2. udkast til betænkning
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug. (Bilag 2)
Aktører:
B 228
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b228/bilag/2/2367419.pdf
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. april 2021 2. udkast til Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug [af Pernille Skipper (EL) og Peder Hvelplund (EL)] 1. Indstillinger <> Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐ in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐ tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger <> Et [flertal] i udvalget (S og EL) er enige i beslutningsfor‐ slagets intention om at sænke unges alkoholforbrug og rus‐ drikkeri. Dette skal blandt andet ske ved at ændre børn og unges beruselseskultur. En forebyggelsesplan bør indeholde en bred vifte af strukturelle og rådgivende tiltag, der hver især og tilsammen kan medvirke til, at børn og unge drikker mindre og starter med at drikke i en senere alder. Dette, da unges høje forbrug har store konsekvenser både på kort sigt i form af mistrivsel som følge af ulykker og fortrudte handlinger relateret til vold, konflikter og uønsket sex, men også på længere sigt i form af helbredsmæssige konsekvenser. [Flertallet] noterer sig, at regeringen allerede har overve‐ jelser over en forebyggelsesplan rettet mod børn og unges alkoholforbrug. [Flertallet] bakker op om regeringens støtte til beslut‐ ningsforslaget om, at regeringen fremlægger forslag til en forebyggelsesplan for unges forbrug af alkohol snarest og senest i andet halvår 2021. [Flertallet] er på den baggrund enige om at vedtage be‐ slutningsforslaget. Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke stemme for en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug, da vi mener, at det vigtigste i forhold til at nedbringe unges brug af alkohol fordrer, at vi ændrer kulturen omkring alko‐ hol i hele samfundet. Vi har i dag en aldersgrænse på 16 år for øl og spiritus på maksimalt 16,4 pct. alkohol samt en grænse på 18 år for at købe drikke med højere alkoholpro‐ cent, og disse grænser, synes vi, ligger et fint sted. Vi ser heldigvis flere og flere bryggerier m.v., som produ‐ cerer alkoholfri vine og øl, så man sikrer et alkoholfrit alter‐ nativ. Desværre ser vi ofte, at man ved forebyggelsesplaner rammer andre, end dem, den er tiltænkt, og derfor støtter Dansk Folkeparti ikke dette forslag. 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og blev herefter henvist direkte til behandling i Sundhedsudval‐ get. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder. Til beslutningsforslag nr. B 228 Folketinget 2020-21 Journalnummer DokumentId Sundhedsudvalget 2020-21 B 228 - Bilag 2 Offentligt Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut‐ ningsforslaget. Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper Roug (S) Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Stinus Lindgreen (RV) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL) Pernille Skipper (EL) Susanne Zimmer (UFG) Jane Heitmann (V) fmd. Ellen Trane Nørby (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA) Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Dansk Folkeparti (DF) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8 2