Fremsat den 9. april 2021 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Valentina Berthelsen (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 9. april 2021 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Valentina Berthelsen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en forsøgsordning med frilandsbyer
Folketinget pålægger regeringen at igangsætte en 4-årig
forsøgsordning senest i 2021, hvor minimum fem og gerne ti
landsbyer og små og mindre øer får frihed til at udvikle og
igangsætte udviklingsinitiativer, som har til formål at styrke
lokalsamfundet, levevilkår og nærdemokrati. Forsøgsordnin‐
gen formidles og evalueres løbende for at kunne vurdere,
om og i så fald hvilke initiativer der vil kunne fortsætte efter
den 4-årige forsøgsperiode.
Beslutningsforslag nr. B 292 Folketinget 2020-21
AX026132
Bemærkninger til forslaget
Formål
Formålet med at etablere en forsøgsordning med frilands‐
byer er gennem en række konkrete gennemførte forsøgspro‐
jekter at opnå ny viden om og praktiske erfaringer med ud‐
viklingsinitiativer til gavn for lokalsamfund. Lokalsamfund
i landsbyer og på små og mindre øer skal have større frihed
fra regler og barrierer til at demonstrere sådanne nye udvik‐
lingsinitiativer og derved bidrage til landdistriktspolitikken.
Baggrund
Regeringen ønsker at give syv kommuner fuldstændig
frihed på et udvalgt velfærdsområde (Statsministerens rede‐
gørelse i henhold til grundlovens § 38, Folketingstidende
2020-21, tillæg G, R 1 redegørelse). Udvalgte landsbyer og
små og mindre øer bør også have frihed til at kunne udvikle
sig.
Udviklingen i landdistrikterne og på de små og mindre
øer er udfordret, hvilket er afspejlet i et generelt fald i be‐
folkningstal og udtynding af funktioner og servicer gennem
mange år. Alligevel er der mulighed for at vende udviklin‐
gen, dels på grund af en voksende interesse for at indrette
sin tilværelse anderledes end i de store byer, dels på grund af
et voksende ønske om en decentral udvikling.
Flere har fået øjnene op for mulighederne ved at bo og ar‐
bejde tæt på naturen i overskuelige samfund med mere plads
og større indflydelse på hverdagen. Dette har coronakrisen
i den grad bestyrket med en folkevandring til de små sam‐
fund i denne sommer. Samtidig bevirker den digitale infra‐
struktur, at afstandsbarrierer i højere grad end tidligere kan
overvindes, og at ny erhvervsudvikling også kan finde sted i
landsbyer og på de små og mindre øer.
I landdistrikterne er man vant til selv at tage mange initi‐
ativer til at sikre den lokale sammenhængskraft, og denne
evne hos landsbyerne demonstrerer en kolossal samfunds‐
værdi. Af nød og lyst har man lært at gå forrest selv, men
mange gode idéer støder imidlertid også ind i en mur af
barrierer, når de handler om andet end fritidslignende aktivi‐
teter.
Forløsningen af potentialer for mere og ny udvikling i
lokalsamfundene vil forudsætte, at relevante funktioner og
tilbud af mere strukturelt betydende art er til stede. Det kan
kræve mere, end hvad de bestående rammer muliggør. Her
tænkes eksempelvis på sikring af attraktive bomuligheder,
erhvervsudvikling og arbejdsfaciliteter, omsorgsfunktioner,
nødvendige servicer og infrastruktur i det hele taget.
Nye og større udviklingstiltag i landsbyer og på de små
og mindre øer kalder på nye tilgange i vores systems regler
og forvaltning, så lokalsamfundenes kræfter styrkes og kan
komme yderligere i spil.
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutnings‐
forslag nr. 270, folketingsåret 2020-21 (der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2020-21, sek‐
tion A, B 270 som fremsat, tilbagetaget den 23. marts 2021).
Forslagets indhold
Ved at give borgerne i landsbyerne og på de små og min‐
dre øer mulighed for og dermed incitamenter til at skabe
nye, visionære og eksperimenterende initiativer, vil man i
samme ombæring styrke levevilkår, ejerskab og nærdemo‐
krati. Det kommer ikke alene landsbyens og øernes borgere
til gode, men vil gavne hele Danmark.
Forsøgsordningen skal omfatte mindst fem og gerne ti ud‐
valgte landsbyer og små og mindre øer, der får mulighed for
at lave strategiske udviklingstiltag og føre dem ud i livet. I
processen identificeres og ophæves så vidt muligt afgørende
og begrænsende regler og barrierer på forsøgsbasis. Det vil
typisk være statslige og kommunale regler, procedurer og
praksisser. Det er dog et krav for samtlige projekter, at de
skal have et vist almennyttigt sigte og gavne det brede fler‐
tal, ligesom de ikke må sigte på at ødelægge naturværdier
eller gøre skade på miljøet. Hoteller, boliger og sommerhuse
vil derfor være udelukket, mens f.eks. en havneudvidelse vil
være i et øsamfunds interesse.
Særligt gælder for planloven og strandbeskyttelseslinjen,
at områder omfattet af disse love ikke skal indgå i projek‐
terne i første ombæring. Planloven afventer en evaluering
og en revision, som forventes at løse nogle af de eksister‐
ende problemer med loven. Forslagsstillerne ønsker derfor
ikke, at denne indgår i frilandsbyprojektet her, men eventu‐
elt i fremtidige projekter, når vi kender resultatet af den
nye planlovs virkninger. For strandbeskyttelseslinjen kan
forslagsstillerne godt se udfordringer for særlig øer, som
har en omfattende strandbeskyttelseslinje, men vi opfordrer
til, at disse gennemgås for at forstå, om det er praksis eller
lovgivning, som skaber udfordringerne.
Et eksempel på muligheder i frilandsbymodellen, hvor
man kunne dispensere fra de gældende regler, kunne være
i bygningsreglementet, der i dag gør det svært at etablere
tiny houses, fordi de høje krav til isolering udgør en udford‐
ring. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en gruppe borgere
ønsker at lave et bæredygtigt og selvforsynende arbejdsfæl‐
lesskab med tiny houses, men hvor kravet om 40 cm iso‐
lering i væggene ifølge bygningsreglementet modarbejder
meningen med et tiny house.
Indholdet i og rækkevidden af de minimum fem forsøg
skal følges og evalueres inden for en 4-årig forsøgsperiode,
selv om de fulde effekter oftest vil kunne have en længere
tidshorisont.
En række love og administrationen af dem kan danne
barrierer for lokalsamfundenes idéer og indsatser generelt
set – på godt og ondt.
Formålet med frilandsbyerne er at skabe udvikling og
innovation. I forsøgsordningen er det meningen, at selve
2
idéudviklingen af initiativer skal foretages uden skelen til
den eksisterende lovgivning, dog med de nævnte undtagel‐
ser. Eventuelle barrierer og begrænsende lovgivning identi‐
ficeres efterfølgende for således at kunne blive sat ud af
kraft i forbindelse med gennemførelse af forsøget.
Forsøgene vil derfor også gå på tværs af ressortministerier
og forudsætter, at silotænkning og styring brydes ned. I den
videre udvikling af forsøgsordningen kan det være relevant
på forhånd at have identificeret, om der er enkelte regler,
som der ikke kan afviges fra, jf. beslutningsforslagets del
om planloven.
I udvælgelsesprocessen frem mod forsøgene skal der læg‐
ges vægt på, at de pågældende forsøg har en karakter, så
de kan få frilandsbystatus, og at de er forskellige i både
omfang og karakter. Enkelte eksempler på mulige forsøg
kunne være:
1. Det gode seniorliv
Man overtager og gør samdrift af hel- og halvoffentli‐
ge og private servicer målrettet landsbyens/øens seniorer
lokal. Det kan eksempelvis være indkøb, rengøring, mad,
pleje, transport, samvær og oplevelser. Det er dels for at
skabe hele og fleksibelt tilpassede løsninger for seniorer,
dels for at involvere flere lokale borgere og skabe lokal
beskæftigelse og mere liv i hverdagen for alle parter i lokal‐
samfundet. Der bliver antagelig tale om en fælles erhvervs‐
lignende virksomhed med socialøkonomisk status, f.eks. i
form af et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.)
eller et anpartsselskab (ApS). Her må det forventes, at f.eks.
styrelsesloven vil give udfordringer, fordi det typisk er kom‐
munale opgaver.
2. Miniandelsbyen
Beboerne ejer og har fælles drift af fælles arealer med fæl‐
les landbrug, adgang til natur og indretning af muligheder
for naturturisme. Der er et særligt sigte på inddragelse af
børnene og et samarbejde med skolen. Produkterne høstes,
forarbejdes og sælges så vidt muligt lokalt, men de indgår
særlig i lokale fællesspisninger og i naturturismen. Hele
landsbyen er involveret efter interesser og ressourcer, hvor
måske et a.m.b.a., en erhvervsdrivende fond eller et ApS
står for etablering og drift i samarbejde med de øvrige lokale
aktører. I et forsøg som dette vil landsbrugslovgivningen,
sundheds- og veterinærlovgivningen m.v. kunne udgøre for‐
hindringer.
3. Nye bo- og arbejdsfællesskaber
Der foretages fælles opkøb af ejendomme og arealer med
indretning og drift af attraktive lejemål og workzones/møde‐
steder både til lokale og tilflyttere. Nogle vil alene bo, andre
arbejde (delvis) eller blot deltage på grund af samværet og
det kreative miljø. Lokalsamfundet kan eventuelt erhverve
en nedlagt bolig og omdanne et areal til parcelhusformål til
et område med tiny houses og mobile boligløsninger. Lokal‐
samfundet kunne etablere et ApS til formålet.
4. Landsbyen med børn og unge i centrum
Et antal husstande kan i samarbejde med det eksisteren‐
de lokalsamfund indrette en landsby, hvor der tages særlig
hånd om børns og unges samvær og dagligliv. Det gælder
f.eks. fælles løsninger for pasning, alskens arrangementer,
transport, spændende fysiske rammer m.v. En del af skole‐
undervisningen og egnens ungdomsfester kunne foregå i
landsbyen, når landsbyens voksne stod bag. Lokalsamfundet
skal organiseres til at kunne løfte opgaven, men fordi der
er en forskydning af rollerne i flere sammenhænge på tværs
af offentlige myndigheder, spøger forhindringer i medfør af
styrelsesloven og skoleforvaltningen foruden de forhindrin‐
ger, der kan opstå i forbindelse med lokaler m.v.
5. Grønne fællesskaber
Projektet er båret af et ønske om en grøn og bæredygtig
profil i landsbyen eller på øen. Et eksempel kan være et
ønske om at lave fælles løsninger for energiforsyning til
opvarmning af boliger i form af eksempelvis varmepumper
eller andre former for energifællesskaber. Et andet eksempel
kan være ønsker om fælles spildevandshåndtering ved f.eks.
brug af biokuber. I begge situationer kan eksisterende lov‐
givning besværliggøre eller umuliggøre realisering. Et tredje
eksempel kunne være, at landsbyen eller øen ønsker mulig‐
hed for at erhverve landbrugsjord rundt om bebyggelsen for
at lave natur og rigere biodiversitet i nærområdet.
Forsøgsordningen varer i første omgang 4 år. Den kan
eksempelvis iværksættes i overensstemmelse med nedenstå‐
ende proces.
Det første år inviterer det koordinerende ministerium
landsbyer og små og mindre øer til at komme med forslag til
udviklingsinitiativer.
Kandidater udvælges efter på forhånd fastlagte kriterier
som f.eks. forslagets perspektiv, vision, geografi, lokal ka‐
pacitet til at gennemføre projektet, kommunens indstilling
til projektet og en vis egenfinansiering. I udformningen af
forslaget skal der tages stilling til, hvilken rolle kommunen,
som frilandsbyen ligger i, skal spille. Forslagsstillerne fore‐
stiller sig, at en indstilling kunne udformes i samarbejde
mellem kommunen, byrådet og lokalrådet.
I løbet af det første år udformer de udvalgte landsbyer
og små og mindre øer planer for deres forsøgsprojekt og
mobiliserer sig til det, hvor bl.a. barrierer identificeres og
om muligt ophæves (for en periode).
I løbet af andet, tredje og fjerde år afprøver de udvalgte
landsbyer og små og mindre øer deres forsøgsprojekt, så
langt de kan komme inden forsøgsperiodens udløb.
Evaluering og formidling af forsøgene finder sted løben‐
de. Det vil navnlig omfatte identifikation af barrierer og
foreløbige resultater, idet mange af aktiviteterne vil have en
længere horisont end selve forsøgsordningen. Formidlingen
henvender sig både til relevante beslutningstagere og alle
landsbyer og små og mindre øer.
3
Når den 4-årige forsøgsordning er afsluttet, fortsætter ord‐
ningen (og de lokale aktiviteter), så vidt det er relevant og
muligt, og der træffes forholdsregler til tilpasning af lovgiv‐
ning og administration.
Forsøgsordningen bør have et basisbudget, som staten bi‐
drager med, og som dækker udgifter til administration af
forsøgsordningen, gennemførelse af de konkrete initiativer
og den løbende formidling og evaluering. Der bør forud‐
sættes en mindre grad af medfinansiering fra frilandsbyer‐
ne. Herudover kan det organiseres, således at en eller flere
fonde også kan bidrage økonomisk.
Den konkrete organisering bør besluttes i et samarbej‐
de mellem regeringen, kommunerne og relevante civilsam‐
fundsorganisationer som f.eks. Danmarks Naturfrednings‐
forening, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen
af Danske Småøer og videninstitutioner som eksempelvis
Københavns Universitet.
4
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en forsøgsordning
med frilandsbyer.
(Beslutningsforslag nr. B 292)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5