Fremsat den 9. april 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)

Fremsat den 9. april 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV),
Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT),
Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre fødsler – forslag om indførelse af rettigheder til fødende
(borgerforslag)
Stillerne af borgerforslaget kræver, at der afsættes til‐
strækkelig tid og ressourcer til at yde omsorg og støtte til
de fødende. Derfor pålægger Folketinget regeringen at frem‐
sætte lovforslag, der sikrer de fødende og de nye familier
følgende rettigheder:
1. Ret til fødsels- og forældreforberedende undervisnings‐
forløb i små hold efter Sundhedsstyrelsens anbefalin‐
ger.
2. Ret til kontinuerlig jordemoderstøtte under gravidite‐
ten, fødslen og den første tid efter fødslen, i form af
kendt jordemoderordning, hvor man følges af et mindre
team af jordemødre gennem hele forløbet.
3. Ret til at vælge mellem fødsel i hjemmet, på en fritstå‐
ende jordemoderledet fødeklinik eller på et hospital.
4. Ret til at vælge mellem at overnatte på fødestedet efter
fødslen og få den støtte og omsorg, der er behov for for
at blive klar til at tage hjem eller at tage hjem med ret
til opfølgende hjemmebesøg.
5. Ret til individuel og personlig hjælp fra fødestedet hele
døgnet til at komme godt i gang med amning, herunder
overlevering fra fødested til sundhedsplejerske
6. Ret til koordineret og sammenhængende støtte og be‐
handling ved komplicerede forløb, fysisk som psykisk.
Beslutningsforslag nr. B 291 Folketinget 2020-21
AX026129
Bemærkninger til forslaget
Tiden er kommet til at indføre rettigheder til fødende. Der
er alt for travlt på fødeafdelingerne landet over. Fødende
oplever traumer og svigt på hospitalerne, hvor der hverken
er tid eller ressourcer nok til at udøve den nødvendige om‐
sorg. Det medfører alvorlige konsekvenser for de nye fami‐
lier. Derfor er der brug for at sikre de fødende rettigheder
i hele svangreomsorgen – det offentlige tilbud under gravidi‐
tets-, fødsels- og efterfødselsforløb.
Gennem de seneste mange år har medierne rapporteret om
de ringe vilkår. I artiklen »Jordemødre græder og fødende
får traumer« fra DR Nyheder den 8. januar 2021 kan man
læse om en fødende, hvis barn udsættes for helt unødig
risiko på grund af travlhed: »I det øjeblik, hvor de ser, at
hjerterytmen er faldet drastisk, løber der to mennesker ind
og kaster mig ned på briksen, og så er det ind på operations‐
stuen«. Her havde den fødende i forvejen ventet 3-4 timer
på at få udført det akutte kejsersnit.
Eksemplet er ikke enestående. Med debatindlægget »Den
tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for
at bringe nye børn til verden« om forholdene for fødende
i Danmark skabte forfatter Olga Ravn et momentum for
debatten, og i efteråret 2020 begyndte tusindvis af kvinder at
dele deres historier. Over 1.700 fødende har samlet sig i en
facebookgruppe under foreningen Forældre og Fødsel, hvor
de deler deres vidnesbyrd om svigt i svangreomsorgen. Her
er også fagfolk fra området, som fortæller om at have med‐
virket til svigt. Mødrehjælpen har lanceret et manifest for en
tryg fødsel og har på nuværende tidspunkt fået knap 30.000
underskrifter og ligeledes modtaget over 1.000 beretninger
fra fødende om dårlige fødselsoplevelser.
I disse vidnesbyrd fortæller fødende om at blive mødt
som endnu et nummer i rækken, om behov for at købe
privat fødselsforberedelse, fordi den offentlige er utilstræk‐
kelig, om mangel på ledige fødestuer, om at blive sendt
hjem eller til et andet hospital under fødslens smertefulde
vearbejde. De fortæller om at møde fortravlede, skiftende
jordemødre både før, under og efter fødslen og om at blive
frarøvet selvbestemmelsen over egen krop i effektiviserin‐
gens navn, om nedbrydende kommunikation og om ikke
at blive lyttet til. De beretter om at blive sendt hjem fra
fødegangen, før de føler sig klar, om ophold på barselsafsnit
– såfremt de allernådigst har fået en plads – hvor de venter
timevis på at blive tilset af personalet, om adskillelse af mor
og barn ved komplikationer, alene af organisatoriske hensyn,
om kummerlige forhold på neonatalafdelinger og om efter‐
fødselsforløb præget af manglende støtte og vejledning i
forhold til amning og pleje af bristninger og kejsersnitsår
samt manglende opsamling på fødselsoplevelsen, som, uan‐
set om den er forløbet normalt eller med komplikationer,
kan have været en svær oplevelse, der ubearbejdet kan have
langvarige konsekvenser for det fysiske og psykiske helbred
med risiko for samfundsøkonomiske omkostninger til følge.
Det vidner om en generel mangel på tid og omsorg, og
ikke mindst vidner det om en ulige adgang til sundheds‐
fremmende ydelser som fødselsforberedelse, ammehjælp og
behandling af fysiske som psykiske eftervirkninger af gravi‐
ditet og fødsel.
Jordemødrenes forringede arbejdsvilkår medfører, at man‐
ge af dem siger op i protest, forlader faget i afmagt eller
flytter over i den private sektor, hvorved presset på de til‐
bageværende jordemødre bliver endnu større. DR Nyheder
beretter i førnævnte artikel om jordemødre, der bryder sam‐
men ved Arbejdstilsynets besøg i november 2020. Det står
nu så slemt til, at hospitalerne har store udfordringer med re‐
kruttering og fastholdelse af jordemødre – det der af pressen
er blevet kaldt jordemoderflugt.
I løbet af de senere år har flere fødesteder fået kritik af Ar‐
bejdstilsynet, heriblandt Odense Universitetshospital (2020),
Herlev Hospital (2018) og Skejby Sygehus (2016). Arbejds‐
tilsynet peger på, at der er så travlt, at der sker brud på
Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og at de fødende og deres
børn bliver udsat for potentielle sundhedsrisici. På Rigsho‐
spitalet, som også fik et påbud af Arbejdstilsynet i 2016,
ledte det til at klinikchefen for fødeafdelingen, Morten He‐
degaard, sagde sit job op i protest over de kontinuerlige
besparelser og de forringede arbejdsforhold og vilkår for
personalet og fødende. Der blev efterfølgende tildelt nogle
midler til området, men den dag i dag er de for længst
sparet væk igen, og situationen er derfor uændret, hvis ikke
forværret.
Nedskæringer og centralisering i sundhedssektoren er gået
hårdt ud over fødselshjælpen. Fra år 2000 til 2021 er antallet
af danske fødesteder faldet fra 42 til 23. Men antallet af
fødsler er ikke faldet tilsvarende. Det betyder, at færre føde‐
steder varetager flere fødsler. I Danmark er der ca. 60.000
fødsler om året. At føde store fødesteder opleves af flere
som at føde på samlebånd, og de lange afstande nogle steder
i landet resulterer i, at fødsler på rastepladser på vej til
sygehuset ikke er en sjældenhed. Fødemodtagelserne er, på
grund af mangel på plads og hænder, nødsaget til at holde
fødende hen eller sende dem hjem, hvis de ikke vurderes
at være tilstrækkelig langt i fødslen, også selv om de har
voldsomme smerter. I 2020 blev 232 kvinder under fødslen
flyttet fra Region Hovedstaden til et andet fødested på grund
af travlhed. Fødende lider under, at deres behov for profes‐
sionel støtte og omsorg langsomt kvæles i besparelser og
effektiviseringer.
Stillerne af borgerforslaget vil have værdigheden og om‐
sorgen tilbage på fødselsområdet. Alle gravide bør kunne
begive sig ind i fødslen i forvisning om, at svangreomsorgen
stiller tilstrækkeligt med ressourcer til rådighed, at der er tid
og hænder nok. Det skal være trygt og sikkert at bringe børn
til verden.
Det mener stillerne af borgerforslaget kan opnås ved at
indføre ovenstående lovsikrede rettigheder samt med en fi‐
nansiering og organisering af fødselsområdet, som gør, at de
relevante aktører kan levere de ydelser, det kræver at leve op
til rettighederne.
2
Information om de nuværende forhold:
I dag har man ikke ret til fødsels- og forældreforberedende
undervisning. Det er en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen,
som mange regioner ikke lever op til. Mange steder afholdes
der informationsmøder i auditorier, hvilket ikke er nok til
at opnå de positive effekter, som dansk forskning viser at
gruppebaseret forberedelse i små hold har.
I dag har man ikke ret til kendt jordemoder-ordning på
trods af de bemærkelsesværdige sundhedsfremmende effek‐
ter for både fødende og børn. Kendt jordemoder tilbydes
nogle steder til sårbare gravide. Endvidere er man ikke ga‐
ranteret kontinuerlig og nærværende jordemoderstøtte under
fødslen, da en jordemoder kan stå med at skulle varetage
omsorgen for flere fødende på én gang på grund af spidsbe‐
lastninger på fødegangene.
I dag giver sundhedsloven ret til at føde hjemme. Nogle
vælger hjemmefødsel alene af den årsag, at der er for langt
til hospitalet, eller at man på den måde kan få en jordemoder
for sig selv under fødslen. Region Sjælland tilbyder, som
den eneste region, mulighed for at føde på en fødeklinik
uden nogen former for brugerbetaling – et tilbud med høj
brugertilfredshed, som er billigere pr. fødsel for regionen
end en ukompliceret, indgrebsfri andengangsfødsel på ho‐
spital.
I dag er der stor forskel på, hvordan den fødende behand‐
les fra hospital til hospital og region til region. I mange
regioner er det kun førstegangsfødende, der får tilbudt over‐
natning på hospitalet eller på et barselshotel, og der opleves
en stigende tendens til, at første- såvel som flergangsføden‐
de (med en ukompliceret fødsel) presses til tidlig udskrivel‐
se. Rigshospitalet har lukket deres barselshotel og tilbyder
ikke overnatning, end ikke til førstegangsfødende.
I dag er man ikke garanteret sammenhængende støtte
til etablering af amning – et område, hvor mange langtfra
formår at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
amning, selv om de ønsker det. Endvidere tyer mange til
selvbetalte ammekonsultationer hos et stigende antal private
udbydere for at få den nødvendige hjælp til de mange udfor‐
dringer amningen kan byde på.
I dag er der som udgangspunkt ingen kontakt mellem
sundhedsplejersken og fødestedet eller mellem sundhedsple‐
jersken og den fødende inden fødslen. Der er med andre ord
ingen kontinuitet. Den fødende og den nye familie er ofte
overladt til selv at opsøge og i mange tilfælde selv betale
for behandling af såvel fysiske som psykiske følger. Dertil
kommer mange beretninger om horrible forhold på de hospi‐
talsafdelinger, hvor gravide og fødende er indlagt på grund
af komplikationer.
Overordnet er det i dag meget uklart for den enkelte,
hvilke rettigheder de har og til hvad.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag
i Folketinget. Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Mie
Ryborg-Larsen, Roskilde, som hovedstiller med Karen Tri‐
er Dann-Clausen, København, Daily Snow Leth, Adressebe‐
skyttelse, Birgitte Halkjær Storgaard, Aalborg, Liv Collatz
Brøndsted, København, Honey Biba Beckerlee, København,
Ditte Grosen, Svendborg, Marie Emilie Falk Kvistbjerg, Kø‐
benhavn, og Signe Amalie Pålsson Nordsted, Frederikssund,
som medstillere.
Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget
er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de parti‐
er, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfyl‐
de en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentioner‐
ne bag ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
3
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado
(KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne
Zimmer (UFG):
Vi tillader os herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre fødsler –
forslag om indførelse af rettigheder til fødende.
(Beslutningsforslag nr. B 291)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast‐
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor‐
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folke‐
tingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borger‐
drevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om
etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning
for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Mie Ryborg-
Larsen, Roskilde, som hovedstiller med Karen Trier Dann-
Clausen, København, Daily Snow Leth, Adressebeskyttelse,
Birgitte Halkjær Storgaard, Aalborg, Liv Collatz Brøndsted,
København, Honey Biba Beckerlee, København, Ditte Gro‐
sen, Svendborg, Marie Emilie Falk Kvistbjerg, København,
og Signe Amalie Pålsson Nordsted, Frederikssund, som
medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor‐
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem‐
melse med intentionerne bag ordningen.
4