Betænkning afgivet den 8. april 2021
Tilhører sager:
Aktører:
Bet. B 48
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b48/bilag/5/2369631.pdf
Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 8. april 2021 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at sikre ordentlige forhold for prostituerede [af Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Heidi Bank (V), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA) m.fl.] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, DF, SF, RV, EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behand‐ ling. Et mindretal i udvalget (V, KF, NB og LA) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐ gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedsli‐ stens medlemmer af udvalget noterer sig, at dele af forsla‐ get, herunder anbefalinger til forbedrede indsatser til per‐ soner, der ønsker at forlade prostitution, bedre viden om omfanget af prostitution samt levevilkår og sundhedstilstand for personer i prostitution, allerede er igangsat med undersø‐ gelsen »Prostitution i Danmark 2020 – kortlægning og ana‐ lyse«, der foretages af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. S, SF og EL vil som supplement hertil bede regeringen udarbejde et notat, der grundigt og nuanceret beskriver de juridiske gråzoner, som mennesker i prostitution bevæger sig i. S, SF og EL er optaget af at forbedre sikkerhed og le‐ vevilkår for mennesker i prostitution, reducere de skader, som prostitution kan påføre mennesker, og hjælpe dem, der ønsker at forlade prostitution på en god måde. S, SF og EL vil ikke normalisere prostitution som et liberalt erhverv. Derfor har S, SF og EL allerede igangsat initiativer som exitpakken til mennesker i prostitution og forebyggelse af gråzoneprostitution. Derudover vil S, SF og EL, når kortlægningen af prostitution i Danmark foreligger, drøfte initiativer til konkrete og relevante skadereducerende tiltag – både for dem, der er i og bliver i prostitution, og dem, der ønsker at forlade prostitution. Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance Venstres, Det Konservative Folkepartis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af udvalget mener, at der fortsat mangler viden på prostitutionsområdet. V, KF, NB og LA mener derfor, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal kortlægge den aktuelle viden på området og pege på videnhuller, afdække de juridiske rammer for prostitutionen i dag og fremlægge nye modeller for lovgivningen, der skal sikre en bedre balance mellem rettigheder og pligter på prostitutionsområdet. Arbejdsgruppen skal altså foretage en meget bredere undersøgelse, end hvad der allerede er igangsat med undersøgelsen »Prostitution i Danmark 2020 – kortlægning og analyse«, der foretages af VIVE. Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker ikke at normalisere prostitution. DF ønsker, at der kommer et øget fokus på at forebygge, at socialt udsatte vælger vejen mod prostitution i trods eller af nød frem for af egen fri vilje eller lyst. DF ønsker, at regeringen, når rapporten fra VIVE er fær‐ dig, vil se på, hvordan man, uanset hvor man bor i Danmark, kan få hjælp ved en exitstrategi, da der ofte er udfordringer med at få denne hjælp, hvis man er bosat i provinsen. DF mener, at personer, som selv har valgt og som ønsker at være prostituerede og har det fint med det, også skal sikres en ordentlig behandling, som DF håber at regeringen vil være med til at se på, når rapporten fra VIVE er færdig. DF stemmer derfor nej til beslutningsforslaget. Til beslutningsforslag nr. B 48 Folketinget 2020-21 AX026138 Social- og Ældreudvalget 2020-21 B 48 - Bilag 5 Offentligt 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. oktober 2020 og var til 1. behandling den 25. februar 2021. Beslutnings‐ forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget, som pr. 1. marts 2021 skiftede navn til Social- og Ældreudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut‐ ningsforslaget. Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Maja Torp (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Dansk Folkeparti (DF) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8 2