L 173 - svar på spm. 2 om høringssvaret fra Danske Bilimportører om at undtage leasing fra forbuddet, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 173 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l173/spm/2/svar/1768627/2370353.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 173 alm. del stillet af udvalget den 15. marts 2021 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF). Spørgsmål: Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Danske Bilimportører om at undtage leasing fra forbuddet? Svar: L 173 skal gennemføre den politiske aftale af 19. januar 2021 indgået af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Formålet er at afværge tab af sponsorindtægter for dansk idræts- og for- eningsliv som følge af markedsføringsforbuddet. Lovforslaget er således udtryk for et bredt politisk ønske om at sikre gode rammer for det danske foreningsliv, der har stor betydning for det danske samfund og danskere i almindelighed. Samtidig er den politiske aftale udtryk for, at det store opgør med kviklån ønskes fastholdt. Lovforslaget har på den baggrund alene til formål at sikre sponsorindtægter til dansk idræts- og foreningsliv. Jeg hæfter mig samtidig ved, at Forbrugerombudsmanden i sin forhånds- besked af 20. oktober 2020 til De Danske Bilimportører har tilkendegivet, at: ”Markedsføring af leasingaftaler, der ikke er forbrugerkreditaftaler og markedsføring af virksomheder, der ikke udbyder forbrugerkreditaftaler, er ikke omfattet af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1. Markedsføring af leasingaftaler, der er kreditkøb, er omfattet af undta- gelsen i § 11 b, stk. 3, hvorefter forbuddet i § 11 b, stk. 1, ikke finder an- vendelse. Det samme gælder markedsføring af virksomheder, der udbyder sådanne leasingaftaler og ikke udbyder andre forbrugerkredit-aftaler end kreditkøb. Markedsføring af virksomheder, der udover leasingaftaler også udbyder forbrugerkreditaftaler uafhængigt af køb af en specifik vare eller tjene- steydelse, er derimod omfattet af forbuddet i § 11 b, stk. 1, medmindre fx visningen eller omtalen af virksomhedens navn, logo eller andre kende- tegn sker i markedsføring af en leasingaftale/forbrugerkreditaftale, der er kreditkøb, jf. undtagelsen i § 11 b, stk. 3.” ERHVERVSMINISTEREN 12. april 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2020-21 L 173 - endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 Vi har tidligere set eksempler på, at udbyderne omgår de forbrugerbe- skyttende tiltag, der er blevet iværksat. Derfor var det med kviklåns- opgøret nødvendigt med en række initiativer, der kunne sikre beskyttel- sen af forbrugerne og dermed også begrænse risikoen for omgåelse. Markedsføringsforbuddet i § 11 b er således rettet mod alle, der markeds- fører forbrugslån, uanset om der er tale om en forbrugslånsvirksomhed, en bank eller andre. Det følger af den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget. Der blev i de politiske forhandlinger overvejet forskellige modeller, og det er min klare opfattelse, at der med loven er fundet en god balance mellem ønsket om en effektiv forbrugerbeskyttelse og erhvervslivets inte- resser. Med venlig hilsen Simon Kollerup