Spm. om, at det hverken krænker grundloven eller menneskerettighedskonventionen at lade Folketinget få kendskab til en indfødsretsansøgers religiøse bekendelse, til justitsministeren

Indfødsretsudvalget
Til: Justitsministeren
Dato: 8. april 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 149
Forslag til folketingsbeslutning om, at lovforslag om indfødsrets meddelelse suppleres
med oplysning om ansøgernes religiøse tilhørsforhold.
Af Marie Krarup (DF) m.fl.
Spørgsmål 3
Vil justitsministeren som præcisering af B 149 - svar på spørgsmål 1 bekræfte, at det
hverken krænker grundloven eller menneskerettighedskonventionen at lade Folketinget
få kendskab til en indfødsretsansøgers religiøse bekendelse? Det tidligere givne svar
forholder sig til, om det vil være foreneligt med grundloven/EMK for Folketinget at afvise
indfødsret som følge af religiøse forhold. Dette var ikke spørgsmålet. Den situation opstår
først, såfremt et flertal i Folketinget ønsker at tillægge religionen betydning. Dette synes
ikke at være tilfældet i dag, hvor det dog er nærliggende, at visse medlemmer vil tillægge
en ansøgers religion betydning – ikke mindst ved vurdering af ansøgers forhold til demo-
krati, ligestilling, retsstat - hvilken konfession ansøger tilhører.
Spørgsmålet må således deles op i adskilte sekvenser:
1) Den ønskede information til rådighed for Folketinget.
2) Det enkelte folketingsmedlems frie ret til at stemme efter sin overbevisning (Grundlo-
vens § 56).
3) Folketingets eventuelle afslag på en ansøgning – altså Folketinget som institution.
Sekvens 1 må ses adskilt fra selve tildelingen ved 3. behandlingen, hvor ethvert medlem
kan begrunde sin stemme som han/hun vil. Traditionelt begrunder hvert enkelt folketings-
medlem ikke sin stemme, og det kan således her anses som vanskeligt at løfte en
bevisbyrde for, at et bestemt hensyn skulle ligge til grund for, hvad den enkelte har stemt.
I den forbindelse er det værd at nævne i relation til menneskerettighedskonventionens
artikel 14, at denne ikke afholder Folketinget fra at få kendskab til ansøgeres aktuelle na-
tionalitet selvom også nationalitet er omfattet af den pågældende artikel. Følgelig må en
tilsvarende oplysning om religion også kunne gives uden at krænke artikel 14. Ydermere
skal det nævnes, at Folketinget i dag ikke er afskåret fra at nægte en ansøger indfødsret,
som han/hun tilkendegiver modstand mod demokratiet som følge af hans/hendes konfes-
sion. Følgelig er det uomtvisteligt lovligt for både det enkelte folketingsmedlem såvel som
for Folketinget som institution at tillægge en ansøgers religiøse forhold afgørende vægt,
når det kommer til den samlede vurdering af ansøgerens egnethed.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 13. april 2021.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Morten.Messerschmidt@ft.dk og til
lov@ft.dk.
1/2
Indfødsretsudvalget 2020-21
B 149 - Spørgsmål 3
Offentligt
Indfødsretsudvalget
Til: Justitsministeren
Dato: 8. april 2021
På udvalgets vegne
Marie Krarup
formand
2/2