Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. april 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26134

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l154/20201_l154_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. april 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af straffeloven
    (Strafskærpelse for forbrydelser med baggrund i offerets handicap)
    [af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
    1. Ændringsforslag
    Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovfor‐
    slaget.
    2. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det
    stillede ændringsforslag.
    Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
    havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐
    get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
    Dansk Folkeparti længe har ment, at forbrydelser begået
    med baggrund i offerets handicap bør være hadforbrydelser
    på linje med forbrydelser begået med baggrund i offerets
    etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Derfor har
    Dansk Folkeparti så sent som i 2019 fremsat beslutningsfor‐
    slag om det, men forslaget blev imidlertid forkastet i 2020,
    da bl.a. Socialdemokratiet stemte imod. Derfor finder Dansk
    Folkeparti det overordentlig positivt, at regeringen nu allige‐
    vel ønsker at skærpe straffen for forbrydelser begået med
    baggrund i offerets handicap og samtidig betegne sådanne
    forbrydelser som hadforbrydelser. Der ligger en vigtig be‐
    skyttelse i, at vi som samfund slår hårdt ned på personer, der
    udøver vold, trusler eller andre kriminelle handlinger mod
    borgere på grund af disse borgeres handicap.
    Dansk Folkeparti har tidligere foreslået, at der indføres
    et afkrydsningsfelt på politiets anmeldelsesskabelon, som
    skal afkrydses, hvis der er tale om anmeldelse af en hadfor‐
    brydelse, og det er fortsat et relevant forslag, idet det kan
    være med til at sikre, at hadforbrydelser registreres rigtigt
    i politiets systemer, så vi kan blive klogere på det samlede
    omfang af hadforbrydelser i Danmark.
    Dansk Folkeparti bakker op om lovforslaget og om æn‐
    dringsforslaget, der fastsætter ikrafttrædelsesdatoen til den
    1. maj 2021.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovfor‐
    slaget er et vigtigt skridt i den rigtige retning i forhold
    til at beskytte minoriteter mod hadforbrydelser. Heldigvis
    behøver størstedelen af befolkningen ikke at frygte for deres
    sikkerhed, når de går på gaden, når de blander sig i den of‐
    fentlige debat, eller når de passer deres arbejde. Men vi har
    desværre befolkningsgrupper, som er hyppigere udsat for
    overfald, trusler og for andre overgreb. Minoriteter i vores
    samfund har ikke den samme tryghed, som andre har. Hvis
    man er brun i huden, er der en risiko for et racistisk moti‐
    veret overfald. Hvis man tilhører en seksuel minoritet, er
    man ekstra udsat. Og det samme gælder, hvis man bærer
    tørklæde, kalot eller en davidsstjerne. Men det gælder også,
    hvis man har et handicap. Med tilføjelsen af »handicap« i
    straffelovens § 266 b er vi både med til at øge sikkerheden
    for personer med handicap og værne om deres ytringsfrihed,
    når de deltager i den offentlige debat. At få indført »handi‐
    cap« i strafskærpelsesbestemmelserne er bestemt et skridt i
    den rigtige retning, men vi er ikke i mål endnu. Enhedslisten
    mener også, at »handicap« skal være en del af racismepara‐
    graffen, ligesom vi også mener, at kønsidentitet burde være
    medtaget i lovforslaget.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlem af udvalget glæder sig over
    lovforslaget, der indebærer, at det vil være en strafskærpen‐
    de omstændighed, hvis kriminalitet begås med baggrund i
    offerets handicap, ligesom det allerede er en strafskærpende
    Til lovforslag nr. L 154 Folketinget 2020-21
    AX026134
    omstændighed efter straffelovens § 81, nr. 6, hvis kriminali‐
    tet begås med baggrund i offerets etniske oprindelse, tro,
    seksuelle orientering eller lignende. Dermed styrkes indsat‐
    sen mod hadforbrydelser begået mod mennesker med handi‐
    cap.
    Radikale Venstre glæder sig over, at der på Radikale Ven‐
    stres initiativ under 1. behandlingen ligeledes er konstateret
    et flertal for, at handicap skal omfattes af straffelovens § 266
    b om hadefulde ytringer, således at trusler mod, forhånelse
    eller nedværdigelse af personer på grund af deres handicap
    også bliver omfattet af den såkaldte racismeparagraf, hvor‐
    med der skabes parallelitet mellem persongrupperne i straf‐
    felovens § 81, nr. 6, og § 266 b.
    Radikale Venstre anerkender, at der er et ønske om at
    opdele lovforslaget, hvis et ændringsforslag om at tilføje
    »handicap« i § 266 b ville blive vedtaget. For at imødekom‐
    me dette ønske sker tilføjelsen af »handicap« i straffelovens
    § 266 b i stedet i regi af et andet selvstændigt lovforslag,
    da der foreligger en teknisk problemstilling ved opdeling
    af nærværende lovforslag, for at udskille indholdet af et æn‐
    dringsforslag, der havde været tilføjet ved 2. behandlingen.
    Radikale Venstre noterer sig derfor med tilfredshed, at ju‐
    stitsministeren bl.a. i sit svar på spørgsmål 1 til lovforslaget
    har tilkendegivet, at regeringen i folketingsåret 2021-22 vil
    fremsætte et lovforslag om ændring af straffelovens § 266
    b og i den forbindelse vil tilføje »handicap« i straffelovens
    § 266 b, således at ytringer fremsat offentligt eller med hen‐
    blik på udbredelse i en videre kreds, hvor en person trues,
    forhånes eller nedværdiges på grund af sit handicap, bliver
    strafbart.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 2
    1) Datoen »1. april« ændres til: »1. maj«.
    [Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2021 i
    stedet for den 1. april 2021.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 3. februar 2021 og var til
    1. behandling den 5. marts 2021. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og justitsministeren sendte den 16. december
    2020 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
    119. Den 3. februar 2021 sendte justitsministeren hørings‐
    svarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
    justitsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf 1 er besvaret
    og 3 forventes besvaret inden 2. behandling.
    Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
    Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (UFG) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
    Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
    Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF)
    Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF)
    Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Marcus Knuth (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    2
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
    3