Betænkning afgivet 11/3-14

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet_L107L_108L_109.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L107/bilag/10/1345672.pdf

    Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 11. marts 2014
    Betænkning
    over
    I. Forslag til lov om Danmarks Innovationsfond
    II. Forslag til lov om ændring af lov om teknologi og innovation og lov om
    offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med
    fonde
    (Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond m.v.)
    III. Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og
    forskellige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden
    (Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond)
    [alle tre af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard)]
    1. Ændringsforslag
    Uddannelses- og forskningsministeren har stillet 1 æn-
    dringsforslag til lovforslag nr. L 107.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslagene blev fremsat den 15. januar 2014 og var til
    1. behandling den 28. januar 2014. Lovforslagene blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forsk-
    ning, Innovation og Videregående Uddannelser (nu Uddan-
    nelses- og Forskningsudvalget).
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslagene i 3 møder.
    Forlig
    Lovforslaget om Danmarks Innovationsfond bygger på et
    forlig af 3. oktober 2013 mellem den daværende regering
    (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
    parti) og alle Folketingets øvrige partier (Venstre, Dansk
    Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konserva-
    tive Folkeparti).
    Loven samler tre støtteområder (Det Strategiske Forsk-
    ningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og In-
    novation) i én ny organisation: Danmarks Innovationsfond –
    Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation.
    Aftalen ligger i forlængelse af regeringens innovations-
    strategi, »Danmark – Løsningernes Land«, som regeringen
    fremlagde i december 2012 om et styrket samarbejde og
    bedre rammer for innovation i virksomhederne – herunder
    en tættere kobling mellem forskning, uddannelse og innova-
    tion, jf. L 107/L 108/L 109 – bilag 3.
    Tre lovforslag behandles samlet
    De tre lovforslag L 107, L 108 og L 109 er behandlet
    under et i udvalget.
    Høring
    Udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for forskning, innovation og
    videregående uddannelser sendte den 23. oktober 2013 disse
    udkast til udvalget, jf. FIV alm. del – bilag 24. Den 15. janu-
    ar 2014 sendte ministeren de indkomne høringssvar og et
    notat herom til udvalget.
    Til lovforslag nr. L 107, L 108 og L 109 Folketinget 2013-14
    Journalnummer
    DokumentId
    Uddannelses- og Forskningsudvalget, Uddannelses- og Forskningsudvalget, Uddannelses- og Forskningsudvalget
    L 107 Bilag 10, L 109 Bilag 10, L 108 Bilag 10
    Offentligt
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra advokat Eigil Lego Andersen,
    København K.
    Uddannelses- og forskningsministeren har over for ud-
    valget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 4 spørgsmål til ministeren for forsk-
    ning, innovation og videregående uddannelser og 2 spørgs-
    mål til uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig be-
    svarelse. Alle spørgsmål er besvaret af uddannelses- og
    forskningsministeren.
    Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for forsk-
    ning, innovation og videregående uddannelser og uddannel-
    ses- og forskningsministeren og sidstnævntes svar herpå er
    optrykt som bilag 2 til betænkningen.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Udvalget indstiller lovforslagene til vedtagelse med det
    stillede ændringsforslag.
    Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
    servative Folkeparti er overordnet set meget tilfredse med
    aftalen om etablering af Danmarks Innovationsfond. Beslut-
    ningen om at sammenlægge Højteknologifonden, Det Stra-
    tegiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation
    vil gøre den nye innovationsfond både mere enkel og mere
    slagkraftig. De mange penge skal sikre, at investeringer i
    forskning og udvikling bliver omsat til helt konkrete løsnin-
    ger til at skabe vækst og job.
    V, DF, LA og KF er også tilfredse med, at sammenhæn-
    gen mellem forskning og virksomheder nu bliver styrket og-
    så regionalt, ved at bestyrelsen for fonden skal etablere en
    tæt kobling til de regionale myndigheder og sikre en regio-
    nal tilstedeværelse.
    Det vigtige med den regionale tilstedeværelse er, at det
    giver en let tilgang til fonden for specielt de små og mellem-
    store virksomheder, der netop er de virksomheder, hvor vi
    ved, at der er stort potentiale. Derfor er det også understre-
    get i loven, at fonden skal sikre understøttelse af små og
    mellemstore virksomheder.
    For V, DF, LA og KF er det væsentligt, at der sikres så
    høj en grad af videndeling i fondens projekter som muligt.
    Derfor lægger V, DF, LA og KF vægt på, at uddannelses- og
    forskningsministeren bekræfter, at de nuværende fondes for-
    pligtelser til videndeling videreføres, jf. besvarelsen af
    spørgsmål 1, 2, 3 og 6 (optrykt som bilag 2 til betænknin-
    gen).
    V, DF, LA og KF havde gerne set, at fonden var blevet
    meget bredere, så også de fonde, som i dag ligger i andre
    ministerier, var lagt ind i denne fond, f.eks. UDP’erne (ud-
    viklings- og demonstrationsprogrammerne). Men når det ik-
    ke lykkedes, er V, DF, LA og KF tilfredse med, at der er
    indlagt en forpligtelse for fondens bestyrelse til at indgå i
    det tværgående samarbejde med de øvrige råd, fonde og
    nævn i det samlede forsknings- og innovationssystem med
    det formål at sikre ensartethed i arbejdet i forhold til alle
    programmer.
    Hermed fortsættes det arbejde, som er i gang med at sikre
    ensartede ansøgningsprocedurer, så det undgås, at ansøgnin-
    ger skal laves meget forskelligt, afhængigt af om det er til
    den ene eller den anden fond: Det skulle gerne være sådan,
    at man som virksomhed eller som forsker kan koncentrere
    sig om det gode projekt/den gode idé – og ikke om, hvilken
    fond man kan søge, og ikke, hvordan projektet kan tilrettes
    til en bestemt fonds formål eller sigte.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g t i l L 1 0 7
    Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af udval-
    get:
    Til § 1
    1) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kompense-
    rer kvartalsvis og efter behørig dokumentation fondens ud-
    gifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven (ikke-
    fradragsberettiget købsmoms), som fonden afholder af mid-
    ler nævnt i stk. 2 til køb af varer og tjenesteydelser.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
    [Hjemmel for ministeren til at kompensere fondens udgifter
    til ikkefradragsberettiget købsmoms]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget giver uddannelses- og forskningsmini-
    steren hjemmel til kvartalsvis og efter behørig dokumenta-
    tion at kompensere udgifter til betaling af afgifter i henhold
    til momsloven (ikkefradragsberettiget købsmoms), som
    Danmarks Innovationsfond afholder af midler som nævnt i
    lovforslagets § 1, stk. 2, til køb af varer og tjenesteydelser.
    Der kræves en særskilt hjemmel, hvis der skal ske
    momskompensation på reservationsbevillingerne for Dan-
    marks Innovationsfond, hvorfor en sådan foreslås indsat.
    Formålet med bestemmelsen er at fastholde den eksister-
    ende ordning, hvor statsinstitutioner får deres udgifter til ik-
    kefradragsberettiget købsmoms refunderet. Bestemmelsen er
    således en videreførelse af den gældende hjemmel på finans-
    loven for de midler, der overføres til Danmarks Innovations-
    fond fra § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation,
    § 19.41.11. Det Strategiske Forskningsråd og § 19.74.01.
    Udvikling af kompetence og teknologi mv.
    For de midler, der overføres til Danmarks Innovations-
    fond fra Højteknologifonden, har der ikke tidligere været
    mulighed for at kompensere moms, dvs. for § 19.55.07. Høj-
    teknologifonden og § 19.55.08. Højteknologifondens sekre-
    tariat.
    Uddannelses- og forskningsministeren afregner kvartals-
    vis og efter behørig dokumentation for udgifter til betaling
    af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven
    ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgifts-
    tilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som Dan-
    marks Innovationsfond afholder ved køb af varer og tjene-
    2
    steydelser. Indberetningsfrist m.v. fastsættes af uddannelses-
    og forskningsministeren.
    Tilskud til moms beregnes foreløbigt forud for et finansår
    på baggrund af uddannelses- og forskningsministerens
    prognose for Danmarks Innovationsfonds momsudgift og
    udbetales månedsvis forud med 1/12 af den årlige udgift.
    Hvis grundlaget for prognosen ændres væsentligt og den
    foreløbigt beregnede moms derfor vil afvige væsentligt fra
    den endelige moms, kan uddannelses- og forskningsministe-
    ren regulere prognosen. Eventuelt udbetalt tilskud til moms
    reguleres på grundlag af den nye beregning.
    Hvis den endelige moms for kvartalet er større end det
    udbetalte tilskud, udbetales differencen til Danmarks Inno-
    vationsfond ved den følgende tilskudsudbetaling.
    Hvis den endelige moms for kvartalet er mindre end det
    udbetalte tilskud, reguleres differencen ved modregning i de
    resterende tilskud i det finansår, kompensationen vedrører.
    Om nødvendigt modregnes desuden i tilskudsudbetaling i
    det følgende finansår. Overstiger differencen det således
    modregnede, skal Danmarks Innovationsfond tilbagebetale
    det overskydende beløb inden udgangen af supplementspe-
    rioden for det finansår, tilbagebetalingen vedrører. Ved re-
    gulering ydes og opkræves ikke renter.
    Den økonomiske konsekvens af ændringsforslaget er en
    forventet årlig merudgift på 0,6 mio. kr. på § 35.12.01. Ikke-
    fradragsberettiget købsmoms, drift. Der opføres en tilsvaren-
    de mindreudgift på 0,6 mio. kr. i 2014 på § 19.71.02. Dan-
    marks Innovationsfond som følge af de færre udgifter til
    moms for Danmarks Innovationsfond.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Simon Kollerup (S) Ole Hækkerup (S)
    Trine Bramsen (S) Lotte Rod (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Annette Vilhelmsen (SF)
    Holger K. Nielsen (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Bertel Haarder (V)
    Kristian Jensen (V) Karen Ellemann (V) nfmd. Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) Mads Rørvig (V)
    Anne-Mette Winther Christiansen (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Alex Ahrendtsen (DF)
    Christian Langballe (DF) Merete Riisager (LA) Villum Christensen (LA) Charlotte Dyremose (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 107, L 108 og L 109
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for forskning, innovation
    og videregående uddannelser
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene
    3 Publikationerne »Aftale om Danmarks Innovationsfond« og »Danmark
    – Løsningernes land«
    4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene
    5 Intern henvendelse af 6/2-14 fra advokat Eigil Lego Andersen, Køben-
    havn K (L 109)
    6 1. udkast til betænkning
    7 Ændringsforslag, fra uddannelses- og forskningsministeren
    8 2. udkast til betænkning
    9 3. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 107, L 108 og L 109
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om de gældende forpligtelser for Det Strategiske Forskningsråd
    og implikationerne heraf i forhold til Danmarks Innovationsfond (L
    107), til ministeren for forskning, innovation og videregående uddan-
    nelser, og uddannelses- og forskningsministerens svar herpå
    2 Spm. om, hvilken betydning den nationale politik om at sikre åben ad-
    gang til forskningsresultaterne for fondens arbejde har (L 107), til mi-
    nisteren for forskning, innovation og videregående uddannelser, og
    uddannelses- og forskningsministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvad »øget og mere målrettet brug af teknologioverførsel«
    betyder i lyset af ønsket om øget videndeling (L 107), til ministeren
    for forskning, innovation og videregående uddannelser, og uddannel-
    ses- og forskningsministerens svar herpå
    4 Spm. om konsekvenserne af L 107, § 3, stk. 2, nr. 3, for udformningen
    af de konkrete krav til de enkelte projekter og uddelinger under Dan-
    marks Innovationsfond (L 107), til ministeren for forskning, innova-
    tion og videregående uddannelser, og uddannelses- og forskningsmini-
    sterens svar herpå
    5 Spm. om kommentar til intern henvendelse af 6/2-14 fra advokat Eigil
    Lego Andersen, København K (L 109), til uddannelses- og forsk-
    ningsministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om, hvad de gældende forpligtelser for Rådet for Teknologi og
    Innovation er, og hvad implikationerne heraf bliver for Danmarks In-
    novationsfond (L 107), til uddannelses- og forskningsministeren, og
    ministerens svar herpå
    4
    Bilag 2
    3 af udvalgets spørgsmål til ministeren for forskning. innovation og videregående uddannelser og 1
    af udvalgets spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren samt sidstnævntes svar på alle 4
    Spørgsmålene og uddannelses- og forskningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.
    Spørgsmål 1:
    Ministeren bedes, jf. bemærkningerne i L 107 § 3, stk. 2, nr. 3, orientere om, hvad de gældende forplig-
    telser for Det Strategiske Forskningsråd er, og hvad implikationerne heraf bliver for Danmarks Innovati-
    onsfond?
    Svar:
    Det fremgår af § 17, stk. 5, i lov om forskningsrådgivning m.v., at Det Strategiske Forskningsråd skal
    bidrage til at styrke formidlingen og anvendelsen af forskningsresultater.
    Dette er afspejlet i de specielle bemærkninger til § 3, stk. 2, nr. 3, i lovforslag nr. L 107 om Danmarks
    Innovationsfond. Heraf fremgår det bl.a., at fonden skal styrke formidling og anvendelse af viden.
    Det fremgik af § 2, stk. 2, nr. 3, i udkastet til forslag til lov om Danmarks Innovationsfond, der blev
    sendt i høring, jf. FIV alm. del – bilag 24, at: »Fonden skal tilrettelægge sin udmøntning af tilskud sådan,
    at den understøtter […] formidling, anvendelse og kommercialisering af den viden, der udvikles og pro-
    duceres med støtte fra fonden.«
    Denne formulering blev på baggrund af høringssvarene ændret således, at det nu er understreget, at det
    er en central opgave for fonden at understøtte videnformidling og videnudveksling generelt, og at denne
    opgave ikke er begrænset til alene at omfatte viden, der er udviklet og produceret med støtte fra fonden.
    Dette er i overensstemmelse med de gældende regler for Det Strategiske Forskningsråd.
    Spørgsmål 2:
    Ministeren bedes – jf. bemærkningerne i L 107 § 3, stk. 2, nr. 3 – oplyse, hvilken betydning den natio-
    nale politik om at sikre åben adgang til forskningsresultaterne for fondens arbejde har, og hvorledes det
    vil fremgå af Danmarks Innovationsfonds krav til projekter?
    Svar:
    Det Frie Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologi-
    fonden og Rådet for Teknologi og Innovation har vedtaget en fælles open access-politik, som indebærer,
    at man opfordrer bevillingsmodtagere til så vidt muligt at publicere videnskabelige artikler i open access-
    kanaler. Det må forventes, at Danmarks Innovationsfond også vil tilslutte sig denne politik.
    Princippet om fri adgang til forskningsresultater medvirker til, at ny viden hurtigere kan omsættes til
    innovation og vækst i virksomhederne til gavn for samfundet og ligger således i tråd med formålet for
    Danmarks Innovationsfond, nemlig at udmønte midler til udviklingen af ny viden og teknologi, der fører
    til en styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.
    I hvilket omfang og hvordan der vil blive stillet krav til dette i projekterne under Danmarks Innovati-
    onsfond, vil være op til fondens bestyrelse at afgøre.
    Spørgsmål 3:
    Ministeren bedes, jf. bemærkningerne til L 107, § 3, stk. 2, nr. 3, oplyse, hvad »øget og mere målrettet
    brug af teknologioverførsel« betyder i lyset af ønsket om øget videndeling?
    Svar:
    5
    Danmarks Innovationsfond skal sikre, at dens virkemidler skaber størst mulig effekt i samfundet. Det
    kan blandt andet ske ved at fremme overførsel af viden og teknologier fra videninstitutioner til først og
    fremmest virksomheder. En af de måder, det kan foregå på, er ved at støtte både små og større samar-
    bejdsprojekter mellem videninstitutioner og virksomheder. Fondens opgave bliver løbende at vurdere,
    hvordan de konkrete effekter er i sådanne projekter for derigennem at tilpasse projekterne og sikre en
    endnu mere målrettet overførsel af viden og teknologi.
    Hidtidige erfaringer viser, at støtte til samarbejdsprojekter mellem videninstitutioner og virksomheder,
    hvor der indgår videnudveksling, er et effektivt redskab i omsætningen og kommercialiseringen af forsk-
    ningsresultater.
    Spørgsmål 6:
    Ministeren bedes, jf. bemærkningerne i L 107 § 3, stk. 2, nr. 3, orientere om, hvad de gældende forplig-
    telser for Rådet for Teknologi og Innovation er, og hvad implikationerne heraf bliver for Danmarks Inno-
    vationsfond.
    Svar:
    § 1, stk. 2, nr. 1-3, i lov om teknologi og innovation har følgende ordlyd:
    »§ 1. […]
    Stk. 2. Loven tilsigter navnlig at fremme
    1) samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forskere, danske og udenlandske
    forsknings- og uddannelsesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virk-
    somheder,
    2) innovation, udvikling, spredning, udnyttelse og kommercialisering af forskningsresultater, ny tekno-
    logi, organisatorisk og markedsmæssig viden,
    3) tilgang og udvikling af viden- og teknologibaserede virksomheder,
    4) […]
    5) […]«
    Dette er afspejlet i de specielle bemærkninger til § 3, stk. 2, nr. 3, i lovforslag nr. L 107 om Danmarks
    Innovationsfond. Heraf fremgår det bl.a., at fonden skal lægge vægt på omsætning og kommercialisering
    af forskningsresultater m.v.
    Det fremgik af § 2, stk. 2, nr. 3, i udkastet til forslag til lov om Danmarks Innovationsfond, der blev
    sendt i høring, jf. FIV alm. del – bilag 24, at: »Fonden skal tilrettelægge sin udmøntning af tilskud sådan,
    at den understøtter […] formidling, anvendelse og kommercialisering af den viden, der udvikles og pro-
    duceres med støtte fra fonden.«
    Denne formulering blev på baggrund af høringssvarene ændret således, at det nu er understreget, at det
    er en central opgave for fonden at understøtte videnformidling og videnudveksling generelt, og at denne
    opgave ikke er begrænset til alene at omfatte viden, der er udviklet og produceret med støtte fra fonden.
    6