønske blandt alle erhvervsorganisationer at fastholde
aftalefriheden. Det er dog ikke muligt med direktivet, som skal implemen-
teres i dansk lov. Erhvervsorganisationerne på leverandørsiden har derfor
ønsket aftalelighed.
Udfordringen har derfor været at implementere direktivet under hensynta-
gen til balancen mellem den effektive konkurrence og samtidig sikre, at
reglerne ikke bliver unødigt komplekse. Samtidig indebærer forslaget mere
ensartede vilkår for virksomhederne, end hvis direktivets oprindelige op-
bygning blev lagt til grund. Den forelåede model er derfor et udtryk for et
kompromis.
EU-Kommissionens impact assesment af direktivet og dets betydning for
forbrugerpriserne har en overordnet karakter, idet den ikke søger at identi-
ficere kausale sammehænge mellem UTP (eller forskellige UTPer) og pri-
ser. Det anføres, at UTPer kan medføre lavere priser på kortere sigt, men
at de mere langsigtede konsekvenser på markedskoncentration og valgmu-
ligheder ikke er kendte. Det fremgår desuden af EU-Kommissionens im-
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
L 184 - endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
2
pact assessment af direktivet, at der ikke er indikationer på, at medlems-
stater, der allerede har meget omfattende regulering af urimelig handels-
praksis, har oplevet større stigninger i forbrugerpriserne end medlemsstater
med ingen eller mere lempelig regulering på området, men også at udvik-
lingen i priserne kan skyldes flere forskellige andre forhold.
Det er således ikke usandsynligt, at forslaget kan medføre en stigning i
priserne på nogle fødevarer. Når forhandlingsstyrke forskydes mod et tid-
ligere leverandørled i fødevareforsyningskæden, er der risiko for, at købe-
ren forsøger at indhente hele eller dele af sin tabte indtjening ved at hæve
priserne over for sine egne kunder. I sidste ende kan dette føre til højere
priser for forbrugerene. Det skal dog bemærkes, at det heller ikke kan ude-
lukkes, at en minimumsimplementering ligeledes – om end formentlig i et
mere begrænset omfang - ville medføre en risiko for højere forbrugerpriser.
Det er dog ikke muligt på forhånd at skønne over omfanget af sådanne
prisstigninger, udover at de formentlig er begrænsede.
Det er vurderingen, at lovforslaget implementerer direktivet ud fra hensyn
til både den effektive konkurrence såvel som ønsket om at mindske regel-
kompleksitet og de erhvervsøkonomiske byrder for virksomhederne.
Påvirkningen af forbrugerpriserne er et forhold, der er opmærksomhed
på, og som derfor vil indgå i den løbende monitorering og den planlagte
evaluering, der vil finde sted 3 år efter lovens ikrafttræden.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup