Henvendelse af 7/4-21 fra KPMG Acor Tax om opfinderudgifter i selvstændig erhvervsvirksomhed m.v.

Tilhører sager:

Aktører:


    Hv L 178 KPMG Acor Tax

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l178/bilag/16/2367668.pdf

    7. april 2021
    L178 OPFINDERUDGIFTER I SELVSTÆNDIG ERHVERVSVIRKSOMHED MV. – SVAR PÅ SPM. 12
    Ministeren svarer på SPM 12, at det er forudsat, at de af LL § 8 B omfattede udgifter til forsøg og
    forskning ikke kan fradrages som driftsomkostninger. Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke
    omfattet af LL § 8 B, og det kan derfor ikke bekræftes, at der er valgfrihed. Sædvanlige driftsomkost-
    ninger vil i stedet kunne fradrages efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
    Ministeren har endvidere i et tidligere svar på SPM 266 til Alm. del svaret, at en person, der har det
    som erhverv at forske af samme årsag (fradrag som driftsomkostning efter SL § 6) ikke kan anvende
    LL § 8 B.
    Ministeren svar synes at skulle forstås som, at hvis udgifter til forsøg og forskning kan fradrages som
    driftsomkostninger efter SL § 6, så kan de ikke vælges fradraget efter LL § 8 B, selvom det projekt,
    som udgifterne er knyttet til, indeholder den i LL § 8 B forudsatte nyhedsværdi, kreativitet og usikker-
    hedsmoment.
    Er ministeren enig i, at erhvervsdrivende opfindere, allerede mens de arbejder med opfindelsen, lø-
    bende kan fratrække de udgifter, der er forbundet med at fremstille opfindelsen, som driftsudgifter
    efter SL § 6, stk. 1, litra a, også selvom opfindelsen ikke er udnyttet erhvervsmæssigt på det pågæl-
    dende tidspunkt, og opfindelsen dermed udgør et nyt indtægtsgrundlag?
    Der henvises til pkt. C.C.2.2.2.19 i den JV og TfS1996.80 DEP, hvor skatteministeren redegør for de
    skattemæssige regler for opfindere og disses muligheder for at fradrage udviklings- og patentudgifter
    mv. som driftsomkostninger.
    Ministeren anmodes samtidigt om at kommentere på vestrelandsretsdommen i TfS2000.875, herun-
    der om ministeren er enig i, at Vestre Landsret gav fradrag som driftsomkostninger efter SL § 6 for
    udviklingsomkostninger, selvom disse havde tilknytning til etablering af et helt nyt og specifikt ind-
    komstgrundlag, og hvor ministeriet havde procederet for, at der var tale om ikke fradragsberettigede
    etableringsudgifter?
    Kan ministeren samtidigt bekræfte, at byretten i SKM2008.641.BR ikke anså afholdte udviklingsudgif-
    ter for at være ikke fradragsberettigede etableringsudgifter for opfinderen, selv om opfinderen se-
    nere opgav sit forehavende, og hvor det forelå nærmere oplyst:
    • Opfinderen havde bestræbt sig på at udvikle, patentere og markedsføre en lampe.
    • Lampen havde opnået patentbeskyttelse og indeholdt derfor et kommercielt potentiale.
    • Opfinderen havde arbejdet intenst på at gøre sin opfindelse kommercielt anvendelig.
    • Den teknologiske udvikling havde forhindret, at patentet blev udnyttet.
    Ministeren anmodes på denne baggrund om at redegøre for, hvilke udgifter til fremstilling af en opfin-
    delse, som en professionel/erhvervsdrivende opfinder ikke kan fradrage som driftsomkostninger efter
    SL § 6?
    Skatteudvalget 2020-21
    L 178 - Bilag 16
    Offentligt
    2
    7. april 2021
    Når den erhvervsdrivende opfinder jf. ovenfor kan fradrage sine udgifter til fremstilling af opfindelser
    som driftsomkostninger efter SL § 6, er fradrag efter LL § 8 B så udelukket, når den opfindelse, som
    udgifterne er knyttet til, indeholder den i LL § 8 B forudsatte nyhedsværdi, kreativitet og usikkerheds-
    moment?
    Ministeren anmodes om at redegøre for forskellen (hvis der er en forskel) på den professionelle op-
    finder som omhandlet af skatteministerens redegørelse i TfS1996.80 DEP og i den JV under punkt
    C.C.2.2.2.19 og en person, der har det som erhverv at forske, og som ifølge ministerens besvarelser
    ikke kan anvende LL § 8 B, da der for en sådan person er tale om sædvanlige driftsomkostninger, der
    kan fradrages efter SL § 6.
    Anses en person for at have det som sit erhverv at forske jf. ovenfor (dvs. ikke mulighed for at an-
    vende LL § 8 B), hvis personen i virksomhedsskatteordningen udøver en selvstændig erhvervsvirk-
    somhed med at forske og udvikle i lægemidler frem til en tidlig klinisk fase for derefter at sælge ret-
    tighederne eller indgå licensaftaler med medicinalvirksomheder, der kan bringe produkterne gennem
    de resterende kliniske faser og frem til en markedsføring og salg?
    Vi henviser i øvrigt til SPM 13 og SPM 14, der stadig er ubesvarede.
    Peter Rose Bjare
    Partner