L 171 - svar på spm. 3 om uddybende kommentarer til høringssvaret fra BL – Danmarks Almene Boliger, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Egil Hulgaard
Svar på KEF L 171 spm. 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l171/spm/3/svar/1767751/2369164.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 9. april 2021 J nr. 2020-25 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2809 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. marts stillet mig følgende spørgsmål 3 alm. del til L171, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Egil Hulgaard (KF). Spørgsmål 3 Vil ministeren uddybende kommentere høringssvaret fra BL – Danmarks Almene Bo- liger med særligt fokus på, om udlejer har tilstrækkelige aktionsmuligheder, hvis lejer ikke betaler for den leverede gas? Svar Hvis en lejer ikke betaler sin gasregning, er der tale om misligholdelse. I den situa- tion er det grundlæggende ikke ejeren (udlejer), der skal have aktionsmuligheder over for lejeren, men derimod gasleverandøren. Jeg har i øvrigt forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, hvis bemærkninger jeg hen- holder mig til. Nedenfor fremgår Energistyrelsens kommentarer til de væsentligste punkter (overskrifter) i høringssvaret fra Danmark Almene Boliger (BL). ”Ejendomsejeren bliver sekundær betaler BL nævner, at konsekvensen af den nye lovgivning er, at der kan sendes en gasreg- ning videre til boligorganisationen, og dermed de øvrige beboere, som ikke er an- svarlige for den gasaftale, der er indgået mellem en gasleverandør og en enkelt be- boer. Energistyrelsen vurderer, at dette er et aftaleforhold, der ikke vedrører boligor- ganisationen. Der er tale om misligholdelse, hvis en lejer ikke betaler sin gasregning. Forholdet mellem en udlejer og en lejer er reguleret af lejeloven og almindelige aftaleretlige regler og ikke af naturgasforsyningsloven. Ejeren skal dog betale, hvor der ikke er nogen leveringsaftale. Dermed undgår man unødige forsyningsafbrydelser og gentilslutning med medfølgende omkostninger, hvilket må vurderes at være uhensigtsmæssigt for såvel ejer som lejer. Ejeren kan afbryde og slippe for forbrugsregning BL er positiv over for, at ejeren af ejendommen (boligafdelingen) ikke er forpligtet til at betale afregninger. Dette kræver, at gasforsyningen afbrydes inden udløbet af fri- sten på 5 hverdage. BL vurderer, at dette er en meget kort frist til at reagere. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21 L 171 - endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2/2 Lige som BL fremhæver Energistyrelsen, at en ejer har mulighed for at få forsynin- gen afbrudt. Energistyrelsen er enig i, at den meddelelse (med en kontrakt), som en gasleverandør skal sende til ejeren af en ejendom i visse tilfælde giver ejeren en kort frist til at indgå en ny aftale eller afbryde forsyningen. Fristen er det samme som på elområdet. Forsyningsvirksomheders konkurs BL fremhæver, at det er vigtigt, at lovforslaget giver en stor grad af sikkerhed for, at gasforbrugernes eventuelle forudbetalinger ikke går tabt, hvis et selskab går i beta- lingsstandsning eller konkurs. BL fremhæver, at mange beboere i den almene sektor har en lille økonomi, og samtidig vil en stor del af en forudbetalt gas bestå af afgifter til staten. Det kunne derfor være oplagt, at statens gasselskab, Evida, sikrer kun- derne/beboerne mod konkurs. Energistyrelsen bemærker hertil, at det er normalt, at energiforbruget over for gasle- verandøren skal betales forud. Ifølge lovforslaget kan en gasleverandør med leveringspligt i visse tilfælde kræve, at en husholdningsforbruger stiller sikkerhed som vilkår for at indgå en generel aftale om gaslevering. Sikkerhedens størrelse må ikke overstige gasleverandørens umid- delbare risiko, og må højst udgøre 5 måneders betaling. Energistyrelsen vurderer, at dette er udtryk for en rimelig risikoafvejning. En gasleverandør kan ikke kræve forudbetaling fra en såkaldt dårlig betaler samtidig med, at gasleverandøren kræver, at forbrugeren stiller sikkerhed som betingelse for at indgå en aftale om levering af gas. Endelig bemærker Energistyrelsen, at statens gasdistributionsselskab, Evida, ikke bør hæfte for kundernes forudbetaling, hvis en gasleverandør går konkurs eller i be- talingsstandsning, da dette ikke indgår i et distributionsselskabs opgaveportefølje.” Med venlig hilsen Dan Jørgensen