Fremsat den 7. april 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Fremsat den 7. april 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag
til
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter1)
Afsnit I
Generelle bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde
Generelle regler om anvendelsesområde
§ 1. Loven finder anvendelse på fondsmæglerselskaber
samt virksomhed omfattet af §§ 2-9, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 67, 75-78, 80, 81, 94, 97, 101-103, 105-107,
109-113, 120-124, 128 og 129 og regler udstedt i medfør
heraf finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, der
er omfattet af § 236 eller opfylder betingelserne i artikel
1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber.
Stk. 3. Kapitel 18-21 finder kun anvendelse på fondsmæg‐
lerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter.
Øvrige værdipapirhandlere
§ 2. For pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der yder
eller udfører investeringsservice og -aktiviteter omfattet af
bilag 1, finder §§ 28 og 29, § 30, stk. 2, nr. 3, og stk.
4, §§ 45-48 og § 95, stk. 1-5 og 7, §§ 96 og 108 og regler
udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 anvendelse.
Stk. 2. For investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere
af alternative investeringsfonde, der yder investeringsservice
omfattet af bilag 1, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-5 og 7,
§§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel
22-27 anvendelse.
Tilknyttede agenter etableret her i landet
§ 3. For tilknyttede agenter, der er etableret her i landet,
finder § 28, stk. 2 og 3, § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og
stk. 3 og 4, samt regler udstedt i medfør af § 46 anvendelse.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 (IFD), EU-Tidende
2019, nr. L 314, side 64, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 (MiFID II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017 (aktionærrettighedsdirektivet), EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 (regnskabsdirektivet), EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010,
EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 (DGSD), EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 149, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141,
side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 (NIS-direktivet), EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 (BRRD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU
af 20. maj 2019, EU-tidende 2019, nr. L 150, side 253-293.
I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 (IFR),
EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 84. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er
således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. I loven er der endvidere medtaget
visse bestemmelser fra Kommissionens forordning nr. 584/2010/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1093/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1095/2010/EU
af 24. november 2010, nr. L 331, side 84.
Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2020-21
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 141-0035
CQ001673
Fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede
holdingvirksomheder og blandede finansielle
holdingvirksomheder
§ 4. For fondsmæglerholdingvirksomheder finder § 45,
stk. 1, kapitel 8, §§ 67 og 71, § 75, stk. 4, §§ 77, 94, 99,
104, 107, 109-114, 128-131, 133, 136 og 138-142, kapitel
16, §§ 182, 183 og 186, § 198, stk. 1, §§ 213, 216, 218, 219,
221-226, 228-230 og 232-235, § 238, stk. 3, §§ 244, 247,
248, 253, 259-273, 275 og 287 og regler udstedt i medfør
heraf anvendelse.
Stk. 2. For blandede holdingvirksomheder finder §§ 131,
138-142, 182, 183, 186, § 192, stk. 5, nr. 13, § 198, stk. 1,
§§ 213, 216, 218, 219, 221-224, 232, 253, 259-264, 266-273
og 275 anvendelse.
Stk. 3. For blandede finansielle holdingvirksomheder fin‐
der § 75, stk. 4, §§ 219, 221, 223, 224, 232, 233, 253,
259-264, 266-273 og 275 anvendelse.
EU/EØS-virksomheder
§ 5. For filialer af investeringsselskaber, kreditinstitutter
og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni‐
onen har indgået aftale med på det finansielle område, finder
§§ 219, 221, 223, 229, 232-235, 247, 249-252, 259-274,
277 og 287 anvendelse. For filialer af investeringsselskaber
finder §§ 38 og 40 også anvendelse.
Stk. 2. Stk. 1 finder også anvendelse på investeringssel‐
skaber og kreditinstitutter, der udøver aktiviteter her i landet
gennem tilknyttede agenter etableret her i landet.
§ 6. For grænseoverskridende tjenesteydelser med inve‐
steringsservice og -aktiviteter udøvet her i landet af investe‐
ringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber,
der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investerings‐
service og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, finder §§ 251 og 252 anvendel‐
se. For investeringsselskaber finder § 39 også anvendelse.
Tredjelandsvirksomheder
§ 7. For filialer her i landet af investeringsselskaber,
der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investerings‐
service og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjeneste‐
ydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Uni‐
onen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
finder §§ 43-48, § 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, §§ 96 og 108 og
regler udstedt i medfør heraf anvendelse. Selskabslovens be‐
stemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder
også anvendelse.
Stk. 2. For filialer her i landet af kreditinstitutter, der er
meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og
som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til lov
om finansiel virksomhed, finder §§ 44-48 og 94, § 95, stk.
1, 2 og 7, §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf
anvendelse.
Stk. 3. Loven finder i øvrigt anvendelse på de i stk. 1
og 2 nævnte filialer med de afvigelser, som filialforholdet
nødvendiggør.
Stk. 4. For investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er
meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i
et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, og som
udøver sådan aktivitet her i landet til detailkunder eller kun‐
der, der efter anmodning kan behandles som professionelle
kunder, finder § 42 anvendelse.
§ 8. For grænseoverskridende tjenesteydelser med inve‐
steringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser udøvet her i landet af investeringsselskaber,
der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæ‐
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, og for hvilket land Kommissionen
ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er
gyldig, finder §§ 41, 45-48, 232, 247 og 262-264, § 267, stk.
1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf og i
medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.
Stk. 2. For grænseoverskridende tjenesteydelser med inve‐
steringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser ydet eller udført her i landet af kreditinstitut‐
ter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæ‐
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, og for hvilket land Kommissionen
ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere
er gyldig, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i
henhold til lov om finansiel virksomhed, finder §§ 45-48,
232, 247 og 262-264, § 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1 og
regler udstedt i medfør af heraf og i medfør af § 96, stk. 2,
anvendelse.
Leverandører og underleverandører
§ 9. For leverandører og underleverandører til outsour‐
cingvirksomheder finder § 232, stk. 1, § 233, stk. 4, og §§
262-264 anvendelse.
Kapitel 2
Definitioner
§ 10. I denne lov forstås ved:
1) Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselska‐
ber: De fondsmæglerselskaber, der opfylder betingel‐
serne i artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselska‐
ber.
2
2) Investeringsservice og -aktiviteter: De i bilag 1, afsnit
A, anførte service og aktiviteter i tilknytning til de i
bilag 2 omhandlede instrumenter.
3) Accessoriske tjenesteydelser: De i bilag 1, afsnit B,
anførte ydelser.
4) Finansielle instrumenter: De instrumenter, som er op‐
listet i bilag 2.
5) Investeringsselskab: En udenlandsk juridisk eller fy‐
sisk person, hvis faste erhverv eller virksomhed består
i at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter
til tredjemand på et professionelt grundlag.
6) Kreditinstitut: En udenlandsk juridisk person, hvis
virksomhed består i at modtage indlån eller andre
midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt
i at yde lån for egen regning.
7) Startkapital: Den kapital, der skal være til stede for at
modtage tilladelse som fondsmæglerselskab.
8) Solvensbehov: Det krav, som fastsættes i overens‐
stemmelse med § 120.
9) Solvenskrav: Det krav, som fastsættes i overensstem‐
melse med § 121.
10) Kapitalgrundlagskrav: Det krav, som er fastsat i tredje
del, afsnit I, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
11) Filial: Et andet forretningssted end hovedkontoret,
som udgør en ikke-selvstændig del af et fondsmægler‐
selskab eller et investeringsselskab, og som yder eller
udfører investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse
med det pågældende fondsmæglerselskabs eller inve‐
steringsselskabs tilladelse.
12) Tilknyttet agent: En fysisk eller juridisk person, som
på kun ét fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét
realkreditinstituts, ét investeringsselskabs eller ét kre‐
ditinstituts betingelsesløse ansvar, for hvis regning,
der handles over for kunder eller potentielle kunder,
markedsfører investeringsservice og -aktiviteter samt
accessoriske tjenesteydelser, modtager og formidler
kunders instrukser eller ordrer vedrørende investe‐
ringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumen‐
ter, placerer finansielle instrumenter eller rådgiver
kunder eller potentielle kunder om sådanne finansielle
instrumenter eller tjenesteydelser.
13) Dattervirksomhed: En virksomhed, som er underlagt
bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.
14) Modervirksomhed: En virksomhed, som har en eller
flere dattervirksomheder.
15) Koncern: En modervirksomhed med en eller flere dat‐
tervirksomheder, jf. § 11.
16) Snævre forbindelser:
a) Direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 15
angivne art,
b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds
direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller
mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en
virksomhed, eller
c) flere virksomheders eller personers fælles forbin‐
delse, jf. litra a, med en virksomhed.
17) Konsolideret situation: Den situation, der følger af
anvendelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber
i overensstemmelse med artikel 7 på et moderinve‐
steringsselskab i Den Europæiske Union, moderinve‐
steringsholdingselskab i Den Europæiske Union eller
blandet finansielt moderholdingselskab i Den Euro‐
pæiske Union, som om dette selskab sammen med
alle investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, ac‐
cessoriske servicevirksomheder og tilknyttede agenter
i investeringsselskabskoncernen udgjorde et enkelt in‐
vesteringsselskab; med henblik på denne definition
finder betegnelserne »investeringsselskab«, »finansie‐
ringsinstitut«, »accessorisk servicevirksomhed« og
»tilknyttet agent« også anvendelse på virksomheder
etableret i tredjelande, som, hvis de havde været etab‐
leret i Den Europæiske Union, ville opfylde definitio‐
nerne af disse betegnelser.
18) Associeret virksomhed: En virksomhed, i hvilken et
fondsmæglerselskab og dets dattervirksomheder be‐
sidder kapitalandele og udøver en betydelig indfly‐
delse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle
ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af
fondsmæglerselskabet. Et fondsmæglerselskab og dets
dattervirksomheder formodes at udøve betydelig ind‐
flydelse, hvis de tilsammen besidder 20 pct. eller mere
af stemmerettighederne.
19) Fondsmæglerholdingvirksomhed: Et finansieringsin‐
stitut, hvis dattervirksomheder udelukkende eller ho‐
vedsageligt er fondsmæglerselskaber eller finansie‐
ringsinstitutter, hvoraf mindst en af sådanne datter‐
virksomheder er et fondsmæglerselskab, og som ikke
er en finansiel holdingvirksomhed som defineret i ar‐
tikel 4, stk. 1, nr. 20, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
20) Blandet holdingvirksomhed: En modervirksomhed,
bortset fra en finansiel holdingvirksomhed, en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed, et kreditinstitut, et fonds‐
mæglerselskab eller en blandet finansiel holdingvirk‐
somhed, hvis dattervirksomheder omfatter mindst ét
fondsmæglerselskab.
21) Blandet finansiel holdingvirksomhed: En ureguleret
modervirksomhed, som sammen med sine dattervirk‐
somheder, hvoraf mindst én er en reguleret enhed med
hovedkontor i Den Europæiske Union, og andre enhe‐
der udgør et finansielt konglomerat.
22) Fondsmæglerselskabskoncern: En koncern af virk‐
somheder, som består af en modervirksomhed og dens
dattervirksomheder eller af virksomheder, som opfyl‐
der betingelserne i artikel 22 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om
årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer, og hvoraf
3
mindst et er et fondsmæglerselskab, og som ikke om‐
fatter et kreditinstitut.
23) Moderfondsmæglerselskab i Den Europæiske Union:
Et fondsmæglerselskab i en medlemsstat, der er del af
en fondsmæglerselskabskoncern, og som dattervirk‐
somhed har et fondsmæglerselskab eller et finansie‐
ringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et sådant
fondsmæglerselskab eller finansieringsinstitut, og som
ikke selv er dattervirksomhed af et andet fondsmæg‐
lerselskab, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat,
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet
finansiel holdingvirksomhed, der er etableret i en
medlemsstat.
24) Moderfondsmæglerholdingvirksomhed i Den Europæ‐
iske Union: En fondsmæglerholdingvirksomhed i en
medlemsstat, der er del af en fondsmæglerselskabs‐
koncern, og som ikke selv er dattervirksomhed af
et fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i en
medlemsstat eller af en anden fondsmæglerholding‐
virksomhed i en medlemsstat.
25) Blandet finansiel moderholdingvirksomhed i Den
Europæiske Union: En modervirksomhed for en
fondsmæglerselskabskoncern, som er en blandet fi‐
nansiel holdingvirksomhed.
26) Finansieringsinstitut: En virksomhed, som ikke er et
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab, og som ik‐
ke er et rent industrielt holdingselskab, og hvis hoved‐
virksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i
at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og
punkt 15 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter, herunder et finansielt holding‐
selskab, et blandet finansielt holdingselskab, et inve‐
steringsholdingselskab, et betalingsinstitut som defi‐
neret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjene‐
ster i det indre marked og et porteføljeadministrati‐
onsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber el‐
ler blandede forsikringsholdingselskaber som define‐
ret i artikel 212, stk. 1, litra g, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.
27) Kvalificeret andel: En direkte eller indirekte besiddel‐
se af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighe‐
derne eller en andel, som giver mulighed for at udøve
en betydelig indflydelse på ledelsen af et fondsmæg‐
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed.
28) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende direkte eller
indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af
kvalificerede andele eller stemmerettighederne, eller
som udøver kontrol ved hjælp af andre midler.
29) Kapitalinteresser: En virksomheds direkte eller indi‐
rekte besiddelse af 20 pct. eller mere af kapitalen eller
stemmerettighederne i en virksomhed.
30) Kapitalandele: Andele i aktieselskaber (aktier), i an‐
partsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders
egenkapital.
31) Systemisk risiko: En risiko for forstyrrelse af det fi‐
nansielle system, som kan få alvorlige negative konse‐
kvenser for det finansielle system og realøkonomien.
32) Kompetent myndighed: En offentlig myndighed eller
et offentligt organ i en medlemsstat, som er officielt
anerkendt og ved national ret tillagt beføjelse til at
føre tilsyn med investeringsselskaber som led i den
gældende tilsynsordning i den pågældende medlems‐
stat.
33) Hjemland: Et land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, hvor den pågældende virk‐
somhed har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige
hjemsted.
34) Værtsland: Et land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, hvor et investeringsselskab
har en filial og yder eller udfører investeringsservice
og -aktiviteter, eller en medlemsstat, hvor et reguleret
marked stiller de nødvendige faciliteter til rådighed
for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller delta‐
gere, der er etableret i den medlemsstat, til at handle i
investeringsselskabets system.
35) Overholdelse af koncernkapitaltest: En modervirk‐
somhed i en fondsmæglerselskabskoncerns opfyldelse
af kravene i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
36) Koncerntilsynsførende: En kompetent myndighed
med ansvar for tilsynet med, om moderfondsmæg‐
lerselskaber i Den Europæiske Union, og fondsmæg‐
lerselskaber, som kontrolleres af moderfondsmægler‐
sholdingvirksomheder i Den Europæiske Union eller
blandede finansielle moderholdingvirksomheder i Den
Europæiske Union, overholder koncernkapitaltesten.
37) Outsourcingvirksomhed: Et fondsmæglerselskab, som
outsourcer aktiviteter til en leverandør.
38) Leverandør: En virksomhed, som varetager outsource‐
de opgaver for outsourcingvirksomheden.
39) Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af op‐
gaver, som denne varetager i henhold til en aftale med
outsourcingvirksomheden, til en underleverandør og
underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af
opgaverne til næste led i kæden af underleverandører
samt eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden
af underleverandører.
40) Ledelsesorgan: Det eller de organer i et fondsmæg‐
lerselskab, en markedsoperatør eller en udbyder af
dataindberetningstjenester, som er udpeget i overens‐
stemmelse med national lovgivning, der har beføjelse
til at fastlægge enhedens strategi, målsætninger og ge‐
nerelle ledelsesprincipper, og som fører tilsyn med og
overvåger ledelsens beslutningstagning og omfatter
personer, som varetager enhedens daglige ledelse.
4
41) Ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion: Ledelsesorgan,
der handler i sin funktion med kontrol og overvågning
af ledelsens beslutningstagning.
42) Øverste ledelse: De fysiske personer, som i et investe‐
ringsselskab, en markedsoperatør eller en udbyder af
dataindberetningstjenester har ledelsesfunktioner, og
som over for ledelsesorganet er ansvarlige for enhe‐
dens daglige ledelse, herunder for gennemførelsen af
selskabets politikker for distribution af tjenesteydelser
og produkter til kunderne og af dets personalepolitik.
43) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den en‐
delige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder
bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag
og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den
faste løndel.
44) Kønsneutral aflønningspolitik: En aflønningspolitik
baseret på lige løn for samme arbejde eller arbejde
af samme værdi, uanset den ansattes køn.
45) Udførelse af ordrer for investorers regning: Indgåelse
af aftaler om køb eller salg på investorers vegne af et
eller flere finansielle instrumenter.
46) Handel for egen regning: Handel over egenbeholdnin‐
gen, som resulterer i handler med et eller flere finan‐
sielle instrumenter.
47) Eksponering: Summen af alle mellemværender med
en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kun‐
der, der indebærer en kreditrisiko for fondsmæglersel‐
skabet, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en
blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. For
så vidt angår §§ 88 og 137 undtages følgende mellem‐
værender:
a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er
opstået i forbindelse med den almindelige afvik‐
ling af en transaktion, i et tidsrum på 48 timer
efter at betaling har fundet sted.
b) Ved køb eller salg af omsættelige værdipapirer:
Mellemværender, der er opstået i forbindelse med
den almindelige afvikling af en transaktion, i et
tidsrum på fem arbejdsdage efter at betaling har
fundet sted eller de omsættelige værdipapirer er
leveret, afhængigt af hvilken dato der ligger først.
c) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse
af betalingsordrer, clearing og afvikling af omsæt‐
telige værdipapirer i en hvilken som helst valuta
og korrespondentbank eller tilbud om clearing, af‐
vikling og deponering af finansielle instrumenter
til kunder: Mellemværender vedrørende forsinket
modtagelse af finansiering og andre mellemvæ‐
render, der opstår som følge af kundeaktiviteten,
og som ikke varer længere end den følgende ar‐
bejdsdag.
d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse
af betalingsordrer, clearing og afvikling af omsæt‐
telige værdipapirer i en hvilken som helst valuta
og korrespondentbank: Intradagmellemværender
med institutter, der yder disse tjenester.
48) Derivater: De finansielle instrumenter, som er define‐
ret i bilag 2, nr. 4-10.
49) Struktureret indlån: Indlån som defineret i artikel 2,
stk. 1, nr. 3, litra c, i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2014/49/EF om indskudsgarantiordnin‐
ger, som skal tilbagebetales fuldt ud ved forfald under
anvendelse af bestemmelser om, at en eventuel rente
eller præmie betales eller er i fare efter en formel, der
omfatter faktorer såsom et indeks eller en kombina‐
tion af indekser, bortset fra indlån med variabel rente,
hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom
EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller
en kombination af finansielle instrumenter, en råvare
eller en kombination af råvarer eller andre materielle
eller immaterielle ikkeomsættelige aktiver eller en va‐
lutakurs eller en kombination af valutakurser
50) Multilateralt system: Ethvert system eller enhver faci‐
litet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinte‐
resser i finansielle instrumenter kan sammenføres.
51) Multilateral handelsfacilitet (MHF): Et multilateralt
system der drives i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 17, 18, 20, 22 og 23 i lov om kapitalmarkeder.
52) Organiseret handelsfacilitet (OHF): Et multilateralt
system, der ikke er et reguleret marked eller en multi‐
lateral handelsfacilitet (MHF).
53) Reguleret marked: Et multilateralt system, der drives
eller forvaltes af en markedsoperatør, som, inden for
systemet og under iagttagelse af faste regler, sætter
forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i fi‐
nansielle instrumenter i forbindelse med hinanden el‐
ler befordrer dette på en sådan måde, at det medfører
indgåelse af en aftale om finansielle instrumenter, der
er optaget til handel efter dette markeds regler eller
systemer, og som er meddelt tilladelse og fungerer ef‐
ter forskrifterne samt afsnit III i direktiv 2014/65/EU
om markeder for finansielle instrumenter.
54) Markedsplads: Et reguleret marked, en multilateral
handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfa‐
cilitet (OHF).
55) Formidler: En virksomhed, som har tilladelse til at
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter
som nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 4, og som leverer
tjenesteydelser i relation til opbevaring og forvaltning
af aktier med stemmeret i selskaber, der har aktier
optaget til handel på et reguleret marked.
56) Kapitalforvalter: En virksomhed, som har tilladelse til
at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter
som nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 4, og som leverer
tjenesteydelser i relation til skønsmæssig portefølje‐
pleje vedrørende aktier med stemmeret i selskaber, der
har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
57) Rådgivende stedfortræder: En juridisk person, der på
et erhvervsmæssigt og kommercielt grundlag analyse‐
rer oplysninger fra børsnoterede selskaber, og, hvis
det er relevant, andre oplysninger om de børsnoterede
selskaber med henblik på at give investorer mulighed
for at træffe informerede beslutninger i forbindelse
med stemmeafgivelse i de pågældende selskaber ved
at tilvejebringe undersøgelser, rådgivning eller anbe‐
falinger, der vedrører udøvelsen af stemmerettigheder.
5
58) Accessorisk servicevirksomhed: En virksomhed, hvis
hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af
fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser
eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karak‐
ter i forhold til et eller flere fondsmæglerselskabers
hovedaktivitet.
59) Nedskrivningsegnede forpligtelser: Forpligtelser, der
er omfattet af bail-in, og som er omfattet af § 202, stk.
1, eller § 205.
60) Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter: In‐
strumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a,
artikel 72 b, stk. 1 og 2, og artikel 72 c i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter.
61) Afviklingsenhed: En virksomhed, der er omfattet af
afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbejdet i hen‐
hold til § 184, eller en virksomhed, der er omfattet af
afviklingstiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet
i henhold til § 186.
62) Afviklingskoncern: En afviklingsenhed og dens dat‐
tervirksomheder. En dattervirksomhed er ikke omfat‐
tet af en afviklingskoncern, hvis
a) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed,
b) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en an‐
den afviklingsenhed, eller
c) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland,
medmindre dattervirksomheden indgår i afvik‐
lingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.
Koncerner
§ 11. En modervirksomhed udgør sammen med en eller
flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan
kun have én direkte modervirksomhed. Opfylder flere virk‐
somheder et eller flere af kriterierne i § 12, er det alene
den virksomhed, som faktisk udøver den bestemmende ind‐
flydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige
beslutninger, der anses for at være modervirksomhed.
§ 12. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre
en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslut‐
ninger.
Stk. 2. Bestemmende indflydelse i forhold til en datter‐
virksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller
indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halv‐
delen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre
det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerfor‐
hold ikke udgør bestemmende indflydelse.
Stk. 3. Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen
af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der be‐
stemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har
1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettigheder‐
ne i kraft af en aftale med andre investorer,
2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige
forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller
aftale,
3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af med‐
lemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ be‐
sidder den bestemmende indflydelse på virksomheden
eller
4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på gene‐
ralforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved
besidder den faktiske bestemmende indflydelse over
virksomheden.
Stk. 4. Eksistensen og virkningen af potentielle stemme‐
rettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapi‐
talandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal
tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed
har bestemmende indflydelse.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en datter‐
virksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter
sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden
selv eller dens dattervirksomheder.
Afsnit II
Tilladelse og virksomhed m.v.
Kapitel 3
Tilladelse og ansøgning
Værdipapirhandlere og tilladelse som fondsmæglerselskab
§ 13. Virksomheder, der som et fast erhverv eller på et
professionelt grundlag yder eller udfører investeringsservice
og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, med finansielle
instrumenter omfattet af bilag 2, er værdipapirhandlere og
skal have tilladelse som værdipapirhandler, medmindre virk‐
somheden allerede har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1,
eller § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Værdipapir‐
handlere kan desuden udøve en eller flere af de accessoriske
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, afsnit B. Tilladelse til at
udøve en eller flere af disse accessoriske tjenesteydelser kan
kun gives i tilknytning til tilladelse til den investeringsser‐
vice og -aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, afsnit A. Tilla‐
delsen skal angive de aktiviteter i bilag 1, som tilladelsen
omfatter.
Stk. 2. Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter
§ 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, er fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselska‐
ber må kun yde eller udføre investeringsservice og -aktivite‐
ter samt accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, jf.
dog §§ 15 og 16.
Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank, Sta‐
tens Administration samt kreditinstitutter, investeringssel‐
skaber og administrationsselskaber, der opfylder betingelser‐
ne i §§ 5, 38, 39 og 41-43, har eneret til som et fast erhverv
eller på et professionelt grundlag at yde eller udføre inve‐
steringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A,
med finansielle instrumenter omfattet af bilag 2, og med de
instrumenter, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4,
stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, jf. dog § 11, stk. 2, og § 95,
stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse på en virksomheds
udførelse af handler med og formidling af værdipapirer, som
virksomheden selv udsteder.
6
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke
fysiske og juridiske personer ud over de af stk. 2 og 3
omfattede, der kan yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A.
§ 14. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, skal have tilladelse som penge‐
institut efter § 7 i lov om finansiel virksomhed senest på den
dato, hvor
1) gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver bereg‐
net over en periode på 12 på hinanden følgende måne‐
der udgør eller overstiger 30 mia. euro, eller
2) gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver bereg‐
net over en periode på 12 på hinanden følgende måne‐
der er mindre end 30 mia. euro, og fondsmæglerselska‐
bet er en del af en koncern, hvor den samlede værdi
af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksom‐
heder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30
mia. euro, og som udfører aktiviteter som omhandlet i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, udgør eller overstiger 30
mia. euro, begge beregnet som et gennemsnit over en
periode på 12 på hinanden følgende måneder.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 1, som har
ansøgt om tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed,
kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, som
fondsmæglerselskabet har tilladelse til i medfør af sin tilla‐
delse efter § 13, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse
om, hvorvidt der kan meddeles tilladelse som pengeinstitut
efter § 7 i lov om finansiel virksomhed.
Investeringsservice og -aktiviteter med andre instrumenter
og kontrakter
§ 15. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselskaber
kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf.
bilag 1, afsnit A, med instrumenter og kontrakter, som er
omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør af § 4, stk. 2,
i lov om kapitalmarkeder.
§ 16. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke instru‐
menter og kontrakter ud over finansielle instrumenter omfat‐
tet af bilag 2 fondsmæglerselskaber kan yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter med.
Forpligtelsen og eneretten til navne
§ 17. Fondsmæglerselskaber har eneret til at benytte be‐
tegnelsen »fondsmæglerselskab« i deres navn. Andre virk‐
somheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres
virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af et
reguleret marked, har eneret til at benytte betegnelsen »børs‐
mæglerselskab« og kan i deres navn anvende denne beteg‐
nelse i stedet for »fondsmæglerselskab«. Andre virksomhe‐
der må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virk‐
somhed, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er
børsmæglerselskaber.
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber skal benytte betegnelsen
»fondsmæglerselskab« eller »børsmæglerselskab« i deres
navn.
Startkapitalkrav
§ 18. En virksomhed, der søger om tilladelse som fonds‐
mæglerselskab, skal have en startkapital, der udgør et beløb
svarende til mindst:
1) 75.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse
til at yde eller udføre en eller flere investeringsservice
og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5
og 7, og som ikke har tilladelse til at opbevare kunders
penge eller værdipapirer.
2) 150.000 euro for virksomheder, som søger om tilladel‐
se til at yde eller udføre investeringsservice og -aktivi‐
teter, som ikke er omfattet af nr. 1, 3 eller 4.
3) 750.000 euro for virksomheder, som søger om tilladel‐
se til at yde eller udføre en eller begge investeringsser‐
vice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6.
4) 750.000 euro for virksomheder, som søger om tilladel‐
se til at yde eller udføre begge investeringsservice og
-aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 9.
Stk. 2. Startkapitalen skal sammensættes i overensstem‐
melse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs‐
sige krav til investeringsselskaber.
Erklæring vedrørende opbevaring af kunders penge og
værdipapirer
§ 19. Fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 18, stk.
1, nr. 1, skal én gang om året indsende en erklæring til
Finanstilsynet om, at fondsmæglerselskabet ikke opbevarer
kunders midler eller værdipapirer. Erklæringen skal være
underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direk‐
tion.
Betingelser for meddelelse af tilladelse
§ 20. Finanstilsynet meddeler efter ansøgning tilladelse
som fondsmæglerselskab, jf. § 13, når samtlige følgende
betingelser er opfyldt:
1) Kravene til tilladelse i § 13, stk. 1-3, er opfyldt.
2) Kravet om startkapital i § 18 er opfyldt.
3) Medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion
opfylder kravene i §§ 75, 76 og 78.
4) Ejerne af kvalificerede andele opfylder kravene i § 60,
stk. 1.
5) Der foreligger ikke snævre forbindelser mellem ansø‐
geren og andre virksomheder eller personer, der vil
kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets
opgaver.
6) Lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Uni‐
on, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en
person, som ansøgeren har snævre forbindelser med,
vil ikke kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstil‐
synets opgaver.
7
7) Ansøgers organisatoriske og administrative forhold er
forsvarlige.
8) Ansøgeren har hovedkontor og hjemsted i Danmark.
9) Ansøgeren tilsluttes indskyder- og investorgarantiord‐
ningen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse, hvis
formålet med at placere hovedkontor og hjemsted i Dan‐
mark alene er at undgå at være omfattet af lovgivningen i
det land, hvor hovedparten af ansøgerens kunder er hjemme‐
hørende.
Krav til ansøgning om tilladelse
§ 21. En ansøgning om tilladelse til at drive fondsmægler‐
virksomhed skal indeholde de oplysninger, der er nødvendi‐
ge for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 20
er opfyldt, herunder oplysninger om størrelsen af de kvalifi‐
cerede andele samt oplysninger om organisatoriske og admi‐
nistrative forhold for det påtænkte fondsmæglerselskab. En
ansøgning om tilladelse skal endvidere indeholde en af an‐
søgeren udarbejdet driftsplan indeholdende oplysninger om
arten af de påtænkte forretninger.
Sagsbehandlingsfrister
§ 22. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse
til at drive fondsmæglervirksomhed, skal dette begrundes
og meddeles ansøgeren senest seks måneder efter ansøgnin‐
gens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig,
senest seks måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de
oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der
skal under alle omstændigheder træffes afgørelse senest 12
måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet
ikke senest seks måneder efter modtagelsen af en fuldstæn‐
dig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøger
indbringe sagen for domstolene.
Suspension af behandling af ansøgning
§ 23. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en
ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed
fra ansøgere, som direkte eller indirekte ejes af selskaber
med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, når suspensionen har til formål at efterleve en be‐
stemmelse om suspension fra Kommissionen i overensstem‐
melse med EU-retsakter på det finansielle område.
Tilladelse til broinstitut
§ 24. Finanstilsynet kan give tilladelse til at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 13, til et
broinstitut oprettet i henhold til § 21, stk. 1, i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
som ikke opfylder alle betingelser for at få tilladelse, hvis
Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til
at nå afviklingsmålene. Kravene i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber skal dog
være opfyldt. Finanstilsynet fastsætter samtidig med tilladel‐
sen en frist til opfyldelse af kravene for at opnå tilladelse i
henhold til § 13, stk. 1, jf. § 20.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, når Finansiel Stabilitet opretter
et broinstitut i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restruktu‐
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder, undta‐
ge Finansiel Stabilitet fra at opfylde reglerne for finansiel‐
le holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber, denne lov eller regler udstedt i medfør
af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende
regler og afviklingsmålene, jf. dog stk. 3. Finanstilsynet
fastsætter en frist for Finansiel Stabilitets undtagelse fra reg‐
lerne for finansielle holdingvirksomheder og blandede hol‐
dingvirksomheder. Fristen kan forlænges, hvis betingelserne
i § 22, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder er opfyldt.
Stk. 3. Uanset stk. 2 finder kapitel 12 om videregivelse
af fortrolige oplysninger og § 136 anvendelse på Finansiel
Stabilitet som finansiel holdingvirksomhed eller blandet hol‐
dingvirksomhed.
Registrering hos Erhvervsstyrelsen
§ 25. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse som fonds‐
mæglerselskab, jf. § 20, kan Erhvervsstyrelsen foretage de
nødvendige registreringer.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber skal ved anmeldelse til re‐
gistrering, jf. stk. 1, og ved anmeldelse af vedtægtsændrin‐
ger indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den
fuldstændige nye affattelse til Erhvervsstyrelsen, der vide‐
resender en kopi til Finanstilsynet.
Selskabsform, aktiekapital og egne aktier m.v.
§ 26. Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber
med en bestyrelse og direktion.
Stk. 2. Aktiekapitalen skal indbetales fuldt ud. Immateri‐
elle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital.
Stk. 3. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskel‐
lig stemmeværdi kan ikke finde sted.
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må ikke mod vederlag til
eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende vær‐
di af fondsmæglerselskabets og dets dattervirksomheders
samlede beholdning af aktier i fondsmæglerselskabet som
følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. I den tilladte
beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet
af tredjemand i eget navn, men for fondsmæglerselskabets
regning.
Indløsning af aktier m.v.
§ 27. Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k finder
ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber.
8
Kapitel 4
Tilknyttede agenter og anden tilladt virksomhed
Tilknyttede agenter
§ 28. Et fondsmæglerselskab kan udpege en fysisk eller
juridisk person som tilknyttet agent.
Stk. 2. En tilknyttet agent kan udføre følgende aktiviteter
på vegne af fondsmæglerselskabet:
1) Markedsføre fondsmæglerselskabets investeringsser‐
vice og -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, jf.
bilag 1.
2) Indgå kundeaftaler om investeringsservice, jf. bilag 1.
3) Modtage og formidle ordrer for investorers regning
vedrørende et eller flere af de i bilag 2 nævnte instru‐
menter, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 1, til det fondsmægler‐
selskab, der har tilknyttet agenten.
4) Yde investeringsrådgivning, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 5.
5) Placere finansielle instrumenter uden fast forpligtelse
omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 7.
6) Opbevare kunders penge og finansielle instrumenter
på vegne af det fondsmæglerselskab, der har tilknyttet
agenten.
Stk. 3. En tilknyttet agent af et fondsmæglerselskab, der
er formidler af strukturerede indlån, kan sælge eller rådgive
om strukturerede indlån.
Fondsmæglerselskabets ansvar for og tilsyn med tilknyttede
agenter
§ 29. Et fondsmæglerselskab skal sikre, at en tilknyttet
agent overholder de regler, der er fastsat i denne lov for at
udøve aktiviteter omfattet af § 28, stk. 2 og 3, regler fastsat
i medfør af denne lov og forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter. Fonds‐
mæglerselskabet skal endvidere sikre, at personer hos den
tilknyttede agent opfylder kravene i § 30, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Opbevarer en tilknyttet agent kunders penge og
finansielle instrumenter, skal fondsmæglerselskabet sikre, at
agenten overholder de organisatoriske krav, der følger af §
95 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab er økonomisk ansvarlig for
de aktiviteter, som en tilknyttet agent udøver i henhold til §
28, stk. 2 og 3. Fondsmæglerselskabet skal endvidere træffe
alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at agentens
øvrige aktiviteter ikke skader de aktiviteter, som agenten
udfører på vegne af fondsmæglerselskabet.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal sikre, at en tilknyttet
agent senest i forbindelse med en henvendelse til en kunde
oplyser, at vedkommende er en tilknyttet agent, og navnet
på det fondsmæglerselskab, som den tilknyttede agent re‐
præsenterer.
Registrering af tilknyttede agenter etableret her i landet
§ 30. En tilknyttet agent, der er etableret her i landet,
skal registrere sig i Finanstilsynets register over tilknyttede
agenter.
Stk. 2. Finanstilsynet registrerer en tilknyttet agent, når
følgende betingelser er opfyldt:
1) Agentens bestyrelse og direktion eller den ledelsesan‐
svarlige, hvis virksomheden drives som et interessent‐
skab eller en enkeltmandsvirksomhed, godtgør, at de
eller den pågældende
a) besidder den erfaring, faglige kompetence og til‐
strækkelige viden om de ydelser, som virksomhe‐
den skal levere,
b) ikke er under konkurs og
c) ikke er pålagt strafansvar for overtrædelse af den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgiv‐
ning, hvis overtrædelse indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin
stilling på betryggende måde.
2) Agenten erklærer, at de personer, som udfører aktivite‐
ter omfattet af § 28, stk. 2 og 3, besidder en passende
viden og erfaring til at kunne levere sådanne ydelser og
kan fremvise en straffeattest uden påtegning af ubetin‐
get frihedsstraf i fire måneder eller derover for overtræ‐
delse af straffelovens kapitel 28.
3) Fondsmæglerselskabet, hvortil agenten er tilknyttet, er‐
klærer, at det bærer ethvert økonomisk ansvar, som
måtte følge af agentens virksomhed.
Stk. 3. En tilknyttet agent kan kun tilknyttes ét selskab.
Stk. 4. Ophører en agentaftale mellem et fondsmæglersel‐
skab og en tilknyttet agent, skal virksomheden underrette
Finanstilsynet herom snarest muligt. Finanstilsynet sletter
herefter den tilknyttede agent fra Finanstilsynets register
over tilknyttede agenter.
Anden tilladt virksomhed
§ 31. Fondsmæglerselskaber kan uanset § 13, stk. 1, i
fællesskab med andre drive anden virksomhed, hvis
1) fondsmæglerselskabet ikke direkte eller indirekte har
bestemmende indflydelse på virksomheden,
2) fondsmæglerselskabet ikke driver virksomheden sam‐
men med andre fondsmæglerselskaber eller finansielle
virksomheder efter lov om finansiel virksomhed, der
indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, og
3) virksomheden udøves i et andet selskab end fondsmæg‐
lerselskabet.
Stk. 2. Kommer fondsmæglerselskabet eller en koncern
ved erhvervelse, fusion m.v. til at drive anden virksomhed
i strid med stk. 1, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for af‐
hændelse af virksomheden, hvis en umiddelbar afhændelse
ville være forbundet med et økonomisk tab.
§ 32. Fondsmæglerselskaber må kun have dattervirksom‐
heder, der er fondsmæglerselskaber eller investeringsselska‐
ber, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et fonds‐
mæglerselskab etablerer dattervirksomheder, der ikke er
fondsmæglerselskaber eller investeringsselskaber, og som
udøver en eller flere accessoriske tjenesteydelser omfattet af
bilag 1, afsnit B. Er der grund til at betvivle, at fondsmæg‐
lerselskabets administrative struktur og finansielle situation
er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, gi‐
9
ver Finanstilsynet ikke tilladelse. Finanstilsynet kan inddra‐
ge tilladelsen, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere
er opfyldt.
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber, der har fået tilladelse til
etablering af dattervirksomheder efter stk. 2, skal ved opgø‐
relsen af kapitalgrundlagskravet baseret på fondsmæglersel‐
skabets faste omkostninger i henhold til artikel 13 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings‐
selskaber medtage de faste omkostninger i de etablerede
dattervirksomheder.
Kapitel 5
Grænseoverskridende virksomhed
Fondsmæglerselskabers filialetablering i et andet EU/EØS-
land
§ 33. Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere en
filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan‐
sielle område, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen
med følgende oplysninger om filialen:
1) I hvilket land filialen påtænkes etableret.
2) En driftsplan indeholdende oplysninger om organisatio‐
nen og de planlagte investeringsservice og -aktiviteter
og eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af
bilag 1.
3) Filialens adresse.
4) Navnene på filialens ledelsesmedlemmer.
5) Oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt at an‐
vende tilknyttede agenter og identiteten på disse.
Stk. 2. Påtænker fondsmæglerselskabet at udøve virksom‐
hed gennem en tilknyttet agent, der er etableret i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
uden etablering af en filial, skal fondsmæglerselskabet med‐
dele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysnin‐
ger:
1) I hvilket land den tilknyttede agent er etableret.
2) En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed,
herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af
den tilknyttede agent.
3) Oplysninger om fondsmæglerselskabets organisation,
herunder rapporteringsveje, der angiver hvordan den
pågældende tilknyttede agent er indpasset i virksom‐
hedsstrukturen.
4) Navnet og adressen på den tilknyttede agent samt den
tilknyttede agents ledelse.
Stk. 3. Ved etablering af en filial eller anvendelse af en
tilknyttet agent, der er etableret i et land inden for Den Euro‐
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal Finanstilsynet senest tre
måneder efter modtagelsen af oplysningerne videresende de
oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, sammen med en er‐
klæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af fonds‐
mæglerselskabets tilladelse og oplysninger om investor- og
indskydergarantiordningen til tilsynsmyndighederne i værts‐
landet, jf. dog stk. 4. Finanstilsynet underretter samtidig
fondsmæglerselskabet om, at oplysningerne er videresendt
til tilsynsmyndighederne i værtslandet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan undlade at fremsende oplysnin‐
gerne efter stk. 3, hvis der er grund til at betvivle, at
fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle
situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etable‐
ring. Finanstilsynet underretter fondsmæglerselskabet herom
senest to måneder efter modtagelsen af oplysningerne i stk.
1 og 2.
Stk. 5. Fondsmæglerselskabet må påbegynde virksomhed
gennem en filial eller en tilknyttet agent senest to måneder
efter, at værtslandets tilsynsmyndigheder har modtaget op‐
lysninger efter stk. 3, jf. dog stk. 4.
Stk. 6. Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet
enhver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk. 1
eller 2, senest en måned før, ændringen foretages. Er det for
fondsmæglerselskabet ikke muligt at meddele Finanstilsynet
ændringen senest en måned før, ændringen foretages, skal
meddelelse ske snarest muligt herefter. Finanstilsynet under‐
retter værtslandets tilsynsmyndigheder om sådanne ændrin‐
ger.
Fondsmæglerselskabers grænseoverskridende
tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land
§ 34. Et fondsmæglerselskab, der påtænker at udøve
grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, skal meddele
dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger:
1) I hvilket land tjenesteydelserne påtænkes udøvet.
2) En driftsplan indeholdende oplysninger om de planlag‐
te investeringsservice og -aktiviteter og eventuelle ac‐
cessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
3) Oplysning om, hvorvidt fondsmæglerselskabet har til
hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret
her i landet, og identiteten på disse.
Stk. 2. Finanstilsynet skal senest en måned efter modta‐
gelsen af oplysningerne i stk. 1, videresende disse, sammen
med en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er om‐
fattet af fondsmæglerselskabets tilladelse. Finanstilsynet un‐
derretter samtidig fondsmæglerselskabet om, at oplysninger‐
ne er videresendt til tilsynsmyndighederne i værtslandet. De
planlagte tjenesteydelser kan påbegyndes, når Finanstilsynet
har videresendt oplysningerne til tilsynsmyndighederne i
værtslandet.
Stk. 3. Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet
enhver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk.
1, senest en måned før, ændringen foretages. Er det for
fondsmæglerselskabet ikke muligt at meddele Finanstilsynet
ændringen senest en måned før, ændringen foretages, skal
meddelelse ske snarest muligt herefter. Finanstilsynet under‐
retter værtslandets tilsynsmyndigheder om sådanne ændrin‐
ger.
Fondsmæglerselskabers filialetablering i et tredjeland
§ 35. Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere
en filial i et land uden for Den Europæiske Union, som Uni‐
onen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
10
skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Er der grund til
at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur
og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den
påtænkte etablering, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning
om tilladelse.
Fondsmæglerselskabers grænseoverskridende
tjenesteydelser i et tredjeland
§ 36. Et fondsmæglerselskab, der påtænker at yde tjene‐
steydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de, skal senest en måned, inden de planlagte tjenesteydelser
påbegyndes, meddele dette til Finanstilsynet sammen med
oplysning om de investeringsservice og -aktiviteter med el‐
ler uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, der
påtænkes ydet eller udført, og i hvilket land. Er det ikke
muligt at give Finanstilsynet meddelelse herom senest en
måned, inden de planlagte tjenesteydelser påbegyndes, skal
meddelelse ske snarest muligt herefter.
Stk. 2. Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet
enhver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk. 1,
senest en måned før, ændringen foretages. Er det ikke muligt
at meddele Finanstilsynet ændringen senest en måned før,
ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt her‐
efter.
Fondsmæglerselskabers dattervirksomheder i udlandet
§ 37. Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere
en dattervirksomhed, der er et investeringsselskab, i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, skal have Fi‐
nanstilsynets tilladelse hertil. Er der grund til at betvivle, at
fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle
situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etable‐
ring, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning om tilladelse.
EU/EØS-investeringsselskabers filialetablering i Danmark
§ 38. Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gen‐
nem en filial eller gennem en tilknyttet agent, der er etable‐
ret her i landet, senest to måneder efter, at Finanstilsynet
har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne
i hjemlandet, jf. stk. 2 og 3. Filialen kan yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessori‐
ske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, hvis investeringsser‐
vice og -aktiviteterne er omfattet af investeringsselskabets
tilladelse i hjemlandet. Selskabslovens bestemmelser om fi‐
lialer af udenlandske kapitalselskaber finder anvendelse på
filialen.
Stk. 2. Finanstilsynet skal modtage følgende oplysninger
om filialen fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
1) En driftsplan indeholdende oplysninger om organisatio‐
nen og de planlagte investeringsservice og -aktiviteter
og eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af
bilag 1.
2) En erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet
af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
3) Filialens adresse.
4) Navnene på filialens ledelsesmedlemmer.
5) Oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt at an‐
vende tilknyttede agenter og identiteten på disse.
6) Oplysning om en eventuel garantiordning i hjemlandet,
der omfatter filialens investorer.
Stk. 3. Påtænker investeringsselskabet at udøve virksom‐
hed her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret
her i landet, uden etablering af en filial, skal Finanstilsynet
modtage følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyn‐
digheder:
1) En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed,
herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af
den tilknyttede agent.
2) Oplysninger om investeringsselskabets organisation,
herunder rapporteringsveje, der angiver hvordan den
pågældende agent er indpasset i virksomhedsstruktu‐
ren.
3) Den tilknyttede agents navn og adresse samt den til‐
knyttede agents ledelse.
Stk. 4. Finanstilsynet skal modtage underretning om en‐
hver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk. 2 og
3, senest en måned før, ændringen foretages. Er det ikke mu‐
ligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest en måned
før, ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt
herefter.
EU/EØS-investeringsselskabers grænseoverskridende
tjenesteydelser i Danmark
§ 39. Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
kan begynde at udøve grænseoverskridende tjenesteydelser
her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse
herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Investerings‐
selskabet kan yde eller udføre investeringsservice og -aktivi‐
teter med eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af
bilag 1, hvis investeringsservice og -aktiviteterne er omfattet
af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal modtage følgende oplysninger
fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
1) En driftsplan indeholdende oplysninger om de planlag‐
te investeringsservice og -aktiviteter og eventuelle ac‐
cessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
2) En erklæring om, at tjenesteydelserne er omfattet af
investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
3) Oplysning om, hvorvidt investeringsselskabet har til
hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i
hjemlandet, og identiteten på disse.
Investeringsselskabers benyttelse af navn
§ 40. Et investeringsselskab kan benytte det samme navn,
som investeringsselskabet benytter i sit hjemland. Er der ri‐
siko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn,
kan Erhvervsstyrelsen kræve en forklarende tilføjelse.
11
Tredjelandsinvesteringsselskabers grænseoverskridende
tjenesteydelser i Danmark
§ 41. Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket
land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som om‐
handlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ik‐
ke længere er gyldig, skal have tilladelse af Finanstilsynet til
grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
som fastsat i bilag 1 her i landet til godkendte modparter
eller professionelle kunder.
Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse efter stk.
1, hvis lovgivningen i det land, hvor investeringsselskabet
er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre
Finanstilsynets opgaver.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om ansøgningspro‐
ceduren efter stk. 1, herunder hvilken dokumentation der
skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.
Filialetablering ved tredjelandsinvesteringsselskabers
investeringsservice og -aktiviteter til detailkunder eller
kunder, der efter anmodning kan behandles som
professionelle kunder
§ 42. Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, som påtænker
at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med
eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag
1 her i landet til detailkunder eller kunder, der efter anmod‐
ning kan behandles som professionelle kunder, skal have
tilladelse til etablering af en filial i medfør af § 43, stk. 1, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Der er ikke krav om filialetablering efter stk. 1 for
ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter,
der udelukkende iværksættes på kundens eget initiativ. Et
sådant initiativ giver dog ikke investeringsselskabet ret til at
markedsføre anden investeringsservice og -aktiviteter, her‐
under nye kategorier af investeringsprodukter, til kunden på
anden måde end gennem en filial.
Stk. 3. Retter investeringsselskabet, herunder gennem en
enhed, der handler på investeringsselskabets vegne, eller
som har tætte forbindelser til investeringsselskabet eller en‐
hver person, der handler på denne enheds vegne, henvendel‐
se til kunder eller potentielle kunder her i landet, betragtes
det ikke som ydelse eller udførelse af investeringsservice
og -aktiviteter, der udelukkende er iværksat på kundens eget
initiativ, medmindre der er tale om en koncernintern forbin‐
delse.
Tredjelandsinvesteringsselskabers filialetablering i
Danmark
§ 43. Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i
et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ik‐
ke har indgået aftale med på det finansielle område, skal
have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde eller udføre inve‐
steringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet gennem en
filial.
Stk. 2. Investeringsselskabet skal til brug for Finanstilsy‐
nets behandling af ansøgningen om filialtilladelse indsende
følgende oplysninger:
1) Navnet på den kompetente myndighed i hjemlandet og,
hvis der er flere kompetente myndigheder, oplysning
om deres respektive kompetenceområder.
2) Oplysninger om investeringsselskabets navn, juridiske
selskabsform, vedtægtsmæssige hjemsted og adresse,
medlemmer af ledelsesorganet og relevante aktionærer.
3) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplys‐
ninger om organisation og de planlagte aktiviteter, samt
en beskrivelse af eventuel outsourcing af væsentlige
operationelle funktioner til tredjemand.
4) Navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelse af
filialen, samt dokumentation for, at de opfylder kravene
i § 20, nr. 3, og § 78.
5) Oplysninger om den startkapital, som filialen har fri
rådighed over.
Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse efter stk. 1, når det er
godtgjort, at alle følgende betingelser er opfyldt:
1) De aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af
investeringsselskabets tilladelse, og investeringsselska‐
bet er underlagt tilsyn af en kompetent myndighed i
hjemlandet.
2) Der mellem Finanstilsynet og de kompetente myndig‐
heder i investeringsselskabets hjemland foreligger en
international samarbejdsaftale, der indeholder bestem‐
melser om informationsudveksling med henblik på at
bevare markedets integritet og beskytte kunderne.
3) Filialen har fri rådighed over tilstrækkelig startkapital.
4) Filialens ledelsesmedlemmer opfylder kravene i § 20,
nr. 3, og § 78.
5) Investeringsselskabets hjemland har indgået en aftale
med Danmark, som fuldt ud overholder standarderne
i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbej‐
de og Udviklings (OECD᾽s) modelbeskatningsoveren‐
skomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer
en effektiv informationsudveksling om skatteforhold,
herunder multilaterale skatteaftaler.
6) Investeringsselskabet indgår i en investorgarantiord‐
ning, som er godkendt eller anerkendt i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3.
marts 1997 om investorgarantiordninger.
7) Filialen vil være i stand til at opfylde kravene i §§
45-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, § 96, § 108 og
regler udstedt i medfør heraf samt §§ 88-95, 98-109,
114 og 135-140, § 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i
lov om kapitalmarkeder samt artikel 3-26 i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter
og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Stk. 4. Finanstilsynet meddeler inden seks måneder efter
modtagelse af en fuldstændig ansøgning, om tilladelse kan
gives.
12
Stk. 5. §§ 163 og 164 gælder tilsvarende for inddragelse
af tilladelse meddelt efter stk. 1.
Indberetningskrav for filialer af
tredjelandsinvesteringsselskaber
§ 44. En filial af et investeringsselskab, der er meddelt
tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de, og som har opnået tilladelse i medfør af § 42, stk. 1, og §
43, stk. 1, skal hvert år indberette følgende til Finanstilsynet:
1) Størrelsen og omfanget af investeringsservice og -ak‐
tiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, der ydes eller
udføres af filialen.
2) For investeringsselskaber, der udfører handel for egen
regning som fastsat i bilag 1, afsnit A, nr. 3, investe‐
ringsselskabets månedlige minimums-, gennemsnits-
og maksimumseksponering mod modparter beliggende
i Den Europæiske Union.
3) For investeringsselskaber, der yder en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, den samlede værdi af finansielle in‐
strumenter hidrørende fra modparter beliggende i Den
Europæiske Union, som der er givet afsætningsgaranti
for, eller som er placeret på grundlag af fast forpligtelse
inden for de foregående 12 måneder.
4) Omsætningen og den samlede værdi af aktiverne sva‐
rende til de investeringsservice og -aktiviteter, der er
omhandlet i nr. 1.
5) En detaljeret beskrivelse af de investorbeskyttelsesord‐
ninger, der er til rådighed for filialens kunder, herunder
kundernes rettigheder som følge investorgarantiordnin‐
gen.
6) Den risikostyringspolitik og de risikostyringsordninger,
som filialen anvender i forbindelse med de investe‐
ringsservice og -aktiviteter, der er omhandlet i nr. 1.
7) Ledelsesordningerne, herunder personer med nøgle‐
funktioner i forhold til filialens aktiviteter.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
de oplysninger, som investeringsselskaberne skal indberette
til Finanstilsynet til brug for Finanstilsynets overvågning af
aktiviteterne i investeringsselskabernes filialer.
Afsnit III
God skik m.v. og aktionærrettigheder
Kapitel 6
God skik m.v.
§ 45. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirk‐
somheder med dattervirksomheder, som ikke opfylder be‐
tingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes
forbundne fondsmæglerselskaber, skal drives i overensstem‐
melse med redelig forretningsskik og god praksis inden for
virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
redelig forretningsskik og god praksis for fondsmæglersel‐
skaber.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om omkost‐
nings-, provisions-, pris- og risikooplysninger for finansielle
ydelser.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler om udleve‐
ring af et dokument med central investorinformation eller
væsentlig investorinformation til detailinvestorer ved fonds‐
mæglerselskabers formidling af andele i UCITS eller i en
alternativ investeringsfond.
Stk. 5. Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsen‐
tanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervs‐
organisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for
redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne
områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensy‐
net til forbrugerne.
Stk. 6. Handlinger i strid med regler udstedt i medfør af
stk. 2 pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med
dansk rets almindelige regler.
§ 46. Erhvervsministeren fastsætter regler om kompeten‐
cekrav for ansatte i fondsmæglerselskaber, der yder rådgiv‐
ning om finansielle instrumenter.
Investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag
§ 47. Et fondsmæglerselskab, som yder investeringsråd‐
givning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhæn‐
gigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de
finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er
forskellige med hensyn til type og udstedere eller produkt‐
udbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imøde‐
kommes på passende vis. De finansielle instrumenter, der
rådgives om, må ikke være begrænset til finansielle instru‐
menter, der er udstedt eller udbudt af det pågældende fonds‐
mæglerselskab selv eller af andre juridiske personer, der
enten har snævre forbindelser med fondsmæglerselskabet el‐
ler har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med
fondsmæglerselskabet, at dette kan indebære en risiko for at
svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæg‐
lerselskaber, der rådgiver om eller er formidlere af strukture‐
rede indlån.
Forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger
§ 48. Et fondsmæglerselskab, som yder investeringsråd‐
givning på uafhængigt grundlag efter § 47, eller som udøver
skønsmæssig porteføljepleje, må ikke modtage og beholde
gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser,
der betales af tredjemand eller en person, som handler på
tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den
pågældende tjenesteydelse til fondsmæglerselskabets kun‐
der. Modtager fondsmæglerselskabet gebyrer, provisioner
eller andre penge- og naturalieydelser, skal de hurtigst mu‐
ligt videregives til kunden.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke naturalieydelser af
mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse,
der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre det på‐
gældende fondsmæglerselskab i at overholde sin pligt til at
handle i kundens bedste interesse. Modtager og beholder et
13
fondsmæglerselskab naturalieydelser af mindre værdi, skal
dette oplyses tydeligt til kunden.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for
fondsmæglerselskaber, der rådgiver om eller er formidlere
af strukturerede indlån.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi der er omfattet
af stk. 2, 2. pkt., og om krav til håndtering af modtagne
gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser,
der betales af tredjemand eller en person, som handler på
tredjemands vegne.
Kapitel 7
Aktionærrettigheder
Kapitalforvalteres politik for aktivt ejerskab
§ 49. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapi‐
talforvalter udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt
ejerskab i selskaber, som har aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked, som beskriver, hvordan fondsmæg‐
lerselskabet integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstra‐
tegi.
Stk. 2. Politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvor‐
dan fondsmæglerselskabet
1) overvåger selskaber, hvori der investeres, inden for re‐
levante områder, herunder strategi, finansielle og ikke-
finansielle resultater, risiko, kapitalstruktur, social og
miljømæssig indvirkning og god selskabsledelse,
2) fører dialog med selskaber, hvori der investeres,
3) udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet
til aktier,
4) samarbejder med andre aktionærer,
5) kommunikerer med relevante interessenter i selskaber,
hvori der investeres, og
6) håndterer faktiske og potentielle interessekonflikter
i forbindelse med fondsmæglerselskabets aktive ejer‐
skab.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapi‐
talforvalter én gang årligt offentliggøre, hvordan fondsmæg‐
lerselskabets politik for aktivt ejerskab er blevet gennem‐
ført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og
en redegørelse for de væsentligste afstemninger og fonds‐
mæglerselskabets brug af rådgivende stedfortræderes tjene‐
steydelser.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapital‐
forvalter offentliggøre, hvordan fondsmæglerselskabet har
stemt på vegne af aktionærer på generalforsamlinger i sel‐
skaber. Afstemninger, der er ubetydelige på grund af emnet
for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i det på‐
gældende selskab, kan udelades fra offentliggørelsen.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab kan i sit virke som kapital‐
forvalter vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene i
stk. 1-4, hvis fondsmæglerselskabet offentliggør en klar og
begrundet forklaring på, hvorfor fondsmæglerselskabet har
valgt dette.
Stk. 6. De oplysninger, som skal offentliggøres efter stk.
1-5, skal være frit tilgængelige på fondsmæglerselskabets
hjemmeside.
Stk. 7. Regler om interessekonflikter i anden lovgivning
finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med fondsmæg‐
lerselskabets virke som kapitalforvalter, herunder aktiviteter
vedrørende aktivt ejerskab.
§ 50. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapital‐
forvalter én gang årligt meddele gruppe 1-forsikringsselska‐
ber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8 i lov om
finansiel virksomhed, og forsikringsselskaber, der udøver
genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, hvormed der er
indgået en kapitalforvaltningsaftale, jf. § 160, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, om hvordan fondsmæglerselska‐
bets investeringsstrategi og gennemførelse heraf i forhold til
investeringer i aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked, er i overensstemmelse med kapitalforvaltningsafta‐
len og bidrager til afkastet af disse selskabers eller fondens
aktiver på mellemlang til lang sigt, jf. dog stk. 4. Det samme
gælder, hvis fondsmæglerselskabet har indgået en kapital‐
forvaltningsaftale med Arbejdsmarkeds Tillægspension eller
Lønmodtagerens Dyrtidsfond.
Stk. 2. Meddelelsen skal omfatte rapportering om
1) væsentlige mellem- til langsigtede risici forbundet med
investeringerne,
2) porteføljesammensætningen,
3) omsætning og omsætningsomkostninger,
4) brugen af rådgivende stedfortrædere med henblik på
aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab og
5) fondsmæglerselskabets politik for værdipapirudlån, og
hvordan politikken i givet fald anvendes med henblik
på aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab, navnlig på
tidspunktet for generalforsamlingen i de selskaber, der
investeres i.
Stk. 3. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysninger
om,
1) hvorvidt og i givet fald hvordan fondsmæglerskabet
træffer investeringsbeslutninger på grundlag af en eva‐
luering af mellem- til langsigtede resultater, herunder
ikke-finansielle resultater, for de selskaber, hvori der
investeres, og
2) hvorvidt der er opstået interessekonflikter i forbindel‐
se med aktivt ejerskab, hvilke interessekonflikter der i
givet fald har været tale om, og hvordan fondsmægler‐
skabet har håndteret disse.
Stk. 4. Er oplysninger som nævnt i stk. 1-3 allerede of‐
fentligt tilgængelige, er fondsmæglerskabet ikke forpligtet
til at meddele oplysningerne direkte til det gruppe 1-forsik‐
ringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8 i
lov om finansiel virksomhed, forsikringsselskaber, der ud‐
øver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, hvormed
der er indgået en aftale om skønsmæssig porteføljepleje, jf.
§ 160, stk. 2, i lov om finansiel virksomheder, Arbejdsmar‐
keds Tillægspension eller Lønmodtagerens Dyrtidsfond.
Formidleres oplysninger om aktionærer
§ 51. Et fondsmæglerskab, der i sit virke som formidler
opbevarer oplysninger om aktionærer, skal efter anmodning
fra en udsteder eller fra en tredjepart, som udstederen har
udpeget, hurtigst muligt meddele udstederen oplysninger om
14
aktionærers identitet. En udsteder kan anmode en formidler
om at indsamle og videregive oplysninger om aktionærers
identitet, herunder fra øvrige formidlere i formidlerkæden,
til udstederen.
Stk. 2. Er der mere end én formidler i en kæde af formid‐
lere, skal anmodningen videresendes formidlerne imellem
hurtigst muligt.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formid‐
ler meddele en udsteder kontaktoplysninger om den næste
formidler i kæden af formidlere hurtigst muligt efter an‐
modning fra udstederen eller fra en tredjepart udpeget af
udstederen.
§ 52. Personoplysninger om aktionærer må alene anven‐
des til identifikation af eksisterende aktionærer med henblik
på opfyldelsen af §§ 51 og 53-56. Et fondsmæglerselskab
må i sit virke som formidler ikke opbevare personoplysnin‐
gerne i mere end 12 måneder efter at være blevet opmærk‐
som på, at den pågældende er ophørt med at være aktionær,
medmindre andet følger af anden lovgivning.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs videregivelse af oplysnin‐
ger om en aktionærs identitet, jf. § 51, i sit virke som for‐
midler betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som
gælder i henhold til en kontrakt eller øvrig lovgivning.
Formidleres videregivelse af oplysninger
§ 53. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formid‐
ler hurtigst muligt videregive følgende oplysninger fra ud‐
stederen til en aktionær eller til en tredjepart, som er udpe‐
get af aktionæren:
1) Oplysninger, som udsteder er forpligtet til at give en
aktionær, jf. selskabslovens § 49 a, stk. 4, for at sætte
aktionæren i stand til at udøve aktionærrettigheder, og
som er rettet til alle aktionærer med aktier i den pågæl‐
dende klasse.
2) En meddelelse om, hvor på udsteders hjemmeside op‐
lysningerne som nævnt i nr. 1 findes, hvis oplysninger‐
ne er til rådighed for aktionærerne på udsteders hjem‐
meside.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når en udsteder
sender oplysningerne eller en meddelelse efter stk. 1 direkte
til alle sine aktionærer eller til en tredjepart udpeget af aktio‐
nærerne.
Stk. 3. Når der er mere end ét fondsmæglerselskab i en
kæde af formidlere, skal oplysningerne, jf. stk. 1 og § 54,
hurtigst muligt videregives formidlerne imellem, medmindre
oplysningerne kan sendes direkte af fondsmæglerselskabet
til aktionæren eller til en tredjepart, som er udpeget af aktio‐
næren.
§ 54. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formid‐
ler hurtigst muligt videregive oplysninger om aktionærens
udøvelse af aktionærrettigheder til udsteder, når fondsmæg‐
lerselskabet har modtaget oplysningerne fra en aktionær.
Formidleres facilitering af udøvelse af aktionærrettigheder
§ 55. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som for‐
midler facilitere udøvelsen af aktionærrettigheder, herunder
retten til deltagelse og stemmeafgivelse i forbindelse med
generalforsamlinger, ved at
1) iværksætte de nødvendige ordninger, så en aktionær
eller en tredjepart, som aktionæren har udpeget, selv
kan udøve rettighederne, eller
2) tilbyde at udøve aktionærrettighederne efter udtrykke‐
lig bemyndigelse og instruks fra en aktionær og til
fordel for aktionæren.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formid‐
ler hurtigst muligt videregive elektroniske bekræftelser om
modtagelse af stemmer, registrering af stemmer, og om at
stemmer er medtalt, som fondsmæglerselskabet har modta‐
get fra en udsteder, til en aktionær eller til en tredjepart
udpeget af aktionæren.
Stk. 3. Når der er mere end én formidler i en kæde af
formidlere, skal de elektroniske bekræftelser hurtigst muligt
videregives imellem formidlerne, medmindre bekræftelsen
kan sendes direkte til en aktionær eller en tredjepart, som er
udpeget af aktionæren.
Formidleres gebyrer
§ 56. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formid‐
ler særskilt for hver enkelt tjenesteydelse, som leveres i
henhold til §§ 51-55, offentliggøre størrelsen på eventuelle
gebyrer.
Stk. 2. Gebyrer, som et fondsmæglerselskab i sit virke
som formidler opkræver af en aktionær, en udsteder eller
en anden formidler, skal være ikke-diskriminerende og for‐
holdsmæssigt afpassede i forhold til de faktiske omkostnin‐
ger, der er forbundet med leveringen af tjenesteydelserne.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab kan i sit virke som formid‐
ler alene differentiere mellem eventuelle gebyrer, som op‐
kræves i forbindelse med national eller grænseoverskridende
udøvelse af rettigheder, når gebyrerne er behørigt begrunde‐
de og afspejler udsving i de faktisk afholdte omkostninger i
forbindelse med levering af disse tjenesteydelser.
Stk. 4. Gebyrer opkræves hos den aktionær, udsteder eller
formidler, der anmoder om en tjenesteydelse.
Rådgivende stedfortræderes adfærdskodeks
§ 57. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgi‐
vende stedfortræder offentligt fremlægge en reference til
et adfærdskodeks, som fondsmæglerselskabet anvender, og
aflægge rapport om anvendelse af dette adfærdskodeks.
Stk. 2. Anvender et fondsmæglerselskab i sit virke som
rådgivende stedfortræder et adfærdskodeks, men afviger fra
en eller flere af kodeksets anbefalinger, skal fondsmægler‐
selskabet angive, hvilke dele af kodekset der fraviges, frem‐
lægge begrundelserne herfor og oplyse, hvilke alternative
foranstaltninger der eventuelt er truffet.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der i sit virke som sted‐
fortrædende rådgiver ikke anvender et adfærdskodeks, skal
fremlægge en klar og begrundet redegørelse for, hvorfor det
er tilfældet.
Stk. 4. De nævnte oplysninger i stk. 1-3 skal offentlig‐
gøres og stilles frit tilgængeligt på fondsmæglerselskabets
hjemmeside og ajourføres en gang om året.
15
§ 58. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgi‐
vende stedfortræder én gang om året offentliggøre følgende
oplysninger om udarbejdelsen af fondsmæglerselskabets un‐
dersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemme‐
afgivelse i børsnoterede selskaber:
1) De væsentligste kendetegn ved de metodologier og mo‐
deller, der anvendes.
2) De vigtigste informationskilder.
3) De procedurer, der er indført for at sikre kvaliteten af
undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende
stemmeafgivelse og af kvalifikationerne hos det berørte
personale.
4) Om, og i givet fald hvordan, der tages hensyn til for‐
holdene på det danske marked samt til juridiske, regu‐
leringsmæssige og selskabsspecifikke forhold.
5) De væsentligste elementer i de afstemningspolitikker,
der anvendes for de enkelte markeder.
6) Om der føres dialog med de selskaber, som er genstand
for den rådgivende stedfortræders undersøgelser, råd‐
givning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse,
og med selskabets interessenter og i givet fald omfan‐
get og karakteren heraf.
7) Politik for forebyggelse og håndtering af potentielle
interessekonflikter.
Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 skal offentliggøres på
fondsmæglerselskabets hjemmeside og skal som minimum
være frit tilgængelige i tre år efter datoen for offentliggø‐
relsen. Oplysningerne behøver ikke at blive offentliggjort
særskilt, hvis de fremlægges som en del af de oplysninger,
som er nævnt i § 101 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som råd‐
givende stedfortræder identificere og hurtigst muligt give
dennes kunder meddelelse om faktiske eller potentielle in‐
teressekonflikter og forretningsmæssige forbindelser, som
kan påvirke udarbejdelsen af fondsmæglerselskabets under‐
søgelser, rådgivning eller anbefalinger vedrørende stemme‐
afgivelse, og de foranstaltninger, der er truffet for at fjerne,
begrænse eller håndtere faktiske eller potentielle interesse‐
konflikter.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for fonds‐
mæglerselskaber, der virker som rådgivende stedfortræder,
men hverken har deres vedtægtsmæssige hjemsted eller
deres hovedkontor i Den Europæiske Union, men udfører
aktiviteter gennem et forretningssted, som er beliggende i
Unionen.
Afsnit IV
Ejerforhold samt styring og ledelse m.v.
Kapitel 8
Ejerforhold
Ansøgning om erhvervelser
§ 59. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og
juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden,
der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalifi‐
ceret andel i et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet
om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme
gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfø‐
rer, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige
en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af
selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører,
at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom‐
heden bliver en dattervirksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhver‐
velse eller forøgelse fastsætte en frist for gennemførelsen af
denne. Finanstilsynet kan forlænge fristen.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en er‐
hvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.
Vurdering
§ 60. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering
af en ansøgning efter § 59, stk. 1, sikre hensynet til en for‐
nuftig og forsvarlig forvaltning af det fondsmæglerselskab
eller den fondsmæglerholdingvirksomhed, hvori erhvervel‐
sen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hen‐
syntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse
på fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom‐
heden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte
erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende:
1) Den påtænkte erhververs omdømme.
2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer,
der efter erhvervelsen vil lede fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, navnlig
i forhold til arten af de forretninger, der drives eller på‐
tænkes drevet i fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden, hvori erhvervelsen påtænkes.
4) Om fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden, hvor der påtænkes erhvervet en kva‐
lificeret andel, fortsat kan overholde tilsynskravene
i lovgivningen, navnlig om den koncern, som fonds‐
mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur,
der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og
en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kom‐
petente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret
skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.
5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er
grund til at formode, at der vil ske hvidvask af penge
eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i hvidvas‐
kloven.
Stk. 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godken‐
delse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af
kriterierne i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den på‐
tænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig for‐
valtning af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden, eller de oplysninger, den påtænkte erhverver
har afgivet, efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgø‐
rende.
Stk. 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet
til markedets økonomiske behov ikke indgå.
16
Vurderingsperiode
§ 61. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter
to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. § 59, stk.
1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af oplysninger efter
stk. 3.
Stk. 2. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige
bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen og modtagelsen
af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en
vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at foretage vurderin‐
gen efter § 60. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af
ansøgningen underretter Finanstilsynet den påtænkte erhver‐
ver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.
Stk. 3. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vur‐
deringsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er
nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skrift‐
ligt. Første gang, en sådan anmodning fremsættes, afbrydes
vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for an‐
modningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan
dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurde‐
ringsperioden efter stk. 3, 3. pkt., med op til 10 arbejdsdage,
hvis
1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfat‐
tet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, eller
2) den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk per‐
son, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve virk‐
somhed omfattet af § 13, §§ 7-11 i lov om finansiel
virksomhed eller § 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder
i Danmark, i et andet land inden for den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område.
§ 62. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse
af en påtænkt erhvervelse i medfør af § 59, stk. 1, skal
dette begrundes skriftligt og meddeles den påtænkte erhver‐
ver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske
inden for vurderingsperioden fastsat efter § 61, stk. 2. Den
påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offent‐
liggøre begrundelsen for afslaget.
Stk. 2. Giver Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingspe‐
rioden fastsat efter § 61, stk. 2, skriftligt afslag på ansøgnin‐
gen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at
være godkendt.
Afhændelse eller formindskelse af en kvalificeret andel
§ 63. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske
og juridiske personer, som handler i forståelse med hinan‐
den, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en
kvalificeret andel eller formindske en kvalificeret andel i
et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed, således at afhændelsen eller formindskelsen bevir‐
ker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50
pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke
længere er nået, eller bevirker, at fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden ophører med at være
vedkommende juridiske persons dattervirksomhed, skal for‐
inden skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angi‐
velse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.
Meddelelse om erhvervelser eller afhændelser
§ 64. Når et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller af‐
hændelser af andele omfattet af § 59, stk. 1, eller § 63 skal
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den uden ugrundet ophold give Finanstilsynet meddelelse
herom.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder skal senest i februar måned hvert år give
Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere,
der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret
andel i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirk‐
somheden, og om størrelsen af disse andele.
Ophævelse af stemmeret og påbud om retningslinjer
§ 65. Opfylder kapitalejere, der er i besiddelse af kvali‐
ficerede andele i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed, ikke kriterierne i § 60, stk. 1, kan
Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de
pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde virksomheden
at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er
knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske person‐
er, som ikke overholder forpligtelsen i § 59, stk. 1, til forud‐
gående ansøgning om godkendelse. Kapitalandelene tildeles
igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende er‐
hvervelsen.
Stk. 3. Har en fysisk eller juridisk person erhvervet kapi‐
talandele som omhandlet i § 59, stk. 1, uanset at Finanstil‐
synet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapita‐
landele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet
disse kapitalandele.
Stk. 4. Finanstilsynet skal orientere det pågældende fonds‐
mæglerselskab eller den pågældende fondsmæglerholding‐
virksomhed, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten
tilknyttet kapitalandele i fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden i medfør af stk. 1-3. Finanstil‐
synet skal endvidere orientere fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden, hvis kapitalandele igen
tildeles fuld stemmeret i medfør af stk. 2, 2. pkt.
Stk. 5. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør
af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af
den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberetti‐
gede kapital.
Erhvervelser i udenlandske virksomheder
§ 66. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om fonds‐
mæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders di‐
rekte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et
investeringsselskab eller i en udenlandsk finansiel virksom‐
hed, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,
samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, som
medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på hen‐
holdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af henholdsvis stemme‐
17
rettighederne eller selskabskapitalen, eller at den udenland‐
ske virksomhed bliver en dattervirksomhed. Underretningen
skal indeholde oplysning om, i hvilket land virksomheden er
etableret.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder, som har en andel på mindst 10 pct. af
en udenlandsk finansiel virksomhed, og som påtænker at
mindske denne andel, således at den falder under en af de i
stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom
og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
Stk. 3. Bliver den udenlandske virksomhed en dattervirk‐
somhed af det danske fondsmæglerselskab eller den dan‐
ske fondsmæglerholdingvirksomhed, skal meddelelsen til
Finanstilsynet indeholde følgende oplysninger om datter‐
virksomheden:
1) I hvilket land dattervirksomheden påtænkes etableret.
2) En beskrivelse af dattervirksomhedens virksomhed,
herunder oplysninger om organisation og planlagte ak‐
tiviteter.
3) Dattervirksomhedens adresse.
4) Navnene på dattervirksomhedens ledelse.
Stk. 4. Ved ændring af et forhold, der er givet meddelelse
om efter stk. 3, skal fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden give meddelelse til Finanstilsynet
herom, inden ændringen foretages. Bliver et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed bekendt
med en ændring, som fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglervirksomheden ikke på forhånd var bekendt med, skal
meddelelse herom gives til Finanstilsynet uden ugrundet
ophold.
Kapitel 9
Ledelse
§ 67. Bestyrelsen for et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal
1) fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige ak‐
tiviteter virksomheden skal udføre,
2) identificere og kvantificere virksomhedens væsentlige
risici og fastlægge virksomhedens risikoprofil, herun‐
der fastsætte, hvilke og hvor store risici virksomheden
må påtage sig,
3) fastlægge politikker for, hvorledes virksomheden skal
styre hver af virksomhedens væsentlige aktiviteter og
de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til
samspillet mellem disse, og
4) fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen,
der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og
kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen for virksomheden skal på grundlag
af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker give
direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal
indeholde
1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici
direktionen må påføre virksomheden,
2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,
3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens
stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan
foretage som led i sin stilling, og
4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen
skal rapportere til bestyrelsen om virksomhedens risici,
herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne
for direktionen og om overholdelsen af de grænser,
der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som
virksomheden må påtage sig.
Stk. 3. Bestyrelsen for virksomheden skal løbende tage
stilling til, om virksomhedens risikoprofil og politikker samt
retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til
virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation
og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de mar‐
kedsforhold, som virksomhedens aktiviteter drives under.
Stk. 4. Bestyrelsen for virksomheden skal løbende vurde‐
re, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmel‐
se med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og
retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe pas‐
sende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed i medfør af
stk. 1-4.
Forretningsorden for bestyrelsen
§ 68. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nær‐
mere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
forretningsordenens indhold.
Bestyrelsesmøder
§ 69. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen
holder møde, når det er nødvendigt, og skal påse, at samt‐
lige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen,
en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisions‐
chef i et fondsmæglerselskab kan forlange, at bestyrelsen
indkaldes. En direktør, en ekstern revisor eller den interne
revisionschef har ret til at deltage i og udtale sig ved besty‐
relsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træf‐
fer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne
revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder
under behandling af sager, der har betydning for revisionen
eller for aflæggelse af årsrapporten.
Stk. 2. Eksterne revisorer eller den interne revisionschef
har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af en sag,
hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der fø‐
res protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende
medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern
revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i
bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i
protokollen.
18
Bestyrelsens eller direktionens tegningsret
§ 70. Den tegningsret, som tilkommer medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen efter selskabsloven, kan kun
udøves af mindst to i forening.
Underrepræsenterede køn i ledelsen
§ 71. I fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til
handel på et reguleret marked i et land inden for Den Euro‐
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, eller som har en balancesum
på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende
regnskabsår, skal bestyrelsen
1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede
køn i bestyrelsen og
2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underre‐
præsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesni‐
veauer, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. For virksomheder omfattet af stk. 1, der udarbejder
koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal
og udarbejdes en politik for koncernen som helhed.
Stk. 3. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern,
kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, hvis
modervirksomheden opstiller måltal og udarbejder en politik
for den samlede koncern.
Stk. 4. Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har
beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udar‐
bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsentere‐
de køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.
Stk. 5. Er en virksomhed både omfattet af denne bestem‐
melse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i
det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, i lov om erhvervs‐
drivende fonde eller i lov om visse erhvervsdrivende virk‐
somheder, har stk. 1-6 forrang.
Indkaldelse til generalforsamling
§ 72. Indkaldelse til generalforsamling i fondsmæglersel‐
skaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering
som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselska‐
ber, skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse
med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang
til generalforsamlinger i fondsmæglerselskaber, der ikke op‐
fylder betingelserne for klassificering som små og ikke ind‐
byrdes forbundne fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber, som
er 100 pct. ejet af én finansiel virksomhed efter lov om
finansiel virksomhed eller flere finansielle virksomheder i
samme koncern.
Stk. 3. Fristen for indkaldelse til en generalforsamling
med henblik på at foretage en kapitalforhøjelse kan forkor‐
tes til 10 dage, hvis Finanstilsynet har vurderet, at et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte inve‐
steringsservice og -aktiviteter, er underlagt reglerne i kapitel
20, og fondsmæglerselskabet vurderer, at kapitalforhøjelsen
er nødvendig for at forhindre, at fondsmæglerselskabet bli‐
ver nødlidende. Forkortelsen af indkaldelsesfristen kan dog
kun foretages, hvis generalforsamlingen med to tredjedele af
de afgivne stemmer ændrer vedtægten til at indeholde denne
mulighed.
Stk. 4. Selskabslovens §§ 84 og 90 og tidsfrister i sel‐
skabslovens §§ 94, 98 og 99 finder ikke anvendelse på
generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder indkaldt i
overensstemmelse med stk. 3.
§ 73. Finanstilsynet udøver for fondsmæglerselskaber de
beføjelser, der er tillagt Erhvervsstyrelsen i henhold til § 93,
stk. 2 og 3, i selskabsloven.
Etablering af et repræsentantskab
§ 74. Der kan etableres et repræsentantskab til varetagelse
af bestemte opgaver, som er angivet i vedtægterne, herunder
valg af bestyrelse. Repræsentantskabets medlemmer er med
hensyn til varetagelsen af deres hverv undergivet samme
ansvar som bestyrelsen.
Egnet- og hæderlighedskrav
§ 75. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et
fondsmæglerselskab
1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
2) skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne ud‐
vise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængig‐
hed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden re‐
levant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller
sin stilling på betryggende måde,
4) må ikke have indgivet begæring om eller være under
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssane‐
ring,
5) må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via
et selskab, som medlemmet ejer, deltager i driften af
eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller
påføre fondsmæglerselskabet tab eller risiko for tab og
6) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller
stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i et
fondsmæglerselskab skal meddele Finanstilsynet oplysnin‐
ger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres
indtræden i fondsmæglerselskabets ledelse og om forhold
som nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdene efterfølgende
ændres.
Stk. 3. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at påse over‐
holdelsen af stk. 1.
Stk. 4. Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3, finder tilsvaren‐
de anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel
holdingvirksomhed.
Afsat tid til varetagelse af ledelseshverv
§ 76. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et
fondsmæglerselskab skal afsætte tilstrækkelig tid til at vare‐
19
tage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller sin stilling som
direktør i fondsmæglerselskabet. Ledelsesmedlemmet skal
løbende vurdere, om den pågældende har afsat tilstrækkelig
tid til at varetage sit hverv. Vurderingen skal inddrage fonds‐
mæglerselskabets størrelse, organisation og kompleksitet.
Introduktions- og efteruddannelseskurser til
ledelsesmedlemmer
§ 77. Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholding‐
virksomhed skal have personalemæssige og økonomiske
ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige
muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til
medlemmer af bestyrelsen og direktionen.
Bestyrelsens kollektive egnethed
§ 78. Bestyrelsen for et fondsmæglerselskab skal sikre,
at dets medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne forstå fondsmæglersel‐
skabets aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Uforenelige hverv
§ 79. Hvervet som bestyrelsesmedlem eller som medlem
af repræsentantskabet i et fondsmæglerselskab kan ikke for‐
enes med stillingen som direktør i det pågældende fonds‐
mæglerselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald
midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem
af repræsentantskabet som direktør. Den pågældende kan i
så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.
Stk. 2. Hvervet som intern revisionschef og vicerevisions‐
chef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.
Risikoudvalg
§ 80. Et fondsmæglerselskab skal nedsætte et risikoud‐
valg, hvis fondsmæglerselskabets værdi af balanceførte og
ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro
eller derover i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart
forud for det pågældende regnskabsår, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab er ikke forpligtet til at ned‐
sætte et risikoudvalg, hvis fondsmæglerselskabet opfylder
betingelserne for klassificering som et mindre og ikke ind‐
byrdes forbundet fondsmæglerselskab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage et fondsmæglerselskab
fra stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, det er hensigtsmæs‐
sigt henset til arten og omfanget af fondsmæglerselskabets
aktiviteter, dets interne organisation og kendetegnene ved
den koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører. Følgende
betingelser skal være opfyldt:
1) Fondsmæglerselskabet må ikke være et af de tre største
fondsmæglerselskaber i Danmark set i forhold til den
samlede værdi af aktiver.
2) Fondsmæglerselskabet må ikke være underlagt forplig‐
telser eller forenklede forpligtelser med hensyn til gen‐
opretnings- og afviklingsplanlægning i overensstem‐
melse med §§ 98 og 99 samt kapitel 20.
3) Fondsmæglerselskabets værdi af balanceførte og ikke‐
balanceførte aktiver udgør maksimalt 300 mio. euro i
gennemsnit i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart
forud for det pågældende regnskabsår.
4) Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og
ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter udgør
maksimalt 150 mio. euro.
5) Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og
ikkebalanceførte derivataktiviteter udgør maksimalt
100 mio. euro.
Stk. 4. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 kræve, at et fonds‐
mæglerselskab skal nedsætte et risikoudvalg, hvis Finanstil‐
synet vurderer, det er hensigtsmæssigt henset til arten og
omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne
organisation og kendetegnene ved den koncern, som fonds‐
mæglerselskabet tilhører.
§ 81. Formanden og de øvrige medlemmer af risikoud‐
valget skal være medlem af bestyrelsen i det pågældende
fondsmæglerselskab og skal have den fornødne viden og
de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og
overvåge fondsmæglerselskabets risici.
Stk. 2. Risikoudvalget skal forestå følgende:
1) Rådgive bestyrelsen om fondsmæglerselskabets over‐
ordnede nuværende og fremtidige risikoprofil og -stra‐
tegi.
2) Bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risiko‐
strategi implementeres korrekt i organisationen.
3) Vurdere, om de finansielle produkter og tjenesteydel‐
ser, som fondsmæglerselskabet handler med, er i over‐
ensstemmelse med fondsmæglerselskabets forretnings‐
model og risikoprofil, herunder om indtjeningen på
produkterne og tjenesteydelserne afspejler risiciene
herved, og udarbejde forslag til afhjælpning, hvis pro‐
dukterne eller tjenesteydelserne og indtjeningen herved
ikke er i overensstemmelse med fondsmæglerselska‐
bets forretningsmodel og risikoprofil.
4) Vurdere, om incitamenterne ved fondsmæglerselska‐
bets aflønningsstruktur tager højde for fondsmæglersel‐
skabets risici, kapital og likviditet samt sandsynlighe‐
den for fortjeneste og tidspunkterne herfor.
Stk. 3. Risikoudvalget skal have adgang til information
om fondsmæglerselskabets risici, herunder de risici, som er
identificeret af risikostyringsfunktionen, og mulighed for at
anvende ekstern rådgivning i det omfang, det er nødvendigt
og relevant.
Stk. 4. Risikoudvalget skal løbende vurdere og beslutte
typen, mængden og frekvensen af information fra det pågæl‐
dende fondsmæglerselskab, der skal tilgå risikoudvalget.
Interessekonflikter
§ 82. En direktør i et fondsmæglerselskab må ikke uden
bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem fondsmægler‐
selskabet og sig selv eller aftale mellem fondsmæglerselska‐
bet og tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interes‐
se, der kan være stridende mod fondsmæglerselskabets.
§ 83. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse
er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, og ansatte,
for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem
20
egne og fondsmæglerselskabets interesser, må ikke for egen
regning eller gennem virksomheder, de kontrollerer,
1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter
til køb af finansielle instrumenter, når de købte finan‐
sielle instrumenter stilles til sikkerhed for lånet eller
kreditten,
2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle
instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,
3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i danske
UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investerings‐
institutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov
om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg
af disse tidligere end seks måneder efter erhvervelsen
eller
4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro,
når positionstagningen sker med henblik på andet end
betaling for køb af finansielle instrumenter, varer eller
tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller
til brug for rejser.
Stk. 2. Personer og ansatte omfattet af stk. 1 må ikke
erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed
efter stk. 1. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pen‐
geinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter eller
fondsmæglerselskaber samt andele i danske UCITS, kapital‐
foreninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af
§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb
af medarbejderaktier samt de instrumenter, der er nævnt i
2. pkt. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle
instrumenter, der er afledt af aktier i fondsmæglerselskabet
eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og
som den pågældende modtager som led i sin aflønning. For‐
buddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet
ved udnyttelse af de instrumenter, der er nævnt i 2. pkt.
§ 84. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte
der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og
fondsmæglerselskabets interesser, og som derfor skal være
omfattet af forbuddet i § 83. Bestyrelsen skal sikre, at de
pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 266,
stk. 1, finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågæl‐
dende har modtaget information herom.
§ 85. Bestyrelsen skal udarbejde retningslinjer for kontrol
med overholdelse af forbuddet i § 83, stk. 1, og stk. 2, 1.
pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.
Stk. 2. Den eksterne revision skal én gang om året gen‐
nemgå retningslinjerne og i revisionsprotokollatet vedrøren‐
de årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at væ‐
re betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om
fondsmæglerselskabets kontrolprocedurer har givet anled‐
ning til bemærkninger. Føres der ikke en revisionsprotokol,
skal ekstern revisions oplysninger fremgå af anden tilsva‐
rende dokumentation.
§ 86. Bestyrelsen i et fondsmæglerselskab kan fremsætte
anmodning til et kontoførende institut om, at dette skal give
fondsmæglerselskabets eksterne revision adgang til oplys‐
ninger om konti og depoter samt udlevere udskrifter derfra
for personer omfattet af § 83, stk. 1.
§ 87. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset
§§ 83-86 ikke have økonomiske interesser i det fondsmæg‐
lerselskab eller den koncern, som de er ansat i.
Generelle ledelsesregler
§ 88. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres
i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et fondsmæglersel‐
skab ikke bevilge eksponering mod eller modtage sikker‐
hedsstillelse fra
1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i fondsmæglersel‐
skabet eller
2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte personkreds er
direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel
eller er bestyrelsesmedlem eller direktør.
Stk. 2. Eksponeringer omfattet af stk. 1 skal bevilges i
henhold til fondsmæglerselskabets sædvanlige forretnings‐
betingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondsmæglersel‐
skabets eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedrø‐
rende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i
1. pkt. er opfyldt. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal
erklæringen fremgå af anden tilsvarende dokumentation.
Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal hver især overvåge
forsvarligheden og forløbet af eksponeringerne.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod
personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv
i mindst to år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke
sådanne personer er direktører.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab eller virksomheder inden
for samme koncern må ikke bevilge eksponering mod eller
modtage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den
interne revisions- eller vicerevisionschef.
§ 89. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse
er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, kan ikke
uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig er‐
hvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær
eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden
erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, jf. dog §
160, stk. 9 og 10.
Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen skal frem‐
gå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
§ 90. Ansatte i et fondsmæglerselskab, der ikke er omfat‐
tet af § 89, stk. 1, og for hvilke der er en væsentlig risiko
for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets inte‐
resser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive
selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmed‐
lem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller
driften af anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglersel‐
skabet. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af
direktionen.
Stk. 2. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte
der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og
fondsmæglerselskabets interesser, og som derfor skal have
direktionens tilladelse. Bestyrelsen skal sikre, at de pågæl‐
21
dende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 266, stk.
1, finder først anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågæl‐
dende er blevet vidende herom.
§ 91. Tilladelse efter § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, kan kun
gives, hvis fondsmæglerselskabet eller virksomheder, der
indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, ikke har eller
påtager sig eksponeringer mod de i § 89, stk. 1, og § 90,
stk. 1, nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der
indgår i koncern med disse virksomheder. Dette gælder dog
ikke eksponeringer i form af kapitalandele, eksponeringer
mod de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, samt ekspone‐
ringer mod erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med
fondsmæglerselskabet.
Stk. 2. Eksponeringsforbuddet finder ikke anvendelse i
forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for følgende virk‐
somheder og fonde m.v.:
1) Danmarks Skibskredit A/S.
2) Banker og Sparekassers Ungdomskontakt.
3) LR Realkredit A/S.
4) Bornholms Erhvervsfond.
5) Grønlandsbanken A/S.
6) NASDAQ OMX Stockholm AB.
7) NASDAQ OMX Helsinki Oy.
8) IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande.
9) IØ – Investeringsfonden for Østlandene.
10) Landbrugets FinansieringsBank A/S.
11) Bankernes Kontantservice A/S.
12) Fundcollect A/S.
13) Fundconnect A/S.
14) DLR Kredit A/S.
15) Regulerede markeder.
16) Clearingcentraler.
17) Værdipapircentraler.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra
stk. 1.
§ 92. Fondsmæglerselskaber skal mindst én gang årligt
offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har
godkendt i henhold til § 89, stk. 1.
§ 93. Den eksterne revision skal i revisionsprotokolla‐
tet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt
fondsmæglerselskabet har eksponering med erhvervsvirk‐
somheder omfattet af § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1. Føres der
ikke en revisionsprotokol, skal ekstern revisions erklæring
fremgå af anden tilsvarende dokumentation.
Kapitel 10
Styring og indretning
Virksomhedsstyring
§ 94. Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholding‐
virksomhed skal have effektive former for virksomhedssty‐
ring, herunder
1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret,
gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivi‐
tetsområder,
4) effektive procedurer til at identificere, måle, styre,
overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden
er eller kan blive udsat for, eller risici som virksomhe‐
den udgør eller kan udgøre for andre,
5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennem‐
førelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anven‐
delse af disse,
6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i
forbindelse med håndtering og forebyggelse af interes‐
sekonflikter,
7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-
området.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
de foranstaltninger, som et fondsmæglerselskab og en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed skal træffe for at have effektive
former for virksomhedsstyring i overensstemmelse med stk.
1.
Organisatoriske krav
§ 95. Et fondsmæglerselskab skal træffe de nødvendige
forholdsregler for at sikre sammenhæng og regelmæssig‐
hed i sin virksomhed som værdipapirhandler og anvende
ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige
hertil.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab skal
1) have passende regler og procedurer for transaktioner
med instrumenter omfattet af bilag 2, som omfatter
fondsmæglerselskabets ledelse, ansatte og tilknyttede
agenter,
2) have effektive procedurer med henblik på at træffe
rimelige foranstaltninger for at hindre interessekonflik‐
ter, der kan skade kundernes interesser,
3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler og de in‐
strumenter, der er omfattet af bilag 2,
4) beskytte kundernes rettigheder og må ikke uden ud‐
trykkeligt samtykke disponere over deres midler og
instrumenter og
5) føre og opbevare fyldestgørende lister over alle udførte
tjenesteydelser og transaktioner i mindst fem år efter, at
tjenesteydelsen er udført, henholdsvis transaktionen er
gennemført.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab kan opbevare kunders in‐
strumenter i samme depot (samledepot), hvis fondsmægler‐
selskabet har informeret den enkelte kunde om retsvirknin‐
gerne heraf, og kunden har givet samtykke hertil. Fonds‐
mæglerselskabet skal føre et register, hvoraf de enkelte
kunders ejerforhold til de registrerede instrumenter klart
fremgår. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse
til, at kunders og et fondsmæglerselskabs egne instrumen‐
ter opbevares i samme depot. Finanstilsynet kan fratage et
fondsmæglerselskab retten til at føre et samledepot.
Stk. 4. I tilfælde af et fondsmæglerselskabs konkurs, re‐
konstruktionsbehandling eller lignende kan den enkelte kun‐
de på grundlag af det i stk. 3, 2. pkt., anførte register udtage
22
sine instrumenter af et samledepot, hvis der ikke forinden er
tvist om kundens ejendomsret.
Stk. 5. Stk. 2, nr. 1, 2 og 5, finder tilsvarende anvendelse
for fondsmæglerselskaber, der sælger, rådgiver om eller er
formidlere af strukturerede indlån.
Stk. 6. Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på
Danmarks Nationalbank og Statens Administration med de
fornødne tilpasninger.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1-3.
Procedurer for godkendelse af nye produkter og
tjenesteydelser
§ 96. Et fondsmæglerselskab skal have effektive proce‐
durer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser,
væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjeneste‐
ydelser samt distribution af disse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
kravene til effektive produktgodkendelsesprocedurer.
Outsourcing
§ 97. Et fondsmæglerselskab kan outsource en proces, en
tjenesteydelse eller en aktivitet, som fondsmæglerselskabet
ellers selv ville udføre, til en leverandør.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at et fonds‐
mæglerselskabs outsourcing skal bringes til ophør inden for
en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis fondsmæglerselskabets
eller dettes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af
stk. 3.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om outsourcing vedrørende
1) fondsmæglerselskabers ledelsesordninger, ansvar, risi‐
kostyring, overvågning, kontrol og rapportering i til‐
knytning til outsourcing til en leverandør, herunder le‐
verandørens videreoutsourcing,
2) fondsmæglerselskabers interne retningslinjer for out‐
sourcing,
3) fondsmæglerselskabers håndtering af interessekonflik‐
ter i forbindelse med outsourcing,
4) krav, som fondsmæglerselskaber som minimum skal
sikre, at leverandører eller underleverandører til enhver
tid skal opfylde, herunder også adgangs-, oplysnings-
og revisionsrettigheder hos leverandører og underleve‐
randører,
5) krav til indholdet af kontrakten,
6) outsourcing på koncern- og delkoncernniveau og
7) fondsmæglerselskabers pligt til at underrette Finanstil‐
synet om outsourcing.
Genopretningsplaner
§ 98. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, jf. dog § 99,
skal udarbejde og vedligeholde en genopretningsplan. Gen‐
opretningsplanen skal godkendes af fondsmæglerselskabets
bestyrelse og indeholde
1) passende kriterier og procedurer, der sikrer rettidig gen‐
nemførelse af de tiltag, som fondsmæglerselskabet vur‐
derer, der skal træffes for at genoprette den finansielle
situation i fondsmæglerselskabet, hvis der sker en has‐
tig eller betydelig forværring af fondsmæglerselskabet,
2) et bredt udvalg af genopretningsmodeller og
3) en række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og
finansiel stress, der er relevante for fondsmæglerselska‐
bet, og passende reaktioner herpå.
Stk. 2. Genopretningsplanen skal indsendes til Finanstil‐
synet. Finanstilsynet har fra modtagelsen af genopretnings‐
planen seks måneder til at foretage en vurdering af gen‐
opretningsplanen. Finanstilsynet kan, når det er relevant,
forelægge genopretningsplanen for eventuelle kompetente
myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union
og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, hvor væsentlige filialer er beliggende.
Stk. 3. Finanstilsynet skal forelægge genopretningsplanen
for Finansiel Stabilitet, som kan komme med anbefalinger
til Finanstilsynet til genopretningsplanens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
krav til genopretningsplanernes indhold, herunder regler om
kritiske funktioner, scenarier med alvorlig makroøkonomisk
og finansiel stress, samt om vedligeholdelse og frister for
indsendelse af genopretningsplaner.
Koncerngenopretningsplaner
§ 99. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er
beliggende i Danmark, og hvor modervirksomheden er et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, skal modervirksomheden
udarbejde og vedligeholde en koncerngenopretningsplan, jf.
dog stk. 2. Det skal af koncerngenopretningsplanen fremgå,
hvilke tiltag modervirksomheden vurderer, der skal træffes
for at genoprette den finansielle situation i modervirksom‐
heden og i hver enkelt dattervirksomhed, hvis der sker en
hastig eller betydelig forværring af den finansielle situation i
en eller flere af virksomhederne i koncernen. § 98, stk. 1 og
2, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendel‐
se på den øverste modervirksomhed og for koncerngenopre‐
tningsplanen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde, at der for hver enkelt
dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,
afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivite‐
ter, skal udarbejdes en genopretningsplan i henhold til § 98.
Stk. 3. Finanstilsynet fremsender koncerngenopretnings‐
planer udarbejdet i henhold til stk. 1 til
1) de kompetente myndigheder, der er en del af tilsynskol‐
legiet,
2) Finansiel Stabilitet eller den myndighed i lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
23
har indgået aftale med på det finansielle område, der er
ansvarlig for afvikling af koncernen, og
3) Finansiel Stabilitet eller en myndighed i det land inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, der er
ansvarlig for afvikling af en dattervirksomhed.
Stk. 4. Med henblik på at træffe en fælles beslutning vur‐
derer Finanstilsynet i samarbejde med de myndigheder, der
er nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2, koncerngenopretningsplanen,
herunder om planen opfylder de i stk. 1, jf. § 98, stk. 1 og
2, fastsatte krav. De myndigheder, der er nævnt i stk. 3, nr.
2 og 3, kan komme med anbefalinger til Finanstilsynet om
koncerngenopretningsplanens indhold.
Stk. 5. Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for
fire måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af koncer‐
ngenopretningsplanen eller om reaktioner i medfør af § 100,
stk. 2, træffer Finanstilsynet selv beslutning herom. Finans‐
tilsynet underretter koncernens modervirksomhed, Finansiel
Stabilitet og de myndigheder, der er nævnt i stk. 3, om den‐
ne beslutning. Har en af myndighederne indbragt sagen for
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet
træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
krav til koncerngenopretningsplanernes indhold, herunder
regler om kritiske funktioner, scenarier med alvorlig ma‐
kroøkonomisk og finansiel stress samt om vedligeholdelse
og frister for indsendelse af koncerngenopretningsplaner.
Finanstilsynets vurdering af genopretnings- og
koncerngenopretningsplaner
§ 100. Finanstilsynet underretter fondsmæglerselskabet
eller modervirksomheden for koncernen, hvis Finanstilsy‐
net vurderer, at genopretningsplanen eller koncerngenopre‐
tningsplanen har væsentlige mangler, eller at der er væsent‐
lige hindringer for dens iværksættelse. Fondsmæglerselska‐
bet eller modervirksomheden for koncernen skal senest to
måneder efter underretningen forelægge en revideret plan
for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen med
op til en måned.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, hvis fondsmæglerselskabet el‐
ler modervirksomheden for koncernen ikke inden for den
fastsatte frist forelægger en revideret plan, eller hvis den
reviderede plan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de mang‐
ler og hindringer, som Finanstilsynet har påpeget, påbyde
fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncer‐
nen at
1) nedbringe fondsmæglerselskabets eller modervirksom‐
hedens risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen,
2) muliggøre rettidige rekapitaliseringstiltag,
3) revidere virksomhedens strategi og struktur,
4) foretage ændringer af finansieringsstrategien for at for‐
bedre de centrale forretningsområders og kritiske funk‐
tioners modstandsdygtighed og
5) foretage ændringer i fondsmæglerselskabets eller mo‐
dervirksomhedens ledelsesstruktur.
Anonyme indberetninger til og om fondsmæglerselskaber
§ 101. Et fondsmæglerselskab skal have en ordning, hvor
dets ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering begået af fondsmæglerselska‐
bet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen
i fondsmæglerselskabet. Indberetninger til ordningen skal
kunne foretages anonymt. Fondsmæglerselskabet skal følge
op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne do‐
kumentere, hvordan fondsmæglerselskabet har fulgt op på
indberetningerne.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via en kollektiv
overenskomst.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra
kravet i stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning.
§ 102. Et fondsmæglerselskab må ikke udsætte ansatte
eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufor‐
delagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidlige‐
re ansatte har indberettet fondsmæglerselskabets overtrædel‐
se eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller til en ordning i fondsmæglerselska‐
bet. Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbeta‐
ling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.
Stk. 2. Ansatte eller tidligere ansatte, hvis rettigheder er
krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgø‐
relse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebe‐
handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse
m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes
eller den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstæn‐
digheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte eller den tidligere ansatte.
§ 103. Indgår en ansat eller en tidligere ansat og et fonds‐
mæglerselskab en aftale om en tavshedsklausul, skal det
fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke
er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering
til offentlige myndigheder.
Stk. 2. Uanset stk. 1 er den ansatte eller tidligere ansatte
ikke afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering
til offentlige myndigheder, selv om et sådant forbud indgår
i en aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte og
fondsmæglerselskabet. Det samme gælder indberetninger til
ordninger efter § 101.
Oplysningspligt over for Finanstilsynet
§ 104. Et fondsmæglerselskab skal straks meddele Fi‐
nanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende
betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte drift. Fonds‐
mæglerselskabet skal hurtigst muligt meddele Finanstilsynet
oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsy‐
nets tilsyn.
Stk. 2. Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrel‐
sen og en direktør i et fondsmæglerselskab.
24
Stk. 3. Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse
eller direktion og den eksterne revision skal straks meddele
til Finanstilsynet, hvis den pågældende formoder, at fonds‐
mæglerselskabet ikke opfylder et af følgende krav:
1) Det individuelle solvensbehov efter § 120.
2) Kapitalgrundlagskravet efter artikel 11 Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe‐
ringsselskaber.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for fonds‐
mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder om
forhold i dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber.
Offentliggørelse
§ 105. Fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingel‐
serne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbund‐
ne fondsmæglerselskaber, og som har filialer eller datter‐
virksomheder, der er finansieringsinstitutter som defineret
i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter i et andet land skal på årsbasis offentliggøre
følgende oplysninger pr. land om filialerne og dattervirk‐
somhederne:
1) Beliggenhed, des navn og aktiviteternes art.
2) Omsætning.
3) Antal ansatte i fuldtidsækvivalenter.
4) Resultat før skat.
5) Skat af resultatet.
6) Modtagne offentlige indskud.
Stk. 2. Oplysningerne skal revideres af fondsmæglersel‐
skabets eksterne revisorer og skal offentliggøres som bilag
til årsrapporten, jf. § 155.
§ 106. Finanstilsynet kan bestemme, at fondsmæglersel‐
skabers offentliggørelse af oplysninger i henhold til arti‐
kel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber skal ske med en anden frekvens end
én gang årligt, og at bestemte medier og steder bruges til
disse offentliggørelser.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at modervirksomhe‐
der én gang om året skal offentliggøre en beskrivelse af
deres juridiske struktur og fondsmæglerselskabskoncernens
ledelsesstruktur og organisatoriske struktur.
Kapitel 11
Aflønning
Skriftlig lønpolitik
§ 107. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder skal have en skriftlig lønpolitik, der er i over‐
ensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risiko‐
styring. Lønpolitikken skal være kønsneutral.
Stk. 2. Virksomhedens øverste organ skal godkende virk‐
somhedens lønpolitik.
Stk. 3. I fondsmæglerselskaber eller fondsmæglerholding‐
virksomheder skal formanden for bestyrelsen i sin beretning
for virksomhedens øverste organ redegøre for aflønningen af
virksomhedens bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal
indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående
regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende
og det kommende regnskabsår.
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder skal i årsrapporten offentliggøre det samlede
vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktio‐
nen, som vedkommende som led i dette hverv har optjent
fra virksomheden i det pågældende regnskabsår, og som
vedkommende i samme regnskabsår har optjent som med‐
lem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed inden
for samme koncern.
Aflønning af ansatte
§ 108. Fondsmæglerselskaber skal sikre, at aflønning af
virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herun‐
der virksomhedens forpligtelser i medfør af § 45, stk. 1, og
regler udstedt i medfør af § 45, stk. 2, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber må ikke indføre aflønnings‐
ordninger, salgsmål eller andre ordninger, som kan give en
tilskyndelse for dets ansatte til at anbefale et bestemt finan‐
sielt instrument til en detailkunde, når fondsmæglerselskabet
kunne tilbyde et andet finansielt instrument, der ville dække
den pågældende kundes behov bedre.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forhold
omfattet af kollektiv overenskomst.
Aflønning af ledelsen og væsentlige risikotagere
§ 109. Ved fondsmæglerselskabers og fondsmæglerhol‐
dingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksom‐
heden forvalter, skal virksomheden sikre, at følgende er op‐
fyldt:
1) De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller
direktionen må på tidspunktet for beregningen af den
variable løn højst udgøre 50 pct. enten af honoraret
eller af den faste grundløn inklusive pension, jf. dog §
110, stk. 1.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil
eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, må på
tidspunktet for beregningen af den variable løn højst
udgøre 100 pct. af den faste grundløn, inklusive pen‐
sion.
3) Virksomhedens øverste organ kan dog beslutte, at de
variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil el‐
ler på de aktiver, som virksomheden forvalter kan ud‐
gøre op til 200 pct. af den faste grundløn, inklusive
pension, forudsat at følgende krav opfyldes:
a) Virksomheden skal senest ved indkaldelse til det
øverste organs forsamling orientere det øverste or‐
gan om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af
et højere maksimalt loft.
b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyt‐
telse af et højere maksimalt loft på baggrund af en
25
detaljeret anbefaling fra virksomheden, der begrun‐
der indstillingen herom, herunder antallet af berørte
ansatte, disses arbejdsområder, det nye foreslåede
maksimale loft og den forventede indvirkning på
virksomhedens mulighed for at bevare et sundt
kapitalgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbe‐
falingen senest samtidig med indkaldelsen til det
øverste organs forsamling.
c) Virksomheden skal senest samtidig med formidling
af anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b, informe‐
re Finanstilsynet om anbefalingen til kapitalejerne,
herunder det foreslåede højere maksimale loft og
begrundelsen for indstillingen. Virksomheden skal
på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det
foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelser efter Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033
af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber, denne lov og regler udstedt i
medfør af § 113, stk. 3.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft skal tiltrædes af virksomhedens øverste organ
med mindst 66 pct. af de afgivne stemmer, for‐
udsat at mindst 50 pct. af de stemmeberettigede
kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen. Er
mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede kapita‐
landele repræsenteret på forsamlingen, skal beslut‐
ningen tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne
stemmer. En ansat, som er kapitalejer i virksomhe‐
den, må ikke deltage i afstemningen herom på det
øverste organs forsamling, hvis den ansatte har en
væsentlig interesse i beslutningen, der kan være
stridende mod virksomhedens interesse.
e) Virksomheden skal senest otte dage efter det øver‐
ste organs forsamling informere Finanstilsynet om
det øverste organs beslutning, herunder om størrel‐
sen af et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ‐
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal
på tidspunktet for beregningen af den variable løn be‐
stå af en balance af aktier eller tilsvarende ejerskabs‐
interesser, aktielignende instrumenter eller tilsvarende
ikke-likvide instrumenter, der afspejler instrumenterne
i de forvaltede porteføljer. Virksomheden kan anven‐
de hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter eller andre instrumenter, der kan
konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller
nedskrives, og som i passende grad afspejler virksom‐
hedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis akti‐
vitet formodes at fortsætte. Hvis virksomheden ikke
udsteder sådanne instrumenter, kan Finanstilsynet god‐
kende alternative ordninger, der opfylder samme for‐
mål. Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til udfø‐
relse af ordrer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bi‐
lag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, skal, hvor det er muligt
og hensigtsmæssigt, anvende instrumenter, som er re‐
guleret i artikel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller andre
instrumenter, der kan konverteres til egentlige kerneka‐
pitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende
grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en
virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte. Instru‐
menterne kan udstedes i virksomheden eller dennes
modervirksomhed, der ejer virksomheden fuldt ud.
5) Virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct., eller ved
større beløb mindst 60 pct., af en variabel løndel skal
ske over en periode på mindst fire år med påbegyndelse
et år efter beregningstidspunktet, dog for bestyrelsen og
direktionen mindst fem år. Udbetalingen skal ske med
en ligelig fordeling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
6) Virksomheden kan undlade at udbetale en variabel løn‐
del helt eller delvis, hvis virksomheden på tidspunktet
for udbetaling af den variable løndel ikke overholder
solvensbehovet eller solvenskravet i §§ 120 og 121
samt artikel 7 og artikel 11 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,
eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende
risiko herfor.
7) Virksomheden udbetaler ikke variabel løn til bestyrel‐
sen og direktionen, hvis virksomheden i den periode,
som aftalen om den variable løn vedrører, og indtil
tidspunktet for beregningen heraf, får en frist fra Fi‐
nanstilsynet efter § 166, stk. 1 eller 3, om opfyldelse af
solvenskravet.
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder må aktieoptio‐
ner eller lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af hen‐
holdsvis honoraret og den faste grundløn inklusive pension
på tidspunktet for beregningen heraf.
Stk. 3. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden skal sikre, at aktier og instrumenter m.v., der
overdrages til bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter,
som en del af den variable løn omfattet af stk. 1, nr. 4,
ikke må afhændes af disse personer i en passende periode,
samt at disse personer ikke må foretage en afdækning af den
risiko, der knytter sig til disse aktier og instrumenter m.v.
Stk. 4. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden skal sikre, at udbetaling af udskudte variable
løndele efter stk. 1, nr. 5, til bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksom‐
heden forvalter, er betinget af følgende:
1) De kriterier, der har dannet grundlag for beregningen
af den variable løndel, er fortsat opfyldt på udbetalings‐
tidspunktet.
2) Den pågældende har efterlevet kravene til egnet- og
hæderlighed og har ikke deltaget i eller været ansvarlig
for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for
virksomheden.
26
3) Virksomhedens økonomiske situation er ikke væsent‐
ligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af
den variable løndel.
Stk. 5. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden skal sikre, at bestyrelsen, direktionen og an‐
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksom‐
heden forvalter, og som modtager variabel løn, skal tilbage‐
betale den variable løn helt eller delvis, hvis den variable
løn er udbetalt på grundlag af oplysninger om resultater,
som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtage‐
ren er i ond tro.
Stk. 6. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden skal sikre, at hvis bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksom‐
heden forvalter, tildeles en pensionsydelse, som helt eller
delvis kan sidestilles med variable løndele, skal virksom‐
heden, hvis modtageren forlader virksomheden inden pensi‐
onstidspunktet, beholde denne del af pensionsydelsen i fem
år i form af instrumenter omfattet af stk. 1, nr. 4. Stk. 4
og 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt. nævnte
tilfælde. Er modtageren medlem af bestyrelsen eller ansat
i virksomheden ved pensionsalderen, skal virksomheden ud‐
betale den variable del af pensionsydelsen til modtageren i
form af instrumenter omfattet af stk. 1, nr. 4, uden mulighed
for afhændelse eller udnyttelse i en periode på fem år. Stk. 5
finder tilsvarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet
af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1-6 kun anvendelse
på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om variabel
løn ikke er fastsat i overenskomsten.
Aflønning ved statsstøtte
§ 110. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder, der modtager statsstøtte eller har fået tilsagn
om statsstøtte, må ikke tildele eller udbetale variabel løn til
medlemmer af bestyrelsen og direktionen.
Stk. 2. Der må ikke igangsættes nye aktieoptionsprogram‐
mer eller lignende ordninger for bestyrelsen eller direkti‐
onen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirk‐
somheder, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte.
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder, der modtager statsstøtte eller har fået tilsagn
om statsstøtte, skal begrænse den variable løn til andre an‐
satte end medlemmer af bestyrelse og direktion til en del af
nettoindtægterne, hvis udbetalingen af variabel løn ellers vil
være uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrund‐
lag og rettidigt ophør af statsstøtte.
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder, der modtager eller har fået tilsagn om stats‐
støtte, skal i deres lønpolitik fastsætte en nærmere angiven
grænse, set i forhold til virksomhedens nettoindtægter, for
den samlede tildeling af variabel løn til andre ansatte end
medlemmer af bestyrelse og direktion, hvis udbetalingen af
variabel løn er uforenelig med opretholdelse af et robust
kapitalgrundlag og rettidigt ophør af statsstøtte.
Aflønningsudvalg
§ 111. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder, hvis værdi af balanceførte og ikkebalancefør‐
te aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro. eller derover
i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det
pågældende regnskabsår, skal nedsætte et aflønningsudvalg,
jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab er ikke forpligtet til at ned‐
sætte et aflønningsudvalg, hvis fondsmæglerselskabet opfyl‐
der betingelserne for klassificering som et mindre og ikke
indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage et fondsmæglerselskab
fra stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er hensigts‐
mæssigt henset til arten og omfanget af fondsmæglerselska‐
bets aktiviteter, dets interne organisation og kendetegnene
ved den koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører. Føl‐
gende betingelser skal dog være opfyldt:
1) Fondsmæglerselskabet må ikke være et af de tre største
fondsmæglerselskaber i Danmark set i forhold til den
samlede værdi af aktiver.
2) Fondsmæglerselskabet må ikke være underlagt forplig‐
telser eller forenklede forpligtelser med hensyn til gen‐
opretnings- og afviklingsplanlægning i overensstem‐
melse med §§ 98 og 99 samt kapitel 20.
3) Fondsmæglerselskabets værdi af balanceførte og ikke‐
balanceførte aktiver udgør maksimalt 300 mio. euro i
gennemsnit i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart
forud for det pågældende regnskabsår.
4) Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og
ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter udgør
maksimalt 150 mio. euro.
5) Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og
ikkebalanceførte derivataktiviteter udgør maksimalt
100 mio. euro.
Stk. 4. En fondsmæglerholdingvirksomhed er ikke for‐
pligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg, hvis fondsmæg‐
lerholdingvirksomhedens dattervirksomhed er undtaget fra
kravet herom i medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 5. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 kræve, at et fonds‐
mæglerselskab skal nedsætte et aflønningsudvalg, hvis Fi‐
nanstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt henset til
arten og omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets
interne organisation og kendetegnene ved den koncern, som
fondsmæglerselskabet tilhører.
Stk. 6. I koncerner med flere virksomheder, som efter
stk. 1 har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der
nedsættes et fælles aflønningsudvalg for disse virksomheder
i koncernen eller en del heraf. Aflønningsudvalget skal orga‐
nisatorisk placeres i en virksomhed under tilsyn af Finanstil‐
synet og skal nedsættes i en virksomhed, der er modervirk‐
somhed for de øvrige virksomheder, som aflønningsudvalget
er nedsat for. Aflønningsudvalget må dog ikke placeres i en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
§ 112. Formanden samt medlemmerne af aflønningsud‐
valget skal være medlem af bestyrelsen i den virksomhed,
som nedsætter aflønningsudvalget, eller af bestyrelser i virk‐
somheder, der i medfør af § 111, stk. 6, har et fælles af‐
27
lønningsudvalg. Aflønningsudvalget skal sammensættes, så
medlemmerne har den fornødne viden og de fornødne kvali‐
fikationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksom‐
hedens lønpolitik og -praksis, risikostyring og kontrolaktivi‐
teter, navnlig for så vidt angår tilpasning af virksomhedens
aflønningsstruktur til virksomhedens risikoprofil og forvalt‐
ning af kapital og likviditet, og er i stand til at foretage en
kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhedens
aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forretningsgan‐
ge, er i overensstemmelse med § 107, stk. 1, §§ 108-110,
og regler udstedt i medfør af § 113. Aflønningsudvalget skal
have en ligelig kønsfordeling.
Stk. 2. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger om aflønning, herun‐
der lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan have
indflydelse på virksomhedens risikostyring, og i den forbin‐
delse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud‐
formning af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af virksomhedens lønpolitik
i praksis og vurdere, om virksomhedens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt komme med for‐
slag til opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore‐
lagt for generalforsamlingen om virksomhedens lønpo‐
litik og -praksis samt oplysningerne efter § 109, stk. 1,
nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens
processer og systemer er tilstrækkelige og tager højde
for virksomhedens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i forhold til virk‐
somhedens aflønningsstruktur, og sikre, at virksomhe‐
dens lønpolitik og -praksis er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er i
overensstemmelse med virksomhedens forretningsstra‐
tegi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og
forretningsenhedernes samlede resultater og sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn
til virksomhedens medlemmer af bestyrelsen og direk‐
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er
opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 109, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue‐
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste,
om betingelserne i § 109, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon‐
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages,
i det omfang det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.
Stk. 3. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Aflønningsudvalget skal i det forbe‐
redende arbejde varetage virksomhedens langsigtede interes‐
ser, herunder også i forhold til investorer, og offentlighedens
interesse.
Stk. 4. I fondsmæglerselskaber og i fondsmæglerholding‐
virksomheder, som har pligt til at nedsætte et aflønningsud‐
valg, og hvor der er medarbejderrepræsentation i bestyrel‐
sen, skal mindst en af disse repræsentanter være medlem af
aflønningsudvalget.
§ 113. Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere
regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere
regler om pligten til at offentliggøre oplysninger om afløn‐
ning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak‐
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko‐
profil.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere
regler om de forhold, som er nævnt i § 107, stk. 1, og § 109,
stk. 1-6.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere
regler om efterlevelse af regler om aflønning på koncernni‐
veau.
Kapitel 12
Videregivelse af fortrolige oplysninger
Generelle bestemmelser
§ 114. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsen‐
tantskabet, direktører samt øvrige ansatte i et fondsmægler‐
selskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed må ikke
uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger,
som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt
med. Det samme gælder for revisorer og granskningsmænd
samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd og likvida‐
torer.
Stk. 2. Den, som modtager fortrolige oplysninger, er om‐
fattet af tavshedspligten i stk. 1, 1. pkt.
§ 115. Et fondsmæglerselskab kan videregive sædvanlige
oplysninger om kundeforhold til brug for varetagelse af ad‐
ministrative opgaver.
Stk. 2. Til brug for varetagelse af administrative opga‐
ver kan oplysninger videregives til et aktieselskab, som Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejds‐
markedets Tillægspension, jf. § 23, stk. 4, og § 26 b, stk. 3, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 eller 2,
er omfattet af tavshedspligten i § 114, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke
oplysninger der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold
til stk. 1.
§ 116. Et fondsmæglerselskab må ikke videregive oplys‐
ninger om rent private forhold uden kundens samtykke,
medmindre videregivelsen er berettiget efter § 114, stk. 1,
1. pkt., eller § 115, stk. 2.
28
Videregivelse af oplysninger til modervirksomhed
§ 117. Et fondsmæglerselskab kan videregive fortroli‐
ge oplysninger til fondsmæglerselskabets modervirksomhed
til brug for risikostyring, hvis modervirksomheden er et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed. Det gælder dog ikke oplysninger om rent private for‐
hold.
Stk. 2. Oplysninger om kunder, der er fysiske personer,
kan ikke videregives til brug for risikostyring bortset fra
de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om kunden vedrører
forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.
Videregivelse af oplysninger i markedsføringsøjemed
§ 118. Et fondsmæglerselskab må ikke videregive oplys‐
ninger om en kunde, der er en fysisk person, til brug for
markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har gi‐
vet samtykke hertil.
Stk. 2. Videregivelse til koncernvirksomheder, der er un‐
derlagt tavshedspligt efter § 114, stk. 1, 1. pkt., samt virk‐
somheder, som fondsmæglerselskabet driver i fællesskab
med andre, jf. § 31, og som er underlagt tavshedspligt efter
§ 114, stk. 1, 1. pkt., kan ske uden samtykke, hvis der er
tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for
inddeling i kundekategorier. Videregivelsen skal være nød‐
vendig for, at den virksomhed, som oplysninger videregives
til, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den
fysiske person ikke overstiger denne interesse.
Stk. 3. Sædvanlige oplysninger om kunder, der er juridi‐
ske personer, kan videregives til brug for markedsføring og
rådgivning til et fondsmæglerselskab, der er omfattet af tav‐
shedspligten i § 114, stk. 1, eller til en finansiel virksomhed,
der er underlagt tilsvarende tavshedspligt.
§ 119. Et fondsmæglerselskab skal udarbejde retningslin‐
jer for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra fonds‐
mæglerselskabet. Retningslinjerne skal være frit tilgængeli‐
ge.
Afsnit V
Kapital- og likviditetsforhold
Kapitel 13
Solvens og likviditet
Det individuelle solvensbehov
§ 120. Bestyrelsen og direktionen for et fondsmæglersel‐
skab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som
et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab,
skal sikre, at fondsmæglerselskabet har et tilstrækkeligt ka‐
pitalgrundlag, likvide aktiver samt interne procedurer til risi‐
komåling og risikostyring til løbende vurdering og oprethol‐
delse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling,
som er passende til at dække de risici, som fondsmæglersel‐
skabet kan udgøre for andre, og som fondsmæglerselskabet
er eller kan blive eksponeret mod. Disse procedurer skal
være underlagt intern kontrol for at sikre, at de vedbliver
at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virk‐
somhed.
Stk. 2. Fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion
skal på baggrund af vurderingen efter stk. 1 opgøre fonds‐
mæglerselskabets individuelle solvensbehov, der ikke kan
være mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 11,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at et fondsmægler‐
selskab, der opfylder betingelserne for klassificering som
et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab,
skal vurdere og opgøre fondsmæglerselskabets individuelle
solvensbehov.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for op‐
gørelse og indberetning af det individuelle solvensbehov for
fondsmæglerselskaber og for koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, jf. § 129.
Det individuelle solvenskrav
§ 121. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere
krav til kapitalgrundlaget for et fondsmæglerselskab i form
af et tillæg til kapitalgrundlagskravet efter artikel 11 i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings‐
selskaber. Dette individuelt fastsatte solvenskrav er Finans‐
tilsynets vurdering af fondsmæglerselskabets tilstrækkelige
kapitalgrundlag og kan fastsættes, hvis Finanstilsynet vurde‐
rer følgende:
1) Fondsmæglerselskabet er eksponeret mod risici eller
elementer af risici eller udgør risici for andre, som
er væsentlige, og som ikke er dækket eller ikke er
tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravene, navn‐
lig K-faktorkravene, i tredje eller fjerde del i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe‐
ringsselskaber.
2) Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til ord‐
ninger m.v. for risikomåling og risikostyring til løbende
vurdering og opretholdelse af det tilstrækkelige kapital‐
grundlag og likvide aktiver efter § 120 samt kravene til
ledelsesordninger m.v. i kapitel 9, og andre tilsynsfor‐
anstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordninger‐
ne m.v. inden for et passende tidsrum.
3) Justeringerne i forhold til den forsigtige værdiansættel‐
se af handelsbeholdningen er ikke tilstrækkelig til at
gøre det muligt for fondsmæglerselskabet at sælge eller
afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide
væsentlige tab under normale markedsforhold.
4) Finanstilsynets kontrol af fondsmæglerselskabets an‐
vendelse af interne modeller til opgørelse af kapital‐
grundlagskrav viser, at den manglende opfyldelse af
kravene til anvendelse af de tilladte interne model‐
ler sandsynligvis vil medføre et utilstrækkeligt kapital‐
grundlag.
29
5) Fondsmæglerselskabet undlader gentagne gange at eta‐
blere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau for yderli‐
gere kapitalgrundlag, jf. § 122.
Stk. 2. Tillægget skal opfyldes på følgende betingelser:
1) Mindst tre fjerdedele af tillægget skal opfyldes med
kernekapital.
2) Mindst tre fjerdedele af kernekapitalen skal bestå af
egentlig kernekapital.
3) Kapitalgrundlaget må ikke anvendes til at opfylde de
kapitalgrundlagskrav, der er omfattet af artikel 11, stk.
1, litra a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs‐
sige krav til investeringsselskaber.
Vejledning om yderligere kapitalgrundlag
§ 122. Finanstilsynet kan for et fondsmæglerselskab, der
ikke opfylder betingelserne for klassificering som et mindre
og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, fastlægge
et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, som sik‐
rer, at fondsmæglerselskabets opretholdte kapitalgrundlag
er tilstrækkeligt meget større end kapitalgrundlagskravet
efter artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om til‐
synsmæssige krav til investeringsselskaber, det individuelle
solvensbehov og det individuelle solvenskrav til at sikre, at
konjunkturudsving ikke fører til manglende opfyldelse af de
nævnte kapitalgrundlagskrav eller bringer fondsmæglersel‐
skabets mulighed for at afvikle eller indstille sin virksomhed
på en velordnet måde i fare.
Stk. 2. Finanstilsynet meddeler fondsmæglerselskabet
eventuelle forventninger om tilpasning af det opretholdte
kapitalgrundlag fastsat under hensyntagen til stk. 1 samt en
frist for, hvornår fondsmæglerselskabet skal have foretaget
tilpasningen.
Nedskrivning af aktiver i forbindelse med opgørelse af
kapitalgrundlag
§ 123. Finanstilsynet kan pålægge et fondsmæglerselskab,
der ikke opfylder betingelserne for klassificering som et
mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, at
foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørel‐
sen af kapitalgrundlaget.
Særlige likviditetskrav
§ 124. Finanstilsynet kan for et fondsmæglerselskab fast‐
sætte et særligt likviditetskrav, der tager højde for specifik‐
ke likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet. 1. pkt. finder
anvendelse på fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder be‐
tingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes
forbundne fondsmæglerselskaber, og tillige på fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som
små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og
som ikke er blevet undtaget fra likviditetskravet i overens‐
stemmelse med artikel 43, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 2. Det særlige likviditetskrav kan fastsættes, hvis Fi‐
nanstilsynet vurderer følgende:
1) Fondsmæglerselskabet er eksponeret mod likviditetsri‐
siko, som er væsentlig og ikke er dækket eller ikke
er tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte
del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber.
2) Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til ord‐
ninger m.v. for risikomåling og risikostyring til løbende
vurdering og opretholdelse af det tilstrækkelige kapital‐
grundlag og likvide aktiver efter § 120 samt kravene til
ledelsesordninger m.v. i kapitel 9, og andre tilsynsfor‐
anstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordninger‐
ne m.v. inden for et passende tidsrum.
Stk. 3. Det særlige likviditetskrav opgøres som forskellen
mellem Finanstilsynets vurderede tilstrækkelige likviditet og
likviditetskravet i femte del i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og skal opfyl‐
des med likvide aktiver som fastsat i forordningens artikel
43.
Kapitel 14
Midlernes anbringelse
§ 125. Et fondsmæglerselskabs kapitalandele i andre virk‐
somheder må ikke overstige 100 pct. af kapitalgrundlaget.
Stk. 2. Aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger skal medreg‐
nes ved opgørelse af grænsen efter stk. 1.
Stk. 3. Kapitalandele, der skal fradrages i kapitalgrund‐
laget, og kapitalandele i virksomheder, der indgår fuldt i
konsolideringen, medregnes ikke i grænsen efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen i stk. 1.
§ 126. Et fondsmæglerselskab må ikke eje fast ejendom
eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for mere end
20 pct. af kapitalgrundlaget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ejendomme, som fondsmæglerselskabet har er‐
hvervet for derfra at drive virksomhed, medregnes ikke efter
stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen i stk. 1.
§ 127. Et fondsmæglerselskab, der ikke har tilladelse til at
udføre handel for egen regning, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 3,
kan placere sit kapitalgrundlag i de finansielle instrumenter,
der er omfattet af bilag 2.
Kapitel 15
Koncernregler og konsolidering m.v.
Modervirksomheders opgørelse af kapitalgrundlagskrav på
selskabsniveau
§ 128. Reglerne om kapitalgrundlagskrav i artikel 11, stk.
1, litra a og c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber finder anvendelse på selskabs‐
niveau for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den
øverste modervirksomhed i Danmark. Kapitalgrundlagskra‐
30
vet efter artikel 11, stk. 1, litra c, i den nævnte forordning
finder alene anvendelse for moderfondsmæglerholdingvirk‐
somheder, der har en dattervirksomhed, der er omfattet af
dette kapitalgrundlagskrav.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for op‐
gørelse og indberetning af kapitalgrundlagskrav og kapital‐
grundlag, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapi‐
tal og supplerende kapital, for fondsmæglerholdingvirksom‐
heder, der er den øverste modervirksomhed i Danmark.
Solvens og likviditet, midlernes anbringelse og
koncerninterne transaktioner på koncernniveau
§ 129. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed
i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed, finder §§ 125, 126 og 137 anvendelse
på koncernen. §§ 120, 121 og 124 finder endvidere anven‐
delse for koncernen i følgende tilfælde:
1) Den øverste modervirksomhed selv eller mindst én af
modervirksomhedens dattervirksomheder er et fonds‐
mæglerselskab, der er omfattet af §§ 120, 121 og 124.
2) Den øverste modervirksomhed er en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed, der har mindst én dattervirksomhed,
som er et fondsmæglerselskab, der er omfattet af be‐
stemmelsen.
Pro rata-konsolidering
§ 130. Besidder et fondsmæglerselskab eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed alene eller sammen med andre
virksomheder i koncernen kapitalinteresser i et kredit- eller
finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og
drives kredit- eller finansieringsinstituttet i fællesskab med
andre virksomheder, der indgår i koncernen, skal der foreta‐
ges en pro rata-konsolidering af virksomheden i henhold til
artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber i forhold til fondsmæglerselskabets
andel af egenkapital og resultat i virksomheden, hvori kapi‐
talinteressen besiddes.
Stk. 2. Er fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomhedens ansvar for virksomheden ikke begrænset
til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages
fuld konsolidering i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for den øverste
modervirksomhed i Danmark, som indgår i en koncern, hvor
der foretages konsolidering i henhold til artikel 7 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel‐
skaber.
Tidlig indgriben på koncernniveau
§ 131. §§ 177 og 179 finder anvendelse på koncerner,
hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er
1) et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, eller
2) en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investerings‐
service og -aktiviteter.
Stk. 2. Opfylder en modervirksomhed omfattet af stk. 1
betingelserne for, at Finanstilsynet kan anvende et eller flere
af de i §§ 177 eller 179 nævnte påbud, skal Finanstilsynet
høre de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet
og underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, in‐
den modervirksomheden meddeles et påbud efter §§ 177
eller 179.
Stk. 3. Modtager Finanstilsynet som konsoliderende myn‐
dighed efter stk. 1 en høring svarende til § 132, skal Finans‐
tilsynet give sin vurdering af det påtænkte påbuds indvirk‐
ning på koncernen inden for tre arbejdsdage efter modtagel‐
sen.
Stk. 4. Ønsker mere end én kompetent myndighed i til‐
synskollegiet at meddele et eller flere påbud efter §§ 177
eller 179 til en koncern, som er omfattet af stk. 1, vurde‐
rer Finanstilsynet i samarbejde med de øvrige kompetente
myndigheder i tilsynskollegiet, om det er mest hensigtsmæs‐
sigt at udpege den samme midlertidige administrator, jf.
§ 179, for alle berørte virksomheder eller at koordinere
anvendelsen af et eller flere påbud efter § 177 på mere
end én virksomhed. Finanstilsynet og de øvrige kompetente
myndigheder i tilsynskollegiet skal tilstræbe at nå en fælles
beslutning senest fem arbejdsdage efter høringen efter stk.
2. Opnås en fælles beslutning, fremsender Finanstilsynet
denne til modervirksomheden.
Stk. 5. Foreligger der ikke senest fem arbejdsdage efter
høringen efter stk. 2 en fælles beslutning, jf. stk. 4, træffer
Finanstilsynet beslutning om anvendelse af et eller flere på‐
bud, jf. §§ 177 eller 179, over for modervirksomheden. Fi‐
nanstilsynet underretter modervirksomheden og de øvrige
relevante kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om
denne beslutning. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen,
hvis en af de kompetente myndigheder i tilsynskollegiet har
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
og skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med
beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
§ 132. I tilfælde, hvor en eller flere dattervirksomheder er
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udfø‐
re en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter og er underlagt tilsyn af
Finanstilsynet, men hvor en anden myndighed inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgå‐
et aftale med på det finansielle område, er konsoliderende
myndighed for den pågældende koncern, skal Finanstilsynet,
når betingelserne for anvendelse af §§ 177 eller 179 er op‐
fyldt i relation til en eller flere dattervirksomheder, høre den
konsoliderende myndighed, inden Finanstilsynet meddeler
dattervirksomheden et eller flere påbud efter §§ 177 eller
179. Finanstilsynet underretter den konsoliderende myndig‐
hed og de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet
om beslutningen.
31
Stk. 2. I en koncern, hvor det konsoliderede tilsyn ikke
er hos Finanstilsynet, kan Finanstilsynet træffe beslutning
om anvendelse af et eller flere påbud, jf. §§ 177 eller 179,
over for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter og som er
underlagt tilsyn af Finanstilsynet, hvis en fælles beslutning
som nævnt i § 131, stk. 4, 2. pkt., ikke foreligger inden
for fristen i § 131, stk. 4, 2. pkt. Finanstilsynet underretter
fondsmæglerselskabet om denne beslutning. Finanstilsynet
skal udskyde beslutningen, hvis sagen er indbragt for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter træffe
beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Udskillelse af kapitalandele i fondsmæglerselskaber i en
delkoncern
§ 133. Finanstilsynet kan påbyde en modervirksomhed,
der ejer kapitalandele i et eller flere fondsmæglerselskaber,
at udskille fondsmæglerselskaberne og finansieringsinstitut‐
terne i en delkoncern under en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed, hvis
1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at moder‐
virksomheden ikke skal opfylde kapitalgrundlagskravet
i § 128 og det konsoliderede kapitalgrundlagskrav i
artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs‐
sige krav til investeringsselskaber,
2) et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller di‐
rektion omfattes af et af forholdene i § 75, stk. 1, nr. 3,
4 og 6, eller
3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af Finans‐
tilsynets opgaver.
Afhændelse af kapitalandele i et fondsmæglerselskab
§ 134. Finanstilsynet kan påbyde, at en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed afhænder kapitalandele i et fondsmægler‐
selskab, hvis
1) modervirksomheden ikke opfylder kapitalgrundlags‐
kravet i § 128 eller koncernen ikke opfylder det kon‐
soliderede kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe‐
ringsselskaber,
2) et medlem af fondsmæglerholdingvirksomhedens be‐
styrelse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring
til at udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af et
af forholdene i § 75, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, eller
3) fondsmæglerholdingvirksomheden modvirker en for‐
svarlig og fornuftig forvaltning af fondsmæglerselska‐
bet.
Fælles mellemliggende modervirksomhed inden for Den
Europæiske Union
§ 135. Et fondsmæglerselskab skal udpege en fælles mel‐
lemliggende modervirksomhed inden for Den Europæiske
Union, hvis
1) fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvis
modervirksomhed er beliggende i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået afta‐
le med på det finansielle område,
2) koncernen har to eller flere pengeinstitutter, realkredit‐
institutter eller fondsmæglerselskaber beliggende i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og
3) koncernen har aktiver af en samlet værdi på 40 mia.
euro eller mere i Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at fondsmæg‐
lerselskabet udpeger to mellemliggende modervirksomheder
inden for Den Europæiske Union, hvis
1) modervirksomheden for koncernen omtalt i stk. 1, nr.
1, er pålagt adskillelse af aktiviteter i det land uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, hvor modervirk‐
somheden er beliggende, eller
2) hvis den kompetente afviklingsmyndighed for den mel‐
lemliggende modervirksomhed har vurderet, at afvik‐
lingen vil være mere effektiv med to mellemliggende
modervirksomheder i Den Europæiske Union.
Stk. 3. En mellemliggende modervirksomhed skal have
tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut eller være
et godkendt finansielt holdingselskab eller blandet finansielt
holdingselskab, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, kan udpeges
som mellemliggende modervirksomhed, hvis
1) ingen af de omfattede virksomheder har tilladelse som
pengeinstitut eller realkreditinstitut, eller
2) den mellemliggende modervirksomhed er udpeget efter
stk. 2, nr. 1.
Koncerninterne transaktioner
§ 136. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for kon‐
cerninterne transaktioner, der indgås mellem et fondsmæg‐
lerselskab og
1) virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet
med fondsmæglerselskabet som dattervirksomheder,
associerede virksomheder eller modervirksomheder el‐
ler som modervirksomhedens associerede virksomhe‐
der og øvrige dattervirksomheder,
2) virksomheder eller personer, der er forbundet med
fondsmæglerselskabet gennem snævre forbindelser, el‐
ler
3) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, hvor
personerne i virksomhedernes ledelse for flertallets
vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne
er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller
vedtægtsbestemmelser herom.
Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med
regler fastsat i medfør af stk. 1 skal ophæves, således at
ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel
32
sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra fondsmægler‐
selskabet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne
transaktioner i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1,
skal tilbageføres med en årlig rente af beløbet svarende til
den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven.
Koncerninterne eksponeringer
§ 137. Et fondsmæglerselskab må ikke uden tilladelse fra
Finanstilsynet have eksponeringer mod andre virksomheder
inden for samme koncern bortset fra eksponeringer mod
dattervirksomheder, jf. dog §§ 138-142.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab må ikke have en ekspone‐
ring mod virksomheder eller personer, som direkte eller in‐
direkte har en afgørende indflydelse på fondsmæglerselska‐
bet, eller som er domineret af virksomheder eller personer
med en sådan indflydelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2.
Tidlig indgriben og koncernintern finansiel støtte
§ 138. Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,
nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, samt
fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirk‐
somheder med mindst ét sådant datterfondsmæglerselskab,
der indgår i koncern med andre sådanne fondsmæglersel‐
skaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede hol‐
dingvirksomheder samt pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
finansieringsinstitutter og finansielle holdingvirksomheder
og blandende holdingselskaber i henhold til lov om finansiel
virksomhed med mindst én dattervirksomhed, der er penge‐
institut, realkreditinstitut eller finansieringsinstitut, kan med
Finanstilsynets tilladelse indgå aftale om koncernintern fi‐
nansiel støtte med en eller flere af disse koncernvirksomhe‐
der for det tilfælde, at en af disse koncernvirksomheder
efterfølgende kommer i en situation, hvor betingelserne for
tidlig indgriben i kapitel 18 er opfyldt. En aftale om koncer‐
nintern finansiel støtte skal være forenelig med betingelser‐
ne i § 140.
Stk. 2. Ved indgåelse af en aftale om koncernintern finan‐
siel støtte skal de virksomheder, som er parter i aftalen,
handle i egen interesse. Aftalen om koncernintern finansiel
støtte skal opstille principper for beregning af det vederlag,
der skal betales for transaktioner i henhold til aftalen.
Stk. 3. En ansøgning om tilladelse til at indgå en aftale om
koncernintern finansiel støtte skal indsendes til Finanstilsy‐
net af modervirksomheden i koncernen, når den øverste mo‐
dervirksomhed inden for Den Europæiske Union er under
konsolideret tilsyn af Finanstilsynet. Ansøgningen skal inde‐
holde udkast til den påtænkte aftale, oplysninger om, hvilke
virksomheder der påtænker at deltage i aftalen, og andre
oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering
af, om aftalen er forenelig med betingelserne i § 140.
Stk. 4. Finanstilsynet fremsender straks den indsendte an‐
søgning om tilladelse til at indgå aftale om koncernintern
finansiel støtte til de kompetente myndigheder for hver af de
dattervirksomheder, der ønsker at deltage i aftalen, for at nå
frem til en fælles beslutning.
Stk. 5. Finanstilsynet meddeler i overensstemmelse med
procedurerne i stk. 7 og 8 tilladelse til den påtænkte aftale,
hvis aftalen vurderes at være forenelig med betingelserne for
at yde koncernintern finansiel støtte i § 140.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med proce‐
durerne i stk. 7 og 8 forbyde indgåelsen af den påtænkte
aftale om koncernintern finansiel støtte, hvis aftalen anses
for uforenelig med betingelserne for at yde koncernintern
finansiel støtte i § 140.
Stk. 7. Finanstilsynet skal efter modtagelse af en ansøg‐
ning efter stk. 3 sammen med de kompetente myndigheder
for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at deltage
i aftalen, inden for fire måneder nå en fælles beslutning
om ansøgningen. Opnås en fælles beslutning, fremsender
Finanstilsynet denne til den ansøgende virksomhed.
Stk. 8. Foreligger der ikke inden for tidsfristen på fire må‐
neder en fælles beslutning, træffer Finanstilsynet beslutning
om ansøgningen. Finanstilsynet underretter virksomheden
og de relevante kompetente myndigheder om beslutningen.
Stk. 9. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, hvis en
af de kompetente myndigheder for hver af de dattervirksom‐
heder, der ønsker at deltage i aftalen, har indbragt sagen
for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Finanstilsynet
skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med be‐
slutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
§ 139. Har Finanstilsynet givet tilladelse til en aftale om
koncernintern finansiel støtte efter § 138, stk. 1, skal aftalen
godkendes af kapitalejerne i hver af de virksomheder, der
ønsker at deltage i aftalen.
Stk. 2. Bestyrelsen for hver af de virksomheder, der delta‐
ger i aftalen om koncernintern finansiel støtte, skal hvert år
aflægge beretning for kapitalejerne om gennemførelsen af
de afgørelser, der er truffet i medfør af aftalen.
§ 140. En virksomhed må kun yde koncernintern finansiel
støtte i overensstemmelse med den indgåede aftale efter
§ 138, stk. 1, til en anden virksomhed, der opfylder betin‐
gelserne i kapitel 18, når samtlige følgende betingelser er
opfyldt:
1) Det kan med rimelighed forventes, at den koncerninter‐
ne finansielle støtte afhjælper de væsentlige finansielle
problemer i den støttemodtagende virksomhed.
2) Den koncerninterne finansielle støtte har til formål at
bevare eller genoprette den finansielle stabilitet i kon‐
cernen som helhed eller i en af virksomhederne og er i
den støtteydende virksomheds interesse.
3) Den koncerninterne finansielle støtte ydes på markeds‐
baserede vilkår, herunder mod vederlag.
4) Der er rimelig udsigt til, at vederlaget for den kon‐
cerninterne finansielle støtte bliver erlagt, herunder at
lånet bliver tilbagebetalt af den støttemodtagende virk‐
somhed, hvis støtten er ydet i form af et lån.
5) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ik‐
ke true likviditeten eller solvensen i den støtteydende
virksomhed.
6) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ik‐
ke medføre en trussel mod den finansielle stabilitet, i
særdeleshed i lande inden for Den Europæiske Union
33
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, hvor den støtteydende virksom‐
hed er hjemmehørende.
7) Den støtteydende virksomhed opfylder kapitalgrund‐
lags- og likviditetskravene på tidspunktet for ydelsen
af den koncerninterne finansielle støtte, og ydelsen af
støtten medfører ikke, at kravene ikke længere overhol‐
des, medmindre Finanstilsynet eller den kompetente
myndighed i lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som er ansvarlig for tilsynet
med den støtteydende virksomhed, har givet særskilt
tilladelse hertil.
8) Den støtteydende virksomhed opfylder på tidspunktet
for ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte kra‐
vene til store eksponeringer fastsat i 4. del i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033
af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til inve‐
steringsselskaber eller 4. del i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, afhængig
af hvilken af de to reguleringer den støtteydende virk‐
somhed er omfattet af, medmindre den kompetente
myndighed i lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som er ansvarlig for tilsynet
med den støtteydende virksomhed, har givet særskilt
tilladelse til den manglende opfyldelse.
9) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte ændrer
ikke mulighederne for afvikling af den støtteydende
virksomhed.
§ 141. Bestyrelsen for en støtteydende virksomhed træf‐
fer beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte i
henhold til aftalen herom, hvis betingelserne i § 140 er
opfyldt. Bestyrelsen for den støttemodtagende virksomhed
træffer beslutning om at acceptere koncernintern finansiel
støtte i henhold til aftalen.
Stk. 2. Bestyrelsen for en støtteydende virksomhed skal
forud for ydelse af koncernintern finansiel støtte i henhold
til en godkendt aftale herom, jf. § 138, stk. 5, underrette
1) Finanstilsynet,
2) den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis det ikke er
Finanstilsynet,
3) den kompetente myndighed for den støttemodtagende
virksomhed, hvis denne ikke er omfattet af nr. 1 eller 2,
og
4) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 3. Underretningen skal indeholde bestyrelsens be‐
grundede beslutning og detaljerede oplysninger om den på‐
tænkte koncerninterne finansielle støtte, herunder en kopi af
aftalen om koncernintern finansiel støtte.
Stk. 4. Finanstilsynet har fra tidspunktet for modtagelsen
af underretningen og modtagelsen af de påkrævede oplys‐
ninger fem arbejdsdage til at forbyde eller begrænse den
koncerninterne finansielle støtte, hvis Finanstilsynet vurde‐
rer, at betingelserne i § 140 ikke er opfyldt.
Stk. 5. Finanstilsynets afgørelse om at acceptere, forbyde
eller begrænse den koncerninterne finansielle støtte skal om‐
gående meddeles til
1) den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis det ikke er
Finanstilsynet,
2) den kompetente myndighed for den støttemodtagende
virksomhed og
3) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 6. Forbyder eller begrænser Finanstilsynet ikke den
koncerninterne finansielle støtte inden for fristen i stk. 4,
kan der ydes koncernintern finansiel støtte i overensstem‐
melse med underretningen.
Stk. 7. Bestyrelsens beslutning om at yde koncernintern
finansiel støtte sendes til myndigheder omfattet af stk. 2. Fi‐
nanstilsynet underretter omgående de øvrige medlemmer af
tilsynskollegiet og medlemmerne af afviklingskollegiet, hvis
Finanstilsynet har det konsoliderede tilsyn med koncernen.
§ 142. En virksomhed, der er part i en aftale om koncer‐
nintern finansiel støtte omfattet af § 138, skal på sin hjem‐
meside offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige
betingelser samt navne og identifikationsnumre for danske
virksomheder i form af cvr-numre på de virksomheder, der
er parter i aftalen.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske mindst én
gang om året samtidig med offentliggørelsen af årsrappor‐
ten. Offentliggørelse skal endvidere ske, hvis der sker væ‐
sentlige ændringer i aftalen om koncernintern finansiel støt‐
te eller i virksomheden i løbet af året.
Afsnit VI
Årsrapport og revision
Kapitel 16
Årsrapport og revision
Generelle regler om årsrapport og revision
§ 143. For hvert regnskabsår skal fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder aflægge et årsregn‐
skab, der består af en balance, en resultatopgørelse, anden
totalindkomst, noter, herunder redegørelse for anvendt regn‐
skabspraksis, og en oversigt over bevægelserne i egenkapi‐
talen. Årsregnskabet skal suppleres med
1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern
(koncernregnskab),
2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virk‐
somheden ledet koncern,
3) ledelsespåtegning og
4) revisionspåtegning.
Stk. 2. Årsregnskabet kan tilføjes eventuelle supplerende
beretninger, jf. § 153.
Stk. 3. Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede
regnskaber, beretninger og påtegninger er »årsrapport«.
§ 144. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder skal udarbejde årsrapporten i overensstem‐
melse med reglerne i dette kapitel og regler fastsat i medfør
af § 157.
34
§ 145. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder, der ikke er forpligtet til at anvende de inter‐
nationale regnskabsstandarder, der er henvist til i artikel
4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder, på deres koncernregnskab, kan vælge
at anvende standarderne på deres koncernregnskab.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder, der er forpligtet til at anvende eller valg‐
frit anvender de standarder, der er nævnt i stk. 1, skal
følge samtlige godkendte standarder. Regulerer bestemmel‐
ser i dette kapitel eller i regler udstedt i medfør af §
157 samme forhold som standarderne, skal fondsmæglersel‐
skaberne eller fondsmæglerholdingvirksomhederne anvende
standarderne i stedet for bestemmelserne.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler, der er nødven‐
dige for at anvende den forordning, der er nævnt i stk. 1, her
i landet.
Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten
§ 146. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrap‐
port for fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden.
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at
årsrapporten
1) udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og
eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter
eller aftale,
2) kan revideres og godkendes i tide og
3) indsendes til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen inden
for de frister, der er fastsat i lovgivningen.
§ 147. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlem‐
mer af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere
underskriften. Medlemmerne af bestyrelsen og direktionen
skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåteg‐
ning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold
til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom‐
heden er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgiv‐
ningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2) årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et
retvisende billede af fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden eller koncernen, koncer‐
nens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resul‐
tatet og
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørel‐
se for udviklingen i fondsmæglerselskabets eller fonds‐
mæglerholdingvirksomhedens aktiviteter og økonomi‐
ske forhold og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab,
koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en
beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfak‐
torer, som fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden henholdsvis koncernen kan påvirkes
af.
Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, bortfalder kra‐
vet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering
skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskrive‐
rens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelses‐
påtegningen.
Stk. 3. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i års‐
rapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen
i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en
retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt
anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
Stk. 4. Et ledelsesmedlem kan ikke undlade at underskri‐
ve årsrapporten, selv om ledelsesmedlemmet er helt eller
delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at
den skal godkendes med det indhold, der er besluttet. Ledel‐
sesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med
en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til
sin underskrift og ledelsespåtegningen.
Grundlæggende krav til årsrapporten
§ 148. Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab
skal give et retvisende billede af fondsmæglerselskabets el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomhedens og koncernens akti‐
ver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelses‐
beretningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de
forhold, som beretningen omhandler.
Stk. 2. Er anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller
regler udstedt i medfør af § 157 ikke tilstrækkelig til at
give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives
yderligere oplysninger i årsregnskabet henholdsvis koncer‐
nregnskabet.
Stk. 3. Vil anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel
eller regler udstedt i medfør af § 157 i særlige tilfælde stride
mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, så dette krav
opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noter‐
ne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med
oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt
den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på fonds‐
mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens
henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stil‐
ling samt resultatet.
§ 149. For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan
give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan
indeholde en retvisende redegørelse, skal kravene i stk. 2 og
3 opfyldes.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes, så den støtter regn‐
skabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger og skal i det
mindste vedrøre
1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
2) ledelsens forvaltning af fondsmæglerselskabets eller
fondsmæglerholdingvirksomhedens ressourcer og
3) fordeling af fondsmæglerselskabets eller fondsmægler‐
holdingvirksomhedens ressourcer.
Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes, så den oplyser om
forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne. Op‐
lysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad
regnskabsbrugerne normalt forventer.
Stk. 4. Regnskabsbrugerne er personer, virksomheder, or‐
ganisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økono‐
miske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket
af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige virk‐
35
somhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, allian‐
cepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale
myndigheder.
§ 150. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående
grundlæggende forudsætninger:
1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde
(klarhed).
2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til
formaliteter uden reelt indhold (substans).
3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, med‐
mindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere
ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige,
skal de dog indgå.
4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going con‐
cern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at
kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifika‐
tion og opstilling samt indregning og måling tilpasses
denne afvikling.
5) Indregning og måling skal ske på et forsigtigt grundlag,
herunder skal regnskabsmæssige skøn være underbyg‐
gede og neutrale. Enhver værdiregulering skal indreg‐
nes, uanset om årsregnskabet udviser over- eller under‐
skud.
6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal
indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for be‐
taling (periodisering).
7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes
ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).
8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal
indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte for‐
hold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimo‐
balancen for det foregående regnskabsår (formel konti‐
nuitet).
Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmeto‐
de, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte
monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinui‐
tet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et
retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som
følge af lovændring eller regler udstedt i medfør af § 157. §
148, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 8, fastsætte
regler om pligt til modregning.
§ 151. Regnskabsåret skal følge kalenderåret.
Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere el‐
ler længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
Stk. 3. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal
sikre, at dattervirksomheden har samme regnskabsår som
modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på
grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og
dattervirksomhedens kontrol.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra
kravet i stk. 1.
§ 152. Indregning, måling og oplysninger i monetære
enheder skal foretages i danske kroner eller i euro.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af §
157 fastsætte, at beløbene anføres i andre fremmede valuta‐
er, der er relevante for virksomheden henholdsvis virksom‐
hedens koncern.
Supplerende beretninger
§ 153. Supplerende beretninger, herunder beretninger
om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber),
om miljøforhold (grønne regnskaber), om fondsmæglersel‐
skabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens sociale an‐
svar (sociale regnskaber) og om fondsmæglerselskabets el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomhedens etiske målsætninger
og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give en retvi‐
sende redegørelse inden for rammerne af almindeligt aner‐
kendte retningslinjer for sådanne beretninger. Beretningerne
skal opfylde kvalitetskravene i § 149, stk. 3, og med de
lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende
forudsætninger i § 150, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de me‐
toder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udar‐
bejdet.
Revision af årsrapporten
§ 154. Årsrapporten skal revideres af fondsmæglerselska‐
bets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens eksterne revi‐
sorer. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de
supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten. Revisor
skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i le‐
delsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet
og et eventuelt koncernregnskab.
Indsendelse af årsrapporter og revisionsprotokollater
§ 155. Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt
og godkendt af bestyrelsen, indsendes til Finanstilsynet uden
ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrappor‐
ten er endeligt godkendt.
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten samt, for fondsmæglerselskaber og fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder med intern revisor, tillige intern
revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten
skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse
af årsrapporten efter stk. 1. Fører ekstern revisor ikke en
revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsendes anden
tilsvarende dokumentation.
§ 156. Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er‐
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godken‐
delse og senest fire måneder efter regnskabsårets afslut‐
ning. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirk‐
somheder, der har pligt til at udarbejde delårsrapport, skal
indsende den udarbejdede delårsrapport til Erhvervsstyrel‐
sen senest tre måneder efter delårsperiodens afslutning.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste inde‐
holde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisions‐
påtegning. Ønsker fondsmæglerselskabet eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden at få offentliggjort supplerende beret‐
ninger som nævnt i § 153, skal disse indsendes sammen med
de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, så de obligato‐
36
riske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen
fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervs‐
styrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrap‐
porter og delårsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om
offentliggørelse af årsrapporter og delårsrapporter. Der kan
herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og
delårsrapporter skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen,
og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digi‐
talt.
Finanstilsynets beføjelser til at fastsætte nærmere regler om
årsrapporten
§ 157. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrap‐
porten, herunder regler om indregning og måling af aktiver,
forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resul‐
tatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberet‐
ning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncer‐
nregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal
indbefatte et koncernregnskab, samt hvilke virksomheder
dette skal omfatte.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse
og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker korte‐
re perioder end årsrapporten.
Reaktioner på lovovertrædelser
§ 158. Med henblik på at sikre, at fondsmæglerselska‐
bers og fondsmæglerholdingvirksomheders årsrapporter er i
overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler,
der er udstedt i medfør af § 157, og at fondsmæglerselska‐
bers og fondsmæglerholdingvirksomheders koncernregnska‐
ber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendel‐
se af internationale regnskabsstandarder er i overensstem‐
melse med de internationale regnskabsstandarder, kan Fi‐
nanstilsynet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser og
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal brin‐
ges til ophør.
Regnskabsindberetninger
§ 159. Finanstilsynet kan kræve, at fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal foretage re‐
gelmæssige indberetninger af regnskabsdata på skemaer, der
er udformet af Finanstilsynet.
Revision
§ 160. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder skal have mindst én statsautoriseret revi‐
sor. Vælges mere end én revisor eller udpeges en revisor
efter stk. 2, skal de yderligere valgte eller udpegede reviso‐
rer være statsautoriserede.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en
yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår
og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af
generalforsamlingen.
Stk. 3. Revisorerne i et fondsmæglerselskab eller i en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal også være revisorer
i fondsmæglerselskabets og fondsmæglerholdingvirksomhe‐
dens dattervirksomheder.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse på modervirksomhe‐
der og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i
Danmark.
Stk. 5. Ved revisorskifte skal fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden og afgående revisor se‐
nest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin
redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisor og, for fonds‐
mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med
intern revisor, tillige intern revisionschef at give oplysninger
om forholdene i et fondsmæglerselskab, i en fondsmægler‐
holdingvirksomhed eller i sådanne fondsmæglerselskabers
og fondsmæglerholdingvirksomheders dattervirksomheder.
Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordi‐
nær revision i et fondsmæglerselskab, i en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed eller i sådanne fondsmæglerselska‐
bers og fondsmæglerholdingvirksomheders dattervirksom‐
heder. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirk‐
somheden kan pålægges at betale for revisionens udførel‐
se. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.
Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 89, stk. 1, at in‐
terne revisions- og vicerevisionschefer udfører revisionsop‐
gaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan
heller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionsche‐
fer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i fondsmæg‐
lerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder inden for
koncernen eller i virksomheder inden for samme administra‐
tionsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispen‐
sere fra 1. pkt.
Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 89, stk. 1, at in‐
terne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der
bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser
svarende til dem, der i medfør af revisorloven og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16.
april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virk‐
somheder af interesse for offentligheden og om ophævelse
af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF finder anvendelse
for eksterne revisorer for virksomheder af interesse for of‐
fentligheden.
Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revi‐
sionens gennemførelse i fondsmæglerselskaber, i fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder og i sådanne virksomheders datter‐
virksomheder, herunder bestemmelser om intern revision og
om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.
§ 161. En ekstern revisor og en intern revisionschef i et
fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed skal straks meddele Finanstilsynet om ethvert forhold
og enhver beslutning vedrørende fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden, som revisor bliver
vidende om under udøvelsen af hvervet som revisor, og som
kan
37
1) udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser
eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for med‐
delelse af tilladelse, eller som særlig vedrører fonds‐
mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
dens aktiviteter,
2) påvirke fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomhedens fortsatte drift eller
3) føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at
konklusionen modificeres.
Stk. 2. Meddelelsespligten omfatter også ethvert forhold
og beslutning omfattet af stk. 1, som den eksterne revisor og
en intern revisionschef bliver vidende om som revisor for en
virksomhed, der har snævre forbindelser med fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Afsnit VII
Indgreb i eller ophør m.v.
Kapitel 17
Sammenlægning og ophør
Sammenlægning
§ 162. Et fondsmæglerselskab må ikke uden erhvervsmi‐
nisterens tilladelse sammenlægges med et andet fondsmæg‐
lerselskab eller en finansiel virksomhed, jf. lov om finansiel
virksomhed, eller med en bestemt forretningsdel af et andet
fondsmæglerselskab eller finansiel virksomhed. Tilsvarende
gælder, når den fortsættende virksomhed er et investerings‐
selskab eller en udenlandsk finansiel virksomhed, jf. lov om
finansiel virksomhed.
Stk. 2. Afgørelse om sammenlægning skal meddeles ansø‐
geren senest to måneder efter ansøgningens modtagelse. Er
ansøgningen ufuldstændig, skal afgørelse meddeles senest to
måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger,
der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under al‐
le omstændigheder træffes en afgørelse senest seks måneder
efter ansøgningens modtagelse.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis
sammenlægningen strider mod væsentlige samfundshensyn.
Stk. 4. § 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256,
stk. 2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., § 294, stk.
2, og § 297, 2. pkt., i selskabsloven finder ikke anvendelse
ved sammenlægninger omfattet af stk. 1 og 2.
Inddragelse af tilladelse
§ 163. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglersel‐
skabs tilladelse som fondsmæglerselskab, hvis fondsmæg‐
lerselskabet anmoder herom.
§ 164. Finanstilsynet kan endvidere inddrage et fonds‐
mæglerselskabs tilladelse som fondsmæglerselskab i følgen‐
de tilfælde:
1) Fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grove eller
gentagne overtrædelser af
a. denne lov, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder
eller regler udstedt i medfør af disse love,
b. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssi‐
ge krav til investeringsselskaber og forordninger og
regler udstedt i medfør heraf,
c. forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. no‐
vember 2019 om tilsyn med investeringsselskaber,
d. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi‐
nansielle instrumenter eller
e. forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod an‐
vendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme.
2) Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til at få
en tilladelse i medfør af kapitel 3.
3) Virksomhed som fondsmæglerselskab påbegyndes ikke
senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt
virksomheden tilladelse.
4) Der udøves ikke fondsmæglervirksomhed i en periode
på over seks måneder.
Stk. 2. Opfylder et fondsmæglerselskab ikke likviditets‐
kravet i artikel 43, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, kan Finanstil‐
synet inddrage tilladelsen. 1. pkt. finder ikke anvendelse på
fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne for klassi‐
ficering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæg‐
lerselskaber, og som i henhold til nævnte forordnings artikel
43, stk. 1, 2. afsnit, er blevet undtaget fra likviditetskravet i
nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, 1. afsnit.
Stk. 3. Opfylder et fondsmæglerselskab ikke et særligt
likviditetskrav fastsat for fondsmæglerselskabet i medfør af
§ 124, og har fondsmæglerselskabet ikke tilvejebragt den
foreskrevne likviditet inden for en frist fastsat af Finanstilsy‐
net, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet
kan forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette nød‐
vendigt.
§ 165. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, anses for
nødlidende eller forventeligt nødlidende i følgende tilfælde:
1) Fondsmæglerselskabet overtræder, eller der er objekti‐
ve indikatorer til støtte for, at fondsmæglerselskabet i
nær fremtid vil overtræde, kravene til at opretholde sin
tilladelse på en måde, som gør, at Finanstilsynet kan
inddrage tilladelsen i henhold til § 164, stk. 1, nr. 1
eller 2, § 166, stk. 1, eller § 238, stk. 2.
2) Der er objektive indikatorer til støtte for en konstate‐
ring af, at fondsmæglerselskabet i nær fremtid vil være
ude af stand til at indfri sin gæld eller andre forplig‐
telser, efterhånden som de forfalder, og Finanstilsynet
derfor kan inddrage tilladelsen i henhold til § 164, stk.
2 eller 3.
3) Fondsmæglerselskabet modtager ekstraordinær finan‐
siel støtte fra det offentlige, medmindre støtten gives
for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af
38
dansk økonomi og opretholde den finansielle stabilitet
og den finansielle støtte er en
a) statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der
stilles til rådighed af Danmarks Nationalbank,
b) statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser eller
c) tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalin‐
strumenter til håndtering af kapitalmangel, der er
konstateret ved nationale stresstest eller stresstest
gennemført på EU-plan.
Stk. 2. En fondsmæglerselskabskoncern anses som nødli‐
dende eller forventeligt nødlidende, når koncernen på kon‐
solideret niveau er i en af de situationer, der er nævnt i stk.
1.
Stk. 3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, eller en fondsmæglersel‐
skabskoncern anses for nødlidende, eller forventeligt nødli‐
dende, efter høring af Finansiel Stabilitet.
§ 166. Opfylder et fondsmæglerselskab ikke kapital‐
grundlagskravene i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og det in‐
dividuelle solvensbehov i § 120, stk. 2, og har fondsmægler‐
selskabet ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for
en frist fastsat af Finanstilsynet, jf. stk. 4, skal Finanstilsynet
inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Kræver tilvejebringelsen af kapital, at fondsmæg‐
lerselskabets øverste myndighed indkaldes, kan Finanstilsy‐
net bestemme, at indkaldelse kan ske med kortere frist end
fastsat i vedtægterne.
Stk. 3. Opfylder en fondsmæglerselskabskoncern omfattet
af kapitel 15 ikke solvenskravet i den pågældende bestem‐
melse, og har koncernen ikke tilvejebragt den foreskrevne
kapital inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, jf. stk. 4,
kan Finanstilsynet inddrage fondsmæglerselskabets tilladel‐
se, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter fristen efter stk. 1 og 3
under hensyntagen til sagens karakter og konkrete omstæn‐
digheder. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet skønner
det nødvendigt.
Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelsen
efter stk. 1 eller 3, når hensynet til en hensigtsmæssig krise‐
håndtering eller afvikling taler herfor.
Afvikling efter inddragelse
§ 167. Når Finanstilsynet inddrager et fondsmæglersel‐
skabs tilladelse i henhold til §§ 163, 164 eller 166, skal
fondsmæglerselskabet afvikles, og anden virksomhed må
ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal godkende afviklingens form,
indhold og gennemførsel, medmindre afvikling sker ved li‐
kvidation, konkurs eller sammenlægning i henhold til § 162.
§ 168. Når et fondsmæglerselskab træffer beslutning om
afvikling, skal fondsmæglerselskabet straks oplyse Finans‐
tilsynet om beslutningen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagel‐
se af beslutning om likvidation efter § 217 i selskabslo‐
ven. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at
fondsmæglerselskabet skal træde i likvidation.
Særlige regler om likvidation og konkurs
§ 169. Et fondsmæglerselskab skal likvideres af en eller
flere likvidatorer, der udnævnes af erhvervsministeren. En af
likvidatorerne skal være jurist.
§ 170. Finanstilsynet kan suspendere vedtægterne i et
fondsmæglerselskab under likvidationen.
Stk. 2. Regnskaber, der udarbejdes i forbindelse med li‐
kvidation, skal indsendes til Finanstilsynet og Erhvervssty‐
relsen.
§ 171. Er et fondsmæglerselskab under likvidation, er
det kun likvidatorerne eller Finanstilsynet, der kan indgive
konkursbegæring.
§ 172. Når et fondsmæglerselskab bliver insolvent, kan
Finanstilsynet indgive konkursbegæring. Finanstilsynets be‐
slutning om at indgive konkursbegæring kan ikke påklages
efter § 275.
Stk. 2. Uanset § 17, stk. 2, i konkursloven, anses et fonds‐
mæglerselskab, som ikke opfylder dets forpligtelser med
hensyn til efterstillet kapital optaget som ansvarlig lånekapi‐
tal, ikke for at være insolvent. Tilsvarende gælder for øvrige
fondsmæglerselskaber, som ikke opfylder deres forpligtelser
med hensyn til supplerende kapital optaget som ansvarlig
lånekapital.
Stk. 3. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifte‐
retten, efter forhandling med Finanstilsynet, en eller flere
kuratorer, hvoraf én skal være jurist.
§ 173. Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kredit‐
orudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til endeligt regnskab
og slutudlodning i konkursboet forelægges af kurator for
Finanstilsynet til udtalelse, inden kurator indsender det til
skifteretten.
Rekonstruktionsbehandling
§ 174. Finanstilsynet kan indgive begæring om rekon‐
struktionsbehandling af et fondsmæglerselskab, når hensy‐
net til kundernes interesser tilsiger det.
Stk. 2. Begæring om rekonstruktionsbehandling efter stk.
1 ledsages af Finanstilsynets forslag til, hvem der skal be‐
skikkes som rekonstruktør og tillidsmand under rekonstruk‐
tionsbehandlingen, samt en erklæring fra de pågældende
om, at disse er villige hertil og opfylder betingelserne i
konkurslovens § 238.
§ 175. Bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf om erhvervsministerens og Finanstilsynets be‐
føjelser og fondsmæglerselskabers pligter over for erhvervs‐
ministeren og Finanstilsynet finder med de nødvendige
tilpasninger anvendelse for fondsmæglerselskaber, som er
under rekonstruktionsbehandling eller opløsning.
39
§ 176. Erhvervsministeren fastsætter regler med henblik
på opfyldelse af EU-retlige regler om sanering og likvida‐
tion af fondsmæglerselskaber.
Kapitel 18
Tidlig indgriben
§ 177. Overtræder eller er det overvejende sandsynligt,
at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som følge af en
betydelig eller hastig forværring af fondsmæglerselskabets
finansielle situation i nær fremtid vil overtræde kravene
fastsat i denne lov, regler udstedt i medfør af loven, Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings‐
selskaber, afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter eller artikel 3, 7, 14, 17 og 24-26 i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, kan
Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at foretage en
eller flere af tiltagene i stk. 2 og 3 inden for en frist fastsat af
Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis det
skønnes nødvendigt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at
1) iværksætte eller opdatere sin genopretningsplan, som er
udarbejdet i overensstemmelse med §§ 98 og 99,
2) udarbejde og indsende en handlingsplan til Finanstilsy‐
net,
3) indkalde fondsmæglerselskabets bestyrelse,
4) et eller flere medlemmer af fondsmæglerselskabets be‐
styrelse eller direktion skal nedlægge hvervet, jf. § 79,
5) udarbejde og indsende en plan for forhandlinger om
omstrukturering af fondsmæglerselskabets gæld,
6) ændre sin forretningsstrategi,
7) ændre sin retlige eller operationelle struktur og
8) kontakte potentielle købere med henblik på at forbere‐
de en afvikling af fondsmæglerselskabet.
Stk. 3. Ved indkaldelse af fondsmæglerselskabets besty‐
relse fastsætter Finanstilsynet dagsordenen. Selskabslovens
§§ 90 og 91 finder ikke anvendelse på indkaldelser efter
1. pkt. Efterkommer fondsmæglerselskabet ikke et påbud
om indkaldelse af fondsmæglerselskabets bestyrelse, kan
Finanstilsynet på vegne af fondsmæglerselskabet indkalde
fondsmæglerselskabets bestyrelse og fastsætte dagsordenen
herfor. Selskabslovens §§ 89-91 og 93 finder ikke anvendel‐
se på indkaldelser efter 3. pkt.
§ 178. Finanstilsynet kan påbyde et eller flere medlemmer
af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -
aktiviteter, at nedlægge hvervet, hvis fondsmæglerselskabets
finansielle situation forværres betydeligt, eller der foreligger
en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lov‐
givning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan udstede påbud efter stk. 1, hvis
påbuddet efter § 177 ikke vurderes tilstrækkeligt til at gen‐
oprette fondsmæglerselskabets finansielle situation.
Stk. 3. Udpegelse af en ny direktion, bestyrelse eller
medlemmer heraf skal ske i overensstemmelse med denne
lov, regler udstedt i medfør af loven, selskabsloven, regler
udstedt i medfør af selskabsloven og fondsmæglerselskabets
vedtægter.
Midlertidig administrator
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -
aktiviteter, at indsætte en eller flere midlertidige administra‐
torer, jf. stk. 2 eller 3, hvis fondsmæglerselskabets finansiel‐
le situation forværres betydeligt, eller der foreligger en eller
flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning,
og det vurderes, at et påbud efter § 178 ikke er tilstrækkeligt
til at genoprette fondsmæglerselskabets finansielle situation.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet,
at den midlertidige administrator
1) træder i den samlede bestyrelses sted eller
2) bistår bestyrelsen i dennes arbejde.
Stk. 3. Denne lovs og selskabslovens bestemmelser om
et fondsmæglerselskabs bestyrelse finder med de fornødne
tilpasninger anvendelse på en midlertidig administrator, der
træder i bestyrelsens sted.
Stk. 4. På tidspunktet for udpegningen af en midlertidig
administrator, der træder i den samlede bestyrelses sted, fra‐
træder bestyrelsen, og den midlertidige administrator tillæg‐
ges tegnings- og repræsentationsret i overensstemmelse med
selskabslovens § 135 og fondsmæglerselskabets vedtægt.
Stk. 5. § 114 finder tilsvarende anvendelse for en midlerti‐
dig administrator.
Stk. 6. Senest på tidspunktet for påbuddet efter stk. 1
skal Finanstilsynet have fastlagt de nærmere rammer for
den midlertidige administrators arbejde, herunder hvilke be‐
slutninger den midlertidige administrator skal forelægge Fi‐
nanstilsynet til godkendelse. Indkaldelse af fondsmæglersel‐
skabets bestyrelse kræver altid Finanstilsynet forudgående
godkendelse. Finanstilsynet kan løbende ændre rammerne
for den midlertidige administrators arbejde, hvis Finanstilsy‐
net skønner det nødvendigt for at genoprette fondsmægler‐
selskabets finansielle situation. Finanstilsynet kan beslutte,
at den midlertidige administrator skal rapportere til Finans‐
tilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den
midlertidige administrator.
§ 180. En midlertidig administrator efter § 179 udpeges
for en periode op til et år. Denne periode kan i særlige
tilfælde forlænges af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal be‐
grunde en forlængelse over for fondsmæglerselskabets ka‐
pitalejere. En midlertidig administrator kan til enhver tid
afsættes af Finanstilsynet. Selskabslovens § 120 finder ikke
anvendelse på en midlertidig administrator, der træder i den
samlede bestyrelses sted, og bestyrelsen kan ikke afsætte
en midlertidig administrator. Selskabslovens § 121, stk. 1,
40
finder ikke anvendelse på den midlertidige administrator,
som skal give Finanstilsynet et varsel på mindst to måneder
inden en påtænkt udtrædelse.
Stk. 2. Finanstilsynet sikrer, at den midlertidige admini‐
strator er uvildig og besidder de nødvendige kompetencer til
at varetage opgaven.
Stk. 3. En midlertidig administrator, som under udførelsen
af sit hverv forsætligt eller groft uagtsomt har påført fonds‐
mæglerselskabet tab, skal erstatte dette tab. Det samme gæl‐
der, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Fi‐
nanstilsynet kan ikke ifalde ansvar for den midlertidige
administrators handlinger og undladelser efter dansk rets
almindelige erstatningsretlige regler.
§ 181. Et påbud fra Finanstilsynet i medfør af §§ 177-179
udgør ikke i sig selv en fyldestgørelsesgrund eller insolvens‐
behandling som defineret i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om
kapitalmarkeder, hvis fondsmæglerselskabet fortsat opfylder
kontraktens væsentlige materielle forpligtelser, herunder be‐
talings- og leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstil‐
lelse.
Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet fortsat kontraktens
væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leveringsfor‐
pligtelser og krav om sikkerhedsstillelse, vil et påbud i
medfør af §§ 177-179 eller tiltag, der er direkte forbundet
hermed, ikke i sig selv berettige fondsmæglerselskabets
kontraktpart til at
1) ophæve, suspendere, ændre, nette eller modregne i kon‐
trakten,
2) sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge
sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende fondsmægler‐
selskabet eller
3) udøve indflydelse på fondsmæglerselskabets kontrakt‐
retlige rettigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kon‐
trakter indgået af en dattervirksomhed, såfremt modervirk‐
somheden eller en anden virksomhed i koncernen garanterer
eller understøtter dattervirksomhedens forpligtelser, og for
kontrakter indgået af en koncernforbunden virksomhed, som
indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor et
påbud svarende til et påbud efter §§ 177-179 er udstedt i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.
Kapitel 19
Krisehåndtering
§ 182. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,
nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, og en
fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirk‐
somhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, skal have effektive sagsgange
og systemer, der sikrer, at fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden inden for 24 timer kan tilveje‐
bringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart
forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165,
eller når betingelserne i § 214 er opfyldt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at
udarbejde et register over finansielle kontrakter, som fonds‐
mæglerselskabet har indgået.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabi‐
litet fastsætte nærmere regler om, hvilke oversigter og op‐
lysninger fondsmæglerselskabet skal tilvejebringe, herunder
om kravene til registeret over finansielle kontrakter, og hvil‐
ke tiltag og systemer der er nødvendige for at sikre dette.
§ 183. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,
nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, og en
fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirk‐
somhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller beg‐
ge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investerings‐
service og -aktiviteter, skal give Finanstilsynet meddelelse
om navne og identifikationsnumre for danske virksomheder
i form af cvr-numre på de finansieringsinstrumenter, som er
dattervirksomheder af de pågældende virksomheder, og som
indgår i Finanstilsynets konsoliderede tilsyn med koncernen.
Kapitel 20
Afviklingsplanlægning
Afviklingsplaner
§ 184. Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedlige‐
holde en afviklingsplan for et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,
afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivite‐
ter, jf. dog § 186. Finanstilsynet vedtager afviklingsplanen
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Afviklingsplanen
skal
1) indeholde de afviklingstiltag, som det vurderes vil kun‐
ne anvendes ved fondsmæglerselskabets afvikling, jf.
§ 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder,
2) tage højde for relevante scenarier, herunder at et fonds‐
mæglerselskabs sammenbrud kan skyldes konkrete for‐
hold i fondsmæglerselskabet eller være en følge af en
periode med generel finansiel ustabilitet, herunder be‐
givenheder, der berører hele det finansielle system,
3) indeholde en analyse af, hvordan og hvornår et fonds‐
mæglerselskab på de i planen fastsatte betingelser kan
anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter og
identificere de aktiver, der forventes at kunne betragtes
som sikkerhed, og
4) indeholde modeller for, hvordan de i lov om restruktu‐
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder
omhandlede afviklingsværktøjer og -beføjelser kan an‐
vendes på fondsmæglerselskabet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedlige‐
holde en forenklet afviklingsplan. Finanstilsynet vedtager
den forenklede afviklingsplan efter indstilling fra Finansiel
Stabilitet.
41
Stk. 3. Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen,
jf. stk. 1 og 2, mindst én gang om året. Finanstilsynet ved‐
tager afviklingsplanen, jf. stk. 1 og 2, efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet kan beslutte at fravige
kravet om vedligeholdelse af afviklingsplanen mindst én
gang om året, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen,
når der er sket ændringer i fondsmæglerselskabet, herunder
ændringer i fondsmæglerselskabets retlige eller organisatori‐
ske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold,
som nødvendiggør en ændring af fondsmæglerselskabets af‐
viklingsplan. Finanstilsynet vedtager afviklingsplanen efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender den endelige afviklings‐
plan til Finansiel Stabilitet.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om udarbejdelsen, indholdet og vedligeholdelsen af afvik‐
lingsplaner samt arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet.
§ 185. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, for hvilket
der er udarbejdet en afviklingsplan i henhold til § 184, stk.
1, skal straks oplyse Finanstilsynet om væsentlige ændringer
i fondsmæglerselskabet, herunder ændringer i fondsmægler‐
selskabets retlige eller organisatoriske struktur, forretnings‐
aktiviteter eller økonomiske forhold.
§ 186. Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedli‐
geholde en koncernafviklingsplan for koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirk‐
somheden er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr.
3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksom‐
hed, hvor minimum en dattervirksomhed er et fondsmægler‐
selskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter eller er en blandet holdingvirk‐
somhed. Finanstilsynet vedtager koncernafviklingsplanerne
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og i samarbejde med
afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne.
Stk. 2. En koncernafviklingsplan skal indeholde konkrete
tiltag til afvikling af koncernen som helhed og afvikling af
de virksomheder og filialer, som indgår i koncernen. Kon‐
cernafviklingsplanen skal angive afviklingsenhederne og af‐
viklingskoncernerne i den pågældende koncern.
Stk. 3. Koncernafviklingsplanen skal udarbejdes på en
måde, så den ved dens gennemførelse ikke medfører en ne‐
gativ og uforholdsmæssig stor indvirkning på et land inden
for Den Europæiske Union eller på et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 4. § 184 finder tilsvarende anvendelse på koncernaf‐
viklingsplaner.
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender oplysninger modtaget til
brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til
1) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
2) Finansiel Stabilitet,
3) dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder,
4) de relevante kompetente myndigheder og
5) afviklingsmyndighederne i de andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, hvor en
fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet hol‐
dingvirksomhed er etableret.
Stk. 6. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer sam‐
men med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder, om
koncernafviklingsplanen opfylder de i stk. 2-4 fastsatte krav
med henblik på at nå en fælles beslutning om koncernaf‐
viklingsplanen inden for fire måneder efter Finanstilsynets
fremsendelse af oplysninger som nævnt i stk. 5.
Stk. 7. Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafvik‐
lingsplanen senest fire måneder efter, at Finanstilsynet har
fremsendt oplysninger efter stk. 5, hvis Finanstilsynet og
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truf‐
fet en fælles beslutning, jf. stk. 6. Finanstilsynet underretter
modervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklings‐
myndigheder om beslutningen. Har en dattervirksomheds
afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på fire må‐
neder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed fore‐
ligger. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i over‐
ensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed ikke truffet afgørelse senest en måned efter, at sagen
blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om koncer‐
nafviklingsplanen.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om udarbejdelsen, indholdet og vedligeholdelsen af koncer‐
nafviklingsplaner samt arbejdsdelingen mellem Finanstilsy‐
net og Finansiel Stabilitet.
§ 187. Finanstilsynet udarbejder, vedtager og vedligehol‐
der en afviklingsplan, jf. § 184, stk. 1, hvis Finanstilsy‐
net og Finansiel Stabilitet er uenige i forslaget til koncer‐
nafviklingsplan fra koncernafviklingsmyndigheden, og hvis
koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning
om koncernafviklingsplanen senest fire måneder efter, at
koncernafviklingsmyndigheden har fremsendt oplysninger
modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingspla‐
nen, jf. dog 2. pkt. 1. pkt. finder anvendelse, når Finanstil‐
synet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en
dattervirksomhed i en koncern, hvor den øverste modervirk‐
somhed er etableret i et andet land inden for Den Europæ‐
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område.
Stk. 2. Finanstilsynet underretter de øvrige medlemmer
af afviklingskollegiet om, at Finanstilsynet har vedtaget en
afviklingsplan i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Har en afviklingsmyndighed inden udløbet af pe‐
rioden på fire måneder indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin be‐
slutning efter stk. 1, indtil afgørelsen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal heref‐
42
ter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en
måned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet
beslutning om afviklingsplanen.
§ 188. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, eller en modervirksomhed at bistå med ud‐
arbejdelsen og vedligeholdelsen af fondsmæglerselskabets
eller koncernens afviklingsplan, jf. §§ 184 og 186, herunder
påbyde fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden at
indsende alle relevante oplysninger.
§ 189. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om,
at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter, skal udarbejde et
register over finansielle kontrakter, som fondsmæglerselska‐
bet har indgået.
Vurdering af afviklingsmuligheder
§ 190. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i
forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen, jf. § 184,
hvorvidt der er væsentlige hindringer for, at et fondsmæg‐
lerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, kan afvikles.
§ 191. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i
forbindelse med udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen,
jf. § 186, om der er væsentlige hindringer for, at en koncern
kan afvikles.
Stk. 2. Vurderingen skal ske i samarbejde med afviklings‐
myndighederne for dattervirksomhederne og efter høring af
de kompetente myndigheder for dattervirksomhederne.
Beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling
§ 192. Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabili‐
tet ved vurderingen af afviklingsmulighederne for et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 190, at der er væ‐
sentlige hindringer for afviklingen af fondsmæglerselskabet,
underretter Finanstilsynet skriftligt fondsmæglerselskabet og
eventuelle afviklingsmyndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå‐
et aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Fondsmæglerselskabet skal senest fire måneder
efter, at det har modtaget en underretning i henhold til stk.
1, jf. dog stk. 3, forelægge Finanstilsynet forslag til mulige
tiltag med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentlige
afviklingshindringer, som følger af underretningen.
Stk. 3. Fondsmæglerselskabet skal forelægge Finanstilsy‐
net forslag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførel‐
sen af disse tiltag senest to uger efter, at fondsmæglerselska‐
bet har modtaget en underretning i henhold til stk. 1 med
henblik på at fjerne den væsentlige afviklingshindring i de
tilfælde, hvor afviklingshindringen skyldes, at fondsmægler‐
selskabet ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver, jf. § 198.
Stk. 4. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om
fondsmæglerselskabets forslag til mulige tiltag i henhold til
stk. 2 og 3 effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige af‐
viklingshindringer. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Sta‐
bilitet, at fondsmæglerselskabets forslag effektivt afhjælper
eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, er forslaget
bindende for fondsmæglerselskabet.
Stk. 5. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at
de af fondsmæglerselskabet foreslåede tiltag i henhold til
stk. 2 eller 3 ikke effektivt afhjælper eller fjerner de væsent‐
lige afviklingshindringer, kan Finanstilsynet
1) påbyde fondsmæglerselskabet at gennemgå aftaler
om koncernintern finansiel støtte eller at genoverveje
fraværet af sådanne og at udarbejde koncerninterne
serviceaftaler eller serviceaftaler med tredjemand til
dækning af kritiske funktioner,
2) påbyde fondsmæglerselskabet at begrænse dennes
maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer,
3) i specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis ved
påbud stille krav om yderligere oplysninger, som er
relevante i forbindelse med afvikling,
4) påbyde fondsmæglerselskabet at afhænde bestemte
aktiver,
5) påbyde fondsmæglerselskabet at begrænse eller ind‐
stille eksisterende eller påtænkte aktiviteter,
6) begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksi‐
sterende forretningsområder eller salget af nye eller
eksisterende produkter,
7) påbyde, at fondsmæglerselskabet eller en dattervirk‐
somhed, som fondsmæglerselskabet kontrollerer enten
direkte eller indirekte, forenkles gennem ændringer
af dennes retlige eller operationelle struktur for at
sikre, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og
operationelt fra andre funktioner ved anvendelsen af
afviklingsværktøjer,
8) påbyde fondsmæglerselskabet at oprette en holding‐
virksomhed,
9) påbyde fondsmæglerselskabet at forelægge en plan
for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver,
10) påbyde fondsmæglerselskabet at udstede nedskriv‐
ningsegnede passiver for at opfylde kravene i § 198,
11) påbyde fondsmæglerselskabet at træffe andre tiltag for
at leve op til kravet om nedskrivningsegnede passiver
i henhold til § 198,
12) påbyde fondsmæglerselskabet at ændre løbetidsprofi‐
len for
a) kapitalgrundlagsinstrumenter og
b) nedskrivningsegnede forpligtelser, eller
13) påbyde den blandede holdingvirksomhed at oprette en
særskilt fondsmæglerholdingvirksomhed til at overta‐
ge styringen med fondsmæglerselskabet, hvis dette
er nødvendigt for at lette afviklingen og undgå, at
anvendelsen af de afviklingsværktøjer og -beføjelser,
som følger af kapitel 4 i lov om restrukturering og af‐
43
vikling af visse finansielle virksomheder, får negative
konsekvenser for koncernens ikke finansielle del.
Stk. 6. Fondsmæglerselskabet skal inden en måned efter
meddelelsen af påbud i henhold til stk. 5 forelægge Finans‐
tilsynet en plan for efterlevelsen heraf.
Stk. 7. Kravet til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet om
at udarbejde afviklingsplaner suspenderes som følge af den i
stk. 1 omhandlede underretning, indtil tiltagene, jf. stk. 2 og
3, eller påbuddene, jf. stk. 5, er gennemført.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de i stk. 5 opregnede påbud og anvendelsen af disse.
§ 193. Konstaterer Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet, at der er hindringer for afvikling af et pengeinsti‐
tut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab, der har tilla‐
delse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, af‐
snit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter,
som følge af, at andre fondsmæglerselskaber, der har tilla‐
delse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, af‐
snit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter,
besidder nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden
under afvikling, skal Finanstilsynet påbyde fondsmæglersel‐
skabet, der har nedskrivningsegnede passiver, at begrænse
sine maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer i virk‐
somheden under afvikling.
Stk. 2. Stk. 1. finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor
fondsmæglerselskabet er en del af samme afviklingskoncern
som fondsmæglerselskabet under afvikling.
§ 194. Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
ved en vurdering af afviklingsmulighederne for en koncern,
jf. § 191, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af
den pågældende koncern, udarbejder og forelægger Finans‐
tilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet i samarbejde
med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og efter høring
af de kompetente myndigheder en rapport til
1) modervirksomheden,
2) Finansiel Stabilitet og
3) dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.
Stk. 2. § 192 finder tilsvarende anvendelse på koncerner.
Stk. 3. Rapporten skal
1) analysere væsentlige hindringer for en effektiv anven‐
delse af afviklingsværktøjerne og udøvelse af afvik‐
lingsbeføjelserne over for koncernen og for dennes af‐
viklingskoncerner, jf. kapitel 4 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder,
2) indeholde overvejelser om konsekvenser for virksom‐
hedens forretningsmodel og
3) anbefale forholdsmæssige og målrettede påbud, som
efter Finanstilsynets vurdering er nødvendige eller eg‐
nede til at afhjælpe eller fjerne de pågældende hindrin‐
ger.
Stk. 4. Modervirksomheden kan senest fire måneder efter
modtagelsen af rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1 til
Finanstilsynet indsende bemærkninger og forslag til alterna‐
tive ændringer eller påbud til at afhjælpe eller fjerne de
hindringer, der er påpeget i rapporten fra Finanstilsynet. Fi‐
nanstilsynet meddeler modervirksomhedens bemærkninger
og forslag til Finansiel Stabilitet, Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed og de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, nr.
3.
Stk. 5. Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel
Stabilitet modervirksomhedens bemærkninger og forslag gi‐
vet i henhold til stk. 4, 1. pkt., med dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om an‐
vendelsen af påbud efter § 192, stk. 5. Den fælles beslutning
skal foreligge senest fire måneder efter, at Finanstilsynet
har modtaget bemærkninger fra modervirksomheden. Har
Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra modervirk‐
somheden, skal den fælles beslutning foreligge senest en
måned efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt.
Stk. 6. Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen
af påbud, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes af‐
viklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning
inden for fristerne efter stk. 5. Finanstilsynet underretter mo‐
dervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyn‐
digheder om denne beslutning. Har en dattervirksomheds
afviklingsmyndighed inden udløbet af fristerne indbragt sag‐
en for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finans‐
tilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsy‐
net skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørel‐
se senest en måned efter, at sagen blev indbragt, træffer
Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde
anvendelse.
Stk. 7. Modervirksomheden skal inden for en måned efter
modtagelsen af en beslutning, jf. stk. 5 eller 6, forelægge en
plan for efterlevelsen af påbuddene.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de i § 192, stk. 5, opregnede påbuds anvendelse for
koncerner.
§ 195. Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet,
at der foreligger en væsentlig afviklingshindring for en kon‐
cern, jf. § 194, som følge af at en koncernenhed befinder
sig i en af situationerne omfattet af § 192, stk. 3, underretter
Finanstilsynet modervirksomheden om sin vurdering efter
høring af afviklingsenhedens afviklingsmyndighed og dat‐
tervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.
Stk. 2. Modervirksomheden skal forelægge Finanstilsynet
forslag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af
disse tiltag senest to uger efter modtagelsen af en underret‐
ning i henhold til stk. 1 med henblik på at sikre, at koncer‐
nenheden overholder kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver. Finanstilsynet meddeler modervirksomhedens forslag til
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og de myndigheder,
der er nævnt i § 194, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om
modervirksomhedens forslag efter stk. 2 effektivt afhjælper
eller fjerner den pågældende afviklingshindring.
Stk. 4. Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel
Stabilitet modervirksomhedens forslag i henhold til stk. 2
med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå
en fælles beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 192, stk.
44
5. Dette skal ske senest to uger efter, at Finanstilsynet har
modtaget modervirksomhedens forslag og tidsplan.
Stk. 5. Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen
af påbud, jf. § 192, stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirk‐
somhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fæl‐
les beslutning inden for fristen, jf. stk. 4. Finanstilsynet un‐
derretter koncernens modervirksomhed og dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder om denne beslutning. Har en
af dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder indbragt
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed inden ud‐
løbet af fristen i stk. 4, skal Finanstilsynet udskyde sin be‐
slutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed foreligger og herefter træffe beslutning i over‐
ensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed ikke truffet afgørelse senest en måned efter, at sagen
blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke
påbud der skal finde anvendelse.
§ 196. Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag
der skal påbydes, jf. § 192, stk. 5, når Finanstilsynet og Fi‐
nansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en afviklings‐
enhed i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er
etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyndigheden
og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har
truffet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i § 194,
stk. 5, eller fristen nævnt i § 195, stk. 4, hvis hindringen
for afviklingen skyldes situationen omfattet af § 192, stk.
3. Finanstilsynet underretter afviklingsenheden og koncer‐
nafviklingsmyndigheden om beslutningen.
Stk. 2. Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag om‐
fattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finans‐
tilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørel‐
se senest en måned efter, at sagen blev indbragt, træffer
Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde
anvendelse.
§ 197. Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag
der skal påbydes, jf. § 192, stk. 5, når Finanstilsynet og Fi‐
nansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirk‐
somhed, der ikke er en afviklingsenhed, i en koncern, hvor
den øverste modervirksomhed er etableret i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni‐
onen har indgået aftale med på det finansielle område, og
hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomheder‐
nes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslut‐
ning inden for fristen nævnt i § 194, stk. 5, eller fristen
nævnt i § 195, stk. 4, hvis hindringen for afviklingen skyl‐
des situationen omfattet af § 192, stk. 3. Finanstilsynet un‐
derretter dattervirksomheden, afviklingsenheden, afviklings‐
myndigheden for den pågældende afviklingsenhed og kon‐
cernafviklingsmyndigheden.
Stk. 2. Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag om‐
fattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
udskyder Finanstilsynet sin beslutning, indtil afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finans‐
tilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørel‐
se senest en måned efter, at sagen blev indbragt, træffer
Finanstilsynet beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes.
Krav om nedskrivningsegnede passiver
§ 198. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, skal til en‐
hver tid opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede
passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finan‐
siel Stabilitet. Fondsmæglerholdingvirksomheder og blande‐
de holdingvirksomheder skal opfylde et minimumskrav til
nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter hø‐
ring af Finansiel Stabilitet fastsætter et minimumskrav til
nedskrivningsegnede passiver for disse. Det samme gælder
for finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en
dattervirksomhed af et fondsmæglerselskab, der har tilladel‐
se til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter,
en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holding‐
virksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med
modervirksomheden på konsolideret grundlag.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabi‐
litet undlade at fastsætte et krav om nedskrivningsegnede
passiver for en dattervirksomhed af en afviklingsenhed i
følgende tilfælde:
1) Dattervirksomheden indgår i en afviklingskoncern,
hvor både afviklingsenheden og dattervirksomheden er
etableret i Danmark, og følgende betingelser er opfyldt:
a) Afviklingsenheden opfylder krav til nedskrivnings‐
egnede passiver, som er fastsat for afviklingsenhe‐
den.
b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede
væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for
afviklingsenhedens hurtige overførsel af kapital‐
grundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til
dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for
dattervirksomheden er blevet truffet en beslutning
om udøvelse af beføjelser til nedskrivning eller
konvertering efter §§ 214 eller 215 eller efter §§
17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder.
c) Afviklingsenheden godtgør over for Finanstilsynet,
at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig vis
og afgiver erklæring om, at afviklingsenheden med
tilladelse fra Finanstilsynet har stillet garanti for
dattervirksomhedens forpligtelser, eller at risiciene
i dattervirksomheden er uden betydning.
d) Afviklingsenhedens procedurer for risikoevalue‐
ring, -måling og -kontrol omfatter dattervirksomhe‐
den.
45
e) Afviklingsenheden besidder over 50 pct. af de
stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandele‐
ne i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege
eller afsætte et flertal af medlemmerne af datter‐
virksomhedens ledelse.
2) Dattervirksomheden indgår i en afviklingskoncern,
hvor både modervirksomheden og dattervirksomheden
er etableret i Danmark, og følgende betingelser er op‐
fyldt:
a) Modervirksomheden opfylder kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver på konsolideret grundlag i
Danmark.
b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede
væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for
modervirksomhedens hurtige overførsel af kapital‐
grundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til
dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for
dattervirksomheden er blevet truffet en beslutning
om udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller
konvertering efter §§ 214 eller 215 eller efter §§ 17
eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
c) Modervirksomheden godtgør over for Finanstilsy‐
net, at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig
vis, og afgiver erklæring om, at modervirksomhe‐
den med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet ga‐
ranti for dattervirksomhedens forpligtelser, eller at
risiciene i dattervirksomheden er uden betydning.
d) Modervirksomhedens procedurer for risikoevalue‐
ring, -måling og -kontrol omfatter dattervirksomhe‐
den.
e) Modervirksomheden besidder over 50 pct. af de
stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandele‐
ne i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege
eller afsætte et flertal af medlemmerne af datter‐
virksomhedens ledelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabili‐
tet undlade at fastsætte et minimumskrav til nedskrivnings‐
egnede passiver for et broinstitut og for en virksomhed
under afvikling.
Stk. 4. Finanstilsynet skal ved fastsættelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, angive, om
kravet skal opfyldes på konsolideret grundlag, jf. § 201,
eller på individuelt niveau, jf. § 204.
Stk. 5. Finanstilsynet skal fastsætte minimumskravet til
nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, som en pro‐
centdel af den samlede risikoeksponering beregnet som det
gældende kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 11, stk. 1, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings‐
selskaber, ganget med 12,5.
§ 199. Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, jf. § 198, på baggrund af følgende forhold:
1) Afviklingskoncernen skal kunne afvikles ved anvendel‐
se af afviklingsværktøjerne på afviklingsenheden på en
måde, som opfylder afviklingsmålene.
2) Afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ik‐
ke er afviklingsenheder, skal have tilstrækkelige ned‐
skrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan
absorberes, og kapitalkravet i de relevante fondsmæg‐
lerselskaber kan genoprettes til et niveau, hvor afvik‐
lingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er
afviklingsenheder, fortsat kan opfylde kravene til tilla‐
delse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt til‐
ladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares.
3) Afviklingsenheden skal have tilstrækkelige nedskriv‐
ningsegnede passiver til at absorbere tab og genopret‐
te afviklingsenhedens kapitalkrav til et niveau, hvor
afviklingsenheden fortsat kan opfylde kravene til tilla‐
delse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt til‐
ladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares,
når afviklingsplanen forudser muligheden for, at visse
kategorier af nedskrivningsegnede passiver udelukkes
fra bail-in eller overføres i deres helhed til en modtager
ved en delvis overførsel.
4) Fondsmæglerselskabets størrelse, forretningsmodel, fi‐
nansieringsmodel og risikoprofil.
5) I hvilket omfang det forhold, at fondsmæglerselskabet
bliver nødlidende, vil få en negativ indvirkning på den
finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på
andre virksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet skal fastsætte kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver for en afviklingsenhed på baggrund af,
hvorvidt afviklingsplanen fastsætter, at afviklingsenhedens
dattervirksomheder, som er etableret i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, indgår i samme afviklings‐
koncern som afviklingsenheden.
§ 200. Krav om nedskrivningsegnede passiver kan opfyl‐
des med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtel‐
ser, jf. §§ 202, 203 og 205.
Krav om nedskrivningsegnede passiver for
afviklingsenheder
§ 201. En afviklingsenhed skal opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver, jf. § 198, på konsolideret grund‐
lag på afviklingskoncernniveau, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Konsolideringen omfatter alene fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, der er underlagt et krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet en frist til at opfylde kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver på ny for afviklingsenheder, der har været
genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 el‐
ler 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og af‐
vikling af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenhe‐
der, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer
overfor. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel
Stabilitet delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet
om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månedersperi‐
ode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
46
§ 202. En afviklingsenhed skal opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag og forplig‐
telser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog § 203:
1) Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingel‐
serne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
2) Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a,
artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk.
3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitutter.
3) Hovedstolen af forpligtelser fra gældsinstrumenter, der
har derivatkomponenter, og som opfylder følgende be‐
tingelser:
a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra
a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og
stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
b) Hovedstolen af gældsinstrumentet kendes på ud‐
stedelsestidspunktet, er fast eller stigende og påvir‐
kes ikke af en indbygget derivategenskab, og de
samlede forpligtelser, der hidrører fra gældsinstru‐
mentet, kan værdiansættes dagligt med udgangs‐
punkt i et aktivt og likvidt marked for køb og
salg for et ækvivalent instrument uden kreditrisiko
i overensstemmelse med artikel 104 og 105 i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter.
c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaf‐
tale og værdiansættelsen af gældsinstrumentet er
ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.
4) Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivat‐
komponenter, og som opfylder følgende betingelser:
a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra
a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og
stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
b) Gældsinstrumentet indeholder en kontraktbestem‐
melse, der fastsætter, at værdien af fordringen er
fast eller stigende i tilfælde af udstederens afvikling
eller konkurs, og at værdien ikke overstiger det
oprindeligt indbetalte passivbeløb.
c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaf‐
tale, og værdiansættelsen af gældsinstrumentet er
ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.
5) Forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er
etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle om‐
råde, som indgår i samme afviklingskoncern som af‐
viklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke indgår i
samme afviklingskoncern, når følgende betingelser er
opfyldt:
a) Forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med
§ 205, stk. 1, nr. 4.
b) Afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomhe‐
den vil ikke blive påvirket af Finanstilsynets udø‐
velse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjel‐
sen, jf. §§ 214 eller 215, eller Finansiel Stabilitets
udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbefø‐
jelserne, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
c) Forpligtelserne overstiger ikke beløbet beregnet ud
fra formlen i bilag 3, nr. 1.
Krav om subordination for afviklingsenheder
§ 203. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabili‐
tet beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde en andel af
kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, stk. 1,
svarende til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de
samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet be‐
regnet ud fra formlen i bilag 3, nr. 3, med kapitalgrundlag,
efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med
forpligtelser omfattet af § 202, stk. 1, nr. 5, når følgende
betingelser er opfyldt:
1) De ikke-efterstillede forpligtelser omhandlet i § 202,
stk. 1, nr. 2-4, er i konkursordenen sidestillet med for‐
pligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, eller forpligtelser, som Finansiel Stabili‐
tet kan beslutte helt eller delvist at undtage fra bail-in,
jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
2) Der er risiko for, at kreditorer med fordringer knyttet
til disse forpligtelser lider større tab som følge af en
bail-in på ikke-efterstillede forpligtelser planlagt i af‐
viklingsplanen, end de ville ved en konkursbehandling
af afviklingsenheden.
3) Størrelsen af kapitalgrundlaget og de andre efterstillede
forpligtelser overstiger ikke det beløb, der er nødven‐
digt for at sikre, at kreditorer omhandlet i nr. 2 ikke
lider tab, der er større end det tab, de ville have lidt ved
en konkursbehandling af afviklingsenheden.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet en frist til at opfylde kravet i stk. 1 på ny for de
afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning
eller konvertering efter §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18
a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabili‐
tet har anvendt afviklingsværktøjer overfor. Finanstilsynet
meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for af‐
viklingsenhedens opfyldelse af kravet for hver 12-måneders‐
periode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Krav om nedskrivningsegnede passiver for
fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenheder (internt
krav om nedskrivningsegnede passiver)
§ 204. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr.
3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som er
dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed
47
i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed,
skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. §
198, på individuelt niveau, jf. dog § 198, stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet en frist til at opfylde kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver på ny for fondsmæglerselskaber, der ikke
er afviklingsenheder, der har været genstand for nedskriv‐
ning eller konvertering efter §§ 214 eller 215 eller efter
§§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, og fondsmæglerselskaber,
der ikke er afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har
anvendt afviklingsværktøjer overfor. Finanstilsynet medde‐
ler delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månedersperiode
frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
§ 205. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr.
3 og 6, nævnte investeringsservice og –aktiviteter, som er
dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed
i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed,
kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med
følgende kapital og forpligtelser eller begge dele i kombina‐
tion:
1) Egentlig kernekapital.
2) Andet kapitalgrundlag, der er udstedt til enheder, som
a) indgår i samme afviklingskoncern, eller
b) ikke indgår i samme afviklingskoncern, hvis afvik‐
lingsenhedens kontrol med virksomheden ikke vil
blive påvirket af udøvelsen af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215 eller
§§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder.
3) Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingel‐
serne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
4) Forpligtelser, der opfylder følgende betingelser:
a) Forpligtelsen er udstedt til
i. afviklingsenheden enten direkte eller indirekte
gennem andre virksomheder i samme afvik‐
lingskoncern, der købte passiverne fra virk‐
somheden omfattet af stk. 1, eller
ii. en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i
samme afviklingskoncern som virksomheden
omfattet af stk. 1, i det omfang afviklingsen‐
hedens kontrol med virksomheden omfattet af
stk. 1 ikke vil blive påvirket af Finanstilsy‐
nets udøvelse af nedskrivnings- eller konver‐
teringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215, eller Fi‐
nansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings-
eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 17 eller 18
a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
b) Forpligtelsen opfylder betingelserne i artikel 72 a,
artikel 72 b, stk. 1, og 2, litra a, d-j og n, og artikel
72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs‐
sige krav til kreditinstitutter.
c) Forpligtelsen er ved konkursbehandling efterstillet
passiver, der ikke opfylder betingelserne i litra a og
ikke kvalificerer til opfyldelse af kapitalgrundlags‐
krav i nr. 1 eller 2.
d) Forpligtelsen er omfattet af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215 eller
efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og hvor
anvendelse af beføjelserne ikke vil påvirke afvik‐
lingsenhedens kontrol med dattervirksomheden.
e) Forpligtelsen er ikke direkte eller indirekte finan‐
sieret af virksomheden.
f) Virksomheden kan ikke opkræve, indfri, tilbagebe‐
tale eller genkøbe forpligtelsen før udløb, undtagen
i tilfælde af virksomhedens konkurs.
g) Indehaveren af forpligtelsen har ikke ret til at frem‐
skynde de planlagte betalinger af renter og afdrag
for forpligtelsen, undtagen i tilfælde af insolvens
eller likvidation af virksomheden.
h) Forfaldne rente- og udbyttebetalinger kan ikke bli‐
ve ændret for forpligtelsen på baggrund af kredit‐
situationen for virksomheden eller dens modervirk‐
somhed.
Procedure for fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver, når der er oprettet et afviklingskollegium
§ 206. Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. §
213, fastsættes krav om nedskrivningsegnede passiver for
afviklingsenheder etableret i Danmark, jf. § 198, i overens‐
stemmelse med en fælles beslutning truffet af
1) Finanstilsynet,
2) koncernafviklingsmyndigheden, når denne er en anden
end Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, og
3) de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en af‐
viklingskoncerns dattervirksomheder etableret i et an‐
det land i den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de.
Stk. 2. Den fælles beslutning skal angive de krav, der
finder anvendelse på
1) konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afvik‐
lingsenhed, og
2) individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i af‐
viklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afvik‐
lingsenhed.
Stk. 3. Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en
del af kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksom‐
heder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes med in‐
strumenter, der er udstedt til virksomheder, som ikke tilhører
afviklingskoncernen, når
1) det vurderes at være i overensstemmelse med afvik‐
lingsstrategien, og
2) afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles
beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede
passiver på individuelt niveau.
48
Stk. 4. Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet
om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden se‐
nest fire måneder efter, at Finanstilsynet har forelagt forslag
til krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklings‐
myndighederne omfattet af stk. 1, fastsætter Finanstilsynet
efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver.
Stk. 5. Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr. 2
og 3, inden udløbet af fristen på fire måneder nævnt i stk. 4,
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
udskyder Finanstilsynet sin afgørelse, jf. stk. 4, og afventer,
at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse
i sagen. Herefter fastsætter Finanstilsynet efter høring af Fi‐
nansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver for
afviklingsenheden i overensstemmelse med den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Stk. 6. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke
truffet afgørelse senest en måned efter, at sagen blev ind‐
bragt, jf. stk. 5, fastsætter Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver
for afviklingsenheden.
Stk. 7. Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fast‐
sætter kravet om nedskrivningsegnede passiver for afvik‐
lingsenheden, til følgende:
1) Afviklingsenheden.
2) Virksomheder, der indgår i afviklingskoncernen, og
som ikke er afviklingsenheder.
3) Koncernens modervirksomhed i Den Europæiske Uni‐
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, når den pågældende moder‐
virksomhed ikke selv er en afviklingsenhed i samme
afviklingskoncern.
§ 207. Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. §
213, fastsættes kravet om nedskrivningsegnede passiver for
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udfø‐
re en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, etableret i Danmark, der
ikke er afviklingsenheder, jf. § 198, og hvor afviklingsenhe‐
den er etableret i et andet land i Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan‐
sielle område, i overensstemmelse med en fælles beslutning
truffet af følgende:
1) Finanstilsynet.
2) Afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden.
3) Koncernafviklingsmyndigheden, når dette er en anden
end afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden.
4) De afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en af‐
viklingskoncerns dattervirksomheder etableret i et an‐
det land i den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de.
Stk. 2. Den fælles beslutning skal angive de krav, der
finder anvendelse på
1) konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afvik‐
lingsenhed, og
2) individuelt grundlag for hver enkel virksomhed i af‐
viklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afvik‐
lingsenhed.
Stk. 3. Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en del
af kravet om nedskrivningsegnede passiver for fondsmæg‐
lerselskaber, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes
med instrumenter, der er udstedt til virksomheder, som ikke
tilhører afviklingskoncernen, når
1) det vurderes at være i overensstemmelse med afvik‐
lingsstrategien, og
2) afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles
beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede
passiver, jf. § 198, på individuelt niveau, jf. § 204, stk.
1.
Stk. 4. Foreligger der ikke en fælles beslutning om kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder i en
afviklingskoncern på individuelt grundlag senest fire måne‐
der efter, at afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1 har
forelagt forslag til krav om nedskrivningsegnede passiver,
fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 5. Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr.
2-4, inden udløbet af fristen på fire måneder indbragt sag‐
en for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder
Finanstilsynet sin afgørelse og afventer, at Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse i sagen. Herefter
fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
krav om nedskrivningsegnede passiver i overensstemmelse
med den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Stk. 6. Har den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke
truffet afgørelse, inden for en måned efter at sagen er ind‐
bragt, jf. stk. 5, fastsætter Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver
for virksomheden etableret i Danmark, som ikke er en afvik‐
lingsenhed.
Stk. 7. Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fast‐
sætter kravet om nedskrivningsegnede passiver, til de virk‐
somheder etableret i Danmark i en afviklingskoncern, som
ikke er en afviklingsenhed.
§ 208. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
kravet om nedskrivningsegnede passiver. Erhvervsministe‐
ren kan også fastsætte regler, der fraviger §§ 204 og 205.
Tilsyn med overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver
§ 209. Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelse af
kravet om nedskrivningsegnede passiver for fondsmægler‐
selskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, jf. § 198.
Stk. 2. Opfylder et fondsmæglerselskab ikke kravet om
nedskrivningsegnede passiver skal Finanstilsynet reagere på
mindst en af følgende måder:
1) Anvendelse af beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hin‐
dringer for afvikling i overensstemmelse med §§ 192
og 194.
2) Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af § 177.
49
3) Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af § 219.
4) Begrænsning af fondsmæglerselskabets udlodning med
hensyn til følgende udlodninger:
a) Udlodning, der vedrører egentlig kernekapital.
b) Tildeling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsat‐
te pensionsydelser eller betaling af variabel løn,
hvis forpligtelsen til at betale blev indført på et
tidspunkt, hvor fondsmæglerselskabet ikke opfyldte
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
c) Betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstru‐
menter.
Stk. 3. Finanstilsynet kan også foretage en vurdering af,
hvorvidt et fondsmæglerselskab er nødlidende eller forven‐
teligt nødlidende, jf. § 165.
Indberetning til Finanstilsynet
§ 210. En virksomhed, der er underlagt et krav om ned‐
skrivningsegnede passiver, jf. § 198, skal indberette følgen‐
de oplysninger til Finanstilsynet:
1) Størrelsen af kapitalgrundlag eller kapitalgrundlag, der
opfylder betingelserne i § 205, stk. 1, nr. 1 og 2, mindst
en gang hvert halve år.
2) Størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser mindst
en gang hvert halve år.
3) Størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af bail-in,
mindst en gang om året.
4) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1-3 og de‐
res løbetidsprofil, mindst en gang om året.
5) Den hierarkiske inddeling af poster omfattet af nr. 1-3
ved almindelig konkursbehandling mindst en gang om
året.
6) Oplysninger om, hvorvidt poster omfattet af nr. 1 og
2 er underlagt lovgivning i et tredjeland, og i så fald
hvilket tredjeland, og om de indeholder kontraktvilkå‐
rene i § 216, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, litra p og q,
og artikel 63, litra n og o, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter mindst en
gang om året.
Stk. 2. Virksomheder, som på datoen for indberetningen
af disse oplysninger har nedskrivningsegnede passiver på
mindst 150 pct. af kravet om nedskrivningsegnede passiver,
er undtaget fra at indberette størrelsen af forpligtelser, der er
omfattet af bail-in, jf. stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Finanstilsynet kan anmode om, at virksomhederne
indberetter oplysningerne i stk. 1, nr. 1-6, hyppigere end
angivet.
Stk. 4. En virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal
tages under konkursbehandling, er ikke omfattet af stk. 1.
§ 211. Et fondsmæglerselskab, der er underlagt krav om
nedskrivningsegnede passiver, skal straks give meddelelse
til Finanstilsynet, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder
kravet om nedskrivningsegnede passiver efter § 198.
Offentliggørelse
§ 212. Et fondsmæglerselskab, der er underlagt et krav
om nedskrivningsegnede passiver, skal mindst én gang om
året offentliggøre følgende oplysninger:
1) Størrelsen af fondsmæglerselskabets nedskrivningseg‐
nede passiver.
2) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres
løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af
fondsmæglerselskabet.
3) Kravet om nedskrivningsegnede passiver angivet som
anført i § 198, stk. 5.
Stk. 2. Er der udøvet nedskrivnings- eller konverterings‐
beføjelser i henhold til §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller
18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder, eller har Finansiel Stabilitet anvendt
afviklingsværktøjer over for fondsmæglerselskabet, finder
kravene om offentliggørelse i stk. 1 anvendelse fra datoen
for tidsfristen for at opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver på ny.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der ifølge dets afviklings‐
plan skal tages under konkursbehandling, er ikke omfattet af
stk. 1.
Afviklingskollegier
§ 213. Finanstilsynet opretter afviklingskollegier for at
gennemføre de i §§ 186, 188, 191, 194, 195, 198, 206
nævnte opgaver for en koncern, hvor den øverste moder‐
virksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomheden er et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte in‐
vesteringsservice og -aktiviteter, en blandet holdingvirksom‐
hed eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som mindst
har én dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter.
Stk. 2. Afviklingskollegier består af:
1) Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed.
2) Afviklingsmyndighederne i hvert medlemsland, hvor
en dattervirksomhed, der er underlagt konsolideret til‐
syn, er etableret.
3) Afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor en
modervirksomhed til et eller flere af koncernens virk‐
somheder, som er en fondsmæglerholdingvirksomhed
eller en blandet holdingvirksomhed, er etableret.
4) Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompe‐
tente myndigheder i de medlemslande, hvor afviklings‐
myndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er den
kompetente myndighed i et medlemsland ikke med‐
lemslandets centralbank, kan den kompetente myndig‐
hed beslutte at lade sig ledsage af en repræsentant for
medlemslandets centralbank.
5) De ansvarlige ministerier, såfremt de afviklingsmyn‐
digheder, der er medlemmer af afviklingskollegiet, ikke
er de ansvarlige ministerier.
6) Den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgaranti‐
ordningen i et medlemsland, såfremt det pågældende
50
medlemslands afviklingsmyndighed er medlem af af‐
viklingskollegiet.
7) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 3. Finanstilsynet kan beslutte, at et tredjelands afvik‐
lingsmyndighed må deltage som observatør i afviklingskol‐
legier oprettet i henhold til stk. 1, hvis tredjelandets afvik‐
lingsmyndighed anmoder herom, og hvis følgende betingel‐
ser er opfyldt:
1) Der er en virksomhed inden for koncernen, der er etab‐
leret i Den Europæiske Union eller i et land, som Uni‐
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
som har en dattervirksomhed.
2) Tredjelandets afviklingsmyndighed er underlagt tavs‐
hedspligt, der svarer til den tavshedspligt, som Finans‐
tilsynet er underlagt.
Stk. 4. Finanstilsynet kan deltage i afviklingskollegier,
som er oprettet af en koncernafviklingsmyndighed, som er
etableret i lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Stk. 5. Finanstilsynet opretter og deltager i europæiske af‐
viklingskollegier, hvis en virksomhed, der er etableret uden
for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område,
1) har mere end én dattervirksomhed, der er et fondsmæg‐
lerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed,
som er etableret eller etableret i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og mindst
én af dattervirksomhederne er etableret eller beliggende
i Danmark, eller
2) har mere end én modervirksomhed, der er et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævn‐
te investeringsservice og -aktiviteter, en fondsmægler‐
holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksom‐
hed, som er etableret i mere end ét land inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og mindst
én modervirksomhed er etableret i Danmark.
Stk. 6. Europæiske afviklingskollegier, der er oprettet i
henhold til stk. 5, udfører de opgaver, der er nævnt i stk.
1. De europæiske afviklingskollegier fungerer i øvrigt som
afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1.
Kapitel 21
Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter og
nedskrivningsegnede forpligtelser
§ 214. Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold nedskri‐
ve eller konvertere hybride kapitalinstrumenter og supple‐
rende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 9,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber, i et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -ak‐
tiviteter, til egentlige kernekapitalinstrumenter. Det samme
gælder for nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder
betingelserne i § 205, stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtelserne
opfylder betingelsen i § 205, stk. 1, nr. 4, litra b, om en
restløbetid på mindst et år.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab anses i relation til stk. 1 for
ikke at være levedygtigt, hvis betingelserne i § 165, stk. 1,
er opfyldt, og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt
til, at andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private
sektor eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshori‐
sont vil kunne forhindre, at virksomheden må afvikles. Fi‐
nanstilsynet skal foretage en høring af Finansiel Stabilitet
om vurderingen i 1. pkt.
Stk. 3. Er fondsmæglerselskabet en afviklingsenhed, der
har erhvervet relevante kapitalinstrumenter og nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser indirekte gennem andre virksom‐
heder i samme afviklingskoncern, skal beføjelsen til at
nedskrive eller konvertere disse kapitalinstrumenter og ned‐
skrivningsegnede forpligtelser udøves på en måde, der sik‐
rer, at tabene videregives til afviklingsenheden.
Stk. 4. Finanstilsynets konstatering i henhold til stk. 1
skal ske på baggrund af en værdiansættelse i overensstem‐
melse med kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder. Denne værdiansættelse
foretages af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finans‐
tilsynet. Beslutning om størrelsen af nedskrivningen eller
konvertering foretages ligeledes på grundlag af denne vær‐
diansættelse.
Stk. 5. Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumen‐
ter og nedskrivningsegnede forpligtelser skal foretages i
overensstemmelse med § 17, stk. 4, og § 18 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der. For så vidt angår betingelsen i § 18, stk. 2, nr. 1,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, er det Finanstilsynet, som skal godkende ud‐
stedelsen. §§ 44-46 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder finder med de nødvendige til‐
pasninger anvendelse for Finanstilsynets nedskrivning eller
konvertering i henhold til stk. 1.
Stk. 6. Selskabslovens § 74, stk. 2 og 3, og §§ 76,
104-107, 154-157, 162-164, 167-169, 185 og 186 finder
ikke anvendelse i relation til Finanstilsynets nedskrivning
eller konvertering i henhold til denne bestemmelse. Finans‐
tilsynet kan i forbindelse med konvertering af relevante ker‐
nekapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser
på selskabets vegne foranledige udstedelse af det relevante
antal egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de re‐
levante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forplig‐
telser. Med henblik på udstedelsen af egentlige kernekapita‐
linstrumenter i overensstemmelse med 2. pkt., kan Finans‐
tilsynet påbyde virksomheden at være i besiddelse af den
nødvendige tilladelse til at udstede det relevante antal egent‐
lige kernekapitalinstrumenter.
Stk. 7. Det påhviler virksomhedens bestyrelse at sørge
for de nødvendige ændringer af virksomhedens vedtægter
51
og de nødvendige registreringer i henhold til selskabslovens
regler.
§ 215. § 214 finder tilsvarende anvendelse for koncerner,
når
1) de relevante kapitalinstrumenter er udstedt af en dat‐
tervirksomhed og det relevante kapitalinstrument ind‐
går i kapitalgrundlaget på individuelt og konsolideret
niveau, og når den ansvarlige myndighed for det kon‐
soliderede tilsyn med den berørte koncern og Finanstil‐
synet sammen har konstateret, at medmindre kapitalin‐
strumentet nedskrives eller konverteres, vil koncernen
ikke fortsat være levedygtig, eller
2) det relevante kapitalinstrument er udstedt af en moder‐
virksomhed, som Finanstilsynet fører tilsyn med, og
det relevante kapitalinstrument indgår i kapitalgrundla‐
get på modervirksomhedsniveau eller på konsolideret
niveau, og Finanstilsynet har konstateret, at medmin‐
dre kapitalinstrumentet nedskrives eller konverteres, vil
koncernen ikke fortsat være levedygtig.
Stk. 2. En koncern skal i relation til stk. 1 anses for ikke at
være levedygtig, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet har konstateret, at koncernen er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 165, stk. 3, og Finanstilsynet
vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder
tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet,
inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at
koncernen må afvikles.
Stk. 3. En dattervirksomheds relevante kapitalinstrumen‐
ter nedskrives eller konverteres ikke, jf. stk. 1, nr. 1, i større
omfang eller på ringere betingelser end kapitalinstrumenter
af samme rang i modervirksomheden, der er blevet nedskre‐
vet eller konverteret.
Kontraktmæssig anerkendelse af Finanstilsynets
og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser
§ 216. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed og et
finansieringsinstitut skal sikre, at kontrakter indgået efter
den 26. juni 2021, og som er reguleret af lovgivningen i
et tredjeland, indeholder bestemmelser, hvorefter modparten
anerkender, at
1) forpligtelsen, som kontrakten omhandler, kan gøres til
genstand for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214
og 215 samt §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. dog §
24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og
2) modparten er bundet af enhver nedbringelse af hoved‐
stolen eller det udestående beløb, konvertering eller
opsigelse, der berøres af Finanstilsynets og Finansiel
Stabilitets udøvelse af beføjelser nævnt i nr. 1.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at ind‐
hente en juridisk udtalelse om, at kontraktbestemmelser ef‐
ter stk. 1 er bindende for modparten og kan håndhæves i
overensstemmelse med vilkårene.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis forpligtelsen er
undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller hvis
forpligtelsen er et berettiget indskud, jf. § 2, nr. 5, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder.
Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet
vurderer, at de omhandlede forpligtelser eller instrumenter
kan gøres til genstand for nedskrivning eller konvertering
med hjemmel i lovgivningen i et tredjeland eller med hjem‐
mel i en bindende aftale, der er indgået med det pågældende
tredjeland.
Stk. 5. Finanstilsynet kan beslutte, at virksomheder, hvis
krav om nedskrivningsegnede passiver efter § 198 svarer
til virksomhedens tabsabsorberingsbeløb, ikke er omfattet af
kravet i stk. 1, forudsat at forpligtelserne ikke anvendes til at
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 6. Undlader en virksomhed at indføre en kontrakt‐
bestemmelse i henhold til stk. 1, kan forpligtelsen ikke an‐
vendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver. Det forhindrer ikke Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
i at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§
214 eller 215 samt §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. dog
§ 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
§ 217. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, skal underrette
Finanstilsynet, hvis det ikke er muligt at opfylde § 216,
stk. 1, i forhold til en kontrakt vedrørende en forpligtelse
omfattet af § 97 i konkursloven. Underretningen skal angive
kategorien af forpligtelsen og begrundelsen for, at det ikke
er muligt at indføre kontraktbestemmelsen.
Stk. 2. Fondsmæglerselskabet skal indsende alle oplysnin‐
ger til Finanstilsynet, som Finanstilsynet anmoder om inden
for rimelig tid efter modtagelsen af underretningen efter stk.
1.
Stk. 3. Pligten til at indføre en kontraktbestemmelse, jf.
§ 216, stk. 1, bortfalder automatisk fra det tidspunkt, hvor
Finanstilsynet modtager en underretning i henhold til stk. 1.
Stk. 4. Vurderer Finanstilsynet, at det er muligt at opfylde
§ 216, stk. 1, i forhold til den pågældende kontrakt, kan
Finanstilsynet uanset stk. 3 påbyde fondsmæglerselskabet at
indføre en sådan kontraktbestemmelse. Finanstilsynet skal
give påbuddet inden for rimelig tid efter, at Finanstilsynet
har modtaget en meddelelse efter stk. 1.
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at
ændre sin praksis vedrørende fondsmæglerselskabets vurde‐
ring af, om det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse
om anerkendelse af Finansiel Stabilitets beføjelser i § 24
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Stk. 6. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at
kontrakter, som ikke indeholder en bestemmelse i henhold
52
til § 216, stk. 1, medfører en væsentlig hindring for afvik‐
ling, skal Finanstilsynet i nødvendigt omfang anvende befø‐
jelserne i § 192 til at fjerne den pågældende hindring.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de kategorier af forpligtelser omfattet af § 97 i konkurs‐
loven, hvor det ikke er muligt at indføre en kontraktbestem‐
melse som omhandlet i § 216, stk. 1.
Kontraktmæssig anerkendelse af Finansiel Stabilitets
beføjelser til suspension under afvikling
§ 218. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og –aktiviteter, en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed,
som har mindst én dattervirksomhed, som er et fondsmæg‐
lerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og –aktiviteter, skal sikre, at fondsmæglersel‐
skabets kontrakter, jf. stk. 2, som er reguleret af lovgivnin‐
gen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvorefter
parterne anerkender, at
1) kontrakten kan gøres til genstand for Finansiel Stabili‐
tets beføjelse til at suspendere eller begrænse rettighe‐
der og forpligtelser i §§ 4 a og 32-34 i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
og
2) parterne i relation til kontrakten er bundet af § 31 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse på kontrakter, der
1) skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en
eksisterende forpligtelse efter den 26. juni 2021 og
2) indeholder bestemmelser om betalings- eller leverings‐
forpligtelser, opsigelsesrettigheder eller retten til at gø‐
re sikkerhedsrettigheder gældende.
Stk. 3. Undlader et fondsmæglerselskab at indføre en be‐
stemmelse i henhold til stk. 1, forhindrer det ikke Finansiel
Stabilitet i at anvende beføjelserne i §§ 4 a, 32, 33 og 34 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk‐
somheder, og § 31 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder vil fortsat finde anvendelse.
Afsnit VIII
Tilsyn m.v.
Kapitel 22
Tilsyn
Generelle regler om tilsyn
§ 219. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og
regler udstedt i medfør af loven undtagen § 25, § 83, stk. 1
og 2, og § 102.
Stk. 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven samt følgende
EU-retsakter og regler udstedt i medfør heraf:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber og forordninger udstedt
i medfør heraf.
2) Forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af
27. november 2019 om tilsyn med investeringsselska‐
ber.
3) Forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om
et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditin‐
stitutter og investeringsselskaber.
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter.
5) Kommissionens delegerede forordning 2017/565/EU
af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så
vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene
for drift af investeringsselskaber samt definitioner af
begreber med henblik på nævnte direktiv.
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter
med central information om sammensatte og forsik‐
ringsbaserede investeringsprodukter til detailinvesto‐
rer (PRIIP᾽er).
7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel
ramme for securitisering og om oprettelse af en spe‐
cifik ramme for simpel, transparent og standardiseret
securitisering.
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk
personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtig‐
hedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser.
10) Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017
om restriktive foranstaltninger over for Den Demokra‐
tiske Folkerepublik Korea.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen påser overholdelse af § 25.
§ 220. Finanstilsynet kan bestemme, at Finanstilsynets
tilsyn med pengeinstitutters, realkreditinstitutters og investe‐
ringsforvaltningsselskabers ydelse eller udførelse af investe‐
ringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, sker
i henhold til reglerne herfor i lov om finansiel virksomhed.
§ 221. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige
tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle
stabilitet og tilliden til fondsmæglerselskaber og de finan‐
sielle markeder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed
lægge vægt på holdbarheden af det enkelte fondsmæglersel‐
skabs forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksom‐
heden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den
tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici
eller skadesvirkninger. Finanstilsynets direktion har ansvaret
for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Stk. 2. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsyns‐
virksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den
53
finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse
med krisesituationer. For filialer her i landet af investerings‐
selskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre in‐
vesteringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1 i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå i tilsynet med
filialerne.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende frem‐
med bistand i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsvirk‐
somhed.
§ 222. Finanstilsynet udfører de i kapitel 20 og 21 an‐
førte opgaver, herunder om afviklingsplanlægning, med en
passende operationel uafhængighed af Finanstilsynets tilsyn
med fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter.
Stk. 2. Finanstilsynets direktør tilrettelægger opgaverne
nævnt i stk. 1. Finanstilsynets bestyrelse godkender opga‐
vernes tilrettelæggelse.
§ 223. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med
fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder,
blandede finansielle holdingvirksomheder og blandede hol‐
dingvirksomheder efter §§ 219 og 230 med den kompeten‐
ce, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om
finansiel virksomhed.
Stk. 2. Kapitel 23 gælder for medlemmer af bestyrelsen,
observatøren og medlemmer af ekspertpanelet.
§ 224. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en mo‐
dervirksomhed i en koncern er et fondsmæglerselskab, en
fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finansiel hol‐
dingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, fravige
bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler
udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet
med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncer‐
nen.
Inspektioner m.v.
§ 225. Finanstilsynet skal undersøge fondsmæglerselska‐
bers og fondsmæglerholdingvirksomheders forhold, herun‐
der ved gennemgang af løbende indberetninger og ved in‐
spektioner i den enkelte virksomhed.
§ 226. Finanstilsynet skal efter en inspektion i et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed af‐
holde et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse,
direktion, eksterne revisor og eventuelle interne revisions‐
chef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede
aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstil‐
synet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.
Stk. 2. Finanstilsynet skal efter et inspektionsbesøg sen‐
de væsentlige konklusioner i form af en skriftlig rapport
til virksomhedens bestyrelse, direktion, eksterne revisor og
eventuelle interne revisionschef.
§ 227. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbej‐
de med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er
egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansielle
marked, samt offentliggøre resultaterne af disse.
§ 228. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at lade foretage og
afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller
flere forhold i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette
er af væsentlig betydning for tilsynet med fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, og der ikke
er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende
undersøgelse. Resultatet af den uvildige undersøgelse skal
afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for
et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan be‐
stemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende
skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i
forbindelse med undersøgelsen.
Stk. 2. Den uvildige undersøgelse skal foretages af en
eller flere sagkyndige personer. Fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden udpeger de sagkyndige
personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finans‐
tilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.
Stk. 3. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden skal give de sagkyndige personer de oplys‐
ninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildi‐
ge undersøgelse.
Stk. 4. De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af
den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet,
senest samtidig med at rapporten udleveres til fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Stk. 5. De sagkyndige personer skal straks give Finans‐
tilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme
på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt op‐
lysningerne er af væsentlig betydning for fondsmæglersel‐
skabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens risikoprofil
eller forretningsmodel, og som for fondsmæglerselskabers
vedkommende kan medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at
disse forhold kan udvikle sig således, at fondsmæglerselska‐
bet vil miste sin tilladelse.
Stk. 6. Kan den sagkyndige person på grund af dennes
særlige forhold ikke videregive oplysningerne i henhold til
stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstil‐
synet ske af andre end den sagkyndige person, herunder
af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom‐
heden.
§ 229. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at lade en eller fle‐
re sagkyndige personer følge fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden i en periode på op til
seks måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets
virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige
forhold, som giver anledning hertil. Det samme gælder for
filialer omfattet af §§ 5 og 7.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed, der har modtaget et påbud efter stk. 1,
skal give de sagkyndige personer de oplysninger og den
54
adgang til møder, der er nødvendig, for at de sagkyndige
kan følge den daglige drift i fondsmæglerselskabet eller i
fondsmæglerholdingvirksomheden, herunder bestyrelsesmø‐
der, direktionsmøder og generalforsamlinger, samt virksom‐
hedens filialer med henblik på indhentelse af oplysninger.
Stk. 3. De sagkyndige personer skal i forbindelse med ob‐
servationen af den daglige drift i fondsmæglerselskabet eller
i fondsmæglerholdingvirksomheden orientere Finanstilsynet
om forhold af væsentlig betydning for Finanstilsynets virk‐
somhed. Finanstilsynet kan fastsætte vilkår for orienterin‐
gen.
Stk. 4. De sagkyndige personer udpeges af Finanstilsy‐
net. Udgifterne til de sagkyndige personer kan foreløbigt
udredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af det be‐
rørte fondsmæglerselskab eller den berørte fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed. Finanstilsynet kan kræve forudgående eller
løbende betaling eller sikkerhedsstillelse fra fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de sagkyndige personer, herunder om udpegning og ho‐
norering.
§ 230. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel
information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 143 og
146-154 og i regler udstedt i medfør af § 157 er overholdt
for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom‐
heder, som har udstedt omsættelige værdipapirer, der er op‐
taget til handel på et reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og
8, i lov om kapitalmarkeder.
§ 231. Finanstilsynet påser regelmæssigt og mindst hvert
tredje år, at fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder be‐
tingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes
forbundne fondsmæglerselskaber, og som har tilladelse til
at anvende den alternative metode med interne modeller
til beregning af kapitalgrundlagskravet for positioner i han‐
delsbeholdningen, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber opfylder,
kravene til at benytte de interne modeller.
Stk. 2. Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs
tilladelse til at anvende en intern model eller påbyder fonds‐
mæglerselskabet at træffe passende foranstaltninger til at
sikre, at modellen straks forbedres inden for en fastsat
frist, hvis der forekommer mange overskridelser, jf. artikel
366 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter, der indikerer, at modellen ikke er eller ikke
længere er nøjagtig.
Stk. 3. Opfylder et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at anvende en intern model, ikke længere kravene til
anvendelse af interne modeller, skal fondsmæglerselskabet
over for Finanstilsynet enten godtgøre, at virkningen af
den manglende opfyldelse er uvæsentlig eller fremlægge en
plan og en tidsplan for opfyldelse af kravene. Finanstilsynet
fastsætter krav om, at planen forbedres, når Finanstilsynet
vurderer, at det er usandsynligt, at planen fører til fuld opfyl‐
delse af kravene, eller at fristen ikke er passende.
Stk. 4. Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs
tilladelse til at anvende en intern model, hvis Finanstilsynet
vurderer, at det er usandsynligt, at fondsmæglerselskabet
vil opfylde kravene inden for den fastsatte frist, eller fonds‐
mæglerselskabet ikke på tilfredsstillende vis har godtgjort,
at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig.
Stk. 5. Finanstilsynet kan begrænse et fondsmæglersel‐
skabs tilladelse til områder, hvor kravene opfyldes, eller
til områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden for en
passende frist.
Stk. 6. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab
et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller andre foranstaltnin‐
ger til at begrænse følgerne af den manglende overholdelse
af kravene til anvendelse af interne modeller.
Indhentelse af oplysninger
§ 232. Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirk‐
somheder, blandede finansielle holdingvirksomheder, hol‐
dingselskaber med blandede aktiviteter, leverandører og un‐
derleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der
er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Det samme
gælder for filialer og tilknyttede agenter omfattet af § 3 og
§§ 5 og 7.
Stk. 2. Oplysninger afgivet efter stk. 1 skal hurtigst muligt
berigtiges over for Finanstilsynet, hvis virksomheden efter‐
følgende konstaterer følgende:
1) Oplysningerne har ikke været korrekte på tidspunktet
for afgivelsen.
2) Oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvi‐
sende.
§ 233. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legi‐
timation uden retskendelse få adgang til forretningslokaler
tilhørende et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed, herunder ved inspektioner, forudsat forud‐
gående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder. 1.
pkt. gælder tillige blandede finansielle holdingvirksomhe‐
der, holdingselskaber med blandede aktiviteter og enhver
anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen
af koncernkapitaltesten, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forudsat
forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndighe‐
der.
Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legi‐
timation uden retskendelse få adgang til de virksomheder,
med hvilke et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindel‐
se, i det omfang det er nødvendigt for at bedømme fonds‐
mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens
økonomiske stilling.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herun‐
der regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger,
andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som
skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til
afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af
bestemmelserne i denne lov.
55
Stk. 4. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legi‐
timation uden retskendelse få adgang til forretningslokaler
tilhørende en leverandør eller underleverandør med henblik
på at indhente oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Tvangsbøder
§ 234. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan som
tvangsmiddel pålægge et fondsmæglerselskabs bestyrelse,
direktion, eksterne revisor, interne revisionschef, likvidator,
filialbestyrer eller repræsentantskab daglige eller ugentlige
tvangsbøder, hvis de ikke i rette tid efterkommer de pligter,
der efter loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber eller regler udstedt i medfør af
loven påhviler dem over for henholdsvis Finanstilsynet eller
Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge en
fysisk eller juridisk person eller den person, der er ansvarlig
for den juridiske person, daglige eller ugentlige tvangsbøder,
når personen undlader at opfylde de pligter, som følger af §
233, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge
et fondsmæglerselskab daglige eller ugentlige tvangsbøder,
hvis fondsmæglerselskabet ikke efterkommer et påbud med‐
delt i medfør af § 242, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.
§ 235. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 232
og § 233, stk. 1-3, til brug for de myndigheder og organer,
der er nævnt i § 257, stk. 1, nr. 3 og 4.
Beføjelser
§ 236. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om at anvende
kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter på et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, hvis
den samlede værdi af fondsmæglerselskabets konsoliderede
aktiver udgør eller overstiger 5 mia. euro beregnet som et
gennemsnit for de foregående 12 måneder, og hvor et eller
flere af følgende kriterier er opfyldt:
1) Fondsmæglerselskabets virksomhed omfattet af bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, er i et sådant omfang, at dets
sammenbrud eller betalingsvanskeligheder kan føre til
en systemisk risiko.
2) Fondsmæglerselskabet er et clearingmedlem som defi‐
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
3) Finanstilsynet anser det for berettiget i lyset af størrel‐
sen, arten, omfanget og kompleksiteten af fondsmæg‐
lerselskabets virksomhed under hensyntagen til det ge‐
nerelle proportionalitetsprincip og en eller flere af føl‐
gende faktorer:
a) Fondsmæglerselskabets betydning for Den Euro‐
pæiske Unions eller en relevant medlemsstats øko‐
nomi.
b) Betydningen af fondsmæglerselskabets grænseo‐
verskridende virksomhed.
c) Fondsmæglerselskabets indbyrdes forbundethed
med det finansielle system.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på råvare- eller emis‐
sionskvotehandlere, kollektive investeringsordninger eller
forsikringsselskaber.
Stk. 3. Træffer Finanstilsynet afgørelse om at anvende
kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter på et fondsmæglerselskab i henhold til stk.
1, underlægges fondsmæglerselskabet tilsyn med hensyn til
opfyldelse af de tilsynsmæssige krav § 14, stk. 7, §§ 64, 64
a-64 c, 70, 70 a, 71 og 72 a, § 75, stk. 3, §§ 75 a-75 c, 79 a,
80 a-80 c, 75 a-75 c, 77 a-77 i, 124, 125 a-h, 142, 143, 143
a, 144, 170, 171, 175 og 200, regler udstedt i medfør heraf
samt kapitel 21-25 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 4. Træffer Finanstilsynet afgørelse om at tilbagekalde
en afgørelse truffet i medfør af stk. 1, underretter Finanstil‐
synet omgående fondsmæglerselskabet.
Stk. 5. Finanstilsynets afgørelse efter stk. 1 ophører med
at finde anvendelse, hvis fondsmæglerselskabet ikke over‐
skrider tærsklen beregnet for en periode på 12 på hinanden
følgende måneder.
§ 237. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglersel‐
skabs ledelse at lade udarbejde en redegørelse og plan for
fondsmæglerselskabets økonomiske stilling og fremtidsud‐
sigter. Fondsmæglerselskabets bestyrelse, direktion, ekstern
revisor og den interne revisionschef skal ved underskrift
på påbuddet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort
bekendt med indholdet af Finanstilsynets påbud.
Stk. 2. Redegørelsen skal
1) være vedlagt en udtalelse fra fondsmæglerselskabets
eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helhed
er udarbejdet af denne,
2) forelægges selskabets bestyrelse til godkendelse og
3) sendes i kopi til Finanstilsynet.
§ 238. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab
inden for en frist fastsat af Finanstilsynet at foretage de
nødvendige foranstaltninger, hvis
1) fondsmæglerselskabets økonomiske stilling er således
forringet, at kundernes interesser er udsat for fare, eller
2) der er en ikke uvæsentlig risiko for, at fondsmæglersel‐
skabets økonomiske stilling på grund af indre eller ydre
forhold udvikler sig således, at fondsmæglerselskabet
vil miste sin tilladelse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage fondsmæglerselskabets
tilladelse, hvis de påbudte foranstaltninger efter stk. 1 ikke
er foretaget inden for den fastsatte frist.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for
en koncern, hvor modervirksomheden er et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis der er
betydelig risiko for, at koncernens økonomiske stilling ud‐
vikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapital‐
kravet til koncernen.
56
§ 239. Er det sandsynligt, at et fondsmæglerselskab inden
for de følgende 12 måneder vil overtræde §§ 18, 67, 80, 94,
101, 105, 107-113 eller 120, regler udstedt i medfør heraf
eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber, kan Finanstilsynet påbyde fonds‐
mæglerselskabet at foretage de nødvendige foranstaltninger
inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
§ 240. Finanstilsynet kan fastsætte supplerende eller
hyppigere indberetningskrav til et fondsmæglerselskab end
dem, der følger af denne lov og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, herunder
indberetning af kapital- og likviditetspositioner, hvis de op‐
lysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende, og en
af følgende betingelser er opfyldt:
1) Finanstilsynet har i medfør af § 239 fastsat et individu‐
elt solvenskrav, jf. § 121, et vejledende niveau af yder‐
ligere kapitalgrundlag, jf. § 122, krav om styrkelse af
procedurerne til risikomåling og risikostyring i relation
til det tilstrækkelige kapitalgrundlag, jf. § 120, eller
krav om styrelse af ledelsesordninger, jf. §§ 67 og 94.
2) Indberetningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet
har tilstrækkelig belæg for vurderingen af grundlaget
for udstedelse af påbud i medfør af § 239.
3) Indberetningerne er nødvendige for Finanstilsynets til‐
synsvirksomhed i øvrigt.
§ 241. Finanstilsynet kan stille yderligere oplysningskrav
til et fondsmæglerselskab.
§ 242. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab
at afsætte et medlem af direktionen i fondsmæglerselskabet
inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis di‐
rektøren efter § 75, stk. 1, eller § 76 ikke kan bestride
stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrel‐
sen i et fondsmæglerselskab at nedlægge sit hverv inden
for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis bestyrelses‐
medlemmet efter § 75, stk. 1, eller § 76 ikke kan bestride
hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab
at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågæl‐
dende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at di‐
rektøren ikke opfylder kravene i § 75, stk. 1, nr. 3. Finanstil‐
synet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finans‐
tilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et
medlem af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab at nedlægge
sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på bag‐
grund af § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af fonds‐
mæglerselskabet og af den person, som påbuddet vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, inden fire uger efter at påbuddet
er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsæt‐
tende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende
bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde
sin stilling eller sit hverv. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden fire uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøg‐
ning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3.
pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om at tilbagekalde
påbuddet, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for dom‐
stolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden fire uger efter at afslaget er meddelt den pågælden‐
de. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsæt‐
tes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet
mindst fem år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller
mindst to år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har fondsmæglerselskabet ikke afsat direktøren in‐
den for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage fonds‐
mæglerselskabets tilladelse. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, hvis et bestyrel‐
sesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af
stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
§ 243. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midler‐
tidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab af
eller deltagelse på en markedsplads, hvis fondsmæglersel‐
skabet er pålagt en tvangsbøde i medfør af § 234, eller hvis
fondsmæglerselskabet overtræder § 28, § 29, stk. 2 eller 3,
§§ 33, 34, 47, 48, 64, 67, 75, 76, 79, 94, 95, 107 eller § 108,
stk. 1 eller 2.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at Finanstil‐
synet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod et
fondsmæglerselskabs medlemskab af eller deltagelse på en
markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet overtræder regler‐
ne i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
§ 244. Udsteder et fondsmæglerselskab eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed omsættelige værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, og opfylder fonds‐
mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ik‐
ke sine forpligtelser efter §§ 143 eller 146-154 eller bestem‐
melser fastsat i medfør af § 157, kan Finanstilsynet give
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om
offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, når det skønnes hensigtsmæs‐
sigt, selv offentliggøre de pågældende oplysninger eller of‐
fentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte
omsættelige værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
§ 245. Vurderer Finanstilsynet, at et fondsmæglerselskab,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder
kravene i denne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber til opretholdel‐
57
se af sin tilladelse, kan Finanstilsynet føre drøftelser med
interesserede parter og interessenter med henblik på at finde
en løsning på fondsmæglerselskabets situation.
Stk. 2. Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet,
hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et
fondsmæglerselskab vil blive nødlidende eller forventeligt
nødlidende, og Finanstilsynet på den baggrund påtænker at
træffe afgørelse efter § 165, stk. 3, eller § 166, stk. 1, og
der ikke er udsigt til en løsning på fondsmæglerselskabets
situation i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet skal orientere erhvervsministeren,
når Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 165, stk. 3, over
for et fondsmæglerselskab eller en koncern om, at fonds‐
mæglerselskabet eller koncernen er nødlidende eller forven‐
teligt nødlidende, hvis afgørelsen kan få betydning for real‐
økonomien eller for den finansielle stabilitet.
§ 246. I tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab er erklæret
konkurs eller størstedelen af fondsmæglerselskabets drift er
ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegø‐
relse om årsagerne hertil, hvis et af følgende forhold er
indtruffet i forbindelse med eller i en kortere periode forud
for fondsmæglerselskabets konkurs eller driftens ophør eller
overdragelse:
1) Staten har lidt direkte tab som følge af økonomisk bi‐
stand ved afvikling af fondsmæglerselskabet.
2) Staten i øvrigt har ydet garanti eller stillet midler til rå‐
dighed for fondsmæglerselskabet, dets kreditorer eller
en erhverver af hele eller dele af fondsmæglerselskabet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen. I
forbindelse med offentliggørelsen finder §§ 255-258 ikke
anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundefor‐
hold eller tredjemand, der er eller har været involveret i
forsøg på at redde det pågældende fondsmæglerselskab.
Stk. 3. Redegørelsen skal beskrive Finanstilsynets rolle
under forløbet op til konkursen eller driftens ophør eller
overdragelsen.
Forbrugerombudsmanden
§ 247. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag mod
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretnings‐
skik og god praksis, jf. § 45, stk. 1 og 2, herunder sag om
forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt
opkrævede beløb.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan behandle sager ved‐
rørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler
udstedt i medfør af § 45, stk. 3.
Stk. 3. Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk.
1, § 32, stk. 1, og §§ 33 og 34 finder tilsvarende anvendelse
på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge
efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grup‐
perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsple‐
jeloven.
§ 248. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman‐
den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at et fonds‐
mæglerselskabs kunder kan have lidt tab som følge af, at
fondsmæglerselskabet har overtrådt § 45, stk. 1, eller be‐
stemmelser udstedt i medfør af § 45, stk. 2.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har uanset §§ 255-258
adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager om‐
fattet af stk. 1.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden er underlagt tavsheds‐
pligt efter § 254, stk. 4.
Tilsyn med udenlandske investeringsselskaber
§ 249. Tilsynsmyndighederne for et investeringsselskab,
der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, kan efter forudgående
meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i en
filial, som investeringsselskabet har etableret her i landet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra tilsyns‐
myndighederne i investeringsselskabets hjemland foretage
inspektion i investeringsselskabets filial etableret her i lan‐
det.
Stk. 3. Finanstilsynet kan selvstændigt efter høring af de
kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjemland
foretage inspektion i investeringsselskabets filial etableret
her i landet.
Stk. 4. stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på tilknytte‐
de agenter etableret her i landet, som er udpeget af investe‐
ringsselskabet.
§ 250. Finanstilsynet påser, at et investeringsselskab, der
er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæ‐
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og som udøver virksomhed
her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent etable‐
ret her i landet, opfylder §§ 45-48, 95, stk. 2, nr. 5, og stk. 7,
og § 108, regler udstedt i medfør heraf og i medfør af § 96,
stk. 2, samt artikel 14-26 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter.
Stk. 2. Konstaterer Finanstilsynet, at investeringsselskabet
overtræder de i stk. 1 nævnte regler, kan Finanstilsynet
give påbud om at bringe de ulovlige forhold til ophør. Tag‐
er investeringsselskabet ikke de nødvendige skridt, kan Fi‐
nanstilsynet efter underretning af tilsynsmyndighederne i
investeringsselskabets hjemland træffe alle nødvendige for‐
anstaltninger for at beskytte de danske investorers interesser
og markedernes ordentlige funktion.
§ 251. Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringssel‐
skab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver
virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyt‐
tet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver
grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, handler
på en måde, der skader de danske investorers interesser
eller markedernes ordentlige funktion, kan Finanstilsynet
træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte inve‐
storernes interesser eller markedernes ordentlige funktion,
herunder ved at forbyde investeringsselskabet at foretage
yderligere transaktioner i Danmark, når investeringsselska‐
58
bets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe
de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der
skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige
funktion. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndig‐
hederne i investeringsselskabets hjemland.
Stk. 2. Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringssel‐
skab med tilladelse til at drive en multilateral handelsfacili‐
tet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om‐
råde, og som udøver virksomhed her i landet gennem en
filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet,
eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her
i landet, handler på en måde, der skader de danske investo‐
rers interesser eller markedernes ordentlige funktion, kan
Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at
beskytte de danske investorers interesser eller markedernes
ordentlige funktion, herunder påbyde investeringsselskabet
ikke at give adgang for fjernmedlemmer og -brugere her
i landet til den multilaterale handelsfacilitet (MHF) eller
den organiserede handelsfacilitet (OHF), når tilsynsmyndig‐
hederne i investeringsselskabets hjemland ikke har kunnet
træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlin‐
ger, der skader investorernes interesser eller markedernes
ordentlige funktion. Finanstilsynet underretter forinden til‐
synsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland.
§ 252. Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringssel‐
skab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver
virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet
agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænse‐
overskridende tjenesteydelser her i landet, udgør en risiko
for danske kunder eller den finansielle stabilitet i Danmark,
kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for
at beskytte kunderne eller den finansielle stabilitet, når in‐
vesteringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke
har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stop‐
pe handlinger, der udgør en risiko for kunderne eller den
finansielle stabilitet. Finanstilsynet underretter forinden til‐
synsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland samt
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.
Verifikation af oplysninger
§ 253. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, kan med Fi‐
nanstilsynets tilladelse foretage verifikation af oplysninger
afgivet af de her i landet beliggende fondsmæglerselskaber,
fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle hol‐
dingvirksomheder, finansieringsinstitutter, accessoriske ser‐
vicevirksomheder, blandede holdingvirksomheder eller dat‐
tervirksomheder, herunder dattervirksomheder, som er for‐
sikringsselskaber, som er underlagt supplerende tilsyn af den
pågældende tilsynsmyndighed.
Kapitel 23
Tavshedspligt
§ 254. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplys‐
ninger om en person, når vedkommende har indberettet en
virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædel‐
se eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering,
som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger
videregives i medfør af § 256, stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger,
der vedrører en kunde, videregives til et fondsmæglersel‐
skab i forbindelse med sager omfattet af § 255, stk. 3, eller
i sager om overtrædelse af kapitel 12, når kunden har givet
udtrykkeligt samtykke til videregivelsen.
Stk. 4. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personop‐
lysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet
tavshedspligten i stk. 1.
§ 255. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straf‐
felovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde for‐
trolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns‐
virksomheden. Det samme gælder personer, der udfører ser‐
viceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter,
der handler på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også
efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt.
finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for
så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem
opgaveløsningen efter § 217, stk. 1-5 og 8, i lov om kapital‐
markeder.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, berettiger ikke de personer, der er omfattet af stk.
1, til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på oplysninger i
sager om god skik, prisoplysning og kontraktforhold, jf. §§
45-48 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Stk. 4. Stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af
egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk
eller sammenfattende form, når hverken det enkelte fonds‐
mæglerselskab eller dets kunder kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en
civil retssag, når et fondsmæglerselskab er erklæret konkurs
eller trådt i likvidation, og såfremt oplysningerne ikke ve‐
drører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været
involveret i forsøg på at redde fondsmæglerselskabet.
§ 256. § 255, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til:
1) Det Systemiske Risikoråd.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyn‐
digheden og politiet, i forbindelse med efterforskning
og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet
af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede
tilsyn, jf. dog § 257, stk. 6.
4) Administrative myndigheder og domstole, som be‐
handler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
5) Folketingets Ombudsmand.
59
6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i
medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om ar‐
bejdsskadesikring.
7) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,
jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
8) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i
henhold til lov om undersøgelseskommissioner, jf.
dog § 257, stk. 4 og 6.
9) Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel
virksomheds generelle økonomiske forhold, for så
vidt angår krisehåndtering af fondsmæglerselskaber,
når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal
yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende
gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol
i sager omfattet af 1. pkt.
10) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
11) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i for‐
søg på at redde et nødlidende fondsmæglerselskab
under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne
har behov herfor, jf. dog § 257, stk. 6.
12) De af Foreningen af FSR – danske revisorer udpegede
revisorer efter § 144, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed.
13) Skifteretten, jf. dog § 257, stk. 4, andre myndighe‐
der, der medvirker ved et fondsmæglerselskabs likvi‐
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer,
og kurator, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af fondsmæglerselskabets regn‐
skaber, under forudsætning af at modtagerne af oplys‐
ninger har behov herfor til varetagelse af deres opga‐
ver.
14) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorga‐
rantiordninger, under forudsætning af at oplysninger‐
ne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
15) Finansiel Stabilitet, under forudsætning af at Finansiel
Stabilitet har behov herfor til varetagelse af sine opga‐
ver.
16) Udvalg, grupper m.v. nedsat af erhvervsministeren,
der har til formål at drøfte og koordinere indsatsen for
at sikre den finansielle stabilitet.
17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregi‐
velse sker med henblik på at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet, jf. dog § 257, stk. 4,
Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet i deres egenskab
af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af
fondsmæglerselskabers regnskaber, jf. dog § 257, stk.
4. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under for‐
udsætning af at modtageren har behov herfor til vare‐
tagelsen af dennes opgaver.
18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervssty‐
relsen, Revisornævnet og institutioner, der forvalter
indskyder- eller investorgarantiordninger, med udfø‐
relsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af
at modtageren har behov for oplysningerne til vareta‐
gelsen af dennes opgaver, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
19) Den færøske landsstyremand for finansanliggender
som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet på
Færøerne og til brug for krisehåndtering af fonds‐
mæglerselskaber på Færøerne.
20) Det grønlandske landsstyremedlem for Erhverv og
Arbejdsmarked som led i ansvaret for den økonomi‐
ske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndte‐
ring af fondsmæglerselskaber i Grønland.
21) Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende et fær‐
øsk fondsmæglerselskabs generelle økonomiske for‐
hold, for så vidt angår krisehåndtering af færøske
fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning om,
hvorvidt Færøernes landsstyre skal yde garanti eller
stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbin‐
delse med den parlamentariske kontrol i sager omfat‐
tet af 1. pkt.
22) Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende et
grønlandsk fondsmæglerselskabs generelle økonomi‐
ske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af grøn‐
landske fondsmæglerselskaber, når der træffes beslut‐
ning om, hvorvidt Grønlands landsstyre skal yde ga‐
ranti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gæl‐
der i forbindelse med den parlamentariske kontrol i
sager omfattet af 1. pkt.
23) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle områ‐
de under forudsætning af, at modtagerne er underlagt
en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til tav‐
shedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opga‐
ver, jf. dog § 257, stk. 4.
24) Myndigheder eller lignende i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, som
forestår afviklingen af et fondsmæglerselskab, i for‐
bindelse med myndighedernes udarbejdelse af koncer‐
nafviklingsplaner.
25) Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæ‐
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område.
26) Center for Cybersikkerhed, under forudsætning af at
oplysningerne er nødvendige for centeret til at opfylde
dets lovbestemte opgaver som nationalt centralt kon‐
taktpunkt eller som CSIRT.
27) Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyndighed for ef‐
terlevelse af databeskyttelsesreglerne, under forudsæt‐
ning af at Datatilsynet har behov for oplysningerne til
varetagelsen af sine opgaver, jf. dog § 257, stk. 4.
Stk. 2. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modta‐
ger, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til
pålæggelse af sanktioner, eller hvis Finanstilsynets afgørelse
påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes
for domstolene.
Stk. 3. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger
til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 9, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstil‐
synet efter den 16. september 1995. Adgangen til udlevering
af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående ud‐
valg i henhold til stk. 1, nr. 21, og til Grønlands Landstings
60
stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 22, er begrænset til
dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den
1. januar 2006.
Stk. 4. Har en skyldner, kautionist eller investor betyde‐
lige forpligtelser over for flere fondsmæglerselskaber, kan
Finanstilsynet give de pågældende fondsmæglerselskaber
underretning herom.
§ 257. § 255, stk. 1, er endvidere ikke til hinder for, at
fortrolige oplysninger videregives til:
1) Danmarks Nationalbank, centralbanker i lande inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
Det Europæiske System af Centralbanker og Den
Europæiske Centralbank i deres egenskab af penge‐
politisk myndighed samt offentlige myndigheder, der
er ansvarlige for at føre tilsyn med betalings- og af‐
viklingssystemer, og andre lande inden for Den Euro‐
pæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, under forudsæt‐
ning af at oplysningerne er nødvendige for dem til
opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder
udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings-
og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af
det finansielle systems stabilitet.
2) En institution, der forestår clearing af finansielle in‐
strumenter eller penge, hvis det er nødvendigt for at
sikre, at institutionen reagerer behørigt på mislighol‐
delser eller potentielle misligholdelser på det marked,
hvor institutionen er ansvarlig for clearingen, jf. dog
stk. 6.
3) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
der har ansvaret for tilsyn med fondsmæglerselska‐
ber eller med de finansielle markeder samt myndighe‐
der og organer, som er ansvarlige for at opretholde
den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel re‐
gulering, myndigheder eller organer, som har til for‐
mål at sikre den finansielle stabilitet eller organer,
der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision
af den fondsmæglerselskabers regnskaber, under for‐
udsætning af at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelsen af deres opgaver.
4) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni‐
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der fører tilsyn med orga‐
ner, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvi‐
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer,
og myndigheder i disse lande, som er ansvarlige for
at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger,
under forudsætning af at modtageren af oplysningerne
har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver, jf.
dog stk. 4.
5) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni‐
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der er ansvarlige for at på‐
vise overtrædelser af selskabsretten, under forudsæt‐
ning af at modtageren af oplysningerne har behov her‐
for til varetagelsen af dennes opgaver og videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet, jf. dog stk. 4.
6) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande in‐
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni‐
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved fonds‐
mæglerselskabers likvidation, konkursbehandling el‐
ler lignende procedurer, og myndigheder i disse lande,
som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige
sikringsordninger, jf. dog stk. 4.
7) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
i lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering
af et fondsmæglerselskab.
8) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde.
9) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Euro‐
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici under
forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige, for
at de kan udføre deres opgaver.
10) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, der har ansva‐
ret for tilsyn med investeringsselskaber eller med de
finansielle markeder samt myndigheder og organer,
som er ansvarlige for at opretholde den finansielle sta‐
bilitet gennem makroprudentiel regulering, myndighe‐
der eller organer, som har til formål at sikre den finan‐
sielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller
organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers li‐
kvidation, konkursbehandling eller lignende procedu‐
rer, samt personer, der er ansvarlige for den lovplig‐
tige revision af investeringsselskabers regnskaber, jf.
dog stk. 3 og 4.
11) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansiel‐
le område, der fører tilsyn med organer, der medvir‐
ker ved investeringsselskabers ellers fondsmæglersel‐
skabers likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre
tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller insti‐
tutsikringsordninger, og myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af investeringsselskabers regnskaber, jf. dog
stk. 3 og 4.
12) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller
i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise
overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af
at videregivelse sker med henblik på at styrke det
61
finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk.
3 og 4.
13) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved
investeringsselskabers likvidation, konkursbehandling
eller lignende procedurer og myndigheder, der fører
tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lov‐
pligtige revision af investeringsselskabers regnskaber,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 1,
nr. 9, kan uanset tavshedspligten som nævnt i § 258 udveks‐
les direkte mellem på den ene side Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markeds‐
tilsynsmyndighed og organer etableret af disse og på den
anden side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.
Stk. 3. Videregivelse efter stk. 1, nr. 10-13, kan alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er un‐
derlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tav‐
shedspligten i medfør af § 255, stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 4. Videregivelse efter stk. 1, nr. 4-6, 10-13 og 23, og
§ 256, stk. 1, nr. 7, 8, 13, 17 og 18, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansiel‐
le område, kan endvidere alene ske, hvis de myndigheder,
som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som
tilladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter
stk. 1, nr. 4-6, 10-13 og 23, og § 256, stk. 1, nr. 7, 8, 13,
17 og 18, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller or‐
ganer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige
oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de
sagkyndiges beføjelser.
Stk. 5. Videregivelse af fortrolige oplysninger til afvik‐
lingsmyndigheder i medfør af § 256, stk. 1, nr. 24, kan alene
ske, såfremt betingelserne i stk. 3, nr. 2, og stk. 4 er opfyldt
og afviklingsmyndighedernes afviklingsfunktioner svarer til
de funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for gen‐
opretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber.
Stk. 6. Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør
af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk. 1, nr. 3, 7, 8, 11 og 18,
kan alene ske, hvis de myndigheder eller organer, som har
afgivet oplysningerne, eller de myndigheder i den medlems‐
stat, hvor kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, hvor oplysningerne er
modtaget fra en af følgende myndigheder m.v.:
1) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæ‐
iske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer
etableret under disse samt i henhold til denne lov, be‐
stemmelser udstedt i medfør af denne lov, andre direk‐
tiver vedrørende kreditinstitutter, forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med
investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. no‐
vember 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det
finansielle system og om oprettelse af et europæisk
udvalg for systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed) samt artikel 31 og 36 i forordning
(EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk til‐
synsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Mar‐
kedstilsynsmyndighed).
2) Myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med fi‐
nansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, inve‐
steringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer og de fi‐
nansielle markeder.
3) Myndigheder eller organer, som er ansvarlige for at
opretholde det finansielle systems stabilitet gennem an‐
vendelse af makroprudentielle regler.
4) Myndigheder eller organer, som har til formål at sikre
den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordnin‐
ger eller institutsikringsordninger som omhandlet i for‐
ordninger.
5) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorga‐
rantiordninger.
6) Organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers li‐
kvidation, konkursbehandling eller lignende procedu‐
rer.
7) Personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision
af den fondsmæglerselskabers regnskaber, eller hvor
oplysninger er tilvejebragt ved kontrolbesøg eller un‐
dersøgelse efter § 249, stk. 1.
§ 258. Alle, der i henhold til § 256, stk. 5, og § 257, stk.
1, modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med
hensyn til disse oplysninger undergivet den i § 255, stk. 1,
omhandlede tavshedspligt.
Kapitel 24
Parter, frister, kommunikation og afgift
Parter
§ 259. Som part i forhold til Finanstilsynet anses fonds‐
mæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den
blandede finansielle holdingvirksomhed, den blandede hol‐
dingvirksomhed, investeringsselskabet eller investeringshol‐
dingvirksomheden, som Finanstilsynet har truffet eller vil
træffe afgørelse over for i medfør af denne lov, forskrifter
fastsat i medfør af denne lov, Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med
investeringsselskaber og forordninger og regler udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets
62
forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bære‐
dygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden,
den blandede finansielle holdingvirksomhed, den blandede
holdingvirksomhed, investeringsselskabet eller investering‐
sholdingvirksomheden tillige som part i Finanstilsynets af‐
gørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den
pågældende:
1) Modervirksomheden, hvor denne er en fondsmægler‐
holdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab.
2) Virksomheder, med hvilke et fondsmæglerselskab, et
fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finansiel
holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, et
investeringsselskab eller en investeringsholdingvirk‐
somhed har en særlig direkte eller indirekte forbindel‐
se, og hvor Finanstilsynet kan indhente oplysninger
og foretage inspektionsbesøg, jf. § 233, stk. 2.
3) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet
kræver oplysninger af til afgørelse af, om denne er
omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 233, stk.
3.
4) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvali‐
ficeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om
godkendelse af erhvervelse, jf. §§ 59, 60 og 63, samt
når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende
underretning om en andel eller ophæver stemmeret‐
ten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf.
§ 65, stk. 1-3.
5) Revisor i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed, når Finanstilsynet påbyder
denne at give oplysninger om fondsmæglerselska‐
bets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens forhold,
samt i sager vedrørende forbud mod, at en revisor
har lån m.v. i det fondsmæglerselskab, som revisor
reviderer, jf. § 160, stk. 5 og 6.
6) Virksomheder, hvortil et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed har en sådan tilknyt‐
ning, at denne efter Finanstilsynets afgørelse skal
medtages i konsolideringen, jf. § 177, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
7) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive
fondsmæglervirksomhed, jf. § 13, stk. 1, og § 20, eller
hvis ansøgning suspenderes, jf. § 23.
8) Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller
direktion eller en kapitalejer, når Finanstilsynet næg‐
ter et fondsmæglerselskab tilladelse eller inddrager
denne helt eller delvis, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, §§
21 og 164 og § 166, stk. 1.
9) Virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre
forbindelser til et fondsmæglerselskab, når tilladelse
nægtes eller inddrages efter § 20, stk. 1, nr. 5 og 6, og
§ 164.
10) Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksom‐
heds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte
ord, der er omfattet af fondsmæglerselskabers eneret
til navn, jf. § 17, jf. § 13, stk. 1.
11) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive virk‐
somhed omfattet af § 13, stk. 1 og 3, uden tilladelse.
12) Den, over for hvem Finanstilsynet træffer afgørelse
om, hvorvidt den pågældende kan tilbyde investe‐
ringsservice uden tilladelse, jf. § 13, stk. 5.
13) Den midlertidige administrator, der indsættes i besty‐
relsen i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivite‐
ter, i medfør af § 179 i sager, der vedrører udpegning
eller afsættelse af den midlertidige administrator.
14) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en
kapitalejer i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, af‐
snit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -akti‐
viteter, eller virksomheder, som Finanstilsynet finder
har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, når
Finanstilsynet træffer afgørelse om, at fondsmægler‐
selskabet anses for nødlidende eller forventeligt nødli‐
dende, jf. § 165.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem,
en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i
et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed,
en blandet finansiel holdingvirksomhed, en blandet holding‐
virksomhed, et investeringsselskab eller en investeringshol‐
dingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet di‐
rekte mod den pågældende. Det samme gælder for admini‐
strator i et administrationsbo for særligt dækkede obligatio‐
ner.
Stk. 4. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3
er begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets afgørelser er
truffet efter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregi‐
velse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 12, er partsstatus
og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets
afgørelser træffes efter den 1. januar 2004. Partsstatus og
partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor
Finanstilsynets afgørelse er truffet efter den 1. juli 2009.
Stk. 5. Finanstilsynet kan, når Finanstilsynet tager en sag
op om videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 12,
give visse partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske
personer end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3. Partsbeføjelser
kan alene gives, for så vidt angår den del af sagen, som har
direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Parts‐
beføjelser skal gives under hensyntagen til beskyttelsen af
fortrolige oplysninger om de fondsmæglerselskaber, der er
under tilsyn. Partsbeføjelserne er begrænset til forhold, hvor
tilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2004.
§ 260. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser
om egnet- og hæderlighed anses både det berørte fondsmæg‐
lerselskab, den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed, den
berørte blandede finansielle holdingvirksomhed eller den
berørte blandede holdingvirksomhed og det bestyrelsesmed‐
lem eller den direktør, som afgørelsen omhandler. Det
samme gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 76 og 242.
63
Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser
truffet som led i Finanstilsynets kontrol af regnskaber aflagt
efter reglerne i denne lovs kapitel 16 og de regler, der er
udstedt i medfør af § 157, og af koncernregnskaber omfattet
af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder anses i øvrigt enhver, som Finanstilsy‐
net anser som part i sagen.
Frister
§ 261. De frister, der er fastsat i eller i henhold til den‐
ne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag,
hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette
gælder ved beregning af såvel dags- som uge-, måneds- og
årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1,
på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste
fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf.
stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed,
som udløste fristen, fandt sted. Hvis fristen udløber på en
månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den
sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1,
på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste
fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstræk‐
kes fristen til den førstkommende hverdag.
Kommunikation
§ 262. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra erhvervsministeren, Fi‐
nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er om‐
fattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne
lov, skal foregå digitalt samt fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller
lignende.
§ 263. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for den, meddelelsen er adresse‐
ret til.
§ 264. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør
af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end erhvervsministeren, Finanstilsynet eller Erhvervs‐
styrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes
ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation
af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne
dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig un‐
derskrift.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestem‐
mes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for
visse typer af dokumenter.
Afgift
§ 265. Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirk‐
somheder og filialer af investeringsselskaber skal betale af‐
gift til Finanstilsynet.
Stk. 2. Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om
finansiel virksomhed.
Afsnit IX
Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 25
Straffebestemmelser
Strafbelagte bestemmelser i denne lov
§ 266. Med bøde straffes overtrædelse af følgende be‐
stemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning:
1) § 67, § 71, stk. 1, nr. 1, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
§ 80, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og 2.
pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, §§ 92 og 94, § 95, stk. 1 og 2, og
stk. 3, 2. pkt., § 96, stk. 1, § 98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1,
§ 100, stk. 1, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103,
stk. 1, § 104, stk. 1, 2. pkt., §§ 106 og 107, § 108, stk.
1, § 109, stk. 1-6, § 110, stk. 1, 2 og 4, § 111, § 118,
stk. 1, §§ 119 og 140, § 141, stk. 2, og stk. 7, 1. pkt., §
142, § 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, § 147,
stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., § 148, § 150, stk. 1, og
stk. 2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 159, § 160, stk. 3
og 5, § 182, stk. 1, §§ 183 og 185, § 192, stk. 2 og 3, §
198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og §
285, stk. 1, 2, 4 og 5.
2) Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber.
3) Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder.
4) Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3,
artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4,
og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014
om dokumenter med central information om sammen‐
satte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til
detailinvestorer (PRIIP’er).
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil fire måneder straffes
overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning:
1) § 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34,
stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42,
stk. 1, § 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1,
§§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk.
1 og 3, § 70, § 72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og
4, §§ 76, 82 og 88, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, §
114, § 115, stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
§ 120 stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§
64
128 og 129, § 137, stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, §
162, stk. 1, § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193 og 232.
2) Artikel 7, stk. 1-3, artikel 8, stk. 1-3, artikel 11, stk.
1-3, artikel 37, 38 og 40 og artikel 54, stk. 1, litra e,
og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyns‐
mæssige krav til investeringsselskaber.
3) Artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og
artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 2017/2402/EU af 12. december 2017
om en generel ramme for securitisering og om opret‐
telse af en specifik ramme for simpel, transparent og
standardiseret securitisering.
§ 267. Med bøde straffes et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke efterkommer et
påbud, der er givet i medfør af § 177, stk. 2, § 182, stk. 2, §
188, § 192, stk. 5, § 193, § 228, stk. 1, 1. pkt., § 229, stk. 1,
§ 238, stk. 1, § 242, stk. 1-3, eller som overtræder § 112, stk.
1, i selskabsloven.
Stk. 2. Med bøde straffes herudover den, som overtræder
et forbud eller en begrænsning eller en restriktion meddelt
i henhold til artikel 16 eller 17 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014
om dokumenter med central information om sammensatte
og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinve‐
storer (PRIIP’er) eller artikel 40-42 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for
finansielle instrumenter.
Stk. 3. Med bødes straffes et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, som har udstedt omsæt‐
telige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, og som ikke efterlever et påbud fra Finanstilsynet i
medfør af § 244.
Særlige strafbare forhold for fysiske personer
§ 268. Med bøde eller fængsel indtil to år straffes et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der undlader
at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller
nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil to år straffes virk‐
somheder og personer, der er knyttet til et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, og som gør
sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller
skødesløshed, der kan medføre tab for fondsmæglerselska‐
bet eller fondsmæglerholdingvirksomheden eller indskyder‐
ne eller obligationsejerne eller andre investorer i fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, med‐
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Straf for afgivelse af urigtige oplysninger
§ 269. Med bøde eller fængsel indtil to år straffes virk‐
somheder og personer, der er knyttet til et fondsmæglersel‐
skab, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger
om forhold vedrørende fondsmæglerselskabet til offentlige
myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan el‐
ler til indskydere, obligationsejerne eller andre investorer i
fondsmæglerselskabet, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Generelle bestemmelser om straf
§ 270. Der kan fastsættes straf i form af bøde eller fæng‐
sel indtil fire måneder for overtrædelse af bestemmelser i
regler udstedt i medfør af denne lov og i regler udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf i form
af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den
Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-
Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn
med investeringsselskaber, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om til‐
synsmæssige krav til investeringsselskaber og Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014
om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt
forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU)
nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt
den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdi‐
papirtilsynsmyndighed).
§ 271. Ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædel‐
sens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af juridiske personer lægges i den for‐
bindelse vægt på fondsmæglerselskabets eller fondsmægler‐
holdingvirksomhedens nettoårsomsætning på gerningstids‐
punktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges
vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstids‐
punktet.
Stk. 2. Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser,
der indebærer
1) en risiko for et fondsmæglerselskabs fortsatte drift,
2) drift af et fondsmæglerselskab uden lovpligtig tilladelse
eller
3) grov eller gentagen tilsidesættelse af virksomheders op‐
lysningspligter i forhold til Finanstilsynet under skær‐
pende omstændigheder.
Stk. 3. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk
fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. ka‐
pitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt
hensyn hertil ved udmåling af en bøde.
§ 272. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens be‐
stemmelser, bestemmelser i forordninger, hvor der i denne
lov er fastsat regler om strafansvar, eller regler udstedt i
medfør af loven er fem år, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Forældelsesfristen er 10 år for overtrædelse af §
13, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1, 43, stk. 1, § 67, stk. 1-4, §§ 78,
82, 88 og 94, § 95, stk. 2, nr. 3 og 4, §§ 104, 120-124, 128
og 129, § 137, stk. 1 og 2, § 145, stk. 2, § 148, § 150, stk. 1,
og stk. 2, 1. pkt., § 154, 1. pkt., § 160, stk. 3 og 5, § 161, §
228, stk. 3, og § 232, stk. 2 og 6.
65
Bødeforelæg
§ 273. Erhvervsministeren kan efter forhandling med ju‐
stitsministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nær‐
mere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler
udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre
højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive,
at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begå‐
et overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale
en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af
et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at
udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 26
Delegations- og klagebestemmelser
Generelle bemyndigelsesbestemmelser
§ 274. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser ef‐
ter loven til Finanstilsynet, kan erhvervsministeren fastsætte
regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan ind‐
bringes for anden administrativ myndighed.
§ 275. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs‐
styrelsen kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes
for Erhvervsankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende i henhold til følgende:
1) Denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber.
3) Regler udstedt i medfør af forordninger udstedt i med‐
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2034 om tilsyn med investeringsselskaber.
4) Forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitut‐
ter og investeringsselskaber.
5) Forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut‐
ter.
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtig‐
hedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tje‐
nesteydelser og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Fælles beslutninger truffet af Finanstilsynet, Finan‐
siel Stabilitet, de kompetente myndigheder, der er en del af
tilsynskollegiet, eller andre myndigheder i medfør af denne
lov, kan uanset stk. 1 ikke indbringes for Erhvervsankenæv‐
net.
§ 276. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, som er
nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser
eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i
medfør af følgende:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber.
2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med inve‐
steringsselskaber.
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af
15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvik‐
ling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Kapitel 27
Offentliggørelse
Finanstilsynets offentliggørelse
§ 277. Finanstilsynet skal med angivelse af virksomhe‐
dens navn offentliggøre følgende på Finanstilsynets hjem‐
meside, jf. dog §§ 282 og 283:
1) Reaktioner givet efter § 223, eller af Finanstilsynet
efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, til en
virksomhed under tilsyn.
2) Reaktioner givet efter § 223, eller af Finanstilsynet ef‐
ter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virk‐
somhed, der ikke er under tilsyn.
3) Beslutninger om at overgive sager til politimæssig ef‐
terforskning.
4) Navnet på virksomheder, der overtræder forbuddet mod
at udøve aktiviteter som fondsmæglerselskab uden til‐
ladelse, jf. § 13.
§ 278. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om
sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndighe‐
den eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af § 45 og bekendtgørelser udstedt
i medfør heraf.
§ 279. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside nav‐
net på virksomheden eller personen i sager om overtrædelse
af § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 75, stk. 1, § 76, § 94, stk.
1, § 98, stk. 1, § 107, stk. 1, §§ 185 og 188, § 192, stk.
2, 3 og 5, § 193, § 194, stk. 2, 4 og 7, § 195, stk. 2, §
198, § 201, stk. 1, § 203, § 204, stk. 1, §§ 210 og 207, §
214, stk. 2, § 216, stk. 1 og 2, § 217, stk. 1, 2, 4 og 5,
og § 218, stk. 1, relevante artikler i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, jf. dog §
283, og i sager om påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt
i henhold til § 219. Det samme gælder for påtaler, påbud og
tvangsbøder truffet af Finanstilsynets bestyrelse i de nævnte
sager.
§ 280. Indbringes en reaktion m.v., der offentliggøres i
henhold til § 277, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 279, for
Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå
af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af
66
Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal lige‐
ledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst
muligt.
§ 281. Er en sag overgivet til politimæssig efterforskning,
og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget
bøde, eller er en sag afgjort med vedtagelse af administrativt
bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bøde‐
vedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog § 282, stk. 1 og
2. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller påklaget,
skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Stk. 2. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk‐
ning efter § 277, nr. 1 og 3, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden‐
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk‐
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her‐
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø‐
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ik‐
ke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller endeligt tiltalefrafald eller af‐
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjer‐
ne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende
domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
Begrænsninger for Finanstilsynets offentliggørelse
§ 282. Offentliggørelse efter § 277, stk. 1, nr. 1-3, § 280
eller § 281, stk. 1, kan dog ikke ske, hvis
1) det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virk‐
somheden,
2) det vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare,
eller
3) efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggø‐
relse.
Stk. 2. Offentliggørelsen efter § 277, stk. 1, nr. 1-3, § 280
eller § 281, stk. 1, må ikke indeholde
1) fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysnin‐
ger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltnin‐
gen, eller
2) fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle til‐
synsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for
Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder,
der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykke‐
lige tilladelse.
Stk. 3. Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 1,
skal der ske offentliggørelse efter § 277, stk. 1, nr. 1-3, §
280 eller § 281, stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde
undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog
kun i op til to år efter datoen for reaktionen.
§ 283. Offentliggørelse efter § 279 skal ske i anonymise‐
ret form i følgende tilfælde:
1) Offentliggørelse i ikke-anonymiseret form vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller per‐
sonen.
2) Efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggø‐
relse i ikke-anonymiseret form.
3) Offentliggørelse i ikke-anonymiseret form vil true den
finansielle stabilitet.
4) Samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en per‐
sons navn må vurderes ikke at være proportionale med
hensynet til personen.
Tidspunkt for og varigheden af Finanstilsynets
offentliggørelse
§ 284. Offentliggørelse efter dette kapitel skal ske hurtigst
muligt, efter at personen eller virksomheden er underrettet
om reaktionen eller beslutningen og om, at Finanstilsynet
påtænker offentliggørelse heraf. Kan Finanstilsynet ikke un‐
derrette den pågældende, kan der alligevel ske offentliggø‐
relse.
Stk. 2. Det offentliggjorte skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside i mindst fem år fra offentliggørelsen. Offent‐
liggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af
Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses
for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsen.
Virksomheders offentliggørelse
§ 285. Er en reaktion m.v. rettet mod en virksomhed
under tilsyn offentliggjort i medfør af § 277, nr. 1 eller
2, eller er en dom eller bødevedtagelse rettet mod eller
vedtaget af en virksomhed under tilsyn offentliggjort i med‐
før af § 281, stk. 1, skal virksomheden offentliggøre den
pågældende reaktion m.v., dom eller bødevedtagelse på sin
hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme. Of‐
fentliggørelse, som vedrører virksomheder, der ikke er under
tilsyn, skal dog alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Virksomheden skal offentliggøre en reaktion m.v.
som nævnt i stk. 1 hurtigst muligt og senest tre hverdage
efter, at virksomheden har modtaget reaktionen m.v., eller
senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov
om kapitalmarkeder.
Stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre en dom eller bø‐
devedtagelse som nævnt i stk. 1 hurtigst muligt, og senest
10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller
senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov
om kapitalmarkeder.
Stk. 4. Samtidig med virksomhedens offentliggørelse efter
stk. 1-3 skal virksomheden indsætte et link, som giver di‐
rekte adgang til reaktionen m.v., dommen, bødevedtagelsen
eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside
på en synlig måde. Det skal af linket og en eventuel tilknyt‐
tet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra
Finanstilsynet, en dom eller bødevedtagelse. Fjernelse af
informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde
sted efter samme principper, som virksomheden anvender
for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informatio‐
nerne har ligget på hjemmesiden i tre måneder, og tidligst
efter førstkommende generalforsamling eller repræsentant‐
skabsmøde.
Stk. 5. Kommenterer virksomheden reaktionen m.v., dom‐
men, bødevedtagelsen eller resumeet efter stk. 1-3, skal det‐
67
te ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart
adskilt fra reaktion m.v., dommen, bødevedtagelsen eller
resumeet.
Stk. 6. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsy‐
net om offentliggørelsen efter stk. 1, herunder fremsende
en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet
skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et
resumé heraf på sin hjemmeside.
§ 286. Har en virksomhed videregivet oplysninger om
virksomheden, og er disse kommet offentligheden til kend‐
skab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentlig‐
gøre berigtigende informationer inden for en frist fastsat af
Finanstilsynet, hvis
1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvi‐
sende, og
2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have ska‐
devirkning for virksomhedens kunder, øvrige kredito‐
rer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksom‐
heden eller finansielle instrumenter udstedt af fonds‐
mæglerselskabet handles, eller den finansielle stabilitet
generelt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan offentliggøre påbuddet meddelt
efter stk. 1, hvis virksomheden ikke berigtiger informatio‐
nerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og in‐
den for den fastsatte frist.
Bemyndigelse
§ 287. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomhe‐
ders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mu‐
lighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.
Afsnit X
Ikrafttrædelsesbestemmelser, overgangsbestemmelser
m.v.
Kapitel 28
Ikrafttræden m.v.
§ 288. Loven træder i kraft den 26. juni 2021.
Stk. 2. Kravet i § 212 har virkning fra den 1. januar
2024. Har Finanstilsynet fastsat en frist i medfør af stk. 3, 3.
pkt., efter den 1. januar 2024, gælder kravet i § 212 fra den
fastsatte frist.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet en frist for virksomhederne til at opfylde kravene i
§ 198 og § 203, stk. 2. Virksomhederne skal opfylde kravene
i § 198 og § 203, stk. 2, den 1. januar 2024. Finanstilsynet
kan efter høring af Finansiel Stabilitet, og hvis det er behø‐
rigt begrundet og hensigtsmæssigt, fastsætte en frist efter
den 1. januar 2024. Finanstilsynet fastsætter med henblik
på opfyldelsen af kravene delmål, som virksomhederne skal
opfylde den 1. januar 2022. Finanstilsynet fastsætter delmål
for hver 12-månedersperiode i overgangsperioden for virk‐
somheden.
Stk. 4. Afgørelser om krav om nedskrivningsegnede pas‐
siver, som er truffet inden denne lovs ikrafttræden, jf. stk. 1,
gælder også efter denne lovs ikrafttræden, indtil Finanstilsy‐
net fastsætter et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver i
medfør af § 198.
Kapitel 29
Overgangsbestemmelser m.v.
§ 289. Regler fastsat i medfør af § 6, § 9, stk. 9, § 17, §
33, stk. 5, § 43, stk. 2 og 5, § 46 b, stk. 2, § 61, stk. 9, § 71,
stk. 4, § 71 a, stk. 4, § 71 b, stk. 6, § 72, stk. 6, § 124, stk.
7, § 128, stk. 3, § 142, § 143, stk. 1, nr. 2, § 181, stk. 1, §
183, stk. 6, § 188, stk. 3, § 192, § 195, stk. 3, § 196, § 199,
stk. 12, § 242, § 245 a, stk. 4, § 259, stk. 6, § 260, stk. 8, §
264, stk. 6, § 265, stk. 9, §§ 270, 347 a, 371 og 373 a i lov
om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 13, stk. 5, §
16, § 41, stk. 3, § 45, stk. 2 og 3, § 48, stk. 4, § 59, stk. 3, §
95, stk. 7, § 96, stk. 2, § 98, stk. 4, § 99, stk. 6, § 120, stk. 4,
§ 128, stk. 2, § 145, stk. 3, § 150, stk. 3, § 152, stk. 2, § 156,
stk. 3, § 157, § 160, stk. 10, § 176, § 182, stk. 3, § 186, stk.
8, § 192, stk. 8, § 194, stk. 8, §§ 208, 262, 273, 274 og 287.
§ 290. Retningslinjer, som er aftalt i medfør af § 29 i
markedsføringsloven inden den 1. januar 2004 finder fortsat
anvendelse for fondsmægleselskaber, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt af erhvervsministeren i medfør af §
43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed eller § 45, stk. 2, i
denne lov.
§ 291. Lovens kapitel 16 gælder ikke for fondsmæg‐
lerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders regn‐
skabsaflæggelse og regnskabsindberetning for regnskabsåret
2021. For dette regnskabsår finder kapitel 13 i lov om finan‐
siel virksomhed finder anvendelse.
§ 292. Eksponeringer og sikkerhedsstillelser, der den 1.
januar 1998 lovligt var påtaget eller indgået mellem den
valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisions‐
chef eller ansatte i værdipapirhandlere eller fondsmæglersel‐
skaber, hvor vedkommende er ansat, kan fortsætte til den
oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 2. Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uan‐
set forbuddet i § 87 opretholde og udnytte økonomiske inte‐
resser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden.
§ 293. Direktører, filialbestyrere og dermed ligestillede
i fondsmæglerselskaber, der pr. 1. januar 1996 lovligt drev
selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmed‐
lem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller
driften af en anden erhvervsvirksomhed end fondsmægler‐
selskabets, og som har foretaget anmeldelse heraf til Finans‐
tilsynet i medfør af § 37, stk. 4, i lov nr. 1071 af 20.
december 1995 om fondsmæglerselskaber, kan uanset § 89
fortsætte sådan virksomhed.
Stk. 2. Personer omfattet af § 89, der den 1. januar 2004
havde hverv omfattet af bestemmelsen, kan uden bestyrel‐
sens tilladelse fortsætte hermed, hvis det pågældende hverv
var anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Hav‐
de fondsmæglerselskabet den 1. januar 2004 eksponeringer
68
mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan ekspone‐
ring fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 3. Personer omfattet af § 90, der den 1. januar 2004
havde hverv omfattet af bestemmelsen, kan uden direktio‐
nens tilladelse fortsætte hermed, hvis det pågældende hverv
var anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Hav‐
de fondsmæglerselskabet den 1. januar 2004 eksponeringer
mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan ekspone‐
ring fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
§ 294. Regler fastsat i medfør af lovens § 95, stk. 7, om
fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers placering
af kunders midler på en særlig kundekonto finder tilsvaren‐
de anvendelse på kunders midler, der er modtaget før den 1.
juni 2000.
§ 295. § 126 finder ikke anvendelse på fondsmæglersel‐
skaber, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejen‐
domsselskaber er erhvervet før den 8. oktober 1998.
Stk. 2. Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til
en højere bogført værdi end den bogførte værdi, aktiverne
havde den 8. oktober 1998.
§ 296. § 172, stk. 2, gælder kun for efterstillet kapital, der
er udstedt efter den 1. juli 2001.
Kapitel 30
Ændringer i anden lovgivning
Konsekvensændringer i anden lovgivning
§ 297. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 1447 af 11. september 2020, som ændret ved § 1 i lov
nr. 641 af 19. maj 2020, § 1 i lov nr. 2110 af 22. december
2020 og § 2 i lov nr. 2223 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber« til: »forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter«, og »forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« ændres til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut‐
ter«.
2. Overalt i loven bortset fra i § 9 a, stk. 2, nr. 4, § 30 stk.
3, nr. 2, § 31, stk. 3, nr. 2, § 77 a, stk. 1, nr. 4, § 98, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 125 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1 og
3, § 125 c, stk. 1, § 125 d, stk. 1, to steder i § 125 d, stk.
2, to steder i § 125 e, stk. 1, i § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk.
2, stk. 3, 1. og 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk.
7 og 9, og § 125 h, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres
»bilag 4« til: »bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2, nr. 1, ændres
»bilag 5« til: »bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
4. I § 1, stk. 3, 1. pkt., udgår », investeringsselskaber«.
5. I § 1, stk. 4, 4. pkt., udgår » og investeringsselskaber,«.
6. I § 1, stk. 4, 4. pkt., ændres »§§ 77 e, 344 og 345« til: »§§
344 og 345«.
7. I § 1, stk. 4, 4. pkt., udgår »§ 72, stk. 2, nr. 5,«.
8. I § 1, stk. 4, 4. pkt., udgår »46 a og 46 b,«.
9. I § 1, stk. 5, 2. pkt., udgår »og investeringsselskaber«.
10. I § 1, stk. 6, udgår »og investeringsselskaber«.
11. I § 1, stk. 6, udgår »46 a og 46 b,«.
12. § 1, stk. 9, ophæves.
Stk. 10-17 bliver herefter stk. 9-16.
13. I § 1, stk. 15, der bliver stk. 14, ændres »nr. 7« til: »nr.
6«, og i stk. 17, der bliver stk. 16, ændres »nr. 30 og 31« til:
»nr. 28 og 29«.
14. I § 1 indsættes som stk. 17:
»Stk. 17. For fondsmæglerselskaber omfattet af artikel 1,
stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber, og for fondsmæglerselskaber
omfattet af § 236 i lov om fondsmæglerselskaber og inve‐
steringsservice og -aktiviteter, finder de bestemmelser, som
gennemfører afsnit VII og VIII i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter anvendelse.«
15. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 8«.
16. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, ophæves.
Litra d og e bliver herefter litra c og d.
17. § 5, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Kreditinstitut:
a) En virksomhed, hvis virksomhed består i at mod‐
tage indlån eller andre midler fra offentligheden,
der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen
regning.
b) En virksomhed som udfører alle de aktiviteter,
der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i
bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU, hvis et af følgende forhold gør sig
gældende, men virksomheden ikke er en råvare-
eller emissionskvotehandler, en kollektiv investe‐
ringsordning eller et forsikringsselskab:
i) Den samlede værdi af virksomhedens kon‐
soliderede aktiver udgør eller overstiger 30
mia. EUR.
ii) Den samlede værdi af virksomhedens aktiver
er på mindre end 30 mia. EUR, og virksom‐
heden er en del af en koncern, hvor den sam‐
lede værdi af de konsoliderede aktiver i alle
de virksomheder i koncernen, der enkeltvis
69
har samlede aktiver på mindre end 30 mia.
EUR, og som udøver en eller flere af de
aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt
3) og 6), i bilag I til 2014/65/EU, udgør eller
overstiger 30 mia. EUR, jf. dog stk. 8.
iii) Den samlede værdi af virksomhedens aktiver
er på mindre end 30 mia. EUR, og virksom‐
heden er en del af en koncern, hvor den sam‐
lede værdi af de konsoliderede aktiver i alle
virksomhederne i koncernen, som udøver en
eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i
afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv
2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia.
EUR, hvis den konsoliderende myndighed i
samråd med tilsynskollegiet beslutter dette
for at tage højde for potentielle risici for om‐
gåelse og potentielle risici for den finansielle
stabilitet i Unionen, jf. dog stk. 8.«
18. § 5, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-14 bliver herefter nr. 3-13.
19. § 5, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Investeringsservice og investeringsaktivitet: Aktiviteter
som nævnt i bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter i forbin‐
delse med de instrumenter, der er anført i samme lovs
bilag 5.«
20. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres », et
fondsmæglerselskab I« til: », et fondsmæglerselskab, jf. lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«.
21. I 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 3. pkt., og litra b, 4. pkt., der
bliver nr. 9, litra a, 3. pkt., og litra b, 4. pkt., ændres »nr. 13«
til: »nr. 12«, og »nr. 14« ændres til: »nr. 13«.
22. I § 5, stk. 1, nr. 13, 2. pkt., der bliver nr. 12, 2. pkt.,
ændres »nr. 10« til: »nr. 9«.
23. § 5, stk. 1, nr. 15, ophæves.
Nr. 16-34 bliver herefter nr. 14-32.
24. I § 5, stk. 1, nr. 19, litra a, der bliver nr. 17, litra a,
ændres »nr. 9« til: »nr. 8«.
25. I § 5, stk. 1, nr. 21, der bliver nr. 19, udgår », investe‐
ringsselskab«.
26. § 5, stk. 1, nr. 35, ophæves.
Nr. 36-54 bliver herefter nr. 33-51.
27. I § 5, stk. 1, nr. 36, der bliver nr. 33, ændres »nr. 37« til:
»nr. 34«, »nr. 41« til: »nr. 38«, »nr. 44« til: »nr. 41« og »nr.
46« til: »nr. 43«.
28. I § 5, stk. 1, nr. 54, der bliver nr. 51, § 271, stk.1, §
272, stk. 1, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 10, ændres », et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et
realkreditinstitut«.
29. § 5, stk. 1, nr. 55, ophæves.
Nr. 56-62 bliver herefter nr. 52-58.
30. § 5, stk. 1, nr. 63, ophæves.
Nr. 64-79 bliver herefter nr. 59-74.
31. I § 5, stk. 1, nr. 72 og 73, der bliver nr. 67 og 68, og §
98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »bilag 4, afsnit
A, nr. 4« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 4, i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
32. I § 5, stk. 6, nr. 1, udgår »§ 125, stk. 3,«.
33. I § 5, stk. 6, nr. 3, § 143, stk. 1, nr. 2, og § 373, stk. 1 og
9, udgår »§ 125, stk. 1 og 2,«.
34. I § 5, stk. 7, 1. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 9«, og i stk.
8 ændres »nr. 18« til: »nr. 16«.
35. I § 5 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Er virksomheden en del af en tredjelandskoncern
medregnes ved opgørelsen af den samlede værdi af aktiver‐
ne i alle koncernens virksomheder efter stk. 1, nr. 2, litra b,
nr. ii og iii, de samlede aktiver for hver filial af tredjelands‐
koncernen, der er meddelt tilladelse i Unionen.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
36. I overskriften før § 7 udgår », fondsmæglerselskaber«.
37. § 7, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Pengeinstitutter kan yde eller udføre investeringsservice
og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.«
38. I § 7, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»Ved pengeinstitutters ydelse eller udførelse af investe‐
ringsservice og -aktiviteter finder § 28, § 30, stk. 4, §§
45-48, 67 og 94, § 95, stk. 1-5 og 7, §§ 96, 108, 243 og
regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
anvendelse. Virksomheder, der opfylder betingelserne i § 5,
stk. 1, nr. 2, litra b, skal have tilladelse som pengeinstitut.«
39. I § 8, stk. 2, 1. pkt., ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 1 og
2,« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 1 og 2, i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter,«, »bilag 4,
afsnit A, nr. 3,« ændres til: »bilagets afsnit A, nr. 3,« og
»bilag 4, afsnit A, nr. 5,« ændres til: »bilagets afsnit A, nr.
5«.
40. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved realkreditinstitutters ydelse eller udførelse af inve‐
steringsservice og -aktiviteter finder § 28, § 30, stk. 4, §§
45-48, 67 og 94, § 95, stk. 1-5 og 7, §§ 96, 108, 243 og
regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
anvendelse.«
70
41. §§ 9, 9 a og 9 b ophæves.
42. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der som fast
erhverv eller på et professionelt grundlag yder investerings‐
service omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og
afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter, skal have tilladelse. Aktiviteter
omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4 og 5, kan ydes med instru‐
menter omfattet af bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter. Aktiviteter omfattet af
bilag 1, afsnit A, nr. 10, kan alene ydes med instrumenter
omfattet af bilag 2, nr. 3. Tilladelse til at yde aktiviteter
omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 5 og 10, kan kun meddeles i
tilknytning til tilladelse til aktivitet omfattet af bilag 1, afsnit
A, nr. 4. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 1, som
tilladelsen omfatter.«
43. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved investeringsforvaltningsselskabers ydelse og
udførelse af investeringsservice og -aktiviteter finder §§
45-48, 67 og 94, § 95, stk. 1-5 og 7, §§ 96, 108, 243 og
regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
anvendelse.«
Stk. 3-6 bliver herefter til stk. 4-7.
44. I § 11, stk. 3 og 7, ændres »nr. 24« til: »nr. 22«.
45. I § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 13, stk. 2, udgår », fondsmæg‐
lerselskaber«.
46. I § 13, stk. 6, udgår »og for fondsmæglerselskaber, som
alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler eller
værdipapirer, og som ikke kan komme i gældsforhold til
deres kunder,«.
47. I § 13 a, 1. pkt., ændres », realkreditinstitutter og fonds‐
mæglerselskaber« til: »og realkreditinstitutter«.
48. § 13 a, 2. pkt., ophæves.
49. I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 7, 8, 9, 10 eller 11« til:
»§§ 7, 8, 10 eller 11«.
50. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »nr. 19« til: »nr. 17«.
51. I § 14, stk. 6, 1. pkt., ændres »§§ 7-9« til: »§§ 7 og 8«.
52. I § 14, stk. 7, ændres », et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab« til: »eller et realkreditinstitut«.
53. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 9, stk. 1,«.
54. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og
§ 9, stk. 1,« til: »§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1,«.
55. I § 16 udgår », fondsmæglerselskaber«.
56. I § 17 ændres »finansielle virksomheder med tilladelse
efter § 7, stk. 1, eller § 9, stk. 1,« til: »pengeinstitutter«.
57. I § 26, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskaber«, og »7-9,«
ændres til: »7, 8,«.
58. I § 26, stk. 2, og § 355, stk. 2, nr. 7, udgår »§ 9, stk. 1,«.
59. Overskriften før § 27 og § 27 ophæves.
60. I § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 1, 2. pkt., ændres
»bilag 2-4, 7 og 8« til: »bilag 2, 3, 7 og 8 og i bilag 1
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
61. I § 30, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, nr. 5, udgår »og investe‐
ringsselskaber«.
62. I § 30, stk. 3, ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.
63. I § 30 stk. 3, nr. 2, og § 31, stk. 3, nr. 2, ændres »i bilag
4, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, nævnte aktiviteter« til: »aktiviteter
nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
64. I § 30, stk. 5, udgår »eller et investeringsselskab«, og
i stk. 5, nr. 2, ændres »kreditinstituttet eller investeringssel‐
skabets« til: »kreditinstituttets«.
65. I § 30, stk. 7, 1. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 4«, og
»investeringsselskab eller et« udgår.
66. I § 31, stk. 1, 4. pkt., udgår »eller et investeringssel‐
skab«.
67. I § 31, stk. 4, ændres »en finansiel virksomhed, der
har tilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 10, stk. 1« til: »et
investeringsforvaltningsselskab«.
68. I overskriften før § 33 udgår »og investeringsselskaber«.
69. I § 33, stk. 1, udgår »og investeringsselskab«, i stk. 2
udgår »eller et investeringsselskab«, og i stk. 4 udgår »og
investeringsselskabet«.
70. I § 33, stk. 1 og 2, og § 33 a, stk. 1, indsættes efter
»accessoriske tjenesteydelser«: », jf. lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter,«.
71. I § 33 a, stk. 1 og 2, udgår »eller investeringsselskab«, i
stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 1, 2 og 5, udgår »eller investerings‐
selskabs«, og i nr. 6 udgår »eller investeringsselskab«.
72. I § 33 a, stk. 3, nr. 7, ændres »§§ 43, 46 a, 46 b og 71, §
72, stk. 1, 2 og 6, og § 77 e« til: »§§ 43-45, 47, 48 og 94, §
95, stk. 1, 2 og 7, og §§ 96 og 108«.
73. I § 38, stk. 1, nr. 6, udgår »fondsmæglerselskaber,«, og i
stk. 2 ændres »Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut« til:
»Et pengeinstitut«.
71
74. I § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 6, udgår »,
fondsmæglerselskab«.
75. I § 38, stk. 4, 2. pkt., udgår »og fondsmæglerselskaber«.
76. I § 39, stk. 1, 3. pkt., ændres »Fondsmæglerselskab,
pengeinstitutter« til: »Pengeinstitutter«, i stk. 2, 6. pkt., ud‐
går »et fondsmæglerselskab,«, og i stk. 3, 1. pkt., udgår »et
fondsmæglerselskab eller«.
77. I § 43, stk. 4, 1. pkt., udgår »fondsmæglerselskaber,« og
»og investeringsselskaber samt tilknyttede agenter omfattet
af § 9 a, der yder rådgivning om finansielle instrumenter«.
78. I overskriften før § 46 a udgår », fondsmæglerselska‐
ber«.
79. §§ 46 a og 46 b ophæves.
80. I § 54, stk. 1, ændres »§ 72« til: »§ 95 i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
81. Tre steder i § 67, stk. 3, 1 pkt., og i § 80 b, stk. 3, nr.
3, § 177 b, stk. 2, 2. pkt., § 264 a, stk. 1 og 2, og to steder
i § 355, stk. 2, nr. 10, ændres », realkreditinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I« til: »eller realkreditinstituttet«.
82. § 71, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
83. I § 71 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab« til: »og et realkreditinstitut«.
84. I § 71 b, stk. 1, 1. pkt., og § 313, stk. 1, udgår »,
fondsmæglerselskab I«.
85. I § 71 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ændres », et realkredit‐
institut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkre‐
ditinstitut«.
86. § 72 ophæves.
87. I § 72 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskaber«.
88. I § 75, stk. 3, og § 225, stk. 1, udgår »§ 125, stk. 2,«.
89. I § 77 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskabers«, i nr. 4,
2. pkt., ændres », realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og fondsmæglerselskaber« til: »og realkreditinstitutter«, og
»bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4« ændres til: » bilag 1, afsnit A,
nr. 2 og 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter«, i nr. 6 udgår »§ 125, stk. 1-3,«, i stk.
2 udgår », fondsmæglerselskaber«, og i stk. 3, 4 og 5 udgår
», fondsmæglerselskabet«.
90. I § 77 a, stk. 6, 1. pkt., udgår », fondsmæglerselskabet«,
og »nr. 48« ændres til: »nr. 45«.
91. I § 77 b, stk. 1, og § 77 c, stk. 1, udgår », fondsmægler‐
selskaber«.
92. I § 77 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., udgår », et
fondsmæglerselskab«, og i stk. 4 udgår », fondsmæglersel‐
skaber«.
93. § 77 e ophæves.
94. I § 77 g, stk. 2, § 80 b, stk. 1, § 80 c, stk. 2, § 245
a, stk. 1 og 2, § 259, stk. 1, 1. pkt., og § 261 a ændres »,
et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I« til: »og et
realkreditinstitut«.
95. I § 77 g, stk. 1, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
96. I § 77 h, stk. 1, 2 og 3, udgår », fondsmæglerselskaber«.
97. I § 77 h, stk. 4, § 344 d, stk. 1, § 347 e og § 354, stk. 6,
nr. 42, ændres », realkreditinstitutter og fondsmæglerselska‐
ber I« til: »og realkreditinstitutter«.
98. I § 80 a, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab« til: »og et realkreditinstitut«, og i
stk. 2 og 6 ændres », realkreditinstitut eller fondsmæglersel‐
skab« til: »eller realkreditinstitut«.
99. I § 80 b, stk. 2, § 175 f, stk. 1, og § 354, stk. 6, nr. 11, 1.
pkt., ændres », realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I«
til: »eller realkreditinstitut«.
100. I § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »bilag 4,
afsnit A, nr. 4« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 4, i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
101. I § 106 c, stk. 1, nr. 1, litra c, ændres »72« til: »95
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
102. § 125 ophæves.
103. I § 125 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1, og § 125 f, stk. 9,
ændres », et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til:
»og et realkreditinstitut«.
104. § 125 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 2-8.
105. I § 125 a, stk. 8, nr. 2, der bliver stk. 7, nr. 2, udgår
»eller § 125, stk. 3,« og », eller § 125, stk. 2«.
106. I § 125 b, stk. 3, § 308, stk. 2. og § 309, stk. 1,
ændres », et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6« til:
»og et realkreditinstitut«
107. I § 125 c, stk. 1, og § 125 d, stk. 1, ændres », et realkre‐
ditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglersel‐
skabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6« til: »og et realkreditinstitut«.
72
108. I § 125 d, stk. 2, 1. pkt., ændres », et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I
har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 3 og 6,« til: »eller et realkreditinstitut«.
109. I § 125 d, stk. 2, 2. pkt., og § 125 e, stk. 1, 2. pkt.,
ændres », realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »eller realkreditin‐
stitut«.
110. I § 125 e, stk. 1, 1. pkt., ændres », et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I
har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 3 og 6« til: »eller et realkreditinstitut«.
111. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 4. pkt., stk.
5, 1. pkt., og stk. 7, og § 125 h, stk. 2, 1. pkt., ændres », real‐
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæg‐
lerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »og realkreditinstitutter«.
112. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1., 2. og 4. pkt.,
stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, ændres »§ 125 a, stk.
4« til: »§ 125 a, stk. 3«.
113. I § 125 f, stk. 6, 1. pkt., ændres », realkreditinstitutters
og fondsmæglerselskaber I’s, hvis fondsmæglerselskabet I
har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 3 og 6,« til: »og realkreditinstitutters«.
114. I 125 h, stk. 1, 2. pkt., og § 308, stk. 1, 2. pkt., æn‐
dres », realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6« til: »og realkreditinsti‐
tutter«.
115. I § 125 h, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, 1.
og 2. pkt., ændres »§ 125 a, stk. 7« til: »§ 125 a, stk. 6«.
116. I § 126 a, stk. 2, nr. 1, ændres »bilag 5, nr. 3« til: »bilag
2, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og -aktiviteter«.
117. I § 128, stk. 3, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 3 og 6, og stk.
3, 1. pkt., ændres »§ 170, stk. 1, 2, 4 og 5« til: »§ 170, stk. 1,
4 og 5«.
118. I § 128 stk. 3, udgår », og for fondsmæglerselskaber,
som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til
bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kunde‐
midler eller værdipapirer for kunder«, og i stk. 4 ændres »,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæg‐
lerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4,« til: »og realkreditinstitut‐
ter«.
119. I § 143, stk. 1, nr. 3, udgår »for fondsmæglerselskaber,
der alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller
værdipapirer, der tilhører deres kunder,«, og i stk. 2 udgår »,
fondsmæglerselskabers«.
120. I § 143, stk. 1, nr. 3, og § 174, stk. 2 og 3, ændres »§
170, stk. 3« til: »§ 170, stk. 2«.
121. I § 143, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 170, stk. 3 og 4« til: »§
170, stk. 2 og 3«.
122. I overskriften før § 146 udgår »fondsmæglerselskaber
og«.
123. I § 146, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskabers«.
124. I § 147, stk. 1, 1. pkt. udgår », fondsmæglerselskaber«,
og i 3. pkt. udgår », et fondsmæglerselskab«.
125. I overskriften før § 156 udgår »fondsmæglerselskaber
og«.
126. § 156 og § 157, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ophæves.
127. § 170, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
128. I § 170 stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1-3« til:
»Stk. 1 og 2«.
129. I § 170, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »,
en fondsmægler-«, og i 2. pkt. udgår »fondsmægler- og«.
130. I § 170, stk. 5, 2. pkt., ændres »fondsmæglerselskab I«
til: »fondsmæglerselskab, der er omfattet af artikel 4, stk.
1, nr. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut‐
ter, herunder som følge af en afgørelse i medfør af § 230
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
131. § 173 ophæves.
132. I § 175 a, stk. 1, ændres »nr. 18« til: »nr. 16«.
133. I § 175 b, stk. 1, 1. pkt., og § 175 c, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »nr. 10« til: »nr. 9«.
134. I § 175 f, stk. 1, nr. 2, ændres »investeringsselskaber«
til: »fondsmæglerselskaber«.
135. § 175 f, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Et fondsmæglerselskab eller et investeringssel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsser‐
vice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller 6,
i lov om fonds-mæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter, kan udpeges som mellemliggende moderselskab,
hvis det mellemliggende moderselskab er udpeget efter stk.
2, nr. 1.«
136. I § 175 g indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Stk. 1-13 finder ikke anvendelse for investe‐
ringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 16.«
73
137. I § 176, stk. 1, udgår »et fondsmæglerselskab,«, og i
stk. 2 udgår »fondsmæglerselskabets,«.
138. I § 176, stk. 1 og 2, § 177, stk. 1, 1. pkt., og § 178
ændres »§ 170, § 173, stk. 2-5, og § 174« til: »§§ 170 og
174«.
139. I § 177, stk. 2, udgår »fondsmæglerholdingvirksomhed
eller«.
140. I § 177 a, stk. 1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., § 224 a, stk. 3,
§ 260, stk. 1, 1. pkt., § 266, stk. 1, 3. pkt., § 271, to steder i
§ 274, stk. 1, og i § 276, stk. 1, og § 344, stk. 8, udgår », et
fondsmæglerselskab I«.
141. I § 177 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 272,
stk. 2, 1. pkt., § 344, stk. 6 og 7, og § 344 b ændres », et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et
realkreditinstitut«.
142. I § 181, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 19« til: »nr. 17«.
143. I § 182, stk. 1, udgår », et fondsmæglerselskab«, og
i stk. 2 udgår », et fondsmæglerselskab« og », fondsmægler‐
selskabet«.
144. I § 182 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », fondsmæglerselskaber
I«.
145. I § 223, § 224, stk. 1, og § 231, stk. 1, udgår », fonds‐
mæglerselskab«.
146. I § 224, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 1,« til: »lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
147. I § 224, stk. 1, nr. 3, udgår »eller«, og i nr. 4 ændres
»måneder.« til: »måneder, eller«.
148. I § 224, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) hvis pengeinstituttet udelukkende anvender sin tilladel‐
se til at udføre aktiviteter omfattet af § 5, stk. 1, nr. 2,
litra b, og i en periode på fem på hinanden følgende
år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under
de tærskler, der er fastsat i § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, nr.
i-iii.«
149. I § 224, stk. 5, ændres », et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«, og
»og opfylder et fondsmæglerselskab I ikke krav fastsat i
medfør af § 156,« udgår.
150. I § 224 a, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
151. I § 225, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskab«.
152. I § 225, stk. 3 og 4, udgår », fondsmæglerselskabets«.
153. I § 226, stk. 1, udgår », fondsmæglerselskabs«, og i stk.
2 udgår »fondsmæglerselskabet eller«.
154. I § 234, stk. 2, 1. pkt., og § 264 a, stk. 1, ændres »,
realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I« til: »eller
realkreditinstitutter«.
155. I § 242 udgår », investeringsselskaber«.
156. I § 243, 1. pkt., udgår », investeringsselskab«, og i 2.
pkt. udgår », investeringsselskabet«.
157. I overskriften før § 243 a ændres », realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I« til: »og realkreditinstitutter«.
158. I § 243 a, stk. 1, 1. pkt., § 243 b, stk. 1, § 243 c, stk. 1,
og § 260, stk. 1, 3. pkt., ændres », et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
159. I § 243 c, stk. 1, ændres », realkreditinstituttets eller
fondsmæglerselskabet I’s« til: »eller realkreditinstituttets«.
160. I § 245 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres », et realkreditin‐
stitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkredit‐
institut«.
161. I § 245 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », fondsmæglerselskaber
I«, og i 2. pkt. ændres », et realkreditinstitut eller et fonds‐
mæglerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
162. I § 266, stk. 1, 1. pkt., udgår »og fondsmæglerselskaber
I«.
163. I § 271, stk. 1, ændres », realkreditinstitut eller fonds‐
mæglerselskab I« til: »eller realkreditinstitut«, og i stk. 5, nr.
1 og 2, ændres »et fondsmæglerselskab I« til: » fondsmæg‐
lerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter«.
164. I § 308, stk. 6, 1. pkt., ændres »realkreditinstitutters og
fondsmæglerselskaber I’s, hvis fondsmæglerselskabet I har
tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »realkreditinstitutters«.
165. I § 309, stk. 1-3 og 5, ændres »§ 125 a, stk. 5« til: »§
125 a, stk. 4«.
166. I § 309, stk. 2, ændres », et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har
tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »eller et realkreditinstitut«.
167. I § 310, stk. 1, 2. pkt., udgår », et fondsmæglerselskab
I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,«.
168. I § 312 b, stk. 2, 2. pkt., ændres », realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæssig portefølje‐
pleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4,« til: »og realkreditinsti‐
tutter«.
74
169. I § 337, stk. 2, udgår: »§ 5, stk. 1, nr. 27, 1. pkt., og
29-31, og
170. I § 343 v, stk. 4, nr. 3 ændres »denne lov« til: »lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«.
171. I § 343 ø, stk. 1, ændres »nr. 50« til: »nr. 47«.
172. I § 344 c, stk. 1, ændres », et realkreditinstituts eller et
fondsmæglerselskab I’s« til: »eller et realkreditinstituts«.
173. I § 346, stk. 4, 2. pkt., udgår »eller investeringsselska‐
ber«, og i 4. pkt., udgår »investeringsselskaber og«.
174. I § 347, stk. 1, 2. pkt., ændres », administrationsselska‐
ber og investeringsselskaber« til: »og administrationsselska‐
ber«, og i stk. 8 udgår »eller et investeringsselskab« og »,
fondsmæglerselskab I«.
175. § 347 d ophæves.
176. I § 348, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 43, §§ 46 a, 46 b, 57
og 72« til »§§ 43 og § 57«.
177. I § 348, stk. 2, 2. pkt., ændres »administrationssel‐
skaber og investeringsselskaber« til: »administrationsselska‐
ber«.
178. § 351 a ophæves.
179. I § 355, stk. 2, nr. 7, udgår », fondsmægler-«.
180. I § 355, stk. 2, nr. 11, udgår »§ 9, stk. 5, 2. pkt., og stk.
6, 2. pkt.,«.
181. I § 355, stk. 2, nr. 12, udgår »§ 9, stk. 1 og 3,«.
182. § 355, stk. 2, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-16 bliver herefter nr. 13-15.
183. I § 355, stk. 2, nr. 16, der bliver nr. 15, ændres », et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I,« til: »eller et
realkreditinstitut«.
184. I § 360, stk. 3, 1. pkt., ændres »fondsmæglerselskaber
I« til: »fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de investeringsservices eller
-aktiviteter, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
185. I § 373, stk. 1, udgår »§ 9, stk. 1-3 og 5-7,«.
186. I § 373, stk. 1, udgår » § 46 a, § 46 b, stk. 1 og 2,«.
187. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 71, stk. 1 og 2,« til:
»§ 71, stk. 1,«, og », § 72, stk. 1 og 2,« og »§ 77 e, stk. 1,«
udgår.
188. I § 373, stk. 9, udgår »§ 9, stk. 1 og 2,«, »§ 72, stk. 2,
nr. 3 og 4,« og »§ 156,«, og »§ 170, stk. 1-3 og 5« ændres
til: »§ 170, stk. 1, 2 og 5«.
189. § 402 ophæves.
190. Bilag 4 og bilag 5 ophæves.
Konsekvensændringer i andre love end lov om finansiel
virksomhed
§ 298. I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgive‐
re og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af
2. april 2020, som ændret ved § 8 i lov nr. 1940 af 15.
december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 1
og 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter«, og »bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel
virksomhed« ændres til: »bilag 2, nr. 1 og 3, i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
2. § 1, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) Rådgivning, som pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselska‐
ber og forsikringsselskaber yder om finansielle produk‐
ter og boligkreditaftaler.«
3. I § 2, nr. 3 og 8, og § 3, stk. 2, ændres »bilag 5, nr. 1
og 3, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 2, nr. 1 og
3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
4. I § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, ændres: »jf. § 5, stk. 1, nr.
19, i lov om finansiel virksomhed« til: »jf. § 10, nr. 16,
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
5. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »lov om finansiel virksomhed §
5, stk. 1, nr. 19, til en finansiel virksomhed« til: »§ 5, stk. 1,
nr. 16, i lov om finansiel virksomhed, og § 10, nr. 16, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter, til et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglersel‐
skab, investeringsforvaltningsselskab, forsikringsselskab«.
§ 299. I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1719
af 27. november 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1940 af
15. december 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1, nr. 6, og § 60, stk. 2, nr. 3, ændres: »nr. 19«
til: »nr. 17«.
§ 300. I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr.
1767 af 27. november 2020, som ændret ved § 5 i lov nr.
641 af 19. maj 2020, § 3 i lov nr. 1940 af 15. december
2020 og § 4 i lov nr. 2110 af 22. december 2020, foretages
følgende ændringer:
75
1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 2, i lov om finansiel virk‐
somhed« til: »§ 13, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1, og § 190, stk. 1, nr.
1, ændres »Finansielle virksomheder« til: »Virksomheder«.
3. I § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, udgår »og investeringsselskaber«
4. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:
»5) Investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et an‐
det land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finan‐
sielle område, hvis selskabet lovligt udøver handel med
finansielle instrumenter enten gennem en filial eller
ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 38 og 39
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter.
6) Investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, og
som lovligt udøver handel med finansielle instrumenter
enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser
her i landet, jf. §§ 41-43 i lov om fondsmæglerselska‐
ber og investeringsservice og -aktiviteter.«
5. I § 2, stk. 2, nr. 4, ændres: »bilag 5, nr. 10, i lov om
finansiel virksomhed« til: »bilag 2, nr. 10, i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
6. I § 3, nr. 8, ændres »§ 9, stk. 1, i lov om finansiel virk‐
somhed« til: »§ 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
7. I § 52, stk. 4, nr. 2, ændres »udøve finansiel virksom‐
hed«, til: »udøve virksomhed«, og efter »lov om finansiel
virksomhed« indsættes: »eller § 13 i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
8. I § 74, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »lov om finansiel
virksomhed«: »og §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselska‐
ber og investeringsservice og -aktiviteter«
9. I § 91, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Fondsmæglerselska‐
ber«: »og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og som ikke udøver virksomhed gennem en filial
eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 42 og 43 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«, og i nr. 2 udgår »og fondsmæglerselskaber«.
10. I § 175, nr. 1, indsættes efter »Fondsmæglerselskaber«:
»og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial el‐
ler yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 42 og 43 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«.
11. I § 190, stk. 1, nr. 2, ændres »Finansielle virksomheder«
til: »Virksomheder«, og »§ 9, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed« ændres til: »§ 13, stk. 1, i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
12. I § 190, stk. 1, nr. 3, ændres »finansielle virksomheder«
til: »virksomheder«.
13. I § 191, stk. 1, ændres », jf. § 30 i lov om finansiel
virksomhed, eller yder tjenesteydelser, jf. § 31 i lov om
finansiel virksomhed« til: » eller yder tjenesteydelser, jf. §§
42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber«.
14. I § 191, stk. 2, udgår »og investeringsselskaber«.
15. I § 191, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder for investeringsselskaber, der er med‐
delt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansiel‐
le område, og som udøver værdipapirhandel her i landet
gennem en filial eller yder tjenesteydelser, jf. §§ 42 og 43
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter.«
16. I § 246, stk. 1, nr. 6, ændres: »Finansielle virksomhe‐
der« til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler‐
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber til forsikrings‐
selskaber«.
§ 301. I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1045 af 14. oktober 2019, som ændret ved § 4 i
lov nr. 1374 af 13. december 2019, § 12 i lov nr. 1563 af 27.
december 2019 og § 10 i lov nr. 1940 af 15. december 2020,
foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, ændres »finansielle virksomheder, der er
omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel‐
skaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringssel‐
skaber«.
§ 302. I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1782 af
27. november 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1940 af 15.
december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 56, stk. 3, nr. 11, ændres: »den finansielle virk‐
somheds« ændres til: »et pengeinstituts, realkreditinstituts,
fondsmæglerselskabs, investeringsforvaltningsselskabs eller
forsikringsselskabs«, og »en finansiel virksomheds« til: »et
pengeinstituts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs, in‐
vesteringsforvaltningsselskabs eller forsikringsselskabs«.
2. I § 56, stk. 3, nr. 14 og 15, ændres »finansielle virk‐
somheder« til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds‐
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber eller for‐
sikringsselskaber«,
76
3. I § 56, stk. 3, nr. 17, 1. pkt., ændres: »finansielle virk‐
somheders« til: »et pengeinstituts, realkreditinstituts, fonds‐
mæglerselskabs, investeringsforvaltningsselskabs eller for‐
sikringsselskabs«.
§ 303. I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af
29. september 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 538 a, stk. 1, 2. pkt. og i § 557, 2. pkt. udgår », jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel virksomhed«.
§ 304. I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 14. oktober 2019,
som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 369 af 9. april 2019 og
senest ved § 5 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 11, litra a, og nr. 21, ændres »bilag 5 i lov
om finansiel virksomhed« til: »bilag 2 i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.«.
2. § 8, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Har en forvalter tilladelse til at udføre de aktivi‐
teter, der er omfattet af bilag 1, nr. 3, finder §§ 45-48, §
95, stk. 1-4 og 7, §§ 98 og 106 og regler udstedt i medfør
heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter tilsvarende anvendelse på
forvalterens udførelse af disse tjenesteydelser. Har forvalte‐
ren tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1,
nr. 3, litra b, punkt ii, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige
anvendelse.«
3. § 8, stk. 6, §§ 19 a, 19 b og 22 a ophæves.
4. I § 51, stk. 1, nr. 1, litra d, ændres »§ 72 i lov om
finansiel virksomhed og regler udstedt i henhold til denne
bestemmelse« til: »§ 95 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
5. I § 190, stk. 1, ændres »§§ 19 og 19 a, § 19 b, stk. 1« til:
»§ 19«, i stk. 2 udgår »§ 22 a, stk. 1,«, og i stk. 5 udgår »§
19 b, stk. 2,«.
§ 305. I lov om restrukturering og afvikling af visse fi‐
nansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4.
januar 2019, som ændret ved § 2 i 2110 af 22. december
2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »fondsmæglerselskaber I« til: »fonds‐
mæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
nævnte investeringsservice og -aktiviteter«.
2. I § 2, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 77« til: »§ 5, stk. 1, nr.
72«.
3. I § 2, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 78« til: »§ 5, stk. 1, nr.
73«.
4. I § 2, nr. 10, 15 og 23, og § 13, stk. 4, udgår: »og
investeringsselskaber«.
5. I § 2, nr. 13, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 54« til: »§ 5, stk. 1,
nr. 51«.
6. I § 2, nr. 15, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 6« til: »§ 5, stk. 1, nr.
5«.
7. § 2, nr. 16, ophæves.
Nr. 17-24 bliver herefter nr. 16-23.
8. § 2, nr. 24, der bliver nr. 23, affattes således:
»23) Virksomheder: Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
jf. § 1, stk. 1, og fondsmæglerselskaber, der har tilla‐
delse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter.«
9. I § 4, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 224 a i lov om
finansiel virksomhed«: »eller § 165 i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
10. I § 12, stk. 3, indsættes efter »kapitel 17 i lov om finan‐
siel virksomhed«: »eller kapitel 20 i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
11. I § 13, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter: »§ 128, stk. 3
og 4, i lov om finansiel virksomhed«: »eller artikel 9 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033
af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe‐
ringsselskaber og regler fastsat i medfør § 128, stk. 2, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«.
12. I § 20, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»§ 61 i lov om finansiel virksomhed«: »eller § 59 og §
61-62 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter« skal ændres til: »eller §§ 59, 61 eller 62
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
13. I § 21, stk. 2, 3. pkt., og stk. 5, indsættes efter »lov om
finansiel virksomhed«: »eller lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
14. I § 44, stk. 4, indsættes efter »§ 61 i lov om finansiel
virksomhed«: »eller § 59 og § 61-62 i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter« skal ændres
til: »eller §§ 59, 61 eller 62 i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
15. I § 47, stk. 1, indsættes efter »§ 67 i lov om finansiel
virksomhed«: », § 72 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
16. I § 47, stk. 2, indsættes efter »lov om finansiel virksom‐
hed«: », lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og -aktiviteter«.
77
17. I § 54, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed«: »eller § 7 i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
§ 306. I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse
nr. 376 af 31. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2200
af 29. december 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 70 d, stk. 1, nr. 3, og § 70 e, stk. 3, 1. pkt., ændres:
»bilag 5 i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 2 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«.
Kapitel 31
Færøerne og Grønland
§ 307. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
78
Bilag 1
Investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser
AFSNIT A
1) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 2
nævnte instrumenter.
2) Udførelse af ordrer med et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter for investorers regning.
3) Handel for egen regning med ethvert af de i bilag 2 nævnte instrumenter.
4) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra
investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.
5) Investeringsrådgivning.
6) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter
eller placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.
7) Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse.
8) Drift af multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er).
9) Drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er).
10) Opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 2
nævnte instrumenter, herunder depotvirksomhed og tjenesteydelser knyttet til en eller flere af de
aktiviteter som nævnt i nr. 1-9, men ikke udstedelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste
niveau som omhandlet i afsnit A, punkt 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler.
AFSNIT B
1) Boksudlejning.
2) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere
af de i bilag 2 nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i
transaktionen.
3) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede
spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
4) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.
5) Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende
et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.
6) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
7) Investeringsservice og investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der er
omhandlet i dette bilag vedrørende det underliggende instrument for derivaterne omfattet af bilag 2,
nr. 5-7 og 10, når disse er knyttet til investeringsserviceydelsen eller accessoriske tjenesteydelser.
8) Formidling og rådgivning om lån og kreditter til gearede investeringer.
79
Bilag 2
Finansielle instrumenter
1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet,
herunder:
a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og
andre foretagender samt depotbeviser vedrørende aktier,
b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder depotbeviser vedrørende sådanne værdipapirer,
og
c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sælges,
eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, renter
eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference,
2) pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog
ikke betalingsinstrumenter,
3) andele i institutter for kollektiv investering,
4) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende
værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre derivater, finansielle indeks
eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant,
5) optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som
skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund
end misligholdelse eller anden ophørsgrund,
6) optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk,
såfremt de handles på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret
handelsfacilitet (OHF), bortset fra engrosenergiprodukter, som handles på en organiseret handelsfa‐
cilitet (OHF), og som kun kan afvikles fysisk,
7) optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der
ikke er omfattet af nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, og som
har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter,
8) kreditderivater,
9) finansielle differencekontrakter (CFD’er),
10) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrø‐
rer klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, samt
enhver anden derivataftale, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af
parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund, vedrørende aktiver,
rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9 og 11, og som har karakte‐
ristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et
reguleret marked, en organiseret handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral handelsfacilitet (MHF),
og
11) emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.
80
Bilag 3
Beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination
Vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver
1) Det beløb, Y, der henvises til i § 202, nr. 5, litra c, beregnes ved anvendelse af følgende formel:
Y = α – (β + γ)
(1)
α = Det beløb, der udgør kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheden, som er dattervirk‐
somhed af afviklingsenheden, men som ikke selv er en afviklingsenhed, jf. § 201, stk. 1.
β = Det kapitalgrundlag, der er udstedt i overensstemmelse med § 205, nr. 1 og 2.
γ = De passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten direkte eller indirekte gennem andre
enheder i samme afviklingskoncern.
Vedrørende krav om subordination af nedskrivningsegnede passiver
2) Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk. 1, og beregnes ved anvendelse af følgende formel:
Z = 2 × η + 2 × θ + ι
η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 121, eller individuelle solvens‐
behov fastsat i medfør af § 120.
ι = Beløbet i medfør af det kombinerede kapitalbufferkrav.«
81
Bilag 4
DIRECTIVE (EU) 2019/2034 OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2034
af 27. november 2019
om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF,
2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, under
henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning
til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2), efter den almindelige
lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Et solidt tilsyn er en integreret del af de reguleringsvilkår, hvorpå finansieringsinstitutter leverer
tjenesteydelser i Unionen. Investeringsselskaber er sammen med kreditinstitutter omfattet af Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/20134) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/
EU5) for så vidt angår deres tilsynsmæssige behandling og tilsyn, samtidig med at deres tilladelse og
andre krav til organisation og god forretningsskik er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU6).
(2) De eksisterende tilsynsordninger i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU
er i vid udstrækning baseret på successive versioner af internationale reguleringsmæssige standarder,
som Baselkomitéen for Banktilsyn har fastsat for store bankkoncerner, og tager kun delvist højde for
de specifikke risici, der er forbundet med de forskellige aktiviteter i et stort antal investeringsselska‐
ber. De specifikke sårbarheder og risici, der er forbundet med disse investeringsselskaber, bør derfor
behandles yderligere ved hjælp af effektive, passende og forholdsmæssige tilsynsordninger på EU-plan,
som bidrager til at skabe lige vilkår i hele Unionen, som sikrer et effektivt tilsyn, samtidig med at
overholdelsesomkostningerne holdes nede, og som sikrer tilstrækkelig kapital til investeringsselskabers
risici.
(3) Et forsvarligt tilsyn bør sikre, at investeringsselskaber forvaltes på en velordnet måde og i kundernes
bedste interesse. Det bør tage hensyn til investeringsselskabers og deres kunders muligheder for at indlade
sig på overdreven risikotagning og de forskellige risikograder, som investeringsselskaber påtager sig og
udgør. Et sådant tilsyn bør ligeledes sigte mod at undgå at pålægge investeringsselskaber uforholdsmæssi‐
ge administrative byrder. Samtidig bør et sådant tilsyn gøre det muligt at finde en balance mellem at sikre
investeringsselskabers sikkerhed og soliditet og at undgå for store omkostninger, der kan underminere
levedygtigheden af deres forretningsaktiviteter.
82
(4) Mange af de krav, der udspringer af rammen bestående af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv
2013/36/EU, er udformet med henblik på at adressere de fælles risici for kreditinstitutter. De eksisterende
krav er således i vid udstrækning kalibreret til at bevare kreditinstitutters lånekapacitet under varierende
økonomiske konjunkturer og til at beskytte indskydere og skatteydere mod potentielle sammenbrud og er
ikke udformet med henblik på at tage højde for alle de forskellige risikoprofiler, som investeringsselska‐
ber kan have. Investeringsselskaber har ikke store porteføljer af lån til privatkunder og erhvervskunder og
modtager ikke indlån. Sandsynligheden for, at deres sammenbrud kan have skadelige virkninger for den
overordnede finansielle stabilitet, er lavere end for kreditinstitutter, men investeringsselskaber udgør ikke
desto mindre en risiko, som det er nødvendigt at håndtere ved hjælp af en solid ramme. De risici, som
de fleste investeringsselskaber står over for og selv udgør, er således væsentligt anderledes end de risici,
som kreditinstitutter står over for og selv udgør, og sådanne forskelle bør afspejles tydeligt i Unionens
tilsynsmæssige ramme.
(5) Forskelle i anvendelsen af de eksisterende tilsynsmæssige rammer i de forskellige medlemsstater brin‐
ger de lige vilkår for investeringsselskaber i Unionen i fare, hvilket hæmmer investorers adgang til nye
muligheder og bedre metoder til styring af deres risici. Disse forskelle skyldes den generelle kompleksitet
i anvendelsen af rammerne på forskellige investeringsselskaber på grundlag af de tjenester, som de yder,
hvor nogle nationale myndigheder tilpasser eller strømliner denne anvendelse i national ret eller praksis. I
betragtning af at de eksisterende tilsynsmæssige rammer ikke tager hensyn til alle de risici, som visse
typer investeringsselskaber står over for og selv udgør, er der blevet anvendt store kapitaltillæg på visse
investeringsselskaber i nogle medlemsstater. Der bør fastsættes ensartede bestemmelser vedrørende disse
risici for at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber i hele Unionen.
(6) Der er derfor behov for en særlig tilsynsordning for investeringsselskaber, som ikke er systemiske i
kraft af deres størrelse og indbyrdes forbindelse med andre finansielle og økonomiske aktører. Systemiske
investeringsselskaber bør dog fortsat være omfattet af de eksisterende tilsynsmæssige rammer under
forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. Disse investeringsselskaber er en undergruppe
af investeringsselskaber, som rammerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU på
nuværende tidspunkt finder anvendelse på, og de nyder ikke godt af særlige undtagelser fra de principielle
krav heri. De største og mest indbyrdes forbundne investerings selskaber har forretningsmodeller og
risikoprofiler, der svarer til signifikante kreditinstitutters modeller og profiler. De leverer »banklignende«
tjenesteydelser og påtager sig risici i betydeligt omfang. Desuden er systemiske investeringsselskaber så
store og har forretningsmodeller og risikoprofiler af en sådan art, at de udgør en trussel mod stabile og
velfungerende finansielle markeder på linje med store kreditinstitutter. Det er derfor hensigtsmæssigt,
at disse investeringsselskaber fortsat er underlagt reglerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv
2013/36/EU.
(7) Det er muligt, at investeringsselskaber, der handler for egen regning, der yder afsætningsgaranti
for finansielle instrumenter eller placerer finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse i
betydeligt omfang, eller som er clearingmedlemmer i centrale modparter, har forretningsmodeller og
risikoprofiler, der svarer til kreditinstitutters modeller og profiler. I betragtning af deres størrelse og
aktiviteter er det muligt, at sådanne investeringsselskaber udgør en risiko for den finansielle stabilitet,
som kan sammenlignes med den risiko, som kreditinstitutter udgør. De kompetente myndigheder bør have
mulighed for at kræve, at de fortsat er underlagt samme tilsynsmæssige behandling som kreditinstitutter,
der er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, og tilsynet i henhold til direktiv 2013/36/EU.
(8) Der kan være medlemsstater, hvor de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investerings‐
selskaber, er forskellige fra de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med markedsadfærd. Det er
derfor nødvendigt at skabe en mekanisme for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem disse
83
myndigheder for i hele Unionen at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber, der fungerer
hurtigt og effektivt.
(9) Et investeringsselskab kan handle via et clearingmedlem i en anden medlemsstat. I de tilfælde
hvor det gør dette, bør der indføres en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem de relevante
kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater. En sådan mekanisme bør gøre det muligt at
udveksle oplysninger mellem den kompetente myndighed for tilsyn med investeringsselskabet og enten
den myndighed, der fører tilsyn med clearingmedlemmet, eller den myndighed, der fører tilsyn med den
centrale modpart, om den model og de parametre, der anvendes til beregning af investeringsselskabets
margenkrav, hvor en sådan beregningsmetode anvendes som grundlag for investeringsselskabets kapital‐
grundlagskrav.
(10) For at fremme harmonisering af tilsynsstandarder og ‐praksis i Unionen bør Den Europæiske
Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20107), (EBA), bevare det primære ansvar for koordinering og
konvergens af tilsynspraksis på området for tilsyn med investeringsselskaber inden for Det Europæiske
Finanstilsynssystem (ESFS) i tæt samarbejde med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1095/20108), (ESMA).
(11) Kravet til startkapitalens størrelse i et investeringsselskab bør baseres på de services og aktivite‐
ter, som investerings selskaber har tilladelse til at henholdsvis yde og udøve i henhold til direktiv
2014/65/EU. Medlemsstaternes mulighed for at reducere kravet til startkapitalens størrelse i specifikke
situationer, jf. direktiv 2013/36/EU, på den ene side og situationen med uens gennemførelse af direkti‐
vet på den anden side har ført til en situation, hvor kravet til startkapitalens størrelse er forskelligt i
Unionen. For at bringe denne fragmentering til ophør bør kravet til startkapitalens størrelse harmoniseres
for alle investeringsselskaber i Unionen. Med henblik på at reducere hindringerne for markedsadgang,
som forekommer i dag for multilaterale handelsfaciliteter (MHF᾽er) og organiserede handelsfaciliteter
(OHF᾽er), bør startkapitalen for investeringsselskaber, der driver en MHF eller en OHF, fastsættes til det
i dette direktiv omhandlede beløb. Hvis et investeringsselskab, der har tilladelse til at drive en OHF, også
har fået tilladelse til at udføre handel for egen regning på betingelserne i artikel 20 i direktiv 2014/65/EU,
bør dets startkapital fastsættes til det i nærværende direktiv omhandlede beløb.
(12) Selv om investeringsselskaber ikke længere bør være omfattet af anvendelsesområdet for forordning
(EU) nr. 575/2013 eller direktiv 2013/36/EU, bør visse begreber, som bruges i forbindelse med disse
lovgivningsmæssige retsakter, bevare deres veletablerede betydning. For at muliggøre og lette konsekvent
udlægning af sådanne begreber, når de anvendes i EU-retsakter, bør henvisninger i sådanne retsakter
til investeringsselskabers startkapital, de tilsynsbeføjelser, som er tillagt de kompetente myndigheder
vedrørende investeringsselskaber, investerings selskabers proces til vurdering af den interne kapitals
tilstrækkelighed, den tilsynskontrol- og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder for investe‐
ringsselskaber anvender, og de bestemmelser om ledelse og aflønning, der finder anvendelse på investe‐
ringsselskaber, gælde som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i dette direktiv.
(13) Et velfungerende indre marked kræver, at ansvaret for tilsyn med et investeringsselskab, navnlig
for så vidt angår dets solvens og finansielle soliditet, ligger hos den kompetente myndighed i selskabets
hjemland. For også at opnå et effektivt tilsyn med investeringsselskaber i andre medlemsstater, hvor de
yder service eller har en filial, bør der sikres et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger med de
kompetente myndigheder i disse medlemsstater.
84
(14) De kompetente myndigheder i værtslandene bør i enkelttilfælde kunne foretage kontrol på stedet
og undersøge de aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område, og kræve
oplysninger fra nævnte filialer om deres aktiviteter med henblik på information og tilsyn og navnlig for
at sikre stabilitet i det finansielle system. Tilsynsforanstaltninger for sådanne filialer bør dog fortsat være
hjemlandets ansvar.
(15) For at beskytte forretningsmæssigt følsomme oplysninger bør de kompetente myndigheder være om‐
fattet af regler om tavshedspligt, når de udfører deres tilsynsopgaver og udveksler fortrolige oplysninger.
(16) Med henblik på at styrke tilsynet med investeringsselskaber og beskyttelsen af deres kunder bør
revisorer foretage deres verifikation upartisk og straks underrette de kompetente myndigheder om for‐
hold, som kan få alvorlige konsekvenser for et investeringsselskabs finansielle situation eller for dets
administrative og regnskabsmæssige organisation.
(17) I forbindelse med dette direktiv bør personoplysninger behandles i overensstemmelse med Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6799) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2018/172510). I de tilfælde, hvor dette direktiv giver mulighed for udveksling af personoplysninger
med tredjelande, bør de relevante bestemmelser i kapitel V i forordning (EU) 2016/679 og kapitel V i
forordning (EU) 2018/1725 navnlig finde anvendelse.
(18) For at sikre opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/203311), bør medlemsstaterne indføre administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk‐
kende virkning. For at sikre, at de administrative sanktioner har afskrækkende virkning, bør de offentlig‐
gøres, undtagen i visse velafgrænsede tilfælde. Kunder og investorer bør have adgang til oplysninger om
administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som pålægges investeringsselskaber,
for at give dem mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger om deres investeringsmuligheder.
(19) For at afdække overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og overtræ‐
delser af forordning (EU) 2019/2033 bør medlemsstaterne have de nødvendige undersøgelsesbeføjelser
og fastlægge effektive og hurtige mekanismer til indberetning af potentielle og faktiske overtrædelser.
(20) Investeringsselskaber, der ikke betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, bør have en tilgæn‐
gelig intern kapital, som i forhold til de specifikke risici, som de er eller kan blive eksponeret mod,
er af en passende størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt fordelt. De kompetente myndigheder bør
sikre, at investeringsselskaber har strategier og processer, som er tilstrækkelige til, at de kan vurdere og
opretholde en tilstrækkelig intern kapital. De kompetente myndigheder bør også kunne kræve, at små og
ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber anvender lignende krav, hvis det er relevant.
(21) Tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser bør fortsat være et vigtigt reguleringsredskab, som gør
det muligt for de kompetente myndigheder at vurdere kvalitative elementer, herunder intern ledelse og
kontrol og risikostyrings processer og ‐procedurer, og om nødvendigt fastsætte yderligere krav, herunder
navnlig kapitalgrundlags- og likviditetskrav, navnlig for investeringsselskaber, der ikke betragtes som
små og ikke indbyrdes forbundne, og hvor den kompetente myndighed også anser det for berettiget og
hensigtsmæssigt for små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber.
(22) Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er
nedfældet i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dette princip
bør anvendes på en konsekvent måde af investeringsselskaber. For at tilpasse aflønningen til investerings‐
selskabers risikoprofil og sikre lige vilkår bør investeringsselskaber være underlagt klare principper
med hensyn til ordninger for virksomhedsledelse og regler om aflønning, som er kønsneutrale, og som
85
tager højde for forskellene mellem kreditinstitutter og investeringsselskaber. Nævnte regler bør dog ikke
finde anvendelse på små og ikke indbyrdes forbundne investerings selskaber, da bestemmelserne om
aflønning og virksomhedsledelse i direktiv 2014/65/EU er tilstrækkelig omfattende for disse typer af
investeringsselskaber.
(23) Ligeledes viste Kommissionens rapport af 28. juli 2016 om vurdering af aflønningsreglerne i
henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, at kravene om udskydelse og udbe‐
taling i instrumenter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU ikke er hensigtsmæssige for små og ikke
komplekse investeringsselskaber eller for personale med variabel aflønning i et begrænset omfang. Klare,
konsekvente og harmoniserede kriterier for udpegning af investeringsselskaber og enkeltpersoner, som
er undtaget fra disse krav, er nødvendige for at sikre tilsynskonvergens og lige vilkår. I betragtning af
højtlønnedes vigtige rolle med hensyn til at styre investerings- selskabers virksomhed og langsigtede
resultater bør der sikres effektivt tilsyn med aflønningspraksis og ‐tendenser vedrørende højtlønnede. De
kompetente myndigheder bør derfor kunne overvåge aflønningen af højtlønnede.
(24) Det er også hensigtsmæssigt at give investeringsselskaber en vis fleksibilitet med hensyn til den
måde, hvorpå investeringsselskaber anvender ikkelikvide instrumenter til at udbetale variabel aflønning,
forudsat at sådanne instrumenter er effektive med hensyn til at nå målet om at tilpasse personalets
interesser til interesserne hos forskellige interessenter som f.eks. aktionærer og kreditorer og bidrager til
at tilpasse den variable aflønning til investeringsselskabets risikoprofil.
(25) Investeringsselskabers indtægter i form af gebyrer, provisioner og andre indtægter i forbindelse
med levering af forskellige investeringsservices er meget volatile. Begrænsning af aflønningens variable
komponent til en andel af aflønningens faste komponent ville påvirke investeringsselskabets evne til at
reducere aflønningen i perioder med reducerede indtægter og kan føre til en stigning i investeringsselska‐
bers faste omkostningsgrundlag med deraf følgende risici for investeringsselskabets evne til at stå imod
i perioder med økonomisk nedgang eller faldende indtægter. For at undgå disse risici bør ikkesystemiske
investeringsselskaber ikke pålægges et enkelt maksimalt forhold mellem aflønningens variable og faste
komponenter. Sådanne investeringsselskaber bør i stedet selv fastsætte passende forhold. Dette direktiv
bør imidlertid ikke udelukke medlemsstater fra at indføre gennemførelses foranstaltninger i national
lovgivning, som er beregnet til at underlægge investeringsselskaber strengere krav med hensyn til det
maksimale forhold mellem aflønningens variable og faste komponenter. Dette direktiv bør desuden ikke
forhindre medlemsstaterne i at pålægge alle eller specifikke typer af investeringsselskaber et sådant
maksimalt forhold.
(26) Dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i at anlægge en strengere tilgang med hensyn til
aflønning, når investeringsselskaber modtager ekstraordinær offentlig finansiel støtte.
(27) Der anvendes forskellige ledelsesstrukturer i de forskellige medlemsstater. I de fleste tilfælde anven‐
des der en en- eller tostrenget ledelsesstruktur. Definitionerne fastsat i dette direktiv sigter mod at omfatte
alle eksisterende strukturer uden at give udtryk for en præference for nogen af dem. Definitionerne er rent
funktionelle og har til formål at fastsætte regler med henblik på et bestemt resultat, uanset hvilken natio‐
nal selskabsret der finder anvendelse på et institut i de enkelte medlemsstater. Definitionerne bør derfor
ikke gribe ind i den almindelige kompetencefordeling i overensstemmelse med national selskabsret.
(28) Ledelsesorganer bør forstås som organer, der har en ledelsesfunktion og en tilsynsfunktion. Ledel‐
sesorganers beføjelser og struktur afviger fra medlemsstat til medlemsstat. I medlemsstater, hvor ledel‐
sesorganer har en enstrenget struktur, udfører et enkelt ledelsesorgan sædvanligvis ledelses- og tilsynsop‐
gaver. I medlemsstater med et tostrenget system varetages tilsynsfunktionen af et separat tilsynsorgan,
som ikke har nogen ledelsesfunktioner, og ledelsesfunktionen varetages af en separat ledelsesenhed, som
86
er ansvarlig for og står til regnskab for selskabets daglige ledelse. I overensstemmelse hermed tildeles
forskellige enheder inden for ledelsesorganet separate opgaver.
(29) Som reaktion på de voksende krav fra borgerne om skattemæssig gennemsigtighed og for at fremme
investerings selskabers samfundsansvar er det passende at kræve, at investeringsselskaber, medmindre de
betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, hvert år afgiver visse oplysninger, herunder oplysninger
om fortjeneste, betalt skat og eventuelle offentlige tilskud, som de har modtaget.
(30) Den tilsynsmæssige konsolideringsmetode, som der stilles krav om i forordning (EU) 2019/2033,
bør for koncerner udelukkende bestående af investeringsselskaber ledsages af en koncernkapitaltest for
enklere koncernstrukturer for at tage højde for risici, som vedrører koncerner udelukkende bestående
af investeringsselskaber. Den koncerntilsyns førendes afgørelse bør dog i begge tilfælde baseres på de
samme principper, som finder anvendelse i tilfælde af tilsyn på konsolideret niveau i henhold til direktiv
2013/36/EU. For at sikre et ordentligt samarbejde bør koordineringsforanstaltningers centrale elementer
og navnlig oplysningskrav i nødsituationer eller samarbejds- og koordineringsordninger svare til de
centrale koordineringselementer, der anvendes i forbindelse med det fælles regelsæt for kreditinstitutter.
(31) Kommissionen bør kunne forelægge Rådet henstillinger vedrørende forhandlinger om aftaler mellem
Unionen og tredjelande om praktisk udøvelse af tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten for inve‐
steringsselskaber, hvis moderselskaber er etableret i tredjelande, og for investeringsselskaber, der driver
forretning i tredjelande, og hvis moderselskaber er etableret i Unionen. Desuden bør medlemsstaterne og
EBA også kunne indgå samarbejdsaftaler med tredjelande om udførelse af deres tilsynsopgaver.
(32) For at garantere retssikkerheden og undgå overlapninger mellem den nuværende tilsynsramme, som
finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber, og dette direktiv bør forordning (EU)
nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU ændres for at lade investeringsselskaber udgå af deres anvendelses‐
område. Investerings selskaber, som er en del af en bankkoncern, bør dog fortsat være underlagt de
bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som er relevante for bankkoncer‐
nen, f.eks. bestemmelserne om konsolide ringsregler, der er fastsat i artikel 11-24 i forordning (EU) nr.
575/2013, og bestemmelserne om mellemliggende moderselskab i Unionen som omhandlet i artikel 21b i
direktiv 2013/36/EU.
(33) Det er nødvendigt at præcisere, hvilke skridt virksomheder skal tage for at kontrollere, om de er
omfattet af definitionen af et kreditinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr.
575/2013, og derfor skal have tilladelse som et kreditinstitut. Da visse investeringsselskaber allerede
udfører de aktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, er det
også nødvendigt at sikre klarhed vedrørende fortsat tilladelse til disse aktiviteter. Det er især vigtigt, at de
kompetente myndigheder sikrer, at overgangen fra den nuværende ramme til den nye giver tilstrækkelig
reguleringsmæssig sikkerhed for investeringsselskaber.
(34) For at sikre effektivt tilsyn er det vigtigt, at virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel
4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, ansøger om tilladelse som kreditinstitut. De
kompetente myndigheder bør derfor have mulighed for at pålægge virksomheder, som ikke ansøger om
nævnte tilladelse, sanktioner.
(35) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU)
2019/2033 fra sidstnævntes ikrafttræden kan omfatte investeringsselskaber, som allerede driver forretning
på grundlag af en tilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. Nævnte
virksomheder bør have lov til at fortsætte med at drive forretning på grundlag af deres tilladelse som
investeringsselskab, indtil der gives tilladelse som kreditinstitut. Disse investeringsselskaber bør indgive
en ansøgning om tilladelse som kreditinstitut, senest når gennemsnittet af deres samlede månedlige
87
aktiver svarer til eller overstiger en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr.
575/2013 omhandlede tærskler i en periode på 12 på hinanden følgende måneder. Hvis investeringssel‐
skaber opfylder en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede
tærskler på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør gennemsnittet af deres samlede månedlige aktiver
beregnes under hensyntagen til de 12 på hinanden følgende måneder, der går forud for denne dato. Disse
investeringsselskaber bør søge om tilladelse som kreditinstitut inden for et år og en dag fra dette direktivs
ikrafttræden.
(36) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU)
2019/2033 kan også få indvirkning på virksomheder, som allerede har ansøgt om tilladelse som investe‐
ringsselskaber i henhold til direktiv 2014/65/EU, og hvis ansøgning stadig er under behandling. Sådanne
ansøgninger bør overføres til de i henhold til direktiv 2013/36/EU kompetente myndigheder og behandles
i overensstemmelse med tilladelsesbestem melserne i nævnte direktiv, hvis virksomhedernes forventede
samlede aktiver svarer til eller overstiger en af tærsklerne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning
(EU) nr. 575/2013.
(37) De i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder bør
desuden være omfattet af alle kravene om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut i afsnit III
i direktiv 2013/36/EU, herunder bestemmelserne om inddragelse af tilladelse i overensstemmelse med
artikel 18 i nævnte direktiv. Nævnte direktivs artikel 18 bør dog ændres for at sikre, at de kompetente
myndigheder også har mulighed for at inddrage den tilladelse, som er givet til et kreditinstitut, når
kreditinstituttet udelukkende bruger sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i
forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har
gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte litra fastsatte tærskler.
(38) I henhold til artikel 39 i direktiv 2014/65/EU er tredjelandsselskaber, som leverer finansielle
tjenesteydelser i Unionen, omfattet af nationale ordninger, som kan kræve etablering af en filial i en
medlemsstat. For at lette den regelmæssige overvågning og vurdering af de aktiviteter, som tredjelands‐
selskaber udfører gennem filialer i Unionen, bør de kompetente myndigheder underrettes om størrelsen
og omfanget af de tjenester og aktiviteter, der ydes og udføres gennem filialer på deres område.
(39) Specifikke krydshenvisninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF12), 2011/61/
EU13) og 2014/59/EU14) til bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som
ikke længere finder anvendelse på investeringsselskaber fra datoen for anvendelse af nærværende direktiv
og af forordning (EU) 2019/2033, bør læses som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i nærvæ‐
rende direktiv og i forordning (EU) 2019/2033.
(40) EBA har i samarbejde med ESMA udarbejdet en rapport, som er baseret på en grundig baggrunds‐
analyse, dataindsamling og høringer om en skræddersyet tilsynsordning for alle ikkesystemiske investe‐
ringsselskaber, og som fungerer som grundlag for de reviderede tilsynsmæssige rammer for investerings‐
selskaber.
(41) For at sikre en harmoniseret anvendelse af dette direktiv bør EBA udarbejde reguleringsmæssige
tekniske standarder, der yderligere præciserer kriterierne for at lade visse investeringsselskaber være
omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, præciserer hvilke oplysninger de kompetente myndigheder i
hjemlande og i værtslande bør udveksle i forbindelse med tilsyn, fastsætter, hvordan investeringsselskaber
bør vurdere omfanget af deres aktiviteter med henblik på interne ledelseskrav, og navnlig vurderer,
hvorvidt de udgør små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber. Reguleringsmæssige tekniske
standarder bør også præcisere, de kategorier af medarbejdere hvis arbejde har væsentlig indvirkning på
selskabers risikoprofil med henblik på aflønningsbestemmelser, og hvilke hybride kernekapitalinstrumen‐
88
ter og supplerende kapitalinstrumenter der betragtes som variabel aflønning. Endelig bør reguleringsmæs‐
sige tekniske standarder præcisere elementerne til vurdering af specifikke likviditetsrisici, de kompetente
myndigheders anvendelse af yderligere kapitalgrundlagskrav og tilsynskollegiernes funktion. Kommissi‐
onen bør supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA
udarbejder, ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel
10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder kan
anvendes af alle de berørte investeringsselskaber på en måde, som står i et rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskaber og deres virksomhed.
(42) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standar‐
der udarbejdet af EBA for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og offentliggørel‐
seskrav for kompetente myndigheder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA
ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
(43) For at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv og for at tage hensyn til udviklingen på de finan‐
sielle markeder bør beføjelsen til vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med
artikel 290 i TEUF, for at supplere dette direktiv ved at præcisere definitionerne i dette direktiv, investe‐
ringsselskabers vurderinger af intern kapital og risiko samt de kompetente myndigheders tilsynskontrol-
og vurderingsbeføjelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under
sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmel‐
se med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning15). For at sikre
lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa- Parlamentet og Rådet navnlig
alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk
adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede
retsakter.
(44) Målet for dette direktiv, nemlig at opstille en effektiv og forholdsmæssig tilsynsramme for at sikre,
at investerings selskaber, som har tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, kan fungere på et robust
finansielt grundlag og ledes på en velordnet måde, herunder i deres kunders bedste interesse, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås
på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(45) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi‐
onen om forklarende dokumenter16) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget,
at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumen‐
ter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget
—
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
89
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:
a) investeringsselskabers startkapital
b) de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og ‐redskaber til udøvelse af tilsyn med investerings‐
selskaber
c) de kompetente myndigheders tilsyn med investeringsselskaber på en måde, som er forenelig med de
regler, der er fastsat i forordning (EU) 2019/2033
d) offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området regulering af og tilsyn med investe‐
ringsselskaber.
Artikel 2
Anvendelsesområde
i) Dette direktiv finder anvendelse på investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse og underlagt
tilsyn i henhold til direktiv 2014/65/EU.
ii) Uanset stk. 1 finder afsnit IV og V i dette direktiv ikke anvendelse på investeringsselskaber omhand‐
let i artikel 1, stk. 2 og 5, i forordning (EU) 2019/2033, som underlægges tilsyn med hensyn til
opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i direktiv 2013/36/EU i overensstemmelse
med artikel 1, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/2033.
Artikel 3
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvalt‐
ning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har
accessorisk karakter i forhold til et eller flere investeringsselskabers hovedaktivitet
2) »tilladelse«: meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab i overensstemmelse med artikel 5 i
direktiv 2014/65/EU
3) »filial«: en filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i direktiv 2014/65/EU
4) »tætte forbindelser«: tætte forbindelser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), i direktiv 2014/65/EU
5) »kompetent myndighed«: en offentlig myndighed eller et offentligt organ i en medlemsstat, som er
officielt anerkendt og ved national ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber
i overensstemmelse med dette direktiv som led i den gældende tilsynsordning i den pågældende
medlemsstat
6) »råvare- og emissionskvotehandler«: en råvare- og emissionskvotehandler som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 150), i forordning (EU) nr. 575/2013
7) »kontrol«: forholdet mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed som beskrevet i artikel
22 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU17) eller i de regnskabsstandarder, som
investeringsselskaber er omfattet af i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/200218), eller et lignende forhold mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed
8) »overholdelse af koncernkapitaltest«: et moderselskab i en investeringsselskabskoncerns opfyldelse
af kravene i artikel 8 i forordning (EU) 2019/2033
90
9) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr.
575/2013
10) »derivater«: derivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 600/201419)
11) »finansieringsinstitut«: et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i forordning
(EU) 2019/2033
12) »kønsneutral aflønningspolitik«: kønsneutral aflønningspolitik som defineret i artikel 3, stk. 1,
nr. 65), i direktiv 2013/36/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/87820)
13) »koncern«: en koncern som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2013/34/EU
14) »konsolideret situation«: en konsolideret situation som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i forord‐
ning (EU) 2019/2033
15) »koncerntilsynsførende«: en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med, om moderinveste‐
ringsselskaber i Unionen og investeringsselskaber, som kontrolleres af moderinvesteringsholdings‐
elskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, overholder koncer‐
nkapitaltesten
16) »hjemland«: et hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 55), litra a), i direktiv 2014/65/EU
17) »værtsland«: et værtsland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i direktiv 2014/65/EU
18) (18) »startkapital«: den kapital, der kræves med henblik på tilladelse som et investeringsselskab, og
hvis størrelse og type er angivet i artikel 9 og 11
19) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2014/65/EU
20) »investeringsselskabskoncern«: en investeringsselskabskoncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr.
25), i forordning (EU) 2019/2033
21) »investeringsholdingselskab«: et investeringsholdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23),
i forordning (EU) 2019/2033
22) »investeringsservice og -aktiviteter«: investeringsservice og -aktiviteter som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 2), i direktiv 2014/65/EU
23) »ledelsesorgan«: et ledelsesorgan som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i direktiv 2014/65/EU
24) »ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion«: ledelsesorgan, der handler i sin funktion med kontrol og
overvågning af ledelsens beslutningstagning
25) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF21)
26) »blandet holdingselskab«: et moderselskab, bortset fra et finansielt holdingselskab, et investering‐
sholdingselskab, et kreditinstitut, et investeringsselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, hvis datterselskaber omfatter mindst ét investeringsselskab
27) »øverste ledelse«: øverste ledelse som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 37), i direktiv 2014/65/EU
28) »moderselskab«: et moderselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 32), i direktiv 2014/65/EU
29) »datterselskab«: et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 33), i direktiv 2014/65/EU
30) »systemisk risiko«: systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU
31) »moderinvesteringsselskab i Unionen«: et moderinvesteringsselskab i Unionen som defineret i arti‐
kel 4, stk. 1, nr. 56), i forordning (EU) 2019/2033
32) »moderinvesteringsholdingselskab i Unionen«: et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 57), i forordning (EU) 2019/2033
33) »blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et blandet finansielt moderholdingselskab i
Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 58), i forordning (EU) 2019/2033.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
58 for at supplere dette direktiv ved at præcisere definitionerne fastsat i stk. 1 med henblik på:
91
a) at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv
b) i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne.
AFSNIT II
KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 4
Udpegning af kompetente myndigheder og deres beføjelser
1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at varetage de i dette direktiv
og forordning (EU) 2019/2033 omhandlede funktioner og opgaver. Medlemsstaterne underretter
Kommissionen, EBA og ESMA om nævnte udpegning, og hvis der er tale om mere end én kompetent
myndighed, om de enkelte kompetente myndigheders funktioner og opgaver.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med investeringsselskabers og,
hvis det er relevant, investeringsholdingselskabers og blandede finansielle holdingselskabers aktivite‐
ter for at kunne vurdere, om de opfylder kravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser, herunder
beføjelse til at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med artikel 14, til at indhente de
oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaber og, hvis det er rele‐
vant, investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber opfylder kravene i dette
direktiv og forordning (EU) 2019/2033, og kunne undersøge eventuel manglende opfyldelse af disse
krav.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har den ekspertise, de ressourcer, den opera‐
tionelle kapacitet, de beføjelser og den uafhængighed, der kræves for at kunne varetage funktionerne
vedrørende det tilsyn, de undersøgelser og de sanktioner, der er fastsat i dette direktiv.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber giver deres kompetente myndigheder alle
de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaberne overholder
de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033. Investe‐
ringsselskabers interne kontrolmekanismer og administrative og regnskabsmæssige procedurer skal
gøre det muligt for de kompetente myndigheder til enhver tid at kunne kontrollere, om de overholder
disse bestemmelser.
6. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber registrerer alle deres transaktioner og dokumenterer
de systemer og processer, som er omfattet af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, på en
sådan måde, at de kompetente myndigheder til enhver tid kan vurdere, om selskaberne overholder de
nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033.
Artikel 5
De kompetente myndigheders skønsbeføjelser til at pålægge visse investeringsselskaber kravene i
forordning (EU) nr. 575/2013
1. De kompetente myndigheder kan beslutte at anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 i med‐
før af artikel 1, stk. 2, første afsnit, litra c), i forordning (EU) 2019/2033 på et investeringsselskab,
der udøver enhver af de aktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv
2014/65/EU, hvis den samlede værdi af investeringsselskabets konsoliderede aktiver udgør eller
overstiger 5 mia. EUR beregnet som et gennemsnit for de foregående 12 måneder, og hvor et eller
flere af følgende kriterier er opfyldt:
a) Investeringsselskabet udfører disse aktiviteter i et sådant omfang, at dets sammenbrud eller betalings‐
vanskeligheder kan føre til en systemisk risiko.
92
b) Investeringsselskabet er et clearingmedlem som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU)
2019/2033.
c) Den kompetente myndighed anser det for berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og komplek‐
siteten af det pågældende investeringsselskabs aktiviteter under hensyntagen til proportionalitetsprin‐
cippet og en eller flere af følgende faktorer:
i) investeringsselskabets betydning for Unionens eller en relevant medlemsstats økonomi
ii) betydningen af investeringsselskabets grænseoverskridende aktiviteter
iii) investeringsselskabets indbyrdes forbundethed med det finansielle system.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på råvare- eller emissionskvotehandlere, kollektive investeringsordnin‐
ger eller forsikringsselskaber.
3. Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at anvende kravene i forordning (EU) nr.
575/2013 på et investeringsselskab i henhold til stk. 1, skal dette investeringsselskab underlægges
tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i direktiv 2013/36/EU.
4. Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse truffet i henhold til
stk. 1, underretter den omgående investeringsselskabet.
Enhver afgørelse truffet af en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 1 ophører med at finde
anvendelse, hvis et investeringsselskab ikke længere når den tærskel, der er omhandlet i det pågældende
stykke, beregnet for en periode på 12 på hinanden følgende måneder.
5. De kompetente myndigheder orienterer omgående EBA om enhver afgørelse, der er træffes i henhold
til stk. 1, 3 og 4.
6. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik
på yderligere at præcisere kriterierne i stk. 1, litra a) og b), og sikrer konsekvent anvendelse heraf.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
26. december 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i andet afsnit omhandle‐
de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 6
Samarbejde i en medlemsstat
i) De kompetente myndigheder samarbejder tæt med de offentlige myndigheder eller organer, som
i deres medlemsstat er ansvarlige for at føre tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitut‐
ter. Medlemsstaterne stiller krav om, at disse kompetente myndigheder og offentlige myndigheder
eller organer straks udveksler alle oplysninger, der er afgørende eller relevante for varetagelsen af
deres funktioner og opgaver.
ii) Kompetente myndigheder, som er forskellige fra de myndigheder, der er udpeget i overensstemmel‐
se med artikel 67 i direktiv 2014/65/EU, indfører en mekanisme til samarbejde med nævnte myndig‐
heder og til udveksling af alle oplysninger, der er relevante for varetagelsen af deres respektive
funktioner og opgaver.
Artikel 7
Samarbejde inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem
1. De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergens af
tilsynsredskaber og tilsynspraksis i forbindelse med anvendelsen af de retlige bestemmelser, der er
vedtaget i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.
93
2. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) de kompetente myndigheder som parter i ESFS samarbejder i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig
når de sikrer en udveksling af relevante, pålidelige og udtømmende oplysninger mellem sig selv og
de andre parter i ESFS
b) de kompetente myndigheder deltager i EBA᾽s aktiviteter og, alt efter hvad der er relevant, i de
tilsynskollegier, der er omhandlet i dette direktivs artikel 48 og i artikel 116 i direktiv 2013/36/EU
c) de kompetente myndigheder udfolder alle bestræbelser for at sikre overholdelse af de retningslinjer
og henstillinger, som EBA har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr.
1093/2010, og reagere på de advarsler og henstillinger, som Det Europæiske Udvalg for Systemiske
Risici (ESRB) har rettet i henhold til artikel 16 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1092/201022)
d) de kompetente myndigheder samarbejder tæt med ESRB
e) de opgaver og beføjelser, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer dem i at udføre
deres opgaver som medlemmer af EBA eller af ESRB eller i medfør af dette direktiv og forordning
(EU) 2019/2033.
Artikel 8
EU-dimensionen af tilsyn
De kompetente myndigheder i hver medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt
hensyn til den potentiel indvirkning, som deres beslutninger kan have på stabiliteten i det finansielle
system i andre berørte medlemsstater samt i Unionen som helhed, navnlig i nødsituationer, på grundlag af
de oplysninger, der er til rådighed på det pågældende tidspunkt.
AFSNIT III
STARTKAPITAL
Artikel 9
Startkapital
1. Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse
til at yde enhver investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A,
punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, have en startkapital på 750 000 EUR.
2. Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse
til at yde enhver investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A,
punkt 1), 2), 4), 5) og 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, uden at have tilladelse til at opbevare
hverken kunders penge eller værdipapirer, have en startkapital på 75 000 EUR.
3. Andre investeringsselskaber end de i nærværende artikels stk. 1, 2 og 4 omhandlede skal henhold til
artikel 15 i direktiv 2014/65/EU have en startkapital på 150 000 EUR.
4. Investeringsselskaber med tilladelse til at yde den investeringsservice eller udøve de investeringsakti‐
viteter, der er anført i afsnit A, punkt 9), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, skal have en startkapital
på 750 000 EUR, hvis disse investeringsselskaber handler eller har tilladelse til at handle for egen
regning.
94
Artikel 10
Henvisninger til startkapital i direktiv 2013/36/EU
Henvisninger i andre EU-retsakter til startkapitalens størrelse som fastsat i direktiv 2013/36/EU læses fra
den 26. juni 2021 som henvisninger til startkapitalens størrelse som fastsat i nærværende direktivs artikel
9 på følgende måde:
a) Henvisninger til investeringsselskabers startkapital som fastsat i artikel 28 i direktiv 2013/36/EU
læses som henvisninger til artikel 9, stk. 1, i nærværende direktiv.
b) Henvisninger til investeringsselskabers startkapital i artikel 29 og 31 i direktiv 2013/36/EU læses som
henvisninger til artikel 9, stk. 2, 3 eller 4, i nærværende direktiv, afhængigt af de typer investerings‐
service og ‐aktiviteter, som investeringsselskaberne yder eller udøver.
c) Henvisninger til startkapital som fastsat i artikel 30 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til
artikel 9, stk. 1, i nærværende direktiv.
Artikel 11
Startkapitalens sammensætning
Investeringsselskabers startkapital sammensættes i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU)
2019/2033.
AFSNIT IV
TILSYN
KAPITEL 1
Principper for tilsyn
Afdeling 1
Hjemlandes og vær tslandes beføjelser og opgaver
Artikel 12
Hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheders beføjelser
Ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber påhviler hjemlandets kompetente myndigheder; dette berø‐
rer ikke de bestemmelser i dette direktiv, der pålægger værtslandets kompetente myndigheder et ansvar.
Artikel 13
Samarbejde mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater
1. De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder tæt med henblik på at
varetage deres opgaver i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, navnlig ved uden
ophold at udveksle oplysninger om investeringsselskaber, herunder:
a) oplysninger om investeringsselskabers ledelse og ejerforhold
b) oplysninger om investeringsselskabers opfyldelse af kapitalgrundlagskrav
c) oplysninger om investeringsselskabers opfyldelse af koncentrationsrisikokravene og likviditetskrave‐
ne
95
d) oplysninger om investeringsselskabers administrative og regnskabsmæssige procedurer samt interne
kontrolme kanismer
e) oplysninger om andre relevante faktorer, som kan påvirke den risiko, som investeringsselskaber
udgør.
2. De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler straks de kompetente myndigheder i værtslandet
oplysninger og resultater vedrørende eventuelle problemer og risici, som et investeringsselskab udgør
med hensyn til kundebeskyttelse eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet, og som de har
konstateret i forbindelse med tilsyn med investerings selskabets aktiviteter.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet reagerer på oplysninger, som de kompetente myndigheder
i værtslandet meddeler, ved at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at afværge eller
afhjælpe eventuelle problemer og risici, jf. stk. 2. De kompetente myndigheder i hjemlandet redegør
efter anmodning udførligt over for de kompetente myndigheder i værtslandet, hvordan de har taget
hensyn til de oplysninger og resultater, som de kompetente myndigheder i værtslandet har meddelt.
4. Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet efter meddelelse af de oplysninger og resultater, der
er omhandlet i stk. 2, er af den opfattelse, at de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke har
truffet de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, kan de kompetente myndigheder i
værtslandet efter at have underrettet de kompetente myndigheder i hjemlandet og EBA og ESMA
træffe relevante foranstaltninger for at beskytte kunder, til hvilke der ydes services, eller det finansiel‐
le systems stabilitet.
De kompetente myndigheder kan indbringe sager for EBA, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig
en anmodning om at udveksle oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en
rimelig frist. Uden at det berører artikel 258 i TEUF, kan EBA i sådanne sager handle inden for rammerne
af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA kan
også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå de
kompetente myndigheder med at nå til enighed om udveksling af oplysninger i henhold til nærværende
artikel.
5. Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet er uenige i de foranstaltninger, som de kompetente
myndigheder i værtslandet træffer, kan de indbringe sagen for EBA, som handler efter proceduren i
artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Når EBA handler i overensstemmelse med nævnte artikel,
træffer den afgørelse inden for en måned.
6. Med henblik på at vurdere betingelsen i artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU)
2019/2033 kan den kompetente myndighed i et investeringsselskabs hjemland anmode den kompeten‐
te myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de
parametre, der er anvendt ved beregning af det pågældende investeringsselskabs margenkrav.
7. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præcise‐
rer kravene til den type og art oplysninger, som er omhandlet i stk. 1 og 2.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandle‐
de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
8. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at
fastlægge standardformularer, ‐modeller og ‐procedurer til brug for kravene vedrørende udveksling af
oplysninger med henblik på at lette tilsynet med investeringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
9. EBA forelægger senest den 26. juni 2021 Kommissionen de i stk. 7 og 8 omhandlede udkast til
tekniske standarder.
96
Artikel 14
Kontrol på stedet og undersøgelsesbesøg hos filialer etableret i en anden medlemsstat
1. Hvis et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, udøver virksomhed
gennem en filial, sikrer værtslandet, at hjemlandets kompetente myndigheder efter meddelelse herom
til værtslandets kompetente myndigheder selv eller gennem mellemmænd, som de bemyndiger hertil,
foretager kontrol på stedet af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, og undersøger
sådanne filialer.
2. De kompetente myndigheder i værtslandet har med henblik på tilsyn, og hvis de finder det relevant
af hensyn til stabiliteten i det finansielle system i værtslandet, beføjelse til i enkelttilfælde at foretage
kontrol på stedet og undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på
deres område, og kræve oplysninger fra en filial om dens aktiviteter.
Forud for sådan kontrol og sådanne undersøgelser hører værtslandets kompetente myndigheder straks de
kompetente myndigheder i hjemlandet.
Så hurtigt som muligt efter nævnte kontrol og undersøgelser meddeler de kompetente myndigheder i
værtslandet de kompetente myndigheder i hjemlandet de indhentede oplysninger og undersøgelsesresulta‐
ter, som er relevante for risikovurderingen af det pågældende investeringsselskab.
Afdeling 2
Tavshedspligt og indberetningspligt
Artikel 15
Tavshedspligt og udveksling af fortrolige oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og alle personer, der arbejder for eller har
arbejdet for disse kompetente myndigheder, herunder de personer, der er omhandlet i artikel 76,
stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, er underlagt tavshedspligt med henblik på nærværende direktiv og
forordning (EU) 2019/2033.
Fortrolige oplysninger, som sådanne kompetente myndigheder og personer modtager i forbindelse med
deres hverv, må kun videregives i summarisk eller samlet form, forudsat at enkeltstående investerings‐
selskaber eller personer ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af
strafferet.
Hvis et investeringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidation, kan fortrolige
oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, videregives under en civil retssag eller handelsretssag, hvis
sådan videregivelse er nødvendig for at gennemføre denne retssag.
2. De kompetente myndigheder anvender kun de fortrolige oplysninger, der er indsamlet, udvekslet eller
fremsendt i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, med henblik på at varetage deres
opgaver, navnlig med henblik på:
a) overvågning af de tilsynsmæssige krav i dette direktiv og i forordning (EU) 2019/2033
b) pålæggelse af sanktioner
c) indbringelse af kompetente myndigheders afgørelser for en højere administrativ myndighed
d) indbringelse for domstolene efter artikel 23.
3. Andre fysiske og juridiske personer og andre organer end de kompetente myndigheder, som modtager
fortrolige oplysninger i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, må kun anvende
97
nævnte oplysninger til de formål, som den kompetente myndighed udtrykkeligt har fastsat, eller i
overensstemmelse med national ret.
4. De kompetente myndigheder kan udveksle fortrolige oplysninger med henblik på stk. 2, kan udtryk‐
keligt anføre, hvordan disse oplysninger skal behandles, og kan udtrykkeligt begrænse yderligere
fremsendelse af oplysningerne.
5. Den i stk. 1 omhandlede forpligtelse må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at fremsende
fortrolige oplysninger til Kommissionen, når oplysningerne er nødvendige for, at Kommissionen kan
udøve sine beføjelser.
6. De kompetente myndigheder kan give EBA, ESMA, ESRB, medlemsstaternes centralbanker, Det
Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af
pengepolitiske myndigheder og, hvis det er relevant, offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at
føre tilsyn med betalings- og afviklingssystemer, fortrolige oplysninger, hvis nævnte oplysninger er
nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver.
Artikel 16
Samarbejdsaftaler med tredjelande om udveksling af oplysninger
De kompetente myndigheder samt og EBA og ESMA kan i overensstemmelse med artikel 33 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 eller artikel 33 i forordning (EU) nr. 1095/2010, alt efter hvad der er relevant, med
henblik på at udføre deres tilsynsopgaver i henhold til dette direktiv eller til forordning (EU) 2019/2033
og for at udveksle oplysninger indgå samarbejdsaftaler med tilsynsmyndighederne i tredjelande samt med
myndigheder eller organer i tredjelande med ansvar for følgende opgaver, forudsat at de videregivne
oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, der mindst svarer til den tavshedspligt, som er fastsat i artikel
15 i dette direktiv:
a) tilsyn med finansieringsinstitutter og finansielle markeder, herunder tilsyn med finansielle enheder,
der har tilladelse til at drive virksomhed som central modpart, hvis centrale modparter er anerkendt i
henhold til artikel 25 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201223)
b) likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer
c) tilsyn med organer, der beskæftiger sig med likvidation og konkursbehandling af investeringsselska‐
ber og lignende procedurer
d) lovpligtig revision af finansieringsinstitutter eller institutter, som forvalter garantiordninger
e) tilsyn med personer, der er ansvarlige for at foretage lovpligtig revision af finansieringsinstitutters
regnskaber
f) tilsyn med personer, der er aktive på markeder for emissionskvoter, for at sikre en konsolideret
oversigt over finansielle markeder og spotmarkeder
g) tilsyn med personer, der er aktive på markeder for landbrugsråvarederivater, for at sikre en konsolide‐
ret oversigt over finansielle markeder og spotmarkeder.
Artikel 17
Pligter for personer, der er ansvarlige for kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Medlemsstaterne fastsætter, at en person, der er bemyndiget i henhold Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/43/EF24), og som i et investeringsselskab udfører de hverv, der er beskrevet i artikel 73 i di‐
rektiv 2009/65/EF eller artikel 34 i direktiv 2013/34/EU, eller ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til
straks at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning
vedrørende nævnte investeringsselskab eller vedrørende en virksomhed, der har tætte forbindelser til dette
investeringsselskab, og som
98
a) udgør en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i
henhold til dette direktiv
b) kan påvirke investeringsselskabets fortsatte funktion eller
c) kan føre til nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold.
Afdeling 3
Sanktioner, undersøgelsesbeføjelser og klageadgang
Artikel 18
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser som nævnt i dette direktivs afsnit
IV, kapitel 2, afdeling 4, herunder undersøgelsesbeføjelser og beføjelser til at pålægge afhjælpende
foranstaltninger, eller medlemsstaternes ret til at indføre og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsæt‐
ter medlemsstaterne regler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger og
sikrer, at deres kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge sådanne sanktioner og foranstalt‐
ninger ved overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og forordning
(EU) 2019/2033, herunder hvis et investeringsselskab:
a) ikke råder over interne ledelsesordninger som omhandlet i artikel 26
b) i strid med artikel 54, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2019/2033 undlader at indberette oplysninger
til de kompetente myndigheder om opfyldelse af forpligtelsen til at opfylde kapitalgrundlagskravene i
nævnte forordnings artikel 11 eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger
c) i strid med artikel 54, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2019/2033 undlader at indberette oplysninger
til de kompetente myndigheder om koncentrationsrisiko eller giver ufuldstændige eller unøjagtige
oplysninger
d) udsætter sig for en koncentrationsrisiko, som overstiger grænseværdierne i artikel 37 i forordning
(EU) 2019/2033, jf. dog artikel 38 og 39 i nævnte forordning
e) i strid med artikel 43 i forordning (EU) 2019/2033 gentagne gange eller konsekvent undlader at
besidde likvide aktiver, jf. dog artikel 44 i nævnte forordning
f) i strid med bestemmelserne i sjette del i forordning (EU) 2019/2033 undlader at afgive oplysninger
eller afgiver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger
g) foretager udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i investeringsselskabets kapitalgrund‐
lag, i tilfælde, hvor artikel 28, 52 eller 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 forbyder sådanne udbetalin‐
ger til indehavere af instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget
h) er fundet ansvarligt for en alvorlig overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold
til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/84925)
i) tillader en eller flere personer, der ikke overholder artikel 91 i direktiv 2013/36/EU, at blive eller
forblive medlem af ledelsesorganet.
Fastsætter medlemsstaterne ikke bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er
omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.
De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er omhandlet i stk. 1,
første afsnit, skal omfatte følgende:
99
a) en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske eller juridiske person eller det ansvarlige
investeringsselskab, investeringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab og overtræ‐
delsens art
b) en afgørelse, hvori det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste
handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage denne handlemåde
c) et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i investeringsselskaber, som pålægges medlemmer af
det pågældende investeringsselskabs ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der
anses for at være ansvarlig
d) for juridiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til 10 % af det pågældende
selskabs samlede årlige nettoomsætning i det foregående regnskabsår, herunder bruttoindkomsten
bestående af renteindtægter og tilsvarende indtægter, indtægter fra aktier og andre værdipapirer med
variabelt eller fast afkast samt gebyrer og provisionsindtægter
e) for juridiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste,
der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt denne fortjeneste
eller dette tab kan beregnes
f) for fysiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til 5 000 000 EUR eller i medlems‐
stater, der ikke har euro som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 25. december 2019.
Hvis det i første afsnit, litra d), omhandlede selskab er et datterselskab, er den relevante bruttoindkomst
den bruttoindkomst, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående
regnskabsår.
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed i tilfælde af et investeringsselskabs overtrædel‐
se af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, eller bestemmelserne i forordning (EU)
2019/2033 kan anvende administrative sanktioner over for medlemmerne af ledelsesorganet og over for
andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktio‐
ner eller andre administrative foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 og fastsættelse af størrelsen af
administrative økonomiske sanktioner tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet
fald:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) graden af ansvar hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen
c) den finansielle styrke hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen,
herunder juridiske personers samlede omsætning eller fysiske personers årsindkomst
d) størrelsen af den fortjeneste, som de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har
opnået, eller det tab, som de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har undgået
e) eventuelle tab, som tredjeparter har lidt som følge af overtrædelsen
f) omfanget af samarbejdet med de relevante kompetente myndigheder
g) overtrædelser, som de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, tidligere
har begået
h) enhver potentiel systemisk følge af overtrædelsen.
Artikel 19
Undersøgelsesbeføjelser
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de informationsindsamlings- og undersø‐
gelsesbeføjelser, som er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver, herunder:
a) beføjelse til at kræve, at følgende fysiske eller juridiske personer giver oplysninger om:
i) investeringsselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
100
ii) investeringsholdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
iii) blandede finansielle holdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
iv) holdingselskaber med blandede aktiviteter, der er etableret i den berørte medlemsstat
v) personer, som tilhører de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv)
vi) tredjeparter, som de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv), har outsourcet driftsmæssige funktioner
eller aktiviteter til
b) beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af alle de personer, der er omhandlet i litra a),
som er etableret i eller befinder sig i den berørte medlemsstat, herunder:
i) til at kræve forelæggelse af dokumenter fra de i litra a) omhandlede personer
ii) til at undersøge regnskaber og registre tilhørende de i litra a) omhandlede personer og til at tage
kopier eller uddrag af disse regnskaber og registre
iii) til at indhente skriftlige eller mundtlige redegørelser fra de i litra a) omhandlede personer eller fra
deres repræsentanter eller personale
iv) til at udspørge enhver anden relevant person med det formål at indsamle oplysninger om undersø‐
gelsens genstand
c) beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af forretningslokaler tilhørende de i litra a)
omhandlede juridiske personer og enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen
af koncernkapitaltesten, når en kompetent myndighed er den koncerntilsynsførende, med forbehold af
forudgående underretning af andre berørte kompetente myndigheder.
Artikel 20
Offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted uden ugrundet
ophold offentliggør alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er
pålagt i henhold til artikel 18, og som ikke er blevet appelleret eller ikke længere kan appelleres. Den‐
ne offentliggørelse skal omfatte oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og navnet på den
fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges, eller over for hvem foranstaltningen træf‐
fes. Oplysningerne offentliggøres først, efter at nævnte person er blevet underrettet om sanktionerne
eller foranstaltningerne, og kun i det omfang, at offentliggørelsen er nødvendig og forholdsmæssig.
2. Når medlemsstater tillader offentliggørelse af administrative sanktioner eller andre administrative
foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som er blevet appelleret, offentliggør de
kompetente myndigheder også på deres officielle websted oplysninger om appelstatus og resultatet af
appellen.
3. I følgende tilfælde offentliggør de kompetente myndigheder de administrative sanktioner eller andre
administrative foranstaltninger, som er pålagt i henhold til artikel 18, i anonymiseret form:
a) Offentliggørelse af personoplysninger, såfremt sanktionen eller foranstaltningen er pålagt en fysisk
person, anses for at være uforholdsmæssig.
b) Offentliggørelse ville skade en igangværende strafferetlig efterforskning eller stabiliteten på de finan‐
sielle markeder.
c) Offentliggørelse ville påføre de pågældende investeringsselskaber eller fysiske personer uforholds‐
mæssig stor skade.
4. De kompetente myndigheder sikrer, at oplysninger, der offentliggøres i henhold til denne artikel,
forbliver på deres officielle websted i mindst fem år. Personoplysninger må kun beholdes på den
kompetente myndigheds officielle websted, hvis det er tilladt i henhold til de gældende databeskyttel‐
sesregler.
101
Artikel 21
Indberetning af sanktioner til EBA
De kompetente myndigheder underretter EBA om administrative sanktioner og andre administrative
foranstaltninger, der pålægges i henhold til artikel 18, om enhver appel vedrørende disse sanktioner
og andre administrative foranstaltninger og om resultaterne heraf. EBA opretholder udelukkende en
central database over administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der indberettes
til den, med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun de kompetente
myndigheder og ESMA har adgang til databasen, og den skal ajourføres regelmæssigt og mindst hvert år.
EBA opretholder et websted med link til hver kompetent myndigheds offentliggørelse af administrative
sanktioner og andre administrative foranstaltninger pålagt i overensstemmelse med artikel 18 og angiver,
hvor længe hver medlemsstat offentliggør administrative sanktioner og andre administrative foranstaltnin‐
ger.
Artikel 22
Indberetning af overtrædelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive og pålidelige mekanismer
for at muliggøre omgående indberetning af potentielle eller faktiske overtrædelser af nationale
bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033 til de kompetente
myndigheder.
Disse mekanismer skal omfatte følgende:
a) særlige procedurer for modtagelse, behandling og opfølgning af sådanne indberetninger, herunder
oprettelse af sikre kommunikationskanaler
b) passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, som indberetter overtrædelser begået i et
investeringsselskab, mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling
fra investeringsselskabets side
c) beskyttelse af personoplysninger, både hvad angår personer, som indberetter overtrædelser, og fysiske
personer, som angiveligt er ansvarlig for overtrædelser, i overensstemmelse med forordning (EU)
2016/679
d) klare regler, som sikrer, at en person, der indberetter overtrædelser begået i et investeringsselskab, i
alle tilfælde garanteres fortrolighed, medmindre offentliggørelse af oplysninger kræves i henhold til
national ret som led i videre efterforskning eller efterfølgende administrative sager eller retssager.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber har passende procedurer, så deres ansatte
kan indberette overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig kanal. Disse procedurer kan tilveje‐
bringes af arbejdsmarkedets parter, forudsat at procedurerne sikrer samme beskyttelse som den i stk.
1, litra b), c) og d), omhandlede.
Artikel 23
Klageadgang
Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser og foranstaltninger, der træffes i medfør af forordning (EU)
2019/2033 eller i medfør af love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette
direktiv, kan påklages.
102
KAPITEL 2
Kontrolproces
Afdeling 1
Proces til vurdering af den interne kapitals tilstrækkelighed samt risiko
Artikel 24
Intern kapital og likvide aktiver
1. Investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes
forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, skal have
forsvarlige, effektive og omfattende ordninger, strategier og processer for løbende vurdering og
opretholdelse af en intern kapital og likvide aktiver af en størrelse, type og fordeling, som de anser
for tilstrækkelige til at dække arten og omfanget af de risici, som de kan udgøre for andre, og som
investeringsselskaberne selv er eller kan blive eksponeret mod.
2. De ordninger, strategier og processer, der er omhandlet i stk. 1, skal være passende og stå i et
rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskabers virk‐
somhed. De skal underkastes regelmæssig intern kontrol.
De kompetente myndigheder kan anmode investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassifice‐
ring som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning
(EU) 2019/2033, om at anvende kravene i nærværende artikel i det omfang, som de kompetente myndig‐
heder finder hensigtsmæssigt.
Afdeling 2
Intern ledelse, gennemsigtighed, behandling af risici og af lønning
Artikel 25
Anvendelsesområde for denne afdeling
1. Denne afdeling finder ikke anvendelse, hvis et investeringsselskab på grundlag af artikel 12, stk. 1, i
forordning (EU) 2019/2033 fastslår, at det opfylder alle betingelserne for klassificering som små og
ikke indbyrdes forbundne investerings selskaber fastsat heri.
2. Hvis et investeringsselskab, der ikke har opfyldt alle betingelserne i artikel 12, stk. 1, i forordning
(EU) 2019/2033, efterfølgende opfylder disse betingelser, ophører anvendelsen af denne afdeling ef‐
ter en periode på seks måneder fra den dato, hvor disse betingelser er opfyldt. Denne afdeling ophører
kun med at finde anvendelse på et investeringsselskab efter denne periode, hvis investeringsselskabet
i denne periode fortsat har opfyldt de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU)
2019/2033, uden afbrydelse og har underrettet den kompetente myndighed herom.
3. Hvis et investeringsselskab fastslår, at det ikke længere opfylder alle de betingelser, der er fastsat
i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, underretter det den kompetente myndighed og
overholder bestemmelserne i denne afdeling senest 12 måneder efter den dato, hvor vurderingen fandt
sted.
4. Medlemsstaterne kræver, at investeringsselskaber anvender bestemmelserne i artikel 32 på aflønning
for ydede tjenester eller resultater i regnskabsåret efter det regnskabsår, hvor den i stk. 3 nævnte
vurdering fandt sted.
103
Når denne afdeling finder anvendelse, og artikel 8 i forordning (EU) 2019/2033 anvendes, sikrer med‐
lemsstaterne, at denne afdeling anvendes på investeringsselskaber på individuelt niveau.
Når denne afdeling finder anvendelse, og artikel 7 i forordning (EU) 2019/2033 anvendes, sikrer med‐
lemsstaterne, at denne afdeling anvendes på investeringsselskaber på individuelt og konsolideret niveau.
Uanset tredje afsnit finder denne afdeling ikke anvendelse på datterselskaber, der er medtaget i en
konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Unionen over for de
kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelse af denne afdeling er i strid med lovgivningen i det
tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.
Artikel 26
Intern ledelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber har robuste ledelsesordninger, herunder følgende:
a) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling
b) effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som investeringsselska‐
ber er eller kan blive eksponeret mod, eller risici som de udgør eller kan udgøre for andre
c) fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige administrative og regnskabsmæssige
procedurer
d) en aflønningspolitik og ‐praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv
risikostyring.
Den i første afsnit, litra d), omhandlede aflønningspolitik og ‐praksis skal være kønsneutral.
2. Når de i stk. 1 omhandlede ordninger indføres, tages der hensyn til de kriterier, der er omhandlet i
artikel 28-33.
3. De i stk. 1 omhandlede ordninger skal være passende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af risiciene i forbindelse med investeringsselskabers forretningsmodel og aktiviteter.
4. EBA udsteder i samråd med ESMA retningslinjer for anvendelse af de i stk. 1 omhandlede ledelses‐
ordninger.
EBA udsteder i samråd med ESMA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010
retningslinjer for kønsneutrale aflønningspolitikker for investeringsselskaber.
Inden for to år efter datoen for offentliggørelse af disse retningslinjer udsender EBA på grundlag af
de oplysninger, der indsamles af de kompetente myndigheder, en rapport om investeringsselskabers
anvendelse af kønsneutrale aflønningspolitikker.
Artikel 27
Rapportering per land
1. Medlemsstaterne stiller krav til investeringsselskaber, som har en filial eller et datterselskab, der er
et finansierings institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013,
i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland end den medlemsstat eller det tredjeland, hvor
tilladelse til investeringsselskabet er meddelt, om på årsbasis at offentliggøre følgende oplysninger pr.
medlemsstat og pr. tredjeland:
a) navn, aktiviteternes art og eventuelle datterselskabers og filialers beliggenhed
b) omsætning
c) antal ansatte i fuldtidsækvivalenter
d) resultat før skat
e) skat af resultatet
104
f) modtagne offentlige tilskud.
2. De oplysninger, der er nævnt i denne artikels stk. 1, revideres i overensstemmelse med direktiv
2006/43/EF og knyttes, når det er muligt, som bilag til årsregnskabet eller i givet fald det konsolidere‐
de årsregnskab for det pågældende investeringsselskab.
Artikel 28
Ledelsesorganets rolle ved risikostyring
1. Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i et investeringsselskab godkender og regelmæssigt gen‐
nemgår strategier og politikker for investeringsselskabets risikovillighed og for styring, overvågning
og begrænsning af risici, som investerings selskabet er eller kan blive eksponeret mod, under hensyn‐
tagen til det makroøkonomiske miljø og investeringsselskabets forretningscyklus.
2. Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at sikre korrekt behandling
af de i stk. 1 omhandlede forhold, og at det afsætter tilstrækkelige ressourcer til styring af alle
væsentlige risici, som investeringsselskabet er eksponeret mod.
3. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber indfører rapporteringsveje til ledelsesorganet for alle
væsentlige risici og for alle risikostyringspolitikker og eventuelle ændringer heraf.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at alle investeringsselskaber, der ikke opfylder kriterierne i artikel
32, stk. 4, litra a), nedsætter et risikoudvalg sammensat af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke
varetager en ledelsesfunktion i det pågældende investeringsselskab.
Medlemmerne af det i første afsnit omhandlede risikoudvalg skal have passende kendskab, faglig kompe‐
tence og ekspertise til fuldt ud at forstå, håndtere og overvåge investeringsselskabets risikostrategi og
risikovillighed. De sikrer, at risikoudvalget rådgiver ledelsesorganet om investeringsselskabets overordne‐
de nuværende og fremtidige risikovillighed og ‐strategi og bistår ledelsesorganet med at overvåge den
øverste ledelses gennemførelse af denne strategi. Ledelsesorganet bevarer det overordnede ansvar for
investeringsselskabets risikostrategier og ‐politikker.
5. Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og ledelsesorganets risikoudvalg,
hvis et risikoudvalg er blevet nedsat, har adgang til oplysninger om de risici, som investeringsselska‐
bet er eller kan blive eksponeret mod.
Artikel 29
Behandling risici
1. De kompetente myndigheder sikrer, at investeringsselskaber råder over solide strategier, politikker,
processer og systemer for identifikation, måling, styring og overvågning af følgende:
a) væsentlige kilder til og virkninger af kunderisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundla‐
get
b) væsentlige kilder til og virkninger af markedsrisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapital‐
grundlaget
c) væsentlige kilder til og virkninger af investeringsselskabets risici, navnlig dem, der kan opsluge det
til rådighed værende kapitalgrundlag
d) likviditetsrisikoen inden for relevante tidshorisonter, herunder samme dag, for at sikre, at investe‐
ringsselskaber opretholder tilstrækkelige likvide midler, herunder for så vidt angår håndtering af
væsentlige risikokilder, jf. litra a), b) og c).
Strategierne, politikkerne, processerne og systemerne skal stå i rimeligt forhold til investeringsselskabers
kompleksitet, risikoprofil og arbejdsområde samt den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat, og
afspejle investeringsselskabernes betydning i hver medlemsstat, hvor de udøver aktiviteter.
105
Med henblik på første afsnit, litra a), og andet afsnit skal de kompetente myndigheder tage hensyn til
national ret vedrørende adskillelse af kunders penge.
Med henblik på første afsnit, litra a), skal investeringsselskaber overveje at tegne en erhvervsansvarsfor‐
sikring som et effektivt redskab i forbindelse med deres risikostyring.
Med henblik på første afsnit, litra c), omfatter væsentlige risikokilder for investeringsselskabet selv, hvis
det er relevant, væsentlige ændringer i bogført værdi af aktiver, herunder krav mod tilknyttede agenter,
sammenbrud hos kunder eller modparter, positioner i finansielle instrumenter, i fremmed valuta og i
råvarer samt forpligtelser over for ydelsesbaserede pensionsordninger.
Investeringsselskaber skal tage behørigt hensyn til enhver væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget, når
sådanne risici ikke er tilstrækkelig dækket af kapitalgrundlagskravene som beregnet i henhold til artikel
11 i forordning (EU) 2019/2033.
2. Er investeringsselskaber nødt til at afvikle eller indstille deres aktiviteter, stiller de kompetente
myndigheder krav om, at investeringsselskaber, under hensyntagen til deres forretningsmodellers og
‐strategiers levedygtighed og bæredygtighed, tager behørigt hensyn til krav og nødvendige ressourcer,
der er realistiske med hensyn til tidsramme og opretholdelse af kapitalgrundlag og likvide midler,
under hele forløbet med udtræden af markedet.
3. Uanset artikel 25 finder nærværende artikels stk. 1, litra a), c) og d), anvendelse på investeringssel‐
skaber, som opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investe‐
ringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
58 som supplement til dette direktiv for at sikre, at investeringsselskabers strategier, politikker,
processer og systemer er solide. Kommissionen tager i denne forbindelse hensyn til udviklingen
på de finansielle markeder, navnlig fremkomst af nye finansielle produkter, udviklingen inden for
regnskabsstandarder og udvikling, som letter konvergens inden for tilsynspraksis.
Artikel 30
Aflønningsudvalg
1. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber efterlever følgende principper, når de udformer
og anvender deres politik for aflønning af medarbejderkategorier, herunder den øverste ledelse,
risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der
mindst svarer til den laveste løn til den øverste ledelse eller risikotagere, hvis arbejde har væsentlig
indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter:
a) Aflønningspolitikken er klart dokumenteret og står i rimeligt forhold til investeringsselskabets størrel‐
se, interne organisation og art samt til omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter.
b) Aflønningspolitikken er kønsneutral.
c) Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.
d) Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretningsstrategi og mål‐
sætninger og tager også hensyn til de langsigtede virkninger af trufne investeringsbeslutninger.
e) Aflønningspolitikken omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter, fremmer ansvarlig
forretningsadfærd og tilskynder til risikobevidsthed og forsigtig risikotagning.
f) Investeringsselskabets ledelsesorgan sørger i sin tilsynsfunktion for at fastlægge og med regelmæssi‐
ge mellemrum revidere aflønningspolitikken og har overordnet ansvar for at føre tilsyn med dens
gennemførelse.
g) Gennemførelsen af aflønningspolitikken underkastes mindst en gang om året central og uafhængig
intern kontrol fra kontrolfunktioners side.
106
h) De medarbejdere, der varetager kontrolfunktioner, arbejder uafhængigt af de afdelinger, som de fører
tilsyn med, har passende beføjelser og aflønnes i henhold til opnåelsen af de mål, der er knyttet til
deres funktioner, uanset resultaterne på de forretningsområder, som de kontrollerer.
i) Det i artikel 33 omhandlede aflønningsudvalg eller, hvis et sådant udvalg ikke er nedsat, ledelsesor‐
ganet i dets tilsynsfunktion fører direkte tilsyn med aflønningen af den øverste ledelse inden for
risikostyrings- og compliancefunk tionerne.
j) Aflønningspolitikken skelner under hensyntagen til nationale bestemmelser om lønfastsættelse klart
mellem de kriterier, der lægges til grund for fastsættelse af følgende:
i) fast grundløn, som primært afspejler relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, jf. den
ansattes stillingsbe skrivelse som en del af ansættelsesvilkårene
ii) variabel løn, som afspejler bæredygtige og risikojusterede resultater for den ansatte samt resultater
ud over den ansattes stillingsbeskrivelse.
k) Den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn, således at der
kan føres en helt fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder mulighed for ikke at
betale variable aflønningskom ponenter.
2. Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1, litra k), at investeringsselskaber fastsætter passende
forhold mellem den faste og den variable komponent af den samlede løn i deres aflønningspolitikker
under hensyntagen til investeringssel skabernes forretningsaktiviteter og dermed forbundne risici
samt den indflydelse, som de i stk. 1 omhandlede forskellige medarbejderkategorier har på selskabets
risikoprofil.
3. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber fastlægger og anvender de i stk. 1 omhandlede
principper på en måde, der svarer til deres størrelse og interne organisation og til arten, omfanget og
kompleksiteten af deres aktiviteter.
4. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at angive
passende kriterier for identifikation af medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse
på investeringsselskabets risikoprofil, jf. denne artikels stk. 1. EBA og ESMA tager behørigt hensyn
til Kommissionens henstilling 2009/384/EF26) samt eksisterende retningslinjer for aflønning i henhold
til direktiv 2009/65/EF, 2011/61/EU og 2014/65/EU, og sigter mod at minimere afvigelser fra eksi‐
sterende bestemmelser.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandle‐
de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 31
Investeringsselskaber med ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige
Medlemsstaterne sikrer, at når et investeringsselskab modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det
offentlige som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 28), i direktiv 2014/59/EU,
a) betaler investeringsselskabet ikke variabel aflønning til medlemmerne af ledelsesorganet
b) begrænses variabel aflønning til en del af nettoindtægterne, hvis variabel aflønning, der betales til
andre medarbejdere end medlemmer af ledelsesorganet, er uforenelig med opretholdelse af et robust
kapitalgrundlag i et investeringsselskab og rettidigt ophør af ekstraordinær finansiel støtte til det fra
det offentlige.
107
Artikel 32
Variabel aflønning
1. Medlemsstaterne sikrer, at eventuel variabel aflønning, som tildeles og betales af et investeringssel‐
skab til de i artikel 30, stk. 1, omhandlede medarbejderkategorier, opfylder følgende krav på samme
betingelser som dem, der er fastsat i artikel 30, stk. 3:
a) Hvis den variable aflønning er resultatafhængig, baseres den samlede variable aflønning på en kombi‐
nation af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende forretningsenheds resultater
og investeringsselskabets samlede resultater.
b) Ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der hensyn til såvel finansielle som
ikkefinansielle kriterier.
c) Den i litra a) omhandlede resultatvurdering baseres på en flerårig periode, hvor der tages hensyn til
investerings selskabets forretningscyklus og forretningsrisici.
d) Den variable aflønning har ikke indvirkning på investeringsselskabets evne til at sikre et robust
kapitalgrundlag.
e) Garanteret variabel aflønning forekommer kun i forbindelse med nye medarbejdere og kun i det
første ansættelsesår, og når investeringsselskabet har et solidt kapitalgrundlag.
f) Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis en ansættelseskontrakt opsiges før tid, afspejler de
resultater, som den pågældende medarbejder har opnået i en periode, og må ikke belønne manglende
resultater eller forseelser.
g) Lønpakker knyttet til kompensation eller buy-out fra kontrakter i forbindelse med tidligere beskæfti‐
gelse tilpasses investeringsselskabets langsigtede interesser.
h) Ved målingen af resultater, som lægges til grund for beregning af puljer af variabel aflønning, tages
der højde for alle typer af aktuelle og fremtidige risici samt kapitalomkostningerne og likviditet, der
kræves i henhold til forordning (EU) 2019/2033
i) Tildelingen af variable lønkomponenter i investeringsselskabet tager højde for alle typer af aktuelle
og fremtidige risici.
j) Mindst 50 % af den variable aflønning består af følgende instrumenter:
i) aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser, afhængigt af det pågældende investeringsselskabs juridi‐
ske struktur,
ii) aktielignende instrumenter eller tilsvarende ikkelikvide instrumenter, afhængigt af det pågældende
investerings selskabs juridiske struktur,
iii) hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller andre instrumenter,
som fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i
tilstrækkelig grad afspejler investeringsselskabets kreditkvalitet som going concern
iv) ikkelikvide instrumenter, som afspejler instrumenterne i de forvaltede porteføljer.
k) Uanset litra j) kan de kompetente myndigheder, hvis et investeringsselskab ikke udsteder de i nævnte
litra anførte instrumenter, godkende anvendelse af alternative ordninger, der opfylder samme formål.
l) Mindst 40 % af den variable aflønning udskydes i tre til fem år, alt efter hvad der er relevant,
afhængigt af investerings selskabets forretningscyklus, arten af selskabets virksomhed, selskabets
risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver, undtagen hvis den variable aflønning udgør et
meget stort beløb, i hvilket tilfælde mindst 60 % af den variable aflønning udskydes.
m) Op til 100 % af den variable aflønning reduceres, hvis investeringsselskabets finansielle resultater
har været beskedne eller negative, herunder gennem ordninger vedrørende fradrags- eller tilbagebeta‐
lingsprocedurer, der er omfattet af kriterier, som investeringsselskaber har fastsat, og som navnlig
vedrører situationer, hvor den pågældende medarbejder:
i) har deltaget i eller været ansvarlig for adfærd, der resulterede i betydelige tab for investeringsselska‐
bet
108
ii) ikke længere anses for at være egnet og hæderlig.
n) Skønsmæssige pensionsydelser er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretningsstrategi,
målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
2. Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1 følgende:
a) De i artikel 30, stk. 1, omhandlede personer benytter ikke personlige afdækningsstrategier eller løn-
og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de principper, der er omhandlet i stk. 1.
b) Der betales ikke variabel løn gennem finansielle ordninger eller metoder, der gør det lettere at
undlade at overholde dette direktiv eller forordning (EU) 2019/2033.
3. De i stk. 1, litra j), omhandlede instrumenter skal med henblik på nævnte bestemmelse være omfattet
af en passende tilbageholdelsespolitik, der er udformet således, at den bringer personernes incita‐
menter i overensstemmelse med investeringsselskabets og dets kreditorers og kunders langsigtede
interesser. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan pålægge begrænsninger med
hensyn til arten og udformningen af disse instrumenter eller forbyde anvendelse af visse instrumenter
til variabel aflønning.
Den i stk. 1, litra l), omhandlede udskydelse af variabel aflønning godtgøres ikke hurtigere end på pro
rata-basis.
For så vidt angår stk. 1, litra n), gælder det, at hvis en medarbejder forlader investeringsselskabet før
pensionsalderen, skal investeringsselskabet tilbageholde de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser i en
periode på fem år i form af instrumenter som omhandlet i litra j). Hvis en medarbejder når pensionsalde‐
ren og går på pension, skal de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser betales til den pågældende i form af
instrumenter som omhandlet i litra j) efter en femårig tilbageholdel sesperiode.
4. Stk. 1, litra j) og l), og stk. 3, tredje afsnit, finder ikke anvendelse på:
a) investeringsselskaber, hvis værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør
100 mio. EUR eller derunder i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende
regnskabsår
b) personer, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50 000 EUR og ikke udgør mere end en
fjerdedel af vedkommendes samlede årlige aflønning.
5. Uanset stk. 4, litra a), kan en medlemsstat forhøje den deri nævnte tærskel, forudsat at investerings‐
selskabet opfylder følgende kriterier:
a) investeringsselskabet er ikke et af de tre største investeringsselskaber med hensyn til den samlede
værdi af aktiver i den medlemsstat, hvor det er etableret
b) investeringsselskabet er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med
hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv
2014/59/EU
c) størrelsen af investeringsselskabets balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er
150 mio. EUR eller derunder
d) størrelsen af investeringsselskabets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er 100 mio.
EUR eller derunder
e) tærsklen overstiger ikke 300 mio. EUR, og
f) det er hensigtsmæssigt at forhøje tærsklen under hensyntagen til arten og omfanget af investeringssel‐
skabets aktiviteter, dets interne organisation og, hvis det er relevant, kendetegnene ved den koncern,
som det tilhører.
6. Uanset stk. 4, litra a), kan en medlemsstat sænke den i nævnte litra omhandlede tærskel, forudsat at
det er hensigtsmæssigt at gøre dette under hensyntagen til arten og omfanget af investeringsselskabets
aktiviteter, dets interne organisation og, hvis det er relevant, kendetegnene ved den koncern, som det
tilhører.
109
7. Uanset stk. 4, litra b), kan en medlemsstat beslutte, at medarbejdere, som har ret til en årlig variabel
aflønning under den tærskel og andel, der er omhandlet i nævnte litra, ikke er omfattet af undtagelsen
heri på grund af særlige nationale markedsforhold med hensyn til aflønningspraksis eller som følge af
karakteren af disse medarbejderes ansvarsområder og jobprofil.
8. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at
angive, hvilke kategorier af instrumenter der opfylder betingelserne i stk. 1, litra j), nr. iii), og angive
mulige alternative ordninger, jf. stk. 1, litra k).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandle‐
de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
9. EBA vedtager i samråd med ESMA retningslinjer, som letter gennemførelsen af stk. 4, 5 og 6 og
sikrer konsekvent anvendelse heraf.
Artikel 33
Aflønningsudvalg
1. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, der ikke opfylder kriterierne i artikel 32, stk. 4, litra
a), nedsætter et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget skal have en ligelig kønsfordeling og foretage
et kompetent og uafhængigt skøn vedrørende aflønningspolitikker og ‐praksis samt incitamenter, der
er indført med henblik på risikostyring samt forvaltning af kapital og likviditet. Aflønningsudvalget
kan nedsættes på koncernniveau.
2. Medlemsstaterne sikrer, at aflønningsudvalget er ansvarligt for udarbejdelse af afgørelser vedrørende
aflønning, der skal træffes af ledelsesorganet, herunder afgørelser, som har konsekvenser for det
pågældende investeringsselskabs risici og risikostyring. Formanden for og medlemmerne af afløn‐
ningsudvalget skal være medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager en ledelsesfunktion i
det pågældende investeringsselskab. Hvis arbejdstagerrepræsentation i ledelsesorganet er fastsat i
national ret, skal aflønningsudvalget omfatte en eller flere arbejdstagerrepræsentanter.
3. Når de i stk. 2 omhandlede afgørelser udarbejdes, tager aflønningsudvalget højde for offentlighedens
interesse samt aktionærernes, investorernes og andre interessenters langsigtede interesser i investe‐
ringsselskabet.
Artikel 34
Tilsyn med aflønningspolitik
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indsamler oplysninger, der er offentliggjort
i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1, litra c) og d), i forordning (EU) 2019/2033, samt oplys‐
ninger fra investerings selskaber om lønforskellen mellem mænd og kvinder og anvender disse
oplysninger til at benchmarke aflønningstendenser og ‑praksis.
De kompetente myndigheder forelægger EBA disse oplysninger.
2. EBA anvender de oplysninger, som den modtager fra de kompetente myndigheder i overensstemmel‐
se med stk. 1 og 4, til at benchmarke aflønningstendenser og -praksis på EU-plan.
3. EBA udsteder i samråd med ESMA retningslinjer for anvendelse af forsvarlige aflønningspolitik‐
ker. Disse retningslinjer skal mindst tage hensyn til de i artikel 30-33 omhandlede krav og de i
henstilling 2009/384/EF omhandlede principper for forsvarlige aflønningspolitikker.
110
4. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber giver de kompetente myndigheder oplysninger om
antallet af fysiske personer i hvert investeringsselskab, der aflønnes med 1 mio. EUR eller mere pr.
regnskabsår, i lønrammer på 1 mio. EUR, herunder oplysninger om deres ansvarsområder, det pågæl‐
dende forretningsområde og hovedelementerne løn, bonus, langsigtede gratialer og pensionsbidrag.
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber på anmodning giver de kompetente myndigheder de
samlede løntal for hvert medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse.
De kompetente myndigheder sender de i første og andet afsnit omhandlede oplysninger til EBA, som
offentliggør dem i et fælles rapporteringsformat opdelt efter hjemland. EBA kan i samråd med ESMA
udstede retningslinjer for at lette gennemførelsen af dette stykke og sikre de indsamlede oplysningers
ensartethed.
Artikel 35
EBA-rapport om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici
EBA udarbejder en rapport om indførelse af tekniske kriterier for eksponeringer mod aktiviteter, der i
væsentlig grad er forbundet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål i forbindelse med
tilsynskontrol- og vurderings processen med henblik på at vurdere de mulige risicis kilder virkninger for
investeringsselskaber, idet der tages hensyn til gældende EU-retsakter på området for ESG-klassificering.
Den i stk. 1 omhandlede EBA-rapport skal mindst omfatte:
a) en definition af ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici i forbindelse med overgangen
til en mere bæredygtig økonomi, og herunder, hvad angår overgangsrisici, risici i forbindelse med
afskrivning af aktiver som følge af reguleringsmæssige ændringer, kvalitative og kvantitative kriterier
og målestokke, der er relevante for vurderingen af sådanne risici, samt en metode til vurdering af
muligheden for, at sådanne risici opstår på kort, mellemlang eller lang sigt, og muligheden for, at
sådanne risici får væsentlige finansielle konsekvenser for et investeringsselskab
b) en vurdering af muligheden for, at betydelige koncentrationer af specifikke aktiver øger ESG-risici,
herunder fysiske risici og overgangsrisici for et investeringsselskab
c) en beskrivelse af de processer, ved hjælp af hvilke et investeringsselskab kan identificere, vurdere og
håndtere ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici
d) de kriterier, parametre og målestokke, ved hjælp af hvilke tilsynsførende og investeringsselskaber kan
vurdere virkningen af kort-, mellem- og langsigtede ESG-risici med henblik på tilsynskontrol- og
vurderingsprocessen.
EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen rapporten om sine resultater senest den
26. december 2021.
På grundlag af denne rapport kan EBA om nødvendigt vedtage retningslinjer for at indføre kriterier
vedrørende ESG-risici til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, som tager hensyn til resultaterne af den
i denne artikel nævnte EBA-rapport.
111
Afdeling 3
Tilsynskontrol- og vurderingsproces
Artikel 36
Tilsynskontrol og vurdering
1. De kompetente myndigheder fører, i det omfang det er relevant og nødvendigt under hensyntagen
til investerings selskabers størrelse, risikoprofil og forretningsmodel, kontrol med de ordninger, stra‐
tegier, processer og mekanismer, som investeringsselskaber indfører for at efterkomme dette direktiv
og forordning (EU) 2019/2033, og vurderer følgende, hvis det er hensigtsmæssigt og relevant, for at
sikre en forsvarlig styring og dækning af deres risici:
a) de i artikel 29 omhandlede risici
b) den geografiske placering af investeringsselskabers eksponeringer
c) investeringsselskabers forretningsmodel
d) vurderingen af systemiske risici under hensyntagen til identifikationen og målingen af systemisk
risiko i henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller ESRB-henstillinger
e) risiciene for investeringsselskabers net- og informationssystemers sikkerhed med henblik på at sikre
fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med deres processer, data og aktiver
f) investeringsselskabers eksponering mod renterisici som følge af aktiviteter uden for handelsbehold‐
ningen
g) investeringsselskabers ledelsessystemer og ledelsesorganets medlemmers evne til at udføre deres
opgaver.
Med henblik på dette stykke tager de kompetente myndigheder behørigt hensyn til, hvorvidt investerings‐
selskaber har en erhvervsansvarsforsikring.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fastlægger hyppigheden og omfanget af den
kontrol og vurdering, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til størrelsen, arten, omfanget
og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskaber og, hvis det er relevant, deres systemiske
betydning og under hensyntagen til proportionalitets princippet.
Kun hvis de kompetente myndigheder finder det nødvendigt på grund af de pågældende investeringssel‐
skabers størrelse, art, omfang og kompleksitet beslutter de i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt og hvordan
denne kontrol og vurdering skal foretages med hensyn til investeringsselskaber, der opfylder betingelser‐
ne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk.
1, i forordning (EU) 2019/2033.
Med henblik på første afsnit skal der tages hensyn til national ret vedrørende adskillelse af kunders penge.
3. Ved førelsen af det tilsyn og foretagelsen af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, litra g), skal
de kompetente myndigheder have adgang til dagsordener, mødereferater og dokumenter i forbindelse
med møder i ledelsesorganet og dets udvalg samt resultaterne af den interne eller eksterne vurdering
af ledelsesorganets resultater.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
58 for at supplere dette direktiv med henblik på at sikre, at investeringsselskabers ordninger, strategi‐
er, processer og mekanismer sikrer en forsvarlig styring og dækning af deres risici. Kommissionen
tager i denne forbindelse hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, navnlig fremkomsten
af nye finansielle produkter, udviklingen inden for regnskabsstandarder og udvikling, som letter
konvergens inden for tilsynspraksis.
112
Artikel 37
Løbende kontrol med tilladelse til at anvende interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder regelmæssigt og mindst hvert tredje år kon‐
trollerer investeringsselskabers opfyldelse af de krav til tilladelse til at anvende interne modeller,
der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) 2019/2033. De kompetente myndigheder tager især
hensyn til ændringer i et investeringsselskabs virksomhed og anvendelse af nævnte interne modeller
på nye produkter og kontrollerer og vurderer, om investerings selskabet anvender veludviklede og
tidssvarende teknikker og praksisser i forbindelse med nævnte interne modeller. De kompetente
myndigheder sikrer, at væsentlige mangler i et investeringsselskabs interne modeller med hensyn til
risikodækning udbedres, eller tager skridt til begrænsning af følgerne, herunder ved at stille krav om
kapitaltillæg eller højere multiplikationsfaktorer.
2. Hvis der for interne markedsrisikomodeller forekommer mange overskridelser, jf. artikel 366 i forord‐
ning (EU) nr. 575/2013, der indikerer, at de interne modeller ikke er eller ikke længere er nøjagtige,
inddrager de kompetente myndigheder tilladelsen til anvendelse af de interne modeller eller pålægger
passende foranstaltninger for at sikre, at de interne modeller straks forbedres inden for en fastsat frist.
3. Hvis et investeringsselskab, som har fået tilladelse til at anvende interne modeller, ikke længere
opfylder kravene til anvendelse af disse interne modeller, stiller de kompetente myndigheder krav
om, at investeringsselskabet godtgør, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, eller
om, at det forelægger en plan og en frist for opfyldelse af nævnte krav. De kompetente myndigheder
stiller krav om, at den forelagte plan forbedres, når det er usandsynligt, at planen fører til fuld
opfyldelse af kravene, eller når fristen ikke er passende.
Hvis det er usandsynligt, at investeringsselskabet vil opfylde kravene inden for den fastsatte frist, eller det
ikke på tilfredsstillende vis har godtgjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, sikrer
medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder inddrager tilladelsen til at anvende interne modeller eller
begrænser den til områder, hvor kravene opfyldes, eller områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden
for en passende frist.
4. EBA analyserer interne modeller på tværs af investeringsselskaber og analyserer, hvordan investe‐
ringsselskaber, der anvender interne modeller, behandler lignende risici eller eksponeringer. EBA
underretter ESMA herom.
EBA udarbejder med henblik på at fremme en konsekvent og effektiv tilsynspraksis på basis af nævnte
analyse og i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer med
benchmarks for, hvordan investeringsselskaber skal anvende interne modeller, og hvordan disse interne
modeller skal anvendes på lignende risici eller eksponeringer.
Medlemsstaterne tilskynder de kompetente myndigheder til at tage hensyn til nævnte analyse og retnings‐
linjer i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede kontrol.
Afdeling 4
Tilsynsforanstaltninger og ‐beføjelser
Artikel 38
Tilsynsforanstaltninger
De kompetente myndigheder stiller krav om, at et investeringsselskab på et tidligt stadium træffer de
nødvendige foranstaltninger til at adressere følgende problemer:
113
a) et investeringsselskabet ikke opfylder kravene i dette direktiv eller i forordning (EU) 2019/2033
b) de kompetente myndigheder har dokumentation for, at et investeringsselskab sandsynligvis vil over‐
træde de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, eller bestemmelserne i forordning
(EU) 2019/2033 inden for de næste 12 måneder.
Artikel 39
Tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder under varetagelsen af deres opgaver har de
nødvendige tilsynsbeføjelser til at kunne gribe ind i investeringsselskabers aktiviteter på en effektiv
og forholdsmæssig måde.
2. De kompetente myndigheder har med henblik på artikel 36, artikel 37, stk. 3, og artikel 38 samt
anvendelsen af forordning (EU) 2019/2033 følgende beføjelser:
a) at stille krav til investeringsselskaber om et kapitalgrundlag, der overstiger kravene i artikel 11 i
forordning (EU) 2019/2033 i de situationer, der er omhandlet i artikel 40 i dette direktiv, eller til
at tilpasse det kapitalgrundlag og de likvide aktiver, der stilles krav om i tilfælde af væsentlige
ændringer af de pågældende investeringsselskabers virksomhed
b) at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes i overensstem‐
melse med artikel 24 og 26, styrkes
c) at stille krav om, at investeringsselskaber inden for et år forelægger en plan for fornyet opfyldelse af
tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, at fastsætte en frist for gennemførelse
af denne plan og at stille krav om forbedringer af planen med hensyn til omfang og frist
d) at stille krav om, at investeringsselskaber anvender en bestemt hensættelsespolitik eller behandling af
aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskrav
e) at indføre restriktioner for eller begrænse investeringsselskabers virksomhed, transaktioner eller
netværk eller at stille krav om afhændelse af aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et investe‐
ringsselskabs finansielle soliditet
f) at stille krav om, at risikoen i forbindelse med investeringsselskabers aktiviteter, produkter og syste‐
mer, herunder outsourcede aktiviteter, reduceres
g) at stille krav om, at investeringsselskaber begrænser variabel aflønning som en procentdel af netto‐
indtægterne, når en sådan aflønning er uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag
h) at stille krav om, at investeringsselskaber anvender nettooverskud til at styrke kapitalgrundlaget
i) at stille krav om, at et investeringsselskab begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebetalinger
til aktionærer, selskabsdeltagere eller indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis en sådan
begrænsning eller et sådant forbud ikke betragtes som misligholdelse fra investeringsselskabets side
j) at indføre supplerende eller hyppigere indberetningskrav end dem, der er fastsat i dette direktiv og i
forordning (EU) 2019/2033, herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner
k) at pålægge særlige likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 42
l) at stille yderligere oplysningskrav
m) at stille krav om, at investeringsselskaber begrænser risiciene for deres net- og informationssystemers
sikkerhed med henblik på at sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med deres
processer, data og aktiver.
3. For så vidt angår stk. 2, litra j), må de kompetente myndigheder kun stille krav til investeringsselska‐
ber om yderligere eller hyppigere indberetning, såfremt de oplysninger, der skal indberettes, ikke er
overlappende, og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) En af tilfældene omhandlet i artikel 38, litra a) og b), foreligger.
b) Den kompetente myndighed anser det for nødvendigt at indhente den dokumentation, der er omhand‐
let i artikel 38, litra b).
114
c) De yderligere oplysninger er påkrævede med henblik på den i artikel 36 omhandlede tilsynskontrol-
og vurderingsproces.
Oplysninger anses for at være overlappende, hvis den kompetente myndighed allerede har de samme
eller i det væsentlige de samme oplysninger, hvis disse oplysninger kan frembringes af den kompetente
myndighed eller kan indhentes af samme kompetente myndighed med andre midler end et krav til
investeringsselskaber om at indberette dem. En kompetent myndighed må ikke stille krav om yderligere
oplysninger, hvis oplysningerne er tilgængelige for den kompetente myndighed i et andet format eller en
anden detaljeringsgrad end de yderligere oplysninger, som skal indberettes, og det andet format eller den
anden detaljeringsgrad ikke forhindrer den i at udarbejde oplysninger, som i det væsentlige er de samme.
Artikel 40
Yderligere kapitalgrundlagskrav
1. De kompetente myndigheder kan kun pålægge yderligere kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 39, stk. 2,
litra a), hvis de på grundlag af kontrollen ifølge artikel 36 og 37 konstaterer en af følgende situationer
for et investeringsselskab:
a) Investeringsselskabet er eksponeret mod risici eller elementer af risici eller udgør risici for andre, som
er væsentlige, og som ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravet,
navnlig K-faktorkravene, i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033
b) Investeringsselskabet opfylder ikke de i artikel 24 og 26 omhandlede krav, og andre tilsynsforan‐
staltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne og strategierne
tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum.
c) Justeringerne i forhold til den forsigtige værdiansættelse af handelsbeholdningen er ikke tilstrækkeli‐
ge til at gøre det muligt for investeringsselskabet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort
tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsforhold.
d) Den kontrol, der foretages i overensstemmelse med artikel 37, viser, at den manglende opfyldelse
af kravene til anvendelse af de tilladte interne modeller sandsynligvis vil medføre et utilstrækkeligt
kapitalniveau.
e) Investeringsselskabet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau for
yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 41.
2. Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), betragtes risici eller elementer af risici kun som ikke
dækket eller ikke tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravene i tredje og fjerde del i forordning
(EU) 2019/2033, hvis den kapital, der af den kompetente myndighed anses for tilstrækkelig efter
tilsynskontrollen af den vurdering, som investeringsselskaber har foretaget i overensstemmelse med
dette direktivs artikel 24, stk. 1, med hensyn til størrelse, type og fordeling ligger over kapitalgrund‐
lagskravet til investeringsselskaber i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.
For så vidt angår første afsnit kan kapital, der anses for tilstrækkelig, omfatte risici eller elementer af
risici, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlagskravet i tredje eller fjerde del i forordning (EU)
2019/2033.
3. De kompetente myndigheder fastsætter niveauet for krævet yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 39,
stk. 2, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for tilstrækkelig i henhold til stk. 2 i
denne artikel, og kapitalgrundlagskravet i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.
4. De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder det yderligere kapi‐
talgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), med kapitalgrundlag på følgende
betingelser:
a) Mindst tre fjerdedele af det yderligere kapitalkrav opfyldes med kernekapital.
b) Mindst tre fjerdedele af kernekapitalen skal bestå af egentlig kernekapital.
115
c) Dette kapitalgrundlag må ikke anvendes til at opfylde de kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i
artikel 11, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2019/2033.
5. De kompetente myndigheder begrunder skriftligt deres beslutning om at pålægge yderligere kapital‐
grundlagskrav, jf. artikel 39, stk. 2, litra a), ved at give en klar redegørelse for den fulde vurdering
af de elementer, der er omhandlet i stk. 1-4 i denne artikel. Dette omfatter i det tilfælde, der er
anført i stk. 1, litra d), i denne artikel, en specifik erklæring om, hvorfor den kapital, der er fastsat i
overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, ikke længere anses for tilstrækkelig.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere,
hvordan risici og elementer af risici som omhandlet i stk. 2 skal måles, herunder risici eller elementer af
risici, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i tredje eller fjerde del i forordning (EU)
2019/2033.
6. EBA sikrer, at udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder indeholder vejledende kvalitative
målestokke for det yderligere kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), under
hensyntagen til de forskellige forretnings modeller og retlige former, som investeringsselskaber kan
have, og at det er forholdsmæssigt i lyset af:
a) gennemførelsesbyrden for investeringsselskaber og kompetente myndigheder
b) muligheden for, at de større kapitalgrundlagskrav, som gælder, såfremt investeringsselskaber ikke
anvender interne modeller, begrunder pålæggelse af mindre kapitalgrundlagskrav, når risici og ele‐
menter af risici vurderes i henhold til stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandle‐
de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
7. De kompetente myndigheder kan pålægge et yderligere kapitalgrundlagskrav i henhold til stk. 1-6
for investerings selskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes
forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, på grundlag
af en vurdering fra sag til sag, og når de kompetente myndigheder finder det berettiget.
Artikel 41
Vejledning om yderligere kapitalgrundlag
1. Under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og i forhold til størrelsen, den systemiske betyd‐
ning, arten, omfanget og kompleksiteten af de aktiviteter, som udføres af investeringsselskaber, der
ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringssel‐
skaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, kan de kompetente myndigheder
stille krav om, at sådanne investeringsselskaber har kapitalgrundlagsniveauer, som baseret på artikel
24 er tilstrækkeligt meget større end kravene i tredje del i forordning (EU) 2019/2033 og i dette
direktiv, herunder de yderligere kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a),
for at sikre, at konjunktu rudsving ikke fører til manglende opfyldelse af disse krav eller bringer
investeringsselskabernes mulighed for at afvikle eller indstille aktiviteter på en velordnet måde i fare.
2. De kompetente myndigheder kontrollerer om nødvendigt det kapitalgrundlagsniveau, som de enkelte
investerings selskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes
forbundne investeringsselskaber i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, har fastsat i
overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, og meddeler, hvis det er relevant, det berørte
investeringsselskab konklusionerne af denne kontrol, herunder en eventuel forventning om tilpasning
af det kapitalgrundlagsniveau, der er fastsat i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1. En
116
sådan meddelelse skal indeholde en dato fastsat af den kompetente myndighed for, hvornår tilpasnin‐
gen senest skal være fuldført.
Artikel 42
Særlige likviditetskrav
1. De kompetente myndigheder pålægger kun de i dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra k), omhandlede
særlige likviditetskrav, hvis de på grundlag af kontrollen ifølge dette direktivs artikel 36 og 37
konkluderer, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og
ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033,
eller som opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, men som ikke er
undtaget fra likviditetskravet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033,
befinder sig i en af følgende situationer:
a) Investeringsselskabet er eksponeret mod likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsrisiko, som er
væsentlig og ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i
forordning (EU) 2019/2033.
b) Investeringsselskabet opfylder ikke de i dette direktivs artikel 24 og 26 omhandlede krav, og andre
administrative foranstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne, processerne, mekanis‐
merne og strategierne tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum.
2. Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), betragtes likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsri‐
siko kun som ikke dækket eller ikke tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i forordning
(EU) 2019/2033, hvis den likviditet, der af den kompetente myndighed anses for tilstrækkelig efter
tilsynskontrollen af den vurdering, som investeringsselskaber har foretaget i overensstemmelse med
dette direktivs artikel 24, stk. 1, med hensyn til størrelse og type ligger over likviditetskravet til
investeringsselskabet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.
3. De kompetente myndigheder fastsætter niveauet for det særlige likviditetskrav, jf. dette direktivs
artikel 39, stk. 2, litra k), som forskellen mellem den likviditet, der anses for tilstrækkelig i henhold til
stk. 2 i denne artikel, og likviditetskravet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.
4. De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder det særlige likviditets‐
krav, der er omhandlet i dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra k), med likvide aktiver som fastsat i
artikel 43 i forordning (EU) 2019/2033.
5. De kompetente myndigheder begrunder skriftligt deres beslutning om at pålægge et særligt likvidi‐
tetskrav, jf. artikel 39, stk. 2, litra k), ved at give en klar redegørelse for den fulde vurdering af de
elementer, der er omhandlet i stk. 1-3 i denne artikel.
6. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for på en
måde, der er passende i forhold til investeringsselskabers størrelse, struktur og interne organisation og
til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, at præcisere, hvordan den likviditetsrisiko
og de elementer af likviditetsrisiko, der er omhandlet i stk. 2, skal måles.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 43
117
Samarbejde med afviklingsmyndigheder
De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om ethvert krav om yderli‐
gere kapitalgrundlag i henhold til nærværende direktivs artikel 39, stk. 2, litra a), for et investeringssel‐
skab, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2014/59/EU, og om en eventuel forventning
om tilpasning som omhandlet i nærværende direktivs artikel 41, stk. 2, for så vidt angår et sådant
investeringsselskab.
Artikel 44
Offentliggørelseskrav
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelser til:
a) at kræve, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke
indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033,
og investeringsselskaber som omhandlet i artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 offentliggør
de oplysninger, der er omhandlet i artikel 46 i nævnte forordning, mere end én gang om året, og at
fastsætte frister for denne offentliggørelse
b) at kræve, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke
indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033,
og investeringsselskaber som omhandlet i artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 benytter
bestemte medier og steder, navnlig investeringssel skabernes websteder, til andre offentliggørelser
end årsregnskaber
c) at kræve, at moderselskaber en gang om året enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger offentliggør en beskrivelse af deres juridiske struktur og investeringsselskabs‐
koncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, i
dette direktiv og artikel 10 i direktiv 2014/65/ EU.
Artikel 45
Forpligtelse til at underrette EBA
1. De kompetente myndigheder underretter EBA om:
a) deres tilsynskontrol- og vurderingsproces, jf. artikel 36
b) den metode, som anvendes til de beslutninger, der er omhandlet i artikel 39, 40 og 41.
c) de niveauer for administrative sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, jf. artikel 18.
EBA videresender oplysningerne omhandlet i dette stykke til ESMA.
2. EBA vurderer i samråd med ESMA oplysningerne fra de kompetente myndigheder med henblik
på at udvikle konsekvens i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen. EBA kan for at fuldføre sin
vurdering efter høring af ESMA anmode de kompetente myndigheder om yderligere oplysninger på
en forholdsmæssig måde og i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA offentliggør de i stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede samlede oplysninger på sit websted.
EBA aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om graden af konvergens mellem medlemsstater‐
nes anvendelse af dette kapitel. EBA foretager peerevalueringer i overensstemmelse med artikel 30 i
forordning (EU) nr. 1093/2010, hvis det er nødvendigt. EBA underretter ESMA om sådanne peerevalue‐
ringer.
EBA og ESMA udsteder i overensstemmelse med henholdsvis artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010
og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, alt efter hvad der er relevant, retningslinjer til de
118
kompetente myndigheder med henblik på yderligere præcisering på en måde, der svarer til investerings‐
selskabers størrelse, struktur og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres
aktiviteter, af de fælles procedurer for og metoder til den tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er
omhandlet i stk. 1, og af vurderingen af behandlingen af de risici, der er omhandlet i dette direktivs artikel
29.
KAPITEL 3
Tilsyn med investeringsselskabskoncerner
Afdeling 1
Tilsyn med investeringsselskabskoncerner på konsolideret niveau og tilsyn med overholdelse af
koncernkapitaltesten
Artikel 46
Fastlæggelse af koncerntilsynsførende
1. Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskabet for en investeringsselskabskoncern er et moderin‐
vesteringsselskab i Unionen, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af
koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for dette moderinvesteringsselskab i Unionen.
2. Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskabet for et investeringsselskab er et moderinvesteringshol‐
dingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, føres tilsyn på
konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndig‐
hed for dette investeringsselskab.
3. Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i to
eller flere medlemsstater, har det samme moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller det samme
blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn
med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for det investeringsselskab,
der er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor investeringshol dingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab er etableret.
4. Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskaber til to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt
tilladelse i to eller flere medlemsstater, består af mere end ét investeringsholdingselskab eller blandet
finansielt holdingselskab med hovedkontorer i forskellige medlemsstater, og der er et investeringssel‐
skab i hver af disse medlemsstater, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse
af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for investerings selskabet med den største
samlede balancesum.
5. Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Uni‐
onen, har det samme investeringsholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle holdingselskab
i Unionen som moderselskab, og ingen af disse investeringsselskaber er meddelt tilladelse i den
medlemsstat, hvor investeringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab er etab‐
leret, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapi taltesten af den
kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.
6. De kompetente myndigheder kan efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 3, 4 og 5,
hvis det under hensyntagen til de pågældende investeringsselskaber og omfanget af deres aktiviteter
i de relevante medlemsstater ikke ville være hensigtsmæssigt at anvende dem med henblik på et
effektivt tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten, og
udpege en anden kompetent myndighed til at føre tilsyn på konsolideret niveau eller at føre tilsyn
med overholdelse af koncernkapitaltesten. I så fald giver de kompetente myndigheder, inden de træf‐
119
fer en sådan afgørelse, moderinvesteringsholdingselskabet i Unionen eller det blandede finansielle
moderholdingselskab i Unionen eller investeringsselskabet med den største samlede balancesum, alt
efter hvad der er relevant, lejlighed til at udtale sig om nævnte tilsigtede afgørelse. De kompetente
myndigheder underretter Kommissionen og EBA om en sådan afgørelse.
Artikel 47
Oplysningskrav i nødsituationer
Opstår en nødsituation, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010
eller en situation med negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten
og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en investeringssel‐
skabskoncern er meddelt tilladelse, skal den koncerntil synsførende, der er fastlagt i henhold til dette
direktivs artikel 46, så hurtigt som praktisk muligt med forbehold af dette afsnits kapitel 1, afdeling 2,
underrette EBA, ESRB og eventuelle relevante kompetente myndigheder og meddele alle oplysninger,
der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.
Artikel 48
Tilsynskollegier
1. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til dette direktivs
artikel 46, om nødvendigt kan oprette tilsynskollegier for at lette udførelsen af de i denne artikel
omhandlede opgaver og sikre koordinering og samarbejde med relevante tredjelandes tilsynsmyndig‐
heder, navnlig hvis det er nødvendigt med henblik på anvendelse af artikel 23, stk. 1, første afsnit,
litra c), og artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 til at udveksle og ajourføre relevante
oplysninger om margenmodellen med tilsynsmyndighederne for kvalificerende centrale modparter.
2. Tilsynskollegier fastlægger rammer for den koncerntilsynsførendes, EBA᾽s og de andre kompetente
myndigheders udførelse af følgende opgaver:
a) de opgaver, der er omhandlet i artikel 47
b) koordineringen af anmodninger om oplysninger, hvis det er nødvendigt for at lette tilsyn på konsoli‐
deret niveau, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2019/2033
c) koordineringen af anmodninger om oplysninger i tilfælde, hvor flere kompetente myndigheder for in‐
vesterings selskaber, der er en del af samme koncern, har behov for enten at anmode den kompetente
myndighed i et clearingmedlems hjemland eller den kompetente myndighed for den kvalificerende
centrale modpart om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der anvendes til
beregning af de relevante investeringsselskabers margenkrav
d) udveksling af oplysninger mellem alle kompetente myndigheder og med EBA i overensstemmelse
med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og med ESMA i overensstemmelse med artikel 21 i
forordning (EU) nr. 1095/2010
e) opnåelse af enighed om frivillig delegering af opgaver og ansvar mellem kompetente myndigheder,
hvis det er relevant
f) forøgelse af effektiviteten af tilsyn ved at søge at undgå unødvendig gentagelse af tilsynskrav.
3. Der kan også, hvis det er relevant, oprettes tilsynskollegier, hvis datterselskaber i en investerings‐
selskabskoncern, hvis moderskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholding‐
selskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, er beliggende i et
tredjeland.
4. EBA deltager i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 i tilsynskollegiers
møder.
5. Følgende myndigheder er medlemmer af tilsynskollegier:
120
a) de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med datterselskaber i en investe‐
ringsselskabskoncern, hvis moderselskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinvestering‐
sholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen
b) tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant, med forbehold af fortrolighedskrav, der efter
alle de kompetente myndigheders opfattelse svarer til kravene i dette afsnits kapitel 1, afdeling 2.
6. Den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til artikel 46, varetager formandsposten på møder
i tilsynskollegiet og træffer beslutninger. Nævnte koncerntilsynsførende holder forud for afholdelsen
af møder alle medlemmerne af tilsynskollegiet fuldt underrettet om de vigtigste emner, der skal
drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Den koncerntilsynsførende holder også rettidigt alle
medlemmer af tilsynskollegiet fuldt underrettet om de beslutninger, der vedtages på nævnte møder,
eller de foranstaltninger, der gennemføres.
Den koncerntilsynsførende tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller
koordineres af de myndigheder, som er omhandlet i stk. 5, når der vedtages beslutninger.
Oprettelse af tilsynskollegier og deres virkemåde formaliseres ved skriftlige bestemmelser.
7. I tilfælde af uenighed i en beslutning, som den koncerntilsynsførende har truffet om tilsynskollegiers
virkemåde, kan enhver berørt kompetent myndighed indbringe sagen for EBA og anmode om EBA᾽s
bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU)
nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed om tilsynskollegiers virkemåde
som omhandlet i nærværende artikel.
8. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderlige‐
re at præcisere, på hvilke betingelser tilsynskollegier skal udføre de opgaver, der er omhandlet i stk.
1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandle‐
de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 49
Samarbejdskrav
1. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende og de kompetente myndigheder, der er omhand‐
let i artikel 48, stk. 5, giver hinanden alle relevante oplysninger som krævet, herunder følgende:
a) angivelse af investeringsselskabskoncerners juridiske struktur og ledelsesstruktur, herunder organisa‐
tionsstruktur, omfattende alle regulerede og ikkeregulerede enheder, ikkeregulerede datterselskaber
samt moderselskaberne og af de kompetente myndigheder for de regulerede enheder i investeringssel‐
skabskoncerner
b) procedurer for indsamling af oplysninger fra investeringsselskaberne i en investeringsselskabskon‐
cern og procedurer for kontrol af disse oplysninger
c) en eventuel negativ udvikling i investeringsselskaberne eller i andre enheder i en investeringssel‐
skabskoncern, som kan påvirke disse investeringsselskaber i alvorlig grad
d) eventuelle væsentlige sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder
har pålagt eller truffet i overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af dette
direktiv
121
e) pålæggelse af specifikke kapitalgrundlagskrav i henhold til dette direktivs artikel 39.
2. De kompetente myndigheder og den koncerntilsynsførende kan indbringe spørgsmål for EBA, jf.
artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010, hvis relevante oplysninger ikke er blevet meddelt
i henhold til stk. 1 uden unødigt ophold, eller hvis en anmodning om samarbejde, navnlig om
udveksling af relevante oplysninger, er blevet afvist eller ikke er besvaret inden for en rimelig frist.
EBA kan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og på
eget initiativ bistå de kompetente myndigheder med at udvikle konsekvente samarbejdsformer.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder hører hinanden om følgende, inden de vedta‐
ger en afgørelse, som kan få indflydelse på andre kompetente myndigheders tilsynsopgaver:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i investeringsselskaber i en investerings‐
selskabskoncern, som kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse
b) væsentlige sanktioner, som de kompetente myndigheder har pålagt investeringsselskaber, eller even‐
tuelle andre ekstraordinære foranstaltninger, som disse myndigheder har truffet, og
c) særlige kapitalgrundlagskrav pålagt i henhold til artikel 39.
4. Den koncerntilsynsførende høres, hvis de kompetente myndigheder skal pålægge væsentlige sanktio‐
ner eller træffe eventuelle andre ekstraordinære foranstaltninger som omhandlet i stk. 3, litra b).
5. Uanset stk. 3 er en kompetent myndighed ikke forpligtet til at høre andre kompetente myndigheder
i nødsituationer, eller hvis en sådan høring kan bringe effektiviteten af dens afgørelser i fare, og i så
fald underretter den kompetente myndighed uden ophold de andre berørte kompetente myndigheder
om denne beslutning om at undlade at foretage en høring.
Artikel 50
Verifikation af oplysninger vedrørende enheder beliggende i andre medlemsstater
1. Medlemsstaterne sikrer, at hvis en kompetent myndighed i en medlemsstat har behov for at verificere
oplysninger om investeringsselskaber, investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingsel‐
skaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder, blandede holdingselskaber eller
datterselskaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, herunder datterselskaber, som er forsik‐
ringsselskaber, og fremsætter en anmodning herom, foretager de relevante kompetente myndigheder i
denne anden medlemsstat denne verifikation i overensstemmelse med stk. 2.
2. De kompetente myndigheder, som har modtaget en anmodning i henhold til stk. 1, skal gøre et af
følgende:
a) selv foretage verifikationen inden for rammerne af deres beføjelser
b) lade de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretage verifikationen
c) anmode en revisor eller anden sagkyndig om at foretage verifikationen upartisk og straks rapportere
resultaterne.
De kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, kan med henblik på litra a) og c) deltage i
verifikationen.
122
Afdeling 2
Investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber
Artikel 51
Inddragelse af holdingselskaber i tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber inddra‐
ges i tilsynet med overholdelse af koncernkapitaltesten.
Artikel 52
Ledelsens kvalifikationer
Medlemsstaterne stiller krav om, at medlemmerne af ledelsesorganet i et investeringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab har et tilstrækkeligt godt omdømme og besidder tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til effektivt at kunne udføre deres opgaver, idet der tages hensyn til et
investeringsholdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs særlige rolle.
Artikel 53
Holdingselskaber med blandede aktiviteter
1. Medlemsstaterne fastsætter, at hvis moderselskabet til et investeringsselskab er et blandet holdingsel‐
skab, kan de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med investeringsselskabet:
a) stille krav om, at det blandede holdingselskab giver dem alle oplysninger, som kan være relevante for
tilsynet med nævnte investeringsselskab
b) føre tilsyn med transaktioner mellem investeringsselskabet og det blandede holdingselskab og sidst‐
nævntes datterselskaber og stille krav om, at investeringsselskabet råder over passende risikostyrings‐
procedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedu‐
rer, med henblik på at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere sådanne transaktioner.
2. Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder kan foretage eller kan lade eksterne
tilsynsførende foretage kontrol på stedet af de oplysninger, der er modtaget fra blandede holdingsel‐
skaber og deres datterselskaber.
Artikel 54
Sanktioner
I overensstemmelse med dette afsnits kapitel 2, afdeling 3, sikrer medlemsstaterne, at administrative
sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der har til formål at bringe overtrædelser af de
love og administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, til ophør eller at afhjælpe eller at
gøre noget ved årsagerne til sådanne overtrædelser, kan pålægges investeringsholdingselskaber, blandede
finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber eller deres reelle ledere.
Artikel 55
Vurdering af tredjelandes tilsyn og andre tilsynsmetoder
1. Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er datterselskaber af samme
moderselskab, som har hovedkontor i et tredjeland, ikke er underlagt effektivt tilsyn på koncernni‐
veau, vurderer den kompetente myndighed, om investeringsselskaberne er underlagt tilsyn af tredje‐
123
landets tilsynsmyndighed svarende til det tilsyn, som er omhandlet i dette direktiv og første del i
forordning (EU) 2019/2033.
2. Hvis konklusionen af den i denne artikels stk. 1 omhandlede vurdering er, at et sådant tilsvarende
tilsyn ikke finder anvendelse, åbner medlemsstaterne mulighed for passende tilsynsmetoder, som op‐
fylder målene med tilsyn i overensstemmelse med artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033. Den
kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etableret
i Unionen, træffer beslutning om disse tilsynsmetoder efter høring af de øvrige berørte kompetente
myndigheder. Eventuelle foranstaltninger truffet i henhold til dette stykke indberettes til de øvrige
berørte kompetente myndigheder, EBA og Kommissionen.
3. Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etab‐
leret i Unionen, kan navnlig stille krav om etablering af et investeringsholdingselskab eller blandet
finansielt holdingselskab i Unionen og anvende artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 på dette
investeringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab.
Artikel 56
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
Kommissionen kan enten efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ forelægge henstillin‐
ger til Rådet om forhandling af aftaler med et eller flere tredjelande vedrørende måder at føre tilsyn med
følgende investeringsselskabers overholdelse af koncernkapitaltesten på:
a) investeringsselskaber, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland
b) investeringsselskaber beliggende i tredjelande, hvis moderselskab har hovedkontor i Unionen.
AFSNIT V
DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS OFFENTLIGGØRELSER
Artikel 57
Offentliggørelseskrav
1. De kompetente myndigheder offentliggør samtlige følgende oplysninger:
a) ordlyden af de love, administrative bestemmelser og generelle retningslinjer, der er vedtaget i deres
medlemsstat i henhold til dette direktiv
b) den måde, hvorpå de i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 disponible valgmuligheder og
skøn udøves
c) de generelle kriterier og metoder, som de benytter i forbindelse med den tilsynskontrol og vurdering,
der er omhandlet i dette direktivs artikel 36
d) samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af dette direktiv og forordning (EU)
2019/2033 i deres medlemsstat, herunder antallet og arten af tilsynsforanstaltninger, der er truffet i
overensstemmelse med dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra a), og af administrative sanktioner, der er
pålagt i overensstemmelse med dette direktivs artikel 18.
2. De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1, skal være tilstrækkeligt omfattende
og præcise til at muliggøre en meningsfuld sammenligning af anvendelsen af stk. 1, litra b), c) og d),
foretaget af de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater.
3. Offentliggørelsen af oplysninger skal finde sted i et fælles format og regelmæssigt ajourføres. De skal
være tilgængelige på et enkelt elektronisk sted.
124
4. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med
henblik på at fastlægge format, struktur, indholdsfortegnelser og årlig offentliggørelsesdato for de
oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. EBA forelægger senest den 26. juni 2021 Kommissionen de i stk. 4 omhandlede udkast til gennemfø‐
relsesmæssige tekniske standarder.
AFSNIT VI
DELEGEREDE RETSAKTER
Artikel 58
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk.
4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 25. december 2019.
3. Den i artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser
kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et
senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der
allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver
enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april
2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og
Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4,
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist
på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om,
at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa- Parlamentets eller
Rådets initiativ.
AFSNIT VII
ÆNDRINGER AF ANDRE DIREKTIVER
Artikel 59
Ændring af direktiv 2002/87/EF
Artikel 2, nr. 7), i direktiv 2002/87/EF affattes således:
125
»7) »sektorregler«: EU-retsakter vedrørende tilsyn med regulerede enheder, navnlig Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013*) og (EU) 2019/2033**) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF, 2013/36/EU***), 2014/65/EU****) og (EU) 2019/2033*****).
Artikel 60
Ændring af direktiv 2009/65/EF
Artikel 7, stk. 1, litra a), nr. iii), i direktiv 2009/65/EF affattes således:
»iii) uanset det beløb, der følger af disse krav, må administrationsselskabets kapitalgrundlag på intet tids‐
punkt være mindre end det beløb, der er fastsat i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033******).
Artikel 61
Ændring af direktiv 2011/61/EU
Artikel 9, stk. 5, i direktiv 2011/61/EU affattes således:
»5. Uanset stk. 3 må FAIF᾽ens kapitalgrundlag aldrig være mindre end det beløb, som er anført i artikel
13 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning EU 2019/2033+).
Artikel 62
Ændringer af direktiv 2013/36/EU
Direktiv 2013/36/EU ændres således:
1) Titlen affattes således:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksom‐
hed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om
ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF«.
2) Artikel 1 affattes således:
»Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:
a) adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
b) de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og ‐redskaber til udøvelse af tilsyn med kreditinstitut‐
ter
c) de kompetente myndigheders tilsyn med kreditinstitutter på en måde, som er forenelig med de regler,
der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013
d) offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området for regulering af og tilsyn med
kreditinstitutter.«
3) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 og 3 udgår.
b) I stk. 5 udgår nr. 1).
126
c) Stk. 6 affattes således:
»6. De enheder, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, nr. 3)-24), betragtes som finansieringsin‐
stitutter i forbindelse med artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3.«
4) I artikel 3, stk. 1, udgår nr. 4).
5) Artikel 5 affattes således:
»Artikel 5
Samordning inden for medlemsstaterne
Medlemsstater med mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsyn med kreditinstitutter og
finansieringsin stitutter, træffer de fornødne foranstaltninger for at sørge for samordning mellem sådanne
myndigheder.«
6) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 8a
Specifikke krav til meddelelse af tilladelse til de kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 4, stk.
1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de virksomheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra
b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og som allerede er meddelt tilladelse i henhold til afsnit II i
direktiv 2014/65/EU, indgiver en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 8 senest på den dato,
hvor en af følgende situationer indtræffer:
a) gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende
måneder udgør eller overstiger 30 mia. EUR, eller
b) gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende
måneder er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede
værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver
på under 30 mia. EUR, og som udfører aktiviteter som omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I
til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, begge beregnet som et gennemsnit over
en periode på 12 på hinanden følgende måneder.
2. De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede virksomheder kan fortsat udføre de i artikel 4, stk. 1, nr.
1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter, indtil de meddeles den tilladelse,
der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
3. Uanset nærværende artikels stk. 1 skal de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU)
nr. 575/2013 omhandlede virksomheder, som den 24. december 2019 udøver virksomhed som inve‐
steringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, ansøge om tilladelse i
henhold til nærværende direktivs artikel 8 senest den 27. december 2020.
4. Hvis en kompetent myndighed efter at have modtaget oplysningerne i overensstemmelse med artikel
95a i direktiv 2014/65/EU beslutter, at en virksomhed skal meddeles tilladelse som kreditinstitut
i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 8, underretter den virksomheden og den kom‐
petente myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/65/EU og overtager
proceduren for meddelelse af tilladelse fra datoen for denne underretning.
5. I tilfælde af fornyet meddelelse af tilladelse sikrer den kompetente myndighed, der meddeler tilladel‐
se, at processen er så strømlinet som muligt, og at oplysninger fra eksisterende tilladelser tages i
betragtning.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
127
a) hvilke oplysninger virksomheder skal give de kompetente myndigheder i en ansøgning om tilladelse,
herunder driftsplanen omhandlet i artikel 10
b) hvilken metode der skal anvendes til at beregne de i stk. 1 omhandlede tærskler.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit, litra
a) og b), omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
26. december 2020.«
7) I artikel 18 indsættes følgende litra:
»aa) udelukkende anvender sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU)
nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige
samlede aktiver, der ligger under de i nævnte artikel fastsatte tærskler«.
8) I artikel 20 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. EBA offentliggør på sit websted og ajourfører mindst en gang om året en liste over navne på alle
kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse.«
a) Følgende stykke indsættes:
»3a. Den i denne artikels stk. 2 omhandlede liste skal indeholde navnene på de virksomheder, der er
omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og skal identificere disse
kreditinstitutter som sådanne. Listen skal også angive eventuelle ændringer i forhold til den tidligere
udgave af listen.«
9) Artikel 21b, stk. 5, affattes således:
»5. I denne artikel gælder følgende:
a) Den samlede værdi af en tredjelandskoncerns aktiver i Unionen er summen af følgende:
i) den samlede værdi af aktiver tilhørende hvert af tredjelandskoncernens institutter i Unionen ifølge
dens konsoliderede balance eller det beløb, der følger af deres enkelte balancer, hvis et instituts
balance ikke er konsolideret, og
ii) den samlede værdi af aktiver tilhørende hver af tredjelandskoncernens filialer, som er meddelt
tilladelse i Unionen i henhold til dette direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
600/2014++) eller direktiv 2014/65/EU.
b) Betegnelsen »institut« omfatter også investeringsselskaber.
10) Afsnit IV udgår.
11) Artikel 51, stk. 1, første afsnit, affattes således:
»1. De kompetente myndigheder i et værtsland kan fremsætte anmodning til den konsoliderende tilsyns‐
myndighed i de tilfælde, hvor artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, eller til de kompetente myndigheder i
hjemlandet om, at en filial af et kreditinstitut skal betragtes som væsentlig.«
12) Artikel 53, stk. 2, affattes således:
»2. Stk. 1 må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle oplysninger indbyrdes eller videre‐
give oplysninger til ESRB, EBA eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir-
128
og Markedstilsyns myndighed) (ESMA), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1095/2010+++), i overensstemmelse med dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033++++), artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010,
artikel 31, 35 og 36 i forordning (EU) nr. 1093/2010 samt artikel 31 og 36 i forordning (EU) nr.
1095/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033+++++) og andre direktiver gældende
for kreditinstitutter. Disse oplysninger er undergivet stk. 1.
13) I artikel 66, stk. 1, indsættes følgende litra:
»aa) udøvelse af mindst én af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013
omhandlede aktiviteter og opfyldelse af den i nævnte artikel angivne tærskel uden at være meddelt
tilladelse som kreditinstitut«.
14) Artikel 76, stk. 5, sjette afsnit, udgår.
15) Artikel 86, stk. 11, affattes således:
»11. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter råder over planer for genoprettelse af likviditeten
med passende strategier og gennemførelsesforanstaltninger til håndtering af eventuelle likviditetsmangler,
herunder i forbindelse med filialer etableret i en anden medlemsstat. De kompetente myndigheder sikrer,
at disse planer afprøves af institutterne mindst en gang om året, ajourføres på grundlag af resultatet
af de alternative scenarier, jf. stk. 8, samt indberettes til og godkendes af den øverste ledelse, så de
interne politikker og processer kan tilpasses i overensstemmelse hermed. Institutterne tager på forhånd
nødvendige operationelle skridt for at sikre, at planerne for genoprettelse af likviditeten straks kan
gennemføres. Disse operationelle skridt skal omfatte besiddelse af sikkerhed, som straks er til rådighed
med henblik på centralbankfinansiering. Dette omfatter besiddelse af sikkerhed i en anden medlemsstats
valuta, hvis det er nødvendigt, eller et tredjelands valuta, som de pågældende institutter har eksponeringer
over for, og hvis det er operationelt nødvendigt på et værtslands eller tredjelands område, hvis valuta
institutterne er eksponeret over for.«
16) Artikel 110, stk. 2, udgår.
17) Artikel 111 affattes således:
»Artikel 111
Fastlæggelse af den konsoliderende tilsynsmyndighed
1. Hvis moderselskabet er et moderkreditinstitut i en medlemsstat eller et moderkreditinstitut i Unionen,
udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette
moderkreditinstitut i en medlemsstat eller dette moderkreditinstitut i Unionen på individuelt niveau.
Hvis et moderselskab er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab
i Unionen, og hvis ingen af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau
af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderinvesteringsselskab i medlemsstaten eller
med moderinvesterings selskabet i Unionen på individuelt niveau.
Hvis moderselskabet er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i
Unionen, og mindst ét af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af
den kompetente myndighed for kreditinstituttet eller, hvis der er flere kreditinstitutter, af den kompetente
myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum.
2. Hvis et kreditinstituts eller et investeringsselskabs moderselskab er et finansielt moderholdingselskab
i en medlemsstat, et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et finansielt moder‐
129
holdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn
på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med kreditinstituttet eller
investeringsselskabet på individuelt niveau.
3. Hvis to eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som har tilladelse i Unionen, har
samme finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, blandede finansielle moderholdingselskab
i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle moderhol‐
dingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af:
a) den kompetente myndighed for kreditinstituttet, hvis der kun er ét kreditinstitut i koncernen
b) den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum, hvis der er flere
kreditinstitutter i koncernen
c) den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum, hvis
koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter.
4. Hvis konsolidering er påkrævet i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 6, i forordning (EU) nr. 575/2013,
udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den stør‐
ste samlede balancesum eller, hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter, af den kompetente
myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.
5. Uanset stk. 1, tredje afsnit, stk. 3, litra b), og stk. 4 er den konsoliderende tilsynsmyndighed,
såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét kreditinstitut
i en koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere
kreditinstitutter i koncernen, hvis den samlede balancesum for disse kreditinstitutter, som er underlagt
tilsyn, er højere end den samlede balancesum for de kreditinstitutter, som enhver anden kompetent
myndighed fører tilsyn med på individuelt niveau.
Uanset stk. 3, litra c), er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører
tilsyn på individuelt niveau med mere end ét investeringsselskab inden for samme koncern, den kompe‐
tente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere investeringsselskaber inden for
koncernen med den højeste balancesum i alt.
6. I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne
i stk. 1, 3 og 4 og udpege en anden kompetent myndighed til at udøve tilsyn på konsolideret
niveau, hvis det vil være uhensigtsmæssigt at anvende kriterierne anført heri under hensyntagen til de
berørte kreditinstitutter eller investeringsselskaber og den relative betydning af deres aktiviteter i de
pågældende medlemsstater eller behovet for at sikre kontinuitet i den samme kompetente myndigheds
tilsyn på konsolideret niveau. I så fald har moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholding‐
selskab i Unionen, det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen eller kreditinstituttet eller
investeringsselskabet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, ret til at
blive hørt, inden de kompetente myndigheder træffer en beslutning.
7. De kompetente myndigheder underretter uden ophold Kommissionen og EBA om enhver aftale, der
falder ind under stk. 6.«
18) Artikel 114, stk. 1, første afsnit, affattes således:
»1. Hvis en nødsituation opstår, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU)
nr. 1093/2010 eller en situation med en negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe
markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder
i en koncern er meddelt tilladelse, eller hvor væsentlige filialer som omhandlet i artikel 51 er etableret,
underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed så hurtigt som praktisk muligt, med forbehold af afsnit
VII, kapitel 1, afdeling 2, i nærværende direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv
(EU) 2019/2033, EBA og de i artikel 58, stk. 4, og artikel 59 omhandlede myndigheder og meddeler
130
dem alle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. Disse forpligtelser finder
anvendelse på alle kompetente myndigheder.«
19) I artikel 116 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. De kompetente myndigheder, der deltager i tilsynskollegierne, og EBA arbejder tæt sammen. Fortro‐
lig hedskravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel
1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033 må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle
fortrolige oplysninger inden for tilsynskollegier. Oprettelse af tilsynskollegier og deres virkemåde må
ikke berøre de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv og forordning
(EU) nr. 575/2013.«
b) Stk. 6, første afsnit, affattes således:
»6. De kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen,
et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen
og de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væsentlige filialer som omhandlet i artikel 51
er etableret, samt om nødvendigt ESCB-centralbanker og tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er
relevant og med forbehold af fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente myndigheders opfattelse
svarer til kravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1,
afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, kan deltage i tilsynskollegier.«
c) Stk. 9, første afsnit, affattes således:
»9. Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter med forbehold af fortrolighedskravene i afsnit
VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv
(EU) 2019/2033 EBA om tilsynskollegiets aktiviteter, herunder i nødsituationer, og meddeler EBA alle
oplysninger, der er af særlig relevans med henblik på tilsynskonvergens.«
20) Artikel 125, stk. 2, affattes således:
»2. Oplysninger, der modtages inden for rammerne af tilsyn på konsolideret niveau, herunder navnlig en‐
hver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, er underlagt
krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1, i dette direktiv
for kreditinstitutter eller i henhold til artikel 15 i direktiv (EU) 2019/2033.«
21) Artikel 128, stk. 5, udgår.
22) Artikel 129, stk. 2, 3 og 4, udgår.
23) Artikel 130, stk. 2, 3 og 4, udgår.
24) Artikel 143, stk. 1, litra d), affattes således:
»d) uden at dette berører bestemmelserne i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i nærværende direktiv eller
i givet fald bestemmelserne i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, de samlede
statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af rammebestemmelserne for forsigtighedstilsyn
i de enkelte medlemsstater, herunder antallet og arten af tilsynsforanstaltninger, der træffes i overensstem‐
melse med nærværende direktivs artikel 102, stk. 1, litra a), og af administrative sanktioner, der pålægges
i henhold til nærværende direktivs artikel 65.«
131
Artikel 63
Ændringer af direktiv 2014/59/EU
Direktiv 2014/59/EU ændres således:
1) Artikel 2, stk. 1, nr. 3), affattes således:
»3) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033÷), som er underlagt startkapitalkravet fastsat i artikel 9, stk.
1, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033÷÷).
2) I artikel 45 tilføjes følgende stykke:
»3. I overensstemmelse med artikel 65, stk. 4, i forordning (EU) 2019/2033 gælder henvisninger til artikel
92 i forordning (EU) nr. 575/2013 i dette direktiv for så vidt angår kapitalgrundlagskrav på individuelt
niveau til investeringsselskaber som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i dette direktiv, som ikke er
investeringsselskaber som omhandlet i artikel 1, stk. 2-5, i forordning (EU) 2019/2033 på følgende måde:
a) henvisninger til artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 gælder for så vidt angår
det samlede kapitalprocentkrav i dette direktiv som henvisning til artikel 11, stk. 1, i forordning (EU)
2019/2033
b) henvisninger til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 gælder for så vidt angår samlet
risikoeksponering i nærværende direktiv som henvisning til det gældende krav i artikel 11, stk. 1, i
forordning (EU) 2019/2033 ganget med 12,5.
I overensstemmelse med artikel 65 i direktiv (EU) 2019/2033 gælder henvisninger i nærværende direk‐
tiv til artikel 104a i direktiv 2013/36/EU for så vidt angår kravet om yderligere kapitalgrundlag til
investeringsselskaber, som er omhandlet i nærværende direktivs artikel 2, stk. 1, nr. 3), og som ikke
er investeringsselskaber omhandlet i artikel 1, stk. 2 eller 5, i forordning (EU) 2019/2033, som en
henvisning til artikel 40 i direktiv (EU) 2019/2033.«
Artikel 64
Ændringer af direktiv 2014/65/EU
Direktiv 2014/65/EU ændres således:
1) Artikel 8, litra c), affattes således:
»c) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, som f.eks. opfyldelse af
betingelserne i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033÷÷÷).
2) Artikel 15 affattes således:
»Artikel 15
Startkapital
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder kun meddeler tilladelse, hvis investeringsselska‐
bet under hensyntagen til den påtænkte type investeringsservice eller ‐aktivitet har tilstrækkelig start‐
kapital i overensstemmelse med kravene i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2033÷÷÷÷).
3) Artikel 41 affattes således:
132
«Artikel 41
Meddelelse af tilladelse
1. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tredjelandsselskabet har oprettet eller agter at
oprette en filial, meddeler kun tilladelse, hvis den kompetente myndighed finder det godtgjort, at:
a) betingelserne i artikel 39 er opfyldt, og
b) tredjelandsselskabets filial vil være i stand til at overholde bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Den kompetente myndighed underretter inden for en frist på seks måneder efter indgivelse af en komplet
ansøgning tredjelandsselskabet om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej.
2. Den filial af tredjelandsselskabet, der meddeles tilladelse i medfør af stk. 1, skal opfylde de forpligtel‐
ser, der er fastsat i artikel 16-20, 23, 24, 25 og 27, artikel 28, stk. 1, og artikel 30, 31 og 32 i dette
direktiv og artikel 3-26 i forordning (EU) nr. 600/2014 samt foranstaltninger vedtaget i medfør heraf,
og er underlagt tilsyn fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tilladelsen er meddelt.
Medlemsstaterne må ikke pålægge filialen yderligere organisatoriske eller driftsmæssige krav på områder,
der er omfattet af dette direktiv, og må ikke behandle filialer af tredjelandsselskaber gunstigere end
selskaber i Unionen.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder hvert år meddeler ESMA en liste over filialer af
tredjelands selskaber, der er aktive på deres område.
ESMA offentliggør hvert år en liste over tredjelandsfilialer, der er aktive i Unionen, herunder navnet på
de tredjelands selskaber, som filialerne tilhører.
3. En filial af et tredjelandsselskab, der er meddelt tilladelse i medfør af stk. 1, skal hvert år til den i stk.
2 omhandlede kompetente myndighed indberette følgende oplysninger:
a) størrelsen og omfanget af den service og de aktiviteter, der ydes og udøves af filialen i den pågælden‐
de medlemsstat
b) for tredjelandsselskaber, der udøver den aktivitet, der er anført i bilag I, afsnit A, punkt 3), deres
månedlige minimums-, gennemsnits- og maksimumseksponering mod EU-modparter
c) for tredjelandsselskaber, der yder en eller begge af de services, der er anført i bilag I, afsnit A, punkt
6), den samlede værdi af finansielle instrumenter hidrørende fra EU-modparter, som der er afgivet
afsætningsgaranti for, eller som er placeret på grundlag af en fast forpligtelse inden for de foregående
12 måneder
d) omsætningen og den samlede værdi af aktiverne svarende til den service og de aktiviteter, der er
omhandlet i litra a)
e) en detaljeret beskrivelse af de investorbeskyttelsesordninger, der er til rådighed for filialens kunder,
herunder disse kunders rettigheder som følge af den i artikel 39, stk. 2, litra f), omhandlede investor‐
garantiordning
f) den risikostyringspolitik og de risikostyringsordninger, som filialen anvender i forbindelse med den
service og de aktiviteter, der er omhandlet i litra a).
g) ledelsesordningerne, herunder personer med nøglefunktioner i forhold til filialens aktiviteter
h) eventuelle andre oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at muliggøre en
alsidig overvågning af filialens aktiviteter.
4. Efter anmodning meddeler de kompetente myndigheder ESMA følgende oplysninger:
a) alle tilladelser til filialer, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med stk. 1, og enhver senere
ændring til sådanne tilladelser
b) størrelsen og omfanget af den service og de aktiviteter, der ydes og udøves af filialer i den pågælden‐
de medlemsstat
133
c) omsætningen og de samlede aktiver svarende til den service og de aktiviteter, der er omhandlet litra
b)
d) navnet på de tredjelandskoncerner, som filialer, der er meddelt tilladelse, tilhører.
5. De i denne artikels stk. 2 omhandlede kompetente myndigheder, de kompetente myndigheder for
enheder, der er en del af den samme koncern som den, som de filialer af tredjelandsselskaber, der
er meddelt tilladelse i overensstemmelse med stk. 1, tilhører, samt ESMA og EBA samarbejder tæt
for at sikre, at alle aktiviteter i denne koncern i Unionen er underlagt et omfattende, konsekvent og
effektivt tilsyn i overensstemmelse med dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013, forordning (EU)
nr. 600/2014, forordning (EU) 2019/2033, direktiv 2013/36/EU og direktiv (EU) 2019/2033.
6. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcise‐
re, hvilket format de i stk. 3 og 4 omhandlede oplysninger skal indberettes i.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 26. september 2020.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhand‐
lede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
4) Artikel 42 affattes således:
»Artikel 42
Levering af services udelukkende på kundens eget initiativ
1. Medlemsstaterne sikrer, at når en detailkunde eller en professionel kunde som omhandlet i bilag
II, afsnit II, der er etableret eller befinder sig i Unionen, udelukkende på eget initiativ iværksætter
levering af en investeringsservice eller ‐ aktivitet fra et tredjelandsselskab, finder kravet om tilladelse
i artikel 39 ikke anvendelse på tredjelandsselskabets levering af denne service eller aktivitet til denne
person, herunder et forhold med specifik tilknytning til leveringen af den pågældende service eller
aktivitet.
2. Hvis et tredjelandsselskab, herunder gennem en enhed, der handler på dets vegne, eller som har tætte
forbindelser til dette tredjelandsselskab eller enhver anden person, der handler på denne enheds veg‐
ne, retter henvendelse til kunder eller potentielle kunder i Unionen, betragtes det ikke som en service,
der udelukkende ydes på kundens eget initiativ, med forbehold af koncerninterne forbindelser.
3. Et initiativ fra en kunde som omhandlet i stk. 1 giver ikke tredjelandsselskabet ret til at markedsføre
nye kategorier af investeringsprodukter eller ‐services til den pågældende kunde på anden måde end
gennem filialen, når dette er påkrævet i henhold til national ret.«
5) Artikel 49, stk. 1, affattes således:
»1. Medlemsstaterne stiller krav om, at regulerede markeder anvender tick size-ordninger for aktier, de‐
potbeviser, exchange-traded funds (EFT᾽er), certifikater og andre lignende finansielle instrumenter samt
for ethvert andet finansielt instrument, for hvilket der udarbejdes reguleringsmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med stk. 4. Anvendelsen af tick sizes må ikke forhindre regulerede markeder i at
matche ordrer, der er store, til middelkursen for aktuelle købs- og salgspriser.«
6) Artikel 81, stk. 3, litra a), affattes således:
»a) til at kontrollere, at betingelserne for adgang til at udøve virksomhed som investeringsselskab er op‐
fyldt, og til at lette tilsynet med investeringsselskabernes virksomhed, administrativ og regnskabsmæssig
praksis samt mekanismer til intern kontrol«.
134
7) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 95a
Overgangsbestemmelse om meddelelse af tilladelse til kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013
De kompetente myndigheder underretter den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8 i
direktiv 2013/36/EU, hvis de forventede samlede aktiver i en virksomhed, som har ansøgt om tilladelse i
henhold til afsnit II i dette direktiv inden den 25. december 2019 med henblik på at udføre de aktiviteter,
der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, og underretter
ansøgeren herom.«
AFSNIT VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 65
Henvisninger til direktiv 2013/36/EU i andre EU-retsakter
For så vidt angår tilsyn med og afvikling af investeringsselskaber gælder henvisninger til direktiv
2013/36/EU i andre EU- retsakter som henvisninger til nærværende direktiv.
Artikel 66
Gennemgang
Kommissionen forelægger i tæt samarbejde med EBA og ESMA senest den 26. juni 2024 Europa-Parla‐
mentet og Rådet en rapport, om nødvendigt sammen med et lovgivningsforslag, om følgende:
a) bestemmelserne om aflønning i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 samt i direktiv
2009/65/EF og 2011/61/EU med henblik på at opnå lige vilkår for alle investeringsselskaber, som
er aktive i Unionen, herunder anvendelsen af disse bestemmelser
b) hensigtsmæssigheden af indberetnings- og oplysningskravene i dette direktiv og forordning (EU)
2019/2033 under hensyntagen til proportionalitetsprincippet
c) en vurdering, der tager hensyn til EBA᾽s rapport som omhandlet i artikel 35 og til klassifikationen om
bæredygtig finansiering, om, hvorvidt:
i) ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med et investeringsselskabs interne ledelse
ii) ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med et investeringsselskabs aflønningspolitik
iii) ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med behandling af risici
iv) ESG-risici skal indgå i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen
d) effektiviteten af ordningerne om udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv
e) samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og tredjelande om anvendelsen af dette direktiv og
forordning (EU) 2019/2033
f) gennemførelsen af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 for investeringsselskaber på grundlag
af deres juridiske struktur eller ejerskabsmodel
g) investeringsselskabers potentiale til at udgøre en risiko for forstyrrelse af det finansielle system med
alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien og egnede makropru‐
dentielle redskaber til at håndtere en sådan risiko og erstatte kravene i dette direktivs artikel 36, stk. 1,
litra d)
135
h) betingelserne for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med dette direktivs artikel 5 kan
anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 på investeringsselskaber.
Artikel 67
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 26. juni 2021 de bestemmelser, der er nødvendi‐
ge for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
De anvender disse bestemmelser fra den 26. juni 2021. Medlemsstaterne anvender dog de bestemmelser,
der er nødvendige for at efterkomme artikel 64, nr. 5), fra den 26. marts 2020.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen.
2. Fra dette direktivs ikrafttræden drager medlemsstaterne omsorg for, at Kommissionen underrettes
om ethvert forslag til retsforskrifter, som de påtænker at udstede på det af dette direktiv omfattede
område, i så god tid, at Kommissionen kan fremsætte sine bemærkninger dertil.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Hvis de dokumenter, der ledsager medlemsstaternes meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, ikke
er tilstrækkelige til fuldt ud at kunne vurdere gennemførelsesbestemmelsernes overholdelse af visse be‐
stemmelser i dette direktiv, kan Kommissionen efter anmodning fra EBA og med henblik på udførelsen af
sine opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 eller på eget initiativ pålægge medlemsstaterne
at fremlægge mere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af disse bestemmelser og dette direktiv.
Artikel 68
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 69
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg den 27. november 2019.
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
På Rådets vegne Formand
D. M. SASSOLI T. TUPPURAINEN
136
1) EUT C 378 af 19.10.2018, s. 5.
2) UT C 262 af 25.7.2018, s. 35.
3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2019.
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013,
s. 338).
6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L
119 af 4.5.2016, s. 1).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (se side 2019/2033 i denne EUT).
12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
15) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
16) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af
11.9.2002, s. 1).
19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle
holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (EUT L 150
af 7.6.2019, s. 253).
21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikrings- selskaber og investe‐
ringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/ EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF
samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om
oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktions- registre (EUT L 201
af 27.7.2012, s. 1).
24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af
Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).
25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
26) Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om af lønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
**) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).
***) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013,
s. 338).
****
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
****
*)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investerings- selskaber og om ændring af direktiv
2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
****
**)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af … om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
+) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
137
++) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).«
+++) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
+++
+)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
+++
++)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investerings- selskaber og om ændring af direktiv
2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
÷) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
÷÷) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investerings- selskaber og om ændring af direktiv
2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
÷÷÷) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
÷÷÷
÷)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv
2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
138
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.1.3. Lovforslagets indhold
3.2. Definitioner
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.2.3. Lovforslagets indhold
3.3. Tilladelse og ansøgning
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.3.3. Lovforslagets indhold
3.4. Tilknyttede agenter og anden tilladt virksomhed
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.4.3. Lovforslagets indhold
3.5. Grænseoverskridende virksomhed
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.3. Lovforslagets indhold
3.6. God skik m.v.
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.6.3. Lovforslagets indhold
3.7. Aktionærrettigheder
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.7.3. Lovforslagets indhold
3.8. Ejerforhold
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.8.3. Lovforslagets indhold
3.9. Ledelsen
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.9.3. Lovforslagets indhold
3.10. Styring og indretning
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.10.3. Lovforslagets indhold
3.11. Aflønning
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.11.3. Lovforslagets indhold
3.12. Videregivelse af fortrolige oplysninger
3.12.1. Gældende ret
139
3.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.12.3. Lovforslagets indhold
3.13. Solvens og likviditet
3.13.1. Gældende ret
3.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.13.3. Lovforslagets indhold
3.14. Midlernes anbringelse
3.14.1. Gældende ret
3.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.14.3. Lovforslagets indhold
3.15. Koncernregler og konsolidering m.v.
3.15.1. Gældende ret
3.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.15.3. Lovforslagets indhold
3.16. Årsrapport og revision
3.16.1. Gældende ret
3.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.16.3. Lovforslagets indhold
3.17. Sammenlægning og ophør m.v.
3.17.1. Gældende ret
3.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.17.3. Lovforslagets indhold
3.18. Tidlig indgriben
3.18.1. Gældende ret
3.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.18.3. Lovforslagets indhold
3.19. Krisehåndtering
3.19.1. Gældende ret
3.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.19.3. Lovforslagets indhold
3.20. Afviklingsplanlægning
3.20.1. Gældende ret
3.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.20.3. Lovforslagets indhold
3.21. Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter
3.21.1. Gældende ret
3.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.21.3. Lovforslagets indhold
3.22. Tilsyn m.v.
3.22.1. Gældende ret
3.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.22.3. Lovforslagets indhold
3.23. Tavshedspligt
3.23.1. Gældende ret
3.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.23.3. Lovforslagets indhold
3.24. Parter, frister, kommunikation
3.24.1. Gældende ret
3.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.24.3. Lovforslagets indhold
3.25. Straffebestemmelser
3.25.1. Gældende ret
3.25.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.25.3. Lovforslagets indhold
3.26. Delegations- og klagebestemmelse
3.26.1. Gældende ret
3.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser
140
3.26.3. Lovforslagets indhold
3.27. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
3.28. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter har til formål at gennemføre dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034
af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber
(herefter ”IFD”) og øvrig EU-regulering for fondsmægler‐
selskaber, der i dag er gennemført i lov om finansiel virk‐
somhed.
Med lovforslaget tilstræbes en regulering, der i højere
grad end den nuværende tager højde for de særlige karakte‐
ristika, som kendetegner fondsmæglerområdet, herunder at
fondsmæglerselskaber ikke modtager indskud eller tilbyder
långivning, men fokuserer på at yde eller udføre investe‐
ringsservice og -aktiviteter såsom modtagelse, formidling
og udførelse af investorers ordrer, investeringsrådgivning og
porteføljeforvaltning til kunder. Selv om fondsmæglersel‐
skaberne har forskellige forretningsmodeller og risikoprofi‐
ler, er det vurderingen, at sandsynligheden for, at deres sam‐
menbrud kan have en skadelig virkning for den overordnede
finansielle stabilitet, generelt er lavere end for penge- og
realkreditinstitutter.
Lovforslaget fastsætter således en række tilsynsmæssige
krav og rammer for fondsmæglerselskaber, der er målrettet
og afstemt med fondsmæglerselskabernes forskellige forret‐
ningsmodeller og risikoprofiler samt størrelse. Det sker uden
at pålægge det enkelte fondsmæglerselskab uforholdsmæssi‐
ge byrder i forhold til de risici, det udgør for kunder, marke‐
der og sig selv.
Med lovforslaget udskilles reguleringen af fondsmægler‐
selskaber og de særlige regler, der gælder ydelse og udførel‐
se af investeringsservice og -aktiviteter, desuden fra lov om
finansiel virksomhed. Herved etableres der en særskilt lov
for fondsmæglerselskaber og for ydelsen og udførelsen af
investeringsservice og -aktiviteter. Sigtet hermed er at skabe
klarhed og overblik i reguleringen, uden at der ændres på
det beskyttelsesniveau, reglerne i dag sikrer for kunder, der
efterspørger investeringsservice og -aktiviteter. Kunder og
virksomheder kan således lettere få et overblik over den re‐
gulering, der er specifik for fondsmæglerselskaber og ydel‐
sen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter.
Lovforslaget indebærer, at kravene for at opnå værdipa‐
pirhandelstilladelse for andre virksomhedstyper end fonds‐
mæglerselskaber fortsat vil være reguleret i deres respektive
sektorlove, men alle virksomhedstypers ydelse og udførel‐
se af investeringsservice og -aktiviteter vil blive underlagt
visse bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og inve‐
steringsservice og -aktiviteter ved henvisning hertil i sektor‐
lovene. For eksempel vil lov om finansiel virksomhed regu‐
lere, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan yde og
udføre investeringsservice og -aktiviteter under iagttagelse
af visse bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Derudover indebærer lovforslaget en videreførelse af en
række eksisterende nationale regler for fondsmæglerselska‐
ber. Den tilgang er anvendt for at understøtte tilliden til
den samlede finansielle sektor og dermed den finansielle
stabilitet. Det drejer sig bl.a. om aflønningsreglerne for den
finansielle sektor samt regler, der skal understøtte en for‐
svarlig ledelse af den finansielle virksomhed og adressere
interessekonflikter mellem den finansielle virksomhed og
dens ledelse og ansatte samt revision.
2. Lovforslagets baggrund
Reguleringen af den finansielle sektor er i dag i stigende
grad præget af EU-regulering, der løbende er blevet mere
omfattende og kompleks. Samtidig er reguleringen i højere
grad blevet mere specifik for de forskellige finansielle aktø‐
rer. Det er for så vidt angår fondsmæglerselskaber senest
kommet til udtryk med vedtagelsen af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019
om tilsyn med investeringsselskaber (herefter ”IFD”) og Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings‐
selskaber (herefter ”IFR”).
Lovforslaget har dels baggrund i IFD og IFR dels i an‐
befalingen i rapporten fra 2018 fra Arbejdsgruppen for ef‐
tersyn af den finansielle regulering om at udskille virksom‐
hedstyper fra lov om finansiel virksomhed i takt med, at
EU-reguleringen ændres.
Lovforslaget sigter på at forenkle lovstrukturen ved at
udskille bestemmelserne, der gælder for fondsmæglerselska‐
ber og de særlige bestemmelser, der gælder ydelse og ud‐
førelse af investeringsservice og -aktiviteter, fra lov om fi‐
nansiel virksomhed. Forenkelsen sker ved, at der etableres
en ny sektorlov målrettet fondsmæglerselskaber og ydelse
og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter, der fort‐
141
sat understøtter EU-reguleringens formål om at sikre den
overordnede finansielle stabilitet og tilliden til markedet for
investeringsservice og -aktiviteter i Den Europæiske Union,
herunder investorbeskyttelsen, såvel som at skabe lige vil‐
kår på markedet for investeringsservice og -aktiviteter i Uni‐
onen.
Med lovforslaget gennemføres således dele af IFD og de‐
le af anden EU-regulering, som i dag er gennemført i lov
om finansiel virksomhed. Det drejer sig bl.a. om dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter
”MiFID II”), der bl.a. regulerer meddelelse af tilladelse til
investeringsselskaber (i Danmark fondsmæglerselskaber) i
Den Europæiske Union og fastsætter en række investorbe‐
skyttende regler i relation til ydelse og udførelse af investe‐
ringsservice og -aktiviteter, der tillige finder anvendelse på
kreditinstitutters ydelse og udførelse af investeringsservice
og -aktiviteter. Nævnes skal også dele af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber (herefter ”BRRD”) og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj
2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår
kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorbering-
og rekapitaliseringskapacitet (herefter ”BRRD II”).
IFD erstatter sammen med IFR de eksisterende tilsynsord‐
ninger for fondsmæglerselskaber i henhold til Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning direktiv 2013/36/EU af 26. ju‐
ni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti‐
tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber (herefter ”CRD IV”) og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(herefter ”CRR”). CRD IV og CRR vil herefter alene udgøre
tilsynsordninger for kreditinstitutter, jf. dog nedenfor.
IFD og IFR suppleres af de tilsynsmæssige krav og ram‐
mer for fondsmæglerselskaber i MiFID II og Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter
”MiFIR”).
De nye tilsynsmæssige krav og rammer for fondsmægler‐
selskaber i IFD og IFR vedrører bl.a. kravene til kapital og
likviditet, ledelse og styring samt aflønning, mens MiFID II
og MiFIR vedrører markederne for finansielle instrumenter
og tilladelsen som fondsmæglerselskab, herunder bl.a. orga‐
nisatoriske og øvrige særlige krav til ydelsen og udførelsen
af investeringsservice og -aktiviteter såsom investorbeskyt‐
tende regler og regler om redelig forretningsskik og god
praksis på området.
Af hensyn til den overordnede finansielle stabilitet, og af
hensyn til at undgå at virksomheder søger om tilladelse ud
fra overvejelser om mindst mulig regulering (regelarbitra‐
ge), finder IFD og IFR ikke anvendelse på de største fonds‐
mæglerselskaber, der udgør samme risiko for den finansielle
stabilitet på grund af deres størrelse og systemiske betyd‐
ning som de signifikante kreditinstitutter. Det drejer sig
om de største fondsmæglerselskaber, der leverer vigtige in‐
vesteringsbanktjenesteydelser i form af investeringsservice
og -aktiviteter som handel for egen regning, ydelse af afsæt‐
ningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering af
finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse,
der eksponerer fondsmæglerselskaberne mod kreditrisiko,
hovedsageligt i form af modpartsrisiko, samt mod markeds‐
risiko for positioner, som de tager for egen regning, uanset
om det er for kunder eller ej. Sådanne fondsmæglerselskaber
vil fortsat skulle reguleres af CRD IV og CRR og som
noget nyt have status som kreditinstitutter. Herved sikres, at
virksomhederne reguleres efter den risiko, de udgør for den
finansielle stabilitet samtidig med, at der sikres lige vilkår
for virksomheder med samme forretningsmodeller.
Store fondsmæglerselskaber, som leverer ovennævnte in‐
vesteringsservice og -aktiviteter, men som ikke har syste‐
misk betydning, vil fortsat skulle have status som fonds‐
mæglerselskaber, men vil skulle anvende kravene i CRR
og CRD IV frem for IFR og IFD. De kompetente tilsyns‐
myndigheder tillægges beføjelse til at bestemme, at større
fondsmæglerselskaber, som leverer sådanne tjenesteydelser,
også vil skulle anvende kravene i CRR og CRD IV frem for
IFR og IFD. Ingen danske fondsmæglerselskaber opfylder
aktuelt betingelserne for at blive anset for store fondsmæg‐
lerselskaber eller i øvrigt for fortsat at skulle anvende CRR
og CRD IV.
For de øvrige fondsmæglerselskaber, og med henblik på
at tage hensyn til fondsmæglerselskabernes forskellige for‐
retningsmodeller og risikoprofiler, skelner IFD og IFR mel‐
lem fondsmæglerselskaber, der henholdsvis opfylder og ikke
opfylder betingelser fastsat i IFR for at kunne anses som
værende ”små og ikke indbyrdes forbundne”. Fondsmægler‐
selskaber anses som ”små og ikke indbyrdes forbundne”,
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -akti‐
viteter, der indebærer en høj risiko for kunder, markeder
eller sig selv, og deres størrelse betyder, at det er mindre
sandsynligt, at de medfører betydelige negative virkninger
for kunder og markeder, hvis de risici, der er forbundet med
deres virksomhed, opstår, eller hvis de går konkurs.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
loven finder anvendelse på finansielle virksomheder, mens
visse af lovens bestemmelser tillige finder anvendelse på
virksomhed omfattet af stk. 2-13 og 16, herunder finansiel‐
le holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder, fi‐
nansielle virksomheder fra udlandet samt leverandører og
underleverandører til outsourcingsvirksomheder.
Lov om finansiel virksomhed finder derfor anvendelse
på fondsmæglerselskaber, der er en dansk betegnelse for
investeringsselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessori‐
ske tjenesteydelser. Betegnelsen investeringsselskab bruges
i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør
142
heraf om udenlandske virksomheder, der har tilladelse til at
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014
om markeder for finansielle instrumenter (herefter ”MiFID
II”) i et andet land inden eller uden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område (EU/EØS).
Ud over at finde anvendelse på fondsmæglerselskaber fin‐
der lov om finansiel virksomhed anvendelse på pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselska‐
ber. Pengeinstitutter har som fondsmæglerselskaber tilladel‐
se til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter,
ligesom realkreditinstitutter har tilladelse til at yde og udføre
visse investeringsservice og -aktiviteter som led i deres re‐
alkreditvirksomhed, mens investeringsforvaltningsselskaber
kan få tilladelse til at yde og udføre visse investeringsser‐
vice og -aktiviteter. Betegnelserne kreditinstitut og admini‐
strationsselskab bruges i lov om finansiel virksomhed og
regler udstedt i medfør heraf om udenlandske virksomheder,
der har tilladelse som hhv. pengeinstitut og investeringsfor‐
valtningsselskab.
Ud over at finde anvendelse på de danske fondsmæg‐
lerselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investe‐
ringsforvaltningsselskaber finder visse af bestemmelserne i
lov om finansiel virksomhed anvendelse på de udenlandske
investeringsselskabers, kreditinstitutters og administrations‐
selskabers grænseoverskridende virksomhed eller tjeneste‐
ydelser her i landet. Bl.a. regulerer lov om finansiel virk‐
somhed investeringsselskabers og kreditinstitutters filialeta‐
bleringer eller anvendelse af tilknyttede agenter her i landet.
Inden for EU/EØS gælder der et princip om hjemlandstil‐
ladelse og hjemlandstilsyn. Dermed gælder en forpligtelse
for Finanstilsynet til at håndhæve bl.a. danske fondsmægler‐
selskabers forpligtelser i forbindelse med drift af filialer i
et andet EU/EØS-land (værtslandet). Undtaget er visse for‐
pligtelser, hvor værtslandets kompetente tilsynsmyndighed
er tættest på filialen og dermed bedre i stand til at afdække
og gribe ind over for tilsidesættelse af forpligtelserne for
filialens drift. Tilknyttede agenter sidestilles i den henseende
med filialer.
Lov om finansiel virksomhed regulerer desuden Finans‐
tilsynets forpligtelse til at føre et offentligt register over
tilknyttede agenter, når betingelserne herfor er opfyldt. For‐
pligtelsen til registrering vedrører tilknyttede agenter, der
er etableret her i landet. Det fremgår dog ikke af anvendel‐
sesområdet i lov om finansiel virksomhed, og det er derfor
ikke klart, at forpligtelsen også vedrører tilknyttede agenter
etableret her i landet af investeringsselskaber fra et andet
EU/EØS-land.
Bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed i relation
til fondsmæglerselskaber og ydelsen og udførelsen af inve‐
steringsservice og -aktiviteter, herunder bestemmelserne om
grænseoverskridende investeringsservice og -aktiviteter, ud‐
gør en direktivnær implementering af dele af MiFID II og
dele af anden EU-regulering i relation til fondsmæglersel‐
skaber. Hertil kommer visse supplerende nationale regler.
Forvaltere af alternative investeringsfonde kan som inve‐
steringsforvaltningsselskaber få tilladelse til at yde og ud‐
føre visse investeringsservice og -aktiviteter. Dette følger
af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
der tillige fastsætter, at visse af bestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed finder anvendelse på forvaltere af al‐
ternative investeringsfonde fsva. deres ydelse og udførelse
af investeringsservice og -aktiviteter.
3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at andre virksomhedstypers tilladelse til at yde og udføre
investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessori‐
ske tjenesteydelser som fastsat i MiFID II fortsat vil være
reguleret af deres respektive sektorlove samtidig med, at
virksomhedstyperne vil blive underlagt bestemmelserne om
ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter
med eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i
MiFID II i lovforslaget ved henvisning hertil i de respekti‐
ve sektorlove. Dette gælder også de omhandlede virksom‐
hedstyper fra udlandet og vil understøtte overblikket over
de forskellige virksomhedstypers primære aktivitetsområde
og reguleringen heraf med administrativ byrdelettelse for
virksomhedstyperne til følge. Samtidig vil det give kunder,
der efterspørger investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser, som fastsat i MiFID II, de
bedste muligheder for at orientere sig i de investorbeskytten‐
de regler, uanset hvilken type virksomhed kunden henvender
sig til.
En videreførelse af de bestemmelser i lov om finansiel
virksomhed, der finder anvendelse på hhv. EU/EØS-inve‐
steringsselskabers og -kreditinstitutters og tredjelandsinve‐
steringsselskabers og -kreditinstitutters udøvelse af investe‐
ringsservice og -aktiviteter her i landet, vil videre fremme
det indre marked til gavn for investorerne og sikre, at tred‐
jelandsinvesteringsselskaber og -kreditinstitutter ikke stilles
bedre end EU/EØS-investeringsselskaber og -kreditinstitut‐
ter.
Det er videre fundet hensigtsmæssigt, at det i forbindelse
med videreførelsen af bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed om tilknyttede agenter slås fast, at Finanstilsy‐
nets forpligtelse til at registrere tilknyttede agenter, der er
etableret her i landet, også finder anvendelse på tilknyttede
agenter etableret her i landet af investeringsselskaber fra
et andet EU/EØS-land. Ændringen vil medføre en korrekt
implementering af MiFID II’s regler om Finanstilsynets for‐
pligtelse til at registrere tilknyttede agenter etableret her i
landet.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget inde‐
bærer, at store og større fondsmæglerselskaber, der udgør en
risiko, omfattes af samme prudentielle krav som pengeinsti‐
tutter, jf. lov om finansiel virksomhed, og dermed undtages
fra lovforslagets prudentielle krav. Dette udgør en direktiv‐
nær implementering af Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med
investeringsselskaber (herefter ”IFD”).
143
3.1.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmelser
om fondsmæglerselskaber og om ydelse og udførelse af
investeringsservice og -aktiviteter fra lov om finansiel virk‐
somhed og en videreførelse i forslaget til lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
De foreslåede bestemmelser om anvendelsesområdet for
lovforslaget indebærer alene redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger af bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed om lovens anvendelsesområde for fondsmæg‐
lerselskaber og ydelsen og udførelsen af investeringsservice
og -aktiviteter uden materiel betydning, bortset fra en be‐
rigtigelse af en fejlimplementering af MiFID II i relation
til Finanstilsynets registrering af tilknyttede agenter og de
ændringer, der følger af en direktivnær implementering af
IFD.
Det foreslås, at loven finder anvendelse på fondsmægler‐
selskaber. Dog foreslås det, at store fondsmæglerselskaber,
som leverer vigtige investeringsbanktjenesteydelser, men
som ikke har systemisk betydning, skal have status som
fondsmæglerselskaber, men underlægges samme prudenti‐
elle krav som pengeinstitutter, jf. lov om finansiel virk‐
somhed, og dermed undtages fra lovforslagets prudentiel‐
le krav. Samtidig foreslås det, at Finanstilsynet tillægges
beføjelse til at bestemme, at større fondsmæglerselskaber,
som leverer sådanne tjenesteydelser, også skal underlægges
samme prudentielle krav som pengeinstitutter, jf. lov om
finansiel virksomhed, og dermed undtages fra lovforslagets
prudentielle krav. Dette udgør en direktivnær implemente‐
ring af IFD.
Videre foreslås det, at dele af loven finder anvendelse
på øvrige værdipapirhandlere, tilknyttede agenter etableret
her i landet, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede
holdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksom‐
heder, værdipapirhandlere fra udlandet, leverandører og un‐
derleverandører.
For så vidt angår værdipapirhandlere fra udlandet, der
har tilladelse som kreditinstitut, administrationsselskab el‐
ler forvalter af alternative investeringsfonde, foreslås det,
at reglerne for deres tilladelse til at yde eller udføre inve‐
steringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser som fastsat i MiFID II her i landet fortsat
reguleres af henholdsvis lov om finansiel virksomhed og lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., mens de
underlægges visse af lovforslagets bestemmelser i relation
til ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter
med eller uden accessoriske tjenesteydelser, herunder bl.a.
de investorbeskyttende regler. Herunder foreslås det eksi‐
sterende værtslandstilsyn med filialer og tilknyttede agenter
etableret her i landet videreført. For så vidt angår Finanstil‐
synets registrering af tilknyttede agenter, foreslås det, at det
slås fast, at bestemmelsen også finder anvendelse på tilknyt‐
tede agenter etableret her i landet af investeringsselskaber
og kreditinstitutter fra et andet EU/EØS-land. Dette er en
berigtigelse af en fejlimplementering af MiFID II i lov om
finansiel virksomhed, der samtidig kodificerer Finanstilsy‐
nets praksis.
Der henvises til lovforslagets §§ 1-9 og bemærkningerne
hertil.
3.2. Definitioner
3.2.1. Gældende ret
Definitioner af relevans for fondsmæglerselskaber er inde‐
holdt i §§ 5, 5 a og 5 b i lov om finansiel virksomhed. Bl.a.
defineres det, hvad der forstås med et investeringsselskab,
investeringsservice og -aktiviteter, accessoriske tjenestey‐
delse, finansielle instrumenter og fondsmæglerholdingvirk‐
somhed. Videre defineres begreber i relation til ejerforhold,
kapitalforhold, outsourcing, udøvelse af aktionærrettigheder
m.v.
Der er tale om en direktivnær implementering af definiti‐
oner i relation til den EU-regulering, der er implementeret
i lov om finansiel virksomhed, og definitioner i relation til
nationale regler.
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder
definitioner, der skaber klarhed over lovens begreber og bi‐
drager til forståelsen heraf. Herunder er det fundet hensigts‐
mæssigt, at lovforslaget indeholder de nye definitioner, der
følger af en direktivnær implementeringen af IFD, og bl.a.
definerer de små og ikke indbyrdes forbundne fondsmægler‐
selskaber, der som følge af karakteren af deres forretnings‐
modeller og risikoprofiler med den direktivnære implemen‐
tering af IFD vil blive underlagt lempeligere krav end de
mere risikobetonede fondsmæglerselskaber.
3.2.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget udskilles relevante definitionsbestem‐
melser for fondsmæglerselskaber og ydelsen og udførelsen
af investeringsservice og -aktiviteter fra lov om finansiel
virksomhed og videreføres i forslaget til lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Der fore‐
slås en enkelt ny definition, der følger af MiFID II, der
samtidig sikrer samme implementering som i lov om kapi‐
talmarkeder. Samtidig foreslås en direktivnær implemente‐
ring af de nye definitioner, der følger af IFD. Desuden fore‐
slås af hensyn til reglernes overskuelighed en opsplitning af
bestemmelserne, der indebærer redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger uden materiel betydning.
Der henvises til lovforslagets §§ 10-12 og bemærkninger‐
ne hertil.
3.3. Tilladelse og ansøgning
3.3.1. Gældende ret
Bestemmelserne om fondsmæglerselskabers tilladelse og
om meddelelse af tilladelse som fondsmæglerselskab m.v.
fremgår af kapitel 3 i lov om finansiel virksomhed.
Der er tale om direktivnær implementering af dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter
144
”MiFID II”) og supplerende nationale regler. MiFID II regu‐
lerer bl.a. tilladelse til og eneretten til at yde og udføre inve‐
steringsservice og -aktiviteter og undtagelser hertil. Videre
regulerer MiFID II fondsmæglerselskabers tilladte virksom‐
hedsområde og ansøgning om tilladelse som fondsmægler‐
selskab.
Videre er der tale om en direktivnær implementering af
mulighederne for at give tilladelse til et broinstitut i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit‐
institutter og investeringsselskaber (herefter ”BRRD”).
Der er videre tale om en direktivnær implementering af
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU
af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber (herefter ”CRD IV”), der bl.a. regulerer start‐
kapitalkravene til fondsmæglerselskaber.
Det følger af § 9 i lov om finansiel virksomhed, at virk‐
somheder, der som fast erhverv eller på et professionelt
grundlag yder investeringsservice eller udfører investerings‐
aktiviteter nævnt i lovens bilag 4, afsnit A, er værdipapir‐
handlere, og at værdipapirhandlere, der ikke er pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter eller investeringsforvaltningssel‐
skaber, er fondsmæglerselskaber. Værdipapirhandlere kan
desuden udøve en eller flere af de accessoriske tjenesteydel‐
ser, der er nævnt i lovens bilag 4, afsnit B. Tilladelse til dis‐
se accessoriske tjenesteydelser kan kun meddeles i tilknyt‐
ning til tilladelse til investeringsservice og -aktiviteter som
nævnt i lovens bilag 4, afsnit A. Som en national regel er det
fastsat, at fondsmæglerselskaber kun må udøve tjenesteydel‐
ser som omhandlet i lovens bilag 4. Tjenesteydelser som
omhandlet i lovens bilag 4 kan kun udøves med finansiel‐
le instrumenter som nævnt i lovens bilag 5. Finanstilsynet
kan dog i medfør af § 16 i lov om finansiel virksomhed
tillade, at fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter udfører
tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter, som er om‐
fattet af Finanstilsynets beslutning i medfør af § 4, stk. 2,
i lov om kapitalmarkeder, ligesom Finanstilsynet i medfør
af lovens § 17 fastsætter regler om, hvilke instrumenter og
kontrakter ud over de finansielle instrumenter, der er nævnt
i lovens bilag 5, fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter
kan udføre tjenesteydelser med. Bemyndigelsen er udnyttet
i bekendtgørelse nr. 920 af 26. juni 2017 om hvilke instru‐
menter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag
5 til lov om finansiel virksomhed, som pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber må udføre aktiviteter med.
Videre følger det af § 9 i lov om finansiel virksomhed, at
værdipapirhandlere, herunder udenlandske værdipapirhand‐
lere (dvs. investeringsselskaber, kreditinstitutter og admini‐
strationsselskaber), forvaltere af alternative investeringsfon‐
de, og Danmarks Nationalbank samt Statens Administration,
har eneret til som et fast erhverv eller på et professionelt
grundlag at yde eller udføre investeringsservice og -akti‐
viteter. Undtaget er en virksomheds udførelse af handler
med og formidling af værdipapirer, virksomheden selv ud‐
steder. Endelig følger det, at Finanstilsynet er bemyndiget til
at fastsætte nærmere regler om, hvilke fysiske og juridiske
personer der kan yde eller udføre investeringsservice og -ak‐
tiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A, uden tilladelse fra Fi‐
nanstilsynet. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr.
919 af 26. juni 2017 om hvilke fysiske og juridiske personer,
der kan udøve investeringsservice og investeringsaktiviteter
uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed.
Af § 9 i lov om finansiel virksomhed følger det som
nationalt fastsatte regler, at fondsmæglerselskaber skal be‐
nytte betegnelsen ”fondsmæglerselskab” eller ”børsmægler‐
selskab” i deres navn, og at de har eneret til at benytte disse
betegnelser.
Videre fremgår kravene til fondsmæglerselskabers startka‐
pitalkrav af § 9 i lov om finansiel virksomhed, herunder
hvilke fondsmæglerselskaber der kan erstatte startkapital‐
kravet helt eller delvist med en ansvarsforsikring. Startka‐
pitalkravet er den kapital, der skal være til stede for, at
et selskab kan modtage tilladelse som fondsmæglerselskab,
og det er også minimumskravet til et fondsmæglerselskabs
kapitalgrundlag. Startkapitalkravet afhænger af de investe‐
ringsservice og -aktiviteter, fondsmæglerselskabet har tilla‐
delse til, og om fondsmæglerselskabet opbevarer kunders
midler eller værdipapirer eller ej. Startkapitalkravet udgør
enten 730.000 euro, 125.000 euro eller 50.000 euro. Det
er alene fondsmæglerselskaber, der er omfattet af startkapi‐
talkravet på 50.000 euro, der kan erstatte startkapitalkravet
helt eller delvist med en ansvarsforsikring. Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om ansvarsforsikringen. Det
er alene fondsmæglerselskaber, der ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer, som kan være omfattet af et start‐
kapitalkrav på enten 125.000 euro eller 50.000 euro, og
sådanne fondsmæglerselskaber skal hvert år indsende en er‐
klæring til Finanstilsynet om, at de ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer.
Betingelserne for meddelelse af fondsmæglerselskabstilla‐
delse fremgår af § 14, stk. 1, 6 og 7, i lov om finansiel
virksomhed. Det fremgår, at Finanstilsynet giver fondsmæg‐
lerselskabstilladelse, når en række krav er opfyldt. Kravene
omfatter bl.a. krav til den påtænkte ledelse og de påtænk‐
te ejere af kvalificerede andele samt krav til det påtænkte
fondsmæglerselskabs administrative forhold, herunder krav
til politikker, retningslinjer og forretningsgange. Det er vide‐
re en betingelse for meddelelse af fondsmæglerselskabstilla‐
delse, at Finanstilsynet har modtaget de oplysninger, der er
nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, at kravene er
opfyldt.
Kravene til en fondsmæglerselskabsansøgning fremgår af
§ 14, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og kravene til
Finanstilsynets sagsbehandling af en fondsmæglerselskabs‐
ansøgning fremgår af bestemmelsens stk. 3. Det fremgår, at
fondsmæglerselskabsansøgningen skal indeholde alle de op‐
lysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering,
herunder bl.a. oplysninger om den påtænkte forretning og
organisation. Endvidere fremgår det, at afslår Finanstilsy‐
net en fondsmæglerselskabsansøgning, skal dette begrundes
og meddeles ansøger senest seks måneder efter ansøgnin‐
gens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig,
seks måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøg‐
145
ning. Under alle omstændigheder skal der træffes afgørelse
senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Fi‐
nanstilsynet ikke truffet afgørelse senest seks måneder efter
modtagelse af en fuldstændig ansøgning, kan ansøger ind‐
bringe sagen for domstolene. Efter bestemmelsens stk. 4 kan
Finanstilsynet for at efterleve en bestemmelse om suspen‐
sion fra Kommissionen i overensstemmelse med direktiver
på det finansielle område suspendere behandlingen af en
fondsmæglerselskabsansøgning fra ansøgere, som direkte el‐
ler indirekte ejes af virksomheder uden for EU/EØS.
Af § 14 a i lov om finansiel virksomhed fremgår bestem‐
melser om Finanstilsynets meddelelse af tilladelse til at yde
og udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 9, stk. 1,
til et broinstitut oprettet i henhold til § 21, stk. 1, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der, som ikke opfylder alle betingelser for at få tilladelse,
samt Finanstilsynets bemyndigelse til at undtage broinstitut‐
ter oprettet af Finansiel Stabilitet fra reglerne for finansielle
holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder.
Af § 15 i lov om finansiel virksomhed fremgår natio‐
nalt fastsatte bestemmelser om fondsmæglerselskabers regi‐
strering hos Erhvervsstyrelsen, og af lovens §§ 12 og 13
fremgår nationalt fastsatte bestemmelser om selskabsretlige
forhold for fondsmæglerselskaber, herunder bl.a. krav om
at fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber med en
bestyrelse og direktion.
3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Af hensyn til sikring af lige vilkår for opstart af fonds‐
mæglerselskaber her i landet i forhold til i resten af Den
Europæiske Union er det fundet hensigtsmæssigt, at lovfor‐
slaget indebærer en direktivnær implementering af startka‐
pitalkravene fastsat i IFD, hvorefter startkapitalkravet fast‐
sættes i forhold til det enkelte fondsmæglerselskabs forret‐
ningsmodel og risikoprofil. IFD fastsætter startkapitalkrav
til fire grupper af fondsmæglerselskaber, hvor CRD IV alene
fastsætter startkapitalkrav til tre grupper af fondsmæglersel‐
skaber. Med IFD tages der således i endnu højere grad end
i CRD IV hensyn til det enkelte fondsmæglerselskabs forret‐
ningsmodel og risikoprofil. Derudover er startkapitalkravene
ændret fra 50.000 euro, 125.000 euro eller 730.000 euro
til 75.000 euro, 150.000 euro og 750.000 euro. IFD giver
desuden ikke som CRD IV mulighed for helt eller delvist
at erstatte startkapitalkravet med en ansvarsforsikring for de
mindst risikofyldte fondsmæglerselskaber.
Videre er det af hensyn til den overordnede finansielle
stabilitet og hensynet til at undgå, at virksomhederne søger
om tilladelse ud fra overvejelser om mindst mulig regulering
(regelarbitrage) fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget in‐
debærer en direktivnær implementering af forpligtelsen fast‐
sat i IFD for fondsmæglerselskaber, der leverer vigtige inve‐
steringsbanktjenesteydelser i form af investeringsservice og
-aktiviteterne handel for egen regning, ydelse af afsætnings‐
garanti for finansielle instrumenter eller placering af finan‐
sielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, til at
ansøge om tilladelse som pengeinstitut i henhold til § 7 i
lov om finansiel virksomhed, såfremt fondsmæglerselskabet
eller den koncern, hvori fondsmæglerselskabet indgår, opnår
en størrelse og systemisk betydning som de signifikante
kreditinstitutter.
Med vedtagelsen af IFD er der vedtaget en ændring til
BRRD, hvorefter BRRD finder anvendelse på en snævre
gruppe af fondsmæglerselskaber end i dag. Ændringen in‐
debærer, at det alene er de fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i MiFID
II, bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, som omfatter handel for egen regning og
afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering
af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtel‐
se, der omfattes af BRRD. Det er således alene de mest
risikofyldte fondsmæglerselskaber, der fremadrettet skal væ‐
re omfattet af BRRD.
Ændringen af BRRD’s anvendelsesområde for fondsmæg‐
lerselskaber har den konsekvens, at de med lovforslaget vi‐
dereførte bestemmelser om meddelelse af tilladelse til at yde
og udføre investeringsservice og -aktiviteter til et broinstitut
m.v. finder anvendelse på en snævre gruppe af fondsmæg‐
lerselskaber.
Af hensyn til sikring af investorbeskyttelsen er det fundet
hensigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder en videreførelse
af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed om tilla‐
delse til og eneret for fondsmæglerselskaber til at yde og
udføre investeringsservice og -aktiviteter samt Finanstilsy‐
nets beføjelse til at fastsætte undtagelser hertil, der skaber
klarhed om den virksomhed, der kræver tilladelse. Hensynet
til investorbeskyttelsen varetages bl.a. ved krav til fonds‐
mæglerselskabers ledelse og ejere af kvalificerede andele,
krav til fondsmæglerselskabers indretning og drift, investor‐
beskyttende krav og krav til god skik.
Det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget af hensyn
til en ordentlig sikring af investorbeskyttelsen indeholder
en videreførelse af de nationalt fastsatte regler i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter fondsmæglerselskaber alene
må yde og udføre investeringsservice med eller uden de
accessoriske tjenesteydelser, der kan gives tilladelse til i
henhold til MiFID II, samt yde visse tjenesteydelser med
visse kontrakter og instrumenter ud over, hvad der følger
af MiFID II. Regler sikrer, at fondsmæglerselskaberne ikke
påtager sig øgede risici ved anden virksomhed, der ikke er
adresseret af den regulering, som fondsmæglerselskaber er
underlagt, med deraf følgende risiko for investorbeskyttel‐
sen. EU-reguleringen, i dag MiFID II, har således allerede
har taget stilling til og fastsætter, hvad der kan betegnes
som tjenesteydelser accessorisk til fondsmæglerselskabers
tilsynsbelagte virksomhed. Videre er EU-reguleringens krav
til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag og likviditet mål‐
rettet og afstemt fondsmæglerselskabers forskellige forret‐
ningsmodeller og risikoprofiler inden for fondsmæglersel‐
skabers tilsynsbelagte virksomhed, og der er således ikke
plads til at absorbere tab på yderligere risici som følge af
en videre adgang til accessoriske tjenesteydelser. For vide‐
reførelse af nationalt fastsatte regler i lov om finansiel virk‐
somhed om fondsmæglerselskabers muligheder for under
visse betingelser at udøve anden virksomhed i fællesskab
146
med andre og etablere dattervirksomheder, der ikke selv er
fondsmæglerselskaber, henvises til afsnit 3.4.
Tilsvarende er det af hensyn til ordentlig sikring af in‐
vestorbeskyttelsen fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget
indeholder en videreførelse af de nationalt fastsatte regler
i lov om finansiel virksomhed i relation til fondsmæglersel‐
skabers selskabsform m.v., der bl.a. sikrer, at fondsmægler‐
selskaber underlægges en velfunderet selskabsretlig ramme
med en klar ledelsesstruktur, herunder en entydig ansvars‐
fordeling bestyrelsen og direktionen imellem, der understøt‐
ter hensynet til en ordentlig ledelse og styring af fonds‐
mæglerselskaber, investorbeskyttelsen og tilliden til fonds‐
mæglerselskaberne, der proportionale med fondsmæglersel‐
skabers forretningsmodeller og risikoprofiler. Med viderefø‐
relsen af det nationalt fastsatte krav om at anvende benæv‐
nelsen ”fondsmæglerselskab” i fondsmæglerselskabets navn
sikres der umiddelbar klarhed for investorerne over, at der
engageres med et fondsmæglerselskab.
Det er fundet, at de nationalt fastsatte regler i vid ud‐
strækning er begrundet i den rolle, fondsmæglerselskaber
har i den finansielle sektor og det finansielle system, samt
den omstændighed, at fondsmæglerselskaber konkurrerer på
områder med andre aktører i den finansielle sektor. Fonds‐
mæglerselskaber har således sammen med andre aktører i
den finansielle sektor eneret til at varetage betroede opga‐
ver, f.eks. pleje af tredjemandsmidler, samt mulighed for
at handle på de finansielle markeder på egne og/eller tredje‐
mands vegne. Hertil kommer, at fondsmæglerselskaber må
opbevare kunders midler og finansielle instrumenter.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget inde‐
holder en videreførelse af bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed om betingelserne for meddelelse af tilladelse
som fondsmæglerselskab og om kravene til ansøgning om
tilladelse som fondsmæglerselskab. Reglerne medvirker til
at sikre, at fondsmæglerselskabstilladelse alene meddeles til
selskaber, der på tilladelsestidspunktet opfylder væsentlige
krav, som også efterfølgende skal være opfyldt, og som
har til hensigt at sikre en forsvarlig ledelse og drift af fonds‐
mæglerselskaber. Der er tale om en direktivnær gennemfø‐
relse af MiFID II.
Desuden er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget
indeholder en videreførelse af lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om suspension af behandling af en ansøgning
om tilladelse som fondsmæglerselskab for at efterleve en
bestemmelse om suspension fra Kommissionen i overens‐
stemmelse med direktiver på det finansielle område.
Det er videre fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget inde‐
bærer, at andre værdipapirhandleres, herunder bl.a. pengein‐
stitutters, tilladelse til at yde og udføre investeringsservice
og -aktiviteter fortsat er reguleret af de respektive sektorlo‐
ve og med henvisning til de bestemmelser i lovforslaget,
der finder anvendelse på ydelsen og udførelsen af investe‐
ringsservice og -aktiviteter. Det understøtter ensartethed på
tværs af sektorer samt regelforenkling for såvel de enkelte
virksomhedstyper som for kunder, hvilket er formålet med
udskillelsen af bestemmelser om fondsmæglerselskaber og
ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter
fra lov om finansiel virksomhed.
3.3.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmelser
om fondsmæglerselskabers tilladelse og om meddelelse af
tilladelse som fondsmæglerselskab m.v. fra lov om finansiel
virksomhed og en videreførelse i forslaget til lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med
de ændringer, der følger af en direktivnær implementering
af startkapitalkravene i IFD. Desuden foreslås af hensyn til
reglernes overskuelighed en opsplitning af bestemmelserne,
der indebærer redaktionelle ændringer og sproglige tilpas‐
ninger uden materiel betydning.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om fondsmæglerselskabers tilladelse og ene‐
ret, herunder at fondsmæglerselskaber ikke må udføre andre
aktiviteter end investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser, som er tilladt i henhold
til MiFID II, og muligheden for at yde visse yderligere tje‐
nesteydelser med visse yderligere kontrakter og finansielle
instrumenter.
Videre foreslås en ny bestemmelse om forpligtelsen for
fondsmæglerselskaber, der leverer vigtige investeringsbank‐
tjenesteydelser, til at ansøge om tilladelse som pengeinstitut
i henhold til § 7 i lov om finansiel virksomhed, såfremt
fondsmæglerselskabet eller den koncern, hvori fondsmæg‐
lerselskabet indgår, opnår en størrelse og systemisk betyd‐
ning som de signifikante kreditinstitutter. Bestemmelsen in‐
debærer en direktivnær implementering af IFD.
Det foreslås videre at videreføre lov om finansiel virk‐
somheds bestemmelser om fondsmæglerselskabers eneret og
forpligtelse til at anvende enten betegnelsen ”fondsmægler‐
selskab” eller ”børsmæglerselskab”.
Lov om finansiel virksomheds bestemmelser om fonds‐
mæglerselskabers startkapitalkrav foreslås ændret i overens‐
stemmelse med en direktivnær implementering af IFD. Her‐
under foreslås lov om finansiel virksomheds bestemmelse
i relation til startkapitalkravene om indsendelse af erklæ‐
ring vedrørende opbevaring af kunders midler eller værdi‐
papirer til Finanstilsynet videreført med henblik på at sik‐
re, at fondsmæglerselskaber opfylder det påkrævede mini‐
mumskrav til kapitalgrundlaget, samt understøtte Finanstil‐
synets muligheder for at udøve det risikobaserede tilsyn med
fondsmæglerselskaber.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser i relation til meddelelse af tilladelse som
fondsmæglerselskaber, herunder betingelserne for meddelel‐
se af tilladelse og procedurerne for Finanstilsynets medde‐
lelse af tilladelse. Lov om finansiel virksomheds bestemmel‐
ser om suspension af behandling af en ansøgning om fonds‐
mæglerselskabstilladelse for at efterleve en bestemmelse
om suspension fra Kommissionen i overensstemmelse med
direktiver på det finansielle område foreslås ligeledes vide‐
reført. Tilsvarende foreslås lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om tilladelse til at yde og udføre investerings‐
147
service og -aktiviteter til et broinstitut m.v. videreført for
den snævre gruppe af fondsmæglerselskaber, der følger af
den med vedtagelsen af IFD vedtagne ændring af BRRD’s
anvendelsesområde for fondsmæglerselskaber.
Lov om finansiel virksomheds bestemmelser i relation til
krav til selskabsform m.v. foreslås desuden videreført.
Der henvises til lovforslagets §§ 13-27 og bemærkninger‐
ne hertil.
3.4. Tilknyttede agenter og anden tilladt virksomhed
3.4.1. Gældende ret
Bestemmelserne om fondsmæglerselskabers samt penge‐
institutters og realkreditinstitutters anvendelse af tilknytte‐
de agenter, herunder Finanstilsynets registrering af tilknytte‐
de agenter, samt fondsmæglerselskabers anden tilladte virk‐
somhed fremgår af kapitel 3 og 4 i lov om finansiel virk‐
somhed.
Der er tale om direktivnær implementering af reglerne
i relation til tilknyttede agenter i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter (herefter ”MiFID II”) samt nati‐
onale regler, der supplerer MiFID II’s regler i relation til
fondsmæglerselskabers tilladelse.
Det følger af MiFID II, at fondsmæglerselskaber alene
kan få tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og
-aktiviteter samt nærmere angivne accessoriske tjenesteydel‐
ser. Videre følger det af MiFID II, at fondsmæglerselskaber
kan anvende tilknyttede agenter til at varetager nærmere
angivne opgaver. MiFID II fastsætter desuden krav til fonds‐
mæglerselskabers anvendelse af tilknyttede agenter, og de
kompetente tilsynsmyndigheders forpligtelser i relation til
tilknyttede agenter. Det er fastsat, at forpligtelsen til at re‐
gistrere tilknyttede agenter påhviler de kompetente tilsyns‐
myndigheder i den medlemsstat, hvor den tilknyttede agent
er etableret. Reglerne i MiFID II om tilknyttede agenter
finder tilsvarende anvendelse på kreditinstitutter, for så vidt
angår deres ydelse og udførelse af investeringsservice og
-aktiviteter.
Af § 9 a i lov om finansiel virksomhed fremgår det, at
et fondsmæglerselskab kan anvende tilknyttede agenter, der
under fondsmæglerselskabets fulde ansvar og i overensstem‐
melse med fondsmæglerselskabets tilladelse kan markedsfø‐
re fondsmæglerselskabets tjenesteydelser og yde samt udfø‐
re begrænsede tjenesteydelser. Videre fremgår fondsmægler‐
selskabets forpligtelser i relation til anvendelsen af tilknytte‐
de agenter af bestemmelsen. En tilknyttet agent kan være
både en fysisk eller en juridisk person
Det fremgår af § 9 b i lov om finansiel virksomhed, at
en tilknyttet agent af et fondsmæglerselskab skal registre‐
res i Finanstilsynets register over tilknyttede agenter. For‐
pligtelsen til registrering vedrører tilknyttede agenter, der
er etableret her i landet. Det fremgår dog ikke af bestem‐
melsen. Bestemmelsen regulerer endvidere Finanstilsynets
forpligtelser i relation til registreringen og angiver de op‐
lysninger, Finanstilsynet skal modtage til brug for registre‐
ringen. Registrering kræver bl.a., at den tilknyttede agent
og dens eventuelle ledelse samt ansatte er kvalificerede i
forhold til opgaverne omfattet af agentaftalen, og at ledelsen
ikke er under konkurs eller pålagt strafansvar for overtræ‐
delse af relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer
risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv
eller stilling på betryggende måde. En tilknyttet agent kan
kun være tilknyttet ét fondsmæglerselskab, og Finanstilsy‐
net skal modtage orientering, hvis agentaftalen ophører, så
Finanstilsynet kan fjerne den tilknyttede agent fra Finanstil‐
synets register over tilknyttede agenter.
Reglerne om tilknyttede agenter i §§ 9 a og 9 b i lov om
finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på pen‐
geinstitutter og realkreditinstitutter, for så vidt angår deres
ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter.
Af § 26 i lov om finansiel virksomhed fremgår under hvil‐
ke betingelser, et fondsmæglerselskab, uanset § 9, der som
en national regel fastsætter, at fondsmæglerselskaber alene
må udøve tjenesteydelser som omhandlet i lovens bilag 4, i
fællesskab med andre kan drive anden virksomhed.
Det fremgår videre af § 27 i lov om finansiel virksomhed,
at fondsmæglerselskaber kun må have dattervirksomheder,
der også er fondsmæglerselskaber. Finanstilsynet kan dog
under visse betingelser give et fondsmæglerselskab tilladel‐
se til at have en dattervirksomhed, der alene udøver en eller
flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i lovens
bilag 4, afsnit B.
3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Som anført i afsnit 3.3.2 er det fundet hensigtsmæssigt,
at lovforslaget af hensyn til en ordentlig sikring af investor‐
beskyttelsen indeholder en videreførelse af de nationalt fast‐
satte regler, der begrænser fondsmæglerselskabers tilladte
virksomhedsområde ud over, hvad der kan gives tilladelse
til i henhold til MiFID II. Af hensyn til fondsmæglerselska‐
bernes muligheder for at tilpasse sig strukturudviklingen og
med henblik på at sikre, at reguleringen af fondsmæglersel‐
skaber ikke indeholder unødige ejerbarrierer eller unødige
barrierer i forhold til at organisere sig inden for det tilladte
virksomhedsområde, er det fundet hensigtsmæssigt, at lov‐
forslaget tillige indeholder en videreførelse af de nationalt
fastsatte regler, hvorefter fondsmæglerselskaber under visse
betingelser har mulighed for at udøve anden virksomhed i
fællesskab med andre samt etablere dattervirksomheder, der
ikke selv er fondsmæglerselskaber.
Af hensyn til at understøtte fondsmæglerselskabers virk‐
somhed, herunder uden for landets grænser, er det videre
fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder en vi‐
dereførelse af bestemmelserne om fondsmæglerselskabers
anvendelse af tilknyttede agenter, herunder Finanstilsynets
registrering af tilknyttede agenter. Det er fundet hensigts‐
mæssigt, at det i forbindelse med videreførelsen slås fast,
at Finanstilsynets registrering af tilknyttede agenter, der er
etableret her i landet, også finder anvendelse på tilknyttede
agenter etableret her i landet af investeringsselskaber fra
et andet EU/EØS-land. Ændringen vil medføre en korrekt
implementering af MiFID II’s regler om Finanstilsynets for‐
148
pligtelse til at registrere tilknyttede agenter etableret her i
landet.
3.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmelser
om fondsmæglerselskabers anvendelse af tilknyttede agen‐
ter, herunder Finanstilsynets registrering af tilknyttede agen‐
ter, samt fondsmæglerselskabers anden tilladte virksomhed
fra lov om finansiel virksomhed og en videreførelse i for‐
slaget til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og -aktiviteter. Samtidig foreslås en berigtigelse af en
fejlimplementering af MiFID II i relation til registreringen
af tilknyttede agenter. Desuden foreslås af hensyn til regle‐
rnes overskuelighed en opsplitning af bestemmelserne, der
indebærer redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger
uden materiel betydning.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om fondsmæglerselskabers anvendelse af til‐
knyttede agenter og om Finanstilsynets registrering af til‐
knyttede agenter. For så vidt angår Finanstilsynets registre‐
ring af tilknyttede agenter, foreslås det, at det slås fast, at
bestemmelsen også finder anvendelse på tilknyttede agenter
etableret her i landet. Dette er en berigtigelse af en fejlim‐
plementering af MiFID II i lov om finansiel virksomhed, der
samtidig kodificerer Finanstilsynets praksis.
Videre foreslås det at videreføre bestemmelserne om
fondsmæglerselskabers muligheder for at drive anden virk‐
somhed i fællesskab med andre og begrænsninger af det
tilladte virksomhedsområde i fondsmæglerselskabers datter‐
virksomheder.
Der henvises til lovforslagets §§ 28-32 og bemærkninger‐
ne hertil.
3.5. Grænseoverskridende virksomhed
3.5.1. Gældende ret
Fondsmæglerselskabers grænseoverskridende virksomhed
er reguleret i kapitel 5 i lov om finansiel virksomhed. Be‐
stemmelserne omfatter både danske fondsmæglerselskabers
grænseoverskridende virksomhed i andre lande og grænseo‐
verskridende virksomhed her i landet udøvet af investerings‐
selskaber fra andre EU/EØS-lande eller tredjelande.
Fondsmæglerselskaber er en dansk betegnelse for investe‐
ringsselskaber, der har tilladelse til at yde og udføre inve‐
steringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi‐
nansielle instrumenter (herefter ”MiFID II”). Betegnelsen
investeringsselskab bruges i den gældende lov om finansiel
virksomhed og regler udstedt i medfør heraf om udenland‐
ske virksomheder, der har tilladelse til at yde og udføre in‐
vesteringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser som fastsat i MiFID II i et andet land inden
eller uden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område
(EU/EØS).
Der er tale om direktivnær implementering af reglerne for
grænseoverskridende virksomhed i MiFID II samt en sup‐
plerende national regel i relation til fondsmæglerselskabers
etablering af dattervirksomheder i udlandet.
MiFID II indeholder nærmere bestemmelser om EU/EØS-
investeringsselskabers og kreditinstitutters (i Danmark hen‐
holdsvis fondsmæglerselskaber samt pengeinstitutter og re‐
alkreditinstitutter) frie ret til at etablere filialer i andre
medlemslande og den frie udveksling af tjenesteydelser i
andre medlemslande, herunder ved anvendelse af tilknyttede
agenter, på området investeringsservice og -aktiviteter samt
accessoriske tjenesteydelser i tilknytning hertil.
Inden for EU/EØS gælder således et princip om gensidig
anerkendelse af tilladelser. En tilladelse til at drive fonds‐
mæglervirksomhed i ét EU/EØS-land giver således efter Mi‐
FID II ret til at udøve den pågældende virksomhed i hele
Unionen. Etablering af filialer eller påbegyndelse af græn‐
seoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, herunder ved
anvendelse af tilknyttede agenter, i et andet EU/EØS-land
(værtsland) kræver ikke særskilt tilladelse eller godkendel‐
se fra værtslandets tilsynsmyndigheder. Den gensidige aner‐
kendelse af tilladelser modsvares af et krav om notifikation,
dvs. meddelelse fra hjemlandets tilsynsmyndigheder om, at
et fondsmæglerselskab ønsker at udøve grænseoverskriden‐
de virksomhed på et andet EU/EØS-lands område. Notifika‐
tionsprocessen har til formål at sikre, at tilsynsmyndigheder
har kendskab til aktiviteterne på deres respektive markeder,
og at tilsynsmyndighederne indgår i et effektivt samarbejde
med henblik på at sikre en fælles og ensartet tilsynsindsats
på tværs af landegrænserne inden for det indre marked.
§§ 38-39 i lov om finansiel virksomhed indeholder således
krav om, at danske fondsmæglerselskaber, der ønsker at
udøve grænseoverskridende virksomhed i et andet EU/EØS-
land (værtsland), skal meddele Finanstilsynet dette. Medde‐
lelsen skal ledsages af en række oplysninger. Omfanget af
oplysningerne afhænger af, om der er tale om grænseover‐
skridende tjenesteydelsesvirksomhed eller etablering af en
filial, og om der påtænkes anvendt tilknyttede agenter. Fi‐
nanstilsynet skal herefter meddele dette til værtslandets til‐
synsmyndigheder.
Tilsvarende indeholder §§ 30 og 31 i lov om finansiel
virksomhed krav om, at et investeringsselskaber fra et andet
EU/EØS-land kan begynde at udøve grænseoverskridende
virksomhed her i landet, enten gennem filialetablering eller
i form af grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed,
herunder ved anvendelse af tilknyttede agenter, når Finans‐
tilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndig‐
hederne i hjemlandet.
Efter § 32 i lov om finansiel virksomhed kan investe‐
ringsselskaber fra et andet EU/EØS-land benytte det samme
navn, som investeringsselskabet benytter i hjemlandet. Er‐
hvervsstyrelsen kan kræve en forklarende tilføjelse, hvis der
er risiko for forveksling med en anden virksomhed her i
landet.
Udenfor EU/EØS gælder der efter MiFID II ikke et gensi‐
digt anerkendelsesprincip. Men MiFID II bestemmer, at en
149
medlemsstat kan stille krav om, at investeringsselskaber og
kreditinstitutter, der har tilladelse til at yde eller udføre in‐
vesteringsservice og -aktiviteter i et land udenfor EU/EØS,
og som ønsker at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser på
dens område til detailkunder eller til kunder, der på anmod‐
ning kan behandles som professionelle kunder, skal etable‐
re en filial i den pågældende medlemsstat. Filialetablering
kræver tilladelse fra medlemsstatens kompetente myndighed
og krav om afgivelse af oplysninger til den kompetente
myndighed. Der er ikke krav om filialetablering i tilfælde,
hvor ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktivite‐
ter iværksættes udelukkende på kundens eget initiativ. Et
sådant initiativ giver ikke ret til at markedsføre ny investe‐
ringsservice eller -aktiviteter, herunder nye kategorier af in‐
vesteringsprodukter, på anden måde end gennem en filial
Bestemmelserne i §§ 33 og 33 a i lov om finansiel virk‐
somhed indeholder de regler, som investeringsselskaber og
kreditinstitutter fra et land uden for EU/EØS (tredjelande),
der har tilladelse til at yde investeringsservice og udføre in‐
vesteringsaktiviteterne med eller uden accessoriske tjeneste‐
ydelser som fastsat i MiFID II, skal overholde for at udøve
virksomhed i Danmark.
§§ 33 og 33 a i lov om finansiel virksomhed er udtryk
for en direktivnær implementering af MiFID II, hvorefter en
medlemsstat kan stille krav om, at investeringsselskaber og
kreditinstitutter, der har tilladelse til at yde eller udføre inve‐
steringsservice og -aktiviteter i et tredjeland, og som ønsker
at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med
eller uden accessoriske tjenesteydelser på dens område til
detailkunder eller til kunder, der på anmodning kan behand‐
les som professionelle kunder, skal etablere en filial i den
pågældende medlemsstat. Filialetablering kræver tilladelse
fra medlemsstatens kompetente myndighed og afgivelse af
oplysninger til den kompetente myndighed. Efter MiFID II
er der ikke krav om filialetablering i tilfælde, hvor ydelse og
udførelse af investeringsservice og -aktiviteter iværksættes
udelukkende på kundens eget initiativ. Et sådant initiativ
giver ikke ret til at markedsføre ny investeringsservice eller
-aktiviteter, herunder nye kategorier af investeringsproduk‐
ter, på anden måde end gennem en filial.
Efter § 33, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal et
investeringsselskab eller kreditinstitut, der har tilladelse til
at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med
eller uden accessoriske tjenesteydelser i et tredjeland, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de, og for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en
afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller
hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, således have
Finanstilsynets tilladelse til at udbyde grænseoverskridende
tjenesteydelser til godkendte modparter og professionelle
kunder her i landet.
Proceduren for ovennævnte tredjelandsinvesteringsselska‐
bers og -kreditinstitutters ansøgning om tilladelse i henhold
til § 33, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er fastsat
i bekendtgørelse nr. 918 af 26. juni 2017 om tilladelsespro‐
ceduren for udenlandske kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den
Europæiske Union, og som ønsker at udføre investeringsser‐
vice og investeringsaktiviteter i Danmark. Bekendtgørelsen
er udstedt i medfør af § 33, stk. 5, i lov om finansiel virk‐
somhed.
Videre er der efter § 33, stk. 2, i lov om finansiel virksom‐
hed krav om, at et investeringsselskab eller kreditinstitut,
der har tilladelse til at yde investeringsservice og udføre
investeringsaktiviteter i et tredjeland, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, der ønsker at
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter til detail‐
kunder eller til kunder, der efter anmodning kan behandles
som professionelle kunder, her i landet skal have filialtilla‐
delse i medfør af § 33 a.
Af § 33 a i lov om finansiel virksomhed fremgår betin‐
gelserne for, at ovenstående tredjelandsinvesteringsselskaber
og -kreditinstitutter kan opnå tilladelse til filialetablering,
herunder de af lovens bestemmelser, der finder anvendelse
på filialen.
Lov om finansiel virksomhed indeholder i § 40 en natio‐
nal regel, hvorefter et fondsmæglerselskab, der ønsker at
etablere en dattervirksomhed, der ikke selv er finansiel virk‐
somhed efter lov om finansiel virksomhed, i et tredjeland,
skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Er dattervirksom‐
heden ikke en finansiel virksomhed efter lov om finansiel
virksomhed, er fondsmæglerselskabet alene underlagt en
pligt til at give Finanstilsynet meddelelse om etableringen.
3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Af hensyn til at sikre et harmoniseret hjemlands- og
værtstilsyn med ydelsen og udførelsen af investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
som fastsat i MiFID II i hele Den Europæiske Union som
et indre marked til gavn for investorerne er det fundet hen‐
sigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder en videreførelse af
bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed om grænse‐
overskridende investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i MiFID II i
Unionen.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget inde‐
bærer en videreførelse af lov om finansiel virksomheds be‐
stemmelser om tredjelandsselskabers grænseoverskridende
investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessori‐
ske tjenesteydelser som fastsat i MiFID II her i landet, idet
bestemmelserne dels medvirker til at sikre, at tredjelandssel‐
skaber ikke stilles bedre end selskaber med tilladelse inden‐
for EU/EØS dels medvirker til at sikre investorbeskyttelsen
for investorer her i landet.
Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med in‐
vesteringsselskaber (herefter ”IFD”) er der i MiFID II fast‐
sat et yderligere krav til filialer af tredjelandsselskaber, der
har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter, om indberetning af oplysninger til den kompe‐
150
tente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er etable‐
ret. Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer
en direktivnær implementering af det nye indberetningskrav
for filialer af tredjelandsselskaber her i landet, da det forbed‐
rer Finanstilsynets muligheder for at føre et risikobaseret
tilsyn med filialens aktiviteter til gavn for filialens kunder
m.v.
Med vedtagelsen af IFD er der desuden sket en skærpelse
af, hvilke situationer der kræver filialetablering for at yde
og udføre investeringsservice og -aktiviteter til detailkunder
eller til kunder, der på anmodning kan behandles som pro‐
fessionelle kunder. Skærpelsen indebærer, at det ikke betrag‐
tes som levering af investeringsservice og -aktiviteter, der
udelukkende er iværksat på kundens eget initiativ, hvorefter
der ikke er krav om filialetablering, hvis et investeringssel‐
skab, herunder gennem en enhed, der handler på investe‐
ringsselskabets vegne, eller som har tætte forbindelser til
investeringsselskabet eller enhver person, der handler på
denne enheds vegne, retter henvendelse til kunder eller til
potentielle kunder her i landet, medmindre der er tale om
en koncernintern forbindelse. Det er fundet hensigtsmæssigt,
at lovforslaget indebærer en direktivnær implementering af
denne skærpelse af, hvad der ikke kan betragtes som leve‐
ring af investeringsservice og -aktiviteter, der udelukkende
er iværksat på kundens eget initiativ, idet skærpelsen vil høj‐
ne investorbeskyttelsen for den kundegruppe, der bør gives
det højeste beskyttelse.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at andre virksomhedsty‐
pers tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og
-aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som
fastsat i MiFID II reguleres af deres respektive sektorlove
samtidig med, at virksomhedstyperne vil blive underlagt be‐
stemmelserne om ydelse og udførelse af investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
som fastsat i MiFID II i nærværende lovforslag ved hen‐
visning hertil i de respektive sektorlove. Det gælder også
de omhandlede virksomhedstyper fra udlandet. Dette vil
understøtte overblikket over de forskellige virksomhedsty‐
pers primære aktivitetsområde og reguleringen heraf med
administrativ byrdelettelse for virksomhedstyperne til føl‐
ge. Samtidig vil det give kunder, der efterspørger investe‐
ringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tje‐
nesteydelser som fastsat i MiFID II, de bedste muligheder
for at orientere sig i de investorbeskyttende regler, uanset
hvilken type virksomhed kunden henvender sig til.
Af hensyn til Finanstilsynets muligheder for at udføre
et effektivt tilsyn med fondsmæglerselskabers udenlandske
aktiviteter er det funder hensigtsmæssigt, at lovforslaget in‐
debærer en videreførelse af lov om finansiel virksomheds
bestemmelser i relation til fondsmæglerselskabers etablering
af dattervirksomheder i udlandet.
3.5.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmelser
om danske fondsmæglerselskabers og udenlandske investe‐
ringsselskabers grænseoverskridende virksomhed og etable‐
ring af udenlandske dattervirksomheder fra lov om finan‐
siel virksomhed og en videreførelse i forslaget til lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivite‐
ter. Samtidig foreslås en berigtigelse af en fejlimplemente‐
ring af MiFID II, der kodificerer Finanstilsynets praksis,
samt en direktivnær implementering af skærpede krav i Mi‐
FID II i relation til tredjelandsselskabers grænseoverskriden‐
de virksomhed her i landet. Desuden foreslås af hensyn til
reglernes overskuelighed en opsplitning af bestemmelserne,
der indebærer redaktionelle ændringer og sproglige tilpas‐
ninger uden materiel betydning.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om fondsmæglerselskabers ret til at udøve
grænseoverskridende virksomhed i et andet EU/EØS-land
gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret
i et andet EU/EØS-land, eller som grænseoverskridende tje‐
nesteydelser, herunder til at anvende tilknyttede agenter, der
er etableret her i landet. Der foreslås en enkelt ændring,
hvorefter forpligtelsen til at underrette værtslandets tilsyns‐
myndigheder om ændringer i tidligere afgivne oplysninger
ændres til ikke kun at påhvile fondsmæglerselskabet men
også til at påhvile Finanstilsynet. Ændringen berigtiger en
fejlimplementering af MiFID II og kodificerer Finanstilsy‐
nets praksis.
Samtidig foreslås det at videreføre lov om finansiel virk‐
somheds bestemmelser om fondsmæglerselskabers mulighe‐
der for at udøve grænseoverskridende tjenesteydelser i et
tredjeland efter orientering af Finanstilsynet.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser om krav om Finanstilsynets tilladelse til,
at et fondsmæglerselskab etablerer dattervirksomheder med
tilladelse i tredjelande. Videreførelsen foreslås at ske med
den præcisering, at reglerne alene videreføres, for så vidt
angår dattervirksomheder med tilladelse som fondsmægler‐
selskab med henvisning til, at fondsmæglerselskaber i hen‐
hold til lovforslaget er afskåret fra at etablere andre tilsyns‐
belagte virksomheder end fondsmæglerselskaber. Samtidig
foreslås det at ophæve lov om finansiel virksomheds be‐
stemmelse om krav om meddelelse til Finanstilsynet af eta‐
blering af dattervirksomheder, der ikke har tilladelse som
fondsmæglerselskab, idet fondsmæglerselskaber i henhold
til lovforslaget alene kan etablere datterselskaber, der selv
er fondsmæglerselskaber, eller som alene udfører de acces‐
soriske tjenesteydelser, der er fastsat i MiFID II, og kun
med Finanstilsynets tilladelse. Derfor er meddelelsespligten
overflødig.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om EU/EØS-investeringsselskabers ret til at
udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller gen‐
nem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, samt
EU/EØS-investeringsselskabers ret til grænseoverskridende
tjenesteydelser her i landet, herunder til at anvende tilknytte‐
de agenter der er etableret i hjemlandet. Ligeledes foreslås
det at videreføre EU/EØS-investeringsselskabers ret til her i
landet at benytte det navn, de anvender i hjemlandet.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virk‐
somheds bestemmelser for tredjelandsinvesteringsselskabers
grænseoverskridende virksomhed her i landet, herunder be‐
151
stemmelserne om, at der ikke er krav om filialetablering,
hvis ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -akti‐
viteter iværksættes udelukkende på eget initiativ fra en de‐
tailkunde eller en kunde, der efter anmodning kan behandles
som en professionel kunde. Samtidig foreslås det at skærpe
kravene til, hvad der ikke kan betragtes som ydelse eller ud‐
førelse af investeringsservice og -aktiviteter, der udelukken‐
de er iværksat på kundens eget initiativ. Desuden foreslås et
nyt indberetningskrav for filialer her i landet af tredjelands‐
investeringsselskaber. De foreslåede nye krav indebærer en
direktivnær implementering af nye MiFID II krav, der træ‐
der i kraft samtidig med IFD.
Der henvises til lovforslagets §§ 33-44 og bemærkninger‐
ne hertil.
3.6. God skik m.v.
3.6.1. Gældende ret
Fondsmæglerselskaber er underlagt lov om finansiel virk‐
somheds kapitel 6 om redelig forretningsskik og god praksis
for fondsmæglerområdet, herunder nærmere regler fastsat i
bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder er som en national regel underlagt lov
om finansiel virksomheds generalbestemmelse om redelig
forretningsskik og god praksis.
Der er tale om en direktivnær implementering af dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter
”MiFID II”), der bl.a. indeholder regler om god skik og
kundebeskyttelse på området investeringsservice og -aktivi‐
teter. Bl.a. indeholder MiFID II krav til oplysning af kunder
og forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger,
herunder bl.a. provisionsbetalinger.
Reglerne i MiFID II suppleres bl.a. af reglerne i Kom‐
missionens delegerede direktiv (EU) 2017/593 af 7. april
2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår beskyttelse af
kunders finansielle instrumenter og midler, produktstyrings‐
forpligtelser, og de regler der finder anvendelse på levering
eller modtagelse af gebyrer, provisioner eller andre penge-
eller naturalieydelser.
Målsætningen med reglerne i Kommissionens delegerede
direktiv (EU) 2017/593 af 7. april 2016 er at udmønte reg‐
lerne om provisionsbetalinger og produktgodkendelsespro‐
cedurer yderligere med henblik på at sikre investorbeskyttel‐
se og minimere risikoen for interessekonflikter. Reglerne er
direktivnært implementeret i hhv. bekendtgørelse nr. 738 af
13. juni 2017 om tredjepartsbetalinger m.v. og bekendtgørel‐
se nr. 922 af 29. juni 2017 om produktgodkendelsesprocedu‐
rer.
Derudover er MiFID II og ovennævnte delegerede Mi‐
FID-II direktiv yderligere udmøntet i Kommissionens dele‐
gerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om sup‐
plerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU, for så vidt angår de organisatoriske krav til
og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitio‐
ner af begreber med henblik på nævnte direktiv, der finder
direkte anvendelse i dansk ret.
Målsætningen med Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2017/565 af 25. april 2016 er at sikre konsekvens samt
lette overblik over og nem adgang til reglerne af hensyn til
de omfattede virksomheder såvel som investorerne.
Det følger af § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomhe‐
der skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig
forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområ‐
det. God skik er en dynamisk norm, der fastlægger rammer‐
ne for virksomhedernes adfærd på markedet. Normen æn‐
drer sig over tid i takt med, at den gældende samfundsopfat‐
telse af sund og rimelig erhvervsudøvelse ændrer sig. Reg‐
lerne har til formål at sikre, at kunderne kan have tillid til
markedet og de virksomheder, der agerer på markedet, og
reglerne bidrager til at sikre et velfungerende marked.
Erhvervsministeren kan i medfør af § 43, stk. 2-5, i lov
om finansiel virksomhed fastsætte nærmere regler for fonds‐
mæglerselskaber om redelig forretningsskik og god praksis,
regler om omkostnings-, provisions-, pris- og risikooplys‐
ninger for finansielle ydelser, regler om udlevering af in‐
vestorinformationsdokument og regler om kompetencekrav
for ansatte. Bemyndigelserne er bl.a. udnyttet til at udstede
bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2018 om investor‐
beskyttelse ved værdipapirhandel, bekendtgørelse nr. 1202
af 15. november 2017 om tredjepartsbetalinger m.v. og be‐
kendtgørelse nr. 864 af 23. juni 2017 om kompetencekrav
til ansatte der yder investeringsrådgivning og formidler in‐
formation om visse investeringsprodukter.
Det følger af § 43, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet efter forhandling med repræsentanter for
forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisatio‐
ner kan udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig
forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder,
der må anses som væsentlige navnlig ud fra hensynet til
forbrugerne.
Af § 43 a i lov om finansiel virksomhed fremgår det, at
handlinger i strid med regler udstedt i medfør af § 43, stk.
2, om redelig forretningsskik og god praksis pådrager erstat‐
ningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige
regler. Bestemmelsen indebærer, at en kunde kan påberåbe
sig en erstatningspligt over for et fondsmæglerselskab, hvis
fondsmæglerselskabet har optrådt uagtsomt (culpøst), kun‐
den har lidt tab, der er årsagssammenhæng mellem den cul‐
pøse adfærd og det lidte tab, tabet er adækvat, og skadelidte
har ikke udvist egen skyld.
Af § 46 a i lov om finansiel virksomhed fremgår betingel‐
serne for fondsmæglerselskabers ret til at meddele kunder,
at investeringsrådgivning sker på uafhængigt grundlag. Det
er bl.a. en betingelse, at der rådgives om et bredt udsnit af
finansielle instrumenter.
Det følger af § 46 b i lov om finansiel virksomhed, at
fondsmæglerselskaber ikke må modtage og beholde tredje‐
partsbetalinger i form af gebyrer og provisioner i to situatio‐
ner. For det første er det forbudt i forbindelse med uafhæn‐
152
gig investeringsrådgivning til en kunde. For det andet er
det forbudt i forbindelse med levering af skønsmæssig por‐
teføljepleje til en kunde. Erhvervsministeren kan i medfør af
bestemmelsens stk. 3 fastsætte nærmere regler om bestem‐
melsens stk. 1, herunder om tredjepartsbetalinger. Bemyndi‐
gelsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1202 af
15. november 2017 om tredjepartsbetalinger.
Reglerne i § 46 a og § 46 b er indført med det for‐
mål at forebygge interessekonflikter og minimere risikoen
for, at fondsmæglerselskaber varetager egne interesser på
bekostning af kundernes interesser i situationer, hvor et
fondsmæglerselskab yder uafhængig rådgivning, og hvor et
fondsmæglerselskab via en porteføljeplejeordning har fuld‐
magt til at investere på en kundes vegne. Forbuddet mod
provisionsbetalinger mv. understøtter et formål om at skabe
øget transparens om kundens betalinger i de omfattede situa‐
tioner. Forbuddet mod provisionsbetalinger mv. indebærer,
at kundens betalinger i de omfattede situationer må takseres
som direkte gebyrbetalinger frem for som indirekte betalin‐
ger via tredjepart. Det skaber øget gennemsigtighed om den
pris, en kunde må betale i situationer omfattet af forbuddet.
Reglerne om god skik m.v., uafhængig investeringsrådgiv‐
ning samt tredjepartbetalinger i §§ 43, 46 a og 46 b finder
tilsvarende anvendelse på pengeinstitutter og realkreditinsti‐
tutter samt investeringsforvaltningsselskaber, for så vidt an‐
går deres ydelse og udførelse af investeringsservice og -ak‐
tiviteter, herunder investeringsrådgivning og skønsmæssig
porteføljepleje.
3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer
en videreførelse af lov om finansiel virksomheds bestem‐
melser for fondsmæglerselskaber om god skik m.v., uafhæn‐
gig investeringsrådgivning samt tredjepartbetalinger, der bi‐
drager til at sikre investorbeskyttelsen og minimere interes‐
sekonflikter.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt at udvide den i
lov om finansiel virksomhed indeholdte bemyndigelse for
erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om udle‐
vering af et investorinformationsdokument ved formidling
af andele i danske UCITS på to punkter. For det første
foreslås en bemyndigelse til at fastsætte regler om formid‐
ling af andele i afdelinger af UCITS, uanset hjemland, dvs.
der kan fastsættes regler om formidling af andele i danske
såvel som udenlandske UCITS. Og for det andet foreslås
der en bemyndigelse til at fastsætte regler om formidling
af andele i alternative investeringsfonde. De foreslåede ud‐
videlser af erhvervsministerens beføjelse er fundet hensigts‐
mæssig ud fra hensynet til at sikre hjemmel til at fastsætte
investorbeskyttende informationskrav, når et fondsmægler‐
selskab formidler en investeringsfond, uanset om der er tale
en dansk eller udenlandsk fond, og uanset om en investe‐
ringsfond er en UCITS-fond eller en alternativ investerings‐
fond. Samtidig sikres en mere direktivnær implementering
af MiFID II’s regler om oplysningsforpligtelser over for
kunder.
I forhold til lov om finansiel virksomheds bestemmelser
for fondsmæglerholdingvirksomheder om god skik er det
fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer en lem‐
pelse, hvorefter fondsmæglerholdingvirksomheder til fonds‐
mæglerselskaber, der opfylder betingelserne i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. no‐
vember 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselska‐
ber (herefter ”IFR”) for at kunne anses for at være små
og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber undta‐
ges fra bestemmelserne om god skik. Det er vurderet, at
fondsmæglerholdingvirksomheder til sådanne fondsmægler‐
selskaber ikke udgør en risiko for de almene samfundsinte‐
resser, der ikke er tilstrækkelig håndteret af lovforslagets
øvrige krav til fondsmæglerholdingvirksomheder, herunder
bl.a. kravet om Finanstilsynets godkendelse af fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder som kvalificerede ejere samt egne‐
theds- og hæderlighedskravene til fondsmæglerholdingvirk‐
somheders ledelser. Dvs., at bestemmelserne om god skik
alene skal finde anvendelse på fondsmæglerholdingvirksom‐
heder for fondsmæglerselskaber, der yder eller udfører inve‐
steringsservice og -aktiviteter, der indebærer en højere risiko
for kunder, markeder eller sig selv, og hvis størrelse betyder,
at det er mere sandsynligt, at de medfører betydelige negati‐
ve virkninger for kunder og markeder, hvis de risici, der er
forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de går
konkurs. Lovforslaget ændrer ikke på, at alle fondsmægler‐
selskaber fortsat er underlagt god skik-bestemmelserne.
Det er fundet hensigtsmæssig, at lovforslaget indebærer en
videreførelse af lov om finansiel virksomheds bestemmelse
om erstatningsansvar for handlinger i strid med nærmere ud‐
stedte regler om redelig forretningsskik og god praksis, som
blev indført på anbefaling af Udvalget om erstatningsansvar
ved rådgivning om finansielle produkter, der sikrer en klar
retstilstand og indebærer en processuel lettelse for sagsøge‐
re, når de mødes med en påstand om, at offentligretlige reg‐
ler ikke kan påberåbes i forbindelse med erstatningsretlige
sager. Bestemmelsen øge den reelle forbrugerbeskyttelse og
den synliggør, at overtrædelser af offentligretlig lovgivning
kan have erstatningsretlige konsekvenser.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget inde‐
bærer, at andre virksomhedstypers tilladelse til at yde og
udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden ac‐
cessoriske tjenesteydelser som fastsat i MiFID II fortsat vil
være reguleret af deres respektive sektorlove samtidig med,
at virksomhedstyperne vil blive underlagt bestemmelserne
om ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter
med eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i
MiFID II i lovforslaget ved henvisning hertil i de respekti‐
ve sektorlove. Dette gælder også for så vidt angår bestem‐
melser om god skik m.v., uafhængig investeringsrådgivning
samt tredjepartbetalinger.
3.6.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmelser
om redelig forretningsskik og god praksis for fondsmægle‐
rområdet, herunder bemyndigelse til erhvervsministeren til
at fastsætte nærmere regler herom, og en videreførelse i
forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
153
service og -aktiviteter. Samtidig foreslås en mere direktiv‐
nær implementering af MiFID II i relation til erhvervsmini‐
sterens bemyndigelse til at fastsætte regler om formidling
af andele i investeringsfonde samt en lempelse for fonds‐
mæglerholdingvirksomheder til de mindste og mindst risiko‐
fyldte fondsmæglerselskaber. Bortset herfra indebærer vide‐
reførelsen alene redaktionelle og sproglige ændringer uden
materiel betydning.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om, at fondsmæglerselskaber skal drives i
overensstemmelse med redelig forretningsskik og god prak‐
sis. Herunder foreslås det at videreføre erhvervsministerens
bemyndigelse til over for fondsmæglerselskaber at fastsætte
nærmere regler om god skik m.v., om omkostnings-, pro‐
visions-, pris-, og risikooplysninger for finansielle ydelser
og om udlevering af et investorinformationsdokument til
detailinvestorer ved formidling af andele i UCITS. For så
vidt angår bemyndigelsen i relation til krav om udlevering
af et investorinformationsdokument til detailinvestorer ved
formidling af andele i UCITS foreslås det at udvide den‐
ne, så investorinformationsdokumentet skal udleveres ved
formidling af investeringsfonde, uanset om der er tale en
dansk eller udenlandsk investeringsfond og uanset om inve‐
steringsfonden er en UCITS-investeringsfond eller en alter‐
nativ investeringsfond. Erhvervsministeren beføjelse til at
fastsætte nærmere regler om kompetencekrav for ansatte i
fondsmæglerselskaber og tilknyttede agenter, der yder råd‐
givning om finansielle instrumenter, foreslås videreført i en
særskilt bestemmelse. Forslaget indebærer en mere direktiv‐
nær implementering af MiFID II’s regler om oplysningsfor‐
pligtelser over for kunder.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser for fondsmæglerholdingvirksomheder til
fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne i IFR for
at kunne anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber.
Lov om finansiel virksomheds bestemmelser, hvorefter
handlinger i strid med regler udstedt i medfør af bestemmel‐
serne om redelig forretningsskik og god praksis pådrager
erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almin‐
delige regler, foreslås desuden videreført.
Videre foreslås lov om finansiel virksomheds bestemmel‐
se om fondsmæglerselskabers ret til at meddele kunder, at
investeringsrådgivning sker på uafhængigt grundlag, vide‐
reført. Tilsvarende foreslås lov om finansiel virksomheds
bestemmelse om forbud mod at modtage og beholde provisi‐
onsbetalinger m.v., når fondsmæglerselskabet yder uafhæn‐
gig investeringsrådgivning og leverer skønsmæssig porteføl‐
jepleje til en kunde, videreført. Herunder foreslås det at
videreføre bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsæt‐
te nærmere regler om bestemmelsens indhold, herunder om
tredjepartsbetalinger.
Der henvises til lovforslagets §§ 45-48 og bemærkninger‐
ne hertil.
3.7. Aktionærrettigheder
3.7.1 Gældende ret
Aktionærrettigheder og aktivt ejerskab er i dag reguleret
flere steder i dansk ret, herunder i kapitel 8 i lov om finan‐
siel virksomhed, der finder anvendelse på fondsmæglersel‐
skaber i deres virke som kapitalforvaltere, som formidlere
eller som rådgivende stedfortrædere.
Der er tale om en direktivnær implementering af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2007/36 om udøvelse
af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (her‐
efter ”aktionærrettighedsdirektivet”). Aktionærrettighedsdi‐
rektivet fastsætter krav med hensyn til udøvelse af visse
aktionærrettigheder knyttet til aktier med stemmeret i for‐
bindelse med generalforsamlinger i selskaber, der har deres
vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier
er optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggen‐
de eller er aktivt i en medlemsstat, og har til formål at
understøtte aktionærer i langsigtet aktivt ejerskab.
En kapitalforvalter er i lov om finansiel virksomhed defi‐
neret som en virksomhed med tilladelse til at udøve aktivite‐
ter nævnt i lovens bilag 1, afsnit A, nr. 4, der leverer tjene‐
steydelser i relation til kapitalforvaltning af aktier med stem‐
meret i selskaber, der har aktier optaget til handel på et regu‐
leret marked. Kapitalforvaltere er i lovens § 101 a underlagt
krav om at udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt
ejerskab i selskaber, der har aktier optaget til handel på et
reguleret marked, som beskriver, hvordan kapitalforvalteren
integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi. Er det
valgt ikke at udarbejde en politik for aktivt ejerskab, er der
krav om at offentliggøre en klar og begrundet forklaring her‐
på. Derudover er kapitalforvaltere i lovens § 101 b underlagt
særlige oplysningskrav over for visse forsikringsselskaber,
kapitalforvalteren har indgået en kapitalforvaltningsaftale
med, der vedrører, hvordan kapitalforvalterens investerings‐
strategi og gennemførelsen heraf i forhold til investeringer
i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er
i overensstemmelse med kapitalforvaltningsaftalen og bidra‐
ger til afkastet af investeringerne.
En formidler er i lov om finansiel virksomhed defineret
som en virksomhed med tilladelse til at udøve aktiviteter
nævnt i lovens bilag 1, afsnit A, nr. 4, der leverer tjeneste‐
ydelser i relation til opbevaring af aktier med stemmeret i
selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret
marked. Formidlere er i lovens §§ 101 c, 101 e og 101 f
underlagt krav om at give udstedere oplysninger om deres
aktionærer, herunder om aktionærers udøvelse af aktionær‐
rettigheder, og videregive oplysninger fra udstedere til deres
aktionærer, herunder oplysninger der gør aktionæren i stand
til at udøve aktionærrettigheder. Af lovens § 101 d fremgår
krav til formidleres håndtering af personoplysninger om ak‐
tionærer. En formidler skal facilitere udøvelse af aktionær‐
rettigheder som fastsat i lovens § 101 g og offentliggøre
størrelsen på eventuelle gebyrer for de leverede tjenesteydel‐
ser som fastsat i lovens § 101 h.
En rådgivende stedfortræder er i lov om finansiel virk‐
somhed defineret som en finansiel virksomhed, der på et
154
erhvervsmæssigt og kommercielt grundlag analyserer oplys‐
ninger fra børsnoterede selskaber, og hvis relevant andre
oplysninger, med henblik på at give investorer mulighed for
at træffe informerede beslutninger i forbindelse med stem‐
meafgivelse i de pågældende selskaber ved at tilvejebringe
undersøgelser, rådgivning eller anbefalinger, der vedrører
udøvelsen af aktionærernes stemmerettigheder. En rådgiven‐
de stedfortræder skal yde pålidelig rådgivning og er i lo‐
vens §§ 101 i og 101 j underlagt særlige oplysningskrav af
hensyn til at skabe gennemsigtighed om deres arbejde. Kra‐
vene omfatter oplysninger om anvendt adfærdskodeks og
oplysninger om udarbejdelsen af undersøgelser, rådgivning
og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede
selskaber.
3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder
en videreførelse af lov om finansiel virksomheds bestem‐
melser om aktionærrettigheder, der fremmer aktivt ejerskab
og dermed medvirker til god selskabsledelse samt øger ni‐
veauet for gennemsigtighed mellem selskaber og deres inve‐
storer.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at andre virksomhedsty‐
pers tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og
-aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som
fastsat i MiFID II fortsat vil være reguleret af deres respekti‐
ve sektorlove samtidig med, at virksomhedstyperne vil blive
underlagt bestemmelserne om ydelse og udførelse af inve‐
steringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser som fastsat i MiFID II i lovforslaget ved
henvisning hertil i de respektive sektorlove. Dette gælder
også i forhold til bestemmelser om aktionærrettigheder.
3.7.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmelser
om aktionærrettigheder fra lov om finansiel virksomhed og
en videreførelse i forslaget til lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter. Videreførelsen inde‐
bærer alene redaktionelle og sproglige tilpasninger af de
gældende regler uden materiel betydning.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om, at fondsmæglerselskaber, der virker som
kapitalforvaltere, skal udarbejde og offentliggøre en politik
for aktivt ejerskab eller til eventuelt at forklare, hvorfor
fondsmæglerselskabet ikke har udarbejdet en politik for
aktivt ejerskab. Desuden foreslås at videreføre, at sådanne
fondsmæglerselskaber skal opfylde særlige oplysningskrav,
der gælder over for visse forsikringsselskaber, med hvem
fondsmæglerselskabet har indgået en kapitalforvaltningsaf‐
tale med. Oplysningskravene vedrører, hvordan fondsmæg‐
lerselskabets investeringsstrategi og gennemførelsen heraf i
forhold til investeringer i aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, er i overensstemmelse med kapitalfor‐
valtningsaftalen med forsikringsselskaberne og bidrager til
afkastet af investeringerne.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser om, at fondsmæglerselskaber, der virker
som formidlere, skal give udstedere oplysninger om deres
aktionærer, herunder om aktionærers udøvelse af aktionær‐
rettigheder, og videregive oplysninger fra udstedere til de‐
res aktionærer, herunder oplysninger der gør aktionæren i
stand til at udøve aktionærrettigheder. Desuden foreslås det
at videreføre kravene til sådanne fondsmæglerselskaber i
relation til håndtering af personoplysninger om aktionærer,
til facilitering af udøvelse af aktionærrettigheder og til at of‐
fentliggøre størrelsen på eventuelle gebyrer for de leverede
tjenesteydelser.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om, at fondsmæglerselskaber i deres virke
som rådgivende stedfortrædere skal offentliggøre oplysnin‐
ger om anvendt adfærdskodeks og oplysninger om udarbej‐
delsen af undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrø‐
rende stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber.
Der henvises til lovforslagets §§ 49-58 og bemærkninger‐
ne hertil.
3.8. Ejerforhold
3.8.1. Gældende ret
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom‐
heder er i dag underlagt regler om ejerforhold i kapitel 7
i lov om finansiel virksomhed.
Der er tale om en direktivnær implementering af regler‐
ne om kvalificeret deltagelse i investeringsselskaber (i Dan‐
mark fondsmæglerselskaber), dvs. erhvervelse af en kvalifi‐
ceret andel i investeringsselskaber, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke‐
der for finansielle instrumenter (herefter ”MiFID II”). Reg‐
lerne omhandler bl.a. de kompetente tilsynsmyndigheders
forhåndsgodkendelse af erhvervelse af kvalificerede andele
og forøgelse af kvalificerede andele, der overskrider visse
tærskler, tilsynsmyndighedernes sanktionsmuligheder i til‐
fælde af manglende indhentelse af forhåndsgodkendelser og
orienteringspligter i relation til erhvervelse og afhændelse
af kvalificerede andele. Baggrunden for reglerne er, at ejer‐
kredsen bag et fondsmæglerselskab kan udøve væsentlig
indflydelse på virksomhedens ledelse og drift. Fysiske eller
juridiske personer, som myndighederne ikke har tilstrække‐
lig tillid til, skal forhindres i at eje et fondsmæglerselskab,
fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre
en fornuftig og forsvarlig ledelse - og drift af virksomhe‐
den. Det er i den forbindelse underordnet, om fondsmægler‐
selskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller
ej.
Efter § 61 i lov om finansiel virksomhed skal enhver
fysisk eller juridisk person, herunder fysiske eller juridiske
personer, der handler i forståelse med hinanden, der påtæn‐
ker at erhverve en kvalificeret andel på mindst 10 pct.
af kapitalen eller stemmerettighederne i bl.a. et fondsmæg‐
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en
andel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indfly‐
delse på ledelsen af virksomheden, på forhånd godkendes
hertil af Finanstilsynet. Først når Finanstilsynets godkendel‐
se foreligger, er den pågældende berettiget til at erhverve
155
andelen. På samme måde skal erhvervelsen på forhånd god‐
kendes af Finanstilsynet, hvis andelen påtænkes forøget så
meget, at den efter erhvervelsen vil overstige en grænse på
henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af kapitalen eller
stemmerettighederne. Finanstilsynet har i medfør af § 61,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed udstedt bekendtgørelse
nr. 277 af 3. april 2009 om opgørelse af kvalificerede ande‐
le.
Det fastslås i bestemmelsen, at reglerne også finder an‐
vendelse på fysiske og juridiske personer, der handler i
forståelse med hinanden. Enhver aftale, udtrykkelig eller
stiltiende, mundtlig eller skriftlig, om at samarbejde om en
eventuel erhvervelse, betragtes som at handle i forståelse
med hinanden. Afgørende er således, om der er truffet be‐
slutning om at handle samlet.
Baggrunden for reglerne er, at et fondsmæglerselskabs
eller en fondsmæglerholdingvirksomheds ejerkreds har mu‐
lighed for at øve væsentlig indflydelse på virksomhedens
drift. Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne
ikke har tilstrækkelig tillid til, skal således forhindres i at
eje en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis der er risiko for, at de
ikke vil medvirke til at sikre en fornuftig og forsvarlig drift
af virksomheden. Det er Finanstilsynet, der foretager vurde‐
ringen af, om den påtænkte erhvervelse kan godkendes, og §
61 i lov om finansiel virksomhed fastsætter nærmere regler
for Finanstilsynets sagsbehandling og frister herfor.
Vurderingen skal ske under hensyntagen til den påtænkte
erhververs sandsynlige indflydelse og den påtænkte erhver‐
vers finansielle soliditet, jf. § 61 a i lov om finansiel virk‐
somhed. I vurderingen lægges bl.a. vægt på, om den pågæl‐
dende erhverver i forbindelse med ejerskab eller deltagelse
i andre finansielle virksomheder har vist sig at være uegnet
til at drive en finansiel virksomhed og dermed ikke drevet
virksomheden forsvarligt.
Finanstilsynet har i medfør af § 62, stk. 1 og 2, i lov
om finansiel virksomhed mulighed for at ophæve den stem‐
meret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalande‐
le eller påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed at følge bestemte retningslinjer, hvis
kapitalejeren ikke opfylder kravene til egnet- og finansiel
soliditet, eller hvis erhververen ikke har søgt om godken‐
delse i henhold til § 61, stk. 1, i lov om finansiel virk‐
somhed. Ved Finanstilsynets efterfølgende godkendelse af
en erhvervelse af kapitalandele, kan kapitalandelene igen
tildeles fuld stemmeret. Har en fysisk eller juridisk person
erhvervet kapitalandele, som omhandlet i § 61, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, på trods af Finanstilsynets afslag
på godkendelse af erhvervelsen, skal Finanstilsynet ophæve
stemmeretten, jf. § 62, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet har udstedt en vejledning om godkendelse
af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele (vejled‐
ning nr. 81 af 20. september 2010), der kan benyttes af
finansielle virksomheder omfattet af reglerne i § 61, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
§ 61 b i lov om finansiel virksomhed indeholder en un‐
derretningspligt over for Finanstilsynet ved påtænkte afhæn‐
delser eller formindskelser af kvalificerede andele i et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der
bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33. pct. eller
50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke
længere er nået, eller bevirker, at fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden ophører med at være
vedkommendes datterselskab.
Videre indeholder § 61 c i lov om finansiel virksomhed
en pligt for et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed til straks at give Finanstilsynet besked
om erhvervelser og afhændelser af kvalificerede andele, de
bliver bekendt med, og senest i februar måned give Finans‐
tilsynet meddelelse om navnene på ejerne af kvalificerede
andele, som ved det forudgående års udgang ejede en kva‐
lificeret andel i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden, og om størrelsen af disse andele.
Efter § 63 i lov om finansiel virksomhed skal Finanstil‐
synet modtage underretning om et fondsmæglerselskabs el‐
ler en fondsmæglerholdingvirksomheds direkte og indirekte
erhvervelser og afhændelser af kvalificerede andele m.v. i
udenlandske finansielle virksomheder. Bestemmelsen sikrer,
at Finanstilsynet er vidende om, hvilke risici danske fonds‐
mæglerselskaber eller fondsmæglerholdingvirksomheder på‐
tager sig i udlandet.
3.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer
en videreførelse af lov om finansiel virksomheds bestem‐
melser om ejerforhold, der bidrager til sikring af en fornuf‐
tig og forsvarlig forvaltning af fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholddingvirksomheder.
3.8.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmelser
om ejerforhold for fondsmæglerselskaber og fondsmægler‐
holdingvirksomheder fra lov om finansiel virksomhed og
en videreførelse i forslaget til lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter. Af hensyn til regle‐
rnes overskuelighed foreslås en opsplitning af de gældende
bestemmelser, der indebærer redaktionelle og sproglige æn‐
dringer uden materiel betydning.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om ansøgning om erhvervelser af kvalificere‐
de andele i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed. Det foreslås således at videreføre kravet
om forhåndsgodkendelse af erhvervelser og forøgelser, der
indebærer, at andelen af selskabskapitalen eller stemmeret‐
tighederne vil udgøre eller overstige en grænse på henholds‐
vis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. eller medfører, at fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden bliver
en dattervirksomhed.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virk‐
somheds bestemmelse om Finanstilsynets vurdering af an‐
søgninger om erhvervelser af kvalificerede andele i fonds‐
mæglerselskaber eller fondsmæglerholdigvirksomheder. Det
156
foreslås videreført, at Finanstilsynet i forbindelse med sin
vurdering af en ansøgning skal sikre hensynet til en for‐
nuftig og forsvarlig forvaltning af fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden, hvori erhvervelsen
påtænkes. Vurderingen skal ske under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, den
påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses
finansielle soliditet, som skal vurderes i forhold til fem kri‐
terier:
1. Den påtænkte erhververs omdømme.
2. Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer der
efter erhvervelsen vil lede fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden.
3. Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i
forhold til arten af de forretninger, der drives eller på‐
tænkes drevet i fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden, hvori erhvervelsen påtænkes.
4. Om fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden fortsat kan overholde tilsynskravene i
lovgivningen, navnlig om den koncern, som fonds‐
mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur,
der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og
en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kom‐
petente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret
skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.
5. Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er
grund til at formode, at hvidvask af penge eller finan‐
siering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i lov om forebyg‐
gende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme, vil ske.
Det foreslås videreført, at Finanstilsynet kan afslå en an‐
søgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis
der på baggrund af ovennævnte kriterier er rimelig grund til
at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuf‐
tig og forsvarlig forvaltning af fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden, eller de af den påtænk‐
te erhverver afgivne oplysninger efter Finanstilsynets vurde‐
ring ikke er fyldestgørende. I Finanstilsynets vurdering må
hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå. Det
vil sige, at Finanstilsynet ikke må vurdere en påtænkt er‐
hvervelse af en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab
eller fondsmæglerholdingvirksomhed ud fra markedets øko‐
nomiske behov. Der kan således ikke i vurderingen inddra‐
ges overordnede økonomiske betragtninger og betragtninger
om, hvad der er bedst for markedet.
Videre foreslås lov om finansiel virksomheds bestemmel‐
ser om Finanstilsynets periode til at vurdere en ansøgning
om erhvervelse af kvalificerede andele i et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder
krav til bekræftelse af ansøgning og muligheder for at af‐
bryde og forlænge vurderingsperioden, videreført. Lov om
finansiel virksomheds bestemmelser om afslag på en ansøg‐
ning foreslås videreført, herunder at et manglende afslag
inden for vurderingsperioden kan anses som en godkendel‐
se. Videre foreslås lov om finansiel virksomheds bestem‐
melse om Finanstilsynets mulighed for at fastsætte en frist
for gennemførelsen af en godkendt erhvervelse videreført.
Bestemmelser i lov om finansiel virksomhed for ejere
af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed om på forhånd at orientere
Finanstilsynet om afhændelse af en kvalificeret andel eller
formindskelse af en kvalificeret andel, der bevirker, at græn‐
sen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selska‐
bskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået,
foreslås videreført.
Det foreslås videre at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelse om, at et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed straks skal give meddelel‐
se til Finanstilsynet, når fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden får kendskab til visse erhver‐
velser eller afhændelser af andele.
Bestemmelser i lov om finansiel virksomhed om Finans‐
tilsynets mulighed for at ophæve den stemmeret, der er
knyttet til kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab eller
en holdingvirksomhed, eller påbyde fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden at følge bestemte
retningslinjer, hvis ejeren af den kvalificerede andel ikke
opfylder kriterierne for at kunne godkendes som ejer af
en kvalificeret andel, eller hvis ejeren ikke har opfyldt
kravet om at indhente Finanstilsynets forhåndsgodkendelse,
foreslås videreført. Kapitalandelene tildeles igen fuld stem‐
meret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen, og
Finanstilsynet skal ophæve stemmeretten, hvis kapitalande‐
lene er erhvervet trods Finanstilsynets afslag på at godkende
erhvervelsen. Kapitalandele kan ikke indgå i opgørelsen af
den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberetti‐
gede kapital, hvis Finanstilsynet har ophævet stemmeretten i
overensstemmelse med sine beføjelser hertil.
Det foreslås videre at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser om fondsmæglerselskabers og fonds‐
mæglerholdingvirksomheders erhvervelser af kvalificerede
andele i udenlandske virksomheder, herunder krav om at Fi‐
nanstilsynet på forhånd skal underrettes om erhvervelse og
afhændelse af kvalificerede andel i en udenlandsk finansiel
virksomhed. Bestemmelsen foreslås præciseret i forhold til,
at fondsmæglerselskaber alene må have dattervirksomheder,
der selv er fondsmæglerselskab, eller som kun udøver acces‐
soriske tjenesteydelser som fastsat i lovforslagets bilag 1,
afsnit B.
Der henvises til lovforslagets §§ 59-66 og bemærkninger‐
ne hertil.
3.9. Ledelse
3.9.1. Gældende ret
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom‐
heder er er i dag underlagt regler om ledelse i kapitel 8 i
lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af
loven.
Der er tale om en direktivnær implementering af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder
157
for finansielle instrumenter (herefter ”MiFID II”) og Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(herefter ”CRD IV”) samt supplerende nationale regler, der
har til formål at sikre en ordentlig og forsvarlig ledelse af
fondsmæglerselskaber, herunder ved at imødegå interesse‐
konflikter, med henblik på at beskytte kunder og markeder.
Bestyrelsen for fondsmæglerselskaber er underlagt krav
til bestyrelsens kollektive viden, faglig kompetence og erfa‐
ring, jf. § 64 a, i lov om finansiel virksomhed, der er en
direktivnær implementering af CRD IV. De enkelte medlem‐
mer af bestyrelsen er underlagt krav til egnet- og hæderlig‐
hed samt krav om at afsætte tilstrækkelig tid til varetagelsen
af bestyrelseshvervet, jf. §§ 64 og 64 a i lov om finansiel
virksomhed, der er en direktivnær implementering af CRD
IV.
Bestyrelsesmedlemmer er i henhold til § 73 i lov om
finansiel virksomhed forhindret i at være medlem af direk‐
tionen for det fondsmæglerselskab, hvor de er medlem af
bestyrelsen. Videre kan tegningsretten, der i henhold til sel‐
skabsloven tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direk‐
tionen, kun udøves af mindst to i forening, jf. § 66 i lov
om finansiel virksomhed. Der tale om supplerende nationale
regler.
For store børsnoterede fondsmæglerselskaber er der krav
i relation til målsætninger m.v. for det underrepræsenterede
køn i bestyrelsen og ledelsen i øvrigt, jf. § 79 a i lov om
finansiel virksomhed, samt krav til nedsættelse af nominer‐
ings- og risikoudvalg i bestyrelsen, jf. §§ 80 a-80 b i lov
om finansiel virksomhed. Der er tale om en direktivnær
implementering af CRD IV.
Bestyrelsen for fondsmæglerselskaber er underlagt krav
om at fastlægge fondsmæglerselskabets strategi og forret‐
ningsmodel, herunder identificere risici, fastlægge risikopro‐
fil og politikker samt retningslinjer for udførelsen af stra‐
tegien og forretningsmodellen, der er en direktivnær imple‐
mentering af CRD IV og MiFID II. De overordnede krav
er fastsat i § 70 i lov om finansiel virksomhed, og de mere
specifikke krav er fastsat i bekendtgørelse nr. 1026 af 30.
juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
med senere ændringer (herefter ledelsesbekendtgørelsen)
udstedt i medfør af bemyndigelse fastsat bestemmelsens stk.
6. Ledelsesbekendtgørelsen fastlægger bl.a. ansvars- og ar‐
bejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen i forhold
til fastlæggelse af strategier, politikker, retningslinjer, for‐
retningsgange, organisering, herunder interessekonflikter og
funktionsadskillelse., Videre fastlægges bl.a. administrativ-
og regnskabsmæssig praksis, håndtering af nye tjenesteydel‐
ser og produkter samt intern kontrol og rapportering i ledel‐
sesbekendtgørelsen.
Videre er bestyrelsen for fondsmæglerselskaber underlagt
forpligtelser i relation til tilrettelæggelsen af dens arbejde,
herunder bl.a. til fastlæggelse af forretningsorden for besty‐
relsens arbejde og afholdelse af bestyrelsesmøder, jf. §§ 65
og 74 i lov om finansiel virksomhed. Der er krav om, at
bestyrelsen skal godkende aftaler mellem fondsmæglersel‐
skabet og dets direktører, jf. § 76 i lov om finansiel virksom‐
hed, og fondsmæglerselskabets direktører og visse ansatte
er underlagt spekulationsforbud, jf. § 77 i lov om finansiel
virksomhed. Videre skal bestyrelsen godkende fondsmæg‐
lerselskabets eksponering mod eller modtagelse af sikker‐
hedsstillelse fra dets direktører og visse ansatte, jf. § 78 i lov
om finansiel virksomhed, og godkende direktørers og visse
ansattes ejerskab af eller drift af selvstændig virksomhed
m.v., jf. § 80 i lov om finansiel virksomhed. Der er tale om
nationale regler.
Til varetagelse af bestemte angive opgaver i vedtægterne
kan der etableres et repræsentantskab, der med hensyn til
varetagelsen af deres erhverv er underlagt samme ansvar
som bestyrelsen, jf. § 69 i lov om finansiel virksomhed. Ind‐
kaldelse til generalforsamlinger i fondsmæglerselskaber skal
være offentligt tilgængelig og pressen skal have adgang til
generalforsamlingerne, jf. § 67 i lov om finansiel virksom‐
hed. Der er tale om nationale regler.
3.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer
en videreførelse af lov om finansiel virksomheds bestem‐
melser om ledelse, der medvirker til at sikre en ordentlig
og forsvarlig ledelse af fondsmæglerselskaber, herunder ved
at imødegå interessekonflikter, med henblik på at beskytte
kunder og markeder. Videre er det fundet hensigtsmæssigt,
at bestemmelserne videreføres med de ændringer, der følger
af en direktivnær implementering af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019
om tilsyn med investeringsselskaber (herefter ”IFD”), så det
enkelte fondsmæglerselskab underlægges krav, herunder ad‐
ministrative byrder, der af afstemt med de risici, det enkelte
fondsmæglerselskab udgør for kunder, markeder og sig selv.
IFD indebærer bl.a., at bestyrelsens forpligtelser i relation
til fastlæggelse af strategier og politikker for fondsmægler‐
selskabets risikovillighed og for styring, overvågning og
begrænsning af risici er afstemt og målrettet fondsmægler‐
selskabers forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler
og med baggrund i en proportionalitetsbetragtning i stort
omfang alene skal finde anvendelse på fondsmæglerselska‐
ber, der ikke opfylder betingelserne i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter
”IFR”) for at kunne anses for at være små og ikke indbyr‐
des forbundne fondsmæglerselskaber. Dvs., at reglerne alene
skal finde anvendelse på fondsmæglerselskaber, der yder el‐
ler udfører investeringsservice og -aktiviteter, der indebærer
en højere risiko for kunder, markeder eller sig selv, og hvis
størrelse betyder, at det er mere sandsynligt, at de medfører
betydelige negative virkninger for kunder og markeder, hvis
de risici, der er forbundet med deres virksomhed, opstår,
eller hvis de går konkurs.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at de overordnede krav til fondsmæglerselskabers ledelse
videreføres på lovniveau, mens de nærmere krav fastsættes
ved bekendtgørelse, jf. den foreslåede bemyndigelse til Fi‐
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for fondsmægler‐
158
selskabers ledelse. Videre er det fundet hensigtsmæssigt,
at bemyndigelsen forventes udnyttet til at udstede en ny
særskilt bekendtgørelse for ledelse og styring af fondsmæg‐
lerselskaber, der i højere grad end den gældende bekendt‐
gørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. er
er målrettet og afstemt fondsmæglerselskabers forskellige
forretningsmodeller og risikoprofiler som fastsat i de ret‐
ningslinjer for intern ledelse, Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed (EBA) kan udstede i samråd med Den Europæ‐
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i
medfør af mandat hertil i IFD. Videre er det fundet hen‐
sigtsmæssigt, at bemyndigelsen forventes anvendt til at fast‐
sætte klare krav til fondsmæglerholdingvirksomheder, der
er målrettet og afstemt med fondsmæglervirksomhedernes
særlige karakteristika og betydning for datterfondsmægler‐
selskaber. Det er vurderet, at denne tilgang vil skabe klarhed
over god praksis for styring af fondsmæglerselskaber i tråd
med en direktivnær implementering af IFD.
I forhold til de supplerende nationale regler i relation
til ledelsen af fondsmæglerselskaber er det fundet hensigts‐
mæssigt, at lovforslaget med en enkelt undtagelse indebærer
en videreførelse heraf under et vægtigt hensyn til investor‐
beskyttelsen og tilliden til de danske fondsmæglerselskaber,
hvilket også medvirker til sikring af tilliden til den samlede
finansielle sektor og dermed den finansielle stabilitet. Det
er fundet, at reglerne i vid udstrækning er begrundet i den
rolle, fondsmæglerselskaber har i den finansielle sektor og
det finansielle system, samt den omstændighed, at fonds‐
mæglerselskaber konkurrerer på områder med andre aktører
i den finansielle sektor. Fondsmæglerselskaber har således
sammen med andre aktører i den finansielle sektor eneret
til at varetage betroede opgaver, f.eks. pleje af tredjemands‐
midler, samt mulighed for at handle på de finansielle mar‐
keder på egne og/eller tredjemands vegne. Hertil kommer,
at fondsmæglerselskaber må opbevare kunders midler og
finansielle instrumenter.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer
en lempelse af de nationale regler, der stiller krav om, at
indkaldelse til generalforsamlinger i fondsmæglerselskaber
skal være offentligt tilgængelig, og at pressen skal have ad‐
gang til generalforsamlingerne. Det er vurderet, at offentlig‐
hedens interesse for de fondsmæglerselskaber, der opfylder
betingelserne i IFR for at kunne anses for at være små og
ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, er begræn‐
set, og at de derfor bl.a. ud fra en proportionalitetsbetragt‐
ning bør undtages fra kravet.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt ikke at videreføre
kravet om nomineringsudvalg for nogle fondsmæglerselska‐
ber, da afgrænsningen af de fondsmæglerselskaber, for hvil‐
ke kravet vil være proportionalt i forhold til fondsmægler‐
selskabers forretningsmodeller og risikoprofiler, vil gøre be‐
stemmelsen illusorisk i dansk kontekst.
3.9.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmelser
om ledelse for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder fra lov om finansiel virksomhed og en
videreførelse i forslaget til lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter med de ændringer, der
følger af en direktivnær implementering af IFD i relation
til ledelse. Samtidig foreslås en lempelse af den nationale
regel om fondsmæglerselskabers generalforsamlinger for de
mindste og mindst risikofyldte fondsmæglerselskaber samt
en ophævelse af kravet om nedsættelse af et nomineringsud‐
valg, som i dag gælder for visse fondsmæglerselskaber. Des‐
uden foreslås af hensyn til reglernes overskuelighed en op‐
splitning af de gældende bestemmelser, der indebærer redak‐
tionelle og sproglige ændringer uden materiel betydning.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
krav til bestyrelsens forpligtelse til at fastlægge fondsmæg‐
lerselskabets strategi og forretningsmodel m.v. Det følger af
den foreslåede bestemmelse, at bestyrelsen har pligt til at
fastlægge fondsmæglerselskabets forretningsmæssige aktivi‐
teter og risikoprofil samt skriftlige retningslinjer for direk‐
tionen m.v. Videre foreslås det at videreføre de i lov om
finansiel virksomhed nationalt fastsatte krav til bestyrelsen
om at fastsætte en forretningsorden for bestyrelsens arbejde
og krav til bestyrelsens bestyrelsesmøder. Kravene har til
formål at sikre, at forretningsordenen afspejler de forplig‐
telser, der påhviler bestyrelser for fondsmæglerselskaber i
henhold til EU-reguleringen og national ret, samt sikre de
enkelte ledelsesmedlemmers og revisorers ret og forpligtelse
til at deltage i bestyrelsens møder m.v.
Det foreslås at videreføre den i lov om finansiel virksom‐
hed nationalt fastsatte bestemmelse om, at den tegningsret,
der tilkommer medlemmer af fondsmæglerselskabers besty‐
relser eller direktioner efter selskabsloven, kun kan udøves
af mindst to i forening. Bestemmelsen udgør en sikkerheds‐
foranstaltning, der skal medvirke til at sikre, at der ikke sker
retsstridige dispositioner til skade for investorbeskyttelsen
og tilliden til fondsmæglerselskaber.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds krav til store børsnoterede fondsmæglerselskaber om at
fastsætte målsætninger m.v. for det underrepræsenterede køn
i ledelsen.
Det foreslås at videreføre de i lov om finansiel virksom‐
hed nationalt fastsatte krav om, at indkaldelse til general‐
forsamlinger i fondsmæglerselskaber skal være offentligt
tilgængelig, og at pressen skal have adgang, der har til
formål at sikre åbenhed om de beslutninger, der træffes
på møder i fondsmæglerselskaber og skal ses i lyset af,
at fondsmæglerselskaber sammen med andre aktører i den
finansielle sektor har eneret til at varetage betroede opgaver,
f.eks. rådgivning om og/eller pleje af tredjemandsmidler, og
har mulighed for at handle på de finansielle markeder på
egne og/eller tredjemands vegne. Offentlighedens interesse
i de mindste og mindst risikofyldte fondsmæglerselskaber
er dog begrænset, og kravet foreslås derfor, bl.a. på bag‐
grund af en proportionalitetsbetragtning, alene videreført for
fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne i IFR
for at kunne betegnes som små og ikke indbyrdes forbund‐
ne fondsmæglerselskaber. Videre foreslås det videreført, at
fristen for indkaldelse til generelforsamling kan forkortes
med henblik på at foretage kapitalforhøjelse i fondsmægler‐
159
selskaber, der er omfattet af reglerne om tidlig indgriben, for
at forhindre at fondsmæglerselskabet bliver nødlidende, her‐
under at visse af selskabslovens bestemmelser og tidsfrister
ikke finder anvendelse i sådanne situationer. Det foreslås vi‐
dereført, at Finanstilsynet i forhold til fondsmæglerselskaber
udøver de beføjelser, der er tillagt Erhvervsstyrelsen i hen‐
hold til § 93, stk. 2 og 3, i selskabsloven. Beføjelsen giver
Finanstilsynet mulighed for at indkalde til generalforsamling
i fondsmæglerselskaber uden bestyrelse eller i fondsmægler‐
selskaber, hvor bestyrelsen undlader at indkalde til general‐
forsamling. De tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ikke
har en bestyrelse eller direktion, vil eksempelvis være i den
situation, hvor bestyrelsen er afsat af Finanstilsynet.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virk‐
somheds bestemmelser om, at et fondsmæglerselskab kan
etablere et repræsentantskab til varetagelse af bestemte op‐
gaver, der er angivet i vedtægterne, herunder valg af besty‐
relse. Repræsentantskabets medlemmer er med hensyn til
varetagelsen af deres hverv undergivet samme ansvar som
bestyrelsen. Formålet med et repræsentantskab er bl.a. at
virke for fondsmæglerselskabets trivsel og bistå bestyrelsen
og direktionen i varetagelsen af deres ansvar og opgaver.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
krav til det enkelte bestyrelses- og direktionsmedlems egnet-
og hæderlighed. Hvis et medlem af ledelsen ikke længere ef‐
terlever disse krav, kan Finanstilsynet påbyde fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden at afsætte
et medlem af direktion eller påbyde et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv. Et medlem af ledelsen har en pligt til at
oplyse Finanstilsynet om forhold vedrørende vedkommen‐
des egnet- og hæderlighed i forbindelse med dennes indtræ‐
den i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirk‐
somheden, og hvis der skulle ske ændringer i forholdene.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds krav om, at de enkelte medlemmer af et fondsmæg‐
lerselskabs og fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse
og direktion skal afsætte tilstrækkelig tid til varetagelsen
af henholdsvis bestyrelses- og direktionshvervet, herunder
løbende vurdere, om der er afsat tilstrækkelig tid i forhold til
virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
krav om, at den samlede ledelse, forstået som bestyrelsen og
direktionen, af et fondsmæglerselskab og en fondsmægler‐
holdingvirksomhed skal have personalemæssige og økono‐
miske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkeli‐
ge muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds krav om, at bestyrelsen for et fondsmæglerselskab skal
sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå fondsmæg‐
lerselskabets aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Det foreslås at videreføre de i lov om finansiel virksom‐
hed nationalt fastsatte krav om, at hvervet som bestyrelses‐
medlem i et fondsmæglerselskab ikke kan forenes med en
stilling som direktør i det pågældende fondsmæglerselskab,
og at hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef
ikke kan forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem. Be‐
stemmelsen er afgørende for en forsvarlig ledelse og styring
af fondsmæglerselskaber, da sammenfald mellem direktører
og bestyrelsesmedlemmer kan svække bestyrelsens funktion
som uafhængig kontrol af den daglige og potentielt magt‐
fuld ledelse med risiko for investorbeskyttelsen og tilliden
til fondsmæglerselskaberne til følge. Tilsvarende er bestem‐
melsen afgørende for at sikre en uafhængig intern revision.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser for store børsnoterede fondsmæglersel‐
skaber til at nedsætte et risikoudvalg med de ændringer, der
følger af en direktivnær implementering af IFD. Risikoud‐
valget har til opgave at rådgive bestyrelsen om fondsmæg‐
lerselskabets overordnede risikovillighed og -strategi samt
bistå bestyrelsen med at overvåge direktionens gennemførel‐
se af denne strategi.
Bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed om krav
om nedsættelse af et nomineringsudvalg for store børsno‐
terede fondsmæglerselskaber foreslås ophævet, da afgræns‐
ningen af de fondsmæglerselskaber, for hvilke kravet vil
være proportionalt i forhold til fondsmæglerselskabers for‐
retningsmodeller og risikoprofiler, vil gøre bestemmelsen
illusorisk i dansk kontekst. Et nomineringsudvalg skal sikre,
at fondsmæglerselskabets bestyrelse har det fornødne grund‐
lag for at foretage vurderinegn af bestyrelsens kollektive
egnethed, jf. lovforslagets § 78.
Det foreslås at videreføre de i lov om finansiel virksom‐
hed nationalt fastsatte bestemmelser om, at en direktør for
et fondsmæglerselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse
må indgå aftale mellem fondsmæglerselskabet og sig selv
m.v. Bestemmelserne har til formål at imødegå interessekon‐
flikter og sikre en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet,
herunder at undgå, at der i beslutningsprocessen indgår
uvedkommende hensyn, eller at ledelsesmedlemmer påfører
fondsmæglerselskabet risici, som fondsmæglerselskabet el‐
lers ikke ville have taget.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser om spekulationsforbud for fondsmægler‐
selskabets direktører og visse ansatte. Bestemmelserne har
til formål at imødegå interessekonflikter og sikre en forsvar‐
lig drift af fondsmæglerselskabet. Bestyrelsen skal tage stil‐
ling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for kon‐
flikter mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, og
som derfor skal være omfattet af spekulationsforbuddet. Be‐
styrelsen skal videre fastsætte retningslinjer for kontrol af
spekulationsforbuddet, og revisor skal gennemgå retnings‐
linjerne og erklærer sig herom. Bestyrelsen kan til brug for
revisors kontrol fremsætte anmodning til et kontoførende
institut om, at det skal give fondsmæglerselskabets eksterne
revision adgang til oplysninger om konti og depoter m.v.
Videre foreslås lov om finansiel virksomheds bestemmel‐
ser om, at interne revisions- og vicerevisionschefer ikke må
have økonomiske interesser i det fondsmæglerselskab eller
den koncern, som de er ansat i.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om krav om bestyrelsens godkendelse af
160
fondsmæglerselskabets eksponering mod eller modtagelse
af sikkerhedsstillelse fra dets direktører og visse ansatte. Be‐
stemmelsen har til formål at imødegå interessekonflikter og
sikre en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser om ledelsens andre hverv m.v., og revi‐
sors forpligtelser i relation hertil. Bl.a. er personer der ifølge
lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et
fondsmæglerselskab, og ansatte for hvilke der er en væsent‐
lig risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglerselska‐
bets interesser, begrænset i at eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed eller at være bestyrelsesmedlem, funk‐
tionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af
anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet. Der
kan opnås henholdsvis bestyrelsens eller direktionens tilla‐
delse.
Der henvises til lovforslagets §§ 67-93 og bemærkninger‐
ne hertil.
3.10. Styring og indretning
3.10.1. Gældende ret
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom‐
heder er i dag underlagt regler om styring og indretning
samt genopretningsplaner i kapitel 8 i lov om finansiel virk‐
somhed og regler udstedt i medfør af loven.
Der er tale om en direktivnær implementering af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder
for finansielle instrumenter (herefter ”MiFID II”) og Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(herefter ”CRD IV”), der har til formål at sikre en ordentlig
og forsvarlig styring og indretning af fondsmæglerselskaber,
herunder ved at imødegå interessekonflikter, med henblik på
at beskytte kunder og markeder.
Videre er der, for så vidt angår genopretningsplaner ta‐
le om en direktivnær implementering af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om
et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitut‐
ter og investeringsselskaber (herefter ”BRRD”). Genopret‐
ningsplaner er et ledelsesværktøj, der først og fremmest
har til formål at understøtte, at fondsmæglerselskabet på
så tidligt et tidspunkt som muligt iværksætter tiltag med
henblik på at genoprette fondsmæglerselskabet og sikre dets
levedygtighed på længere sigt.
Lov om finansiel virksomhed indeholder bemyndigelser
til at fastsætte nærmere regler om styring og indretning
samt genopretning. Bemyndigelserne er udnyttet i ledelses‐
bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020
om outsourcing for kreditinstitutter m.v. (herefter ”outsour‐
cingsbekendtgørelsen”), bekendtgørelse nr. 724 af 27. maj
2015 om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkre‐
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I (herefter ”genopret‐
ningsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 921 af 26. juni
2017 om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere
(herefter ”bekendtgørelse om organisatoriske krav”) og be‐
kendtgørelse nr. 922 af 29. juni 2017 om produktgodkendel‐
sesprocedurer (herefter ”produktgodkendelsesbekendtgørel‐
sen”). Hertil kommer Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU, for så
vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift
af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med
henblik på nævnte direktiv (herefter ”delegeret forordning
om organisatoriske krav”).
Ledelsesbekendtgørelsen udspringer bl.a. af kravene til
forsvarlig ledelse og virksomhedsstyring i MiFID II og CRD
IV. Ledelsesbekendtgørelsen fastlægger for fondsmæglersel‐
skaber m.fl. bl.a. ansvars- og arbejdsdelingen mellem besty‐
relsen og direktionen i forhold til fastlæggelse af strategi‐
er, politikker, retningslinjer, forretningsgange, organisering,
herunder interessekonflikter og funktionsadskillelse, admi‐
nistrativ og regnskabsmæssig praksis, og håndtering af nye
tjenesteydelser og produkter samt intern kontrol og rappor‐
tering. Ledelsesbekendtgørelsen er udstedt i medfør af og
er en udmøntning af de overordnede krav til forsvarlig virk‐
somhedsstyring i §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed.
Outsourcingsbekendtgørelsen udspringer af CRD IV og
fastsætter nærmere regler for fondsmæglerselskabers m.fl.
outsourcing. Outsourcingsbekendtgørelsen finder ikke an‐
vendelse på outsourcing, der er reguleret af andre regler
på det finansielle område. Outsourcingsbekendtgørelsen er
udstedt i medfør af § 72 a i lov om finansiel virksomhed.
Bekendtgørelse om organisatoriske krav udspringer af Mi‐
FID II og omhandler organisatoriske krav til og vilkårene
for drift af værdipapirhandlere, herunder bl.a. fondsmægler‐
selskaber og pengeinstitutter. Værdipapirhandelsaktiviteter
omfatter investeringsservice og -aktiviteter som fastsat i bi‐
lag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovens § 9,
stk. 1 og 2. Bekendtgørelsen fastsætter krav til beskyttelse af
kundeaktiver, krav til håndtering af interessekonflikter ved
ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -aktivite‐
ter og accessoriske tjenesteydelser, krav til dokumentation
for udførte tjenesteydelser, aktiviteter og transaktioner m.m.
Bekendtgørelsen om organisatoriske krav er udstedt i med‐
før af og udmønter de overordnede organisatoriske krav i §
72 i lov om finansiel virksomhed.
Bekendtgørelsen om organisatoriske krav supplerer den
delegerede forordning om organisatoriske krav til værdipa‐
pirhandlere. Forordningen gælder bl.a. for fondsmæglersel‐
skaber og pengeinstitutter, og den indeholder bl.a. generelle
organisatoriske krav og krav til compliance samt risikosty‐
ring, for så vidt angår værdipapirhandelsaktiviteter, og for‐
ordningen finder direkte anvendelse i dansk ret.
Produktgodkendelsesbekendtgørelsen udspringer af Mi‐
FID II og omhandler krav til værdipapirhandleres, herunder
bl.a. fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter, produktgod‐
kendelsesprocedurer, der afhænger af, om værdipapirhandle‐
ren er udvikler eller distributør af produkter. Produkterne
er finansielle instrumenter og strukturerede indlån eller tje‐
nesteydelser. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 71
i lov om finansiel virksomhed og er en udmøntning af det
161
overordnede produktgodkendelseskrav i bestemmelsens stk.
3.
Genopretningsbekendtgørelsen udspringer af BRRD og
omhandler bl.a. krav til genopretningsplanens indhold og
forenklede genopretningsplaner for visse virksomheder, her‐
under for fondsmæglerselskaber. Genopretningsbekendtgø‐
relsen er udstedt i medfør af og er en udmøntning af de
overordnede organisatoriske krav i §§ 71 a-71 b i lov om
finansiel virksomhed, der indeholder de overordnede krav til
henholdsvis genopretningsplaner og koncerngenopretnings‐
planer. Lov om finansiel virksomheds § 71 c indeholder
forpligtelser i relation til planerne.
Af lov om finansiel virksomheds § 75 a fremgår det, at et
fondsmæglerselskab skal have en whistleblowerordning, der
giver personer mulighed for gennem en særlig og anonym
kanal at indberette overtrædelser eller potentielle overtræ‐
delser af den finansielle regulering begået af fondsmægler‐
selskabet. Af lovens § 75 b fremgår regler om beskyttelse af
personer, der har foretaget indberetninger om overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til
Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i fondsmæg‐
lerselskabet. Reglerne udspringer af CRD IV.
Lov om finansiel virksomhed indeholder i § 75 en forplig‐
telse for et fondsmæglerselskab og det enkelte medlem af
fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion til straks at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af af‐
gørende betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte drift.
Af lov om finansiel virksomheds § 80 c fremgår det,
at et fondsmæglerselskab, der har en hjemmeside, skal of‐
fentliggøre oplysninger om, hvordan fondsmæglerselskabet
lever op til sine forpligtelser i forhold til politik for mang‐
foldighed i bestyrelsen, bestyrelsens kollektive viden, faglig
kompetence og erfaring, personalemæssige og økonomiske
ressourcer i relation til introduktions- og efteruddannelses‐
kurser til bestyrelses- og direktionsmedlemmer og visse for‐
pligtelser i relation til aflønningsreglerne samt i tilfælde af
et børsnoteret fondsmæglerselskab visse forpligtelser i rela‐
tion til nominerings- og risikoudvalg. Reglerne udspringer
af CRD IV.
3.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer
en videreførelse af lov om finansiel virksomheds bestem‐
melser om styring og indretning, der medvirker til at sikre
en ordentlig og forsvarlig styring og indretning af fonds‐
mæglerselskaber, herunder ved at imødegå interessekonflik‐
ter, med henblik på at beskytte kunder og markeder. Videre
er det fundet hensigtsmæssigt, at bestemmelserne viderefø‐
res med de ændringer, der følger af en direktivnær imple‐
mentering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investe‐
ringsselskaber (herefter ”IFD”), så det enkelte fondsmægler‐
selskab underlægges krav, herunder administrative byrder,
der af afstemt med de risici, det enkelte fondsmæglerselskab
udgør for kunder, markeder og sig selv.
IFD indebærer bl.a., at reglerne i relation til identificering,
styring, overvågning og rapportering på de risici er afstemt
og målrettet fondsmæglerselskabers forskellige forretnings‐
modeller og risikoprofiler og i stort omfang og med bag‐
grund i en proportionalitetsbetragtning alene skal finde an‐
vendelse på fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betin‐
gelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber (herefter ”IFR”) for at kunne anses
for at være små og ikke indbyrdes forbundne fondsmægler‐
selskaber. Dvs., at reglerne alene skal finde anvendelse på
fondsmæglerselskaber, der yder eller udfører investerings‐
service og -aktiviteter, der indebærer en højere risiko for
kunder, markeder eller sig selv, og hvis størrelse betyder, at
det er mere sandsynligt, at de medfører betydelige negative
virkninger for kunder og markeder, hvis de risici, der er
forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de går
konkurs.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at de overordnede krav til fondsmæglerselskabers styring
videreføres på lovniveau, mens de nærmere krav fastsættes
ved bekendtgørelse, jf. den foreslåede bemyndigelse til Fi‐
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for fondsmægler‐
selskabers styring. Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at
bemyndigelsen forventes udnyttet til at udstede en ny sær‐
skilt bekendtgørelse for ledelse og styring af fondsmægler‐
selskaber, der i højere grad end den gældende bekendtgørel‐
se om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. er målrettet
og afstemt fondsmæglerselskabers forskellige forretnings‐
modeller og risikoprofiler som fastsat i de retningslinjer
for intern ledelse, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) kan udstede i samråd med Den Europæiske Værdi‐
papir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i medfør af
mandat hertil i IFD. Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at
bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte klare krav
til fondsmæglerholdingvirksomheder, der er målrettet og af‐
stemt med fondsmæglervirksomhedernes særlige karakteri‐
stika og betydning for datterfondsmæglerselskaber. Det er
vurderet, at denne tilgang vil skabe klarhed over god praksis
for styring af fondsmæglerselskaber i tråd med en direktiv‐
nær implementering af IFD.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget ik‐
ke indebærer outsourcingregler ud over Kommissionens de‐
legerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om
supplerede regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og
vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner
af begreber med henblik på nævnte direktiv, men alene en
bemyndigelse til Finanstilsynet at fastsætte supplerende out‐
sourcingregler, der implementerer retningslinjer for outsour‐
cing, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
måtte udstede i samråd med Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i medfør af mandat
hertil i IFD. Det er vurderet, at denne tilgang vil skabe
klarhed over god praksis for outsourcing i tråd med en di‐
rektivnær implementering af MiFID II og IFD.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at de overordnede organisatoriske krav til værdipapirhand‐
162
lere, herunder fondsmæglerselskaber, videreføres på lovni‐
veau, mens de nærmere krav videreføres i den gældende be‐
kendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhand‐
lere, jf. den foreslåede bemyndigelse til Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler for de organisatoriske krav til vær‐
dipapirhandlere. Kravene medvirker bl.a. til forebyggelse og
imødegåelse af interessekonflikter mellem fondsmæglersel‐
skabet og kunderne og beskyttelse af kunders rettighederne
til deres midler og finansielle instrumenter samt indebærer
en direktivnær implementering af MiFID II.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget inde‐
bærer, at de overordnede krav til produktgodkendelsespro‐
cedurer til bl.a. fondsmæglerselskaber videreføres på lovni‐
veau, mens de nærmere krav videreføres i bekendtgørelse
om produktgodkendelsesprocedurer, jf. den foreslåede be‐
myndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere reg‐
ler for produktgodkendelsesprocedurer. Kravene medvirker
bl.a. til at sikre, at fondsmæglerselskaberne har fokus på
kundernes behov og interesser, når de udvikler nye produk‐
ter, og ikke kun på, hvad der tjener fondsmæglerselskaber‐
nes egne interesser.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at lov om finansiel virksomheds bestemmelser om genop‐
retnings- og koncerngenopretningsplaner, herunder bemyn‐
digelse til at fastsætte nærmere regler, videreføres. Planerne
er et ledelsesværktøj, som først og fremmest har til formål
at understøtte, at fondsmæglerselskabet på så tidligt et tids‐
punkt som muligt iværksætter tiltag med henblik på at gen‐
oprette fondsmæglerselskabet og sikre dets levedygtighed på
længere sigt.
Bestemmelserne gennemfører BRRD og foreslås derfor
videreført for de fondsmæglerselskaber, der er omfattet af
BRRD’s anvendelsesområde. Med vedtagelsen af IFD er
der vedtaget en ændring til BRRD, hvorefter BRRD finder
anvendelse på en snævre gruppe af fondsmæglerselskaber
end i dag. Ændringen indebærer, at det alene er de fonds‐
mæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i MiFID II, bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter
handel for egen regning og afsætningsgaranti for finansielle
instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på
grundlag af en fast forpligtelse, der omfattes af BRRD. Det
er således alene de mest risikofyldte fondsmæglerselskaber,
der fremadrettet skal være omfattet af BRRD, og som består
af en snævre gruppe af fondsmæglerselskaber end i dag.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget inde‐
bærer, at lov om finansiel virksomheds bestemmelser i rela‐
tion til whistleblowerordninger, der giver personer mulighed
for gennem en særlig og anonym kanal at indberette over‐
trædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle
regulering begået af fondsmæglerselskabet, videreføres med
de ændringer, der følger af en direktivnær implementering af
IFD.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at lov om finansiel virksomheds bestemmelser om pligt til
straks meddele at Finanstilsynet oplysninger om forhold,
der er af afgørende betydning for fondsmæglerselskabets
fortsatte drift videreføres med de ændringer, der følger af en
direktivnær implementering af IFD.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget in‐
debærer en ny forpligtelse for fondsmæglerselskaber, der
ikke opfylder betingelserne som små og ikke indbyrdes for‐
bundne, og som har filialer i udlandet, til at offentliggøre
oplysninger om filialerne. Bestemmelsen er en direktivnær
implementering af IFD, der medvirker til et effektivt risiko‐
baseret tilsyn med fondsmæglerselskaber. Det er videre fun‐
det hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer en ny bemyn‐
digelse til Finanstilsynet i relation til fondsmæglerselskabers
forpligtelse til at offentliggøre oplysninger om deres risi‐
kostyringspolitikker, ledelse, kapitalgrundlag, kapitalgrund‐
lagskrav m.v., der er en direktivnær implementering af IFD,
der øger gennemsigtigheden mellem fondsmæglerselskaber
og deres kunder og modparter.
Det er hensigtsmæssigt, at øvrige værdipapirhandleres,
herunder bl.a. pengeinstitutters, tilladelse til at yde og ud‐
føre investeringsservice og -aktiviteter fortsat er reguleret
af lov om finansiel med henvisning til de bestemmelser
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, der finder anvendelse på ydelsen og udførelsen
af investeringsservice og -aktiviteter, herunder regler om
organisatoriske krav til værdipapirhandlere. Det understøtter
regelforenkling for såvel de finansielle virksomheder som
for kunder, hvilket er formålet med udskillelsen af bestem‐
melser om fondsmæglerselskaber og ydelse og udførelsen
af investeringsservice og -aktiviteter fra lov om finansiel
virksomhed.
3.10.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmel‐
ser om styring og indretning for fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder fra lov om finansiel virk‐
somhed og en videreførelse i forslaget til lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med de
ændringer, der følger af en direktivnær implementering af
IFD i relation til styring og indretning. Af hensyn til regle‐
rnes overskuelighed foreslås en opsplitning af de gældende
bestemmelser, der indebærer redaktionelle og sproglige æn‐
dringer uden materiel betydning.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om effektive former for virksomhedsstyring
og Finanstilsynets beføjelse til at fastsætte nærmere regler
herom.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser om organisatoriske krav til fondsmæg‐
lerselskaber som værdipapirhandlere, herunder bl.a. kravet
om at et fondsmæglerselskab som værdipapirhandler skal
træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre sammen‐
hæng og regelmæssighed i sin virksomhed som værdipapir‐
handler og anvende ressourcer, systemer og procedurer, der
er hensigtsmæssige hertil, og Finanstilsynets beføjelse til
at fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i
bestemmelsen.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
163
bestemmelser om krav til fondsmæglerselskabers produkt‐
godkendelsesprocedurer, herunder Finanstilsynets beføjelse
til at fastsætte nærmere regler herom.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virk‐
somheds bestemmelser om erhvervsministerens beføjelse til
at fastsætte nærmere regler for outsourcing for fondsmæg‐
lerselskaber med henblik på at gennemføre evt. retningslin‐
jer udstedt af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed eller
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
i medfør af IFD.
Det foreslås at videreføre bestemmelser om fondsmægler‐
selskabers genopretnings- og koncerngenopretningsplaner
og om Finanstilsynets vurdering heraf. Bestemmelserne
foreslås videreført for den snævre gruppe af fondsmægler‐
selskaber, der følger af den med vedtagelsen af IFD vedtag‐
ne ændring af BRRD’s anvendelsesområde for fondsmæg‐
lerselskaber.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelse om fondsmæglerselskabers forpligtelse
til at have en whistleblowerordning med de ændringer, der
følger af IFD. Et fondsmæglerselskab skal etablere en whist‐
leblowerordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig
og selvstændig kanal anonymt kan indberette overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering
begået af fondsmæglerselskabet. Fondsmæglerselskabet skal
følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne
dokumentere, hvordan fondsmæglerselskabet har fulgt op
på indberetningerne. Indgår en ansat eller en tidligere ansat
og et fondsmæglerselskab en aftale om en tavshedsklausul,
skal det fremgå af denne, at vedkommende ikke er afskåret
fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potenti‐
elle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige
myndigheder, da reglen herom er præceptiv.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelse om forpligtelsen for et fondsmæglerselskab og
det enkelte medlem af fondsmæglerselskabets bestyrelse og
direktion til straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om
forhold, der er af afgørende betydning for fondsmæglersel‐
skabets fortsatte drift, med de ændringer, der følger af en
direktivnær implementering af IFD.
Videre foreslås et nyt offentliggørelseskrav vedrørende
fondsmæglerselskabers filialer i udlandet, der følger af en
direktivnær implementering af IFD.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelse om, at et fondsmæglerselskab, der har en
hjemmeside, skal offentliggøre oplysninger om forpligtelse
til at offentliggøre oplysninger om deres risikostyringspoli‐
tikker, ledelse, kapitalgrundlag, kapitalgrundlagskrav m.v.,
der er en direktivnær implementering af IFD.
Der henvises til lovforslagets §§ 94-106 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.11. Aflønning
3.11.1. Gældende ret
Fondsmæglerselskaber er i dag underlagt regler om af‐
lønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi‐
koprofil, såkaldte ”væsentlige risikotagere”, i kapitel 8 i lov
om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af loven.
Nærmere krav for fondsmæglerselskabers lønpolitik og
aflønning er fastsat i bekendtgørelse nr. 2169 af 22. decem‐
ber 2020 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, real‐
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt‐
ningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investe‐
ringsforeninger.
Aflønningsregler har til hensigt at undgå interessekonflik‐
ter og fremme ansvarlig forretningsførelse samt tilskynde
til risikobevidsthed og forsigtig risikotagning og er en im‐
plementering af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansiel‐
le instrumenter (herefter ”MiFID II”) og Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om til‐
syn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter
”CRD IV”). Aflønningsreglerne er videre en udmøntning
af den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den
finansielle sektor af 31. august 2010 mellem den daværende
regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Social‐
demokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Liberal Alliance og den politiske afta‐
le om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om
mere og bedre kapital og højere likviditet af 10. oktober
2013 mellem den daværende regering (Socialdemokrater‐
ne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkepart. Det følger af de poliske aftaler, at aflønningsreg‐
lerne finder anvendelse for hele den finansielle sektor.
Aflønningsreglerne indeholder krav om, at et fondsmæg‐
lerselskab skal have en kønsneutral lønpolitik, der er i over‐
ensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risiko‐
styring, og lønpolitikken skal godkendes på selskabets gene‐
ralforsamling. Bestyrelsesformanden skal i sin formandsbe‐
retning for generelforsamlingen redegøre for aflønningen af
fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion. Fondsmæg‐
lerselskabet skal i øvrigt offentliggøre det samlede vederlag
for hvert medlem af bestyrelsen og direktionen i sin årsrap‐
port. Det følger af § 77 d i lov om finansiel virksomhed.
Bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere
i fondsmæglerselskaber er underlagt en række regler om
udbetalingsbegrænsninger af variable løndele, eksempelvis
et forholdsmæssigt loft for den variable løndels størrelse
set i forhold til den faste løndel. Det følger således af de
gældende regler, at de variable løndele til et medlem af
bestyrelsen eller direktionen højst må udgøre 50 pct. af ved‐
kommendes faste løndel. Fondsmæglerselskabets væsentlige
risikotagere må modtage op til 100 pct. af sin faste løn i
variabel løn. Fondsmæglerselskabets øverste organ kan be‐
slutte, at dette loft hæves til 200 pct., hvis visse betingelser
er opfyldt. Det følger af § 77 a, stk. 1, nr. 1-3, i lov om
finansiel virksomhed. For fondsmæglerselskaber, der modta‐
ger statsstøtte, må en variabel løndel til bestyrelsen og direk‐
164
tionen imidlertid alene udgøre 20 pct. af medlemmets faste
løn, jf. § 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Fonds‐
mæglerselskabet kan undlade at udbetale en variabel løndel
helt eller delvist, hvis fondsmæglerselskabet ikke på udbeta‐
lingstidspunktet overholder kravene til kapitalgrundlag og
solvens, eller hvis Finanstilsynet har givet fondsmæglersel‐
skabet en frist for overholdelse af solvenskravet, som aftalen
om den variable løndel vedrører. Dette følger af § 77 a, stk.
1, nr. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed.
Aflønningen af fondsmæglerselskabets ansatte må i hen‐
hold til § 77 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke
være i strid med fondsmæglerselskabets forpligtelse til at
handle i kundens bedste interesse, herunder fondsmæglersel‐
skabets forpligtelser i medfør af § 43 i lov om finansiel
virksomhed om god skik og god praksis på området for in‐
vesteringsservice og -aktiviteter samt regler udstedt i medfør
heraf.
Endvidere indeholder de gældende regler krav om, at en
andel af de variable løndele består af en balance af finan‐
sielle instrumenter, og at udbetalingen sker over en periode
på 4-5 år med påbegyndelse et år efter beregningstidspunk‐
tet. Det følger af § 77 a, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om finansiel
virksomhed. Anvendelsen af aktieoptioner er for bestyrelsen
og direktionen begrænset således, at andelen heraf højst må
udgøre 12,5 pct. af vedkommendes faste løndel, jf. § 77 a,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Overdragelsen af finansielle instrumenter, der tildeles be‐
styrelsen, direktionen eller andre væsentlige risikotagere
som en del af en variabel løndel, skal tilbageholdes af
fondsmæglerselskabet i en passende periode. Dette følger
af § 77 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Derudover
er udbetalingen af en udskudt variabel løndel betinget af,
at fondsmæglerselskabets og vedkommendes personlige for‐
hold ikke har ændret sig væsentligt i forhold til beregnings‐
tidspunktet af den variable løndel. Er fondsmæglerselska‐
bets økonomiske situation eksempelvis væsentligt forringet
i udskydelsesperioden, skal den variable løndel reduceres
herefter. Uanset udskydelsesperiode kan en variabel løndel
kræves tilbagebetalt, hvis denne er udbetalt til et medlem
af bestyrelsen eller direktionen eller en væsentlig risikotager
på grundlag af fejlagtige oplysninger, og modtageren er i
ond tro herom. Kravene om reduktion og tilbagebetaling af
en variabel løndel følger af § 77 a, stk. 4 og 5, i lov om
finansiel virksomhed.
Det følger endvidere af de gældende regler, at hvis et
medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en væsentlig
risikotager, der modtager en variabel pensionsydelse, forla‐
der fondsmæglerselskabet inden pensionstidspunktet, skal
fondsmæglerselskabet tilbageholde den variable del af pen‐
sionsydelsen i fem år i form af finansielle instrumenter. Bå‐
de kravet om betinget udbetaling af den variable pensions‐
ydelse og muligheden for at kræve tilbagebetaling af en
allerede udbetalt pensionsydelse finder anvendelse i et så‐
dant tilfælde. Hvis modtageren derimod er medlem af be‐
styrelsen eller ansat i virksomheden ved pensionsalderen,
skal fondsmæglerselskabet udbetale den variable del af pen‐
sionsydelsen til modtageren i form af finansielle instrumen‐
ter uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en 5-årig
periode. I et sådant tilfælde finder muligheden for at kræve
tilbagebetaling af allerede en udbetalt pensionsydelse anven‐
delse. Det følger af § 77 a, stk. 6, i lov om finansiel virk‐
somhed.
I henhold til § 77 c i lov om finansiel virksomhed skal et
fondsmæglerselskab, hvis kapitalandele er optaget til handel
på et reguleret marked, eller som de seneste 2 regnskabsår
på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 ansatte
eller flere fuldtidsansatte, nedsætte et aflønningsudvalg, der
skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslut‐
ninger vedrørende aflønning.
3.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det følger af MiFID II, at et investeringsselskab, der yder
eller udfører investeringsservice og -aktiviteter til kunder,
skal sikre, at det ikke honorerer eller vurderer sine medar‐
bejderes indsats på en måde, der strider mod dets forpligtel‐
se til at handle i kundernes bedste interesse. Det må navnlig
ikke indføre aflønningsordninger, salgsmål eller andre ord‐
ninger, som kunne give en tilskyndelse for dets ansatte til at
anbefale et bestemt finansielt instrument til en detailkunde,
når investeringsselskabet kunne tilbyde et andet finansielt
instrument, der ville dække den pågældende kundes behov
bedre.
IFD indeholder krav til investeringsselskabers lønpolitik
og anvendelsen af variabel løn for den øverste ledelse,
risikotagere og medarbejdere med kontrolfunktioner samt
enhver medarbejder med en samlet løn der mindst svarer til
den laveste løn til den øverste ledelse eller risikotager, og
hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselska‐
bets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter.
En videreførelse af de gældende aflønningsregler for
fondsmæglerselskaber, jf. de politiske aftaler på aflønnings‐
området, gennemfører aflønningsreglerne i MiFID II og
IFD, idet der dog på enkelte steder bør ske en tilpasning.
Det gælder i forhold til, hvilke finansielle instrumenter et
fondsmæglerselskab kan anvende til opfyldelsen af kravet
om, at en andel af en variabel løn skal tildeles i en balance
af finansielle instrumenter. Fondsmæglerselskaber kan såle‐
des få godkendt alternative ordninger af Finanstilsynet, der
opfylder samme formål, hvis virksomheden ikke udsteder de
i lovforslagets § 109, stk. 1, nr. 4, nævnte instrumenttyper.
Endvidere er kravet om anvendelsen af variabel løn skær‐
pet, hvor et fondsmæglerselskab modtager statsstøtte eller
har modtaget tilsagn om statsstøtte. Et fondsmæglerselskab
må ikke udbetale variabel løn til bestyrelsen og direktionen,
hvis selskabet modtager statsstøtte eller har modtaget tilsagn
om statsstøtte. Et fondsmæglerselskab skal i sådanne tilfæl‐
de i øvrigt begrænse anvendelsen af variabel løn til andre
ansatte end ledelsen til en del af nettoindtægterne, hvis ud‐
betalingen heraf er uforenelig med opretholdelse af et robust
kapitalgrundlag og rettidigt ophør af statsstøtte.
Ens aflønningsregler i den finansielle sektor, der fremmer
en forsvarlig og effektiv risikostyring og ikke tilskynder til
overdreven risikotagning, er vigtig for sikring af investorbe‐
165
skyttelsen og tilliden til den finansielle sektor og dermed
til den finansielle stabilitet. Det er hensigtsmæssigt og nød‐
vendigt at videreføre de nationale regler, der følger af den
politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig aflønnings‐
politik i den finansielle sektor og den politiske aftale af 10.
oktober 2013, med de ændringer, der følger af IFD.
3.11.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af aflønningsreg‐
lerne for fondsmæglerselskaber fra lov om finansiel virk‐
somhed og en videreførelse i forslaget til lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med de
ændringer, der følger af en implementering af regler i IFD i
relation til aflønning.
Det foreslås at videreføre de gældende politiske aftaler på
aflønningsområdet. Det medfører, at aflønningsreglerne i lov
om finansiel virksomhed videreføres for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder i det omfang,
det ikke er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne henset
til fondsmæglerselskabers forretningsmodeller og risikopro‐
filer.
Med lovforslaget fastsættes det, at fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder skal have en skriftlig
lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en
sund og effektiv lønpolitik.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om et forbud mod, at investeringsselskaber
opstiller aflønningsordninger eller lignende, der kan give en
medarbejder incitament til ikke at handle i kundens bedste
interesse. Den foreslåede bestemmelse foretager en mere
direktivnær implementering af MiFID II.
Videre foreslås detat videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser om begrænsninger for brug af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere
med de nødvendige tilpasninger i instrumenttyper, der er
nødvendig henset til virksomhedstypen.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om krav vedrørende anvendelsen af variabel
løn i de tilfælde, hvor en finansiel virksomhed modtager
statsstøtte eller har modtaget tilsagn om statsstøtte. Den
foreslåede bestemmelse skærper muligheden for at anvende
variabel løn i fondsmæglerselskaber som følge af kravene i
IFD.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om nedsættelse af ansættelsesudvalg og regler
om udvalgets sammensætning og opgaver.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser om en bemyndigelse til erhvervsministe‐
ren til at fastsætte nærmere aflønningsregler i bekendtgørel‐
sesform. Bemyndigelsen vil danner grundlag for udstedelsen
af en bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengein‐
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe‐
ringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder
og investeringsforeninger.
Der henvises til lovforslagets §§ 107-113 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.12. Videregivelse af fortrolige oplysninger
3.12.1. Gældende ret
Kapitel 9 i den gældende lov om finansiel virksomhed
indeholder bestemmelser om fondsmæglerselskabers videre‐
givelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger. Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så‐
danne oplysninger (herefter ”databeskyttelsesforordningen”)
fastlægger de grundlæggende regler for behandlingen af op‐
lysninger om fysiske personer, som foretages af offentlige
myndigheder og private virksomheder m.fl.
§ 117 i lov om finansiel virksomhed angiver, at ansat‐
te og andre personer tilknyttet fondsmæglerselskaber ikke
uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysnin‐
ger, som de bliver bekendt med under udøvelsen af deres
hverv. Bestemmelsen omhandler alle former for kundeoplys‐
ninger, dvs. juridiske personers - og fysiske personers oplys‐
ninger. Reglen skal beskytte mod udlevering af fortrolige
oplysninger om fondsmæglerselskaberne selv, herunder for‐
retnings- og driftshemmeligheder. En bestyrelse kan beslut‐
te, at oplysninger, der alene vedrører fondsmæglerselskabet
og ikke dens kunder, kan videregives.
§§ 117 a-122 i lov om finansiel virksomhed indeholder en
række undtagelser til § 117, stk. 1, og efter disse bestemmel‐
ser er fondsmæglerselskabet berettiget at videregive fortroli‐
ge oplysninger om deres kunder.
I medfør af § 118, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold videregives til
brug for varetagelse af administrative opgaver.
Efter § 119 i lov om finansiel virksomhed må oplysnin‐
ger om rent private forhold ikke videregives uden kundens
samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter §
117, stk. 1, eller § 118, stk. 2. Oplysninger om rent priva‐
te forhold omfatter bl.a. oplysninger om strafbare forhold,
racemæssig eller etnisk baggrund og politisk eller religiøs
overbevisning.
Efter § 120 i lov om finansiel virksomhed kan fortrolige
oplysninger videregives til fondsmæglerselskabets moder‐
virksomhed til brug for risikostyring.
Øvrige regler for videregivelse af oplysninger om en pri‐
vatkunde er at finde i § 121 i lov om finansiel virksomhed.
Behandling af personoplysninger, der helt eller delvis
foretages ved hjælp af automatisk databehandling og anden
ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er el‐
ler vil blive indeholdt i et register, skal ske under iagttagelse
af databeskyttelsesforordningen og lov om supplerende be‐
stemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter ”databeskyt‐
telsesloven”).
De grundlæggende principper for behandling af personop‐
lysninger fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger
omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at
166
personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlig‐
hed, rimelighed og gennemsigtighed«). Videre fastsætter be‐
stemmelsen, at personoplysninger skal indsamles til udtryk‐
keligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehand‐
les på en måde, der er uforenelig med disse formål (»for‐
målsbegrænsning«). Endvidere fastsætter bestemmelsen, at
personoplysninger skal behandles på en måde, der sikrer til‐
strækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,
herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behand‐
ling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse,
under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske
foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«). Behandlings‐
grundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af
databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der kan bl.a. ske
behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, der påhvi‐
ler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra
c, eller hvis behandlingen henhører under offentlig myndig‐
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.
artikel 6, stk. 1, litra e.
Behandlingsgrundlaget for følsomme personoplysninger
fremgår af artikel 9 i databeskyttelsesforordningen, hvoref‐
ter der bl.a. kan ske behandling af følsomme personoplys‐
ninger, hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. artikel 9, stk.
2, litra f, i databeskyttelsesforordningen. Behandlingen skal
stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respektere
det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikre
passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes grundlæggende rettigheder og interesser. Det
forudsættes, at behandlingen sker i overensstemmelse med
principperne i artikel 89 i databeskyttelsesforordningen,
hvoraf det bl.a. følger, at der skal være truffet tekniske og
organisatoriske foranstaltninger for at sikre overholdelse af
princippet om dataminimering for eksempel via pseudony‐
misering.
Behandlingsgrundlaget for fortrolige oplysninger i form af
personnumre følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1,
hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger
om et personnummer med henblik på entydig identifikation
eller som journalnummer.
3.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at lov om finansiel virksomheds regler om videregivelse
af fortrolige oplysninger, videreføres, idet de bidrager til be‐
skyttelse af fortrolige oplysninger for fondsmæglerselskaber,
kunder m.v.
3.12.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmelser
om fondsmæglerselskabers regler om videregivelse af for‐
trolige oplysninger fra lov om finansiel virksomhed og en
videreførelse i forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter. Videreførelsen indebærer
alene redaktionelle og sproglige tilpasninger af de gældende
regler uden materiel betydning.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om, at bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af
repræsentantskabet, direktører og øvrige ansatte i et fonds‐
mæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed ik‐
ke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplys‐
ninger, de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt
med. Det samme gælder for revisorer og granskningsmænd
og deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd og likvidato‐
rer.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virk‐
somheds bestemmelser om, at et fondsmæglerselskab kan
videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold til brug
for varetagelse af administrative opgaver, og om at et fonds‐
mæglerselskab ikke må videregive oplysninger om rent pri‐
vate forhold uden kundens samtykke, medmindre videregi‐
velsen er berettiget efter ovenstående bestemmelser.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om, at et fondsmæglerselskab kan videregi‐
ve fortrolige oplysninger til fondsmæglerselskabets moder‐
virksomhed til brug for risikostyring, hvis modervirksom‐
heden er et fondsmæglerselskab eller fondsmæglerholding‐
virksomhed. Det gælder ikke oplysninger om rent private
forhold. Oplysninger om kunder, der er fysiske personer,
kan ikke videregives til brug for risikostyring bortset fra
de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om kunden vedrører
forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds bestemmelser om, at videregivelse i markedsføringsø‐
jemed ikke kan ske, medmindre kunden har givet samtykke
hertil.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om, at et fondsmæglerselskab skal udarbejde
retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger videregives
fra fondsmæglerselskabet. Retningslinjerne skal være frit
tilgængelige.
Der henvises til lovforslagets §§ 114-119 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.13. Solvens og likviditet
3.13.1. Gældende ret
Fondsmæglerselskaber er i dag underlagt kapitalgrund‐
lagskrav og likviditetskrav i kapitel 3, 10 og 11 i lov om
finansiel virksomhed, der gennemfører Europa-Parlamentets
og Rådets forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (heref‐
ter ”CRD IV”) og Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter
”CRR”).
Fondsmæglerselskaber er underlagt reglerne i CRD IV
og CRR afhængig af den ydede og udførte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, hvor det alene er de mest risikofyldte
167
fondsmæglerselskaber, de så kaldte Fondsmæglerselskab I,
der er defineret i lov om finansiel virksomhed § 5, stk.
1, nr. 35, der er omfattet af størstedelen af reglerne, mens
de mindre risikofyldte fondsmæglerselskaber overvejende
er omfattet af regler i relation til kapitalgrundlag og kapital‐
grundlagskrav. Gruppen af Fondsmæglerselskaber I består
bl.a. af fondsmæglerselskaber, der handler for egen regning,
og fondsmæglerselskaber, som opbevarer midler eller vær‐
dipapirer, der tilhører deres kunder, og som kan komme i
gældsforhold til deres kunder.
Hensynet bag kapitalgrundlagskravene er at sikre, at
fondsmæglerselskaberne holder tilstrækkelig kapital i for‐
hold til de risici, de påtager sig. Herved sigtes på at beskytte
særligt kunderne i tilfælde af fondsmæglerselskabets kon‐
kurs. Videre sigtes på at sikre, at fondsmæglerselskaberne
kan lukke ned i god ro og orden, hvis dette måtte blive
nødvendigt.
Fondsmæglerselskaber er i dag underlagt op til fire for‐
skellige kapitalgrundlagskrav afhængig af fondsmæglersel‐
skabets tilladte investeringsservice og -aktiviteter, og om
fondsmæglerselskabet opbevarer kunders midler og værdi‐
papirer eller ej: et minimumskapitalkrav (startkapitalkrav),
et krav om at kapitalgrundlaget skal udgøre mindst en
fjerdedel af det foregående års faste omkostninger (omkost‐
ningskravet), et krav om at kapitalgrundlaget skal udgøre
mindst 8 pct. af fondsmæglerselskabets samlede risikoeks‐
ponering (8 pct.-kravet), og et krav om at kapitalgrundla‐
get skal være af en størrelse, type og fordeling, som fonds‐
mæglerselskabet anser for passende til at dække arten og
omfanget af de risici, som fondsmæglerselskabet er eller
vil kunne blive eksponeret for (det individuelle solvensbe‐
hov). Et fondsmæglerselskab skal overholde samtlige af de
kapitalgrundlagskrav, det er underlagt. Det indebærer, at
det kapitalgrundlagskrav, der udgør det højeste beløb, er
udtryk for det kapitalgrundlag, som fondsmæglerselskabet
skal holde. Startkapitalkravet er fastsat i § 9, stk. 8, i den
gældende lov om finansiel virksomhed, og det individuelle
solvensbehovskrav er fastsat i lovens § 125, stk. 1 og 2. Om‐
kostningskravet og 8 pct.-kravet er fastsat i CRR.
Det er alene de mere risikofyldte fondsmæglerselskaber,
dvs. de fondsmæglerselskaber, der er defineret som ”fonds‐
mæglerselskaber I”, der er omfattet af det individuelle sol‐
vensbehov, jf. § 125, stk. 1 og 2 i lov om finansiel virksom‐
hed. Finanstilsynet er bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler for opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf. §
143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Bemyndi‐
gelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 2155 af 3. december
2020 om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
og solvensbehov.
Finanstilsynet kan videre for ”fondsmæglerselskaber I”
individuelt fastsætte et højere kapitalgrundlagskrav i form
af et tillæg til kapitalgrundlagskravet (det individuelle sol‐
venskrav), ligesom Finanstilsynet kan fastsatte yderligere
kapitalgrundlagskrav for grupper af ”fondsmæglerselskaber
I” med lignende risikoprofiler, der tager højde for gruppens
specielle risici, jf. § 125, stk. 3 og 4, i lov om finansiel
virksomhed.
Visse ”fondsmæglerselskaber I”, der opfylder nærmere
fastsat størrelseskriterier, er videre omfattet af et kombine‐
ret kapitalbufferkrav, jf. § 125 a-125 d i lov om finansiel
virksomhed. Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglersel‐
skab at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for
opgørelsen af kapitalgrundlaget, jf. § 125, stk. 5, i lov om
finansiel virksomhed.
Det er efter de gældende regler alene ”fondsmæglersel‐
skaber I”, som har tilladelse til handel for egen regning
og til at yde afsætningsgaranti for finansielle instrumenter
eller placere finansielle instrumenter på grundlag af en fast
forpligtelse, der er underlagt likviditetskrav som fastsat i
CRR, undtagen dog CRR-kravet til likviditetsdækningsra‐
tio. Finanstilsynet kan derudover for ”fondsmæglerselskaber
I” eller en gruppe af ”fondsmæglerselskaber I” med lignen‐
de risikoprofiler fastsætte et specifikt likviditetskrav, der
tager højde for specielle likviditetsrisici og for systemiske
likviditetsrisici, jf. § 156 i lov om finansiel virksomhed.
3.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Af hensyn til sikring af lige vilkår for fondsmæglerselska‐
ber her i landet i forhold til i resten af Den Europæiske
Union er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebæ‐
rer en direktivnær implementering af kravene til solvens og
likviditet fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med in‐
vesteringsselskaber (herefter ”IFD”), hvorefter kravene fast‐
sættes i forhold til det enkelte fondsmæglerselskabs forret‐
ningsmodel og risikoprofil.
IFD skelner mellem fondsmæglerselskaber, der henholds‐
vis opfylder og ikke opfylder betingelserne for at kunne
anses som værende små og ikke indbyrdes forbundne fonds‐
mæglerselskaber, jf. artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter
”IFR”). IFD fastsætter skærpede krav til de fondsmæglersel‐
skaber, der ikke opfylder betingelserne. Fondsmæglerselska‐
ber anses som små og indbyrdes forbundne, når de ikke
yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, der in‐
debærer en høj risiko for kunder, markeder eller sig selv,
og hvis størrelse betyder, at det er mindre sandsynligt, at de
medfører betydelige negative virkninger for kunder og mar‐
keder, hvis de risici, der er forbundet med deres virksomhed,
opstår, eller hvis de går konkurs.
Fondsmæglerselskaber er i IFD underlagt op til fire
forskellige kapitalgrundlagskrav: et minimumskapitalkrav
(startkapitalkravet), der er fastsat i artikel 9 i IFD, jf. artikel
14 i IFR, et omkostningskrav, jf. artikel 13 i IFR, et nyt
kapitalkrav, K-faktorkravet, jf. artikel 15 i IFR, der erstatter
8 pct.-kravet, og et individuelt solvensbehovskrav, jf. artikel
24, stk. 1, i IFD.
Alle fondsmæglerselskaber er underlagt minimumskapi‐
talkravet og omkostningskravet. Det er alene fondsmægler‐
selskaber, der ikke kan anses for at være små og ikke ind‐
168
byrdes forbundne fondsmæglerselskaber, der er underlagt
det nye K-faktorkrav, som fastsætter kapitalgrundlagskravet
i forhold til de risici, det enkelte fondsmæglerselskab udgør
for kunderne, markeder og sig selv.
Tilsvarende er det alene fondsmæglerselskaber, der ikke
kan anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber, der er underlagt krav om at vurde‐
re og opgøre fondsmæglerselskabets individuelle solvensbe‐
hov. De kompetente tilsynsmyndigheder kan bestemme, at
fondsmæglerselskaber, der anses for at være små og ikke
indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, tilsvarende un‐
derlægges det individuelle solvensbehovskrav, jf. artikel 24,
stk. 2, i IFD.
De kompetente tilsynsmyndigheder har i situationer om‐
handlet i artikel 40 i IFD mulighed for at fastsætte et indivi‐
duelt solvenskrav til alle fondsmæglerselskaber, jf. artikel
39, stk. 2, litra a, i IFD. Det kan f.eks. være i tilfælde,
hvor fondsmæglerselskabet er eksponeret mod risici eller
elementer af risici eller udgør risici for andre, som er væ‐
sentlige, og som ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt
dækket af kapitalgrundlagskravene, navnlig K-faktorkrave‐
ne. Dette individuelle solvenskrav er udtryk for de kompe‐
tente tilsynsmyndigheders vurdering af det kapitalgrundlag,
der er tilstrækkeligt til at dække de risici, som det enkelte
fondsmæglerselskab kan udgøre for andre, og som fonds‐
mæglerselskabet selv er eller kan blive eksponeret imod.
Som noget nyt har de kompetente tilsynsmyndigheder
for fondsmæglerselskaber, der ikke kan anses for at være
små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, i
overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i IFD mulighed
for at fastlægge et vejledende niveau af yderligere kapital‐
grundlag, som sikrer, at kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt
meget større end kapitalgrundlagskravene, det individuelle
solvensbehov og det individuelle solvenskrav til at sikre,
at konjunkturudsving ikke fører til manglende opfyldelse
af kapitalgrundlagskrav eller bringer fondsmæglerselskabets
mulighed for at afvikle eller indstille sin virksomhed på en
velordnet måde i fare. De kompetente tilsynsmyndigheder
kan bringe bestemmelsen i anvendelse på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af fondsmæglerselskabet og
under hensyntagen til det generelle proportionalitetsprincip
og i forhold til størrelsen, den systemiske betydning, arten,
omfanget og kompleksiteten af de aktiviteter, som fonds‐
mæglerselskab udfører. De kompetente tilsynsmyndigheder
skal meddele fondsmæglerselskabet eventuelle forventnin‐
ger om sådan tilpasning af kapitalgrundlaget og en frist for,
hvornår fondsmæglerselskabet skal have foretaget tilpasnin‐
gen.
Alle fondsmæglerselskaber er underlagt krav om at have
interne procedurer til overvågning og styring af likviditets‐
krav og som noget nyt krav om at holde likvide aktiver sva‐
rende til mindst en tredjedel af ”omkostningskravet”, men
med mulighed for de kompetente tilsynsmyndigheder til at
undtage fondsmæglerselskaber, der kan anses for at være
små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, jf.
artikel 43 i IFR. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) udsteder i samråd med Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) retningslinjer, der
yderligere præciserer de kriterier, som de kompetente myn‐
digheder kan tage i betragtning, når de undtager fondsmæg‐
lerselskaber, der anses for at være små og ikke indbyrdes
forbundne fondsmæglerselskaber.
De kompetente tilsynsmyndigheder har i situationer om‐
handlet i artikel 42 i IFD mulighed for at fastsætte et speci‐
fikt likviditetskrav for fondsmæglerselskaber, der ikke kan
anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne fonds‐
mæglerselskaber, jf. artikel 39, stk. 2, litra k, i IFD. Det
kan f.eks. være, hvis fondsmæglerselskabet er eksponeret
mod likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsrisiko, som
er væsentlig og ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt
dækket af likviditetskravet i IFR.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at fondsmæglerselskaber underlægges krav og rammer for
så vidt angår solvens og likviditet, der er målrettet og af‐
stemt med fondsmæglerselskabernes forskellige forretnings‐
modeller, risikoprofiler og størrelse, og som ikke pålægger
det enkelte fondsmæglerselskab uforholdsmæssige admini‐
strative byrder i forhold til de risici, det udgør for kunder,
markeder og sig selv, herunder at den foreslåede beføjelse
for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for vurde‐
ring og opgørelse af det individuelle solvensbehov udnyttes
med udgangspunkt heri.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget in‐
debærer, at det i udgangspunktet kun er fondsmæglerselska‐
ber, der ikke kan anses for at være små og ikke indbyrdes
forbundne fondsmæglerselskaber, der underlægges krav om
løbende at vurdere og opgøre det kapitalgrundlag, der er
tilstrækkeligt til at dække fondsmæglerselskabets risici for
kunder og markeder og sig selv. Samtidig er det fundet
hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet på baggrund af en kon‐
kret vurdering kan bestemme, at kravet skal finde anvendel‐
se på et fondsmæglerselskab, der kan anses for at være
små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, så
Finanstilsynet har mulighed for at få afdækket eventuelle
uholdbare elementer i et sådant fondsmæglerselskab og tage
evt. nødvendige tilsynsmæssige skridt til sikring af investor‐
beskyttelsen.
3.13.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af reglerne om
solvens og likviditet for fondsmæglerselskaber fra lov om fi‐
nansiel virksomhed og en videreførelse i forslaget til lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
med de ændringer, der følger af en implementering af regler
i IFD i relation til solvens og likviditet.
Der foreslås en direktivnær implementering af IFD’s reg‐
ler om det individuelle solvensbehov og solvenskrav, der
dækker over henholdsvis fondsmæglerselskabets og Finans‐
tilsynets vurdering af det kapitalgrundlag, der er tilstrække‐
lig til at dække fondsmæglerselskabets risici. Videre foreslås
det, at implementere IFD’s regler om et vejledende niveau
af yderligere kapitalgrundlag til dækning af relevante kon‐
junkturudsving for det enkelte fondsmæglerselskab direktiv‐
nært. Endvidere foreslås en direktivnær implementering af
169
IFD’s regler om nedskrivning af aktiver i forbindelse med
opgørelse af kapitalgrundlaget og IFD’s regler om særlige
likviditetskrav. Implementeringen af IFD indebærer både
redaktionelle og sproglige samt materielle ændringer af de
gældende regler.
Det foreslås at implementere reglerne i artikel 24 i IFD
om det individuelle solvensbehov. Kravet svarer i det sto‐
re hele til det gældende krav i lov om finansiel virksom‐
hed. Forskellen er, at kravet implementeres for fondsmæg‐
lerselskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR for at kunne anses som små og ikke indbyrdes forbund‐
ne fondsmæglerselskaber. Derudover gives Finanstilsynet
beføjelse til at bestemme, at kravet skal finde anvendelse
for et fondsmæglerselskab, der opfylder betingelser at kunne
anses som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmægler‐
selskaber. Det foreslås at videreføre Finanstilsynets hjemmel
til at fastsætte nærmere regler for vurdering og opgørelse af
det individuelle solvensbehov.
Videre foreslås det at implementere reglerne i IFD artikel
40, stk. 4, jf. artikel 39, stk. 2, litra a, om det individuelle
solvenskrav. Kravet svarer til det gældende krav i lov om
finansiel virksomhed med den forskel, at Finanstilsynet har
beføjelse til at fastsætte kravet for alle fondsmæglerselska‐
ber. Derudover er det fastsat, hvilken type kapital kravet
skal opfyldes med.
Det foreslås videre at implementere de nye regler i artikel
41 i IFD om vejledning om yderligere kapitalgrundlag.
Videre foreslås det at implementere reglerne i artikel 39,
stk. 2, litra d, i IFD om nedskrivning af aktiver i forbindelse
med opgørelse af kapitalgrundlag. Reglerne svarer i det sto‐
re hele til reglerne i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås at implementere reglerne i artikel 39, stk. 2,
litra k, i IFD om særlige likviditetskrav, der i det store hele
svarer til kravet i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til lovforslagets §§ 120-124 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.14. Midlernes anbringelse
3.14.1. Gældende ret
Kapitel 11 i lov om finansiel virksomhed indeholder na‐
tionale regler for fondsmæglerselskabers placering af egne
midler, der har nedenstående formål.
Bestemmelserne §§ 146 og 147 i lov om finansiel virk‐
somhed omhandler begrænsning af fondsmæglerselskabers
beholdning af kapitalandele i andre virksomheder og be‐
grænsning af fondsmæglerselskabers eksponering mod fast
ejendom. Bestemmelserne skal ses i lyset af fondsmægler‐
selskabers begrænsede virksomhedsområde. Reglerne har
således til formål at understøtte, at et fondsmæglersel‐
skab ikke gennem investering i andre virksomheder, herun‐
der i ejendomsselskaber, driver anden virksomhed i strid
med fondsmæglerselskabers begrænsede virksomhedsområ‐
de. Bestemmelserne har samtidig til formål at understøtte, at
fondsmæglerselskaber ikke ved placeringen af egne midler
i aktiver med potentielt store værdiudsving og illikviditet
påtager sig uforholdsmæssig høj risiko uden for fondsmæg‐
lerselskabets tilsynsbelagte virksomhedsområde med risiko
for, at fondsmæglerselskabet ikke kan opfylde sine løbende
forpligtelser eller kravet til sit kapitalgrundlag og i værste
fald risikerer ikke at kunne lukke sine forretninger med
kunder og andre eksterne parter ned i god ro og orden.
Ovenstående bestemmelser suppleres af § 157, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen vedrører fonds‐
mæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at handle for egen
regning. Efter bestemmelsen kan et fondsmæglerselskab, der
ikke har tilladelse til handel for egen regning, placere sit ka‐
pitalgrundlag i de i lovens bilag 5 nævnte instrumenter. Pla‐
ceringen kan ske forudsat, at der er tale om en langsigtet og
ikke-spekulativ placering. Det er således ikke inden for be‐
stemmelsen muligt at foretage hyppige handler med instru‐
menter nævnt i lovens bilag 5. Formålet med bestemmelsen
er at give fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til
handel for egen regning, et alternativ til indskud i pengein‐
stitutter.
§ 157, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksom‐
hed udspringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk‐
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber (herefter ”CRD IV”). Det fremgår
heraf, at fondsmæglerselskabers besiddelse af positioner i
finansielle instrumenter, der ikke indgår i handelsbeholdnin‐
gen med henblik på at investere kapitalgrundlaget, ikke be‐
tragtes som handel for egen regning. Handelsbeholdningen
er positioner i finansielle instrumenter, der besiddes med
henblik på videresalg eller for at afdække andre positioner,
der besiddes med henblik på videresalg. Fondsmæglersel‐
skaber der ikke har tilladelse til handel for egen regning, kan
således placere kapitalgrundlaget i finansielle instrumenter.
3.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at lov om finansiel virksomheds bestemmelser om midlernes
anbringelse videreføres. Reglerne understøtter opretholdelse
af et forsvarligt kapitalgrundlag og dermed en forsvarlig
drift af fondsmæglerselskaber. Samtidig sikrer reglerne, at
fondsmæglerselskaber har et alternativ til indskud i pengein‐
stitutter.
3.14.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af de nationale
regler om midlernes anbringelse for fondsmæglerselskaber
fra lov om finansiel virksomhed og en videreførelse i forsla‐
get til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter af nedenstående hensyn. Videreførelsen inde‐
bærer alene redaktionelle og sproglige tilpasninger af de
gældende regler uden materiel betydning.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelser om begrænsninger af fondsmæglerselskabers
investering i andre virksomheder, herunder Finanstilsynets
adgang til at dispensere fra kravet om, at kapitalandele i
andre virksomheder ikke må overstige 100 pct. af kapital‐
grundlaget.
170
Det foreslås videre at videreføre lov om finansiel virk‐
somheds bestemmelser om begrænsninger af fondsmægler‐
selskabers eksponering mod fast ejendom, herunder Finans‐
tilsynets adgang til at dispensere fra kravet om, at værdien
af fast ejendom eller kapitalandele i ejendomsselskaber ikke
må overstige 20 pct. af kapitalgrundlaget.
Formålet med de ovenfor foreslåede bestemmelser er at
begrænse den samlede risiko på investeringer i andre virk‐
somheder og i ejendomme og samtidig sikre, at fondsmæg‐
lerselskaber ikke gennem investering driver anden virksom‐
hed i strid med fondsmæglerselskabers tilsynsbelagte virk‐
somhedsområde.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virk‐
somheds bestemmelse, hvorefter fondsmæglerselskaber, der
ikke har tilladelse til handel for egen regning, kan placere
sit kapitalgrundlag i de i lovforslagets bilag 2 nævnte in‐
strumenter forudsat, at der er tale om en langsigtet og ikke-
spekulativ placering. Instrumenterne omfatter værdipapirer
såsom aktier og obligationer samt derivater. Bestemmelsen
indebærer således, at også fondsmæglerselskaber, der ikke
har tilladelse til handel for egen regning, har et alternativ til
indskud i pengeinstitutter.
Der henvises til lovforslagets §§ 125-127 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.15. Koncernregler og konsolidering m.v.
3.15.1. Gældende ret
Kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed fastlægger kon‐
cernregler og regler om konsolidering m.v. for fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder.
Reglerne indeholder dels nationalt fastsatte krav, der har
nedenstående formål, dels krav, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter ”BRRD
II”), der vedrører tidlig indgriben på koncernniveau og kon‐
cernintern støtte samt tidlig indgriben.
Reglerne i § 170, stk. 2, 3 og 5, i lov om finansiel virk‐
somhed fastsætter, at 8 pct.-kapitalgrundlagskravet i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber (herefter ”CRR”) i koncerner, hvor det
øverste moderselskab i Danmark er et fondsmæglerholding‐
virksomhed eller et fondsmæglerselskab, der ikke er omfat‐
tet af CRR, finder anvendelse på både den øverste fonds‐
mæglerholdingvirksomhed eller fondsmæglerselskab og på
koncernen. Bestemmelserne indebærer således en udvidelse
af anvendelsesområdet for koncern- og konsolideringsregler
for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom‐
heder fastsat i CRR, der indebærer, at reglerne finder anven‐
delse for alle fondsmæglerholdingvirksomheder og fonds‐
mæglerselskaber. Konsolideringsreglerne har til formål at
sikre, at kapitalgrundlagskravet bliver det samme, uanset
hvordan koncernen er struktureret. Det skal således mod‐
virke, at der sker udhuling af kapitalgrundlagskravet ved,
at aktiviteter placeres i andre koncernselskaber, der ikke
skal opfylde kapitalgrundlagskravet. Kravet om, at kapital‐
grundlagskravet tillige skal finde anvendelse på den øverste
moderfondsmæglerholdingvirksomhed i Danmark på selska‐
bsniveau medvirker til at sikre, at moderfondsmæglerhol‐
dingvirksomhederne på selskabsniveau har et kapitalgrund‐
lag, der kan være med til at absorbere tab i tilfælde af
konkurs eller likvidation.
Reglerne i § 173 i lov om finansiel virksomhed, fastsætter,
at reglerne om solvenskrav i § 125, stk. 1-4, om midlernes
anbringelse i §§ 146 og 147, om likviditetskrav i § 156 og
om koncerninterne eksponeringer i § 182 finder anvendel‐
se for alle fondsmæglerselskabskoncerner. Reglerne om sol‐
venskrav og likviditetskrav finder kun anvendelse på kon‐
cerner, hvor modervirksomheden er et Fondsmæglerselskab
I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed med mindst én dattervirksomhed, der er et Fonds‐
mæglerselskab I. Bestemmelsen bidrager til opretholdelse af
forsvarlige kapitalgrundlag på fondsmæglerselskabskoncer‐
nniveau.
§ 176 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at der
i visse tilfælde skal ske pro-rata konsolidering sted i de
koncerner, hvor konsolidering ikke er påkrævet i henhold
til CRR. En forudsætning for pro-rata konsolidering er, at
den virksomhed, der konsolideres ind i koncernen, er ejet i
fællesskab med andre virksomheder uden for koncernen.
Reglerne i §§ 177 a og 177 b i lov om finansiel virksom‐
hed fastsætter, at reglerne om tidlig indgriben tillige finder
anvendelse på koncernniveau for koncerner, hvor den øver‐
ste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab,
der er omfattet af reglerne om tidlig indgriben, eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst ét fondsmæg‐
lerdatterselskab, der er omfattet af reglerne om tidlig indgri‐
ben.
Reglerne i §§ 182 b-182 f i lov om finansiel virksomhed
om koncernintern støtte og tidlig indgriben, har til hensigt,
at der inden for en koncern kan indgås aftale om gensidig
støtte i det tilfælde, at et af koncernselskaberne kommer i en
situation, hvor Finanstilsynet kan foretage tidlig indgriben
efter reglerne i lovens kapitel 15 a. Reglerne finder såle‐
des anvendelse for fondsmæglerselskaber, der er omfattet
af reglerne om tidlig indgriben, og fondsmæglerholdingvirk‐
somheder med mindst ét datterfondsmæglerselskab, der er
omfattet af reglerne om tidlig indgriben.
Reglerne om koncernintern finansiel støtte i supplerer reg‐
ler i § 181 i lov om finansiel virksomhed om koncerninterne
transaktioner, og fastsætter hvilke betingelser, der skal være
opfyldt, for at der kan indgås en aftale om koncernintern
finansiel støtte, hvorved der kan overføres finansielle mid‐
ler mellem virksomhederne i en koncern med henblik på
at sikre den finansielle stabilitet i koncernen som helhed,
men uden at true likviditeten eller solvensen i den koncer‐
nvirksomhed der yder støtten. Den koncerninterne finansiel‐
le støtte mellem virksomheder skal være frivillig og være
omfattet af passende sikkerhedstiltag.
I § 181 i lov om finansiel virksomhed er det fastsat, at Fi‐
171
nanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for koncerninterne
transaktioner, og at koncerninterne transaktioner foretaget i
strid med de af Finanstilsynet fastsatte regler skal ophæves,
hvorefter at ydelserne om muligt tilbageleveres, og udbe‐
talinger der er foretaget i forbindelse med koncerninterne
transaktioner i strid med de fastsatte regler tilbageføres med
en årlig rente af beløbet. Bemyndigelsen er udnyttet i be‐
kendtgørelse nr. 904 af 1. september 2004 om koncerninter‐
ne transaktioner som ændret ved bekendtgørelse nr. 1736 af
12. december 2017. Af reglerne følger det, at koncerninterne
transaktioner som udgangspunkt skal foretages til markeds‐
værdi og undtagelsesvist på omkostningsdækket basis. Dette
sker med henblik på at sikre, at der ikke overføres midler
mellem koncernselskaber på bekostning af kunder og inve‐
storer.
Det er i § 182 i lov om finansiel virksomhed fastsat, at
koncerninterne eksponeringer kræver tilladelse fra Finanstil‐
synet, og at der er forbud mod eksponeringer mod virksom‐
heder eller personer, der direkte eller indirekte har en afgø‐
rende indflydelse på den finansielle virksomhed, eller som
er domineret af virksomheder eller personer med en sådan
indflydelse. Finanstilsynet kan undtage fra forbuddet. Reg‐
lerne har til hensigt at hindre, at en dominerende stilling
i forhold til en finansiel virksomhed misbruges til skade
for den finansielle virksomheds interessenter, herunder bl.a.
kunder og investorer. Reglerne har videre til hensigt at for‐
hindre, at økonomiske problemer i et koncernselskab breder
sig til den finansielle virksomhed og dermed medfører risiko
for den finansielle virksomheds interessenter.
3.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer
en videreførelse af lov om finansiel virksomheds koncer‐
nregler og regler om konsolidering m.v. med de ændringer,
der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investe‐
ringsselskaber (herefter ”IFD”) og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter
”IFR”), der bidrager til at sikre robuste fondsmæglerkoncer‐
ner til gavn for kunderne og markederne.
Det er bl.a. fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget inde‐
bærer en videreførelse af lov om finansiel virksomheds na‐
tionale regler, hvorefter den øverste moderfondsmæglerhol‐
dingvirksomhed i Danmark skal opfylde kapitalgrundlags‐
krav på selskabsniveau. Reglerne supplerer konsoliderings‐
reglerne i IFR, der i modsætning til konsolideringsreglerne
i CRR finder anvendelse på alle moderfondsmæglerholding‐
virksomhed, og medvirker til at sikre, at moderfondsmæg‐
lerholdingvirksomheder på selskabsniveau har et kapital‐
grundlag, der kan være med til at absorbere tab i tilfælde
af konkurs eller likvidation.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget in‐
debærer en videreførelse af lov om finansiel virksomheds
nationale regler, hvorefter den øverste moderfondsmægler‐
holdingvirksomhed i Danmark skal opfylde lovforslagets
regler i relation til anbringelse af egne midler, koncerninter‐
ne engagementer samt solvens og likviditet med henblik på
at sikre, at hensynene bag reglerne iagttages, uanset hvordan
koncernen er struktureret.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer
en videreførelse af lov om finansiel virksomheds regler
for tidlig indgriben for fondsmæglerholdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder med mindst ét fondsmægler‐
datterselskab, der er omfattet af reglerne for tidlig indgriben,
med henblik på at sikre, at der inden for koncerner kan
indgås aftale om gensidig støtte for det tilfælde, at et af
koncernselskaberne kommer i en situation, hvor Finanstilsy‐
net kan foretage tidlig indgriben. Reglerne implementerer
BRRD. Med vedtagelsen af IFD er der vedtaget en ændring
til BRRD, hvorefter BRRD finder anvendelse på en snævre‐
re gruppe af fondsmæglerselskaber end i dag. Ændringen
indebærer, at det alene er de fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i MiFID
II, bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, som omfatter handel for egen regning og
afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering
af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtel‐
se, der er omfattes af BRRD. Det er således alene de mest
risikofyldte fondsmæglerselskaber, der fremadrettet skal væ‐
re omfattet af BRRD.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget inde‐
bærer en videreførelse af lov om finansiel virksomheds na‐
tionale regler om henholdsvis koncerninterne transaktioner
og koncerninterne eksponeringer, der bidrager til at sikre,
at der ikke overføres midler mellem koncernselskaber på
bekostning af kunder og investorer. Reglerne har bl.a. bag‐
grund i, at der for et fondsmæglerselskab, der indgår som
dattervirksomhed i en koncern, bl.a. er risiko for, at fonds‐
mæglerselskabet ikke har den tilstrækkelige ledelsesmæssi‐
ge selvstændighed til at undlade at indgå aftaler med en an‐
den virksomhed i koncernen, der indebærer en kreditrisiko
for fondsmæglerselskabet, som fondsmæglerselskabet ellers
ikke ville have indgået ud fra en sædvanlig erhvervsmæssig
varetagelse af egne interesser. Reglerne for koncerninterne
eksponeringer bidrager til, at risiciene ved koncerninterne
eksponeringer ikke antager et omfang, der kan true fonds‐
mæglerselskabets kapitalgrundlag.
3.15.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af koncern- og
konsolideringsreglerne for fondsmæglerselskaber fra lov om
finansiel virksomhed og en videreførelse i forslaget til lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter med de ændringer, der følger af en implementering af
regler i IFD i relation til aflønning.
Det foreslås at videreføre, at reglerne i lov om finansiel
virksomhed om kapitalgrundlagskrav i artikel 11, stk. 1, litra
a og c, i IFR finder anvendelse på selskabsniveau for fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, der er den øverste modervirk‐
somhed i Danmark. Den foreslåede bestemmelse indebærer,
at fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste mo‐
dervirksomhed i Danmark, ud over at skulle opfylde kapital‐
grundlagskrav på konsolideret niveau, jf. artikel 7 i IFR,
172
skal opfylde kapitalgrundlagskrav på selskabsniveau. Kapi‐
talgrundlagskravet, der skal opfyldes på selskabsniveau, er
enten omkostningskrav, jf. artikel 13 i IFR, eller K-faktor‐
kravet, jf. artikel 15 i IFR, hvor K-faktorkravet alene skal
opfyldes på selskabsniveau af fondsmæglerholdingvirksom‐
heder, der har mindst én fondsmæglerdattervirksomhed, som
er underlagt K-faktorkravet.
Videre foreslås det at videreføre, at reglerne i lov om
finansiel virksomhed om det individuelle solvensbehov, om
midlernes anbringelse, om det særlige likviditetskrav og om
koncerninterne eksponeringer tillige finder anvendelse på
koncernen, såfremt mindst ét fondsmæglerdatterselskab er
omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås at videreføre reglerne i lov om finansiel virk‐
somhed om pro rata-konsolidering, når et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har kapitalin‐
teresser i et kredit- eller finansieringsinstitut.
Videre foreslås det at videreføre, at reglerne i lov om
finansiel virksomhed om tidlig indgriben finder anvendelse
på koncerner, hvor det konsoliderede tilsyn henholdsvis på‐
hviler og ikke påhviler Finanstilsynet.
Det foreslås at videreføre reglerne i lov om finansiel virk‐
somhed, hvorefter Finanstilsynet kan påbyde henholdsvis
udskillelse af kapitalandele i fondsmæglerselskaber i en del‐
koncern og afhændelse af kapitalandele i et fondsmæglersel‐
skab. Reglerne om udskillelse af kapitalandele har til formål
at give Finanstilsynets beføjelse til at gribe ind over for
etablering af en koncernstruktur med det formål at undgå, at
modervirksomheden bliver omfattet kravene til fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder, herunder kapitalgrundlagskrav og
egnethedskrav til ledelsesmedlemmer. Reglerne om afhæn‐
delse af kapitalandele har til formål at give Finanstilsynet
beføjelse til at gribe ind over for fondsmæglerholdingvirk‐
somheder, der ikke opfylder de krav, virksomhederne er un‐
derlagt i forhold til bl.a. kapitalgrundlagskrav og egnetheds-
samt hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer.
Videre foreslås det at videreføre reglerne i lov om fi‐
nansiel virksomhed, hvorefter et fondsmæglerselskab skal
udpege en fælles mellemliggende modervirksomhed inden
for Den Europæiske Union, hvis visse betingelser er op‐
fyldt. Formålet med bestemmelsen er at forbedre myndighe‐
dernes afviklingsproces, så der alene er én indgangsvinkel i
tilfælde af en afviklingssituation, der ofte er forbundet med
tidspres. Det betyder, at institutter, hvis modervirksomhed
er beliggende i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, sidestilles med, hvis modervirksomheden var belig‐
gende inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Det foreslås at videreføre reglerne i lov om finansiel virk‐
somhed for koncerninterne transaktioner, der har til formål
at sikre, at der ikke overføres midler mellem koncernselska‐
ber på bekostning af kunder og investorer. Videre foreslås
det at videreføre reglerne i lov om finansiel virksomhed
for koncerninterne eksponeringer, der har baggrund i, at der
for et fondsmæglerselskab, der indgår som dattervirksomhed
i en koncern, bl.a. er risiko for, at fondsmæglerselskabet
ikke har den tilstrækkelige ledelsesmæssige selvstændighed
til at undlade at indgå aftaler med en anden virksomhed
i koncernen, der indebærer en kreditrisiko for fondsmægler‐
selskabet, som fondsmæglerselskabet ellers ikke ville have
indgået ud fra en sædvanlig erhvervsmæssig varetagelse af
egne interesser.
Videre foreslås det at videreføre reglerne for koncernin‐
tern støtte i lov om finansiel virksomhed, der giver mulig‐
hed for, at der inden for en koncern kan indgås aftale om
gensidig støtte for det tilfælde, at et af koncernselskaberne
kommer i en situation, hvor Finanstilsynet kan gribe ind
efter reglerne for tidlig indgriben.
Der henvises til lovforslagets §§ 128-142 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.16. Årsrapport og revision
3.16.1. Gældende ret
Kapitel 13 i den gældende lov om finansiel virksomhed
indeholder regler for fondsmæglerselskaber og fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder om aflæggelse af årsrapport og re‐
vision.
Fondsmæglerselskabers regnskabsaflæggelse er ikke fast‐
sat ved EU-ret, der er eksplicit målrettet fondsmæglersel‐
skaber. Fondsmæglerselskaber er omfattet af Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber,
konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for vis‐
se virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (herefter ”regnskabsdi‐
rektivet”), som er et rammedirektiv indeholdende valgmu‐
ligheder, der forudsætter en national udfyldelse. Kapitel 13
i lov om finansiel virksomhed implementerer og udfylder
regnskabsdirektivet med henblik på at sikre ens og sammen‐
lignelige finansielle rapporter for fondsmæglerselskaber, og
som tilstræber at sikre, at regnskabsbrugerne, herunder inve‐
storerne, får retvisende finansielle rapporter. Herved tilstræ‐
bes det også, at der fortsat kan være tillid til fondsmægler‐
selskabernes finansielle rapporter. Hertil kommer, at regn‐
skabsreglerne sikrer et fælles og sammenligneligt grundlag
for opgørelsen af det kapitalgrundlag, som fondsmæglersel‐
skaberne skal have i henhold til kapitalgrundlagskravene i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033
af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe‐
ringsselskaber (herefter ”IFR”) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om
tilsyn med investeringsselskaber (herefter ”IFD”).
Reglerne fastsætter de overordnede krav, som er gældende
for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom‐
heders udarbejdelse og aflæggelse af årsrapporter. Videre
fastsætter reglerne krav til revision og revisorer. Reglerne
har til formål at sikre, at specielt ejere og kunder får et for‐
nødent indblik i de økonomiske forhold, som en uafhængig
part, revisionen, har revideret og udtalt sig om.
Lov om finansiel indeholder, ud over de overordnede krav
173
til virksomhedernes årsrapporter, en bemyndigelse i § 196 til
Finanstilsynet til at fastsætte detaljerede regler for udarbej‐
delsen af årsrapporter. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendt‐
gørelse nr. 281. af 26. marts 2014 om finansielle rapporter
for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., som se‐
nest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1441 af 3. december
2018 om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter
for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Reglerne om udarbejdelse, aflæggelse og underskrift af
årsrapporten er fastsat i §§ 183-185 i lov om finansiel virk‐
somhed. Det fremgår bl.a. af reglerne, hvad årsrapporten
skal indeholde, og at det er bestyrelsen og direktionen, der
underskriver og aflægger årsrapporten. Derudover fremgår
regler om anvendelsen af de internationale regnskabsstan‐
darder frem for reglerne fastsat i den gældende lov om
finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af loven.
De overordnede krav og retningslinjer i forhold til indhold
og opstilling af årsrapporten er fastsat i §§ 186-193 i lov
om finansiel virksomhed. Heraf fremgår det bl.a., at årsregn‐
skabet skal give et retvisende billede af virksomhedens akti‐
ver, passiver, finansielle stilling og resultat. Videre fremgår
det, at årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser
om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbruger‐
ne. Herudover fremgår det, at regnskabsåret skal følge ka‐
lenderåret, at aktiver og forpligtelser som udgangspunkt skal
måles til dagsværdi, at monetære enheder skal anføres i
danske kroner eller euro, og at årsrapporten skal revideres af
virksomhedens eksterne revisor.
Regler for indsendelse af årsrapporten til Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynets beføjelse til at fastsætte
nærmere regler for årsrapporten og krav om regelmæssige
regnskabsindberetninger til Finanstilsynet er fastsat i §§
194-198 i lov om finansiel virksomhed.
Krav til de revisorer, der skal revidere årsrapporten, er
fastsat i § 199 i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår
bl.a., at mindst en revisor i et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal være statsautoriseret.
§ 200 i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav om, at
ekstern og intern revision straks skal meddele Finanstilsynet
oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
virksomheds fortsatte drift.
Det bemærkes, at for børsnoterede fondsmæglerselskaber
finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1606/2002
af 19. juli 2002 som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 297/2008 af 11. marts 2008 om anvendel‐
se af internationale regnskabsstandarder (herefter ”IAS-for‐
ordningen”) anvendelse, idet IAS-forordningen kræver, at
virksomheder, hvis værdipapirer omsættes på et reguleret
marked i en medlemsstat, skal aflægge koncernregnskab ef‐
ter de internationale regnskabsstandarder (IFRS).
3.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at lov om finansiel virksomheds regler om regnskab og
revision videreføres, idet reglerne sikrer, at fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder aflægger regn‐
skaber efter regler, der sikrer ens og sammenlignelige finan‐
sielle rapporter for fondsmæglerselskaber, og som tilstræber
at sikre, at regnskabsbrugerne, herunder investorerne, får
retvisende finansielle rapporter. Herved tilstræbes det også,
at der fortsat kan være tillid til fondsmæglerselskabernes
finansielle rapporter. Hertil kommer, at regnskabsreglerne
sikrer et fælles og sammenligneligt grundlag for opgørelsen
af det kapitalgrundlag, som fondsmæglerselskaberne skal
have i henhold til kapitalgrundlagskravene i IFR og IFD
3.16.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmel‐
ser om regnskab og revision for fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder fra lov om finansiel virk‐
somhed og en videreførelse i forslaget til lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Samtidig
foreslås visse sproglige ændringer uden materiel betydning
med henblik på en tilpasning til tilsvarende bestemmelser
i årsregnskabsloven. Videre foreslås af hensyn til reglernes
overskuelighed redaktionelle og sproglige ændringer uden
materiel betydning.
Der foreslås derudover ændringer til § 188 i lov om finan‐
siel virksomhed om de grundlæggende forudsætninger for
årsrapporten med det formål at sikre, at bestemmelsen kom‐
mer i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i
årsregnskabsloven.
Den gældende bestemmelse i § 196 i lov om finansiel
virksomhed, der kræver måling til dagsværdi til dagsværdi
for typer af eventuelle aktiver og forpligtelser, som reglerne
ellers ikke fastsætter bestemte målingsregler for, foreslås
ikke videreført i lovforslaget, da bestemmelsen anses for
overflødig.
Det foreslås at videreføre reglerne om fondsmæglerselska‐
bers udarbejdelse, aflæggelse og underskrift af årsrappor‐
ten. Det fremgår bl.a. af reglerne, hvad årsrapporten skal in‐
deholde, og at det er bestyrelsen og direktionen, der under‐
skriver og aflægger årsrapporten. Samtidig foreslås sprogli‐
ge tilpasninger til årsregnskabslovens regler.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
regler om de overordnede krav og retningslinjer i forhold
til indhold og opstilling af årsrapporten. Heraf fremgår det
bl.a., at årsregnskabet skal give et retvisende billede af
virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resul‐
tat. Videre fremgår det bl.a., at årsrapporten skal udarbejdes
således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevan‐
te for regnskabsbrugerne. Herudover fremgår det, at regn‐
skabsåret skal følge kalenderåret, at monetære enheder skal
anføres i danske kroner eller euro, og at årsrapporten skal
revideres af virksomhedens eksterne revisor. Reglerne om
de grundlæggende regnskabsforudsætninger er tilpasset års‐
regnskabslovens bestemmelser herom. Herunder er begrebet
”forsigtighed”, der også er indført i årsregnskabsloven, ind‐
ført.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
regler om Finanstilsynets beføjelser til at fastsætte nærmere
regler om årsrapporten.
174
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds regler om indsendelse af årsrapporten til Finanstilsynet
og Erhvervsstyrelsen. Reglerne kommer ikke til at indgå
i bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitut‐
ter og fondsmæglerselskaber. Det er bl.a. reglerne om, at
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for årsrappor‐
ten og krav til regelmæssige regnskabsindberetninger til
Finanstilsynet. Det foreslås at videreføre lov om finansiel
virksomheds regler, hvorefter Finanstilsynet kan kræve, at
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
foretager regelmæssige indberetninger af regnskabsdata på
skemaer, der er udformet af Finanstilsynet.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
regler om kravene til de revisorer, som skal revidere årsrap‐
porten. Det fremgår bl.a., at mindst en revisor i et fonds‐
mæglerselskab og i en fondsmæglerholdingvirksomhed skal
være statsautoriseret. Det foreslås at videreføre lov om fi‐
nansiel virksomheds regler, der fastsætter krav om, at eks‐
tern og intern revision straks skal meddele Finanstilsynet
oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
fondsmæglerselskabers fortsatte drift.
Der henvises til lovforslagets §§ 143-161 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.17. Sammenlægning og ophør
3.17.1. Gældende ret
Kapitel 14 i lov om finansiel virksomhed indeholder reg‐
ler om sammenlægning af finansielle virksomheder, herun‐
der fondsmæglerselskaber, og finder anvendelse, hvis en
finansiel virksomhed skal sammenlægges med en anden fi‐
nansiel virksomhed. Reglerne er nationalt fastsatte med det
formål at sikre, at ingen kunder stilles ringere som følge af
sammenlægningen.
Kapitel 15 i den gældende lov om finansiel virksomhed
indeholder regler om fondsmæglerselskabers ophør. Kapitlet
finder anvendelse, når Finanstilsynet inddrager en finansiel
virksomheds, herunder et fondsmæglerselskabs, tilladelse
eller virksomheden træder i likvidation eller tages under
rekonstruktions- eller konkursbehandling. Der er tale om
direktivnær implementering af Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter (herefter ”MiFID II”) og Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit‐
institutter og investeringsselskaber (herefter ”BRRD”).
Betingelserne for meddelelse af tilladelse og inddragelse
af tilladelse som fondsmæglerselskab er fastsat i MiFID
II, afsnit II. Betingelserne har til hensigt at sikre investorbe‐
skyttelsen. Konstaterer de kompetente tilsynsmyndigheder‐
ne bl.a., at betingelserne for meddelelse af tilladelse ikke
længere er opfyldte, kan tilsynsmyndighederne inddrage en
meddelt tilladelse.
Reglerne i MiFID II om inddragelse af tilladelse som
fondsmæglerselskab suppleres af BRRD, der bl.a. indehol‐
der regler til brug for vurdering af, om et fondsmæglersel‐
skab er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Vurderin‐
gen er relevant i tilfælde af inddragelse af en tilladelse som
fondsmæglerselskab i forbindelse med en afvikling eller re‐
strukturering i henhold til lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder.
Reglerne i kapitel 14 og 15 i den gældende lov om finan‐
siel virksomhed suppleres i et vist omfang af de almindelige
selskabsretlige regler.
§ 204 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at et
fondsmæglerselskab ikke uden erhvervsministerens tilladel‐
se må sammenlægges med et andet fondsmæglerselskab
eller en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forret‐
ningsdel af et fondsmæglerselskab eller en anden finansiel
virksomhed. Tilsvarende gælder, hvis den fortsættende virk‐
somhed er en udenlandsk virksomhed. Det er fastsat, at
tilladelse bl.a. kan nægtes, hvis sammenlægningen strider
mod væsentlige samfundshensyn. Det er Finanstilsynet, der
i medfør af delegation fra erhvervsministeren tager stilling
til ansøgninger om sammenlægning.
Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilla‐
delse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab, hvis
fondsmæglerselskabet anmoder herom i henhold til § 223 i
lov om finansiel virksomhed.
Videre kan Finanstilsynet i medfør af § 224 i lov om
finansiel virksomhed inddrage tilladelsen, hvis fondsmæg‐
lerselskabet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtræ‐
delser af loven eller en række nærmere angivne love og
EU-retsakter, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder kra‐
vene til at få en tilladelse, hvis fondsmæglervirksomheden
ikke påbegyndes senest 12 måneder efter, at tilladelse som
fondsmæglerselskab er meddelt, eller hvis der ikke udøves
virksomhed som fondsmæglerselskab i en periode på over 6
måneder.
I henhold til § 224 a i lov om finansiel virksomhed kan
Finanstilsynet træffe afgørelse om, at visse fondsmæglersel‐
skaber anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende,
hvis nogle nærmere angivne kriterier er opfyldt.
Det er i § 225 i lov om finansiel virksomhed fastsat, at Fi‐
nanstilsynet skal inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse,
hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder kapitalgrundlags‐
kravet eller, hvis relevant, det individuelle solvensbehov, og
fondsmæglerselskabet ikke har tilvejebragt den foreskrevne
kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.
§§ 226-228 i lov om finansiel virksomhed fastsætter regler
for afvikling af fondsmæglerselskaber. Bl.a. er det fastsat, at
inddrager Finanstilsynet en tilladelse, skal fondsmæglersel‐
skabet afvikles, og anden virksomhed må ikke påbegyndes,
før afviklingen er afsluttet. Afvikling sker ved likvidation,
konkurs eller ved sammenlægning. Finanstilsynet kan god‐
kende, at afviklingen sker på anden måde. Finanstilsynet
kan fastsætte frist for vedtagelse af beslutning om likvida‐
tion og beslutte, at fondsmæglerselskabet skal træde i likvi‐
dation, hvis fristen overskrides.
Der er i §§ 231-237 i lov om finansiel virksomhed fastsat
særlige regler om likvidation og konkurs. Reglerne supple‐
rer de regler om likvidation, der følger af selskabsloven, li‐
175
gesom reglerne om konkurs supplerer de regler, der følger af
konkursloven. Det følger bl.a. af de særlige regler i § 231, at
erhvervsministeren kan udnævne en eller flere likvidatorer
til at forestå likvidationen af et fondsmæglerselskab. Af §
232 følger det, at Finanstilsynet kan vælge at suspendere et
fondsmæglerselskabs vedtægter under likvidationen. Videre
følger det af § 233, at en begæring om konkurs af et fonds‐
mæglerselskab, der er under likvidation, kun kan indgives af
likvidatorerne eller Finanstilsynet.
Det er i § 234 i lov om finansiel virksomhed fastsat, at
Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, når et fonds‐
mæglerselskab bliver insolvent, og at en sådan beslutning
ikke kan påklages. Videre er der i § 234 fastsat regler for
beskikkelse af kuratorer. Finanstilsynet har ret til at deltage i
møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger, jf. § 235.
§§ 238 og 240 i lov om finansiel virksomhed indeholder
særlige regler om rekonstruktionsbehandling og supplerer de
regler om rekonstruktionsbehandling, der følger af konkurs‐
loven.
Erhvervsministeren er i medfør af § 242 i den gældende
lov om finansiel virksomhed bemyndiget til at fastsætte nær‐
mere regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige regler
om sanering og likvidation af fondsmæglerselskaber.
3.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at lov om finansiel virksomheds regler for fondsmæglersel‐
skabers sammenlægning, der bidrager til at sikre, at kunders
forhold ikke forringes ved, at den overtagne virksomhed
ikke kan overholde sine forpligtelser, videreføres.
Videre er det fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget inde‐
bærer, at lov om finansiel virksomheds regler for fondsmæg‐
lerselskabers ophør, herunder Finanstilsynets inddragelse af
en tilladelse som fondsmæglerselskab, videreføres. Reglerne
bidrager til at beskytte kunder og markeder samt bevare
tilliden til fondsmæglerselskaber og den finansielle sektor
generelt.
3.17.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af reglerne for
fondsmæglerselskabers sammenlægning og ophør fra lov
om finansiel virksomhed og en videreførelse i forslaget
til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter med de ændringer, der følger af en direktivnær
implementering af regler i IFD.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
regler om sammenlægning af fondsmæglerselskaber eller
sammenlægning af et fondsmæglerselskab med en finansiel
virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed, her‐
under at tilladelse bl.a. kan nægtes, hvis sammenlægningen
strider mod væsentlige samfundshensyn.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds regler, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage et fonds‐
mæglerselskabs tilladelse, hvis fondsmæglerselskabet anmo‐
der herom.
Det foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds regler, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage tilladel‐
sen, hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grove eller
gentagne overtrædelser af loven, en række nærmere angivne
love og EU-retsakter, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfyl‐
der kravene til at få en tilladelse, hvis fondsmæglerselskab
ikke påbegynder sin virksomhed senest 12 måneder efter, at
tilladelse er meddelt, eller hvis der ikke udøves virksomhed
i en periode på over 6 måneder.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds regler, hvorefter Finanstilsynet kan træffe afgørelse
om, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af reglerne
for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, dvs. de mest risikofyldte fondsmæglerselska‐
ber, kan anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende,
hvis nogle nærmere angivne kriterier er opfyldt.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
regler, hvorefter Finanstilsynet skal inddrage fondsmægler‐
selskabets tilladelse, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfyl‐
der kapitalgrundlagskravet eller, hvis relevant, det individu‐
elle solvensbehov, og fondsmæglerselskabet ikke har tilveje‐
bragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist.
Videre foreslås det at videreføre reglerne i lov om fi‐
nansiel virksomhed for afvikling af fondsmæglerselskaber,
herunder bl.a. at afvikling sker ved likvidation, konkurs,
sammenlægning eller på anden måde der er godkendt af
Finanstilsynet, og at beslutning om likvidation uden unødigt
ophold skal meddeles til Finanstilsynet.
Det foreslås at videreføre de særlige regler om likvidation
og konkurs i lov om finansiel virksomhed, der supplerer
de regler om likvidation, der følger af henholdsvis selska‐
bsloven og konkursloven. Efter de foreslåede videreførte
regler kan erhvervsministeren bl.a. udnævne en eller flere
likvidatorer til at forestå likvidationen af en finansiel virk‐
somhed. Mindst én af likvidatorerne skal være jurist. Videre
kan Finanstilsynet efter de foreslåede videreførte regler væl‐
ge at suspendere en finansiel virksomheds vedtægter under
likvidationen. Det følger af de foreslåede videreførte regler,
at regnskaber, der udarbejdes i forbindelse med likvidation,
skal indsendes til Finanstilsynet. Videre følger det af de
foreslåede videreførte regler, at en begæring om konkurs af
et fondsmæglerselskab, der er under likvidation, kun kan
indgives af likvidatorerne eller Finanstilsynet.
Det foreslås videre at videreføre reglerne i lov om finan‐
siel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan indgive kon‐
kursbegæring, når et fondsmæglerselskab bliver insolvent,
og at en sådan beslutning ikke kan påklages. Videre foreslås
reglerne i lov om finansiel virksomhed for beskikkelse af
kuratorer videreført. Finanstilsynets ret til at deltage i møder
i kreditorudvalg og i skiftesamlinger samt Finanstilsynets
ret til at udtale sig om udkast til endeligt regnskab og slutud‐
lodning i konkursboet fastsat i lov om finansiel virksomhed
foreslås videreført.
Videre foreslås de særlige regler i lov om finansiel virk‐
somhed om rekonstruktionsbehandling, der supplerer de
regler om rekonstruktionsbehandling, der følger af konkurs‐
176
loven, videreført. Det foreslås bl.a. at videreføre, at Finans‐
tilsynet kan indgive begæring om rekonstruktionsbehandling
af et fondsmæglerselskab, når hensynet til investorernes in‐
teresser tilsiger det.
Det foreslås at videreføre erhvervsministerens bemyndi‐
gelse i lov om finansiel virksomhed til at fastsætte nærmere
regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige regler om
sanering og likvidation af fondsmæglerselskaber.
Der henvises til lovforslagets §§ 162-176 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.18. Tidlig indgriben
3.18.1. Gældende ret
Kapitel 15 a i lov om finansiel virksomhed indeholder
regler om Finanstilsynets beføjelser til at gribe ind over
for Fondsmæglerselskaber I, der er eller inden for en nær
fremtid forventes at få vanskeligt ved at overholde krav,
som virksomheden er underlagt i henhold til den finansielle
lovgivning, herunder krav til virksomhedens tilladelse og
krav til solvens samt likviditet.
Der er tale om en direktivnær implementering af Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvik‐
ling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter
”BRRD”). BRRD finder anvendelse på de såkaldte fonds‐
mæglerselskaber I, der omfatter de fondsmæglerselskaber,
der yder og udfører de mest risikofyldte investeringsservice
og -aktiviteter. Det drejer sig om fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter som fastsat i lovens bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6-10, eller fondsmæglerselskaber der opbevarer kunders
midler eller værdipapirer. Fondsmæglerselskaber I er define‐
ret i § 5, stk. 1, nr. 35, i den gældende lov om finansiel
virksomhed
Vurderer Finanstilsynet, at et Fondsmæglerselskab I’s fi‐
nansielle situation er i hastig forværring, kan Finanstilsynet
eksempelvis i henhold til lov om finansiel virksomheds §
243 a påbyde fondsmæglerselskabet at iværksætte eller op‐
datere sin genopretningsplan eller at ændre sin forretnings‐
strategi. Finanstilsynet har også mulighed for at anvende
mere indgribende beføjelser og eksempelvis indsætte en
midlertidig administrator for virksomheden, jf. lov om fi‐
nansiel virksomheds § 243 c.
Regler om Finanstilsynets beføjelser til tidlig indgriben
over for Fondsmæglerselskab I i lov om finansiel virksom‐
hed suppleres af reglerne i lovens §§ 344 b og 350. Herefter
kan Finanstilsynet i tilfælde af risiko for, at et Fondsmægler‐
selskab I ikke lever op til visse krav i den finansielle lovgiv‐
ning, herunder krav til kapital og likviditet, påbyde fonds‐
mæglerselskabet at foretage de nødvendige tiltag og i sidste
instans inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse. Det kan
være risiko for, at fondsmæglerselskabet på kortere eller
længere sigt ikke opfylder kravene til kapital og likviditet,
eller risiko for at fondsmæglerselskabet vil miste sin tilladel‐
se til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab.
Hensigten med de gældende regler om tidlig indgriben
er, at Finanstilsynet skal reagere tidligt, da hurtig indgriben
øger sandsynligheden for at få løst eventuelle problemer på
sigt. Det er op til Finanstilsynet at vurdere, hvilke bestem‐
melser og beføjelser der skal finde anvendelse i en konkret
situation. Finanstilsynet skal anvende beføjelserne ud fra et
proportionalitetsprincip, og såfremt et mindre indgribende
tiltag vurderes at være tilstrækkelig, skal dette tiltag anven‐
des.
3.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at reglerne om tidlig indgriben for fondsmæglerselskaber
omfattet af BRRD videreføres. Reglerne giver Finanstilsy‐
net mulighed for at reagere tidligt og dermed imødegå even‐
tuelle problemer på sigt.
Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med
investeringsselskaber (herefter ”IFD”) er der vedtaget en
ændring til BRRD, hvorefter BRRD finder anvendelse på
en snævre gruppe af fondsmæglerselskaber end i dag. Æn‐
dringen indebærer, at det alene er de fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter
(herefter ”MiFID II”), bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for
egen regning og afsætningsgaranti for finansielle instrumen‐
ter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af
en fast forpligtelse. Det er således alene de mest risikofyldte
fondsmæglerselskaber, der fremadrettet skal være omfattet
af BRRD.
3.18.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af reglerne for
tidlig indgriben for fondsmæglerselskaber fra lov om finan‐
siel virksomhed og en videreførelse i forslaget til lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
med de ændringer, der følger af en direktivnær implemente‐
ring af regler i IFD. Reglerne foreslås videreført for den
snævre gruppe af fondsmæglerselskaber, der følger af den
med vedtagelsen af IFD vedtagne ændring af BRRD’s an‐
vendelsesområde for fondsmæglerselskaber.
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
regler om Finanstilsynets beføjelse til at påbyde et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i lovforslagets bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter, at foretage en af
flere nævnte tiltag inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
hvis en betydelig eller hastig forværring af fondsmæglersel‐
skabets finansielle situation i nær fremtid vil medføre, at
fondsmæglerselskabet overtræder regler i lovforslaget eller
regler udstedt i medfør heraf m.v. Tiltagene, der foreslås
videreført, går fra at iværksætte eller opdatere fondsmægler‐
selskabets genopretningsplan og til at kontakte potentielle
købere med henblik på at forberede en afvikling af fonds‐
mæglerselskabet.
177
Videre foreslås det at videreføre reglerne i lov om finan‐
siel virksomhed om Finanstilsynets beføjelse til at påbyde et
eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen for et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i lovforslagets bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, at nedlæg‐
ge hvervet, hvis fondsmæglerselskabets finansielle situation
forværres betydeligt, eller der foreligger en eller flere alvor‐
lige overtrædelser af den finansielle lovgivning. Det foreslås
at videreføre, at Finanstilsynet kan anvende beføjelsen, hvis
påbud, jf. ovenfor, ikke vurderes tilstrækkelige til at gen‐
oprette fondsmæglerselskabets finansielle situation. Videre
foreslås det at videreføre, at udpegelse af en ny direktion,
bestyrelse eller medlemmer heraf, skal ske i overensstem‐
melse med relevant lovgivning.
Det foreslås at videreføre reglerne i lov om finansiel virk‐
somhed om Finanstilsynets beføjelse til for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i lovforslagets bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, at indsætte en eller fle‐
re midlertidige administratorer, hvis fondsmæglerselskabets
finansielle situation forværres betydeligt, eller der forelig‐
ger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle
lovgivning, og det vurderes, at påbud, jf. ovenfor, ikke er
tilstrækkeligt til at genoprette fondsmæglerselskabets finan‐
sielle situation. Det foreslås desuden at videreføre, at en
midlertidig administrator kan bistå eller træde i bestyrelsens
sted. Den midlertidig administrator kan udpeges for op til
et år ad gangen. Videre foreslås det at videreføre, at lovfor‐
slagets bestemmelser om fondsmæglerselskabers bestyrelse
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på en mid‐
lertidig administrator, der træder i bestyrelsens sted. Det
foreslås at videreføre, at det er Finanstilsynet, der fastsætter
rammerne for den midlertidige administrators rammer.
Videre foreslås det at videreføre, at påbud meddelt i hen‐
hold til lovforslagets regler om tidlig indgriben ikke i sig
selv er en fyldestgørelsesgrund eller insolvensbehandling
som defineret i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder,
såfremt fondsmæglerselskabet fortsat opfylder kontraktens
væsentlige materielle forpligtelser, herunder betalings- og
leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse m.v.
Reglerne indebærer en udelukkelse af, at en modpart, som
har indgået en kontrakt med, fondsmæglerselskabet, kan på‐
beråbe sig Finanstilsynets påbud efter lovforslagets regler
om tidlig indgriben som selvstændig fyldestgørelsesgrund
eller som misligholdelsesgrund i form af insolvensbehand‐
ling og skal sikre, at fondsmæglerselskabets aftaler kan løbe
videre upåvirket af Finanstilsynets indgriben i henhold til
lovforslagets regler om tidlig indgriben.
Der henvises til lovforslagets §§ 177-181 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.19. Krisehåndtering
3.19.1. Gældende ret
Kapitel 16 i den gældende lov om finansiel virksomhed
indeholder regler om krisehåndtering for Fondsmæglersel‐
skaber I og fondsmæglerholdingvirksomheder med mindst
ét Fondsmæglerdatterselskab I.
Der er tale om en direktivnær implementering af Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvik‐
ling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter
”BRRD”). BRRD finder anvendelse på de såkaldte fonds‐
mæglerselskaber I, der omfatter de fondsmæglerselskaber,
der yder og udfører de mest risikofyldte investeringsservice
og -aktiviteter. Det drejer sig om fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter som fastsat i lovens bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6-10, eller fondsmæglerselskaber der opbevarer kunders
midler eller værdipapirer. Fondsmæglerselskaber I er define‐
ret i § 5, stk. 1, nr. 35, i den gældende lov om finansiel
virksomhed
Et fondsmæglerselskab I omfatter i henhold til § 5, stk. 1,
nr. 35, i den gældende lov om finansiel virksomhed fonds‐
mæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter som fastsat i lovens bilag
4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, eller som opbevarer kunders
midler eller værdipapirer.
Efter reglerne om krisehåndtering i § 245 a i lov om finan‐
siel virksomhed skal et fondsmæglerselskab I have effektive
sagsgange og systemer, der sikrer, at det enkelte fondsmæg‐
lerselskab er forberedt og inden for 24 timer kan tilveje‐
bringe nødvendige oversigter og oplysninger om fondsmæg‐
lerselskabets udførte tjenesteydelser, finansielle kontrakter,
transaktioner og om kunders ejerforhold til registrerede fi‐
nansielle instrumenter m.v., når Finanstilsynet har fastsat en
frist for fondsmæglerselskabet efter § 225, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Kravet understøtter, at et fondsmæg‐
lerselskab I kan afvikles efter den gældende lov om finansiel
stabilitet, og er udtryk for en mere generel håndtering af
nødlidende fondsmæglerselskaber I og dermed en form for
generel afviklingsplan, som et fondsmæglerselskab I kan
vælge som et alternativ til konkurs.
Finanstilsynet skal efter § 245 b i lov om finansiel virk‐
somhed modtage meddelelse om visse oplysninger, der ind‐
går i Finanstilsynets konsoliderede tilsyn med koncernen.
3.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at reglerne om krisehåndtering for fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder omfattet af BRRD vide‐
reføres. Reglerne bidrager til at forberede en hensigtsmæssig
afvikling af et fondsmæglerselskab.
Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med
investeringsselskaber (herefter ”IFD”) er der vedtaget en
ændring til BRRD, hvorefter BRRD finder anvendelse på
en snævre gruppe af fondsmæglerselskaber end i dag. Æn‐
dringen indebærer, at det alene er de fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i MiFID II, bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for egen
178
regning og afsætningsgaranti for finansielle instrumenter el‐
ler placering af finansielle instrumenter på grundlag af en
fast forpligtelse, der omfattes af BRRD. Det er således alene
de mest risikofyldte fondsmæglerselskaber, der fremadrettet
skal være omfattet af BRRD.
3.19.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af reglerne for
krisehåndtering for fondsmæglerselskaber og fondsmægler‐
holdingvirksomheder fra lov om finansiel virksomhed og en
videreførelse i forslaget til lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter med de ændringer,
der følger af en direktivnær implementering af regler i
IFD. Reglerne foreslås videreført for den snævre gruppe af
fondsmæglerselskaber, der følger af den med vedtagelsen af
IFD vedtagne ændring af BRRD’s anvendelsesområde for
fondsmæglerselskaber.
Det foreslås at videreføre reglerne i lov om finansiel virk‐
somhed om, at fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
at yde eller udføre en eller begge af de i lovforslagets bi‐
lag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter, og finansielle holdingvirksomheder med mindst
én dattervirksomhed der er et sådant fondsmæglerselskab,
har effektive systemer og forretningsgange til inden for 24
timer at tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysnin‐
ger til brug for vurdering af, om fondsmæglerselskabet eller
koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, eller
om betingelserne for nedskrivning og konvertering af kapi‐
talinstrumenter er opfyldt. Videre foreslås det at videreføre
de gældende regler om, at Finanstilsynet kan påbyde fonds‐
mæglerselskaberne at udarbejde et register over indgåede
finansielle kontrakter og de gældende regler om, at Finans‐
tilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan fastsætte nær‐
mere regler om krav til bl.a. oversigter og oplysninger, der
skal kunne tilvejebringes.
Videre foreslås det at videreføre reglerne i lov om finan‐
siel virksomhed om, at fondsmæglerselskaber, der har tilla‐
delse til at yde eller udføre en eller begge af de i lovfor‐
slagets bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investerings‐
service og -aktiviteter, og fondsmæglerholdingvirksomheder
med mindst én dattervirksomhed der er et sådant fondsmæg‐
lerselskab, skal give Finanstilsynets meddelelse om visse
oplysninger om dattervirksomheder, som indgår i Finanstil‐
synets konsoliderede tilsyn med koncernen.
Der henvises til lovforslagets §§ 182-183 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.20. Afviklingsplanlægning
3.20.1. Gældende ret
Kapitel 17 i den gældende lov om finansiel virksom‐
hed indeholder regler om afviklingsplanlægning for fonds‐
mæglerselskaber I og finansielle holdingvirksomheder med
mindst én Fondsmæglerdattervirksomhed I.
Der er tale om en direktivnær implementering af Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvik‐
ling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter
”BRRD”). BRRD finder anvendelse på de såkaldte fonds‐
mæglerselskaber I, der omfatter de fondsmæglerselskaber,
der yder og udfører de mest risikofyldte investeringsservice
og -aktiviteter. Det drejer sig om fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter som fastsat i lovens bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6-10, eller fondsmæglerselskaber der opbevarer kunders
midler eller værdipapirer. Fondsmæglerselskaber I er define‐
ret i § 5, stk. 1, nr. 35, i den gældende lov om finansiel
virksomhed
Hensigten med reglerne om afviklingsplanlægning er at
sikre, at der på forhånd er taget stilling til, hvordan proble‐
mer i Fondsmæglerselskaber I skal håndteres, hvis fonds‐
mæglerselskabet bliver nødlidende eller forventeligt nødli‐
dende og skal krisehåndteres.
Det følger af §§ 259-261 og § 271 i lov om finansiel
virksomhed, at Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og
vedligeholde en afviklingsplan eller koncernafviklingsplan
for Fondsmæglerselskaber I. Afviklingsplanen og koncer‐
nafviklingsplanen vedtages efter indstilling fra Finansiel
Stabilitet. Afviklingsplanen skal bl.a. indeholde de afvik‐
lingstiltag, som afviklingsmyndigheden forventer at foretage
(afviklingsstrategien), hvis fondsmæglerselskabet opfylder
betingelserne for afvikling.
Det følger af §§ 262-265 c i lov om finansiel virksomhed,
at i forbindelse med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af
afviklingsplanerne, skal Finanstilsynet og Finansiel Stabili‐
tet vurdere, hvorvidt der er væsentlige hindringer for afvik‐
lingen af Fondsmæglerselskab I’et eller koncernen. Eventu‐
elle hindringer skal fjernes, så Finansiel Stabilitet vil kunne
restrukturere eller afvikle fondsmæglerselskabet eller kon‐
cernen i tilfælde af, at den bliver nødlidende. Finanstilsynet
har derfor beføjelse til at afhjælpe eller fjerne disse afvik‐
lingshindringer ved at udstede et eller flere påbud i medfør
af §§ 264 og 264 a i lov om finansiel virksomhed.
§§ 266-267 h, 269, 269 b-269 d og 271 i lov om finan‐
siel virksomhed omhandler krav om nedskrivningsegnede
passiver. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver (det såkald‐
te NEP-krav) for Fondsmæglerselskaber I. Finanstilsynet
kan efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte krav om,
at en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver skal
opfyldes med forpligtelser, der er efterstillet simple krav,
dvs. stille krav om subordination af forpligtelser til opfyldel‐
se af kravet om nedskrivningsegnede passiver. Kravet kan
fastsættes op til en maksimumsgrænse.
3.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebæ‐
rer, at reglerne om afviklingsplanlægning for fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder omfattet af
BRRD videreføres.
Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med
179
investeringsselskaber (herefter ”IFD”) er der vedtaget en
ændring til BRRD, hvorefter BRRD finder anvendelse på en
snævre gruppe af fondsmæglerselskaber end i dag. Ændrin‐
gen indebærer, at det alene er de fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter
”MiFID II”), bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for egen
regning og afsætningsgaranti for finansielle instrumenter el‐
ler placering af finansielle instrumenter på grundlag af en
fast forpligtelse, der omfattes af BRRD. Det er således alene
de mest risikofyldte fondsmæglerselskaber, der fremadrettet
skal være omfattet af BRRD.
Reglerne om afviklingsplanlægning er med til at styrke
den finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle sy‐
stem. Reglerne er med til at sikre, at afviklingsmyndighe‐
den kan gribe tilstrækkeligt effektivt ind over for et nødli‐
dende eller forventeligt nødlidende Fondsmæglerselskab I
for derigennem at sikre kontinuiteten i virksomhedens kri‐
tiske finansielle og økonomiske funktioner samt minimere
konsekvenserne af fondsmæglerselskabets sammenbrud for
økonomien og det finansielle system. Ved ovenstående skal
der i videst muligt omfang ikke indgå statslige midler ved
håndteringen af den nødlidende eller forventeligt nødlidende
fondsmæglerselskab.
Afviklingsmyndighedens beføjelser er i Danmark delt
mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet
har beføjelserne, så længe en virksomhed er i going con‐
cern. Finanstilsynet er således kompetent afviklingsmyndig‐
hed, indtil Fondsmæglerselskab I’et er nødlidende eller po‐
tentielt forventeligt nødlidende og skal krisehåndteres. Selve
krisehåndteringen, herunder restrukturering eller afvikling
af fondsmæglerselskabet, vil ske i Finansiel Stabilitets regi
i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder. Det er således Finansiel Stabilitet,
der i denne fase er den kompetente afviklingsmyndighed.
Formålet med reglerne om afviklingsplaner og koncernaf‐
viklingsplaner er at sikre, at der på forhånd er taget stilling
til, hvordan problemer skal håndteres, hvis en virksomhed
bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal krise‐
håndteres. Afviklingsplanerne vil sikre, at der er bedre tid til
at forberede en eventuel afvikling af virksomheden, hvis det
skulle blive aktuelt. Det er endvidere vigtigt at eventuelle
hindringer for afvikling identificeres og fjernes, så Finansiel
Stabilitet vil kunne afvikle eller restrukturere virksomheden,
hvis den bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende.
3.20.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af reglerne for
afviklingsplanlægning for fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder fra lov om finansiel virksom‐
hed og en videreførelse i forslaget til lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med de
ændringer, der følger af en direktivnær implementering af
regler i IFD. Reglerne foreslås videreført for den snævre
gruppe af fondsmæglerselskaber, der følger af den med ved‐
tagelsen af IFD vedtagne ændring af BRRD’s anvendelses‐
område for fondsmæglerselskaber.
Det foreslås at videreføre reglerne om afviklingsplaner i
lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan
påbyde et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at han‐
del for egen regning og afsætningsgaranti for finansielle
instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på
grundlag af en fast forpligtelse, eller en modervirksomhed
at bistå med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af fonds‐
mæglerselskabets eller koncernens afviklingsplan, herunder
påbyde fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden at
indsende alle relevante oplysninger. Tilsvarende gælder reg‐
lerne om Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets vurdering
af hindringer for afvikling af henholdsvis fondsmæglersel‐
skabet eller koncernen. Beføjelserne til at fjerne disse hin‐
dringer foreslås ligeledes videreført.
Videre foreslås det at videreføre lov om finansiel virksom‐
heds krav om nedskrivningsegnede passiver, herunder for
afviklingsenheder, samt erhvervsministerens beføjelse til at
fastsætte nærmere krav hertil. Tilsvarende gælder krav til
procedurerne for fastsættelse af kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver, når der er oprettet et afviklingskollegium. Det
foreslås videre at videreføre lov om finansiel virksomheds
regler for tilsyn med overholdelse af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver og om indberetning til Finanstilsynet.
Det foreslås at videreføre reglerne i lov om finansiel virk‐
somhed, hvorefter Finanstilsynet opretter afviklingskollegier
for at gennemføre opgaver angivet i lovforslaget for en kon‐
cern, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark.
Der henvises til lovforslagets §§ 184-213 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.21. Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter
3.21.1. Gældende ret
Kapitel 17 i den gældende lov om finansiel virksomhed
indeholder regler om nedskrivning eller konvertering af
relevante kapitalinstrumenter for Fondsmæglerselskaber I
og fondsmæglerholdingvirksomheder med mindst ét Fonds‐
mæglerdatterselskab I.
Der er tale om en direktivnær implementering af Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvik‐
ling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter
”BRRD”). BRRD finder anvendelse på de såkaldte fonds‐
mæglerselskaber I, der omfatter de fondsmæglerselskaber,
der yder og udfører de mest risikofyldte investeringsservice
og -aktiviteter. Det drejer sig om fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter som fastsat i lovens bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6-10, eller fondsmæglerselskaber der opbevarer kunders
midler eller værdipapirer. Fondsmæglerselskaber I er define‐
ret i § 5, stk. 1, nr. 35, i den gældende lov om finansiel
virksomhed
Et fondsmæglerselskab I omfatter i henhold til § 5, stk. 1,
nr. 35, i den gældende lov om finansiel virksomhed fonds‐
180
mæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter som fastsat i lovens bilag
4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, eller som opbevarer kunders
midler eller værdipapirer.
Det følger af §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksom‐
hed, at Finanstilsynet skal nedskrive eller konvertere visse
nedskrivningsegnede forpligtelser i et Fondsmæglerselskab
I, hvis Finanstilsynet vurderer, at fondsmæglerselskabet ikke
vil være levedygtig, medmindre beføjelsen anvendes.
Videre er der i §§ 274-276 i lov om finansiel virksomhed
regler om, at Fondsmæglerselskaber I skal sikre, at kontrak‐
ter, der er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indehol‐
der bestemmelser, hvorefter modparten anerkender Finans‐
tilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at nedskrive
og konvertere, og at kontrakten kan gøres til genstand for
Finansiel Stabilitets beføjelse til at suspendere eller begræn‐
se rettigheder og forpligtelser.
3.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at reglerne om nedskrivning eller konvertering af relevan‐
te kapitalinstrumenter for fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder omfattet af BRRD videreføres.
Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med
investeringsselskaber (herefter ”IFD”) er der vedtaget en
ændring til BRRD, hvorefter BRRD finder anvendelse på
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse i henhold til Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter
”MiFID II”) til at yde eller udføre en eller begge af de
i direktivets bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, som omfatter handel for egen
regning og afsætningsgaranti for finansielle instrumenter
eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af
en fast forpligtelse. Ændringen indebærer, at reglerne for
krisehåndtering finder anvendelse på en snævre gruppe af
fondsmæglerselskaber end i dag.
Kravet til nedskrivningsegnede passiver har til formål at
sikre, at et Fondsmæglerselskab I har tilstrækkelige passiver
til tabsabsorbering og rekapitalisering, hvis fondsmæglersel‐
skabet bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende og
skal afvikles eller restruktureres. Formålet med et krav om
subordination er at skabe en højere grad af gennemsigtighed
for kreditorerne og understøtte en troværdig og gennemfør‐
lig afvikling. Hvis der skulle opstå en afviklingssituation,
hvor der er behov for passiver, der kan nedskrives og kon‐
verteres, vil de subordinerede instrumenter absorbere tab
først. Det understøtter en troværdig og gennemførlig afvik‐
ling og reducerer risikoen for manglende overholdelse af
no-creditor-worse-off-princippet, dvs. princippet om, at in‐
gen kreditorer eller aktionærer må stilles økonomisk værre i
afvikling, end hvis der var tale om en konkurssituation. Den
øgede transparens i forhold til kreditorernes risiko i tilfælde
af en evt. afvikling bør lede til en passende prissætning af
den subordinerede gæld.
Finanstilsynets pligt til at nedskrive eller konvertere visse
nedskrivningsegnede forpligtelser i et Fondsmæglerselskab
I, hvis Finanstilsynet vurderer, at fondsmæglerselskabet ikke
vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes, har til
hensigt, for så vidt muligt at undgå, at fondsmæglerselska‐
bet bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal
afvikles eller restruktureres.
Parter, der indgår kontrakter, der er reguleret af lovgivnin‐
gen i et tredjeland, vil ikke nødvendigvis være opmærksom‐
me på Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til
at nedskrive og konvertere og Finansiel Stabilitets beføjelser
til at suspendere eller begrænse en række rettigheder samt
forpligtelser. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der i sådanne
kontrakter indgår en kontraktbestemmelse om, at forpligtel‐
ser og rettigheder som kontrakten omhandler, kan gøres til
genstand for Finansiel Stabilitets beføjelser m.v.
3.21.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af reglerne for
reglerne om nedskrivning eller konvertering af relevante ka‐
pitalinstrumenter for fondsmæglerselskaber og fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder fra lov om finansiel virksomhed og
en videreførelse i forslaget til lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter med de ændringer,
der følger af en direktivnær implementering af regler i
IFD. Reglerne foreslås videreført for den snævre gruppe af
fondsmæglerselskaber, der følger af den med vedtagelsen af
IFD vedtagne ændring af BRRD’s anvendelsesområde for
fondsmæglerselskaber.
Det foreslås at videreføre, at der for fondsmæglerselska‐
ber, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsser‐
vice og -aktiviteter, der omfatter handel for egen regning
og afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller pla‐
cering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast
forpligtelse, i kontrakter, der er reguleret af lovgivningen i
et tredjeland, indeholder bestemmelser, hvorefter modparten
anerkender Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser
til at nedskrive og konvertere, og at kontrakten kan gøres til
genstand for Finansiel Stabilitets beføjelse til at suspendere
eller begrænse rettigheder og forpligtelser.
Der henvises til lovforslagets §§ 214-218 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.22. Tilsyn m.v.
3.22.1. Gældende ret
Kapitel 21 i den gældende lov om finansiel virksomhed
regulerer Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, herunder tilret‐
telæggelsen af tilsynsvirksomheden og beføjelser samt ind‐
grebsmuligheder. Reglerne udspringer bl.a. af Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter (herefter ”MiFID II”).
Det er i § 344 i lov om finansiel virksomhed fastlagt, at
Finanstilsynet skal tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed med
henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til
de finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselska‐
181
ber, og de finansielle markeder. Finanstilsynet skal i sin til‐
synsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte
finansielle virksomheds forretningsmodel, og tilrettelæggel‐
sen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentligheds‐
hensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til
de potentielle risici eller skadevirkninger. Herunder skal Fi‐
nanstilsynet overveje de potentielle konsekvenser for den
finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Den Europæiske Union har indgået
aftale med på det finansielle område (EU/EØS). Dette in‐
debærer bl.a., at Finanstilsynet skal samarbejde med andre
kompetente tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS, herun‐
der overvåge filialer her i landet af EU/EØS-virksomheder
og bistå i tilsynet med filialerne.
Som led i sin tilsynsvirksomhed skal Finanstilsynet i med‐
før af § 346 i lov om finansiel virksomhed undersøge de
finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe‐
der, såsom fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder, herunder ved gennemgang af løbende indbe‐
retninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed. Det
er fastlagt, at Finanstilsynet efter en inspektion skal afholde
et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direk‐
tion, ekstern revisor og den interne revisionschef, medmin‐
dre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområ‐
der i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele
sine konklusioner vedrørende inspektionen, og herefter skal
Finanstilsynet fremsende væsentlige konklusioner i form af
en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktion,
eksterne revisor samt eventuelle intern revisionschef.
Finanstilsynet har i sin tilsynsvirksomhed mulighed for
i særlige tilfælde at anvende fremmed bistand, jf. § 344 i
lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan påbyde en
finansiel virksomhed, herunder et fondsmæglerselskab, at
afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af forhold af
væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, såfremt
det ikke er en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende
undersøgelse, jf. § 347 b i lov om finansiel virksomhed. Fi‐
nanstilsynet kan desuden påbyde en finansiel virksomhed,
herunder et fondsmæglerselskab, at lade en eller flere sag‐
kyndige personer følge virksomheden i en periode på op
til seks måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets
virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige
forhold, der giver anledning hertil, jf. § 347 c i lov om
finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan som led i sin tilsynsvirksomhed selv‐
stændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage
undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtighe‐
den på det finansielle marked, og offentliggøre resultaterne
af disse, jf. § 352 i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 344 d i lov om finansiel virksomhed, at Fi‐
nanstilsynet skal udføre opgaver i relation til afviklingsplan‐
lægning hos visse fondsmæglerselskaber med en passende
operationel uafhængighed. Dette indebærer, at opgaverne
i forhold til afviklingsplanlægning rent operationelt bliver
varetaget af en særlig enhed i Finanstilsynet.
For at sikre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn
med de finansielle virksomheder, deres forretningsmodeller
og risikoprofiler samt overholdelsen af lov om finansiel
virksomhed, regler udstedt i medfør af loven og EU-retsak‐
ter, er Finanstilsynet i medfør af § 347 i lov om finansiel
virksomhed bemyndiget til at indhente alle oplysninger hos
finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber
og finansielle holdingvirksomheder, herunder fondsmægler‐
holdingvirksomheder, der er nødvendige for Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed. Det er vigtigt, at virksomhederne kan
videregive oplysninger i sikker forvisning om, at disse ikke
bliver videregivet. Finanstilsynets ansatte er derfor under‐
lagt skærpet tavshedspligt som fastsat i § 354 i lov om fi‐
nansiel virksomhed. Tavshedspligten finder ikke anvendelse
i samme udstrækning i sager om god skik. Finanstilsynet er
videre bemyndiget til uden retskendelse at få adgang til de
finansielle virksomheders forretningssteder m.v., jf. § 347 i
den gældende lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan i medfør af § 347 e i den gældende lov
om finansiel virksomhed stille yderligere oplysningskrav til
finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber.
Indgrebsmulighederne, som Finanstilsynet er tillagt i sin
tilsynsvirksomhed i den gældende lov om finansiel virksom‐
hed, omfatter bl.a. påbud og påtaler vedrørende overtrædelse
af den finansielle lovgivning. I tilfælde, hvor Finanstilsynet
konstaterer en væsentlig forøget risiko på et område eller
uholdbare elementer i forretningsmodellen, og hvor Finans‐
tilsynet vurderer, at virksomheden bør ændre adfærd, men
hvor der ikke er tale om overtrædelse af gældende lovgiv‐
ning, har Finanstilsynet også mulighed for at give en såkaldt
risikooplysning herom.
Finanstilsynet kan videre i visse tilfælde medfør af § 347
d i lov om finansiel virksomhed træffe afgørelse om et mid‐
lertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab
eller deltagelse på en markedsplads.
Af øvrige indgrebsmuligheder tillagt Finanstilsynet i lov
om finansiel virksomhed er en række særlige indgrebsmu‐
ligheder, herunder i forhold til tidlig indgriben i tilfælde
af væsentlig forringelse af den finansielle virksomheds øko‐
nomiske forhold, som udgør en risiko for holdbarheden af
virksomhedens forretningsmodel m.v., jf. bl.a. lovens §§
344 b, 349 og 350, og muligheden for at gribe ind over for
en finansiel virksomheds ledelse, jf. lovens § 351.
Finanstilsynet skal efter § 352 a i lov om finansiel virk‐
somhed i tilfælde af et fondsmæglerselskabs konkurs m.v.
udarbejde og offentliggøre en redegørelse for årsagerne her‐
til.
Efter § 344 c i lov om finansiel virksomhed skal Finanstil‐
synet påse overholdelsen af kravene til anvendelse af interne
metoder i forbindelse med opgørelsen af kapitalgrundlags‐
krav.
§ 345 i lov om finansiel virksomhed regulerer erhvervsmi‐
nisterens udpegning af Finanstilsynets bestyrelse og direk‐
tion samt fastsætter kravene til Finanstilsynets bestyrelse,
hvilke opgaver bestyrelsen varetager, og hvorledes bestyrel‐
sen træffer afgørelse m.v.
Lov om finansiel virksomhed indeholder i §§ 348 og 348
a bestemmelser om Forbrugerombudsmandens beføjelser
182
over for finansielle virksomheder, herunder fondsmæglersel‐
skaber, i relation til handlinger hos virksomhederne, der
strider mod god skik m.v. Reglerne omhandler samarbejdet
mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet i sådan‐
ne sager.
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed omfatter også uden‐
landske finansielle virksomheders aktiviteter her i landet,
herunder samarbejdet med de udenlandske kompetente til‐
synsmyndigheder herom. I forhold til EU/EØS-investerings‐
selskaber, der udøver grænseoverskridende virksomhed gen‐
nem filial eller tilknyttet agent etableret her i landet, fører
Finanstilsynet værtslandstilsyn med visse investorbeskytten‐
de regler, herunder god skik-reglerne, jf. § 1, stk. 4, i lov
om finansiel virksomhed. Finanstilsynet er i medfør af § 351
a i lov om finansiel virksomhed tillagt beføjelse til efter in‐
volvering af det EU/EØS-investeringsselskabets kompeten‐
te tilsynsmyndighed at gribe ind over for EU/EØS-investe‐
ringsselskabet, der efter Finanstilsynets vurdering udgør en
risiko for kunderne og den finansielle stabilitet samt marke‐
dernes ordentlige funktion.
3.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at lov om finansiel virksomheds tilsynsbestemmelser for
fondsmæglerselskaber videreføres med de ændringer, der
følger af IFD. Med lovforslaget opretholdes, at Finanstilsy‐
nets er kompetent myndighed til at føre tilsyn med fonds‐
mæglerselskaber og markedet for investeringsservice og
-aktiviteter og bl.a. er tillagt de tilsyns- og sanktionsbefø‐
jelser, der følger af EU-retten for fondsmæglerselskaber og
markedet for investeringsservice og -aktiviteter, der bidrager
til at sikre et effektivt tilsyn til sikring af investorbeskyt‐
telsen, tilliden til fondsmæglerselskaberne og markedet for
investeringsservice og -aktiviteter samt den finansielle stabi‐
litet.
Som kompetent tilsynsmyndighed for IFD og Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. no‐
vember 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselska‐
ber (herefter ”IFR”) er Finanstilsynet tillagt undersøgelses‐
beføjelser og beføjelser til at gribe ind og påbyde foranstalt‐
ninger i relation til håndhævelsen af IFD og IFR. Finanstil‐
synet er bl.a. tillagt beføjelse til at påbyde foranstaltninger i
relation til at styrke kapitalgrundlaget, styrke risikostyrings‐
procedurer, og reducere risici, herunder operationelle risici,
m.m. Videre Finanstilsynet tillagt beføjelse til at fastsætte
et individuelt solvenskrav eller et særligt likviditetskrav i
tilfælde, hvor et fondsmæglerselskabs risici ikke er tilstræk‐
keligt dækket af kravene hertil i IFD. Finanstilsynet er
videre pålagt at føre kontrol med fondsmæglerselskabers
anvendelse af interne metoder i forbindelse med opgørelsen
af kapitalgrundlagskrav i IFR (K-faktorkravet). Videre er
Finanstilsynet tillagt skønsmæssig beføjelse til at påbyde et
fondsmæglerselskab af en vis størrelse, som udfører bank‐
lignende aktiviteter, at opfylde kravene i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (herefter ”CRR”)
i stedet for IFR med den følge, at fondsmæglerselskabet
skal underlægges de tilsynsmæssige rammer i Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter (herefter ”CRD IV”) i stedet for
IFD.
3.22.3. Lovforslaget indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af tilsynsbestem‐
melserne for fondsmæglerselskaber og markedet for investe‐
ringsservice og -aktiviteter fra lov om finansiel virksomhed
og en videreførelse i forslaget til lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter med de ændrin‐
ger, der følger af en direktivnær implementering af regler
i IFD. Desuden foreslås af hensyn til reglernes overskuelig‐
hed en opsplitning af enkelte af bestemmelserne, der inde‐
bærer redaktionelle og sproglige ændringer uden materiel
betydning.
Det foreslås at videreføre bestemmelserne i lov om finan‐
siel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet påser fondsmæg‐
lerselskabers, fondsmæglerholdingvirksomheders og blande‐
de holdingvirksomheders overholdelse af lovforslaget og
regler udstedt i medfør af loven samt øvrige for fondsmæg‐
lerselskaber relevante delegerede EU-retsakter. Finanstilsy‐
nets mulighed i henhold til lov om finansiel virksomhed
for i visse tilfælde at fravige bestemmelser for koncerner
fastsat i loven eller regler udstedt i medfør af loven foreslås
videreført. Videre foreslås det at videreføre bestemmelse i
lov om finansiel virksomhed om, at Erhvervsstyrelsen påser
overholdelsen af bestemte bestemmelser.
Lovforslaget indebærer, at pengeinstitutter, realkreditinsti‐
tutter og investeringsforvaltningsselskaber, der yder investe‐
ringsservice og -aktiviteter, vil være underlagt den foreslå‐
ede lov fsva. ydet og udførte investeringsservice og -ak‐
tivitet. Det foreslås, at Finanstilsynet kan bestemme, at
tilsynet med et pengeinstituts, et realkreditinstituts eller in‐
vesteringsforvaltningsselskabs ydelse eller udførelse af in‐
vesteringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser kan ske i henhold til reglerne herfor i lov
om finansiel virksomhed på samme vis som Finanstilsynets
øvrige tilsyn med pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller
investeringsforvaltningsselskabet.
Videre foreslås det at implementere Finanstilsynets skøns‐
mæssige beføjelse i medfør af artikel 5 i IFD til over for
et fondsmæglerselskab af en vis størrelse, som udfører bank‐
lignende aktiviteter, at træffe afgørelse om, at fondsmægler‐
selskabet skal anvende kravene i CRD IV og CRD V.
De øvrige bestemmelser i lov om finansiel virksomhed
om tilsyn af relevans for fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder foreslås videreført, herunder
bestemmelserne om Finanstilsynets tilrettelæggelse af den
sædvanlige tilsynsvirksomhed og mulighed for i særlige til‐
fælde at anvende fremmed bistand.
Videre foreslås Finanstilsynets forpligtelse i henhold til
lov om finansiel virksomhed til at udføre opgaver i relation
til afviklingsplanlægning hos visse fondsmæglerselskaber
med en passende operationel uafhængighed videreført.
183
Det foreslås at videreføre lov om finansiel virksomheds
bestemmelse om, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsy‐
net med fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirk‐
somheder med den kompetence, bestyrelsen er tillagt i med‐
før af loven.
Videre foreslås det at videreføre bestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet skal undersø‐
ge fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksom‐
heders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indbe‐
retninger og inspektioner. Lov om finansiel virksomheds
bestemmelser for gennemførelse af inspektioner foreslås
videre videreført. Det foreslås videre at videreføre bestem‐
melserne i lov om finansiel virksomhed om undersøgelser
vedrørende gennemsigtighed på det finansielle marked.
Bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed om Fi‐
nanstilsynets muligheder for at påbyde fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder forpligtelser i rela‐
tion til tilsynsvirksomheden, herunder i forhold til uvildige
undersøgelser og adgang for sagkyndige personer foreslås
videreført.
Videre foreslås det at videre bestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed om Finanstilsynets forpligtelse til at
gennemføre regnskabskontrol og kontrol af anvendelsen
af interne metoder i forbindelse med opgørelsen af kapital‐
grundlagskrav.
Bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed om Fonds‐
mæglerselskabernes og fondsmæglerholdingvirksomheder‐
nes m.fl. forpligtelser til at give Finanstilsynets oplysninger
og adgang til forretningssteder i forbindelse med Finanstil‐
synets tilsynsvirksomhed foreslås videreført.
Det foreslås at videreføre bestemmelserne i lov om finan‐
siel virksomhed om Finanstilsynets tilsynsbeføjelser til at
påbyde udarbejdelse af en redegørelse og plan for et fonds‐
mæglerselskabs økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Vi‐
dere foreslås det at videreføre, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskaber at foretage de nødvendige foranstalt‐
ninger i tilfælde af væsentlig forringelse af fondsmæglersel‐
skabets økonomiske situation.
Finanstilsynets beføjelse i lov om finansiel virksomhed til
at fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav
til fondsmæglerselskaber og yderligere oplysninger foreslås
videreført.
Det foreslås at videre lov om finansiel virksomheds be‐
stemmelser om Finanstilsynets beføjelse vedrørende midler‐
tidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab eller
deltagelse på en markedsplads.
Bestemmelser i lov om finansiel virksomhed om Finans‐
tilsynets beføjelser i relation til afsættelse af ledelsesmed‐
lemmer og et berørt ledelsesmedlems eller et berørt fonds‐
mæglerselskabs rettigheder i sådant tilfælde foreslås videre‐
ført.
Det foreslås at videreføre bestemmelser i lov om finan‐
siel virksomhed om Finanstilsynets beføjelse til at føre
drøftelser med interessererede parter og interessenter med
henblik på at finde en løsning på fondsmæglerselskabets
situation. Beføjelsen giver mulighed for tidlig indgriben i
tilfælde, hvor der er risiko for, at et fondsmæglerselskab
ikke kan opretholde sin tilladelse.
Videre foreslås det at videreføre bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet er forpligtet
til i tilfælde, hvor fondsmæglerselskaber er erklæret kon‐
kurs, størstedelen af fondsmæglerselskabets drift ophørt el‐
ler overdraget, at udarbejde en redegørelse om årsagerne
hertil. Forpligtelse indtræder, hvis et af oplistede forhold er
indtruffet i forbindelse med eller i en kortere periode forud
for fondsmæglerselskabets konkurs eller driftens ophør eller
overdragelse. Bl.a. indtræder forpligtelsen, hvis staten har
lidt direkte tab som følge af økonomisk bistand ved afvik‐
ling af fondsmæglerselskabet.
Det foreslås at videreføre bestemmelserne i lov om finan‐
siel virksomhed, hvorefter Finanstilsynets beføjelse til at på‐
byde et børsnoteret fondsmæglerselskab, der ikke opfylder
sine forpligtelser i henhold til de internationale regnskabs‐
standarder, at berigtige forholdet og evt. offentliggøre æn‐
drede eller supplerende oplysninger.
Bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed om For‐
brugerombudsmandens beføjelser over for fondsmæglersel‐
skaber i sager vedrørende god skik og arbejdsdelingen mel‐
lem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet i sådanne
sager foreslås videreført.
Videre foreslås det at videreføre bestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed om Finanstilsynets tilsynsforpligtelser
og -beføjelser over for investeringsselskaber, herunder sam‐
arbejdsforpligtelser med de udenlandske kompetente tilsyns‐
myndigheder.
Der henvises til lovforslagets §§ 219-253 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.23. Tavshedspligt og offentliggørelse
3.23.1. Gældende ret
Efter § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er
Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §
152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplys‐
ninger, de får kendskab til gennem tilsyns- og afviklings‐
virksomheden. Videre er de forpligtet til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, de får kendskab til fra Finansiel Sta‐
bilitet og oplysninger modtaget fra udenlandske myndighe‐
der m.v. Det samme gælder personer, der udfører serviceop‐
gaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter der hand‐
ler på Finanstilsynets vegne. Tavshedspligten gælder under
og efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Tilsva‐
rende gælder bestemmelsen for Erhvervsstyrelsens ansatte,
for så vidt angår oplysninger, de får kendskab til gennem
opgaveløsningen efter § 213, stk. 1-5 og 8, i den gældende
lov om kapitalmarkeder.
Bestemmelsen om tavshedspligt, der udspringer af EU-re‐
guleringen, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (herefter ”MiFID II”) og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
184
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (heref‐
ter ”CRD IV”), bidrager til sikring af et effektivt tilsyn, da
tavshedspligten bidrager til sikkerhed for, at fortrolige op‐
lysninger kun anvendes til brug for Finanstilsynets tilsyns-
og afviklingsvirksomhed.
Finanstilsynet kan – uanset tavshedspligten efter § 354,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed – offentliggøre afgø‐
relser, tilsynsreaktioner og politianmeldelser. Det følger så‐
ledes af § 354 a i lov om finansiel virksomhed, at afgørelser
om tilsynsreaktioner til virksomheder under tilsyn, der træf‐
fes af Finanstilsynets bestyrelse, offentliggøres med angivel‐
se af virksomhedens navn. Det samme gælder tilsynsreaktio‐
ner over for virksomheder, der ikke er under tilsyn.
Det følger af § 354 e i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet på sin hjemmeside offentliggør påtaler, påbud
eller tvangsbøder for overtrædelse af en række af lovens be‐
stemmelser. Offentliggørelsen omfatter navnet på virksom‐
heden eller personen. Det samme gælder for påtaler, påbud
og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets bestyrelse.
Der sker ikke offentliggørelse, hvis det vil medføre ufor‐
holdsmæssig stor skade for virksomheden, det vil bringe de
finansielle markeders stabilitet i fare, eller efterforsknings‐
mæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørel‐
sen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundefor‐
hold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed
i forvaltningen. For fysiske personer vil der ikke ske offent‐
liggørelse, hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørel‐
se af en persons navn vurderes ikke at være proportionalt
med hensynet til personen.
3.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at lov om finansiel virksomheds bestemmelser om tavsheds‐
pligt og offentliggørelse videreføres med de ændringer, der
følger af IFD, af de væsentlige hensyn, der følger nedenfor.
Som kompetent tilsynsmyndighed for Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. novem‐
ber 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (herefter
”IFD”) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber (herefter ”IFR”) skal Finanstilsy‐
net sikre, at Finanstilsynet og alle personer, der arbejder
for eller har arbejdet for Finanstilsynet, er underlagt tavs‐
hedspligt. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet og de
nævnte personer modtager i forbindelse med deres hverv,
må kun videregives i summarisk eller i samlet form, for‐
udsat at enkeltstående fondsmæglerselskaber eller personer
ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde,
der er omfattet af strafferetlige bestemmelser. Hvis et fonds‐
mæglerselskab er erklæret konkurs eller er genstand for
tvangslikvidation, kan fortrolige oplysninger, der ikke ve‐
drører tredjemand, videregives under en civil retssag eller
handelsretssag, hvis videregivelse er nødvendig for at gen‐
nemføre retssagen.
Det følger af artikel 16 i IFD, at Finanstilsynet som
kompetent tilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) i overensstemmelse med arti‐
kel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed) eller artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), alt efter
hvad der er relevant med henblik på at udføre deres til‐
synsopgaver i henhold til IFD og IFR og for at udveksle
oplysninger, kan indgå samarbejdsaftaler med tilsynsmyn‐
dighederne i tredjelande og med myndigheder eller organer
i tredjelande med ansvar for en række nærmere angivne
opgaver. En forudsætning herfor er, at de videregivne oplys‐
ninger er omfattet af en tavshedspligt, der mindst svarer til
den tavshedspligt, som er fastsat i artikel 15 i IFD.
Efter artikel 20 i IFD skal medlemsstaterne sikre, at de
kompetente myndigheder på deres officielle websted uden
ugrundet ophold offentliggør alle administrative sanktioner
og andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i hen‐
hold til artikel 18, og som ikke er blevet appelleret eller
ikke længere kan appelleres. Offentliggørelsen skal omfatte
oplysninger om typen og arten af overtrædelsen, og navnet
på den fysiske eller juridiske person sanktionen pålægges,
eller over for hvem foranstaltningen træffes. Oplysningerne
offentliggøres først, efter at nævnte person er blevet under‐
rettet om sanktionerne eller foranstaltningerne og kun i det
omfang, at offentliggørelsen er nødvendig og forholdsmæs‐
sig. Oplysningerne vil skulle offentliggøres i anonymiseret
form, hvis i) offentliggørelse af personoplysninger, såfremt
sanktionen eller foranstaltningen er pålagt en fysisk person,
anses for at være uforholdsmæssig, ii) offentliggørelse vil‐
le skade en igangværende strafferetlig efterforskning eller
stabiliteten på de finansielle markeder, eller iii) offentliggø‐
relse ville påføre de pågældende investeringsselskaber eller
fysiske personer uforholdsmæssig stor skade. Der vil efter
artikel 20 i IFD tillige kunne ske offentliggørelse af tilsyns‐
reaktioner, der er appelleret. I sådanne tilfælde skal tilsyns‐
myndigheden offentliggøre oplysninger om appelstatus og
resultatet af appellen på deres officielle websted.
Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et
ønske om at beskytte virksomhedernes kunder, det være
sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et
ønske om - af konkurrencemæssige grunde - at beskytte
fondsmæglerselskabernes forretningsmæssige forhold. Det
er således centralt for et effektiv tilsyn med fondsmæglersel‐
skaber, at fondsmæglerselskaber og deres kunder kan nære
tillid til, at Finanstilsynet ikke videregiver fortrolige oplys‐
ninger.
Samtidig er det væsentligt for tilliden til fondsmægler‐
selskaber og markedet for investeringsservice og -aktivite‐
ter, at der er mest mulig gennemsigtighed, når Finanstilsy‐
net pålægger tilsynsreaktioner eller foretager politianmeldel‐
se. Derfor bør offentligheden kunne få kendskab til Finans‐
tilsynets afgørelser m.v., herunder navnet på den person eller
virksomhed, afgørelsen retter sig mod.
185
3.23.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmelser‐
ne om tavshedspligt og offentliggørelse for fondsmæglersel‐
skaber og markedet for investeringsservice og -aktiviteter
fra lov om finansiel virksomhed og en videreførelse i forsla‐
get til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter med de ændringer, der følger af en direktiv‐
nær implementering af regler i IFD. Desuden foreslås af
hensyn til reglernes overskuelighed en opsplitning af enkelte
af bestemmelserne, der indebærer redaktionelle og sproglige
ændringer uden materiel betydning.
Finanstilsynet vil efter lovforslaget i samme omfang, som
det i dag gælder efter den lov om finansiel virksomhed,
skulle offentliggøre afgørelser, tilsynsreaktioner og politian‐
meldelser i overensstemmelse med artikel 20 i IFD og arti‐
kel 71 i MiFID II. Den offentliggørelsesordning, der vide‐
reføres med lovforslaget, svarer bl.a. til § 354 e i lov om
finansiel virksomhed, der henvises til punkt 2.9.1.3 i lovfor‐
slag nr. L 133 om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love (CRD IV og ændringer som følge
af den tilhørende forordning Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) fra folketingsåret
2013-14. Ordningen indebærer, at der sker en fravigelse af
databeskyttelseslovgivningens regler, jf. databeskyttelseslo‐
ven § 1, stk. 3, om behandling af personoplysninger i anden
lovgivning inden for databeskyttelsesforordningens rammer
for regler om behandling af personoplysninger, der går forud
for reglerne i databeskyttelsesloven.
Der henvises til lovforslagets §§ 254–258 samt §§
277-287 og bemærkningerne hertil.
3.24. Parter, frister og kommunikation
3.24.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder bestemmelser
om, hvem der anses som parter i forhold til Finanstilsy‐
net. Lovens partsbegreb afviger fra forvaltningslovens ud‐
gangspunkt. Som parter anses den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk‐
somheden, den blandede holdingvirksomhed, den udenland‐
ske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle
holdingvirksomhed, som Finanstilsynet har truffet eller vil
træffe afgørelse over for i medfør af loven eller i medfør af
en række EU-retsakter, jf. § 355 i lov om finansiel virksom‐
hed. Partsbegrebet efter loven omfatter som udgangspunkt
kun adressaten for afgørelsen. § 355 i lov om finansiel virk‐
somhed indeholder en række undtagelser til udgangspunktet,
bl.a. i forhold til afgørelser om ledelsesmedlemmers egnet-
og hæderlighed, hvor både virksomheden og den person, der
er blevet vurderet i forhold til egnetheds- og hæderligheds‐
kriterierne, anses som parter.
Det følger af § 357 i lov om finansiel virksomhed, at de
frister, der er fastsat i eller i henhold til loven, begynder at
løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed,
der udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning
af såvel dags-, uge-, måneds- og årsfrister. Er fristen angivet
i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, hvor den be‐
givenhed, som udløste fristen, fandt sted. Er fristen angivet i
måneder, udløber fristen på månedsdagen for den dag, hvor
den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den
dag, hvor den begivenhed, der udløste fristen, fandt sted,
er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på
en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på
den sidste dag i måneden, uanset dens længde. Er fristen
angivet i år, udløber fristen på årsdagen for den dag, hvor
den begivenhed, der udløste fristen, fandt sted. Udløber en
frist i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, jule‐
aftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
I kapitel 2 a i lov om finansiel virksomhed er fastsat regler
om digital kommunikation. I kapitlet er regler om skriftlig
kommunikation til og fra Finanstilsynet, erhvervsministeren
og Erhvervsstyrelsen. Bl.a. bemyndiges erhvervsministeren
til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation med
myndighederne skal foregå digitalt.
3.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer
en videreførelse af bestemmelserne i lov om finansiel virk‐
somhed om parter, frister og kommunikation, så der er ens
tilgang hertil på det finansielle område. Dette også af hensyn
til koncerner, hvori indgår forskellige virksomhedstyper på
det finansielle område.
3.24.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af bestemmelser‐
ne om partsstatus, frister og kommunikation for fondsmæg‐
lerselskaber fra lov om finansiel virksomhed og en viderefø‐
relse i forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter.
Der henvises til lovforslagets §§ 259-265 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.25. Straffebestemmelser
3.25.1. Gældende ret
Efter § 373 i lov om finansiel virksomhed straffes over‐
trædelser af en række af lovens bestemmelser med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes
straf i form af bøde for overtrædelse af de udstedte bestem‐
melser og for ikke at efterkomme påbud givet i henhold
til forskrifterne. Der kan pålægges juridiske personer straf‐
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Undlader et medlem af bestyrelsen eller direktionen for en
virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, herun‐
der fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom‐
heder, at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab
eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, kan
vedkommende straffes med bøde eller fængsel indtil to år,
for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
186
lovgivning, jf. lovens § 373, stk. 6. Videre kan virksomheder
eller personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed,
herunder et fondsmæglerselskab, som giver urigtige eller
vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomhe‐
den til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget
selskabsorgan eller til investorer m.fl., eller som gør sig
skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skøde‐
sløshed, der kan medføre tab for den finansielle virksomhed
eller investorer m.fl., straffes med bøde eller fængsel indtil
to år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffe‐
lovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning, jf. §
373, stk. 7. En person anses som knyttet til den finansielle
virksomhed, når modtageren af oplysningerne har en beretti‐
get forventning om, at den pågældende person repræsenterer
den finansielle virksomhed. Det er ingen betingelse, at der
f.eks. er tale om et egentligt ansættelsesforhold, eller at den
pågældende skal være medlem af bestyrelsen.
Der er i § 373, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastsat en forældelsesfrist på fem år. Der gælder efter be‐
stemmelsens stk. 9 en forlænget forældelsesfrist på 10 år for
overtrædelser af visse af lovens bestemmelsens.
Principperne for udmåling af bødestraffe for overtrædelser
af den gældende lov om finansiel virksomhed eller overtræ‐
delse af regler udstedt i medfør af loven er fastsat i § 373,
stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed.
Erhvervsministeren kan efter § 373 a i lov om finansiel
virksomhed fastsætte regler om, at Finanstilsynet i et bøde‐
forelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,
hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere
angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelæg‐
get. Bemyndigelse efter lov om finansiel virksomheds §
373 a er begrænset til nærmere angivne sager om overtræ‐
delser af loven og regler udstedt i medfør af loven, der ikke
skønnes at medføre højere straf end bøde. Bestemmelsen
er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 186 af 8. marts
2011 om anvendelse af administrative bødeforelæg på det
finansielle område.
Efter § 374 i lov om finansiel virksomhed kan Finanstil‐
synet og Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge en
finansiel virksomheds, herunder et fondsmæglerselskabs be‐
styrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef,
likvidator, filialbestyrer eller repræsentantskab daglige eller
ugentlige bøder, hvis de pågældende undlader i rette tid at
efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i
medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller
Erhvervsstyrelsen. Som tvangsmiddel kan Finanstilsynet på‐
lægge den fysiske eller juridiske person eller de for den
juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige
bøder.
3.25.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at lov om finansiel virksomheds straffebestemmelser videre‐
føres med de ændringer, der følger af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019
om tilsyn med investeringsselskaber (herefter ”IFD”). Be‐
stemmelserne bidrager til sikring af ordentlig og forsvarlig
ledelse af fondsmæglerselskaber og bidrager dermed til sik‐
ring af investorbeskyttelsen og tilliden til fondsmæglersel‐
skaberne.
Det følger af artikel 18 i IFD, at medlemsstaterne fast‐
sætter regler om administrative sanktioner og andre admi‐
nistrative foranstaltninger og sikrer, at deres kompetente
myndigheder har beføjelse til at pålægge sådanne sanktioner
og foranstaltninger ved overtrædelser af nationale bestem‐
melser, der gennemfører IFD, og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (herefter
”IFR”). Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at fastætte be‐
stemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser,
der er omfattet af national strafferet.
Videre følger det af artikel 54 i IFD, at medlemsstaterne
skal sikre, at administrative sanktioner eller andre admini‐
strative foranstaltninger, der har til formål at bringe over‐
trædelser af de love og administrative bestemmelser, der
gennemfører IFD, til ophør eller at afhjælpe eller at gøre
noget ved årsagerne til sådanne overtrædelser, kan pålægges
fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle hol‐
dingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder eller
deres reelle ledelser.
3.25.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en udskillelse af straffebestem‐
melserne for fondsmæglerselskaber fra lov om finansiel
virksomhed og en videreførelse i forslaget til lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med
de ændringer, der følger af IFD. Desuden foreslås af hen‐
syn til reglernes overskuelighed en opsplitning af enkelte
af bestemmelserne, der indebærer redaktionelle og sproglige
ændringer uden materiel betydning.
Der henvises til lovforslagets §§ 266-273 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.26. Delegations- og klagebestemmelser
3.26.1. Gældende ret
Det følger af § 371 i lov om finansiel virksomhed, at hvis
erhvervsministeren henlægger sine beføjelser efter loven til
Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klagead‐
gang, herunder regler om at klager ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
Det følger af § 372 i lov om finansiel virksomhed, at
afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen i
henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven samt i
henhold til visse EU-forordninger og -direktiver kan af den,
som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsanke‐
nævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Det følger af den generelle bemyndigelsesbestemmelse i
§ 372 a i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsministe‐
ren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende
eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages
187
af Europa-Kommissionen efter en række forordninger og
direktiver.
3.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at lov om finansiel virksomheds bestemmelser om delega‐
tions- og klagebestemmelser, der sikrer fondsmæglerselska‐
bernes rettigheder, videreføres for fondsmæglerselskaber
med de ændringer, der følger af IFD.
Det følger af artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn
med investeringsselskaber (herefter ”IFD”), at medlemssta‐
terne skal sikre, at afgørelser og foranstaltninger, der træffes
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber (herefter ”IFR”) eller i medfør af love
og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmel‐
se med IFD, kan påklages.
3.26.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås i lovforslagets at videreføre alle bestemmel‐
ser i den gældende lov om finansiel virksomhed om delega‐
tions- og klagebestemmelser.
Der henvises til lovforslagets §§ 274-276 og bemærknin‐
gerne hertil.
3.27. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for‐
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (herefter ”databeskyttel‐
sesforordningen”) gælder for behandlingen af personoplys‐
ninger. Databeskyttelsesforordningen fastlægger de grund‐
læggende regler for behandlingen af oplysninger om fysiske
personer, som foretages af offentlige myndigheder og priva‐
te virksomheder m.fl.
Behandling af personoplysninger, der helt eller delvis
foretages ved hjælp af automatisk databehandling og anden
ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er el‐
ler vil blive indeholdt i et register, skal ske under iagttagelse
af databeskyttelsesforordningen og lov om supplerende be‐
stemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter ”databeskyt‐
telsesloven”).
I forbindelse med databeskyttelsesforordningens ikrafttræ‐
delse blev der foretaget en vurdering af om gældende regler
om behandling af personoplysninger kunne fortsætte inden
for forordningens rammer for nationale regler. I den forbin‐
delse blev det vurderet, at videregivelsesreglerne i lov om
finansiel virksomhed ligger inden for forordningens råderum
og således er nationale regler til databeskyttelsesforordnin‐
gen.
Med lovforslaget er der foreslået bestemmelser, herunder
bl.a. i lovforslagets §§ 59 og 75, der giver adgang til, at der
kan ske behandling af almindelige, fortrolige og følsomme
personoplysninger, når der bl.a. sker vurdering i en ansøg‐
ning om egnet- og hæderlighed. Det vurderes, at behandlin‐
gen af almindelige personoplysninger kan ske med hjemmel
i artikel 6, stk. 1, litra e, i databeskyttelsesforordningen om
behandling, som hører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige har fået pålagt, og at behandlingen
af følsomme personoplysninger kan ske med hjemmel i
artikel 9, stk. 2, litra f, i databeskyttelsesforordningen om
behandling, som er nødvendig, for at et retskrav kan fast‐
lægges, gøres gældende eller forsvares.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at lovforslaget indebærer,
at lovforslaget medfører samme forhold til databeskyttelse
som i dag, hvor der sker behandling af personoplysninger
af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af
national ret. Det står i rimeligt forhold til det mål, der forføl‐
ges, og respekterer det væsentligste indhold af retten til da‐
tabeskyttelse. Desuden forudsættes det, at der i forbindelse
med behandlingen sikres passende og specifikke foranstalt‐
ninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende
rettigheder og interesser, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk.
4, samt artikel 9, stk. 2, litra g, i databeskyttelsesforordnin‐
gen.
3.28. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning
Det vurderes, at forslaget følger principperne for digitali‐
seringsklar lovgivning. Det er hensigten med lovforslaget at
tilvejebringe en enkel og klar lovgivning, som gør det lettere
for bl.a. fondsmæglerselskaber at følge reglerne inden for
området.
Bl.a. understøtter lovforslaget, at der kan kommunikeres
digitalt med borgere og virksomheder. Lovforslaget indehol‐
der beføjelser til at fastsætte nærmere regler om digital kom‐
munikation til og fra myndigheder, herunder bl.a. gennem
brug af Digital Post og blanketløsninger på erhvervsportalen
Virk. Forslaget følger dermed princippet om digital kommu‐
nikation og princippet om anvendelse af offentlig it-infra‐
struktur.
Princippet om brug af objektive afgørelseskriterier er flere
steder i lovforslaget fraveget, heriblandt i lovforslagets §
20 om betingelser for meddelelse af tilladelse. Hvor der i
lovforslaget er grundlag for at anvende objektive afgørelses‐
kriterier, er det søgt gjort, men i en række bestemmelser,
herunder i lovforslagets § 20, fraviges det med den begrun‐
delse, at der er behov for et konkret fagligt skøn.
Datasikkerhed prioriteres højt, idet er fundamentalt, at
myndighederne sikrer en tryg og sikker datahåndtering i
den offentlige sektor i forbindelse med en øget dataanven‐
delse, hvorefter behandlingen af oplysninger vil ske inden
for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Der henvises
til afsnit 3.27.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller
administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller
staten.
188
Med hensyn til implementeringsmæssige konsekvenser
for det offentlige vurderes det således ikke, at lovforslaget
vil ændre på arbejdsgange og sagsbehandling, herunder for‐
valtningsretlige krav til sagsbehandling.
Indhentning af data fra bl.a. fondsmæglerselskaber samt
deling af data med udenlandske tilsynsmyndigheder forven‐
tes ikke at indebære implementeringskonsekvenser for Fi‐
nanstilsynet, ligesom risici forbundet med samkøring og de‐
ling af personoplysninger i forbindelse med tilsynsopgaver
og samarbejde med udenlandske myndigheder ikke påvirkes
af lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
Med lovforslaget gennemføres der efter anbefaling fra ar‐
bejdsgruppen med eftersynet af den finansielle regulering
en udskilning af reglerne for fondsmæglerselskaber og de
særlige regler, der gælder ydelse og udførelse af investe‐
ringsservice og -aktiviteter for derigennem at skabe øget
klarhed og overblik over reguleringen, uden at der ændres
på de regler og det beskyttelsesniveau, reglerne i dag sikrer
for kunder, der efterspørger investeringsservice og -aktivite‐
ter. Således kan kunder og virksomheder lettere få et over‐
blik over den regulering, der er specifik for fondsmæglersel‐
skaber og ydelsen og udførelsen af investeringsservice og
-aktiviteter. Dette er med til at reducere de administrative
byrder.
Lovforslaget viderefører en række af de eksisterende nati‐
onale regler for fondsmæglerselskaber, der beror på et væg‐
tigt hensyn til investorbeskyttelsen og tilliden til de danske
fondsmæglerselskaber, hvilket også medvirker til sikring af
tilliden til den samlede finansielle sektor og dermed den fi‐
nansielle stabilitet. Reglerne har været gældende i en årræk‐
ke og er derfor ikke forbundet med nye byrder for erhvervs‐
livet. I vurderingen af behovet for videreførelse af nationale
reglerne har baggrunden for og hensynene bag den enkelte
regel indgået. Videre har der været foretaget en vurdering
af, hvorvidt baggrunden for og hensyn bag de nationale
regler er proportionale for fondsmæglerselskaber i forhold
til evt. byrder og/eller evt. forringet konkurrenceevne, som
reglerne vurderes at medføre.
I forhold til fondsmæglerselskaber er det konkret vurde‐
ret, at de gældende nationale regler fortsat er begrundet i
den rolle, fondsmæglerselskaber har i den finansielle sektor
og det finansielle system, samt den omstændighed, at fonds‐
mæglerselskaber konkurrerer på områder med andre aktører
i den finansielle sektor. Fondsmæglerselskaber har således
sammen med andre aktører i den finansielle sektor eneret
til at varetage betroede opgaver, f.eks. pleje af tredjemands‐
midler, samt har mulighed for at handle på de finansielle
markeder på egne og/eller tredjemands vegne. Hertil kom‐
mer, at fondsmæglerselskaber må opbevare kunders midler
og finansielle instrumenter.
Lovforslaget forventes at bidrage til klarhed og overblik
over reguleringen, der på sigt vil resultere i positive admi‐
nistrative og deraf positive økonomiske konsekvenser for
fondsmæglerselskaberne.
Lovforslaget forventes desuden at have positive økono‐
miske og administrative konsekvenser for de danske fonds‐
mæglerselskaber derved, at Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn
med investeringsselskaber (herefter ”IFD”) og Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel‐
skaber (herefter ”IFR”) har til hensigt at reducere såvel
kapitalgrundlagskravene som de administrative byrder for
størstedelen af fondsmæglerselskaberne. Bl.a. indføres der
et nyt kapitalgrundlagskrav, der er målrettet og afstemt med
fondsmæglerselskabernes forskellige forretningsmodeller og
risikoprofiler, K-faktorkravet. Hertil kommer, at fondsmæg‐
lerselskaber de mindste og mindst risikofyldte fondsmægler‐
selskaber undtages fra flere af kravene, der følger af IFD
og IFR. Der forventes mindre løbende administrative om‐
kostninger for fondsmæglerselskaberne i forbindelse med
den løbende efterlevelse af den nye regulering. De løbende
administrative omkostninger forventes størst for de meste
risikofyldte fondsmæglerselskaber. Disse omkostninger for‐
ventes opvejet af generelt færre administrative byrder for
fondsmæglerselskaberne.
Der forventes mindre omstillingsbyrder, som kan være
vanskelige at opgøre, særligt da flere krav, herunder rap‐
porteringskrav, fastsættes af Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed (EBA) i konsultation eller samarbejde med Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ES‐
MA) i delegerede retsakter (RTS). Omstillingsbyrderne for‐
ventes størst for de fondsmæglerselskaber, der udøver de
mest risikofyldte aktiviteter.
Der forventes ikke øvrige positive eller negative økonomi‐
ske konsekvenser for erhvervslivet, og lovforslaget forven‐
tes ikke at have væsentlige adfærdsvirkninger.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke nye administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter har til formål at gennemføre dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034
af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber
(herefter ”IFD”), der skal være implementeret i national
ret med virkning fra den 26. juni 2021. IFD udgør sam‐
men med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber (herefter ”IFR”) nye tilsynsordnin‐
ger for fondsmæglerselskaber, der er målrettet og afstemt
med fondsmæglerselskabers forskellige forretningsmodeller
og risikoprofiler.
Forslaget har til formål at videreføre gældende regler
for fondsmæglerselskaber og ydelsen og udførelsen af in‐
189
vesteringsservice og -aktiviteter, der implementerer dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (heref‐
ter ”MiFID II”), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret‐
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber (herefter ”BRRD”), Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv
2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investe‐
ringsselskabers tabsabsorbering- og rekapitaliseringskapaci‐
tet (herefter ”BRRD II”), aktionærrettighedsdirektivet og
regnskabsdirektivet.
Forslaget indeholder videre en gennemførelse af følgende
EU-regulering, for så vidt angår tilsynet med fondsmægler‐
selskaber: 1) IFR og forordninger udstedt i medfør heraf, 2)
forordninger og regler udstedt i medfør af IFD og forordnin‐
ger udstedt i medfør af BRRD, 3) Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter (herefter ”MiFIR”), 4)
Kommissionens delegerede forordning 2017/565/EU af 25.
april 2016 om supplerende regler til MiFID II for så vidt
angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af in‐
vesteringsselskaber samt definitioner af begreber med hen‐
blik på nævnte direktiv, 5) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om
dokumenter med central information om sammensatte og
forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvesto‐
rer (PRIIP᾽er), 6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme
for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme
for simpel, transparent og standardiseret securitisering, 7)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU
af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensions‐
produkt (PEPP-produkt), 8) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bære‐
dygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelse og 9) Rådets forordning 2017/1509/EU af 30.
august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den
Demokratiske Folkerepublik Korea.
I gennemførelsen lægges der vægt på en implementering i
tråd med EU-reguleringen, der tager hensyn til sikring af ens
konkurrencevilkår mellem danske fondsmæglerselskaber og
investeringsselskaber i sammenlignelige EU-lande uden at
sætte hensynet til investorbeskyttelsen og tilliden til den
finansielle sektor og dermed den finansielle stabilitet over
styr. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder vil således blive
udnyttet, i det omfang dette er foreneligt med et såvel risiko‐
baseret og forsvarligt tilsyn med fondsmæglerselskaber. I
implementeringen og gennemførelsen af de omhandlede
EU-retsakter vil indgå overvejelser om mulige alternativer
til regulering under hensyntagen til sikring af et risikobase‐
ret og effektivt tilsyn med fondsmæglerselskaber. Tilsvaren‐
de gælder for så vidt angår muligheder for senere ikrafttræ‐
delsestidspunkter.
En videreførelse af gældende regler for fondsmæglersel‐
skaber indebærer, at eksisterende nationale regler for fonds‐
mæglerselskaber og øvrige virksomhedstyper reguleret af
lov om finansiel virksomhed videreføres i den nye lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -akti‐
viteter. Det drejer sig om regler, der skal understøtte en
ordentlig og forsvarlig ledelse af den finansielle virksomhed
og adressere interessekonflikter mellem den finansielle virk‐
somhed, dens ledelse og ansatte samt revision, med henblik
på at beskytte kunder og markeder.
Det er konkret vurderet, at en række af de gældende
nationale regler fortsat er begrundet i den rolle, fondsmæg‐
lerselskaber har i den finansielle sektor og det finansielle
system, samt den omstændighed, at fondsmæglerselskaber
konkurrerer på områder med andre aktører i den finansiel‐
le sektor. Fondsmæglerselskaber har således sammen med
andre aktører i den finansielle sektor eneret til at varetage
betroede opgaver, f.eks. pleje af tredjemandsmidler, samt
har mulighed for at handle på de finansielle markeder på
egne og/eller tredjemands vegne. Hertil kommer, at fonds‐
mæglerselskaber må opbevare kunders midler og finansielle
instrumenter.
Videre er det konkret vurderet, at de nationale regler
er proportionale for fondsmæglerselskaber i forhold til de
byrder, som reglerne vurderes at medføre, og at de ikke i
væsentligt omfang forringer fondsmæglerselskabernes kon‐
kurrenceevne i EU. Ses der bort fra de nationale regler i
relation til fondsmæglerselskabers accessoriske tjenesteydel‐
ser, er der ikke tale om nationale regler, der begrænser
fondsmæglerselskabers forretningsmodeller, eller nationale
regler, som fastsætter skærpede krav til fondsmæglerselska‐
bers kapital, solvens og likviditet m.v. ud over, hvad der
følger af IFD. Der tale om nationale regler, der skal under‐
støtte og være normsættende for en forsvarlig ledelse og
styring af fondsmæglerselskaber samt hindre interessekon‐
flikter mellem fondsmæglerselskaber og deres ledelser og
visse ansatte, der kan skade investorbeskyttelsen og tilliden
til fondsmæglerselskaberne. Videre understøtter de nationale
regler et effektivt tilsyn til gavn for investorbeskyttelsen og
tilliden til fondsmæglerselskaber.
Bindende tekniske standarder og delegerede retsakter,
Kommissionen udsteder som forordninger, gælder umiddel‐
bart og direkte i Danmark og vil derfor ikke skulle gennem‐
føres i dansk ret. I det omfang, det er tilladt eller krævet i
henhold til EU-retten, kan supplerende regulering vise sig at
være nødvendig for disse direkte gældende retsakter.
EU-retten stiller ikke krav om, hvorvidt gennemførelsen
af direktiver skal ske gennem bekendtgørelser eller lov. Som
en følge af, at de europæiske tilsynsmyndigheder har mu‐
lighed for at udstede bindende tekniske standarder eller ret‐
ningslinjer, vil der på en række områder være behov for at
kunne tilpasse de mere detaljerede og tekniske dele af regu‐
leringen hurtigere og mere smidigt. Det foreslås derfor, at en
række områder bliver reguleret på bekendtgørelsesniveau og
ikke direkte i loven.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. novem‐
ber 2020 til den 16. december 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
190
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension (ATP), Børsmæglerforeningen Danmark, Da‐
nish Venture Capital and Private Equity Association
(DVCA), Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærfor‐
ening, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Danske
Advokater, Den Danske Finansanalytikerforening, Den dan‐
ske Fondsmæglerforening, FinansDanmark, Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring og Pension, FSR – Danske Revisorer,
Investering Danmark, Landsdækkende banker, Lokale Pen‐
geinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ
Copenhagen A/S, VP Securities A/S.
Erhvervsministeriet, Forbrugerombudsmanden, Konkur‐
rence- og Forbrugerstyrelsen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Det skønnes, at lovforslaget ikke vil
medføre erhvervsøkonomiske konse‐
kvenser for erhvervslivet, som ligger
over bagatelgrænsen på 10 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Det er vurderingen, at der er tale om
positive administrative konsekvenser.
Det er vurderingen, at de administrati‐
ve konsekvenser af lovforslaget ikke
overstiger 4 mio. kr. årligt, hvorfor
konsekvenserne ikke er blevet kvanti‐
ficeret nærmere.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instru‐
menter (MiFID II), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber (BRRD), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/879/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt an‐
går kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorbering- og rekapitalise‐
ringskapacitet (BRRD II), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2007/36
om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærret‐
tighedsdirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om
årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virk‐
somhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og
83/349/EØF (regnskabsdirektivet).
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt x)
JA
X
NEJ
Til § 1
Den gældende § 1 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger lovens anvendelsesområde, der bl.a. finder anvendelse
på finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselska‐
ber.
Bestemmelsen foreslås videreført for de virksomheder,
som lovforslaget skal finde anvendelse på, herunder fonds‐
mæglerselskaber.
Det foreslås i stk. 1, at loven finder anvendelse på fonds‐
mæglerselskaber samt virksomhed omfattet af §§ 2-9, jf.
dog stk. 2-3.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmægler‐
191
selskaber samt virksomhed omfattet af lovforslagets §§ 2-9
er undergivet lovens bestemmelser, jf. dog stk. 2-3, som er
modifikationer hertil.
Virksomheder, der som et fast erhverv eller på et profes‐
sionelt grundlag yder eller udfører investeringsservice og
-aktiviteter omfattet af lovforslagets bilag 1, afsnit A, med
finansielle instrumenter omfattet af lovforslagets bilag 2,
er værdipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipa‐
pirhandler, medmindre virksomheden allerede har tilladelse
efter § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed. Dvs. tilladelse som henholdsvis
pengeinstitut, realkreditinstitut og investeringsforvaltnings‐
selskab.
Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk.
1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksom‐
hed, er fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber må
kun yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med
eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af lovforsla‐
gets bilag 1.
Fondsmæglerselskaber er i udgangspunktet omfattet af
alle lovens bestemmelser, jf. dog det foreslåede stk. 1 og
2. Derudover er små og ikke indbyrdes forbundne fonds‐
mæglerselskaber som defineret i lovforslagets § 10, nr. 1,
undtaget fra eller kan af Finanstilsynet undtages fra visse
af lovens bestemmelser, hvilket fremgår eksplicit af de om‐
handlede bestemmelser.
Det foreslås i stk. 2, at §§ §§ 67, 75-78, 80, 81, 94, 97,
101-103, 105-107, 109-113, 120-124 og 128-129 og regler
udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse på fondsmæg‐
lerselskaber, der er omfattet af § 236 eller opfylder betin‐
gelserne i artikel 1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Ovenstående bestemmelser gennemfører afsnit IV og V
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034
af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber
(”IFD”) og finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber,
der er omfattet af § 236 eller opfylder betingelserne i artikel
1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber ("IFR").
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmægler‐
selskaber omfattet af lovforslagets § 236 er undtaget de
bestemmelser, der er oplistet.
I medfør af lovforslagets § 236 kan Finanstilsynet ved af‐
gørelse beslutte at anvende Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter (”CRR”) samt kravene i
afsnit VII og VIII i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk‐
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
(”CRD”), som er gennemført i lov om finansiel virksomhed
på fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne fastsat
i lovforslagets § 236. Bestemmelsen gennemfører artikel 5 i
IFD, og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
236.
Bestemmelsen fastsætter endvidere, at fondsmæglersel‐
skaber, der opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 2 og 5,
i IFR er undtaget de bestemmelser, der er oplistet. Denne
afgrænsede gruppe af fondsmæglerselskaber vil i stedet væ‐
re omfattet af CRR og bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed, som gennemfører afsnit VII og VIII i CRD.
Lovforslaget skal bl.a. udskille fondsmæglerselskaber
samt de særlige regler, der gælder ved ydelse eller udførelse
af investeringsservice og -aktiviteter, fra lov om finansiel
virksomhed, hvorefter fondsmæglerselskaber med undtagel‐
serne i den foreslåede bestemmelse ikke længere vil være
omfattet af lov om finansiel virksomhed. Dog kan de stør‐
ste og mest indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber ha‐
ve forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til ban‐
kers. Disse fondsmæglerselskaber leverer »banklignende«
tjenesteydelser og vil kunne påtage sig risici i betydeligt
omfang, hvormed de udgør en trussel mod stabile og vel‐
fungerende finansielle markeder på linje med signifikante
banker. Det er derfor hensigtsmæssigt, at disse fondsmæg‐
lerselskaber fortsat er underlagt reglerne i CRR og CRD.
Efter artikel 1, stk. 2, i IFR skal et fondsmæglerselskab for
at være omfattet af CRR og bestemmelserne i lov om finan‐
siel virksomhed, som gennemfører afsnit VII og VIII i CRD,
som minimum have tilladelse til at yde eller udføre investe‐
ringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A,
nr. 3 eller 6, og må ikke være en råvare- og emissionskvo‐
tehandler, en kollektiv investeringsordning eller et forsik‐
ringsselskab. Endvidere skal en af følgende betingelser væ‐
re opfyldt: i) den samlede værdi af fondsmæglerselskabets
konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 15 mia. euro,
beregnet som et gennemsnit af de foregående 12 måneder,
eksklusive værdien af enkeltaktiverne i dattervirksomheder
etableret uden for Den Europæiske Union, der yder eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag
1, afsnit A, nr. 3 eller 6, ii) den samlede værdi af fondsmæg‐
lerselskabets konsoliderede aktiver er mindre end 15 mia.
euro, og fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvor
den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle de
virksomheder i koncernen, der enkeltvis har samlede aktiver
på mindre end 15 mia. euro, og som yder eller udfører
investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit
A, nr. 3 eller 6, udgør eller overstiger 15 mia. euro, alle
beregnet som et gennemsnit af de foregående 12 måneder,
eksklusive værdien af enkeltaktiverne i dattervirksomheder
etableret uden for Den Europæiske Union, der yder eller
udfører investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag
1, afsnit A, nr. 3 eller 6, eller iii) fondsmæglerselskabet er
omfattet af en afgørelse truffet af Finanstilsynet i overens‐
stemmelse med lovforslagets § 236.
Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter handel for egen
regning samt afsætningsgaranti for finansielle instrumenter
eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en
fast forpligtelse.
CRR ophører med at finde anvendelse, hvis et fondsmæg‐
lerselskab ikke længere overholder en eller flere en af de
tærskler, der er gengivet i nr. i)-ii) ovenfor beregnet over
en periode på 12 på hinanden følgende måneder, eller hvis
192
Finanstilsynet træffer beslutning herom i overensstemmelse
med lovforslagets § 236. Fondsmæglerselskabet er forpligtet
til uden unødig forsinkelse at underrette Finanstilsynet om
enhver overskridelse af en tærskel i denne periode.
I medfør af artikel 1, stk. 5, i IFR skal et fondsmæglersel‐
skab for at være omfattet af CRR og bestemmelserne i lov
om finansiel virksomhed, som gennemfører afsnit VII og
VIII i CRD, som minimum have tilladelse til at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag
1, afsnit A, nr. 3 eller 6, og må ikke være en råvare- og
emissionskvotehandler, en kollektiv investeringsordning el‐
ler et forsikringsselskab. Finanstilsynet kan tillade, at fonds‐
mæglerselskabet omfattes af kravene i CRR, hvis i) fonds‐
mæglerselskabet er en dattervirksomhed og indgår i tilsynet
på konsolideret niveau med et kreditinstitut, et finansielt
holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i
overensstemmelse med bestemmelserne i første del, afsnit
II, kapitel 2, i CRR, ii) fondsmæglerselskabet underretter
Finanstilsynet i henhold til IFR og, hvis det er relevant,
den konsoliderende tilsynsmyndighed og iii) Finanstilsynet
konkret vurderer, at anvendelsen af kapitalgrundlagskravene
i CRR på individuelt niveau på investeringsselskabet og
på konsolideret niveau på koncernen, alt efter hvad der
er relevant, er tilsynsmæssigt forsvarlig, ikke medfører en
reduktion af fondsmæglerselskabets kapitalgrundlagskrav i
henhold til IFR og ikke foretages med henblik på regelarbi‐
trage. Der er tale om kumulative betingelser.
Det foreslås i stk. 3, at kapitel 18-21 kun finder anvendel‐
se på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller 6,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at lovforslagets
kapitel 18-21 alene gælder for fondsmæglerselskaber, som
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter ”BRRD”)
finder anvendelse på. Dvs. fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 eller 6, nævnte investeringsservice og -akti‐
viteter.
Lovforslagets kapitel 18-21 omhandler regler om tidlig
indgriben, krisehåndtering, afviklingsplanlægning samt ned‐
skrivning og konvertering af kapitalinstrumenter, som gen‐
nemfører BRRD.
Fondsmæglerselskaber, som ikke har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter vil således ikke
være omfattet af lovforslagets kapitel 18-21.
Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter handel for egen
regning samt afsætningsgaranti for finansielle instrumenter
eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en
fast forpligtelse.
Til § 2
Den gældende § 1 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger lovens anvendelsesområde, der bl.a. finder anvendelse
på finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselska‐
ber.
Den foreslåede § 2 fastsætter, hvilke dele af loven, der
finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative
investeringsfonde.
Det foreslås i stk. 1, at for pengeinstitutter og realkreditin‐
stitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -akti‐
viteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet
af bilag 1, finder §§ 28 og 29, § 30, stk. 2, nr. 3 og stk. 4, §§
45-48, § 95, stk. 1-5 og 7, §§ 96 og 108 og regler udstedt i
medfør heraf samt kapitel 22-27 anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at investorbeskyt‐
tende regler fastsat i loven og i regler udstedt i medfør af
loven, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan‐
sielle instrumenter (”MiFID II”), finder anvendelse på pen‐
geinstitutter og realkreditinstitutter, der yder eller udfører
investeringsservice og -aktiviteter omfattet af lovforslaget
bilag 1.
Pengeinstitutters og realkreditinstitutters tilladelse til at
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet
af lovforslaget bilag 1 følger af henholdsvis § 7, stk. 1, og §
8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og meddeles således
i medfør deraf.
Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at pengeinstitutter
og realkreditinstitutter, der yder eller udfører investerings‐
service og -aktiviteter omfattet af bilag 1, skal opfylde kra‐
vene til produktgodkendelsesprocedurer som fastsat i lovfor‐
slagets § 96 og bekendtgørelse udstedt i medfør heraf.
Derudover fastsætter bestemmelsen, at Finanstilsynet fø‐
rer tilsyn med pengeinstitutters og realkreditinstitutters ydel‐
se eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter om‐
fattet af bilag 1 i henhold til relevante bestemmelser i lov‐
forslagets kapitel 22-27.
Dette indebærer bl.a., at Finanstilsynet påser pengeinsti‐
tutters og realkreditinstitutters overholdelse af dels investor‐
beskyttende regler fastsat i loven og i regler udstedt i medfør
af loven dels de europæiske retsakter og regler udstedt i
medfør heraf, der er angivet i lovforslagets § 219, stk. 2, nr.
4-6, og 8-9, og som har relation til ydelsen og udførelsen af
investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1.
De angivne retsakter i lovforslagets § 219, stk. 2, nr.
4-6 og 8-9, er Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finan‐
sielle instrumenter, Kommissionens delegerede forordning
2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så
vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift
af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med
henblik på nævnte direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om
dokumenter med central information om sammensatte og
forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvesto‐
rer (PRIIP᾽er), Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk person‐
193
ligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) og Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november
2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelse.
Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at Finanstilsynet
påser pengeinstitutters og realkreditinstitutters overholdelse
af kravene til eksempelvis produktgodkendelsesprocedurer
som fastsat i lovforslagets § 96 og bekendtgørelse udstedt
i medfør heraf, herunder eksempelvis ved inspektioner, jf.
lovforslagets § 225. En sådan inspektion vil blive planlagt,
gennemført og afviklet i overensstemmelse med de relevante
tilsynsbestemmelser i lovforslagets kapitel 22, ligesom re‐
levante bestemmelser i lovforslagets kapitel 23 om Finans‐
tilsynets tavshedspligt, lovforslagets kapitel 24 om parter,
frister og kommunikation, lovforslagets kapitel 25 om straf‐
bestemmelser, lovforslagets kapitel 26 om delegations- og
klagebestemmelser og lovforslagets kapitel 27 om offentlig‐
gørelse vil finde anvendelse.
Finanstilsynet kan dog efter lovforslagets § 220 bestem‐
me, at Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutters og real‐
kreditinstitutters ydelse eller udførelse af investeringsservice
og –aktiviteter omfattet af bilag 1 sker i henhold til reglerne
herfor i lov om finansiel virksomhed på samme vis som
Finanstilsynets øvrige tilsyn med pengeinstitutter og realkre‐
ditinstitutter. Beføjelsen påtænkes udnyttet, hvis dette efter
Finanstilsynets vurdering er nødvendigt for at kunne gen‐
nemføre et forsvarligt tilsyn med et pengeinstituts eller et re‐
alkreditinstituts ydelse eller udførelse af investeringsservice
og -aktiviteter omfattet af bilag 1 på grund af de særlige
forhold, som gør sig gældende for disse virksomhedstyper i
forhold til fondsmæglerselskaber, herunder at pengeinstitut‐
ter og realkreditinstitutter kan være udpeget som systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI).
Det foreslås i stk. 2, at for investeringsforvaltningsselskaber
og forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder inve‐
steringsservice omfattet af bilag 1, finder §§ 45-48, 67,
94, § 95, stk. 1-5 og 7, §§ 96 og 108 og regler udstedt i
medfør heraf samt kapitel 22-27 anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at investorbeskyt‐
tende regler fastsat i loven og i regler udstedt i medfør
af loven, der gennemfører MiFID II, finder anvendelse på
investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative
investeringsfonde, der yder investeringsservice omfattet af
lovforslagets bilag 1.
Investeringsforvaltningsselskabers tilladelse til at yde vis‐
se former for investeringsservice omfattet af lovforslagets
bilag 1 følger af § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
og meddeles således i medfør deraf.
Forvaltere af alternativ investeringsfondes tilladelse til at
yde visse former for investeringsservice omfattet af lovfor‐
slagets bilag 1 følger af § 8, stk. 3, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. og meddeles således i
medfør deraf.
Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at investeringsfor‐
valtningsselskaber og forvaltere af alternative investerings‐
fonde, der yder investeringsservice omfattet af bilag 1, skal
opfylde kravene til produktgodkendelsesprocedurer som
fastsat i lovforslagets § 96 og bekendtgørelse udstedt i med‐
før heraf.
Derudover fastsætter bestemmelsen, at Finanstilsynet fø‐
rer tilsyn med investeringsforvaltningsselskabers og forval‐
tere af alternative investeringsfondes ydelse af investerings‐
service omfattet af bilag 1 i henhold til relevante bestem‐
melser i lovforslagets kapitel 22-27.
Dette indebærer bl.a., at Finanstilsynet påser investerings‐
forvaltningsselskabers og forvaltere af alternative investe‐
ringsfondes overholdelse af dels investorbeskyttende regler
fastsat i loven og i regler udstedt i medfør af loven dels de
europæiske retsakter og regler udstedt i medfør heraf, der
er angivet i lovforslagets § 219, stk. 2, nr. 4-6, og 8-9, og
som har relation til ydelsen af investeringsservice omfattet
af bilag 1.
De angivne retsakter i lovforslagets § 219, stk. 2, nr.
4-6 og 8-9 er Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finan‐
sielle instrumenter, Kommissionens delegerede forordning
2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så
vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift
af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med
henblik på nævnte direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om
dokumenter med central information om sammensatte og
forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvesto‐
rer (PRIIP᾽er), Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk person‐
ligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) og Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november
2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelse.
Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at Finanstilsynet
påser investeringsforvaltningsselskabers og forvaltere af al‐
ternative investeringsfondes opfyldelse af kravene til eksem‐
pelvis produktgodkendelsesprocedurer som fastsat i lovfor‐
slagets § 96 og bekendtgørelse udstedt i medfør heraf,
herunder eksempelvis ved inspektioner, jf. lovforslagets §
225. En sådan inspektion vil blive planlagt, gennemført og
afviklet i overensstemmelse med de relevante tilsynsbestem‐
melser i lovforslagets kapitel 22, ligesom relevante bestem‐
melser i lovforslagets kapitel 23 om Finanstilsynets tavs‐
hedspligt, lovforslagets kapitel 24 om parter, frister og kom‐
munikation, lovforslagets kapitel 25 om strafbestemmelser,
lovforslagets kapitel 26 om delegations- og klagebestem‐
melser og lovforslagets kapitel 27 om offentliggørelse vil
finde anvendelse.
Finanstilsynet kan dog efter lovforslagets § 220 bestem‐
me, at Finanstilsynets tilsyn med investeringsforvaltnings‐
selskabers ydelse af investeringsservice omfattet af bilag 1
sker i henhold til reglerne herfor i lov om finansiel virksom‐
hed på samme vis som Finanstilsynets øvrige tilsyn med in‐
vesteringsforvaltningsselskaber. Beføjelsen påtænkes udnyt‐
tet, hvis dette efter Finanstilsynets vurdering er nødvendigt
194
for at kunne gennemføre et forsvarligt tilsyn med et investe‐
ringsforvaltningsselskabs ydelse af investeringsservice om‐
fattet af bilag 1 på grund af de særlige forhold, som gør
sig gældende for disse virksomhedstyper i forhold til fonds‐
mæglerselskaber.
Til § 3
Den gældende § 1 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 4, i hvilket omfang loven finder anvendelse på
tilknyttede agenter af bl.a. kreditinstitutter og investerings‐
selskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsser‐
vice eller udføre investeringsaktiviteter i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Det foreslås i stk. 1, at for tilknyttede agenter, der er
etableret her i landet, finder § 28, stk. 2 og 3, § 30, stk. 1, og
stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3 og 4, samt regler udstedt i medfør
af § 46 anvendelse.
En tilknyttet agent er i lovforslagets § 10, nr. 12, defi‐
neret som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét
fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts,
ét investeringsselskabs eller ét kreditinstituts betingelseslø‐
se ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder
eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de af lovens be‐
stemmelser, der finder anvendelse på tilknyttede agenter
etableret her i landet. Bestemmelsen gælder alle tilknyttede
agenter etableret her i landet, hvad enten agenten er udpeget
af et dansk fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller realkre‐
ditinstitut, eller et EU/EØS-investeringsselskab eller -kredit‐
institut.
Bestemmelsen fastsætter, at lovforslagets § 28, stk. 1 og
2, om de aktiviteter, en tilknyttet agent kan udføre på vegne
af eksempelvis et fondsmæglerselskab, samt lovforslagets
§ 30 om Finanstilsynets register over tilknyttede agenter
finder anvendelse på tilknyttede agenter, der er etableret her
i landet. Undtaget er lovforslagets § 30, stk. 2, nr. 3, der
vedrører en forpligtelse for virksomheden, der har udpeget
den tilknyttede agent.
Desuden fastsætter bestemmelsen, at lovforslagets § 46,
hvorefter erhvervsministeren fastsætter regler om kompeten‐
cekrav, finder anvendelse på tilknyttede agenter her i landet,
der yder rådgivning om finansielle instrumenter.
Tilknyttede agenter er nærmere reguleret i lovforslagets
§§ 28-30, og der henvises til disse bestemmelser samt be‐
mærkningerne hertil. For EU/EØS-investeringsselskabers og
-kreditinstitutters anvendelse af tilknyttede agenter her i lan‐
det henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 5 og 6.
Til § 4
Den gældende § 1 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 2, i hvilket omfang loven finder anvendelse på
bl.a. finansielle holdingvirksomheder og blandede holding‐
virksomheder.
Det foreslås i stk. 1, at for fondsmæglerholdingvirksomhe‐
der finder § 45, stk. 1, kapitel 8, §§ 67 og 71, § 75, stk.
4, §§ 77, 94, 99, 104, 107, 109-114, 128-131, 133, 136 og
138-142, kapitel 16, §§ 182, 183 og 186, § 198, stk. 1, §§
213, 216, 218, 219, 221-226, 228-230 og 232-235, § 238,
stk. 3, §§ 244, 247, 248, 253, 259-273, 275 og 287 og regler
udstedt i medfør heraf anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de af lovforslagets
bestemmelser, der finder anvendelse for fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at med‐
lemmer af bestyrelsen og direktionen for fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder skal overholde egnet- og hæderligheds‐
kravene i lovforslagets § 75, og at Finanstilsynet påser
fondsmæglerholdingvirksomhedernes overholdelse af de af
lovens regler og regler udstedt i medfør heraf, som finder
anvendelse, jf. lovforslagets § 219, og at fondsmæglerhol‐
dingvirksomhederne skal give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf. lovfor‐
slagets § 232.
En fondsmæglerholdingvirksomhed er i lovforslagets §
10, nr. 19, defineret som et finansieringsinstitut, hvis dat‐
tervirksomheder udelukkende eller hovedsageligt er fonds‐
mæglerselskaber eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst
et af sådanne dattervirksomheder er et fondsmæglerselskab,
og som ikke er et finansielt holdingselskab som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 20, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Det foreslås i stk. 2, at for blandede holdingvirksomheder
finder §§ 131, 138-142, 182, 183, 186, § 192, stk. 5, nr. 13,
§ 198, stk. 1, §§ 213, 216, 218, 219, 221-224, 232, 253,
259-264, 266-273 og 275 anvendelse
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de af lovforslagets
bestemmelser, der finder anvendelse for blandede holding‐
virksomheder. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at en blandet
holdingvirksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf.
lovforslagets § 219, og skal give Finanstilsynet de oplysnin‐
ger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf.
lovforslagets § 232.
En blandet holdingvirksomhed er i lovforslagets § 10, nr.
20, defineret som en modervirksomhed, bortset fra et finan‐
sielt holdingselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, et
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en blandet finan‐
siel holdingvirksomhed, hvis dattervirksomheder omfatter
mindst ét fondsmæglerselskab.
Det foreslås i stk. 3, at for blandede finansielle holding‐
virksomheder finder § 75, stk. 4, §§ 219, 221, 223, 224, 232,
233, 253, 259-264, 266-273 og 275 anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de af lovforslagets
bestemmelser, der finder anvendelse for blandede finansielle
holdingvirksomheder. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at en
blandet finansiel holdingvirksomhed er underlagt Finanstil‐
synets tilsyn, jf. lovforslagets § 219, og skal give Finanstil‐
195
synet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed, jf. lovforslagets § 232. En blandet holdingvirk‐
somhed er i lovforslagets § 10, nr. 20, defineret som en mo‐
dervirksomhed, bortset fra et finansielt holdingselskab, en
fondsmæglerholdingvirksomhed, et kreditinstitut, et fonds‐
mæglerselskab eller en blandet finansiel holdingvirksomhed,
hvis dattervirksomheder omfatter mindst ét fondsmæglersel‐
skab.
En blandet finansiel holdingvirksomhed er i lovforslagets
§ 10, nr. 21, defineret som En ureguleret modervirksomhed,
som sammen med sine dattervirksomheder, hvoraf mindst én
er en reguleret enhed med hovedkontor i Den Europæiske
Union, og andre enheder udgør et finansielt konglomerat.
Til § 5
Den gældende § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, i hvilket omfang loven finder anvendelse på fi‐
lialer her i landet af investeringsselskaber, kreditinstitutter
og administrationsselskaber.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at for filialer af investerings‐
selskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der
er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsser‐
vice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Uni‐
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, finder §§ 219, 221, 223, 229, 232-235,
247, 249-252, 259-274, 277 og 287 anvendelse.
Benævnelsen investeringsselskab og kreditinstitut anven‐
des om virksomheder, der har tilladelse til at yde og ud‐
føre investeringsservice og -aktiviteter som fastsat i bilag
1 i et andet EU/EØS-land, mens benævnelsen henholdsvis
fondsmæglerselskab og pengeinstitut og realkreditinstitut
anvendes om de tilsvarende danske virksomheder, der er
under Finanstilsynets tilsyn. Benævnelsen administrations‐
selskab anvendes om en virksomhed, som kan administrere
en UCITS (dvs. bl.a. investeringsforeninger), mens benæv‐
nelsen investeringsforvaltningsselskab anvendes om de ti‐
svarende danske virksomheder, der er under Finanstilsynets
tilsyn.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
fører tilsyn med filialernes overholdelse af de investorbe‐
skyttende regler, der er fastsat i loven og i regler udstedt
i medfør af loven, og som gennemfører Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter (”MiFID II”), jf. også
lovforslagets § 250 om værtslandstilsyn med filialer og til‐
knyttede agenter etableret her i landet.
Det bemærkes, at ud over de oplistede bestemmelser i
lovforslagets § 250 finder selskabslovens bestemmelser om
filialer af udenlandske kapitalselskaber anvendelse på de
filialer, der er omfattet af det foreslåede 1. pkt.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der inden
for EU/EØS gælder et princip om gensidig anerkendelse
af tilladelser, så en tilladelse til at drive finansiel virksom‐
hed i ét EU/EØS-land giver ret til at udøve de pågældende
aktiviteter i hele Unionen. Den gensidige anerkendelse af
tilladelser modsvares af et krav om notifikation, dvs. en
meddelelse fra hjemlandets tilsynsmyndigheder om, at en
finansiel virksomhed ønsker at udøve grænseoverskridende
virksomhed på et andet medlemslands område.
Som udgangspunkt gælder der tillige et princip om hjem‐
landstilsyn for grænseoverskridende virksomhed med inve‐
steringsservice og -aktiviteter udøvet af virksomheder, der
er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsser‐
vice og -aktiviteter i et land inden for EU/EØS. Det indebæ‐
rer, at det som udgangspunkt er hjemlandets tilsynsmyndig‐
heder, der skal føre tilsyn med den grænseoverskridende
virksomhed med investeringsservice og -aktiviteter her i
landet. Undtaget er tilsynet med investorbeskyttende regler,
der gennemfører MiFID II, hvor der er værtslandstilsyn, når
investeringsservice og -aktiviteterne ydes eller udføres gen‐
nem en filial eller en tilknyttet agent etableret her i landet,
jf. lovforslagets § 250.
Det bemærkes, at muligheden for at anvende tilknyttede
agenter alene finder anvendelse på investeringsselskaber og
kreditinstitutter.
Et hjemland er i lovforslagets § 10, nr. 33, defineret som
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor den pågældende virksomhed har sit hovedkontor eller
vedtægtsmæssige hjemsted.
Et værtsland er i lovforslagets § 10 nr. 34, defineret som
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor et investeringsselskab har en filial og yder eller udfø‐
rer investeringsservice og -aktiviteter, eller en medlemsstat,
hvor et reguleret marked stiller de nødvendige faciliteter
til rådighed for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller
deltagere, der er etableret i den medlemsstat, til at handle i
virksomhedens system.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at for filialer af investerings‐
selskaber finder §§ 38 og 40 også anvendelse.
Bestemmelsen fastsætter, at § 38 finder anvendelse for
filialer af investeringsselskaber. Efter lovforslagets § 38 kan
et investeringsselskab, som er meddelt tilladelse i et andet
EU/EØS-land, begynde at udøve virksomhed her i landet
gennem en filial efter, at Finanstilsynet har modtaget med‐
delelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Tilsvarende bestemmelse er fastsat i lov om finansiel
virksomhed for kreditinstitutter og administrationsselskaber,
som er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land.
Bestemmelsen fastsætter desuden, at lovforslagets § 40
om investeringsselskabers benyttelse af navn finder anven‐
delse for investeringsselskaber.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 også finder anvendelse på
investeringsselskaber og kreditinstitutter, der udøver aktivi‐
teter her i landet gennem tilknyttede agenter etableret her i
landet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
fører tilsyn med investeringsselskabers og kreditinstitutters
overholdelse af de investorbeskyttende regler, der er fastsat
i loven og i regler udstedt i medfør af loven, og som gen‐
196
nemfører MiFID II, når de udøver aktiviteter her i landet
gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, jf.
også lovforslagets § 250 om værtslandstilsyn.
Til § 6
Den gældende § 1, stk. 5, i lov om finansiel virksom‐
hed fastlægger, i hvilket omfang loven finder anvendelse
for grænseoverskridende tjenesteydelser med investerings‐
service og -aktiviteter udøvet her i landet, som er meddelt
tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -akti‐
viteter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Det foreslås i 1. pkt., at for grænseoverskridende tjeneste‐
ydelser med investeringsservice og -aktiviteter udøvet her
i landet af investeringsselskaber, kreditinstitutter og admini‐
strationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 251
og 252 anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at lovforslagets
§§ 251 og 252 finder anvendelse for grænseoverskridende
tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter udø‐
vet her i landet af investeringsselskaber, kreditinstitutter og
administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde
eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et EU/EØS-
land.
Det foreslås i 2. pkt., at for investeringsselskaber finder §
39 også anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at § 39 finder
anvendelse for grænseoverskridende tjenesteydelser med
investeringsservice og -aktiviteter udøvet her i landet af
investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde
eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et andet EU/
EØS-land.
Efter lovforslagets § 39 kan et investeringsselskab, som
er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land, begynde at ud‐
øve grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet efter,
at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsyns‐
myndighederne i hjemlandet.
Tilsvarende bestemmelse er fastsat i lov om finansiel
virksomhed for kreditinstitutter og administrationsselskaber,
som er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med,
at der inden for EU/EØS gælder et princip om gensidig
anerkendelse af tilladelser, så en tilladelse til at drive finan‐
siel virksomhed i ét EU/EØS-land giver ret til at udøve de
pågældende aktiviteter i hele Unionen. Den gensidige aner‐
kendelse af tilladelser modsvares af et krav om notifikation,
dvs. en meddelelse fra hjemlandets tilsynsmyndigheder om,
at en finansiel virksomhed ønsker at udøve grænseoverskri‐
dende virksomhed på et andet medlemslands område.
Som udgangspunkt gælder der tillige et princip om hjem‐
landstilsyn for grænseoverskridende virksomhed med inve‐
steringsservice og -aktiviteter udøvet af virksomheder, der er
meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice
og -aktiviteter i et EU/EØS-land. Det indebærer, at det som
udgangspunkt er hjemlandets tilsynsmyndigheder, der skal
føre tilsyn med den grænseoverskridende virksomhed med
investeringsservice og -aktiviteter her i landet. Undtaget er
tilsynet med investorbeskyttende regler, hvor der er værts‐
landstilsyn, når investeringsservice og -aktiviteterne ydes el‐
ler udføres gennem en filial eller en tilknyttet agent etableret
her i landet, jf. lovforslagets § 250.
Det bemærkes, at muligheden for at anvende tilknyttede
agenter alene finder anvendelse på investeringsselskaber og
kreditinstitutter.
Et hjemland er i lovforslagets § 10, nr. 33, defineret som
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor den pågældende virksomhed har sit hovedkontor eller
vedtægtsmæssige hjemsted.
Et værtsland er i lovforslagets § 10 nr. 34, defineret som
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor et investeringsselskab har en filial og yder eller udfø‐
rer investeringsservice og -aktiviteter, eller en medlemsstat,
hvor et reguleret marked stiller de nødvendige faciliteter
til rådighed for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller
deltagere, der er etableret i den medlemsstat, til at handle i
virksomhedens system.
Til § 7
Den gældende § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, i hvilket omfang lov om finansiel virksomhed
finder anvendelse for filialer af tredjelandsinvesteringssel‐
skaber og tredjelandskreditinstitutter.
Det foreslås i stk. 1. 1. pkt., at for filialer her i landet
af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde
eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, finder §§ 43-48 og 94,
§ 95, stk. 1, 2 og 7, §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør
heraf anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at § lovforslagets 43
finder anvendelse for filialer af tredjelandsinvesteringssel‐
skaber, hvormed menes investeringsselskaber, der er med‐
delt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et
tredjeland, dvs. et land uden for EU/EØS.
Tredjelandsinvesteringsselskaber, kan yde eller udføre in‐
vesteringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser her i landet gennem en filial, når Finanstilsy‐
net har meddelt tilladelse hertil i henhold til lovforslagets
§ 43. Bestemmelsen fastsætter betingelserne for at modtage
tilladelse til filialetablering samt procedurerne herfor.
Af lovforslagets § 43, stk. 2, følger det bl.a., at en filial
af et tredjelandsinvesteringsselskab skal være i stand til at
opfylde investorbeskyttende regler fastsat i loven og i reg‐
ler udstedt i medfør af loven samt regler fastsat i lov om
kapitalmarkeder, der gennemfører Europa-Parlamentets og
197
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter ("MiFID II"), samt regler fast‐
sat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in‐
strumenter (”MiFIR”) og i foranstaltninger vedtaget i med‐
før heraf for at kunne opnå tilladelse til filialetablering her i
landet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke af lovfor‐
slagets bestemmelser, som implementerer MiFID II, der fin‐
der anvendelse på filialer af tredjelandsinvesteringsselska‐
ber. Filialer af tredjelandsinvesteringsselskaber er desuden
omfattet af bestemmelser i lov om kapitalmarkeder, der gen‐
nemfører MiFID II, hvortil henvises, samt regler fastsat i
MiFIR og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Derudover fastsætter bestemmelsen, at filialer af tredje‐
landsinvesteringsselskaber er underlagt indberetningskrav til
Finanstilsynet, jf. lovforslagets § 44.
Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at tredje‐
landsinvesteringsselskaber opnår en positiv særbehandling
i forhold til selskaber hjemmehørende i et EU/EØS-land,
herunder de danske fondsmæglerselskaber m.fl.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at selskabslovens bestemmel‐
ser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anven‐
delse på de i 1. pkt. nævnte filialer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der er offentlig‐
hed om filialer etableret her i landet af tredjelandsinveste‐
ringsselskaber.
Det foreslås i stk. 2, at for filialer her i landet af kreditin‐
stitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre inve‐
steringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, og som har opnået Finanstilsynets tilladelse i hen‐
hold til lov om finansiel virksomhed, finder §§ 44-48 og 94,
§ 95, stk. 1, 2 og 7, §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør
heraf anvendelse.
Tredjelandskreditinstitutter skal søge om tilladelse til at
etablere en filial, der har til formål at yde eller udføre
investeringsservice eller -aktiviteter med eller uden acces‐
soriske tjenesteydelser, i henhold til lov om finansiel virk‐
somhed. Tredjelandskreditinstitutters tilladelse til at udøve
grænseoverskridende virksomhed her i landet er således i
lighed med kreditinstitutter fra et andet EU/EØS-land om‐
fattet af lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at for tredjelands‐
kreditinstitutter, der har opnået tilladelse til filialetablering
i henhold til lov om finansiel virksomhed, finder investorbe‐
skyttende regler fastsat i lovforslaget og i regler udstedt i
medfør heraf anvendelse.
Filialer er af tredjelandskreditinstitutter er desuden omfat‐
tet af bestemmelser i lov om kapitalmarkeder, der gennem‐
fører MiFID II, hvortil henvises, samt regler fastsat i MiFIR
og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Derudover fastsætter bestemmelsen, at filialer af tredje‐
landskreditinstitutter er underlagt indberetningskrav til Fi‐
nanstilsynet, jf. lovforslagets § 44.
Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at tredje‐
landskreditinstitutter opnår en positiv særbehandling i for‐
hold til selskaber hjemmehørende i et EU/EØS-land, herun‐
der de danske fondsmæglerselskaber m.fl.
Bestemmelsen berører ikke tredjelandskreditinstitutters
øvrige virksomhed her i landet, der er reguleret af lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 3, at loven i øvrigt finder anvendelse
på de i stk. 1 og 2 nævnte filialer med de afvigelser, som
filialforholdet nødvendiggør.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven i øv‐
rigt finder anvendelse med de afvigelser, som filialforhol‐
det nødvendiggør. Det drejer sig bl.a. om lovforslagets til‐
synsbestemmelser, hvorefter Finanstilsynet påser filialernes
overholdelse af bl.a. de investorbeskyttende regler.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at filialer af
tredjelandsinvesterings- og kreditinstitutter opfylder de in‐
vestorbeskyttede regler i MiFID II og MiFIR og konkurrerer
på lige vilkår med investeringsselskaber og kreditinstitutter
hjemmehørende i et EU/EØS-land.
Det foreslås i stk. 4, at for investeringsselskaber og kredit‐
institutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre in‐
vesteringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, og som udøver sådan aktivitet her i landet til detail‐
kunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles som
professionelle kunder, finder § 42 anvendelse.
Af lovforslagets § 42 følger det, at investeringsinstitutter
og kreditinstitutter er forpligtet til at etablere en filial her
i landet for at yde eller udføre investeringsservice og -ak‐
tiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i
landet til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan
behandles som professionelle kunder.
Til § 8
Den gældende § 1 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 6, i hvilket omfang loven finder anvendelse for
leverede grænseoverskridende tjenesteydelser med investe‐
ringsservice og -aktiviteter her i landet af tredjelandsinveste‐
ringsselskaber og tredjelandskreditinstitutter.
Det foreslås i stk. 1, at for grænseoverskridende tjeneste‐
ydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser udøvet her i landet af in‐
vesteringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, og for hvilket land
Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhand‐
let i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke
længere er gyldig, finder §§ 41, 45-48, 232, 247 og 262-264,
§ 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1 og regler udstedt i medfør
heraf og i medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.
198
Tredjelandsinvesteringsselskaber, hvormed menes investe‐
ringsselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre inve‐
steringsservice eller -aktiviteter i et land uden for EU/EØS,
kan yde eller udføre grænseoverskridende tjenesteydelser
med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden ac‐
cessorisk tjenesteydelser her i landet, når Finanstilsynet har
meddelt tilladelse hertil i henhold til lovforslagets 41.
En tilladelse i henhold til lovforslagets § 41, stk. 1, fin‐
der alene anvendelse på grænseoverskridende tjenesteydel‐
ser over for godkendte modparter eller professionelle kun‐
der. Meddelelse af tilladelse er bl.a. betinget af, at tredje‐
landsinvesteringsselskabet er underlagt betryggende regule‐
ring og tilsyn i sit hjemland.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at for tredjelands‐
investeringsselskaber, der har opnået tilladelse til grænseo‐
verskridende tjenesteydelser her i landet i henhold til lovfor‐
slagets § 41, stk. 1, finder investorbeskyttende regler fastsat
i lovforslaget og regler udstedt i medfør af lovforslaget,
der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (”MiFID II”), anvendelse. Tredjelandsinveste‐
ringsselskaber er desuden bl.a. omfattet af bestemmelser i
lov om kapitalmarkeder, der gennemfører MiFID II, hvortil
henvises.
Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at tredje‐
landsinvesteringsselskaber opnår en positiv særbehandling
i forhold til selskaber hjemmehørende i EU/EØS.
Det foreslås i stk. 2, at for grænseoverskridende tjeneste‐
ydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser ydet eller udført her i lan‐
det af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket
land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som om‐
handlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse
ikke længere er gyldig, og som er meddelt tilladelse af Fi‐
nanstilsynets tilladelse i henhold til § 33 i lov om finansiel
virksomhed, finder §§ 45-48, 232, 247 og 262-264, § 267,
stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1 og regler udstedt i medfør heraf
og i medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.
Tredjelandskreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til
at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et
land uden for EU/EØS, skal søge om tilladelse til græn‐
seoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og
-aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her
i landet i henhold til lov om finansiel virksomhed. Tredje‐
landskreditinstitutters tilladelse til at udøve grænseoverskri‐
dende virksomhed er således i lighed med kreditinstitutter
fra et andet EU/EØS-land omfattet af lov om finansiel virk‐
somhed.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at for tredjelands‐
kreditinstitutter, der har opnået tilladelse til grænseoverskri‐
dende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktivite‐
ter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i henhold
til lov om finansiel virksomhed, finder de af lovforslagets
bestemmelser, der gennemfører investorbeskyttende regler
i MiFID II, anvendelse. Tredjelandskreditinstitutter er desu‐
den bl.a. omfattet af bestemmelser i lov om kapitalmarkeder,
der gennemfører MiFID II, hvortil henvises.
Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at tredje‐
landskreditinstitutter opnår en positiv særbehandling i for‐
hold til selskaber hjemmehørende i EU/EØS.
Bestemmelsen berører ikke tredjelandskreditinstitutters
øvrige virksomhed her i landet, der er reguleret af lov om
finansiel virksomhed.
Til § 9
Den gældende § 1 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 17, i hvilket omfang loven finder anvendelse for
leverandører og underleverandører til outsourcingvirksom‐
heder.
Det foreslås i § 9, at for leverandører og underleverandø‐
rer til outsourcingvirksomheder finder § 232, stk. 1, § 233,
stk. 4, og §§ 262-264 anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at leverandører og
underleverandører til outsourcingvirksomheder skal give Fi‐
nanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstil‐
synets virksomhed, jf. lovforslagets § 232, stk. 1, samt give
Finanstilsynet adgang til egne forretningslokaler, jf. lovfor‐
slagets § 233, stk. 4. Derudover finder lovens regler om
kommunikation, jf. lovforslagets §§ 262-264, anvendelse.
En outsourcingvirksomhed er i lovforslagets § 10, nr. 37,
defineret som et fondsmæglerselskab, som outsourcer akti‐
viteter til en leverandør.
En leverandør er i lovforslagets § 10, nr. 38, defineret
som en virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for
outsourcingvirksomheden.
Til § 10
Den gældende § 5 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 1-9 de relevante definitioner.
Bestemmelserne foreslås for så vidt angår de for fonds‐
mæglerselskaber og ydelsen og udførelsen af investerings‐
service og –aktiviteter relevante definitioner videreført med
redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger. Desuden
foreslås nye definitioner som følge af implementeringen af
IFD.
Den foreslåede § 10 definerer en række begreber til brug
for forståelsen af lovens bestemmelser.
Det foreslås i § 10, nr. 1, at små og ikke indbyrdes for‐
bundne fondsmæglerselskaber defineres som de, der opfyl‐
der betingelserne i artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
I medfør af artikel 12, stk. 1, i IFR, anses fondsmæglersel‐
skaber for at være små og ikke indbyrdes forbundne, hvis
de opfylder alle følgende betingelser: har i) aktiver under
forvaltning (AUM) beregnet i overensstemmelse med artikel
17 i IFR er på mindre end 1,2 mia. euro, ii) kundeordrer, der
199
behandles (COH), beregnet i overensstemmelse med artikel
20 i IFR er på mindre end 100 mio. euro om dagen for
kontanthandler eller 1 mia. euro om dagen for derivater,
iii) aktiver, der beskyttes og administreres (ASA) beregnet i
overensstemmelse med artikel 19 i IFR er nul, iv) kunders
penge, der opbevares (CMH) beregnet i overensstemmelse
med artikel 18 i IFR er nul, v) daglig handelsstrøm (DTF)
beregnet i overensstemmelse med artikel 33 i IFR er nul, vi)
nettopositionsrisiko (NPR) eller opkrævet clearingmargen
(CMG) beregnet i overensstemmelse med artikel 22 og 23 i
IFR er nul, vii) handelsmodparters misligholdelse (TCD) be‐
regnet i overensstemmelse med artikel 26 i IFR er nul, viii)
fondsmæglerselskabets samlede balanceførte og ikke-balan‐
ceførte poster er på under 100 mio. euro ix) fondsmæglersel‐
skabet samlede årlige bruttoindtægter fra investeringsservice
og -aktiviteter er på under 30 mio. euro beregnet som et gen‐
nemsnit på grundlag af de årlige tal fra den toårige periode
umiddelbart forud for det givne regnskabsår.
Hvis et fondsmæglerselskab ikke opfylder alle ovenståen‐
de betingelser, anses det ikke for at være et mindre og ikke
indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab med øjeblikkelig
virkning.
Fondsmæglerselskaber bør anses for at være små og ikke
indbyrdes forbundne ved anvendelsen af de særlige tilsyns‐
mæssige krav, når de ikke yder investeringsservice, som in‐
debærer en høj risiko for kunder, markeder eller fondsmæg‐
lerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder, at det
er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende negative
virkninger for kunder og markeder, hvis de risici, der er
forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de går
konkurs.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
handler ikke for egen regning eller påtager sig risiko fra
handel med finansielle instrumenter. Endvidere opbevarer
de ikke kunders midler eller penge, der har aktiver under
både skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning
på mindre end 1,2 mia. euro, der behandler kundeordrer i
kontanthandler til en værdi af mindre end 100 mio. euro
om dagen eller kundeordrer i derivater til en værdi af min‐
dre end 1 mia. euro om dagen, og som har en balance på
mindre end 100 mio. euro inklusive ikke-balanceførte poster
og samlede årlige bruttoindtægter fra investeringsservice på
mindre end 30 mio. euro.
Kapitalkravet for et mindre og ikke indbyrdes forbundet
fondsmæglerselskab er den højeste værdi af enten fonds‐
mæglerselskabets permanente minimumskapitalkrav eller en
fjerdedel af fondsmæglerselskabets faste omkostninger målt
på grundlag af dets aktiviteter i det foregående år.
Det foreslås i § 10, nr. 2, at investeringsservice og -aktivi‐
teter defineres som de i bilag 1, afsnit A, anførte service
og aktiviteter i tilknytning til de i bilag 2 omhandlede instru‐
menter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 2, i MiFID
II, og artikel 3, stk. 1, nr. 22, i IFD.
Det foreslåede bilag 1, afsnit A, indeholder investerings‐
service og -aktiviteter, der som udgangspunkt kræver tilla‐
delse i henhold til lovforslagets § 13. Til tilladelseskravet er
der imidlertid knyttet særlige undtagelser, jf. artikel 2 i Mi‐
FID II, som i dag er implementeret i bekendtgørelse nr. 919
af 26. juni 2017 om hvilke fysiske og juridiske personer, der
kan udøve investeringsservice og -aktiviteter uden tilladelse
efter lov om finansiel virksomhed udstedt af Finanstilsynet
med hjemmel i § 9, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Tilladelse som værdipapirhandler er påkrævet, såfremt der
ydes eller udføres investeringsservice og -aktiviteter som et
fast erhverv eller på et professionelt grundlag og således
ikke kun, såfremt der ydes investeringsservice og -aktivite‐
ter for tredjemand. Aktiviteterne nævnt i bilag 1, afsnit A,
dækker således dels over investeringsservice og -aktiviteter
for tredjemand, dels virksomheders egne investeringsaktivi‐
teter, eksempelvis handel for egen regning med finansielle
instrumenter. Investeringsservice omfatter bl.a. modtagelse
og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende
finansielle instrumenter og udførelse af disse ordrer samt
investeringsrådgivning og skønsmæssig porteføljepleje.
Lovforslagets bilag 1, afsnit A, viderefører bilag 4, afsnit
A, i lov om finansiel virksomhed, som gennemfører bilag I,
afsnit A, i MiFID II med den forskel, at bilag 1, afsnit A,
nr. 10, vedrørende opbevaring og forvaltning for investorers
regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 2 nævnte
instrumenter, herunder depotvirksomhed og tjenesteydelser
knyttet til en eller flere af de aktiviteter som nævnt i nr. 1-9,
i MiFID II er defineret som en accessorisk tjenesteydelse, jf.
bilag I, afsnit B, nr. 1.
At tjenesteydelsen opbevaring og forvaltning af finansielle
instrumenter, herunder depotvirksomhed, er medtaget i bilag
1, afsnit A, nr. 10, indebærer, at tjenesteydelsen her i lan‐
det ikke kan tilbydes uden tilladelse, og at tjenesteydelsen
dermed er underlagt eneretten for værdipapirhandlere. Virk‐
somheder, der opbevarer og forvalter finansielle instrumen‐
ter, herunder depotvirksomhed, vil således skulle have tilla‐
delse i medfør af lovforslagets § 13 for lovligt at kunne va‐
retage tjenesteydelsen. Undtaget er dog pengeinstitutter og
tillige realkreditinstitutter for så vidt angår deres opbevaring
og forvaltning af egne realkreditobligationer, jf. henholdsvis
§ 7, stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Hensigten med bestemmelsen er at bidrage til imødegåel‐
se af hvidvask af penge og terrorfinansiering.
Det foreslås i § 10, nr. 3, at accessoriske tjenesteydelser
defineres som de i bilag 1, afsnit B, anførte ydelser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 3, i MiFID
II.
Lovforslagets bilag 1, afsnit B, indeholder accessoriske
tjenesteydelser, der ikke i sig selv kræver tilladelse som
værdipapirhandler, og som der alene kan gives værdipapir‐
handelstilladelse til i tilknytning til tilladelse til at yde og
udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets §
13.
Lovforslagets bilag 1, afsnit B, viderefører bilag 4, afsnit
B, i lov om finansiel virksomhed, som gennemfører bilag
I, afsnit B, i MiFID II med den forskel, at det foreslåede
bilag 1, afsnit B, ikke som bilag I, afsnit B, i MiFID II
200
indeholder tjenesteydelsen opbevaring og forvaltning for in‐
vestorers regning i forbindelse med et eller flere af de i
bilag 2 nævnte instrumenter, herunder depotvirksomhed og
tjenesteydelser knyttet til en eller flere af de aktiviteter som
nævnt i nr. 1-9. Denne tjenesteydelse er i stedet indeholdt i
det foreslåede bilag 1, afsnit A, nr. 10.
Bilag 1, afsnit B, adskiller sig desuden fra bilag I, afsnit
B, i MiFID II derved, at det foreslåede bilag 1, afsnit B, nr.
1, indeholder tjenesteydelsen boksudlejning. At tjenestey‐
delsen boksudlejning er medtaget i bilag 1, afsnit B, nr. 1,
indebærer, at værdipapirhandlere i tilknytning til tilladelse
til investeringsservice og -aktiviteter kan få tilladelse til
boksudlejning som en accessorisk tjenesteydelse.
Accessoriske tjenesteydelser i øvrigt omfatter tjeneste‐
ydelser som bl.a. rådgivning til virksomheder vedrøren‐
de kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede
spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende
fusioner og opkøb af virksomheder.
Det foreslås i § 10, nr. 4, at finansielle instrumenter defi‐
neres som de instrumenter, som er oplistet i bilag 2.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, i Mi‐
FID II.
Lovforslagets bilag 2 indeholder de finansielle instrumen‐
ter, som værdipapirhandlere må yde og udføre investerings‐
service og -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser
med, jf. lovforslagets § 10, nr. 3.
Lovforslagets bilag 2 viderefører bilag 5 i lov om finansiel
virksomhed og svarer til bilag I, afsnit C, i MiFID II, som
nærmere defineret i MiFID II.
Finansielle instrumenter, der er oplistet i lovforslagets
bilag 2, omfatter bl.a. omsættelige værdipapirer, pengemar‐
kedsinstrumenter, derivater og emissionskvoter.
For nærmere om de enkelte finansielle instrumenter hen‐
vises til de specielle bemærkninger til lovforslagene, der
gennemfører bl.a. MiFID og MiFID II.
Finanstilsynet kan i medfør af lovforslagets § 15 tillade,
at værdipapirhandlere kan yde og udføre investeringsservice
og –aktiviteter med andre instrumenter og kontrakter end
de i det foreslåede bilag 2 nævnte, hvis instrumentet eller
kontrakten er omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør
af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynet bemyndiges i lovforslagets § 16 til at fast‐
sætte regler om, hvilke instrumenter og kontrakter ud over
de finansielle instrumenter, der er nævnt i det foreslåede
bilag 2, som værdipapirhandlere kan yde og udføre investe‐
ringsservice og -aktiviteter med.
For nærmere henvises der til de specielle bemærkninger til
lovforslagets §§ 15 og 16.
Det foreslås i § 10, nr. 5, at et investeringsselskab defi‐
neres som en udenlandsk juridisk eller fysisk person, hvis
faste erhverv eller virksomhed består i at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter til tredjemand eller udføre
investeringsaktiviteter på et professionelt grundlag.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 1, i MiFID
II og artikel 3, stk. 1, nr. 19, i IFD.
Investeringsselskaber, som er udenlandske, kan være
hjemmehørende i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, såkaldte EU/EØS-lande, og kan også
være hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, såkaldte
tredjelande.
Den foreslåede bestemmelse viderefører, at betegnelsen
investeringsselskab bruges om en udenlandsk virksomhed,
der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice
og -aktiviteter i et andet EU-land, et EØS-land eller et tred‐
jeland, mens betegnelsen fondsmæglerselskab bruges om et
selskab her i landet, der har tilladelse af Finanstilsynet til
at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med
eller uden accessoriske tjenesteydelser. Dette er en videre‐
førelse af tilgangen anlagt i lov om finansiel virksomhed
og anden dansk ret, der implementerer EU-regulering for
investeringsselskaber.
Det foreslås i § 10, nr. 6, at et kreditinstitut defineres som
en udenlandsk juridisk person, hvis virksomhed består i at
modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der
skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 27, i Mi‐
FID II og artikel 3, stk. 1, nr. 9, i IFD.
Kreditinstitutter, som er udenlandske, kan være hjemme‐
hørende i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område eller i et tredjeland.
Den foreslåede bestemmelse viderefører, at betegnelsen
kreditinstitut bruges om en udenlandsk virksomhed, der
har tilladelse til at modtage indlån eller andre midler fra
offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for
egen regning i et andet EU-land, et EØS-land eller et tredje‐
land, mens betegnelsen pengeinstitutter og realkreditinstitut‐
ter bruges om et selskab her i landet, der har tilladelse af
Finanstilsynet til at modtage indlån eller andre midler fra
offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for
egen regning.
Det foreslås i § 10, nr. 7, at startkapital defineres som den
kapital, der skal være til stede for at modtage tilladelse som
fondsmæglerselskab.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 18, i IFD.
Startkapitalkravets størrelse afhænger af den type af in‐
vesteringsservice og -aktiviteter, fondsmæglerselskabet får
tilladelse til og efterfølgende har tilladelse til, og om fonds‐
mæglerselskabet opbevarer kunders midler eller værdipapi‐
rer.
For nærmere om startkapitalkravet henvises til de speci‐
elle bemærkninger til lovforslagets § 18, der gennemfører
artikel 9 og 11 i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 8, at solvensbehov defineres som
det krav, som fastsættes i overensstemmelse med § 120.
Alene fondsmæglerselskaber, som ikke opfylder betingel‐
serne for klassificering som små og ikke indbyrdes for‐
bundne fondsmæglerselskaber jf. det foreslåede nr. 1, er
underlagt krav om at vurdere og opgøre et solvensbehov. Fi‐
201
nanstilsynet kan dog bestemme, at små og ikke indbyrdes
forbundne fondsmæglerselskaber også underlægges det indi‐
viduelle solvensbehovskrav, jf. artikel 24, stk. 2, i IFD.
For nærmere om solvensbehov henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 120, som gennemfører arti‐
kel 24, stk. 1 og 2, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 9, at solvenskrav defineres som det
krav, som fastsættes i overensstemmelse med § 120.
Solvenskrav er udtryk for Finanstilsynet vurdering af det
kapitalgrundlag, der er tilstrækkeligt til at dække de risici,
som et fondsmæglerselskab kan udgøre for andre, og som
fondsmæglerselskabet selv er eller kan blive eksponeret
imod.
For nærmere om solvenskrav henvises til de specielle be‐
mærkninger til lovforslagets § 121, som gennemfører artikel
39, stk. 2, litra a, og artikel 40 i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 10, at kapitalgrundlagskrav define‐
res det krav, som er fastsat i tredje del, afsnit I, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel‐
skaber.
Tredje del, afsnit I, i IFR omfatter artikel 11-14.
Kapitalgrundlagskravet for små og ikke indbyrdes for‐
bundne fondsmæglerselskaber skal svare til den højeste vær‐
di af i) deres permanente minimumskapitalkrav eller ii) en
fjerdedel af deres faste omkostninger målt på grundlag af
deres aktiviteter i det foregående år. Små og ikke indbyrdes
forbundne investeringsselskaber, der foretrækker at udvise
yderligere forsigtighed og undgå grænseeffekter (»cliff ef‐
fects«) i tilfælde af omklassificering, bør ikke forhindres i
at have et kapitalgrundlag, som overstiger det, der kræves i
forordningen, eller træffe foranstaltninger, som er strengere
end dem, der kræves heri.
Fondsmæglerselskaber, som ikke opfylder betingelserne
for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber skal have et kapitalgrundlagskrav
svarende til den højeste af værdi af i) deres permanente
minimumskapitalkrav, ii) en fjerdedel af deres faste omkost‐
ninger det foregående år eller iii) summen af kravene til dem
i henhold til den række af risikofaktorer (»K-faktorer«), som
fastsætter kapitalgrundlagskravet i forhold til risici.
Det foreslås i § 10, nr. 11, at en filial defineres som et
andet forretningssted end hovedkontoret, som udgør en ik‐
ke-selvstændig del af et fondsmæglerselskab eller et investe‐
ringsselskab, og som yder eller udfører investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
i overensstemmelse med det pågældende fondsmæglersel‐
skabs eller investeringsselskabs tilladelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 30, i Mi‐
FID II og artikel 3, stk. 1, nr. 3, i IFD.
Filialer betragtes herefter ikke som selvstændige juridiske
enheder. For nærmere om henholdsvis danske fondsmægler‐
selskabers og investeringsselskabers filialetableringer henvi‐
ses til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 33, 38,
42 og 43.
Det foreslås i § 10, nr. 12, at en tilknyttet agent defineres
som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét fonds‐
mæglerselskabs, ét investeringsselskabs, ét kreditinstituts
eller ét realkreditinstituts betingelsesløse ansvar, for hvis
regning, der handles over for kunder eller potentielle kun‐
der, markedsfører investeringsservice og -aktiviteter samt
accessoriske tjenesteydelser, modtager og formidler kunders
instrukser eller ordrer vedrørende investeringsservice og -
aktiviteter eller finansielle instrumenter, placerer finansielle
instrumenter eller rådgiver kunder eller potentielle kunder
om sådanne finansielle instrumenter eller tjenesteydelser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 29, i Mi‐
FID II.
Tilknyttede agenter er i modsætning til filialer selvstæn‐
dige juridiske enheder. For nærmere om anvendelsen af til‐
knyttede agenter, herunder Finanstilsynets forpligtelse til at
registrere tilknyttede agenter etableret her i landet, henvises
til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 28-30.
Det foreslås i § 10, nr. 13, at en dattervirksomhed defi‐
neres som en virksomhed, som er underlagt bestemmende
indflydelse af en modervirksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 33, i Mi‐
FID II og artikel 3, stk. 1, nr. 29, i IFD.
For definition af bestemmende indflydelse henvises til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 12.
Det foreslås i § 10, nr. 14, at en modervirksomhed defi‐
neres som en virksomhed, som har en eller flere dattervirk‐
somheder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 32, i Mi‐
FID II og artikel 3, stk. 1, nr. 28, i IFD.
For definition af dattervirksomhed henvises til de speciel‐
le bemærkninger til det foreslåede nr. 13.
Det foreslås i § 10, nr. 15, at en koncern defineres som en
modervirksomhed med en eller flere dattervirksomheder, jf.
§ 11.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, nr. 11, i Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013
om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer og artikel 3, stk. 1,
nr. 13, i IFD.
En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere
dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun
have én direkte modervirksomhed. Den virksomhed, som
faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksom‐
hedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, anses for
at være modervirksomhed, hvilket også følger af lovforsla‐
gets § 11.
Det foreslås i § 10, nr. 16, at snævre forbindelser defineres
som: a) direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 15
angivne art, b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksom‐
heds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere
af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf.
litra a, med en virksomhed.
202
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 35, i Mi‐
FID II og artikel 3, stk. 1, nr. 4, i IFD.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at
snævre forbindelser forudsætter, at der foreligger et vist
formaliseret samarbejde, herunder eventuelt en samordnet
praksis, mellem en flerhed af virksomheder eller person‐
er. Eksempelvis vil en flerhed af aktionærer som stiftere
af et selskab eller gennem en aktionæroverenskomst som
udgangspunkt have fælles forbindelse.
Omfanget af den snævre forbindelse skal modsvare
den forbindelse, der består mellem en virksomhed og
dens modervirksomhed, dattervirksomhed eller søstervirk‐
somhed. Snævre forbindelser forudsætter, at forbindelsen
har en vis varig karakter.
Erhvervelse af en betydelig andel af kapitalen i eksempel‐
vis et fondsmæglerselskab bevirker ikke i sig selv, at der
opstår snævre forbindelser i forslagets forstand, hvis den
pågældende erhvervelse kun er en midlertidig investering,
der ikke gør det muligt at øve indflydelse på fondsmægler‐
selskabets struktur eller finansielle politik.
Det foreslås i § 10, nr. 17, at en konsolideret situation
defineres som den situation, der følger af anvendelse af kra‐
vene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber i overensstemmelse med artikel 7 på
et moderinvesteringsselskab i Den Europæiske Union, mo‐
derinvesteringsholdingselskab i Den Europæiske Union eller
blandet finansielt moderholdingselskab i Den Europæiske
Union, som om dette selskab sammen med alle investerings‐
selskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirk‐
somheder og tilknyttede agenter i investeringsselskabskon‐
cernen udgjorde et enkelt investeringsselskab; med henblik
på denne definition finder betegnelserne »investeringssel‐
skab«, »finansieringsinstitut«, »accessorisk servicevirksom‐
hed« og »tilknyttet agent« også anvendelse på virksomheder
etableret i tredjelande, som, hvis de havde været etableret i
Den Europæiske Union, ville opfylde definitionerne af disse
betegnelser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 14, i IFD
og svarer til definitionen i artikel 4, stk.1, nr. 11, i IFR.
Artikel 7 i IFR fastsætter regler om tilsynsmæssig kon‐
solidering, herunder at moderfondsmæglerselskaber, moder‐
fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede finansielle
moder holdingvirksomheder i Den Europæiske Union som
udgangspunkt skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i
anden, tredje, fjerde, sjette og syvende del i IFR på basis af
deres konsoliderede situation.
Det foreslås i § 10, nr. 18, at associeret virksomhed defi‐
neres som en virksomhed, i hvilken et fondsmæglerselskab
og dets dattervirksomheder besidder kapitalandele og udø‐
ver en betydelig indflydelse på dens driftsmæssige og finan‐
sielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af et
fondsmæglerselskab. Et fondsmæglerselskab og dennes dat‐
tervirksomheder formodes at udøve betydelig indflydelse,
hvis de tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmeret‐
tighederne.
Definitionen svarer til definitionen i bilag 1, afsnit B, nr.
5, i årsregnskabsloven.
Det foreslås i § 10, nr. 19, at en fondsmæglerholding‐
virksomhed defineres som et finansieringsinstitut, hvis dat‐
tervirksomheder udelukkende eller hovedsageligt er fonds‐
mæglerselskaber eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst
et af sådanne dattervirksomheder et fondsmæglerselskab, og
som ikke er et finansielt holdingselskab som defineret i arti‐
kel 4, stk. 1, nr. 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter.
Ved udelukkende eller hovedsageligt forstås, at enten hele
aktiviteten eller langt størstedelen af aktiviteten skal bestå i
at eje kapitalandele i dattervirksomheder, hvorefter det kan
bero på en konkret vurdering af den enkelte.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 21, i IFD
og svarer til definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 23, i IFR.
Det foreslås i § 10, nr. 20, at en blandet holdingvirksom‐
hed defineres som en modervirksomhed, bortset fra et finan‐
sielt holdingselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, et
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en blandet finan‐
siel holdingvirksomhed, hvis dattervirksomheder omfatter
mindst ét fondsmæglerselskab.
For så vidt angår blandede finansielle holdingvirksomhe‐
der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn
med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investerings‐
selskaber i et finansielt konglomerat.
Fondsmæglerselskaber omfattet af artikel 1, stk. 2 og 5, i
IFR eller lovforslagets § 236 indgår i definitionen af blande‐
de holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed.
Dattervirksomheder, som er fondsmæglerselskaber, og
dermed omfattet af definitionen kan ikke være omfattet af
artikel 1, stk. 2 og 5, i IFR samt lovforslagets § 236.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 26, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 21, at en blandet finansiel holding‐
virksomhed defineres som en ureguleret modervirksomhed,
som sammen med sine dattervirksomheder, hvoraf mindst én
er en reguleret enhed med hovedkontor i Den Europæiske
Union, og andre enheder udgør et finansielt konglomerat.
Definitionen svarer til definitionen i artikel 2, nr. 15, i Eu‐
ropa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF, og det er
hensigten, at bestemmelsen skal fortolkes konformt hermed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 25, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 22, at en fondsmæglerselskabs‐
koncern defineres som en koncern af virksomheder, som
består af en modervirksomhed og dens dattervirksomheder
eller af virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel
22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af
26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber
og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og
hvoraf mindst et er et fondsmæglerselskab, og som ikke
omfatter et kreditinstitut.
Definitionen svarer til definitionen i artikel 4, stk. 1, nr.
25, i IFR, som henviser til artikel 22 i Europa-Parlamentets
203
og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregn‐
skaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger
for visse virksomhedsformer.
Artikel 22 fastlægger, at medlemsstaterne pålægger en‐
hver virksomhed, der henhører under deres nationale lovgiv‐
ning, pligt til at udarbejde et konsolideret regnskab og en
konsolideret beretning, hvis virksomheden (modervirksom‐
heden). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU
af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnska‐
ber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer
er bl.a. gennemført i dansk ret i bekendtgørelse om årsregn‐
skaber.
Baggrunden for at henvise til direktivet er af hensyn til
eventuelle udenlandske virksomheder i koncernen, der til‐
svarende vil skulle opfylde nationale bestemmelser i øvrige
lande, der gennemfører artikel 22.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 20, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 23, et moderfondsmæglerselskab
i Den Europæiske Union defineres som et fondsmæglersel‐
skab i en medlemsstat, der er del af en fondsmæglersel‐
skabskoncern, og som dattervirksomhed har et fondsmæg‐
lerselskab eller et finansieringsinstitut, eller som har kapi‐
talinteresser i et sådant fondsmæglerselskab eller finansie‐
ringsinstitut, og som ikke selv er dattervirksomhed af et
andet fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i en
medlemsstat, eller en fondsmæglerholdingvirksomhed eller
blandet finansiel holdingvirksomhed, der er etableret i en
medlemsstat.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 31, i IFD
og svarer til definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 56, i IFR.
Det foreslås i § 10, nr. 24, at en moderfondsmæglerhol‐
dingvirksomhed i Den Europæiske Union defineres som
en fondsmæglerholdingvirksomhed i en medlemsstat, der er
del af en fondsmæglerselskabskoncern, og som ikke selv er
dattervirksomhed af et fondsmæglerselskab, der er meddelt
tilladelse i en medlemsstat eller af en anden fondsmægler‐
holdingvirksomhed i en medlemsstat.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 32, i IFD
og svarer til definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 57, i IFR.
Det foreslås i § 10, nr. 25, at en blandet finansiel moder‐
holdingvirksomhed i Den Europæiske Union defineres som
en modervirksomhed for en fondsmæglerselskabskoncern,
som er en blandet finansiel holdingvirksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 33, i IFD
og svarer til definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 58, i IFR
Det foreslås i § 10, nr. 26, at et finansieringsinstitut defi‐
neres som en virksomhed, som ikke er et kreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab, og som ikke er et rent industrielthol‐
dingselskab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve
kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i
punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre‐
ditinstitutter, herunder et finansielt holdingselskab, et blan‐
det finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab,
et betalingsinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 203 2015/2366 af 25. november 2015
om betalingstjenester i det indre marked og et porteføljead‐
ministrationsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber
eller blandede forsikringsholdingselskaber som defineret i
artikel 212, stk. 1, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til
og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 11, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 27, at en kvalificeret andel define‐
res som en direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10
pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel,
som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
ledelsen af et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 31, i Mi‐
FID II.
Ved en kvalificeret andel forstås besiddelse af mindst 10
pct. af kapitalen eller 10 pct. af stemmerettighederne. Besid‐
delse kan ske enten direkte eller indirekte ved ejerskab eller
pantsætning.
Erhvervelse af mindre end 10 pct., hvorved der åbnes
mulighed for udøvelse af en betydelig indflydelse, vil tillige
være omfattet af bestemmelsen. Sådanne tilfælde kan bl.a.
foreligge i situationer, hvor aktionærer via aftaler, vedtægts‐
mæssige rettigheder eller lignende kan udøve en betydelig
indflydelse på målvirksomheden.
For nærmere omkring erhvervelse af kvalificerede andele
henvises der til de specielle bemærkninger til lovforslagets
kapitel 8.
Det foreslås i § 10, nr. 28, at en reel ejer defineres som
en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte
ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af kvalificerede
andele eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol
ved hjælp af andre midler.
En reel ejer kan efter definitionen ikke være en juridisk
person.
Definitionen svarer til definitionen af reelle ejere i artikel
3, stk. 6, litra a, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i § 10, nr. 29, at kapitalinteresser defineres
som en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20
pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne i en
virksomhed.
Det foreslås i § 10, nr. 30, at kapitalandele defineres som
andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter)
samt i andre virksomheders egenkapital.
Det foreslås i § 10, nr. 31, at systemisk risiko defineres
som en risiko for forstyrrelse af det finansielle system, som
kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle
system og realøkonomien.
Systemisk risiko er et udtryk for, at en virksomhed har
en forretningsmodel og risikoprofil af en sådan art, at denne
udgør en trussel mod stabile og velfungerende finansielle
markeder.
204
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 30, i IFD
og svarer til definitionen af systemisk risiko i artikel 3, stk.
1, nr. 10, i CRD.
Det foreslås i § 10, nr. 32, at en kompetent myndighed de‐
fineres som en offentlig myndighed eller et offentligt organ
i en medlemsstat, som er officielt anerkendt og ved national
ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselska‐
ber som led i den gældende tilsynsordning i den pågældende
medlemsstat.
Beføjelse til at føre tilsyn med bl.a. fondsmæglerselskaber
er tillagt Finanstilsynet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 5, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 33, at et hjemland defineres som
et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor den pågældende virksomhed har sit hovedkontor eller
vedtægtsmæssige hjemsted.
Det vedtægtsmæssige hjemsted svarer til det sted, hvor
hovedkontoret er placeret og derved forstås det sted, der i
vedtægterne er angivet som selskabets hjemsted.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 55, i Mi‐
FID II og artikel 3, stk. 1, nr. 16, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 34, at et værtsland defineres som
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor et investeringsselskab har en filial og yder eller udfø‐
rer investeringsservice og -aktiviteter, eller en medlemsstat,
hvor et reguleret marked stiller de nødvendige faciliteter
til rådighed for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller
deltagere, der er etableret i den medlemsstat, til at handle i
investeringsselskabets system.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 56, i Mi‐
FID II og artikel 3, stk. 1, nr. 17, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 35, at overholdelse af koncernka‐
pitaltest defineres som en modervirksomhed i en fondsmæg‐
lerselskabskoncerns opfyldelse af kravene i artikel 8 i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings‐
selskaber.
Artikel 8 i IFR fastsætter regler om koncernkapitaltesten,
som bl.a. indebærer, at Finanstilsynet uanset artikel 7 i
IFR kan tillade anvendelsen af artikel 8 i tilfælde af kon‐
cernstrukturer, der anses for at være tilstrækkeligt enkle,
forudsat at der ikke er betydelige risici for kunder eller for
markedet, der stammer fra fondsmæglerselskabskoncernen
som helhed, som ellers ville kræve tilsyn på konsolideret
niveau
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 8, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 36, at koncerntilsynsførende de‐
fineres som en kompetent myndighed med ansvar for til‐
synet med, om moderfondsmæglerselskaber i Den Europæ‐
iske Union, og fondsmæglerselskaber, som kontrolleres af
moderfondsmæglersholdingvirksomheder i Den Europæiske
Union eller blandede finansielle moderholdingvirksomheder
i Den Europæiske Union, overholder koncernkapitaltesten.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 15, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 37, at outsourcingvirksomhed defi‐
neres som et fondsmæglerselskab, der outsourcer aktiviteter
til en leverandør.
En outsourcingvirksomhed har ansvaret for udførelsen af
de opgaver, som outsources. Bestyrelsens ansvar for opga‐
vernes løsning kan dog ikke outsources.
Outsourcing omfatter enhver form for aftale mellem et
fondsmæglerselskab og en tjenesteyder, i henhold til hvilken
tjenesteyderen gennemfører en proces, leverer en tjenestey‐
delse eller udfører en aktivitet, som ellers ville være blevet
udført af fondsmæglerselskabet selv.
Outsourcing kan ske til virksomheder med hjemsted i
Danmark og til virksomheder med hjemsted i andre lande
inden og uden for Den Europæiske Union. Finanstilsynet
skal effektivt kunne føre tilsyn med fondsmæglerselskabers
outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt
Finanstilsynets tilsyn.
En proces, tjenesteydelse eller aktivitet, som et fonds‐
mæglerselskab i henhold til lovgivning er forpligtet til at
få udført af en leverandør, herunder bl.a. lovpligtig revision,
udgør ikke outsourcing.
Det foreslås i § 10, nr. 38, at en leverandør defineres
som en virksomhed, der varetager outsourcede opgaver for
outsourcingvirksomheden.
Det foreslås i § 10, nr. 39, at videreoutsourcing defineres
som en leverandørs outsourcing af opgaver, som denne vare‐
tager i henhold til en aftale med outsourcingvirksomheden,
til en underleverandør og underleverandørens eventuelle vi‐
dereoutsourcing af opgaverne til næste led i kæden af under‐
leverandører samt eventuel videreoutsourcing til andre led i
kæden af underleverandører.
Det foreslås i § 10, nr. 40, at et ledelsesorgan defineres
som det eller de organer i et fondsmæglerselskab, en mar‐
kedsoperatør eller en udbyder af dataindberetningstjenester,
som er udpeget i overensstemmelse med national lovgiv‐
ning, der har beføjelse til at fastlægge enhedens strategi,
målsætninger og generelle ledelsesprincipper, og som fører
tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning og
omfatter personer, som varetager enhedens daglige ledelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 36, i Mi‐
FID II og artikel 3, stk. 1, nr. 23, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 41, at et ledelsesorgan i dets til‐
synsfunktion defineres som det ledelsesorgan, der handler i
sin funktion med kontrol og overvågning af ledelsens beslut‐
ningstagning.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 37, i Mi‐
FID II og artikel 3, stk. 1, nr. 24, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 42, at øverste ledelse defineres
som de fysiske personer, som i et investeringsselskab, en
markedsoperatør eller en udbyder af dataindberetningstjene‐
ster har ledelsesfunktioner, og som over for ledelsesorganet
er ansvarlige for enhedens daglige ledelse, herunder for
gennemførelsen af selskabets politikker for distribution af
205
tjenesteydelser og produkter til kunderne og af dets persona‐
lepolitik.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 27, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 43, at variable løndele defineres
som aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke
er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkon‐
trakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der
ikke er en del af den faste løndel.
Definitionen af variable løndele er den samme for alle
finansielle virksomheder. Definitionen er således identisk
med definitionen i § 5, stk. 1, nr. 48, i lov om finansiel
virksomhed og svarer til den foreslåede definition på varia‐
ble løndele, der følger af udkast til ”guidelines on sound
remuneration policies” med hjemmel i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 44, at kønsneutral aflønningspolitik
defineres som en aflønningspolitik baseret på lige løn for
samme arbejde eller arbejde af samme værdi, uanset den
ansattes køn.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 12, i IFD
og svarer til definitionen i artikel 3, stk. 1, nr. 65 i CRD V.
Det foreslås i § 10, nr. 45, at udførelse af ordrer for inve‐
storers regning defineres som indgåelse af aftaler om køb
eller salg på investorers vegne af et eller flere finansielle
instrumenter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 5, i MiFID
II.
Udførelse af ordrer for investorers regning omfatter tillige
indgåelse af aftaler om salg på udstedelsestidspunktet af fi‐
nansielle instrumenter, der udstedes af et investeringsselskab
eller et kreditinstitut.
For nærmere om definitionen henvises til de specielle be‐
mærkninger til lovforslag, der gennemfører MiFID II.
Det foreslås i § 10, nr. 46, at handel for egen regning
defineres som handel over egenbeholdningen, som resulterer
i handler med et eller flere finansielle instrumenter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 6, i MiFID
II.
Handel for egen regning omfatter tillige handel over egen‐
beholdningen i forbindelse med udførelse af kundeordrer,
hvor kunden har en modparts- eller leveringsrisiko.
For nærmere om definitionen henvises til de specielle be‐
mærkninger til lovforslag, der gennemfører MiFID II.
Det foreslås i § 10, nr. 47, at eksponering defineres som
summen af alle mellemværender med en kunde eller en
gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en
kreditrisiko for fondsmæglerselskabet, og kapitalandele ud‐
stedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder. For så vidt angår bestemmelser om eks‐
poneringer i §§ 88 og 137, undtages følgende mellemvæ‐
render: a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som
er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af
en transaktion, i et tidsrum på 48 timer efter at betaling
har fundet sted, b) ved køb eller salg af omsættelige værdi‐
papirer: Mellemværender, der er opstået i forbindelse med
den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på
fem arbejdsdage efter at betaling har fundet sted eller de
omsættelige værdipapirer er leveret, afhængigt af hvilken
dato der ligger først, c) ved betalingsformidling, herunder
gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af
omsættelige værdipapirer i en hvilken som helst valuta og
korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og de‐
ponering af finansielle instrumenter til kunder: Mellemvæ‐
render vedrørende forsinket modtagelse af finansiering og
andre mellemværender, der opstår som følge af kundeaktivi‐
teten, og som ikke varer længere end den følgende arbejds‐
dag og d) ved betalingsformidling, herunder gennemførelse
af betalingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige vær‐
dipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondent‐
bank: Intradagmellemværender med institutter, der yder dis‐
se tjenester.
Bestemmelsen fastsætter endvidere, at for så vidt angår
bestemmelser om eksponering i lovforslagets §§ 88 og 137,
undtages en række mellemværender.
Ved valutatransaktioner undtages mellemværender, som er
opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en
transaktion, i et tidsrum på 48 timer efter at betaling har
fundet sted.
Ved køb eller salg af omsættelige værdipapirer undtages
mellemværender, der er opstået i forbindelse med den al‐
mindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på fem
arbejdsdage efter at betaling har fundet sted eller de omsæt‐
telige værdipapirer er leveret, afhængigt af hvilken dato der
ligger først.
Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af beta‐
lingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdipapi‐
rer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller
tilbud om clearing, afvikling og deponering af finansielle in‐
strumenter til kunder, undtages mellemværender vedrørende
forsinket modtagelse af finansiering og andre mellemværen‐
der, der opstår som følge af kundeaktiviteten, og som ikke
varer længere end den følgende arbejdsdag.
Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af beta‐
lingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdipapi‐
rer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank,
undtages intradagmellemværender med institutter, der yder
disse tjenester.
Det foreslås i § 10, nr. 48, at derivater defineres som de
finansielle instrumenter, som er defineret i bilag 2, nr. 4-10
De finansielle instrumenter, som er defineret i bilag 2, nr.
4-10, svarer til de i artikel 4, stk. 1, nr. 44, litra c, i MiFID
II, og som er omhandlet i bilag 2, nr. 4-10, i bilag I dertil.
Definitionen svarer til definitionen i artikel 2, stk. 1, nr.
29, i MiFIR og gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 10, i IFD.
For nærmere om definitionen henvises til de specielle be‐
mærkninger til lovforslag, der gennemfører MiFID II.
Det foreslås i § 10, nr. 49, at struktureret indlån defineres
som indlån som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EF om ind‐
skudsgarantiordninger, som skal tilbagebetales fuldt ud ved
206
forfald under anvendelse af bestemmelser om, at en eventuel
rente eller præmie betales eller er i fare efter en formel, der
omfatter faktorer såsom et indeks eller en kombination af
indekser, bortset fra indlån med variabel rente, hvis afkast
er direkte knyttet til et renteindeks såsom EURIBOR eller
LIBOR, et finansielt instrument eller en kombination af
finansielle instrumenter, en råvare eller en kombination af
råvarer eller andre materielle eller immaterielle ikkeomsæt‐
telige aktiver eller en valutakurs eller en kombination af
valutakurser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 43, i Mi‐
FID II.
Det foreslås i § 10, nr. 50, at et multilateralt system de‐
fineres som ethvert system eller enhver facilitet, hvor for‐
skellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle
instrumenter kan sammenføres.
Det foreslås i § 10, nr. 51, at en multilateral handelsfacili‐
tet (MHF) defineres som et multilateralt system, der drives
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og
23 i lov om kapitalmarkeder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 22, i Mi‐
FID II og svarer indholdsmæssigt til § 3, nr. 3, i lov om
kapitalmarkeder.
For nærmere om definitionen henvises til de specielle be‐
mærkninger til lovforslag, der gennemfører MiFID II, samt
lovforslag, der ændrer definitionen i overensstemmelse defi‐
nitionen i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås i § 10, nr. 52, at en organiseret handelsfaci‐
litet (OHF) defineres som et multilateralt system, der ikke
er et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet
(MHF).
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 23, i Mi‐
FID II og svarer indholdsmæssigt til § 3, nr. 4, i lov om
kapitalmarkeder.
Det foreslås i § 10, nr. 53, at et reguleret marked defineres
som et multilateralt system, der drives eller forvaltes af en
markedsoperatør, som, inden for systemet og under iagtta‐
gelse af faste regler, sætter forskellige tredjeparters købs- og
salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med
hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at det
medfører indgåelse af en aftale om finansielle instrumenter,
der er optaget til handel efter dette markeds regler eller
systemer, og som er meddelt tilladelse og fungerer efter for‐
skrifterne samt afsnit III i direktiv 2014/65/EU om markeder
for finansielle instrumenter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 21, i Mi‐
FID II.
Det foreslås i § 10, nr. 54, at en markedsplads define‐
res som et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet
(MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF).
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 24, i Mi‐
FID II.
Det foreslås i § 10, nr. 55, at en formidler defineres som
en virksomhed, som har tilladelse til at yde og udføre inve‐
steringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit A,
nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til opbevaring
og forvaltning af aktier med stemmeret i selskaber, der har
aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, litra d, i aktionær‐
rettighedsdirektivet.
Formidlere skal lette udøvelsen af aktionærrettigheder,
uanset om aktionærerne selv ønsker at udøve disse rettig‐
heder eller udpeger en tredjemand til at gøre det. Hvis ak‐
tionærerne ikke selv ønsker at udøve rettighederne og har
udpeget en formidler hertil, bør sidstnævnte udøve disse
rettigheder efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra
aktionærerne og til disses fordel.
Virksomheder er omfattet af formidlerbegrebet, når de le‐
verer tjenesteydelser i forbindelse med opbevaring af aktier
med stemmeret i selskaber, der har aktier optaget til handel
på et reguleret marked. Det kan eksempelvis være, at de
opbevarer aktier med stemmeret i selskaber, der har aktier
optaget til handel på et reguleret marked, i depot for klien‐
ter. En formidler skal ikke have en særskilt tilladelse som
formidler.
Det foreslås i § 10, nr. 56, at en kapitalforvalter define‐
res som en virksomhed, som har tilladelse til at yde og
udføre investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag
1, afsnit A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation
til skønsmæssig porteføljepleje vedrørende aktier med stem‐
meret i selskaber, der har aktier optaget til handel på et
reguleret marked.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, litra f, i aktionærret‐
tighedsdirektivet.
Virksomheder er omfattet af kapitalforvalterbegrebet, når
de leverer tjenesteydelser i forbindelse med porteføljefor‐
valtning af aktier med stemmeret i selskaber, der har aktier
optaget til handel på et reguleret marked. Det kan eksem‐
pelvis være, at de efter aftale med deres kunder træffer
beslutning om, hvordan kundernes formue skal investeres og
eventuelt foretager disse investeringer. En kapitalforvalter
skal ikke have en særskilt tilladelse som kapitalforvalter.
Det foreslås i § 10, nr. 57, at en rådgivende stedfortræder
defineres som en juridisk person, der på et erhvervsmæssigt
og kommercielt grundlag analyserer oplysninger fra børsno‐
terede selskaber, og hvis det er relevant andre oplysninger
med henblik på at give investorer mulighed for at træffe
informerede beslutninger i forbindelse med stemmeafgivelse
i de pågældende selskaber ved at tilvejebringe undersøgel‐
ser, rådgivning eller anbefalinger, der vedrører udøvelsen af
aktionærernes stemmerettigheder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, litra g, i aktionær‐
rettighedsdirektivet.
Virksomheder er omfattet af begrebet rådgivende stedfor‐
træder efter denne lov, når de disse på et erhvervsmæssigt og
kommercielt grundlag analyserer oplysninger fra selskabet
og, hvis det er relevant, andre oplysninger om børsnoterede
selskaber med henblik på at give investorer mulighed for
at træffe informerede beslutninger i forbindelse med stem‐
meafgivelse ved at tilvejebringe undersøgelser, rådgivning
207
eller anbefalinger, der vedrører udøvelsen af aktionærernes
stemmerettigheder.
Det kan eksempelvis være at levere analyser om selskaber
med henblik på at give kunden eller investorerne et oplyst
grundlag at træffe investeringsbeslutninger på. Det kan også
være analyser af, hvilke konsekvenser et forslag fra selska‐
bets bestyrelse vil have både for selskabet, aktionærerne og
samfundet, hvormed investorer får mulighed for at træffe in‐
formerede beslutninger i forbindelse med stemmeafgivelse.
Rådgivende stedfortrædere har ikke eneret til at drive
virksomhed som rådgivende stedfortrædere. Rådgivende
stedfortrædere kan eksempelvis ligeledes være virksomhe‐
der, der ikke er reguleret i de finansielle tilsynslove. De vil
så være omfattet af begrebet i medfør af selskabsloven. Det
kan også være virksomheder fra udlandet.
Ved et erhvervsmæssigt og kommercielt grundlag menes,
at den rådgivende stedfortræder skal analysere oplysninger
fra selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret
marked, på en kvalificeret, systematisk og professionel må‐
de. Denne virksomhed skal ligeledes give den rådgivende
stedfortræder en indtjening.
Det foreslås i § 10, nr. 58, at accessorisk servicevirksom‐
hed defineres som en virksomhed, hvis hovedaktivitet består
i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af
databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har
accessorisk karakter i forhold til et eller flere fondsmægler‐
selskabers hovedaktivitet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 1, i IFD.
Det foreslås i § 10, nr. 59, at nedskrivningsegnede forplig‐
telser defineres som forpligtelser, der er omfattet af bail-in,
og som er omfattet af § 202, stk. 1, eller § 205.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 1, nr. 1, litra d,
i BRRD II, der indsætter artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD.
Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, omfatter er instru‐
menter, som kan nedskrives eller konverteres til egenkapital
ved brug af bail-in i § 25, stk. 1, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder. Bail-in er
defineret i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder og dækker over
det afviklingsværktøj, som Finansiel Stabilitet kan gøre brug
af bail-in til at nedskrive forpligtelser eller konvertere for‐
pligtelser til egenkapital i medfør af §§ 24-28 i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, skal for at kunne
udgøre nedskrivningsegnede forpligtelser være omfattet af
lovforslagets § 202, stk. 1, hvis der er tale om en afvik‐
lingsenhed, eller være omfattet af lovforslagets § 205, hvis
der er tale om en virksomhed, der ikke er en afviklingsen‐
hed. Bestemmelserne angiver, hvilke forpligtelser de enkelte
virksomheder kan opfylde deres krav om nedskrivningseg‐
nede passiver med. Det betyder bl.a., at forpligtelsen skal
have en restløbetid på mindst ét år og være udstedt og fuldt
indbetalt med midler, der hverken direkte eller indirekte er
finansiereret af pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i § 10, nr. 60, at efterstillede nedskrivningseg‐
nede instrumenter defineres som instrumenter, der opfylder
betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1 og 2, og
artikel 72 c i CRR.
Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter er instru‐
menter, der er efterstillet simple krav. Instrumenter, der er
efterstillet simple krav, skal nedskrives før andre usikrede
gældsforpligtelser ved afvikling og konkurs. Det indebærer,
at instrumenterne skal bære tab før simple kreditorer, også
kaldet subordination, ved afvikling og konkurs. At instru‐
menterne skal bære tab før simple kreditorer kaldes også
subordination.
Instrumenter kan kun være udgøre efterstillede nedskriv‐
ningsegnede instrumenter, hvis betingelserne i artikel 72 a,
72 b, stk. 1 og 2, og 72 c i CRR er opfyldt. Det indebærer
bl.a., at de efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter
skal have en restløbetid på mindst ét år, og at instrumenter‐
ne ikke må kunne indfries før tid. Artikel 72 a beskriver,
hvad de nedskrivningsegnede instrumenter består af, artikel
72 b beskriver de betingelser, som de nedskrivningsegnede
instrumenter skal opfylde, og artikel 72 c omhandler amorti‐
sering af nedskrivningsegnede instrumenter.
Det foreslås i § 10, nr. 61, at afviklingsenhed defineres
som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i
en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184, eller en
virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncer‐
nafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 1, nr. 1, litra e,
i BRRD II, der indsættes som artikel 2, stk. 1, nr. 83 a, i
BRRD.
En afviklingsenhed er den virksomhed, der er omfattet af
afviklingstiltag i en afviklingsplanen udarbejdet i henhold til
lovforslagets §§ 184 eller 186. Definitionen af en afviklings‐
enhed skal læses sammen med definitionen af en afviklings‐
koncern i det foreslåede nr. 61. Det skal fremgå af afvik‐
lingsplanen, hvilken virksomhed der er en afviklingsenhed,
jf. lovforslagets § 186, stk. 2, 2. pkt.
BRRD giver mulighed for både en selskabsspecifik afvik‐
lingsstrategi (»multiple points of entry«) og en koncernspe‐
cifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En koncer‐
nspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der kun anvendes
afviklingstiltag over for én virksomhed i koncernen, typisk
modervirksomheden, mens en selskabsspecifik afviklings‐
strategi indebærer, at der anvendes af-viklingstiltag over for
flere virksomheder i koncernen, typisk driftsdattervirksom‐
hederne.
Formålet med at indføre begreberne afviklingsenhed og
afviklingskoncern er, at de kan anvendes til at definere i
afviklingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern der vil
blive anvendt afviklings-værktøjer overfor samt at definere,
hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en
afvikling. Denne identificering af afviklingsenheder og af‐
viklingskoncerner er også relevant for fastsættelsen af krav
om nedskrivningsegnede passiver i henhold til lovforslagets
§ 198.
Det foreslås i § 10, nr. 62, at en afviklingskoncern define‐
res som en afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En
208
dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern,
hvis i) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, ii)
dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afvik‐
lingsenhed, eller iii) dattervirksomheden er etableret i et
tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afvik‐
lingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 1, nr. 1, litra e,
i BRRD II, der indsættes som artikel 2, stk. 1, nr. 83 b, i
BRRD.
Definitionen af en afviklingskoncern skal læses sammen
med definitionen af en afviklingsenhed. Afviklingsenhed
defineres i lovforslagets § 10, nr. 61 som en virksomhed, der
er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbejdet
i henhold til lovforslagets §§ 184 eller en virksomhed, der
er omfattet af afviklingstiltag i en koncernafviklingsplan
udarbejdet i henhold til lovforslagets § 186.
BRRD giver mulighed for både en selskabsspecifik afvik‐
lingsstrategi (»multiple points of entry«) og en koncernspe‐
cifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En koncer‐
nspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der kun anvendes
afviklingstiltag for én virksomhed i en koncern, typisk mo‐
dervirksomheden, mens en selskabsspecifik afviklingsstrate‐
gi indebærer, at der anvendes afviklingstiltag for flere virk‐
somheder i en koncern, typisk driftsdattervirksomhederne.
Formålet med at indføre begreberne afviklingsenhed og
afviklingskoncern er, at de kan anvendes til at definere i
afviklingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern der vil
blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at definere,
hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en
afvikling. Denne identificering af afviklingsenheder og af‐
viklingskoncerner er også relevant for fastsættelsen af krav
om nedskrivningsegnede passiver i henhold til lovforslagets
§ 198.
Nærmere præcisering af definitionerne i IFD med hen‐
blik på at sikre ensartet anvendelse samt i forbindelse med
anvendelsen at tage hensyn til udviklingen på finansmarke‐
derne forventes fastsat ved delegerede retsakter udstedt af
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i
IFD.
Til § 11
Den gældende § 5 a i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger definitionen af en koncern.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 11 præciserer definitionen af en koncern
og supplerer lovforslagets § 10, nr. 15 og svarer til § 6 i
selskabsloven.
Det foreslås i § 11, 1. pkt., at en modervirksomhed sam‐
men med en eller flere dattervirksomheder udgør en kon‐
cern. En virksomhed kan kun have én direkte modervirk‐
somhed.
Det foreslås i § 11, 2. pkt., at opfylder flere virksomheder
et eller flere af kriterierne i § 12, er det alene den virksom‐
hed, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over
virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger,
der anses for at være modervirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse præciserer, at en virksomhed
alene kan have én direkte modervirksomhed i form af, at
den modervirksomhed, der faktisk udøver den bestemmende
indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæs‐
sige beslutninger, skal anses for at være modervirksomhed.
Der henvises til lovforslagets § 12, hvor bestemmende
indflydelse er defineret.
Til § 12
Den gældende § 5 b, stk. 1-5, i lov om finansiel virksom‐
hed fastlægger regler om, hvordan bestemmende indflydelse
defineres.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 12 fastsætter, at bestemmende indflydel‐
se er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomi‐
ske og driftsmæssige beslutninger og fastsætter nærmere
regler for, hvornår der foreligger bestemmende indflydelse,
og svarer til definitionen i § 7 i selskabsloven.
Den foreslåede definition har sammenhæng til den fore‐
slåede definition af en koncern i lovforslagets § 11.
Det foreslås i stk. 1, at bestemmende indflydelse er be‐
føjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og
driftsmæssige beslutninger.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er ønsket om
at gennemføre en international tilpasning af koncernbegre‐
bet og begrebet bestemmende indflydelse. Der foreligger
ikke en international anerkendt koncerndefinition inden for
selskabsretten. Der er dog en koncerndefinition i den inter‐
nationale regnskabsstandard IFRS (og tidligere standarder
i IAS), som er den mest udbredte internationale regnskabs‐
standard. Bestemmelsen er derfor i vid udstrækning ensrettet
med brugen af begrebet i regnskabsstandarden IFRS.
En dattervirksomhed er i lovforslagets § 10, nr. 13, defi‐
neret som en virksomhed, som er underlagt bestemmende
indflydelse af en modervirksomhed.
En modervirksomhed er i lovforslagets § 10, nr. 14, defi‐
neret som en virksomhed, som har en eller flere dattervirk‐
somheder.
Bestemmelsen indebærer, at det er beføjelsen til at styre
de økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der er afgø‐
rende for vurderingen af bestemmende indflydelse i imellem
en moder- og dattervirksomhed. Den bestemmende indfly‐
delse er afgørende ved fastlæggelse af koncernforholdet.
Bestemmelsens formulering ligger endvidere tæt op ad
den internationale regnskabsstandard IFRS 27. Ordlyden er
dog ikke helt den samme. Det skyldes, at IFRS er formuleret
til at kunne blive anvendt i forskellige lande med vidt for‐
skellige selskabsretlige traditioner. Indholdet af bestemmel‐
sen skal dog forstås i overensstemmelse hermed.
Det foreslås i stk. 2, at bestemmende indflydelse i forhold
209
til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden
direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer me‐
re end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed,
medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et
sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en formodnings‐
regel om, at hvis en modervirksomhed ejer mere end halvde‐
len af stemmerettighederne i en dattervirksomhed direkte
eller indirekte, er der tale om bestemmende indflydelse,
medmindre det modsatte klart kan bevises.
Som udgangspunkt foreligger der således bestemmende
indflydelse i tilfælde, hvor modervirksomheden besidder
mere end 50 pct. af stemmerettighederne i dattervirksom‐
heden. Antagelsen anvendes alene til at overføre en slags
omvendt bevisbyrde på virksomheder, der måtte være i den
situation, at den, der besidder mere end 50 pct., ikke er
den, der udøver den bestemmende indflydelse over virksom‐
hedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger. I disse
situationer vil virksomheden således skulle godtgøre, at det‐
te er tilfældet, førend udgangspunktet kan fraviges.
Det er væsentligt at bemærke, at det er stemmerettigheder‐
ne og ikke kapitalandelene, som er udslagsgivende i forhold
til, om der foreligger bestemmende indflydelse.
Der skal tages hensyn til stemmeretsbegrænsninger. Hvis
en virksomhed eksempelvis ejer 60 pct. af stemmerettighe‐
derne, men kun kan stemme for 5 pct., må det som udgangs‐
punkt antages, at der ikke foreligger koncernforhold, da
modervirksomheden ikke besidder flertallet af stemmerettig‐
hederne på generalforsamlingen.
Hvis modervirksomheden på trods af stemmerettighedsbe‐
grænsningen har faktisk bestemmende indflydelse på gene‐
ralforsamlingen, vil dette blive omfattet af stk. 3, nr. 4.
Det foreslås i stk. 3, at ejer en modervirksomhed ikke
mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksom‐
hed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moder‐
virksomheden opfylder betingelserne oplistet i nr. 1-4.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at ejer en modervirksomhed
ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virk‐
somhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis mo‐
dervirksomheden har råderet over mere end halvdelen af
stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investo‐
rer.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at ejer en modervirksomhed
ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virk‐
somhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis mo‐
dervirksomheden har beføjelse til at styre de finansielle og
driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en ved‐
tægt eller aftale.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at ejer en modervirksomhed
ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virk‐
somhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis mo‐
dervirksomheden har beføjelse til at udpege eller afsætte
flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og
dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virk‐
somheden.
Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at ejer en modervirksomhed ik‐
ke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksom‐
hed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moder‐
virksomheden har råderet over det faktiske flertal af stem‐
merne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og
derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over
virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter kriterierne for, at
der kan foreligge bestemmende indflydelse i tilfælde, hvor
den formelle andel i dattervirksomheden er under halvdelen
af stemmerettighederne. Der er ikke tale om kumulative
betingelser.
Det foreslås i stk. 4, at eksistensen og virkningen af poten‐
tielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsop‐
tioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller kon‐
verteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en
virksomhed har bestemmende indflydelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at potentielle
stemmerettigheder skal medtælles, også selvom de ikke er
materialiseret, hvis den manglende materialisering alene be‐
ror på en ensidig beslutning om ikke at udløse disse. Alene
stemmerettigheder, der er betinget af endnu ikke indtrufne
forhold, skal ikke medregnes.
Bestemmelsen indebærer, at det er det reelle billede af
ejerkredsen, der udgør grundlaget for vurderingen af moder-
dattervirksomhed.
Det foreslås i stk. 5, at der ved opgørelsen af stemmeret‐
tigheder i en dattervirksomhed ses bort fra stemmerettighe‐
der, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af datter‐
virksomheden selv eller dens dattervirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at stemmerettig‐
heder, der besiddes af dattervirksomheden eller dens datter‐
virksomheder, ikke skal medtælles ved opgørelsen af stem‐
merettigheder.
En beholdning af egne aktier vil reducere kravet til majo‐
ritet for et moderselskab forholdsmæssigt således, at det er
de reelle ejerforhold, der afspejles. Der gives ikke mulighed
for at foretage opkøb/udstedelse af egne aktier for derved at
skjule det reelle ejerforhold.
Til § 13
Den gældende § 9 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 1-4 og 9, hvornår en virksomhed skal søge om
tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger, ligesom bilag 4 og 5 i lov
om finansiel virksomhed foreslås videreført uændret. Der
er ikke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede be‐
stemmelser, som gennemfører artikel 5, stk. 1, og artikel 6,
stk. 1 og 2, samt bilag 1, afsnit A-C, i MiFID II.
Den foreslåede § 13 fastsætter, hvem der skal søge om
tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
det tilladte virksomhedsområde samt værdipapirhandleres
eneret.
Kravet om tilladelse som værdipapirhandler omfatter virk‐
210
somheder, der yder eller udfører investeringsservice og -ak‐
tiviteter som et fast erhverv eller på et professionelt grund‐
lag. Den foreslåede bestemmelse fastsætter endvidere, at
værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse som pengein‐
stitut, realkreditinstitut eller investeringsforvaltningsselskab
efter henholdsvis § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 10, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, er fondsmæglerselskaber.
Det foreslås, at værdipapirhandlere kan yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter, jf. bilag 1, afsnit A, med
et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter, samt udøve
en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt
i bilag 1, afsnit B.
Lovforslagets bilag 1 svarer til bilag 1, afsnit A-B, i Mi‐
FID II med den forskel, at lovforslagets bilag 1, afsnit A,
nr. 10, vedrørende opbevaring og forvaltning for investorers
regning i forbindelse med et eller flere af de i lovforslagets
bilag 2 nævnte instrumenter, herunder depotvirksomhed og
tjenesteydelser knyttet til en eller flere af de aktiviteter som
nævnt i nr. 1-9, i MiFID II ikke er en investeringsservice,
men en accessorisk tjenesteydelse. Derudover omfatter lov‐
forslagets bilag 1, afsnit B, i modsætning til MiFID II bilag
1 tjenesteydelsen boksudlejning.
Lovforslagets bilag 2 svarer til bilag 1, afsnit C, i MiFID
II.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at virksomheder, der som
et fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder eller
udfører investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag
1, afsnit A, med finansielle instrumenter omfattet af bilag
2, er værdipapirhandlere og skal have tilladelse som vær‐
dipapirhandler, medmindre virksomhederne allerede har en
tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed.
Virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut efter §
7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, realkreditinstitut
efter § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed eller investe‐
ringsforvaltningsselskab efter § 10, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, vil ikke være omfattet af tilladelseskravet i det
foreslåede stk. 1.
Pengeinstitutters, realkreditinstitutters og investeringsfor‐
valtningsselskabers adgang til at yde eller udføre investe‐
ringsservice og -aktiviteter er således reguleret af tilladelses‐
bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, hvorefter
pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter i kraft af deres tilladelse
som henholdsvis pengeinstitut og realkreditinstitut og såle‐
des uden særskilt tilladelse som værdipapirhandler. Tilsva‐
rende er investeringsforvaltningsselskabers adgang til at yde
eller udføre investeringsservice og -aktiviteter reguleret af
tilladelsesbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed, som
indeholder bestemmelse om, at investeringsforvaltningssel‐
skaber kan ansøge om en særskilt tilladelse til at yde visse
investeringsserviceydelser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ydelse eller
udførelse af investeringsservice og -aktiviteter som et fast
erhverv eller virksomhed på et professionelt grundlag er
betinget af en forudgående tilladelse og indebærer således
også et forbud mod at yde eller udføre investeringsservice
og -aktiviteter som et fast erhverv eller virksomhed på et
professionelt grundlag uden forudgående tilladelse fra Fi‐
nanstilsynet. Forbuddet omfatter både fysiske og juridiske
personer.
Tilladelse som værdipapirhandler er påkrævet, såfremt der
ydes eller udføres investeringsservice og -aktiviteter som et
fast erhverv eller på et professionelt grundlag og således
ikke kun, såfremt der ydes aktiviteter for tredjemand. Ak‐
tiviteterne nævnt i bilag 1, afsnit A, dækker således dels
over investeringsservice – og aktiviteter for tredjemand,
dels virksomheders egne investeringsaktiviteter, eksempel‐
vis handel for egen regning med finansielle instrumenter.
Virksomheder, der som et fast erhverv eller på et profes‐
sionelt grundlag yder eller udfører investeringsservice og
-aktiviteter, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, i kraft af anden
tilladelse i henhold til lov om finansiel virksomhed skal ikke
også have tilladelse som fondsmæglerselskab.
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt investerings‐
forvaltningsselskaber, som i medfør af § 10, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed har tilladelse til at yde eller udfø‐
re visse investeringsservice og -aktiviteter, er i underlagt
dette lovforslag for så vidt angår ydelsen eller udførelsen
af investeringsservice og -aktiviteter. Det drejer sig bl.a.
om lovforslagets regler om tredjepartsbetalinger, produkt‐
godkendelsesprocedurer m.v.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at værdipapirhandlere desuden
kan udøve en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, afsnit B.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at værdipapir‐
handlere desuden kan udøve en eller flere af de accessori‐
ske tjenesteydelser, der er nævnt i bilag 1, afsnit B. Disse
tjenesteydelser er ikke omfattet af værdipapirhandleres ene‐
ret. Det vil sige, at virksomheder, der udøver tjenesteydelser
nævnt i bilag 1, afsnit B, uden samtidig at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter nævnt i bilag 1, afsnit A,
kan udøve de nævnte tjenesteydelser uden tilladelse som
værdipapirhandler.
Bestemmelsen indebærer en udvidelse af værdipapirhand‐
leres virksomhedsområde med tjenesteydelser, der ikke er
omfattet af værdipapirhandleres eneret.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at tilladelse til at udøve en
eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i
bilag 1, afsnit B, kun kan gives i tilknytning til tilladelse til
den investeringsservice og -aktiviteter, der er nævnt i bilag
1, afsnit A.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at der ikke kan gi‐
ves tilladelse til at udøve en eller flere af de accessoriske tje‐
nesteydelser nævnt i bilag 1, afsnit B, uden at der samtidig
gives tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice
og -aktiviteter nævnt i bilag 1, afsnit A. Bestemmelsen inde‐
bærer, at en tilladelse som værdipapirhandler forudsætter,
at der ydes eller udføres investeringsservice og -aktiviteter
nævnt i bilag 1, afsnit A, og har til formål at sikre, at der
ydes eller udføres tilsynsbelagt virksomhed i virksomheder
underlagt krav om værdipapirhandelstilladelse.
211
Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at tilladelsen skal angive de
aktiviteter i bilag 1, som tilladelsen omfatter.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at en tilladelse
som værdipapirhandler skal angive de aktiviteter i bilag 1,
som tilladelsen omfatter, og indebærer, at værdipapirhandle‐
ren alene kan yde eller udføre de investeringsservice og -ak‐
tiviteter, som der er ansøgt om og givet tilladelse til. Vær‐
dipapirhandleren kan på et senere tidspunkt ved en ny an‐
søgning ansøge om tilladelse til at udvide sin tilladelse. Fi‐
nanstilsynet har herved mulighed for at indrette sit tilsyn
med værdipapirhandleren i forhold til værdipapirhandlerens
tilladelse.
Overtrædelse af lovforslagets § 13, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 13, stk. 1, er en virksomhed, der som et fast erhverv eller
på et professionelt grundlag yder eller udfører investerings‐
service og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, med
finansielle instrumenter omfattet af bilag 2. Det betyder, at
hvis en virksomhed ikke har fået tilladelse som værdipapir‐
handler og ikke allerede har tilladelse efter § 7, stk. 1, eller
§ 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
kan virksomheden og dens ledelse straffes med bøde eller
fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr.
1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at værdipapirhandlere, som
ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed, er fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at fondsmæglerselskaber kun
må yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter samt
accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, jf. dog §§
15 og 16.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at værdipapir‐
handlere, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitutter el‐
ler investeringsforvaltningsselskaber i henhold til henholds‐
vis § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 10, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, er fondsmæglerselskaber, og at fondsmægler‐
selskaber kun må udføre aktiviteter som nævnt i bilag 1.
Bestemmelsen indebærer, at fondsmæglerselskaber kun
må yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter nævnt
i bilag 1, afsnit A, og i tilknytning hertil en eller flere acces‐
soriske tjenesteydelser nævnt i bilag 1, afsnit B, jf. dog lov‐
forslagets §§ 15-16 og 31 om mulighederne for under visse
betingelser at drive anden virksomhed i fællesskab med an‐
dre virksomheder, samt muligheden for at yde og udføre
investeringsservice og -aktiviteter med visse instrumenter
og kontrakter ud over finansielle instrumenter omfattet af
MiFID II.
Hensynene bag en restriktiv adgang til accessoriske tjene‐
steydelser er at afskære fondsmæglerselskaber fra at påtage
sig øgede risici ved anden virksomhed, der ikke er adres‐
seret af den regulering, som fondsmæglerselskaber er un‐
derlagt, med risiko for investorbeskyttelsen til følge. Fonds‐
mæglerselskaber er således underlagt krav, herunder bl.a.
krav til kapitalgrundlag og likviditet samt ledelse og styring
m.v., som er målrettet og afstemt med fondsmæglerselska‐
bernes forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler samt
størrelse, og som ikke pålægger det enkelte fondsmæglersel‐
skab uforholdsmæssige administrative byrder i forhold til de
risici, det udgør for kunder, markeder og sig selv. Eksempel‐
vis er kapitalgrundlagskravene ikke fastsat med henblik på
at kunne absorbere tab på yderligere risici som følge af en
videre adgang til accessoriske tjenesteydelser end, hvad der
er fastsat i MiFID II.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfor‐
valtningsselskaber kan også yde eller udføre investeringsser‐
vice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A. Pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselska‐
ber er underlagt tilladelsesprocedure og i øvrigt reglerne i
lov om finansiel virksomhed. For så vidt angår de forplig‐
telser, der påhviler ved ydelsen eller udførelsen af investe‐
ringsservice og -aktiviteter vil visse af bestemmelserne i
loven finde anvendelse, jf. også lovforslagets § 2.
Overtrædelse af lovforslagets § 13, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 13, stk. 2, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskab, som yder eller udfører andre aktivite‐
ter end investeringsservice og -aktiviteter samt accessoriske
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, kan fondsmæglerselska‐
bet eller dets ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil
fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at værdipapirhandlere, Danmarks Na‐
tionalbank, Statens Administration samt kreditinstitutter, in‐
vesteringsselskaber og administrationsselskaber, der opfyl‐
der betingelserne i §§ 5, 38, 39 og 41-43, har eneret til som
et fast erhverv eller på et professionelt grundlag at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag
1, afsnit A, med finansielle instrumenter omfattet af bilag
2, og med de instrumenter, der er omfattet af regler fastsat
i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, jf. dog §
11, stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at eneretten for
værdipapirhandlere også omfatter Danmarks Nationalbank,
Statens Administration samt udenlandske kreditinstitutter,
investeringsselskaber og administrationsselskaber, der op‐
fylder betingelserne i lovforslagets §§ 5, 38, 39 og 41-43.
Bestemmelsen indebærer, at eneretten til som et fast er‐
hverv eller på et professionelt grundlag at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit
A, med finansielle instrumenter omfattet af bilag 2, og med
de instrumenter, der er omfattet af regler fastsat i medfør af
§ 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, tilkommer værdipapir‐
handlere, der ud over fondsmæglerselskaber samt pengein‐
stitutter og realkreditinstitutter, jf. henholdsvis § 7, stk. 1, og
§ 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, omfatter investe‐
ringsforvaltningsselskaber, der i medfør af § 10, stk. 2, i lov
212
om finansiel virksomhed kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til
at yde eller udføre visse investeringsservice og -aktiviteter
nævnt i bilag 1 med visse finansielle instrumenter nævnt i
bilag 2, samt forvaltere af alternative investeringsfonde, der
i medfør af § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. kan få tilladelse til at udføre visse
aktiviteter nævnt i bilag 1.
Endvidere indebærer bestemmelsen, at eneretten også til‐
kommer Danmarks Nationalbank, Statens Administration
som følge af, at Danmarks Nationalbank og Statens Admini‐
stration tilbyder tjenesteydelser med værdipapirer udstedt af
den danske stat. Statens Administration (tidligere Finanssty‐
relsen) har indtil 1. marts 2001 tilbudt postordresalg med
statsobligationer samt indskrivning i depot af statsobligatio‐
ner. Fra den 1. marts 2001 er ordningen ophørt dog således,
at investorer, der pr. 1. marts havde statsobligationer ind‐
skrevet i depot hos Statens Administration, fortsat kan beva‐
re deres depot i obligationernes restløbetid. Det er derfor, til
trods for at ordningen om postordresalg og nyindskrivning
i depot af statsobligationer er ophørt, påkrævet, at Statens
Administration fortsat er omfattet af eneretten.
Endelig indebærer bestemmelsen, at eneretten desuden til‐
kommer udenlandske kreditinstitutter, investeringsselskaber
og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i §§
5, 38, 39 og 41-43, samt udenlandske forvaltere af alterna‐
tive investeringsfonde, der opfylder § 95, stk. 2, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Eneretten omfatter alene virksomhed som fast erhverv
eller på et professionelt grundlag. Det vil sige, at tilladel‐
se som værdipapirhandler er påkrævet, såfremt der ydes
eller udføres investeringsservice og -aktiviteter som et fast
erhverv eller på et professionelt grundlag og således ikke
kun, såfremt der ydes aktiviteter for tredjemand. Aktivite‐
terne nævnt i bilag 1, afsnit A, dækker således over dels
investeringsservice og -aktiviteter for tredjemand, dels virk‐
somheders egne investeringsaktiviteter, eksempelvis handel
for egen regning med finansielle instrumenter.
Overtrædelse af lovforslagets § 13, stk. 3, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 13, stk. 3, er en virksomhed. Det betyder, at hvis en virk‐
somhed som fast erhverv eller på et professionelt grundlag
yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter omfat‐
tet af bilag 1med finansielle instrumenter omfattet af bilag
2, og med de instrumenter, der er omfattet af regler fastsat
i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, jf. dog §
11, stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., så skal virksomheden være værdipa‐
pirhandler, Danmarks Nationalbank, Statens Administration
samt kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrati‐
onsselskaber, der opfylder betingelserne i lovforslagets §§ 5,
38, 39 og 41-43, ellers kan virksomheden eller dens ledelse
straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lov‐
forslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 3 ikke finder anvendelse på
en virksomheds udførelse af handler med og formidling af
værdipapirer, som virksomheden selv udsteder.
Den foreslåede bestemmelse er en undtagelse fra enere‐
tsbestemmelsen i det foreslåede stk. 3 og skal sikre, at
en udsteder kan tilbyde tjenesteydelser med formidling og
udførelse af handler i forbindelse med udbud af egne værdi‐
papirer. Bestemmelsen gælder for udstedere, der udsteder
eller påtænker at udstede værdipapirer, så udstedernes ret
også omfatter tegningsindbydelse i forbindelse med emis‐
sion. Bestemmelsen omfatter ikke virksomheder, der udste‐
der afledte finansielle instrumenter eller råvareinstrumenter
til investorer.
Således gælder, at en udsteder kan tilbyde tjenesteydelser
med formidling og udførelse af handler i forbindelse med
udbud af egne værdipapirer. Bestemmelsen gælder for ud‐
stedere, der udsteder eller påtænker at udstede værdipapirer,
således, at udstedernes ret også omfatter tegningsindbydelse
i forbindelse med emission. Bestemmelsen omfatter ikke
virksomheder, der udsteder afledte finansielle instrumenter
eller råvareinstrumenter til investorer.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at en udsteder kan til‐
byde tjenesteydelser med formidling og udførelse af handler
i forbindelse med udbud af egne værdipapirer. Bestemmel‐
sen gælder for udstedere, der udsteder eller påtænker at
udstede værdipapirer, så udstedernes ret også omfatter teg‐
ningsindbydelse i forbindelse med emission. Bestemmelsen
omfatter ikke virksomheder, der udsteder afledte finansielle
instrumenter eller råvareinstrumenter til investorer.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet fastsætter nærmere
regler om, hvilke fysiske og juridiske personer ud over de af
stk. 2 og 3 omfattede, der kan yde eller udføre investerings‐
service og -aktiviteter omfattet af bilag 1. afsnit A.
Den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 9, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 919 af 26. juni 2017 om hvilke fysiske og juridiske
personer, der kan yde eller udføre investeringsservice og -
aktiviteter uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed.
Bekendtgørelsen har til formål bl.a. at gennemføre de und‐
tagelser fra tilladelseskravet, som fremgår af MIFID II. Be‐
myndigelsen er dog ikke begrænset til de i direktivet nævnte
undtagelser, da tilladelseskravet i stk. 1 omfatter aktiviteter
og instrumenter (værdipapirer), som ikke er omfattet af di‐
rektivet. Der kan derfor være behov for yderligere undtagel‐
ser i forbindelse med disse aktiviteter og instrumenter (vær‐
dipapirer). Ved udnyttelsen af bemyndigelsen kan endvidere
fastsættes regler for fysiske og juridiske personer, der har en
lovbestemt ret til at føre depoter.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om hvilke fysiske og juridiske
personer, der kan yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter uden tilladelse, hvis der bliver behov herfor. Ind‐
til da foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende
bekendtgørelse videreføres.
213
Til § 14
Den gældende regulering, herunder lov om finansiel virk‐
somhed, indeholder ikke regler om, at et fondsmæglersel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsser‐
vice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
som overstiger visse grænseværdier i en periode, skal søge
om tilladelse som pengeinstitut.
Den foreslåede § 14 fastsætter en pligt for fondsmægler‐
selskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre investe‐
ringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, til at senest på den dato, hvor særlige omstændigheder
indtræder, at indgive ansøgning om tilladelse som pengein‐
stitut i henhold til § 7 i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 8 a, stk. 1 og 2, i CRD
IV, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af artikel
62, stk. 6, i IFD.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -akti‐
viteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, skal have
tilladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov om finansiel virk‐
somhed senest på den dato, hvor en af situationerne i nr. 1-2
indtræffer.
Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til hen‐
holdsvis handel for egen regning og afsætningsgaranti i
forbindelse med emissioner af finansielle instrumenter eller
placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast
forpligtelse.
De risici, som de typiske fondsmæglerselskaber står over
for og selv udgør, er væsentligt anderledes end de risici, som
pengeinstitutter står over for og selv udgør. Imidlertid er for‐
målet med bestemmelsen at anerkende, at visse fondsmæg‐
lerselskaber, der handler for egen regning, yder afsætnings‐
garanti for finansielle instrumenter eller placerer finansielle
instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse i betydeligt
omfang, eller som er clearingmedlemmer i centrale modpar‐
ter, har forretningsmodeller og risikoprofiler, som svarer til
pengeinstitutters. I betragtning af disse fondsmæglerselska‐
bers størrelse og aktiviteter er det muligt, at sådanne udgør
en risiko for den finansielle stabilitet, som kan sammenlig‐
nes med den risiko, som pengeinstitutter udgør. Sådanne
fondsmæglerselskaberne skal derfor være pengeinstitutter
og dermed underlægges samme tilsynsmæssige behandling
som pengeinstitutter, der er omfattet af forordning (EU) nr.
575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som i dansk ret bl.a. er
gennemført i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, skal
have tilladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov om finansiel
virksomhed senest på den dato, hvor gennemsnittet af de
samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12
på hinanden følgende måneder udgør eller overstiger 30
mia. euro.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, senest
på den dato, hvor gennemsnittet af de samlede månedlige
aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende
måneder er mindre end 30 mia. euro, og fondsmæglerselska‐
bet er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de
konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der
enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro, og som
udfører aktiviteter som omhandlet i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, udgør eller overstiger 30 mia. euro, begge beregnet
som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden føl‐
gende måneder, skal have tilladelse som pengeinstitut efter §
7 i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab, når
dette overskrider ovenstående grænseværdier beregnet over
en periode på 12 på hinanden følgende måneder, skal opnå
tilladelse som fondsmæglerselskab. Der vil være tale om
fondsmæglerselskaber, der påtager sig risici i betydeligt om‐
fang, og som derfor skal indgive en ansøgning om tilladelse
som pengeinstitut, senest når gennemsnittet af de samlede
månedlige aktiver svarer til eller overstiger en af de i det
foreslåede nr. 1-2 omhandlede tærskler i en periode på 12 på
hinanden følgende måneder.
Der vil for et fondsmæglerselskab være tale om opsætten‐
de virkning for de investeringsservice og -aktiviteter, som
ydes eller udføres, imens ansøgningen behandles. Afvises
ansøgningen om tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virk‐
somhed, skal fondsmæglerselskabets investeringsservice og
-aktiviteter ophøre, medmindre fondsmæglerselskabet afvik‐
ler dele, så fondsmæglerselskabet igen kommer under de
anførte grænseværdier.
Fondsmæglerselskaber, der den 24. december 2019 opfyl‐
der en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
omhandlede tærskler, bør gennemsnittet af deres samlede
månedlige aktiver beregnes under hensyntagen til de 12
på hinanden følgende måneder, der går forud for denne da‐
to. Sådanne fondsmæglerselskaber skal søge om tilladelse
som kreditinstitut senest den 27. december 2020.
Af hensyn til den overordnede finansielle stabilitet og
hensynet til at undgå, at virksomhederne søger om tilladelse
ud fra overvejelser om mindst mulig regulering (regelarbi‐
trage) finder IFD og IFR ikke anvendelse på de største
fondsmæglerselskaber, der udgør samme risiko for den fi‐
nansielle stabilitet på grund af deres størrelse og systemiske
betydning som de signifikante kreditinstitutter. Herved sik‐
res, at aktørerne reguleres efter den risiko, de udgør for den
finansielle stabilitet, samtidig med, at der sikres lige vilkår
for virksomheder med samme forretningsmodeller.
Det foreslås i stk. 2, at et fondsmæglerselskab omfattet
af stk. 1, som har ansøgt om tilladelse efter § 7 i lov om fi‐
nansiel virksomhed, kan yde eller udføre investeringsservice
og -aktiviteter, som fondsmæglerselskabet har tilladelse til i
medfør af sin tilladelse efter § 13, indtil Finanstilsynet har
truffet afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles tilladelse
som pengeinstitut efter § 7 i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke nogen pligt
214
for et fondsmæglerselskab, men giver fondsmæglerselskabet
en ret til at fortsætte ydelsen eller udførelsen af de investe‐
ringsservice og -aktiviteter, der er meddelt tilladelse til i
medfør lovforslagets § 13, samtidigt med, at ansøgning om
tilladelse som pengeinstitut behandles. Fondsmæglerselska‐
bet skal ikke underrette Finanstilsynet om, at tilladelsen ef‐
ter § 13 fortsat udnyttes, medmindre der er tale om anmod‐
ning om inddragelse af tilladelse, jf. lovforslagets kapitel 17.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at et fondsmægler‐
selskab ikke forpligtes til at indstille eller afvikle dets aktivi‐
teter, indtil en ansøgning som pengeinstitut er færdigbehand‐
let.
Nærmere krav til yderligere at præcisere kriterierne i stk.
1, nr. 1 og 2, som bl.a. omfatter, hvilke oplysninger virksom‐
heder skal give de kompetente myndigheder i en ansøgning
om tilladelse, herunder driftsplanen samt hvilken metode
der skal anvendes til at beregne de i stk. 1 omhandlede
tærskler, for at sikre konsekvent anvendelse heraf forventes
fastsat ved reguleringsmæssige tekniske standarder udstedt
af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 62, stk. 6,
i IFD.
Til § 15
Den gældende § 16 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselska‐
ber m.fl. kan udføre tjenesteydelser med instrumenter og
kontrakter, som er omfattet af Finanstilsynets beslutning i
medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 15 fastsætter, at Finanstilsynet kan til‐
lade, at fondsmæglerselskaber kan yde eller udføre investe‐
ringsservice og -aktiviteter med instrumenter og kontrakter
ud over de finansielle kontrakter, der er afgrænset i lovfor‐
slagets bilag 2.
Det foreslås i § 15, at Finanstilsynet kan tillade, at fonds‐
mæglerselskaber kan yde eller udføre investeringsservice
–aktiviteter, jf. bilag 1, afsnit A, med instrumenter og kon‐
trakter, som er omfattet af Finanstilsynets beslutning i med‐
før af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder.
Efter § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder kan erhvervs‐
ministeren fastsætte regler om, at nærmere bestemte finan‐
sielle instrumenter, der ikke er nævnt i bestemmelsens stk. 1,
omfattes af alle eller dele af reglerne om finansielle instru‐
menter i lov om kapitalmarkeder. Finansielle instrumenter
nævnt i bestemmelsens stk. 1 svarer til finansielle instru‐
menter efter lovforslagets bilag 2, der gennemfører MiFID
II bilag 1, afsnit C.
Investeringsservice og -aktiviteter, jf. bilag 1, afsnit A,
med instrumenter og kontrakter omfattet af Finanstilsynets
beslutning i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder
er omfattet af værdipapirhandleres eneret, jf. lovforslagets §
13, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter Finanstilsynets ad‐
gang til at tillade fondsmæglerselskaber at yde eller udfø‐
re investeringsservice og -aktiviteter, jf. bilag 4, afsnit A,
med instrumenter og kontrakter omfattet af Finanstilsynets
beslutning i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder.
Der er med hjemmel i § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarke‐
der udstedt bekendtgørelse nr. 1184 af 1. november 2017
om finansielle instrumenter omfattet af lov om kapitalmar‐
keder. Heraf følger, at andele i kapitalforeninger, hvor der
efter foreningens vedtægter kun er mulighed for deltagelse
af én investor, er omfattet af kapitel 31-35 i lov om kapital‐
markeder.
Til § 16
Den gældende § 17 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger, at Finanstilsynet gives bemyndigelse til at fastsætte,
hvilke instrumenter og kontrakter ud over finansielle instru‐
menter nævnt i lovens bilag 5, som fondsmæglerselskaber
m.fl. kan udføre tjenesteydelser med.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 16 fastsætter, at Finanstilsynet bemyn‐
diges til at fastsætte regler om, hvilke instrumenter og kon‐
trakter ud over de finansielle instrumenter, der er nævnt i
lovforslagets bilag 2, som fondsmæglerselskaber kan yde
eller udføre investeringsservice og-aktiviteter med.
Det foreslås i § 16, at Finanstilsynet kan fastsætte regler
om, hvilke instrumenter og kontrakter ud over finansielle
instrumenter omfattet af bilag 2 fondsmæglerselskaber kan
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter Finanstilsynets ad‐
gang til at fastsætte regler om, hvilke instrumenter og kon‐
trakter ud over finansielle instrumenter omfattet af lovfor‐
slagets bilag 2 fondsmæglerselskaber kan yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter, jf. bilag 1, afsnit A, med.
Bemyndigelsen kan blive anvendt på instrumenter og kon‐
trakter, der ikke er omfattet af værdipapirhandleres eneret,
jf. lovforslagets § 13, stk. 3. Bemyndigelsen kan dog for så
vidt angår fondsmæglerselskaber ikke blive anvendt på in‐
strumenter og kontrakter, der indebærer et element af udlån,
da fondsmæglerselskaber ikke må yde kreditvirksomhed, jf.
lovforslagets § 13, stk. 2.
Finanstilsynets tilladelse til at yde eller udføre investe‐
ringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets bilag 1, afsnit
A, med instrumenter og kontrakter ud over finansielle in‐
strumenter, jf. lovforslagets bilag 2, er ikke omfattet af Den
Europæiske Unions regler om den frie ret til at etablere
filialer i andre medlemslande og den frie udveksling af
tjenesteydelser i andre medlemslande. Det vil sige, at fonds‐
mæglerselskaber ikke vil kunne anvende en tilladelse til
at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med
instrumenter og kontrakter ud over finansielle instrumenter,
jf. lovforslagets bilag 2, i forbindelse med grænseoverskri‐
dende virksomhed.
Den eksisterende bemyndigelse i § 17 i lov om finansiel
215
virksomhed er udnyttet i bekendtgørelse nr. 920 af 26. juni
2017, om hvilke instrumenter og kontrakter ud over dem,
der er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, som
pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre aktivi‐
teter med.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a., at fondsmæglerselskaber
kan 1) medvirke ved emission af anparter i interessentskaber
og kommanditselskaber med højst 10 deltagere samt udføre
aktiviteter, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 1-5, til lov om finansiel
virksomhed, med sådanne anparter, 2) udføre aktiviteter, jf.
bilag 1, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virk‐
somhed, med tinglyste negotiable pantebreve i fast ejendom
eller løsøre og 3) udføre aktiviteter, jf. bilag 4 til lov om fi‐
nansiel virksomhed, med valutaspotforretninger. Bekendtgø‐
relsen forventes videreført med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om hvilke instrumenter og
kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om
finansiel virksomhed, som pengeinstitutter og fondsmægler‐
selskaber må udfører aktiviteter med, hvis der bliver behov
herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289, at den
gældende bekendtgørelse videreføres.
Til § 17
Den gældende § 9 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 5 og 7 regler om eneretten for benyttelse af
beskyttede navne.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 17 fastsætter eneretten for benyttelsen
af den beskyttede titel som fondsmæglerselskab eller børs‐
mæglerselskab.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber har
eneret til at benytte betegnelsen »fondsmæglerselskab« i
deres navn.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at andre virksomheder ikke
må anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed,
som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæg‐
lerselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det alene er
fondsmæglerselskaber, der må benytte betegnelsen »fonds‐
mæglerselskab« i deres navn, og at andre virksomheder ikke
må anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed,
som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæg‐
lerselskaber, og har til hensigt at skabe vished for kunder
og modparter m.fl., at der er tale om virksomheder, der har
tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktivi‐
teter og er underlagt tilsyn.
Overtrædelse af lovforslagets § 17, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 17, stk. 1, er en juridisk person. Det betyder, at hvis en
juridisk person anvender navne eller betegnelser for deres
virksomhed, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at den
juridiske person er et fondsmæglerselskab, kan den juridiske
person eller dens ledelse straffes med bøde eller fængsel
indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber,
der er medlemmer af et reguleret marked, har eneret til at
benytte betegnelsen »børsmæglerselskab« og i deres navn
kan anvende denne betegnelse i stedet for »fondsmæglersel‐
skab«.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at andre virksomheder ikke
må anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed,
der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er børsmæg‐
lerselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at alene fonds‐
mæglerselskaber, der er medlemmer af et reguleret marked,
har eneret til at benytte betegnelsen »børsmæglerselskab«
og i deres navn kan anvende denne betegnelse i stedet for
»fondsmæglerselskab«. Endvidere fastsætter bestemmelsen,
at andre virksomheder ikke må anvende navne eller beteg‐
nelser for deres virksomhed, der er egnet til at fremkalde
det indtryk, at de er børsmæglerselskaber. Bestemmelsen
er ikke til hinder for, at et pengeinstitut eller realkreditin‐
stitut, som er medlem af en fondsbørs, kan lade »børs«
indgå i henholdsvis pengeinstituttets eller realkreditinstitut‐
tets navn. Bestemmelsen har til hensigt at skabe vished for
kunder og modpater m.fl., at der er tale om virksomheder,
der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice
og –aktiviteter, og som er medlem af et reguleret marked,
samt er underlagt tilsyn. Bestemmelsen indebærer således,
at kunder og modparter m.fl. ved opslag i Finanstilsynets
virksomhedsregister eller i cvr-registret kan få be- eller af‐
kræftet, at der er tale om en virksomhed, der har tilladelse
og er underlagt tilsyn.
Overtrædelse af lovforslagets § 17, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 17, stk. 2, er en juridisk person. Det betyder, at hvis en
juridisk person anvender navne eller betegnelser for deres
virksomhed, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er børsmæglerselskaber, kan den juridiske person eller dens
ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder,
jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at fondsmæglerselskaber skal benyt‐
te betegnelsen »fondsmæglerselskab« eller »børsmæglersel‐
skab« i deres navn.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber er forpligtigede til at anvende betegnelsen »fonds‐
mæglerselskab« og kan vælge at anvende betegnelsen
»børsmæglerselskab« i stedet, hvis fondsmæglerselskabet
er medlem af et reguleret marked, og har til hensigt, at
skabe vished for kunder og modpater m.fl., at der er tale
om virksomheder, der har tilladelse til at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter og er underlagt tilsyn. Be‐
216
stemmelsen indebærer således, at kunder og modparter m.fl.
ved opslag i Finanstilsynets virksomhedsregister eller i cvr-
registret kan få be- eller afkræftet, at der er tale om en
virksomhed, der har tilladelse og er underlagt tilsyn.
Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med sel‐
skabslovens § 2, stk. 4. Det følger heraf, at kapitalselskaber
har pligt til at angive kapitalselskabets navn på breve og
andre forretningspapirer. Breve og andre forretningspapirer
omfattet af selskabslovens § 2, stk. 4, omfatter breve, brev‐
kort, tilbud, ordre, ordrebekræftelser, fakturaer, prislister,
brochurer og lignende salgsmateriale. Annoncer i dagblade
og tidsskrifter er derimod ikke omfattet, medmindre disse
indeholder en bestillingsseddel for læserne. Endvidere er
rundskrivelser, der er mangfoldiggjort, omfattet af begrebet,
så længe deres indhold er af forretningsmæssig karakter.
Formålet med navnebestemmelsen er at give offentlighe‐
den mulighed for at konstatere, hvilke virksomheder, der
er fondsmæglerselskaber og dermed berettiget til at tilbyde
investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1. Med
bestemmelsen sikres, at det er kendeligt, at virksomheden er
undergivet lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og -aktiviteter, og at virksomheden er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Fondsmæglerselskaber har kun pligt til at angive navnet
i det omfang, det følger af selskabsloven. Fondsmæglersel‐
skaber har derfor ikke pligt til at anvende deres navn på
facader og lignende.
Overtrædelse af lovforslagets § 17, stk. 3, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 17, stk. 3, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskab ikke anvender betegnelsen ”fondsmæg‐
lerselskab” eller ”børsmæglerselskab”, kan fondsmæglersel‐
skabet eller dets ledelse straffes med bøde eller fængsel
indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 18
Den gældende § 9 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 8 startkapitalkravene for fondsmæglerselskaber.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelsen, som gennem‐
fører artikel 9 i IFD, idet startkapitalkravene med IFD er
ændret.
Det foreslås i stk. 1, at en virksomhed, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab skal have en startkapital,
der udgør et beløb svarende til mindst de i nr. 1-4 nævnte
afhængig af den ansøgte tilladelse til at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter m.v.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter startkapitalkrave‐
ne for fondsmæglerselskaber. Startkapitalkravet er den kapi‐
tal, der skal være til stede for, at en virksomhed kan mod‐
tage tilladelse som fondsmæglerselskab. Startkapitalkravet
er således også minimumskravet til et fondsmæglerselska‐
bers kapitalgrundlag. Startkapitalkravets størrelse vil afhæn‐
ge af den investeringsservice og -aktiviteter, virksomheden
søger tilladelse til og efterfølgende har tilladelse til som
fondsmæglerselskab, og om fondsmæglerselskabet opbeva‐
rer kunders midler eller værdipapirer og er således størst
for de fondsmæglerselskaber, der søger tilladelse til de mest
risikofyldte aktiviteter.
Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber, jf. lovfor‐
slagets § 21. Det indebærer, at selskabslovens krav til sel‐
skabskapital for aktieselskaber også skal iagttages af fonds‐
mæglerselskaber.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at virksomheder, som søger
om tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter, der er anført i bilag 1, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og
7, og som ikke har tilladelse til at opbevare kunders penge
eller værdipapirer, skal have en startkapital på 75.000 euro.
Bilag 1, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 7 omfatter henholds‐
vis modtagelse og formidling for investorers regning af or‐
drer, udførelse af ordrer for investorers regning, skønsmæs‐
sig porteføljepleje, investeringsrådgivning og placering af
finansielle instrumenter uden fast forpligtelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at virksomheder, som søger
om tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter, som ikke er omfattet af nr. 1, 3 eller 4, skal have
en startkapital på 150.000 euro.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at virksomheder, som søger
om tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter, der er anført i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, skal
have en startkapital på 750.000 euro.
Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til hen‐
holdsvis handel for egen regning og afsætningsgaranti i
forbindelse med emissioner af finansielle instrumenter eller
placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast
forpligtelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at virksomheder, som søger
om tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter, der er anført i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 9, skal
have en startkapital på 750.000 euro.
Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 9, omfatter tilladelse til hen‐
holdsvis handel for egen regning med ethvert af de i bilag 2
nævnte instrumenter og drift af organiserede handelsfacilite‐
ter (OHF’er).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den kapital, der
skal være til stede for, at en virksomhed kan modtage tilla‐
delse som fondsmæglerselskab, navnlig startkapitalkravet,
afhænger af de investeringsservice og -aktiviteter, som virk‐
somheden søger tilladelse til og efterfølgende har tilladelse
til, og om der opbevares kunders midler eller værdipapirer,
og er fastsat sådan, at kravet er størst for de virksomheder,
der søger tilladelse til de mest risikofyldte aktiviteter. Start‐
kapitalen skal ikke alene være til stede på det tidspunkt,
hvor tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men skal og‐
så efterfølgende være opfyldt og udgør således også fonds‐
mæglerselskabers minimumskapitalkrav. Startkapitalkravet
kan ikke erstattes af erhvervsansvarsforsikring eller anden
tilsvarende garanti.
217
Det foreslås i stk. 2, at startkapitalen skal sammensættes
i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at startkapitalen
skal sammensættes i overensstemmelse med artikel 9 i IFR,
hvorefter fondsmæglerselskaber skal have et kapitalgrund‐
lag bestående af summen af deres egentlige kernekapital,
hybride kernekapital og supplerende kapital og til enhver tid
opfylde betingelserne angivet i artikel 9, stk. 1, litra a-c, i
IFR.
Egentlig kernekapital defineres i overensstemmelse med
anden del, afsnit I, kapitel 2, i CRR, hybrid kernekapital de‐
fineres i overensstemmelse med anden del, afsnit I, kapitel
3, i CRR, og supplerende kapital defineres i overensstem‐
melse med anden del, afsnit I, kapitel 4, i CRR.
Med hensyn til henvisninger i andre EU-retsakter til start‐
kapitalens størrelse som fastsat i CRD skal fra ikrafttrædel‐
sen af loven læses i overensstemmelse med lovforslagets §
13. Henvisninger til investeringsselskabers startkapital som
fastsat i artikel 28-31 i CRD skal således læses som henvis‐
ninger til § 13 i lovforslaget.
Til § 19
Den gældende § 9 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 10, at fondsmæglerselskaber omfattet af § 13,
stk. 1, nr. 1, én gang årligt skal indsende en erklæring til
Finanstilsynet om, at fondsmæglerselskabet ikke opbevarer
kunders midler eller værdipapirer.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i § 19, at fondsmæglerselskaber, der er omfat‐
tet af § 18, stk. 1, nr. 1, én gang om året skal indsende en
erklæring til Finanstilsynet om, at selskabet ikke opbevarer
kunders midler eller værdipapirer. Erklæringen skal være
underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direk‐
tion.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmægler‐
selskaber omfattet af § 18, stk. 1, nr. 1, én gang årligt skal
indsende en erklæring til Finanstilsynet om, at fondsmægler‐
selskabet ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer.
Bestemmelsen indebærer, at fondsmæglerselskaber, der
søger og efterfølgende har tilladelse til at modtage, formid‐
le og udføre investorers ordrer samt yde investeringsrådgiv‐
ning og placere finansielle instrumenter uden fast forpligtel‐
se, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer,
omfattes af det mindste startkapitalkrav på 75.000 euro, én
gang om året skal indsende en erklæring til Finanstilsynet
underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direk‐
tion om, at fondsmæglerselskabet ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer. Bestemmelsen skal ses i lyset af,
at fondsmæglerselskaber, der yder eller udfører en eller flere
af de nævnte aktiviteter, og som opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, i stedet for et startkapitalkrav på 75.000
euro skal opfylde et startkapitalkrav på 150.000 euro som
følge af den forøgede risiko ved at opbevare kunders midler
og værdipapirer, og skal således give Finanstilsynet øget
sikkerhed for, at det enkelte fondsmæglerselskab er under‐
lagt startkapitalkrav alt efter de risici, som fondsmæglersel‐
skabet påtager sig.
Til § 20
Den gældende § 14 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 1, 6 og 7, hvilke betingelser der skal være opfyldt
for, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse som fondsmæg‐
lerselskab.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet ma‐
terielle ændringer med den foreslåede bestemmelse, som
gennemfører artikel 7, stk. 1, i MiFID II.
Den foreslåede § 20 fastsætter betingelserne for, at Fi‐
nanstilsynet kan meddele tilladelse som fondsmæglersel‐
skab. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men og‐
så i den fortsatte drift, jf. lovforslagets kapitel 16, hvorefter
Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne
for at opnå tilladelse ikke længere er opfyldt.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet efter ansøgning
meddeler tilladelse som fondsmæglerselskab, når samtlige
oplistede betingelser i nr. 1-10 er opfyldt.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at kravene til tilladelse i § 13,
stk. 1-3, skal være opfyldt.
Der kan ikke gives tilladelse til anden virksomhed end in‐
vesteringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser nævnt i bilag 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at kravet om startkapital i § 18
skal være opfyldt.
Kravet til startkapitalen afhænger af den ansøgte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, jf. bilag 1, afsnit A.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at medlemmerne af ansøgerens
bestyrelse og direktion opfylder skal opfylde kravene i §§
75, 76 og 78.
De påtænkte direktions- og bestyrelsesmedlemmer hver
især skal opfylde fit & proper-kravene i § 75 og kravet
om at afsætte tilstrækkelig tid til ledelseshvervet i § 76,
samt at den samlede bestyrelse skal opfylde kravet i § 78,
om at have tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence
og erfaring til at kunne forstå den virksomhed, der søges
fondsmæglerselskabstilladelse til, og de hermed forbundne
risici.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at ejerne af kvalificerede andele
opfylder kravene i § 60, stk. 1.
Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af ejere
af kvalificerede andele skal sikre hensynet til en fornuftig og
forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen
påtænkes.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at der ikke må foreligge snæv‐
re forbindelser mellem ansøgeren og andre virksomheder
eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af
Finanstilsynets opgaver.
218
Den foreslåede bestemmelse skal bidrage til at sikre, at det
er muligt for Finanstilsynet at varetage dets opgaver. Det er
ikke muligt at præcist angive, hvornår en snæver forbindelse
er tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt
tilsyn. Det må derfor i hvert enkelt tilfælde konkret vurde‐
res, om en snæver forbindelse vil kunne vanskeliggøre et
effektivt tilsyn med ansøgeren.
Snævre forbindelser er i lovforslagets § 10, nr. 16, define‐
ret som direkte eller indirekte forbindelser af den i lovfor‐
slagets § 10, nr. 15, angivne art, kapitalinteresser, hvorved
forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af
20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en
virksomhed, eller flere virksomheders eller personers fælles
forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.
I vurderingen vil det bl.a. indgå en vurdering af ejerstruk‐
turen, den formelle og den reelle ledelsesstruktur, hvorvidt
forbindelsen er af varig karakter eller alene midlertidig uden
mulighed for at øve indflydelse på virksomheden, risikoen
ved den virksomhed, som drives i virksomheder, med hvilke
den finansielle virksomhed har snævre forbindelser, og sel‐
skabernes geografiske placering.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at lovgivningen i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område vedrørende en virksom‐
hed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser
med, ikke må kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstil‐
synets opgaver.
Den foreslåede bestemmelse skal bidrage til at sikre, at
det er muligt for Finanstilsynet at varetage dets opgaver. Det
er en betingelse, at tilsynet ikke vanskeliggøres på grund
af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union,
eller et land som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller per‐
son, som ansøgeren har snævre forbindelser med. Dette vil
eksempelvis være tilfældet, hvor det vurderes, at tilsynsreg‐
lerne i det land, hvor virksomhedens modervirksomhed er
beliggende, er af en sådan karakter, at der ikke kan udøves
et forsvarligt konsolideret tilsyn.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at ansøgers organisatoriske og
administrative forhold skal være forsvarlige.
Vurderingen vil blive foretaget i forhold til den virksom‐
hed, der søges om fondsmæglerselskabstilladelse, og de
hermed forbundne risici. Ansøger vil til brug for vurderin‐
gen skulle fremsende forretningsplan samt de politikker, ret‐
ningslinjer og forretningsgange m.v., der er relevante for den
påtænkte virksomhed og de hermed forbundne risici.
Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at ansøgeren skal have hoved‐
kontor og hjemsted i Danmark.
Kravet er i overensstemmelse med fællesskabsretlige reg‐
ler om, at fondsmæglerselskabet skal ledes fra det land,
hvor fondsmæglerselskabet er givet tilladelse. Det beror
på en konkret vurdering, om fondsmæglerselskabet ledes
her fra landet. I vurderingen vil det bl.a. indgå, hvor fonds‐
mæglerselskabets ledelse er bosiddende, hvor fondsmægler‐
selskabets generalforsamling holdes, og hvor beslutningerne
i fondsmæglerselskabet træffes. Betingelsen indebærer deri‐
mod ikke, at virksomheden skal have kunder her i landet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at ansøgeren skal tilsluttes
indskyder- og investorgarantiordningen.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at der er tvunget
medlemskab af indskyder- og investorgarantiordningen for
opnåelse af tilladelse som fondsmæglerselskab.
Det er en betingelse for opnåelse af tilladelse som fonds‐
mæglerselskab, at Finanstilsynet har modtaget de oplysnin‐
ger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om
betingelserne for meddelelse er opfyldt, jf. lovforslagets §
21. Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finanstilsynet
ikke meddeler tilladelse som fondsmæglerselskab uden at
være blevet forelagt en driftsplan indeholdende oplysninger
om arten af de påtænkte forretninger og oplysninger om
organisatoriske og administrative forhold for det påtænkte
fondsmæglerselskab samt de yderligere oplysninger, der er
nødvendig for Finanstilsynets vurdering af, at ansøger har
truffet alle nødvendige forholdsregler for på tidspunktet for
meddelelse af fondsmæglerselskabet og efterfølgende opfyl‐
de kravene.
Der er med tale om løbende betingelser i nr. 1-9, og der‐
ved menes. at tilladelsen kan inddrages, hvis et fondsmæg‐
lerselskab efterfølgende ikke længere opfylder et af kravene,
eksempelvis ved at flytte hovedkontor til et andet land
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan nægte at give
tilladelse, hvis formålet med at placere hovedkontor og
hjemsted i Danmark alene er at undgå at være omfattet af
lovgivningen i det land, hvor hovedparten af ansøgerens
kunder er hjemmehørende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan nægte at give tilladelse, hvis formålet med at ansøge
om tilladelse som fondsmæglerselskab i Danmark alene er
at undgå tilladelse og tilsyn i det land, hvor hovedparten af
ansøgerens kunder er hjemhørende (tilsynsarbitrage).
Til § 21
Den gældende § 14 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 2, at en ansøgning om tilladelse som fondsmægler‐
selskab skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendi‐
ge for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 14,
stk. 1, er opfyldt.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet ma‐
terielle ændringer med den foreslåede bestemmelse, som
gennemfører artikel 7, stk. 2, i MiFID II.
Den foreslåede § 21 fastsætter, at Finanstilsynet ikke kan
meddele tilladelse som fondsmæglerselskab, hvis ikke Fi‐
nanstilsynet har modtaget alle påkrævede og nødvendige op‐
lysninger for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne
for meddelelse af fondsmæglerselskabstilladelse er opfyldt.
Det foreslås i § 21, 1. pkt., at en ansøgning om tilladelse
til at drive fondsmæglervirksomhed skal indeholde de oplys‐
ninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af,
om betingelserne i § 20 er opfyldt, herunder oplysninger om
219
størrelsen af de kvalificerede andele samt oplysninger om
organisatoriske og administrative forhold for det påtænkte
fondsmæglerselskab.
Det foreslås i § 21, 2. pkt., at en ansøgning om tilladelse
skal endvidere indeholde en af ansøgeren udarbejdet drifts‐
plan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte for‐
retninger.
De oplysninger, som skal fremsendes til brug for Finans‐
tilsynets vurdering, skal belyse, at oplysningerne oplistet i
§ 20 stk. 1, nr. 1-9, er opfyldt, herunder bl.a. betrygge Fi‐
nanstilsynet i, at den påtænkte forretningsmodel er omfattet
af bilag 1, afsnit A, og at den tiltænkte samlede ledelse
er kompetent til at udføre denne. Konsekvensen af ikke
at fremsende de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet
tillægges processuel skadesvirkning.
Til § 22
Den gældende § 14 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 3 og 5 frister for meddelelse af afslag m.v.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet ma‐
terielle ændringer med den foreslåede bestemmelse, som
gennemfører artikel 7, stk. 3, og artikel 74, stk. 1, i MiFID
II.
Den foreslåede § 22 fastsætter forpligtelser, herunder fris‐
ter, i relation til behandlingen af en ansøgning om tilladelse
til at drive fondsmæglervirksomhed.
Det foreslås i § 22, 1. pkt., at afslår Finanstilsynet en
ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed,
skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest seks må‐
neder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgnin‐
gen er ufuldstændig, senest seks måneder efter, at ansøgeren
har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træf‐
fe afgørelsen.
Det foreslås i § 22, 2. pkt., at der under alle omstændighe‐
der skal træffes afgørelse senest 12 måneder efter ansøgnin‐
gens modtagelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter Finanstilsynet
sagsbehandlingsfrister. Konsekvensen ved Finanstilsynets
manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristerne er ikke,
at tilladelsen anses ikke for givet.
Det foreslås i § 22, 3. pkt., at har Finanstilsynet ikke
senest seks måneder efter modtagelsen af en fuldstændig
ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøger ind‐
bringe sagen for domstolene.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvordan og inden
for hvilke frister Finanstilsynet skal meddele afslag på en
ansøgning om tilladelse.
Bestemmelsen indebærer, at et afslag på ansøgning om
tilladelse som fondsmæglerselskab skal begrundes og med‐
deles ansøgeren inden for de angivne frister. Formålet med
bestemmelsen er at beskytte ansøgers interesse i, at en an‐
søgning om tilladelse som fondsmæglerselskab afgøres in‐
den for rimelig tid, samt give ansøger adgang til domstolspr‐
øvelse af, om betingelserne for meddelelse af tilladelse som
fondsmæglerselskab er opfyldt i tilfælde af passivitet fra
Finanstilsynets side.
Til § 23
Den gældende § 14 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 4 Finanstilsynets mulighed for at suspendere en
ansøgning om tilladelse.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 23 fastsætter, i hvilke tilfælde Finanstil‐
synet bl.a. kan suspendere behandlingen af en ansøgning om
tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed.
Det foreslås i § 23, at Finanstilsynet kan suspendere be‐
handlingen af en ansøgning om tilladelse til at drive fonds‐
mæglervirksomhed fra ansøgere, som direkte eller indirekte
ejes af selskaber med hjemsted i et land uden for Den Euro‐
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, når suspensionen har til formål at
efterleve en bestemmelse om suspension fra Kommissionen
i overensstemmelse med EU-retsakter på det finansielle om‐
råde.
Den foreslåede bestemmelse vil alene omfatte ansøgnin‐
ger fra tredjelandsvirksomheder, der ikke allerede er med‐
delt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
Til § 24
Den gældende § 14 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger Finanstilsynets mulighed for at give tilladelse til
broinstitutter.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige ændringer. Der er ikke tilsigtet materi‐
elle ændringer med den foreslåede bestemmelse, som gen‐
nemfører artikel 41, stk. 1, i BRRD.
Den foreslåede § 24 fastsætter, under hvilke betingelser
et broinstitut oprettet i henhold til § 21, stk. 1, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der af Finanstilsynet kan meddeles tilladelse til at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets §
13.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet kan give
tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -ak‐
tiviteter, jf. § 13, til et broinstitut oprettet i henhold til §
21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, som ikke opfylder alle betingelser
for at få tilladelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er
nødvendigt af hensyn til at nå afviklingsmålene.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at kravene i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. novem‐
ber 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber
dog skal være opfyldt.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at Finanstilsynet fastsætter
220
samtidig med tilladelsen en frist til opfyldelse af kravene for
at opnå tilladelse i henhold til § 13, stk. 1, jf. § 20.
Et broinstitut, der skal have tilladelse til at yde eller udfø‐
re investeringsservice og -aktiviteter vil som udgangspunkt
skulle opfylde betingelserne for at opnå tilladelse hertil, jf.
den foreslåede § 20. Broinstituttet skal således, når det op‐
rettes af Finansiel Stabilitet, opfylde de samme betingelser,
som hvis det var ethvert andet fondsmæglerselskab.
Imidlertid vil situationer, som er forbundet med afvikling
efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, ofte være meget pressede, og der kan derfor
opstå tilfælde, hvor det vil være umuligt inden for kort tid
at opfylde alle betingelserne til at opnå tilladelse som fonds‐
mæglerselskab.
De krav, der stilles til opnåelse af tilladelse som fonds‐
mæglerselskab efter lovforslagets § 13, stk. 1, jf. § 20, er
meget omfattende, og Finanstilsynet kan derfor i situationer,
som er omfattet af den foreslåedes bestemmelse i stk. 1, 1.
pkt., anvende en mere lempelig fortolkning af det i henhold
til lovforslagets § 20 indsendte materiale. Den foreslåede
bestemmelse indeholder en undtagelse, som alene kan an‐
vendes, hvor det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene,
herunder for at sikre videreførelse af kritiske funktioner. Det
vil sige situationer, hvor oprettelsen af et broinstitut er den
bedste løsning til restrukturering eller afvikling af virksom‐
heden, men hvor det samtidig ikke er muligt at opfylde alle
de krav, som stilles efter lovforslagets § 13, stk. 1, jf. § 20.
Finansiel Stabilitet skal i ansøgningen om tilladelse til at
oprette et broinstitut efter lovforslagets § 13, stk. 1, angive,
hvorfor Finansiel Stabilitet anser det for nødvendigt at op‐
rette et broinstitut, som ikke opfylder kravene til at opnå
tilladelse af hensyn til at nå afviklingsmålene. Ved vurderin‐
gen af, om det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene, skal
Finanstilsynet lægge vægt på Finansiel Stabilitets vurdering
heraf, da det er Finansiel Stabilitet, der i henhold til lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, skal foretage denne vurdering.
Muligheden for at undtage efter det foreslåede stk. 1, 1.
pkt. forventes kun udnyttet i de få tilfælde, hvor det af
tidsmæssige årsager ikke er muligt for Finansiel Stabilitet
at oprette et institut, som opfylder alle de relevante betingel‐
ser for at opnå tilladelse som fondsmæglerselskab, uden at
afviklingsmålet fortabes. Som et eksempel på, at det kan
være vanskeligt at opfylde alle betingelserne for at opnå
tilladelse, kan nævnes fit & proper-kravene til fondsmægler‐
selskabets ledelse, da der i forbindelse hermed skal indhen‐
tes personlige informationer fra en række personer. Finans‐
tilsynet vil dog i sådanne situationer være bekendt med den
personkreds, som indtræder i ledelsen. Der vil som udgangs‐
punkt ikke være tale om udarbejdelse af nye dokumenter,
men derimod dokumenter som den nødlidende virksomhed
allerede ligger inde med.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet kan, når
Finansiel Stabilitet opretter et broinstitut i henhold til § 21,
stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder, undtage Finansiel Stabilitet fra at opfyl‐
de reglerne for finansielle holdingvirksomheder og blandede
holdingvirksomheder fastsat i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, denne lov
eller regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til
formålet med de pågældende regler og afviklingsmålene, jf.
dog stk. 3.
Baggrunden for undtagelsen er, at Finansiel Stabilitet uan‐
set sin status som selvstændig offentlig virksomhed vil kun‐
ne blive omfattet af definitionen af en holdingvirksomhed
i de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet i forbindelse med en
restrukturering eller afvikling af en virksomhed anvender
et broinstitut jf. § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at undtage
Finansiel Stabilitet, når Finansiel Stabilitet som følge af
oprettelsen af et broinstitut bliver en finansiel holdingvirk‐
somhed eller en blandet holdingvirksomhed. Undtagelsen
er begrundet i, at Finansiel Stabilitets nye status som hol‐
dingvirksomhed opstår som et led i anvendelsen af et af
afviklingsværktøjer i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. I dette tilfælde oprettelsen
af et broinstitut. Broinstituttet har i henhold til § 22, stk.
3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder en begrænset levetid og udgangspunktet er, at
et broinstitut ikke skal have tilladelse i mere end to år. Der
er således ikke tale om et almindeligt koncernforhold.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet fastsætter
en frist for Finansiel Stabilitets undtagelse fra reglerne for
finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirk‐
somheder.
Finansiel Stabilitet undtages ikke automatisk fra reglerne
om finansielle holdingvirksomheder og blandede holding‐
virksomheder. Finanstilsynet skal således foretage en kon‐
kret vurdering af, hvorvidt Finansiel Stabilitet skal undtages
reglerne og i givet fald, hvilke regler Finansiel Stabilitet
skal undtages fra. Finanstilsynet skal foretage denne vur‐
dering under hensyntagen til formålet med de regler, der
undtages fra samt afviklingsmålene, jf. lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det er
udgangspunktet, at Finansiel Stabilitet vil blive undtaget fra
alle regler for finansielle holdingvirksomheder og blandede
holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed med
tilhørende bekendtgørelser samt IFR, jf. dog stk. 3.
Det vil afhænge af Finansiel Stabilitets aktiviteter og om‐
fanget heraf, om Finansiel Stabilitet opfylder definitionen af
en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirk‐
somhed.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at fristen kan forlænges, hvis
betingelserne i § 22, stk. 4, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt.
Fristen vil skulle være i overensstemmelse med de tids‐
mæssige forventninger, der er til broinstituttets ophør som
broinstitut. Fristen for Finansiel Stabilitets undtagelse fra
reglerne for finansielle holdingvirksomheder eller blandede
holdingvirksomheder kan forlænges, hvis der ikke er sket
221
et endeligt ophør af broinstituttet inden for den af Finanstil‐
synet fastsatte frist. Det er en forudsætning for fristforlæn‐
gelsen, at betingelserne for en fristforlængelse i henhold til
§ 22, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, er opfyldt.
Fristen vil som udgangspunkt følge fristen for ophør af
broinstituttet, jf. § 22, stk. 3, lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Finansiel Stabi‐
litet skal som udgangspunkt indstille driften af et broinstitut,
hvis broinstituttet ikke er ophørt inden to år efter den dato,
hvor den sidste overdragelse ved anvendelse af broinstituttet
fandt sted.
Det foreslåede stk. 2 medfører ikke, at broinstituttet ik‐
ke er omfattet af de regler, som Finansiel Stabilitet kan
undtages fra at opfylde. Fravigelsen omfatter kun Finansiel
Stabilitet som finansiel holdingvirksomhed eller blandet hol‐
dingvirksomhed, og broinstituttet kan således kun undtages
fra reglerne i denne lov i henhold til det foreslåede stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at uanset stk. 2 finder kapitel 12 om
videregivelse af fortrolige oplysninger og § 136 anvendelse
på Finansiel Stabilitet som finansiel holdingvirksomhed el‐
ler blandet holdingvirksomhed.
Baggrunden for at Finanstilsynet ikke kan undtage Finan‐
siel Stabilitet fra kapitel 12 om videregivelse af fortrolige
oplysninger er, at der ikke må være nogen hindringer i vejen
for, at Finansiel Stabilitet kan modtage oplysninger fra et
broinstitut. Det er derfor afgørende, at Finansiel Stabilitet
ikke kan viderebringe fortrolige oplysninger til andre. Be‐
stemmelsen skal ses i sammenhæng med § 61, stk. 5, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, hvoraf fremgår, at kapitel 12 om videregivelse af for‐
trolige oplysninger finder anvendelse på bestyrelsesmedlem‐
mer, direktører, revisorer, vurderingsmænd, administratorer
samt øvrige ansatte i Finansiel Stabilitet.
Skulle Finansiel Stabilitet finde det nødvendigt at foreta‐
ge koncerninterne transaktioner imellem den selvstændige
offentlige virksomhed Finansiel Stabilitet og et broinstitut,
er det helt afgørende, at sådanne transaktioner sker på mar‐
kedsvilkår, for ikke at stille broinstituttet anderledes på dette
område end andre fondsmæglerselskaber. Derfor kan Finan‐
siel Stabilitet heller ikke undtages fra at overholde lovforsla‐
gets § 136.
Til § 25
Den gældende § 15 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at Erhvervsstyrelsen kan foretage de nødvendige
registreringer efter, at Finanstilsynet har meddelt tilladelse
som fondsmæglerselskaber. Bestemmelsen fastlægger desu‐
den fondsmæglerselskabers forpligtelse til at anmelde regi‐
streringen og efterfølgende vedtægtsændringer til Erhvervs‐
styrelsen m.v.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 25 fastsætter regler om registrering hos
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, at når Finanstilsynet har meddelt
tilladelse som fondsmæglerselskab, jf. § 20, kan Erhvervs‐
styrelsen foretage de nødvendige registreringer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal orientere Erhvervsstyrelsen om tilladelser til fonds‐
mæglerselskaber, og at Erhvervsstyrelsen ikke må registrere
en virksomhed som fondsmæglerselskab, førend Erhvervs‐
styrelsen har modtaget orientering fra Finanstilsynet om
tilladelsen som fondsmæglerselskab. Bestemmelsen har til
hensigt at skabe vished for kunder og modpater m.fl. om
virksomheder, der har tilladelse som fondsmæglerselskab.
Det foreslås i stk. 2, at fondsmæglerselskaber skal ved
anmeldelse til registrering, jf. stk. 1, og ved anmeldelse af
vedtægtsændringer indsende et dateret eksemplar af vedtæg‐
terne med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervsstyrel‐
sen, der videresender en kopi til Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Erhvervsstyrel‐
sen først registrerer en virksomheds tilladelse som fonds‐
mæglerselskab og datoen for tilladelsen efter at have modta‐
get orientering om tilladelsen fra Finanstilsynet. Inden regi‐
streringen påser Erhvervsstyrelsen, at de indsendte vedtæg‐
ter overholder selskabslovens bestemmelser om vedtægter.
Vedtægterne registreres hos Erhvervsstyrelsen, der påser
overholdelsen af selskabslovens bestemmelser om vedtæg‐
ter.
I praksis koordineres arbejdet hos Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen, så registeringen af virksomheden som
fondsmæglerselskab kan ske umiddelbart efter, at Finanstil‐
synets tilladelse foreligger.
Til § 26
De gældende §§ 12, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 1, 2 og
5, i lov om finansiel virksomhed fastlægger regler om bl.a.
fondsmæglerselskabers selskabsform, aktiekapital m.v.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 26 fastsætter regler om fondsmæglersel‐
skabers selskabsforhold.
Det foreslås i stk. 1, at fondsmæglerselskaber skal være
aktieselskaber med en bestyrelse og direktion.
MiFID II fastsætter ikke krav om, at fondsmæglerselska‐
ber etableres som juridisk person. Af artikel 4, nr. 1, der de‐
finerer et investeringsselskab (i dansk kontekst fondsmæg‐
lerselskab), fremgår det, medlemsstaterne kan lade definiti‐
onen af investeringsselskab omfatte selskaber, som ikke er
juridiske personer, såfremt deres retlige status sikrer tredje‐
mands interesser en grad af beskyttelse svarende til den,
som gives af juridiske personer, og der er underlagt et
ækvivalent tilsyn, som svarer til deres juridiske form.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmægler‐
selskaber ikke kan etableres i andre selskabsformer end ak‐
tieselskaber. Dermed indebærer bestemmelsen også at fysi‐
ske personer ikke kan få tilladelse som fondsmæglerselskab.
Et aktieselskab skal forstås i overensstemmelse med sel‐
222
skabslovens definition heraf i § 5, nr. 1, med den undtagelse,
at et fondsmæglerselskab ikke kan etableres som et partner‐
selskab.
Bestemmelsen fastsætter desuden, at fondsmæglerselska‐
ber skal have en bestyrelse og direktionen. Bestemmelsen
indebærer således, at selskabslovens regler om valg af ledel‐
sesform i aktieselskaber fraviges for fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at aktiekapitalen skal indbeta‐
les fuldt ud.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at immaterielle aktiver ikke
kan anvendes til indbetaling af aktiekapital.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en fravigelse af
selskabslovens regler om indbetaling af aktiekapital i aktie‐
selskaber med henblik på at sikre, at aktiekapitalen reelt er
til stede. Dette har særlig betydning i afviklingssituationer,
og kravet medvirker derfor til sikring af ordnede afviklinger.
Den indbetalte aktiekapital udgør således et væsentligt
element i egenkapitalen for nystiftede virksomheder, og i
konkurstilfælde, hvor egenkapitalen skal anvendes til at ab‐
sorbere tabene, vil immaterielle aktiver ofte have en lavere
værdi eller slet ingen værdi.
Bestemmelsen gælder såvel på tidspunktet for stiftelsen af
fondsmæglerselskabet som ved en senere aktiekapitalforhø‐
jelse.
Immaterielle aktiver skal forstås i overensstemmelse med
det regnskabsmæssige begreb, der omfatter aktiveret good‐
will, aktiverede udviklingsomkostninger og øvrige immate‐
rielle aktiver, herunder computersoftware.
Det foreslås i stk. 3, at deling af aktiekapitalen i aktieklas‐
ser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde sted.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at alle aktier i et
fondsmæglerselskab skal have lige stemmeret og har til for‐
mål at forhindre, at aktionærer med kun en beskeden kapital
kan dominere et fondsmæglerselskab.
Forbuddet angår alene en opdeling af aktieklasser med
forskellig stemmeværdi. Forbuddet forhindrer derfor ikke, at
aktiekapitalen opdeles i aktieklasser med forskellige rettig‐
heder med hensyn til udbytte, indløsning m.v.
Bestemmelsen vedrører aktiernes stemmeret. Aktionærer‐
nes adgang til at stemme kan derfor reguleres uafhængigt
af bestemmelsen. Forbuddet er derfor ikke til hinder for, at
der indføres et stemmeloft. Vedtægtsmæssige begrænsninger
af den enkelte aktionærs mulighed for at erhverve aktier er
heller ikke i strid med bestemmelsens forbud.
Selskabsloven finder fortsat anvendelse ved bedømmelse
af stemmeretsbegrænsninger og begrænsninger af aktiernes
omsættelighed.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber ikke
mod vederlag til eje eller pant må erhverve egne aktier,
hvis den pålydende værdi af fondsmæglerselskabets og dets
dattervirksomheders samlede beholdning af aktier i fonds‐
mæglerselskabet som følge af erhvervelsen vil overstige 10
pct.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at i den tilladte beholdning af
egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand
i eget navn, men for selskabets regning.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse for fonds‐
mæglerselskaber af et tidligere krav i § 48, stk. 1, i aktiesel‐
skabsloven, der har til formål at begrænse muligheden for, at
en eksisterende aktionær i forbindelse med et fondsmægler‐
selskabs opkøb af egne kapitalandele opnår en kvalificeret
ejerandel af en størrelse, der indebærer, at aktionæren opnår
en bestemmende indflydelse i fondsmæglerselskabet.
Til § 27
Den gældende § 13 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, hvilke af selskabslovens regler, der ikke finder
anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse. Der er
dog indsat den ændring, at undtagelsen for fondsmæglersel‐
skaber, som alene har tilladelse til investeringsservice og
-aktiviteter nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke
opbevarer kunders midler eller værdipapirer, ikke viderefø‐
res.
Den foreslåede § 27 fastsætter de af selskabsloven, som
ikke finder anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i § 27, at selskabslovens §§ 110, 286, 306 og
318 k ikke finder anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Ændringen følger af artikel 9, stk. 1, i IFR hvorefter al‐
le fondsmæglerselskaber er omfattet af bestemmelserne for
kapitalgrundlagets sammensætning, hvor egentlig kerneka‐
pital, hybrid kernekapital og supplerende kapital defineres i
overensstemmelse med reglerne herom i CRR.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at en række af sel‐
skabslovens bestemmelser angående indløsning ikke finder
anvendelse på fondsmæglerselskaber. De nævnte bestem‐
melser i selskabsloven indeholder regler, hvorefter aktionæ‐
rer under visse forhold kan kræve, at kapitalselskabet indlø‐
ser aktionærernes aktier (indløsningsret).
§ 110 i selskabsloven indeholder regler om, at aktionærer
kan kræve, at kapitalselskabet indløser aktionærernes kapi‐
talandele, hvis de pågældende aktionærer på generalforsam‐
lingen har modsat sig de vedtægtsændringer, som er nævnt
i § 107, stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7, i selskabsloven. Beslutning
om vedtægtsændringer efter § 107, stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7,
vedrører ret til udbytte, overdragelse af kapitalandele, ind‐
løsning, mulighed for kapitalejeres udøvelse af stemmeret
for egne eller andres kapitalandel og bestemmelser om sprog
på generalforsamlingen og internt i kapitalselskabet.
Bestemmelserne i §§ 286, 306 og 318 k i selskabsloven
indeholder regler om, at ved henholdsvis en grænseoverskri‐
dende fusion, spaltning eller flytning af hjemsted, kan akti‐
onærer, der på generalforsamlingen har modsat sig enten
fusionen, spaltningen eller flytningen af hjemsted, kræve, at
kapitalselskabet indløser de pågældende aktionærers kapita‐
landele.
Det følger af artikel 28, stk. 1, litra f, i CRR, at kapita‐
223
linstrumenter kun kvalificeres som egentlige kernekapitalin‐
strumenter, hvis instrumenterne ikke kan indløses undtagen
i tilfælde af likvidation eller ved diskretionære genkøb af
instrumenter, hvor instituttet har modtaget Finanstilsynets
tilladelse, eksempelvis i forbindelse med aktietilbagekøbs‐
programmer. Artikel 28, stk. 1, litra f, i CRR finder anven‐
delse på fondsmæglerselskaber, jf. artikel 9 i IFR.
Bestemmelsen indebærer, at aktionærer i fondsmæglersel‐
skaber umiddelbart stilles ringere med hensyn til indløs‐
ningsret sammenlignet med aktionærer i andre kapitalsel‐
skaber. Bestemmelsen sikrer imidlertid, at aktiekapitalen i
fondsmæglerselskaber lever op til kravene i CRR om, at
aktionærer ikke må have krav på, at fondsmæglerselskabet
indløser aktionærernes aktier. Bestemmelsen sikrer dermed
værdien af aktionærernes aktier, idet aktiekapitalen i fonds‐
mæglerselskaber fortsat vil kunne tælle med i kapitalgrund‐
laget i henhold til artikel 28 i CRR, jf. artikel 9 i IFR.
Til § 28
Den gældende § 9 a i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3 regler for brugen af tilknyttede agenter.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet ma‐
terielle ændringer med den foreslåede bestemmelse, som
gennemfører artikel 29, stk. 1, 2 og 4, i MiFID II.
Den foreslåede § 28 afgrænser tilknyttede agenters virk‐
somhedsområde, herunder fondsmæglerselskabers adgang
til at etablere et tilknyttet agentforhold med fysiske og juri‐
diske personer.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab kan udpege
en fysisk eller juridisk person som tilknyttet agent.
En tilknyttet agent er i lovforslagets § 10, nr. 12, defi‐
neret som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét
fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts,
ét investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelseslø‐
se ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder
eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
Det foreslås i stk. 2, at en tilknyttet agent kan udføre de i
nr. 1-6 oplistede aktiviteter på vegne af fondsmæglerselska‐
bet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at en tilknyttet agent kan
markedsføre fondsmæglerselskabets investeringsservice og
-aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, jf. bilag 1.
Med markedsføring forstås alle aktiviteter, der har til
hensigt at fremme afsætningen af fondsmæglerselskabets
ydelser, herunder reklamering og aktiviteter, der skal for‐
midle kontakten mellem en kunde eller en potentiel kunde
og fondsmæglerselskabet. Når agenten udfører sådanne ak‐
tiviteter, er det vigtigt, at agenten tydeligt oplyser kunden
om, at vedkommende i givet fald vil indgå aftale med det
fondsmæglerselskab, som agenten repræsenterer, og at alle
ydelser vil blive leveret af fondsmæglerselskabet. Endvidere
vil agenten skulle være opmærksom på de forbrugerbeskyt‐
tende regler, der regulerer adgangen til at rette uanmodet
henvendelse til personer, der er forbrugere.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at en tilknyttet agent kan indgå
kundeaftaler om investeringsservice, jf. bilag 1.
Hvis et fondsmæglerselskab indgår aftale med en agent
om, at denne kan indgå aftaler på vegne af virksomheden,
vil fondsmæglerselskabet, jf. lovforslagets § 29, stk. 1, skul‐
le sikre, at kundeaftaler indgås i overensstemmelse med lov‐
givningens krav, herunder at reglerne om investorbeskyttelse
iagttages, og at aftalerne ikke indeholder urimelige vilkår.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at en tilknyttet agent kan modta‐
ge og formidle ordrer for investorers regning vedrørende et
eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter, jf. bilag 1,
afsnit A, nr. 1, til det fondsmæglerselskab, der har tilknyttet
agenten.
Agenten vil alene have mulighed for at stå for kommu‐
nikationen af en ordre, men må ikke håndtere kundemid‐
ler. Agenten må heller ikke handle for egen regning.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at en tilknyttet agent kan yde
investeringsrådgivning, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 5.
Ved investeringsrådgivning forstås personlige anbefalin‐
ger til en kunde om en eller flere transaktioner i tilknytning
til finansielle instrumenter. Rådgivningen kan ske både efter
kundens anmodning eller på agentens initiativ.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at en tilknyttet agent kan placere
finansielle instrumenter uden fast forpligtelse omfattet af
bilag 1, afsnit A, nr. 7.
At agenten må placere finansielle instrumenter uden fast
forpligtelse omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 7, er en udvidel‐
se af, hvad fondsmæglerselskaber hidtil har kunne udpege
tilknyttede agenter til at udføre.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at en tilknyttet agent kan opbe‐
vare kunders penge og finansielle instrumenter på vegne af
det fondsmæglerselskab, der har tilknyttet agenten.
Da opbevaring sker på vegne af fondsmæglerselskabet,
er det et krav, at fondsmæglerselskabet har tilladelse til at
opbevare kundemidler og føre depot for dets kunder, før
en tilknyttet agent kan udføre denne aktivitet på vegne af
fondsmæglerselskabet.
Tilknyttede agenter, som er registreret i et medlemsland
og opbevarer kunders penge og/eller finansielle instrumenter
kan på vegne af og under fuldt ansvar af det investeringssel‐
skab, der handles for opbevare disse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en tilknyttet
agent ikke må udføre andre opgaver eller ydelser, end de,
som fremgår af bestemmelsen, og at agenten heller ikke
må udbyde disse ydelser på egne vegne. Bestemmelsen in‐
debærer derimod ikke, at agenten er afskåret fra ved siden
af sit virke som agent at udbyde andre former for aktivite‐
ter. Agenten vil eksempelvis kunne udføre aktiviteter, der
ikke kræver en finansiel tilladelse, eksempelvis bogføring,
informationsindsamling m.v. Det er dog et krav, jf. lovfor‐
224
slagets § 29, stk. 3, at disse aktiviteter ikke vil kunne skade
eller på anden måde forstyrre de aktiviteter, som agenten
udfører på vegne af det fondsmæglerselskab, agenten er til‐
knyttet.
Der vil ikke være et krav om, at agenten skal kunne
udføre alle de i stk. 2 nævnte aktiviteter. Det kan eksempel‐
vis aftales, at en tilknyttet agent alene markedsfører investe‐
ringsservice og accessoriske tjenesteydelser eller kun yder
investeringsrådgivning på vegne af det fondsmæglerselskab,
agenten er tilknyttet.
Det foreslås i stk. 3, at en agent tilknyttet et fondsmægler‐
selskab, der er formidler af strukturerede indlån, kan sælge
elle rådgive om strukturerede indlån.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at agenter tilknyt‐
tet på vegne af det fondsmæglerselskab, agenten er tilknyt‐
tet, kan sælge eller rådgive om strukturerede indlån forudsat,
at fondsmæglerselskabet opfattes som formidler af det struk‐
turerede indlån. For nærmere om bestemmelsen, herunder
om strukturerede indlån, henvises til de specielle bemærk‐
ninger til § 1, nr. 7, i lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. og forskellige andre love, jf. Folke‐
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 184 som fremsat, side
52-53
Til § 29
Den gældende § 9 a i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 4-7 regler om tilknyttede agenters virksomhed.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser, som gen‐
nemfører artikel 29, stk. 1, 2 og 4, i MiFID II.
Den foreslåede § 29 fastsætter fondsmæglerselskabets an‐
svar for og tilsyn med tilknyttede agenter.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab skal sikre,
at en tilknyttet agent overholder de regler, der er fastsat i
denne lov for at udøve aktiviteter omfattet af § 28, stk. 2
og 3, regler fastsat i medfør af denne lov og forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter. Fondsmæglerselskabet skal endvidere sikre, at
personer hos den tilknyttede agent opfylder kravene i § 30,
stk. 2, nr. 2.
En tilknyttet agent er i lovforslagets § 10, nr. 12, defi‐
neret som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét
fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts,
ét investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelseslø‐
se ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder
eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at agenten bliver un‐
derlagt samme reguleringsmæssige rammer, som gælder for
det fondsmæglerselskab, agenten udøver aktiviteter på veg‐
ne af. Det vil i praksis betyde, at fondsmæglerselskabet skal
sikre, at agenten opfylder de lovgivningsmæssige krav om
dokumentation, håndtering af interessekonflikter og reglerne
om investorbeskyttelse i bekendtgørelse om investorbeskyt‐
telse m.v. Ligeledes skal fondsmæglerselskabet sikre, at de
kompetencekrav til agentens ansatte, der fremgår af lovfor‐
slagets § 30, stk. 2, nr. 2, løbende overholdes.
Det foreslås i stk. 2, at opbevarer en tilknyttet agent kun‐
ders penge og finansielle instrumenter, skal fondsmæglersel‐
skabet sikre, at agenten overholder de organisatoriske krav,
der følger af § 95 og regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter krav til, at agenten
overholder kravene i § 95 og forskrifter udstedt i medfør
heraf. Disse regler indebærer bl.a., at der skal føres et regis‐
ter over hver enkelt kundes ejerforhold, således at kunden
i tilfælde af fondsmæglerselskabets konkurs, rekonstruktion
eller lignende på baggrund af registret skal kunne udtage si‐
ne penge og finansielle instrumenter. Det vil endvidere være
et krav, at fondsmæglerselskabet løbende fører kontrol med,
at agenten opfylder disse organisatoriske krav og i praksis
efterlever disse.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab
er økonomisk ansvarlig for de aktiviteter, som en tilknyttet
agent udøver i henhold til § 28, stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at fondsmæglerselskabet end‐
videre skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sik‐
re, at agentens øvrige aktiviteter ikke skader de aktiviteter,
som agenten udfører på vegne af fondsmæglerselskabet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at det er fonds‐
mæglerselskabet, til hvem agenten er tilknyttet, der bærer
det fulde økonomiske ansvar for de aktiviteter, som agenten
udfører på vegne af fondsmæglerselskabet.
Bestemmelsen indebærer, at alle aftaler, som indgås mel‐
lem en kunde og en tilknyttet agent, indgås på vegne af
fondsmæglerselskabet og under dettes fulde økonomiske an‐
svar. Fondsmæglerselskabet vil derfor fuldt ud blive bundet
af de aftaler, som agenten indgår, og vil ikke i forhold til
kunden have mulighed for at gøre gældende, at agenten har
handlet uden for de instrukser, som fondsmæglerselskabet
har givet. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det indbyr‐
des forhold mellem agenten og fondsmæglerselskabet. Lige‐
ledes vil fondsmæglerselskabet kunne ifalde erstatningsan‐
svar for agentens handlinger, eksempelvis for mangelfuld
rådgivning eller fejl begået i forbindelse med formidling af
en ordre.
Hvis den udpegede agent tillige kan opbevare kunders
penge og finansielle instrumenter, vil den virksomhed, der
har udpeget agenten, tillige fuldt ud hæfte for denne opbeva‐
ring og være forpligtet til at erstatte en kundes eventuelle
tab som følge af eksempelvis fejlagtig registrering eller i
tilfælde, hvor agenten uagtsomt eller forsætligt misbruger
eller mister kundens midler eller finansielle instrumenter.
Hvis den tilknyttede agent ikke har mulighed for at til‐
bagelevere en kundes værdipapirer eller andre midler, ek‐
225
sempelvis fordi agenten er gået konkurs, vil det være det
fondsmæglerselskab, som agenten har været tilknyttet, der
skal dække kundens eventuelle krav. Det vil således ikke
være krav om, at agenten selvstændigt vil skulle tilsluttes
indskyder- og investorgarantiordningen. De kundemidler,
som en tilknyttet agent måtte opbevare, vil derimod skulle
indgå i opgørelsen af det bidrag, som skal betales af fonds‐
mæglerselskabet. Og en kunde vil i tilfælde af fondsmæg‐
lerselskabets konkurs kunne få et eventuelt krav dækket af
Garantiformuen i overensstemmelse med reglerne i lov om
en indskyder- og investorgarantiordning.
Bestemmelsen pålægger det fondsmæglerselskab, som
agenten er tilknyttet, at træffe alle nødvendige foranstalt‐
ninger til at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke er i
konflikt med eller skader de aktiviteter, som udføres for
fondsmæglerselskabet. Dette indebærer, at fondsmæglersel‐
skabet skal have klare aftaler med den tilknyttede agent
om, hvilke aktiviteter, denne skal udføre, og samtidig have
indsigt i hvilke aktiviteter, agenten i øvrigt udfører. Fonds‐
mæglerselskabet skal endvidere have forretningsgange eller
procedurer for løbende at holde øje med agentens virksom‐
hed, samt have aftalemæssig hjemmel til at gribe ind, hvis
der er eller kan være risiko for interessekonflikter. Endelig
vil fondsmæglerselskabet skulle udføre compliance undersø‐
gelser af agentens virksomhed, idet fondsmæglerselskabet
bærer det fulde ansvar for agentens aktiviteter.
Det foreslås i stk. 4, at et fondsmæglerselskab skal sikre,
at en tilknyttet agent senest i forbindelse med en henvendel‐
se til en kunde oplyser, at vedkommende er en tilknyttet
agent, og navnet på det fondsmæglerselskab, som den til‐
knyttede agent repræsenterer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det påhviler et
fondsmæglerselskab, der tilknytter en agent, at sikre, at den
tilknyttede agent informerer en kunde om, at vedkommende
handler med en tilknyttet agent og hvilket fondsmæglersel‐
skab, agenten repræsenterer. Det kan eksempelvis ske ved,
at fondsmæglerselskabet godkender det informationsmateri‐
ale, som agenten udleverer eller en forretningsgang, der skal
sikre, at kunderne får den pågældende information.
Til § 30
Den gældende § 9 b i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at tilknyttede agenter, der er etableret her i landet,
skal registreres i Finanstilsynets register over tilknyttede
agenter samt betingelserne herfor.
Den foreslåede § 30 fastsætter registreringspligten for til‐
knyttede agenter etableret her i landet.
Bestemmelsen, som gennemfører artikel 29, stk. 3 og 5,
i MIFID II, foreslås videreført med redaktionelle ændringer
og sproglige tilpasninger samt med den præcisering, at det
slås fast, at registreringspligten gælder tilknyttede agenter,
der er etableret her i landet, og det uanset, om den tilknytte‐
de agent er tilknyttet et fondsmæglerselskab eller et investe‐
ringsselskab. Præciseringen skal således også ses i sammen‐
hæng med lovforslagets § 1, stk. 3, hvorefter det slås fast,
at registreringspligten ikke kun finder anvendelse på tilknyt‐
tede agenter etableret her i landet af danske fondsmæglersel‐
skaber, men også af udenlandske investeringsselskaber.
Det foreslås i stk. 1, at en tilknyttet agent, der er etableret
her i landet, skal registrere sig i Finanstilsynets register over
tilknyttede agenter.
Registreringspligten gælder tilknyttede agenter, der er
etableret her i landet.
En tilknyttet agent er i lovforslagets § 10, nr. 12, defi‐
neret som En fysisk eller juridisk person, som på kun ét
fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts,
ét investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelseslø‐
se ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder
eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at registrerings‐
pligten påhviler tilknyttede agenter, der er etablerede her i
landet. Det er den tilknyttede agent, som skal foretage an‐
meldelsen til Finanstilsynet. For at opnå en registrering vil
anmodningen skulle opfylde de i stk. 2 angivne betingelser.
En tilknyttet agent etableret her i landet må først begynde
sine påtænkte investeringsservice og -aktiviteter, når agen‐
ten er registreret hos Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet registrerer en til‐
knyttet agent, når betingelserne oplistet i nr. 1-3 er opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra a, at Finanstilsynet re‐
gistrerer en tilknyttet agent, når agentens bestyrelse og di‐
rektion eller den ledelsesansvarlige, hvis virksomheden dri‐
ves som et interessentskab eller en enkeltmandsvirksomhed,
godtgør, at de eller den pågældende godtgør, at de eller den
pågældende besidder den erfaring, faglige kompetence og
tilstrækkelige viden om de ydelser, som virksomheden skal
levere.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra b, at Finanstilsynet regi‐
strerer en tilknyttet agent, når agents bestyrelse og direktion
eller den ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives som
et interessentskab eller en enkeltmandsvirksomhed, ikke må
være under konkurs.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra c, at Finanstilsynet regi‐
strerer en tilknyttet agent, når agents bestyrelse at bestyrelse
og direktion eller den ledelsesansvarlige, hvis virksomheden
drives som et interessentskab eller en enkeltmandsvirksom‐
hed, ikke er være pålagt strafansvar for overtrædelse af den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis
overtrædelse indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan
varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.
Som ledelsespersoner anses medlemmer i agentvirksom‐
hedens bestyrelse og direktion, hvis virksomheden er etable‐
ret som et aktie- eller anpartsselskab. Drives agentvirksom‐
heden som et interessentskab eller en enkeltmandsvirksom‐
226
hed, vil kravene skulle opfyldes af den eller de for virksom‐
heden ledelsesansvarlige.
Den foreslåede bestemmelse stiller mere lempelige krav
til ledelsespersoner i en agentvirksomhed end til ledelses‐
personer i en virksomhed, der har tilladelse som værdipa‐
pirhandler, hvor ledelsespersoner skal opfylde kravene til
egnet- og hæderlighed i lovforslagets § 75. Bl.a. stilles der
ikke krav om, at personen ikke må være under gældsanering
eller rekonstruktionsbehandling, eller krav om, at personen
ikke må have udvist en adfærd, hvor der er grund til at
antage at vedkommende ikke vil kunne varetage hvervet
eller stillingen på forsvarlig måde. Baggrunden herfor er,
at en agent kun kan udbyde et begrænset antal ydelser, at
leveringen af ydelserne sker på det fulde økonomiske ansvar
af det fondsmæglerselskab, agenten er tilknyttet, samt at
fondsmæglerselskabet løbende er forpligtet til at følge agen‐
tens virksomhed og sikre, at denne holder sig inden for de
lovgivningsmæssige rammer. Tilsvarende lempeligere krav
til ledelsespersoner stilles eksempelvis også til agenter for
forsikringsselskaber.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at agentvirksomheden skal
erklære, at de personer, som udfører aktiviteter omfattet af §
28, stk. 2, besidder en passende viden og erfaring til at kun‐
ne levere sådanne ydelser og kan fremvise en straffeattest
uden påtegning af ubetinget frihedsstraf i fire måneder eller
derover for overtrædelse af straffelovens kapitel 28.
Personer, der udfører kunderettede aktiviteter, skal have
en passende viden og erfaring til at kunne levere sådanne
ydelser samt fremvise en straffeattest uden påtegning af ube‐
tinget frihedsstraf i fire måneder eller derover for overtræ‐
delse af straffelovens kapitel 28.
Er der tale om ydelse af investeringsrådgivning til detail‐
kunder, vil det indebære, at ansatte skal opfylde betingelser‐
ne i § 3 i bekendtgørelse nr. 346 af 15. april 2011 om kom‐
petencekrav til personer (herefter kompetencekravsbekendt‐
gørelsen), der yder rådgivning om visse investeringsproduk‐
ter, og at dette skal kunne dokumenteres i overensstemmelse
med bekendtgørelsens § 4. I praksis betyder det, at der for
ansatte, der yder rådgivning om finansielle instrumenter, der
er risikomærket grønne eller gule i medfør af bekendtgørel‐
se nr. 345 af 15. april 2011 om risikomærkning af investe‐
ringsprodukter, skal være et systematisk uddannelsesforløb,
mens rådgivere, der rådgiver om finansielle instrumenter,
der er risikomærket som røde, skal være certificerede, jf.
kompetencekravsbekendtgørelsens § 5. Bestemmelsen skal
ses i sammenhæng med det foreslåede § 29, stk. 1, hvor‐
efter det løbende påhviler det fondsmæglerselskab, hvortil
agenten er tilknyttet, at sikre, at agentens personale har de
fornødne kompetencer til at kunne udføre de opgaver, som
er lagt ud til agenten.
Agentvirksomheden vil efter den foreslåede bestemmelse
skulle erklære, at ansatte i agentvirksomheden fremviser en
straffeattest, hvoraf det fremgår, at de ikke har fået en ube‐
tinget fængselsstraf for en formueforbrydelse.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at det fondsmæglerselskab,
som agentvirksomheden er tilknyttet, over for Finanstilsynet
skal erklære, at den bærer ethvert økonomisk ansvar, som
måtte følge af agentens virksomhed. Det sikres hermed, at
fondsmæglerselskabet er bevidst om, at agenten altid arbej‐
der under fondsmæglerselskabets ansvar, og at en kunde vil
kunne rette et økonomisk krav mod fondsmæglerselskabet,
hvis agenten ikke opfylder sine forpligtelser over for kunden
eller handler ansvarspådragende.
Det foreslås i stk. 3, at en tilknyttet agent kun kan tilknyt‐
tes ét fondsmæglerselskab.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det ikke vil
være muligt for en agent at være tilknyttet flere virksomhe‐
der. Ønsker agenten det, må denne oprette en ny juridisk
enhed.
Med bestemmelsen sikres det, at agenten alene handler på
vegne af og under ansvar over for det fondsmæglerselskab,
vedkommende er tilknyttet, og at der ikke kan opstå interes‐
sekonflikter eller mulighed for, at kunden ikke er klar over
på hvis vegne, agenten optræder.
Det foreslås i stk. 4, at ophører en agentaftale mellem et
fondsmæglerselskab og en tilknyttet agent, skal virksomhe‐
den underrette Finanstilsynet herom snarest muligt. Finans‐
tilsynet sletter herefter den tilknyttede agent fra Finanstilsy‐
nets register over tilknyttede agenter.
Til § 31
Den gældende § 26 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger, at fondsmæglerselskaber uanset fondsmæglerselskabers
begrænsede virksomhedsområde i den gældende § 9, stk. 1
og 2, i fællesskab med andre kan drive anden virksomhed,
hvis visse betingelser er opfyldt.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 31 fastsætter, at fondsmæglerselskaber,
uanset § 13, stk. 1 og 2, i fællesskab med andre kan drive
virksomhed, hvis visse betingelser er opfyldt.
Et fondsmæglerselskab må som udgangspunkt ikke drive
anden virksomhed end med investeringsservice og -aktivite‐
ter samt de accessoriske tjenesteydelser, jf. bilag 1, som
Finanstilsynet har meddelt tilladelse til i henhold til § 13,
stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab kan drive
anden virksomhed i fællesskab med andre, hvis betingelser‐
ne oplistet i nr. 1-3 er opfyldt.
At virksomheden skal drives i fællesskab med andre med‐
fører, at det enkelte fondsmæglerselskab ikke direkte eller
indirekte må have en bestemmende indflydelse på virksom‐
heden. Hvorvidt dette er opfyldt, vil bero på en konkret
vurdering, som vil tage udgangspunkt i den praksis, der har
udviklet sig ved fortolkning af bestemmelsen, herunder den
tilsvarende bestemmelse i § 26 i lov om finansiel virksom‐
hed.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at fondsmæglerselska‐
ber i lighed med bl.a. pengeinstitutter uanset ejerskabsfor‐
hold kan tilpasse sig strukturudviklingen. Dette er en betin‐
227
gelse for, at sektoren kan være konkurrencedygtig også i
fremtiden og en begrundelse for, at den finansielle lovgiv‐
ning ikke bør indeholde unødvendige ejerbarrierer.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et fondsmæglerselskab kan
drive anden virksomhed i fællesskab med andre, hvis fonds‐
mæglerselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmen‐
de indflydelse på virksomheden.
Bestemmende indflydelse er i lovforslagets § 12 defineret
som beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske
og driftsmæssige beslutninger og foreligger i forhold til en
dattervirksomhed, når modervirksomheden direkte eller in‐
direkte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvde‐
len af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det
i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold
ikke udgør bestemmende indflydelse.
Bestemmende indflydelse foreligger således, når fonds‐
mæglerselskabet direkte eller indirekte gennem en datter‐
virksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne
i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan
påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende
indflydelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheden,
som drives i et andet selskab, ikke må være en dattervirk‐
somhed til fondsmæglerselskabet, hvilket også vil være i
strid med § 32.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et fondsmæglerselskab kan
drive anden virksomhed i fællesskab med andre, hvis fonds‐
mæglerselskabet ikke driver virksomheden sammen med
andre fondsmæglerselskaber eller finansielle virksomheder
efter lov om finansiel virksomhed, der indgår i koncern med
fondsmæglerselskabet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber og finansielle virksomheder efter lov om finansiel
virksomhed i samme koncern betragtes som en virksomhed
eller et selskab ved vurderingen af, om der foreligger be‐
stemmende indflydelse. Eksempelvis kan to fondsmægler‐
selskaber, der indgår i samme koncern, ikke eje hver en tred‐
jedel af eksempelvis en industrivirksomhed sammen med en
anden virksomhed, der ikke indgår i koncernen.
Der er derimod ikke noget til hinder for, at et fondsmæg‐
lerselskab sammen med en anden virksomhed, der er sø‐
stervirksomhed til fondsmæglerselskabet, og et andet fonds‐
mæglerselskab eller finansiel virksomhed efter lov om fi‐
nansiel virksomhed, der ikke indgår i koncernen, ejer indu‐
strivirksomheden. Tilsvarende hindrer bestemmelsen ikke,
at anden virksomhed kan drives i fællesskab med fonds‐
mæglerselskabets holdingvirksomhed.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et fondsmæglerselskab kan
drive anden virksomhed i fællesskab med andre, hvis virk‐
somheden drives i et andet selskab end fondsmæglerselska‐
bet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den anden virk‐
somhed skal drives i et særskilt selskab med begrænset an‐
svar, eksempelvis et aktieselskab. Virksomheden kan således
ikke drives som et interessantskab eller på anden måde,
der medfører, at et fondsmæglerselskab kommer til at hæfte
direkte for virksomhedens gæld m.v.
Det foreslås i stk. 2, at kommer fondsmæglerselskabet el‐
ler en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. til at drive anden
virksomhed i strid med stk. 1, kan Finanstilsynet fastsætte
en frist for afhændelse af virksomheden, hvis en umiddelbar
afhændelse ville være forbundet med et økonomisk tab.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at et fondsmægler‐
selskab, der sammen med andre virksomheder driver anden
virksomhed, ikke lider økonomiske tab som følge af ændrin‐
ger i koncern- eller ejerforhold. Det vil i sådanne situationer
være rimeligt, at der gives en frist til afvikling.
Bestemmelsen omfatter alle situationer, hvor ændringer i
koncern- eller ejerforhold medfører, at § 13, stk. 1, eller §
25, stk. 1, overtrædes. Det vil være rimeligt over for fonds‐
mæglerselskabet, at der gives en frist for afvikling. Fristen
vil bero på en konkret vurdering, som bl.a. vil tage højde
for fondsmæglerselskabets mulighed for afhænde den anden
virksomhed.
Til § 32
Den gældende § 27 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger regler om fondsmæglerselskabers mulighed for at
etablere dattervirksomheder.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er alene tilsigtet den
materielle ændring i stk. 3, at alle fondsmæglerselskaber er
omfattet af et kapitalgrundlagskrav baseret på faste omkost‐
ninger.
Den foreslåede § 32 fastsætter regler om fondsmægler‐
selskabers eventuelle dattervirksomheder og disses tilladte
virksomhedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at fondsmæglerselskaber kun må
have dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber eller
investeringsselskaber, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmægler‐
selskaber kun må have dattervirksomheder, der selv er
fondsmæglerselskaber, investeringsselskaber, eller som kun
udøver en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der
er omfattet af bilag 1, afsnit B, jf. undtagelsen i det foreslåe‐
de stk. 2.
Fondsmæglerselskabers tilladte virksomhedsområde er af‐
grænset af lovforslagets § 13, stk. 1 og 2, hvorefter fonds‐
mæglerselskaber kun må yde eller udføre investeringsser‐
vice og -aktiviteter nævnt i bilag 1, afsnit A, og i tilknytning
hertil en eller flere accessoriske tjenesteydelser nævnt i bilag
1, afsnit B, jf. dog lovforslagets §§ 15-16 og 31 om mulig‐
hederne for under visse betingelser at drive anden virksom‐
hed i fællesskab med andre virksomheder, samt muligheden
for at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter med
visse instrumenter og kontrakter ud over finansielle instru‐
menter omfattet af MiFID II.
Bestemmelsen indebærer, at fondsmæglerselskaber heller
ikke gennem dattervirksomheder har adgang til at udøve ak‐
tiviteter, der falder uden for deres begrænsede virksomheds‐
228
område, og på den måde påtage sig de andre typer af risici,
der kan være forbundet med udøvelse af anden virksomhed.
Hensynene bag en restriktiv adgang til accessoriske tjene‐
steydelser er at afskære fondsmæglerselskaber fra at påtage
sig øgede risici ved anden virksomhed, der ikke er adres‐
seret af den regulering, som fondsmæglerselskaber er un‐
derlagt, med risiko for investorbeskyttelsen til følge. Fonds‐
mæglerselskaber er således underlagt krav, herunder bl.a.
krav til kapitalgrundlag og likviditet samt ledelse og styring
m.v., som er målrettet og afstemt med fondsmæglerselska‐
bernes forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler samt
størrelse, og som ikke pålægger det enkelte fondsmæglersel‐
skab uforholdsmæssige administrative byrder i forhold til de
risici, det udgør for kunder, markeder og sig selv. Eksempel‐
vis er kapitalgrundlagskravene ikke fastsat med henblik på
at kunne absorbere tab på yderligere risici som følge af en
videre adgang til accessoriske tjenesteydelser end, hvad der
er fastsat i MiFID II.
Bestemmelsen har samtidig til formål at give et fonds‐
mæglerselskab mulighed for at organisere udøvelse af en
eller flere af de tilladte accessoriske tjenesteydelser, der er
nævnt i bilag 1, afsnit B, som fondsmæglerselskabet finder
mest hensigtsmæssigt under behørig hensyntagen til risiko‐
en for kunderne og markeder derved, at Finanstilsynet kan
undlade at give tilladelse eller inddrage en given tilladelse,
hvis Finanstilsynet har grund til at betvivle, at fondsmægler‐
selskabets administrative struktur og finansielle situation er
forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering.
En dattervirksomhed er i lovforslagets § 10, nr. 13, defi‐
neret som en virksomhed, som er underlagt bestemmende
indflydelse af en modervirksomhed.
Overtrædelse af lovforslagets § 32, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 32, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab har dattervirksomheder, der ikke er
fondsmæglerselskaber uden Finanstilsynets tilladelse, kan
fondsmæglerselskabet eller dets ledelse straffes med bøde
eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk.
2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet kan give
tilladelse til, at et fondsmæglerselskab etablerer dattervirk‐
somheder, der ikke er fondsmæglerselskaber eller investe‐
ringsselskaber, og som udøver en eller flere af de accessori‐
ske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, afsnit B
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmægler‐
selskaber ud over at kunne etablere dattervirksomheder, der
selv er fondsmæglerselskaber eller investeringsselskaber, af
Finanstilsynet kan få tilladelse til gennem dattervirksomhe‐
der at udøve de accessoriske tjenesteydelser, der er oplistet
i bilag 1, afsnit B. Disse dattervirksomheder kan ikke være
fondsmæglerselskaber, hvorefter der således ikke skal opnås
tilladelse som fondsmæglerselskab til en dattervirksomhed,
der alene udøver de accessoriske tjenesteydelser omfattet af
bilag 1, afsnit B.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at er der grund til at betvivle,
at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finan‐
sielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte
etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
ikke giver tilladelse til, at fondsmæglerselskaber etablerer
dattervirksomheder, der udøver en eller flere accessoriske
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, afsnit B, hvis der er
grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrati‐
ve struktur og finansielle situation er forsvarlig som grund‐
lag for den påtænkte etablering.
De kriterier, som Finanstilsynet bl.a. vil lægge vægt på
i sin vurdering af etableringen, er de samme som efter lov‐
forslagets §§ 35 og 37. Ansøgning om tilladelse skal indgi‐
ves, inden dattervirksomheden etableres, og ansøgningen vil
skulle indeholde oplysninger til brug for Finanstilsynets vur‐
dering af, om fondsmæglerselskabets administrative struktur
og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den
påtænkte etablering.
I vurderingen af den administrative struktur vil det bl.a.
indgå, om fondsmæglerselskabet er så veludviklet, at den
muliggør en forsvarlig styring af aktiviteterne i dattervirk‐
somheden. Dertil vil fondsmæglerselskabets solvensmæssi‐
ge og indtjeningsmæssige situation indgå i vurderingen. An‐
søgningen vil også skulle indeholde oplysninger om, hvor
dattervirksomheden påtænkes etableret, oplysninger om de
accessoriske tjenesteydelser oplistet i bilag 1, afsnit B,
der påtænkes udøvet i dattervirksomheden, oplysninger om
fondsmæglerselskabets styring og kontrol af dattervirksom‐
heden og oplysninger om fondsmæglerselskabets investe‐
ring i forbindelse med etableringen.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at Finanstilsynet kan inddrage
tilladelsen, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er
opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
kan inddrage tilladelsen til at have dattervirksomheder, der
udøver en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser om‐
fattet af bilag 1, afsnit B, hvis betingelserne for tilladelsen
ikke længere er opfyldt.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan inddrage
et fondsmæglerselskabs tilladelse til at have dattervirksom‐
heder, der alene udøver en eller flere af de accessoriske
tjenesteydelser, der er oplistet i bilag 1, afsnit B. Inddragel‐
sen af tilladelsen vil ske, hvis Finanstilsynet ikke længere
vurderer, at fondsmæglerselskabets administrative struktur
og finansielle situation er forsvarlig.
Overtrædelse af lovforslagets § 32, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 32, stk. 2, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab har dattervirksomheder, der ikke er
fondsmæglerselskaber eller investeringsselskaber uden Fi‐
229
nanstilsynets tilladelse, kan fondsmæglerselskabet eller dets
ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder,
jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at fondsmæglerselskaber, der har
fået tilladelse til etablering af dattervirksomheder efter stk.
2, skal ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet baseret på
fondsmæglerselskabets faste omkostninger i henhold til arti‐
kel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber medtage de faste omkostninger i de
etablerede dattervirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse udvider kravet til alle fonds‐
mæglerselskaber i lyset af IFR, hvorefter alle fondsmægler‐
selskaber er omfattet af kapitalgrundlagskravet baseret på
faste omkostninger, jf. artikel 13 om opgørelse af kapital‐
grundlagskravet baseret på faste omkostninger.
Bestemmelsen medfører, at fondsmæglerselskaber, der
har etableret dattervirksomheder, ved opgørelsen af omkost‐
ningskravet skal medtage de faste omkostninger, der er i de
etablerede dattervirksomheder.
Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om ikke at til‐
skynde fondsmæglerselskaber til at etablere dattervirksom‐
heder med henblik på at opnå et mindre omkostningskrav
med risiko for kunderne. Med bestemmelsen sikres det, at
fondsmæglerselskaber, der opretter en eller flere dattervirk‐
somheder, har samme omkostningskrav som fondsmægler‐
selskaber, der vælger at udøve den tilladte accessoriske virk‐
somhed gennem fondsmæglerselskabet selv.
Det stemmer også overens med kravet om, at fondsmæg‐
lerselskaber ved opgørelsen af omkostningskravet skal med‐
tage en del af tilknyttede agenters faste omkostninger, jf.
artikel 34 b, stk. 2, litra d, i Kommissionens delegerede
forordning 2015/488/EU af 4. september 2014 om ændring
af delegeret forordning 241/2014/EU for så vidt angår kapi‐
talgrundlagskrav for selskaber baseret på faste omkostnin‐
ger. Det fremgår af betragtning nr. 3 til den delegerede
forordning, at tilknyttede agenter eksponerer fondsmægler‐
selskabet, som anvender dem, mod risici på samme måde
som fondsmæglerselskabet selv, og at faste omkostninger i
tilknyttede agenter derfor skal medregnes ved opgørelsen af
fondsmæglerselskabets omkostningskrav.
Overtrædelse af lovforslagets § 32, stk. 3, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 32, stk. 3, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab ved opgørelsen af kapitalgrundlags‐
kravet baseret på fondsmæglerselskabets faste omkostninger
i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om til‐
synsmæssige krav til investeringsselskaber ikke medtager de
faste omkostninger i de etablerede dattervirksomheder, kan
fondsmæglerselskabet eller dets ledelse straffes med bøde
eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk.
2, nr. 1.
Til § 33
Den gældende § 38 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger reglerne for finansielle virksomheders, herunder fonds‐
mæglerselskabers, etablering af filial og anvendelse af til‐
knyttede agenter i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Bestemmelsen foreslås for de for fondsmæglerselskaber
relevante dele videreført med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse. Derudover fore‐
slås enkelte nye bestemmelser, der er i overensstemmelse
med artikel 35 i MiFID II.
Den foreslåede § 33 fastsætter procedurerne for fonds‐
mæglerselskabers etablering af filial i andre EU/EØS-lande
og/eller anvendelse af tilknyttede agenter, der er etableret
i andre EU/EØS-lande. Formålet med bestemmelsen er at
give Finanstilsynet indsigt i fondsmæglerselskabernes akti‐
viteter inden for det indre marked og gøre det muligt at
tilrettelægge tilsynet med aktiviteterne, inden de påbegyn‐
des, og hvis relevant aftale det nødvendige samarbejde med
tilsynsmyndighederne i det pågældende EU/EØS-land.
Bestemmelsen gennemfører artikel 35 i MiFID II og prin‐
cippet om gensidig anerkendelse af tilladelser, der gælder
inden for EU/EØS, jf. artikel 6, stk. 3, i MiFID II.
Den gensidige anerkendelse af tilladelser modsvares af et
krav om notifikation, dvs. en meddelelse fra hjemlandets til‐
synsmyndigheder, her i landet Finanstilsynet, om, at fonds‐
mæglerselskabet påtænker at etablere en filial i et andet
EU/EØS-land og/eller anvende tilknyttede agenter etableret
i et andet EU/EØS-land. Meddelelse fra hjemlandets tilsyns‐
myndigheder er betinget af, at hjemlandets tilsynsmyndig‐
heder vurderer, at grundlaget for filialetableringen og/eller
anvendelsen af tilknyttede agenter er forsvarlig.
Notifikationsprocessen har til formål at sikre, at tilsyns‐
myndighederne har kendskab til aktiviteterne på deres re‐
spektive markeder, samt at tilsynsmyndighederne indgår i et
effektivt samarbejde med henblik på at sikre en fælles og
ensartet tilsynsindsats på tværs af landegrænserne inden for
det indre marked.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab, der påtæn‐
ker at etablere en filial i et andet land inden for Den Euro‐
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal meddele dette til Finans‐
tilsynet sammen med de i nr. 1-5 oplistede oplysninger om
filialen.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmægler‐
selskab, der påtænker at etablere en filial i et EU/EØS-land
skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med de i nr.
1-5 oplistede oplysninger om filialen.
En filial er i lovforslagets § 10, nr. 11, defineret som et
andet forretningssted end hovedkontoret, som udgør en ik‐
ke-selvstændig del af et fondsmæglerselskab eller et investe‐
ringsselskab, og som yder eller udfører investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
230
i overensstemmelse med det pågældende fondsmæglersel‐
skabs eller investeringsselskabs tilladelse.
Et fondsmæglerselskab skal ved meddelelse efter det
foreslåede stk. 1 anvende standardformularer og -skemaer,
der følger af Kommissionens gennemførselsforordning (EU)
2017/2382.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet skal oplyses, i
hvilket land filialen påtænkes etableret.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der til Finanstilsynet skal
fremsendes en driftsplan indeholdende oplysninger om orga‐
nisation og den planlagte investeringsservice og -aktiviteter
og eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag
1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet skal oplyses
filalens adresse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet skal oplyses
navnene på filialens ledelsesmedlemmer.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet skal oplyses,
hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agen‐
ter og identiteten på disse.
En tilknyttet agent er i lovforslagets § 10, nr. 12, defi‐
neret som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét
fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts,
ét investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelseslø‐
se ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder
eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
For nærmere om fondsmæglerselskabers anvendelse af
tilknyttede agenter henvises til de specielle bemærkninger
til lovforslagets §§ 28-29. For registrering af tilknyttede
agenter henvises desuden til lovforslagets § 30, hvoraf det
bl.a. fremgår, at tilknyttede agenter etableret her i landet skal
registreres i Finanstilsynets register over tilknyttede agenter.
Overtrædelse af lovforslagets § 33, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 33, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskab påtænker at etablere en filial i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
men ikke meddeler dette til Finanstilsynet sammen med
relevante oplysninger om filialen forud for etableringen af
filialen, kan fondsmæglerselskabet eller dets ledelse straffes
med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at påtænker fondsmæglerselskabet at
udøve virksomhed gennem en tilknyttet agent, der er etable‐
ret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, uden etablering af en filial, skal fondsmæglersel‐
skabet meddele dette til Finanstilsynet sammen med de i nr.
1-4 oplistede oplysninger.
Et fondsmæglerselskab skal ved meddelelse efter det
foreslåede stk. 2 anvende standardformularer og -skemaer,
der følger af Kommissionens gennemførselsforordning (EU)
2017/2382.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at Finanstilsynet skal oplyses, i
hvilket land den tilknyttede agent er etableret.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der til Finanstilsynet skal
fremsendes en beskrivelse af den tilknyttede agents virk‐
somhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anvendel‐
se af den tilknyttede agent.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at Finanstilsynet skal oplys‐
es fondsmæglerselskabets organisation, herunder rapporte‐
ringsveje, der angiver hvordan den pågældende tilknyttede
agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at Finanstilsynet skal oplyses
navnet og adressen på den tilknyttede agent samt den til‐
knyttede agents ledelse.
Overtrædelse af lovforslagets § 33, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 33, stk. 2, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskab påtænker at udøve virksomhed gennem
en tilknyttet agent, der er etableret i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, uden eta‐
blering af en filial, og fondsmæglerselskabet ikke meddeler
dette til Finanstilsynet sammen med relevante oplysninger,
forud for etableringen, kan fondsmæglerselskabet eller dets
ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder,
jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet ved etable‐
ring af en filial eller anvendelse af en tilknyttet agent, der
er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, senest tre måneder efter modtagelsen af
oplysningerne skal videresende de oplysninger, der er nævnt
i stk. 1 og 2, sammen med en erklæring om, at de planlagte
aktiviteter er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse og
oplysninger om investor- og indskydergarantiordningen til
tilsynsmyndighederne i værtslandet, jf. dog stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
har tre måneder til at vurdere, om grundlaget for filialetable‐
ringen og/eller anvendelsen af en tilknyttet agent er forsvar‐
lig, jf. det foreslåede stk. 4.
Fristen på tre måneder er en ordensforskrift. Overskridelse
af fristen indebærer derfor ikke nogen ret for fondsmægler‐
selskabet.
Investor- og indskydergarantiordningen har til formål at
give kunder adgang til i et vist omfang at modtage er‐
231
statning, såfremt et fondsmæglerselskab træder i betalings‐
standsning eller erklæres konkurs. Alle danske fondsmæg‐
lerselskaber skal tilslutte sig investor- og indskydergaranti‐
ordningen.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet samtidig
underretter fondsmæglerselskabet om, at oplysningerne er
videresendt til tilsynsmyndighederne i værtslandet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal underrette fondsmæglerselskabet, når Finanstilsynet har
videresendt de modtagne oplysninger om filialetableringen
og/eller anvendelsen af en tilknyttet agent til værtslandets
tilsynsmyndigheder. Fondsmæglerselskabet kan først påbe‐
gynde sine aktiviteter gennem filialen og/eller den tilknytte‐
de agent to måneder herefter, jf. det foreslåede stk. 5 eller
eventuelt før, hvis tilsynsmyndigheden i værtslandet oriente‐
rer herom, jf. også bemærkningerne til det foreslåede stk. 5.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Finanstilsynet kan undlade
at fremsende oplysningerne efter stk. 3, hvis der er grund til
at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur
og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den
påtænkte etablering.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Finanstilsynet underretter
fondsmæglerselskabet herom senest to måneder efter modta‐
gelsen af oplysningerne i stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
kan undlade at fremsende oplysninger efter stk. 3, herunder
oplysningerne efter stk. 1 og 2, hvis der er grund til at
betvivle, at fondsmæglerselskabet administrative struktur og
finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den på‐
tænkte etablering.
Fondsmæglerselskaber kan i henhold til princippet om
gensidig anerkendelse af tilladelser, der gælder inden for
EU/EØS, frit etablere filialer i et andet EU/EØS-land og
derfra udøve tjenesteydelser under forudsætning af, at tjene‐
steydelserne er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladel‐
se. Tilsvarende gælder for så vidt angår anvendelsen af
tilknyttede agenter. Finanstilsynet kan dog undlade at notifi‐
cere filialetableringen, herunder anvendelsen af tilknyttede
agenter, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglersel‐
skabet administrative struktur og finansielle situation er for‐
svarlig som grundlag for den påtænkte etablering. I Finans‐
tilsynets vurdering heraf vil bl.a. indgå, i hvilket omfang
fondsmæglerselskabets struktur for ledelse og styring samt
kontrol er tilstrækkelig i forhold til sikring af en forsvarlig
styring af de udenlandske aktiviteter. I vurderingen vil også
indgå, i hvilket omfang fondsmæglerselskabet har demon‐
streret en holdbar forretningsmodel her i landet. Det vil
således i udgangspunktet ikke være muligt at opnå tilladelse
til filialetablering og/eller anvendelse af tilknyttede agenter
i udlandet i tilknytning til den initiale meddelelse af fonds‐
mæglerselskabstilladelse.
Bestemmelsen fastsætter desuden, at Finanstilsynet har
to måneder til at vurdere, om fondsmæglerselskabet admini‐
strative struktur og finansielle situation er forsvarlig som
grundlag for den påtænkte etablering. Fristen på to måneder
er en ordensforskrift. Overskridelse af fristen indebærer der‐
for ikke nogen ret for fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 5, at fondsmæglerselskabet må påbegyn‐
de virksomhed gennem en filial eller en tilknyttet agent
senest to måneder efter, at værtslandets tilsynsmyndigheder
har modtaget oplysningerne efter stk. 3, jf. dog stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse er indsat for at gennemføre
artikel 35, stk. 6, i MiFID II, der fastlægger, at fondsmæg‐
lerselskabet først må påbegynde sine aktiviteter gennem
filialen og/eller tilknyttede agenter to måneder efter, at Fi‐
nanstilsynets har fremsendt oplysningerne efter stk. 3, og
værtslandets tilsynsmyndigheder har modtaget oplysninger‐
ne. Bestemmelsen har til formål at give værtslandets tilsyns‐
myndigheder mulighed for at tilrettelægge sit tilsyn med
filialen i overensstemmelse med princippet om gensidig an‐
erkendelse af tilladelser, der gælder inden for Den Europæ‐
iske Union.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab
skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold,
der er oplyst om efter stk. 1 eller 2, senest en måned før,
ændringen foretages.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal modtage oplysninger om ændring af forhold, fonds‐
mæglerselskabet tidligere har oplyst om efter de foreslåede
stk. 1 og 2. Bestemmelsen har til formål at give Finanstilsy‐
net mulighed for at vurdere, om ændringen giver anledning
til anden vurdering end Finanstilsynets tidligere vurdering
efter det foreslåede stk. 4 med den eventuelle konsekvens, at
ændringen ikke vil kunne gennemføres.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at er det for fondsmægler‐
selskabet ikke muligt at meddele Finanstilsynet ændringen
senest en måned før, ændringen foretages, skal meddelelse
ske snarest muligt herefter.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at i tilfælde, hvor
det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet en ændring
senest en måned før, ændringen foretages, skal meddelelse
ske snarest muligt herefter. Bestemmelsen er tiltænkt undta‐
gelsestilfælde så som pludselige udskiftning af ledelsesmed‐
lemmer i filialen.
Begrebet snarest muligt er en retlig standard, der giver
rum for en konkret og individuel vurdering i det enkelte
tilfælde, herunder også under inddragelse af, hvor alvorligt
det i det enkelte tilfælde måtte være, at oplysninger ikke har
været korrekt. Snarest muligt vil efter omstændighederne
kunne give mulighed for en orientering af virksomhedens
ledelse, inden oplysningerne berigtiges over for Finanstilsy‐
net.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at Finanstilsynet underretter
værtslandets tilsynsmyndigheder om sådanne ændringer.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en meddelelses‐
pligt for Finanstilsynet. Finanstilsynet skal underrette værts‐
landets tilsynsmyndigheder om ændringer af oplysninger,
som Finanstilsynet tidligere har fremsendt til værtslandets
tilsynsmyndigheder. Bestemmelsen har til formål at sikre,
at værtslandets tilsynsmyndigheder til stadighed har aktuelle
oplysninger om fondsmæglerselskabets aktiviteter på dets
232
område til brug for værtslandets tilsynsmyndigheders tilsyn
med filialen i overensstemmelse med princippet om gensi‐
dig anerkendelse af tilladelser, der gælder inden for Den
Europæiske Union.
Bestemmelsen er en ændring til gældende ret, hvor under‐
retningspligten var pålagt fondsmæglerselskabet. Ændringen
gennemfører artikel 35, stk. 10, i MiFID II, der fastslår, at
det er tilsynsmyndigheder i hjemlandet, der underretter til‐
synsmyndighederne i værtslandet om ændringer til tidligere
fremsendte oplysninger.
Det er Finanstilsynets eksisterende praksis at underret‐
te tilsynsmyndighederne i værtslandet, hvis Finanstilsynet
modtager orientering om ændringer i tidligere fremsendte
oplysninger.
Overtrædelse af lovforslagets § 33, stk. 6, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 33, stk. 6, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab ikke meddeler Finanstilsynet enhver
ændring af de forhold, der er oplyst om efter de foreslåede
stk. 1 eller 2, senest en måned før, ændringen foretages eller
hvis det for fondsmæglerselskabet ikke er muligt at meddele
Finanstilsynet ændringen senest en måned før, ændringen
foretages, så skal meddelelse ske snarest muligt herefter, da
fondsmæglerselskabet eller dets ledelse ellers kan straffes
med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 34
Den gældende § 39 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger reglerne for finansielle virksomheders, herunder fonds‐
mæglerselskabers, grænseoverskridende tjenesteydelser i
andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, herunder gennem tilknyttede agenter etableret her i
landet.
Bestemmelsen foreslås for de for fondsmæglerselskaber
relevante dele videreført med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse. Derudover fore‐
slås en enkelt ny bestemmelse, der er i overensstemmelse
med artikel 34, stk. 4, i MiFID II.
Den foreslåede § 34 fastsætter procedurerne for fonds‐
mæglerselskabers grænseoverskridende tjenesteydelser i an‐
dre EU/EØS-lande. Formålet med bestemmelsen er at give
Finanstilsynet indsigt i fondsmæglerselskabernes aktiviteter
inden for EU/EØS og gøre det muligt at tilrettelægge tilsy‐
net med aktiviteterne, inden de påbegynde, og hvis relevant
aftale det nødvendige samarbejde med tilsynsmyndigheder‐
ne i det pågældende EU/EØS-land.
Bestemmelsen gennemfører artikel 34 i MiFID II og prin‐
cippet om gensidig anerkendelse af tilladelser, der gælder
inden for EU/EØS.
Den gensidige anerkendelse af tilladelser modsvares af
et krav om notifikation, dvs. en meddelelse fra hjemlan‐
dets tilsynsmyndigheder om, her i landet Finanstilsynet, at
fondsmæglerselskabet ønsker at udøve grænseoverskriden‐
de tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, herunder ved
anvendelse af tilknyttede agenter etableret i hjemlandet. No‐
tifikationsprocessen har til formål at sikre, at tilsynsmyndig‐
hederne har kendskab til aktiviteterne på deres respektive
markeder, samt at tilsynsmyndighederne indgår i et effektivt
samarbejde med henblik på at sikre en fælles og ensartet
tilsynsindsats på tværs af landegrænserne inden for det indre
marked.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab, der påtæn‐
ker at udøve grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med de i nr.
1-3 oplistede oplysninger.
Ved ydelse af grænseoverskridende tjenesteydelser forstås
et fondsmæglerselskabs ydelse af tjenesteydelser i et andet
land end det, hvor fondsmæglerselskabet har hovedsæde el‐
ler hovedkontor.
Et fondsmæglerselskab skal ved meddelelse efter det fore‐
slåede stk. 1 og 2 anvende standardformularer og -skemaer,
der følger af Kommissionens gennemførselsforordning (EU)
2017/2382.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet skal oplyses, i
hvilket land tjenesteydelserne påtænkes udøvet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der til Finanstilsynet skal
fremsendes en driftsplan indeholdende oplysninger om de
planlagte investeringsservice og -aktiviteter og eventuelle
accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet skal oplyses,
hvorvidt fondsmæglerselskabet har til hensigt at anvende til‐
knyttede agenter, der er etableret her i landet, og identiteten
på disse.
En tilknyttet agent er i lovforslagets § 10, nr. 12, defi‐
neret som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét
fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts,
ét investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelseslø‐
se ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder
eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
For nærmere om fondsmæglerselskabers anvendelse af
tilknyttede agenter henvises til de specielle bemærkninger
til lovforslagets §§ 28-29. For registrering af tilknyttede
agenter henvises desuden til lovforslagets § 30, hvoraf det
bl.a. fremgår, at tilknyttede agenter etableret her i landet skal
registreres i Finanstilsynets register over tilknyttede agenter,
ligesom, at tilknyttede agenter, der hvor de er etableret, skal
registreres af øvrige tilsynsmyndigheder i Den Europæiske
Union.
233
Overtrædelse af lovforslagets § 34, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 34, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at
hvis et fondsmæglerselskab, der påtænker at udøve grænseo‐
verskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, ikke meddeler dette
til Finanstilsynet sammen med der angivne oplysninger i
de foreslåede nr. 1-3, kan fondsmæglerselskabet eller dets
ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder,
jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet senest en
måned efter modtagelsen af oplysningerne i stk. 1, skal vi‐
deresende disse, sammen med en erklæring om, at de plan‐
lagte tjenesteydelser er omfattet af fondsmæglerselskabets
tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
har en måned til at gennemgå korrektheden og fuldstændig‐
heden af de modtagne oplysninger med henblik på at vide‐
resende oplysningerne til tilsynsmyndighederne i værtslan‐
det. Fristen på en måned er en ordensforskrift. Overskridelse
af fristen indebærer derfor ikke nogen ret for fondsmægler‐
selskabet.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet samtidig
underretter fondsmæglerselskabet om, at oplysningerne er
videresendt til tilsynsmyndighederne i værtslandet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal underrette fondsmæglerselskabet, når Finanstilsynet har
videresendt de modtagne oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at de planlagte tjenesteydelser
kan påbegyndes, når Finanstilsynet har videresendt oplys‐
ningerne til tilsynsmyndighederne i værtslandet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmæg‐
lerselskab ikke må påbegynde de planlagte tjenesteydelser
forinden, at Finanstilsynet har videresendt oplysningerne i
stk. 1 og 2 til tilsynsmyndighederne i værtslandet.
Det foreslås i stk. 3, 1 pkt., at fondsmæglerselskabet skal
meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, der er
nævnt i stk. 1, senest en måned før, ændringen foretages.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal modtage oplysninger om ændring af forhold, fonds‐
mæglerselskabet tidligere har oplyst om efter stk. 1, senest
en måned før, ændringen foretages. Bestemmelsen har til
formål at give Finanstilsynet mulighed for at gennemgå kor‐
rektheden og fuldstændigheden af oplysningerne og videre‐
sende oplysningerne til tilsynsmyndighederne i værtslandet,
jf. det foreslåede 3. pkt., inden ændringerne foretages.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at er det for fondsmægler‐
selskabet ikke muligt at meddele Finanstilsynet ændringen
senest en måned før, ændringen foretages, skal meddelelse
ske snarest muligt herefter.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at i tilfælde, hvor
det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet en ændring
senest en måned før, ændringen foretages, skal meddelelse
ske snarest muligt herefter.
Begrebet snarest muligt er en retlig standard, der giver
rum for en konkret og individuel vurdering i det enkelte
tilfælde, herunder også under inddragelse af, hvor alvorligt
det i det enkelte tilfælde måtte være, at oplysninger ikke har
været korrekt. Snarest muligt vil efter omstændighederne
kunne give mulighed for en orientering af virksomhedens
ledelse, inden oplysningerne berigtiges over for Finanstilsy‐
net.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at Finanstilsynet underretter
værtslandets tilsynsmyndigheder om sådanne ændringer.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en meddelelses‐
pligt for Finanstilsynet. Finanstilsynet skal underrette værts‐
landets tilsynsmyndigheder om ændringer af oplysninger,
som Finanstilsynet tidligere har fremsendt til værtslandets
tilsynsmyndigheder. Bestemmelsen har til formål at sikre,
at værtslandets tilsynsmyndigheder til stadighed har aktuelle
oplysninger om fondsmæglerselskabets aktiviteter på dets
område.
Bestemmelsen er en ændring til gældende ret, hvor under‐
retningspligten var pålagt fondsmæglerselskabet. Ændringen
gennemfører artikel 34, stk. 4, i MiFID II, der fastlægger,
at det er tilsynsmyndighederne i hjemlandet, der underretter
tilsynsmyndighederne i værtslandet om ændringer til tidlige‐
re fremsendte oplysninger.
Det er Finanstilsynets eksisterende praksis at underret‐
te tilsynsmyndighederne i værtslandet, hvis Finanstilsynet
modtager orientering om ændringer i tidligere fremsendte
oplysninger.
Overtrædelse af lovforslagets § 34, stk. 3, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 34, stk. 3, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab ikke meddeler Finanstilsynet enhver
ændring af de forhold, der er oplyst om efter det foreslåe‐
de stk. 1, senest en måned før, ændringen foretages, eller
hvis det for fondsmæglerselskabet ikke er muligt at meddele
Finanstilsynet ændringen senest en måned før, ændringen
foretages, meddele snarest muligt herefter, da fondsmægler‐
selskabet eller dets ledelse ellers kan straffes med bøde eller
fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr.
1.
Til § 35
Den gældende § 38 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 8 regler for bl.a. fondsmæglerselskabers etablering
af filial i lande uden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Bestemmelsen foreslås for de for fondsmæglerselskaber
relevante dele videreført med redaktionelle ændringer og
234
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 35 fastsætter krav om, at et fondsmæg‐
lerselskabs etablering af en filial i et tredjeland kræver Fi‐
nanstilsynets tilladelse.
Det foreslås i § 35, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab, der
påtænker at etablere en filial i et land uden for Den Europæ‐
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, skal have Finanstilsynets tilladelse
hertil.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmæg‐
lerselskab ikke kan etablere en filial i et tredjeland uden
Finanstilsynets tilladelse. Fondsmæglerselskabet skal på for‐
hånd indgive en ansøgning om Finanstilsynets tilladelse til
filialetableringen, der skal indeholde de oplysninger, der er
nødvendige for Finanstilsynets vurdering efter det foreslåe‐
de 2. pkt.
Formålet med bestemmelsen er at give Finanstilsynet
mulighed for at nægte filialetablering i et tredjeland, hvis
Finanstilsynet har grund til at betvivle, at fondsmæglersel‐
skabets administrative struktur og finansielle situation er
forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering.
En filial er i lovforslagets § 10, nr. 11, defineret som et
andet forretningssted end hovedkontoret, som udgør en ik‐
ke-selvstændig del af et fondsmæglerselskab eller et investe‐
ringsselskab, og som yder eller udfører investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
i overensstemmelse med det pågældende fondsmæglersel‐
skabs eller investeringsselskabs tilladelse.
De nødvendige oplysninger vil bero på en konkret vurde‐
ring, men vil i det mindste indeholde samme oplysninger
som skal fremsendes i tilfælde af filialetablering inden for
EU/EØS-lande efter lovforslagets § 33.
Finanstilsynets tilladelse i medfør af bestemmelsen giver
ikke fondsmæglerselskabet ret til at udøve virksomhed i det
pågældende tredjeland, idet dette beror på reglerne i det
pågældende tredjeland.
Overtrædelse af lovforslagets § 35, 1. pkt., kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 35, 1. pkt., er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at
hvis et fondsmæglerselskab etablerer en filial i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, uden Finanstilsynets
tilladelse hertil, kan fondsmæglerselskabet eller dets ledelse
straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lov‐
forslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i § 35, 2. pkt., at er der grund til at betvivle, at
fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle
situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etable‐
ring, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning om tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
kan afslå en ansøgning om tilladelse til at etablere filial i et
tredjeland, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmægler‐
selskabets administrative struktur og finansielle situation er
forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering.
Vurderingen vil i det mindste svare til vurderingen efter
lovforslagets § 33, stk. 4.
Til § 36
Den gældende § 39 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 6 og 7 reglerne for finansielle virksomheders,
herunder fondsmæglerselskabers, grænseoverskridende tje‐
nesteydelser i lande uden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan‐
sielle område.
Bestemmelsen foreslås for de for fondsmæglerselskaber
relevante dele videreført med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 36 stiller krav om, at fondsmæglersel‐
skaber skal underrette Finanstilsynet om grænseoverskriden‐
de tjenesteydelser i tredjelande.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab, der
påtænker at yde tjenesteydelser i et land uden for Den Euro‐
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, senest en måned, inden de planlagte
tjenesteydelser påbegyndes, skal meddele dette til Finanstil‐
synet sammen med oplysning om de investeringsservice og
-aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser om‐
fattet af bilag 1, der påtænkes ydet eller udført, og i hvilket
land.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
senest en måned, inden de planlagte tjenesteydelser påbe‐
gyndes, skal modtage underretning herom. Underretnings‐
pligten svarer til underretningspligten ved ønske om grænse‐
overskridende tjenesteydelser i EU/EØS-lande, jf. lovforsla‐
gets § 34.
Formålet med bestemmelsen er at give Finanstilsynet ind‐
sigt i fondsmæglerselskabernes aktiviteter i tredjelande og
gøre det muligt at tilrettelægge tilsynet med aktiviteterne,
inden de påbegyndes.
Fristen på en måned har til hensigt at give Finanstilsynet
mulighed om at udtale sig om de planlagte tjenesteydelser,
inden de påbegyndes.
Underretning af Finanstilsynet i medfør af bestemmelsen
giver ikke fondsmæglerselskabet ret til at påbegynde de
planlagte tjenesteydelser i det pågældende tredjeland, idet
dette beror på reglerne i det pågældende tredjeland.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at er det ikke muligt at give
Finanstilsynet meddelelse herom senest en måned, inden de
planlagte tjenesteydelser påbegyndes, skal meddelelse ske
snarest muligt herefter.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at i tilfælde, hvor
det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet de planlagte
tjenesteydelser senest en måned før, de påbegyndes, skal
meddelelse ske snarest muligt herefter.
Begrebet snarest muligt er en retlig standard, der giver
235
rum for en konkret og individuel vurdering i det enkelte
tilfælde, herunder også under inddragelse af, hvor alvorligt
det i det enkelte tilfælde måtte være, at oplysninger ikke har
været korrekt. Snarest muligt vil efter omstændighederne
kunne give mulighed for en orientering af virksomhedens
ledelse, inden oplysningerne berigtiges over for Finanstilsy‐
net.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at fondsmæglerselskabet skal
meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, der
er oplyst om efter stk. 1, senest en måned før, ændringen
foretages.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal modtage oplysninger om ændring af forhold, fonds‐
mæglerselskabet tidligere har oplyst om efter det foreslåede
stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at er det ikke muligt at medde‐
le Finanstilsynet ændringen senest en måned før, ændringen
foretages, skal meddelelse ske snarest muligt herefter.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at i tilfælde, hvor
det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen se‐
nest en måned før, ændringen foretages, skal meddelelse
ske snarest muligt herefter. Bestemmelsen er tiltænkt und‐
tagelsestilfælde så som ændring af fondsmæglerselskabets
tilladelse på baggrund af indgriben fra Finanstilsynet.
Begrebet snarest muligt er en retlig standard, der giver
rum for en konkret og individuel vurdering i det enkelte
tilfælde, herunder også under inddragelse af, hvor alvorligt
det i det enkelte tilfælde måtte være, at oplysninger ikke har
været korrekt. Snarest muligt vil efter omstændighederne
kunne give mulighed for en orientering af virksomhedens
ledelse, inden oplysningerne berigtiges over for Finanstilsy‐
net.
Til § 37
Den gældende § 40 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger regler om bl.a. fondsmæglerselskabers dattervirksomhe‐
der i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsen foreslås for de for fondsmæglerselskaber
relevante dele videreført med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 37 fastsætter, at fondsmæglerselskabers
etablering af dattervirksomheder, der er investeringsselska‐
ber, i tredjelande kræver Finanstilsynets tilladelse.
Det foreslås i § 37, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab,
der påtænker at etablere en dattervirksomhed, der er et inve‐
steringsselskab, i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmægler‐
selskaber ikke kan etablere dattervirksomheder, der er inve‐
steringsselskaber, i et tredjeland uden Finanstilsynets tilla‐
delse.
Bestemmelsen indebærer, at fondsmæglerselskabet på for‐
hånd skal indgive en ansøgning om Finanstilsynets tilladelse
til etableringen af dattervirksomheden, der skal indeholde de
oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering
efter det foreslåede 2. pkt. De nødvendige oplysninger vil
bero på en konkret vurdering, men vil i det mindste indehol‐
de samme oplysninger som skal fremsendes i tilfælde af
filialetablering inden for EU/EØS efter lovforslagets § 33.
Formålet med bestemmelsen er at give Finanstilsynet mu‐
lighed for at nægte fondsmæglerselskaber at etablere datter‐
virksomheder, som er investeringsselskaber, i tredjelande,
hvis Finanstilsynet har grund til at betvivle, at fondsmægler‐
selskabets administrative struktur og finansielle situation er
forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering.
Bestemmelsen finder anvendelse både på tidspunktet for
etablering af en dattervirksomhed med tilladelse som inve‐
steringsselskab og på et tidspunkt, hvor fondsmæglerselska‐
bet opnår en kvalificeret andel i et investeringsselskab, der
indebærer, at investeringsselskabet bliver en dattervirksom‐
hed som defineret i lovforslagets § 10, nr. 13.
Et investeringsselskab er i lovforslagets § 10, nr. 5, define‐
ret som en udenlandsk juridisk eller fysisk person, hvis faste
erhverv eller virksomhed består i at yde eller udføre investe‐
ringsservice og –aktiviteter til tredjemand på et professionelt
grundlag.
Finanstilsynets tilladelse i medfør af bestemmelsen giver
ikke fondsmæglerselskabet ret til at etablere en dattervirk‐
somhed i det pågældende tredjeland, idet dette beror på reg‐
lerne i det pågældende tredjeland og på, at dattervirksomhe‐
den opnår tilladelse som investeringsselskab.
Overtrædelse af lovforslagets § 37, 1. pkt., kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 37, 1. pkt., er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere en datter‐
virksomhed, der er et investeringsselskab, i et land uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået afta‐
le med på det finansielle område, skal have Finanstilsynets
tilladelse hertil, da fondsmæglerselskabet eller dets ledelse
ved manglende tilladelse kan straffes med bøde eller fæng‐
sel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i § 37, 2. pkt., at er der grund til at betvivle, at
fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle
situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etable‐
ring, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning om tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
kan afslå en ansøgning om tilladelse til at etablere en dat‐
tervirksomhed med tilladelse som investeringsselskab i et
tredjeland, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmægler‐
selskabets administrative struktur og finansielle situation er
forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Vurde‐
ringen vil i det mindste svare til vurderingen efter lovforsla‐
gets § 33, stk. 4.
236
Til § 38
Den gældende § 30 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger reglerne for bl.a. EU/EØS-investeringsselskabers etable‐
ring af filial og anvendelse af tilknyttede agenter her i
landet. Med EU/EØS-investeringsselskaber menes virksom‐
heder, der har tilladelse som investeringsselskaber i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsen foreslås for de for EU/EØS-investerings‐
selskaber relevante dele videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 38 fastsætter procedurerne for EU/EØS-
investeringsselskabers etablering af filial her i landet og/el‐
ler anvendelse af tilknyttede agenter, der er etableret her i
landet.
Et investeringsselskab er i lovforslagets § 10, nr. 5, define‐
ret som en udenlandsk juridisk eller fysisk person, hvis faste
erhverv eller virksomhed består i at yde eller udføre investe‐
ringsservice og –aktiviteter til tredjemand på et professionelt
grundlag.
Bestemmelsen gennemfører artikel 35 i MiFID II og prin‐
cippet om gensidig anerkendelse af tilladelser, der gælder
inden for EU/EØS, jf. artikel 6, stk. 3, i MiFID II.
Den gensidige anerkendelse af tilladelser modsvares af et
krav om notifikation, dvs. en meddelelse fra hjemlandets
tilsynsmyndigheder om, at investeringsselskabet ønsker at
etablere en filial i et andet EU/EØS-land og/eller anvende
tilknyttede agenter i et andet EU/EØS-land. Meddelelse fra
hjemlandets tilsynsmyndigheder er betinget af, at hjemlan‐
dets tilsynsmyndigheder vurderer, at grundlaget for filiale‐
tableringen og/eller anvendelsen af tilknyttede agenter er
forsvarlig. Notifikationsprocessen har til formål at sikre, at
tilsynsmyndighederne har kendskab til aktiviteterne på deres
respektive markeder, samt at tilsynsmyndighederne indgår i
et effektivt samarbejde med henblik på at sikre en fælles og
ensartet tilsynsindsats på tværs af landegrænserne inden for
det indre marked.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et investeringsselskab,
der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve
virksomhed her i landet gennem en filial eller gennem en til‐
knyttet agent, der er etableret her i landet, senest to måneder
efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra
tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at EU/EØS-inve‐
steringsselskaber kan begynde at udøve virksomhed her i
landet gennem en filial eller gennem en tilknyttet agent, der
er etableret her i landet, senest to måneder efter, at Finanstil‐
synet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighe‐
derne i hjemlandet, jf. det foreslåede stk. 2 og 3.
Formålet med bestemmelsen er at give Finanstilsynet
indsigt i EU/EØS-investeringsselskabernes aktiviteter her i
landet og gøre det muligt at tilrettelægge tilsynet med ak‐
tiviteterne, inden de påbegyndes, og, hvis relevant, aftale
det nødvendige samarbejde med tilsynsmyndigheder i det
pågældende EU/EØS-land.
Bestemmelsen indebærer, at EU/EØS-investeringsselska‐
bers virksomhed her i landet gennem filial og/eller tilknyt‐
tede agenter kan påbegyndes senest to måneder efter, at Fi‐
nanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyn‐
dighederne i hjemlandet. Fristen på to måneder regnes fra
det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget alle oplys‐
ninger efter stk. 2 og 3, og har sammen med oplysningerne
til formål at give Finanstilsynet mulighed for at tilrettelægge
sit tilsyn med filialen i overensstemmelse med princippet
om gensidig anerkendelse af tilladelser, der gælder inden for
EU/EØS.
En filial er i lovforslagets § 10, nr. 11, defineret som et
andet forretningssted end hovedkontoret, som udgør en ik‐
ke-selvstændig del af et fondsmæglerselskab eller et investe‐
ringsselskab, og som yder eller udfører investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
i overensstemmelse med det pågældende fondsmæglersel‐
skabs eller investeringsselskabs tilladelse.
En tilknyttet agent er i lovforslagets § 10, nr. 12, defi‐
neret som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét
fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts,
ét investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelseslø‐
se ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder
eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
For registrering af tilknyttede agenter henvises desuden til
lovforslagets § 30, hvoraf det bl.a. fremgår, at tilknyttede
agenter etableret her i landet skal registreres i Finanstilsy‐
nets register over tilknyttede agenter, ligesom, at tilknyttede
agenter, der hvor de er etableret, skal registreres af øvrige
tilsynsmyndigheder i Den Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at filialen kan yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessori‐
ske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, hvis investeringsser‐
vice og -aktiviteterne er omfattet af investeringsselskabets
tilladelse i hjemlandet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at der gennem fi‐
lialen alene kan ydes og udføres investeringsservice og -ak‐
tiviteter samt accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag
1, som investeringsselskabet har opnået tilladelse til i sit
hjemland.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at selskabslovens bestemmel‐
ser om filialer af udenlandske kapitalselskaber finder anven‐
delse på filialen.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at selskabslovens
bestemmelser om filialer af udenlandske kapitalselskaber
finder anvendelse på filialen, og indebærer bl.a., at filialen
skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal modtage oplys‐
237
ningerne nævnt i nr. 1-6 om filialen fra hjemlandets tilsyns‐
myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke oplysnin‐
ger Finanstilsynet skal modtage fra tilsynsmyndighederne
i EU/EØS-investeringsselskabets hjemland, førend investe‐
ringsselskabet kan påbegynde virksomhed gennem en filial
etableret her i landet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at der til Finanstilsynet skal
fremsendes en driftsplan indeholdende oplysninger om orga‐
nisation og den planlagte investeringsservice og -aktiviteter
og eventuelle accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag
1.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der til Finanstilsynet skal
fremsendes en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er
omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Et investeringsselskab i et andet land inden for Den Euro‐
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal for at etablere sig ved
filial her i landet være under tilsyn i sit hjemland.
De investeringsservice og –aktiviteter med eller uden ac‐
cessoriske tjenesteydelser, som et investeringsselskab kan
udøve gennem en filial eller en tilknyttet agent etableret
her i landet fremgår af bilag 1. Det er en betingelse, at det
investeringsselskabet i sit hjemland har tilladelse til at udøve
de ønskede investeringsservice og –aktiviteter, herunder de
accessoriske tjenesteydelser, hvorfor en erklæring om, at de
planlagte aktiviteter er omfattet af det investeringsselskabets
tilladelse i hjemlandet skal være vedlagt meddelelsen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at Finanstilsynet skal oplyses
filialens adresse her i landet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at Finanstilsynet skal oplyses
navnene på filialens ledelsesmedlemmer.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at Finanstilsynet skal oplyses,
hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agen‐
ter og identiteten på disse.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at oplysning om en eventuel ga‐
rantiordning i hjemlandet, der omfatter filialens investorer,
skal vedlægges til Finanstilsynet.
Er oplysningerne i nr. 1-6 ikke vedlagt meddelelsen frem‐
sendt til Finanstilsynet fra tilsynsmyndighederne i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
vil to måneders-fristen ikke løbe. Først når Finanstilsynet
er i besiddelse af alle oplysninger, vil to måneders-fristen
påbegyndes.
Det foreslås i stk. 3, at påtænker investeringsselskabet at
udøve virksomhed her i landet gennem en tilknyttet agent,
der er etableret her i landet, uden etablering af en filial, skal
Finanstilsynet modtage oplysningerne nævnt i stk. 1-3 fra
hjemlandets tilsynsmyndigheder.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke oplysninger
Finanstilsynet skal modtage fra tilsynsmyndighederne i EU/
EØS-investeringsselskabets hjemland, førend investerings‐
selskabet kan påbegynde virksomhed gennem en tilknyttet
agent, der er etableret her i landet uden etablering af filial.
En tilknyttet agent er i lovforslagets § 10, nr. 12, defi‐
neret som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét
fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts,
ét investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelseslø‐
se ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder
eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
For registrering af tilknyttede agenter henvises desuden til
lovforslagets § 30, hvoraf det bl.a. fremgår, at tilknyttede
agenter etableret her i landet skal registreres i Finanstilsy‐
nets register over tilknyttede agenter, ligesom, at tilknyttede
agenter, der hvor de er etableret, skal registreres af øvrige
tilsynsmyndigheder i Den Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at der til Finanstilsynet skal
fremsendes en beskrivelse af den tilknyttede agents virk‐
somhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anvendel‐
se af den tilknyttede agent.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at der til Finanstilsynet skal
fremsendes oplysninger om investeringsselskabets organisa‐
tion, herunder rapporteringsveje, der angiver hvordan den
pågældende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at Finanstilsynet skal oplyses
den tilknyttede agents navn og adresse samt den tilknyttede
agents ledelse.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Finanstilsynet skal modtage
underretning om enhver ændring af de forhold, der er oplyst
om efter stk. 2 og 3, senest en måned før, ændringen foreta‐
ges.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal modtage underretning om enhver ændring af de for‐
hold, der er oplyst om efter stk. 2 og 3, senest en måned
før, ændringen foretages. Bestemmelsen har til formål at
sikre, at Finanstilsynet til stadighed har aktuelle oplysninger
om EU/EØS-investeringsselskabers aktiviteter til brug for
Finanstilsynets tilsyn med filialer etableret her i landet over‐
ensstemmelse med princippet om gensidig anerkendelse af
tilladelser, der gælder inden for EU/EØS og tillige til brug
for Finanstilsynets forpligtelse til at registrere tilknyttede
agenter etableret her i landet, jf. lovforslagets § 30.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., er det ikke er muligt at medde‐
le Finanstilsynet ændringen senest en måned før, ændringen
foretages, skal meddelelse ske snarest muligt herefter.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at i tilfælde, hvor
det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen se‐
nest en måned før, ændringen foretages, skal meddelelse
ske snarest muligt herefter. Bestemmelsen er tiltænkt undta‐
gelsestilfælde så som pludselige udskiftning af ledelsesmed‐
lemmer i filialen.
Begrebet snarest muligt er en retlig standard, der giver
rum for en konkret og individuel vurdering i det enkelte
tilfælde, herunder også under inddragelse af, hvor alvorligt
238
det i det enkelte tilfælde måtte være, at oplysninger ikke har
været korrekt. Snarest muligt vil efter omstændighederne
kunne give mulighed for en orientering af virksomhedens
ledelse, inden oplysningerne berigtiges over for Finanstilsy‐
net.
Til § 39
Den gældende § 31 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 1 reglerne for bl.a. EU/EØS-investeringsselskabers
grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet. Med EU/
EØS-investeringsselskaber menes virksomheder, der har til‐
ladelse som investeringsselskaber i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsen foreslås for de for EU/EØS-investerings‐
selskaber relevante dele videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Et investeringsselskab er i lovforslagets § 10, nr. 5, define‐
ret som en udenlandsk juridisk eller fysisk person, hvis faste
erhverv eller virksomhed består i at yde eller udføre investe‐
ringsservice og –aktiviteter til tredjemand på et professionelt
grundlag.
Bestemmelsen gennemfører artikel 34 i MiFID II og prin‐
cippet om gensidig anerkendelse af tilladelser, der gælder
inden for EU/EØS, jf. artikel 6, stk. 3, i MiFID II.
Den foreslåede § 39 fastsætter procedurerne for EU/EØS-
investeringsselskabers grænseoverskridende tjenesteydelser
her i landet, herunder gennem tilknyttede agenter, der er
etableret i hjemlandet. Formålet med bestemmelsen er at gi‐
ve Finanstilsynet indsigt i EU/EØS-investeringsselskabernes
aktiviteter her i landet og gøre det muligt at tilrettelægge
tilsynet med aktiviteterne, inden de påbegyndes.
Den gensidige anerkendelse af tilladelser modsvares af et
krav om notifikation, dvs. en meddelelse fra hjemlandets
tilsynsmyndigheder om, at investeringsselskabet ønsker at
udøve grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet EU/
EØS-land, herunder ved anvendelse af tilknyttede agenter
etableret i hjemlandet. Notifikationsprocessen har til formål
at sikre, at tilsynsmyndighederne har kendskab til aktivite‐
terne på deres respektive markeder, samt at tilsynsmyndig‐
hederne indgår i et effektivt samarbejde med henblik på at
sikre en fælles og ensartet tilsynsindsats på tværs af lande‐
grænserne inden for det indre marked.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et investeringsselskab, der
er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, kan begynde at udøve grænseo‐
verskridende tjenesteydelser her i landet, når Finanstilsynet
har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i
hjemlandet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et EU/EØS-in‐
vesteringsselskab kan udøve grænseoverskridende tjeneste‐
ydelser her i landet fra det tidspunkt, Finanstilsynet har
modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i
hjemlandet. Meddelelsen skal indeholde alle de oplysninger,
der er oplistet i stk. 2, nr. 1-3.
Ved ydelse af grænseoverskridende tjenesteydelser forstås
ydelse af tjenesteydelser i et andet land end det, hvor virk‐
somheden har hovedsæde eller hovedkontor.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at investeringsselskabet kan
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, hvis
investeringsservice og -aktiviteterne er omfattet af investe‐
ringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at der alene kan
ydes eller udføres investeringsservice og -aktiviteter samt
accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, som inve‐
steringsselskabet har opnået tilladelse til i sit hjemland.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal modtage oplys‐
ningerne nævnt i nr. 1-3 fra hjemlandets tilsynsmyndighe‐
der.
Den foreslåede bestemmelse oplister de oplysninger, som
Finanstilsynet skal modtage meddelelse om efter stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at der til Finanstilsynet skal
fremsendes en driftsplan indeholdende oplysninger om de
planlagte investeringsservice og -aktiviteter og eventuelle
accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der til Finanstilsynet skal
fremsendes en erklæring om, at tjenesteydelserne er omfattet
af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at Finanstilsynet skal oplyses,
hvorvidt investeringsselskabet har til hensigt at anvende til‐
knyttede agenter, der er etableret i hjemlandet, og identiteten
på disse.
En tilknyttet agent er i lovforslagets § 10, nr. 12, defi‐
neret som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét
fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts,
ét investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelseslø‐
se ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder
eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
Til § 40
Den gældende § 32 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger reglerne for bl.a. investeringsselskabers anvendelse af
navne her i landet.
Bestemmelsen foreslås for de for investeringsselskaber
relevante dele videreført med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse.
Et investeringsselskab er i lovforslagets § 10, nr. 5, define‐
ret som en udenlandsk juridisk eller fysisk person, hvis faste
erhverv eller virksomhed består i at yde eller udføre investe‐
239
ringsservice og –aktiviteter til tredjemand på et professionelt
grundlag.
Den foreslåede § 40 fastsætter investeringsselskabers mu‐
ligheder for her i landet at benytte samme navn, som inve‐
steringsselskabet benytter i sit hjemland.
Det foreslås i § 40, at et investeringsselskab kan benytte
det samme navn, som investeringsselskabet benytter i sit
hjemland, og at i tilfælde, hvor der er risiko for forveksling
med et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervsstyrel‐
sen kræve en forklarende tilføjelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et investerings‐
selskab kan anvende samme navn, som investeringsselska‐
bet benytter i sit hjemland, men at Erhvervsstyrelsen kan
kræve en forklarende tilføjelse, hvis der er risiko for for‐
veksling med et andet her i landet anvendt navn.
Bestemmelsen indebærer, at investeringsselskaber, der
lovligt yder investeringsservice og -aktiviteter lovligt efter
lovforslagets §§ 38-39 samt §§ 41-43, kan operere her i lan‐
det under et udenlandsk navn, eventuelt med en forklarende
tilføjelse, hvis Erhvervsstyrelsen kræver dette som følge af
risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt
navn.
Der pålægges ikke Erhvervsstyrelsen en pligt til at påse,
at et navn ikke kan forveksles med et navn, som ikke er
registreret i Erhvervsstyrelsen.
Til § 41
Den gældende § 33 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 1, 4 og 5 regler for grænseoverskridende tje‐
nesteydelser her i landet ydet af bl.a. investeringsselskaber
med tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område. Tredjelandsinvesteringsselskaber omfatter investe‐
ringsselskaber med tilladelse i et land uden for Den Europæ‐
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område.
Bestemmelserne foreslås for de for tredjelandsinveste‐
ringsselskaber relevante dele videreført med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 41 fastsætter tredjelandsinvesteringssel‐
skabers mulighed for at udøve grænseoverskridende tjene‐
steydelser i Danmark.
Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at tredje‐
landsinvesteringsselskaber opnår en positiv særbehandling
i forhold til investeringsselskaber hjemmehørende i Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område.
Det foreslås i stk. 1, at et investeringsselskab, der er med‐
delt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, og for hvilket land Kommissionen ikke har vedta‐
get en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter,
eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, skal
have tilladelse af Finanstilsynet til grænseoverskridende at
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i
landet til godkendte modparter eller professionelle kunder.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et investerings‐
selskab, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, for hvilket
land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som om‐
handlet i artikel 47, stk. 1, i MiFIR, eller hvor en sådan
afgørelse ikke længere er gyldig, skal have tilladelse af
Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accesso‐
riske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet til
godkendte modparter eller professionelle kunder.
Det er en betingelse, at Kommissionen for tredjelandsin‐
vesteringsselskaber, som er omfattet af de oplistede bestem‐
melser, ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i arti‐
kel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter. En sådan
ækvivalensafgørelse indebærer fastsættelse af, om de retli‐
ge og tilsynsmæssige rammer i et tredjeland er ækvivalent
med, dvs. svarer til, Den Europæiske Unions retlige og til‐
synsmæssige rammer. Såfremt Kommissionen har truffet en
ækvivalensafgørelse er kompetencen til at træffe beslutning
om registrering, hvorefter et tredjelandsinvesteringsselskab
kan yde eller udføre investeringsservice eller -aktiviteter
med eller uden accessoriske tjenesteydelser til godkendte
modparter og professionelle kunder, efter MiFIR tillagt Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ES‐
MA) og reguleret direkte i MiFIR.
For nærmere om ækvivalensafgørelsen og bestemmelser‐
ne i MiFIR om tredjelandsinvesteringsselskabers ydelse af
investeringsservice og udførelse af investeringsaktiviteter
efter en ækvivalensafgørelse med eller uden filial, henvises
til forordningens artikel 46-49, der finder direkte anvendel‐
se.
Endvidere følger det af bestemmelsen, at den alene finder
anvendelse for tredjelandsinvesteringsselskabers ydelse eller
udførelse af investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser, jf. bilag 1 til godkendte
modparter eller professionelle kunder. Ydelse eller udførel‐
se af investeringsservice og -aktiviteter med eller uden ac‐
cessoriske tjenesteydelser, jf. bilag 1 til detailkunder eller
kunder, der efter anmodning kan behandles professionelle
kunder, er kun tilladt gennem en filial etableret her i landet,
jf. lovforslagets § 43.
Detailkunder, professionelle kunder og godkendte mod‐
parter er defineret i bekendtgørelse nr. 1580 af 17. decem‐
ber 2018 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (in‐
vestorbeskyttelsesbekendtgørelsen).
Detailkunder er efter investorbeskyttelsesbekendtgørelsen
kunder, der ikke opfylder kriterierne for at være professio‐
nelle kunder eller godkendte modparter som fastsat i inve‐
storbeskyttelsesbekendtgørelsen.
Professionelle kunder er defineret i bilag 1, afsnit A, i in‐
vestorbeskyttelsesbekendtgørelsens bilag. For at kunne blive
240
betragtet som en professionel kunde forudsættes det, at kun‐
den besidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til
at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en
korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed.
Godkendte modparter er defineret i bilag 2 i investorbe‐
skyttelsesbekendtgørelsen og omfatter bl.a. fondsmæglersel‐
skaber og pengeinstitutter.
Overtrædelse af lovforslagets § 41, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 41, stk. 1, er et investeringsselskab, der er meddelt tilladel‐
se i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for
hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse
som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan
afgørelse ikke længere er gyldig. Det betyder, at hvis et
investeringsselskab grænseoverskridende yder eller udfører
investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessori‐
ske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet til god‐
kendte modparter eller professionelle kunder uden Finanstil‐
synets tilladelse hertil, kan investeringsselskabet eller dets
ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder,
jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan nægte at give
tilladelse efter stk. 1, hvis lovgivningen i det land, hvor in‐
vesteringsselskabet er meddelt tilladelse og er under tilsyn,
vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan nægte at give tilladelse efter stk. 1, hvis lovgivningen
i det land, hvor tredjelandsinvesteringsselskabet er meddelt
tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsy‐
nets opgaver.
Finanstilsynet kan bl.a. kan nægte at give tilladelse,
hvis Finanstilsynet ikke kan udveksle oplysninger med
tilsynsmyndighederne i tredjelandsinvesteringsselskabets
hjemland, jf. lovforslagets § 257, stk. 1, nr. 10. Det er end‐
videre en forudsætning for meddelelse af tilladelse, at tred‐
jelandsinvesteringsselskabet i sit hjemland har tilladelse til
de investeringsservice og -aktiviteter samt de accessoriske
tjenesteydelser, jf. bilag 1, der ansøges om tilladelse til at
yde eller udføre her i landet, samt i sit hjemland er under
tilsyn.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet fastsætter regler
om ansøgningsproceduren efter stk. 1, herunder hvilken do‐
kumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse
med ansøgningen.
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger Finanstilsynet til
at fastsætte regler om ansøgningsproceduren efter stk. 1,
herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finans‐
tilsynet i forbindelse med ansøgningen.
Den eksisterende bemyndigelse i § 33, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 918 af 26. juni 2017 om tilladelsesproceduren for
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
og som ønsker at udføre investeringsservice og investerings‐
aktiviteter i Danmark.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, og for hvilket land
Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhand‐
let i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke
længere er gyldig, og som ønsker at udøve grænseoverskri‐
dende investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter
med eller uden accessoriske tjenesteydelser udelukkende til
godkendte modparter eller professionelle kunder.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at ud‐
stede en ny bekendtgørelse om om tilladelsesproceduren for
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
og som ønsker at udføre investeringsservice og investerings‐
aktiviteter i Danmark, hvis der bliver behov herfor. Indtil da
foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendt‐
gørelse videreføres.
Et tredjelandsinvesteringsselskab, der ønsker at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden
accessoriske tjenesteydelser, jf. bilag 1, her i landet, skal til
brug for Finanstilsynets behandling af ansøgningen indsende
de i bekendtgørelsen oplistede oplysninger.
Til § 42
Den gældende § 33 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 2 og 3 kravene for bl.a. tredjelandsinvesteringssel‐
skabers ydelse og udførelse af investeringsservice og -akti‐
viteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser, jf. bilag
1 til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan be‐
handles som professionelle kunder. Tredjelandsinvesterings‐
selskaber omfatter investeringsselskaber med tilladelse i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 42 i MiFID II,
foreslås for de for tredjelandsinvesteringsselskaber relevante
dele videreført med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 42 fastsætter, at tredjelandsinvesterings‐
selskabers ydelse af investeringsservice eller udførelse af
investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjeneste‐
ydelser til detailkunder eller kunder, der efter anmodning
kan behandles som professionelle kunder, her i landet kræ‐
ver etablering af filial her i landet. Bestemmelsen fastsætter
desuden undtagelserne til kravet om filialetablering.
Bestemmelsen har baggrund i artikel 39, stk. 1, i MiFID
II, der giver medlemslandene mulighed for at stille krav
om, at et tredjelandsselskab, der har til hensigt for detailkun‐
241
der, eller kunder, der efter anmodning kan behandles som
professionelle kunder, jf. bilag II, afsnit II, til MiFID II, at
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser her i landet, skal oprette
en filial.
Formålet med bestemmelsen er således at styrke investor‐
beskyttelsen og opnå et passende beskyttelsesniveau for de‐
tailkunder, herunder tillige for detailkunder der efter anmod‐
ning er opløftet til at blive behandlet som professionelle
kunder, der modtager investeringsservice eller -aktiviteter
med eller uden accessoriske tjenesteydelser fra tredjelands‐
investeringsselskaber.
Det foreslås i stk. 1, at et investeringsselskab, der er med‐
delt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de, som påtænker at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som
fastsat i bilag 1 her i landet til detailkunder eller kunder, der
efter anmodning kan behandles som professionelle kunder,
skal have tilladelse til etablering af en filial i medfør af § 43,
stk. 1, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at tredjelandsin‐
vesteringsselskabers ydelse eller udførelse af investerings‐
service og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjeneste‐
ydelser til detailkunder eller kunder, der efter anmodning
kan behandles som professionelle kunder, her i landet, kræ‐
ver etablering af filial her i landet, jf. dog det foreslåede stk.
2, der fastsætter en undtagelse til kravet om filialetablering.
Bestemmelsen indebærer, at tredjelandsinvesteringssel‐
skaber i udgangspunktet skal etablere en filial her i landet
for at kunne yde eller udføre investeringsservice og –akti‐
viteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser til detail‐
kunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles som
professionelle kunder, her i landet.
Detailkunder og kunder, der efter anmodning kan behand‐
les som professionelle kunder, er defineret i bekendtgørelse
nr. 1580 af 17. december 2018 om investorbeskyttelse ved
værdipapirhandel (investorbeskyttelsesbekendtgørelsen).
Detailkunder er efter investorbeskyttelsesbekendtgørelsen
kunder, der ikke opfylder kriterierne for at være professio‐
nelle kunder eller godkendte modparter som fastsat i inve‐
storbeskyttelsesbekendtgørelsen.
Professionelle kunder er defineret i bilag 1, afsnit A, i in‐
vestorbeskyttelsesbekendtgørelsens bilag. For at kunne blive
betragtet som en professionel kunde forudsættes det, at kun‐
den besidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til
at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en
korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed.
Godkendte modparter er defineret i bilag 2 i investorbe‐
skyttelsesbekendtgørelsen og omfatter bl.a. fondsmæglersel‐
skaber og pengeinstitutter.
Overtrædelse af lovforslagets § 42, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 42, stk. 1, er et investeringsselskab, der er meddelt tilladel‐
se i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Det
betyder, at hvis et investeringsselskab yder eller udfører in‐
vesteringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet til detail‐
kunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles
som professionelle kunder, uden Finanstilsynets tilladelse
hertil eller tilladelse til etablering af en filial i medfør af
lovforslagets § 43, stk. 1, jf. dog det foreslåede stk. 2, kan
investeringsselskabet eller dets ledelse straffes med bøde
eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk.
2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ikke er krav om fili‐
aletablering efter stk. 1 for ydelse eller udførelse af investe‐
ringsservice og -aktiviteter, der udelukkende iværksættes på
kundens eget initiativ.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at kravet om filial‐
etablering efter stk. 1 ikke omfatter ydelse eller udførelse
af investeringsservice og -aktiviteter, der alene iværksættes
på kundens eget initiativ. Tredjelandsinvesteringsselskaber
kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter til
detailkunder og kunder, der efter anmodning kan behandles
som professionelle kunder, uden filialetablering, hvis dette
sker udelukkende på kundens eget initiativ.
Ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -aktivi‐
teter anses således ikke for at være leveret her i landet,
hvis dette sker udelukkende på kundernes eget initiativ, og
tredjelandsinvesteringsselskabet således ikke selv har opsøgt
kunderne eller markedsført sin investeringsservice og -akti‐
viteter til kunderne. Dette indebærer imidlertid ikke en ret
for tredjelandsinvesteringsselskabet til at markedsføre øvri‐
ge investeringsservice og -aktiviteter, herunder nye katego‐
rier investeringsprodukter, til kunden på anden måde end
gennem en filial, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at et sådant initiativ dog
ikke giver investeringsselskabet ret til at markedsføre anden
investeringsservice og -aktiviteter, herunder nye kategorier
af investeringsprodukter, til kunden på anden måde end gen‐
nem en filial.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at initiativ efter
det foreslåede stk. 2, 1. pkt., ikke giver investeringsselskabet
ret til at markedsføre anden investeringsservice og –aktivi‐
teter, herunder nye kategorier investeringsprodukter, til kun‐
derne på anden måde end gennem en filial.
Bestemmelsen indebærer således, at tredjelandsinveste‐
ringsselskabet hver gang, der ydes eller udføres en inve‐
steringsservice og -aktivitet over for en detailkunde eller
kunde, der efter anmodning kan behandles som professio‐
nel kunde, uden filialetablering skal kunne demonstrere og
dokumentere, at dette udelukkende sker på kundens eget
initiativ.
Bestemmelsen gennemfører artikel 42, stk. 2, i MiFID II.
Det foreslås i stk. 3, at retter investeringsselskabet, herun‐
der gennem en enhed, der handler på investeringsselskabets
242
vegne, eller som har tætte forbindelser til investeringssel‐
skabet eller enhver person, der handler på denne enheds
vegne, henvendelse til kunder eller potentielle kunder her i
landet, betragtes det ikke som ydelse eller udførelse af inve‐
steringsservice og -aktiviteter, der udelukkende er iværksat
på kundens eget initiativ, medmindre der er tale om en kon‐
cernintern forbindelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at hvis investe‐
ringsselskabet, herunder gennem en enhed, der handler på
investeringsselskabets vegne, eller som har tætte forbindel‐
ser til investeringsselskabet eller enhver person, der hand‐
ler på denne enheds vegne, retter henvendelse til kunder
eller potentielle kunder her i landet, vil det ikke anses som
ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter,
der udelukkende er iværksat på kundens eget initiativ, med‐
mindre der er tale om en koncernintern forbindelse. Det
betragtes ikke som ydelse eller udførelse af investeringsser‐
vice og -aktiviteter, der udelukkende er iværksat på kundens
eget initiativ, hvis tredjelandsinvesteringsselskabet, herunder
gennem en enhed, der handler på tredjelandsinvesterings‐
selskabets vegne, eller som har tætte forbindelser til tredje‐
landsinvesteringsselskabet eller enhver person, der handler
på denne enheds vegne, retter henvendelse til kunder eller
potentielle kunder her i landet, medmindre der er tale om en
koncernintern forbindelse.
Med tætte forbindelser forstås snævre forbindelser som
i lovforlagets § 10, nr. 16, er defineret som direkte eller
indirekte forbindelser af den i § 10, nr. 15, angivne art, ka‐
pitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighe‐
derne eller kapitalen i en virksomhed, eller flere virksomhe‐
ders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en
virksomhed.
Bestemmelsen indebærer en styrelse af investorbeskyttel‐
sen over for detailkunder eller kunder, der efter anmodning
kan behandles som professionelle kunder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 42, stk. 1, 2. pkt., i
MiFID II, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af
IFD.
Til § 43
Den gældende § 33 a i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-5 reglerne for bl.a. tredjelandsinvesteringssel‐
skabers filialetablering her i landet. Tredjelandsinvesterings‐
selskaber omfatter investeringsselskaber med tilladelse i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 39-41 samt ar‐
tikel 43 i MiFID II, foreslås for de for tredjelandsinveste‐
ringsselskaber relevante dele videreført med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 43 fastsætter, at tredjelandsinvesterings‐
selskaber skal have tilladelse fra Finanstilsynet for at yde
eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en
filial. Bestemmelsen fastsætter derudover procedurerne for
meddelelse af tilladelse til filialetableringen.
Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at tredje‐
landsinvesteringsselskaber opnår en positiv særbehandling
i forhold til investeringsselskaber hjemmehørende i Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område.
Det foreslås i stk. 1, at et investeringsselskab, der er med‐
delt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden
accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet
gennem en filial.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at tredjelandsinve‐
steringsselskaber skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i
landet gennem en filial.
Bestemmelsen indebærer, at tredjelandsinvesteringssel‐
skaber skal ansøge om Finanstilsynets tilladelse til at etable‐
re en filial her i landet.
Overtrædelse af lovforslagets § 43, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 43, stk. 1, er et investeringsselskab. Det betyder, at hvis et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, yder eller udfører inve‐
steringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet gennem en
filial uden Finanstilsynets tilladelse hertil, kan investerings‐
selskabet eller dets ledelse straffes med bøde eller fængsel
indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at investeringsselskabet til brug for
Finanstilsynets behandling af ansøgningen om filialtilladelse
skal indsende de i nr. 1-5 oplistede oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse oplister de oplysninger, som
tredjelandsinvesteringsselskabet skal indsende til Finanstil‐
synet til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingel‐
serne efter det foreslåede stk. 3 for modtagelse af tilladelse
til filialetablering er opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at Finanstilsynet skal oplyses
om navnet på den kompetente myndighed i hjemlandet og,
hvis der er flere kompetente myndigheder, oplysning om
deres respektive kompetenceområder.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at Finanstilsynet skal oplyses
om investeringsselskabets navn, juridiske form, vedtægts‐
mæssige hjemsted og adresse, ledelsesorganets medlemmer
og relevante aktionærer.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at Finanstilsynet skal modtage
en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger
om organisation og de planlagte aktiviteter, samt en beskri‐
243
velse af eventuel outsourcing af væsentlige operationelle
funktioner til tredjemand.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at Finanstilsynet skal oplyses
om navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelse af
filialen, samt dokumentation for, at de opfylder kravene i §
20, nr. 3, og § 78.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal modtage dokumentation for, at de ansvarlige for ledelse
af filialen opfylder de krav i den foreslåede bestemmelse
om betingelserne for opnåelse af Finanstilsynets tilladelse
som fondsmæglerselskaber, der vedrører ledelsesmedlem‐
mers egnet- og hæderlighed, ledelsesmedlemmernes afsæt‐
telse af tilstrækkelig tid til varetagelse af ledelseshvervet
samt de samlede ledelses tilstrækkelige kollektive viden,
faglig kompetence og erfaring.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at Finanstilsynet skal oplyses
om den startkapital, som filialen har fri rådighed over.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet giver tilladelse, jf.
stk. 1, når det er godtgjort, at alle betingelser oplistet i nr.
1-7 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse oplister de betingelser, der
skal være opfyldt, førend Finanstilsynet kan give tredje‐
landsinvesteringsselskabet tilladelse til filialetablering.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kun kan med‐
dele tilladelse til en filialetablering, når Finanstilsynet finder
det godtgjort, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at
filialen vil være i stand til at overholde de i bestemmelsen
nævnte forpligtelser.
Finanstilsynet skal i sin vurdering heraf tage behørigt hen‐
syn til enhver anbefaling fra The Financial Action Task
Force (FATF) vedrørende hvidvask af penge og bekæmpelse
af finansiering af terrorisme og således sikre, at tredjelands‐
investeringsselskabets hjemland har de fornødne foranstalt‐
ninger med hensyn til de til enhver tid gældende anbefalin‐
ger fra FATF, jf. i øvrigt artikel 39, stk. 2, litra a, i MiFID II.
FATF et mellemstatsligt forum, hvis formål er at bekæmpe
hvidvask og terrorfinansiering. FATF blev etableret af G7-
landene i 1989, og omfatter i dag 37 medlemmer, herunder
35 lande og 2 regionale fællesskaber: Argentina, Australien,
Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig,
Grækenland, Holland, Hong Kong, Indien, Irland, Island,
Italien, Japan, Kina, Luxembourg, Malaysia, Mexico, New
Zealand, Norge, Portugal, Rusland, Schweiz, Singapore,
Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Sydkorea, Tyr‐
kiet, Tyskland, USA, Østrig, EU-Kommissionen og GGC
(Gulf Cooperation Council). Herudover har FATF 9 associe‐
rede medlemmer, og mere end 20 observatører, herunder 22
internationale organisationer. FATF vedtog i februar 2012
et revideret regelsæt, der omfatter 40 anbefalinger om be‐
kæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og udbredelse af
masseødelæggelsesvåben. Danmark er som medlem politisk
forpligtet til at følge FATF’s anbefalinger.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at de aktiviteter, der søges
om tilladelse til, skal være omfattet af investeringsselskabets
tilladelse, og at investeringsselskabet er underlagt tilsyn af
en kompetent myndighed i hjemlandet.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at der mellem Finanstilsynet og
de kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjem‐
land skal foreligge en international samarbejdsaftale, der
indeholder bestemmelser om informationsudveksling med
henblik på at bevare markedets integritet og beskytte kun‐
derne.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at filialen skal have fri rådighed
over tilstrækkelig startkapital.
Det foreslås i stk. 3, nr. 4, filialens ledelsesmedlemmer
opfylde kravene i § 20, nr. 3, og § 78.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at de ansvarlige
for ledelse af filialen opfylder de samme krav til egnet-
og hæderlighed og krav til ledelsesmedlemmers afsættelse
af tilstrækkelig tid til varetagelse af ledelseshvervet, som
der stilles til ledelsesmedlemmer i et dansk fondsmæglersel‐
skab. Tilsvarende fastlægger bestemmelsen, at den samlede
filialledelse skal opfylde samme krav til tilstrækkelig kol‐
lektive viden, faglig kompetence og erfaring, som der stilles
til den samlede ledelse i et dansk fondsmæglerselskab.
Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at investeringsselskabets hjem‐
land med Danmark skal have indgået en aftale, som fuldt
ud overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for
Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD᾽s) modelbe‐
skatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og
som sikrer en effektiv informationsudveksling om skattefor‐
hold, herunder multilaterale skatteaftaler.
Det foreslås i stk. 3, nr. 6, at investeringsselskabet skal
indgå i en investorgarantiordning, som er godkendt eller an‐
erkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at tredjelandsin‐
vesteringsselskabet som danske fondsmæglerselskabet skal
indgå i godkendt eller anerkendt investorgarantiordning.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3.
marts 1997 om investorgarantiordninger beskytter bl.a. kun‐
der, når et tredjelandsinvesteringsselskab ikke er i stand til
at tilbagelevere de finansielle instrumenter eller midler, som
det opbevarer på en kundes vegne i forbindelse med investe‐
ringsservice.
Det foreslås i stk. 3, nr. 7, at filialen vil være i stand til
at opfylde kravene i §§ 45- 47 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7,
§§ 96, 108 og regler udstedt i medfør heraf samt §§ 88-96,
§§ 98-109, § 114 og §§ 135-140, § 196, stk. 2, og §§ 214
og 218 i lov om kapitalmarkeder samt artikel 3-26 i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og i
foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at filialen udover
organisatoriske krav er underlagt bestemmelser vedrørende
algoritmisk handel, krav vedrørende handelsprocessen og
afslutning af transaktioner i en multilateral handelsfacilitet
(MHF) og en organiseret handelsfacilitet (OHF), de særli‐
ge krav til en multilateral handelsfacilitet (MHF) og en
organiseret handelsfacilitet (OHF), bestemmelser om inte‐
ressekonflikter, bestemmelser til sikring af investorbeskyt‐
telse, bestemmelser om markedsgennemsigtighed og -inte‐
244
gritet samt bestemmelser i MiFIR om gennemsigtighed for
markedspladser, gennemsigtighed for systematiske interna‐
lisatorer og investeringsselskaber, der handler OTC, samt
bestemmelser om transaktionsindberetning. Det er desuden
et krav, at filialen er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Filia‐
lerne må imidlertid ikke pålægges yderligere organisatoriske
og driftsmæssige krav på de områder, der er omfattet af
MiFID II, eller i øvrigt underlægges gunstigere krav end
investeringsselskaber fra Den Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet inden seks måneder
efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning, meddeler in‐
vesteringsselskabet, om tilladelse kan gives.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
har seks måneder fra modtagelse af en fuldstændig ansøg‐
ning til at vurdere, om betingelserne for meddelelse af tilla‐
delse til filialetablering til tredjelandsinvesteringsselskabet
efter det foreslåede stk. 3 er opfyldt.
Fristen på seks måneder regnes fra det tidspunkt, hvor
Finanstilsynet har modtaget samtlige oplysninger, som tred‐
jelandsinvesteringsselskabet skal indsende til brug for Fi‐
nanstilsynets behandling af ansøgningen i henhold til det
foreslåede stk. 2.
Det foreslås i stk. 5, at §§ 163 og 164 tilsvarende gælder
for inddragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.
Finanstilsynet vil kunne inddrage en tilladelse til filial‐
etablering til et tredjelandsinvesteringsselskab, hvis tredje‐
landsinvesteringsselskabet selv anmoder herom, jf. lovfor‐
slagets § 163. Finanstilsynet vil endvidere kunne inddra‐
ge tilladelsen, hvis tredjelandsinvesteringsselskabet gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af de bestem‐
melser, som finder anvendelse for det pågældende tredje‐
landsinvesteringsselskab, eller hvis betingelserne for at opnå
tilladelse til filialetablering ikke længere er opfyldt, jf. lov‐
forslagets § 164. Finanstilsynet vil desuden kunne inddrage
tilladelsen, hvis tredjelandsinvesteringsselskabet ikke påbe‐
gynder virksomhed gennem filialen senest 12 måneder efter,
at tilladelsen er blevet meddelt, eller hvis der ikke udøves
virksomhed gennem filialen i en periode på over seks måne‐
der, jf. § 164.
Til § 44
Den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder
ikke indberetningskrav til filialer af tredjelandsinvesterings‐
selskaber. Tredjelandsinvesteringsselskaber omfatter inve‐
steringsselskaber med tilladelse i et land uden for Den Euro‐
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område.
Den foreslåede § 44 fastsætter en pligt for tredjelandsin‐
vesteringsselskaber til at indberette visse oplysninger til Fi‐
nanstilsynet.
Formålet med bestemmelsen er at forbedre Finanstilsynets
muligheder for at tilrettelægge sit tilsyn med filialer her i
landet af tredjelandsinvesteringsselskaber, herunder vurdere
den risiko, som tredjelandsinvesteringsselskaber udgør for
danske kunder, og dermed styrke investorbeskyttelsen for
danske kunder. Bestemmelsen har endvidere til formål at
forhindre, at tredjelandsinvesteringsselskaber opnår en posi‐
tiv særbehandling i forhold til investeringsselskaber hjem‐
mehørende i Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsen gennemfører artikel 41, stk. 3, i MiFID II,
der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af IFD.
Det foreslås i stk. 1, at en filial af et investeringsselskab,
der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, og som har opnået tilladelse i medfør af
§ 42, stk. 1, og § 43, stk. 1, hvert år skal indberette de i nr.
1-7 oplistede oplysninger til Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at størrelsen og omfanget af
investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit
A, der ydes eller udføres af filialen, skal oplyses.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der for investeringsselskaber,
der udfører handel for egen regning som fastsat i bilag 1, af‐
snit A, nr. 3, skal oplyses om investeringsselskabets måned‐
lige minimums-, gennemsnits- og maksimumseksponering
mod modparter beliggende i Den Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at der for investeringsselskaber,
der yder en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 6 og 7,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter, skal oplyses om
den samlede værdi af finansielle instrumenter hidrørende fra
modparter beliggende i Den Europæiske Union, som der er
givet afsætningsgaranti for, eller som er placeret på grundlag
af fast forpligtelse inden for de foregående 12 måneder.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at omsætningen og den samlede
værdi af aktiverne svarende til de investeringsservice og
-aktiviteter, der er omhandlet i nr. 1, skal oplyses.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at en detaljeret beskrivelse af
de investorbeskyttelsesordninger, der er til rådighed for filia‐
lens kunder, herunder kundernes rettigheder som følge af
den i § 43, stk. 3, nr. 6, omhandlede investorgarantiordning,
skal oplyses.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at den risikostyringspolitik
og de risikostyringsordninger, som filialen anvender i for‐
bindelse med investeringsservice og -aktiviteter, der er om‐
handlet i nr. 1, skal oplyses.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at ledelsesordningerne, herunder
personer med nøglefunktioner i forhold til filialens aktivite‐
ter, skal oplyses.
Oplysningerne skal understøtte den regelmæssige over‐
vågning og vurdering af de aktiviteter, som tredjelandsinve‐
steringsselskaber udfører gennem filialer i Danmark.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler om de oplysninger, som investeringsselskaberne
skal indberette til Finanstilsynet til brug for Finanstilsynets
overvågning af aktiviteterne i investeringsselskabernes filia‐
ler.
Nærmere krav til præcisering af i hvilket format, de i stk.
1 omhandlede oplysninger skal indberettes forventes fastsat
ved gennemførelsesmæssige tekniske standarder udstedt af
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 41, stk. 6, i
MiFID II.
245
Finanstilsynet vil kunne fastsætte supplerende regler til de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i medfør af det
foreslåede stk. 2.
Til § 45
Den gældende § 43, stk. 1-3, 5 og 6, i lov om finansiel
virksomhed fastlægger, at finansielle virksomheder, herun‐
der fondsmæglerselskaber, finansielle holdingvirksomheder
m.v. skal drives i overensstemmelse med redelig forretnings‐
skik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
Bestemmelserne, som gennemfører dele af artikel 24,
stk. 1, i MiFID II, foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har dat‐
tervirksomheder, der ikke opfylder betingelserne for klassi‐
ficering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæg‐
lerselskaber, med redaktionelle ændringer og sproglige til‐
pasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den
foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 45 fastsætter bl.a. en pligt for fonds‐
mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder til at
drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forret‐
ningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
Det foreslås i stk. 1, at fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder med dattervirksomheder, som
ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og
ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal dri‐
ves i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god
praksis for virksomhedsområdet.
Den foreslåede bestemmelse svarer til de gældende be‐
stemmelser om god skik på det finansielle område. God
skik-reglerne har til formål at sikre, at kunderne kan have
tillid til markedet og de virksomheder, der agerer på marke‐
det, og reglerne vil endvidere bidrage til at sikre et velfunge‐
rende marked.
At reglerne om god skik finder anvendelse på fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder skal således ses i lyset af fonds‐
mæglerholdingvirksomhedernes indflydelse og betydning
for fondsmæglerdatterselskaber, idet det ikke kan udelukkes,
at der kan opstå situationer, hvor en fondsmæglerholding‐
virksomhed gennem ejerskabet af et fondsmæglerselskab
kan påvirke dette til at behandle kunderne i strid med god
skik.
Hertil kommer, at reglerne om god skik ikke kun sikrer
kundebeskyttelsen, men også kan finde anvendelse på uac‐
ceptabel adfærd over for konkurrenter, herunder konkurren‐
cebegrænsende adfærd og adfærd, der strider mod almene
samfundsinteresser.
Risikoen for de almene samfundsinteresser er i udgangs‐
punktet minimal ved forretningsmodellerne og risikoprofi‐
lerne for de mindst risikofyldte fondsmæglerselskaber. På
den baggrund og sammenholdt med den øvrige regulering
i relation til fondsmæglerholdingvirksomheder er det vurde‐
ret, at fondsmæglerholdingvirksomheder til sådanne fonds‐
mæglerselskaber kan undtages fra god skik-reglerne.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR således for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi‐
teter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Der er udstedt nærmere regler om god skik ved bekendt‐
gørelse nr. 1580 af 17. december 2018 om investorbeskyttel‐
se ved værdipapirhandel.
God skik er en dynamisk norm, der fastlægger rammerne
for virksomhedernes adfærd på markedet. Efter bestemmel‐
sen skal der foretages en løbende normdannelse og vide‐
reudvikling af retstilstanden, således at den svarer til den
gældende samfundsopfattelse af sund og rimelig erhvervs‐
udøvelse. Hvorvidt, et forhold er i overensstemmelse med
redelig forretningsskik og god praksis, skal fortolkes i lyset
af hensynet til at sikre velfungerende markeder, herunder
hensynet til forbrugerne, de erhvervsdrivende og almene
samfundsinteresser, som de udvikles over tid.
Hensynene er principielt sideordnede, og Finanstilsynet
skal derfor foretage en konkret afvejning af hensynene på
baggrund af de konkrete omstændigheder i de konkrete sag‐
er forelagt for Finanstilsynet. I forbindelse med denne afvej‐
ning kan Finanstilsynet bl.a. inddrage de fortolkningsbidrag,
som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn‐
dighed (ESMA) har offentliggjort i ”Questions and Answers
MiFID II and MiFIR investor protection and intermediaries
topics”.
Normen regulerer den adfærd fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdigvirksomheder skal have over for såvel
potentielle som eksisterende kunder. Dette er ensbetydende
med, at kravet til redelig forretningsskik og god praksis
både omfatter virksomhedernes adfærd i forbindelse med
markedsføring, aftaleindgåelse og det løbende aftaleforhold.
Bestemmelsen gør det samtidigt muligt at foretage en of‐
fentligretlig vurdering af, om de indgåede aftaler og vilkår
er i overensstemmelse med kravet om redelig forretnings‐
skik og god praksis. Finanstilsynet er dog ikke forpligtet til
246
at behandle alle klager, som Finanstilsynet modtager, men
kan på basis af en klage eller af egen drift behandle spørgs‐
mål om god skik.
Når Finanstilsynet træffer en afgørelse om, at eksempelvis
et fondsmæglerselskab har overtrådt reglerne om god skik
på virksomhedsområdet, vil Finanstilsynet påbyde fonds‐
mæglerselskabet at berigtige forholdet. Dette indebærer, at
fondsmæglerselskabet tilkendegiver over for Finanstilsynet
snarest muligt at ophøre den kritisable handlemåde, og at
fondsmæglerselskabet indretter fremtidig praksis i overens‐
stemmelse med Finanstilsynets afgørelse, jf. lovforslagets §
232, stk. 2. Undladelse heraf er sanktioneret med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og
god praksis for fondsmæglerselskaber.
Den foreslåede bestemmelse benyttes til løbende at fast‐
sætte regler, som medvirker til en løbende normdannelse og
videreudvikling af retstilstanden, som svarer til den gælden‐
de samfundsopfattelse af sund og rimelig erhvervsudøvelse.
Den eksisterende bemyndigelse i § 43, stk. 2, 3 og 5,
i lov om finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede be‐
kendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2018 om investorbe‐
skyttelse ved værdipapirhandel, bekendtgørelse nr. 1202 af
15. november 2017 om tredjepartsbetalinger m.v., bekendt‐
gørelse nr. 917 af 25. juni 2017 om værdipapirhandleres
udførelse af ordrer og bekendtgørelse nr. 553 af 1. juni 2016
om risikomærkning af investeringsprodukter.
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2018 om in‐
vestorbeskyttelse ved værdipapirhandel indeholder bl.a. et
krav om, at fondsmæglerselskaber skal handle ærligt, rede‐
ligt og professionelt og i sine kunders bedste interesse.
Bekendtgørelse nr. 1202 af 15. november 2017 om tred‐
jepartsbetalinger m.v. regulerer bl.a., hvornår provisionsbe‐
talinger m.v. fra tredjepart kan anses for udformet med
henblik på at øge kvaliteten af en investeringsservice eller
accessorisk tjenesteydelse, som fondsmæglerselskaber yder
til kunden.
Bekendtgørelse nr. 917 af 25. juni 2017 om værdipapir‐
handleres udførelse af ordrer indeholder regler om bedte ud‐
førelse af ordrer (best execution), og fastslår bl.a., at fonds‐
mæglerselskaber m.v. ved udførelse af ordrer skal træffe alle
tilstrækkelige foranstaltninger for at opnå det efter omstæn‐
dighederne bedst mulige resultat for virksomhedens kunder.
Bekendtgørelse nr. 553 af 1. juni 2016 om risikomærkning
af investeringsprodukter fastslår bl.a., en pligt for de virk‐
somheder, der er omfattet af bekendtgørelsen, til at oplyse
om risikomærkning af typer af produkter, som de formidler
eller yder investeringsrådgivning om.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede nye bekendtgørelser om investorbeskyttelse ved
værdipapirhandel, om tredjepartsbetalinger m.v. og værdi‐
papirhandleres udførelse af ordrer, hvis der bliver behov
herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289, at de
gældende bekendtgørelser videreføres.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om omkostnings-, provisions-, pris-, og
risikooplysninger for finansielle ydelser.
Den foreslåede bestemmelse benyttes til løbende at fast‐
sætte regler, som medvirker til en løbende normdannelse og
videreudvikling af retstilstanden i relation til hvilke betalin‐
ger, finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselska‐
ber, må modtage fra tredjeparter i forbindelse med udførel‐
se af investeringsrådgivning m.v. Bemyndigelsen er bl.a.
udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1202 af 15. no‐
vember 2017 om tredjepartsbetalinger m.v. Bekendtgørelsen
fastlægger bl.a., hvordan fondsmæglerselskaber skal oplyse
kunderne om provisioner m.v. fra tredjepart.
Det foreslås, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 43,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft.
Det forslås i stk. 4, at erhvervsministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om udlevering af et dokument med cen‐
tral investorinformation eller væsentlig investorinformation
til detailinvestorer ved fondsmæglerselskabers formidling af
andele i UCITS eller i en alternativ investeringsfond.
Den gældende § 43, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
er bl.a. udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1580 af
17. december 2018 om investorbeskyttelse ved værdipapir‐
handel, der pålægger fondsmæglerselskaber mfl. at udlevere
et dokument med central investorinformation eller et doku‐
ment med væsentlig investorinformation til detailinvestorer.
Den foreslåede bestemmelse benyttes til løbende at fast‐
sætte regler, som medvirker til en løbende normdannelse og
videreudvikling af retstilstanden i forhold til omfanget af de
nødvendige oplysninger, investorer bør have forud for inve‐
steringer i UCITS-andele og alternative investeringsfonde.
Bestemmelsen medfører, at fondsmæglerselskaber, der til
detailkunder markedsfører andele i afdelinger af danske
eller udenlandske UCITS eller i en alternativ investerings‐
fond, skal give oplysning om, at der er udarbejdet et pro‐
spekt, hvis dette er tilfældet, et dokument med central in‐
vestorinformation eller et dokument med væsentlig investo‐
rinformation. Disse dokumenter skal tilbydes vederlagsfrit
forud for et køb af andele, ligesom de på anmodning fra en
detailinvestor skal tilbydes vederlagsfrit.
Det foreslås, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 43,
stk. 5, i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft.
Den foreslåede bestemmelse er udvidet i forhold til den
gældende bestemmelse i § 43, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed. Af den gældende § 43, stk. 5, følger det, at
erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
formidling af andele i afdelinger af danske UCITS.
Med henblik på at sikre en direktivkonform implemente‐
ring foreslås det, at bemyndigelsen indeholder en mulighed
for at fastsætte regler om formidling af andele i afdelinger
af UCITS, dvs. såvel danske som udenlandske. Endvide‐
re foreslås det, at erhvervsministeren skal kunne fastsætte
regler om formidling af andele i alternative investeringsfon‐
de. Baggrunden for udvidelsen er et hensyn til at sikre hjem‐
mel til at fastsætte investorbeskyttende informationskrav,
når et fondsmæglerselskab formidler en investeringsfond,
uanset om der er tale en dansk eller udenlandsk fond og
247
uanset om en investeringsfond er en UCITS-fond eller en al‐
ternativ investeringsfonde. Bestemmelsen har således til for‐
mål at sikre, at fondsmæglerselskaber kan omfattes af krav
om udlevering af et central investorinformationsdokument
for såvel danske som udenlandske UCITS, ligesom bestem‐
melsen skal sikre, at fondsmæglerselskaber, som formidler
alternative investeringsfonde, kan pålægges at udlevere et
dokument med væsentlig investorinformation.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet efter forhandling
med repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsor‐
ganisationer kan udarbejde og offentliggøre retningslinjer
for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angiv‐
ne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra
hensynet til forbrugerne.
God skik er en dynamisk norm for den adfærd, som fonds‐
mæglerselskaber bør udvise, og som ændrer sig over tid i
takt med samfundsudviklingen. Derfor er reglerne om god
skik ofte mere generelt formuleret.
Den foreslåede bestemmelse er et redskab for Finanstilsy‐
net til at kunne præcisere retstilstanden på områder, hvor det
retlige grundlag tidligere har været meget generelt formule‐
ret. Adgangen til at udarbejde forhandlede retningslinjer er
derfor primært tiltænkt god skik-området. Dvs. reglerne om
redelig forretningsskik og god praksis i den foreslåede stk.
1 og de generelle regler om god skik udstedt i medfør af
den foreslåede stk. 2, herunder bekendtgørelse om investor‐
beskyttelse ved værdipapirhandel.
Finanstilsynets muligheder for at udarbejde og offentlig‐
gøre forhandlede retningslinjer er imidlertid ikke begrænset
til god skik-reglen i den foreslåede stk. 1 samt regler udstedt
i medfør af den foreslåede stk. 2. Det er således også hensig‐
ten, at det skal være muligt at udarbejde retningslinjer om,
hvad der kan betragtes som redelig adfærd i fondsmægler‐
selskaber i specifikke situationer, som eksempelvis knytter
sig til en situation, hvor eksempelvis et fondsmæglerselskab
yder investeringsservice til deres kunder.
På markedsføringsområdet offentliggør Forbrugerom‐
budsmanden også forhandlede retningslinjer. Efter § 29, stk.
1, i lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring med
senere ændringer søger Forbrugerombudsmanden efter for‐
handling med repræsentanter for forbrugerne og de relevan‐
te erhvervsorganisationer at påvirke de erhvervsdrivendes
adfærd gennem udarbejdelse og offentliggørelse af retnings‐
linjer for markedsføring på nærmere angivne områder, der
må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbru‐
gerne. Det følger af § 29, stk. 2, i markedsføringsloven,
at Forbrugerombudsmanden ikke kan udstede retningslinjer,
der alene retter sig mod finansielle virksomheder.
Retningslinjer udstedt af Finanstilsynet i medfør af den
foreslåede bestemmelse er ikke bindende men har karakter
af en vejledning, der oplyser om bl.a. Finanstilsynets for‐
tolkning af regler. Handlinger i strid med retningslinjerne
må derfor i almindelighed forventes at blive betragtet som
stridende mod god skik og dermed den foreslåede til stk. 1
eller regler udstedt i medfør af den foreslåede stk. 2.
Forhandlede retningslinjer bidrager til at skabe klarhed
om, hvad der konkret udgør god skik på det pågældende
område. De forhandlede retningslinjer vil således skulle bi‐
drage til at styrke retssikkerheden til gavn for både de finan‐
sielle virksomheder og forbrugerne.
Der fastsættes med bestemmelen ikke regler for, hvordan
udarbejdelsen af de forhandlede retningslinjer skal gennem‐
føres, ligesom det ikke formelt er et krav, at de involverede
organisationer skal tiltræde retningslinjerne eller godkende
udstedelsen heraf. Finanstilsynet vil dog kun udstede ret‐
ningslinjer, når der er enighed blandt de forhandlende parter
om indholdet af retningslinjerne. Herved sikres den samme
praksis, som er gældende på Forbrugerombudsmandens om‐
råde i markedsføringsloven. Det bør fremgå af de forhandle‐
de retningslinjer, hvem der har deltaget i forhandlingerne og
tiltrådt retningslinjerne.
Det er i særlig grad vigtigt at sikre enighed blandt de
forhandlende parter, når der udstedes retningslinjer for ind‐
holdet af generelle regler om god skik, som en dynamisk
norm for den adfærd, som finansielle virksomheder bør ud‐
vise, og som ændrer sig over tid i takt med samfundsudvik‐
lingen. Hvis Finanstilsynet og branchen ikke når til enighed,
og der derfor ikke bliver udstedt retningslinjer, kan Finans‐
tilsynet udstede vejledninger på god skik-området.
Forbrugerombudsmanden deltager i forhandlingerne om
retningslinjer, og der bør i videst mulig omfang tilstræbes
enighed mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet
om retningslinjernes indhold, ligesom det bør tilstræbes ens‐
artethed i retningslinjer på det finansielle område og på mar‐
kedsføringsområdet i de tilfælde, hvor retningslinjerne ve‐
drører ensartede regler om god skik på de to områder. Hvis
et område allerede er omfattet af en af Forbrugerombuds‐
manden forhandlet retningslinjer, der gælder for både finan‐
sielle og ikke-finansielle virksomheder, vil Finanstilsynet
ikke udarbejde retningslinjer på det område.
Det foreslås i stk. 6, at handlinger i strid med regler ud‐
stedt i medfør af stk. 2, pådrager erstatningsansvar i over‐
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at handlinger i
strid med regler udstedt i medfør af stk. 2, kan få erstat‐
ningsretlige konsekvenser i overensstemmelse med dansk
rets almindelige regler.
Bestemmelsen er en udmøntning af anbefaling fra Udval‐
get om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle pro‐
dukter og sikrer en klar retstilstand. Bestemmelsen indebæ‐
rer en processuel lettelse for sagsøgere, ifald der er påstand
om, at offentligretlige regler ikke kan påberåbes i forbin‐
delse med erstatningsretlige sager. Bestemmelsen øger den
reelle forbrugerbeskyttelse og synliggør, at overtrædelser af
offentligretlig lovgivning kan have erstatningsretlige konse‐
kvenser.
Til § 46
Den gældende § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkredit‐
institutter, fondsmæglerselskaber, filialer af kreditinstitutter
248
og investeringsselskaber samt tilknyttede agenter omfattet af
§ 9 a, der yder rådgivning om finansielle instrumenter. Mini‐
steren er endvidere tillagt kompetence til at fastsætte regler
om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkre‐
ditinstitutter, som præsenterer, tilbyder, rådgiver om eller
administrerer boligkreditaftaler.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og tilknyttede agenter med redaktionelle og sproglige
ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 46 bemyndiger erhvervsministeren til at
fastsætte regler om kompetencekrav for ansatte i fondsmæg‐
lerselskaber, der yder rådgivning om finansielle instrumen‐
ter.
Det foreslås i § 46, at erhvervsministeren fastsætter regler
om kompetencekrav for ansatte i fondsmæglerselskaber, der
yder rådgivning om finansielle instrumenter.
Den foreslåede bestemmelse benyttes til løbende at fast‐
sætte regler, som medvirker til en løbende normdannelse
og videreudvikling af retstilstanden, som svarer til den gæl‐
dende samfundsopfattelse af de kvalifikationskrav, ansatte
i fondsmæglerselskaber, der rådgiver om finansielle instru‐
menter, bør besidde.
Den eksisterende bemyndigelse i § 43, stk. 4, i lov om fi‐
nansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse
nr. 864 af 23. juni 2017 om kompetencekrav til ansatte, der
yder investeringsrådgivning og formidler information om
visse investeringsprodukter.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. krav om, at pengeinstitut‐
ter og fondsmæglerselskaber skal sikre, at de af dens ansat‐
te, der yder investeringsrådgivning, rådgivning om puljer
eller formidler information om investeringsprodukter er i
stand til at yde en forsvarlig rådgivning. De ansatte skal
således have dokumenteret praktisk erfaring og kompetencer
inden for relevant lovgivning, investeringsprodukter og øko‐
nomisk forståelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om kompetencekrav til ansat‐
te, der yder investeringsrådgivning og formidler information
om visse investeringsprodukter, hvis der bliver behov her‐
for. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289, at den gæl‐
dende bekendtgørelse videreføres.
Til § 47
Den gældende § 46 a i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 betingelserne for, hvornår investerings‐
rådgivning sker på uafhængigt grundlag.
Bestemmelserne, som gennemfører dele af artikel 1, stk.
4, litra b, og artikel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II, foreslås
videreført for fondsmæglerselskaber med redaktionelle og
sproglige ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle ændrin‐
ger med den foreslåede bestemmelse,
Den foreslåede § 47 har til formål at sikre, at kundens
investeringsmål imødekommes på passende vis.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab,
som yder investeringsrådgivning, kun må meddele kunden,
at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om
et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på
markedet, og som er forskellige med hensyn til type og
udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens
investeringsmål imødekommes på passende vis.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at de finansielle instrumenter,
der rådgives om, ikke må være begrænset til finansielle
instrumenter, der er udstedt eller udbudt af det pågældende
fondsmæglerselskab selv eller af andre juridiske personer,
der enten har snævre forbindelser med fondsmæglerselska‐
bet eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser
med fondsmæglerselskabet, at dette kan indebære en risiko
for at svække det uafhængige grundlag for den ydede råd‐
givning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der for det førs‐
te af et fondsmæglerselskab skal rådgives om en bred vifte
af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som
er tilstrækkeligt forskellige både med hensyn til type og
udstedere eller produktudbydere til at sikre, at kundens inve‐
steringsmål imødekommes på passende vis. For det andet
stilles der krav til, hvem der må have udstedt eller udbudt
de finansielle instrumenter, som det pågældende fondsmæg‐
lerselskab rådgiver om. Det må således ikke være begrænset
til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af
fondsmæglerselskabet selv, juridiske personer, der har snæv‐
re forbindelser med det pågældende fondsmæglerselskab,
eller andre juridiske personer, der har så tætte juridiske
eller økonomiske forbindelser med fondsmæglerselskabet,
eksempelvis en kontraktmæssig forbindelse, at dette kan in‐
debære en risiko for, at fondsmæglerselskabet ikke længere
yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag.
Snævre forbindelser i lovforslagets § 10, nr. 16, defineret
som direkte eller indirekte forbindelser af den i lovforslagets
§ 10, nr. 15, angivne art, kapitalinteresser, hvorved forstås
en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct.
eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virk‐
somhed, eller flere virksomheders eller personers fælles for‐
bindelse, jf. litra a, med en virksomhed.
Det forhold, at et fondsmæglerselskab kun må meddele
kunder, at fondsmæglerselskabet yder uafhængig investe‐
ringsrådgivning, såfremt en række betingelser er opfyldt
indebærer ikke, at et fondsmæglerselskab, som yder uafhæn‐
gig investeringsrådgivning, nødvendigvis vil skulle tilbyde
rådgivning om alle produkter på markedet, men betingelser‐
ne indebærer bl.a., at fondsmæglerselskabet vil skulle rådgi‐
ve om et bredt udvalg af finansielle instrumenter – bredt
både med hensyn til forskellige typer af instrumenter på
markedet og også med hensyn til, hvem der har udstedt
eller udbudt de pågældende instrumenter. Variationen i de
instrumenter, der rådgives om, både i forhold til type og ud‐
bydere/udstedere, skal være tilpasset til den konkrete kundes
investeringsmål.
Det bemærkes, at der ved implementeringen af artikel 24,
stk. 7, litra a, i MiFID II, i den gældende § 46 a, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, blev taget udgangspunkt i
den engelske direktivtekst, idet der i forbindelse med over‐
249
sættelsen til dansk er faldet et væsentligt »ikke« ud. Det
fremgår således af den danske ordlyd, at rådgivningen »…
skal være begrænset til finansielle instrumenter, der udstedes
eller udbydes af investeringsselskabet selv eller…«, mens
den korrekte engelske ordlyd er følgende: »… must not be
limited to financial instruments issued or provided by the
investment firm itself or…«. Der har ikke været og er fortsat
ikke tvivl om, at den engelske sprogversion indeholder den
korrekte ordlyd om investeringsrådgivning på uafhængigt
grundlag, og den foreslåede ordlyd i § 47 tager afsæt heri.
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2018 om inve‐
storbeskyttelse ved værdipapirhandel indeholder et krav om,
at fondsmæglerselskaber, der yder investeringsrådgivning,
skal oplyse kunden om, hvorvidt investeringsrådgivningen
ydes på et uafhængigt grundlag eller ej. Samtidig skal kun‐
den oplyses om, hvorvidt rådgivningen er baseret på et
snævert udsnit af finansielle produkter, og hvorvidt den er
begrænset til produkter fra aktører, som rådgiveren har tætte
økonomiske eller forretningsmæssige bånd til.
Det kan bemærkes, at artikel 52 og 53 i Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016
fastsætter yderligere krav til bl.a. oplysninger om investe‐
ringsrådgivning, herunder at fondsmæglerselskaber klart og
kortfattet skal redegøre for, om og hvorfor investeringsråd‐
givningen kvalificeres som uafhængig eller ikke-uafhængig
samt for typen og arten af gældende begrænsninger. Der‐
til kommer, at Kommissionens delegerede forordning (EU)
2017/565 af 25. april 2016 eksempelvis yderligere udmøn‐
ter, hvordan fondsmæglerselskaber, som yder investerings‐
rådgivning på et uafhængigt grundlag, skal definere og gen‐
nemføre en udvælgelsesproces til at vurdere og sammenlig‐
ne et tilstrækkeligt udvalg af finansielle instrumenter. Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ES‐
MA) har endvidere i ”Questions and Answers MiFID II and
MiFIR investor protection and intermediaries topics. ” of‐
fentliggjort et fortolkningsbidrag, som knytter sig til regule‐
ringen af investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 tilsvarende finder anvendelse
for fondsmæglerselskaber, der rådgiver om eller er formidle‐
re af strukturerede indlån.
Præambelbetragtningen i nr. 40 i MiFID II indebærer såle‐
des, at reglerne i stk. 1 også bør omfatte fondsmæglerselska‐
ber i de tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab opfattes som
formidler af strukturerede indlån.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmægler‐
selskab, som yder investeringsrådgivning og i den forbindel‐
se formidler strukturerede indlån, kun må meddele kunden,
at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis de strukturerede
indlån lever op til tilsvarende krav til forskellighed m.v.,
som finansielle instrumenter er underlagt efter stk. 1.
Formålet med bestemmelsen er således at sikre ensartet
investorbeskyttende regulering, uanset om der formidles
strukturerede indlån eller finansielle instrumenter. På den
måde sikres en ensartet investorbeskyttelse på såvel pro‐
duktniveau som på europæisk plan.
Ved strukturerede indlån forstås lån, som skal tilbagebeta‐
les fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser
om, at en eventuel rente eller præmie betales (eller er i fare)
efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller
en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel
rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom
EURIBOR, et finansielt instrument eller en kombination af
finansielle instrumenter, en råvare eller en kombination af
råvarer eller andre materielle eller immaterielle ikke-omsæt‐
telige aktiver eller en valutakurs eller en kombination af
valutakurser.
Overtrædelse af lovforslagets § 47 kan straffes med bøde
eller fængsel op til fire måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 47 er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et fonds‐
mæglerselskab, som yder investeringsrådgivning eller som
rådgiver om eller er formidlere af strukturerede indlån, kun
må meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag,
hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instru‐
menter, som er på markedet, og som er forskellige med
hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det
sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passen‐
de vis. De finansielle instrumenter, der rådgives om, må ikke
være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt el‐
ler udbudt af det pågældende fondsmæglerselskab selv eller
af andre juridiske personer, der enten har snævre forbindel‐
ser med fondsmæglerselskabet eller har så tætte juridiske
eller økonomiske forbindelser med fondsmæglerselskabet, at
dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige
grundlag for den ydede rådgivning, da fondsmæglerselska‐
bet eller dets ledelse ved manglende iagttagelse kan straffes
med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 48
Den gældende § 46 b i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 1 et forbud mod at modtage og beholde tredje‐
partsbetaligner i forbindelse med ydelse af investeringsråd‐
givning på uafhængigt grundlag eller skønsmæssig porteføl‐
jepleje til en kunde. Stk. 2 fastsætter at stk. 1 tilsvarende
finder anvendelse på bl.a. fondsmæglerselskaber, der rådgi‐
ver om eller er formidlere af strukturerede indlån og stk. 3
indeholder en bemyndigelsesbestemmelse.
Bestemmelserne, som gennemfører dele af dele af artikel
1, stk. 4, litra b, artikel § 24, stk. 7, litra b og artikel 24, stk.
8, i MiFID II, foreslås videreført for fondsmæglerselskaber
med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der
er ikke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede be‐
stemmelser.
Den foreslåede § 48 fastsætter forbud mod at modtage
og beholde tredjepartsbetalinger og har til formål at hindre
interessekonflikter og skabe en bedre gennemsigtighed i for‐
hold til de betalinger, som ikke kommer direkte fra kunden
til fondsmæglerselskabet. Forbuddet mod provisionsbetalin‐
ger m.v. har til formål at forebygge interessekonflikter og
minimere risikoen for, at eksempelvis fondsmæglerselskaber
250
varetager egne økonomiske interesser på bekostning af kun‐
dernes interesser i situationer, hvor et fondsmæglerselskab
påberåber sig at yde rådgivning på uafhængigt grundlag og
i situationer, hvor et fondsmæglerselskab via en portefølje‐
plejeordning har fuldmagt til at investere på en kundes veg‐
ne. Dertil kommer, at forbuddet mod provisionsbetalinger
m.v. har til formål at skabe øget transparens om kundens
betalinger i de omfattede situationer. Forbuddet mod provi‐
sionsbetalinger m.v. indebærer således, at alle kundens beta‐
linger i de omfattede situationer må takseres som direkte
gebyrbetalinger frem for som indirekte betalinger via tred‐
jepart. Dermed opnås en større gennemsigtighed omkring
den pris, som en kunde må betale i situationer omfattet af
forbuddet.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab, som
yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag efter §
47, eller som udøver skønsmæssig porteføljepleje, ikke må
modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge-
og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en per‐
son, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med
leveringen af den pågældende tjenesteydelse til fondsmæg‐
lerselskabets kunder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerskab er underlagt et forbud mod at modtage og beholde
tredjepartsbetalinger, når fondsmæglerselskabet yder inve‐
steringsrådgivning på uafhængigt grundlag. Bestemmelsen
indebærer derudover, at et fondsmæglerselskab er underlagt
forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger, når
fondsmæglerselskabet yder skønsmæssig porteføljepleje.
Forbuddet indebærer, at det i de nævnte to situationer ikke
er tilladt for fondsmæglerselskaber at modtage og beholde
gebyrer, provisioner og penge- og naturalieydelser fra en
tredjepart eller fra en person, der handler på vegne af en
tredjepart.
Forbuddet omfatter som udgangspunkt enhver form for
gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser fra
en tredjepart. Som eksempel på tredjepartsbetalinger, der er
omfattet af forbuddet kan bl.a. nævnes såkaldte formidlings‐
provisioner og tegningsprovisioner.
Forbuddet indebærer, at der eksempelvis er forbud mod
at modtage og beholde formidlingsprovisioner og tegnings‐
provisioner, hvis fondsmæglerselskabet via en portefølje‐
plejeordning investerer kundens midler i investeringsfon‐
de. Med begrebet investeringsfonde henvises i denne sam‐
menhæng til eksempelvis afdelinger af investeringsforenin‐
ger (UCITS) eller til alternative investeringsfonde forvaltet
af en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF).
Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalin‐
ger viderefører den allerede gældende retstilstand, som inde‐
bærer, at der efter bestemmelsens ordlyd ikke er et forbud
mod »at modtage« provisionsbetalinger m.v., men et forbud
mod »at modtage og beholde«. Det forhold, at der er tale
om et forbud mod at modtage og beholde indebærer, at
et fondsmæglerselskab, der leverer skønsmæssig portefølje‐
pleje eller investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag,
i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenestey‐
delse, i princippet godt kan modtage tredjepartsbetalinger,
forudsat at disse ikke beholdes, men i stedet videregives
fuldt ud til kunden. Denne situation, hvor tredjepartsbetalin‐
ger modtages, men videregives til kunden, er bl.a. yderligere
reguleret i bekendtgørelse nr. 1202 af 15. november 2017
om tredjepartsbetalinger.
Det følger endvidere af præambelbetragtning 74 til MiFID
II, at fondsmæglerselskabet ikke har lov til at modregne
eventuelle betalinger fra tredjepart i de gebyrer eller andre
betalinger, som kunden skylder det pågældende fondsmæg‐
lerselskab.
Ved »skønsmæssig porteføljepleje« forstås porteføljeple‐
je af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter
instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et
eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.
En aftale om en porteføljeplejeordning er således kende‐
tegnet ved at være en aftale, som indebærer, at et fonds‐
mæglerselskab træffer investeringsbeslutninger for kunden
og udfører handlerne – på baggrund af en fuldmagtsaftale
– uden kundens forudgående godkendelse af den enkelte
handel. De tilfælde, hvor der ikke er indgået en aftale om en
porteføljeplejeordning, og hvor kunden således selv træffer
investeringsbeslutningen, er ikke omfattet af bestemmelsens
forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger
m.v.
Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalin‐
ger i bestemmelsens stk. 1 har eksempelvis relevans i situa‐
tioner, hvor et fondsmæglerselskab har indgået aftale med
en investeringsforening om at varetage både investeringsfor‐
valtning og rådgivning/distribution for investeringsforenin‐
gen. I en sådan situation er det væsentligt at have for øje
om betalingen for de opgaver, som fondsmæglerselskabet
varetager for investeringsforeningen, kan betragtes som en
tredjepartsbetaling omfattet af bestemmelsens forbud, jf. og‐
så Finanstilsynets fortolkningsudmeldinger om dette emne.
Forbuddet i bestemmelsens 1. pkt. vil som udgangspunkt
indebære, at et fondsmæglerselskab som udgangspunktet ik‐
ke kan modtage og beholde betaling for opgaver, der knyt‐
ter sig til rådgivning/distribution, salg og markedsføring,
hvis betalingerne må forventes at have ”… forbindelse med
leveringen af den pågældende tjenesteydelse [porteføljeple‐
je]…” til kunden, jf. bestemmelsens stk. 1.
Som eksempler på opgaver, der knytter sig til rådgiv‐
ning/distribution, salg og markedsføring, og som et fonds‐
mæglerselskab i udgangspunktet ikke må modtage og be‐
holde betalinger for, kan nævnes opgaver, som knytter
sig til den aftale om porteføljepleje, som fondsmæglersel‐
skabet indgår med kunden. Det kan være opgaver såsom
markedsføringsmateriale for porteføljeplejeordningen såvel
som opgaver med taktisk allokering og rebalancering af
de investeringsbeviser, som indgår i kundens porteføljeple‐
jeordning. Dertil kommer opgaver, der knytter sig til fonds‐
mæglerselskabets generelle compliance med MiFID-regler,
som eksempelvis udvikling af fondsmæglerselskabets it-sy‐
stemer, der kan understøtte rådgivernes gennemførelse af
egnethedstest og hensigtsmæssighedstest.
251
I forhold til opgaver med at uddanne rådgivere i fonds‐
mæglerselskabet følger det af Finanstilsynets fortolknings‐
praksis, at det er vigtigt at skelne mellem uddannelse i
foreningens produkter m.v. og generel uddannelse i forhold
til eksempelvis de kompetencekrav, der stilles til fondsmæg‐
lerselskabets rådgivere. Førstnævnte i form af eksempelvis
kurser i investeringsforeningens produkter kan være dækket
af undtagelsen i stk. 2 om naturalieydelser af mindre vær‐
di. Det er derimod ikke tilladt for fondsmæglerselskabet at
modtage betaling for den uddannelsesaktivitet, der er påkræ‐
vet, for at fondsmæglerselskabet kan leve op til de regler om
kompetencekrav, der gælder for den.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at modtager fondsmæglersel‐
skabet gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalie‐
ydelser, skal de hurtigst muligt videregives til kunden.
Den foreslåede bestemmelse regulerer en situation, hvor et
fondsmæglerskab i forbindelse med levering af investerings‐
rådgivning på uafhængigt grundlag eller i forbindelse med
levering af skønsmæssig porteføljepleje modtager gebyrer,
provisioner eller andre penge- og naturalieydelser fra tredje‐
part.
Som eksempel på en situation omfattet af bestemmelsen
kan nævnes en situation, hvor et fondsmæglerselskab i for‐
bindelse med levering af skønsmæssig porteføljepleje til
en kunde investerer kundens midler i en eller flere pro‐
visionsbærende investeringsfonde. I denne situation skal
fondsmæglerselskabet hurtigst muligt videregive de eventu‐
elle tegnings- og/eller formidlingsprovisionsbetalinger, som
fondsmæglerselskabet modtager fra investeringsfondene, til
kunden.
Det følger af præambelbetragtning 24 i Kommissionens
delegerende direktiv (EU) 2017/593 af 7. april 2016, at der
ikke foreskrives en bestemt tidsramme for, hvad der må for‐
stås ved hurtigst muligt, idet fondsmæglerselskabet måske
modtager betalinger fra tredjemand på forskellige tidspunk‐
ter og for flere kunder på én gang. Det følger samtidigt
af fondsmæglerselskabets forpligtelse til at handle i overens‐
stemmelse med reglerne om god skik, at hurtigst muligt skal
forstås som en tidsramme, som vil kunne anses for at være
inden for rimelig tid.
Det følger endvidere af præambel 25 i Kommissionens
delegerende direktiv (EU) 2017/593 af 7. april 2016, at det
er væsentligt, at fondsmæglerselskabet for at sikre, at kun‐
derne får et samlet overblik over de relevante oplysninger i
forbindelse med de leverede tjenesteydelser, informerer kun‐
derne om de gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser,
der overføres til dem.
Overtrædelse af lovforslagets § 48, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 48, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab, som yder investeringsrådgivning på
uafhængigt grundlag efter lovforslagets § 47, eller som
udøver skønsmæssig porteføljepleje, modtager og beholde
gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser,
der betales af tredjemand eller en person, som handler på
tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den på‐
gældende tjenesteydelse til fondsmæglerselskabets kunder
jf. dog det foreslåede stk. 2, eller modtager fondsmæglersel‐
skabet gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalie‐
ydelser, uden at de hurtigst muligt videregives til kunden,
jf. dog det foreslåede stk. 2, kan fondsmæglerselskabet eller
dets ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måne‐
der, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at stk. 1, 1. pkt., ikke gælder
naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af
den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan
forhindre det pågældende fondsmæglerselskab i at overhol‐
de sin pligt til at handle i kundens bedste interesse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det, uagtet for‐
buddet, er tilladt for fondsmæglerselskaber i forbindelse
med leveringen af skønsmæssig porteføljepleje eller i for‐
bindelse med leveringen af uafhængig rådgivning at modta‐
ge naturalieydelser af mindre værdi uden at skulle sende
disse videre til kunden, såfremt naturalieydelsen øger kvali‐
teten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og den
samtidig ikke kan forhindre fondsmæglerselskabet i at over‐
holde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at modtager og beholder et
fondsmæglerselskab naturalieydelser af mindre værdi, skal
dette oplyses tydeligt til kunden.
Hvilke naturalieydelser af mindre værdi, der er omfattet af
undtagelsen, er fastsat nærmere i bekendtgørelse nr. 1202 af
15. november 2017 om tredjepartsbetalinger m.v., som bl.a.
implementerer reglerne herom, som de fremgår af Kommis‐
sionens delegerede direktiv (EU) 2017/593 af 7. april 2016.
Det forhold, at det foreslåede stk. 1 alene regulerer si‐
tuationer, hvor et fondsmæglerselskab yder uafhængig inve‐
steringsrådgivning eller leverer skønsmæssig porteføljepleje
indebærer ikke, at provisionsbetalinger m.v. i øvrige situati‐
oner er uregulerede.
I situationer, hvor et fondsmæglerselskab modtager pro‐
visionsbetalinger m.v. i forbindelse med ydelse af anden
investeringsservice end porteføljepleje og uafhængig rådgiv‐
ning, finder kravene i bekendtgørelse nr. 1202 af 15. no‐
vember 2017 om tredjepartsbetalinger m.v. anvendelse. Be‐
kendtgørelsen regulerer bl.a. situationer, hvor et fondsmæg‐
lerselskab yder ikke-uafhængig investeringsrådgivning til en
kunde eller foretager rene ordreudførelser (»execution on‐
ly«-handler) for en kunde. Af denne bekendtgørelse følger
bl.a., at et fondsmæglerselskab i disse situationer for lovligt
at kunne modtage provisioner m.v. fra tredjepart skal levere
kunderne en proportional kvalitetsforbedrende service. Dvs.,
at der er krav om levering af en kvalitetsforbedrende service
af en værdi, der er proportional med størrelsen på de mod‐
tagne provisionsbetalinger. Reguleringen i bekendtgørelsen
har bl.a. til formål at forebygge interessekonflikter og sikre,
at hvis et fondsmæglerselskaber, der i de omfattede situati‐
oner modtager provisioner, ikke kan anbefale eksempelvis
investeringsfonde med særligt høje formidlingsprovisions‐
252
satser uden, at de af den årsag behøver levere kvalitetsfor‐
bedrende services af proportionalt større værdi.
Det bemærkes, at Den Europæiske Værdipapir- og Mar‐
kedstilsynsmyndighed (ESMA) i ”Questions and Answers
MiFID II and MiFIR investor protection and intermediaries
topics. ” har offentliggjort en række fortolkningsbidrag, som
knytter sig til reguleringen af provisionsbetalinger m.v. Der‐
til kommer, at Finanstilsynet i år 2019 har offentliggjort en
temaundersøgelse om kvalitetsforbedrende service, som in‐
deholder Finanstilsynets fortolkningsbidrag for så vidt angår
reguleringen af kvalitetsforbedrende service og proportiona‐
litet.
Overtrædelse af lovforslagets § 48, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 48, stk. 2, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab, som yder investeringsrådgivning på
uafhængigt grundlag efter lovforslagets § 47, eller som
udøver skønsmæssig porteføljepleje, modtager og beholde
gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser,
der betales af tredjemand eller en person, som handler på
tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den på‐
gældende tjenesteydelse til fondsmæglerselskabets kunder
jf. dog det foreslåede stk. 2, eller modtager fondsmæglersel‐
skabet gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalie‐
ydelser, uden at de hurtigst muligt videregives til kunden,
jf. dog det foreslåede stk. 2, kan fondsmæglerselskabet eller
dets ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måne‐
der, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 tilsvarende finder
anvendelse for fondsmæglerselskaber, der rådgiver om eller
er formidlere af strukturerede indlån.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmæg‐
lerselskab, som yder investeringsrådgivning på uafhængigt
grundlag eller som udøver skønsmæssig porteføljepleje og
i den forbindelse rådgiver om, formidler og/eller sætter
kundens midler i strukturerede indlån ikke må modtage og
beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og natura‐
lieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som
handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen
af den pågældende tjenesteydelse til fondsmæglerselskabets
kunder.
Formålet med bestemmelsen er således at sikre ensartet
investorbeskyttende regulering på tværs af forskellige typer
finansielle produkter, der formidles. På den måde sikres en
ensartet investorbeskyttelse på såvel produktniveau som på
EU-plan. Ved strukturerede indlån forstås indlån, som skal
tilbagebetales fuldt ud ved forfald under anvendelse af be‐
stemmelser om, at en eventuel rente eller præmie betales
(eller er i fare) efter en formel, der omfatter faktorer såsom
et indeks eller en kombination af indekser, bortset fra ind‐
lån med variabel rente, hvis afkast er direkte knyttet til et
renteindeks såsom EURIBOR, et finansielt instrument eller
en kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller
en kombination af råvarer eller andre materielle eller imma‐
terielle ikke-omsættelige aktiver eller en valutakurs eller en
kombination af valutakurser.
Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi
der er omfattet af stk. 2, 2. pkt., og om krav til håndtering
af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og natu‐
ralieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som
handler på tredjemands vegne.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at erhvervsmini‐
steren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om,
hvilke naturalieydelser af mindre værdi, der er omfattet af
undtagelsen til forbuddet. Bemyndigelsesbestemmelsen om‐
fatter endvidere nærmere regler om krav til fondsmæglersel‐
skabers håndtering af de gebyrer, provisioner eller andre
penge- og naturalieydelser, som fondsmæglerselskabet måtte
modtage fra tredjemand eller en person, der handler på tred‐
jemands vegne.
Den eksisterende bemyndigelse i § 46 b, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 1202 af 15. november 2017 om tredjepartsbetalinger
m.v.
Bekendtgørelsen gennemfører dele af MiFID II samt dele
af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2017/593 af 7.
april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår beskyttelse af
kunders finansielle instrumenter og midler, produktstyrings‐
forpligtelser og de regler, der finder anvendelse på levering
eller modtagelse af gebyrer, provisioner eller andre penge-
eller naturalieydelser og regulerer bl.a., hvornår provisions‐
betalinger m.v. fra tredjepart kan anses for udformet med
henblik på at øge kvaliteten af en investeringsservice eller
accessorisk tjenesteydelse, som fondsmæglerselskaber yder
til kunden.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v.,
hvis der bliver behov herfor. Indtil da foreslås det i lovfor‐
slagets § 289, at den gældende bekendtgørelse videreføres.
Bemyndigelsesbestemmelsen er bl.a. udnyttet til at udste‐
de bekendtgørelse nr. 1202 af 15. november 2017 om tredje‐
partsbetalinger m.v. Bekendtgørelsen gennemfører
Det foreslås, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 46 b,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft.
Til § 49
Den gældende § 101 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-7 reglerne for en kapitalforvalters pligt til
at udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab
i selskaber, der har aktier, som er optaget til handel på et
reguleret marked.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 3 g i aktionær‐
rettighedsdirektivet, foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
253
Den foreslåede § 49 fastsætter pligter for et fondsmægler‐
selskab, der virker som kapitalforvalter, til at udarbejde og
offentliggøre en politik for aktivt ejerskab eller til eventuelt
at forklare, hvorfor fondsmæglerselskabet ikke har udarbej‐
det en politik for aktivt ejerskab.
En kapitalforvalter er i lovforslagets § 10, nr. 56, define‐
ret som en virksomhed, som har tilladelse til at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag
1, afsnit A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation
til skønsmæssig porteføljepleje vedrørende aktier med stem‐
meret i selskaber, der har aktier optaget til handel på et
reguleret marked.
Formålet med bestemmelsen er at medvirke til højne in‐
formationsniveauet hos investorerne og derved fremme ak‐
tivt ejerskab og tillige at skabe gennemsigtighed samt sikre
et større fokus på resultater på mellemlang til lang sigt.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som kapitalforvalter skal udarbejde og offentliggøre en poli‐
tik for aktivt ejerskab i selskaber, der har aktier optaget til
handel på et reguleret marked, som beskriver, hvordan de
integrerer aktivt ejerskab i deres investeringsstrategi.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabet skal tage stilling til udøvelse af aktivt ejerskab.
Aktivt ejerskab indebærer en aktiv interesse fra investo‐
rerne for selskabets forhold, udvikling og ledelse. Et util‐
strækkeligt aktivt ejerskab og fokus på kortsigtede resultater
kan medføre en ikke-optimal selskabsledelse og ikke-opti‐
male resultater. Dette har vist sig tydeligt under den finan‐
sielle krise, hvor aktionærer i mange tilfælde har støttet en
ledelses kortsigtede investeringsstrategi og overdrevne risi‐
kotagning, ofte som følge af manglende involvering, over‐
vågning og gennemsigtighed i selskaberne, hvilket medførte
negative konsekvenser. Det aktive ejerskab skal sikre, at
ledelsen også fokuserer på at skabe resultater på lang sigt.
Aktivt ejerskab kan omfatte en lang række aktiviteter som
eksempelvis overvågning af selskaber i porteføljen, dialog
med selskaber, samarbejde med andre investorer samt delta‐
gelse og stemmeafgivelse på generalforsamlinger.
Hensigten med reglerne er at fremme selskabernes lang‐
sigtede værdiskabelse og dermed bidrage til højst muligt
langsigtet afkast til investorerne.
Offentliggørelse af fondsmæglerselskabets politik for ak‐
tivt ejerskab, der beskriver, hvordan man integrerer aktivt
ejerskab i fondsmæglerselskabets investeringsstrategi, har
til hensigt at øge virksomhedsgennemsigtigheden, klarlægge
virksomhedsledelses ansvar og forpligtelser og give aktio‐
nærerne bedre indsigt i virksomhedens strategi. Omfanget
og udøvelsen af et aktivt ejerskab bør ses i sammenhæng
med fondsmæglerselskabets investeringsstrategi, eksempel‐
vis om forvalteren tilbyder en aktiv eller passiv investerings‐
strategi.
Bestemmelsen stiller ikke krav til, hvilken form et fonds‐
mæglerselskab i sit virke som kapitalforvalter benytter til
at offentliggøre sin politik for aktivt ejerskab, jf. dog stk.
6, hvorefter oplysningerne skal være frit tilgængelige på
fondsmæglerselskabets hjemmeside
Det foreslås i stk. 2, at politikken for aktivt ejerskab skal
beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet overholder de i nr.
1-6 oplistede forhold.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en række krav til
indholdet af den politik for aktivt ejerskab, som et fonds‐
mæglerselskab, der virker som kapitalforvalter, skal udarbej‐
de og offentliggøre efter stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at politikken for aktivt ejerskab
skal beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet i sit virke som
kapitalforvalter overvåger selskaber, hvori der investeres,
inden for relevante områder, herunder strategi, finansielle og
ikke-finansielle resultater, risiko, kapitalstruktur, social og
miljømæssig indvirkning og god selskabsledelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabet i sit virke som kapitalforvalter skal følge med i de
udmeldinger, som kommer fra de selskaber, hvori der inve‐
steres, eksempelvis udmeldinger om opkøb eller lignende.
Politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvordan
fondsmæglerselskabet i sit virke som kapitalforvalter over‐
våger selskaber, hvori der investeres, i forhold til bl.a. finan‐
sielle og ikke-finansielle resultater. Bestemmelsen indebæ‐
rer, at fondsmæglerselskabet i sit virke som kapitalforvalter
skal overvåge de finansielle mål, som de selskaber, hvori
der investeres, har sat for sig selv. Ikke-finansielle resultater
kan eksempelvis være, at selskabet udfaser et farligt stof fra
produktionen.
Endvidere skal politikken for aktivt ejerskab beskrive,
hvordan fondsmæglerselskabet i sit virke som kapitalforval‐
ter overvåger selskaber, hvori der investeres, i forhold til
risiko. Bestemmelsen indebærer, at fondsmæglerselskabet i
sit virke som kapitalforvalter skal bedømme de risici, som
de selskaber, hvori der investeres, er udsat for. Det kan være
meget forskellige risici, der er relevante for de enkelte sel‐
skaber. Det kan være risici, som er forbundet med produk‐
tionen af et produkt, risici på de markeder, hvor selskabet
afsætter sine produkter, eller økonomiske risici, som selska‐
bet er udsat for.
Politikken for aktivt ejerskab skal også beskrive, hvordan
fondsmæglerselskabet i sit virke som kapitalforvalter over‐
våger selskaber, hvori der investeres, i forhold til kapitals‐
truktur. Bestemmelsen indebærer, at fondsmæglerselskabet i
sit virke som kapitalforvalter skal sætte sig ind i, hvordan
kapitalstrukturen er i de selskaber, hvori der investeres. Det
kan omfatte, hvor store lån de har, hvem långiverne er, og
om der er udsigt til at et selskab vil få behov for yderligere
kapital i fremtiden.
Desuden skal politikken for aktivt ejerskab beskrive, hvor‐
dan fondsmæglerselskabet i sit virke som kapitalforvalter
overvåger selskaber, hvori der investeres, i forhold til so‐
cial og miljømæssig indvirkning. Bestemmelsen indebærer,
at fondsmæglerselskabet i sit virke som kapitalforvalter
skal sætte sig ind i, om et selskab har gode relationer til
sine medarbejdere, om det bidrager til samfundet ved at
betale skat af sin indkomst i det land, hvori, der produce‐
res. De miljømæssige indvirkninger kan eksempelvis være,
om de udleder farlige stoffer, eller om de forbruger ufor‐
254
holdsmæssigt mange ressourcer i forbindelse med deres pro‐
duktion. Indvirkningen på sociale forhold og miljø kan også
bidrage positivt til en bæredygtig samfundsudvikling.
Politikken for aktivt ejerskab skal endelig beskrive, hvor‐
dan fondsmæglerselskabet i sit virke som kapitalforvalter
overvåger selskaber, hvori der investeres, i forhold til god
selskabsledelse. God selskabsledelse kan være retningslin‐
jer, som er udstedt af myndighederne i det land, hvor selska‐
bet er hjemmehørende eller brancheanbefalinger.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at politikken for aktivt ejerskab
skal beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet i sit virke som
kapitalforvalter fører dialog med selskaber, hvori der inve‐
steres.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabet i sit virke som kapitalforvalter eksempelvis skal
deltage i aktionærmøder eller generalforsamlinger, som sel‐
skabet afholder. Dialogen kan også være ved direkte hen‐
vendelse fra fondsmæglerselskabet i sit virke som kapital‐
forvalter til selskabet om emner, som fondsmæglerselskabet
ønsker, at selskabet skal gøre anderledes.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at politikken for aktivt ejerskab
skal beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet i sit virke som
kapitalforvalter udøver stemmerettigheder og andre rettighe‐
der knyttet til aktier.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmægler‐
selskabet i sit virke som kapitalforvalter skal beslutte sig
for, om forvalteren vil udnytte sine stemmerettigheder i de
selskaber, der investeres i eller ej, og eventuelt hvordan der
vil stemmes. Fondsmæglerselskabet kan eksempelvis have
en politik for miljøspørgsmål, som fondsmæglerselskabet
altid lægger til grund, når der skal stemmes om ledelsens
forslag.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at politikken for aktivt ejerskab
skal beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet i sit virke som
kapitalforvalter samarbejder med andre aktionærer.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter eksempelvis, at
fondsmæglerselskabet i sit virke som kapitalforvalter retter
henvendelse til andre kendte aktionærer i et selskab for at få
dem til at støtte fondsmæglerselskabets forslag til, hvorledes
selskabet skal drives. Der er ikke nærmere krav til, om eller
hvordan et fondsmæglerselskab skal samarbejde med andre
aktionærer. Fondsmæglerselskabet skal blot beskrive, hvad
der bliver gjort i forhold til samarbejde med andre aktionæ‐
rer.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at politikken for aktivt ejerskab
skal beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet i sit virke som
kapitalforvalter kommunikerer med relevante interessenter i
selskaber, hvori der investeres.
Den foreslåede bestemmelse regulerer, at fondsmæglersel‐
skabet i sit virke som kapitalforvalter skal kommunikere
med relevante interessenter i selskaber, hvori der investe‐
res. Relevante interessenter afhænger af det enkelte selskab,
der investeres i, og omfatter ikke kun aktionærerne, men
også medarbejderne og det omgivende samfund, herunder
bl.a. interesseorganisationer.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at politikken for aktivt ejerskab
skal beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet i sit virke som
kapitalforvalter vil håndtere faktiske og potentielle interes‐
sekonflikter i forbindelse med fondsmæglerselskabets aktive
ejerskab.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at fondsmæglersel‐
skabet i sin virksomhed som kapitalforvalter skal identifice‐
re faktiske og potentielle interessekonflikter.
En interessekonflikt kan eksempelvis være udøvelse af ak‐
tivt ejerskab i selskaber, der også er kunder hos fondsmæg‐
lerselskabet. Bestemmelsen fastsætter ikke nærmere krav
til, hvordan faktiske og potentielle interessekonflikter skal
håndteres, men fondsmæglerselskabet skal beskrive, hvor‐
dan fondsmæglerselskabet i sit virke som kapitalforvalter
håndterer disse situationer.
Det foreslås i stk. 3, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som kapitalforvalter én gang årligt skal offentliggøre, hvor‐
dan politikken for aktivt ejerskab er blevet gennemført, her‐
under en generel beskrivelse af stemmeafgivelse, en redegø‐
relse om de væsentligste afstemninger og fondsmæglersel‐
skabets brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab i sit virke som kapitalforvalter årligt skal op‐
summere aktiviteter i relation til sin politik for aktivt ejer‐
skab. Hensigten med offentliggørelsen heraf er af hensyn til
aktionærerne, der har en interesse i at få indblik i, hvordan
fondsmæglerselskabet har udnyttet sine aktionærrettigheder
i selskaber, hvori der er investeret, og hvordan fondsmæg‐
lerselskabet har benyttet eksterne tjenesteydelser fra rådgi‐
vende stedfortrædere. Dette er således med til at skabe
gennemsigtighed og give aktionærer, medlemmer og andre
interessenter et kendskab til virksomhedens ledelse, drift og
strategi, som skal gøre disse andre aktionærer i stand til at
træffe velinformerede beslutninger over for selskabet. Dette
kunne eksempelvis være beslutninger om at forhøje eller
trække en investering, udnytte aktionærrettigheder over for
selskabet, stille spørgsmål på generalforsamlingen eller ud‐
trykke utilfredshed over selskabets ledelse eller drift.
En rådgivende stedfortræder skal offentligt fremlægge en
reference til et adfærdskodeks, som den rådgivende stedfor‐
træder anvender og aflægge rapport om anvendelse af dette
adfærdskodeks. Det er fondsmæglerselskabets ansvar at tage
stilling til, om rådgivende stedfortræderes adfærdskodeks
er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets politik
for aktivt ejerskab og oplyse aktionærer, investorer og an‐
dre interessenter ved den årlige offentliggørelse af, hvordan
fondsmæglerselskabets politik for aktivt ejerskab er blevet
gennemført.
Kravene til fondsmæglerselskabets årlige offentliggørelse
af, hvordan politikken for aktivt ejerskab er gennemført, er
fastsat i stk. 6, hvoraf det fremgår, at oplysningerne skal væ‐
re frit tilgængelige på fondsmæglerselskabets hjemmeside.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab i
sit virke som kapitalforvalter skal offentliggøre, hvordan det
har stemt på generalforsamlinger på vegne af aktionærer.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmægler‐
255
selskab i sit virke som kapitalforvalter skal offentliggøre,
hvordan det har stemt på generalforsamlinger på vegne af
aktionærer, og har til formål at skabe gennemsigtighed om
udøvelsen af fondsmæglerselskabets udøvelse af aktivt ejer‐
skab og dermed give investorer mulighed for at vurdere, om
fondsmæglerselskabet tilbyder en aktiv eller passiv investe‐
ringsstrategi i overensstemmelse med sin politik for aktivt
ejerskab.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at afstemninger, der er ubety‐
delige på grund af emnet for afstemningen eller størrelsen
af kapitalandelen i det pågældende selskab, kan udelades fra
offentliggørelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at alene væsentli‐
ge afstemninger skal offentliggøres. En afstemning er ube‐
tydelig, hvis den eksempelvis er om proceduremæssige
spørgsmål. Størrelsen af kapitalandelen i det pågældende
selskab er ubetydelig, når den udgør en meget lille andel i
forhold til den kapital i andre selskaber, som fondsmægler‐
selskabet har under forvaltning.
Et fondsmæglerselskab bør i sit virke som kapitalforval‐
ter fastsætte sine egne kriterier for, hvornår en afstemning
er ubetydelig på grund af emnet for afstemningen eller på
grund af størrelsen af kapitalandelen i selskabet, som forval‐
tes.
Det foreslås i stk. 5, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som kapitalforvalter kan vælge ikke at opfylde et eller flere
af kravene i stk. 1-4, hvis fondsmæglerselskabet offentliggør
en klar og begrundet forklaring på, hvorfor fondsmæglersel‐
skabet har valgt dette.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en undtagelse til
offentliggørelseskravene i det foreslåede stk. 4, der har bag‐
grund i, at reglerne om politik for aktivt ejerskab bygger på
»følg eller forklar«-princippet. Et fondsmæglerselskab har
en grad af frihed til selv at vælge, hvorvidt det ønsker at ef‐
terleve kravene i bestemmelsen. Vælger et fondsmæglersel‐
skab ikke at følge bestemmelsens regler, er denne pålagt at
offentliggøre en klar og velbegrundet forklaring på, hvorfor
fondsmæglerselskabet ikke har valgt at opfylde et eller flere
af bestemmelsens krav. Dette skal være med til at sikre gen‐
nemsigtighed hos alle fondsmæglerselskaber, herunder hos
dem, som vælger ikke at efterleve alle krav i bestemmelsen.
Med »følg eller forklar«-princippet vil fondsmæglersel‐
skaber få mulighed for at være fleksible og tilpasse de‐
res ressourceforbrug til deres størrelse og pris for forvalt‐
ning. Forklaringerne bør være tilstrækkeligt klare, præcise
og omfattende til at sætte potentielle kunder og andre inte‐
ressenter i stand til at vurdere konsekvenserne af, at et af
kravene i stk. 2, nr. 1-6 fraviges. Forklaringerne vedrørende
fravigelser bør fremgå klart på fondsmæglerselskabets hjem‐
meside, således at de let kan findes af fondsmæglerselska‐
bets kunder og andre interessenter.
Der er valgfrihed med offentliggørelsen af forklaringen
på, hvorfor man ikke vælger at efterleve et eller flere af be‐
stemmelsens krav. Der findes ikke et standardformat i Den
Europæiske Union for sådanne redegørelser. Oplysningerne
kan gives i en generel redegørelse eller som en del af en
større rapportering, forudsat at de er informative og nyttige
for aktionærer, investorer og andre interessenter. Fondsmæg‐
lerselskaber bør undlade at afgive overdrevent generelle
redegørelser, som ikke giver en reel forklaring eller redegø‐
relser i form af afkrydsninger, som er af ringe informativ
værdi. De bør endvidere undlade at anvende standardformu‐
leringer og bør fokusere på de særlige virksomhedsforhold,
som er forklaringen på fravigelsen af en eller flere af de
nævnte krav. Forklaringerne bør være velstrukturerede og
skal gives på en sådan måde, at de let kan forstås og bruges.
Offentliggørelse af selskabets forklaring på, hvorfor de
har valgt ikke at opfylde et eller flere af de krav, som er
fastsat i bestemmelsens stk. 1-4, skal følge de principper,
som er beskrevet i bemærkningerne til stk. 6.
Det foreslås i stk. 6, at de oplysninger, som skal offent‐
liggøres efter stk. 1-5, skal være frit tilgængelige på fonds‐
mæglerselskabets hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab i sit virke som kapitalforvalter på sin hjemmeside
skal have frit tilgængelige oplysninger om fondsmæglersel‐
skabets politik for aktivt ejerskab i selskaber, der er optaget
til handel på et reguleret marked, en beskrivelse af hvor‐
dan fondsmæglerselskabet overvåger selskaber, hvori der
investeres, jf. det foreslåede stk. 2, i forhold til strategi,
finansielle og ikke-finansielle resultater, risiko, kapitalstruk‐
tur, social og miljømæssig indvirkning, god selskabsførelse,
hvordan der føres dialog med selskaber, hvori der investeres,
udøvelse af stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet
til aktier, samarbejde med andre aktionærer, beskrivelse af,
hvordan der kommunikeres med relevante interessenter i
selskaber, hvori der investeres, håndtering af faktiske og
potentielle interessekonflikter i forbindelse med aktionærens
aktive ejerskab. Hertil kommer oplysninger om, hvordan
fondsmæglerselskabets politik for aktivt ejerskab er blevet
gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgi‐
velse, en redegørelse om de væsentligste afstemninger og
fondsmæglerselskabets brug af rådgivende stedfortræderes
tjenesteydelser, jf. det foreslåede stk. 3, og oplysninger om,
hvordan fondsmæglerselskabet har stemt på generalforsam‐
linger i selskaber, i hvilket fondsmæglerselskabet forvalter
aktier.
Med frit tilgængeligt forstås, at oplysningerne skal fremgå
af fondsmæglerselskabets hjemmeside, og at fondsmægler‐
selskabet hverken direkte eller indirekte må opkræve et ve‐
derlag, gebyr eller anden betaling for at stille oplysningerne
til rådighed.
Bestemmelsen indebærer desuden, at der ikke må opkræ‐
ves vederlag, gebyr eller anden betaling for at stille oplys‐
ningerne til rådighed. Det er dermed op til fondsmæglersel‐
skabet selv at sikre en hensigtsmæssig og relevant videregi‐
velse af oplysninger. Det kan eksempelvis gøres ved en "re‐
degørelse for politik for aktivt ejerskab", som offentliggøres
enten i ledelsesberetningen i årsrapporten eller som et selv‐
stændigt dokument på fondsmæglerselskabets hjemmeside.
Det foreslås i stk. 7, at regler om interessekonflikter i
anden lovgivning tilsvarende finder anvendelse i forbindelse
256
med fondsmæglerselskabets virke som kapitalforvalter, her‐
under aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at selv om der er
særlige reglerne om aktivt ejerskab, gælder de almindelige
regler om interessekonflikter også for dette område.
Ved aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab forstås de akti‐
viteter, der er oplistet i det foreslåede stk. 2.
Til § 50
Den gældende § 101 b i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-4 reglerne for en kapitalforvalters medde‐
lelsespligt til gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virk‐
somhed omfattet af bilag, og forsikringsselskaber, der ud‐
øver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, hvormed
der er indgået en kapitalforvaltningsaftale, jf. § 160, stk. 2.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 3 i aktionær‐
rettighedsdirektivet, foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 50 fastsætter den meddelelsespligt, der
skal gælde for fondsmæglerselskaber, der er kapitalforvalte‐
re for gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed
omfattet af bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, forsik‐
ringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikrings‐
forpligtelser, hvormed der er indgået en kapitalforvaltnings‐
aftale, jf. 160, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagerens Dyr‐
tidsfond.
En kapitalforvalter er i lovforslagets § 10, nr. 56, define‐
ret som en virksomhed, som har tilladelse til at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag
1, afsnit A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation
til skønsmæssig porteføljepleje vedrørende aktier med stem‐
meret i selskaber, der har aktier optaget til handel på et
reguleret marked.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de omfattede
forsikringsselskaber samt Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagerens Dyrtidsfond modtager de oplysninger,
der gør dem i stand til selv at foretage en vurdering af,
om og hvordan fondsmæglerselskabet agerer i forsikrings‐
tagernes og pensionsopsparernes interesse. Endvidere skal
bestemmelsen sikre, at fondsmæglerselskabet følger en stra‐
tegi, der giver mulighed for aktivt ejerskab.
Det foreslås i stk. 1, 1 pkt., at et fondsmæglerselskab i sit
virke som kapitalforvalter en gang årligt skal meddele grup‐
pe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet
af bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, og forsikrings‐
selskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforplig‐
telser, hvormed der er indgået en kapitalforvaltningsaftale,
jf. § 160, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvordan
fondsmæglerselskabets investeringsstrategi og gennemførel‐
se heraf i forhold til investeringer i aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked, er i overensstemmelse med
kapitalforvaltningsaftalen og bidrager til afkastet af disse
selskabers eller fondens aktiver på mellemlang til lang sigt,
jf. dog stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der er kapitalforvalter for visse forsikringsselska‐
ber, en gang årligt, det vil sige tidsrummet fra den 1. januar
til den 31. december svarende til fondsmæglerselskabers
regnskabsår, skal meddele disse forsikringsselskaber, hvor‐
dan fondsmæglerselskabets investeringsstrategi og gennem‐
førelse heraf i forhold til investeringer i aktier, der er optaget
til handel på et reguleret marked, er i overensstemmelse med
kapitalforvaltningsaftalen og bidrager til afkastet af disse
selskabers eller fondens aktiver på mellemlang til lang sigt.
Det er det enkelte fondsmæglerselskab, der i sit virke
som kapitalforvalter fastlægger, hvad man skal forstå ved
mellemlang til lang sigt. Almindeligvis vil der dog herved
forstås en periode på tre til fem år eller længere.
Indholdet af et fondsmæglerselskabs meddelelse efter be‐
stemmelsen er nærmere reguleret i det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det samme skal gælde, hvis
fondsmæglerselskabet har indgået en kapitalforvaltningsaf‐
tale med Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtage‐
rens Dyrtidsfond.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der er kapitalforvalter for Arbejdsmarkeds Til‐
lægspension eller Lønmodtagerens Dyrtidsfond, en gang år‐
ligt, det vil sige tidsrummet fra den 1. januar til den 31.
december svarende til fondsmæglerselskabers regnskabsår
skal meddele disse forsikringsselskaber, hvordan fondsmæg‐
lerselskabets investeringsstrategi og gennemførelse heraf i
forhold til investeringer i aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, er i overensstemmelse med kapitalfor‐
valtningsaftalen og bidrager til afkastet af disse selskabers
eller fondens aktiver på mellemlang til lang sigt.
Det er det enkelte fondsmæglerselskab, der i sit virke
som kapitalforvalter fastlægger, hvad man skal forstå ved
mellemlang til lang sigt. Almindeligvis vil der dog herved
forstås en periode på tre til fem år eller længere.
Indholdet af et fondsmæglerselskabs meddelelse efter be‐
stemmelsen er nærmere reguleret i det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at meddelelsen efter stk. 1 skal
omfatte rapportering om væsentlige mellem- til langsigtede
risici forbundet med investeringerne.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmægler‐
selskab, der er som kapitalforvalter for visse forsikringssel‐
skaber, Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtage‐
rens Dyrtidsfond, til brug for meddelelsen efter det foreslå‐
ede stk. 1 skal opgøre væsentlige mellem- til langsigtede
risici forbundet med investeringerne.
Ved væsentlige risici forstås risici af en sådan størrelse,
at de kan have stor indflydelse på investeringens afkast,
eksempelvis kursrisici eller valutarisici.
Ved mellem- til langsigtede risici forbundet med investe‐
ringerne forstås almindeligvis en periode på tre til fem år
eller længere, men det enkelte fondsmæglerselskab kan i
sit virke som kapitalforvalter fastsætte en kortere eller læn‐
257
gere periode. Fondsmæglerselskabet må over for kunder og
offentligheden argumentere for, at det er en mere realistisk
periode.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at meddelelsen efter stk. 1 skal
omfatte rapportering om porteføljesammensætningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabet, der er kapitalforvalter for visse forsikringsselska‐
ber, Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagerens
Dyrtidsfond, til brug for meddelelsen efter det foreslåede
stk. 1 skal udarbejde oversigt over porteføljesammensætnin‐
gen. Oversigten skal som minimum omfatte de forskellige
aktier, som indgår i porteføljen, og med hvor stor en del den
enkelte aktie indgår i porteføljen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at meddelelsen efter stk. 1 skal
omfatte rapportering om omsætning og omsætningsomkost‐
ninger.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmægler‐
selskabet, der er kapitalforvalter for visse forsikringsselska‐
ber, Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagerens
Dyrtidsfond, til brug for meddelelsen efter det foreslåede
stk. 1 skal opgøre omsætning og omsætningsomkostninger.
Ved »omsætning« forstås et fondsmæglerselskabs salg af
aktier ud af porteføljen og indkøb af nye aktier til porteføl‐
jen. Ved omsætningsomkostninger forstås de omkostninger,
som er forbundet med køb og salg af aktier som led i porte‐
føljeplejen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at meddelelsen efter stk. 1 skal
omfatte rapportering om brugen af rådgivende stedfortræde‐
re med henblik på aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmægler‐
selskabet, der er kapitalforvalter for visse forsikringsselska‐
ber, Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagerens
Dyrtidsfond, til brug for meddelelsen efter det foreslåede
stk. 1 skal oplyse om brugen af rådgivende stedfortrædere
med henblik på aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab.
En rådgivende stedfortræder er i lovforslagets § 10, nr. 57,
defineret som en juridisk person, der på et erhvervsmæssigt
og kommercielt grundlag analyserer oplysninger fra børsno‐
terede selskaber, og, hvis det er relevant, andre oplysninger
om de børsnoterede selskaber med henblik på at give in‐
vestorer mulighed for at træffe informerede beslutninger i
forbindelse med stemmeafgivelse i de pågældende selskaber
ved at tilvejebringe undersøgelser, rådgivning eller anbefa‐
linger, der vedrører udøvelsen af stemmerettigheder.
Ved aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab forstås en aktiv
interesse fra investorerne i selskabets forhold, udvikling,
langsigtede resultater og ledelse. Det kan eksempelvis være
at deltage på selskabernes generalforsamlinger, tage stilling
til forslag og at afgive sine stemmer for eller imod disse.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at meddelelsen efter stk. 1 skal
omfatte rapportering om fondsmæglerselskabets politik for
værdipapirudlån, og hvordan politikken i givet fald anven‐
des med henblik på aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab,
navnlig på tidspunktet for generalforsamlingen i de selska‐
ber, der investeres i.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabet, der er kapitalforvalter for visse forsikringsselska‐
ber, Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagerens
Dyrtidsfond, til brug for meddelelsen efter det foreslåede
stk. 1 skal fondsmæglerselskabets politik for værdipapirud‐
lån, og hvordan politikken i givet fald anvendes med hen‐
blik på aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab, navnlig på
tidspunktet for generalforsamlingen i de selskaber, der inve‐
steres i.
Værdipapirudlån er en metode til at forøge en portefølje af
aktiers afkast. Det foregår ved, at ejeren "låner" sine aktier
ud til en anden i en periode mod betaling. Ofte indebærer
et sådant udlån, at aktierne juridisk skifter ejer. Derfor er
det vigtigt for det aktive ejerskab, at aktierne ikke lånes ud
i perioden omkring generalforsamlingen, fordi den ejer, der
har udlånt aktierne, ikke har ret til at deltage eller stemme
på generalforsamlingen. Det skal understreges, at selv om
fondsmæglerselskabet har en politik for aktieudlån, er det
ejeren, der bestemmer, om fondsmæglerselskabet i sit virke
som kapitalforvalter må låne aktierne ud.
Det foreslås i stk. 3, at meddelelsen endvidere skal inde‐
holde de i nr. 1-2 oplistede oplysninger.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at meddelelsen endvidere skal
indeholde oplysninger om, hvorvidt og i givet fald hvordan
et fondsmæglerselskab i sit virke som kapitalforvalter træf‐
fer investeringsbeslutninger på grundlag af en evaluering af
mellem- til langsigtede resultater, herunder ikke-finansielle
resultater for de selskaber, hvori der investeres.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at fondsmægler‐
selskabet, der er kapitalforvalter for visse forsikringsselska‐
ber, Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagerens
Dyrtidsfond, til brug for meddelelsen efter det foreslåede
stk. 1 skal oplyse om fondsmæglerselskabets evaluering af
mellem- til langsigtede resultater, herunder ikke-finansielle
resultater for de selskaber, hvori der investeres.
Ved mellem- til langsigtede risici forbundet med investe‐
ringerne forstås almindeligvis en periode på tre til fem år
eller længere, men det enkelte fondsmæglerselskab kan i sit
virke som kapitalforvalter fastsætte en kortere eller længere
periode. Fondsmæglerselskabet må i sådanne tilfælde over
for kunder og offentligheden argumentere for, at det er en
mere realistisk periode.
Ved ikke-finansielle resultater forstås realiseringen af de
planer og mål, som selskabet har meldt ud. Det kan eksem‐
pelvis være udviklingen i selskabets vækst, i produktivitet, i
selskabets eksportandel eller i størrelsen af selskabets gæld
m.v.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at meddelelsen endvidere skal
indeholde oplysninger om, hvorvidt der er opstået interesse‐
konflikter i forbindelse med aktivt ejerskab, hvilke interes‐
sekonflikter der i givet fald har været tale om, og hvordan
fondsmæglerselskabet i sit virke som kapitalforvalter har
håndteret disse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabet, der er kapitalforvalter for visse forsikringsselska‐
ber, Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagerens
258
Dyrtidsfond, til brug for meddelelsen efter det foreslåede
stk. 1 skal oplyse om opståede interessekonflikter i forbin‐
delse med aktivt ejerskab.
Ved aktivt ejerskab forstås en aktiv interesse fra investo‐
rerne i selskabets forhold, udvikling, langsigtede resultater
og ledelse. Det kan eksempelvis være at deltage på selska‐
bernes generalforsamlinger, tage stilling til forslag og at
afgive sine stemmer for eller imod disse.
En interessekonflikt kan eksempelvis opstå, hvis et fonds‐
mæglerselskab i sit virke som kapitalforvalter på vegne af
en investor skal afgive stemme i et selskab, der også får sine
aktier forvaltet hos fondsmæglerselskabet. Hvis ledelsen i
selskabet ikke bryder sig om, hvorledes fondsmæglerselska‐
bet stemmer, risikerer fondsmæglerselskabet at miste selska‐
bet som kunde. Det kunne friste fondsmæglerselskabet til
ikke at stemme på den måde, som der er givet instruks om.
Det foreslås i stk. 4, at hvis oplysninger som nævnt i
stk. 1-3 allerede er offentligt tilgængelige, er fondsmægler‐
selskabet i sit virke som kapitalforvalter ikke forpligtet til at
meddele oplysningerne direkte til det gruppe 1-forsikrings‐
selskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8 i lov
om finansiel virksomhed, forsikringsselskaber, der udøver
genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, hvormed der er
indgået en aftale om skønsmæssig porteføljepleje, jf. § 160,
stk. 2, i lov om finansiel virksomheder, Arbejdsmarkeds
Tillægspension eller Lønmodtagerens Dyrtidsfond.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmægler‐
selskab, der er kapitalforvalter for visse forsikringsselskaber,
Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagerens Dyr‐
tidsfond, kan undlade at give de i de foreslåede stk. 1-3 op‐
lysninger direkte til forsikringsselskaberne, Arbejdsmarkeds
Tillægspension eller Lønmodtagerens Dyrtidsfond, hvis dis‐
se oplysninger allerede er offentligt tilgængelige.
En oplysning er offentligt tilgængelig, når den er offent‐
liggjort gennem andre kanaler, eksempelvis på fondsmæg‐
lerselskabets hjemmeside. Den foreslåede bestemmelse på‐
lægger ikke fondsmæglerselskaber en pligt til at meddele
institutionelle investorer, hvor oplysningen er tilgængelig.
Til § 51
Den gældende § 101 c i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-3 reglerne om formidleres pligt til at
videregive oplysninger om aktionærer til udstedere.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 3 a, stk. 3, 1.
afsnit og 3. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, foreslås
videreført for fondsmæglerselskaber med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 51 fastsætter for et fondsmæglerselskab,
der i sit virke som formidler, opbevarer oplysninger om akti‐
onærer, en pligt til at videregive oplysninger om aktionærer
til udstedere.
En formidler er i lovforslagets § 10, nr. 55, defineret som
en virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre in‐
vesteringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit
A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til opbeva‐
ring og forvaltning af aktier med stemmeret i selskaber, der
har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at et fondsmæg‐
lerselskab i sit virke som formidler kan give oplysninger
om aktionærens identitet til en udsteder eller en tredjepart
hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab, der i sit
virke som formidler opbevarer oplysninger om en aktionæ‐
rer, efter anmodning fra en udsteder eller en tredjepart,
som udstederen har udpeget, hurtigst muligt skal meddele
udstederen oplysninger om aktionærers identitet, herunder
fra øvrige formidlere i formidlerkæden, til udstederen.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at en udsteder kan
anmode et fondsmæglerselskab, der virker som formidler,
om at indsamle og videregive oplysninger om aktionærers
identitet, herunder fra øvrige formidlere i formidlerkæden,
til udstederen.
Bestemmelsen skal sikre, at en udsteder kan identificere
sine aktionærer. Identifikation af aktionærer kan være et
væsentligt led i at fremme aktivt ejerskab.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 5, stk.
1, litra c, i databeskyttelsesforordningen, hvorefter person‐
data skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil de
behandles. Databeskyttelsesforordningens regler herom skal
overholdes af både fondsmæglerselskaber og udsteder. Det
gælder i forlængelse heraf også, at personoplysninger kun
må indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og
ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med
disse formål, jf. artikel 5, stk. 1, litra b.
Bestemmelsen sikrer også, at en udsteder kan bede et
fondsmæglerselskab i sit virke som formidler om at samle
oplysningerne om aktionærernes identitet på vegne af ud‐
stederen.
Formålet med bestemmelsen er at lette udstederens ad‐
gang til oplysninger om sine aktionærers identitet ved frem‐
sættelse af anmodning herom hos et fondsmæglerselskab i
stedet for flere fondsmæglerselskaber.
Oplysninger om aktionærers identitet er defineret i artikel
2, litra j, i aktionærrettighedsdirektivet som tilføjet ved æn‐
dringsdirektivet. Bestemmelsen er gennemført i dansk ret i §
49 a, stk. 1, i selskabsloven.
I medfør af artikel 3 a, stk. 8, i aktionærrettighedsdirek‐
tivet er Kommissionen tillagt beføjelser til at vedtage gen‐
nemførelsesretsakter, der fastsætter de frister, der skal over‐
holdes. Gennemførelsesforordningens artikel 9 omhandler
tidsfrister. Gennemførelsesforordningen fastlægger dermed,
hvad der skal forstås ved hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 2, at er der mere end én formidler i en
kæde af formidlere, skal anmodningen videresendes formid‐
lerne imellem hurtigst muligt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en pligt for et
fondsmæglerselskab, der virker som formidler, og som ind‐
går i en kæde af formidlere, til at videresende anmodninger
259
fra en udsteder om oplysninger om aktionærers identitet til
en anden formidler i kæden af formidlere.
Bestemmelsen skal sikre, at formidlere videresender an‐
modninger mellem sig. I kæden af formidlere, navnlig når
der er tale om mange formidlere, er der et behov for at
oplysninger om, at aktionærernes identitet kan videregives
til udstederen på en hurtig og effektiv måde. Det sikrer,
at udstedere får oplysninger om aktionærernes identitet hur‐
tigst muligt.
Det foreslås i stk. 3, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som formidler skal meddele en udsteder kontaktoplysninger
om den næste formidler i kæden af formidlere hurtigst mu‐
ligt efter anmodning fra en udsteder eller en af udstederen
udpeget tredjepart.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en pligt for et
fondsmæglerselskab, der virker som formidler, til at meddel‐
le udstederen kontaktoplysninger om den næste formidler i
kæden af formidlere hurtigst muligt efter anmodning fra en
udsteder eller en af udstederen udpeget tredjepart.
Til § 52
Den gældende § 101 d i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1 og 2 reglerne om formidleres anvendelse
og lagring af personoplysninger.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 3 a, stk. 4 og 6,
i aktionærrettighedsdirektivet, foreslås videreført for fonds‐
mæglerselskaber med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 52 fastsætter reglerne om anvendelse og
opbevaring af personoplysninger for fondsmæglerselskaber,
der virke som formidlere.
En formidler er i lovforslagets § 10, nr. 55, defineret som
en virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre in‐
vesteringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit
A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til opbeva‐
ring og forvaltning af aktier med stemmeret i selskaber, der
har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at personoplysninger om akti‐
onærer alene må anvendes til identifikation af eksisterende
aktionærer med henblik på opfyldelsen af bestemmelserne i
§§ 51 og 53-56.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmægler‐
selskab, der virker som formidler, kun må anvende person‐
oplysninger om aktionærer til identifikation af eksisterende
aktionærer med henblik på opfyldelsen af bestemmelserne i
lovforslagets §§ 51 og 53-56.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at et fondsmæglerselskab i sit
virke som formidler ikke må opbevare personoplysningerne
i mere end 12 måneder efter at være blevet opmærksom på,
at den pågældende er ophørt med at være aktionær, medmin‐
dre andet følger af anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmægler‐
selskab, der virker som formidler, ikke må opbevare perso‐
noplysningerne i mere end 12 måneder efter at være blevet
opmærksom på, at den pågældende er ophørt med at være
aktionær, medmindre andet følger af anden lovgivning.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 5, stk.
1, litra e, i databeskyttelsesforordningen, hvor det fremgår,
at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at
det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere
tidsrum, end det er nødvendigt til de formål, som persono‐
plysningerne behandles.
Formidlere, herunder fondsmæglerselskaber, der virker
som formidlere, har behov for at kunne opbevare person‐
oplysninger om aktionærer, så længe de er aktionærer i ud‐
stederen, for at kunne opfylde sine pligter i lovforslagets §§
51 og 53-56. Personoplysninger skal forstås i overensstem‐
melse med artikel 4, nr. 1, i databeskyttelsesforordningen.
En formidler er ofte ikke klar over, at en person er ophørt
med at være aktionær i en udsteder. Fondsmæglerselskaber
skal i sit virke som formidlere derfor kunne opbevare per‐
sonoplysninger indtil den dato, hvor de bliver opmærksom‐
me på, at den pågældende person er ophørt med at være
aktionær, og i højst 12 måneder efter at være blevet op‐
mærksom herpå.
En formidler anses for at være blevet opmærksom på, at
en person er ophørt med at være aktionær, når fondsmæg‐
lerselskabet i sit virke som formidler modtager meddelelse
herom, eller hvis fondsmæglerselskabets fortegnelser ikke
længere indeholder oplysninger om, at den pågældende per‐
son er aktionær i udstederen.
Det foreslås, at bestemmelsen kun finder anvendelse, hvor
der ikke i øvrig lovgivning er fastsat eventuelle længere pe‐
rioder for opbevaring af oplysninger. Dette vil skulle sikre,
at der ikke er tvivl om forrang mellem forskellige regler om
opbevaring af oplysninger. Bestemmelsen har således ikke
til formål at begrænse tidsrummet for opbevaring af data,
hvor der i øvrig lovgivning er fastsat eventuelle længere
perioder for opbevaring af oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, at videregivelse af oplysninger om
en aktionærs identitet fra et fondsmæglerselskab i sit virke
som formidler, jf. § 51, ikke betragtes som brud på den
tavshedspligt, som gælder i henhold til en kontrakt eller
øvrig lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som formidler, kan videregive oplys‐
ninger om en aktionærs identitet, jf. lovforslagets § 51,
uden, at det betragtes som brud på den tavshedspligt, som
gælder i henhold til en kontrakt eller øvrig lovgivning.
Til § 53
Den gældende § 101 e i lov om finansiel virksomhed
indeholder i stk. 1-3 regler om en formidlers pligt til at
videregive oplysninger fra en udsteder til en aktionær.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 3 b, stk. 1 og 5,
i aktionærrettighedsdirektivet, foreslås videreført for fonds‐
mæglerselskaber med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
de foreslåede bestemmelser.
260
Den foreslåede § 53 fastsætter en pligt for et fondsmæg‐
lerselskab til i sit virke som formidler at videregive oplys‐
ninger fra en udsteder til en aktionær.
En formidler er i lovforslagets § 10, nr. 55, defineret som
en virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre in‐
vesteringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit
A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til opbeva‐
ring og forvaltning af aktier med stemmeret i selskaber, der
har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at aktionæren
modtager oplysninger, som et fondsmæglerselskab i sit virke
som formidler har modtaget fra en udsteder, så aktionæren
kan udøve sine aktionærrettigheder.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som formidler efter anmodning hurtigst muligt skal videre‐
give de i nr. 1-2 oplistede oplysninger fra udstederen til en
aktionær eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæ‐
ren.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som formidler, er forpligtet til efter
anmodning hurtigst muligt skal videregive de i nr. 1-2 opli‐
stede oplysninger fra udstederen til en aktionær eller til en
tredjepart, som er udpeget af aktionæren.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et fondsmæglerselskab i sit
virke som formidler hurtigst muligt skal videregive de op‐
lysninger, som udsteder er forpligtet til at give en aktionær,
jf. selskabslovens § 49 a, stk. 4, for at sætte aktionæren i
stand til at udøve aktionærrettigheder, og som er rettet til
alle aktionærer med aktier i den pågældende klasse, til en
aktionær eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæ‐
ren.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som formidler, er forpligtet til hurtigst
muligt at videregive de oplysninger, som udsteder er forplig‐
tet til at give en aktionær, jf. selskabslovens § 49 a, stk.
4. Der vil kunne anmodes om videregivelse af oplysninger,
som en udsteder er forpligtet til at give sine aktionærer,
for at de kan udøve deres aktionærrettigheder, og som er
rettet til alle aktionærer i den pågældende aktieklasse. Det
omfatter eksempelvis indkaldelse til generalforsamling, her‐
under oplysninger om adgangsforhold, fuldmagter m.v. An‐
modningen vil kunne fremsættes af enten en aktionær eller
en tredjepart, der er udpeget af aktionæren.
Ved »udsteder« forstås et selskab, der har udstedt aktier,
der er optaget til handel på et reguleret marked.
Ved tredjepart, som er udpeget af aktionæren forstås en
repræsentant, som aktionæren har udpeget til at modtage
meddelelser i stedet for aktionæren selv.
I medfør af artikel 3 b, stk. 6, i aktionærrettighedsdi‐
rektivet er Kommissionen tillagt beføjelser til at vedtage
gennemførelsesretsakter, der fastsætter fristerne for overhol‐
delse af bestemmelserne. Gennemførelsesforordningens ar‐
tikel 9 omhandler tidsfrister. Gennemførelsesforordningen
fastlægger dermed, hvad der skal forstås ved hurtigst muligt.
Det foreslås med stk. 1, nr. 2, at et fondsmæglerselskab
i sit virke som formidler hurtigst muligt skal videregive
en meddelelse om, hvor på udsteders hjemmeside oplysnin‐
gerne som nævnt i stk. 1, findes, hvis oplysningerne er til
rådighed for aktionærerne på udsteders hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmægler‐
selskab, der virker som formidler, er forpligtet til hurtigst
muligt at oplyse om, hvor på udsteders hjemmeside, der
findes oplysninger som udstederen er forpligtet til at give
sine aktionærer, for at de kan udøve deres aktionærrettighe‐
der, og som er rettet til alle aktionærer i den pågældende
aktieklasse.
Det er op til udsteder, om oplysningerne skal sendes i
deres helhed til aktionærerne, eller om aktionærerne skal
henvises til en hjemmeside, hvor de kan finde oplysninger‐
ne.
Bestemmelsen stiller ikke krav til, hvordan et fondsmæg‐
lerselskab videregiver oplysninger. Det er op til fondsmæg‐
lerselskaberne at sikre en hensigtsmæssig og relevant vi‐
deregivelse af oplysninger. Fondsmæglerselskabernes pro‐
cedurer for videregivelse skal tage højde for, at der kan
være en lang kæde af formidlere udsteder og aktionær imel‐
lem. Det betyder, at et fondsmæglerselskab i sit virke som
formidler både kan være midt i kæden eller i et af yderpunk‐
terne.
Nogle udstedere har flere aktieklasser, hvor ikke alle ak‐
tieklasse er optaget til handel på et reguleret marked. Reg‐
lerne vil gælde for alle aktier udstedt af sådanne udstedere,
da udstederen har aktier optaget til handel på et reguleret
marked. Reglerne gælder for alle udstederens aktier, uanset
om det kun er en ud af flere aktieklasser, der er optaget til
handel på et reguleret marked. Det betyder bl.a., at et fonds‐
mæglerselskab i sit virke som formidler efter anmodning
også vil skulle videregive oplysninger fra udstederen til de
aktionærer, der besidder aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Ved »udsteder« forstås et selskab, der har udstedt aktier,
der er optaget til handel på et reguleret marked.
I medfør af artikel 3 b, stk. 6, i aktionærrettighedsdi‐
rektivet er Kommissionen tillagt beføjelser til at vedtage
gennemførelsesretsakter, der fastsætter fristerne for overhol‐
delse af bestemmelserne. Gennemførelsesforordningens ar‐
tikel 9 omhandler tidsfrister. Gennemførelsesforordningen
fastlægger dermed, hvad der skal forstås ved hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 2, at forpligtelsen i stk. 1 ikke finder
anvendelse, når en udsteder sender oplysningerne eller en
meddelelse efter stk. 1 direkte til alle sine aktionærer eller til
en tredjepart udpeget af aktionærerne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som formidler, ikke er forpligtet efter
stk. 1, når en udsteder sender oplysningerne eller en medde‐
lelse efter stk. 1 direkte til alle sine aktionærer eller til en
tredjepart udpeget af aktionærerne. Formålet med bestem‐
melsen er at undgå unødvendigt arbejde for fondsmæglersel‐
skaberne i disses virke som formidlere, når aktionærerne
eller en tredjepart udpeget af aktionærerne allerede har mod‐
taget de pågældende oplysninger fra udstederen.
261
Det foreslås i stk. 3, at når der er mere end ét fondsmæg‐
lerselskab i en kæde af formidlere, skal oplysningerne, jf.
stk. 1 og § 54 hurtigst muligt videregives formidlerne imel‐
lem, medmindre oplysningerne kan sendes af fondsmægler‐
selskabet til aktionæren eller til en tredjepart, som aktionæ‐
ren har udpeget.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som formidler, og indgår i en kæde af
formidlere, er forpligtet til hurtigst muligt at videreformidle
oplysninger efter stk. 1 og § 54, medmindre oplysningerne
kan sendes af fondsmæglerselskabet til aktionæren eller til
en tredjepart, som aktionæren har udpeget.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at oplysninger vide‐
regives formidlerne imellem, når der er en kæde af formid‐
lere, samt at undgå unødvendigt arbejde for fondsmæglersel‐
skaberne i disses virke som formidlere, når aktionærerne
eller en tredjepart udpeget af aktionærerne allerede har mod‐
taget de pågældende oplysninger fra udstederen.
I medfør af artikel 3 b, stk. 6, i aktionærrettighedsdi‐
rektivet er Kommissionen tillagt beføjelser til at vedtage
gennemførelsesretsakter, der fastsætter fristerne for overhol‐
delse af bestemmelserne. Gennemførelsesforordningens ar‐
tikel 9 omhandler tidsfrister. Gennemførelsesforordningen
fastlægger dermed, hvad der skal forstås ved hurtigst muligt.
Til § 54
Den gældende § 101 f i lov om finansiel virksomhed
fastlægger reglerne om en formidlers pligt til at videregive
oplysninger om en aktionærs udnyttelse af aktionærrettighe‐
der til en udsteder.
Bestemmelsen, som gennemfører artikel 3 b, stk. 4, i ak‐
tionærrettighedsdirektivet, foreslås videreført for fondsmæg‐
lerselskaber med redaktionelle ændringer og sproglige til‐
pasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den
foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 54 fastsætter, at fondsmæglerselskaber,
der virker som formidlere, er forpligtet til at videregive op‐
lysninger om en aktionærs udnyttelse af aktionærrettigheder
til en udsteder.
En formidler er i lovforslagets § 10, nr. 55, defineret som
en virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre in‐
vesteringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit
A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til opbeva‐
ring og forvaltning af aktier med stemmeret i selskaber, der
har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Det foreslås i § 54, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som formidler hurtigst muligt skal videregive oplysninger
om aktionærens udøvelse af aktionærrettigheder til udsteder,
når fondsmæglerselskabet har modtaget oplysningerne fra
en aktionær.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som formidler, er forpligtet til hurtigst
muligt videregive oplysninger om aktionærens udøvelse af
aktionærrettigheder til udsteder, når fondsmæglerselskabet
har modtaget oplysningerne fra en aktionær.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at aktionæren
kan give oplysninger til udstederen via en formidler eller
formidlerne, der er i kæden mellem en aktionær og udstede‐
ren. Bestemmelsen er afgrænset til videregivelse af oplys‐
ninger om aktionærens udøvelse af aktionærrettigheder.
I medfør af artikel 3 b, stk. 6, i aktionærrettighedsdi‐
rektivet er Kommissionen tillagt beføjelser til at vedtage
gennemførelsesretsakter, der fastsætter fristerne for overhol‐
delse af bestemmelserne. Gennemførelsesforordningens ar‐
tikel 9 omhandler tidsfrister. Gennemførelsesforordningen
fastlægger dermed, hvad der skal forstås ved hurtigst muligt.
Til § 55
Den gældende § 101 g i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-3 reglerne om en formidlers pligt til at
lette udnyttelse af aktionærrettigheder.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 3 c, stk. 1, og
artikel 3 c, stk. 2, 3. afsnit, 1. og 2. pkt., i aktionærrettig‐
hedsdirektivet, foreslås videreført for fondsmæglerselskaber
med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der
er ikke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede be‐
stemmelser.
Den foreslåede § 55 fastsætter for fondsmæglerselskaber,
der virker som formidlere, en forpligtelse til at facilitere
udnyttelse af aktionærrettigheder.
En formidler er i lovforslagets § 10, nr. 55, defineret som
en virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre in‐
vesteringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit
A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til opbeva‐
ring og forvaltning af aktier med stemmeret i selskaber, der
har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som formidler skal facilitere udøvelsen af aktionærrettighe‐
der, herunder retten til deltagelse og stemmeafgivelse i for‐
bindelse med generalforsamlinger, ved at gøre de i nr. 1-2
oplistede handlinger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, er virker som formidler, er forpligtet til at faci‐
litere udøvelsen af aktionærrettigheder, herunder retten til
deltagelse og stemmeafgivelse i forbindelse med generalfor‐
samlinger, ved at gøre de i nr. 1-2 oplistede handlinger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et fondsmæglerselskab i sit
virke som formidler skal iværksætte de nødvendige ordnin‐
ger, så aktionæren eller en tredjepart, som aktionæren har
udpeget, selv kan udøve rettighederne.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at en fondsmæg‐
lerselskab, der virker som formidler, er forpligtet til at
iværksætte de nødvendige ordninger, så aktionæren eller
en tredjepart, som aktionæren har udpeget, selv kan udøve
rettighederne.
De nødvendige ordninger for udøvelse af rettigheder er
nærmere fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2018/1212 om fastsættelse af minimumskrav vedrø‐
rende gennemførelsen af bestemmelserne i Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for så vidt angår
262
identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og
lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder er udstedt den 3.
september 2018.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at at et fondsmæglerselskab i
sit virke som formidler skal tilbyde at udøve aktionærrettig‐
hederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra en
aktionær og til fordel for aktionæren.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at aktionærer, der
ikke selv ønsker at udøve sine aktionærrettigheder, kan ud‐
pege en formidler hertil efter udtrykkelig bemyndigelse og
instruks fra aktionærerne og til disses fordel.
Det foreslås i stk. 2, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som formidler hurtigst muligt skal videregive elektroniske
bekræftelser om modtagelse af stemmer, registrering af
stemmer, og at stemmer er medtalt, til en aktionær eller
til en af aktionæren udpeget tredjepart, hvis fondsmæglersel‐
skabet modtager bekræftelserne fra en udsteder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskab, der virker som formidler, er forpligtet til at videre‐
give bekræftelsen på modtagelsen af stemmen til en gene‐
ralforsamling eller bekræftelsen på, at stemmen er gyldigt
registreret og medtalt. Bestemmelsen gælder alene ved elek‐
troniske stemmeafgivelser på generalforsamlinger.
Udstedernes forpligtelser til at bekræfte stemmeafgivelser
over for aktionærerne er reguleret i § 104, stk. 4, i selska‐
bsloven.
I medfør af artikel 3 c, stk. 3, i aktionærrettighedsdirek‐
tivet er Kommissionen tillagt beføjelser til at vedtage gen‐
nemførelsesretsakter, der fastsætter de frister, der skal over‐
holdes. Gennemførelsesforordningens artikel 9 omhandler
tidsfrister. Gennemførelsesforordningen fastlægger dermed,
hvad der skal forstås ved hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 3, at når der er mere end én formidler
i en kæde af formidlere skal de elektroniske bekræftelser
hurtigst muligt videregives imellem formidlerne, medmindre
bekræftelsen kan sendes direkte til en aktionær eller en tred‐
jepart, som er udpeget af aktionæren.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som formidler, og som indgår i en
kæde af formidlere, er forpligtet til at medvirke til, at elek‐
troniske bekræftelser hurtigst muligt videregives imellem
formidlerne, medmindre bekræftelsen kan sendes direkte til
en aktionær eller en tredjepart, som er udpeget af aktionæ‐
ren.
I medfør af artikel 3 c, stk. 3, i aktionærrettighedsdirek‐
tivet er Kommissionen tillagt beføjelser til at vedtage gen‐
nemførelsesretsakter, der fastsætter de frister, der skal over‐
holdes. Gennemførelsesforordningens artikel 9 omhandler
tidsfrister. Gennemførelsesforordningen fastlægger dermed,
hvad der skal forstås ved hurtigst muligt.
Til § 56
Den gældende § 101 h i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-4 reglerne om de gebyrer, en formidler
kan opkræve.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 3 d, stk. 1, arti‐
kel 3 d, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, foreslås vide‐
reført for fondsmæglerselskaber med redaktionelle ændrin‐
ger og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 56 fastsætter regler om de gebyrer et
fondsmæglerselskab, der virker som formidler, kan opkræve
for de tjenesteydelser, det leverer i medfør af §§ 51-55.
En formidler er i lovforslagets § 10, nr. 55, defineret som
en virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre in‐
vesteringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit
A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til opbeva‐
ring og forvaltning af aktier med stemmeret i selskaber, der
har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som formidler særskilt for hver enkelt tjenesteydelse, som
leveres i henhold til §§ 51-55, skal offentliggøre størrelsen
på eventuelle gebyrer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som formidler, er forpligtet til at
offentliggøre størrelsen på eventuelle gebyrer for tjeneste‐
ydelser, der leveres i henhold til lovforslagets §§ 51-55. For‐
pligtelsen gælder særskilt for hver enkelt tjenesteydelser og
giver udstedere mulighed for at vælge, hvor mange ydelser
de ønsker at gøre brug af.
Det foreslås i stk. 2, at gebyrer, som et fondsmæglersel‐
skab i sit virke som formidler opkræver af en aktionær,
en udsteder eller en anden formidler, skal være ikke-diskri‐
minerende og forholdsmæssigt afpassede i forhold til de
faktiske omkostninger, der er forbundet med leveringen af
tjenesteydelserne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som formidler, kun må afkræve geby‐
rer, der er ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpasse‐
de i forhold til de faktiske omkostninger, der er forbundet
med leveringen af tjenesteydelserne.
Det foreslås i stk. 3, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som formidler alene kan differentiere mellem eventuelle
gebyrer, som opkræves i forbindelse med national eller
grænseoverskridende udøvelse af rettigheder, når gebyrerne
er behørigt begrundede og afspejler udsving i de faktisk
afholdte omkostninger i forbindelse med levering af disse
tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmægler‐
selskab, der virker som formidler, ikke må forskelsbehandle
for så vidt angår gebyrer, som opkræves i forbindelse med
national eller grænseoverskridende udøvelse af rettigheder,
idet dette vil virker afskrækkende på grænseoverskriden‐
de investeringer og modvirker det indre markeds effektive
funktion.
Eventuelle forskelle i de gebyrer, som opkræves i forbin‐
delse med national eller grænseoverskridende udøvelse af
aktionærers rettigheder, kan kun tillades, hvis de er behørigt
begrundede og afspejler udsving i de faktisk afholdte om‐
kostninger i forbindelse med formidleres levering af disse
tjenesteydelser. Der kan eksempelvis være forskel i, hvor
263
digitaliseret forskellige landes systemer er, hvilket kan be‐
grunde forskelle i omkostningerne ved ydelse af tjenestey‐
delserne.
Det foreslås i stk. 4, at gebyrer opkræves hos den aktio‐
nær, udsteder eller formidler, der anmoder om en tjenestey‐
delse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som formidler, er forpligtet til at op‐
kræve gebyrer hos den aktionær, udsteder eller formidler,
der anmoder om en tjenesteydelse. Det betyder eksempelvis,
at fondsmæglerselskabet kan opkræve et gebyr hos en udste‐
der, hvis udstederen beder fondsmæglerselskabet videregive
oplysninger i medfør af den foreslåede § 904, stk. 1. Ge‐
byret vil altså i denne situation ikke kunne opkræves hos
eksempelvis aktionæren.
Til § 57
Den gældende § 101 i i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-4 kravene til, at en rådgivende stedfortræder
skal redegøre for den adfærdskodeks, som den rådgivende
stedfortræder anvender.
Bestemmelserne gennemfører artikel 3 j, stk. 1, 2 og
3. pkt., i aktionærrettighedsdirektivet, foreslås videreført
for fondsmæglerselskaber med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 57 stiller krav til, at et fondsmæglersel‐
skab, der virker som rådgivende stedfortræder, skal redegøre
for den adfærdskodeks, som fondsmæglerselskabet anvender
og årligt ajourfører.
En rådgivende stedfortræder er i lovforslagets § 10, nr. 57,
defineret som en juridisk person, der på et erhvervsmæssigt
og kommercielt grundlag analyserer oplysninger fra børsno‐
terede selskaber, og, hvis det er relevant, andre oplysninger
om de børsnoterede selskaber med henblik på at give in‐
vestorer mulighed for at træffe informerede beslutninger i
forbindelse med stemmeafgivelse i de pågældende selskaber
ved at tilvejebringe undersøgelser, rådgivning eller anbefa‐
linger, der vedrører udøvelsen af stemmerettigheder.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som rådgivende stedfortræder offentligt skal fremlægge en
reference til et adfærdskodeks, som fondsmæglerselskabet
anvender, og aflægge rapport om anvendelse af dette ad‐
færdskodeks.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som rådgivende stedfortræder offent‐
ligt er forpligtet til at fremlægge en reference til et adfærds‐
kodeks, som fondsmæglerselskabet anvender, og aflægge
rapport om anvendelse af dette adfærdskodeks.
Adfærdskodekset har til hensigt at give klare oplysninger
til kunderne om, hvorledes den rådgivende stedfortræder
udfører sine analyser m.v., og formålet med bestemmelsen et
at give kunder en mulighed for at vælge en rådgivende sted‐
fortræder ud fra kvaliteten af udførelsen af den rådgivende
stedfortræders tjenesteydelser.
Rådgivende stedfortrædere har under visse betingelser
mulighed for at fravige dele af adfærdskodekset, jf. det fore‐
slåede stk. 2, eller helt at undlade at fremlægge og følge et
adfærdskodeks, jf. det foreslåede stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, at et fondsmæglerselskab, der i sit
virke som rådgivende stedfortræder anvender et adfærdsko‐
deks, men afviger fra en eller flere af kodeksets anbefalin‐
ger, skal angive, hvilke dele af kodekset der fraviges, frem‐
lægge begrundelserne herfor og oplyse, hvilke alternative
foranstaltninger der eventuelt er truffet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som rådgivende stedfortræder, kan
vælge at undlade at følge dele af et adfærdskodeks. Fonds‐
mæglerselskabet skal i så tilfælde redegøre for, hvorfor den‐
ne har valgt ikke at følge en adfærdskodeks og ligeledes
redegøre for, hvad denne gør i stedet for de dele af kodekset,
der fraviges. Denne redegørelse skal være klar og begrundet,
så investorer og andre kan få et grundlag for at beslutte,
om de vil anvende det pågældende fondsmæglerselskab som
rådgivende stedfortræder.
Det foreslås i stk. 3, at et fondsmæglerselskab, der i sit
virke som rådgivende stedfortræder, ikke anvender et ad‐
færdskodeks, skal fremlægge en klar og begrundet redegø‐
relse for, hvorfor det er tilfældet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmægler‐
selskab, der virker som rådgivende stedfortræder, og som
vælger ikke at anvende et adfærdskodeks skal oplyse, skal
redegøre herfor.
Det foreslås i stk. 4, at de nævnte oplysninger i stk. 1-3
skal offentliggøres og stilles frit tilgængeligt på hjemmesi‐
den og ajourføres en gang om året.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som rådgivende stedfortræder, skal
stille oplysningerne efter stk. 1-3 frit tilgængeligt på dets
hjemmeside.
Oplysningerne skal ajourføres en gang om året.
Med »frit tilgængeligt« forstås, at oplysningerne skal
fremgå af fondsmæglerselskabets hjemmeside, og at fonds‐
mæglerselskabet hverken direkte eller indirekte må opkræve
et vederlag, gebyr eller anden betaling for at stille oplysnin‐
gerne til rådighed.
Til § 58
Den gældende § 101 j i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-4 regler om en rådgivende stedfortræders
offentliggørelse af oplysninger om den rådgivende stedfor‐
træders udøvelse af sin virksomhed.
Bestemmelserne, som gennemfører dele af artikel 3 j
i aktionærrettighedsdirektivet, foreslås videreført for fonds‐
mæglerselskaber med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 58 fastsætter krav om, at et fondsmæg‐
lerselskab i sit virke som rådgivende stedfortræder skal of‐
264
fentliggøre oplysninger om dennes udøvelse af sin virksom‐
hed.
En rådgivende stedfortræder er i lovforslagets § 10, nr. 57,
defineret som en juridisk person, der på et erhvervsmæssigt
og kommercielt grundlag analyserer oplysninger fra børsno‐
terede selskaber, og, hvis det er relevant, andre oplysninger
om de børsnoterede selskaber med henblik på at give in‐
vestorer mulighed for at træffe informerede beslutninger i
forbindelse med stemmeafgivelse i de pågældende selskaber
ved at tilvejebringe undersøgelser, rådgivning eller anbefa‐
linger, der vedrører udøvelsen af stemmerettigheder.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som rådgivende stedfortræder én gang om året skal offent‐
liggøre de i nr. 1-7 oplistede oplysninger om udarbejdelsen
af fondsmæglerselskabets undersøgelser, rådgivning og an‐
befalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede sel‐
skaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der virker som stedfortrædende rådgiver, er for‐
pligtet til én gang om året at offentliggøre de i nr. 1-7 op‐
listede oplysninger om udarbejdelsen af fondsmæglerselska‐
bets undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende
stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber.
Formålet med bestemmelsen er at skabe gennemsigtighed
omkring fondsmæglerselskabets arbejde som rådgivende
stedfortrædere, så kunder og offentligheden sættes i stand til
at bedømme kvaliteten og troværdiggeden og dermed også
værdien af fondsmæglerselskabets tjenesteydelser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et fondsmæglerselskab i sit
virke som rådgivende stedfortræder én gang om året skal of‐
fentliggøre de væsentligste kendetegn ved de metodologier
og modeller, der anvendes.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et fondsmæglerselskab i sit
virke som rådgivende stedfortræder én gang om året skal
offentliggøre de vigtigste informationskilder.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et fondsmæglerselskab i sit
virke som rådgivende stedfortræder én gang om året skal
offentliggøre de procedurer, der er indført for at sikre kvali‐
teten af undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrøren‐
de stemmeafgivelse og af kvalifikationerne hos det berørte
personale.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at et fondsmæglerselskab i sit
virke som en rådgivende stedfortræder én gang om året skal
offentliggøre, om og i givet fald hvordan der tages hensyn
til forholdene på det danske marked samt til juridiske, regu‐
leringsmæssige og selskabsspecifikke forhold.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at et fondsmæglerselskab i sit
virke som rådgivende stedfortræder én gang om året skal
offentliggøre de væsentligste elementer i de afstemningspo‐
litikker, der anvendes for de enkelte markeder.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at et fondsmæglerselskab i
sit virke som en rådgivende stedfortræder én gang om året
skal offentliggøre, om der føres dialog med de selskaber,
som er genstand for fondsmæglerselskabets undersøgelser,
rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse og
med selskabets interessenter og i givet fald omfanget og
karakteren heraf.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at et fondsmæglerselskab i
sit virke som en rådgivende stedfortræder en gang om året
skal offentliggøre politik for forebyggelse og håndtering af
potentielle interessekonflikter.
Det foreslås i stk. 2, at oplysningerne efter stk. 1 skal of‐
fentliggøres på fondsmæglerselskabets hjemmeside og skal
som minimum være frit tilgængelige i tre år efter datoen
for offentliggørelsen. Oplysningerne behøver ikke at blive
offentliggjort særskilt, hvis de fremlægges som en del af
de oplysninger, som er er nævnt i § 101 i lov om finansiel
virksomhed.
Med frit tilgængeligt forstås, at oplysningerne skal fremgå
af fondsmæglerselskabets hjemmeside, og at fondsmægler‐
selskabet hverken direkte eller indirekte må opkræve et ve‐
derlag, gebyr eller anden betaling for at stille oplysningerne
til rådighed.
Det foreslås i stk. 3, at et fondsmæglerselskab i sit virke
som en rådgivende stedfortræder skal identificere og hur‐
tigst muligt give dens kunder meddelelse om faktiske eller
potentielle interessekonflikter og forretningsmæssige forbin‐
delser, som kan påvirke udarbejdelsen af fondsmæglersel‐
skabets undersøgelser, rådgivning eller anbefalinger vedrø‐
rende stemmeafgivelse, og de foranstaltninger, der er truffet
for at fjerne, begrænse eller håndtere faktiske eller potentiel‐
le interessekonflikter.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 tilsvarende finder anven‐
delse for fondsmæglerselskaber i disses virke som rådgiven‐
de stedfortrædere, når fondsmæglerselskabet hverken har
deres vedtægtsmæssige hjemsted eller deres hovedkontor i
Den Europæiske Union, men udfører aktiviteter gennem et
forretningssted, som er beliggende i Den Europæiske Union.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke
sker forskelsbehandling mellem levering af nationale eller
grænseoverskridende tjenesteydelser. Dermed sikres, dels at
fondsmæglerselskaber i disses virke som rådgivende sted‐
fortrædere konkurrerer på lige vilkår, dels at deres danske
kunder kan være sikre på, at kvaliteten af de ydelser, som
de køber, er den samme, uanset om de vælger en dansk
rådgivende stedfortræder eller en, som enten har hjemsted i,
eller som udfører sine aktiviteter i en anden medlemsstat.
Til § 59
Den gældende § 61 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 1 reglerne om ansøgning om tilladelse til at erhver‐
ve og forøge kvalificerede andele i en finansiel virksomhed,
herunder et fondsmæglerselskab, eller en finansiel holding‐
virksomhed, herunder en fondsmæglerholdingvirksomhed, I
medfør af stk. 8 kan Finanstilsynet ved godkendelse af en
erhvervelse eller forøgelse fastsætte en frist for gennemfø‐
relsen af denne, og i medfør af stk. 9 kan Finanstilsynet
fastsætte regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i
opgørelsen efter stk. 1.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 11, stk. 1, i
MiFID II, foreslås videreført for fondsmæglerselskaber og
265
fondsmæglerholdingvirksomheder samt erhververe af kvali‐
ficerede andele med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 59 fastsætter, at erhvervelse af kvalifice‐
rede andele i et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed kræver Finanstilsynets forhåndsgodken‐
delse.
Baggrunden for bestemmelsen er, at ejerkredsen bag et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed kan udøve væsentlig indflydelse på fondsmæglerselska‐
bets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens drift. Fysiske
eller juridiske personer, som myndighederne ikke har til‐
strækkelig tillid til, bør forhindres i at eje et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, da der er
risiko for, at disse ikke vil medvirke til at sikre en forsvar‐
lig drift af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden. Det er i den forbindelse underordnet, om
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den er optaget til handel på et reguleret marked.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at enhver fysisk eller juridisk
person eller fysiske og juridiske personer, som handler i for‐
ståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at
erhverve en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed på forhånd skal ansøge
Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervelse af
kvalificerede andele i fondsmæglerselskaber og fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder kræver forhåndsgodkendelse fra Fi‐
nanstilsynet.
En kvalificeret andel er i lovforslagets § 10, nr. 27, define‐
ret som en direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10
pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel,
som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
ledelsen af et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed.
Der kan være tale om en kvalificeret andel, selv om
grænsen på 10 pct. ikke er overskredet. Det er tilstrække‐
ligt, at der har kunnet udøves en betydelig indflydelse på
ledelsen. Hvorvidt dette er tilfældet beror, på en konkret
vurdering. Afgørende er, om der ved erhvervelsen opnås
kontrol. Det kan eksempelvis være tilfældet i et fondsmæg‐
lerselskab med en meget spredt ejerkreds.
Besiddelsen kan enten ske ved direkte ejerskab, indirek‐
te ejerskab eller pantsætning. Erhvervelse af mindre end
10 pct., hvorved der gives mulighed for udøvelse af en
betydelig indflydelse, vil tillige være omfattet af bestemmel‐
sen. Sådanne tilfælde kan bl.a. foreligge i situationer, hvor
aktionærer via aftaler, vedtægtsmæssige rettigheder eller lig‐
nende kan udøve en betydelig indflydelse på eksempelvis et
fondsmæglerselskab.
En indirekte erhvervelse skal på samme måde som en
direkte erhvervelse godkendes af Finanstilsynet. En indirek‐
te erhvervelse kan forekomme ved en erhvervelse af en
andel, der giver en kontrollerende indflydelse i en juridisk
person, der i forvejen ejer en kvalificeret andel enten direkte
eller indirekte i målvirksomheden, navnlig et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Omfatter
den indirekte erhvervelse virksomheder i flere medlemssta‐
ter, skal myndighederne i hver af disse medlemsstater under‐
rettes. Omfanget af den enkelte underretning (notifikation)
kan afhænge af den enkelte virksomheds placering i kæden
af virksomheder. Indgår virksomheder, der ikke er under
tilsyn i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, i kæden, skal vurderingen være mere detaljeret, end
hvis alle virksomheder i kæden er under tilsyn i Unionen.
Ved gentagne erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede
andele inden for kortere tid, kan Finanstilsynet beslutte at
lægge oplysninger fremkommet ved den tidligere vurdering
til grund for vurderingen af forøgelsen foretaget i medfør
af lovforslagets § 60. Det er en forudsætning herfor, at der
ikke er sket ændringer i den påtænkte erhververs forhold af
betydning for vurderingen.
Det er ikke en betingelse, at der erhverves en samlet
kvalificeret andel, for at der skal ske forudgående godken‐
delse. En mindre andel, der bringer erhververens samlede
kapitalandel i et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed over grænsen for kvalificerede andele
eller en af de øvrige grænser, skal således også godkendes af
Finanstilsynet.
Det fastslås i bestemmelsen, at reglerne også finder an‐
vendelse på fysiske og juridiske personer, der handler i
forståelse med hinanden. Enhver aftale, udtrykkelig eller
stiltiende, mundtlig eller skriftlig, om at samarbejde om en
eventuel erhvervelse, betragtes som at handle i forståelse
med hinanden. Afgørende er således, om der er truffet be‐
slutning om at handle samlet. Aktionæroverenskomster m.v.,
hvoraf det fremgår, at parterne vil udøve deres stemmeret‐
tigheder samlet, kan indgå som et moment i vurderingen,
men er ikke afgørende. Vurderingen af, om der er truffet
beslutning om at handle i forståelse med hinanden, foretages
på tidspunktet for ansøgningen. I tilfælde, hvor flere fysiske
eller juridiske personer handler samlet, skal vurderingen af
den enkelte erhverver, jf. lovforslagets § 60, ske i forhold til
den samlede erhvervelse.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det samme gælder ved
forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne
efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på
henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen
eller stemmerettighederne, eller medfører, at fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden bliver en
dattervirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at også forøgel‐
ser af kvalificerede andele i fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, der indebærer, at den erhver‐
vede kvalificerede andel overstiger de i bestemmelsen
nævnte grænser, eller medfører, at fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden bliver en dattervirk‐
somhed, kræver Finanstilsynets forhåndsgodkendelse.
En dattervirksomhed er i lovforslagets § 10, nr. 13, defi‐
266
neret som en virksomhed, som er underlagt bestemmende
indflydelse af en modervirksomhed.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet skulle
forhåndsgodkende en erhvervelse i tre tilfælde. Finanstilsy‐
net skal godkende en initial erhvervelse af en kvalificeret
andel. Finanstilsynet skal ligeledes godkende en forøgelse
af en andel, og hvis forøgelsen medfører, at andelen vil
udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct.,
33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettig‐
hederne. Finanstilsynet skal i sidste tilfælde godkende forø‐
gelse af en andel, hvis forøgelsen medfører, at fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden bliver en
dattervirksomhed og fastsætte en frist for gennemførelsen af
denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.
Overtrædelse af lovforslagets § 59, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 59, stk. 1, er en fysisk eller juridisk person eller fysiske
og juridiske personer, som handler i forståelse med hinan‐
den. Det betyder, at hvis en fysisk eller juridisk person
eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståel‐
se med hinanden, uden Finanstilsynets forudgående tilladel‐
se, direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel
i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed eller uden Finanstilsynets forudgående tilladelse,
forøger sin kvalificerede andel, der medfører, at denne vil
udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct.,
33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmeret‐
tighederne, eller medfører, at fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden bliver en dattervirksom‐
hed, kan den eller de pågældende straffes med bøde eller
fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr.
1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet ved godken‐
delse af en erhvervelse eller forøgelse kan fastsætte en frist
for gennemførelsen af denne.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet kan forlænge
fristen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den påtænkte
erhverver får en frist, inden for hvilken vedkommende skal
erhverve den påtænkte andel. Overskrides denne periode,
kan Finanstilsynet enten forlænge fristen på anmodning eller
kræve, at der fremsendes en ny ansøgning og dermed en ny
vurdering af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan ikke herudo‐
ver fastsætte betingelser for erhvervelsen.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet fastsætter regler om,
hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse
for Finanstilsynet til at fastsætte regler om, hvornår en er‐
hvervelse skal medregnes i opgørelsen af ejerandelen efter
stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelsen er bl.a. udnyttet til at udste‐
de bekendtgørelse nr. 277 af 3. april 2009 om opgørelse
af kvalificerede andele. samt Finanstilsynet her derudover
udstedt en vejledning, jf. vejledning nr. 81 af 20. september
2010 om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvali‐
ficerede andele.
Bekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele fast‐
lægger bl.a., hvornår en fysisk og juridisk person antages at
have en sådan rådighed over stemmerettighederne tilknyttet
kapitalandele, uden at eje kapitalandelene, at de skal med‐
regnes ved opgørelsen. Endvidere indeholder bekendtgørel‐
sen er række undtagelse, der indebærer, at for eksempelvis
aktier, der erhverves med henblik på clearing og afvikling
inden for en kort tidsperiode, ikke skal medregnes opgørel‐
sen. Endelig indeholder bekendtgørelsen regler om sammen‐
lægning af stemmerettigheder mellem en modervirksomhed
og et fondsmæglerselskab.
Til § 60
Den gældende § 61 a i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3, at Finanstilsynet i forbindelse med sin
vurdering af en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel
i bl.a. en finansiel virksomhed, herunder et fondsmægler‐
selskab eller en finansiel holdingvirksomhed, herunder en
fondsmæglerholdingvirksomhed, skal sikre hensynet til en
fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori
erhvervelsen påtænkes, og at vurderingen skal foretages i
henhold til nærmere fastsatte kriterier.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 14, stk. 1-4,
i MiFID II, foreslås videreført for fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 60 fastsætter, at Finanstilsynet ved vur‐
deringen af en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel
i et fondsmæglerselskab eller fondsmæglerholdingvirksom‐
hed skal sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig for‐
valtning af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden, samt at vurderingen skal foretages i henhold
til nærmere fastsatte kriterier.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet i forbindelse
med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 59, stk.
1, skal sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvalt‐
ning af det fondsmæglerselskab eller den fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal vurdere, om erhvervelsen vil hindre en fornuftig og
forsvarlig forvaltning af fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden.
I MiFID II anvendes udtrykket »sund og forsigtig«, mens
udtrykket »fornuftig og forsvarlig« anvendes i de gældende
danske regler, der er gennemført forud for implementeringen
af MiFID II. Baggrunden for den oprindelige bestemmelse
er en redegørelse om ”Indgrebsmulighederne for betyden‐
de kapitalejere i finansielle virksomheder”, som professor,
dr.jur. Erik Werlauff, på foranledning af Finanstilsynet har
udarbejdet. Redegørelsen er optrykt i beretning om Finans‐
tilsynets virksomhed i 1998. Ordlyden i de gældende danske
267
regler foreslås videreført, idet denne fortsat vurderes at være
i overensstemmelse med intentionerne i MiFID II.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at vurderingen endvidere skal
ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsyn‐
lige indflydelse på fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden, den påtænkte erhververs egnethed
og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold
til de i nr. 1-5 oplistede kriterier.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
ved vurderingen også skal inddrage erhververs sandsynlige
indflydelse på fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og
den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til
oplistede kriterier.
Vurderingen skal foretages under hensyntagen til den på‐
tænkte erhververs sandsynlige indflydelse på fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden. Det vil
sige, at hvis den påtænkte erhverver ved erhvervelsen af
den kvalificerede andel, eller ved forøgelsen til en af de
højere tærskler på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50
pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, vil få
en kontrollerende indflydelse på et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, skal vurderingen foreta‐
ges under hensyntagen hertil. Herudover skal vurderingen
af de enkelte kriterier også ses i forhold til den påtænkte
erhvervelses finansielle soliditet.
I vurderingen kan indgå, om den påtænkte erhverver i
forbindelse med ejerskab eller deltagelse i ledelsen af andre
virksomheder har vist sig uegnet til at drive virksomhed,
herunder eksempelvis på en økonomisk forsvarlig måde. Det
kan således indgå i vurderingen, om den pågældende er
dømt for økonomisk kriminalitet i relation til drift af virk‐
somhed.
Det foreslås, at der bl.a. skal inddrages fem kriterier, men
det beror på en konkret vurdering, om betingelserne er op‐
fyldt.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den påtænkte erhververs
omdømme skal inddrages ved vurderingen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en vurdering af,
om der hersker tvivl om den påtænkte erhververs integritet
og faglige kompetence, og om denne tvivl er velbegrun‐
det. En sådan tvivl kan eksempelvis opstå som følge af
tidligere erhvervsmæssig adfærd. Vurderingen af omdøm‐
met er særlig relevant, hvis den påtænkte erhverver er en
virksomhed, der ikke er reguleret af en tilsynsmyndighed,
mens vurderingen er mindre indgående, hvis erhververen er
meddelt tilladelse og underlagt tilsyn inden for Den Europæ‐
iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
med. En eventuel tiltale eller verserende retssag mod den
påtænkte erhverver kan indgå som et moment i vurderingen
af den påtænkte erhververs omdømme, men er ikke i sig
selv nødvendigvis nok til at begrunde et afslag på ansøgnin‐
gen. Vurderingen vil i høj grad svare til den vurdering, som
foretages, når det undersøges, om et bestyrelsesmedlem eller
en direktør i et fondsmæglerselskab eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed opfylder kravene til egnet- og hæderlighed
i medfør af lovforslagets § 75.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at omdømmet og erfaringen
hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den, skal inddrages i vurderingen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en vurdering af,
om der er hersker tvivl om omdømmet og erfaringen
hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den, og om denne tvivl er velbegrundet.
Kriteriet er relevant, når den påtænkte erhvervelse er af
en størrelse, hvor erhververen vil opnå kontrollerende ind‐
flydelse og kan udskifte ledelsen, og hvor erhververen rent
faktisk har intention om at gøre dette. Det er et krav efter
lovforslagets § 75, at direktører og bestyrelsesmedlemmer
skal vurderes egnede og hæderlige for at varetage henholds‐
vis stillingen som direktionsmedlem og hvervet som besty‐
relsesmedlem. Med det pågældende kriterium vil Finanstil‐
synet foretage en vurdering af, om den foreslåede ledelse
opfylder betingelserne om egnet- og hæderlighed. Hvis det‐
te ikke er tilfældet, kan Finanstilsynet afslå ansøgningen
om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Kriteriet in‐
debærer, at hvis den påtænkte erhverver har intentioner
om at ændre ledelsen efter erhvervelsen, skal ansøgningen
indeholde materiale til at foretage en egnetheds- og hæder‐
lighedsvurdering af de påtænkte ledelsesmedlemmer. Det
betyder, at en eventuel fremtidig ledelse af virksomheden
skal leve op til kravene i lovforslagets § 75 allerede på
tidspunktet for godkendelse af erhvervelsen.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er sund og
fornuftig ledelse af virksomheden efter en overtagelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at den påtænkte erhververs øko‐
nomiske forhold inddrages i vurderingen, navnlig i forhold
til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den, hvori erhvervelsen påtænkes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en vurdering af,
den påtænkte erhververs økonomiske forhold, navnligt i ly‐
set af den type forretninger, der forfølges eller påtænkes dre‐
vet i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirk‐
somheden, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen om‐
fatter, om den påtænkte erhverver er økonomisk solid nok
til at kunne erhverve den påtænkte andel uden at true fonds‐
mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens
fortsatte eksistens ved erhvervelsen eller inden for en over‐
skuelig fremtid.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at det skal vurderes, om
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen,
navnlig om den koncern, som fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden eventuelt kommer til at
indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre
et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger
mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan
ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.
268
Den foreslåede bestemmelse indebærer en vurdering af,
om den påtænkte erhvervelse ændrer på fondsmæglerselska‐
bets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens muligheder
for fortsat at overholde tilsynskravene i lovgivningen. Dette
er særligt relevant, hvor den påtænkte erhverver er under til‐
syn i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område. I det
tilfælde skal der lægges vægt på, om der fortsat kan føres
et effektivt tilsyn både med den del af koncernen, der er
beliggende uden for Den Europæiske Union. I kravet om, at
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den fortsat skal kunne overholde tilsynskravene, ligger også,
at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom‐
heden fortsat kan overholde de krav til kapitalgrundlaget,
der stilles til et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed, uanset den påtænkte erhververs formål
med erhvervelsen.
Hvor det foreslåede nr. 3 således hovedsageligt går på
erhververens forhold og økonomiske evne til at erhverve an‐
delen, går nr. 4 på fondsmæglerselskabets eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomhedens forhold og evne til fortsat at over‐
holde tilsynskravene.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at det i vurderingen skal indgå,
om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund
til at formode, at der vil ske hvidvask af penge eller finan‐
siering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i hvidvaskloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en vurdering af,
om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund
til at formode, at hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme vil finde sted, eller risikoen herfor øges. Er den
påtænkte erhverver tidligere dømt for, eller verserer der sag‐
er om sådanne forhold, vil dette ofte også kunne henføres
under nr. 1 om den påtænkte erhververs omdømme. Den
foreslåede bestemmelse i nr. 5 er en opsamlingsbestemmel‐
se, som omfatter de tilfælde, hvor der, uanset at den påtænk‐
te erhverver ikke er dømt for eller har verserende sager
om sådanne forhold, alligevel er en grund til at formode at
erhvervelsen kan indebære sådanne aktiviteter.
Den vurdering, som Finanstilsynet foretager af en påtænkt
erhvervelse, skal inddrage alle de nævnte kriterier og bl.a.
de i nr. 1-5 oplistede. Det beror på en konkret vurdering, om
betingelserne er opfyldt.
Finanstilsynet skal have fyldestgørende grundlag for at
foretage den samlede vurdering af, om kriterierne i det fore‐
slåede stk. 1, nr. 1-5 er opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan afslå en ansøg‐
ning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der
er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver
vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af fonds‐
mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden på
baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1, eller at de oplysnin‐
ger, som den påtænkte erhverver har afgivet, ikke er fyldest‐
gørende efter Finanstilsynets vurdering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan give afslag på en ansøgning, når der på baggrund af
kriterierne i det foreslåede stk. 1 er rimelig grund til at
antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en forsvarlig
og fornuftig forvaltning af virksomheden. Derudover kan
Finanstilsynet afslå ansøgningen, hvis de afgivne oplysnin‐
ger ikke er fyldestgørende, og erhververen efter anmodning
herom ikke indsender de manglende oplysninger.
Finanstilsynet kan således efter bestemmelsen kun god‐
kende en erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel,
hvis den pågældende erhverver af den kvalificerede andel
ikke kan forventes at modvirke en forsvarlig og fornuftig
forvaltning af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden.
Bestemmelsen kan eksempelvis benyttes til at afvise er‐
hververe, som har medvirket til en uforsvarlig og ufornuf‐
tig forvaltning af andre finansielle virksomheder. Se om
baggrunden for bestemmelsen ”Indgrebsmulighederne for
betydende kapitalejere i finansielle virksomheder” af Erik
Werlauff, der på foranledning af Finanstilsynet udarbejde‐
de redegørelsen. Redegørelsen er optrykt i beretning om
Finanstilsynets virksomhed i 1998.
Finanstilsynet har til brug for vurderingen af de enkel‐
te kriterier behov for en række dokumenter og oplysnin‐
ger. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i ri‐
meligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den
påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Finanstil‐
synet må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante
for den tilsynsmæssige vurdering. Finanstilsynet har udar‐
bejdet en vejledning om godkendelse af erhvervelse eller
forøgelse af kvalificerede andele. Vejledningen henviser til
et ansøgningsskema på Finanstilsynets hjemmeside, hvoraf
det fremgår, hvilke oplysninger der er nødvendige, og hvilke
yderligere dokumenter der skal medsendes.
Det foreslås i stk. 3, at hensynet til markedets økonomiske
behov ikke må indgå i Finanstilsynets vurdering efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
ikke må vurdere en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret
andel i et fondsmæglerselskab eller fondsmæglerholding‐
virksomhed ud fra markedets økonomiske behov. Der kan
således ikke i vurderingen inddrages overordnede økonomi‐
ske betragtninger og betragtninger om, hvad der er bedst for
markedet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynet
ikke afskærer en erhverver, der opfylder kriterierne for at
kunne opnå godkendelse som ejer af en kvalificeret andel,
i at erhverve en kvalificeret andel på baggrund af forhold,
som er erhververen uvedkommende.
Til § 61
Den gældende § 61 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 2-5 reglerne om Finanstilsynets frister og indhen‐
telse af oplysninger m.v. for vurdering af erhvervelser af
kvalificerede andele i bl.a. en finansiel virksomhed, herun‐
der et fondsmæglerselskab.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 12, stk. 1-3, i
MiFID II, foreslås videreført med redaktionelle ændringer
og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
269
Den foreslåede § 61 fastsætter kravene til Finanstilsynets
frister og indhentelse af oplysninger m.v. for vurdering af
erhvervelse af kvalificerede andele i fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder.
Formålet med bestemmelsen er at skabe gennemsigtighed
og klarhed om Finanstilsynets sagsbehandling af ansøgnin‐
ger om godkendelse af påtænkte erhvervelser af kvalificere‐
de andele i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet skriftligt be‐
kræfter modtagelsen af en ansøgning senest to arbejdsdage
efter modtagelsen, jf. § 59, stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilsvarende gælder ved
modtagelse af oplysninger efter stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
vil skulle bekræfte modtagelsen af ansøgningen over for
den påtænkte erhverver. På samme måde vil Finanstilsynet
skulle bekræfte modtagelsen af eventuelle supplerende op‐
lysninger, som Finanstilsynet har anmodet om efter det fore‐
slåede stk. 3. Bekræftelsen vil skulle ske skriftligt og senest
efter to arbejdsdage regnet fra modtagelsen af henholdsvis
ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger, som Fi‐
nanstilsynet har anmodet om efter stk. 3.
Finanstilsynets bekræftelse er alene en bekræftelse af, at
Finanstilsynet har modtaget de pågældende dokumenter, og
dermed ikke en bekræftelse af disses fuldstændighed. Fi‐
nanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, hvis der
mangler dokumenter, som burde have været medsendt. Selv‐
om det bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse
godt være ufuldstændige, eller der kan være behov for ud‐
dybning i øvrigt.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet fra tids‐
punktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af
ansøgningen og modtagelsen af alle de dokumenter, som
kræves vedlagt ansøgningen, har en vurderingsperiode på 60
arbejdsdage til at foretage vurderingen efter § 60, der fast‐
sætter de kriterier, Finanstilsynet skal foretage vurderingen
på baggrund af.
I lovforslagets § 60 er der fastsat regler om, at Finans‐
tilsynet ved vurderingen af en på tænkt erhvervelse af en
kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed skal sikre hensynet til en fornuftig og
forsvarlig forvaltning af fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden, samt at vurderingen skal fore‐
tages i henhold til nærmere fastsatte kriterier.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har 60 dage til at vurdere ansøgningen. Vurderingsperioden
begynder på tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af den
fuldstændige modtagelse af ansøgningen, herunder modta‐
gelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgnin‐
gen.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet samtidig med
bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen underretter den
påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden
udløber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynets
bekræftelse skal indeholde en orientering om den dato,
hvor Finanstilsynets vurderingsperiode udløber. Er ansøg‐
ningen ufuldstændig på grund af manglende dokumenter, og
den påtænkte erhverver derfor anmodes om at fremsende
de nævnte dokumenter, begynder fristen først at løbe fra
modtagelsen af dokumenterne, som fuldstændiggør ansøg‐
ningen. Det vil derfor i sådanne tilfælde ikke være muligt at
oplyse fristens udløbsdato ved bekræftelsen af modtagelsen
af ansøgningen.
Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning om godken‐
delse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele
(vejledning nr. 81 af 20. september 2010). Vejledningen
henviser til et ansøgningsskema på Finanstilsynets hjem‐
meside, hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger der er nød‐
vendige, og hvilke yderligere dokumenter der skal medsen‐
des. Vejledning vil tilsvarende kunne følges for godkendelse
af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele efter
den foreslåede § 59.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet indtil den 50.
arbejdsdag i vurderingsperioden kan anmode om yderligere
oplysninger, der er nødvendige for vurderingen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har op til 50 arbejdsdage til at fremsætte anmodning om
fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for Finanstil‐
synets vurdering.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at anmodningen skal ske
skriftligt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal fremsætte anmodning om fremsendelse af yderligere
oplysninger til brug for Finanstilsynets vurdering skriftligt.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at første gang, en sådan
anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perio‐
den mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af
svar herpå.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at vurderingspe‐
rioden afbrydes ved fremsættelse af anmodning om frem‐
sendelse af yderligere oplysninger til brug for Finanstilsy‐
nets vurdering, indtil Finanstilsynet modtager de anmodede
oplysninger, jf. dog stk. 3, 4. pkt.
Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at afbrydelsen dog ikke kan
overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 4
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at vurderingspe‐
rioden maksimalt kan afbrydes i 20 arbejdsdage ved Finans‐
tilsynets fremsættelse af anmodning om yderligere oplysnin‐
ger til brug for Finanstilsynets vurdering. Muligheden for
at afbryde vurderingsperioden gælder kun første gang, der
anmodes om supplerende oplysninger. Viser det sig nødven‐
digt flere gange at anmode om supplerende oplysninger,
afbrydes vurderingsperioden ikke ved de efterfølgende an‐
modninger.
Modtager Finanstilsynet ikke de supplerende oplysninger,
træffes afgørelsen på det foreliggende grundlag. Afhængig
af de manglende oplysningers karakter vil dette oftest bety‐
de et afslag med den årsag, at oplysningerne er manglende.
270
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan forlænge afbry‐
delsen af vurderingsperioden med op til 10 arbejdsdage i de
tilfælde, som er oplistet i nr.1-2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet i
særlige oplistede tilfælde har mulighed for at for forlænge
vurderingsperioden op til 10 arbejdsdage.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at Finanstilsynet kan forlænge
afbrydelsen af vurderingsperioden efter stk. 3, 3. pkt., med
op til 10 arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er en
fysisk eller juridisk person, der er placeret eller er omfattet
af lovgivning i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at Finanstilsynet kan forlænge
afbrydelsen af vurderingsperioden efter stk. 3, 3. pkt., med
op til 10 arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er en
fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til
at udøve virksomhed omfattet af § 13, §§ 7-11 i lov om fi‐
nansiel virksomhed eller § 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder
i Danmark, et andet land inden for den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
Juridiske personer omfattet af nr. 2 er fondsmæglerselska‐
ber, jf. lovforslagets § 13, pengeinstitutter, jf. § 7 i lov om
finansiel virksomhed, realkreditinstitutter, jf. § 8 i lov om
finansiel virksomhed, investeringsforvaltningsselskaber, jf.
§ 10 i lov om finansiel virksomhed, forsikringsselskaber,
(skades-, livs- og captivegenforsikringsselskaber), jf. § 11 i
lov om forsikringsvirksomhed samt regulerede markeder, jf.
§ 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder. Opremsningen omfatter
både selskaber med tilladelse i Danmark og virksomheder
med tilsvarende tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område.
Til § 62
Den gældende § 61 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 6-8 reglerne for Finanstilsynets afslag på en
påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel i en finansiel
virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 12, stk. 4-6, i
MiFID II, foreslås videreført med redaktionelle ændringer
og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 62 indeholder krav til Finanstilsynets
afslag på en ansøgning om erhvervelse af en kvalificeret
andel i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholding‐
virksomhed.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at hvis Finanstilsynet afslår
en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse i
medfør af § 59, stk. 1, skal dette skriftligt begrundes og
meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen
herom.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal meddele et afslag skriftligt og begrunde afslaget.
Bestemmelsen finder også anvendelse på ansøgning om
en påtænkt forøgelse af en andel, der overstiger en af græn‐
serne fastsat i lovforslagets § 59, stk. 1, hvorefter Finanstil‐
synet tillige skal godkende påtænkte erhvervelser, der inde‐
bærer, at den kvalificerede andel overstiger grænserne nævnt
i bestemmelsen.
Med »straks« skal forstås som uden ugrundet ophold.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at meddelelsen skal ske inden
for vurderingsperioden fastsat efter § 61, stk. 2.
Efter de almindelige forvaltningsretlige principper skal
en part straks orienteres om afgørelsen rettet mod
vedkommende. Den foreslåede bestemmelse indebærer des‐
uden, at meddelelsen også skal ske inden for den samlede
vurderingsperiode. Afgørelsen anses for truffet, når Finans‐
tilsynet har taget endeligt stilling til spørgsmålet. Er sagen af
en karakter, der gør, at den skal forelægges Finanstilsynets
bestyrelse, er der først truffet endelig beslutning, når besty‐
relsen har truffet afgørelse.
Med »straks« skal forstås som uden ugrundet ophold.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at den påtænkte erhverver kan
anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for
afslaget.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at anmoder den
påtænkte erhverver Finanstilsynet om at offentliggøre be‐
grundelsen for et afslag på erhvervelse af en kvalificeret
andel, er Finanstilsynet forpligtet til at imødekomme offent‐
liggørelsen af begrundelsen, dog inden for rammerne af lov‐
givningen i øvrigt. Det betyder, at Finanstilsynet ikke med
en sådan anmodning kan offentliggøre fortrolige oplysnin‐
ger om fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksom‐
heden eller fysiske personer, ligesom oplysninger modtaget
fra tilsynsmyndigheder i andre lande kun kan offentliggøres
med samtykke fra de pågældende myndigheder.
Er der tale om en afgørelse, der er truffet af Finanstilsy‐
nets bestyrelse, hvor den påtænkte erhverver er en juridisk
person, skal der ske offentliggørelse af afgørelsen efter reg‐
lerne i lovforslagets § 277.
Det foreslås i stk. 2, at giver Finanstilsynet ikke i løbet
af vurderingsperioden fastsat efter § 61, stk. 2, skriftligt
afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses
erhvervelsen for at være godkendt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en erhvervelse
af en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed kan anses for at være god‐
kendt, hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden
har givet afslag herpå.
Formålet med bestemmelsen er at give den påtænkte er‐
hverver en sikkerhed for, at Finanstilsynets afgørelse i en
sag ikke tager længere tid end den fastsatte vurderingsperio‐
de.
Vurderingsperioden begynder først ved afsendelse af be‐
kræftelsen efter lovforslagets § 61, stk. 1, og når samtlige
nødvendige dokumenter er modtaget. Har ansøgeren ikke
modtaget en bekræftelse fra Finanstilsynet, om at ansøgnin‐
271
gen er endelig, kan ansøgeren derfor ikke anse erhvervelsen
som godkendt.
Til § 63
Den gældende § 61 b i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger en forpligtelse for ejere af en kvalificeret andel i en
finansiel virksomhed, herunder et fondsmæglerselskab eller
i en finansiel holdingvirksomhed, herunder en fondsmægler‐
holdingvirksomhed, til at underrette Finanstilsynet skriftligt
om påtænkte afhændelser af kvalificerede andele.
Bestemmelsen, som gennemfører artikel 11, stk. 1, 2. af‐
snit, i MiFID II, foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder samt ejere af kva‐
lificerede andele med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 63 fastsætter krav om, at en ejer
af en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal underrette Finanstilsy‐
net skriftligt, hvis vedkommende påtænker at afhænde ande‐
len eller reducere denne til under grænserne nævnt i bestem‐
melsen.
Det foreslås i § 63, at enhver fysisk eller juridisk person
eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståel‐
se med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at
afhænde en kvalificeret andel eller formindske en kvalifice‐
ret andel i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed således, at afhændelsen eller formindskel‐
sen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct.
eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne
ikke længere er nået, eller bevirker, at fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden ophører med at væ‐
re vedkommendes dattervirksomhed, skal forinden skriftligt
underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen
af den påtænkte fremtidige kapitalandel.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal ske
forudgående underretning om påtænkte afhændelser eller
formindskelser af kvalificerede andele i et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Tillige skal
der ske underretning om afhændelser eller formindskelser,
der bevirker, at de i bestemmelsen nævnte grænser ikke
længere er nået. Det er ikke et krav, at Finanstilsynet god‐
kender afhændelsen. Den foreslåede bestemmelse giver Fi‐
nanstilsynet mulighed for til enhver tid at have overblik over
ejere af kvalificerede andele og dermed dem, der kan udøve
indflydelse på fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden.
Enhver aftale, udtrykkelig eller stiltiende, mundtlig eller
skriftlig, om at samarbejde om en eventuel afhændelse, be‐
tragtes som at handle i forståelse med hinanden. Afgørende
er, om der er truffet beslutning om at handle samlet. Vur‐
deringen af, om der er truffet beslutning om at handle i
forståelse med hinanden, foretages på tidspunktet for under‐
retningen af Finanstilsynet.
En kvalificeret andel er i lovforslagets § 10, nr. 27, define‐
ret som en direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10
pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel,
som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
ledelsen af et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed.
Der kan være tale om en kvalificeret andel, selv om
grænsen på 10 pct. ikke er overskredet. Det er tilstrække‐
ligt, at der har kunnet udøves en betydelig indflydelse på
ledelsen. Hvorvidt dette er tilfældet beror, på en konkret
vurdering. Afgørende er, om der ved erhvervelsen opnås
kontrol. Det kan eksempelvis være tilfældet i et fondsmæg‐
lerselskab med en meget spredt ejerkreds.
Overtrædelse af lovforslagets § 63 kan straffes med bøde
eller fængsel op til fire måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 63 er en fysisk eller juridisk person eller fysiske
og juridiske personer, som handler i forståelse med hinan‐
den. Det betyder, at hvis en fysisk eller juridisk person eller
fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med
hinanden, der direkte eller indirekte afhænder en kvalificeret
andel eller formindsker en kvalificeret andel i et fondsmæg‐
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, således
at afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct.,
33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettig‐
hederne ikke længere er nået, eller bevirker, at fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ophører
med at være vedkommende juridiske persons dattervirksom‐
hed, ikke forinden skriftligt underretter Finanstilsynet herom
med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige ka‐
pitalandel, kan den eller de pågældende straffes med bøde
eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk.
2, nr. 1.
Til § 64
Den gældende § 61 c i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 betingelser for en finansiel virksomhed,
herunder et fondsmæglerselskab, eller en finansiel holding‐
virksomhed, herunder en fondsmæglerholdingvirksomhed,
straks at underrette Finanstilsynet om erhvervelser eller af‐
hændelser af kvalificerede andele, som virksomheden får
kendskab samt en årlig forpligtelse til at oplyse om samtlige
ejere af kvalificerede andele.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 11, stk. 3,
i MiFID II, foreslås videreført for fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 64 fastsætter krav om, at fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdigvirksomheder skal underret‐
te Finanstilsynet, straks de får kendskab til erhvervelser eller
afhændelser af andele som nævnt i § 59, stk. 1, og § 63,
samt en årlig forpligtelse til at oplyse om samtlige ejere af
kvalificerede andele.
Det foreslås i stk. 1, at når et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed får kendskab til erhvervel‐
272
ser eller afhændelser af andele som nævnt i § 59, stk. 1, og
§ 63, skal fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en underretnings‐
pligt til Finanstilsynet for fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder vedrørende erhvervelser eller
afhændelser af kvalificerede andele, der skal give Finans‐
tilsynet mulighed for at konstatere, om forpligtelsen til at
ansøge om forhåndsgodkendelse efter lovforslagets § 59,
stk. 1, og meddelelsespligten efter lovforslagets §63 er over‐
holdt.
En kvalificeret andel er i lovforslagets § 10, nr. 27, define‐
ret som en direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10
pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel,
som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
ledelsen af et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed.
Der kan være tale om en kvalificeret andel, selv om
grænsen på 10 pct. ikke er overskredet. Det er tilstrække‐
ligt, at der har kunnet udøves en betydelig indflydelse på
ledelsen. Hvorvidt dette er tilfældet beror, på en konkret
vurdering. Afgørende er, om der ved erhvervelsen opnås
kontrol. Det kan eksempelvis være tilfældet i et fondsmæg‐
lerselskab med en meget spredt ejerkreds.
Straks skal forstås som uden ugrundet ophold. Meddele‐
sen til Finanstilsynet kan ske ved fremsendelse af fysisk
eller digital post, så snart fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden får kendskab til erhvervelsen.
Overtrædelse af lovforslagets § 64, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 64, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed får kendskab
til erhvervelser eller afhændelser af andele omfattet af lov‐
forslagets § 59, stk. 1, eller lovforslagets § 63 og ikke uden
ugrundet ophold giver Finanstilsynet meddelelse herom, kan
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den eller disses ledelser straffes med bøde eller fængsel
indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder senest i februar måned hvert
år skal give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de
kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en
kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden, og om størrelsen af disse andele.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
til inden udgangen af februar måned hvert år at meddele
navnene på de kapitalejere, som pr. 31. december det foregå‐
ende år ejede en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden samt størrelsen af
disse kapitalandele.
Indberetningen skal give Finanstilsynet mulighed for at
konstatere, om forpligtelsen til at ansøge om forhåndsgod‐
kendelse efter lovforslagets § 59, stk. 1, og meddelelsesplig‐
ten efter lovforslagets § 63, er overholdt. Er der ikke sket
ændringer i forhold til det foregående års indberetning, er
det tilstrækkeligt at give meddelelse herom.
Overtrædelse af lovforslagets § 64, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 64, stk. 2, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke senest i
februar måned hvert år giver Finanstilsynet meddelelse om
navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregå‐
ende år ejede en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden, og om størrelsen af
disse andele, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden eller disses ledelser straffes med bøde
eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk.
2, nr. 1.
Til § 65
Den gældende § 62 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 1-5 reglerne for Finanstilsynets sanktionsmulighe‐
der i tilfælde af, at en ejer af kvalificeret andel i bl.a. en
finansiel virksomhed, herunder et fondsmæglerselskab, ikke
opfylder kriterierne for at kunne godkendes som ejer af
en kvalificeret andel samt Finanstilsynets mulighed for at
ophæve den stemmeret, der er tilknyttet kapitalandelen, eller
påbyde kapitalejeren at følge bestemte retningslinjer.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 11, stk. 4, i
MiFID II, foreslås videreført med redaktionelle ændringer
og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 65 fastsætter Finanstilsynets sanktions‐
muligheder i tilfælde af, at en ejer af en kvalificeret andel
i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed ikke opfylder kriterierne for at kunne godkendes
som ejer af en kvalificeret andel, herunder Finanstilsynets
mulighed for at ophæve den stemmeret, der er tilknyttet
kapitalandelen, eller påbyde kapitalejeren at følge bestemte
retningslinjer.
Det foreslås i stk. 1, at opfylder kapitalejere, der er i
besiddelse af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, ikke kriterierne i §
60, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er
knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde
virksomheden at følge bestemte retningslinjer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan ophæve stemmeretten for kapitalejere med kvalificerede
andele i et fondsmæglerselskab eller fondsmæglerholding‐
virksomhed eller påbyde fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden at følge bestemte retningslin‐
jer, hvis kapitalejeren modvirker en forsvarlig og fornuftig
273
forvaltning af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden.
Et påbud om at følge bestemte retningslinjer tilsigter på
ny at etablere en fornuftig og forsvarlig forvaltning af fonds‐
mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, jf.
lovforslagets § 60.
Finanstilsynet afgørelser efter den foreslåede bestemmel‐
se vil bero på en konkret vurdering. Bestemmelsen vil
eksempelvis kunne anvendes, hvis kapitalejere i et enkelt
meget væsentligt anliggende modvirker en forsvarlig drift
af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom‐
heden. Det kan eksempelvis være, hvis en ejer blokerer en
fusion, der kan sikre, at virksomheden kan føres videre på
et forsvarligt grundlag, eller blokerer for nødvendige ved‐
tægtsændringer, der er en forudsætning for en nødvendig
kapitalforhøjelse, således at virksomheden kan fortsætte sin
drift.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet kan ophæve
den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske
eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i
§ 59, stk. 1, til forudgående ansøgning om godkendelse.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at kapitalandele igen tildeles
fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervel‐
sen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan ophæve en stemmeret, som er tilknyttet en kapitalan‐
del, hvis der ikke er søgt om forudgående tilladelse til
erhvervelsen. Hvis Finanstilsynet efterfølgende godkender
den pågældende erhvervelse, tildeles kapitalandelen igen
sin stemmeret. Beslutninger, der efter selskabsloven gyldigt
er truffet i perioden, hvor kapitalandelene er frataget deres
stemmeret, har fuld gyldighed også efter stemmerettens ree‐
tablering. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglervirksom‐
heden vil i den mellemliggende periode ikke være afskåret
fra at træffe beslutninger på generalforsamlinger.
Det foreslås i stk. 3, at har en fysisk eller juridisk person
erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 59, stk. 1, uanset
at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse
af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten
tilknyttet disse kapitalandele.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for
Finanstilsynet til at ophæve stemmeretten, hvis en fysisk
eller juridisk person har erhvervet kvalificerede andele, selv‐
om Finanstilsynet har afslået at godkende den kvalificerede
andel.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Finanstilsynet skal orientere
det pågældende fondsmæglerselskab eller den pågældende
fondsmæglerholdingvirksomhed, når Finanstilsynet har op‐
hævet stemmeretten tilknyttet kapitalandele i fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden i medfør
af stk. 1-3.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Finanstilsynet endvide‐
re skal orientere fondsmæglerselskabet eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden, hvis kapitalandele igen tildeles fuld
stemmeret i medfør af stk. 2, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse
for Finanstilsynet til at orientere fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden om Finanstilsynets
ophævelse af stemmerettigheder i fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden.
Når Finanstilsynet ophæver stemmeretten tilknyttet kapi‐
talandele i en virksomhed, må kapitalejeren ikke udnytte
stemmeretten forbundet med de pågældende kapitalandele
i afstemninger på virksomhedens generalforsamling. Endvi‐
dere kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede ka‐
pital, jf. det foreslåede stk. 5.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er bekendt
med en ophævelse af stemmerettigheder tilknyttet en kapi‐
talandel i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden, så dette kan respekteres på generalforsamlin‐
ger i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirk‐
somheden, jf. det foreslåede stk. 5.
Orienteringen skal kun angive, hvilke kapitalandele Fi‐
nanstilsynet har ophævet stemmeretten for, herunder navnet
på den pågældende ejer af kapitalandelene. Orienteringen
skal ikke angive øvrige forhold vedrørende Finanstilsynets
afgørelse om ophævelse af stemmeretten, herunder begrun‐
delsen for afgørelsen.
Finanstilsynet skal orientere fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden, hvis kapitalandelene
igen tildeles fuld stemmeret i medfør af det foreslåede stk. 2,
2. pkt.
Finanstilsynet kan efter det foreslåede stk. 2 ophæve stem‐
meretten i tilfælde, hvor kapitalejeren ikke har overholdt
forpligtelsen i lovforslagets § 59, stk. 1, til at ansøge Fi‐
nanstilsynet om godkendelse af erhvervelsen af kapitalan‐
delen. Kapitalandelen tildeles igen fuld stemmeret, hvis Fi‐
nanstilsynet efterfølgende godkender erhvervelsen. Finans‐
tilsynet har pligt til at orientere fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden om ophævelsen af stem‐
meretten i medfør af det foreslåede stk. 3, 1. pkt. Med
det foreslåede stk. 4, 2. pkt., får Finanstilsynet pligt til
også at orientere fondsmæglerselskabet eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden om det forhold, at stemmeretten ikke
længere er ophævet, således at den pågældende kapitalejer
kan udnytte stemmeretten i afstemninger på virksomhedens
generalforsamlinger, og således at kapitalandelene igen ind‐
går i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsente‐
rede stemmeberettigede kapital.
Det foreslås i stk. 5, at har Finanstilsynet ophævet stem‐
meretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå
i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede
stemmeberettigede kapital.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kapitalandele
i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed i tilfælde, hvor Finanstilsynet har ophævet de til‐
knyttede stemmerettigheder i medfør af de foreslåede stk.
1-3, ikke kan indgå i opgørelsen af den på en generalforsam‐
ling repræsenterede stemmeberettigede kapital.
274
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der kan træf‐
fes beslutninger i selskabet, uanset at Finanstilsynet har
ophævet stemmeretten på en betydelig del af selskabskapita‐
len. Hvis det eksempelvis fremgår af vedtægterne, at der
kræves et kvalificeret flertal, vil kapitalandele uden stemme‐
ret i realiteten blokerer for beslutninger. Har de ikke stem‐
meret, men skulle de stadigt tælles med, ville de i praksis
stemme mod alle forslag.
Andre rettigheder, der tilkommer en kapitalejer, eksempel‐
vis indløsningsret og retten til udbyttebetaling, bortfalder
ikke ved Finanstilsynets ophævelse af stemmerettighederne.
En afgørelse truffet af Finanstilsynet i medfør af de fore‐
slåede stk. 1-3 om ophævelse af stemmerettigheder tilknyttet
kapitalandele afgørelse skal efterleves på fondsmæglersel‐
skabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens generalfor‐
samling. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden vil ikke være part i en sådan afgørelse, og
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den vil derfor ikke i forbindelse med afgørelsen blive orien‐
teret om det forhold, at en kapitalejers stemmeret er ophæ‐
vet.
Finanstilsynet er derfor efter det foreslåede stk. 4, 1.
pkt. pålagt en forpligtelse til i alle tilfælde til at orientere
virksomheden om ophævelsen af stemmerettigheder, når der
er truffet afgørelse herom. Herved tilsigtes det at sikre, at
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den ser bort fra de pågældende stemmer i forbindelse med
en afstemning på generalforsamlingen, og at fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden undlader
at medtage de pågældende kapitalandele ved opgørelsen af
den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberetti‐
gede kapital.
Til § 66
Den gældende § 63 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 1-4 en forpligtelse for bl.a. finansielle virksomhe‐
der, herunder fondsmæglerselskaber, til at underrette Finans‐
tilsynet om erhvervelser og afhændelse m.v. af kvalificerede
andele i udenlandske finansielle virksomheder.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 67 fastsætter en forpligtelse for fonds‐
mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder til at
underrette Finanstilsynet om erhvervelser og afhændelse
m.v. af kvalificerede andele i udenlandske finansielle virk‐
somheder.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet på forhånd skal
underrettes om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerhol‐
dingvirksomheders direkte eller indirekte erhvervelse af en
kvalificeret andel i et udenlandsk investeringsselskab eller
en udenlandsk finansiel virksomhed, samt sådanne forøgel‐
ser af den kvalificerede andel, som medfører, at denne udgør
eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. el‐
ler 50 pct. af henholdsvis stemmerettighederne eller selska‐
bskapitalen, eller at den udenlandske virksomhed bliver en
dattervirksomhed. Underretningen skal indeholde oplysning
om, i hvilket land virksomheden er etableret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
på forhånd skal underrettes om fondsmæglerselskabers og
fondsmæglerholdingvirksomheders erhvervelse og forøgel‐
se af kvalificerede andele i udenlandske finansielle virk‐
somheder, der driver fondsmæglervirksomhed, pengeinsti‐
tutvirksomhed, investeringsforvaltningsvirksomhed, realkre‐
ditinstitutvirksomhed eller forsikringsvirksomhed, samt i
hvilket land virksomheden er etableret. Enhver form for
erhvervelse, herunder etablering af en dattervirksomhed, er
omfattet af bestemmelsen.
Erhvervelserne skal for så vidt angår fondsmæglerselska‐
berne respektere reglerne om fondsmæglerselskabers pla‐
cering af egne midler, jf. lovforslagets kapitel 14, samt
begrænsningerne for den virksomhed, som fondsmæglersel‐
skaber må udøve gennem dattervirksomhed, jf. lovforslagets
§ 32.
Underretningsforpligtelsen har baggrund i, at besiddelse
af kvalificerede andele i udenlandske virksomheder som de
nævnte er forbundet med samme risici som besiddelse af
kvalificerede andele i danske virksomheder som de nævnte,
som Finanstilsynet bl.a. skal godkende i henhold til lovfor‐
slagets § 59. Derudover bidrager underretningsforpligtelsen
til, at Finanstilsynet har indsigt i de risici, som fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden påtager
sig gennem deres kapitalbesiddelser, så disse kan indgå i
Finanstilsynets risikobaserede tilsyn, jf. lovforslagets § 221.
En kvalificeret andel er i lovforslagets § 10, nr. 27, define‐
ret som en direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10
pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel,
som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
ledelsen af et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed.
Der kan være tale om en kvalificeret andel, selv om
grænsen på 10 pct. ikke er overskredet. Det er tilstrække‐
ligt, at der har kunnet udøves en betydelig indflydelse på
ledelsen. Hvorvidt dette er tilfældet beror, på en konkret
vurdering. Afgørende er, om der ved erhvervelsen opnås
kontrol. Det kan eksempelvis være tilfældet i et fondsmæg‐
lerselskab med en meget spredt ejerkreds.
Overtrædelse af lovforslagets § 66, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 66, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis Finanstilsynet
ikke på forhånd underrettes om et fondsmæglerselskabs eller
en fondsmæglerholdingvirksomheds direkte eller indirekte
erhvervelse af en kvalificeret andel i et investeringsselskab
eller i en udenlandsk finansiel virksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr.
1, i lov om finansiel virksomhed, samt sådanne forøgelser af
den kvalificerede andel, som medfører, at denne udgør eller
overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50
275
pct. af henholdsvis stemmerettighederne eller selskabskapi‐
talen, eller at investeringsselskabet eller den udenlandske fi‐
nansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed, kan fonds‐
mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden el‐
ler ledelserne herfor straffes med bøde eller fængsel indtil
fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, som har en andel på mindst 10
pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed, og som påtæn‐
ker at mindske denne andel, således at den falder under en
af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet
herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige an‐
del.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
ligeledes skal underrettes, når andele afhændes eller bringes
ned under grænserne i stk. 1.
Underretningsforpligtelsen bidrager til, at Finanstilsynet
til stadighed har indsigt i de risici, som fondsmæglerselska‐
bet eller fondsmæglerholdingvirksomheden påtager sig gen‐
nem deres kapitalbesiddelser.
Overtrædelse af lovforslagets § 66, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 66, stk. 2, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har en andel
på mindst 10 pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed
og påtænker at mindske denne andel, således at den falder
under en af de i det foreslåede stk. 1 fastsatte grænser,
ikke underretter Finanstilsynet herom og angive størrelsen
af den påtænkte fremtidige andel, kan fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden eller ledelserne her‐
for straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf.
lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at når den udenlandske finansielle
virksomhed bliver en dattervirksomhed af et dansk fonds‐
mæglerselskab eller en dansk fondsmæglerholdingvirksom‐
hed, skal meddelelsen til Finanstilsynet indeholde en række
oplysninger om dattervirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal oplyses om, i hvilket land dattervirksomheden ønskes
etableret, en beskrivelse af dattervirksomhedens virksom‐
hed, herunder oplysninger om organisation og planlagte
aktiviteter, dattervirksomhedens adresse og navnene på dat‐
tervirksomhedens ledelse. Kravene svarer til de krav om
oplysninger, der stilles efter lovforslagets § 33 om etablering
af filialer i udlandet.
Erhvervelserne skal for så vidt angår fondsmæglerselska‐
berne respektere reglerne om fondsmæglerselskabers pla‐
cering af egne midler, jf. lovforslagets kapitel 14 samt
begrænsningerne for den virksomhed, som fondsmæglersel‐
skaber må udøve gennem dattervirksomhed, jf. lovforslagets
§ 32.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at ved ændring af et forhold,
der er givet meddelelse om efter stk. 3, skal fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden give med‐
delelse til Finanstilsynet herom, inden ændringen foretages.
Det forslås i stk. 4, 2. pkt., at hvis fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden ikke på forhånd er
bekendt med ændringen, skal meddelelse til Finanstilsynet
gives straks efter, at den finansielle virksomhed har modta‐
get underretning om ændringen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
til straks at underrette Finanstilsynet om ændringer til tidli‐
gere afgivne oplysninger efter det foreslåede stk. 3.
»Straks« skal forstås som uden ugrundet ophold.
Overtrædelse af lovforslagets § 66, stk. 4, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 66, stk. 4, er et fondsmæglerselskab eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ved
ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter
det foreslåede stk. 3, ikke giver meddelelse til Finanstilsy‐
net herom, inden ændringen foretages eller hvis fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden bliver
bekendt med en ændring, som fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden ikke på forhånd var be‐
kendt med, og ikke giver meddelelse herom gives til Finans‐
tilsynet uden ugrundet ophold, kan fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden eller ledelserne her‐
for straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf.
lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 67
Den gældende § 70 i lov om finansiel virksomhed indehol‐
der i stk. 1-3 og stk. 5 og 6 de pligter, der påhviler bestyrel‐
sen for finansielle virksomheder, herunder fondsmæglersel‐
skaber, og finansielle holdingvirksomheder, herunder fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, i relation til bl.a. fastlæggelse
af forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil, politikker og
skriftlige retningslinjer for direktionen. Stk. 7 indeholder
en bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere
regler herom.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 67 fastsætter, at bestyrelsen for et
fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed
er ansvarlig for den overordnede og strategiske ledelse af
virksomheden. Dette omfatter en løbende stillingtagen til
virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil
m.v. Samtidig indeholder bestemmelsen krav til bestyrel‐
sens fastlæggelse af retningslinjer til direktionen og til di‐
rektionens rapportering til bestyrelsen om virksomhedens
276
risici. Bestemmelsen fastlår endvidere, at det er bestyrelsens
ansvar at følge op på, om risikoprofil og politikker følges
i virksomheden, og at bestyrelsen har pligt til at træffe de
nødvendige foranstaltninger, hvis risikoprofilen ikke længe‐
re er ansvarlig for virksomheden. Disse opgaver er også
relevante for fondsmæglerholdingvirksomheder, idet besty‐
relsen skal bidrage til at sikre, at risici kan identificeres og
styres, at lovgivningen kan overholdes på tværs af koncer‐
nens virksomheder, og at der kan tages stilling til, hvordan
selve fondsmæglerholdingvirksomheden kan leve op til de
gældende regler for denne.
Bestemmelsen gennemfører artikel 88 i CRD IV om ledel‐
sesorganets ansvar for den strategiske ledelse af virksomhe‐
den og artikel 91, stk. 10, i CRD IV om politik for mangfol‐
dighed i bestyrelsen, der finder anvendelse på fondsmægler‐
selskaber. Dette følger af artikel 9, stk. 1, i MiFID II, hvor‐
efter en tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice
og -aktiviteter er betinget af, at et fondsmæglerselskab og
dets ledelsesorgan opfylder bestemmelserne i artikel 88 og
91 i CRD IV. Den foreslåede bestemmelse gennemfører des‐
uden artikel 9, stk. 3, i MiFID II sammenholdt med artikel
21, stk. 1, i MiFID II, der fastsætter krav til fondsmægler‐
selskabers virksomhedsstyring, herunder til ledelsesorganets
forpligtelser.
Samtidig gennemfører den foreslåede bestemmelse artikel
28, stk. 1 og 3, i IFD om ledelsesorganets rolle ved risiko‐
styring, der efter artikel 25, stk. 1, i IFD, finder anvendelse
på fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne
for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber som fastsat i artikel 12, stk. 1, i IFR,
samt på konsolideret niveau, når der foretages konsolidering
i henhold til artikel 7 i IFR.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR for at være små og ikke indbyrdes forbundne, når de
ikke yder investeringsservice, som indebærer en høj risiko
for kunder, markeder eller fondsmæglerselskaberne selv, og
når deres størrelse betyder, at det er mindre sandsynligt,
at de medfører omfattende negative virkninger for kunder
og markeder, hvis de risici, der er forbundet med deres virk‐
somhed, opstår, eller hvis de går konkurs. Sådanne fonds‐
mæglerselskaber er efter artikel 12, stk. 1, i IFR afgrænset
til de fondsmæglerselskaber, der opfylder alle følgende be‐
tingelser: 1) ikke handler for egen regning eller påtager sig
risiko fra handel med finansielle instrumenter, 2) ikke opbe‐
varer kunders aktiver eller penge, 3) har aktiver under både
skønsmæssig porteføljepleje og ikke-skønsmæssig investe‐
ringsrådgivning på mindre end 1,2 mia. euro, 4) behandler
kundeordrer i kontanthandler til en værdi af mindre end
100 mio. euro om dagen eller kundeordrer i derivater til
en værdi af mindre end 1 mia. euro om dagen, og som
5) har en balance på mindre end 100 mio. euro inklusive
ikke-balanceførte poster og samlede årlige bruttoindtægter
fra investeringsservice på mindre end 30 mio. euro.
Den foreslåede bestemmelse berører ikke de forpligtelser,
bestyrelsen er pålagt i henhold til Kommissionens delege‐
rede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om sup‐
plerede regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og
vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner
af begreber med henblik på nævnte direktiv.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter i stk. 1-4 bestyrel‐
sens forpligtelser i relation til den overordnede og strategi‐
ske ledelse af virksomheden. De nærmere krav til bestyrel‐
sen vil blive fastsat ved bekendtgørelse, jf. den foreslåede
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i stk. 6, med
henblik på at tage højde for og skabe klarhed over god
praksis, herunder retningslinjer m.v. udstedt af bl.a. Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ES‐
MA) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).
Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen for et fondsmæglersel‐
skab eller fondsmæglerholdingvirksomhed skal opfylde de
forpligtelser, der er oplistet i nr. 1-4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at bestyrelsen som
led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse
af virksomheden skal træffe beslutning om virksomhedens
forretningsmodel og på grundlag af forretningsmodellen
træffe beslutning om virksomhedens risikoprofil og politi‐
kker.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at bestyrelsen for virksomheden
skal fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige ak‐
tiviteter virksomhedens skal udføre.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen skal
fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktivite‐
ter virksomheden vil beskæftige sig med inden for virksom‐
heden formålsparagraf, der for så vidt angår fondsmægler‐
selskaber skal være inden for fondsmæglerselskabers tilladte
virksomhedsområde, jf. lovforslagets § 13. Det vil sige, at
bestyrelserne for fondsmæglerselskaber som led i beslutning
om forretningsmodel bl.a. skal tage stilling til den involve‐
rede investeringsservice og -aktiviteter samt accessoriske
tjenesteydelser samt de involverede finansielle instrumenter,
jf. lovforslagets bilag 1 og 2 samt eventuelt lovforslagets §§
15 og 16.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at bestyrelsen for virksomhe‐
den skal identificere og kvantificere virksomhedens væsent‐
lige risici og fastlægge virksomhedens risikoprofil, herunder
fastsætte, hvilke og hvor store risici virksomheden må påta‐
ge sig.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de risici, som virk‐
somheden påtager sig dels ved sine forretningsmæssige akti‐
viteter dels ved sin indretning.
Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen skal træffe beslut‐
ning om virksomhedens risikoprofil, der er den overordnede
ramme for, hvilke og hvor store risici virksomheden ønsker
at påtage sig. Bestyrelsen skal fastlægge, hvilke risici virk‐
somheden vil kunne påtage sig som følge af de aktiviteter,
som virksomheden skal udføre, eksempelvis operationelle
risici, markedsrisici, likviditetsrisici og omdømmemæssige
277
risici. Bestyrelsen skal desuden fastlægge, hvor store disse
risici må være.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at bestyrelsen skal fastlægge
politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af
virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er
knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen ud
fra den fastlagte risikoprofil vil skulle fastlægge principper
for, hvordan virksomheden skal drives, for at risikoprofilen
kan overholdes. Der kan eksempelvis være tale om, at besty‐
relsen skal fastlægge overordnede principper for, hvorledes
risici holdes inden for de fastlagte rammer.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at bestyrelsen har en pligt til
at fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, der
fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kom‐
petencer blandt bestyrelsens medlemmer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen skal
fastlægge en mangfoldighedspolitik, der bør indeholde en
beskrivelse af, hvordan virksomheden vil sikre mangfoldig‐
hed i bestyrelsen, for eksempel ved at sikre en rekruttering,
der tiltrækker kandidater med en bred vifte af kvalifikationer
og kompetencer til bestyrelsen. En mangfoldighedspolitik
bør angive, hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er
relevante at tillægge vægt ved udpegning af kandidater til
bestyrelsen.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået
på baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige,
erhvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præcise‐
res, at det står den enkelte bestyrelse frit for at vælge den
politik, der findes bedst egnet for den pågældende virksom‐
hed til at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen. Med det
foreslåede krav om, at bestyrelsen skal fastlægge en mang‐
foldighedspolitik, forpligtes bestyrelsen til aktivt at fremme
den for virksomheden relevante og nødvendige mangfoldig‐
hed i bestyrelsen.
Bestemmelsens nr. 1-3 gennemfører artikel 9, stk. 3, i
MiFID II, dele af artikel 88, stk. 1, i CRD IV, jf. artikel
9, stk. 1, i MiFID II, samt artikel 28, stk. 1, i IFD, mens
bestemmelsens nr. 4 gennemfører artikel 91, stk. 10, i CRD
IV, jf. artikel 9, stk. 1, i MiFID II.
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig‐
hed (ESMA) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) har i fællesskab vedtaget retningslinjer EBA/GL/
2017/12 af 26. september 2017 om vurdering af egnethe‐
den af medlemmer af ledelsesorganet og indehavere af nøg‐
lefunktioner i henhold til direktiv 2013/36/EU og direktiv
2014/65/EU. Retningslinjerne beskriver bl.a., hvad der for‐
stås ved mangfoldigheden, der skal tages i betragtning ved
udvælgelsen af medlemmer til ledelsesorganet, jf. artikel 91,
stk. 10, i CRD IV.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. lovfor‐
slagets § 219, vil Finanstilsynet i forbindelse med vurde‐
ringen af, om politikken efter det foreslåede § 67, stk. 1,
nr. 4, i tilstrækkelig grad fremmer mangfoldighed, tage hen‐
syn til, hvilken virksomhed vurderingen vedrører. Finanstil‐
synet kan, hvor det er relevant for vurderingen, inddrage
retningslinjerne EBA/GL/2017/12 af 26. september 2017
om vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorga‐
net og indehavere af nøglefunktioner i henhold til direktiv
2013/36/EU og direktiv 2014/65/EU.
Overtrædelse af lovforslagets § 67, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 67, stk. 1, er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs
eller i en fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse. Det
betyder, at i tilfælde, hvor en bestyrelse i et fondsmægler‐
selskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke har
fastlagt virksomhedens hovedtyper og forretningsmæssige
aktiviteter, politikker for styring af virksomhedens væsent‐
ligste aktiviteter og risici og politik for mangfoldighed i
bestyrelsen, samt identificeret væsentligste risici og risiko‐
profil i overensstemmelse med de foreslåede nr. 1-4, kan
bestyrelsen straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1,
nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen på grundlag af den
fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker for virksom‐
heden skal give direktionen skriftlige retningslinjer, der som
minimum skal indeholde det i nr. 1-4 oplistede.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at bestyrelsen som
led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse
af virksomheden inden for de besluttede politikker og den
besluttede risikoprofil skal fastsætte skriftlige retningslinjer
til direktionen, der er ansvarlig for, at politikkerne og ret‐
ningslinjerne implementeres i den daglige drift. Medmindre
der er tale om aktiviteter, som bestyrelsen efter lovgivningen
ikke må – eller af andre årsager ikke kan – uddelegere
til direktionen, afgør bestyrelsen selv, om en aktivitet skal
uddelegeres fuldt eller kun delvist til direktionen.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 9, stk. 3, i Mi‐
FID II, dele af artikel 88, stk. 1, i CRD IV, jf. artikel 9, stk.
1, i MiFID II, samt artikel 28, stk. 1 og 3, i IFD.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at retningslinjerne til direkti‐
onen skal indeholde kontrollerbare rammer for, hvilke og
hvor store risici direktionen må påføre virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen skal
fastsætte kvantitative og kvalitative rammer, inden for hvil‐
ke direktionen kan agere. Såvel de kvantitative som de kva‐
litative rammer skal være kontrollerbare sådan, at det er
muligt for direktionen selv at kontrollere og for bestyrelsen
at følge op på, om rammerne overholdes.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at retningslinjerne til direktio‐
nen skal indeholde principperne for opgørelse af de enkelte
risikotyper.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen
som en integreret del af fastsættelsen af rammerne for direk‐
tionens ageren skal tage stilling til, efter hvilke principper
risici skal opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad
rammerne indebærer.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at retningslinjerne til direk‐
tionen skal indeholde regler om, hvilke dispositioner der
278
kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner di‐
rektionen kan foretage som led i sin stilling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen skal
beslutte, hvilke typer af dispositioner direktionen kan træffe
på egen hånd, og hvilke dispositioner der kræver bestyrel‐
sens godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige disposi‐
tioner, der efter virksomhedens forhold er af usædvanlig art
eller af stor betydning, vurderes eksplicit af bestyrelsen i
forhold til virksomheden risikoprofil og politikker.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at retningslinjerne til direktio‐
nen skal indeholde regler for, hvordan og i hvilket omfang
direktionen skal rapportere til bestyrelsen om virksomhe‐
dens risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retnings‐
linjerne for direktionen og om overholdelsen af de grænser,
der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som virk‐
somheden må påtage sig.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen
som et led i forpligtelsen til løbende at vurdere såvel virk‐
somheden risici som direktionens udførelse af sine opgaver
fastsat i retningslinjerne til direktionen også vil skulle ta‐
ge stilling til omfanget af direktionens forpligtelse til at
rapportere til bestyrelsen. Rapporteringen vil skulle omfatte
både alle retningslinjernes rammer og alle de grænser, der
er fastsat i lovgivningen. Bestemmelsen indebærer desuden,
at direktionen vil skulle rapportere til bestyrelsen, hvis der
er vilkår i virksomheden eller på de finansielle markeder,
der indebærer, at den af bestyrelsen fastlagte risikoprofil og
politikker ikke længere kan overholdes, selvom direktionen
følger retningslinjerne.
Overtrædelse af lovforslagets § 67, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 67, stk. 2, er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs
eller i en fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse. Det
betyder, at i tilfælde, hvor bestyrelsen i et fondsmægler‐
selskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke har
fastlagt virksomhedens hovedtyper og forretningsmæssige
aktiviteter, politikker for styring af virksomhedens væsent‐
ligste aktiviteter og risici og politik for mangfoldighed i
bestyrelsen, eller hvis bestyrelsen ikke har udarbejdet skrift‐
lige retningslinjer til direktionen i overensstemmelse med
de foreslåede nr. 1-4, kan bestyrelsen straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen for virksomheden
løbende skal tage stilling til, om virksomhedens risikopro‐
fil og politikker samt retningslinjerne for direktionen er
forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige
aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og
likviditet, samt de markedsforhold, som virksomhedens akti‐
viteter drives under.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en forpligtelse for
bestyrelsen til løbende at tage stilling til, om risikoprofil,
politikker og retningslinjerne for direktionen på passende
måde er implementeret i virksomhedens daglige drift.
Bestyrelsen vil desuden skulle tage stilling til, om den
valgte risikoprofil er forsvarlig set i lyset af bl.a. de organi‐
satoriske forhold, de forhåndenværende ressourcer, herunder
særligt kapital og likviditet, de forretningsmæssige aktivite‐
ters art og kompleksitet samt markedsforholdene. Vurderin‐
gen vil i stort omfang være fremadrettet. Eksempelvis vil
bestyrelsen skulle sikre sig, at der er tilstrækkelige medar‐
bejderressourcer og systemmæssige ressourcer til at håndte‐
re såvel vækst i forretningsomfanget som nye risici, der kan
opstå.
Bestyrelsen vil ligeledes skulle vurdere, om de fastlagte
politikker samt retningslinjer for direktionen er egnede til at
sikre, at virksomhedens risici til stadighed kan holdes inden
for den ønskede risikoprofil.
Hvor ofte, der skal fortages revurdering af risikoprofil
og politikker og retningslinjer for direktionen, vil afhænge
af den konkrete situation. Normalt vil revurderingen skulle
ske mindst én gang om året, men i perioder med større
ændringer i virksomhedens forhold eller markedsforholdene
vil revurderingen skulle foretages hyppigere.
En revurdering behøver ikke nødvendigvis at føre til æn‐
dringer, men hvis bestyrelsen skønner, at risikoprofil og
politikker ikke er betryggende, skal bestyrelsen foretage en
fornyet fastlæggelse heraf samt om nødvendigt revurdere
virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter og retnings‐
linjerne til direktionen.
Revurderingen er nært forbundne med den proces, der
finder sted, når bestyrelsen skal tage stilling til virksomhe‐
dens individuelle solvensbehov i henhold til lovforslagets
§ 120. Dette skal således fastsættes ud fra virksomhedens
organisation, forretningsmæssige aktiviteter og risikoprofil,
idet der skal være overensstemmelse mellem disse forhold
og den kapital, der er til rådighed.
Kravene efter den foreslåede bestemmelse indebærer ikke
krav om en bestemt procedure for bestyrelsens stillingtagen
til de forhold, bestemmelsen omhandler, men indebærer
krav om, at bestyrelsen løbende sikrer sig, at der er overens‐
stemmelse mellem, hvad virksomheden vil og kan gøre.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 9, stk. 3, i Mi‐
FID II, dele af artikel 88, stk. 1, i CRD IV, jf. artikel 9, stk.
1, i MiFID II, samt artikel 28, stk. 1 og 3, i IFD.
Overtrædelse af lovforslagets § 67, stk. 3, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 67, stk. 3, er det enkelte medlem i et fondsmæglersel‐
skabs eller i en fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrel‐
se. Det betyder, at hvis bestyrelsen i et fondsmæglerselskab
eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke løbende har
taget stilling til virksomhedens risikoprofil, politikker og
retningslinjer for direktionen, kan bestyrelsen straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at bestyrelsen for virksom‐
heden løbende skal vurdere, om direktionen varetager sine
opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil,
de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktionen.
279
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at bestyrelsen skal træffe
passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen lø‐
bende skal vurdere, om direktionen overholder de retnings‐
linjer, som bestyrelsen har givet direktionen, idet dette er
en væsentlig forudsætning for, at virksomheden drives for‐
svarligt, jf. lovforslagets § 68. Overholder direktionen ikke
retningslinjerne, skal bestyrelsen træffe de nødvendige for‐
holdsregler, som i praksis vil afhænge af karakteren af den
manglende overholdelse.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 9, stk. 3, i Mi‐
FID II, dele af artikel 88, stk. 1, i CRD IV, jf. artikel 9, stk.
1, i MiFID II, samt artikel 28, stk. 1 og 3, i IFD.
Overtrædelse af lovforslagets § 67, stk. 4, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 67, stk. 4, er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs
eller i en fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse. Det
betyder, at hvis bestyrelsen i et fondsmæglerselskab eller i
en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke løbende har vurde‐
ret eller foretaget foranstaltninger i forhold til direktionen
varetagelse af sine opgaver i forhold til den fastlagte risiko‐
profil, fastlagte politikker eller retningslinjer for direktionen,
kan bestyrelsen straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen
for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed i medfør af stk. 1-4.
Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet bemyn‐
digelse til at fastsætte nærmere regler om de forpligtelser,
der påhviler bestyrelsen for et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed i medfør af de foreslåede
stk. 1-4.
Bemyndigelsen forventes sammen med bemyndigelse i
lovforslagets § 94, stk. 2, at blive udnyttet til at udstede sær‐
skilt bekendtgørelse om ledelse og styring for fondsmægler‐
selskaber, der gennemfører retningslinjer, Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) udsteder i samråd med Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ES‐
MA) i medfør af artikel 26, stk. 4, i IFD.
Det er desuden forventningen, at bekendtgørelsen vil klar‐
lægge kravene til fondsmæglerholdingvirksomheder. Ud‐
gangspunktet er, at fondsmæglerholdingvirksomheder som
fondsmæglerselskaber skal leve op til alle kravene i be‐
kendtgørelsen, men at det afhænger af den enkelte virksom‐
heds forhold, hvilke foranstaltninger der på grundlag af et
proportionalitetsprincip skal til, for at kravet i bekendtgørel‐
sen kan anses for opfyldt.
Det er fondsmæglerselskabets og fondsmæglerholding‐
virksomhedens bestyrelse og direktion, der beslutter, hvilke
foranstaltninger der er tilstrækkelige til, at virksomheden
drives på betryggende vis, og at bestemmelserne overhol‐
des. Virksomhedens ledelse skal ved vurderingen af hvilke
foranstaltninger, der er nødvendige, tage udgangspunkt i
virksomhedens forretningsmodel, herunder virksomhedens
størrelse, kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter og
strukturen af den koncern, som virksomheden er en del af.
Fokus for kravene til fondsmæglerholdingvirksomheder
vil være på styring af risici forbundet med den enkelte
virksomheds aktivitet. Uanset, at aktiviteterne i en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed ofte er mere afgrænsede end i
fondsmæglerselskaber, er det vigtigt, at den overordnede og
strategiske ledelse af virksomheden sker med udgangspunkt
i den forretningsmodel, som fondsmæglerholdingvirksom‐
hedens bestyrelse har valgt og de hertil hørende risici. En
fondsmæglerholdingvirksomheder har som kapitalejer i et
fondsmæglerselskab betydelige muligheder for at påvirke
aktiviteter og risici i fondsmæglerselskabet. Endvidere kan
en fondsmæglerholdingvirksomhed i vidt omfang få behov
for at understøtte et datterfondsmæglerselskab økonomisk,
særligt når det indgår i datterfondsmæglerselskabets kapital‐
beredskaber, at modervirksomheden skal kunne bidrage med
supplerende finansiering. Derfor er det tillige væsentligt, at
fondsmæglerholdingvirksomhedens bestyrelse løbende sik‐
rer sig, at virksomheden har det fornødne kapitalgrundlag i
forhold til virksomhedens aktiviteter.
Ligeledes er det relevant at sikre, at bestyrelsen løbende
forholder sig til, om dens medlemmer har den fornødne
viden og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af fonds‐
mæglerholdingvirksomheden. Det er i den forbindelse vig‐
tigt, at bestyrelsen afdækker og håndterer de risici, der føl‐
ger af samspillet mellem dattervirksomhedernes, herunder
fondsmæglerdatterselskabers, forretningsområder og disse
forretningsområders indflydelse på driften af fondsmægler‐
holdingvirksomheden.
Hertil kommer, at en fondsmæglerholdingvirksomhed som
kapitalejer vil have betydelig indflydelse på, hvem der kan
vælges til bestyrelsen i fondsmæglerselskabet. Det er derfor
vigtigt, at fondsmæglerholdingvirksomhedens bestyrelse har
de fornødne kompetencer til at vurdere fondsmæglerselska‐
bets forhold, så ledelsen i fondsmæglerselskabet har de på‐
krævede kompetencer.
Endelig er det vigtigt at sikre, at der sker en forsvarlig
rapportering i forhold til alle de relevante ledelsesniveauer
om de risici, som fondsmæglerholdingvirksomheden udsæt‐
tes for, hvad enten dette sker som led i virksomhedens akti‐
viteter som kapitalejer i et datterfondsmæglerselskab eller i
forhold til andre sideløbende aktiviteter.
Til § 68
Den gældende § 65 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2, at bestyrelsen for en finansiel virksom‐
hed, herunder et fondsmæglerselskab, skal træffe nærmere
bestemmelser om udførelsen af sit hverv ved en forretnings‐
orden, og at Finanstilsynet kan fastsætte regler om forret‐
ningsordenens indhold.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
280
Den foreslåede § 68 fastsætter, at bestyrelsen for et fonds‐
mæglerselskab skal træffe nærmere bestemmelser om udfø‐
relsen af sit hverv ved en forretningsorden, samt at Finans‐
tilsynet kan fastsætte regler om forretningsordenens indhold.
Bestemmelsen svarer til selskabslovens § 130.
Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen ved en forretningsor‐
den skal træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit
hverv.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen for
et fondsmæglerselskab skal udarbejde en forretningsorden
for bestyrelsens arbejde. Forretningsordenen skal overholde
en række minimumskrav og definere indholdet af bestyrel‐
sens hverv m.v.
Fondsmæglerselskaber er underlagt omfattende og kom‐
pleks regulering, der fastlægger en række forpligtelser for
bestyrelsen. Dette gælder alle fondsmæglerselskaber og ikke
mindst fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelser‐
ne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk.
1, i IFR for at være små og ikke indbyrdes forbundne, når
de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivite‐
ter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Bestyrelsens procedurer for disse forpligtelser bør fremgå
af bestyrelsens forretningsorden.
Bestemmelsen supplerer reglerne i selskabslovens § 130
og sikrer, at Finanstilsynet kan reagere, hvis bestyrelsen ikke
overholder reglerne, herunder ikke har fastsat forsvarlige
rammer for udførelsen af bestyrelsens hverv under hensyn‐
tagen til lovgivningen for fondsmæglerselskaber.
Overtrædelse af lovforslagets § 68, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 68, stk. 1, er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs
bestyrelse. Det betyder, at hvis bestyrelsen i et fondsmægler‐
selskab ikke har truffet nærmere bestemmelser om udførel‐
sen af sit hverv ved en forretningsorden, kan bestyrelsen
straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lov‐
forslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler om forretningsordenens indhold.
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere krav til indholdet af bestyrelsens
forretningsorden.
Den eksisterende bemyndigelse i § 65 i lov om finansiel
virksomhed er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni
2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med
senere ændringer (ledelsesbekendtgørelsen).
Bemyndigelsen forventes sammen med bemyndigelse i
lovforslagets § 94, stk. 2, at blive udnyttet til at udstede sær‐
skilt bekendtgørelse om ledelse og styring for fondsmægler‐
selskaber, der gennemfører retningslinjer, Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) udsteder i samråd med Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ES‐
MA) i medfør af artikel 26, stk. 4, i IFD.
Det er hensigten, at den foreslåede beføjelse bl.a. vil blive
udnyttet til at fastsætte minimumskrav til forretningsorde‐
nens indhold under hensyntagen til fondsmæglerselskabers
forretningsmodeller og risikoprofiler samt nærmere krav om
frekvensen for forretningsordenens revidering og dokumen‐
tationskrav.
Til § 69
Den gældende § 74 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 1-3 formelle regler om afholdelse og indkaldel‐
se af bestyrelsens møder i finansielle virksomheder, herun‐
der fondsmæglerselskaber, og regler om, hvilke funktioner,
der har ret eller pligt til at deltage og udtale sig ved bestyrel‐
sesmøder. Bestemmelsen indeholder endvidere et krav om,
at der føres protokol over forhandlingerne i bestyrelsen, der
skal underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 69 fastsætter, at bestyrelsesformanden
skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det er nød‐
vendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et‐
hvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor
eller den interne revisionschef i et fondsmæglerselskab kan
forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern
revisor eller den interne revisionschef har ret til at deltage i
og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen
i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revi‐
sorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage
i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betyd‐
ning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten. Eks‐
terne revisorer eller den interne revisionschef har pligt til at
281
deltage i bestyrelsens behandling af en sag, hvis det ønskes
af blot ét bestyrelsesmedlem. Over forhandlingerne i besty‐
relsen skal der føres protokol, der underskrives af samtli‐
ge tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en
direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef,
der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin
mening indført i protokollen.
Den foreslåede bestemmelse supplerer reglerne om afhol‐
delse af bestyrelsesmøder m.v. i selskabslovens kapitel 7,
herunder selskabslovens §§ 123 og 128, og sikrer, at Finans‐
tilsynet kan reagere, hvis reglerne ikke overholdes.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsesformanden skal
sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødven‐
digt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for for‐
manden for bestyrelsen, om at sørge for, at der afholdes
bestyrelsesmøder m.v.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ethvert medlem af besty‐
relsen, en direktør, en ekstern revisor eller den interne re‐
visionschef i et fondsmæglerselskab vil kunne forlange, at
bestyrelsen indkaldes.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at ethvert medlem
af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor eller den inter‐
ne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.
Der er tale om en ret til at forlange, at formanden ind‐
kalder bestyrelsen. Selve indkaldelsen skal ske efter de
sædvanlige procedurer. Er der ikke fastsat sædvanlige pro‐
cedurer, bestemmer formanden indkaldelsesmåden og var‐
slet. Såfremt der i bestyrelsens forretningsorden eller i
fondsmæglerselskabets vedtægter er fastsat et indkaldelses‐
varsel, skal dette overholdes.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at en direktør, en ekstern
revisor eller den interne revisionschef har ret til at deltage i
og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i
den enkelte sag træffer anden bestemmelse.
Alle de omfattede personer har ret til at være til stede uaf‐
hængigt af, om der er andre fra den omfattede persongruppe
til stede. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for,
at bestyrelsen træffer beslutning om, at andre personer delta‐
ger i et bestyrelsesmøde eller under behandling af et bestemt
punkt på dagsordenen.
Retten til at indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder
indebærer dels, at den omfattede personkreds sikres infor‐
mation på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels
at den eksterne revisor eller den interne revisionschef har
mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regn‐
skabsmæssige forhold af betydning for fondsmæglerselska‐
bet. Som konsekvens heraf må den omfattede personkreds
tilsendes dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelses‐
medlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene ale‐
ne sendes til den eksterne revisor på anfordring.
Bestyrelsen vil kunne afslå deltagelse fra en direktør, en
ekstern revisor eller den interne revisionschef i enkeltsager,
hvis bestyrelsen træffer bestemmelse herom. Beslutningen
om, at den pågældende ikke må deltage ved behandlingen
af sagen, herunder begrundelsen herfor, vil skulle indføres i
bestyrelsens protokol, jf. den foreslåede bestemmelse i stk.
3.
Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at eksterne revisorer eller
den interne revisionschef altid har ret til at deltage i besty‐
relsesmøder under behandling af sager, der har betydning
for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den eksterne
revisor eller den interne revisionschef vil have ret til at
deltage i behandlingen af sager, der har betydning for revi‐
sionen eller for aflæggelse af årsrapporten. Det vil eksem‐
pelvis kunne være drøftelse af værdiansættelse af aktiver,
der har væsentlig betydning for regnskabsaflæggelsen og
regnskabets retvisende billede, samt drøftelser i relation til
eksempelvis fondsmæglerselskabets evne og mulighed for at
opfylde kravene til fondsmæglerselskabets kapitalgrundlag.
Overtrædelse af lovforslagets § 69, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 69, stk. 1, er bestyrelsesformanden i et fondsmæglersel‐
skab. Det betyder, at hvis bestyrelsesformanden ikke sørger
for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt, og
påser, at samtlige medlemmer indkaldes, eller hvis der ik‐
ke indkaldes til et bestyrelsesmøde, når dette ønskes af et
medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor eller
den interne revisionschef i et fondsmæglerselskab eller hvis
deltagelse samt udtalelse fra en direktør, en ekstern revisor
eller den interne revisionschef ikke tilladelse på mødet, kan
bestyrelsesformanden straffes med bøde eller fængsel indtil
fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at eksterne revisor eller den interne
revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behand‐
ling af en sag, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den eksterne
revisor eller den interne revisionschef har pligt til at deltage
i behandlingen af sager, der har betydning for revisionen
eller for aflæggelse af årsrapporten, hvis blot ét bestyrelses‐
medlem kræver det. Det vil eksempelvis kunne være i tilfæl‐
de af uenighed i bestyrelsen om værdiansættelse af aktiver,
der har væsentlig betydning for regnskabsaflæggelsen og
regnskabets retvisende billede, samt drøftelser i relation til
eksempelvis fondsmæglerselskabets evne og mulighed for at
opfylde kravene til fondsmæglerselskabets kapitalgrundlag.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at over forhandlingerne i be‐
styrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtli‐
ge tilstedeværende medlemmer.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at bestyrelsens
forhandlinger skal protokolleres, og at protokollen skal un‐
derskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer af besty‐
relsen.
Af hensyn til at kunne dokumentere forhandlingsforløbet
og placere et ansvar bør der foreligge en forhandlingspro‐
tokol og ikke kun en beslutningsprotokol for bestyrelsens
beslutninger. Det bør endvidere beskrives, hvilket materiale
282
der har indgået i drøftelserne i bestyrelsen, da det kan have
betydning efterfølgende ved en vurdering af, om medlem‐
merne af det øverste ledelsesorgan har handlet ansvarspådra‐
gende. Protokollen kan føres elektronisk, da der ikke er
formkrav.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at et bestyrelsesmedlem, en
direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef,
der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin
mening indført i protokollen.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
selskabslovens § 128. Dog har eksterne revisorer eller inter‐
ne revisionschefer ikke i henhold til selskabsloven ret til at
få foretaget protokoltilførsel.
Overtrædelse af lovforslagets § 69, stk. 3, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 69, stk. 3, er det enkelte medlem af bestyrelsen i et
fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis der under forhand‐
lingerne i bestyrelsen ikke føres protokol, der underskrives
af samtlige tilstedeværende medlemmer eller et bestyrelses‐
medlem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne
revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning,
forhindres i at få sin mening indført i protokollen, kan besty‐
relsen straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf.
lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 70
Den gældende § 66 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger tegningsretten for bestyrelsen eller direktionen.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 70 fastsætter regler for tegning af et
fondsmæglerselskab.
Det foreslås i § 70, at den tegningsret, som tilkommer
medlemmer af bestyrelsen eller direktionen efter selskabslo‐
ven, kun kan udøves af mindst to i forening.
Selskabslovens § 135, stk. 2, fastslår, at et kapitalselskab
forpligtes ved aftaler, som indgås på kapitalselskabets vegne
af det samlede centrale ledelsesorgan eller af et medlem af
bestyrelsen eller af en direktør.
Den foreslåede bestemmelse om, at der skal to til at tegne
et fondsmæglerselskab, er således en skærpelse i forhold til
reglen i § 135, stk. 2, i selskabsloven. som udgør en sikker‐
hedsforanstaltning, der skal medvirke til at sikre, at der ikke
sker retsstridige dispositioner. Skærpelsen er begrundet i,
at fondsmæglerselskaber sammen med andre aktører i den
finansielle sektor, eksempelvis pengeinstitutter, har eneret
til at varetage betroede opgaver så som at rådgive om el‐
ler pleje tredjemands, herunder detailinvestorers, midler og
handle på de finansielle markeder på egne eller tredjemands
vegne, ligesom et fondsmæglerselskab kan opbevare kun‐
ders midler og værdipapirer.
Den foreslåede tegningsret kan i vedtægterne yderligere
begrænses, så tegningsretten kun kan udøves af to eller
flere bestemte personer i forening eller af flere end to i
forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke fast‐
sættes.
Overtrædelse af lovforslagets § 70 kan straffes med bøde
eller fængsel op til fire måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 70 er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs besty‐
relse eller direktion. Det betyder, at hvis et fondsmæglersel‐
skab ikke tegnes af medlemmer af bestyrelsen eller direktio‐
nen efter selskabsloven, og mindst udøves af to i forening,
kan det enkelte medlem i fondsmæglerselskabets bestyrelse
eller direktion straffes med bøde eller fængsel indtil fire
måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 71
Den gældende § 79 a i lov om finansiel virksomhed in‐
deholder i stk. 1-6 regler om krav til at opstille måltal og
udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i virk‐
somhedens ledelse.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 139 c i selska‐
bsloven, § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde og § 18 a i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder om måltal og
politikker for det underrepræsenterede køn.
Den foreslåede § 71 fastsætter for fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder, som opfylder visse
betingelser, krav om håndtering af det underrepræsenterede
køn i ledelsen.
Det foreslås i stk. 1, at i fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, som har finansielle instrumen‐
ter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, eller som har
en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden
følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfylde det i nr. 1-2
oplistede.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder,
som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar‐
ked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på 500
mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår,
skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede
køn i bestyrelsen, og skal udarbejde en politik for at øge
andelen af det underrepræsenterede køn på fondsmæglersel‐
skabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens øvrige le‐
delsesniveauer.
283
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at bestyrelsen skal opstille mål‐
tal for andel af det underrepræsenterede løn i bestyrelsen.
Et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for
det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont
inden for hvilken, det tilstræbes at opnå den pågældende
andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større
end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tids‐
punktet for fastsættelsen af måltallet.
Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte
fondsmæglerselskab eller den enkelte fondsmæglerholding‐
virksomhed. Tidshorisonten bør som udgangspunkt højst
fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt
tager at udskifte det øverste ledelsesorgan. Det er således op
til det enkelte fondsmæglerselskab eller den enkelte fonds‐
mæglerholdingvirksomhed at vurdere, hvor højt måltallet
for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For
at få en reel udvikling i kønssammensætningen i den øver‐
ste ledelse af de store fondsmæglerselskaber og fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder i Danmark, forudsættes det, at det
øverste ledelsesorgan som nævnt er ambitiøs. Det øverste
ledelsesorgan kan eksempelvis inddrage medlemsantallet,
idet det kan få stor betydning for det fastsatte måltal, hvis
en eller flere medlemmer udtræder inden udløbet af valgpe‐
rioden. Endvidere kan det – i mindre bestyrelser – være
relevant at afklare, hvordan man skal forholde sig i tilfælde
af ikke-lige måltal, hvor der skal rundes op eller ned. Med
henvisning til at den foreslåede model i lovforslaget giver
frihed for det øverste ledelsesorgan til at fastsætte det kon‐
krete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør
alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når det øverste
ledelsesorgan fastsætter sit måltal.
Det følger desuden af lovforslagets § 26, stk. 1, at
fondsmæglerselskaber skal have en bestyrelse og en direk‐
tion. Både bestyrelsen og direktionen skal være registreret i
Erhvervsstyrelsen og godkendes af Finanstilsynet i medfør
af lovforslagets § 75.
Overtrædelse af lovforslagets § 71 stk. 1, nr. 1, kan straf‐
fes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 71, stk. 1, nr. 1, er det enkelte medlem i et fondsmægler‐
selskabs eller en fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrel‐
se. Det betyder, at hvis bestyrelsen i et fondsmæglerselskab
eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke har opstillet
måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i besty‐
relsen, kan bestyrelsen straffes med bøde, jf. lovforslagets §
266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at bestyrelsen skal udarbejde en
politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på
virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.
Ved »de øvrige ledelsesniveauer« forstås de ledende stil‐
linger, der ikke relaterer sig til bestyrelsen. Omfattet er
således alle former for direktører, også medarbejdere med
titel af direktør, som ikke er registreret som direktører i
Erhvervsstyrelsen. Der kan desuden være tale om teamlede‐
re, afdelingsleder og lignende. Der kan både være tale om
stillinger, hvortil der er knyttet et personalesansvar som et
fagligt ansvar. Det afgørende for, hvornår der er tale om en
ledende stilling, vil bero på det enkelte fondsmæglerselskabs
eller den enkelte fondsmæglerholdingvirksomheds ledelses‐
struktur.
En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede
køn i de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivel‐
se af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirk‐
somhedens indsats på området, eksempelvis ved at indgå i
et samarbejde med andre virksomheder, at skabe rammer
for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprette
mentorordninger, fastsætte interne måltal for andelen af det
underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden attraktiv
for ledere af begge køn, eksempelvis ved at sikre en perso‐
nalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karriere‐
muligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering. Det
er op til det enkelte fondsmæglerselskab eller den enkel‐
te fondsmæglerholdingvirksomhed at fastsætte den politik,
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den finder bedst egnet for det pågældende fondsmæglersel‐
skab eller den pågældende fondsmæglerholdingvirksomhed
til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det er
en betingelse, at fondsmæglerselskabet eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden aktivt foretager sig noget i relation
til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledel‐
sen generelt. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden bør således vælge de procedurer/meto‐
der, som fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden finder bedst egnede til at fremme en mere
ligelig kønssammensætning i den generelle ledelse af fonds‐
mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Det foreslås, at der skal opstilles et måltal og udarbejdes
en politik i relation til det underrepræsenterede køn. Et køn
anses ikke længere for underrepræsenteret, når det udgør 40
pct. Det er i den forbindelse uden betydning hvilket køn, der
udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Fondsmæglerselska‐
bet eller fondsmæglerholdingvirksomheden har således ikke
pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge
andelen af det underrepræsenterede køn, når den har opnået
en kønsfordeling, hvor intet køn er repræsenteret med under
40 pct.
Det bemærkes, at fondsmæglerselskaberne eller fonds‐
mæglerholdingvirksomhederne naturligvis vil være omfattet
af henholdsvis kravet om opstilling af måltal og kravet om
udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig,
så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal i det‐
te tilfælde hurtigst muligt sørge for at opstille et måltal og
udarbejde politikker.
Hvis fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden har opnået en fordeling på 40/60 pct., skal
denne oplysning fremgå af ledelsesberetningen. Dette følger
af bekendtgørelse om finansielle rapporter for finansielle
virksomheder, som er udstedt af Finanstilsynet i medfør af
hjemlen i § 196 i lov om finansiel virksomhed. Der vil også
her være mulighed for at give oplysning om den ligelige for‐
284
deling i en supplerende redegørelse til ledelsesberetningen
eller på eksempelvis fondsmæglerselskabets hjemmeside,
hvortil der henvises til i ledelsesberetningen.
For så vidt angår koncernforhold på det finansielle område
vil reglerne om fastsættelse af måltal og politik for at øge
andelen af det underrepræsenterede køn på fondsmæglersel‐
skabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens øvrige le‐
delsesniveauer også finde anvendelse på virksomheder, der
er en del af en koncern med et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
For virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn
af Finanstilsynet, finder den foreslåede bestemmelse også
anvendelse på fondsmæglerselskaber og fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder, hvor den samlede bestyrelse, bortset fra
medarbejderrepræsentanter valgt blandt fondsmæglerselska‐
bets og fondsmæglerholdingvirksomhedens ansatte i hen‐
hold til § 140 i selskabsloven, består af et lige antal person‐
er, hvoraf præcist halvdelen er udpeget af arbejdsgivere, og
den anden halvdel er udpeget af lønmodtagere, og hvor dette
fremgår af vedtægter m.v.
Det bemærkes, at det følger af årsregnskabslovens § 99 b,
stk. 3, at store virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde
en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn,
skal redegøre for politikken i forbindelse med afgivelse af
årsrapporten. Manglende redegørelse kan straffes med bøde
efter årsregnskabslovens § 164. For at kunne opfylde det
strafbelagte krav om at redegøre for politikken, forudsætter
det i sagens natur, at der er udarbejdet en politik. Manglende
udarbejdelse af en politik vil derfor indirekte kunne straffes
med bøde i medfør af årsregnskabsloven.
Overtrædelse af lovforslagets § 71 stk. 1, nr. 1, kan straf‐
fes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 71, stk. 1, nr. 1, er det enkelte medlem af bestyrelsen
i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed. Det betyder, at hvis bestyrelsen i et fondsmægler‐
selskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke har
opstillet måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i
bestyrelsen, kan bestyrelsen straffes med bøde, jf. lovforsla‐
gets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2. at for virksomheder omfattet af stk. 1,
der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der
opstilles måltal og udarbejdes en politik for koncernen som
helhed.
En modervirksomhed er i lovforslagets § 10, nr. 14, defi‐
neret som en virksomhed, som har en eller flere dattervirk‐
somheder.
Modervirksomheden kan efter den foreslåede bestemmel‐
se beslutte, at måltal og politikker udarbejdes overordnet set
for hele koncernen, men der kan også udarbejdes måltal og
politikker individuelt for de virksomheder, der hører under
koncernen.
Det er frit for modervirksomheden at vælge den model,
der findes bedst for den pågældende koncern. Reglen er
begrundet i, at der er særlige forhold, der gør sig gældende
i koncerner, herunder eksempelvis et behov for ensrettede
regler for de omfattede virksomheder med dertil hørende
større gennemsigtighed i koncernen. Der bør derfor være
mulighed for modervirksomheden til at lave generelle reg‐
ler for koncernen, så koncernen ikke pålægges uforholds‐
mæssige byrder ved at kræve, at der udarbejdes regler pr.
enkelt virksomhed i koncernen, der måtte blive omfattet af
reglerne. Dette vil selvsagt medføre, at virksomheder, der
ikke selvstændigt ville blive omfattet af reglerne i dette
lovforslag, vil kunne blive omfattet af regler om måltal og
politikker for sammensætningen af bestyrelsen, men det vil i
givet fald være modervirksomhedens egen beslutning.
Formålet med bestemmelsen er overordnet at sikre en re‐
el fremgang i antallet af kvinder i ledelsen i eksempelvis
de største fondsmæglerselskaber. Hvorvidt denne fremgang
er baseret på måltal, en dattervirksomhed selv har opstillet
eller måltal, som modervirksomheden opstiller, er i den sam‐
menhæng af mindre betydning.
I relation til udenlandske dattervirksomheder skal det be‐
mærkes, at det alene er danske virksomheder, der er omfattet
af den foreslåede bestemmelse. Der er imidlertid en del
koncerner, der desuden har udenlandske dattervirksomhe‐
der. Disse udenlandske virksomheder vil ikke direkte blive
omfattet af reglerne om måltal og politikker. De kan dog
indirekte blive omfattet af reglerne, såfremt modervirksom‐
heden indfører regler herom for koncernen som helhed.
Det foreslås i stk. 3, at en dattervirksomhed, som indgår
i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde
en politik, hvis modervirksomheden opstiller måltal og udar‐
bejder en politik for den samlede koncern.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en tilsvarende und‐
tagelse som i det foreslåede stk. 2 for dattervirksomheder,
som indgår i en koncern, som kan undlade at opstille måltal
og udarbejde en politik, jf. det foreslåede stk. 1.
Det vurderes hensigtsmæssigt at medtage ovennævnte
undtagelser i de foreslåede stk. 2 og 3, for så vidt angår
koncernforbundne virksomheder. En modervirksomhed er
forpligtet til i et koncernregnskab at medtage oplysninger
om samtlige underliggende dattervirksomheder. På denne
måde opnås der gennemsigtighed i koncernen. Endvidere vil
det ofte være tilfældet, at der gælder ens regler for samtlige
virksomheder i koncernen, hvorfor det vil være uforholds‐
mæssigt bebyrdende at fastholde, at der udarbejdes måltal
samt politikker for samtlige virksomheder i koncernen.
Hvis en dansk virksomhed indgår i en koncern, hvor
en udenlandsk virksomhed er modervirksomhed, vil den
danske virksomhed ikke kunne anvende undtagelsen i det
foreslåede stk. 3, fordi modervirksomheden ikke er omfattet
af de danske regler, og loven alene regulerer danske virk‐
somheder. Den danske dattervirksomhed skal derfor opstille
måltal og politikker, såfremt den er omfattet af bestemmel‐
serne i det foreslåede stk. 1, og kan dermed ikke henvise til
undtagelsen i det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at virksomheder, der i det seneste
regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan
undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det
285
underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer,
jf. stk. 1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en bagatelgrænse,
hvorefter alene virksomheder med 50 medarbejdere eller
flere skal udarbejde politikker for at øge andelen af det
underrepræsenterede køn. Baggrunden for at indføre en ba‐
gatelgrænse skal ses i lyset af, at det alene giver mening
at udarbejde politikker i virksomheder, der har et vist antal
medarbejdere.
Det foreslås i stk. 5, at er en virksomhed både omfattet
af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig
sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven,
i lov om erhvervsdrivende fonde eller i lov om visse er‐
hvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-6 forrang.
Den foreslåede bestemmelse har således forrang, såfremt
en virksomhed både er omfattet af denne bestemmelse og
bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øver‐
ste ledelsesorgan i selskabsloven, i lov om erhvervsdrivende
fonde eller i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Da selskabsloven og lov om fondsmæglerselskaber og in‐
vesteringsservice og -aktiviteter indeholder forskellige stør‐
relseskrav for, hvornår en virksomhed er omfattet af bestem‐
melsen, præciseres det, at bestemmelsen i denne lov har
forrang, hvis en virksomhed er omfattet af begge regelsæt.
Til § 72
Den gældende § 67 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 1-4 kravene til indkaldelse til generalforsamlinger.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger
samt med den ændring, at anvendelsesområdet for bestem‐
melsens stk. 3 og 4, der gennemfører artikel 121, stk. 2 og
6, i BRRD ændres i overensstemmelse med det ændrede
anvendelsesområde for BRRD for så vidt angår fondsmæg‐
lerselskaber, der er vedtaget med IFD.
Den foreslåede § 72 fastsætter regler om afholdelse af
generalforsamling.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at indkaldelse til generalfor‐
samling i fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingel‐
serne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbund‐
ne fondsmæglerselskaber, skal være offentligt tilgængelig
og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at pressen skal have adgang til
generalforsamlinger i fondsmæglerselskaber, der ikke opfyl‐
der betingelserne for klassificering som små og ikke indbyr‐
des forbundne fondsmæglerselskaber.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der er åbenhed
om de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, og
har baggrund i den øgede interesse, offentligheden har for
fondsmæglerselskaber, der har eneret til at varetage betroe‐
de opgaver så som at rådgive om eller pleje tredjemands,
herunder detailinvestorers, midler og handle på de finansiel‐
le markeder på egne eller tredjemands vegne, ligesom et
fondsmæglerselskab kan opbevare kunders midler og værdi‐
papirer.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR således for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi‐
teter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Offentlighedens interesse for de mindste og mindst risi‐
kofyldte fondsmæglerselskaber er begrænset, hvorefter de
derfor kan undtages fra kravet.
Kravet om, at indkaldelsen skal være offentligt tilgænge‐
lig, kan eksempelvis opfyldes ved, at indkaldelsen annon‐
ceres i et dagblad, der udkommer, der hvor fondsmægler‐
selskabet har hjemsted. Det er imidlertid tilstrækkeligt, at
indkaldelsen til generalforsamlingen fremgår af fondsmæg‐
lerselskabets hjemmeside eller udleveres på anmodning.
Kravet om, at indkaldelsen skal være offentligt tilgænge‐
lig, skal ses i sammenhæng med kravet om, at pressen skal
have adgang. Det er således en forudsætning for, at pressen
kan udnytte sin ret til adgang, at pressen har mulighed for at
få oplyst tidspunkt og dagsorden for generalforsamlingen.
Indkaldelsen skal ske i overensstemmelse med fondsmæg‐
lerselskabets vedtægter. I henhold til § 28 i selskabsloven
skal vedtægterne indeholde regler om indkaldelse til gene‐
ralforsamling.
Overtrædelse af lovforslagets § 72, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 72, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab ikke gør indkaldelser til generalfor‐
samlinger i fondsmæglerselskabet offentligt tilgængelige og
i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser, samt
at pressen har adgang til generalforsamlingerne nægtes, kan
fondsmæglerselskabet eller dets ledelse straffes med bøde
286
eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk.
2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 ikke gælder for fondsmægler‐
selskaber, som er 100 pct. ejet af én finansiel virksomhed
efter lov om finansiel virksomhed eller flere finansielle virk‐
somheder i samme koncern.
Eksempelvis kan nævnes en finansiel holdingvirksomhed,
der ejer to finansielle virksomheder, som til sammen ejer
et fondsmæglerselskab 100 pct. Baggrunden for bestemmel‐
sen er, at der i sagens natur kun vil være én ejerinteresse
repræsenteret på generalforsamlingen. Der kan derfor ikke
forventes en debat af interesse for offentligheden. I lyset
heraf vurderes det at være en uforholdsmæssigt stor byrde,
hvis disse fondsmæglerselskaber skal overholde indkaldel‐
sesvarslet og offentlighedskravet i det foreslåede stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at fristen for indkaldelse til
en generalforsamling med henblik på at foretage en kapital‐
forhøjelse kan forkortes til 10 dage, hvis Finanstilsynet har
vurderet, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter er underlagt
reglerne i kapitel 20, og et sådant fondsmæglerselskab vur‐
derer, at kapitalforhøjelsen er nødvendig for at forhindre, at
fondsmæglerselskabet bliver nødlidende.
Det følger af selskabsloven, at generalforsamlingen skal
træffe beslutning om kapitalforhøjelse eller give ledelsen
bemyndigelse hertil, jf. §§ 154 og 155 i selskabsloven. Ind‐
kaldelsesfristen for en generalforsamling reguleres i § 94 i
selskabsloven, hvorefter en indkaldelse til generalforsamling
skal foretages tidligst fire uger og senest to uger før general‐
forsamlingens afholdelse. For selskaber med aktier optaget
til handel på et reguleret marked er indkaldelsesfristen tid‐
ligst fem uger og senest tre uger før generalforsamlingens
afholdelse.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 121, stk.
2, i BRRD, der fraviger indkaldelsesfristerne i direktiv
2007/36/EF om aktionærrettigheder i børsnoterede selska‐
ber, for bl.a. fondsmæglerselskaber, der er omfattet af be‐
stemmelserne om tidlig indgriben, jf. lovforslagets kapitel
20.
Bestemmelsen vedrører fondsmæglerselskaber, der er om‐
fattet af BRRD. Anvendelsesområdet for BRRD er for så
vidt angår fondsmæglerselskaber ændret ved vedtagelsen af
IFD. I overensstemmelse med denne ændring foreslås det
at ændre bestemmelsens anvendelsesområde fra fondsmæg‐
lerselskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel
virksomhed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,
nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til henholdsvis
handel for egen regning og afsætningsgaranti i forbindelse
med emissioner af finansielle instrumenter eller placering af
sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.
Bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab kan
beslutte at ændre sin vedtægt med henblik på at kunne ind‐
kalde til generalforsamling med forslag om kapitalforhøjelse
med kortere frister, end selskabsloven foreskriver. Den kor‐
tere tidsfrist til indkaldelse af generalforsamlingen er sat til
10 dage. Baggrunden for dette skal ses i sammenhæng med
den almindelige tidsfrist for indkaldelse af aktieselskaber
på 14 dage samt den i selskabsloven indsatte forkortede
tidsfrist for indkaldelse til generalforsamling for aktieselska‐
ber, hvis aktier er genstand for et overtagelsestilbud. Ved
fastsættelse af en tidsfrist på 10 dage varetages kapitalejer‐
nes rettigheder, og der indføres mulighed for hurtigere at
vedtage en kapitalforhøjelse, således at det forhindres, at det
pågældende fondsmæglerselskab bliver nødlidende.
Betingelsen for at kunne anvende en kortere tidsfrist er,
at Finanstilsynet har vurderet, at fondsmæglerselskabet er
omfattet af bestemmelserne om tidlig indgriben, jf. kapitel
20. Herudover skal kapitalforhøjelsen være nødvendig for
at undgå, at fondsmæglerselskabet bliver nødlidende. I prak‐
sis forventes det, at der vil være en dialog mellem fonds‐
mæglerselskabet og Finanstilsynet om kapitalforhøjelsen er
nødvendig for at undgå, at fondsmæglerselskabet bliver nød‐
lidende, men det vil være fondsmæglerselskabet selv, der
træffer den endelige beslutning herom.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at forkortelsen af indkaldel‐
sesfristen dog kun kan foretages, hvis generalforsamlingen
med to tredjedele af de afgivne stemmer ændrer vedtægten
til at indeholde denne mulighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indkaldelses‐
fristen kun kan foretages, hvis vedtægterne ændres til at
indeholde denne mulighed. En sådan vedtægtsændring skal
vedtages på generalforsamlingen med to tredjedele af de
afgivne stemmer.
Det foreslås i stk. 4, at selskabslovens §§ 84 og 90 og
tidsfrister i selskabslovens §§ 94, 98 og 99 ikke finder an‐
vendelse på generalforsamlinger indkaldt i overensstemmel‐
se med stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en fravigelse af
selskabslovens §§ 84 og 90, som omhandler henholdsvis re‐
gistreringsdatoen for aktieselskaber, som har aktier optaget
til handel på et reguleret marked og dagsordenen for den
ordinære generalforsamling.
Hvis der er tale om en generalforsamling indkaldt i over‐
ensstemmelse med det foreslåede stk. 3, vil der ikke være
en fastsat registreringsdato, ligesom en kapitalejer ikke har
krav på at få et emne optaget på dagsordenen til en gene‐
ralforsamling indkaldt i overensstemmelse med det foreslåe‐
de stk. 3. Derudover fraviges selskabslovens tidsfrister i §
94, som omhandler indkaldelsesfristerne for generalforsam‐
linger, samt tidfristerne i selskabslovens §§ 98 og 99, som
omhandler aktionærers adgang til oplysninger før general‐
forsamlingen i virksomheder, der har kapitalandele optaget
til handel på et reguleret marked.
Bestemmelsen gennemfører artikel 121, stk. 6, i BRRD.
Til § 73
Den gældende § 68 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger regler om Finanstilsynets beføjelser.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
287
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 73 fastlægger, at Finanstilsynet for
fondsmæglerselskaber udøver de beføjelser, der er tillagt
Erhvervsstyrelsen i henhold til § 93, stk. 2 og 3, i selska‐
bsloven.
Det foreslås i § 73, at Finanstilsynet for fondsmæglersel‐
skaber udøver de beføjelser, der er tillagt Erhvervsstyrelsen i
henhold til § 93, stk. 2 og 3, i selskabsloven.
Beføjelserne består i at kunne indkalde til generalforsam‐
ling i fondsmæglerselskaber uden bestyrelse eller i fonds‐
mæglerselskaber, hvor bestyrelsen undlader at indkalde til
generalforsamling. Fondsmæglerselskaber skal have en be‐
styrelse og en direktion, jf. lovforslagets § 26, stk. 1. De
tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ikke har en bestyrelse
eller direktion, vil eksempelvis være i den situation, hvor
bestyrelsen er afsat af Finanstilsynet, jf. lovforslagets § 242,
stk. 2.
Til § 74
Den gældende § 69 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger muligheden for at etablere et repræsentantskab til
varetagelse af bestemte i vedtægterne angivne opgaver.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 74 fastsætter fondsmæglerselskabers
muligheder for etablering af et repræsentantskab.
Det foreslås i § 74, 1. pkt., at der kan etableres et repræ‐
sentantskab til varetagelse af bestemte opgaver, som er angi‐
vet i vedtægterne, herunder valg af bestyrelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab kan vælge at etablere et repræsentantskab. Af
typiske opgaver, der tillægges repræsentantskabet, kan, ud‐
over at vælge bestyrelsens medlemmer og fastsætte vederla‐
get for disse, nævnes, at repræsentantskabet skal virke for
fondsmæglerselskabets trivsel og bistå bestyrelse og direk‐
tion bl.a. ved at fremskaffe et bredere beslutningsgrundlag
om oprettelse og nedlæggelse af filialer og kontorsteder,
samt at repræsentantskabet på generalforsamlingen kan fore‐
lægge vedtægtsændringer.
Det foreslås i § 74, 2. pkt., at repræsentantskabets med‐
lemmer med hensyn til varetagelsen af deres hverv er under‐
givet samme ansvar som bestyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at repræsentant‐
skabsmedlemmer kan pålægges erstatnings- og strafansvar
på linje med bestyrelsesmedlemmer i det omfang, medlem‐
merne er ansvarlige for den ansvarspådragende handling.
Til § 75
Den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 1-4 regler om egnetheds- og hæderlighedskrav,
som et medlem af bestyrelsen eller direktionen i finansielle
virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber, og finansiel‐
le holdingvirksomheder, herunder fondsmæglerholdingvirk‐
somheder, skal efterleve fra dennes indtræden i virksomhe‐
den.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede hol‐
dingvirksomheder med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
de foreslåede bestemmelser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 52 i IFD samt artikel
91, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 8, i CRD V, jf. artikel 9, stk. 1, i
MiFID II.
Den foreslåede § 75 fastsætter kravene til egnet- og hæ‐
derlighed for et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et
fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed og
en blandet holdingvirksomhed.
Ifølge den foreslåede bestemmelse om kravene til besty‐
relsesmedlemmers og direktørers egnet- og hæderlighed skal
medlemmer af et fondsmæglerselskabs eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomheds bestyrelse og direktion på tidspunk‐
tet for meddelelse af tilladelse eller på tidspunktet for ind‐
træden i ledelsen for et eksisterende fondsmæglerselskab
eller fondsmæglerholdingvirksomhed, opfylde visse krav til
egnet- og hæderlighed. Til opfyldelse af regelsættet skal
personer, der indtræder som bestyrelsesmedlem eller direk‐
tør i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholding‐
virksomhed, afgive nogle oplysninger til Finanstilsynet. Op‐
lysningerne indgår i Finanstilsynets bedømmelse af, om
vedkommende er egnet og hæderlig i den finansielle lovgiv‐
nings forstand.
Det bemærkes, at behandlingen af oplysningerne til en‐
hver tid skal ske i overensstemmelse med de generelle prin‐
cipper for behandling af personoplysninger, jf. databeskyt‐
telsesforordningens artikel 5, herunder at behandlingen af
oplysningerne er begrænset til det, der er tilstrækkeligt, rele‐
vant og nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysnin‐
gerne behandles (»dataminimering«), jf. databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Det foreslås i stk. 1, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i et fondsmæglerselskab skal opfylde det i nr.
1-6 oplistede.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et medlem af bestyrelsen og
direktionen i et fondsmæglerselskab skal have tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
hvervet eller stillingen.
Kravet skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer,
at kravet skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelses‐
medlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen
i fondsmæglerselskabet og i hele den periode, hvori den
pågældende person varetager hvervet eller stillingen. Når
en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller
en stilling som direktør for eksempelvis et fondsmæglersel‐
skab, påser Finanstilsynet, at vedkommende har tilstrække‐
lig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve
hvervet eller varetage stillingen i fondsmæglerselskabet og
dermed, at den pågældende opfylder kravene.
288
Den foreslåede bestemmelse opstiller ikke generelle kri‐
terier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav personen
skal opfylde. Disse varierer afhængigt af, om der er tale
om en direktørpost eller et bestyrelseshverv, samt hvilken
virksomhed der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om
personen har en relevant uddannelse, om vedkommende har
haft relevant ansættelse inden for den finansielle sektor, og
om vedkommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis mindre omfattende krav til et bestyrel‐
sesmedlem end til en direktør, ligesom kravene er skærpede,
hvis der er tale om eksempelvis et stort og komplekst fonds‐
mæglerselskab.
Vurderingen af, om en person opfylder kravene i det fore‐
slåede nr. 1, skal foretages med udgangspunkt i hvervet
eller stillingen i det konkrete fondsmæglerselskab. Det vil
således være muligt, at en person på baggrund af dennes
uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring
opfylder kravet om tilstrækkelig viden, faglig kompetence
og erfaring til eksempelvis at lede et mindre fondsmægler‐
selskab, men at den pågældende ikke vil kunne opfylde kra‐
vet i forhold til en direktørpost i et større og mere komplekst
fondsmæglerselskab, hvor eksempelvis produktporteføljes
sammensætning eller størrelse tilsiger større erfaring.
Den foreslåede bestemmelse stiller ikke et ubetinget krav
om, at et bestyrelsesmedlem skal have særlig indsigt i ek‐
sempelvis fondsmæglerselskabers forhold. I visse tilfælde
kan særlig indsigt i en anden branche eller i lokale forhold,
som er relevante for det pågældende fondsmæglerselskab,
således være tilstrækkelig.
Der vil være tale om en konkret vurdering af det potentiel‐
le bestyrelsesmedlem eller den potentielle direktør, hvorfor
de øvrige kompetencer i bestyrelsen eller direktionen ikke
inddrages i forbindelse med vurderingen af, om et bestyrel‐
sesmedlem eller en direktør opfylder kravet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i et fondsmæglerselskab skal have tilstrækkeligt
godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og
tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller
stillingen.
Kravet skal til enhver tid være opfyldt. Det indebærer, at
kravet skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor bestyrelses‐
medlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen
og i hele den periode, hvori den pågældende person vare‐
tager hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder som
ledelsesmedlem, påser Finanstilsynet, om personen har et
tilstrækkeligt godt omdømme, og om personen må forventes
at ville kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig
uafhængighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at de
personer, der er en del af ledelsen i eksempelvis et fonds‐
mæglerselskab, har en høj standard, både når det gælder
deres faglige og ledelsesmæssige kompetencer og i forhold
til deres personlige adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelses‐
medlemmer generelt udviser en høj grad af hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelse af
hvervet eller stillingen. Kravet indebærer, at ledelsesmed‐
lemmet skal udvise den fornødne uafhængighed set i forhold
til den konkrete stilling eller det konkrete hverv i fonds‐
mæglerselskabet. For bestyrelsesmedlemmer betyder det ek‐
sempelvis, at det enkelte bestyrelsesmedlem i tilstrækkelig
grad skal kunne agere uafhængigt af den daglige ledelse
i fondsmæglerselskabet, så den pågældende i tilstrækkelig
grad kan udfordre og overvåge direktionens arbejde. Tilsva‐
rende betyder det for direktionsmedlemmer, at det enkelte
medlem i tilstrækkelig grad løbende skal kunne overvåge,
udfordre og føre tilsyn med ledende medarbejderes arbejde.
Et ledelsesmedlem anses for at have et godt omdømme,
hvis andet ikke er påvist, og hvis der ikke er nogen grund
til at nære begrundet tvivl om vedkommendes gode om‐
dømme. Finanstilsynet lægger alle relevante oplysninger til
grund for vurderingen af, om ledelsesmedlemmet har et godt
omdømme. Ledelsesmedlemmet anses ikke for at have et
godt omdømme, hvis vedkommendes personlige eller forret‐
ningsmæssige adfærd giver anledning til begrundet tvivl om
vedkommendes evner til at sikre en sund og sikker ledelse af
virksomheden.
Ved denne vurdering lægger Finanstilsynet bl.a. vægt på
alle strafbare og administrative overtrædelser, inddragelse af
tidligere tilladelser, licenser eller lignende, tidligere afskedi‐
gelser og baggrunden herfor. I vurderingen af ledelsesmed‐
lemmets omdømme tager Finanstilsynet hensyn til alvoren
af overtrædelsen, den tid der er gået siden overtrædelsen,
personens opførsel siden en eventuel strafbar overtrædelse
af loven, og om der er tale om gentagelsestilfælde. Spe‐
cielt i forhold til direktører vil det være vanskeligt at op‐
retholde tilliden til vedkommende, hvis den virksomhed,
som vedkommende leder, har modtaget gentagne påbud for
samme overtrædelser af den finansielle lovgivning eller reg‐
lerne på hvidvaskområdet. Reglerne på hvidvaskområdet
omfatter hvidvaskloven, de regler, der er udstedt i medfør
heraf, og Europa-Parlamentets og Rådets forordninger inde‐
holdende regler om finansielle sanktioner mod lande, per‐
soner, grupper, juridiske enheder eller organer.
Ved vurderingen af, om et ledelsesmedlem lever op til kra‐
vet, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilli‐
den til den finansielle sektor. Det er vigtigt at opretholde den
finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds
tillid til sektoren. Manglende tillid til enkelte ledelsesmed‐
lemmer i dele af den finansielle sektor vil kunne have en
afsmittende effekt på hele den finansielle sektors omdømme
og tilliden til den samlede branche. Medlemmer af bestyrel‐
sen og direktionen i et fondsmæglerselskab skal derfor have
et tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet.
Der skal i forbindelse med afvejningen af dette tillidshen‐
syn lægges vægt på ledelsesmedlemmets forståelse for den
finansielle sektors særlige samfundsmæssige ansvar i rela‐
tion til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Har
ledelsesmedlemmet eksempelvis før sin indtræden i ledel‐
sen for eksempelvis et fondsmæglerselskab været en del
af ledelsen, complianceansvarlig eller udpeget som hvidva‐
skansvarlig i medfør af § 7, stk. 2, i hvidvaskloven i en
virksomhed, der har overtrådt regler på hvidvaskområdet,
skal denne overtrædelse og personens ansvar og adfærd i
289
den forbindelse indgå i Finanstilsynets vurdering af perso‐
nens hæderlighed i relation til fondsmæglerselskabet, som
personen ønsker at indtræde i ledelsen for.
En person anses som have været en del af ledelsen af
en virksomhed, hvis personen har været bestyrelsesmedlem
eller direktør i virksomheden eller har været øverst ansvarlig
for det forretningsområde, hvor den adfærd, der førte til
overtrædelse af regler på hvidvaskområdet, fandt sted. Ved
Finanstilsynets afvejning af tillidshensynet skal der lægges
vægt på karakteren og omfanget af overtrædelser af regler
på hvidvaskområdet, og om der var tale om gentagne over‐
trædelser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i et fondsmæglerselskab ikke må være pålagt
strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædel‐
sen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage
sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.
Det betyder, at en person som udgangspunkt ikke kan
være bestyrelsesmedlem eller direktør for eksempelvis et
fondsmæglerselskab, hvis personen er pålagt strafansvar for
en overtrædelse af straffeloven, lovgivning på det finansielle
område eller anden relevant lovgivning, ligesom personen
som udgangspunkt må forlade sin stilling eller sit hverv,
hvis personen bliver pålagt strafansvar for sådanne overtræ‐
delser, efter at personen er indtrådt i ledelsen for fondsmæg‐
lerselskabet. Sker det ikke, kan Finanstilsynet i medfør af
lovforslagets § 242, stk. 1-3, påbyde fondsmæglerselskabet
at afsætte en direktør eller meddele et bestyrelsesmedlem et
påbud om at nedlægge sit hverv.
I vurderingen af, om en strafbar overtrædelse henholdsvis
skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes eller skal
udtræde af ledelsen, vil det indgå, om det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for efterfølgende misbrug
af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har
handlet på en groft retsstridig og så uetisk måde, at der er
grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage
hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem
eller direktør på betryggende vis. Herudover vil hensynet
til at opretholde tilliden til den finansielle sektor indgå i
vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal medføre, at
det pågældende ledelsesmedlem ikke kan varetage hvervet
eller stillingen. Også hensynet til at opretholde tilliden til
det finansielle system, herunder særligt ledelsesmedlemmets
forståelse for den finansielle sektors særlige samfundsmæs‐
sige ansvar i relation til forebyggelse af hvidvask og terror‐
finansiering, skal indgå i vurderingen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være en‐
hver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil
føre til en reaktion fra Finanstilsynets side. Efter Finans‐
tilsynets praksis efter den gældende bestemmelse i § 64
i lov om finansiel virksomhed har bestyrelsesmedlemmer
og direktører pligt til at indberette, hvis de er dømt for
overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om
berigelsesforbrydelser og andre strafbare formuekrænkelser
eller overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af
16. april 2014 om markedsmisbrug). Også andre overtrædel‐
ser af lovgivning af relevans for den finansielle sektor kan
være omfattet af oplysningspligten. Det kan eksempelvis
være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i hvidvask-,
skatte- og selskabslovgivningen. Finanstilsynet foretager en
konkret vurdering af, om overtrædelsen skal føre til, at per‐
sonen ikke anses for at leve op til hæderlighedskravet.
Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne
anses for en overtrædelse af anden relevant lovgivning, som
vil kunne begrunde Finanstilsynets indgriben.
Det strafbare forhold skal være fastslået ved endelig dom
eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har ved‐
taget et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.
Det følger af straffelovens § 79, at man i forbindelse med
domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage
en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav
om autorisation eller godkendelse. Bliver den pågældende i
forbindelse med straffesagen rettighedsfrakendt efter straffe‐
loven, vil det som udgangspunkt ikke være nødvendigt at
tage stilling spørgsmålet om egnet- og hæderlighed, idet den
pågældende allerede vil være frakendt retten til at varetage
en ledelsespost i eksempelvis et fondsmæglerselskab. Der
vil dog kunne være tilfælde, hvor det vil være relevant at
træffe afgørelse med hensyn til spørgsmålet om egnet- og
hæderlighed, eksempelvis hvis der ikke er sammenfald mel‐
lem den type virksomhed, rettighedsfrakendelsen retter sig
mod, og den eller de stillinger egnetheds- og hæderligheds‐
vurderingen angår.
Finanstilsynet vil i medfør af lovforslagets § 242, stk. 3,
have mulighed for at kræve, at en person midlertidigt fjernes
fra ledelsen, allerede når der er rejst tiltale for overtrædelse i
en straffesag, og indtil sagen er afgjort, hvis en domfældelse
vil indebære, at den pågældende ikke længere opfylder kra‐
vet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i et fondsmæglerselskab ikke må have indgivet
begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et ledelsesmed‐
lem ikke kan varetage hvervet eller stillingen som besty‐
relsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har ind‐
givet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs el‐
ler gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering. Bestemmelsen indebærer, at
Finanstilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadie i re‐
konstruktionsbehandlingen eller de respektive insolvensbe‐
handlinger vedkommende befinder sig.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i et fondsmæglerselskab ikke må have påført
eller påføre fondsmæglerselskabet tab eller risiko for tab på
grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
medlemmet ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig
indflydelse på.
Finanstilsynet kan nægte en person at indtræde i ledelsen
af et fondsmæglerselskab eller gribe ind over for et ledelses‐
medlem, hvis den pågældendes økonomiske situation eller
290
selskaber, som den pågældende ejer, eller hvori den pågæl‐
dende deltager i driften, har påført fondsmæglerselskabet
tab eller risiko for tab. Det samme gør sig gældende, hvis
en person, uden direkte at eje eller deltage i den formelle
ledelse af en virksomhed, har væsentlig indflydelse på den‐
ne, og virksomheden har påført fondsmæglerselskabet tab
eller risiko for tab. Væsentlig indflydelse kan foreligge i
de situationer, hvor en person ikke personligt ejer virksom‐
heden, men har et nært forhold til ejeren og indflydelse på
virksomheden qua denne forbindelse, eksempelvis hvis det
er en ægtefælle, som ejer virksomheden, men det reelt er
den pågældende, der leder virksomheden. Der vil være tale
om en konkret vurdering.
Det vil være problematisk, hvis en person, hvis engage‐
ment har påført et fondsmæglerselskab tab eller bragt fonds‐
mæglerselskabet i risiko for at lide tab, samtidig deltager
i ledelsen af denne virksomhed, idet det må antages, at
den pågældende ikke vil være i stand til at foretage tilstræk‐
kelig objektive vurderinger. Der skal være tale om engage‐
menter, som vedrører personen selv eller selskaber, som
vedkommende har en personlig økonomiske interesse i. Det
forhold, at eksempelvis et bestyrelsesmedlem også har en
bestyrelsespost i en anden virksomhed, som fondsmægler‐
selskabet har et forretningsmæssigt mellemværende med, og
som har medført tab for fondsmæglerselskabet, er som ud‐
gangspunkt ikke i sig selv nok til, at vedkommende vurderes
ikke at være egnet og hæderlig.
Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte situationer, hvor
et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke er i stand til at
opfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de
forfalder, og herved påfører fondsmæglerselskabet tab eller
udsætter virksomheden for en tabsrisiko. Der anlægges i
disse tilfælde en konkret vurdering af årsagen til, at engage‐
mentet blev nødlidende.
Hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor
vil skulle indgå i vurderingen af, om ledelsesmedlemmets
økonomiske situation skal medføre, at det pågældende ledel‐
sesmedlem ikke kan varetage hvervet eller stillingen. Mang‐
lende tillid til et ledelsesmedlem, eksempelvis som følge af
at det er offentlig kendt, at personen har rod i privatøkono‐
mien, vil kunne have en afsmittende effekt på den finansiel‐
le sektors omdømme og tilliden til denne.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i et fondsmæglerselskab ikke må have udvist en
sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende
ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et ledelsesmed‐
lem ikke kan varetage hvervet eller stillingen som bestyrel‐
sesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har udvist
en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågæl‐
dende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig
måde. Ved vurderingen af, om den pågældende har udvist
en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende
ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde,
vil der blive lagt vægt på hensynet til at opretholde tilliden
til den finansielle sektor. Ved afvejning af dette tillidshensyn
skal ledelsesmedlemmets adfærd i forhold til efterlevelse af
regler på hvidvaskområdet indgå.
Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor
ledelsesmedlemmets private økonomi er i en sådan uorden,
at selve det forhold må anses for særdeles belastende for
varetagelsen af den overordnede ledelse af eksempelvis et
fondsmæglerselskab. Som eksempler på økonomisk uorden
kan nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet
som dårlig betaler eller lignende. Endvidere kan viden om,
at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af
ledelsen i virksomheder, der er gået konkurs, begrunde, at
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.
Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Fi‐
nanstilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den
pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de
virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således være per‐
soner, eksempelvis advokater og andre professionelle besty‐
relsesmedlemmer, der ikke har været med til at drive virk‐
somheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet
virksomheds ledelse med det formål at lukke virksomheden
på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfæl‐
de vil det ikke komme en person til skade, at vedkommende
har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er
gået konkurs.
Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd
kan være situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssi‐
ge svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig
myndighed eller grovere misbrugssituationer har været år‐
sag til problemer i de virksomheder, som den pågældende
tidligere har deltaget i ledelsen af. Uforsvarlig adfærd kan
tillige være et ledelsesmedlems meget mangelfulde styring
af virksomheden generelt, ledelsesmedlemmets manglende
forankring og prioritering af efterlevelse af Finanstilsynets
påbud eller manglende evne til at rette op på disse forhold
eller gentagne overtrædelser af regler om inhabilitet eller
passivitet. Også medvirken til beslutninger truffet af den
samlede bestyrelse, som eksempelvis medvirken til ufor‐
svarlig kreditgivning på utilstrækkeligt bevillingsgrundlag
eller manglende kompetencer og forståelse for den finansiel‐
le lovgivning vil efter Finanstilsynets praksis kunne føre til,
at et ledelsesmedlemmet ikke anses for at leve op til kravet.
Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledel‐
sen af eksempelvis et fondsmæglerselskab sker på betryg‐
gende vis og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen har
handlet til skade for fondsmæglerselskabet. Det kan eksem‐
pelvis være tilfældet, hvis fondsmæglerselskabets ledelse
ikke har sikret en ordentlig styring, har undladt at efterleve
krav om god administrativ praksis og regnskabspraksis, el‐
ler har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedu‐
rer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dum‐
dristighed eller passivitet har skadet fondsmæglerselskabet,
eller der er risiko for, at dette vil ske.
Svigt fra ledelsens side og heraf følgende økonomiske
vanskeligheder i en virksomhed under tilsyn har en afsmit‐
tende effekt på den finansielle sektors omdømme og derfor
også på samfundets tillid til sektoren. Det gør sig gældende
uanset størrelsen og typen af virksomhed. Det er derfor vig‐
291
tigt, at Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind på et
tidspunkt, hvor Finanstilsynet på grund af sin erfaring og
kendskab til det konkrete fondsmæglerselskab og markeds‐
forholdene kan se, at der er behov herfor, jf. lovforslagets
242, stk. 1 og 2.
Svigt fra ledelsens side kan også føre til omdømmetab,
eksempelvis i tilfælde hvor eksempelvis fondsmæglerselska‐
bets grove overtrædelse af regler på hvidvaskområdet har
ført til, at fondsmæglerselskabet er blevet misbrugt til hvid‐
vask af ulovlige midler eller skatteunddragelse. Har ledelsen
ikke afsat tilstrækkelige ressourcer til hvidvaskforebyggelse,
herunder ikke formået at forankre og prioritere hvidvaskom‐
rådet i ledelsen og den daglige drift i tilstrækkelig grad,
skal Finanstilsynet kunne gribe ind og afsætte de ansvarlige
ledelsesmedlemmer, jf. lovforslagets 242, stk. 1 og 2.
De foreslåede krav til egnet- og hæderlighed sikrer en
sammenhæng mellem egnetheds- og hæderlighedsreglerne
og kravene til fondsmæglerselskabers efterlevelse af hvid‐
vasklovens regler.
Det bemærkes, at der også gælder krav til egnet- og hæ‐
derlighed for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirk‐
somheder, jf. det foreslåede stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, at medlemmerne af bestyrelsen og
direktionen i et fondsmæglerselskab skal meddele Finanstil‐
synet om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres
indtræden i fondsmæglerselskabets ledelse og om forhold
som nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdene efterfølgende
ændres.
Et medlem af bestyrelsen og direktionen i et fondsmægler‐
selskab har pligt til at orientere Finanstilsynet om forhold
omfattet af lovforslagets stk. 1 i forbindelse med indtræden
i hvervet eller stillingen. Et ledelsesmedlem skal indsende
oplysninger om både teoretisk og praktisk erfaring med hen‐
blik på at dokumentere, at den pågældende har fyldestgøren‐
de erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i
den pågældende virksomhed.
Ledelsesmedlemmerne har herudover pligt til at orientere
Finanstilsynet, hvis der sker en ændring af forholdene som
nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 2-6. Et ledelsesmedlem har
eksempelvis pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbe‐
gæring mod vedkommende, at vedkommende har søgt om
gældssanering, eller at der er rejst tiltale for overtrædelse af
lovgivningen nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 3.
Indtræder der således forhold, som er af betydning for
vurderingen af om kravene til egnet- og hæderlighed i det
foreslåede stk. 1, nr. 2-6, fortsat kan anses for at være op‐
fyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at
informere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til
Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommende fortsat
kan anses for at være egnet og hæderlig.
Ledelsesmedlemmet vil således kunne straffes med bøde,
hvis vedkommende ved dets indtræden i ledelsen eller lø‐
bende derefter ikke oplyser Finanstilsynet om vedkommen‐
des overtrædelse af straffeloven, finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, eller om vedkommendes begæ‐
ring om konkurs, rekonstruktionsbehandling eller gældssa‐
nering.
Overtrædelse af lovforslagets § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3
og 4, kan straffes med bøde eller fængsel op til fire måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er det enkelte medlem i
et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion. Det bety‐
der, at hvis medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et
fondsmæglerselskab ikke meddeler Finanstilsynet oplysnin‐
ger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres
indtræden i fondsmæglerselskabets ledelse og om forhold
som nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdene efterfølgende
ændres, kan vedkommende straffes med bøde eller fængsel
indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at fondsmæglerselskabet er forpligtet
til at påse overholdelsen af stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 91, stk.
1, 1. afsnit i CRD V, jf. artikel 9, stk. 1, i MiFID II. Det
følger af nyaffattelsen af artikel 91, stk. 1, i CRD V, at
det er virksomheden, der har hovedansvaret for at sikre, at
medlemmer af ledelsesorganet til enhver tid har et tilstræk‐
keligt godt omdømme og besidder tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at varetage deres opgaver.
Bestemmelsen fastsætter, at fondsmæglerselskabet er for‐
pligtet til at påse overholdelsen af det foreslåede stk. 1, nr.
1-6. Heri ligger en forpligtelse til at påse, at ledelsesmed‐
lemmet opfylder kravene i det foreslåede stk. 1 ved medlem‐
mets indtræden i bestyrelse og direktionen. Endvidere skal
fondsmæglerselskabet påse overholdelsen løbende, så længe
det pågældende ledelsesmedlem varetager hvervet eller stil‐
lingen.
Vurderingen af om et medlem af bestyrelsen og direktio‐
nen opfylder kravene i det foreslåede stk. 1, nr. 1-6, vil
i praksis skulle foretages af bestyrelsen i forbindelse med
medlemmets indtræden eller i forbindelse med fondsmæg‐
lerselskabets ansøgning om tilladelse. Det medlem af besty‐
relsen eller direktionen, som vurderingen drejer sig om, må
ikke være til stede under sagens behandling, og det skal pro‐
tokolleres, at vedkommende ikke er til stede. Finanstilsynet
kan bede fondsmæglerselskabet om bestyrelsens vurdering
både i forbindelse med fondsmæglerselskabets ansøgning
om tilladelse i henhold til lovforslagets § 13, eller ved
medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion samt alle
senere vurderinger med henblik på at påse overholdelsen af
bestemmelsen, jf. lovforslagets § 232, stk. 1.
Efter medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion
skal fondsmæglerselskabet løbende overvåge egnet- og hæ‐
derligheden af ledelsesmedlemmet og vurdere, om en egent‐
lig ny vurdering af ledelsesmedlemmet er nødvendig. Be‐
styrelsen skal vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers age‐
ren og resultater. Bestyrelsen skal tage højde for alle nye
relevante oplysninger, herunder oplysninger der kan give
anledning til tvivl om ledelsesmedlemmets egnet- og hæder‐
lighed.
292
Bestyrelsen i et fondsmæglerselskab bør som minimum
foretage en revurdering af et ledelsesmedlems egnet- og
hæderlighed, hvis der er en særlig anledning hertil. Det vil
eksempelvis være relevant i tilfælde, hvor fondsmæglersel‐
skabet har konstateret manglende overholdelse af regulerin‐
gen i en del af fondsmæglerselskabet, som det pågældende
ledelsesmedlem har ansvaret for.
Finanstilsynet vil i sin praksis for vurdering af overholdel‐
sen af det foreslåede stk. 3, inddrage retningslinjer fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæ‐
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), i
det omfang de foreligger, og i det omfang retningslinjerne er
relevante i forhold til virksomheden.
Hvis fondsmæglerselskabet er bekendt med, at forholdene
nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 1-6, er ændret, og dette er af
væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn med virksom‐
heden, skal fondsmæglerselskabet hurtigst muligt meddele
Finanstilsynet, hvilke oplysninger der er ændret, jf. lovfor‐
slagets § 104.
Den foreslåede bestemmelse fratager ikke et bestyrelses‐
medlem eller et medlem af direktionen vedkommendes eget
ansvar for at opfylde kravene om egnet- og hæderlighed
eller vedkommendes pligt til at informere Finanstilsynet om
relevante forhold. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
skal til enhver tid opfylde kravene om egnet- og hæderlig‐
hed, mens personen varetager hvervet eller stillingen i et
fondsmæglerselskab.
Det bemærkes, at forpligtelsen til at påse overholdelsen
af egnetheds- og hæderlighedskravene i det foreslåede stk.
1 også påhviler en fondsmæglerholdingvirksomhed og en
blandet holdingvirksomhed, jf. det foreslåede stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3,
tilsvarende finder anvendelse på medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en
blandet finansiel holdingvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at kravet om eg‐
net- og hæderlighed i det foreslåede stk. 1 tilsvarende fin‐
der anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen
for fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede finansiel‐
le holdingvirksomheder med undtagelse af det foreslåede
stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen medfører endvidere, at medlem‐
merne af bestyrelsen og direktionen i fondsmæglerholding‐
virksomheder og blandede finansielle holdingvirksomheder
omfattes af oplysningsforpligtelsen i det foreslåede stk. 2 på
tilsvarende vis som medlemmer af ledelsen i fondsmægler‐
selskaber. Fondsmæglerholdigvirksomheden og den blande‐
de finansielle holdingvirksomhed er tilsvarende forpligtet til
at påse overholdelsen af det foreslåede stk. 1, nr. 1-6, jf. det
foreslåede stk. 3. Vurderingen af egnet- og hæderlighed for
et ledelsesmedlem vil tage udgangspunkt i fondsmæglerhol‐
dingvirksomhedens eller den blandede holdingvirksomheds
eller den blandede finansielle holdingvirksomheds rolle.
Bestemmelsen gennemfører artikel 52 i IFD.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirk‐
somhed skal således have tilstrækkelig viden, faglig kompe‐
tence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillin‐
gen. Vedkommende skal have tilstrækkelig godt omdømme
og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uaf‐
hængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen. Den
pågældende må endvidere ikke være pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer ri‐
siko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller
sin stilling på betryggende måde, ligesom vedkommende
ikke må have indgivet begæring om eller være under re‐
konstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Den
pågældende må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er
grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet
eller stillingen på forsvarlig måde. Der henvises desuden
til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1, nr. 1-4 og 6,
ovenfor.
I forbindelse med et medlem af bestyrelsen eller direktio‐
nens indtræden i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller
en blandet holdingvirksomhed skal vedkommende meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i det fore‐
slåede stk. 1, nr. 1-4 og 6, ligesom vedkommende skal give
Finanstilsynet meddelelse, hvis forholdene som nævnt i det
foreslåede stk. 1, nr. 2-4 og 6, efterfølgende skulle ændre
sig.
Det følger af lovforslagets § 242, stk. 1 og 2, at Finanstil‐
synet kan påbyde et fondsmæglerselskab at afsætte en direk‐
tør eller påbyde et medlem af bestyrelsen i et fondsmægler‐
selskab at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, hvis denne efter det foreslåede stk. 1, vurderes
ikke at kunne bestride stillingen eller hvervet.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet vil kunne på‐
byde en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet fi‐
nansiel holdingvirksomhed at afsætte en direktør eller påby‐
de et bestyrelsesmedlem i den pågældende virksomhed om
at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis vedkommende efter det foreslåede stk. 1, ikke kan
bestride stillingen eller hvervet.
Har en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet
finansiel holdingvirksomhed ikke afsat direktøren inden for
den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhe‐
dens tilladelse. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virk‐
somhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efter‐
kommer et påbud om at nedlægge sit hverv, jf. lovforslagets
§ 242, stk. 7.
Til § 76
Den gældende § 64 a i lov om finansiel virksomhed in‐
deholder et krav om, at et medlem af bestyrelsen eller di‐
rektionen i en finansiel virksomhed, herunder et fondsmæg‐
lerselskab, skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit
hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem i den pågælden‐
de virksomhed.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse. Bestemmelsen gennemfører artikel 91,
293
stk. 2, i CRD IV, jf. artikel 9, stk. 1, i MiFID II. En tilladelse
til at yde investeringsservice og udførelse af investeringsak‐
tiviteter er betinget af, at et fondsmæglerselskab og dets
ledelsesorgan opfylder bestemmelserne i artikel 88 og 91,
i CRD IV, der vedrører ledelsesordninger og ledelsesorga‐
net. Dette følger af artikel 9, stk. 1, i MiFID II.
Den foreslåede § 76 fastsætter, at et medlem af besty‐
relsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab skal afsæt‐
te tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som direktør
eller bestyrelsesmedlem i den pågældende fondsmæglersel‐
skab. Ledelsesmedlemmet skal løbende vurdere, om den på‐
gældende har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv
eller sin stilling. Vurderingen skal inddrage fondsmæglersel‐
skabets størrelse, organisation og kompleksitet.
Det foreslås i § 76, 1. pkt., at et medlem af bestyrelsen
eller direktionen i et fondsmæglerselskab skal afsætte til‐
strækkelig tid til at varetage sit hverv eller sin stilling som
bestyrelsesmedlem eller sin stilling som direktør i fonds‐
mæglerselskabet.
Det foreslås i § 76, 2. pkt. at ledelsesmedlemmet løbende
skal vurdere, om den pågældende har afsat tilstrækkelig tid
til varetagelse af sit hverveller sin stilling.
Et medlem af bestyrelsen og direktionen skal således med
regelmæssige mellemrum vurdere, hvilket tidsforbrug, der
er påkrævet, for at vedkommende kan varetage det pågæl‐
dende hverv eller den pågældende stilling på forsvarlig vis,
og dermed om vedkommende har afsat den fornødne tid.
Det foreslås i § 76, 3. pkt., at vurderingen skal inddrage
fondsmæglerselskabets størrelse, organisation og kompleksi‐
tet.
Vurderingen af, hvad der må anses for at udgøre tilstræk‐
kelig tid til at varetage et hverv som bestyrelsesmedlem eller
en stilling som direktør, skal foretages med udgangspunkt
i hvervet eller stillingen i det konkrete fondsmæglerselskab
og med udgangspunkt i den pågældende person, som bestri‐
der hvervet eller stillingen. Det tidsforbrug, som er nødven‐
digt til varetagelse af en stilling i ét fondsmæglerselskab,
kan være et ganske andet end det, der kræves til varetagel‐
se af en lignende stilling i et andet fondsmæglerselskab,
ligesom tidsforbruget forbundet med en stilling kan variere
afhængigt af, hvem der bestrider stillingen, herunder hvilke
kvalifikationer og erfaringer m.v. den pågældende har.
Ved tilstrækkelig tid til at varetage et hverv som bestyrel‐
sesmedlem eller en stilling som direktør forstås derfor den
tid, som den pågældende forventeligt må skulle anvende
til at varetage det pågældende hverv eller den pågældende
stilling i det konkrete fondsmæglerselskab på forsvarlig vis.
I forbindelse med vurderingen af, om et medlem af besty‐
relsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab har afsat
tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmed‐
lem eller sin stilling som direktør, vil vedkommendes øvri‐
ge erhvervsmæssige forpligtelser skulle inddrages, herunder
antallet og omfanget af den pågældendes øvrige direktør- og
bestyrelsesposter.
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig‐
hed (ESMA) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) har i fællesskab vedtaget retningslinjer EBA/GL/
2017/12 af 26. september 2017 om vurdering af egnethe‐
den af medlemmer af ledelsesorganet og indehavere af nøg‐
lefunktioner i henhold til direktiv 2013/36/EU og direktiv
2014/65/EU. Finanstilsynet kan i forbindelse med en vurde‐
ring af, om et ledelsesmedlem har afsat tilstrækkelig tid
til varetagelsen af sit hverv eller sin stilling, inddrage ret‐
ningslinjerne i det omfang, inddragelse af retningslinjerne er
relevant i forhold til den virksomhed, hvori den pågældende
besidder en direktions- eller bestyrelsespost.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. lovfor‐
slagets § 219, vil Finanstilsynet i forbindelse med vurderin‐
gen af, om et medlem af direktionen eller bestyrelsen har
afsat tilstrækkelig tid til varetagelse af sit hverv eller sin
stilling tage hensyn til, i hvilken type af fondsmæglersel‐
skab, den pågældende besidder en direktions- eller bestyrel‐
sespost.
Overtrædelse af lovforslagets § 76 kan straffes med bøde
eller fængsel op til fire måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 76 er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs besty‐
relse eller direktion. Det betyder, at hvis et bestyrelsesmed‐
lem eller en direktør ikke har afsat tilstrækkelig tid til at
varetage sit hverv direktør eller bestyrelsesmedlem eller sin
stilling som direktør i det pågældende fondsmæglerselskab
eller ikke kan redegøre for løbende vurdering af, om der er
afsat tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet eller stillin‐
gen, kan den pågældende straffes med bøde eller fængsel
indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 77
Den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virk‐
somhed indeholder krav om, at finansielle virksomheder,
herunder fondsmæglerselskaber og finansielle holdingvirk‐
somheder, herunder fondsmæglerholdingvirksomheder, skal
have effektive former for virksomhedsstyring, herunder per‐
sonalemæssige og økonomiske ressourcer til introduktions-
og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og
direktionen.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 77 fastsætter, at et fondsmæglerselskab
og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have personale‐
mæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at
sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efter‐
uddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direkti‐
onen. Den foreslåede bestemmelse finder ikke alene anven‐
delse for fondsmæglerselskaber, men også for fondsmægler‐
holdingvirksomheder med henblik på at sikre en forsvarlig
sikre en forsvarlig ledelse af koncerner, hvori fondsmægler‐
selskaber indgår.
Bestemmelsen gennemfører artikel 91, stk. 9, i CRD IV,
294
der finder anvendelse på fondsmæglerselskaber. Dette følger
af artikel 9, stk. 1, i MiFID II, hvorefter en tilladelse til
at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter er be‐
tinget af, at et fondsmæglerselskab og dets ledelsesorgan
opfylder bestemmelserne i artikel 88 og 91 i CRD IV.
Det foreslås i § 77, at et fondsmæglerselskab og en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed skal have personalemæssige og
økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre til‐
strækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannel‐
seskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal gives
tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddan‐
nelseskurser. Dette kan bl.a. være relevant i situationer, hvor
nye medlemmer af bestyrelsen og direktionen tiltræder og
gennemgår introduktionsforløb eller andre interne kurser.
Formålet med bestemmelsen er at understøtte bestyrelsens
arbejde med at sikre, at bestyrelsens medlemmer samlet
set har en tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence
og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter,
herunder de risici, der er forbundet med virksomhedens
aktiviteter, jf. lovforslagets § 78, samt at direktionen har
den fornødne viden og erfaring til at varetage den daglige
ledelse af virksomheden. Hvis bestyrelsen finder, at ændrin‐
ger i virksomhedens forretningsmodel eller risikoprofil giver
anledning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer
eller direktionens kompetencer, skal virksomheden sikre, at
der afsættes de fornødne ressourcer hertil. Hvis bestyrelsen
i øvrigt finder, at den har brug for at supplere de tilste‐
deværende kompetencer i bestyrelsen eller direktionen, og
at dette ville kunne opnås ved efteruddannelseskurser, skal
virksomheden sikre, at der afsættes de fornødne ressourcer
hertil.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. lovfor‐
slagets § 219, vil Finanstilsynet i forbindelse med vurderin‐
gen af, om en virksomhed lever op til kravene tage hensyn
til, hvilken virksomhed vurderingen vedrører. Finanstilsynet
kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage retnings‐
linjerne på området fra såvel Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed (EBA) og Den Europæiske Værdipapir- og Mar‐
kedstilsynsmyndighed (ESMA), i det omfang Finanstilsynet
finder inddragelse af retningslinjerne relevant.
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig‐
hed (ESMA) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) har i fællesskab vedtaget retningslinjerne EBA/GL/
2017/12 af 26. september 2017 om vurdering af egnetheden
af medlemmer af ledelsesorganet og indehavere af nøgle‐
funktioner i henhold til direktiv 2013/36/EU og direktiv
2014/65/EU, der bl.a. præciserer, hvad der forstås ved til‐
strækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der af‐
sættes til introduktions- og efteruddannelseskurser for med‐
lemmer af ledelsesorganet, jf. artikel 91, stk. 9, i CRD.
Til § 78
Den gældende § 64 e i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 et krav til, at bestyrelsen for en finansiel
virksomhed, herunder et fondsmæglerselskab, skal sikre, at
dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens
aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Det foreslås i § 78, at bestyrelsen for et fondsmæglersel‐
skab skal sikre, at dets medlemmer har tilstrækkelig kollek‐
tiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå
virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Det er bestyrelsens hovedopgave at fastlægge de overord‐
nede og strategiske rammer for fondsmæglerselskabet og
dets aktiviteter, jf. princippet i § 115 i selskabsloven. Det
indebærer, at bestyrelsen skal beslutte virksomhedens forret‐
ningsmodel, herunder vurdere fondsmæglerselskabets risi‐
koprofil og kapitalgrundlag, jf. lovforslagets § 67, stk. 1 og
3. På baggrund heraf vil bestyrelsen skulle vedtage relevante
politikker på de væsentlige områder samt fastsætte skriftlige
retningslinjer for direktionens arbejde, jf. lovforslagets § 67,
stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen har
pligt til løbende at vurdere, om bestyrelsen samlet set be‐
sidder den nødvendige viden og erfaring til at sikre en for‐
svarlig drift af fondsmæglerselskabet og håndtering af dets
risici.
Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum
skal besidde, indebærer eksempelvis, at den skal være i
stand til at udfordre direktionen på en konstruktiv måde,
herunder stille relevante spørgsmål til direktionen og forhol‐
de sig kritisk til svarene.
Uanset et fondsmæglerselskabs forretningsmodel må det
forventes, at medlemmerne af bestyrelsen samlet set har den
fornødne grundviden om de lovgivningsmæssige rammer for
ledelse af virksomheden, likviditet etc.
Ud over den fornødne grundviden kan der være særlige
forhold, der kræver en særskilt viden. Eksempelvis kan
en forretningsmodel med særligt specialiserede produkter
nødvendiggøre særlige specialiserede kompetencer i besty‐
relsen. Bestyrelsen vil løbende skulle vurdere, om ændringer
i fondsmæglerselskabets forretningsmodel eller risikoprofil
giver anledning til at supplere bestyrelsens samlede kompe‐
tencer.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. lovfor‐
slagets § 219, vil Finanstilsynet i forbindelse med vurderin‐
gen af, om en bestyrelsen samlet har tilstrækkelig kollektiv
viden, faglig kompetence og erfaring, tage hensyn til, i hvil‐
ken virksomhed, bestyrelsen sidder.
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig‐
hed (ESMA) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) har i fællesskab vedtaget retningslinjer EBA/GL/
2017/12 af 26. september 2017 om vurdering af egnethe‐
den af medlemmer af ledelsesorganet og indehavere af nøg‐
lefunktioner i henhold til direktiv 2013/36/EU og direktiv
2014/65/EU. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan
295
vurdering inddrage retningslinjerne i det omfang inddragelse
af retningslinjerne er relevant i forhold til den type virksom‐
hed.
Til § 79
Den gældende § 73 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2, at hvervet som bestyrelsesmedlem
eller medlem af repræsentantskabet i en finansiel virksom‐
hed, herunder et fondsmæglerselskab, som udgangspunkt er
uforeneligt med stillingen som direktør i den pågældende
virksomhed. Det samme gælder for hvervet som intern revi‐
sionschef og vicerevisionschef.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 79 fastsætter, at hvervet som bestyrel‐
sesmedlem eller som medlem af repræsentantskabet i et
fondsmæglerselskab ikke kan forenes med stillingen som
direktør i det pågældende fondsmæglerselskab. Dog kan be‐
styrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af si‐
ne medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet, hvor
et sådant findes, som direktør. Den pågældende kan i så fald
ikke udøve stemmeret i de nævnte organer. Hvervet som
intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes
med hvervet som bestyrelsesmedlem.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at hvervet som bestyrelses‐
medlem eller som medlem af repræsentantskabet i et fonds‐
mæglerselskab ikke kan forenes med stillingen som direktør
i det pågældende fondsmæglerselskab.
Den foreslåede bestemmelse fraviger selskabslovens §
111, stk. 1, nr. 1, hvorefter direktionen i et kapitalselskab
kan bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens egne
medlemmer. Bestemmelsen har til formål at hindre interes‐
sekonflikter samt sikre bestyrelsens eller repræsentantska‐
bets uafhængighed og tilsyn med direktionen.
Reglen understøtter en forsvarlig ledelse og styring af
et fondsmæglerselskab, da sammenfald mellem direktører
og bestyrelsesmedlemmer kan svække bestyrelsens funktion
som uafhængig kontrol af den daglige ledelse.
Overtrædelse af lovforslagets § 79, stk. 1, 1. pkt., kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 79, stk. 1, 1. pkt., er det enkelte medlem i et fondsmæg‐
lerselskabs bestyrelse eller repræsentantskab, som samtidig
varetager hvervet som direktør i fondsmæglerselskabet. Det
betyder, at hvis et medlem af bestyrelsen eller repræsentant‐
skabet samtidig varetager hvervet som direktør i samme
fondsmæglerselskab, kan den pågældende straffes med bø‐
de, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at bestyrelsen dog i en direk‐
tørs forfald midlertidigt kan beskikke et af sine medlemmer
eller et medlem af repræsentantskabet som direktør.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis der mid‐
lertidigt skal beskikkes et bestyrelsesmedlem eller et med‐
lem af repræsentantskabet som direktør, skal der være tale
om en situation, hvor direktøren i en midlertidig periode
ikke kan varetage sine opgaver som direktør.
For at kunne gøre brug bestemmelsen, skal der være tale
om en akut situation, og fondsmæglerselskabet skal tage
skridt til at få situationen afhjulpet. Det vil eksempelvis
kunne være i et tilfælde, hvor en direktør opsiger sin stil‐
ling. Et fondsmæglerselskab vil i et sådant tilfælde midlerti‐
digt kunne indsætte et bestyrelsesmedlem eller et medlem af
repræsentantskabet som direktør. Fondsmæglerselskabet er
dog samtidig tvunget til at tage skridt mod at ansætte en ny
permanent direktør.
Bestemmelsen tænkes også anvendt i tilfælde, hvor en
direktør eksempelvis er sygemeldt. Der vil under sådanne
omstændigheder kunne indsættes en midlertidig direktør ef‐
ter reglerne i den foreslåede bestemmelse, hvis sygdomsfor‐
løbet er midlertidigt. Fondsmæglerselskabet er dog pålagt
at tage skridt mod at ansætte en ny permanent direktør,
hvis det bliver fastlagt, at det ikke vil være muligt for den
sygemeldte direktør at vende tilbage til sin stilling.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at den pågældende i så fald
ikke kan udøve stemmeret i de nævnte organer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den midlertidi‐
ge direktør i form af et bestyrelsesmedlem eller et medlem
af repræsentantskabet således ikke vil kunne udøve stemme‐
ret i sin egenskab af medlem af bestyrelsen eller repræsen‐
tantskabet, så længe personen er beskikket som direktør. Be‐
stemmelsen har til formål at hindre interessekonflikter samt
sikre bestyrelsens eller repræsentantskabets uafhængighed
og tilsyn med direktionen.
Det foreslås i stk. 2, at hvervet som intern revisionschef
og vicerevisionschef ikke kan forenes med hvervet som be‐
styrelsesmedlem.
Den foreslåede bestemmelse skal hindre, at den interne
revisionschef og vicerevisionschef via medlemskab af besty‐
relsen får en dobbeltrolle i et fondsmæglerselskab, der kan
være skadelig for fondsmæglerselskabet grundet manglende
uafhængighed og interessekonflikter.
Den interne revisionschef ansættes af og refererer til
fondsmæglerselskabets bestyrelse. Bestyrelsen skal endvide‐
re godkende funktionsbeskrivelsen for intern revision. Funk‐
tionsbeskrivelsen indeholder bestemmelser om den interne
revisions bemanding og budget.
Bestemmelsen gælder kun for et bestyrelsesmedlem. Den
hindrer således ikke, at et medlem af repræsentantskabet
kan være intern revisionschef eller vicerevisionschef i et
fondsmæglerselskab.
Den interne revisionschef er ikke hindret i sin adgang til
at indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab
af intern revisionschef, jf. lovforslagets § 69, stk. 1, 3. og 4.
pkt.
Overtrædelse af lovforslagets § 79, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
296
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 79, stk. 2, er en medarbejder hos et fondsmæglerselskab,
som varetager hvervet som intern revisionschef samtidig
med varetagelsen af henholdsvis hvervet som vicerevisions‐
chef. Det betyder, at hvis en medarbejder varetager hvervet
som både intern revisionschef og vicerevisionschef i samme
fondsmæglerselskab, kan den pågældende straffes med bø‐
de, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 80
Den gældende § 80 b i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 regler om nedsættelse af et risikoudvalg i
bl.a. fondsmæglerselskaber I.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er tilsigtet en materiel ændring med den foreslåede
bestemmelse i den forstand, at der følger en anden tærskel‐
værdi for hvornår der skal nedsættes et risikoudvalg, med
mulighed for at undtage et fondsmæglerselskab fra kravet
om at nedsætte et risikoudvalg.
Bestemmelsen gennemfører artikel 28, stk. 4, 1. led, i
IFD, hvorefter fondsmæglerselskaber af en vis størrelse skal
nedsætte et risikoudvalg.
Den foreslåede § 80 fastsætter, at fondsmæglerselskaber
af en vis størrelse skal nedsætte et risikoudvalg.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab skal ned‐
sætte et risikoudvalg, hvis fondsmæglerselskabets værdi af
balanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør
100 mio. euro eller derover i den fireårsperiode, der ligger
umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår, jf. dog
stk. 2-4.
Grænsen for nedsættelse af et risikoudvalg følger af arti‐
kel 32, stk. 4, litra a, jf. artikel 28, stk. 4, i IFD. Nedsæt‐
telse af et risikoudvalg skal bevirke, at bestyrelsen i fonds‐
mæglerselskabet har det fornødne grundlag for at imødegå,
håndtere, overvåge og reducere de risici, som fondsmægler‐
selskabet er eller kan blive eksponeret for.
Overtrædelse af lovforslagets § 80, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 80, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab ikke nedsætter et risikoudvalg, når
fondsmæglerselskabets værdi af balanceførte og ikkebalan‐
ceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller dero‐
ver i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det
pågældende regnskabsår, jf. dog stk. 2-4, kan fondsmægler‐
selskabet straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1,
nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at et fondsmæglerselskab ikke er
forpligtet til at nedsætte et risikoudvalg, hvis fondsmægler‐
selskabet opfylder betingelserne for klassificering som et
mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 25, stk.
1, i IFD hvorefter afdeling 2 i IFD ikke finder anvendel‐
se, hvis et fondsmæglerselskab på grundlag af artikel 12,
stk. 1, i IFR fastslår, at det opfylder alle betingelserne for
klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet
fondsmæglerselskab fastsat heri.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at et fondsmægler‐
selskab, hvis værdi af balanceførte og ikkebalanceførte akti‐
ver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover i den
fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågæl‐
dende regnskabsår, ikke er forpligtet til at nedsætte et risi‐
koudvalg, hvis fondsmæglerselskabet opfylder betingelserne
for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet
fondsmæglerselskab som fastsat i artikel 12, stk. 1, i IFR.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR således for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi‐
teter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet kan undtage
et fondsmæglerselskab fra stk. 1, hvis Finanstilsynet vurde‐
rer, at det er hensigtsmæssigt henset til arten og omfanget af
fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne organisation
og kendetegnene ved den koncern, som fondsmæglerselska‐
bet tilhører.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en dispensations‐
mulighed for et fondsmæglerselskab fra kravet om at ned‐
sætte et risikoudvalg i det foreslåede stk. 1.
Bestemmelsen gennemfører artikel 32, stk. 5, jf. artikel
28, stk. 4, i IFD. Det følger heraf, at en medlemsstat, uanset
stk. 4, litra a, kan forhøje den deri nævnte tærskel, forudsat
at investeringsselskabet opfylder en række kriterier.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at de i nr. 1-5 oplistede
betingelser skal være opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, hvis værdi af balanceførte og ikkebalanceførte
aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover
297
i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det
pågældende regnskabsår, kan anmode Finanstilsynet om at
blive undtaget fra kravet om at nedsætte et risikoudvalg. Fi‐
nanstilsynet kan undtage fra kravet om at nedsætte et risiko‐
udvalg, hvis Finanstilsynet vurderer, det er hensigtsmæssigt
henset til arten og omfanget af fondsmæglerselskabets akti‐
viteter, dets interne organisation og kendetegnene ved den
koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører.
Det er en forudsætning for, at Finanstilsynet kan undtage
et fondsmæglerselskab fra det foreslåede stk. 1, at fonds‐
mæglerselskabet opfylder betingelserne i stk. 3, 2. pkt., som
fastsætter betingelserne for, at Finanstilsynet kan undtage
et fondsmæglerselskab fra forpligtelsen til at nedsætte et
risikoudvalg i henhold til det foreslåede stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at fondsmæglerselskabet ikke
må være et af de tre største fondsmæglerselskaber i Dan‐
mark set i forhold til den samlede værdi af aktiver.
Hvorvidt fondsmæglerselskabet er et af de tre største vur‐
deres ud fra fondsmæglerselskabets samlede værdi af akti‐
ver set i forhold til den samlede værdi af aktiver i øvrige
fondsmæglerselskaber i Danmark.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at fondsmæglerselskabet ikke
må være underlagt forpligtelser eller forenklede forpligtelser
med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i
overensstemmelse med §§ 98 og 99 samt kapitel 20.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører, artikel 32, stk.
5, litra b, i IFD, hvorefter det er et kriterium for at und‐
tage fra kravet om at nedsætte et risikoudvalg, at investe‐
ringsselskabet ikke er underlagt forpligtelser eller er under‐
lagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings-
og afviklingsplaner i overensstemmelse med artikel 4 i
BRRD. Artikel 4 i BRRD er gennemført i lovforslagets §§
98 og 99 samt kapitel 20.
Lovforslagets §§ 98 og 99 vedrører krav om udarbejdelse
af en genopretningsplan på henholdsvis individuelt og kon‐
solideret niveau. Bestemmelserne indeholder endvidere en
bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere reg‐
ler om krav til genopretningsplanernes indhold samt vedli‐
geholdelse og frister for indsendelse af genopretningsplaner.
Lovforslagets kapitel 20 indeholder regler om Finanstilsy‐
nets udarbejdelse af en afviklingsplan for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og –aktiviteter eller for koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirk‐
somheden er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til
at yde eller udføre sådanne investeringsservice og –aktivite‐
ter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet hol‐
dingvirksomhed, hvor minimum en dattervirksomhed er et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
de nævnte investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at fondsmæglerselskabets værdi
af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver maksimalt udgør
300 mio. euro i gennemsnit i den fireårsperiode, der ligger
umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår.
Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at størrelsen af fondsmægler‐
selskabet balanceførte og ikkebalanceførte handelsbehold‐
ningsaktiviteter maksimalt udgør 150 mio. euro.
Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at størrelsen af fondsmæglersel‐
skabets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter
maksimalt udgør 100 mio. euro.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at betingelserne
i nr. 1-5 er kumulative og alle skal være opfyldt, før Fi‐
nanstilsynet kan undtage et fondsmæglerselskab fra kravet
om at nedsætte et risikoudvalg. Finanstilsynet skal derudo‐
ver vurdere, at det er hensigtsmæssigt henset til arten og
omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne
organisation og kendetegnene ved den koncern, som fonds‐
mæglerselskabet tilhører, før Finanstilsynet kan undtage fra
kravet i stk. 1, jf. det foreslåede stk. 3, 1. pkt.
Finanstilsynet vil i sin praksis for vurdering af, om et
fondsmæglerselskab kan undtages fra kravet om nedsættel‐
se af et risikoudvalg, inddrage retningslinjer fra Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), i det
omfang de foreligger, og i det omfang retningslinjerne er
relevante i forhold til fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet uanset stk. 1 kan
kræve, at et fondsmæglerselskab skal nedsætte et risikoud‐
valg, hvis Finanstilsynet vurderer, det er hensigtsmæssigt
henset til arten og omfanget af fondsmæglerselskabets akti‐
viteter, dets interne organisation og kendetegnene ved den
koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at uanset, at et
fondsmæglerselskabs balanceførte og ikkebalanceførte akti‐
ver ikke overstiger grænsen i det foreslåede stk. 1, har Fi‐
nanstilsynet beføjelse til at kræve, at fondsmæglerselskabet
nedsætter et risikoudvalg.
Bestemmelsen gennemfører artikel 32, stk. 6, jf. artikel
28, stk. 4, i IFD.
Beføjelsen til at kræve at et fondsmæglerselskab, hvis
værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver ikke over‐
stiger grænsen nævnt i det foreslåede stk. 1, forventes alene
anvendt i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet konkret fin‐
der det hensigtsmæssigt at fondsmæglerselskabets bestyrelse
suppleres af et risikoudvalg. Det kan eksempelvis være i
tilfælde, hvor Finanstilsynet i forbindelse med sit tilsyn med
fondsmæglerselskabet har fundet særlige risici, som fonds‐
mæglerselskabet ikke har taget tilstrækkelig højde for i sin
risikostyring.
Finanstilsynet vil i sin praksis for vurdering af, om Fi‐
nanstilsynet skal kræve, at et fondsmæglerselskab skal ned‐
sætte et risikoudvalg, inddrage retningslinjer fra Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), i det
omfang de foreligger, og i det omfang retningslinjerne er
relevante i forhold til fondsmæglerselskabet.
Til § 81
Den gældende § 80 b i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 2-5 regler om krav til risikoudvalgets sammen‐
sætning og opgaver.
298
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 81 fastsætter nærmere krav om risikoud‐
valgets sammensætning og opgaver.
Bestemmelsen gennemfører artikel 28, stk. 4, 2. led, og
stk. 5, i IFD, hvorefter risikoudvalget skal være sammen‐
sat af medlemmer fra bestyrelsen med passende kendskab,
faglige kompetence og ekspertise til at forstå, håndtere og
overvåge fondsmæglerselskabets risikostrategi og risikovil‐
lighed.
Risikoudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen om
fondsmæglerselskabets overordnede risikovillighed og -stra‐
tegi samt bistå bestyrelsen med at overvåge direktionens
gennemførelse af denne strategi. Det følger af artikel 28, stk.
5, i IFD, at risikoudvalget skal have adgang til oplysninger
om de risici, som fondsmæglerselskaber er eller kan blive
eksponeret mod.
Det foreslås i stk. 1, at formanden og de øvrige medlem‐
mer af risikoudvalget skal være medlem af bestyrelsen i det
pågældende fondsmæglerselskab og skal have den fornødne
viden og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at
forstå og overvåge fondsmæglerselskabets risici.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at risikoudvalgets op‐
gaver forankres blandt medlemmerne af bestyrelsen, der
med deres viden om og erfaring med bestyrelsens arbejde og
forståelse for det pågældende fondsmæglerselskabs forhold
kan tage stilling til de risici, som fondsmæglerselskabet er
udsat for, herunder hvordan disse skal håndteres.
Formanden og medlemmerne af risikoudvalget skal have
den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kom‐
petencer til at forstå og overvåge fondsmæglerselskabets
risici. Ved nedsættelse af risikoudvalget skal det således
sikres, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af
risikoudvalget, samlet set har den viden og de kompetencer,
som er nødvendige for at forstå samtlige af de risici, som
gør sig gældende for det pågældende fondsmæglerselskab.
Et fondsmæglerskabs bestyrelse, der er forpligtet til at
nedsætte to eller flere udvalg bestående af medlemmer af
bestyrelsen, kan sammensætte disse på en måde, som inde‐
bærer, at der er personsammenfald mellem medlemmerne
af de pågældende udvalg. Det ændrer dog hverken på kra‐
vene til kompetencer eller opgaveporteføljen for de enkelte
udvalg.
Overtrædelse af lovforslagets § 81, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 81, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskabs risikoudvalg ikke består af formanden
og de øvrige medlemmer af bestyrelsen i det pågældende
fondsmæglerselskab og ikke har den fornødne viden og
de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og
overvåge fondsmæglerselskabets risici, kan fondsmæglersel‐
skabet straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr.
1.
Det foreslås i stk. 2, at risikoudvalget skal forestå det i nr.
1-4 oplistede.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at opgaverne for
risikoudvalget følger i nr. 1-4. Der er i vidt omfang tale om
de opgaver, som risikoudvalget har ansvaret for at vareta‐
ge. Opgaverne skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få
et overblik over et fondsmæglerselskabs faktiske risikobille‐
de, og som derved skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen er
bevidst om risici, når der træffes forretningsmæssige beslut‐
ninger i bestyrelsen.
Det skal understreges, at det, uanset nedsættelsen af et
risikoudvalg, er den samlede bestyrelse, der har ansvaret
for styring af fondsmæglerselskabets risici, jf. lovforslagets
§ 67, stk. 1, nr. 2 og 3, men risikoudvalgets arbejde er et
vigtigt led i det forberedende arbejde.
Det er af stor betydning, at en bestyrelse løbende har
fokus på fondsmæglerselskabets risikoprofil både i forhold
til den aktuelle situation, men også i forhold til fremtidige
beslutninger. Risikoudvalget skal derfor løbende danne sig
et samlet billede af de risici, som knytter sig til forretnings‐
modellen for fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at risikoudvalget skal rådgive
bestyrelsen om fondsmæglerselskabets overordnede nuvæ‐
rende og fremtidige risikoprofil og -strategi.
Risikoudvalgets rådgivning bør gives på baggrund af en
grundig analyse af de risici, der har betydning for bestyrel‐
sens beslutninger i forhold til justeringer af fondsmæglersel‐
skabets forretningsmodel. Risikoudvalget skal i den forbin‐
delse rådgive bestyrelsen om nødvendige tilpasninger af ri‐
sikostrategien, herunder tilpasninger som følge af ændringer
i fondsmæglerselskabets forretningsmodel og tilpasninger,
som nødvendiggøres af øvrige forhold, såsom markedsud‐
viklingen m.v.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at risikoudvalget skal bistå
bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi imple‐
menteres korrekt i organisationen.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at risikoudvalget
skal deltage i overvågningen af, om et fondsmæglerselskabs
risikostrategi implementeres korrekt i fondsmæglerselska‐
bet.
Risikoudvalget skal i den forbindelse sikre, at bl.a. de
forretningsgange, arbejdsbeskrivelser m.v., der gælder for
fondsmæglerselskabet, opdateres i forbindelse med, at der
sker ændringer i fondsmæglerselskabets risikostrategi.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at risikoudvalget skal vur‐
dere, om de finansielle produkter og tjenesteydelser, som
fondsmæglerselskabet handler med, er i overensstemmelse
med fondsmæglerselskabets forretningsmodel og risikopro‐
fil, herunder om indtjeningen på produkterne og tjeneste‐
ydelserne afspejler risiciene herved, og udarbejde forslag
til afhjælpning, hvis produkterne eller tjenesteydelserne og
indtjeningen herved ikke er i overensstemmelse med fonds‐
mæglerselskabets forretningsmodel og risikoprofil.
299
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at risikoudvalget tager
særskilt stilling til de risici, der er forbundet med fondsmæg‐
lerselskabets udbud af finansielle produkter og tjenesteydel‐
ser.
Risikoudvalget skal vurdere, om de finansielle produk‐
ter og tjenesteydelser, som fondsmæglerselskabet handler
med eller ønsker at handle med, er i overensstemmelse
med fondsmæglerselskabets forretningsmodel og risikopro‐
fil. Herunder skal risikoudvalget vurdere, om risiciene er
acceptable, om produkterne kan håndteres af fondsmægler‐
selskabet og om den indtjening, som fondsmæglerselskabet
kan få på produkterne, står mål med risiciene ved produkter‐
ne. Hvis produkternes risici og indtjening ikke er i overens‐
stemmelse med fondsmæglerselskabets forretningsmodel og
risikoprofil, eller de ikke kan håndteres, skal risikoudvalget
udarbejde forslag til afhjælpning. Dette kan eksempelvis
betyde, at fondsmæglerselskabet helt undlader at handle
med de pågældende produkter. Med »produkter« menes alle
de produkter og produktgrupper, som fondsmæglerselskabet
handler med, og som har en betydning for indtjeningen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at risikoudvalget skal vurdere,
om incitamenterne ved fondsmæglerselskabets aflønnings‐
struktur tager højde for fondsmæglerselskabets risici, kapital
og likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tids‐
punkterne herfor.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at risikoudvalget
skal vurdere, om den aflønningsstruktur, der er valgt i fonds‐
mæglerselskabet, tager højde for fondsmæglerselskabets ri‐
sici, kapital, likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste
og tidspunktet herfor. Pligten ændrer ikke på de opgaver, der
påhviler et eventuelt aflønningsudvalg i fondsmæglerselska‐
bet, men risikoudvalget har en særlig forpligtelse på dette
område. Risikoudvalgets endelige vurdering forelægges den
samlede bestyrelse.
Overtrædelse af lovforslagets § 81, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 81, stk. 2, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskabs risikoudvalg ikke forestår det i nr.
1-4 oplistede, kan fondsmæglerselskabet straffes med bøde,
jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at risikoudvalget skal have adgang
til information om fondsmæglerselskabets risici, herunder
de risici, som er identificeret af risikostyringsfunktionen, og
mulighed for at anvende ekstern rådgivning i det omfang,
det er nødvendigt og relevant.
Risikoudvalget skal have adgang til al relevant informa‐
tion, herunder de risici, som er identificeret af fondsmægler‐
selskabets risikostyringsfunktion, der skal medvirke til at
sikre, at risikoudvalget kan danne sig et overblik over fonds‐
mæglerselskabets risici, som risikoudvalget har behov for i
relation til at kunne udføre sine opgaver.
Direktionen skal udpege en risikoansvarlig, der er ansvar‐
lig for, at risikostyring i fondsmæglerselskabet sker på be‐
tryggende vis, herunder for at skabe et overblik over fonds‐
mæglerselskabets risici og det samlede risikobillede. Fonds‐
mæglerselskabets risikoansvarlige forestår fondsmæglersel‐
skabets risikostyringsfunktion.
Risikostyringsfunktionen skal have et samlet overblik
over fondsmæglerselskabet og fondsmæglerselskabets risi‐
koeksponeringer med henblik på at kunne vurdere, om der
er en betryggende styring heraf. Risikostyringsfunktionen
skal sikre, at alle væsentlige risici i fondsmæglerselskabet,
herunder risici, der går på tværs af fondsmæglerselskabets
organisation, identificeres, måles, håndteres og rapporteres
korrekt. Det indebærer, at risikoudvalget skal have adgang
til information fra dels de enheder i organisationen, der har
information om fondsmæglerselskabets risici, og dels mulig‐
hed for at anvende ekstern rådgivning. Ekstern rådgivning
kan anvendes, hvis det vurderes nødvendigt og relevant af
risikoudvalgets medlemmer.
Det foreslås i stk. 4, at risikoudvalget løbende skal vurdere
og beslutte typen, mængden og frekvensen af information
fra det pågældende fondsmæglerselskab, der skal tilgå risi‐
koudvalget.
Risikoudvalget skal således løbende tage stilling til om‐
fanget og frekvensen af den information, som er nødvendigt
for risikoudvalgets arbejde og derfor skal tilgå risikoudval‐
get.
Det er væsentligt for risikoudvalgets arbejde, at risikoud‐
valget har den fornødne information fra alle dele af organi‐
sationen i fondsmæglerselskabet for, at risikoudvalget kan
varetage sine opgaver. Som følge heraf forpligter bestem‐
melsen risikoudvalget til løbende at vurdere og beslutte ty‐
pen, mængden og frekvensen af den information, som skal
tilgå risikoudvalget.
Overtrædelse af lovforslagets § 81, stk. 4, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 81, stk. 4, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskabs risikoudvalg ikke løbende vurderer
og beslutter typen, mængden og frekvensen af information
fra det pågældende fondsmæglerselskab, der skal tilgå risi‐
koudvalget, kan fondsmæglerselskabet straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 82
Den gældende § 76 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at en direktør ikke uden bestyrelsens godkendelse
må indgå aftale mellem en finansielle virksomhed, herunder
et fondsmæglerselskab, og sig selv eller aftale mellem den
finansielle virksomhed, herunder fondsmæglerselskabet, og
tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der
kan være stridende mod den finansielle virksomheds, herun‐
der fondsmæglerselskabets.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
300
Den foreslåede § 82 er et middel mod eventuelle interes‐
sekonflikter.
Det foreslås i § 82, at en direktør i et fondsmæglerselskab
ikke uden bestyrelsens godkendelse må indgå aftale mellem
fondsmæglerselskabet og sig selv eller aftale mellem fonds‐
mæglerselskabet og tredjemand, hvori direktøren har en væ‐
sentlig interesse, der kan være stridende mod fondsmægler‐
skabets.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at beskytte
mod interessekonflikter, således at en direktør i et fonds‐
mæglerselskab ikke indgår aftaler med eller på vegne af
fondsmæglerselskabet i strid med fondsmæglerselskabets in‐
teresser. Bestemmelsen er dermed med til at understøtte en
ordentlig og forsvarlig ledelse af fondsmæglerselskaber af
hensyn til kunder og modparter m.fl.
Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen i fondsmæglersel‐
skabet skal tage stilling til enhver aftale mellem direktøren
og fondsmæglerselskabet eller på vegne af fondsmæglersel‐
skabet i forhold til tredjemand, hvor direktøren har en væ‐
sentlig personlig interesse. Det vil alene være et krav, at af‐
talen kan stride imod fondsmæglerselskabets interesse. Der‐
for skal også aftaler, som ikke umiddelbart eller tydeligt
strider imod fondsmæglerselskabets interesse, godkendes af
bestyrelsen, hvis der potentielt kan være en interessekon‐
flikt.
Bestemmelsen indeholder en implicit bagatelgrænse og
vedrører derfor alene større dispositioner i forhold til direk‐
tørens økonomiske forhold.
Bestyrelsens godkendelse vil skulle være udtrykkelig og
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Der er fast‐
sat nærmere regler om bestyrelsens forhandlingsprotokol
i lovforslagets § 69, stk. 3, der bestemmer, at der over
forhandlingerne i bestyrelsen skal føres protokol, som skal
underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. For‐
handlingsprotokollen har til formål at kunne dokumentere
forhandlingsforløbet og kunne placere et ansvar.
Bestemmelsen viderefører den eksisterende bestemmelse,
der er en skærpelse af § 117, stk. 1, i selskabsloven, hvor‐
efter direktionen varetager den daglige ledelse af fondsmæg‐
lerselskabet, og vil kunne indgå aftaler på vegne af fonds‐
mæglerselskabet, så længe aftalen ligger inden for den dag‐
lige drift. Efter § 117, stk. 1, i selskabsloven ville det altså
være muligt for fondsmæglerselskabet at indgå en aftale
med en direktør uden bestyrelsens godkendelse, så længe
aftalen ikke er usædvanlig for fondsmæglerselskabet. Efter
den foreslåede bestemmelse kræver det godkendelse af be‐
styrelsen, hvis aftalen er væsentlig for direktøren. Det er
altså ikke tilstrækkeligt, at aftalen er sædvanlig for fonds‐
mæglerselskabet.
Overtrædelse af lovforslagets § 82 kan straffes med bøde
eller fængsel op til fire måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 82 er en direktør i et fondsmæglerselskab. Det betyder, at
hvis en direktør i et fondsmæglerselskab uden bestyrelsens
godkendelse indgår en aftale mellem fondsmæglerselskabet
og sig selv eller en aftale mellem fondsmæglerselskabet og
tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der
kan være stridende mod fondsmæglerselskabets, kan direk‐
tøren straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf.
lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 83
Den gældende § 77, i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 et spekulationsforbud, der begrænser,
hvilke aktiviteter personer, der ifølge lov eller vedtægtsbe‐
stemmelse er ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed,
herunder et fondsmæglerselskab, og ansatte, for hvilke der
er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den
finansielle virksomheds, herunder fondsmæglerselskabets,
interesser, kan foretage sig. I stk. 7-9, afgrænses nærmere,
hvilke finansielle instrumenter der er undtaget fra forbuddet
i stk. 1 og 2.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 83 indeholder regler for at mitigere inte‐
ressekonflikter.
Det foreslås i stk. 1, at personer, der ifølge lov eller ved‐
tægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmægler‐
selskab og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko
for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets inte‐
resser, ikke for egen regning eller gennem virksomheder, de
kontrollerer, må foretage en række nærmere dispositioner
m.v. som anført under nr. 1-4.
Den foreslåede bestemmelse supplerer reglerne om forbud
mod handel på grundlag af insiderviden og forbuddet mod
kursmanipulation i kapitalmarkedsreguleringen. Bestemmel‐
sens formål er at hindre konflikter mellem fondsmæglersel‐
skabets interesser og egeninteressen hos en person, der er
omfattet af spekulationsforbuddet. Bestemmelsen er dermed
med til at understøtte en ordentlig og forsvarlig ledelse af
fondsmæglerselskaber af hensyn til kunder og modparter
m.fl.
Den omfattede personkreds er de personer, for hvilke der
er størst risiko for sammenblanding af egne og fondsmæg‐
lerselskabets interesser. Typisk vil kredsen være indskrænket
til højtplacerede, ledende medarbejdere med direkte forret‐
ningsmæssigt ansvar. Der kan imidlertid også være tale om
andre medarbejdergrupper, der mere generelt arbejder med
områder, hvor spekulation udgør en særlig risiko.
For personer, der ikke er ansat af bestyrelsen, skal der
foretages en konkret vurdering af, om der for den pågælden‐
de er en væsentlig risiko for sammenblanding af den pågæl‐
dendes egne og fondsmæglerselskabets interesser. Forbuddet
relaterer sig således i højere grad til de risici, som reglerne
skal imødegå, end til bestemte ledelsesfunktioner.
Ved »personer ansat af bestyrelsen« forstås alene personer
ansat af bestyrelsen i henhold til loven eller fondsmægler‐
selskabets vedtægter. Dette omfatter således ikke personer,
301
der alene ifølge kutyme eller lignende ansættes af bestyrel‐
sen. Disse kan dog fortsat være omfattet af forbuddet, hvis
der for den ansatte er en væsentlig risiko for en interesse‐
konflikt.
Det er bestyrelsens opgave at tage stilling til for hvilke
personer, der er en væsentlig risiko for konflikter mellem
egne og fondsmæglerselskabets interesser, og som derfor er
omfattet af bestemmelsen, jf. også lovforslagets § 84. Den
pågældende ansatte vil derfor også først kunne ifalde ansvar
efter bestemmelsen fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen infor‐
merer den pågældende om, at denne er omfattet af forbud‐
det.
Ved vurderingen af, om en disposition er foretaget »for
egen regning«, er det afgørende, om et eventuelt tab af
den gennemførte disposition vil påvirke den pågældendes
økonomi.
Ved »gennem selskaber, de kontrollerer« forstås alle virk‐
somheder, som en person har en bestemmende indflydelse i.
Spekulationsforbuddet vedrører såkaldte gearede investe‐
ringer i værdipapirer, erhvervelse, udstedelse og handel med
afledte finansielle instrumenter, salg af aktier inden for seks
måneder efter erhvervelsen og investering i valuta. Det er
ved disse dispositioner, at der er den største risiko forbundet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at personer, der ifølge lov
eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fonds‐
mæglerselskab og ansatte, for hvilke der er en væsentlig
risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets
interesser, ikke for egen regning eller gennem virksomheder,
de kontrollerer, må optage lån eller trække på allerede be‐
vilgede kreditter til køb af finansielle instrumenter, når de
købte finansielle instrumenter stilles til sikkerhed for lånet
eller kreditten.
Forbuddet mod gearede investeringer omfatter alene til‐
fælde, hvor de pågældende værdipapirer ligger til sikkerhed
for lånet.
Finansielle instrumenter skal forstås i overensstemmelse
med § 4 i lov om kapitalmarkeder og lovforslagets bilag 2
og omfatter således:
1) Omsættelige værdipapirer bortset fra betalingsinstru‐
menter, der kan handles på kapitalmarkedet, herunder
a. aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan
sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og
andre foretagender, samt depotbeviser vedrørende
aktier,
b. obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder
depotbeviser vedrørende sådanne værdipapirer,
og
c. alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer
nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sæl‐
ges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis
størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer,
renter eller afkast, råvareindeks og andre indeks
og mål som reference.
2) Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbe‐
viser, indlånsbeviser og commercial papers, bortset fra
betalingsinstrumenter.
3) Andele i institutter for kollektiv investering.
4) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler
(FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende
værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissions‐
kvoter eller andre derivater, finansielle indeks eller
finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes
kontant.
5) Optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver
anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal af‐
regnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis
en af parterne ønsker det af anden grund end mislig‐
holdelse eller anden ophørsgrund.
6) Optioner, futures, swaps og enhver anden derivatafta‐
le vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, hvis
de handles på et reguleret marked, en multilateral
handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfa‐
cilitet (OHF), bortset fra engrosenergiprodukter, som
handles på en organiseret handelsfacilitet (OHF), og
som kun kan afvikles fysisk.
7) Optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver
anden derivataftale vedrørende råvarer, der ikke er
omfattet af nr. 6, som kan afvikles fysisk og ikke har
noget kommercielt formål, og som har karakteristika
som andre afledte finansielle instrumenter.
8) Kreditderivater.
9) Finansielle differencekontrakter (CFD’er).
10) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler
(FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrø‐
rer klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller
andre officielle økonomiske statistikker, og enhver
anden derivataftale, som skal afregnes kontant, eller
som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker
det af anden grund end misligholdelse eller anden
ophørsgrund, vedrørende aktiver, rettigheder, forplig‐
telser, indeks og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9
og 11, og som har karakteristika som andre afledte
finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til,
om de handles på et reguleret marked, en organiseret
handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral handelsfa‐
cilitet (MHF).
11) Emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt
som overensstemmende med kravene i Kommission‐
ens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november
2010 om det tidsmæssige og administrative forløb
af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og
andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner i Fællesskabet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at personer, der ifølge lov
eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fonds‐
mæglerselskab og ansatte, for hvilke der er en væsentlig
risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets
interesser, ikke for egen regning eller gennem virksomheder,
de kontrollerer, må erhverve, udstede eller handle med af‐
ledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risiko‐
afdækning.
302
Ved afledte finansielle instrumenter forstås bl.a. finansiel‐
le futures og tilsvarende instrumenter, fremtidige renteafta‐
ler (FRA-kontrakter), rente- og valutaswaps samt swaps på
aktier og aktieindeks, råvareinstrumenter m.v., herunder til‐
svarende instrumenter, der afregnes kontant, optioner på at
erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind under §
4 i lov om kapitalmarkeder, og optioner på aktie- og obliga‐
tionsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant og andre instrumenter og andre finansielle instru‐
menter, som efter erhvervsministerens beslutning omfattes
af reglerne i lov om kapitalmarkeder, jf. § 4, stk. 2, i lov om
kapitalmarkeder.
Ved risikoafdækning forstås transaktioner, der mindsker
risikoen ved udsving i værdien på de værdipapirer m.v., som
personkredsen lovligt kan erhverve.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at personer, der ifølge lov eller
vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmæg‐
lerselskab og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko
for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets inte‐
resser, ikke for egen regning eller gennem virksomheder, de
kontrollerer, må erhverve kapitalandele, bortset fra andele
i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investe‐
ringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov
om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg af disse
tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen.
Bestemmelsen omfatter værdipapirer og ikke kun kapita‐
landele. Bestemmelsen betyder således, at der ikke gælder
en minimumsholdetid for andre værdipapirer end kapitalan‐
dele.
Kapitalandele er i lovforslagets § 10, nr. 30, defineret som
andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter)
samt i andre virksomheders egenkapital.
Ved salg af kapitalandele i trangssituationer inden for seks
måneder efter erhvervelsen, anses kapitalandelene ikke for
erhvervet med henblik på salg inden for seks måneder efter
erhvervelsen.
Ved trangssituationer forstås akut likviditetsbehov eller
tab som følge af kursfald i forhold til kursen på anskaffel‐
sestidspunktet. Kapitalandele, der er modtaget ved arv, gave,
skifte af fællesbo, erstatning, godtgørelse og lignende anses
ligeledes ikke for erhvervet med henblik på salg inden for
seks måneder efter erhvervelsen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at personer, der ifølge lov
eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fonds‐
mæglerselskab og ansatte, for hvilke der er en væsentlig
risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets
interesser, ikke for egen regning eller gennem virksomheder,
de kontrollerer, må erhverve positioner i fremmed valuta,
bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på
andet end betaling for køb af finansielle instrumenter, varer
eller tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller
til brug for rejser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er muligt at
foretage alle normale dispositioner i udenlandsk valuta. For‐
buddet retter sig mod de transaktioner, der har spekulativ
karakter. Det tillades dog den omfattede personkreds at er‐
hverve euro uden begrænsninger henset til fastkurspolitik‐
ken mellem danske kroner og euro. Undtagelsen vedrørende
euro betyder, at der, når der er tale om positioner i euro,
også kan tages positioner af spekulativ karakter. Dog skal
begrænsningerne i stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 iagttages.
Overtrædelse af lovforslagets § 83, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 83, stk. 1, er personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestem‐
melse er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab og
ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter
mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, som ud‐
peget af fondsmæglerselskabets bestyrelse, jf. lovforslagets
§ 84. Det betyder, at hvis den nævnte personkreds foretager
en af de i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4 nævnte typer disposi‐
tioner, vil de kunne straffes med bøde, jf. lovforslagets §
266, stk. 1, nr. 1.
Straffebestemmelsen i lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1,
forudsættes først at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor
den pågældende har modtaget information fra bestyrelsen
om, at vedkommende er omfattet af det foreslåede stk. 1
eller det foreslåede stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at personer og ansatte omfattet
af stk. 1 ikke må erhverve kapitalandele i virksomheder, der
udøver virksomhed efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter et forbud mod at
erhverve aktier eller kapitalandele i virksomheder, der udø‐
ver spekulationsforretninger. Bestemmelsen har til hensigt at
hindre, at forbuddene i stk. 1 omgås, ved at de omfattede, i
stedet for selv at foretage transaktionen, foretager de samme
transaktioner ved at investere i et selskab, der foretager spe‐
kulative transaktioner i strid med bestemmelsen.
Overtrædelse af lovforslagets § 83, stk. 2, 1. pkt., kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 83, stk. 2, 1. pkt., er personer, der ifølge lov eller
vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmæg‐
lerselskab og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko
for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets inte‐
resser, som udpeget af fondsmæglerselskabets bestyrelse, jf.
§ 84. Det betyder, at hvis den i stk. 1 nævnte personkreds
erhverver kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed
som nævnt i stk. 1, kan den pågældende straffes med bøde,
jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Straffebestemmelsen i § 266, stk. 1, nr. 1, forudsættes
først at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågæl‐
dende har modtaget information fra bestyrelsen om, at de er
omfattet af stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at dette dog ikke gælder køb
af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditin‐
stitutter eller fondsmæglerselskaber samt andele i danske
UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinsti‐
tutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investe‐
ringsforeninger m.v.
303
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forbuddet i
det foreslåede stk. 2, 1. pkt., ikke omfatter køb af aktier
i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger
og specialforeninger m.v.
Overtrædelse af lovforslagets § 83, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 83, stk. 2, er personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestem‐
melser er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, og
ansatte hvor der er en væsentlig risiko for interessekonflikter
med fondsmæglerselskabet. Det betyder, at hvis en person
omfattet af denne personkreds erhverver kapitalandele i sel‐
skaber omfattet af samme personkreds, dog med de undta‐
gelser der er nævnt i bestemmelsen, kan den pågældende
straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at forbuddet i stk. 1, nr.
1, ikke omfatter lån til køb af medarbejderaktier samt de
instrumenter, der er nævnt i 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forbuddet i stk.
1, nr. 1, hvorefter personer, der ifølge lov eller vedtægtsbe‐
stemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab
og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflik‐
ter mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser ikke
for egen regning eller gennem virksomheder, de kontrolle‐
rer, må optage lån eller trække på allerede bevilgede kredit‐
ter til køb af finansielle instrumenter, når de købte finansiel‐
le instrumenter stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
ikke omfatter lån til køb af medarbejderaktier samt de in‐
strumenter, der er nævnt i det foreslåede 2. pkt.
Disse instrumenter er finansielle instrumenter, der er af‐
ledt af aktier i fondsmæglerselskabet eller en virksomhed,
der er koncernforbundet hermed, og som den pågældende
modtager som led i sin aflønning.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at forbuddet i stk. 1, nr. 2,
ikke omfatter finansielle instrumenter, der er afledt af aktier
i fondsmæglerselskabet eller en virksomhed, der er koncer‐
nforbundet hermed, og som den pågældende modtager som
led i sin aflønning.
Den foreslåede bestemmelse giver den omfattede person‐
kreds mulighed for som en del af deres aflønning at modta‐
ge finansielle instrumenter, der relaterer sig til aktier i det
fondsmæglerselskab, de er ansat i, eller virksomheder, der
er koncernforbundet hermed. Differenceafregning i forbin‐
delse med udnyttelsen af køb af medarbejderaktier og heraf
afledte finansielle instrumenter vil ikke være i strid med
spekulationsforbuddet.
En koncern er i lovforslagets § 10, nr. 15, defineret som en
modervirksomhed og dens dattervirksomhed.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at forbuddet i stk. 1, nr. 3,
ikke omfatter aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de
instrumenter, der er nævnt i 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forbuddet i det
foreslåede stk. 1, nr. 3, hvorefter personer, der ifølge lov
eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fonds‐
mæglerselskab og ansatte, for hvilke der er en væsentlig
risiko for konflikter mellem egne og den fondsmæglersel‐
skabets interesser ikke for egen regning eller gennem selska‐
ber, de kontrollerer, må erhverve kapitalandele, bortset fra
andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske
investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3,
i lov om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg
af disse tidligere end seks måneder efter erhvervelsen, ikke
aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de instrumenterm,
der er nævnt i 2. pkt.
Disse instrumenter er finansielle instrumenter, der er af‐
ledt af aktier i fondsmæglerselskabet eller en virksomhed,
der er koncernforbundet hermed, og som den pågældende
modtager som led i sin aflønning.
Bestemmelsen indebærer, at aktier erhvervet ved udnyttel‐
se af finansielle instrumenter, der er erhvervet som led i
aflønningen, kan erhverves med henblik på salg inden seks
måneder efter erhvervelsen.
Til § 84
Den gældende § 77, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke
ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem
egne og en finansiel virksomheds, herunder et fondsmæg‐
lerselskabs, interesser, og som derfor skal være omfattet af
spekulationsforbuddet.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 84 forpligter bestyrelsen til at tage stil‐
ling til at identificere de ansatte, hvor interessekonflikter
kan opstå.
Det foreslås i § 84, 1. pkt., at bestyrelsen skal tage stilling
til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter
mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, og som
derfor skal være omfattet af forbuddet.
Det foreslås i § 84, 2. pkt., at bestyrelsen skal sikre, at de
pågældende er vidende herom.
Den foreslåede bestemmelse pålægger bestyrelsen i et
fondsmæglerselskab at identificere de ansatte, der skal om‐
fattes af spekulationsforbuddet, jf. lovforslagets § 83, og at
informere disse ansatte om, at de omfattes af spekulations‐
forbuddet.
Det er op til bestyrelsen at fastslå, hvilke personer, der
er omfattet af bestemmelsen. Det er således bestyrelsen, der
skal foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en
væsentlig risiko for konflikter mellem den ansatte og fonds‐
mæglerselskabets interesser.
Typisk vil den omfattede personkreds være indskrænket
til højtplacerede, ledende medarbejdere med direkte forret‐
ningsmæssigt ansvar, men er ikke begrænset hertil og kan
ud fra konkret vurdering omfatte øvrige ansatte. Bestyrelsen
304
kan eksempelvis også vælge at fastsætte personkredsen ba‐
seret på funktioner i stedet for baseret på navne.
Bestyrelsen skal sikre, at de personer, der skal være om‐
fattet af spekulationsforbuddet, bliver vidende om, at de er
omfattet af spekulationsforbuddet.
Overtrædelse af lovforslagets § 84, 1. og 2. pkt., kan straf‐
fes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 84, 1. og 2. pkt., er det enkelte medlem i et fondsmæg‐
lerselskabs bestyrelse. Det betyder, at hvis bestyrelsen i et
fondsmæglerselskab ikke har taget stilling til, for hvilke
ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne
og fondsmæglerselskabets interesser, og som derfor er om‐
fattet af forbuddet, samt oplyst disse personer herom, kan
bestyrelsen straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1,
nr. 1.
Det forudsættes at være en skærpende omstændighed for
overtrædelse af de foreslåede 1. eller 2. pkt., hvis den mang‐
lende overholdelse har ført til omfattende handel fra medar‐
bejdere, der burde have været omfattet af forbuddet.
Det foreslås i § 84, 3. pkt., at straffebestemmelsen i § 266,
stk. 1, nr. 1, finder først anvendelse fra det tidspunkt, hvor
den pågældende er blevet vidende herom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den pågælden‐
de ansatte tidligst vil kunne ifalde et strafansvar for overtræ‐
delse af spekulationsforbuddet på det tidspunkt, hvor den
pågældende er blevet oplyst om at være blevet underlagt
dette forbud.
Til § 85
Den gældende § 77, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at bestyrelsen, for personer omfattet af stk. 1,
skal udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse
af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om ind‐
beretning af formuedispositioner. Af stk. 5 følger det, at
den eksterne revision én gang om året skal gennemgå den
finansielle virksomheds, herunder fondsmæglerselskabets,
retningslinjer.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 85 fastsætter, at bestyrelsen i et fonds‐
mæglerselskab skal udarbejde retningslinjer med henblik på
at kontrollere overholdelsen af spekulationsforbuddet.
Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen skal udarbejde ret‐
ningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i §
83, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af
formuedispositioner.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at placere an‐
svaret hos bestyrelsen for udarbejdelse af retningslinjer for
kontrol med overholdelse af forbuddet i § 83, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt. om, at ansatte ikke må foretage spekulation.
Retningslinjerne forudsættes at indeholde bestemmelser
om indberetning af formuedispositioner, der kan bestå i
indsendelse af konto- og depotudskrifter for en given perio‐
de. Retningslinjerne kan bestemme, at indberetningerne skal
ske én eller flere gange om året, herunder på stikprøvevis
basis, fra alle eller visse af de omfattede personer, så det
via indberetningerne kan kontrolleres, om forbuddene i § 83,
stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. er overholdt.
Den eksterne revision skal i medfør af det foreslåede
stk. 2 én gang årligt gennemgå fondsmæglerselskabets ret‐
ningslinjer og kontrolprocedurer. I retningslinjerne kan det
ligeledes eksempelvis bestemmes, at der kan fastlægges mi‐
nimumsbeløb for de dispositioner, der kontrolleres.
Retningslinjerne skal fastsættes ud fra en konkret vur‐
dering af risikoen for overtrædelse af spekulationsforbud‐
det og muligheden for at afdække sådanne lovovertrædel‐
ser. Fondsmæglerselskabets bestyrelse kan derfor beslutte,
at den indsendte dokumentation i det konkrete tilfælde ikke
skal omfatte visse dokumenter, hvis det findes forsvarligt,
ligesom der kan anmodes om indsendelse af yderligere do‐
kumentation, hvis dette er hensigtsmæssigt.
Det er endvidere bestyrelsens ansvar at fastlægge de kon‐
trolhandlinger, som fondsmæglerselskabet skal udføre ved‐
rørende de modtagne indberetninger af formuedispositioner,
således at disse under hensyn til fondsmæglerselskabets
konkrete forhold sikrer, at der over en årrække føres kontrol
med samtlige personer omfattet af regelsættet.
Kontrollen af indberetningerne kan eksempelvis forestås
af bestyrelsen selv eller af et andet revisionsfirma end
fondsmæglerselskabets generalforsamlingsvalgte revisions‐
firma eller af en advokat.
Finanstilsynet er ikke er ansvarlig for overholdelsen af
lovforslagets § 83, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og Finanstilsynet
fører ikke tilsyn med medarbejderes privatøkonomiske dis‐
positioner.
Det vil derfor være op til bestyrelsen, at tage stilling til,
hvilke sanktioner der er passende over for den enkelte med‐
arbejder ved overtrædelse af bestemmelsen. Sanktionen for‐
udsættes dog at være egnet til at forhindre, at der i fremtiden
sker lignende overtrædelser i fondsmæglerselskabet. Sankti‐
oner kan eksempelvis være påtale, afskedigelse eller politi‐
anmeldelse afhængig af overtrædelsens karakter og grovhed.
Overtrædelse af lovforslagets § 85, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 85, stk. 1, er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs
bestyrelse. Det betyder, at hvis bestyrelsen i et fondsmægler‐
selskab ikke har udarbejdet retningslinjer for kontrol med
overholdelse af forbuddet i lovforslagets § 83, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt., kan bestyrelsen straffes med bøde, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 1, nr. 1. Manglende overholdelse kan også bestå
i, at den besluttede kontrol ikke er egnet til forhindre over‐
trædelse, herunder sanktioner der ikke i tilstrækkeligt grad
er egnet til at forhindre overtrædelser.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at den eksterne revision
én gang om året skal gennemgå retningslinjerne og i revi‐
305
sionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om ret‐
ningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret
hensigtsmæssigt, og om fondsmæglerselskabets kontrolpro‐
cedurer har givet anledning til bemærkninger.
Har fondsmæglerselskabets kontrolprocedurer har givet
anledning til bemærkninger eller har den eksterne revision
formodning om, at forbuddene i § 83, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
er overtrådt, skal revisionen efter almindelige revisionsmæs‐
sige principper undersøge sin formodning nærmere. Besty‐
relsen skal orienteres herom ved bemærkning i revisionspro‐
tokollatet. Bestyrelsen har ligeledes pligt til at forholde sig
til en bemærkning i revisionsprotokollatet om en formodet
overtrædelse og kan herunder benytte den spørgeadgang,
som lovforslagets § 86 giver mulighed for.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at føres der ikke en revisions‐
protokol, skal ekstern revisions oplysninger fremgå af anden
tilsvarende dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de oplysninger,
som er omfattet af bestemmelsen, skal fremgå af anden
tilsvarende dokumentation, hvis fondsmæglerselskabet ikke
fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den doku‐
mentation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver
til et fondsmæglerselskabs ledelse i forbindelse med dennes
revision af fondsmæglerselskabets årsrapport og i forbindel‐
se med den lovpligtige kommunikation af oplysninger og
erklæringer.
Den krævede oplysning og de krævede erklæringer fra
et fondsmæglerselskabs eksterne revisor skal fortsat være
indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revisions‐
protokol.
Reglen ændrer ikke på kravene til revisors revision af
fondsmæglerselskabernes årsrapport, herunder de oplysnin‐
ger og erklæringer, som revisor skal afgive i den forbindel‐
se. Den foreslåede 2. pkt. vedrører alene det forhold, at disse
oplysninger og erklæringer skal afgives i anden tilsvarende
dokumentation i de tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab
ikke fører en revisionsprotokol.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for
offentligheden, må ifølge revisorloven selv beslutte, om
der skal føres en revisionsprotokol for virksomheden, eller
om den eksterne revisors kommunikation af oplysninger og
erklæringer til virksomhedens ledelse skal gives på anden
vis. De internationale revisionsstandarder pålægger fortsat
revisor at kommunikere en række oplysninger til den revide‐
rede virksomheds ledelse.
Overtrædelse af lovforslagets § 85, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 85, stk. 2, er fondsmæglerselskabets eksterne revision. Det
betyder, at hvis et fondsmæglerselskabs eksterne revision
ikke har opfyldt kravet om, én gang om året gennemgå
fondsmæglerselskabets retningslinjer og i revisionsprotokol‐
latet, eller anden tilsvarende dokumentation, hvis der ikke
føres revisionsprotokol, vedrørende årsrapporten oplyse, om
retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fun‐
geret hensigtsmæssigt, kan den eksterne revision straffes
med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 86
Den gældende § 77, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at et kontoførende institut på anmodning fra be‐
styrelsen i en finansiel virksomhed, herunder et fondsmæg‐
lerselskab, har pligt til at give den finansielle virksomheds,
herunder fondsmæglerselskabets, eksterne revision adgang
til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere
udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede
bestemmelse på en sådan måde, at bestemmelsen alene re‐
gulerer fondsmæglerselskabers ret til at anmode et institut
om de pågældende oplysninger. Hjemlen for kontoførendes
institutters pligt til at udlevere er fortsat reguleret i § 77, stk.
6, i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede § 86 fastsætter, at et kontoførende institut
på anmodning fra bestyrelsen i et fondsmæglerselskab skal
give eksterne revision adgang til oplysninger om konti og
depoter m.v.
Det foreslås i § 86, at bestyrelsen i et fondsmæglerselskab
kan fremsætte anmodning til et kontoførende institut om, at
dette skal give fondsmæglerselskabets eksterne revision ad‐
gang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere
udskrifter derfra for personer omfattet af § 83, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen for
et fondsmæglerselskab kan rette forespørgsel om den pågæl‐
dende undersøgte persons konti og depoter i kontoførende
institutter som et led i den eksterne revisions undersøgelse
af, om der er sket en overtrædelse af forbuddene i § 83, stk.
1 og 2.
For at sikre, at den eksterne revision får udleveret de an‐
modede oplysninger, har de spurgte kontoførende institutter
pligt til at udlevere de ønskede oplysninger.
Hvis bestyrelsen ikke efter den eksterne revisions ønske
fremsætter en begæring til det kontoførende institut, må re‐
visionen anføre i revisionsprotokollatet, at den ikke har haft
adgang til oplysningerne, medmindre bestyrelsen på anden
måde fremskaffer oplysninger, som medfører, at revisionen
finder kontrolproceduren tilfredsstillende. Ved denne forde‐
ling af pligterne for henholdsvis bestyrelsen og den eksterne
revision sikres det, at den eksterne revisor kan overholde
revisorlovens regler om uafhængighed.
Et kontoførende institut er en virksomhed eller myndig‐
hed, som har indgået tilslutningsaftale med en værdipapir‐
central (CSD), jf. § 190 i kapitalmarkedsloven. Udenlandske
kontoførende institutter er ikke omfattet af reglerne, da de
ikke er omfattet af denne lov.
Kravet om, at et kontoførende institut skal udlevere oplys‐
ninger om en kundes konti og deporter m.v. til den eksterne
revision for det fondsmæglerselskab, hvori den pågældende
kunde er ansat, er en specifik og nøje afgrænset fravigelse
306
af den omfattende tavshedspligt, som virksomheder i den
finansielle sektor er underlagt. Udlevering af sådanne op‐
lysninger kan derfor kun ske, når det er berettiget, og det
er derfor afgrænset til den eksterne revisor for fondsmæg‐
lerselskabet at modtage disse oplysninger. Det betyder, at
bestyrelsen ikke kan indhente oplysningerne til sig selv eller
andre end den eksterne revisor, medmindre der er givet ud‐
trykkeligt samtykke, da der ikke er lovhjemmel hertil.
Til § 87
Den gældende § 77, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at interne revisions- og vicerevisionschefer uan‐
set § 77, stk. 1-9, ikke må have økonomiske interesser i den
virksomhed eller koncern, som de er ansat i.
Bestemmelsen foreslås videreført for med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i § 87, at interne revisions- og vicerevisions‐
chefer uanset §§ 83-86 ikke må have økonomiske interesser
i det fondsmæglerselskab eller den koncern, som de er ansat
i.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at modvirke
den specielle interessekonflikt, der kan opstå, hvis en intern
revisions- eller vicerevisionschef har økonomiske interesser
i det fondsmæglerselskab, vedkommende er ansat i. Det er
ikke hensigtsmæssigt, hvis revisions- og vicerevisionschefer
kan have sådanne økonomiske interesser, da det vil kunne
påvirke den interne revisions- og vice-revisionschefs habili‐
tet og uafhængighed i forhold til den daglige ledelse.
Med »økonomiske interesser« forstås eksempelvis kapita‐
landele, efterstillet kapital m.v. og finansielle instrumenter
afledt heraf.
Overtrædelse af lovforslagets § 87 kan straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 87 er interne revisions- og vicerevisionschefer. Det
betyder, at et fondsmæglerselskabs interne revisions- eller
vicerevisionschef ikke må have økonomiske interesser i
det fondsmæglerselskab eller den koncern, som de er ansat
i. Har de det, kan de straffes med bøde, jf. lovforslagets §
266, stk. 1, nr. 1.
Til § 88
Den gældende § 78 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 1-5 regler om begrænsninger for en finansiel
virksomheds, herunder et fondsmæglerselskabs, bevilgede
eksponeringer mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en
afgrænset gruppe.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 88 fastsætter regler om, at et fondsmæg‐
lerselskab ikke må bevilge eksponeringer mod eller modtage
sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i
fondsmæglerselskabet eller direktørers nærtbeslægtede, eller
fra virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører
i fondsmæglerselskabet eller direktørers nærtbeslægtede di‐
rekte eller indirekte besidder en kvalificeret andel, er besty‐
relsesmedlem eller er direktør, medmindre de får bestyrel‐
sens godkendelse.
Fondsmæglerselskaber yder ikke lån eller stiller garantier,
bortset fra afsætningsgarantier i forbindelse med emissioner
af et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter eller
placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast for‐
pligtelse, jf. lovforslagets bilag 1, afsnit A, nr. 6, og kredit-
eller långivning til en investor, således at denne kan udføre
en transaktion med et eller flere af de i bilag 2 nævnte
finansielle instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder
kreditten, deltager i transaktionen, jf. Lovforslagets bilag 1,
afsnit B, nr. 1, hvorefter bestemmelsen finder anvendelse i
begrænset omfang i forbindelse med fondsmæglerselskabers
tilsynsbelagte aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse skal bidrage til at sikre, at
bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter deres
særlige stilling i fondsmæglerselskabet til at opnå fordele,
som de ellers ikke ville kunne opnå, for dem selv eller for
deres nærtbeslægtede. Samtidig har bestemmelsen til formål
at mindske muligheden for, at der opstår interessekonflikter
i fondsmæglerselskabet.
Bestemmelsen supplerer reglerne i selskabslovens § 127
om utilbørlige dispositioner og aftaler indgået med enekapi‐
talejer samt reglerne i selskabslovens § 131 om inhabilitet.
Eksponering er i lovforslagets § 10, nr. 47, defineret som
Summen af alle mellemværender med en kunde eller en
gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en
kreditrisiko for fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden, og kapitalandele udstedt af kunden eller
af en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. For
så vidt angår bestemmelser om eksponeringer i §§ 88 og
137, undtages følgende mellemværender:
a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er opstået
i forbindelse med den almindelige afvikling af en trans‐
aktion, i et tidsrum på 48 timer efter at betaling har
fundet sted.
b) Ved køb eller salg af omsættelige værdipapirer: Mellem‐
værender, der er opstået i forbindelse med den almin‐
delige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på fem
arbejdsdage efter at betaling har fundet sted eller de om‐
sættelige værdipapirer er leveret, afhængigt af hvilken
dato der ligger først.
c) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af beta‐
lingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdi‐
papirer i en hvilken som helst valuta og korrespondent‐
bank eller tilbud om clearing, afvikling og deponering
af finansielle instrumenter til kunder: Mellemværender
vedrørende forsinket modtagelse af finansiering og an‐
dre mellemværender, der opstår som følge af kundeakti‐
viteten, og som ikke varer længere end den følgende
arbejdsdag.
d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af beta‐
307
lingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdi‐
papirer i en hvilken som helst valuta og korrespondent‐
bank: Intradagmellemværender med institutter, der yder
disse tjenester.
En kvalificeret andel er i lovforslagets § 10, nr. 27, define‐
ret som en direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10
pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel,
som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
ledelsen af et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed.
Der kan være tale om en kvalificeret andel, selv om
grænsen på 10 pct. ikke er overskredet. Det er tilstrække‐
ligt, at der har kunnet udøves en betydelig indflydelse på
ledelsen. Hvorvidt dette er tilfældet beror, på en konkret
vurdering. Afgørende er, om der ved erhvervelsen opnås
kontrol. Det kan eksempelvis være tilfældet i et fondsmæg‐
lerselskab med en meget spredt ejerkreds.
Det foreslås i stk. 1, at uden bestyrelsens godkendelse,
som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må
et fondsmæglerselskab ikke bevilge eksponering mod eller
modtage sikkerhedsstillelse fra de i nr. 1-2 oplistede.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at uden bestyrelsens godkendel‐
se, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol,
må et fondsmæglerselskab ikke bevilge eksponering mod
eller modtage sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer
og direktører i fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at uden bestyrelsens godkendel‐
se, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol,
må et fondsmæglerselskab ikke bevilge eksponering mod
eller modtage sikkerhedsstillelse fravirksomheder, hvor den
i nr. 1 nævnte personkreds direkte eller indirekte er besidder
af en kvalificeret andel eller er bestyrelsesmedlem eller di‐
rektør.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en bestyrelse
skal foretage en konkret vurdering af, om der kan bevilges
eksponeringer eller modtages sikkerhedsstillelse fra besty‐
relsesmedlemmer eller direktører i fondsmæglerselskabet el‐
ler virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer eller direktø‐
rer direkte eller indirekte er besidder af en kvalificeret andel
eller er bestyrelsesmedlem eller direktør.
Bestyrelsens beslutning skal fremgå af bestyrelsens for‐
handlingsprotokol.
Overtrædelse af lovforslagets § 88, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 88, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskab bevilger eksponeringer mod eller mod‐
tager sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direk‐
tører i fondsmæglerselskabet eller virksomheder, hvor den i
nr. 1 nævnte personkreds er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør,
uden bestyrelsens godkendelse som indføres i bestyrelsens
forhandlingsprotokol, kan fondsmæglerselskabet eller dets
bestyrelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måne‐
der, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at eksponeringer omfattet
af stk. 1 skal bevilges i henhold til fondsmæglerselskabets
sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede
vilkår.
Den foreslåede bestemmelsen foreskriver, at der kun må
ydes lån m.v. til bestyrelsesmedlemmer og direktører i hen‐
hold til fondsmæglerselskabets sædvanlige forretningsbetin‐
gelser og på markedsbaserede vilkår.
Ved »sædvanlige forretningsbetingelser« og på »markeds‐
baserede vilkår« må forstås sådanne vilkår, som sædvanlig‐
vis gælder mellem uafhængige parter og følger de sædvanli‐
ge vilkår, som findes på markedet. Fastlæggelsen af, hvilke
aftaler, der er omfattet af den foreslåede bestemmelses krav,
må bl.a. bero på karakteren af den virksomhed, der udøves
i det enkelte fondsmæglerselskab, og det konkrete forhold
imellem parterne. Det er op til det enkelte fondsmæglersel‐
skab at foretage en konkret vurdering i det enkelte tilfæl‐
de. I almindelighed vil eksponeringer ydet på fondsmægler‐
selskabets sædvanlige forretningsbetingelser også være ydet
på markedsbaserede vilkår. Der kan imidlertid være situati‐
oner, hvor det klart fremgår af omstændighederne, at dette
ikke er tilfældet.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at fondsmæglerselskabets
eksterne revisor i revisionsprotokollatet vedrørende årsrap‐
porten skal afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt.
er opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at føres der ikke en revisi‐
onsprotokol, skal erklæringen fremgå af anden tilsvarende
dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse om revisorerklæringer giver
fondsmæglerselskabets eksterne revisor pligt til at vurdere
eksponeringer med den i stk. 1, nr. 1-2, angivne person‐
kreds, herunder om eksponeringen er ydet på fondsmæg‐
lerselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på mar‐
kedsbaserede vilkår. I almindelighed vil eksponeringer ydet
på fondsmæglerselskabets sædvanlige forretningsbetingelser
også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan imidler‐
tid være situationer, hvor det klart fremgår af omstændighe‐
derne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der af fonds‐
mæglerselskabets eksterne revisor i revisionsprotokollatet
gøres anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest
i forbindelse med udarbejdelse af revisionsprotokollatet ved‐
rørende årsrapporten.
Ved »anden tilsvarende dokumentation« skal forstås den
dokumentation, som den eksterne revisor udarbejder og af‐
giver til et fondsmæglerselskabs ledelse i forbindelse med
dennes revision af fondsmæglerselskabets årsrapport og i
forbindelse med den lovpligtige kommunikation af oplys‐
ninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra fondsmæglerselskabets ekster‐
ne revisor skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen,
hvis der føres en revisionsprotokol.
Bestemmelsen ændrer ikke på kravene til revisors revision
af fondsmæglerselskabets årsrapport, herunder de oplysnin‐
308
ger og erklæringer, som revisor skal afgive i den forbindel‐
se.
Bestemmelsen vedrører alene det forhold, at denne erklæ‐
ring skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i tilfæl‐
de, hvor en virksomhed ikke fører en revisionsprotokol.
Det er tilstrækkeligt, at revisor afgiver en samlet erklæring
om, at eksponeringerne er ydet i henhold til fondsmægler‐
selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markeds‐
baserede vilkår.
Derudover er det bestemt, at der i fondsmæglerselskabets
årsrapport skal gives samlede oplysninger om fondsmægler‐
selskabet eksponeringer med henholdsvis bestyrelsen, direk‐
tionen og nærtbeslægtede.
Overtrædelse af lovforslagets § 88, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 88, stk. 2, er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs
bestyrelse og eksterne revision. Det betyder, at hvis ekspo‐
neringer omfattet af det foreslåede stk. 1 ikke bevilges i
henhold til et fondsmæglerselskabs sædvanlige forretnings‐
betingelser og på markedsbaserede vilkår, eller hvis fonds‐
mæglerselskabets eksterne revisor ikke i revisionsprotokol‐
latet vedrørende årsrapporten afgiver erklæring om, hvorvidt
kravene i 1. pkt. er opfyldt, eller erklæringen ikke fremgår af
anden tilsvarende dokumentation, hvis der ikke føres en re‐
visionsprotokol, kan bestyrelsen eller den eksterne revision
straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lov‐
forslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at direktionen og bestyrelsen hver
især skal overvåge forsvarligheden og forløbet af ekspone‐
ringerne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabets eksponering mod bestyrelsesmedlemmer og di‐
rektører løbende skal overvåges af bestyrelsen og direktio‐
nen, samt at forsvarligheden af de foretagne eksponeringer
skal vurderes.
Med den »løbende overvågning, som skal foretages« me‐
nes der, at bestyrelsen og direktion med regelmæssige mel‐
lemrum skal vurdere, om de bevilligede eksponeringer mod
eller den modtagne sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmed‐
lemmer og direktører i fondsmæglerselskabet eller virksom‐
heder, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører i fonds‐
mæglerselskabet direkte eller indirekte besidder en kvalifi‐
ceret andel eller er bestyrelsesmedlem eller direktør, stadig
er forsvarlig.
Ved vurderingen af eksponeringerne skal der tages højde
for det forløb, der har været siden aftalen mellem fonds‐
mæglerselskabet og bestyrelsesmedlemmet, direktøren, eller
virksomheden, hvor et bestyrelsesmedlem eller direktør, di‐
rekte eller indirekte er besidder af en kvalificeret andel, er
bestyrelsesmedlem eller direktør, blev indgået.
Som en del af den løbende overvågning er den omhandle‐
de personkreds forpligtet til at indsende oplysninger, hvis de
af bestyrelsen og direktionen anses for at være nødvendige
for, at vurderingen kan foretages.
Overtrædelse af lovforslagets § 88, stk. 3, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 88, stk. 3, er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs
bestyrelse og direktion. Det betyder, at hvis direktionen
og bestyrelsen i et fondsmæglerselskab ikke hver især over‐
våger forsvarligheden og forløbet af eksponeringerne, kan
bestyrelsen og direktionen straffes med bøde eller fængsel
indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, at reglerne i stk. 1-3 også gælder
eksponeringer mod personer, der er knyttet til direktører ved
ægteskab, samliv i mindst to år eller slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder,
for hvilke sådanne personer er direktører.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eksponering
med nærtbeslægtede til direktionen er omfattet af kravet
om bestyrelsens samtykke til og overvågning af eksponerin‐
ger. Der stilles ikke et tilsvarende krav for eksponeringer
med nærtbeslægtede til bestyrelsesmedlemmer.
Det foreslås i stk. 5, at et fondsmæglerselskab eller virk‐
somheder inden for samme koncern ikke må bevilge ekspo‐
nering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en ekstern
revisor eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at hverken ekstern
revisor eller den interne revisions- eller vicerevisionschef
i fondsmæglerselskaber må have eksponeringer med det
fondsmæglerselskab, hvor disse udøver deres hverv eller
virksomheder inden for den samme koncern. Bestemmelsen
omfatter alle former for eksponering og sikkerhedsstillel‐
se. Forbuddet gælder alene de revisorer, der reviderer det
pågældende fondsmæglerselskab, og ikke andre revisorer i
samme revisionsfirma.
Forbuddet mod revisors eksponering gælder også i forhold
til andre virksomheder inden for koncernen.
Overtrædelse af lovforslagets § 88, stk. 5, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 88, stk. 5, er et fondsmæglerselskab eller virksomheder
inden for samme koncern. Det betyder, at hvis et fondsmæg‐
lerselskab eller virksomheder inden for samme koncern be‐
vilger eksponeringer mod eller modtager sikkerhedsstillel‐
se fra en ekstern revisor eller den interne revisions- eller
vicerevisionschef, kan fondsmæglerselskabet, dets ledelse,
virksomheden, dens ledelse. den eksterne revisor eller den
interne revisions- eller vicerevisionschef straffes med bøde
eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk.
2, nr. 1.
309
Til § 89
Den gældende § 80, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestem‐
melse er ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed,
herunder et fondsmæglerselskab, ikke uden bestyrelsens til‐
ladelse kan eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed
eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden må‐
de deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksom‐
hed end den finansielle virksomhed, herunder fondsmægler‐
selskabet, jf. dog § 199, stk. 10 og 11. Af stk. 7 følger, at
samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1
skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 89 fastsætter, at personer ikke må udøve
visse aktiviteter, hvis disse er ansat af bestyrelsen i et fonds‐
mæglerselskab.
Bestemmelsen har til formål at undgå interessekonflikter
mellem på den ene side fondsmæglerselskaber og på den
anden side en virksomhed, som eksempelvis direktionsmed‐
lemmer, måtte deltage i. Endvidere sikrer reglerne, at ek‐
sempelvis direktionsmedlemmer kan sætte sin fulde arbejds‐
kraft ind på at varetage sine opgaver i fondsmæglerselska‐
berne.
Det foreslås i stk. 1, at personer, der ifølge lov eller ved‐
tægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmægler‐
selskab ikke uden bestyrelsens tilladelse kan eje eller drive
selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmed‐
lem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller
driften af anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglersel‐
skabet, jf. dog § 160, stk. 9 og 10.
Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der ifølge
lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et
fondsmæglerselskab.
Tilladelse fra bestyrelsen skal gives i hvert enkelt konkre‐
te tilfælde på baggrund af en konkret vurdering af, om der
kan være tale om en interessekonflikt i forhold til det kon‐
krete hverv. Det er ikke muligt at give en generel tilladelse
til at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller
som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde
deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed
end fondsmæglerselskabet.
Ved »erhvervsvirksomhed« skal forstås enhver virksom‐
hed, som har til formål at oppebære en indtjening af et
økonomisk overskud. Erhvervsvirksomhed skal fortolkes
meget bredt i overensstemmelse med Finanstilsynets hidtidi‐
ge praksis.
Besiddelse af ikke-kvalificerede kapitalandele i komman‐
ditselskaber, andelsselskaber, aktieselskaber m.v. er som ud‐
gangspunkt ikke nok til at statuere, at besidderen derigen‐
nem udøver erhvervsvirksomhed. Der vil som udgangspunkt
skulle være tale om en så stor en kapitalandel, at der haves
en egentlig indflydelse på driften af virksomheden. Der er
en formodning for, at der haves indflydelse på en virksom‐
hed, såfremt der besiddes en kvalificeret andel i en virksom‐
hed.
En kvalificeret andel er i lovforslagets § 10, nr. 27, define‐
ret som en direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10
pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel,
som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
ledelsen af et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed.
Der kan være tale om en kvalificeret andel, selv om
grænsen på 10 pct. ikke er overskredet. Det er tilstrække‐
ligt, at der har kunnet udøves en betydelig indflydelse på
ledelsen. Hvorvidt dette er tilfældet beror, på en konkret
vurdering. Afgørende er, om der ved erhvervelsen opnås
kontrol. Det kan eksempelvis være tilfældet i et fondsmæg‐
lerselskab med en meget spredt ejerkreds.
Lovforslagets § 160, stk. 9 og 10, omhandler den interne
revision og fastsætter, at bestyrelsen ikke kan tillade at le‐
delsen i intern revision påtager sig hverv, som indebærer, at
vedkommende kommer i strid med de gældende habilitets‐
bestemmelser. Bestyrelsens mulighed for at tillade drift af
anden erhvervsvirksomhed er således begrænset af lovfor‐
slagets § 156, stk. 9 og 10.
Lovforslagets § 160, stk. 9, fastsætter, at bestyrelsen kan
ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer
udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncer‐
nen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions-
og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisions‐
opgaver i virksomheder inden for koncernen eller i virksom‐
heder inden for samme administrationsfællesskab.
Lovforslagets § 160, stk. 10, fastsætter, at bestyrelsen kan
ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer på‐
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med
habilitetsbestemmelser svarende til dem, der i medfør af
revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til
lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentlig‐
heden finder anvendelse for eksterne revisorer for virksom‐
heder af interesse for offentligheden.
Overtrædelse af lovforslagets § 89, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 89, stk. 1, er personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestem‐
melser er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab. Det
betyder, at personer omfattet af denne personkreds ikke
uden bestyrelsens tilladelse kan eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktio‐
nær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af
anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, dog
med undtagelserne i lovforslagets § 160, stk. 9 og 10, ellers
kan den pågældende straffes med bøde, jf. lovforslagets §
266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at samtlige tilladelser givet af besty‐
relsen skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Bestyrelsen skal efter lovforslagets § 69, stk. 3, føre pro‐
310
tokol over forhandlingerne i bestyrelsen. Protokollen skal
underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at alle bestyrel‐
sens beslutninger om hvilke hverv, personer ansat af besty‐
relsen kan påtage sig, skal indføres i bestyrelsens forhand‐
lingsprotokol. Den foreslåede bestemmelse er en tydeliggø‐
relse af bestyrelsens pligt til at indføre beslutninger i for‐
handlingsprotokollen.
Overtrædelse af lovforslagets § 89, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 89, stk. 2, er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs
bestyrelse. Det betyder, at hvis bestyrelsen i et fondsmægler‐
selskab ikke har noteret tilladelser efter det foreslåede stk.
1 i bestyrelsens forhandlingskontrol, kan bestyrelsen straffes
med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 90
Den gældende § 80, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at andre ansatte i en finansiel virksomhed, herun‐
der i et fondsmæglerselskab, for hvilke der er en væsentlig
risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virk‐
somheds, herunder fondsmæglerselskabets, interesser, ikke
uden direktionens tilladelse kan eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktio‐
nær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af
anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed,
herunder fondsmæglerselskabet. Stk. 3 fastlægger hertil, at
bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en
væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansiel‐
le virksomheds, herunder fondsmæglerselskabets, interesser,
og som derfor skal have direktionens tilladelse.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 90 fastsætter regler for øvrige ansattes
mulighed for at udøve visse andre aktiviteter.
Bestemmelsen har til formål at undgå interessekonflikter
mellem på den ene side fondsmæglerselskaber og på den
anden side en virksomhed, som ansatte, for hvilke der er en
væsentlig interessekonflikt mellem egne og fondsmæglersel‐
skabets interesser, måtte deltage i.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ansatte i et fondsmæglersel‐
skab, der ikke er omfattet af § 89, stk. 1, og for hvilke der
er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og fonds‐
mæglerselskabets interesser, ikke uden direktionens tilladel‐
se kan eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller
som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde
deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed
end fondsmæglerselskabet.
Den omfattede personkreds er alle ansatte i et fondsmæg‐
lerselskab, der ikke allerede er omfattet af § 89, stk. 1. og
for hvilke, der er en væsentlig risiko for konflikter mellem
egne og fondsmæglerselskabets interesser.
På baggrund af over-/underordnelsesforholdet findes det
naturligt, at det er direktionen og ikke bestyrelsen, der tager
stilling til, hvorvidt personer, der ikke er ansat direkte af
bestyrelsen, kan påtage sig andre hverv.
Bestyrelsen skal på forhånd afgøre, hvilke stillinger i
fondsmæglerselskabet, der har en sådan kompetence tilknyt‐
tet, at der kan komme væsentlige interessekonflikter, hvis de
pågældende medarbejdere har andre hverv ved siden af job‐
bet i fondsmæglerselskabet, jf. det foreslåede stk. 2. Disse
stillinger vil som regel være ledende stillinger, hvor medar‐
bejderen har direkte ansvar for fondsmæglerselskabets drift,
og hvor vedkommende er i stand til at misbruge sin adgang
til at handle på vegne af fondsmæglerselskabet for at forføl‐
ge egne kommercielle interesser. Det er imidlertid hver en‐
kelt fondsmæglerselskabs bestyrelse, som konkret må afgøre
spørgsmålet, hvorfor personkredsen kan være forskellig fra
fondsmæglerselskab til fondsmæglerselskab. Netop fordi det
er en personlig vurdering, som bestyrelsen skal lave på for‐
hånd, kan bestyrelsen fastsætte den omfattede personkreds
ved at opremse stillingsbetegnelser i fondsmæglerselskabet i
stedet for at lave en navneliste.
Ved »erhvervsvirksomhed« skal forstås enhver virksom‐
hed, som har til formål at oppebære en indtjening af et
økonomisk overskud. Erhvervsvirksomhed skal fortolkes
meget bredt i overensstemmelse med Finanstilsynets hidtidi‐
ge praksis.
Der er generelt en formodning for, at der haves indflydel‐
se på en virksomhed, såfremt der besiddes en kvalificeret
andel. Besiddelse af kvalificerede andele i kommanditsel‐
skaber, andelsselskaber, aktieselskaber m.v. er som udgangs‐
punkt ikke nok til at statuere, at besidderen derigennem udø‐
ver erhvervsvirksomhed. Der vil som udgangspunkt skulle
være tale om en så stor en kapitalandel, at der haves en
egentlig indflydelse på driften af virksomheden.
En kvalificeret andel er i lovforslagets § 10, nr. 27, define‐
ret som en direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10
pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel,
som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
ledelsen af et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed.
Der kan være tale om en kvalificeret andel, selv om
grænsen på 10 pct. ikke er overskredet. Det er tilstrække‐
ligt, at der har kunnet udøves en betydelig indflydelse på
ledelsen. Hvorvidt dette er tilfældet beror, på en konkret
vurdering. Afgørende er, om der ved erhvervelsen opnås
kontrol. Det kan eksempelvis være tilfældet i et fondsmæg‐
lerselskab med en meget spredt ejerkreds.
Overtrædelse af lovforslagets § 90, stk. 1, 1. pkt., kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 90, stk. 1, 1. pkt., er personer ansat i et fondsmæglersel‐
skab, for hvilke der er væsentlig risiko for konflikter mellem
egne og fondsmæglerselskabets interesser, som ikke er om‐
fattet af personkredsen i den foreslåede § 89, stk. 1. Det
betyder, at hvis personer omfattet af denne personkreds ejer
311
eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed eller som be‐
styrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltager
i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end
fondsmæglerselskabet uden direktionens tilladelse, kan den
pågældende straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1,
nr. 1.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at bestyrelsen skal orienteres
om tilladelser givet af direktionen.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at det er direktio‐
nens ansvar at orientere bestyrelsen om tilladelser givet efter
1. pkt.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at bestyrelsen skal tage stilling
til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter
mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, og som
derfor skal have direktionens tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er bestyrel‐
sens opgave at tage stilling til, for hvilke personer der er
en væsentlig risiko for sammenblanding af egne og fonds‐
mæglerselskabets interesser. Typisk vil denne kreds være
indskrænket til højtplacerede, ledende medarbejdere med
direkte forretningsmæssigt ansvar.
Bestemmelsen fastslår endvidere, at bestyrelsen skal sikre,
at de personer, der skal være omfattet af forbuddet, er viden‐
de herom, herunder at overtrædelse af bestemmelsen kan
være forbundet med strafansvar.
Bestyrelsen kan vælge at fastsætte personkredsen baseret
på funktioner i stedet for at lave en navneliste.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at bestyrelsen skal sikre, at de
pågældende er vidende herom.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at straffebestemmelsen i §
266, stk. 1, først finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor
den pågældende er blevet vidende herom. Den foreslåede
bestemmelse indebærer, at den pågældende ansatte tidligst
vil kunne ifalde et strafansvar for overtrædelse af forbuddet
på det tidspunkt, hvor den pågældende er blevet oplyst om
at være blevet underlagt dette forbud.
Overtrædelse af lovforslagets § 90, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 90, stk. 2, er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs
bestyrelse. Det betyder, at hvis bestyrelsen i et fondsmæg‐
lerselskab ikke har identificeret og informeret de personer
der er omfattet af lovforslagets § 89, stk. 1 og stk. 2, kan
bestyrelsen straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1,
nr. 1.
Til § 91
Den gældende § 80, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at tilladelse efter stk. 1 og 2, kun kan gives, hvis
den finansielle virksomhed, herunder fondsmæglerselskabet,
ikke har eller påtager sig eksponeringer mod den virksom‐
hed, som der gives tilladelse til at drive, eller virksomheder
der indgår i den pågældende virksomheds koncern. Stk. 5
fastlægger, at det i stk. 4 anførte eksponeringsforbud ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelser‐
ne for visse aktører. Endelig giver stk. 9 mulighed for at
Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 4, i særlige tilfælde.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at tilladelse efter § 89, stk. 1,
og § 90, stk. 1, kun kan gives, hvis fondsmæglerselskabet
eller virksomheder, der indgår i koncern med fondsmægler‐
selskabet, ikke har eller påtager sig eksponeringer mod de i
§ 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, nævnte erhvervsvirksomheder
eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksom‐
heder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer et eksponerings‐
forbud, således at tilladelse til at drive eller deltage i driften
af en anden virksomhed kun kan gives, hvis fondsmægler‐
selskabet eller en koncernforbunden virksomhed ikke har
påtaget sig eller påtager sig eksponeringer mod den virk‐
somhed, som der gives tilladelse til at drive, eller mod
virksomheder der indgår i den pågældende virksomheds
koncern.
Eksponering er i lovforslagets § 10, nr. 47, defineret som
Summen af alle mellemværender med en kunde eller en
gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en
kreditrisiko for fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden, og kapitalandele udstedt af kunden eller
af en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. For
så vidt angår bestemmelser om eksponeringer i §§ 88 og
137, undtages følgende mellemværender:
a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er opstået
i forbindelse med den almindelige afvikling af en trans‐
aktion, i et tidsrum på 48 timer efter at betaling har
fundet sted.
b) Ved køb eller salg af omsættelige værdipapirer: Mellem‐
værender, der er opstået i forbindelse med den almin‐
delige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på fem
arbejdsdage efter at betaling har fundet sted eller de om‐
sættelige værdipapirer er leveret, afhængigt af hvilken
dato der ligger først.
c) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af beta‐
lingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdi‐
papirer i en hvilken som helst valuta og korrespondent‐
bank eller tilbud om clearing, afvikling og deponering
af finansielle instrumenter til kunder: Mellemværender
vedrørende forsinket modtagelse af finansiering og an‐
dre mellemværender, der opstår som følge af kundeakti‐
viteten, og som ikke varer længere end den følgende
arbejdsdag.
d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af beta‐
lingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdi‐
papirer i en hvilken som helst valuta og korrespondent‐
bank: Intradagmellemværender med institutter, der yder
disse tjenester.
Fondsmæglerselskaber yder ikke lån eller stiller garantier,
bortset fra afsætningsgarantier i forbindelse med emissioner
af et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter eller
312
placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast for‐
pligtelse, jf. lovforslagets bilag 1, afsnit A, nr. 6, og kredit-
eller långivning til en investor, således at denne kan udføre
en transaktion med et eller flere af de i bilag 2 nævnte
finansielle instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder
kreditten, deltager i transaktionen, jf. Lovforslagets bilag 1,
afsnit B, nr. 1, hvorefter bestemmelsen finder anvendelse i
begrænset omfang i forbindelse med fondsmæglerselskabers
tilsynsbelagte aktiviteter.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at dette dog ikke gælder
eksponeringer i form af kapitalandele, eksponeringer mod
de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, samt eksponeringer
mod erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med fonds‐
mæglerselskabet.
Kapitalandele er undtaget fra forbuddet, idet det særligt
er i virksomheder, hvor det pågældende fondsmæglerselskab
eller koncernforbundne selskab har kapitalandele, at det vil
være relevant at sidde i bestyrelsen eller deltage i den dag‐
lige ledelse.
Det foreslås i stk. 2, at eksponeringsforbuddet ikke finder
anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for
de i nr. 1-17 oplistede virksomheder og fonde m.v.
Bestemmelsen indebærer en eksplicit undtagelse af det i
det foreslåede stk. 1 nævnte eksponeringsforbud.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for Danmarks Skibskredit A/S.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for Banker og Sparekassers Ungdomskontakt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for LR Realkredit A/S.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for Bornholms Erhvervsfond.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for Grønlandsbanken A/S.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for NASDAQ OMX Stockholm AB.
Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for NASDAQ OMX Helsinki Oy.
Det foreslås i stk. 2, nr. 8, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande.
Det foreslås i stk. 2, nr. 9, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for IFU – IØ – Investeringsfonden for Østlandene.
Det foreslås i stk. 2, nr. 10, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for Landbrugets FinansieringsBank A/S.
Det foreslås i stk. 2, nr. 11, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for Bankernes Kontantservice A/S.
Det foreslås i stk. 2, nr. 12, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for Fundcollect A/S.
Det foreslås i stk. 2, nr. 13, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for Fundconnect A/S.
Det foreslås i stk. 2, nr. 14, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for DLR Kredit A/S.
Det foreslås i stk. 2, nr. 15, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for regulerede markeder.
Det foreslås i stk. 2, nr. 16, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for clearingcentraler.
Det foreslås i stk. 2, nr. 17, at eksponeringsforbuddet ikke
finder anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen
for værdipapircentraler.
Fælles for de nævnte virksomheder og fonde m.v. og typer
af virksomheder oplistet i nr. 1-17 er, at de har tæt tilknyt‐
ning til den finansielle sektor, hvor det er politisk fastlagt, at
det er vigtigt med en ledelse, som har indsigt i og erfaring
med den finansielle sektor.
Bestemmelsen er historisk set indført efter, at der tidligere
har været givet en lang række dispensationer i tilfælde, hvor
der som oftest ikke er nogen reel interessekonflikt mellem
den finansielle virksomhed og den pågældende anden virk‐
somhed.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan
dispensere fra stk. 1.
Dispensation forudsættes i overensstemmelse med gæl‐
dende praksis alene givet i tilfælde, hvor det er åbenlyst,
at der ikke kan opstå interessekonflikter. Eksempelvis en
handelsbeholdning af børsnoterede erhvervsobligationer af
ubetydelig værdi eller et realkreditinstituts ubetydelige lån i
det pågældende fondsmæglerselskabs ejendom.
Til § 92
Den gældende § 80 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 8, 1. pkt., fastlægger, at en finansiel virksomhed,
herunder et fondsmæglerselskab, mindst én gang årligt skal
offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har
godkendt i henhold til stk. 1.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 92 pålægger fondsmæglerselskaber pligt
til at offentliggøre visse oplysninger om bestyrelsens givne
tilladelser i henhold til lovforslagets § 89, stk. 1.
Det foreslås i § 92, at fondsmæglerselskaber mindst én
313
gang årligt skal offentliggøre oplysninger om de hverv, som
bestyrelsen har godkendt i henhold til § 89, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre fortsat
åbenhed og gennemsigtighed for så vidt angår andre hverv
af personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er an‐
sat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, herunder bl.a.
med henblik på at give kunder og modparter m.fl. mulighed
for indsigt i fondsmæglerselskabets ledelses eventuelt andre
hverv af betydning for kunderne og modparterne m.fl.
Det forudsættes, at oplysningerne skal offentliggøres på
en måde, så informationerne er lettilgængelige. Dette kan
eksempelvis ske på fondsmæglerselskabets hjemmeside, i
årsrapporten eller i en landsdækkende avis.
Overtrædelse af lovforslagets § 92 kan straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 92 er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et fonds‐
mæglerselskab ikke mindst én gang årligt offentliggør op‐
lysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i den
henhold til den foreslåede § 89, kan fondsmæglerselskabet
straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 93
Den gældende § 80 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 8, 2. og 3. pkt., at den eksterne revision skal
afgive erklæring om en finansiel virksomheds, herunder et
fondsmæglerselskabs, eksponeringer i årsrapporten.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 93 fastsætter regler om revisors erklæ‐
ringer om et fondsmæglerselskabs særlige eksponeringer.
Det foreslås i § 93, 1. pkt., at den eksterne revision i
revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten skal afgive
erklæring om, hvorvidt fondsmæglerselskabet har ekspone‐
ring med erhvervsvirksomheder omfattet af § 89, stk. 1, og §
90, stk. 1.
For at påse overholdelsen af forbuddet mod at have ek‐
sponering, jf. lovforslagets § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1,
er det fastsat i den foreslåede 1. pkt., at den eksterne revi‐
sion i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten skal
afgive erklæring om, hvorvidt fondsmæglerselskabet har ek‐
sponering med erhvervsvirksomheder. Af erklæringen skal
fremgå, hvorvidt eksponeringen er omfattet af undtagelses‐
bestemmelsen i lovforslagets § 91.
Det foreslås i § 93, 2. pkt., at føres der ikke en revisions‐
protokol, skal ekstern revisions erklæring fremgå af anden
tilsvarende dokumentation.
Ved »anden tilsvarende dokumentation« skal forstås den
dokumentation, som den eksterne revisor udarbejder og af‐
giver til et fondsmæglerselskabs ledelse i forbindelse med
dennes revision af fondsmæglerselskabets årsrapport og i
forbindelse med den lovpligtige kommunikation af oplys‐
ninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra fondsmæglerselskabets ekster‐
ne revisor skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen,
hvis der føres en revisionsprotokol.
Bestemmelsen ændrer ikke på kravene til revisors revision
af fondsmæglerselskabets årsrapport, herunder de oplysnin‐
ger og erklæringer, som revisor skal afgive i den forbindel‐
se.
Bestemmelsen vedrører alene det forhold, at denne erklæ‐
ring skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i tilfæl‐
de, hvor en virksomhed ikke fører en revisionsprotokol.
Overtrædelse af lovforslagets § 93 kan straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 93 er et fondsmæglerselskabs eksterne revisor. Det bety‐
der, at hvis et fondsmæglerselskabs eksterne revisor ikke af‐
giver erklæring i revisionsprotokollatet om, hvorvidt fonds‐
mæglerselskabet har eksponering med erhvervsvirksomhe‐
der omfattet af lovforslagets § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, kan
den pågældende straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266,
stk. 1, nr. 1.
Til § 94
Den gældende § 71 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 1 krav om, at finansielle virksomheder, herun‐
der fondsmæglerselskaber og finansielle holdingvirksomhe‐
der, herunder fondsmæglerholdingvirksomheder, skal have
effektive former for virksomhedsstyring. Stk. 3, 1. pkt.,
indeholder bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte
nærmere regler herom.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke til‐
sigtet materielle ændringer med de foreslåede bestemmel‐
ser. Dog indsættes en præcisering i stk. 1, 4. pkt., der gen‐
nemfører artikel 26, stk. 1, litra b, samt artikel 29, stk. 1 og
3, i IFD.
Den foreslåede § 94 fastsætter, at et fondsmæglerselskab
og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive
former for virksomhedsstyring. Dette omfatter krav til den
organisatoriske struktur, god administrativ og regnskabs‐
mæssig praksis samt skriftlige forretningsgange, procedu‐
rer til at identificere og styre risici, ressourcer, håndtering
af interessekonflikter, interne kontrolprocedurer, it-kontrol-
og sikringsprocedurer. Disse krav er i vidt omfang også
relevante for fondsmæglerholdingvirksomheder, men inten‐
siteten af kravene vil skulle afspejle aktiviteten i fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden. Hvis fondsmæglerholdingvirksom‐
hederns eneste eller primære aktivitet er at besidde kapita‐
landele i et fondsmæglerselskab, vil kravene til fondsmæg‐
lerholdingvirksomhedens indretning være tilsvarende mere
simple.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 9, stk.
3, samt artikel 16, stk. 5, 2. afsnit, i MiFID II, der
fastsætter krav til fondsmæglerselskabers virksomhedssty‐
ring. Samtidig gennemfører den foreslåede bestemmelse ar‐
314
tikel 26, stk. 1-3, og artikel 29, stk. 1 og 3, i IFD, om virk‐
somhedsstyring og behandling af risici, der efter artikel 25,
stk. 1, i IFD finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, der
ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og
ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber som fastsat
i artikel 12, stk. 1, i IFR. Dog finder artikel 29, stk. 1, litra
a, c og d, i IFD også anvendelse på fondsmæglerselskaber,
der opfylder betingelserne for klassificering som små og
ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber som fastsat
i artikel 12, stk. 1, i IFR. Artiklerne finder desuden anven‐
delse på konsolideret niveau, når der foretages konsolidering
i henhold til artikel 7 i IFR.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk.
1, i IFR for at være små og ikke indbyrdes forbundne, når
de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivite‐
ter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Bestemmelsen berører ikke fondsmæglerselskabets for‐
pligtelser i henhold til bl.a. lovforslagets § 95 om særlige
organisatoriske krav til værdipapirhandlere og lovforslagets
§ 96 om krav til værdipapirhandleres produktgodkendelses‐
procedurer samt fondsmæglerselskabets forpligtelser i rela‐
tion til bl.a. organisatoriske krav, compliance og risikosty‐
ring i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565
af 25. april 2016 om supplerede regler til Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de
organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investerings‐
selskaber samt definitioner af begreber med henblik på
nævnte direktiv.
Bestemmelsen fastsætter i det foreslåede stk. 1 de over‐
ordnede krav til virksomhedernes virksomhedsstyring, mens
de nærmere krav vil blive fastsat ved bekendtgørelse, jf.
den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
i det foreslåede stk. 2, med henblik på at tage højde for
og skabe klarhed over god praksis, herunder retningslinjer
m.v. udstedt af Den Europæiske Værdipapir- og Markeds‐
tilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed (EBA).
Kravet om effektive former for virksomhedsstyring i det
foreslåede stk. 1 udgør det overordnede krav i bestemmel‐
sen, mens de efterfølgende krav i nr. 1-8 udgør de enkelte
krav til, hvad der indgår i opfyldelsen af det overordnede
krav.
Bestemmelsens nr. 1-8 gennemfører artikel 9, stk. 3, og
artikel 16, stk. 5, 2. afsnit, i MiFID II samt artikel 26, stk.
1-3, og artikel 29, stk. 1 og 3, i IFD.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et fondsmæglerselskab og
en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive for‐
mer for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk
struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent
ansvarsfordeling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheden
skal være indrettet med klart definerede ansvars- og arbejds‐
områder samt klare beføjelser og referencelinjer, så det er
klart for de enkelte enheder og medarbejdere, hvilke opga‐
ver der skal udføres, og hvordan opgaverne skal udføres.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former
for virksomhedsstyring, herunder en god administrativ og
regnskabsmæssig praksis.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheden
skal være indrettet, så de enkelte enheder og medarbejdere
har de redskaber, herunder forretningsgange og systemer
m.v., der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver, og
som sikrer opfylde af ledelsens politikker og retningslinjer
samt den gældende regulering, herunder på regnskabsområ‐
det.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former
for virksomhedsstyring, herunder skriftlige forretningsgange
for alle virksomhedens væsentlige aktivitetsområder.
Den foreslåede bestemmelse skal understøtte en god ad‐
ministrativ og regnskabsmæssig praksis og indebærer, at
virksomheden skal have skriftlige forretningsgange for alle
væsentlige aktivitetsområder. Ved væsentlig aktivitetsområ‐
der forstås for fondsmæglerselskaber bl.a. den ydede eller
udførte investeringsservice og -aktiviteter samt udførelsen
af opgaver, som fondsmæglerselskabet er pålagt i henhold
til den finansielle lovgivning, herunder bl.a. opgørelse af
kapitalgrundlag og kapitalgrundlagskrav, placering af egne
midler samt udførelsen af compliance og risikostyring.
Skriftlige forretningsgange medvirker til at sikre, at de
retningslinjer, som ledelsen har vedtaget, kommer til medar‐
bejdernes kundskab og understøtter medarbejderens opgave‐
varetagelse og sikrer ensartethed og kvalitet i opgavevareta‐
gelsen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former
for virksomhedsstyring, herunder effektive procedurer til at
identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om de risi‐
315
ci, som virksomheden er eller kan blive udsat for, eller risici,
som virksomheden udgør eller kan udgøre for andre.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheden
skal etablere effektive risikostyringsprocedurer, der gør virk‐
somheden i stand til at identificere, måle, styre, overvåge
og rapportere om væsentlige kilder til og virkninger af risi‐
ci og eventuel virkning på kapitalgrundlaget. Omfattet er
både de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat
for, og de risici, virksomheden udgør eller kan udgøre for
andre. Risiciene kan bl.a. omfatte operationelle risici og
omdømmemæssige risici såvel som markeds-, modparts- og
kreditrisici samt likviditetsrisici.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former
for virksomhedsstyring, herunder de ressourcer, der er nød‐
vendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og
have en hensigtsmæssig anvendelse af disse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de organisato‐
riske enheder skal være bemandet ressource- og kompeten‐
cemæssigt, så enhederne på betryggende vis kan løse de
opgaver, de er pålagt. Dette gælder både i forhold til de
ydede og udførte investeringsservice og -aktiviteter samt
accessoriske tjenesteydelser og i forhold til risikostyring,
compliance, regnskabsaflæggelse m.v.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former
for virksomhedsstyring, herunder procedurer med henblik
på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og
forebyggelse af interessekonflikter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at virksom‐
heden skal være indrettet, så der er betryggende funktions‐
adskillelse, herunder at disponerende medarbejdere, medar‐
bejdere, der udfører afvikling, og medarbejdere, der udfører
resultat- og risikoopgørelser samt kontrol og rapportering,
refererer til hver sin leder. I virksomheder, hvor der ikke
kan opretholdes funktionsadskillelse, skal der indføres be‐
tryggende kompenserende foranstaltninger, der skal sikre, at
der ikke påføres virksomheden unødige risici eller tab.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at et fondsmæglerselskab og
en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive for‐
mer for virksomhedsstyring, herunder fyldestgørende inter‐
ne kontrolprocedurer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at virksom‐
heden skal sikre, at der foretages kontrol af alle væsentlige
risikobehæftede opgaver, herunder bl.a. af overholdelse af
grænser fastsat i bestyrelsens retningslinjer til direktionen,
jf. lovforslagets § 67, stk. 2, og for fondsmæglerselskabers
vedkommende af dispositioner, hvor virksomheden handler i
henhold til fuldmagt fra kunder, og hvor virksomheden har
forpligtet sig til at overholde grænser for risici, herunder
placeringsgrænser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former
for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og
sikringsforanstaltninger på it-området.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at virksom‐
heden på baggrund af den ønskede risikoprofil på it-områ‐
det skal udarbejde en it-sikkerhedspolitik, der indeholder en
overordnet stillingtagen til alle væsentlige forhold vedrøren‐
de it-sikkerheden.
Overtrædelse af lovforslagets § 94, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 94, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke har ef‐
fektive former for virksomhedsstyring, kan fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler om de foranstaltninger, som et fondsmæglersel‐
skab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal træffe for
at have effektive former for virksomhedsstyring i overens‐
stemmelse med stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet bemyn‐
digelse til at fastsætte nærmere regler om de foranstaltnin‐
ger, som et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholding‐
virksomhed skal træffe for at have effektive former for virk‐
somhedsstyring i overensstemmelse med stk. 1.
Bemyndigelsen forventes sammen med bemyndigelsen i
lovforslagets § 67, stk. 5, at blive udnyttet til at udstede sær‐
skilt bekendtgørelse om ledelse og styring for fondsmægler‐
selskaber, der gennemfører retningslinjer, Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) udsteder i samråd med Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ES‐
MA) i medfør af artikel 26, stk. 4, i IFD.
Det er desuden forventningen, at bekendtgørelsen vil klar‐
lægge kravene til fondsmæglerholdingvirksomheder. Ud‐
gangspunktet er, at fondsmæglerholdingvirksomheder som
fondsmæglerselskaber skal leve op til alle kravene i be‐
kendtgørelsen, men at det afhænger af den enkelte virksom‐
heds forhold, hvilke foranstaltninger på grundlag af et pro‐
portionalitetsprincip, der skal til, for at kravet i bekendtgø‐
relsen kan anses for opfyldt.
Det er fondsmæglerselskabets og fondsmæglerholding‐
virksomhedens bestyrelse og direktion, der beslutter, hvilke
foranstaltninger der er tilstrækkelige til, at virksomheden
drives på betryggende vis, og at bestemmelserne overhol‐
des. Virksomhedens ledelse skal ved vurderingen af hvilke
foranstaltninger, der er nødvendige, tage udgangspunkt i
virksomhedens forretningsmodel, herunder virksomhedens
størrelse, kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter og
strukturen af den koncern, som virksomheden er en del
af. Der henvises i øvrigt til lovbemærkningerne til lovforsla‐
gets § 67 om bestyrelsens ansvar for den overordnede og
strategiske ledelse af virksomheden.
Til § 95
Den gældende § 72 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder krav om, at værdipapirhandlere, herunder fondsmæg‐
lerselskaber, ud over at have effektive former for virksom‐
316
hedsstyring, jf. § 71, skal træffe de nødvendige forholds‐
regler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin
virksomhed som værdipapirhandler samt opfylde særlige or‐
ganisatoriske krav til værdipapirhandlere, der finder tilsva‐
rende anvendelse på Danmarks Nationalbank og Statens Ad‐
ministration med de fornødne tilpasninger. Bestemmelsens
stk. 6 indeholder en bemyndigelse for Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler i relation til organisatoriske krav til
værdipapirhandlere.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 95 fastsætter, at fondsmæglerselskaber
ud over at have effektive former for virksomhedsstyring,
jf. lovforslagets § 94, stk. 1, skal træffe de nødvendige for‐
holdsregler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed
i sin virksomhed som værdipapirhandler og anvende de
ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige
hertil som nærmere fastsat i bestemmelsens stk. 2-3 og reg‐
ler udstedt i medfør af bemyndigelsen fastsat i bestemmel‐
sens stk. 7. Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at i tilfælde af
et fondsmæglerselskabs konkurs, rekonstruktionsbehandling
eller lignende kan den enkelte kunde på grundlag af det i
stk. 3, 2. pkt., anførte register udtage sine instrumenter af
et samledepot, hvis der ikke forinden er tvist om kundens
ejendomsret. at stk. 2, nr. 1, 2 og 5, finder tilsvarende anven‐
delse ved salg, rådgivning eller formidling af strukturerede
indlån. Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at stk. 2, nr. 2-4,
finder tilsvarende anvendelse på Danmarks Nationalbank og
Statens Administration med de fornødne tilpasninger.
Bestemmelsen gennemfører artikel 9, stk. 3, litra a, artikel
16, stk. 2, stk. 3, 1. afsnit, stk. 4, 6, 8 og 9, samt artikel
23 i MiFID II. Bestemmelsen gennemfører desuden artikel
1, stk. 4, litra a og b, i MiFID II, hvorefter bl.a. artikel 16,
stk. 2, stk. 3, 1. afsnit, og stk. 6 samt artikel 23 i MiFID
II finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, når de sælger
eller rådgiver kunder i forbindelse med strukturerede indlån.
Det foreslås i stk. 1, at fondsmæglerselskaber skal træffe
de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og
regelmæssighed i sin virksomhed som værdipapirhandler og
anvende ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigts‐
mæssige hertil.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber i tillæg til kravene til effektive former for virk‐
somhedsstyring, jf. lovforslagets § 94, stk. 1, skal træffe
de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og
regelmæssighed i sin virksomhed som værdipapirhandler og
anvende ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigts‐
mæssige hertil.
Overtrædelse af lovforslagets § 95, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 95, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab ikke træffer de nødvendige forholds‐
regler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin
virksomhed som værdipapirhandler og anvender ressourcer,
systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil og de
regler og procedurer, som opfylder de i nr. 1-5, oplistede
krav, kan fondsmæglerselskabet straffes med bøde, jf. lov‐
forslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at et fondsmæglerselskab skal opfylde
kravene oplistet i nr. 1-5.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at et fondsmæglerselskab skal
have passende regler og procedurer for transaktioner med
de i bilag 2 nævnte instrumenter, som omfatter fondsmæg‐
lerselskabets ledelse, ansatte og tilknyttede agenter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab bl.a. med henblik på at forebygge misbrug og
spredning af intern viden og insiderhandel skal fastsætte
regler og procedurer for den nævnte personkreds personli‐
ge transaktioner, herunder stille krav om indberetning af
personlige transaktioner, så fondsmæglerselskabet kan over‐
våge disse. Personlige transaktioner er transaktioner for
personer, der indgår i den nævnte personkreds, som ikke
udføres som en del af personernes arbejde for fondsmæg‐
lerselskabet og er nærmere afgrænset og reguleret i artikel
28-29 og 37 i Kommissionens delegerede forordning (EU)
2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt
angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af in‐
vesteringsselskaber samt definitioner af begreber med hen‐
blik på nævnte direktiv (delegeret MiFID II-forordning).
Reglerne og procedurerne skal vedrøre transaktioner med
de i bilag 2 nævnte instrumenter, der omfatter de finansielle
instrumenter, som fondsmæglerselskaber må yde og udføre
investeringsservice og -aktiviteter med, herunder bl.a. vær‐
dipapirer, investeringsfonde og derivater.
En tilknyttet agent er i lovforslagets § 10, nr. 7, defineret
som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét fonds‐
mæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts, ét
investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelsesløse
ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder el‐
ler potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at et fondsmæglerselskab skal
have effektive procedurer med henblik på at træffe rimelige
foranstaltninger for at hindre interessekonflikter, der kan
skade kundernes interesser.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i, at mange af
fondsmæglerselskabernes aktiviteter kan involvere interes‐
sekonflikter mellem fondsmæglerselskaberne og dets kun‐
der og evt. mellem grupper af kunder, og indebærer, at et
fondsmæglerselskab skal træffer effektive foranstaltninger
til at identificere, forhindre og håndtere interessekonflikter
og afbøde den eventuelle virkning af disse risici så meget
317
som muligt. Hvis der alligevel er en tilbageværende risiko
for at skade kundens interesser, skal kunden klart gøres be‐
kendt med interessekonflikternes generelle karakter og/eller
kilderne til interessekonflikterne og de skridt, der tages for
at afhjælpe disse risici, før fondsmæglerselskabet påtager sig
opgaver for kundens regning. Kravene hertil vil blive nær‐
mere reguleret af regler udstedt i medfør af det foreslåede
stk. 7.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at et fondsmæglerselskab skal
sikre kundernes ejendomsret til deres midler og instrumen‐
ter, der er omfattet af bilag 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der opbevarer kunders midler og de i bilag 2
nævnte instrumenter, skal træffe sådanne foranstaltninger,
som måtte være nødvendige for at beskytte kunders ejen‐
domsret, navnlig hvis fondsmæglerselskabet skulle blive in‐
solvent, herunder træder i rekonstruktionsbehandling eller
tages under konkursbehandling.
De i bilag 2 nævnte instrumenter omfatter de finansielle
instrumenter, som fondsmæglerselskaber må yde og udføre
investeringsservice og -aktiviteter med, herunder bl.a. vær‐
dipapirer, investeringsfonde og derivater. Kravet om sikring
af kundernes ejendomsret gælder også for kundernes uden‐
landske instrumenter. Hvorledes kundernes ejendomsret sik‐
res ved de enkelte typer af instrumenter, herunder hvilken
sikringsakt, der skal iagttages, og hvilke krav der må stilles
til individualisering af instrumenterne, beror på dansk eller
udenlandsk rets regler herom.
Kravene til sikring af kundernes ejendomsret vil blive
nærmere reguleret af regler udstedt i medfør af det foreslåe‐
de stk. 7.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at et fondsmæglerselskab skal
beskytte kundernes rettigheder og ikke uden udtrykkelig
samtykke må disponere over deres midler og instrumenter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, når det opbevarer kunders midler og de i bilag
2 nævnte instrumenter, endvidere skal træffe sådanne for‐
anstaltninger, som måtte være nødvendige for at beskytte
kundernes rettigheder og hindre anvendelse af kundernes
midler og for egen regning, medmindre disse har givet de‐
res udtrykkelige samtykke hertil. Et fondsmæglerselskabs
mulighed for efter samtykke fra kunden at anvende dennes
instrumenter eksempelvis i forbindelse med udlån af værdi‐
papirer forudsætter, at samtykket er udtrykkeligt. Fornødent
samtykke foreligger derfor ikke, såfremt dette alene frem‐
går af fondsmæglerselskabets almindelige forretningsbetin‐
gelser.
Kravene til sikring af beskyttelse af kundernes rettigheder
vil blive nærmere reguleret af regler udstedt i medfør af det
foreslåede stk. 7.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at et fondsmæglerselskab skal
føre og opbevare fyldestgørende liste over alle udførte tje‐
nesteydelser og transaktioner i mindst fem år efter, at tjene‐
steydelsen er udført, henholdsvis transaktionen er gennem‐
ført.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber skal opbevare dokumentation for udførte tjeneste‐
ydelser og transaktioner, der er så fyldestgørende, at Finans‐
tilsynet på grundlag heraf kan varetage sine tilsynsopgaver
og træffe håndhævelsesforanstaltninger og navnlig forvisse
sig om, at fondsmæglerselskabet har opfyldt alle sine for‐
pligtelser, herunder forpligtelserne over for sine kunder eller
potentielle kunder og vedrørende markedets integritet. For‐
pligtelsen er nærmere reguleret af artikel 35 i delegeret Mi‐
FID II-forordning om fortegnelser over tjenester eller aktivi‐
teter, der fører til skadelige interessekonflikter.
Overtrædelse af lovforslagets § 95, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 95, stk. 2, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab ikke træffer de nødvendige forholds‐
regler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin
virksomhed som værdipapirhandler og anvender ressourcer,
systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil og
her de regler og procedurer, som opfylder de i nr. 1-5, opli‐
stede krav, kan fondsmæglerselskabet straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab kan
opbevare kunders instrumenter, jf. bilag 2, i samme depot
(samledepot), hvis fondsmæglerselskabet har informeret den
enkelte kunde om retsvirkningerne heraf, og kunden har
givet samtykke hertil.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab kan anvende samledepoter, hvor flere kunders
instrumenter opbevares sammen under den forudsætning, at
fondsmæglerselskabet har informeret den enkelte kunde om
retsvirkningerne heraf, og kunden har givet samtykke hertil.
De i bilag 2 nævnte instrumenter omfatter de finansielle
instrumenter, som fondsmæglerselskaber må yde og udføre
investeringsservice og -aktiviteter med, herunder bl.a. vær‐
dipapirer, investeringsfonde og derivater.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at fondsmæglerselskabet skal
føre et register, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de
registrerede instrumenter klart fremgår.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab i tilfælde af at anvende samledepoter er forpligtet
til at føre et register, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold
til de registrerede instrumenter klart fremgår. For ejere af
instrumenter er det afgørende, at disse i tilfælde af fonds‐
mæglerselskabets konkurs kan udtage sine instrumenter af
konkursboet som separatister. En forudsætning herfor er ef‐
ter dansk ret, at ejernes instrumenter er individualiseret. De
enkelte kunders ejerforhold til de registrerede instrumenter
skal klart fremgå.
Overtrædelse af lovforslagets § 95, stk. 3, 2. pkt., kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 95, stk. 3, 2. pkt., er et fondsmæglerselskab. Det betyder,
at hvis et fondsmæglerselskab ikke fører et register, hvoraf
de enkelte kunders ejerforhold til de registrerede instrumen‐
318
ter klart fremgår, kan fondsmæglerselskabet straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at Finanstilsynet i særlige
tilfælde kan give tilladelse til, at kunders og et fondsmægler‐
selskabs egne instrumenter opbevares i samme depot.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
i særlige tilfælde kan tillade et fondsmæglerselskab at op‐
bevare kunders instrumenter i samme depot som fondsmæg‐
lerselskabets egne instrumenter. Det kan eksempelvis være
forbundet med store vanskeligheder i udenlandske depoter
at adskille kundernes beholdning af værdipapirer fra fonds‐
mæglerselskabets egen beholdning af værdipapirer. På en‐
kelte udenlandske markeder er det således forbundet med
store vanskeligheder at overføre værdipapirer fra en værdi‐
papirhandlers depot til en kundes depot. Finanstilsynet kan
give tilladelse til at føre fælles depoter, såfremt det skønnes
umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige store vanske‐
ligheder eller usikkerhedsmomenter at foretage en opdeling
i flere depoter i det udenlandske system.
Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at Finanstilsynet kan fratage et
fondsmæglerselskab retten til at føre et samledepot.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan fratage et fondsmæglerselskab retten til at føre samle‐
depoter, hvis fondsmæglerselskabets forretningsgange samt
kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på depotområdet ikke
er tilstrækkeligt betryggende. Bestemmelsen er begrundet i
kravet om, at det enkelte fondsmæglerselskabs register skal
være retvisende for, at kunden kan udtage sine instrumen‐
ter i tilfælde af fondsmæglerselskabets konkurs eller rekon‐
struktionsbehandling.
Det foreslås i stk. 4, at i tilfælde af et fondsmæglersel‐
skabs konkurs, rekonstruktionsbehandling eller lignende kan
den enkelte kunde på grundlag af det i stk. 3, 2. pkt., anførte
register udtage sine instrumenter af et samledepot, hvis der
ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at var der ik‐
ke inden fondsmæglerselskabets konkurs, rekonstruktions‐
behandling eller lignende tvist om kundens ejendomsret,
vil kunden kunne udtage sine instrumenter på grundlag af
fondsmæglerselskabets register. Det er derfor væsentligt for
kundens retsstilling ved konkurs, rekonstruktionsbehandling
eller lignende, at registeret er ført nøjagtigt og korrekt og
løbende ajourføres, så det ikke giver anledning til tvivls‐
spørgsmål.
Det foreslås i stk. 5, at stk. 2, nr. 1, 2 og 5, tilsvarende
finder anvendelse på et fondsmæglerselskab, der sælger,
rådgiver om eller er formidlere af strukturerede indlån.
Den foreslåede bestemmelse er med til at sikre, at bestem‐
melserne finder samme anvendelse på strukturerede indlån
som på andre strukturerede produkter og på den måde sikre
en ensartet investorbeskyttelse på såvel produktniveau som
på EU-plan.
Strukturerede indlån er i lovforslagets § 10, nr. 49, define‐
ret som indlån som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EF om ind‐
skudsgarantiordninger, som skal tilbagebetales fuldt ud ved
forfald under anvendelse af bestemmelser om, at en eventuel
rente eller præmie betales eller er i fare efter en formel, der
omfatter faktorer såsom et indeks eller en kombination af
indekser, bortset fra indlån med variabel rente, hvis afkast
er direkte knyttet til et renteindeks såsom EURIBOR eller
LIBOR, et finansielt instrument eller en kombination af
finansielle instrumenter, en råvare eller en kombination af
råvarer eller andre materielle eller immaterielle ikkeomsæt‐
telige aktiver eller en valutakurs eller en kombination af
valutakurser
Det foreslås i stk. 6, at stk. 2, nr. 2-4, tilsvarende finder
anvendelse på Danmarks Nationalbank og Statens Admini‐
stration med de fornødne tilpasninger.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at Dan‐
marks Nationalbank og Statens Administration er omfattet
af eneretten til som et fast erhverv eller på et professionelt
grundlag at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter
omfattet af bilag 1, afsnit A, med de finansielle instrumenter
omfattet af bilag 2, og med de instrumenter, der er omfattet
af regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmar‐
keder, jf. lovforslagets § 13, stk. 3.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet bemyn‐
digelse til at fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3
nævnte forhold, der følger af dele af artikel 16 i MiFID
II og kapitel II i Kommissionens delegerende direktiv (EU)
2017/593 af 7. april om supplerende regler til Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår
beskyttelse af kunders finansielle instrumenter og midler,
produktstyringsforpligtelser og de regler, der finder anven‐
delse på levering eller modtagelse af gebyrer, provisioner
eller andre penge- eller naturalieydelser.
Den eksisterende bemyndigelse i § 72, stk. 5, lov om fi‐
nansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse
nr. 921 af 26. juni 2017 om de organisatoriske krav til vær‐
dipapirhandlere, der supplerer reglerne i delegeret MiFID
II-forordning.
Bekendtgørelsen har til formål at sikre god investorbe‐
skyttelse og fastsætter bl.a. krav i relation til beskyttelse af
kundeaktiver, håndtering af interessekonflikter, dokumenta‐
tion for udførte tjenesteydelser og transaktioner, sikkerheds‐
mekanismer til datasikkerhed samt sikkerhedsstillelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om de organisatoriske krav til
værdipapirhandlere, hvis der bliver behov herfor. Indtil da
foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendt‐
gørelse videreføres.
Til § 96
Den gældende § 71 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 2 krav om, at finansielle virksomheder, herunder
fondsmæglerselskaber, skal have effektive procedurer for
godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige
ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt
319
distribution af disse. Stk. 3, 1. pkt., indeholder bemyndigelse
for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler herom.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 96 fastsætter krav om, at fondsmægler‐
selskaber skal have effektive procedurer for godkendelse
af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i
eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution
af disse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 16, stk. 3, og artikel
24, stk. 2, i MiFID II.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab skal have
effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og
tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produk‐
ter og tjenesteydelser samt distribution af disse.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en overordnet
forpligtelse for fondsmæglerselskaber, der udvikler og dis‐
tribuerer nye produkter og tjenesteydelser med henblik på
salg til kunder, eller som foretager væsentlige ændringer i
eksisterende produkter, som indebærer, at der reelt vil være
tale om et nyt produkt, til at opstille procedurer for produkt‐
godkendelse og distribution af disse. I praksis indebærer det
et krav om, at fondsmæglerselskaber skal have interne ret‐
ningslinjer, der sikrer tilstedeværelsen af sådanne effektive
procedurer.
Bestemmelsen indebærer, at fondsmæglerselskaber skal
have interne retningslinjer for udvikling og distribution af
nye finansielle instrumenter ud fra hensynet til kunderne
og disses behov. Formålet med bestemmelsen er således at
sikre, at fondsmæglerselskaberne har fokus på kundernes
behov og interesser, når fondsmæglerselskaberne udvikler
nye produkter, og ikke kun på, hvad der tjener fondsmægler‐
selskabernes egne interesser.
Overtrædelse af lovforslagets § 96, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 96, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab ikke har effektive procedurer for
godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige
ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt
distribution af disse, kan fondsmæglerselskabet straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler om kravene til effektive produktgodkendelses‐
procedurer.
Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet bemyn‐
digelse til at fastsætte nærmere regler om kravene til effekti‐
ve produktgodkendelsesprocedurer, der følger af dele af arti‐
kel 16 i MiFID II og kapitel III i Kommissionens delegeren‐
de direktiv (EU) 2017/593 af 7. april om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter for
så vidt angår beskyttelse af kunders finansielle instrumen‐
ter og midler, produktstyringsforpligtelser og de regler, der
finder anvendelse på levering eller modtagelse af gebyrer,
provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser.
Den eksisterende bemyndigelse i § 71, stk. 3, i lov om fi‐
nansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse
nr. 922 af 29. juni 2017 om produktgodkendelsesprocedurer.
Bekendtgørelsen har bl.a. til formål at sikre god investor‐
beskyttelse ved at fastsætte procedurer for distribution og
udvikling af finansielle produkter og ydelser. Bekendtgø‐
relsen fastsætter bl.a., at fondsmæglerselskaber i sin rolle
som distributører skal etablere passende produktstyringsord‐
ninger, som skal sikre, at de distribuerede finansielle instru‐
menter og tjenesteydelser er forenelige med en afgrænset
kundemålgruppes behov.
Den foreslåede bemyndigelse anvendes til at udstede en
ny bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer. Ind‐
til da foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende
bekendtgørelse videreføres.
Til § 97
Den gældende § 72 a i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at finansielle virksomheder, herunder fondsmægler‐
selskaber, kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller
en aktivitet, som virksomheden ellers selv ville udføre, til
en leverandør. Af stk. 2 følger det, at Finanstilsynet kan
træffe afgørelse om, at et outsourcingforhold skal bringes
til ophør, hvis visse betingelser er opfyldt. I stk. 3 bemyndi‐
ges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om
outsourcing.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 97 fastsætter regler i relation til outsour‐
cing.
Bestemmelsen gennemfører artikel 26, stk. 1, i IFD.
Outsourcingreglerne har til formål at sikre, at fondsmæg‐
lerselskaberne fortsat bærer ansvaret for de opgaver, der
udføres hos leverandørerne, samt at sikre, at Finanstilsynet
fortsat kan udøve et effektivt tilsyn. Ved outsourcing skal
et fondsmæglerselskab derfor sikre, at det har kontrol over
opgaverne, og at det har mulighed for at udøve nødvendig
indflydelse på opgavernes udførelse.
Fondsmæglerselskaberne skal sørge for, at det, når det gør
brug af tredjemand til udførelse af operationelle funktioner,
der er afgørende for, at der kan ydes kunderne en vedvaren‐
de og tilfredsstillende service samt ydes og udføres investe‐
ringsservice og -aktiviteter på et vedvarende og tilfredsstil‐
lende grundlag, træffer sådanne rimelige foranstaltninger,
som måtte være nødvendige for at undgå supplerende opera‐
tionelle risici. Væsentlige operationelle funktioner må ikke
overlades til tredjemand på en sådan måde, at kvaliteten af
fondsmæglerselskabernes interne kontrol og Finanstilsynets
mulighed for at føre tilsyn med, om fondsmæglerselskabet
opfylder alle sine forpligtelser, materielt forringes.
320
Bestemmelsen supplerer artikel 30-32 om outsourcing i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af
25. april 2016 om supplerede regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organi‐
satoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselska‐
ber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte
direktiv (delegeret MiFID II-forordning).
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab kan out‐
source en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som
fondsmæglerselskabet ellers selv ville udføre, til en leveran‐
dør.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der er tale om
outsourcing, hvis aftalen mellem fondsmæglerselskabet og
leverandøren på tidspunktet for dens indgåelse forventes
at vedrøre en proces, tjenesteydelse eller aktivitet, der for‐
ventes at gentage sig og strække sig over en periode af
en vis varighed, og at denne proces, tjenesteydelse eller
aktivitet, eller dele heraf, normalt ville falde inden for ram‐
merne af processer, tjenesteydelser eller aktiviteter, der vil‐
le eller kunne blive udført af fondsmæglerselskabet selv,
også selvom fondsmæglerselskabet ikke har udført denne
proces, tjenesteydelse eller aktivitet selv tidligere. Såfremt
det outsourcede kan kategoriseres som enten en proces, en
tjenesteydelse eller en aktivitet, finder reglerne anvendelse,
også selvom det outsourcede kan kategoriseres i mere end
én af de pågældende kategorier.
En leverandør er i lovforslagets § 10, nr. 38, defineret
som en virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for
outsourcingvirksomheden.
En outsourcingvirksomhed er i lovforslagets § 10, nr. 37,
defineret som et fondsmæglerselskab, som outsourcer akti‐
viteter til en leverandør.
Fondsmæglerselskaber, der gør brug af outsourcing, bør til
enhver tid opretholde tilstrækkelig substans og ikke blive så‐
kaldte »tomme skaller« eller »postboks-selskaber«. Fonds‐
mæglerselskaber kan eksempelvis ikke outsource ledelsesor‐
ganets effektive udøvelse af det ansvar, som påhviler dem.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse
om, at et fondsmæglerselskabs outsourcing skal bringes til
ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist,
hvis fondsmæglerselskabets eller dettes parter ikke opfylder
reglerne fastsat i medfør af stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til at gribe ind i et privatretligt kontraktforhold
og dermed bringe uforsvarlig outsourcing til ophør, såfremt
fondsmæglerselskabet eller dettes kontraktparter ikke inden
for en rimelig frist har gjort tiltag, der kan sikre, at outsour‐
cingen sker på forsvarlig vis og i overensstemmelse med
reglerne. Fristen skal endvidere fastsættes efter forholdets
karakter.
Ophør er relevant, hvor outsourcingskontrakten ikke lever
op til kravene, eller hvor det konstateres, at kontraktens
parter ikke efterlever de fastsatte krav, der følger af den
foreslåede bestemmelse, eller de efter det foreslåede stk.
3 fastsatte krav. Ved fastsættelsen af fristen skal der tages
hensyn til de alvorlige følgevirkninger, der kan være ved,
at fondsmæglerselskabet i utide skal bringe outsourcingsak‐
tiviteten til ophør, og efter omstændighederne kan der tages
hensyn til den tid, det tager fondsmæglerselskabet at kontra‐
here til anden side.
Finanstilsynet er som offentlig myndighed underlagt pro‐
portionalitetsprincippet i forbindelse med dets beføjelser til
at bringe kontraktforhold til ophør. Er der tale om en princi‐
piel afgørelse eller en afgørelse, der har vidtgående, betyde‐
lige følger for fondsmæglerselskabet, skal sagen i henhold
til lovforslagets § 223, stk. 1, behandles af Finanstilsynets
bestyrelse.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter nær‐
mere regler om outsourcing vedrørende det i nr. 1-7 opliste‐
de.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende fondsmæglersel‐
skabernes ledelsesordninger, ansvar, risikostyring, overvåg‐
ning, kontrol og rapportering i tilknytning til outsourcing til
en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing.
Videreoutsourcing er i lovforslagets § 10, nr. 39, defineret
som en leverandørs outsourcing af opgaver, som denne vare‐
tager i henhold til en aftale med outsourcingvirksomheden,
til en underleverandør og underleverandørens eventuelle vi‐
dereoutsourcing af opgaverne til næste led i kæden af under‐
leverandører samt eventuel videreoutsourcing til andre led i
kæden af underleverandører.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende fondsmæglersel‐
skabernes interne retningslinjer for outsourcing.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende fondsmægler‐
selskabernes håndtering af interessekonflikter i forbindelse
med outsourcing.
Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende krav, som fonds‐
mæglerselskaber som minimum skal sikre, at leverandører
eller underleverandører til enhver tid skal opfylde, herunder
også adgangs-, oplysnings- og revisionsrettigheder hos leve‐
randører og underleverandører.
Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende de krav til ind‐
holdet af kontrakten.
Det foreslås i stk. 3, nr. 6, at erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende outsourcing på
koncern- og delkoncernniveau.
Det foreslås i stk. 3, nr. 7, at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om outsourcing vedrørende fonds‐
mæglerselskabernes pligt til at underrette Finanstilsynet om
outsourcing.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en bemyndigelse
for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om
outsourcing vedrørende det i de foreslåede nr. 1-7.
Bemyndigelsen forventes kun at blive udnyttet til ved be‐
kendtgørelse at fastsætte de nærmere krav for outsourcing,
der skal gælde i tillæg til artikel 30-32 om outsourcing i
321
delegeret MiFID II-forordning, hvis Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed (EBA) i samråd med Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udsteder
retningslinjer for outsourcing i medfør af artikel 26, stk. 4, i
IFD.
Til § 98
Den gældende § 71 a i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 reglerne for visse finansielle virksomheders,
herunder fondsmæglerselskabers, forpligtelse til at udarbej‐
de og vedligeholde en genopretningsplan, der skal godken‐
des af virksomhedernes bestyrelse, samt fastsætter nærmere
krav til indholdet af genopretningsplanerne. Stk. 2 og 3 om‐
handler Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets rolle, herun‐
der behandling af genopretningsplanen. Stk. 4 indeholder en
bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte de nærmere
krav til genopretningsplanens indhold m.v.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser ud over, at de omfattede fondsmægler‐
selskaber ændres fra fondsmæglerselskaber I, jf. § 5, stk.
1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed, til fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter.
Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til hen‐
holdsvis handel for egen regning og afsætningsgaranti i
forbindelse med emissioner af finansielle instrumenter eller
placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast
forpligtelse.
Den foreslåede § 98 fastsætter krav om genopretningspla‐
ner for fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og –aktiviteter.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 5 og 6 i BRRD
som ændret for så vidt angår anvendelsesområdet for fonds‐
mæglerselskaber med vedtagelsen af IFD.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter, jf. dog § 99, skal udarbejde og vedligeholde en
genopretningsplan.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at genopretningsplanen skal
godkendes af fondsmæglerselskabets bestyrelse og indehol‐
de de i nr. 1-3 oplistede oplysninger.
Genopretningsplanen skal være detaljeret og bl.a. indehol‐
de de tiltag, som et fondsmæglerselskab skal træffe for at
genoprette den finansielle situation, hvis der sker en hastig
eller betydelig forværring af fondsmæglerselskabet. Genop‐
retningsplanen er et ledelsesværktøj, som skal understøtte, at
fondsmæglerselskabet i en sådan situation reagerer hurtigt,
da dette øger sandsynligheden for en holdbar genopretning
med henblik på at sikre fondsmæglerselskabets levedygtig‐
hed på sigt. Genopretningsplanen kan også være med til
at afdække flaskehalse i den interne beslutningsproces, li‐
gesom den er med til at fremme muligheden for at sikre
driftskontinuitet i genopretningsfasen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at genopretningsplanen skal
godkendes af fondsmæglerselskabets bestyrelse og indehol‐
de passende kriterier og procedurer, der sikrer rettidig gen‐
nemførelse af de tiltag, som fondsmæglerselskabet vurderer,
der skal træffes for at genoprette den finansielle situation i
fondsmæglerselskabet, hvis der sker en hastig eller betydelig
forværring af fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at genopretningsplanen skal
godkendes af fondsmæglerselskabets bestyrelse og indehol‐
de et bredt udvalg af genopretningsmodeller.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at genopretningsplanen skal
godkendes af fondsmæglerselskabets bestyrelse og indehol‐
de en række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og
finansiel stress, der er relevante for fondsmæglerselskabet,
og passende reaktioner herpå.
Nr. 1-3 omhandler de overordnede krav til genopretnings‐
planens indhold, der er uddybet i bekendtgørelse om gen‐
opretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I udstedt i medfør af § 71 a, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed.
Det følger af artikel 4, stk. 1, litra a, jf. art. 5, stk. 5,
i BRRD, at der ud fra et proportionalitetsprincip kan ind‐
føres mere forenklede krav til indholdet af genopretnings‐
planer. Denne mulighed er udnyttet for de omfattede fonds‐
mæglerselskaber i bekendtgørelse om genopretningsplaner
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel‐
skaber I, hvor fondsmæglerselskaber I kan vælge at opfylde
forenklede krav.
Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitut‐
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I foreslås
videreført uændret for den gruppe af fondsmæglerselskaber,
som BRRD finder anvendelse på efter ændringen af anven‐
delsesområdet for BRRD vedtaget i forbindelse med ikraft‐
trædelsen af IFD. Det vil sige for fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til at yde den investeringsservice eller udføre
de investeringsaktiviteter, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr.
3 og 6. Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til
henholdsvis handel for egen regning og afsætningsgaranti i
forbindelse med emissioner af finansielle instrumenter eller
placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast
forpligtelse.
Overtrædelse af lovforslagets § 98, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 98, stk. 1, er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til
at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,
nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Det
betyder, at hvis et fondsmæglerselskab ikke udarbejder og
vedligeholder en genopretningsplan, jf. dog lovforslagets §
99 og genopretningsplanen ikke godkendes af fondsmægler‐
selskabets bestyrelse, samt indeholder de i nr. 1-3 opliste‐
de oplysninger eller indsendes til Finanstilsynet, kan fonds‐
322
mæglerselskabet straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at genopretningsplanen skal
indsendes til Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet fra modtagel‐
sen af genopretningsplanen har seks måneder til at foretage
en vurdering af genopretningsplanen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
efter modtagelsen af genopretningsplanen har seks måneder
til at gennemgå denne og vurdere, om den opfylder kravene.
Nærmere regler om indsendelsen til Finanstilsynet er fast‐
sat i bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der
foreslås videreført uændret for den gruppe af fondsmægler‐
selskaber, som BRRD finder anvendelse på efter ændringen
af anvendelsesområdet for BRRD vedtaget i forbindelse
med ikrafttrædelsen af IFD. Det vil sige for fondsmægler‐
selskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
omfatter tilladelse til henholdsvis handel for egen regning
og afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af finan‐
sielle instrumenter eller placering af sådanne instrumenter
på grundlag af en fast forpligtelse.
Finanstilsynet vil gennemgå genopretningsplanen med
henblik på at konstatere, om genopretningsplanen opfylder
kravene hertil og er egnet til at sikre genopretning af
fondsmæglerselskabet og dettes levedygtighed på længere
sigt. Vurderingen skal tage højde for fondsmæglerselskabets
kapitalstruktur i forhold til fondsmæglerselskabets størrel‐
se, forretningsmodel, risikoprofil, kompleksitet, organisation
m.v.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at Finanstilsynet, når det er
relevant, kan forelægge genopretningsplanen for eventuelle
kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Euro‐
pæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvor væsentlige filialer er
beliggende.
Overtrædelse af lovforslagets § 98, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 98, stk. 2, er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til
at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,
nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Det
betyder, at hvis et fondsmæglerselskab ikke udarbejder og
vedligeholder en genopretningsplan, jf. dog lovforslagets §
99 og genopretningsplanen ikke godkendes af fondsmægler‐
selskabets bestyrelse, samt indeholder de i nr. 1-3 opliste‐
de oplysninger eller indsendes til Finanstilsynet, kan fonds‐
mæglerselskabet straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet skal forelægge gen‐
opretningsplanen for Finansiel Stabilitet, som kan komme
med anbefalinger til genopretningsplanens indhold.
Finanstilsynet er ikke forpligtet til at følge Finansiel Stabi‐
litets anbefalinger. Finansiel Stabilitets mulighed for at give
anbefalinger omfatter både nye, opdaterede og reviderede
genopretningsplaner. Forelæggelsen for Finansiel Stabilitet
skal som udgangspunkt ske inden for den seksmåneders pe‐
riode, som Finanstilsynet har til at behandle genopretnings‐
planen, men den vil også kunne ske efterfølgende i situatio‐
ner, hvor Finanstilsynet skal vurdere, om en anbefaling fra
Finansiel Stabilitet indebærer, at fondsmæglerselskabet skal
anmodes om en opdatering af genopretningsplanen.
Da der med Finanstilsynets forelæggelse af en genopret‐
ningsplan for Finansiel Stabilitet vil kunne være tale om
videregivelse af fortrolige oplysninger, som Finanstilsynets
ansatte har modtaget som led i tilsynsvirksomheden, skal
videregivelsen ses i lyset af undtagelserne til Finanstilsynets
særlige skærpede tavshedspligt i lovforslagets § 255, hvor‐
efter genopretningsplaner kan videregives til bl.a. Finansiel
Stabilitet. Finanstilsynets skærpede tavshedspligt følger dog
de videregivne oplysninger, jf. lovforslagets § 258, når disse
videregives til Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler om krav til genopretningsplanernes indhold,
herunder regler om kritiske funktioner, scenarier med alvor‐
lig makroøkonomisk og finansiel stress, samt om vedlige‐
holdelse og frister for indsendelse af genopretningsplaner.
Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet bemyn‐
digelse til at fastsætte nærmere regler om krav til genopret‐
ningsplanernes indhold, herunder regler om kritiske funkti‐
oner, scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel
stress samt om vedligeholdelse og frister for indsendelse af
genopretningsplaner.
Den eksisterende bemyndigelse i § 71 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 1141 af 15. november 2019 om genopretningsplaner
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel‐
skaber I.
Bekendtgørelsen giver de omfattede fondsmæglerselska‐
ber mulighed for at opfylde forenklede krav til indholdet af
genopretningsplaner, jf. proportionalitetsprincippet i artikel
4, stk. 1, litra a, jf. art. 5, stk. 5, i BRRD, og indeholder
derudover krav til, hvornår genopretningsplanen skal være
udarbejdet samt planens løbende opdatering, herunder også
muligheden for at stille krav om en ekstraordinær opdate‐
ring af genopretningsplanen, samt indsendelsen af genopret‐
ningsplanen til Finanstilsynet.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om genopretningsplaner for
fondsmæglerselskaber, hvis der bliver behov herfor. Indtil
da foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende be‐
kendtgørelse videreføres uændret for den gruppe af fonds‐
mæglerselskaber, BRRD finder anvendelse for efter ændrin‐
gen af anvendelsesområdet for BRRD vedtaget i forbindelse
med vedtagelsen af IFD. Det vil sige for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
323
omfatter tilladelse til henholdsvis handel for egen regning
og afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af finan‐
sielle instrumenter eller placering af sådanne instrumenter
på grundlag af en fast forpligtelse.
Til § 99
Den gældende § 71 b i lov om finansiel virksomhed
fastlægger reglerne for visse danske modervirksomheders
forpligtelse til at udarbejde og vedligeholde en koncernge‐
nopretningsplan samt fastsætter nærmere krav til indhol‐
det af genopretningsplanerne. Bestemmelsen indeholder de
overordnede krav til koncerngenopretningsplanens indhold,
indsendelse til Finanstilsynet, Finanstilsynets og Finansiel
Stabilitets behandling heraf, herunder inddragelse af tilsyns‐
kollegier m.fl. i tilfælde af grænseoverskridende koncerner,
samt bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte de nær‐
mere krav til koncerngenopretningsplanens indhold m.v.
Bestemmelsen foreslås videreført for koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark, og hvor
modervirksomheden er et fondsmæglerselskab med tilladel‐
se til at yde og udføre bestemt investeringsservice og -akti‐
viteter med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser ud over, at anvendelsesområdet ændres
fra at være modervirksomheder, der er fondsmæglerselska‐
ber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed,
til modervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter. Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse
til henholdsvis handel for egen regning og afsætningsgaran‐
ti i forbindelse med emissioner af finansielle instrumenter
eller placering af sådanne instrumenter på grundlag af en
fast forpligtelse. Ændringen følger af en ændring af BRRD
vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af IFD.
Den foreslåede § 99 fastsætter, at i koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark, og hvor
modervirksomheden er et fondsmæglerselskab, der har til‐
ladelse til at yde den investeringsservice eller udføre de
investeringsaktiviteter, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, eller en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst
én dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der
har den nævnte tilladelse, skal udarbejde og vedligeholde
en koncerngenopretningsplan. Bestemmelsen indeholder de
overordnede krav til koncerngenopretningsplanens indhold,
indsendelse til Finanstilsynet, Finanstilsynets og Finansiel
Stabilitets behandling heraf, herunder inddragelse af tilsyns‐
kollegier m.fl. i tilfælde af grænseoverskridende koncerner,
samt bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte de nær‐
mere krav til koncerngenopretningsplanens indhold m.v.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 7 og 8 i BRRD
som ændret for så vidt angår anvendelsesområdet for fonds‐
mæglerselskaber ved vedtagelsen af IFD.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at i koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark, og hvor
modervirksomheden er et fondsmæglerselskab, der har tilla‐
delse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,
afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivi‐
teter, eller en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst
én dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,
afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivite‐
ter, skal modervirksomheden udarbejde og vedligeholde en
koncerngenopretningsplan, jf. dog stk. 2.
Det skal af koncerngenopretningsplanen fremgå, hvilke
tiltag modervirksomheden vurderer, der skal træffes for at
genoprette den finansielle situation i modervirksomheden i
hver enkelt dattervirksomhed, hvis der sker en hastig eller
betydelig forværring af den finansielle situation i en eller
flere af virksomhederne i koncernen.
Det følger af artikel 7, stk. 4, 1. afsnit, i BRRD, at kon‐
cerngenopretningsplanen skal sigte mod at opnå en stabilise‐
ring af hele koncernen eller en af dens dattervirksomheder,
når koncernen eller en enkelt dattervirksomhed befinder sig
i en stresssituation, således at årsagerne til vanskeligheder‐
ne håndteres, og den finansielle stilling genoprettes. Der
skal samtidig tages hensyn til andre koncernvirksomheders
finansielle stilling. Koncerngenopretningsplanen omfatter
koncernen som helhed, herunder dattervirksomheder, som
ikke er finansielle virksomheder. Der bør ved udarbejdel‐
sen lægges vægt på de filialer og juridiske enheder, som i
væsentlig grad bidrager til koncernens overskud eller finan‐
siering, eller som besidder en væsentlig del af koncernens
aktiviteter eller kapital og hvor koncernen er under konso‐
lideret tilsyn af Finanstilsynet, jf. lovforslagets kapitel 15,
som udgangspunkt skal udarbejde en koncerngenopretnings‐
plan. Finanstilsynet kan for en dansk koncern være både
konsoliderende og kompetent myndighed.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det af koncerngenopre‐
tningsplanen skal fremgå, hvilke tiltag modervirksomheden
vurderer der skal træffes for at genoprette den finansielle
situation i modervirksomheden og i hver enkelt dattervirk‐
somhed, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af
den finansielle situation i en eller flere af virksomhederne i
koncernen.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at § 98, stk. 1 og 2, med
de fornødne tilpasninger tilsvarende finder anvendelse på
den øverste modervirksomhed og for koncerngenopretnings‐
planen.
Det følger af artikel 4, stk. 1, litra a, jf. art. 5, stk. 5,
i BRRD, at der ud fra et proportionalitetsprincip kan ind‐
føres mere forenklede krav til indholdet af genopretnings‐
planer. Denne mulighed er udnyttet for de omfattede fonds‐
mæglerselskaber i bekendtgørelse om genopretningsplaner
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel‐
skaber I, hvor fondsmæglerselskaber I kan vælge at opfylde
forenklede krav.
Ved vurderingen af en koncerngenopretningsplan skal Fi‐
nanstilsynet tage hensyn til de potentielle konsekvenser af
genopretningstiltagene for den finansielle stabilitet i de lan‐
de, hvor koncernen i øvrigt driver virksomhed.
For nærmere om de forenklede krav til indholdet af gen‐
324
opretningsplaner henvises til bemærkningerne til lovforsla‐
gets § 98.
Overtrædelse af lovforslagets § 99, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 99, stk. 1, er en koncern, hvor den øverste modervirk‐
somhed er beliggende i Danmark, og hvor modervirksomhe‐
den er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr.
3 og 6, nævnte investeringsservice og –aktiviteter, eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirk‐
somhed, som er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til
at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,
nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og –aktiviteter. Det
betyder, at hvis selskaberne i koncernen ikke udarbejder og
vedligeholder en koncerngenopretningsplan, jf. dog stk. 2
eller hvis det ikke fremgår af koncerngenopretningsplanen,
hvilke tiltag modervirksomheden vurderer der skal træffes
for at genoprette den finansielle situation i modervirksomhe‐
den og i hver enkelt dattervirksomhed, hvis der sker en has‐
tig eller betydelig forværring af den finansielle situation i en
eller flere af virksomhederne i koncernen, kan selskaberne
straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde, at der
for hver enkelt dattervirksomhed, som er et fondsmæglersel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, skal udarbejdes en genopretningsplan i
henhold til § 98.
Bestemmelsen foreslås videreført uændret for dattervirk‐
somheder, der tilhører den gruppe af fondsmæglerselskaber,
BRRD finder anvendelse for efter ændringen af anvendel‐
sesområdet for BRRD vedtaget i forbindelse med vedtagel‐
sen af IFD. Det vil sige for dattervirksomheder, som er
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udfø‐
re en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og –aktiviteter. Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, omfatter tilladelse til henholdsvis handel for egen regning
og afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af finan‐
sielle instrumenter eller placering af sådanne instrumenter
på grundlag af en fast forpligtelse.
En sådan beslutning kan træffes på baggrund af to si‐
tuationer: det følger af artikel 8, stk. 2, litra b, i BRRD,
at den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente
myndigheder for dattervirksomhederne kan træffe en fælles
beslutning om, at der skal udarbejdes individuelle genopret‐
ningsplaner for de virksomheder, der tilhører koncernen.
Den anden mulighed foreligger, jf. artikel 8, stk. 4, litra a,
i BRRD, hvis der ikke blandt de kompetente myndigheder
kan opnås enighed om gennemgangen og vurderingen af en
koncerngenopretningsplan inden for den frist på fire måne‐
der, som følger af det foreslåede stk. 4. I en sådan situation
kan Finanstilsynet træffe beslutning om, at der, for så vidt
angår dattervirksomheder, som er fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -
aktiviteter, og som er under tilsyn af Finanstilsynet, skal ud‐
arbejde individuelle genopretningsplaner efter det foreslåede
stk. 1. Finanstilsynet skal dog udskyde denne beslutning,
såfremt en af de i de i det foreslåede stk. 3, nr. 1-4, nævnte
myndigheder har indbragt sagen for Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed, jf. det foreslåede stk. 5 med tilhørende
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet fremsender koncer‐
ngenopretningsplaner udarbejdet i henhold til stk. 1 til de i
nr. 1-3 oplistede.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at Finanstilsynet fremsen‐
der koncerngenopretningsplaner udarbejdet i henhold til de
kompetente myndigheder, der er en del af tilsynskollegiet,
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at Finanstilsynet fremsender
koncerngenopretningsplaner udarbejdet i henhold til stk. 1
til Finansiel Stabilitet eller den myndighed i lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind‐
gået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlig
for afvikling af koncernen.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at Finanstilsynet fremsender
koncerngenopretningsplaner udarbejdet i henhold til Finan‐
siel Stabilitet eller en myndighed i det land inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, der er ansvarlig for
afvikling af en dattervirksomhed.
Koncerngenopretningsplanen skal sendes til Finansiel Sta‐
bilitet, hvis denne er ansvarlig for afvikling af koncernen,
alternativt til den myndighed i lande inden for Den Europæ‐
iske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, der er ansvarlig for afvik‐
ling af koncernen. Endelig skal koncerngenopretningsplanen
sendes til Finansiel Stabilitet, hvis denne er ansvarlig for
afviklingen af dattervirksomhederne, og til de øvrige med‐
lemslandes afviklingsmyndigheder, hvis disse er ansvarlige
for afvikling af dattervirksomheder.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at med henblik på at træffe en
fælles beslutning vurderer Finanstilsynet i samarbejde med
de myndigheder, der er nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2, koncernge‐
nopretningsplanen, herunder om planen opfylder de i stk. 1,
jf. § 98, stk. 1 og 2, fastsatte krav.
Finanstilsynet, når Finanstilsynet er den konsoliderende
tilsynsmyndighed, skal gennemgå og vurdere koncerngeno‐
pretningsplanen i samarbejde med de øvrige relevante myn‐
digheder i de andre lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at de myndigheder, der er
nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, kan komme med anbefalinger til
Finanstilsynet om koncerngenopretningsplanens indhold.
Finanstilsynet skal hurtigst muligt efter modtagelsen af
koncernens indsendte koncerngenopretningsplan videresen‐
de planen til de andre relevante kompetente myndigheder
og Finansiel Stabilitet. Herefter er det målet, at der inden
for fire måneder fra fremsendelsen af planen foreligger
en fælles beslutning om vurdering af koncerngenopretnings‐
325
planen. Koncerngenopretningsplanen vil blive drøftet i det
tilsynskollegium, som Finanstilsynet som konsoliderende
tilsynsmyndighed, har nedsat i relation til den koncern,
som koncerngenopretningsplanen vedrører. Samarbejdet i
tilsynskollegiet vil i øvrigt følge de regler, som Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed har udarbejdet om tilsynskol‐
legier.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at er der ikke truffet en fælles
beslutning inden for fire måneder efter Finanstilsynets frem‐
sendelse af koncerngenopretningsplanen eller om reaktioner
i medfør af § 100, stk. 2, træffer Finanstilsynet selv beslut‐
ning herom.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at Finanstilsynet underret‐
ter koncernens modervirksomhed, Finansiel Stabilitet og de
myndigheder, der er nævnt i stk. 3, om denne beslutning.
Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at har en af myndighederne
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
skal Finanstilsynet træffe beslutning i overensstemmelse
med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed.
Såfremt myndighederne ikke kan træffe en fælles beslut‐
ning om koncerngenopretningsplanen, herunder om eventu‐
elle tiltag i medfør af lovforslagets § 100, stk. 2, kan Finans‐
tilsynet selv træffe en beslutning herom. Finanstilsynet skal i
den forbindelse træffe sin beslutning efter at have taget hen‐
syn til de synspunkter og forhold, som de øvrige kompetente
myndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på fire
måneder. Finanstilsynet skal herefter underrette modervirk‐
somheden og de øvrige tilsynsmyndigheder om beslutning.
Finanstilsynet skal udskyde sin beslutning, såfremt en af
de i stk. 3, nr. 1-3, nævnte myndigheder indbringer denne
for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Finans‐
tilsynets beslutning skal da afvente den beslutning, som Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) måtte vedtage i
henhold til artikel 19, stk. 3, i Europa-Parlamentets eller
Rådet forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010
om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed). Finanstilsynet træffer her‐
efter beslutning i overensstemmelse med Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA)’s beslutning.
Det følger af artikel 8, stk. 7, i BRRD, at Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) kan bistå med, at der opnås
enighed i forbindelse med vurderingen af genopretningspla‐
nerne og om gennemførelse af tiltag, jf. lovforslagets § 100,
stk. 2. Perioden på fire måneder anses for at være forligs‐
perioden i nævnte forordnings forstand. Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) træffer beslutning inden for
en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke
længere indbringes for Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed (EBA). Hvis der ikke foreligger en beslutning fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) inden for en må‐
ned, finder Finanstilsynets beslutning anvendelse.
Hvis der ikke foreligger en fælles beslutning inden for
fire måneder, træffer de enkelte tilsynsmyndigheder endvi‐
dere selv beslutning om, hvorvidt der enkeltvis skal udarbej‐
des genopretningsplaner for de virksomheder, som denne
tilsynsmyndighed har under tilsyn og om eventuelle tiltag
i henhold til lovforslagets § 100 i relation til disse virksom‐
heder. Hvis en af de andre tilsynsmyndigheder har indbragt
en sag for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA),
skal tilsynsmyndigheden for dattervirksomheden udskyde
sin beslutning og afvente Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed (EBA)’s beslutning, jf. ovenfor. Hvis Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed (EBA) ikke træffer beslutning
inden for en måned, finder beslutningen fra den tilsynsmyn‐
dighed, som har tilsynet med dattervirksomheden, anvendel‐
se. De tilsynsmyndigheder, der ikke er uenige, kan træffe
en fælles beslutning om en koncerngenopretningsplan, der
omfatter koncernenheder under deres jurisdiktion. Denne
beslutning og den fælles beslutning skal anerkendes som
endelige og anvendes af tilsynsmyndighederne.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler om krav til koncerngenopretningsplaner, herun‐
der regler om kritiske funktioner, scenarier med alvorlig ma‐
kroøkonomisk og finansiel stress samt om vedligeholdelse
og frister for indsendelse af koncerngenopretningsplaner.
Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet bemyn‐
digelse til at fastsætte nærmere regler om krav til koncer‐
ngenopretningsplanernes indhold, herunder regler om kriti‐
ske funktioner, scenarier med alvorlig makroøkonomisk og
finansiel stress samt om vedligeholdelse og frister for ind‐
sendelse af koncerngenopretningsplaner.
Den eksisterende bemyndigelse i § 71 b, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 1141 af 15. november 2019 om genopretningsplaner
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel‐
skaber I.
Bekendtgørelsen giver de omfattede fondsmæglerselska‐
ber mulighed for at opfylde forenklede krav til indholdet af
genopretningsplaner, jf. proportionalitetsprincippet i artikel
4, stk. 1, litra a, jf. art. 5, stk. 5, i BRRD, og indeholder
derudover krav til, hvornår genopretningsplanen skal være
udarbejdet samt planens løbende opdatering, herunder også
muligheden for at stille krav om en ekstraordinær opdate‐
ring af genopretningsplanen, samt indsendelsen af genopret‐
ningsplanen til Finanstilsynet.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om genopretningsplaner for
fondsmæglerselskaber, hvis der bliver behov herfor. Indtil
da foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende be‐
kendtgørelse videreføres uændret for den gruppe af fonds‐
mæglerselskaber, BRRD finder anvendelse for efter ændrin‐
gen af anvendelsesområdet for BRRD vedtaget i forbindelse
med vedtagelsen af IFD. Det vil sige for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
omfatter tilladelse til henholdsvis handel for egen regning
og afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af finan‐
sielle instrumenter eller placering af sådanne instrumenter
på grundlag af en fast forpligtelse.
326
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 98, stk. 4. Bemyndigelsen muliggør således også, at der
kan fastsættes regler om de tilfælde, hvor der ikke træffes en
fælles beslutning af de kompetente myndigheder.
Til § 100
Den gældende § 71 c i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1 og 2 Finanstilsynets forpligtelse til at
underrette visse finansielle virksomheder, herunder fonds‐
mæglerselskaber, eller visse koncerners modervirksomhed,
hvis Finanstilsynet vurderer, at genopretningsplanen, jf. § 71
a, eller koncerngenopretningsplanen, jf. § 71 b, har væsent‐
lige mangler, eller at der er væsentlige hindringer for dens
iværksættelse, samt virksomhedens eller koncernens moder‐
virksomheds forpligtelse til at fremsende revideret plan og
fristerne herfor.
Bestemmelserne foreslås videreført for den gruppe
af fondsmæglerselskaber og fondsmæglerkoncerner, som
BRRD finder anvendelse på efter ændring af anvendelses‐
området for BRRD for så vidt angår fondsmæglerselskaber
som vedtaget med IFD. For nærmere herom henvises til
bemærkningerne til lovforslagets §§ 98 og 99.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 6 i BRRD.
Den foreslåede § 100 fastsætter regler om Finanstilsynets
underretningspligt ved mangelfulde genopretningsplaner.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet underretter
fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncer‐
nen, hvis Finanstilsynet vurderer, at genopretningsplanen
eller koncerngenopretningsplanen har væsentlige mangler,
eller at der er væsentlige hindringer for dens iværksættelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal give fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden
mulighed for at udtale sig herom i overensstemmelse med
de almindelige forvaltningsretlige regler. Vurderer Finanstil‐
synet herefter fortsat, at der er behov for udarbejdelse af en
revideret version af genopretningsplanen, har fondsmægler‐
selskabet en frist på to måneder, som med Finanstilsynets
godkendelse kan forlænges med en måned, til at forelægge
en revideret genopretningsplanen for Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden for koncernen senest to måneder efter
underretningen skal forelægge en revideret plan for Finans‐
tilsynet.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at Finanstilsynet kan forlænge
fristen med op til en måned.
En genopretningsplan vil eksempelvis være behæftet med
væsentlige mangler, hvis planen ikke indeholder de krav,
som stilles til planen i medfør af lovforslagets §§ 98 eller
99 samt regler udstedt i medfør af disse bestemmelser. Det
vil også blive anset for en mangel, hvis planen vurderes ikke
at være realistisk eller gennemførlig, eller hvis fondsmæg‐
lerselskabet eller modervirksomheden ikke har forholdt sig
til de konkrete forhold i denne.
Overtrædelse af lovforslagets § 100, stk. 1, 2. pkt., kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 100, stk. 1, 2. pkt., er et fondsmæglerselskab eller
modervirksomheden for koncernen. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskab eller en modervirksomhed for koncer‐
nen ikke senest to måneder efter underretningen forelægger
en revideret plan for Finanstilsynet, kan koncernselskaberne
straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet, hvis fondsmægler‐
selskabet eller modervirksomheden for koncernen ikke in‐
den for den fastsatte frist forelægger en revideret plan, eller
hvis den reviderede plan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper
de mangler og hindringer, som Finanstilsynet har påpeget,
kan påbyde fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden
for koncernen at iværksætte de i nr. 1-5 oplistede tiltag.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan påbyde fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden
at foretage en række tiltag, hvis fondsmæglerselskabet el‐
ler modervirksomheden ikke inden for den fremsendte frist
forelægger en revideret genopretningsplan, eller den revide‐
rede plan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de i henhold til
det foreslåede stk. 1 påpegende mangler og hindringer. Fi‐
nanstilsynet kan kun påbyde virksomheden de i nr. 1-5
nævnte tiltag, såfremt disse vurderes at være nødvendige
og forholdsmæssige set i forhold til det påbudte tiltags
indvirkning på fondsmæglerselskabet eller modervirksom‐
heden. Det er indgribende tiltag, der kun kan påbydes af Fi‐
nanstilsynet, hvis genopretningsplanen vurderes mangelfuld
på en måde, som kan have betydning for fondsmæglersel‐
skabets eller modervirksomhedens levedygtighed på længe‐
re sigt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden for koncernen af Finanstilsynet kan bli‐
ve påbudt at nedbringe fondsmæglerselskabets eller moder‐
virksomhedens risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden for koncernen af Finanstilsynet kan bli‐
ve påbudt at muliggøre rettidige rekapitaliseringstiltag.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at fondsmæglerselskabet el‐
ler modervirksomheden for koncernen af Finanstilsynet kan
blive påbudt at revidere fondsmæglerselskabets eller moder‐
virksomhedens strategi og struktur.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden for koncernen af Finanstilsynet kan bli‐
ve påbudt at foretage ændringer af finansieringsstrategien
for at forbedre de centrale forretningsområders og kritiske
funktioners modstandsdygtighed.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden for koncernen af Finanstilsynet kan bli‐
ve påbudt at foretage ændringer i fondsmæglerselskabets
eller modervirksomhedens ledelsesstruktur.
Til § 101
Den gældende § 75 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at en finansiel virksomhed, herunder et fonds‐
327
mæglerselskab, skal have en ordning, hvor dets ansatte en
særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette over‐
trædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle
regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller
medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger
til ordningen skal kunne foretages anonymt. Virksomheden
skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt
kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på
indberetningerne. En sådan ordning kan etableres via kollek‐
tiv overenskomst.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 101 fastsætter krav til fondsmæglersel‐
skabers ordninger, hvortil ansatte via en særlig, uafhængig
og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller po‐
tentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af
fondsmæglerselskabet, herunder af ansatte eller medlemmer
af bestyrelsen i fondsmæglerselskabet.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 22, stk.
2, i IFD og artikel 73, stk. 2, i MiFID II.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab skal
have en ordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig
og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller po‐
tentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af
fondsmæglerselskabet, herunder af ansatte eller medlemmer
af bestyrelsen i fondsmæglerselskabet.
Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås
således, at kanalen skal være oprettet med det formål, at
ansatte som minimum skal kunne indberette overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering
til ordningen.
At kanalen skal være uafhængig og selvstændig betyder,
at der vil skulle etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer eksempelvis direkte
til den afdeling eller medarbejder, som behandler indberet‐
ningerne. Dette vil eksempelvis kunne være den complian‐
ceansvarlige i et fondsmæglerselskab. Kommissionens de‐
legerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om
supplerede regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til
og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitio‐
ner af begreber med henblik på nævnte direktiv (delegeret
MiFID II-forordning) stiller særlige krav til indretning af
compliancefunktionen, herunder krav om uafhængighed af
de afdelinger, som compliancefunktionen skal føre kontrol
med. Udover compliancefunktionen vil andre funktioner, der
er uafhængige af den daglige ledelse, herunder uafhængige
af den ansattes foresatte, kunne varetage funktionen som
ansvarlig for den uafhængige kanal.
At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle over‐
trædelser af den finansielle regulering betyder, at der skal
kunne indberettes om såvel alvorlige som mindre alvorlige
forseelser, og at der ligeledes kan indberettes om overtræ‐
delser, som ikke er af afgørende betydning fondsmæglersel‐
skabet eller for koncernen som helhed. Det kan eksempelvis
være tilfælde, som alene kan medføre et påbud eller en påta‐
le fra Finanstilsynet. Muligheden for indberetning af mindre
alvorlige forseelser udgør en fravigelse af Datatilsynets al‐
mindelige praksis på området, men er et krav i henhold til
IFD og MiFID II.
Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke om
overtrædelse af den finansielle regulering. Den finansielle
regulering omfatter den til enhver tid gældende regulering,
der hører under Erhvervsministeriets ressortområde, og som
vedrører det område, som Finanstilsynet fører tilsyn med,
bekendtgørelser udstedt i medfør heraf samt de til enhver
tid direkte gældende EU-retsakter på det finansielle område,
heriblandt forordninger og direkte gældende niveau 2-regu‐
lering (eksempelvis bindende tekniske standarder), som har
direkte virkning for danske virksomheder i den finansielle
sektor, og som Finanstilsynet fører tilsyn med.
For love, som både Finanstilsynet og andre myndighe‐
der fører tilsyn med, omfattes den eller de bestemmelse(r),
som andre myndigheder fører tilsyn med ikke af bestemmel‐
sen. Indberetning om overtrædelse af eksempelvis markeds‐
føringsloven eller straffeloven (eksempelvis i form af under‐
slæb, bedrageri m.v.) omfattes således ikke af den foreslåede
bestemmelses anvendelsesområde.
Et fondsmæglerselskab skal følge databeskyttelsesloven,
databeskyttelsesforordningen samt Datatilsynets retningslin‐
jer og praksis på området for etablering af whistleblowe‐
rordninger. Bortset fra den ovenfor beskrevne fravigelse af
Datatilsynets praksis vedrørende, hvilke forhold der kan ind‐
berettes om, tilsigter lovforslaget ikke en ændring af den ek‐
sisterende regulering på persondataområdet. På tilsvarende
måde hører tilladelse til behandling af personoplysninger i
forbindelse med en virksomheds whistleblowerordning samt
tilsyn hermed under Datatilsynets kompetence.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at indberetninger til ordningen
skal kunne foretages anonymt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der indbe‐
retter en overtrædelse, kan gøre dette fuldstændigt anonymt
eksempelvis via en løsning på fondsmæglerselskabets intra‐
net, hvor der kan indsendes indberetninger uden angivel‐
se af navn og uden mulighed for sporing af computerens
IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som udgangs‐
punkt alene være tilgængelige for den afdeling eller medar‐
bejder, som behandler indberetningerne. Dette vil eksempel‐
vis kunne være den complianceansvarlige. Anonyme hen‐
vendelser til en whistleblowerordning kan svække mulighe‐
derne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling som
følge af indberetningen, da kravet om anonymitet medfører,
at fondsmæglerselskabet i tilfælde af anonyme indberetnin‐
ger ikke ved, hvem der har indgivet indberetningen. Det
er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender ord‐
ningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan være
svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse
til fondsmæglerselskabet, hvis det ikke kan ske anonymt. En
ansat kan eksempelvis være bange for at miste sit arbejde,
328
imens andre ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt over
for en kollega eller fondsmæglerselskabet.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af
fondsmæglerselskabet, herunder af ansatte eller medlemmer
af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel
overtrædelse af fondsmæglerselskabets forpligtelser, også
selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person, men
eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i fonds‐
mæglerselskabet. Der vil tillige kunne blive indberettet om
overtrædelser, der skyldes undladelser. Hvis et fondsmæg‐
lerselskab har valgt at outsource en del af de forpligtelser,
der påhviler fondsmæglerselskabet, til en ekstern virksom‐
hed, vil de ansatte i virksomheden også kunne indberette til
fondsmæglerselskabets whistleblowerordning om manglen‐
de efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne
virksomhed.
Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne indberet‐
te overtrædelser til Finanstilsynet. Et fondsmæglerselskab
kan outsource en whistleblowerordning til en ekstern leve‐
randør. Et fondsmæglerselskab kan imidlertid ikke fraskrive
sig sine forpligtelser efter lovgivningen, og fondsmæglersel‐
skaber, der benytter sig af outsourcing, er således fortsat
ansvarlige for, at ordningerne lever op til lovgivningens
krav. En virksomhed, som varetager, administrerer eller på
anden måde håndterer en ordning på vegne af et fondsmæg‐
lerselskab, skal være opmærksom på anden særlovgivning,
der kan være til hinder herfor. En virksomhed, der varetager,
administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på
vegne af et fondsmæglerselskab, skal også være opmærk‐
som på eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser efter
eksempelvis hvidvaskloven, som virksomhederne kan være
underlagt, idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at
ændre herpå.
Ansattes, herunder direktionens, indberetning til whistle‐
blowerordningen vil ikke være i strid med lovforslagets §
114 eller § 132 i selskabsloven. Dette gælder tillige i tilfæl‐
de, hvor ordningen er outsourcet til en ekstern leverandør.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at fondsmæglerselskabet skal
følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne
dokumentere, hvordan fondsmæglerselskabet har fulgt op på
indberetningerne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab vil være forpligtet til at følge op på indberetnin‐
ger til ordningen og til skriftligt at kunne dokumentere,
hvordan fondsmæglerselskabet har fulgt op på indberetnin‐
gerne. Det skal være med til at sikre kontrol med overhol‐
delse af den finansielle regulering, samt at fondsmæglersel‐
skaberne får fulgt op på indberetninger om overtrædelser
og potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning og
dokumenteret dette på fyldestgørende vis.
Bestemmelsen vil indebære, at et fondsmæglerselskab
skriftligt vil skulle dokumentere, hvordan fondsmæglersel‐
skabet løbende har fulgt op på indberetninger til fondsmæg‐
lerselskabets whistleblowerordning. Finanstilsynet kan som
led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed anmode om at se
denne dokumentation, jf. lovforslagets § 232 om fondsmæg‐
lerselskabernes oplysningspligt over for Finanstilsynet.
Hvilke oplysninger, et fondsmæglerselskab skal opbevare
for at opfylde dokumentationskravet, vil være op til fonds‐
mæglerselskabet at vurdere. Det kan eksempelvis være re‐
levant mailkorrespondance, interne undersøgelsesrapporter
eller andet materiale, der dokumenterer, at fondsmæglersel‐
skabet på betryggende vis har fulgt op på indberetningerne.
Som dataansvarlig vil et fondsmæglerselskab til enhver
tid skulle efterleve principperne for behandling af personop‐
lysninger, jf. artikel 5 i databeskyttelsesforordningen. Det
betyder bl.a., at når personoplysninger ikke længere er
nødvendige for at efterleve dokumentationskravet, vil fonds‐
mæglerselskabet som udgangspunkt skulle slette eller ano‐
nymisere personoplysningerne.
Overtrædelse af lovforslagets § 101, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 101, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab ikke har en ordning, hvor dets ansat‐
te anonymt via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering begået af fondsmæglerselska‐
bet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
fondsmæglerselskabet eller hvis fondsmæglerselskabet ikke
følger op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne
dokumentere, hvordan fondsmæglerselskabet har fulgt op
på indberetningerne, kan fondsmæglerselskabet straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Fondsmæglerselskabet vil eksempelvis kunne straffes med
bøde i de tilfælde, hvor fondsmæglerselskabet undlader at
følge op på henvendelser til fondsmæglerselskabets whistle‐
blowerordning eller undlader at dokumentere opfølgningen,
jf. det foreslåede stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås i stk. 2, at ordningen i stk. 1 kan etableres via
en kollektiv overenskomst.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab vil kunne opfylde kravet om en whistleblower‐
ordning i det foreslåede stk. 1 via en kollektiv overens‐
komst. I praksis betyder dette, at arbejdsmarkedets parter
efter aftale med virksomhederne har mulighed for at etable‐
re en ordning i eksempelvis et fagforbund, hvortil ansatte
i fondsmæglerselskabet kan indberette overtrædelser. En
whistleblowerordning, der baserer sig på en aftale mellem
de forhandlingsberettigede parter, skal leve op til kravene i
det foreslåede stk. 1.
Kollektiv overenskomst skal forstås i overensstemmelse
med artikel 22, stk. 2, 2. pkt., i IFD. Heraf følger, at ar‐
bejdsmarkedets parter skal forstås i overensstemmelse med
artikel 152, artikel 154, stk. 1, artikel 155, stk. 1, TEUF
samt artikel 28 i Den Europæiske Unions Charter om grund‐
læggende rettigheder.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan
dispensere fra kravet i stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at
det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning.
329
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i særlige til‐
fælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formåls‐
løst at oprette en ordning, skal kunne dispenseres fra kravet i
det foreslåede stk. 1.
Dispensation vil alene kunne gives, hvis der foreligger
særlige forhold, som tilsiger, at det ikke vil være hensigts‐
mæssigt at stille krav om etablering af en whistleblowerord‐
ning.
Bestemmelsen regulerer ikke, hvorvidt informationer om
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finan‐
sielle regulering skal videregives til Finanstilsynet. Pligten
til at videregive informationerne kan følge af anden særlov‐
givning, eksempelvis hvidvaskloven.
Til § 102
Den gældende § 75 b i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2, at en finansiel virksomhed, herunder
et fondsmæglerselskab, ikke må udsætte ansatte eller tidli‐
gere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte
har indberettet den finansielle virksomheds, herunder fonds‐
mæglerselskabets, overtrædelse eller potentielle overtrædel‐
se af den finansielle regulering internt eller til Finanstilsy‐
net.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 102 fastsætter regler om behandling af et
fondsmæglerselskabs ansatte eller tidligere ansatte, som føl‐
ge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet
fondsmæglerselskabet.
Ansatte eller tidligere ansatte, hvis rettigheder er krænket
ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse
i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehand‐
ling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes eller
den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstændighe‐
der i øvrigt. Denne beskyttelse kan ikke ved aftale fraviges
til ugunst for den ansatte eller den tidligere ansatte.
Bestemmelsen gennemfører artikel 22, stk. 1, litra b, i IFD
og artikel 73, stk. 1, litra b, i MiFID II.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab ikke
må udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig
behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den an‐
satte eller den tidligere ansatte har indberettet fondsmægler‐
selskabets overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den
finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i
fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det samme gælder ved
fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte
eller tidligere ansatte.
Indberetning til whistleblowerordninger etableret via en
kollektiv overenskomst efter lovforslagets § 101, stk. 2, er
også omfattet af bestemmelsen.
Beskyttelsen vil omfatte alle ansatte samt tidligere ansat‐
te. Der kan eksempelvis være tale om personer, som har
foretaget en indberetning til fondsmæglerselskabets eller
Finanstilsynets whistleblowerordning, mens de var ansat i
fondsmæglerselskabet, eller som efter ansættelsesforholdets
ophør i fondsmæglerselskabet har foretaget en indberetning.
Ved vurderingen af, om en person er ansat eller tidligere
ansat i fondsmæglerselskabet, kan det aftalegrundlaget for
en persons ansættelse indgå, eksempelvis om en person har
eller har haft en ansættelseskontrakt, om fondsmæglersel‐
skabet har eller har haft instruktionsbeføjelse over personen,
om fondsmæglerselskabet bestemmer eller har bestemt per‐
sonens arbejdstider, om personen aflønnes eller har været
aflønnet som en ansat, om personen i overvejende grad har
eller har haft én og samme arbejdsgiver, om fondsmægler‐
selskabet fører eller har ført tilsyn og kontrol med personens
arbejde, om fondsmæglerselskabet afholder eller har afholdt
udgifter forbundet med personens arbejde, og om personen
har eller har haft ret til opsigelsesvarsel. Opregningen er ik‐
ke udtømmende, og andre forhold vil ligeledes kunne indgå
i vurderingen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller med‐
delelse til Finanstilsynet eller til et fondsmæglerselskabs
ordning omhandlende et fondsmæglerselskabs, herunder en
ansats eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller poten‐
tielle overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand‐
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi‐
gelse eksempelvis være degradering, forflyttelse, chikane
eller lignende.
Forbuddet mod ufordelagtig behandling eller ufordelagti‐
ge følger indebærer tillige, at et fondsmæglerselskab ikke
må begrænse den ansattes eller tidligere ansattes variable
løndele på grundlag af, at den ansatte eller den tidligere
ansatte har indberettet fondsmæglerselskabets overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til
Finanstilsynet eller til en ordning i fondsmæglerselskabet.
Variable løndele er i lovforslagets § 10, nr. 43, defineret
som aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke
er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkon‐
trakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der
ikke er en del af den faste løndel.
Den foreslåede bestemmelse indebærer eksempelvis, at
et fondsmæglerselskab ikke må betinge en variabel løndel
af, at en ansat ikke har foretaget indberetninger om over‐
trædelser eller potentielle overtrædelser af den finansiel‐
le regulering til Finanstilsynet eller til fondsmæglerselska‐
bets ordning. Bestemmelsen indebærer eksempelvis også,
at et fondsmæglerselskab ikke kan undlade at udbetale en
variabel løndel til en tidligere ansat på grundlag af, at perso‐
nen har foretaget en indberetning om en overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse begået af fondsmæglerselskabet
eller dets ledelse til Finanstilsynet eller til fondsmæglersel‐
skabets ordning.
I de tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab helt eller delvist
begrænser en ansats eller en tidligere ansats variable løndel
330
grundet en indberetning til en whistleblowerordning, jf. det
foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil fondsmæglerselskabet kunne
straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at
den ansatte har indberettet en overtrædelse eller en potentiel
overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet
eller til fondsmæglerselskabets whistleblowerordning, og
det er en forudsætning, at der er årsagssammenhæng mellem
den ufordelagtige behandling eller ufordelagtige følger og
det forhold, at den ansatte har indberettet en overtrædelse
til Finanstilsynet eller til fondsmæglerselskabets whistleblo‐
werordning. Som udgangspunkt er alle former for ufordelag‐
tig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng betyder bl.a.,
at bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be‐
sluttes efter den ansatte har indberettet et fondsmæglersel‐
skabs overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den fi‐
nansielle regulering til Finanstilsynet eller fondsmæglersel‐
skabets whistleblowerordning.
Overtrædelse af lovforslagets § 102, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 102, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab udsætter ansatte eller tidligere ansat‐
te for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som
følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indbe‐
rettet fondsmæglerselskabets overtrædelse eller potentielle
overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet
eller til en ordning i fondsmæglerselskabet, kan fondsmæg‐
lerselskabet straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1,
nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ansatte eller tidligere an‐
satte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk.
1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med
principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse m.v.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at godtgørelsen fastsættes
under hensyn til den ansattes eller den tidligere ansattes
ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansatte eller
tidligere ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædel‐
se af det foreslåede stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse
i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehand‐
ling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes eller
den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstændighe‐
der i øvrigt. Denne beskyttelse kan ikke ved aftale fraviges
til ugunst for den ansatte eller den tidligere ansatte.
Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen, men
godtgørelsen fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
under hensyntagen til den ansattes eller den tidligere ansat‐
tes ansættelsestid og den enkelte sags omstændigheder, her‐
under med iagttagelse af det EU-retlige effektivitetsprincip,
jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 133 som fremsat,
side 105. Det betyder, at en ansat eller en tidligere ansat, der
mener at have været udsat for repressalier m.v. som følge af
en indberetning til Finanstilsynet eller til en virksomheds
whistleblowerordning, skal gøre sit krav om godtgørelse
gældende over for virksomheden ved de almindelige dom‐
stole. Domstolene vil på baggrund af sagens omstændighe‐
der kunne tilkende den ansatte en godtgørelse.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat‐
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for løn‐
modtageren. Godtgørelsen skal dække den ikke-økonomiske
skade, den ansatte har lidt, jf. herved princippet i § 26 i
lov om erstatningsansvar. En eventuel godtgørelse er dog
ikke til hinder for, at den ansatte modtager erstatning for
et økonomisk tab, forudsat at betingelserne i henhold til de
almindelige erstatningsretlige regler er opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af
flere forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme
gør sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godt‐
gørelse i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige
aftaler.
Det er ikke afgørende for, om en person kan få tilkendt en
godtgørelse i henhold til bestemmelsen, at den pågældende
person fortsat er ansat på det tidspunkt, hvor vedkommende
bliver udsat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger.
Bestemmelsen vil medføre, at en ansat eller en tidligere
ansat kan anlægge et civilretligt søgsmål mod fondsmægler‐
selskabet ved de almindelige domstole, hvis den pågældende
mener at have været udsat for repressalier m.v. som følge
af en indberetning om et fondsmæglerselskabs overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller til fondsmæglerselskabets whistleblo‐
werordning. Domstolene vil på baggrund af sagens omstæn‐
digheder kunne tilkende den ansatte eller den tidligere ansat‐
te en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen
kan for det overenskomstdækkede områdes vedkommende
også behandles i det fagretlige system, eksempelvis ved
voldgift.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke ved aftale kan
fraviges til ugunst for den ansatte eller den tidligere ansatte.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de foreslåede
stk. 1 og 2 ikke ved forudgående eller efterfølgende aftale
kan fraviges til ugunst for den ansatte eller for den tidligere
ansatte, idet reglerne er præceptive.
Bestemmelsen er ikke til hinder for aftaler, der stiller den
ansatte eller den tidligere ansatte bedre, end den ansatte eller
den tidligere ansatte er stillet efter bestemmelsen. Efter be‐
stemmelsen vil det ikke være muligt at indgå et udenretligt
forlig til fuld og endelig afgørelse, hvis dette stiller den
ansatte efter den tidligere ansatte ringere end bestemmelsen
tilsiger.
Til § 103
Den gældende § 75 c i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2, at det skal fremgå af en eventuel aftale
om en tavshedsklausul mellem en ansat eller en tidligere
331
ansat og en finansiel virksomhed, herunder et fondsmægler‐
selskab, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret
fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potenti‐
elle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige
myndigheder.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 103 fastsætter, at ansatte eller tidligere
ansatte i et fondsmæglerselskab ikke ved tavshedsklausul
kan afskæres fra at indberette oplysninger om overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering
til offentlige myndigheder.
Det foreslås i stk. 1, at indgår en ansat eller en tidligere
ansat og et fondsmæglerselskab en aftale om en tavsheds‐
klausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidli‐
gere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger
om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den fi‐
nansielle regulering til offentlige myndigheder.
Lovforslagets § 102 fastsætter, at et fondsmæglerselskab
ikke må udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelag‐
tig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den
ansatte eller tidligere ansatte har indberettet fondsmægler‐
selskabets overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den
finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning
i fondsmæglerselskabet. Denne bestemmelse kan ikke fravi‐
ges ved aftale til ugunst for den ansatte, jf. det foreslåede
stk. 3. Tilsvarende bestemmelser følger af en række andre
love på det finansielle område.
Beskyttelsen af en ansat eller tidligere ansat efter lovfor‐
slagets § 102 vil først finde anvendelse, når der er indberet‐
tet oplysninger om fondsmæglerselskabet, dvs. når den an‐
satte eller tidligere ansatte har foretaget en indberetning. Det
vil således ikke være i strid med lovforslagets § 102, hvis
et fondsmæglerselskab aftaler med sine ansatte, at de ikke
under eller efter ansættelsesforholdet kan indberette oplys‐
ninger til Finanstilsynet (såkaldt tavshedsklausul).
En tavshedsklausul i aftaler indgået mellem den ansatte
eller tidligere ansatte og et fondsmæglerselskab vil dog være
uoverensstemmende med intentionerne bag den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 101 om fondsmæglerselska‐
bers pligt til at etablere en ordning for overtrædelser eller
potentielle overtrædelser af den finansielle regulering.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde alle former for af‐
taler, hvilket vil sige, at bestemmelsen ikke er afgrænset
til kun at gælde den ansattes eller tidligere ansattes ansæt‐
telseskontrakt. Der gælder ligeledes heller ikke krav til,
hvordan en sådan aftale måtte være indgået. Bestemmelsen
finder derfor anvendelse både for mundtlige og skriftlige
aftaler. At »indberette« omfatter også den situation, hvor
politiet har rettet henvendelse til en medarbejder og anmodet
om afgivelse af sådanne oplysninger.
Med »offentlige myndigheder« skal forstås, at bestemmel‐
sens anvendelsesområde ikke er begrænset til en indberet‐
ning af oplysninger om et fondsmæglerselskabs overtrædel‐
se eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering
til Finanstilsynet eller SØIK. Indberetningen kan derfor også
foretages til eksempelvis Skatteforvaltningen eller politiet.
Overtrædelse af lovforslagets § 103, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 103, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab har indgået en aftale om en tavsheds‐
klausul med en ansat eller en tidligere ansat, uden at det
fremgår af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke
er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser el‐
ler potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til
offentlige myndigheder, kan fondsmæglerselskabet straffes
med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at uanset stk. 1 er den ansatte
eller tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplys‐
ninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
den finansielle regulering til offentlige myndigheder, selvom
et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte eller
tidligere ansatte og fondsmæglerselskabet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den ansatte
eller tidligere ansatte altid har mulighed for at indberette
oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering til offentlige myndigheder eller
til fondsmæglerselskabets egen ordning. Bestemmelsen har
til sigte at eliminere en eventuel tvivl om, at ansatte og
tidligere ansatte altid kan gå til offentlige myndigheder med
oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering, uanset hvad der måtte være
indgået af aftaler med fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at det samme gælder indberet‐
ninger til ordninger efter § 101.
Ansatte og tidligere ansatte er således heller ikke afskåret
fra at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser
til den ordning, som et fondsmæglerselskab har etableret,
selvom det fremgår af en aftale mellem den ansatte eller
tidligere ansatte og fondsmæglerselskabet, at dette vil være
et brud på et tavshedspålæg.
Til § 104
Den gældende § 75 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 1-4 en meddelelsespligt for finansielle virksom‐
heder, herunder fondsmæglerselskaber, samt for virksomhe‐
dernes enkelte bestyrelses- og direktionsmedlemmer vedrø‐
rende forhold af afgørende betydning for de finansielle virk‐
somheders, herunder fondsmæglerselskabers, fortsatte drift
m.v. Bestemmelsen fastlægger desuden, at meddelelsesplig‐
ten finder tilsvarende anvendelse for finansielle virksomhe‐
der og finansielle holdingvirksomheder om forhold i datter‐
virksomheder, der er finansielle virksomheder.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger samt med materi‐
elle ændringer, der følger af ændrede kapitalgrundlagskrav
for fondsmæglerselskaber, jf. IFD og IFR. Der er ikke der‐
332
udover tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede be‐
stemmelser.
Den foreslåede § 104 fastsætter en meddelelsespligt for
fondsmæglerselskaber samt for fondsmæglerselskabernes
enkelte bestyrelses- og direktionsmedlemmer vedrørende
forhold af afgørende betydning for fondsmæglerselskaber‐
nes fortsatte drift m.v. Bestemmelsen fastsætter desuden, at
meddelelsespligten finder tilsvarende anvendelse for fonds‐
mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder om
forhold i dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at
Finanstilsynet bliver orienteret om forhold, der kan have
afgørende betydning for et fondsmæglerselskabs fortsatte
drift. Bestemmelsen sigter mod tilfælde, hvor der er udsigt
til, at et fondsmæglerselskab er ved at komme i økonomiske
vanskeligheder, og oplysningen skal kunne give Finanstilsy‐
net mulighed for at skride ind og foretage handlinger til at
forhindre, at fondsmæglerselskabets situation forværres.
Efter lovforslagets § 221 skal Finanstilsynet tilrettelægge
den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at frem‐
me den finansielle stabilitet og tilliden til fondsmæglersel‐
skaberne. For at kunne sikre et hurtigt og effektivt tilsyn er
Finanstilsynet afhængig af den information, som Finanstil‐
synet modtager fra fondsmæglerselskaberne. Bestemmelsen
medvirker til at sikre, at Finanstilsynet orienteres, inden
fondsmæglerselskabets situation bliver så alvorlig, at der
skal tages stilling til, om Finanstilsynet skal inddrage fonds‐
mæglerselskabets tilladelse.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab
straks skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold,
der er af afgørende betydning for fondsmæglerselskabets
fortsatte drift.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en indberetnings‐
pligt for fondsmæglerselskabet, der påhviler den enkelte
indberetningspligtige medarbejder. Indberetningspligten kan
således ikke opfyldes alene ved indberetning til fondsmæg‐
lerselskabets bestyrelse, hvis det er et forhold, der er af af‐
gørende betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte drift.
Indberetningen skal foretages, hvor der er udsigt til,
at fondsmæglerselskabet er ved at komme i økonomiske
vanskeligheder, uanset at fondsmæglerselskabet på indberet‐
ningstidspunktet opfylder kravet til kapitalgrundlaget. Be‐
stemmelsen sikrer, at Finanstilsynet orienteres, inden fonds‐
mæglerselskabets situation bliver så alvorlig, at der skal
tages stilling til, om Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen,
ligesom indberetningen skal foretages umiddelbart efter,
fondsmæglerselskabet bliver bekendt med det forhold, der er
af afgørende betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte
drift.
Som eksempler på forhold, der kan gøre det nødvendigt at
foretage indberetning, kan nævnes bortfald af et betydeligt
indtjeningsområde eller et budget, der viser et betydeligt
underskud, som vil bringe fondsmæglerselskabets kapitalo‐
verdækning i nærheden af kravet til kapitalgrundlaget.
Overtrædelse af lovforslagets § 104, stk. 1, 1. pkt., kan
straffes med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmin‐
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf.
lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 104, stk. 1, 1. pkt., er et fondsmæglerselskab og
det enkelte med af fondsmæglerselskabets bestyrelse og di‐
rektion. Det betyder, at hvis et fondsmæglerselskab, dets
bestyrelse eller direktion ikke straks meddeler Finanstilsynet
oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
fondsmæglerselskabets fortsatte drift eller hvis fondsmæg‐
lerselskabet ikke hurtigst muligt meddeler Finanstilsynet op‐
lysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets
tilsyn, kan fondsmæglerselskabet eller dets ledelse straffes
med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fondsmæglerselskabet hur‐
tigst muligt skal meddele Finanstilsynet oplysninger, der er
af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.
Forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger
af egen drift gælder for de situationer, hvor det må stå
fondsmæglerselskabet klart, at oplysningens karakter er
af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsynsvirksom‐
hed. Deraf følger det, at det ikke vil være alle oplysninger,
som fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet. Det
vil gælde efter bestemmelsen, at fondsmæglerselskabet skal
foretage en konkret vurdering af oplysningernes karakter,
der påtænkes at blive meddelt til Finanstilsynet, for at sikre,
at informationerne har den fornødne interesse for Finanstil‐
synet. Forpligtelsen til af egen drift at meddele oplysnin‐
gerne vil kun gælde oplysninger, som efter den konkrete
vurdering skal meddeles Finanstilsynet
Med »hurtigst muligt« skal forstås, at der skal gives med‐
delelse, så snart fondsmæglerselskabet bliver opmærksom
på, at en oplysnings karakter er af væsentlig betydning for
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Oplysninger af interesse for Finanstilsynet vil for eksem‐
pel kunne være nye risikoområder, som må forventes at kun‐
ne medføre ændringer i Finanstilsynets tilsyn med fonds‐
mæglerselskabet. Nye risikoområder kan eksempelvis være
et nyt væsentligt forretningsområde eller aktiviteter, som
ændrer i fondsmæglerselskabets opgørelse af solvensbeho‐
vet. Et andet eksempel på, hvad der kunne være omfattet af
bestemmelsens anvendelsesområde kunne være, hvis fonds‐
mæglerselskabet er ved at komme i økonomiske vanskelig‐
heder, som ikke nødvendigvis er truende for fondsmægler‐
selskabets fortsatte drift. Oplysningen kan have betydning
for fondsmæglerselskabets fortsatte drift, og meddelelse her‐
om vil være af interesse for Finanstilsynets løbende tilsyn
med fondsmæglerselskabet.
Oplysningspligten indebærer, at fondsmæglerselskaber
skal udvise åbenhed og samarbejdsvilje over for Finanstil‐
synet og af egen drift give oplysninger om fondsmæglersel‐
skabets forhold, når det kan forventes, at oplysningerne har
interesse for myndighederne.
Fondsmæglerselskaberne bør begrunde, hvorfor det vurde‐
res, at meddelelsen er af væsentlig betydning for Finanstil‐
synet. Begrundelse af meddelelsen sikrer, at der foretages en
333
konkret vurdering af betydningen af hver af de meddelelser,
som gives til Finanstilsynet.
Oplysningspligten vil, som tilfældet er efter den nugæl‐
dende oplysningspligt, skulle gælde inden for rammerne af
forbuddet mod selvinkriminering i bl.a. § 10, stk. 1, i lov
nr. 449 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Det bety‐
der, at Finanstilsynet i forbindelse med indhentning af op‐
lysninger fra et fondsmæglerselskab skal vejlede om retten
til ikke at give selvinkriminerende oplysninger. Endvidere
betyder det, at pligten til at indberette oplysninger af egen
drift, ikke omfatter oplysninger, der vil kunne have betyd‐
ning for bedømmelsen af en formodet strafbar overtrædelse
af lovgivningen. Dette gælder imidlertid kun i de tilfælde,
hvor der foreligger en mistanke om en strafbar lovovertræ‐
delse. Hvornår dette er tilfældet, beror på en konkret vur‐
dering i den enkelte sag. Det bemærkes i den forbindelse,
at oplysningspligten fortsat vil gælde for oplysninger, der
ikke vil kunne have betydning for det eller de forhold, som
mistanken angår.
Overtrædelse af lovforslagets § 104, stk. 1, 2. pkt., kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 104, stk. 1, 2. pkt., er et fondsmæglerselskab. Det bety‐
der, at et fondsmæglerselskab hurtigst muligt skal meddele
Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for
Finanstilsynets tilsyn, og ellers kan fondsmæglerselskabet
straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at tilsvarende gælder for det enkelte
medlem af bestyrelsen og en direktør.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en indberetnings‐
pligt for medlemmer af bestyrelsen og for direktøren i et
fondsmæglerselskab. Således består en forpligtelse til straks
at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er
af afgørende betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte
drift for ledelsesmedlemmer. Revisionen er omfattet af en
tilsvarende indberetningspligt, jf. lovforslagets § 161.
Indberetningen skal foretages, hvor der er udsigt til,
at fondsmæglerselskabet er ved at komme i økonomiske
vanskeligheder, uanset at fondsmæglerselskabet på indberet‐
ningstidspunktet opfylder kravet til kapitalgrundlaget. Be‐
stemmelsen sikrer, at Finanstilsynet orienteres, inden fonds‐
mæglerselskabets situation bliver så alvorlig, at der skal
tages stilling til, om Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen,
ligesom indberetningen skal foretages umiddelbart efter, det
enkelte bestyrelsesmedlem eller direktøren bliver bekendt
med det forhold, der er af afgørende betydning for fonds‐
mæglerselskabet.
Som eksempler på forhold, der kan gøre det nødvendigt at
foretage indberetning, kan nævnes bortfald af et betydeligt
indtjeningsområde eller et budget, der viser et betydeligt
underskud, som vil bringe fondsmæglerselskabets kapitalo‐
verdækning i nærheden af kravet til kapitalgrundlaget.
Endvidere vil den foreslåede bestemmelse indebære, at
pligten til hurtigst muligt at meddele Finanstilsynet om op‐
lysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets
tilsyn, også vil gælde for medlemmer af bestyrelsen og di‐
rektionen.
Overtrædelse af lovforslagets § 104, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 104, stk. 2, er et fondsmæglerselskab og det enkelte med
af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion. Det bety‐
der, at hvis et fondsmæglerselskab, dets bestyrelse eller di‐
rektion ikke straks meddeler Finanstilsynet oplysninger om
forhold, der er af afgørende betydning for fondsmæglersel‐
skabets fortsatte drift eller hvis fondsmæglerselskabet ikke
hurtigst muligt meddeler Finanstilsynet oplysninger, der er
af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn, kan fonds‐
mæglerselskabet, dettes bestyrelse eller direktion straffes
med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at et medlem af et fondsmæglersel‐
skabs bestyrelse eller direktion og den eksterne revision
straks skal meddele Finanstilsynet, hvis den pågældende for‐
moder at fondsmæglerselskabet ikke opfylder et af de i nr. 1
og 2 oplistede krav.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at et medlem af et fondsmægler‐
selskabs bestyrelse eller direktion og den eksterne revision
straks skal meddele Finanstilsynet, hvis den pågældende for‐
moder, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder det individu‐
elle solvensbehov efter § 120.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at et medlem af et fondsmægler‐
selskabs bestyrelse eller direktion og den eksterne revision
straks skal meddele Finanstilsynet, hvis den pågældende for‐
moder at fondsmæglerselskabet ikke opfylder kapitalgrund‐
lagskravet efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om til‐
synsmæssige krav til investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en indberetnings‐
pligt for et medlem af fondsmæglerselskabet bestyrelse eller
direktion og for den eksterne revision i de situationer, hvor
den nævnte personkreds må formode, at fondsmæglerselska‐
bet ikke opfylder solvensbehovet eller kapitalgrundlagskra‐
vet efter IFR artikel 11.
Det individuelle solvensbehov er fastsat i lovforslagets
§ 120. Det følger heraf, at bestyrelsen og direktionen for
et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for
klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fonds‐
mæglerselskaber som fastsat i IFR artikel 12, stk. 1, skal
sikre, at fondsmæglerselskabet har et tilstrækkeligt kapital‐
grundlag og likvide aktiver samt råder over interne procedu‐
rer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering
og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type
og fordeling, som er passende til at dække de risici, som
fondsmæglerselskabet kan udgøre for andre, og som fonds‐
mæglerselskabet er eller kan blive eksponeret mod. Det‐
te tilstrækkelige kapitalgrundlag benævnes det individuelle
334
solvensbehov og kan ikke være mindre end kapitalgrund‐
lagskravet fastsat i artikel 11 i IFR.
Artikel 11, stk. 1, i IFR regulerer fondsmæglerselskabers
kapitalgrundlagskrav. Det følger heraf, at kapitalgrundlags‐
kravet mindst skal svare til a) omkostningskravet i henhold
til artikel 13, det permanente minimumskapitalkrav i hen‐
hold til artikel 14 og K-faktorkravet i henhold til artikel 15.
Overtrædelse af lovforslagets § 104, stk. 3, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 104, stk. 3, er det enkelte medlem i et fondsmæglersel‐
skabs bestyrelse, direktion eller fondsmæglerselskabets eks‐
terne revision. Det betyder, at hvis et medlem af et fonds‐
mæglerselskabs bestyrelse eller direktion og den eksterne
revision ikke straks meddeler til Finanstilsynet, hvis den på‐
gældende formoder, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder
det individuelle solvensbehov efter § lovforslagets § 120 el‐
ler kapitalgrundlagskravet efter artikel 11 Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, kan
den pågældende straffes med bøde eller fængsel indtil fire
måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 tilsvarende finder an‐
vendelse for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder om forhold i dattervirksomheder, der er fonds‐
mæglerselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en indberetnings‐
pligt for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirk‐
somheder, herunder den relevante personkreds i de pågæl‐
dende selskaber, om at orientere Finanstilsynet om de oplys‐
ninger, der er nævnt i stk. 1-3, og som vedrører forhold i
dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber.
Bestemmelsen medfører for det første en pligt for fonds‐
mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, her‐
under medlemmer af bestyrelsen og direktører i de pågæl‐
dende, om straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om
forhold i en dattervirksomhed, der er afgørende betydning
for dattervirksomhedens fortsatte drift.
Ud over pligten til at oplyse Finanstilsynet om forhold,
der er af afgørende betydning for dattervirksomhedens fort‐
satte drift, gælder pligten til at foretage indberetning til‐
svarende, hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs eller
fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion
og den eksterne revision i de pågældende selskaber formo‐
der, at dattervirksomheden ikke opfylder det individuelle
solvensbehov eller kapitalgrundlagskravet.
Indberetningspligten omfatter kun forhold i dattervirk‐
somheder, der er fondsmæglerselskaber, jf. lovforslagets §
32. Forhold i dattervirksomheder, som ikke er fondsmægler‐
selskaber, skal ikke indberettes.
En dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab, er
desuden selv underlagt en indberetningspligt, jf. de foreslåe‐
de stk. 1-3.
Til § 105
Den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder
ikke krav til fondsmæglerselskaber om offentliggørelse af
oplysninger om filialer etableret i andre lande.
Den foreslåede § 105 fastsætter visse offentliggørelses‐
krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingel‐
serne som små og ikke indbyrdes forbundne, i relation til
disses dattervirksomheder og filialer.
Bestemmelsen gennemfører artikel 27 i IFD.
Det foreslås i stk. 1, at fondsmæglerselskaber, der ikke op‐
fylder betingelserne for klassificering som små og ikke ind‐
byrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som har filialer
eller dattervirksomheder, der er finansieringsinstitutter som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter i et andet land på årsbasis skal offentlig‐
gøre de i nr. 1-6 oplistede oplysninger pr. land om filialerne
og dattervirksomhederne.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR således for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi‐
teter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at beliggenhed, navn og aktivi‐
teternes art skal offentliggøres.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at omsætning skal offentliggø‐
res.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at antal ansatte i fuldtidsækviva‐
lens skal offentliggøres.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at resultat før skat skal offent‐
liggøres.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at skat af resultatet skal offent‐
liggøres.
335
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at modtagne offentlige indskud
skal offentliggøres.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber, der ikke opfylder betingelserne som små og ikke
indbyrdes forbundne, på årsbasis skal offentliggøre de opli‐
stede oplysninger pr. hvert land, hvor de har etableret filialer
og dattervirksomheder.
Fondsmæglerselskabers adgang til at etablere dattervirk‐
somheder følger af lovforslagets § 32.
Det foreslås i stk. 2, at oplysningerne skal revideres af
fondsmæglerselskabets eksterne revisor og offentliggøres
som bilag til årsrapporten, jf. § 155.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at oplysningerne
om filialer og dattervirksomheder skal revideres af fonds‐
mæglerselskabets revisorer og offentliggøres som bilag til
årsrapporten, jf. lovforslagets § 155.
Til § 106
Den gældende § 80 c i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at en finansiel virksomhed, herunder fondsmægler‐
selskaber, der har en hjemmeside, skal offentliggøre oplys‐
ninger om, hvordan virksomheden lever op til en række af
lovens krav om ledelse på virksomhedens hjemmeside.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er tilsigtet materielle
ændringer som følge af ikrafttrædelsen af IFD og IFR.
Den foreslåede § 106 fastsætter Finanstilsynets beføjelser
for så vidt angår visse offentliggørelseskrav.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan bestemme,
at fondsmæglerselskabers offentliggørelse af oplysninger i
henhold til artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyns‐
mæssige krav til investeringsselskaber skal ske med en an‐
den frekvens end én gang årligt, og at bestemte medier og
steder bruges til disse offentliggørelser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har kompetence til at bestemme, at fondsmæglerselskabers
offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 46 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033
af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe‐
ringsselskaber skal ske med en anden frekvens end én gang
årligt, og at bestemte medier og steder bruges til disse of‐
fentliggørelser.
Artikel 46, stk. 1 og 2, i IFR fastsætter, hvilke oplysninger
fondsmæglerselskaber, herunder fondsmæglerselskaber, der
opfylder betingelserne som klassificering små og ikke ind‐
byrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal offentliggøre
på samme dato, som de offentliggør deres årsregnskab. I
medfør af artikel 46, stk. 3, i IFR kan fondsmæglerselska‐
ber selv træffe afgørelse om det rette medie for effektiv
opfyldelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede offentliggørel‐
seskrav. Imidlertid har Finanstilsynet med den foreslåede
bestemmelse mulighed for at beslutte, at bestemte medier og
steder bruges til disse offentliggørelser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 44, litra a og b, i IFD.
Overtrædelse af lovforslagets § 106, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 106, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at
hvis et fondsmæglerselskab ikke offentliggør oplysninger i
henhold til artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyns‐
mæssige krav til investeringsselskaber mindst én gang årligt
eller med en anden frekvens, medie eller sted fastslået af
Finanstilsynet, kan fondsmæglerselskabet straffes med bøde,
jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan bestemme, at
en modervirksomhed én gang om året skal offentliggøre
en beskrivelse af modervirksomhedens juridiske struktur og
fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur og organi‐
satoriske struktur.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan bestemme, at modervirksomheder én gang om året of‐
fentliggør en beskrivelse af modervirksomhedens juridiske
struktur og fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur
og organisatoriske struktur.
Bestemmelsen gennemfører artikel 44, litra c, i IFD.
Overtrædelse af lovforslagets § 106, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 106, stk. 2, er en modervirksomhed. Det betyder, at hvis
en modervirksomhed ikke én gang om året offentliggør en
beskrivelse af modervirksomhedens juridiske struktur og
fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur og organi‐
satoriske struktur, hvis Finanstilsynet har bestemt dette, kan
modervirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets §
266, stk. 1, nr. 1.
Til § 107
Den gældende § 77 d i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-4 krav om, at pengeinstitutter, realkreditin‐
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel‐
skaber og finansielle holdingvirksomheder, herunder fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, skal have en skriftlig lønpoli‐
tik, om godkendelse af politikken, om at bestyrelsesforman‐
den skal redegøre for virksomhedens aflønning af bestyrelse
og direktion samt om offentliggørelsen af oplysninger om
aflønningen af ledelsen i virksomheden.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger.
Den foreslåede § 107 fastsætter nærmere krav om en
skriftlig lønpolitik, godkendelsen af denne, bestyrelsesfor‐
mandens redegørelse for virksomhedens aflønning af besty‐
relse og direktion samt offentliggørelsen af oplysninger om
aflønningen af ledelsen i fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 26, stk. 1, litra d, og
336
stk. 1, 2. afsnit, samt artikel 30, stk. 1-3, i IFD, der indehol‐
der nærmere krav til investeringsselskabers lønpolitik.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder skal have en skriftlig løn‐
politik, der er i overensstemmelse med og fremmer sund og
effektiv risikostyring.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have
en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og
fremmer sund og effektiv risikostyring.
En lønpolitik udgør en ramme for virksomhedens afløn‐
ning af virksomhedens ansatte. Lønpolitikken skal være til‐
passet virksomhedens forhold og understøtte virksomhedens
risikostyring. Virksomhedens aflønningsstruktur må ikke
stride mod virksomhedens risikoprofil. En lønpolitik bør ek‐
sempelvis beskrive, hvilke overordnede mål virksomheden
ønsker at opnå med sin aflønningsstruktur. Virksomheden
bør i forbindelse med fastlæggelsen af lønpolitikken overve‐
je, om virksomhedens aflønningsstruktur i praksis kan give
anledning til uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer.
Krav til lønpolitikkens indhold er fastsat i bekendtgørelse
om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditin‐
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel‐
skaber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsfor‐
eninger.
En lønpolitik skal tage afsæt i virksomhedens størrelse,
organisation og art samt omfanget og kompleksiteten af
virksomhedens aktiviteter. Eksempelvis bør en lønpolitik
for et større fondsmæglerselskab være mere omfattende og
detaljeret end en lønpolitik for et mindre fondsmæglersel‐
skab. Ved vurdering af virksomhedens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af virksomhedens aktiver og passi‐
ver, virksomhedens risici, summen af store engagementer,
kapitaldækning samt antallet af ansatte. Ved vurdering af
virksomhedens organisation kan der bl.a. lægges vægt på
virksomhedens organisering af passende risikostyringsfunk‐
tioner. Ved vurdering af arten samt omfanget og komplek‐
siteten af virksomhedens aktiviteter kan der bl.a. lægges
vægt på kompleksiteten og karakteren af virksomhedens for‐
retningsmodel, produkter, distributionskanaler og kontrakter
samt underliggende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med virksom‐
hedens forretningsmodel og risikoprofil, værdier, langsigte‐
de interesser, organisatoriske struktur samt iagttage forbru‐
ger- og investorbeskyttelseshensyn, herunder tage hensyn
til de langsigtede virkninger af trufne investeringsbeslutnin‐
ger. En lønpolitik må ikke tilskynde til overdreven risikotag‐
ning, den skal derimod fremme ansvarlig forretningsadfærd
og tilskynde til risikobevidsthed og forsigtig risikotagning.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for virk‐
somhedens, forretningsenhedernes og ansattes resultater og
de overordnede metoder for måling af resultaterne samt de
overordnede resultatkriterier. Virksomhedens lønpolitik bør
skelne mellem de forskellige forretningsenheder, ledelses‐
funktioner samt kontrolfunktioner for så vidt angår variabel
aflønning og de overordnede resultatkriterier.
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om til‐
deling af variabel løn tages højde for de risici, som er
forbundet med de resultatkrav, der kan udløse en variabel
løn. Resultatkravene skal afspejle både de ansattes, forret‐
ningsenhedernes og virksomhedens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på mulig‐
heden for at optjene variabel løn mellem de forskellige for‐
retningsenheder, herunder hvilke risici der er forbundet her‐
med i de forskellige forretningsenheder samt hvordan dette
afspejles i muligheden for variabel løn. Det skal således
være muligt at udlede af virksomhedens lønpolitik om, og
hvordan virksomheden anvender variabel løn, herunder hvil‐
ke overordnede kriterier der gælder for, at en ansat kan få
tildelt variabel løn. Virksomheden kan have fastsat kriterier
som eksempelvis omkostningsudviklingen i virksomheden,
kundetilfredshed og virksomhedens resultat før skat.
En virksomhed skal have en lønpolitik, uanset om dennes
aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn, og uan‐
set om virksomheden udbetaler løn i det hele taget. Da bør
dette fremgå af lønpolitikken. Anvender virksomheden ale‐
ne variabel løn i ekstraordinære tilfælde, eksempelvis i til‐
fælde af at ansatte har ydet en ekstraordinær indsats, skal det
fremgå af lønpolitikken, at virksomheden anvender variabel
løn, herunder hvilke former for variabel løn virksomheden
anvender i sådanne tilfælde samt kriterierne for tildeling af
løndelen.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af
variabel løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risi‐
kotagere, er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer
på aflønningen af denne personkreds, uanset at den gælder
for alle ansatte. Virksomhedens lønpolitik bør angive, hvil‐
ke former for variabel løn, eksempelvis resultatkontrakter,
nyansættelsesgodtgørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der
kan tildeles, herunder tage stilling til de begrænsninger for
brugen af variabel løn, som følger af lovforslagets §§ 109 og
110.
En lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for
variabel løn for bestyrelsen, direktionen samt virksomhe‐
dens andre væsentlige risikotagere, hvis virksomheden an‐
vender variabel løn. Loftets størrelse kan variere for be‐
styrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere, så
længe disse er fastsat inden for rammerne af lovforslagets
§ 109, stk. 1, nr. 1-3, og § 110, stk. 1 og 3. Bestyrelsen
kan med generalforsamlingens godkendelse eksempelvis
fastsætte et loft, som er lavere end det, der følger af lovfor‐
slagets § 109, stk. 1, nr. 1-3.
For virksomheder, som modtager statsstøtte eller har fået
tilsagn om statsstøtte, skal en lønpolitik ydermere adressere
de særlige begrænsninger for brugen af variabel løn, som
følger af lovforslagets § 110, når virksomheden anvender
variabel løn.
Hvis virksomheden tildeler variabel løn til bestyrelsen,
direktionen eller andre væsentlige risikotagere, skal lønpoli‐
tikken sikre en passende balance mellem den faste og den
variable løndel. Den passende balance kan variere afhæn‐
gigt af modtagerens funktion og virksomhedens forhold i
337
øvrigt. Anvender virksomheden instrumenter som variabel
løn, bør en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumen‐
ter, en virksomhed kan tildele, eksempelvis aktier, aktielig‐
nende instrumenter, hybrid kernekapital, kapitalandele med
flere. Såfremt en virksomhed anvender eller gerne vil have
mulighed for at anvende nyansættelsesgodtgørelser, som per
definition er variabel løn, bør den maksimale størrelse heraf
fremgå af lønpolitikken.
Hvis en virksomhed, som er et aktieselskab, hvilket bl.a.
fondsmæglerselskaber skal være, jf. lovforslagets § 26, stk.
1, navnlig hvis det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse,
direktion og andre væsentlige risikotagere skal være i be‐
siddelse af et af virksomheden nærmere fastsat antal kapita‐
landele i form af eksempelvis aktier for herved at tilpasse
bestyrelsen og de ansattes incitamenter med virksomhedens
langsigtede interesser, bør dette fremgå af en lønpolitik, her‐
under er krav til antallet og beløbet specificeret i politikken.
Er det relevant, bør en lønpolitik endvidere indeholde
virksomhedens krav til udskydelse af variable løndele samt
begrundelse for, hvordan udskydelsesperioden er tilpasset til
virksomhedens risikoprofil, og en lønpolitik indeholder lige‐
ledes en beskrivelse af, hvordan virksomheden forholder sig
til kravene om forudgående og efterfølgende risikojustering
af tildeling og udbetaling af variabel løn. I praksis medfører
en effektiv lønpolitik, at variable løndele kan nedjusteres
som følge af forudgående eller efterfølgende risikojusterin‐
ger. Eksempelvis kan det fremgå af en lønpolitik, at varia‐
ble løndele nedjusteres på udbetalingstidspunktet som følge
af, at virksomhedens økonomiske situation er væsentligt for‐
ringet siden tildelingstidspunktet. En lønpolitik bør således
anføre, hvordan variable løndele kan justeres i forhold til
ændringer i resultater for de enkelte ansatte, afdelingerne
samt virksomheden. Endvidere kan det eksempelvis fremgå
af lønpolitikken, at variable løndele kan nedjusteres eller
kræves tilbagebetalt som følge af, at modtageren har været i
ond tro.
En lønpolitik skal bidrage til opnåelse og opretholdelse af
et sundt kapitalgrundlag og tage højde for eventuelle restrik‐
tioner for udlodninger. En lønpolitik bør således tage højde
for, at udbetaling af variabel løn ikke svækker virksomhe‐
dens mulighed for at styrke sit kapitalgrundlag.
En lønpolitik bør angive fremgangsmåden for udpegning
af væsentlige risikotagere. Nærmere regler om udpegning
af væsentlige risikotagere er fastsat i den af til enhver tid
gældende delegerede forordning vedtaget af Kommissionen.
En lønpolitik skal indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter. Hvor relevant bør en lønpolitik endvide‐
re tage højde for personsammenfald mellem virksomhedens
hovedaktionærer samt ansatte og adressere potentielle inte‐
ressekonflikter i denne henseende. En lønpolitik skal ligele‐
des sikre, at der ikke opstår væsentlige interessekonflikter
for ansatte i kontrolfunktioner.
Derudover skal en lønpolitik indeholde retningslinjer for
fast og variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørel‐
ser samt retningslinjer for virksomhedens pensionspolitik.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
bør fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ‐
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørel‐
se. Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan
eksempelvis være opsigelse fra virksomhedens side.
Har virksomheden nedsat et aflønningsudvalg, jf. lovfor‐
slagets § 111, bør dette fremgå af lønpolitikken.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at lønpolitikken skal være
kønsneutral.
Med »en kønsneutral lønpolitik« forstås en politik, som
behandler ethvert køn på samme måde.
Kønsneutral aflønningspolitik er i lovforslagets § 10, nr.
44, defineret som en aflønningspolitik baseret på lige løn
for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, uanset den
ansattes køn.
Virksomhedens bestyrelse skal således vedtage og opret‐
holde en lønpolitik, der sikrer, at ethvert køn modtager lige
løn for arbejde af samme art eller arbejde af samme værdi
og sikrer implementering af virksomhedsværdier, der frem‐
mer ligebehandling af samtlige køn. Udover at sikre lige
løn for samme arbejde skal lønpolitikken ligeledes sikre lige
muligheder for ethvert køn, da dette er en forudsætning for
kønsneutral løn. Virksomhedens kønsneutrale lønpolitik skal
finde anvendelse for alle virksomhedens ansatte, inklusive
virksomhedens væsentlige risikotagere.
Lønpolitikken og alle tilknyttede ansættelsesvilkår, der har
indflydelse på lønnen pr. måleenhed eller tidsrate, bør være
kønsneutral. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til løn,
herunder tildelings- og udbetalingsbetingelser, rekrutterings‐
politikker, karriereudviklings- og successionsplaner, adgang
til uddannelse og muligheden for at søge om interne stillin‐
ger. Enhver form for kønsdiskrimination eller andre former
for forskelsbehandling skal ikke tolereres. Dette omfatter
eksempelvis forskelsbehandling som følge af forældreorlov.
Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme
arbejde eller arbejde af samme værdi er nedfældet i artikel
157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF). Dette princip skal anvendes på en konsekvent må‐
de af institutterne. Ifølge artikel 157 i TEUF inkluderer lige
løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi den
almindelige grundløn, mindsteløn eller løn og ethvert andet
vederlag, hvad enten det er i kontanter eller naturalier, som
medarbejdere modtager direkte eller indirekte for vedkom‐
mendes ansættelse af arbejdsgiveren. TEUF opfordrer til
yderligere foranstaltninger for at sikre lige muligheder og
ligebehandling af ethvert køn i spørgsmål om beskæftigelse
og erhverv.
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig‐
hed (ESMA) udsteder i fællesskab med Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) retningslinjer for anvendelse
af forsvarlige aflønningspolitikker, som Finanstilsynet vil
anvende ved sin vurdering af, om virksomheden efterlever
kravene til aflønningspolitikken.
Erhvervsministeren har bemyndigelse til at fastsætte nær‐
mere regler om fondsmæglerselskabers eller fondsmægler‐
338
holdingvirksomheders lønpolitik, jf. lovforslagets § 113, stk.
3.
Overtrædelse af lovforslagets § 107, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 107, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke har
en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring, samt er kønsneu‐
tral, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk.
1, nr. 1.
Overtrædelsen består eksempelvis i, at et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed helt undlader
at udarbejde en lønpolitik, eller har en lønpolitik, der er i
strid med aflønningsreglerne, eksempelvis at lønpolitikken
fastsætter et loft for variabel løn, som overstiger lofterne
i lovforslagets § 109, stk. 1, nr. 1-3, eller eksempelvis fast‐
sætter et loft for tildeling af aktieoptioner til bestyrelsen og
direktionen, som overstiger begrænsningen i lovforslagets §
109, stk. 2. Et andet eksempel på en strafbar overtrædelse
kan være, at virksomhedens lønpolitik ikke er kønsneutral. I
tilfælde af sådanne overtrædelser vil det pågældende fonds‐
mæglerselskab eller den pågældende fondsmæglerholding‐
virksomhed kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at virksomhedens øverste organ skal
godkende virksomhedens lønpolitik.
Kravet om godkendelse af lønpolitikken (»say on pay«)
implementerer den politiske aftale af 31. august 2010, hvori
det er besluttet, at der skal være en forsvarlig aflønningspo‐
litik i den finansielle sektor, som også sikrer kapitalejernes
indflydelse på virksomhedens lønpolitik. Virksomhedens
lønpolitik skal således godkendes af det øverste organ, hvil‐
ket typisk er generalforsamlingen, uanset om virksomheden
benytter variabel aflønning eller ej, idet en beslutning om
ikke at benytte variabel aflønning ligeledes udgør en lønpo‐
litik, som kapitalejerne skal tage stilling til.
Lønpolitikken skal godkendes som et separat punkt på
dagsordenen. En lønpolitik kan således eksempelvis ikke
godkendes som en del af formandens beretning.
Hvis det øverste organ ikke godkender lønpolitikken, skal
bestyrelsen udarbejde en ny lønpolitik, der tager højde for
det øverste organs bemærkninger, og som igen skal forelæg‐
ges til godkendelse for det øverste organ.
Hvis lønpolitikken senere ændres, skal den reviderede løn‐
politik godkendes på ny af virksomhedens øverste organ. De
ændrede dele af lønpolitikken vil først kunne benyttes for
aftaler om variabel løn for direktionen og bestyrelsen, når
den reviderede lønpolitik er godkendt af virksomhedens
øverste organ. Det vil være i modstrid med det nævnte »say
on-pay princip«, hvis ændrede dele af lønpolitikken kan
benyttes for direktionen og bestyrelsen før virksomhedens
øverste organ har taget stilling til den reviderede lønpolitik.
For væsentlige risikotagere kan ændrede dele af en revide‐
ret lønpolitik som hidtil benyttes, når den reviderede lønpo‐
litik er godkendt af bestyrelsen. Den reviderede lønpolitik
godkendes så af virksomhedens øverste organ ved førstkom‐
mende lejlighed. Lønpolitikken skal altid være i overens‐
stemmelse med og fremme en sund og effektiv risikostyring,
jf. det foreslåede stk. 1.
Lønpolitikken skal ikke berøre ansættelsesforhold, der er
omfattet af kollektive overenskomster, medmindre der er
tale om bonusordninger m.v. for overenskomstansatte, som
ikke er fastsat i overenskomsten, hvilket betyder, at general‐
forsamlingen ikke vil skulle godkende lønforhold, der regu‐
leres af det overenskomstdækkede område.
Overtrædelse af lovforslagets § 107, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 107, stk. 2, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskabs eller en fondsmæglerholdingvirksomheds øverste
organ ikke godkender lønpolitikken, kan fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at formanden for bestyrelsen
i et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed i sin beretning for virksomhedens øverste organ skal
redegøre for aflønningen af virksomhedens bestyrelse og
direktion.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en pligt for for‐
manden for bestyrelsen i virksomheden til at redegøre for
aflønningen af virksomhedens bestyrelse og direktion. Re‐
degørelsen skal indgå som et led i formandens beretning på
den ordinære generalforsamling.
Formålet med kravet er, at generalforsamlingen i virksom‐
heden skal forholde sig til bestyrelsens og direktionens af‐
lønning.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om den faste løn
samt de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning
(omfattende enhver variabel aflønning), herunder betingel‐
serne for at optjene og få tildelt bonus, tantieme og/eller
aktiekursrelaterede incitamentsordninger m.v. samt for pen‐
sions- og fratrædelsesordninger og andre fordele. Oplysnin‐
ger om forholdet mellem henholdsvis den faste løn, incita‐
mentsaflønningen og de øvrige elementer i aflønningen, skal
ligeledes fremgå.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at redegørelsen skal indeholde
oplysninger om aflønningen i det foregående regnskabsår,
samt hvordan den påtænkes fulgt i det indeværende samt det
kommende regnskabsår.
Den foreslåede bestemmelse indeholder alene en pligt til
at redegøre for aflønningen for direktionen samlet og for
bestyrelsen samlet. Det vil være op til virksomheden at
beslutte, om den vil oplyse om aflønningen på enkeltperson-
niveau.
Overtrædelse af lovforslagets § 107, stk. 3, kan straffes
339
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 107, stk. 3, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskabs eller en fondsmæglerholdingvirksomheds formand
for bestyrelsen i sin beretning for fondsmæglerselskabets
eller fondsmæglerholdingvirksomhedens øverste organ ik‐
ke redegør for aflønningen af fondsmæglerselskabets eller
fondsmæglerholdingvirksomhedens bestyrelse og direktion
og redegørelsen ikke indeholder oplysninger om aflønnin‐
gen i det foregående regnskabsår og om den forventede
aflønning i indeværende og det kommende regnskabsår, kan
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, at fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder i årsrapporten skal offentliggø‐
re det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrel‐
sen og direktionen, som vedkommende som led i dette hverv
har optjent fra virksomheden i det pågældende regnskabsår,
og som vedkommende i samme regnskabsår har optjent som
medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed
inden for samme koncern.
De generelle oplysningsforpligtelser om aflønning for
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
fremgår af artikel 51 i IFR, hvor det fremgår, at virksomhe‐
den skal offentliggøre samlede kvantitative oplysninger om
aflønning opdelt efter den øverste ledelse og virksomhedens
andre væsentlige risikotagere.
Disse generelle oplysningsforpligtelser suppleres af det
foreslåede stk. 4, hvorefter virksomhederne skal offentliggø‐
re det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrel‐
sen og direktionen i årsrapporten.
Oplysninger om enkeltpersoners lønforhold er personop‐
lysninger og reguleres af databeskyttelsesloven og databe‐
skyttelsesforordning Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
(2016/679).
Databeskyttelseslovens § 1, stk. 3, fastslår, at regler om
behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som
ligger inden for databeskyttelsesforordningens rammer for
særregler om behandling af personoplysninger, går forud for
reglerne i databeskyttelsesloven.
Almindelige personoplysninger er omfattet af databeskyt‐
telsesforordningens artikel 6. Behandlingen (offentliggørel‐
sen) af oplysningerne skal ske i overensstemmelse med
forordningens artikel 5, der indeholder grundlæggende prin‐
cipper for behandling af oplysninger, og behandlingsreglen i
artikel 6. Endvidere skal virksomhederne i forbindelse med
offentliggørelsen af de individuelle lønninger navnlig iagtta‐
ge kravene i databeskyttelsesforordningens kapitel III om
den registreredes rettigheder, herunder reglerne om gennem‐
sigtighed, oplysning og indsigt i personoplysninger og om
berigtigelse og sletning.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 opregner en ræk‐
ke betingelser for, hvornår det er muligt at offentliggøre per‐
sonoplysninger, eksempelvis hvis den registrerede har givet
sit samtykke hertil, jf. artikel 6 stk. 1, litra a, for at overhol‐
de en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf.
artikel 6 stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse,
jf. artikel 6 stk. 1, litra e.
I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 5 skal
personoplysninger behandles lovligt, rimeligt og på en gen‐
nemsigtig måde i forhold til den registrerede, jf. artikel 5,
stk. 1, litra a, og må indsamles til udtrykkeligt angivne og
legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der
er uforenelig med disse formål, jf. artikel 5, stk. 1, litra b.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheden
kan offentliggøre direktionens og bestyrelsesmedlemmernes
vederlag, uden at de pågældende har givet deres udtrykkeli‐
ge samtykke hertil, da det vurderes, at oplysninger om det
enkelte ledelsesmedlems samlede vederlag på årsbasis er af
væsentlig interesse for offentligheden, herunder navnlig for
virksomhedens kunder og investorer. Det sikres herved, at
virksomhedens interessenter får et indblik i, hvordan virk‐
somheden aflønner de personer, der står for virksomhedens
daglige ledelse (direktionen), og de personer, der har det
overordnede ansvar for virksomheden og dennes overlevel‐
se på længere sigt (bestyrelsen). Indsigten i virksomhedens
aflønning af ledelsen kan således være grundlæggende for
kundernes og investorernes vurdering af, om der er en for‐
nuftig sammenhæng mellem virksomhedens resultater og
belønning af ledelsen. På den baggrund foreslås det, at kra‐
vet om, at virksomhederne skal offentliggøre det samlede
vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direkti‐
onen, indføres som en pligt for fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens bestemmelser.
Ved det samlede vederlag forstås både fast og variabel
løn/honorar inklusive pension. Det er alene vederlag, som
ledelsesmedlemmet har optjent som led i hvervet som enten
direktør eller bestyrelsesmedlem i fondsmæglerselskabet og
i andre virksomheder inden for koncernen. Det betyder ek‐
sempelvis, at den løn, som et medarbejdervalgt bestyrelses‐
medlem har optjent som led i sin almindelige ansættelse,
ikke er omfattet af offentliggørelsespligten.
Ved optjente beløb forstås både faste og variable løndele,
som er udbetalt, såvel som løndele, der endnu ikke er kom‐
met til udbetaling.
Det fremgår af forslaget til stk. 4, at offentliggørelsen af
bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag skal ske i
årsrapporten. På den måde sikres det, at virksomhedens kun‐
der og investorer m.v. får vederlagsoplysningerne samtidig
med den seneste årsrapport. Bestemmelsen indeholder ikke
krav om, hvor i årsrapporten oplysningerne skal gives, og de
kan således gives i ledelsesberetningen eller i en note. Virk‐
somheden kan eksempelvis vælge at give oplysningerne i
340
noten om aflønning af ansatte, der skal gives i henhold til
regnskabsreglerne.
Overtrædelse af lovforslagets § 107, stk. 4, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 107, stk. 4, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke i års‐
rapporten offentliggør det samlede vederlag for hvert enkelt
medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende
som led i dette hverv har optjent fra fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden i det pågældende
regnskabsår, og som vedkommende i samme regnskabsår
har optjent som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
virksomhed inden for samme koncern, kan fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 108
Den gældende § 77 e i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-4 regler om, at værdipapirhandlere, herunder
fondsmæglerselskaber, ikke må aflønne sine ansatte i strid
med virksomhedens forpligtelser til at handle i kundernes
bedste interesse, ligesom ansatte, der sælger og rådgiver om
finansielle instrumenter ikke må modtage variable løndele,
der afhænger af opnåelse af salgsmål i forhold til detailkun‐
der.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber. Ordlyden er imidlertid ændret, således at bestemmel‐
sen er nærmere ordlyden af artikel 24, stk. 10, i MiFID
II, hvorefter et investeringsselskab, der yder eller udfører
investeringsservice og -aktiviteter til kunder, skal sikre, at
det ikke honorerer eller vurderer sine medarbejderes indsats
på en måde, der strider mod dets forpligtelse til at handle
i kundernes bedste interesse. Det må navnlig ikke indføre
aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, som
kunne give en tilskyndelse for dets ansatte til at anbefale et
bestemt finansielt instrument til en detailkunde, når investe‐
ringsselskabet kunne tilbyde et andet finansielt instrument,
der ville dække den pågældende kundes behov bedre.
Den foreslåede § 108 fastsætter regler om, at fondsmæg‐
lerselskaber ikke må aflønne sine ansatte i strid med virk‐
somhedens forpligtelser til at handle i kundernes bedste
interesse, og ikke må indføre nogle former for aflønnings‐
ordninger, som kan give en tilskyndelse for dets ansatte til at
anbefale et bestemt finansielt instrument til en detailkunde,
når et andet finansielt instrument ville dække den pågælden‐
de kundes behov bedre.
Det foreslås i stk. 1, at fondsmæglerselskaber skal sikre,
at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med
virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste
interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af
§ 45, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 45, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 24, stk.
10, 1. pkt., i MiFID II, hvorefter et fondsmæglerselskab,
der yder investeringsservice til kunder, skal sikre, at det
ikke honorerer eller vurderer sine medarbejderes indsats på
en måde, der strider mod dets forpligtelse til at handle i
kundernes bedste interesse.
Ved »kunder« forstås enhver fysisk eller juridisk person,
til hvem virksomheden yder eller udfører investeringsser‐
vice og -aktiviteter m.v., jf. artikel 4, stk. 1, nr. 9, i MiFID
II. Den foreslåede bestemmelse sikrer således hensynet til
såvel professionelle kunder som detailkunder, som defineret
i samme artikel, nr. 10 og 11. Bestemmelsen indeholder
ikke et generelt forbud mod bestemte aflønningsordninger,
da det vil bero på en konkret vurdering af bl.a. virksomhe‐
dens organisation, om aflønningen må vurderes at stride
mod virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes
bedste interesse. Anvendelsesområdet i det foreslåede stk.
1 adskiller sig på den baggrund fra det foreslåede stk. 2,
som vedrører salg og anbefalinger rettet mod detailkunder,
og som indeholder forbud mod visse aflønningsordninger.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem reglerne om investorbeskyttelse og
reglerne om aflønning af de ansatte i fondsmæglerselskaber,
da de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er
behov for at sikre, at de varetager kundernes interesser
bedst muligt. Det følger af lovforslagets § 107, stk. 1, 1.
pkt., at fondsmæglerselskaber skal have en lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effek‐
tiv risikostyring. Lønpolitikken skal endvidere harmornere
med principperne om beskyttelse af kunder og investorer i
forbindelse med udførelsen af virksomheden, jf. § 7, stk.
3, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 2169 af 22. december 2020
om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditin‐
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel‐
skaber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsfor‐
eninger. Heri ligger en generel forpligtelse for disse virk‐
somheder til at sikre, at lønpolitikken er i overensstemmelse
med og fremmer ansvarlig forretningsadfærd. Med den fore‐
slåede bestemmelse får de omfattede fondsmæglerselskaber
pligt til at sikre, at virksomhedens aflønningsstrukturer og
aflønningsordninger ikke tilskynder virksomhedens ansatte
til at handle mod kundernes bedste interesse.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på aftaler
om aflønning mellem en virksomhed og en ansat, der ind‐
gås, genforhandles, forlænges eller fornys efter § 77 e, stk.
1, blev indført i lov om finansiel virksomhed. Der henvises
til bemærkningerne til § 22, stk. 4, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 156 som fremsat, side 117.
Overtrædelse af lovforslagets § 108, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 108, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder,
at hvis et fondsmæglerselskab ikke sikrer, at aflønning af
fondsmæglerselskabets ansatte ikke er i strid med fonds‐
mæglerselskabets forpligtelse til at handle i kundernes bed‐
ste interesse, herunder fondsmæglerselskabets forpligtelser
i medfør af lovforslagets § 45, stk. 1, og regler udstedt i
medfør af lovforslagets § 45, stk. 2, dog med undtagelsen
341
i stk. 3, kan fondsmæglerselskabet straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at fondsmæglerselskaber ikke må
indføre aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger,
som kan give en tilskyndelse for dets ansatte til at anbefa‐
le et bestemt finansielt instrument til en detailkunde, når
fondsmæglerselskabet kunne tilbyde et andet finansielt in‐
strument, der ville dække den pågældende kundes behov
bedre.
Den foreslåede bestemmelse indeholder et forbud mod, at
fondsmæglerselskaber anvender aflønningsordninger, salgs‐
mål eller andre ordninger, som kan give tilskyndelse for dets
ansatte til at anbefale et bestemt finansielt instrument til en
detailkunde, når fondsmæglerselskabet kan tilbyde et andet
finansielt instrument, der ville dække kundens behov bedre.
Kunder, der ikke er professionelle kunder eller godkendte
modparter, er detailkunder, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 11, i
MiFID II.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 24, stk.
10, 2. pkt., i MiFID II, hvorefter investeringsselskabet, der
yder investeringsservice til kunder, ikke må indføre afløn‐
ningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, som kunne
give en tilskyndelse for dets ansatte til at anbefale et bestemt
finansielt instrument til en detailkunde, når investeringssel‐
skabet kunne tilbyde et andet finansielt instrument, der ville
dække den pågældende kundes behov bedre.
Forbuddet retter sig mod fondsmæglerselskabet, som ik‐
ke må anvende aflønningsordninger, salgsmål eller andre
ordninger, som kan give tilskyndelse for dets ansatte til at
anbefale et bestemt finansielt instrument til en detailkunde,
når fondsmæglerselskabet kan tilbyde et andet finansielt in‐
strument, der ville dække kundens behov bedre.
Uanset, at lederen af en afdeling, der beskæftiger ansatte,
der foretager salg af eller rådgiver om finansielle instrumen‐
ter til detailkunder, vil have en betydelig indflydelse på
salgsstrategier og fastlæggelse af salgsmål, vil ledere ikke
skal være omfattet af det foreslåede forbud. Disse ledere vil
være omfattet af de foreslåede regler om interessekonflikter,
og virksomheden skal sikre, at deres aflønning ikke er i strid
med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes
bedste interesse, jf. det foreslåede stk. 1.
Formålet med forbuddet er at mindske risikoen for inte‐
ressekonflikter. Fondsmæglerselskaber er generelt underlagt
en pligt til at mindske risikoen for interessekonflikter og
en pligt til at håndtere de konflikter, der alligevel måtte
opstå. Der ses dog at være et særligt beskyttelseshensyn i
de tilfælde, hvor der er sammenhæng mellem eksempelvis
salgsmål til detailkunder og aflønningsordninger til de an‐
satte, der rådgiver detailkunderne. Forbuddet omfatter alle
salgs- og rådgivningssituationer.
Eventuelle andre aflønningsordninger eller øvrige ordnin‐
ger, der ikke har karakter af salgsmål, men som vil kunne
tilskynde ansatte til ikke at handle i detailkundens bedste
interesse, vil være i strid med det foreslåede stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse
på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at forhold, der er
omfattet af kollektiv overenskomst, ikke er omfattet af det
foreslåede stk. 1 og 2. Bestemmelsen medfører, at i det
omfang den ansattes lønaftale er omfattet af en kollektiv
overenskomst, berøres denne aftale ikke af det foreslåede
stk. 1 og 2.
EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler er blevet
til under forudsætning af en respekt for forskelle i de natio‐
nale arbejdsretlige forhold. Det fremgår af betragtning 9 i
Kommissionens henstilling om aflønning i den finansielle
sektor af 29. april 2009 IP/09/674, at henstillingen ikke har
til hensigt at berøre de rettigheder, som arbejdsmarkedets
parter har i forbindelse med overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen betyder, at
den foreslåede § 108 alene omfatter de ansættelsesforhold,
der ikke er omfattet af kollektive overenskomster, men som
i stedet bygger på individuelle ansættelseskontrakter, samt
aflønningsformer, der går ud over de rammer, der er fast‐
sat i henhold til overenskomsterne, herunder eksempelvis
såfremt et fondsmæglerselskab vælger at tilbyde medarbej‐
derne variabel løn, uden virksomheden i overenskomsten er
forpligtet hertil.
Til § 109
Den gældende § 77 a i lov om finansiel virksomhed
indeholder regler om begrænsninger af brugen af variable
løndele for medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virk‐
somhedens risikoprofil i pengeinstitutter, realkreditinstitut‐
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber
og finansielle holdingvirksomheder.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med de nødvendi‐
ge tilpasninger til virksomhedstypen.
Den foreslåede § 109 indeholder regler om begrænsninger
for brugen af variable løndele for medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver,
som fondsmæglerselskabet og fondsmæglerholdingvirksom‐
heden forvalter. Bestemmelserne tager udgangspunkt i, at
det er fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirk‐
somhedens pligt at sikre, at virksomheden overholder de
krav loven stiller. Der er tale om en offentligretlig regulering
af virksomhedernes pligter, som imidlertid vil have indfly‐
delse på virksomhedens mulighed for at indgå aftaler om
variabel løn med virksomhedens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomheden eller på de aktiver, som virk‐
somheden forvalter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 32, stk. 1, litra j-m,
samt stk. 2 og 3, i IFD, der fastsætter nærmere krav til bru‐
gen af variable løndele for den øverste ledelse, risikotagere,
medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder
med en samlet løn, der mindst svarer til den laveste løn
til den øverste ledelse eller risikotagere, hvis arbejde har
342
indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de
aktiver, som det forvalter.
Artikel 30, stk. 1, i IFD fastsætter, hvilke medarbejder‐
kategorier der er omfattet af kravene til brug af variabel
løn i artikel 32 i IFD. Der er tale om den øverste ledelse,
risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver
medarbejder med en samlet løn, der mindst svarer til den
laveste løn til den øverste ledelse eller risikotagere, hvis
arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets
risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter. Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbejder i samråd
med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn‐
dighed (ESMA) udkast til reguleringsmæssige tekniske stan‐
darder for at angive passende kriterier for identifikation af
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel‐
se på investeringsselskabets risikoprofil.
Den foreslåede § 109 omfatter medlemmer af bestyrelsen
og direktionen samt de personer, som virksomhedens besty‐
relse vurderer, har aktiviteter med en væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virk‐
somheden forvalter (væsentlige risikotagere). Bestyrelsen
skal i forhold til identificering af virksomhedens væsentlige
risikotagere tage udgangspunkt i de kriterier, der opstilles
i de til enhver tid gældende reguleringsmæssige tekniske
standarder udstedt af Kommissionen i overensstemmelse
med artikel 32, stk. 8, i IFD. Bestyrelsen bør selv opstille
supplerende kriterier for identificering af denne type ansatte
i det omfang, det er nødvendigt.
Det foreslås i stk. 1, at fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder ved aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre væsentlige risikotagere skal sikre, at
betingelserne oplistet i nr. 1-7 er opfyldt.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at de variable løndele til et med‐
lem af bestyrelsen eller direktionen må på tidspunktet for
beregningen af den variable løn højst udgøre 50 pct. enten
af honoraret eller af den faste grundløn inklusive pension, jf.
dog § 110, stk. 1.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom‐
heder skal ved aflønning af bestyrelsen, direktionen og an‐
dre væsentlige risikotagere sikre, at der fastsættes et loft for
medlemmer af bestyrelsens eller direktionens variable løn.
Herefter må en variabel løndel til et medlem af virksom‐
hedens bestyrelse eller direktion på beregningstidspunktet
højst udgøre 50 pct. af honoraret eller den faste grundløn
inklusive pension. Virksomheden kan vælge, at den varia‐
ble løndel skal variere i forhold til bestyrelsen og direktio‐
nen. Den variable løndel kan dog ikke overstige den i forsla‐
get fastsatte procentsats. Særligt vedrørende loftet for den
variable løn til bestyrelsen og direktionen i virksomheder,
som modtager statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 110, stk. 1.
Loftet på 50 pct. for et medlem af bestyrelsen eller direk‐
tionen skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. ved tilde‐
ling af en variabel løndel og inden udskydelse af en del af
den variable løndel. Overholdelsen af grænsen for variabel
løn skal ses i forhold til det indkomstår, hvor den variable
løn optjenes.
Der skal være en passende balance mellem variable og
faste løndele, således at den faste løndel er så tilstrækkelig
høj, at det er muligt at føre en fleksibel bonuspolitik, og for
at sikre, at ledelsens privatøkonomi ikke skal være afhængig
af, at de opnår deres bonus.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at de variable løndele til
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksom‐
heden forvalter, må på tidspunktet for beregningen af den
variable løn højst udgøre 100 pct. af den faste grundløn,
inklusive pension.
Loftet gælder for hver enkelt person.
Loftet på 100 pct. for virksomhedens væsentlige risikota‐
gere skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. ved tilde‐
ling af en variabel løndel og inden udskydelse af en del af
den variable løndel. Overholdelsen af grænsen for variabel
løn skal ses i forhold til det indkomstår, hvor den variable
løn optjenes. Dette svarer til fremgangsmåden ved opgørelse
af loftet på 50 pct. for bestyrelse og direktion, jf. det foreslå‐
ede stk. 1, nr. 1.
Der skal være en passende balance mellem variable og
faste løndele, således at den faste løndel er så tilstrækkelig
høj, at det er muligt at føre en fleksibel bonuspolitik, og
for at sikre, at den ansattes privatøkonomi ikke skal være
afhængig af, at de opnår deres bonus.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at virksomhedens øverste or‐
gan kan beslutte, at de variable løndele til andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter,
kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive
pension, hvis kravene i litra a-e er opfyldte.
Kravene i de foreslåede litra a-e er kumulative, dvs. de
skal alle være opfyldte.
Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft
kan enten vedrøre alle virksomhedens væsentlige risikotage‐
re eller vedrøre en del af disse ansatte, eksempelvis væsent‐
lige risikotagere i en bestemt afdeling. Det øverste organ
kan således beslutte, at der skal gælde forskellige maksimale
lofter for forskellige grupper af virksomhedens væsentlige
risikotagere.
Loftet på 200 pct. for virksomhedens væsentlige risikota‐
gere skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. ved tilde‐
ling af en variabel løndel og inden udskydelse af en del af
den variable løndel. Overholdelsen af grænsen for variabel
løn skal ses i forhold til det indkomstår, hvor den variable
løn optjenes. Dette svarer til fremgangsmåden ved opgørelse
af loftet på 50 og 100 pct., jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1 og
2.
Der skal være en passende balance mellem variable og
faste løndele, således at den faste løndel er så tilstrækkelig
høj, at det er muligt at føre en fleksibel bonuspolitik, og
for at sikre, at den ansattes privatøkonomi ikke skal være
afhængig af, at de opnår deres bonus
343
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra a, at virksomheden senest
ved indkaldelse til det øverste organs forsamling skal orien‐
tere det øverste organ om, at der ønskes stillingtagen til
benyttelse af et højere maksimalt loft.
Virksomheden kan benytte de kommunikationsmidler,
som virksomheden normalt benytter ved indkaldelse til ge‐
neralforsamling m.v.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra b, 1. pkt., at det øverste
organ skal tage beslutningen om benyttelse af et højere
maksimalt loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra
virksomheden, der begrunder indstillingen herom, herunder
antallet af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye
foreslåede maksimale loft og den forventede indvirkning
på virksomhedens mulighed for at bevare et sundt kapital‐
grundlag.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra b, 2. pkt., at kapitalejerne
skal modtage anbefalingen senest samtidig med indkaldel‐
sen til det øverste organs forsamling.
Det vil være bestyrelsen, der på virksomhedens vegne
fremsætter forslaget på generalforsamlingen, og det vil der‐
for også være bestyrelsen, der er ansvarlig for udarbejdelsen
af den detaljerede anbefaling til kapitalejerne.
Den detaljerede anbefaling skal gøre kapitalejerne i stand
til at træffe beslutningen om et højere maksimal loft på et
oplyst grundlag, hvor bestyrelsen begrunder sin indstilling
til det øverste organ. Væsentlige oplysninger, som eksem‐
pelvis hvor mange ansatte, der vil blive berørt af et højere
loft samt deres arbejdsområder, skal fremgå af anbefalingen,
herunder så kapitalejerne kan udlede, om det foreslåede hø‐
jere loft vil gælde for alle virksomhedens væsentlige risiko‐
tagere eller kun for nogle kategorier af disse, eksempelvis
kun de væsentlige risikotagere i nogle afdelinger i virksom‐
heden.
Desuden skal en vurdering af indvirkningen på virksom‐
hedens kapitalgrundlag indgå i anbefalingen, så kapitalejer‐
ne har mulighed for at inddrage en eventuel indvirkning på
værdien af deres ejerandele i beslutningen.
Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig
med indkaldelsen til det øverste organs forsamling. Virk‐
somheden kan benytte de kommunikationsmidler, som virk‐
somheden normalt benytter ved indkaldelse til generalfor‐
samling m.v.
Hvis virksomheden ikke senest ved indkaldelsen til det
øverste organs forsamling har orienteret det øverste organ
om, at der ønskes stillingstagen til benyttelse af et højere
maksimalt loft kan beslutningen på det øverste organs for‐
samling efter omstændighederne være ugyldig. Det samme
gælder, hvis virksomhedens bestyrelse ikke senest ved ind‐
kaldelsen til det øverste organs forsamling har sendt det
øverste organ en detaljeret anbefaling om benyttelse af et
højere maksimalt loft.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra c, 1. pkt., at virksomhe‐
den senest samtidig med fremsendelse af anbefalingen til
kapitalejerne, jf. litra b, skal informere Finanstilsynet om
anbefalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere
maksimale loft og begrundelsen for indstillingen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., at virksomheden
på anmodning fra Finanstilsynet skal godtgøre, at det fore‐
slåede højere maksimale loft ikke er i strid med virksom‐
hedens forpligtelser efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, denne lov og
regler udstedt i medfør af § 113, stk. 3.
Virksomheden skal på anmodning fra Finanstilsynet kun‐
ne godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er
i strid med virksomhedens forpligtelser efter IFR og lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
herunder særligt i forhold til kapitalkravene sammenholdt
med virksomhedens risikoprofil.
Finanstilsynet vil i sådanne tilfælde lægge vægt på besty‐
relsens drøftelse af forholdene, ligesom Finanstilsynet vil
lægge vægt på virksomhedens kapitalforhold, herunder virk‐
somhedens kapitalkrav, solvens og likviditet. Særligt hvis
virksomheden modtager nogen form for statsstøtte, skal det‐
te inddrages i vurderingen af, om et højere maksimalt loft er
i modstrid med virksomhedens kapitalkrav. Hvis Finanstil‐
synet vurderer, at der er nærliggende risiko for, at et højere
maksimalt loft og en senere udbetaling af en sådan variabel
løn ikke vil overholde kapitalkravet eller solvenskravet, kan
Finanstilsynet påbyde virksomheden ikke at hæve loftet el‐
ler ikke at udbetale den variable løn på udbetalingstidspunk‐
tet i overensstemmelse med det foreslåede stk. 1, nr. 6.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra d, 1. pkt., at beslutnin‐
gen om benyttelse af et højere maksimalt loft skal tiltræ‐
des af virksomhedens øverste organ med mindst 66 pct. af
de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stem‐
meberettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlin‐
gen. Hvis mindre end 50 pct. af de stemmeberettige kapita‐
landele er repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen
tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer.
Majoritetskravet er skærpet i forhold til almindelige be‐
slutninger på generalforsamlingen, som typisk kan tages ved
simpelt flertal, jf. eksempelvis § 105 i selskabsloven. Hen‐
synet bag det skærpede majoritetskrav er at sikre, at beslut‐
ningen tages med opbakning fra en større andel af kapitale‐
jerne, således at sandsynligheden for at en enkelt eller få
storaktionærer på egen hånd kan træffe beslutningen, minds‐
kes.
I overensstemmelse med § 85 i selskabsloven regnes virk‐
somhedens egne kapitalandele m.v. ikke med ved opgørelse
af den repræsenterede kapital, ligesom der ikke kan afgives
stemmer på disse kapitalandele.
Eventuelle stemmeretsbegrænsninger og stemmelofter
skal respekteres efter bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra d, 2. pkt., at en ansat,
som er kapitalejer i virksomheden ikke må deltage i afstem‐
ningen herom på det øverste organs forsamling, hvis den
ansatte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan
være stridende mod virksomhedens interesse.
Den foreslåede bestemmelse følger princippet i § 86 i
selskabsloven vedrørende kapitalejeres inhabilitet. Bestem‐
344
melsen skal sikre, at kapitalejere ikke er med til at tage
beslutninger, som de selv har en væsentlig interesse i.
Bestemmelsen er en undtagelse til den generelle regel om,
at kapitalejere som udgangspunkt frit kan udøve deres ind‐
flydelse på virksomhedens generalforsamlinger med henblik
på at fremme egne interesser. I visse sammenhænge kan
interessekonflikten dog være så åbenbar og væsentlig, at
kapitalejeren anses for inhabil.
En kapitalejer vil kunne være omfattet af inhabilitetsbe‐
stemmelsen, hvis beslutningen om benyttelse af et høje‐
re maksimalt loft vedrører vedkommende selv, dvs. hvis
vedkommende er udpeget som en af virksomhedens væsent‐
lige risikotagere, og et eventuelt højere loft eksempelvis vil
gælde for alle disse.
Hvis generalforsamlingen kun skal tage stilling til, om der
kan benyttes et højere maksimalt loft for visse ansatte, ek‐
sempelvis ansatte i en specifik afdeling, og den pågældende
arbejder i en anden afdeling, vil beslutningen ikke vedrøre
den ansatte.
Der kan dog forekomme andre situationer, hvor den ansat‐
te er inhabil, uden at beslutningen vedrører vedkommende
selv. Hvis beslutningen om forhøjelse af loftet for variabel
løn eksempelvis vedrører et nærtstående familiemedlem til
en kapitalejer, må kapitalejeren anses for at være inhabil i
forhold hertil.
Hvis beslutningen vedrører en ansat, som også er kapitale‐
jer, må bestyrelsen foretage en vurdering af, om den ansatte
har en så åbenbar og væsentlig interesse i beslutningen, at
det kan være i strid med virksomhedens interesse. Bestyrel‐
sen må således foretages en konkret vurdering af, om beslut‐
ningen vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål
vedrørende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til
inhabilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte
ansatte- eller kapitalejer eller en mindre gruppe af ansatte
eller kapitalejere, som kan føre til inhabilitet. Det vil være
afgørende, om beslutningen om benyttelse af et højere mak‐
simalt loft er af så åbenbar og væsentlig betydning for den
pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om den
pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af sin
særlige egeninteresse. Dette kan eksempelvis være tilfældet,
hvis den pågældende er den eneste væsentlige risikotager
i virksomheden, eller hvis den pågældende er den eneste,
der vil blive omfattet af et højere maksimalt loft. Bestyrel‐
sens vurdering skal fremgå af bestyrelsens anbefaling til det
øverste organ.
Hvis bestyrelsen vurderer, at en beslutning særligt angår
den enkelte ansatte eller kapitalejer, eller en mindre gruppe
af ansatte eller kapitalejere, som kan føre til inhabilitet, er
det bestyrelsens ansvar at sikre, at dirigenten, inden general‐
forsamlingen finder sted, får instruktion om, hvilke enkelte
ansatte eller kapitalejere, der efter bestyrelsens opfattelse vil
være afskåret fra at deltage i afstemningen om forhøjelse
af loft for variabel løn. Dette ændrer ikke på, at det ifølge
selskabslovgivningens regler er den enkelte kapitalejer, der
selv har ansvaret for at vurdere, om vedkommende er inha‐
bil.
En overtrædelse af det foreslåede nr. 3, litra d, kan efter
omstændighederne medføre, at det øverste organs beslutning
om et højere maksimalt loft må anses som ugyldig.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra e, at virksomheden senest
otte dage efter det øverste organs forsamling skal informere
Finanstilsynet om det øverste organs beslutning, herunder
om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.
Virksomheden skal informere Finanstilsynet, både hvis
det øverste organ beslutter at benytte et højere maksimalt
loft for enten alle eller en del af virksomhedens væsentlige
risikotagere, og hvis det øverste organ beslutter ikke at følge
indstillingen ved ikke at vedtage forslaget med den krævede
majoritet, jf. det foreslåede litra d ovenfor.
Finanstilsynet skal underrettes om det øverste organs be‐
slutning senest otte dage efter det øverste organs forsamling,
således Finanstilsynet kan overholde sine tilsvarende oplys‐
ningsforpligtelser overfor Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed (EBA).
Det følger af lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1, at over‐
trædelse af den foreslåede § 109, stk. 1, kan straffes med
bøde. Dette medfører, at et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed vil kunne straffes med bø‐
de, hvis ikke virksomheden informere Finanstilsynet om an‐
befalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere
maksimale loft senest ved fremsendelsen af anbefalingen til
kapitalejerne i medfør af det foreslåede nr. 3, litra c, men og‐
så hvis virksomheden ikke informere Finanstilsynet om det
øverste organs beslutning senest otte dage efter det øverste
organs forsamling. En overtrædelse af de foreslåede nr. 3,
litra c og e, kan i øvrigt efter omstændighederne medføre,
at det øverste organs beslutning om et højere maksimalt loft
må anses som ugyldig.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1-3, indeholder begrænsninger
for variable løndele til virksomhedens bestyrelse, direktion
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virk‐
somheden forvalter (væsentlige risikotagere), i form af et
forholdsmæssigt loft mellem modtagerens faste og variable
løndele. Artikel 30, stk. 1, litra k, i IFD indeholder reglerne
om forholdet mellem modtagerens faste og variable løndele,
hvorefter der skal være en passende balance mellem variable
og faste løndele, således at den faste løndel er så tilstrække‐
lig høj, at det er muligt at føre en fleksibel bonuspolitik,
og for at sikre, at medarbejdernes privatøkonomi ikke skal
være afhængig af, at de opnår deres bonus. IFD indeholder
ikke et forholdsmæssigt loft over den variable løndels stør‐
relse. Det maksimale loft er videreført fra de hidtidige regler
for så vidt angår bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter i
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
som følge af de politiske aftaler på aflønningsområdet, hvor
det er besluttet, at aflønningsreglerne skal finde anvendelse
på tværs af den finansielle sektor.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, 1. pkt., at mindst 50 pct. af en
variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
345
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil, på tidspunktet for beregningen af den variable
løn skal bestå af en balance af aktier eller tilsvarende ejer‐
skabsinteresser, aktielignende instrumenter eller tilsvarende
ikke-likvide instrumenter, der afspejler instrumenterne i de
forvaltede porteføljer
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, 2. pkt., at virksomheden kan
anvende hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter eller andre instrumenter, der kan kon‐
verteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskri‐
ves, og som i passende grad afspejler virksomhedens kredit‐
værdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at
fortsætte.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, 3. pkt., at hvis virksomheden
ikke udsteder sådanne instrumenter, kan Finanstilsynet god‐
kende alternative ordninger, der opfylder samme formål.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, 4. pkt., at fondsmæglerselska‐
ber, der har tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæssig
porteføljepleje, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, skal, hvor det
er muligt og hensigtsmæssigt, anvende instrumenter, som er
reguleret i artikel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter eller andre instrumenter,
der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter
eller nedskrives, og som i passende grad afspejler virksom‐
hedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet
formodes at fortsætte.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, 5. pkt., at instrumenterne kan
udstedes i virksomheden eller dennes modervirksomhed, der
ejer virksomheden fuldt ud.
Sådanne finansielle instrumenter kan eksempelvis være
aktier, eller tilsvarende ejerskabsinteresser, aktielignende in‐
strumenter eller tilsvarende ikke-likvide instrumenter, der
afspejler instrumenterne i de forvaltede porteføljer. Virk‐
somheden kan også anvende hybride kernekapitalinstrumen‐
ter eller supplerende kapitalinstrumenter eller andre instru‐
menter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstru‐
menter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler
virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis
aktivitet formodes at fortsætte. Hvis et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomheder ikke udsteder så‐
danne instrumenter kan Finanstilsynet godkende alternative
ordninger, der opfylder samme formål. Hvor det er muligt
og passende af instrumenter som reguleret i artikel 52 og
artikel 63 i CRR, eller af andre instrumenter, der kan kon‐
verteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskri‐
ves, og som i passende grad afspejler virksomhedens kre‐
ditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes
at fortsætte (going concern). Instrumenterne kan udstedes i
virksomheden eller dennes modervirksomhed, der ejer virk‐
somheden fuldt ud.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32, stk.
1, litra j, i IFD, hvorefter mindst 50 pct. af den variable
aflønning skal bestå af finansielle instrumenter.
Typerne af finansielle instrumenter, der vil kunne benyt‐
tes til opfyldelse af kravet om instrumenter er aktier eller
tilsvarende ejerskabsinteresser, aktielignende instrumenter
eller tilsvarende ikke-likvide instrumenter, der afspejler in‐
strumenterne i de forvaltede portefølje. Derudover kan der
benyttes hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter eller andre instrumenter, der kan kon‐
verteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskri‐
ves, og som i passende grad afspejler virksomhedens kre‐
ditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes
at fortsætte. Hvis et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder ikke udsteder sådanne instrumenter
kan Finanstilsynet godkende alternative ordninger, der op‐
fylder samme formål.
Endvidere skal fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
udførelse af ordrer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag
1, afsnit A, nr. 2 og 4, hvor det er muligt og hensigtsmæs‐
sigt, benytte instrumenter som reguleret i artikel 52 og arti‐
kel 63 i CRR eller andre instrumenter, der kan konverteres
til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og
som i passende grad afspejler virksomhedens kreditværdig‐
hed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte
(going concern).
Nærmere krav til de anvendelige instrumenttyper forven‐
tes fastsat ved reguleringsmæssige tekniske standarder ud‐
stedt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 32,
stk. 8, i IFD. Finanstilsynet vil kunne fastsætte supplerende
regler til de reguleringsmæssige tekniske standarder i med‐
før af lovforslagets § 113, stk. 3.
Det er forventningen, at Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed (EBA) vil udarbejde retningslinjer, som nærme‐
re bidrager til fortolkningen af hvornår det skal anses for
hensigtsmæssigt at benytte instrumenter eller andre instru‐
menter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstru‐
menter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler
virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis
aktivitet formodes at fortsætte (going concern). Indtil Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har udarbejdet
sådanne retningslinjer vil det være op til virksomheden selv
at vurdere, hvornår det er muligt og hensigtsmæssigt at be‐
nytte sådanne instrumenter. Ved vurderingen skal virksom‐
heden lægge vægt på sin kompleksitet, størrelse og risiko‐
profil.
Mindst 50 pct. af den variable løn vil skulle bestå af en
balance af de nævnte typer af instrumenter. Ved vurderingen
af om der foreligger en balance mellem de nævnte typer af
instrumenter, må der tages hensyn til, hvilke typer af instru‐
menter det er muligt at benytte ud fra virksomhedens juridi‐
ske struktur og størrelse, samt hvad der afspejler virksomhe‐
dens kreditværdighed, ligesom der må tages hensyn til, at
det kan være hensigtsmæssigt at benytte flere forskellige
typer af instrumenter for på bedste vis at sikre en langsigtet
interesse, herunder set ud fra en proportionalitetsbetragtning
i forhold til bl.a. størrelsen af den variable løndel. Efter
Finanstilsynets praksis kan en balance af instrumenter bestå
af et enkelt finansielt produkt, hvis virksomheden kan give
en passende begrundelse herfor. Finanstilsynet vil i sin for‐
tolkning af bestemmelsen tage hensyn til Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA)’s retningslinjer på området.
346
Det foreslås, at virksomhederne skal sikre sig, at mindst
50 pct. af en variabel løndel til medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og virksomhedens andre væsentlige risikotagere,
på tidspunktet for beregningen heraf skal bestå af finansielle
instrumenter i virksomheden eller dennes modervirksomhed,
der ejer virksomheden fuldt ud, eller i instrumenter, der
afspejler virksomhedens kreditværdighed, herunder hybrid
kernekapital.
Muligheden for at opfylde kravet i det foreslåede stk. 1,
nr. 4, med finansielle instrumenter i virksomhedens moder‐
virksomhed, som er 100 pct. ejer af den pågældende virk‐
somhed, er indsat, fordi det i visse koncernkonstruktioner
vil være mest hensigtsmæssigt, både på grund af modervirk‐
somhedens interesse i at bevare sit 100-procents ejerskab,
og fordi det oftest alene er modervirksomhedens aktier, der
er optaget til handel på et reguleret marked.
For så vidt angår aktielignende instrumenter og tilsvaren‐
de ikke-likvide instrumenter fremgår det ikke nærmere af
direktivet, hvad der skal forstås herved. Ifølge Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed (EBA)’s nuværende retningslin‐
jer på området er der tale om instrumenter eller kontraktlige
forpligtelser, herunder instrumenter baseret på likvider, hvis
værdi er baseret på markedsprisen eller, hvis en markedspris
ikke foreligger, dagsværdien for aktien eller en tilsvarende
ejerskabsinteresse og følger markedsprisen eller dagsværdi‐
en. Begrebet aktielignende instrumenter omfatter eksempel‐
vis aktieoptioner. Aflønning med aktieoptioner eller lignen‐
de instrumenter er dog for bestyrelsens og direktionens
vedkommende begrænset til at udgøre maksimalt 12,5 pct.
af henholdsvis honoraret eller den faste grundløn inklusive
pension, jf. det foreslåede stk. 2.
Kravet om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå
af finansielle instrumenter, skal ses i forhold til tidspunktet
for beregningen af den variable løndel (beregningstidspunk‐
tet), jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 1, nr. 5, hvor
der angives et eksempel på samspillet mellem reglerne i det
foreslåede stk. 1, nr. 4 og nr. 5. Ved »beregningstidspunktet«
forstås det tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn
foretages i henhold til kriterier, der ligger til grund for be‐
regningen af den variable løns størrelse i henhold til aftalen
mellem virksomheden og den pågældende modtager (direk‐
tør, væsentlig risikotager m.v.).
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på
henholdsvis kontanter og finansielle instrumenter skal vær‐
diansættelsen af de pågældende instrumenter ske efter aner‐
kendte værdiansættelsesprincipper, som eksempelvis Black-
Scholes modellen. Det foreslåede stk. 1, nr. 4, skal ses i
sammenhæng med det foreslåede stk. 3, hvorefter virksom‐
heden skal sikre sig, at finansielle instrumenter, der overdra‐
ges til personer omfattet af stk. 1 som en del af den variable
løn i medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes
af disse personer i en passende periode, samt at disse per‐
soner ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knyt‐
ter sig til disse finansielle instrumenter. Forslaget er udtryk
for, at man vil sikre, at bestyrelsen og direktionen samt virk‐
somhedens andre væsentlige risikotagere har samme økono‐
miske incitamenter, som en langsigtet investor. Modtager
direktøren i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed en variabel løn, hvoraf halvdelen består af
eksempelvis aktier, må det antages, at direktørens interesse
i, at aktiekursen i virksomheden stiger, øges. Tilsvarende må
det antages, at interessen heri udstrækkes over en længere
periode, hvis det ikke er muligt for direktøren at afhænde
aktierne i en af virksomheden fastsat passende periode. I det
tilfælde, hvor aflønningen sker i aktier, har direktøren ligele‐
des i samme periode en interesse i, at aktien ikke falder.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, 1. pkt., at virksomhedens udbe‐
taling af mindst 40 pct., eller ved større beløb mindst 60
pct., af en variabel løndel skal ske over en periode på mindst
fire år med påbegyndelse e år efter beregningstidspunktet,
dog for bestyrelsen og direktionen mindst fem år.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, 2. pkt, at udbetalingen skal ske
med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheden
skal sikre, at udbetaling af mindst 40 pct. af den variable
løn skal udskydes over en periode på mindst fire år med på‐
begyndelse et år efter beregningstidspunktet. For bestyrelsen
og direktionen skal perioden dog mindst være fem år, med
en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel
i slutningen af udskydelsesperioden. Ved større variable løn‐
dele foreslås det, at mindst 60 pct. af den variable løn skal
udskydes på samme måde.
Der er som udgangspunkt tale om større variable løndele,
hvis den samlede variable løn før skat overstiger 750.000 kr.
om året. For variable løndele, der ikke overstiger 750.000
kr. om året, må virksomheden foretage en vurdering af, om
de variable løndele konkret må anses for ”større beløb”. Ved
vurderingen kan der lægges vægt på sammenhængen med
den pågældendes løn og risikoprofil i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32, stk.
1, litra l, og stk. 3, 2. afsnit, i IFD, hvorefter mindst 40
pct. af den variable aflønning udskydes i tre til fem år, alt
efter hvad der er relevant, afhængigt af investeringsselska‐
bets forretningscyklus, arten af selskabets virksomhed, sel‐
skabets risici og den pågældende medarbejders arbejdsopga‐
ver, undtagen hvis den variable aflønning udgør et meget
stort beløb, i hvilket tilfælde mindst 60 pct. af den variable
aflønning udskydes.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 5, skal forstås
således, at udbetalingen af den udskudte del af den variable
løn først kan påbegyndes et år efter, at den variable løn
er beregnet (beregningstidspunktet). Det betyder, at den del
af den beregnede variable løn, der ikke udskydes, kan udbe‐
tales i umiddelbar forlængelse af beregningen. Ved »bereg‐
ningstidspunktet« forstås det tidspunkt, hvor opgørelsen af
den variable løn, der sker i henhold til de kriterier, der ligger
til grund for beregningen af den variable løns størrelse i hen‐
hold til aftalen mellem virksomheden og den pågældende
modtager (direktør, væsentlig risikotager m.v.), foretages.
Endvidere forudsættes det i bestemmelsen, at den udskud‐
te del af den variable løn udbetales i intervaller med et års
mellemrum, da der skal være et passende tidsrum imellem
347
udbetalingerne til at vurdere, om forudsætningerne har ænd‐
ret sig, således at den udskudte del af den variable løn ikke
skal udbetales helt eller delvist.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en variabel
løn, der baserer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis
resultater opnået på baggrund af en investering i indtjenings‐
året, bliver justeret for de risici, der viser sig ved den på‐
gældende investering i årene efter. Da tidshorisonten for
virksomhedens realisering af fortjenester og tab som følge af
forskellige typer af aktiviteter varierer, skal der være en til‐
svarende mulighed for udskydelse af udbetalingen af en del
af den relaterede variable løn til den pågældende medarbej‐
der, der har været involveret i aktiviteterne. Ved at udskyde
udbetalingen af som minimum mellem 40 og 60 pct. af den
beregnede variable løndel, sikres det, at virksomheden får
mulighed for at justere for de langsigtede virkninger, som en
given investering medfører.
Da bestemmelsens formål er at begrænse muligheden for
at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet indsats
eller investering, der på længere sigt viser sig at være tabsgi‐
vende for virksomheden, skal bestemmelsen endvidere ses
i sammenhæng med det foreslåede stk. 4. Virksomheden
skal i henhold til det forslåede stk. 4 sikre, at udbetaling
af den udskudte del af den variable løn til medlemmer af
bestyrelsen, direktionen og virksomhedens andre væsentlige
risikotagere er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat er op‐
fyldt, herunder at virksomhedens økonomiske situation ikke
er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregnin‐
gen af den variable løndel.
Den periode, der ligger til grund for beregningen, må
gerne strække sig over mere end et år, jf. bemærkningerne til
det foreslåede stk. 4.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, 2. pkt., indebærer endvidere, at
den del af den variable løn, der skal udskydes, skal udskydes
med en ligelig fordeling, eller med en voksende andel i slut‐
ningen af perioden, over mindst fire år for virksomhedens
væsentlige risikotagere og for bestyrelsen og direktionen
over mindst fem år. Det er muligt for virksomheden at
aftale en længere periode med den pågældende modtager,
hvis virksomheden eksempelvis vurderer, at de risici, der
er knyttet til denne modtagers aktiviteter, har en længere
tidshorisont end fire år. Det er dog ikke muligt at aftale en
kortere periode end fire år. For bestyrelsen og direktionen
kan der ikke aftales en kortere periode end fem år. Bestem‐
melsen skal endvidere forstås således, at det er muligt for
virksomheden at aftale med modtageren, at der udskydes
mere end en fjerdedel om året, således at der eksempelvis i
det sidste år udbetales tre fjerdedele. Det er således alene et
mindstekrav, at fordelingen skal være ligelig over årene.
Bestemmelsen om udskydelse gælder også for den del
af den variable løn, der består af finansielle instrumenter,
der afspejler virksomhedens kreditværdighed, jf. forslaget til
stk. 1, nr. 4.
I det følgende gennemgås et eksempel på samspillet mel‐
lem de foreslåede stk. 1, nr. 4 og 5. Eksemplet tager ud‐
gangspunkt i, at der i forlængelse af år 0, dvs. beregnings‐
året, udbetales en fast grundløn inklusive pension på 2 mio.
kr. til en direktør i et fondsmæglerselskab. Direktørens va‐
riable løndel udgør samme år 750 t.kr. efter aftale mellem
direktøren og virksomheden.
Som følge af lovforslagets § 109, stk. 1, nr. 1, må den
variable løndel i dette eksempel maksimalt udgøre 1 mio. kr.
Den beregnede variable løn på 750 t.kr. overholder derfor
grænsen.
Ifølge lovforslagets § 109, stk. 1, nr. 4, skal mindst 50 pct.
af den variable løndel – dvs. 375 t.kr. – bestå af eksempelvis
aktier. Det følger endvidere af lovforslagets § 109, stk. 3, at
når disse aktier er overdraget til direktøren, må direktøren
ikke afhænde disse i en passende periode, der fastsættes af
virksomheden.
Der tages i eksemplet udgangspunkt i, at der for direktø‐
ren er tale om en større variabel løndel, hvorfor 60 pct. af
den variable løndel skal udskydes over en periode på mindst
fem år med en ligelig fordeling over årene, jf. det foreslåede
stk. 1, nr. 5. Der skal således udskydes mindst 450 t.kr., som
fordeles ligeligt over en periode på mindst fem år – dvs. 90
t.kr. pr år. Den del af den beregnede variable løn (300 t.kr.),
der ikke skal udskydes i medfør af det foreslåede stk. 1, nr.
5, kan udbetales i forlængelse af beregningen.
Kravet om, at mindst halvdelen af den variable løn skal
bestå af finansielle instrumenter, der afspejler virksomhe‐
dens kreditværdighed, gælder både den del af den beregne‐
de variable løn, der udskydes og den del, der udbetales i
forlængelse af beregningen. Virksomheden kan altså ikke
nøjes med at udskyde den kontante del af den variable
løn. Den variable løndel, der udskydes, skal således bestå
af en balance af kontanter og finansielle instrumenter på
beregningstidspunktet.
Lovforslagets krav kan opfyldes ved udbetaling af den
variable løn med følgende fordeling:
Skema 1
Løndel, der
udbetales
År 0 (beregnings‐
året)
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 I alt
Kontant 150 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 375 t.kr.
Aktier 150 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 375 t.kr.
I alt 300 t.kr. 90 t.kr. 90 t.kr. 90 t.kr. 90 t.kr. 90 t.kr. 750 t.kr.
Skema 1 viser, at der i forlængelse af det år, hvor den variable løn beregnes (beregningsåret), udbetales 150 t.kr
348
kontant og overdrages aktier til en værdi af 150 t.kr. til
direktøren, svarende til 40 pct. af den samlede variable løn
på 750 t.kr.
Opgørelse af antallet af aktier, der skal udskydes, skal tage
udgangspunkt i værdien af aktierne på beregningstidspunk‐
tet (i eksemplet ved beregningen for år 0). Det indebærer,
at der på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor
mange aktier i virksomheden direktøren ville få overdraget
for et beløb svarende til 375 t.kr i dette år. I eksemplet
må virksomheden maksimalt overdrage aktier til direktøren
i beregningsåret svarende til 150 t.kr. Værdien af de over‐
dragede aktier sammenlagt med den kontante udbetaling på
150 t.kr. udgør således 40 pct. af den samlede variable løn
på 750 t.kr. Den resterende del af aktierne, hvis værdi i
eksemplet udgør 225 t.kr., overdrages ligeligt med 45 t.kr.
over de fem følgende år. Direktøren bærer risikoen for, at
aktiernes værdi ændres i udskydelsesperioden.
Både den del af aktierne, som overdrages til direktøren
i forlængelse af beregningsåret og den del af aktierne, der
først overdrages til direktøren i år 1-5 skal underlægges
en passende tilbageholdelsesperiode, hvor disse ikke kan
afhændes af direktøren, jf. det foreslåede stk. 3. Det er
virksomheden, der vurderer, hvad der skal forstås ved en
passende periode i overensstemmelse med det foreslåede
stk. 3.
Da der i eksemplet er tale om en direktør, vil alene 12,5
pct. af den faste grundløn inklusive pension kunne bestå
af aktieoptioner eller tilsvarende instrumenter, jf. det fore‐
slåede stk. 2. Det betyder, at værdien af aktieoptionerne i
eksemplet maksimalt kan udgøre 250 t.kr. svarende til en
tredjedel af direktørens variable løn og 12,5 pct. af den faste
grundløn, inklusive pension. Som ved aktier skal der ved ak‐
tieoptioner, der skal udskydes, tages udgangspunkt i værdien
på beregningstidspunktet (efter opgørelsen af beregningen i
år 0). Der skal på dette tidspunkt foretages en beregning af,
hvor mange aktieoptioner i virksomheden direktøren ville
få overdraget for et beløb maksimalt svarede til 250 t.kr. I
eksemplet udgør andelen af aktieoptioner alene halvdelen af
de tildelte aktiers værdi. Virksomheden overdrager således
aktieoptioner svarende til en værdi af 75 t.kr. i forlængel‐
se af beregningsåret. Værdiansættelsen af aktieoptionerne
skal ske efter anerkendte værdiansættelsesprincipper, så som
Black-Scholes modellen. Den resterende del af aktieoptio‐
nerne, hvis værdi udgør 112,5 t.kr., overdrages ligeligt med
22,5 t.kr. over de fem følgende år. Direktøren bærer risikoen
for, at aktieoptionernes værdi ændrer sig i udskydelsesperio‐
den.
Lovforslagets krav kan opfyldes ved udbetaling af den
variable løn med følgende fordeling:
Skema 2
Løndel År 0 (beregnings‐
året)
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 I alt
Kontant 150 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 45 t.kr. 375 t.kr.
Aktier m.v. 75 t.kr. 22,5 t.kr. 22,5 t.kr. 22,5 t.kr. 22,5 t.kr. 22,5 t.kr. 187,5 t.kr.
Aktieoptioner 75 t.kr. 22,5 t.kr. 22,5 t.kr. 22,5 t.kr. 22,5 t.kr. 22,5 t.kr. 187,5 t.kr.
I alt 300 t.kr. 90 t.kr. 90 t.kr. 90 t.kr. 90 t.kr. 90 t.kr. 750 t.kr.
I forhold til den efterfølgende tilbageholdelsesperiode
gælder den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede stk. 3,
hvorefter virksomheden skal fastsætte en passende periode,
hvori direktøren ikke kan udnytte eller afhænde de aktieop‐
tioner, der er overdraget til direktøren. Eksempelvis vil de
aktieoptioner, direktøren modtager efter udløbet af år 1, ikke
kunne udnyttes eller afhændes før tilbageholdelsesperioden,
som er fastsat af virksomheden, er udløbet.
Kravet om udskydelse af en del af den variable løn i det
foreslåede stk. 1, nr. 5, betyder, at den faktiske variable
løn, som direktøren får rådighed over et givent indkomstår,
både består af den del af den variable løn, som er udbetalt i
året samt den del af den udskudte variable løn fra tidligere
indkomstår, som udbetales i det pågældende år. Det vil sige,
at den samlede udbetalte variable løn, der relaterer sig til
et givent indkomstår, kan overstige 50 pct. af den faste løn
inklusive pension i dette indkomstår, uden at dette vil være i
strid med 50-procents grænsen i det foreslåede stk. 1, nr. 1.
Kravet om udskydelse i det foreslåede stk. 1, nr. 5, rejser
nogle spørgsmål i forhold til, hvornår modtageren skal be‐
skattes. Det skatteretlige udgangspunkt er, at en indtægt be‐
skattes, når modtageren har erhvervet endelig ret til indtæg‐
ten (retserhvervelsestidspunktet). Forslaget om udskydelse
af en del af den variable løn, skal ses i sammenhæng med
kravet i det foreslåede stk. 4 om, at virksomheden i aftalen
med modtageren skal sikre sig, at udbetalingen af den ud‐
skudte del af den variable løn, er betinget af, at de kriterier,
der har dannet grundlag for beregningen af den variable løn
fortsat er opfyldt ved udbetalingen af den udskudte del samt
betinget af, at virksomhedens økonomiske situation ikke er
væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
Det er således et krav ifølge det foreslåede stk. 4, at virk‐
somheden knytter betingelser til aftalen om den udskudte
variable løn, der har en sådan karakter, at der hersker reel
usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført – eksem‐
pelvis opfyldelsen af økonomiske mål. En aftale med mod‐
tageren, der indeholder en sådan reel usikkerhed omkring
aftalens gennemførelse, og hvor betingelserne for udbetalin‐
gen af den udskudte del ikke er betingelser, som modtageren
selv har kontrol over, vil udskyde den skattemæssige retser‐
hvervelse, indtil betingelserne er opfyldt. Modtageren vil i
349
sådanne tilfælde ikke skulle beskattes af den udskudte del af
den variable løn, før den er endeligt retserhvervet. Det beror
på en konkret vurdering i forhold til den enkelte lønaftale,
om betingelserne er af en sådan karakter, at der foreligger en
reel usikkerhed om, hvorvidt disse opfyldes.
I forhold til beregning af feriegodtgørelse af den udskudte
variable løndel, fremgår det af ferieloven, at dette alene sker
i forhold til indkomstskattepligtige beløb.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, virksomheden kan undlade at
udbetale en variabel løndel helt eller delvis, hvis virksomhe‐
den på tidspunktet for udbetaling af den variable løndel ikke
overholder kapitalkravet eller solvenskravet i §§ 120 og 121
samt artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs‐
sige krav til investeringsselskaber, eller hvis Finanstilsynet
vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
Bestemmelsen gennemfører artikel 32, stk. 1, litra d, i
IFD, hvorefter den variable løndel ikke må have indvirkning
på investeringsselskabets evne til at sikre et robust kapital‐
grundlag.
Det følger af den foreslåede bestemmelse sammenholdt
med den foreslåede generelle hjemmel i lovforslagets §
219 til at udstede påbud m.v. ved overtrædelser af loven,
at Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at benytte det
foreslåede stk. 1, nr. 6, hvis kapitalkravet eller solvenskravet
ikke er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der
er nærliggende risiko herfor. Det vil eksempelvis kunne væ‐
re tilfældet, hvis en virksomhed med en lav solvens står
overfor at skulle udbetale større summer i variabel løn. Fi‐
nanstilsynet vil i disse tilfælde kunne påbyde virksomheden
at reducere sin udbetaling af den variable løn, eksempelvis
til en nærmere angivet procentdel af virksomhedens indtje‐
ning. Bestemmelsen er, i modsætning til det foreslåede stk.
1, nr. 7, ikke til hinder for, at de personer, der på baggrund
af bestemmelsen har fået reduceret deres variable løn helt
eller delvist, får udbetalt den resterende del af den variable
løn på et senere tidspunkt, hvis der ikke længere er nærlig‐
gende risiko for, at virksomheden ikke overholder solven‐
skravet eller kapitalkravet herved.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at virksomheden ikke udbetaler
variabel løn til bestyrelsen og direktionen, hvis virksomhe‐
den i den periode, som aftalen om den variable løn vedrører,
og indtil tidspunktet for beregningen heraf, får en frist fra
Finanstilsynet efter lovforslagets § 166, stk. 1 eller 3, om
opfyldelse af solvenskravet.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at virksomheden
skal aftale med bestyrelsen og direktionen, at disses ret til
variabel løn bortfalder, hvis Finanstilsynet, i den periode,
hvor aftalen løber, stiller krav efter § 166, stk. 1 eller 3.
Retten til den variable løn vil således ikke genopstå, hvis
virksomheden opfylder solvensbehovet indenfor den frist
Finanstilsynet har fastsat.
Overtrædelse af lovforslagets § 109, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 109, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ved afløn‐
ning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak‐
tiviteter har væsentlig indflydelse risikoprofil eller på de
aktiver, som forvaltes, ikke sikrer at betingelserne i nr. 1-7,
er opfyldt, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266,
stk. 1, nr. 1.
Virksomheden vil eksempelvis kunne straffes med bøde,
hvis virksomheden ikke sikre, at udbetalingsbegrænsninger‐
ne for variabel løn overholdes. Virksomheden kan således
straffes med bøde, hvis en direktørs variable løndel oversti‐
ger 50 pct. af vedkommendes faste løn inklusive pension
eller hvis ikke 50 pct. af direktørens variable løndel er givet
i instrumenter på tidspunktet for beregningen.
Det foreslås i stk. 2, at aktieoptioner eller lignende instru‐
menter for bestyrelsen og direktionen i fondsmæglerselska‐
bet og fondsmæglerholdingvirksomheder højst må udgøre
12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn
inklusive pension på tidspunktet for beregningen heraf.
Artikel 32, stk. 3, 1. afsnit, 2. pkt., i IFD giver mulighed
for, at det enkelte land kan forbyde eller begrænse, at virk‐
somhederne anvender visse typer af instrumenter helt eller
delvist som variabel løn. Denne mulighed vil med forslaget
til stk. 2 blive anvendt i forhold til bestyrelsen og direktio‐
nen. Grænsen på 12,5 pct. skal ses i forhold til aktieoptio‐
nernes værdi på tidspunktet for beregningen af den variable
løn (beregningstidspunktet). Den faktiske værdi af aktieop‐
tionerne på udnyttelsestidspunktet vil typisk være væsentligt
større eller væsentligt mindre. Bestemmelsen betyder, at i de
tilfælde, hvor virksomheden alene ønsker at tildele variabel
løn i form af aktieoptioner, kan bestyrelsen og direktionen
alene modtage op til 12,5 pct. i variabel løn. Den foreslåede
begrænsning af brugen af aktieoptioner til bestyrelsen og di‐
rektionen udelukker ikke virksomheden fra, udover at tildele
aktieoptioner, samtidig at tildele anden form for variabel løn
til disse personer, når blot 50-procentsgrænsen i stk. 1, nr. 1,
overholdes.
Ved lignende instrumenter i det foreslåede stk. 2 skal for‐
stås, instrumenter, der i lighed med aktieoptioner kan have
en struktur, der kan medføre overdreven risikotagning.
Overtrædelse af lovforslagets § 109, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 109, stk. 2, er et fondsmæglerselskab eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis bestyrelsen
og direktionen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder har aktieoptioner eller lignende instru‐
menter som udgør over 12,5 pct. af henholdsvis honoraret
og den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for
beregningen heraf, kan fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at fondsmæglerselskabet eller fonds‐
350
mæglerholdingvirksomheden skal sikre sig, at aktier og in‐
strumenter m.v., der overdrages til bestyrelsen, direktionen
eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virk‐
somheden forvalter, som en del af den variable løn efter det
foreslåede stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i
en passende periode, samt at disse personer ikke må foretage
en afdækning af den risiko, der knytter sig til disse aktier og
instrumenter m.v.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32, stk.
2 og stk. 3, 1. afsnit, i IFD, hvorefter instrumenterne nævnt
i stk. 1, litra j, skal være omfattet af en passende tilbage‐
holdelsespolitik, der er udformet således, at den bringer
personernes incitamenter i overensstemmelse med investe‐
ringsselskabets og dets kreditorers og kunder langsigtede
interesser. De i artikel 30, stk. 1, omhandlede personer må
ikke benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og
ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de dette
princip.
Bestemmelsen understøtter det foreslåede stk. 1, nr. 4,
om, at mindst halvdelen af den variable løn skal udbetales
i aktier og andre instrumenter, med det formål at sikre, at
bestyrelsen, direktionen og virksomhedens andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forval‐
ter (væsentlige risikotagere), har samme økonomiske incita‐
menter, som en langsigtet investor.
Forpligtelsen til ikke at afhænde aktierne i en passende
periode, som er nærmere fastsat af virksomheden, samt til i
samme periode ikke at foretage risikoafdækning heraf skal
reguleres i aftalen mellem modtageren og virksomheden.
Virksomheden skal i forhold til det enkelte bestyrelses‐
medlem, direktionsmedlem, ansatte eller grupper af ansatte
vurdere, hvad der må anses for en passende periode. Det
hensyn, der skal varetages ved en sådan passende tilbage‐
holdelsesperiode er, at virksomhedens mere langsigtede in‐
teresser på denne måde tilgodeses. Se bemærkningerne til
det foreslåede stk. 1, nr. 5, hvor der gennemgås et eksempel
på samspillet mellem kravene i de foreslåede stk. 1, nr. 4 og
5.
Det foreslåede krav om, at modtageren ikke må afdække
den risiko, der knytter sig til de modtagne instrumenter,
medfører, at modtageren eksempelvis ikke må indgå en afta‐
le med en tredjemand om, at vedkommende skal godtgøre
et eventuelt tab i modtagerens variable løndel, som følge af
instrumenternes værdifald i tilbageholdelsesperioden.
Overtrædelse af lovforslagets § 109, stk. 3, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 109, stk. 3, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke sikre,
at aktier og instrumenter m.v., der overdrages til bestyrelsen,
direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver,
som virksomheden forvalter, som en del af den variable løn
omfattet af det foreslåede stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af
disse personer i en passende periode, samt at disse personer
ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knytter sig
til disse aktier og instrumenter m.v., kan fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, at fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden skal sikre, at udbetaling af ud‐
skudte variable løndele efter stk. 1, nr. 5, til bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver,
som virksomheden forvalter, er betinget af det i nr. 1-3
oplistede.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32, stk.
1, litra m, i IFD, hvorefter op til 100 pct. af den variable af‐
lønning reduceres, hvis investeringsselskabets finansielle re‐
sultater har været beskedne eller negative, herunder gennem
ordninger vedrørende fradrags- eller tilbagebetalingsproce‐
durer, der er omfattet af kriterier, som investeringsselskaber
har fastsat, og som navnlig vedrører situationer, hvor den
pågældende medarbejder har deltaget i eller været ansvarlig
for adfærd, der resulterede i betydelige tab for investerings‐
selskabet eller ikke længere anses for at være egnet og hæ‐
derlig.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at udbetaling
af den udskudte variable løndel er betinget af de kriterier,
der har dannet grundlag for beregningen af den variable
løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den udskudte
del af den variable løn alene udbetales eller overdrages,
hvis dette er holdbart set i forhold til virksomhedens økono‐
miske situation som helhed, samt hvis det kan begrundes
i de resultater, som forretningsafdelingen og den modtagen‐
de medarbejder har leveret. Den variable løn skal, under
hensyn til aftale- og ansættelsesretlige principper, kunne re‐
duceres væsentligt, hvis virksomheden leverer et væsentligt
underskud. Bestemmelsen skal ses i forhold til artikel 32,
stk. 1, litra a og c, i IFD, hvorefter resultatafhængig løn
skal fastsættes på grundlag af en vurdering af den enkelte
medarbejders og den pågældende afdelings resultater såvel
som virksomhedens resultater og vurderingen af resultaterne
skal ses i forhold til virksomhedens forretningscyklus og
forretningsrisici og foretages inden for en flerårig ramme,
for at sikre, at vurderingen tager højde for resultaterne set
over en længere periode.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at udbetalin‐
gen er betinget af, at den pågældende har efterlevet kravene
til egnet- og hæderlighed og ikke har deltaget i eller været
ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det indgår som
en betingelse i vurderingen af om den udskudte variable
løndel skal udbetales, at den pågældende ikke har deltaget
351
i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i
betydelige tab for virksomheden, eller ikke har efterlevet
kravene til egnet- og hæderlighed.
Betingelsen har den betydning, at selv i en situation, hvor
virksomheden har haft et bonusudløsende resultat og både
den pågældende og dennes afdeling har opfyldt sine øvri‐
ge resultatlønsforpligtelser (performet), kan den pågældende
miste retten til op til 100 pct. af den udskudte variable
løndel, hvis betingelsen ikke er opfyldt.
I forhold til at den pågældende ikke må have deltaget
i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i
betydelige tab for virksomheden set i forhold til størrelsen
af virksomhedens kapitalgrundlag, kan dette eksempelvis
være tab som følge af retssager med baggrund i den pågæl‐
dendes adfærd. Det kan også være tab virksomheden har
lidt som følge af eksempelvis uansvarlige investeringer og
långivning, eller mangelfuld rådgivning af kunder eller lig‐
nende.
Derudover skal det indgå i vurderingen, om
vedkommende har efterlevet kravene til egnet- og hæderlig‐
hed.
For medlemmer af bestyrelsen og direktionen gælder der
ved indtræden i hvervet eller stillingen krav om godkendelse
efter reglerne om egnet- og hæderlighed i lovforslagets §
75, stk. 1, ligesom der må foretages en fornyet vurdering,
hvis forholdene efterfølgende ændres. Både for personer,
der er omfattet af en § 75-vurdering og for andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter
(væsentlige risikotagere), der ikke måtte være det, vil vurde‐
ringen i høj grad svare til den vurdering, som foretages efter
lovforslagets § 75, stk. 1, herunder særligt nr. 4, uden at der
dog er tale om en egentlig egnetheds- og hæderlighedsvur‐
dering.
Det må vurderes, om den pågældende har udvist eller
udviser en adfærd, hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke har varetaget eller vil varetage stillingen
på en forsvarlig måde. Se nærmere om egnetheds- og hæder‐
lighedskravene i bemærkninger til lovforslagets § 75, stk. 1.
I det omfang virksomhedens væsentlige risikotagere udfø‐
rer opgaver, der er fastlagt i den finansielle regulering, vil
varetagelsen af opgaverne tillige indgå i en vurdering af de
pågældendes adfærd. Vurderingen skal foretages på udbeta‐
lingstidspunktet efter udskydelsesperiodens udløb.
Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at udbetalin‐
gen er betinget af, at virksomhedens økonomiske situation
ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for be‐
regningen af den variable løndel.
Reduktion eller bortfald af den variable løndel skal ske,
hvis blot en af betingelserne om udløsning af tab eller mang‐
lende opfyldelse af kravene til egnet- og hæderlighed, eller
en af de allerede gældende betingelser vedrørende opfyldel‐
sen af kriterier, der har dannet grundlag for beregning af
den variable løndel, eller vedrørende virksomhedens økono‐
miske situation, er opfyldt.
Som nævnt til det foreslåede stk. 1, nr. 5, er det skatteret‐
lige udgangspunkt, at en indtægt beskattes, når modtageren
har erhvervet endelig ret til indtægten (retserhvervelsestids‐
punktet). Det foreslåede stk. 4 skal derfor ses i sammen‐
hæng med det foreslåede stk. 1, nr. 5.
Bestemmelsen skal endvidere ses i lyset af artikel 32,
stk. 1, litra e, der anfører, at garanteret variabel løn kun
forekommer i forbindelse med nye medarbejdere og kun
i første ansættelsesår, og når virksomheden har et solidt
kapitalgrundlag. Andet er ikke foreneligt med en sund risi‐
kostyring og bør overordnet set forbydes. Det skal således
være muligt for virksomheden, på baggrund af lønaftalen
med modtageren, at kunne undlade at betale den udskudte
variable løn helt eller delvist, hvis virksomhedens økonomi‐
ske situation er forværret i den grad, som det er forudsat i
lønaftalen.
Overtrædelse af lovforslagets § 109, stk. 4, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 109, stk. 4, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke sikrer,
at udbetaling af udskudte variable løndele efter det foreslå‐
ede stk. 1, nr. 5, til bestyrelsen, direktionen og andre ansat‐
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på selskabets
risikoprofil eller på de aktiver, som selskabet forvalter, er
betinget af kriterierne i nr. 1-3, kan fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med bøde,
jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Gerningsindholdet består i, at virksomheden ikke i forbin‐
delse med udbetalingen af den udskudte variable løndel fo‐
retager en vurdering af, om de kriterier, der dannede grund‐
lag for beregningen af den variable løn fortsat er opfyldt på
udbetalingstidspunktet. Virksomheden vil således eksempel‐
vis kunne straffes med bøde, hvis virksomheden ikke har
reduceret den udskudte variable løndel i forbindelse med
udbetalingen heraf, hvis virksomhedens økonomiske situa‐
tion er væsentligt forringet på udbetalingstidspunktet set i
forhold til beregningstidspunktet.
Det foreslås i stk. 5, fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden skal sikre, at bestyrelsen, di‐
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver,
som virksomheden forvalter, og som modtager variabel løn,
skal tilbagebetale den variable løn helt eller delvis, hvis
den variable løn er udbetalt på grundlag af oplysninger om
resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis
modtageren er i ond tro.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32, stk.
1, litra m, i IFD, hvorefter op til 100 pct. af den variable af‐
lønning reduceres, hvis investeringsselskabets finansielle re‐
sultater har været beskedne eller negative, herunder gennem
ordninger vedrørende fradrags- eller tilbagebetalingsproce‐
durer, der er omfattet af kriterier, som investeringsselskaber
har fastsat, og som navnlig vedrører situationer, hvor den
352
pågældende medarbejder har deltaget i eller været ansvarlig
for adfærd, der resulterede i betydelige tab for investerings‐
selskabet eller ikke længere anses for at være egnet og hæ‐
derlig.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hel eller del‐
vis tilbagebetaling af allerede udbetalt variabel løn skal ske,
i de tilfælde hvor den variable løn er udbetalt på grundlag
af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være
fejlagtige, om modtageren er i ond tro herom.
Krav om tilbagebetaling skal stilles under hensyn til al‐
mindelige aftale- og ansættelsesretlige principper, herunder
retsgrundsætningen om condictio indebiti. Det betyder, at
det er en afgørende forudsætning for, om virksomheden kan
kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt variabel løn, at
modtageren har været i ond tro – eksempelvis i det tilfælde,
hvor modtageren af den variable løn bevidst har været med
til at afgive fejlagtige oplysninger om resultater, der ligger
til grund for beregningen af modtagerens variable løn.
Overtrædelse af lovforslagets § 109, stk. 5, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 109, stk. 5, er et fondsmæglerselskab eller et fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden. Det betyder, at hvis et fondsmæg‐
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke sik‐
rer, at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis akti‐
viteter har væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil
eller på de aktiver, som selskabet forvalter, og som modtager
variabel løn, skal tilbagebetale den variable løn helt eller
delvis, hvis den variable løn er udbetalt på grundlag af
oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være
fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro, kan fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes
med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Virksomheden kan eksempelvis straffes med bøde, hvis
en direktør har fået udbetalt variabel løn på grundlag af
oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være
fejlagtige, og direktøren har været i ond tro herom, og virk‐
somheden ikke har krævet en sådan variabel løn tilbagebe‐
talt.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at hvis
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på
de aktiver, som virksomheden forvalter, tildeles en pensions‐
ydelse, som helt eller delvis kan sidestilles med variable
løndele, skal virksomheden, hvis modtageren forlader virk‐
somheden inden pensionstidspunktet, beholde denne del af
pensionsydelsen i fem år i form af instrumenter omfattet af
stk. 1, nr. 4.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at stk. 4 og 5 tilsvarende
finder anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilfælde.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32, stk.
3, 3. afsnit, i IFD, der omhandler de situationer, hvor
et medlem af direktionen, bestyrelsen eller en ansat, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi‐
koprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter,
modtager pension efter en ydelsesbaseret ordning, og hvor
denne pension helt eller delvist kan sidestilles med variabel
løn. Der er således ikke tale om pensionsbidragsordninger.
Det følger af bestemmelsen, at virksomheden skal sik‐
re, at hvis medlemmer af bestyrelsen og direktionen eller
virksomhedens andre væsentlige risikotagere tildeles en
pensionsydelse, som helt eller delvist, kan sidestilles med
variabel løn efter, skal virksomheden, hvis modtageren for‐
lader virksomheden inden pensionstidspunktet, beholde den‐
ne del af pensionsydelsen i fem år i form af instrumenter,
som nævnt i forslaget til stk. 1, nr. 4.
Formålet med denne udskudte betaling er den samme som
det foreslåede stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den
variable løn.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at er modtageren medlem af
bestyrelsen eller ansat i virksomheden ved pensionsalderen,
skal virksomheden udbetale den variable del af pensionsy‐
delsen til modtageren i form af instrumenter omfattet af stk.
1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en
periode på fem år.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravene om
backtesting og clawback i forslagets stk. 4 og 5 anvendelse
for en pensionsydelse som helt eller delvist kan sidestilles
med variabel løn og som tilbageholdes af virksomheden i
form af instrumenter i fem år, i de tilfælde hvor modtage‐
ren har forladt virksomheden inden pensionstidspunktet. Det
medfører, at virksomheden skal sikre, at kriterierne, der dan‐
nede grundlag for beregningen af den variable pensionsydel‐
se, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet.
Udbetalingen af pensionsydelsen vil endvidere være betin‐
get af, at modtageren har efterlevet kravene til egnet- og
hæderlighed, ikke har deltaget i eller været ansvarlig for
en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksom‐
heden, og at virksomhedens økonomiske situation ikke er
væsentligt forringet i forhold til beregningstidspunktet af
pensionsydelsen. Virksomheden skal i øvrigt sikre sig, at
modtageren af en variabel pensionsydelse skal tilbagebetale
denne helt eller delvist, hvis pensionsydelsen er udbetalt på
grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumen‐
teres af være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro
herom.
Der er tale om en ydelse, der kan sidestilles med variabel
løn.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at stk. 5 tilsvarende finder
anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de tilfælde, hvor
modtageren er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksom‐
heden ved pensionsalderen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravet om
clawback i det foreslåede stk. 5 vil finde anvendelse på
en variabel pensionsydelse som tilbageholdes i form af in‐
strumenter i fem år, hvor modtageren fortsat er medlem
af bestyrelsen eller ansat i virksomheden ved pensionsalde‐
ren. Det medfører, at virksomheden skal sikre, at modtage‐
ren af en variabel pensionsydelse skal tilbagebetale denne
353
helt eller delvist, hvis pensionsydelsen er udbetalt på grund‐
lag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres af
være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro herom.
Overtrædelse af lovforslagets § 109, stk. 6, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 109, stk. 6, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke sikrer,
at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller
på de aktiver, som virksomheden forvalter, tildeles en pensi‐
onsydelse, som helt eller delvis kan sidestilles med variable
løndele, skal virksomheden, hvis modtageren forlader virk‐
somheden inden pensionstidspunktet, beholde denne del af
pensionsydelsen i fem år i form af instrumenter omfattet af
det foreslåede stk. 1, nr. 4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende
anvendelse på de i det foreslåede 1. pkt. nævnte tilfælde. Er
modtageren medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomhe‐
den ved pensionsalderen, skal virksomheden udbetale den
variable del af pensionsydelsen til modtageren i form af
instrumenter omfattet af stk. 1, nr. 4, uden mulighed for
afhændelse eller udnyttelse i en periode på fem år. Stk.
5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte til‐
fælde, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk.
1, nr. 1.
Virksomheden kan eksempelvis straffes med bøde, hvis
virksomheden ikke sikre sig, at en skønsmæssig pensions‐
ydelse tilbageholdes i form af finansielle instrumenter i fem
år, i de tilfælde, hvor en direktør forlader virksomheden in‐
den pensionstidspunktet. Virksomheden vil endvidere kunne
straffes med bøde, hvis ikke virksomheden sikre, at udbe‐
talingen af en skønsmæssig pensionsydelse reduceret, hvis
de kriterier, der dannede grundlag for beregningen af den
skønsmæssige pensionsydelse ikke længere er opfyldt på
udbetalingstidspunktet. Dette kan bl.a. skyldes, at modtage‐
ren ikke har efterlevet kravene om egnet- og hæderlighed i
lovforslagets § 75.
Det foreslås i stk. 7, at for personer i ansættelsesforhold,
der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1-6
kun anvendelse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne
om variabel løn ikke er fastsat i overenskomsten.
De foreslåede regler om aflønning har ikke til hensigt
at berøre de rettigheder, som arbejdsmarkedets parter har
i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Aflønnings‐
reglerne berører heller ikke de rettigheder, der følger af
national aftale- og ansættelsesret, ligesom det ikke berører
arbejdsmarkedets ret til at indgå og håndhæve kollektive
overenskomster i overensstemmelse med nationale love og
sædvaner.
Til § 110
Den gældende § 77 b i lov om finansiel virksomhed in‐
deholder regler om begrænsninger af brugen af variable løn‐
dele for medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre an‐
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksom‐
hedens risikoprofil i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
finansielle holdingvirksomheder, hvor virksomheden modta‐
ger statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med de tilpasnin‐
ger, der er nødvendige med henblik på implementeringen af
artikel 31 i IFD.
Den foreslåede § 110 indeholder regler om forbud mod
brugen af variable løndele for medlemmer af bestyrelsen
eller direktionen og begrænsninger i brugen heraf til andre
ansatte, hvis aktiviteter har indflydelse på virksomhedens
risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter,
i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomhe‐
der.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 31 i IFD,
hvorefter medlemsstaterne sikrer, at når et investeringssel‐
skab modtager ekstraordinær statsstøtte fra det offentlige
som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 28, i BRRD, betaler
investeringsselskabet ikke variabel aflønning til medlemmer
af ledelsesorganet. Investeringsselskabet skal også begrænse
den variable aflønning til en del af nettoindtægterne, hvis
variabel aflønning, der betales til andre medarbejdere end
medlemmer af ledelsesorganet, er uforenelig med oprethol‐
delse af et robust kapitalgrundlag i et investeringsselskab
og rettidigt ophør af ekstraordinær finansiel støtte fra det
offentlige.
Det foreslås i stk. 1, at fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, der modtager statsstøtte eller
tilsagn om statsstøtte, ikke må tildele eller udbetale variabel
løn til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 31, litra a, i IFD, der
indeholder et forbud for investeringsselskaber, der modtager
ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige som defineret
i artikel 2, stk. 1, nr. 28, i BRRD, mod, at betale variabel løn
til medlemmerne af ledelsesorganet.
Det foreslåede forbud gælder fra tidspunktet, hvor virk‐
somheden modtager statsstøtte eller tilsagnet om statsstøt‐
te. Har virksomheden fået tilsagn om at modtage statsstøtte,
men vælger ikke at udnytte denne, vil virksomheden allige‐
vel være omfattet af bestemmelsen og dermed forbuddet
mod brug af variabel løn. Årsagen hertil er, at det ikke
kan udelukkes, at virksomheder, der har modtaget tilsagn
om statsstøtte, men ikke udnyttet dette, vil have et videre
råderum end virksomheder, der ikke har modtaget et sådant
tilsagn og dermed en konkurrencemæssig fordel.
Statsstøtteordninger, der har en anseelig størrelse og ka‐
rakter af ekstraordinære tiltag over for den finansielle sektor
er omfattet af forbuddet. Forslaget skal derimod ikke dæk‐
ke støtteordninger, som anses for at være mere generelle
erhvervsfremmeordninger og lignende.
Overtrædelse af lovforslagets § 110, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
354
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 110, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed modtager
statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte, og tildeler
eller udbetaler variabel løn til medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås, i stk. 2, at der ikke må igangsættes nye aktie‐
optionsprogrammer eller lignende ordninger for bestyrelsen
eller direktionen i fondsmæglerselskaber og fondsmægler‐
holdingvirksomheder, der modtager eller har fået tilsagn om
statsstøtte.
Det foreslåede forbud gælder fra tidspunktet, hvor virk‐
somheden modtager statsstøtte eller tilsagnet. Har virksom‐
heden fået tilsagn om at modtage statsstøtte, men vælger
ikke at udnytte denne, vil virksomheden alligevel være om‐
fattet af bestemmelsen og dermed forbuddet mod brug af
variabel løn. Årsagen hertil er, at det ikke kan udelukkes, at
virksomheder, der har modtaget tilsagn om statsstøtte, men
ikke udnyttet dette, vil have et videre råderum end virksom‐
heder, der ikke har modtaget et sådant tilsagn og dermed en
konkurrencemæssig fordel.
Aftaler om aktieoptionsprogrammer indgået før lovens
ikrafttræden vil være omfattet af de gældende regler i § 77
b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, der svarer til den
foreslåede bestemmelse. For nærmere afklaring om aftaler
om aktieoptionsprogrammer indgået inden lovens ikrafttræ‐
den henvises således til bemærkningerne til § 77 b, stk. 2,
i lov nr. 1556 af 9. november 2010 om ændring af lov om
finansiel virksomhed m.fl.
Overtrædelse af lovforslagets § 110, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 110, stk. 2, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed igangsætter
nye aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger for be‐
styrelsen eller direktionen i fondsmæglerselskabet og fonds‐
mæglerholdingvirksomheden, der modtager eller har fået
tilsagn om statsstøtte, kan fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, der modtager statsstøtte eller
har fået tilsagn om statsstøtte, skal begrænse variabel løn til
andre ansatte end medlemmer af bestyrelse og direktion til
en del af nettoindtægterne, hvis udbetalingen af variabel løn
er uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag
og rettidigt ophør af statsstøtte.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 31, litra
b, i IFD, der indeholder et loft over anvendelsen af variabel
løn til andre medarbejdere end medlemmer af ledelsesorga‐
net i investeringsselskaber, der ekstraordinær finansiel støtte
fra det offentlige som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 28, i
BRRD.
Den foreslåede begrænsning gælder fra tidspunktet, hvor
virksomheden modtager statsstøtte eller tilsagnet. Har virk‐
somheden fået tilsagn om at modtage statsstøtte, men vælger
ikke at udnytte denne, vil virksomheden alligevel være om‐
fattet af begrænsningen mod brug af variabel løn. Årsagen
hertil er, at det ikke kan udelukkes, at virksomheder, der
har modtaget tilsagn om statsstøtte, men ikke udnyttet dette,
vil have et videre råderum end virksomheder, der ikke har
modtaget tilsagn om statsstøtte.
Begrænsningen er ikke afgrænset til at gælde ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi‐
koprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter
(virksomhedens væsentlige risikotagere), men gælder for
alle ansatte, der modtager variabel løn og som ikke er med‐
lemmer af bestyrelse og direktion.
Efter det foreslåede må udbetaling af variabel løn ikke
medføre, at virksomheden ikke kan opfylde den fastsatte
omstruktureringsplan og ophør af statsstøtte. Udbetaling af
variabel løn til ansatte, der ikke er medlemmer af bestyrelse
og direktion, bør ikke være til hinder for en rettidig betaling
af statsstøtten eller opnåelse af de mål, der er fastsat i om‐
struktureringsplanen.
Virksomheden bør sikre, at overdragelsen eller udbetalin‐
gen af en variabel løn ikke forsinker den rettidige oprustning
af virksomhedens kapitalgrundlag og indsatsen for at redu‐
cere virksomhedens afhængighed af statsstøtten.
Aftaler om variabel løn til andre ansatte end medlemmer
af bestyrelse og direktion indgået før lovens ikrafttræden vil
være omfattet af de gældende regler i § 77 b, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed. Den foreslåede bestemmelse finder
alene anvendelse på aftaler om variabel løn til andre ansatte
end medlemmer af bestyrelse og direktion i fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder indgået efter
lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 4, at fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, der modtager eller har fået
tilsagn om statsstøtte, i deres lønpolitik skal fastsætte en
nærmere angiven grænse, set i forhold til virksomhedens
nettoindtægter, for den samlede tildeling af variabel løn til
andre ansatte end medlemmer af bestyrelse og direktion,
hvis udbetalingen af variabel løn er uforenelig med opret‐
holdelse af et robust kapitalgrundlag og rettidigt ophør af
statsstøtte.
Det vil eksempelvis kunne være som en procentdel af
nettoindtægterne.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i forbindelse med
det foreslåede stk. 3, der indeholder et krav om, at fonds‐
mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der
modtager statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte skal
begrænse variabel til andre ansatte end medlemmer af besty‐
relse og direktion til en del af nettoindtægterne, hvis udbeta‐
lingen af variabel løn er uforenelig med opretholdelse af et
robust kapitalgrundlag og rettidigt ophør af statsstøtte.
Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirk‐
355
somhed skal således fastsætte i lønpolitikken hvor stor
en del af virksomhedens nettoindtægter, andre ansatte end
medlemmer af bestyrelse og direktion samlet kan tildeles i
variabel løn i de tilfælde, hvor udbetalingen af variabel løn
er uforenelig med opretholdelsen af et robust kapitalgrund‐
lag og rettidigt ophør af statsstøtte.
Bestemmelsen har til formål at sikre gennemsigtighed i
forhold til anvendelsen af variabel løn, hvor virksomheden
modtager statsstøtte eller tilsagn om statsstøtte, og hvor ud‐
betalingen af variabel løn er uforenelig med virksomhedens
opretholdelse af et robust kapitalgrundlag og rettidigt ophør
af statsstøtten.
Overtrædelse af lovforslagets § 110, stk. 4, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 110, stk. 4, er et fondsmæglerselskab eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der
modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte, ikke i deres
lønpolitik fastsætte en nærmere angiven grænse, set i for‐
hold til fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholding‐
virksomhedens nettoindtægter, for den samlede tildeling af
variabel løn til andre ansatte end medlemmer af bestyrelse
og direktion, hvis udbetalingen af variabel løn er uforenelig
med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag og rettidigt
ophør af statsstøtte, kan fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 111
Den gældende § 77 c i lov om finansiel virksomhed
indeholder i stk. 1 og 2 regler om nedsættelse af et afløn‐
ningsudvalg i finansielle virksomheder, herunder fondsmæg‐
lerselskaber, og finansielle holdingvirksomheder, herunder
fondsmæglerholdingvirksomheder.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, dog med en
anderledes tærskelværdi for, hvornår der skal nedsættes et
aflønningsudvalg, og med mulighed for at undtage visse
fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed
fra kravet om at nedsætte et aflønningsudvalg.
Den foreslåede § 111 fastsætter krav om nedsættelse af et
aflønningsudvalg i fondsmæglerselskaber og på koncernni‐
veau, hvis værdi af balanceførte og ikke balanceførte aktiver
i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover i den fireårs‐
periode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende
regnskabsår. Bestemmelsen gennemfører artikel 33, stk. 1,
1. og 3. pkt., i IFD.
Det foreslås i stk. 1, at fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, hvis værdi af balanceførte og
ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro
eller derover i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart
forud for det pågældende regnskabsår, skal nedsætte et af‐
lønningsudvalg, jf. dog stk. 2-5.
Den foreslåede bestemmelse regulerer, hvornår der skal
nedsættes et aflønningsudvalg i fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder.
Det bemærkes, at etableringen af et aflønningsudvalg ikke
ændrer på bestyrelsens kollektive ansvar, men har til formål
at styrke bestyrelsens uafhængighed af den daglige ledelse
samt at medvirke til en øget effektivitet og mere dybdegå‐
ende behandling af aflønningsområdet i bestyrelsen. Afløn‐
ningsudvalget skal alene være et forberedende udvalg.
Bestemmelsen gennemfører artikel 33, stk. 1, 1. pkt., i
IFD, hvorefter investeringsselskaber, der ikke opfylder kri‐
terierne i artikel 32, stk. 4, litra a, i IFD skal nedsætte et
aflønningsudvalg. Grænsen for nedsættelse af et aflønnings‐
udvalg følger således af artikel 32, stk. 4, litra a, i IFD,
hvorefter et investeringsselskab, hvis værdi af balanceførte
og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio.
euro eller derover i den fireårsperiode, der ligger umiddel‐
bart forud for det pågældende regnskabsår, skal nedsætte et
aflønningsudvalg.
Overtrædelse af lovforslagets § 111, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 111, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis værdi
af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit ud‐
gør 100 mio. euro eller derover i den fireårsperiode, der lig‐
ger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår, ikke
nedsætter et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2, kan fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes
med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at et fondsmæglerselskab ikke er for‐
pligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg, hvis fondsmæg‐
lerselskabet opfylder betingelserne for klassificering som et
mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 25, stk.
1, i IFD, hvorefter afdeling 2 i IFD ikke finder anvendel‐
se, hvis et fondsmæglerselskab på grundlag af artikel 12,
stk. 1, i IFR, fastslår, at det opfylder alle betingelserne for
klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet
fondsmæglerselskab fastsat heri.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at et fondsmæg‐
lerselskab, hvis værdi af balanceførte og ikkebalanceførte
aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover i
den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det på‐
gældende regnskabsår, ikke er forpligtet til at nedsætte et af‐
lønningsudvalg, hvis fondsmæglerselskabet opfylder betin‐
gelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes
forbundet fondsmæglerselskab som fastsat i artikel 12, stk.
1, i IFR.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR således for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
356
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi‐
teter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet kan undtage
et fondsmæglerselskab fra stk. 1, hvis Finanstilsynet vurde‐
rer, at det er hensigtsmæssigt henset til arten og omfanget af
fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne organisation
og kendetegnene ved den koncern, som fondsmæglerselska‐
bet tilhører.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, hvis værdi af balanceførte og ikkebalanceførte
aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover i den
fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågæl‐
dende regnskabsår, kan anmode Finanstilsynet om at blive
undtaget fra kravet om at nedsætte et aflønningsudvalg. Fi‐
nanstilsynet kan undtage fra kravet om at nedsætte et afløn‐
ningsudvalg, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er hensigts‐
mæssigt henset til arten og omfanget af fondsmæglerselska‐
bets aktiviteter, dets interne organisation og kendetegnene
ved den koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører.
Det er en forudsætning for, at Finanstilsynet kan undtage
fra det foreslåede stk. 1, at fondsmæglerselskabet opfylder
alle betingelserne i det foreslåede stk. 3, nr. 1-5.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at de i nr. 1-5 oplistede
betingelser dog skal være opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter betingelserne for,
at Finanstilsynet kan undtage et fondsmæglerselskab fra for‐
pligtelsen til at nedsætte et aflønningsudvalg i henhold til
det forslåede stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at fondsmæglerselskabet ikke
må være et af de tre største fondsmæglerselskaber i Dan‐
mark set i forhold til den samlede værdi af aktiver.
Hvorvidt et fondsmæglerselskab er et af de tre største
vurderes ud fra fondsmæglerselskabets samlede værdi af
aktiver set i forhold til den samlede værdi af aktiver i øvrige
fondsmæglerselskaber i Danmark.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at fondsmæglerselskabet ikke
må være underlagt forpligtelser eller forenklede forpligtelser
med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i
overensstemmelse med §§ 98 og 99 samt kapitel 20.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32, stk.
5, litra b, i IFD, hvorefter det er et kriterium for at und‐
tage fra kravet om at nedsætte et aflønningsudvalg, at in‐
vesteringsselskabet ikke er underlagt forpligtelser eller er
underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopret‐
nings- og afviklingsplaner i overensstemmelse med artikel 4
i BRRD. Artikel 4 i BRRD er gennemført i lovforslagets §§
98 og 99 samt kapitel 20.
Lovforslagets §§ 98 og 99 vedrører krav om udarbejdelse
af en genopretningsplan på henholdsvis individuelt og kon‐
solideret niveau. Bestemmelserne indeholder endvidere en
bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere reg‐
ler om krav til genopretningsplanernes indhold samt vedli‐
geholdelse og frister for indsendelse af genopretningsplaner.
Lovforslagets kapitel 20 indeholder regler om Finanstilsy‐
nets udarbejdelse af en afviklingsplan for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter eller for koncerner, hvor den øverste mo‐
dervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomheden
er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre sådanne investeringsservice og -aktiviteter, en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksom‐
hed, hvor minimum en dattervirksomhed er et fondsmægler‐
selskab, der har tilladelse til at yde eller udføre de nævnte
investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at fondsmæglerselskabets værdi
af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver maksimalt må
udgøre 300 mio. euro i gennemsnit i den fireårsperiode, der
ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår.
Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at størrelsen af fondsmægler‐
selskabet balanceførte og ikkebalanceførte handelsbehold‐
ningsaktiviteter maksimalt udgør 150 mio. euro.
Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at størrelsen af fondsmæglersel‐
skabets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter
maksimalt udgør 100 mio. euro.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at betingelserne i
nr. 1-5 er kumulative og alle skal være opfyldt, før Finans‐
tilsynet kan undtage et fondsmæglerselskab fra kravet om
at nedsætte et aflønningsudvalg. Finanstilsynet skal derudo‐
ver vurdere, at det er hensigtsmæssigt henset til arten og
omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne
organisation og kendetegnene ved den koncern, som fonds‐
mæglerselskabet tilhører, før Finanstilsynet kan undtage fra
kravet i stk. 1, jf. det foreslåede stk. 3, 1. pkt.
Bestemmelsen gennemfører artikel 32, stk. 5, jf. artikel
33, stk. 1, i IFD. Det følger heraf, at en medlemsstat, uanset
stk. 4, litra a, kan forhøje den deri nævnte tærskel, forudsat
at investeringsselskabet opfylder en række kriterier.
Finanstilsynet vil i sin praksis for vurdering af, om et
fondsmæglerselskab kan undtages fra kravet om nedsættelse
af et aflønningsudvalg, inddrage retningslinjer fra Den Euro‐
pæiske Banktilsyns-myndighed (EBA) og Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), i det
357
omfang de foreligger, og i det omfang retningslinjerne er
relevante i forhold til fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 4, at en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed ikke er forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg,
hvis fondsmæglerholdingvirksomhedens dattervirksomhed
er undtaget fra kravet herom i medfør af stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed ikke er forpligtet til at nedsætte et
aflønningsudvalg, hvis fondsmæglerholdingvirksomhedens
dattervirksomhed er et fondsmæglerselskab, der opfylder
betingelserne for klassificering som et mindre og ikke ind‐
byrdes forbundet fondsmæglerselskab, jf. artikel 12, stk. 1, i
IFR i medfør af det foreslåede stk. 2.
Bestemmelsen medfører endvidere, at en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed ikke er forpligtet til at nedsætte et afløn‐
ningsudvalg, hvis fondsmæglerholdingvirksomhedens dat‐
tervirksomhed er et fondsmæglerselskab, der undtaget fra
kravet om at nedsætte et aflønningsudvalg i medfør af det
foreslåede stk. 3.
Det er således ikke hensigten, at en fondsmæglerholding‐
virksomhed er forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg,
hvis fondsmæglerselskabet i samme koncern er undtaget fra
pligten hertil.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet uanset stk. 1 kan
kræve, at et fondsmæglerselskab skal nedsætte et afløn‐
ningsudvalg, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er hensigts‐
mæssigt henset til arten og omfanget af fondsmæglerselska‐
bets aktiviteter, dets interne organisation og kendetegnene
ved den koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at uanset, at et
fondsmæglerselskabs balanceførte og ikkebalanceførte akti‐
ver ikke overstiger grænsen i det foreslåede stk. 1, har Fi‐
nanstilsynet beføjelse til at kræve, at fondsmæglerselskabet
nedsætter et aflønningsudvalg.
Bestemmelsen gennemfører artikel 32, stk. 6, jf. artikel
33, stk. 1, 1. pkt., i IFD.
Beføjelsen til at kræve, at et fondsmæglerselskab, hvis
værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver ikke over‐
stiger grænsen nævnt i det foreslåede stk. 1, skal nedsætte
et aflønningsudvalg, forventes alene anvendt i særlige tilfæl‐
de, hvor Finanstilsynet konkret finder det hensigtsmæssigt,
at fondsmæglerselskabets bestyrelse suppleres af et afløn‐
ningsudvalg. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor
Finanstilsynet i forbindelse med sit tilsyn med fondsmæg‐
lerselskabet har konstateret, at fondsmæglerselskabet konse‐
kvent tilsidesætter aflønningsreglerne.
Finanstilsynet vil i sin praksis for vurdering af, om Fi‐
nanstilsynet skal kræve, at et fondsmæglerselskab skal ned‐
sætte et aflønningsudvalg, inddrage retningslinjer fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæ‐
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), i
det omfang de foreligger, og i det omfang retningslinjerne er
relevante i forhold til fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at i koncerner med flere
virksomheder, som efter stk. 1 har pligt til at nedsætte et
aflønningsudvalg, kan der nedsættes et fælles aflønningsud‐
valg for disse virksomheder i koncernen eller en del heraf.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i koncerner
i stedet for at nedsætte særskilte aflønningsudvalg for samt‐
lige virksomheder, kan etablere et fælles aflønningsudvalg
for disse virksomheder i koncernen eller en del heraf.
Bestemmelsen gennemfører artikel 33, stk. 1, 3. pkt., i
IFD, hvorefter et aflønningsudvalg kan nedsættes på koncer‐
nniveau.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at aflønningsudvalget orga‐
nisatorisk skal placeres i en virksomhed under tilsyn af
Finanstilsynet og skal nedsættes i en virksomhed, der er
modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som afløn‐
ningsudvalget er nedsat for.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fælles afløn‐
ningsudvalg for flere virksomheder i en koncern organisato‐
risk placeres i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet,
der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som
aflønningsudvalget er nedsat for.
Overtrædelse af lovforslagets § 111, stk. 6, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 111, stk. 6, er en koncern hvori et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed indgår. Det
betyder, at hvis en koncern med flere virksomheder, som
efter det foreslåede stk. 1 har pligt til at nedsætte et afløn‐
ningsudvalg, ikke nedsætter et aflønningsudvalg for disse
virksomheder i koncernen eller en del heraf og aflønnings‐
udvalget skal organisatorisk placeres i et selskab under til‐
syn af Finanstilsynet og skal nedsættes i en virksomhed,
der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som
aflønningsudvalget er nedsat for, kan fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med bøde,
jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at aflønningsudvalget dog
ikke må placeres i en fondsmæglerholdingvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fælles afløn‐
ningsudvalg for flere virksomheder i en koncern ikke orga‐
nisatorisk må placeres i en fondsmæglerholdingvirksomhed,
selvom fondsmæglerholdingvirksomheden er under tilsyn af
Finanstilsynet og modervirksomhed for de øvrige virksom‐
heder, som aflønningsudvalget er nedsat for.
Til § 112
Den gældende § 77 c i lov om finansiel virksomhed in‐
deholder i stk. 3-7 regler om krav til aflønningsudvalgets
sammensætning og opgaver.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder dog med et
krav om ligelig kønsfordeling i sammensætningen af afløn‐
ningsudvalget.
Den foreslåede § 112 fastsætter nærmere krav om afløn‐
ningsudvalgets sammensætning og opgaver. Bestemmelsen
gennemfører artikel 33 i IFD.
358
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at formanden samt medlem‐
merne af aflønningsudvalget skal være medlem af bestyrel‐
sen i den virksomhed, som nedsætter aflønningsudvalget,
eller af bestyrelser i virksomheder, der i medfør af § 111,
stk. 6, har et fælles aflønningsudvalg.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at formanden og
de øvrige medlemmer af aflønningsudvalget skal være med‐
lem af den bestyrelse, som nedsætter aflønningsudvalget
eller af bestyrelser i virksomheder, der i medfør af lovforsla‐
gets § 111, stk. 6, benytter sig af samme aflønningsudvalg.
Bestemmelsen indebærer, at et aflønningsudvalg skal be‐
stå af bestyrelsesmedlemmer fra fondsmæglerselskabet. Et
fælles aflønningsudvalg for flere virksomheder i koncernen
skal bestå af bestyrelsesmedlemmer fra disse virksomheder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 33, stk. 2, 2. pkt., i
IFD, hvorefter formanden for og medlemmerne af afløn‐
ningsudvalget skal være medlemmer af ledelsesorganet, som
ikke varetager en ledelsesfunktion i det pågældende investe‐
ringsselskab.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at aflønningsudvalget skal
sammensættes, så medlemmerne har den fornødne viden og
de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og
overvåge virksomhedens lønpolitik og -praksis, risikostyring
og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af
virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risiko‐
profil og forvaltning af kapital og likviditet, og er i stand
til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om
virksomhedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende
forretningsgange, er i overensstemmelse med § 107, stk. 1,
§§ 108-110, og regler udstedt i medfør af § 113.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aflønningsud‐
valget skal sammensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompeten‐
cer til at forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og
-praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af virksomhedens aflønningsstruktur
til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af kapital og
likviditet, og er i stand til at foretage en kvalificeret og
uafhængig vurdering af, om virksomhedens aflønning, her‐
under lønpolitik og tilhørende forretningsgange, er i over‐
ensstemmelse med lovforslagets § 107, stk. 1, lovforslagets
§§ 108-110, og regler udstedt i medfør af lovforslagets §
113.
Der bør være mindst et medlem af aflønningsudvalget,
der har erfaring med risikostyring og kontrol. Endvidere
bør medlemmer af aflønningsudvalget besidde sagkundskab
og uafhængighed, der gør dem i stand til at foretage en
uafhængig vurdering af lønpolitikkens formålstjenstlighed,
herunder af lønpolitikkens betydning for risici og risikosty‐
ring. Der er ikke krav om, at aflønningsudvalget skal have et
vist antal medlemmer, da dette må afgøres ud fra virksomhe‐
dens konkrete behov.
Bestemmelsen gennemfører artikel 33, stk. 1, 2. pkt., i
IFD, hvorefter aflønningsudvalget skal foretage et kompe‐
tent og uafhængigt skøn vedrørende aflønningspolitikker og
-praksis samt incitamenter, der er indført med henblik på
risikostyring samt forvaltning af kapitel og likviditet.
Bestemmelsen præciserer de kollektive kompetencekrav
til aflønningsudvalget, således at formanden og medlemmer‐
ne af aflønningsudvalget skal have den fornødne viden,
kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge
virksomhedens lønpolitik og -praksis, risikostyring og kon‐
trolaktiviteter.
Aflønningsudvalget skal være sammensat således, at af‐
lønningsudvalget kan foretage en kvalificeret og uafhængig
vurdering af om virksomhedens lønpolitik er i overensstem‐
melse med lovforslagets § 107, stk. 1, og lovforslagets §
113, hvilket medfører, at aflønningsudvalget skal kunne fo‐
retage en vurdering af, hvorvidt virksomhedens lønpolitik er
kønsneutral og i overensstemmelse med og fremmer sund og
effektiv risikostyring samt sikre, at lønpolitikken indeholder
de i bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengein‐
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe‐
ringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder
og investeringsforeninger nævnte krav.
Aflønningsudvalget skal endvidere være kompetent til at
kunne foretage en tilsvarende vurdering af, hvorvidt virk‐
somheden opfylder aflønningsreglerne i lovforslagets §§
108-110, som vedrører virksomhedens brug af variabel løn.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at aflønningsudvalget skal
have en ligelig kønsfordeling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aflønningsud‐
valget skal have en ligelig kønsfordeling. Det medfører, at et
køn ikke må være underrepræsenteret i aflønningsudvalget. I
praksis er et køn ikke længere underrepræsenteret, når det
udgør 40 pct. En tilsvarende forståelse af ”underrepræsente‐
ret” finder anvendelse i forhold til denne lov. Det er i den
forbindelse uden betydning hvilket køn, der udgør henholds‐
vis 40 pct. eller 60 pct. Det forudsættes, at denne praksis
videreføres.
Bestemmelsen gennemfører artikel 33, stk. 1, 2. pkt., i
IFD, hvorefter aflønningsudvalget skal have en ligelig køns‐
fordeling.
Overtrædelse af lovforslagets § 112, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 112, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis formanden og de
øvrige medlemmer af aflønningsudvalget ikke er medlem af
bestyrelsen i den virksomhed, som nedsætter aflønningsud‐
valget eller af bestyrelser i virksomheder, der i medfør af
lovforslagets § 111, stk. 6, benytter sig af fælles aflønnings‐
udvalg eller hvis aflønningsudvalget ikke er sammensat,
så medlemmerne har den fornødne viden og de fornødne
kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge
virksomhedens lønpolitik og -praksis, risikostyring og kon‐
trolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af virk‐
somhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risikoprofil
og forvaltning af kapital og likviditet, og ikke er i stand til
at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om
359
virksomhedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende
forretningsgange, er i overensstemmelse med lovforslagets
§ 107, stk. 1, lovforslagets §§ 108-110, og regler udstedt i
medfør af lovforslagets § 113 eller ikke har en ligelig køns‐
fordeling., kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at aflønningsudvalget skal forestå
det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger om
aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom,
som kan have indflydelse på virksomhedens risikostyring,
og i den forbindelse forestå det i nr. 1-6 oplistede.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aflønningsud‐
valget skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens
beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på virk‐
somhedens risikostyring, og i den forbindelse forestå en
række opgaver nærmere fastsat i nr. 1-6.
Bestemmelsen fastsætter de konkrete opgaver, som afløn‐
ningsudvalget har ansvaret for at varetage. Det er opgaver,
der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et samlet
overblik over virksomhedens faktiske aflønningsstruktur, og
som derved skal sikre, at bestyrelsen er bevidst om de risici,
der er forbundet hermed. Det skal understreges, at det fortsat
er den samlede bestyrelse, der har ansvaret for virksomhe‐
dens aflønningspolitik og praksis, men aflønningsudvalgets
arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på virksomhe‐
dens lønpolitik og -praksis både i forhold til den aktuelle
situation, men også i forhold til fremtidige beslutninger for
virksomheden. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et
samlet billede af de risici, som knytter sig til virksomhedens
aflønningspolitik og praksis, hvilket fastslås med den fore‐
slåede bestemmelses nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbered‐
ende arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrø‐
rende aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslut‐
ninger herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af
en vurdering af, om virksomhedens aflønning overholder
reglerne om aflønning i –denne lov samt nærmere fastsatte
regler om aflønning i bekendtgørelse om lønpolitik og af‐
lønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler‐
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle hol‐
dingvirksomheder og investeringsforeninger. Endvidere bør
det forberedende arbejde bestå af at overvåge effektiviteten
af virksomhedens tiltag på lønområdet set i forhold til virk‐
somhedens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med varetagelsen af
sine opgaver i det foreslåede nr. 1-6 have adgang til alle data
og informationer i forhold til bestyrelsens beslutningsproces
for så vidt angår udformning, implementering, kontrol og
revision af virksomhedens aflønningspolitik og praksis. Af‐
lønningsudvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomi‐
ske ressourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og da‐
ta fra de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyrings‐
funktionen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsud‐
valget bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesud‐
valg, eksempelvis risiko- og revisionsudvalget, hvis disses
aktiviteter kan have en betydning for udformningen og efter‐
levelsen af virksomhedens lønpolitik og -praksis.
Bestemmelsen gennemfører artikel 33, stk. 2, 1. pkt., i
IFD, hvorefter aflønningsudvalget er ansvarlig for udarbej‐
delse af afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af
ledelsesorganet, herunder afgørelser, som har konsekvenser
for det pågældende investeringsselskabs risici og risikosty‐
ring.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at aflønningsudvalget skal råd‐
give bestyrelsen om udformning af virksomhedens lønpoli‐
tik, bistå bestyrelsen med at påse overholdelsen af virksom‐
hedens lønpolitik i praksis og vurdere, om virksomhedens
lønpolitik er opdateret, herunder hvis nødvendigt komme
med forslag til opdateringer af lønpolitikken.
Aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr. 1 ligele‐
des bistå bestyrelsen med at påse, at virksomheden i praksis
overholder sin lønpolitik. Til brug herfor bør aflønningsud‐
valget have de fornødne ressourcer som beskrevet ovenfor.
Det er vigtigt, at virksomhedens lønpolitik er i overens‐
stemmelse med den faktiske situation, som virksomheden
befinder sig i, og aflønningsudvalget skal efter det foreslå‐
ede nr. 1 også vurdere, om virksomhedens lønpolitik er
passende og opdateret på baggrund heraf, og i det omfang,
at det er nødvendigt, komme med forslag til opdateringer
af lønpolitikken. Eksempelvis i tilfælde, hvor virksomhe‐
dens lønpolitik ikke giver mulighed for tildeling af variabel
løn til direktionen, og hvor virksomheden ønsker at tilde‐
le variabel løn til direktionen, skal aflønningsudvalget såle‐
des foreslå, at lønpolitikken opdateres, så den giver mulig‐
hed herfor. Opdateres lønpolitikken, skal aflønningsudvalget
endvidere påse, at bestyrelsen forelægger den opdaterede
lønpolitik for generalforsamlingen til godkendelse.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at aflønningsudvalget skal sikre,
at oplysningerne forelagt for generalforsamlingen om virk‐
somhedens lønpolitik og -praksis samt oplysningerne efter §
109, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i det foreslåede nr. 2 er tilstrækkelige, når
de giver et retvisende billede af virksomhedens aflønnings‐
praksis. Det vil sige, at oplysningerne skal beskrive den
faktiske aflønning i virksomheden. Dette kan både være
oplysninger, som forelægges skriftligt for generalforsamlin‐
gen, eksempelvis virksomhedens lønpolitik, lønnoter til års‐
rapporten samt aflønningsrapporter, som oplysninger, der
forelægges mundtligt for generalforsamlingen, som eksem‐
pelvis indgår i formandens beretning. Efter det foreslåede nr.
2 skal aflønningsudvalget ligeledes sikre, at oplysningerne
vedrørende fondsmæglerselskabets indstilling til at fastsætte
et højere maksimalt loft for væsentlige risikotageres variable
løndele, som forelægges for generalforsamlingen efter lov‐
forslagets § 109, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige
til, at generalforsamlingen kan tage en velinformeret beslut‐
ning.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at aflønningsudvalget skal vur‐
360
dere, om virksomhedens processer og systemer er tilstræk‐
kelige og tager højde for virksomhedens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital og likviditet, i
forhold til virksomhedens aflønningsstruktur, og sikre, at
virksomhedens lønpolitik og -praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er
i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi,
målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
Aflønningsudvalget skal i den forbindelse inddrage rele‐
vante afdelinger og forretningsenheder og i øvrigt have de
fornødne ressourcer til rådighed.
Virksomhedens interne processer og systemer er tilstræk‐
kelige, når virksomhedens oplysninger om bestyrelsens, di‐
rektionens og øvrige ansattes aflønning kan konfigureres
korrekt, herunder skal relevante personer i virksomheden
kunne indsamle data fra virksomhedens systemer til brug for
eksempelvis indberetning af kvantitative data til Finanstilsy‐
net og offentliggørelse af kvalitative og kvantitative data om
aflønning i medfør af artikel 51 i IFR. Virksomhedens inter‐
ne processer er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre,
at virksomhedens lønpolitik og -praksis understøtter en sund
og effektiv risikostyring i virksomheden.
Aflønningsudvalget skal endvidere i medfør af det foreslå‐
ede nr. 3 sikre, at virksomhedens lønpolitik og -praksis er
i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring, herunder sikre, at disse er i overensstemmelse
med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, vær‐
dier og langsigtede interesser. Kravet om, at lønpolitikken
skal være i overensstemmelse med og fremme en sund
og effektiv risikostyring, medfører, at virksomheden skal
fastlægge rammerne for virksomhedens faktiske aflønning,
herunder fastlægge, om virksomheden vil anvende variabel
løn. Virksomhedens aflønningsordninger og -strukturer bør
være i overensstemmelse med virksomhedens forretnings‐
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser. Af‐
lønningsudvalget bør vurdere, om virksomheden har omsat
lovgivningens krav til aflønning til en lønpolitik, der fast‐
lægger rammerne for aflønning af virksomhedens ansatte
set i forhold til virksomhedens forretningsmodel og -strategi
samt de risici, der er forbundet hermed. Aflønningsudvalget
bør endvidere vurdere, om der er elementer i virksomhedens
lønpolitik og -praksis, der kan stride mod risikostyringshen‐
syn. Det er vigtigt, at aflønningsudvalget i denne forbindelse
har de fornødne ressourcer til rådighed.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at aflønningsudvalget skal
vurdere virksomhedens og forretningsenhedernes samlede
resultater og sikre, at direktionen har evalueret, om de re‐
sultatkriterier, der har dannet grundlag for beregningen af
variabel løn til virksomhedens medlemmer af bestyrelsen og
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt
på udbetalingstidspunktet, jf. § 109, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aflønningsud‐
valget skal gennemgå virksomhedens og forretningsenhe‐
dernes samlede årlige resultater på et overordnet niveau. Be‐
stemmelsen stiller ikke krav om, at aflønningsudvalget gen‐
nemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at aflønningsudvalget skal kon‐
trollere udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr.
4, for at teste, om betingelserne i § 109, stk. 4, er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aflønningsud‐
valget skal sikre, at direktionen har lavet evalueringer (i
praksis benævnt »backtesting«) af variabel løn til andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virk‐
somhedens risikoprofil, jf. lovforslagets § 109, stk. 4. Afløn‐
ningsudvalget skal således kontrollere, at direktionen har
lavet evalueringerne efter lovforslagets § 109, stk. 4. En
sådan kontrol kan eksempelvis foretages ved, at aflønnings‐
udvalget laver en stikprøvekontrol af udvalgte evalueringer
foretaget af direktionen for at sikre, at dette er sket kor‐
rekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konkret vurdering tage
udgangspunkt i de evalueringer, som har medført de største
nedjusteringer eller uregelmæssigheder i forhold til den på
beregningstidspunktet beregnede variable løndel.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at aflønningsudvalget skal sik‐
re, at de uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante
funktioner inddrages, i det omfang det er nødvendigt for
gennemførelsen af opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at de uafhængige
kontrolfunktioner og andre relevante funktioner, eksempel‐
vis compliancefunktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at aflønningsudvalget kan udføre sine op‐
gaver efter de foreslåede nr. 1-5, og i det omfang det er
nødvendigt, bør søge ekstern rådgivning.
Bestemmelsen indebærer, at aflønningsudvalget skal ind‐
drage de uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante
funktioner i det omfang, det er nødvendigt for aflønningsud‐
valgets varetagelse af sine opgaver. I det omfang, det er
nødvendigt, bør aflønningsudvalget endvidere søge ekstern
rådgivning.
Ekstern rådgivning vil eksempelvis kunne være personer,
der har erfaring med aflønningsreglerne gældende for den
finansielle sektor.
Aflønningsudvalget bør have tilstrækkelige økonomiske
ressourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til eks‐
tern rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
Overtrædelse af lovforslagets § 112, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 112, stk. 2, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis aflønningsudval‐
get ikke forestår det forberedende arbejde for bestyrelsens
beslutninger om aflønning, herunder lønpolitik og andre be‐
slutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhe‐
dens risikostyring, og i den forbindelse forestå de i de fore‐
slåede nr. 1-6 oplistede forpligtelser, kan fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at aflønningsudvalget kan
varetage andre opgaver vedrørende aflønning.
361
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at aflønningsudvalget i det
forberedende arbejde skal varetage virksomhedens langsig‐
tede interesser, herunder også i forhold til investorer, og
offentlighedens interesse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 33, stk. 3, i IFD, hvor‐
efter aflønningsudvalget skal tage højde for offentlighedens
interesse samt aktionærernes, investorernes og andre interes‐
senters langsigtede interesser ved udarbejdelsen af afgørel‐
ser vedrørende aflønning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aflønningsud‐
valget i forbindelse med dets arbejde skal fokusere på
virksomhedens langsigtede interesser. Det vil sige, at afløn‐
ningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser en virk‐
somheds aflønning kan have på længere sigt. Hvad der skal
forstås ved »langsigtet«, afhænger af en konkret vurdering i
forhold til eksempelvis den pågældende virksomhed, dennes
forretningsmodel og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan eksempelvis være i forhold til inddra‐
gelse af eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering
af en konkret sag om aflønning i virksomheden eller i
forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens lønpolitik,
bonusprogrammer m.v. Direktionen bør her overveje, om
det er nødvendigt, at aflønningsudvalget orienteres herom
med henblik på at kontrollere, om konsulenterne har den
nødvendige ekspertise om aflønning inden for den finansiel‐
le sektor.
Aflønningsudvalget kan eksempelvis også komme med
anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på samt sammen‐
sætningen af aflønningen til den risikoansvarlige, den com‐
plianceansvarlige og eventuelt den interne revision. En så‐
dan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderkategorierne. Anbefalingerne skal iagttage kra‐
vene i aflønningsreglerne.
Overtrædelse af lovforslagets § 112, stk. 3, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 112, stk. 3, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis aflønningsudval‐
get i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholding‐
virksomhed ikke i det forberedende arbejde varetager virk‐
somhedens langsigtede interesser, herunder også i forhold
til investorer, og offentlighedens interesse, kan fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes
med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, at i fondsmæglerselskaber og i fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, som har pligt til at nedsætte et
aflønningsudvalg, og hvor der er medarbejderrepræsentation
i bestyrelsen, skal mindst en af disse repræsentanter være
medlem af aflønningsudvalget.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i virksom‐
heder skal være et eller flere af de medarbejdervalgte besty‐
relsesmedlemmer i virksomhedens aflønningsudvalg, hvis
der i henhold til national ret er medarbejdervalgte medlem‐
mer i virksomhedens bestyrelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 33, stk. 2, 3. pkt., i
IFD, hvorefter aflønningsudvalget skal omfatte en eller fle‐
re arbejdsmedarbejderrepræsentanter, hvis arbejdsmedarbej‐
derrepræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national ret.
Da aflønning er et centralt emne med betydning for alle
ansatte i bl.a. et fondsmæglerselskab, er det vigtigt, at med‐
arbejderne er sikret indflydelse på bestyrelsens arbejde med
at fastlægge virksomhedens lønpolitik. Ved at stille krav
om, at mindst et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem skal
deltage i aflønningsudvalget, sikres det, at medarbejdervalg‐
te bestyrelsesmedlemmer får indflydelse på udarbejdelsen af
virksomhedens lønpolitik i aflønningsudvalget, og også ved
behandling af andre aflønningsspørgsmål i aflønningsudval‐
get. Det er den samlede bestyrelse, der udpeger medlemmer
af aflønningsudvalget, herunder mindst et eventuelt medar‐
bejdervalgt medlem.
Bestemmelsen i lovforslagets § 111, stk. 6 giver mulig‐
hed for at etablere et fælles aflønningsudvalg, hvis der
er flere virksomheder inden for samme koncern, som har
pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg. Dette vil kunne
medføre, at der nedsættes et fælles aflønningsudvalg i en
virksomhed, som er omfattet af pligten til at nedsætte et
aflønningsudvalg, men som ikke er omfattet af reglerne om
medarbejderrepræsentation i selskabslovens kapitel 8. Hvis
der etableres et fælles aflønningsudvalg i medfør af det fore‐
slåede § 111, stk. 6, 1. pkt., og en eller flere af de omfattede
virksomheder har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
i medfør af reglerne herom i selskabsloven, skal et eller flere
af disse bestyrelsesmedlemmer være medlem af det fælles
aflønningsudvalg.
De almindelige habilitetsregler finder anvendelse på be‐
styrelsens, herunder aflønningsudvalgets, arbejde, og et be‐
styrelsesmedlem vil derfor ikke kunne deltage i behandlin‐
gen af aflønningsspørgsmål, hvor den pågældende har en
personlig og eller økonomisk interesse i resultatet.
Bestyrelsen skal fastlægge en lønpolitik for bestyrelsen,
direktionen og ansatte, hvis aktiviteter har indflydelse på
virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksom‐
heden forvalter (væsentlige risikotagere). Uanset at lønpoli‐
tikken skal omfatte bestyrelsens egne forhold, anses besty‐
relsen ikke som inhabil i den sammenhæng.
For så vidt angår medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem‐
mer vil disse i kraft af deres bestyrelsespost automatisk
anses for at være væsentlige risikotagere. Men ud over be‐
styrelsesposten vil disse medarbejdere kunne være udpeget
som væsentlige risikotagere i kraft af deres daglige job i
virksomheden.
Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, der også er udpe‐
get som væsentlig risikotager i kraft af dennes daglige job
i virksomheden, vil kun kunne være omfattet af inhabilitets‐
kravene, hvis beslutninger, der tages i aflønningsudvalget,
vedrører den ansatte selv, dvs. hvis den ansatte er udpeget
som væsentlige risikotager, og den pågældende beslutning
vil gælde for alle væsentlige risikotagere. Hvis beslutnin‐
gen alene vedrører visse ansatte, eksempelvis ansatte i en
specifik afdeling, og den pågældende arbejder i en anden
afdeling, vil beslutningen ikke vedrøre den ansatte. Der
362
kan dog også forekomme andre situationer, hvor den ansat‐
te er inhabil, uden at beslutningen vedrører vedkommende
selv. Hvis beslutningen eksempelvis vedrører et nærtstående
familiemedlem, må den ansatte anses for at være inhabil i
forhold hertil.
Hvis beslutningen vedrører den ansatte, må det vurderes,
om den ansatte har en så åbenbar og væsentlig interesse i
beslutningen, at det kan være i strid med virksomhedens
interesse.
Der må foretages en konkret vurdering af, om beslut‐
ningen vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål
vedrørende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre
til inhabilitet, eller om beslutningen særligt angår den en‐
kelte ansatte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan
føre til inhabilitet. Det vil være afgørende, om indholdet af
beslutningen er af så åbenbar og væsentlig betydning for
den pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om den
pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af sin
særlige egeninteresse. Dette kan eksempelvis være tilfældet,
hvis den pågældende er den eneste væsentlige risikotager i
virksomheden, eller hvis den pågældende er den eneste, der
vil blive berørt af den trufne beslutning.
Overtrædelse af lovforslagets § 112, stk. 4, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 112, stk. 4, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der er om‐
fattet af det foreslåede stk. 1, og hvor der er medarbejderre‐
præsentation i bestyrelsen i medfør af reglerne i kapitel 8
i selskabsloven, ikke har mindst en af disse repræsentanter
som medlem af aflønningsudvalget nedsat i medfør af det
foreslåede § 111, stk. 1 eller 6, kan fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med bøde,
jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 113
Den gældende § 77 h i lov om finansiel virksomhed
indeholder bemyndigelse for erhvervsministeren til at fast‐
sætte nærmere regler om aflønning i finansielle virksom‐
heder, herunder nærmere regler for identifikation af væ‐
sentlige risikotagere, offentliggørelsespligten, forhold ved‐
rørende variabel løn og lønpolitik samt aflønningsregler
på koncernniveau. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere
regler om aflønning i finansielle virksomheder er bl.a. an‐
vendt til udstedelsen af bekendtgørelse om lønpolitik og af‐
lønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler‐
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle hol‐
dingvirksomheder og investeringsforeninger.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder.
Den foreslåede § 113 indeholder en bemyndigelse for er‐
hvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om forhold
vedrørende aflønning.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren for fondsmæg‐
lerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder kan fast‐
sætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi‐
koprofil.
Andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virk‐
somheden forvalter (væsentlige risikotagere), er omfattet af
aflønningsreglerne i lovforslagets § 109, stk. 1, nr. 1-6. Den
foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til er‐
hvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om definiti‐
onen af væsentlige risikotagere for fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder.
Kommissionen har hjemmel til at fastsætte nærmere reg‐
ler i reguleringsmæssige tekniske standard om kvalitative
og passende kvantitative kriterier for udpegning af ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
udarbejder i samråd med Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udkast til sådanne regu‐
leringsmæssige tekniske standarder. Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed (EBA) forelægger udkast til regulerings‐
mæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
26. juni 2021.
Nærmere regler om definitionen af væsentlige risikotagere
fastsættes i bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pen‐
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, in‐
vesteringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksom‐
heder og investeringsforeninger. De nærmere regler i be‐
kendtgørelsen vil gælde supplerende til den reguleringsmæs‐
sige tekniske standard om kvalitative og passende kvantitati‐
ve kriterier for udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har en
væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil,
som udarbejdes af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) i samarbejde med Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA).
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren for fondsmæg‐
lerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder kan fast‐
sætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre oplys‐
ninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virk‐
somhedens risikoprofil.
Fondsmæglerselskabers pligt til at offentliggøre oplysnin‐
ger om lønpolitik og –praksis følger af artikel 51 i IFR,
hvorefter fondsmæglerselskaber bl.a. skal offentliggøre de
vigtigste kendetegn ved aflønningssystemets opbygning,
forholdene mellem fast og variabel løn og kvantitative op‐
lysninger om aflønning opdelt efter ledelsen og andre ansat‐
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe‐
dens risikoprofil.
Yderligere regler om offentliggørelse af oplysninger om
aflønning fastsættes i bekendtgørelsesform og skal gælde
supplerende til reglerne i artikel 51 i IFR. Bemyndigelsen
vil bl.a. skulle udnyttes til at fastsætte nærmere krav om,
hvilke oplysninger om aflønning et fondsmæglerselskab skal
offentliggøre samt krav til, hvor sådan offentliggørelse skal
finde sted.
363
Bemyndigelsen forventes endvidere at skulle anvendes til
at fastsætte nærmere indberetningskrav for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som er forplig‐
tet til at indberette oplysninger om aflønning til Finanstilsy‐
net.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren for fondsmæg‐
lerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder kan fast‐
sætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i § 107,
stk. 1, og § 109, stk. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger erhvervsministe‐
ren til at fastsatte nærmere regler om krav til virksomheder‐
nes lønpolitik samt nærmere krav om begrænsninger for
brugen af variabel løn for bestyrelse, direktion samt andre
væsentlige risikotagere.
Den eksisterende bemyndigelse i § 77 h i lov om fi‐
nansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgø‐
relse nr. 1582 af 13. december 2016 om lønpolitik og af‐
lønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler‐
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle hol‐
dingvirksomheder og investeringsforeninger.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. nærmere krav til virksom‐
hedens fastlæggelse og revidering af dens lønpolitik nærme‐
re krav til indholdet af denne. De nærmere krav til virksom‐
hedens lønpolitik vil bl.a. andet udspringe af IFD og de
politiske aftaler om aflønning.
Det vil eksempelvis følge af bekendtgørelsen, at besty‐
relsen har ansvaret for fastlæggelsen, gennemførelsen og
revideringen af virksomhedens lønpolitik, der skal varetages
under hensyntagen til virksomhedens størrelse og organisa‐
tion samt omfanget og kompleksiteten af virksomhedens
aktiviteter.
Derudover er fastsat nærmere krav til indholdet af virk‐
somhedens lønpolitik, der eksempelvis skal fastsætte kriteri‐
er for tildeling af faste og variable løndele samt sikre en
passende balance mellem faste og variable løndele, herunder
sikre overholdensen af grænserne for variabel løn i lovfor‐
slagets §§ 109-110.
Bekendtgørelsen fastsætter nærmere krav til brugen af
variabel løn for medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
væsentlige risikotagere i virksomheden. Disse krav vedrører
bl.a. den nærmere fastsættelse af den variable løndel.
Endvidere vil bekendtgørelsen nærmere regulere anven‐
delsesområdet for reglerne om begrænsninger for brugen af
variabel løn, der bl.a. ikke finder anvendelse på visse godt‐
gørelser, der opfylder en række betingelser, der er nærmere
reguleret i bekendtgørelsen.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning
i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska‐
ber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle holding‐
virksomheder og investeringsforeninger, når der bliver be‐
hov herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289, at den
gældende bekendtgørelse videreføres.
Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren for fondsmæg‐
lerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte
nærmere regler om efterlevelse af regler om aflønning på
koncernniveau.
Fondsmæglerselskaber I har hidtil været omfattet af kon‐
cernregler på aflønningsområdet, hvorefter et fondsmægler‐
selskab I skulle sikre, at virksomhedens lønpolitik og de
mere specifikke aflønningskrav i lov om finansiel virksom‐
hed og bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengein‐
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe‐
ringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder
og investeringsforeninger blev opfyldt af dattervirksomhe‐
der inden for samme koncern. Denne bestemmelse fulgte af
artikel 109 i CRD V.
Det følger af artikel 25, stk. 4, 3. afsnit, i IFD, at når afde‐
ling 2 finder anvendelse, og artikel 7 i IFR anvendes, skal
afdelingen anvendes på investeringsselskaber på individuelt
og konsolideret niveau.
For at gennemføre artikel 25, stk. 4, 3. afsnit, i IFD,
er det nødvendigt, at kunne fastsætte nærmere regler for
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
af regler om aflønning på koncernniveau i bekendtgørelses‐
form.
Til § 114
Den gældende § 117 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger regler om, at bl.a. ledelsen og ansatte i finansielle
virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber, ikke uberet‐
tiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med sproglige og
redaktionelle ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse ud over, at den i
§ 119, stk. 1, nævnte personkreds er afgrænset og tilpasset
fondsmæglerselskaber.
Den foreslåede § 114 har til formål at sikre, at fortrolige
oplysninger behandles med omhu og må ikke videregives
uden saglige grunde.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsesmedlemmer,
direktører samt øvrige ansatte i et fondsmæglerselskab eller
i en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke uberettiget må vi‐
deregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under
udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at bestyrelsesmed‐
lemmer, direktører samt øvrige ansatte i et fondsmægler‐
selskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke ube‐
rettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger,
som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt
med. Bestemmelsen indeholder således de nærmere rammer
for fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksom‐
heders muligheder for at udnytte og videregive fortrolige
oplysninger om deres kunder, hvorved forstås både fysiske
og juridiske personer.
Formålet med bestemmelsen er at beskytte fortrolige
oplysninger om fondsmæglerselskabets kunder, samt om
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den. Baggrunden for den strenge tavsheds- og hemmelighol‐
delsespligt er navnlig, at kunder ofte betror fondsmæglersel‐
364
skaberne oplysninger af privat og personlig karakter. Oplys‐
ninger, som ofte ikke udleveres til andre, herunder heller
ikke til andre typer af virksomheder. Kunder i fondsmægler‐
selskaber har derfor en berettiget forventning om, at deres
oplysninger ikke flyder frit eller deles med tredjemand. For‐
trolige oplysninger efter den foreslåede bestemmelse kan
dog også vedrøre oplysninger om fondsmæglerselskabets
forhold, som ikke er almindelig kendt i offentligheden, og
som efter deres karakter må kunne kræves unddraget fra
andres kendskab.
Det er afgørende for tilliden til den finansielle sektor, at
fondsmæglerselskaberne og fondsmæglerholdingvirksomhe‐
derne behandler fortrolige oplysninger med omtanke. Der
vil være enkelte situationer, hvor det ikke vil være menings‐
fuldt, at tavshedspligten opretholdes. Hvis oplysninger ek‐
sempelvis videregives i en retssal under hovedforhandlingen
af en sag, pålægges tilhørere i retssalen ikke tavshedspligt
på grund af denne bestemmelse.
Bestemmelsen omfatter et fondsmæglerselskabs eller en
fondsmæglerholdingvirksomheds samlede ledelse samt an‐
satte. Begrebet øvrige ansatte skal fortolkes bredt og vil
derfor kunne omfatte andre personer, der gennem sit ar‐
bejde med fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden kommer i besiddelse af fortrolige oplysnin‐
ger, jf. bl.a. også 2. pkt.
Øvrige personer, som kan have en relation til et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, er
også omfattet af tavshedspligten i 1. pkt.
Videregivelse af oplysninger om fysiske personer regule‐
res desuden af databeskyttelsesreglerne, herunder navnlig
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov
om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttel‐
se af fysiske personer i forbindelse med behandling af per‐
sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin‐
ger (databeskyttelsesloven). Videregivelse og beskyttelse af
oplysninger om fondsmæglerselskaberne eller fondsmægler‐
holdingvirksomhederne suppleres også i lov om forretnings‐
hemmeligheder, selskabsloven samt hvad der måtte følge af
klausuler i ansættelseskontrakter m.v.
Videregivelse af oplysninger forekommer, når oplysnin‐
gerne overlades til andre. Det vil således være videregivel‐
se, når oplysningerne forlader den juridiske enhed i form
af et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed. Det er ikke en forudsætning for, at der foreligger
videregivelse, at disse læses af modtageren. Det vil endvi‐
dere betragtes som videregivelse, hvis en medarbejder i ek‐
sempelvis et fondsmæglerselskab sender dokumenter med
fortrolige oplysninger til sin private e-mail.
Begrebet »fortrolige oplysninger« skal forstås bredt og
omfatter alle oplysninger, som ikke er offentlig tilgænge‐
lige, herunder oplysninger om, hvem der er kunder i et
fondsmæglerselskab m.v. Hvis oplysningerne er offentlig
tilgængelige, kan de ikke anses for fortrolige og er dermed
ikke omfattet af bestemmelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt
offentlig tilgængelige oplysninger kan videregives, skal der‐
for afgøres efter andre regler, herunder reglen i § 45 om
redelig forretningsskik og god praksis.
En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget,
hvis der foreligger et samtykke fra kunden. Der stilles ik‐
ke formkrav til indhentelsen af et samtykke. Finanstilsynet
har tidligere stillet krav om, at et samtykke er specifikt og
informeret, således at det fremgår, hvilke oplysninger der
videregives til hvem og til hvilket formål. Der foretages
en konkret vurdering af et samtykke ud fra almindelige
aftaleretlige principper. Fortolkningsregler og principper i
aftaleretten vil således også kunne inddrages i vurderingen,
herunder den såkaldte koncipistregel, som betyder, at en
uklar aftale fortolkes imod affatteren. Koncipistreglen vil på
den måde kunne medvirke til, at eventuelle uklarheder om
samtykkets rækkevidde eller gyldighed i øvrigt vil fortolkes
til fordel for kunden.
En videregivelse vil endvidere være berettiget, hvis vide‐
regivelsen sker på baggrund af en retlig forpligtelse. Et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed vil således berettiget kunne videregiveoplysninger, hvis
det følger af et krav i lovgivningen om at videregive de på‐
gældende oplysninger. Det kan eksempelvis være videregi‐
velse af fortrolige oplysninger til Finanstilsynet i henhold til
denne lov. Endvidere kan kravet om videregivelse følge af
andre særregler, eksempelvis skattekontrollovens § 61. Til‐
svarende må gælde, hvis pligten til at give oplysningerne
ikke følger direkte af lovgivningen, men hvor varetagelse af
opgaver pålagt i medfør af lovgivningen forudsætter videre‐
givelse af de pågældende oplysninger.
Videregivelse af fortrolige oplysninger vil endvidere være
berettiget, hvis det sker som led i et frasalg af et forretnings‐
område, en fusion eller sammenlægning. I den forbindelse
vil det eksempelvis være berettiget at videregive oplysnin‐
ger ved i en overgangsperiode at dele kundeoplysninger i en
fælles database.
Videregivelse af fortrolige oplysninger kan endvidere ske
til brug for politimæssig efterforskning af en sag. Relevante
oplysninger kan videregives til brug for politimæssig efter‐
forskning, hvis hensynet til at opklare strafferetlige forhold
vejer særligt tungt. Det forudsættes i den forbindelse, at der
alene videregives oplysninger af relevans for en sag, som
politiet undersøger eller kan undersøge. Dette betyder bl.a.,
at politiet som led i almindelig politimæssig efterforskning
kan få adgang til oplysning om, hvorvidt en bestemt juridisk
person er kunde i eksempelvis et fondsmæglerselskab.
Med den foreslåede bestemmelse vil uberettiget udnyttelse
af oplysninger være forbudt. Det indebærer, at fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden vil være
begrænset med hensyn til, hvad oplysningerne må anvendes
til inden for henholdsvis fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden. Videregivelse eller udnyttelse
kun kan ske, hvis dette anses for berettiget.
Ved vurdering af, hvorvidt en videregivelse eller udnyt‐
365
telse er berettiget, skal der foretages en konkret afvej‐
ning af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholding‐
virksomhedens interesse i at kunne udnytte eller videregive
oplysninger over for kundens berettigede forventning om, at
oplysningerne hemmeligholdes. Eksempelvis kan konkrete
kundeoplysninger kun udnyttes andre steder i et fondsmæg‐
lerselskab, hvis der er en ledelsesmæssig eller forretnings‐
mæssig grund hertil. Der foreligger en uberettiget videregi‐
velse i de tilfælde, hvor oplysninger forlader eksempelvis et
fondsmæglerselskab uden, at der er en saglig begrundelse
herfor, og uden, at det sker for at varetage hensyn, der vejer
tungere end hensynet til at bevare fortroligheden.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det samme gælder for revi‐
sorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere,
vurderingsmænd og likvidatorer.
Den foreslåede bestemmelse opregner de personer, der og‐
så er pålagt tavshedspligt efter bestemmelsen. Det forhold,
at alle disse personer er omfattet af tavshedspligtsbestem‐
melsen i 1. pkt., betyder ikke, at alle oplysninger frit kan
udveksles imellem disse. Oplysninger vil således kun kunne
videregives, hvis videregivelsen er berettiget efter det fore‐
slåede 1. pkt.
Visse personer, der ikke har en ansættelsesretlig relation
til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom‐
heden, vil kun have adgang til fortrolige oplysninger i det
omfang, det er berettiget at videregive oplysninger til dis‐
se. De vil i så fald være bundet af tavshedspligten i det
foreslåede 1. pkt., jf. det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at den, som modtager fortrolige op‐
lysninger, er omfattet tavshedspligten i stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at en modtager af
fortrolige oplysninger underlægges tavshedspligt efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 1. Bestemmelsen har betyd‐
ning i de situationer, hvor modtageren af oplysningerne ikke
i forvejen er pålagt tavshedspligt i medfør af den finansielle
lovgivning. Modtageren vil herefter alene kunne videregive
oplysningerne, hvis videregivelsen er berettiget i henhold til
stk. 1, 1. pkt.
Formålet med bestemmelsen er at underlægge de person‐
er, som ikke allerede er omfattet af tavshedspligten efter det
foreslåede stk. 1, 1. pkt., en sådan tavshedspligt, når disse
modtager til fortrolige oplysninger.
Det påhviler et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed som led i en forsvarlig drift at sikre sig,
at den, der modtager fortrolige oplysninger, er bevidst om
den tavshedspligt, der følger med.
Overtrædelse af lovforslagets § 114 kan straffes med bøde
eller fængsel op til fire måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 114 er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs
og fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse, repræsen‐
tantskab, direktører samt øvrige ansatte i et fondsmægler‐
selskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed, revisorer
og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vur‐
deringsmænd og likvidatorer. Det betyder, at hvis den på‐
gældende omfattet af personkredsen uberettiget videregiver
eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvel‐
sen af deres hverv er blevet bekendt med eller modtager
oplysninger som er omfattet af tavshedspligten i stk. 1, 1.
pkt., kan pågældende straffes med bøde eller fængsel indtil
fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 115
Den gældende § 118, stk. 1, 5 og 6, i lov om finansiel
virksomhed indeholder undtagelser til tavshedspligten efter
§ 117. Undtagelsen indebærer, at der kan videregives sæd‐
vanlige kundeoplysninger til brug for varetagelse af admini‐
strative opgaver.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med sproglige og redaktionelle ændringer. Der er
ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede be‐
stemmelse.
Den foreslåede § 115 fastsætter, at sædvanlige oplysninger
om kundeforhold ikke er underlagt et forbud mod videre‐
givelse, ifald videregivelsen er til brug for varetagelse af
administrative opgaver.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab kan videre‐
give sædvanlige oplysninger om kundeforhold til brug for
varetagelse af administrative opgaver.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at sædvanlige
kundeoplysninger kan videregives til såvel koncernforbund‐
ne som ikke koncernforbundne virksomheder. Selskabskon‐
struktionen er således ikke afgørende for, om sædvanlige
kundeoplysninger kan videregives til brug for administrative
opgaver.
Den eksisterende bemyndigelse i § 118, stk. 6, i lov om fi‐
nansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse
nr. 816 af 27. juni 2007 om sædvanlige kundeoplysninger i
finansielle virksomheder.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a., hvad der skal forstås ved
sædvanlige kundeoplysninger
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om sædvanlige kundeoplys‐
ninger i finansielle virksomheder, hvis der bliver behov
herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289, at den
gældende bekendtgørelse videreføres.
Administrative opgaver skal forstås bredt. Eksempelvis
er administrative opgaver fælles udfærdigelse og udsendel‐
se af kunderapportering. Begrebet afgrænses negativt, idet
sædvanlige kundeoplysninger for så vidt angår fysiske per‐
soner ikke må videregives til brug for markedsføring eller
rådgivning. Oplysningerne må derfor ikke være tilgængelige
for kundeekspederende medarbejdere, der ikke varetager ad‐
ministrative opgaver, bortset fra medarbejderne i det fonds‐
mæglerselskab, hvorfra oplysningerne hidrører. I det fonds‐
mæglerselskab, der skal løse den administrative opgave, er
det således alene de medarbejdere, som skal varetage den
pågældende opgave, der må have adgang til oplysninger‐
ne. Med samtykke fra kunden vil alle medarbejdere kunne få
adgang til oplysningerne efter lovforslagets § 114.
366
Det er kun de fortrolige oplysninger, som er nødvendige
for administrationens varetagelse, der må videregives.
Det foreslås i stk. 2, at der til brug for varetagelse af
administrative opgaver kan videregives oplysninger til et ak‐
tieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt
ud og til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov om Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension § 23, stk. 4, og § 26 b, stk.
3.
Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset til kun
at vedrøre sædvanlige kundeoplysninger. Bestemmelsen ve‐
drører således videregivelse af alle typer af fortrolige oplys‐
ninger, herunder oplysninger om både juridiske og fysiske
personer, til brug for varetagelse af administrative opgaver
til en særligt afgrænset selskabskreds.
Det er kun de fortrolige oplysninger, som er nødvendige
for administrationens varetagelse, der må videregives.
Det foreslås i stk. 3, at den, som modtager oplysninger
efter stk. 1 eller 2, er omfattet af tavshedspligten i § 114, stk.
1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at modtageren af
fortrolige oplysninger vil blive underlagt en tavshedspligt
svarende til tavshedspligten i den foreslåede bestemmelse
i § 114, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen har betydning i de si‐
tuationer, hvor modtageren af oplysningerne ikke i forvejen
er pålagt tavshedspligt i medfør af den finansielle lovgiv‐
ning. Modtageren vil herefter alene kunne videregive oplys‐
ningerne, hvis videregivelsen er berettiget i henhold til det
foreslåede § 114, stk. 1, 1. pkt.
Formålet med bestemmelsen er at underlægge de person‐
er, som ikke allerede er omfattet af tavshedspligten efter det
foreslåede stk. 1, 1. pkt., en sådan tavshedspligt, når disse
får kendskab til fortrolige oplysninger.
Overtrædelse af lovforslagets § 115, stk. 3, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 115, stk. 3, er en fysisk eller juridisk person eller et ak‐
tieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt
ud, og Arbejdsmarkedets Tillægspension, som modtager op‐
lysninger til brug for varetagelse af administrative opgaver
herunder oplysninger om sædvanlige kundeforhold fra et
fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis den pågældende
ikke overholder tavshedspligten i lovforslagets § 114, stk. 1,
1. pkt., angående oplysninger modtaget efter det foreslåede
stk. 1 og 2, kan den pågældende straffes med bøde eller
fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr.
1.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet fastsætter nærmere
regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kundeoplys‐
ninger i henhold til stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplys‐
ninger der anses for værende sædvanlige kundeoplysninger i
henhold til stk. 1.
Den eksisterende bemyndigelse i § 118, stk. 6, i lov om fi‐
nansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse
nr. 816 af 27. juni 2007 om sædvanlige kundeoplysninger i
finansielle virksomheder.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a., hvad der skal forstås ved
sædvanlige kundeoplysninger.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om sædvanlige kundeoplys‐
ninger i finansielle virksomheder, hvis der bliver behov
herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289, at den
gældende bekendtgørelse videreføres.
Til § 116
Den gældende § 119 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at oplysninger om rent private forhold ikke må vide‐
regives uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen
er berettiget efter § 117, stk. 1, eller § 118, stk. 2.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med sproglige og redaktionelle ændringer. Der er ikke
tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede bestem‐
melse.
Den foreslåede § 116 fastsætter regler om videregivelse af
oplysninger om en kunders rent private forhold.
Det foreslås i § 116, at oplysninger om rent private for‐
hold ikke må videregives uden kundens samtykke, medmin‐
dre videregivelsen er berettiget efter § 114, stk. 1, 1. pkt.,
eller § 115, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at oplysninger om
rent private forhold ikke må videregives uden, at kunden har
givet lov hertil eller uden, at der er tale om en berettiget
videregivelse efter § 114, stk. 1, 1. pkt., eller § 115, stk. 2.
Rent private forhold er eksempelvis strafbare forhold, et‐
nisk baggrund, religiøs eller filosofisk overbevisning, fag‐
foreningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsoplysninger m.v.
Overtrædelse af lovforslagets § 116 kan straffes med bøde
eller fængsel op til fire måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 116 er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskab videregiver oplysninger om rent private
forhold uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen
er berettiget efter lovforslagets § 114, stk. 1, 1. pkt., eller
lovforslagets § 115, stk. 2, kan fondsmæglerselskabet eller
dets ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måne‐
der, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 117
Den gældende § 120 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at der kan ske videregivelse af oplysninger til fonds‐
mæglerselskabets modervirksomhed til brug for risikosty‐
ring af virksomheder i koncernen, medmindre der er tale om
oplysninger om rent private forhold.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
367
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse. En privatkunde er ændret til kunde, der
er en fysisk person.
Den foreslåede § 117 fastsætter regler om videregivelse af
oplysninger koncerninternt.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab kan
videregive fortrolige oplysninger til fondsmæglerselskabets
modervirksomhed til brug for risikostyring, hvis modervirk‐
somheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det eksempel‐
vis er muligt at videregive oplysninger om tilgodehavender
hos kunder til brug for modervirksomhedens risikostyring af
fondsmæglerdatterselskabet og på koncernniveau.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det dog ikke gælder oplys‐
ninger om rent private forhold.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de videregivne
oplysninger ikke må indeholde oplysninger om rent priva‐
te forhold hos kunden, herunder eksempelvis oplysninger
om strafbare forhold, etnisk baggrund, religiøs eller filoso‐
fisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, hel‐
bredsoplysninger m.v.
Hvis oplysningerne skal videregives til en modervirksom‐
hed i udlandet, skal denne være underlagt en tavshedspligt,
som kan sidestilles med tavshedspligten efter den foreslåede
§ 114, stk. 1, 1. pkt.
Overtrædelse af lovforslagets § 117, stk. 1, 2. pkt., kan
straffes med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmin‐
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf.
lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 117, stk. 1, 2. pkt., er et fondsmæglerselskab. Det bety‐
der, at hvis et fondsmæglerselskab videregiver fortrolige op‐
lysninger til fondsmæglerselskabets modervirksomhed om
rent private forhold eller videregiver fondsmæglerselskabet
oplysninger om kunder der er fysiske personer, til brug for
risikostyring uden at forholdene om kunderne vedrører for‐
pligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse,
kan fondsmæglerselskabet eller dets ledelse straffes med bø‐
de eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at oplysninger om kunder, der er
fysiske personer, ikke kan videregives til brug for risikosty‐
ring bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om
kunden vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en
betydelig størrelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer et forbud mod at
videregive oplysninger om kunder, der er fysiske personer,
til brug for risikostyring, medmindre der er tale om det
særlige tilfælde, hvor forpligtelsen, der skal risikostyres,
har eller vil kun få en betydelig størrelse for fondsmægler‐
selskabet eller koncernen. Den foreslåede bestemmelse er
således en begrænsning af videregivelsesmulighederne efter
det foreslåede stk. 1.
Overtrædelse af lovforslagets § 117 stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 117, stk. 2, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab videregiver fortrolige oplysninger til
fondsmæglerselskabets modervirksomhed om rent private
forhold eller videregiver fondsmæglerselskabet oplysninger
om kunder der er fysiske personer, til brug for risikostyring
uden at forholdene om kunderne vedrører forpligtelser, der
har eller vil kunne få en betydelig størrelse, kan fondsmæg‐
lerselskabet eller dets ledelse straffes med bøde eller fæng‐
sel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 118
Den gældende § 121 i lov om finansiel virksomhed regu‐
lerer videregivelse af oplysninger til brug for markedsføring
og rådgivning.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse ud over, at stk. 2 er tilpasset fondsmæg‐
lerselskaber. En privatkunde er ændret til kunde, der er en
fysisk person og ordet erhvervskunde er ændret til en kunde,
der er en juridisk person.
Den foreslåede § 118 fastsætter regler om videregivelse af
oplysninger i markedsføringsøjemed.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab ikke må vi‐
deregive oplysninger om kunder, der er fysiske personer, til
brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden
har givet samtykke hertil.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at oplysninger om
kunder, der er fysiske personer, er beskyttet mod videregi‐
velse til brug for markedsføring eller rådgivning i de tilfæl‐
de, hvor der ikke foreligger samtykke fra privatkunden.
For så vidt angår videregivelse til brug for markedsføring
svarer det foreslåede stk. 1 til § 13, stk. 1, i lov nr. 502 af 23.
maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op‐
lysninger (databeskyttelsesloven) og skal således fortolkes i
overensstemmelse hermed.
I § 13, stk. 1, i databeskyttelsesloven fastlås, at en virk‐
somhed ikke må videregive oplysninger om en forbruger
til en anden virksomhed til brug ved direkte markedsføring
eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksom‐
hed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit
udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal indhentes i
overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens §
10.
Overtrædelse af lovforslagets § 118, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 118, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at
368
hvis et fondsmæglerselskab videregiver oplysninger om en
kunde, der er en fysisk person, til brug for markedsføring
eller rådgivning, uden kunden har givet samtykke hertil, kan
fondsmæglerselskabet straffes med bøde, jf. lovforslagets §
266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at videregivelse til koncer‐
nvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt efter § 114,
stk. 1, 1. pkt., samt virksomheder, som fondsmæglerselska‐
bet driver i fællesskab med andre, jf. § 31, og som er under‐
lagt tavshedspligt efter § 114, stk. 1, 1. pkt., kan ske uden
samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger,
der danner grundlag for inddeling i kundekategorier.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke undtagelser
der er til hovedreglen i det foreslåede stk. 1, som er et
forbud mod, at oplysninger om en kunde, der er en fysisk
person, videregives til brug for markedsføring eller rådgiv‐
ning, medmindre kunden samtykker hertil.
Bestemmelsen indebærer, at der kan ske videregivelse
uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplys‐
ninger, der danner grundlag for inddeling i kundekatego‐
rier. Eksempelvis er generelle kundeoplysninger kundens
navn, adresse, køn og alder. Desuden er oplysninger om
eksempelvis, at kunden er husejer, bilejer, computerejer eller
lignende generelle kundeoplysninger. Derimod vil det efter
bestemmelsen ikke være muligt uden samtykke at videregi‐
ve oplysninger, som afslører rent private forhold hos kun‐
den. Tilsvarende vil det ikke være muligt at videregive mere
detaljerede kundeoplysninger, eksempelvis af personlig eller
økonomisk karakter.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at videregivelsen efter stk.
1 skal være nødvendig for, at den virksomhed, som oplys‐
ninger videregives til, kan forfølge en berettiget interesse,
og hensynet til den fysiske person ikke overstiger denne
interesse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal foreta‐
ges en interesseafvejning. Videregivelsen skal være nødven‐
dig for, at den koncernvirksomhed, som de fortrolige oplys‐
ninger videregives til, kan forfølge en berettiget interesse,
og hensynet til kunden må ikke overstige denne interesse.
Med dette krav sikres det formål, at videregivelse af ge‐
nerelle kundeoplysninger til brug for markedsføring eller
rådgivning ikke kan ske, hvis en interesseafvejning måtte
tale herimod. Eksempelvis kan nævnes den situation, at et
fondsmæglerselskab har orienteret sine kunder om, at den
ikke vil videregive oplysninger om kunderne til andre virk‐
somheder til brug for markedsføring eller rådgivning. Hvis
fondsmæglerselskabet på trods heraf alligevel beslutter sig
for at videregive oplysningerne til brug for markedsføring
eller rådgivning, vil hensynet til kunderne tale imod, at en
sådan videregivelse kan ske uden kundens samtykke.
Bestemmelsen indebærer, at oplysninger kan videregives
uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplys‐
ninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier,
og hvis videregivelsen er nødvendig for, at den virksomhed,
som oplysningerne videregives til, kan forfølge en berettiget
interesse, og hensynet til privatkunden ikke overstiger denne
interesse.
Bestemmelsen supplerer de generelle regler i databeskyt‐
telsesloven og -forordningen, der gælder for bl.a. fonds‐
mæglerselskaber. I henhold til databeskyttelsesloven vil det
derfor yderligere være en betingelse for videregivelse af
oplysninger, at princippet om formålsbestemthed ikke er
til hinder herfor. Dette princip fastslår, at indsamling af
oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige
formål. Oplysninger må herefter ikke – medmindre den re‐
gistrerede giver sit samtykke hertil – undergives en behand‐
ling, der er uforenelig med disse formål, eksempelvis fonds‐
mæglerselskabet således efter det foreslåede i visse tilfælde
kan videregive oplysningerne uden kundens udtrykkelige
samtykke – må videregivelse kun ske, hvis privatkunden i
sin egenskab af forbruger ikke har gjort indsigelse imod det,
jf. artikel 21 i databeskyttelsesforordningen.
Databeskyttelsesreglerne om anden behandling end vide‐
regivelse, eksempelvis anvendelse af oplysninger, finder og‐
så anvendelse for fondsmæglerselskaber.
Justitsministeren kan ifølge databeskyttelsesloven § 13,
stk. 8, fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at
videregive oplysninger. Samspillet med databeskyttelsesreg‐
lerne indebærer ligeledes, at selvom der er tale om generelle
kundeoplysninger – og virksomheden således efter det fore‐
slåede i visse tilfælde kan videregive oplysningerne uden
kundens udtrykkelige samtykke – må videregivelse kun ske,
hvis forbrugeren ikke har gjort indsigelse imod det, jf. arti‐
kel 21 i databeskyttelsesforordningen.
Det foreslås i stk. 3, at sædvanlige oplysninger om kunder,
der er juridiske personer, kan videregives til brug for mar‐
kedsføring og rådgivning til et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af tavshedspligten i § 114, stk. 1, eller til en finan‐
siel virksomhed, der er underlagt tilsvarende tavshedspligt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sædvanlige op‐
lysninger om forhold vedrørende kunder, der er juridiske
personer, kan videregives til brug for markedsføring og
rådgivning til et fondsmæglerselskab, der er omfattet af tav‐
shedspligten i lovforslagets § 114, stk. 1, eller til en finansiel
virksomhed, der er underlagt tilsvarende tavshedspligt.
Til § 119
Den gældende § 122 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger krav om udarbejdelse og offentliggørelse af retnings‐
linjer om videregivelse af oplysninger.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med sproglige og redaktionelle ændringer. Der er ikke
tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede bestem‐
melse.
Den foreslåede § 119 skal sikre, at et fondsmæglerselskab
er transparente om, i hvilket omfang oplysninger videregi‐
ves fra fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i § 119, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab skal
udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger
videregives fra fondsmæglerselskabet.
369
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmægler‐
selskab skal tage stilling til og udarbejde retningslinjer for
så vidt angår videregivelse af oplysninger.
Det foreslås i § 119, 2. pkt., at retningslinjerne skal være
frit tilgængelige.
Med frit tilgængeligt forstås, at oplysningerne skal fremgå
af fondsmæglerselskabets hjemmeside, og at fondsmægler‐
selskabet hverken direkte eller indirekte må opkræve et ve‐
derlag, gebyr eller anden betaling for at stille oplysningerne
til rådighed.
Overtrædelse af lovforslagets § 119 kan straffes med bø‐
de, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 119 er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab ikke udarbejder retningslinjer for, i
hvilket omfang oplysninger videregives fra fondsmæglersel‐
skabet og gør retningslinjerne frit tilgængelige, kan fonds‐
mæglerselskabet straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266,
stk. 1, nr. 1.
Til § 120
Den gældende § 125 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 reglerne om opgørelse af det individuel‐
le solvensbehov. Finanstilsynet fastsætter efter § 143, stk.
1, nr. 2 og 3, i den gældende lov om finansiel virksomhed
regler for opgørelse og indberetning af det individuelle sol‐
vensbehov. Det er alene de mere risikofyldte fondsmægler‐
selskaber, dvs. de fondsmæglerselskaber, der er defineret
som ”fondsmæglerselskaber I”, der er omfattet af det indivi‐
duelle solvensbehov, jf. § 125, stk. 1 og 2.
”Fondsmæglerselskaber I” er defineret i § 5, stk. 1, nr. 35,
i lov om finansiel virksomhed, som fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til at udøve en eller flere af de i lovens
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, nævnte aktiviteter eller
opbevarer kunders midler eller værdipapirer.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger samt den ene materielle
ændring, der følger af en direktivnær implementering af
artikel 24, stk. 1 og 2, i IFD, der indebærer en anden
afgrænsning af de fondsmæglerselskaber, der skal og kan
være omfattet af bestemmelsen. Der er med bestemmelsen i
øvrigt ikke tilsigtet materielle ændringer.
Den foreslåede § 120 fastsætter regler i relation til det
individuelle solvensbehov.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsen og direktionen
for et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne
for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbun‐
det fondsmæglerselskab, skal sikre, at fondsmæglerselskabet
har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, likvide aktiver samt
interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løben‐
de vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en
størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække
de risici, som fondsmæglerselskabet kan udgøre for andre,
og som fondsmæglerselskabet er eller kan blive eksponeret
mod.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at disse procedurer skal være
underlagt intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være
fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget
og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 24, stk.
1 og 2, i IFD, og indebærer, at de fondsmæglerselskaber, der
omfattes af bestemmelsen, defineres på anden måde end i
henhold til gældende ret. Der er med bestemmelsen i øvrigt
ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til gældende ret.
Bestemmelsen fastslår, at den finder anvendelse på fonds‐
mæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassi‐
ficering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæg‐
lerselskaber som fastsat i artikel 12, stk. 1 i IFR.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR således for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi‐
teter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Bestemmelsen indebærer, at et omhandlet fondsmægler‐
selskabs bestyrelse og direktion skal foretage en vurdering
af de risici, der følger af fondsmæglerselskabets forretnings‐
model og risikoprofil, og som kan udgøre en risiko for an‐
dre, eller som fondsmæglerselskabet selv er eller kan blive
eksponeret mod, samt sikre, at fondsmæglerselskabet har et
tilstrækkeligt kapitalgrundlag og likvide aktiver til dækning
heraf. Risici, som fondsmæglerselskaber er eller kan blive
eksponeret i mod, kan omfatte risici såsom markeds- og
modpartsrisiko, koncentrationsrisiko, indtjeningsrisiko og
operationel risiko.
I vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal
indgå fondsmæglerselskabets muligheder for at fremskaffe
kapital. Vurderingen skal være fremadrettet, og det tilstræk‐
kelige kapitalgrundlag skal derfor vurderes løbende i for‐
hold til ændringer i de forudsætninger og metoder, der ligger
til grund for det vurderede og opgjorte tilstrækkelige kapi‐
370
talgrundlag. Det kan være ændringer af fondsmæglerselska‐
bets egne forhold, herunder ændringer i forretningsmodel og
risikoprofil samt organisation, såvel som ændringer i mar‐
kedsforholdene for fondsmæglerselskabets forretningsmodel
og risikoprofil.
Derudover indebærer bestemmelsen, at et omhandlet
fondsmæglerselskabs bestyrelse og direktion skal råde over
interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løben‐
de vurdering og opretholdelse af det tilstrækkelige kapital‐
grundlag, der skal være underlagt intern kontrol for at sikre,
at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt
forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af fondsmæg‐
lerselskabets virksomhed.
Interne procedurer til risikomåling og risikostyring inde‐
bærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret,
gennemskuelig og entydig ansvarsfordeling. Dertil kommer
effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og
rapportere om de risici, fondsmæglerselskabet er eller kan
blive eksponeret for, samt hensigtsmæssige kontrolmekanis‐
mer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig
praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer, jf. også
kravene til effektive former for virksomhedsstyring i lovfor‐
slagets § 79. Disse procedurer skal underkastes intern kon‐
trol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og
stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten
af fondsmæglerselskabets virksomhed.
Overtrædelse af lovforslagets § 120, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 120, stk. 1, er det enkelte medlem i et fondsmæg‐
lerselskabs bestyrelse og direktion. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskabs bestyrelse og direktion ikke sikrer, at
fondsmæglerselskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag,
likvide aktiver samt interne procedurer til risikomåling og
risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et
kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er
passende til at dække de risici, som fondsmæglerselskabet
kan udgøre for andre, og som fondsmæglerselskabet er eller
kan blive eksponeret mod eller hvis disse procedurer ikke er
underlagt intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være
fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget
og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virksomhed,
kan bestyrelsen og direktionen straffes med bøde eller fæng‐
sel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at fondsmæglerselskabets bestyrelse
og direktion på baggrund af vurderingen efter stk. 1 skal op‐
gøre fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov, der
ikke kan være mindre end kapitalgrundlagskravet efter arti‐
kel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et omhandlet
fondsmæglerselskabs bestyrelse og direktion på baggrund af
vurderingen efter stk. 1 skal opgøre fondsmæglerselskabets
individuelle solvensbehov, der ikke kan være mindre end
kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, i IFR. Beteg‐
nelsen det individuelle solvensbehov er en dansk betegnelse,
der er velkendt af de danske finansielle virksomheder, her‐
under fondsmæglerselskaber, hvorfor betegnelsen foreslås
videreført, uanset at betegnelsen ikke er anvendt i IFD og
IFR. Betegnelsen svarer til betegnelsen intern kapital, der
anvendes i IFD og IFR.
Artikel 11, stk. 1, i IFR regulerer de omhandlede fonds‐
mæglerselskabers kapitalgrundlagskrav, der mindst skal sva‐
re til omkostningskravet i henhold til artikel 13, det perma‐
nente minimumskapitalkrav (startkapitalkravet, jf. lovforsla‐
gets § 13) i henhold til artikel 14 eller K-faktorkravet i
henhold til artikel 15.
Overtrædelse af lovforslagets § 120, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 120, stk. 2, er det enkelte medlem i et fondsmæglersel‐
skabs bestyrelse og direktion. Det betyder, at hvis et fonds‐
mæglerselskabs bestyrelse og direktion ikke på baggrund af
vurderingen efter det foreslåede stk. 1 opgør fondsmægler‐
selskabets individuelle solvensbehov, eller hvis det er min‐
dre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings‐
selskaber, kan bestyrelsen og direktionen straffes med bøde
eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk.
2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan bestemme, at
et fondsmæglerselskab, der opfylder betingelserne for klas‐
sificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fonds‐
mæglerselskab, skal vurdere og opgøre fondsmæglerselska‐
bets individuelle solvensbehov.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 24, stk.
1 og stk. 2, i IFD og udgør en udvidet beføjelse til Finanstil‐
synet i forhold til gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet i modsætning
til gældende ret tillægges beføjelse til at bestemme, at og‐
så et fondsmæglerselskab, der opfylder betingelserne for
klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fonds‐
mæglerselskaber som fastsat i artikel 12, stk. 1, i IFR skal
vurdere og opgøre fondsmæglerselskabets individuelle sol‐
vensbehov efter det foreslåede stk. 1 og 2.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk.
1, i IFR for at være små og ikke indbyrdes forbundne, når
de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivite‐
ter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
371
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Beføjelsen er tiltænkt de situationer, hvor et fondsmægler‐
selskab, der opfylder betingelserne for klassificering som
små og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskaber som
fastsat i artikel 12, stk. 1, i IFR efter Finanstilsynets vur‐
dering forfølger en forretningsmodel og risikoprofil, der in‐
debærer risici, der ligger ud over, hvad der er dækket af
kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 2, i IFR. Det
kunne eksempelvis være i tilfælde, hvor fondsmæglerselska‐
bet forfølger en forretningsmodel med en atypisk risikopro‐
fil i forhold til det typiske fondsmæglerselskab, der opfylder
betingelserne for at klassificere som så og ikke indbyrdes
forbundet.
For små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselska‐
ber omfatter kapitalgrundlagskravet, jf. artikel 11, stk. 2, i
IFR, det højeste af fondsmæglerselskabets permanente mini‐
mumskapitalkrav (startkapitalkravet, jf. lovforslagets § 18)
i henhold til artikel 14 i IFR eller omkostningskravet i hen‐
hold til artikel 13 i IFR.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler for opgørelse og indberetning af individuelle
solvensbehov for fondsmæglerselskaber og for koncerner,
hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, jf.
§ 129.
Den foreslåede hjemmel forventes at blive udnyttet til
at udstede bekendtgørelse om opgørelse af det individuelle
solvensbehov, der vil tage afsæt i fondsmæglerselskabernes
forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler og regler
fastsat i IFD og IFR. Hjemlen viderefører § 143, stk. 1, nr.
2 og 3, i lov om finansiel virksomhed, der er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 2155 af 3. december 2020 om opgørelse
af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov.
Til § 121
Den gældende § 125 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 3 en bemyndigelse til Finanstilsynet til at
fastsætte et individuelt solvenskrav samt stille krav til, hvil‐
ken type kapital, der kan anvendes til opfyldelse af det
individuelle solvenskrav. Det er alene de mere risikofyldte
fondsmæglerselskaber, dvs. de fondsmæglerselskaber, der er
defineret som ”fondsmæglerselskaber I”, der er omfattet af
det individuelle solvenskrav, jf. § 125, stk. 3.
”Fondsmæglerselskaber I” er defineret i § 5, stk. 1, nr.
35, som fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at udøve
en eller flere af de i lovens bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6-10, nævnte aktiviteter eller opbevarer kunders midler eller
værdipapirer.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger samt materielle ændringer,
der følger af en direktivnær implementering af 39, stk. 2,
litra a, og artikel 40 i IFD, der indebærer, at alle fonds‐
mæglerselskaber er omfattet af bestemmelsen. Der er med
bestemmelsen i øvrigt ikke tilsigtet materielle ændringer.
Den foreslåede § 121 fastsætter regler i relation til det
individuelle solvenskrav.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet individu‐
elt kan fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget for et
fondsmæglerselskab i form af et tillæg til kapitalgrundlags‐
kravet efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyns‐
mæssige krav til investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en beføjelse for
Finanstilsynet til individuelt at fastsætte et højere krav til
kapitalgrundlaget for et fondsmæglerselskab i form af et
tillæg til fondsmæglerselskabets kapitalgrundlagskrav efter
artikel 11 i IFR.
Beføjelsen er i udgangspunktet tiltænkt anvendt på fonds‐
mæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassi‐
ficering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæg‐
lerselskaber som fastsat i artikel 12, stk. 1, i IFR.
Finanstilsynet kan dog tillige anvende beføjelsen på
fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne for klassi‐
ficering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæg‐
lerselskaber som fastsat i artikel 12, stk. 1, i IFR, hvis Fi‐
nanstilsynet på baggrund af en konkret og individuel vurde‐
ring af et sådant fondsmæglerselskab finder det nødvendigt.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses for at være små og ikke
indbyrdes forbundne, når de ikke yder eller udfører investe‐
ringsservice og -aktiviteter, som indebærer en høj risiko for
kunder, markeder eller selskaberne selv, og når deres størrel‐
se betyder, at det er mindre sandsynligt, at de medfører om‐
fattende negative virkninger for kunder og markeder, hvis
de risici, der er forbundet med deres virksomhed, opstår,
eller hvis de går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er
efter artikel 12, stk. 1, i IFR afgrænset til de selskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
372
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Artikel 11, stk. 1, i IFR regulerer fondsmæglerselskabers
kapitalgrundlagskrav, der mindst skal svare til omkostnings‐
kravet i henhold til artikel 13, det permanente minimumska‐
pitalkrav (startkapitalkravet, jf. lovforslagets § 18) i henhold
til artikel 14 eller K-faktorkravet i henhold til artikel 15.
Artikel 11, stk. 2, i IFR indeholder en undtagelse til stk. 1,
hvorefter kapitalgrundlagskravet for fondsmæglerselskaber,
der opfylder betingelserne for klassificering som små og ik‐
ke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskaber som fastsat i
artikel 12, stk. 1, i IFR mindst skal svare til omkostningskra‐
vet i henhold til artikel 13 eller det permanente minimums‐
kapitalkrav (startkapitalkravet, jf. lovforslagets § 18) i hen‐
hold til artikel 14. Disse fondsmæglerselskaber er således
ikke omfattet af K-faktorkravet i henhold til artikel 15.
Med forslaget videreføres anvendelse af begrebet det indi‐
viduelle solvenskrav som betegnelse for dette solvenskrav,
der er udtryk for Finanstilsynets vurdering af fondsmægler‐
selskabets tilstrækkelige kapitalgrundlag, jf. det foreslåede
stk. 1, 2. pkt. Betegnelsen det individuelle solvenskrav er en
dansk betegnelse, der er velkendt af de danske finansielle
virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber, hvorfor be‐
tegnelsen foreslås videreført, uanset at betegnelsen ikke er
anvendt i IFD og IFR.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at dette individuelt fastsat‐
te solvenskrav er Finanstilsynets vurdering af fondsmægler‐
selskabets tilstrækkelige kapitalgrundlag og kan fastsættes,
hvis Finanstilsynet vurderer, at et af forholdene i nr. 1-5 gør
sig gældende.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet individuelt kan
fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget for et fonds‐
mæglerselskab i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet
efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber, hvis fondsmæglerselskabet er
eksponeret mod risici eller elementer af risici eller udgør
risici for andre, som er væsentlige, og som ikke er dækket
eller ikke er tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskrave‐
ne, navnlig K-faktorkravene, i tredje eller fjerde del i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings‐
selskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til individuelt at fastsætte et højere krav til
kapitalgrundlaget for et fondsmæglerselskab, hvis Finanstil‐
synet vurderer, at fondsmæglerselskabet er eksponeret mod
risici eller elementer af risici eller udgør risici for andre,
som er væsentlige, og som ikke er dækket eller ikke er
tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravene og navnlig
K-faktorkravene opgjort i henhold til artikel 15 i IFR.
Efter artikel 40, stk. 2, i IFD kan risici eller elementer
af risici kun betragtes som ikke dækket eller ikke tilstræk‐
kelig dækket af kapitalgrundlagskravene, hvis den kapital,
Finanstilsynet anser for tilstrækkelig efter tilsynskontrollen
af fondsmæglerselskabets opgørelse af det tilstrækkelige
kapitalgrundlag efter lovforslagets § 120 med hensyn til
størrelse, type og fordeling ligger over kapitalgrundlagskra‐
vene. Kapital, der anses for tilstrækkelig, kan omfatte risici
eller elementer af risici, som udtrykkeligt er udelukket fra
kapitalgrundlagskravene.
Nærmere krav til præcisering af, hvordan risici og ele‐
menter af risici skal måles, herunder risici eller elementer
af risici, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlags‐
kravene i tredje eller fjerde del i IFR forventes fastsat ved
reguleringsmæssige tekniske standarder udstedt af Kommis‐
sionen i overensstemmelse med artikel 40, stk. 6, i IFD.
Det er forventningen, at udkastet til reguleringsmæssige
tekniske standarder vil indeholde vejledende kvalitative må‐
lestokke for det yderligere kapitalgrundlag, der er omhand‐
let i artikel 39, stk. 2, litra a, under hensyntagen til de
forskellige forretningsmodeller og retlige former, som inve‐
steringsselskaber kan have, og at det er forholdsmæssigt i
lyset af gennemførelsesbyrden for investeringsselskaber og
kompetente myndigheder og muligheden for, at de større ka‐
pitalgrundlagskrav, som gælder, såfremt investeringsselska‐
ber ikke anvender interne modeller, begrunder pålæggelse af
mindre kapitalgrundlagskrav, når risici og elementer af risici
vurderes i henhold til stk. 2.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet individuelt kan
fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget for et fonds‐
mæglerselskab i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet
efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber, hvis Finanstilsynet vurderer,
at fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravene til ordninger
m.v. for risikomåling og risikostyring til løbende vurdering
og opretholdelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag efter
§ 120 samt kravene til ledelsesordninger m.v. i kapitel 9 og
andre tilsynsforanstaltninger sandsynligvis ikke vil forbedre
ordningerne m.v. inden for et passende tidsrum.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet individuelt kan
fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget for et fonds‐
mæglerselskab i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet
efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber, hvis Finanstilsynet vurderer,
at justeringerne i forhold til den forsigtige værdiansættelse
af handelsbeholdningen ikke er tilstrækkelig til at gøre det
muligt for fondsmæglerselskabet at sælge eller afdække sine
positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab
under normale markedsforhold.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet individuelt kan
fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget for et fonds‐
mæglerselskab i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet
efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber, hvis Finanstilsynet vurderer,
at Finanstilsynets kontrol af fondsmæglerselskabets anven‐
delse af interne modeller til opgørelse af kapitalgrundlags‐
krav viser, at den manglende opfyldelse af kravene til an‐
373
vendelse af de tilladte interne modeller sandsynligvis vil
medføre et utilstrækkeligt kapitalgrundlag.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet individuelt kan
fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget for et fonds‐
mæglerselskab i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet
efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber, hvis Finanstilsynet vurderer,
at fondsmæglerselskabet gentagne gange undlader at etable‐
re eller opretholde et tilstrækkeligt niveau for yderligere
kapitalgrundlag, jf. § 122.
Det foreslås i stk. 2, at tillægget til kapitalgrundlagskravet,
som fastsættes efter stk. 1, skal opfyldes på de i nr. 1-3
oplistede betingelser.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at tillægget skal opfyldes med
mindst tre fjerdedele kernekapital.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at mindst tre fjerdedele af
kernekapitalen skal bestå af egentlig kernekapital.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at dette kapitalgrundlag ikke
må anvendes til at opfylde de kapitalgrundlagskrav, der er
omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a-c, i IFR.
Finanstilsynet skal skriftligt begrunde en beslutning om
at fastsætte et individuelt højere krav til kapitalgrundlaget i
form af et tillæg til fondsmæglerselskabets kapitalgrundlags‐
krav efter artikel 11 i IFR, jf. artikel 40, stk. 5, i IFD. Dette
indebærer bl.a. en klar redegørelse for Finanstilsynets fulde
vurdering af de elementer, der er omhandlet i de foreslåede
stk. 1 og 2.
Til § 122
Den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder
ikke regler om vejledning om yderligere kapitalgrundlag for
fondsmæglerselskaber.
Den foreslåede § 122 fastsætter regler i relation til vejled‐
ning om yderligere kapitalgrundlag.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet for et fondsmægler‐
selskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering
som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmægler‐
selskab, kan fastlægge et vejledende niveau af yderligere
kapitalgrundlag, som sikrer, at fondsmæglerselskabets op‐
retholdte kapitalgrundlag er tilstrækkeligt meget større end
kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel‐
skaber, det individuelle solvensbehov og det individuelle
solvenskrav til at sikre, at konjunkturudsving ikke fører til
manglende opfyldelse af de nævnte kapitalgrundlagskrav
eller bringer fondsmæglerselskabets mulighed for at afvikle
eller indstille sin virksomhed på en velordnet måde i fare.
Bestemmelsen gennemfører artikel 41, stk. 1, i IFD.
Den foreslåede bestemmelse indebærer beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til for et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder
betingelserne for klassificering som et mindre og ikke ind‐
byrdes forbundne fondsmæglerselskab som fastsat i artikel
12, stk. 1, i IFR at fastlægge et vejledende niveau af yderli‐
gere kapitalgrundlag, som sikrer, at fondsmæglerselskabets
opretholdte kapitalgrundlag, er tilstrækkeligt meget større
end kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, i IFR det
individuelle solvensbehov, jf. lovforslagets § 120, stk. 2, og
det individuelle solvenskrav, jf. lovforslagets § 121, stk. 1,
til at sikre, at konjunkturudsving ikke fører til manglende
opfyldelse af de nævnte kapitalgrundlagskrav eller bringer
fondsmæglerselskabets mulighed for at afvikle eller indstille
sin virksomhed på en velordnet måde i fare.
Artikel 11, stk. 1, i IFR regulerer de berørte fondsmæg‐
lerselskabers kapitalgrundlagskrav, der mindst skal svare til
omkostningskravet i henhold til artikel 13, det permanente
minimumskapitalkrav (startkapitalkravet, jf. lovforslagets §
18) i henhold til artikel 14 eller K-faktorkravet i henhold til
artikel 15.
Bestemmelsen finder anvendelse på fondsmæglerselska‐
ber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som
små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk.
1, i IFR for at være små og ikke indbyrdes forbundne, når
de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivite‐
ter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Finanstilsynet vil bringe bestemmelsen i anvendelse på
baggrund af en konkret og individuel vurdering af fonds‐
mæglerselskabet og under hensyntagen til det generelle pro‐
portionalitetsprincip og i forhold til størrelsen, den systemi‐
ske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af de akti‐
viteter, som fondsmæglerselskab udfører.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet meddeler fondsmæg‐
lerselskabet eventuelle forventninger om tilpasning af det
opretholdte kapitalgrundlag fastsat under hensyntagen til
stk. 1 samt en frist for, hvornår fondsmæglerselskabet skal
have foretaget tilpasningen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 41, stk. 2, i IFD.
374
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for
Finanstilsynet til at meddele eventuelle forventninger om
tilpasning af det opretholdte kapitalgrundlag fastsat under
hensyntagen til stk. 1 samt en frist for, hvornår fondsmæg‐
lerselskabet skal have foretaget tilpasningen.
Til § 123
Den gældende § 125 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 5 en bemyndigelse for Finanstilsynet i relation
til nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af
kapitalgrundlaget. Det er alene de mere risikofyldte fonds‐
mæglerselskaber, dvs. de fondsmæglerselskaber, der er de‐
fineret som ”fondsmæglerselskaber I”, der er omfattet af
det individuelle solvensbehov, jf. § 125, stk. 1 og 2. ”Fonds‐
mæglerselskaber I” er defineret i § 5, stk. 1, nr. 35, som
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at udøve en eller
flere af de i lovens bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, nævnte
aktiviteter eller opbevarer kunders midler eller værdipapirer.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som
et mindre og ikke indbyrdes forbundne, med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger og med de materielle
ændringer, der følger af en direktivnær implementeringen
af artikel 39, stk. 2, litra d, i IFD, der indebærer en anden
afgrænsning af de fondsmæglerselskaber, der er omfattet
af bestemmelsen. Der er med bestemmelsen i øvrigt ikke
tilsigtet materielle ændringer.
Den foreslåede § 123 fastsætter en bemyndigelse for Fi‐
nanstilsynet i relation til nedskrivninger af aktiver m.v. til
brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget for visse fonds‐
mæglerselskaber.
Det foreslås i § 123, at Finanstilsynet kan pålægge et
fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for
klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet
fondsmæglerselskab, at foretage nedskrivninger af aktiver
m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en beføjelse for
Finanstilsynet til at pålægge et fondsmæglerselskab at fore‐
tage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen
af kapitalgrundlaget. Bestemmelsen finder anvendelse på
fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for
klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fonds‐
mæglerselskaber som fastsat i artikel 12, stk. 1, i IFR.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR således for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi‐
teter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de selskaber, der opfylder alle
følgende betingelser: 1) ikke handler for egen regning eller
påtager sig risiko fra handel med finansielle instrumenter, 2)
ikke opbevarer kunders aktiver eller penge, 3) har aktiver
under både skønsmæssig porteføljepleje og ikke-skønsmæs‐
sig investeringsrådgivning på mindre end 1,2 mia. euro, 4)
behandler kundeordrer i kontanthandler til en værdi af min‐
dre end 100 mio. euro om dagen eller kundeordrer i deriva‐
ter til en værdi af mindre end 1 mia. euro om dagen, og som
5) har en balance på mindre end 100 mio. euro inklusive
ikke-balanceførte poster og samlede årlige bruttoindtægter
fra investeringsservice på mindre end 30 mio. euro.
Finanstilsynet vil kunne bringe beføjelsen i anvendelse
i tilfælde, hvor Finanstilsynet vil fastsætte et individuelt
solvenskrav på grund af forhøjet risiko på de pågældende
aktiver.
Finanstilsynet skal i hvert enkelt tilfælde, hvor bestem‐
melsen anvendes, konkret identificere de aktiver, som ned‐
skrivningen foretages på. Dette betyder derfor også, at hvis
årsagen til den foretagne nedskrivning ikke længere er til
stede, tilbageføres den pågældende nedskrivning det konkre‐
te aktiv. Nedskrivninger foretaget på baggrund af bestem‐
melsen skal som hidtil indgå i indberetningerne til Finanstil‐
synet, men påvirker som hidtil ikke fondsmæglerselskabets
offentliggjorte regnskaber.
Beføjelsen kan således anvendes som et alternativ til lov‐
forslagets § 121 om Finanstilsynets beføjelse til at fastsætte
et individuelt solvenskrav. Valget af tilsynsreaktion vil bero
på en konkret vurdering. Bestemmelsen om nedskrivning af
aktiver er dog en mere målrettet bestemmelse, som oftest
vil finde anvendelse på mere specifikke forhold, såsom en‐
kelte aktiver eller aktivgrupper, der kan specificeres i fonds‐
mæglerselskabets regnskab. Bestemmelsen om individuelt
solvenskrav vil derimod oftest finde anvendelse i andre si‐
tuationer, hvor kravene i lovforslagets § 120, stk. 1 og 2,
om et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, interne procedurer til
risikomål og risikostyring samt opgørelse af solvensbehovet
ikke er opfyldt.
Beføjelsen kan dog anvendes, uanset at Finanstilsynet har
påbudt et fondsmæglerselskab et højere individuelt solven‐
skrav. Bestemmelserne om henholdsvis fastsættelse af et
individuelt solvenskrav og nedskrivning af aktiver m.v. kan
dog ikke anvendes i forbindelse med samme forhold. Fi‐
nanstilsynet vil således ikke på baggrund af det samme for‐
hold både kunne fastsætte et individuelt solvenskrav og på‐
byde nedskrivningen af aktiver m.v. Med det samme forhold
skal forstås den risiko eller mangel, som Finanstilsynet vil
adressere med krav om enten højere individuelt solvenskrav
eller nedskrivning af aktiver m.v.
Til § 124
Den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder
ikke regler om særlige likviditetskrav for fondsmæglersel‐
skaber.
Den foreslåede § 124 fastsætter særlige likviditetskrav for
fondsmæglerselskaber.
375
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 39, stk.
2, litra k, og artikel 42 i IFD.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet kan for et
fondsmæglerselskab fastsætte et særligt likviditetskrav, der
tager højde for specifikke likviditetsrisici i fondsmæglersel‐
skabet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. finder anvendelse på
fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for
klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fonds‐
mæglerselskaber, og tillige på fondsmæglerselskaber, der
opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke
indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som ikke er
blevet undtaget fra likviditetskravet i overensstemmelse med
artikel 43, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs‐
sige krav til investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en beføjelse for
Finanstilsynet til individuelt at fastsætte et særligt likvidi‐
tetskrav for et fondsmæglerselskab, der tager højde for spe‐
cielle likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet.
Beføjelsen finder også anvendelse fondsmæglerselskaber,
der opfylder betingelserne for klassificering som små og
ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber som fastsat
i artikel 12, stk. 1, i IFR.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR således for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi‐
teter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de selskaber, der opfylder alle
følgende betingelser: 1) ikke handler for egen regning eller
påtager sig risiko fra handel med finansielle instrumenter, 2)
ikke opbevarer kunders aktiver eller penge, 3) har aktiver
under både skønsmæssig porteføljepleje og ikke-skønsmæs‐
sig investeringsrådgivning på mindre end 1,2 mia. euro, 4)
behandler kundeordrer i kontanthandler til en værdi af min‐
dre end 100 mio. euro om dagen eller kundeordrer i deriva‐
ter til en værdi af mindre end 1 mia. euro om dagen, og som
5) har en balance på mindre end 100 mio. euro inklusive
ikke-balanceførte poster og samlede årlige bruttoindtægter
fra investeringsservice på mindre end 30 mio. euro.
Beføjelsen finder dog kun anvendelse på de små og ik‐
ke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, som ikke er
blevet undtaget fra likviditetskravet i overensstemmelse med
artikel 43, stk. 1, i IFR.
Efter artikel 43, stk. 1, 1. afsnit, i IFR skal fondsmæg‐
lerselskaber besidde et beløb i likvide aktiver svarende til
mindst en tredjedel af omkostningskravet i henhold til ar‐
tikel 13, stk. 1, i IFR. Finanstilsynet kan dog efter behø‐
rig underretning af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) undtage fondsmæglerselskaber, der opfylder betin‐
gelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes for‐
bundne fondsmæglerselskaber som fastsat i artikel 12, stk.
1, i IFR fra dette likviditetskrav, jf. artikel 43, stk. 1, 2.
afsnit, i IFR.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte et
særligt likviditetskrav for et omhandlet fondsmæglerselskab,
hvis Finanstilsynet vurderer, at et af forholdene i nr. 1-2 er
til stede.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan udnytte sin beføjelse til at fastsætte et særligt likvidi‐
tetskrav for et omhandlet fondsmæglerselskab, hvis et af
forholdene oplistet i nr. 1-2 er til stede.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at Finanstilsynet kan fastsætte et
særligt likviditetskrav, hvis Finanstilsynet vurderer, at fonds‐
mæglerselskabet er eksponeret mod likviditetsrisiko, som er
væsentlig og ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dæk‐
ket af likviditetskravet i femte del i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til individuelt at fastsætte et særligt likviditets‐
krav for et omhandlet fondsmæglerselskab, hvis fondsmæg‐
lerselskabet efter Finanstilsynets vurdering er eksponeret
mod likviditetsrisiko, som er væsentlig og ikke er dækket
eller ikke er tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte
del i IFR.
Likviditetsrisikoen betragtes kun som ikke dækket eller
ikke tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del
i IFR, hvis den af Finanstilsynet vurderede tilstrækkelige
likviditet ligger over likviditetskravet i femte del af IFR.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte et
særligt likviditetskrav, hvis Finanstilsynet vurderer, at fonds‐
mæglerselskabet ikke opfylder kravene til ordninger m.v. for
risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og op‐
retholdelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og likvide
aktiver efter § 120 samt kravene til ledelsesordninger m.v. i
kapitel 9, og andre tilsynsforanstaltninger sandsynligvis ikke
vil forbedre ordningerne m.v. inden for et passende tidsrum.
Den foreslåede bestemmelse indebærer beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til individuelt at fastsætte et særligt likviditets‐
krav for et omhandlet fondsmæglerselskab, hvis fondsmæg‐
lerselskabet efter Finanstilsynets vurdering ikke opfylder
kravene til ordninger m.v. for risikomåling og risikostyring
til løbende vurdering og opretholdelse af det tilstrækkelige
kapitalgrundlag og likvide aktiver efter § 120 samt kravene
til ledelsesordninger m.v. i kapitel 9 og andre tilsynsforan‐
staltninger sandsynligvis ikke vil forbedre ordningerne m.v.
inden for et passende tidsrum.
Det foreslås i stk. 3, at det særlige likviditetskrav opgøres
som forskellen mellem Finanstilsynets vurderede tilstræk‐
kelige likviditet og likviditetskravet i femte del i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel‐
376
skaber og skal opfyldes med likvide aktiver som fastsat i
forordningens artikel 43.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal opgøre det særlige likviditetsbehov som forskellen mel‐
lem det af Finanstilsynet vurderede tilstrækkelige likviditet
og likviditetskravet i femte del i IFR, der i artikel 43, stk. 1,
1. afsnit, fastsætter, at fondsmæglerselskaber skal besidde et
beløb i likvide aktiver svarende til mindst en tredjedel af ka‐
pitalgrundlagskravet baseret på faste omkostninger opgjort i
henhold til artikel 13, stk. 1, i IFR. Efter artikel 43, stk. 1,
2. afsnit, kan Finanstilsynet undtage fondsmæglerselskaber,
der opfylder betingelserne for klassificering som små og
ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber som fastsat
i artikel 12, stk. 1, i IFR, fra likviditetskravet.
Bestemmelsen indebærer desuden, at et af Finanstilsynet
fastsat specifikt likviditetskrav skal opfyldes med likvide
aktiver som fastsat i artikel 43 i IFR.
Artikel 43, stk. 1, 3. afsnit, i IFR angiver, hvilke aktiver
der kan anvendes til opfyldelse af likviditetskravet efter stk.
1, 1. afsnit.
De aktiver, der kan anvendes til opfyldelse af likviditets‐
kravet er fastsat efter, at de skal være af høj kvalitet og
skal være i overensstemmelse med de aktiver, der er opført
i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af
10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU)
nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for
kreditinstitutter, sammen med de haircuts, der gælder for
disse aktiver i henhold til nævnte delegerede forordning.
Med baggrund i forskellen i likviditetsprofiler mellem
fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter kan fondsmægler‐
selskaber tillige opfylde likviditetskravet med fondsmægler‐
selskabets egne ubehæftede kontanter og kortfristede ind‐
skud, der dog ikke må omfatte fondsmæglerselskabets kun‐
ders penge eller finansielle instrumenter tilhørende fonds‐
mæglerselskabets kunder, jf. samt visse finansielle instru‐
menter, for hvilke der findes et likvidt marked.
Fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne for at
kunne betragtes som små og ikke indbyrdes forbundet
fondsmæglerselskaber samt fondsmæglerselskaber, der ikke
har tilladelse til at udføre handels- eller afsætningsgarantiak‐
tiviteter, desuden medtage poster relateret til tilgodehaven‐
der fra handelsdebitorer og gebyrer eller provisioner, der
forfalder inden for 30 dage, som likvide aktiver, forudsat at
disse poster ikke overstiger en tredjedel af minimumslikvi‐
ditetskravet, jf. artikel 43, stk. 1, at de ikke tæller i forbin‐
delse med yderligere likviditetskrav, som er pålagt af den
kompetente myndighed, og at de er underlagt et haircut på
50 pct.
Nærmere regler om præcisering af, hvordan den likvidi‐
tetsrisiko og de elementer af likviditetsrisiko, der er om‐
handlet i stk. 2, skal måles for på en måde, der er passende
i forhold til investeringsselskabers størrelse, struktur og in‐
terne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten
af deres aktiviteter forventes fastsat ved reguleringsmæssige
tekniske standarder udstedt af Kommissionen i overensstem‐
melse med artikel 42, stk. 6, i IFD.
Finanstilsynet skal skriftligt begrunde en beslutning om
at fastsætte et særligt likviditetskrav ved at give en klar
redegørelse for den fulde vurdering af de elementer, der er
omhandlet i de foreslåede stk. 1-3, jf. artikel 42, stk. 5, i
IFD.
Overtrædelse af lovforslagets § 124 kan straffes med bøde
eller fængsel op til fire måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 124 er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskab ikke opfylder et af Finanstilsynet fast‐
sat særligt likviditetskrav, kan fondsmæglerselskabet eller
dets ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måne‐
der, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 125
Den gældende § 146 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-4 regler om finansielle virksomheders, herun‐
der fondsmæglerselskabers, mulighed for at placere kapita‐
landele i andre virksomheder.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 125 fastsætter grænserne for et fonds‐
mæglerselskabs mulighed for at have kapitalandele i andre
virksomheder.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskabs kapitalan‐
dele i andre virksomheder ikke må overstige 100 pct. af
kapitalgrundlaget.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskabs beholdning af kapitalandele i andre virksomhe‐
der skal holdes inden for 100 pct. af fondsmæglerselskabets
kapitalgrundlag. Formålet med bestemmelsen er at begrænse
den samlede risiko på fondsmæglerselskabers beholdning
af kapitalandele i andre virksomheder. Bestemmelsen skal
ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 13 og 31-32, hvor‐
efter beholdningen af kapitalandele ikke må have et sådant
omfang, at fondsmæglerselskabet gennem sin investering
driver anden virksomhed i strid med fondsmæglerselskabers
begrænsede virksomhedsområde.
Kapitalandele er i lovforslagets § 10, nr. 30, defineret som
andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter)
samt i andre virksomheders egenkapital.
Beholdningen af kapitalandele opgøres med udgangspunkt
i den bogførte beholdning af kapitalandele, jf. dog det fore‐
slåede stk. 2. Egne aktier må ikke opføres til en værdi og vil
ikke indgå i opgørelsen. Belånte aktier skal ikke medregnes.
Et fondsmæglerselskabs kapitalgrundlag skal opgøres i
henhold til artikel 9 i IFR, hvorefter fondsmæglerselskaber
skal have et kapitalgrundlag bestående af summen af deres
egentlige kernekapital, hybride kernekapital og supplerende
kapital m.v.
Den foreslåede bestemmelse har endvidere til formål at
377
understøtte, at et fondsmæglerselskab ikke ved placeringen
af egne midler i aktiver med potentielt store værdiudsving
og illikviditet påtager sig uforholdsmæssig høj risiko med
fare for, at fondsmæglerselskabet ikke kan opfylde sine lø‐
bende forpligtelser eller kravet til sit kapitalgrundlag og i
værste fald risikerer insolvent afvikling.
Begrænsningen vurderes nødvendig for at understøtte for‐
svarlig ledelse af et fondsmæglerselskab, ligesom at samme
begrænsninger også gælder andre finansielle virksomheder.
Overtrædelse af lovforslagets § 125, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 125, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskabs kapitalandele i andre virksomheder
overstiger 100 pct. af kapitalgrundlaget, kan fondsmægler‐
selskabet eller dets ledelse straffes med bøde eller fængsel
indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at aktiekøbs- og aktiesalgsforretnin‐
ger skal medregnes ved opgørelse af grænsen efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at opgørelsen af
beholdningen af kapitalandele i andre virksomheder skal
korrigeres for uafviklede aktiekøbs- og aktiesalgsforretnin‐
ger, som fondsmæglerselskabet har indgået, hvor aktiekøb
tillægges beholdningen, mens aktiesalg fradrages. Formålet
med bestemmelsen er såedes at tage højde for de forpligtel‐
ser, som virksomheden har ved uafviklede transaktioner, og
dermed give et mere retvisende billede af risiciene.
Det foreslås i stk. 3, at kapitalandele, der skal fradrages i
kapitalgrundlaget, og kapitalandele i virksomheder, der ind‐
går fuldt i konsolideringen, ikke medregnes i grænsen efter
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal foreta‐
ges et fradrag for kapitalandele, der skal fradrages kapital‐
grundlaget efter artikel 9 i IFR og kapitalandele i virksom‐
heder, der indgår fuldt i konsolideringen. Reglen vedrører
kun de tilfælde, hvor der foretages fuld konsolidering. Kapi‐
talandele, der pro rata konsolideres, skal derfor indgå ved
opgørelsen af kapitalandelene.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan dispensere fra
grænsen i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har mulighed for at give tilladelse til, at et fondsmæglersel‐
skabs kapitalandele i andre virksomheder overstiger 100 pct.
af fondsmæglerselskabets kapitalgrundlag.
Der er ikke nogen øvre grænse, og det vil bero på en
konkret vurdering.
En sådan dispensation kan eksempelvis gives i forbindelse
med større kursstigninger på beholdningen af kapitalandele
i andre virksomheder. En dispensation vil være begrænset
til en kortere periode og vil kun blive givet, hvis et fonds‐
mæglerselskab ikke har kunnet påregne overtrædelsen af
grænsen i stk. 1.
Til § 126
Den gældende § 147 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 regler om finansielle virksomheders,
herunder fondsmæglerselskabers, mulighed for at erhverve
fast ejendom.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 126 fastsætter grænserne for et fonds‐
mæglerselskabs muligheder for at erhverve og besidde fast
ejendom.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab ikke må eje
fast ejendom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber
for mere end 20 pct. af kapitalgrundlaget, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en begrænsning
af et fondsmæglerselskabs mulighed for at erhverve fast
ejendom, der i øvrigt skal under iagttagelse af fondsmægler‐
selskabets begrænsede virksomhedsområde, jf. lovforslagets
§§ 13 og 31-32. Det vil sige, at bestemmelsen indebærer, at
fondsmæglerselskaber ikke kan drive virksomhed med køb
og salg af ejendomme.
Overtrædelse af lovforslagets § 126, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 126, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at
hvis et fondsmæglerselskab ejer fast ejendom eller har kapi‐
talandele i ejendomsselskaber for mere end 20 pct. af kapi‐
talgrundlaget, kan fondsmæglerselskabet eller dets ledelse
straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lov‐
forslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at ejendomme, som fondsmæglersel‐
skabet har erhvervet for derfra at drive virksomhed, ikke
medregnes efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse er en undtagelse til forbud‐
det mod virksomhed med køb og slag af ejendomme efter
stk. 1 og indebærer, at et fondsmæglerselskab kan erhverve
ejendomme med henblik på fra ejendommen at drive sin
virksomhed uden, at ejendommene skal medregnes i behold‐
ningen af ejendomme eller kapitalandele i ejendomme.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan dispensere fra
grænsen i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har mulighed for at give tilladelse til, at et fondsmæglersel‐
skabs ejendomsbesiddelser kan overstige 100 pct. af fonds‐
mæglerselskabets kapitalgrundlag. En sådan dispensation vil
eksempelvis kunne gives i forbindelse med større værdiæn‐
dringer i den eksisterende ejendomsportefølje.
En dispensation vil være begrænset til en kortere periode.
Til § 127
Den gældende § 157 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 1 en regel om finansielle virksomheder, herun‐
378
der fondsmæglerselskabers, mulighed for at placere egne
midler.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 127 fastsætter, hvordan fondsmæglersel‐
skaber, der ikke har tilladelse til at udføre de investeringsak‐
tiviteter, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 3, kan placere
deres kapitalgrundlag.
Det foreslås i § 127, at et fondsmæglerselskab, der ikke
har tilladelse til at udføre handel for egen regning, jf. bilag
1, afsnit A, nr. 3, kan placere sit kapitalgrundlag i de finan‐
sielle instrumenter, der er omfattet af bilag 2.
Bilag 1, afsnit A, nr. 3, omhandler handel for egen regning
med ethvert af de finansielle instrumenter, der er omfattet af
bilag 2. Finansielle instrumenter omfattet af bilag 2 omfatter
bl.a. værdipapirer, foreningsbeviser og derivater.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der ikke har tilladelse til handel for egen regning,
kan placere sit kapitalgrundlag i de finansielle instrumenter,
der er omfattet af bilag 2. Dog skal kapitalgrundlaget være
placeret langsigtet og ikke-spekulativt, så betingelserne for
at være uden for handelsbeholdningen er opfyldt. Hyppige
handler med finansielle instrumenter omfattet af bilag 2 er
således uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Formålet med bestemmelsen er at give fondsmæglersel‐
skaber, der ikke har tilladelse til handel for egen regning, et
alternativ til indskud i pengeinstitutter.
Til § 128
Den gældende § 170 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 2, at kapitalgrundlagskravet på 8 pct. af de ri‐
sikovægtede poster finder anvendelse på den øverste moder‐
virksomhed i Danmark, der er et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, på såvel selskabsniveau
som koncernniveau, og hvor det for begge gælder, at de ikke
er omfattet af CRR. Bestemmelsen fastlægger i stk. 5, at
er den øverste fondsmæglerholdingvirksomhed i Danmark
omfattet af konsolidering i henhold til CRR, gælder kapital‐
grundlagskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster for den
øverste fondsmæglerholdingvirksomhed i Danmark alene på
selskabsniveau.
Bestemmelsen foreslås videreført for de øverste moder‐
virksomheder i Danmark, som er fondsmæglerholdingvirk‐
somheder, også benævnt moderfondsmæglerholdingvirk‐
somheder, med redaktionelle ændringer og sproglige tilpas‐
ninger og med de materielle ændringer, der følger af gen‐
nemførelsen af ændrede kapitalgrundlagskrav og konsolide‐
ringskrav i IFR.
Den foreslåede § 128 fastsætter kapitalgrundlagskrav på
selskabsniveau for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er
er øverste modervirksomhed i Danmark.
Det foreslås i § 128, 1. pkt., at reglerne om kapitalgrund‐
lagskrav i artikel 11, stk. 1, litra a og c, i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber fin‐
der anvendelse på selskabsniveau for fondsmæglerholding‐
virksomheder, der er den øverste modervirksomhed i Dan‐
mark
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
holdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i
Danmark, ud over at skulle opfylde kapitalgrundlagskrav på
konsolideret niveau, jf. artikel 7 i IFR, skal opfylde kapital‐
grundlagskrav på selskabsniveau.
Bestemmelsen har sammen med konsolideringskravet i
artikel 7 i IFR til hensigt at sikre, at kapitalgrundlagskra‐
vene til en fondsmæglerkoncern bliver de samme, uanset
hvordan koncernen er struktureret. Derudover vil et kapital‐
grundlagskrav for en fondsmæglerholdingvirksomhed, som
udgør den øverste modervirksomhed i Danmark, være med
til at sikre, at der på selskabsniveau er et kapitalgrundlag,
der kan være med til at absorbere tab.
Af artikel 7 i IFR følger det således, at alle moderfonds‐
mæglervirksomheder, moderfondsmæglerholdingvirksomhe‐
der og blandede finansielle moderholdingvirksomheder skal
opfylde kapitalgrundlagskrav på konsolideret niveau, samt
at modervirksomheden og de af dens dattervirksomheder,
der er omfattet af IFR, skal etablere en passende organisato‐
risk struktur og egnede interne kontrolordninger for at sikre,
at de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles og
fremsendes på behørig vis.
Kapitalgrundlagskravene nævnt i artikel 11, litra a og c, i
IFR omfatter kravet vedrørende faste omkostninger beregnet
i henhold til artikel 13 og K-faktorkravet beregnet i henhold
til artikel 15.
Det foreslås i § 128, 2. pkt., at kapitalgrundlagskravet
efter artikel 11, stk. 1, litra c, i den nævnte forordning alene
finder anvendelse for moderfondsmæglerholdingvirksomhe‐
der, der har en dattervirksomhed, der er omfattet af dette
kapitalgrundlagskrav.
Artikel 11, stk. 1, litra c, i den nævnte forordning, K-fark‐
torkravet, finder anvendelse for moderfondsmæglerholding‐
virksomheder, der mindst har en dattervirksomhed, der er
omfattet af K-faktorkravet. Har en moderfondsmæglerhol‐
dingvirksomhed både en dattervirksomhed, som er omfattet
af K-faktorkravet, og en dattervirksomhed, som er omfat‐
tet af kravet vedrørende faste omkostninger, er moderfonds‐
mæglerholdingvirksomheden omfattet af K-faktorkravet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en moderfonds‐
mæglerholdingvirksomhed alene skal opfylde K-faktorkra‐
vet, hvis moderfondsmæglerholdingvirksomheden har en
fondsmæglerdattervirksomhed, der ikke opfylder betingel‐
serne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbund‐
ne fondsmæglerselskaber som fastsat i artikel 12, stk. 1,
i IFR. Det vil sige fondsmæglerselskaber, der yder eller
udfører investeringsservice og -aktiviteter, der indebærer en
højere risiko for kunder, markeder eller sig selv, og hvis
størrelse betyder, at det er mere sandsynligt, at de medfører
betydelige negative virkninger for kunder og markeder, hvis
379
de risici, der er forbundet med deres virksomhed, opstår,
eller hvis de går konkurs.
Overtrædelse af lovforslagets § 128 kan straffes med bøde
eller fængsel op til fire måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 128 er et fondsmæglerselskab eller en moderfondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en moderfondsmæglerholdingvirksomhed ikke
overholder kapitalgrundlagskravet i artikel 11, stk. 1, litra
a og c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber, kan fondsmæglerselskabet eller mo‐
derfondsmæglerholdingvirksomheden eller ledelserne herfor
straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lov‐
forslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler for opgørelse og indberetning af kapitalgrund‐
lagskrav og kapitalgrundlag, herunder egentlig kernekapital,
hybrid kernekapital og supplerende kapital, for fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksom‐
hed i Danmark.
Den foreslåede hjemmel forventes at blive udnyttet til
at udstede bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af
kapitalgrundlagskrav og kapitalgrundlag, herunder egentlig
kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital,
for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste
modervirksomhed i Danmark. Hjemlen viderefører dele af
§ 128, stk. 3 og 4, og § 143, stk. 1, nr. 3, i lov om finan‐
siel virksomhed, der er udnyttet i bekendtgørelse nr. 2155
af 3. december 2020 om opgørelse af risikoeksponeringer,
kapitalgrundlag og solvensbehov.
Til § 129
Den gældende § 173 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2, at i koncerner, hvor den øverste mo‐
dervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder lovens krav i re‐
lation til fondsmæglerselskabers anbringelse af midler og
koncerninterne engagementer samt solvens og likviditet an‐
vendelse på koncernen. Dog finder lovens krav i relation
til solvens og likviditet ikke anvendelse på koncernniveau
for fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU)
nr. 648/2012 (CRR), og fondsmæglerholdingvirksomheder,
som har en dattervirksomhed, der ikke er et fondsmægler‐
selskab, der er omfattet af CRR. Bestemmelserne i stk. 3
og 4 fastlægger konsolideringsregler herfor. Bestemmelsen
fastlægger i stk. 5, at det kun er stk. 1, der finder anven‐
delse, hvis der er tale om en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvor der foretages kon‐
solidering i henhold til CRR.
Bestemmelserne foreslås videreført for koncerner med
redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger og med
de materielle ændringer, der følger af gennemførelsen af
ændrede konsolideringskrav i IFR samt ændrede krav til
solvens- og likviditet i IFD.
Den foreslåede § 129 fastsætter, hvilke bestemmelser, som
finder anvendelse på koncerner.
Det foreslås i § 129, 1. pkt., at i koncerner, hvor den øver‐
ste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §§ 125, 126
og 137 anvendelse på koncernen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den
øverste modervirksomhed i Danmark, skal opfylde lovens
krav til fondsmæglerselskabers anbringelse af midler og
koncerninterne engagementer samt solvens og likviditet, jf.
dog det foreslåede 2. pkt., med henblik på at sikre, at hensy‐
nene bag bestemmelserne iagttages, uanset hvordan koncer‐
nen er struktureret. Det betyder eksempelvis, at det sikres, at
der en tilstrækkelig solvens og likviditet på koncernniveau.
Lovforslagets §§ 125 og 126 fastsætter krav, der begræn‐
ser et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele i
andre virksomheder og eksponering mod fast ejendom med
henblik på at beskytte fondsmæglerselskabet mod at påtage
sig en uforholdsmæssig høj risiko ved anbringelsen af egne
midler og således ved aktiviteter uden for fondsmæglersel‐
skabets tilsynsbelagte aktiviteter med risiko for, at fonds‐
mæglerselskabet ikke kan opfylde sine løbende forpligtelser
eller kravet til sit kapitalgrundlag med risiko for uordnet
nedlukning.
Lovforslagets § 137 fastsætter krav, der begrænser koncer‐
ninterne eksponeringer med henblik på at hindre, at en do‐
minerende stilling i forhold til en datterfondsmæglerselskab
misbruges til skade for dette fondsmæglerselskabets kunder,
kreditorer m.fl. samt forhindre, at økonomiske problemer i
et koncernselskab breder sig til fondsmæglerselskabet med
risiko for fondsmæglerselskabets kunder, kreditorer m.fl.
Lovforslagets § 124 indeholder en beføjelse for Finanstil‐
synet til at fastsætte et særligt likviditetskrav i tilfælde, hvor
et fondsmæglerselskabs risici ikke er tilstrækkeligt dækket
af likviditetskravene fastast i IFR.
Det foreslås i § 129, 2. pkt., at §§ 120, 121 og 124 endvi‐
dere finder anvendelse på koncernen, hvis der er tale om en
modervirksomhed som omhandlet i nr. 1-2.
Lovforslagets §§ 120 og 121 fastlægger krav om, at et
fondsmæglerselskab skal opgøre et individuelt kapitalgrund‐
lagskrav, der er passende til at dække de risici, som fonds‐
mæglerselskabet kan udgøre for andre, og som fondsmæg‐
lerselskabet er eller kan blive eksponeret mod, der ikke kan
være mindre end det kapitalgrundlagskrav, fondsmæglersel‐
skabet er omfattet af i henhold til IFR (det individuelle
solvensbehov). Hertil kommer Finanstilsynets beføjelse til
individuelt at fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget
for et fondsmæglerselskab i form af et tillæg til det kapi‐
talgrundlagskrav, fondsmæglerselskabet er omfattet af i hen‐
hold til IFR (det individuelle solvenskrav).
380
Det foreslås i § 129, 2. pkt., nr. 1, at den øverste moder‐
virksomhed selv eller mindst én af modervirksomhedens
dattervirksomheder er et fondsmæglerselskab, der er omfat‐
tet af §§ 120, 121 og 124, for at de finder anvendelse på
koncernen.
Det foreslås i § 129, 2. pkt., nr. 2, at den øverste moder‐
virksomhed er en fondsmæglerholdingvirksomhed, der har
mindst én dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab,
der er omfattet af bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at regler‐
ne i relation til det individuelle solvensbehov og det indi‐
viduelle solvenskrav samt det særlige likviditetskrav alene
finder anvendelse på koncerner, hvori der indgår virksomhe‐
der, der er fondsmæglerselskaber, der er underlagt krav til
solvens og likviditet, så der ikke på koncernniveau fastsæt‐
tes krav, der ikke er fastsat for virksomheder, der indgår i
koncernen.
Dette vil i praksis typisk gælde for fondsmæglerselskaber,
der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små
og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber som
fastsat i artikel 12, stk. 1, i IFR. Det vil sige fondsmæg‐
lerselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og
-aktiviteter, der indebærer en højere risiko for kunder, mar‐
keder eller sig selv, og hvis størrelse betyder, at det er mere
sandsynligt, at de medfører betydelige negative virkninger
for kunder og markeder, hvis de risici, der er forbundet med
deres virksomhed, opstår, eller hvis de går konkurs.
Overtrædelse af lovforslagets § 129 kan straffes med bøde
eller fængsel op til fire måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 129 er et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke overhol‐
der lovforslagets §§ 120, 121 og 124-126 og 137, som
finder anvendelse på koncernen, kan fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden eller ledelserne her‐
for straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf.
lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 130
Den gældende § 176 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at der i visse tilfælde skal finde pro rata-konsoli‐
dering sted, når et fondsmæglerselskab, et investeringsfor‐
valtningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed har
kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger og med de materielle
ændringer, der følger af gennemførelsen af ændrede konsoli‐
deringsregler i IFR.
Den foreslåede § 130 fastsætter, hvornår der skal ske
pro rata-konsolidering, når et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed har kapitalinteresser i et
kredit- eller finansieringsinstitut.
Det foreslås i stk. 1, at besidder et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed alene eller sammen
med andre virksomheder i koncernen kapitalinteresser i et
kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirk‐
somhed, og drives kredit- eller finansieringsinstituttet i fæl‐
lesskab med andre virksomheder, der indgår i koncernen,
skal der foretages en pro rata-konsolidering af virksomhe‐
den i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber i forhold til
fondsmæglerselskabets andel af egenkapital og resultat i
virksomheden, hvori kapitalinteressen besiddes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal fore‐
tage pro rata-konsolidering af ejerandele i kredit- eller fi‐
nansieringsinstitutter, der ikke er dattervirksomheder. Pro
rata-konsolideringen skal foretages, selv om der er en anden
virksomhed, der i sin egenskab af modervirksomhed foreta‐
ger fuld konsolidering.
Med pro rata-konsolidering forstås, at en virksomhed ejer
en del af en anden virksomhed, og det er kun denne for‐
holdsmæssige andel, der skal indgå i konsolideringen. Når
der pro rata-konsolideres, indgår den virksomhed, der skal
pro rata-konsolideres således i de konsoliderede opgørelser,
med den andel, som besiddes af virksomheden.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at
kredit- eller finansieringsinstituttet drives i fællesskab med
andre virksomheder inden for koncernen, det være sig finan‐
sielle som ikke-finansielle virksomheder. Der skal således
foreligge en form for »joint venture«. Som et eksempel kan
nævnes den situation, hvor en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed ejer 25 pct. af virksomheden, og tre andre virksomheder
inden for koncernen ejer hver 25 pct. af virksomheden.
En passiv besiddelse af kapitalandele vil som udgangs‐
punkt ikke være at sammenligne med at drive virksomhe‐
den. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde. Momenter, der enkeltvis eller samlet kunne
indikere, at kravet er opfyldt, kan eksempelvis være, at kapi‐
talinteressen er repræsenteret i bestyrelsen, at kapitalinteres‐
sen har ret til at udpege ledelsesrepræsentanter, at der er
indgået formelle eller uformelle samarbejdsaftaler mellem
kapitalejerne, eller at der er indgået formelle eller uformelle
overenskomster mellem kapitalejerne.
For fondsmæglerselskaber skal besiddelsen være inden for
rammerne af lovforslagets § 31 om mulighederne for at dri‐
ve anden virksomhed i fællesskab sammen med andre, der
bl.a. forudsætter, at virksomheden ikke må drives sammen
med finansielle virksomheder, fondsmæglerselskabet indgår
i koncern med. Besiddelsen skal desuden være inden for
rammerne af den foreslåede §§ 13 og 32, hvorefter fonds‐
mæglerselskaber alene må yde eller udføre investeringsser‐
vice og -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser nævnt
i bilag 1, afsnit A og B.
Det foreslås i stk. 2, at er fondsmæglerselskabets eller
fondsmæglerholdingvirksomhedens ansvar for virksomhe‐
den ikke begrænset til ejerandelen eller stemmerettigheder‐
381
ne, skal der foretages fuld konsolidering i henhold til ar‐
tikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal fore‐
tages fuld konsolidering, hvis fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden, uanset at virksomhedens
besiddelse af ejerandelen eller stemmerettighederne er be‐
grænset, må anses for at være ansvarlig for hele virksomhe‐
den, herunder særligt virksomhedens gældsforpligtelser.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse
for den øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår i
en koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til
artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at reglerne om pro
rata-konsolidering ikke er relevante i tilfælde af, at fonds‐
mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er
øverste modervirksomhed i Danmark, da der i så fald skal
ske konsolidering i henhold til artikel 7 i IFR.
Til § 131
Den gældende § 177 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1, at reglerne om tidlig indgriben også fin‐
der anvendelse på koncerner, hvor det konsoliderede tilsyn
påhviler Finanstilsynet. Stk. 2-5 indeholder tilsynsmyndig‐
hedernes stillingtagen til påbud.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der er omfattet af reglerne for tidlig indgriben, jf.
lovforslagets §§ 131 og 132, samt fondsmæglerholdingvirk‐
somheder og blandede holdingvirksomheder med mindst ét
sådant fondsmæglerselskab med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer ud over, at de omfattede fondsmæglerselskaber æn‐
dres fra fondsmæglerselskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov
om finansiel virksomhed, til fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -akti‐
viteter som følge af en ændring af anvendelsesområdet for
BRRD vedtaget i forbindelse med IFD. Som konsekvens vi‐
dereføres bestemmelsen også for fondsmæglerholdingvirk‐
somheder og blandede holdingvirksomheder med mindst én
dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, omfatter tilladelse til henholdsvis handel for egen regning
og afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af finan‐
sielle instrumenter eller placering af sådanne instrumenter
på grundlag af en fast forpligtelse.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 8 og artikel 30
i BRRD.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at §§ 177 og 179 finder anven‐
delse på koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i
Danmark, er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
yde den investeringsservice eller udføre de investeringsakti‐
viteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at §§ 177 og 179 finder an‐
vendelse på koncerner, hvor den øverste modervirksomhed
i Danmark er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en
blandet holdingvirksomhed med mindst én dattervirksom‐
hed, som er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglerne om
tidlig indgriben i lovforslagets §§ 177 og 179 finder an‐
vendelse på koncerner, hvor det konsoliderede tilsyn – det
vil sige hvor tilsynet med modervirksomheden – påhviler
Finanstilsynet. Bestemmelsen finder kun anvendelse på kon‐
cerner, hvor den øverste modervirksomhed er et fondsmæg‐
lerselskab, der er omfattet af lovforslagets §§ 177 og 179,
samt en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et blandet
holdingvirksomhed med mindst ét sådant datterfondsmæg‐
lerselskab. Stk. 1 finder anvendelse på både nationale og
grænseoverskridende koncerner.
Som følge af definitionen af blandede holdingvirksomhe‐
der, jf. lovforslagets § 10, nr. 20, vil Finanstilsynet i sådanne
tilfælde kunne gribe ind over for ikke-finansielle modervirk‐
somheder. Det forventes ikke, at der er andre situationer,
hvor Finanstilsynet vil sætte ind over for virksomheder, der
ikke omfattes af lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter. Finanstilsynets beslutning om
at iværksætte tiltag over for en koncern vil dog indirekte
kunne få konsekvenser for koncernen som helhed, herunder
ikke-finansielle virksomheder.
Lovforslagets § 177 giver Finanstilsynet beføjelser til at
gribe ind over for et omfattet fondsmæglerselskab, der over‐
træder eller er i fare for at overtræde kravene fastsat i loven
eller regler udstedt i medfør af loven eller anden nærmere
angiven europæisk lovgivning, der finder direkte anvendelse
for fondsmæglerselskaber, med henblik på at sikre fonds‐
mæglerselskabets levedygtighed fremadrettet.
Lovforslagets § 179 giver Finanstilsynet beføjelse til at
påbyde et omfattet fondsmæglerselskab at indsætte en el‐
ler flere midlertidige administratorer, hvis den finansielle
situation forværres betydeligt eller der foreligger en eller
flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning,
og det vurderes, at et påbud efter lovforslagets § 178 ikke
er tilstrækkeligt til at genoprette virksomhedens finansielle
situation.
Det foreslås i stk. 2, at opfylder en modervirksomhed om‐
fattet af stk. 1 betingelserne for, at Finanstilsynet kan anven‐
de et eller flere af de i §§ 177 eller 179 nævnte påbud, skal
Finanstilsynet høre de øvrige kompetente myndigheder i
tilsynskollegiet og underrette Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed, inden modervirksomheden meddeles et påbud
efter §§ 177 eller 175.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet,
når betingelserne for at anvende en eller flere tiltag i lovfor‐
slagets §§ 177 eller 179 i relation til en modervirksomhed
omfattet af stk. 1 er opfyldt, skal høre de øvrige kompetente
382
myndigheder i tilsynskollegiet for den pågældende koncern,
inden Finanstilsynet træffer tiltag efter lovforslagets §§ 177
eller 179. Finanstilsynet skal på samme tidspunkt underrette
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed herom.
Efter underretning af Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed og høring af de relevante myndigheder skal Finans‐
tilsynet vurdere, om der skal træffes tiltag, jf. lovforslagets
§§ 177 og 179, over for modervirksomheden. Ved vurderin‐
gen heraf skal Finanstilsynet tage de påtænkte tiltags konse‐
kvenser for koncernen, herunder koncernens virksomheder i
andre medlemslande, i betragtning. Finanstilsynet skal lige‐
ledes tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de
øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i hørin‐
gen, samt beslutningens potentielle konsekvenser for den fi‐
nansielle stabilitet i de berørte medlemslande. Finanstilsynet
underretter de øvrige myndigheder i tilsynskollegiet og Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed om sin beslutning.
Det foreslås i stk. 3, at modtager Finanstilsynet som kon‐
soliderende myndighed efter stk. 1 en høring omfattet af §
132, skal Finanstilsynet give sin vurdering af det påtænkte
påbuds indvirkning på koncernen inden for tre arbejdsdage
efter modtagelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet,
hvor Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed
fra en kompetent myndighed for en dattervirksomhed mod‐
tager underretning om, at dattervirksomheden opfylder be‐
tingelserne for anvendelse af lovforslagets §§ 177 eller 179,
skal udarbejde en vurdering. Vurderingen skal indeholde
de sandsynlige konsekvenser, som den kompetente tilsyns‐
myndigheds påtænkte foranstaltning over for dattervirksom‐
heden vil have for koncernen som helhed eller for virksom‐
heder i koncernen i andre medlemslande. Finanstilsynet skal
udarbejde vurderingen inden for tre arbejdsdage fra modta‐
gelsen og underrette den kompetente myndighed om vurde‐
ringen.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at ønsker mere end én kompe‐
tent myndighed i tilsynskollegiet at meddele et eller flere
påbud efter §§ 177 eller 179 til en koncern, som er omfat‐
tet af stk. 1, vurderer Finanstilsynet i samarbejde med de
øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet, om det
er mest hensigtsmæssigt at udpege den samme midlertidige
administrator, jf. § 179, for alle berørte virksomheder eller at
koordinere anvendelsen af et eller flere påbud efter § 177 på
mere end én virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at i de situationer,
hvor mere end én kompetent myndighed i tilsynskollegiet
ønsker at iværksætte tiltag som foreslået i lovforslagets §§
175 eller 179 over for en dattervirksomhed, og hvor Finans‐
tilsynet er konsoliderende tilsynsmyndighed for koncernen,
skal Finanstilsynet i samarbejde med de øvrige kompeten‐
te myndigheder i tilsynskollegiet vurdere hensigtsmæssighe‐
den af de påtænkte tiltag for koncernen.
Finanstilsynet skal ved vurderingen bl.a. tage stilling til,
om det ud fra en samlet vurdering vil være hensigtsmæssigt
at udpege den samme midlertidige administrator for alle
de berørte virksomheder i koncernen, hvis flere kompetente
myndigheder påtænker at benytte denne beføjelse, eller om
det er mere hensigtsmæssigt at koordinere anvendelsen af
tiltag efter lovforslagets § 177 på mere end én virksomhed.
Formålet med vurderingen skal være at fremme løsnin‐
ger, der genopretter den berørte virksomheds finansielle
stilling. I forbindelse med denne vurdering kan det være
relevant, om der er valgt en koncernspecifik eller en selska‐
bsspecifik afviklingsstrategi. Beslutningen skal tage hensyn
til potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i
de berørte medlemslande. Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed kan efter anmodning fra en kompetent myndighed
bistå myndighederne med at nå til enighed i overensstem‐
melse med artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/78/EF.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Finanstilsynet og de øvrige
kompetente myndigheder i tilsynskollegiet skal tilstræbe at
nå en fælles beslutning senest fem arbejdsdage efter høring
efter stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder skal
tilstræbe at opnå en fælles beslutning om, hvorvidt der skal
ske tidlig indgriben, og i givet fald hvilke tiltag der skal
anvendes, samt hvor i koncernen disse skal igangsættes. Fi‐
nanstilsynet og de øvrige relevante kompetente myndighe‐
der har fem dage til at udarbejde denne fælles beslutning,
der skal begrundes.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at opnås en fælles beslutning,
fremsender Finanstilsynet denne til modervirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
som konsoliderende myndighed skal underrette modervirk‐
somheden om beslutningen.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at foreligger der ikke senest
fem arbejdsdage efter høringen efter stk. 2 en fælles beslut‐
ning, jf. stk. 4, træffer Finanstilsynet beslutning om anven‐
delse af et eller flere påbud, jf. §§ 177 eller 179, over for
modervirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at i tilfælde, hvor
tilsynskollegiet ikke kan træffe en fælles beslutning inden
for fem dage, kan Finanstilsynet selv træffe beslutning om
anvendelse af et eller flere tiltag over for modervirksomhe‐
den.
Beslutningen skal være begrundet og tage hensyn til de
synspunkter og forbehold, som de øvrige relevante kompe‐
tente myndigheder har givet udtryk for i den i stk. 4 nævnte
periode, samt til afgørelsens potentielle konsekvenser for
den finansielle stabilitet i de berørte medlemslande.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at Finanstilsynet underret‐
ter modervirksomheden og de øvrige relevante kompetente
myndigheder i tilsynskollegiet om denne beslutning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal underrette såvel modervirksomheden som de øvrige re‐
383
levante kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om den‐
ne beslutning.
Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at Finanstilsynet skal udsky‐
de beslutningen, hvis en af de kompetente myndigheder
i tilsynskollegiet har indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, og skal herefter træffe beslutning
i overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal udskyde sin beslutning, såfremt en af de kompetente
myndigheder i tilsynskollegiet har indbragt sagen for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed kan bistå de kom‐
petente myndigheder, som agter at anvende et eller flere af
tiltagene i lovforslagets § 177, stk. 2, nr. 1, med henblik
på BRRDs bilag afsnit A, punkt 4), 10), 11) og 19) eller i
lovforslagets § 177, stk. 2, nr. 5 eller 7. Er sagen indbragt
for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal Fi‐
nanstilsynet afvente den beslutning, som Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) måtte vedtage i henhold til
artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010, og træffe
beslutning i overensstemmelse hermed.
Foreligger der ikke inden for tre dage en beslutning fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), finder de
enkelte beslutninger, der er truffet i overensstemmelse med
stk. 2 og 5 eller lovforslagets § 132, stk. 2, anvendelse.
Til § 132
Den gældende § 177 b i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1 og 2, at reglerne om tidlig indgriben
også finder anvendelse på koncerner, hvor det konsoliderede
tilsyn ikke påhviler Finanstilsynet.
Bestemmelserne foreslås videreført for dattervirksomhe‐
der, der er fondsmæglerselskaber, som er omfattet af reg‐
lerne for tidlig indgriben, jf. lovforslagets kapitel 18, med
redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er
ikke tilsigtet materielle ændringer ud over, at de omfattede
dattervirksomheder ændres fra fondsmæglerselskaber I, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed til fonds‐
mæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter som følge af en ændring
af anvendelsesområdet for BRRD vedtaget med IFD. Bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til henholdsvis
handel for egen regning og afsætningsgaranti i forbindelse
med emissioner af finansielle instrumenter eller placering af
sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.
Den foreslåede § 132 fastsætter regler om tidlig indgriben.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 30 i BRRD.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at i tilfælde, hvor en eller
flere dattervirksomheder er fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivi‐
teter og er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, men hvor en
anden myndighed inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, er konsoliderende myndighed for den pågældende
koncern, skal Finanstilsynet, når betingelserne for anvendel‐
se af §§ 177 eller 179 er opfyldt i relation til en eller flere
dattervirksomheder, høre den konsoliderende myndighed,
inden Finanstilsynet meddeler dattervirksomheden et eller
flere påbud efter §§ 177 eller 179.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
vil skulle høre den konsoliderende myndighed, inden der
foretages tidlig indgriben efter lovforslagets §§ 177 eller
179.
Finanstilsynet skal ved vurderingen af, om der skal ske
tidlig indgriben, og i givet fald hvilken foranstaltning der
skal finde anvendelse overfor dattervirksomheden, tage den
konsoliderende tilsynsmyndigheds eventuelle fremsendte
vurdering efter lovforslagets § 131, stk. 3, i betragtning,
samt foranstaltningens potentielle konsekvenser for den fi‐
nansielle stabilitet i de berørte medlemslande.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet underretter
den konsoliderende myndighed og de øvrige kompetente
myndigheder i tilsynskollegiet om beslutningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal underrette den konsoliderende myndighed og de øvrige
kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om en beslutning
om iværksættelse af tiltag efter lovforslagets §§ 177 eller
179 over for et fondsmæglerselskab, der er omfattet af reg‐
lerne for tidlig indgriben, som Finanstilsynet er kompetent
myndighed for.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at i en koncern, hvor det
konsoliderede tilsyn ikke er hos Finanstilsynet, kan Finans‐
tilsynet træffe beslutning om anvendelse af et eller flere
påbud, jf. §§ 177 eller 179, over for et fondsmæglerselskab,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter og som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, hvis
en fælles beslutning som nævnt i § 131, stk. 4, 2. pkt., ikke
foreligger inden for fristen i § 131, stk. 4, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter en situation som
anført i lovforslagets § 131, stk. 4, men hvor Finanstilsynet
ikke er konsoliderende myndighed. Bestemmelsen indebæ‐
rer, at Finanstilsynet selv kan træffe beslutning om tidlig
indgriben efter lovforslagets §§ 177 eller 179 over for et
fondsmæglerselskab, der er omfattet af reglerne for tidlig
indgriben, som Finanstilsynet er kompetent myndighed for,
hvis der ikke foreligger en fælles beslutning som nævnt i
lovforslagets § 131, stk. 4, senest fem arbejdsdage fra det
tidspunkt, hvor den konsoliderende myndighed har hørt de
kompetente myndigheder i tilsynskollegiet.
Beslutningen skal tage hensyn til de synspunkter og forbe‐
hold, som den konsoliderende myndighed har givet udtryk
for, samt de øvrige kompetente myndigheders synspunkter
og forbehold i den i lovforslagets § 131, stk. 4, nævnte peri‐
ode. Herudover skal Finanstilsynet tage hensyn til beslutnin‐
gens potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i
de berørte medlemslande.
Finanstilsynet eller en af de andre kompetente myndighe‐
der i tilsynskollegiet kan anmode Den Europæiske Banktil‐
384
synsmyndighed om i overensstemmelse med artikel 31 i
forordning (EU) nr. 1093/2010 at bistå de kompetente myn‐
digheder med at nå til enighed.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet underretter
fondsmæglerselskabet om denne beslutning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal underrette fondsmæglerselskabet om beslutning om tid‐
lig indgriben efter lovforslagets §§ 177 eller 179.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at Finanstilsynet skal udskyde
beslutningen, hvis sagen er indbragt for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, og skal herefter træffe beslutning
i overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal udskyde sin beslutning, hvis en af de kompetente myn‐
digheder i tilsynskollegiet, herunder Finanstilsynet selv, har
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) kan bistå
de kompetente myndigheder, som agter at anvende et eller
flere tiltag i lovforslagets § 177, stk. 2, nr. 1, med henblik
på BRRD’s bilag, afsnit A, punkt 4, 10, 11 og 19 eller
lovforslagets § 177, stk. 2, nr. 5 og 7, med at nå til enighed.
Er sagen indbragt for Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed (EBA) skal Finanstilsynet afvente den beslutning,
som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) måtte
træffe i henhold til artikel 19, stk. 3 i forordning (EU) nr.
1093/2010. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i over‐
ensstemmelse med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA)’s beslutning. Foreligger der ikke en beslutning fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) inden for tre
dage, finder de enkelte beslutninger, der er truffet i overens‐
stemmelse med lovforslagets § 131, stk. 2 og 5, eller den
foreslåede stk. 2, anvendelse.
Til § 133
Den gældende § 179 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at Finanstilsynet kan påbyde en modervirksomhed,
der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder
bl.a. fondsmæglerselskaber, at udskille de finansielle virk‐
somheder og finansieringsinstitutter i en delkoncern under
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholding‐
virksomhed.
Bestemmelsen foreslås videreført for modervirksomheder,
der ejer kapitalandele i fondsmæglerselskaber med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger samt med de mate‐
rielle ændringer, der følger af ændrede kapitalgrundlagskrav
og konsolideringskrav som følge af gennemførelsen af IFR
og IFD.
Den foreslåede § 133 fastsætter, hvornår Finanstilsynet
kan påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i
fondsmæglerselskaber, at udskille fondsmæglerselskaberne
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed.
Det foreslås i § 133, at Finanstilsynet kan påbyde en
modervirksomhed, der ejer kapitalandele i et eller flere
fondsmæglerselskaber, at udskille fondsmæglerselskaberne
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed., hvis omstændighederne i stk. 1,
nr. 1-3, gør sig gældende.
Ved etablering af en koncernstruktur, hvori der indgår
både finansielle og ikke-finansielle virksomhed, vil det være
muligt at undgå, at modervirksomheden bliver omfattet af
kapitalgrundlagskravet i lovforslagets § 128 og det konsoli‐
derede kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i IFR samt kravene
til ledelsesmedlemmers egnethed, jf. lovforslagets § 75, stk.
1, nr. 3, 4 og 6. Dette er med til at sikre, at der kan føres et
betryggende tilsyn med fondsmæglerselskaberne.
Med henblik på at undgå, at koncernstrukturen indrettes
med dette formål, indeholder bestemmelsen beføjelse for
Finanstilsynet til at påbyde, at fondsmæglerselskaberne ud‐
skilles i en delkoncern under en ny modervirksomhed med
status som fondsmæglerholdingvirksomhed, jf. lovforslagets
§ 10, nr. 19. Herved opnås, at den nye modervirksomhed
omfattes af kapitalgrundlagskravene, jf. lovforslagets § 128,
og konsolideringskravet i artikel 7 i IFR samt kravene til
ledelsesmedlemmers hæderlighed i lovforslagets § 75, stk.
1, nr. 3, 4 og 6.
Hvornår udskillelse af fondsmæglerselskaber i en delkon‐
cern er påkrævet vil bero på en konkret vurdering af hvert
enkelt tilfælde. I Finanstilsynets vurdering vil indgå, hvor‐
vidt koncernen er struktureret, så modervirksomheden ikke
skal opfylde kapitalgrundlagskravene, om modervirksomhe‐
dens ledelse ikke opfylder kravene til hæderlighed eller kon‐
cernstrukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af Finans‐
tilsynets opgaver.
Finanstilsynet vil kunne påbyde en sådan udskillelse både
ved etableringen af koncernstrukturen og senere.
Betingelserne for udskillelse oplistet i stk. 1, nr. 1-3, er
ikke kumulative.
Det foreslås i § 133, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde
en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i et eller flere
fondsmæglerselskaber, at udskille fondsmæglerselskaberne
og finansieringsinstitutterne i en delkoncern under en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed, såfremt koncernen er strukture‐
ret på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal op‐
fylde kapitalgrundlagskravet i § 128 eller det konsoliderede
kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
bl.a. kan påbyde en udskillelse af fondsmæglerselskaber
og finansieringsinstitutter i en delkoncern i tilfælde, hvor
Finanstilsynet konkret vurderer, at koncernen er struktureret
på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde
kapitalgrundlagskravet i lovforslagets § 128 eller det konso‐
liderede kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i IFR.
Et påbud efter bestemmelsen vil indebære, at ejerskabet til
kapitalandelene i fondsmæglerselskaberne og finansierings‐
institutterne skal overgå til en ny modervirksomhed, der skal
have status som fondsmæglerholdingvirksomhed, jf. lovfor‐
slagets § 10, nr. 19. Herved bliver den nye modervirksom‐
385
hed omfattet af de nævnte kapitalgrundlagskrav, som sikrer,
at kapitalgrundlagskravene bliver de samme, uanset hvordan
koncernen er struktureret, samt at modervirksomheden har
et kapitalgrundlag, der kan være med til at absorbere tab.
Det foreslås i § 133, nr. 2, at Finanstilsynet kan påbyde
en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i et eller fle‐
re fondsmæglerselskaber, at udskille fondsmæglerselskaber‐
ne og finansieringsinstitutterne i en delkoncern under en
fondsmæglerholdingvirksomhed, såfremt et medlem af mo‐
dervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af
forholdene i § 75, stk. 1, nr. 3, 4 og 6.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
bl.a. kan påbyde en udskillelse af fondsmæglerselskaber og
finansieringsinstitutter i en delkoncern i tilfælde, hvor mo‐
dervirksomhedens enkelte ledelsesmedlemmer ikke opfylder
egnet- og hæderlighedskravene til ledelsesmedlemmerne i
fondsmæglerholdingvirksomheders, herunder krav om, at
det enkelte ledelsesmedlem ikke må være pålagt strafansvar
for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
m.v., ikke må have indgivet begæring eller være under re‐
konstruktionsbehandling m.v. eller ikke må have udvist en
sådan adfærd, at der er grund til at antage, at ledelsesmed‐
lemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvar‐
lig måde.
Et påbud efter bestemmelsen vil indebære, at ejerskabet til
kapitalandelene i fondsmæglerselskaberne og finansierings‐
institutterne skal overgå til en ny modervirksomhed, der skal
have status som fondsmæglerholdingvirksomhed, jf. lovfor‐
slagets § 10, nr. 19. Herved bliver ledelsesmedlemmerne i
den nye modervirksomhed omfattet af de nævnte egnet- og
hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer i fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder.
Det foreslås i § 133, nr. 3, at Finanstilsynet kan påbyde
en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i et eller flere
fondsmæglerselskaber, at udskille fondsmæglerselskaberne
og finansieringsinstitutterne i en delkoncern under en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed, såfremt strukturen i øvrigt van‐
skeliggør varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
bl.a. kan påbyde en udskillelse af fondsmæglerselskaber
og finansieringsinstitutter i en delkoncern i tilfælde, hvor
koncernstrukturen efter en konkret vurdering i øvrigt van‐
skeliggør varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, eksempel‐
vis i tilfælde af en kompleks og/eller ugennemsigtig koncer‐
nstruktur spredt over flere lande i og uden for Den Europæ‐
iske Unionen.
Til § 134
Den gældende § 180 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel holding‐
virksomhed, herunder en fondsmæglerholdingvirksomhed, d
afhænder kapitalandele i en finansiel virksomhed, herunder
et fondsmæglerselskab.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger samt de materielle ændringer, der følger af æn‐
drede kapitalgrundlagskrav og konsolideringskrav som følge
af gennemførelsen af IFD.
Den foreslåede § 134 fastsætter, i hvilke tilfælde Finans‐
tilsynet kan påbyde en fondsmæglerholdingvirksomhed at
afhænde kapitalandele i et fondsmæglerselskab.
Det foreslås i § 134, at Finanstilsynet kan påbyde en
fondsmæglerholdingvirksomhed at afhænde kapitalandele i
et fondsmæglerselskab, hvis en af omstændighederne i nr.
1-3 gør sig gældende.
Den foreslåede bestemmelse indeholder beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til at påbyde en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed at afhænde kapitalandele i et fondsmæglerselskab, der
efter en konkret vurdering ikke opfylder kapitalgrundlags‐
kravene, kravene til ledelsesmedlemmers egnet- og hæder‐
lighed eller modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning
af fondsmæglerselskaberne, at afhænde kapitalandele i et
fondsmæglerselskab med henblik på sikring af en forsvarlig
ledelse og styring af fondsmæglerselskabet samt forsvarli‐
ge kapitalforhold for fondsmæglerkoncernen. Under hvilke
nærmere omstændigheder en sådan udskillelse kan påbydes
er oplistet i deforeslåede nr. 1-3. Der er tale om ikke kumu‐
lative omstændigheder.
Uanset et påbud fra Finanstilsynet om at afhænde kapita‐
landele i et fondsmæglerselskab og med henblik på at sik‐
re formålet med påbuddet vil afhændelsen af kapitalandele
skulle ske til fysiske eller juridiske personer, der opfylder
hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af fonds‐
mæglerselskabet, jf. lovforslagets § 60.
Det foreslås i § 134, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde
en fondsmæglerholdingvirksomhed at afhænde kapitalande‐
le i et fondsmæglerselskab, hvis modervirksomheden ikke
opfylder kapitalgrundlagskravet i § 128 eller koncernen ikke
opfylder det konsoliderede kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033
af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe‐
ringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
bl.a. kan påbyde en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis
modervirksomheden ikke opfylder kapitalgrundlagskravet i
lovforslagets § 128 eller koncernen ikke opfylder det konso‐
liderede kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i CRR, at afhænde
sine kapitalandele i fondsmæglerselskaber. Afhændelsen vil
skulle ske til en fysisk eller juridisk person, der opfylder
kravene til ejere af kvalificerede andele i fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, jf. lovforlagets
§ 60, og under iagttagelse af kravet om Finanstilsynets for‐
håndsgodkendelse af kvalificerede andele, jf. lovforslagets §
59, stk.1.
Det foreslås i § 134, nr. 2, at Finanstilsynet kan påbyde
en fondsmæglerholdingvirksomhed at afhænde kapitalande‐
le i et fondsmæglerselskab, hvis et medlem af fondsmæg‐
lerholdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har
fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen
eller omfattes af et af forholdene i § 75, stk. 1, nr. 3, 4 og 6.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
bl.a. kan påbyde en fondsmæglerholdingvirksomhed at af‐
386
hænde kapitalandele i fondsmæglerselskaber, hvis et med‐
lem af fondsmæglerholdingvirksomhedens ledelse ikke har
fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen
eller ikke opfylder hæderlighedskravene til fondsmæglerhol‐
dingvirksomheders ledelse, herunder krav om, at det enkelte
ledelsesmedlem ikke må være pålagt strafansvar for over‐
trædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning m.v., ik‐
ke må have indgivet begæring eller være under rekonstruk‐
tionsbehandling m.v. eller ikke må have udvist en sådan
adfærd, at der er grund til at antage, at ledelsesmedlemmet
ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Det foreslås i § 134, nr. 3, at Finanstilsynet kan påbyde
en fondsmæglerholdingvirksomhed at afhænde kapitalande‐
le i et fondsmæglerselskab, hvis fondsmæglerholdingvirk‐
somheden modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning
af fondsmæglerselskabet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
bl.a. kan påbyde en fondsmæglerholdingvirksomhed at af‐
hænde kapitalandele i fondsmæglerselskaber, hvis fonds‐
mæglerholdingvirksomheden modvirker en forsvarlig og
fornuftig forvaltning af fondsmæglerselskabet. Vurderingen
svarer til vurderingen efter lovforslagets § 60, stk. 1, efter
lovforslagets § 59, stk. 1, hvorefter Finanstilsynet skal for‐
håndsgodkende fysiske eller juridiske personers erhvervel‐
se af kvalificerede andele i fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder.
Til § 135
Den gældende § 175 f i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-4 krav om mellemliggende modervirk‐
somheder i Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område
i de tilfælde, hvor modervirksomheden er beliggende i et
tredjeland, hvorefter en modervirksomhed beliggende i et
tredjeland med væsentlig tilstedeværelse i Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan kræves at etablere en mellemlig‐
gende modervirksomhed i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 135 fastsætter krav om udpegning af
en fælles mellemliggende modervirksomhed for fondsmæg‐
lerselskaber, som indgår i tredjelandskoncerner med aktiver
for mindst 40 mia. euro i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Formålet med bestemmelsen er at forbedre myndigheder‐
nes afviklingsproces, så der alene er én indgangsvinkel i
tilfælde af en afviklingssituation, der ofte er forbundet med
tidspres. Det betyder, at institutter, hvis modervirksomhed
er beliggende i et land i Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, sidestilles med, hvis modervirksomheden var belig‐
gende inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et fondsmæglerselskab skal
udpege en fælles mellemliggende modervirksomhed inden
for Den Europæiske Union, hvis betingelserne oplistet i nr.
1-3 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vedrører alene fondsmægler‐
selskaber, der indgår i tredjelandskoncerner, hvilket indebæ‐
rer en koncern, hvis modervirksomhed er beliggende i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område Begrænsningen
i lovforslagets § 32, hvormed fondsmæglerselskaber kun må
have dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber, skal
iagttages.
Baggrunden for bestemmelsen er at forbedre afviklings‐
myndighedernes muligheder for én indgangsvinkel i en af‐
viklingsproces, som er relevant for investeringsselskaber i
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der indgår i et
tredjelandskoncernforhold.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et fondsmæglerselskab skal
udpege en fælles mellemliggende modervirksomhed inden
for Den Europæiske Union, hvis koncernen har to eller fle‐
re pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglersel‐
skaber beliggende i et land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
Den foreslåede bestemmelse henviser til tredjelandskon‐
cerner, der har to eller flere pengeinstitutter, realkreditinsti‐
tutter eller fondsmæglerselskaber beliggende i et land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område. Hermed me‐
nes dattervirksomheder med pengeinstitut- eller fondsmæg‐
lerselskabstilladelse, herunder filialer af dattervirksomheder
inden for et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område. Kreditinstitutter og investeringsselskaber beliggen‐
de i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de er omfattet af bestemmelsen. Behovet for én fælles mel‐
lemliggende modervirksomhed vil ikke være til stede i de
tilfælde, hvor en tredjelandskoncern alene har én dattervirk‐
somhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, idet de kompetente afviklingsmyndigheder altid vil
have en og samme indgangsvinkel.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et fondsmæglerselskab skal
udpege en fælles mellemliggende modervirksomhed i et
land inden for Den Europæiske Union, hvis koncernen har
aktiver af en samlet værdi på 40 mia. euro eller mere i Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en minimums‐
grænse for, hvornår der kræves udpegning af en fælles
mellemliggende modervirksomhed i Den Europæiske Union
387
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område. Minimumsgrænsen betyder, at der sam‐
let skal være aktiver for 40 mia. euro inden for Den Euro‐
pæiske Union, for at være omfattet af kravet. Aktivernes
værdi opgøres samlet set for alle institutter og dets filialer,
der indgår i koncernen og er beliggende i Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Aktiverne opgøres på baggrund af den konsoliderede ba‐
lance for alle institutter beliggende i Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område eller, hvis der ikke er en konsolideret
balance, på baggrund af hvert instituts balance. For filialer
opgøres værdien af aktiver, der tilhører hver af tredjelands‐
koncernens filialer.
Med institutter forstås fondsmæglerselskaber, pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter samt investeringsselskaber og kre‐
ditinstitutter.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan give tilladel‐
se til, at fondsmæglerselskabet udpeger to mellemliggende
modervirksomheder inden for Den Europæiske Union, hvis
betingelserne oplistet i nr. 1-2 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan undtage fra kravet om én fælles mellemliggende moder‐
virksomhed i Den Europæiske Union, hvis betingelserne i
nr. 1-2 er opfyldt. Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet
kan tillade etablering af to mellemliggende modervirksom‐
heder.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at Finanstilsynet kan give tilla‐
delse til, at fondsmæglerselskabet udpeger to mellemliggen‐
de modervirksomheder inden for Den Europæiske Union,
hvis modervirksomheden for koncernen omtalt i stk. 1, nr.
1, er pålagt adskillelse af aktiviteter i det land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, hvor modervirksomheden er
beliggende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
tillader, at fondsmæglerselskaberne har to mellemliggende
modervirksomheder i Den Europæiske Union, hvis det kon‐
stateres, at etableringen af en fælles modervirksomhed vil
være uforenelig med et obligatorisk krav om adskillelse af
aktiviteter, eller er pålagt af tilsynsmyndigheden i hjemlan‐
det, hvor det øverste modervirksomheden i tredjelandskon‐
cernen har sit hovedkontor.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at Finanstilsynet kan give tilla‐
delse til, at fondsmæglerselskabet udpeger to mellemliggen‐
de modervirksomheder inden for Den Europæiske Union,
hvis den kompetente afviklingsmyndighed for den mellem‐
liggende modervirksomhed har vurderet, at afviklingen vil
være mere effektiv med to mellemliggende modervirksom‐
heder i Den Europæiske Union.
Den foreslåede bestemmelse gør det muligt for Finans‐
tilsynet at tillade to mellemliggende modervirksomheder i
Den Europæiske Union, hvis én fælles mellemliggende mo‐
dervirksomhed vil gøre afviklingen mindre effektiv end i
de tilfælde, hvor der er to fælles mellemliggende modervirk‐
somheder. Vurderingen af, hvorvidt det vil være tilfældet,
afgøres af afviklingsmyndigheden for den mellemliggende
modervirksomhed i Den Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 3, at en mellemliggende modervirksom‐
hed skal have tilladelse som pengeinstitut eller realkreditin‐
stitut eller være et godkendt finansielt holdingselskab eller
blandet finansielt holdingselskab, jf. dog stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse stiller krav om, at den fælles
mellemliggende modervirksomhed skal have tilladelse som
pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til artikel 8 i
CRD IV, være et godkendt finansielt holdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab. Med tilladelse som penge‐
institut eller realkreditinstitut forstås også kreditinstitutter,
der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 8 i CRD IV. Bå‐
de et finansielt holdingselskab og et blandet finansielt hol‐
dingselskab skal være godkendt i henhold til artikel 21 a i
CRD IV. Der foreslås dog en undtagelse til denne hovedre‐
gel i det foreslåede stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivi‐
teter, kan udpeges som mellemliggende modervirksomhed,
hvis betingelserne oplistet i nr. 1-2 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab eller et investeringsselskab, der har tilladelse til
at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter som
nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 3 eller 6, i visse tilfælde kan
udpeges som mellemliggende modervirksomhed.
Betingelsen om, at fondsmæglerselskabet eller investe‐
ringsselskabet har tilladelse til at yde eller udføre investe‐
ringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit A,
nr. 3 eller 6, medfører, at det kun er fondsmæglerselskaber
og investeringsselskaber, der er omfattet af BRRD, der kan
udpeges som mellemliggende modervirksomhed.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, kan udpeges som mellemliggende moder‐
virksomhed, hvis ingen af de omfattede virksomheder har
tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab eller investeringsselskab kan udpeges som mel‐
lemliggende modervirksomhed, hvis ingen af de omfattede
virksomheder har tilladelse som pengeinstitut eller realkre‐
ditinstitut, herunder tilladelse som kreditinstitut, inden for
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de. Det vil sige, at hvis der hverken indgår pengeinstitutter
eller realkreditinstitutter, eller kreditinstitutter, beliggende i
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
i tredjelandskoncernen, kan den mellemliggende modervirk‐
somhed være et fondsmæglerselskab eller investeringssel‐
skab, og at det skal være omfattet af BRRD.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
388
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter, kan udpeges som mellemliggende modervirk‐
somhed, hvis den mellemliggende modervirksomhed er ud‐
peget efter stk. 2, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at den mellemlig‐
gende modervirksomhed kan være et investeringsselskab,
hvis det er udpeget efter det foreslåede stk. 2, nr. 1. Det vil
sige, at i de tilfælde, hvor der udpeges to mellemliggende
modervirksomheder, fordi udpegelse af én mellemliggende
modervirksomhed vil være uforeneligt med et krav, der er
obligatorisk i henhold til lovgivningen eller pålagt af tilsyns‐
myndighederne, om adskillelse af aktiviteter i det tredjeland,
hvor koncernens øverste modervirksomhed har sit hoved‐
kontor, kan det ene af de to mellemliggende modervirksom‐
heder være et fondsmæglerselskab eller investeringsselskab.
Bestemmelsen gennemfører artikel 21 b i CRD, der er sat
i kraft for fondsmæglerselskaber ved ændring af artikel 21 b
i CRD, jf. artikel 62, nr. 9, i IFD.
Til § 136
Den gældende § 181 i lov om finansiel virksomhed giver
i stk. 1 Finanstilsynet beføjelse til at fastsætte nærmere
regler om koncerninterne transaktioner. Stk. 2 fastlægger
retsstillingen for så vidt angår koncerninterne eksponeringer
foretaget i strid med stk. 1.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 136 fastsætter regler om koncerninterne
transaktioner.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet fastsætter nærmere
regler for koncerninterne transaktioner, der indgås mellem et
fondsmæglerselskab og de i nr. 1-3 oplistede.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for koncerninterne transaktioner, der indgås
mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder, der direkte
eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som
dattervirksomheder, associerede virksomheder eller moder‐
virksomheder eller som modervirksomhedens associerede
virksomheder og øvrige dattervirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse opremser relevante aftalepar‐
ter omfattet af et koncernbegreb, hvor fondsmæglerselskabet
er direkte eller indirekte forbundet med dens dattervirksom‐
heder, associerede virksomheder eller modervirksomheder
eller som modervirksomhedens associerede virksomheder
og øvrige dattervirksomheder.
Alle former for koncerninterne transaktioner er omfattet
af bestemmelsen, herunder alle engagementer, såsom lån og
garantier, køb og salg af aktiver samt aftaler om administra‐
tion eller porteføljemanagement etc.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for koncerninterne transaktioner, der indgås
mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder eller per‐
soner, der er forbundet med fondsmæglerselskabet gennem
snævre forbindelser.
Snævre forbindelser er i lovforslagets § 10, nr. 16, define‐
ret som a) direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 15
angivne art, b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksom‐
heds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere
af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf.
litra a, med en virksomhed.
Alle former for koncerninterne transaktioner er omfattet
af bestemmelsen, herunder alle engagementer, såsom lån
og garantier, køb og salg af aktiver samt aftaler om admi‐
nistration samt aftaler om ydelse af investeringsservice og
-aktiviteter m.v.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for koncerninterne transaktioner, der indgås
mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder, der ikke er
omfattet af nr. 1 og 2, hvor personerne i virksomhedernes
ledelse for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor
virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en
aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse
for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for, hvilke
krav der skal stilles til fastsættelsen af vilkårene for koncer‐
ninterne transaktioner, hvor den ene part er et fondsmægler‐
selskab, og hvor den anden part er en af de i nr. 1-3 angivne
parter.
Alle former for koncerninterne transaktioner er omfattet
af bestemmelsen, herunder alle engagementer, såsom lån
og garantier, køb og salg af aktiver samt aftaler om admini‐
stration, samt aftaler om ydelse af investeringsservice og
-aktiviteter m.v.
Den eksisterende bemyndigelse i § 181, stk. 1, lov om fi‐
nansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse
nr. 904 af 1. september 2004 om koncerninterne transaktio‐
ner.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a., at koncerninterne trans‐
aktioner skal foretages til markedsværdi, og forefindes der
ikke et egentligt marked, skal der i stedet anvendes et be‐
grundet skøn. I de omfang de koncerninterne transaktioner
vedrører fælles koncernopgaver, administration eller fælles
funktioner i øvrigt, kan omkostningsdækkende basis anven‐
des. Bestemmelserne har til formål at sikre, at der ikke
overføres midler mellem koncernselskaber på bekostning af
kunder og investorer.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om koncerninterne ekspone‐
ringer, hvis der bliver behov herfor. Indtil da foreslås det i
lovforslagets § 289, at den gældende bekendtgørelse videre‐
føres.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at koncerninterne transaktio‐
ner foretaget i strid med de regler, der er fastsat i medfør af
stk. 1 skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbage‐
leveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en ulovlig
389
transaktion skal ophæves, og ydelserne tilbageleveres med
forbehold for tredjemands eventuelle bedre stiftede rettighe‐
der eller anden umulighed. Er der således eksempelvis tale
om en aftale om salg af et aktiv i strid med de i medfør
af det foreslåede stk. 1 fastsatte regler, og bliver aktivet af
fondsmæglerselskabets medkontrahent derefter videresolgt
til en tredjemand i begrundet god tro, kan tilbagelevering
ikke finde sted.
Da der er tale om tilbagelevering, vil alene transaktioner
vedrørende ydelser, der rent faktisk kan tilbageleveres, skul‐
le ophæves i medfør af bestemmelsen. Er der indgået en
aftale i strid med de i medfør af det foreslåede stk. 1 fast‐
satte regler, eksempelvis om en arbejdsydelse, kan denne
ikke tilbageleveres. Kan ydelserne ikke tilbageleveres, vil
fondsmæglerselskabet eventuelt kunne få et økonomisk tab
erstattet efter almindelige erstatningsregler.
Består ydelsen i, at fondsmæglerselskabet skal stille sik‐
kerhed, skal en sådan sikkerhedsstillelse ophøre, medmindre
sikkerhedsstillelsen er afgivet over for en medkontrahent
i god tro. Ophævelse af en koncernintern transaktion vil
også skulle finde sted i tilfælde, hvor fondsmæglerselskabets
medkontrahent ikke har vilje eller evne til at udligne for‐
skellen mellem markedsvilkår og den koncerninterne trans‐
aktions vilkår. Som eksempel kan nævnes fondsmæglersel‐
skabets salg af en fast ejendom til en koncernforbundet
virksomhed til en pris, der ligger under markedsværdien.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at udbetalinger fra fondsmæg‐
lerselskabet, der er foretaget i forbindelse med koncerninter‐
ne transaktioner i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1,
skal tilbageføres med en årlig rente af beløbet svarende til
den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabet skal tilbageføre udbetalinger foretaget i forbindel‐
se med koncerninterne transaktioner i strid med de regler,
der er fastsat i medfør af stk. 1.
Bestemmelsen er baseret på princippet i selskabslovens
§ 215 om tilbagebetaling af økonomisk bistand i strid med
selskabslovens §§ 200 og 206 (ulovlige aktionærlån).
Udgangspunktet for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt
en koncernintern transaktion er indgået i strid med de regler,
der er fastsat i medfør af det foreslåede stk. 1 vil være
den eksterne revisions oplysninger i protokollatet vedrøren‐
de årsregnskabet, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 1912 af 22.
december 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.
Til § 137
Den gældende § 182 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3 krav om tilladelse fra Finanstilsynet til at
indgå koncerninterne eksponeringer bortset fra eksponerin‐
ger mod dattervirksomheder.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 137 fastsætter regler om koncerninterne
eksponeringer.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab ikke uden
tilladelse fra Finanstilsynet må have eksponeringer mod an‐
dre virksomheder inden for samme koncern bortset fra eks‐
poneringer mod dattervirksomheder, jf. dog §§ 138-142.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab skal ansøge om Finanstilsynets tilladelse til at
have koncerninterne eksponeringer mod andre virksomheder
inden for samme koncern bortset fra eksponeringer mod
dattervirksomheder. Det er fondsmæglerselskabet, der har en
eksponering mod en koncernvirksomhed, der skal ansøge
om Finanstilsynets tilladelse til eksponeringen samt sikre
overholdelse af Finanstilsynets givne tilladelse. Eksponering
skal forstås i overensstemmelse med lovforslagets § 10, nr.
47.
En eksponering er i lovforslagets § 10, nr. 47, defineret
som summen af alle mellemværender med en kunde eller
en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer
en kreditrisiko for fondsmæglerselskabet, og kapitalandele
udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder. For så vidt angår §§ 88 og 137 undtages
mellemværenderne a-d. a) Ved valutatransaktioner: Mellem‐
værender, som er opstået i forbindelse med den almindelige
afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 48 timer efter at
betaling har fundet sted. b) Ved køb eller salg af omsættelige
værdipapirer: Mellemværender, der er opstået i forbindelse
med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum
på fem arbejdsdage efter at betaling har fundet sted eller
de omsættelige værdipapirer er leveret, afhængigt af hvilken
dato der ligger først. c) Ved betalingsformidling, herunder
gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af
omsættelige værdipapirer i en hvilken som helst valuta og
korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og de‐
ponering af finansielle instrumenter til kunder: Mellemvæ‐
render vedrørende forsinket modtagelse af finansiering og
andre mellemværender, der opstår som følge af kundeaktivi‐
teten, og som ikke varer længere end den følgende arbejds‐
dag. d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af
betalingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdi‐
papirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank:
Intradagmellemværender med institutter, der yder disse tje‐
nester.
Kravet om Finanstilsynets tilladelse til koncerninterne
eksponeringer har baggrund i det forhold, at der opstår nye
risici for et fondsmæglerselskab, der indgår som dattervirk‐
somhed i en koncern, i tillæg til de risici, der allerede er ved
at drive fondsmæglervirksomhed.
Som et eksempel på en sådan særlig koncernrisiko kan
nævnes det forhold, at et fondsmæglerselskab som datter‐
virksomhed ikke har den tilstrækkelige ledelsesmæssige
selvstændighed således, at der er en potentiel risiko for, at
der indgås engagementer med en anden virksomhed inden
for koncernen, som fondsmæglerselskabet ikke ville have
indgået ud fra en sædvanlig erhvervsmæssig varetagelse af
egne interesser.
390
Et andet eksempel er den risiko, som består i, at proble‐
mer i en virksomhed i en koncern kan brede sig til en
anden koncernvirksomhed, selvom der som udgangspunkt
ikke er problemer i sidstnævnte. Dette kan komme til udtryk
ved, at kunderne reagerer på problemer i en koncernvirk‐
somhed ved at trække sig ud af kundeforhold i andre kon‐
cernvirksomheder, eksempelvis koncernens fondsmæglersel‐
skab. Desto mere virksomhederne er økonomisk afhængige
af hinanden, desto større er smittefaren.
Med bestemmelsen gives Finanstilsynet beføjelse til at be‐
grænse den samlede størrelse af det enkelte fondsmæglersel‐
skabs koncerninterne eksponeringer for derved at begrænse
virkningen af de nævnte koncernrisici med risiko for fonds‐
mæglerselskabets investorer og kunder.
Det forventes, at beføjelsen vil blive anvendt i tråd med
den praksis, der er anlagt efter den gældende § 182 i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet på baggrund
af fastlagte principper og en individuel tilsynsmæssig vur‐
dering af det enkelte fondsmæglerselskab begrænser fonds‐
mæglerselskabets koncerninterne eksponeringer.
Med bestemmelsen er det slået fast, at kravet om Finans‐
tilsynets tilladelse til koncerninterne eksponeringer ikke fin‐
der anvendelse på fondsmæglerselskabets dattervirksomhe‐
der. Bestemmelsen har baggrund i, at de hensyn, der ligger
bag tilladelseskrav, ikke er til stede i relation til dattervirk‐
somheder, idet fondsmæglerselskabet har kontrollen over
dattervirksomheder.
Endvidere er det med bestemmelsen slået fast, at lovfor‐
slagets §§ 138-142 finder anvendelse for så vidt angår kon‐
cerninterne eksponeringer opstået som følge af støtte ydet i
henhold til aftale om finansiel støtte.
Overtrædelse af lovforslagets § 137, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 137, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at
hvis et fondsmæglerselskab har eksponeringer mod andre
virksomheder inden for samme koncern bortset fra ekspo‐
neringer mod dattervirksomheder, jf. dog lovforslagets §§
138-142 uden tilladelse fra Finanstilsynet, kan fondsmæg‐
lerselskabet eller dets ledelse straffes med bøde eller fæng‐
sel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at et fondsmæglerselskab ikke må
have en eksponering mod virksomheder eller personer, som
direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på fonds‐
mæglerselskabet, eller som er domineret af virksomheder
eller personer med en sådan indflydelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer et forbud mod
eksponeringer i tilfælde, hvor der ikke er koncernforbindel‐
se, men hvor virksomheder eller personer alligevel direkte
eller indirekte har en afgørende indflydelse på fondsmægler‐
selskabet, eller er domineret af virksomheder eller personer
med en sådan indflydelse.
Ved vurderingen skal der ses på, om der foreligger afgø‐
rende indflydelse eller dominans. Er aktionæren en virksom‐
hed, vil en sådan indflydelse sjældent forekomme, uden at
der samtidig statueres koncernforbindelse mellem virksom‐
heden og fondsmæglerselskabet, hvilket vil bringe forholdet
ind under det foreslåede stk. 1. Det vil bero på en konkret,
samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, om et
forhold er omfattet af forbuddet. Blot at være aktionær i et
fondsmæglerselskab eller som person at deltage i ledelsen af
fondsmæglerselskabet vil ikke i sig selv bringe forholdet ind
under det foreslåede stk. 2. Der kan dog være tilfælde, hvor
en aktionærs eller virksomheds besiddelse er så betydelig,
at personen eller virksomheden har afgørende indflydelse
uden at have aktiemajoritet eller flertallet af stemmer. Det
kan eksempelvis være i en situation, hvor en sådan aktionær
har den største aktiebesiddelse sammenlignet med de øvrige
aktionærer.
Overtrædelse af lovforslagets § 137, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 137, stk. 2, er et fondsmæglerselskab. Det betyder,
at hvis et fondsmæglerselskab har eksponeringer mod virk‐
somheder eller personer, som direkte eller indirekte har en
afgørende indflydelse på fondsmæglerselskabet, eller som er
domineret af virksomheder eller personer med en sådan ind‐
flydelse, kan fondsmæglerselskabet eller dets ledelse straffes
med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan dispensere fra
stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en dispensations‐
adgang, der tænkes udnyttet i situationer, hvor der er en
sædvanlig og erhvervsmæssig begrundelse for engagementet
med aktionær- eller personkredsen omfattet af det foreslåede
stk. 2.
I overensstemmelse med gældende praksis efter § 182 i
lov om finansiel virksomhed vil det skulle indgå i vurderin‐
gen, om personen eller virksomheden kan misbruge sin ind‐
flydelse på fondsmæglerselskabet til at opnå engagementer,
som kan give anledning til særlig betænkelighed. Vurderin‐
gen vil bl.a. inddrage de samme elementer som benyttes i
definitionen på bestemmende indflydelse i lovforslagets §
12.
Til § 138
Den gældende § 182 b i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-9 krav om tilladelse fra Finanstilsynet
for at indgå aftale om koncernintern finansiel støtte, når
Finanstilsynet er konsoliderende tilsynsmyndighed.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der er omfattet af reglerne for tidlig indgriben, jf.
lovforslagets kapitel 18, samt fondsmæglerholdingvirksom‐
heder og blandede finansielle holdingvirksomheder med
mindst ét sådant fondsmæglerselskab med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet ma‐
terielle ændringer ud over, at de omfattede fondsmæglersel‐
391
skaber ændres fra fondsmæglerselskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr.
35, i lov om finansiel virksomhed, til fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter som følge af en ændring af anvendelsesområdet
for BRRD vedtaget med IFD. Som konsekvens videreføres
bestemmelsen også for fondsmæglerholdingvirksomheder
og blandede finansielle holdingvirksomheder med mindst én
dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, omfatter tilladelse til henholdsvis handel for egen regning
og afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af finan‐
sielle instrumenter eller placering af sådanne instrumenter
på grundlag af en fast forpligtelse.
Den foreslåede § 138 fastsætter betingelserne for koncer‐
nintern finansiel støtte med Finanstilsynets tilladelse, hvor
betingelserne for tidlig indgriben i kapitel 18 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel
19 og 20 i BRRD.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, samt fondsmæglerholdingvirksomheder
og blandede holdingvirksomheder med mindst ét sådant dat‐
terfondsmæglerselskab, der indgår i koncern med andre så‐
danne fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksom‐
heder og blandede holdingvirksomheder samt pengeinstitut‐
ter, realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter og finansielle
holdingvirksomheder og blandende holdingselskaber i hen‐
hold til lov om finansiel virksomhed med mindst én datter‐
virksomhed, der er pengeinstitut, realkreditinstitut eller fi‐
nansieringsinstitut, kan med Finanstilsynets tilladelse indgå
aftale om koncernintern finansiel støtte med en eller flere
af disse koncernvirksomheder for det tilfælde, at en af disse
koncernvirksomheder efterfølgende kommer i en situation,
hvor betingelserne for tidlig indgriben i kapitel 18 er op‐
fyldt.
Den foreslåede bestemmelse vedrører situationen, hvor
Finanstilsynet har det konsoliderede tilsyn, og indebærer,
at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af reglerne om
tidlig indgriben, og fondsmæglerholdingvirksomheder samt
blandede holdingvirksomheder med mindst ét sådant dat‐
terfondsmæglerselskab kan indgå aftale om koncernintern
finansiel støtte efter Finanstilsynets forudgående tilladel‐
se. Det er et krav for Finanstilsynets tilladelse til aftalen, at
den koncerninterne finansielle støtte skal bruges, hvis en el‐
ler flere af parterne i aftalen efter aftaleindgåelsen opfylder
betingelserne for tidlig indgriben, jf. lovforslagets kapitel
18.
Aftalen om koncernintern finansiel støtte må, jf. artikel
19, stk. 8, i BRRD kun indgås, hvis ingen af aftaleparterne
på tidspunktet for indgåelsen efter deres respektive kompe‐
tente myndigheders vurdering opfylder betingelserne for tid‐
lig indgriben, jf. lovforslagets kapitel 18.
Aftalen kan indgås med de omfattede virksomheder, uan‐
set om disse har hjemsted i Danmark, i et land inden for Den
Europæiske Union, i lande uden for Den Europæiske Union,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de, eller tredjelande.
Aftalen kan 1) omfatte et eller flere af koncernens datter‐
virksomheder, og aftalen kan indeholde bestemmelser om
finansiel støtte fra modervirksomheden til dattervirksomhe‐
derne, fra dattervirksomheden til modervirksomheden, mel‐
lem modervirksomhedens dattervirksomheder, der er part i
aftalen, eller en kombination af disse koncernenheder og 2)
indeholde bestemmelser om koncernintern finansiel støtte i
form af lån, garantistillelse, aktiver, der stilles til rådighed
som sikkerhed, eller en kombination af disse former for
koncernintern finansiel støtte i forbindelse med en eller flere
transaktioner mellem den støttemodtagende virksomhed og
tredjemand, jf. artikel 19, stk. 5, i BRRD. Aftalen kan endvi‐
dere indeholde et tilsagn om koncernintern finansiel støtte
fra den støttemodtagende virksomhed til den støtteydende
virksomhed, hvis den støtteydende virksomhed på et senere
tidspunkt måtte få behov for støtte, jf. artikel 19, stk. 6, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at en aftale om koncernintern
finansiel støtte skal være forenelig med betingelserne i §
140.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er et krav
for Finanstilsynets tilladelse til aftalen, at den koncerninter‐
ne finansielle støtte skal bruges, hvis en eller flere af parter‐
ne i aftalen efter aftaleindgåelsen opfylder betingelserne for
tidlig indgriben, jf. lovforslagets kapitel 18.
For aftaler, hvor betingelserne for tidlig indgriben ikke
er opfyldt, finder lovforslagets § 137 fortsat anvendelse. Et
fondsmæglerselskab skal således fortsat have en tilladelse,
hvis denne som led i sin almindelige drift ønsker at have
koncerninterne eksponeringer mod en modervirksomhed og
modervirksomhedens eventuelle andre dattervirksomheder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, 5 og 6, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ved indgåelse af en aftale
om koncernintern finansiel støtte skal de virksomheder, som
er parter i aftalen, handle i egen interesse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de omfattede
virksomheder i koncernen alene må indgå aftaler om kon‐
cernintern finansiel støtte, når alle de virksomheder, som
er parter i aftalen, handler i egen interesse, og således
uafhængigt af øvriges interesse. Det vil sige, at fondsmæg‐
lerselskaber, der er omfattet af reglerne om tidlig indgri‐
ben, og fondsmæglerholdingvirksomheder samt blandede
holdingvirksomheder med mindst ét sådant datterfondsmæg‐
lerselskab, alene må indgå aftale om koncernintern finansiel
støtte, hvis de handler i egen interesse, og således uafhæn‐
gigt af øvriges interesse.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at aftalen om koncernintern
finansiel støtte skal opstille principper for beregning af det
vederlag, der skal betales for transaktioner i henhold til afta‐
len.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aftaler om kon‐
392
cernintern finansiel støtte skal indeholde en række elementer
for at leve op til kravene til sådanne aftaler, jf. artikel 19,
stk. 7, i BRRD. Aftaleparterne skal bl.a. handle af egen fri
vilje og i egen interesse ved indgåelsen af aftalen. Aftalepar‐
terne kan tage hensyn til eventuelle direkte eller indirekte
fordele for en aftalepart som følge af ydelsen af den finan‐
sielle støtte. Ved ydelse af koncernintern finansiel støtte
skal den støtteydende virksomhed have fuld adgang til al‐
le relevante oplysninger fra den støttemodtagende virksom‐
hed. Det er op til den støtteydende virksomhed at vurdere,
hvornår den har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at
kunne træffe en begrundet beslutning om at yde finansiel
støtte.
Den støttemodtagende virksomhed skal betale et veder‐
lag til den støtteydende virksomhed for erlæggelsen af den
finansielle støtte. Vederlaget vil blive fastlagt på tidspunk‐
tet for ydelse af den finansielle støtte efter de principper,
der fremgår herfor i aftalen om koncernintern finansiel støt‐
te. Vederlaget kan fastsættes under hensyntagen til de oplys‐
ninger, som den støtteydende virksomhed er i besiddelse
af, i kraft af at denne er en del af samme koncern, om
den støttemodtagende virksomhed, og som markedet ikke
har adgang til. Principperne for beregning af det vederlag,
der skal betales for den finansielle støtte, kan fastlægges,
uden at der er pligt til at tage hensyn til den forventede
midlertidige indvirkning på markedspriserne som følge af
koncerneksterne begivenheder.
Fondsmæglerselskaber, der er omfattet af reglerne om
tidlig indgriben, og fondsmæglerholdingvirksomheder samt
blandede holdingvirksomheder med mindst ét sådant fonds‐
mæglerdatterselskab, skal således ved indgåelse af en aftale
om intern finansiel støtte iagttage ovenstående principper.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en ansøgning om tilladelse
til at indgå en aftale om koncernintern finansiel støtte skal
indsendes til Finanstilsynet af modervirksomheden i koncer‐
nen, når den øverste modervirksomhed inden for Den Euro‐
pæiske Union er under konsolideret tilsyn af Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at er koncernens
modervirksomhed under Finanstilsynets konsoliderede til‐
syn, skal modervirksomheden indsende ansøgningen om til‐
ladelse til koncernintern finansiel støtte til Finanstilsynet.
Det vil sige, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af
reglerne for tidlig indgriben, samt fondsmæglerholdingvirk‐
somheder og blandede holdingvirksomheder med mindst ét
sådant datterfondsmæglerselskab, der er modervirksomhed
i en koncern, der er under Finanstilsynets konsoliderede til‐
syn, skal indsende ansøgning om tilladelse til koncernintern
finansiel støtte til Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at en ansøgningen skal inde‐
holde udkast til den påtænkte aftale, oplysninger om, hvilke
virksomheder der påtænker at deltage i aftalen, og andre
oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering
af, om aftalen er forenelig med betingelserne i § 140.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgningen
om tilladelse til at indgå koncerninterne aftaler om finansiel
støtte skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for
Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i lovforsla‐
gets § 140 er opfyldt, herunder et udkast til den påtænkte
aftale om koncernintern finansiel støtte, oplysninger om
hvilke virksomheder i koncernen der ønsker at deltage i
aftalen samt øvrige relevante oplysninger.
De almindelige forvaltningsretlige principper finder an‐
vendelse på Finanstilsynets behandling af ansøgningen, her‐
under krav om behørig begrundelse ved helt eller delvist
afslag til en virksomhed på en ansøgning om at indgå en
aftale om koncernintern finansiel støtte, partshøring, klage‐
vejledning m.v.
Bestemmelsen gennemfører artikel 20, stk. 1, i BRRD.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet straks fremsender
den indsendte ansøgning om tilladelse til at indgå aftale om
koncernintern finansiel støtte til de kompetente myndighe‐
der for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at deltage i
aftalen, for at nå frem til en fælles beslutning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
er forpligtet til at videresende den modtagne ansøgning til
øvrige involverede kompetente myndigheder. Dette skal ske
straks ved modtagelsen af hensyn til hurtigst muligt at opnå
en fælles beslutning om den påtænkte aftale om koncernin‐
tern finansiel støtte.
Bestemmelsen gennemfører artikel 20, stk. 2, i BRRD.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet i overensstemmelse
med procedurerne i stk. 7 og 8 meddeler tilladelse til den
påtænkte aftale, hvis aftalen vurderes at være forenelig med
betingelserne for at yde koncernintern finansiel støtte i §
140.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
giver tilladelse til den påtænkte aftale om koncernintern
finansiel støtte, hvis aftalen vurderes at være i overensstem‐
melse med betingelserne i lovforslagets § 140, der gennem‐
fører dele af artikel 23 i BRRD. Tilladelsen skal følge de
procedurer, som er beskrevet i det foreslåede stk. 7 og 8, der
gennemfører artikel 20, stk. 5 og 6, i BRRD.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet i overensstemmelse
med procedurerne i stk. 7 og 8 kan forbyde indgåelsen af
den påtænkte aftale om koncernintern finansiel støtte, hvis
aftalen anses for uforenelig med betingelserne for at yde
koncernintern finansiel støtte i § 140.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
endvidere kan forbyde indgåelsen af den påtænkte aftale om
koncernintern finansiel støtte, hvis aftalen anses for uforene‐
lig med betingelserne i lovforslagets § 140. Finanstilsynet
skal følge procedurerne i det foreslåede stk. 7 og 8. Det
gælder eksempelvis, hvis den virksomhed, som skal mod‐
tage støtten, er kommet i en situation, hvor den opfylder
betingelserne for tidlig indgriben, men hvor det ikke med
rimelighed kan forventes, at den koncerninterne finansielle
støtte afhjælper de væsentlige finansielle problemer i den
støttemodtagende virksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 20, stk. 4, i BRRD.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at Finanstilsynet efter modta‐
gelse af en ansøgning efter stk. 3 sammen med de kompe‐
393
tente myndigheder for hver af de dattervirksomheder, der
ønsker at deltage i aftalen, inden for fire måneder skal nå en
fælles beslutning om ansøgningen.
Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at opnås en fælles beslutning,
fremsender Finanstilsynet denne til den ansøgende virksom‐
hed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
senest fire måneder efter modtagelsen af en fuldstændig
ansøgning, der indeholder alle de nødvendige oplysninger,
jf. det foreslåede stk. 3, skal nå frem til en fælles beslutning
sammen med de i det foreslåede stk. 4 nævnte myndigheder,
og at Finanstilsynet skal meddele denne beslutning til virk‐
somheden.
Bestemmelsen gennemfører artikel 20, stk. 5, i BRRD,
hvoraf det følger, at de kompetente myndigheder skal gøre
alt, hvad der står i deres magt for at nå frem til en fælles
beslutning, som tager hensyn til de potentielle konsekven‐
ser, herunder finanspolitiske, af aftalens gennemførelse i
alle medlemslande, hvor koncernen driver virksomhed, om
bestemmelserne i den påtænkte aftale er forenelige med be‐
tingelserne for finansiel støtte, jf. lovforslagets § 140. Dette
skal ske senest fire måneder efter modtagelsen af ansøgnin‐
gen hos den konsoliderende myndighed, i dette tilfælde Fi‐
nanstilsynet. Den fælles beslutning skal fremgå af et doku‐
ment, der indeholder den fuldt begrundede beslutning, som
den konsoliderede tilsynsmyndighed sender til den ansøgen‐
de virksomhed.
En godkendt aftale om koncernintern finansiel støtte og
eventuelle ændringer heraf som følge af en fælles beslutning
skal sendes til afviklingsmyndighederne for hver af de re‐
levante virksomheder, der deltager i aftalen, både i andre
medlemslande og i tredjelande, jf. artikel 22 i BRRD. Det
er de kompetente myndigheder, som fremsender aftalen til
deres relevante afviklingsmyndighed. Baggrunden herfor er,
at aftaler om ydelse af koncernintern finansiel støtte kan
have indvirkning på koncernens eller virksomhedernes af‐
viklingsplaner.
Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at hvis der ikke inden for
tidsfristen på fire måneder foreligger en fælles beslutning,
træffer Finanstilsynet beslutning om ansøgningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
selv træffer beslutning om godkendelse af en aftale om
koncerninterne finansiel støtte, hvis der ikke inden for fire
måneder, jf. det foreslåede stk. 7, foreligger en fælles beslut‐
ning truffet af de relevante kompetente myndigheder.
Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at Finanstilsynet underretter
virksomheden og de relevante kompetente myndigheder om
beslutningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal underrette fondsmæglerselskaber, der er omfattet af
reglerne for tidlig indgriben, samt fondsmæglerholdingvirk‐
somheder og blandede holdingvirksomheder med mindst ét
sådant fondsmæglerdatterselskab, der er modervirksomhed
i en koncern, der er under Finanstilsynets konsoliderede til‐
syn, og som har indsendt ansøgning om tilladelse til koncer‐
nintern finansiel støtte til Finanstilsynet, om beslutningen.
Finanstilsynet skal desuden underrette de kompetente
myndigheder, der er omfattet af det foreslåede stk. 4.
Beslutningen, som skal være skriftlig, skal være begrundet
og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de
øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i løbet
af perioden på fire måneder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 20, stk. 6, i BRRD.
Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at Finanstilsynet skal udsky‐
de beslutningen, hvis en af de kompetente myndigheder
for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at deltage i
aftalen, har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal udskyde sin beslutning, såfremt en af de i det foreslåede
stk. 4 nævnte myndigheder har indbragt sagen for Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i henhold til artikel 19
i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at Finanstilsynet herefter skal
træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsy‐
net skal afvente Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA)’s beslutning i sagen og herefter skal træffe beslutning
i overensstemmelse med denne. Perioden på fire måneder
anses for at være forligsfasen i regi af forordning (EU)
1093/2010. Dermed indbringes sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) i de tilfælde, at de relevante
myndigheder ikke kan nå til overensstemmelse. Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) træffer den endelige
beslutning.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) træffer
beslutning inden for en måned. Efter udløbet af perioden på
fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning,
kan sagen ikke længere indbringes for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA).
Bestemmelsen gennemfører artikel 20, stk. 7, i BRRD.
Til § 139
Den gældende § 182 c i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1 og 2, at kapitalejere i virksomheder, der
indgår aftale om koncernintern finansiel støtte, skal godken‐
de aftalen herom.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, der er omfattet af reglerne for tidlig indgriben, jf. lov‐
forslagets kapitel 18, samt fondsmæglerholdingvirksomhe‐
der og blandede holdingvirksomheder med mindst ét sådant
fondsmæglerselskab med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
ud over, at de omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra
fondsmæglerselskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finan‐
siel virksomhed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter
som følge af en ændring af anvendelsesområdet for BRRD
vedtaget med IFD. Som konsekvens videreføres bestemmel‐
394
sen også for fondsmæglerholdvirksomheder og blandede
holdingvirksomheder med mindst én dattervirksomhed, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter. Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse
til henholdsvis handel for egen regning og afsætningsgaranti
i forbindelse med emissioner af finansielle instrumenter el‐
ler placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast
forpligtelse.
Den foreslåede § 139 fastsætter vilkår for indgåelse af
aftale om koncernintern finansiel støtte.
Bestemmelsen gennemfører artikel 21 i BRRD.
Det foreslås i stk. 1, at har Finanstilsynet givet tilladelse
til en aftale om koncernintern finansiel støtte efter § 138,
stk. 1, skal aftalen godkendes af kapitalejerne i hver af de
virksomheder, der ønsker at deltage i aftalen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en aftale om
koncernintern finansiel støtte, når Finanstilsynet og even‐
tuelle øvrige relevante kompetente myndigheder har givet
tilladelse hertil efter lovforslagets § 140, stk. 1, skal godken‐
des af kapitalejerne i hver af de virksomheder, som ønsker at
deltage i aftalen.
Der er tale om en forhåndsgodkendelse af aftalen, her‐
under af de principper, hvorefter virksomhedens bestyrelse
kan vælge enten at anmode om eller at yde finansiel støt‐
te. Godkendelsen kan finde sted på et møde, hvor general‐
forsamlingen er til stede. Aftalen gælder kun for de virk‐
somheder, hvis kapitalejere har godkendt aftalen, og aftalen
kan således ikke udnyttes, før kapitalejernes godkendelse er
opnået. Dette medfører ikke, at Finanstilsynets godkendelse
ved en faktisk udnyttelse af aftalen kan fraviges. En aftale
om koncernintern finansiel støtte kan kun anvendes af virk‐
somheden, hvis dens kapitalejere har tilladt bestyrelsen at
beslutte, at virksomheden skal yde eller modtage støtte i
henhold til aftalen. Aftalen om støtte skal være i overens‐
stemmelse med de betingelser, der i øvrigt er fastsat for
aftaler om koncernintern finansiel støtte, og forudsat at god‐
kendelsen fra kapitalejerne ikke er trukket tilbage.
Kapitalejerne i fondsmæglerselskaber, der er omfattet af
reglerne for tidlig indgriben, samt fondsmæglerholdingvirk‐
somheder og blandede holdingvirksomheder med mindst ét
sådant fondsmæglerdatterselskab, der er modervirksomhed
i en koncern, der er under Finanstilsynets konsoliderede
tilsyn, vil således skulle forhåndsgodkende en aftale om
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med oven‐
stående.
Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen for hver af de virk‐
somheder, der deltager i aftalen om koncernintern finansiel
støtte, hvert år skal aflægge beretning for kapitalejerne om
gennemførelsen af de afgørelser, der er truffet i medfør af
aftalen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen for
hver af de virksomheder, som deltager i aftalen om koncer‐
nintern finansiel støtte, hvert år skal aflægger beretning for
kapitalejerne om, hvordan aftalen fungerer og om eventuel
gennemførelse af afgørelser, der er truffet i medfør af afta‐
len.
Beretningen kan aflægges i forbindelse med den ordinære
generalforsamling.
Til § 140
Den gældende § 182 d i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, hvilke betingelser der skal være opfyldt, før støtte
under en aftale rent faktisk må komme til udbetaling eller på
anden måde bliver aktiveret.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, der er omfattet af reglerne for tidlig indgriben, jf. det
forslåede kapitel 18, samt fondsmæglerholdingvirksomheder
og blandede holdingvirksomheder med mindst ét sådant
fondsmæglerselskab med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
ud over, at de omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra
fondsmæglerselskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finan‐
siel virksomhed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter
som følge af en ændring af anvendelsesområdet for BRRD
vedtaget med IFD. Som konsekvens videreføres bestemmel‐
sen også for fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede
holdingvirksomheder med mindst én dattervirksomhed, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter. Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse
til henholdsvis handel for egen regning og afsætningsgaranti
i forbindelse med emissioner af finansielle instrumenter el‐
ler placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast
forpligtelse.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 19 og artikel 23
i BRRD.
Den foreslåede § 140 fastsætter betingelserne for, hvornår
en virksomhed kan yde koncernintern finansiel støtte i over‐
ensstemmelse med den indgåede aftale efter § 138, stk. 1, til
en anden virksomhed, der opfylder betingelserne i kapitel 18
om tidlig indgriben.
Det foreslås i § 140, at en virksomhed kun må yde koncer‐
nintern finansiel støtte i overensstemmelse med den indgåe‐
de aftale efter § 138, stk. 1, til en anden virksomhed, der
opfylder betingelserne i kapitel 18, når samtlige betingelser
oplistet i nr. 1-9 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at der er betingel‐
ser knyttet til ydelsen af koncernintern finansiel støtte i
overensstemmelse med lovforslagets § 138, stk. 1, og at
betingelserne der skal være opfyldt, før bestyrelsen i en støt‐
teydende virksomhed med Finanstilsynets accept i henhold
til lovforslagets § 141 kan beslutte at yde støtte til en eller
flere af aftalens parter, er oplistet i nr. 1-9.
Bestemmelsen berører ikke koncerninterne finansielle
ordninger, herunder finansieringsordninger og forvaltningen
af centraliserede finansieringsordninger, hvis ingen af par‐
terne i aftalen opfylder betingelserne i lovforslagets kapitel
18, jf. artikel 19, stk. 2, i BRRD. Hvis transaktionerne ve‐
395
drører virksomheder, som ikke opfylder betingelserne for
tidlig indgriben, kan transaktionen være omfattet af lovfor‐
slagets §§ 136 og 137.
Det fremgår videre af artikel 19, stk. 3, litra a, i BRRD, at
en aftale om koncernintern finansiel støtte ikke er en forud‐
sætning for, at der kan ydes koncernintern finansiel støtte til
en virksomhed, som oplever finansielle problemer, hvis der
er tale om en beslutning i et konkret tilfælde i overensstem‐
melse med koncernens politik, og hvis det ikke udgør en
risiko for koncernen som helhed. Finanstilsynet vil konkret
vurdere, om betingelserne for koncernintern finansiel støtte
er opfyldt i en sådan situation, hvor en virksomhed påtænker
at yde en sådan støtte. I det tilfælde finder lovforslagets §
141 tilsvarende anvendelse i forhold til sagsbehandlingstider
m.v.
En aftale om koncernintern finansiel støtte er ikke en for‐
udsætning for at drive virksomhed i et medlemsland, jf. arti‐
kel 19, stk. 3, litra b, ligesom det af BRRD’s præambel 22
følger, at bestemmelserne om tilladelse til aftaler om kon‐
cernintern finansiel støtte ikke berører aftalemæssige eller
vedtægtsmæssige ansvarsordninger mellem virksomheder,
der beskytter de deltagende virksomheder gennem krydsga‐
rantier og lignende ordninger.
Bestemmelsen indebærer således, at fondsmæglerselska‐
ber, der er omfattet af reglerne for tidlig indgriben, samt
fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirk‐
somheder med mindst ét sådant datterfondsmæglerselskab,
der har indgået aftale om koncernintern finansiel støtte efter
lovforslagets § 138, stk. 1, kun må yde koncernintern finan‐
siel støtte i overensstemmelse med den indgåede aftale til
en anden virksomhed, der opfylder betingelserne i kapitel 18
om tidlig indgriben, og når nr. 1-9 er opfyldt
Det foreslås i § 140, nr. 1, at en virksomhed kun må
yde koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med
den indgåede aftale efter § 138, stk. 1, til en anden virksom‐
hed, der opfylder betingelserne i kapitel 18, når det med
rimelighed kan forventes, at støtten afhjælper de væsentlige
finansielle problemer i den støttemodtagende virksomhed.
Den støttemodtagende virksomhed skal være i en situa‐
tion, hvor den modtagende støtte er med til at afhjælpe et
finansielt problem, som ikke vil gennemopstå i det øjeblik
eller efter, at der ikke længere kan gøres brug af den finan‐
sielle støtte.
Det foreslås i § 140, nr. 2, at en virksomhed kun må yde
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den
indgåede aftale efter § 138, stk. 1, til en anden virksomhed,
der opfylder betingelserne i kapitel 18, når den koncernin‐
terne finansielle støtte har til formål at bevare eller genop‐
rette den finansielle stabilitet i koncernen som helhed eller i
en af virksomhederne og er i den støtteydende virksomheds
interesse.
Den finansielle støtte skal være med til at fastholde den
finansielle stabilitet for hele koncernen, hvilket betyder, at
der gøres brug af den finansielle støtte i forhold til at sikre
en velfungerende forretningsmodel for hele koncernen.
Det foreslås i § 140, nr. 3, at en virksomhed kun må yde
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den
indgåede aftale efter § 138, stk. 1, til en anden virksomhed,
der opfylder betingelserne i kapitel 18, når den koncernin‐
terne finansielle støtte ydes på markedsbaserede vilkår, her‐
under mod vederlag.
En aftale om koncernintern finansiel støtte skal således
indeholde betingelser om eksempelvis vederlag, tilbagebeta‐
ling, og andre relevante betingelser i en aftale om koncern
intern finansiel støtte i overensstemmelse med lovforslagets
§ 138. Støtten ydes således som udgangspunkt i overens‐
stemmelse med den godkendte aftale.
Det foreslås i § 140, nr. 4, at en virksomhed kun må yde
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den
indgåede aftale efter § 138, stk. 1, til en anden virksomhed,
der opfylder betingelserne i kapitel 18, når der er rimelig
udsigt til, at vederlaget for den koncerninterne finansielle
støtte bliver erlagt, herunder at lånet bliver tilbagebetalt
af den støttemodtagende virksomhed, hvis støtten er ydet
i form af et lån.
Den finansielle støtte være med til at genoprette den øko‐
nomiske situation for den støttemodtagende virksomhed på
en måde, hvorved virksomheden efterfølgende er rentabel på
en sådan måde, at den kan leve op til sine forpligtigelser.
Det foreslås i § 140, nr. 5, at en virksomhed kun må yde
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den
indgåede aftale efter § 138, stk. 1, til en anden virksomhed,
der opfylder betingelserne i kapitel 18, når ydelsen af den
koncerninterne finansielle støtte ikke vil true likviditeten
eller solvensen i den støtteydende virksomhed.
Dermed skal den støtteydende virksomhed sikre, at den
har tilstrækkelig adgang til likviditet og kapitalmæssig dæk‐
ning i forhold til at eksponerer sig yderligere ved at give
finansiel støtte.
Det foreslås i § 140, nr. 6, at en virksomhed kun må yde
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den
indgåede aftale efter § 138, stk. 1, til en anden virksomhed,
der opfylder betingelserne i kapitel 18, når ydelsen af den
koncerninterne finansielle støtte ikke vil medføre en trussel
mod den finansielle stabilitet, i særdeleshed i lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, hvor den støt‐
teydende virksomhed er hjemmehørende.
Den finansielle støtte må ikke gives, hvis den støtteydende
virksomhed har forpligtigelser over for andre virksomheder
i det finansielle system i en sådan grad, at disse forpligtigel‐
ser med den finansielle støtte med større sandsynlighed ikke
kan imødekommes.
Det foreslås i § 140, nr. 7, at en virksomhed kun må yde
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den
indgåede aftale efter § 138, stk. 1, til en anden virksomhed,
der opfylder betingelserne i kapitel 18, når den støtteydende
virksomhed opfylder kapitalgrundlags- og likviditetskravene
på tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne finansielle
støtte, og ydelsen af støtten ikke medfører, at kravene ik‐
ke længere overholdes, medmindre Finanstilsynet eller den
kompetente myndighed i lande inden for Den Europæiske
396
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som er ansvarlig for tilsynet med den
støtteydende virksomhed, har givet særskilt tilladelse hertil.
For fondsmæglerselskaber, der er omfattet af reglerne for
tidlig indgriben i kapitel 18, vil det sige kapitalgrundlags-
og likviditetskravene i lovforslagets §§ 120-124 samt artikel
7 i IFR. For fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede
holdingvirksomheder vil det sige kapitalgrundlagskravene i
lovforslagets § 128 samt artikel 7 og 8 i IFR.
Det foreslås i § 140, nr. 8, at en virksomhed kun må yde
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den
indgåede aftale efter § 138, stk. 1, til en anden virksomhed,
der opfylder betingelserne i kapitel 18, når den støtteydende
virksomhed på tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne
finansielle støtte opfylder kravene til store eksponeringer
fastsat i 4. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssi‐
ge krav til investeringsselskaber eller 4. del i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, afhængig
af hvilken af de to reguleringer den støtteydende virksom‐
hed er omfattet af, medmindre den kompetente myndighed
i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
som er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende virksom‐
hed, har givet særskilt tilladelse til den manglende opfyldel‐
se.
Det foreslås i § 140, nr. 9, at en virksomhed kun må yde
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den
indgåede aftale efter § 138, stk. 1, til en anden virksomhed,
der opfylder betingelserne i kapitel 18, når ydelsen af den
koncerninterne finansielle støtte ikke ændrer mulighederne
for afvikling af den støtteydende virksomhed.
Der er tale om kumulative betingelser, som alle skal være
opfyldt for, at der kan ydes koncernintern finansiel støtte i
henhold til den pågældende aftale. Der er ikke mulighed for
at dispensere fra en eller flere af betingelserne.
Betingelserne gælder ikke alene ved ydelse af støtte, men
finder også anvendelse ved meddelelse af tilladelsen til at
indgå en påtænkt aftale om koncernintern finansiel støtte, jf.
lovforslagets § 138, stk. 1, samt i den fortsatte drift, når der
er meddelt tilladelse til en sådan aftale. Finanstilsynet kan
således inddrage tilladelsen givet efter lovforslagets § 138,
hvis aftalen ikke er iværksat, eller hvis betingelserne ikke
længere er opfyldt.
Bestemmelsen omfatter ikke koncerninterne finansielle
ordninger, herunder finansieringsordninger og forvaltningen
af centraliserede finansieringsordninger, hvis ingen af par‐
terne i aftalen opfylder betingelserne i lovforslagets kapitel
18 om tidlig indgriben. Hvis transaktionerne vedrører virk‐
somheder, som ikke opfylder betingelserne for tidlig indgri‐
ben, kan transaktionen være omfattet af lovforslagets §§ 136
og 137.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har i med‐
før af artikel 23, stk. 2, i BRRD udarbejdet reguleringsmæs‐
sige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin‐
gelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 5 og 9, samt i medfør af artikel
23, stk. 3, i BRRD udarbejdet retningslinjer for at fremme
konvergens i praksis med henblik på at præcisere betingel‐
serne i stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 8. Finanstilsynets praksis er
i overensstemmelse med de af Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed udarbejdede dokumenter.
Overtrædelse af lovforslagets § 140 kan straffes med bø‐
de, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 140 er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab yder koncernintern finansiel støtte i
overensstemmelse med den indgåede aftale efter lovforsla‐
gets § 138, stk. 1, til en anden virksomhed, der opfylder
betingelserne i kapitel 18, uden at opfylde samtlige betingel‐
ser i nr. 1-9, kan fondsmæglerselskabet straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 141
Den gældende § 182 e i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-7 reglerne for bestyrelsernes beslutninger
om at henholdsvis yde og modtage koncernintern finansiel
støtte i henhold til en aftale herom samt underretning af
relevante konsoliderende tilsynsmyndigheder m.fl. Bestem‐
melsen regulerer desuden Finanstilsynets forpligtelser.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 om tidlig
indgriben, samt fondsmæglerholdingvirksomheder og blan‐
dede holdingvirksomheder med mindst ét sådant fondsmæg‐
lerselskab med redaktionelle ændringer og sproglige tilpas‐
ninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer ud over, at
de omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra fondsmæg‐
lerselskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel
virksomhed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter
som følge af en ændring af anvendelsesområdet for BRRD
vedtaget med IFD. Som konsekvens videreføres bestemmel‐
sen også for fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede
holdingvirksomheder med mindst én dattervirksomhed, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter. Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse
til henholdsvis handel for egen regning og afsætningsgaranti
i forbindelse med emissioner af finansielle instrumenter el‐
ler placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast
forpligtelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 24 og 25 i BRRD.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsen for en støttey‐
dende virksomhed træffer beslutning om at yde koncernin‐
tern finansiel støtte i henhold til aftalen herom, hvis betin‐
gelserne i § 140 er opfyldt.
Krav om tidlig indgriben skal være opfyldt og den finan‐
sielle støtte skal desuden opfylde sit formål om at genop‐
rette den økonomiske situation for den støttemodtagende
397
virksomhed, uden det går ud over den finansielle stabilitet i
koncernen og inden for Den Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at bestyrelsen for en støtte‐
modtagende virksomhed træffer beslutning om at acceptere
koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er besty‐
relsen for den støtteydende virksomhed, som træffer beslut‐
ning om at yde koncernintern finansiel støtte i henhold
til aftalen. Beslutningen om at anmode om og acceptere
koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen træffes
af bestyrelsen for den støttemodtagende virksomhed. De
respektive beslutninger skal være begrundet, og formålet
med den påtænkte koncerninterne finansielle støtte skal væ‐
re anført. Navnlig skal det af beslutningen fremgå, hvordan
ydelsen af den finansielle støtte opfylder betingelserne i
lovforslagets § 140.
Det vil sige, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af
reglerne i lovforslagets kapitel 18 om tidlig indgriben, samt
fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirk‐
somheder med mindst ét sådant fondsmæglerselskab, der
har indgået en aftale om koncernintern finansiel støtte efter
lovforslagets § 138, stk. 1, skal iagttage ovenstående krav
afhængig af, om virksomheden måtte være støtteydende el‐
ler støttemodtagende
Bestemmelsen gennemfører artikel 24 i BRRD.
Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen for en støtteydende
virksomhed forud for ydelse af koncernintern finansiel støtte
i henhold til en godkendt aftale herom, skal underrette de i
nr. 1-4 oplistede.
Dermed skal Finanstilsynet, den konsoliderende tilsyns‐
myndighed, hvis denne er forskellig fra Finanstilsynet, den
kompetente myndighed for den støttemodtagende virksom‐
hed, hvis denne ikke er Finanstilsynet eller den konsoli‐
derende tilsynsmyndighed og Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed (EBA) underrettes.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at bestyrelsen for en støtteyden‐
de virksomhed forud for ydelse af koncernintern finansiel
støtte i henhold til en godkendt aftale herom, skal underrette
Finanstilsynet.
Bestyrelsen for den støtteydende virksomhed underretter
Finanstilsynet i god tid forinden i overensstemmelse med
aftalen om den finansielle støtte.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at bestyrelsen for en støtteyden‐
de virksomhed forud for ydelse af koncernintern finansiel
støtte i henhold til en godkendt aftale herom, skal underret‐
te den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis det ikke er
Finanstilsynet.
Bestyrelsen for den støtteydende virksomhed underretter
den konsoliderende tilsynsmyndighed i god tid forinden
i overensstemmelse med aftalen om den koncerninterne fi‐
nansielle støtte, medmindre denne er Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at bestyrelsen for en støtteyden‐
de virksomhed forud for ydelse af koncernintern finansiel
støtte i henhold til en godkendt aftale herom, skal underrette
den kompetente myndighed for den støttemodtagende virk‐
somhed, hvis denne ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.
Bestyrelsen for den støtteydende virksomhed underretter
den kompetente myndighed for den støttemodtagende virk‐
somhed i god tid forinden i overensstemmelse med aftalen
om den koncerninterne finansielle støtte, medmindre denne
er Finanstilsynet og/eller den konsoliderende tilsynsmyndig‐
hed.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at bestyrelsen for en støtteyden‐
de virksomhed forud for ydelse af koncernintern finansiel
støtte i henhold til en godkendt aftale herom, skal underrette
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Bestyrelsen for den støtteydende virksomhed underretter
Den Europæiske Tilsynsmyndighed (EBA) i god tid forin‐
den i overensstemmelse med aftalen om den finansielle støt‐
te
Den foreslåede bestemmelse indebærer samlet set, at det
er bestyrelsen for den støtteydende virksomhed, der er for‐
pligtet til at underrette relevante tilsynsmyndigheder om
en påtænkt koncernintern finansiel støtte i henhold til en
godkendt aftale herom. Underretning skal ske forinden, den
påtænkte støtte ydes.
Det vil sige, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af
reglerne i lovforslagets kapitel 18 om tidlig indgriben, samt
fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirk‐
somheder med mindst ét sådant fondsmæglerselskab, der
har indgået en aftale om koncernintern finansiel støtte efter
lovforslagets § 138, stk. 1, skal give ovenstående underret‐
ninger i det tilfælde, hvor de er støtteydende virksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 1, i BRRD.
Overtrædelse af lovforslagets § 141, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 141, stk. 2, er det enkelte medlem i et fondsmæglersel‐
skabs bestyrelse. Det betyder, at hvis bestyrelsen i et fonds‐
mæglerselskab for en støtteydende virksomhed ikke forud
for ydelse af koncernintern finansiel støtte i henhold til en
godkendt aftale herom, jf. lovforslagets § 138, stk. 5, under‐
retter de i nr. 1-3 oplistede myndigheder, kan bestyrelsen
straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at underretningen skal indeholde be‐
styrelsens begrundede beslutning og detaljerede oplysninger
om den påtænkte koncerninterne finansielle støtte, herunder
en kopi af aftalen om koncernintern finansiel støtte.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen for
den støtteydende virksomhed skal begrunde beslutning om
en påtænkt ydelse af koncernintern finansiel støtte i henhold
til en godkendt aftale herom. Begrundelsen skal indeholde
deltaljerede oplysninger om den påtænkte støtte.
Det vil sige, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af
reglerne i kapitel 18 om tidlig indgriben, samt fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder
med mindst ét sådant fondsmæglerselskab, der har indgået
en aftale om koncernintern finansiel støtte efter lovforsla‐
398
gets § 138, stk. 1, skal iagttage ovenstående krav i det tilfæl‐
de, hvor de er støtteydende virksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 1, sidste punk‐
tum, i BRRD.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet fra tidspunktet for
modtagelsen af underretningen og modtagelsen af de påkræ‐
vede oplysninger har fem arbejdsdage til at forbyde eller
begrænse den koncerninterne finansielle støtte, hvis Finans‐
tilsynet vurderer, at betingelserne i § 140 ikke er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
har fem arbejdsdage til at vurdere, om betingelserne for den
påtænkte koncerninterne finansielle støtte opfylder betingel‐
serne herfor samt til at meddele sin afgørelse. En afgørelse
om at forbyde eller begrænse koncernintern finansiel støtte
skal begrundes.
Bestemmelsen regulerer det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager underretning fra et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af reglerne for tidlig indgriben, samt fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder
med mindst ét sådant fondsmæglerselskab, der har indgået
en aftale om koncernintern finansiel støtte efter lovforsla‐
gets § 138, stk. 1, og som påtænker at yde støtte i henhold til
aftalen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 2, i BRRD.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynets afgørelse om at
acceptere, forbyde eller begrænse den koncerninterne finan‐
sielle støtte omgående skal meddeles til de nr. 1-3 oplistede.
Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at Finanstilsynets afgørelse
om at acceptere, forbyde eller begrænse den koncerninterne
finansielle støtte omgående skal meddeles til den konsolide‐
rende tilsynsmyndighed, hvis det ikke er Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at Finanstilsynets afgørelse om
at acceptere, forbyde eller begrænse den koncerninterne fi‐
nansielle støtte omgående skal meddeles til den kompetente
myndighed for den støttemodtagende virksomhed.
Det foreslås i stk. 5, nr. 3, at Finanstilsynets afgørelse om
at acceptere, forbyde eller begrænse den koncerninterne fi‐
nansielle støtte omgående skal meddeles til Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at er Finanstilsy‐
net den konsoliderende tilsynsmyndighed for den støttemod‐
tagende virksomhed, underretter Finanstilsynet omgående
de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og afviklingskolle‐
giet om en afgørelse om at acceptere, forbyde eller begrænse
den koncerninterne finansielle støtte.
Er Finanstilsynet kompetent myndighed for den støtte‐
modtagende virksomhed eller konsoliderende myndighed
for koncernen, kan Finanstilsynet indbringe en afgørelse
om at begrænse eller forbyde støtte fra den støtteydende
virksomheds kompetente myndighed for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed. Finanstilsynet kan indbringe sagen
for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og anmode om
bistand i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Bestemmelsen regulerer det tilfælde, hvor Finanstilsynet
skal træffe afgørelse over for et fondsmæglerselskab, der
er omfattet af reglerne for tidlig indgriben, samt fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder
med mindst ét sådant fondsmæglerselskab, der har indgået
en aftale om koncernintern finansiel støtte efter lovforslagets
§ 138, stk. 1, og som påtænker at yde støtte i henhold til
aftalen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 3, i BRRD.
Det foreslås i stk. 6, at forbyder eller begrænser Finanstil‐
synet ikke den koncerninterne finansielle støtte inden for
fristen i stk. 4, kan der ydes koncernintern finansiel støtte i
overensstemmelse med underretningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en påtænkt
koncernintern finansiel støtte, Finanstilsynet er givet under‐
retning om, kan ydes, såfremt Finanstilsynet ikke træffer
afgørelse om at forbyde eller begrænse den inden for i stk. 4
den fastsatte frist.
Bestemmelsen regulerer det tilfælde, hvor Finanstilsynet
skal træffe afgørelse over for et fondsmæglerselskab, der
er omfattet af reglerne for tidlig indgriben, samt fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder
med mindst ét sådant fondsmæglerselskab, der har indgået
en aftale om koncernintern finansiel støtte efter lovforslagets
§ 138, stk. 1, og som påtænker at yde støtte i henhold til
aftalen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 5, i BRRD.
Det følger af artikel 25, stk. 7, i BRRD, at hvis Finanstil‐
synet begrænser eller forbyder koncernintern finansiel støt‐
te, i tilfælde hvor koncerngenopretningsplanen henviser til
koncernintern finansiel støtte, kan Finanstilsynet anmode
den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis denne ikke er
Finanstilsynet, om at iværksætte en ny vurdering af kon‐
cerngenopretningsplanen eller anmode den støttemodtagen‐
de virksomhed om at forelægge en revideret genopretnings‐
plan.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at bestyrelsens beslutning om
at yde koncernintern finansiel støtte skal sendes til myndig‐
heder omfattet af stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at en bestyrelse for
en virksomhed, der har indgået aftale om koncernintern
finansiel støtte, og som har truffet beslutning om at yde
koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen, skal un‐
derrette relevante tilsynsmyndigheder herom. Det vil sige
Finanstilsynet, den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis
denne ikke er Finanstilsynet, den kompetente myndighed for
den støttemodtagende virksomhed, hvis denne er en anden
end Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed,
samt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).
Det vil sige, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af
reglerne i lovforslagets kapitel 18 om tidlig indgriben, samt
fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirk‐
somheder med mindst ét sådant fondsmæglerselskab, der
har indgået en aftale om koncernintern finansiel støtte efter
lovforslagets § 138, stk. 1, skal give ovenstående underret‐
ninger i det tilfælde, hvor de er støtteydende virksomhed.
399
Overtrædelse af lovforslagets § 141, stk. 7, 1. pkt., kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 141, stk. 7, 1. pkt., er det enkelte medlem i et fondsmæg‐
lerselskabs bestyrelse. Det betyder, at hvis bestyrelsen i et
fondsmæglerselskabs beslutning om at yde koncernintern
finansiel støtte ikke sendes til myndigheder omfattet af det
foreslåede stk. 2, kan bestyrelsen straffes med bøde, jf. lov‐
forslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at Finanstilsynet underretter
omgående de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og med‐
lemmerne af afviklingskollegiet, hvis Finanstilsynet har det
konsoliderede tilsyn med koncernen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
ved modtagelse af en underretning om påtænkt koncernin‐
tern finansiel støtte i en koncern, som Finanstilsynet har
det konsoliderende tilsyn med, skal underrette øvrige med‐
lemmer af såvel tilsynskollegiet som medlemmerne af afvik‐
lingskollegiet om underretningen. Finanstilsynets underret‐
ning skal ske omgående - dvs. inden for kortest muligst
tidsfrist.
Bestemmelsen regulerer det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager underretning fra et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af reglerne for tidlig indgriben, samt fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder
med mindst ét sådant fondsmæglerselskab, og som indgår i
koncern, hvor Finanstilsynet har det konsoliderende tilsyn.
Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 6, sidste punk‐
tum, i BRRD.
Til § 142
Den gældende § 182 f i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1 og 2 krav til offentliggørelse af visse
oplysninger om aftaler om koncernintern finansiel støtte.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der er omfattet af reglerne i lovforslagets kapitel 18
om tidlig indgriben, samt fondsmæglerholdingvirksomheder
og blandede holdingvirksomheder med mindst ét sådant
fondsmæglerselskab.
Der er ikke tilsigtet materielle ændringer ud over, at de
omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra fondsmægler‐
selskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksom‐
hed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter som følge af
en ændring af anvendelsesområdet for BRRD vedtaget med
IFD. Som konsekvens videreføres bestemmelsen også for
fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirk‐
somheder med mindst én dattervirksomhed, der har tilladel‐
se til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Bi‐
lag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til henholdsvis
handel for egen regning og afsætningsgaranti i forbindelse
med emissioner af finansielle instrumenter eller placering af
sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 26 i BRRD.
Det foreslås i stk. 1, at en virksomhed, der er part i en
aftale om koncernintern finansiel støtte omfattet af § 138, på
sin hjemmeside skal offentliggøre en beskrivelse af aftalens
almindelige betingelser samt navne og identifikationsnumre
for danske virksomheder i form af cvr-numre på de virksom‐
heder, der er parter i aftalen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er både
den støtteydende og den støttemodtagende virksomhed, som
skal offentliggøre oplysningerne. Med offentliggørelsen skal
såvel godkendte som udnyttede aftaler om koncernintern
finansiel støtte beskrives.
Virksomhederne omfattet af aftalen skal kunne identifice‐
res. For virksomheder registreret i Danmark betyder dette,
at cvr-nummeret skal oplyses. For virksomheder registreret i
udlandet skal tilsvarende identifikation offentliggøres - dvs.
oplysninger, hvorved den pågældende virksomhed hurtigt
kan identificeres via et tilgængeligt register.
Det vil sige, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af
reglerne i kapitel 18 om tidlig indgriben samt fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder
med mindst ét sådant fondsmæglerselskab, skal offentliggø‐
re de angivne oplysninger, som de er part i en aftale om kon‐
cernintern finansiel støtte omfattet af lovforslagets § 138.
Det foreslås i stk. 2, at offentliggørelse efter stk. 1 skal
ske mindst én gang om året samtidig med offentliggørelsen
af årsrapporten. Offentliggørelse skal endvidere ske, hvis
der sker væsentlige ændringer i aftalen om koncernintern
finansiel støtte eller i virksomheden i løbet af året.
Den foreslåede bestemmelse indebærer krav om mindst
årlig offentliggørelse samt ved væsentlige ændringer. Er der
inden for dette år eksempelvis sker væsentlig ændringer,
det vil sige ændringer i de dele af aftalen, der er offentlig‐
gjort i medfør af stk. 1, i koncernvirksomhedens aftaler om
finansiel støtte, herunder hvis der indgås nye aftaler, skal
dette hurtigst muligt offentliggøres og beskrives. Væsentlige
ændringer vedrører aftalevilkår, som knytter sig til selve
betingelserne for den ydende støtte.
Overtrædelse af lovforslagets § 142 kan straffes med bø‐
de, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 142 er en virksomhed, der er part i en aftale om
koncernintern finansiel støtte omfattet af lovforslagets §
138. Det betyder, at hvis en virksomhed ikke på sin hjem‐
meside offentliggør en beskrivelse af aftalens almindelige
betingelser samt navne og identifikationsnumre for danske
virksomheder i form af cvr-numre på de virksomheder, der
er parter i aftalen eller ikke offentliggør den efter stk. 1
påkrævede offentliggørelse mindst én gang om året samtidig
med offentliggørelsen af årsrapporten eller får offentliggjort,
hvis der sker væsentlige fondsmæglerændringer i aftalen om
koncernintern finansiel støtte eller i virksomheden i løbet af
året, kan virksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets §
266, stk. 1, nr. 1.
400
Til § 143
Den gældende § 183 i lov om finansiel virksomhed
fastlægger reglerne for finansielle virksomheders, herun‐
der fondsmæglerselskabers og finansielle holdingvirksom‐
heders, herunder fondsmæglerholdingvirksomheders, for‐
pligtelse til at udarbejde en årsrapport samt kravene til ind‐
holdet af årsrapporten.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 143 fastsætter, at fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder skal udarbejde en års‐
rapport og kravene til årsrapportens indhold.
Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer der som mini‐
mum skal være indeholdt i en årsrapport, jf. §§ 2, 18, 22,
78 og 102 i årsregnskabsloven. I modsætning til, hvad der
kræves af virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og
D efter årsregnskabsloven, kræver bestemmelsen ikke, at
årsrapporten skal indeholde en pengestrømsopgørelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, i regnskabs‐
direktivet (2013/34/EU), der fastslår, hvilke elementer der
som minimum skal være indeholdt i et årsregnskab. Kravet
om koncernregnskab, ledelsesberetning, ledelsespåtegning
og revisionspåtegning er også indeholdt i regnskabsdirekti‐
vet.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder for hvert regnskabsår
skal aflægge et årsregnskab, der består af en balance, en
resultatopgørelse, anden totalindkomst, noter, herunder rede‐
gørelse for anvendt regnskabspraksis, og en oversigt over
bevægelserne i egenkapitalen.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at årsregnskabet skal supple‐
res med de i nr. 1-4 oplistede oplysninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at årsregnskabet skal supple‐
res med et årsregnskab for en koncern, der er ledet af
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den (koncernregnskab).
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at årsregnskabet skal supple‐
res med en ledelsesberetning for fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden og for en koncern, der
er ledet af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at årsregnskabet skal suppleres
med en ledelsespåtegning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at årsregnskabet skal suppleres
med en revisionspåtegning.
Overtrædelse af lovforslagets § 143, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 143, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke for
hvert regnskabsår får aflagt et årsregnskab, der består af
en balance, en resultatopgørelse, anden totalindkomst, no‐
ter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og
en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen eller at års‐
regnskabet ikke suppleres med de i nr. 1-4 oplistede do‐
kumenter, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at årsregnskabet kan tilføjes eventuel‐
le supplerende beretninger, jf. § 153.
Det foreslås i stk. 3, at fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og
stk. 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er
»årsrapport«.
Til § 144
Den gældende § 183 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 2, at årsrapporten skal udarbejdes i overens‐
stemmelse med reglerne i kapitel 13 og regler fastsat i med‐
før af § 196, jf. dog stk. 3-6, der fastlægger reglerne for an‐
vendelse af de EU-godkendte internationale regnskabsstan‐
darder (IFRS).
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 144 fastsætter, at årsrapporten skal udar‐
bejdes i overensstemmelse med reglerne lovforslagets kapi‐
tel 16.
Det foreslås i § 144, at fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport i
overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler
fastsat i medfør af § 157.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal udar‐
bejde en årsrapport i overensstemmelse med reglerne i dette
kapitel og regler fastsat i medfør af lovforslagets § 157, jf.
dog lovforslagets § 145 om anvendelsen af de EU-godkend‐
te internationale regnskabsstandarder (IFRS).
Det er regnskabsaflæggers ansvar at sikre, at såvel regler
i lovforslagets kapitel 16 som regler udstedt i medfør heraf
efterleves. Reglerne i loven er af mere generel og grundlæg‐
gende karakter og danner grundlaget for, at årsrapporten
udviser et retvisende billede, at ansvaret for årsrapporten er
fastlagt, og at årsrapporten revideres. De mere detaljerede
regler for årsrapportens indhold og form fastsættes i regler
udstedt i medfør af lovforslagets § 157.
Til § 145
Den gældende § 183 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 3-6 anvendelsen af henholdsvis de internatio‐
naler regnskabsstandarder og regnskabsreglerne i lov om
finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af loven.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger, herunder tilpas‐
ninger til formuleringen af § 137, stk. 4, i årsregnskabslo‐
401
ven. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationa‐
le regnskabsstandarder (IAS-forordningen) fastsættes det i
artikel 4, at virksomheder, der på balancetidspunktet har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i
en medlemsstat, skal udarbejde deres koncernregnskaber i
overensstemmelse med de internationale regnskabsstandar‐
der (IFRS) som er godkendt af Den Europæiske Union.
I IAS-forordningens artikel 5 gives medlemsstaterne mu‐
lighed for at kræve eller tillade, at de EU-godkendte interna‐
tionale regnskabsstandarder (IFRS) anvendes:
1) På årsregnskabet for de selskaber, der er omhandlet i
artikel 4.
2) På årsregnskab og/eller koncernregnskab for andre sel‐
skaber end de i artikel 4 omhandlede.
Den foreslåede § 145 indeholder i overensstemmelse med
medlemsstatsmuligheden under nr. 2 de relevante regler.
Det foreslås i stk. 1, at fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, der ikke er forpligtet til at
anvende de internationale regnskabsstandarder, jf. artikel
4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EF)
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder, på deres koncernregnskab, kan vælge
at anvende standarder på deres koncernregnskab.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, kan
vælge at aflægge koncernregnskab efter de EU-godkendte
internationale regnskabsstandarder (IFRS). Det er således
ikke tilladt at anvende de EU-godkendte internationale regn‐
skabsstandarder (IFRS) på årsregnskabet for hverken notere‐
de eller ikke-noterede fondsmæglerselskaber og fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder, der er forpligtet til at an‐
vende eller valgfrit anvender de standarder, der er nævnt i
stk. 1, skal følge samtlige godkendte standarder.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at regulerer bestemmelser i
dette kapitel eller i regler udstedt i medfør af § 157 samme
forhold som standarderne, skal fondsmæglerselskaberne
eller fondsmæglerholdingvirksomhederne anvende standar‐
derne i stedet for bestemmelserne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder ikke kan
vælge at følge en EU-godkendt international regnskabsstan‐
dard (IFSR) delvist eller vælge at følge de EU-godkendte
internationale regnskabsstandarder på nogle områder, men
ikke på alle, ligesom virksomhederne heller ikke kan vælge
til eller fra i de forskellige regelsæt med henblik på at an‐
vende den kombination af regler, der passer virksomhederne
bedst.
Det følger af IAS-forordningen, at virksomheder, som skal
eller vælger at følge de EU-godkendte internationale regn‐
skabsstandarder (IFRS), skal efterleve samtlige godkendte
internationale regnskabsstandarder (IFRS).
Det følger modsætningsvist af bestemmelsen i det foreslå‐
ede stk. 2, at bestemmelser i de danske regnskabsregler, som
regulerer andre forhold end forhold, der er reguleret i de
EU-godkendte internationale regnskabsstandarder (IFRS),
også skal efterleves i regnskaber, der følger de EU-god‐
kendte internationale regnskabsstandarder (IFRS). Eksem‐
pelvis indeholder de EU-godkendte internationale standar‐
der (IFRS) ikke regler om ledelsesberetning, supplerende
beretninger, ledelsespåtegning, revisionspåtegning og oplys‐
ningskrav om virksomhedens samfundsansvar (CSR). Så‐
danne regler, der regulerer forhold, som ikke reguleres i de
EU-godkendte internationale regnskabsstandarder (IFRS),
skal derfor også efterleves i regnskaber, der aflægges ef‐
ter de EU-godkendte internationale regnskabsstandarder
(IFRS).
Overtrædelse af lovforslagets § 145, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 145, stk. 2, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed er forplig‐
tet til at anvende eller valgfrit anvender de standarder, der
er nævnt i det foreslåede stk. 1, skal fondsmæglerselska‐
bet eller fondsmæglerholdingvirksomheden følge samtlige
godkendte standarder, ellers kan fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan fastsætte regler,
der er nødvendige for at anvende den forordning, der er
nævnt i stk. 1, her i landet.
Den eksisterende bemyndigelse i § 183, stk. 6, lov om fi‐
nansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse
nr. 1306 af 16. december 2008 om anvendelse af internatio‐
nale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov
om finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finan‐
sielle virksomheder).
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. bestemmelser om for‐
hold, som ikke er reguleret i de EU-godkendte internati‐
onale regnskabsstandarder (IFRS), men gælder i henhold
til danske regnskabsregler, herunder direktivbundne oplys‐
ningskrav, som ikke er fastsat i de EU-godkendte internatio‐
nale regnskabsstandarder (IFRS).
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at ud‐
stede en ny bekendtgørelse om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om
finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle
virksomheder), hvis der bliver behov herfor. Indtil da fore‐
slås det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendtgørel‐
se videreføres.
Til § 146
Den gældende § 184 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger reglerne for placering af ansvaret for aflæggelsen af
402
årsrapport i finansielle virksomheder, herunder fondsmæg‐
lerselskaber, og finansielle holdingvirksomheder, herunder
fondsmæglerholdingvirksomheder.
Bestemmelsen, som svarer til § 8 i årsregnskabsloven,
foreslås videreført for fondsmæglerselskaber og fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder med redaktionelle og sproglige æn‐
dringer. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den
foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 146 fastsætter reglerne for placering af
ansvaret for aflæggelsen af årsrapport i fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 33 i regnskabsdirekti‐
vet.
Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen og direktionen skal af‐
lægge årsrapport for fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er fonds‐
mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens
bestyrelse og direktion, som har ansvaret for aflæggelsen af
årsregnskabet.
Det foreslås i stk. 2, at hvert enkelt ledelsesmedlem har
ansvar for, at årsrapporten lever op til de i nr. 1-3 oplistede
betingelser.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at årsrapporten skal udarbejdes i
overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderlige‐
re krav til regnskaber i vedtægter eller aftale.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at årsrapporten kan revideres og
godkendes i tide.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at årsrapporten indsendes til
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen inden for de frister, der
er fastsat i lovgivningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ikke er
et solidarisk ansvar for den samlede ledelse bestående af
bestyrelsen og direktionen, men at hvert enkelt ledelsesmed‐
lem, det vil sige hvert direktions- og bestyrelsesmedlem, har
ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse
med lovgivning, vedtægter og aftaler, at årsrapporten kan
revideres og godkendes i tide samt at rapporten indsendes
til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen inden for de fastsatte
frister. Det er muligt at delegere opgaverne, men ansvaret
kan ikke delegeres.
Overtrædelse af lovforslagets § 146 kan straffes med bø‐
de, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 146 er det enkelte medlem i et fondsmæglerselskabs
eller fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse og direk‐
tion. Det betyder, at hvis bestyrelsen eller direktionen i et
fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed ikke har aflagt årsrapport for fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden, kan bestyrelsen og
direktionen straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1,
nr. 1.
Til § 147
Den gældende § 185 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 1-4 regler om de erklæringer, som medlemmer
af bestyrelsen og direktionen for en finansiel virksomhed,
herunder et fondsmæglerselskab, eller en finansiel holding‐
virksomhed, herunder en fondsmæglerholdingvirksomhed,
skal give i tilknytning til deres underskrift af årsrapporten.
Bestemmelserne, som svarer til §§ 9-10 i årsregnskabslo‐
ven, foreslås videreført for fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder med redaktionelle ændringer
og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 147 fastsætter krav til de erklæringer,
som medlemmer af bestyrelsen og direktionen for et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal
give i tilknytning til deres underskrift af årsrapporten.
Bestemmelsen gennemfører artikel 33 i regnskabsdirekti‐
vet.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at når årsrapporten er udar‐
bejdet, skal alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen
underskrive den og datere underskriften.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at medlemmerne skal give
deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor
hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til fonds‐
mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er
tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt de i nr. 1-3
oplistede krav er opfyldt.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at medlemmer af bestyrelsen
og direktionen skal erklære, hvorvidt årsrapporten er aflagt
i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle
krav i vedtægter eller aftale.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at medlemmer af bestyrelsen
og direktionen skal erklære, hvorvidt årsregnskabet og et
eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens
aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at medlemmer af bestyrelsen
og direktionen skal erklære, hvorvidt ledelsesberetningen in‐
deholder en retvisende redegørelse for udviklingen i fonds‐
mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens
aktiviteter og økonomiske forhold og, hvis der er udarbejdet
koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske for‐
hold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikker‐
hedsfaktorer, som fondsmæglerselskabet eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden henholdsvis koncernen kan påvirkes
af.
Den foreslåede bestemmelse indebærer et ansvar for hvert
enkelt bestyrelses- og direktionsmedlem for den ledelsespå‐
tegning, der skal være indeholdt i fondsmæglerselskabers
og fondsmæglerholdingvirksomheders årsrapport, og som
svarer til gennemsigtighedsdirektivets (2004/109/EU) krav
i artikel 4, stk. 2, litra c. Med sin underskrift påtager det
enkelte bestyrelses- og direktionsmedlem sig ansvaret for,
at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivnin‐
403
gens krav, og at såvel årsregnskabet som ledelsesberetnin‐
gen er retvisende.
Bestemmelsen udmønter således kravene om sikring af
ledelsesmedlemmernes ansvar for årsrapporten.
Overtrædelse af lovforslagets § 147, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 147, stk. 1, er det enkelte medlem i et fondsmæglersel‐
skabs eller i en fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse
og direktion. Det betyder, at hvis bestyrelsen eller direktio‐
nen i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholding‐
virksomhed ikke har underskrevet årsrapporten og ledelses‐
påtegningen, samt angivet om eventuelle supplerende beret‐
ninger i årsrapporten giver en retvisende redegørelse, kan
bestyrelsen og direktionen straffes med bøde, jf. lovforsla‐
gets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at underskrives årsrapporten
digitalt, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og
underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelses‐
påtegningen.
I forhold til digital signatur henvises til lovforslagets §
264, stk. 1.
Lovforslagets § 264, stk. 1, er en konsekvens af den fort‐
satte digitalisering i samfundet og tillader digital signatur.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at underskriverens navn dog
skal fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er tilladt
at underskrive årsrapporten digitalt. Hvis denne mulighed
anvendes, skal underskriverens navn stadig fremgå i tilknyt‐
ning til ledelsespåtegningen, men kravet om underskriftens
tilknytning til ledelsespåtegningen finder ikke anvendelse.
Det foreslås i stk. 3, at hvis ledelsen har indføjet sup‐
plerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af
bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære,
hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden
for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for
sådanne beretninger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eventuelle sup‐
plerende beretninger i årsrapporten omfattes af kravene om
sikring af ledelsesmedlemmernes ansvar for årsrapporten.
Overtrædelse af lovforslagets § 147, stk. 3, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 147, stk. 3, er det enkelte medlem i et fondsmæglersel‐
skabs eller i en fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse
og direktion. Det betyder, at hvis bestyrelsen eller direktio‐
nen i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholding‐
virksomhed ikke har underskrevet årsrapporten og ledelses‐
påtegningen, samt angivet om eventuelle supplerende beret‐
ninger i årsrapporten giver en retvisende redegørelse, kan
bestyrelsen og direktionen straffes med bøde, jf. lovforsla‐
gets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at et ledelsesmedlem ikke
kan undlade at underskrive årsrapporten, selv om ledelses‐
medlemmet er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har
indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold,
der er besluttet.
Overtrædelse af lovforslagets § 147, stk. 4, 1. pkt., kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 147, stk. 4, 1. pkt., er det enkelte medlem i et fonds‐
mæglerselskabs eller i en fondsmæglerholdingvirksomheds
bestyrelse og direktion. Det betyder, at hvis bestyrelsen eller
direktionen i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmægler‐
holdingvirksomhed ikke har underskrevet årsrapporten og
ledelsespåtegningen, samt angivet om eventuelle suppleren‐
de beretninger i årsrapporten giver en retvisende redegørel‐
se, kan bestyrelsen og direktionen straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at ledelsesmedlemmet dog
kan tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyl‐
destgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og
ledelsespåtegningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for
det enkelte bestyrelses- og direktionsmedlem til at under‐
skrive årsrapporten, uanset om den pågældende er helt eller
delvist uenige i indholdet. Forpligtelsen foreslås modsvaret
af en ret for det enkelte bestyrelses- eller direktionsmedlem
til at tilkendegive sine indvendinger. Hvis bestyrelses- eller
direktionsmedlemmet ønsker at tilkendegive sine indvendin‐
ger, vil det skulle ske med en konkret og fyldestgørende
begrundelse.
Til § 148
Den gældende § 186 i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-3 regler for, at finansielle virksomhe‐
ders, herunder fondsmæglerselskabers, og finansielle hol‐
dingvirksomheders, herunder fondsmæglerholdingvirksom‐
heders, årsregnskab og eventuelle koncernregnskab skal ud‐
vise et retvisende billede, mens ledelsesberetningen skal
udvise en retvisende redegørelse.
Bestemmelsen, som svarer til § 11, stk. 1-3, i årsregn‐
skabsloven, foreslås videreført for fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 148 fastsætter, at fondsmæglerselskabers
og fondsmæglerholdingvirksomheders årsregnskab og even‐
tuelle koncernregnskab skal udvise et retvisende billede,
mens ledelsesberetningen skal udvise en retvisende redegø‐
relse.
Bestemmelserne gennemfører artikel 4, stk. 1-4, i regn‐
skabsdirektivet.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at årsregnskabet og et eventu‐
elt koncernregnskab skal give et retvisende billede af fonds‐
mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens
og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet.
404
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ledelsesberetningen skal
indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som be‐
retningen omhandler.
Den foreslåede bestemmelse indebærer krav om, at
fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomhe‐
ders årsregnskab og eventuelle koncernregnskab skal udvise
et retvisende billede, mens ledelsesberetningen skal udvise
en retvisende redegørelse.
Kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for års‐
regnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Disse dele skal
samlet set give et retvisende billede. Kravet om et retvisende
billede omfatter ikke ledelsesberetningen, der til gengæld
skal leve op til kravet om en retvisende redegørelse.
Ledelsesberetningen må således ikke indeholde oplysnin‐
ger, der er i strid med årsregnskabet eller koncernregnska‐
bet. Herudover skal oplysningerne i ledelsesberetningen
som hidtil leve op til lovens generelle kvalitetskrav, jf. lov‐
forslagets §§ 149 og 150, herunder bl.a. kravene om påli‐
delighed og neutralitet. Ledelsesberetningen må ikke give
et forkert billede af virksomheden, eksempelvis en ensidig
positiv fremstilling.
Overtrædelse af lovforslagets § 148, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 148, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskabs eller en fondsmæglerholdingvirksomheds årsregn‐
skab og eventuelle koncernregnskab ikke giver et retvisen‐
de billede af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomhedens og koncernens aktiver og passiver, fi‐
nansielle stilling samt resultatet eller ledelsesberetningen
ikke indeholder en retvisende redegørelse for de forhold,
som beretningen omhandler, kan fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at er anvendelse af bestemmelserne
i loven eller reglerne udstedt i medfør af § 157 ikke er
tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i
stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet
henholdsvis koncernregnskabet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse til
i årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet at give sup‐
plerende oplysninger, såfremt anvendelse af lovens regler og
regler udstedt i medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at
give et retvisende billede efter stk. 1.
Overtrædelse af lovforslagets § 148, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 148, stk. 2, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmæg‐
lerselskabs eller en fondsmæglerholdingvirksomheds anven‐
delse af bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i
medfør af lovforslagets § 157 ikke tilstrækkelig til at give
et retvisende billede som nævnt i det foreslåede stk. 1, skal
der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet henholds‐
vis koncernregnskabet, ellers kan fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at vil anvendelse af bestem‐
melserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 157
i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal
de fraviges, så dette krav opfyldes.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at en sådan fravigelse hvert
år skal oplyses i noterne og her altid begrundes konkret
og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning,
herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning,
fravigelsen har på fondsmæglerselskabets eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og
passiver, finansielle stilling samt resultatet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravet om et
retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet og et
eventuelt koncernregnskab. Disse dele skal samlet set give
et retvisende billede. Kravet om et retvisende billede omfat‐
ter ikke ledelsesberetningen, der til gengæld skal leve op til
kravet om en retvisende redegørelse.
Ledelsesberetningen må således ikke indeholde oplysnin‐
ger, der er i strid med årsregnskabet eller koncernregnska‐
bet. Herudover skal oplysningerne i ledelsesberetningen le‐
ve op til lovens generelle kvalitetskrav, jf. lovforslagets §§
149 og 150, herunder bl.a. kravene om pålidelighed og neu‐
tralitet. Ledelsesberetningen må ikke give et forkert billede
af virksomheden, eksempelvis en ensidig positiv fremstil‐
ling.
Overtrædelse af lovforslagets § 148, stk. 3, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 148, stk. 3, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmæg‐
lerselskabs eller en fondsmæglerholdingvirksomheds anven‐
delse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt
i medfør af lovforslagets § 157 i særlige tilfælde strider
mod kravet i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal de fravi‐
ges, så dette krav opfyldes og en sådan fravigelse skal
hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret
og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning,
herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning,
fravigelsen har på fondsmæglerselskabets eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og
passiver, finansielle stilling samt resultatet, hvis selskabet
ikke gør dette, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 1, nr. 1.
De nærmere krav til årsrapporten og ledelsesberetningen
for så vidt angår henholdsvis det retvisende billede og den
retvisende redegørelse er fastsat i lovforslagets § 149.
Til § 149
Den gældende § 187 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3 regler om kravene til finansielle virksom‐
405
heders, herunder fondsmæglerselskabers, og finansielle hol‐
dingvirksomheders, herunder fondsmæglerholdingvirksom‐
heders, årsrapporter og ledelsesberetninger for så vidt angår
henholdsvis det retvisende billede og den retvisende redegø‐
relse.
Bestemmelserne, som svarer til § 12 i årsregnskabslo‐
ven, foreslås videreført for fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder med redaktionelle ændringer
og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 149 fastsætter nærmere krav til
fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomhe‐
ders årsrapporter og ledelsesberetninger for så vidt angår
henholdsvis det retvisende billede og den retvisende rede‐
gørelse. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovfor‐
slagets § 148, som fastsætter, at fondsmæglerselskabers og
fondsmæglerholdingvirksomheders årsregnskab og eventu‐
elle koncernregnskab skal udvise et retvisende billede, mens
ledelsesberetningen skal udvise en retvisende redegørelse.
Det foreslås i stk. 1, at for, at årsregnskabet og koncer‐
nregnskabet kan give et retvisende billede, og for at le‐
delsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse,
skal kravene i stk. 2 og 3 opfyldes.
Det foreslås i stk. 2, at årsrapporten skal udarbejdes, så
den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutnin‐
ger og skal i det mindste vedrøre de i nr. 1-3 oplistede
oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at års‐
rapporten kan støtte regnskabsbrugere i deres økonomiske
beslutninger.
Bestemmelsen indebærer derfor krav om, at fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder ved udarbej‐
delsen af årsrapporten skal foretage en konkret vurdering af,
hvilke regnskabsbrugere årsrapporten har relevans for.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at årsrapporten i det mindste
skal vedrøre placering af regnskabsbrugerens egne ressour‐
cer.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at årsrapporten i det mindste
skal vedrøre ledelsens forvaltning af fondsmæglerselskabets
eller fondsmæglerholdingvirksomhedens ressourcer.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at årsrapporten i det mindste
skal vedrøre fordeling af fondsmæglerselskabets eller fonds‐
mæglerholdingvirksomhedens ressourcer.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at årsrapporten skal udarbej‐
des, så den oplyser om forhold, der normalt er relevante for
regnskabsbrugerne.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at oplysningerne desuden
skal være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne
normalt forventer.
Det foreslås i stk. 4, at regnskabsbrugerne er personer,
virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder
m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes
at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller
fremtidige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere,
kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgiven‐
de og fiskale myndigheder.
Til § 150
Den gældende § 188 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger de principper, som finansielle virksomheders, herun‐
der fondsmæglerselskabers, og finansielle holdingvirksom‐
heders, herunder fondsmæglerholdingvirksomheders, års‐
rapporter skal udarbejdes efter.
Bestemmelsen, som svarer til § 13 i årsregnskabsloven,
foreslås videreført for fondsmæglerselskaber og fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger samt enkelte materielle ændringer, der
vedrører tilpasning til ændring af årsregnskabsloven. Bortset
fra de enkelte materielle ændringer er der ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 150 fastsætter de grundlæggende forud‐
sætninger, som fondsmæglerselskabers og fondsmæglerhol‐
dingvirksomheders årsrapporter skal udarbejdes efter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 6 i regnskabsdirekti‐
vet.
Det foreslås i stk. 1, at årsrapporten skal udarbejdes efter
de i nr. 1-9 oplistede grundlæggende forudsætninger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders årsrappor‐
ter skal udarbejdes efter ni grundlæggende forudsætninger,
der tilsammen er med til, at årsrapporten giver et retvisende
billede. Bestemmelsen omhandler ni af de 10 grundlæggen‐
de forudsætninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at årsrapporten skal udarbejdes
på en klar og overskuelig måde (klarhed).
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der i årsrapporten skal tages
hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt
indhold (substans).
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, 1. pkt., at der i årsrapporten skal
indgå alle relevante forhold, medmindre de er ubetydelige
(væsentlighed).
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, 2. pkt., at anses flere ubetyde‐
lige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog
indgå.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, 1. pkt., at driften af en aktivitet
formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke
skal eller ikke antages at kunne fortsætte.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, 2. pkt., at afvikles en aktivitet,
skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling
tilpasses denne afvikling.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, 1. pkt., at indregning og måling
i årsrapporten skal ske på et forsigtigt grundlag, herunder
skal regnskabsmæssige skøn være underbyggede og neutra‐
le.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, 2. pkt., at enhver værdiregule‐
ring skal indregnes, uanset om årsregnskabet udviser over-
eller underskud.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at transaktioner, begivenheder
406
og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset
tidspunktet for betaling (periodisering).
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at indregningsmetoder og må‐
legrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af for‐
hold (konsistens).
Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at hver transaktion, begivenhed
og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, lige‐
som de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden
(bruttoværdi).
Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at primobalancen for regnskabs‐
året skal svare til ultimobalancen for det foregående regn‐
skabsår (formel kontinuitet).
Der er med bestemmelsen sket en tilpasning til årsregn‐
skabsloven i stk. 1, nr. 5. Ændringen af stk. 1, nr. 5,
foreslås for at skabe overensstemmelse mellem de grund‐
læggende forudsætninger i årsregnskabsloven og i denne
lov. Baggrunden for ændringen i årsregnskabsloven er, at
regnskabsdirektivet efter den seneste opdatering indeholder
den grundlæggende forudsætning »forsigtighed« og ikke
længere »neutralitet«. Neutralitetsprincippet fastholdes som
en forudsætning for forsigtighed, men det præciseres, at
værdireguleringer skal indregnes uanset, om årsrapporten
udviser over- eller underskud. Herudover tilføjes et forsig‐
tighedsprincip, der indebærer, at indregning og måling skal
ske på et forsigtigt grundlag, ligesom regnskabsmæssige
skøn skal være underbyggede og neutrale.
Forsigtighed indebærer, at regnskabsudarbejderen udviser
den nødvendige omhu, eksempelvis når der udøves regn‐
skabsmæssige skøn, og særligt hvis der er tale om skøn,
hvor der kan være stor usikkerhed forbundet med udøvel‐
se af det regnskabsmæssige skøn. Kravet om forsigtighed
må dog ikke på nogen måde medføre, at eksempelvis regn‐
skabsmæssige skøn bliver overdrevent forsigtige. Forsigtig‐
hedsprincippet er allerede indeholdt i en række specifikke
bestemmelser i såvel loven som regnskabsbekendtgørelsen,
og indarbejdelsen af forsigtighed som et grundlæggende
princip understreger derfor kravene i de individuelle be‐
stemmelser.
Overtrædelse af lovforslagets § 150, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 150, stk. 1, er den fysiske eller juridiske person, som
har udarbejdet årsrapporten. Det betyder, at hvis en fysisk
eller juridisk person ikke har udarbejdet årsrapporten efter
de grundlæggende forudsætninger oplistet i nr. 1-9 eller det
foreslåede stk. 2, kan den pågældende straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at opstilling og klassifikation,
konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag
samt den anvendte monetære enhed ikke må ændres fra år til
år (reel kontinuitet).
Overtrædelse af lovforslagets § 150, stk. 2, 1. pkt., kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 150, stk. 2, 1. pkt., er den fysiske eller juridiske person,
som har udarbejdet årsrapporten. Det betyder, at en fysisk
eller juridisk person ikke har udarbejdet årsrapporten efter
de grundlæggende forudsætninger oplistet i nr. 1-9 eller det
foreslåede stk. 2, kan den pågældende straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at ændring dog kan ske, hvis
der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis æn‐
dringen er nødvendig som følge af lovændring eller regler
udstedt i medfør af § 157.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at § 148, stk. 3, 2. pkt.,
tilsvarende finder anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer sammen med det
foreslåede stk. 1, at fondsmæglerselskabers og fondsmæg‐
lerholdingvirksomheders årsrapporter skal udarbejdes efter
10 grundlæggende forudsætninger, der tilsammen er med til,
at årsrapporten giver et retvisende billede.
Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, ind‐
regningsmetode og målegrundlag samt den anvendte mo‐
netære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinui‐
tet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et
retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som
følge af lovændring eller regler udstedt i medfør af lovfor‐
slagets § 157. Bestemmelsen indebærer, at lovforslagets §
148, stk. 3, 2. pkt. tilsvarende finder anvendelse.
Bestemmelsen svarer med visse sproglige tilpasninger til
§ 13, stk. 2, i årsregnskabsloven. Bestemmelsen betyder, at
de nævnte forhold som udgangspunkt skal være uændrede
fra år til år (kontinuitetsprincippet). Baggrunden er hensynet
til muligheden for at sammenligne mellem årene og der‐
med vurdere fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomhedens udviklingsretning og udviklingshastig‐
hed. Ændringer kan dog i henhold til det foreslåede stk.
2 foretages, hvis der derved opnås et retvisende billede,
eller hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye reg‐
ler. Hvis der foretages ændringer i henhold til det foreslåede
stk. 2, skal der gives oplysninger som krævet efter lovforsla‐
get § 146, stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet uanset stk. 1, nr. 8,
kan fastsætte regler om pligt til modregning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en bemyndigelse
for Finanstilsynet, hvorefter Finanstilsynet, uagtet det fore‐
slåede stk. 1, nr. 8, kan fastsætte regler om modregning.
Den eksisterende bemyndigelse i § 188, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Bekendtgørelsen fastlægger bl.a., at en virksomhed skal
modregne finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, når
virksomheden har ret til at modregne i forhold til modpar‐
ten, og virksomheden har til hensigt at afhænde aktivet og
afvikle forpligtelsen ved modregning eller afhænde aktivet
og afvikle forpligtelsen samtidigt.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
407
udstede en ny bekendtgørelse om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., hvis der bli‐
ver behov herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289,
at den gældende bekendtgørelse videreføres.
Formålet med bestemmelsen er, at Finanstilsynet kan sik‐
re, at de danske regnskabsregler udstedt i medfør af lovfor‐
slagets § 157 er forenelige med de EU-godkendte internatio‐
nale regnskabsstandarder (IFRS), idet IFRS kræver modreg‐
ning i særlige tilfælde.
Til § 151
Den gældende § 191 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-4 krav til finansielle virksomheders, herunder
fondsmæglerselskabers regnskabsår.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 151 fastsætter, at regnskabsåret som ud‐
gangspunkt skal følge kalenderåret.
Det foreslås i stk. 1, at regnskabsåret skal følge kalender‐
året.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der er krav om,
at regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december samme
år.
Det foreslås i stk. 2, at første regnskabsperiode kan omfat‐
te et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst
18 måneder.
Den foreslåede bestemmelse er en undtagelse fra kra‐
vet i det foreslåede stk. 1 for fondsmæglerselskabets eller
fondsmæglerholdingvirksomhedens første regnskabsår. Be‐
stemmelsen indebærer, at første regnskabsår kan være kor‐
tere eller længere end 12 måneder. Dog kan regnskabsåret
maksimalt være 18 måneder. Denne maksimale periode skal
ses i lyset af, at kravet i det foreslåede stk. 1 indebærer,
at regnskabsperioderne skal afsluttes den 31. december. Et
fondsmæglerselskabs eller en fondsmæglerholdingvirksom‐
heds første regnskabsperiode vil i sagens natur påbegyndes
på stiftelsesdagen, og bestemmelsen muliggør, at den første
regnskabsperiode kan tilrettelægges fra stiftelsesdagen til
den først- eller næstkommende 31. december, uden at det
kommer til at stride mod kravet i det foreslåede stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at modervirksomheder og dattervirk‐
somheder skal sikre, at dattervirksomheden har samme regn‐
skabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er
muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhe‐
dens og dattervirksomhedens kontrol.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en pligt for en
modervirksomhed til at sikre, at der som udgangspunkt er
sammenfald mellem moder- og dattervirksomhedens regn‐
skabsperioder. Pligten kan dog fraviges, hvis det er begrun‐
det i forhold, som er ude af modervirksomhedens og datter‐
virksomhedens kontrol. Dette vil eksempelvis kunne være
tilfældet, hvis en udenlandsk dattervirksomhed er underlagt
krav, der umuliggør, at den pågældende dattervirksomheds
regnskabsår kan omlægges til kalenderåret.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan
dispensere fra kravet i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet. Dispensations‐
muligheden sigter mod tilfælde, hvor fondsmæglerselskabet
indgår i koncernforhold til andre selskaber eventuelt uden‐
landske virksomheder, hvor kravet om kalenderårsregnskab
ikke er hensigtsmæssigt, fordi den pågældende koncern an‐
vender et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret.
Til § 152
Den gældende § 192 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, hvordan indregning, måling og oplysninger i mone‐
tære enheder skal foretages.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 152 fastsætter, at indregning, måling
og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske
kroner eller i euro.
Det foreslås i stk. 1, at indregning, måling og oplysninger
i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i
euro.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet i regler udstedt i
medfør af § 157 kan fastsætte, at beløbene anføres i andre
fremmede valutaer, der er relevante for virksomheden hen‐
holdsvis virksomhedens koncern.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at regler udstedt i
medfør af lovforslagets § 157 eventuelt vil kunne indeholde
bestemmelser, der foreskriver, at der i årsrapporten under
bestemte omstændigheder skal gives oplysninger om beløb
anført i andre valutaer end danske kroner eller euro.
Bestemmelsen er indsat for at undgå, at efterlevelsen af
sådanne bestemmelser vil komme i strid med det foreslåede
stk. 1. De regler, der hidtil har været fastsat med hjemmel
i den gældende § 196 i lov om finansiel virksomhed, har
dog ikke givet anledning til konflikt med reglen om, at
indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal
foretages i danske kroner eller i euro.
Til § 153
Den gældende § 190 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2, at eventuelle supplerende beretninger
medtaget i finansielle virksomheders, herunder fondsmæg‐
lerselskabers, og finansielle holdingvirksomheders, herunder
fondsmæglerholdingvirksomheders, årsapporter skal give en
retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt
anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
Bestemmelserne, som svarer til § 14 i årsregnskabslo‐
ven, foreslås videreført for fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder med redaktionelle ændringer
408
og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 153 fastsætter, at eventuelle suppleren‐
de beretninger medtaget i fondsmæglerselskabers og fonds‐
mæglerholdingvirksomheders årsapporter skal give en retvi‐
sende redegørelse inden for rammerne af almindeligt aner‐
kendte retningslinjer for sådanne beretninger.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at supplerende beretninger,
herunder beretninger om viden og medarbejdernes forhold
(videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber),
om fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirk‐
somhedens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om fonds‐
mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens
etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnska‐
ber), skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne
af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beret‐
ninger.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at beretningerne skal opfylde
kvalitetskravene i § 149, stk. 3, og med de lempelser, der
følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger
i § 150, stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at selvom sup‐
plerende beretninger ikke er obligatoriske bestanddele af
årsrapporten, jf. lovforslagets § 143, skal supplerende be‐
retninger, der medtages i årsrapporten, give en retvisende
redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte
retningslinjer for sådanne beretninger.
Dette betyder, at de supplerende beretninger skal opfylde
kvalitetskravene i lovforslagets § 149, stk. 3, hvorefter de
skal oplyse om forhold, der normalt er relevante for regn‐
skabsbrugerne. Oplysningerne skal desuden være pålidelige
i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.
De supplerende beretninger, som skal opfylde kvalitets‐
kravene i lovforslagets § 149, stk. 3, er dog underlagt de
lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende
forudsætninger i lovforslagets § 150, stk. 1 og 2, der tilsam‐
men er med til, at årsrapporten giver et retvisende billede.
Bestemmelsen har til formål at sikre samme troværdighed
om de frivillige supplerende beretninger som de lovpligtige
bestanddele af årsrapporten og dermed sikre den samlede
troværdighed af årsrapporten.
Det foreslås i stk. 2, at der af de supplerende beretninger
skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beret‐
ningerne er udarbejdet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de supplerende
beretninger også skal oplyse om anvendte metoder og må‐
legrundlag og har til formål at skabe gennemsigtighed og
troværdighed.
Overtrædelse af lovforslagets § 153 kan straffes med bø‐
de, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 153 er den fysiske eller juridiske person, som har udar‐
bejdet de supplerende beretninger. Det betyder, at hvis en
fysisk eller juridisk person ikke har udarbejdet de suppleren‐
de beretninger så disse giver en retvisende redegørelse af
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den, kan den pågældende straffes med bøde, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 154
Den gældende § 193 i lov om finansiel virksomhed
fastlægger regler om revision af finansielle virksomhe‐
ders, herunder fondsmæglerselskabers, og finansielle hol‐
dingvirksomheders, herunder fondsmæglerholdingvirksom‐
heders, årsrapporter.
Bestemmelsen, som svarer til § 135, stk. 1, i årsregn‐
skabsloven, foreslås videreført for fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 154 fastsætter krav til revision af
fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomhe‐
ders årsrapporter.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at årsrapporten skal revide‐
res af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirk‐
somhedens eksterne revisorer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder er underlagt
krav om revision af årsrapporten, jf. dog det foreslåede 2.
pkt., hvorefter ledelsesberetningen og eventuelle suppleren‐
de beretninger er undtaget revisionspligten.
Det er ikke muligt at undlade revision på grund af størrel‐
se, som det eksempelvis er tilfældet i årsregnskabsloven.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 160, hvorefter fondsmæglerselskaber og fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder er forpligtet til at have mindst én statsau‐
toriseret revisor.
Overtrædelse af lovforslagets § 154, 1. pkt., kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 154, 1. pkt., er et fondsmæglerselskab eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ik‐
ke får revideret årsrapporten af dens eksterne revisorer, kan
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at revisionen ikke omfatter
ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som ind‐
går i årsrapporten.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ledelsesberet‐
ningen og eventuelle supplerende beretninger, som indgår i
årsrapporten, er undtaget fra revisionspligten i det foreslåe‐
de1. pkt., jf. dog det foreslåede 3. pkt., hvorefter revisor er
forpligtet til at give en udtalelse om ledelsesberetningen.
Supplerende beretninger er i modsætning til ledelsesberet‐
ningen frivilligt at medtage i årsrapporten, jf. lovforslagets §
143 om årsrapporten lovpligtige bestanddele samt lovforsla‐
409
gets § 153 om eventuelle supplerende beretninger så som
videnregnskaber, etiske regnskaber m.fl.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at revisor dog skal afgive en
udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen
er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.
Ledelsesberetningen er efter det foreslåede 2. pkt. ikke
omfattet af revisionspligten efter 1. pkt. Den foreslåede be‐
stemmelse indebærer, at revisor dog skal gennemlæse ledel‐
sesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om,
hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet og
et eventuelt koncernregnskab. Dette er i overensstemmelse
med kravet til revision i forhold til ledelsesberetningen i
medfør af artikel 34, i direktiv 2013/34/EU, hvor det endvi‐
dere præciseres, at revisors udtalelse baseres på, hvorvidt
vedkommende på baggrund af viden om og forståelse af
virksomheden og dens miljø erhvervet under revisionen
har fundet væsentlige fejlagtige angivelser i ledelsesberet‐
ningen, hvorefter arten af sådanne eventuelle fejlagtige angi‐
velser anføres.
Til § 155
Den gældende § 194 i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1 og 2 reglerne for finansielle virksom‐
heders, herunder fondsmæglerselskabers, og finansielle hol‐
dingvirksomheders, herunder fondsmæglerholdingvirksom‐
heders, indsendelse af bestyrelsesgodkendte årsrapporter til
Finanstilsynet.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle og sproglige ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 155 fastsætter kravene til fondsmægler‐
selskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders indsendel‐
se af den bestyrelsesgodkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 1, at årsrapporten i den form, hvori
den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, skal indsendes
til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelses‐
møde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal indsen‐
de den bestyrelsesgodkendte årsrapport til Finanstilsynet
uden ugrundet ophold.
I denne sammenhæng vil uden ugrundet ophold alminde‐
ligvis betyde inden for et par hverdage efter det bestyrelses‐
møde, hvor årsrapporten er endelig godkendt.
Kravet om indsendelse af den bestyrelsesgodkendte års‐
rapport til Finanstilsynet skal sikre, at Finanstilsynet mod‐
tager den af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomhedens ledelse udarbejdede årsrapport samtidig
med, at den bliver tilgængelig for ejerne (aktionærerne) in‐
den generalforsamlingen.
Overtrædelse af lovforslagets § 155, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 155, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke har
indsendt årsrapporten i den form, hvori den er forelagt og
godkendt af bestyrelsen, uden ugrundet ophold efter det be‐
styrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt, kan
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den eller ledelserne herfor straffes med bøde eller fængsel
indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ekstern revisors revisi‐
onsprotokollat vedrørende årsrapporten samt, for fondsmæg‐
lerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med in‐
tern revisor, tillige intern revisionschefs revisionsprotokollat
vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet
samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ekstern revisors
revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt, hvor re‐
levant tillige den interne revisionschefs revisionsprotokollat,
vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet
samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
Det er kun børsnoterede fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, som er forpligtede til at føre
en revisionsprotokol, jf. § 1 a i revisorloven.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom‐
heder, der ikke er børsnoterede, må selv beslutte, om der
skal føres en revisionsprotokol for fondsmæglerselskabet
og fondsmæglerholdingvirksomheden, eller om den ekster‐
ne revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer
til fondsmæglerselskabets og fondsmæglerholdingvirksom‐
hedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at fører ekstern revisor ikke en
revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsendes anden
tilsvarende dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som ikke
fører en revisionsprotokol, i stedet skal indsende anden til‐
svarende dokumentation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den doku‐
mentation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver
til et fondsmæglerselskabs eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somheds ledelse i forbindelse med dennes revision af virk‐
somhedens årsrapport og i forbindelse med den lovpligtige
kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Bestemmelsen ændrer ikke på kravene til revisors revision
af virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er‐
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna‐
tionale revisionsstandarder (ISA᾽er).
Overtrædelse af lovforslagets § 155, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
410
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 155, stk. 2, er et fondsmæglerselskab eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ik‐
ke har indsendt revisionsprotokollat vedrørende årsrappor‐
ten samtidig med indsendelse af årsrapporten efter det fore‐
slåede stk. 1, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden eller ledelserne herfor straffes med
bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets §
266, stk. 2, nr. 1.
Til § 156
Den gældende § 195 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3 regler for finansielle virksomheders, herun‐
der fondsmæglerselskabers, og finansielle holdingvirksom‐
heders, herunder fondsmæglerholdingvirksomheders, ind‐
sendelse af den godkendte årsrapport og, hvis relevant, de‐
lårsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 156 fastsætter kravene til fondsmægler‐
selskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders indsendel‐
se af den godkendte årsrapport og, hvis relevant, delårsrap‐
port til Erhvervsstyrelsen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 30 i årsregnskabsdi‐
rektivet.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at den godkendte årsrapport
skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold
efter endelig godkendelse og senest fire måneder efter regn‐
skabsårets afslutning.
I denne sammenhæng vil uden ugrundet ophold alminde‐
ligvis betyde inden for et par hverdage efter det bestyrelses‐
møde, hvor årsrapporten er endelig godkendt.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder, der har pligt til at udar‐
bejde delårsrapport, skal indsende den udarbejdede delårs‐
rapport til Erhvervsstyrelsen senest tre måneder efter delår‐
speriodens afslutning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer krav om indsen‐
delse af årsrapporten samt eventuelle delårsrapporter til Er‐
hvervsstyrelsen. Årsrapporter og delårsrapporter fra fonds‐
mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal
indberettes til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggø‐
relse.
Den indberettede årsrapport skal være godkendt af fonds‐
mæglerselskabets og fondsmæglerholdingvirksomhedens
øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktieselskab
vil sige generalforsamlingen. Forskellen mellem årsrappor‐
ten indsendt efter lovforslagets § 155 og lovforslagets § 156
er således, at den i § 155 omhandlede årsrapport er godkendt
af bestyrelsen, mens den i § 156 omhandlede årsrapport
herudover er godkendt af fondsmæglerselskabets og fonds‐
mæglerholdingvirksomhedens øverste myndighed.
Den bestyrelsesgodkendte årsrapport skal indsendes til Fi‐
nanstilsynet i overensstemmelse med lovforslagets § 155.
Overtrædelse af lovforslagets § 156, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 156, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed eller ledel‐
serne herfor ikke indsender den godkendte årsrapport til
Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig god‐
kendelse og senest fire måneder efter regnskabsårets afslut‐
ning eller hvis et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed, der har pligt til at udarbejde delårs‐
rapport, ikke indsender den udarbejdede delårsrapport til
Erhvervsstyrelsen senest tre måneder efter delårsperiodens
afslutning, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden eller ledelserne herfor straffes med bøde
eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk.
2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at den indsendte årsrapport
i det mindste skal indeholde de obligatoriske bestanddele
samt den fulde revisionspåtegning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den indsendte
årsrapport i det mindste skal indeholde de obligatoriske be‐
standdele samt den fulde revisionspåtegning, der er fastsat i
lovforslagets § 143.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at ønsker fondsmæglerselska‐
bet eller fondsmæglerholdingvirksomheden at få offentlig‐
gjort supplerende beretninger som nævnt i § 153, skal disse
indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af års‐
rapporten, så de obligatoriske bestanddele og de supplerende
beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet
»årsrapport«.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den indsendte
årsrapport ud over de obligatoriske bestanddele, jf. lovfor‐
slagets § 143, skal bestå af de frivillige supplerende beret‐
ninger, jf. lovforslagets § 153, såfremt fondsmæglerselska‐
bet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ønsker at få dis‐
se offentliggjort.
Overtrædelse af lovforslagets § 156, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 156, stk. 2, er et fondsmæglerselskab eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis en indsendt
årsrapport ikke i det mindste indeholder de obligatoriske
bestanddele samt den fulde revisionspåtegning, eller hvis et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed ønsker at få offentliggjort supplerende beretninger som
nævnt i lovforslagets § 153, og disse ikke indsendes sam‐
men med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, så
de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger
tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«,
411
kan fondsmæglerselskabet, dets ledelse eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden eller dens ledelse straffes med bøde
eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk.
2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet efter for‐
handling med Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere reg‐
ler om indsendelse af årsrapporter og delårsrapporter til Er‐
hvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrapporter
og delårsrapporter.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at der herunder kan fastsættes
nærmere regler om, at årsrapporter og delårsrapporter skal
indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunika‐
tion i forbindelse hermed skal foregå digitalt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bemyndigelse for
Finanstilsynet til, efter forhandling med Erhvervsstyrelsen,
at fastsætte nærmere regler om indsendelse og offentliggø‐
relse af års- og delårsrapporter.
Den eksisterende bemyndigelse i § 195, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 1538 af 17. december 2019 om indberetning til og
offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for
virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i
henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at ud‐
stede en ny bekendtgørelse om indberetning til og offentlig‐
gørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksom‐
heder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold
til lovgivningen for finansielle virksomheder, hvis der bliver
behov herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289, at
den gældende bekendtgørelse videreføres.
Til § 157
Den gældende § 196 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 1-3 bemyndigelse for Finanstilsynet til at fast‐
sætte nærmere regler for finansielle virksomheders, herun‐
der fondsmæglerselskabers, og finansielle holdingvirksom‐
heders, herunder fondsmæglerholdingvirksomheders, års‐
rapporter.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med den foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 157 giver Finanstilsynet beføjelse til
at fastsætte nærmere regler for fondsmæglerselskabers og
fondsmæglerholdingvirksomheders årsrapporter.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet fastsætter nærmere
regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og
måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger,
opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter
og ledelsesberetning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bemyndigelse til
Finanstilsynet til at fastsætte de mere detaljerede regler for
års- og delårsrapportens indhold og form. Bemyndigelsen
skal ses i lyset af den regnskabsmæssige udvikling nationalt
og internationalt. Udviklingen har ført til et behov for, at
der fastsættes mere detaljerede nationale regnskabsregler og
foretages løbende ændringer af disse. Hertil kommer den
tekniske karakter, som de mere detaljerede regnskabsregler
har, og som gør det naturligt at samle disse bestemmelser i
et selvstændigt regelsæt.
Den eksisterende bemyndigelse i § 196, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Bekendtgørelsen fastlægger bl.a., at en virksomhed skal
modregne finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, når
virksomheden har ret til at modregne i forhold til modpar‐
ten, og virksomheden har til hensigt at afhænde aktivet og
afvikle forpligtelsen ved modregning eller afhænde aktivet
og afvikle forpligtelsen samtidigt.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., hvis der bli‐
ver behov herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289,
at den gældende bekendtgørelse videreføres.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet tillige fastsætter reg‐
ler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en
årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab, samt hvilke
virksomheder dette skal omfatte.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bemyndigelse for
Finanstilsynet til at fastsætte regler om, at koncernbegrebet
i de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) gælder
alle de virksomheder, som omfattes af koncerndefinitionen.
Bestemmelsen har baggrund i, at koncerndefinitionen
ifølge de EU-godkendte internationale regnskabsstandarder
(IFRS) er bredere end definitionen i lovforslagets § 10, nr.
15, idet definitionen ifølge regnskabsstandarderne ikke for‐
udsætter, at der eksisterer et ejerforhold, men også omfatter
forhold, hvor der alene er tale om kontrol.
Den eksisterende bemyndigelse i § 196, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Bekendtgørelsen fastlægger bl.a., at en virksomhed skal
modregne finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, når
virksomheden har ret til at modregne i forhold til modpar‐
ten, og virksomheden har til hensigt at afhænde aktivet og
afvikle forpligtelsen ved modregning eller afhænde aktivet
og afvikle forpligtelsen samtidigt.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., hvis der bli‐
ver behov herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289,
at den gældende bekendtgørelse videreføres.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan fastsætte regler
for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter,
der dækker kortere perioder end årsrapporten.
Den eksisterende bemyndigelse i § 196, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
412
se nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Bekendtgørelsen fastlægger bl.a., at en virksomhed skal
modregne finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, når
virksomheden har ret til at modregne i forhold til modpar‐
ten, og virksomheden har til hensigt at afhænde aktivet og
afvikle forpligtelsen ved modregning eller afhænde aktivet
og afvikle forpligtelsen samtidigt.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., hvis der bli‐
ver behov herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289,
at den gældende bekendtgørelse videreføres.
Til § 158
Den gældende § 197 i lov om finansiel virksomhed
fastlægger Finanstilsynets reaktions- og sanktionsmulighe‐
der over for finansielle virksomheders, herunder fondsmæg‐
lerselskabers og finansielle holdingvirksomheders, herun‐
der fondsmæglerholdingvirksomheders, overtrædelse af de
regnskabsregler, der skal og kan anvendes i henhold til lo‐
ven.
Bestemmelsen, som svarer til § 161 i årsregnskabsloven,
foreslås videreført for fondsmæglerselskaber og fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 158 fastsætter Finanstilsynets reaktions-
og sanktionsmuligheder over for fondsmæglerselskabers
og fondsmæglerholdingvirksomheders overtrædelser af de
regnskabsregler, de skal og kan anvende i henhold til loven.
Det foreslås i § 158, at Finanstilsynet med henblik på
at sikre, at fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholding‐
virksomheders årsrapporter er i overensstemmelse med reg‐
lerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af §
157, og at fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholding‐
virksomheders koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002
af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabs‐
standarder er i overensstemmelse med de internationale
regnskabsstandarder, er tillagt de i nr. 1-3 oplistede tilsyns‐
beføjelser.
Det foreslås i § 158, nr. 1, at Finanstilsynet kan yde vej‐
ledning.
Det foreslås i § 158, nr. 2, at Finanstilsynet kan påtalte
overtrædelser.
Det foreslås i § 158, nr. 3, at Finanstilsynet kan påbyde, at
fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter bemyndigelse
for Finanstilsynet til at reagere og sanktionere over for
fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomhe‐
ders overtrædelser af de regnskabsregler, de skal og kan
anvende i henhold til loven og giver mulighed for, at Finans‐
tilsynet kan vælge en reaktionsform, som har sammenhæng
med overtrædelsens grovhed.
Til § 159
Den gældende § 198 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 regler for finansielle virksomheders, herun‐
der fondsmæglerselskabers, og finansielle holdingvirksom‐
heders, herunder fondsmæglerholdingvirksomheders, regel‐
mæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet ma‐
terielle ændringer med den foreslåede bestemmelse, bortset
fra at Finanstilsynet ikke længere skal kunne dispensere fra
kravet om, at indberetninger skal ske elektronisk.
Den foreslåede § 159 fastsætter kravene til fondsmægler‐
selskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders regelmæs‐
sige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet.
Det foreslås i § 159, at Finanstilsynet kan kræve, at fonds‐
mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal
foretage regelmæssige indberetninger af regnskabsdata på
skemaer, der er udformet af Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal foreta‐
ge regelmæssige indberetninger af regnskabsdata, og at dis‐
se indberetninger skal foretages på skemaer, der er udformet
af Finanstilsynet
Kravet om anvendelse af skemaer udarbejdet af Finans‐
tilsynet sikrer grundlaget for, at Finanstilsynet kan føre et
datastyret tilsyn, udarbejde og offentliggøre statistik om sek‐
toren. Skemaerne danner også grundlag for, at Finanstilsynet
kan efterleve forpligtelser til at levere statistisk materiale om
sektoren til internationale organisationer som EU, OECD
m.v.
Bestemmelsen tænkes eksempelvis anvendt i forhold til
data, der er indeholdt i årsrapporterne. Finanstilsynet vil
dog kunne kræve mere detaljerede oplysninger og hyppigere
indberetninger, end hvad der er tilfældet for årsrapporterne.
Overtrædelse af lovforslagets § 159 kan straffes med bø‐
de, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 159 er et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke foretager
regelmæssige indberetninger af regnskabsdata på skemaer,
der er udformet af Finanstilsynet, såfremt Finanstilsynet
kræver disse data indberettet, kan fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 160
Den gældende § 199 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3, stk. 6-8, og stk. 10-12 krav til revisorer
m.v. for finansielle virksomheder, herunder fondsmæglersel‐
skaber, og finansielle holdingvirksomheder, herunder fonds‐
mæglerholdingvirksomheder.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
413
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 160 fastsætter kravene til revisorer
for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksom‐
heder.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder skal have mindst én stats‐
autoriseret revisor.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at vælges mere end én revisor
eller udpeges en revisor efter stk. 2, skal de yderligere valgte
eller udpegede revisorer være statsautoriserede.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder mindst skal
have én statsautoriseret revisor, samt at eventuelle revisorer
herudover også skal være statsautoriserede.
Valg af mere end én revisor ændrer ikke på den eller
de underskrivende revisors ansvar. Hvis to statsautoriserede
revisorer underskriver revisionspåtegningen, oppebærer re‐
visorerne således hver især det fulde ansvar for revisionen.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at generalforsamlin‐
gen kan vælge ikke-revisoruddannede tillidsrepræsentanter
til at varetage kontrolopgaver i fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden, men de pågældende til‐
lidsrepræsentanter vil ikke være revisorer eller udøve revi‐
sion i lovens forstand med de forpligtelser og det ansvar,
som dette indebærer.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet i særlige
tilfælde kan udpege en yderligere revisor.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at denne revisor fungerer på
samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er
valgt af generalforsamlingen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en bemyndigelse
til Finanstilsynet til i særlige tilfælde at udpege en yderlige‐
re revisor for et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed, som skal fungere på samme vilkår og
efter samme regler som de revisorer, der er valgt af general‐
forsamlingen.
Det foreslås i stk. 3, at revisorerne i et fondsmæglersel‐
skab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed tillige skal
være revisorer i virksomhedernes dattervirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at revisor for et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed tillige skal være revisor for eventuelle dattervirksomhe‐
der, jf. dog stk. 4, der indeholder en undtagelse på moder‐
virksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehø‐
rende i Danmark.
Overtrædelse af lovforslagets § 160, stk. 3, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 160, stk. 3, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmæg‐
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke an‐
vender de samme revisorer i deres eget fondsmæglerselskab
eller fondsmæglerholdingvirksomhed som i deres dattervirk‐
somheder, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 3 ikke finder anvendelse
på modervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er
hjemmehørende i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en undtagelse til
stk. 3, hvorefter revisor for et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed tillige skal være revisor
for eventuelle dattervirksomheder. Undtagelsen indebærer,
at kravet ikke finder anvendelse på modervirksomheder og
dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.
Det foreslås i stk. 5, at ved revisorskifte skal fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden og af‐
gående revisor senest en måned efter sin fratræden give
Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes sær‐
lige forhold.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse
for såvel fondsmæglerselskabet og fondsmæglerholdingvirk‐
somheden som en afgående revisor til senest 1 måned efter
revisor fratræden at give Finanstilsynet hver sin redegørelse,
hvis fratrædelsen skyldes særlige forhold.
Overtrædelse af lovforslagets § 160, stk. 5, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 160, stk. 5, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed, samt selskabets afgående revisor. Det
betyder, at hvis Finanstilsynet ikke modtager en redegørelse
fra både revisor og fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden ved revisorskifte grundet særlige
forhold inden for den afgivne frist, kan revisor, fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes
med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet kan pålægge revi‐
sor, og for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholding‐
virksomheder med intern revisor, tillige intern revisions‐
chef at give oplysninger om forholdene i et fondsmægler‐
selskab, i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller i sådan‐
ne fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksom‐
heders dattervirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en bemyndigelse
til Finanstilsynet til at pålægge revisorer for og eventuelle
interne revisorer for fondsmæglerselskaber og fondsmægler‐
holdingvirksomheder at give oplysninger om forholdene i
virksomhederne og eventuelle dattervirksomheder.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at Finanstilsynet kan
foranstalte en ekstraordinær revision i et fondsmæglersel‐
skab, i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller i sådan‐
nes fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksom‐
heders dattervirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en bemyndigelse
til Finanstilsynet til at foranstalte en ekstraordinær revision
414
i et fondsmæglerselskab, i en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed eller i eventuelle dattervirksomheder.
Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden kan pålægges at betale
for revisionens udførelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en bemyndigelse
til Finanstilsynet til at pålægge et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomheder at betale for en ekstra‐
ordinær revision foranstaltet af Finanstilsynet efter det fore‐
slåede 2. pkt.
Det foreslås i stk. 7, 3. pkt., at Finanstilsynet godkender
honorarets størrelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal godkende honoraret til revisor for en ekstraordinær re‐
vision foranstaltet af Finanstilsynet efter 2. pkt.
Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at bestyrelsen ikke kan tillade,
jf. § 89, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer
udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncer‐
nen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen
for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed ikke i medfør af lovforslagets § 83 kan tillade, at
interne revisions- og vicerevisionschefer udfører revisions‐
opgaver i virksomheder uden for koncernen, jf. dog dispen‐
sationsadgangen i 3. pkt.
Bestyrelsen skal efter lovforslagets § 89, stk. 1, give til‐
ladelse til, at personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestem‐
melse er ansat af bestyrelsen, deltager i ledelsen eller driften
af anden finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at bestyrelsen heller ikke kan
tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører
andet arbejde end revisionsopgaver i fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder inden for koncernen
eller i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirk‐
somheder inden for samme administrationsfællesskab.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen
for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed heller ikke i medfør af lovforslagets § 89 kan
tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører
andet arbejde end revisionsopgaver i fondsmæglerselskabet
og fondsmæglerholdingvirksomheders inden for koncernen
eller i fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirk‐
somheders inden for samme administrationsfællesskab.
Bestyrelsen skal efter lovforslagets § 89, stk. 1, give til‐
ladelse til, at personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestem‐
melse er ansat af bestyrelsen, deltager i ledelsen eller driften
af anden finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 8, 3. pkt., at Finanstilsynet kan i særlige
tilfælde dispensere fra 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en adgang for Fi‐
nanstilsynet til i helt særlige tilfælde at dispensere fra kravet
i 2. pkt., hvorefter bestyrelsen for et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke i medfør af
lovforslagets § 89 kan tilladelse, at interne revisions- og
vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder
uden for koncernen.
Det foreslås i stk. 9, at bestyrelsen ikke kan tillade, jf.
§ 89, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer
påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med ha‐
bilitetsbestemmelser svarende til dem, der i medfør af revi‐
sorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af in‐
teresse for offentligheden og om ophævelse af Kommission‐
ens afgørelse 2005/909/EF finder anvendelse for eksterne
revisorer for virksomheder af interesse for offentligheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bestyrelsen
for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed ikke i medfør af lovforslagets § 89, stk. 1, kan
tilladelse at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager
sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitets‐
bestemmelser svarende til dem, der i medfør af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørel‐
se 2005/909/EF finder anvendelse for eksterne revisorer for
virksomheder af interesse for offentligheden.
Det foreslås i stk. 10, at Finanstilsynet fastsætter be‐
stemmelser om revisionens gennemførelse i fondsmægler‐
selskaber, i fondsmæglerholdingvirksomheder og i sådan‐
ne fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksom‐
heders dattervirksomheder, herunder om intern revision og
om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bemyndigelse til
Finanstilsynet til at fastsætte bestemmelser om revisionens
gennemførelse i fondsmæglerselskaber, i fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder og i sådanne fondsmæglerselskabers og
fondsmæglerholdingvirksomheders dattervirksomheder, her‐
under om intern revision og om systemrevisionens gennem‐
førelse i fælles datacentraler.
Den eksisterende bemyndigelse i § 199, stk. 12, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 1912 af 22. december 2015 om bekendtgørelse om
revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v.
samt finansielle koncerner.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., hvis der bli‐
ver behov herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289,
at den gældende bekendtgørelse videreføres.
Til § 161
Den gældende § 200 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 regler for meddelelsespligt til Finans‐
tilsynet for revisorer i finansielle virksomheder, herunder
fondsmæglerselskaber, og finansielle holdingvirksomheder,
herunder fondsmæglerholdingvirksomheder.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
415
Bestemmelsen gennemfører artikel 17 i IFD.
Den foreslåede § 161 fastsætter for revisorer i fondsmæg‐
lerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder en med‐
delelsespligt over for Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 1, at en ekstern revisor og en intern
revisionschef i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed straks skal meddele Finanstilsynet om
ethvert forhold og enhver beslutning vedrørende fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, som
revisor bliver vidende om under udøvelsen af hvervet som
revisor, og som omfattes af et eller flere af de i nr. 1-3
oplistede forhold.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for revisorer i
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
en meddelelsespligt over for Finanstilsynet.
Bestemmelsen har til formål at udvide og klarlægge
fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomhe‐
ders eksterne revisor og eventuelle interne revisionschefs
pligt til at indberette forhold, der kan have afgørende betyd‐
ning for fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholding‐
virksomhedens fortsatte aktivitet. Endvidere har bestemmel‐
sen til formål at sikre, at Finanstilsynet kan udføre et ef‐
fektivt tilsyn og opretholde et velfungerende kapitalmarked
og give Finanstilsynet de bedste muligheder for at reagere
over for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirk‐
somheder, der potentielt ikke opfylder væsentlige krav, som
potentielt kan udgøre en risiko for kunder og markeder og
ultimativ en risiko for ikke at kunne lukke ned på en velord‐
net måde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at meddelelsespligten indtræder,
når forholdet eller beslutningen kan udgøre en væsentlig
overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fast‐
sætter betingelserne for meddelelse af tilladelse som fonds‐
mæglerselskab, eller som særlig vedrører fondsmæglersel‐
skabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der i praksis
straks vil skulle gives meddelelse til Finanstilsynet, hvis en
ekstern revisor eller en intern revisionschef i et fondsmæg‐
lerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed, under
udøvelsen af hvervet som revisor, bliver vidende om et for‐
hold eller en beslutning, som kan udgøre en væsentlig over‐
trædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter
betingelserne for fondsmæglerselskabets tilladelse eller ud‐
øvelse af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholding‐
virksomhedens virksomhed. Det kunne eksempelvis være,
hvis den eksterne revisor eller interne revisionschef blev
vidende om, at fondsmæglerselskabet foretager en handling
eller træffer en beslutning, som vil medføre, at fondsmæg‐
lerselskabet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtræ‐
delser af væsentlig lovgivning som fastsat i lovforslagets §
164, som eksempelvis hvidvaskloven, og som i medfør af
denne bestemmelse vil kunne berettiget Finanstilsynet til at
inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at meddelelsespligten indtræ‐
der, når forholdet eller afgørelsen kan påvirke fondsmægler‐
selskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens fortsatte
drift.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil skulle
gives meddelelse fra den eksterne revisor og den interne
revisionschef til Finanstilsynet, hvis revisor i et fondsmæg‐
lerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed eksem‐
pelvis opdager alvorlige problemer med eller væsentlig ri‐
siko for alvorlige problemer med fondsmæglerselskabets
eller fondsmæglerholdingvirksomhedens drift, it-sikkerhed,
manglende styring af væsentlige processer, solvensmæssige
eller likviditetsmæssige forhold, jf. det foreslåede stk. 1, nr.
1 og 2.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at meddelelsespligten indtræder,
når forholdet eller afgørelsen kan føre til nægtelse af at
påtegne regnskabet eller til, at konklusionen modificeres.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den eksterne
revisor eller den interne revisionschef i et fondsmæglersel‐
skab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed straks skal
meddele Finanstilsynet, hvis revisor vil nægte at påtegne
regnskabet eller modificere konklusionen i revisionspåteg‐
ningen på regnskabet for et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
Med »straks« forstås, at revisorerne skal give meddelelse
til Finanstilsynet med det samme, den pågældende har den
fornødne viden om forhold omfattet af bestemmelsen. Revi‐
sorerne kan således ikke vente til, at der er bedre tid eller på
udarbejdelse af dokumenter m.v.
Overtrædelse af lovforslagets § 161, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 161, stk. 1, er en ekstern revisor eller en intern revisions‐
chef i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholding‐
virksomhed. Det betyder, at hvis en ekstern revisor eller en
intern revisionschef ikke straks meddeler Finanstilsynet om
ethvert forhold og enhver beslutning vedrørende fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, som
revisor bliver vidende om under udøvelsen af hvervet som
revisor, og som kan udgøre en væsentlig overtrædelse af
lovbestemmelser eller forskrifter, påvirker fondsmæglersel‐
skabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens fortsatte
drift eller fører til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til,
at konklusionen modificeres, kan den pågældende straffes
med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at meddelelsespligten også omfatter
ethvert forhold og beslutning omfattet af stk. 1, som den
eksterne revisor og en intern revisionschef bliver vidende
om som revisor for en virksomhed, der har snævre forbin‐
delse med fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at meddelelses‐
pligten for en ekstern revisor eller den interne revisionschef
i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed også omfatter forhold og beslutninger, som revisor
416
eller revisionschefen bliver vidende om som revisor eller
revisionschef for en virksomhed, der har snævre forbin‐
delse med fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden.
Overtrædelse af lovforslagets § 161, stk. 2, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 161, stk. 2, er en ekstern revisor eller en intern revisions‐
chef i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholding‐
virksomhed. Det betyder, at hvis en ekstern revisor eller en
intern revisionschef ikke i sin meddelelse omfatter ethvert
forhold og beslutning omfattet af det foreslåede stk. 1, som
den eksterne revisor og en intern revisionschef bliver viden‐
de om som revisor for en virksomhed, der har snævre for‐
bindelser med fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden, kan den pågældende straffes med bøde
eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk.
2, nr. 1.
Til § 162
Den gældende § 204 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-4 regler for ansøgning om erhvervsministe‐
rens tilladelse til sammenlægning af finansielle virksomhe‐
der, herunder fondsmæglerselskaber.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 162 fastsætter krav om fondsmæglersel‐
skabers ansøgning om erhvervsministerens tilladelse til sam‐
menlægning.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab
ikke uden erhvervsministerens tilladelse må sammenlægges
med et andet fondsmæglerselskab eller en finansiel virksom‐
hed, jf. lov om finansiel virksomhed, eller med en bestemt
forretningsdel af et andet fondsmæglerselskab eller finansiel
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse omhandler overdragelse af
fondsmæglervirksomhed, hvad enten det er i forbindelse
med fusion, spaltning m.v. Overdragelser, der ikke omfatter
fondsmæglervirksomhed eller en bestemt forretningsdel af
et fondsmæglerselskab, er derfor ikke omfattet af bestem‐
melsen. Bestemmelsen omfatter således ikke overdragelse
af enkeltstående aktiver. Hvorvidt der er tale om en overdra‐
gelse, der kræver tilladelse i henhold til bestemmelsen, beror
på en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder.
Med fondsmæglervirksomhed forstås ydelse eller udførel‐
se af investeringsservice og -aktiviteter med eller uden ac‐
cessoriske tjenesteydelser, jf. lovforslagets bilag 1. Med
»en bestemt forretningsdel« forstås en forretningsdel eller
-område, der er afgrænset fra øvrige forretningsdele eller
områder, og som indebærer ydelse eller udførelse af inve‐
steringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det fusioneren‐
de og ophørende fondsmæglerselskabs kunders forhold ikke
forringes ved, at det overtagende fondsmæglerselskab eller
finansielle virksomhed i henhold til lov om finansiel virk‐
somhed ikke har tilstrækkelig solvens eller likviditet eller
ikke kan overholde sine forpligtelser. Formålet er ligeledes
at sikre, at ingen kunder stilles ringere som følge af overdra‐
gelsen.
Bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab kan
overdrage sin fondsmæglervirksomhed eller en bestemt for‐
retningsdel til et andet fondsmæglerselskab eller en finansiel
virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, for‐
udsat, at fondsmæglervirksomheden kan udøves i den fort‐
sættende virksomhed eller den ved overdragelsen opståede
virksomhed. Eksempelvis vil det være muligt at overdrage
kundeforhold mellem to fondsmæglerselskaber, der begge
driver fondsmæglervirksomhed. Omvendt vil det ikke være
muligt at overdrage kundeforhold med aftale om skønsmæs‐
sig porteføljepleje til et fondsmæglerselskab, der ikke har
tilladelse hertil eller opnår tilladelse hertil i medfør lovfor‐
slagets §§ 13 og 20 i forbindelse med overdragelsen. Det er
en forudsætning, at den overdragede virksomhed kan udøves
i henhold til den fortsættende virksomheds eller den ved
overdragelsen opståede virksomheds tilladelse.
Fusioner og spaltninger er omfattet af selskabslovens ka‐
pitel 15 og skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Det er en
forudsætning for at opnå tilladelse, at overdragelsen kan
gennemføres uden at være i konflikt med selskabsretlige
regler. Endvidere skal sammenlægningen være vedtaget i
overensstemmelse med de deltagende virksomheders ved‐
tægter samt gyldigt vedtaget på virksomheders respektive
generalforsamlinger.
Opstår der ved spaltningen af et fondsmæglerselskab et
andet fondsmæglerselskab, der udøver aktiviteter, der kræ‐
ver tilladelse i medfør lovforslagets § 13, skal der søges om
tilladelse efter reglerne i lovforslagets kapitel 3. Fondsmæg‐
lerselskabet, der opstår ved spaltningen, skal opfylde betin‐
gelserne i lovforslagets § 20 for at få tilladelse til at drive
fondsmæglervirksomhed. En sammenlægningssituation er i
et vist omfang sammenligneligt med den situation, hvor Fi‐
nanstilsynet skal behandle en fondsmæglerselskabstilladelse
eller en udvidelse af en fondsmæglerselskabstilladelse.
Overdragelsen skal ifølge bestemmelsen tillades af er‐
hvervsministeren. Erhvervsministeren har via delegation i
bekendtgørelse nr. 44 af 19. januar 2015 om henlæggelse
af beføjelser til Finanstilsynet delegeret kompetencen til
at træffe afgørelse i overensstemmelse med den gældende
§ 204 i lov om finansiel virksomhed. Det forventes, at
erhvervsministeren viderefører delegationen i bekendtgørel‐
sen.
En ansøgning om tilladelse efter det foreslåede stk. 1
skal indeholde oplysninger om, hvilke selskaber der skal
sammenlægges, og hvilket selskab der er henholdsvis det
ophørende og fortsættende selskab, samt baggrunden for
sammenlægningen. Ansøgningen skal derudover være bilagt
relevante selskabsretlige fusionsdokumenter og de øvrige
dokumenter, der i den konkrete ansøgning er tilstrækkelige
417
til, at Finanstilsynet kan foretage en vurdering af, at kunder‐
nes forhold ikke forringes ved, at det overtagende selskab
ikke har tilstrækkelig solvens eller likviditet, eller ikke i
øvrigt kan overholde sine forpligtelser. Det indgår bl.a. i
vurderingen, om det retlige grundlag for gennemførelsen er i
orden, og om dispositionen er forsvarlig over for kunderne,
ligesom det bl.a. indgår i vurderingen, hvorvidt det overta‐
gende selskab har en tilstrækkelig god organisation til, at det
er forsvarligt at overtage et andet selskab eller en bestemt
forretningsdel.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilsvarende gælder, når
den fortsættende virksomhed er et investeringsselskab eller
en udenlandsk finansiel virksomhed, jf. lov om finansiel
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab ikke uden erhvervsministerens tilladelse må sam‐
menlægges med et udenlandsk investeringsselskab eller en
udenlandsk finansiel virksomhed, jf. lov om finansiel virk‐
somhed, når det udenlandske selskab eller virksomhed er det
fortsættende selskab eller virksomhed.
Bestemmelsen omhandler overdragelse af fondsmægler‐
virksomhed, hvad enten det er i forbindelse med fusion,
spaltning m.v. Overdragelser, der ikke omfatter fonds‐
mæglervirksomhed eller en bestemt forretningsdel af et
fondsmæglerselskab, er derfor ikke omfattet af bestemmel‐
sen. Bestemmelsen omfatter således ikke overdragelse af
enkeltstående aktiver. Om der er tale om en overdragelse,
der kræver tilladelse i henhold til bestemmelsen, beror på en
konkret vurdering af de faktiske omstændigheder.
Med fondsmæglervirksomhed forstås ydelse og udøvelse
af investeringsservice og -aktiviteter med eller uden acces‐
soriske tjenesteydelser, jf. lovforslagets bilag 1. Med en be‐
stemt forretningsdel forstås en forretningsdel eller -område,
der er afgrænset fra øvrige forretningsdele eller områder, og
som indebærer ydelse eller udøvelse af investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det fusioneren‐
de og ophørende fondsmæglerselskabs kunders forhold ikke
forringes ved, at det overtagende udenlandske investerings‐
selskab eller den udenlandske finansielle virksomhed, jf. lov
om finansiel virksomhed, ikke har tilstrækkelig solvens eller
likviditet, eller ikke kan overholde sine forpligtelser. Formå‐
let er ligeledes at sikre, at ingen danske kunder stilles ringe‐
re som følge af overdragelsen.
Bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab kan
overdrage sin fondsmæglervirksomhed eller en bestemt for‐
retningsdel til et investeringsselskab eller en udenlandsk
finansiel virksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed, for‐
udsat, at fondsmæglervirksomheden kan udøves i den fort‐
sættende virksomhed eller den ved overdragelsen opståede
virksomhed. Eksempelvis vil det være muligt at overdrage
kundeforhold mellem et fondsmæglerselskab og et investe‐
ringsselskab, da begge virksomheder har tilladelse til at yde
eller udføre investeringsservice og -aktiviteter. Omvendt vil
det ikke være muligt at overdrage kundeforhold med aftale
om skønsmæssig porteføljepleje til et investeringsselskab,
der ikke har tilladelse hertil eller opnår tilladelse hertil af
tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland.
Fusioner og spaltninger, der involverer udenlandske sel‐
skaber, er omfattet af selskabslovens kapitel 16 om grænse‐
overskridende fusioner, og der skal derfor tillige søges om
tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. Det er en forudsætning for
at opnå tilladelse, at overdragelsen kan gennemføres uden at
være i konflikt med selskabsretlige regler.
Overdragelsen skal ifølge den foreslåede bestemmelse
tillades af erhvervsministeren. Erhvervsministeren har via
delegation i bekendtgørelse nr. 44 af 19. januar 2015 om
henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet delegeret kom‐
petencen til at træffe afgørelse i overensstemmelse med
den gældende § 204 i lov om finansiel virksomhed. Det
forventes, at erhvervsministeren viderefører delegationen i
bekendtgørelsen.
Overtrædelse af lovforslagets § 162, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 162, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab bliver sammenlagt med en anden
virksomhed uden tilladelse, kan fondsmæglerselskabet eller
dets ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måne‐
der, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at afgørelse om sammenlæg‐
ning skal meddeles ansøgeren senest to måneder efter an‐
søgningens modtagelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en frist for, hvor‐
når erhvervsministerens afgørelse i en sag om tilladelse til,
at en overdragelse sker, senest skal foreligge. Fristen er
fastsat til to måneder efter ansøgningens modtagelse, jf. dog
det foreslåede 2. pkt. om ufuldstændig ansøgning.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at er ansøgningen ufuldstæn‐
dig, skal afgørelse meddeles senest to måneder efter, at an‐
søgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for
at træffe afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsmini‐
steren skal træffe en afgørelse inden for to måneder ef‐
ter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning. I medfør af
fast praksis forudsætter en fuldstændig ansøgning, at en
lang række dokumenter medsendes. Dette omfatter bl.a.
overdragelsesaftalen, fusionsplan, fusionsredegørelse, doku‐
mentation for, at ingen kunder stilles ringere som følge af
sammenlægningen, herunder eksempelvis ikke-forringelses‐
erklæringer fra begge fusionerende parters eksterne reviso‐
rer, eventuel mellembalance, der er revideret, eventuelt fu‐
sionsregnskab, ledelseserklæring fra det eventuelle fortsæt‐
tende fondsmæglerselskab om, at dette fondsmæglerselskab
har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, anmeldelse af eventuel‐
le nødvendige ændringer i det fortsættende fondsmæglersel‐
skabs tekniske grundlag. Oplistningen er ikke udtømmende,
og erhvervsministeren kan kræve, at alle nødvendige oplys‐
ninger til brug for vurderingen af, om tilladelse kan gives,
skal være til stede.
418
Hvis erhvervsministeren vurderer, at der kræves yderlige‐
re oplysninger for at kunne træffe en afgørelse på et til‐
strækkeligt oplyst grundlag, meddeles dette ansøgeren med
anmodning om, at de yderligere oplysninger skal fremsen‐
des. Fristen på de to måneder løber herefter først fra tids‐
punktet for modtagelsen af de yderligere oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at der under alle omstændig‐
heder skal træffes en afgørelse senest seks måneder efter
ansøgningens modtagelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en absolut frist på
seks måneder, inden for hvilken erhvervsministeren skal ha‐
ve truffet en afgørelse. Har erhvervsministeren ikke på dette
tidspunkt modtaget alle oplysninger, der er nødvendige, skal
der alligevel træffes afgørelse. Ved afgørelsen må der da
tages hensyn til, at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor
erhvervsministeren i disse tilfælde typisk vil meddele et
afslag, idet ansøger ved ikke at medvirke til oplysningen af
sagen, kan føre til processuel skadevirkning.
Det foreslås i stk. 3, at tilladelse efter stk. 1 blandt andet
kan nægtes, hvis overdragelsen strider mod væsentlige sam‐
fundshensyn.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsmini‐
steren bl.a. kan nægte tilladelse efter det foreslåede stk. 1,
hvis overdragelsen strider mod væsentlige samfundshensyn
og har til formål at sikre, at også væsentlige samfundshen‐
syn, herunder eksempelvis hensynet til forbrugerbeskyttelse,
kreditorbeskyttelse og opretholdelse af tilliden til den finan‐
sielle sektor, kan lægges til grund ved erhvervsministerens
afgørelse efter det foreslåede stk. 1.
Det foreslås i stk. 4, at § 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242,
2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277,
2. pkt., § 294, stk. 2, og § 297, 2. pkt., i selskabsloven ikke
finder anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1
og 2.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at en række af selska‐
bslovens undtagelser, hvorefter kapitalejerne kan fravige ud‐
arbejdelse af visse dokumenter relateret til fusioner, ikke
finder anvendelse på fusioner omfattet af det foreslåede stk.
1.
Henvisningerne vedrører bl.a. vurderingsmændenes erklæ‐
ring om kreditorernes stilling i forbindelse med fusion,
spaltning, grænseoverskridende fusion og grænseoverskri‐
dende spaltning, udarbejdelse af mellembalance i forbindel‐
se med spaltning og grænseoverskridende spaltning samt
spaltningsredegørelse. I medfør af de pågældende bestem‐
melser kan samtlige kapitalejere i enighed beslutte, at den
pågældende erklæring, mellembalance henholdsvis redegø‐
relse ikke skal udarbejdes.
Erhvervsministeren skal ved sin godkendelse efter det
foreslåede stk. 1 medvirke til at sikre, at kundernes forhold
ikke forringes, ved at den overtagende virksomhed ikke
har tilstrækkelig solvens eller likviditet eller ikke i øvrigt
kan overholde sine forpligtelser. Dette er de pågældende
dokumenter med til at belyse. Derfor har kapitalejerne ikke
mulighed for at beslutte, at de pågældende dokumenter ikke
skal udarbejdes.
Til § 163
Den gældende § 223 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger beføjelse for Finanstilsynet til at inddrage tilladelsen
til at drive virksomhed som finansiel virksomhed, herunder
et fondsmæglerselskab, hvis den finansielle virksomhed an‐
moder herom.
Bestemmelsen, som gennemfører dele af artikel 8, litra
a, i MiFID II, foreslås videreført for fondsmæglerselskaber
med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der
er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede
bestemmelse.
Den foreslåede § 163 fastsætter, at Finanstilsynet kan ind‐
drage tilladelsen til at drive virksomhed som fondsmægler‐
selskab, hvis fondsmæglerselskabet anmoder herom.
Det foreslås i § 163, at Finanstilsynet kan inddrage et
fondsmæglerselskabs tilladelse som fondsmæglerselskab,
hvis fondsmæglerselskabet anmoder herom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab kan anmode om helt eller delvist at få inddraget
fondsmæglerselskabets tilladelse.
Et fondsmæglerselskabs tilladelse angiver de investerings‐
service og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjene‐
steydelser i lovforslagets bilag 1, som tilladelsen omfat‐
ter. Fondsmæglerselskabet kan efter den foreslåede bestem‐
melse anmode Finanstilsynet om at inddrage fondsmægler‐
selskabets tilladelse til at drive virksomhed inden for en
eller flere af de investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser i lovforslagets bilag 1, der
er givet tilladelse til.
Aktiviteter som fastsat i lovforslagets bilag 1 omfatter
investeringsservice og -aktiviteter, bilagets afsnit A, og ac‐
cessoriske tjenesteydelser, bilagets afsnit B.
I de tilfælde, hvor der er tale om en delvis inddragelse
af et fondsmæglerselskabs tilladelse, vil Finanstilsynet efter
behandling af ansøgningen om inddragelse af tilladelsen
udstede en ny tilladelse, der alene omfatter de investerings‐
service og –aktiviteter med eller uden accessoriske tjeneste‐
ydelser i lovforslagets bilag 1, som fondsmæglerselskabet
ønsker fortsat at drive virksomhed med.
Det er en betingelse for inddragelse af tilladelse efter
bestemmelsen, at de investeringsservice og -aktiviteter, der
er givet tilladelse til, er afviklet og ophørt. Finanstilsynet
vil derfor først inddrage tilladelsen, når Finanstilsynet er
betrygget i, at den tilsynsbelagte virksomhed er afviklet og
ophørt. Tilsvarende vil et fondsmæglerselskab, der ikke læn‐
gere ønsker at drive virksomhed inden for bestemte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, skulle opretholde tilladelsen til
den bestemte virksomhed, indtil Finanstilsynet er betrygget
i, at fondsmæglerselskabet ikke længere har forretninger in‐
den for de pågældende investeringsservice og -aktiviteter.
Til § 164
Den gældende § 224 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 regler for, hvornår Finanstilsynet kan
419
inddrage en finansiel virksomheds, herunder et fondsmæg‐
lerselskabs, tilladelse som finansiel virksomhed.
Bestemmelserne, som gennemfører artikel 8, foreslås vi‐
dereført med for fondsmæglerselskaber med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser ud
over de ændringer, der følger af vedtagelsen af IFD og IFR,
hvorefter fondsmæglerselskaber ikke længere er reguleret af
CRD IV/CRR.
Den foreslåede § 164 fastsætter de tilfælde, hvor Finans‐
tilsynet endvidere kan inddrage et fondsmæglerselskabs til‐
ladelse som fondsmæglerselskab.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet endvidere kan ind‐
drage et fondsmæglerselskabs tilladelse som fondsmægler‐
selskab i de i nr. 1-4 oplistede tilfælde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse i de i nr. 1-4
oplistede tilfælde. Bestemmelsen fastsætter ikke de tilfælde,
hvor Finanstilsynet skal inddrage et fondsmæglerselskabs
tilladelse som fondsmæglerselskab. Disse tilfælde er regule‐
ret af lovforslagets § 166.
Finanstilsynet kan bringe bestemmelsen i anvendelse, hvis
blot én af de oplistede situationer indtræder. En afgørelse
om inddragelse af tilladelse vil være af indgribende karakter
for fondsmæglerselskabet, og det følger af de forvaltnings‐
retlige principper, at Finanstilsynet forinden inddragelse af
en tilladelse i medfør af bestemmelsen, om muligt, skal have
anvendt mindre indgribende tilsynsreaktioner.
En afgørelse om inddragelse af et fondsmæglerselskabs
tilladelse i medfør af bestemmelsen vil bero på en konkret
vurdering og vil have til formål at beskytte kunder og inve‐
storer mod tab/yderligere tab.
En afgørelse om inddragelse af et fondsmæglerselskabs
tilladelse træffes af Finanstilsynets bestyrelse i medfør af
lovforslagets § 223, stk. 1, og kan påklages til Erhvervsan‐
kenævnet, jf. lovforslagets § 275, stk. 1.
Konsekvensen af at få tilladelsen inddraget er, at fonds‐
mæglerselskabet skal indstille og afvikle sin tilsynsbelagte
virksomhed. Det vil sige, at al investeringsservice og -ak‐
tiviteter skal indstilles og afvikles. Finanstilsynet vil først
inddrage tilladelsen, når Finanstilsynet er betrygget i, at al
investeringsservice og -aktiviteter er afviklet og ophørt, jf.
lovforslagets § 167.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet endvidere
kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse som fonds‐
mæglerselskab, hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i
grove eller gentagne overtrædelser af de i litra a-e oplistede
retsakter.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, litra a, at Finanstilsynet
endvidere kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse
som fondsmæglerselskab, hvis fondsmæglerselskabet gør
sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne
lov, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder eller regler ud‐
stedt i medfør af disse love.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, litra b, at Finanstilsynet
endvidere kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse
som fondsmæglerselskab, hvis fondsmæglerselskabet gør
sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings‐
selskaber og forordninger og regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, litra c, at Finanstilsynet
endvidere kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse
som fondsmæglerselskab, hvis fondsmæglerselskabet gør
sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af forord‐
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn
med investeringsselskaber.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, litra d, at Finanstilsynet
endvidere kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse
som fondsmæglerselskab, hvis fondsmæglerselskabet gør
sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, litra e, at Finanstilsynet
endvidere kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse
som fondsmæglerselskab, hvis fondsmæglerselskabet gør
sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af forord‐
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal være
tale om grove eller gentagne overtrædelser af den oplistede
regulering, der udgør den væsentlige regulering af fonds‐
mæglerselskaber, og som har til hensigt at sikre en overord‐
nede finansielle stabilitet og tilliden til markedet for investe‐
ringsservice og -aktiviteter, herunder investorbeskyttelsen.
Inddragelse af et fondsmæglerselskabs tilladelse er en ind‐
gribende foranstaltning, idet fondsmæglerselskabet ved en
inddragelse af sin tilladelse mister muligheden for at udøve
de investeringsservice og -aktiviteter, der kræver tilladelse,
og som forudsættes at udgøre den absolut væsentligste del af
fondsmæglerselskabets virksomhed.
Det forudsættes derfor som udgangspunkt, jf. også forvalt‐
ningsretlige principper, at en mindre indgribende reaktion
er anvendt over for fondsmæglerselskabet, før Finanstilsy‐
net inddrager fondsmæglerselskabets tilladelse i medfør af
bestemmelsen, eller at forholdene i fondsmæglerselskabet
indebærer, at fondsmæglerselskabet ikke har mulighed for at
rette op på overtrædelserne inden for en tilpas kort tidshori‐
sont. Kan forholdene i fondsmæglerselskabet rettes op ved
en mindre indgribende reaktion end at inddrage fondsmæg‐
lerselskabets tilladelse, skal den mindre reaktion vælges. En
mildere reaktion kan bl.a. være, at Finanstilsynet giver på‐
bud om, at fondsmæglerselskabet retter op på de kritisable
forhold i fondsmæglerselskabet, jf. lovforslagets § 219, at
forholdet anmeldes til politiet, eller at Finanstilsynet giver
påbud om afsættelse af direktør, jf. lovforslagets § 242, stk.
1, eller påbud om nedlæggelse af bestyrelseshverv jf. lovfor‐
slagets § 242, stk. 2.
420
Bestemmelsen vil eksempelvis, efter en konkret vurde‐
ring, kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor et fondsmæg‐
lerselskab bevidst systematisk udfører investeringsservice
og -aktiviteter, som fondsmæglerselskabet ikke har tilladel‐
se til i henhold til loven, eller som fondsmæglerselskabet
ikke ville kunne opnå tilladelse til, og som indebærer risiko
for kunder, investorer og andre interessenter. Bestemmelsen
vil tilsvarende, efter en konkret vurdering, kunne finde an‐
vendelse i tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab udfører sin
virksomhed på en groft uforsvarlig måde og i gentagen strid
med i relevant lovgivning samt kunders, investorers og øvri‐
ges interesser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet kan inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab,
hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravene til at få en
tilladelse i medfør af kapitel 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse, hvis krave‐
ne til at få en tilladelse ikke er opfyldt, herunder kravene
i lovforslagets § 20, hvorefter ansøger bl.a. skal opfylde kra‐
vene i lovforslagets § 75 til ledelsesmedlemmernes egnet-
og hæderlighed, kravene i lovforslagets § 60 til ejere af
kvalificerede andele og krav om at have forsvarlige admini‐
strative forhold.
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse i
tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ikke har efterkommet
et påbud fra Finanstilsynet om at afsætte en direktør eller
et medlem af bestyrelsen, der ikke længere opfylder lovens
krav om egnet- og hæderlighed, jf. lovforslagets § 75.
Et andet eksempel, hvor bestemmelsen vil kun finde an‐
vendelse, er i tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ikke har
været i stand til at sikre effektive former for virksomheds‐
styring, jf. lovforslagets § 94, og opfylde organisatoriske
krav som værdipapirhandler, jf. lovforslagets § 95.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet kan inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab,
hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes
senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt virk‐
somheden tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et nyt fonds‐
mæglerselskab i udgangspunktet skal igangsætte den virk‐
somhed, som der er ansøgt om og opnået tilladelse til,
inden for 12 måneder efter modtagelse af tilladelsen som
fondsmæglerselskab. Er virksomheden ikke igangsat inden
for de 12 måneder, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen
som fondsmæglerselskab.
Bestemmelsen gennemfører artikel 8 i MiFID II.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet kan inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab,
hvis der ikke udøves fondsmæglervirksomhed i en periode
på over seks måneder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab i udgangspunktet ikke skal være uden aktivitet i
en periode på mere end seks måneder, og at Finanstilsynet
i tilfælde, hvor virksomheden er uden aktivitet i mere end
seks måneder kan inddrage tilladelsen.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at opfylder et fondsmæglersel‐
skab ikke likviditetskravet i artikel 43, stk. 1, i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel‐
skaber, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendel‐
se på fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne for
klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fonds‐
mæglerselskaber, og som i henhold til nævnte forordnings
artikel 43, stk. 1, 2. afsnit, er blevet undtaget fra likviditets‐
kravet i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, 1. afsnit.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse, hvis fonds‐
mæglerselskabet ikke opfylder likviditetskravet i artikel 43,
stk. 1, i IFR.
Beføjelsen finder anvendelse på alle fondsmæglerselska‐
ber. Undtaget er dog fondsmæglerselskaber, der opfylder
betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes
forbundne fondsmæglerselskaber som fastsat i artikel 12,
stk. 1, i IFR, og som Finanstilsynet i medfør af artikel 43,
stk. 1, 2. afsnit, har undtaget fra likviditetskravet i overens‐
stemmelse med artikel 43, stk. 1, i IFR.
Efter artikel 43, stk. 1, 1. afsnit, i IFR skal fondsmæg‐
lerselskaber besidde et beløb i likvide aktiver svarende til
mindst en tredjedel af omkostningskravet i henhold til ar‐
tikel 13, stk. 1, i IFR. Omkostningskravet er et af flere
krav til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag, der indebæ‐
rer, at fondsmæglerselskabet skal have et kapitalgrundlag,
der mindst svarer til 25 pct. af fondsmæglerselskabets faste
omkostninger. Finanstilsynet kan dog efter behørig under‐
retning af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
undtage et fondsmæglerselskab, der opfylder betingelserne
for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber som fastsat i artikel 12, stk. 1, i IFR,
fra dette likviditetskrav, jf. artikel 43, stk. 1, 2. afsnit, i IFR.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR således for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi‐
teter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
421
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at i tilfælde, hvor et fonds‐
mæglerselskab ikke opfylder et særligt likviditetskrav fastsat
for fondsmæglerselskabet i medfør af § 124, og har fonds‐
mæglerselskabet ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet
inden for en af Finanstilsynets fastsat frist, kan Finanstilsy‐
net inddrage tilladelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan inddrage et fondsmæglerselskabs tillade, hvis fonds‐
mæglerselskabet ikke opfylder det særlige likviditetskrav,
som Finanstilsynet individuelt har fastsat for fondsmægler‐
selskabet i medfør af lovforslagets § 124.
Finanstilsynet kan i medfør af lovforslagets § 124 fast‐
sætte et særligt likviditetskrav for et fondsmæglerselskab,
der tager højde for specielle likviditetsrisici i fondsmægler‐
selskabet. Beføjelsen finder anvendelse på alle fondsmæg‐
lerselskaber. Undtaget er dog fondsmæglerselskaber, der
opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke
indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber som fastsat i ar‐
tikel 12, stk. 1, i IFR, og som Finanstilsynet i medfør af
artikel 43, stk. 1, 2. afsnit, har undtaget fra likviditetskravet i
overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, i IFR.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR således for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi‐
teter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet kan forlænge
fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette nødvendigt.
Til § 165
Den gældende § 224 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-3 regler for, hvornår et pengeinstitut, real‐
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I samt en koncern
anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende. Bestem‐
melsen fastlægger desuden, at Finanstilsynet træffer afgørel‐
se om, at en af de nævnte virksomheder er nødlidende eller
forventeligt nødlidende efter høring af Finansiel Stabilitet.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerselskabskoncerner med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse ud
over, at de omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra
fondsmæglerselskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finan‐
siel virksomhed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til henholdsvis handel for
egen regning og afsætningsgaranti i forbindelse med emissi‐
oner af finansielle instrumenter eller placering af sådanne
instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen
følger af en ændring af BRRD vedtaget i forbindelse med
vedtagelsen af IFD.
Den foreslåede § 165 fastsætter, hvornår fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller beg‐
ge af de i bilag A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, samt fondsmæglerselskabskoncerner anses
for nødlidende eller forventeligt nødlidende. Bestemmelsen
fastsætter desuden, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, at
et sådant fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerselskabs‐
koncern er nødlidende eller forventeligt nødlidende efter
høring af Finansiel Stabilitet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 32, stk. 4, og artikel
59, stk. 6, i BRRD.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab, der er har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivi‐
teter, anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis
et af forholdene i nr. 1-3 indtræffer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, anses for nødlidende eller for‐
venteligt nødlidende, hvis et af forholdene oplistet i nr. 1-3
gør sig gældende.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har i
EBA/GL/2015/07 fastsat retningslinjer for fortolkning af de
forskellige situationer, hvor et pengeinstitut, et realkreditin‐
stitut og et omhandlet fondsmæglerselskab anses for at være
nødlidende eller forventeligt nødlidende i medfør af artikel
32, stk. 6, i BRRD.
Vurderingen af, om et fondsmæglerselskab er nødlidende
eller forventeligt nødlidende, er den første af tre kumulative
afviklingsbetingelser, som skal være opfyldt, før der kan ske
afvikling eller restrukturering i henhold til lov om restruktu‐
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
422
Den anden betingelse for afvikling er, at Finanstilsynet
har meddelt Finansiel Stabilitet, at der ikke er udsigt til at
andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor
eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil
kunne forhindre, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerselskabskoncernen må afvikles. De nævnte tiltag kunne
eksempelvis være påbud i henhold til lovforslagets kapitel
18 om tidlig indgriben. Endvidere skal Finanstilsynet, hvis
Finanstilsynet finder det relevant, medvirke til at finde pri‐
vate løsninger på det omhandlede fondsmæglerselskabs si‐
tuation ved at føre drøftelser med interesserede parter og
interessenter. Finanstilsynet gives med lovforslagets § 245,
stk. 2, beføjelse til at føre sådanne drøftelser. Det er Finans‐
tilsynet, som vurderer, hvorvidt denne anden afviklingsbe‐
tingelse er opfyldt.
Herudover skal afvikling, i henhold til reglerne i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der, som den tredje betingelse, være i offentlighedens inte‐
resse. Finansiel Stabilitet foretager vurderingen af, hvorvidt
denne betingelse er opfyldt. Der henvises til § 4, stk. 1, nr.
3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Endvidere er vurderingen af, om et omhandlet fondsmæg‐
lerselskab eller fondsmæglerselskabskoncern er nødlidende
eller forventeligt nødlidende afgørende for, hvorvidt Finans‐
tilsynet kan foretage nedskrivning eller konvertering i hen‐
hold til lovforslagets §§ 214 og 215.
Et fondsmæglerselskab skal straks meddele Finanstilsynet
oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
fondsmæglerselskabets fortsatte drift, jf. lovforslagets § 104.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter, anses for nødlidende eller forventeligt nødliden‐
de, hvis fondsmæglerselskabet overtræder, eller hvis der er
objektive indikatorer til støtte for, at fondsmæglerselskabet i
nær fremtid vil overtræde, kravene til at opretholde sin tilla‐
delse på en måde, som gør, at Finanstilsynet kan inddrage
tilladelsen i henhold til § 164, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller §
166, stk. 1, eller § 238, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab kan anses for nødlidende eller forventeligt nød‐
lidende, hvis fondsmæglerselskabet har gjort sig skyldig i
grove eller gentagne overtrædelser af den væsentlige lovgiv‐
ning for fondsmæglerselskaber, herunder bl.a. denne lov og
regler udstedt i medfør af loven, hvis fondsmæglerselskabet
ikke har været i stand til at opfylde de krav, der stilles til
en virksomhed, der ansøger om tilladelse som fondsmægler‐
selskab, herunder bl.a. krav til effektive former for virksom‐
hedsstyring, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylde kapi‐
talgrundlagskravene og det individuelle solvensbehov, eller
hvis fondsmæglerselskabet ikke har foretaget foranstaltnin‐
ger påbudt af Finanstilsynet inden for den fastsatte frist
herfor.
Overtrædelserne og/eller den manglende opfyldelse – eller
den overhængende risiko for overtrædelse og/eller manglen‐
de opfyldelse – af de angivne krav skal være af en sådan
karakter, at Finanstilsynet vil kunne eller skulle anvende en
situation de angivne beføjelser til at inddrage fondsmægler‐
selskabets tilladelse. Det forudsættes desuden, at der lægges
objektive kriterier til grund for vurderingen.
Vurderingen af, om et fondsmæglerselskab er nødlidende
eller forventelig nødlidende, kan tage udgangspunkt i den
vurdering Finanstilsynet foretager af fondsmæglerselskabet i
forbindelse med vurderingen af fondsmæglerselskabets indi‐
viduelle solvensbehov, jf. lovforslagets § 120. En forudsæt‐
ning for Finanstilsynets vurdering er, at Finanstilsynet har
et opdateret billede af fondsmæglerselskabets risikoprofil,
risikostyring, forretningsmodel og strategi, samt hvorvidt
fondsmæglerselskabet har tilstrækkelig kapital og likviditet
til at dække de risici, der er forbundet hermed. I vurderingen
af, hvorvidt et fondsmæglerselskab er nødlidende eller for‐
ventelig nødlidende, kan også indgå en vurdering af, om og
hvordan alvorlige utilstrækkeligheder i fondsmæglerselska‐
bets kontrolmiljø/risikostyring har betydning for fondsmæg‐
lerselskabets mulighed for at opretholde sin tilladelse.
Vurderingen af, hvorvidt et omhandlet fondsmæglersel‐
skab er nødlidende eller forventelig nødlidende, vil samtidig
lægge vægt på udfaldet af påbud om at foretage nødvendige
tiltag eller anvendelse af beføjelserne efter lovforslagets ka‐
pitel § 18 om tidlig indgriben. Finanstilsynet skal desuden
tage hensyn til de genopretningsmuligheder, fondsmægler‐
selskabet har anvendt.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at et fondsmægler‐
selskab anses for nødlidende, eller forventeligt nødlidende,
efter høring af Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter, anses for nødlidende eller forventeligt nødliden‐
de, hvis der er objektive indikatorer til støtte for en konsta‐
tering af, at fondsmæglerselskabet i nær fremtid vil være
ude af stand til at indfri sin gæld eller andre forpligtelser,
efterhånden som de forfalder, og Finanstilsynet derfor kan
inddrage tilladelsen i henhold til § 164, stk. 2 eller 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et omhandlet
fondsmæglerselskab kan anses for nødlidende eller forvente‐
ligt nødlidende, hvis fondsmæglerselskabet i nær fremtid vil
være ude af stand til at indfri sin gæld eller andre forplig‐
telser, efterhånden som de forfalder, med den konsekvens,
at Finanstilsynet vil kunne anvende den angivne beføjelse
til at inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse på grund
af manglende opfylde af likviditetskravene. Det forudsættes
desuden, at der lægges objektive kriterier til grund for vur‐
deringen.
Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et fondsmæglersel‐
skab anses for nødlidende, eller forventeligt nødlidende, ef‐
ter høring af Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, anses for nødlidende eller forventeligt nødli‐
423
dende, hvis fondsmæglerselskabet modtager ekstraordinær
finansiel støtte fra det offentlige, medmindre støtten gives
for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af dansk
økonomi og opretholde den finansielle stabilitet og antager
en af de i litra a-c oplistede former.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra a, at et fondsmæglersel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, anses for nødlidende eller forventeligt
nødlidende, hvis fondsmæglerselskabet modtager ekstraor‐
dinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre støtten
gives for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse
af dansk økonomi og opretholde den finansielle stabilitet
og den finansielle støtte er en statsgaranti til dækning af
likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af Danmarks Na‐
tionalbank.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra b, at et fondsmæglersel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, anses for nødlidende eller forventeligt
nødlidende, hvis fondsmæglerselskabet modtager ekstraor‐
dinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre støtten
gives for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af
dansk økonomi og opretholde den finansielle stabilitet og
den finansielle støtte er en statsgaranti for nyligt udstedte
forpligtelser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra c, at et fondsmæglersel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, anses for nødlidende eller forventeligt
nødlidende, hvis fondsmæglerselskabet modtager ekstraor‐
dinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre støtten
gives for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af
dansk økonomi og opretholde den finansielle stabilitet og
den finansielle støtte er tilførsel af kapitalgrundlag eller køb
af kapitalinstrumenter til håndtering af kapitalmangel, der er
konstateret ved nationale stresstest eller stresstest gennem‐
ført på EU-plan.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et omhandlet
fondsmæglerselskab kan anses for nødlidende eller forvente‐
ligt nødlidende, hvis fondsmæglerselskabet modtager ekstra‐
ordinær finansiel støtte fra det offentlige, og støtten ikke
gives for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af
dansk økonomi og opretholde den finansielle stabilitet og
antager en af de angivne former.
Det foreslås i stk. 2, at en fondsmæglerselskabskoncern
anses som nødlidende eller forventeligt nødlidende, når kon‐
cernen på konsolideret niveau er i en af de i stk. 1 nævnte
situationer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en fondsmæg‐
lerselskabskoncern anses som nødlidende eller forventeligt
nødlidende, når koncernen på konsolideret niveau er i en af
de i stk. 1 nævnte situationer.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet træffer afgørelse
om, et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, eller en fonds‐
mæglerselskabskoncern anses for nødlidende, eller forvente‐
ligt nødlidende, efter høring af Finansiel Stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finansiel Stabi‐
litet skal høres, inden Finanstilsynet kan træffe afgørelse
om, at et omhandlet fondsmæglerselskab eller fondsmægler‐
selskabskoncern kan anses for nødlidende eller forventeligt
nødlidende.
Finansiel Stabilitets vurdering af fondsmæglerselskabet
vil hovedsageligt basere sig på oplysninger udleveret af
Finanstilsynet. Vurderingen skal være baseret på objektive
faktorer, som indikerer, at fondsmæglerselskabet kan være
nødlidende eller forventelig nødlidende.
Til § 166
Den gældende § 225 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 3-6 regler for, hvornår Finanstilsynet skal
inddrage en finansiel virksomheds, herunder et fondsmæg‐
lerselskabs, tilladelse som finansiel virksomhed.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke med tilsigtet materielle ændringer ud over
de ændringer, der følger af IFD og IFR, hvorefter fonds‐
mæglerselskaber ikke længere er reguleret af CRD IV og
CRR.
Den foreslåede § 166 fastsætter de tilfælde, hvor Finans‐
tilsynet skal inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse som
fondsmæglerselskab.
Det foreslås i stk. 1, at opfylder et fondsmæglerselskab ik‐
ke kapitalgrundlagskravene i artikel 11 i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. novem‐
ber 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber
og det individuelle solvensbehov i § 120, stk. 2, og har
fondsmæglerselskabet ikke tilvejebragt den foreskrevne ka‐
pital inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, jf. stk. 4, skal
Finanstilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse, hvis fonds‐
mæglerselskabet efter at have fået efter en frist af Finans‐
tilsynet for opfyldelse af kapitalgrundlagskravene og det
individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede stk. 4, fortsat
ikke opfylder kapitalgrundlagskravene og det individuelle
solvensbehov, jf. dog det foreslåede stk. 5.
Fristen skal efter det foreslåede stk. 4 fastsættes under
hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder
og kan forlænges, hvis Finanstilsynet finder det nødvendigt
og hensigtsmæssigt. Vurderer Finanstilsynet, at fastsættelse
af en frist er formålsløst, kan Finanstilsynet inddrage tilla‐
delsen uden at give frist for opfyldelse af kapitalgrundlags‐
kravene og solvensbehovet.
Kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 11, stk. 1, i IFR
fastsætter kravet til fondsmæglerselskabets kapitalgrundlag,
der mindst skal svare til omkostningskravet i henhold til
artikel 13, det permanente minimumskapitalkrav (startkapi‐
talkravet, jf. lovforslagets § 18) i henhold til artikel 14 eller
K-faktorkravet i henhold til artikel 15. Fondsmæglerselska‐
424
ber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og
ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber som fastsat
i artikel 12, stk. 1, i IFR, er ikke omfattet af K-faktorkravet,
jf. artikel 11, stk. 2, i IFR.
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber
er i lovforslagets § 10, nr. 1, defineret som de fondsmægler‐
selskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i
IFR.
Fondsmæglerselskaber anses i medfør af artikel 12, stk. 1,
i IFR således for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
når de ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktivi‐
teter, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
fondsmæglerselskaberne selv, og når deres størrelse betyder,
at det er mindre sandsynligt, at de medfører omfattende
negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici,
der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de
går konkurs. Sådanne fondsmæglerselskaber er efter artikel
12, stk. 1, i IFR afgrænset til de fondsmæglerselskaber, der
opfylder alle følgende betingelser: 1) ikke handler for egen
regning eller påtager sig risiko fra handel med finansielle
instrumenter, 2) ikke opbevarer kunders aktiver eller penge,
3) har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og
ikke-skønsmæssig investeringsrådgivning på mindre end 1,2
mia. euro, 4) behandler kundeordrer i kontanthandler til en
værdi af mindre end 100 mio. euro om dagen eller kundeor‐
drer i derivater til en værdi af mindre end 1 mia. euro om
dagen, og som 5) har en balance på mindre end 100 mio.
euro inklusive ikke-balanceførte poster og samlede årlige
bruttoindtægter fra investeringsservice på mindre end 30
mio. euro.
Det individuelle solvensbehov, jf. lovforslagets § 120, stk.
2, er udtryk for fondsmæglerselskabets egen vurdering af
det tilstrækkelige kapitalgrundlag, som er passende til at
dække de risici, som fondsmæglerselskabet kan udgøre for
andre, og som fondsmæglerselskabet er eller kan blive eks‐
poneret mod. Det er i udgangspunktet fondsmæglerselska‐
ber, der ikke opfylder betingelserne opfylder betingelserne
fastsat i artikel 12, stk. 1, i IFR, der er omfattet af det indivi‐
duelle solvensbehov. Det vil sige de fondsmæglerselskaber,
der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, der
indebærer en højere risiko for kunder, markeder eller sig
selv, og hvis størrelse betyder, at det er mere sandsynligt,
at de medfører betydelige negative virkninger for kunder
og markeder, hvis de risici, der er forbundet med deres virk‐
somhed, opstår, eller hvis de går konkurs. Finanstilsynet kan
dog bestemmelse, at også et fondsmæglerselskab, der opfyl‐
der betingelserne fastsat i artikel 12, stk. 1, IFR skal være
omfattet af det individuelle solvensbehov, jf. lovforslagets §
120, stk. 3.
Konsekvensen af at få tilladelsen inddraget er, at fonds‐
mæglerselskabet skal indstille og afvikle sin tilsynsbelagte
virksomhed. Det vil sige, at al investeringsservice og -ak‐
tiviteter skal indstilles og afvikles. Finanstilsynet vil først
inddrage tilladelsen, når Finanstilsynet er betrygget i, at al
investeringsservice og -aktiviteter er afviklet og ophørt, jf.
lovforslagets § 167.
En afgørelse om inddragelse af et fondsmæglerselskabs
tilladelse skal afhængig af sagens omstændigheder træffes
af Finanstilsynets bestyrelse i medfør af lovforslagets §
223, stk. 1 og offentliggøres i henhold til lovforslagets §
277. Afgørelsen vil kunne påklages til Erhvervsankenævnet,
jf. lovforslagets § 275.
Det foreslås i stk. 2, at kræver tilvejebringelsen af kapital,
at fondsmæglerselskabets øverste myndighed indkaldes, kan
Finanstilsynet bestemme, at indkaldelse kan ske med kortere
frist end fastsat i vedtægterne.
Finanstilsynet har mulighed for at indkalde fondsmæg‐
lerselskabets øverste myndighed med en kortere frist end
fastsat i fondsmæglerselskabets vedtægter, hvis tilvejebrin‐
gelsen af kapital gør dette nødvendigt. Finanstilsynets befø‐
jelsen skal ses i lyset af behovets hastende karakter.
Det foreslås i stk. 3, at opfylder en fondsmæglerselskabs‐
koncern omfattet af kapitel 15 ikke solvenskravet i den
pågældende bestemmelse, og har den ikke tilvejebragt den
foreskrevne kapital for en frist fastsat af Finanstilsynet, jf.
stk. 4, kan Finanstilsynet inddrage fondsmæglerselskabets
tilladelse, jf. dog stk. 5.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Finanstilsynet fastsætter
fristen i stk. 1 og 3 under hensyntagen til sagens karakter og
de konkrete omstændigheder.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at fristen kan forlænges, hvis
Finanstilsynet skønner det nødvendigt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en beføjelse for
Finanstilsynet til efter en konkret vurdering at fastsatte en
frist for et fondsmæglerselskabs opfyldelse af kapitalgrund‐
lagskravene og det individuelle solvensbehov.
Finanstilsynet skal fastsætte en meget kort frist, hvis sa‐
gens karakter og de konkrete forhold og omstændigheder
taler herfor. Finanstilsynet kan på den anden side fastsætte
en længere frist i de situationer, hvor Finanstilsynet vurde‐
rer, at en løsning på fondsmæglerselskabets kapitalmæssige
udfordringer synes realistisk og nært forestående. Det kunne
være situationer, hvor Finanstilsynet er oplyst om, at der på‐
går konkrete forhandlinger om helt eller delvist overdragelse
af fondsmæglerselskabet og/eller indgåelse af samarbejder.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet kan undlade at
inddrage tilladelsen efter stk. 1 og 3, når hensynet til en
hensigtsmæssig krisehåndtering eller afvikling taler herfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til at undlade at inddrage en tilladelse efter det
foreslåede stk. 1 og 3, når hensynet til en hensigtsmæssig
krisehåndtering eller afvikling taler herfor.
Behovet for at undlade en inddragelse af tilladelsen kan
vise sig i konkrete afviklingssituationer. Opretholdelsen af
tilladelsen kan dog kun ske i en begrænset periode, hvor det
fortsat er nødvendigt i forhold til afviklingen eller medvir‐
ker til at forbedre forløbet ved overtagelse af et nødlidende
fondsmæglerselskab.
Til § 167
De gældende § 226, stk. 1 og 2, og § 227 i lov om fi‐
nansiel virksomhed fastlægger regler for afvikling af finan‐
425
sielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber, samt
at Finanstilsynet ikke inddrager en tilladelse som finansiel
virksomhed, herunder et fondsmæglerselskab, før afvikling
af den finansielle virksomhed er afsluttet, samt at Finanstil‐
synet skal gode afviklingens form m.v.
Bestemmelserne foreslås i én bestemmelse videreført
for fondsmæglerselskaber med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger ændringer. Der er ikke tilsigtet materi‐
elle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 167 fastsætter, at Finanstilsynets inddra‐
gelse af et fondsmæglerselskabs tilladelse er betinget af,
at fondsmæglervirksomheden er afviklet, og at anden virk‐
somhed ikke må ikke påbegyndes, før afviklingen er afslut‐
tet. Bestemmelsen fastsætter desuden krav om, at Finanstil‐
synet skal gode afviklingens form m.v.
Det foreslås i stk. 1, at når Finanstilsynet inddrager et
fondsmæglerselskabs tilladelse i henhold til §§ 163, 164
eller 166, skal fondsmæglervirksomheden afvikles, og anden
virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afslut‐
tet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
først inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse i henhold
til lovforslagets §§ 163, 164 eller 166, når fondsmæglervirk‐
somheden afvikles.
Med fondsmæglervirksomhed forstås aftaler om ydelse el‐
ler udførelse af investeringsservice og –aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser, jf. lovforslagets bilag 1.
Kravet har baggrund i hensynet til kunderne, der skal
være beskyttet af den for fondsmæglerselskaber gældende
regulering, indtil aftaler om investeringsservice og -aktivitet
er afviklet og ophørt. Afvikling indebærer således, at alle
aftaler om investeringsservice og -aktiviteter skal afvikles
og indstilles. Heri ligger også, at alle forpligtelser inklusive
eventualforpligtelser i relation til aftaler om investeringsser‐
vice og -aktiviteter er indfriet.
Bestemmelsen indebærer desuden, at anden virksomhed
må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet. Kravet om
afvikling af fondsmæglervirksomheder er således ikke et
krav om, at fondsmæglerselskabet skal opløses.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal godkende afvik‐
lingens form, indhold og gennemførsel, medmindre afvik‐
ling sker ved likvidation, konkurs eller sammenlægning i
henhold til § 162.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab kan afvikles på flere måder.
Afvikling kan ske ved likvidation, konkurs eller ved sam‐
menlægning i henhold til § 162. Hvis afviklingen sker
på anden måde, skal Finanstilsynet godkende afviklingens
form, indhold og gennemførsel.
Likvidation er en typisk afviklingsform og sker i henhold
til de almindelige regler i selskabsloven. Det er en forudsæt‐
ning for afvikling ved likvidation, at fondsmæglerselskabet
er solvent. Insolvente fondsmæglerselskaber afvikles deri‐
mod efter konkurslovens regler.
Afvikling kan endvidere ske ved, at fondsmæglerselska‐
bet sammenlægges med et andet fondsmæglerselskab eller
finansiel virksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed, eller
et investeringsselskab eller udenlandsk finansiel virksom‐
hed. Sådan sammenlægning kræver Finanstilsynets tilladel‐
se, jf. lovforslagets § 162.
Endelig kan afvikling ske på anden måde godkendt af Fi‐
nanstilsynet. Afvikling på anden måde forudsætter, at fonds‐
mæglerselskabet tager initiativ hertil og fremsætter anmod‐
ning herom til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal godkende
afviklingens form, indhold og gennemførsel. Udarbejdelse
heraf påhviler fondsmæglerselskabet.
Ved godkendelse af afvikling på anden måde skal Finans‐
tilsynet sikre, at kundernes og investorers interesser vareta‐
ges bedst muligt, og at disses retsstilling ikke forringes i
forhold til afvikling ved likvidation. Kravet i lovforslagets
§ 162 om Finanstilsynets tilladelse til sammenlægning har
tilsvarende til formål at varetage kundernes og investorers
interesser varetages bedst muligt, således at disses retsstil‐
ling ikke forringes i forhold til afvikling ved likvidation.
Overtrædelse af lovforslagets § 167 kan straffes med bøde
eller fængsel op til fire måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266,
stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 167 er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskab påbegynder anden virksomhed inden
afviklingen er afsluttet, kan fondsmæglerselskabet straffes
med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 2, nr. 1.
Til § 168
Den gældende § 228 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 regler for Finanstilsynets beføjelse til at
fastsætte en frist for vedtagelse af beslutning om likvidation
efter § 217 i selskabsloven og konsekvenserne af overskri‐
delse af fristen. Bestemmelsen fastlægger desuden, at den
finansielle virksomhed straks skal oplyse Finanstilsynets be‐
slutning om at træde i likvidation.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 168 fastsætter, at et fondsmæglerselskab
straks skal oplyse Finanstilsynet om beslutning om at træde
i likvidation, og at Finanstilsynet kan beslutte en frist for
vedtagelsen af likvidationen. Bestemmelsen fastsætter desu‐
den konsekvenserne af overskridelse af fristen.
Det foreslås i stk. 1, at når et fondsmæglerselskab træffer
beslutning om afvikling, skal fondsmæglerselskabet straks
oplyse Finanstilsynet om beslutningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en oplysningspligt
for fondsmæglerselskabet, der skal sikre, at Finanstilsynet
bliver gjort opmærksom på et fondsmæglerselskabs beslut‐
ning om at afvikle sine aktiviteter, så Finanstilsynet kan
følge afviklingen af fondsmæglerselskabet med henblik på
at sikre varetagelsen af kundernes interesser.
426
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet kan fastsætte
en frist for vedtagelse af beslutning om likvidation efter §
217 i selskabsloven.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at overskrides fristen, kan
Finanstilsynet beslutte, at fondsmæglerselskabet skal træde i
likvidation.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en beføjelse for
Finanstilsynet til at fastsætte en frist for et fondsmæglersel‐
skabs beslutning om likvidation, der efter § 217 i selskabslo‐
ven skal besluttes på fondsmæglerselskabets generalforsam‐
ling. Fristen vil i praksis normalt være på seks måneder,
men kan af Finanstilsynet forkortes eller forlænges efter en
konkret vurdering. Hvis fristen overskrides, kan Finanstilsy‐
net beslutte, at fondsmæglerselskabet skal træde i likvida‐
tion. Finanstilsynet er herved tillagt beføjelse til at suspen‐
dere den kompetence, som ellers er tillagt generalforsamlin‐
gen.
Til § 169
Den gældende § 231 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 regler om finansielle virksomheders, herun‐
der fondsmæglerselskabers, likvidation, herunder i forhold
til udpegelse af likvidator.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 169 fastsætter særlige regler om fonds‐
mæglerselskabers likvidation, herunder i forhold til udpegel‐
se af likvidator.
Det foreslås i § 169, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab
skal likvideres af en eller flere likvidatorer, der udnævnes af
erhvervsministeren.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab skal likvideres af en eller flere likvidatorer, der
udnævnes af erhvervsministeren.
Det bemærkes, at erhvervsministerens beføjelse til at ud‐
nævne en likvidator, er henlagt til Finanstilsynet, jf. § 1, nr.
1, i bekendtgørelse nr. 44 af 19. januar 2015 om henlæggel‐
se af beføjelser til Finanstilsynet, som er udstedt i medfør
af § 371 i lov om finansiel virksomhed. Beføjelsen foreslås
videreført med lovforslagets § 274, og det er hensigten, at
beføjelsen for så vidt angår fondsmæglerselskaber fortsat
skal være tillagt erhvervsministeren.
Bestemmelsen vedrører kun den situation, hvor et fonds‐
mæglerselskab har truffet beslutning om at træde i likvida‐
tion. Det er dog ikke nødvendigt for Finanstilsynets udnæv‐
nelse af likvidator eller likvidatorer, at beslutningen om at
træde i likvidation endeligt er truffet på fondsmæglerselska‐
bets generalforsamling. Finanstilsynet kan udpege en likvi‐
dator allerede på det tidspunkt, hvor fondsmæglerselskabet
indkalder til generalforsamling med henblik på at træffe
beslutning om at træde i likvidation.
I tilfælde af flere likvidatorer er alle forpligtede til at vare‐
tage kapitalejernes interesse, og alle har samme beføjelser
og ansvar. Der findes i selskabsloven og i denne lov ikke
regler om, at der i forbindelse med fondsmæglerselskabers
likvidation skal udpeges et bestemt antal likvidatorer. Be‐
stemmelsen forhindrer derfor ikke, at den likvidator, som Fi‐
nanstilsynet har udpeget, foretager likvidationen alene, hvis
den generalforsamlingsvalgte likvidator træder tilbage under
likvidationen. Det vil sige, at det forhold, at den valgte
likvidator vælger at fratræde sit hverv, ikke kan medføre, at
den tilbageværende likvidator ikke i det hele kan varetage
sit hverv og således alene træde i ledelsens sted. Dette er i
overensstemmelse med selskabslovens § 219, stk. 1, 1. pkt.,
hvoraf det fremgår, at en eller flere likvidatorer træder i
ledelsens sted.
Det foreslås i § 169, 2. pkt., at en af likvidatorerne skal
være jurist.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at én af likvidato‐
rerne skal have en baggrund som jurist.
Til § 170
Den gældende § 232 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 yderligere særlige regler om finansiel‐
le virksomheders, herunder fondsmæglerselskabers, likvida‐
tion, herunder i forhold til vedtægter og likvidationsregn‐
skab.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 170 fastsætter krav til fondsmæglersel‐
skabers likvidation, herunder i forhold til vedtægter og likvi‐
dationsregnskab
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan suspendere ved‐
tægterne i et fondsmæglerselskab under likvidationen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til at suspendere et fondsmæglerselskabs ved‐
tægter under likvidation. Beføjelsen skal hovedsageligt an‐
vendes til at begrænse generalforsamlingens indblanding
og til at undgå, at generalforsamlingen misbruger sin stil‐
ling. Foreligger der således begrundet mistanke om, at
generalforsamlingen i et fondsmæglerselskab ikke vareta‐
ger fondsmæglerselskabets interesser, kan Finanstilsynet i
medfør af bestemmelsen suspendere fondsmæglerselskabets
vedtægter under likvidationen.
Ud fra en lex specialis-betragtning er konsekvensen ved
en suspension efter bestemmelsen, at der ikke skal indkaldes
til generalforsamling, så længe fondsmæglerselskabets ved‐
tægter er suspenderet. Bestemmelsen har således forrang for
de generelle regler om afholdelse af generalforsamling m.v.
i selskabsloven, hvilket følger hensynet om at begrænse en
generalforsamlings indblanding og undgå, at generalforsam‐
lingen misbruger sin stilling.
Der foreslås i stk. 2, at regnskaber, der udarbejdes i forbin‐
delse med likvidation, skal indsendes til Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for
427
fondsmæglerselskabet til at indsende likvidationsregnskab
til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.
Et fondsmæglerselskab under likvidation skal som ud‐
gangspunkt fortsat udarbejde regnskaber m.v. efter samme
regler og med samme frekvens som fondsmæglerselskaber i
almindelig drift, jf. lovforslagets kapitel 16.
Har Finanstilsynet suspenderet et fondsmæglerselskabs
vedtægter under likvidationen efter det foreslåede stk. 1,
kan et fondsmæglerselskab dog ikke indsende en generalfor‐
samlingsgodkendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen i overens‐
stemmelse med lovforslagets § 156.
I sådanne tilfælde, hvor der ikke kan indsendes en af ge‐
neralforsamlingen godkendt årsrapport, skal fondsmægler‐
selskabet i stedet indsende den bestyrelsesgodkendte årsrap‐
port, jf. lovforslagets § 155, til Erhvervsstyrelsen.
Til § 171
Den gældende § 233 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at indgivelse af konkursbegæring i finansielle virk‐
somheder, herunder fondsmæglerselskaber, der er under li‐
kvidation, kun kan indgives af likvidatorerne eller Finanstil‐
synet.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 171 fastsætter, at indgivelse af konkurs‐
begæring i et fondsmæglerselskab under likvidation, kun
kan iværksættes af likvidatorerne eller Finanstilsynet.
Det foreslås i § 171, at er et fondsmæglerselskab under
likvidation, er det kun likvidatorerne eller Finanstilsynet,
der kan indgive konkursbegæring.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bemyndigelsen
i selskabslovens § 233, stk. 1, til at indgive konkursbegæ‐
ring for et fondsmæglerselskab under likvidation er tillagt
både likvidator og Finanstilsynet.
Bestemmelsen medfører ikke, at fordringshaveres almin‐
delige adgang til at indgive konkursbegæring efter konkurs‐
lovens § 17, stk. 1, indskrænkes.
Til § 172
Den gældende § 234 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3 særlige regler om indgivelse af konkursbe‐
gæring, når en finansiel virksomhed, herunder et fondsmæg‐
lerselskab, bliver insolvent.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 172 fastsætter særlige regler om indgi‐
velse af konkursbegæring, når et fondsmæglerselskab bliver
insolvent.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at når et fondsmæglerselskab
bliver insolvent, kan Finanstilsynet indgive konkursbegæ‐
ring.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynets beslutning
om at indgive konkursbegæring ikke kan påklages efter §
275.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er Finans‐
tilsynet, der skal beslutte, om det i det enkelte tilfælde er
hensigtsmæssigt at begære et fondsmæglerselskab, der bli‐
ver insolvent, konkurs. Finanstilsynet skal træffe beslutning
herom ud fra hensynet til kunder og investorer.
Bestemmelsen udelukker ikke, at fondsmæglerselskabet
selv, eller en fordringshaver efter konkurslovens § 17, stk.
1, indgiver begæring om, at fondsmæglerselskabet tages
under konkursbehandling. Bestemmelsen fastslår alene, at
Finanstilsynet kan begære et fondsmæglerselskab konkurs,
når fondsmæglerselskabet vurderes at være insolvent.
Med »insolvent« forstås, at fondsmæglerselskabet ikke
kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som disse forfal‐
der, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at
være forbigående, jf. konkurslovens § 17, stk. 2.
At Finanstilsynets beslutning ikke påklages efter lovfor‐
slagets § 275 indebærer en begrænsning af et fondsmægler‐
selskabs normale klageadgang. Adgangen til administrativ
rekurs er udelukket, da spørgsmålet om konkursbegæringens
lovlighed afgøres af skifteretten. Skifteretten forventes så‐
ledes at vurdere, om Finanstilsynet har foretaget en kor‐
rekt vurdering af fondsmæglerselskabets økonomiske situa‐
tion. Skifterettens afgørelse kan indbringes for landsretten.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at uanset § 17, stk. 2, i kon‐
kursloven, anses et fondsmæglerselskab, som ikke opfylder
dets forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget
som ansvarlig lånekapital, ikke for at være insolvent.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilsvarende gælder for
øvrige fondsmæglerselskaber, som ikke opfylder deres for‐
pligtelser med hensyn til supplerende kapital optaget som
ansvarlig lånekapital.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der ikke kan svare sine forpligtelser på sine kapi‐
talinstrumenter, ikke kan anses for at være insolvente efter
konkurslovens § 17, stk. 2, medmindre insolvensbetingelser‐
ne i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås i stk. 3, at efter afsigelse af konkursdekret
beskikker skifteretten, efter forhandling med Finanstilsynet,
en eller flere kuratorer, hvoraf én skal være jurist.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan deltage i bedømmelsen af, hvor mange kuratorer der
skal udnævnes, og hvem der skal være kuratorer. Ofte er
kuratorer jurister, men ved et fondsmæglerselskabs konkurs
kan der være behov for at udnævne yderligere kuratorer
med forstand på fondsmæglerselskabets forretningsområde,
eksempelvis en økonom. Med bestemmelsens krav om, at
én af kuratorerne skal være jurist, sikres det, at én af kurato‐
rerne har juridisk indsigt, hvilket vurderes afgørende for en
hensigtsmæssig bobehandling, herunder sikring af, at bobe‐
handlingen sker i henhold til konkurslovens regler.
428
Til § 173
Den gældende § 235 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger særlige regler om Finanstilsynet har ret til at delta‐
ge i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger m.m. ved‐
rørende finansielle virksomheder, herunder fondsmæglersel‐
skaber, under konkurs.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 173 fastsætter særlige regler om Finans‐
tilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og
i skiftesamlinger m.m. i fondsmæglerselskaber under kon‐
kurs.
Det foreslås i § 173, 1. pkt., at Finanstilsynet har ret til at
deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger.
Det foreslås i § 173, 2. pkt., at udkast til endeligt regnskab
og slutudlodning i konkursboet forelægges af kurator for
Finanstilsynet til udtalelse, inden kurator indsender det til
skifteretten.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
for så vidt angår fondsmæglerselskaber under konkurs får de
samme rettigheder, som fordringshavere har til at deltage i
kreditorudvalgsmøder og udtale sig om regnskab og slutud‐
lodning efter konkursloven.
Bestemmelsen sikrer således, at Finanstilsynet har mu‐
lighed for at påse, at reglerne for boets behandling iagtta‐
ges. Af hensynet til varetagelsen af kundernes og investo‐
rernes interesser, vil Finanstilsynet derfor formentlig altid
benytte sig af denne rettighed.
Til § 174
Den gældende § 238 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 særlige regler for rekonstruktionsbe‐
handling af finansielle virksomheder, herunder fondsmæg‐
lerselskaber.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 174 fastsætter særlige regler for rekon‐
struktionsbehandling af fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan indgive be‐
gæring om rekonstruktionsbehandling af et fondsmæglersel‐
skab, når hensynet til kundernes interesser tilsiger det.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
får adgang til at indgive begæring om rekonstruktionsbe‐
handling af hensyn til kunderne, uden at betingelserne i kon‐
kurslovens § 11, stk. 1, er opfyldt. Bestemmelsen udelukker
ikke, at fondsmæglerselskabet selv indgiver begæring om
rekonstruktionsbehandling efter konkurslovens § 11.
Finanstilsynet kan ifølge bestemmelsen indgive begæring
om rekonstruktion, når hensynet til kundernes interesse tilsi‐
ger det. Vurderingen af, hvornår dette hensyn indebærer, at
begæring om rekonstruktionsbehandling skal indgives, vil
tage udgangspunktet i fondsmæglerselskabets økonomiske
forhold og dispositioner.
Finanstilsynets mulighed for at indgive begæring om re‐
konstruktionsbehandling forudsætter, at det sker af hensyn
til kunderne og vil typisk først ske, hvis fondsmæglerselska‐
bets ledelse ikke er initiativtagende i forhold til løsning af
den opståede situation.
Når Finanstilsynet indgiver begæring om rekonstruktions‐
behandling for et fondsmæglerselskab, har det samme rets‐
virkning, som hvis fondsmæglerselskabet selv indgiver be‐
gæringen i medfør af konkurslovens § 11.
Det foreslås i stk. 2, at begæring om rekonstruktionsbe‐
handling efter stk. 1 ledsages af Finanstilsynets forslag til,
hvem der skal beskikkes som rekonstruktør og tillidsmand
under rekonstruktionsbehandlingen, samt en erklæring fra
de pågældende om, at disse er villige hertil og opfylder
betingelserne i konkurslovens § 238.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
og ikke fondsmæglerselskabet selv tillægges bemyndigelsen
i til § 11, stk. 2, i konkursloven til at foreslå, hvem der skal
beskikkes som rekonstruktør og tillidsmand for fondsmæg‐
lerselskabet.
Finanstilsynets begæring om rekonstruktionsbehandling
skal indeholde de samme elementer, som skyldneres begæ‐
ring om rekonstruktionsbehandling skal i medfør af kon‐
kurslovens § 11, stk. 2.
Til § 175
Den gældende § 240 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at bestemmelserne i loven om erhvervsministerens
og Finanstilsynets beføjelser og finansielle virksomheders
pligter over for erhvervsministeren og Finanstilsynet med
de nødvendige tilpasninger finder anvendelse for finansiel‐
le virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber, som er
under rekonstruktionsbehandling eller opløsning.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 175 fastsætter, at bestemmelserne i loven
om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og fi‐
nansielle virksomheders pligter over for erhvervsministeren
og Finanstilsynet med de nødvendige tilpasninger finder
anvendelse for fondsmæglerselskaber, som er under rekon‐
struktionsbehandling eller opløsning.
Det foreslås i § 175, at bestemmelserne i denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf om erhvervsministerens og
Finanstilsynets beføjelser, og fondsmæglerselskabers pligter
over for erhvervsministeren og Finanstilsynet, med de nød‐
vendige tilpasninger finder anvendelse for fondsmæglersel‐
skaber, som er under rekonstruktionsbehandling eller opløs‐
ning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der har fået inddraget sin tilladelse i henhold til
lovforslagets § 167 som følge af, at fondsmæglerselskabet
429
har standset sine betalinger eller er under opløsning, princi‐
pielt og med de nødvendige tilpasninger desuagtet er under‐
lagt lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør heraf
om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser. Ved
opløsning forstås, at fondsmæglerselskabet er under opløs‐
ning efter selskabslovens regler (likvidation eller tvangsop‐
løsning) eller efter konkurslovens regler.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynet
også i afviklingsperioden har de nødvendige redskaber til
at varetage hensynet til kundernes interesser. Hvis et fonds‐
mæglerselskab ophører på anden måde, har Finanstilsynet
ikke beføjelser i henhold til denne lov over for fondsmæg‐
lerselskabet, efter at tilladelsen er inddraget.
Bestemmelsen medfører eksempelvis som udgangspunkt,
at fondsmæglerselskaber skal indsende regnskabs- og sol‐
vensindberetninger, medmindre andet besluttes af Finanstil‐
synet. Fondsmæglerselskaber har dermed som udgangspunkt
pligt til at indsende årsrapport til henholdsvis Finanstilsynet
og Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets §§ 155 og 156, også i
forbindelse med opløsning.
Med »de nødvendige tilpasninger« henvises til, at vil visse
pligter i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf,
eksempelvis indberetninger om kapitalgrundlagskrav, miste
noget af deres praktiske betydning i tilfælde af fondsmæg‐
lerselskabets opløsning.
Endvidere sætter skifterettens stilling af domstol grænser
for, hvilke pligter Finanstilsynet kan pålægge kurator eller
boet. Omvendt kan Finanstilsynets vejledningsadgang og
-pligt dog få større betydning i disse tilfælde.
Til § 176
Den gældende § 242 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at erhvervsministeren kan fastsætte regler med hen‐
blik på opfyldelse af EU-retlige regler om sanering og likvi‐
dation af visse finansielle virksomheder.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 176 fastsætter, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige
regler om sanering og likvidation af fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
–aktiviteter.
Det foreslås i § 176, at erhvervsministeren fastsætter reg‐
ler med henblik på opfyldelse af EU-retlige regler om sane‐
ring og likvidation af fondsmæglerselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer beføjelse til er‐
hvervsministeren til at udstede en bekendtgørelse.
Den eksisterede bemyndigelse i § 242 i lov om finansiel
virksomhed er udnyttet i bekendtgørelse nr. 721 af 30. maj
2017 om lovvalg m.v. ved krisehåndtering af pengeinstitut‐
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at ud‐
stede en ny bekendtgørelse om lovvalg m.v. ved krisehånd‐
tering af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg‐
lerselskaber, hvis der bliver behov herfor. Indtil da foreslås
det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendtgørelse
videreføres.
Bestemmelsen giver ikke Finanstilsynet hjemmel til at
fastsætte materielle konkursregler.
Til § 177
Den gældende § 243 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-3 beføjelse for Finanstilsynet til at påby‐
de visse finansielle virksomheder, herunder fondsmæglersel‐
skaber I, en eller flere specifikke tiltag i bestemmelsen i
forsøget på at gribe tidligt ind over for virksomheden.
Bestemmelserne foreslås for de for fondsmæglerselskaber
relevante dele videreført med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med de foreslåede bestemmelser ud over, at de
omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra fondsmægler‐
selskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksom‐
hed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til henholdsvis handel for
egen regning og afsætningsgaranti i forbindelse med emissi‐
oner af finansielle instrumenter eller placering af sådanne
instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen
følger af en ændring af BRRD vedtaget i forbindelse med
vedtagelsen af IFD.
Den foreslåede § 177 fastsætter beføjelse for Finanstilsy‐
net til at påbyde visse fondsmæglerselskaber en eller flere
specifikke tiltag i bestemmelsen i forsøget på at gribe tidligt
ind over for fondsmæglerselskabet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 27, stk. 1 og 3, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at overtræder eller er det
overvejende sandsynligt, at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -ak‐
tiviteter, som følge af en betydelig eller hastig forværring
af fondsmæglerselskabets finansielle situation i nær fremtid
vil overtræde kravene fastsat i denne lov, regler udstedt i
medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs‐
sige krav til investeringsselskaber, afsnit II i Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter eller artikel 3, 7, 14,
17 og 24-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finan‐
sielle instrumenter, kan Finanstilsynet påbyde fondsmægler‐
selskabet at foretage en eller flere af tiltagene i stk. 2 og 3
inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
430
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet kan forlænge
fristen, hvis det skønnes nødvendigt.
Beføjelserne kan anvendes, hvis fondsmæglerselskabet ik‐
ke opfylder eller inden for nær fremtid forventes at kunne
opfylde de i bestemmelsen nævnte krav. Beføjelserne er
indgribende, da formålet er at kunne gribe tidligt ind med
henblik på at sikre fondsmæglerselskabets levedygtighed
fremadrettet. Dette betyder også, at beføjelserne kun vil
kunne finde anvendelse, når der er tale om overtrædelser
eller forventede overtrædelser af lovgivningen, og Finanstil‐
synet vurderer, at en eller flere af beføjelserne vil kunne
rette op på forholdet.
I tilfælde hvor fondsmæglerselskabet fortsat opfylder de
nævnte krav til opretholdelse af sin tilladelse, kan Finans‐
tilsynet i sin vurdering af, om fondsmæglerselskabet ikke
i nær fremtid forventes at kunne opfylde kravene, lægge
vægt på, om fondsmæglerselskabets finansielle situation er
i hastig forværring, eller om der er sket en betydelig for‐
værring af fondsmæglerselskabets finansielle situation. Fi‐
nanstilsynet vil i den forbindelse tage højde for de af Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)’s retningslinjer,
hvoraf fremgår, at en række indikator vil indgå i vurderingen
heraf. Disse indikatorer vil være en del af Finanstilsynets
løbende overvågning af fondsmæglerselskaberne og dermed
indgå som en del af den almindelige tilsynsvirksomhed. In‐
dikatorerne vil tage udgangspunkt i den tilsynskontrol og
vurderingsproces, som foretages af Finanstilsynet efter gen‐
nemførelsen af artikel 36 i IFD. Dog vil forværringer og
anormaliteter i den løbende overvågning eller indtrædelse
af ekstraordinære begivenheder ligeledes kunne medføre, at
Finanstilsynet påbyder en virksomhed at foretage et eller
flere tiltag.
Indikatorerne er ment som vejledning, og Finanstilsynet
vil derfor ikke være bundet af disse. Finanstilsynet vil derfor
i helt særlige tilfælde kunne anvende beføjelserne i lovfor‐
slagets §§ 177-179, selvom et fondsmæglerselskab ikke har
brudt en indikator, hvis Finanstilsynet finder, at der er et
behov for at gribe tidligt ind. Det er ikke hensigten, at der
skal opstilles kvantitative indikatorer, som automatisk med‐
fører tidlig indgriben, og som dermed kan opfattes som nye
kapital- eller likviditetskrav. Tidlig indgriben vil bero på en
konkret tilsynsmæssig vurdering af situationen i det enkelte
fondsmæglerselskab.
Brydes en indikator vil det ikke automatisk medføre, at
Finanstilsynet anvender beføjelserne efter lovforslagets §§
177-179 til at gribe tidligt ind. Er årsagen til bruddet ukendt,
skal Finanstilsynet foretage yderligere undersøgelser for at
klarlægge årsagen og herefter træffe beslutning om, hvorvidt
der skal ske tidlig indgriben. Ved vurderingen af, om der
skal tidlig indgriben, skal Finanstilsynet tage hensyn til,
hvor presserende den konkrete situation er, samt bruddets
alvor sammenlignet med virksomhedens overordnede finan‐
sielle situation.
En betingelse for tidlig indgriben er, at det er overvejende
sandsynligt, at fondsmæglerselskabet overtræder kravene in‐
den for nær fremtid. Ved inden for en nær fremtid forstås
en tidshorisont, hvor en forventet overtrædelse af kravene
i loven m.v. med en rimelig grad af sandsynlighed kan
forudses. Det vil være en konkret vurdering af den forven‐
tede overtrædelse og dennes karakter, som afgør, om den
forventede overtrædelse kan siges at ligge inden for nær
fremtid. Inden for nær fremtid vil således både kunne være
mere eller mindre end 12 måneder, men det vil forventeligt
ligge deromkring.
BRRD skelner mellem en finansiel situation i hastig for‐
værring og en betydelig forværring af virksomhedens finan‐
sielle situation. Såfremt et fondsmæglerselskabs finansielle
situation er i hastig forværring, kan de mindre indgribende
beføjelser anvendes, herunder eksempelvis iværksættelse af
genopretningsplanen eller forhandling om omstrukturering
af fondsmæglerselskabets gæld. En hastig forværring kan
bl.a. være en forværret likviditetssituation, stigende gearin‐
gsgrad, misligholdte lån, koncentration af engagementer,
forværrede kapitalforhold m.v., vurderet på baggrund af en
række indikatorer, herunder fondsmæglerselskabets kapital‐
krav plus 1,5 procentpoint. En større stigning i fondsmæg‐
lerselskabets nedskrivninger eller en stor eksponering mod
en bestemt branche, som anses for særlig risikabel, vil også
kunne være eksempler på, hvornår der er tale om en hastig
forværring. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt
dette er tilfældet. Det er afgørende, at der er tale om en
vis forværring. En mindre stigning i fondsmæglerselskabets
gearingsgrad vil således som udgangspunkt ikke medføre, at
der er tale om en hastig forværring, men kan gøre det, hvis
andre forhold taler herfor. Oplistningen er ikke udtømmen‐
de.
Beføjelserne til tidlig indgriben skal ses i sammenhæng
med kravet om, at fondsmæglerselskabet skal udarbejde
en genopretningsplan jf. lovforslagets § 98. Planen er et
ledelsesværktøj og det overordnede formål er, at fondsmæg‐
lerselskabet selv skal skride til handling. Beføjelserne om
tidlig indgriben skal udelukkende finde anvendelse, såfremt
fondsmæglerselskabets egne tiltag ikke virker, eller hvis de
ikke når at blive iværksat.
Hvis der er tale om en betydelig forværring af den finan‐
sielle situation, kan Finanstilsynet benytte de mere indgri‐
bende beføjelser som eksempelvis at pålægge den samlede
ledelse at nedlægge sit hverv eller at indsætte en midlerti‐
dig administrator. Er der tale om en betydelig forværring
af fondsmæglerselskabets finansielle situation, afskærer det
ikke Finanstilsynet fra at benytte en af de mindre indgriben‐
de tiltag, hvis dette vurderes i tilstrækkelig grad at kunne
medføre, at fondsmæglerselskabets finansielle situation gen‐
oprettes.
Bestemmelserne i lovforslagets kapitel 18 om tidlig ind‐
griben suppleres af lovforslagets §§ 238 og 239, da bestem‐
melserne har et bredere anvendelsesområde og giver mulig‐
hed for mere indgribende tiltag. Beføjelserne vil således
kunne anvendes, selvom fondsmæglerselskabet forventes at
kunne opretholde kapitalgrundlagskravene, og selvom der er
en forventet overtrædelse af kravene i loven m.v. ligger læn‐
gere ude i fremtiden end 12 måneder. Ligesom lovforslagets
§§ 238 og 239 bidrager bestemmelsen til, at der opnås tid og
431
manøvrerum til, at fondsmæglerselskabet kan gennemføre
de fornødne tiltag, inden det overtræder reglerne.
Anvendelse af beføjelserne i lovforslagets kapitel 18 om
tidlig indgriben vil forventeligt blive påbegyndt på et tids‐
punkt, som ligger efter, at fondsmæglerselskabet er påbe‐
gyndt genopretning i henhold til sin udarbejdede genop‐
retningsplan, og senest ved et brud på fondsmæglerselska‐
bets individuelle solvensbehov. Det er en forudsætning, at
fondsmæglerselskabet påbegynder genopretning på et tidli‐
gere tidspunkt end ved brud på det individuelle solvensbe‐
hov. Hvis fondsmæglerselskabet ikke påbegynder genopret‐
ning i henhold til sin genopretningsplan, eller genopretnin‐
gen først påbegyndes ved brud på det individuelle solvens‐
behov, vil Finanstilsynet stadig kunne anvende beføjelserne
i lovforslagets kapitel 18, når betingelserne er opfyldt.
Når Finanstilsynet har vurderet, at betingelserne for an‐
vendelse af beføjelserne er opfyldt, skal Finanstilsynet vur‐
dere, hvilke beføjelser, der er mest egnede til at forbedre
fondsmæglerselskabets situation. Vurderingen er underlagt
et proportionalitetsprincip. Det betyder, at jo mere usikker
et fondsmæglerselskabs finansielle situation bliver, og jo
nærmere fondsmæglerselskabet er på at miste sin tilladelse,
jo mere indgribende beføjelser vil Finanstilsynet kunne tage
i brug.
Finanstilsynet vil kunne benytte beføjelserne i lovforsla‐
gets kapitel 18 om tidlig indgriben, mens fondsmæglersel‐
skabet fortsat opfylder sit individuelle solvensbehov, da det
vil være på dette stadie, beføjelserne vil have størst mulig‐
hed for at medvirke til en sådan bedring i fondsmæglersel‐
skabets finansielle situation, at fondsmæglerselskabet ikke
længere opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 1. Der
vil være mulighed for at benytte sig af såvel én som flere
beføjelser inden for tidlig indgriben i forhold til et fonds‐
mæglerselskab.
Beføjelserne kan endvidere tænkes anvendt, mens fonds‐
mæglerselskabet fortsat opfylder likviditetskravene, men
hvor der er en hastig eller betydelig forværring af fonds‐
mæglerselskabets likviditetssituation. Beføjelserne vil også
kunne anvendes, når fondsmæglerselskabet ikke længere
opfylder likviditetskravene, hvis Finanstilsynet vurderer, at
situationen inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan
forbedres så meget, at fondsmæglerselskabet igen opfylder
likviditetskravene.
Når Finanstilsynet meddeleler et fondsmæglerselskab et
påbud efter det foreslåede stk. 2, vil der samtidig blive
fastsat en frist. Denne frist kan forlænges. Fristen skal
være passende og Finanstilsynet vil ved fastsættelsen eller
forlængelse af fristen tage hensyn til sagens karakter og
de konkrete omstændigheder, herunder de tiltag som fonds‐
mæglerselskabet skal iværksætte. Ved vurderingen af, om en
frist skal forlænges, kan Finanstilsynet lægge vægt på, om
fondsmæglerselskabet effektivt har bestræbt sig på at imøde‐
komme påbuddet inden fristens udløb. Fristen skal ligeledes
gives med henblik på at gøre det muligt for Finanstilsynet at
evaluere foranstaltningens effektivitet.
Finanstilsynet skal underrette Finansiel Stabilitet, når et
fondsmæglerselskab opfylder betingelserne i det foreslåede
stk. 1. Underretningen skal ske hurtigst muligt efter, at kon‐
stateringen er foretaget.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde fonds‐
mæglerselskabet det i nr. 1-8 oplistede.
Den foreslåede bestemmelse angiver udtømmende, hvilke
påbud Finanstilsynet kan udstede, når betingelserne for på‐
buddet i stk. 1 er opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde et
fondsmæglerselskab at iværksætte eller opdatere sin genop‐
retningsplan, som er udarbejdet i overensstemmelse med §§
98 og 99.
Bestemmelsen gennemfører artikel 27, stk. 1, litra a, i
BRRD.
Genopretningsplaner skal udarbejdes og vedligeholdes i
overensstemmelse med de lovforslagets §§ 98 og 99. Det
forventes som udgangspunkt, at fondsmæglerselskabet selv
har iværksat sin genopretningsplan, inden Finanstilsynet gri‐
ber tidligt ind efter bestemmelsen. Imidlertid kan der være
tilfælde, hvor dette ikke er sket, eksempelvis på grund af
en pludselig forværring af fondsmæglerselskabets kapital el‐
ler likviditetssituation, eller hvor fondsmæglerselskabet har
valgt ikke at iværksætte genopretningsplanen. Finanstilsynet
kan påbyde fondsmæglerselskabet at iværksætte særlige dele
af sin genopretningsplan, hvis det vurderes, at dette vil være
tilstrækkeligt til at adressere fondsmæglerselskabets konkre‐
te udfordringer.
Efter lovforslagets § 98, stk. 1, skal fondsmæglerselska‐
bet vedligeholde sin genopretningsplan. Genopretningspla‐
nen skal opdateres mindst én gang om året eller efter en
betydelig ændring af eksempelvis den organisatoriske struk‐
tur eller fondsmæglerselskabets økonomiske situation, hvis
ændringen eksempelvis kan få væsentlige konsekvenser for
genopretningsplanen, eller situationen blot nødvendiggør en
ændring af planen. Finanstilsynet kan efter det foreslåede
nr. 1 påbyde fondsmæglerselskabet at iværksætte en eller
flere af ordningerne eller tiltagene, der er beskrevet i den
opdaterede genopretningsplan inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at udarbejde en handlingsplan og ind‐
sende handlingsplanen til Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at ledelsen
i et fondsmæglerselskab skal undersøge den konkrete situ‐
ation og identificere de problemer og udfordringer, som
fondsmæglerselskabet står over for. På baggrund heraf skal
ledelsen udarbejde en handlingsplan, som skal indeholde
de tiltag, som fondsmæglerselskabet skal foretage for at
afhjælpe og overkomme de identificerede problemer og ud‐
fordringer. Handlingsplanen skal indeholde en oversigt over
den tidsmæssige iværksættelse af tiltagene. Handlingsplanen
skal indsendes til Finanstilsynet, som fastsætter en frist for
indsendelsen. Påbud om at udarbejde en handlingsplan, kan
eksempelvis være relevant, hvis fondsmæglerselskabets gen‐
opretningsplan er underlagt forenklede forpligtelser jf. arti‐
kel 4 i BRRD.
432
Bestemmelsen gennemfører artikel 27, stk. 1, litra b, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at indkalde sin bestyrelse.
Indkaldelsen skal ske i overensstemmelse med fondsmæg‐
lerselskabets vedtægter, denne lov og selskabslovgivningen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 27, stk. 1, litra c, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at Finanstilsynet kan påbyde
et eller flere medlemmer af selskabets bestyrelse eller direk‐
tion at nedlægge hvervet, jf. § 178.
Anvendelsen af det foreslåede nr. 4 vil ske efter en vurde‐
ring i overensstemmelse med lovforslagets §§ 178 eller 242,
der præciserer kravene til det enkelte ledelsesmedlems kom‐
petencer. For en nærmere beskrivelse af kravene henvises til
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 178. Den fore‐
slåede bestemmelses anvendelsesområde, er i modsætning
til lovforslagets § 178, begrænset til de situationer, hvor
betingelserne for Finanstilsynets tidlige indgriben er opfyldt.
Bestemmelsen gennemfører artikel 27, stk. 1, litra d, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at Finanstilsynet kan påbyde
et fondsmæglerselskab at udarbejde og indsende en plan for
forhandlinger om omstrukturering af fondsmæglerselskabets
gæld.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan påbyde, at fondsmæglerselskabet udarbejder en plan for
forhandlinger om omstrukturering af fondsmæglerselskabets
gæld med alle eller nogle af dets kreditorer. Planen vil skulle
indeholde en oversigt over den gæld, som fondsmæglersel‐
skabet påtænker at indlede forhandlinger om, herunder de
nærmere betingelser for gælden og en tidshorisont for gen‐
nemførslen af omstruktureringen. Planen vil som udgangs‐
punkt skulle være i overensstemmelse med fondsmæglersel‐
skabets genopretningsplan, men kan, hvis genopretningspla‐
nen ikke er opdateret, eksempelvis på grund af en pludselig
forværring af fondsmæglerselskabets økonomiske situation
eller hvis genopretningsplanen er underlagt forenklede for‐
pligtelser jf. artikel 4 i BRRD, afvige eller gå ud over denne.
Bestemmelsen gennemfører artikel 27, stk. 1, litra e, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at Finanstilsynet kan påby‐
de fondsmæglerselskabet at foretage ændringer i sin forret‐
ningsstrategi.
Den foreslåede bestemmelse kan eksempelvis være re‐
levant, hvis det vurderes, at fondsmæglerselskabets forret‐
ningsstrategi er for aggressiv, og dette er årsagen til fonds‐
mæglerselskabets overtrædelse eller forventede overtrædelse
af kravene i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven,
der gennemfører IFD. En vurdering af fondsmæglerselska‐
bets forretningsstrategi supplerer det tilsyn, som Finanstilsy‐
net i dag har med fondsmæglerselskabets forretningsmodel.
Bestemmelsen gennemfører artikel 27, stk. 1, litra f, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at foretage ændringer i fondsmægler‐
selskabets operationelle eller retlige struktur.
Bestemmelsen gennemfører artikel 27, stk. 1, litra g, i
BRRD.
Formålet med foranstaltningen er at kunne gribe ind over
for et fondsmæglerselskab, hvis operationelle eller retlige
struktur medfører, at fondsmæglerselskabet kan miste sin
tilladelse, eller hvis strukturen hindrer en genopretning af
fondsmæglerselskabet. Dette kan eksempelvis være tilfæl‐
det, hvis fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, som
har en kompleks juridisk struktur, som hindrer en effektiv
genopretning af fondsmæglerselskabet, eller hvor en større
operationel hændelse vil kunne få en ikke ubetydelig negativ
indflydelse på koncernens finansielle situation som helhed i
stedet for kun på enkelte fondsmæglerselskaber i koncernen.
Ved anvendelsen af påbuddet skal Finanstilsynet tage den
forventede effekt af påbuddet i forhold til fondsmæglersel‐
skabets finansielle situation i betragtning. Derudover skal
fondsmæglerselskabets mulighed for at gennemføre ændrin‐
gerne tillægges vægt ved fastsættelsen af tidsfristen. Kræver
påbuddet eksempelvis ændringer i fondsmæglerselskabets
vedtægter, kan dette tale for, at der fastsættes en længere
frist for gennemførslen.
Derudover skal Finanstilsynet tage hensyn til den indvirk‐
ning og betydning, ændringen kan få på fondsmæglerselska‐
bets afviklingsplan jf. lovforslagets kapitel 20. Finanstilsy‐
nets påbud skal være i overensstemmelse med denne lov og
selskabslovgivningen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 8, at Finanstilsynet kan påbyde et
fondsmæglerselskab at kontakte potentielle købere med hen‐
blik på at forbedrede en afvikling af fondsmæglerselskabet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 27, stk. 2, i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet en befø‐
jelse til at påbyde det fondsmæglerselskab, som har økono‐
miske vanskeligheder at indlede drøftelser med relevante
parter med henblik på at finde en prisløsning, hvor fonds‐
mæglerselskabet afvikles ved fusion eller sammenlægning
med en anden virksomhed.
Efterkommes et påbud givet efter lovforslagets § 177, stk.
2, ikke, kan et fondsmæglerselskab straffes med bøde, med‐
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 177, stk. 2, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at
hvis et fondsmæglerselskab ikke efterkommer Finanstilsynet
påbud angående tidlig indgriben efter lovforslagets § 177,
stk. 2, nr. 1-8, kan fondsmæglerselskabet straffes med bøde,
jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at ved indkaldelse af fonds‐
mæglerselskabets bestyrelse fastsætter Finanstilsynet dags‐
ordenen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være
Finanstilsynet, der fastsætter dagsordenen, når fondsmæg‐
lerselskabet indkalder den øverste myndighed efter et påbud
fra Finanstilsynet i henhold til den foreslåede bestemmelses
433
stk. 2, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter dagordenen med hen‐
blik på, at kapitalejerne overvejer og stemmer om bestemte
forslag. Dette kan eksempelvis være forslag om kapitalud‐
videlser, eller andre beslutninger, som kan medvirke til at
genoprette fondsmæglerselskabets finansielle situation.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 27, stk. 1, litra
c, i BRRD.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at selskabslovens §§ 90 og 91
ikke finder anvendelse på indkaldelser efter 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at selskabslovens
bestemmelser om dagsorden ikke finder anvendelse, når Fi‐
nanstilsynet fastsætter dagsorden for bestyrelsesmødet på
baggrund af et påbud herom efter det foreslåede stk. 2, nr.
3. Selskabsloven fraviges ikke på andre punkter, da fonds‐
mæglerselskabet på tidspunktet for påbuddet ikke er nødli‐
dende, hvorfor selskabslovgivningens regler og principper,
som udgangspunkt bør overholdes. I de tilfælde, hvor denne
lov fraviger selskabslovgivningen, finder denne lov anven‐
delse.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at efterkommer fondsmæg‐
lerselskabet ikke et påbud om indkaldelse af fondsmægler‐
selskabets bestyrelse, kan Finanstilsynet på vegne af fonds‐
mæglerselskabet indkalde fondsmæglerselskabets bestyrelse
og fastsætte dagsordenen herfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
får kompetence til at indkalde bestyrelsen, såfremt fonds‐
mæglerselskabet ikke efterkommer et påbud herom, jf. stk.
2, nr. 3. I sådanne tilfælde skal Finanstilsynet også fastsætte
dagsordenen med henblik på, at kapitalejerne overvejer og
stemmer om bestemte forslag.
Indkalder fondsmæglerselskabet dets bestyrelse efter et
påbud i henhold til det foreslåede stk. 2, nr. 3, skal indkal‐
delsen ske i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets
vedtægter og selskabslovgivningen.
Udgifterne til indkaldelsen af fondsmæglerselskabets be‐
styrelse og afholdelse af det indkaldte møde afholdes af
fondsmæglerselskabet. Dette er uanset, om det er fonds‐
mæglerselskabet eller Finanstilsynet, der indkalder fonds‐
mæglerselskabets bestyrelse.
Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at selskabslovens §§ 89-91 og
93 ikke finder anvendelse på indkaldelser efter 3. pkt.
Til § 178
Den gældende § 243 b i lov om finansiel virksomhed
fastlægger beføjelse for Finanstilsynet til at påbyde ledelses‐
medlemmer for finansielle virksomheder at nedlægge deres
hverv, hvis virksomhedens finansielle situation betydeligt
forværres, eller hvis der foreligger en eller flere alvorlige
overtrædelser af den finansielle lovgivning.
Bestemmelsen foreslås for de for fondsmæglerselskaber
relevante dele videreført med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse ud over, at de
omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra fondsmægler‐
selskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksom‐
hed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til henholdsvis handel for
egen regning og afsætningsgaranti i forbindelse med emissi‐
oner af finansielle instrumenter eller placering af sådanne
instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen
følger af en ændring af BRRD vedtaget i forbindelse med
vedtagelsen af IFD.
Den foreslåede § 178 fastsætter beføjelse for Finanstilsy‐
net til at påbyde ledelsesmedlemmer for visse fondsmæg‐
lerselskaber at nedlægge deres hverv, hvis virksomhedens
finansielle situation betydeligt forværres, eller hvis der fore‐
ligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle
lovgivning.
Bestemmelse gennemfører artikel 28 i BRRD.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde et eller
flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, at nedlægge hvervet, hvis
fondsmæglerselskabets finansielle situation forværres bety‐
deligt, eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædel‐
ser af den finansielle lovgivning.
I modsætning til betingelserne for tidlig indgriben efter
lovforslagets § 177, stk. 1, kræver bestemmelsen, at der
skal være tale om en situation, hvor fondsmæglerselskabets
finansielle situation er betydeligt forværret og ikke kun er
i hastig forværring. Der skal således mere til, før Finanstil‐
synet vil kunne anvende bestemmelsen end et påbud efter
eksempelvis lovforslagets § 177, stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen
vil ikke finde anvendelse, hvis det vurderes, at et eller flere
af de tiltag, som er oplistet i lovforslagets § 177 vil være
tilstrækkelig til at genoprette fondsmæglerselskabets finan‐
sielle situation.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet
kan påbyde bestyrelsen eller direktionen i fondsmæglersel‐
skabet helt eller delvist at nedlægge hvervet, hvis der fore‐
ligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle
lovgivning, og fondsmæglerselskabets finansielle situation
er betydeligt forværret. Dette kunne eksempelvis være en
overtrædelse af reglerne af §§ 120-124, hvorimod en enkelt
overtrædelse af lovforslagets § 64, stk. 2, ikke vil medføre,
at bestemmelsen finder anvendelse. Det er afgørende, at der
er tale om en eller flere alvorlige overtrædelser. Finanstilsy‐
net skal ved vurderingen heraf tage hensyn til overtrædel‐
sens karakter.
Opfyldes betingelserne i bestemmelsen ikke, vil Finanstil‐
synet i stedet kunne anvende lovforslagets § 75, § 177, stk.
2, nr. 4, eller § 242 til at påbyde, at et eller flere medlemmer
af bestyrelsen eller direktionen nedlægger sit hverv.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan udstede påbud
efter stk. 1, hvis påbuddet efter § 177 ikke vurderes tilstræk‐
keligt til at genoprette fondsmæglerselskabets finansielle si‐
tuation.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et påbud om, at
434
hele bestyrelsen, direktionen eller enkelte medlemmer heraf
nedlægger hvervet, forudsætter, at de påbud, der er oplistet
i lovforslagets § 177 ikke er tilstrækkelige til at genoprette
fondsmæglerselskabets finansielle situation, som skal være
betydeligt forværret, før bestemmelsen kan benyttes.
Finanstilsynet skal ved vurderingen af, om bestemmelsen
skal finde anvendelse tage hensyn til den konkrete situation,
herunder effekten og formålet med foranstaltningen, samt
Finanstilsynets erfaring med det konkrete fondsmæglersel‐
skab.
Bestemmelsen supplerer lovforslagets § 177, stk. 2, nr.
4, jf. lovforslagets § 75, da bestemmelsen indeholder en
klar hjemmel til at påbyde hele bestyrelsen eller direktionen
at nedlægge sit hverv og ikke kun enkelte medlemmer her‐
af. Det er en betingelse, at fondsmæglerselskabets finansiel‐
le situation er betydeligt forværret, hvilket ikke er tilfældet
i lovforslagets § 177, stk. 1, nr. 4, hvor fondsmæglerselska‐
bets finansielle situation skal være i hastig forværring.
Den foreslåede bestemmelse supplerer endvidere de fore‐
slåede bestemmelser i lovforslagets §§ 75 og § 242. Lovfor‐
slagets §§ 75 og 242 har dog et bredere anvendelsesområde
end bestemmelsen, da lovforslagets §§ 75 og 242 også fin‐
der anvendelse i andre situationer, end hvor fondsmæglersel‐
skabets finansielle situation er betydeligt forværret.
Det foreslås i stk. 3, at udpegelse af en ny direktion, be‐
styrelse eller medlemmer heraf skal ske i overensstemmelse
med denne lov, regler udstedt i medfør af loven, selskabslo‐
ven, regler udstedt i medfør af selskabsloven og fondsmæg‐
lerselskabets vedtægter.
Bestemmelsen indebærer, at når der skal udpeges en ny
direktion eller bestyrelse eller enkelte medlemmer heraf,
skal dette ske i overensstemmelse med gældende regler i
både selskabslovgivningen og den finansielle lovgivning. Et
nyt medlem skal eksempelvis opfylde betingelserne i lovfor‐
slagets § 75, ligesom det følger af selskabsloven, at det er
bestyrelsen, der ansætter direktionen.
Til § 179
Den gældende § 243 c i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-5 Finanstilsynets beføjelse til at påbyde visse
finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskaber I,
at indsætte en eller flere midlertidige administratorer i de i
bestemmelsen nævnte tilfælde samt regler for disse admini‐
stratorers funktion m.v.
Bestemmelserne foreslås for de for fondsmæglerselskaber
relevante dele videreført med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med de foreslåede bestemmelser ud over, at de
omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra fondsmægler‐
selskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksom‐
hed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til henholdsvis handel for
egen regning og afsætningsgaranti i forbindelse med emissi‐
oner af finansielle instrumenter eller placering af sådanne
instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen
følger af en ændring af BRRD vedtaget i forbindelse med
vedtagelsen af IFD.
Den foreslåede § 179 fastsætter Finanstilsynets beføjelse
til at påbyde visse fondsmæglerselskaber at indsætte en eller
flere midlertidige administratorer i de i bestemmelsen nævn‐
te tilfælde samt regler for disse administratorers funktion
m.v.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 29 i
BRRD.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, at indsætte en eller flere
midlertidige administratorer, jf. stk. 2 eller 3, hvis fonds‐
mæglerselskabets finansielle situation forværres betydeligt,
eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af
den finansielle lovgivning, og det vurderes, at et påbud efter
§ 178 ikke er tilstrækkeligt til at genoprette fondsmæglersel‐
skabets finansielle situation.
Udgifterne til den midlertidige administrator afholdes af
fondsmæglerselskabet.
Det er en betingelse for at indsætte en midlertidig admi‐
nistrator, at en foranstaltning efter lovforslagets § 178, og
implicit lovforslagets § 177, da lovforslagets § 178 forud‐
sætter, at en foranstaltning efter lovforslagets § 177, ikke vil
være tilstrækkelig til at genoprette en betydelig forværring
af selskabets finansielle situation.
Det er fondsmæglerselskabet, som er en kontrahent, idet
kontrakten indgås mellem selskabet og en eller flere mid‐
lertidige administratorer. Dette medfører, at indsættelsen af
en midlertidig administrator i medfør af bestemmelsen ikke
skal sendes i udbud eller annonceres. Denne model kendes
eksempelvis også fra lovforslagets § 232 i medfør af hvil‐
ken Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller
fondsmæglerholdingvirksomhed at lade foretage en uvildig
undersøgelse af et eller flere forhold i fondsmæglerselska‐
bet. Denne løsningsmodel er at foretrække for fondsmægler‐
selskabet, da det både betyder, at Finanstilsynets skærpede
tavshedspligt kan iagttages, og at processen ikke skal for‐
længes unødigt som følge af, at opgaven ville skulle sendes i
offentligt udbud. Formålet med, at fondsmæglerselskabet er
kontrahent, er således at sikre hurtig og effektiv tilsynsmu‐
lighed.
Et fondsmæglerselskab indsætter selv den eller de mid‐
lertidige administratorer i fondsmæglerselskabet. Finanstil‐
synet skal dog forestå udpegningen og udvælgelsen for at
sikre, at der er tale om en eller flere personer, som er kom‐
petent, uvildige og uafhængige i forhold til fondsmæglersel‐
skabet. Det centrale for Finanstilsynets afgørelser vil være,
om vedkommende har tilknytning til fondsmæglerselskabet,
eller om der i øvrigt foreligger forhold, hvorefter der efter
Finanstilsynets vurdering kan rejses tvivl om den pågælden‐
de kompetencer m.v.
Formålet med en midlertidig administrator er at fremme
løsninger til at genoprette fondsmæglerselskabets finansielle
435
situation. Dette skal ske med de beføjelser, som den midler‐
tidige administrator får tillagt.
Bestemmelsen er et værktøj for Finanstilsynet.
Indsættelse af en midlertidig administrator er en meget
indgribende foranstaltninger og i praksis forventes det, at
Finanstilsynet ikke vil benytte beføjelsen på et tidligere
tidspunkt end ved et brud på fondsmæglerselskabets indivi‐
duelle solvensbehov. Dette udelukker dog ikke, at Finanstil‐
synet kan beslutte at anvende beføjelsen på et tidligere tids‐
punkt. Et brud på det individuelle solvensbehov medfører
ikke en automatisk anvendelse af foranstaltningen. Finans‐
tilsynet skal ved vurderingen af, om beføjelsen skal finde
anvendelse tage den konkrete situation, herunder effekten
og formålet med foranstaltningen i betragtning, samt Finans‐
tilsynets erfaring med det konkrete fondsmæglerselskab og
indvirkningen på kapitalejernes rettigheder. Indsættelsen af
en midlertidig administrator kan komme på tale i de situatio‐
ner, hvor det hovedsageligt er et ledelsessvigt, som har ført
til bruddet på det individuelle solvensbehov.
Derudover må beføjelsen kun anvendes, hvis de foreslåe‐
de tiltag i medfør af lovforslagets §§ 177 og 178 ikke vil
være tilstrækkelige til at genoprette fondsmæglerselskabets
finansielle situation. Der skal lægges afgørende vægt på, om
mindre indgribende tiltag i den konkrete situation kan have
samme eller tilsvarende effekt som indsættelse af en midler‐
tidig administrator. Indsættelse af en midlertidig administra‐
tor forventes således kun at kunne ske i helt særlige situatio‐
ner, hvor fondsmæglerselskabet er i væsentlige økonomiske
problemer, og andre tiltag ikke vurderes tilstrækkelige til at
genoprette den finansielle situation i fondsmæglerselskabet.
Indsættelsen af en midlertidig administrator må ikke unø‐
digt berøre kapitalejernes rettighed i henhold til selskabslo‐
ven. Eksempelvis må kapitalejernes møde- og stemmeret
på generalforsamlinger, godkendelse af vedtægtsændringer
m.v. ikke i unødigt omfang berøres af, at der indsættes en
midlertidig administrator. Det må dog forventes, at indsæt‐
telse af en midlertidig administrator vil ske samtidig med
indførslen af dispositionsbegrænsende påbud efter lovforsla‐
gets § 166, hvorfor det må forventes, at kapitalejerne ikke
vil få udbyttebetaling, så længe fondsmæglerselskabet er
underlagt dispositionsbegrænsende påbud. Den midlertidige
administrator skal i sit arbejde tage hensyn til sit formål, alt‐
så at fremme de løsninger, som kan genoprette fondsmæg‐
lerselskabets finansielle situation.
Et påbud til et fondsmæglerselskab om, at der skal ind‐
sættes en eller flere midlertidige administratorer, vil altid
være en væsentlig og principiel afgørelse, hvorfor en sådan
afgørelse vil skulle træffes af Finanstilsynets bestyrelse, jf. §
223.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde et fonds‐
mæglerselskab, at en midlertidig administrator skal træde i
den samlede bestyrelses sted, alternativt påbyde indsættelse
af en administrator til at bistå bestyrelsen.
Det følger af BRRD, at bestemmelsen om den midlertidi‐
ge administrator er begrænset til bestyrelsen og ikke ledel‐
sen som helhed. Finanstilsynet skal senest på tidspunktet for
udpegningen af en midlertidig administrator have fastlagt de
nærmere rammer for den midlertidige administrators arbejde
i fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at Finanstilsynet kan påby‐
de fondsmæglerselskabet, at den midlertidige administrator
træder i bestyrelsens sted.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den midlertidi‐
ge administrator vil fungere som bestyrelse i den pågælden‐
de periode, hvorfor den finansielle lovgivning og selskabslo‐
vens bestemmelser om et fondsmæglerselskabs bestyrelse
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på en mid‐
lertidig administrator, som erstatter bestyrelsen, jf. det fore‐
slåede stk. 3.
Bestemmelsen medfører, at den midlertidige administrator
i tilfælde, som er omfattet af det foreslåede stk. 2, nr. 1, skal
registreres i Erhvervsstyrelsen, da den midlertidige admini‐
strator i den givne periode er tegningsberettiget for fonds‐
mæglerselskabet. For at sikre, at offentligheden er bekendt
hermed, skal et påbud om, at en midlertidig administrator
erstatter bestyrelsen, offentliggøres.
Finanstilsynet skal senest på tidspunktet for påbuddet, jf.
det foreslåede stk. 1, klarlægge om enkelte eller flere beslut‐
ninger, der tages af den midlertidige administrator, kræver
forudgående godkendelse fra Finanstilsynet. Dette kunne
eksempelvis være beslutninger af væsentlig betydning for
fondsmæglerselskabet, herunder salg af ikke uvæsentlige
dele af forretningen. Finanstilsynet skal foretage en konkret
vurdering af hvilke beslutninger, der kræver forudgående
godkendelse. En beslutning fra den midlertidige administra‐
tor om at indkalde fondsmæglerselskabets øverste myndig‐
hed kræver altid Finanstilsynets forudgående godkendelse.
Finanstilsynet kan ændre de fastlagte rammer for den mid‐
lertidige administrator, hvis dette skønnes nødvendigt. Dette
vil kunne være tilfældet, såfremt udviklingen i fondsmæg‐
lerselskabets finansielle situation ændres i en sådan grad,
at den midlertidige administrators eksisterende rammer ikke
længere vil bidrage til bibeholdelsen eller genopretningen af
fondsmæglerselskabets finansielle situation. En ændring af
rammerne for den midlertidige administrator kan ske som
følge af både en negativ og positiv udvikling i fondsmægler‐
selskabets finansielle situation. Ændringen af rammerne for
den midlertidige administrator er gældende fra det tidspunkt,
hvor den midlertidige administrator og fondsmæglerselska‐
bet orienteres herom.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at Finanstilsynet kan påby‐
de fondsmæglerselskabet, at den midlertidige administrator
skal bistå bestyrelsen i dennes arbejde.
Et påbud efter bestemmelsen medfører således, at den
midlertidige administrators rolle bliver mere konsulentlig‐
nende, idet vedkommendes rolle udelukkende vil gå på at
hjælpe og være en sparringspartner for bestyrelsen. Den
midlertidige administrator får således ikke tildelt nogle af
bestyrelsens beføjelser i henhold til selskabslovgivningen
eller denne lov.
Da den midlertidige administrator ikke får tildelt hver‐
ken beføjelser eller repræsentationsret for fondsmæglersel‐
436
skabet, skal et påbud efter det foreslåede stk. 3 ikke regi‐
streres hos Erhvervsstyrelsen og ej heller offentliggøres af
Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal fastlægge klare rammer for den midler‐
tidige administrators opgaver, pligter og beføjelser, herunder
på hvilke områder den midlertidige administrator skal kon‐
sultere bestyrelsen, jf. det foreslåede stk. 5.
Fastlæggelsen af den midlertidige administrators opgaver
skal ske senest på tidspunktet for påbuddet, jf. det foreslå‐
ede stk. 1. Opgaverne kan eksempelvis omfatte en vurde‐
ring af fondsmæglerselskabets finansielle situation, admini‐
stration af fondsmæglerselskabets forretningsaktiviteter eller
dele heraf. Den midlertidige administrators opgaver skal
fastlægges med henblik på at bevare eller genoprette fonds‐
mæglerselskabets finansielle situation. På samme måde skal
eventuelle begrænsninger i den midlertidige administrators
opgaver også fastlægges.
Fondsmæglerselskabet skal tage hensyn til den midlertidi‐
ge administrators råd og vejledning i deres endelige beslut‐
ninger. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet i forbin‐
delse med opgørelsen af fondsmæglerselskabets individuelle
solvensbehov, frasalg af porteføljer og forretningsområder
m.v.
Finder Finanstilsynet, at bestyrelsen ikke tager tilstræk‐
keligt hensyn til den midlertidige administrators råd og
vejledning, kan Finanstilsynet vælge at ændre påbuddet
efter bestemmelsen, til et påbud efter det foreslåede stk.
2, nr. 1. Derudover kan Finanstilsynet ændre de fastlagte
rammer for den midlertidige administrator, hvis dette skøn‐
nes nødvendigt, for eksempel i tilfælde af, at udviklingen
i fondsmæglerselskabets finansielle situation ændres i en
sådan grad, at den midlertidige administrators eksisterende
rammer ikke længere vil bidrage til bibeholdelsen eller gen‐
opretningen af fondsmæglerselskabets finansielle situation.
En ændring af rammerne for den midlertidige administra‐
tor kan både ske som følge af en negativ og en positiv
udvikling i fondsmæglerselskabets finansielle situation. Æn‐
dringen af rammerne for den midlertidige administrator er
gældende fra det tidspunkt, hvor den midlertidige admini‐
strator og fondsmæglerselskabet orienteres herom.
Det foreslås i stk. 3, at denne lovs og selskabslovens be‐
stemmelser om et fondsmæglerselskabs bestyrelse med de
fornødne tilpasninger finder anvendelse på en midlertidig
administrator, der træder i bestyrelsens sted.
De fornødne tilpasninger indebærer eksempelvis, at sel‐
skabslovens § 111, stk. 2, hvorefter bestyrelsen i et aktiesel‐
skab skal bestå af mindst tre personer tilpasses, således at
den midlertidige administrator alene udgør bestyrelsen, lige‐
som selskabslovens § 135, stk. 1, hvorefter medlemmer af
bestyrelsen repræsenterer selskabet udadtil tilpasses, således
at denne rettighed tilkommer den midlertidige administra‐
tor. Bestemmelsen ligner selskabslovens § 219, stk. 1 om
likvidatorer.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at den
midlertidige administrator får tildelt de nødvendige beføjel‐
ser til at udfører sin opgave.
Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen fratræder på tidspunktet
for udpegningen af en midlertidig administrator, der træder
i den samlede bestyrelses sted, og at den midlertidige ad‐
ministrator tillægges tegnings- og repræsentationsret i over‐
ensstemmelse med selskabslovens § 135 og fondsmægler‐
selskabets vedtægt.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
den midlertidige administrator allerede fra tidspunktet for
registreringen besidder de nødvendige beføjelser til at teg‐
ne virksomheden. Samtidig med registreringen af den mid‐
lertidige administrator fratræder hele den siddende bestyrel‐
se. Ved registreringen menes tidspunktet for den midlertidi‐
ge administrators registrering i Erhvervsstyrelsen. Registre‐
ringstidspunktet er valgt for at sikre, at offentligheden også
har kendskab til den ændrede ledelsessituation i fondsmæg‐
lerselskabet, da den midlertidige administrator kan tegne og
repræsentere selskabet udadtil.
Det foreslås i stk. 5, at § 114 tilsvarende finder anvendelse
for en midlertidig administrator.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en midlertidig
administrator, uanset om denne bistår eller erstatter besty‐
relsen, er underlagt samme tavshedspligt efter lovforslaget
§ 114 som bestyrelsen i virkeligheden. Dette medfører, at
fondsmæglerselskabets revisor m.v. kan give fortrolige op‐
lysninger til den midlertidige administrator.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at senest på tidspunktet for på‐
buddet efter stk. 1 skal Finanstilsynet have fastlagt de nær‐
mere rammer for den midlertidige administrators arbejde,
herunder hvilke beslutninger den midlertidige administrator
skal forelægge Finanstilsynet til godkendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
er forpligtede til senest på tidspunktet for påbuddet skal ha‐
ve fastlagt de nærmere rammer for den midlertidige admini‐
strators arbejde. Arbejdet vil afhænge af, om der er tale om,
at den midlertidige administrator skal erstatte bestyrelsen
eller skal bistå bestyrelsen i sit arbejde, hvorfor der henvises
til bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at indkaldelse af fondsmæg‐
lerselskabets bestyrelse altid kræver Finanstilsynet forudgå‐
ende godkendelse.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at Finanstilsynet løbende
kan ændre rammerne for den midlertidige administrators
arbejde, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt for at
genoprette fondsmæglerselskabets finansielle situation.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at Finanstilsynet kan beslutte,
at den midlertidige administrator skal rapportere til Finans‐
tilsynet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en mulighed for at
fastsætte en rapporteringspligt. Rapporteringen kan omhand‐
le fondsmæglerselskabets finansielle situation og udviklin‐
gen heraf, samt de beføjelser og tiltag, som den midlertidige
administrator har benyttet. Finanstilsynet kan beslutte, at der
skal ske en løbende rapportering, eller hvis dette vurderes
tilstrækkeligt, at der foretages en afrapportering på tidspunk‐
tet for den midlertidige administrators ophør. Finanstilsynet
fastsætter intervallet for afrapporteringen. Finanstilsynet kan
437
beslutte, at der både skal ske løbende rapportering og en
afsluttende rapportering.
Senest på tidspunktet for påbuddet skal Finanstilsynet ha‐
ve klarlagt om enkelte eller flere beslutninger, der tages af
den midlertidige administrator, kræver forudgående godken‐
delse fra Finanstilsynet. Dette kunne eksempelvis være be‐
slutninger af væsentlig betydning for fondsmæglerselskabet,
herunder salg af ikke uvæsentlige dele af forretningen. Fi‐
nanstilsynet skal foretage en konkret vurdering af, hvilke
beslutninger der kræver forudgående godkendelse. En be‐
slutning fra den midlertidige administrator om at indkalde
fondsmæglerselskabets øverste myndighed kræver altid Fi‐
nanstilsynets forudgående godkendelse.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler om den midlertidige administrator.
Dette vil ske ved en bekendtgørelse, som vil indehol‐
de nærmere bestemmelser om rammerne for den midler‐
tidige administrators arbejde, bestemmelser om tegnings-
og repræsentationsret, hvem anmeldelsesforpligtelsen over
for Erhvervsstyrelsen påhviler, samt alle andre nødvendi‐
ge oplysninger for den praktiske gennemførelse af beføjel‐
sen. Derudover vil bekendtgørelsen indeholde nærmere reg‐
ler om offentliggørelse og orientering af kapitalejere.
Til § 180
Den gældende § 243 d i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 6-8 regler for den midlertidige administrators
udpegningsperiode, uvildighed og erstatningsansvar, der er
indsat efter bestemmelsens stk. 1-5.
Bestemmelserne foreslås for de for fondsmæglerselskaber
relevante dele videreført med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med de foreslåede bestemmelser ud over, at de
omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra fondsmægler‐
selskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksom‐
hed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til henholdsvis handel for
egen regning og afsætningsgaranti i forbindelse med emissi‐
oner af finansielle instrumenter eller placering af sådanne
instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen
følger af en ændring af BRRD vedtaget i forbindelse med
vedtagelsen af IFD.
Den foreslåede § 180 fastsætter regler for den midlertidi‐
ge administrators udpegningsperiode, uvildighed og erstat‐
ningsansvar, der er indsat efter bestemmelsens stk. 1-5.
Bestemmelsen gennemfører artikel 29 i BRRD.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at en midlertidig administrator
efter § 179 udpeges for en periode op til et år.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at denne periode i særlige
tilfælde kan forlænges af Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at Finanstilsynet skal begrun‐
de en forlængelse over for fondsmæglerselskabets kapital‐
ejere.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at indsæt‐
telse af en midlertidig administrator naturligvis ikke må væ‐
re en permanent løsning for et fondsmæglerselskab under
genopretning.
Skal der ske en forlængelse, skal årsagen til og betingel‐
serne for den midlertidige administrators indsættelse stadig
være til stede. Der skal være tale om helt særlige omstæn‐
digheder, som begrunder, at den midlertidige administrator
stadig er nødvendig, og at anvendelsen af andre og mindre
indgribende tiltag ikke vil være tilstrækkelige til at genop‐
rette fondsmæglerselskabets finansielle situation. Derudover
skal fondsmæglerselskabet fortsat være i en betydelig for‐
værret finansiel situation. Det er Finanstilsynet, som vurde‐
rer, hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt, og ligeledes
begrunder beslutningen over for fondsmæglerselskabets ka‐
pitalejere.
Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at en midlertidig administrator
til enhver tid kan afsættes af Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har enekompetence til at afsætte en midlertidig administra‐
tor. Finanstilsynet kan eksempelvis beslutte at afsætte den
midlertidige administrator, hvis formålet med indsættelsen
ikke længere er til stede. Dette kan eksempelvis være tilfæl‐
det, hvis fondsmæglerselskabet bliver nødlidende eller be‐
tingelserne for tidlig indgriben ikke længere er opfyldt. Fi‐
nanstilsynet skal anmelde dette til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, 5. pkt., at selskabslovens § 120 ikke
finder anvendelse på en midlertidig administrator, der træder
i den samlede bestyrelses sted, og bestyrelsen kan ikke af‐
sætte en midlertidig administrator.
Det følger af selskabslovens § 120, at flertallet af bestyrel‐
sen skal vælges af virksomhedens øverste myndighed. Den‐
ne regel fraviges, når en midlertidig administrator indsæt‐
tes. Derfor foreslås det, at bestyrelsen ikke kan afsætte en
midlertidig administrator ved en senere lejlighed. Bestyrel‐
sen kan således ikke vælge en ny bestyrelse og afsætte ad‐
ministratoren. Det er kun Finanstilsynet, der kan afsætte en
midlertidig administrator, hvorfor også fondsmæglerselska‐
bets vedtægter fraviges for så vidt angår valg af medlemmer
til bestyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, 6. pkt., at selskabslovens § 121, stk.
1, ikke finder anvendelse på den midlertidige administrator,
som skal give Finanstilsynet et varsel på mindst to måneder
inden en påtænkt udtrædelse.
Med den foreslåede fravigelse af § 121, stk. 1, i selska‐
bsloven sikres det, at den midlertidige administrator ikke
kan fratræde som midlertidig administrator uden varsel. En
midlertidig administrator kan vælge at fratræde, men Fi‐
nanstilsynet skal have varsel herom senest to måneder inden
den midlertidige administrator påtænker at fratræde.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet sikrer, at den midler‐
tidige administrator er uvildig og besidder de nødvendige
kompetencer til at varetage opgaven.
Bedømmelsen af de foreslåede kriterier skal ske i over‐
ensstemmelse med de regler og principper, der gælder for
andre ledelsesmedlemmer i et fondsmæglerselskab, jf. lov‐
438
forslagets § 75. En midlertidig administrator må ikke have,
eller potentielt have, interessekonflikter med det pågælden‐
de fondsmæglerselskab, som den midlertidige administrator
udpeges for. En midlertidig administrator kan eksempelvis
anses for at have en interessekonflikt, hvis den midlertidi‐
ge administrator ejer kapitalandele i fondsmæglerselskabet,
eller der er indgået en eller flere aftaler imellem fondsmæg‐
lerselskabet og den midlertidige administrator, eller fonds‐
mæglerselskaber som den midlertidige administrator har en
væsentlig interesse i. Eksemplerne er ikke udtømmende.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en midlertidig administra‐
tor, som under udførelsen af sit hverv forsætligt eller groft
uagtsomt har påført fondsmæglerselskabet tab, skal erstatte
dette tab.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at det samme gælder, når
skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Finanstilsy‐
net kan ikke ifalde ansvar for den midlertidige administra‐
tors handlinger og undladelser efter dansk rets almindelige
erstatningsretlige regler.
Den foreslåede bestemmelse fastslår den midlertidige ad‐
ministrators erstatningsansvar. Den midlertidige administra‐
tors ansvar er begrænset i forhold til den gældende selska‐
bslovgivning, da en midlertidig administrator kun kan ifal‐
de ansvar, hvis der er handlet groft uagtsomt eller forsæt‐
ligt. Den midlertidige administrator skal ikke betragtes som
en de facto direktør eller en skyggedirektør. Finanstilsynet
kan ikke ifalde ansvar for den midlertidige administrators
handlinger og undladelser.
Til § 181
Den gældende § 243 d i lov om finansiel virksomhed
fastlægger reglerne i relation til fyldestgørelsesgrund eller
insolvensbehandling, jf. lov om kapitalmarkeder.
Bestemmelsen foreslås for de for fondsmæglerselskaber
relevante dele videreført med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med de foreslåede bestemmelser ud over, at de
omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra fondsmægler‐
selskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksom‐
hed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til henholdsvis handel for
egen regning og afsætningsgaranti i forbindelse med emissi‐
oner af finansielle instrumenter eller placering af sådanne
instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen
følger af en ændring af BRRD vedtaget i forbindelse med
vedtagelsen af IFD. Derudover er henvisning til lov om
værdipapirhandel ændret til rette henvisning til lov om kapi‐
talmarkeder, der har erstattet lov om værdipapirhandel.
Den foreslåede § 181 fastætter reglerne i relation til fyl‐
destgørelsesgrund eller insolvensbehandling, jf. lov om ka‐
pitalmarkeder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 68 i BRRD.
Det foreslås i stk. 1, at et påbud fra Finanstilsynet i medfør
af §§ 177-179 ikke i sig selv udgør en fyldestgørelsesgrund
eller insolvensbehandling som defineret i § 5, stk. 1, nr. 6,
i lov om kapitalmarkeder, hvis fondsmæglerselskabet fort‐
sat opfylder kontraktens væsentlige materielle forpligtelser,
herunder betalings- og leveringsforpligtelser og krav om
sikkerhedsstillelse.
Bestemmelsen har til formål at hindre, at Finanstilsynets
iværksættelse af et påbud i henhold til lovforslagets §§
177-179 giver fondsmæglerselskabets kontraktparter mulig‐
hed for at påberåbe sig et eventuelt vilkår i kontrakten om,
at en sådan foranstaltning kan statuere misligholdelse. Be‐
stemmelsen skal sikre, at fondsmæglerselskabets aftaler kan
løbe videre upåvirket af Finanstilsynets indgriben i henhold
til lovforslagets §§ 177-179.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en udelukkelse af,
at en modpart, som har indgået en kontrakt med, fondsmæg‐
lerselskabet, kan påberåbe sig Finanstilsynets påbud efter
lovforslagets §§ 177-179 som selvstændig fyldestgørelses‐
grund eller som misligholdelsesgrund i form af insolvensbe‐
handling.
Fyldestgørelsesgrund er defineret i § 5, stk. 1, nr. 6, i
lov om kapitalmarkeder, hvor det fremgår, at misligholdelse
eller en anden mellem parterne aftalt begivenhed, hvis ind‐
træden medfører, at sikkerhedshaveren har ret til at realisere
eller tilegne sig en finansiel sikkerhed, eller at slutafregning
kan finde sted.
Bestemmelsen omfatter alle fondsmæglerselskabets kon‐
trakter, herunder kontrakter om finansiel sikkerhedsstillel‐
se. Der kan således alene ske undtagelser hertil, hvis det er
hjemlet i loven.
Uanset at et påbud efter lovforslagets §§ 177-179, jf.
stk. 1, ikke udgør en fyldestgørelsesgrund, fremgår det, at
fondsmæglerselskabet ikke kan undlade at erlægge en kon‐
trakts løbende og sædvanlige ydelser ved forfald. Det er
en forudsætning, at de væsentlige forpligtelser i henhold til
kontrakten fortsat opfyldes.
Det er kun kontrakter, som ikke er misligholdt på det
tidspunkt, hvor Finanstilsynet giver påbud i henhold lovfor‐
slagets §§ 177-179, som er omfattet af bestemmelsen. Dette
medfører, at kontraktens løbende ydelser, som blev fastsat
i forbindelse med kontraktens indgåelse, og andre kontrakt‐
retlige ydelser skal være opfyldt, for at kontrakten er omfat‐
tet af bestemmelsen. Hvis fondsmæglerselskabet eksempel‐
vis undlader at erlægge en ordinær rentebetaling ifølge en
låneaftale og derved er i forsinkelse vedrørende den konkre‐
te kontrakt, vil modparten principielt kunne påberåbe sig
misligholdelse.
Finanstilsynets påbud i henhold til lovforslagets §§
177-179 kan således ikke udgøre en selvstændig mislighol‐
delsesgrund, hvilket fremgår af den foreslåede bestemmel‐
ses stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at opfylder fondsmæglerselskabet
fortsat kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder beta‐
lings- og leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillel‐
se, vil et påbud i medfør af §§ 177-1795 eller tiltag, der
er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv berettige fonds‐
439
mæglerselskabets kontraktpart til at foretage sig det i nr. 1-2
oplistede.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en kontraktpart
ikke kan påberåbe sig påbud i henhold til lovforslagets §§
177-179 som misligholdelsesgrund eller eventuelle andre
kontraktslige rettigheder. Dette omfatter også beføjelser og
aftalebestemmelser som eksempelvis en konventionalbod,
en renteforhøjelse og lignende, som forøger fondsmægler‐
selskabets forpligtelser i tilfælde af et påbud i henhold til
lovforslagets §§ 177-179. Dette uanset om rettigheden tilhø‐
rer fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at fondsmæglerselskabets kon‐
traktpart ikke er berettiget til at ophæve, suspendere, ændre,
nette eller modregne i kontrakten på baggrund af et påbud
efter §§ 177-179.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at fondsmæglerselskabets kon‐
traktpart ikke er berettiget til at sætte sig i besiddelse af,
udøve kontrol over eller søge sig fyldestgjort i noget aktiv
tilhørende fondsmæglerselskabet på baggrund af et påbud
efter §§ 177-179.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at fondsmæglerselskabets kon‐
traktpart ikke er berettiget til at udøve indflydelse på fonds‐
mæglerselskabets kontraktretlige rettigheder i øvrigt på bag‐
grund af et påbud efter §§ 177-179.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 tilsvarende finder
anvendelse for kontrakter indgået af en dattervirksomhed,
såfremt modervirksomheden eller en anden virksomhed i
koncernen garanterer eller understøtter dattervirksomhedens
forpligtelser, og for kontrakter indgået af en koncernforbun‐
den virksomhed, som indeholder bestemmelser om kryds‐
misligholdelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et påbud i hen‐
hold til lovforslagets §§ 177-179 ikke gør det muligt at ud‐
øve kontraktmæssige opsigelses-, suspensions-, ændrings-,
netting- eller modregningsret i forbindelse med kontrakter,
som er indgået af en dattervirksomhed.
Bestemmelsen forudsætter dog, at modervirksomheden
har interesser i den kontrakt, som er indgået af dattervirk‐
somheden, i form af garanti, indeståelse eller støtte, eller at
modervirksomheden kan blive påvirket som følge af kryds‐
misligholdelse eller anden misligholdelse som følge af på‐
bud i henhold til lovforslagets §§ 177-179 i et koncernfor‐
bundet selskab.
Krydsmisligholdelse eller crossdefault angår situationen,
hvor parterne har aftalt, at misligholdelse i et retsforhold til‐
lige skal have misligholdelsesvirkning for andre retsforhold.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 tilsvarende finder anven‐
delse, hvor et påbud svarende til et påbud efter §§ 177-179
er udstedt i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at en kontrakt og‐
så vil kunne opretholdes, uanset om der er tale om tidlig
indgriben over for et selskab fra et land uden for Den Euro‐
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, men som har aktiviteter her i landet.
Til § 182
Den gældende § 245 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal have effektive sagsgange og sy‐
stemer, som sikrer at virksomheden inden for 24 timer kan
tilvejebringe de nødvendige oplysninger i forbindelse med
en vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller
forventes at blive nødlidende.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med mindst én
dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte inve‐
steringsservice og -aktiviteter, med redaktionelle ændringer
og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser ud over, at de
omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra fondsmægler‐
selskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksom‐
hed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til henholdsvis handel for
egen regning og afsætningsgaranti i forbindelse med emissi‐
oner af finansielle instrumenter eller placering af sådanne
instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen
følger af en ændring af BRRD gennemført i forbindelse
med IFD. Derudover er det gældende stk. 3 om finansielle
holdingvirksomheder lagt sammen med det foreslåede stk.
1.
Den foreslåede § 182 fastsætter regler om effektive sags‐
gange og systemer ved en nødlidende situation.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de nævnte
fondsmæglerselskaber har effektive former for systemer, der
medfører, at de er forberedt og hurtigst muligt kan iværksæt‐
te de nødvendige tiltag, når en krisesituation er forestående.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivi‐
teter, og fondsmæglerholdingvirksomheder med mindst én
dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte inve‐
steringsservice og -aktiviteter, skal have effektive sagsgange
og systemer, der sikrer, at fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden inden for 24 timer kan tilveje‐
bringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart
forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165,
eller når betingelserne i § 214 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finansiel Stabi‐
litet får de nødvendige oplysninger til at kunne foretage den
fornødne værdiansættelse efter §§ 6 eller 7 i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Dette
kan allerede være relevant i forbindelse med nedskrivning
440
og konvertering af relevante kapitalandele jf. lovforslagets
§ 214, samt ved Finanstilsynets høring af Finansiel Stabili‐
tet om, hvorvidt et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed er nødlidende eller forventeligt nødli‐
dende. Oplysningerne skal desuden indgå i Finansiel Stabili‐
tets forberedelse af en eventuel restrukturering og afvikling
af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom‐
heden, herunder til vurderingen af, hvad der i situationen vil
være de rette afviklingstiltag.
De oplysninger og oversigter, der som minimum vil skulle
tilvejebringes, omfatter bl.a. en ajourført balance, en redegø‐
relse for fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholding‐
virksomhedens finansielle stilling, en oversigt over aktiver‐
nes bogførte værdi og en oversigt over balanceført og ikke-
balanceført forpligtelser, således som de fremgår af fonds‐
mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens
regnskaber og optegnelser med angivelse af deres status i
konkursordenen.
Derudover skal der som minimum tilvejebringes en over‐
sigt over passiver, som er undtaget fra bail-in, jf. § 24, stk.
4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, oplysninger om hvilke passiver, der har mod‐
regningsret i medfør af lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, og oplysninger om hvilke
passiver der har modregningsret under den gældende kon‐
kurslov.
Finanstilsynet vil i medfør af lovforslagets kapitel 19 føre
løbende tilsyn med, at de omfattede fondsmæglerselskaber
har effektive sagsgange og systemer, således at det sikres,
at fondsmæglerselskaberne har mulighed for at træffe de
nødvendige tiltag.
Overtrædelse af lovforslagets § 182, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 182, stk. 1, er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter,
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dat‐
tervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte inve‐
steringsservice og –aktiviteter. Det betyder, at hvis et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed om‐
fattet af bestemmelsen ikke har effektive sagsgange og sy‐
stemer, der sikrer, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe
de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud
for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt fonds‐
mæglerselskabet er nødlidende eller forventeligt nødlidende,
jf. lovforslagets § 165, eller når betingelserne i lovforslagets
§ 214 er opfyldt, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets
§ 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde et fonds‐
mæglerselskab at udarbejde et register over finansielle kon‐
trakter, som fondsmæglerselskabet har indgået.
Ved finansielle kontrakter forstås i den forbindelse bl.a.
finansielle kontrakter som defineret i § 2, i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, her‐
under værdipapirkontrakter, råvarekontrakter, futures og for‐
wardkontrakter, swapaftaler og låneaftaler mellem selskaber,
hvor lånets løbetid er tre måneder eller derunder.
Det er forventningen, at de fleste fondsmæglerselskaber,
som en del af den almindelige risikostyring, løbende fører
en form for liste over de finansielle kontrakter, de har ind‐
gået. Det er dog ikke sikkert, om denne liste indeholder
alle de oplysninger, som er nødvendige, for at et fondsmæg‐
lerselskab vil kunne afvikles efter lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder. Muligheden
for, at Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab at
udarbejde et detaljeret register over de finansielle kontrakter,
som fondsmæglerselskabet har indgået vil derfor forvente‐
ligt først blive udnyttet, såfremt fondsmæglerselskabet kom‐
mer i problemer.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at udgangspunktet
for genopretningsplaner er, at det er fondsmæglerselskabet
selv, der aktiverer planen. Tidspunktet for Finanstilsynets
eventuelle påbud om udarbejdelse af et register vil derfor
typisk ligge efter fondsmæglerselskabets aktivering af gen‐
opretningsplanen. Finanstilsynets vurdering af, om det er re‐
levant at få udarbejdet et register over finansielle kontrakter,
vil således forventeligt blive foretaget, når der er en konkret
risiko for, at der kan blive behov for registeret inden for et
kortere tidsrum.
Dette udelukker dog ikke, at påbuddet kan anvendes, hvis
Finanstilsynet i forbindelse med, at fondsmæglerselskabet
eller koncernen udarbejder eller ajourfører dens genopret‐
ningsplan i henhold til lovforslagets §§ 98 eller 99, erfarer,
at der er behov for et sådant register, eksempelvis fordi det
vurderes, at fondsmæglerselskabet har mange – og måske
uforholdsmæssigt mange – finansielle kontrakter, eller hvis
de finansielle kontrakter vurderes at være urimelige eller
uproportionale. Det samme gør sig gældende for så vidt Fi‐
nanstilsynets udarbejdelse af afviklingsplaner. Finanstilsynet
kan dog også senere, som led i tilsynet med fondsmæglersel‐
skabet, benytte sig af muligheden for at give påbud om at
udarbejde et register over kontrakter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 5, stk. 8, artikel 10,
stk. 8 og artikel 71, stk. 7, i BRRD.
Efterkommes et påbud givet efter lovforslagets § 182, stk.
2, ikke, kan et fondsmæglerselskab straffes med bøde, med‐
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 182, stk. 2, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab ikke har udarbejdet et register over
finansielle kontrakter efter Finanstilsynet påbud herom, kan
fondsmæglerselskabet straffes med bøde, jf. lovforslagets §
267, stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet efter høring af Fi‐
nansiel Stabilitet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
oversigter og oplysninger fondsmæglerselskabet skal tilveje‐
441
bringe, herunder om kravene til registeret over finansielle
kontrakter, og hvilke tiltag og systemer der er nødvendige
for at sikre dette.
Hensigten med tiltagene er at sikre, at der kan ske en
effektiv afvikling af et nødlidende eller forventeligt nødli‐
dende fondsmæglerselskab, jf. lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til at fastsæt‐
te, i hvilke tilfælde der vil kunne være behov for et detaljeret
register, samt indeholde nærmere regler om hvilke kontrak‐
ter der skal være omfattet af registeret.
Den eksisterende bemyndigelse i § 245 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 962 af 25. juni 2018 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab.
Bekendtgørelsen regulerer bl.a., hvilke oplysninger fonds‐
mæglerselskaber skal levere til brug for Finanstilsynets og
Finansiel Stabilitets afviklingsplanlægning og afviklingsbe‐
redskab
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab, hvis der bliver behov herfor. Indtil da
foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendt‐
gørelse videreføres.
Til § 183
Den gældende § 245 b i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at bl.a. fondsmæglerselskaber I, blandede hol‐
dingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal
underrette Finanstilsynet om de finansieringsinstitutter, som
er dattervirksomheder af de pågældende virksomheder, og
som indgår i det konsoliderede tilsyn med koncernen.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med mindst én
dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte inve‐
steringsservice og -aktiviteter, med redaktionelle ændringer
og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med den foreslåede bestemmelse ud over, at de
omfattede fondsmæglerselskaber ændres fra fondsmægler‐
selskaber I, jf. § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksom‐
hed, til fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, omfatter tilladelse til henholdsvis handel for
egen regning og afsætningsgaranti i forbindelse med emissi‐
oner af finansielle instrumenter eller placering af sådanne
instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse. Ændringen
følger af en ændring af BRRD vedtaget i forbindelse med
vedtagelsen af IFD.
Den foreslåede § 183 fastsætter regler om særlig underret‐
ning af Finanstilsynet i koncernforhold.
Det foreslås i § 183, at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivi‐
teter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én
dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte inve‐
steringsservice og -aktiviteter, skal give Finanstilsynet med‐
delelse om navne og identifikationsnumre for danske virk‐
somheder i form af cvr-numre på de finansieringsinstitutter,
som er dattervirksomheder af de pågældende virksomheder,
og som indgår i Finanstilsynets konsoliderede tilsyn med
koncernen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal un‐
derrette Finanstilsynet, hvis der sker ændringer i koncernen,
som eksempelvis medfører, at et finansieringsinstitut ikke
længere indgår i det konsoliderede tilsyn med koncernen.
Det følger af forslag til § 14 i lov om restrukturering
og afvikling af disse finansielle virksomheder, at skifteret‐
ten skal underrette Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet
ved begæring om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling
af virksomheder m.v. underlagt loven. Bestemmelsen har
til formål at sikre, at skifteretten er opmærksom på, at
visse finansieringsinstitutter er undergivet lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og
dermed kan underrette Finansiel Stabilitet og Finanstilsy‐
net. Dette sker ved, at Finanstilsynet hurtigst muligt efter
indberetningen fra den pågældende virksomhed underretter
Erhvervsstyrelsen om hvilke virksomheder, der er omfattet
af bestemmelsen, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan registrere
finansieringsinstituttet, som en særlig form for virksomhed.
Overtrædelse af lovforslaget § 183 kan straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 183 er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr.
3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirk‐
somhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte inve‐
steringsservice og -aktiviteter. Det betyder, at hvis et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed om‐
fattet af bestemmelsen ikke giver Finanstilsynet meddelelse
om navne og identifikationsnumre for danske virksomheder
i form af cvr-numre på de finansieringsinstrumenter, som er
dattervirksomheder af de pågældende virksomheder, og som
indgår i Finanstilsynets konsoliderede tilsyn med koncer‐
nen, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk.
1, nr. 1.
Til § 184
Den gældende § 259, stk. 1, 3-5, 9 og 10, i lov om finan‐
siel virksomhed fastlægger regler for Finanstilsynets udar‐
bejdelse, vedtagelse og vedligeholdelse af afviklingsplaner
for bl.a. et fondsmæglerselskab I. Afviklingsplaner skal efter
bestemmelsen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
442
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet skal udarbej‐
de, vedtage og vedligeholde en afviklingsplan for et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, jf. dog § 186.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 1, 1. pkt., og
artikel 10, stk. 6, i BRRD.
En afviklingsplan skal gøre det muligt at afvikle et fonds‐
mæglerselskab på bedste vis med mindst skade for kunder,
investorer, det offentlige og kreditorerne og med henblik
på at undgå behov for offentlig støtte. I modsætning til
genopretningsplaner, jf. lovforslagets §§ 98-100, hvor det er
fondsmæglerselskabet selv, der som udgangspunkt udarbej‐
der planen, er det Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, som
i samarbejde udarbejder afviklingsplanen, hvilket i praksis
indebærer, at Finansiel Stabilitet udarbejder et udkast til
afviklingsplan og indstiller udkastet til vedtagelse hos Fi‐
nanstilsynet. Udarbejdelse af en afviklingsplan skal i videst
muligt omfang ske på baggrund af allerede tilgængelige op‐
lysninger i Finanstilsynet. Dette udelukker ikke, at Finans‐
tilsynet kan anmode et omfattet fondsmæglerselskab om
yderligere oplysninger til brug for udarbejdelsen. Finanstil‐
synet opnår gennem sin risikobaserede tilsynsvirksomhed
kendskab til de enkelte fondsmæglerselskaber og disses for‐
retningsmodeller.
Afviklingsplaner skal udarbejdes for alle omfattede fonds‐
mæglerselskaber, således at Finanstilsynet i samarbejde med
Finansiel Stabilitet i hvert enkelt tilfælde har forberedt,
hvordan afviklingen af et fondsmæglerselskab forventes at
se ud, hvis det skulle blive aktuelt.
Efter at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har udarbej‐
det afviklingsplanerne for fondsmæglerselskaberne, skal der
ske en løbende vedligeholdelse af planerne. Afviklingspla‐
nerne skal vedligeholdes mindst én gang om året, jf. det
foreslåede stk. 3, samt når der i fondsmæglerselskaberne
sker ændringer, jf. det foreslåede stk. 4, herunder eventuelle
ændringer i struktur, aktivitetsområder, finansielle stilling,
eller øvrige ændringer, som har betydning for gennemførel‐
sen af afviklingsplanen, eller i øvrigt nødvendiggør en re‐
vision. Fondsmæglerselskaberne skal oplyse Finanstilsynet
om sådanne ændringer, jf. lovforslagets § 185.
Afviklingsplanerne er myndighedernes planer. Det bety‐
der, at fondsmæglerselskaberne ikke kan få planerne udle‐
veret med undtagelse af et kort resume. De oplysninger,
som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet udveksler til brug
for afviklingsplanerne, vil være omfattet af en skærpet tavs‐
hedspligt, jf. lovforslagets §§ 254-247d.
Det må således forventes, at hvis et fondsmæglerselskab
eksempelvis har igangsat sin genopretningsplan, vil Finans‐
tilsynet og Finansiel Stabilitet også gennemgå og sikre, at
den foreliggende afviklingsplan fortsat er opdateret og kan
gennemføres.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet vedtager
afviklingsplanen efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at afviklingsplanen skal opfyl‐
de det i nr. 1-4 oplistede.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at afviklingsplanen skal inde‐
holde de afviklingstiltag, som det vurderes vil kunne anven‐
des ved fondsmæglerselskabets afvikling, jf. § 12 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 1, 2. pkt., i
BRRD.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at afviklingspla‐
nen skal angive de beføjelser og redskaber, som Finanstil‐
synet og Finansiel Stabilitet vurderer vil finde anvendelse,
hvis fondsmæglerselskabet opfylder betingelserne for afvik‐
ling, jf. § 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse fi‐
nansielle virksomheder, og derfor skal afvikles. Afviklings‐
tiltagene fremgår af kapitel 4 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Dette indebærer bl.a., at i det omfang Finanstilsynet i
samarbejde med Finansiel Stabilitet ved udarbejdelsen af
afviklingsplanen vurderer, at fondsmæglerselskabet ikke vil
opfylde afviklingsbetingelserne, skal dette fremgå af afvik‐
lingsplanen. Afviklingsplanen må i et sådant tilfælde forven‐
tes at indeholde en beskrivelse af, at fondsmæglerselskabet
vil kunne afvikles ved konkursbehandling, hvis dette er til‐
fældet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at afviklingsplanen skal tage
højde for relevante scenarier, herunder at fondsmæglersel‐
skabets sammenbrud kan skyldes konkrete forhold i fonds‐
mæglerselskabet eller være en følge af en periode med gene‐
rel finansiel ustabilitet, herunder begivenheder, der berører
hele det finansielle system.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 3, 1. pkt., i
BRRD.
Afviklingsplanerne skal som udgangspunkt udarbejdes
under normale forhold, hvor der ikke er en krise i fonds‐
mæglerselskabet, eller afvikling er umiddelbart foreståen‐
de. I afviklingsplanen skal der derfor opstilles scenarier for
afvikling af fondsmæglerselskabet under en række forskelli‐
ge forudsætninger, herunder en idiosynkratisk og systemisk
krise. Afviklingsplanerne skal indeholde oplysninger om
anvendelsen af afviklingsværktøjer og om, hvordan fonds‐
mæglerselskabet sikrer videreførelse af kritiske funktioner i
de forskellige scenarier.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at afviklingsplanen skal inde‐
holde en analyse af, hvornår og hvordan fondsmæglerselska‐
bet kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter og
identificere de aktiver, der forventes at kunne anvendes som
sikkerhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 4, i BRRD.
Et af formålene med lovforslagets regler om afvikling er
at undgå, at der skal anvendes offentlige midler til afvikling
443
eller restrukturering af fondsmæglerselskaberne. Afviklings‐
planerne må derfor ikke bygge på en antagelse om adgang
til ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige eller ud‐
sætte skatteyderne for tabsrisiko. Der må således ikke for‐
udsættes ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud
over anvendelse af Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, eller likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes i en
nødsituation, eller ydes på andre betingelser end de normale,
for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
Den eneste ekstraordinære finansielle støtte, der kan for‐
udsættes i afviklingsplanen, er de midler, der vil kunne ind‐
skydes eller anvendes fra Afviklingsformuen. At der ikke
kan forudsættes ekstraordinær finansiel støtte, udelukker ik‐
ke anvendelse af faciliteter i Danmarks Nationalbank eller
øvrige centralbanker. I det omfang, fondsmæglerselskabet
har aktiver, der kan stilles til sikkerhed for likviditet i med‐
før af sådanne ordninger, skal afviklingsplanen indeholde en
analyse af anvendelsen heraf.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at afviklingsplanen skal inde‐
holde modeller for, hvordan de i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder omhandlede
afviklingsværktøjer og -beføjelser kan anvendes på fonds‐
mæglerselskabet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 7, 1. pkt., i
BRRD.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at afviklingspla‐
nen skal opstille en eller flere modeller for det påtænkte af‐
viklingsværktøj eller den påtænkte afviklingsbeføjelses an‐
vendelse. Dette kan eksempelvis afhænge af, om der er tale
om et scenarie med systemisk krise eller en idiosynkratisk
krise.
Ud over ovennævnte krav til afviklingsplanen, jf. det
foreslåede stk. 1, 3. pkt., nr. 1-4, indeholder Kommission‐
ens delegerede forordning (EU) nr. 2016/1075 om supple‐
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder om indholdet af genopretningsplaner, afviklings‐
planer og koncernafviklingsplaner, de minimumskriterier,
som den kompetente myndighed skal vurdere i forbindel‐
se med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner,
betingelserne for koncernintern finansiel støtte, kravene
vedrørende uafhængige valuarer, den kontraktmæssige aner‐
kendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, pro‐
cedurerne og indholdet i forbindelse med underretningskrav
og meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes
virkemåde i praksis.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet kan udarbej‐
de, vedtage og vedligeholde en forenklet afviklingsplan.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 4, stk. 1, litra a,
c og d, og stk. 3, i BRRD.
Afviklingsplaner udarbejdes af Finanstilsynet i samarbej‐
de med Finansiel Stabilitet, hvilket i praksis indebærer, at
Finansiel Stabilitet udarbejder et udkast til afviklingsplan og
indstiller udkastet til vedtagelse hos Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet vedtager
den forenklede afviklingsplan efter indstilling fra Finansiel
Stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
kan beslutte at vedtage en forenklet afviklingsplan efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet. Ved vurderingen af, om
Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet skal
vedtage en forenklet afviklingsplan, skal Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet tage hensyn til de konsekvenser, det kan
medføre, at det pågældende fondsmæglerselskab bliver nød‐
lidende. I denne vurdering indgår karakteren af fondsmæg‐
lerselskabets forretningsaktiviteter, aktionærstruktur, retlige
form, risikoprofil, størrelse og retlige status, dets forbindel‐
ser med andre fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter m.fl.
eller med det finansielle system generelt, omfanget og kom‐
pleksiteten af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets med‐
lemskab af en institutsikringsordning eller af andre koopera‐
tive systemer.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal derudover tage
hensyn til, om fondsmæglerselskabets sammenbrud og ef‐
terfølgende konkurs forventes at ville få betydelig negativ
indvirkning på de finansielle markeder, institutter omfattet
af kapitel 17-17 a i lov om finansiel virksomhed, finansie‐
ringsvilkårene eller økonomien som helhed. De fondsmæg‐
lerselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering
som små og ikke indbyrdes forbundne i artikel 12, stk. 1,
i IFR, vil som udgangspunkt have forretningsmodeller og
risikoprofiler, der ikke indebærer en høj risiko for kunder,
markeder eller sig selv, og er af størrelser, som betyder, at
det er mindre sandsynligt, at de medfører betydelige negati‐
ve virkninger for kunder og markeder, hvis de risici, der er
forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de går
konkurs. For disse må det forventes, at der kan vedtages
forenklede afviklingsplaner.
Kriterierne for vurdering af konsekvenserne for de finan‐
sielle markeder, andre institutter og finansieringsvilkårene
af, at et institut bliver nødlidende, er præciseret i Kommis‐
sionens delegerede forordning (EU) nr. 2019/348 om sup‐
plerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU.
En forenklet afviklingsplan har et mere begrænset indhold
end afviklingsplanerne i det foreslåede stk. 1 og kan indebæ‐
re, at Finanstilsynet stiller lempelige krav til de oplysninger,
som fondsmæglerselskabet skal indberette til brug for udar‐
bejdelsen heraf. Det kan eksempelvis være, at Finanstilsynet
kræver færre oplysninger fra det pågældende fondsmægler‐
selskab, jf. lovforslagets § 188, eller at der er nogle af de
afsnit, som afviklingsplanen skal indeholde, der udelades.
Formålet med at udarbejde en forenklet afviklingsplan
frem for en afviklingsplan efter det foreslåede stk. 1 er at
sikre, at der ikke er uforholdsmæssigt store administrative
byrder forbundet med udarbejdelsen. Finanstilsynet kan i
samarbejde med Finansiel Stabilitet eksempelvis udarbejde
en forenklet afviklingsplan for fondsmæglerselskaber, som
er små og mindre komplekse end SIFI-institutter, bl.a. i
relation til handelsaktiviteter og internationale aktiviteter.
Finanstilsynet kan til enhver tid over for et fondsmægler‐
444
selskab beslutte at udarbejde, vedtage og vedligeholde en
afviklingsplan efter det foreslåede stk. 1. Det indebærer, at
Finanstilsynet har beføjelse til at vedtage en ny afviklings‐
plan for et fondsmæglerselskab, der ikke har et begrænset
indhold, og hvor fondsmæglerselskabet dermed skal indbe‐
rette flere oplysninger til udarbejdelsen heraf. Det er i prak‐
sis Finansiel Stabilitet, der indstiller afviklingsplanen til
Finanstilsynet. Finansiel Stabilitet kan således indstille en
forenklet afviklingsplan til Finanstilsynet, ligesom Finansiel
Stabilitet kan indstille en almindelig afviklingsplan efter
det foreslåede stk. 1 til Finanstilsynet i tilfælde, hvor der
tidligere har været vedtaget en forenklet afviklingsplan for
fondsmæglerselskabet.
Anvendelsen af forenklede forpligtelser påvirker ikke Fi‐
nanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at træffe
en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsfor‐
anstaltning i medfør af lovforslagets kapitel 19.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet skal vedlige‐
holde afviklingsplanen, jf. stk. 1 og 2, mindst én gang om
året.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 4, stk. 1, litra b,
dele af artikel 10, stk. 6, 1. afsnit, og dele af artikel 13, stk.
3, i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal vedligeholde afviklingsplanen for fondsmæglerselska‐
bet mindst én gang årligt. Det gælder både for almindelige
afviklingsplaner udarbejdet efter det foreslåede stk. 1 og
forenklede afviklingsplaner udarbejdet efter det foreslåede
stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet vedtager af‐
viklingsplanen, jf. stk. 1 og 2, efter indstilling fra Finansiel
Stabilitet.
Det er Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, som i samar‐
bejde udarbejder afviklingsplanen. Finansiel Stabilitet fore‐
tager i forbindelse med vedligeholdelsen en revurdering af
den eksisterende afviklingsplan og udarbejder et udkast med
de fornødne tilpasninger. Finansiel Stabilitet indstiller udka‐
stet til den opdaterede afviklingsplan til Finanstilsynet. Det
er Finanstilsynet, som vedtager den opdaterede afviklings‐
plan. Fondsmæglerselskabet får et resumé af afviklingspla‐
nen, jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at Finanstilsynet kan beslut‐
te at fravige kravet om vedligeholdelse af afviklingsplanen
mindst én gang om året, jf. dog stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan beslutte at fravige kravet om, at en afviklingsplan skal
vedligeholdes mindst én gang om året. Det betyder, at in‐
tervallet for, hvor ofte afviklingsplanen skal vedligeholdes,
kan være længere, og at afviklingsplanen vedligeholdes ek‐
sempelvis hvert andet år i stedet for årligt. Det kan være
relevant i de tilfælde, hvor der er udarbejdet en forenklet
afviklingsplan efter det foreslåede stk. 2. Vurderingen fore‐
tages i samarbejde med og efter indstilling fra Finansiel
Stabilitet. Finansiel Stabilitet kan således i forbindelse med
indstilling af en afviklingsplan til Finanstilsynet indstille,
at Finanstilsynet skal beslutte at fravige kravet om en årlig
vedligeholdelse i relation til et konkret fondsmæglerselskab.
Ved vurderingen af, om Finanstilsynet skal vælge et læn‐
gere interval for, hvor ofte afviklingsplanen skal vedligehol‐
des, skal Finanstilsynet tage hensyn til de konsekvenser,
det kan få, at det pågældende fondsmæglerselskab bliver
nødlidende. I denne vurdering indgår de samme hensyn som
dem, der indgår i vurderingen af, om der skal vedtages en
forenklet afviklingsplan, jf. det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Finanstilsynet skal vedli‐
geholde afviklingsplanen, når der er sket ændringer i fonds‐
mæglerselskabet, herunder ændringer i fondsmæglerselska‐
bets retlige eller organisatoriske struktur, forretningsaktivite‐
ter eller økonomiske forhold, som nødvendiggør en ændring
af fondsmæglerselskabets afviklingsplan.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Finanstilsynet vedtager
afviklingsplanen efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse er en undtagelse til stk. 3,
og fastslår, at hvis der sker ændringer, der nødvendiggør en
vedligeholdelse, skal Finanstilsynet vedligeholde afviklings‐
planen, når Finanstilsynet bliver bekendt med ændringer‐
ne. Den foreslåede bestemmelse angiver eksempler på æn‐
dringer, der kan nødvendiggøre en vedligeholdelse af afvik‐
lingsplanen. Vedligeholdelse af afviklingsplanen skal ske,
når der er sket ændringer i fondsmæglerselskabet, herunder
ændringer i fondsmæglerselskabets retlige eller organisatori‐
ske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold,
som nødvendiggør en ændring af afviklingsplanen. Afvik‐
lingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 10, stk. 6, 1.
afsnit, og dele af artikel 13, stk. 3, i BRRD.
Finanstilsynet skal efter den foreslåede bestemmelse ved‐
ligeholde afviklingsplanen, hvis der er sket en ændring i
det pågældende fondsmæglerselskab, der kan få konsekven‐
ser for afviklingsplanen eller på anden vis nødvendiggør
en vedligeholdelse af afviklingsplanen. Det vil typisk være
større ændringer i fondsmæglerselskabet, der har indvirk‐
ning på afviklingsstrategien, eller som kan udgøre hindrin‐
ger for afviklingen af det pågældende fondsmæglerselskab,
jf. lovforslagets § 192. Det kan eksempelvis være, hvis
fondsmæglerselskabet fusionerer med en anden virksomhed
eller på anden vis udvider sit aktivitetsområde. Det kan også
være, hvis fondsmæglerselskabet går i genopretning, foreta‐
ger genopretningstiltag med betydning for afviklingsplanen,
eller hvis Finanstilsynet udøver sine nedskrivnings- og kon‐
verteringsbeføjelser, jf. lovforslagets § 214.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet fremsender den en‐
delige afviklingsplan til Finansiel Stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
som afviklingsmyndighed, når en afviklingsplan er vedtaget
for et fondsmæglerselskab, sender denne til Finansiel Sta‐
bilitet. Afviklingsmyndigheden i Danmark er delt mellem
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Finanstilsynets som afviklingsmyndighed orienterer lige‐
445
ledes Finanstilsynet som tilsynsmyndighed om de vedtagne
afviklingsplaner.
Det foreslås i stk. 6, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedligehol‐
delsen af afviklingsplaner samt arbejdsdelingen mellem Fi‐
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at der kan
fastsættes nærmere regler om indholdet af afviklingsplaner‐
ne, som skal være i overensstemmelse med artikel 10, stk.
7, i BRRD samt de reguleringsmæssige tekniske standarder
på området, herunder Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2016/1075 af 23. marts 2016. Derudover kan der fast‐
sættes nærmere regler om vedligeholdelsen af afviklingspla‐
nen. Desuden kan der fastsættes nærmere regler om arbejds‐
delingen imellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, så‐
ledes at der sikres et tæt samarbejde ved udarbejdelsen af
afviklingsplanerne.
Den eksisterende bemyndigelse i § 259, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 962 af 25. juni 2018 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab.
Bekendtgørelsen regulerer bl.a., hvilke oplysninger fonds‐
mæglerselskaber skal levere til brug for Finanstilsynets og
Finansiel Stabilitets afviklingsplanlægning og afviklingsbe‐
redskab
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab, hvis der bliver behov herfor. Indtil da
foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendt‐
gørelse videreføres.
Til § 185
Den gældende § 259 a i lov om finansiel virksomhed
fastsætter, at bl.a. et fondsmæglerselskab I, for hvem der
er udarbejdet en afviklingsplan i henhold til § 259, stk. 1,
straks skal oplyse Finanstilsynet om væsentlige ændringer
på en række områder, herunder ændringer i fondsmæglersel‐
skabets retlige eller organisatoriske struktur, forretningsakti‐
viteter eller økonomiske forhold.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i § 185, at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bi‐
lag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter, for hvem der er udarbejdet en afviklingsplan i
henhold til § 184, stk. 1, straks skal oplyse Finanstilsynet
om væsentlige ændringer i fondsmæglerselskabet, herunder
ændringer i fondsmæglerselskabets retlige eller organisatori‐
ske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel
10, stk. 6, 2. afsnit, i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at et fondsmæg‐
lerselskab straks skal oplyse Finanstilsynet, når der sker
væsentlige ændringer i fondsmæglerselskabet. Når Finans‐
tilsynet modtager en underretning efter bestemmelsen, vil
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet på baggrund heraf vur‐
dere, om de væsentlige ændringer giver anledning til at ved‐
ligeholde afviklingsplanen, jf. lovforslagets § 184, stk. 4.
Finanstilsynet skal som udgangspunkt vedligeholde ved‐
tagne afviklingsplaner mindst én gang om året, jf. lovforsla‐
gets § 184, stk. 3. Afviklingsplanen skal dog også vedlige‐
holdes, når der er sket ændringer i et fondsmæglerselskab,
som nødvendiggør en ændring af fondsmæglerselskabets af‐
viklingsplan, jf. lovforslagets § 184, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en handlepligt for
et fondsmæglerselskabs ledelse. At fondsmæglerselskabet
straks skal oplyse Finanstilsynet om væsentlige ændringer
betyder, at fondsmæglerselskabet skal underrette Finanstil‐
synet straks. Underretningen skal ske, når fondsmæglersel‐
skabet eksempelvis træffer en beslutning, der medfører den
væsentlige ændring, eller når fondsmæglerselskabet bliver
bekendt med den pågældende ændring. Oplyser fondsmæg‐
lerselskabet ikke Finanstilsynet om væsentlige ændringer,
eller sker underretningen ikke straks, kan fondsmæglersel‐
skabet eksempelvis blive mødt med et påbud om at oplyse
Finanstilsynet om de væsentlige ændringer eller en påtale
for ikke rettidigt at have orienteret Finanstilsynet.
Bliver Finanstilsynet som tilsynsmyndighed bekendt med
væsentlige ændringer i det pågældende fondsmæglerselskab,
skal tilsynsmyndigheden straks oplyse Finanstilsynet som
afviklingsmyndighed om de væsentlige ændringer.
En væsentlig ændring kan eksempelvis være, hvis fonds‐
mæglerselskabet fusionerer med en anden virksomhed, eller
hvis fondsmæglerselskabet køber eller sælger en dattervirk‐
somhed. Det kan også være, hvis fondsmæglerselskabet går
i genopretning eller foretager genopretningstiltag.
Overtrædelse af lovforslaget § 185 kan straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 185 er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og –aktiviteter. Det betyder,
at hvis et fondsmæglerselskab omfattet af bestemmelsen ik‐
ke straks oplyser Finanstilsynet om væsentlige ændringer
i fondsmæglerselskabet, herunder ændringer i fondsmægler‐
selskabets retlige eller organisatoriske struktur, forretnings‐
aktiviteter eller økonomiske forhold, kan fondsmæglersel‐
skabet straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr.
1.
Til § 186
Den gældende § 260 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-8, at Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage
og vedligeholde en koncernafviklingsplan for koncerner,
hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor
modervirksomheden bl.a. er et fondsmæglerselskab I.
446
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 186 fastsætter regler om koncernafvik‐
lingsplaner.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet skal udar‐
bejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan
for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er i Dan‐
mark, og hvor modervirksomheden er et fondsmæglersel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller
en blandet holdingvirksomhed, hvor minimum en dattervirk‐
somhed er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr.
3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter eller er en
blandet holdingvirksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 1, i BRRD.
Den foreslåede § 186 er en undtagelse til lovforslagets
§ 184, hvorefter Finanstilsynet som udgangspunkt skal udar‐
bejde afviklingsplaner for hvert fondsmæglerselskab, som er
omfattet af lovforslagets § 184.
I det omfang et fondsmæglerselskab er en del af en kon‐
cern, som er underlagt konsolideret tilsyn af Finanstilsynet,
og hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -
aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blan‐
det holdingvirksomhed, hvor minimum en dattervirksomhed
er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter, skal Finanstilsy‐
net efter den foreslåede bestemmelse udarbejde, vedtage og
vedligeholde en samlet afviklingsplan for koncernen – en
såkaldt koncernafviklingsplan. Reglerne vil finde anvendel‐
se på grænseoverskridende samt nationale koncerner. Kon‐
cernafviklingsplanen skal omfatte hele koncernen, herunder
virksomheder, der ikke er fondsmæglerselskaber.
Som ved de individuelle afviklingsplaner udarbejder Fi‐
nanstilsynet koncernafviklingsplanerne i tæt samarbejde
med Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet vedtager
koncernafviklingsplanerne efter indstilling fra Finansiel Sta‐
bilitet og i samarbejde med afviklingsmyndighederne for
dattervirksomhederne.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 12, stk.
1, og artikel 13, stk. 2, 1. pkt., i BRRD.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet udar‐
bejde og vedligeholde koncernafviklingsplanen i samarbejde
med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder i afvik‐
lingskollegiet. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet forelæg‐
ger udkastet til koncernafviklingsplanen for dattervirksom‐
hedernes afviklingsmyndigheder i afviklingskollegiet med
henblik på, at disse myndigheder bidrager til udarbejdelsen
og vedligeholdelsen af planen for så vidt angår de enkelte
dattervirksomheders afvikling. Finanstilsynet sender endvi‐
dere koncernafviklingsplanerne til afviklingsmyndigheder‐
ne. Finanstilsynet kan desuden, hvis det skønnes relevant,
inddrage afviklingsmyndighederne fra tredjelande, hvor dat‐
tervirksomheder er etableret, i udarbejdelsen og vedligehol‐
delsen af koncernafviklingsplanen.
Inddragelse af afviklingsmyndighederne fra tredjelande
forudsætter, at disse myndigheder overholder direktivets
krav om fortrolighed, jf. artikel 98 i BRRD. Finanstilsynet
har kompetencen til at vedtage den endelige afviklingsplan
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en koncernafviklingsplan
skal indeholde konkrete tiltag til afvikling af koncernen som
helhed og afvikling af de virksomheder og filialer, som ind‐
går i koncernen.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 12, stk.
1, 2. pkt., i BRRD.
En koncernafviklingsplan udarbejdes for koncernen som
helhed og definerer tiltag over for en eller flere afviklings‐
enheder koncernen. Koncernafviklingsplanen kan tage ud‐
gangspunkt i en afvikling af koncernen som helhed, hvor
afviklingstiltagene bliver gennemført på modervirksomheds‐
niveau (single point of entry), ved udskillelse og afvikling af
de enkelte dattervirksomheder (multiple point of entry), eller
ved en kombination heraf. Den konkrete tilgang fastlægges
på baggrund af den konkrete koncerns forhold.
En afviklingsenhed er i lovforslagets § 10, nr. 61 defineret
som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en
afviklingsplan udarbejdet i henhold til lovforslagets § 184,
eller en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en
koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til lovforslagets
§ 186.
En afviklingskoncern er i lovforslagets § 10, nr. 62,
defineret som en afviklingsenhed og dens dattervirksomhe‐
der. En afviklingskoncern kan ikke omfatte de af afviklings‐
enhedens dattervirksomheder, der selv er udpeget som afvik‐
lingsenheder, eller som er dattervirksomhed af en anden
afviklingsenhed.
Koncernafviklingsplanen skal fastlægge de afviklings‐
handlinger, som Finansiel Stabilitet skal træffe over for
virksomheder i koncernen i tilfælde af afvikling, både gen‐
nem afviklingshandlinger fora afviklingsenheden(erne), af‐
viklingsenheden(erne)s dattervirksomheder og gennem ko‐
ordinerede afviklingshandlinger for dattervirksomhederne.
Koncernafviklingsplanen skal endvidere redegøre for, i
hvilket omfang afviklingsværktøjerne, jf. kapitel 4 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der, kan anvendes, og i hvilket omfang afviklingsbeføjelser‐
ne udøves på en koordineret måde i forbindelse med græn‐
seoverskridende koncerner. Dette omfatter bl.a. tiltag med
henblik på at befordre tredjemands opkøb af hele koncer‐
nen, særlige forretningsområder eller aktiviteter, som nogle
af virksomhederne i koncernen varetager, eller af bestemte
447
virksomheder i koncernen, og med henblik på at afdække
potentielle hindringer for en koordineret afvikling.
Har koncernen virksomheder, der er etableret i tredjelan‐
de, skal koncernafviklingsplanen også angive passende mu‐
ligheder for samarbejde og koordinering med de relevante
myndigheder og konsekvenserne for afvikling i Den Euro‐
pæiske Union.
Koncernafviklingsplanen skal ligeledes afdække tiltag,
som er nødvendige for at lette afviklingen af koncernen,
når betingelserne for afvikling er opfyldt, såsom juridisk
og økonomisk udskillelse af bestemte funktioner eller forret‐
ningsområder. Derudover skal eventuelle yderligere tiltag,
som ikke er omfattet af BRRD, men som koncernafviklings‐
myndigheden påtænker at træffe, fastsættes i afviklingspla‐
nen.
Med den foreslåede bestemmelse skal der ved udarbejdel‐
sen af en koncernafviklingsplan tages hensyn til afviklings‐
tiltagenes potentielle indvirkning på alle de medlemslande,
hvori koncernen driver virksomhed. Koncernafviklingspla‐
nen må desuden ikke have uforholdsmæssig stor indvirkning
på et medlemsland, jf. det foreslåede stk. 3.
Finansieringen af de forskellige koncernafviklingshandlin‐
ger skal angives i afviklingsplanen, og når der er behov for
brug af Afviklingsformuen, skal der opstilles principper for
deling af ansvaret for finansieringen mellem finansierings‐
kilder i forskellige medlemslande.
En koncernafviklingsplan må ikke regne med ekstraordi‐
nær finansiel støtte fra det offentlige, ud over anvendelse
af Afviklingsformuen, likviditetsstøtte fra en centralbank i
en nødsituation eller likviditetsstøtte fra en centralbank, som
ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår
sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at koncernafviklingsplanen
skal angive afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i
den pågældende koncern.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 1, nr. 3,
litra a, i BRRD II, der indsætter artikel 12, stk. 1, 2. afsnit, i
BRRD.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet i
koncernafviklingsplanen skal angive, hvilke virksomheder i
koncernen, der bliver udpeget som afviklingsenheder. Desu‐
den skal afviklingsplanen angive den nærmere afgrænsning
af koncernens afviklingskoncerner.
I koncernafviklingsplanen skal det angives, hvilke virk‐
somheder der er udpeget som afviklingsenheder, og hvilke
af deres dattervirksomheder der, sammen med afviklingsen‐
heden, udgør en afviklingskoncern. Hvis eksempelvis en
virksomhed er ejet af to afviklingsenheder, vil virksomheden
alene kunne være omfattet af den ene af de to afviklingskon‐
cerner.
Som udgangspunkt kan en afviklingskoncern heller ikke
omfatte dattervirksomheder, som er etableret i et tredjeland,
og deres dattervirksomheder. Dette udgangspunkt kan dog
konkret fraviges af afviklingsmyndighederne, og det skal
i givet fald fremgå af afviklingsplanen, at afviklingskoncer‐
nen omfatter sådanne virksomheder. I denne vurdering skal
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet bl.a. lægge vægt på,
om afviklingsplanen vurderes at være gennemførlig og tro‐
værdig, hvis disse dattervirksomheder ikke indgår.
En koncern kan indeholde flere afviklingsenheder og
dermed flere afviklingskoncerner. En afviklingskoncern af‐
grænses således ikke efter den selskabsretlige koncernstruk‐
tur, men afgrænses i stedet med udgangspunkt i de udpegede
afviklingsenheder.
BRRD giver mulighed for både en selskabsspecifik afvik‐
lingsstrategi (multiple points of entry) og en koncernspecifik
afviklingsstrategi (single point of entry). En koncernspecifik
afviklingsstrategi indebærer, at der kun anvendes afviklings‐
tiltag over for én virksomhed i koncernen, mens en selska‐
bsspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der anvendes af‐
viklingstiltag overfor flere virksomheder i koncernen.
Det fremgår af afviklingsplanen, om der i forbindelse med
afvikling af en koncern forventes anvendt en selskabsspeci‐
fik afviklingsstrategi eller en koncernspecifik afviklingsstra‐
tegi.
Ved en selskabsspecifik afviklingsstrategi vil der inden
for en koncern være udpeget flere afviklingsenheder, nemlig
de virksomheder i koncernen, over for hvem der forventes
anvendt afviklingstiltag. Som følge heraf vil der også være
udpeget flere afviklingskoncerner. Af afviklingsplanen skal
det fremgå, hvilke virksomheder der er afviklingsenheder,
og hvilke øvrige virksomheder der hører til de afviklings‐
koncerner, som er tilknyttet de udpegede afviklingsenheder.
Ved en koncernspecifik afviklingsstrategi vil der alene
blive udpeget én afviklingsenhed, og der vil i tilfælde af
afvikling forventeligt anvendes afviklingstiltag over for ale‐
ne denne virksomhed. Dette indebærer, at blot én virksom‐
hed i koncernen, normalt modervirksomheden, afvikles, og
at det tab og rekapitaliseringsbehov, der måtte være i de
øvrige virksomheder inden for koncernen, overføres til den
virksomhed, der afvikles.
I langt hovedparten af de koncernafviklingsplaner, som
i dag er vedtaget af Finanstilsynet efter indstilling fra Fi‐
nansiel Stabilitet, er der fastlagt en koncernspecifik afvik‐
lingsstrategi. Der vil fremover, hvis denne afviklingsstrategi
fastholdes, alene skulle udpeges én afviklingsenhed i disse
koncerner. Den udpegede afviklingsenhed vil forventeligt
være modervirksomheden.
At en koncern indeholder flere afviklingskoncerner æn‐
drer ikke på, at koncernen som helhed afvikles, hvis koncer‐
nen er nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Formålet med at indføre begreberne afviklingsenhed og
afviklingskoncern er, at de kan anvendes til at angive i af‐
viklingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern, der vil
blive anvendt afviklingsværk-tøjer over for samt at angive,
hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en
afvikling.
Denne udpegning af afviklingsenheder og afviklingskon‐
cerner er også relevant for fastsættelsen af krav om ned‐
skrivningsegnede passiver i henhold til lovforslagets §
198. Hvordan kravet om nedskrivningsegnede passiver skal
448
opfyldes, dvs. om kravet skal opfyldes på konsolideret
grundlag eller individuelt, samt med hvilke typer af forplig‐
telser kravet kan opfyldes, afhænger af, om den pågældende
virksomhed er udpeget som afviklingsenhed, eller om virk‐
somheden er dattervirksomhed til en afviklingsenhed. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 198, 201, 202, 204 og
205 samt bemærkningerne hertil.
Formålet med at udpege afviklingsenheder og afviklings‐
koncerner i koncernafviklingsplanen og de øvrige regler,
der gælder for henholdsvis afviklingsenheder og disses dat‐
tervirksomheder, herunder i relation til nedskrivningsegnede
forpligtelser, er at sikre, at den foretrukne afviklingsstrate‐
gi kan anvendes effektivt. Det sker ved at sikre klarhed
over, hvilke virksomheder der forventes afviklet (afviklings‐
enheden), og hvilke dattervirksomheder der hører sammen
med afviklingsenheden i en afviklingssituation (afviklings‐
koncernen). Det sker endvidere ved at sikre større sammen‐
hæng i de krav om nedskrivningsegnede passiver, der stilles
til afviklingsenheden og de dattervirksomheder, der indgår
i samme koncern som afviklingsenheden, jf. lovforslagets §
194.
Koncernafviklingsplanen skal angive koncernens afvik‐
lingsenheder og afviklingskoncerner. Denne angivelse har
betydning for, hvordan kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver fastsættes for den enkelte virksomhed, og hvordan den
enkelte virksomhed skal opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, da dette afhænger af, om virksomheden
er udpeget som afviklingsenhed, eller om virksomheden i
stedet er dattervirksomhed til en afviklingsenhed.
Finanstilsynet vedtager koncernafviklingsplanen efter ind‐
stilling fra Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet vil såle‐
des i forbindelse hermed indstille, hvilke virksomheder der
skal være afviklingsenheder, og hvilke virksomheder der til
sammen skal udgøre en afviklingskoncern. Finanstilsynet
vedtager, hvilke virksomheder der er afviklingsenheder, og
hvilke virksomheder der til sammen skal udgøre en afvik‐
lingskoncern, i forbindelse med den endelige vedtagelse af
koncernafviklingsplanen.
Det foreslås i stk. 3, at koncernafviklingsplanen skal ud‐
arbejdes på en måde, så den ved dens gennemførelse ikke
medfører en negativ og uforholdsmæssig stor indvirkning på
et land inden for Den Europæiske Union eller på et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 12, stk.
5, i BRRD.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal ved udarbejdel‐
sen af koncernafviklingsplanen tage hensyn til afviklingstil‐
tagenes potentielle indvirkning på alle de medlemslande i
Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, hvor koncernen driver
virksomhed. Det kan eksempelvis være væsentlig negativ
indvirkning på de finansielle markeders funktion, markeds‐
tilliden eller risikoen for direkte eller indirekte negativ af‐
smitning på andre finansielle virksomheder. Afviklingsmyn‐
dighederne i de lande, hvor koncernafviklingsplanen kan
have negativ og uforholdsmæssig stor indvirkning, bør ind‐
drages i udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen.
Det foreslås i stk. 4, at § 184 tilsvarende finder anvendelse
på koncernafviklingsplaner.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel
4, stk. 1, litra a, b, c og d, og stk. 3, artikel 10, stk. 6, artikel
12, stk. 3, og artikel 13, stk. 3, i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at koncernafvik‐
lingsplaner, med de tilpasninger som koncernforholdet tilsi‐
ger, skal indeholde de samme elementer og vedligeholdes på
samme måde som individuelle afviklingsplaner.
Koncernafviklingsplaner skal som udgangspunkt mindst
opdateres én gang årligt eller efter ændringer, der berører
virksomheder i koncernen, herunder eventuelle ændringer
i koncernvirksomheders retlige eller organisatoriske struk‐
tur, forretningsaktiviteter eller finansielle stilling, som kan
få væsentlige konsekvenser for eller nødvendiggøre en æn‐
dring af planen.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet fremsender oplys‐
ninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafvik‐
lingsplanen til de i nr. 1-5 oplistede.
Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at Finanstilsynet fremsender op‐
lysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernaf‐
viklingsplanen til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
fremsender oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen
af koncernafviklingsplanen til Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed (EBA).
Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at Finanstilsynet fremsender
oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncer‐
nafviklingsplanen til Finansiel Stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
fremsender oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen
af koncernafviklingsplanen til Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 5, nr. 3, at Finanstilsynet fremsender
oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncer‐
nafviklingsplanen til dattervirksomhedernes afviklingsmyn‐
digheder.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
fremsender oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen
af koncernafviklingsplanen til dattervirksomhedernes afvik‐
lingsmyndigheder.
Det foreslås i stk. 5, nr. 4, at Finanstilsynet fremsender
oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncer‐
nafviklingsplanen til de relevante kompetente myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
fremsender oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen
af koncernafviklingsplanen til de relevante myndigheder.
Det foreslås i stk. 5, nr. 5, at Finanstilsynet fremsender
oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncer‐
nafviklingsplanen til afviklingsmyndighederne i de andre
lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
449
hvor en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed er etableret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
fremsender oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen
af koncernafviklingsplanen til afviklingsmyndighederne i de
andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de, hvor en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed er etableret.
Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 1, 2. og 3.
afsnit, i BRRD.
Finanstilsynet videresender som minimum de oplysninger,
der er relevante for dattervirksomheden til de myndigheder,
som er nævnt i nr. 1-5.
De oplysninger, som fremsendes til Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) skal indeholde alt, der er re‐
levant for Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rolle i
forbindelse med koncernafviklingsplanerne.
Finanstilsynet er, som den konsoliderende koncernafvik‐
lingsmyndighed, ikke forpligtet til at fremsende oplysninger
om dattervirksomheder i tredjelande til de myndigheder,
der er oplistet i nr. 1-5, hvis tilsynsmyndigheden eller af‐
viklingsmyndigheden til dattervirksomheden i et tredjeland
ikke har givet sit samtykke hertil.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet og Finansiel Stabi‐
litet sammen med dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder vurderer, om koncernafviklingsplanen opfylder de i
stk. 2-4 fastsatte krav med henblik på at nå en fælles be‐
slutning om koncernafviklingsplanen inden for fire måneder
efter Finanstilsynets fremsendelse af oplysninger som nævnt
i stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 13, stk.
2 og 4, i BRRD.
En fælles beslutning om koncernafviklingsplanen træffes
af Finanstilsynet som koncernafviklingsmyndighed og dat‐
tervirksomhedernes afviklingsmyndigheder. En fælles be‐
slutning anvendes af de berørte afviklingsmyndigheder. Fin‐
der en afviklingsmyndighed, at en uenighed om koncernaf‐
viklingsplanen kan få indvirkning på dens medlemslands
finanspolitiske ansvar, skal Finanstilsynet iværksætte en ny
vurdering af koncernafviklingsplanen, herunder en ny vur‐
dering af kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. lovfor‐
slagets § 198.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at Finanstilsynet træffer be‐
slutning om koncernafviklingsplanen senest fire måneder
efter, at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger efter stk.
5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklings‐
myndigheder ikke har truffet en fælles beslutning, jf. stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
træffer beslutning om koncernafviklingsplanen senest fire
måneder efter, at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger
efter det foreslåede stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirk‐
somhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fæl‐
les beslutning, jf. det foreslåede stk. 6.
Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyn‐
dighed skal blive enige om koncernafviklingsplanen og
træffe en fælles beslutning. Den fælles beslutning skal
træffes senest fire måneder efter, at Finanstilsynet har vi‐
deresendt de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget
fra modervirksomheden i forbindelse med udarbejdelsen
af koncernafviklingsplanen, til dattervirksomhedernes afvik‐
lingsmyndigheder. Kan Finanstilsynet og dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder ikke blive enige inden for
fristen, træffer Finanstilsynet beslutningen. Med beslutning
henvises til, at Finanstilsynet træffer en beslutning om, hvil‐
ken koncernafviklingsplan der skal vedtages. Når beslutnin‐
gen er truffet, vedtages koncernafviklingsplanen i henhold
til det foreslåede stk. 1. Koncernafviklingsplanen, der er
udarbejdet i samarbejde med Finansiel Stabilitet, vedtages
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Det betyder i praksis,
at Finansiel Stabilitet udarbejder et udkast til koncernafvik‐
lingsplan og indstiller udkastet til vedtagelse hos Finanstil‐
synet.
Træffer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklings‐
planen, skal beslutningen være begrundet og tage hensyn til
andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold.
Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at Finanstilsynet underretter
modervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklings‐
myndigheder om beslutningen.
Finanstilsynet underretter modervirksomheden og datter‐
virksomhedernes afviklingsmyndigheder om beslutningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal underrette modervirksomheden og dattervirksomheder‐
nes afviklingsmyndigheder om Finanstilsynets beslutning
om en koncernafviklingsplan, jf. det foreslåede stk. 7, 1.
pkt. Bestemmelsen skal ses som en følge af, at den fælles
beslutning træffes af Finanstilsynet og dattervirksomheder‐
nes afviklingsmyndigheder.
Det foreslås i stk. 7, 3. pkt., at har en dattervirksomheds
afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på fire må‐
neder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed fore‐
ligger.
Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden ud‐
løbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), skal Finanstil‐
synet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsy‐
net skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) ikke truffet
afgørelse senest en måned efter, at sagen blev indbragt, træf‐
fer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen.
Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed indbragt
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, jf. artikel
19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), skal Finanstilsy‐
net udskyde sin beslutning. Den Europæiske Banktilsyns‐
450
myndighed skal herefter træffe afgørelse inden for en må‐
ned.
Det foreslås i stk. 7, 4. pkt., at Finanstilsynet herefter skal
træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)’s afgørel‐
se. Det betyder, at Finanstilsynet træffer beslutning om kon‐
cernafviklingsplanen og vedtager koncernafviklingsplanen,
hvis Finanstilsynet får medhold af Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed (EBA). Koncernafviklingsplanen, der er
udarbejdet i samarbejde med Finansiel Stabilitet, vedtages
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Får Finanstilsynet
ikke medhold, skal Finanstilsynet i samarbejde med og ef‐
ter indstilling fra Finansiel Stabilitet udarbejde en ny kon‐
cernafviklingsplan, jf. det foreslåede stk. 1, der imødekom‐
mer Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)’s afgø‐
relse. Foreligger der ikke en afgørelse fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) inden for en måned, træffer
Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen og
vedtager koncernafviklingsplanen.
Det foreslås i stk. 7, 5. pkt., at har Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en måned ef‐
ter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning
om koncernafviklingsplanen.
Træffer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklings‐
planen, skal beslutningen endvidere være begrundet og ta‐
ge hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og
forbehold.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 13, stk.
5, i BRRD.
Alle beslutninger truffet af Finanstilsynet efter det fore‐
slåede stk. 7 vedrørende vedtagelse af koncernafviklingspla‐
nen, sker efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 8, at erhvervsministeren kan fastsæt‐
te nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedlige‐
holdelsen af koncernafviklingsplaner samt arbejdsdelingen
mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at der kan
fastsættes nærmere regler om indholdet af afviklingsplaner‐
ne, som skal være i overensstemmelse med de regulerings‐
mæssige tekniske standarder, herunder Kommissionen dele‐
gerede forordning (EU) nr. 2016/1075 af 23. marts 2016
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige
tekniske standarder om indholdet af genopretningsplaner,
afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de minimums‐
kriterier, som den kompetente myndighed skal vurdere i
forbindelse med genopretningsplaner og koncerngenopre‐
tningsplaner, betingelserne for koncernintern finansiel støt‐
te, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den kontrakt‐
mæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konverterings‐
beføjelser, procedurerne og indholdet i forbindelse med un‐
derretningskrav og meddelelsen om suspension samt afvik‐
lingskollegiernes virkemåde i praksis, der nærmere beskri‐
ver koncernafviklingsplanens indhold, som Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed har udarbejdet og Kommissionen har
vedtaget. Derudover kan bekendtgørelsen indeholde nærme‐
re regler om udveksling af oplysninger og samarbejdet imel‐
lem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Den eksisterende bemyndigelse i § 260, stk. 8, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 962 af 25. juni 2018 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab.
Bekendtgørelsen regulerer bl.a., hvilke oplysninger fonds‐
mæglerselskaber skal levere til brug for Finanstilsynets og
Finansiel Stabilitets afviklingsplanlægning og afviklingsbe‐
redskab
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab, hvis der bliver behov herfor. Indtil da
foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendt‐
gørelse videreføres.
I praksis nedsætter Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
afviklingsgrupper, således at der sikres et tæt samarbejde
imellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved udarbej‐
delsen af koncernafviklingsplanerne.
Til § 187
Den gældende § 260 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1 og 2, at Finanstilsynet skal udarbejde,
vedtage og vedligeholde en afviklingsplan, jf. § 259, stk.
1, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er uenige i for‐
slaget til koncernafviklingsplan fra koncernafviklingsmyn‐
digheden, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og datter‐
virksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en
fælles beslutning om koncernafviklingsplanen senest fire
måneder efter, at koncernafviklingsmyndigheden har frem‐
sendt oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af
koncernafviklingsplanen. I henhold til stk. 3 har en afvik‐
lingsmyndighed herefter mulighed for at indbringe sagen for
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) inden udlø‐
bet af en periode på fire måneder.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 187 fastsætter regler i relation til de
tilfælde, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er uenige
i forslaget til koncernafviklingsplan fra koncernafviklings‐
myndigheden.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 1, nr. 4, litra
b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU
af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så
vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabs‐
absorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv
98/26/EF (BRRD II), der ændrer artikel 13, stk. 6, 1. afsnit, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet udarbejder,
vedtager og vedligeholder en afviklingsplan, jf. § 184, stk.
451
1, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er uenige i for‐
slaget til koncernafviklingsplan fra koncernafviklingsmyn‐
digheden, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og datter‐
virksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en
fælles beslutning om koncernafviklingsplanen senest fire
måneder efter, at koncernafviklingsmyndigheden har frem‐
sendt oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af
koncernafviklingsplanen.
En koncernafviklingsplan udarbejdes af koncernafvik‐
lingsmyndigheden, som videresender forslaget til koncernaf‐
viklingsplan til dattervirksomhedernes afviklingsmyndighe‐
der. Koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomheder‐
nes afviklingsmyndigheder skal herefter træffe en fælles
beslutning om, at det er denne afviklingsplan, der skal ved‐
tages. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstil‐
synet som afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed og
i samarbejde med Finansiel Stabilitet kan beslutte at udar‐
bejde en afviklingsplan for dattervirksomheden efter lovfor‐
slagets § 184, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, hvis
koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning
om koncernafviklingsplanen inden for fristen på fire måne‐
der. Afviklingsplanen for dattervirksomheden vedtages af
Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Det er en betingelse, at Finanstilsynet og Finansiel Stabi‐
litet er helt eller delvist uenige i forslaget til koncernafvik‐
lingsplan og som følge heraf ikke vil tiltræde planen. Det
vil bero på en konkret vurdering, om Finanstilsynet vil til‐
træde koncernafviklingsplanen eller ej. Er Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet ikke uenige i forslaget til koncernafvik‐
lingsplanen, vil koncernafviklingsmyndighedens beslutning
finde anvendelse.
Fristen på fire måneder løber fra det tidspunkt, hvor kon‐
cernafviklingsmyndigheden fremsender oplysninger modta‐
get til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til
myndighederne omfattet af lovforslagets § 186, stk. 5, nr.
1 og 3-5, herunder Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder, de relevante
kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de
andre lande inden for Den Europæiske Union, hvor en finan‐
siel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed
er etableret.
Vælger Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Stabili‐
tet at træffe beslutning om at udarbejde en afviklingsplan
for en dattervirksomhed, skal beslutningen være begrundet,
redegøre for grundene til uenigheden for så vidt angår den
foreslåede koncernafviklingsplan og tage hensyn til de øv‐
rige afviklingsmyndigheders og kompetente myndigheders
synspunkter og forbehold.
Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstil‐
ling fra Finansiel Stabilitet, jf. lovforslagets § 184, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 184.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. finder anvendelse,
når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyn‐
dighed for en dattervirksomhed i en koncern, hvor den øver‐
ste modervirksomhed er etableret i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, når Fi‐
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed
for en dattervirksomhed i en koncern, hvor den øverste mo‐
dervirksomhed er i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet underretter de øvrige
medlemmer af afviklingskollegiet om, at Finanstilsynet har
vedtaget en afviklingsplan i henhold til stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel
1, nr. 4, litra b, i BRRD II, der ændrer 13, stk. 6, 1. afsnit, i
BRRD.
Har Finanstilsynet valgt at udarbejde og vedtage en afvik‐
lingsplan for en dattervirksomhed, jf. det foreslåede stk.
1, skal Finanstilsynet underrette de øvrige medlemmer af
afviklingskollegiet herom. Reglerne om afviklingskollegier
fremgår af lovforslagets § 213.
Et afviklingskollegium oprettes af koncernafviklingsmyn‐
digheden for at drøfte koncernafviklingsplanen og sikre den
nødvendige koordinering med myndighederne på tværs af
landegrænser.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis en afviklingsmyndig‐
hed inden udløbet af perioden på fire måneder har indbragt
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder
Finanstilsynet sin beslutning, jf. stk. 1, indtil afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en afvik‐
lingsmyndighed inden udløbet af perioden på fire måneder
har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning, jf. stk. 1, indtil
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed fore‐
ligger.
Koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder kan inden for fristen på fire måneder
vælge at indbringe sagen for Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed, jf. artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæ‐
isk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed).
Fristen på fire måneder løber fra det tidspunkt, hvor kon‐
cernafviklingsmyndigheden fremsender oplysninger modta‐
get til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen
til myndighederne omfattet af lovforslagets § 186, stk. 5,
nr. 1 og 3-5, herunder Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed, dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder, afvik‐
lingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige
filialer, de relevante kompetente myndigheder og afviklings‐
myndighederne i de andre lande inden for Den Europæiske
Union, hvor en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed er etableret.
Har en af afviklingsmyndighederne indbragt sagen for
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet
452
udskyde sin beslutning, jf. det foreslåede stk. 1. Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed skal herefter træffe afgørelse
inden for en måned.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet herefter skal
træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet træf‐
fe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en må‐
ned efter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet be‐
slutning om afviklingsplanen.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at har Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en måned ef‐
ter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning
om afviklingsplanen.
Foreligger der ikke en afgørelse fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed inden for en måned, træffer Finans‐
tilsynet beslutningen om afviklingsplanen. Afviklingspla‐
nen, der er udarbejdet i samarbejde med Finansiel Stabilitet,
vedtages både efter 2. og 3. pkt. efter indstilling fra Finan‐
siel Stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 13, stk.
6, 2. afsnit, i BRRD.
Til § 188
Den gældende § 261 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at Finanstilsynet kan påbyde bl.a. et fondsmægler‐
selskab I eller en modervirksomhed at bistå med udarbejdel‐
sen og vedligeholdelsen af fondsmæglerselskabets eller kon‐
cernens afviklingsplan, jf. §§ 259 og 260, herunder påbyde
fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden at indsende
alle relevante oplysninger.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og –aktiviteter, og for modervirksomheder i koncerner med
redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er i
øvrigt ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede
bestemmelse.
Den foreslåede § 188 fastsætter, at Finanstilsynet kan på‐
byde pligter i relation til afviklingsplaner.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 5, artikel 11,
stk. 1, i BRRD.
Det foreslås i § 188, at Finanstilsynet kan påbyde et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udfø‐
re en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter, eller en moder‐
virksomhed at bistå med udarbejdelsen og vedligeholdelsen
af fondsmæglerselskabets afviklingsplan eller koncernens
afviklingsplan, jf. §§ 184 og 186, herunder påbyde fonds‐
mæglerselskabet eller modervirksomheden at indsende alle
relevante oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en modervirksom‐
heden at samarbejde i nødvendigt omfang i udarbejdelsen
af afviklingsplanen efter lovforslagets § 184 eller koncer‐
nafviklingsplanen efter lovforslagets § 186. Finanstilsynet
vil derimod ikke kunne påbyde fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden at udarbejde hele afviklingsplanen eller
koncernafviklingsplanen. Et eksempel kan være, at Finans‐
tilsynet påbyder fondsmæglerselskabet eller modervirksom‐
heden at udarbejde afsnit om fondsmæglerselskabets eller
koncernens organisatoriske eller juridiske struktur m.v., i det
omfang oplysningerne ikke fremgår af eksempelvis genop‐
retningsplanen. Herudover kan fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden påbydes at indsende de nødvendige op‐
lysninger til brug for udarbejdelsen og vedligeholdelsen af
planerne.
Efterkommes et påbud givet efter lovforslagets § 188 ik‐
ke, kan et fondsmæglerselskab eller en modervirksomhed
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 188 er et fondsmæglerselskab eller en modervirksom‐
hed. Det betyder, at hvis et fondsmæglerselskab eller en
modervirksomhed ikke bistår med udarbejdelsen og vedlige‐
holdelsen af fondsmæglerselskabets eller koncernens afvik‐
lingsplan efter lovforslagets §§ 184 og 186 efter påbud fra
Finanstilsynet herom, kan fondsmæglerselskabet eller mo‐
dervirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 267,
stk. 1.
Til § 189
Den gældende § 261 a i lov om finansiel virksomhed inde‐
bærer, at Finanstilsynet kan påbyde bl.a. et fondsmæglersel‐
skab I at udarbejde et register over finansielle kontrakter,
som fondsmæglerselskabet har indgået.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er i øvrigt ikke tilsigtet materielle ændrin‐
ger med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 189 fastsætter, at Finanstilsynet kan på‐
byde udarbejdelse af register over finansielle kontrakter.
Det foreslås i § 189, at Finanstilsynet kan fastsætte nær‐
mere regler om, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter,
skal udarbejde et register over finansielle kontrakter, som
fondsmæglerselskabet har indgået.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 10, stk.
8, i BRRD.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1712 af
7. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genop‐
retning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske stan‐
darder, der præciserer et minimumssæt af oplysninger om
finansielle kontrakter, der bør være omfattet af de detalje‐
453
rede registre, og de omstændigheder, hvorunder dette krav
bør gælde, indeholder en bestemmelse om, at den kompeten‐
te myndighed eller afviklingsmyndigheden skal kræve, at
fondsmæglerselskaber, for hvilke der er udarbejdet en afvik‐
lingsplan, som indeholder bestemmelser om afviklingsforan‐
staltninger, skal føre et detaljeret register over finansielle
kontrakter med de oplysninger, der er angivet i forordnin‐
gens bilag.
Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at indføre
en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere
regler om, at et fondsmæglerselskab skal udarbejde et regis‐
ter over finansielle kontrakter, som fondsmæglerselskabet
har indgået.
Det er hensigten med bemyndigelsen, at Finanstilsynet i
en bekendtgørelse fastsætter, at fondsmæglerselskaber, for
hvilke der er udarbejdet en afviklingsplan, som indeholder
bestemmelser om afviklingsforanstaltninger, skal føre et de‐
taljeret register over finansielle kontrakter med de oplysnin‐
ger, der er angivet i bilaget til Kommissionens delegerede
forordning 2016/1712.
Ved finansielle kontrakter forstås værdipapirkontrakter,
råvarekontrakter, futures og forwardkontrakter, herunder
kontrakter (bortset fra varekontrakter) om køb, salg eller
overførsel af en råvare eller et andet gode, tjenesteydelse,
rettighed eller interesse til en fast pris på en fremtidig dato,
swapaftaler og låneaftaler mellem virksomheder, hvor lånets
løbetid er 3 måneder eller derunder. Afgrænsningen af be‐
grebet finansielle kontrakter er i relation til den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse den samme som den, der følger
af § 2, nr. 12, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Til § 190
Den gældende § 262, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører regler om, hvorvidt Finanstilsynet og Finansiel Sta‐
bilitet vurderer, at der er væsentlige hindringer for, at en
virksomhed kan afvikles.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 190 fastsætter, at Finanstilsynet og Fi‐
nansiel Stabilitet vurderer væsentlige hindringer for afvik‐
ling.
Det foreslås i § 190, at Finanstilsynet og Finansiel Stabili‐
tet i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen, jf. §
184, vurderer, hvorvidt der er væsentlige hindringer for, at et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, kan afvikles.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 10, stk.
2, i BRRD.
Vurderingen skal ske i et tæt samarbejde imellem Finans‐
tilsynet og Finansiel Stabilitet. Vurderes der at være væsent‐
lige hindringer for afvikling, kan Finanstilsynet kræve, at
der iværksættes tiltag for at rette op herpå. De nærmere
regler herom fremgår af lovforslagets jf. § 192. Vurderingen
har betydning for afviklingsplanerne, idet konklusioner fra
denne vurdering som udgangspunkt også skal fremgå af
afviklingsplanen. Skal der iværksættes tiltag for at fjerne
hindringer, vil dette ligeledes udskyde fristen for, hvornår
Finanstilsynet skal have udarbejdet afviklingsplanen for det
pågældende fondsmæglerselskab, jf. lovforslagets jf. § 192,
stk. 7.
Der forudsættes et tæt samarbejde imellem Finanstilsy‐
net og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af, om der er
hindringer for afviklingen, da vurderingen foretages i for‐
bindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen, Processen
for vurderingen af væsentlige afviklingshindringer svarer
til processen for udarbejdelsen af afviklingsplaner, hvorved
Finansiel Stabilitet forelægger en indstilling om eventuelle
hindringer for Finanstilsynet. Finanstilsynet træffer afgørel‐
se herom over for fondsmæglerselskabet.
Da alle virksomheder potentielt har systemisk karakter, er
det afgørende for at opretholde den finansielle stabilitet, at
Finansiel Stabilitet har mulighed for at afvikle en hvilken
som helst virksomhed, herunder også de omfattede fonds‐
mæglerselskaber.
Vurderingen foretages på baggrund af dialog med fonds‐
mæglerselskabet, da det er ledelsen i fondsmæglerselskabet,
som har det største kendskab til fondsmæglerselskabet. Der‐
for er det også, jf. lovforslagets § 192, stk. 2, fondsmægler‐
selskabet selv, der som udgangspunkt vurderer, hvordan en
eventuel hindring bedst bliver afhjulpet eller fjernet. Finan‐
siel Stabilitet skal ligeledes inddrages i vurderingen.
Lovforslagets § 192, stk. 2, indebærer, at fondsmæglersel‐
skabet, senest fire måneder efter at den har modtaget en
underretning fra Finanstilsynet om væsentlige hindringer,
skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag med
henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentlige afviklings‐
hindringer, som følger af underretningen.
Vurderingen baseres på, hvorvidt det er muligt og trovær‐
digt for Finansiel Stabilitet enten at opløse fondsmæglersel‐
skabet via konkurslovgivningen eller via de særlige afvik‐
lingsværktøjer, uden at skabe betydelige negative effekter
for det finansielle system. Vurderes dette ikke at være til‐
fældet, kan Finanstilsynet kræve, at fondsmæglerselskabet
iværksætter diverse tiltag for at rette op herpå, jf. lovforsla‐
gets § 192, stk. 5 og 6.
Lovforslagets § 192, stk. 5 og 6, angiver, hvad Finans‐
tilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at gøre, og at
fondsmæglerselskabet inden en måned efter meddelelsen om
påbud skal forelægge Finanstilsynet en plan for efterlevel‐
sen heraf.
Et fondsmæglerselskab anses for at kunne afvikles, hvis
det er muligt og troværdigt, at Finansiel Stabilitet kan afvik‐
le eller restrukturere fondsmæglerselskabet ved at anvende
de forskellige afviklingstiltag på fondsmæglerselskabet efter
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk‐
somheder, eller ved at fondsmæglerselskabet afvikles ved
454
konkursbehandling. I vurderingen ligger bl.a., om fonds‐
mæglerselskabet er indrettet til at kunne levere de nødven‐
dige oplysninger og gennemføre de nødvendige handlinger
i forbindelse med afvikling, og om den planlagte afvikling
rent faktisk kan gennemføres. Derudover skal de i afsnit C i
bilaget til BRRD oplistede aspekter tages i betragtning ved
vurderingen, hvis det er relevant.
Vurderingen skal medvirke til i størst muligt omfang at
forhindre, at et fondsmæglerselskabs sammenbrud får bety‐
delige negative konsekvenser for det finansielle system, her‐
under i en periode med generel finansiel ustabilitet eller
begivenheder, der berører hele systemet, i det medlemsland,
hvor fondsmæglerselskabet befinder sig, eller i et andet EU/
EØS-land, og således at videreførelsen af fondsmæglersel‐
skabets kritiske funktioner sikres. Finanstilsynet skal under‐
rette Den Europæiske Bankmyndighed, når et fondsmægler‐
selskab anses for ikke at kunne afvikles.
Til § 191
Den gældende § 263, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virk‐
somhed indeholder regler om, at Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet i forbindelse med udarbejdelsen af koncernafvik‐
lingsplanen vurderer, om der er væsentlige hindringer for, at
en koncern kan afvikles.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og –aktiviteter, og koncerner med redaktionelle ændrin‐
ger og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 191 fastsætter, at Finanstilsynet og Fi‐
nansiel Stabilitet vurderer væsentlige hindringer for koncer‐
nafvikling.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet og Finansiel Stabili‐
tet i forbindelse med udarbejdelsen af koncernafviklingspla‐
nen, jf. § 186, vurderer, om der er væsentlige hindringer for,
at en koncern kan afvikles.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 10, stk.
2, i BRRD.
Vil en koncern ikke kunne afvikles på grund af væsentli‐
ge hindringer, kan Finanstilsynet kræve, at der iværksættes
diverse tiltag for at rette op herpå. De nærmere regler herom
fremgår af lovforslagets § 192. Denne vurdering har betyd‐
ning for planerne, idet konklusioner fra denne vurdering
som udgangspunkt også skal fremgå af koncernafviklings‐
planen.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på grænse‐
overskridende og nationale koncerner.
Der forudsættes der et tæt samarbejde imellem Finanstil‐
synet og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af, om der
er hindringer for afviklingen, da vurderingen er en del af
udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen. Vurderingen af,
hvorvidt koncerner kan afvikles, vil blive foretaget i koncer‐
nens afviklingskollegie. Processen vil svare til den foreslå‐
ede proces for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanerne,
hvorved Finansiel Stabilitet forelægger en indstilling om
eventuelle hindringer for Finanstilsynet. Finanstilsynet træf‐
fer afgørelse herom over for modervirksomheden.
Det er afgørende af hensyn til opretholdelsen af den finan‐
sielle stabilitet, at Finansiel Stabilitet har mulighed for at
afvikle koncerner som potentielt har systematisk karakter
herunder koncerner med fondsmæglerselskaber.
Vurderingen baseres på, hvorvidt det er muligt og trovær‐
digt for Finansiel Stabilitet enten at afvikle koncernen via
konkurslovgivningen eller via de særlige afviklingsværktø‐
jer, uden at skabe betydelige, negative effekter for det fi‐
nansielle system. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan
Finanstilsynet kræve, at modervirksomheden iværksætter di‐
verse tiltag for at rette op herpå, jf. lovforslagets § 194, stk.
2, jf. § 192, stk. 5 og 6.
En koncern vil anses for at kunne afvikles, hvis det er
muligt og troværdigt, at Finansiel Stabilitet og de relevante
afviklingsmyndigheder kan afvikle eller restrukturere kon‐
cernen ved at anvende de forskellige afviklingstiltag på kon‐
cernen, eller ved at koncernen afvikles ved konkursbehand‐
ling. I vurderingen ligger bl.a., om koncernen er indrettet
til at kunne levere de nødvendige oplysninger og gennemfø‐
re de nødvendige handlinger i forbindelse med afvikling,
og om den planlagte afvikling rent faktisk kan gennemfø‐
res. Derudover skal de i bilaget til BRRD, afsnit C, oplistede
aspekter tages i betragtning ved vurderingen, hvis det er
relevant.
Vurderingen efter den foreslåede bestemmelse skal med‐
virke til i størst muligt omfang at forhindre, at en koncerns
sammenbrud får betydelige negative konsekvenser for det
finansielle system, herunder i en periode med generel finan‐
siel ustabilitet, eller hindre begivenheder, der berører hele
systemet, i det medlemsland, hvor koncernen befinder sig,
eller i et andet EU/EØS-land, og således at videreførelsen
af koncernens kritiske funktioner sikres. Finanstilsynet skal
underrette Den Europæiske Bankmyndighed, når en virk‐
somhed ikke anses for at kunne afvikles.
Det foreslås i stk. 2, at vurderingen efter stk. 1 skal ske
i samarbejde med afviklingsmyndighederne for dattervirk‐
somhederne og efter høring af de kompetente myndigheder
for dattervirksomhederne.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 18, stk.
1, BRRD.
Samarbejdet vil foregå i afviklingskollegierne, jf. lovfor‐
slagets § 213.
Vurderingen foretages for grænseoverskridende koncerner
i overensstemmelse med den foreslåede procedure, jf. lov‐
forslagets § 186, hvorfor der henvises til bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Den Europæiske Bankmyndighed spiller en vigtig rolle
med hensyn til at sikre, at myndighederne vurderer afvik‐
lingsmulighederne og anvender de forebyggende beføjelser
på en ensartet måde i alle medlemslande.
Desuden fremgår en række aspekter af bilaget til BRRD,
afsnit C, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet som mi‐
455
nimum skal tage i betragtning ved vurderingen af afviklings‐
mulighederne for en koncern.
Til § 192
Den gældende § 264 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-8 regler for de tilfælde, hvor Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af afviklingsmulig‐
hederne for bl.a. et fondsmæglerselskab I vurderer, at der er
væsentlige hindringer for afviklingen af fondsmæglerselska‐
bet.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke i øvrigt tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 192 fastsætter retsstillingen ved at Fi‐
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer væsentlige hin‐
dringer for afvikling.
Det foreslås i stk. 1, at konstaterer Finanstilsynet og Fi‐
nansiel Stabilitet ved vurderingen af afviklingsmulighederne
for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 190, at der er
væsentlige hindringer for afviklingen af fondsmæglerselska‐
bet, underretter Finanstilsynet skriftligt fondsmæglerselska‐
bet og eventuelle afviklingsmyndigheder i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
1, i BRRD.
Efter den foreslåede bestemmelse vil konstateringen af,
at der er en væsentlig hindring, som kræver, at et fondsmæg‐
lerselskab iværksætter en eller anden foranstaltning, være
en afgørelse fra Finanstilsynet, som vil være underlagt for‐
valtningsloven. Derfor skal den opfylde kravene hertil og
bl.a. indeholde en begrundelse for den pågældende vurde‐
ring eller konstatering. Et fondsmæglerselskab vil således
i relevant omfang få kendskab til den del af afviklingspla‐
nen, som foranstaltningen vedrører. Afgørelsen vil kunne
påklages til Erhvervsankenævnet. Det er imidlertid ikke
hensigten, at fondsmæglerselskabet skal forelægges hele
afviklingsplanen, da afviklingsplanen udarbejdes af Finans‐
tilsynet og Finansiel Stabilitet til brug for fastlæggelse af
afviklingsstrategien for fondsmæglerselskabet. Denne stra‐
tegi skal fondsmæglerselskabet ikke nødvendigvis kende i
detaljer, da der herved er fare for, at fondsmæglerselskabet
efterfølgende indretter sig på en måde, der modvirker an‐
vendelsen af den pågældende afviklingsstrategi.
Det foreslås i stk. 2, at fondsmæglerselskabet senest fire
måneder efter, at denne har modtaget en underretning i hen‐
hold til stk. 1, jf. dog stk. 3, skal forelægge Finanstilsynet
forslag til mulige tiltag med henblik på at afhjælpe eller fjer‐
ne de væsentlige afviklingshindringer. Finanstilsynet vurde‐
rer i samarbejde med Finansiel Stabilitet, om de foreslåede
tiltag effektivt afhjælper eller fjerner de påpegede hindrin‐
ger.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
3, i BRRD.
Forslaget indebærer, at hvis Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet vurderer, at fondsmæglerselskabets forslag ikke
effektivt afhjælper eller fjerner de pågældende hindringer,
kan Finanstilsynet, jf. det foreslåede stk. 5, påbyde fonds‐
mæglerselskabet at træffe en række nødvendige tiltag.
Fristen på fire måneder gælder dog ikke, hvis der er tale
om tilfælde omfattet af det foreslåede stk. 3, hvorefter fri‐
sten i stedet er to uger.
Overtrædelse af lovforslagets § 192, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 192, stk. 2, er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Det
betyder, at hvis et fondsmæglerselskab omfattet af bestem‐
melsen ikke senest fire måneder efter, at det har modtaget en
underretning i henhold til det foreslåede stk. 1, jf. dog det
foreslåede stk. 3, forelægge Finanstilsynet forslag til mulige
tiltag med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentli‐
ge afviklingshindringer, som følger af underretningen, kan
fondsmæglerselskabet straffes med bøde, jf. lovforslagets §
266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at fondsmæglerselskabet skal fore‐
lægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan
for gennemførelsen af disse tiltag senest to uger efter, at
fondsmæglerselskabet har modtaget en underretning i hen‐
hold til stk. 1 med henblik på at fjerne den væsentlige
afviklingshindring i de tilfælde, hvor afviklingshindringen
skyldes, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
3, 2. afsnit, litra b, og 3. afsnit, i BRRD som indsat ved
artikel 1, nr. 7, litra b, i BRRD II.
Har Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderet, at
der er en væsentlig hindring for et fondsmæglerselskabs af‐
vikling, skal Finanstilsynet indledningsvis underrette fonds‐
mæglerselskabet om afviklingshindringen, jf. det foreslåede
stk. 1. Skyldes afviklingshindringen, at fondsmæglerselska‐
bet befinder sig i en den situation, der er nævnt i det
foreslåede stk. 3, skal fondsmæglerselskabet forelægge Fi‐
nanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for at
gennemføre disse tiltag med henblik på at fjerne afviklings‐
hindringen. Forslaget skal forelægges Finanstilsynet senest
to uger efter, at fondsmæglerselskabet har modtaget under‐
retningen fra Finanstilsynet.
Finanstilsynets beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindrin‐
ger for afvikling er begrænset til, hvad der er nødvendigt
for at forenkle opbygningen og driften af fondsmæglersel‐
skabet alene med det formål at forbedre mulighederne for
at afvikle dette. Da fondsmæglerselskabet selv har det bed‐
ste kendskab til egne forhold, er det fondsmæglerselskabet,
456
som i første omgang skal vurdere, hvordan de pågældende
hindringer bedst fjernes. Finanstilsynet og Finansiel Stabi‐
litet vurderer herefter i henhold til det foreslåede stk. 4,
om fondsmæglerselskabets forslag effektivt afhjælper eller
fjerner de pågældende afviklingshindringer.
Den foreslåede bestemmelse omhandler de tilfælde, hvor
fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver i lovforslagets jf. § 198.
Overtrædelse af lovforslaget § 192, stk. 3, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 192, stk. 3, er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til
at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr.
3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Det bety‐
der, at hvis et fondsmæglerselskab omfattet af bestemmelsen
ikke forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en
tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag senest to uger
efter, at fondsmæglerselskabet har modtaget en underretning
i henhold til stk. 1 med henblik på at fjerne den væsentlige
afviklingshindring i de tilfælde, hvor afviklingshindringen
skyldes, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. lovforslagets § 198, kan
fondsmæglerselskabet straffes med bøde, jf. lovforslagets §
266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet vurderer, om fondsmæglerselskabet forslag til mu‐
lige tiltag i henhold til stk. 2 og 3 effektivt afhjælper eller
fjerner de væsentlige afviklingshindringer.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
3, 4. afsnit, i BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 7, litra b, i
BRRD II.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet skal foretage en konkret vurdering
af, om fondsmæglerselskabets forslag til mulige tiltag givet
i henhold til det foreslåede stk. 2 og 3, effektivt afhjælper
eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, som Finans‐
tilsynet og Finansiel Stabilitet har identificeret. Vurderer
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at fondsmæglerselska‐
bets forslag effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige
afviklingshindringer, vil forslaget være bindende for fonds‐
mæglerselskabet, der således kan blive mødt af en tilsynsre‐
aktion, hvis fondsmæglerselskabet ikke efterlever forslaget.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at vurderer Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet, at fondsmæglerselskabets forslag effek‐
tivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindrin‐
ger, er forslaget bindende for fondsmæglerselskabet.
Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at fonds‐
mæglerselskabets forslag, jf. det foreslåede stk. 2 og 3, ikke
effektivt afhjælper eller fjerner de pågældende hindringer,
kan Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at træffe
en række nødvendige tiltag, jf. det foreslåede stk. 5.
Det foreslås i stk. 5, at vurderer Finanstilsynet og Finan‐
siel Stabilitet, at de af fondsmæglerselskabet foreslåede til‐
tag i henhold til stk. 2 eller 3 ikke effektivt afhjælper eller
fjerner de væsentlige afviklingshindringer, kan Finanstilsy‐
net iværksætte det i nr. 1-13 oplistede.
Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at gennemgå aftaler om koncernin‐
tern finansiel støtte eller at genoverveje fraværet af sådanne
og at udarbejde koncerninterne serviceaftaler eller serviceaf‐
taler med tredjemand til dækning af kritiske funktioner.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra a, i BRRD.
Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at begrænse dets enkeltvise og samle‐
de eksponeringer.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra b, i BRRD.
Det foreslås i stk. 5, nr. 3, at Finanstilsynet i specifikke
tilfælde eller på regelmæssig basis ved påbud kan stille krav
om yderligere oplysninger, som er relevante i forbindelse
med afvikling.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra c, i BRRD.
Det foreslås i stk. 5, nr. 4, Finanstilsynet kunne påbyde
fondsmæglerselskabet at afhænde bestemte aktiver.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra d, i BRRD.
Det foreslås i stk. 5, nr. 5, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at begrænse eller indstille eksisteren‐
de eller påtænkte aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra e, i BRRD.
Det foreslås i stk. 5, nr. 6, at Finanstilsynet kan begrænse
eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende forret‐
ningsområder eller salget af nye eller eksisterende produk‐
ter.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra f, i BRRD.
Det foreslås i stk. 5, nr. 7, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet eller en dattervirksomhed, som fonds‐
mæglerselskabet kontrollerer enten direkte eller indirekte,
forenkles gennem ændringer af dennes retlige eller operatio‐
nelle struktur for at sikre, at kritiske funktioner kan adskilles
juridisk og operationelt fra andre funktioner ved anvendel‐
sen af afviklingsværktøjer.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra g, i BRRD.
Det foreslås i stk. 5, nr. 8, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at oprette en holdingvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra h, i BRRD
Det foreslås i stk. 5, nr. 9, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at forelægge en plan for opfyldelse af
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
457
5, litra ha, i BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 7, litra c, i
BRRD II.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet få
beføjelse til at påbyde et fondsmæglerselskab, der ikke
længere opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver,
at fondsmæglerselskabet forelægger en plan for Finanstilsy‐
net. Planen skal sikre, at fondsmæglerselskabet igen opfyl‐
der kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Det foreslås i stk. 5, nr. 10, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at udstede nedskrivningsegnede pas‐
siver for at opfylde kravene i § 198.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra i, i BRRD, og artikel 1, nr. 7, litra c, i BBRD II, der
ændrer i artikel 17, stk. 5, litra i.
Det foreslås i stk. 5, nr. 11, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at træffe andre tiltag for at leve op til
kravet om nedskrivningsegnede passiver i henhold til § 198.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra j, i BRRD som ændret med artikel 1, nr. 7, litra c, i
BBRD II.
Det foreslås i stk. 5, nr. 12, at Finanstilsynet kan påbyde
fondsmæglerselskabet at ændre løbetidsprofilen for kapital‐
grundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra ja, i BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 7, litra c, i
BRRD II.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet få
beføjelse til at påbyde fondsmæglerselskabet at ændre lø‐
betidsprofilen for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser for at afhjælpe eller fjerne en væ‐
sentlig afviklingshindring. Finanstilsynet kan eksempelvis
vælge at anvende beføjelsen, når Finanstilsynet har forsøgt
at afhjælpe eller fjerne den væsentlige afviklingshindring på
andre måder, og det ikke er lykkedes.
Beføjelsen i det foreslåede nr. 12 er begrænset til, at
Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at ændre
løbetidsprofilen i kommende udstedelser. Finanstilsynet kan
dermed ikke påbyde fondsmæglerselskabet at ændre løbe‐
tidsprofilen på eksisterende udstedelser.
Finanstilsynet skal i sin egenskab af tilsynsmyndighed
give samtykke til, at fondsmæglerselskabet ændrer løbetids‐
profilen for kapitalgrundlagsinstrumenter.
Det foreslås i stk. 5, nr. 13, at Finanstilsynet kan påby‐
de den blandede holdingvirksomhed at oprette en særskilt
fondsmæglerholdingvirksomhed til at overtage styringen
med fondsmæglerselskabet, hvis dette er nødvendigt for at
lette afviklingen og undgå, at anvendelsen af de afviklings‐
værktøjer og beføjelser, som følger af kapitel 4 i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
får negative konsekvenser for koncernens ikke finansielle
del.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
5, litra k, i BRRD.
Vurderingen af tiltagene i de foreslåede nr. 1-13 vil ske
i tæt samarbejde mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabili‐
tet, herunder vil Finanstilsynet høre Finansiel Stabilitet om
anvendelsen af påbud, inden Finanstilsynet træffer beslut‐
ning herom.
Navnlig kan det være relevant for Finanstilsynet at på‐
byde et fondsmæglerselskab at forsøge at genforhandle de
kontrakter vedrørende nedskrivningsegnede passiver, hybri‐
de kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstru‐
menter, som et fondsmæglerselskab har udstedt eller indgå‐
et, med henblik på at sikre, at Finanstilsynets eller Finan‐
siel Stabilitets eventuelle beslutning om at nedskrive eller
konvertere de pågældende passiver eller instrumenter kan
foretages i henhold til lovgivningen i det tredjeland, som de
pågældende kontrakter er underlagt, jf. lovforslagets § 216.
I afgørelsen til fondsmæglerselskabet, hvori der fastsættes
alternative tiltag, skal Finanstilsynet påvise, hvorfor fonds‐
mæglerselskabets foreslåede tiltag ikke vil kunne afhjælpe
eller fjerne hindringerne for afvikling. Finanstilsynet skal
endvidere påvise, hvordan de af Finanstilsynet foreslåede
alternative tiltag er forholdsmæssigt tilpasset at afhjælpe
eller fjerne hindringerne. Finanstilsynet skal tage hensyn til
den trussel, som de pågældende hindringer udgør for den
finansielle stabilitet og foranstaltningernes indvirkning på
fondsmæglerselskabets forretningsaktiviteter, dets stabilitet
og evne til at bidrage til økonomien.
Hvilke af de anførte tiltag, Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet anvender, vil bero på en konkret vurdering og
bør tilstræbe mindst mulig indgriben over for fondsmægler‐
selskabet. En foranstaltning må således ikke gå videre end
nødvendigt for at nå målene. Heri ligger også, at Finanstil‐
synet i samarbejde med fondsmæglerselskabet og Finansiel
Stabilitet skal finde den forretningsmæssige mest fornuftige
løsning på de konstaterede hindringer.
Inden Finanstilsynet påbyder fondsmæglerselskabet tiltag,
skal der tages behørigt hensyn til de pågældende tiltags
potentielle konsekvenser for det pågældende fondsmægler‐
selskab, det indre marked for finansielle tjenesteydelser, og
den finansielle stabilitet i andre EU/EØS-lande.
Efterkommes et påbud givet efter i medfør af lovforsla‐
gets § 192, stk. 5, ikke, kan et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed straffes med bøde, med‐
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 192, stk. 5, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet vurderer, at de af et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed foreslåede tiltag i
henhold til de foreslåede stk. 2 eller 3 ikke effektivt afhjæl‐
per eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, kan Fi‐
nanstilsynet give påbud efter nr. 1-13, hvis fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ikke følger
påbuddet, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 267,
stk. 1.
Det foreslås i stk. 6, at fondsmæglerselskabet inden en
458
måned efter meddelelsen af påbud i henhold til stk. 5 skal
forelægge Finanstilsynet en plan for efterlevelsen heraf.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel
17, stk. 4, i BRRD.
Planen skal indeholde oplysninger om, hvordan fonds‐
mæglerselskabet vil opfylde påbuddet samt tidsrummet for
opfyldelsen, hvis dette ikke kan ske straks.
Det foreslås i stk. 7, at kravet til Finanstilsynet og Finan‐
siel Stabilitet om at udarbejde afviklingsplaner suspenderes
som følge af den i stk. 1 omhandlede underretning, indtil
tiltagene, jf. stk. 2 og 3, eller påbuddene, jf. stk. 5, er gen‐
nemført.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
2, i BRRD.
Det foreslås i stk. 8, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om de i stk. 5 opregnede påbud og anvendel‐
sen af disse.
Den Europæiske Bankmyndighed skal i medfør af arti‐
kel 17, stk. 8, i BRRD udarbejde retningslinjer om de op‐
listede tiltag og om omstændighederne for anvendelsen af
dem. Disse retningslinjer forventes at indgå ved fastsættel‐
sen af regler med hjemmel i den foreslåede bestemmelse.
Den eksisterende bemyndigelse i § 260, stk. 8, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 962 af 25. juni 2018 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab.
Bekendtgørelsen regulerer bl.a., hvilke oplysninger fonds‐
mæglerselskaber skal levere til brug for Finanstilsynets og
Finansiel Stabilitets afviklingsplanlægning og afviklingsbe‐
redskab
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab, hvis der bliver behov herfor. Indtil da
foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendt‐
gørelse videreføres.
Til § 193
Den gældende § 264 a fastlægger i stk. 1 og 2 regler
om, at hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
konstaterer, at der er hindringer for afvikling af en virksom‐
hed, som følge af, at bl.a. fondsmæglerselskaber besidder
nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden, skal Fi‐
nanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at begrænse sine
maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer i virksom‐
heden.
Bestemmelserne i foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 193 fastsætter regler om, at Finanstil‐
synet kan påbyde et fondsmæglerselskab at begrænse sine
maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer i visse virk‐
somheder.
Det foreslås i stk. 1, at konstaterer Finanstilsynet efter hø‐
ring af Finansiel Stabilitet, at der er hindringer for afvikling
af et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, som følge af, at andre fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, besidder nedskrivningsegnede forplig‐
telser i virksomheden under afvikling, skal Finanstilsynet
påbyde fondsmæglerselskabet, der har nedskrivningsegnede
passiver, at begrænse sine maksimale enkeltvise og samlede
eksponeringer i virksomheden under afvikling.
Bestemmelsen gennemfører artikel 44, stk. 2, 5. afsnit, i
BRRD.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en virksomhed
kan afvikles, uden at tabet på dets nedskrivningsegnede
forpligtelser får væsentlige negative konsekvenser for an‐
dre. Hvis en stor andel af en virksomheds nedskrivningseg‐
nede forpligtelser ejes af andre fondsmæglerselskaber, kan
dette forhold i sig selv udgøre en afviklingshindring og der‐
med mindske mulighederne for afvikling af virksomheden.
Finanstilsynet vil give et påbud efter bestemmelsen, når
Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har kon‐
stateret, at der er hindringer for afvikling af en virksom‐
hed som følge af, at et fondsmæglerselskab besidder ned‐
skrivningsegnede forpligtelser i virksomheden under afvik‐
ling. Påbuddet gives til det fondsmæglerselskab, som besid‐
der nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden under
afvikling.
Finanstilsynet vil endvidere give et påbud, når Finanstil‐
synet efter høring af Finansiel Stabilitet har konstateret, at
der er hindringer for afvikling af en eller flere fondsmægler‐
selskaber som følge af, at et fondsmæglerselskab besidder
nedskrivningsegnede forpligtelser i flere af fondsmæglersel‐
skaberne. Det kan udgøre en afviklingshindring i de tilfæl‐
de, hvor flere fondsmæglerselskaber på samme tid bliver
nødlidende og der derfor skal foretages nedskrivning eller
konvertering af deres nedskrivningsegnede forpligtelser. På‐
buddet gives til det fondsmæglerselskab, som besidder ned‐
skrivningsegnede forpligtelser i andre fondsmæglerselskaber
i et omfang, hvor det vurderes at udgøre en afviklingshin‐
dring for disse andre fondsmæglerselskaber.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab at be‐
grænse sine maksimale enkeltvise eller samlede eksponerin‐
ger eller både sine maksimale og samlede eksponeringer i
en eller flere virksomheder. Påbuddet skal indeholde en frist
for opfyldelse af påbuddet. Finanstilsynet kan efterfølgende
forlænge den fastsatte frist i påbuddet efter anmodning eller
af eget initiativ. Påbuddet skal endvidere angive hvad de
maksimale enkeltvise og/eller samlede eksponeringer skal
begrænses til.
Efterkommes et påbud givet efter i medfør af lovforslagets
§ 193 ikke, kan et fondsmæglerselskab, der besidder ned‐
skrivningsegnede passiver straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lov‐
forslagets § 267, stk. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
459
§ 193 er et fondsmæglerselskab med nedskrivningsegnede
passiver, som hindrer afvikling af et pengeinstitut, realkre‐
ditinstitut eller fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Det betyder,
at hvis et fondsmæglerselskab omfattet af bestemmelsen ik‐
ke efterkommer påbuddet, kan fondsmæglerselskabet straf‐
fes med bøde, jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Finanstilsynet giver alene en påtale i tilfælde, hvor Fi‐
nanstilsynet konstaterer, at der har været en hindring for
afvikling eller et fondsmæglerselskabs, men at den ikke læn‐
gere er til stede.
Et fondsmæglerselskabs besiddelser af nedskrivningseg‐
nede forpligtelser i en eller flere virksomheder vil udgøre en
hindring for afvikling, hvis Finanstilsynet konstaterer, at en
eller flere virksomheder ikke kan afvikles, uden at tabet på
dets nedskrivningsegnede forpligtelser vil have væsentlige
negative konsekvenser for fondsmæglerselskabet. Der skal
alene være tale om en hindring for afvikling. Det er således
ikke en betingelse, at hindringen for afvikling skal være
væsentlig. Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed,
der vurderer, hvornår et fondsmæglerselskabs besiddelser af
nedskrivningsegnede forpligtelser i en eller flere virksomhe‐
der vil udgøre en hindring for afvikling.
Finanstilsynet skal, ved vurderingen af, om der er hindrin‐
ger for afvikling i medfør af bestemmelsen, lægge vægt på
størrelsen af besiddelsen af nedskrivningsegnede forpligtel‐
ser i en eller flere virksomheder.
Finanstilsynet fører tilsyn med kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, jf. lovforslagets jf. § 209, stk. 1. Finanstil‐
synet fører i den forbindelse tilsyn med, i hvilket omfang
fondsmæglerselskaber har en beholdning af nedskrivnings‐
egnede forpligtelser. Finanstilsynet vil anmode fondsmæg‐
lerselskaber om data vedrørende deres beholdning af andre
virksomheders nedskrivningsegnede forpligtelser. Finanstil‐
synet vil efter høring af Finansiel Stabilitet på baggrund af
den indberettede data kunne vurdere, om det er nødvendigt,
at et fondsmæglerselskab begrænser sine besiddelser af ned‐
skrivningsegnede forpligtelser i en eller flere virksomheder.
Med hindring for afvikling forstås i denne bestemmelse, at
det vil forbedre mulighederne for afvikling, hvis hindringen
for afvikling fjernes.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse i
tilfælde, hvor fondsmæglerselskabet er en del af samme af‐
viklingskoncern som virksomheden under afvikling.
Bestemmelsen gennemfører artikel 44, stk. 2, 5. afsnit, i
BRRD.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en virksom‐
hed kan afvikles, uden at tabet på dets nedskrivningsegne‐
de forpligtelser medfører væsentlige negative konsekvenser
for fondsmæglerselskaber. Det hensyn er ikke relevant, når
fondsmæglerselskabet er en del af samme afviklingskoncern
som virksomheden under afvikling. Årsagen hertil er, at
i afviklingskoncerner skal dattervirksomhederne opfylde et
internt krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. lovforsla‐
gets § 204.
Det interne krav om nedskrivningsegnede passiver inde‐
bærer, at dattervirksomheden udsteder nedskrivningsegnede
passiver internt til afviklingsenheden. Formålet med det
interne krav om nedskrivningsegnede passiver er, at datter‐
virksomhedens tab kan overføres til afviklingsenheden, og
at afviklingsenheden rekapitaliserer dattervirksomheden. Et
internt krav om nedskrivningsegnede passiver medvirker
således til at understøtte en afviklingsstrategi på afviklings‐
koncernniveau.
Til § 194
Den gældende § 265, stk. 1-8, i lov om finansiel virksom‐
hed fastlægger regler for de tilfælde, hvor Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet ved en vurdering af afviklingsmulighe‐
derne for en koncern, jf. § 263, konstaterer, at der er væsent‐
lige hindringer for afviklingen af den pågældende koncern.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 194 fastsætter regler om udarbejdelse af
rapport i tilfælde, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
ved en vurdering af afviklingsmulighederne for en koncern,
jf. lovforslagets § 191, konstaterer, at der er væsentlige hin‐
dringer for afviklingen af den pågældende koncern
Det foreslås i stk. 1, at konstaterer Finanstilsynet og Fi‐
nansiel Stabilitet ved en vurdering af afviklingsmuligheder‐
ne for en koncern, jf. § 191, at der er væsentlige hindringer
for afviklingen af den pågældende koncern, udarbejder og
forelægger Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Sta‐
bilitet i samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed og efter høring af de kompetente myndigheder en
rapport til de i nr. 1-3 oplistede.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
som konsoliderende tilsynsmyndighed skal medvirke ved
udarbejdelsen af rapporten. Derudover skal Finanstilsynet i
forbindelse med udarbejdelsen af rapporten høre dattervirk‐
somhedernes kompetente myndigheder.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at rapporten fremsendes til
modervirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal forelægge rapporten for modervirksomheden.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at rapporten fremsendes til
Finansiel Stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal forelægge rapporten for Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at rapporten fremsendes til
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal forelægge rapporten for dattervirksomhedernes afvik‐
lingsmyndigheder.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
1, 18, stk. 1 og 2, i BRRD.
460
Det foreslås i stk. 2, at § 192 tilsvarende finder anvendelse
på koncerner.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
1-5 i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse skal finde anvendelse med
de tilpasninger, som koncernforholdet tilsiger. Det medfører
bl.a., at Finanstilsynet kan påbyde koncernen at foretage en
eller flere af de i de foreslåede § 192, stk. 5, oplistede tiltag,
samt at kravet om at udarbejde en koncernafviklingsplan
suspenderes som følge af, at der er konstateret væsentlige
hindringer for koncernens afvikling.
Det foreslås i stk. 3, at rapporten skal opfylde det i nr. 1-3
oplistede.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at rapporten i henhold til stk.
1 skal analysere væsentlige hindringer for en effektiv anven‐
delse af afviklingsværktøjerne og udøvelse af afviklingsbe‐
føjelserne over for koncernen og for dennes afviklingskon‐
cerner, jf. kapitel 4 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder,
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at rapporten i henhold til stk.
1 skal indeholde overvejelser om konsekvenser for virksom‐
hedens forretningsmodel.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at rapporten i henhold til stk.
1 skal anbefale forholdsmæssige og målrettede påbud, som
efter Finanstilsynets vurdering er nødvendige eller egnede
til at afhjælpe eller fjerne de pågældende hindringer.
Anbefalingerne skal være målrettede og må ikke gå videre
end det, der er nødvendigt, for at koncernen kan afvikles.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 18, stk.
2, i BRRD.
Rapporten skal således analysere væsentlige hindringer
for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og udø‐
velse af afviklingsbeføjelserne over for en koncern og for
dennes afviklingskoncerner.
Koncernens afviklingskoncerner er de afviklingskoncer‐
ner, der er udpeget som dette i koncernafviklingsplanen.
En koncern kan indeholde flere afviklingskoncerner. Rap‐
porten skal derfor indeholde en analyse af, om der findes
væsentlige afviklingshindringer for hver enkelt afviklings‐
koncern, hvis der i en koncern findes mere end én afvik‐
lingskoncern.
Begreberne afviklingsenhed og afviklingskoncern blev
indført med BRRD II og gennemført i lov om finansiel
virksomhed. Formålet med at indføre begreberne afviklings‐
enhed og afviklingskoncern var, at de kan anvendes til at
angive i afviklingsplaner, hvilke virksomheder i en koncern,
der vil blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at an‐
give hvilke dele af en koncern, der planlægges holdt samlet i
en afvikling.
En afviklingskoncern er i lovforslagets § 10, nr. 62, de‐
fineret som a) en afviklingsenhed og dens dattervirksomhe‐
der. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklings‐
koncern, hvis a) dattervirksomheden selv er en afviklingsen‐
hed, b) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden
afviklingsenhed, eller c) dattervirksomheden er etableret i et
tredjeland, medmindre dattervirksomheden ind går i afvik‐
lingskoncernen i henhold til afviklingsplanen,
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at modervirksomheden senest
fire måneder efter modtagelsen af rapporten udarbejdet i
henhold til stk. 1 kan indsende bemærkninger og forslag til
alternative tiltag ændringer eller påbud til at afhjælpe eller
fjerne de hindringer, der er påpeget i rapporten til Finanstil‐
synet.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Finanstilsynet meddeler
modervirksomhedens bemærkninger og forslag til Finansiel
Stabilitet, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og de i
stk. 1, nr. 3, nævnte myndigheder.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at Finanstilsynet sammen
med Finansiel Stabilitet gennemgår modervirksomhedens
bemærkninger og forslag givet i henhold til stk. 4, 1. pkt.,
med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå
en fælles beslutning om anvendelsen af påbud efter § 192,
stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
sammen med Finansiel Stabilitet skal gennemgå modervirk‐
somhedens bemærkninger og forslag givet i henhold til det
foreslåede stk. 4, 1. pkt., sammen med dattervirksomheder‐
nes afviklingsmyndigheder med henblik på at nå en fælles
beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes for at afhjæl‐
pe eller fjerne den pågældende afviklingshindring.
Finanstilsynet skal vurdere modervirksomhedens bemærk‐
ninger og forslag i samarbejde med Finansiel Stabilitet, men
den fælles beslutning træffes af Finanstilsynet og dattervirk‐
somhedernes afviklingsmyndigheder med udgangspunkt i
de bemærkninger, som Finansiel Stabilitet er fremkommet
med. Finanstilsynet skal således høre Finansiel Stabilitet om
beslutningen om anvendelsen af påbud, inden denne træffes.
Den fælles beslutning skal tage stilling til, hvilke påbud i
lovforslagets jf. § 192, stk. 5, som Finanstilsynet skal træffe
for at afhjælpe eller fjerne afviklingshindringen for den på‐
gældende koncern. Har Finanstilsynet modtaget forslag fra
modervirksomheden om alternative ændringer eller påbud til
at afhjælpe eller fjerne afviklingshindringen, skal den fælles
beslutning tage stilling til, om disse alternative tiltag skal
anvendes i stedet.
Finanstilsynet skal tage alle rimelige skridt for at nå frem
til en fælles beslutning om vurderingen af de tiltag, som
eventuelt er foreslået af modervirksomheden, samt de til‐
tag, som afviklingsmyndig-hederne kræver iværksat for at
afhjælpe eller fjerne afviklingshindringerne. Der skal tages
hensyn til de potentielle konsekvenser af tiltagene i alle de
medlemslande, hvor koncernen driver virksomhed.
Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyn‐
digheder skal træffe en fælles beslutning efter høring af de
kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de
lande, hvor der ligger væsentlige filialer. Den fælles beslut‐
ning skal være begrundet og meddeles til modervirksomhe‐
den.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel
18, stk. 4, 2. pkt., og artikel 18, stk. 5, 1. afsnit, i BRRD.
461
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at den fælles beslutning skal
foreligge senest fire måneder efter, at Finanstilsynet har
modtaget bemærkninger fra modervirksomheden.
Den fælles beslutning skal foreligge senest fire måneder
efter, at Finanstilsynet har modtaget moder-virksomhedens
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at har Finanstilsynet ikke
modtaget bemærkninger fra modervirksomheden, skal den
fælles beslutning foreligge senest en måned efter udløbet af
fristen i stk. 4, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at i tilfælde, hvor
Finanstilsynet ikke har modtaget bemærkninger fra moder‐
virksomheden, skal Finanstilsynet sammen med Finansiel
Stabilitet gennemgå rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1
sammen med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder
med henblik på at nå en fælles beslutning om anvendelsen af
påbud. Den fælles beslutning skal i dette tilfælde foreligge
senest en måned efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt. Det
betyder, at den fælles beslutning skal foreligge senest fem
måneder efter, at modervirksomheden har modtaget rappor‐
ten udarbejdet i henhold til stk. 1.
Finanstilsynet skal sammen med Finansiel Stabilitet gen‐
nemgå rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1, men den
fælles beslutning træffes af Finanstilsynet og dattervirksom‐
hedernes afviklingsmyndigheder med udgangspunkt i de be‐
mærkninger, som Finansiel Stabilitet er fremkommet med.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at Finanstilsynet træffer be‐
slutning om anvendelsen af påbud, hvis Finanstilsynet og
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truf‐
fet en fælles beslutning inden for fristerne efter stk. 5.
Finanstilsynet skal således træffe beslutning om anvendel‐
sen af påbud, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndighed ikke kan opnå enighed herom. Vurde‐
ringen af, hvilke påbud der skal anvendes, foretages i sam‐
arbejde med Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet skal således
høre Finansiel Stabilitet om beslutningen om anvendelsen af
påbud, inden den træffes.
Finanstilsynet skal træffe beslutning om, hvilke påbud der
skal anvendes, når fristerne i stk. 5 er overskredet. Der hen‐
vises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 5.
Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der
skal anvendes, skal beslutningen være begrundet og tage
hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og
forbehold.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at Finanstilsynet underretter
modervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklings‐
myndigheder om denne beslutning.
Finanstilsynet underretter modervirksomheden i koncer‐
nen og dattervirksomhedernes afviklings-myndigheder om
Finanstilsynets beslutning, herunder om hvilke påbud der
finder anvendelse.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at har en dattervirksomheds
afviklingsmyndighed inden udløbet af fristerne indbragt sag‐
en for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finans‐
tilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at Finanstilsynet herefter skal
træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Det foreslås i stk. 6, 5. pkt., at har Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en måned ef‐
ter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning
om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.
Finanstilsynets beslutning efter det foreslåede 4. og 5. pkt.
træffes efter høring af Finansiel Stabilitet.
Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse. Forelig‐
ger der ikke en afgørelse fra Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed inden for en måned, træffer Finanstilsynet be‐
slutningen om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 18, stk.
6, i BRRD.
Det foreslås i stk. 7, at en modervirksomhed inden for en
måned efter modtagelsen af en beslutning, jf. stk. 5 eller 6,
skal forelægge en plan for efterlevelsen af påbuddene.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk.
4, og i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at en modervirk‐
somhed, som har modtaget et påbud om at foretage et eller
flere tiltag i overensstemmelse med en afgørelse truffet efter
det foreslåede stk. 5 eller 6, skal udarbejde en plan for
efterlevelsen af de påbudte tiltag. Planen skal bl.a. indeholde
en redegørelse for den påtænkte gennemførelse af tiltagene,
samt den tidsmæssige horisont for deres gennemførsel, hvis
påbuddene ikke kan efterleves straks.
Det foreslås i stk. 8, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om de i § 192, stk. 5, opregnede påbuds
anvendelse for koncerner.
Den eksisterende bemyndigelse i § 265, stk. 9, i lov om
finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørel‐
se nr. 962 af 25. juni 2018 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab.
Bekendtgørelsen regulerer bl.a., hvilke oplysninger fonds‐
mæglerselskaber skal levere til brug for Finanstilsynets og
Finansiel Stabilitets afviklingsplanlægning og afviklingsbe‐
redskab
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab, hvis der bliver behov herfor. Indtil da
foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendt‐
gørelse videreføres.
Dertil er der udstedt en vejledning nr. 9794 af 25. septem‐
ber 2018 til bekendtgørelse nr. 962 af 25. juni 2008.
Til § 195
Den gældende § 265 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-5 håndtering af det tilfælde, hvor Finans‐
462
tilsynet og Finansiel Stabilitet konstaterer, at der foreligger
en væsentlig afviklingshindring for en koncern, jf. § 265.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke i øvrigt tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 195 fastsætter regler i de tilfælde, der er
væsentlige afviklingshindringer for en koncern.
Det foreslås i stk. 1, at konstaterer Finanstilsynet og Fi‐
nansiel Stabilitet, at der foreligger en væsentlig afviklings‐
hindring for en koncern, jf. § 194, som følge af, at en
koncernenhed befinder sig i situationen omfattet af § 192,
stk. 3, underretter Finanstilsynet modervirksomheden om sin
vurdering efter høring af afviklingsenhedens afviklingsmyn‐
dighed og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 18, stk.
2, 2. afsnit, i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 8, i BRRD
II.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal i forbindelse
med udarbejdelsen af en koncernafviklingsplan vurdere,
hvorvidt der er væsentlige hindringer for, at en koncern kan
afvikles. Har Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet konstate‐
ret, at der er en væsentlig hindring for en koncerns afvikling,
skal Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet
udarbejde og forelægge en rapport herom, jf. lovforslagets
§ 194. Bestemmelsen fastsætter, at hvis den væsentlige af‐
viklingshindring skyldes, at en koncernenhed befinder sig i
situationen i lovforslagets § 192, stk. 3, skal Finanstilsynet,
ud over forpligtelserne i lovforslagets § 194, underrette mo‐
dervirksomheden i koncernen om sin vurdering af denne
hindring.
Finanstilsynet skal forinden underretningen af modervirk‐
somheden høre afviklingsenhedens og dattervirksomheder‐
nes afviklingsmyndigheder.
Opfylder koncernenheden ikke kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver i lovforslagets § 198 befinder koncernenhe‐
den sig i situationen omfattet af det foreslåede § 192, stk. 3.
En koncernenhed er en juridisk person, der tilhører en
koncern. En koncern er i lovforslagets § 10, nr. 15, defineret
som en modervirksomhed med en eller flere dattervirksom‐
heder, jf. § 11.
En afviklingsenhed i lovforslagets § 10, nr. 61, defineret
som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i
en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184, eller en
virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncer‐
nafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at modervirksomheden skal
forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tids‐
plan for gennemførelsen af disse tiltag senest to uger efter
modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 1 med
henblik på at sikre, at koncernenheden overholder kravet om
nedskrivningsegnede passiver og efter omstændighederne
det kombinerede kapitalbufferkrav.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 18, stk.
3 og 4, i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 8, i BRRD II.
Har modervirksomheden i en koncern modtaget en under‐
retning fra Finanstilsynet i henhold til det foreslåede stk. 1,
skal modervirksomheden senest to uger efter modtagelsen
af underretningen forelægge Finanstilsynet forslag til tiltag
og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag med hen‐
blik på at fjerne den afviklingshindring, som underretningen
vedrører. Da modervirksomheden selv har det bedste kend‐
skab til egne forhold, følger det af det foreslåede stk. 2,
at det er modervirksomheden, som i første omgang skal
vurdere, hvordan den pågældende afviklingshindring bedst
fjernes. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer her‐
efter, om modervirksomhedens forslag effektivt afhjælper
eller fjerner afviklingshindringen i henhold til lovforslagets
§ 195, stk. 3.
Modervirksomhedens forslag skal indeholde en beskrivel‐
se af passende tiltag, som efter modervirksomhedens vur‐
dering vil sikre, at koncernenheden opfylder kravet om
nedskrivningsegnede passiver i de tilfælde, hvor afviklings‐
hindringen skyldes en situation omfattet af lovforslagets §
192, stk. 3. Forslagene skal endvidere angive en detaljeret
tidsplan for, hvornår modervirksomheden vil gennemføre de
foreslåede tiltag.
Tidsplanen for gennemførelsen af de foreslåede tiltag skal
tage hensyn til årsagerne til den væsentlige afviklingshin‐
dring.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet meddeler
modervirksomhedens forslag til Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed og de myndigheder, der er nævnt i § 194,
stk. 1, nr. 3.
Efter Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens
forslag og tidsplan, skal Finanstilsynet meddele disse til Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed og dattervirksomheder‐
nes afviklingsmyndigheder.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet og Finansiel Stabi‐
litet vurderer, om modervirksomhedens forslag i henhold
til stk. 2 effektivt afhjælper eller fjerner den pågældende
afviklingshindring.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 18, stk.
3, 3. afsnit, 2. pkt., i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 8, i
BRRD II.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet skal vurdere, om modervirksomhe‐
dens forslag givet i henhold til det foreslåede stk. 2 effek‐
tivt afhjælper eller fjerner den væsentlige afviklingshindring
omfattet at det foreslåede stk. 1. Det betyder, at Finanstilsy‐
net og Finansiel Stabilitet skal vurdere, om koncernenheden,
efter gennemførelsen af modervirksomhedens tiltag, opfyl‐
der kravet om nedskrivningsegnede passiver i de tilfælde,
hvor afviklingshindringen skyldes en situation omfattet af
den foreslåede § 192, stk. 3.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal foretage vurde‐
ringen efter høring af den kompetente myndighed. Kompe‐
tent myndighed er i lovforslagets § 10, nr. 32, defineret
som en offentlig myndighed eller et offentligt organ i en
463
medlemsstat, som er officielt anerkendt og ved national ret
tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber i
overensstemmelse med dette direktiv som led i den gælden‐
de tilsynsordning i den pågældende medlemsstat.
Den kompetente myndighed er Finanstilsynet som tilsyns‐
myndighed. Finanstilsynet som tilsynsmyndighed skal såle‐
des høres i forbindelse med vurderingen efter det foreslåede
stk. 3. Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, som
vil forestå denne høring.
Finanstilsynet skal som afviklingsmyndighed udføre de i
kapitel 20 og 21 anførte opgaver, herunder om afviklings‐
planlægning, med en passende operationel uafhængighed af
Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Det følger af lovforsla‐
gets jf. lovforslagets § 222.
Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at moder‐
virksomhedens forslag, jf. det foreslåede stk. 2, ikke effek‐
tivt afhjælper eller fjerner afviklingshindringen, kan Finans‐
tilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at træffe en række
nødvendige tiltag, jf. lovforslagets § 192, stk. 5.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Finanstilsynet sammen med
Finansiel Stabilitet gennemgår modervirksomhedens forslag
i henhold til stk. 2 med dattervirksomhedernes afviklings‐
myndigheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen
af påbud, jf. § 192, stk. 5.
Bestemmelsen gennemfører artikel 18, stk. 4, 2. pkt., og
artikel 18, stk. 5, 2. afsnit, i BRRD som ændret ved artikel 1,
nr. 8, i BRRD II.
Bestemmelsen fastsætter, at Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet skal gennemgå modervirksomhedens forslag givet
i henhold til det foreslåede stk. 2 sammen med dattervirk‐
somhedernes afviklingsmyndigheder med henblik på at nå
en fælles beslutning om, hvilke påbud der skal anvendes
for at afhjælpe eller fjerne den pågældende afviklingshin‐
dring. Finanstilsynet vurderer modervirksomhedens forslag i
samarbejde med Finansiel Stabilitet, men den fælles beslut‐
ning træffes af Finanstilsynet og dattervirksomhedernes af‐
viklingsmyndigheder med udgangspunkt i de bemærkninger,
som Finansiel Stabilitet er fremkommet med. Finanstilsynet
skal således høre Finansiel Stabilitet om beslutningen om
anvendelsen af påbud, inden denne træffes.
Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyn‐
digheder skal træffe en fælles beslutning efter høring af de
kompetente myndigheder. Den fælles beslutning skal tage
stilling til, hvilke påbud som Finanstilsynet skal træffe for at
afhjælpe eller fjerne afviklingshindringen for den pågælden‐
de koncern.
Finanstilsynet skal tage alle rimelige skridt for at nå frem
til en fælles beslutning om vurderingen af de tiltag, som
er foreslået af modervirksomheden, samt de tiltag, som
myndighederne kræver iværksat for at afhjælpe eller fjerne
afviklingshindringerne.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at dette skal ske senest to uger
efter, at Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens
forslag og tidsplan.
Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyn‐
digheder skal træffe en fælles beslutning efter høring af
de kompetente myndigheder og senest to uger efter, at Fi‐
nanstilsynet har modtaget modervirksomhedens forslag. Den
fælles afgørelse skal være begrundet og meddeles til moder‐
virksomheden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 192, stk. 3.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at Finanstilsynet træffer be‐
slutning om anvendelsen af påbud, jf. § 192, stk. 5, hvis
Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen,
jf. stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 18, stk.
6, i BRRD, der er ændret ved artikel 1, nr. 8, i BRRD II.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
træffer beslutning om anvendelsen af påbud, jf. lovforslagets
§ 192, stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning
inden for fristen, jf. det foreslåede stk. 4.
Kan Finanstilsynet ikke blive enig med dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder om, hvilke påbud der skal
anvendes, træffer Finanstilsynet denne beslutning. Vurderin‐
gen af, hvilke påbud der skal anvendes, foretages i samar‐
bejde med Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet skal således
høre Finansiel Stabilitet om beslutningen om anvendelsen af
påbud, inden denne træffes.
Finanstilsynet træffer beslutningen om, hvilke påbud der
skal anvendes, når fristen på to uger, jf. det foreslåede stk. 4,
er overskredet.
Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der
skal anvendes, skal beslutningen være begrundet og tage
hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og
forbehold.
Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed
og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om denne
beslutning.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at Finanstilsynet underretter
koncernens modervirksomhed og dattervirksomhedernes af‐
viklingsmyndigheder om denne beslutning.
Finanstilsynet underretter modervirksomheden i koncer‐
nen og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om
Finanstilsynets beslutning, herunder om hvilke påbud der
finder anvendelse.
Har en af dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
inden udløbet af fristen i det foreslåede stk. 4, skal Finans‐
tilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsy‐
net skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørel‐
se senest en måned efter, at sagen blev indbragt, træffer
Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde
anvendelse.
Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at har en af dattervirksomhe‐
dernes afviklingsmyndigheder indbragt sagen for Den Euro‐
464
pæiske Banktilsynsmyndighed inden udløbet af fristen i stk.
4, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørel‐
sen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger,
og herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgø‐
relsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden ud‐
løbet af fristen på to uger, jf. stk. 4, indbragt sagen for
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet
udskyde sin beslutning, indtil Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed har truffet en afgørelse. Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed skal herefter træffe afgørelse inden for en
måned.
Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstem‐
melse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgø‐
relse.
Det foreslås i stk. 5, 4. pkt., at har Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en måned ef‐
ter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning
om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.
Foreligger der ikke en afgørelse inden for en måned, træf‐
fer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde
anvendelse.
Finanstilsynets beslutninger efter det foreslåede 3. eller 4.
pkt. træffes efter høring af Finansiel Stabilitet.
Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der
skal anvendes, skal beslutningen være begrundet og tage
hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og
forbehold.
Til § 196
Den gældende § 265 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed fastlægger, at Finanstilsynet træffer beslutning
om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 264, stk. 5, når Fi‐
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed
for en afviklingsenhed i en koncern, hvor den øverste mo‐
dervirksomhed er i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, og hvis særlige forhold gør sig
gældende.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 196 fastsætter regler om Finanstilsynets
mulighed for at påbyde tiltag i situationer, hvor der ikke op‐
nås konsensus om beslutning inden for de relevante frister.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet træffer be‐
slutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 192, stk. 5,
når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyn‐
dighed for en afviklingsenhed i en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed er etableret i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgå‐
et aftale med på det finansielle område, og hvis koncernaf‐
viklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklings‐
myndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for
fristen nævnt i § 194, stk. 5, eller fristen nævnt i § 195,
stk. 4, hvis hindringen for afviklingen skyldes situationen
omfattet af § 192, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel
1, nr. 8, i BRRD II, der indsætter artikel 18, stk. 6a, i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i de tilfæl‐
de, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklings‐
myndighed, men ikke koncernafviklingsmyndighed, for en
afviklingsenhed i en koncern. Er Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed, der
ikke er en afviklingsenhed, finder lovforslagets § 197 an‐
vendelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal træffe beslutning om, hvilke påbud der skal gives for en
afviklingsenhed i en koncern, hvis koncernafviklingsmyn‐
digheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder
ikke kan blive enige om, hvilke påbud der skal gives. Vur‐
deringen af, hvilke påbud der skal anvendes, foretages i
samarbejde med Finansiel Stabilitet.
Finanstilsynet træffer beslutningen om, hvilke påbud der
skal gives, når fristen i lovforslagets § 194, stk. 5, eller lov‐
forslagets § 195, stk. 4, er overskredet. Skyldes afviklings‐
hindringen i den pågældende koncern, at en koncernenhed
befinder sig i en af situationerne omfattet af lovforslagets
§ 192, stk. 3, finder fristen på to uger i lovforslagets §
195, stk. 4, anvendelse. Skyldes afviklingshindringen andre
forhold, finder fristen på fire måneder i lovforslagets § 194,
stk. 5, anvendelse.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet underret‐
ter afviklingsenheden og koncernafviklingsmyndigheden om
beslutningen.
Finanstilsynet underretter afviklingsenheden, som Finans‐
tilsynet er afviklingsmyndighed for, og koncernafviklings‐
myndigheden om Finanstilsynets beslutning, herunder om
hvilke påbud der gives.
Finanstilsynet hører Finansiel Stabilitet om beslutningen
om anvendelsen af påbud, inden denne træffes.
Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der
skal anvendes, skal beslutningen være begrundet og tage
hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og
forbehold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 275, stk. 3.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at har en afviklingsmyndighed
indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning,
indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
foreligger.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel
1, nr. 8, i BRRD II, der indsætter og ændrer artikel 18, stk.
6a og 7, i BRRD.
Koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder kan vælge at indbringe sagen omfat‐
tet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, jf.
465
artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndig‐
hed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).
Den pågældende afviklingsmyndighed skal indbringe sag‐
en for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed inden for
fristen. Skyldes afviklingshindringen i den pågældende kon‐
cern, at en koncernenhed befinder sig i en af situationerne,
der er omfattet af lovforslagets § 192, stk. 3, finder fristen
på to uger i lovforslagets § 195, stk. 4, anvendelse. Skyldes
afviklingshindringen andre forhold, finder fristen på fire må‐
neder i lovforslagets§ 194, stk. 5, anvendelse.
Har en afviklingsmyndighed indbragt sagen for Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde
sin beslutning. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal
herefter træffe afgørelse inden for en måned.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet herefter
træffer beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at har Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en måned ef‐
ter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning
om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.
Foreligger der ikke en afgørelse fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed inden for en måned, træffer Finans‐
tilsynet beslutningen om, hvilke tiltag der skal påbydes. Fi‐
nanstilsynet hører Finansiel Stabilitet, inden beslutningen
om anvendelsen af påbud træffes.
Til § 197
Den gældende § 265 c, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed fastlægger, at Finanstilsynet træffer beslutning
om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 264, stk. 5, når Fi‐
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed
for en dattervirksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, i
en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
og hvor særlige forhold gør sig gældende.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 197 fastsætter regler om Finanstilsynets
mulighed for at påbyde tiltag i situationer, når Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en kon‐
cern, der opfylder visse betingelser.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet træffer be‐
slutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 192, stk. 5,
når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyn‐
dighed for en dattervirksomhed, der ikke er en afviklingsen‐
hed, i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er
etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyndigheden
og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har
truffet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i § 194,
stk. 5, eller fristen nævnt i § 195, stk. 4, hvis hindringen for
afviklingen skyldes situationen omfattet af § 192, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 18, stk.
7, i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 8, i BRRD II.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i de tilfæl‐
de, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklings‐
myndighed, men ikke koncernafviklingsmyndighed, for en
dattervirksomhed i en koncern, der ikke er en afviklingsen‐
hed. Er dattervirksomheden en afviklingsenhed, finder lov‐
forslagets § 196 anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal træffe beslutning om, hvilke påbud der skal anven‐
des for en dattervirksomhed i en koncern, hvis koncernaf‐
viklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklings‐
myndigheder ikke kan blive enige om, hvilke påbud der skal
finde anvendelse. Vurderingen af, hvilke påbud der skal an‐
vendes, foretages i samarbejde med Finansiel Stabilitet. Fi‐
nanstilsynet hører således Finansiel Stabilitet om beslutnin‐
gen om anvendelsen af påbud, inden denne træffes.
Finanstilsynet træffer beslutningen om, hvilke påbud der
skal anvendes, når fristen i lovforslagets § 194, stk. 5, eller
lovforslagets § 195, stk. 4, er overskredet. Skyldes afvik‐
lingshindringen af den pågældende koncern, at en koncer‐
nenhed befinder sig i en eller flere af de situationer, der er
omfattet af lovforslagets § 192, stk. 3, finder fristen på to
uger i lovforslagets § 195, stk. 4, anvendelse. Skyldes afvik‐
lingshindringen andre forhold, finder fristen på fire måneder
i lovforslagets § 194, stk. 5, anvendelse.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet underret‐
ter dattervirksomheden, afviklingsenheden, afviklingsmyn‐
digheden for den pågældende afviklingsenhed og koncernaf‐
viklingsmyndigheden.
Finanstilsynet underretter dattervirksomheden, som Fi‐
nanstilsynet er afviklingsmyndighed for, og Finansiel Sta‐
bilitet om Finanstilsynets beslutning, herunder om hvilke
påbud der gives.
Træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der
skal anvendes, skal beslutningen være begrundet og tage
hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og
forbehold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 192, stk. 3.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at har en afviklingsmyndighed
indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin beslutning,
indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
foreligger.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel
1, nr. 8, i BRRD II, der indsætter og ændrer artikel 18, stk.
6a og 7, i BRRD.
Med den foreslåede bestemmelse kan koncernafviklings‐
466
myndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndig‐
heder vælge at indbringe sagen omfattet af stk. 1 for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, jf. artikel 19 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed).
Den pågældende afviklingsmyndighed skal indbringe sag‐
en for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed inden for
fristen. Skyldes afviklingshindringen i den pågældende kon‐
cern, at en koncernenhed befinder sig i en af situationerne
omfattet af lovforslagets § 192, stk. 3, finder fristen på to
uger i lovforslagets § 195, stk. 4, anvendelse. Skyldes afvik‐
lingshindringen andre forhold, finder fristen på fire måneder
i lovforslagets § 194, stk. 5, anvendelse.
Har en afviklingsmyndighed indbragt sagen for Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde
sin beslutning. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal
herefter træffe afgørelse inden for en måned.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet herefter
træffer beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Finanstilsynet træffer beslutning i overensstemmelse med
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at har Den Europæiske Bank‐
tilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse senest en måned ef‐
ter, at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning
om, hvilke tiltag der skal påbydes.
Foreligger der ikke en afgørelse fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed inden for en måned, træffer Finans‐
tilsynet beslutningen om, hvilke tiltag der skal påbydes. Fi‐
nanstilsynet hører Finansiel Stabilitet, inden beslutningen
om anvendelsen af påbud træffes.
Til § 198
Den gældende § 266, stk. 1-5, i lov om finansiel virksom‐
hed fastlægger kravene om nedskrivningsegnede passiver.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte in‐
vesteringsservice og -aktiviteter, samt for fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder og finan‐
sieringsinstitutter med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 198 fastsætter regler om nedskrivnings‐
egnede passiver.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter, til enhver tid skal opfylde et minimumskrav til
nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter
efter høring af Finansiel Stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 45, stk.
1, i BRRD, som er blevet nyaffattet ved artikel 1, nr. 17, i
BRRD II, som også indsatte artikel 45 a, stk. 2, og 45 f, stk.
1, 2. afsnit, i BRRD.
Efter den foreslåede bestemmelse skal fondsmæglersel‐
skaber til enhver tid opfylde et minimumskrav til nedskriv‐
ningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter hø‐
ring af Finansiel Stabilitet.
Formålet med minimumskravet til nedskrivningsegnede
passiver er at sikre, at et fondsmæglerselskab omfattet af
kravet har tilstrækkelig kapital til at kunne blive restruktu‐
reret eller afviklet, hvis fondsmæglerselskabet bliver nødli‐
dende eller forventeligt nødlidende og dermed skal restruk‐
tureres eller afvikles.
Et fondsmæglerselskab anses for nødlidende eller forven‐
teligt nødlidende, hvis Finanstilsynet som tilsynsmyndighed
efter høring af Finansiel Stabilitet vurderer, at betingelserne
i lovforslagets § 165, er opfyldt.
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansiel‐
le virksomheder er der fastsat en række afviklingsværktø‐
jer, der kan finde anvendelse i forbindelse med afvikling
af en virksomhed. Afviklingsværktøjerne er reguleret i §§
19-28 og omfatter virksomhedssalg, broinstitut, adskillelse
af aktiver og bail-in. Krav om nedskrivningsegnede passiver
medvirker til at sikre, at de omfattede virksomheder ikke
strukturerer deres forpligtelser på en måde, der gør afvik‐
lingsværktøjerne, herunder bail-in, mindre effektive.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fondsmæglerholdingvirk‐
somheder og blandede holdingvirksomheder skal opfylde
et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Fi‐
nanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har fastsat et
minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder skal
opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver,
hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fast‐
sætter et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver
for disse.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at det samme gælder for
finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en dat‐
tervirksomhed af fondsmæglerselskab, en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, og fi‐
nansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomhe‐
den på konsolideret grundlag.
Finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en
dattervirksomhed af et fondsmæglerselskab, en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed,
og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirk‐
somheden på konsolideret grundlag, skal opfylde et mini‐
mumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstil‐
synet efter høring af Finansiel Stabilitet har fastsat et mini‐
mumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
konkret kan beslutte at fastsætte krav om nedskrivningseg‐
nede passiver på konsolideret grundlag på afviklingskoncer‐
nniveau det rette sted i en koncern, hvor der indgår en
virksomhed omfattet af de foreslåede 2. og 3. pkt. Hvor
i koncernen, der er det rette sted at fastsætte kravet om
467
nedskrivningsegnede passiver, afhænger af koncernens orga‐
nisering og den forventede afviklingsstrategi, der er angivet
i afviklingsplanen, jf. lovforslagets §§ 184 og 186.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at Finanstilsynet kan
fastsætte krav om nedskrivningsegnede passiver for disse
virksomheder, som Finanstilsynet vurderer er af væsentlig
betydning. Det beror på en konkret vurdering, hvornår en
virksomhed er af væsentlig betydning og bør omfattes af
kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret
grundlag på afviklingskoncernniveau. Vurderingen af den
væsentlige betydning kan eksempelvis være baseret på stør‐
relse sammenlignet med resten af koncernen, om der er
kritiske funktioner m.v.
Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt at fastsætte
kravet om nedskrivningsegnede passiver for den finansielle
holdingvirksomhed på konsolideret grundlag på afviklings‐
koncernniveau i en koncern. Det gælder, når der i koncer‐
nen både indgår en fondsmæglerholdingvirksomhed og et
fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed
er den øverste juridiske enhed. Det er endvidere Finanstilsy‐
nets vurdering, at en fondsmæglerholdingvirksomhed er af
væsentlig betydning for koncernen. Yderligere er afviklings‐
strategien at holde koncernen samlet under en afvikling. Ved
at fastsætte kravet for en fondsmæglerholdingvirksomhed på
konsolideret grundlag sikres det, at hele koncernen vil blive
holdt samlet under en afvikling.
Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at fastsætte kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grund‐
lag på afviklingskoncernniveau i en koncern. Det gælder,
når der i koncernen både indgår et fondsmæglerselskab og
et finansieringsinstitut er den øverste juridiske enhed. Det
er endvidere Finanstilsynet vurdering, at finansieringsinsti‐
tuttet er af væsentlig betydning for koncernen. Yderligere
er afviklingsstrategien at holde koncernen samlet under en
afvikling. Ved at fastsætte kravet for fondsmæglerselskabet
på konsolideret grundlag sikres det, at hele koncernen vil
blive holdt samlet under en afvikling.
En fondsmæglerholdingvirksomhed er i lovforslagets §
10, nr. 19, defineret som et finansieringsinstitut, hvis dat‐
tervirksomheder udelukkende eller hovedsageligt er fonds‐
mæglerselskaber eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst
et af sådanne dattervirksomheder er et fondsmæglerselskab,
og som ikke er et finansielt holdingselskab som defineret
i artikel 4, stk. 1, nr. 20, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter.
En blandet holdingvirksomhed er i lovforslagets § 10, nr.
20, defineret som en modervirksomhed, bortset fra et finan‐
sielt holdingselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, et
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en blandet finan‐
siel holdingvirksomhed, hvis dattervirksomheder omfatter
mindst ét fondsmæglerselskab.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver indgår som et
centralt element i afviklingsplanlægningen og i udarbejdel‐
sen af afviklingsplaner for de omfattede. Afviklingsplanlæg‐
ning og udarbejdelsen af afviklingsplaner følger af lovfor‐
slagets kapitel 20.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver består af et krav,
der fastsættes som en procentdel af den samlede risikoeks‐
ponering beregnet som det gældende kapitalgrundlagskrav,
jf. artikel 11, stk. 1, i IFR, ganget med 12,5. Kravet består af
et tabsabsorberingsbeløb og et rekapitaliseringsbeløb.
For kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsat i pro‐
cent af de risikovægtede eksponeringer svarer tabsabsorbe‐
ringsbeløbet til fondsmæglerselskabets solvensbehov. Reka‐
pitaliseringsbeløbet udgør det beløb, som giver fondsmæg‐
lerselskabet mulighed for fornyet opfyldelse af sit solvens‐
behov efter afvikling.
Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede
passiver på baggrund af en konkret vurdering af en række
forhold fastsat i lovforslagets § 199. Kravet, herunder stør‐
relsen af kravet, skal således fastsættes under hensyntagen
til fondsmæglerselskabets størrelse, kompleksitet, forventet
afvikling, typer af forretninger m.v. Princippet om propor‐
tionalitet følger af artikel 4, stk. 1, i BRRD. Lignende be‐
tragtninger følger af lovforslagets § 199, stk. 1, nr. 4.
Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet
kravet om nedskrivningsegnede passiver for fondsmægler‐
selskaber, der er afviklingsenheder, på konsolideret grund‐
lag på afviklingskoncernniveau. Afviklingsenheder skal så‐
ledes opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på
konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau, jf. lov‐
forslagets § 201, stk. 1. Finanstilsynet fastsætter kravet om
nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der ikke er
afviklingsenheder, på individuelt niveau. Virksomheder, der
ikke er afviklingsenheder, skal således opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau, jf. lov‐
forslagets § 204, stk. 1.
En afviklingsenhed er i lovforslagets § 10, nr. 61, define‐
ret som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag
i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til lovforslagets §
184, eller som en virksomhed, der er omfattet af afviklings‐
tiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til
lovforslagets § 186.
En afviklingskoncern er i lovforslagets § 10, nr. 62,
defineret som en afviklingsenhed og dens dattervirksomhe‐
der. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklings‐
koncern, hvis a) dattervirksomheden selv er en afviklingsen‐
hed, b) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden
afviklingsenhed, eller c) dattervirksomheden er etableret i
et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afvik‐
lingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.
Finanstilsynet er både tilsynsmyndighed og afviklings‐
myndighed. Der henvises til § 344 d i lov om finansiel
virksomhed og bemærkningerne hertil. Det er Finanstilsynet
som afviklingsmyndighed, der fastsætter krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver. Finanstilsynet som afviklingsmyndig‐
hed skal høre Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet som til‐
synsmyndighed om kravet.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes
468
med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser,
jf. lovforslagets § 200.
Overtrædelse af lovforslagets § 198, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 198, stk. 1, er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, af‐
snit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivite‐
ter. Det betyder, at hvis et fondsmæglerselskab omfattet af
bestemmelsen ikke til enhver tid opfylder minimumskravet
til nedskrivningsegnede passiver, kan fondsmæglerselskabet
straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1. Det
samme gælder fondsmæglerholdingvirksomheder og blande‐
de holdingvirksomheder, hvis Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet fastsætter et minimumskrav til nedskriv‐
ningsegnede passiver for disse.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet kan undlade at fastsætte et krav om
nedskrivningsegnede passiver for en dattervirksomhed, som
ikke er en afviklingsenhed, i tilfælde omfattet af nr. 1 eller 2.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 45 f, stk.
3 og 4, i BRRD som indsat med artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet kan undlade at fastsætte et krav om
nedskrivningsegnede passiver for en dattervirksomhed, som
ikke er en afviklingsenhed, i en afviklingskoncern, hvor
både afviklingsenheden og dattervirksomheden er etableret i
Danmark, og betingelserne i litra a-e er opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra a, at det er en betingelse,
at afviklingsenheden opfylder krav til nedskrivningsegnede
passiver, som er fastsat for afviklingsenheden.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra b, at det er en betingelse,
at der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige
praktiske eller juridiske hindringer for afviklingsenhedens
hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af
forpligtelser til dattervirksomheden, når der for dattervirk‐
somheden er blevet truffet en beslutning om udøvelse af
nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 eller 215 eller
§§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra c, at det er en betingelse, at
afviklingsenheden godtgør over for Finanstilsynet, at datter‐
virksomheden forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæ‐
ring om, at afviklingsenheden med tilladelse fra Finanstilsy‐
net har stillet garanti for de forpligtelser, der er indgået af
dattervirksomheden, eller at risiciene i dattervirksomheden
er uden betydning.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra d, at det er en betingelse, at
afviklingsenhedens procedurer for risikoevaluering, -måling
og -kontrol omfatter dattervirksomheden.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra e, at det er en betingelse,
at afviklingsenheden besidder over 50 pct. af de stemmeret‐
tigheder, der er knyttet til kapitalandelene i dattervirksom‐
heden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af
medlemmerne af dattervirksomhedens ledelse.
Med lovforslagets § 204, stk. 1, skal virksomheder, der
ikke er afviklingsenheder, opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver på individuelt niveau. Formålet med det
interne krav om nedskrivningsegnede passiver er, at datter‐
virksomhedens tab kan overføres til afviklingsenheden, og
at afviklingsenheden rekapitaliserer dattervirksomheden. Et
internt krav om nedskrivningsegnede passiver medvirker til
at understøtte en afviklingsstrategi på koncern- eller delkon‐
cernniveau. Det kan særligt være relevant, at dattervirksom‐
heder her i landet af afviklingsenheder i et andet EU/EØS-
land eller et tredjeland, opfylder et internt krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver. Dette hensyn er mindre relevant for
virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, når både virk‐
somheden og afviklingsenheden i en afviklingskoncern er
etableret i Danmark. Som følge af at det vil være den samme
myndighed, der har kontrol med både afviklingsenheden og
dattervirksomhed i en afviklingssituation, vil behovet for
interne nedskrivningsegnede passiver for at understøtte, at
dattervirksomheden holdes samlet med afviklingsenheden i
en afviklingssituation, være mindre.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet har beføjelse
til at undlade at fastsætte et krav om, at en dattervirksom‐
hed, der ikke er en afviklingsenhed, skal opfylde et internt
krav om nedskrivningsegnede passiver på individuelt ni‐
veau, når både dattervirksomheden og afviklingsenheden i
afviklingskoncernen er etableret i Danmark.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet kan undlade at fastsætte et krav om
nedskrivningsegnede passiver for en virksomhed, som ikke
er en afviklingsenhed, i en afviklingskoncern, hvor både
modervirksomheden og dattervirksomheden er etableret i
Danmark, og betingelserne i litra a-e er opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra a, at det er en betingelse,
at modervirksomheden opfylder kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver på konsolideret grundlag i Danmark.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra b, at et er en betingelse,
at der ikke er nogen nuværende eller forventede væsentlige
praktiske eller juridiske hindringer for modervirksomhedens
hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af
forpligtelser til dattervirksomheden, når der for dattervirk‐
somheden er blevet truffet en beslutning om udøvelse af
nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 eller 215 eller
§§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra c, at det er en betingelse,
at modervirksomheden godtgør over for Finanstilsynet, at
dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver
erklæring om, at modervirksomheden med tilladelse fra Fi‐
nanstilsynet har stillet garanti for de forpligtelser, der er
indgået af dattervirksomheden, eller at risiciene i dattervirk‐
somheden er uden betydning.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra d, at det er en betingel‐
se, at modervirksomhedens procedurer for risikoevaluering,
-måling og -kontrol omfatter dattervirksomheden.
469
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra e, at det er en betingelse, at
modervirksomheden besidder over 50 pct. af de stemmeret‐
tigheder, der er knyttet til kapitalandelene i dattervirksom‐
heden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af
medlemmerne af dattervirksomhedens ledelse.
Et internt krav om nedskrivningsegnede passiver medvir‐
ker til at understøtte en afviklingsstrategi på koncern- eller
delkoncernniveau. Det kan særligt være relevant, at datter‐
virksomheder her i landet af afviklingsenheder i et andet
EU/EØS-land eller et tredjeland, opfylder et internt krav
om nedskrivningsegnede passiver. Dette hensyn er mindre
relevant for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, når
både virksomheden og dennes modervirksomhed er etable‐
ret i Danmark, uanset at afviklingsenheden er etableret i
et andet EU/EØS-land eller et tredjeland, i tilfælde hvor
modervirksomheden i Danmark opfylder det interne NEP-
krav på konsolideret niveau. I det tilfælde vil behovet for
interne nedskrivningsegnede passiver for at understøtte, at
dattervirksomheden holdes samlet med afviklingsenheden i
en afviklingssituation, være mindre. I det tilfælde vil beho‐
vet være, at modervirksomheden og dattervirksomheden i
Danmark bliver holdt samlet i en afviklingssituation.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
får beføjelse til at undlade at fastsætte et krav om, at virk‐
somheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfylde et
internt krav om nedskrivningsegnede passiver på individuelt
niveau, når både virksomheden og dennes modervirksomhed
er etableret i Danmark.
Finanstilsynet vil kunne undlade at fastsætte et krav efter
høring af Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet kan undlade at fastsætte et krav om
nedskrivningsegnede passiver for et broinstitut og for en
virksomhed under afvikling.
Finansiel Stabilitet kan i forbindelse med restrukturering
eller afvikling af en virksomhed m.v. beslutte at overdrage
visse dele af virksomheden eller hele virksomheden til et
broinstitut, jf. § 21 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder. Broinstituttet skal drives
med henblik på at opretholde adgang til eventuelle kritiske
funktioner, som broinstituttet har overtaget, og med henblik
på at sælge de overtagne virksomheder eller aktiver m.v., jf.
§ 22 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
En virksomhed under afvikling er en virksomhed, som
Finansiel Stabilitet har iværksat afviklingsforanstaltninger
overfor, efter Finanstilsynet har vurderet, at virksomheden
er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 4 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver har til formål at
sikre, at fondsmæglerselskaber har tilstrækkelige passiver
til tabsabsorbering og rekapitalisering, hvis selskabet bli‐
ver nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal afvik‐
les. Dette formål er ikke relevant i relation til broinstitutter,
som netop udgør et redskab for Finansiel Stabilitet til brug
i forbindelse med restrukturering eller afvikling af en anden
virksomhed, der er blevet vurderet nødlidende eller forven‐
teligt nødlidende, eller et selskab under afvikling. Henset
hertil vurderes det ikke at være formålstjenligt at fastsætte
krav om nedskrivningsegnede passiver for hverken et broin‐
stitut eller et selskab under afvikling. Broinstitutter skal dog
fortsat have de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet i for‐
hold til de aktiviteter, som broinstituttet har overtaget, jf.
§ 21, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og det samme gør sig gældende
for virksomheder under afvikling. Det indebærer bl.a., at
broinstituttet skal overholde de gældende kapitalkrav.
Et broinstitut er i § 2, nr. 6, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder defineret som et
selskab, der er etableret med henblik på at modtage enten
ejerskabsinstrumenter udstedt af en eller flere virksomheder
eller enheder under afvikling eller aktiver, rettigheder eller
forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder
under afvikling, og som ejes helt eller delvis af og kontrolle‐
res af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet. Det frem‐
går af § 22, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, hvornår et broinstitut ophø‐
rer med at være broinstitut. Fra dette tidspunkt er selskabet
ikke længere omfattet af det foreslåede stk. 4, og selskabet
vil således i det omfang det er omfattet af det foreslåede stk.
1 eller 2, igen kunne blive underlagt krav om nedskrivnings‐
egnede passiver.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 41, stk.
1, i BRRD.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet ved fastsættelse af
kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, skal
angive, om kravet skal opfyldes på konsolideret grundlag, jf.
§ 201, eller på individuelt niveau, jf. § 204.
Virksomheder, der er afviklingsenheder, skal opfylde kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grund‐
lag på afviklingskoncernniveau, jf. lovforslagets § 201, stk.
1. Virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyl‐
de kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt
niveau, jf. lovforslagets § 204, stk. 1.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det til enhver tid er klart
for den enkelte virksomhed omfattet af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver, om den skal opfylde kravet på kon‐
solideret grundlag eller på individuelt niveau. Det foreslås
derfor, at Finanstilsynet ved fastsættelse af krav om ned‐
skrivningsegnede passiver skal angive, om virksomheden
skal opfylde kravet på konsolideret grundlag på afviklings‐
koncernniveau eller på individuelt niveau. Dette sker efter
høring af Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet skal fastsætte kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, som
en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet
som det gældende kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 11, stk.
1, i forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, ganget med
12,5.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 45, stk.
470
2, i BRRD, som blev nyaffattet ved artikel 1, nr. 17, i BRRD
II.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
ved fastsættelse af krav om nedskrivningsegnede passiver
i sin afgørelse skal angive kravet om nedskrivningsegnede
passiver. Bestemmelsen sikrer, at kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver til enhver tid er klart for den enkelte virk‐
somhed omfattet af kravet.
At kravet om nedskrivningsegnede passiver skal fastsæt‐
tes som en procentdel af den samlede risikoeksponering
og det samlede eksponeringsmål indebærer, at kravet føl‐
ger en virksomheds samlede risikoeksponering og ekspone‐
ringsmål. Stiger eksempelvis en virksomheds samlede risi‐
koeksponering vil det beløb, der svarer til kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver, ligeledes stige, som følge af at
kravet er fastsat som en procentdel af virksomhedens samle‐
de risikoeksponering.
Den samlede risikoeksponering for virksomheden bereg‐
nes som det gældende kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 11,
stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, ganget
med 12,5.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver kan fastsættes
på en måde, hvor det svarer til en virksomheds individuelle
solvensbehov.
Til § 199
Den gældende § 266, stk. 1, i lov om finansiel virksom‐
hed fastlægger, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver
for bl.a. et fondsmæglerselskab I. Den gældende § 266 a
fastlægger Finanstilsynet kravet om nedskrivningsegnede
passiver på baggrund af en række forhold.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investerings‐
service og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer. Der
er ikke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede be‐
stemmelser.
Den foreslåede § 199 fastsætter, hvordan Finanstilsynet
fastsætter krav om nedskrivningsegnede passiver.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet fastsætter kravet
om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, på baggrund af
forholdene oplistet i nr. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
fastsætter et krav om nedskrivningsegnede passiver for
fondsmæglerselskaber i medfør af lovforslagets § 198. Kra‐
vet har til formål at sikre, at fondsmæglerselskaber har til‐
strækkelige passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering
i overensstemmelse med afviklingsstrategien for fondsmæg‐
lerselskabet, hvis fondsmæglerselskabet bliver nødlidende
eller forventeligt nødlidende og skal restruktureres eller af‐
vikles.
De foreslåede nr. 1-5 fastsætter en række forhold, som
Finanstilsynet skal vurdere til brug for fastsættelse af kravet
om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal fore‐
tage en vurdering af forholdene i forhold til det enkelte
fondsmæglerselskab i en koncern.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at afviklingskoncernen skal
kunne afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne på
afviklingsenheden på en måde, som opfylder afviklingsmå‐
lene.
Den foreslåede bestemmelsen gennemfører artikel 45 c,
stk. 1, litra a, i BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, for fondsmæglerselskaber. Der er tale om en
direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at i en afviklings‐
koncern fastsættes kravet om nedskrivningsegnede passiver
under hensyntagen til, at der skal være nedskrivningsegnede
passiver i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at afviklings‐
koncernen, dvs. afviklingsenheden og dennes dattervirksom‐
heder, kan afvikles, hvis Finansiel Stabilitet anvender af‐
viklingsværktøjer samtidig med, at afviklingsmålene iagtta‐
ges. Finansiel Stabilitet vil anvende afviklingsværktøjer på
afviklingsenheden i en afviklingskoncern, idet afviklingsen‐
heden er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan.
En afviklingsenhed er i lovforslagets § 10, nr. 61, define‐
ret som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag
i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184, eller en
virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncer‐
nafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at for en afviklings‐
enhed, der ikke indgår i en afviklingskoncern, fastsættes
kravet om nedskrivningsegnede passiver under hensyntagen
til, at der skal være nedskrivningsegnede passiver i tilstræk‐
keligt omfang til at sikre, at afviklingsenheden kan afvik‐
les, hvis Finansiel Stabilitet anvender afviklingsværktøjer
samtidig med, at afviklingsmålene iagttages.
Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede
passiver for virksomheder, der er afviklingsenheder, på kon‐
solideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Afviklings‐
enheder skal således opfylde kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver på konsolideret grundlag på afviklingskoncer‐
nniveau, jf. lovforslagets § 201, stk. 1.
En afviklingskoncern er i lovforslagets § 10, nr. 62,
defineret som en afviklingsenhed og dens dattervirksomhe‐
der. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklings‐
koncern, hvis a) dattervirksomheden selv er en afviklingsen‐
hed, b) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden
afviklingsenhed, eller c) dattervirksomheden er etableret i
et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afvik‐
lingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.
Med afviklingsværktøjer forstås værktøjer, som Finansiel
Stabilitet kan anvende under restrukturering eller afvikling,
herunder virksomhedssalg, og bail-in. Afviklingsværktøjer
er defineret i § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Finansiel Stabilitet skal ved anvendelse af afviklingsværk‐
tøjer m.v. tage hensyn til en række fastsatte afviklingsmål,
som fremgår af § 5 i lov om restrukturering og afvikling af
471
visse finansielle virksomheder. Det er bl.a. et afviklingsmål
at videreføre kritiske funktioner.
Det er Finansiel Stabilitet, som forestår restrukturering
eller afvikling af de omfattede finansielle virksomheder.
Er strategien for en virksomhed, at den skal håndteres ved
insolvensbehandling, vil udgangspunktet for Finanstilsynets
krav om nedskrivningsegnede passiver være, at kravet skal
sikre tilstrækkelige midler til tabsabsorbering.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at afviklingsenheden og dens
dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal have
tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at
tabene kan absorberes og kapitalprocenten og gearingsgra‐
den i de relevante virksomheder kan genoprettes til et ni‐
veau, hvor afviklingsenheden og dens dattervirksomheder,
der ikke er afviklingsenheder, fortsat kan opfylde kravene til
tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt til‐
ladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares. Det
gælder, hvis det er afviklingsstrategien, at fondsmæglersel‐
skabet skal tilbage på markedet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 c, stk. 1, litra b, i
BRRD, som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II. Der
er tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver skal fastsættes under hensyntagen
til at sikre både tabsabsorbering og rekapitalisering. Det
beror på en konkret vurdering, hvornår der er tilstrækkelige
nedskrivningsegnede passiver til at sikre både tabsabsorbe‐
ring og rekapitalisering.
Kravet skal endvidere fastsættes under hensyntagen til,
at afviklingsenheden og dens eventuelle dattervirksomheder,
der ikke er afviklingsenheder, kan rekapitaliseres til et ni‐
veau, der er nødvendigt for at opretholde den nødvendige
tilladelse til at drive finansiel virksomhed. Der er således
en sammenhæng mellem kapitalkravene og kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver. Finanstilsynet har beføjelse til
at inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse i medfør af
lovforslagets § 166, stk. 1. Det indebærer, at en virksomhed
under afvikling som minimum skal overholde kapitalgrund‐
lagskravet til fastsat i henhold til artikel 11, stk. 1, i forord‐
ning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs‐
sige krav til investeringsselskaber, efter at fondsmæglersel‐
skabet er blevet rekapitaliseret. Det beror på en konkret vur‐
dering, hvornår kapitalkravet skal kunne genoprettes til et
niveau, som er nødvendigt for, at afviklingsenheden og dens
dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, fortsat
kan opfylde kravene til tilladelse som fondsmæglerselskab
og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og
hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares.
Kapitalgrundlagskravet i artikel 11, stk. 1, i forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber er for et fondsmæglerselskab
det højeste af fondsmæglerselskabets i) permanente mini‐
mumskapitalkrav, ii) en fjerdedel af deres faste omkostnin‐
ger det foregående år eller iii) summen af kravene til dem i
henhold til den række af risikofaktorer (»K-faktorer«).
Kravet skal fastsættes under hensyntagen til, at der skal
være en tilstrækkelig markedstillid til afviklingskoncernen,
hvis det er afviklingsstrategien, at fondsmæglerselskabet
skal tilbage på markedet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at afviklingsenheden skal have
tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at absorbere
tab og genoprette afviklingsenhedens kapitalkrav til et ni‐
veau, hvor afviklingsenheden fortsat kan opfylde kravene
til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt
tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares,
når afviklingsplanen forudser muligheden for, at visse kate‐
gorier af nedskrivningsegnede passiver udelukkes fra bail-in
eller overføres i deres helhed til en modtager ved en delvis
overførsel.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 c, stk. 1, litra c, i
BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Bliver et fondsmæglerselskab nødlidende og skal restruk‐
tureres eller afvikles, kan dette påvirke aktionærer og kre‐
ditorer. I så henseende giver § 49 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder passende sikker‐
hedsforanstaltninger for at sikre, at de berørte aktionærer og
kreditorer ikke stilles økonomisk dårligere, end hvis fonds‐
mæglerselskabet var behandlet ved konkurs.
Udelukkes visse kategorier af nedskrivningsegnede passi‐
ver fra bail-in, kan det indebære, at øvrige kreditorer skal
bære større tab, og derfor skal kompenseres i overensstem‐
melse med princippet om, at ingen kreditorer må stilles
økonomisk dårligere i en afvikling end ved konkurs. Denne
risiko for kompensation skal afspejles, når kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver fastsættes.
I de tilfælde, hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
forventer, at visse nedskrivningsegnede passiver vil blive
udelukket eller delvist udelukket fra bail-in, jf. § 25, stk.
4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, vil Afviklingsformuen kunne yde bidrag, hvis
betingelserne for dette er opfyldt.
Forventer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at visse
kategorier af nedskrivningsegnede forpligtelser med rimelig
sandsynlighed helt eller delvist udelukkes fra bail-in eller
overføres i deres helhed til en modtager ved en delvis over‐
førsel, skal fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver tage højde herfor. Kravet vil skulle øges til et ni‐
veau, der for det første sikrer, at de forpligtelser, der helt
eller delvist udelukkes fra bail-in bliver dækket. For det an‐
det skal kravet sikre, at de tab, afviklingsenheden forventes
at lide, absorberes fuldt ud. For det tredje skal kravet sikre,
at afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, som ikke
er afviklingsenheder, rekapitaliseres til det niveau, som er
nødvendigt for, at de fortsat kan opfylde betingelserne for
tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt
tilladelse i en passende periode på højst et år. Kravet bør
således være højere, når visse nedskrivningsegnede passiver
er undtaget fra bail-in.
Det skal fremgå af afviklingsplanen, i hvilket omfang ned‐
skrivningsegnede passiver forventes at blive undtaget fra
bail-in.
472
Det beror på en konkret vurdering, hvornår afviklingsen‐
heden har tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til
at sikre, at tabene kan absorberes og kapitalprocenten og
gearingsgraden i de relevante virksomheder kan genoprettes
og en tilstrækkelig markedstillid bevares.
Finanstilsynet har beføjelse til at inddrage et fondsmæg‐
lerselskabs tilladelse i medfør af lovforslagets § 166, stk.
1. Det beror på en konkret vurdering, hvornår kapitalprocen‐
ten og gearingsgraden er genoprettet til et niveau, som er
nødvendigt for, at afviklingsenheden fortsat kan opfylde kra‐
vene til tilladelse til at drive finansiel virksomhed og udføre
de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og hvor en
tilstrækkelig markedstillid bevares.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver fastsættes på baggrund af fondsmæglerselska‐
bets størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risi‐
koprofil.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 d, stk. 1, litra c, i
BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ved fastsættelse
af kravet om nedskrivningsegnede passiver skal der være
et rimeligt forhold mellem fondsmæglerselskabets størrelse,
forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil og kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver.
Bestemmelsen skal være med til at sikre proportionalitet i
fastsættelsen af krav om nedskrivningsegnede passiver.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver fastsættes på baggrund af bl.a., i hvilket
omfang det vil få en negativ indvirkning på den finansielle
stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre virksomhe‐
der, hvis fondsmæglerselskabet bliver nødlidende.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 c, stk. 1, litra e, i
BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Et fondsmæglerselskab kan være forbundet med andre
virksomheder eller med det øvrige finansielle system. Ek‐
sempelvis kan der være indgået kontraktuelle forpligtelser
mellem virksomhederne, eller et fondsmæglerselskab kan
have investeringer i en anden virksomheds nedskrivningseg‐
nede passiver. Det forhold, at et fondsmæglerselskab bliver
erklæret nødlidende, kan dermed have en negativ indvirk‐
ning på den finansielle stabilitet gennem afsmitning på an‐
dre virksomheder. Kravet om nedskrivningsegnede passiver
vil skulle fastsættes til et niveau, der sikrer, at et nødliden‐
de fondsmæglerselskab vil kunne afvikles, uden at tabet
på fondsmæglerselskabets nedskrivningsegnede passiver in‐
debærer, at andre virksomheder kommer i problemer, hvis
fondsmæglerselskabet bliver nødlidende, som følge af at
disse virksomheder eksempelvis besidder nedskrivningseg‐
nede passivinstrumenter i fondsmæglerselskabet under af‐
vikling.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal fastsætte kravet
om nedskrivningsegnede passiver for en afviklingsenhed på
baggrund af, hvorvidt afviklingsplanen fastsætter, at afvik‐
lingsenhedens dattervirksomheder, som er etableret i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind‐
gået aftale med på det finansielle område, indgår i samme
afviklingskoncern som afviklingsenheden.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 e, stk. 1, litra 2, i
BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II. Der er
tale om en direktivnær implementering.
Følger det af afviklingsplanen for en afviklingsenhed, at
afviklingsenhedens dattervirksomheder, som er etableret i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, indgår
i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, skal Fi‐
nanstilsynet tage højde for dette, når Finanstilsynet fastsæt‐
ter kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklings‐
enheden. Det vil indebærer et højere krav om nedskrivnings‐
egnede passiver end, hvis dattervirksomhederne ikke indgår
i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden.
Til § 200
Den gældende § 266 b i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at krav om nedskrivningsegnede passiver kan
opfyldes med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede for‐
pligtelser.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 200 fastsætter, hvordan krav om ned‐
skrivningsegnede passiver kan opfyldes.
Det foreslås i § 200, at krav om nedskrivningsegnede pas‐
siver kan opfyldes med kapitalgrundlag og nedskrivningseg‐
nede forpligtelser, jf. §§ 202-203 og 205.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en afviklings‐
enhed kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtel‐
ser. For afviklingsenheder er disse nærmere angivet i lovfor‐
slagets § 202. Der gælder dog en række yderligere krav om
subordination i medfør af lovforslagets §§ 203. I medfør
af lovforslagets § 203 kan Finanstilsynet efter høring af Fi‐
nansiel Stabilitet beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde
en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver med
subordinerede midler.
En afviklingsenhed er i lovforslagets § 10, nr. 61, define‐
ret som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i
en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184, eller som
en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en kon‐
cernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at en virksomhed, der
ikke er en afviklingsenhed, men som er en dattervirksomhed
af en afviklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver med kapitalgrundlag og nedskrivningsegne‐
de forpligtelser. For virksomheder, der ikke er afviklingsen‐
heder, er disse nærmere angivet i lovforslagets § 205. En
virksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, men som er en
dattervirksomhed af en afviklingsenhed, er ikke omfattet af
afviklingshandlinger i en afviklingsplan.
Kapitalgrundlag forstås i overensstemmelse med artikel 9
i IFR.
473
Nedskrivningsegnede forpligtelser er i lovforslagets § 10,
nr. 59, defineret som forpligtelser, der er omfattet af bail-in,
og som er omfattet af §§ 202 og 205.
Krav til nedskrivningsegnede forpligtelser, som virksom‐
hederne kan anvende til at opfylde kravet om nedskrivnin‐
gerne passiver, fremgår af de foreslåede §§ 202 og 205.
Til § 201
Den gældende § 267 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3 betingelser for, hvorvidt en afviklingsenhed
skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. §
266 på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 201 fastsætter betingelserne for opfyl‐
delse af krav om nedskrivningsegnede passiver på konsoli‐
deret niveau.
Det foreslås i stk. 1, at en afviklingsenhed skal opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, på kon‐
solideret grundlag på afviklingskoncernniveau, jf. dog stk.
3.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 45 e, stk.
1, og dele af artikel 45 f, stk. 1, 4. afsnit, i BRRD som
ændret ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede
passiver for virksomheder, der er afviklingsenheder, på kon‐
solideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Fastsættelse
af kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret
grundlag på afviklingskoncernniveau indebærer, at kravet
fastsættes for afviklingskoncernen, hvor afviklingskoncer‐
nen betragtes som én økonomisk enhed. Kravet fastættes
således for afviklingskoncernen som helhed.
Konsolideret grundlag er grundlaget for den konsolidere
situation som defineret i lovforslagets § 10, nr. 17.
Afviklingskoncernniveau indebærer, at afviklingsenheden
skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver for
hele afviklingskoncernen.
Indgår en afviklingsenhed ikke i en afviklingskoncern,
fastsætter Finanstilsynet kravet om nedskrivningsegnede
passiver for afviklingsenheden. Afviklingsenheden skal så‐
ledes opfylde kravet alene for afviklingsenheden.
En virksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, men en
dattervirksomhed af en afviklingsenhed, skal opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau, jf.
lovforslagets § 204, stk. 1.
En afviklingskoncern er i lovforslagets § 10, nr. 62,
defineret som en afviklingsenhed og dens dattervirksomhe‐
der. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklings‐
koncern, hvis a) dattervirksomheden selv er en afviklingsen‐
hed, b) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden
afviklingsenhed, eller c) dattervirksomheden er etableret i
et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afvik‐
lingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.
En afviklingsenhed er i lovforslagets § 10, nr. 61, define‐
ret som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag
i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184, eller en
virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncer‐
nafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186.
En afviklingsenhed kan opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver med kapitalgrundlag og nedskrivningseg‐
nede forpligtelser. For afviklingsenheder er disse nærmere
angivet i lovforslagets § 202. Der gælder dog en række
yderligere krav om subordination i medfør af lovforslagets §
203.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at konsolideringen alene om‐
fatter fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter der er underlagt et
krav om nedskrivningsegnede passiver.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 45 e, stk.
2, i BRRD.
Fondsmæglerselskaber, der ikke skal opfylde et krav om
nedskrivningsegnede passiver er ikke omfattet af konsolide‐
ringen.
Fondsmæglerselskaber, der ikke skal opfylde et krav om
nedskrivningsegnede passiver, jf. lovforslagets § 198, er ik‐
ke omfattet af konsolideringen. Derfor er disse fondsmæg‐
lerselskaber heller ikke omfattet af konsolideringen ved be‐
regning af den samlede risikoeksponering, jf. lovforslagets
§ 198, stk. 5, nr. 1, og det samlede eksponeringsmål, jf.
lovforslagets § 198, stk. 5, nr. 2.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet fastsætter en frist til at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver på ny for afviklingsenhe‐
der, der har været genstand for nedskrivning eller konverte‐
ring efter §§ 214 eller 215 eller efter §§ 17 eller 18 a i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk‐
somheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har
anvendt afviklingsværktøjer overfor.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 45 m,
stk. 5 og 6, i BRRD.
Når en afviklingsenhed har været genstand for afviklings‐
værktøjer eller nedskrivning og konvertering, kan fonds‐
mæglerselskabets nedskrivningsegnede passiver være brugt
i forbindelse med restruktureringen eller afviklingen af
fondsmæglerselskabet.
Afviklingsenheden kan som følge heraf ikke opfylde det
fastsatte krav om nedskrivningsegnede passiver. Efter det
foreslåede skal Finanstilsynet efter høring af Finansiel Sta‐
bilitet fastsætte en frist for, hvornår afviklingsenheden skal
opfylde kravet på ny.
Den fastsatte frist skal give afviklingsenheden en passen‐
de overgangsperiode til på ny at opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver.
Når et fondsmæglerselskab er restruktureret og bragt til‐
bage på markedet igen, vil den skulle arbejde hen imod
at opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, så
fondsmæglerselskabet igen vil have tilstrækkelige passiver
til tabsabsorbering og rekapitalisering af fondsmæglersel‐
474
skabet, hvis fondsmæglerselskabet bliver nødlidende eller
forventeligt nødlidende og skal restruktureres eller afvik‐
les. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet efter
høring af Finansiel Stabilitet fastsætter en passende frist, og
at Finanstilsynet meddeler delmål for kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver for hver 12-månedersperiode i perio‐
den frem mod fristen til virksomheden.
Er et fondsmæglerselskab genstand for afvikling, vil der
dog ikke blive fastsat et nyt krav om nedskrivningsegnede
passiver, da fondsmæglerselskabet ikke skal restruktureres.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet meddeler ef‐
ter høring af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhe‐
dens opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver
for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf.
1. pkt.
Delmålene sikrer en gradvis opbygning af afviklingsen‐
hedens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet. Kra‐
vet skal være opfyldt ved udløbet af fristen. Ved fastsættel‐
se af fristen skal Finanstilsynet tage hensyn til en række
forhold, og i hvilket omfang der er indskud i fondsmæg‐
lerselskabet. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til,
i hvilket omfang fondsmæglerselskabet indeholder gældsin‐
strumenter. Desuden skal Finanstilsynet tage hensyn til, i
hvilket omfang fondsmæglerselskabet har markedsadgang
til at kunne skaffe nedskrivningsegnede passiver. Finanstil‐
synet skal endelig tage hensyn til, i hvilket omfang afvik‐
lingsenheden er afhængig af egentlig kernekapital til at op‐
fylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Finanstilsynet kan både ændre delmål og/eller frist for
krav, som er meddelt i medfør af den foreslåede bestemmel‐
se.
Delmålet angiver det niveau af kravet, som fondsmægler‐
selskabet skal opfylde på et givent tidspunkt.
Til § 202
Den gældende § 267 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at afviklingsenheder skal opfylde sit krav om
nedskrivningsregnede passiver med kapitalgrundlag og for‐
pligtelser, der fremgår af nr. 1-5.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 202 fastsætter, hvordan afviklingsenhe‐
der skal opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver.
Det foreslås i § 202, at en afviklingsenhed skal opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrund‐
lag og forpligtelser omfattet af nr. 1-5 eller begge dele i
kombination, jf. dog § 203.
I de foreslåede nr. 1-5, angives de typer af nedskrivnings‐
egnede forpligtelser, som afviklingsenheder kan anvende til
opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver. For‐
pligtelserne er omfattet af bail-in i § 25, stk. 1, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der. Bail-in er defineret i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder og
dækker over det afviklingsværktøj, som Finansiel Stabilitet
kan gøre brug af til at nedskrive forpligtelser eller konverte‐
re forpligtelser til egenkapital i medfør af §§ 24-28 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder.
Med »begge dele i kombination« forstås, at kravet om
nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med en kombi‐
nation af kapitalgrundlag og en eller flere forpligtelser om‐
fattet af nr. 1-5.
Det foreslås i § 202, nr. 1, at en afviklingsenhed skal
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med sup‐
plerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i
artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 2, stk. 1, nr. 71
a, i BRRD II.
Supplerende kapitalinstrumenter skal for at kunne udgø‐
re nedskrivningsegnede forpligtelser opfylde betingelserne i
artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR. Det betyder, at de supple‐
rende kapitalinstrumenter skal have en restløbetid på mindst
ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som supplerede
kapitalposter i henhold til artikel 64 i CRR. Der er her tale
om supplerende kapitalinstrumenter, der ikke fuldt ud kan
tælles med under kapitalgrundlaget fem år før udløb, men
som kan tælles fuldt ud med under nedskrivningsegnede
passiver indtil et år før udløb.
Det foreslås i § 202, nr. 2, at kravet skal opfyldes med
forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel
72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel
72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 b, stk. 1, 1. afsnit, i
BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Artikel 72 a i CRR beskriver, hvad nedskrivningsegnede
passivposter består af. I medfør af artikel 72 a i CRR består
nedskrivningsegnede passivposter af nedskrivningsegnede
passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72 b i CRR er
opfyldt, for så vidt som de ikke kan betragtes som egentlige
kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supple‐
rende kapitalposter, og supplerende kapitalinstrumenter med
en restløbetid på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan
betragtes som supplerende kapitalposter i henhold til artikel
64 i CRR.
Artikel 72 b i CRR beskriver de betingelser, som ned‐
skrivningsegnede passivinstrumenter skal opfylde. Disse
omfatter bl.a. krav om, at forpligtelser ikke må kunne ind‐
fries før tid, ikke må indeholde klausuler, der giver mulig‐
hed for at fremskynde betalingerne, at passiverne ikke må
indeholde mulighed for netting mv.
Artikel 72 c i CRR omhandler amortisering af nedskriv‐
ningsegnede passivinstrumenter. Artikel 72 c i CRR indebæ‐
475
rer bl.a., at nedskrivningsegnede passivinstrumenter med en
restløbetid på mindre end et år ikke betragtes som nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser.
Det foreslås i § 202, nr. 3, at en afviklingsenhed skal op‐
fylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med hoved‐
stolen af forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivat‐
komponenter, og som opfylder betingelserne oplistet i litra
a-c.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 b, stk. 2, 1. afsnit,
litra a, 2. afsnit og 3. afsnit, 1. led, i BRRD som ændret ved
artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Passiverne indgår kun til opfyldelse af kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver for så vidt angår den del af passi‐
verne, der svarer til hovedstolen.
Det foreslås i § 202, nr. 3, litra a, at det er en betingelse,
at gældsinstrumentet opfylder betingelserne i artikel 72 a,
stk. 1, og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra
a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Det foreslås i § 202, nr. 3, litra b, at det er en betingelse,
at hovedstolen af gældsinstrumentet kendes på udstedelses‐
tidspunktet, er fast eller stigende og ikke påvirkes af en
indbygget derivategenskab, og de samlede forpligtelser, der
hidrører fra gældsinstrumentet, kan værdiansættes dagligt
med udgangspunkt i et aktivt og likvidt marked for køb og
salg for et ækvivalent instrument uden kreditrisiko i over‐
ensstemmelse med artikel 104 og 105 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Et gældsinstrument er en form for dokumenteret finansiel
forpligtelse, der beskriver en gæld, der er antaget af udstede‐
ren af dokumentet. Gældsinstrumentet forpligter udstederen
af gældsinstrumentet til at tilbagebetale gælden i henhold
til de vilkår, der er aftalt mellem køber og sælger. Et gælds‐
instrument kan eksempelvis være obligationer udstedt af
virksomheder.
Hovedstolen af gældsinstrumentet er størrelsen af det be‐
løb, som udsteder skal betale tilbage. Hovedstolen er således
en betegnelse for gældsinstrumentets størrelse.
Udstedelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor gældsinstru‐
mentet bliver solgt eller købt.
Det forhold, at hovedstolen af gældsinstrumentet er fast
indebærer, at hovedstolen af gældsinstrumentet er uændret
fra det tidspunkt gældsinstrumentet bliver optaget til det
tidspunkt gældsinstrumentet bliver betalt tilbage.
At hovedstolen af gældsinstrumentet er stigende indebæ‐
rer, at hovedstolen af gældsinstrumentet stiger fra det tids‐
punkt gældsinstrumentet bliver optaget til det tidspunkt
gældsinstrumentet bliver betalt tilbage.
Hovedstolen af gældsinstrumentet må ikke være falden‐
de. Det betyder, at hovedstolen af gældsinstrumentet ikke
må falde fra det tidspunkt, gældsinstrumentet bliver optaget,
til det tidspunkt, gældsinstrumentet bliver betalt tilbage.
Hovedstolen af gældsinstrumentet må ikke påvirkes af en
indbygget derivategenskab. En indbygget derivategenskab
indebærer, at hovedstolen af gældsinstrumentet ikke må væ‐
re forbunden med prisbevægelser på aktiver som eksempel‐
vis aktier, obligationer, valuta og renter eller inflation og
ejendomspriser.
Det foreslås i § 202, nr. 3, litra c, at gældsinstrumentet
ikke er omfattet af en nettingaftale, og at værdiansættelsen
af gældsinstrumentet ikke er omfattet af § 27, stk. 3, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder.
At gældsinstrumentet ikke må være omfattet af en netting‐
aftale indebærer, at gældsinstrumentet ikke må være omfat‐
tet af en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan
konverteres til et nettokrav, herunder slutafregningsaftaler,
hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldest‐
gørelsesgrund fremskyndes, så de forfalder eller afsluttes
øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i § 202, nr. 4, at kravet skal opfyldes med
forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkompo‐
nenter, og som opfylder betingelserne oplistet i litra a-c.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 b, stk. 2, 1. afsnit,
litra b, 2. afsnit og 3. afsnit, 2. led, i BRRD som ændret ved
artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Passiverne indgår kun til opfyldelse af kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver for så vidt angår den del af passi‐
verne, der svarer til det faste eller stigende beløb.
Det foreslås i § 202, nr. 4, litra a, at gældsinstrumentet
opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra
a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5,
og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Artiklerne 72 a-c i CRR omhandler nedskrivningsegnede
passivposter og instrumenter. Artikel 72 a beskriver, hvad
nedskrivningsegnede passivposter består af. Artikel 72 b be‐
skriver de betingelser, som nedskrivningsegnede passivins‐
trumenter skal opfylde. Artikel 72 c omhandler amortisering
af nedskrivningsegnede passivinstrumenter.
Det foreslås i § 202, nr. 4, litra b, at gældsinstrumentet in‐
deholder en kontraktbestemmelse, der fastsætter, at værdien
af fordringen er fast eller stigende i tilfælde af udstederens
afvikling eller konkurs, og at værdien ikke overstiger det
oprindeligt indbetalte passivbeløb.
Det forhold, at værdien af gældsinstrumentet er fast in‐
debærer, at værdien af fordringen er uændret fra det tids‐
punkt, hvor gældsinstrumentet bliver optaget, og indtil det
tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver betalt tilbage.
Det forhold, at værdien af gældsinstrumentet er stigende
indebærer, at værdien af gældsinstrumentet stiger fra det
tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver optaget, og indtil
det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver betalt tilbage.
Det forhold, at værdien af gældsinstrumentet må ikke væ‐
re faldende indebærer, at værdien af gældsinstrumentet ikke
må falde fra det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bliver
476
optaget, og indtil det tidspunkt, hvor gældsinstrumentet bli‐
ver betalt tilbage.
Det foreslås i § 202, nr. 4, litra c, at gældsinstrumentet
ikke er omfattet af en nettingaftale og værdiansættelsen af
gældsinstrumentet ikke er omfattet af § 27, stk. 3, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der.
Det forhold, at gældsinstrumentet ikke må være omfattet
af en nettingaftale indebærer, at gældsinstrumentet ikke må
være omfattet af en aftale, hvor et antal krav eller forplig‐
telser kan konverteres til et nettokrav, herunder slutafreg‐
ningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af
en fyldestgørelsesgrund fremskyndes, så de forfalder eller
afsluttes øjeblikkeligt, jf. § 2, nr. 18 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i § 202, nr. 5, at kravet skal opfyldes med
forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret
i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, som indgår
i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en
kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, når
betingelserne oplistet i litra a-c er opfyldt.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 b, stk. 3, i BRRD
som ændret ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.
Afviklingsenheder skal opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver på konsolideret grundlag på afviklingskon‐
cernniveau, jf. lovforslagets § 201. Med bestemmelsen gives
der mulighed for, at afviklingsenheder under visse betingel‐
ser kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver
på konsolideret afviklingskoncernniveau med forpligtelser
udstedt af en dattervirksomhed, der indgår i koncernen. Det
kræver, at dattervirksomheden er etableret i Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, og at dattervirksomheden skal have
udstedt forpligtelserne til en kapitalejer, der ikke indgår i
samme afviklingskoncern som dattervirksomheden og afvik‐
lingsenheden.
Det foreslås i § 202, nr. 5, litra a, at forpligtelserne udste‐
des i overensstemmelse med § 205, stk. 1, nr. 4.
Lovforslagets § 205, stk. 1, nr. 4, oplister de forpligtelser,
en virksomhed, der er dattervirksomhed af en afviklingsen‐
hed, men ikke selv er en afviklingsenhed, kan anvende til
at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på indi‐
viduelt niveau, jf. lovforslagets § 204.
Det foreslås i § 202, nr. 5, litra b, at afviklingsenhedens
kontrol med dattervirksomheden ikke vil blive påvirket af
Finanstilsynets udøvelse af nedskrivnings- eller konverte‐
ringsbeføjelsen, jf. §§ 214 eller 215, eller Finansiel Stabi‐
litets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjel‐
serne, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder.
Betingelsen understøtter, at afviklingsenheden fortsat be‐
varer kontrollen med dattervirksomheden, og dermed at af‐
viklingskoncernen holdes samlet, efter Finanstilsynet eller
Finansiel Stabilitet har anvendt beføjelser til nedskrivning
og konvertering.
Det foreslås i § 202, nr. 5, litra c, at forpligtelserne ikke
overstiger beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 3, nr. 1.
Bestemmelsen sikrer, at de forpligtelser, der er udstedt
til en kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskon‐
cern, ikke overstiger forskellen mellem dattervirksomhedens
krav om nedskrivningsegnede passiver og de nedskrivnings‐
egnede passiver, der er udstedt (direkte eller indirekte) til
afviklingsenheden. Dermed understøtter betingelsen, at af‐
viklingsenheden fortsat bevarer kontrollen med dattervirk‐
somheden, og dermed at afviklingskoncernen holdes samlet,
efter Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet har anvendt be‐
føjelser til nedskrivning eller konvertering.
Til § 203
Den gældende § 267 b i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2, at Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet kan beslutte, at afviklingsenheden skal opfylde
en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. §
266, stk. 1, svarende til maksimalt det højeste af enten 8
pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, eller af
beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 3, med kapi‐
talgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter
eller med forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5,
såfremt en række betingelser, der fremgår af stk. 1, nr. 1-3,
er opfyldt.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke i øvrigt tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 203 fastsætter regler om, at afviklingsen‐
heden skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver på særlig vis.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet efter høring af Fi‐
nansiel Stabilitet kan fastsætte, at afviklingsenheder skal op‐
fylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver,
jf. § 198, stk. 1, svarende til maksimalt det højeste af enten
8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller
af beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 3, nr. 3, med kapi‐
talgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter
eller med forpligtelser omfattet af § 202, stk. 1, nr. 5, når
betingelserne oplistet i nr. 1-3 er opfyldt.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 b, stk. 5, i BRRD.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet beføjelse til at fastsæt‐
te et krav om subordination, dvs. et krav om at en del
af kravet om nedskrivningsegnede passiver skal opfyldes
med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede in‐
strumenter eller forpligtelser omfattet af lovforslagets § 202,
stk. 1, nr. 5.
Formålet med et krav om subordination er at skabe en hø‐
jere grad af gennemsigtighed for kreditorerne og understøtte
en troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der skulle
opstå en afviklingssituation, hvor der er behov for passiver,
der kan nedskrives og konverteres, vil der ikke opstå tvivl
om, hvorvidt det er juridisk muligt, at de subordinerede in‐
477
strumenter absorberer tab. Det understøtter en troværdig og
gennemførlig afvikling og reducerer risikoen for evt. efter‐
følgende erstatningskrav pga. no-creditor-worse-off-princip‐
pet, dvs. princippet om at ingen kreditorer eller aktionærer
må stilles økonomisk værre i afvikling end, hvis der var tale
om en konkurssituation. Den øgede transparens i forhold
til kreditorernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling, bør
også lede til en passende prissætning af den subordinerede
gæld. Desuden betyder den lavere risiko for tab for indsky‐
dere, at der er lavere risiko for, at indskydere trækker deres
indskud ud af pengeinstitutter, der af indskyderne vurderes
at være i problemer. Konkursordenen fremgår af § 13 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder.
Derivatpassiver skal medtages i de samlede forpligtelser
og kapitalgrundlag, forudsat at modpartens nettingrettighe‐
der anerkendes fuldt ud. Nettingrettigheder er rettigheder
i medfør af en nettingaftale. En nettingaftale er en aftale,
hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et
nettokrav, herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes for‐
pligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund frem‐
skyndes, så de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt, jf. §
2, nr. 18, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
En afviklingsenheds kapitalgrundlag, der anvendes til at
opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, kan også benyt‐
tes til at opfylde et krav om subordination.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at de ikke-efterstillede forplig‐
telser omhandlet i § 202, stk. 1, nr. 2-4, i konkursordenen
er sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf.
§ 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, eller forpligtelser, som Finansiel
Stabilitet kan beslutte helt eller delvist at undtage fra bail-in,
jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en beskyttelse af
de passiver, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, eller passiver, som Finansiel Stabilitet kan
beslutte helt eller delvist at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk.
4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der er risiko for, at kreditorer
med fordringer knyttet til disse forpligtelser lider større tab
som følge af bail-in på ikke-efterstillede forpligtelser plan‐
lagt i afviklingsplanen, end de ville ved en konkursbehand‐
ling af afviklingsenheden.
Ikke-efterstillede forpligtelser er forpligtelser, der er side‐
stillet forpligtelser, der er undtaget fra bail ind i medfør §
25, stk. 3 eller 4, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, i konkursordenen, jf. § 13
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder og kapitel 10 i konkursloven.
Undtagelsen af visse kreditorer fra bail-in vil kunne føre
til, at andre kreditorers bidrag i en afviklingssituation vil
skulle være større. Hvis det medfører, at disse kreditorers
tab er større end deres tab i en konkurssituation, så vil der
være et brud med no-creditor-worse-off-princippet. Hvis der
er en risiko for dette, vil Finanstilsynet skulle stille krav om
subordination for at afhjælpe problemet.
Når Finansiel Stabilitet inden for en kategori af passiver,
der omfatter nedskrivningsegnede passiver, fastslår, at sum‐
men af de passiver, der er udelukket eller med rimelig sand‐
synlighed kan forventes at blive udelukket fra anvendelse
af bail-in i henhold til § 25, stk. 3 og 4, i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder beløber
sig til mere end 10 pct. af den pågældende kategori, skal
Finanstilsynet vurdere den risiko, der er omhandlet i den
foreslåede bestemmelse, dvs. no-creditor-worse-off-princip‐
pet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at størrelsen af kapitalgrundla‐
get og de andre efterstillede forpligtelser ikke overstiger det
beløb, der er nødvendigt for at sikre, at kreditorer omhandlet
i nr. 2 ikke lider tab, der er større end det tab, de ville have
lidt ved en konkursbehandling af afviklingsenheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der alene må
sættes krav om subordination i det omfang, det er nødven‐
digt.
Finanstilsynet skal, når Finanstilsynet træffer en beslut‐
ning om at fastsætte et krav om subordination i medfør af
det foreslåede stk. 1, tage hensyn til markedsdybden for af‐
viklingsenhedens kapitalgrundlagsinstrumenter og efterstil‐
lede nedskrivningsegnede instrumenter, prisfastsættelsen af
sådanne instrumenter, hvor disse findes, og den tid, der med‐
går til at gennemføre eventuelle transaktioner, som er nød‐
vendige for overholdelse af beslutningen. Markedsdybden
udtrykker, i hvilket grad afviklingsenhedens kapitalgrundlag
og efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter kan sæl‐
ges.
Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til omfanget af
nedskrivningsegnede forpligtelser, der opfylder betingelser‐
ne i artikel 72 a i CRR, og som har en restløbetid på under
et år fra datoen for beslutningen med henblik på at foretage
kvantitative justeringer i et eventuelt krav om subordination.
Finanstilsynet skal yderligere tage hensyn til adgangen til
og omfanget af instrumenter, der opfylder betingelserne i
artikel 72 a i CRR, bortset fra artikel 72 b, stk. 2, litra d.
Finanstilsynet skal tage hensyn til, hvorvidt omfanget
af passiver, som er udelukket fra anvendelse af bail-in i
henhold til § 25, stk. 3 og 4, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og som ved en
konkursbehandling er sidestillet med eller er efterstillet de
nedskrivningsegnede forpligtelser med højere prioritet, er
betydeligt sammenlignet med afviklingsenhedens nedskriv‐
ningsegnede passiver. Overstiger omfanget af udelukkede
passiver ikke 5 pct. af afviklingsenhedens nedskrivnings‐
egnede passiver, betragtes det udelukkede omfang som ud‐
gangspunkt ikke som betydeligt. Overskrides tærsklen på
5 pct. af afviklingsenhedens nedskrivningsegnede passiver,
vurderes det af Finanstilsynet, at omfanget af udelukkede
passiver som udgangspunkt er betydeligt.
Finanstilsynet tager endvidere hensyn til afviklingsenhe‐
478
dens forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil
samt dens stabilitet og evne til at bidrage til økonomien.
Finanstilsynet tager endeligt hensyn til eventuelle om‐
struktureringsomkostningers indvirkning på rekapitalisering
af afviklingsenheden.
Lovforslagets § 202, stk. 1, nr. 5, omhandler forpligtelser
udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den Euro‐
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, som indgår i samme afvik‐
lingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der
ikke indgår i samme afviklingskoncern, når betingelserne i
lovforslagets § 202, stk. 1, nr. 5, litra a-c, er opfyldt.
Ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau,
forstås fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver for afviklingskoncernen, hvor afviklingskoncernen be‐
tragtes som én økonomisk enhed. Kravet fastættes således
for afviklingskoncernen som helhed.
En afviklingsenhed er i lovforslagets § 10, nr. 61, define‐
ret som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag
i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184, eller en
virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncer‐
nafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186.
En afviklingskoncern er i lovforslagets § 10, nr. 62,
defineret som en afviklingsenhed og dens dattervirksomhe‐
der. En afviklingskoncern kan ikke omfatte de af afviklings‐
enhedens dattervirksomheder, der selv er udpeget som afvik‐
lingsenheder, eller som er dattervirksomhed af en anden
afviklingsenhed.
Kapitalgrundlag er defineret som summen af kernekapital
og supplerende kapital, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 118, i CRR, jf.
artikel 9 IFR.
Nedskrivningsegnede forpligtelser er i lovforslagets § 10,
nr. 59, defineret som forpligtelser, der er omfattet af bail-in,
og som er omfattet af lovforslagets § 202, stk. 1, eller § 205.
Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, der har
beføjelse til at fastsætte et krav om subordination i medfør
af stk. 1, efter høring af Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet fastsætter en frist til at opfylde kravet i
stk. 1 på ny for de afviklingsenheder, der har været genstand
for nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 eller 215
eller efter § 17 eller § 18 a i lov om restrukturering og af‐
vikling af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenhe‐
der, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer
overfor. I 2. pkt. foreslås det, at Finanstilsynet meddeler
delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet for hver
12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 m, stk. 5 og 6, i
BRRD.
Finanstilsynet fastsætter et krav om nedskrivningsegnede
passiver for en række virksomheder i medfør af lovforsla‐
gets § 198. Kravet har til formål at sikre, at institutter har til‐
strækkelige passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering,
hvis virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt nød‐
lidende og skal afvikles.
I medfør af det foreslåede stk. 1, fastsættes et krav om,
at afviklingsenheder opfylder en del af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver med kapitalgrundlag, efterstillede ned‐
skrivningsegnede instrumenter eller forpligtelser omfattet af
lovforslagets § 202, stk. 1, nr. 5, dvs. et krav om subordina‐
tion. Formålet med et krav om subordination er at skabe
en højere grad af gennemsigtighed for kreditorerne og un‐
derstøtte en troværdig og gennemførlig afvikling. Hvis der
skulle opstå en afviklingssituation, hvor der er behov for
passiver, der kan nedskrives og konverteres, vil der ikke
opstå tvivl om, hvorvidt det er juridisk muligt, at de subor‐
dinerede instrumenter absorberer tab. Det understøtter en
troværdig og gennemførlig afvikling og reducerer risikoen
for evt. efterfølgende erstatningskrav pga. no-creditor-wor‐
se-off-princippet, dvs. princippet om at ingen kreditorer eller
aktionærer må stilles økonomisk værre i afvikling, end hvis
der var tale om en konkurssituation. Den øgede transparens i
forhold til kreditorernes risiko i tilfælde af en evt. afvikling
bør også lede til en passende prissætning af den subordine‐
rede gæld. Konkursordenen fremgår af § 13 i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Når en afviklingsenhed har været genstand for afviklings‐
værktøjer eller nedskrivning og konvertering, vil virksom‐
hedens nedskrivningsegnede passiver være blevet brugt i
forbindelse med restruktureringen eller afviklingen af virk‐
somheden. Finanstilsynet fastsætter derfor i medfør af lov‐
forslagets § 201, stk. 3, en passende frist, og Finanstilsynet
meddeler delmål for kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver for hver 12-månedersperiode i perioden frem mod fri‐
sten til virksomheden.
Når et fondsmæglerselskab er restruktureret og bragt til‐
bage på markedet igen, vil den skulle arbejde hen i mod
at opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver og op‐
fylde et krav om subordination, så virksomheden vil have
tilstrækkelige subordinerede nedskrivningsegnede passiver
til, at risikoen for, at der i en afviklingssituation er behov
for at anvende bail-in på simple kreditorers krav, reduce‐
res. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet efter
høring af Finansiel Stabilitet fastsætter en passende frist og
Finanstilsynet meddeler delmål for kravet om subordination
for hver 12-månedersperiode i perioden frem mod fristen til
virksomheden.
Er et fondsmæglerselskab genstand for afvikling, vil der
dog ikke blive fastsat et nyt krav om nedskrivningsegnede
passiver og krav om subordination, da fondsmæglerselska‐
bet ikke skal restruktureres.
Delmålene sikrer en gradvis opbygning af enhedens tabs‐
absorberings- og rekapitaliseringskapacitet. Ved fastsættelse
af fristen skal Finanstilsynet tage hensyn til en række for‐
hold, og i hvilket omfang der er indskud i virksomheden. Fi‐
nanstilsynet skal endvidere tage hensyn til, i hvilket omfang
virksomhedens indeholder gældsinstrumenter. Finanstilsynet
skal endvidere tage hensyn til, i hvilket omfang virksomhe‐
den har markedsadgang til at kunne skaffe nedskrivningseg‐
nede passiver. Finanstilsynet skal endelig tage hensyn til, i
479
hvilket omfang afviklingsenheden er afhængig af egentlig
kernekapital til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver.
Finanstilsynet kan i medfør af den foreslåede bestemmelse
efterfølgende ændre enten delmål eller frist for krav som
meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Delmålet angiver det niveau af kravet, som virksomheden
skal opfylde på et givent tidspunkt.
Med afviklingsværktøjer forstås værktøjer, som Finansiel
Stabilitet kan anvende under restrukturering eller afvikling,
herunder virksomhedssalg og bail-in. Afviklingsværktøjer er
defineret i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Til § 204
Den gældende § 267 d i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1 og 2 regler om, at dattervirksomheder,
herunder bl.a. fondsmæglerselskaber I, af afviklingsenheder
og dattervirksomheder af virksomheder i tredjelande skal
opfylde et internt krav om nedskrivningsegnede passiver på
individuelt grundlag.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 204 fastsætter regler om internt krav om
nedskrivningsegnede passiver på individuelt grundlag.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og –akti‐
viteter, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller
en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en af‐
viklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver, jf. § 198, på individuelt niveau, jf. dog § 198, stk.
2.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 f, stk. 1, 1. afsnit, i
BRRD.
I medfør af lovforslagets § 201, stk. 1, skal afviklings‐
enheder opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver,
jf. lovforslagets § 198, på konsolideret grundlag på afvik‐
lingskoncernniveau. Afviklingsenheden skal således opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver for hele afviklings‐
koncernen.
Der anvendes en top-down-tilgang ved fastsættelse af
kravet om nedskrivningsegnede passiver for en afviklings‐
koncern. Det er nødvendigt, at den enkelte virksomhed i
afviklingskoncernen har kapacitet til at bære tab. Finanstil‐
synet skal derfor sikre, at tab inden for en afviklingskoncern
fordeles på hele afviklingskoncernen i overensstemmelse
med risikoen i de enkelte virksomheder i afviklingskoncer‐
nen. Det krav, der er nødvendigt for den enkelte dattervirk‐
somhed, bør vurderes særskilt. Endvidere bør Finanstilsynet
sikre, at al kapital og alle forpligtelser, der er medregnet
i kravet om nedskrivningsegnede passiver fastsat på konso‐
lideret grundlag på afviklingskoncernniveau, befinder sig
forholdsmæssigt i virksomheder, hvor der kan opstå tab.
Bestemmelsen indebærer, at dattervirksomheder af afvik‐
lingsenheder og dattervirksomheder af virksomheder i tred‐
jelande skal opfylde et internt krav om nedskrivningsegnede
passiver på individuelt grundlag.
Formålet med det interne krav om nedskrivningsegnede
passiver er, at dattervirksomhedens tab kan overføres til
afviklingsenheden, og at afviklingsenheden dermed rekapi‐
taliserer dattervirksomheden. Det interne krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver indebærer, at dattervirksomheden ud‐
steder nedskrivningsegnede passiver internt til afviklingsen‐
heden. Et internt krav om nedskrivningsegnede passiver
medvirker således til at understøtte en afviklingsstrategi på
koncern eller delkoncernniveau. Det kan særligt være rele‐
vant, at dattervirksomheder i Danmark af afviklingsenheder
i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Union har indgået aftale med på det finansielle område,
eller tredjelande, opfylder et internt krav om nedskrivnings‐
egnede passiver.
At kravet om nedskrivningsegnede passiver skal opfyldes
på individuelt niveau indebærer, at fondsmæglerselskabet
skal opfylde kravet kun for fondsmæglerselskabet selv.
Finanstilsynet kan beslutte at dispensere fra kravet om,
at virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt ni‐
veau, når både fondsmæglerselskabet og dennes modervirk‐
somhed er etableret i Danmark, jf. lovforslagets § 198, stk.
2.
Det vil fremgå af Finanstilsynet fastsættelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver, om kravet skal opfyldes på
individuelt niveau, jf. lovforslagets § 198, stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet fastsætter en frist til at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver på ny for fondsmæglersel‐
skaber, der ikke afviklingsenheder, der har været genstand
for nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 eller 215
eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og fondsmægler‐
selskaber, der ikke er afviklingsenheder, og som Finansiel
Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer overfor.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 m, stk. 5 og 6, i
BRRD.
Når et fondsmæglerselskab har været genstand for afvik‐
lingsværktøjer eller nedskrivning og konvertering, kan virk‐
somhedens nedskrivningsegnede passiver være brugt i for‐
bindelse med restruktureringen eller afviklingen af virksom‐
heden.
Fondsmæglerselskabet kan som følge heraf ikke opfylde
det fastsatte krav om nedskrivningsegnede passiver. Finans‐
tilsynet skal efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte en
frist for, hvornår afviklingsenheden skal opfylde kravet på
ny.
Den fastsatte frist skal give fondsmæglerselskabet en pas‐
480
sende overgangsperiode til på ny at opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet medde‐
ler delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månedersperiode
frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Når et fondsmæglerselskab er restruktureret og bragt til‐
bage på markedet igen, vil det skulle arbejde hen i mod
at opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, så
fondsmæglerselskabet igen vil have tilstrækkelige passiver
til tabsabsorbering og rekapitalisering af fondsmæglersel‐
skabet, hvis fondsmæglerselskabet bliver nødlidende eller
forventeligt nødlidende og skal restruktureres eller afvik‐
les. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet efter
høring af Finansiel Stabilitet fastsætter en passende frist, og
at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet meddeler
delmål for kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver
12-månedersperiode i perioden frem mod fristen til fonds‐
mæglerselskabet.
Er et fondsmæglerselskab under afvikling, vil der dog
ikke blive fastsat et nyt krav om nedskrivningsegnede passi‐
ver, da fondsmæglerselskabet ikke skal restruktureres.
Delmålene sikrer en gradvis opbygning af afviklingsenhe‐
dens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet. Kravet
skal være opfyldt ved udløbet af fristen. Ved fastsættelse
af fristen skal Finanstilsynet tage hensyn til en række for‐
hold, og i hvilket omfang, der er indskud i fondsmægler‐
selskabet. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til, i
hvilket omfang fondsmæglerselskabet indeholder gældsin‐
strumenter. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til, i
hvilket omfang fondsmæglerselskabet har markedsadgang
til at kunne skaffe nedskrivningsegnede passiver. Finanstil‐
synet skal endelig tage hensyn til, i hvilket omfang afvik‐
lingsenheden er afhængig af egentlig kernekapital til at op‐
fylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Finanstilsynet kan både ændre delmål og/eller frist for
krav, som er meddelt i medfør af den foreslåede bestemmel‐
se. Dette sker efter høring af Finansiel Stabilitet.
Delmålet angiver det niveau af kravet, som virksomheden
skal opfylde på et givent tidspunkt.
Til § 205
Den gældende § 267 e i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger de typer af kapital og forpligtelser, som en virksom‐
hed, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller
en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en af‐
viklingsenhed kan opfylde sit krav om nedskrivningsegnede
passiver med.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselskab,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i § 205, at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivi‐
teter, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller
en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en af‐
viklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver med kapital omfattet af nr. 1 og 2, og forpligtelser
omfattet af nr. 3 og 4 eller begge dele i kombination.
Bestemmelsen angiver de typer af forpligtelser og kapital,
som fondsmæglerselskaber, der ikke selv er afviklingsenhe‐
der, kan opfylde deres krav om nedskrivningsegnede passi‐
ver med. Forpligtelserne er omfattet af bail-in i § 25, stk.
1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Bail-in er i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om restruk‐
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder defi‐
neret som det afviklingsværktøj, som Finansiel Stabilitet kan
gøre brug af til at nedskrive forpligtelser eller konvertere
forpligtelser til egenkapital i medfør af §§ 24-28 i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
En afviklingsenhed er i lovforslagets § 10, nr. 61, define‐
ret som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag
i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184, eller en
virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncer‐
nafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186.
En dattervirksomhed til en afviklingsenhed, er en virk‐
somhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af afvik‐
lingsenheden.
Det foreslås i § 205, nr. 1, at kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver kan opfyldes med egentlig kernekapital.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 f, stk. 2, litra b, nr.
i, i BRRD.
Det foreslås i § 205, nr. 2, litra a, at kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver kan opfyldes med andet kapitalgrund‐
lag, der er udstedt til enheder, som indgår i samme afvik‐
lingskoncern.
Det foreslås i § 205, nr. 2, litra b, at kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver kan opfyldes med andet kapitalgrund‐
lag, der er udstedt til enheder, som ikke indgår i samme af‐
viklingskoncern, hvis afviklingsenhedens kontrol med virk‐
somheden ikke vil blive påvirket af udøvelsen af nedskriv‐
nings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215 eller
§§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 f, stk. 2, litra b, nr.
ii, i BRRD.
Det foreslås i § 205, nr. 3, at kravet kan opfyldes med
supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i
artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 2, stk. 1, nr. 71
a, i BRRD II.
Supplerende kapitalinstrumenter skal for at kunne udgø‐
re nedskrivningsegnede forpligtelser opfylde betingelserne
i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR. Dette betyder, at de
supplerende kapitalinstrumenter skal have en restløbetid på
mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som sup‐
481
plerede kapitalposter i henhold til artikel 64 i CRR. Der er
her tale om supplerende kapitalinstrumenter, der ikke fuldt
ud kan tælles med under kapitalgrundlaget fem år før udløb,
men som kan tælles fuldt ud med under nedskrivningsegne‐
de passiver op til et år før udløb.
Det foreslås i § 205, nr. 4, at kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver kan opfyldes med forpligtelser, der opfylder
betingelserne oplistet i litra a-h.
Det foreslås i § 205, nr. 4, litra a, at forpligtelsen er
udstedt til afviklingsenheden enten direkte eller indirekte
gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern, der
købte passiverne fra fondsmæglerselskabet omfattet af stk. 1
eller en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i samme
afviklingskoncern som fondsmæglerselskabet omfattet af
stk. 1, i det omfang afviklingsenhedens kontrol med fonds‐
mæglerselskabet omfattet af stk. 1 ikke vil blive påvirket
af Finanstilsynets udøvelse af nedskrivnings- eller konverte‐
ringsbeføjelser, jf. §§ 214 og 215, eller Finansiel Stabilitets
udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf.
§§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr.
i, i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at et fondsmæglersel‐
skab, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller
en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en
afviklingsenhed strukturer sine nedskrivningsegnede passi‐
ver på en måde, hvor afviklingsenheden efter en afvikling
fortsat har kontrol med de dattervirksomheder, som indgår i
samme afviklingskoncern.
Bestemmelsen indebærer således, at forpligtelserne skal
være solgt til en anden virksomhed, som har udstedt passi‐
verne til afviklingsenheden, eller at forpligtelserne skal være
solgt til en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i samme
afviklingskoncern som fondsmæglerselskabet, så længe he‐
le afviklingskoncernen vil kunne holdes samlet under en
afvikling. Det er en betingelse, at fondsmæglerselskabet og
afviklingsenheden indgår i samme afviklingskoncern
Det foreslås i § 205, nr. 4, litra b, at forpligtelsen opfylder
betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, og 2, litra
a, d-j og n, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr.
ii, i BRRD.
Artiklerne 72 a-72 c i CRR omhandler nedskrivningsegne‐
de passivposter og instrumenter.
Artikel 72 a i CRR beskriver, hvad nedskrivningsegnede
passivposter består af. I medfør af artikel 72 a i CRR består
nedskrivningsegnede passivposter af nedskrivningsegnede
passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72 b i CRR er
opfyldt, for så vidt som de ikke kan betragtes som egentlige
kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supple‐
rende kapitalposter, og supplerende kapitalinstrumenter med
en restløbetid på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan
betragtes som supplerende kapitalposter i henhold til artikel
64 i CRR.
Artikel 72 b i CRR beskriver de betingelser, som ned‐
skrivningsegnede passivinstrumenter skal opfylde. Disse
omfatter bl.a. krav om, at forpligtelser ikke må kunne ind‐
fries før tid, ikke må indeholde klausuler, der giver mulig‐
hed for at fremskynde betalingerne, at passiverne ikke må
indeholde mulighed for netting mv.
Artikel 72 c i CRR omhandler amortisering af nedskriv‐
ningsegnede passivinstrumenter. Artikel 72 c i CRR inde‐
bærer bl.a. nedskrivningsegnede passivinstrumenter med en
restløbetid på mindst ét år betragtes fuldt ud som nedskriv‐
ningsrelevante passivposter.
Forpligtelser, der anvendes til at opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver for en dattervirksomhed af en
afviklingsenhed skal således opfylde flere krav, end forplig‐
telser, der anvendes til at opfylde kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver for afviklingsenheder.
Det gælder bl.a. kravet i artikel 72 b, stk. 2, litra d, i
CRR om, at passiver, der anvendes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver, skal bære tab før simple krav,
dvs. krav om subordination. I medfør af artikel 72 b, stk.
2, litra d, gælder det, at alle passiver, der anvendes til at
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver skal være
subordinerede.
Det foreslås i § 205, nr. 4, litra c, at forpligtelsen ved
konkursbehandling er efterstillet passiver, der ikke opfylder
betingelserne i litra a og ikke kvalificerer til opfyldelse af
kapitalgrundlagskrav i nr. 1 eller 2.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr.
iii, i BRRD.
Bestemmelsen indebærer, at forpligtelserne skal være ef‐
terstillet forpligtelser, der ikke er omfattet af betingelserne
i det foreslåede litra a eller er omfattet af det foreslåede nr.
1 og nr. 2, i konkursordenen. Konkursordenen fremgår af §
13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Efter det foreslåede litra a er det en betingelse, at forplig‐
telserne, er udstedt til og købt af afviklingsenheden enten
direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i samme
afviklingskoncern, der købte passiverne fra fondsmæglersel‐
skabet, eller en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i
samme afviklingskoncern som fondsmæglerselskabet, i det
omfang udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbefø‐
jelser ikke berører afviklingsenhedens kontrol med fonds‐
mæglerselskabet.
Efter det foreslåede nr. 1 kan kravet opfyldes med egentlig
kernekapital.
Efter det foreslåede nr. 2 kan kravet opfyldes med an‐
det kapitalgrundlag, der er udstedt til enheder, som ind‐
går i samme afviklingskoncern, eller som ikke indgår i
samme afviklingskoncern, hvis afviklingsenhedens kontrol
med fondsmæglerselskabet ikke vil blive påvirket af udøvel‐
sen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. lov‐
forslagets §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov om
482
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der.
Det foreslås i § 205, nr. 4, litra d, at forpligtelsen er om‐
fattet af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§
214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, og hvor an‐
vendelse af beføjelserne ikke vil påvirke afviklingsenhedens
kontrol med dattervirksomheden.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr.
iv, i BRRD.
Bestemmelsen sikrer, at den valgte afviklingsstrategi un‐
derstøttes ved, at afviklingsmyndigheden for en virksomhed,
som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virk‐
somhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklings‐
enhed opfylder sit krav om nedskrivningsegnede passiver
med kapitalgrundlag og forpligtelser som kan nedskrives og
konverteres uden anvendelse af afviklingshandlinger.
Det foreslås i § 205, nr. 4, litra e, at forpligtelsen ikke
direkte eller indirekte er finansieret af virksomheden.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr.
v, i BRRD.
Det foreslås i § 205, nr. 4, litra f, at virksomheden ikke
kan opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe forpligtel‐
sen før udløb, undtagen i tilfælde af virksomhedens konkurs.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr.
vi, i BRRD.
Det foreslås i § 205, nr. 4, litra g, at indehaveren af for‐
pligtelsen har ikke ret til at fremskynde de planlagte betalin‐
ger af renter og afdrag for forpligtelsen, undtagen i tilfælde
af insolvens eller likvidation af virksomheden.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr.
vii, i BRRD.
Det foreslås i § 205, nr. 4, litra h, at forfaldne rente- og
udbyttebetalinger ikke kan blive ændret for forpligtelsen på
baggrund af kreditsituationen for virksomheden eller dens
modervirksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 f, stk. 2, litra a, nr.
viii, i BRRD.
Til § 206
Den foreslåede § 267 f i lov om finansiel virksomhed
beskriver i stk. 1-3 og stk. 5-8 processen for fastsættelse af
krav om nedskrivningsegnede passiver, når der er oprettet et
afviklingskollegium, og afviklingsenheden er etableret her i
landet.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 206 indeholder processen for fastsættel‐
se af krav om nedskrivningsegnede passiver, når der er op‐
rettet et afviklingskollegium.
Det foreslås i stk. 1, at når der er oprettet et afviklingskol‐
legium, jf. § 213, fastsættes krav om nedskrivningsegnede
passiver for afviklingsenheder etableret i Danmark, jf. §
198, i overensstemmelse med en fælles beslutning truffet af
de i nr. 1-3 oplistede.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet skal være en
del af beslutningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at koncernafviklingsmyndighe‐
den, når denne er en anden end Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet skal være en del af beslutningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at de afviklingsmyndigheder,
der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksom‐
hed etableret i et andet land i Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan‐
sielle område skal være en del af beslutningen.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 45 h,
stk. 1, 1. afsnit, i BRRD.
Den fælles beslutning er bindende for Finanstilsynet og de
pågældende myndigheder omfattet af nr. 2 og 3. Den fælles
afgørelse gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er
relevant. Dette bør som udgangspunkt ske årligt.
Finanstilsynet og myndighederne omfattet af nr. 2 og 3
træffer en fælles beslutning i henhold til det foreslåede stk. 1
parallelt med udarbejdelsen og opretholdelsen af afviklings‐
planerne.
Bestemmelsen indebærer, at for fondsmæglerselskaber,
hvor Finanstilsynet er koncernafviklingsmyndighed, og som
ikke har dattervirksomheder etableret i et andet inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle områder, træffes der
ingen fælles beslutning om kravet om nedskrivningsegnede
passiver.
Det foreslås i stk. 2, at den fælles beslutning skal angive
de krav, der finder anvendelse på dem i nr. 1-2 oplistede.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at den fælles beslutning skal
angive de krav, der finder anvendelse på konsolideret afvik‐
lingskoncernniveau for hver afviklingsenhed.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at den fælles beslutning skal
angive de krav, der finder anvendelse på individuelt grund‐
lag på hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når
virksomheden ikke er en afviklingsenhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 1, 1. og 2.
afsnit, i BRRD.
Det foreslås i stk. 3, at det i den fælles beslutning kan
fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver for fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenhe‐
der, skal opfyldes med instrumenter, der er udstedt til virk‐
somheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når det i
nr. 1-2 oplistede gør sig gældende.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at når det vurderes at være i
overensstemmelse med afviklingsstrategien.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at når afviklingsenheden ikke
på tidspunktet for den fælles beslutning opfylder kravet om
nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau.
483
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 1, 3. afsnit, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 4, at foreligger der ikke en fælles beslut‐
ning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for afvik‐
lingsenheden senest fire måneder efter, at Finanstilsynet har
forelagt forslag til krav om nedskrivningsegnede passiver
for afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1, fastsætter
Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
Finanstilsynet tager i afgørelsen behørigt hensyn til den
vurdering af enheder i afviklingskoncernen, der ikke er en
afviklingsenhed, som de relevante afviklingsmyndigheder
har foretaget og koncernafviklingsmyndighedens opfattelse,
hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ikke er koncernaf‐
viklingsmyndighed.
Den fælles afgørelse og eventuelle afgørelser truffet af
Finanstilsynet, såfremt der ikke foreligger nogen fælles af‐
gørelse, er bindende for de pågældende afviklingsmyndighe‐
der.
Den fælles beslutning og enhver afgørelse, der træffes
af Finanstilsynet, såfremt der ikke foreligger nogen fælles
beslutning, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det
er relevant.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at har en af myndighederne
omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af fristen på
fire måneder nævnt i stk. 5, indbragt sagen for Den Euro‐
pæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin
afgørelse, jf. stk. 5, og afventer, at Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed træffer afgørelse i sagen.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at Finanstilsynet herefter
fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet krav om ned‐
skrivningsegnede passiver for afviklingsenheden i overens‐
stemmelse med den Europæiske Banktilsynsmyndigheds af‐
gørelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 4, 2. afsnit, i
BRRD.
I sin afgørelse skal Den Europæiske Banktilsynsmyndig‐
hed tage hensyn til den vurdering af enheder i afviklings‐
koncernen, der ikke er en afviklingsenhed, som de relevante
afviklingsmyndigheder har foretaget og koncernafviklings‐
myndighedens opfattelse, hvis Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet ikke er koncernafviklingsmyndighed.
Perioden på fire måneder anses for at være forligsfa‐
sen som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/78/EF. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer
afgørelse inden for en måned.
Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at
der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere
indbringes for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Det foreslås i stk. 6, at har Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed ikke har truffet afgørelse senest en måned efter,
at sagen blev indbragt, jf. stk. 5, fastsætter Finanstilsynet
efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningseg‐
nede passiver for afviklingsenheden.
Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet
krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenhe‐
den, hvis Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke har
truffet afgørelse inden fristen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 3, og stk. 4,
6. afsnit, i BRRD.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet skal fremsende afgø‐
relsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver for afviklingsenheden, til de i nr. 1-3 oplistede.
Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fastsætter
kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenhe‐
den, til de i nr. 1-3 oplistede.
Det foreslås i stk. 7, nr. 1, at Finanstilsynet skal fremsende
afgørelsen til afviklingsenheden.
Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen til afviklingsen‐
heden
Det foreslås i stk. 7, nr. 2, at Finanstilsynet skal fremsende
afgørelsen til virksomheder, der indgår i afviklingskoncer‐
nen, og som ikke er afviklingsenheder.
Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen til virksomheder,
der indgår i afviklingskoncernen, og som ikke er afviklings‐
enheder.
Det foreslås i stk. 7, nr. 3, at Finanstilsynet skal frem‐
sende afgørelsen til koncernens modervirksomhed i Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, når den pågældende
modervirksomhed ikke selv er en afviklingsenhed i samme
afviklingskoncern.
Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen til koncernens
modervirksomhed i Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de, når den pågældende modervirksomhed ikke selv er en
afviklingsenhed i samme afviklingskoncern.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 1, 2. afsnit, i
BRRD.
Til § 207
Den gældende § 267 g i lov om finansiel virksomhed
beskriver i stk. 1-7 processen for fastsættelse af krav om
nedskrivningsegnede passiver, når der er oprettet et afvik‐
lingskollegium, og afviklingsenheden er etableret i et andet
land i Den Europæiske Union og en dattervirksomhed, der
ikke selv er en afviklingsenhed er etableret her i landet.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Processen er desuden præciseret i Kommissionens dele‐
gerede forordning 2016/1075 af 23. marts 2016 om sup‐
484
plerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder om indholdet af genopretningsplaner, afviklings‐
planer og koncernafviklingsplaner, de minimumskriterier,
som den kompetente myndighed skal vurdere i forbindel‐
se med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner,
betingelserne for koncernintern finansiel støtte, kravene
vedrørende uafhængige valuarer, den kontraktmæssige aner‐
kendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, pro‐
cedurerne og indholdet i forbindelse med underretningskrav
og meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes
virkemåde i praksis.
Den foreslåede § 207 indeholder processen for fastsættel‐
se af krav om nedskrivningsegnede passiver, når der er op‐
rettet et afviklingskollegium.
Det foreslås i stk. 1, at når der er oprettet et afviklingskol‐
legium, jf. § 213, fastsættes kravet om nedskrivningsegnede
passiver for fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr.
3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, etableret i
Danmark, der ikke er afviklingsenheder, og hvor afviklings‐
enheden er etableret i et andet land i Den Europæiske Uni‐
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, i overensstemmelse med en fælles
beslutning truffet af de i nr. 1-4 oplistede.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet indgår i den
fælles beslutning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at afviklingsmyndigheden for
afviklingsenheden indgår i den fælles beslutning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at koncernafviklingsmyndighe‐
den, når dette er en anden end afviklingsmyndigheden for
afviklingsenheden indgår i den fælles beslutning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at de afviklingsmyndigheder,
der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksom‐
hed etableret i et andet land i Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan‐
sielle område indgår i den fælles beslutning.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 1, 1. afsnit, i
BRRD.
Den fælles afgørelse er bindende for Finanstilsynet og de
pågældende myndigheder omfattet af nr. 2-4. Den fælles
afgørelse gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er
relevant.
Myndighederne omfattet af nr. 1-4 træffer en afgørelse pa‐
rallelt med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af afviklings‐
planerne.
Det foreslås i stk. 2, at den fælles beslutning skal angive
de krav, der finder anvendelse på de i nr. 1-2 oplistede.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at den fælles beslutning skal
angive de krav, der finder anvendelse på konsolideret afvik‐
lingskoncernniveau for hver afviklingsenhed.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at den fælles beslutning skal
angive de krav, der finder anvendelse på individuelt grund‐
lag for hver enkel virksomhed i afviklingskoncernen, når
virksomheden ikke er en afviklingsenhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 1, 1. afsnit, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 3, at det i den fælles beslutning kan
fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver for fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenhe‐
der, skal opfyldes med instrumenter, der er udstedt til virk‐
somheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når det i
nr. 1-2 oplistede forestår.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at det kan i den fælles beslut‐
ning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede
passiver for fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsen‐
heder, skal opfyldes med instrumenter, der er udstedt til
virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når
det vurderes at være i overensstemmelse med afviklingsstra‐
tegien.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at det kan i den fælles beslut‐
ning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede
passiver for fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsen‐
heder, skal opfyldes med instrumenter, der er udstedt til
virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når
afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles beslut‐
ning opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. §
198, på individuelt niveau, jf. § 204, stk. 1.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 1, 3. afsnit, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 4, at foreligger der ikke en fælles be‐
slutning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for
fondsmæglerselskabet i en afviklingskoncern på individuelt
grundlag senest fire måneder efter, at afviklingsmyndighe‐
derne omfattet af stk. 1, har forelagt forslag til krav om
nedskrivningsegnede passiver, fastsætter Finanstilsynet efter
høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 5, 1. afsnit, i
BRRD.
Finanstilsynet skal i sin afgørelse tage behørigt hensyn
til de synspunkter og forbehold, som afviklingsenhedens
afviklingsmyndighed har givet udtryk for skriftligt, og hvis
koncernafviklingsmyndigheden ikke er den samme som af‐
viklingsmyndigheden for afviklingsenheden, skal Finanstil‐
synet tage behørigt hensyn til de synspunkter og forbehold,
som koncernafviklingsmyndigheden har givet udtryk for
skriftligt.
Hvis der ikke træffes en fælles beslutning inden for fire
måneder på grund af uenighed om niveauet for det konsoli‐
derede afviklingskoncernkrav og niveauet for det krav, der
finder anvendelse på afviklingskoncernens enheder på indi‐
viduelt grundlag, træffes en afgørelse om niveauet for det
krav, der finder anvendelse på afviklingskoncernens datter‐
virksomheder på individuelt grundlag.
Finanstilsynets fastsættelse af kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver er bindende, såfremt der ikke foreligger nogen
fælles afgørelse.
Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, så‐
485
fremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, gennemgås
regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant.
Det foreslås i stk. 5, at har en af myndighederne omfattet
af stk. 1, nr. 2-4, inden udløbet af fristen på fire måneder
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
udskyder Finanstilsynet sin afgørelse og afventer, at Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse i sag‐
en. Herefter fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finan‐
siel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver i over‐
ensstemmelse med den Europæiske Banktilsynsmyndigheds
afgørelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 5, 2. afsnit, i
BRRD.
Perioden på fire måneder anses for at være forligsfa‐
sen som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) Nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/78/EF. Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds træf‐
fer afgørelse inden for en måned.
Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at
der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere
indbringes for den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Afviklingsenhedens afviklingsmyndighed eller koncernaf‐
viklingsmyndigheden kan ikke indbringe sagen for den
Europæiske Banktilsynsmyndigheds med henblik på bin‐
dende mægling, såfremt det af dattervirksomhedens afvik‐
lingsmyndighed fastsatte niveau ligger inden for 2 pct. af
den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse
med artikel 11, stk. 1, i IFR ganget med 12,5.
Det foreslås i stk. 6, at såfremt Den Europæiske Banktil‐
synsmyndighed ikke har truffet afgørelse inden for en må‐
ned efter, at sagen er indbragt, jf. stk. 5, fastsætter Finanstil‐
synet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver for virksomheden etableret i Danmark,
som ikke er en afviklingsenhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 5, 7. afsnit i
BRRD.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet skal fremsende
afgørelsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede
passiver, til de fondsmæglerselskaber etableret i Danmark i
en afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 h, stk. 1, 2. afsnit, i
BRRD.
Til § 208
Den gældende § 267 h i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
nedskrivningsegnede passiver herunder regler, der fraviger
§§ 267 c-267 e.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 208 indeholder en beføjelse for er‐
hvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om neskriv‐
ningsegnede passiver.
Det foreslås i § 208, 1. pkt., at erhvervsministeren fast‐
sætter nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede
passiver.
Det foreslås i § 208, 2. pkt., at erhvervsministeren også
kan fastsætte regler, der fraviger §§ 204 og 205.
Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte nærmere
regler om beregningen af kravet om nedskrivningsegnede
passiver, på hvilket grundlag Finanstilsynet skal fastsætte
kravet, hvordan kravet skal opfyldes og regler om dispensa‐
tion fra opfyldelse af kravet.
Den eksisterende bemyndigelse i § 270 i lov om finan‐
siel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr.
2146 af 22. december 2020 om krav til nedskrivningsegnede
passiver.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om krav til nedskrivningseg‐
nede passiver, hvis der bliver behov herfor. Indtil da foreslås
det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendtgørelse
videreføres.
Bemyndigelsen giver bl.a. mulighed for at fastsætte regler
om, hvornår kravet om nedskrivningsegnede passiver for
fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenheder, helt
eller delvist kan opfyldes med en garanti stillet af afvik‐
lingsenheden. Denne mulighed bør anvendes restriktivt, da
der er større usikkerhed om den reelle værdi af garantier
i en afviklingssituation. Det gælder særligt garantier uden
sikkerhed.
Erhvervsministeren kan eksempelvis fastsætte, at Finans‐
tilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan tillade for en
dattervirksomhed, som ikke er en afviklingsenhed, at kravet
om nedskrivningsegnede passiver opfyldes helt eller delvist
med en garanti stillet af afviklingsenheden, når en række
betingelser er opfyldt. Det kan være en betingelse, at både
dattervirksomheden og afviklingsenheden er etableret i Dan‐
mark og indgår i samme afviklingskoncern. Det kan endvi‐
dere være en betingelse, at afviklingsenheden opfylder kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau
på afviklingskoncernniveau. Det kan også være en betingel‐
se, at garantien stilles for et beløb, der som minimum svarer
til beløbet af det krav, garantien træder i stedet for. Det
kan yderligere være en betingelse, at garantien udløses, når
dattervirksomheden ikke kan indfri sin gæld eller andre pas‐
siver, efterhånden som de forfalder, eller der er truffet en
beslutning om udøvelse af nedskrivning eller konvertering
efter lovforslagets §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 45 c og 45 d, 45 e, stk.
2 og 3, 45 f og 45 g i BRRD II.
Til § 209
Den gældende § 269 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 1-3 regler om, at Finanstilsynet skal kontrollere,
486
at den enkelte virksomhed til enhver tid overholder kravet
om nedskrivningsegnede passiver og vilkårene herfor.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet fører tilsyn med
overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udfø‐
re en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 198.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 h, stk. 8, 1. led, i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en hjemmel til Fi‐
nanstilsynet til at udstede påbud og at give påtaler i forbin‐
delse med konstaterede brud på kravet om nedskrivningseg‐
nede passiver.
Et fondsmæglerselskab, der er omfattet af et krav om ned‐
skrivningsegnede passiver, er forpligtet til straks at meddele
Finanstilsynet oplysninger om et brud eller et kommende
brud dvs. hvis fondsmæglerselskabet forventer at bryde med
kravet i medfør af lovforslagets § 211.
Når Finanstilsynet modtager en underretning, vil Finans‐
tilsynet som udgangspunkt fastsætte en frist til at opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver. Fristen fastsættes
under hensyntagen til sagens karakter og de konkrete om‐
stændigheder.
Hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver inden for den fastsatte frist,
vil den manglende opfyldelse af påbuddet blive vurderet
i forhold til Finanstilsynets almindelige reaktionsmulighe‐
der. Den ultimative reaktion ved gentagne og grove tilfælde
på brud er, at tilladelsen kan inddrages, jf. lovforslagets §
166, stk. 1, nr. 1.
En overtrædelse af kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver anses som udgangspunkt som en grov overtrædelse. Fi‐
nanstilsynet kan som tilsynsmyndighed, under hensyntagen
til allerede afprøvede tiltag, foretage en vurdering af, om
fondsmæglerselskabet er nødlidende eller forventeligt nødli‐
dende, jf. lovforslagets § 165. Det indebærer, at Finanstilsy‐
net om nødvendigt kan inddrage tilladelsen, jf. lovforslagets
§ 164, stk. 1, nr. 1, hvis der efter en vurdering af fondsmæg‐
lerselskabets samlede forhold findes grundlag for inddragel‐
se.
Der er tale om en grov overtrædelse, fordi kravet om
nedskrivningsegnede passiver er helt centralt i forhold til
den afviklingsstrategi, som fastlægges for det enkelte fonds‐
mæglerselskab. En manglende overholdelse af kravene kan
således øge risikoen for, at fondsmæglerselskabet ikke kan
afvikles uden brug af offentlige midler.
Det er Finanstilsynet som afviklingsmyndighed, der fører
tilsynet med kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Det foreslås i stk. 2, at opfylder et fondsmæglerselskab
ikke kravet om nedskrivningsegnede passiver skal Finanstil‐
synet reagere med mindst én af de beføjelser og foranstalt‐
ninger omfattet af nr. 1-4.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 k, stk. 1, 1. afsnit, i
BRRD.
Finanstilsynet kan således også foretage andre foranstalt‐
ninger end dem i nr. 1-4 oplistet og i yderste konsekvens
inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, jf. lovforslagets
§§ 164 og 165.
Manglende opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede
passiver kan eksempelvis finde sted i de tilfælde, hvor nogle
af fondsmæglerselskabets nedskrivningsegnede passiver er
udløbet, og fondsmæglerselskabet ikke har været i stand til
at udstede de nye nedskrivningsegnede forpligtelser til at
erstatte de udløbne nedskrivningsegnede passiver.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at Finanstilsynet kan reagere
med beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for
afvikling i overensstemmelse med §§ 192 og 194.
I medfør af lovforslagets§ 192, stk. 3, skal fondsmægler‐
selskabet, senest to uger efter, at denne har modtaget en
underretning i henhold til stk. 1, forelægge Finanstilsynet
forslag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen
af disse tiltag med henblik på at fjerne den væsentlige
afviklingshindring i de tilfælde, hvor afviklingshindringen
skyldes, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. lovforslagets § 198. Pla‐
nen skal sikre, at fondsmæglerselskabet igen opfylder kravet
om nedskrivningsegnede passiver.
Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at de fore‐
slåede tiltag ikke effektivt afhjælper eller fjerner den væ‐
sentlige afviklingshindring, har Finanstilsynet beføjelse til
at påbyde fondsmæglerselskabet en række tiltag efter lovfor‐
slagets § 192, stk. 5, nr. 1-13. Finanstilsynet kan eksempel‐
vis påbyde fondsmæglerselskabet at udstede nedskrivnings‐
egnede passiver for at opfylde kravet, jf. lovforslagets § 192,
stk. 5, nr. 9.
Finanstilsynet er både tilsynsmyndighed og afviklings‐
myndighed. Der henvises til § 344 d i lov om finansiel
virksomhed og bemærkningerne hertil. Det er Finanstilsynet
som afviklingsmyndighed, der fastsætter krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver. Finanstilsynet som afviklingsmyndig‐
hed skal høre Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet som til‐
synsmyndighed ved reaktion med beføjelser til at afhjælpe
eller fjerne afviklingshindringer.
Beføjelsen hører under Finanstilsynet som afviklingsmyn‐
dighed.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at Finanstilsynet kan iværksætte
foranstaltninger i medfør af § 177.
Lovforslagets § 177 omhandler Finanstilsynets beføjelse
til tidlig indgriben. Bestemmelsen indebærer, at såfremt
et fondsmæglerselskab overtræder, eller det er overvejen‐
de sandsynligt, at fondsmæglerselskabet som følge af en
betydelig eller hastig forværring af fondsmæglerselskabets
finansielle situation i nær fremtid vil overtræde kravene
487
i loven, regler udstedt i medfør af loven samt de direkte
gældende forordninger nævnt i bestemmelsen, kan Finans‐
tilsynet påbyde fondsmæglerselskabet, at en eller flere af
en række tiltag fastsat i de foreslåede stk. 2 og 3 gennemfø‐
res. Finanstilsynet kan bl.a. påbyde fondsmæglerselskabet
at ændre sin forretningsstrategi, ændre sin retlige eller ope‐
rationelle struktur, udarbejde og indsende en handlingsplan
til Finanstilsynet m.v.
Denne beføjelse hører under Finanstilsynet som tilsyns‐
myndighed. Finanstilsynet som tilsynsmyndighed hører Fi‐
nanstilsynet som afviklingsmyndighed ved udøvelsen af
denne beføjelse.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at Finanstilsynet kan iværksætte
foranstaltninger i medfør af § 219.
Lovforslagets § 219 indeholder Finanstilsynets hjemmel
til at føre tilsyn. Bestemmelsen er en generel forpligtelse
for Finanstilsynet til at påse overholdelse af loven, regler,
der er udstedt i medfør af loven, samt de direkte gældende
forordninger nævnt i bestemmelsen. Bestemmelsen er hjem‐
len for Finanstilsynet til at udstede påbud og give påtaler i
forbindelse med konstaterede overtrædelser af reglerne.
Denne beføjelse hører under Finanstilsynet som tilsyns‐
myndighed. Finanstilsynet som tilsynsmyndighed hører Fi‐
nanstilsynet som afviklingsmyndighed ved udøvelsen af
denne beføjelse i relation til bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, litra a, at Finanstilsynet kan
begrænse fondsmæglerselskabets udlodning med hensyn til
udlodning, der vedrører egentlig kernekapital.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, litra b, at Finanstilsynet kan
begrænse fondsmæglerselskabets udlodning med hensyn til
udlodning, der vedrører tildeling af variabel løn eller skøns‐
mæssigt fastsatte pensionsydelser eller betaling af variabel
løn, hvis forpligtelsen til at betale blev indført på et tids‐
punkt, hvor fondsmæglerselskabet ikke opfyldte kravet om
nedskrivningsegnede passiver,
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, litra c, at Finanstilsynet kan
begrænse fondsmæglerselskabets udlodning med hensyn til
udlodning, der vedrører betalinger, der vedrører hybride ker‐
nekapitalinstrumenter.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 1, nr. 6, i
BRRD II, der indsætter artikel 16 a, stk. 1, 1. afsnit, og
stk. 2, 1. afsnit, i BRRD. Der er tale om en direktivnær
implementering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan forbyde, at fondsmæglerselskabet udlodder, hvis fonds‐
mæglerselskabet foretager udlodning, der vedrører egentlig
kernekapital, indgår aftaler om betaling af variabel løn eller
skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser, betaler variabel løn
(bonus), med-mindre aftalen om betaling af den variable løn
blev indgået på et tidspunkt, hvor fondsmæglerselskabet op‐
fyldte kravet til nedskrivningsegnede passiver, og foretager
betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter.
Med bestemmelsen kan Finanstilsynet forbyde, at en
fondsmæglerselskab udlodder, hvis fondsmæglerselskabet
ikke opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver. Be‐
stemmelsen indfører en hjemmel til Finanstilsynet til at ud‐
stede påbud om, at et fondsmæglerselskab, der er underlagt
krav om ned-skrivningsegnede passiver, skal begrænse sin
udlodning, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder sit krav
til nedskrivningsegnede passiver.
Ved udlodning, der vedrører egentlig kernekapital, forstås
et fondsmæglerselskabs udbetaling af kontant udbytte, ud‐
lodning af helt eller delvist betalte fondsaktier eller andre
kapitalinstrumenter i artikel 26, stk. 1, litra a, i CRR, jf.
artikel 9 i IFR, indløsning eller tilbagekøb, som en fonds‐
mæglerselskab foretager af egne aktier eller andre kapitalin‐
strumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i
CRR, jf. artikel 9 i IFR, tilbagebetaling af beløb betalt i
forbindelse med de kapitalinstrumenter, der er omhandlet
i artikel 26, stk. 1, litra a, i CRR, jf. artikel 9 i IFR, og
udlodning af poster, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1,
litra b-e, i CRR, jf. artikel 9 i IFR.
I vurderingen af, om Finanstilsynet skal begrænse fonds‐
mæglerselskabets udlodning, skal Finanstilsynet tage hensyn
til årsagen til den manglende opfyldelse og dennes varighed
og omfang og dens konsekvenser for afviklingsmuligheder‐
ne. Med årsagen for den manglende opfyldelse forstås bag‐
grunden herfor. Alt afhængigt af, hvad årsagen til den mang‐
lende opfyldelse er, kan det tale for eller imod, at Finanstil‐
synet begrænser fondsmæglerselskabets udlodning. Det er
Finanstilsynet, der foretager en vurdering af om årsagen ta‐
ler for eller imod en begrænsning af fondsmæglerselskabets
udlodning.
Med varighed af den manglende opfyldelse forstås tidspe‐
rioden for fondsmæglerselskabets manglende opfyldelse. En
manglende opfyldelse i en lang tidsperiode, hvor fondsmæg‐
lerselskabet ikke har opfyldt og ikke opfylder kravet, taler
for, at Finanstilsynet begrænser fondsmæglerselskabets ud‐
lodning. Derimod taler en kort tidsperiode for, at Finanstil‐
synet ikke begrænser fondsmæglerselskabets udlodning. Det
er Finanstilsynet, der foretager vurderingen af, hvorvidt va‐
righeden af den manglende opfyldelse taler for eller imod
en begrænsning af fondsmæglerselskabets udlodning. Med
omfang forstås mængden af midler, som den manglende
opfyldelse udgør. Udgør den manglende opfyldelse et stort
mængde af midler, taler det for, at Finanstilsynet begræn‐
ser fondsmæglerselskabets udlodning. Derimod taler det for,
at Finanstilsynet ikke begrænser fondsmæglerselskabets ud‐
lodning, hvis den manglende opfyldelse udgør en mindre
mængde af midler. Med konsekvenser for afviklingsmulig‐
hederne forstås, om den manglende opfyldelse indebærer,
at afviklingsmulighederne for fondsmæglerselskabet bliver
formindsket. Er det tilfældet, taler det for, at Finanstilsy‐
net begrænser fondsmæglerselskabets udlodning. Er det der‐
imod ikke tilfældet, taler det for, at Finanstilsynet ikke be‐
grænser fondsmægler-selskabets udlodning. Det er Finans‐
tilsynet, der foretager en vurdering af om årsagen, varighe‐
den, omfanget og konsekvenserne for afviklingsmuligheder‐
ne taler for eller imod en begrænsning af fondsmæglersel‐
skabets udlodning.
Finanstilsynet skal også tage hensyn til udviklingen i
fondsmæglerselskabets økonomiske situation og sandsynlig‐
488
heden for, at fondsmæglerselskabet inden for en overskuelig
fremtid opfylder betingelserne for afvikling. Bliver fonds‐
mæglerselskabets økonomiske situation forværret af den
manglende opfyldelse taler det for, at Finanstilsynet begræn‐
ser fondsmæglerselskabets udlodning. Er det ikke tilfældet,
taler det for, at Finanstilsynet ikke begrænser fondsmægler‐
selskabets udlodning. Vil fonds-mæglerselskabet inden for
en overskuelig fremtid opfylde betingelserne for afvikling,
taler det for, at Finanstilsynet begrænser fondsmæglersel‐
skabets udlodning. Er det ikke tilfældet, taler det for, at
Finanstilsynet ikke begrænser fondsmæglerselskabets udlod‐
ning. Betingelserne for afvikling fremgår af § 4 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle fondsmæg‐
lerselskaber. Det er Finanstilsynet, der foretager en vurde‐
ring af, om fondsmæglerselskabets økonomiske situation og
sandsynligheden for, at fondsmæglerselskabet inden for en
overskuelig fremtid opfylder betingelserne for afvikling, ta‐
ler for eller imod en begrænsning af fondsmæglerselskabets
udlodning.
Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til udsigten til,
at fondsmæglerselskabet vil være i stand til at opfylde kra‐
vet til nedskrivningsegnede passiver, inden for en rimelig
tidsramme. Vil fondsmægler-selskabet være i stand til at
opfylde kravet til nedskrivningsegnede passiver, inden for
en rimelig tidsramme, taler det for, at Finanstilsynet begræn‐
ser fondsmæglerselskabets udlodning. Er det ikke tilfældet,
taler det for, at Finanstilsynet ikke begrænser fondsmægler‐
selskabets udlodning. Det er Finanstilsynet, der foretager en
vurdering af om udsigten til, at fondsmæglerselskabet vil
være i stand til at opfylde kravet til nedskrivningsegnede
passiver, inden for en rimelig tidsramme, taler for eller imod
en begrænsning af fondsmæglerselskabets udlodning.
Finanstilsynet skal yderligere tage hensyn til, om fonds‐
mæglerselskabets manglende evne til at erstatte forpligtel‐
ser, som ikke længere opfylder kriterierne for nedskrivnings‐
egnethed og udløb i artikel 72 b og 72 c i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller
i lovforslagets §§ 202 og 205, er særegen for den pågælden‐
de fondsmæglerselskab eller skyldes en markedsomfatten‐
de forstyrrelse. Er fondsmæglerselskabets manglende evne
til at erstatte forpligtelserne særegen for den pågældende
fondsmæglerselskab, taler det for, at Finanstilsynet begræn‐
ser fondsmæglerselskabets udlodning. Skyldes fondsmæg‐
lerselskabets manglende evne til at erstatte forpligtelserne
derimod en markedsomfattende forstyrrelse taler det for, at
Finanstilsynet ikke begrænser fondsmæglerselskabets udlod‐
ning. Det er Finanstilsynet, der foretager en vurdering af,
om fondsmæglerselskabets manglende evne til at erstatte
forpligtelserne er særegen for den pågældende fondsmægler‐
selskab eller skyldes en markedsomfattende forstyrrelse, og
om det taler for eller imod en begrænsning af fondsmægler‐
selskabets udlodning.
Finanstilsynet skal også tage hensyn til, om begrænsnin‐
gen af fondsmæglerselskabets udlodning udgør det mest
passende og rimelige middel til at afhjælpe fondsmæglersel‐
skabets situation i forhold til den potentielle indvirkning på
både finansieringsbetingelserne og afviklingsmulighederne
for den pågældende fondsmæglerselskab. Udgør begræns‐
ningen af fondsmæglerselskabets udlodning det mest pas‐
sende og rimelige middel til at afhjælpe fondsmæglersel‐
skabets situation, taler det for, at Finanstilsynet begrænser
fondsmæglerselskabets udlodning. Er det ikke tilfældet, ta‐
ler det for, at Finanstilsynet ikke begrænser fondsmæglersel‐
skabets udlodning. Det er Finanstilsynet, der foretager en
vurdering af om begrænsningen af fondsmæglerselskabets
udlodning udgør det mest passende og rimelige middel til
at afhjælpe fondsmæglerselskabets situation, og om det taler
for eller imod en begrænsning af fondsmæglerselskabets
udlodning.
Et fondsmæglerselskab, der er omfattet af et krav om ned‐
skrivningsegnede passiver, er forpligtet til straks at meddele
Finanstilsynet, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder sit
krav til nedskrivning-segnede passiver, jf. § 211.
Denne beføjelse hører under Finanstilsynet som afvik‐
lingsmyndighed.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet også kan foretage en
vurdering af, hvorvidt et fondsmæglerselskab er nødlidende
eller forventeligt nødlidende, jf. § 165.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 k, stk. 1, 2. afsnit, i
BRRD.
Finanstilsynet kan i medfør af bestemmelsen også foreta‐
ge andre foranstaltninger end dem nævnt i stk. 2, nr. 1-4,
og i yderste konsekvens erklære fondsmæglerselskabet for
nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. lovforslagets §
165.
Beføjelsen hører under Finanstilsynet som tilsynsmyndig‐
hed.
Til § 210
Den gældende § 269 b i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-4, at finansielle virksomheder, herunder bl.a.
fondsmæglerselskaber I, der er underlagt et krav om ned‐
skrivningsegnede passiver skal indberette visse oplysninger
til Finanstilsynet.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 210 fastsætter indberetningskrav.
Det foreslås i stk. 1, at en virksomhed, der er underlagt
et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, skal
indberette oplysningerne i nr. 1-6 til Finanstilsynet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II,
der indsætter 45 i, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, 1. afsnit, i
BRRD.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at virksomheden skal indberet‐
te størrelsen af kapitalgrundlag eller kapitalgrundlag, der
opfylder betingelserne i § 205, stk. 1, nr. 1 og 2, mindst en
gang hvert halve år.
Virksomheder, der er afviklingsenheder, skal indberette
størrelsen af kapitalgrundlag og virksomheder, der ikke er
489
afviklingsenheder, skal indberette størrelsen af kapitalgrund‐
lag, der opfylder betingelserne i § 205, stk. 1, nr. 1 og 2,
mindst en gang hvert halve år.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at virksomheden skal indberette
størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser mindst en
gang hvert halve år.
Både afviklingsenheder og virksomheder, der ikke er af‐
viklingsenheder, skal indberette størrelsen af nedskrivnings‐
egnede forpligtelser mindst en gang hvert halve år til Fi‐
nanstilsynet.
Størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser skal være
angivet som en procentdel af den samlede risikoeksponering
for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel
92, stk. 3, i CRR og det samlede eksponeringsmål for virk‐
somheden beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og
429 a i CRR.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at virksomheden skal indberette
størrelsen af andre forpligtelser, der er omfattet af bail-in,
mindst en gang om året.
Både afviklingsenheder og virksomheder, der ikke er af‐
viklingsenheder, skal indberette størrelsen af forpligtelser,
der er omfattet af bail-in, mindst en gang om året til Finans‐
tilsynet.
Størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser skal være
angivet som en procentdel af den samlede risikoeksponering
for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel
92, stk. 3, i CRR og det samlede eksponeringsmål for virk‐
somheden beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og
429 a i CRR.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at virksomheden skal indberette
sammensætningen af poster omfattet af nr. 1-3 og deres
løbetidsprofil mindst en gang om året.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at virksomheden skal indberette
den hierarkiske inddeling af poster omfattet af nr. 1-3 ved
almindelig konkursbehandling mindst en gang om året.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at virksomheden skal indberette
oplysninger om hvorvidt poster omfattet af nr. 1 og 2 er
underlagt lovgivning i et tredjeland, og i så fald hvilket
tredjeland, og om de indeholder kontraktvilkårene i § 216,
stk. 1, og artikel 52, stk. 1, litra p og q, og artikel 63, litra n
og o, i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 mindst
en gang om året.
Det foreslås i stk. 2, at virksomheder, som på datoen for
indberetningen af disse oplysninger har nedskrivningsegne‐
de passiver på mindst 150 pct. af kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver, er undtaget fra at indberette størrelsen af
forpligtelser, der er omfattet af bail-in, jf. stk. 1, nr. 3.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II,
der indsætter artikel 45 i, stk. 1, 2. afsnit, litra b, i BRRD.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan anmode om, at
virksomhederne indberetter oplysningerne i stk. 1, nr. 1-5,
hyppigere end angivet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, nr. 17, i BRRD II,
der indsætter artikel 45 i, stk. 2, 2. afsnit, i BRRD.
Det foreslås i stk. 4, at en virksomhed der ifølge dens
afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, er ikke
omfattet af stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD.
Bestemmelsen indebærer, at virksomheder, hvis afvik‐
lingsstrategi er konkurs ikke skal indberette oplysningerne
i stk. 1 til Finansstilsynet.
Til § 211
Den gældende § 269 c i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at en virksomhed, der er underlagt krav om ned‐
skrivningsegnede passiver, straks skal give meddelelse til
Finanstilsynet, hvis virksomheden konstaterer, at virksom‐
heden ikke længere opfylder kravene.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 211 fastsætter en underretningspligt.
Det foreslås i § 211, at et fondsmæglerselskab, der er
underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver, straks skal
give meddelelse til Finanstilsynet, hvis fondsmæglerselska‐
bet ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver
efter § 198.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede
passiver efter lovforslagets § 198, er forpligtet til straks at
underrette Finanstilsynet, hvis fondsmæglerselskabet ikke
opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. lovfor‐
slagets § 198. Der henvises til bemærkningerne til lovforsla‐
gets §§ 198 og 205.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en handlepligt for
fondsmæglerselskabet. At underretningen skal ske straks be‐
tyder, at fondsmæglerselskabet skal underrette Finanstilsy‐
net, når fondsmæglerselskabet bliver bekendt med at kravet
om nedskrivningsegnede passiver ikke længere opfyldes og
derfor ikke kan afvente eksempelvis fondsmæglerselskabets
regnskabsaflæggelse eller tilsvarende. Hvis fondsmæglersel‐
skabet ikke underretter Finanstilsynet, eller underretningen
ikke sker straks, vil det blive vurderet i forhold til Finanstil‐
synets almindelige reaktionsmuligheder.
Finanstilsynet orienterer Finansiel Stabilitet om modtagne
underretninger.
Overtrædelse af lovforslagets § 211 kan straffes med bø‐
de, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 211 er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Det betyder, at
hvis et fondsmæglerselskab omfattet af bestemmelsen ikke
straks giver meddelelse til Finanstilsynet, hvis fondsmægler‐
490
selskabet ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver efter lovforslagets § 198, kan fondsmæglerselskabet
straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 212
Den gældende § 269 d i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3 forpligtelsen for finansielle virksomheder,
herunder bl.a. fondsmæglerselskaber I, til at offentliggøre
oplysninger om nedskrivningsegnede passiver.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 212 fastsætter en offentliggørelsespligt.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab, der er
underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst
én gang om året skal offentliggøre oplysninger oplistet i nr.
1-3.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 i, stk. 3, i BRRD.
Formålet med kravet om offentliggørelse er at sikre gen‐
nemsigtighed omkring kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et fondsmæglerselskab, der
er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst
én gang om året skal offentliggøre størrelsen af fondsmæg‐
lerselskabets nedskrivningsegnede passiver.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber omfattet af kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver, jf. lovforslagets § 198, skal offentliggøre størrelsen
af fondsmæglerselskabets nedskrivningsegnede passiver an‐
givet som en procentdel af den samlede risikoeksponering
beregnet som det gældende kapitalgrundlagskrav, jf. artikel
11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber, ganget med 12,5.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et fondsmæglerselskab, der er
underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst
én gang om året skal offentliggøre sammensætningen af
poster omfattet af nr. 1, deres løbetidsprofil og prioritet ved
konkursbehandling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber omfattet af kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver, jf. lovforslagets § 198, skal offentliggøre hvilke instru‐
menter fondsmæglerselskabets nedskrivningsegnede passi‐
ver består af, instrumenternes løbetidsprofil og instrumen‐
ternes prioritet ved almindelig insolvensbehandling.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at fondsmæglerselskaber, der er
underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst
én gang om året skal offentliggøre kravet om nedskrivnings‐
egnede passiver som anført i 198, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskaber omfattet af kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver, jf. lovforslagets § 198, stk. 5, skal offentliggøre fonds‐
mæglerselskabets krav om nedskrivningsegnede passiver
angivet som en procentdel af den samlede risikoeksponering
beregnet som det gældende kapitalgrundlagskrav, jf. artikel
11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber, ganget med 12,5.
Det foreslås i stk. 2, at for et fondsmæglerselskab, hvor
der har været udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbefø‐
jelser i henhold til §§ 214, eller 215, eller §§ 17 eller 18
a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, eller hvor Finansiel Stabilitet har anvendt
afviklingsværktøjer over for fondsmæglerselskabet, finder
kravene om offentliggørelse i stk. 1 anvendelse fra den dato
for tidsfristen for at opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver på ny.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 i, stk. 7, i BRRD.
Når et fondsmæglerselskab har været genstand for af‐
viklingsværktøjer eller nedskrivning og konvertering, kan
fondsmæglerselskabets nedskrivningsegnede passiver være
blevet brugt i forbindelse med restruktureringen eller afvik‐
lingen af fondsmæglerselskabet. Fondsmæglerselskabet kan
som følge heraf ikke opfylde det fastsatte krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver.
Finanstilsynet skal efter høring af Finansiel Stabilitet fast‐
sætte en frist for, hvornår afviklingsenheden skal opfylde
kravet på ny, jf. lovforslagets § 201, stk. 3, § 203, stk. 2, og
§ 204, stk. 2. Den fastsatte frist skal give afviklingsenheden
en passende overgangsperiode til på ny at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
Når et fondsmæglerselskab er restruktureret og bragt til‐
bage på markedet igen, vil den skulle arbejde hen imod
at opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, så
fondsmæglerselskabet igen vil have tilstrækkelige passiver
til tabsabsorbering og rekapitalisering af fondsmæglersel‐
skabet, hvis dette bliver nødlidende eller forventeligt nød‐
lidende og skal restruktureres eller afvikles. Det er derfor
hensigtsmæssigt, at fondsmæglerselskabet igen skal offent‐
liggøre oplysninger i medfør af det foreslåede stk. 1, når
dette igen skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede pas‐
siver.
Det foreslås i stk. 3, at et fondsmæglerselskab, der ifølge
dets afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, ik‐
ke er omfattet af stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 1, nr. 17,
i BRRD II, der indsætter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD.
Formålet med kravet om offentliggørelse er at sikre gen‐
nemsigtighed omkring kravet om nedskrivningsegnede pas‐
siver. Denne gennemsigtighed er ikke i samme omfang
relevant, for et fondsmæglerselskab, der ifølge dens afvik‐
lingsplan skal tages under konkursbehandling, da kravet om
nedskrivningsegnede passiver da typisk vil svare til fonds‐
mæglerselskabets solvensbehov.
491
Til § 213
Den gældende § 271 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3, at Finanstilsynet opretter afviklingskollegi‐
er for at udføre de opgaver, som BRRD pålægger koncernaf‐
viklingsmyndigheden, og hvor modervirksomheden eksem‐
pelvis er et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirk‐
somhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som mindst
har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, realkredit‐
institut eller fondsmæglerselskab I, og hvad afviklingskolle‐
gier består af. Endvidere er der regler om mulighed for at
observere som afviklingsmyndighed for et tredjeland, herun‐
der også Finanstilsynets mulighed for at deltage i afviklings‐
kollegier.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger for fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, en blandet holdingvirksomhed eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, som mindst har én datter‐
virksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der har tilladel‐
se til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter. Der
er ikke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede be‐
stemmelser.
Den foreslåede § 213 fastsætter regler om, hvornår Fi‐
nanstilsynet opretter afviklingskollegier.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet opretter afviklings‐
kollegier for at gennemføre de i §§ 186, 188, 191, 194,
195, 198 og 206 nævnte opgaver for en koncern, hvor den
øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirk‐
somheden er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til
at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter,
en blandet holdingvirksomhed eller en fondsmæglerholding‐
virksomhed, som mindst har én dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 88, stk.
1, i BRRD.
Bestemmelsen fastsætter, at Finanstilsynet, i de tilfælde
hvor Finanstilsynet er den konsoliderede koncernafviklings‐
myndighed, skal oprette afviklingskollegier for at udføre de
opgaver, som lovforslagets §§ 186, 188, 191, 194, 195, 198
og 206, pålægger koncernafviklingsmyndigheden.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet være
den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed i de tilfæl‐
de, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark, og
hvor denne modervirksomhed er et fondsmæglerselskab,
en blandet holdingvirksomhed eller en fondsmæglerholding‐
virksomhed, som mindst har en dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab. Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2016/1074 af 16. marts 2016 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for
så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om
indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og kon‐
cernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kom‐
petente myndighed skal vurdere i forbindelse med genop‐
retningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelser‐
ne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende
uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og
indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelel‐
sen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde
i praksis præciserer afviklingskollegiernes virkemåde i prak‐
sis med henblik på udførelse af de opgaver, som påhviler
afviklingsmyndigheden.
Fondsmæglerselskaber etableret i Danmark kan udøve
grænseoverskridende aktiviteter, hvorfor det er nødvendigt
at sikre, at der sker den nødvendige koordinering i mellem
myndighederne på tværs af landegrænser. I forbindelse med
udførelse af opgaver i forbindelse med afviklingsplanlæg‐
ning, vil Finanstilsynet være afviklingsmyndighed i forhold
til at kunne oprette afviklingskollegier, idet disse opgaver
pålægges Finanstilsynet i medfør af lovforslagets kapitel 20.
I disse tilfælde skal Finanstilsynet oprette et afviklings‐
kollegium med afviklingsmyndighederne for dattervirksom‐
hederne med henblik på at drøfte koncernafviklingsplanen,
vurdere afviklingsmuligheder, vurdere om der skal iværk‐
sættes tiltag for at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvik‐
ling samt fastsætte kravet til nedskrivningsegnede passiver,
jf. lovforslagets §§ 186, 188, 191, 194, 195, 198 og 206.
Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed er ikke
forpligtet til at oprette et afviklingskollegium, hvis andre
koncerner eller kollegier varetager de samme funktioner og
udfører de samme opgaver som nævnt i stk. 1, og i øvrigt
opfylder de samme krav, som afviklingskollegier oprettet i
medfør af det foreslåede stk. 1. I så fald skal alle henvisnin‐
ger til afviklingskollegier i medfør af denne bestemmelse
også forstås som henvisninger til disse andre koncerner eller
kollegier.
Finanstilsynet udfører de i lovforslagets kapitel 20 anførte
opgaver i forbindelse med afviklingsplanlægning med en
passende operationel uafhængighed af Finanstilsynets tilsyn
med fondsmæglerselskaber. Rent operationelt bliver opga‐
verne i forhold til afviklingsplanlægning efter lovforslagets
kapitel 20 varetaget af en særlig enhed i Finanstilsynet, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 222. Finanstilsynet vil
deltage i afviklingskollegierne, både som konsoliderende
tilsynsmyndighed og som afviklingsmyndighed i de tilfæl‐
de, hvor Finanstilsynet er afviklingsmyndighed i henhold
til BRRD og dermed udfører opgaver efter lovforslagets
kapitel 20.
Hensigten med afviklingskollegierne er at formalisere
samarbejde på tværs af landegrænser. I dette samarbejde
ligger også, at de øvrige deltagere i afviklingskollegierne
holdes underrettet om resultater og beslutninger fra møde‐
rne. Beslutningsproceduren for afviklingskollegierne er fast‐
lagt således, at der tilstræbes en fælles beslutning mellem
myndighederne. Kan myndighederne i afviklingskollegiet
ikke blive enige om eksempelvis en koncernafviklingspla‐
nen, kan en myndighed indbringe sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, der herefter mægler med bindende
492
virkning i forhold til det, der var uenighed om, jf. lovforsla‐
gets § 186, stk. 6 og 7. Med bindende virkning menes, at
tilsynsmyndigheden eller afviklingsmyndigheden vil skulle
følge Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds beslutning.
Afviklingsmyndighederne skal udveksle oplysninger, som
er relevante for udøvelsen af myndighedernes opgaver i hen‐
hold til denne bestemmelse. Finanstilsynets videregivelse
af oplysninger sker i overensstemmelse med lovforslagets
§§ 254-258, og vil således være underlagt den skærpede
tavshedspligt. Udvekslingen af oplysninger skal sikre, at
alle har det nødvendige oplysningsgrundlag til at kunne
planlægge og gennemføre den mest effektive afvikling myn‐
dighederne imellem. Det er samtidig en forudsætning, at
modtageren af oplysningerne er underlagt en tilsvarende
tavshedspligt, således at det fortrolige rum opretholdes. Når
eksempelvis Erhvervsministeriet modtager oplysninger fra
Finanstilsynet i sådanne sager, vil ministeriet ligeledes blive
pålagt tavshedspligt om oplysningerne, jf. lovforslagets §
254, stk. 4. Der vil typisk i forbindelse med oprettelse af
et afviklingskollegie blive udarbejdet en samarbejdsaftale,
der også vil beskrive den tavshedspligt, som påhviler med‐
lemmerne af afviklingskollegiet. Er oplysningerne modtaget
fra et tredjelands afviklingsmyndighed, skal tredjelandets
afviklingsmyndighed give samtykke til videregivelse af op‐
lysningerne.
Afviklingsmyndigheden skal underrette om de afviklings‐
handlinger eller insolvenstiltag, som afviklingsmyndigheden
finder passende. Efter underretningen foretager den konsoli‐
derede koncernafviklingsmyndighed, efter høring af de øvri‐
ge medlemmer af det relevante afviklingskollegium, en vur‐
dering af de mulige konsekvenser af de afviklingshandlinger
eller andre tiltag, der er givet underretning om, herunder om
det vil indebære, at betingelserne for afvikling er opfyldt
for en virksomhed i et andet medlemsland. Vurderer den
konsoliderede koncernafviklingsmyndighed, efter høring af
de andre medlemmer af afviklingskollegiet, at de afviklings‐
handlinger eller andre tiltag, der er givet underretning om,
ikke vil indebære, at afviklingsbetingelserne er opfyldt for
en virksomhed i et andet medlemsland, kan den afviklings‐
myndighed, der er ansvarlig for den pågældende virksomhed
træffe de afviklingshandlinger eller tiltag, den har givet un‐
derretning om.
Vurderer den konsoliderende koncernafviklingsmyndig‐
hed, efter høring af de andre medlemmer af afviklingskolle‐
giet, at de afviklingshandlinger eller andre tiltag, der er givet
underretning om, gør det sandsynligt, at afviklingsbetingel‐
serne efter lov om restrukturering og afvikling af visse fi‐
nansielle virksomheder er opfyldt for et fondsmæglerselskab
som omfattet af lovforslagets § 213 i et andet medlemsland,
skal den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed senest
24 timer efter at have modtaget underretningen foreslå en
koncernafviklingsordning og fremlægge den for afviklings‐
kollegiet. Denne frist på 24 timer kan forlænges med sam‐
tykke fra den afviklingsmyndighed, der har foretaget under‐
retningen.
I tilfælde af at den konsoliderende koncernafviklingsmyn‐
dighed ikke har fremlagt en vurdering inden for de 24 timer,
eller en længere frist efter aftale, efter modtagelsen af un‐
derretningen, kan den afviklingsmyndighed, der har foreta‐
get underretningen, iværksætte de afviklingshandlinger eller
andre tiltag, der blev underrettet om. Den foreslåede kon‐
cernafviklingsordning skal tage hensyn til de udarbejdede
afviklingsplaner, med mindre afviklingsmyndighederne vur‐
derer, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effektivt ved
andre tiltag.
Koncernafviklingsordningen skal også beskrive de afvik‐
lingshandlinger, der bør træffes, og hvordan disse koordine‐
res. Endelig skal der etableres en finansieringsplan, som
tager hensyn til koncernafviklingsplanen. Den konsolideren‐
de koncernafviklingsmyndighed og de afviklingsmyndighe‐
der, der er ansvarlige for de dattervirksomheder, der er
omfattet af koncernafviklingsordningen træffer en fælles
beslutning. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå af‐
viklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles beslut‐
ning i overensstemmelse med artikel 31, litra c, i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Modsætter en afviklingsmyndighed sig eller fraviger den
koncernafviklingsordning, som den konsoliderende koncer‐
nafviklingsmyndighed har foreslået, eller finder, at den har
behov for at træffe uafhængige afviklingshandlinger eller
andre tiltag end dem, der er foreslået i ordningen, over for
et fondsmæglerselskab som omfattet af lovforslagets § 213
af hensyn til den finansielle stabilitet, gør den detaljeret rede
for uenigheden, eller årsagen til fravigelsen fra koncernaf‐
viklingsordningen, og underretter koncernafviklingsmyndig‐
heden og de andre afviklingsmyndigheder, der er omfattet
af koncernafviklingsordningen, om årsagerne og underretter
dem om de tiltag, den agter at træffe.
Når denne afviklingsmyndighed angiver årsagerne til, at
den er uenig, tager den hensyn til den udarbejdede afvik‐
lingsplan, den potentielle indvirkning på den finansielle
stabilitet i de pågældende medlemslande og tiltagenes po‐
tentielle indvirkning på andre dele af koncernen. De afvik‐
lingsmyndigheder, der ikke var uenige, kan træffe en fælles
beslutning vedrørende en koncernafviklingsordning, der om‐
fatter virksomheder i deres medlemsland.
Den fælles beslutning og de beslutninger, der træffes af
afviklingsmyndighederne, hvis der ikke foreligger en fælles
beslutning anerkendes som endelige og anvendes af afvik‐
lingsmyndighederne i de berørte medlemslande.
Afviklingsmyndigheder iværksætter alle de nævnte tiltag
omgående og under behørig hensyntagen til situationens
hastende karakter. I de tilfælde, hvor der ikke iværksættes
nogen koncernafviklingsordning og afviklingsmyndigheder‐
ne træffer afviklingshandlinger over for en virksomhed, skal
disse afviklingsmyndigheder arbejde tæt sammen i afvik‐
lingskollegiet med henblik på at nå frem til en koordine‐
ret afviklingsstrategi for alle nødlidende eller forventeligt
nødlidende fondsmæglerselskaber som omfattet af lovfor‐
slagets § 213. Afviklingsmyndigheder, der iværksætter en
afviklingshandling over for et fondsmæglerselskab som om‐
fattet af lovforslagets § 213, underretter afviklingskollegiets
493
medlemmer regelmæssigt og på fyldestgørende vis om disse
tiltag og den løbende udvikling heraf.
Konstaterer den konsoliderende koncernafviklingsmyn‐
dighed, at en modervirksomhed i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind‐
gået aftale med på det finansielle område, som den har an‐
svaret for, opfylder afviklingsbetingelserne, skal den konso‐
liderende koncernafviklingsmyndighed omgående give den
konsoliderende tilsynsmyndighed samt de andre medlemmer
af afviklingskollegiet for den pågældende koncern oplysnin‐
ger om afviklingshandlinger eller insolvenstiltag, som den
konsoliderende koncernafviklingsmyndighed finder passen‐
de.
Disse afviklingshandlinger eller insolvenstiltag kan omfat‐
te iværksættelse af en koncernafviklingsordning i de tilfæl‐
de, hvor afviklingshandlinger eller andre tiltag på moder‐
virksomhedsniveau gør det sandsynligt, at afviklingsbetin‐
gelserne er opfyldt for en virksomhed i et andet medlems‐
land, samt tiltagene på modervirksomhedsniveau ikke er
tilstrækkeligt til at stabilisere situationen, eller et eller fle‐
re dattervirksomheder opfylder afviklingsbetingelserne eller
tiltagene på koncernniveau vil gavne koncernens dattervirk‐
somheder på en måde, der gør en koncernafviklingsordning
relevant.
Omfatter de tiltag, der foreslås af den konsoliderende kon‐
cernafviklingsmyndighed ikke en koncernafviklingsordning,
skal den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed træffe
sin beslutning efter høring af afviklingskollegiets medlem‐
mer. I sin beslutning skal den konsoliderede koncernafvik‐
lingsmyndighed tage hensyn til afviklingsplanerne, medmin‐
dre afviklingsmyndighederne vurderer, at andre tiltag er
nødvendige for at opfylde afviklingsmålene samt de pågæl‐
dende medlemslandes finansielle stabilitet.
Omfatter de tiltag, der foreslås af den konsoliderende
koncernafviklingsmyndighed en koncernafviklingsordning,
træffer koncernafviklingsmyndigheden og de afviklings‐
myndigheder, der er ansvarlige for de dattervirksomheder,
der er omfattet af koncernafviklingsordningen, en fælles be‐
slutning om koncernafviklingsordningen.
Det foreslås i stk. 2, at afviklingskollegier består af de
myndigheder, der er nævnt i bestemmelsens nr. 1-7.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at afviklingskollegier består af
den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at afviklingskollegier består
af afviklingsmyndighederne i hvert medlemsland, hvor en
dattervirksomhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, er
etableret.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at afviklingskollegier består af
afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor en mo‐
dervirksomhed til et eller flere af koncernens virksomheder,
som er en finansiel virksomhed eller en blandet holdingvirk‐
somhed, er etableret.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, 1. pkt., at afviklingskollegier
består af den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kom‐
petente myndigheder i de medlemslande, hvor afviklings‐
myndigheden er medlem af afviklingskollegiet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, 2. pkt., at er den kompetente
myndighed i et medlemsland ikke medlemslandets central‐
bank, kan den kompetente myndighed beslutte at lade sig
ledsage af en repræsentant for medlemslandets centralbank.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at afviklingskollegier består af
de ansvarlige ministerier, såfremt de afviklingsmyndigheder,
der er medlemmer af afviklingskollegiet, ikke er de ansvarli‐
ge ministerier.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at afviklingskollegier består
af den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiord‐
ningen i et medlemsland, såfremt det pågældende medlems‐
lands afviklingsmyndighed er medlem af afviklingskollegi‐
et.
Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at afviklingskollegier består af
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 88, stk. 2, i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse fastslår i nr. 1-8, hvilke myn‐
digheder og ministerier, der er medlemmer af et afviklings‐
kollegium, som Finanstilsynet har oprettet som konsolideret
afviklingsmyndighed, jf. det foreslåede stk. 1.
Afviklingskollegiet vil først og fremmest bestå af den
konsoliderende afviklingsmyndighed, der er afviklingsmyn‐
dighed i det land, hvor den konsoliderende tilsynsmyndig‐
hed ligger. Finanstilsynet er sammen med Finansiel Stabi‐
litet den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed i de
tilfælde, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark,
og hvor denne modervirksomhed er et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og –aktiviteter, en blandet
holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed,
som mindst har en dattervirksomhed, som er et pengeinsti‐
tut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktivi‐
teter.
Ud over Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet deltager af‐
viklingsmyndighederne i hvert medlemsland, hvor en datter‐
virksomhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, er etable‐
ret, afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor en
modervirksomhed til et eller flere af koncernens virksomhe‐
der, som er en finansiel holdingvirksomhed eller blandet
holdingvirksomhed, er etableret.
I afviklingskollegier oprettet af Finanstilsynet vil Er‐
hvervsministeriet, Finansministeriet, indskyder- og investor‐
garantiordningen, der administreres af Finansiel Stabilitet,
og eventuelt Danmarks Nationalbank også være medlemmer
af afviklingskollegiet. Det må forventes, at Finanstilsynet
vil deltage i afviklingskollegierne, både i sin egenskab af
konsoliderende afviklingsmyndighed og som konsolideren‐
de tilsynsmyndighed.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) bidrager
til at fremme og føre tilsyn med, at afviklingskollegiernes
drift er både effektiv og konsekvent under hensyntagen til
internationale standarder. Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed (EBA) indbydes til at deltage i afviklingskollegiets
494
møder med henblik herpå. Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed (EBA) har ikke stemmeret i det omfang, der
finder en afstemning sted inden for afviklingskollegiernes
rammer.
Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed er for‐
mand for afviklingskollegiet. Formanden beslutter hvilke
medlemmer, der skal indbydes til at deltage i afviklingskol‐
legiet under hensyntagen til relevansen af de emner, der
skal drøftes, navnlig den mulige indvirkning på den finan‐
sielle stabilitet i de berørte medlemslande. Formanden skal
holde alle medlemmer underrettet om beslutninger og resul‐
tatet af disse møder. Afviklingsmyndigheder har altid ret
til at deltage i afviklingskollegiets særlige møder, når der
på dagsordenen er opført spørgsmål, der er underlagt fælles
beslutningstagen.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan beslutte, at
et tredjelands afviklingsmyndighed må deltage som observa‐
tør i afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1, hvis
tredjelandets afviklingsmyndighed anmoder herom, og hvis
betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at det er en betingelse, at der
er en virksomhed inden for koncernen, der er etableret i
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, som har en
dattervirksomhed.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at det er en betingelse, at tredje‐
landets afviklingsmyndighed er underlagt tavshedspligt, der
svarer til den tavshedspligt, som Finanstilsynet er underlagt.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 88, stk.
3, i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
kan beslutte, at en afviklingsmyndighed i et tredjeland del‐
tager som observatør i et afviklingskollegium oprettet efter
det foreslåede stk. 1, hvis tredjelandsafviklingsmyndigheden
anmoder herom. Finanstilsynet skal ved beslutningen tage
hensyn til relevansen af de emner, der skal drøftes i afvik‐
lingskollegiet.
For at tredjelandsafviklingsmyndigheden kan deltage som
observatør, skal der være etableret en virksomhed i det på‐
gældende tredjeland, der har tilknytning til koncernen. Til‐
knytningskravet indebærer, at virksomheden etableret i tred‐
jelandet skal være en dattervirksomhed af en virksomhed i
koncernen, som er etableret eller etableret i et andet land in‐
den for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
Ud over tilknytningskravet i det foreslåede nr. 1, er det
en forudsætning, at tredjelandsafviklingsmyndigheden er
underlagt tavshedspligt, der svarer til den tavshedspligt, som
Finanstilsynet er underlagt efter artikel 98 i BRRD, der er
gennemført i lovforslagets § 254-258.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan deltage i afvik‐
lingskollegier, som er oprettet af en koncernafviklingsmyn‐
dighed, som er etableret i lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører delvist artikel
88, stk. 2, og artikel 89, stk. 2, i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
kan deltage i afviklingskollegier, som er oprettet af andre
medlemslande, hvori de konsoliderede koncernafviklings‐
myndigheder er etableret. Bestemmelsen finder således ikke
anvendelse for afviklingskollegier, som Finanstilsynet har
oprettet efter det foreslåede stk. 1, men for afviklingskolle‐
gier som koncernafviklingsmyndigheden i andre lande har
oprettet. Dette vil være relevant i de tilfælde, hvor en datter‐
virksomhed til en modervirksomhed beliggende i et andet
land, er etableret i Danmark, og afviklingskollegiet skal
drøfte håndteringen af de opgaver, der følger af lovforsla‐
gets §§ 186, 188, 191, 194, 195, 198 og 206. Bestemmelsen
sikrer, at Finanstilsynet kan deltage i de afviklingskollegier,
hvor Finanstilsynet ikke er den konsoliderende koncernaf‐
viklingsmyndighed.
Finanstilsynet er sammen med Finansiel Stabilitet afvik‐
lingsmyndighed i Danmark, og begge kan således deltage i
afviklingskollegier omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet opretter og deltager i
europæiske afviklingskollegier, der er etableret uden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, opfylder betingelserne
i enten nr. 1 eller 2.
Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at det er en betingelse, at
virksomheden har mere end én dattervirksomhed som er
et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter, en finansiel hol‐
dingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, som er
etableret eller etableret i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, og at mindst én dattervirksomhed er
etableret eller etableret i Danmark.
Det foreslås i stk. 5, nr. 2 er det en betingelse, at virksom‐
heden har mere end én dattervirksomhed, der er et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, en fondsmæglerholding‐
virksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, som er
etableret i mere end ét land inden for Den Europæiske Uni‐
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, og mindst én modervirksomhed er
etableret i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 89, stk.
1, i BRRD, som ændret ved artikel 1, nr. 35, i BRRD II.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal oprette og deltage i europæiske afviklingskollegier, hvis
et tredjelandsinstitut eller en tredjelandsmodervirksomhed
har to eller flere dattervirksomheder, der er etableret eller
etableret i et EU/EØS-land. Dattervirksomhederne skal væ‐
re fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservice og -aktiviteter, en fondsmægler‐
495
holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, skal
være etableret eller etableret i Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet opret‐
te og deltage i europæiske afviklingskollegier, hvis et tred‐
jelandsinstitut eller en tredjelandsmodervirksomhed har to
eller flere modervirksomheder, der er etableret i mere end ét
land inden for EU/EØS. Modervirksomhederne skal være et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, en finansiel holdingvirk‐
somhed eller en blandet holdingvirksomhed, og mindst én
modervirksomhed skal være etableret i Danmark.
Kravet om, at mindst én dattervirksomhed, eller moder‐
virksomhed skal være etableret eller etableret i Danmark
skyldes, at det er afviklingsmyndighederne i de medlemslan‐
de, hvor disse virksomheder er etableret eller etableret, der
opretter det fælles, europæiske afviklingskollegium.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
er forpligtet til at oprette og deltage i de pågældende euro‐
pæiske afviklingskollegier, og at der ikke er tale om en
valgmulighed.
Finanstilsynet er sammen med Finansiel Stabilitet afvik‐
lingsmyndighed i Danmark, og begge kan således deltage i
de europæiske afviklingskollegier omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at europæiske afviklingskolle‐
gier, der er oprettet i henhold til stk. 5, udfører de opgaver,
der er nævnt i stk. 1.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at de europæiske afviklings‐
kollegier i øvrigt fungerer som afviklingskollegier oprettet i
henhold til stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 89, stk.
2 og 5, i BRRD, som ændret ved artikel 1, nr. 35, i BRRD II.
Det europæiske afviklingskollegium varetager de funktio‐
ner og udfører de opgaver, der er henvist til i det foreslåede
stk. 1.
Dette omfatter også, at det europæiske afviklingskolle‐
gium skal fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passi‐
ver for tredjelandsvirksomhedens dattervirksomheder eller
modervirksomhed. Ved fastsættelsen af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver skal medlemmerne af det europæiske
afviklingskollegium tage hensyn til en eventuel global af‐
viklingsstrategi vedtaget af myndigheder i tredjelande.
Er medlemmerne af afviklingskollegiet enige i den globa‐
le afviklingsstrategi, og er tredjelandsvirksomhedens datter‐
virksomheder eller modervirksomhed, jf. det foreslåede stk.
5, ikke afviklingsenheder, skal de opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver gennem udstedelse af de instru‐
menter, der er omfattet af lovforslagets § 205, stk. 1. Instru‐
menterne skal udstedes til den øverste modervirksomhed,
der er etableret i et tredjeland, til dattervirksomheder af
denne øverste modervirksomhed, der er etableret i samme
tredjeland, eller til andre virksomheder i overensstemmelse
med betingelserne i lovforslagets § 205, stk. 1, nr. 2, og nr.
4, litra a.
Lovforslagets § 205 fastslår, hvilke nedskrivningsegnede
instrumenter en virksomhed, der er dattervirksomhed af en
tredjelandsvirksomhed, som ikke selv er en afviklingsenhed,
kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med.
Er alle tredjelandsvirksomhedens dattervirksomheder, jf.
det foreslåede stk. 5, ejet af en enkelt modervirksomhed i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i et andet
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og mindst én modervirksomhed er etableret i Dan‐
mark, varetages formandskabet i det europæiske afviklings‐
kollegium af afviklingsmyndigheden i det medlemsland,
hvor modervirksomheden i EU/EØS er etableret. Er dette
ikke tilfældet, varetager afviklingsmyndigheden for den mo‐
dervirksomhed i EU/EØS eller den EU/EØS-dattervirksom‐
hed, hvis samlede balanceførte aktiver har den højeste vær‐
di, det europæiske afviklingskollegies formandskab.
Finanstilsynet kan ved fælles aftale mellem alle relevante
parter fravige kravet om at oprette et europæisk afviklings‐
kollegium, hvis en anden koncern eller et andet kollegie
varetager de samme funktioner og udfører de samme opga‐
ver som dem, der er anført i den foreslåede bestemmelse,
og opfylder de samme betingelser og procedurer, herunder
med hensyn til medlemskab og deltagelse i europæiske af‐
viklingskollegier.
Til § 214
Den gældende § 272 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-7, under hvilke betingelser Finanstilsynet
skal nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumenter
og supplerende kapitalinstrumenter, samt nedskrivningseg‐
nede forpligtelser.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 214 fastsætter regler om, hvornår Fi‐
nanstilsynet skal nedskrive eller konvertere kapitalinstru‐
menter og nedskrivningsegnede forpligtelser.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet uden ugrun‐
det ophold skal nedskrive eller konvertere hybride kapitalin‐
strumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som opfyl‐
der kravene i artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, i et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, til egentlige kernekapita‐
linstrumenter.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 59, stk.
3, litra b, i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 23, litra e, i
BRRD II.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en beføjelse til og
pligt for Finanstilsynet til at nedskrive eller konvertere hy‐
bride kapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter
og nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betin‐
gelserne i lovforslagets § 205, stk. 1, nr. 4.
496
Finanstilsynet beføjelse til at nedskrive og/eller konvertere
nedskrivningsegnede forpligtelser, der opfylder betingelser‐
ne i lovforslagets § 205, stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtel‐
serne opfylder betingelsen i lovforslagets § 205, stk. 1, nr. 4,
litra b, om en restløbetid på mindst et år, omfatter nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser, der anvendes til at opfylde det
interne krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. lovforsla‐
gets § 205, stk. 1, nr. 4.
Lovforslagets § 204, stk. 1, fastlægger, at dattervirksom‐
heder af afviklingsenheder og dattervirksomheder af virk‐
somheder i tredjelande skal opfylde et internt krav om ned‐
skrivningsegnede passiver på individuelt grundlag. Formålet
med det interne krav om nedskrivningsegnede passiver er,
at dattervirksomhedens tab kan overføres til afviklingsenhe‐
den, og at afviklingsenheden rekapitaliserer dattervirksom‐
heden. Det interne krav om nedskrivningsegnede passiver
indebærer, at dattervirksomheden udsteder nedskrivningseg‐
nede passiver internt til afviklingsenheden. Et internt krav
om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med forplig‐
telser, der opfylder betingelserne i lovforslagets § 205, stk.
1, nr. 4.
Finanstilsynets beføjelse til at nedskrive eller konvertere
omfatter tilfælde, der ikke er omfattet af § 18 a i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der. Det følger derfor af § 18 a i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Sta‐
bilitet har beføjelse til at nedskrive eller konvertere hybri‐
de kapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og
koncerninterne nedskrivningsegnede forpligtelser i en dat‐
tervirksomhed i en afviklingskoncern. Det gælder, når dat‐
tervirksomheden ikke opfylder betingelserne for afvikling,
men afviklingsenheden opfylder betingelserne for afvikling,
og dattervirksomheden ikke vil være levedygtig, medmindre
beføjelsen anvendes.
Der vil kunne være tale om både nedskrivning af den på‐
gældende forpligtelse delvist eller til nul og om konvertering
af forpligtelser til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter.
Finanstilsynet skal som tilsynsmyndighed og efter høring
af Finansiel Stabilitet vurdere, om et fondsmæglerselskab
anses som nødlidende eller forventeligt nødlidende. Vurde‐
rer Finanstilsynet, at der ikke er udsigt til løsninger, som
vil kunne forhindre, at virksomheden må afvikles, anses
virksomheden for nødlidende eller forventeligt nødlidende,
jf. lovforslagets § 214, stk. 2.
Nedskrivning og/eller konvertering skal respektere prin‐
cippet om, at ingen kreditor må stilles ringere end ved en
konkursbehandling efter konkurslovens regler.
Det er således en forudsætning for at foretage nedskriv‐
ning og/eller konvertering, at de egentlige kernekapitalin‐
strumenter, herunder aktiekapitalen, allerede er fuldt ud an‐
vendt til at absorbere tab.
Den foreslåede bestemmelse fratager kapitalejerne deres
almindelige beslutningsret i henhold til selskabslovens §
76 og er således en indgribende bestemmelse. I praksis vil
tidspunktet for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse
ligge umiddelbart inden, at virksomheden med stor sandsyn‐
lighed vil miste sin tilladelse. Der er således reelt tale om et
alternativ til, at virksomheden afvikles i henhold til lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der. Bestemmelsen finder anvendelse, når Finanstilsynet har
konstateret, at virksomheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende. Finanstilsynets beføjelser i lovforslagets § 165
vil endvidere være anvendt, hvor det er relevant, ligesom det
er forsøgt at finde private løsninger uden held.
Nedskrivningen eller konverteringen skal foretages i over‐
ensstemmelse med § 17, stk. 4, §§ 18 og 44-46 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der. Nedskrivningen foretages af Finanstilsynet som afvik‐
lingsmyndighed.
Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse på
kapitalinstrumenter, som er udstedt før ikrafttrædelsen af
denne bestemmelse, hvis instrumenterne opfylder de rele‐
vante betingelser i IFR.
Med den foreslåede bestemmelse får Finanstilsynet befø‐
jelse til at nedskrive og/eller konvertere de pågældende in‐
strumenter til egentlige kernekapitalinstrumenter. Egentlige
kernekapitalinstrumenter er defineret i § 2, stk. 1, nr. 8, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder. Egentlige kernekapitalinstrumenter skal forstås som
instrumenter omhandlet i artikel 28, stk. 1-4, artikel 29, stk.
1-5, og artikel 31, stk. 1, i CRR.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det samme gælder for ned‐
skrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betingelserne
i § 205, stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder
betingelsen i § 205, stk. 1, nr. 4, litra b, om en restløbetid på
mindst et år.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en beføjelse til og
pligt for Finanstilsynet til at nedskrive eller konvertere hy‐
bride kapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter
og nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betin‐
gelserne i lovforslagets § 205, stk. 1, nr. 4 jf. det foreslåede
stk. 1, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i lov‐
forslagets § 205, stk. 1, nr. 4, litra b, om en restløbetid på
mindst et år, hvis Finanstilsynet vurderer, at et fondsmæg‐
lerselskab, ikke vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen
anvendes jf. det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at et fondsmæglerselskab i relation til
stk. 1 ikke anses for at være levedygtigt, hvis betingelserne
i § 161, stk. 1, er opfyldt, og Finanstilsynet vurderer, at der
ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder tiltag iværksat
af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for en pas‐
sende tidshorisont vil kunne forhindre, at virksomheden må
afvikles. Finanstilsynet skal foretage en høring af Finansiel
Stabilitet om vurderingen i 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 59, stk.
4 og 5, i BRRD.
Betingelserne for, hvornår et institut anses for nødlidende
eller forventeligt nødlidende, som defineret i lovforslagets §
165, stk. 1, er grundlaget for vurderingen af, om et institut
ikke er levedygtigt.
Ved vurderingen af et instituts levedygtighed efter ned‐
skrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter bør Fi‐
497
nanstilsynet foretage en helhedsvurdering af instituttets le‐
vedygtighed, som ikke alene er begrænset til, om instituttet
umiddelbart efter konvertering eller nedskrivning opfylder
betingelserne for ikke at være nødlidende eller forventeligt
nødlidende. Finanstilsynet bør også tage instituttets forven‐
tede udvikling over en længere tidshorisont end blot ”i nær
fremtid”, jf. lovforslagets § 165, i betragtning. Endvidere
bør Finanstilsynet tage i betragtning, hvorvidt instituttet ge‐
nerelt opfylder kravene til at bibeholde sin tilladelse, herun‐
der, om instituttet falder ind under en eller flere af kriterier‐
ne i lovforslagets § 165 for, hvornår instituttets tilladelse
kan inddrages. Hvis der for eksempel sker nedskrivning el‐
ler konvertering af kapitalinstrumenter til lovens minimums‐
krav, jf. artikel 11 i IFR, er det ikke sikkert, at fondsmæg‐
lerselskabet kan overleve på sigt, og afviklingen udskydes
måske blot i en kort periode til skade for de kreditorer,
hvis kapitalinstrumenter er blevet nedskrevet eller konverte‐
ret. Det er derfor vigtigt, at Finanstilsynet foretager denne
helhedsvurdering for at sikre, at fondsmæglerselskabet også
på sigt må anses for levedygtigt.
Beføjelsen i lovforslagets § 214 til at nedskrive eller kon‐
vertere kapitalinstrumenter anvendes i en situation, hvor et
institut er nødlidende, og hvor alternativet ville være afvik‐
ling. Instituttet vil på anvendelsestidspunktet være i alvorli‐
ge problemer, og det er derfor afgørende, at nedskrivningen
eller konverteringen kan hjælpe instituttet ud af disse pro‐
blemer.
Med afvikling menes enhver form for afvikling, herunder
afvikling i henhold til lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder eller insolvensbehandling i
henhold til konkurslovens regler.
Det foreslås i stk. 3, at når fondsmæglerselskabet er en af‐
viklingsenhed, der har erhvervet relevante kapitalinstrumen‐
ter og nedskrivningsegnede forpligtelser indirekte gennem
andre virksomheder i samme afviklingskoncern skal beføjel‐
sen til at nedskrive eller konvertere disse kapitalinstrumen‐
ter og nedskrivningsegnede forpligtelser udøves på en måde,
der sikrer, at tabene videregives til afviklingsenheden.
Den foreslåede bestemmelse, gennemfører artikel 59, stk.
1, 2. afsnit, i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 23, litra b,
i BRRD II.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynet ved
visse indirekte besiddelser udøve sine nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser på en måde, der sikrer, at tabene
videregives til afviklingsenheden, der har erhvervet de på‐
gældende kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede for‐
pligtelser.
Den foreslåede bestemmelse vedrører, hvordan Finanstil‐
synet skal anvende sine nedskrivnings- og konverteringsbe‐
føjelser på relevante kapitalinstrumenter og visse nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser, der er udstedt af en virksomhed
i en afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed
(eksempelvis en dattervirksomhed) i tilfælde, hvor disse
passiver er erhvervet indirekte af afviklingsenheden (eksem‐
pelvis modervirksomheden i en koncern). Den foreslåede
bestemmelse skal sikre, at Finanstilsynet anvender sine ned‐
skrivnings- og konverteringsbeføjelser på en måde, hvor det
også ved sådanne indirekte besiddelser sikres, at tabene i
en virksomhed, der ikke er en afviklingsenhed (eksempel‐
vis en dattervirksomhed) videregives til afviklingsenheden
(eksempelvis modervirksomheden), og at afviklingsenheden
rekapitaliserer virksomheden.
Formålet med bestemmelsen er, at tabene ved en nedskriv‐
ning eller konvertering videregives til afviklingsenheden, og
at virksomheden, der har udstedt instrumenterne og forplig‐
telserne, rekapitaliseres af afviklingsenheden.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynets konstatering i hen‐
hold til stk. 1 skal ske på baggrund af en værdiansættelse i
overensstemmelse med kapitel 3 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Denne værdian‐
sættelse foretages af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra
Finanstilsynet. Beslutning om størrelsen af nedskrivningen
eller konvertering foretages ligeledes på grundlag af denne
værdiansættelse.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 59, stk.
10, i BRRD.
Nedskrivning eller konvertering skal i henhold til det fore‐
slåede stk. 4 ske ud fra en værdiansættelse i overensstem‐
melse med kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder. Værdiansættelsen foran‐
lediges af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finans‐
tilsynet. For en nærmere beskrivelse af principperne for
værdiansættelsen henvises til bemærkningerne til kapitel 3
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling),
tillæg A, L 100 som fremsat, side 40. Værdiansættelsen skal
være rimelig, forsigtig, realistisk og uafhængig. Finansiel
Stabilitet skal sikre, at denne gennemføres. Med uafhængig
værdiansættelse menes, at værdiansættelsen skal foretages
af en uafhængig vurderingsperson.
Formålet med værdiansættelsen er at vurdere værdien af
virksomhedens aktiver og passiver forud for eventuel ned‐
skrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter,
for på den måde at sikre, at eventuelle tab på virksomhedens
aktiver anerkendes fuldt ud på det tidspunkt, hvor beføjelsen
til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumen‐
ter udøves. Værdiansættelse har således til formål at indgå i
vurderingen af omfanget af annulleringen eller udvandingen
af ejerskabsinstrumenter og omfanget af nedskrivningen el‐
ler konverteringen af relevante kapitalinstrumenter.
Det foreslås i stk. 5, at nedskrivning og konvertering
af kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser
skal foretages i overensstemmelse med § 17, stk. 4, og §
18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. For så vidt angår betingelsen i § 18, stk. 2, nr.
1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, er det Finanstilsynet, som skal godkende ud‐
stedelsen. §§ 44-46 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder finder med de nødvendige til‐
pasninger anvendelse for Finanstilsynets nedskrivning eller
konvertering i henhold til stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 59, stk.
498
7, og artikel 60, stk. 1-3, i BRRD. Artikel 60, stk. 2 og
3, blev ændret ved artikel 1, nr. 24, i BRRD II, som bestem‐
melsen derfor også gennemfører.
Nedskrivningen eller konverteringen efter stk. 1, skal
foretages i overensstemmelse med § 17, stk. 4, og § 18
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Nedskrivning eller konverteringen skal således ske i hen‐
hold til den normale kreditorrækkefølge ved konkursbe‐
handling, jf. kapitel 10 i konkursloven og § 13 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der. Det forudsættes, at egentlig kernekapital nedskrives
fuldt ud før hybrid kernekapital. Finanstilsynet skal derfor
før nedskrivning eller konvertering iværksætte en eller beg‐
ge tiltag i § 44, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder. Reglerne udstedt i med‐
før af § 44, stk. 5, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder vil med de nødvendige
tilpasninger ligeledes finde anvendelse for Finanstilsynets
tiltag i henhold til § 44, stk. 1, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Ligeledes skal
egentlig kernekapital og hybrid kernekapital (Tier 1-kapital)
være fuldt ud nedskrevet før den supplerende kapital (Tier
2-kapital) kan nedskrives.
Som udgangspunkt skal der ske nedskrivning af kapita‐
linstrumenterne og nedskrivningsegnede forpligtelser, når
de anvendes til at absorbere tab. Kun i de tilfælde, hvor
betingelserne for nedskrivning eller konvertering er opfyldt,
men hvor et fondsmæglerselskab efter fuld nedskrivning af
den egentlige kernekapital og evt. dele af de relevante ka‐
pitalinstrumenter fortsat har yderligere kapitalinstrumenter
tilgængelig, der kan anvendes til rekapitalisering, kan en
konvertering anvendes. Det er således kun den andel af de
relevante kapitalinstrumenter, som anvendes til rekapitalise‐
ring, hvor der kan ske en konvertering af de relevante kapi‐
talinstrumenter til egentlige kernekapitalinstrumenter. Oven‐
stående afspejler den gældende konkursorden og sikrer, at
ingen ejere af kapitalinstrumenter ved en nedskrivning/kon‐
vertering af de pågældende kapitalinstrumenter eller ned‐
skrivningsegnede forpligtelser kan stilles ringere end ved
konkurs.
§§ 45 og 46 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder finder anvendelse for Finanstilsy‐
nets nedskrivning og konvertering i henhold til bestemmel‐
sen. Regler udstedt i medfør af § 45 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder vil også fin‐
de anvendelse som følge af henvisningen. Der henvises til
bemærkningerne til §§ 45 og 46 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder jf. Folketings‐
tidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 100 som fremsat,
side 73.
Det foreslås i stk. 6, at selskabslovens § 74, stk. 2 og 3,
og §§ 76, 104-107, 154-157, 162-164, 167-169, 185 og 186
ikke finder anvendelse i relation til Finanstilsynets nedskriv‐
ning eller konvertering i henhold til denne bestemmelse. Fi‐
nanstilsynet kan i forbindelse med konvertering af relevante
kernekapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtel‐
ser på virksomhedens vegne foranledige udstedelse af det
relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne
af de relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede
forpligtelser. Med henblik på udstedelsen af egentlige ker‐
nekapitalinstrumenter i overensstemmelse med 2. pkt., kan
Finanstilsynet påbyde virksomheden at være i besiddelse af
den nødvendige tilladelse til at udstede det relevante antal
egentlige kernekapitalinstrumenter.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 60, stk.
3, i BRRD, der er ændres ved artikel 1, nr. 24, i BRRD II.
Kapitalejerne i et fondsmæglerselskab fratages i forbin‐
delse med Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering
i medfør af bestemmelsen visse af deres rettigheder i hen‐
hold til selskabsloven, hvorfor en række af selskabslovens
bestemmelser fraviges. Det drejer sig om selskabslovens §
74, stk. 2 og 3, §§ 76, 104-107, 154-157, 162-164, 167-169,
185 og 186. Det er ikke nødvendigvis alle bestemmelserne,
som fraviges samtidig. Det vil bero på den konkrete løsning
i den pågældende situation.
Finanstilsynet er i henhold til lovforslagets § 214, stk. 1,
berettiget og forpligtet til at foretage nedskrivningen eller
konverteringen. Dvs. der er tale om en myndighedsbeslut‐
ning, og dermed vil beslutningen ikke skulle forelægges
generalforsamlingen efter selskabslovens regler. De bestem‐
melser i selskabsloven, som normalt finder anvendelse i
forbindelse med virksomhedernes kapitalforhøjelser og ka‐
pitalnedsættelser fraviges således i relation til de foreslåede
bestemmelser om, at Finanstilsynet skal foretage nedskriv‐
ning og/eller konvertering af kapitalinstrumenter og ned‐
skrivningsegnede forpligtelser.
Finanstilsynet går ikke ind og overtager ledelsen af virk‐
somheden, men træffer alene en konkret beslutning om, at
virksomheden skal nedskrive og konvertere, som virksom‐
heden pålægges at foretage den praktiske udmøntning af, jf.
det foreslåede stk. 7.
Det foreslås med bestemmelsen, at Finanstilsynet får befø‐
jelse til at påbyde en virksomhed, at virksomheden skal væ‐
re i besiddelse af den nødvendige tilladelse til at udstede det
relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter i henhold
til det foreslåede 2. pkt. Det medfører, at den pågældende
virksomhed skal sørge for, at virksomheden har den nødven‐
dige tilladelse til at udstede de pågældende kernekapitalin‐
strumenter.
Finanstilsynet kan herefter, på virksomhedens vegne, for‐
anledige udstedelsen af det relevante antal kernekapitalin‐
strumenter. Finanstilsynet går ikke ind og overtager ledelsen
af virksomheden, men træffer alene en konkret beslutning
om at udstede det relevante antal egentlige kernekapitalin‐
strumenter på virksomhedens vegne.
Det foreslås i stk. 7, at det påhviler virksomhedens besty‐
relse at sørge for de nødvendige ændringer af virksomhe‐
dens vedtægter og de nødvendige registreringer i henhold til
selskabslovens regler.
Finanstilsynet træffer i henhold til forslaget til stk. 1, den
beslutning om nedskrivning eller konvertering, som ellers
ville tilkomme generalforsamlingen. Det pålægges dog virk‐
499
somhedens bestyrelse at foretage de mere praktiske tiltag i
relation til nedskrivningen, herunder foretage de nødvendige
ændringer af virksomhedens vedtægter og registrering heraf.
Bestyrelsen er alene bemyndiget til at foretage de nødven‐
dige ændringer i selskabets vedtægter, herunder navnlig æn‐
dring vedrørende virksomhedens kapitalforhold.
Til § 215
Den gældende § 273 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3, at reglerne om nedskrivning og konverte‐
ring af kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede passiver
også finder anvendelse på koncerner under visse forudsæt‐
ninger, samt hvornår en koncern ikke anses for levedyg‐
tig. Endvidere er der regler om betingelser nedskrivning
eller konvertering for dattervirksomheder.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der tilsigtes ingen materielle ændringer i
bestemmelsen.
Den foreslåede § 215 fastsætter, at lovforslagets § 214 og‐
så under visse betingelser finder anvendelse for koncerner.
Det foreslås i stk. 1, at § 214 tilsvarende finder anvendel‐
se for koncerner, når en af betingelserne i nr. 1 eller 2 er
opfyldt.
Betingelserne er ikke kumulative.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at § 214 finder anvendelse for
koncerner, når de relevante kapitalinstrumenter er udstedt
af en dattervirksomhed og det relevante kapitalinstrument
indgår i kapitalgrundlaget på individuelt og konsolideret
niveau, og når den ansvarlige myndighed for det konsoli‐
derede tilsyn med den berørte koncern og Finanstilsynet
sammen har konstateret, at medmindre kapitalinstrumentet
nedskrives eller konverteres, vil koncernen ikke fortsat være
levedygtig.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at § 214 finder anvendelse for
koncerner, når det relevante kapitalinstrument er udstedt af
en modervirksomhed, som Finanstilsynet fører tilsyn med,
og det relevante kapitalinstrument indgår i kapitalgrundlaget
på modervirksomhedsniveau eller på konsolideret niveau,
og Finanstilsynet har konstateret, at medmindre kapitalin‐
strumentet nedskrives eller konverteres, vil koncernen ikke
fortsat være levedygtig.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 59, stk.
1, 2. afsnit, i BRRD, som ændret ved artikel 1, nr. 23, litra
b, i BRRD II, artikel 59, stk. 3, litra b, i BRRD, som ændret
ved artikel 1, nr. 23, litra e, i BRRD II, artikel 60, stk. 1, i
BRRD, og artikel 60, stk. 2 og 3 i BRRD, som ændret ved
artikel 1, nr. 24, i BRRD II.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, lovforslagets at
§ 214 finder anvendelse for nedskrivning af relevante kapi‐
talinstrumenter og nedskrivningsegnede passiver i grænseo‐
verskridende koncerner i to tilfælde.
Relevante kapitalinstrumenter udstedt af en dattervirk‐
somhed, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag,
kan således nedskrives eller konverteres, hvis dette vil bety‐
de, at koncernen kan forblive levedygtig og ikke må afvik‐
les.
Endvidere kan relevante kapitalinstrumenter, som indgår
i det konsoliderede kapitalgrundlag for en koncern, som er
udstedt af en modervirksomhed, som Finanstilsynet fører til‐
syn med, nedskrives eller konverteres, hvis dette vil betyde,
at koncernen kan forblive levedygtig og ikke må afvikles.
Den foreslåede bestemmelse finder både anvendelse, hvor
Finanstilsynet er den konsoliderende tilsynsmyndighed med
ansvaret for tilsyn med modervirksomheden og den samlede
koncern og i de tilfælde, hvor Finanstilsynet er tilsynsmyn‐
dighed for andre dele af en finansiel koncern.
Grundlaget for nedskrivningen eller konverteringen skal
være, jf. henvisningen til lovforslagets § 214, en værdian‐
sættelse i henhold til kapitel 3 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Denne værdian‐
sættelse foranlediges af Finansiel Stabilitet efter anmodning
fra Finanstilsynet.
Nedskrivningen eller konverteringen skal foretages i over‐
ensstemmelse med § 17, stk. 4, §§ 18, 45 og 46 i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i stk. 2, at en koncern i relation til stk. 1 skal
anses for ikke at være levedygtig, hvis Finanstilsynet efter
høring af Finansiel Stabilitet har konstateret, at koncernen
er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165, stk. 3,
og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre
tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller
Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne
forhindre, at koncernen må afvikles.
Den foreslåede bestemmelsen gennemfører artikel 59, stk.
4 og 6, i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse definerer, hvornår en kon‐
cern skal anses for ikke længere at være levedygtig. En
koncern vurderes ikke længere at være levedygtig, når kon‐
cernen anses for at være nødlidende eller forventeligt nødli‐
dende, og der ikke er objektive faktorer, der taler for, at kon‐
cernen i nær fremtid ikke længere vil være nødlidende. Med
nødlidende eller forventeligt nødlidende skal forstås, at be‐
tingelserne for at træffe afgørelse herom i lovforslagets §
165 er opfyldt.
Forud for en anvendelse af beføjelsen vil Finanstilsynet,
når der er tale om en virksomhed, som er underlagt kon‐
solideret tilsyn, skulle foretage en koordinering og fælles
konstatering med de øvrige ansvarlige myndigheder.
Finder Finanstilsynet efter en koordinering med de øvrige
relevante tilsynsmyndigheder for koncernen, at nedskrivning
eller konvertering er nødvendig for, at koncernen kan forbli‐
ve levedygtig, skal Finanstilsynet foretage nedskrivningen
eller konverteringen.
Det foreslås i stk. 3, at en dattervirksomheds relevante
kapitalinstrumenter ikke nedskrives eller konverteres, jf. stk.
1, nr. 1, i større omfang eller på ringere betingelser end
500
kapitalinstrumenter af samme rang i modervirksomheden,
der er blevet nedskrevet eller konverteret.
En dattervirksomheds relevante kapitalinstrument må så‐
ledes efter den foreslåede bestemmelse kun nedskrives eller
konverteres i samme omfang som kapitalinstrumenter af
samme rang i modervirksomheden, som er blevet nedskre‐
vet eller konverteret. Selvom modervirksomheden ikke har
kapitalinstrumenter af samme rang, vil der dog fortsat kunne
ske nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumentet
i dattervirksomheden. Dog skal princippet om, at ingen kre‐
ditorer må stilles ringere end ved en konkurs respekteres.
Til § 216
Den gældende § 274 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-6 regler om, at finansielle virksomheder, her‐
under bl.a. fondsmæglerselskaber I, skal sikre, at kontrakter,
som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, kan gøres
til genstand for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets ned‐
skrivnings- og konverteringsbeføjelser. Endvidere skal kon‐
trakter indgået efter den 1. juni 2015, og som er reguleret af
lovgivningen i et tredjeland, indeholde visse vilkår.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, fondsmæglerholdingvirksomheder, blan‐
dede holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter med
redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ik‐
ke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede bestem‐
melser.
Den foreslåede § 216 fastsætter, at kontrakter, som er
reguleret af lovgivningen i et tredjeland, skal kunne gøres
til genstand for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets ned‐
skrivnings- og konverteringsbeføjelser.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bi‐
lag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet
holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut skal sikre, at
kontrakter indgået efter den 26. juni 2021 og som er regule‐
ret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder bestemmelser,
hvorefter modparten anerkender det i nr. 1-2 oplistede.
Bestemmelsen gennemfører artikel 55 i BRRD, BRRD II
ændrer ikke ved denne skæringsdato.
Den foreslåede bestemmelse der stiller krav om, at klausu‐
ler indsættes i kontrakter, som er udstedt eller indgået efter
den 1. juni 2015, gennemfører artikel 55, stk. 1, 1. afsnit, i
BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 21, i BRRD II. BRRD
II ændrer ikke ved skæringsdatoen.
Parter, der indgår kontrakter, der er reguleret af lovgivnin‐
gen i et tredjeland, vil ikke nødvendigvis være opmærksom‐
me på Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at
nedskrive og konvertere relevante kapitalinstrumenter. Det
er derfor hensigtsmæssigt, hvis der i sådanne kontrakter
indgår en kontraktbestemmelse om, at forpligtelsen, som
kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finanstil‐
synets eller Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverte‐
ringsbeføjelser, jf. de foreslåede nr. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse omfatter alene kontrakter,
som er udstedt eller indgået efter den 26. juni 2021, og som
er reguleret af lovgivningen i et tredjeland.
Den foreslåede bestemmelse omfatter desuden alle kon‐
trakter, som et fondsmæglerselskab indgår, og som er omfat‐
tet af kapitel 5 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Undlades at indsætte en kontraktbestemmelse i henhold
til det foreslåede stk. 1, forhindrer det dog ikke Finanstilsy‐
net eller Finansiel Stabilitet i at udøve nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelserne, jf. det foreslåede stk. 6, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at modparten anerkender, at for‐
pligtelsen, som kontrakten omhandler, kan gøres til genstand
for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings-
og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 og 215 samt §§ 17,
18 a og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Efter den foreslåede bestemmelse er det et krav, at mod‐
parten anerkender, at forpligtelsen, som kontrakten omhand‐
ler, kan gøres til genstand for Finanstilsynets og Finansiel
Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§
214 og 215 samt §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. dog § 24,
stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder.
Det er dermed et krav, at der indsættes en klausul i
kontrakten, hvormed modparten i kontrakten anerkender Fi‐
nanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og kon‐
verteringsbeføjelser.
§ 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder indeholder en beføjelse til Finansiel
Stabilitet til at nedskrive eller konvertere relevante kapi‐
talinstrumenter i en virksomhed eller enhed til egentlige
kernekapitalinstrumenter, når virksomheden eller enheden
er under afvikling. Bestemmelsen omfatter også visse ned‐
skrivningsegnede forpligtelser, når virksomheden eller enhe‐
den under afvikling er en dattervirksomhed til en afviklings‐
enhed.
§ 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder fastlægger, at Finansiel Stabilitet
kan nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter
og de ovennævnte nedskrivningsegnede forpligtelser i virk‐
somheder eller enheder, når disse er en dattervirksomhed til
en afviklingsenhed, som er under afvikling eller restrukture‐
ring, og den pågældende dattervirksomhed ellers ikke ville
være levedygtig.
§ 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder indeholder en beføjelse til Finansiel Sta‐
bilitet til at anvende bail-in, hvorved forpligtelser nedskrives
eller konverteres til egenkapital.
Lovforslagets §§ 214 og 215 indeholder beføjelser til
Finanstilsynet til at nedskrive og konvertere relevante ka‐
501
pitalinstrumenter i fondsmæglerselskaber og koncerner, til
egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet kon‐
staterer, at fondsmæglerselskabet ikke vil være levedygtig,
medmindre beføjelsen anvendes. Dette omfatter også visse
nedskrivningsegnede forpligtelser, når fondsmæglerselska‐
bet eller enheden under afvikling er en dattervirksomhed til
en afviklingsenhed.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at modparten anerkender, at
modparten er bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen
eller det udestående beløb, konvertering eller opsigelse, der
berøres af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets udøvelse
af beføjelser nævnt i nr. 1.
Det er endvidere et krav, at modparten anerkender, at
modparten er bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen
eller det udestående beløb, konvertering eller opsigelse, der
berøres af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets udøvelse
af beføjelser nævnt i nr. 1.
Det er dermed et krav, at der indsættes en klausul i kon‐
trakten, hvormed modparten i kontrakten anerkender at være
bundet af de konsekvenser, som Finanstilsynets og Finansiel
Stabilitets udøvelse af sine nedskrivnings- og konverterings‐
beføjelser medfører, herunder bundet af, at hovedstolen ned‐
bringes, eller bundet af det udestående beløb, konvertering
eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets og Finansiel
Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser. Det
omfatter Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser
til at nedskrive og konvertere relevante kapitalinstrumenter,
jf. lovforslagets §§ 214 og 215 samt §§ 17, 18 a og 24
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, og nedskrive og konvertere forpligtelser ved
bail-in.
Hovedstolen af en forpligtelse er hele forpligtelsens be‐
løb. Det er udtryk for det beløb, som modparten købte
forpligtelsen for. Hovedstolen er således en betegnelse for
gældsinstrumentets oprindelige størrelse.
Det udestående beløb er det beløb, virksomheden skylder
modparten.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har udar‐
bejdet reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlæg‐
ger indholdet af kontraktbestemmelsen i det foreslåede stk.
1. Dette er Kommissionens delegerede forordning (EU)
2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for
så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om
indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og kon‐
cernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kom‐
petente myndighed skal vurdere i forbindelse med genop‐
retningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelser‐
ne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende
uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og
indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelel‐
sen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i
praksis.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde virksom‐
heden at indhente en juridisk udtalelse om, at kontraktbe‐
stemmelser efter stk. 1 er bindende for modparten og kan
håndhæves i overensstemmelse med vilkårene.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 55, stk.
3, i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 21, i BRRD II.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan påbyde eksempelvis et fondsmæglerselskab at indhen‐
te en juridisk udtalelse, også kaldet en legal opinion, fra
eksempelvis en advokat om, hvorvidt de relevante kontrakt‐
bestemmelser er bindende for modparten og kan håndteres
i overensstemmelse med vilkårene. Det kan både være en le‐
gal opinion fra en intern eller ekstern jurist eller advokat. Fi‐
nanstilsynet kan på den måde sikre, at kontraktbestemmel‐
serne er juridisk bindende for modparten og kan håndhæves
i overensstemmelse med vilkårene.
Vurderingen af, om Finanstilsynet skal udstede et påbud,
sker efter høring af Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis
forpligtelsen er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, eller hvis forpligtelsen er et berettiget indskud, jf.
§ 2, nr. 5, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 55, stk.
1, 1. afsnit, i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 21, i
BRRD II.
Forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, kan ikke nedskri‐
ves eller konverteres. På den baggrund gælder kravet i stk. 1
ikke kontrakter vedrørende disse forpligtelser.
Det følger af § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, hvilke forpligtel‐
ser, der er undtaget fra bail-in.
Endvidere finder det foreslåede stk. 1 ikke anvendelse i
relation til kontrakter vedrørende berettigede indskud. Der
henvises til § 2, nr. 5, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, jf. § 7, stk. 8, i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning. Berettigede indskud
er indestående beløb på en konto i et pengeinstitut m.v.,
som ikke er udelukket fra dækning efter § 13 i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning. § 13 udelukker ind‐
skud tilhørende eksempelvis visse finansielle virksomheder,
offentlige myndigheder m.v. fra Garantiformuens dækning.
Såkaldt dækkede indskud, jf. §§ 9 og 10 i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning, udgør den del af det
berettigede indskud, som er dækket af Garantiformuen. Det
dækkede indskud kan være mindre end det berettigede ind‐
skud som følge af de fastsatte maksimumsgrænser for dæk‐
ning.
Dækkede indskud er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk.
3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis
Finanstilsynet vurderer, at de omhandlede forpligtelser eller
instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivning eller
konvertering med hjemmel i lovgivningen i et tredjeland
502
eller med hjemmel i en bindende aftale, der er indgået med
det pågældende tredjeland.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 55, stk.
1, 3. afsnit, i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 21, i
BRRD II.
Bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab kan
anmode Finanstilsynet om at træffe en beslutning.
Det foreslåede stk. 1 skal sikre, at parter, der indgår kon‐
trakter, som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland,
er opmærksom på Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets
beføjelser til at nedskrive og konvertere relevante kapitalin‐
strumenter. Det er dog ikke nødvendigt, når lovgivningen i
et tredjeland eller en bindende aftale, der er indgået med det
pågældende tredjeland, indebærer, at de omhandlede forplig‐
telser eller instrumenter kan gøres til genstand for nedskriv‐
ning eller konvertering. Disse forpligtelser vil dermed også
indgå i fondsmæglerselskabets krav om nedskrivningsegne‐
de passiver. Vurderingen i henhold til stk. 4 sker efter høring
af Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet kan beslutte, at
fondsmæglerselskaber, hvis krav om nedskrivningsegnede
passiver, jf. § 198, svarer til virksomhedens tabsabsorbe‐
ringsløb, ikke skal opfylde kravet i stk. 1, forudsat at for‐
pligtelserne ikke anvendes til at opfylde kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 55, stk.
1, 2. afsnit, i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 21, i
BRRD II.
Finanstilsynet fastsætter et krav om nedskrivningsegnede
passiver efter lovforslagets § 198 på baggrund af en række
forhold fastsat i lovforslagets § 199.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab kan anmode Finanstilsynet om at træffe en beslut‐
ning.
Er afviklingsstrategien for et fondsmæglerselskab, at den
skal gå konkurs, vil udgangspunktet for Finanstilsynets krav
om nedskrivningsegnede passiver være, at kravet skal sikre
tilstrækkelige midler til tabsabsorbering, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 199, stk. 1, nr. 1. Eftersom fondsmægler‐
selskabet ikke skal restruktureres eller afvikles, er der ikke
behov for et rekapitaliseringsbeløb. Det er på den baggrund
som udgangspunkt ikke nødvendigt, at fondsmæglerselska‐
bet skal indføre en kontraktbestemmelse i henhold til § 216,
stk. 1, medmindre at de pågældende forpligtelser, som kon‐
trakten vedrører, anvendes til at opfylde kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver.
Det er på den baggrund hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet
får beføjelse til at beslutte, at fondsmæglerselskabet ikke
skal opfylde forpligtelsen idet foreslåede stk. 1. Finanstilsy‐
net kan derfor, efter høring af Finansiel Stabilitet, beslutte,
at fondsmæglerselskabet ikke er forpligtet til at indsætte
den pågældende kontraktbestemmelse. Er der ikke indsat
en kontraktbestemmelse, medregnes de pågældende forplig‐
telser ikke i fondsmæglerselskabets krav om nedskrivnings‐
egnede passiver. Der henvises til det foreslåede stk. 6 og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at undlader et fondsmægler‐
selskab at indføre en kontraktbestemmelse i henhold til stk.
1, kan forpligtelsen ikke anvendes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 55, stk.
2, 7. afsnit, i BRRD som nyaffattet ved artikel 1, nr. 21, i
BRRD II.
Parter, der indgår kontrakter, der er reguleret af lovgivnin‐
gen i et tredjeland, vil ikke nødvendigvis være opmærksom
på Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at
nedskrive og konvertere relevante kapitalinstrumenter. Det
er derfor hensigtsmæssigt, at når der i sådanne kontrakter ik‐
ke indgår en kontraktbestemmelse om, at forpligtelsen, som
kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finanstil‐
synets eller Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverte‐
ringsbeføjelser, at forpligtelsen heller ikke indgår i de mid‐
ler, som fondsmæglerselskabet bruger til at opfylde sit krav
om nedskrivningsegnede passiver. Bestemmelsen indebærer
således, at forpligtelser, der ikke opfylder kravet i stk. 1,
ikke kan medregnes i de midler, som fondsmæglerselskabet
anvender til at opfylde sit krav om nedskrivningsegnede
passiver.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis der i en
kontraktbestemmelse omfattet af stk. 1 ikke bliver indført
en kontraktbestemmelse enten fordi fondsmæglerselskabet
undlader eller ikke kan indføre kontraktbestemmelsen, kan
forpligtelsen ikke anvendes til at opfylde kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. lovforslagets
§ 198, har bl.a. til formål at sikre, at fondsmæglerselska‐
ber omfattet af kravet ikke strukturerer sine forpligtelser på
en måde, der gør afviklingsværktøjerne, herunder Finansiel
Stabilitets nedskrivning og konverteringsbeføjelser, mindre
effektive.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at det ikke forhindrer Finans‐
tilsynet og Finansiel Stabilitet i at udøve nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215 samt §§ 17,
18 a og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Med den foreslåede bestemmelse understreges det, at Fi‐
nanstilsynet eller Finansiel Stabilitet kan udøve sine ned‐
skrivnings- og konverteringsbeføjelser på forpligtelser, uan‐
set om forpligtelserne opfylder kravet i stk. 1.
Til § 217
Den gældende § 275 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-7 finansielle virksomheders, herunder fonds‐
mæglerselskaber Is, pligt til at underrette Finanstilsynet,
hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder hvis det
ikke er muligt at indføre en kontraktbestemmelse i medfør
af § 274, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprogli‐
503
ge ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
de foreslåede bestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, skal underrette Finanstilsynet, hvis det ikke
er muligt at opfylde § 216, stk. 1, i forhold til en kontrakt
vedrørende en forpligtelse omfattet af § 97 i konkursloven.
Det følger af lovforslagets § 216, stk. 1, at et fondsmæg‐
lerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, skal sikre, at kontrakter, som
fondsmæglerselskabet har indgået efter den 1. juni 2015, og
som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder
en bestemmelse, hvorefter modparten anerkender Finanstil‐
synets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverte‐
ringsbeføjelser.
Det kan eksempelvis rent juridisk eller på anden måde i
praksis ikke være muligt for fondsmæglerselskabet at indfø‐
re en kontraktbestemmelse i medfør af lovforslagets § 216,
stk. 1, på forpligtelser, der er omfattet af § 97 i konkurslo‐
ven.
Når et fondsmæglerselskab konstaterer, at det ikke er mu‐
ligt at indføre en kontraktbestemmelse som omhandlet i lov‐
forslagets § 216, stk. 1, i forhold til en kontrakt vedrørende
en forpligtelse omfattet af § 97 i konkursloven, skal fonds‐
mæglerselskabet således underrette Finanstilsynet herom.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse på
forpligtelser, der er omfattet af § 97 i konkursloven. § 97
i konkursloven omhandler de simple krav. Simple krav kan
eksempelvis være almindelige fakturakrav for indkøb af for‐
skellige varer.
Finanstilsynet kan i forbindelse med indfasningen af kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver tage højde for Storbri‐
tanniens udtrædelse af Den Europæiske Union.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbej‐
der reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
yderligere at fastlægge de betingelser, under hvilke det ju‐
ridisk eller på anden måde i praksis vil være umuligt for en
virksomhed at indføre kontraktbestemmelsen i lovforslagets
§ 216, stk. 1, for visse kategorier af forpligtelser. Kommis‐
sionen har beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhand‐
lede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstem‐
melse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed) (EBA-forordningen).
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbej‐
der endvidere gennemførelsesmæssige tekniske standarder
med henblik på at fastsætte ensartede formater og skemaer
for meddelelsen til Finanstilsynet i medfør af det foreslåede
stk. 1. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de i dette
stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
EBA-forordningen.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at underretningen skal angive
kategorien af forpligtelsen og begrundelsen for, at det ikke
er muligt at indføre kontraktbestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at underretningen
skal angive kategorien af forpligtelsen og begrundelsen for,
at det ikke er muligt at indføre kontraktbestemmelsen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 55, stk. 2, 1. afsnit, 1.
pkt., og 4. afsnit, i BRRD, som henholdsvis ændret og indsat
ved artikel 1, nr. 21, i BRRD II.
Det foreslås i stk. 2, at fondsmæglerselskabet skal indsen‐
de alle oplysninger til Finanstilsynet, som Finanstilsynet
anmoder om inden for rimelig tid efter modtagelsen af un‐
derretningen efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan have brug for yderligere oplysninger i forbindelse med
Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets vurdering af, hvilken
indvirkning en meddelelse givet i henhold til det foreslåede
stk. 1 har på mulighederne for at afvikle det pågældende
fondsmæglerselskab. Henset hertil er det hensigtsmæssigt,
at fondsmæglerselskabet forpligtes til efter anmodning fra
Finanstilsynet at indsende alle oplysninger til Finanstilsynet,
som Finanstilsynet har brug for til sin vurdering efter det
foreslåede stk. 4-6.
Finanstilsynet skal inden for rimelig tid efter modtagelsen
af meddelelse anmode om oplysningerne. Det beror på en
konkret vurdering, hvornår der er tale om rimelig tid.
Bestemmelsen gennemfører artikel 55, stk. 2, 1. afsnit, 2.
pkt., i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 21, i BRRD II.
Det foreslås i stk. 3, at pligten til at indføre en kontraktbe‐
stemmelse, jf. § 216, stk. 1, automatisk bortfalder fra det
tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager en underretning i
henhold til stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 55, stk.
2, 2. afsnit, i BRRD som ændret ved artikel 1, nr. 21, i
BRRD II.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravet om at
indføre en kontraktbestemmelse i medfør af lovforslagets
§ 216, stk. 1, bortfalder automatisk fra det tidspunkt, hvor
Finanstilsynet modtager en underretning i henhold til det
foreslåede stk. 1. Fondsmæglerselskabet vil dermed ikke
længere være forpligtet til at indføre en kontraktbestemmel‐
se i medfør af lovforslagets § 216, stk. 1, når den har
underrettet Finanstilsynet. Finanstilsynet kan dog i visse til‐
fælde påbyde fondsmæglerselskabet alligevel at indføre en
kontraktbestemmelse, jf. det foreslåede stk. 4.
Det kan juridisk eller på anden måde i praksis ikke være
muligt for fondsmæglerselskabet at indføre en kontraktbe‐
stemmelse i medfør af lovforslagets § 216, stk. 1, på forplig‐
telser, der er omfattet af § 97 i konkursloven. Konstaterer
et fondsmæglerselskab, at det ikke er muligt at indføre en
kontraktbestemmelse som omhandlet i lovforslagets § 216,
stk. 1, skal fondsmæglerselskabet orientere Finanstilsynet
herom, ligesom fondsmæglerselskabet kan være forpligtet
til at give Finanstilsynet yderligere oplysninger efter det
foreslåede stk. 2.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at vurderer Finanstilsynet,
504
at det er muligt at opfylde § 216, stk. 1, i forhold til den på‐
gældende kontrakt, kan Finanstilsynet uanset stk. 3 påbyde
fondsmæglerselskabet at indføre en sådan kontraktbestem‐
melse.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 55, stk.
2, 3. afsnit, 1. pkt., i BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 21,
i BRRD II.
Vurderer fondsmæglerselskabet, at det ikke er muligt at
opfylde lovforslagets § 216, stk. 1, skal fondsmæglerselska‐
bet underrette Finanstilsynet herom, jf. det foreslåede stk.
1 og 2. Finanstilsynet foretager herefter en vurdering af,
om det alligevel er muligt at indføre en kontraktbestemmel‐
se. Vurderingen foretages efter høring af Finansiel Stabili‐
tet. Pligten til at indføre en kontraktbestemmelse bortfalder
automatisk fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager
underretningen, og det er på den baggrund hensigtsmæssigt,
at Finanstilsynet har beføjelse til at påbyde fondsmægler‐
selskabet alligevel at indføre kontraktbestemmelsen, hvis
Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet vurderer, at
det faktisk er muligt at indføre en sådan kontraktbestemmel‐
se.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Finanstilsynet skal give
påbuddet inden for rimelig tid efter, at Finanstilsynet har
modtaget en meddelelse efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal påbyde fondsmæglerselskabet at indføre kontraktbe‐
stemmelsen inden for rimelig tid efter, at Finanstilsynet
har modtaget en meddelelse efter det foreslåede stk. 1. Det
betyder, at Finanstilsynet ikke må vente for længe med at
meddele et påbud til fondsmæglerselskabet.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbej‐
der reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
yderligere at fastlægge betingelserne for, at Finanstilsynet
kan påbyde virksomheden at indføre en kontraktbestemmel‐
sen i medfør af det foreslåede stk. 4 og at fastlægge en
rimelig frist for Finanstilsynet til at påbyde virksomheden at
indføre en kontraktbestemmelsen i medfør af det foreslåede
stk. 4. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet kan påbyde fonds‐
mæglerselskabet at ændre sin praksis vedrørende fondsmæg‐
lerselskabets vurdering af, om det er muligt at indføre en
kontraktbestemmelse om anerkendelse af Finansiel Stabili‐
tets beføjelser i § 24 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 55, stk.
2, 3. afsnit, 2. pkt., i BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 21,
i BRRD II.
Har et fondsmæglerselskab konstateret, at det ikke er mu‐
ligt at indføre en kontraktbestemmelse som i lovforslagets
§ 216, stk. 1 samt underrettet Finanstilsynet herom, skal Fi‐
nanstilsynet på baggrund af underretningen og efter høring
af Finansiel Stabilitet foretage en vurdering af, om det alli‐
gevel er muligt at indføre en sådan kontraktbestemmelse, jf.
det foreslåede stk. 4
Som følge heraf kan Finanstilsynet nå frem til, at det er
muligt at indføre en sådan kontraktbestemmelse, og even‐
tuelt, at fondsmæglerselskabets praksis i forbindelse med
vurderingen af, om det er muligt at indføre en sådan kon‐
traktbestemmelse, ikke er hensigtsmæssig, og at fondsmæg‐
lerselskabet eksempelvis bør lægge vægt på andre forhold i
vurderingen. Det er på den baggrund hensigtsmæssigt, at Fi‐
nanstilsynet får beføjelse til at påbyde fondsmæglerselskabet
at ændre sin praksis, når fondsmæglerselskabet skal vurdere,
om det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse. Finans‐
tilsynet giver påbud efter det foreslåede stk. 5 efter høring af
Finansiel Stabilitet.
Bestemmelsen er begrænset til kontraktbestemmelser om
anerkendelse af bail-in i § 24 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det foreslås i stk. 6, at vurderer Finanstilsynet og Finan‐
siel Stabilitet, at kontrakter, som ikke indeholder en bestem‐
melse i henhold til § 216, stk. 1, medfører en væsentlig hin‐
dring for afvikling, skal Finanstilsynet i nødvendigt omfang
anvende beføjelserne i § 192 til at fjerne den pågældende
hindring.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 55, stk.
2, 6. afsnit, i BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 21, i BRRD
II.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet skal anvende
sine beføjelser efter lovforslagets § 192 til bl.a. at udste‐
de påbud, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurde‐
rer, at kontrakter, der ikke indeholder en bestemmelse, der
anerkender Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskriv‐
nings- og konverteringsbeføjelser, jf. lovforslagets § 216,
stk. 1, medfører en væsentlig afviklingshindring. Finanstil‐
synet skal anvende sine beføjelser efter lovforslagets § 192
til at fjerne afviklingshindringen.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal vurdere et
fondsmæglerselskabs afviklingsmuligheder, herunder hvil‐
ken indvirkning risikoen for at overtræde sikkerhedsforan‐
staltninger for kreditor i § 49 i lov om restrukturering og af‐
vikling af visse finansielle virksomheder har på afviklings‐
mulighederne, når beføjelsen til at nedskrive eller konver‐
tere nedskrivningsegnede passiver anvendes. Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet skal straks foretage denne vurdering,
hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med
vurderingen af afviklingsmulighederne for fondsmæglersel‐
skabet i medfør af lovforslagets §§ 190 eller 191 eller på
ethvert andet tidspunkt konstaterer, at der inden for en kate‐
gori af forpligtelser, som anvendes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver, er en mængde forpligtelser,
der ikke opfylder kravet i medfør af lovforslagets § 216 stk.
1, og som sammen med de forpligtelser, der er udelukket
fra anvendelsen af bail-in i henhold til § 25, stk. 3, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, eller som sandsynligvis vil blive udelukket i henhold
til § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
505
finansielle virksomheder, beløber sig til mere end 10 pct. af
den pågældende kategori.
Finanstilsynet skal i nødvendigt omfang anvende sine
beføjelser i medfør af lovforslagets § 192 til at afhjælpe
eller fjerne den pågældende hindring, når Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet vurderer, at kontrakter, som ikke inde‐
holder en bestemmelse i henhold til lovforslagets § 216, stk.
1, medfører en væsentlig hindring for afvikling.
Det foreslås i stk. 7, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om de kategorier af forpligtelser omfattet af
§ 97 i konkursloven, hvor det ikke er muligt at indføre en
kontraktbestemmelse som omhandlet i § 216, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 55, stk.
7, i BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 21, i BRRD II.
Bestemmelsen indebærer, at erhvervsministeren får be‐
myndigelse til at angive de kategorier af forpligtelser om‐
fattet af § 97 i konkursloven, hvor det ikke er muligt at
indføre en kontraktbestemmelse for et fondsmæglerselskab
i medfør af lovforslagets § 216, stk. 1. Erhvervsministeren
får bemyndigelse til at angive kategorierne på baggrund
af de betingelser, som bliver præciseret i Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds reguleringsmæssige tekniske stan‐
darder med henblik på yderligere at fastlægge de betingel‐
ser, under hvilke det juridisk eller på anden måde i praksis
vil være umuligt for et fondsmæglerselskab at indføre kon‐
traktbestemmelsen i lovforslagets § 216, stk. 1, for visse
kategorier af forpligtelser. Kommissionen har beføjelse til at
vedtage de nævnte reguleringsmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Til § 218
Den gældende § 276 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3 regler om, at finansielle virksomheder,
herunder bl.a. fondsmæglerselskaber I, skal sikre, at deres
kontrakter, som er underlagt tredjelands lovgivning indehol‐
der en bestemmelse om, at kontrakten kan gøre til genstand
for Finansiel Stabilitets beføjelser til at suspendere eller be‐
grænse rettigheder og forpligtelser.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og –aktiviteter, med redaktionelle ændringer og sprog‐
lige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med de foreslåede bestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -akti‐
viteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed, som har mindst én dattervirksomhed,
som er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, skal sikre, at
fondsmæglerselskabets kontrakter, jf. stk. 2, som er regule‐
ret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder en bestemmel‐
se, hvorefter parterne anerkender det i nr. 1-2 nævnte.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 71 a, stk.
1, i BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 33, i BRRD II.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at kontrakten kan gøres til gen‐
stand for Finansiel Stabilitets beføjelse til at suspendere eller
begrænse rettigheder og forpligtelser efter §§ 4 a og 32-34
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Finansiel Stabilitet kan i medfør af § 4 a i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
anvende suspensionsbeføjelserne nævnt i §§ 32-34 på et
tidligere tidspunkt, hvor det pågældende selskab endnu ikke
er under afvikling.
Finansiel Stabilitet kan i medfør af § 32 i lov om re‐
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
suspendere forfaldne betalings- og leveringsforpligtelser i
henhold til en kontrakt, som et fondsmæglerselskab under
afvikling har indgået. Finansiel Stabilitet kan derudover su‐
spendere en sikret kreditors ret til at søge sig fyldestgjort i
sikkerheder stillet af et selskabet under afvikling, jf. § 33
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, og suspendere kontraktretlige ophørsrettighe‐
der, jf. § 34 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ikke opstår
tvivl om, hvorvidt de nævnte suspensionsbeføjelser kan fin‐
de anvendelse i relation til den pågældende kontrakt, som er
reguleret af lovgivningen i et tredjeland.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at parterne i relation til kontrak‐
ten er bundet af § 31 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
§ 31 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder fastslår, hvilken virkning det har i rela‐
tion til et selskabs kontrakter, at Finansiel Stabilitet foreta‐
ger afviklingsforanstaltninger i relation til det pågældende
selskab. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at afviklingsfor‐
anstaltninger ikke i sig selv berettiger selskabets kontrakt‐
part til eksempelvis at ophæve kontrakten, hvis selskabet
under afvikling i øvrigt opfylder kontraktens væsentlige for‐
pligtelser.
Med indførelsen af en kontraktbestemmelse som foreslå‐
et sikres det, at der ikke opstår tvivl om, at § 31 også
fastslår virkningen af afviklingsforanstaltninger i relation til
kontrakter, som fondsmæglerselskabet under afvikling har
indgået, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland.
Parter, der indgår kontrakter, der er reguleret af lovgivnin‐
gen i et tredjeland, vil ikke nødvendigvis være opmærksom
på eksempelvis Finansiel Stabilitets beføjelser til at suspen‐
dere eller begrænse rettigheder og forpligtelser i relation til
en kontrakt indgået af et selskab nævnt ovenfor. Det er der‐
for hensigtsmæssigt, at der i sådanne kontrakter indgår en
kontraktbestemmelse om, at forpligtelser og rettigheder, som
kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finansiel
Stabilitets beføjelser m.v.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 finder anvendelse på kontrak‐
ter, der opfylder det i nr. 1-2 oplistede.
506
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at stk. 1 finder anvendelse
på kontrakter, der skaber en ny forpligtelse eller væsentligt
ændrer en eksisterende forpligtelse efter den 26. juni 2021.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 71 a, stk.
3, litra a og b, i BRRD som indsat ved artikel 1, nr. 33, i
BRRD II. Det skyldes, at det foreslåede stk. 2 gennemføres
på en måde, så den finder anvendelse for alle kontrakter
i modsætning til direktivet, der kun finder anvendelse for
finansielle kontrakter.
Kravet gælder allerede i dag og viderefører den eksister‐
ende § 276 i lov om finansiel virksomhed og kontrakter
omfattet af den tidligere forpligtelse er tilsvarende omfattet
af den foreslåede bestemmelse i denne lov.
Det følger heraf, at bestemmelsen gælder i relation til
de af fondsmæglerselskabets kontrakter, der enten skaber
en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en eksisterende
forpligtelse efter den 26. juni 2021, når den pågældende
kontrakt indeholder bestemmelser om betalings- eller leve‐
ringsforpligtelser, opsigelsesrettigheder eller retten til at gø‐
re sikkerhedsrettigheder gældende.
Bestemmelsen afgrænser, hvilke kontrakter der er omfattet
af forpligtelsen i det foreslåede stk. 1. Betingelserne i nr. 1
og 2 er kumulative, og skal således begge være opfyldt, for
at en kontrakt er omfattet af forpligtelsen i det foreslåede
stk. 1.
At bestemmelsen alene gælder i forhold til kontrakter, der
enten skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en
eksisterende forpligtelse, indebærer, at selskabet skal sikre,
at der indføres en bestemmelse som anført i stk. 1 både i nye
kontrakter, der indgås, men også i allerede eksisterende kon‐
trakter i forbindelse med, at der sker en væsentlig ændring
heraf. Om en ændring af en kontrakt er væsentlig vil bero
på en konkret vurdering, herunder af selve ændringen og
kontrakten som helhed.
Forpligtelsen til at indføre en kontraktbestemmelse efter
stk. 1 gælder kun i relation til kontrakter, der indgås eller
ændres væsentligt efter lovforslagets ikrafttrædelse, dvs. den
26. juni 2021.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at stk. 1 finder anvendelse på
kontrakter, der indeholder bestemmelser om betalings- eller
leveringsforpligtelser, opsigelsesrettigheder eller retten til at
gøre sikkerhedsrettigheder gældende.
At den foreslåede bestemmelse alene gælder i forhold til
kontrakter, som indeholder bestemmelser om betalings- eller
leveringsforpligtelser, opsigelsesrettigheder eller retten til
at gøre sikkerhedsrettigheder gældende, er en afgrænsning,
som sikrer, at der kun skal indføres en bestemmelse som
anført i stk. 1 i de kontrakter, hvor det ville være relevant at
suspendere eller begrænse rettigheder, hvilket også afgræn‐
ser de kontrakter, hvor det ville være relevant at påpege
virkningen af eventuelle afviklingsforanstaltninger.
Det foreslås i stk. 3, at undlader et fondsmæglerselskab at
indføre en bestemmelse i henhold til stk. 1, forhindrer det
ikke Finansiel Stabilitet i at anvende beføjelserne i §§ 4 a,
32, 33 og 34 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og § 31 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder vil fortsat
finde anvendelse.
Finansiel Stabilitet skal kunne udøve sine beføjelser til
at suspendere eller begrænse rettigheder og forpligtelser i
medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder også i relation til de forpligtelser, som
er omfattet af en kontrakt reguleret af lovgivningen i et
tredjeland. På samme måde skal afviklingsforanstaltninger
have samme virkning i relation til kontrakter, uanset om
kontrakten er reguleret af lovgivningen i et tredjeland.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ikke er tvivl
om, at §§ 4 a, og 31-34 finder anvendelse i relation til
kontrakter reguleret af lovgivningen i et tredjeland, uanset
om den pågældende kontrakt opfylder kravet i det foreslåede
stk. 1.
Bestemmelsen gennemfører artikel 71 a, stk. 4, i BRRD
som indsat ved artikel 1, nr. 33, i BRRD II.
Til § 219
Den gældende § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger Finanstilsynets tilsynsforpligtelse samt Erhvervs‐
styrelsens forpligtelse til at påse enkelte af lovens bestem‐
melser.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede finan‐
sielle holdingvirksomheder med redaktionelle ændringer og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse ud over, hvad der
følger af ikrafttrædelsen af IFD og IFR.
Den foreslåede § 219 fastsætter Finanstilsynets forpligtel‐
se til at påse overholdelsen af loven og regler udstedt i
medfør af loven med undtagelse af enkelte af lovens be‐
stemmelser, som Erhvervsstyrelsen er forpligtet til at påse
overholdelsen af. Bestemmelsen fastlægger desuden de øv‐
rige europæiske retsakter, Finanstilsynet er forpligtet til at
påse overholdelsen af. Det indebærer, at Finanstilsynet kan
give påtaler, påbud, m.v. for overtrædelse af de oplistede
retsakter.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet påser overholdelse
af denne lov og regler udstedt i medfør af loven, undtagen §
25, § 83, stk. 1 og 2, og § 102.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen til
at føre tilsyn med navnlig fondsmæglerselskabers overhol‐
delse af bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter og regler udstedt i medfør
af loven, påhviler Finanstilsynet.
Den i bestemmelsen nævnte § 83, stk. 1 og 2, er ligesom
§ 102 undtaget for tilsynsforpligtelsen. § 83, stk. 1 og 2,
indeholder regler om spekulationsforbud, hvorefter ansatte i
et fondsmæglerselskab ikke må foretage visse investeringer
m.v., der kan karakteriseres som spekulation. Overholdelsen
af § 83, stk. 1 og 2, skal påses af bestyrelsen i fondsmægler‐
selskabet samt den eksterne revisor.
Den i bestemmelsen nævnte § 102 er en ansættelsesretlig
507
regel, som alene kan gøres gældende af en ansat over for en
virksomhed.
Lovforslagets § 83, stk. 1 og 2, og § 102 er efter § 344
i lov om finansiel virksomhed også undtaget Finanstilsynets
tilsyn.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere påser
overholdelse af § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorlo‐
ven samt af de i nr. 1-10 oplistede EU-retsakter.
Af § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 1287 af 20. november 2018, fremgår det,
at Finanstilsynet for så vidt angår virksomheder af offentlig
interesse, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, træder i
Erhvervsstyrelsens sted ved udførelsen af tilsynet med, at
medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller revisionsudvalg
i de nævnte virksomheder overholder de pligter, der følger
af revisorloven, af Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til revision af virksomheder af interesse for offentlighe‐
den eller bestemmelser, som gennemfører artikel 37 og 38
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF om
lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regn‐
skaber som ændret ved direktiv 2014/56/EU.
Virksomheder af offentlig interesse er i revisorlovens § 1
a, stk. 3, fastsat til a) virksomheder, som har kapitalandele,
gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til han‐
del på et reguleret marked i et land inden for Den Europæ‐
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og b) finansielle virksomhe‐
der, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a, b og e, i lov om finan‐
siel virksomhed. Alene børsnoterede fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder er herefter at betragte
som virksomheder af offentlig interesse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer herefter, at for‐
pligtelsen til at føre tilsyn med, at medlemmer af be‐
styrelsen, direktionen eller revisionsudvalg i børsnoterede
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
overholder de pligter, der følger af revisorloven, af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16.
april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder
af interesse for offentligheden eller bestemmelser, som gen‐
nemfører artikel 37 og 38 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnska‐
ber og konsoliderede regnskaber som ændret ved direktiv
2014/56/EU, påhviler Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at Finanstilsynet påser overhol‐
delse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber og forordninger udstedt i medfør
heraf.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen til
at føre tilsyn med overholdelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR) og
forordninger udstedt i medfør heraf påhviler Finanstilsynet.
IFR erstatter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn
med investeringsselskaber de eksisterende tilsynsordninger
for fondsmæglerselskaber (IFD). IFR og IFD supplerer de
tilsynsmæssige krav og rammer for fondsmæglerselskaber i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
IFR fastsætter krav til kapital, likviditet og koncentrati‐
onsrisiko samt krav til rapportering til tilsynsmyndigheden
og oplysningsforpligtelser og udgør sammen med IFD til‐
synsmæssige krav og ramme for fondsmæglerselskaber, der
er søgt målrettet og afstemt med fondsmæglerselskabernes
forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler samt stør‐
relse, og som ikke pålægger det enkelte fondsmæglerselskab
uforholdsmæssige administrative byrder i forhold til de risi‐
ci, det udgør for kunder, markeder og sig selv.
Kommissionen er i medfør af IFR bemyndiget til at udste‐
de reguleringsmæssige tekniske standarder, som Finanstilsy‐
net i medfør af den foreslåede bestemmelse skal føre tilsyn
med.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 2, i IFD.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at Finanstilsynet påser over‐
holdelse af forordninger og regler udstedt i medfør af Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27.
november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen til
at føre tilsyn med overholdelse af forordninger og regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med inve‐
steringsselskaber (IFD) påhviler Finanstilsynet.
IFD omfatter krav til tilsynet med fondsmæglerselskaber
samt krav til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag og
krav til fondsmæglerselskabernes ledelse og styring (gover‐
nance) samt aflønning m.m., jf. lovforslagets kapitel 9-12 og
21.
IFD udgør sammen med IFR de tilsynsmæssige krav
og ramme for fondsmæglerselskaber, der er søgt målrettet
og afstemt med fondsmæglerselskabernes forskellige forret‐
ningsmodeller og risikoprofiler samt størrelse, og som ikke
pålægger det enkelte fondsmæglerselskab uforholdsmæssige
administrative byrder i forhold til de risici, det udgør for
kunder, markeder og sig selv.
Kommissionen er i medfør af IFD bemyndiget til at udste‐
de reguleringsmæssige tekniske standarder, som Finanstilsy‐
net i medfør af den foreslåede bestemmelse skal føre tilsyn
med.
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1 og 2, i IFD.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at Finanstilsynet påser overhol‐
delse af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen
til at føre tilsyn med overholdelse af forordninger ud‐
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
508
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret‐
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber (BRRD) påhviler Finanstilsynet. BRRD finder anven‐
delse på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter
handel for egen regning samt afsætningsgaranti for finan‐
sielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter
på grundlag af en fast forpligtelse.
Formålet med BRRD er, at nødlidende pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber, der påtager sig og udgør tilsvaren‐
de risici som pengeinstitutter, kan blive afviklet ordentligt
uden at forstyrre det finansielle system eller realøkonomien
samtidig med, at omkostningerne minimeres for skatteyder‐
ne.
Kommissionen er i medfør af BRRD bemyndiget til at ud‐
stede reguleringsmæssige tekniske standarder, som Finans‐
tilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelse skal føre
tilsyn med.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at Finanstilsynet påser overhol‐
delse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen
til at føre tilsyn med overholdelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014
om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) påhviler
Finanstilsynet.
MiFIR har sammen med MiFID II til formål at sikre,
at markederne for finansielle instrumenter er gennemsigti‐
ge, fungerer effektivt og er med til at sikre øget beskyt‐
telse af investorer. Forordningen omfatter bl.a. krav til of‐
fentliggørelse af handelsdata, indberetning af transaktioner
til de relevante myndigheder, handel med derivater på or‐
ganiserede markedspladser, ikkediskriminerende adgang til
clearing og til handel med benchmarks, de kompetente myn‐
digheders, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns‐
myndighed (ESMA)᾽s og Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed (EBA)᾽s beføjelser vedrørende produktintervention,
ESMA᾽s beføjelser vedrørende positionsforvaltningskontrol
og positionslofter og tredjelandsselskabers ydelse af investe‐
ringsservice eller udøvelse af investeringsaktiviteter efter en
gældende ækvivalensafgørelse fra Kommissionen, med eller
uden filial.
MiFIR fastsætter krav til indberetning af en lang række
nye og udvidede data om eksempelvis transaktioner, pris‐
er og ordrer. MiFIR indfører endvidere skærpede krav til
handelsgennemsigtighed for markedspladser og fondsmæg‐
lerselskaber samt krav til handelsformer og clearing.
Bestemmelsen gennemfører artikel 22 og 67 i MiFID II.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at Finanstilsynet påser
overholdelse af Kommissionens delegerede forordning
2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så
vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift
af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med
henblik på nævnte direktiv.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen
til at føre tilsyn med overholdelse af Kommissionens dele‐
gerede forordning 2017/565/EU af 25. april 2016 om sup‐
plerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og
vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner
af begreber med henblik på nævnte direktiv (den delegerede
forordning) påhviler Finanstilsynet.
MiFID II har sammen med MiFIR til formål at sikre, at
markederne for finansielle instrumenter er gennemsigtige,
fungerer effektivt og er med til at sikre øget beskyttelse
af investorer. MiFID II bemyndiger Kommissionen til at
vedtage en række delegerede retsakter, herunder angående
de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investe‐
ringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på
direktivet, som Finanstilsynet i medfør af den foreslåede
bestemmelse er forpligtet til at føre tilsyn med. Denne de‐
legerede MiFID II-forordning fastsætter blandet andet de
nærmere krav til fondsmæglerselskabers risikostyring og
compliance samt krav til håndtering af interessekonflikter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 22 og 67 i MiFID II.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at Finanstilsynet påser overhol‐
delse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med
central information om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen
til at føre tilsyn med bl.a. fondsmæglerselskabers overhol‐
delse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med
central information om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) (PRIIP-
forordningen) påhviler Finanstilsynet.
PRIIP-forordningen indeholder krav om, at producenter af
sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter
til detailinvestorer (PRIIP’er) udarbejder en central investo‐
rinformation (en KID) for disse produkter, inden de stilles
til rådighed for detailinvestorer, og at dem, der rådgiver
om eller sælger produkterne, stiller en KID til rådighed for
detailinvestorer i god tid, inden de køber disse produkter.
En KID skal være skrevet tydeligt og i et klart sprog. Do‐
kumentet skal indeholde oplysninger om bl.a. produktets
karakteristika, risici og omkostninger.
PRIIP’er er en fællesbetegnelse for sammensatte investe‐
ringsprodukter og forsikringsbaserede investeringsproduk‐
ter, hvis afkast er baseret på et eller flere underliggende
aktiver, eksempelvis aktier, obligationer eller udviklingen i
et indeks for råvarer, valutakurser m.v., og som er udformet
med henblik på at levere et afkast over en mellemlang eller
lang investeringsperiode, dvs. typisk fem år eller derover.
Ved sammensatte investeringsprodukter forstås en investe‐
ring, hvor det beløb, der skal tilbagebetales til detailinvestor
(afkastet), afhænger af eksponering mod referenceværdier
eller mod udviklingen af et eller flere aktiver, som detailin‐
509
vestorer ikke direkte har købt. Et eksempel på et sådan pro‐
dukt er en struktureret obligation, der som gældsinstrument
adskiller sig fra andre obligationer ved, at afkastet afhænger
af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver (options‐
elementet).
PRIIP-forordningen indeholder krav om, at producenter af
sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter
til detailinvestorer (PRIIP’er) udarbejder en central investo‐
rinformation (en KID) for disse produkter, inden de stilles
til rådighed for detailinvestorer, og at dem, der rådgiver
om eller sælger produkterne, stiller en KID til rådighed for
detailinvestorer i god tid, inden de køber disse produkter.
Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at Finanstilsynet påser
overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme
for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitisering og regler
udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen
til at føre tilsyn med overholdelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017
om en generel ramme for securitisering og om oprettelse
af en specifik ramme for simpel, transparent og standardise‐
ret securitisering og regler udstedt i medfør heraf (STS-for‐
ordningen) påhviler Finanstilsynet. STS-forordningen har til
formål at genopbygge securitiseringsmarkeder af høj kvali‐
tet. STS opretter et generelt system med henblik på at for‐
enkle reglerne for alle securitiseringer og identificere simp‐
le, transparente og standardiserede securitiseringer. Forord‐
ningen omfatter bl.a. fælles definitioner af alle de centrale
begreber inden for securitisering, krav vedrørende rettidig
omhu, risikotilbageholdelsesamt kriterier for transparens og
långivning. Hertil stilles der tillige krav vedrørende salg af
securitiseringer til detailkunder, et forbud mod resecuritise‐
ring, regler for securitiseringsenheder med særligt formål
(SSPE’er) og securitiseringsregistre, samt en ramme for
simpel, transparant og standardiseret securitisering.
Bestemmelsen supplerer artikel 29 og til dels artikel 30 i
STS-forordningen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 8, at Finanstilsynet påser over‐
holdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk person‐
ligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen
til at føre tilsyn med overholdelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om
et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt)
(PEPP-forordningen) påhviler Finanstilsynet.
Finanstilsynet er allerede i dag tilsynsmyndighed for de
finansielle virksomheder, der er omfattet af forordningen, og
som kan udbyde eller distribuere PEPP-produkter i medfør
af forordningen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 61 og 62 i PEPP-for‐
ordningen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 9, at Finanstilsynet påser over‐
holdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsre‐
laterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser
(disclosureforordningen).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen
til at føre tilsyn med overholdelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for fi‐
nansielle tjenesteydelse (disclosureforordningen)påhviler Fi‐
nanstilsynet.
Finanstilsynet vil bl.a. kunne give påbud eller påtaler for
manglende overholdelse af de krav, som disclosureforord‐
ningen stiller til fondsmæglerselskabers oplysningsforplig‐
telser.
Disclosureforordningen har været direkte gældende siden
10. marts 2021 bortset fra reglerne i forordningens artikel
11, stk. 13, som vedrører oplysninger i periodiske rapporter
om et produkts opfyldelse af miljømæssige eller sociale ka‐
rakteristika eller samlede bæredygtighedsrelaterede indvirk‐
ning. Reglerne herom skal først finde anvendelse fra den 1.
januar 2022.
Bestemmelsen supplerer artikel 14 i disclosureforordnin‐
gen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 10, at Finanstilsynet påser over‐
holdelse af Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august
2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokra‐
tiske Folkerepublik Korea.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen
til at føre tilsyn med overholdelse af Rådets forordning
2017/1509/EU af 30. august 2017 om restriktive foranstalt‐
ninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea
(DPRK-forordningen) påhviler Finanstilsynet.
Med bestemmelsen vil Finanstilsynet bl.a. kunne påse
overholdelsen af forordningens artikel 21, sk. 2, litra a,
hvorefter det er forbudt for fondsmæglerselskaber at ind‐
gå eller fortsætte med at deltage i transaktioner med bl.a.
investeringsselskaber og kreditinstitutter hjemmehørende i
Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK), ligesom
Finanstilsynet bl.a. vil kunne påse overholdelsen af forord‐
ningens artikel 43, litra e, hvorefter det er forbudt at yde
forsikrings- eller genforsikringstjenester til fartøjer, der ejes,
kontrolleres eller drives af DPRK
Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen påser overhol‐
delsen af § 25.
Af lovforslagets § 25 fremgår det, at Erhvervsstyrelsen
skal registrere et selskab som fondsmæglerselskab, når Fi‐
nanstilsynet har meddelt fondsmæglerselskabstilladelse, og
af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at fondsmæglerselska‐
ber ved anmeldelse til registrering som fondsmæglerselskab
og ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal indsende et
dateret eksemplar af de fuldstændige vedtægter, som Er‐
hvervsstyrelsen skal videresende til Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at forplig‐
telsen til at påse, at fondsmæglerselskabers vedtægter over‐
holder kravene hertil, påhviler Erhvervsstyrelsen, og at Er‐
510
hvervsstyrelsen påser dette i forbindelse med fondsmægler‐
selskabers anmeldelse af registreringer til Erhvervsstyrelsen.
Til § 220
Den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder
regler om ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -
aktiviteter og Finanstilsynets tilsyn hermed. Endvidere inde‐
holder lov om finansiel virksomhed regler om pengeinstitut‐
ters, realkreditinstitutters og investeringsforvaltningsselska‐
bers tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter m.v.
Med lovforslaget foreslås det at udskille bestemmelser om
ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter
fra lov om finansiel virksomhed og videreføre bestemmel‐
serne i den foreslåede lov om fondsmæglerselskaber om
investeringsservice og -aktiviteter. For pengeinstitutter, re‐
alkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber, der
yder investeringsservice og -aktiviteter med eller uden ac‐
cessoriske tjenesteydelser omfattet af lovforslagets bilag 1,
indebærer lovforslaget, at pengeinstitutters, realkreditinsti‐
tutters og investeringsforvaltningsselskabers tilladelse til at
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af lovforslagets
bilag 1 samt deres grænseoverskridende virksomhed med
investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessori‐
ske tjenesteydelser omfattet af lovforslagets bilag 1 fortsat
vil være reguleret af lov om finansiel virksomhed, mens de
fsva. den ydede og udførte investeringsservice og -aktivite‐
ter vil være underlagt den foreslåede lov.
Den foreslåede § 220 fastsætter regler om Finanstilsynets
tilsynsbeføjelse med pengeinstitutters, realkreditinstitutters
og investeringsforvaltningsselskabers ydelse eller udførelse
af investeringsservice og -aktiviteter.
Lovforslagets § 2 fastsætter, at de investorbeskyttende
regler fastsat i loven og i regler udstedt i medfør af loven,
der gennemfører MiFID II, finder anvendelse på pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselska‐
ber, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter
med eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af lo‐
vens bilag 1.
Endvidere foreslås det i lovforslagets § 2, at Finanstilsynet
fører tilsyn med pengeinstitutters, realkreditinstitutters og
investeringsforvaltningsselskabers ydelse eller udførelse af
investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessori‐
ske tjenesteydelser omfattet af bilag 1 i henhold til relevante
bestemmelser i lovens kapitel 22-27.
Lovforslagets § 2 indebærer, at Finanstilsynet i henhold til
relevante bestemmelser i lovens kapitel 22-27 påser penge‐
institutters, realkreditinstitutters og investeringsforvaltnings‐
selskabers overholdelse af dels investorbeskyttende regler
fastsat i loven og i regler udstedt i medfør af loven, der gen‐
nemfører MiFID II, dels de europæiske retsakter og regler
udstedt i medfør heraf, der er angivet i lovforslagets § 219,
stk. 2, nr. 4-6, og 8-9, og som har relation til ydelsen og
udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af lovens bilag 1.
De angivne retsakter i lovforslagets § 219, stk. 2, nr.
4-6, og 8-9 er: Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finan‐
sielle instrumenter, Kommissionens delegerede forordning
2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så
vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift
af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med
henblik på nævnte direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om
dokumenter med central information om sammensatte og
forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvesto‐
rer (PRIIP᾽er), Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk person‐
ligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) og Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november
2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer eksempelvis, at
Finanstilsynet påser pengeinstitutters, realkreditinstitutters
og investeringsforvaltningsselskabers opfyldelse af kravene
til eksempelvis produktgodkendelsesprocedurer som fastsat
i lovforslagets § 96 og bekendtgørelse udstedt i medfør her‐
af, herunder eksempelvis ved inspektioner, jf. lovforslagets
§ 225. En sådan inspektion vil blive planlagt, gennemført
og afviklet i overensstemmelse med de relevante tilsyns‐
bestemmelser i lovforslagets kapitel 22, ligesom relevante
bestemmelser i lovforslagets kapitel 23 om Finanstilsynets
tavshedspligt, lovforslagets kapitel 24 om parter, frister
og kommunikation, lovforslagets kapitel 25 om strafbestem‐
melser, lovforslagets kapitel 26 om delegations- og klagebe‐
stemmelser og lovforslagets kapitel 27 om offentliggørelse
vil finde anvendelse.
Det foreslås i § 220, at Finanstilsynet kan bestemme,
at Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutters, realkreditin‐
stitutters og investeringsforvaltningsselskabers ydelse eller
udførelse af investeringsservice og -aktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1 sker
i henhold til reglerne herfor i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan bestemme, at tilsynet med et pengeinstituts, et realkre‐
ditinstituts eller et investeringsforvaltningsselskabs ydelse
eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter med
eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1
kan ske i henhold til reglerne herfor i lov om finansiel
virksomhed på samme vis som Finanstilsynets øvrige tilsyn
med pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller investerings‐
forvaltningsselskabet.
Beføjelsen påtænkes anvendt, hvor Finanstilsynet vurde‐
rer, at det er nødvendigt at bringe bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed i anvendelse for at kunne gennemføre
et forsvarligt tilsyn med det pågældende pengeinstituts, real‐
kreditinstituts eller investeringsforvaltningsselskabs ydelse
eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter med
eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1
på grund af de særlige forhold, som gør sig gældende for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsforvalt‐
511
ningsselskaber i forhold til fondsmæglerselskaber, herunder
at pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan være udpeget
som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI).
Til § 221
Den gældende § 344, stk. 2, 3 og 5, i lov om finansiel
virksomhed fastlægger, hvordan Finanstilsynet skal og kan
udøve sin tilsynsmyndighed.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder samt hvor rele‐
vant blandede holdingvirksomheder og blandede finansielle
virksomheder med redaktionelle ændringer og sproglige til‐
pasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de
foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 221 fastsætter betingelser for Finanstil‐
synets udøvelse af tilsynsvirksomheden med fondsmægler‐
selskaber og regulerer Finanstilsynets samarbejder med an‐
dre medlemsstaters kompetente myndigheder ved delte til‐
synsforpligtelser, herunder Finanstilsynets forpligtelse til at
underrette tilsynsmyndighederne i udenlandske investerings‐
selskabers hjemland.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet skal tilrette‐
lægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at
fremme den finansielle stabilitet og tilliden til fondsmægler‐
selskaber og de finansielle markeder.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med
henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden
til fondsmæglerselskaber og de finansielle markeder. Den
finansielle stabilitet afhænger af mange forhold, og der vil
være forskel fra tid til anden på, hvilke forhold der påvirker
den finansielle stabilitet. Beskyttelsen er både rettet mod de
økonomiske interesser for fondsmæglerselskabernes kunder,
herunder investorer, men også mere overordnet den finan‐
sielle stabilitet samt tilliden til fondsmæglerselskaber og de
finansielle markeder samt øvrige samfundsmæssige forhold.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet i sin tilsyns‐
virksomhed skal lægge vægt på holdbarheden af det enkelte
fondsmæglerselskabs forretningsmodel.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
i sin tilsynsvirksomhed skal lægge vægt på holdbarheden
af det enkelte fondsmæglerselskabs forretningsmodel. At
en forretningsmodel er holdbar betyder, at forretningsmodel‐
len medvirker til fondsmæglerselskabets levedygtighed, og
at gældende lovgivning overholdes. I vurderingen indgår
fondsmæglerselskabets aktuelle overholdelse af lovgivnin‐
gen, herunder overholdelsen af fondsmæglerselskabers til‐
ladte aktivitetsområde, jf. bl.a. lovforslagets § 13, men også
fremtidige overtrædelser, som Finanstilsynet vurderer, at der
er risiko for givet fondsmæglerselskabets forretningsplan og
-strategier eller andre forhold af betydning for fondsmæg‐
lerselskabets overholdelse af lovgivningen. Den foreslåede
bestemmelse skal også ses i lyset af lovforslagets §§ 67
og 94, der fastsætter de overordnede rammer for ledelse
samt styring og indretning, og som skal skærpe ledelsens og
fondsmæglerselskabernes fokus herpå.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet skal prioritere
sin tilsynsindsats, så der på et tidligere tidspunkt vurderes og
gøres opmærksom på risikable eller uholdbare elementer i
den valgte forretningsmodel.
Finanstilsynet kan vurdere en forretningsmodel uholdbar
– eller kan vurdere, at der er elementer af forretningsmodel‐
len, der er uholdbar – af mange årsager, som kan vedrøre det
enkelte fondsmæglerselskab eller markedsforholdene for det
enkelte fondsmæglerselskabs forretningsmodel.
Hvis Finanstilsynet konstaterer, at et fondsmæglerselskabs
forretningsmodel er uholdbar eller indeholder elementer, der
er uholdbare, vil Finanstilsynets tilsynsreaktion afhænger
af de konkrete forhold. Foreligger der på tidspunktet for
Finanstilsynets konstatering ikke en overtrædelse af den fi‐
nansielle lovgivning, kan Finanstilsynet give en risikooplys‐
ning. Er der derimod samtidig konstateret lovovertrædelser,
giver Finanstilsynet påbud, ligesom Finanstilsynet afhængig
af omstændighederne vil kunne foretage politianmeldelse.
Finanstilsynets vurdering af holdbarheden af et fonds‐
mæglerselskabs forretningsmodel kan også have betydning
for den kapital, fondsmæglerselskabet skal have til rådighed
til dækning af de risici, fondsmæglerselskabet udgør for
kunder, markeder og sig selv, jf. lovforslagets § 121. Fi‐
nanstilsynet vil også kunne påbyde fondsmæglerselskabets
ledelse af lade udarbejde en redegørelse for fondsmæglersel‐
skabets økonomiske stilling og fremtidsudsigter, jf. lovfor‐
slagets § 237, eller påbyde fondsmæglerselskabet at træffe
de nødvendige foranstaltninger, jf. lovforslagets § 238. Op‐
fylder fondsmæglerselskabet ikke dette, kan Finanstilsynet
inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, jf. lovforslagets
§ 238, stk. 2.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at tilrettelæggelsen af tilsyns‐
virksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor
den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle
risici eller skadesvirkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at tilsynsvirk‐
somheden skal tilrettelægges ud fra et væsentlighedshen‐
syn. Dette indebærer, at der er områder af lovgivningen for
bl.a. fondsmæglerselskaber, som Finanstilsynet kan undlade
regelmæssigt at påse overholdelsen af. På de områder, hvor
de potentielle risici eller skadesvirksomheder vurderes at
være relativt lave, kan Finanstilsynet i stedet anvende min‐
dre effektive, men også mindre ressourcekrævende tilsynsin‐
strumenter, så som stikprøvevise kontroller eller kontroller,
som gennemføres, eksempelvis når Finanstilsynet alligevel
er på inspektion af tilstødende forretningsområder i fonds‐
mæglerselskaberne.
Hvor risikoen for skadesvirkning vurderes at være meget
lav, kan Finanstilsynet dermed vælge, at området ikke lø‐
bende påses, men forlade sig på anmeldelser og andre op‐
lysninger, der fremsendes til Finanstilsynet. I væsentligheds‐
hensynet kan bl.a. indgå risikoen for lovovertrædelser. En
forhøjet risiko kan eksempelvis skyldes en teknisk kompli‐
ceret regulering, en generel erfaring hos Finanstilsynet for,
at der sker overtrædelser af de pågældende regler, eller en
konkret erfaring med overtrædelser. Som eksempler kan
512
nævnes nye regelsæt, hvor der ofte er en vis gennemførel‐
sestid.
Finanstilsynet behandler ikke sager om enkelte kunders
forhold til et fondsmæglerselskab. Selv om skadevirkningen
af en lovovertrædelse i relation til en enkelt kunde kan være
forholdsvis stor, skal det være den generelle skadegørende
effekt, som skal være rettesnor ved prioritering af tilsynsind‐
satsen.
Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at Finanstilsynets direktion
har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at det er Finans‐
tilsynets direktion, der har ansvaret for tilsynsvirksomhe‐
dens tilrettelæggelse. Ved tilrettelæggelsen og udførelsen af
tilsynsvirksomheden refererer Finanstilsynets direktion til
Finanstilsynets bestyrelse. Erhvervsministeren har således
ikke instruktionsbeføjelser over for Finanstilsynet for så
vidt angår tilsynsvirksomheden, uanset at såvel Finanstilsy‐
nets bestyrelse som direktion er udpeget af erhvervsministe‐
ren. Dette i modsætning til øvrige sager, herunder forbere‐
delse af lovgivning, EU-forhandlinger, forbrugertilsyn og
almindelig ministerbetjening samt Finanstilsynets informati‐
onsvirksomhed.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet i tilrettelæg‐
gelsen af tilsynsvirksomheden skal overveje de potentielle
konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande in‐
den for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden også skal lægge
vægt på tilsynet med de fondsmæglerselskaber, hvis aktivi‐
teter kan have betydning for den finansielle stabilitet i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fælles‐
skabet har indgået aftale med på det finansielle område. Det
indebærer blandet andet, at Finanstilsynet i så vidt omfang,
det er muligt, efter Finanstilsynets kompetence, skal bidrage
til samarbejde om tilsyn med filialer i Danmark og, hvor
dette måtte være relevant, deltage i tilsynskollegier. Finans‐
tilsynet skal desuden, hvor dette måtte være relevant, oprette
tilsynskollegier, hvor tilsynsmyndigheder fra værtslande for
filialer og dattervirksomheder af de danske fondsmæglersel‐
skaber kan deltage i koordineringen af tilsynsindsatsen, jf.
artikel 47-49 i IFD.
Med tilsynskollegier forstås et samarbejdsforum mellem
tilsyn, der skal lette forsigtighedstilsynet med en modervirk‐
somhed og tilsynsarbejde i øvrige dele af koncernen, jf.
også artikel 49 i IFD. Kollegierne er forum for informati‐
onsudveksling, samarbejde og koordination af tilsynsaktivi‐
teter. Oprettelsen af kollegier vil ikke berøre tilsynsmyndig‐
heders rettigheder og ansvar.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at det navnlig gælder i forbin‐
delse med krisesituationer.
Bestemmelsen fastslår, at Finanstilsynet i tilrettelæggelsen
af tilsynsvirksomheden navnlig skal lægge vægt på potenti‐
elle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni‐
onen har indgået aftale med på det finansielle område, i
forbindelse med krisesituationer.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at for filialer her i landet
af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde
eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af
bilag 1 i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne
og bistå i tilsynet med filialerne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en ændring
på ansvars- og kompetencefordelingen mellem landenes til‐
synsmyndigheder med værts- og hjemlandstilsyn, jf. artikel
35 i MiFID II og artikel 12-14 i IFD, men udgør alene
en forpligtigelse for Finanstilsynet til at overvåge filialer‐
ne. Overvågning består for filialer, hvor der er oprettet et
tilsynskollegium, hovedsageligt i deltagelse i tilsynskollegi‐
er. For filialer uden tilsynskollegium består det i at følge
med i virksomhedens og filialens udvikling og regnskaber
samt koordinere indsatsen med den kompetente tilsynsmyn‐
dighed, jf. også lovforslagets §§ 250-253 om tilsyn med
filialer, herunder udførelse af inspektioner.
Som udgangspunkt gælder der hjemlandstilsyn for græn‐
seoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og
-aktiviteter udøvet her i landet af investeringsselskaber, der
er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice eller udfø‐
re investeringsaktiviteter i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan
anvende fremmed bistand i forbindelse med Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet har et presserende be‐
hov, eller hvor Finanstilsynet har brug for en særlig ekspert‐
viden, kan gøre brug af fremmed bistand. Finanstilsynets
brug af eksperter skal ske inden for de almindelige økono‐
miske rammer, der er fastlagt i finansloven.
Til § 222
Den gældende § 344 d i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at Finanstilsynet udfører de i kapitel 17 og 17
a anførte opgaver, herunder om afviklingsplanlægning, med
en passende operationel uafhængighed af Finanstilsynets til‐
synsvirksomhed.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den
foreslåede bestemmelse ud over, at den videreføres for en
anden gruppe af fondsmæglerselskaber som følge af, at
der med vedtagelsen af IFD er vedtaget en ændring af
BRRDs anvendelsesområde for så vidt angår fondsmægler‐
selskaber. Ændringen indebærer, at BRRD finder anvendelse
på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som omfatter
handel for egen regning samt afsætningsgaranti for finan‐
513
sielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter
på grundlag af en fast forpligtelse.
Den foreslåede § 222 fastsætter krav til Finanstilsynets
varetagelse af de opgaver, Finanstilsynet er pålagt i henhold
til kapitel 20 og 21, herunder om afviklingsplanlægning.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet udfører de i kapitel
20 og 21 anførte opgaver, herunder om afviklingsplanlæg‐
ning, med en passende operationel uafhængighed af Finans‐
tilsynets tilsyn med fondsmægleselskaber, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som
omfatter handel for egen regning samt afsætningsgaranti for
finansielle instrumenter eller placering af finansielle instru‐
menter på grundlag af en fast forpligtelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 3, i BRRD der
giver mulighed for at opdele de kompetencer og beføjelser,
som kan udøves i forbindelse med krisehåndtering og afvik‐
lingsplanlægning, således at Finanstilsynet er ansvarlig for
at træffe de væsentlige (og indgribende) forvaltningsretlige
afgørelser over for virksomhederne, så længe de omfattede
fondsmæglerselskaber er i going concern. Det vil sige, at Fi‐
nanstilsynet er kompetent myndighed, indtil en virksomhed
er nødlidende og skal afvikles, og har ansvaret for at over‐
sende fondsmæglerselskabet til Finansiel Stabilitet. Herfra
overtager Finansiel Stabilitet sagsgangen i medfør af lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe‐
der og er derfra kompetent myndighed og dermed ansvarlig
for at træffe de operationelle beslutninger. Opgaverne hos
Finanstilsynet er placeret i en selvstændig afviklingsenhed
i Finanstilsynet. Afviklingsenheden er adskilt fra de øvrige
fagkontorer og medarbejdere i Finanstilsynet, som fører til‐
syn med de omhandlede fondsmæglerselskaber og øvrige
finansielle virksomheder, der er omfattede af BRRD, og
er underlagt særlige kommandoveje. Selvom afviklingsen‐
heden driftsmæssigt er placeret i Finanstilsynet, opkræves
midler til brug for driften særskilt.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynets direktør
tilrettelægger opgaverne omfattet af stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynets bestyrelse
godkender opgavernes tilrettelæggelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansvarsforde‐
lingen mellem Finanstilsynets bestyrelse og direktion for
så vidt angår Finanstilsynets tilsynsvirksomhed på området
afviklingsplanlægning svarer til ansvarsfordelingen mellem
Finanstilsynets bestyrelse og direktion på andre områder
af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, hvor Finanstilsynets
direktør refererer til Finanstilsynets bestyrelse.
Såvel Finanstilsynets bestyrelse som direktion er udpe‐
get af erhvervsministeren, men dette indebærer ikke, at
erhvervsministeren har instruktionsbeføjelser over for Fi‐
nanstilsynet vedrørende tilsynsvirksomheden. Dette i mod‐
sætning til visse andre sagstyper, herunder forberedelse af
lovgivning, EU-forhandlinger, forbrugertilsyn og almindelig
ministerbetjening samt tilsynets informationsvirksomhed,
hvor Finanstilsynet er underlagt instruktionsbeføjelse fra er‐
hvervsministeren som en almindelig styrelse. Finanstilsynet
– ved direktionen – skal desuden fortsat indhente mandat
hos erhvervsministeren til at indlede drøftelser med relevan‐
te institutter om overtagelse af en kriseramt virksomhed.
Til § 223
Den gældende § 345 i lov om finansiel virksomhed re‐
gulerer erhvervsministerens udpegning af Finanstilsynets
bestyrelse og direktion samt fastsætter kravene til Finans‐
tilsynets bestyrelse, hvilke opgaver bestyrelsen varetager,
hvorledes bestyrelsen træffer afgørelse m.v.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finan‐
sielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomhe‐
der med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 223 fastsætter, at Finanstilsynets be‐
styrelse indgår i tilsynet med fondsmæglerselskaber, fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holding‐
virksomheder og blandede holdingvirksomheder med den
kompetence som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i
lov om finansiel virksomhed. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med den foreslåede bestemmelse i forhold til §
345 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynets bestyrelse indgår
i tilsynet med fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholding‐
virksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder efter §§ 219 og 230 med den
kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i
lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de rammer og
beføjelser, som Finanstilsynets bestyrelse er tillagt i § 345
i lov om finansiel virksomhed, også gælder i forhold til Fi‐
nanstilsynets tilsynsvirksomhed m.v. med fondsmæglersel‐
skaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finan‐
sielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomhe‐
der efter denne lov.
Finanstilsynets bestyrelse skal eksempelvis træffe beslut‐
ning om reaktioner i sager af principiel karakter samt i sag‐
er, der har videregående betydelige følger, jf. § 345, stk. 12,
nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Ved reaktioner forstås
afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og
påbud, men reaktioner dækker også over risikooplysninger
m.v. Finanstilsynets bestyrelse vil eksempelvis have kompe‐
tence til at træffe beslutning om en reaktion, som retter sig
mod en konkret virksomhed, men bestyrelsen vil også have
kompetence til at træffe beslutning om reaktioner i princi‐
pielle sager vedrørende lovfortolkning og lovanvendelse,
herunder ændring af Finanstilsynets praksis, hvor der ikke
nødvendigvis er en konkret virksomhed, som reaktionen ret‐
ter sig mod.
En sag har et principielt indhold, når der er tvivl af en
vis betydning om fortolkningen af en bestemmelse, eller en
hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestem‐
melse, der ikke har været anvendt før, gør ikke i sig selv
sagen principiel. Videregående betydelige følger for en eller
514
flere virksomheder eller hele branchen kan eksempelvis væ‐
re afgørelser, der påbyder, at en bestemt praksis skal følges,
hvilket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for
virksomhederne.
Derudover skal bestyrelsen træffe beslutning om at over‐
give sager til politimæssig efterforskning, jf. § 345, stk. 12,
nr. 6, i lov om finansiel virksomhed og godkende regler
og vejledninger, som Finanstilsynet får bemyndigelse til at
udstede i medfør af dette lovforslag, jf. § 345, stk. 12, nr. 7.
Det foreslås i stk. 2, at kapitel 23 gælder for medlemmer
af bestyrelsen, observatøren, og medlemmer af ekspertpane‐
let.
Det fremgår af § 345 i lov om finansiel virksomhed, at
erhvervsministeren udpeger op til ni bestyrelsesmedlemmer,
jf. bestemmelsens stk. 2, og 1 observatør, jf. bestemmelsens
stk. 9, mens det af bestemmelsens stk. 13 fremgår, at besty‐
relsen nedsætter et ekspertpanel.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at medlemmer‐
ne af Finanstilsynets bestyrelse, bestyrelsens observatør og
medlemmerne af det af bestyrelsen nedsatte ekspertpanel
fortsat er omfattet af samme tavshedspligt som Finanstilsy‐
nets ansatte, jf. lovforslagets § 254-258, med hensyn til
oplysninger, de får kendskab til gennem deres hverv som
henholdsvis bestyrelsesmedlem, observatør eller medlem af
ekspertpanelet, når de behandler sager m.v. efter denne lov.
Det bemærkes, at tavshedspligten for Forbrugerombuds‐
manden for så vidt angår sager om fondsmæglerselskaber
og om investeringsservice og -aktiviteter foreslås videreført
i lovforslagets § 254, stk. 4.
Til § 224
Den gældende § 344, stk. 11, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed fastlægger, at Finanstilsynet i visse tilfælde,
hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol‐
dingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksomhed eller en
finansiel virksomhed, kan fravige bestemmelser for koncer‐
ner fastsat i lov om finansiel virksomhed eller i regler ud‐
stedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med
de pågældende bestemmelser og aktiviteter i koncernen.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finan‐
sielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomhe‐
der med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den fore‐
slåede bestemmelse.
Den foreslåede § 224 fastsætter, at Finanstilsynets under
visse betingelser har beføjelse til at fravige bestemmelser
for koncerner fastsat i loven eller regler udstedt i medfør af
loven.
Det foreslås i § 224, at Finanstilsynet i visse tilfælde, hvor
en modervirksomhed i en koncern er et fondsmæglersel‐
skab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finan‐
siel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed,
kan fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov
eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til
formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne
i koncernen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har hjemmel til at fravige bestemmelser for koncerner og
har til formål at sikre, at fondsmæglerselskaber, fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder eller blandede holdingvirksomheder
ikke underlægges et »dobbeltkrav«, hvor det samme forhold
i koncernen er reguleret efter flere forskellige regelsæt.
Til § 225
Den gældende § 346, stk. 1, i lov om finansiel virksom‐
hed fastlægger, hvordan Finanstilsynet skal undersøge de
finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomhe‐
ders forhold, herunder fondsmæglerselskaber og fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 225 fastsætter Finanstilsynets undersø‐
gelsesbeføjelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 21, 22 og 69, stk. 1 og
stk. 2, litra c, i MiFID II samt artikel 19, litra c, i IFD.
Det foreslås i § 225, at Finanstilsynet skal undersøge
fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomhe‐
ders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberet‐
ninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har pligt til at undersøge fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerholdingvirksomheders forhold, herunder ved gen‐
nemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i
den enkelte virksomhed.
Finanstilsynet modtager løbende indberetninger fra fonds‐
mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, jf.
bl.a. lovforslagets § 159, hvorefter fondsmæglerselskaber
skal foretage regnskabsindberetninger til Finanstilsynet,
samt artikel 54, stk. 1, i IFR, hvorefter fondsmæglerselska‐
ber skal indberette oplysninger om a) størrelsen og sammen‐
sætningen af kapitalgrundlaget, b) kapitalgrundlagskravene,
c) kapitalgrundlagsberegninger, d) aktivitetsniveauet for så
vidt angår betingelserne i artikel 12, stk. 1, for klassificering
af små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber,
herunder balance og indtægter opdelt efter udført investe‐
ringsservice og relevant K-faktor, e) koncentrationsrisiko og
f) likviditetskrav.
Indberetningsfrekvensen efter artikel 54, stk. 1, i IFR af‐
hænger af, om fondsmæglerselskabet opfylder betingelserne
for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber som fastsat i artikel 12, stk. 1, i IFR,
og er årligt for de fondsmæglerselskaber, der opfylder betin‐
gelserne, mens den er kvartalsvis for de fondsmæglerselska‐
ber, der ikke opfylder betingelserne.
Fondsmæglerselskaber anses som små og indbyrdes for‐
bundne, når de ikke yder eller udfører investeringsservice og
-aktiviteter, der indebærer en høj risiko for kunder, markeder
515
eller sig selv, og hvis størrelse betyder, at det er mindre
sandsynligt, at de medfører betydelige negative virkninger
for kunder og markeder, hvis de risici, der er forbundet med
deres virksomhed, opstår, eller hvis de går konkurs.
De løbende indberetninger indgår i Finanstilsynets løben‐
de tilsynsvirksomhed og til brug for tilrettelæggelsen heraf,
herunder i forbindelse med Finanstilsynets inspektionsplan‐
lægning.
Inspektioner skal indkaldes i medfør af den foreslåede
bestemmelse og omfatter undersøgelse af et eller flere af
fondsmæglerselskabets forhold under iagttagelse af Finans‐
tilsynets forpligtelser efter lovforslagets § 226. Inspektioner
kan gennemføres på fondsmæglerselskabets forretningssted,
såkaldte on-site inspektioner, men kan også blive gennem‐
ført, uden at Finanstilsynet møder op på fondsmæglerselska‐
bets forretningssted, såkaldte off-site inspektioner, eller som
en kombination af on-site og off-site aktivitet.
Til § 226
Den gældende § 346, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virk‐
somhed fastlægger Finanstilsynets forpligtelser i forbindelse
med afviklingen af en inspektion, herunder krav om afhol‐
delse af afsluttende møde og skriftlig afrapportering.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 69, stk. 1, og stk. 2,
litra c, samt artikel 19, herunder litra c, i IFD.
Den foreslåede § 226 fastsætter Finanstilsynets forpligtel‐
ser i forbindelse med afviklingen af en inspektion.
Det foreslås i stk. 1, 1, pkt., at Finanstilsynet efter en
inspektion i et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed skal afholde et møde med deltagelse
af virksomhedens bestyrelse, direktion, eksterne revisor og
eventuelle interne revisionschef, medmindre inspektionen
alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomhe‐
den.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
efter en inspektions gennemførelse skal afholde et afslutten‐
de møde med virksomhedens ledelse og revision. Mødet vil
efter omstændighederne kunne udgøre partshøringen i hen‐
hold til reglerne herom i forvaltningsloven og vil i praksis
ofte gøre dette i forbindelse med Finanstilsynets inspektio‐
ner hos fondsmæglerselskaber.
Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet undlade at afholde
afsluttende møde, såfremt inspektionen alene har vedrørt
et afgrænset aktivitetsområde. Finanstilsynet vil i sådanne
tilfælde kunne indkalde til afsluttende møde med virksom‐
hedens ledelse og revision, såfremt Finanstilsynet vurderer
det nødvendigt. Dette vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finans‐
tilsynet har konstateret grove eller gentagne overtrædelser
af lovgivningen eller har konstateret, at virksomheden har
en meget høj risikoprofil. I modsat fald kan inspektionen af‐
sluttes ved høring af relevante ansvarlige for det undersøgte
aktivitetsområde.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet på mødet
skal meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
på mødet skal redegøre for sine konklusioner og det faktuel‐
le grundlag, hvorpå de er truffet, samt med henvisning til det
relevante regelgrundlag.
For at Finanstilsynet ikke i en konkret sag yder vejledning
på en sådan måde, at Finanstilsynet er afskåret fra at træffe
afgørelse i samme sag, foreslås det, at Finanstilsynet alene
skal meddele sine konklusioner på inspektionen, herunder
om de forhold, som efterfølgende skal indgå i rapporten til
den finansielle virksomheds ledelse, jf. det foreslåede stk. 2.
Hvis konklusionen omfatter områder, hvor virksomheden
ikke overholder lovgivningen, vil konklusionen indeholde
krav til virksomheden om, at forholdene lovliggøres. Herud‐
over kan konklusionen indeholde oplysninger om virksom‐
hedens risikoprofil. Eksempelvis kan Finanstilsynet inden
for reglerne i lovforslagets §§ 254-258 om Finanstilsynets
tavshedspligt henlede opmærksomheden på, at virksomhe‐
dens risici på et eller flere områder er væsentlig større end
sammenlignelige virksomheders risici. Det er da op til virk‐
somhedens ledelse at beslutte, om risiciene er acceptabel,
eller om de skal nedbringes. Undladelse af at nedbringe
risikoen kan dog i visse tilfælde være i strid med et påbud
givet af Finanstilsynet i henhold til lovforslagets § 238.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet efter et inspektions‐
besøg skal fremsende væsentlige konklusioner i form af en
skriftlig rapport til fondsmæglerselskabets eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomhedens bestyrelse, direktion, eksterne re‐
visor og eventuelle interne revisionschef.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal udarbejde og fremsende en skriftlig rapport til fonds‐
mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens
ledelse og revision, såfremt inspektionen har givet anledning
til væsentlige konklusioner. Det er Finanstilsynet, der vur‐
derer, hvad der udgør væsentlige konklusioner og dermed
udløser krav om udarbejdelse og fremsendelse af en rapport.
Rapporten vil indeholde de konklusioner, som fondsmæg‐
lerselskabet forinden er blevet hørt om i henhold til forvalt‐
ningslovens regler om partshøring og i overensstemmelse
med det foreslåede stk. 1. Rapporten skal indeholde de
tilsynsreaktioner, som inspektionen har givet anledning til,
herunder påbud, påtaler og risikooplysninger samt eventuel‐
le bemærkninger, Finanstilsynet måtte have til fondsmægler‐
selskabets risikoprofil, ligesom rapporten skal indeholde en
redegørelse for det faktuelle grundlag, der har givet anled‐
ning til tilsynsreaktionerne.
Til § 227
Den gældende § 352 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at Finanstilsynet kan foretage undersøgelser, der er
egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansielle
marked, samt krav om at offentliggøre resultaterne af disse.
Bestemmelsen foreslås videreført for området investe‐
ringsservice og -aktiviteter med redaktionelle ændringer og
516
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 227 fastsætter Finanstilsynets beføjelse
til at foretage og offentliggøre undersøgelser for området
investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 227, at Finanstilsynet selvstændigt eller
i samarbejde med andre myndigheder kan foretage undersø‐
gelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det
finansielle marked, samt offentliggøre resultaterne af disse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder kan
foretage og offentliggøre resultaterne af undersøgelser, der
er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansiel‐
le marked.
Fondsmæglerselskaber og andre virksomheder under Fi‐
nanstilsynets tilsyn, der agerer på det finansielle marked,
kan omfattes af undersøgelsen og skal gøres bekendt med
resultaterne, før en eventuel offentliggørelse, og kan kræve,
at der ikke sker offentliggørelse af de tekniske beregninger
og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmelighe‐
der.
Fondsmæglerselskaberne og øvrige deltagende virksom‐
heder har ligeledes krav på at få optaget kortfattede bemærk‐
ninger til konklusionen af undersøgelsen i forbindelse med
offentliggørelse af denne, hvis bemærkningerne er modtaget
inden for en af Finanstilsynet fastlagt tidsfrist.
Undersøgelserne har ikke sammenhæng med de lignende
undersøgelser, konkurrencemyndighederne foretager. Dog
skal det sikres, at der ikke på samme tid foretages ensartede
undersøgelser uafhængigt af hinanden.
Til § 228
Den gældende § 347 b i lov om finansiel virksomhed
giver i stk. 1-6 Finanstilsynet mulighed for at påbyde en
finansiel virksomhed, herunder et fondsmæglerselskab, eller
en finansiel holdingvirksomhed, herunder en fondsmægler‐
holdingvirksomhed, at lade foretage og afholde udgifterne
til, at der foretages en uvildig undersøgelse af et eller flere
forhold i den finansielle virksomhed, herunder fondsmæg‐
lerselskabet, eller den finansielle holdingvirksomhed, herun‐
der fondsmæglerholdingvirksomheden, såfremt Finanstilsy‐
net vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet
med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstil‐
synet sædvanligt forekommende undersøgelse.
Bestemmelserne foreslås videreført fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 228 fastsætter Finanstilsynets beføjelse
til at påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til
en uvildig undersøgelse.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet kan påby‐
de et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig
undersøgelse af et eller flere forhold i fondsmæglerselska‐
bet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, såfremt Finans‐
tilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for til‐
synet med fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet
sædvanligt forekommende undersøgelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
efter en konkret vurdering kan give påbud til et fondsmæg‐
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed om at
lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersø‐
gelse. Der skal være tale om en situation, hvor Finanstilsy‐
net finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en uvildig
undersøgelse. Det er afgørende, at Finanstilsynet vurderer, at
der er tale om et forhold af væsentlig betydning for tilsynet
med det pågældende fondsmæglerselskab eller den pågæl‐
dende fondsmæglerholdingvirksomhed.
Bestemmelsen skal ikke kunne finde anvendelse på under‐
søgelser, som er sædvanligt forekommende i Finanstilsynets
almindelige tilsynsvirksomhed. Begrænsningen skal medvir‐
ke til at sikre, at bestemmelsen alene anvendes i helt særlige
situationer, som ikke ligger inden for Finanstilsynets almin‐
delige virke og kompetenceområde. Det kan bl.a. indgå i
vurderingen, om der kræves en særlig indsigt for at tage stil‐
ling til det pågældende forhold, og om der er tale om usæd‐
vanlige risici, der er særlige for det konkrete fondsmægler‐
selskab eller den konkrete fondsmæglerholdingvirksomhed,
eller det er aktuelt for hele branchen.
En uvildig undersøgelse kan eksempelvis bestå af sagkyn‐
diges gennemgang af det pågældende fondsmæglerselskabs
eller fondsmæglerholdingvirksomheds transaktioner med en
ejer af en kvalificeret andel – eksempelvis en fond – med
henblik på en vurdering af, om transaktionerne er sket på
markedsvilkår.
Endvidere kan der være tilfælde, hvor et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har påtaget
sig nogle usædvanlige risici, som fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden måske selv kan have
vanskeligt ved at overskue og redegøre for, og som det er
væsentligt for Finanstilsynet at få klarlagt.
Bestemmelsen vil således give Finanstilsynet mulighed
for, uden omkostninger for Finanstilsynet, at trække på
ekspertviden, som ikke ellers er til stede i Finanstilsynet
på det pågældende område. En afgørelse om at udstede et
påbud om, at et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed skal afholde udgifterne til en uvildig
undersøgelse, vil skulle træffes af Finanstilsynets bestyrelse
efter lovforslagets § 223 i den gældende lov om finansiel
virksomhed. Afgørelsen vil som udgangspunkt ikke blive
offentliggjort, og undersøgelsen kan derfor gennemføres på
samme måde som Finanstilsynets øvrige undersøgelser uden
offentlighedens kendskab. Hvis en afgørelse om uvildig
undersøger er principiel eller har videregående betydelige
følger, vil der dog kunne være pligt til at offentliggøre afgø‐
relsen, jf. lovforslagets § 223, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, jf. §
354 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Det bemærkes i denne forbindelse, at en afgørelse er un‐
517
derlagt de almindelige forvaltningsretlige principper. Dette
indebærer bl.a., at det berørte fondsmæglerselskab eller den
berørte fondsmæglerholdingvirksomhed forud for afgørelsen
vil være blevet hørt i sagen, og dermed have haft mulighed
for at komme med eventuelle indvendinger mod, at den
pågældende undersøgelse iværksættes, samt redegøre for
det forhold, som er undersøgelsens genstand. Afgørelsen
skal ligeledes overholde proportionalitetsprincippet, således
at den byrde, det er for fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden at skulle afholde udgifterne til
undersøgelsen, skal stå i rimeligt forhold til det mål, der
ønskes opnået ved undersøgelsen.
Det pågældende fondsmæglerselskab eller den pågælden‐
de fondsmæglerholdingvirksomhed vil kunne indbringe Fi‐
nanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet. En anke til
Erhvervsankenævnet har som udgangspunkt ikke opsætten‐
de virkning. Såfremt fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden måtte få medhold ved Erhvervsan‐
kenævnet, vil Finanstilsynet skulle dække de udgifter til et
rimeligt honorar til de sagkyndige personer, som fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden måtte
have haft.
Eftersom det er fondsmæglerselskabet eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden, der er blevet påbudt at lade foretage
og afholde udgifterne til den uvildige undersøgelse, indgås
kontrakten mellem fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden og de sagkyndige personer. Dette
medfører, at Finanstilsynet ikke er kontrahent og dermed,
at undersøgelsen ikke skal sendes i udbud eller annonce‐
res. Formålet hermed er dels at sikre hensynet til en hur‐
tig og effektiv tilsynsvirksomhed dels hensynet til ikke at
offentliggøre oplysninger om fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden og indholdet af den uvil‐
dige undersøgelse på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger
en afgørelse, der konstaterer en overtrædelse af tilsynslov‐
givningen, men alene en afgørelse om indledning af en un‐
dersøgelse. Herved iagttages også Finanstilsynets tavsheds‐
pligt, jf. lovforslagets § 254-258.
Efterkommes et påbud givet efter i medfør af lovforslagets
§ 228, stk. 1, 1. pkt., ikke, kan et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed straffes med bøde, med‐
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 228, stk. 1, 1. pkt., er et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed ikke foretager og afholder udgifterne til en uvildig un‐
dersøgelse af et eller flere forhold i til fondsmæglerselska‐
bet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, efter påbud fra
Finanstilsynet herom, kan fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovfor‐
slagets § 267, stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at den uvildige undersøgelses
resultater efter stk. 1, 1 pkt., skal afgives i en skriftlig rap‐
port, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat
tidspunkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
i forbindelse med et påbud til et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed om at lade foretage en
uvildig undersøgelse i afgørelsen med påbuddet beskriver
nærmere, hvori undersøgelsen skal bestå, hvordan undersø‐
gelsen skal gennemføres, og hvornår der skal foreligge en
endelig skriftlig rapport fra de sagkyndige personer. Finans‐
tilsynet kan således fastsætte nærmere om indholdet af un‐
dersøgelsen, og hvordan den skal forløbe. Finanstilsynet kan
eksempelvis tage stilling til, hvor stor en stikprøve en data‐
undersøgelse skal bero på, eller hvilket medie eller format
data skal udleveres på til de sagkyndige personer.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at Finanstilsynet kan bestem‐
me, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal
foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i for‐
bindelse med undersøgelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan kræve, at de sagkyndige personer løbende skal foretage
afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse
med undersøgelsen. Dette giver Finanstilsynet mulighed for,
eksempelvis på ugentlige møder, at modtage nødvendige
oplysninger om undersøgelsens stade, foreløbige resultater,
fremtidige forløb mv.
Løbende afrapportering til Finanstilsynet kan medvirke til,
at Finanstilsynet løbende kan vurdere, om undersøgelsen er
på rette spor, og om undersøgelsen eventuelt skal suppleres
med andre tilsynsaktiviteter.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at den uvildige undersøgelse
skal foretages af en eller flere sagkyndige personer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at undersøgelsen
skal foretages af eksempelvis advokater, revisorer eller an‐
dre finansielle rådgivere med sagkundskab inden for det
pågældende område.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden udpeger de sagkyndige
personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden selv udpe‐
ger den eller de sagkyndige personer.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at Finanstilsynet skal godken‐
de de foreslåede sagkyndige personer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan foreslå andre sagkyndige personer end de af fondsmæg‐
lerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden udpe‐
gede, hvis de indstillede sagkyndige ikke vurderes egnede
og uvildige.
For at sikre, at der er tale om uvildige personer i forhold
til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom‐
heden skal Finanstilsynet således godkende den eller de
sagkyndige personer, som fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden lader foretage den uvildige un‐
dersøgelse. Det centrale for Finanstilsynets afgørelse er, om
den eller de sagkyndige har tilknytning til fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, eller om der
i øvrigt foreligger forhold, hvorefter der efter Finanstilsynets
518
vurdering kan rejses tvivl om de pågældendes uvildighed i
forhold til denne. Såfremt Finanstilsynet ikke kan godkende
den eller udpege en ny sagkyndig person, gentages procedu‐
ren, indtil Finanstilsynet kan godkende den eller de udpege‐
de personer. En manglende godkendelse fra Finanstilsynet
skal begrundes i forhold til virksomheden mv.
Det vil være Finanstilsynets bestyrelse, der samtidig med
afgørelsen om påbuddet tager stilling til, om den eller de
sagkyndige personer, som fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden har indstillet, kan udpeges, el‐
ler om der skal vælges en anden.
Det foreslås i stk. 3, at fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden skal give de sagkyndige per‐
soner de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen
af den uvildige undersøgelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det skal sikres,
at det er muligt for de sagkyndige personer at få de op‐
lysninger, som de finder nødvendige for undersøgelsen af
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den, og at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden er forpligtet til at levere de af de sagkyndige
personer efterspurgte oplysninger.
Fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirk‐
somhedens videregivelse af fortrolige oplysninger til de sag‐
kyndige personer vil være berettiget efter den lovforslagets
§ 114, stk. 1. Dette betyder, at de sagkyndige personer vil
være omfattet af tavshedspligten efter lovforslagets § 114,
stk. 2.
Overtrædelse af lovforslagets § 228, stk. 3, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 228, stk. 3, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke give
de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendi‐
ge for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse efter
det foreslåede stk. 1, kan fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden straffes med bøde, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, at de sagkyndige personer skal udle‐
vere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til
Finanstilsynet senest samtidigt med, at rapporten udleveres
til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom‐
heden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de sagkyndige
desuagtet ovenstående er forpligtede til at udlevere en kopi
af den skriftlige rapport til Finanstilsynet senest samtidigt
med, at rapporten udleveres til fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden.
Selvom det er Finanstilsynet, som afgør, hvilke personer
der skal foretage den uvildige undersøgelse, er det efter
stk. 1 fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirk‐
somheden, som inden for rammerne fastsat i Finanstilsynets
afgørelse om påbuddet, indgår kontrakten om gennemførel‐
sen af undersøgelsen med den eller de sagkyndige person‐
er, ligesom det er fondsmæglerselskabet eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden, der afholder udgifterne hertil. Det
er derfor også fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden, der er den direkte modtager af undersø‐
gelsens resultater. Den foreslåede bestemmelse skal derfor
sikre, at Finanstilsynet får en kopi af den uvildige undersø‐
gers skriftlige rapport.
Det foreslås i stk. 5, at de sagkyndige personer straks
skal give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bli‐
ver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige un‐
dersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsentlig betyd‐
ning for fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholding‐
virksomhedens risikoprofil eller forretningsmodel, og som
for fondsmæglerselskabets vedkommende kan medføre en
ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig
således, at fondsmæglerselskabet vil miste sin tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at Finanstilsynet bli‐
ver orienteret straks, hvis de sagkyndige personer bliver op‐
mærksomme på forhold, som tyder på, at fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden kan være på
vej ud i økonomiske vanskeligheder, eksempelvis på grund
af væsentlige tab på fondsmæglerselskabets eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomhedens beholdning af værdipapirer. I til‐
fælde af, at de sagkyndige personer får oplysninger om for‐
hold, der tyder på, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden ikke overholder kravene til kapital
og solvens eller likviditet, skal de sagkyndige derfor straks
underrette Finanstilsynet herom.
Det foreslås i stk. 6, at hvis den sagkyndige person på
grund af dennes særlige forhold ikke kan videregive oplys‐
ningerne i henhold til stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan un‐
derretning af Finanstilsynet ske af andre end den sagkyndige
person, herunder af fondsmæglerselskabet eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis der hos
den sagkyndige person foreligger særlige forhold, der gør,
at denne ikke kan videregive oplysningerne i forbindelse
med undersøgelsen til Finanstilsynet, kan den sagkyndige
i stedet videregive oplysningerne til fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden, som derefter skal
videregive disse til Finanstilsynet.
Der tænkes på de tilfælde, hvor den sagkyndige person
er advokat, som muligvis ikke kan videregive oplysningerne
til Finanstilsynet uden at overskride de advokatetiske/retli‐
ge rammer. Med muligheden for, at fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden kan videresende de
relevante oplysninger til Finanstilsynet, kan advokaterne
opretholde fortrolighedsforholdet med klienten, idet det på
denne måde er fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden, der forpligtes til at videregive oplysnin‐
gerne til Finanstilsynet.
Det skal klart fremgå af opdraget, der ligger til grund for
den uvildige undersøgelse, at der foreligger særlige forhold,
som berettiger den sagkyndige person til at videregive op‐
lysningerne til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden, som herefter forpligtes til at videregive
519
disse til Finanstilsynet. Disse særlige forhold bør samtidig
beskrives.
Oplysningerne fra den sagkyndige person skal modtages
skriftligt og skal videre gives til Finanstilsynet i uænd‐
ret form. Hvis fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden tilsidesætter denne forpligtelse, eller hvis
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den redigerer i oplysningerne, kan fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med bøde.
Overtrædelse af lovforslagets § 228, stk. 6, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 228, stk. 6, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke vide‐
regiver oplysningerne i henhold til det foreslåede stk. 4 og
5 til Finanstilsynet, hvis den sagkyndige person på grund af
særlige forhold er forhindret i at underrette Finanstilsynet,
kan underretning af Finanstilsynet ske af andre end den
sagkyndige person, herunder af fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden, kan fondsmæglerselska‐
bet eller fondsmæglerholdingvirksomheden straffes med bø‐
de, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Til § 229
Den gældende § 347 c i lov om finansiel virksomhed
giver i stk. 1-5 Finanstilsynet mulighed for at påbyde en
finansiel virksomhed, herunder et fondsmæglerselskab, en
finansiel holdingvirksomhed, herunder en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed, eller en forsikringsholdingvirksomhed at
lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden
i en periode på op til seks måneder med henblik på at
varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vur‐
derer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning
hertil. Tilsvarende gælder filialer her i landet af finansielle
virksomheder med tilladelse i et andet land i eller uden for
Den Europæiske Union eller et land, som Den Europæiske
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder samt filialer her i
landet af investeringsselskaber med redaktionelle ændringer
og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 229 fastsætter Finanstilsynets beføjel‐
se til at påbyde fondsmæglerselskaber eller fondsmægler‐
holdingvirksomheder samt filialer her i landet af uden‐
landske investeringsselskaber at lade sagkyndige personer
følge fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksom‐
heden eller den udenlandske filial med henblik på at vare‐
tage Finanstilsynets virksomhed.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet kan påby‐
de et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den i en periode på op til seks måneder med henblik på
at varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet
vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning
hertil.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt i situa‐
tioner, hvor Finanstilsynet eksempelvis har givet et fonds‐
mæglerselskab påbud for utilstrækkelige foranstaltninger til
bekæmpelse af finansiel kriminalitet, herunder hvidvask og
terrorfinansiering, og hvor Finanstilsynet vurderer, at der er
behov for i den forbindelse at følge fondsmæglerselskabets
efterlevelse af det udstedte påbud.
Det forudsættes endvidere, at bestemmelsen anvendes i
situationer, hvor Finanstilsynet i øvrigt efter en konkret vur‐
dering finder, at der er væsentlige forhold, der giver anled‐
ning til at følge det pågældende fondsmæglerselskab eller
den pågældende fondsmæglerholdingvirksomhed med hen‐
blik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed. Med den
foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet således som led
i den forebyggende indsats mod eksempelvis finansiel kri‐
minalitet, herunder hvidvask og terrorfinansiering, få bedre
mulighed for på et tidligere tidspunkt at få et øget indblik
i informationer fra fondsmæglerselskaber og fondsmægler‐
holdingvirksomheder for derigennem at kunne afdække mu‐
lige risici for overtrædelse af reglerne.
Bestemmelsen vil på den baggrund kunne anvendes af
Finanstilsynet i alle tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at
der er særlig anledning hertil med henblik på varetagelsen
af Finanstilsynets virksomhed og vil bl.a. kunne anvendes
samtidig med udstedelse af påbud, påtaler, politianmeldelse,
risikooplysning eller et andet reaktionsvalg, som Finanstil‐
synet udsteder med hjemmel i samtlige regler, der henhører
under Finanstilsynets tilsynsområde. Finanstilsynet vil i den
forbindelse bl.a. kunne udpege sagkyndige personer til at
vurdere kvaliteten af systemer og kontroller og til at verifi‐
cere oplysninger, der er videregivet fra et fondsmæglersel‐
skab m.v. til Finanstilsynet. Med lovbestemmelsen kan de
sagkyndige foretage selvstændige vurderinger i deres egen‐
skab af sagkyndige, og Finanstilsynet vil kunne inddrage
den sagkyndiges vurderinger i den pågældende sag.
Den sagkyndiges vurdering vil ikke blive lagt uprøvet til
grund i Finanstilsynets behandling af sagen.
Bestemmelsen indebærer, at den sagkyndige person udpe‐
ges i en periode på op til maksimalt seks måneder. Det
forudsættes dog, at udpegningen almindeligvis vil have en
længde på mellem seks til otte uger. Der vil dog kunne
være behov for, at udpegningen skal vare op mod seks
måneder. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis
Finanstilsynet har grund til at antage, at der foreligger me‐
get omfattende eller komplekse mangler i det pågældende
fondsmæglerselskab eller den pågældende fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed. Det vil eksempelvis også kunne være be‐
grundet i det pågældende fondsmæglerselskabs eller den
pågældende fondsmæglerholdingvirksomheds størrelse eller
komplekse organisation.
Det vil være Finanstilsynet, der i forbindelse med udpeg‐
ningen af de pågældende personer, fastsætter, hvor længe de
sagkyndige personer vil skulle følge driften af fondsmægler‐
520
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden. Ved fast‐
sættelsen af perioden skal Finanstilsynet foretage en pro‐
portionalitetsafvejning, der inddrager risikoen for regelover‐
trædelser og de konstaterede forhold, der begrunder påbud‐
det. Den sagkyndige person vil kunne genudpeges, og det
forudsættes, at der forud for hver genudpegning foretages en
selvstændig vurdering af, om kriterierne for udpegning efter
stk. 1 fortsat er opfyldt.
Et eksempel på en situation, hvor Finanstilsynet vil kunne
udpege en sagkyndig person, er hvor Finanstilsynet eksem‐
pelvis har fastsat et individuelt højere krav til kapitalgrund‐
laget efter lovforslagets § 121, uden at fondsmæglerselska‐
bet er forventeligt nødlidende, jf. lovforslagets § 165, men
hvor Finanstilsynet alligevel vurderer, at situationen er til‐
strækkelig alvorlig til en proaktiv tilgang med henblik på at
sikre efterlevelse af påbuddet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det samme gælder for
filialer omfattet af §§ 5 og 7.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynets
beføjelse til at påbyde et fondsmæglerselskab eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed at lade sagkyndige personer føl‐
ge fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksom‐
heden med henblik på at varetage Finanstilsynets virksom‐
hed tilsvarende finder anvendelse på filialer her i landet af
investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, samt filialer her i
landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de. Bestemmelsen finder anvendelse med de afvigelser, som
filialforholdet nødvendiggør.
Efterkommes et påbud givet efter i medfør af lovforsla‐
gets § 229, stk. 1, ikke, kan et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed straffes med bøde, med‐
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 229, stk. 1, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed ikke lader
en eller flere sagkyndige personer følge fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden i en periode
på op til seks måneder efter påbud herom fra Finanstil‐
synet, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 267, stk.
1.
Det foreslås i stk. 2, at et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, der har modtaget et påbud
efter stk. 1, skal give de sagkyndige personer de oplysnin‐
ger og den adgang til møder, der er nødvendige, for at
de sagkyndige kan følge den daglige drift i fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, herunder
bestyrelsesmøder, direktionsmøder og generalforsamlinger,
samt virksomhedens filialer med henblik på indhentelse af
oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de sagkyndi‐
ge personer vil skulle følge den daglige drift på vegne
af Finanstilsynet og vil i den forbindelse skulle opfylde
de krav til offentlig forvaltning, der følger af bl.a. retssik‐
kerhedsloven, herunder forbuddet mod selvinkriminering
i retssikkerhedslovens § 10. Hvis den sagkyndige således
får en konkret mistanke om, at fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden eller en enkeltperson i
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,
gælder oplysningspligten efter lovforslagets § 232, stk. 2,
ikke i forhold til denne mistænkte, medmindre det kan ude‐
lukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have
betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertræ‐
delse. Retssikkerhedsloven vil ikke være til hinder for, at
ansatte m.v. i et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed frivilligt meddeler oplysninger til den
sagkyndige om forhold, der vedrører en konkret mistanke
om, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirk‐
somheden som sådan har begået et strafbart forhold. Den
sagkyndige vil desuden efter omstændighederne også skulle
vejlede den mistænkte om, at den pågældende ikke har pligt
til at meddele oplysninger, som kan have betydning for be‐
dømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
De sagkyndige personer vil være omfattet af tavsheds‐
pligtsbestemmelsen i lovforslagets § 255, stk. 1, 2. pkt. Den
sagkyndige person vil således kunne få adgang til samtlige
informationer og data fra fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden, som vedkommende vurderer
er relevant for opgavevaretagelsen i henhold til Finanstilsy‐
nets påbud, ligesom personen kan overvære alle møder og
øvrige relevante beslutningsfora i fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden.
Det er Finanstilsynet, der i forbindelse med udpegningen
vil skulle fastsætte vilkårene for, hvordan de sagkyndige
personer vil skulle følge den daglige drift af fondsmægler‐
selskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden. Med ud‐
trykket den daglige drift sigtes til alle dele af virksomhe‐
den m.v., som er underlagt Finanstilsynets tilsynskompeten‐
ce. Det forudsættes i den forbindelse, at Finanstilsynet og
de sagkyndige personer har en bred skønsbeføjelse til at
fastlægge, hvad der i den konkrete situation forstås ved
daglig drift. I sager, hvor et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed påbydes, at en sagkyndig
person skal følge et fondsmæglerselskabs eller fondsmæg‐
lerholdingvirksomhedens daglige drift som følge af et andet
påbud, forudsættes de sagkyndige personers opgavevareta‐
gelse afgrænset med udgangspunkt i det udstedte påbuds
indhold og formål. Det vil således være afgrænsede dele af
eksempelvis et fondsmæglerselskabs eller en fondsmægler‐
holdingvirksomheds forretningsområder eller driftsområder,
der vil være genstand for en sagkyndiges observatørarbejde.
Det forudsættes, at de sagkyndige personer i selskabsretlig
henseende alene fungerer som observatører. Det indebærer,
at de sagkyndige personer ikke vil være omfattet af regler‐
ne om ledelses- og erstatningsansvar efter selskabslovens
regler m.v., og de vil derfor ikke kunne pådrage sig et
521
ansvar for de beslutninger, der træffes på eksempelvis fonds‐
mæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens
bestyrelsesmøder m.v., ligesom sagkyndige personer ikke
vil kunne pålægges erstatningsansvar for beslutninger, der
træffes af ledelsen i fondsmæglerselskabet eller i fondsmæg‐
lerholdingvirksomheden. Modsat vil et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed også være beskyt‐
tet af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Det vil
bl.a. betyde, at en sagkyndig person ikke vil kunne tiltvinge
sig adgang til aflåste rum.
Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændringer af ledelsens
og bestyrelsens ansvar. De sagkyndige personer har alene til
formål at følge fondsmæglerselskaber eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder med henblik på at foretage observationer
og indhente oplysninger til Finanstilsynet. Det forhold, at de
sagkyndige personer deltager i møder på vegne af Finanstil‐
synet, vil således ikke kunne indebære en accept eller anden
tilkendegivelse vedrørende bestyrelsens beslutninger eller
fremgangsmåde. De sagkyndige personers deltagelse vil li‐
geledes ikke kunne tillægges betydning ved Finanstilsynets
valg af reaktionsmuligheder over for et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed eller på anden vis
have virkning i forhold til muligheden for at pålægge straf‐
ansvar for fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden eller dets ledelse m.v.
Overtrædelse af lovforslagets § 229, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 229, stk. 2, er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der har
modtaget et påbud efter det foreslåede stk. 1, ikke giver
de sagkyndige personer de oplysninger og den adgang til
møder, der er nødvendige, for at de sagkyndige personer
kan følge den daglige drift i fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden, herunder bestyrelsesmø‐
der, direktionsmøder og generalforsamlinger, samt dens
filialer med henblik på indhentelse af oplysninger, kan
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at de sagkyndige personer
i forbindelse med observationen af den daglige drift i fonds‐
mæglerselskabet eller i fondsmæglerholdingvirksomheden
skal orientere Finanstilsynet om forhold af væsentlig betyd‐
ning for Finanstilsynets virksomhed.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet kan fastsætte
vilkår for orienteringen.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at Finanstilsynet bli‐
ver orienteret, hvis den sagkyndige person bliver opmærk‐
som på forhold, som indikerer mulige risici for overtrædelse
af den finansielle lovgivning. Formålet er, at Finanstilsynet
får mulighed for hurtigere at reagere på oplysninger om
det pågældende fondsmæglerselskabs eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheds tilstand som et supplement til de indgrebs‐
muligheder, som Finanstilsynet er tildelt efter gældende ret,
eksempelvis ved udstedelse af påbud.
Det forudsættes med bestemmelsen, at Finanstilsynet fort‐
sat vil tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed i overensstemmel‐
se med lovforslagets § 221, hvilket bl.a. indebærer, at tilret‐
telæggelsen vil skulle ske ud fra et væsentlighedshensyn,
hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potenti‐
elle risici eller skadevirkninger.
Finanstilsynet vil som ved behandlingen af øvrige tilsyns‐
sager skulle foretage en sædvanlig prioritering af tilsynsind‐
satsen ud fra en risikobaseret tilgang, bl.a. under hensynta‐
gen til øvrige tilsynssager under behandling af Finanstilsy‐
net. Det forhold, at Finanstilsynet udpeger en sagkyndig
person til at følge et fondsmæglerselskabs eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomheds daglige drift, påvirker således
ikke Finanstilsynets mulighed for på et senere tidspunkt at
træffe afgørelse vedrørende forhold, som blev konstateret
eller kunne være konstateret i forbindelse med en sagkyndig
persons observationer.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at de sagkyndige personer
udpeges af Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at udgifterne til de sagkyndi‐
ge personer kan foreløbigt udredes af Finanstilsynet, men
afholdes endeligt af det berørte fondsmæglerselskab eller
den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at Finanstilsynet kan kræ‐
ve forudgående eller løbende betaling eller sikkerhedsstillel‐
se fra fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirk‐
somheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er Finans‐
tilsynet, der afgør, om en sagkyndig person er egnet til at
varetage opgaven og har den fornødne sagkundskab og uvil‐
dighed. Det indebærer bl.a., at Finanstilsynet i forbindelse
med udpegningen påser, at den sagkyndige person opfylder
kravene til habilitet i forvaltningslovens kapitel 2. Det inde‐
bærer bl.a., at den pågældende ikke må have en særlig per‐
sonlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, og at der i
øvrigt ikke må foreligge omstændigheder, som er egnet til at
vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Bestemmelsen
har til formål at sikre, at der ikke foreligger omstændighe‐
der, der er egnede til at rejse tvivl om sagkyndige perso‐
ners fuldstændige upartiskhed fra det berørte fondsmægler‐
selskab eller den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed og
loyalitet til Finanstilsynet som opdragsgiver.
Ved »sagkyndig person« forstås, at den pågældende har
sagkundskab inden for det område, som har givet anledning
til at udpege vedkommende. Opgavevaretagelsen vil typisk
kunne udføres af en advokat, revisor eller anden ekstern fi‐
nansiel rådgiver. Herudover vil Finanstilsynet kunne udpege
en medarbejder i Finanstilsynet.
Finanstilsynet vil på ethvert tidspunkt kunne bestemme, at
en sagkyndig person skal ophøre med at følge et fondsmæg‐
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herun‐
der hvis Finanstilsynet vurderer, at en sagkyndig person ikke
længere opfylder de fastsatte krav til sagkundskab og uvil‐
522
dighed, eller fordi formålet med udpegningen ikke længere
er til stede.
At det er Finanstilsynet, der udpeger og antager sagkyndi‐
ge personer, indebærer endvidere, at det vil være Finanstil‐
synet, der er den eller de sagkyndige personers umiddelbare
kontraktpart og ikke det berørte fondsmæglerselskab eller
den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed. Der vil på den
baggrund ikke opstå et »klientforhold« mellem de sagkyndi‐
ge personer og fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomheden.
De sagkyndige personer vil skulle følge den daglige drift
på vegne af Finanstilsynet og vil dermed skulle opfylde de
krav, der stilles til den offentlige forvaltning, der – ud over
retssikkerhedsloven der er nærmere omtalt ovenfor – bl.a.
omfatter iagttagelse af forvaltningsloven og offentlighedslo‐
ven.
Udgifter til sagkyndige personer udredes foreløbigt af
Finanstilsynet, men afholdes endeligt af det berørte fonds‐
mæglerselskab eller den berørte fondsmæglerholdingvirk‐
somhed. Dette indebærer, at udgifterne til de sagkyndige
personerss virke dog i sidste ende vil skulle afholdes af
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
den.
Finanstilsynet kan kræve forudgående eller løbende be‐
taling eller sikkerhedsstillelse fra fondsmæglerselskabet el‐
ler fondsmæglerholdingvirksomheden. Det forudsættes, at
afregning sker på timebasis og beregnes på baggrund af en
fast timesats inklusive et tillæg for eventuelle yderligere om‐
kostninger forbundet med de sagkyndige personers udførel‐
se af funktionen, eksempelvis for rejseudgifter, udlæg m.v.
Et påbud om at lade en eller flere sagkyndige personer føl‐
ge et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed i en nærmere fastsat periode vil kunne indbringes
for Erhvervsankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen
er meddelt fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden, jf. lovforslagets § 275, stk. 1.
Det foreslås i stk. 5, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om de sagkyndige personer, herunder om
udpegning og honorering
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsmini‐
steren får beføjelse til at fastsætte nærmere regler om de
sagkyndige personer, herunder om udpegning og honore‐
ring.
Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.
Til § 230
Den gældende § 344, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel
virksomhed fastlægger, at Finanstilsynet kontrollerer, at reg‐
lerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrap‐
porter i §§ 183-193 og i regler udstedt i medfør af § 196
er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt
omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et
reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapital‐
markeder. Af lovens § 1, stk. 2, følger det, at bestemmel‐
sen tillige finder anvendelse på finansielle holdingselskaber,
herunder fondsmæglerholdingvirksomheder.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 24,
stk. 4, litra h, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF
(Gennemsigtighedsdirektivet).
Den foreslåede § 230 fastsætter Finanstilsynets kompeten‐
ce til at kontrollere, at reglerne for finansiel information i
årsrapporter og delårsrapporter er overholdt.
Det foreslås i § 230, at Finanstilsynet kontrollerer, at reg‐
lerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrap‐
porter i §§ 143, 146-154 og i regler udstedt i medfør af §
157 er overholdt for fondsmæglerselskaber og fondsmægler‐
holdingvirksomheder, som har udstedt omsættelige værdipa‐
pirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. §
213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal udføre regnskabskontrol med fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder, hvis aktier er optaget til
handel på et reguleret marked, som virksomheder, der ude‐
lukkende har optaget gældsinstrumenter (obligationer) til
handel samme sted.
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig‐
hed har udstedt retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014
om håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger
(regnskabskontrol) med henblik på at sikre en ensartet kon‐
trol med anvendelsen af de internationale regnskabsstandar‐
der i EU, hvilket er med til at sikre tilliden til de finansielle
markeder. Formålet med regnskabskontrollen af årsrapporter
og delårsrapporter er at bidrage til en konsekvent anvendelse
af de relevante regnskabsregler og derved til gennemsigtig‐
heden af den finansielle information, der er relevant for de
beslutninger, som træffes af investorer og andre brugere af
års- og delårsrapporter.
Regnskabskontrollen bidrager dermed til at beskytte inve‐
storer og styrke markedstilliden. For at investorer og andre
brugere af års- og delårsrapporter er i stand til at sammen‐
ligne de finansielle oplysninger fra forskellige udstedere, er
det vigtigt, at disse oplysninger er baseret på en korrekt
og konsekvent anvendelse af regnskabsreglerne, således at
ensartede forhold indregnes, præsenteres og måles på en
ensartet måde.
Regnskabskontrollen varetages af Finanstilsynet som
kompetent myndighed i forhold til bestemmelserne i gen‐
nemsigtighedsdirektivet med ansvar for at varetage de for‐
pligtelser, der følger af direktivet, og sikre anvendelse af
bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktivet.
Til § 231
Den gældende § 344 c i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1-3 Finanstilsynets forpligtelse til at påse, at
523
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska‐
ber I opfylder kravene til at anvende interne metoder til be‐
regning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrund‐
lagskrav samt Finanstilsynets beføjelse til at sanktionere
manglende opfyldelse af kravene.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger,
der følger en direktivnær implementering af IFD. Der er ik‐
ke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede bestem‐
melser ud over, hvad der følger af IFD, hvorefter anvendelse
af interne metoder er begrænset til interne modeller til be‐
regning af kapitalgrundlagskravet for positioner i handelsbe‐
holdningen.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 37 og
artikel 40, stk. 1, litra d, i IFD, jf. artikel 39, stk. 2, litra a.
Den foreslåede § 231 fastsætter regler i relation til anven‐
delse af interne modeller til beregning af kapitalgrundlags‐
kravet for positioner i handelsbeholdningen.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet regelmæssigt og
mindst hvert tredje år påser, at fondsmæglerselskaber, der
ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og
ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som
har tilladelse til at anvende den alternative metode med
interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravet for
positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 22 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel‐
skaber, opfylder kravene til at benytte de interne modeller.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse til
Finanstilsynet til at påse overholdelse af kravene til anven‐
delse af interne modeller til den alternative metode med
interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravet for
positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 22 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 om til‐
synsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR), opfylder
kravene til at benytte de interne modeller.
Beregningen udgør en K-faktor for markedsrisiko i K-fak‐
torkravet, der er et af de kapitalgrundlagskrav, som fonds‐
mæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassi‐
ficering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæg‐
lerselskaber som fastsat i artikel 12, stk. 1, er omfattet af,
jf. artikel 11 i IFR. Det vil sige de fondsmæglerselskaber,
der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, der
indebærer en højere risiko for kunder, markeder eller sig
selv, og hvis størrelse betyder, at det er mere sandsynligt,
at de medfører betydelige negative virkninger for kunder
og markeder, hvis de risici, der er forbundet med deres
virksomhed, opstår, eller hvis de går konkurs.
Af artikel 22 i IFR fremgår de metoder, der er tilladt
at anvende ved beregningen af kapitalgrundlagskravet for
positioner i handelsbeholdningen for et investeringsselskab,
der handler for egen regning, enten på egne eller en kundes
vegne. En af disse modeller er den alternative metode med
interne modeller, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
(CRR).
Det følger af kapitel 1b i CRR, jf. artikel 325 az, stk.
2, at Finanstilsynet giver tilladelse til at anvende den alter‐
native metode med interne modeller til beregning af kapital‐
grundlagskravet for positioner i handelsbeholdningen, når
fondsmæglerselskabet opfylder nærmere angivne krav. Det
vil sige, at fondsmæglerselskaber skal ansøge om og opnå
tilladelse til at anvende en intern model i henhold til regler‐
ne herfor i CRR.
Med den foreslåede bestemmelse skal Finanstilsynets kon‐
trol af et fondsmæglerselskabs anvendelse af en intern mo‐
del gennemføres regelmæssigt og mindst hvert tredje år.
Vurderer Finanstilsynet, at der er væsentlige mangler i
fondsmæglerselskabets interne model, skal Finanstilsynet
sikre, at manglerne udbedres eller tage passende skridt til
begrænsning af følgerne af manglerne. Finanstilsynet vil
foretage en konkret vurdering af, om Finanstilsynet skal
inddrage eller begrænse fondsmæglerselskabets tilladelse til
at anvende den interne model, eller om Finanstilsynet skal
påbyde fondsmæglerselskabet et tillæg til kapitalgrundlags‐
kravet eller andre foranstaltninger til at begrænse følgerne
af den manglende overholdelse af kravene til at benytte en
intern model, jf. den foreslåede stk. 2 og stk. 4-6. I sin
vurdering lægger Finanstilsynet bl.a. vægt på, i hvilket om‐
fang fondsmæglerselskabet kan godtgøre, at den manglende
opfyldelse af kravene til anvendelsen af den interne model
er uvæsentlig i forhold til fondsmæglerselskabets kapital‐
grundlag og interne risikostyring, jf. den foreslåede stk. 3. I
Finanstilsynets vurdering indgår også, om den manglende
opfyldelse skyldes ændringer i de risici, som fondsmægler‐
selskabet påtager som led i sin forretningsmodel, og/eller
ændringer i de generelle markedsbetingelser for fondsmæg‐
lerselskaberne, og om fondsmæglerselskabet kan godtgøre,
at det er i stand til at korrigere den interne model, så meto‐
den igen vil kunne opfylde kravene til at anvende modellen.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet inddrager et fonds‐
mæglerselskabs tilladelse til at anvende en intern model el‐
ler påbyder fondsmæglerselskabet at træffe passende foran‐
staltninger til at sikre, at modellen straks forbedres inden for
en fastsat frist, hvis der forekommer mange overskridelser,
jf. artikel 366 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter, der indikerer, at modellen ikke er nøjag‐
tig.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for
Finanstilsynet til at inddrage et fondsmæglerselskabs tilla‐
delse til at anvende en intern model eller påbyde fondsmæg‐
lerselskabet at træffe passende foranstaltninger til at sikre,
at modellen straks forbedres inden for en fastsat frist, hvis
backtesting af modellen, jf. artikel 366 i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (CRR), indikerer,
at modellen ikke er eller ikke længere er tilstrækkelig nøjag‐
tig.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at opfylder et fondsmægler‐
524
selskab, der har tilladelse til at anvende en intern model,
ikke kravene for anvendelse af interne modeller, skal fonds‐
mæglerselskabet over for Finanstilsynet enten godtgøre, at
virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig eller
fremlægge en plan og en tidsplan for opfyldelse af kravene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabet over for Finanstilsynet skal redegøre for håndte‐
ringen af manglende opfyldelse af kravene til at anvende
interne modeller, som kan indgå i Finanstilsynets vurdering
af tilsynsreaktion.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet fastsætter
krav om, at planen forbedres, når Finanstilsynet vurderer,
at det er usandsynligt, at planen fører til fuld opfyldelse af
kravene, eller at fristen ikke er passende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal vurdere og om nødvendigt fastsætte krav til fondsmæg‐
lerselskabets plan for håndtering af manglende opfyldelse af
kravene til at anvende interne modeller.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet inddrager et fonds‐
mæglerselskabs tilladelse til at anvende en intern model,
hvis Finanstilsynet vurderer, at det er usandsynligt, at fonds‐
mæglerselskabet vil opfylde kravene inden for den fastsatte
frist, eller fondsmæglerselskabet ikke på tilfredsstillende vis
har godtgjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er
uvæsentlig.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at Finanstilsynet
i tilfælde, hvor Finanstilsynet på baggrund af fondsmægler‐
selskabets plan for håndtering af manglende opfyldelse af
kravene for anvendelse af interne modeller og under hensyn‐
tagen til fondsmæglerselskabets forretningsmodel og interne
risikostyring, herunder eventuelle ændrede generelle mar‐
kedsbevægelser, vurderer det usandsynligt, at fondsmægler‐
selskabet kan opfylde kravene for anvendelse af modellen
inden for den fastsatte frist. Tilsvarende skal Finanstilsynet
inddrage tilladelsen, hvis fondsmæglerselskabet ikke kan
godtgøre, at virkningen af den manglende opfyldelse er
uvæsentlig.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet kan begrænse et
fondsmæglerselskabs tilladelse til områder, hvor kravene
opfyldes, eller til områder, hvor kravene vil kunne opfyldes
inden for en passende frist.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan begrænse et fondsmæglerselskabs tilladelse til at anven‐
de interne modeller til de områder, hvor fondsmæglerselska‐
bet kan godtgøre, at kravene for anvendelsen er opfyldt,
eller til områder, hvor fondsmæglerselskabet har godtgjort,
at kravene vil kunne opfyldes inden for en passende frist.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet kan påbyde fonds‐
mæglerselskabet et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller
andre foranstaltninger til at begrænse følgerne af den mang‐
lende overholdelse af kravene til anvendelse af interne mo‐
deller.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
for at imødegå væsentlige mangler i et fondsmæglerselskabs
interne model kan påbyde fondsmæglerselskabet et tillæg til
kapitalgrundlagskravet, jf. lovforslagets § 121, eller andre
foranstaltninger til at begrænse følgerne af den manglende
overholdelse af kravene til at benytte en intern model. Fi‐
nanstilsynet vil kunne fastsætte et tillæg til kapitalgrund‐
lagskravet, hvis Finanstilsynet vurderer, at den manglende
opfyldelse af kravene til anvendelse af den interne model
sandsynligvis vil medføre et utilstrækkeligt kapitalgrundlag.
Til § 232
Den gældende § 347 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 en pligt for finansielle virksomheder, herun‐
der fondsmæglerselskaber, finansielle holdingvirksomheder,
herunder fondsmæglerholdingvirksomheder, leverandører og
underleverandører til at give Finanstilsynet de oplysnin‐
ger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Det
samme gælder for filialer og tilknyttede agenter.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle
holdingvirksomheder, holdingselskaber med blandede akti‐
viteter, leverandører og underleverandører samt filialer her
i landet af investeringsselskaber med tilladelse i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område
med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der
er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede
bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører bl.a. artikel 69,
stk. 2, og artikel 85 i MiFID II samt artikel 4, stk. 3 og 5,
artikel 14, stk. 2, og artikel 19, litra a, i IFD.
Den foreslåede § 232 fastsætter, at Finanstilsynet kan ud‐
bede de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber,
fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle hol‐
dingvirksomheder, holdingselskaber med blandede aktivite‐
ter, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsy‐
net de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de nævnte ak‐
tører, der tilhører virksomhederne, samt leverandører og
underleverandører har pligt til at give Finanstilsynet de op‐
lysninger, som Finanstilsynet anmoder om som led i vareta‐
gelsen i sin tilsynsmyndighed.
En leverandør er i lovforslagets § 10, nr. 38, defineret som
en virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for out‐
sourcingvirksomheden. Underleverandører til leverandører
er ligeledes omfattet af bestemmelsen ved leverandørernes
videreoutsourcing til underleverandører, jf. lovforslagets §
10, nr. 39.
Det er Finanstilsynet, der vurderer, hvilke oplysninger der
er nødvendige for at udføre det fornødne tilsyn med over‐
holdelse af reglerne. Der er i princippet ingen begrænsning
i, hvad Finanstilsynet kan bede om, men der skal være en
sammenhæng mellem den ønskede oplysning og det regel‐
sæt, som Finanstilsynet i den konkrete situation påser over‐
holdelsen af. Finanstilsynet er i den forbindelse underlagt de
almindelige forvaltningsretlige regler.
525
Oplysningsforpligtelsen skal desuden iagttages under hen‐
syntagen til § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvalt‐
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det samme gælder for
filialer og tilknyttede agenter omfattet af § 3 og §§ 5 og 7.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det foreslåede
1. pkt. ligeledes finder anvendelse for filialer og tilknyttede
agenter omfattet af lovforslagets § 3 og §§ 5 og 7, som
omfatter filialer her i landet af investeringsselskaber med
tilladelse i et land inden og uden for Den Europæiske Uni‐
on og i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, og fsva. investeringsselskaber med
tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union og i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, tillige udpegede tilknyttede agenter her i landet.
Overtrædelse af lovforslagets § 232, stk. 1, kan straffes
med bøde eller fængsel op til fire måneder, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovfor‐
slagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 232, stk. 1, er de omfattede virksomheder. Det betyder,
at hvis et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed, et holding‐
selskab med blandede aktiviteter, leverandører, underleve‐
randører eller en filial og tilknyttede agenter omfattet af § 3
og §§ 5 og 7, ikke giver Finanstilsynet de oplysninger, der
er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, kan virksom‐
heden og dens ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil
fire måneder, jf. lovforslagets § 266, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at oplysninger afgivet efter stk. 1
hurtigst muligt skal berigtiges over for Finanstilsynet, hvis
virksomheden efterfølgende konstaterer et af forholdene i nr.
1 eller 2.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at oplysninger afgivet efter
stk. 1 hurtigst muligt skal berigtiges over for Finanstilsynet,
hvis oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet
for afgivelsen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at oplysninger afgivet efter stk.
1 hurtigst muligt skal berigtiges over for Finanstilsynet, hvis
oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvisende.
Med »hurtigst muligt« forstås, at der skal gives medde‐
lelse, så snart virksomheden bliver opmærksom på, at en
oplysning, som er meddelt til Finanstilsynet er ukorrekt eller
viser sig at være blevet misvisende. Med begrebet hurtigst
muligt er der rum for en konkret og individuel vurdering
i det enkelte tilfælde, herunder også under inddragelse af,
hvor alvorligt det i det enkelte tilfælde måtte være, at op‐
lysninger ikke har været korrekte. Hurtigst muligt vil efter
omstændighederne kunne give mulighed for en orientering
af den berørte virksomhedens ledelse, inden oplysningerne
berigtiges over for Finanstilsynet.
Et eksempel vil være, hvor Finanstilsynet bliver opmærk‐
som på fejlangivelser i oplysninger om virksomhedens for‐
hold indgivet til Finanstilsynet i forbindelse med eksempel‐
vis løbende indberetninger, jf. artikel 54 i IFR, eller under‐
søgelser og inspektioner, der er af betydning for Finanstilsy‐
nets retvisende billede af virksomhedens forretningsmodel
og forhold i øvrigt.
Med »har ikke været korrekte« forstås, at oplysningerne
materielt ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivel‐
sen af oplysningerne, eller at de på et senere tidspunkt er
blevet misvisende. Det vil eksempelvis være datamateriale,
som på tidspunktet for afgivelsen indeholdte forkerte værdi‐
er. Det forudsættes dog, at det ikke vil være nødvendigt at
berigtige mindre sproglige fejl eller lignende, der alene er af
ren redaktionel karakter, og som ikke er meningsforstyrren‐
de for meddelelsens indhold.
Det er ikke hensigten, at berigtigelsespligten skal fortolkes
videre, end hvad der gælder som følge af indfortolkningen
af en berigtigelsespligt i oplysningspligterne. Dette betyder
bl.a., at der ikke gælder en berigtigelsespligt, hvis eksempel‐
vis oplysninger er fejlagtige som følge af åbenlyse tastefejl.
Til § 233
Den gældende § 347 i lov om finansiel virksomhed giver
i stk. 3-6 Finanstilsynet mulighed for uden retskendelse at få
adgang til en finansiel virksomheds, herunder et fondsmæg‐
lerselskabs, eller en finansiel holdingvirksomheds, herunder
en fondsmæglerholdingvirksomheds, lokaler eller en fælles
datacentral, herunder de lokaler, hvorfra der udøves filial‐
virksomhed.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er tilsigtet materielle
ændringer, der følger med ikrafttrædelsen af IFD og IFR.
Den foreslåede § 233 fastsætter, at Finanstilsynet uden
retskendelse kan få adgang til lokaler.
Bestemmelsen gennemfører artikel 69, stk. 1 og 2, i Mi‐
FID II samt artikel 19 i IFD.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang
til forretningslokaler tilhørende et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder ved inspektio‐
ner.
Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med
den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til
at foretage inspektioner i forretningslokaler tilhørende virk‐
somheden, såkaldte on-site inspektioner, er omfattet af und‐
tagelsen til grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet har adgang
uden retskendelse til alle virksomhedens forretningslokaler,
dvs. både til hovedsæder, filialer og andre steder, samt til
it-systemer m.v.
Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang
til forretningslokaler og således ikke til private boliger. I
tilfælde, hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets
forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Finans‐
tilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med bestem‐
melsen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finanstilsynet kan
udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor
526
eksempelvis et fondsmæglerselskab måtte nægte at give Fi‐
nanstilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige
oplysninger eller modvirker en on-site inspektion. Det kan
eksempelvis dreje sig om situationer, hvor eksempelvis et
fondsmæglerselskab undtagelsesvist nægter Finanstilsynet
adgang til fondsmæglerselskabet i forbindelse med en ordi‐
nær on-site inspektion. Der kan også være tale om en krises‐
ituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgående
handling, og hvor en umiddelbar adgang til fondsmæglersel‐
skabet er en forudsætning for at håndtere situationen. Hvis
fondsmæglerselskabet undtagelsesvist skulle modarbejde en
on-site inspektion i disse situationer, er der ikke fundet bag‐
grund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang
til uden retskendelse at foretage inspektioner.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksom‐
heds forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nød‐
vendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksom‐
hed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger som eksempel‐
vis tvangsbøder.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendel‐
se kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er
en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den
finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ran‐
sagning anvendelse.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. tillige gælder blan‐
dede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med
blandede aktiviteter og enhver anden virksomhed, der ind‐
går i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, jf.
artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber, forudsat forudgående underretning af
andre berørte tilsynsmyndigheder.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 19, litra
c, i IFD, og indebærer, at Finanstilsynet i tilfælde, hvor
Finanstilsynet er koncerntilsynsførende skal have adgang
til alle virksomheder, der indgår i tilsynet med overholdel‐
sen af koncernkapitaltesten i henhold til artikel 8 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel‐
skaber (IFR), forudsat forudgående underretning af andre
berørte tilsynsmyndigheder.
En koncerntilsynsførende er i lovforslagets § 10, nr. 36,
defineret som en kompetent myndighed med ansvar for til‐
synet med, om moderinvesteringsselskaber i Den Europæ‐
iske Union, og investeringsselskaber, som kontrolleres af
moderinvesteringsholdingselskaber i Den Europæiske Uni‐
on eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Den
Europæiske Union, overholder koncernkapitaltesten.
Efter artikel 8 i IFD kan de kompetente myndigheder i
stedet for tilsynsmæssig konsolidering, dvs. opfyldelse af
kapitalgrundlagskrav m.v. på basis af den konsoliderede si‐
tuation, jf. artikel 7 i IFR, tillade opfyldelse af koncernkapi‐
taltesten i tilfælde af koncernstrukturer, der anses for at være
tilstrækkeligt enkle, forudsat at der ikke er betydelige risici
for kunder eller for markedet, der stammer fra fondsmægler‐
selskabskoncernen som helhed, som ellers ville kræve tilsyn
på konsolideret niveau.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til
de virksomheder, med hvilke et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed har særlig direkte eller
indirekte forbindelse, i det omfang det er nødvendigt for
at bedømme fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerhol‐
dingvirksomhedens økonomiske stilling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan indhente oplysninger samt foretage on-site inspektioner
hos et fondsmæglerselskabs moder-, datter- og søstervirk‐
somheder samt associerede virksomheder, jf. lovforslagets
§§ 225 og 232. Tilsvarende gælder for fondsmæglerholding‐
virksomheder. Finanstilsynet kan endvidere uden retsken‐
delse få adgang til disse virksomheder. For så vidt angår
forholdet til grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed
henvises til bemærkningerne under det foreslåede stk. 1.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finanstilsynet kan
få indsigt i transaktioner inden for en fondsmæglerselskabs‐
koncern, som måtte være af betydning for fondsmæglersel‐
skabets kunders, herunder investorers, sikkerhed.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan kræve alle
oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale,
udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk
lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk
person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finansstilsynet
kan få adgang til ethvert dokument eller andre oplysninger i
enhver form, som Finanstilsynet anser for at kunne være re‐
levante for varetagelsen af tilsynsvirksomheden, og modtage
eller tage kopi deraf. Dette omfatter eksisterende optagelser
af telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation eller an‐
dre fortegnelser over datatrafik, som virksomheden ligger
inde med.
Adgangen omfatter også oplysninger i form af skriftli‐
ge eller mundtlige redegørelser fra virksomhederne, disses
ledelser og personale samt repræsentanter, ligesom Finans‐
tilsynet kan udspørge enhver anden relevant person med
det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens gen‐
stand.
Bestemmelsen finder anvendelse på virksomheder med
tilladelse som fondsmæglerselskab, men Finanstilsynet vil
også i medfør af bestemmelsen kunne kræve oplysninger af
juridiske og fysiske personer, der ikke udøver tilsynsbelagt
virksomhed i henhold til loven, hvis disse har informationer,
som er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om
en (anden) virksomhed udøver tilsynsbelagt virksomhed og
således burde have tilladelse fra Finanstilsynet. Oplysnings‐
pligten vil ikke være opfyldt, hvis de indsendte oplysninger
er urigtige eller vildledende.
Bestemmelsen gennemfører artikel 69, stk. 2, i MiFID II.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til
forretningslokaler tilhørende en leverandør eller underleve‐
527
randør med henblik på at indhente oplysninger om den out‐
sourcede aktivitet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en adgang til fy‐
sisk at indhente oplysninger uden retskendelse hos leveran‐
dører og underleverandører, hvortil eksempelvis et fonds‐
mæglerselskab outsourcer opgaver, jf. lovforslagets § 233,
stk. 4.
Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor det
ikke er muligt at få adgang til de nødvendige oplysninger
gennem outsourcingvirksomheden, der har outsourcet opga‐
ven.
En outsourcingvirksomhed er i lovforslagets § 10, nr. 37,
defineret som et fondsmæglerselskab, som outsourcer akti‐
viteter til en leverandør.
En leverandør er i lovforslagets § 10, nr. 38, defineret
som en virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for
outsourcingvirksomheden.
. Finanstilsynets fysiske adgang til leverandørens lokaler
skal være et krav i kontrakten mellem outsourcingvirksom‐
heden og leverandøren. Hvis kontrakten ikke indeholder det‐
te krav, kan Finanstilsynet kræve, at den outsourcede akti‐
vitet fremover enten varetages af outsourcingvirksomheden
selv eller outsources til en anden leverandør inden for en af
Finanstilsynet nærmere fastsat frist.
Det vil ved outsourcing til udlandet være vigtigt, at der
i kontrakten mellem outsourcingvirksomheden og leveran‐
døren er adgang for Finanstilsynet til at indhente alle de
nødvendige oplysninger. Ved outsourcing til en leverandør
eller underleverandør i udlandet, vil Finanstilsynet have
mulighed for at anmode den kompetente myndighed i det
pågældende land om at indhente oplysningerne.
Finanstilsynets adgang til oplysninger hos leverandører
henholdsvis underleverandører omfatter kun disses forret‐
ningslokaler og kun de opgaver, som leverandørerne eller
underleverandørerne varetager i henhold til en outsourcing‐
kontrakt med en outsourcingvirksomhed. Finanstilsynet vil
som udgangspunkt skaffe de nødvendige oplysninger hos
outsourcingvirksomheden, som har pligt til at få de nødven‐
dige oplysninger fra leverandøren. For at sikre et effektivt
tilsyn også i særlige situationer, hvor det eksempelvis vi‐
ser sig, at outsourcingvirksomheden ikke loyalt samarbejder
med Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have fysisk adgang
til oplysningerne direkte hos leverandøren uden retskendel‐
se.
De opgaver, som Finanstilsynet skal kunne hente oplys‐
ninger om hos leverandører henholdsvis underleverandører,
er opgaver, som Finanstilsynet ville kunne indhente oplys‐
ninger om hos en outsourcingvirksomhed, hvis opgaverne
ikke var outsourcet. Indhentelsen af oplysninger skal derfor
ikke kunne hindres eller omgås ved at benyttelsen af mulig‐
heden for outsourcing.
Til § 234
Den gældende § 374, stk. 1-3, i lov om finansiel virk‐
somhed fastlægger, at hvis en finansiel virksomheds, her‐
under fondsmæglerselskabs, bestyrelse, direktion, eksterne
revisor, interne revisionschef, ansvarshavende aktuar m.v.
undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven
eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over
for Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet
henholdsvis Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge
de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Undlader en
fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som følger
af § 347, stk. 3 og 4, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel
pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den
juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige
bøder. Undlader en finansiel virksomhed, herunder et fonds‐
mæglerselskab, at efterkomme et påbud meddelt i medfør
af § 351, stk. 1 og 4, og stk. 5, 1. pkt., kan virksomheden
pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle og
sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 234 fastsætter betingelserne udstedelsen
af tvangsbøder.
En stor andel af de materielle regler for fondsmæglersel‐
skaber fastsættes i forordninger. Finanstilsynet er kompetent
myndighed for disse forordninger. Lovforslaget og de tilhø‐
rende forordninger danner rammen for at drive fondsmæg‐
lervirksomhed. Muligheden for Finanstilsynet til at anvende
tvangsbøder for at tvinge fysiske og juridiske personer til
at efterleve de pligter, som følger af lovforslaget, er derfor
nødvendig for at sikre en tilstrækkelig håndhævelse af reg‐
lerne for fondsmæglere.
Erhvervsstyrelsen er kompetent myndighed i forhold til
selskabsregistrering. Der er tale om en kontrol af, om de for‐
melle regler vedrørende ejerskab, der udspringer af selska‐
bslovgivningen og hvidvasklovgivningen, er overholdt. Det
foreslås Erhvervsstyrelsen, i lighed med Erhvervsstyrelsens
reaktionsmuligheder i henhold til selskabsloven, hvidvasklo‐
ven og lov om finansiel virksomhed, får mulighed for at
anvende tvangsbøder.
Forslaget om at videreføre den eksisterende mulighed for
at pålægge en administrativ tvangsbøde som pressionsmid‐
del er begrundet i Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens be‐
hov for effektivt at kunne håndhæve reglerne området for
fondsmæglervirksomhed. Tvangsbøder anses for at være et
bedre tvangsmiddel til at sikre et hurtigt og effektivt indgreb
end muligheden for at inddrage et fondsmæglerselskabs til‐
ladelse. Sidstnævnte mulighed bevares dog, men vil som
udgangspunkt kun blive anvendt, hvis den manglende opfyl‐
delse af pligter er en særligt grov overtrædelse af lovgivnin‐
gen.
Tilsynsmyndigheden kan ikke pålægge tvangsbøder, hvis
denne har en konkret mistanke om, at en enkeltperson eller
en juridisk person har begået en lovovertrædelse, jf. § 10
i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvalt‐
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
(retssikkerhedsloven). Tvangsbøder kan dog anvendes, hvis
det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede
528
lovovertrædelse. Der henvises til retssikkerhedsloven for
fortolkningen af denne bestemmelse.
Tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ik‐
ke nogen strafferetlig sanktion. Det gælder derfor, at påløb‐
ne, men endnu ikke inddrevne bøder, bortfalder ved forhol‐
dets lovliggørelse, jf. Justitsministeriets vejledning nr. 11255
af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse, eftergivelse og
henstand m.v. Den del af bøden, som ikke bliver betalt eller
indkommer ved inddrivelse gennem udpantning, kan kræves
afsonet efter reglerne om straf af fængsel, jf. § 17 i lov om
ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m.
Det er politiet, der træffer afgørelse om, at forvandlings‐
straf skal træde i stedet for tvangsbøder, jf. § 13 i bekendt‐
gørelse nr. 409 af 9. april 2015 om opkrævning af visse bø‐
der, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v.
samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde
(bødebekendtgørelsen).
Hvis tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives, skal
tilsynsmyndigheden oversende sagen til politiet med henblik
på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå for‐
vandlingsstraf for tvangsbøderne, jf. § 37 i bekendtgørelse
nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
De særlige regler på området er begrundet med tvangsbø‐
ders særlige formål, som er at gennemtvinge opfyldelsen af
en lovbestemt forpligtigelse.
Politiets afgørelse om, at skyldneren skal udstå forvand‐
lingsstraf for tvangsbøderne, forudsætter derfor også, at det
ved politiets behandling af sagen kan lægges til grund, at
handlepligten aktuelt ikke er opfyldt. Politiets behandling af
sagen sker typisk på grundlag af oplysninger fra fordrings‐
haver. Efter omstændighederne kan politiet eventuelt bistå
med undersøgelsen heraf.
Hvis tilsynsmyndigheden, efter at sagen er oversendt til
politiet, modtager oplysning om, at forpligtelsen er opfyldt,
skal myndigheden hurtigst muligt orientere politiet herom.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrel‐
sen som tvangsmiddel kan pålægge et fondsmæglerselskabs
bestyrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef,
likvidator, filialbestyrer eller repræsentantskab daglige eller
ugentlige tvangsbøder, hvis de ikke i rette tid efterkommer
de pligter, der efter loven, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om til‐
synsmæssige krav til investeringsselskaber eller regler ud‐
stedt i medfør af loven påhviler dem over for henholdsvis
Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ledelsen, nogle
nærmere bestemte centrale ansatte i et fondsmæglerselskab
og fondsmæglerselskabets revisor, kan blive pålagt daglige
eller ugentlige bøder som tvangsmiddel. Tvangsbøderne an‐
vendes, hvis de ikke efterkommer denne lov eller EU-for‐
ordninger på området. Tvangsbøder kan ikke anvendes til at
gennemtvinge et påbud.
Tvangsbøden vil blive pålagt den, der har en handlepligt
i loven. Medlemmer af et fondsmæglerselskabs ledelse kan
derfor ikke pålægges tvangsbøder i de tilfælde, hvor det er
fondsmæglerselskabet, der har en pligt til at afgive oplysnin‐
ger.
Det foreslås i stk. 2, at finanstilsynet som tvangsmiddel
kan pålægge en fysisk eller juridisk person eller den per‐
son, der er ansvarlig for den juridiske person, daglige eller
ugentlige tvangsbøder, når personen undlader at opfylde de
pligter, som følger af lovforslagets § 233, stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fysiske og juri‐
diske, der ikke opfylder den oplysningspligt, der følger af
lovforslagets § 233, stk. 2 og 3, kan blive pålagt tvangsmø‐
der, indtil de opfylder pligten.
Pligten er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovfor‐
slagets § 233.
Udlevering af oplysninger er en væsentlig forudsætning
for Finanstilsynets tilsyn med fondsmæglerselskaber. En fy‐
sisk eller juridisk persons undladelse af at fremsende oplys‐
ninger til Finanstilsynet kan medføre, at andre overtrædelser
ikke opdages, eller at skadelige virkninger i markedet får lov
til at virke i længere tid.
Yderligere kan fondsmæglerselskabernes handlinger have
grænseoverskridende effekter, hvorfor der er et betydeligt
behov for informationsudveksling mellem kompetente myn‐
digheder, særligt myndigheder inden for EU/EØS-lande m.v.
Finanstilsynets hjemmel til at pålægge fysiske eller juri‐
diske personer, der ikke efterkommer en anmodning om
udlevering af oplysninger, tvangsbøder anses derfor som
væsentlig af hensyn til en effektiv kontrol og håndhævelse
af lovforslagets bestemmelser.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet som tvangsmiddel
kan pålægge et fondsmæglerselskab daglige eller ugentlige
tvangsbøder, hvis fondsmæglerselskabet ikke efterkommer
et påbud meddelt i medfør af lovforslagets af § 242, stk. 1,
og stk. 3, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et fondsmæg‐
lerselskab, der ikke efterkommer et påbud efter om at afsæt‐
te en direktør eller en nøgleperson, der ikke lever op krave‐
ne til egnet- og hæderlighed, kan pålægges daglige eller
ugentlige tvangsbøder. Et påbud om at afsætte en direktør,
der ikke lever op til kravene til egnet- og hæderlighed gives
efter lovforslagets § 75.
Bestemmelsen indebærer desuden, at et fondsmæglersel‐
skab, der ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direk‐
tør eller en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod direk‐
tøren eller nøglepersonen i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil inde‐
bære, at vedkommende ikke opfylder kravene til egnet- og
hæderlighed. Et påbud om at afsætte en direktør, når der er
rejst tiltale mod direktøren, gives efter lovforslagets § 242.
Kravene til egnet- og hæderlighed er nærmere beskrevet i
bemærkningerne til lovforslagets § 75.
Til § 235
Den gældende § 347 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 7, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger
529
efter § 347, stk. 1 og 3-5, til brug for videregivelse til de
myndigheder og organer, der er nævnt i § 354, stk. 6, nr.
23-34.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle og sproglige ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 235 fastsætter Finanstilsynets mulighed
for at indhente oplysninger.
Det foreslås i § 235, at Finanstilsynet kan indhente op‐
lysninger efter § 232 og § 233, stk. 1-3, til brug for de
myndigheder og organer, der er nævnt i § 257, stk. 1, nr. 3
og 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan indhente enhver oplysning, der er nødvendig for tilsyns‐
virksomheden, herunder til bedømmelse af virksomhedens
økonomiske stilling, samt til vurdering af, om en fysisk eller
juridisk person måtte være omfattet af lovens bestemmelser,
jf. lovforslagets § 232 og § 233, stk. 1-3, til brug for vi‐
deregivelse til de myndigheder og organer, der er nævnt i
lovforslagets § 257, stk. 1, nr. 3 og 4.
Videregivelse af oplysninger kan ske til finansielle tilsyns‐
myndigheder i andre lande inden for den Europæiske Uni‐
on eller i lande, som Den Europæiske Union har indgået
aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for
tilsyn med bl.a. de finansielle virksomheder og markeder,
samt myndigheder og organer, som er ansvarlige for dels
opretholdelse af den finansielle stabilitet dels afvikling af
finansielle virksomheder samt personer, der er ansvarlige for
den lovpligtige revision af finansielle virksomheder. Oplys‐
ninger kan desuden videregives til bl.a. organer i andre lan‐
de inden for den Europæiske Union eller i lande, som Den
Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle
område, der fører tilsyn med organer, der med medvirker
ved finansielle virksomheders afvikling, og myndigheder,
der fører tilsyn med personer, der er ansvarlige for den lov‐
pligtige revision af finansielle virksomheder.
Det er en forudsætning for videregivelse af oplysninger, at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagel‐
sen af deres opgaver.
Til § 236
Med ikrafttrædelsen af IFR og IFD vil de største fonds‐
mæglerselskaber, der udgør samme risiko for den finansiel‐
le stabilitet på grund af deres størrelse og systemiske be‐
tydning som de signifikante pengeinstitutter, skulle have
status og være reguleret som pengeinstitutter og dermed
fortsat være omfattet af CRD IV/CRD V og CRR/CRR
II. Det drejer sig om de største fondsmæglerselskaber, der
leverer vigtige investeringsbanktjenesteydelser i form af in‐
vesteringsservice og -aktiviteterne handel for egen regning,
ydelse af afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller
placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast
forpligtelse, der eksponerer fondsmæglerselskaberne mod
kreditrisiko, hovedsageligt i form af modpartsrisiko, samt
mod markedsrisiko for positioner, som de tager for egen
regning, uanset om det er for kunder eller ej. Herved sikres,
at virksomheder reguleres efter den risiko, de udgør for den
finansielle stabilitet, samtidig med, at der sikres lige vilkår
for virksomheder med samme forretningsmodeller.
Store fondsmæglerselskaber, som leverer ovennævnte tje‐
nesteydelser, men som ikke har systemisk betydning, vil
fortsat skulle have status som fondsmæglerselskaber, men
vil skulle anvende kravene i CRR/CRR II frem for IFR
og være underlagt tilsynsmæssige rammer i CRD IV/CRD
V, mens de kompetente myndigheder med artikel 5 i IFD
er tillagt beføjelse til under visse omstændigheder at træffe
afgørelse om, at større fondsmæglerselskaber, som leverer
ovennævnte tjenesteydelser, også vil skulle anvende kravene
i CRR/CRR II frem for IFR og være underlagt tilsynsmæssi‐
ge rammer i CRD IV/CRD V.
Den foreslåede § 236 fastsætter beføjelse for Finanstilsy‐
net til at træffe afgørelse om at anvende kravene i CRR på
et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde og udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte in‐
vesteringsservice og -aktiviteter, hvis fondsmæglerselskabet
opfylder visse kriterier.
Bestemmelsen gennemfører artikel 5, stk. 1-4, i IFD.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse
om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter på et fondsmæglerselskab,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, hvis den samlede værdi af fondsmæglersel‐
skabets konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 5 mia.
euro beregnet som et gennemsnit for de foregående 12 må‐
neder, og hvor et eller flere af kriterierne oplistet i nr. 1-3 er
opfyldt.
Betingelserne oplistet i nr. 1-3 er ikke kumulative.
Fondsmæglerselskaber, der yder eller udfører en eller beg‐
ge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, skal månedligt kontrollere vær‐
dien af deres samlede aktiver og hvert kvartal indberette
disse oplysninger til Finanstilsynet, hvis den samlede værdi
af fondsmæglerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller
overstiger størrelseskriteriet på 5 mia. euro beregnet som et
gennemsnit for de foregående 12 måneder, jf. artikel 55, stk.
1, i IFR.
Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, omfatter handel for egen
regning samt afsætningsgaranti for finansielle instrumenter
eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en
fast forpligtelse, som indebærer risici tilsvarende de risici,
som pengeinstitutter påtager sig.
Det er muligt, at et fondsmæglerselskab, der yder eller
udfører sådan investeringsservice og -aktiviteter i betydeligt
omfang, eller som er clearingmedlem, har forretningsmodel‐
ler og risikoprofiler, der svarer til pengeinstitutters. Afhæn‐
gig af et fondsmæglerselskabs størrelse og aktiviteter er
det muligt, at fondsmæglerselskabet udgør en vis risiko for
den finansielle stabilitet. Formålet med bestemmelsen er, at
Finanstilsynet for et sådant fondsmæglerselskab skal have
530
mulighed for at kræve, at fondsmæglerselskabet skal være
underlagt samme tilsynsmæssige rammer og krav som pen‐
geinstitutter som fastsat i CRR/CRR II og CRD IV/CRD V.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet kan træffe
afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitutter på et fondsmæglersel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, hvis den samlede værdi af fondsmæg‐
lerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 5
mia. euro beregnet som et gennemsnit for de foregående 12
måneder, og hvor fondsmæglerselskabets virksomhed om‐
fattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, er i et sådant omfang, at
dets sammenbrud eller betalingsvanskeligheder kan føre til
en systemisk risiko.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
i sin vurdering skal lade indgå, om fondsmæglerselskabets
forretninger og størrelsen heraf har en sådan betydning, at
fondsmæglerselskabets sammenbrud eller betalingsvanske‐
ligheder vil udgøre en risiko for markedet m.v., der ikke er
tilstrækkelig håndteret af de tilsynsmæssige krav i IFD og
IFR. Finanstilsynet vil basere sin vurdering på de løbende
indberetninger til Finanstilsynet og det løbende tilsyn med
inddragelse af fondsmæglerselskabets egne vurderinger og
opgørelser i bl.a. solvensbehovsopgørelse og genopretnings-
og afviklingsplaner.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet kan træffe
afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitutter på et fondsmæglersel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, hvis den samlede værdi af fondsmæg‐
lerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 5
mia. euro beregnet som et gennemsnit for de foregående 12
måneder, og hvor fondsmæglerselskabet er et clearingmed‐
lem, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel‐
skaber
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
i sin vurdering efter det foreslåede stk. 1 skal lade indgå,
om fondsmæglerselskabet er et clearingmedlem og påtager
sig de dermed forbundne forpligtelser og risici for markeder,
modparter og kunder.
Et clearingsmedlem er i artikel 4, stk. 1, nr. 3, i IFR defi‐
neret som et selskab, der er etableret i en medlemsstat, og
som opfylder definitionen i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012. Artikel
2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 648/2012 definerer et clearingmedlem som et selskab,
der deltager i en CCP, og som er ansvarligt for at indfri de
finansielle forpligtelser, der følger af denne deltagelse.
En CCP (såkaldte centrale modparter) er mellemled mel‐
lem de to parter i en værdipapirhandel, dvs. hhv. sælger
og køber. CCP’en indtræder som modpart til både sælger
og køber, og disse er derfor ikke længere eksponeret over
for hinanden, men i stedet over for CCP’en, der garanterer
afviklingen af handlen og skal honorere modparten, hvis den
ene part i handlen ikke kan honorere sine forpligtelser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet kan træffe
afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitutter på et fondsmæglersel‐
skab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, hvis den samlede værdi af fondsmæg‐
lerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 5
mia. euro beregnet som et gennemsnit for de foregående
12 måneder, og hvor Finanstilsynet anser det for berettiget
i lyset af størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af
fondsmæglerselskabets virksomhed under hensyntagen til
det generelle proportionalitetsprincip og en eller flere fakto‐
rer oplistet i litra a-c
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra a, at Finanstilsynet kan
træffe afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter på et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, hvis den samlede værdi
af fondsmæglerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller
overstiger 5 mia. euro beregnet som et gennemsnit for de
foregående 12 måneder, og hvor Finanstilsynet anser det for
berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og komplek‐
siteten af fondsmæglerselskabets virksomhed under hensyn‐
tagen til det generelle proportionalitetsprincip og fondsmæg‐
lerselskabets betydning for Den Europæiske Unions eller en
relevant medlemsstats økonomi.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra b, at Finanstilsynet kan
træffe afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter på et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, hvis den samlede værdi
af fondsmæglerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller
overstiger 5 mia. euro beregnet som et gennemsnit for
de foregående 12 måneder, og hvor Finanstilsynet anser
det for berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og
kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virksomhed under
hensyntagen til det generelle proportionalitetsprincip og be‐
tydningen af fondsmæglerselskabets grænseoverskridende
virksomhed.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra c, at Finanstilsynet kan
træffe afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter på et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, hvis den samlede værdi
af fondsmæglerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller
531
overstiger 5 mia. euro beregnet som et gennemsnit for de
foregående 12 måneder, og hvor Finanstilsynet anser det for
berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og komplek‐
siteten af fondsmæglerselskabets virksomhed under hensyn‐
tagen til det generelle proportionalitetsprincip og fondsmæg‐
lerselskabets indbyrdes forbundethed med det finansielle sy‐
stem.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
i sin vurdering også skal lade indgå, om fondsmæglerselska‐
bets forretninger i øvrigt – og under hensyntagen til det
generelle proportionalitetsprincip – er af en art, et omfang
og en kompleksitet, der ikke på tilstrækkelig vis er håndteret
af de tilsynsmæssige krav i IFD og IFR. I vurderingen skal
indgå fondsmæglerselskabets betydning og risiko for den
finansielle stabilitet udtrykt ved de angivne faktorer.
Kommissionen er i artikel 5, stk. 6, i IFD tillagt beføjel‐
se til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder ud‐
arbejdet af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
i samråd med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil‐
synsmyndighed (ESMA), i overensstemmelse med artikel
10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på yder‐
ligere at præcisere kriterierne i stk. 1, nr. 1 og 2, og sikre
konsekvent anvendelse heraf.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse på rå‐
vare- eller emissionskvotehandlere, kollektive investerings‐
ordninger eller forsikringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse undtager anvendelsen af det
foreslåede stk. 1 på råvare- eller emissionskvotehandlere,
kollektive investeringsordninger eller forsikringsselskaber.
Det foreslås i stk. 3, at træffer Finanstilsynet afgørelse om
at anvende kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav på kreditinstitutter på et fondsmæglerselskab i henhold
til stk. 1, underlægges fondsmæglerselskabet tilsyn med
hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i § 14, stk.
7, §§ 64, 64 a-64 c, 70, 70 a, 71 og 72 a, § 75, stk. 3, §§
75 a-75 c, 77 a-77 i, 79 a, 80 a-80 c, 124, 125 a-125 h,
142, 143, 143 a, 144, 170, 171, 175 og 200, regler udstedt i
medfør heraf samt kapitel 21-25 i lov om finansiel virksom‐
hed. De oplistede bestemmelser gennemfører afsnit VII og
VIII i direktiv 2013/36/EU.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at måtte Finanstil‐
synet træffe afgørelse efter det foreslåede stk. 1, underlæg‐
ges fondsmæglerselskabet krav til bl.a. solvens og likviditet
som fastsat for pengeinstitutter, som Finanstilsynet i henhold
til lov om finansiel virksomhed påser overholdelse med i
overensstemmelse med Finanstilsynets tilsyn med pengein‐
stitutter, til sikring af forsvarlige tilsynsmæssige krav og
rammer i forhold til de risici, som fondsmæglerselskabet
udgør for sig selv, kunder og markedet.
Det foreslås i stk. 4, at hvis Finanstilsynet træffer afgørel‐
se om at tilbagekalde en afgørelse truffet i medfør af stk. 1,
underretter Finanstilsynet omgående fondsmæglerselskabet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at måtte Finans‐
tilsynet vurdere, at grundlaget, hvorpå Finanstilsynet har
truffet afgørelse efter det foreslåede stk. 1, ikke længere er
til stede, skal Finanstilsynet træffe afgørelse om at tilbage‐
kalde den meddelte afgørelse. Finanstilsynet skal omgående
underrette fondsmæglerselskabet herom, så fondsmæglersel‐
skabet gøres bekendt med Finanstilsynets fornyede vurde‐
ring og virkningerne heraf.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynets afgørelse efter stk.
1 ophører med at finde anvendelse, hvis fondsmæglerselska‐
bet ikke overskrider tærsklen beregnet for en periode på 12
på hinanden følgende måneder.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at er størrelseskrite‐
rier for at kunne træffe afgørelse efter det foreslåede stk. 1
ikke længere til stede, ophører en tidligere truffet afgørelse
med at have virkning.
Fondsmæglerselskaber, der yder eller udfører en eller beg‐
ge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, skal månedligt kontrollere vær‐
dien af deres samlede aktiver og hvert kvartal indberette
disse oplysninger til Finanstilsynet, hvis den samlede værdi
af fondsmæglerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller
overstiger størrelseskriteriet i det foreslåede i stk. 1 på 5
mia. euro beregnet som et gennemsnit for de foregående 12
måneder, jf. artikel 55, stk. 1, i IFR.
Til § 237
Den gældende § 349 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at Finanstilsynet kan pålægge en finansiel virksom‐
heds, herunder et fondsmæglerselskabs, ledelse at lade ud‐
arbejde en redegørelse for den finansielle virksomheds, her‐
under fondsmæglerselskabets, økonomiske stilling og frem‐
tidsudsigter.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 237 fastsætter Finanstilsynets mulighed
for at påbyde udarbejdelse af redegørelse.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet kan påbyde
et fondsmæglerselskabs ledelse at lade udarbejde en rede‐
gørelse for fondsmæglerselskabets økonomiske stilling og
fremtidsudsigter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan gribe ind over for en uholdbar forretningsmodel eller
uholdbare elementer ved en forretningsmodel på et tids‐
punkt, hvor fondsmæglerselskabet i øvrigt fortsat overholder
gældende lovgivning, men der er grund til at antage, at den
økonomiske situation er sådan, at fondsmæglerselskabet kan
få problemer i fremtiden. Redegørelsen har til formål at
uddybe og specificere fondsmæglerselskabets økonomiske
forhold og fremtidsudsigter til brug for såvel fondsmægler‐
selskabets ledelse som Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at Finanstil‐
synet i sin tilsynsvirksomhed skal lægge vægt på holdbar‐
heden af det enkelte fondsmæglerselskabs forretningsmodel
med henblik på at fremme finansiel stabilitet og tilliden til
532
fondsmæglerselskaber og de finansielle markeder, jf. lovfor‐
slagets § 221.
Redegørelsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af fonds‐
mæglerselskabets økonomiske stilling og en begrundet angi‐
velse af den forventede økonomiske udvikling i de kommen‐
de år.
I redegørelsen kan eksempelvis i tillæg til en beskrivelse
af balance- og resultatposter indgå en beskrivelse af fonds‐
mæglerselskabets aktivitetsprofil og -omfang set i forhold til
parametrene for at klassificere som små og ikke indbyrdes
forbundne fondsmæglerselskaber, jf. artikel 12, stk. 1, i IFR,
samt en redegørelse for faktorer, der kan påvirke fondsmæg‐
lerselskabets økonomiske stilling negativt.
Der skal også i redegørelsen indgå en vurdering af fonds‐
mæglerselskabets fremtidsmuligheder med en plan for, hvil‐
ke initiativer der bør foretages under hensyn til den forven‐
tede, økonomiske udvikling. Dette kan eksempelvis være
tiltag over for risici så som markeds-, modparts- og kon‐
centrationsrisici samt foranstaltninger til forbedring af indtj‐
eningen. I redegørelsen vil der endvidere kunne stilles for‐
slag om ændringer i ledelsen, forslag om at søge fusion med
en anden finansiel virksomhed samt ændringer i driften og
organisationen m.v.
Det er ledelsen, forstået som bestyrelsen og direktionen,
der har ansvaret for, at redegørelsen er forsvarlig og fyldest‐
gørende.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at redegørelsen kan
være udarbejdet af en ekstern rådgiver eller af fondsmægler‐
selskabets direktion alene. I så fald skal en udtalelse fra
ekstern revisor vedlægges redegørelsen. Ledelsen kan end‐
videre anmode fondsmæglerselskabets eksterne revisor om
at udarbejde redegørelsen.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fondsmæglerselskabets
bestyrelse, direktion, ekstern revisor og den interne revisi‐
onschef over for Finanstilsynet skal dokumentere at være
blevet gjort bekendt med indholdet af Finanstilsynets påbud.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at såvel fonds‐
mæglerselskabets ledelse, forstået som bestyrelse og direk‐
tion, som fondsmæglerselskabets eksterne revision og inter‐
ne revisionschef skal dokumentere at være blevet gjort be‐
kendt med påbuddets indhold.
Det foreslås i stk. 2, at redegørelsen skal opfylde det i nr.
1-3 oplistede.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at redegørelsen skal være ved‐
lagt en udtalelse fra fondsmæglerselskabets eksterne revisor,
medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at
ekstern revisor aktivt tager stilling til de oplysninger i rede‐
gørelse, der er relevante for ekstern revisor.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at redegørelsen skal forelægges
fondsmæglerselskabets bestyrelse til godkendelse.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at
bestyrelsen i selskabet er blevet vidende om redegørelsens
indhold og har godkendt indholdet heraf.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at redegørelsen skal sendes i
kopi til Finanstilsynet.
Redegørelsen og planen indgår i Finanstilsynets tilsyn
med fondsmæglerselskabet og kan efter omstændighederne
give anledning til yderligere tilsynsreaktioner, herunder på‐
bud om at foretage de nødvendige foranstaltninger, jf. lov‐
forslagets § 238.
Til § 238
Den gældende § 350 i lov finansiel virksomhed fastlægger
i stk. 1, 2 og 4, Finanstilsynets mulighed for at påbyde
en finansiel virksomhed, herunder et fondsmæglerselskab,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at foretage de nød‐
vendige foranstaltninger, hvis den finansielle virksomheds,
herunder fondsmæglerselskabets, økonomiske stilling er så‐
ledes forringet, at den finansielle virksomheds, herunder
fondsmæglerselskabets, kunder m.fl. er udsat for fare, eller
hvis der er en ikke uvæsentlig risiko for, at den finansielle
virksomheds, herunder fondsmæglerselskabets, økonomiske
stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig
således, at den finansielle virksomhed, herunder fondsmæg‐
lerselskabet, vil miste sin tilladelse.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 238 fastsætter Finanstilsynets mulighed
for at påbyde at foretage de nødvendige foranstaltninger.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde et fonds‐
mæglerselskab inden for en frist fastsat af Finanstilsynet at
foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis en af de i nr. 1
eller 2 oplistede forhold gør sig gældende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan gribe ind over for uholdbare forretningsmodeller eller
uholdbare elementer ved en forretningsmodel på et tids‐
punkt, hvor fondsmæglerselskabet i øvrigt fortsat overhol‐
der gældende lovgivning, herunder kapitalgrundlagskravet,
og påbyde fondsmæglerselskabet at foretage de nødvendige
foranstaltninger for at rette op på sin økonomiske situation.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at Finanstil‐
synet i sin tilsynsvirksomhed skal lægge vægt på holdbar‐
heden af det enkelte fondsmæglerselskabs forretningsmodel
med henblik på at fremme finansiel stabilitet og tilliden til
fondsmæglerselskaber og de finansielle markeder, jf. lovfor‐
slagets § 221.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde
et fondsmæglerselskab inden for en frist fastsat af Finanstil‐
synet at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis fonds‐
mæglerselskabets økonomiske stilling er således forringet,
at kundernes interesser er udsat for fare.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne finde anven‐
delse i tilfælde, hvor der er en konkret fare for kunders og
investorers økonomiske interesser, selv om fondsmæglersel‐
skabet opfylder kapitalgrundlagskravet. Bestemmelsen kan
kun anvendes, hvis disses økonomiske interesser er i kon‐
kret fare eksempelvis som følge af, at fondsmæglerselskabet
533
ikke har haft en forsvarlig virksomhedsstyring. Bestemmel‐
sen kan alene anvendes, når interesserne for den nævnte per‐
sonkreds er i fare, mens hensyn til medarbejdere, aktionærer
og øvrige kreditorer ikke kan danne baggrund for et påbud.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet kan påbyde
et fondsmæglerselskab inden for en frist fastsat af Finanstil‐
synet at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis der
er en ikke uvæsentlig risiko for, at fondsmæglerselskabets
økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold
udvikler sig således, at fondsmæglerselskabet vil miste sin
tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse kan bl.a. tænkes anvendt, når
der er en ikke uvæsentlig risiko for, at fondsmæglerselskabet
på et senere tidspunkt ikke kan opfylde kapitalgrundlags‐
kravet. Hvis et fondsmæglerselskab har en høj risikokon‐
centration, vil Finanstilsynet således kunne påbyde fonds‐
mæglerselskabet at foretage nærmere foranstaltninger, hvis
Finanstilsynet på baggrund af sin erfaring og sit kendskab til
markedsforholdene og til det konkrete fondsmæglerselskab
vurderer, at der er en ikke uvæsentlig risiko for, at fonds‐
mæglerselskabet inden for to til tre år ikke vil kunne opfylde
kapitalgrundlagskravene.
Konstaterer Finanstilsynet en uholdbar forretningsmodel
eller uholdbare elementer ved forretningsmodellen, hvor
fondsmæglerselskabet i øvrigt fortsat overholder gældende
lovgivning, kan en reaktionsmulighed således være at påby‐
de fondsmæglerselskabet at foretage de nødvendige foran‐
staltninger i medfør af bestemmelsen. Bestemmelsen kan
således også anvendes for at fremme finansiel stabilitet og
tilliden til de finansielle virksomheder og markeder.
Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse, hvis der
er en ikke uvæsentlig risiko for, at fondsmæglerselskabets
økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold
udvikler sig således, at fondsmæglerselskabet vil miste sin
tilladelse. Den ikke uvæsentlige risiko kan skyldes både
indre og ydre forhold for fondsmæglerselskabet. Risici, der
ligger uden for fondsmæglerselskabets kontrol, kan være
begrundet i forhold, som fondsmæglerselskabet ikke har
kontrol over, men som fondsmæglerselskabet heller ikke har
taget højde for i tilrettelæggelsen af sin forretning.
Formålet med bestemmelsen er at give fondsmæglersel‐
skabet tid og manøvrerum til at bringe forholdene i orden,
mens det stadig opfylder kravene til kapitalgrundlag m.v.
Det påbud, som Finanstilsynet giver, kan afpasses efter
det konkrete fondsmæglerselskabs forhold, hvilket giver Fi‐
nanstilsynet differentierede beføjelser. I vurderingen vil ind‐
gå, om fondsmæglerselskabet opfylder betingelserne fastsat
i artikel 12, stk. 1, i IFR for at kunne anses som værende
mindre og ikke indbyrdes forbundet. Fondsmæglerselskaber
anses som små og indbyrdes forbundne, når de ikke yder
eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, der indebæ‐
rer en høj risiko for kunder, markeder eller sig selv, og
hvis størrelse betyder, at det er mindre sandsynligt, at de
medfører betydelige negative virkninger for kunder og mar‐
keder, hvis de risici, der er forbundet med deres virksomhed,
opstår, eller hvis de går konkurs.
Finanstilsynets påbud skal konkretiseres så tilstrækkeligt,
at ledelsen i fondsmæglerselskabet reelt har mulighed for
at imødekomme påbuddet. Der skal ligeledes være klarhed
over, hvornår påbuddet er opfyldt. Omvendt skal det være
op til det enkelte fondsmæglerselskabs ledelse at udfylde
rammerne for, hvorledes et påbud skal opfyldes.
Når Finanstilsynet meddeler fondsmæglerselskabet et på‐
bud, vil der samtidig blive fastsat en frist for opfyldelse
heraf. Er påbuddet ikke opfyldt inden for denne frist, kan
Finanstilsynet inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, jf.
det foreslåede stk. 2.
Vil påbuddet have videregående betydelige følger for
fondsmæglerselskabet, vil sagen skulle forelægges for Fi‐
nanstilsynets bestyrelse, jf. lovforslagets § 223.
Efterkommes et påbud givet efter i medfør af lovforslagets
§ 238, stk. 1, ikke, kan et fondsmæglerselskab straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 238, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at
hvis et fondsmæglerselskab ikke foretager de nødvendige
foranstaltninger efter § 238, stk. 1, nr. 1-2, efter påbud
fra Finanstilsynet herom, kan fondsmæglerselskabet straffes
med bøde, jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan inddrage fonds‐
mæglerselskabets tilladelse, hvis de påbudte foranstaltnin‐
ger, jf. stk. 1, ikke er foretaget inden for den fastsatte frist.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har hjemmel til at inddrage et fondsmæglerselskabs tilladel‐
se til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter,
hvis fondsmæglerselskabet ikke efterlever Finanstilsynets
påbud efter det foreslåede stk. 1.
Ved inddragelse af et fondsmæglerselskabs tilladelse skal
almindelige principper om proportionalitet iagttages. Det in‐
debærer bl.a., at Finanstilsynet skal vurdere, at en mindre
indgribende foranstaltning er utilstrækkelig.
Finanstilsynets afgørelse vil kunne indbringes for Er‐
hvervsankenævnet, der i særlige tilfælde kan beslutte, at en
klage har opsættende virkning.
Et fondsmæglerselskab, som ikke har tilladelse, skal som
udgangspunkt foranstalte virksomheden afviklet.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 tilsvarende finder
anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed, hvis der er betydelig risiko for, at koncernens økono‐
miske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil
overholde kapitalkravet til koncernen.
Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet mulig‐
hed for at påbyde en fondsmæglerselskabskoncern at be‐
grænse de risici, som Finanstilsynet måtte identificere. Der
kan eksempelvis være tale om tilfælde, hvor koncernen har
flere engagementer med en kunde eller gruppe af indbyrdes
forbundne kunder, der hver for sig ikke truer de enkelte
koncernvirksomheders soliditet, men hvor det samlede en‐
gagement kan true koncernens og dermed også de enkel‐
534
te koncernvirksomheders, herunder fondsmæglerselskabers,
soliditet.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet har mulighed
for at påbyde en fondsmæglerselskabskoncern at foretage
de nødvendige foranstaltninger, hvis der er betydelig risiko
for, at koncernens økonomiske stilling udvikler sig således,
at koncernen ikke vil overholde kapitalgrundlagskravet til
koncernen, jf. artikel 7 i IFR. Hvis indberetningerne viser, at
en fondsmæglerselskabskoncern ikke vil overholde koncer‐
nens solvenskrav, hvis en eller flere begivenheder indtræf‐
fer, vil Finanstilsynet kunne påbyde koncernen at nedbringe
koncernens risikoprofil. Finanstilsynet kan eksempelvis give
påbud om ikke at udvide engagementet, påbud om at ned‐
bringe engagementet eller påbud om afdækning af risiko.
Til § 239
Den gældende § 344 b i lov finansiel virksomhed giver
Finanstilsynet mulighed for at påbyde en finansiel virksom‐
hed, herunder et fondsmæglerselskab I, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foran‐
staltninger, hvis det er sandsynligt, at den finansielle virk‐
somhed, herunder fondsmæglerselskabet, inden for de føl‐
gende 12 måneder vil overtræde kravene fastsat i lov om
finansiel virksomhed, regler udstedt i medfør af loven eller
CRR.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med de materielle ændringer, der følger af gennemførel‐
sen af IFD.
Den foreslåede § 239 fastsætter Finanstilsynets mulighed
for at påbyde at foretage de nødvendige foranstaltninger.
Bestemmelsen gennemfører artikel 38 og 39, stk. 2, litra
b, c, e, f, h og j, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med inve‐
steringsselskaber (IFD).
Det foreslås i § 239, at er det sandsynligt, at et fondsmæg‐
lerselskab inden for de følgende 12 måneder vil overtræde
§§ 18, 67, 80, 94, 101, 105, 107-113 eller § 120, regler
udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2019/2033 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber, kan Finanstilsynet påbyde fondsmæg‐
lerselskabet at foretage de nødvendige foranstaltninger in‐
den for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan gribe ind og påbyde et fondsmæglerselskab at foretage
de nødvendige foranstaltninger, hvis Finanstilsynet har be‐
læg for, at det er sandsynligt, at fondsmæglerselskabet inden
for de følgende 12 måneder ikke vil leve op til de af lovens
krav, der gennemfører IFD, eller kravene i IFR.
Kravene i henhold til IFD vedrører fondsmæglerselskabets
ledelse, styring og indretning, risikoudvalg, whistleblower‐
ordning, kapital og likviditet samt aflønning, mens kravene i
IFR omfatter krav til kapitalgrundlag, kapitalgrundlagskrav,
koncentrationsrisiko, likviditet samt oplysnings- og indbe‐
retningskrav.
Det følger af bestemmelsen, at Finanstilsynet kan gribe
ind over for et fondsmæglerselskab, inden der er sket en
overtrædelse. Der vil være tale om sager, som ikke er om‐
fattet af lovforslagets § 238, som indebærer Finanstilsynets
muligheder for at gribe ind som følge af fondsmæglerselska‐
bets økonomiske stilling på et tidligt tidspunkt, hvor der er
konstateret en eller flere uholdbare elementer i fondsmæg‐
lerselskabets forretningsmodel, men hvor Finanstilsynet ik‐
ke har dokumentation for, at det er sandsynligt, at fonds‐
mæglerselskabet ikke opfylder kapitalgrundlagskravet inden
for de følgende 12 måneder.
Formålet med bestemmelsen er i lighed med lovforslagets
§ 238 at give fondsmæglerselskabets tid og manøvrerum
til at gennemføre de fornødne foranstaltninger, inden fonds‐
mæglerselskabets har overtrådt kravene.
Ved »nødvendige foranstaltninger« forstås de foranstalt‐
ninger, som er nødvendige for fondsmæglerselskabets ledel‐
se at få gennemført med henblik på, at fondsmæglerselska‐
bet ikke inden for de følgende 12 måneder kommer til at
overtræde kravene.
Det påbud, som Finanstilsynet giver, kan som påbud efter
lovforslagets § 238 afpasses efter det konkrete fondsmæg‐
lerselskabs forhold.
Indgrebsmuligheder kan bl.a. omfatte fastsættelse af et
individuelt solvenskrav, jf. lovforslagets § 121, fastsættelse
af et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. lov‐
forslagets § 122, krav om nedskrivning af aktiver i forbin‐
delse med opgørelse af kapitalgrundlaget, jf. lovforslagets §
123, og fastsættelse af et særligt likviditetskrav, jf. lovforsla‐
gets § 124.
Finanstilsynet vil også have mulighed for at påbyde foran‐
staltninger med henblik på at reducere risici. Det kan være
krav om at indføre restriktioner for eller begrænse fonds‐
mæglerselskabets virksomhed m.v., krav om afhændelse af
aktiviteter, der indebærer for stor risiko for fondsmæglersel‐
skabets finansielle soliditet m.v.
Tilsvarende vil Finanstilsynet have mulighed for at på‐
byde foranstaltninger med henblik på at fastholde eller
styrke kapitalgrundlaget. Det kan også være krav om, at
fondsmæglerselskabet anvender nettooverskud til at styrke
kapitalgrundlaget, eller krav om, at fondsmæglerselskabet
begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebetalinger til
aktionærer m.v.
Finanstilsynet vil også have mulighed for at påbyde styr‐
kelse og forbedringer af fondsmæglerselskabets indretning
og styring, herunder krav om at begrænse risiciene ved net-
og informationssystemers sikkerhed og systemer og proce‐
durer i øvrigt samt outsourcing.
Ved meddelelse af påbuddet vil der samtidigt blive fastsat
en frist for påbuddets efterlevelse. Fristen kan forlænges. Fi‐
nanstilsynet vil ved fastsættelse eller forlængelse af fristen
tage hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændig‐
heder, herunder de foranstaltninger som fondsmæglerselska‐
bet skal iværksætte. Ved vurderingen af om en frist skal
forlænges, kan Finanstilsynet lægge vægt på, om fondsmæg‐
lerselskabet effektivt har bestræbt sig på at imødekomme
påbuddet inden for fristen. Finanstilsynet foretager sin vur‐
dering forud for fristfastsættelsen på baggrund af Finanstil‐
535
synets erfaring og kendskab til det konkrete fondsmægler‐
selskab.
Finanstilsynets påbud til et fondsmæglerselskab skal kon‐
kretiseres så tilstrækkeligt, at ledelsen i fondsmæglerselska‐
bet reelt har mulighed for at imødekomme påbuddet.
Vil påbuddet have videregående betydelige følger for
fondsmæglerselskabet, vil sagen skulle forelægges for Fi‐
nanstilsynets bestyrelse, jf. lovforslagets § 223.
Til § 240
Den foreslåede § 240 fastsætter beføjelse for Finanstil‐
synet til at fastsætte supplerende eller hyppigere indberet‐
ningskrav til fondsmæglerselskaber.
Den foreslåede § 240 fastsætter Finanstilsynets mulighed
for at kræve supplerende eller hyppigere indberetningskrav
til fondsmæglerselskaber.
Bestemmelsen gennemfører artikel 39, stk. 2, litra j, og
stk. 3, i IFD.
Det foreslås i § 240, at Finanstilsynet kan fastsætte sup‐
plerende eller hyppigere indberetningskrav til et fondsmæg‐
lerselskab end dem, der følger af denne lov og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel‐
skaber, herunder indberetning af kapital- og likviditetsposi‐
tioner, hvis de oplysninger, der skal indberettes, ikke er
overlappende, og en af de i nr. 1-3 oplistede betingelser er
opfyldt.
Betingelserne er ikke kumulative.
Finanstilsynets anvendelse af beføjelsen forudsætter, at de
oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende. Op‐
lysninger anses for at være overlappende, hvis Finanstilsy‐
net allerede har de samme eller i det væsentlige de samme
oplysninger, hvis oplysningerne kan frembringes af Finans‐
tilsynet eller kan indhentes af Finanstilsynet med andre mid‐
ler end et krav til fondsmæglerselskabet om at indberette
dem.
Det foreslås i § 240, nr. 1, at Finanstilsynet kan fastsætte
supplerende eller hyppigere indberetningskrav end dem, der
følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyns‐
mæssige krav til investeringsselskaber, herunder indberet‐
ning af kapital- og likviditetspositioner, hvis de oplysninger,
der skal indberettes, ikke er overlappende, og hvis Finanstil‐
synet i medfør af § 239 har fastsat et individuelt solvenskrav
jf. § 121, et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag,
jf. § 122, krav om styrkelse af procedurerne til risikomåling
og risikostyring i relation til det tilstrækkelige kapitalgrund‐
lag, jf. § 120, eller krav om styrelse af ledelsesordninger, jf.
§§ 67 og 94.
Den foreslåede bestemmelse indeholder beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til at fastsætte supplerende eller hyppigere ind‐
beretningskrav. Beføjelsen er tiltænkt de tilfælde, hvor Fi‐
nanstilsynet har grebet ind i medfør af lovforslagets § 239a
og fastsat en eller flere af de nævnte foranstaltninger.
Lovforslagets § 239 giver Finanstilsynets beføjelse til at
gribe ind og påbyde fondsmæglerselskabet at træffe de nød‐
vendige foranstaltninger, hvis Finanstilsynet har belæg for,
at det er sandsynligt, at fondsmæglerselskabet inden for de
følgende 12 måneder ikke vil leve op til kravene til bl.a.
ledelsesordninger samt kapital og likviditet.
Det foreslås i § 240, nr. 2, at Finanstilsynet kan fastsæt‐
te supplerende eller hyppigere indberetningskrav end dem,
der følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om til‐
synsmæssige krav til investeringsselskaber, herunder indbe‐
retning af kapital- og likviditetspositioner, hvis de oplys‐
ninger, der skal indberettes, ikke er overlappende, og hvis
indberetningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet kan
opnå tilstrækkeligt belæg for vurderingen af grundlaget for
udstedelse af påbud i medfør af § 239.
Den foreslåede bestemmelse indeholder beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til at fastsætte supplerende eller hyppigere ind‐
beretningskrav. Beføjelsen er tiltænkt de tilfælde, hvor Fi‐
nanstilsynet har indikationer på, at fondsmæglerselskabets
forretningsmodel er uholdbar eller indeholder uholdbare ele‐
menter, men hvor Finanstilsynet ikke har tilstrækkeligt be‐
læg for, at påbud efter lovforslagets § 239 er påkrævet.
Det foreslås i § 240, nr. 3, at Finanstilsynet kan fastsætte
supplerende eller hyppigere indberetningskrav, end dem, der
følger af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyns‐
mæssige krav til investeringsselskaber, herunder indberet‐
ning af kapital- og likviditetspositioner, hvis de oplysninger,
der skal indberettes, ikke er overlappende, og hvis indberet‐
ningerne er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksom‐
hed i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse indeholder beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til at fastsætte supplerende eller hyppigere ind‐
beretningskrav. Beføjelsen er tiltænkt de tilfælde, hvor de
er nødvendige for udøvelsen af tilsynsvirksomheden, jf. lov‐
forslagets § 221, hvorefter Finanstilsynet skal lægge vægt
på holdbarheden af det enkelte fondsmæglerselskabs forret‐
ningsmodel.
Til § 241
Den gældende § 347 e i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger, at Finanstilsynet kan stille yderligere oplysningskrav
til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel‐
skaber I.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med de materielle ændringer, der følger af gennemførel‐
sen af IFD.
Den foreslåede § 241 fastsætter, at Finanstilsynet kan ud‐
bede fondsmæglerselskaber yderligere oplysninger.
Bestemmelsen gennemfører artikel 39, stk. 2, litra l.
Det foreslås i § 241, at Finanstilsynet kan stille yderligere
oplysningskrav til et fondsmæglerselskab.
Den foreslåede bestemmelse indeholder beføjelse for Fi‐
nanstilsynet til at fastsætte supplerende eller hyppigere op‐
lysningskrav. Beføjelsen er tiltænkt de tilfælde, hvor det
536
er nødvendigt for udøvelsen af tilsynsvirksomheden, jf. lov‐
forslagets § 221, hvorefter Finanstilsynet skal lægge vægt
på holdbarheden af det enkelte fondsmæglerselskabs forret‐
ningsmodel.
Til § 242
Den gældende § 351 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1, 2 og 5-8, at Finanstilsynets kan gribe ind
over for et medlem af en finansiel virksomheds, herunder
et fondsmæglerselskabs, ledelse m.fl., hvis den pågældende
efter reglerne om ledelsens egnet- og hæderlighed vurderes
ikke at kunne bestride stillingen eller hvervet.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 242 fastsætter, at Finanstilsynet kan gri‐
be ind over for et medlem af et fondsmæglerselskabs ledel‐
se, hvis den pågældende efter reglerne om ledelsens egnet-
og hæderlighed vurderes ikke at kunne bestride stillingen
eller hvervet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 69, stk. 2, litra u, og
artikel 70, stk. 6, litra d, i MiFID II og artikel 18, stk. 2, litra
c, i IFD.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde et
fondsmæglerselskab at afsætte et medlem af direktionen i
fondsmæglerselskabet inden for en frist, der er fastsat af
Finanstilsynet, hvis direktøren efter § 75, stk. 1, eller § 76
ikke kan bestride stillingen.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab at afsæt‐
te en direktør, hvis Finanstilsynet vurderer at vedkommende
ikke kan bestride stillingen som følge af manglende efterle‐
velse af kravene om egnet- og hæderlighed samt afsættelse
af tilstrækkelig tid.
Dette kan eksempelvis være en følge af, at vedkommende
er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning
og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke
længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvar‐
lig vis. Overtrædelse af anden relevant lovgivning kan ek‐
sempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser
i hvidvask, skatte- og selskabslovgivningen. Finanstilsynet
foretager en konkret vurdering af, om overtrædelsen skal
føre til, at den pågældende ikke anses for at leve op til
egnetheds- og hæderlighedskravene.
Det kan eksempelvis også dreje sig om de tilfælde, hvor
vedkommende tages under insolvensbehandling eller gælds‐
sanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation
eller virksomheder, som den pågældende har eller deltager
i driften af, har påført fondsmæglerselskabet tab eller risi‐
ko for tab. Det samme gælder situationer, hvor den pågæl‐
dende har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan påbyde et fondsmæglerselskab at afsætte en direktør,
som ikke længere opfylder kravene til egnet- og hæderlig‐
hed, jf. lovforslagets § 75. Efterkommer virksomheden ik‐
ke påbuddet, følger det af lovforslagets § 234, at Finans‐
tilsynets har hjemmel til at pålægge fondsmæglerselskabet
tvangsbøder. Hermed har Finanstilsynet et tvangsmiddel til
at sikre et mere hurtigt og effektivt indgreb end den meget
vidtgående mulighed for at inddrage fondsmæglerselskabets
tilladelse.
Inden Finanstilsynet påbyder fondsmæglerselskabet at af‐
sætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge
sin stilling eller sit hverv, skal der i henhold til reglerne i
forvaltningsloven foretages en partshøring af fondsmægler‐
selskabet og af den, som påbuddet retter sig mod. I denne
fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift at afsæt‐
te en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for Finanstilsy‐
nets bestyrelse, som i medfør af lovforslagets § 223 træffer
afgørelser i tilsynssager af principiel karakter og i sager, der
har videregående betydelige følger.
Efterkommes et påbud givet efter i medfør af lovforslagets
§ 242, stk. 1, ikke, kan et fondsmæglerselskab straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforsla‐
gets § 242, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder,
at hvis et fondsmæglerselskab ikke afsætter en direktør i
fondsmæglerselskabet inden for en frist, der er fastsat af
Finanstilsynet, hvis direktøren efter lovforslagets § 75, stk.
1, eller lovforslagets § 76 ikke kan bestride stillingen, kan
fondsmæglerselskabet straffes med bøde, jf. lovforslagets §
267, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde et med‐
lem af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab at nedlægge sit
hverv inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis
medlemmet efter § 75, stk. 1, eller § 76 ikke kan bestride
hvervet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et fondsmæglersel‐
skab at nedlægge sit hverv, hvis Finanstilsynet vurderer,
at vedkommende ikke kan varetage sit hverv som følge af
manglende efterlevelse af kravene om egnet- og hæderlig‐
hed samt afsættelse af tilstrækkelig tid.
Dette kan eksempelvis være som følge af, at
vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden rele‐
vant lovgivning og der som følge heraf er risiko for, at
vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin
stilling på forsvarlig vis. Overtrædelse af anden relevant
lovgivning kan eksempelvis være overtrædelser af strafbe‐
lagte bestemmelser i hvidvask, skatte- og selskabslovgivnin‐
gen. Finanstilsynet foretager en konkret vurdering af, om
overtrædelsen skal føre til, at den pågældende ikke anses for
at leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Det kan eksempelvis også dreje sig om de tilfælde, hvor
vedkommende tages under insolvensbehandling eller gælds‐
sanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation
537
eller virksomheder, som den pågældende har eller deltager
i driften af, har påført fondsmæglerselskabet tab eller risi‐
ko for tab. Det samme gælder situationer, hvor den pågæl‐
dende har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan gribe ind direkte i fondsmæglerselskaber over for
bestyrelsesmedlemmer, som ikke opfylder kravene til eg‐
net- og hæderlighed, jf. lovforslagets § 75, ved at påbyde
vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre
indgribende over for fondsmæglerselskabet og dens fortsatte
drift end at inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse. Ef‐
terlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Fi‐
nanstilsynet, kan vedkommende straffes med bøde, jf. lov‐
forslagets § 267, stk. 1.
Det er forventningen, at fondsmæglerselskabet selv griber
ind over for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ik‐
ke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride
stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder
skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor
fondsmæglerselskabet mod forventning ikke selv har afsat
den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelses‐
medlem.
Efterkommes et påbud givet efter i medfør af lovforslagets
§ 242, stk. 2, ikke, kan et fondsmæglerselskab straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 242, stk. 2, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at
hvis et medlem af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab ikke
nedlægger sit hverv inden for en frist, der er fastsat af Fi‐
nanstilsynet, hvis medlemmet efter lovforslagets § 75, stk.
1, eller lovforslagets § 76 ikke kan bestride hvervet, kan
fondsmæglerselskabet straffes med bøde, jf. lovforslagets §
267, stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet kan påbyde
et fondsmæglerselskab at afsætte en direktør, når der er rejst
tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden rele‐
vant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfæl‐
delse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i §
75, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet fastsætter en
frist for efterlevelse af påbuddet.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at Finanstilsynet under samme
betingelser som i 1. pkt. kan påbyde et medlem af bestyrel‐
sen i et fondsmæglerselskab at nedlægge sit hverv. Finanstil‐
synet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar
bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til fondsmægler‐
selskabet, kunderne og de almene samfundsinteresser, som
ligger bag reglerne om egnet- og hæderlighed, at Finanstil‐
synet får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmed‐
lem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at
vedkommende påfører fondsmæglerselskabet skade. Finans‐
tilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der
er rejst tiltalte og dermed foreligger en bestyrket mistanke
om, at det pågældende direktions eller bestyrelsesmedlem
har begået et strafbart forhold.
Overtrædelse af anden relevant lovgivning er ifølge be‐
mærkninger til § 75, stk. 1, nr. 3, andre overtrædelser af
lovgivning af relevans for den finansielle sektor. Det kan ek‐
sempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i
hvidvask, skatte- og selskabslovgivningen.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det
konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensy‐
net til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør eller bestyrelsesmedlem
i et fondsmæglerselskab i sager, hvor direktøren eller besty‐
relsesmedlemmet midlertidigt er fjernet fra fondsmæglersel‐
skabets ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med
forlængelse af afgørelsen af straffesagen, medmindre der i
forbindelse med straffesagen er sket rettighedsfrakendelse
med hensyn til den eller de stillinger egnet- og hæderlig‐
heds- vurderingen angår.
Afgørelsen om egnet- og hæderlighed, jf. lovforslagets §
75, vil desuden efterfølgende kunne prøves ved en civil sag
ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udste‐
der et påbud til fondsmæglerselskabet, jf. det foreslåede stk.
1, eller et påbud direkte til personen, jf. det foreslåede stk. 2,
og den som påbuddet retter sig imod forlanger, at påbuddet
indbringes for domstolene, jf. det foreslåede stk. 5.
Efterkommes et påbud givet efter i medfør af lovforslagets
§ 242, stk. 3, ikke, kan et fondsmæglerselskab straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 242, stk. 3, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis
et fondsmæglerselskab efter påbud fra Finanstilsynet ikke
afsætter en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke nedlæg‐
ger sit hverv, når der er rejst tiltale mod den pågældende i
en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesa‐
gen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren
eller bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravene i lovfor‐
slagets § 75, stk. 1, nr. 3, kan fondsmæglerselskabet straffes
med bøde, jf. lovforslagets § 267, stk. 1.
Det foreslås i stk. 4, at varigheden af påbud meddelt efter
stk. 2 på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, skal fremgå
af påbuddet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at varigheden af
et påbud om nedlæggelse af et bestyrelseshverv i et fonds‐
mæglerselskab efter det foreslåede stk. 2 på baggrund af
manglende efterlevelse af lovforslagets § 75, stk. 1, nr. 2 og
4-6, skal fremgå af påbuddet.
Det vil ikke kunne forventes, at man straks efter afslutnin‐
gen af en konkurs eller en gældssanering på ny kan anses
for at opfylde kravene til egnet- og hæderlighed. Det vil
bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal
538
gælde. Varigheden kan sættes fra et til fem år eller indtil
videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om
rettighedsfortabelse.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til
Erhvervsankenævnet af fondsmæglerselskabet eller af det
bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. lovfor‐
slagets § 275. Denne klageadgang opretholdes.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at påbud meddelt i henhold
til stk. 1-3 af fondsmæglerselskabet og af den person, som
påbuddet vedrører, kan forlanges indbragt for domstolene.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at anmodning herom skal ind‐
gives til Finanstilsynet inden for fire uger efter at påbuddet
er meddelt den pågældende.
Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at anmodningen ikke har
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved ken‐
delse bestemme, at den pågældende direktør eller det på‐
gældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan
opretholde sin stilling eller sit hverv.
Det foreslås i stk. 5, 4. pkt., at Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene inden fire uger efter modtagelse af
anmodning herom.
Det foreslås i stk. 5, 5. pkt., at sagen anlægges i den
borgerlige retsplejes former.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et påbud om, at
et fondsmæglerselskab skal afsætte en direktør eller påbud
om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv, af
retssikkerhedsmæssige grunde skal kunne prøves ved dom‐
stolene. Finanstilsynet er ansvarlig for at indbringe sagen
for domstolene, og dette skal ske inden for en frist på fire
uger. Det fremgår derfor af det foreslåede 1. pkt., at fonds‐
mæglerselskabet og den person, som afgørelsen vedrører,
kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domsto‐
lene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet
senest fire uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finans‐
tilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges
inden fire uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene
kan som udgangspunkt ikke tillægges opsættende virkning,
idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende
og effektiv håndhævelse af kravene om egnet- og hæderlig‐
hed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at bestem‐
me, at den pågældende direktør eller det pågældende besty‐
relsesmedlem under sagens behandling kan forblive i sin
stilling eller opretholde sit hverv, mens sagen verserer for
retten.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at Finanstilsynet af egen drift
eller efter ansøgning kan tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har hjemmel til ex officio eller efter ansøgning at tilbagekal‐
de et påbud til et medlem af bestyrelsen om at nedlægge sit
hverv i henhold til det foreslåede stk. 2 og det foreslåede
stk. 3, 3. pkt. Det vil især være relevant i forhold til påbud,
som ikke er tidsbegrænsede.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at afslår Finanstilsynet en
ansøgning om at tilbagekalde påbuddet, kan ansøgeren for‐
lange afslaget indbragt for domstolene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en ansøger kan
forlange et afslag fra Finanstilsynet på en ansøgning om
tilbagekaldelse af et påbud meddelt efter det foreslåede stk.
2 og det foreslåede stk. 3, 3. pkt., indbragt for domstole‐
ne. Det vil sige, at i tilfælde hvor et bestyrelsesmedlem,
som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv, ansøger om
at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår
denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme
mulighed for domstolsprøvelse som efter det foreslåede stk.
5. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange, at Finanstilsy‐
net indbringer sagen for domstolene inden fire uger efter, at
vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsy‐
net.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, inden fire uger efter at afslaget er
meddelt den pågældende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en anmodning
indgives herom til Finanstilsynet, inden fire uger efter at
afslaget er meddelt den pågældende. Ønsker et bestyrelses‐
medlem, at Finanstilsynet skal indbringe spørgsmålet om til‐
bagekaldelse af et påbud om nedlæggelse af den pågælden‐
des hverv for domstolene, skal anmodning herom indgives
inden fire uger efter, at afslaget er meddelt bestyrelsesmed‐
lemmet.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at anmodning om domstolspr‐
øvelse dog kun kan fremsættes, hvis påbuddet ikke er tids‐
begrænset, og der er forløbet mindst fem år fra datoen for
udstedelsen af påbuddet, eller mindst to år efter at Finanstil‐
synets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en anmodning
om domstolsprøvelse kun kan fremsættes, hvis påbuddet
ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst fem år fra
datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst to år efter
at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved
dom. Det er således ikke muligt at begære et afslag på at
omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det
er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af
et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er
gået mindst fem år fra datoen for udstedelsen af påbuddet el‐
ler mindst to år, siden en domstol senest har stadfæstet et af‐
slag på tilbagekaldelse. Begrænsningerne har kun betydning
for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene
af Finanstilsynet. Et bestyrelsesmedlem, som har modtaget
et afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have mulighed
for selv at anlægge sag ved domstolene.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at har fondsmæglerselskabet
ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Fi‐
nanstilsynet inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse.
Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at Finanstilsynet endvidere
kan inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, hvis et be‐
styrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i med‐
før af stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
Den foreslåede bestemmelse giver foruden de øvrige
sanktionsmuligheder Finanstilsynet mulighed for at inddra‐
539
ge et fondsmæglerselskabs tilladelse, hvis fondsmæglersel‐
skabet ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direk‐
tør. Endvidere vil Finanstilsynet fortsat have mulighed for
at inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, hvis et besty‐
relsesmedlem ikke efterkommer et af Finanstilsynet udstedt
påbud. Baggrunden for denne indgrebsmulighed er, at til‐
synsmyndigheden ifølge bl.a. artikel 8, litra c, i MiFID
II skal have kompetence til at inddrage et fondsmæglersel‐
skabs tilladelse, hvis ét eller flere ledelsesmedlemmer ikke
opfylder kravene til egnet- og hæderlighed. Inddragelse af
fondsmæglerselskabets tilladelse vil skulle ske efter lovfor‐
slagets § 164, stk. 1, nr. 2.
Til § 243
Den gældende § 347 d i lov finansiel virksomhed giver
i stk. 1 og 2 Finanstilsynet mulighed for at træffe afgørel‐
se om et midlertidigt forbud mod en værdipapirhandlers,
herunder et fondsmæglerselskabs, medlemskab af eller del‐
tagelse på en markedsplads.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og øvrige værdipapirhandlere med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 243 fastsætter, at Finanstilsynet kan
træffe afgørelse om et midlertidigt forbud om medlemskab
af eller deltagelse på en markedsplads.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 70, stk.
6, litra e, i MiFID II.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan træffe afgørel‐
se om et midlertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs
medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis
fondsmæglerselskabet er pålagt en tvangsbøde i medfør af §
234, eller hvis fondsmæglerselskabet overtræder § 28, § 29,
stk. 2 eller 3, eller §§ 33, 34, 47, 48, 64, 67, 75, 76, 79, 94,
95, 107 eller § 108, stk. 1 eller 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en sanktionsmu‐
lighed, hvormed Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et
midlertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlem‐
skab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis fondsmæg‐
lerselskabet er eller bliver pålagt en tvangsbøde eller over‐
træder de i bestemmelsen oplistede bestemmelser.
En markedsplads er i lovforslagets § 10, nr. 54, define‐
ret som et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet
(MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF). Bestem‐
melsen svarer til § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om kapitalmar‐
keder.
Lovforslagets § 29, stk. 2 og 3, fastslår fondsmægler‐
selskabers forpligtelser ved benyttelse af tilknyttede agen‐
ter. Fondsmæglerselskaber bærer det økonomiske ansvar for
deres tilknyttede agenters aktiviteter, og de skal sikre til‐
knyttede agenters ordentlige ageren. I lovforslagets §§ 28-30
oplistes betingelser, som stilles overfor tilknyttede agenter.
Lovforslagets §§ 33 og 34 fastlægger en række oplys‐
ningsforpligtelser ved fondsmæglerselskabers etablering af
filialer og benyttelse af tilknyttede agenter i udlandet samt
ved fondsmæglerselskabers udøvelse af grænseoverskriden‐
de tjenesteydelser i andre EU/EØS-lande.
Lovforslagets §§ 47 og 48 stiller en række krav til inve‐
steringsrådgivning på uafhængigt grundlag og fastsætter et
forbud for fondsmæglerselskaber mod at modtage og behol‐
de tredjepartsbetalinger, når fondsmæglerselskabet udøver
investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag eller yder
skønsmæssig porteføljepleje.
Lovforslagets § 64 pålægger fondsmæglerselskaber en op‐
lysningspligt om kvalificerede andele, herunder ved kend‐
skab til visse erhvervelser eller afhændelser heraf.
Lovforslagets § 75 stiller et krav om kompetencer og om‐
dømme af ledelsen i et fondsmæglerselskab eller et fonds‐
mæglerholdingvirksomhed. I henhold til lovforslagets § 76
skal ledelsen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit
hverv.
Bestyrelsen for et fondsmæglerselskab skal efter lovfor‐
slagets § 67 fastlægge og foretage en løbende vurdering af
fondsmæglerselskabets risikoprofil, politikker og retnings‐
linjerne for direktionen.
Lovforslagets § 79 hjemler et forbud mod sammenfald i
personkredsen for bestyrelsen og direktørposten eller posten
som revisionschef.
Lovforslagets § 94 stiller krav om effektive former for
virksomhedsstyring.
Lovforslagets § 95 bestemmer, at et fondsmæglerselskab
skal træffe de nødvendige forholdsregler og anvende hen‐
sigtsmæssige procedurer m.v. for at sikre sammenhæng og
regelmæssighed i sin virksomhed som værdipapirhandler
m.v.
Lovforslagets § 107 fastsætter krav til fondsmæglerselska‐
bers lønpolitik. I henhold til lovforslagets § 108, stk. 1 og 2,
skal fondsmæglerselskaber sikre, at aflønning af dets ansatte
ikke er i strid med fondsmæglerselskabets forpligtelse til at
handle i kundernes bedste interesse. Herunder må ansatte
hos fondsmæglerselskabet ikke modtage variable løndele,
der er afhængige af opnåelse af et salgsmål for den ansatte.
Beføjelsen tænkes anvendt, hvor Finanstilsynet ved påbud
eller påtale har konstateret, at en eller flere af de nævnte be‐
stemmelser er overtrådt, eller hvor Finanstilsynet har pålagt
en tvangsbøde for ikke at efterkomme en anmodning fra Fi‐
nanstilsynet om udlevering af oplysninger i henhold til lov‐
forslagets § 234. Beføjelsen vil også kunne anvendes, hvor
en overtrædelse er konstateret ved dom eller ved et vedta‐
get bødeforelæg. Fælles er dermed, at der skal være truffet
en afgørelse fra Finanstilsynet eller pålagt en strafferetlig
sanktion, der fastslår en overtrædelse, førend beføjelsen kan
anvendes. Finanstilsynet følger de almindelige forvaltnings‐
retlige principper, herunder proportionalitetsprincippet, ved
anvendelse af sine beføjelser.
Et midlertidigt forbud indebærer, at fondsmæglerselskabet
ikke længere kan handle på markedspladsen. At forbuddet
alene er midlertidigt, betyder, at Finanstilsynet i afgørelsen
enten skal liste en række forhold, som skal være opfyldt,
540
førend medlemskabet eller deltagelsen kan genoptages, eller
et tidspunkt, hvor afgørelsen genvurderes.
Finanstilsynets afgørelse om midlertidigt forbud mod
medlemskab eller deltagelse på en markedsplads skal over‐
holde de almindelige forvaltningsretlige regler. Dette inde‐
bærer eksempelvis, at afgørelsen skal indeholde en begrun‐
delse, der skal partshøres over forhold, som ikke er parten
bekendt, og afgørelsen skal ledsages af en klagevejledning.
Afgørelser om midlertidigt forbud truffet af Finanstilsynet
i medfør af den foreslåede stk. 1 kan af den, som afgørelsen
retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest fire
uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. lov‐
forslagets § 275, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte regler
om, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt
forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab af eller
deltagelse på en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet
overtræder reglerne i medfør af denne lov eller regler ud‐
stedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan gives beføjelser til at gribe ind over for fondsmæglersel‐
skaber, hvis de overtræder reglerne i bekendtgørelser, der
gennemfører MiFID II. Denne hjemmel kan bruges til at
indsætte beføjelser i de relevante bekendtgørelser.
Afgørelser om midlertidigt forbud truffet af Finanstilsynet
i henhold til regler udstedt i medfør af den foreslåede stk.
2, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest fire uger
efter at afgørelsen er meddelt den, som afgørelsen retter sig
til, jf. lovforslagets § 275, stk. 1.
De relevante bekendtgørelser og bestemmelser heri omfat‐
ter på nuværende tidspunkt §§ 9-11 i bekendtgørelse nr. 921
af 26. juni 2017 om de organisatoriske krav til værdipapir‐
handlere, §§ 2, 3, 5, 10, 15 og 21 i bekendtgørelse nr. 1026
af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. som ændret ved bekendtgørelse nr. 461 af 9. maj 2018,
bekendtgørelse nr. 917 af 25. juni 2017 om værdipapirhand‐
leres udførelse af ordrer, bekendtgørelse nr. 1580 af 17. de‐
cember 2018 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel,
bekendtgørelse nr. 864 af 23. juni 2017 om kompetencekrav
til ansatte, der yder investeringsrådgivning og formidler in‐
formation om visse investeringsprodukter og bekendtgørelse
nr. 922 af 29. juni 2017 om produktgodkendelsesprocedurer.
Til § 244
Den gældende § 374, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at Finanstilsynet kan give påbud, hvis en finan‐
siel virksomhed, herunder et fondsmæglerselskab, som har
udstedt omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel
på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter
bestemmelserne om regnskabsaflæggelse i §§ 183-193 eller
bestemmelser fastsat i regler medfør af § 196.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktionelle
og sproglige ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 244 fastsætter Finanstilsynets beføjelser
i relation til Finanstilsynets kontrol med reglerne for finan‐
siel information i bl.a. års- og delårsrapporter for fondsmæg‐
lerselskaber, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til
handel på et reguleret marked
Det foreslås i stk. 1, at udsteder et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed omsættelige vær‐
dipapirer, der er optaget til handel på et reguleret mar‐
ked, og opfylder fondsmæglerselskabet eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden ikke sine forpligtelser efter §§ 143
eller 146-154 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 157,
kan Finanstilsynet give fondsmæglerselskabet eller fonds‐
mæglerholdingvirksomheden påbud om ændring af forhol‐
det, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller
supplerende oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vedrører Finanstilsynets kon‐
trol med reglerne for finansiel information i bl.a. års- og
delårsrapporter for fondsmæglerselskaber, som har udstedt
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret mar‐
ked, jf. lovforslagets § 230.
Bestemmelsen er i overensstemmelse med standarder ud‐
stedt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns‐
myndighed for kontrol med overholdelsen af finansiel infor‐
mation i bl.a. i års- og delårsrapporter for finansielle virk‐
somheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til
handel på et reguleret marked, der fastsætter, at den kompe‐
tente myndighed skal have tilstrækkelige og effektive midler
til at kunne håndhæve overholdelsen og dermed medvirke
til, at investorerne får den information, de har krav på. Som
midler anføres bl.a., at myndigheden skal kunne give påbud
om ændring af fejl, herunder offentliggørelse af ændrede
oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet, når det skønnes
hensigtsmæssigt, kan offentliggøre de pågældende oplysnin‐
ger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de
berørte omsættelige værdipapirer fra handel på et reguleret
marked.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter Finanstilsynets
sanktionsmuligheder.
Efterkommes et påbud givet efter i medfør af lovforslagets
§ 244, ikke, kan et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed, som har udstedt omsættelige værdi‐
papirer, der er optaget til handel på et reguleret marked
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 267, stk. 2.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 244 er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed. Det betyder, at hvis et fondsmæglerselskab
eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har udstedt omsæt‐
telige værdipapirer, der er optaget til handel på et regule‐
ret marked, og som ikke efterlever et påbud fra Finanstil‐
synet, kan fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 267, stk.
2.
Til § 245
Den gældende § 344, stk. 6-10, i lov om finansiel virk‐
541
somhed fastlægger Finanstilsynets beføjelse til at føre drøf‐
telser med interesserede parter og interessenter med henblik
på at finde en løsning på en virksomheds situationer, når
virksomheden efter Finanstilsynets vurdering ikke opfylder
eller forventeligt ikke opfylder kravene i lov om finansiel
virksomhed eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber til opretholdelse
af sin tilladelse. De omfattede virksomheder er finansielle
virksomheder omfattet af BRRD, dvs. pengeinstitutter, real‐
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger
og de materielle ændringer, der følger af gennemførelsen af
IFR og IFD, og som indebærer, at bestemmelsen videreføres
for en anden gruppe af fondsmæglerselskaber. Med vedta‐
gelsen af IFD er der således vedtaget en ændring af BRRDs
anvendelsesområde for så vidt angår fondsmæglerselskaber,
hvorefter BRRD finder anvendelse på fondsmæglerselska‐
ber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, som omfatter handel for egen regning samt
afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering
af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtel‐
se.
Den foreslåede § 245 fastsætter Finanstilsynets beføjelse
til at føre drøftelser med interesserede parter og interessenter
med henblik på at finde en løsning på et fondsmæglersel‐
skabs situation, når fondsmæglerselskabet efter Finanstilsy‐
nets vurdering ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder
kravene i den foreslåede lov eller Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber til opret‐
holdelse af sin tilladelse.
Det foreslås i stk. 1, at vurderer Finanstilsynet, at et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en el‐
ler begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, ikke opfylder eller forventeligt
ikke opfylder kravene i denne lov eller Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 om tilsynsmæssi‐
ge krav til investeringsselskaber til opretholdelse af sin tilla‐
delse, kan Finanstilsynet føre drøftelser med interesserede
parter og interessenter med henblik på at finde en løsning på
fondsmæglerselskabets situation.
Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med lov‐
forslagets bestemmelser om tidlig indgriben og giver i til‐
fælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at fondsmæglerselska‐
bet ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder betingel‐
serne for opretholdelse af sin tilladelse, Finanstilsynet befø‐
jelse til at føre drøftelser med eventuelle parter eller interes‐
senter, som kan have en interesse i at være med til at finde
en relevant løsning på fondsmæglerselskabets situation. Mu‐
lige løsninger kunne eksempelvis være fusion, sammenlæg‐
ning eller erhvervelse af den del af virksomheden, som er i
vanskeligheder.
Beføjelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor kravene i den
foreslåede lov samt kravene i CRR ikke er opfyldt eller for‐
venteligt opfyldt. Det vil bl.a. sige krav i relation til ledelse,
styring og indretning, kapital og likviditet samt aflønning.
Typisk må det forventes, at det er kapitalgrundlagskravet,
der bringer et fondsmæglerselskab i fare for at miste sin
tilladelse. Beføjelserne til at gribe tidligt ind er dog ikke
begrænset til kapitalgrundlagskravet, og beføjelsen til at føre
drøftelser med interesserede parter og interessenter er derfor
heller ikke begrænset til kapitalgrundlagskravet, men til kra‐
vene til opretholdelse af tilladelse.
Et eksempel på områder hvor et fondsmæglerselskab kan
være i fare for at miste tilladelsen, og hvor fondsmæglersel‐
skabet ikke nødvendigvis opfylder kapitalgrundlagskravene,
kan være ledelsessvigt og i tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at det vil blive meget vanskeligt at finde en ny
direktør og eventuel ny bestyrelse. I en sådan situation
kan Finanstilsynet efter den foreslåede bestemmelse hjælpe
fondsmæglerselskabet med at føre drøftelser med en mulig
fusionspartner. Problemer med at opfylde kravene til at op‐
retholde tilladelsen vil også stadig kunne være kapitalgrund‐
lagskrav. I disse situationer kan Finanstilsynet deltage i mø‐
der med fondsmæglerselskabet og eventuelle fusionsparter,
investorer m.v.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal orientere Finan‐
siel Stabilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risi‐
ko for, at et fondsmæglerselskab vil blive nødlidende eller
forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet på den baggrund
påtænker at træffe afgørelse efter § 165, stk. 3, eller § 166,
stk. 1, og der ikke er udsigt til en løsning på fondsmægler‐
selskabets situation i henhold til stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en pligt for Fi‐
nanstilsynet til at orientere Finansiel Stabilitet, såfremt Fi‐
nanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et fondsmæg‐
lerselskab vil blive nødlidende eller forventeligt nødlidende,
og der ikke er udsigt til eksempelvis en privat løsning, i
form af eksempelvis fusion, sammenlægning eller egentlig
overtagelse af hele eller dele af fondsmæglerselskabet som
løsning på fondsmæglerselskabets problemer. Orienterings‐
pligten skal understøtte samarbejdet mellem Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet i forhold til at løfte opgaver i rela‐
tion til krisehåndtering, som er delt mellem de to myndighe‐
der. Finanstilsynet skal derfor også orientere Finansiel Sta‐
bilitet på et tidligt tidspunkt, således at Finansiel Stabilitet
også på et så tidligt tidspunkt som muligt kan forberede en
eventuel afvikling af fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet skal orientere er‐
hvervsministeren, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter §
165, stk. 3, over for et fondsmæglerselskab eller en koncern
om, at fondsmæglerselskabet eller koncernen er nødlidende
eller forventeligt nødlidende, hvis afgørelsen kan få betyd‐
ning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
senest skal orientere erhvervsministeren, når Finanstilsynet
træffer afgørelser efter lovforslagets § 165, stk. 3, i relation
til et fondsmæglerselskab om, at det er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, og såfremt afgørelsen kan få betyd‐
ning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet. I
542
praksis vil erhvervsministeren blive orienteret på samme
tidspunkt som Finansiel Stabilitet, da erhvervsministeren på
samme måde som Finansiel Stabilitet har behov for at forbe‐
rede sig. Det kan heller ikke på forhånd afgrænses, hvornår
en given situation kan få betydning for realøkonomien eller
for den finansielle stabilitet.
Til § 246
Den gældende § 352 a i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-3, at hvor en finansiel virksomhed, herunder
et fondsmæglerselskab, er erklæret konkurs, størstedelen af
virksomhedens drift er ophørt eller overdraget, er Finanstil‐
synet forpligtet til at udarbejde en redegørelse om årsagerne
hertil, hvis et af oplistede forhold er indtruffet i forbindelse
med eller i en kortere periode forud for virksomhedens kon‐
kurs eller driftens ophør eller overdragelse.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 246 fastsætter, at er et fondsmæglersel‐
skab erklæret konkurs, størstedelen af fondsmæglerselska‐
bets drift ophørt eller overdraget, er Finanstilsynet forpligtet
til at udarbejde en redegørelse om årsagerne hertil, hvis et
af oplistede forhold er indtruffet i forbindelse med eller i
en kortere periode forud for fondsmæglerselskabets konkurs
eller driftens ophør eller overdragelse.
Det foreslås i stk. 1, at i tilfælde, hvor et fondsmægler‐
selskab er erklæret konkurs ellerstørstedelen af fondsmæg‐
lerselskabets drift er ophørt eller overdraget, udarbejder
Finanstilsynet en redegørelse om årsagerne hertil, hvis et
af forholdene i nr. 1 og 2 er indtruffet i forbindelse med
eller i en kortere periode forud for fondsmæglerselskabets
konkurs, driftens ophør eller overdragelse.
Det overordnede formål med Finanstilsynets pligt til at
udarbejde en redegørelse i de oplistede situationer er at
sikre offentlighed omkring Finanstilsynets tilsyn med et
fondsmæglerselskab, hvor staten har lidt tab som følge af
fondsmæglerselskabets ophør og derigennem skabe åbenhed
omkring de forhold, der har ført til, at fondsmæglerselskabet
har måtte krisehåndteres. Forpligtelsen til at udarbejde en
redegørelse blev indført under finanskrisen, hvor afvikling
af et fondsmæglerselskab og andre finansielle virksomhe‐
der gennem Finansiel Stabilitet skete under den generelle
statsgaranti og dermed i sidste ende for statens regning og
risiko. Det blev derfor fundet rimeligt, at der var en øget
gennemsigtighed af, hvad forholdene havde været op til, at
en finansiel virksomhed blev afviklet ved Finansiel Stabili‐
tets medvirken.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at i tilfælde, hvor et fondsmæg‐
lerselskab er erklæret konkurs eller størstedelen af fonds‐
mæglerselskabets drift er ophørt eller overdraget, udarbejder
Finanstilsynet en redegørelse hertil, hvis staten har lidt di‐
rekte tab som følge af økonomisk bistand ved afvikling af
fondsmæglerselskabet i forbindelse med eller i en kortere
periode forud for fondsmæglerselskabets konkurs eller drif‐
tens ophør eller overdragelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal udarbejde en redegørelse for årsagerne til, at et fonds‐
mæglerselskab er erklæret konkurs, eller størstedelen af
fondsmæglerselskabets drift er ophørt eller overdraget, hvis
staten har lidt direkte tab som følge af økonomisk bistand
ved afvikling af fondsmæglerselskabet. Bestemmelsen er
udformet, så den skal kunne rumme mulige fremtidige for‐
anstaltninger, som staten kan iværksætte for at håndtere en
krisesituation i den finansielle sektor. Med ordlyden begræn‐
ses tilfældene således ikke til allerede kendte foranstaltnin‐
ger.
Staten lider ikke nødvendigvis direkte tab ved restrukture‐
ring eller afvikling af et fondsmæglerselskab gennem Finan‐
siel Stabilitet. Restrukturering eller afvikling gennem Finan‐
siel Stabilitet er derfor ikke omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at i tilfælde, hvor et fondsmæg‐
lerselskab er erklæret konkurs eller størstedelen af fonds‐
mæglerselskabets drift er ophørt eller overdraget, udarbejder
Finanstilsynet en redegørelse hertil, hvis staten i øvrigt har
ydet garanti eller stillet midler til rådighed for fondsmægler‐
selskabet, dets kreditorer eller en erhverver af hele eller dele
af fondsmæglerselskabet i forbindelse med eller i en kortere
periode forud for fondsmæglerselskabets konkurs eller drif‐
tens ophør eller overdragelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal udarbejde en redegørelse for årsagerne til, at et fonds‐
mæglerselskab er erklæret konkurs, eller størstedelen af
fondsmæglerselskabets drift er ophørt eller overdraget, hvis
staten i øvrigt har ydet garanti eller stillet midler til rådighed
for fondsmæglerselskabet, dens kreditorer eller en erhverver
af hele eller dele af fondsmæglerselskabet.
Bestemmelsen fastslår, at Finanstilsynet skal udarbejde
redegørelsen, hvis forholdene oplistet i de foreslåede nr. 1
og 2 er opfyldt i en kortere periode forud for, at fondsmæg‐
lerselskabet er gået konkurs, størstedelen af fondsmægler‐
selskabets drift er ophørt eller overdraget.
Med »en kortere periode« skal forstås, at den udløsende
begivenhed har en naturlig handlings- og tidsmæssig sam‐
menhæng med såvel Finansiel Stabilitets som statens rol‐
le. Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt ikke tilfælde,
hvor den udløsende begivenhed indtræder senere end to år
efter, at staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed
for fondsmæglerselskabet, dets kreditorer eller en erhverver
af hele eller dele af fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet skal offent‐
liggøre redegørelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for
Finanstilsynet til at offentliggøre sin redegørelse udarbejdet
i henhold til det foreslåede stk. 1 og har til formål at skabe
mest mulig åbenhed omkring de forhold, der har ført til, at
fondsmæglerselskabet har måtte krisehåndteres.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at i forbindelse med offent‐
liggørelsen finder §§ 255-258 ikke anvendelse, medmindre
oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der
543
er eller har været involveret i forsøg på at redde det pågæl‐
dende fondsmæglerselskab.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en lempelse til
Finanstilsynets generelle tavshedspligt efter lovforslagets §§
255-258 i forhold til den lovpligtige redegørelse.
Bestemmelsen indebærer, at redegørelsen ikke må inde‐
holde fortrolige oplysninger vedrørende kundeforhold eller
tredjemand, der er eller har været involveret i en mulig over‐
tagelse af det kriseramte fondsmæglerselskab eller på anden
måde har været involveret i bestræbelserne på at tilvejebrin‐
ge en løsning på fondsmæglerselskabets økonomiske proble‐
mer.
Formålet hermed er at sikre, at bestemmelsen ikke afhol‐
der potentielle overtagende virksomheder fra at udvise inte‐
resse for kriseramte fondsmæglerselskaber generelt. Finans‐
tilsynet kan – hvis der skønnes behov herfor – på eget initia‐
tiv udarbejde og offentliggøre supplementer til redegørelsen.
Det foreslås i stk. 3, at redegørelsen skal beskrive Finans‐
tilsynets rolle under forløbet op til konkursen eller driftens
ophør eller overdragelsen.
I en situation, hvor et fondsmæglerselskab er gået kon‐
kurs, vil staten i nogle tilfælde direkte have stillet midler
til rådighed eller mere indirekte eksempelvis have stillet en
tabsgaranti over for Danmarks Nationalbank. I disse situati‐
oner vil der være en meget stor offentlig interesse i at få
indsigt i, hvad der er foregået i relation til konkursen. Der
må især forventes at være interesse i adgang til oplysninger
omkring den regnskabsmæssige udvikling i fondsmæglersel‐
skabet og Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkur‐
sen.
Konkursloven sikrer fordringshaverne en vis information
om bl.a. forløbet op til konkursen, eksempelvis efter § 125,
stk. 2, og § 110, stk. 1. Det er ikke kurators primære op‐
gave at afdække årsagerne til konkursen. Det er ej heller
kurators opgave at afdække eller beskrive Finanstilsynets
handlinger i forhold til den finansielle virksomhed i denne
periode. Baggrunden for bestemmelsen er, at det er vurderet,
at der er behov for information til offentligheden generelt i
disse situationer.
Til § 247
Den gældende § 348 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 regler om forbrugerombudsmandens
beføjelser vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 247 fastsætter regler om forbrugerom‐
budsmandens beføjelser vedrørende handlinger, der strider
mod redelig forretningsskik og god praksis.
Det foreslås i stk. 1, at Forbrugerombudsmanden kan an‐
lægge sag mod fondsmæglerselskaber og fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder vedrørende handlinger, der strider mod
redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 45, stk. 1 og
2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøg‐
ning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Forbrugerom‐
budsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis
en virksomhed ikke handler i overensstemmelse med god
skik efter lovforslagets § 45.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsfø‐
ringsloven, som finder anvendelse for privat erhvervsvirk‐
somhed og offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes
produkter på markedet. Forbrugerombudsmanden kan som
led i sin håndhævelse af markedsføringsloven anlægge sag‐
er mod private erhvervsdrivende. Visse bestemmelser i mar‐
kedsføringsloven om god skik finder dog ikke anvendelse på
finansielle virksomheder, i det omfang erhvervsministeren
har udstedt regler på det pågældende område, jf. markeds‐
føringslovens § 1, stk. 2. Bestemmelsen skal ses i sammen‐
hæng med lovforslagets § 247, stk. 5, hvorefter Finanstilsy‐
net fører tilsyn med regler om god skik udstedt af erhvervs‐
ministeren. Forbrugerombudsmanden skal således ikke be‐
handle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædel‐
se af erhvervsministerens regler om god skik. Sådanne hen‐
vendelser skal behandles ved, at Forbrugerombudsmanden
oversender henvendelserne til Finanstilsynet eller henviser
forbrugeren til at indbringe sagen for et af de finansielle
klagenævn, hvis der er tale om en konkret formueretlig tvist
mellem forbrugere og en finansiel virksomhed. Derimod
kan henvendelser fra forbrugere i lighed med oplysninger
i pressen, udtalelser fra organisationer og rapporter om det
finansielle område danne baggrund for Forbrugerombuds‐
mandens vurdering af, om der bør anlægges en retssag.
Forbrugerombudsmanden har mulighed for at gøre Fi‐
nanstilsynet opmærksom på konkrete sager, ligesom Forbru‐
gerombudsmanden deltager i Finanstilsynets bestyrelsesmø‐
der, når Finanstilsynets bestyrelse behandler en tilsynssag
om redelig forretningskik, god praksis og prisoplysning, jf.
§ 345, stk. 14, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen indebærer, at Forbrugerombudsmanden
kan indbringe en sag for domstolene, hvis Forbrugerom‐
budsmanden i særlige tilfælde måtte finde, at der er behov
for et sådant skridt. Det kan eksempelvis være tilfældet,
hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af
Forbrugerombudsmanden vurderes at være af principiel eller
vidtgående betydning.
Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag
om redelig forretningsskik og god praksis mod eksempelvis
et fondsmæglerselskab, skal det ske efter de regler, som gæl‐
der for sager anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør af
markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden vil med den foreslåede bestem‐
melse også kunne anlægge sager om andre civilretlige krav,
herunder krav om erstatning og tilbagebetaling af uretmæs‐
sigt opkrævede beløb m.v.
Det foreslås i stk. 2, at Forbrugerombudsmanden kan
behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte be‐
stemmelser i regler udstedt i medfør af § 45, stk. 3.
544
Der er i dag udstedt bekendtgørelser i medfør af § 43 i lov
om finansiel virksomhed, som har relation til den foreslåede
bestemmelse, herunder eksempelvis bekendtgørelse nr. 553
af 1. juni 2016 om risikomærkning af investeringsprodukter
og bekendtgørelse nr. 1202 af 15. november 2017 om tredje‐
partsbetalinger m.v.
For at sikre, at Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet
ikke samtidig behandler en sag mod et fondsmæglerselskab
for overtrædelse af bestemmelser i regler udstedt i medfør
af lovforslagets § 45, stk. 3, forudsættes det, at der er et tæt
samarbejde og koordinering mellem de to myndigheder.
Det foreslås i stk. 3, at markedsføringslovens § 24, § 25,
stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og §§ 33 og 34 tilsvarende
finder anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden
ønsker at anlægge efter stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Forbrugerom‐
budsmanden kan anvende de beføjelser, der fremgår af mar‐
kedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1,
og §§ 33 og 34, ved behandling af sager om overtrædelse af
strafbelagte bestemmelser i de nævnte bekendtgørelser. Det
indebærer bl.a., at Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag ved domstolene om nedlæggelse af påbud og kræve
meddelt alle oplysninger, som skønnes nødvendige for den‐
nes virksomhed.
Bestemmelsen fastslår, at Forbrugerombudsmanden i for‐
bindelse med behandlingen af konkrete sager over for ek‐
sempelvis et fondsmæglerselskab kan anvende sine beføjel‐
ser efter markedsføringsloven, herunder forhandling, påbud,
anlæggelse af retssager om forbud og indledning af straffe‐
sager. Dermed kan Forbrugerombudsmanden tage stilling til
såvel de offentligretlige som de civilretlige aspekter af en
sag på samme tid. Samtidig har Forbrugerombudsmanden
mulighed for at løse sagen med fondsmæglerselskabet uden
nødvendigvis at skulle indbringe problemstillingen for dom‐
stolene.
Forbrugerombudsmanden kan kræve oplysninger efter
markedsføringslovens § 25, stk. 2, med henblik på bl.a.
vurderingen af mulighederne for anlæggelse af søgsmålet og
afgrænsningen heraf, eksempelvis i forbindelse med gruppe‐
søgsmål.
Det foreslås i stk. 4, at Forbrugerombudsmanden kan ud‐
peges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapi‐
tel 23 a i retsplejeloven.
Ensartede krav kan anlægges som et gruppesøgsmål, jf. §
254 a i retsplejeloven, hvorved flere krav kan samles i en
retssag. Dette kan være relevant, hvis det er mindre krav,
eller Forbrugerombudsmanden ønsker, at der skal anlægges
en sag over for eksempelvis et fondsmæglerselskab som
eventuelt ikke ville blive anlagt af eksempelvis kunderne.
Til § 248
Den gældende § 348 a i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2, at Finanstilsynet skal underrette Forbru‐
gerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med,
at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følge af, at
virksomheden har overtrådt § 43, stk. 1, eller bestemmelser
udstedt i medfør af § 43, stk. 2. Forbrugerombudsmanden
har efter stk. 2 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsy‐
nets sager omfattet af stk. 1.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 248 fastsætter, at Finanstilsynet kan un‐
derrette Forbrugerombudsmanden i visse situationer.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet underretter Forbru‐
gerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med,
at et fondsmæglerselskabs kunder kan have lidt tab, som
følge af at fondsmæglerselskabet har overtrådt § 45, stk. 1,
eller bestemmelser udstedt i medfør af § 45, stk. 2.
Sager med tab omfattet af den foreslåede bestemmelse kan
eksempelvis omfatte uretmæssigt opkrævede gebyrer eller
sager, hvor forbrugere er blevet udsat for en aggressiv mar‐
kedsføring eksempelvis i form af uanmodet henvendelse,
hvorved en eller flere kunder har lidt tab.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Forbrugerom‐
budsmanden får kendskab til sager, hvor kunder har lidt et
tab, så Forbrugerombudsmanden har mulighed for at kunne
anlægge et gruppesøgsmål eller indtræde som mandatar. Fi‐
nanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden senest i
forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i sager,
hvor kunder har lidt et tab.
Det foreslås i stk. 2, at Forbrugerombudsmanden uanset
§§ 255-258 har adgang til samtlige oplysninger i Finanstil‐
synets sager omfattet af stk. 1.
For at give Forbrugerombudsmanden mulighed for løben‐
de at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab, har
Forbrugerombudsmanden efter den forslåede bestemmelse
adgang til samtlige oplysninger i sådanne sager, som Finans‐
tilsynet behandler. Denne adgang gælder uanset reglerne om
Finanstilsynets tavshedspligt efter lovforslagets §§ 254-258.
Forbrugerombudsmanden får desuden oplysninger om vis‐
se af de omfattede sager ved sin deltagelse på Finanstilsy‐
nets bestyrelsesmøder. Forbrugerombudsmanden deltager i
Finanstilsynets bestyrelsesmøder ved bestyrelsens behand‐
ling af tilsynssager om redelig forretningsskik, god praksis
og prisoplysning, jf. § 345, stk. 14, i lov om finansiel virk‐
somhed. Sager på disse områder forelægges Finanstilsynets
bestyrelse, når der er tale om tilsynssager af principiel ka‐
rakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige
følger, jf. lovforslagets § 223.
Det foreslås i stk. 3, at Forbrugerombudsmanden er under‐
lagt tavshedspligt efter § 254, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Forbrugerom‐
budsmanden vil være underlagt tavshedspligten i lovforsla‐
gets § 254, stk. 4, der er pålagt Finanstilsynet, med hensyn
til de oplysninger, som Forbrugerombudsmanden måtte bli‐
ve bekendt med som led i varetagelsen af de opgaver, der er
tillagt Forbrugerombudsmanden i medfør af denne lov.
Til § 249
Den gældende § 346 i lov om finansiel virksomhed fast‐
545
lægger i stk. 4 regler om afvikling af inspektioner i de her i
landet beliggende filialer af finansielle virksomheder, herun‐
der investeringsselskaber, fra et andet EU/EØS-land. Omfat‐
tet er inspektioner foretaget af de kompetente myndigheder i
den finansielle virksomheds, herunder investeringsselskabs,
hjemland samt inspektioner foretaget af Finanstilsynet enten
på anmodning fra de kompetente myndigheder i virksomhe‐
dernes hjemland eller på Finanstilsynets egen foranledning.
Bestemmelserne foreslås videreført for filialer beliggende
her i landet af investeringsselskaber med tilladelse i et andet
EU/EØS-land med redaktionelle ændringer og sproglige til‐
pasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de
foreslåede bestemmelser ud over, at kompetencefordelingen
mellem hjemlandets og værtslandets kompetente myndighe‐
der er præciseret i tråd med en mere direktivnær implemen‐
tering af MiFID II og IFD.
Den foreslåede § 249 fastsætter regler for inspektioner i
de her i landet beliggende filialer af investeringsselskaber
fra et andet EU/EØS-land udført af de kompetente myndig‐
heder i investeringsselskabets hjemland eller af Finanstilsy‐
net enten på anmodning fra hjemlandets kompetente myn‐
digheder eller på Finanstilsynets egen foranledning.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 35, stk.
8, 2. afsnit, og stk. 9, og artikel 80, stk. 1, i MiFID II samt
artikel 14 i IFD.
Det foreslås i stk. 1, at tilsynsmyndighederne for et inve‐
steringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land in‐
den for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, efter for‐
udgående meddelelse herom til Finanstilsynet kan foretage
inspektion i en filial, som investeringsselskabet har etableret
her i landet.
Benævnelsen investeringsselskab anvendes om virksom‐
heder, der har tilladelse til at yde eller udføre investerings‐
service og -aktiviteter som fastsat i bilag 1 i et andet EU/
EØS-land, mens benævnelsen fondsmæglerselskab anven‐
des om de tilsvarende danske virksomheder, der er under
Finanstilsynets tilsyn.
Et investeringsselskab kan udøve virksomhed her i landet
gennem en filial, jf. lovforslagets § 38.
En filial er i lovforslagets § 10, nr. 11, defineret som et
andet forretningssted end hovedkontoret, som udgør en ik‐
ke-selvstændig del af et fondsmæglerselskab eller et investe‐
ringsselskab, og som yder eller udfører investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
i overensstemmelse med det pågældende fondsmæglersel‐
skabs eller investeringsselskabs tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i principper‐
ne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn inden for
EU/EØS og indebærer, at de kompetente myndigheder i
et andet land inden for EU/EØS som led i deres tilsyn
med investeringsselskaber, som de har hjemlandstilsyn med,
skal have mulighed for at gennemføre inspektioner i investe‐
ringsselskabernes filialer beliggende her i landet.
Det er et krav, at hjemlandets kompetente myndigheder
giver Finanstilsynets forudgående meddelelse om inspektio‐
nen. Det er endvidere et krav, at inspektionen skal foregå
under samme betingelser som Finanstilsynets inspektioner,
hvilket betyder, at inspektionen skal ske i overensstemmel‐
se med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendel‐
se af tvangsindgreb og oplysningspligter. Den kompetente
myndighed i hjemlandet har derfor som udgangspunkt ude‐
lukkende adgang til forretningslokaler og således ikke til
private boliger, jf. også lovforslagets § 233.
I praksis fungerer det ofte sådan, at Finanstilsynet anven‐
der sine beføjelser over for den filial, der er beliggende
i Danmark. Den udenlandske tilsynsmyndighed vil således
ikke have adgang til at anvende beføjelser selvstændigt, men
vil have adgang til at deltage i Finanstilsynets inspektion
mv., hvor den udenlandske myndighed vil få adgang til op‐
lysninger mv., som vil kunne bruges i dennes tilsyn.
En kompetent myndighed er i lovforslagets § 10, nr. 32,
defineret som en offentlig myndighed eller et offentligt or‐
gan i en medlemsstat, som er officielt anerkendt og ved
national ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investe‐
ringsselskaber som led i den gældende tilsynsordning i den
pågældende medlemsstat.
Bestemmelsen gennemfører artikel 35, stk. 9, i MiFID
II. Bestemmelsen gennemfører desuden artikel 14, stk. 1, i
IFD, der giver hjemlandets kompetente myndigheder ret til
efter meddelelse herom til værtslandets kompetente myndig‐
heder selv eller gennem mellemmænd, som de bemyndiger
hertil, at foretage kontrol på stedet af de oplysninger, der
er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i IFD og undersøge sådan‐
ne filialer. Oplysninger omhandlet i IFD vedrører investe‐
ringsselskabers ledelse og ejerforhold, opfyldelse af kapital‐
grundlagskrav, koncentrationsrisikokrav og likviditetskrav
samt administrative og regnskabsmæssige procedurer og in‐
terne kontrolmekanismer samt andre relevante faktorer, som
kan påvirke den risiko, som investeringsselskaber udgør.
Et hjemland er i lovforslagets § 10, nr. 33, defineret som
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor den pågældende virksomhed har sit hovedkontor eller
vedtægtsmæssige hjemsted.
Et værtsland er i lovforslagets § 10, nr. 34, defineret som
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor et investeringsselskab har en filial og yder eller udfø‐
rer investeringsservice og -aktiviteter, eller en medlemsstat,
hvor et reguleret marked stiller de nødvendige faciliteter
til rådighed for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller
deltagere, der er etableret i den medlemsstat, til at handle i
investeringsselskabets system.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet efter anmodning fra
tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland kan
foretage inspektion i investeringsselskabets filial etableret
her i landet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de kompetente
myndigheder for et investeringsselskab, der er meddelt tilla‐
delse i et andet EU/EØSland, kan anmode Finanstilsynet
546
om at foretage en inspektion i investeringsselskabets filial
etableret her i landet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 80, stk. 1, i MiFID II,
hvorefter den kompetente myndighed i én medlemsstat kan
anmode den kompetente myndighed i en anden medlemsstat
om at samarbejde om tilsyn eller kontrol på stedet eller en
undersøgelse. Endvidere fremgår det, at modtager en kom‐
petent myndighed en anmodning, der vedrører en kontrol på
stedet, eller en undersøgelse, skal denne inden for rammerne
af sine beføjelser selv foretage kontrollen eller undersøgel‐
sen, lade den anmodede myndighed foretage kontrollen eller
undersøgelsen eller lade en revisor eller anden sagkyndig
person foretaget kontrollen eller undersøgelsen.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet selvstændigt efter
høring af de kompetente myndigheder i investeringsselska‐
bets hjemland kan foretage inspektion i investeringsselska‐
bets filial etableret her i landet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
også skal have mulighed for selvstændigt at foretage en
inspektion i en filial beliggende her i landet af et investe‐
ringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-
land. Det er et krav, at Finanstilsynet forinden hører de
kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjemland.
Bestemmelsen gennemfører artikel 35, stk. 8, 2. afsnit, i
MiFID II, hvorefter den kompetente myndighed i værtslan‐
det har ret til at gennemgå de ordninger, filialen har etableret
og til at kræve de ændringer, der er strengt nødvendige for
at gøre det muligt for den kompetente myndighed at hånd‐
hæve forpligtelserne i henhold til artikel 24, 25, 27 og 28,
i MiFID II og i artikel 14-26 i MiFIR samt foranstaltninger
vedtaget i medfør heraf for så vidt angår de tjenesteydelser
og/eller de aktiviteter, som filialen udøver i værtslandet, jf.
lovforslagets § 250.
Derudover gennemfører bestemmelsen artikel 14, stk. 2,
i IFD, hvorefter de kompetente myndigheder i værtslandet
med henblik på tilsyn, og hvis de finder det relevant af hen‐
syn til stabiliteten i det finansielle system i værtslandet, har
beføjelse til i enkelttilfælde at foretage kontrol på stedet og
undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af investerings‐
selskaber udøver på deres område, og kræve oplysninger
fra en filial om dens aktiviteter. Forud for en sådan kontrol
og sådanne undersøgelser høres de kompetente myndigheder
i investeringsselskabets hjemland, der også underrettes om
resultater af kontrollen og undersøgelserne, som er relevante
for risikovurderingen af investeringsselskabet.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 tilsvarende finder anven‐
delse på tilknyttede agenter etableret her i landet, som er
udpeget af investeringsselskabet.
Et investeringsselskab kan udøve virksomhed her i landet
gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, jf.
lovforslagets § 38.
En tilknyttet agent i lovforslagets § 10, nr. 12, defineret
som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét fonds‐
mæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts, ét
investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelsesløse
ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder el‐
ler potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tilknyttede
agenter etableret her i landet udpeget af et investeringssel‐
skab, der er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land, kan
være genstand for inspektion gennemført af de kompetente
myndigheder i investeringsselskabets hjemland eller af Fi‐
nanstilsynet enten på anmodning fra de kompetente myndig‐
heder i investeringsselskabets hjemland eller på Finanstilsy‐
nets egen foranledning.
Bestemmelsen gennemfører artikel 35, stk. 2, sidste afsnit,
i MiFID II, hvorefter tilknyttede agenter er omfattet af di‐
rektivets bestemmelser vedrørende filialer.
Til § 250
Den gældende § 1 i lov om finansiel virksomhed fastlæg‐
ger i stk. 4, 4. og 5. pkt., at filialer og tilknyttede agenter
etableret her i landet af kreditinstitutter og investeringssel‐
skaber, der er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land, er
omfattet af visse investorbeskyttende regler fastsat i loven
og for så vidt angår disse regler omfattet af visse af Finans‐
tilsynets beføjelser samt Forbrugerombudsmandens beføjel‐
ser.
Finanstilsynets forpligtelse til at påse, at investeringssel‐
skaber, der er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land,
og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial
eller en tilknyttet agent etableret her i landet, opfylder visse
investorbeskyttende regler, foreslås fastsat i en selvstændig
bestemmelse, der samtidig gennemfører Finanstilsynets be‐
føjelser i tilfælde af investeringsselskabernes manglende op‐
fyldelse af de investorbeskyttende regler. Desuden foreslås
det fastsat, at Finanstilsynet ikke kun påser investeringssel‐
skabernes opfyldelse af regler udstedt i medfør af bestem‐
melse om god skik, men også visse regler udstedt i medfør
af bestemmelse om tredjepartsbetalinger, om organisatoriske
krav og om godkendelsesprocedurer. Dette er en berigtigelse
af en tidligere fejlimplementering.
Den foreslåede § 250 fastsætter, at Finanstilsynet påser,
at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial
eller en tilknyttet etableret agent her i landet, opfylder visse
investorbeskyttende regler fastsat i loven og regler udstedt
i medfør af loven samt visse investorbeskyttende regler fast‐
sat i MiFIR. Derudover fastsættes Finanstilsynets beføjelser
i tilfælde af investeringsselskabernes manglende opfyldelse
af de investorbeskyttende regler.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 16, stk.
11, artikel 35, stk. 2, sidste afsnit, og stk. 8, 1. afsnit, og
artikel 86, stk. 2, i MiFID II.
547
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet påser, at et investe‐
ringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver
virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet
agent etableret her i landet, opfylder § 45-48, 95, stk. 2, nr.
5, og stk. 7, og § 108, regler udstedt i medfør heraf og i
medfør af artikel 96, stk. 2, samt artikel 14-26 i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Benævnelsen investeringsselskab anvendes om virksom‐
heder, der har tilladelse til at yde og udføre investeringsser‐
vice og -aktiviteter som fastsat i bilag 1 i et andet EU/EØS-
land, mens benævnelsen fondsmæglerselskab anvendes om
de tilsvarende danske virksomheder, der er under Finanstil‐
synets tilsyn.
Et investeringsselskab kan udøve virksomhed her i landet
gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her
i landet, jf. lovforslagets § 38.
En filial er i lovforslagets § 10, nr. 11, defineret som et
andet forretningssted end hovedkontoret, som udgør en ik‐
ke-selvstændig del af et fondsmæglerselskab eller et investe‐
ringsselskab, og som yder eller udfører investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
i overensstemmelse med det pågældende fondsmæglersel‐
skabs eller investeringsselskabs tilladelse.
En tilknyttet agent i lovforslagets § 10, nr. 12, defineret
som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét fonds‐
mæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts, ét
investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelsesløse
ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder el‐
ler potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i, at det uanset
princippet om hjemlandstilsyn og hjemlandets håndhævelse
af forpligtelser i forbindelse med drift af filialer er fundet
hensigtsmæssigt, at den kompetente myndighed i værtslan‐
det, hvor filialen er etableret, får ansvaret for at håndhæve
visse forpligtelser fastlagt i MiFID II, jf. artikel 35, stk. 8,
1. afsnit, i MiFID II, idet værtslandets myndighed er tættest
på filialen og dermed bedre i stand til at afdække og gribe
ind over for tilsidesættelse af reglerne for filialens drift, jf.
præambel 90 til MiFID II. Efter artikel 35, stk. 2, sidste
afsnit, finder regler for filialer tilsvarende anvendelse for
tilknyttede agenter.
Et hjemland er i lovforslagets § 10, nr. 33, defineret som
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor den pågældende virksomhed har sit hovedkontor eller
vedtægtsmæssige hjemsted.
Et værtsland er i lovforslagets § 10, nr. 34, defineret som
et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor et investeringsselskab har en filial og yder eller udfø‐
rer investeringsservice og -aktiviteter, eller en medlemsstat,
hvor et reguleret marked stiller de nødvendige faciliteter
til rådighed for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller
deltagere, der er etableret i den medlemsstat, til at handle i
investeringsselskabets system.
En kompetent myndighed er i lovforslagets § 10, nr. 32,
defineret som en offentlig myndighed eller et offentligt or‐
gan i en medlemsstat, som er officielt anerkendt og ved
national ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investe‐
ringsselskaber som led i den gældende tilsynsordning i den
pågældende medlemsstat.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 16, stk.
11, samt artikel 35, stk. 2, sidste afsnit, og stk. 8, 1. afsnit,
i MiFID II, hvorefter Finanstilsynet skal påse, at et investe‐
ringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS
land, og som udøver virksomhed her i landet gennem en
filial eller en tilknyttet etableret agent her i landet, opfylder
forpligtelserne fastsat i lovforslagets §§ 45-48, 95, stk. 2, nr.
5, og stk. 7, og § 108, regler udstedt i medfør heraf og i
medfør af artikel 96, stk. 2, samt artikel 14-26 i MiFIR.
Lovforslagets § 45 fastsætter regler om redelig forret‐
ningsskik og god skik. Lovforslagets §§ 47 og 48 fastsætter
regler om tredjepartsbetalinger. Lovforslagets §§ 95, stk.
stk. 2, nr. 5, fastsætter regler for dokumentation af udførte
tjenesteydelser og transaktioner. Lovforslagets § 108 fast‐
sætter regler for aflønning, hvorefter aflønningen ikke må
være i strid med forpligtelsen til at handle i kundernes bed‐
ste interesse, jf. lovforslagets § 45. Lovforslagets § 45, stk.
2, § 48, stk. 4, og § 95, stk. 7, indeholder bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om de i bestemmelserne om‐
handlede forhold. Hertil kommer bemyndigelsen i § 96, stk.
2, til at fastsætte nærmere regler i relation til bl.a. sikring af,
at finansielle instrumenter alene distribueres i overensstem‐
melse med den afgrænsede målgruppe, der er fastlagt for det
finansielle instrument.
Lovforslagets § 46 omhandler bemyndigelse til at fastsæt‐
te kompetencekrav for ansatte i fondsmæglerselskaber m.v.,
der yder investeringsrådgivning.
Artikel 14-26 i MiFIR indeholder krav om gennemsigtig‐
hed for systematiske internalisatorer og investeringsselska‐
ber, der handler OTC, dvs. uden om en markedsplads, samt
krav om transaktionsindberetning.
Finanstilsynet må efter artikel 35, stk. 1, i MiFID II ikke
ud over reglerne, jf. artikel 35, stk. 8, pålægge en filials or‐
ganisation og drift yderligere krav for så vidt angår områder,
der er omfattet af MiFID II.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at konstaterer Finanstilsynet,
at investeringsselskabet overtræder de i stk. 1 nævnte regler,
kan Finanstilsynet give påbud om at bringe de ulovlige for‐
hold til ophør.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan give påbud om at bringe de ulovlige forhold i relation til
de i det foreslåede stk. 1 nævnte regler til ophør.
548
Bestemmelsen gennemfører artikel 86, stk. 2, 1. afsnit, i
MiFID II.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tager investeringsselskabet
ikke de nødvendige skridt, kan Finanstilsynet efter under‐
retning af de kompetente myndigheder i investeringsselska‐
bets hjemland træffe alle nødvendige foranstaltninger for at
beskytte de danske investorers interesser og markedernes
ordentlige funktion.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
i tilfælde, hvor investeringsselskabet ikke tager de nødven‐
dige skridt for at bringe ulovlige forhold til ophør, kan træf‐
fe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre
de danske investorers interesser og markedernes ordentlige
funktion.
Bestemmelsen gennemfører artikel 86, stk. 2, 2. og 3.
afsnit, i MiFID II.
I tilfælde, hvor investeringsselskabet ikke tager skridt til
at bringe ulovlige forhold til ophør i overensstemmelse med
et påbud givet af Finanstilsynet, skal Finanstilsynet træffe
yderligere foranstaltninger med henblik på at sikre, at inve‐
steringsselskabet bringer de ulovlige forhold til ophør. Arten
af disse foranstaltninger skal meddeles de kompetente myn‐
digheder i investeringsselskabets hjemland.
Hvis investeringsselskabet til trods for de foranstaltninger,
Finanstilsynet har truffet, fortsat overtræder de i det foreslå‐
ede stk. 1 nævnte regler, kan Finanstilsynet efter underret‐
ning af de kompetente myndigheder i investeringsselskabets
hjemland træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige
for at beskytte de danske investorers interesser og markeder‐
nes ordentlige funktion.
De nødvendige foranstaltninger vil afhænge af den eller
de overtrådte regler samt de konkrete omstændigheder og
skal være proportionel. Kravet om proportionalitet betyder,
at Finanstilsynets afgørelse ikke må stå i misforhold til den
konstaterede overtrædelse af de i det foreslåede stk. 1 nævn‐
te regler.
En afgørelse i medfør af bestemmelsen skal overholde al‐
mindelige forvaltningsregler. Dette indebærer eksempelvis,
at afgørelsen skal indeholde en begrundelse, der skal parts‐
høres over forhold, som ikke er parten bekendt, og afgørel‐
sen skal ledsages af en klagevejledning, jf. også kravene om
en begrundelse i artikel 86, stk. 4, i MiFID II.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af den fore‐
slåede bestemmelse kan af den, som afgørelsen retter sig til,
indbringes for Erhvervsankenævnet, senest fire uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. lovforslagets §
275.
Finanstilsynet skal uden unødig forsinkelse underrette
Kommissionen og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) om sådanne foranstaltninger, jf. artikel 86, stk. 2, 3.
afsnit, i MiFID II.
Finanstilsynet har mulighed for at indbringe sagen for
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA), jf. artikel 86, stk. 2, 4. afsnit, i MiFID II, hvis der
er uoverensstemmelser mellem Finanstilsynet og de kompe‐
tente myndighed i investeringsselskabets hjemland, som kan
handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt
i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).
Til § 251
Den gældende § 351 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1 og 2 regler for Finanstilsynets beføjelser
til at gribe ind over for investeringsselskaber fra et andet
EU/EØS-land, der udøver grænseoverskridende aktiviteter
her i landet, og som handler på en sådan måde, der skader
de danske investorers interesser eller de danske markeders
ordentlige funktion. Bestemmelsen finder anvendelse i si‐
tuationer, hvor Finanstilsynet ikke i øvrigt er givet beføjelser
over for investeringsselskabet.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger som følge af en mere di‐
rektivnær implementering af MiFID II. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 251 fastsætter regler for Finanstilsynets
beføjelse til at gribe ind over for investeringsselskaber fra
et andet EU/EØS-land, der udøver grænseoverskridende ak‐
tiviteter her i landet, og som handler på en sådan måde,
der skader de danske investorers interesser eller markeder‐
nes ordentlige funktion. Bestemmelsen finder anvendelse i
situationer, hvor Finanstilsynet ikke i øvrigt er givet beføjel‐
ser over for investeringsselskabet, jf. lovforslagets § 250.
Bestemmelsen gennemfører artikel 86, stk. 1, 3 og 4, i
MiFID II.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at konstaterer Finanstilsynet,
at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et an‐
det land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om‐
råde, og som udøver virksomhed her i landet gennem en
filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet,
eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her
i landet, handler på en måde, der skader de danske investo‐
rers interesser eller markedernes ordentlige funktion, kan
Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at
beskytte investorernes interesser eller markedernes ordentli‐
ge funktion, herunder ved at forbyde investeringsselskabet
at foretage yderligere transaktioner i Danmark, når investe‐
ringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har
kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe
handlinger, der skader investorernes interesser eller marke‐
dernes ordentlige funktion.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet forinden
underretter tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets
hjemland.
Benævnelsen investeringsselskab anvendes om virksom‐
heder, der har tilladelse til at yde og udføre investeringsser‐
vice og -aktiviteter som fastsat i bilag 1 i et andet EU/EØS-
land, mens benævnelsen fondsmæglerselskab anvendes om
549
de tilsvarende danske virksomheder, der er under Finanstil‐
synets tilsyn.
Et investeringsselskab kan udøve virksomhed her i landet
gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her
i landet, jf. lovforslagets § 38, eller ved grænseoverskriden‐
de tjenesteydelser, jf. lovforslagets § 39.
En filial er i lovforslagets § 10, nr. 11, defineret som et
andet forretningssted end hovedkontoret, som udgør en ik‐
ke-selvstændig del af et fondsmæglerselskab eller et investe‐
ringsselskab, og som yder eller udfører investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
i overensstemmelse med det pågældende fondsmæglersel‐
skabs eller investeringsselskabs tilladelse.
En tilknyttet agent i lovforslagets § 10, nr. 12, defineret
som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét fonds‐
mæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts, ét
investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelsesløse
ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder el‐
ler potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i tilfælde,
hvor Finanstilsynet har klare og påviselige grunde til at tro,
at et investeringsselskab, der har tilladelse i et andet EU/
EØS-land, og som udøver virksomhed her i landet gennem
en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet,
eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her
i landet, overtræder forpligtelserne i de bestemmelser, der
vedtages i medfør af MiFID II, og bestemmelserne ikke
giver nogen beføjelser til Finanstilsynet, jf. artikel 86, stk. 1,
1. afsnit, i MiFID II. I sådanne tilfælde skal Finanstilsynet
først forelægge de kompetente myndigheder i investerings‐
selskabets hjemland sine grunde for at tro, at investerings‐
selskabet overtræder de omhandlede bestemmelser, hvoref‐
ter de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe
foranstaltninger over for investeringsselskabet med henblik
på at bringe de ulovlige forhold i Danmark til ophør, jf. arti‐
kel 86, stk. 1, 1. afsnit, i MiFID II. Hvis investeringsselska‐
bet trods de foranstaltninger, der træffes af de kompetente
myndigheder i hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger
viser sig utilstrækkelige, fortsætter med at optræde på en
måde, der klart skader de danske investorers interesser eller
markedernes ordentlige funktion, kan Finanstilsynet efter
underretning af de kompetente myndigheder i hjemlandet
træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte inve‐
storernes interesser eller markedernes ordentlige funktion,
jf. artikel 86, stk. 1, 2. afsnit, litra a, i MiFID II. Dette
indebærer bl.a., at Finanstilsynet kan forhindre investerings‐
selskabet i at indlede yderligere transaktioner i Danmark.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 250, hvorefter Finanstilsynet er tillagt beføjelse til at hånd‐
hæve visse forpligtelser over for investeringsselskaber, der
har etableret filialer eller er her i landet via en tilknyttet
agent. Lovforslagets § 250 har baggrund i, at det uanset
princippet om hjemlandstilsyn og hjemlandets håndhævelse
af forpligtelser i forbindelse med drift af filialer er fundet
hensigtsmæssigt, at den kompetente myndighed i værtslan‐
det, hvor filialen er etableret, får ansvaret for at håndhæve
visse forpligtelser fastlagt i MiFID II, jf. artikel 35, stk. 8, 1.
afsnit, i MiFID II, idet værtslandets myndighed er tættest på
filialen og dermed bedre i stand til at afdække og gribe ind
over for tilsidesættelse af reglerne for filialens drift, jf. præ‐
ambel 90 til MiFID II. Efter artikel 35, stk. 2, sidste afsnit, i
MiFID II finder regler for filialer tilsvarende anvendelse for
tilknyttede agenter.
Bestemmelsen indebærer således, at Finanstilsynet i situa‐
tioner, der ikke er omhandlet i lovforslagets § 250, kan gribe
ind over for et investeringsselskab, der trods foranstaltninger
truffet af de kompetente myndigheder i investeringsselska‐
bets hjemland fortsat handler på en måde, der skader de
danske investorers interesser eller markedernes ordentlige
funktion.
Handlinger, der skader investorernes interesser eller mar‐
kedernes ordentlige funktion, omfatter handlinger, der udgør
en overtrædelse af forpligtelserne i de bestemmelser, der
vedtages i medfør af MiFID II. Det omfatter eksempelvis
reglerne for forebyggelse og håndtering af interessekonflik‐
ter, jf. artikel 23 i MiFID II, som gennemført ved regler
udstedt i medfør af lovforslagets § 95, stk. 7, samt regler til
sikring af investorbeskyttelse indeholdt i afdeling 2, artikel
24-30i MiFID II, , der bl.a. er gennemført ved lovforslagets
§ 45 vedrørende regler om redelig forretningsskik og god
skik samt regler udstedt i medfør heraf.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsy‐
net kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at be‐
skytte investorernes interesser eller markedernes ordentlige
funktion. Ved nødvendige foranstaltninger forstås bl.a. på‐
bud om efterlevelse af forpligtelserne i de bestemmelser, der
vedtages i medfør af MiFID II.
Finanstilsynet kan endvidere træffe afgørelse om forbud
mod, at et investeringsselskab foretager yderligere transakti‐
oner i Danmark. Det vil medføre, at investeringsselskabet
ikke må indgå transaktioner i finansielle instrumenter ud‐
stedt af danske selskaber og ikke længere kan indgå trans‐
aktioner i finansielle instrumenter, der handles på markeds‐
pladser, der har hjemland i Danmark. Det omfatter både
transaktioner foretaget på investeringsselskabets egne vegne
og på vegne af kunder. En afgørelse om forbud mod at
foretage yderligere transaktioner i Danmark skal være pro‐
portional. Kravet om proportionalitet betyder, at Finanstilsy‐
nets afgørelse ikke må stå i misforhold til den konstaterede
overtrædelse af forpligtelser i de bestemmelser, der vedtages
i medfør af MiFID II, således at den valgte sanktion ikke
må gå videre, end det er nødvendigt, for at forfølge formålet
med den foreslåede bestemmelse.
En afgørelse i medfør af den foreslåede bestemmelse skal
overholde almindelige forvaltningsregler. Dette indebærer
f.eks., at afgørelsen skal indeholde en begrundelse, der skal
partshøres over forhold,
550
som ikke er parten bekendt, og afgørelsen skal ledsages
af en klagevejledning, jf. også kravene om en begrundelse i
artikel 86, stk. 4, i MiFID II.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af den fore‐
slåede bestemmelse kan af den, som afgørelsen retter sig
til, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. lovforslagets §
275.
Finanstilsynet skal uden unødig forsinkelse underrette
Kommissionen og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) om sådanne foranstaltninger, jf. artikel 86, stk. 1, 2.
afsnit, litra a, i MiFID II.
Finanstilsynet har mulighed for at indbringe sagen for
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA), jf. artikel 86, stk. 1, 2. afsnit, litra b, i MiFID II,
hvis der er uoverensstemmelser mellem Finanstilsynet og de
kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland,
som kan handle inden for rammerne af de beføjelser, den
er tillagt i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010
om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Euro‐
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at konstaterer Finanstilsynet,
at et investeringsselskab med tilladelse til at drive en mul‐
tilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handels‐
facilitet (OHF) i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, og som udøver virksomhed her
i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er
etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende
tjenesteydelser her i landet, handler på en måde, der skader
de danske investorers interesser eller markedernes ordentli‐
ge funktion, kan Finanstilsynet træffe alle nødvendige foran‐
staltninger for at beskytte de danske investorers interesser
eller markedernes ordentlige funktion, herunder påbyde in‐
vesteringsselskabet ikke at give adgang for fjernmedlemmer
og -brugere her i landet til den multilaterale handelsfacilitet
(MHF) eller den organiserede handelsfacilitet (OHF), når
tilsynsmyndigheden i investeringsselskabets hjemland ikke
har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stop‐
pe handlinger, der skader investorernes interesser eller mar‐
kedernes ordentlige funktion.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet forinden un‐
derretter de kompetente myndigheder i investeringsselska‐
bets hjemland.
En multilateral handelsfacilitet (MHF) er i lovforslagets §
10, nr. 51, defineret som et multilateralt system, der drives
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og
23 i lov om kapitalmarkeder.
En organiseret handelsfacilitet (OHF) er i lovforslagets §
10, nr. 52, defineret som et multilateralt system, der ikke
er et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet
(MHF).
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i tilfælde,
hvor Finanstilsynet har klare og påviselige grunde til at tro,
at et investeringsselskab med tilladelse til at drive en multi‐
lateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfa‐
cilitet (OHF) i et andet EU/EØS-land, der udøver virksom‐
hed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent,
der er etableret her i landet, eller som udøver grænseover‐
skridende tjenesteydelser her i landet, overtræder forpligtel‐
serne i de bestemmelser, der vedtages i medfør af MiFID
II, jf. artikel 86, stk. 3, 1. afsnit. I sådanne tilfælde skal
Finanstilsynet først forelægge de kompetente myndigheder
i investeringsselskabets hjemland sine grunde for at tro, at
investeringsselskabet overtræder de omhandlede bestemmel‐
ser, hvorefter de kompetente myndigheder i hjemlandet kan
træffe foranstaltninger over for investeringsselskabet med
henblik på at bringe de ulovlige forhold i Danmark til ophør,
jf. artikel 86, stk. 3, 1. afsnit, i MiFID II. Hvis investerings‐
selskabet trods de foranstaltninger, der træffes af de kompe‐
tente myndigheder i hjemlandet, eller fordi disse foranstalt‐
ninger viser sig utilstrækkelige, fortsætter med at optræde på
en måde, der klart skader de danske investorers interesser
eller markedernes ordentlige funktion, kan Finanstilsynet ef‐
ter underretning af de kompetente myndigheder i hjemlandet
træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte inve‐
storernes interesser eller markedernes ordentlige funktion,
jf. artikel 86, stk. 3, 2. afsnit, i MiFID II. Dette indebærer
bl.a., at Finanstilsynet kan forhindre investeringsselskabet i
at give fjernmedlemmer eller -deltagere, der er etableret her
i landet, adgang til investeringsselskabets ordninger.
Handlinger, der skader investorernes interesser eller mar‐
kedernes ordentlige funktion, omfatter handlinger, der udgør
en overtrædelse af forpligtelserne i de bestemmelser, der
vedtages i medfør af MiFID II. Det omfatter eksempelvis
regler om en betryggende og hensigtsmæssig drift af en
MHF eller en OHF, jf. artikel 18, stk. 1-4 og 6, samt artikel
19, stk. 2, i MiFID II, som gennemført ved § 89 i lov om
kapitalmarkeder.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsy‐
net kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte
investorernes interesser eller markedernes ordentlige funk‐
tion. Nødvendige foranstaltninger kan eksempelvis omfatte
påbud om ændring af MHF᾽ens eller OHF᾽ens egne regler,
der skal sikre redelig og korrekt handel for medlemmer‐
ne. Et forbud mod at give adgang for fjernmedlemmer og
-deltagere medfører, at selskaber, der er etableret i Danmark,
som er medlemmer af MHF᾽en eller OHF᾽en, ikke længere
må få adgang til at handle.
En afgørelse i medfør af den foreslåede bestemmelse skal
overholde almindelige forvaltningsregler. Dette indebærer
f.eks., at afgørelsen skal indeholde en begrundelse, der skal
partshøres over forhold,
som ikke er parten bekendt, og afgørelsen skal ledsages
af en klagevejledning, jf. også kravene om en begrundelse i
artikel 86, stk. 4, i MiFID II.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af den fore‐
slåede bestemmelse kan af den, som afgørelsen retter sig
til, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. lovforslagets §
275.
551
Finanstilsynet skal uden unødig forsinkelse underrette
Kommissionen og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) om sådanne foranstaltninger, jf. artikel 86, stk. 3, 2.
afsnit, i MiFID II.
Finanstilsynet har mulighed for at indbringe sagen for
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA), jf. artikel 86, stk. 3, 3. afsnit, i MiFID II, hvis der
er uoverensstemmelser mellem Finanstilsynet og de kompe‐
tente myndighed i investeringsselskabets hjemland, som kan
handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt
i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).
Til § 252
IFD indeholder regler for Finanstilsynets beføjelser til at
gribe ind over for investeringsselskaber fra et andet EU/
EØS-land, der udøver grænseoverskridende aktiviteter her
i landet, og som handler på en sådan måde, der udgør en
risiko for danske kunder eller for den finansielle stabilitet i
Danmark.
Den foreslåede § 252 fastsætter regler for Finanstilsynets
beføjelse til at gribe ind over for investeringsselskaber fra
et andet EU/EØS-land, der udøver grænseoverskridende ak‐
tiviteter her i landet, og som handler på en sådan måde,
der udgør en risiko for danske kunder eller den finansielle
stabilitet i Danmark.
Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 4, 1. afsnit, i
IFD.
Det foreslås i § 252, 1. pkt., at konstaterer Finanstilsy‐
net, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og som udøver virksomhed her i landet gennem
en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i lan‐
det, eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser
her i landet, udgør en risiko for danske kunder eller den
finansielle stabilitet i Danmark, kan Finanstilsynet træffe de
nødvendige foranstaltninger for at beskytte kunderne og den
finansielle stabilitet, når investeringsselskabets tilsynsmyn‐
digheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige
foranstaltninger for at stoppe handlinger, der udgør en risiko
for kunderne eller den finansielle stabilitet.
Det foreslås i § 252, 2. pkt., at Finanstilsynet forinden
underretter tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets
hjemland samt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.
Benævnelsen investeringsselskab anvendes om virksom‐
heder, der har tilladelse til at yde og udføre investeringsser‐
vice og -aktiviteter som fastsat i bilag 1 i et andet EU/EØS-
land, mens benævnelsen fondsmæglerselskab anvendes om
de tilsvarende danske virksomheder, der er under Finanstil‐
synets tilsyn.
Et investeringsselskab kan udøve virksomhed her i landet
gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her
i landet, jf. lovforslagets § 38, eller ved grænseoverskriden‐
de tjenesteydelser, jf. lovforslagets § 39.
En filial er i lovforslagets § 10, nr. 11, defineret som et
andet forretningssted end hovedkontoret, som udgør en ik‐
ke-selvstændig del af et fondsmæglerselskab eller et investe‐
ringsselskab, og som yder eller udfører investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
i overensstemmelse med det pågældende fondsmæglersel‐
skabs eller investeringsselskabs tilladelse.
En tilknyttet agent i lovforslagets § 10, nr. 12, defineret
som en fysisk eller juridisk person, som på kun ét fonds‐
mæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét realkreditinstituts, ét
investeringsselskabs, eller ét kreditinstituts betingelsesløse
ansvar, for hvis regning, der handles over for kunder el‐
ler potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og
-aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende inve‐
steringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter,
placerer finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller
potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller
tjenesteydelser.
De kompetente myndigheder i EU/EØS-landene samar‐
bejder om tilsyn med virksomheder, der har grænseoverskri‐
dende aktiviteter i EU/EØS. Det betyder bl.a., at de kompe‐
tente myndigheder i de forskellige EU/EØS-lande skal sam‐
arbejde med henblik på at varetage deres opgaver i henhold
til IFD og IFR, navnlig ved uden ophold at udveksle op‐
lysninger om investeringsselskabers ledelse og ejerforhold,
opfyldelse af kapitalgrundlagskrav, koncentrationsrisikokrav
og likviditetskrav samt administrative og regnskabsmæssi‐
ge procedurer og interne kontrolmekanismer samt andre
relevante faktorer, som kan påvirke den risiko, som investe‐
ringsselskaber udgør, jf. artikel 13, stk. 1, i IFD.
De kompetente myndigheder i et investeringsselskabs
hjemland skal reagere på oplysninger, som de modtager fra
kompetente myndigheder i et værtsland, ved at træffe alle
de foranstaltninger, der er nødvendige for at afværge eller
afhjælpe problemer og risici for kunder eller den finansielle
stabilitet i værtslandet, jf. artikel 13, stk. 3, i IFD. Har de
kompetente myndigheder i investeringsselskabets værtsland
anmodet herom, skal de kompetente myndigheder i hjemlan‐
det redegøre over for de kompetente myndigheder i værts‐
landet, hvordan de har taget hensyn til de oplysninger, de
har modtaget fra de kompetente myndigheder i værtslandet.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i de tilfæl‐
de, hvor Finanstilsynet vurderer, at de kompetente myndig‐
heder i investeringsselskabets hjemland ikke har truffet de
foranstaltninger, der er nødvendige for at afværge eller af‐
hjælpe konstaterede risici eller problemer, som investerings‐
selskabet udgør for danske kunder eller den finansielle stabi‐
litet i Danmark, og indebærer, at Finanstilsynet i en sådan
situation efter at have underrettet de kompetente myndighe‐
der i investeringsselskabets hjemland samt Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Værdipa‐
pir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) kan træffe de
foranstaltninger, Finanstilsynet finder nødvendige for at af‐
552
værge eller afhjælpe situationen i Danmark, jf. artikel 14,
stk. 4, 1. afsnit, i IFD.
Bestemmelsen indebærer således, at Finanstilsynet kan
gribe ind over for et investeringsselskab, der trods foran‐
staltninger truffet af de kompetente myndigheder i investe‐
ringsselskabets hjemland fortsat handler på en måde, der
udgør en risiko for de danske kunder eller den finansielle
stabilitet i Danmark.
Handlinger, der kan udgøre en risiko for de danske kunder
eller den finansielle stabilitet i Danmark,
omfatter bl.a. handlinger, der udgør en overtrædelse af
forpligtelserne i de bestemmelser, der vedtages i medfør af
IFD. Det drejer sig bl.a. andet om reglerne for ledelse samt
indretning og styring som fastsat i lovforslagets §§ 67 og
94 samt regler udstedt i medfør heraf, herunder handlinger
der indebærer en risikopåtagning, der ikke er tilstrækkelig
håndteret af investeringsselskabets risikostyringspolitikker
og -procedurer og/eller investeringsselskabets kapitalgrund‐
lag og likvide midler.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsy‐
net i den omhandlede situation kan træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at beskytte de danske kunder og den
finansielle stabilitet i Danmark. Ved nødvendige foranstalt‐
ninger forstås bl.a. påbud om efterlevelse af forpligtelserne i
de bestemmelser, der vedtages i medfør af IFD.
De nødvendige foranstaltninger vil afhænge af den eller
de overtrådte regler samt de konkrete omstændigheder og
skal være proportional. Kravet om proportionalitet betyder,
at Finanstilsynets afgørelse ikke må stå i misforhold til den
konstaterede overtrædelse af de i stk. 1 nævnte regler.
En afgørelse i medfør af den foreslåede bestemmelse skal
overholde almindelige forvaltningsregler. Dette indebærer
f.eks., at afgørelsen skal indeholde en begrundelse, der skal
partshøres over forhold,
som ikke er parten bekendt, og afgørelsen skal ledsages af
en klagevejledning.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af den fore‐
slåede bestemmelse kan af den, som afgørelsen retter sig
til, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. lovforslagets §
275.
Af artikel 13, stk. 5, i IFD følger det, at hvis de kompeten‐
te myndigheder i investeringsselskabets hjemland er uenige
i de foranstaltninger, som Finanstilsynet har truffet, kan de
indbringe sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA), som handler efter proceduren i artikel 19 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns‐
myndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed). Når
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) handler i
overensstemmelse med nævnte artikel, træffer den afgørelse
inden for en måned.
Det følger endvidere af artikel 13, stk. 4, 2. afsnit, at
de kompetente myndigheder, herunder Finanstilsynet, kan
indbringe sager for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA), hvor en anmodning om samarbejde, navnlig en an‐
modning om at udveksle oplysninger, er blevet afvist eller
ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist. Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) kan i sådanne
sager handle inden for rammerne af de beføjelser, som
den er tillagt i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. novem‐
ber 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed). Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) kan endvidere på eget initi‐
ativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i nævnte
forordning bistå de kompetente myndigheder med at nå til
enighed om udveksling af oplysninger i henhold til artikel
13 i IFD.
Til § 253
Den gældende § 346 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 5, at de kompetente myndigheder i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
med Finanstilsynets tilladelse kan foretage verifikation af
oplysninger afgivet af de her i landet beliggende finansielle
virksomheder m.fl., der er underlagt supplerende tilsyn af
den kompetente myndighed efter bestemmelser fastsat i di‐
rektiver på det finansielle område.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber m.fl. med de ændringer, der følger af en direktivnær
implementering af IFD.
Den foreslåede § 253 fastsætter, at de kompetente myn‐
digheder i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan fremsætte anmodning til Finans‐
tilsynet om verifikation af oplysninger om her i landet
beliggende fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirk‐
somheder, blandede finansielle holdingvirksomheder, finan‐
sieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder, blan‐
dede holdingvirksomheder eller dattervirksomheder, herun‐
der dattervirksomheder, som er forsikringsselskaber, samt
Finanstilsynets behandling af en sådan anmodning.
Bestemmelsen gennemfører artikel 50 i IFD.
Det foreslås i § 253, at de kompetente myndigheder i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om‐
råde, kan fremsætte anmodning til Finanstilsynet om verifi‐
kation af oplysninger om her i landet beliggende fondsmæg‐
lerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede fi‐
nansielle holdingvirksomheder, finansieringsinstitutter, ac‐
cessoriske servicevirksomheder, blandede holdingvirksom‐
heder eller dattervirksomheder, herunder dattervirksomhe‐
der, som er forsikringsselskaber, som er underlagt supple‐
rende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kompetente
myndigheder i et andet EU/EØS-land kan fremsætte anmod‐
ning til Finanstilsynet om verifikation af oplysninger om her
i landet beliggende fondsmæglerselskaber, fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder m.fl.
553
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i
afsnit IV, kapitel 3, afdeling 1, i IFD om tilsyn med fonds‐
mæglerselskabskoncerner på konsolideret niveau og tilsyn
med overholdelse af koncernkapitaltesten, hvor det bl.a. af
artikel 49 følger, at den koncerntilsynsførende og de kompe‐
tente myndigheder, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
dattervirksomheder i en fondsmæglerselskabskoncern, hvis
modervirksomhed er et fondsmæglerselskab i Den Europæ‐
iske Union, en moderfondsmæglerholdingvirksomhed i Uni‐
onen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Uni‐
onen, skal give hinanden alle relevante oplysninger som
krævet, herunder a) angivelse af fondsmæglerselskabskon‐
cerners juridiske struktur og ledelsesstruktur, herunder orga‐
nisationsstruktur, omfattende alle regulerede og ikkeregule‐
rede enheder, ikkeregulerede dattervirksomheder samt mo‐
dervirksomhederne og af de kompetente myndigheder for
de regulerede enheder i fondsmæglerselskabskoncerner b)
procedurer for indsamling af oplysninger fra fondsmægler‐
selskaberne i en fondsmæglerselskabskoncern og procedu‐
rer for kontrol af disse oplysninger c) en eventuel negativ
udvikling i fondsmæglerselskaberne eller i andre enheder
i en fondsmæglerselskabskoncern, som kan påvirke disse
fondsmæglerselskaber i alvorlig grad d) eventuelle væsent‐
lige sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de
kompetente myndigheder har pålagt eller truffet i overens‐
stemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af
IFD e) påbud om specifikke kapitalgrundlagskrav i henhold
til artikel 39 i IFD.
Til § 254
Den gældende § 354 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1, at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til
at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kend‐
skab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder
personer, der udfører serviceopgaver, som led i Finanstil‐
synets drift, samt eksperter, der handler på Finanstilsynets
vegne. Tavshedspligten gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør. Bestemmelsen medfører bl.a., at
adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager er begrænset,
jf. § 35 i lov om offentlighed i forvaltningen. Bestemmelsen
begrænser dog ikke parters ret til aktindsigt efter forvalt‐
ningsloven, jf. § 9, stk. 2, i forvaltningsloven.
Parter kan søge aktindsigt i oplysninger om en persons
identitet i forbindelse med eksempelvis indberetninger til
Finanstilsynet om overtrædelse af reglerne på det finansielle
område. Det fremgår udtømmende af § 355 i lov om finan‐
siel virksomhed, hvem der anses som part i forhold Finans‐
tilsynets afgørelser. Det særlige partsbegreb afviger fra det
almindelige forvaltningsretlige partsbegreb og er nødvendigt
for at undgå en udhuling af Finanstilsynets tavshedspligt,
da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke
tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne.
§ 354 g i lov om finansiel virksomhed er en særregel, der
udvider tavshedspligten i forhold til oplysninger om person‐
er, der indberetter overtrædelser af den finansielle regulering
til Finanstilsynet (whistleblowere), således at heller ikke
parter vil kunne få aktindsigt i oplysninger om en person,
når vedkommende har indberettet en virksomheds, herunder
en ansats, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af reg‐
lerne på det finansielle område til Finanstilsynet.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynets ansatte ikke må
videregive oplysninger om en person, når vedkommende har
indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet
for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finan‐
sielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog
stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at oplysnin‐
ger om en person, der har indberettet en virksomhed eller
en person for overtrædelse af den finansielle regulering for
så vidt angår indberetningen ikke er undergivet aktindsigt i
medfør af forvaltningsloven eller reglerne om underretning i
medfør af retssikkerhedsloven.
Ved »oplysninger om en person« skal forstås i overens‐
stemmelse med definitionen af personoplysninger i artikel 4,
nr. 1, i databeskyttelsesforordningen, hvorved forstås enhver
form for information om en identificeret eller identificerbar
fysisk person (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk
person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte
kan identificeres, navnlig ved en identifikator som eksem‐
pelvis et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata,
en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er
særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, ge‐
netiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale iden‐
titet.
Oplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde,
at den registrerede ikke længere kan identificeres, er ikke
omfattet af begrebet personoplysninger. Ved afgørelsen af,
om en person er identificerbar, skal alle de hjælpemidler, der
med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identi‐
ficere den pågældende enten af den dataansvarlige eller af
enhver anden person, tages i betragtning.
Bestemmelsen vil kun kunne finde anvendelse i sager om
indberetning af overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering til Finanstilsynet indberettet af
en person om en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet,
herunder ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksom‐
heder, der er under tilsyn.
Bestyrelsens eller ansattes indberetning til Finanstilsynet
vil ikke være i strid med tavshedspligten i lovforslagets §
112 eller § 132 i selskabsloven.
Såvel overtrædelser som potentielle overtrædelser, eksem‐
pelvis i tilfælde hvor en indberetning ikke fører til yderlige‐
re sagsbehandlingsskridt eller i tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at der ikke er tale om en overtrædelse af reglerne
på det finansielle område, er omfattet af bestemmelsen.
Det er et krav, at overtrædelsen vedrører regler, som er
under Erhvervsministeriets ressortområde, som vedrører det
område, som er under tilsyn af Finanstilsynet, forstået som
love, bekendtgørelser og direkte gældende EU-retsakter,
herunder forordninger og direkte gældende niveau 2-regule‐
554
ring (eksempelvis bindende tekniske standarder). For love,
som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn
med, omfattes den eller de bestemmelse(r), som andre fører
tilsyn med, ikke af lovforslaget. Dette er eksempelvis de
dele af lov om betalingstjenester og elektroniske penge, som
er under tilsyn af Forbrugerombudsmanden og Konkurren‐
ce- og Forbrugerstyrelsen. Indberetning om overtrædelse af
eksempelvis markedsføringsloven eller straffeloven (eksem‐
pelvis i form af underslæb, bedrageri m.v.) omfattes ikke af
bestemmelsens anvendelsesområde.
Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynets ansatte – med
de undtagelser der følger af det foreslåede stk. 2 – ikke
er forpligtet til at videregive oplysninger om personer, der
til Finanstilsynet indberetter overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af den finansielle regulering. Bestemmelsen
udgør en specialregel (lex specialis) i forhold til de alminde‐
ligt gældende regler om aktindsigt efter eksempelvis forvalt‐
ningsloven eller om underretning efter retssikkerhedsloven.
Såfremt en part eksempelvis har ret til aktindsigt efter for‐
valtningsloven, vil Finanstilsynet i medfør af bestemmelsen
være forpligtet til enten ikke at videregive eller at anonymi‐
sere enhver oplysning, der gør det muligt at identificere per‐
sonen, der har indberettet overtrædelsen. Fravigelsen af de
almindeligt gældende regler om aktindsigt efter eksempel‐
vis forvaltningsloven eller om underretning efter retssikker‐
hedsloven vurderes at være nødvendig for at yde personerne
den tilstrækkelige beskyttelse.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at adgangen til aktindsigt i
Finanstilsynets sager som følge af bestemmelsens ordlyd er
begrænset i henhold til § 35 i lov om offentlighed i forvalt‐
ningen og adgangen til indsigt efter databeskyttelsesloven er
som følge af bestemmelsens ordlyd begrænset i henhold til
begrænset i henhold til § 22, stk. 3, i databeskyttelsesloven,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1.
Ligeledes er det efter bestemmelsen eksempelvis ikke til‐
ladt for Finanstilsynet at videregive personoplysninger om
en person, der har indberettet en overtrædelse af den finan‐
sielle regulering, i forbindelse med en eventuel underretning
forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse
af et tvangsindgreb efter § 5 i retssikkerhedsloven.
Bestemmelsen gennemfører artikel 22, stk. 1, litra c og d, i
IFD.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 ikke er til hinder for, at
personoplysninger videregives i medfør af § 256, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter bl.a. muligheden
for videregivelse til andre offentlige myndigheder, herun‐
der anklagemyndigheden og politiet i forbindelse med efter‐
forskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af
straffeloven eller tilsynslovgivningen m.v.
Videregivelse i forbindelse med retssager anlagt af den
virksomhed eller ansatte, om hvem der er blevet indberet‐
tet overtrædelser af, vedrørende eksempelvis bagvaskelse,
æreskrænkelse osv., er ikke omfattet af lovforslagets § 256,
stk. 1. Det vil følgelig i disse tilfælde ikke være tilladt for
Finanstilsynet at videregive personoplysninger omfattet af
det foreslåede stk. 1, til den virksomhed eller ansatte, der er
blevet indberettet om.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 ikke er til hinder for, at
personoplysninger, der vedrører en kunde, videregives til et
fondsmæglerselskab i forbindelse med sager omfattet af §
255, stk. 3, eller i sager om overtrædelse af kapitel 12, når
kunden har givet samtykke til videregivelsen.
Den foreslåede bestemmelse vedrører for det første sager
omfattet af lovforslagets § 255, stk. 3, som omfatter sager
på forbrugerområdet vedrørende om god skik, prisoplysning
og kontraktforhold, jf. lovforslagets §§ 45-48 og bekendtgø‐
relser udstedt i medfør heraf.
Finanstilsynet kan i disse angivne typer af sager videre‐
give personoplysninger om en kunde til et fondsmæglersel‐
skab, hvis kunden samtykker til videregivelsen.
Bestemmelsen vedrører for det andet sager om overtræ‐
delse af lovforslagets kapitel 12. Kapitel 12 regulerer fonds‐
mæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheders ad‐
gang til at videregive fortrolige oplysninger.
Personoplysninger videregivet i medfør af det foreslåede
stk. 3 er fortrolige og derfor omfattet af lovforslagets §
114. Bestemmelsen indeholder et forbud mod uberettiget
videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger.
Whistleblowerordningen skal sikre, at en person, der ind‐
beretter overtrædelser begået i en virksomhed, til enhver
tid garanteres fuld fortrolighed, medmindre offentliggørelse
kræves i national ret som led i yderligere undersøgelser eller
efterfølgende retssager.
Bestemmelsen giver mulighed for, at en klager i en for‐
brugersag kan give samtykke til, at Finanstilsynet videregi‐
ver personoplysninger om den pågældende i den pågælden‐
de sag.
Det er en betingelse for, at Finanstilsynet kan videregive
personoplysninger om en kunde, at denne har givet et ud‐
trykkeligt samtykke til videregivelsen. Samtykket skal afgi‐
ves i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningens
regler, der bl.a. i artikel 4, nr. 11, definerer samtykke fra
den registrerede som enhver frivillig, specifik, informeret og
utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved
den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvil‐
liger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende,
gøres til genstand for behandling.
Det bemærkes, at behandlingsgrundlaget er samtykke,
og der foreligger således ikke negative konsekvenser ved
manglende samtykke.
Ved »personoplysninger« skal forstås i overensstemmelse
med definitionen heraf i artikel 4, nr. 1, i databeskyttelses‐
forordningen, hvorved forstås enhver form for information
om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den
registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en
fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres,
navnlig ved en identifikator som eksempelvis et navn, et
identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifi‐
kator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne
555
fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske,
økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.
Oplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde,
at den registrerede ikke længere kan identificeres, er ikke
omfattet af begrebet personoplysninger. Ved afgørelsen af,
om en person er identificerbar, skal alle de hjælpemidler, der
med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identi‐
ficere den pågældende enten af den dataansvarlige eller af
enhver anden person, tages i betragtning
Bestemmelsen er lex specialis i forhold til de gældende
regler om aktindsigt efter eksempelvis forvaltningsloven el‐
ler om underretning efter retssikkerhedsloven. Finanstilsynet
vil derfor være forpligtet til enten ikke at videregive eller
at anonymisere enhver oplysning, der gør det muligt at iden‐
tificere personen, der har indberettet overtrædelsen, hvis an‐
dre søger om aktindsigt i oplysningen. Dette vil også gælde,
selvom personen har givet sit samtykke til videregivelsen af
personoplysninger om denne til et fondsmæglerselskab.
Det foreslås i stk. 4, at alle, der i henhold til stk. 2 modta‐
ger personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet tavshedspligten i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de myndighe‐
der mv., der er nævnt i lovforslagets §§ 256 og 257, som
modtager personoplysninger efter de foreslåede bestemmel‐
ser, vil være omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.
Til § 255
Den gældende § 354 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-5 reglerne om Finanstilsynets ansattes tavs‐
hedspligt, herunder, at de under ansvar efter straffelovens §§
152-152 e er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige op‐
lysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomhe‐
den, og fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra
Finansiel Stabilitet. Det samme gælder personer, der udfører
serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksper‐
ter, der handler på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også
efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel
76 i MiFID II og artikel 15 i IFD.
Der foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynets ansatte
under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e er forpligtet til
at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kend‐
skab til gennem tilsynsvirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse finder tillige anvendelse på
ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger,
som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter §
213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Tavshedspligten efter bestemmelsen omfatter også oplys‐
ninger, som Finanstilsynet modtager fra udenlandske myn‐
digheder.
Oplysninger, som Finanstilsynet modtager i forbindelse
med sin reguleringsvirksomhed og sin informationsvirksom‐
hed er ikke omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt. Fortro‐
lighed i relation til disse dele af Finanstilsynets virksomhed
alene skal vurderes i forhold til lov om offentlighed i for‐
valtningen og forvaltningsloven.
Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et
ønske om at beskytte de finansielle virksomheders, herunder
fondsmæglerselskabers, kunder, det være sig privatpersoner
eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af kon‐
kurrencemæssige grunde at beskytte finansielle virksomhe‐
ders, herunder fondsmæglerselskabers, forretningsmæssige
forhold.
For at Finanstilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i
en given sag, må fondsmæglervirksomhederne og kunderne
kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige
oplysninger.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at overordnede myn‐
digheder (ministerier) i forskellige lande udveksler oplys‐
ninger om koncernforbundne virksomheder som led i en
krisestyring.
Ved »fortrolige oplysninger« forstås oplysninger om et
fondsmæglerselskabs forretningsmæssige forhold og kun‐
ders forhold samt andre oplysninger, som efter deres karak‐
ter er fortrolige. Oplysninger, som efter deres karakter er of‐
fentlige, eksempelvis regnskaber og fondsbørsmeddelelser,
er ikke omfattet af tavshedspligten. Tilsvarende gælder op‐
rindeligt fortrolige oplysninger, som uden om Finanstilsynet
er blevet offentliggjort af andre kanaler i en grad, at det er
blevet almindeligt kendt.
Ved »oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige«
forstås oplysninger, der ikke direkte relaterer sig til enkelte
kunders eller virksomheders forhold. Det drejer sig bl.a.
om oplysninger om økonomiske eller forretningsmæssige
forhold for personer og virksomheder, som ikke er kunder
i egentlig forstand, men som eksempelvis kautionerer for
kunder, har kapitalandele i fondsmæglerselskabets kunder
eller på anden vis har en personlig, økonomisk eller forret‐
ningsmæssig tilknytning til kunder uden selv at være det.
Begrebet »tilsynsvirksomhed« skal ses i forhold til de
pligter, der er pålagt Finanstilsynet i lovforslagets kapitel
22 om tilsyn. Det medfører bl.a., at sager, der relaterer
sig til tilsynsforpligtelsen i lovforslagets § 219, hvorefter
Finanstilsynet påser overholdelsen af loven, EU-retsakter
og regler udstedt i medfør heraf, samt undersøgelser efter
lovforslagets §§ 225, 226, 249 og 253 er omfattet af tilsyns‐
virksomheden. I modsætning hertil er oplysninger, som Fi‐
nanstilsynet modtager som led i sin reguleringsvirksomhed
og informationsvirksomhed ikke omfattet. Udstedelse af be‐
kendtgørelser med hjemmel i lovforslaget er ikke omfattet af
tilsynsvirksomheden.
Adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager efter of‐
fentlighedsloven begrænses af Finanstilsynets tavshedspligt,
jf. § 14, 1. pkt., og § 35 i lov om offentlighed i forvaltnin‐
gen. Det er dog udelukkende adgangen til aktindsigt efter
offentlighedsloven, der er begrænset. Parters rettigheder her‐
under adgang til aktindsigt skal afgøres efter forvaltningslo‐
556
ven. Afgørelse af hvem der er part i forhold til Finanstilsy‐
net, træffes efter lovforslagets § 259.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det samme gælder personer,
der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift,
samt eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at andre end an‐
satte i Finanstilsynet også er underlagt den udvidede tavs‐
hedspligt i det foreslåede 1. pkt. Serviceopgaver som led
i driften vil eksempelvis være rengøring, vagttjeneste, repa‐
ration og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantine‐
drift.
Der foreslås i stk. 1, 3. pkt., at dette også gælder efter
ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tavshedspligten
ikke bortfalder efter et ansættelsesforhold eller et kontrakt‐
forhold er ophørt.
Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at 1.-3. pkt. tillige finder
anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår
oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsnin‐
gen efter § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den udvidede
tavshedspligt også gælder for ansatte i Erhvervsstyrelsen,
for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til i
forbindelse med varetagelsen af opgaver efter § 213, stk. 1-5
og 8, i lov om kapitalmarkeder.
I praksis samarbejder Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
omkring løsning af opgaver på bl.a. regnskabsområdet for
at sikre ensartet praksis, og med bestemmelsen sikres, at
ansatte i Erhvervsstyrelsen, der får kendskab til fortrolige
oplysninger i forbindelse med løsning af disse opgaver på
regnskabsområdet, er undergivet samme tavshedspligt som
Finanstilsynets ansatte.
Det foreslås i stk. 2, at samtykke fra den, som tavsheds‐
pligten tilsigter at beskytte, ikke berettiger de personer, der
er omfattet af stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynets
tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedsplig‐
ten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet
kan videregive oplysninger.
Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et
ønske om at beskytte de finansielle virksomheders, herunder
fondsmæglerselskabers, kunder, det være sig privatpersoner
eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af kon‐
kurrencemæssige grunde at beskytte finansielle virksomhe‐
ders, herunder fondsmæglerselskabers, forretningsmæssige
forhold.
Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse
for den tilsynsmæssige effektivitet. For at Finanstilsynet
kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må
fondsmæglerselskaberne og kunderne kunne nære tillid til,
at Finanstilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger.
Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hid‐
rører fra fondsmæglerselskaberne, vil det være mest korrekt
og sikrest, at det er det pågældende fondsmæglerselskab
selv, der meddeler oplysningerne til tredjemand. Oplysnin‐
ger om fondsmæglerselskabets kunder kan kun videregives
med kundernes samtykke.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 ikke finder anvendelse på
oplysninger i sager om god skik, prisoplysning og kontrakt‐
forhold, jf. §§ 45-48 og bekendtgørelser udstedt i medfør
heraf.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
vil kunne udtale sig til offentligheden om i sager om god
skik, prisoplysning og kontraktforhold, jf. §§ 45-48 og be‐
kendtgørelser udstedt i medfør heraf i overensstemmelse
med offentlighedslovens regler. Bestemmelsen har til for‐
mål at videreføre retstilstanden, hvor der er samme grad
af offentlighed om oplysninger, der er kommet frem i for‐
bindelse med tilsynet med forbrugerrettede regler på det
finansielle område, som hvis reglerne havde været under‐
lagt Forbrugerombudsmandens tilsyn. Dette er væsentligt,
da grænsedragningen mellem Finanstilsynets og Forbruger‐
ombudsmandens virksomhed indebærer, at der er behov for
koordination Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens
tilsynsvirksomhed imellem.
Det følger af § 1, stk. 2, i markedsføringsloven, at finan‐
sielle virksomheder undtages fra enkelte af lovens bestem‐
melser, hvis erhvervsministeren har udstedt regler på det
pågældende område. Det drejer sig om § 3 om god markeds‐
føringsskik, § 4 om god erhvervsskik, § 9 om former for
handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggres‐
sive og § 14 om oplysningsforpligtelser vedrørende priser
m.v. Dertil finder reglerne om faktureringspligt for regnings‐
arbejde og gebyrer i §§ 15 og 16 i markedsføringsloven ikke
anvendelse på finansielle virksomheder. Forbrugerombuds‐
manden fører ikke tilsyn med disse regler på det finansielle
område, jf. § 25, stk. 1, i markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden har mulighed for at anlægge
sager om civilretlige krav om erstatning og tilbagebetaling
af uretmæssigt opkrævede beløb på det finansielle områ‐
de. Forbrugerombudsmanden har kompetence til at anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forret‐
ningsskik og god praksis, jf. lovforslagets § 45, stk. 1 og
2, jf. lovforslagets § 247, stk. 1. Ligeledes kan Forbruger‐
ombudsmanden behandle sager vedrørende overtrædelse af
strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af lov‐
forslagets § 45, stk. 3, jf. lovforslagets § 247, stk. 2. Mar‐
kedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32,
stk. 1, § 33 og § 34 finder tilsvarende anvendelse på sager,
som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter lov‐
forslagets § 247, jf. lovforslagets § 247, stk. 3. Forbruger‐
ombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et
gruppesøgsmål efter reglerne herom kapitel 23 a i retspleje‐
loven, jf. lovforslaget § 247, stk. 4.
Finanstilsynet er forpligtet til at underrette Forbrugerom‐
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at ek‐
sempelvis et fondsmæglerselskabs kunder kan have lidt tab,
som følge af at fondsmæglerselskabet har overtrådt lovfor‐
slagets § 45, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af
lovforslagets § 45, stk. 2, jf. lovforslagets § 248, stk. 1. For‐
brugerombudsmanden har adgang til samtlige oplysninger i
557
sager omfattet af lovforslagets §§ 255-258, jf. lovforslagets
§ 248, stk. 2.
Bestemmelsen har til formål at opretholde en konsistent
håndhævelse af forbrugerlovgivningen på det finansielle
område, så Finanstilsynet fortsat kan videregive oplysninger
fra sager om god skik, prisoplysning og kontraktforhold til
Forbrugerombudsmanden. Dette vil eksempelvis være rele‐
vant i de tilfælde, hvor en sag hører under Finanstilsynets
regelsæt og tilsynsvirksomhed, men Forbrugerombudsman‐
den har behov for oplysningerne i den pågældende sag af
hensyn til koordinationen myndighederne imellem. Tilsva‐
rende vil Finanstilsynet have mulighed for af egen drift at
orientere Forbrugerombudsmanden om konkrete sager, der
vedrører tilsynet med god skik, prisoplysning og kontrakt‐
forhold.
Videregivelsen af oplysninger efter bestemmelsen vil også
give Forbrugerombudsmanden mulighed for at vurdere, om
der er behov for at anlægge sag mod et fondsmæglerselskab
i medfør af lovforslagets § 247. Ved eventuel videregivel‐
se af oplysninger til Forbrugerombudsmanden efter bestem‐
melsen vil reglerne om tavshedspligt i kapitel 8 i forvalt‐
ningsloven finde anvendelse. Det skal ligeledes bemærkes,
at ved eventuel videregivelse af personoplysninger vil de
gældende regler vedrørende persondatabeskyttelse også fin‐
de anvendelse, hvorfor behandlingen af persondata altid vil
skulle ske under iagttagelse af gældende lovgivning, herun‐
der databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Bestemmelsen viderefører den retstilstand, hvor enhver
kan få udleveret oplysninger i sager om god skik m.v. dog
med de undtagelser, der følger af offentlighedslovens kapitel
4 om undtagelser fra retten til aktindsigt. Dette er en konse‐
kvens af, at bestemmelsen foreskriver, at oplysningerne ikke
er underlagt Finanstilsynets tavshedspligt, hvorfor pligten til
at meddele oplysninger ikke er begrænset heraf, jf. offentlig‐
hedslovens § 35.
Det medfører eksempelvis, at Finanstilsynet ikke vil kun‐
ne give aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners private
forhold og oplysninger om tekniske indretninger eller frem‐
gangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold, hvis
oplysningerne er af væsentlig økonomisk betydning for den
person eller virksomhed, oplysningerne angår, jf. offentlig‐
hedslovens § 30.
I de tilfælde, hvor Finanstilsynet anmoder et fondsmæg‐
lerselskab om en redegørelse, vil Finanstilsynet oplyse de
relevante bestemmelser i den finansielle lovgivning, som
er tema for redegørelsen. På baggrund heraf vil fondsmæg‐
lerselskabet kunne udlede, om de pågældende oplysninger
er omfattet af bestemmelsen. Det samme gælder for oplys‐
ninger, som udleveres i forbindelse med en inspektion, der
vedrører god skik m.v.
Ved afslag på aktindsigt kan Finanstilsynets afgørelse om
aktindsigt i oplysninger i sager om god skik, prisoplysning
og kontraktforhold påklages særskilt til Erhvervsankenæv‐
net, jf. lovforslagets § 275.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1 ikke er til hinder for, at Fi‐
nanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger
i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den
enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at oplysninger,
der er omfattet af tavshedspligten i stk. 1, kan videregives
af Finanstilsynet, hvis det ikke er muligt at identificere det
enkelte fondsmæglerselskab eller enkeltkunder blandt oplys‐
ningerne. Det afgørende for muligheden for videregivelse
efter den foreslåede bestemmelse vil være, at der er foreta‐
get en fuldstændig anonymisering. Det vil således ikke være
tilstrækkeligt at fjerne eller overstrege navne mv., hvis det er
muligt ud fra eksempelvis oplysningernes kontekst at identi‐
ficere det pågældende fondsmæglerselskab eller kunde.
Det foreslås i stk. 5, at fortrolige oplysninger kan videre‐
gives under en civil retssag, når et fondsmæglerselskab er
erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og såfremt oplys‐
ningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er
eller har været involveret i forsøg på at redde fondsmægler‐
selskabet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fortrolige op‐
lysninger kan videregives under en civil retssag, når et
fondsmæglerselskab er erklæret konkurs eller trådt i likvida‐
tion, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold
eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på
at redde virksomheden.
Til § 256
Den gældende § 354 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 6 de tilfælde, hvor der inden for rammerne
af stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. Stk. 10
angiver, at fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet mod‐
tager, kun må anvendes i forbindelse med tilsynshvervet,
til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse
påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes
for domstolene. Efter stk. 11, 1. pkt., er adgangen til ud‐
levering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående
udvalg i henhold til bestemmelsens stk. 6, nr. 9, begrænset
til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter
den 16. september 1995. Efter stk. 11, 2. pkt., er adgan‐
gen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes
Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 39, og til
Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 6,
nr. 40, begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 1. januar 2006. Stk. 16 fastlægger,
at hvis en skyldner, kautionist eller investor har betydelige
forpligtelser over for flere finansielle virksomheder, kan Fi‐
nanstilsynet give de pågældende virksomheder underretning
herom.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsig‐
tet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Bestemmelserne gennemfører artikel 81 i MiFID II og
artikel 15 i IFD.
Den foreslåede § 256 fastsætter, at Finanstilsynets ansatte
har mulighed for at videregive oplysninger på trods af den
558
udvidede tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsy‐
net.
Det foreslås i stk. 1, at § 255, stk. 1, ikke er til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til de i nr. 1-27
oplistede:
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at § 255, stk. 1, ikke er til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til Det Systemiske
Risikoråd.
Det Systemiske Risikoråd kan få oplysninger om finan‐
sielle forhold fra Finanstilsynet i forbindelse med rådets
behandling af sager i henhold til § 343 s i lov om finansiel
virksomhed. Det systemiske Risikoråd kan få alle de oplys‐
ninger, som rådet måtte vurdere er relevante i forbindelse
med rådets arbejde.
Tavshedspligten, i henhold til lovforslagets § 258, følger
de oplysninger, der måtte videregives fra Finanstilsynet til
Det Systemiske Risikoråd, hvorfor medlemmerne af rådet
samt eventuelle suppleanter og sekretariatet bliver underlagt
den tavshedspligt, der følger af lovforslagets § 255, stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at § 255, stk. 1, ikke er til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til andre offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i
forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige
strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgiv‐
ningen.
Den foreslåede bestemmelse er en fravigelse af Finanstil‐
synets udvidede tavshedspligt i forhold til Finanstilsynets
mulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i
forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafba‐
re forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
Det er en forudsætning for at bringe bestemmelsen i
anvendelse, at der foreligger mulige strafbare forhold om
overtrædelse af straffeloven eller af den lovgivning, som en
anden myndighed fører tilsyn med overholdelsen af.
Oplysningerne kan videregives tidligt i arbejdsprocessen,
hvor Finanstilsynet i sin sagsbehandling bl.a. undersøger
om, der foreligger en overtrædelse af straffeloven eller til‐
synslovgivningen, men hvor denne sagsbehandling endnu
ikke har klarlagt, om en fysisk eller juridisk person med
rimelig grund er mistænkt for et strafbart forhold. Dermed
kan politi og anklagemyndigheden på et tidligere tidspunkt
inddrages i Finanstilsynets arbejde med at kortlægge eventu‐
elle strafbare forhold.
Med bestemmelsen har Finanstilsynet mulighed for at
drøfte en konkret sag med anklagemyndigheden eller poli‐
tiet med henblik på at slå fast, om der er tale om et for‐
hold, der bør give anledning til politianmeldelse, herunder
om Finanstilsynet bør undersøge forholdet nærmere inden
indgivelse af politianmeldelse, om sagen med fordel kan
afgrænses til alene at vedrøre udvalgte forhold, eller om der
slet ikke er tale om et strafbart forhold. Dermed har Finans‐
tilsynet mulighed for at målrette sin indsats, herunder undgå
at indgive politianmeldelser, som anklagemyndigheden og
politiet på forhånd ville kunne vurdere, ikke ville kunne give
anledning til strafferetlig forfølgning.
Reglen medfører generelt en friere dialog mellem Finans‐
tilsynet, anklagemyndigheden og politiet omkring Finanstil‐
synets arbejde og de udviklingstendenser, Finanstilsynet ser
i sagerne og i den finansielle sektor.
Finanstilsynet har efter reglerne ikke pligt til at informere
en fysisk eller juridisk person om, at en sag er overgivet
til politimæssig efterforskning. Finanstilsynet er derimod
forpligtet til at overholde bestemmelserne i tvangsindgrebs‐
loven, hvorefter bestemmelser, der forpligter en fysisk eller
juridisk person til at give Finanstilsynet oplysninger, som
udgangspunkt ikke kan bringes i anvendelse, hvis der er
konkret mistanke om, at den pågældende har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf. Finanstilsynets vil
i øvrigt alene kunne videregive oplysninger i det omfang,
det er nødvendigt for tilsynets, anklagemyndighedens og
politiets virksomhed.
Det er Finanstilsynet, der skal vurdere, hvorvidt betingel‐
serne for videregivelse er opfyldt.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at § 255, stk. 1, ikke er til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til vedkommende
minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog § 257,
stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til vedkommende mi‐
nister som led i ministerens tilsyn med forvaltningen.
Videregivelse af fortrolige oplysninger, som hidrører fra
myndigheder eller organer, kan alene ske, såfremt de myn‐
digheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller
de myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget el‐
ler inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, jf. lovforslagets § 257, stk. 6.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at § 255, stk. 1, ikke er til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til administrative
myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er
truffet af Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at
eksempelvis Erhvervsankenævnet i forbindelse med en kla‐
gesag kan få indsigt i de dokumenter, der ligger til grund
for sagsbehandlingen af den afgørelse, der er indbragt for
nævnet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at § 255, stk. 1, ikke er til hin‐
der for, at fortrolige oplysninger videregives til Folketingets
Ombudsmand.
Vælger en part i en sag at klage over en afgørelse, der
er afsagt af Finanstilsynet, til Folketingets Ombudsmand,
og vurderer ombudsmanden, at klagen giver tilstrækkelig
anledning til undersøgelse, vil ombudsmanden både skulle
bedømme, om en afgørelse er i strid med det regelsæt,
som Finanstilsynet har truffet sin afgørelse på baggrund
af, og om Finanstilsynet i sin sagsbehandling har handlet
i strid med god forvaltningskik. I forbindelse med ombuds‐
mandens prøvelse af en sag vil Finanstilsynet være forpligtet
til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt udlevere
de dokumenter m.v., som forlanges af ombudsmanden.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at § 255, stk. 1, ikke er til hinder
559
for, at fortrolige oplysninger videregives til beskæftigelses‐
ministeren i tilfælde af underretning i medfør af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.
Finanstilsynet har i medfør af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov
om arbejdsskadesikring en række lovbestemte forpligtelser
til at underrette beskæftigelsesministeren om forhold i rela‐
tion til tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn‐
modtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik‐
ring.
Det fremgår bl.a. af § 27 a, stk. 4, i lov om Arbejdsmar‐
kedets Tillægspension, at Finanstilsynet, efter en inspektion
i Arbejdsmarkedets Tillægspension, samtidig med fremsen‐
delse af en rapport til ledelsen sender rapporten til beskæf‐
tigelsesministeren. Tilsvarende bestemmelser findes i § 10
a, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og i § 72
i lov om arbejdsskadesikring. Finanstilsynet afgiver herudo‐
ver bl.a. en årlig beretning til beskæftigelsesministeren om
tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodta‐
gerne Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf.
§ 27 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 10 c
i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 74 i lov om
arbejdsskadesikring.
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til be‐
skæftigelsesministeren i tilfælde, hvor det følger af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring, at Finanstilsy‐
net skal videregive fortrolige oplysninger til beskæftigelses‐
ministeren.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at et fondsmæglerskab kan
komme i problemer i forhold til opfyldelse af kravene til
solvens, likviditet eller andre bestemmelser, som vil kun‐
ne medføre, at Finanstilsynet inddrager fondsmæglerselska‐
bets tilladelse, kan der være behov for, at Finanstilsynet
igangsætter forskellige drøftelser med interesserede parter
og interessenter m.v. med henblik på at finde en løsning
af fondsmæglerselskabets situation. Sådan et arbejde lig‐
ger uden for Finanstilsynets sædvanlige tilsynsvirksomhed,
og når Finanstilsynet vurderer, at et fondsmæglerselskab
er i økonomiske vanskeligheder, anmoder Finanstilsynet er‐
hvervsministeren om et mandat til at føre drøftelser med
interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på
en løsning af fondsmæglerselskabets situation. Mandatet
indhentes, før Finanstilsynet deltager i håndteringen af et
nødlidende fondsmæglerselskab.
I forbindelse med krisehåndtering af fondsmæglerselska‐
ber kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en
løsningsmodel. Sådanne midler – enten direkte eller i form
af en tabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank
– skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Dette nødven‐
diggør videregivelse af fortrolige oplysninger om det krise‐
ramte fondsmæglerselskab til Finansudvalget med henblik
på at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for
udvalget.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at § 255, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en parla‐
mentarisk kommission nedsat af Folketinget, dog jf. § 257,
stk. 4 og 6.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at videregivelse af
oplysninger, som hidrører fra et andet medlemsland, alene
kan ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysninger‐
ne, har givet deres udtrykkelige tilladelse hertil, ligesom
oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som
tilladelsen vedrører, jf. lovforslaget § 257, stk. 4.
Videregivelse af fortrolige oplysninger, som hidrører fra
myndigheder eller organer, kan alene ske, såfremt de myn‐
digheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller
de myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget el‐
ler inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, jf. lovforslagets § 257, stk. 6.
Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at § 255, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Undersø‐
gelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at videregivelse af
oplysninger, som hidrører fra et andet medlemsland, alene
kan ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysninger‐
ne, har givet deres udtrykkelige tilladelse hertil, ligesom
oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som
tilladelsen vedrører, jf. lovforslagets § 257, stk. 4.
Videregivelse af fortrolige oplysninger, som hidrører fra
myndigheder eller organer, kan alene ske, såfremt de myn‐
digheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller
de myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget el‐
ler inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, jf. lovforslagets § 257, stk. 6.
Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at § 255, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Folke‐
tingets stående udvalg vedrørende et fondsmæglerselskabs
generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehånd‐
tering af fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning
om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til
rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parla‐
mentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs
beslutninger om at yde garanti eller stille midler til rådig‐
hed for en afvikling – eller det modsatte – kan træffes på
et fyldestgørende og betryggende grundlag, foreslås det, at
Finanstilsynet får hjemmel til at videregive fortrolige oplys‐
ninger til Folketingets stående udvalg i forbindelse med kri‐
sehåndtering af fondsmæglerselskaber. Det er ikke et krav,
at fondsmæglerselskabet er i betalingsstandsning eller under
konkurs.
Der kan videregives fortrolige oplysninger, såfremt der
træffes beslutning om anvendelse af statslige midler og til
brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes
statslige midler.
Ved »krise« forstås en situation, hvor et fondsmæglersel‐
skab ikke lever op til – eller uomgængeligt ikke vil kunne
leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle
regulering, og hvor fondsmæglerselskabet – hvis den ikke
560
hurtigt retter op på forholdene – vil miste sin tilladelse til at
drive fondsmæglervirksomhed.
Videregivelsesadgangen gælder alene oplysninger om et
fondsmæglerselskabs generelle økonomiske forhold og ik‐
ke kundeoplysninger. Udtrykket »generelle økonomiske for‐
hold« begrænser videregivelsen af oplysninger, der kan vi‐
deregives til de stående udvalg, således at for eksempel
oplysninger om eventuelle overtagelses- eller fusionstilbud
fra andre virksomheder, Finanstilsynets interne arbejdsdoku‐
menter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videre‐
gives.
Det foreslås i stk. 1, nr. 10, at § 255, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Statsrevi‐
sorerne og Rigsrevisionen.
Adgangen til videregivelse af fortrolige oplysninger til
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen beror på disse instituti‐
oners rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltnin‐
gen. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kan indhente alle
oplysninger, der er i Finanstilsynets besiddelse, og som
skønnes af betydning for deres arbejde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 11, at § 255, stk. 1 ikke er til hin‐
der for, at fortrolige oplysninger videregives til interessenter,
herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et
nødlidende fondsmæglerselskab under forudsætning af at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor, jf. dog §
257, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal indhente mandat fra erhvervsministeren i det tilfælde,
hvor et fondsmæglerselskab måtte blive nødlidende, og hvor
Finanstilsynet vil indlede drøftelser med og videregive op‐
lysninger til interessenter involveret i forsøg på at redde
fondsmæglerselskabet.
Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet videregive fortroli‐
ge oplysninger om et kriseramt fondsmæglerselskab til de
interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning,
herunder bl.a. en potentielt overtagende virksomhed. Det er
ikke et krav, at den potentielt overtagende virksomhed er et
fondsmæglerselskab eller en finansiel virksomhed.
Det er endvidere muligt at videregive fortrolige oplysnin‐
ger til relevante brancheorganisationer og edb-centraler. Vi‐
deregivelse til disse interessenter sker som led i den prakti‐
ske håndtering af det kriseramte fondsmæglerselskab og er
afgørende for et hensigtsmæssigt forløb.
Det er et krav for anvendelse af bestemmelsen, at Finans‐
tilsynet skønner, at fondsmæglerselskabet ikke lever op til,
eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, de forpligtel‐
ser, der følger af den finansielle regulering, og hvor fonds‐
mæglerselskabet, hvis den ikke hurtigt retter op på forholde‐
ne, vil miste sin tilladelse til at drive fondsmæglervirksom‐
hed.
Hensynet til at forberedelsen af en overtagelse af et nød‐
lidende fondsmæglerselskab iværksættes tidligst muligt og
hensynet til den finansielle stabilitet medfører at Finanstilsy‐
net kan videregive fortrolige oplysninger til en virksomhed
i de situationer, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandat
fra erhvervsministeren. Dette medfører, at Finanstilsynet be‐
myndiges til at videregive fortrolige oplysninger til en po‐
tentielt overtagende virksomhed m.v. i de tilfælde, hvor der
er likviditetsmæssige, solvensmæssige eller andre tilfælde,
der kan føre til, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen.
Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige op‐
lysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsy‐
nets vurdering har behov for oplysningerne. Det følger desu‐
den af lovforslagets § 258, at modtageren af oplysningerne
undergives tavshedspligten i lovforslagets § 255, stk. 1. Ved
videregivelse til »finansielle brancheorganisationer« menes
eksempelvis Den danske Fondsmæglerforening samt andre
tilsvarende organisationer, der er eller måtte blive etableret,
og som har behov for oplysningerne.
Bestemmelsen gør det også muligt for Finanstilsynet ek‐
sempelvis at videregive fortrolige oplysninger til konkurren‐
cemyndighederne i Danmark. Dette kan ske eksempelvis i
forbindelse med reglerne om fusionskontrol, hvor der kan
være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de
implicerede virksomheder til konkurrencemyndighederne. I
denne situation er det imidlertid fondsmæglerselskabet selv,
der er ansvarlige for at søge fusionsgodkendelse og dermed
for at videregive de relevante, herunder fortrolige, oplysnin‐
ger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 12, at § 255, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til de af FSR
– danske revisorer udpegede revisorer efter § 144, stk. 5, 2.
pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vedrører den situation, hvor
FSR – danske revisorer udpeger to revisorer til at træffe
endelig afgørelse om prisfastsættelsen af aktier, jf. § 144,
stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Det er vurderingen, at der er behov for en sådan hjemmel
med henblik på at sikre, at revisorernes afgørelse bliver
truffet på et så fyldestgørende grundlag som overhovedet
muligt. På denne baggrund er undtagelsen til udgangspunk‐
tet om tavshedspligt indført, hvorefter der kan videregives
fortrolige oplysninger om et kriseramt fondsmæglerselskab
til de ovenfor nævnte revisorer, således at deres afgørelse
kan træffes på et så fyldestgørende grundlag som muligt.
Det foreslås i stk. 1, nr. 13, at § 255, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Skifteret‐
ten, jf. dog § 257, stk. 4, andre myndigheder, der medvirker
ved et fondsmæglerselskabs likvidation, konkursbehandling
eller lignende procedurer, og kurator, samt personer, der
er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglersel‐
skabets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af
oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opga‐
ver.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at videregivelse
af oplysninger til Skifteretten, som hidrører fra et andet
medlemsland, alene kan ske, hvis de myndigheder, som har
afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse
hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til
det formål, som tilladelsen vedrører, jf. lovforslagets § 257,
stk. 4.
Det foreslås i stk. 1, nr. 14, at § 255, stk. 1, ikke er til
561
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til institutio‐
ner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger,
under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at
de kan udføre deres arbejde.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
fortsat vil have hjemmel til at videregive fortrolige oplysnin‐
ger til institutioner, der forvalter indskyder- eller investorga‐
rantiordninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 15, at § 255, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Finansiel
Stabilitet, under forudsætning af, at Finansiel Stabilitet har
behov herfor til varetagelse af sine opgaver.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan videregive oplysninger om fondsmæglerselskaber, som
Finansiel Stabilitet har behov for i forbindelse med eksem‐
pelvis afvikling af et fondsmæglerselskab.
Det foreslås i stk. 1, nr. 16, at § 255, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til udvalg,
grupper m.v. nedsat af erhvervsministeren, der har til formål
at drøfte og koordinere indsatsen for at sikre den finansielle
stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til udvalg, grupper
m.v. nedsat af erhvervsministeren til brug for drøftelser om
krisehåndtering og koordinationen af indsatsen for at sikre
den finansielle stabilitet.
Der skal være tale om formaliseret samarbejde med løben‐
de afholdelse af møder og med faste medlemmer, herunder
fra Erhvervsministeriet, Finansministeriet samt direktions-
eller vicedirektionsmedlemmer fra Finanstilsynet eller Dan‐
marks Nationalbank.
Videregivelsen skal ske inden for udvalget, gruppen m.v.,
og ministeren kan således ikke vælge kun at videregive
oplysninger til enkelte medlemmer.
Det foreslås i stk. 1, nr. 17, at § 255, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Erhvervs‐
styrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse
af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik
på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet,
jf. dog § 257, stk. 4, Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet
i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige
revision af fondsmæglerselskabers regnskaber, jf. dog § 257,
stk. 4. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under forud‐
sætning af at modtageren har behov herfor til varetagelsen
af dennes opgaver.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til Erhvervsstyrelsen i
kraft af styrelsens egenskab af ansvarlig tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen. Ved efterlevelse af
selskabslovgivningen menes de regler, som Erhvervsstyrel‐
sen fører tilsyn med, herunder eksempelvis bestemmelser
i selskabsloven, fondslovgivningen m.v. Det er i den forbin‐
delse et krav, at videregivelse sker med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, dvs. at der
er et legitimt formål med videregivelsen, og at Erhvervssty‐
relsen har behov for oplysningerne til varetagelsen af styrel‐
sens opgaver.
Ved anvendelsen af denne bestemmelse finder § 257, stk.
4, anvendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger, som
hidrører fra en anden medlemsstat, alene kan ske, såfremt de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende
må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at Finanstil‐
synet kan videregive fortrolige oplysninger til Erhvervssty‐
relsen i kraft af, at Erhvervsstyrelsen har ansvaret for det
offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, jf.
§ 32 i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe‐
der, og i den forbindelse kan iværksætte undersøgelser. I den
forbindelse er det endvidere fundet relevant, at Finanstilsy‐
net kan videregive oplysninger direkte til Revisortilsynet
og Revisornævnet inden for deres respektive ansvarsområ‐
der. Det er et krav, at Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og
Revisornævnet har behov for oplysningerne til varetagelsen
af deres opgave.
Hvis Finanstilsynet således i forbindelse med sit tilsyn får
kendskab til oplysninger, som vurderes at være relevante
for Erhvervsstyrelsens tilsynsopgaver, kan oplysningerne vi‐
deregives. Det er et krav for anvendelse af bestemmelsen,
at Erhvervsstyrelsen har behov for oplysningerne ved vare‐
tagelsen af deres opgave.
Det foreslås i stk. 1, nr. 18, at § 255, stk. 1, ikke er til hin‐
der for, at fortrolige oplysninger videregives til sagkyndige,
som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet
og institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgaran‐
tiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under
forudsætning af at modtageren har behov for oplysningerne
til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige, som
bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og
Revisortilsynet og myndigheder som er ansvarlige for at
føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller insti‐
tutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i
CRR. Med bestemmelsen sikres det, at Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til de myndigheder, orga‐
ner m.v., som varetager de omhandlede funktioner i tredje‐
lande.
Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet
medlemsland, kan alene ske, hvis de myndigheder, som har
afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse
hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til
det formål, som tilladelsen vedrører, jf. lovforslagets § 257,
stk. 4. Videregivelse af fortrolige oplysninger, som hidrører
fra myndigheder eller organer, kan alene ske, såfremt de
myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne,
eller de myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbesø‐
get eller inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykke‐
lige tilladelse, jf. lovforslagets § 257, stk. 6.
Det foreslås i stk. 1, nr. 19, at § 255, stk. 1, ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til den
562
færøske landsstyremand for finansanliggender som led i an‐
svaret for den økonomiske stabilitet på Færøerne og til brug
for krisehåndtering af fondsmæglerselskaber på Færøerne.
Det foreslås i stk. 1, nr. 20, at § 255, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til det grøn‐
landske landsstyremedlem for Erhverv og Arbejdsmarked
som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland
og til brug for krisehåndtering af fondsmæglerselskaber i
Grønland.
Den foreslåede bestemmelse svarer til ministerens videre‐
givelsesadgang til myndigheder i andre lande, hvorefter det
er muligt at udveksle fortrolige oplysninger med myndighe‐
der i andre lande som led i krisestyring. Oplysningerne til
færøske og grønlandske myndigheder formidles af Finanstil‐
synet.
Baggrunden for bestemmelsen har oprindelig været et
ønske fra Færøernes hjemmestyre om at være bedre rustet til
at håndtere krisesituationer for finansielle virksomheder på
Færøerne. Det blev fundet naturligt at indføre en tilsvarende
mulighed for Grønlands selvstyre.
Færøerne og Grønland har en selvstændig kompetence for
bl.a. den økonomiske politik. Dette skaber behov for, at de
færøske og de grønlandske myndigheder så hurtigt som mu‐
ligt kan modtage fortrolige oplysninger, herunder om krise‐
ramte fondsmæglerselskaber på Færøerne og i Grønland, der
må skønnes at være relevante for, at de færøske henholdsvis
de grønlandske myndigheder kan bidrage til den finansielle
stabilitet på Færøerne og i Grønland.
Såfremt en krisesituation skulle opstå, tilsigter bestemmel‐
sen at give den færøske landsstyremand for finansielle an‐
liggender og det grønlandske Erhverv og Arbejdsmarkeds
landsstyremedlem bedre mulighed for at håndtere en krises‐
ituation. Herudover skaber bestemmelsen hjemmel til, at
den færøske landsstyremand og det grønlandske landsstyre‐
medlem modtager de fortrolige oplysninger så hurtigt som
muligt og samtidig med andre relevante myndigheder.
»Krisehåndtering« skal forstås bredere end det faktiske
tidspunkt, hvor en krise i et fondsmæglerselskab på Færøer‐
ne eller i Grønland er en realitet. Der vil således være en
periode umiddelbart forud eller efter en aktuel krise, hvor
der kan være behov for at videregive relevante fortrolige
oplysninger.
De oplysninger, som kan videregives til den færøske
landsstyremand for finansanliggender og det grønlandske
landsstyremedlem for Erhverv og Arbejdsmarked, skal være
relevante og nødvendige for den konkrete krisehåndtering.
Det foreslås i stk. 1, nr. 21, at § 255, stk. 1, ikke er til hin‐
der for, at fortrolige oplysninger videregives til Færøernes
Lagtings stående udvalg vedrørende et færøsk fondsmægler‐
selskabs generelle økonomiske forhold, for så vidt angår
krisehåndtering af færøske fondsmæglerselskaber, når der
træffes beslutning om, hvorvidt Færøernes landsstyre skal
yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gæl‐
der i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager
omfattet af 1. pkt.
Det foreslås i stk. 1, nr. 22, at § 255, stk. 1, ikke er til hin‐
der for, at fortrolige oplysninger videregives til Grønlands
Landstings stående udvalg vedrørende et grønlandsk fonds‐
mæglerselskabs generelle økonomiske forhold, for så vidt
angår krisehåndtering af grønlandske fondsmæglerselskaber,
når der træffes beslutning om, hvorvidt Grønlands landssty‐
re skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvaren‐
de gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i
sager omfattet af 1. pkt.
De foreslåede nr. 21 og 22 indebærer, at der er indsat
hjemmel for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplys‐
ninger til Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende en
færøsk finansiel virksomhed og Grønlands Landstings ståen‐
de udvalg vedrørende en grønlandsk finansiel virksomhed,
hvis 1) det sker som led i den parlamentariske kontrol med
den færøske eller grønlandske forvaltning, 2) oplysningerne
vedrører et færøsk eller grønlandsk fondsmæglerselskab i
betalingsstandsning eller under konkurs, og 3) der er tale
om generelle økonomiske forhold. Det er en forudsætning
for videregivelse af oplysninger, at det er besluttet, at de
færøske henholdsvis grønlandske myndigheder yder garanti
eller stiller midler til rådighed for afvikling af fondsmægler‐
selskabet.
Baggrunden for bestemmelsen har oprindeligt været et
ønske fra Færøernes hjemmestyre om at være bedre rustet
til at håndtere krisesituationer vedrørende finansielle virk‐
somheder på Færøerne. Det blev fundet naturligt at indføre
tilsvarende mulighed for Grønlands selvstyre.
Tavshedspligten har det dobbelte formål at beskytte fonds‐
mæglerselskaber og deres kunder mod udlevering af fortro‐
lige oplysninger og samtidig give Finanstilsynet mulighed
for effektivt at udøve den lovpligtige tilsynsvirksomhed.
Hensynet bag tavshedspligtsbestemmelsen går især på
fondsmæglerselskaber i »levende live«. Hvis et fondsmæg‐
lerselskab er under betalingsstandsning eller konkurs, er der
ikke længere det samme fortrolighedshensyn vedrørende op‐
lysninger, der vedrører selve fondsmæglerselskabet.
Balancen mellem hensynet bag tavshedspligten og det po‐
litiske behov for at kende sagens rette sammenhæng til brug
for den parlamentariske kontrol med den færøske og grøn‐
landske forvaltning tilgodeses ved, at Færøernes Lagtings
stående udvalg henholdsvis Grønlands Landstings stående
udvalg gives adgang til fortrolige oplysninger i tilfælde,
hvor et nødlidende fondsmæglerselskab ikke længere er i
drift, fordi det er under betalingsstandsning eller konkurs,
og afviklingen sker med bidrag af offentlige midler. Vide‐
regivelse af oplysninger i de nævnte situationer tjener en
egentlig samfundsmæssig interesse.
Bestemmelsen opregner udtømmende de situationer, der
kan medføre videregivelse af fortrolige oplysninger fra Fi‐
nanstilsynet til Færøernes Lagtings stående udvalg eller
Grønlands Landstings stående udvalg.
Anmeldelse af betalingsstandsning og afsigelse af kon‐
kursdekret er de objektive kriterier, der lægges til grund ved
anvendelse af bestemmelsen.
Udtrykket »oplysninger om generelle økonomiske for‐
hold« begrænser videregivelsen af oplysninger til Færøernes
563
Lagtings stående udvalg og Grønlands Landstings stående
udvalg, således at eksempelvis oplysninger om enkelte kun‐
ders forhold, forretningshemmeligheder, herunder eventuelle
overtagelses- eller fusionstilbud fra andre virksomheder el‐
ler interne oplysninger fra garantifonden for indskydere og
investorer, tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysnin‐
ger af personlig karakter ikke kan videregives.
Med de foreslåede nr. 23 og 24 omfattes Færøernes Lag‐
tings stående udvalg og Grønlands Landstings stående ud‐
valg af lovforslagets § 255, stk. 1, jf. § 258, og udvalge‐
nes medlemmer er således forpligtede til at hemmeligholde,
hvad de bliver vidende om.
Det foreslås i stk. 1, nr. 23, at § 255, stk. 1, ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Fær‐
øske tilsynsmyndigheder på det finansielle område under
forudsætning af, at modtagerne er underlagt en lovbestemt
tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør
af stk. 1, og at modtagerne har behov for oplysningerne til
varetagelse af deres opgaver, jf. dog § 257, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være
muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysnin‐
ger til færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle områ‐
de, hvis der eksempelvis i forbindelse med tilsyn i danske
fondsmæglerselskaber konstateres forhold, som vil være af
relevans for de færøske tilsynsmyndigheder.
Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet
medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla‐
delse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyt‐
tes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. lovforslagets §
257, stk. 4.
Det er en betingelse for videregivelsen af oplysningerne,
at de færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område
er omfattet af en tavshedspligt, der mindst svarer til den,
der gælder i loven og at myndigheden har behov for oplys‐
ningerne til varetagelse af dets opgaver.
Der er en række undtagelser til Finanstilsynets tavsheds‐
pligt, der i sagens natur ikke er relevante for det færøske
tilsyn.
Efter bestemmelsen er det en betingelse for videregivelse
af oplysningerne, at modtageren har behov herfor til vareta‐
gelse af sine opgaver. Vurderingen af tilsynsmyndighedens
behov for oplysninger vil være en konkret vurdering i de
enkelte sager.
Det foreslås i stk. 1, nr. 24, at § 255, stk. 1, ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til myndig‐
heder eller lignende i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, som forestår afviklingen af et
fondsmæglerselskab, i forbindelse med myndighedernes ud‐
arbejdelse af koncernafviklingsplaner.
Det foreslås i stk. 1, nr. 25, at § 255, stk. 1, ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til afvik‐
lingsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område.
Det foreslås i stk. 1, nr. 26, at § 255, stk. 1, ikke er til hin‐
der for, at fortrolige oplysninger videregives til Center for
Cybersikkerhed, under forudsætning af at oplysningerne er
nødvendige for centeret til at opfylde dets lovbestemte opga‐
ver som nationalt centralt kontaktpunkt eller som CSIRT.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 10, stk.
1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre
et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssy‐
stemer i hele Unionen, hvorefter den kompetente myndighed
samarbejder med den enhed, der håndterer hændelser, den
såkaldte CSIRT. Det følger endvidere af direktivets artikel 1,
nr. 5, at oplysninger der er fortrolige i henhold til EU-regler
og nationale regler, kan udveksles med forbehold af artikel
346 i TEUF, hvis en sådan udveksling er nødvendig for an‐
vendelsen af dette direktiv. De udvekslede oplysninger be‐
grænses til, hvad der er relevant og forholdsmæssigt under
hensyn til formålet med udvekslingen. En sådan udveksling
af oplysninger skal sikre de nævnte oplysningers fortrolig‐
hed og beskytte sikkerheden og kommercielle interesser hos
operatører af væsentlige tjenester.
Med bestemmelsen sikres det bl.a., at Finanstilsynet kan
samarbejde med Center for Cybersikkerhed, herunder oply‐
se om de eventuelle hændelsesrapporteringer, som virksom‐
heder har foretaget til Finanstilsynet.
Det skal dog bemærkes, at i medfør af lovforslagets § 258
vil fortroligheden følge oplysningerne, hvilket indebærer, at
for så vidt angår de oplysninger, som Finanstilsynet videre‐
giver til Center for Cybersikkerhed, så indebærer videregi‐
velsen, at Center for Cybersikkerhed omfattes af den samme
skærpede tavshedspligt som Finanstilsynet er underlagt efter
lovforslagets §§ 247a-258. Dette er i øvrigt i overensstem‐
melse med NIS-direktivet, hvoraf det følger af præambel nr.
41, at hvis der er tale om oplysninger, der betragtes som
værende fortrolige i overensstemmelse med EU-regler og
nationale regler om forretningshemmeligheder, bør denne
fortrolighed sikres under udførelsen af aktiviteterne og op‐
fyldelsen af målene i direktivet.
Endelig skal det bemærkes, at ved en eventuel videregi‐
velse af personoplysninger vil de gældende regler i databe‐
skyttelsesloven tillige finde anvendelse, hvorfor behandling
af persondata altid vil ske under iagttagelse af gældende
lovgivning, herunder den gældende persondataforordning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 27, at § 255, stk. 1, ikke er til hin‐
der for, at fortrolige oplysninger videregives til Datatilsynet
som uafhængig tilsynsmyndighed for efterlevelse af databe‐
skyttelsesreglerne, under forudsætning af at Datatilsynet har
behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf.
dog § 257, stk. 4.
Lovforslagets § 257, stk. 4, begrænser i et vist omfang
videregivelsesadgangen, for så vidt angår videregivelse af
fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået af‐
tale med på det finansielle område, idet videregivelse alene
kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysnin‐
564
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udeluk‐
kende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynet
i sin egenskab som supplerende tilsynsmyndighed til sær‐
regler udstedt i medfør af databeskyttelsesforordningen kan
videregive relevante oplysninger til Datatilsynet, der er den
uafhængige tilsynsmyndighed med databeskyttelsesreglerne
i Danmark, jf. § 27, stk. 1, i databeskyttelsesloven.
Finanstilsynet fører tilsyn med fondsmæglerselskabers vi‐
deregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger, jf. lov‐
forslagets kapitel 12. Det er særligt i de situationer, hvor
fondsmæglerselskaber videregiver eller udnytter fortrolige
kundeoplysninger, som er personoplysninger, at det vil være
relevant for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysnin‐
ger til Datatilsynet, herunder i forbindelse med oversendelse
af klager til videre foranstaltning. Bestemmelsen giver end‐
videre mulighed for en vis koordination af myndighedernes
behandling af de samme klager.
Datatilsynet fører i medfør af artikel 25 i databeskyttelses‐
forordningen tilsyn med databeskyttelse gennem design og
databeskyttelse gennem standardindstillinger. Databeskyttel‐
se gennem design og standardindstillinger indebærer, at den
dataansvarlige allerede fra det tidspunkt, hvor midlerne for
behandlingen fastlægges, eksempelvis ved indkøb af et nyt
it-system, skal gennemføre passende tekniske og organisato‐
riske foranstaltninger, som er designet med henblik på at
sikre en effektiv implementering af de grundlæggende data‐
beskyttelsesprincipper, som eksempelvis lovlighed, rimelig‐
hed og gennemsigtighed. Den dataansvarlige skal således på
forhånd have designet og indrettet sine itmæssige og organi‐
satoriske forretningsunderstøttelse af behandlinger sådan, at
forordningens krav og beskyttelseshensyn varetages som en
integreret del i hele behandlingsforløbet.
Adgangen til at videregive fortrolige oplysninger til Data‐
tilsynet vil sikre, at Datatilsynet eksempelvis i forbindelse
med behandling af en sag, som Finanstilsynet allerede har
behandlet, kan genbruge den data, som er indhentet hos det
pågældende fondsmæglerselskab, og dermed vil fondsmæg‐
lerselskabet undgå at skulle afgive de samme oplysninger
flere gange.
Desuden sikrer bestemmelsen, at myndighederne kan ud‐
veksle informationer om igangværende sager, og som følge
heraf vil ændringen være med til at styrke samarbejdet mel‐
lem Finanstilsynet og Datatilsynet.
Det bemærkes, at muligheden for at videregive fortrolige
oplysninger til Datatilsynet ikke er begrænset til de ovenfor
fremførte eksempler.
Ved Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysnin‐
ger til andre myndigheder m.v. i medfør af den foreslåe‐
de bestemmelsen vil fortroligheden følge oplysningerne, jf.
lovforslagets § 258. Det indebærer, at ved Finanstilsynets
videregivelse af fortrolige oplysninger, vil Datatilsynet væ‐
re omfattet af den samme skærpede tavshedspligt, som Fi‐
nanstilsynets ansatte er underlagt efter lovforslagets § 255,
stk. 1. Det er hensigten, at udvekslingen af fortrolige oplys‐
ninger mellem Finanstilsynet og Datatilsynet begrænses til,
hvad der er relevant og forholdsmæssigt under hensyn til
formålet med udvekslingen.
Endelig skal det bemærkes, at ved eventuel videregivelse
af personoplysninger vil de gældende regler vedrørende per‐
sondatabeskyttelse finde anvendelse, hvorfor behandlingen
af persondata altid vil ske under iagttagelse af gældende
lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen og data‐
beskyttelsesloven.
Det foreslås i stk. 2, at fortrolige oplysninger, som Finans‐
tilsynet modtager, kun må anvendes i forbindelse med til‐
synshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis Finans‐
tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndig‐
hed eller indbringes for domstolene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en retlig begræns‐
ning i Finanstilsynets anvendelse af oplysninger, som Fi‐
nanstilsynet modtager.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at adgangen til udlevering
af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i
henhold til stk. 1, nr. 9, er begrænset til dokumenter i sager,
der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at adgangen til udlevering af
fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg
i henhold til stk. 1, nr. 21, og til Grønlands Landstings
stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 22, er begrænset til
dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den
1. januar 2006.
Det foreslås i stk. 4, at har en skyldner, kautionist eller
investor betydelige forpligtelser over for flere fondsmæg‐
lerselskaber, kan Finanstilsynet give de pågældende fonds‐
mæglerselskaber underretning herom.
Til § 257
Den gældende § 354 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 6 de kernetilfælde, hvor der inden for ram‐
merne af stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. I
stk. 9 kan fortrolige oplysninger modtaget i medfør af §
354, stk. 6, nr. 31, i lov om finansiel virksomhed uanset tav‐
shedspligten i § 354, stk. 8, i udveksles direkte mellem på
den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds‐
markedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse
og på den anden side Det Europæiske Råd for Systemiske
Risici. Efter stk. 12 kan videregivelse efter stk. 6, nr. 32-35
ske til tilsynsmyndigheder i tredjelande. I stk. 13 er der
begrænsning i videregivelse af fortrolige oplysninger efter
stk. 6, nr. 7, 8, 13, 19, 20, 24-26, 32-35, 41 og 45. I stk. 15
er tillige en bestemmelse om påkrævet samtykke.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 257 vedrører Finanstilsynets mulighed
for at videregive oplysninger på trods af den udvidede tavs‐
hedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 1, at § 255, stk. 1, endvidere ikke er til
565
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til de i nr.
1-17 oplistede.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har mulighed for at videregive oplysninger til en række
forskellige aktører.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at § 255, stk. 1, endvidere
ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
til Danmarks Nationalbank, centralbanker i lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå‐
et aftale med på det finansielle område, Det Europæiske
System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank
i deres egenskab af pengepolitisk myndighed samt offentli‐
ge myndigheder, som overvåger betalings- og afviklingssy‐
stemerne i Danmark og andre lande inden for Den Euro‐
pæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, under forudsætning af at
oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af de‐
res lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik,
overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer
samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
Med »udenlandske centralbanker« menes centralbanker i
Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område. Der kan videregives
fortrolige oplysninger til eventuelle offentlige myndigheder,
som overvåger betalingssystemerne i Danmark og de øvrige
medlemsstater og lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 81, stk.
5, i MiFID II og artikel 15, stk. 6, i IFD.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at § 255, stk. 1, endvidere ikke
er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en
institution, der forestår clearing af finansielle instrumenter
eller penge, hvis det er nødvendigt for at sikre, at instituti‐
onen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle
misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvar‐
lig for clearingen, jf. dog stk. 6.
Videregivelse af fortrolige oplysninger, som hidrører fra
myndigheder eller organer, kan alene ske, såfremt de myn‐
digheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller
de myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget el‐
ler inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, jf. det foreslåede stk. 6.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at § 255, stk. 1, endvidere
ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til
finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for til‐
syn med fondsmæglerselskaber eller med de finansielle mar‐
keder samt myndigheder og organer, som er ansvarlige for at
opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudenti‐
el regulering, myndigheder eller organer, som har til formål
at sikre den finansielle stabilitet eller organer, der medvirker
ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling
eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige
for den lovpligtige revision af den fondsmæglerselskabers
regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplys‐
ninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til finansielle tilsyns‐
myndigheder, der har ansvaret for de finansielle marke‐
der. Finanstilsynet har med bestemmelsen hjemmel til at
udveksle oplysninger med myndigheder, som har tilsynet
med den finansielle sektor og med myndigheder som har
ansvaret for de finansielle markeder. Dette er eksempelvis
relevant i forbindelse med udveksling af oplysninger med
kompetente myndigheder i lande, hvor tilsynet er delt mel‐
lem et banktilsyn placeret i et lands nationalbank eller et
uafhængigt værdipapir- og markedstilsyn.
Herudover kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys‐
ninger til myndigheder og organer, som er ansvarlige for at
opretholde den finansielle stabilitet gennem makropruden‐
tiel regulering og myndigheder eller organer som har til
formål at sikre den finansielle stabilitet. I Danmark sker
arbejdet med finansiel stabilitet med deltagelse af Danmarks
Nationalbank, Finanstilsynet og de økonomiske ministeri‐
er. Koordinationen sker i regi af Koordinationsudvalget for
Finansiel Stabilitet og omhandler primært krisehåndtering.
Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med de finansiel‐
le virksomheder og markeder og tager i den forbindelse
hensyn til sikring af finansiel stabilitet, mens Danmarks Na‐
tionalbank tilsvarende har det som et af sine hovedformål
at bidrage til sikring af finansiel stabilitet. De økonomiske
ministerier overvåger ligeledes den finansielle stabilitet og
samfundsøkonomien generelt. Efter henstilling i december
2011 fra ESRB blev Det Systemiske Råd endvidere oprettet
i 2012. Med bestemmelsen sikres det, at Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myndig‐
heder, organer m.v., som varetager de omhandlede funktio‐
ner i andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået
aftale med på det finansielle område.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at § 255, stk. 1, endvidere ikke
er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til or‐
ganer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved
fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for
at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger, under
forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov
herfor til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 4.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys‐
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvi‐
dation, konkursbehandling samt lignende procedurer og til
Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet, som
er ansvarlige for at føre tilsyn med de personer, som er
ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglersel‐
skabets regnskaber.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at Finanstil‐
synet kan videregive fortrolige oplysninger til de myndighe‐
der, organer m.v., som varetager de omhandlede funktioner i
566
andre medlemsstater eller lande, som EU har indgået aftale
med på det finansielle område.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin‐
ger, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til
varetagelsen af deres opgaver.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at § 255, stk. 1, endvidere
ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til
organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller
i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan‐
sielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser
af selskabsretten, under forudsætning af at modtageren af
oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes
opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det
finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 4.
Ved »selskabsretten« menes de regler, som myndigheder i
andre lande svarende til Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med,
herunder eksempelvis bestemmelser i selskabsloven, fonds‐
lovgivningen osv.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin‐
ger i medfør af bestemmelsen, at modtagerne af oplysnin‐
gerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver og
videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet.
Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet
medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla‐
delse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyt‐
tes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. stk. 4.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at § 255, stk. 1, endvidere
ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
til sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der fører til‐
syn med organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers
likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer,
myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftale‐
mæssige sikringsordninger, jf. dog stk. 4
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin‐
ger, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til
varetagelsen af deres opgaver.
Ved anvendelsen af bestemmelsen skal det meddeles de
myndigheder, som har videregivet oplysningerne, hvilke
sagkyndige, som oplysningerne vil blive videresendt til.
Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet
medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla‐
delse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyt‐
tes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. dog stk. 4
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at § 255, stk. 1, endvidere
ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til
ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i
forbindelse med krisehåndtering af et fondsmæglerselskab.
Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at § 255, stk. 1, endvidere
ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i hen‐
hold til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at § 255, stk. 1, endvidere
ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske
Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse
under forudsætning af, at nødvendige, for at de kan udføre
deres opgaver.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for en direktivnær
implementering af artikel 15, stk. 6, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019
om tilsyn med investeringsselskaber.
Det foreslås i stk. 1, nr. 10, at § 255, stk. 1, endvidere
ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til
finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Euro‐
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med
fondsmæglerselskaber eller med de finansielle markeder
samt myndigheder og organer, som er ansvarlige for at op‐
retholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel
regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at
sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordnin‐
ger eller organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers
likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer,
samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision
af den fondsmæglerselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og
4.
Med bestemmelsen kan Finanstilsynet videregive fortroli‐
ge oplysninger til myndigheder og organer, som er ansvarli‐
ge for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makro‐
prudentiel regulering, og myndigheder eller organer, som
har til formål at sikre den finansielle stabilitet.
I Danmark sker arbejdet med finansiel stabilitet med del‐
tagelse af Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og de
økonomiske ministerier. Koordinationen sker i regi af Koor‐
dinationsudvalget for Finansiel Stabilitet og omhandler pri‐
mært krisehåndtering. Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet
med de finansielle virksomheder og markeder og tager i den
forbindelse hensyn til sikring af finansiel stabilitet, mens
Danmarks Nationalbank tilsvarende har det som et af sine
hovedformål at bidrage til sikring af finansiel stabilitet. De
økonomiske ministerier overvåger ligeledes den finansielle
stabilitet og samfundsøkonomien generelt. Efter henstilling
i december 2011 fra ESRB blev Det Systemiske Råd end‐
videre oprettet i 2012. Med bestemmelsen sikres det, at
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til de
tilsvarende myndigheder, organer m.v., som varetager de
omhandlede funktioner i tredjelande.
Finanstilsynet kan videregive oplysninger til aftalemæssi‐
ge sikringsordninger eller institutsikringsordninger som om‐
handlet i artikel 113, stk. 7, i CRR, og institutioner der
forvalter indskyder- og investorgarantiordninger i de andre
medlemsstater eller lande, som EU har indgået aftale med på
567
det finansielle område. I Danmark forvaltes indskyder- og
investorgarantiordninger af Garantifonden for Indskydere og
Investorer. I Danmark findes der ikke pt. aftalemæssige sik‐
ringsordninger eller institutsikringsordninger som omhand‐
let i artikel 113, stk. 7, i CRR, og som også er reguleret
i artikel 3, stk. 2, 2. afsnit, i Europa-Parlaments og Rådets
direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiord‐
ninger. Med bestemmelsen sikres det, at Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til de myndigheder, orga‐
ner m.v., som er oprettet i det pågældende tredjeland.
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til
finansielle tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med finan‐
sielle markeder og ikke med kapitalmarkederne.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin‐
ger, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavs‐
hedspligt, der svarer til tavshedspligten i lovforslagets §
255, stk. 1, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor
til varetagelsen af deres opgaver og at der er indgået en
samarbejdsaftale mellem landene, jf. det foreslåede stk. 3.
Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet
medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla‐
delse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyt‐
tes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. det foreslåede
stk. 4.
Det foreslås i stk. 1, nr. 11, at § 255, stk. 1, endvidere
ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
til organer i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle om‐
råde, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved inve‐
steringsselskabers ellers fondsmæglerselskabers likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder,
som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sik‐
ringsordninger eller institutsikringsordninger, og myndighe‐
der, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den
lovpligtige revision af investeringsselskabers regnskaber, jf.
dog stk. 3 og 4.
I Danmark kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplys‐
ninger til skifteretten, som er ansvarlig for at føre tilsyn med
organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvida‐
tion, konkursbehandling samt lignende procedurer, samt til
Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet, som
er ansvarlige for at føre tilsyn med de personer, som er
ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle
virksomheds regnskaber.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin‐
ger, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavs‐
hedspligt, der svarer til tavshedspligten i lovforslagets §
255, stk. 1, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor
til varetagelsen af deres opgaver, og at der er indgået en
samarbejdsaftale mellem landene, jf. det foreslåede stk. 3.
Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet
medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla‐
delse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyt‐
tes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. det foreslåede
stk. 4.
Det foreslås i stk. 1, nr. 12, at § 255, stk. 1, endvidere ikke
er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til or‐
ganer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansiel‐
le område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af
selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker
med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og
integritet, jf. dog stk. 3 og 4.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myndig‐
heder, organer m.v., som varetager de omhandlede funktio‐
ner i tredjelande.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin‐
ger, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavs‐
hedspligt, der svarer til tavshedspligten i lovforslagets §
255, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til
varetagelsen af deres opgaver, og at der er indgået en samar‐
bejdsaftale mellem landene, jf. stk. 3.
Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet
medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla‐
delse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyt‐
tes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. stk. 4.
Det foreslås i stk. 1, nr. 13, at § 255, stk. 1, endvidere
ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
til sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, der fører til‐
syn med organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers
likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer og
myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvar‐
lige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabers
regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.
Ved anvendelsen af bestemmelsen skal det meddeles de
myndigheder, som har videregivet oplysningerne, hvilke
sagkyndige, som oplysningerne vil blive videresendt til.
Det er en betingelse for at videregive fortrolige oplysnin‐
ger, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavs‐
hedspligt, der svarer til tavshedspligten i lovforslagets §
255, stk. 1, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor
til varetagelsen af deres opgaver og at der er indgået en
samarbejdsaftale mellem landene, jf. stk. 3.
Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet
medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla‐
delse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyt‐
tes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. stk. 4
Det fremgår af artikel 16 i IFD, at de kompetente myndig‐
heder samt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig‐
hed (ESMA) kan i overensstemmelse med artikel 33 i for‐
ordning (EU) nr. 1093/2010 eller artikel 33 i forordning
(EU) nr. 1095/2010, alt efter hvad der er relevant, med hen‐
blik på at udføre deres tilsynsopgaver i henhold til dette di‐
568
rektiv eller til forordning (EU) 2019/2033 og for at udveksle
oplysninger indgå samarbejdsaftaler med tilsynsmyndighe‐
derne i tredjelande samt med myndigheder eller organer i
tredjelande med ansvar for følgende opgaver, forudsat, at de
videregivne oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, der
mindst svarer til den tavshedspligt, som er fastsat i artikel 15
i IFD.
Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens
§§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige op‐
lysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns- og afvik‐
lingsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får
kendskab til fra Finansiel Stabilitet, jf. § 354, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 2, at fortrolige oplysninger modtaget
i medfør af stk. 1, nr. 9, kan uanset tavshedspligten som
nævnt i § 258 udveksles direkte mellem på den ene side
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etab‐
leret af disse og på den anden side Det Europæiske Udvalg
for Systemiske Risici.
Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at modtageren af
oplysninger efter stk. 1 er underlagt en tavshedspligt, der
mindst svarer til den, der gælder for tilsynsmyndighederne
i landene inden for Den Europæiske Union. Finanstilsynet
kan således kun videregive oplysninger til de angivne myn‐
digheder, organer og personer i tredjelande, hvis lovgivnin‐
gen i det pågældende land fastlægger en tilsvarende tavs‐
hedspligt.
Derudover forudsættes det, at den myndighed m.v., der
modtager oplysningerne, alene må anvende de fortrolige op‐
lysninger ved varetagelsen af sine opgaver.
Henvisningen i bestemmelsen sker til Det Europæiske
Udvalg for Systemiske Risici. Det Europæiske Udvalg for
Systemiske Risici (European Systemic Risk Board - ESRB)
blev oprettet med Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010, der trådte
i kraft den 1. januar 2011. Det Europæiske Udvalg for Sy‐
stemiske Risici overvåger økonomiske og finansielle risici
i EU på makroniveau og har til formål at forebygge og
reducere systemiske risici i EU.
Det foreslås i stk. 3, at videregivelse efter stk. 1, nr. 10-13,
alene kan ske, når de i nr. 1 og 2 betingelser er opfyldt.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at videregivelse efter stk. 1,
nr. 10-13, alene kan ske på baggrund af en international
samarbejdsaftale.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at videregivelse efter stk. 1, nr.
10-13, alene kan ske under forudsætning af at modtagerne
mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer
til tavshedspligten i medfør af § 255, stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Det foreslåede stk. 1, nr. 10-13, vedrører videregivelse af
oplysninger til visse myndigheder og organer i tredjelande.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er en betin‐
gelse for videregivelse efter stk. 1, nr. 10-13, at videregivel‐
sen sker på baggrund af en international samarbejdsaftale
og under forudsætning af at modtageren mindst er underlagt
en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i
medfør af lovforslaget § 255, og har behov for oplysninger‐
ne til varetagelse af deres opgaver.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at videregivelse efter stk. 1, nr.
4-6, 10-13 og 23 og § 256, stk. 1, nr. 7, 8, 13, 17 og 18, af
fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået af‐
tale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske,
såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende be‐
nyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at ved videregivelse af oplys‐
ninger efter stk. 1, nr. 4-6, 10-13 og 23, og § 256, stk. 1,
nr. 7, 8, 13, 17 og 18, meddeler Finanstilsynet de myndighe‐
der eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke
sagkyndige oplysningerne vil blive videresendt til, med an‐
givelse af de sagkyndiges beføjelser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det er en betin‐
gelse for videregivelse efter stk. stk. 1, nr. 4-6, 10-13, 23
og § 256, stk. 1, nr. 7, 8, 13, 17 og 18, at de myndigheder,
som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, og at oplysningerne udelukkende benyttes til det
formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås i stk. 5, at videregivelse af fortrolige oplys‐
ninger til afviklingsmyndigheder i medfør af § 247, stk.
1, nr. 24, kan alene ske, såfremt betingelserne i stk. 3,
nr. 2, og stk. 4 er opfyldt og afviklingsmyndighedernes
afviklingsfunktioner svarer til de funktioner, der er fastsat
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Det foreslås i stk. 6, at videregivelse af fortrolige oplys‐
ninger i medfør af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk. 1, nr. 3, 7, 8, 11
og18, alene kan ske, hvis de myndigheder eller organer, som
har afgivet oplysningerne, eller de myndigheder i den med‐
lemsstat, hvor kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget,
har givet deres udtrykkelige tilladelse, hvor oplysningerne er
modtaget fra en af de myndigheder m.v. oplistet i nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der
indhentes forudgående samtykke fra bl.a. den myndighed
eller det organ, som har afgivet oplysningerne.
Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at videregivelse af fortroli‐
ge oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk.
1, nr. 3, 7, 8, 11, 18, alene kan ske, når betingelserne i
øvrigt er opfyldt, hvis oplysningerne er modtaget fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Udvalg
for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og Mar‐
kedstilsynsmyndighed og organer etableret under disse samt
i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør
af denne lov, andre direktiver vedrørende kreditinstitutter,
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om
tilsyn med investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24.
november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finan‐
569
sielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31 og 36
i forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en euro‐
pæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed).
Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at videregivelse af fortrolige
oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk. 1, nr.
3, 7, 8, 11, 18, alene kan ske, når betingelserne i øvrigt
er opfyldt, hvis oplysningerne er modtaget fra myndighe‐
der, der har ansvaret for tilsynet med finansielle virksomhe‐
der, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvur‐
deringsbureauer og de finansielle markeder.
Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at videregivelse af fortrolige
oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk. 1, nr. 3, 7,
8, 11, 18, alene kan ske, når betingelserne i øvrigt er opfyldt,
hvis oplysningerne er modtaget fra myndigheder og organer,
som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems
stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler.
Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at videregivelse af fortrolige
oplysninger medfør af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk. 1, nr. 3,
7, 8, 11, 18, alene kan ske, når betingelserne i øvrigt er op‐
fyldt, hvis oplysningerne er modtaget fra myndigheder eller
organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet,
aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordnin‐
ger som omhandlet i forordninger.
Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at videregivelse af fortrolige
oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk. 1, nr.
3, 7, 8, 11, 18, alene kan ske, når betingelserne i øvrigt er
opfyldt, hvis oplysningerne er modtaget fra institutioner, der
forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger.
Det foreslås i stk. 6, nr. 6, at videregivelse af fortrolige
oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk. 1, nr. 3, 7,
8, 11, 18, alene kan ske, når betingelserne i øvrigt er opfyldt,
hvis oplysningerne er modtaget fra organer, der medvirker
ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling
eller lignende procedurer.
Det foreslås i stk. 6, nr. 7, at videregivelse af fortrolige
oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk. 1, nr.
3, 7, 8, 11, 18, alene kan ske, når betingelserne i øvrigt er
opfyldt, hvis oplysningerne er modtaget fra personer, der er
ansvarlige for den lovpligtige revision af den fondsmægler‐
selskabers regnskaber, eller hvor oplysninger er tilvejebragt
ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 249, stk. 1.
Til § 258
Den gældende § 354 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 8, at alle, der modtager fortrolige oplysninger
fra Finanstilsynet i henhold til stk. 5 og 6, er undergivet
tavshedspligt svarende til Finanstilsynets tavshedspligt i stk.
1 med hensyn til disse oplysninger.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 258 vedrører den underlagte tavsheds‐
pligt, som gælder ved modtagelse af fortrolige oplysninger.
Det foreslås i § 258, at alle, der i henhold til § 256, stk. 5,
og § 257, stk. 1, modtager fortrolige oplysninger fra Finans‐
tilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
§ 255, stk. 1, omhandlede tavshedspligt.
Som udgangspunkt vil alle, der modtager fortrolige oplys‐
ninger fra Finanstilsynet, være undergivet den tavshedspligt,
som påhviler Finanstilsynet med hensyn til disse oplysnin‐
ger.
Den foreslåede bestemmelse sikrer bl.a., at fortrolige op‐
lysninger modtaget fra Finanstilsynet kan udveksles direkte
mellem på den ene side de europæiske tilsynskomiteer og
organer etableret af disse og på den anden side Det Systemi‐
ske Risikoråd, uden at oplysningerne derved mister deres
fortrolige karakter.
Til § 259
Den gældende § 355 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder i stk. 1-3, 6 og 7 regler om, hvem der er part i
forhold til Finanstilsynet i sager omfattet af lov om finansiel
virksomhed, forskrifter fastsat i medfør af lov om finansiel
virksomhed og en række nærmere angivne forordninger. Op‐
regningen i stk. 2 af, hvem der er part i forhold til Finanstil‐
synet er udtømmende, og bestemmelsen udgør således en
afvigelse fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede hol‐
dingvirksomheder, investeringsselskaber og investeringshol‐
dingvirksomheder med redaktionelle ændringer og sproglige
tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med
de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 259 fastsætter, hvem der er part i sager i
forhold til Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 1, at som part i forhold til Finans‐
tilsynet anses fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholding‐
virksomheden, den blandede holdingvirksomhed, investe‐
ringsselskabet eller investeringsholdingvirksomheden, som
Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for
i medfør af denne lov, forskrifter fastsat i medfør af den‐
ne lov, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af
27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og
forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets Forordning (EU) 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU
af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplys‐
ninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler
udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fondsmægler‐
selskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den blandede
holdingvirksomhed, investeringsselskabet eller investering‐
sholdingvirksomheden, som Finanstilsynets afgørelse retter
570
sig mod vil være part i forhold til Finanstilsynet. Dette gæl‐
der afgørelser truffet i henhold til loven eller regler udstedt
i medfør heraf eller afgørelser truffet i henhold til forordnin‐
ger eller regler udstedt i medfør heraf.
Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltnings‐
lovens regler at få fortrolige oplysninger i den del af en
sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at
indbringe Finanstilsynets afgørelse herom for Erhvervsanke‐
nævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder
dog kun anvendelse i sager, hvori der er eller vil blive truf‐
fet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslo‐
vens § 2, stk. 1.
Bestemmelsen medfører, at kunder hos eksempelvis
fondsmæglerselskaber ikke er parter i forhold til Finanstil‐
synet. Dette gælder, uanset hvilken interesse de måtte have
i en given sag. Dog kan kunder, der klager over, at fonds‐
mæglerselskabet ikke overholder god skik eller reglerne om
videregivelse, blive part i den del af sagen. Ligeledes vil
aktionærer i fondsmæglerselskabet heller ikke være parter i
Finanstilsynets sag om den pågældende virksomhed.
Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en
udhuling af Finanstilsynets tavshedspligt, da parters adgang
til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes af
tavshedspligtsreglerne. Det fremgår bl.a. af ombudsmandens
praksis, at det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb
fortolkes bredt, jf. FOB 1987 64, hvor ombudsmanden til‐
lagde indlånerforeningen i 6. Juli Banken partsstatus i for‐
hold til tilsynets sag om anmeldelse af betalingsstandsning.
Udenlandske investeringsselskaber og udenlandske inve‐
steringsholdingvirksomheder har samme retsstilling som na‐
tionale fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirk‐
somheder. Baggrunden herfor er, at det skønnes hensigts‐
mæssigt, at grænseoverskridende virksomheder opnår parts‐
status efter den finansielle lovgivning på lige fod med
nationale virksomheder således, at der ikke sker forskelsbe‐
handling.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at det er den virksom‐
hed, som Finanstilsynet »har truffet eller vil træffe afgørelse
over for«, som er part i forhold til Finanstilsynet. Efter
bestemmelsen er det således klart, at en virksomhed er part
i forhold til Finanstilsynet i de sager, hvor Finanstilsynet
har truffet en afgørelse over for virksomheden, eller hvor
Finanstilsynet vil træffe en afgørelse over for virksomheden.
At Finanstilsynet »vil træffe en afgørelse« for en virksom‐
hed skal forstås sådan, at der er tale om en sag, hvori der
som led i et almindeligt sagsforløb vil blive truffet en afgø‐
relse af Finanstilsynet. Der skal således være tale om en
afgørelsessag. En afgørelsessag er eksempelvis en sag, hvor
et fondsmæglerselskab ansøger Finanstilsynet om tilladelse,
godkendelse mv., og hvor Finanstilsynet efter behandling
af sagen træffer afgørelse om, hvorvidt en sådan ansøgning
imødekommes. Det er ikke afgørende for opnåelse af parts‐
status, om der faktisk træffes en afgørelse i den pågældende
afgørelsessag. En virksomheds partsstatus påvirkes således
ikke af, om der af den ene eller anden grund alligevel ikke
træffes afgørelse i sagen.
Ordlyden af partsbestemmelsen svarer på dette punkt til §
2 i forvaltningsloven og omfatter dermed sager, hvori der er
eller vil blive truffet afgørelse.
I henhold til lovforslagets § 219 påser Finanstilsynet ek‐
sempelvis fondsmæglerselskabers overholdelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringssel‐
skaber og forordninger udstedt i medfør heraf samt Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i
medfør heraf.
Herefter behandles virksomheder ens, uanset om Finans‐
tilsynet træffer afgørelse efter loven eller bekendtgørelser i
medfør heraf eller træffer afgørelser efter Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og
forordninger udstedt i medfør heraf.
Det foreslås i stk. 2, at i nedennævnte tilfælde anses en
anden end fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirk‐
somheden, den blandede holdingvirksomhed, investerings‐
selskabet eller investeringsholdingvirksomheden tillige som
part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende oplistet i nr. 1-14.
Bestemmelsen opregner de konkrete tilfælde, hvor andre
end de i stk. 1 oplistede virksomheder kan anses for part ef‐
ter lovforslaget. Opregningen af, hvem der er part i forhold
til Finanstilsynet er udtømmende.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at modervirksomheden, hvor
denne er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et fonds‐
mæglerselskab, anses som part.
I koncerner, hvor modervirksomheden er en fondsmægler‐
holdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab, skal kon‐
cernen opfylde en række bestemmelser. Bestemmelsen inde‐
bærer, at hvis der opstår sager herom, er modervirksomhe‐
den tillige part i denne del af sagen for så vidt angår den del
af sagen, som vedrører denne.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at virksomheder, med hvilke
et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed,
en blandet holdingvirksomhed, et investeringsselskab eller
en investeringsholdingvirksomhed har en særlig direkte eller
indirekte forbindelse, og hvor Finanstilsynet kan indhente
oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 233, stk. 2,
anses som part.
Den foreslåede bestemmelse bringes i anvendelse i for‐
hold til den del af sagen, hvor Finanstilsynet efter lovfor‐
slagets § 233, stk. 2, indhenter oplysninger fra eller foreta‐
ger inspektionsbesøg hos virksomheder, som eksempelvis
fondsmæglerselskaber eller fondsmæglerholdingvirksomhe‐
der har en særlig direkte eller indirekte forbindelse med.
I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af eksem‐
pelvis et fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, kan Fi‐
nanstilsynet i medfør af lovforslagets § 232, stk. 1, og § 233,
stk. 2, indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig le‐
gitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder,
med hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller
571
indirekte forbindelse. Bestemmelsen indebærer, at virksom‐
heden som eksempelvis fondsmæglerselskabet har særlig
direkte eller indirekte forbindelse til opnår partsstatus, når
Finanstilsynet uden retskendelsen indhenter virksomhedens
oplysninger som led i Finanstilsynets bedømmelse af fonds‐
mæglerselskabets økonomiske stilling.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at en fysisk eller juridisk per‐
son, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til afgørelse
af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. §
233, stk. 3, anses som part.
En fysisk eller juridisk person får partsstatus, når Finans‐
tilsynet efter lovforslagets § 233, stk. 3, kræver oplysninger,
som skønnes nødvendige til afgørelse af, om en virksomhed
er omfattet af tilsynslovgivningen.
Finanstilsynet kan efter lovforslagets § 233, stk. 3, kræve
alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateria‐
le, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk
lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk
person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder
og fysiske personer opnår partsstatus, når Finanstilsynet
kræver oplysninger fra virksomheden eller den fysiske per‐
son, der ikke udøver tilsynsbelagt virksomhed med henblik
på at vurdere, om en anden virksomhed udøver tilsynsbelagt
fondsmæglervirksomhed og således burde have tilladelse fra
Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at den påtænkte erhverver
eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet
behandler sager om godkendelse af erhvervelse, jf. §§ 59, 60
og 63, samt når Finanstilsynet reagerer som følge af mang‐
lende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten,
som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 65, stk.
1-3, anses som part.
En påtænkt erhverver eller en besidder af en kvalificeret
andel, der ansøger om godkendelse af erhvervelsen, er part
i denne sag. Erhververen eller besidderen af en kvalificeret
andel vil ligeledes være part, når Finanstilsynet reagerer
som følge af manglende underretning om andelen eller op‐
hæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers
andel.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at revisor i et fondsmæglersel‐
skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, når Finanstil‐
synet påbyder denne at give oplysninger om fondsmægler‐
selskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens forhold,
samt i sager vedrørende forbud mod, at en revisor har lån
m.v. i det fondsmæglerselskab, som revisor reviderer, jf. §
160, stk. 5 og 6, anses som part.
En revisor i eksempelvis et fondsmæglerselskab får parts‐
status i sin egen sag, hvis Finanstilsynet pålægger denne
at give oplysninger om fondsmæglerselskabets forhold, jf.
lovforslaget § 160, stk. 6.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at virksomheder, hvortil et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed har en sådan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets
afgørelse skal medtages i konsolideringen, jf. § 177, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, anses som part.
Virksomheder, hvortil et fondsmæglerselskab har en så‐
dan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets afgørelse skal
medtages i konsolideringen, jf. § 177, stk. 1, i lov om finan‐
siel virksomhed, opnår partsstatus.
§ 177, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastlægger,
hvornår fondsmæglerselskaber er underlagt en pligt til at
foretage pro rata-konsolidering.
Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at en virksomhed, som ansøger
om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, jf. § 13,
stk. 1, og § 20, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 23,
anses som part.
En virksomhed, som søger om tilladelse til at drive fonds‐
mæglervirksomhed, opnår partsstatus, selvom virksomheden
endnu ikke har fået tilladelse og derfor ikke er et fondsmæg‐
lerselskab, som er omfattet af bestemmelsens stk. 1. Suspen‐
derer Finanstilsynet behandlingen af en ansøgning, er den
pågældende virksomhed part i sagen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 8, at et medlem af et fondsmæg‐
lerselskabs bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når
Finanstilsynet nægter et fondsmæglerselskab tilladelse eller
inddrager denne helt eller delvis, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, 3 og
4, §§ 21, 164 og § 166, stk. 1, anses som part.
Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller di‐
rektion eller en kapitalejer opnår status som part, når tilsy‐
net nægter et fondsmæglerselskabs tilladelse eller inddrager
denne helt eller delvis, jf. lovforslagets § 20, stk. 1, nr. 1, 3
og 4, §§ 21, 164 og § 166, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis Finanstil‐
synet nægter et fondsmæglerselskab tilladelse eller inddra‐
ger tilladelsen helt eller delvist, fordi et medlem af virksom‐
hedens direktion eller bestyrelse ikke lever op til lovens
krav om hæderlighed og erfaring, anses den pågældende
person for at være part i denne del af sagen som følge af stk.
2, nr. 8. Tilsvarende vil en kapitalejer eller aktionær tillige
opnå partsstatus, når den pågældende efter Finanstilsynets
opfattelse vil modvirke en forsvarlig drift af selskabet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 9, at virksomheder, som Finans‐
tilsynet finder har snævre forbindelser til et fondsmæglersel‐
skab, når tilladelse nægtes eller inddrages efter § 20, stk. 1,
nr. 5 og 6, og § 164, anses som part.
Virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre for‐
bindelser til et fondsmæglerselskab, når tilladelse nægtes
eller inddrages efter lovforslagets § 20, stk. 1, nr. 5 og 6, og
§ 164, opnår status som part.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis Finanstil‐
synet nægter at give et fondsmæglerselskab tilladelse eller
inddrager tilladelsen, fordi virksomheden har snævre forbin‐
delser til andre virksomheder m.v., og disse forbindelser vil
kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver, anses
den pågældende virksomhed, som Finanstilsynet vurderer,
har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, for at
være part i denne del af sagen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 10, at den, som overtræder lovens
572
forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virk‐
somheden at benytte ord, der er omfattet af fondsmæglersel‐
skabers eneret til navn, jf. § 17, jf. § 13, stk. 1, anses som
part.
Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds
navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ord, der er
omfattet af fondsmæglerselskabs eneret til navn, jf. lovfor‐
slagets § 17, jf. § 13, stk. 1, opnår status som part.
Finanstilsynet kan undersøge eller påtale overtrædelse af
lovens forbud mod, at en virksomhed i navnet eller beteg‐
nelsen uberettiget anvender ord, der er omfattet af et fonds‐
mæglerselskabs eneret til navn.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der over‐
træder dette forbud, er part i den del af sagen, der vedrører
den pågældende.
Det foreslås i stk. 2, nr. 11, at den, der overtræder lovens
forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 13, stk. 1 og
3, uden tilladelse, anses som part.
Den, der overtræder lovens forbud mod at drive virksom‐
hed omfattet af lovforslagets § 13, stk. 1 og 3, uden tilladel‐
se opnår status som part.
I de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten undersøger, om
der er sket en overtrædelse af lovens forbud mod, at andre
driver fondsmæglerselskabsvirksomhed, som er omfattet af
lovforslagets § 13, stk. 1 og 3, eller hvor Finanstilsynet
påtaler en overtrædelse af denne bestemmelse, er den, som
Finanstilsynets afgørelse er rettet mod, part i sagen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 12, at den, over for hvem Finans‐
tilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan
tilbyde investeringsservice uden tilladelse, jf. § 13, stk. 5,
anses som part.
Den, over for hvem Finanstilsynet træffer afgørelsen om,
hvorvidt den pågældende kan tilbyde investeringsseervice
uden tilladelse, opnår status som part.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den pågælden‐
de, der får Finanstilsynets godkendelse, får partsstatus, selv‐
om den pågældende ikke efter stk. 1 udfører finansiel virk‐
somhed efter tilladelse.
Det foreslås i stk. 2, nr. 13, at den midlertidige administra‐
tor, der indsættes i bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og -
aktiviteter, i medfør af § 179 i sager, der vedrører udpegning
eller afsættelse af den midlertidige administrator, anses som
part.
Den midlertidige administrator, der indsættes i bestyrelsen
i et fondsmæglerselskab, i medfør af lovforslagets § 179 i
sager, der vedrører udpegning eller afsættelse af den midler‐
tidige administrator, opnår status som part.
Den midlertidige administrator, der indsættes i bestyrelsen
i et fondsmæglerselskab, i medfør af lovforslagets § 179 i
sager, der vedrører udpegning eller afsættelse af den midler‐
tidige administrator. Efter lovforslagets § 179, stk. 1, kan
Finanstilsynet et fondsmæglerselskab at indsætte en eller
flere midlertidige administratorer.
Det foreslås i stk. 2, nr. 14, at et medlem af bestyrelsen el‐
ler direktionen eller en kapitalejer i et fondsmæglerselskab,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, eller virksomheder, som Finanstilsynet finder
har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, når Fi‐
nanstilsynet træffer afgørelse om, at fondsmæglerselskabet
anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165,
anses som part.
Det særlige partsbegreb er også gældende i de tilfælde,
hvor Finanstilsynet inddrager en tilladelse efter lovforslagets
§§ 163 og 164. Når Finanstilsynet træffer afgørelse efter §
224 a, inddrages tilladelsen ikke nødvendigvis, men Finan‐
siel Stabilitet kan overtage kontrollen med fondsmæglersel‐
skabet, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at partsbegrebet
udvides, så den samme kreds af fysiske og juridiske person‐
er med tilknytning til fondsmæglerselskabet, der har parts‐
status, når Finanstilsynet inddrager en tilladelse, jf. lovfor‐
slagets § 259, stk. 2, nr. 8-9, også vil have partsstatus, når
Finanstilsynet træffer afgørelse efter lovforslagets § 165.
Eksempelvis vil en direktør være part i den del af sagen,
der vedrører den pågældende, når Finanstilsynets afgørelse
efter lovforslagets § 165 er delvist begrundet i, at direktøren
ikke er tilstrækkelig egnet eller hæderlig til at varetage hver‐
vet.
En kapitalejer vil være part i den del af sagen, der ve‐
drører den pågældende, når Finanstilsynets afgørelse efter
lovforslagets § 165 eksempelvis er delvist begrundet i, at
kapitalejeren udøver uhensigtsmæssig indflydelse på fonds‐
mæglerselskabet.
De fysiske og juridiske personer, der er omfattet af be‐
stemmelsen, bevarer deres partsstatus i forhold til Finanstil‐
synets afgørelse også efter Finansiel Stabilitet har overtaget
kontrollen med fondsmæglerselskabet.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at som part anses i øvrigt
et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre le‐
dende medarbejdere i et fondsmæglerselskab, en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed, et investeringsselskab eller en inve‐
steringsholdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er
rettet direkte mod den pågældende.
Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslo‐
ven at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som
vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe
Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at det samme gælder for
administrator i et administrationsbo for særligt dækkede ob‐
ligationer.
En administrator af et administrationsbo for særligt dæk‐
kede obligationer får partsstatus i forbindelse med afvikling
af virksomheden eller dele af denne. De øvrige personer
omfattet af bestemmelsen er alle involverede i fondsmægler‐
selskabets drift.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at partsstatus og partsbeføjel‐
573
ser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor Finanstil‐
synets afgørelser er truffet efter den 8. oktober 1998.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at for så vidt angår videregi‐
velse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 12, er partsstatus
og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets
afgørelser træffes efter den 1. januar 2004.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at partsstatus og partsbeføjel‐
ser efter stk. 4 er begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets
afgørelse er truffet efter den 1. juli 2009.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet, når Finanstilsynet
tager en sag op om videregivelse af fortrolige oplysninger,
jf. kapitel 12, kan give visse partsbeføjelser til andre fysiske
eller juridiske personer end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Partsbeføjelser kan alene gives, for så vidt angår den del
af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den
pågældende. Partsbeføjelser skal gives under hensyntagen til
beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de fondsmægler‐
selskaber, der er under tilsyn. Partsbeføjelserne er begrænset
til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. janu‐
ar 2004.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der er indført
mulighed for at tildele personer eller virksomheder, der kla‐
ger over overtrædelser af lovforslagets kapitel 12 om videre‐
givelse af fortrolige kundeoplysninger, visse partsbeføjelser,
så vedkommende trods Finanstilsynets skærpede tavsheds‐
pligt kan blive orienteret om behandlingen af klagen.
Efter denne bestemmelse er der mulighed for, at en person
eller en virksomhed, som har en direkte interesse i sagen,
kan blive orienteret om dens udfald i det omfang, dette er af
direkte og væsentlig interesse for den pågældende.
Til § 260
Den gældende § 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at som part i forhold til Finanstilsynets afgørel‐
ser om egnet- og hæderlighed anses både den berørte finan‐
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direktør el‐
ler den nøgleperson, som afgørelsen omhandler. Det samme
gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64 a, 64 b, 313 og
351. Efter stk. 5 anses som part i forhold til Finanstilsynets
afgørelser truffet som led i tilsynets kontrol af regnskaber
aflagt efter reglerne i lovens kapitel 13 og de regler, der er
udstedt i medfør af § 196, og af koncernregnskaber omfattet
af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
anvendelse af internationale regnskabsstandarder anses i øv‐
rigt enhver, som Finanstilsynet anser som part i sagen.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finan‐
sielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomhe‐
der med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 260 fastsætter, hvem der er part i sager i
forhold til Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at som part i forhold til
Finanstilsynets afgørelser om egnet- og hæderlighed anses
både det berørte fondsmæglerselskab, den berørte fonds‐
mæglerholdingvirksomhed, den berørte blandede finansielle
holdingvirksomhed eller den berørte blandede holdingvirk‐
somhed og det bestyrelsesmedlem eller den direktør, som
afgørelsen omhandler.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at både det be‐
rørte fondsmæglerselskab, den berørte fondsmæglerholding‐
virksomhed, den berørte blandede finansielle holdingvirk‐
somhed eller den berørte blandede holdingvirksomhed og
det bestyrelsesmedlem, den direktør eller den nøgleperson,
som afgørelsen omhandler er part i forhold til Finanstilsy‐
nets afgørelser om egnet- og hæderlighed.
Med »afgørelser om egnet- og hæderlighed« forstås Fi‐
nanstilsynets afgørelse om, hvorvidt en direktør eller et be‐
styrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab, en fondsmægler‐
holdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed
eller en blandet holdingvirksomhed opfylder krav til egnet-
og hæderlighed, jf. lovforslagets § 75.
Med »det berørte fondsmæglerselskab, den berørte fonds‐
mæglerholdingvirksomhed, den berørte blandede finansielle
holdingvirksomhed eller den berørte blandede holdingvirk‐
somhed « forstås det fondsmæglerselskab, den fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed, den blandede finansielle holdingvirk‐
somhed eller den blandede holdingvirksomhed, hvori det
pågældende bestyrelsesmedlem, som afgørelsen omhandler,
sidder i bestyrelsen, eller det fondsmæglerselskab, den
fondsmæglerholdingvirksomhed, den blandede finansielle
holdingvirksomhed eller den blandede holdingvirksomhed,
hvori den pågældende direktør, som afgørelsen omhandler,
er ansat. Afgørelsen handler om hvervet eller stillingen
i fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden,
den blandede finansielle holdingvirksomhed eller den blan‐
dede holdingvirksomhed.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at det samme gælder Finanstil‐
synets afgørelser efter §§ 76 og 242.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglen om
partsstatus i sager om egnet- og hæderlighed efter 1. pkt.
også gælder Finanstilsynets afgørelser efter lovforslagets
§§ 76 og 242. Bestemmelserne omhandler Finanstilsynet
afgørelser om afgørelse om afsættelse af tilstrækkelig tid til
varetagelse af henholdsvis et bestyrelseshverv og en direk‐
tørstilling og afgørelser om afsættelse af en direktør eller om
et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv som følge
af, at den pågældende ikke længere opfylder kravene til
egnet- og hæderlighed.
Bestemmelsen fastsætter, at det både er fondsmæglersel‐
skabet, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en direktør
som følge af, at direktøren ikke lever op til kravene til
egnet- og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig tid til vare‐
tagelse af sin stilling, jf. lovforslagets § 242, stk. 1, og den
pågældende direktør, som påbuddet vedrører, der er part i
forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Bestemmelsen indebærer, at det både er det medlem af be‐
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag,
574
jf. lovforslagets § 242, stk. 2, og det berørte fondsmægler‐
selskab, der er part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Det foreslås i stk. 2, at som part i forhold til Finanstilsy‐
nets afgørelser truffet som led i Finanstilsynets kontrol af
regnskaber aflagt efter reglerne i denne lovs kapitel 16 og de
regler, der er udstedt i medfør af § 157, og af koncernregn‐
skaber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse
af internationale regnskabsstandarder anses i øvrigt enhver,
som Finanstilsynet anser som part i sagen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har hjemmel til at anse de eksterne revisorer som parter i
visse sager, således at revisorerne for disse virksomheder
kan få samme retsstilling som revisorer for virksomheder,
der er omfattet af § 213, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynets bestyrelse træffer, jf. § 345, stk. 12, nr. 4,
i lov om finansiel virksomhed afgørelse i principielle sager,
herunder også principielle regnskabskontrolsager for disse
virksomheder.
Finanstilsynet og Finanstilsynets bestyrelse vurderer i for‐
bindelse med vurderingen af, om en årsrapport er fejlbehæf‐
tet eller mangelfuld også, om revisor burde have opdaget
fejlen og eventuelt have taget forbehold herfor i revisions‐
påtegningen. Hvis det er tilfældet, kan Finanstilsynet eller
Finanstilsynets bestyrelse også beslutte at indbringe revisor
for Revisornævnet.
Der foreslås derfor Finanstilsynet og Finanstilsynets be‐
styrelse hjemmel til at anse de eksterne revisorer som parter
i disse sager.
Til § 261
Den gældende § 357 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1-5 fristerne i henhold til eksempelvis en an‐
søgning.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle og sproglige ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 261 fastsætter regler om de lovhjemlede
frister.
Det foreslås i stk. 1, at de frister, der er fastsat i eller i
henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen
efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen,
finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dags- som
uge-, måneds- og årsfrister.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fristen beregnes
fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløste
fristen, fandt sted.
Formålet med bestemmelsen er at undgå enhver fortolk‐
ningstvivl om fristberegning.
Det foreslås i stk. 2, at er fristen angivet i uger, udløber
fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begi‐
venhed, som udløste fristen, fandt sted.
Eksempelvis vil udløbsdagen for fristen, hvis denne er
angivet som »senest fire uger efter«, være den sidste dag i
den fjerde uge efter dagen for handlingen/beslutningen der
udløser fristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag,
vil fristen udløbe om tirsdagen fire uger senere.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at er fristen angivet i måneder,
udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor
den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at hvis fristen udløber på en
månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den
sidste dag i måneden uanset dens længde.
Hvis eksempelvis fristen er tre måneder, og den fristudlø‐
bende handling foretages den 15. januar, udløber fristen den
15. april.
Er den fristudløsende handling foretaget den sidste dag i
en måned, udløber fristen altid den sidste dag i den pågæl‐
dende måned, uanset om der er 28, 29, 30 eller 31 dage
i den pågældende måned. Hvis fristen beregningsmæssigt
udløber på en månedsdato, der ikke findes, eksempelvis den
30. februar, udløber fristen altid den sidste dag i den pågæl‐
dende måned – i dette tilfælde den 28. eller i skudår den 29.
februar.
Det foreslås i stk. 4, at er fristen angivet i år, udløber
fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begiven‐
hed, som udløste fristen, fandt sted.
Det foreslås i stk. 5, at udløber en frist i en weekend eller
på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaf‐
tensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at selvom fristen
beregningsmæssigt er udløbet, betragtes materialet som
modtaget rettidigt den førstkommende hverdag.
Til § 262
Den gældende § 6 i lov om finansiel virksomhed indehol‐
der i stk. 1 og 2 regler om skriftlig kommunikation til og
fra de relevante offentlige myndigheder og en bemyndigelse
for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om
skriftlig kommunikation.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 262 fastsætter regler om skriftlig kom‐
munikation.
Det foreslås i § 262, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra erhvervsmi‐
nisteren, Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen om forhold,
som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt samt fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital
signatur eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsmini‐
steren bemyndiges til at fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Finanstilsynet, erhvervsministeren
og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne
lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt.
575
Bestemmelsen indebærer, at der kan fastsættes regler om
brugen af digital kommunikation.
Den eksisterende bemyndigelse i § 6 i lov om finansiel
virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 677
af 21. juni 2011 om digital kommunikation.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. regler om, at skriftlige
henvendelser m.v. til Finanstilsynet.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om skriftlig kommunikation,
hvis der bliver behov herfor. Indtil da foreslås det i lovfor‐
slagets § 289, at den gældende bekendtgørelse videreføres.
En pligt til at kommunikere digitalt vil også omfatte kom‐
munikation mellem Finanstilsynet og en rådgiver, som op‐
træder på eksempelvis et fondsmæglerselskabs vegne over
for Finanstilsynet.
Ved henvendelser til Finanstilsynet kan Finanstilsynet stil‐
le krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse,
som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med
behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til Finans‐
tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågæl‐
dende en pligt til at underrette Finanstilsynet om en eventuel
ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes
eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk
bliver videresendt til den nye e-mailadresse.
På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale
løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger, til brug for
kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller
regler udstedt i medfør af loven.
Det bemærkes, at den kommunikation der er mellem
eksempelvis et fondsmæglerselskab og Finanstilsynet, når
Finanstilsynet er på undersøgelse i fondsmæglerselskabet,
fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både i forhold til
forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter
under undersøgelsen.
Til § 263
Den gældende § 6 a i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger forholdene om modtagelsestidspunkt for en digital
meddelelse.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 263 regulerer tidspunktet for, hvornår
en digital meddelelse anses for at være kommet frem til
modtageren.
Det foreslås i § 263, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for den, medde‐
lelsen er adresseret til.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er Finanstil‐
synet adressat for meddelelsen. En meddelelse vil således
være modtaget af Finanstilsynet, når den er kommet frem
til Finanstilsynets hovedpostkasse eller en medarbejdere i
Finanstilsynet. For meddelelser, som Finanstilsynet sender,
er den pågældende virksomhed eller person, som meddelel‐
sen sendes til, adressat for meddelelsen.
Med »en digital meddelelse« forstås en hvilken som helst
skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder
også en afgørelse, som sendes via e-mail, via den offentlige
digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem,
når meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette
svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem,
når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske post‐
kasse. Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten
gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgæn‐
gelig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig
adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår for‐
valtningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed har
retsvirkning. Det antages eksempelvis, at afgørelser i almin‐
delighed skal meddeles til deres adressat for at få de tilsigte‐
de retsvirkninger, og at meddelelsen er sket, når afgørelsen
er kommet frem til den, som afgørelsen retter sig til.
Fremkomsttidspunktet vil normalt også være afgørende
for, om en indberetning eller lignende til en myndighed
anses for rettidig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem
til tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen
er tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyn‐
digheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor‐
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til
en myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer,
herunder eksempelvis sammenbrud i den digitale signaturs
infrastruktur, generelle strømafbrydelser eller generelle pro‐
blemer hos myndighedens internetudbyder, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med‐
delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige
oplysninger om afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af med‐
delelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rime‐
lighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgæn‐
gelig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virk‐
somheden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en
almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med
almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig
bekendt med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
576
meddelelsen eksempelvis. hvis modtageren af en meddelel‐
se, som myndigheden har sendt til den pågældende via den
offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den for‐
nødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser
i den offentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit
elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre,
firewalls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever,
at vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
Til § 264
Den gældende § 6 b i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2 regler om underskrifter.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 264 fastsætter mulighederne for opfyl‐
delse af krav om underskrift på dokumenter.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at hvor det i denne lov el‐
ler i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et
dokument, som er udstedt af andre end erhvervsministeren,
Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskre‐
vet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik,
der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt
dokumentet, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at sådanne dokumenter side‐
stilles med dokumenter med personlig underskrift.
Den foreslåede bestemmelse vedrører dokumenter, som
er omfattet af lovforslaget eller forskrifter udstedt i medfør
heraf, og som er udstedt af andre end erhvervsministeren,
Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, hvor det efter loven
eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumen‐
tet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtryk‐
keligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. Der
kan eksempelvis være tale om dokumenter, som er udstedt
af virksomheder omfattet af lovforslaget. Der kan eksempel‐
vis også være tale om fysiske personer, som er tilknyttet
virksomheden, typisk ledelsesrepræsentanter eller bestyrel‐
sesmedlemmer. Bestemmelsen omfatter bl.a. ansøgninger el‐
ler underretninger efter loven sammen med eventuelle bilag
indsendes til Finanstilsynet som vedhæftede filer til en mail.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskrift‐
skravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig
underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig
bestemmelse i loven om, at underskriftskravet som anført
i det foreslåede stk. 1 kan opfyldes ved, at underskriveren
anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den
pågældende eksempelvis ved digital signatur. Bestemmelsen
dækker tillige dokumenter, som er udarbejdet af revisor,
således at revisor eksempelvis kan underskrive dokumentet
med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at det herunder kan bestem‐
mes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for
visse typer af dokumenter.
Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der fast‐
sættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan
fraviges for visse typer af dokumenter.
Til § 265
Den gældende lov om finansiel virksomhed indeholder i
kapitel 22 regler om afgifter.
Den foreslåede § 265 fastsætter, at afgiften, som af fonds‐
mæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og fi‐
lialer af investeringsselskaber skal betales, fastsættes efter
kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 1, at fondsmæglerselskaber, fondsmæg‐
lerholdingvirksomheder og filialer af investeringsselskaber
skal betale afgift til Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 2, at afgiften fastsættes i henhold til
kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed omhandler fi‐
nansieringen af Finanstilsynet, der primært dækkes af op‐
krævning af afgifter. Afgifterne opkræves fra virksomheder
og personer under tilsyn i medfør af loven m.v.
Det grundbeløb, der skal betales i medfør af § 361 i lov
om finansiel virksomhed, reguleres årligt svarende til udvik‐
lingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.
Afgifterne for et år opkræves primo december med beta‐
lingsfrist ultimo året, hvilket følger af § 369 i lov om finan‐
siel virksomhed.
Til § 266
Den gældende § 373 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 2, at overtrædelse af bl.a. § 64 c, stk. 1, 3
og 5, jf. stk. 1 og 3, § 64 d, stk. 1, 2 og 4, § 70, stk. 1-5, § 70
a, stk. 1-3, § 71, stk. 1 og 2, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, eller at overtrædelse af § 9, stk. 1-3
og 5-7, § 33, stk. 1, § 33 a, stk. 1, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61
c, § 63, stk. 1, 2 og 4, samt artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel
27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017
om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af
en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret
securitisering straffes med bøde eller fængsel indtil fire må‐
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Bestemmelserne foreslås videreført for de for fondsmæg‐
lerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder samt,
hvor relevant, blandede holdingvirksomheder og blandede
finanstielle virksomheder relevante dele med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser, som
gennemfører dele af artikel 18, stk. 1, i IFD.
Den foreslåede § 266 fastsætter, hvilke bestemmelser, der
kan strafpålægges.
577
Det foreslås i stk. 1, at med bøde straffes overtrædelse af
de i nr. 1-3 nævnte bestemmelser, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af § 67, § 71,
stk. 1, nr. 1, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 80, stk. 1, 3,
4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og 2. pkt., § 85, stk. 1 og
2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §§
92 og 94, § 95, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 96, stk. 1, §
98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 101, stk.
1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, 2. pkt., §§ 106
og 107, § 108, stk. 1, § 109, stk. 1-6, § 110, stk. 1, 2 og 4,
§ 111, § 118, stk. 1, §§ 119 og 140, § 141, stk. 2, og stk. 7,
1. pkt., § 142, § 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, §
147, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., § 148, § 150, stk. 1, og
stk. 2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 159, § 160, stk. 3 og 5,
§ 182, stk. 1, §§ 183 og 185, § 192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1,
§ 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4
og 5,straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke overtrædel‐
ser af loven der straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen får
således betydning ved overtrædelser af loven, der ikke er
strafsanktioneret i øvrigt, eksempelvis ikke er omfattet af en
bestemmelse i straffeloven.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke overtrædel‐
ser af loven der straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen får
således betydning ved overtrædelser af loven, der ikke er
strafsanktioneret i øvrigt, eksempelvis ikke er omfattet af en
bestemmelse i straffeloven.
De strafbelagte bestemmelser er enten bestemmelser, som
indeholder konkrete handlepligter for de omfattede virk‐
somheder eller fysiske personer, eller bestemmelser, som
indeholder forbud for eksempelvis fondsmæglerselskabers
og fondsmæglerholdingvirksomheders ledelse, ansatte eller
rådgivere. For en nærmere beskrivelse af de enkelte bestem‐
melsers ansvarssubjekter og handlepligter/forbud henvises
til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at overtrædelse af artikel 9,
artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber straf‐
fes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning.
Det er overladt til medlemsstaterne at fastsætte, hvilke
overtrædelser af IFR, der skal kunne pålægges strafansvar,
jf. dog artikel 18 i IFD.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 9, artikel 35, artikel
39 og artikel 43-54 i IFR straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyld efter den øvrige lovgivning.
Fondsmæglerselskaber skal efter artikel 9 i IFR have et
kapitalgrundlag bestående af summen af deres egentlige
kernekapital, hybride kernekapital og supplerende kapital,
der alle skal opgøres i overensstemmelse med CRR. En
overtrædelse af artikel 9 vil derfor eksempelvis kunne fore‐
ligge, hvis fondsmæglerselskabet foretager udbetalinger til
indehavere af instrumenter, der indgår i investeringsselska‐
bets kapitalgrundlag, i tilfælde, hvor artikel 28, 52 eller
63 i CRR forbyder sådanne udbetalinger til indehavere af
instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget.
De øvrige oplistede bestemmelser omhandler fondsmæg‐
lerselskabernes overvågnings- og underretningsforpligtelser
i relation til koncentrationsrisiko og likviditetskrav samt of‐
fentliggørelses- og indberetningsforpligtelser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at overtrædelse af artikel 4 i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002
af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabs‐
standarder straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen indebærer, at noterede fondsmæglerselska‐
ber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der overtræder
forpligtelsen til at anvende de internationale regnskabsstan‐
darder på deres koncernregnskaber i henhold til artikel
4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationa‐
le regnskabsstandarder på deres koncernregnskaber, straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at artikel 5, stk. 1, artikel 6 og
7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13,
stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014
om dokumenter med central information om sammensatte
og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinve‐
storer (PRIIP’er) straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen indebærer, at fondsmæglerselskaber, der
overtræder de oplistede bestemmelser i PRIIP-forordningen,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
Det foreslås i stk. 2, at med bøde eller fængsel indtil
fire måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning:
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at overtrædelse af § 13, stk. 1-3,
§§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1.
pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, § 37, 1. pkt., §
47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1,
2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, § 72, stk. 1, §
75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 76, 82 og 88, § 104, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115, stk. 3, § 116, § 117, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk.
1, § 126, stk. 1, §§ 128 og 129, § 137, stk. 1 og 2, §§ 155,
156 og 161, § 162, stk. 1, og § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193
og 232 straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder
straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke overtrædel‐
ser af loven, der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må‐
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Bestemmelsen får betydning ved overtrædelser,
578
der ikke er strafsanktioneret i øvrigt, eksempelvis ikke er
omfattet af en bestemmelse i straffeloven.
De strafbelagte bestemmelser er enten bestemmelser, som
indeholder konkrete handlepligter for de omfattede virksom‐
heder eller fysiske personer, eller bestemmelser, som inde‐
holder forbud for virksomheder, ledelse, ansatte eller råd‐
givere. For en nærmere beskrivelse af de enkelte bestem‐
melsers ansvarssubjekter og handlepligter/forbud henvises
til bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at overtrædelse af artikel 7, stk.
1-3, artikel 8, stk. 1-3, artikel 11, stk. 1-3, artikel 37, 38, 40
og artikel 54, stk. 1, litra e, og stk. 2 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber straf‐
fes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det er overladt til medlemsstaterne at fastsætte, hvilke
overtrædelser af IFR, der skal kunne pålægges strafansvar,
jf. dog artikel 18 i IFD.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke overtrædel‐
ser af IFR, der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må‐
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
De oplistede bestemmelser omhandler tilsynsmæssig kon‐
solidering, kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrund‐
lag samt grænser for koncentrationsrisiko.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at overtrædelse af artikel 6,
7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme
for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitiseringstraffes
med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre høje‐
re straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen indebærer, at fondsmæglerselskaber, der
overtræder de oplistede bestemmelser i securitiseringsfor‐
ordningen straffes med bøde eller fængsel indtil fire måne‐
der, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Til § 267
Den gældende § 373 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 3 og 5, at manglende efterlevelse af påbud
udstedt i medfør af visse bestemmelser, straffes med bøde.
Bestemmelsen foreslås videreført for de for fondsmæg‐
lerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder relevante
dele med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasnin‐
ger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de fore‐
slåede bestemmelser.
Den foreslåede § 267 fastsætter, hvilke bestemmelser, der
kan strafpålægges.
Det foreslås i stk. 1, at med bøde straffes et fondsmægler‐
selskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke
efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 177, stk. 2,
§ 182, stk. 2, § 188, § 192, stk. 5, § 228, stk. 1, 1. pkt., §
229, stk. 1, § 238, stk. 1, § 242, stk. 1-3, eller overtrædelse
af § 112, stk. 1, i selskabsloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil kunne
pålægges strafansvar, hvis et påbud udstedt i medfør af
de oplistede bestemmelser ikke efterkommes. Såvel fysiske
som juridiske personer kan modtage et påbud fra Finanstil‐
synet om at opfylde de pligter, der følger af loven.
Ansvarssubjektet for overtrædelsen er den fysiske eller
juridiske person, der står som modtager af et påbud.
Det foreslås i stk. 2, at med bøde straffes endvidere den,
som overtræder et forbud eller en begrænsning eller en re‐
striktion meddelt i henhold til artikel 16 eller 17 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af
26. november 2014 om dokumenter med central information
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsproduk‐
ter til detailinvestorer (PRIIP’er) eller artikel 40-42 i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om
markeder for finansielle instrumenter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil kunne
pålægges strafansvar ved overtrædelse af en produktinter‐
vention i henhold til PRIIP-forordningen eller MiFIR. Så‐
vel fysiske som juridiske personer kan modtage et påbud
fra Finanstilsynet om at opfylde de pligter, der følger af lo‐
ven. Ansvarssubjektet for overtrædelsen er den fysiske eller
juridiske person, der står som modtager af et påbud.
Det foreslås i stk. 3, at med bødes straffes et fondsmægler‐
selskab, eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som har
udstedt omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel
på et reguleret marked, og som ikke efterlever et påbud fra
Finanstilsynet i medfør af § 244.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil kunne
pålægges strafansvar, hvis et påbud udstedt i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 244 ikke efterkommes. Såvel
fysiske som juridiske personer kan modtage et påbud fra
Finanstilsynet om at opfylde de pligter, der følger af lo‐
ven. Ansvarssubjektet for overtrædelsen er den fysiske eller
juridiske person, der står som modtager af et påbud.
Til § 268
Den gældende § 373 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 6, at et medlem af en finansiel virksomheds,
herunder et fondsmæglerselskabs, en finansiel holdingvirk‐
somheds, herunder en fondsmæglerholdingvirrksomheds,
bestyrelse eller direktion, der undlader at træffe nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for
tab af væsentlig størrelse, straffes med bøde eller fængsel
indtil to år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. I medfør af stk. 7 straffes virksomheder
og personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, og som gør sig skyldig
i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
med bøde eller fængsel indtil to år.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger bl.a. at stk. 7, 1.
led opdeles i to stykker med henblik på at skabe tydelighed
579
omkring, hvorvidt et evt. forhold vedrører eksempelvis vild‐
ledende oplysninger eller grov skødesløshed. Der er ikke
tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede bestemmel‐
ser.
Den foreslåede § 268 fastsætter, hvilke handlinger og und‐
ladelser, der kan strafpålægges.
Det foreslås i stk. 1, at med bøde eller fængsel indtil to år
straffes et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der
undlader at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af
tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen har pligt til at træffe foranstalt‐
ninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af
væsentlig størrelse for et fondsmæglerselskab eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomheden.
Det foreslås i stk. 2, at med bøde eller fængsel indtil to år
straffes virksomheder og personer, der er knyttet til et fonds‐
mæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, og
som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse
eller skødesløshed, der kan medføre tab for fondsmæglersel‐
skabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden eller indsky‐
derne eller obligationsejerne eller andre investorer i fonds‐
mæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv‐
ning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at personer, der er
knyttet til en virksomhed omfattet af loven, kan straffes med
bøde eller fængsel indtil to år, hvis de gør sig skyldige i grov
eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed. Det er
et krav, at handlingen eller undladelsen kan medføre tab for
virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligati‐
onsejerne eller andre investorer i virksomheden.
Ved »personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab«
forstås personer, hvor modtageren af oplysningerne har en
berettiget forventning om, at den pågældende person repræ‐
senterer fondsmæglerselskabet. Det er således ikke en be‐
tingelse, at der eksempelvis foreligger et egentligt ansættel‐
sesforhold, eller at den pågældende skal være medlem af
bestyrelsen.
For så vidt angår videreførelsen af reguleringen af vildle‐
dende oplysninger henvises til lovforslagets § 269.
Til § 269
Den gældende § 373 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 7, 1. pkt., 1. led., at finansielle virksomheder og
personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, straffes
med bøde eller fængsel indtil to år, hvis de giver urigtige
eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virk‐
somheden til visse interessenter eller som gør sig skyldig i
grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,
der kan medføre tab, for så vidt højere straf ikke er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger, herunder opdelt i to styk‐
ker med henblik på at skabe tydelighed omkring, hvorvidt et
evt. forhold vedrører eksempelvis vildledende oplysninger
eller grov skødesløshed. Der er ikke tilsigtet materielle æn‐
dringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 269 fastsætter, hvilke handlinger og und‐
ladelser, der kan strafpålægges.
Det foreslås i § 269, at med bøde eller fængsel indtil to
år straffes virksomheder og personer, der er knyttet til et
fondsmæglerselskab, og som giver urigtige eller vildledende
oplysninger om forhold vedrørende fondsmæglerselskabet
til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget sel‐
skabsorgan eller til indskydere, eller obligationsejerne eller
andre investorer i fondsmæglerselskabet, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at personer, der
er knyttet til et fondsmæglerselskab omfattet af loven, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil to år, hvis de giver
urigtige eller vildledende oplysninger til en eller flere aktø‐
rer inden for den nærmere bestemte personkreds.
Ved »personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab«
forstås personer, hvor modtageren af oplysningerne har en
berettiget forventning om, at den pågældende person repræ‐
senterer fondsmæglerselskabet. Det er således ikke en be‐
tingelse, at der eksempelvis foreligger et egentligt ansættel‐
sesforhold, eller at den pågældende skal være medlem af
bestyrelsen.
Bestemmelsen skal ses som et supplement til § 162 i straf‐
feloven, hvorefter den, som ellers for eller til en offentlig
myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående
hvilke han er pligtig til at afgive forklaring, kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Finanstilsynet er tilsynsmyndighed for fondsmæglersel‐
skaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede hol‐
dingvirksomheder. Et sådan tilsyn er baseret på både ind‐
hentning af oplysninger og muligheden for at foretage
tilsyns- og kontrolundersøgelser i de relevante virksomhe‐
der. Bestemmelsen supplerer § 162 i straffeloven, idet denne
vedrører pligtmæssige erklæringer til en offentlig myndig‐
hed. Med henblik på muligheden for et effektivt tilsyn med
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
er der behov for en klar bestemmelse om at strafpålægge af‐
givelse af urigtige eller vildledende oplysninger til offentlige
myndigheder.
Bestemmelsen berører ikke retten til at undgå selvinkri‐
minering. Offentlige myndigheder skal overholde de forvalt‐
ningsretlige regler, herunder reglerne om en persons mulig‐
hed for at undgå selvinkriminering. Den mistænkte person
har her muligheden for at meddele den offentlige myndig‐
hed, at vedkommende ikke ønsker at udtale sig. Bestemmel‐
sen kan eksempelvis finde anvendelse, i det tilfælde at en
person under foregivende af at ville medvirke til sagens
oplysninger afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
den offentlige myndighed om en sags faktiske forhold.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den
580
fysiske eller juridiske person, som afgiver de urigtige eller
vildledende oplysninger.
Til § 270
Den gældende § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at der i regler udstedt i medfør af loven og i
regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2013/575 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs‐
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber kan
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil fire måneder
for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I stk. 10 kan
Finanstilsynet fastsætte regler om straf af bøde ved over‐
trædelse af bestemmelser indeholdt i bl.a. Den Europæiske
Unions forordninger.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med den æn‐
dring, at der fremover vil kunne fastsættes straf for overtræ‐
delse af bestemmelser i regler udstedt i medfør af IFR. Der
er derudover ikke tilsigtet materielle ændringer med bestem‐
melserne.
Den foreslåede § 270 fastsætter, at bl.a. regler i udstedt i
medfør af IFR der kan strafpålægges.
Det foreslås i stk. 1, at der kan fastsættes straf i form af
bøde eller fængsel indtil fire måneder for overtrædelse af
bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lov og i
regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om til‐
synsmæssige krav til investeringsselskaber.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i bekendt‐
gørelser udstedt i medfør af bestemmelser i loven og Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investerings‐
selskaber af erhvervsministeren, Erhvervsstyrelsen eller Fi‐
nanstilsynet kan fastsættes regler om strafansvar for over‐
trædelse af bestemmelser i bekendtgørelsen.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte regler
om straf i form af bøde ved overtrædelser af bestemmel‐
ser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger, som
vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. novem‐
ber 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. no‐
vember 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselska‐
ber og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og
2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr.
1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de befø‐
jelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
får en bemyndigelse til at fastsætte regler om straf i form
af bøde for overtrædelse af bestemmelser af såvel gældende
som eventuelt fremtidige forordninger, der udstedes med
hjemmel i direktiver på området for investeringsservice og
-aktiviteter.
Sanktioner kan knyttes til hver enkelt forordning ved
lov. Imidlertid har EU-Kommissionen mulighed for løbende
at foretage ændringer i retsakter, hvis udstedelse er delegeret
til Kommissionen (niveau 2-regulering). Disse vil ofte være
udstedt som forordninger og er derfor umiddelbart gælden‐
de i medlemslandene. Det er derfor mest hensigtsmæssigt,
at fastsættelse af strafsanktioneringen for overtrædelse af
sådanne forordninger sker ved bekendtgørelse.
Forordningerne indeholder normalt ikke detaljerede sank‐
tionsbestemmelser. Ofte vil det foreskrives i bestemmelser‐
ne, at det er op til medlemslandene at vedtage de nødvendi‐
ge strafsanktioner, hvorved medlemslandene er tildelt sank‐
tionsvalget. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor forord‐
ningerne ikke indeholder bestemmelser om sanktion.
Medlemslandene er underlagt de almindelige principper,
som EU-Domstolen har fastslået. Det indebærer for det
første, at medlemslandene er underlagt et princip om lige‐
behandling. De er herefter forpligtede til at sikre, at overtræ‐
delser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materi‐
elle og processuelle regler, som efter national ret gælder
for overtrædelser af samme art og grovhed. For det andet
gælder et princip om effektivitet. Sanktionen for overtrædel‐
se af EU-retten skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Muligheden for at fastsætte bestemmelser om straf i form
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i en retsakt (ni‐
veau 2-regulering) vil kun blive udnyttet i de tilfælde, hvor
det findes nødvendigt at strafbelægge overtrædelse af be‐
stemmelser i retsakten (niveau 2-regulering) for en effektiv
håndhævelse eller tilstrækkelig gennemførelse af de fælles‐
skabsretlige forpligtelser.
Ved at give mulighed for at fastsætte sanktioner ved
bekendtgørelse opnås en hensigtsmæssig fleksibilitet i for‐
hold til EU-Kommissionens mulighed for at udstede nye
forordninger, herunder ændringer af eksisterende forordnin‐
ger. Håndhævelse af sådanne forordninger vil ikke kræve
efterfølgende lovændringer.
Til § 271
Den gældende § 373, stk. 11, i lov om finansiel virksom‐
hed fastlægger i stk. 11, at der ved udmåling af bøde efter §
373, stk. 1-7 og 10, lægges vægt på overtrædelsens grovhed
og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser
begået af juridiske personer lægges i den forbindelse vægt
på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunk‐
tet, ligesom at der for overtrædelser begået af fysiske per‐
soner lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstidspunktet. Der udmåles en skærpet bøde for over‐
trædelser efter stk. 1-7 og 10, under nogle nærmere fastsatte
omstændigheder. Er der opnået en økonomisk fordel ved en
overtrædelse, konfiskeres denne efter reglerne i 9. kapitel i
straffeloven.
Bestemmelserne foreslås videreført for med redaktionelle
ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet
materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser, som
gennemfører bestemmelser, der gennemfører artikel 18, stk.
3, litra a-d, i IFD.
581
Den foreslåede § 271 fastsætter, hvilke momenter, der
bl.a. lægges væggt på ved udmåling af bøder.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ved udmåling af bøder læg‐
ges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens
økonomiske forhold.
Det betyder, at der altid skal lægges vægt på grovhe‐
den af overtrædelsen samt gerningsmandens økonomiske
forhold. Dette indebærer dog ikke, at de almindelige strafud‐
målingsprincipper i straffelovens kapitel 10 ikke samtidig
finder anvendelse. Det er vigtigt, at sanktionsniveauet for
overtrædelser af lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter er mærkbart for alle omfattede
virksomheder. For at dette skal være tilfældet, er det afgø‐
rende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte
faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv
effekt også for de største virksomheder. Vurderingen af
overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængigt af gernings‐
mandens økonomiske forhold. Det bør derfor ikke indgå
i vurderingen af, om der er tale om en overtrædelse, der
er af bagatelagtig karakter, hvor stor virksomhedens årsom‐
sætning var på det tidspunkt, hvor overtrædelsen blev begå‐
et. Det vil derimod kunne indgå i vurderingen af, i første
omgang indenfor hvilket interval en bødestraf skal udmåles,
men også om bødestraffen skal fastsættes i eksempelvis den
øvre del af intervallet, som anført nedenfor. under det fore‐
slåede 2. pkt.
For rent bagatelagtige overtrædelser, der alene er af for‐
mel karakter, og som i det konkrete tilfælde ikke i nævne‐
værdigt omfang har medført en tilsidesættelse af de hensyn
til kunder og investorer samt Finanstilsynets kontrol m.v.,
som den overtrådte regel har til formål at beskytte, foreslås
det dog, at der fastsættes et lavt bødeniveau på mellem
10.000 kr. og 50.000 kr. afhængigt af, hvilken kategori den
pågældende virksomhed befinder sig i. Disse bøder gradue‐
res ikke yderligere i forhold til grovheden m.v. Afgørende
for, om en overtrædelsen skal bedømmes som bagatelagtig
er, om den konkrete overtrædelse er af bagatelagtig karakter,
mens det ikke er afgørende, om overtrædelser af den gene‐
relle regel i andre sammenhænge vil kunne få stor betydning
for virksomhedens kunder, investorer m.v. Bagatelagtige
overtrædelser kan efter omstændighederne eksempelvis væ‐
re fejl i formalia, samt fejl i eller manglende interne proce‐
durer og forretningsgange, modeller for beregning af kapital
m.v. Som eksempel på en overtrædelse af en sådan rent
formel karakter kan nævnes det tilfælde, at et fondsmægler‐
selskab, som har tilladelse som fondsmæglerselskab efter §
13, stk. 1, ikke benytter betegnelsen »fondsmæglerselskab«
i sit virksomhedsnavn, som der er krav om efter § 17, stk.
3. Selskabet overtræder dermed § 17, stk. 3. Overtrædelsen
er derfor egnet til at give omverdenen den fejlagtige opfat‐
telse, at fondsmæglerselskabet ikke er underlagt tilsyn og de
regler til kapitalkrav, der gælder efter loven.
Som det fremgår nedenfor opdeles fondsmæglerselskaber
og fondsmæglerholdingvirksomheder opdeles i fem katego‐
rier efter deres økonomiske størrelse, og der fastsættes for
hver kategori et generelt bødeinterval, der efter lovforslaget
skal danne udgangspunkt for bøder til virksomheder i den
pågældende kategori. Ved udmålingen af den konkrete bøde
inden for intervallet vil der herefter både skulle tages hen‐
syn til virksomhedens størrelse i forhold til andre virksom‐
heder i samme kategori og til overtrædelsens grovhed. Det
bemærkes, at bødestraffen, uanset de nedenfor angivne ret‐
ningslinjer for bødens fastsættelse, fortsat vil bero på dom‐
stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af sagens
omstændigheder, og det angivne bødeniveau vil således kun‐
ne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formidlende
omstændigheder, jf. de almindelige regler om straffens fast‐
sættelse i straffelovens kapitel 10.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse af den finansielle lov‐
givning udgør en overtrædelse af enslydende krav på mar‐
kedsføringsområdet, og hvor det traditionelt er overtrædel‐
sen af den finansielle lovgivning, der forfølges, bør der tag‐
es hensyn til praksis på markedsføringsområdet ved bøde‐
fastsættelsen. Bødefastsættelsen bør i sådanne tilfælde med
enslydende krav følge den strengere praksis på markedsfø‐
ringsområdet, således at finansielle virksomheder straffes
på lige fod med øvrige virksomheder, hvis overtrædelsen
afgøres efter markedsføringslovgivningen.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at der for overtrædelser
begået af juridiske personer i den forbindelse lægges
vægt på fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholding‐
virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet.
Ved fastsættelsen af den konkrete bøde inden for inter‐
vallerne er det forudsat, at der skal lægges vægt på, om
virksomheden er blandt de små eller større virksomheder
i den pågældende kategori. Hvis en virksomhed har en
nettoårsomsætning på eksempelvis 60 mio. kr., ligger den
dermed i den nedre del af kategorien af virksomheder med
en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., hvilket der‐
med isoleret set (dvs. når der bortses fra overtrædelsens
grovhed m.v., jf. ovenfor) taler for at udmåle bøden i den
nedre del af det foreslåede interval på mellem 50.000 kr. og
200.000 kr. Dette gælder dog ikke de ovennævnte bøder for
bagatelagtige overtrædelser, hvor bødeniveauet ligger fast
inden for de enkelte kategorier. For sådanne overtrædelser
skal der derfor ikke lægges vægt på, om virksomhedens
størrelsesmæssigt befinder sig i den mindre eller større del
af virksomheder i kategorien. Som det fremgår af skemaet,
er de foreslåede bødeintervaller for de enkelte kategorier i
nogen grad overlappende. Hermed bliver det muligt også
for de mindste virksomheder i en kategori inden for det fast‐
satte bødeinterval at tage højde for eventuelle formildende
omstændigheder, ligesom det bliver muligt i relation til de
største virksomheder i en kategori at tage højde for eventu‐
elle skærpende omstændigheder.
For fondsmæglerselskaber defineres nettoomsætningen
som summen af nettorenteindtægter (indgående renteind‐
tægter modregnet udgående renteudgifter) og netto gebyr-
og provisionsindtægter (indgående gebyr- og provisions‐
indtægter modregnet udgående gebyr- og provisionsudgif‐
ter). Nettoomsætningen skal opgøres på baggrund af års‐
regnskabet for det regnskabsår, hvor gerningstidspunktet
foreligger. I tilfælde, hvor der er tale om en tilstandsforbry‐
582
delse, tages der ved bødeudmålingen udgangspunkt i netto‐
omsætningen på det tidspunkt, hvor den ulovlige tilstand
ophører.
Nettoomsætningen for fondsmæglerholdingvirksomheder
opgøres som nettoomsætningen hos den af holdingvirksom‐
hedens finansielle koncernvirksomheder, som har den stør‐
ste omsætning.
For filialer af udenlandske virksomheder foreslås omsæt‐
ningen fastsat ud fra filialens omsætning. Dette forudsætter
dog, at oplysninger om filialens nettoomsætning er umiddel‐
bar tilgængelig for myndighederne, enten i kraft af virksom‐
hedens offentlige regnskab eller en sædvanlig indberetning
til Finanstilsynet eller evt. et tilsvarende tilsyn i virksomhe‐
dens hjemland eller anden offentlig myndighed. Derudover
vil det endvidere være en forudsætning, at filialens omsæt‐
ning er udtryk for filialens reelle aktivitet her i landet. Er
disse forudsætninger derimod ikke opfyldt, foreslås det, at
der vil skulle tages udgangspunkt i hele den virksomheds
nettoomsætning, som filialen er en del af. Bøden vil dog,
også i tilfælde, hvor den udenlandske virksomheds nettoom‐
sætning overstiger den øverste kategori i skemaet, skulle
udmåles inden for rammerne af bødeniveauerne i skemaet,
dvs. svarende til niveauet i den øverste kategori.
Nettoomsætningen skal opgøres på baggrund af årsregn‐
skabet for det regnskabsår, hvor gerningstidspunktet forelig‐
ger. I tilfælde hvor der er tale om en tilstandsforbrydelse,
tages der ved bødeudmålingen udgangspunkt i nettoomsæt‐
ningen på det tidspunkt, hvor den ulovlige tilstand ophø‐
rer. Fremgår posten nettoomsætning ikke af den enkelte type
virksomheds regnskab, bør der ved beregning af nettoom‐
sætningen tages udgangspunkt i de poster i virksomhedernes
regnskab, der viser virksomhedens hovedindtægter og udgif‐
ter.
For overtrædelser, der begås af udenlandske virksomhe‐
der, der her i landet udøver grænseoverskridende virksom‐
hed omfattet af lov om kapitalmarkeder, foreslås det, at
bøden vil skulle udregnes ud fra hele den udenlandske virk‐
somheds nettoomsætning.
I relation til fondsmæglervirksomheder skal der i bødeud‐
målingen tages hensyn til, at bødens størrelse ikke må
føre til, at virksomheden bliver nødlidende, eller komme
til at forværre økonomien hos et i forvejen nødlidende
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom‐
hed. Begrundelsen for dette er, at de finansielle virksom‐
heder har en særlig samfundsmæssig betydning. Det skal
i denne forbindelse præciseres, at det anførte dog ikke er
til hinder for, at der idømmes en bøde, selv i tilfælde,
hvor virksomheden allerede er nødlidende, ligesom en bøde
under alle omstændigheder ikke i medfør af det anførte prin‐
cip kan nedsættes til et lavere beløb end det, der i givet fald
følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt. om
forhøjede bøder, i tilfælde af at overtrædelsen har medført
en fortjeneste/besparelse, hvis et sådant beløb ikke kan kon‐
fiskeres. Den forhøjede bøde fastsættes efter stk. 3, 2. pkt.
ved at lægge den skønnede fortjeneste eller besparelse oven
i den bøde, der bliver resultatet ved udmålingen af bøden
efter dette stykke.
Skema: Bøder til juridiske personer
Bødeniveau for
virksomheder i
omsætnings-
kategori 1
Bødeniveau for
virksomheder i
omsætnings-
kategori 2
Bødeniveau for
virksomheder i
omsætnings-
kategori 3
Bødeniveau for
virksomheder i
omsætnings-
kategori 4
Bødeniveau for
virksomheder i
omsætnings-
kategori 5
Netto-
omsætning
- 50. mio. kr. + 50 mio. kr. –
100 mio. kr.
+ 100 mio. kr. – 1
mia. kr.
+ 1 mia. kr. –
10 mia. kr.
+ 10 mia. kr.-100
mia. kr.
Bøde for bagatel-
overtrædelser for
virksomheder
10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 40.000 kr. 50.000 kr.
Generelt niveau
for virksomheds‐
bøder*
25.000 kr. –
100.000 kr.
50.000 kr. –
200.000 kr.
150.000 kr. –
600.000 kr.
500.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
Skærpet niveau
for virksomheds-
bøde*
500.000 kr. –
1 mio. kr.
750.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
4 mio. kr. –
15 mio. kr.
9 mio.kr. –
50 mio. kr.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/spa‐
rede udgifter som følge af overtrædelsen, hvis dette ikke kan ske efter reglerne om
konfiskation i straffeloven, jf. det foreslåede stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at der for overtrædelser begået
af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes ind‐
tægtsforhold på gerningstidspunktet.
Det forudsættes herved, at der ved udmålingen af bødens
størrelse tages udgangspunkt i den pågældendes nettomå‐
nedsløn. Denne opgøres i overensstemmelse med praksis
for færdselslovsovertrædelser i medfør af §§ 117 og 117 b
i færdselsloven. Det indebærer, at nettomånedslønnen bereg‐
nes som 1/25 af den pågældendes bruttoindtægt i henhold
583
til årsopgørelsen/R75 for det pågældende år og dermed in‐
klusive variable løndele m.v., der er skattepligtige i det på‐
gældende år. Hvis årsindkomsten for det pågældende år på
tidspunktet for bødens udstedelse eller vedtagelse senere er
blevet nedsat efter genoptagelse af den pågældendes skatte‐
ansættelse, tages der højde herfor ved udmålingen af bøden.
Det foreslås herefter, at bøder til fysiske personer for
overtrædelse af lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter som udgangspunkt skal udmåles
i et interval fra 10.000 kr. og indtil en nettomånedsløn. Fast‐
sættelsen af den konkrete bøde vil herefter bl.a. bero på
grovheden af den konkrete overtrædelse samt andre forhold,
der i henhold til straffelovens almindelige regler taler i skær‐
pende eller formildende retning. I den forbindelse vil der
efter omstændighederne bl.a. kunne lægges vægt på, om den
pågældende på afgørelsestidspunktet – eksempelvis som føl‐
ge af afskedigelse – har fået en væsentligt forringet økonomi
i forhold til situationen på gerningstidspunktet, og om der
eksempelvis er sket rettighedsfrakendelse, jf. § 82, nr. 12, i
straffeloven.
Det forudsættes, at der skal ske en forhøjelse af bøderne i
de tilfælde, hvor der ved overtrædelsen er opnået en økono‐
misk fordel, herunder en fortjeneste eller sparede udgifter,
men hvor denne fordel ikke kan konfiskeres efter straffelo‐
vens almindelige regler om konfiskation. Det foreslås i den‐
ne forbindelse, at den forhøjede bøde fastsættes ved at lægge
den skønnede fortjeneste eller besparelse oven i bøden. Det
gælder, uanset om der er tale om en fysisk eller juridisk
person. Det følger af det foreslåede stk. 3.
Skema: Bøder til juridiske personer
Bøde for bagatel-
overtrædelser for
fysiske personer
5.000 kr.
Generelt bødeni‐
veau for fysiske
personer*
10.000 kr. -
1 netto-
månedsløn.
Skærpet bøde for
fysiske personer*
1 - 2 netto-
måneds-
lønninger.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/spa‐
rede udgifter som følge af overtrædelsen, hvis dette ikke kan ske efter reglerne om
konfiskation i straffeloven, jf. det foreslåede stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at der udmåles en skærpet bøde
for overtrædelser, der indebærer en risiko for et fondsmæg‐
lerselskabs fortsatte drift.
Baggrunden for bestemmelsen er, at sådanne overtrædel‐
ser indebærer en sådan risiko for en bred kreds af investorer,
forbrugere og andre kunder, at de er egnede til at påføre
betydelige skader på det omkringliggende samfund.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal udmå‐
les en større bøde for overtrædelser, der kan betyde fare for,
at et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed går konkurs.
Det forudsættes, at vurderingen af, om en overtrædelse
konkret skal anses for omfattet af bestemmelsen, sker ef‐
ter en generel vurdering af, om overtrædelsen medfører
en (ulovlig) økonomisk risiko for et fondsmæglerselskabs
fortsatte drift. Om dette er tilfældet afhænger i første om‐
gang af, om fondsmæglerselskabet som led i overtrædelsen
påtager sig en økonomisk risiko af en sådan størrelse, at
fondsmæglerselskabet, hvis risikoen bliver realiseret, ikke
længere kan overholde de gældende solvenskrav.
I den forbindelse bør der lægges afgørende vægt på den
økonomiske størrelse af risikoen sammenholdt med fonds‐
mæglerselskabets økonomiske forhold på tidspunktet for
overtrædelsen. Hvis fondsmæglerselskabet allerede på ger‐
ningstidspunktet var i en situation, hvor den ikke kunne
overholde solvenskravene, vil enhver overtrædelse, der in‐
debærer en større økonomisk risiko for fondsmæglerselska‐
bets fortsatte drift, være omfattet af bestemmelsen.
Som eksempel kan nævnes et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke overholder et
berettiget givet påbud om at mitigere risici ved en generel
høj eksponering mod et risikofyldt marked. Her kan mang‐
lende overholdelse af påbuddet indebære en ikke uvæsentlig
risiko for, at fondsmæglerselskabets økonomiske stilling på
grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at
fondsmæglerselskabet vil miste sin tilladelse.
Størrelsen af den økonomiske risiko, som fondsmægler‐
selskabet påtager sig som led i overtrædelsen, er afgøren‐
de. Derimod er spørgsmålet om, hvor nærliggende denne
risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen omfattes
af bestemmelsen. Dette spørgsmål kan imidlertid være af
betydning ved vurderingen af den konkrete grovhed af over‐
trædelsen – og dermed for den konkrete størrelse af bøden
inden for det foreslåede interval.
Overtrædelser, der ikke direkte berører en så stor økono‐
misk andel af det samlede fondsmæglerselskab, kan alene
eller sammen med andre overtrædelser udgøre en mere indi‐
rekte risiko for den fortsatte drift. De vil også være omfattet
af bestemmelsen. Det forudsættes, at dette er tilfældet, hvis
virksomheden på gerningstidspunktet befandt sig i en objek‐
tiv konstaterbar økonomisk sårbar situation, og der samtidig
er tale om en grov overtrædelse af regler, der har til formål
at skærme finansielle virksomheder mod betydelige, gene‐
relle økonomiske risici.
Udtrykket »en økonomisk sårbar situation« omfatter
fondsmæglerselskaber i tilfælde, hvor disse er under det
individuelle solvensbehov, jf. lovforslagets § 120.
Hvis et fondsmæglerselskab befinder sig i en sådan øko‐
nomisk sårbar situation, vil grove overtrædelser af regler,
der har til formål at skærme fondsmæglerselskaber mod be‐
tydelige, generelle risici, skulle sanktioneres med en skærpet
bøde. Som eksempler på sådanne regler kan nævnes:
Lovforslagets § 67, stk. 1, nr. 2 og 3, der fastsætter, at
bestyrelsen for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæg‐
lerholdingvirksomhed skal identificere og kvantificere virk‐
somhedens væsentlige risici og fastlægge virksomhedens
risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor store risici
virksomheden må påtage sig, og fastlægge politikker for,
584
hvorledes virksomheden skal styre hver af virksomhedens
væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under
hensyntagen til samspillet mellem disse.
Lovforslagets § 67, stk. 4, der fastsætter, at bestyrelsen
for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirk‐
somhed løbende skal vurdere, om direktionen varetager sine
opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil,
de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktionen,
og at bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis
dette ikke er tilfældet.
Lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 4, der fastsætter, at en fi‐
nansiel virksomhed skal have effektive former for virksom‐
hedsstyring, herunder effektive procedurer til at identificere,
forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksom‐
heden er eller kan blive udsat for.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der udmåles en skærpet bøde
for overtrædelser, der indebærer drift af et fondsmæglersel‐
skab uden lovpligtig tilladelse.
Drift af et fondsmæglervirksomhed uden den fornødne
tilladelse indebærer en grundlæggende tilsidesættelse af Fi‐
nanstilsynets mulighed for at føre tilsyn med fondsmægler‐
selskabet. Bestemmelsen indebærer, at der for sådanne over‐
trædelser fastsættes et skærpet bødeniveau med henblik på
at markere alvorligheden af drift af fondsmæglervirksomhed
uden lovpligtig tilladelse. Kravet om tilladelse er en grund‐
læggende forudsætning for, at der kan føres tilsyn.
Kravet om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed
følger af lovforslagets § 13. Efter denne bestemmelse kræ‐
ver det tilladelse at yde eller udføre de investeringsservice
og -aktiviteter, der er omfattet af lovforslagets bilag 1, afsnit
A.
Om der er sket drift af et fondsmæglerselskab uden lov‐
pligtig tilladelse afgøres efter lovforslagets kapitel 3 i om
tilladelse og ansøgning.
Det foreslås i stk. 2 nr. 3, at der udmåles en skærpet bøde
for grov eller gentagen tilsidesættelse af virksomheders op‐
lysningspligter i forhold til Finanstilsynet under skærpende
omstændigheder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der udmåles
skærpet bøde for overtrædelser, der indebærer grove eller
gentagne overtrædelser af et fondsmæglerselskabs lovfæste‐
de pligt til at give Finanstilsynet oplysninger under skærpen‐
de omstændigheder.
Forslaget skal ses i lyset af, at det er af afgørende be‐
tydning, at myndighederne får korrekte og fyldestgørende
oplysninger fra fondsmæglerselskaberne. Grov eller genta‐
gen tilsidesættelse af fondsmæglerselskabernes oplysnings‐
pligter indebærer en fare for, at Finanstilsynet ikke har
mulighed for at føre kontrol. Fondsmæglerselskaber har en
særlig samfundsmæssig betydning. Derfor er det vigtigt, at
tilliden til fondsmæglerselskaberne opretholdes. Dette kan
kun gøres, hvis myndighederne kan stole på, at de får alle
oplysninger fra fondsmæglerselskaberne.
Som eksempel på oplysningspligter kan det nævnes, at
fondsmæglerselskaber, har en generel pligt til at give Fi‐
nanstilsynet alle oplysninger, som er nødvendige for at føre
tilsyn med fondsmæglerselskabet. Det følger af lovforsla‐
gets § 232. Derudover har fondsmæglerselskaberne også
specifikke pligter.
Overtrædelsen skal have sådan en karakter, at den kan
sidestilles med at drive et fondsmæglerselskab uden tilladel‐
se. Om dette er tilfældet beror på en konkret vurdering af de
samlede omstændigheder. Et eksempel kan være, at fonds‐
mæglerselskabet ikke oplyser, om forhold der er af afgøren‐
de betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte drift, jf.
lovforslagets § 104. Et andet eksempel kan være, at fonds‐
mæglerselskabet forsætligt foretager indberetninger, der er
forkerte, og at formålet er at skjule for myndighederne, at
fondsmæglerselskabet ikke lever op til tilladelseskravene,
eller at fondsmæglerselskabet har opdaget, at en eller flere
kunder har udnyttet fondsmæglerselskabet til at begå bety‐
delig økonomisk kriminalitet som eksempelvis hvidvask el‐
ler terrorfinansiering.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en økonomisk fordel, der
er opnået ved en overtrædelse, konfiskeres efter reglerne i
straffelovens 9. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal ske
konfiskation efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, hvis der
er opnået en økonomisk fordel ved en overtrædelse.
Bestemmelsen skal sikre, at gerningsmanden fratages en
eventuel økonomisk fordel ved overtrædelsen, således at
en overtrædelse af lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter ikke skal kunne betale sig. Det‐
te medfører, at der ved fastsættelsen af bøden skal tages
særskilt hensyn til en ved overtrædelsen opnået økonomisk
fordel, hvis denne ikke kan konfiskeres efter reglerne i straf‐
felovens 9. kapitel.
Det foreslås i stk. 3. 2. pkt., at der ved udmåling af en
bøde, særskilt tages hensyn til, hvis der ikke kan ske konfi‐
skation.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at i de tilfælde,
hvor en overtrædelse har medført en fortjeneste eller en be‐
sparelse, der ikke kan konfiskeres efter straffelovens regler
herom, skal der fastsættes en forhøjet bøde. Den forhøjede
bøde fastsættes herefter ved at lægge den skønnede fortje‐
neste eller besparelse oven i den bøde, der er blevet udmålt
for overtrædelsen. Det gælder uanset, om der er tale om en
fysisk eller juridisk person.
I det omfang, der ved en begået overtrædelse alene er
tilsigtet – men ikke opnået – en fortjeneste eller besparel‐
se, udmåles der ikke en forhøjet bøde efter den foreslåede
bestemmelse. Det samme gælder, såfremt en eventuel fortje‐
neste eller besparelse, der ikke er kommet gerningsmanden
til gode. Da en tilsigtet fortjeneste eller besparelse eller en
tilsvarende fortjeneste eller besparelse for tredjemand imid‐
lertid efter straffelovens almindelige regler er af betydning
for vurderingen af overtrædelsens grovhed, vil der i sådanne
tilfælde kunne lægges vægt herpå ved udmålingen af bøden.
Bestemmelsen skal sikre, at gerningsmanden fratages en
eventuel økonomisk fordel ved overtrædelsen, således at
en overtrædelse af lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
585
ringsservice og –aktiviteter ikke skal kunne betale sig. Det‐
te medfører, at der ved fastsættelsen af bøden skal tages
særskilt hensyn til en ved overtrædelsen opnået økonomisk
fordel, hvis denne ikke kan konfiskeres efter reglerne i straf‐
felovens 9. kapitel.
Til § 272
Den gældende § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapi‐
tel. Stk. 8 fastlægger, at forældelsesfristen for overtrædelse
af lovens bestemmelser m.v., er fem år, jf. dog stk. 3. I
stk. 9 er forældelsesfristen for overtrædelse af de nævnte
bestemmelser er 10 år.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 272 fastsætter, hvilke handlinger/undla‐
delser, der kan strafpålægges i medfør af straffelovens 5.
kapital samt forældelsesfrister.
Det foreslås i stk. 1, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Det følger af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafan‐
svar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens
virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en
eller flere til den juridiske person knyttede personer eller
den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand‐
ler pligter og forbud for fondsmæglerselskaber, er de mulige
ansvarssubjekter ved overtrædelse af bestemmelserne fonds‐
mæglerselskabet og/eller en eller flere personer med tilknyt‐
ning til fondsmæglerselskabet - oftest ledelsen. Der vil kun‐
ne rejses tiltale mod fondsmæglerselskabet alene eller mod
både fondsmæglerselskabet og en eller flere personer med
tilknytning til fondsmæglerselskabet. Ved valg af ansvars‐
subjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den
juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning
til – ud over tiltalen mod den juridiske person - tillige at
rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den
eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Der bør som udgangspunkt ikke rejses tiltale
mod underordnede ansatte.
Det foreslås i stk. 2, at forældelsesfristen for overtrædelse
af lovens bestemmelser, bestemmelser i forordninger, hvor
der i denne lov er fastsat regler om strafansvar, eller regler
udstedt i medfør af loven skal være fem år, jf. dog stk. 3.
Det følger af straffelovens § 93, stk. 1, at forældelsesfri‐
sten, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et
år for overtrædelsen, er to år, og at forældelsesfristen, når
der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i fire år for
overtrædelsen, er fem år.
Det følger af lovforslagets § 266, stk. 2, at straffen for
overtrædelse af lovforslagets § 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, §
33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1.
pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1
og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk.
1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, § 72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1,
nr. 3 og 4, §§ 76, 82 og 88, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4,
§ 114, § 115, stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, §
120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og
129, § 137, stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, § 162, stk. 1, §§
167 og 232 og de relevante artikler i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber ikke
kan overstige fængsel i fire måneder. For disse bestemmel‐
ser er der tale om en frist, der er længere end den generelle
regel, der følger af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en ræk‐
ke overtrædelser først opdages ved undersøgelser i eksem‐
pelvis et fondsmæglerselskab. Da Finanstilsynets undersø‐
gelser ofte sker med mere end to års intervaller, kan der
være indtruffet forældelse ved opdagelsen af disse overtræ‐
delser.
Det følger af lovforslagets § 268, stk. 1, at straffen er op
til to års fængsel, hvis et medlem af bestyrelsen eller direkti‐
onen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholding‐
virksomhed undlader at træffe nødvendige foranstaltninger
i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig
størrelse, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri‐
ge lovgivning.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovforslagets § 268
er således den samme, som følger af straffelovens § 93, stk.
1, nr. 2.
Det følger af lovforslagets § 268, stk. 2, at med bøde eller
fængsel indtil to år straffes virksomheder og personer, der er
knyttet til et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed, og som gør sig skyldig i grov eller oftere
gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medfø‐
re tab for fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholding‐
virksomheden eller indskyderne eller obligationsejerne eller
andre investorer i fondsmæglerselskabet eller fondsmægler‐
holdingvirksomheden , medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Forældelsesfristen for overtrædelse er således den samme,
som følger af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i stk. 3, at forældelsesfristen skal være 10 år
for overtrædelse af § 13, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1, 43, stk. 1,
§ 67, stk. 1-4, §§ 78, 82, 88 og 94, § 95, stk. 2, nr. 3 og 4, §§
104, 120-124, 128 og 129, § 137, stk. 1 og 2, § 145, stk. 2, §
148, § 150, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 154, 1. pkt., § 160, stk.
3 og 5, § 161, § 228, stk. 3, og § 232, stk. 2 og 6.
Fælles for de anførte bestemmelser i bestemmelsen er, at
de enten er grove derved, at deres overtrædelse kan have
alvorlige økonomiske konsekvenser for et fondsmæglersel‐
skab, kunderne, investorerne m.v., eller bestemmelserne kan
være karakteristeret ved, at de er alvorlige og vanskelige for
Finanstilsynet at føre et effektivt tilsyn med.
Dette kan skyldes, at en konstatering af en overtrædelse
ofte vil kræve gennemgang af omfattende materiale og læn‐
gerevarende undersøgelser. Som eksempel på overtrædelse,
586
der er særligt grov, kan nævnes manglende tilladelse til at
drive fondsmæglervirksomhed efter lovforslagets § 13.
Det er således hensigten, at den foreslåede forældelsesfrist
skal medvirke til at sikre en øget og styrket håndhævelses-
og sanktioneringsmulighed over for både grove overtrædel‐
ser, men også overtrædelser, som isoleret set ikke nødven‐
digvis er meget alvorlige, men som kan være vanskelige for
Finanstilsynet at føre et effektivt tilsyn med.
Til § 273
Den gældende § 373 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtræ‐
delser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne
lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i
et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden
retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i
bødeforelægget. Jf. stk. 2 gælder, at retsplejelovens regler
om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet
ikke er forpligtet til at udtale sig, finder anvendelse på bø‐
deforelæg. Stk. 3 fastlægger, at forfølgning bortfalder, hvis
bødeforlægget vedtages.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 273 giver erhvervsministeren bemyndi‐
gelse til at forhandle med justitsministeren om, at en sag kan
afgøres uden retssag.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren efter forhand‐
ling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at Fi‐
nanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af
denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke
skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg
kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis
den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere an‐
given frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Den eksisterende bemyndigelse i § 373 a i lov om finan‐
siel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse
nr. 186 af 8. marts 2011 om anvendelse af administrative
bødeforelæg på det finansielle område.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at ud‐
stede en ny bekendtgørelse om anvendelse af administrative
bødeforelæg på det finansielle område, hvis der bliver behov
herfor. Indtil da foreslås det i lovforslagets § 289, at den
gældende bekendtgørelse videreføres.
Det forudsættes, at de foreslåede bemyndigelsesbestem‐
melser alene anvendes til at give Finanstilsynet mulighed
for at udstede administrative bødeforlæg ved overtrædelse af
de i bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor
overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og
uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsni‐
veauet ligger fast. Overtrædelserne skal generelt være klare
og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder
fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæs‐
sige elementer af betydning.
Det indebærer, at administrative bødeforelæg alene kan
bruges ved bagatelagtige overtrædelser af lov om finansiel
virksomhed, da det her er muligt, at bøden kan fastsættes
efter en fast takst alt efter virksomhedens årsomsætning.
Taksten foreslås fastsat efter nedenstående skemaer for
henholdsvis juridiske og fysiske personer.
Bødeniveau for
virksomheder i
omsætnings-
kategori 1
Bødeniveau for
virksomheder i
omsætnings-
kategori 2
Bødeniveau for
virksomheder i
omsætnings-
kategori 3
Bødeniveau for
virksomheder i
omsætnings-
kategori 4
Bødeniveau for
virksomheder i
omsætnings-
kategori 5
Netto-
omsætning
- 50. mio. kr. + 50 mio. kr. –
100 mio. kr.
+ 100 mio. kr. –
1 mia. kr.
+ 1 mia. kr. –
10 mia. kr.
+ 10 mia. kr. –
100 mia. kr.
Bøde for bagatel-
overtrædelser for
virksomheder
10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 40.000 kr. 50.000 kr.
Bøder for fysiske personer
Bøde for bagatel-
overtrædelser for
fysiske personer
5.000 kr.
Bagatelovertrædelser er tilfælde, hvor den konkrete over‐
trædelse alene har haft en formel karakter. Bagatelagtige
overtrædelser kan efter omstændighederne eksempelvis væ‐
re fejl i formalia, samt fejl i eller manglende interne proce‐
durer og forretningsgange, modeller for beregning af kapital
m.v.
Som et eksempel, der efter omstændighederne vil kunne
være bagatelagtigt, kan nævnes, at formanden for bestyrel‐
sen i et fondsmæglerselskab i sin beretning for generalfor‐
samlingen ikke redegør for aflønningen af bestyrelsen og
direktionen i det foregående regnskabsår og om den forven‐
tede aflønning i indeværende og kommende regnskabsår.
Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå
konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af bestemmelser, der
587
kan afsluttes ved et bødeforelæg, alligevel ikke kan anses
for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål,
eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsni‐
veau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive
sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foran‐
staltning frem for at udstede et bødeforelæg.
Det forudsættes, at en udvidelse af det nugældende an‐
vendelsesområde for ordningen med administrative bødefo‐
relæg skal ske efter forhandling med Justitsministeriet, som
kan inddrage Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In‐
ternational Kriminalitet og Rigsadvokaten i overvejelserne.
En betingelse for, at sagen kan afsluttes ved, at Finans‐
tilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg, er, at den
pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig
skyldig, dels vedtager sagens udenretlige afgørelse. Hvis
den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker
at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi
vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ik‐
ke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af
Finanstilsynet, overgår sagen til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en
sædvanlig strafferetlig forfølgelse.
Det foreslås i stk. 2, at retsplejelovens regler om krav
til indholdet af et anklageskrift, og om at en sigtet ikke er
forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på
bødeforelæg.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglerne i rets‐
plejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til
indholdet af et anklageskrift, finder tilsvarende anvendelse
på tilkendegivelser efter det foreslåede stk. 1.
Et administrativt bødeforelæg udstedt af Finanstilsynet
vil således skulle opfylde retsplejelovens krav til et ankla‐
geskrift. Det indebærer, at et administrativt bødeforelæg
vil skulle indeholde oplysninger om vedkommendes navn,
adresse og person- eller CVR-nummer, det forhold, der ud‐
stedes bødeforelæg for, den regel, der vurderes at være over‐
trådt, forbrydelsens kendetegn, som de fremgår af reglen,
straffehjemlen, og en kort beskrivelse af det forhold, der
udstedes et administrativt bødeforelæg for mv.
Endvidere indebærer det foreslåede, at det skal fremgå af
det administrative bødeforelæg, at det fondsmæglerselskab
eller den person, bødeforelægget udstedes over for, ikke har
pligt til at udtale sig om sagen, jf. jf. retsplejelovens § 752,
stk. 1, 1. pkt., og selvinkrimineringsforbuddet i § 10, stk.
1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter.
Det foreslås i stk. 3, at vedtages bøden, bortfalder videre
forfølgning.
Det følger af § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, at
vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.
Til § 274
Den gældende § 371 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder en mulighed for, at erhvervsministeren kan henlægge
sine beføjelser til Finanstilsynet.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 274 indeholder en bemyndigelse for er‐
hvervsministeren til at fastsætte regler om klageadgang.
Det foreslås i § 274, at henlægger erhvervsministeren sine
beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan erhvervsmini‐
steren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsmini‐
steren bemyndiges til at henlægge sine beføjelser til Finans‐
tilsynet. Derudover kan erhvervsministeren regulere klage‐
muligheder over Finanstilsynet afgørelser.
Den eksisterende bemyndigelse i § 371 i lov om finansiel
virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 44
af 19. januar 2015 om henlæggelse af beføjelser til Finans‐
tilsynet.
Erhvervsministeren har med bekendtgørelsen henlagt en
række af sine beføjelser til Finanstilsynet med de undtagel‐
ser, der er oplistet i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Bl.a. er
beføjelsen efter § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
til at fastsætte regler om god skik fortsat tillagt erhvervsmi‐
nisteren.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser
til Finanstilsynet., hvis der bliver behov herfor. Indtil da
foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendt‐
gørelse videreføres.
Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven
til Finanstilsynet, kan erhvervsministeren fastsætte regler
om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed. Dette vil kunne inde‐
bære, at afgørelser truffet af Finanstilsynet, der ellers som
udgangspunkt kan påklages til Erhvervsankenævnet, jf. lov‐
forslagets § 275, ikke vil kunne indbringes for Erhvervsan‐
kenævnet.
Til § 275
Den gældende § 372 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i stk. 1 og 4, at afgørelser truffet af Finanstilsynet
eller Erhvervsstyrelsen efter tilsynslovgivningen kan påkla‐
ges til Erhvervsankenævnet.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 275 fastsætter klageadgangen for adres‐
saten til en afgørelse truffet af Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 1, at afgørelser truffet af Finanstilsy‐
net eller Erhvervsstyrelsen kan indbringes for Erhvervsanke‐
nævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende i henhold til de i nr. 1-5 oplistede retsakter, af
den, som afgørelsen retter sig til.
Fire-ugers fristen udløber på ugedagen for den dag, hvor
den begivenhed, afgørelsen, som udløste fristen, fandt sted.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at afgørelser truffet af Finans‐
588
tilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan indbringes for Erhvervs‐
ankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende i henhold til denne lov og regler udstedt i
medfør heraf, af den, som afgørelsen retter sig til.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en adressat til
en afgørelse truffet i medfør af denne lov og regler udstedt
i medfør heraf kan påklage og indbringe denne for Erhvervs‐
ankenævnet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at afgørelser truffet af Finans‐
tilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan indbringes for Erhvervs‐
ankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende i henhold til Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, af den, som
afgørelsen retter sig til.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en adressat til
en afgørelse truffet i medfør af IFR kan påklage og indbrin‐
ge denne for Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at afgørelser truffet af Finanstil‐
synet eller Erhvervsstyrelsen kan indbringes for Erhvervsan‐
kenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende i henhold til regler udstedt i medfør af forord‐
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2034 om tilsyn med investeringsselska‐
ber, af den, som afgørelsen retter sig til.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en adressat til
en afgørelse truffet i medfør af regler udstedt i medfør af
forordninger udstedt i medfør af IFD kan påklage og ind‐
bringe denne for Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at afgørelser truffet af Finanstil‐
synet eller Erhvervsstyrelsen kan indbringes for Erhvervsan‐
kenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende i henhold til forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber, af den, som afgø‐
relsen retter sig til.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en adressat til
en afgørelse truffet i medfør af regler udstedt i medfør af
forordninger udstedt i medfør af BRRD kan påklage og
indbringe denne for Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at afgørelser truffet af Finans‐
tilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan indbringes for Erhvervs‐
ankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende i henhold til forordninger og regler udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter, af den, som afgørelsen retter sig til.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en adressat til
en afgørelse truffet i medfør af regler udstedt i medfør af
forordninger udstedt i medfør af CRR kan påklage og ind‐
bringe denne for Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at afgørelser truffet af Finanstil‐
synet eller Erhvervsstyrelsen kan indbringes for Erhvervsan‐
kenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende i henhold til fEuropa-Parlamentets og Rådets
forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bære‐
dygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle
tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf, af den, som
afgørelsen retter sig til.
Bestemmelsen omfatter kun afgørelser, som er truffet af
Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen. Erhvervsankenævnets
afgørelser kan indbringes for domstolene.
Klageadgangen til Erhvervsankenævnet omfatter desuden
også afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af
§ 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirk‐
somheder (revisorloven).
Det foreslås i stk. 2, at fælles beslutninger truffet af Fi‐
nanstilsynet, Finansiel Stabilitet, de kompetente myndighe‐
der, der er en del af tilsynskollegiet, eller andre myndighe‐
der i medfør af denne lov, uanset stk. 1 ikke kan indbringes
for Erhvervsankenævnet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en undtagelse til
det foreslåede stk. 1. En fælles beslutning truffet af Finans‐
tilsynet, Finansiel Stabilitet, de kompetente myndigheder,
der er en del af tilsynskollegiet, eller andre myndigheder i
medfør af denne lov, kan ikke indbringes for Erhvervsanke‐
nævnet.
Til § 276
Den gældende § 372 a i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder en bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsæt‐
te regler, der er nødvendige for at anvende eller gennemføre
Europa-Kommissionens afgørelser eller retsakter.
Bestemmelsen foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 276 giver erhvervsministeren bemyndi‐
gelse til at fastsætte regler, som er nødvendige for at an‐
vende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som
vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af europæiske
retsakter.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre
de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kom‐
missionen i medfør af det i nr. 1-5 oplistede.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gen‐
nemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Euro‐
pa-Kommissionen i medfør Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om
tilsyn med investeringsselskaber.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller
589
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 600/2014 af 15. maj 2014 om mar‐
keder for finansielle instrumenter.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt
for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gen‐
nemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i
medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse tilvejebringer det fornødne
hjemmelsgrundlag for erhvervsministeren til om nødvendigt
at fastsætte administrative bestemmelser til opfyldelse af
de afgørelser eller retsakter, der er omfattet af lovforslaget
(niveau 2-regulering).
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærk‐
ninger til lovforslaget vedrørende forholdet til EU-retten.
Til § 277
Den gældende § 354 a i lov om finansiel virksomhed re‐
gulerer Finanstilsynets offentliggørelse af reaktioner og be‐
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk‐
ning. Der sker offentliggørelse i de sager, der er nævnt i stk.
1-3. Den gældende § 354 b, stk. 2, i lov om finansiel virk‐
somhed fastlægger, at Finanstilsynet skal orientere offentlig‐
heden om navnet på virksomheder, der overtræder forbuddet
mod at udøve finansiel virksomhed, herunder fondsmægler‐
virksomhed, uden tilladelse.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med sproglige og redaktionelle ændringer. Der er ik‐
ke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede bestem‐
melser, ligesom der ikke er tilsigtet ændringer i Finanstilsy‐
nets nuværende offentliggørelsespraksis på fondsmæglersel‐
skabsområdet.
Den foreslåede § 277 fastsætter offentliggørelseshjemlen,
som omfatter tilsynsreaktioner som sådan.
Ved »reaktioner« forstås alle tilsynsreaktioner, som Fi‐
nanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en
part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om
at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Bestemmelsen fastsætter, at Finanstilsynet skal offentlig‐
gøre navnet på en virksomhed, der er en juridisk per‐
son. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner,
som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer
bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke læn‐
gere opfylder betingelserne om egnet- og hæderlighed, vil
blive offentliggjort i anonymiseret form.
Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller
de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle
fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger
om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de
tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive
offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om
virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for
virksomheden, eksempelvis vil ikke-offentligt tilgængelige
oplysninger om dens opbygning og indretning, dens øko‐
nomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens
samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen,
medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af
tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse
af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsyns‐
myndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i
lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplys‐
ninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold
m.v.
Det foreslås i § 277, at Finanstilsynet med angivelse af
virksomhedens navn på Finanstilsynets hjemmeside skal of‐
fentliggøre oplysninger omfattet af nr. 1-4, jf. dog §§ 282 og
272.
Offentliggørelse af en tilsynsreaktion indebærer ikke, at
selve den underliggende sag med dertilhørende akter vil
blive offentlig tilgængelig. Sagen kan stadig være omfattet
af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til lovforslagets
§ 255. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder akt‐
indsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af
de almindelige regler herfor.
Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil
kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at
offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsæt‐
ter dog, at der ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum
med stor sandsynlighed kan udledes, hvilken virksomhed
tilsynsreaktionen vedrører.
Det foreslås i § 277, nr. 1, at reaktioner givet efter § 223,
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse, til en virksomhed under tilsyn med angivelse
af virksomhedens navn på Finanstilsynets hjemmeside skal
offentliggøres.
Efter den gældende § 345, stk. 12, nr. 4, i lov finansiel
virksomhed træffer Finanstilsynets bestyrelse beslutning om
reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har
videregående betydelige følger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reaktioner givet
efter lovforslagets § 223 eller af Finanstilsynet efter delega‐
tion fra Finanstilsynets bestyrelse, til en virksomhed under
tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens
navn.
I forbindelse med Finanstilsynets bestyrelses behandling
590
af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer bestyrelsen
også beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens
tilsynsreaktion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende
offentliggørelse.
Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelses‐
pligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udka‐
stet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten
fremgår af lovforslagets §§ 282 og 272. Såfremt det ind‐
stilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til
pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreakti‐
onen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan
således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Finanstilsynets bestyrelse kan blive mødt med krav om
erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndig‐
heders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt besty‐
relsen træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en
domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have væ‐
ret sket offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af
dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat‐
ning kræver dog bl.a., at virksomheden kan dokumentere, at
den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til
den fejlagtige offentliggørelse.
Finanstilsynets bestyrelses beslutning om offentliggørelse
skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin‐
cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for besty‐
relsens behandling af sager, at partens sædvanlige ret til
partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter
udkastet til afgørelsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens
tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos den
berørte virksomhed. Virksomheden vil i forbindelse med hø‐
ringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen
i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis
det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke
oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra
udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.
Finanstilsynet kan afgøre eller træffe beslutning i en sag
uden at forelægge denne for bestyrelsen, hvis sagen er af
uopsættelig karakter, og hvis øjemedet ellers ville forspildes,
jf. § 25, stk. 2, i forretningsordenen for Finanstilsynets be‐
styrelse. Sådanne tilsynsreaktioner skal offentliggøres. Bag‐
grunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været
truffet af Finanstilsynets bestyrelse, men at de tidsmæssige
rammer ikke har muliggjort dette.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også om‐
fatter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Finanstilsy‐
nets bestyrelse samt beslutninger om at overgive sager til
politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet,
uden sagen har været behandlet af Finanstilsynets bestyrel‐
se. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge
samme praksis, som Finanstilsynets bestyrelse gør i tilsva‐
rende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af
parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder
i øvrigt reglerne om bl.a. erstatningspligt, anonymisering og
aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærk‐
ningerne ovenfor.
Det foreslås i § 277, nr. 2, at reaktioner givet efter § 223
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse, til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, med
angivelse af virksomhedens navn på Finanstilsynets hjem‐
meside skal offentliggøres.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reaktioner givet
efter lovforslagets § 223 eller af Finanstilsynet efter dele‐
gation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der
ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af
virksomhedens navn.
Der vil for reaktioner vedrørende virksomheder, der ikke
er under tilsyn, kun ske offentliggørelse på Finanstilsynets
hjemmeside. Virksomheden skal ikke selv offentliggøre re‐
aktionen på virksomhedens hjemmeside m.v., som virksom‐
heder under tilsyn skal, jf. det foreslåede nr. 1.
Det foreslås i § 277, nr. 3, at beslutninger om at overgive
sager til politimæssig efterforskning med angivelse af virk‐
somhedens navn på Finanstilsynets hjemmeside skal offent‐
liggøres.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynets
beslutninger om at overgive sager til politimæssig efter‐
forskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside
med angivelse af virksomhedens navn.
Det er kun Finanstilsynet, som forpligtes til at offentlig‐
gøre en sådan beslutning om at oversende en sag til politi‐
mæssig efterforskning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen
skal ske med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en
juridisk person.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en
processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsæt‐
tes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en
sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af
den relevante politimyndighed. Det forudsættes dog, at det
kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategori‐
er kan offentliggøres uden forudgående høring.
Det foreslås i § 277, nr. 4, at navnet på virksomheder, der
overtræder forbuddet mod at udøve aktiviteter som fonds‐
mæglerselskab uden tilladelse, jf. § 13, med angivelse af
virksomhedens navn på Finanstilsynets hjemmeside skal of‐
fentliggøres.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at navnet på virk‐
somheder, der overtræder forbuddet mod at udøve aktiviteter
som fondsmæglerselskab uden tilladelse, skal offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside også i de tilfælde, hvor virk‐
somheden på grund af manglende tilladelse ikke i praksis er
underlagt Finanstilsynets tilsyn.
Til § 278
Den gældende § 354 b, stk. 1, i lov om finansiel virksom‐
hed fastlægger, at Finanstilsynet skal orientere offentlighe‐
den om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklage‐
myndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse
eller af betydning for forståelsen af §§ 43-60 e og bekendt‐
gørelser udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med sproglige og redaktionelle ændringer. Der er ikke
591
tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede bestem‐
melse.
Den foreslåede § 278 fastsætter regler om offentliggørelse
af forbrugersager, prisoplysning og kontraktsforhold, som
ikke er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, jf. § 255,
stk. 3.
Det foreslås i § 278, at Finanstilsynet skal orientere of‐
fentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,
anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen
interesse eller af betydning for forståelsen af § 45 og be‐
kendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet -
i lighed med hvad der gælder for Forbrugerombudsmanden
- af egen drift skal orientere offentligheden om færdigbe‐
handlede forbrugersager, som er af almen interesse eller har
betydning for forståelsen af reglernes anvendelse.
I lighed med hvad der gælder efter bekendtgørelse om
Forbrugerombudsmandens virksomhed, tages der i bestem‐
melsen ikke stilling til, hvorvidt orienteringen skal omfatte
en involveret virksomheds navn.
Finanstilsynets ansatte er ikke er underlagt en særlig tavs‐
hedspligt i forbindelse med behandlingen af de oplysninger,
der er omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen forudsætter en pligt for Finanstilsynet til at
orientere offentligheden om sager om god skik og prisoplys‐
ning, når sagerne har en almen interesse eller har betydning
for forståelsen af reglernes anvendelse. Forud for hver en‐
kelt offentliggørelse skal der derfor foretages en vurdering
af, hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt.
Det vil som udgangspunkt kun kunne komme på tale at
offentliggøre virksomhedens navn i sager, der udtrykker en
generel adfærd. En række af de klager, som Finanstilsynet
modtager, vedrører enkeltstående tvister mellem en kunde
og en virksomhed. I disse sager foreligger der derfor typisk
ikke den fornødne offentlige interesse til, at der kan ske
offentliggørelse.
Ved enkeltstående overtrædelser af eksempelvis bekendt‐
gørelse om god skik for finansielle virksomheder kan det
komme på tale at præcisere forståelsen af de bagvedliggende
regler. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor der
er tale om nye regler, som Finanstilsynet ønsker at udbrede
kendskabet til. Det vil også kunne være tilfældet, hvis virk‐
somheden gør brug af en ny praksis, som er reguleret af
det eksisterende regelsæt. Dette vil kunne ske i form af en
offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelse.
Hensynet til den almene interesse vil i de fleste tilfælde
medføre, at der ikke er behov for at nævne den involverede
virksomheds navn. Baggrunden for at orientere offentlighe‐
den om sager vil således typisk være ønsket om at forhindre
lignende sager ved at udbrede kendskabet til Finanstilsynets
praksis. Derimod kan der være grund til at offentliggøre
virksomhedens navn i de sager, hvor der er behov for at
advare kunderne mod at handle hos et fondsmæglerselskab,
eller hvor virksomhedens praksis har medført, at kunderne
vil kunne have et erstatningskrav mod virksomheden. Det
samme kan være tilfældet, hvis en virksomhed groft eller
gentagne gange har overtrådt de forbrugerbeskyttende regler
i den finansielle lovgivning.
Bestemmelsen gør det også muligt at offentliggøre Fi‐
nanstilsynets afgørelse i en sag, hvor Finanstilsynet har fun‐
det, at virksomheden har handlet i overensstemmelse med
lovgivningen. Særligt i tilfælde, hvor sagen har været omtalt
i pressen med oplysning om et fondsmæglerselskabs navn,
vil det kunne være nærliggende at offentliggøre virksomhe‐
dens navn.
Når Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse om ud‐
faldet af en sag, men uden at offentliggøre virksomhedens
navn, vil Finanstilsynet også fremover orientere den rele‐
vante brancheforening, eksempelvis Den danske Fondsmæg‐
lerforening. Påtænker Finanstilsynet at offentliggøre en virk‐
somheds navn, vil den berørte finansielle virksomhed blive
orienteret, inden Finanstilsynet udsender en pressemeddelel‐
se.
Orientering om Finanstilsynets sager skal efter bestem‐
melsen som udgangspunkt ske, når Finanstilsynet har truffet
afgørelse i en sag. Finanstilsynet vil dog kunne orientere
offentligheden om en sag, inden der er truffet afgørelse i
visse sager.
For så vidt angår enkelte af de bestemmelser, som er
omfattet af Finanstilsynets adgang til at foretage offentliggø‐
relse, er overtrædelse heraf sanktioneret med straf. Bestem‐
melsen forhindrer ikke, at Finanstilsynet offentliggør, at en
virksomhed vil blive anmeldt til politiet for overtrædelse af
en strafbar bestemmelse.
En offentliggørelse kan imidlertid have indgribende be‐
tydning for den berørte virksomhed. Der skal derfor ved
vurderingen af, om der skal ske offentliggørelse, foretages
en afvejning af behovet for at offentliggøre en politianmel‐
delse over for de betænkeligheder, herunder af retssikker‐
hedsmæssig karakter, som offentliggørelsen kan give anled‐
ning til. Der kan dog ikke i medfør af bestemmelsen ske
offentliggørelse af enkeltpersoners strafbare forhold.
Til § 279
Den gældende § 354 e i lov om finansiel virksomhed
indeholder regler om offentliggørelse af sager om påtaler,
påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344, stk.
1. Kravet om offentliggørelse efter stk. 1, er begrænset til de
sager om overtrædelse, der er nævnt i stk. 2.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med sproglige og redaktionelle ændringer. Der er
ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede be‐
stemmelse.
Den foreslåede § 279 fastsætter regler om offentliggørelse
af afgørelser.
Det foreslås i § 279, 1. pkt., at Finanstilsynet på sin hjem‐
meside offentliggør navnet på virksomheden eller personen
i sager om overtrædelse af § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 75,
stk. 1, § 76, § 94, stk. 1, § 98, stk. 1, § 107, stk. 1, §§ 185 og
188, § 192, stk. 2, 3 og 5, § 193, § 194, stk. 2, 4 og 7, § 195,
stk. 2, § 198, § 201, stk. 1, § 203, § 204, stk. 1, §§ 210 og
207, § 214, stk. 2, § 216, stk. 1 og 2, § 217, stk. 1, 2, 4 og 5,
592
og § 218, stk. 1, og relevante artikler i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, jf.
dog § 272, og i sager om påtaler, påbud eller tvangsbøder
meddelt i henhold til § 219.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en
styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lov‐
givning vedrørende sanktioner for overtrædelse af vigtige
bestemmelser i direktiver og forordninger relevante for inve‐
steringsselskaber, herunder øge de nationale administrative
sanktioners effektivitet og præventive virkning ved bl.a. at
indføre krav om, at der skal ske offentliggørelse af admini‐
strative sanktioner vedrørende såvel juridiske som fysiske
personer, der er ansvarlige for overtrædelsen af de i de
nævnte bestemmelser.
Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet kan offentlig‐
gøre navne på juridiske personer og fysiske personer i de
nævnte sager. Dette gælder også i sager, hvor afgørelsen
ikke træffes af Finanstilsynets bestyrelse. I tilfælde af, at
der på Finanstilsynets hjemmeside skal ske offentliggørelse
efter både lovforslagets § 277 samt denne bestemmelse, skal
offentliggørelse alene ske efter lovforslagets § 279.
Bestemmelsen er vurderet nødvendig for at gennemføre
artikel 28, stk. 1, i IFD og går forud for databeskyttelseslov‐
givningens regler, jf. databeskyttelsesloven § 1, stk. 3, om
behandling af personoplysninger i anden lovgivning inden
for databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om
behandling af personoplysninger.
Det foreslås i § 279, 2 pkt., at det samme gælder for
påtaler, påbud og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets be‐
styrelse i de nævnte sager.
Finanstilsynets bestyrelse er en del af Finanstilsynet og ik‐
ke en selvstændig myndighed. Da lovforslagets § 277 speci‐
fikt omhandler offentliggørelse af reaktioner fra Finanstilsy‐
nets bestyrelse, er henvisningen medtaget for at understrege,
at bestyrelsens afgørelser om påtaler, påbud og tvangsbøder
tillige skal offentliggøre med navns nævnelse i de bestem‐
melsen nævnte sager for så vidt angår fysiske personer og
ikke blot juridiske personer. Juridiske personer skal fortsat
offentliggøre på deres hjemmeside.
Det bemærkes, at der også skal ske offentliggørelse af
ikke-endelige afgørelser, eksempelvis afgørelser hvor klage‐
fristen til Erhvervsankenævnet ikke udløbet, jf. herved også
lovforslagets § 280.
Til § 280
Den gældende § 354 a, stk. 1, sidste pkt., i lov om finan‐
siel virksomhed fastsætter, at såfremt en reaktion, der offent‐
liggøres i henhold til § 354 a, stk. 1, 1. pkt., indbringes for
Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af
Finanstilsynets offentliggørelse, og status samt det efterføl‐
gende resultat af indbringelsen skal ligeledes offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt. I stk. 4 følger
endvidere, at indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden
nævnt i § 354 e, stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet
eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med sproglige og redaktionelle ændringer. Der er ik‐
ke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede bestem‐
melser.
Den foreslåede § 280 fastsætter regler om offentliggørel‐
se af afgørelser, og hvordan indbringelse for Erhvervsanke‐
nævnet skal håndteres.
Det foreslås i § 280, 1. pkt., at indbringes en reaktion m.v.,
der offentliggøres i henhold til § 277, stk. 1, nr. 1 eller 2,
eller § 279 for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal
dette fremgå af offentliggørelsen.
Det foreslås i § 280, 2. pkt., at status og det efterfølgende
resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse
ligeledes skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside
hurtigst muligt.
Status kan eksempelvis være, at parten efterfølgende træk‐
ker sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod status
quo ikke skal offentliggøres.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
skal offentliggøre bl.a. domme i sager, der har været over‐
givet til politimæssig efterforskning, samt status om anke
og resultatet heraf. Efter bestemmelsen skal Finanstilsynet
tillige offentliggøre status samt det efterfølgende resultat af
Erhvervsankenævnets eller domstolenes behandling, såfremt
at en reaktion, der offentliggøres i henhold til lovforslagets
§§ 278, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller lovforslagets § 279 indbrin‐
ges for Erhvervsankenævnet eller domstolene.
Til § 281
Den gældende § 354 a, stk. 3, i lov om finansiel virksom‐
hed fastlægger i 1. og 2. pkt., at Finanstilsynet skal offent‐
liggøre udfaldet af en straffesag på Finanstilsynets hjemme‐
side, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller
vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af
et administrativt bødeforelæg. Er den ikke er endelig, eller
er den anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggø‐
relsen. Det følger af stk. 6, at i sager, hvor Finanstilsynet
har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning, følger en række forpligtelser.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med sproglige og redaktionelle ændringer. Der er ik‐
ke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede bestem‐
melser.
Den foreslåede § 281 fastsætter regler om offentliggørelse
af udfaldet i straffesager.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at er en sag overgivet til
politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis
fældende dom eller vedtaget bøde, eller er en sag afgjort
med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske
offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resu‐
mé heraf, jf. dog § 282, stk. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at er dommen ikke endelig,
eller er den anket eller påklaget, skal dette fremgå af offent‐
liggørelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at dommen, det
593
vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf, som skal offent‐
liggøres, vil indeholde den eller de involverede virksomhe‐
ders navn(e).
Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold
eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende
virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemfø‐
res, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige
oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig
betydning for virksomheden, eksempelvis vil ikke-offentligt
tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og
indretning, økonomiske forhold og situation, kundemasse
og samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen,
medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen
af dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet her‐
af. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige
oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder
samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offent‐
lighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om pri‐
vate forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.
Offentliggørelse efter bestemmelsen indebærer ikke, at
selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver
offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstil‐
synets tavshedspligt i henhold til lovforslagets § 255. En
eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i
sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de al‐
mindelige regler herfor.
Det vil som udgangspunkt kun være Finanstilsynet, som
skal offentliggøre oplysninger herom på Finanstilsynets
hjemmeside, hvis en sag er overgivet til politimæssig efter‐
forskning vedrørende en virksomhed, som ikke er under
tilsyn af Finanstilsynet, og der er faldet helt eller delvis
fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er af‐
gjort med vedtagelse af administrativt bødeforlæg, jf. også
lovforslagets § 274, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at i sager, hvor Finanstilsynet
har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til po‐
litimæssig efterforskning efter § 277, nr. 1 og 3, og der træf‐
fes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til
den, som sagen vedrører, og har til formål at give offentlig‐
heden et retvisende billede af praksis. Da det ikke er givet,
at den virksomhed, som er blevet politianmeldt, ønsker of‐
fentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til stk. 2, 1. pkt., kun ske
offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virksomhe‐
den anmoder Finanstilsynet herom.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at virksomheden skal indsende
en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med
anmodning om offentliggørelse.
Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis
vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleop‐
givelse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med
Finanstilsynets offentliggørelse efter lovforslagets § 277,
nr. 1 og 3, dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside,
hvor Finanstilsynet tidligere har offentliggjort beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning. De
supplerende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald
eller frifindende dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets
hjemmeside.
Offentliggørelse efter bestemmelsen omfatter tillige tilfæl‐
de, hvor der er tale om en dom afsagt af en ankeinstans.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at er påtaleopgivelsen, tilta‐
lefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af
offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage‐
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom‐
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 2, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do‐
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi‐
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut‐
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy‐
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder
Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen
er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse
af frifindende dom i medfør af stk. 2, 1. pkt., men ønsker Fi‐
nanstilsynets offentliggørelse af beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning, herunder eventuelle
supplerende oplysninger om efterfølgende domme i sagen,
slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan dette således ske
ved indsendelse af dokumentation for sagens afslutning til
Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i medfør af stk. 2,
4. pkt., slette offentliggørelsen af beslutningen om at overgi‐
ve sagen til politimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsy‐
nets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger
om og dokumentation for, at en sag overgivet til politi‐
mæssig efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivel‐
se eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom. Finanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger
om en beslutning om at overgive en sag til politimæssig
efterforskning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Fi‐
nanstilsynet modtager dokumentation herfor.
Det er ikke afgørende, hvem der indsender eller overleve‐
rer en sådan dokumentation, og Finanstilsynets forpligtelse
til at slette oplysninger om overgivelse af en sag til politi‐
mæssig efterforskning indtræder således, uanset om den for‐
nødne dokumentation modtages fra anklagemyndigheden,
den pågældende virksomhed, som sagen vedrører, eller af
tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse
594
eller tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage‐
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor
dommen er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offent‐
liggørelsen af en beslutning om at overgive en sag til politi‐
mæssig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved
frifindende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tilta‐
lefrafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis
ankefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Til § 282
Den gældende § 354 a i lov om finansiel virksomhed
indeholder i stk. 4 og 5 en række begrænsninger til Finans‐
tilsynets offentliggørelsespligt. Stk. 5 fastslår, at hvis offent‐
liggørelse af en afgørelse er blevet undladt på grund af
tungtvejende hensyn til virksomheden eller efterforskning,
og disse hensyn efterfølgende ikke længere gør sig gælden‐
de, vil afgørelsen samt virksomhedens navn blive offentlig‐
gjort i en periode på op til to år efter, at afgørelsen er truffet.
Bestemmelserne foreslås videreført for fondsmæglersel‐
skaber med sproglige og redaktionelle ændringer. Der er ik‐
ke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede bestem‐
melser.
Den foreslåede § 282 fastsætter begrænsninger i Finanstil‐
synets offentliggørelse.
Det foreslås i stk. 1 at offentliggørelse efter § 277, stk. 1,
nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, ikke kan ske, hvis et af
forholdene i nr. 1-3 gør sig gældende.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at offentliggørelse efter § 277,
stk. 1, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, ikke kan ske, hvis
det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomhe‐
den,
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at offentliggørelse efter § 277,
stk. 1, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, ikke kan ske, hvis
det vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at offentliggørelse efter § 277,
stk. 1, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, ikke kan ske, hvis
efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.
Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal væ‐
re tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan
være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke til‐
strækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større
tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens der‐
med er i fare.
Offentliggørelse kan eksempelvis bringe de finansielle
markeders stabilitet, hvis offentliggørelse af en administra‐
tiv sanktion vil medføre uforholdsmæssig stor skade for et
fondsmæglerselskab med grænseoverskridende virksomhed.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en
processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsæt‐
tes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en
sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring
af den relevante politimyndighed, således at det forinden
evt. offentliggørelse afklares, om offentliggørelse vil kunne
skade den politimæssige efterforskning. Det forudsættes, at
det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagska‐
tegorier kan offentliggøres uden forudgående høring, når
efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod offentliggø‐
relse.
Det foreslås i stk. 2, at offentliggørelsen efter § 277, stk. 1,
nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, ikke må indeholde det i nr.
1-2 oplistede.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at offentliggørelsen efter § 277,
stk. 1, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, ikke må indeholde
fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger
omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at offentliggørelsen efter §
277, stk. 1, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, ikke må
indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle
tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for
Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla‐
delse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de offentlig‐
gjorte reaktioner m.v. ikke må indeholde oplysninger om
kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i offentlig‐
hedsloven om begrænsningen i aktindsigt for visse nærmere
bestemte typer af oplysninger.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at Finanstilsynet for‐
ud for en offentliggørelse af fortrolige oplysninger omfattet
af bestemmelsen, vil skulle indhente udtrykkeligt samtykke
til at offentliggøre den eller de oplysninger, som er modtaget
fra en udenlandsk tilsynsmyndighed, hvis Finanstilsynet øn‐
sker at sådanne oplysninger skal indgå i den offentliggjorte
version af reaktionen mv.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at er offentliggørelse undladt
i henhold til stk. 1, skal der ske offentliggørelse efter § 277,
stk. 1, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, når de hensyn, der
nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at dette dog kun gælder i op til
to år efter datoen for reaktionen.
Baggrunden for tidsbegrænsning på to år er, at den offent‐
lige interesse i sådanne afgørelser aftager kraftigt hen over
tid, samt af administrative årsager. Som eksempel kan næv‐
nes situationer, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse om en
virksomheds solvensbehov, og virksomheden efterfølgende
bliver opkøbt. Eller tilfælde hvor en virksomhed søger om
tilladelse til at lancere et nyt produkt, og hvor der efter lan‐
ceringen ikke er behov for at hemmeligholde virksomhedens
navn.
Til § 283
Den gældende § 345 e, stk. 3, i lov om finansiel virksom‐
hed fastlægger, at offentliggørelse efter stk. 1, skal ske i ano‐
nymiseret form, hvis offentliggørelse med navns nævnelse
vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden
eller den fysiske person, efterforskningsmæssige hensyn ta‐
ler imod offentliggørelse, eller offentliggørelse vil true den
finansielle stabilitet m.v. Hvis offentliggørelsen ikke kan
ske i anonymiseret form, vil offentliggørelsen ikke skulle
foretages efter denne bestemmelse.
595
Bestemmelsen foreslås videreført med sproglige og redak‐
tionelle ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede § 283 fastsætter regler om offentliggørel‐
se.
Det foreslås i § 283, at offentliggørelse efter § 279 skal
ske i anonymiseret form i tilfælde nævnt i nr. 1-4.
Det forhold, at offentliggørelse af en virksomheds navn
vil kunne medføre fald i kursen på virksomhedens aktier, tab
af kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et
erstatningskrav mod virksomheden eller den fysiske person,
vil ikke i sig selv være nok til, at offentliggørelse skal ske i
anonymiseret form.
Det foreslås i § 283, nr. 1, at offentliggørelse efter § 279
skal ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelse i ikke-
anonymiseret form vil medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden eller personen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en undtagelse,
som kun finder anvendelse på de tilfælde, hvor virksomhe‐
dens fortsatte drift vil blive truet eller meget væsentlige
interesser krænkes.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er risiko for,
at offentliggørelsen vil kunne medføre et »run« på virksom‐
heden. Der er endvidere mulighed for at undtage offentlig‐
gørelse med navns nævnelse i tilfælde, hvor det vil kunne
skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved tvivl
vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den rele‐
vante politimyndighed.
Det foreslås i § 283, nr. 2, at offentliggørelse efter §
279 skal ske i anonymiseret form, hvis efterforskningsmæs‐
sige hensyn taler imod offentliggørelse i ikke-anonymiseret
form.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil skulle
ske offentliggørelse i anonymiseret form, hvis efterforsk‐
ningsmæssige hensyn tilsiger, at der kan ske offentliggørelse
af afgørelsen, men uden at virksomhedens navn offentliggø‐
res. Det vil forudsætte, at der kan foretages en effektiv ano‐
nymisering, og det vil i praksis desuden forudsætte, at der
ikke foreligger hensyn til efterforskningen af den konkrete
virksomhed, der i sig selv tilsiger, at der i det hele ikke skal
ske offentliggørelse.
Det foreslås i § 283, nr. 3, at offentliggørelse efter §
279, skal ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelse i
ikke-anonymiseret form vil true den finansielle stabilitet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at dette eksempel‐
vis kan være tilfældet, hvor offentliggørelse af en admini‐
strativ sanktion vil medføre uforholdsmæssig stor skade for
et fondsmæglerselskab med grænseoverskridende virksom‐
hed.
Det foreslås i § 283, nr. 4, at offentliggørelse efter § 279
skal ske i anonymiseret form, hvis samfundsmæssige hensyn
til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at
være proportionale med hensynet til personen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at dette eksempel‐
vis kan være tilfældet, hvor en offentliggørelse med navns
nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrækkelig
præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentliggø‐
relsen vil være i vedkommendes personlige integritet.
Til § 284
Den gældende § 354 e, stk. 5, 1. pkt., i lov om finan‐
siel virksomhed fastlægger, at offentliggørelse i henhold
til stk. 1-4, skal ske hurtigst muligt efter, at den fysiske
eller juridiske person er underrettet om afgørelsen, og of‐
fentliggørelsen skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside
i mindst fem år fra offentliggørelsen. 2. pkt. fastlægger, at
offentliggørelse, som vedrører personer, kun skal fremgå af
Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses
for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn
bag offentliggørelsen.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med sproglige og redaktionelle ændringer. Derudover
foreslås det at udvide anvendelsesområdet i bestemmelsen
til at omfatte alle offentliggørelsesbestemmelserne i det lov‐
forslagets kapitel 27 om offentliggørelse. Der vil være tale
om en kodificering af gældende praksis. Med bestemmelsen
tilsigtes ikke materielle ændringer af Finanstilsynet nuvæ‐
rende offentliggørelsespraksis.
Den foreslåede § 284 fastsætter regler om offentliggørel‐
se.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at offentliggørelse efter dette
kapitel skal ske hurtigst muligt, efter at personen eller virk‐
somheden er underrettet om reaktionen eller beslutningen og
om, at Finanstilsynet påtænker offentliggørelse heraf.
Ved »hurtigst muligt« forstås som udgangspunkt senest
dagen efter underretningen af den pågældende virksomhed
eller fysiske person. Der er ikke formkrav til underretnin‐
gen, der kan ske både mundtligt og skriftligt.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at kan Finanstilsynet ikke
underrette den pågældende, kan der alligevel ske offentlig‐
gørelse.
Det er hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt
sker dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning
om at meddele reaktionen. Finanstilsynet skal inden da på
forsvarlig vis have forsøgt at komme i kontakt med den
pågældende. Hvis den pågældende juridiske eller fysiske
person ikke længere kan kontaktes, eksempelvis fordi en
virksomhed er ophørt med at eksistere, kan Finanstilsynet
foretage offentliggørelse uden forudgående underretning.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det offentliggjorte skal
fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst fem år fra
offentliggørelsen.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at offentliggørelse, som
vedrører personer, dog kun skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige
i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørel‐
sen.
Artikel 5 i databeskyttelsesforordningen indeholder en
række grundlæggende principper, der gælder for alle be‐
handlinger af personoplysninger, herunder fastsætter artikel
596
5, litra e, at personoplysninger ikke må opbevares på en
sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registre‐
rede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de
formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles.
I overensstemmelse med dette fremgår det af det fore‐
slåede 2. pkt., at offentliggjorte oplysninger, som vedrører
fysiske personer, dog kun skal fremgå af Finanstilsynets
hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige
i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørel‐
sen.
Ved »offentliggørelse, som vedrører fysiske personer« for‐
stås offentliggørelser, hvor det er muligt at identificere den
fysiske person, som nævnes i det offentliggjorte materiale,
jf. også definitionen i artikel 4, nr. 1, i databeskyttelsesfor‐
ordningen. Det vil eksempelvis være tilfældet i offentliggø‐
relser af en påtale, et påbud, et administrativt bødeforelæg
eller en tvangsbøde, der angiver navnet på den fysiske per‐
son, som påtalen, påbuddet, det vedtagne administrative bø‐
deforelæg eller tvangsbøden retter sig mod.
Det foreslåede 2. pkt. vil ikke finde anvendelse i tilfælde,
hvor materiale offentliggøres i anonymiseret form på en
sådan måde, at det hverken på offentliggørelsestidspunktet
eller et senere tidspunkt er muligt at identificere den fysiske
person, som er omfattet af materialet.
Til § 285
Den gældende § 354 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger i stk. 1, 2.-6. pkt., og stk. 3, 1. samt 3-10. pkt.,
både Finanstilsynets og virksomhedernes offentliggørelse af
Finanstilsynets reaktioner og beslutninger om at overgive
sager til politimæssig efterforskning. Bestemmelsen inde‐
holder offentliggørelseshjemlen, som omfatter tilsynsreakti‐
oner som sådan. Begrebet »reaktioner« omfatter alle de
tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager,
og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud,
påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 285 fastsætter regler om offentliggørel‐
se.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at er en reaktion m.v. rettet
mod en virksomhed under tilsyn offentliggjort i medfør af
§ 277, nr. 1 eller 2, eller er en dom eller bødevedtagelse
rettet mod eller vedtaget af en virksomhed under tilsyn of‐
fentliggjort i medfør af § 281, stk. 1, skal virksomheden
offentliggøre den pågældende reaktion m.v., dom eller bøde‐
vedtagelse på sin hjemmeside på et sted, hvor det naturligt
hører hjemme.
Med »virksomhedens hjemmeside« menes den hjemme‐
side, som virksomheden normalt anvender til kommunika‐
tion med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomhe‐
den selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden
eksempelvis via en koncernhjemmeside, er det denne hjem‐
meside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen eksem‐
pelvis retter sig mod en dattervirksomhed i en koncern,
er det på dattervirksomhedens hjemmeside, at tilsynsreak‐
tionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte
være ejet af modervirksomheden eller en koncernforbundet
virksomhed. Virksomhedens offentliggørelse efter den fore‐
slåede bestemmelse skal ske på virksomhedens hjemmeside
på et sted, hvor det naturligt hører hjemme.
Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offent‐
liggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at offentliggørelse, som vedrø‐
rer virksomheder, der ikke er under tilsyn, dog alene skal
ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en undtagelse til
det foreslåede 1. pkt. om virksomhedens offentliggørelses‐
pligt og indebærer, at virksomheder, der ikke er undergivet
Finanstilsynets tilsyn, og som får rettet en reaktion mv. imod
sig af Finanstilsynet, ikke har pligt til at offentliggøre reakti‐
onen mv. på sin hjemmeside.
Overtrædelse af lovforslagets § 285, stk. 1, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 285, stk. 1, er en virksomhed under tilsyn af Finanstilsy‐
net. Det betyder, at hvis en reaktion m.v. rettet mod en virk‐
somhed under tilsyn offentliggjort i medfør af lovforslagets
§ 277, nr. 1 eller 2, eller er en dom eller bødevedtagelse
rettet mod eller vedtaget af en virksomhed under tilsyn of‐
fentliggjort i medfør af lovforslagets § 281, stk. 1, og virk‐
somheden ikke offentliggøre den pågældende reaktion m.v.,
dom eller bødevedtagelse på sin hjemmeside på et sted, hvor
det naturligt hører hjemme, kan virksomheden straffes med
bøde, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at virksomheden skal offentliggøre en
reaktion m.v. som nævnt i stk. 1 hurtigst muligt og senest
tre hverdage efter, at virksomheden har modtaget reaktionen
m.v., eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkræ‐
vet efter lov om kapitalmarkeder.
Ved offentliggørelsen af en tilsynsreaktion vil kapitalmar‐
kedsloven i nogle tilfælde skulle iagttages, hvilket kan ha‐
ve betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørel‐
se. Skal virksomheden efter kapitalmarkedsloven udsende
en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreakti‐
onen afvente selskabsmeddelelsen.
Kan virksomheden udsætte offentliggørelsen, fordi det vil
skade berettigede interesser for virksomheden at offentlig‐
gøre forholdet, jf. § 239 i lov om kapitalmarkeder, vil offent‐
liggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet
bag hemmeligholdelsen bortfalder.
Overtrædelse af lovforslagets § 285, stk. 2, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 285, stk. 2, er en virksomhed under tilsyn af Finanstilsy‐
net. Det betyder, at hvis en virksomhed ikke offentliggør
en reaktion m.v. som nævnt i det foreslåede stk. 1 hurtigst
597
muligt, og senest tre hverdage efter, at virksomheden har
modtaget reaktionen m.v., eller senest på tidspunktet for
offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder, kan
virksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk.
1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 3, at virksomheden skal offentliggøre
en dom eller bødevedtagelse som nævnt i stk. 1, hurtigst
muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller
vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørel‐
se påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at offentliggørel‐
sen skal ske på hjemmeside hurtigst muligt og senest 10
hverdage efter, der er faldet helt eller delvist fældende
dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med
vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapi‐
talmarkeder.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at samtidig med virksomhe‐
dens offentliggørelse efter stk. 1-3 skal virksomheden ind‐
sætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen m.v.,
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af
virksomhedens hjemmeside på en synlig måde.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at det af linket og en eventuel
tilknyttet tekst tydeligt skal fremgå, at der er tale om en
reaktion fra Finanstilsynet, en dom eller bødevedtagelse.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at fjernelse af informationerne
fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som virksomheden anvender for øvrige medde‐
lelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget
på hjemmesiden i tre måneder, og tidligst efter førstkom‐
mende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
Med »virksomhedens hjemmeside« menes den hjemme‐
side, som virksomheden normalt anvender til kommunika‐
tion med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomhe‐
den selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden
eksempelvis via en koncernhjemmeside, er det denne hjem‐
meside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen eksem‐
pelvis retter sig mod en dattervirksomhed i en koncern,
er det på dattervirksomhedens hjemmeside, at tilsynsreak‐
tionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte
være ejet af modervirksomheden eller en koncernforbundet
virksomhed.
Med »forsiden« menes hjemmesidens indgangsside eller
den side, som er tænkt til at være den første side, som
kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksom‐
hedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil
knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller
bødevedtagelse.
Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offent‐
liggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Overtrædelse af lovforslagets § 285, stk. 4, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 285, stk. 4, er en virksomhed under tilsyn af Finanstilsy‐
net. Det betyder, at hvis en virksomhed ikke samtidig med
virksomhedens offentliggørelse efter de foreslåede tk. 1-3
indsætter et link, som giver direkte adgang til reaktionen
m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden
af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde eller hvis
det af linket og en eventuel tilknyttet tekst ikke tydeligt
fremgår, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet,
en dom eller bødevedtagelse eller hvis virksomheden ikke
fjerner informationerne fra virksomhedens hjemmeside efter
samme principper, som virksomheden anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i tre måneder, og tidligst efter først‐
kommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde,
kan virksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 5, at kommenterer virksomheden reak‐
tionen m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resumeet efter
stk. 1-3, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommenta‐
rerne skal være klart adskilt fra reaktion m.v., dommen,
bødevedtagelsen eller resumeet.
Overtrædelse af lovforslagets § 285, stk. 5, kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, jf. lovforslagets § 266, stk. 1, nr. 1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets
§ 285, stk. 5, er en virksomhed under tilsyn af Finanstil‐
synet. Det betyder, at hvis en virksomhed kommenterer
reaktionen m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resumeet
efter de foreslåede stk. 1-3, skal dette ske i forlængelse
heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktion
m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, ellers kan
virksomheden straffes med bøde, jf. lovforslagets § 266, stk.
1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at virksomheden skal give
meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen efter stk.
1, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedta‐
gelsen.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at Finanstilsynet herefter
skal offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf på sin hjemmeside.
Til § 286
Den gældende § 354 d i lov om finansiel virksomhed
indeholder i stk. 1 og 2 regler om en virksomhedens videre‐
givelse af oplysninger.
Bestemmelserne foreslås videreført medredaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet mate‐
rielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede § 286 fastsætter regler om videregivelse af
oplysninger.
Det foreslås i stk. 1, at har en virksomhed videregivet
oplysninger om virksomheden, og er disse kommet offent‐
ligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomhe‐
den at offentliggøre berigtigende informationer inden for en
frist fastsat af Finanstilsynet fastsat, hvis et af forholdene i
nr. 1 eller 2 gør sig gældende.
598
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at har en virksomhed videre‐
givet oplysninger om virksomheden, og disse er kommet
offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virk‐
somheden at offentliggøre berigtigende informationer inden
for en frist fastsat af Finanstilsynet fastsat, hvis oplysninger‐
ne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at har en virksomhed videre‐
givet oplysninger om virksomheden, og disse er kommet
offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virk‐
somheden at offentliggøre berigtigende informationer inden
for en frist fastsat af Finanstilsynet fastsat, hvis Finanstil‐
synet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning
for virksomhedens kunder, investorer, øvrige kreditorer, de
finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller
finansielle instrumenter udstedt af virksomheden handles,
eller den finansielle stabilitet generelt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
har adgang til at påbyde virksomheder, der offentliggør
informationer om virksomheden, som efter Finanstilsynets
vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigende infor‐
mationer.
Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betin‐
get af, at Finanstilsynet vurderer, at de af virksomheden
offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for virk‐
somhedens kunder, investorer, øvrige kreditorer, de finan‐
sielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller finan‐
sielle instrumenter udstedt af virksomheden handles, eller
den finansielle stabilitet generelt.
Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden for hvilken
virksomheden skal offentliggøre de berigtigende informatio‐
ner. Længden af den fastsatte frist for virksomhedens berig‐
tigelse af de misvisende oplysninger vil afhænge af oplys‐
ningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne
være tale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag
som meddelelsen af påbuddet.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan offentliggøre på‐
buddet meddelt efter stk. 1, hvis virksomheden ikke berigti‐
ger informationerne i overensstemmelse med Finanstilsynets
påbud og inden for den fastsatte frist.
Det foreslåede stk. 1 skal ses i sammenhæng med stk. 2,
hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selv‐
om den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver sam‐
tykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger. Fi‐
nanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske
om at beskytte virksomhedernes kunder, det være sig privat‐
personer eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om
- af konkurrencemæssige grunde - at beskytte virksomheder‐
nes forretningsmæssige forhold.
Med bestemmelsen åbnes dog op for Finanstilsynets mu‐
lighed for offentliggørelse af tavshedsbelagte oplysninger,
i tilfælde hvor en virksomhed har videregivet fejlagtige op‐
lysninger om virksomheden, og hvor virksomheden ikke
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtiget de
fejlagtige oplysninger.
Det forhold, at en virksomhed indbringer, eller oplyser
at det påtænker at indbringe, det af Finanstilsynet meddel‐
te påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for
Erhvervsankenævnet, bevirker ikke, at Finanstilsynets mu‐
lighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, medmin‐
dre Erhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virk‐
ning. Finanstilsynet vil i sådanne situationer kunne blive
erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentli‐
ge myndigheders erstatningspligt.
Bestemmelsen tænkes for eksempel anvendt i situationer,
hvor et fondsmæglerselskab har videregivet misvisende op‐
lysninger om virksomhedens forretningsmodel, eller i tilfæl‐
de hvor et selskab offentliggør et misvisende billede af virk‐
somheden efter et tilsynsbesøg.
Til § 287
Den gældende § 347 a i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden
og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre
oplysningerne før virksomheden.
Bestemmelsen foreslås videreført for fondsmæglerselska‐
ber med sproglige og redaktionelle ændringer. Der er ikke
tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede bestem‐
melse.
Det foreslås i § 287, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholding‐
virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi‐
nanstilsynets vurdering af fondsmæglerselskabet og fonds‐
mæglerholdingvirksomheden og om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhe‐
den.
Den foreslåede bestemmelse skal medvirke til, at offent‐
ligheden i højere grad får adgang til den information, der i
dag kun går fra Finanstilsynet til virksomhedens ledelse og
ikke til aktionærer og kunder.
Den eksisterende bemyndigelse i § 347 a i lov om finan‐
siel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr.
1567 af 23. december 2014 om finansielle virksomheders
m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af
virksomheden m.v. med senere ændringer.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a., at de omfattede virksom‐
heder er forpligtede til at offentliggøre bl.a. Finanstilsynets
vurdering af virksomheden på baggrund af Finanstilsynets
inspektionsvirksomhed; de såkaldte inspektionsredegørelser.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
udstede en ny bekendtgørelse om finansielle virksomheders
m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af
virksomheden m.v., hvis der bliver behov herfor. Indtil da
foreslås det i lovforslagets § 289, at den gældende bekendt‐
gørelse videreføres.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om bl.a.
fondsmæglerselskabers pligt til at offentliggøre oplysnin‐
ger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden, kan for
eksempel omfatte oplysninger om risikooplysninger fra Fi‐
nanstilsynet, som virksomheden har fået gentagne gange,
599
eller som virksomheden har valgt ikke at ville følge op
på. Også hvor Finanstilsynet har givet virksomheden et
påbud, kan offentliggørelse komme på tale. Der vil være
behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelses‐
pligten. Dette kan for eksempel være, hvor offentliggørelse
kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden,
bl.a. hvor der frygtes et »run« på virksomheden.
Bemyndigelsen giver Finanstilsynet mulighed for at of‐
fentliggøre oplysningerne om Finanstilsynets vurdering af
fondsmæglerselskaber uden at afvente, at virksomhederne
offentliggør redegørelsen. Denne mulighed kan dog kun be‐
nyttes i de situationer, hvor virksomhederne enten har rent
tekniske eller praktiske problemer, eksempelvis på grund af
it-nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørel‐
se er begrundet i, at virksomheden ikke – uden en reel be‐
grundelse – ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virk‐
somheden efter børsreglerne skal udsende en selskabsmed‐
delelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente sel‐
skabsmeddelelsen.
Til § 288
Den foreslåede § 288 indeholder regler om lovens ikraft‐
træden.
Det foreslås i § 288, stk. 1, at loven træder i kraft den 26.
juni 2021.
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og –aktiviteter gennemfører dele af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. novem‐
ber 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, som skal
være implementeret i dansk ret med virkning fra den 26.
juni 2021.
Det foreslås i stk. 2, at kravet i § 212 i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, har
virkning fra den 1. januar 2024. Har Finanstilsynet fastsat
en frist i medfør af stk. 3, 3. pkt., efter den 1. januar 2024,
gælder kravet i § 212 fra den fastsatte frist.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel
1, 3. afsnit, i BRRD II. Der er tale om direktivnær imple‐
mentering.
Bestemmelsen indebærer, at kravet om, at virksomheder,
der er underlagt kravet om nedskrivningsegnede passiver,
mindst en gang om året skal offentliggøre en række oplys‐
ninger omfattet af den foreslåede § 212 i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, gælder
fra den 1. januar 2024. I tilfælde, hvor Finanstilsynet har
fastsat en senere frist for opfyldelse af kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver end den 1. januar 2024 i medfør af lo‐
vens § 288, stk. 3, 3. pkt., gælder kravet om offentliggørelse
fra den frist for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegne‐
de passiver, som Finanstilsynet har fastsat.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet fastsætter efter hø‐
ring af Finansiel Stabilitet en frist for virksomhederne til
at opfylde kravene i § 198 og § 203, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktivite‐
ter. Virksomhederne skal opfylde kravene i § 198 og § 203,
stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og –aktiviteter den 1. januar 2024. Finanstilsynet kan
efter høring af Finansiel Stabilitet, og hvis det er behørigt
begrundet og hensigtsmæssigt, fastsætte en frist efter den 1.
januar 2024. Finanstilsynet fastsætter med henblik på opfyl‐
delsen af kravene delmål, som virksomhederne skal opfylde
den 1. januar 2022. Finanstilsynet fastsætter delmål for hver
12-månedersperiode i overgangsperioden for virksomheden.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet fastsætter en frist for virksomhederne
til at opfylde kravene i § 198 og § 203, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at virksomhederne skal opfyl‐
de kravene i § 198 og § 203, stk. 2, den 1. januar 2024.
Den fastsatte frist den 1. januar 2024 i skal give afvik‐
lingsenheden en passende overgangsperiode til på ny at op‐
fylde kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Overgangsperioden sikrer en gradvis opbygning af afvik‐
lingsenhedens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapaci‐
tet. Kravet skal være opfyldt ved udløbet af fristen. Ved fast‐
sættelse af overgangsperioden skal Finanstilsynet tage hen‐
syn til en række forhold, og i hvilket omfang der er indskud
i virksomheden. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn
til, i hvilket omfang virksomheden indeholder gældsinstru‐
menter. Finanstilsynet skal derudover tage hensyn til, i hvil‐
ket omfang virksomheden har markedsadgang til at kunne
skaffe nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal en‐
delig tage hensyn til, i hvilket omfang afviklingsenheden er
afhængig af egentlig kernekapital til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
Finanstilsynet kan både ændre delmål og/eller frist for
krav, som er meddelt i medfør af den foreslåede bestemmel‐
se.
Efter lovforslagets § 198 skal fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice
og -aktiviteter, til enhver tid opfylde et minimumskrav til
nedskrivningsegnede passiver, som fastsættes af Finanstil‐
synet. Fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede hol‐
dingvirksomheder skal til enhver tid opfylde et minimums‐
krav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet
har fastsat et minimumskrav til nedskrivningsegnede passi‐
ver for disse virksomheder.
Efter lovforslagets § 203, stk. 2, kan Finanstilsynet beslut‐
te, at afviklingsenheder skal opfylde en del af kravet om
nedskrivningsegnede passiver med efterstillede nedskriv‐
ningsegnede instrumenter eller med passiver omfattet af
lovforslagets § 202, stk. 1, nr. 4, dvs. stille krav om subordi‐
nation.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet, og hvis det er behørigt begrundet og
hensigtsmæssigt, kan fastsætte en frist efter den 1. januar
2024.
Ved fastsættelse heraf skal Finanstilsynet tage hensyn til
en række forhold, og i hvilket omfang der er indskud i
virksomheden. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til,
i hvilket omfang virksomheden indeholder gældsinstrumen‐
ter. Finanstilsynet skal endvidere tage hensyn til, i hvilket
600
omfang virksomheden har markedsadgang til at kunne skaf‐
fe nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal herud‐
over tage hensyn til, i hvilket omfang afviklingsenheden
er afhængig af egentlig kernekapital til at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal også
tage hensyn til udviklingen af virksomhedens finansielle
situation. Finanstilsynet skal yderligere tage hensyn til ud‐
sigten til, at virksomheden vil være i stand til at sikre op‐
fyldelse inden for en rimelig tidskramme af kravet om ned‐
skrivningsegnede passiver. Finanstilsynet skal endelig tage
hensyn til, om virksomeden er i stand til at erstatte passiver,
som ikke længere opfylder kriterierne for nedskrivningsrele‐
vans og udløb fastsat i lovforslagets §§ 202 og 203 eller
205.
Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at Finanstilsynet med henblik
på opfyldelsen af kravene fastsætter delmål, som virksomhe‐
derne skal opfylde den 1. januar 2022.
Ved fastsættelsen af delmål for opfyldelse af kravene i
lovforslagets § 198 og § 203, stk. 2, sikres en gradvis sti‐
gende opbygning af afviklingsenhedens tabsabsorberings-
og rekapitaliseringskapacitet. Finanstilsynet kan i medfør af
den foreslåede bestemmelse efterfølgende ændre delmål for
krav som meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i stk. 3, 5. pkt., at Finanstilsynet fastsætter
delmål for hver 12-månedersperiode i overgangsperioden
for virksomheden.
Delmålene sikrer en gradvis stigende opbygning af afvik‐
lingsenhedens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapaci‐
tet.
Det foreslås i stk. 4, at afgørelser om krav om nedskriv‐
ningsegnede passiver, som er truffet inden denne lovs ikraft‐
træden, jf. stk. 1, gælder også efter denne lovs ikrafttræden,
indtil Finanstilsynet fastsætter et nyt krav om nedskrivnings‐
egnede passiver i medfør af § 198.
Det følger af den gældende § 5 stk. 13, i lov nr. 2110
af 22. december 2020 om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om
ophævelse af lov om finansiel stabilitet, at afgørelser om
krav om nedskrivningsegnede passiver, som er truffet inden
lovens ikrafttræden i medfør af den tidligere § 266 i lov om
finansiel virksomhed, gælder også efter lov nr. 2110 af 22.
december 2020 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk‐
somheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af
lov om finansiel stabilitets ikrafttræden, indtil Finanstilsynet
fastsætter et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver i
medfør af den nye § 266 i lov om finansiel virksomhed.
Med lovforslagets udskilles reglerne om fondsmæglersel‐
skaber samt de særlige regler, der gælder ydelse og udførel‐
se af investeringsservice og -aktiviteter, fra lov om finansiel
virksomhed. Dermed vil den gældende regel i § 5, stk. 13,
i lov nr. 2110 af 22. december 2020 om ændring af lov om
finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder
og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet ikke længere
gælde for fondsmæglerselskaber ved ikrafttræden af lovfor‐
slaget. Lovforslaget træder i kraft den 26. juni 2021, jf. stk.
1.
For at sikre, at afgørelser om krav om nedskrivningsegne‐
de passiver, som er truffet inden denne lovs ikrafttræden,
også gælder efter denne lovs ikrafttræden, indtil Finanstilsy‐
net fastsætter et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver
i medfør af lovforslagets § 198, videreføres i § 5, stk. 13, i
lov nr. 2110 af 22. december 2020 om ændring af lov om
finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder
og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet.
Med den foreslåede overgangsbestemmelse foreslås det, at
afgørelser om krav om nedskrivningsegnede passiver, som
er truffet inden denne lovs ikrafttræden også gælder efter
denne lovs ikrafttræden, indtil Finanstilsynet fastsætter et
nyt krav om nedskrivningsegnede passiver i medfør af §
198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og –aktiviteter. Afgørelserne vil gælde, indtil Finanstilsynet
træffer en ny afgørelse om krav om nedskrivningsegnede
passiver i medfør af den foreslåede § 198 i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter.
De afgørelser, som Finanstilsynet har truffet eller træffer
inden dette lovforslags ikrafttræden, og som skal gælde efter
ikrafttræden af lovforslagets § 198 r, bør ikke være mere
byrdefulde for de omfattede virksomheder fra det tidspunkt
lovforslagets § træder i kraft, end afgørelser truffet efter
lovforslagets § 198. Det gælder fra det tidspunkt lovforsla‐
gets § 198 træder i kraft. Finanstilsynet skal således i sine
afgørelser tage højde for eventuelle lettelser i forbindelse
med kravet om nedskrivningsegnede passiver, som følger af
lovforslaget.
Finanstilsynet bør træffe en afgørelse om krav til ned‐
skrivningsegnede passiver efter de foreslåede regler senest
inden udgangen af 2021.
Til § 289
Den foreslåede § 289 er en overgangsbestemmelse.
Det foreslås i § 289, at regler fastsat i medfør af § 6, § 9,
stk. 9, § 17, § 33, stk. 5, § 43, stk. 2 og 5, § 46 b, stk. 2, §
61, stk. 9, § 71, stk. 4, § 71 a, stk. 4, § 71 b, stk. 6, § 72, stk.
6, § 124, stk. 7, § 128, stk. 3, § 142, § 143, stk. 1, nr. 2, §
181, stk. 1, § 183, stk. 6, § 188, stk. 3, § 192, § 195, stk. 3,
§ 196, § 199, stk. 12, § 242, § 245 a, stk. 4, § 259, stk. 6, §
260, stk. 8, § 264, stk. 6, § 265, stk. 9, §§ 270, 347 a, 371 og
373 a i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af §
13, stk. 5, § 16, § 41, stk. 3, § 45, stk. 2 og 3, § 48, stk. 4, §
59, stk. 3, § 95, stk. 7, § 96, stk. 2, § 98, stk. 4, § 99, stk. 6,
§ 120, stk. 4, § 128, stk. 2, § 145, stk. 3, § 150, stk. 3, § 152,
stk. 2, § 156, stk. 3, § 157, § 160, stk. 10, § 176, § 182, stk.
3, § 186, stk. 8, § 192, stk. 8, § 194, stk. 8, §§ 208, 262, 273,
274 og 287.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at bekendtgørelser ud‐
stedt i medfør af de opregnede bestemmelser i lov om finan‐
siel virksomhed forbliver i kraft, selvom bemyndigelsesbe‐
601
stemmelserne enten udgår af lov om finansiel virksomhed
eller både vil være eksisterende i lov om finansiel virksom‐
hed og i denne lov. Det betyder, at bl.a. bekendtgørelse nr.
919 af 26. juni 2017 om hvilke fysiske og juridiske personer,
der kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter
uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed udstedt i
medfør af § 9, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed fortsat
vil være gældende.
Til § 290
Den gældende § 395 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i en overgangsbestemmelse, at visse retningslinjer
aftalt i medfør af § 29 i markedsføringsloven fortsat skal
finde anvendelse til de ophæves eller afløses.
Bestemmelsen foreslås videreføret med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger.
Den foreslåede § 290 er en overgangsbestemmelse.
Det foreslås i § 290, at retningslinjer, som er aftalt i med‐
før af § 29 i markedsføringsloven inden den 1. januar 2004
fortsat finder anvendelse for fondsmægleselskaber, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt af erhvervsministeren
i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed eller
§ 45, stk. 2, i denne lov.
Den foreslåede bestemmelse præciserer, at de retningslin‐
jer, der er aftalt i medfør af markedsføringsloven inden
lovens ikrafttræden, gælder indtil det tidspunkt, hvor de
ophæves, eller der udstedes nye retningslinjer af erhvervs‐
ministeren.
Til § 291
Det foreslås i § 291, at lovens kapitel 16 ikke gælder
for fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksom‐
heders regnskabsaflæggelse og regnskabsindberetning for
regnskabsåret 2021. For dette regnskabsår finder kapitel 13 i
lov om finansiel virksomhed finder anvendelse.
Den foreslåede § 291 er en overgangsbestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse tager hånd om, at denne
lov har en ikrafttrædelsesdato midt i et regnskabsår, hvoref‐
ter regnskabsaflæggelse og regnskabsindberetning for regn‐
skabsåret 2021 skal ske i henhold til kapitel 13 i lov om
finansiel virksomhed.
Regnskabsaflæggelse og regnskabsindberetning for regn‐
skabsåret 2022 og derefter skal ske i henhold til denne lov.
Til § 292
Den gældende § 401 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i en overgangsbestemmelse regler om eksponeringer
og sikkerhedsstillelser.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 9, stk. 9, i lov nr.
475 af 10. juni 1997 og foreslås videreføret med redaktio‐
nelle ændringer og sproglige tilpasninger.
Den foreslåede § 292 er en overgangsbestemmelse.
Det foreslås i stk. 1, at eksponeringer og sikkerhedsstil‐
lelser, der den 1. januar 1998 lovligt var påtaget eller ind‐
gået mellem den valgte revision eller en intern revisions-
eller vicerevisionschef eller ansatte i værdipapirhandlere el‐
ler fondsmæglerselskaber, hvor vedkommende er ansat, kan
fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Det foreslås i stk. 2, at interne revisions- og vicerevisions‐
chefer uanset forbuddet i § 87 kan opretholde og udnytte
økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens
ikrafttræden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en mulighed for at
fortsætte allerede indgåede lovlige engagementer. Engage‐
menterne skal dog afvikles senest på det oprindeligt aftalte
tidspunkt og kan derfor ikke forlænges.
Til § 293
Den gældende § 401 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i en overgangsbestemmelse regler om mulighed for
øvrige hverv for visse personer.
Bestemmelsen foreslås videreføret med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger.
Den foreslåede § 293 er en overgangsbestemmelse.
Det foreslås i stk. 1, at direktører, filialbestyrere og der‐
med ligestillede i fondsmæglerselskaber, der pr. 1. januar
1996 lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som
bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i
ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end
fondsmæglerselskabets, og som har foretaget anmeldelse
heraf til Finanstilsynet i medfør af § 37, stk. 4, i lov nr.
1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, kan
uanset § 89 fortsætte sådan virksomhed.
Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 89, der
den 1. januar 2004 havde hverv omfattet af bestemmelsen,
uden bestyrelsens tilladelse kan fortsætte hermed, hvis det
pågældende hverv var anmeldt til Finanstilsynet inden den
30. juni 2004. Havde fondsmæglerselskabet den 1. januar
2004 eksponeringer mod den virksomhed, hvori hvervet be‐
strides, kan eksponering fortsætte til den oprindeligt aftalte
udløbsdato.
Det foreslås i stk. 3, at personer omfattet af § 90, der
den 1. januar 2004 havde hverv omfattet af bestemmelsen,
kan uden direktionens tilladelse fortsætte hermed, hvis det
pågældende hverv var anmeldt til Finanstilsynet inden den
30. juni 2004. Havde fondsmæglerselskabet den 1. januar
2004 eksponeringer mod den virksomhed, hvori hvervet be‐
strides, kan eksponering fortsætte til den oprindeligt aftalte
udløbsdato.
Til § 294
Den gældende § 402 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i en overgangsbestemmelse regler om placering af
kunders midler på en særlig kundekonto.
Bestemmelsen foreslås videreføret med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger.
Den foreslåede § 294 er en overgangsbestemmelse.
Det foreslås i § 294, at regler fastsat i medfør af lovens §
95, stk. 7, om fondsmæglerselskabers og investeringsselska‐
bers placering af kunders midler på en særlig kundekonto
602
finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er mod‐
taget før den 1. juni 2000.
Den foreslåede bestemmelse vurderes at være af mindre
aktualitet, idet det tidligere krav i § 97, jf. lovbekendtgørelse
nr. 286 af 4. april 2006, om at et fondsmæglerselskab og
et investeringsforvaltningsselskab uden ophold skal indsætte
forskud og deposita modtaget fra kunder på en særlig kun‐
dekonto i et kreditinstitut, og at kundekontoen skal holdes
adskilt fra selskabets egne midler, har været gældende siden
d. 1. juni 2000, der var ikrafttrædelsesdato for lov nr. 392
af 30. maj 2000. Dette krav var, som det fremgik af den
tidligere overgangsbestemmelse, også gældende før lovens
ikrafttræden, hvilket indebar, at institutterne også uden kra‐
vet i § 97, og før den 1. juni 2000 var forpligtede til at
indsætte kundernes midler på en særlig kundekonto.
Til § 295
Den gældende § 410 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i en overgangsbestemmelse regler om fondsmægler‐
selskabers ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselska‐
ber er erhvervet før den 8. oktober 1998.
Bestemmelsen foreslås videreføret med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger.
Den foreslåede § 295 er en overgangsbestemmelse.
Det foreslås i stk. 1, at § 126 ikke finder anvendelse på
fondsmæglerselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier
(andele) i ejendomsselskaber er erhvervet før den 8. oktober
1998.
Den foreslåede bestemmelse stammer fra lov nr. 1053 af
23. december 1998, som blev fremsat for Folketinget den
8. oktober 1998. Den oprindelige bestemmelse trådte i kraft
den 1. januar 1999 og omfatter fondsmæglerselskaber, hvor
fondsmæglerselskabets samlede bogførte værdi af ejendom‐
me og aktier (andele) i ejendomsselskaber overstiger 20 pct.
af selskabets ansvarlige kapital på tidspunktet for det oprin‐
delige lovforslags fremsættelse for Folketinget, den 8. okto‐
ber 1998. Undtagelsen for grænsen på 20 pct. i overgangs‐
reglen er knyttet til de aktiver, fondsmæglerselskabet ejede
på tidspunktet for den oprindelige lovs fremsættelse for Fol‐
ketinget, og giver ikke fondsmæglerselskabet mulighed for
at erhverve nye aktiver omfattet af begrænsningen på 20
pct., så længe den bogførte værdi af selskabets beholdning
af aktiver omfattet af begrænsningen overstiger 20 pct. af
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital. Det er således et
krav for at være omfattet af overgangsreglen, at der er ind‐
gået købsaftale vedrørende erhvervelse af fast ejendom og
bindende aftale om køb af aktier (andele) inden den oprinde‐
lige lovs fremsættelse for Folketinget den 8. oktober 1998
vedrørende samtlige fondsmæglerselskabets aktiver omfattet
af begrænsningen.
Det foreslås i stk. 2, at aktiver omfattet af stk. 1 kan
ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte
værdi, aktiverne havde den 8. oktober 1998.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aktiver omfattet
af overgangsreglen ikke kan opskrives til en højere bogført
værdi end den bogførte værdi på tidspunktet for den oprin‐
delige lovs fremsættelse for Folketinget.
Til § 296
Den gældende § 393 i lov om finansiel virksomhed fast‐
lægger i en overgangsbestemmelse visse regler om efterstil‐
let kapital.
Bestemmelsen foreslås videreføret med redaktionelle æn‐
dringer og sproglige tilpasninger.
Den foreslåede § 296 er en overgangsbestemmelse.
Det foreslås i § 296, at § 172, stk. 2, kun gælder for
efterstillet kapital, der er udstedt efter den 1. juli 2001.
Den foreslåede bestemmelse, der præciserer, at efterstillet
kapital ikke kan indgå i solvensbedømmelsen, gælder alene
for kapital udstedt efter den 1. juli 2001. Kapital udstedt før
dette tidspunkt vil indgå efter de hidtil gældende principper.
Til § 297
Til nr. 1
Lov om finansiel virksomhed implementerer Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om
ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF. Dette direktiv suppleres af Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Lov om finansiel virksomhed hen‐
viser af den grund adskillige steder til forordningen.
Det følger af artikel 62, nr. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, at
titlen på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber ændres, så »og in‐
vesteringsselskaber« udgår.
Det foreslås, at overalt i loven ændres »forordning (EU)
nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber« til: »forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«, og »forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut‐
ter.
Ændringen foretages der, hvor der fortsat skal henvises til
regler fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber. Det vil være reg‐
ler, der vedrører kreditinstitutter. Den foreslåede ændring
medfører ikke materiel ændring af de pågældende bestem‐
melser.
Til nr. 2
Bilag 4 indeholder en liste over investeringsservice, inve‐
steringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser. Lov om
603
finansiel virksomhed henviser adskillige steder i loven til
bilag 4.
Investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessori‐
ske tjenesteydelser skal fremover fremgå af bilag 1 til lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter.
Det forslås, at overalt i loven bortset fra i § 9 a, stk. 2, nr.
4, § 30 stk. 3, nr. 2, § 31, stk. 3, nr. 2, § 77 a, stk. 1, nr. 4, §
98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 125 a, stk. 1, § 125 b,
stk. 1 og 3, § 125 c, stk. 1, § 125 d, stk. 1, to steder i § 125
d, stk. 2, to steder i § 125 e, stk. 1, i § 125 f, stk. 1, 2. pkt.,
stk. 2, stk. 3, 1. og 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og
stk. 7 og 9, og § 125 h, stk. 1, 3. pkt. og 2, 1. pkt., ændres
»bilag 4« til: »bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
Ændringen foretages der, hvor der fortsat skal henvises til
investeringsservice, investeringsaktiviteter eller accessoriske
tjenesteydelser.
Til nr. 3
Bilag 5 indeholder en liste over finansielle instrumen‐
ter. Lov om finansiel virksomhed henviser adskillige steder i
loven til bilag 5.
Finansielle instrumenter skal fremover fremgå af bilag 2
til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter.
Det foreslås, at overalt i loven bortset fra § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til »bilag 2 i lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
Ændringen foretages der, hvor der fortsat skal henvises til
finansielle instrumenter.
Til nr. 4-13
§ 1 i lov om finansiel virksomhed regulerer lovens anven‐
delsesområde.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforsla‐
gets §§ 1-296.
Det foreslås i § 1, stk. 3, 1. pkt., at », investeringsselska‐
ber«. Udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 1, stk. 4, 4. pkt., at », og investeringssel‐
skaber« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 1, stk. 4, 4. pkt., at »§§ 77 e, 344 og 345«,
ændres til »§§ 344 og 345,«.
Det foreslås, at henvisningen til § 72, stk. 2, nr. 5, udgår af
§ 1, stk. 4, 4. pkt.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 46 a og 46 b udgår af §
1, stk. 4, 4. pkt.
Det foreslås i § 1, stk. 5, 2. pkt., at », og investeringssel‐
skaber, « udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 1, stk. 6, at »og investeringsselskaber«
udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at henvisningen til § 46 a og b udgår af § 1,
stk. 6.
Det foreslås, at § 1, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed
ophæves.
Kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed blev ophævet
ved lov nr. 665 af 8. juni 2017 om ændring af lov om finan‐
siel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og boligkredit‐
formidlere og forskellige andre love. Kapitel 20 a indeholdte
særlige regler for investeringsrådgivere. Reguleringen af in‐
vesteringsrådgivere blev med lov nr. 665 af 8. juni 2017
flyttet til lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere
og boligkreditformidlere.
Ved en fejl blev § 1, stk. 9 i lov finansiel virksomhed, ikke
ophævet med lov nr. 665 af 8. juni 2017.
Ændringen har ingen materiel betydning, da de regler,
som § 1, stk. 9, henviser til er ophævet.
Det foreslås i § 1, stk. 15, der bliver § 1, stk. 14, at ændre
henvisninger til § 5, stk. 1.
Til nr. 14
Den gældende lov om finansiel virksomhed regule‐
rer finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselska‐
ber. Der sondres mellem fondsmæglerselskaber og fonds‐
mæglerselskaber I, hvoraf sidstnævnte er defineret i § 5, stk.
1, nr. 35, som et fondsmæglerselskab, som a) har tilladelse
til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6-10, nævnte aktiviteter eller b) opbevarer kunders midler
eller værdipapirer.
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter har til formål at udskille fonds‐
mæglerselskaber samt de særlige regler, der gælder ved
ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter,
fra lov om finansiel virksomhed, hvorefter fondsmæglersel‐
skaber med undtagelserne i den foreslåede bestemmelse,
ikke længere vil være omfattet af lov om finansiel virksom‐
hed. Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter gennemfører dele af Europa-Par‐
lamentet og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. novem‐
ber 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD). IFD
erstatter sammen med Europa-Parlamentet og Rådets forord‐
ning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs‐
sige krav til investeringsselskaber (IFR) de eksisterende til‐
synsordninger for fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i stk. 17, at for fondsmæglerselskaber omfat‐
tet af artikel 1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rå‐
604
dets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, og for fonds‐
mæglerselskaber omfattet af § 230 i lov om fondsmægler-
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, finder de
bestemmelser, som gennemfører afsnit VII og VIII i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse er nødvendig som følge af
ikrafttrædelsen af IFR.
Bestemmelsen fastlægger, at fondsmæglerselskaber om‐
fattet af artikel 1, stk. 2 og 5, i IFR, er underlagt bestem‐
melserne, som gennemfører afsnit VII og VIII i Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter (CRD) anvendelse.
Bestemmelsen indebærer, at en afgrænset gruppe af fonds‐
mæglerselskaber, som opfylder betingelserne i artikel 1, stk.
2 og 5, i IFR skal være omfattet af de bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed, som gennemfører afsnit VII og VIII
i CRD. Bestemmelsen indebærer endvidere, at fondsmæg‐
lerselskaber, som opfylder betingelserne i § 230 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
skal være omfattet af de bestemmelser i lov om finansiel
virksomhed, som gennemfører CRD.
I medfør af artikel 1, stk. 2, skal et fondsmæglerselskab
for at være omfattet af de relevante bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed som minimum have tilladelse til at
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet
af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6 i lov om fondsmæglerselska‐
ber og investeringsservice og -aktiviteter, og må ikke være
en råvare- og emissionskvotehandler, en kollektiv investe‐
ringsordning eller et forsikringsselskab. Endvidere skal en
af følgende betingelser være opfyldt: i) den samlede værdi
af fondsmæglerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller
overstiger 15 mia. euro, beregnet som et gennemsnit af de
foregående 12 måneder, eksklusive værdien af enkeltakti‐
verne i dattervirksomheder etableret uden for Den Europæ‐
iske Union, der yder eller udfører en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter, ii) den samlede værdi af fondsmæglerselskabets
konsoliderede aktiver er mindre end 15 mia. euro, og fonds‐
mæglerselskabet er en del af en koncern, hvor den samlede
værdi af de konsoliderede aktiver i alle de virksomheder
i koncernen, der enkeltvis har samlede aktiver på mindre
end 15 mia. euro, og som yder eller udfører en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsser‐
vice og -aktiviteter, udgør eller overstiger 15 mia. euro, alle
beregnet som et gennemsnit af de foregående 12 måneder,
eksklusive værdien af enkeltaktiverne i dattervirksomheder
etableret uden for Den Europæiske Union, der udfører en af
de i dette afsnit omhandlede afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, eller iii) fondsmæglersel‐
skabet er omfattet af en afgørelse truffet af Finanstilsynet
i overensstemmelse § 230 i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter. Der er ikke tale om
kumulative betingelser.
Bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter omfatter han‐
del for egen regning samt afsætningsgaranti for finansielle
instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på
grundlag af en fast forpligtelse.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at systemiske
fondsmæglerselskaber i et vist omfang fortsat skal være
omfattet af de eksisterende tilsynsmæssige rammer under
CRD og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter (CRR). De omfattede fondsmæglerselska‐
ber har forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til
signifikante pengeinstitutters. Der vil være tale om fonds‐
mæglerselskaber, som leverer tjenesteydelser på samme vis
som pengeinstitutter og påtager sig risici i betydeligt om‐
fang. Desuden er systemiske fondsmæglerselskaber så store
og har forretningsmodeller og risikoprofiler af en sådan art,
at de udgør en trussel mod stabile og velfungerende finan‐
sielle markeder på linje med store pengeinstitutter. Det er
derfor hensigtsmæssigt, at disse fondsmæglerselskaber fort‐
sat er underlagt visse regler i forordning CRR og CRD.
På grund af deres størrelse og aktiviteter er det muligt,
at fondsmæglerselskaberne udgør en vis risiko for den finan‐
sielle stabilitet, og selv om deres omdannelse til pengeinsti‐
tutter af Europa-Kommissionen ikke anses for hensigtsmæs‐
sig i lyset af deres art og kompleksitet, bør de fortsat være
underlagt samme tilsynsmæssige behandling som kreditin‐
stitutter.
Fondsmæglerselskaber, der opfylder en af betingelserne
oplistet i i)-iii), vil fortsat være omfattet af kravene i artikel
55 og 59 i IFR.
For at forebygge regelarbitrage og begrænse risikoen for
omgåelse er formålet at undgå situationer, hvor fondsmæg‐
lerselskaber strukturerer deres aktiviteter på en sådan måde,
at de ikke over-stiger tærsklen på 15 mia. euro, der er fastsat
i artikel 1, stk. 2, i IFR.
I medfør af artikel 1, stk. 5, skal et fondsmæglerselskab
for at være omfattet af de relevante bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed som minimum have tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter og må ikke
være en råvare- og emissionskvotehandler, en kollektiv in‐
vesteringsordning eller et forsikringsselskab. Finanstilsynet
kan tillade, at fondsmæglerselskabet omfattes af kravene i
CRR, hvis i) fondsmæglerselskabet er en dattervirksomhed
og indgår i tilsynet på konsolideret niveau med et kreditin‐
stitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab i overensstemmelse med bestemmelserne i
første del, afsnit II, kapitel 2, i CRR, ii) fondsmæglersel‐
skabet underretter den kompetente myndighed i henhold til
denne forordning og, hvis det er relevant, den konsolideren‐
de tilsynsmyndighed og iii) Finanstilsynet konkret vurderer,
finder det godtgjort, at anvendelsen af kapitalgrundlagskra‐
vene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter på individuelt niveau på investeringsselskabet
og på konsolideret niveau på koncernen, alt efter hvad der
605
er relevant, er tilsynsmæssigt forsvarlig, ikke medfører en
reduktion af fondsmæglerselskabets kapitalgrundlags-krav i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 2019/2033 og ikke foretages med henblik på regelarbitra‐
ge. Der er tale om kumulative betingelser.
Et fondsmæglerselskab skal ansøge om tilladelse til at
være underlagt CRR, hvorefter også afsnit VII og VIII i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU vil finde
anvendelse.
Formålet med bestemmelsen er også at sikre, at Finanstil‐
synet på baggrund af en konkret vurdering kan pålægge et
fondsmæglerselskab i et vist omfang fortsat at være omfat‐
tet af de eksisterende tilsynsmæssige rammer under CRD
og CRR. Vurderingen foretages på baggrund af størrelsen,
arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende fonds‐
mæglerselskabs aktiviteter under hensyntagen til proportio‐
nalitetsprincippet og en eller flere af følgende faktorer: i)
fondsmæglerselskabets betydning for Den Europæiske Uni‐
ons eller en relevant medlemsstats økonomi, ii) betydningen
af fondsmæglerselskabets grænseoverskridende aktiviteter
og iii) fondsmæglerselskabets indbyrdes forbundenhed med
det finansielle system.
§ 230 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og -aktiviteter fastlægger, at Finanstilsynet ved afgø‐
relse kan beslutte at anvende kravene i CRR på et fonds‐
mæglerselskab med tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, som ikke er en råvare- og emis‐
sionskvotehandler, en kollektiv investeringsordning eller et
forsikringsselskab, hvis visse betingelser er opfyldt.
§ 230 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og -aktiviteter gennemfører artikel 5 i IFD. Et fonds‐
mæglerselskab omfattet af § 230 i lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter, vil være under‐
lagt kravene i CRR samt de bestemmelser, som gennemfører
afsnit VII og VIII i CRD.
Der er tale om en skønsmæssig beføjelse for Finanstil‐
synet. Når Finanstilsynet træffer afgørelse om at anvende
kravene i CRR på et fondsmæglerselskab i henhold til den
foreslåede bestemmelse, skal dette fondsmæglerselskab un‐
derlægges tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæs‐
sige krav i CRD, som er gennemført i lov om finansiel
virksomhed.
Til nr. 15
Det fremgår af § 4, at lov finansiel virksomhed finder
anvendelse for koncerner, når modervirksomheden er et for‐
sikringsselskab.
Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., at henvisningen til § 5,
stk. 1, nr. 9, ændres til nr. 8.
Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 297, nr.
18.
Til nr. 16
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder lovens definitio‐
ner.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforsla‐
gets §§ 1-296.
Det foreslås at § 5, stk. 1, litra c, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 17
Efter gældende ret er et kreditinstitut defineret som en
virksomhed, hvis virksomhed består i at modtage indlån
eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales,
samt i at yde lån for egen regning. Kreditinstitutter er med‐
taget i loven som et samlebegreb for udenlandske virksom‐
heder, der udøver virksomhed, omfattet af bilag 2 til lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslåede litra a er en videreførelse af det gældende
§ 5, stk. 1, nr. 2. Begrebet vil i Danmark omfatte pengeinsti‐
tutter og realkreditinstitutter.
Det foreslåede litra b følger art. 4, stk. 1, nr. 1, litra b i
CRR.
Bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at definitio‐
nen af et kreditinstitut i art. 4, stk. 1, nr. 1, i CRR udvides til
at omfatte fondsmæglerselskaber, der rammer eller overskri‐
der mindst én af de tærskler, der angives i artikel 4, stk. 1,
nr. 1, litra b, i CRR. Den foreslåede ændring medfører, at
definitionen af kreditinstitut i lov om finansiel virksomhed
er i overensstemmelse med CRR.
Med den foreslåede ændring vil et fondsmæglerselskab
blive defineret som et kreditinstitut, såfremt en af de i
den foreslåede § 5, stk. 2, litra b oplistede betingelser er
opfyldt. Som følge heraf inddrages fondsmæglertilladelsen,
og virksomheden skal have tilladelse som pengeinstitut.
Kreditinstitutter defineres dermed i overensstemmelse
med gældende EU-regulering heraf.
Til nr. 18
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder lovens definitio‐
ner.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforsla‐
gets §§ 1-296.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 19
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder lovens definitio‐
ner.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
606
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforsla‐
gets §§ 1-296.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, nr. 4 affattes således, at in‐
vesteringsservice og investeringsaktivitet: Aktiviteter som
nævnt i bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter i forbindelse med de
instrumenter, der er anført i samme lovs bilag 5.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 20
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder lovens definitio‐
ner.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforsla‐
gets §§ 1-296.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres
», et fondsmæglerselskab I« til: », et fondsmæglerselskab,
jf. lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 21-27
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder lovens definitio‐
ner.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforsla‐
gets §§ 1-296.
Det foreslås i 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 3. pkt., og litra b,
4. pkt., der bliver nr. 9, litra a, 3. pkt., og litra b, 4. pkt., at
ændre henvisninger til § 5.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 13, 2. pkt., der bliver nr. 12, 2.
pkt., at ændre henvisninger til § 5.
Det forslås, at § 5, stk. 1, nr. 15, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det forslås i § 5, stk. 1, nr. 19, litra a, der bliver nr. 17,
litra a, at ændre henvisninger til § 5.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 21, der bliver nr. 19, at »,
investeringsselskab« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, nr. 35, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 36, der bliver nr. 33, at ændre
henvisninger til § 5, stk. 1.
Til nr. 28
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder lovens definitio‐
ner.
§ 271 indeholder regler om afviklingskollegier.
§ 272 indeholder regler om nedskrivning eller konverte‐
ring af kapitalinstrumenter.
§ 355 indeholder regler om at man anses som part, hvis
finanstilsynet har truffet eller vil træffe en afgørelse.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforsla‐
gets §§ 1-296.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 54, der bliver nr. 51, § 271,
stk.1, § 272, stk. 1, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 10, ændres »,
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til »eller
et realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 29-30
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder lovens definitio‐
ner.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber, herunder accessoriske tjenesteydelser, skal udskilles
fra lov om finansiel virksomhed. Investeringsselskaber og
fondsmæglerselskaber vil fremover være omfattet af forsla‐
get om en ny lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter, jf. lovforslagets §§ 1-296.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, nr. 55, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, nr. 63, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 31
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder lovens definitio‐
ner.
§ 98 i lov om finansielt virksomhed indeholder særlige
regler for investeringsforvaltningsselskaber.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforsla‐
gets §§ 1-296.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 72 og 73, der bliver nr. 67
607
og 68, og § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., at »bilag
4, afsnit A, nr. 4« ændres til: »bilag 1, afsnit A, nr. 4, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«.
Til nr. 32
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder lovens definitio‐
ner.
Det foreslås i § 5, stk. 6, nr. 1, at »§ 125, stk. 3,« udgår.
Til nr. 33
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder lovens definitio‐
ner.
Ifølge § 143, stk. 1, nr. 2, kan Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler for opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125,
stk. 1 og 2, § 126, stk. 1 og 4, og § 126 a, stk. 1.
§ 373 indeholder lovens straffebestemmelser.
Reguleringen af investeringsselskaber skal udskilles fra
lov om finansiel virksomhed. Investeringsselskaber vil
fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf.
lovforslagets §§ 1-296.
Det foreslås i § 5, stk. 6, nr. 3, § 143, stk. 1, nr. 2, og §
373, stk. 1 og 9, at »§ 125, stk. 1 og 2,« udgår.
Til nr. 34
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder lovens definitio‐
ner.
Det foreslås i § 5, stk. 7, 1. pkt., at ændre henvisningerne
til § 5.
Til nr. 35
Efter lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 2, er et
kreditinstitut defineret som en virksomhed, hvis virksomhed
består i at modtage indlån eller andre midler fra offentlig‐
heden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen
regning. Kreditinstitutter er medtaget i loven som et samle‐
begreb for udenlandske virksomheder, der udøver virksom‐
hed, omfattet af bilag 2 til lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 8, hvorefter virk‐
somheder, der er en del af en tredjelands-koncern ved opgø‐
relsen af værdien af samlede aktiverne i alle koncernens
virksomheder efter stk. 2, litra b, nr. ii og iii, medregner de
samlede aktiver for hver filial af tredjelandskoncernen, der
er meddelt tilladelse i Unionen.
Den foreslåede bestemmelse angiver, hvad der indgår i
opgørelsen af den samlede værdi af aktiverne i alle koncer‐
nens virksomheder, når disse opgøres efter den foreslåede
definition i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, nr. ii og
iii. Den foreslåede bestemmelse svarer til artikel 4, stk. 1,
litra, b, sidste led, i CRR, som ændret ved IFR, artikel 62,
stk. 3, litra a.
§ 5, stk. 8, foreslås som en konsekvens af, at definitionen
af et kreditinstitut i art. 4, stk. 1, nr. 1, i CRR udvides til at
omfatte fondsmæglerselskaber, der rammer eller overskrider
mindst én af de tærskler, der angives i artikel 4, stk. 1, nr. 1,
litra b, i CRR. Den foreslåede ændring medfører således, at
definitionen af kreditinstitut i lov om finansiel virksomhed
bringes i overensstemmelse med CRR.
Til nr. 36
Overskriften før § 7 omhandler tilladelse til pengeinstitut‐
ter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investerings‐
forvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforsla‐
gets §§ 1-296.
Det foreslås at », fondsmæglerselskaber« udgår af over‐
skriften før § 7.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 37
Den gældende § 7 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder regler om pengeinstitutters tilladelse til at drive virk‐
somhed, ligesom den gældende lov om finansiel virksom‐
hed indeholder regler knyttet til ydelsen eller udførelsen af
investeringsservice og -aktiviteter. Den gældende lov om
finansiel virksomhed indeholder i bilag 4 en oplistning af
investeringsservice og -aktiviteter.
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter viderefører bilag 4 som bilag 1
uden materielle ændringer.
Det foreslås i § 7, stk. 1, 3. pkt., at pengeinstitutter kan
yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet
af bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og inve‐
steringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at forslaget
til lov om fondsmæglerselskaber og in-vesteringsservice og
-aktiviteter indebærer, at henvisningen til bilag 4 fremover
skal være en henvisning til bilag 1 i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Bilag 1 til
forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter svarer til det gældende bilag 4 i lov
om finansiel virksomhed.
Baggrunden for ændringen er, at investeringsservice og
-aktiviteter fremadrettet vil være reguleret i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 38
Den gældende § 7 i lov om finansiel virksomhed indehol‐
der regler om pengeinstitutters tilladelse til at drive virksom‐
hed, ligesom den gældende lov om finansiel virksomhed
indeholder regler knyttet til ydelsen eller udførelsen af inve‐
steringsservice og -aktiviteter.
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter viderefører reglerne knyttet til
ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -aktivite‐
ter, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
608
tiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II). Disse bestemmelser skal finde an‐
vendelse på pengeinstitutter for så vidt angår disses ydelse
eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter. De vi‐
dereførte krav vedrører bl.a. organisatoriske krav, krav til
produktgodkendelsesprocedurer, provisionsforbud, krav til
uafhængig rådgivning og krav til god skik.
Den foreslåede bestemmelse er indsat som en konsekvens
af, at ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -ak‐
tiviteter fremadrettet vil være reguleret i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 7, stk. 1, 4. pkt., at ved pengeinstitutters
ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter
finder § 28, § 30, stk. 4, §§ 45-48, 67, 94, § 95, stk. 1-5,
og 7, §§ 96, 107, 236 og regler udstedt i medfør heraf
samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og inve‐
steringsservice og -aktiviteter anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pengeinstitut‐
ter, som yder og udfører investeringsser-vice og -aktiviteter,
jf. bilag 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter, hvilket pengeinstitutter i henhold til
3. pkt. ikke skal søge særskilt tilladelse til, er underlagt visse
regler i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter relateret hertil. Der er tale om § 28, § 30,
stk. 4, §§ 45-48, 67, 94, § 95, stk. 1-5, og 7, §§ 96, 107,
236 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27
i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-service og
-aktiviteter, som skal finde anvendelse.
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte, at pengeinsti‐
tutter er underlagt de særlige regler for ydelse eller udførelse
af investeringsservice og -aktiviteter, der er foreslået videre‐
ført i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter.
Efter gældende ret er et fondsmæglerselskab defineret i
§ 9, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og skal have
tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Ef‐
ter gældende ret skal et fondsmæglerselskab ikke have tilla‐
delse som pengeinstitut, jf. § 7, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås i § 7, stk. 1, 5. pkt., at virksomheder, der er
omfattet af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, skal have
tilladelse som pengeinstitut.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder,
der er omfattet af definitionen af et kreditinstitut i § 5, stk.
1, nr. 2, litra b, skal have tilladelse som pengeinstitut. Som
konsekvens af den ændrede definition af kreditinstitutter,
skal fondsmæglerselskaber, der omfattes af definitionen, ha‐
ve tilladelse som pengeinstitut. Fondsmæglerselskabet vil
dermed overgå fra at være fonds-mæglerselskab til at være
pengeinstitut.
Finanstilsynet vil samtidig med udstedelsen af pengeinsti‐
tuttilladelsen inddrage virksomhedens fondsmæglertilladel‐
se. Virksomheden kan, når den har fået tilladelse som pen‐
geinstitut, fortsat udøve anden fondsmæglervirksomhed om‐
fattet af bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 7, stk. 1, 3. pkt., i
lov om finansiel virksomhed.
Tidspunktet for ansøgning om pengeinstituttilladelse for
fondsmæglerselskaber, der overskrider en af tærsklerne, re‐
guleres i § 14 i lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter.
Bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at definitio‐
nen af et kreditinstitut i art. 4, stk. 1, nr. 1, i CRR udvides til
at omfatte fondsmæglerselskaber, der overskrider mindst en
af de tærskler, der angives i artikel 4, stk. 1, nr. 1, litra b, i
CRR.
Til nr. 39
§ 8 indeholder tilladelseskrav til realkreditselskaber.
Investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessori‐
ske tjenesteydelser skal fremover fremgå af bilag 1 til lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter, jf. forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 8, stk. 2, 1. pkt. at henvisningerne til
bilag 4 ændres til bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 40
Den gældende § 8 i lov om finansiel virksomhed indehol‐
der regler om realkreditinstitutters tilladelse, ligesom den
gældende lov om finansiel virksomhed indeholder regler
knyttet til ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og
-aktiviteter.
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter viderefører reglerne knyttet til
ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -aktivite‐
ter, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II). Disse bestemmelser skal finde an‐
vendelse på realkreditinstitutter for så vidt angår disses ydel‐
se eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter. De
videreførte krav vedrører bl.a. organisatoriske krav, krav til
produktgodkendelsesprocedurer, provisionsforbud, krav til
uafhængig rådgivning og krav til god skik.
Den foreslåede bestemmelse er indsat som en konsekvens
af, at ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -ak‐
tiviteter fremadrettet vil være reguleret i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 8, stk. 2, 2. pkt., at ved realkreditinstitut‐
ters ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktivi‐
teter omfattet af bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglersel‐
skaber og investerings-service og -aktiviteter finder 28, §
30, stk. 4, §§ 45-48, 67, 94, § 95, stk. 1-5, og 7, §§ 96,
107, 236 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter anvendelse.
Bestemmelsen indebærer, at realkreditinstitutter, som yder
eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, jf. bilag 1,
afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter er underlagt reglerne
609
relateret hertil. Der er tale om 28, § 30, stk. 4, §§ 45-48, 67,
94, § 95, stk. 1-5, og 7, §§ 96, 107, 236 og regler udstedt
i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter, som skal finde
anvendelse.
I medfør af den gældende stk. 2 kan realkreditinstitutter
ikke yde eller udføre andre investerings-service og -aktivite‐
ter end de i bilag 1, afsnit A, nr. 1 og 2, nævnte for så vidt
angår realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer og heraf afledte in‐
strumenter samt de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 5, når investe‐
ringsrådgivningen sker i tilknytning til og som forudsætning
for udførelse af kunders optagelse, indfrielse, refinansiering
eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom.
Henvisningen til bilag 1 skal forstås som en henvisning
til bilag 1 i forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte, at realkredit‐
institutter er underlagt de særlige regler for ydelse eller ud‐
førelse af investeringsservice og -aktiviteter, der er foreslået
videreført i lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter.
Til nr. 41
§ 9 i lov om finansiel virksomhed indeholder tilladelses‐
krav til værdipapirhandlere.
Det følger af § 9 a, at et fondsmæglerselskab, et pengein‐
stitut eller et realkreditinstitut kan udpege en fysisk eller
juridisk person som tilknyttet agent, der kan udføre de akti‐
viteter, der er nævnt i stk. 2, på vegne af fondsmæglerselska‐
bet, pengeinstituttet eller realkreditinstituttet.
Det følger af § 9 b, at en agent tilknyttet et fondsmægler‐
selskab eller et pengeinstitut, jf. stk. 1, der er formidler af,
kan sælge eller rådgive om strukturerede indlån
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber, herunder reglerne om tilladelse til værdipapirhandle‐
re, skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. Investe‐
ringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover være
omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets §§
1-296.
Det foreslås, at §§ 9, 9 a og 9 b ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 42
Den gældende § 10 i lov om finansiel virksomhed inde‐
holder regler om investeringsforvaltningsselskabers tilladel‐
se til at drive virksomhed, ligesom den gældende lov om
finansiel virksomhed indeholder regler knyttet til ydelsen
eller udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter. Stk. 2
fastlægger, at investeringsforvaltningsselskaber kan få tilla‐
delse efter § 9, stk. 1, til at yde eller udføre visse af de i
bilag 4 nævnte investeringsservice og -aktiviteter.
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter har til formål at udskille fonds‐
mæglerselskaber samt de særlige regler, der gælder ved
ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter,
fra lov om finansiel virksomhed, hvorefter fondsmæglersel‐
skaber med undtagelserne i den foreslåede bestemmelse,
ikke længere vil være omfattet af lov om finansiel virksom‐
hed. Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter gennemfører dele af Europa-Par‐
lamentet og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. novem‐
ber 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD). IFD
erstatter sammen med Europa-Parlamentet og Rådets forord‐
ning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæs‐
sige krav til investeringsselskaber (IFR) de eksisterende til‐
synsordninger for fondsmæglerselskaber.
Bestemmelsen foreslås nyaffattet.
Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., at investeringsforvalt‐
ningsselskaber, dersom et fast erhverv eller på et professio‐
nelt grundlag yder eller udfører investeringsservice og -ak‐
tiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og
afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter, skal have tilladelse. De i bilag
1, afsnit A, nr. 4 og 5, nævnte aktiviteter kan ydes eller
udføres med de i bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter nævnte instrumenter. Den
i bilag 1, afsnit A, nr. 10, omhandlede aktivitet kan alene
ydes eller udføres med de i bilag 2, nr. 3, nævnte instrumen‐
ter. Tilladelse til at yde eller udføre aktiviteter som nævnt i
bilag 1, afsnit A, nr. 5 og 10, kan kun meddeles i tilknytning
til tilladelse til den i bilag 1, afsnit A, nr. 4, omhandlede
aktivitet. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 1, som
tilladelsen omfatter.
Det bemærkes, at der for investeringsforvaltningsselska‐
ber ikke er ændringer til den afgrænsning af investeringsser‐
vice og -aktiviteter og afgrænsede finansielle instrumenter,
som kan ydes eller udføres.
Den foreslåede bestemmelse er indsat som en konsekvens
af, at ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -ak‐
tiviteter fremadrettet vil være reguleret i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. I forlæn‐
gelse heraf anses det ikke for hensigtsmæssigt at investe‐
ringsforvaltningsselskaber skal søge om tilladelse i medfør
af § 13 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og -aktiviteter, som erstatter § 9 i lov om finansiel
virksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 6, stk. 3, i Europa-Par‐
lamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in‐
vesteringsinstitutter).
Den foreslåede ændring indebærer, at investeringsforvalt‐
ningsselskaber for at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter i henhold til lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter skal søge om tilladelse i
henhold til § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og
ikke som hidtil i medfør af § 9, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Finanstilsynet giver tilladelse til, at investeringsforvalt‐
610
ningsselskaber kan yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter omfattet af bilag 1 i lov om fondsmæglerselska‐
ber og investerings-service og -aktiviteter, når investerings‐
forvaltningsselskabets organisatoriske og administrative for‐
hold er forsvarlige i forhold til udførelsen af de ansøgte
aktiviteter og instrumenter, jf. det foreslåede stk. 2. Ansøg‐
ningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige
for Finanstilsynets vurdering, herunder oplysninger om or‐
ganisatoriske og administrative forhold. Ansøgningen skal
endvidere indeholde en driftsplan indeholdende oplysninger
om arten af de påtænkte forretninger.
Betingelserne skal være opfyldt, førend investeringsfor‐
valtningsselskaber af Finanstilsynet kan meddeles tilladelse
til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter om‐
fattet af bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 43
Den gældende § 10 i lov om finansiel virksomhed in‐
deholder regler om investeringsforvaltningsselskabers tilla‐
delse, ligesom den gældende lov om finansiel virksomhed
indeholder regler knyttet til ydelsen eller udførelsen af inve‐
steringsservice og -aktiviteter.
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter viderefører reglerne knyttet til
ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -aktivite‐
ter, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II). Disse bestemmelser skal finde an‐
vendelse på investeringsforvaltningsselskaber for så vidt an‐
går disses ydelse eller udførelse af investeringsservice og -
aktiviteter. De videreførte krav vedrører bl.a. organisatoriske
krav, krav til produktgodkendelsesprocedurer, provisionsfor‐
bud, krav til uafhængig rådgivning og krav til god skik.
Den foreslåede bestemmelse er indsat som en konsekvens
af, at ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -ak‐
tiviteter fremadrettet vil være reguleret i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at ved investeringsforvaltnings‐
selskabers ydelse eller udførelse af investeringsservice og
-aktiviteter i henhold til bilag 1, afsnit A, i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fin‐
der 28, § 30, stk. 4, §§ 45-48, 67, 94, § 95, stk. 1-5, og 7,
§§ 96, 107, 236 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel
22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter anvendelse.
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte, at investe‐
ringsforvaltningsselskaber er underlagt de særlige regler for
ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter,
der er foreslået videreført i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
De gældende stk. 3-6, bliver herefter til stk. 4-7.
Til nr. 44
§ 11 indeholder regler om at man skal have tilladelse som
forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab.
Det foreslås i § 11, stk. 3 og 7, at ændre henvisningen til §
5.
Til nr. 45
§ 12 indeholder regler om at forskellige finansielle virk‐
somheder skal være aktieselskaber.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforsla‐
gets §§ 1-x.
Det foreslås i § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 13, stk. 2, at »,
fondsmæglerselskaber« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 46
§ 13 indeholder regler om at aktiekapitalen i finansielle
virksomheder skal indbetales fuldt ud.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 13, stk. 6, at »og for fondsmæglerselska‐
ber, som alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gældsforhold
til deres kunder,« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 47-48 (§ 13 a i lov om finansiel virksomhed)
§ 13 a indeholder regler om at §§ 110, 286, 306 og 318
i selskabsloven ikke finder anvendelse på pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. Inve‐
steringsselskaber vil fremover være omfattet af forslaget om
en ny lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter.
Det foreslås i § 13 a, 1. pkt., at », realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber« ændres til »og realkreditinstitutter«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at § 13 a, 2. pkt., ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 49-54
§ 14 omhandler hvornår Finanstilsynet giver tilladelse.
§ 14 a omhandler hvornår Finanstilsynet giver tilladelse til
et broinstitut.
Reguleringen af investeringsselskaber skal udskilles fra
611
lov om finansiel virksomhed. Investeringsselskaber og
fondsmæglerselskaber vil fremover være omfattet af forsla‐
get om en ny lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 1, at henvisningen til § 9 i
udgår.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 5, at ændre henvisningen til
§ 5.
Det foreslås i § 14, stk. 6, 1. pkt., at henvisningen til § 9
udgår.
Det foreslås desuden i stk. 7, at », et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab« ændres til »eller et realkreditinsti‐
tut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., at henvisningen
til § 9 udgår.
Til nr. 55
§ 16 omhandler at finanstilsynet kan give tilladelse til at
udføre tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 16, at », fondsmæglerselskaber« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 56
Ifølge § 17 fastsætter Finanstilsynet regler om, hvilke
instrumenter og kontrakter finansielle virksomheder med
tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 9, stk. 1, kan udføre
tjenesteydelser med.
Det foreslås i § 17, at henvisningen til § 9 udgår.
Til nr. 57-58
§ 26 indeholder regler om, at pengeinstitutter, realkreditin‐
stitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber kan
drive anden virksomhed, hvis de nævnte betingelser i be‐
stemmelsen er opfyldt.
§ 355 definerer partsbegrebet i loven.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 26, stk. 1, at », fondsmæglerselskaber« og
henvisningen til § 9 udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 26, stk. 2, og § 355, stk. 2, nr. 7, at
henvisningen til § 9 udgår.
Til nr. 59
Overskriften før § 27 omhandler regler for fondsmægler‐
selskaber vedrørende dattervirksomheder.
§ 27 indeholder regler om at fondsmæglerselskaber ik‐
ke må have dattervirksomheder, medmindre disse er fonds‐
mæglerselskaber.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at overskriften før § 27 og § 27 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 60-67
§ 30 indeholder regler om tilladelse til udenlandske virk‐
somheder etableret inden for EU om udøvelse af virksom‐
hed gennem en filial i Danmark.
§ 31 indeholder regler om tilladelse til udenlandske virk‐
somheder etableret inden for EU om udøvelse grænseover‐
skridende virksomhed i Danmark.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 1, 2.
pkt., at henvisningen til bilag 4 ændres til bilag 1 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 30, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, nr. 5, at »og
investeringsselskaber« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 30, stk. 3, at ændre henvisningen til § 5.
Det foreslås i § 30 stk. 3, nr. 2, og § 31, stk. 3, nr. 2, at
henvisningen til bilag 4 til bilag 1 i lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 30, stk. 5, at »eller et investeringsselska‐
ber« udgår, og at »eller investeringsselskabets« udgår af stk.
5, nr. 2.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 30, stk. 7, at ændre henvisningen til § 5,
og at »investeringsselskabets eller et« udgår.
Det foreslås i § 31, stk. 1, 4. pkt., at »eller et investerings‐
selskab« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 31, stk. 4, at henvisningen til § 9 udgår.
Til nr. 68
612
Overskriften før § 33 omhandler særlige regler for uden‐
landske kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at »og investeringsselskaber« udgår af over‐
skriften før § 33.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 69-72
§ 33 indeholder regler om tilladelse til udenlandske kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber etableret uden for EU
om udøvelse af grænseoverskridende virksomhed i Danmark
gennem en filial i Danmark.
§ 33 a indeholder regler om tilladelse til udenlandske
kreditinstitutter og investeringsselskaber etableret uden for
EU om udøvelse virksomhed gennem en filial i Danmark.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 33, stk. 1, at »og investeringsselskab«
udgår, og at »eller et investeringsselskab« udgår af stk. 2, og
»og investeringsselskabet« udgår af stk. 4.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 33, stk. 1 og 2, og § 33 a, stk. 1, at
henvisningen til accessoriske tjenesteydelser ændres.
Det foreslås i § 33 a, stk. 1, og 2, at »eller investeringssel‐
skab« udgår, og i stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 1, 2 og 5, at
»eller investeringsselskabs« udgår, og at »eller investerings‐
selskab« udgår af nr. 6.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at henvisningerne til »§§ 43, 46 a, 46 b og
71, § 72, stk. 1, 2 og 6, og § 77 e« ændres til: »§§ 443-45,
47, 48, 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, §§ 96, 108,«.
Til nr. 73
§ 38 indeholder regler om danske finansielle virksomhe‐
ders og visse finansieringsinstitutters virksomhed i udlandet.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 38, stk. 1, nr. 6, at »fondsmæglerselska‐
ber,« udgår, og i stk. 2, at »Et fondsmæglerselskab, et penge‐
institut« ændres til: »Et pengeinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 74
§ 38 indeholder regler om danske finansielle virksomhe‐
ders og visse finansieringsinstitutters virksomhed i udlandet.
§ 355 indeholder regler om hvornår man anses som part i
en sag hvor finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørel‐
se.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 6, at
», fondsmæglerselskab« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 75
§ 38 indeholder regler om danske finansielle virksomhe‐
ders og visse finansieringsinstitutters virksomhed i udlan‐
det. § 343 indeholder regler om CO2 -kvoteudbydere.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 38, stk. 4, 2. pkt., at »og fondsmæglersel‐
skaber« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 76
§ 39 indeholder regler for finansielle virksomheder, der
ønsker at udøve grænseoverskridende tjenesteydelser i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Reguleringen af fondsmæglerselskaber skal udskilles fra
lov om finansiel virksomhed. Fondsmæglerselskaber vil
fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 39, stk. 1, 3. pkt., at »Fondsmæglersel‐
skab, pengeinstitutter« ændres til »Pengeinstitutter«, i stk. 2,
6. pkt., at »et fondsmæglerselskab,« udgår, og i stk. 3, at »et
fondsmæglerselskab« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 77
§ 43 indeholder regler vedrørende bl.a. kompetencekrav
for ansatte i fondsmæglerselskaber og investeringsselskaber.
Reguleringen af fondsmæglerselskaber og investerings‐
selskaber skal udskilles fra lov om finansiel virksom‐
hed. Fondsmæglerselskaber vil fremover være omfattet af
613
forslaget om en ny lov om fondsmæglerselskaber og inve‐
steringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 43, stk. 4, 1. pkt., at » fondsmæglerselska‐
ber,« og »og investeringsselskaber samt tilknyttede agenter
omfattet af § 9 a, der yder rådgivning om finansielle instru‐
menter « udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 78
Overskriften før § 46 a lyder således: ”Særlige regler for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
og investeringsforvaltningsselskaber”.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at », fondsmæglerselskaber« udgår af over‐
skriften før § 46 a.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 79
§§ 46 a og 46 b fastsætter regler for investeringsrådgiv‐
ning på uafhængigt grundlag.
Det foreslås, at § 46 a og 46 b ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 80
Det fremgår af § 54, stk. 1, at når investeringsforvalt‐
ningsselskaber udfører porteføljepleje for UCITS, herunder
formidler værdipapirer for disse, er de pågældende UCITS
omfattet af den samme beskyttelse som kunder efter § 72.
Det foreslås, at henvisningen til § 72 ændres til § 95 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter i § 54, stk. 1.
Til nr. 81
§ 67 indeholder regler for indkaldelse til generalforsam‐
ling finansielle virksomheder.
§ 80 b indeholder bl.a. regler for hvilke opgaver risikoud‐
valget i visse fondsmæglerselskaber I skal udføre.
§ 177 b indeholder regler for reaktioner over for dattersel‐
skaber, hvor Finanstilsynet ikke er konsoliderende myndig‐
hed for koncernen, som datterselskabet er en del af.
§ 264 a indeholder regler for situationer, hvor der er
hindringer for afvikling af en virksomhed, som følge af at
bl.a. fondsmæglerselskaber I besidder nedskrivningsegnede
forpligtelser i virksomheden.
§ 272 indeholder regler for nedskrivning og konvertering
af hybride kapitalinstrumenter, som opfylder nogle nærmere
bestemte krav i kapitalkravsforordningen.
§ 355 indeholder regler for, hvem der anses som part i
relation til afgørelser truffet af Finanstilsynet.
Begrebet ”fondsmæglerselskaber I” udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås tre steder i § 67, stk. 3, og i § 80 b, stk. 3, nr.
3, § 177 b, stk. 2, 2. pkt., § 264 a, stk. 1 og 2, og to steder i §
355, stk. 2, nr. 10, at », realkreditinstituttet eller fondsmæg‐
ler-selskabet I« ændres til »eller realkreditinstituttet«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 82
§ 71, stk. 2, fastsætter krav om effektive procedurer for
godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige
ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt
distribution af disse.
Det foreslås, at § 71, stk. 2, ophæves, hvorefter stk. 3
bliver stk. 2
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 83
§ 71 a indeholder bl.a. regler om fondsmæglerselskaber
I´s pligt til at udarbejde og vedligeholde en genopretnings‐
plan.
Begrebet ”fondsmæglerselskaber I” udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 71 a, at », et realkreditinstitut og et fonds‐
mæglerselskab« ændres til »og et realkreditinstitut«.
Til nr. 84 og 85
Det følger af § 71 b, i lov om finansiel virksomhed, at I
koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende
i Danmark, og hvor modervirksomheden er et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller en finan‐
siel holdingvirksomhed, skal modervirksomheden udarbejde
og vedligeholde908 en koncerngenopretningsplan.
Det følger af § 313, i lov om finansiel virksomhed, at
medlemmer af ledelsen i et systemisk vigtigt finansielt insti‐
tut alene må besidde en nærmere bestemt kombination af
bestyrelses- og direktørposter i andre virksomheder.
Begrebet ”fondsmæglerselskaber I” udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmægler-selskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 71 b, stk. 1, 1. pkt., og § 313, stk. 1, at »,
fondsmæglerselskab I« udgår. i
614
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 71 b, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, at », et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« ændres til
»eller et realkreditinstitut «.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 86
§ 72 fastlægger de overordnede og generelle krav, der
stilles til organisationen og indretningen af virksomheden
som værdipapirhandler.
Det foreslås, at § 72 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 87
§ 72 a indeholder regler om finansielle virksomheders
outsourcing af processer, en tjenesteydelser eller aktiviteter,
som virksomheden ellers selv ville udføre, til en leverandør.
Reguleringen af fondsmæglerselskaber skal udskilles fra
lov om finansiel virksomhed. Fondsmægler-selskaber vil
fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 72 a, stk. 1, at », fondsmæglerselskaber«
udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 88
Ifølge § 75 skal en finansielle virksomhed skal straks
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af af‐
gørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte
drift.
Det følger af § 225, at opfylder et pengeinstitut, real‐
kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt‐
ningsselskab ikke nogle nærmere bestemte kapitalkrav i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og lov om finansiel virksomhed og
har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage
tilladelsen.
Det foreslås i § 75, stk. 3, og § 225. stk. 1, at henvisningen
til § 125, stk. 2 udgår.
Til nr. 89 og 90
§ 77 a indeholder krav til pengeinstitutters, realkreditinsti‐
tutters, fondsmæglerselskabers, investeringsforvaltningssel‐
skabers og finansielle holdingvirksomheders aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Begrebet ”fondsmæglerselskaber I” udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 77 a, stk. 1, nr. 6, at henvisningen til §
125, stk. 1-3, udgår.
Det foreslås desuden, at henvisningen til bilag 4 ændres.
Det foreslås desuden, at i stk. 1, nr. 6, at »§ 125, stk. 1-3,«
udgår, i stk. 2 at », fondsmæglerselskaber« udgår, og i stk. 3,
4 og 5, at », fondsmæglerselskabet« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 77 a, stk. 6, 1.pkt., at », fondsmæglersel‐
skabet« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås desuden i§ 77 a, stk. 6, 1. pkt., at henvisnin‐
gen til § 5 ændres.
Til nr. 91
§ 77 b indeholder regler om pengeinstitutters, realkreditin‐
stitutters, fondsmæglerselskabers, investeringsforvaltnings‐
selskabers og finansielle holdingvirksomheders, der mod‐
tager statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte,1037
herunder statsligt kapitalindskud, eller datterselskaber af Fi‐
nansiel Stabilitet, aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
§ 77 c indeholder regler om aflønningsudvalg pengein‐
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe‐
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe‐
der.
Reguleringen af fondsmæglerselskaber skal udskilles fra
lov om finansiel virksomhed. Fondsmægler-selskaber vil
fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 77 b, stk. 1, og § 77 c, stk. 1, at »,
fondsmæglerselskaber« udgår.
Til nr. 92
§ 77 d indeholder krav til pengeinstitutters, realkreditinsti‐
tutters, fondsmæglerselskabers, investeringsforvaltningssel‐
skabers og finansielle holdingvirksomheders lønpolitik.
Reguleringen af fondsmæglerselskaber skal udskilles fra
lov om finansiel virksomhed. Fondsmægler-selskaber vil
fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 77 d, stk. 1, stk. 3 og stk. 4, at », et fonds‐
mæglerselskab« udgår, og i stk. 4 », fondsmæglerselskaber«
udgår.
Til nr. 93
§ 77 e indeholder regler om, at finansielle virksomheder,
der er værdipapirhandlere, samt investeringsforvaltningssel‐
skaber, der har tilladelse som værdipapirhandler, skal sikre,
at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med
615
virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste
interesse.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber, herunder regler om tilladelse som værdipapirhandler,
skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. Investerings‐
selskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover være om‐
fattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at § 77 e ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 94 og 95
Ifølge § 77 g, må de variable løndele til et medlem af be‐
styrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et realkreditin‐
stitut, et fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut,
der ikke er beliggende i Danmark, højst udgøre 100 pct.
af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusive
pension.
§ 80 b indeholder krav til pengeinstitutters, realkreditinsti‐
tutters og fondsmæglerselskaber I’s risikoudvalg.
Ifølge § 80 c, skal en finansiel virksomhed, der har en
hjemmeside, offentliggøre oplysninger om, hvordan virk‐
somheden lever op til kravene i § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 4,
§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a, stk. 1-6, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c
og § 80 a, stk. 1, og stk. 3, nr. 3 i det omfang de pågældende
krav finder anvendelse på virksomheden.
Ifølge § 245 a, skal et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I have effektive sagsgange og
systemer, der sikrer, at virksomheden inden for 24 timer
kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger
umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering
af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende.
Ifølge § 259 skal Finanstilsynet udarbejde, vedtage og
vedligeholde en afviklingsplan for et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut og et fondsmæglerselskab I.
Ifølge § 261 a kan fastsætte nærmere regler om, at et
pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab
I skal udarbejde et register over finansielle kontrakter, som
virksomheden har indgået.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 77 g, stk. 2, § 80 b, stk. 1, § 80 c, stk. 2, §
245 a, stk. 1 og 2, § 259, stk. 1, 1. pkt., og § 261 a, at », et
realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I« ændres til »og
et realkreditinstitut«.
Det foreslås i § 77 g, stk. 1,, at »et fondsmæglerselskab I«
udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 96 og 97
§ 77 h indeholder erhvervsministerens bemyndigelser til
at fastsætte regler vedrørende aflønning
Ifølge § 344 d udfører Finanstilsynet opgaver relateret til
afviklingsplanlægning og nedskrivning og konvertering af
kapitalinstrumenter nedskrivningsegnede forpligtelser med
en passende operationel uafhængighed af Finanstilsynets til‐
syn med pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg‐
lerselskaber I.
Ifølge § 347 e kan Finanstilsynet stille yderligere oplys‐
ningskrav til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds‐
mæglerselskaber I.
§ 354, stk. 6, indeholder undtagelser til Finanstilsynets
ansattes tavshedspligt.
Det foreslås i § 77 h, stk. 1, 2 og 3, at », fondsmæglersel‐
skaber« udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 77 h, stk. 4, § 344 d, § 347 e og § 354, stk.
6, nr. 42, at », realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
I« ændres til »og realkreditinstitutter«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 98
§ 80 a regulerer bl.a. hvornår visse fondsmæglerselskaber
har pligt til at nedsætte et reguleringsudvalg.
Reguleringen af fondsmæglerselskaber skal udskilles fra
lov om finansiel virksomhed. Fondsmægler-selskaber vil
fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 80 a, stk. 1, at », et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab« ændres til »og et realkreditinstitut«,
og i stk. 2 og 6 at », realkreditinstitut eller fondsmæglersel‐
skab« ændres til »eller realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 99
§ 80 b regulerer bl.a. hvornår visse fondsmæglerselskaber
I har pligt til at nedsætte et risikoudvalg.
Ifølge § 175 f skal et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I udpege et fælles mellemliggende mo‐
derselskab inden for Den Europæiske Union i nogle nærme‐
re bestemte situationer.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 80 b, stk. 2, § 175 f, stk. 1, og § 354, stk.
6, nr. 11, 1. pkt., at », realkreditinstitut eller fondsmæglersel‐
skab I« ændres til »eller realkreditinstitut«.
616
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 100
§ 98 indeholder særlige regler for investeringsforvalt‐
ningsselskaber.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., at
henvisningen til bilag 4 ændres.
Til nr. 101
§ 106 c, stk. 1, nr. 1, litra c, regulerer hvornår, en dansk
UCITS’ aktiver skal overdrages til depotselskabet til opbe‐
varing.
Det foreslås, at henvisningen til § 72 ændres til § 95 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter i § 106 c, stk. 1, nr. 1, litra c.
Til nr. 102
§ 125 indeholder regler om et fondsmæglerselskab I’s
kapitalgrundlag.
Begrebet ”fondsmæglerselskaber I” udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at § 125 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 103
§ 125 a regulerer bl.a. hvornår visse fondsmæglerselska‐
ber I skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav.
§ 125 b indeholder regler vedrørende bl.a. visse fonds‐
mæglerselskaber I´s opfyldelse af gearingsgradbufferkrav og
kapitalbufferkrav.
§ 125 f indeholder regler om kontracykliske buffersatser.
Begrebet ”fondsmæglerselskaber I” udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 125 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1, og § 125
f, stk. 9, at », et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab
I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,«
ændres til »og et realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 104 og 105
Det følger af § 125 a i lov om finansiel virksomhed, at
fondsmæglerselskaber I skal opfylde et kombineret kapital‐
bufferkrav.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at § 125 a, stk. 2, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 125 a, stk. 8, nr. 2, der bliver stk. 7, nr. 2,
at henvisningen til § 125, stk. 2 og 3, udgår.
Til nr. 106
§ 125 b indeholder regler vedrørende bl.a. visse fonds‐
mæglerselskaber I´s opfyldelse af gearingsgradbufferkrav og
kapitalbufferkrav.
§ 308 indeholder regler om udpegning af systemisk vigti‐
ge finansielle institutter (SIFI) i Danmark.
§ 309 indeholder bl.a. regler vedrørende opfyldelse af SI‐
FI-bufferkravene for fondsmæglerselskaber I, der er udpeget
som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI).
Begrebet ”fondsmæglerselskaber I” udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 125 b, stk. 3, § 308, stk. 2, og § 309,
stk. 1, at », et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab
I, hvis fondsmæglerselskabet har tilladelse til at udøve de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6«
ændres til »og et realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 107-113
§ 125 c regulerer bl.a. hvornår visse fondsmæglerselska‐
ber I, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav
eller gearingsgradbufferkravet har pligt til at udarbejde en
kapitalbevaringsplan.
Ifølge § 125 d, skal en virksomhed, som ikke opfylder
det kombinerede kapitalbufferkrav, hvis den skal foretage
handlinger omfattet af § 125 b, stk. stk. 3, nr. 1-3, give
Finanstilsynet nogle nærmere bestemte oplysninger.
Ifølge § 125 e finder §§ 125 a-c anvendelse på en dansk
koncern eller delkoncern, hvori bl.a. visse fondsmæglersel‐
skaber I indgår.
§ 125 f indeholder regler om kontracykliske buffersatser.
§ 125 h indeholder regler om fastsættelse af en systemisk
buffersats.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
617
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 125 c, stk. 1, og § 125 d, stk. 1, at
», et realkreditinstitut og et fondsmægler-selskab I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der
er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« ændres til »og et
realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 125 d, stk. 2, 1. pkt., at », et realkredit‐
institut eller et fonds-mæglerselskab I, hvis fondsmæglersel‐
skabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6,« ændres til »eller et realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 125 d, stk. 2, 2. pkt., og § 125 e, stk. 1,
2. pkt., at i », realkreditinstitut eller fondsmægler-selskab I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« ændres til »eller
realkreditinstitut«.
Det forslås i § 125 e, stk. 1, 1. pkt., at », et realkreditinsti‐
tut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselska‐
bet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6« ændres til »eller et realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og
4. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, og § 125 h, stk. 2, 1. pkt.,
at », realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der
er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« ændres til »og
realkreditinstitutter«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1., 2. og
4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, ændres »§ 125
a, stk. 4« til »§ 125 a, stk. 3«.
Det foreslås i § 125 f, stk. 6, 1. pkt., at », realkreditinstitut‐
ters og fondsmæglerselskaber I’s, hvis fondsmæglerselska‐
bet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6,« ændres til »og realkreditinstitutters«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 114
§ 125 h indeholder regler om fastsættelse af en systemisk
buffersats.
§ 308 indeholder regler om udpegning af systemisk vigti‐
ge finansielle institutter (SIFI) i Danmark.
Det foreslås i 125 h, stk. 1, 2. pkt., og § 308, stk. 1, 2.
pkt., », realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der
er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6« ændres til »og
realkreditinstitutter«.
Til nr. 115
§ 125 h indeholder regler om fastsættelse af en systemisk
buffersats.
Det foreslås at i § 125 h, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt.,
og stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125 a, stk. 7« til »§ 125 a,
stk. 6«.
Til nr. 116
Det følger af § 126 a, at et investeringsforvaltningssel‐
skabs bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har et
tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedu‐
rer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og
opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og
fordeling, som er passende til at dække selskabets risici.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i at i § 126 a, stk. 2, nr. 1 ændres henvisnin‐
gen til bilag 5.
Til nr. 117
§ 128 indeholder regler for fastsættelse af regler for op‐
gørelsen af kapitalgrundlaget for bl.a. visse fondsmæglersel‐
skaber I og fondsmæglerselskaber.
§ 142 indeholder regler om, at Finanstilsynet kan fastsætte
regler for opgørelse af den samlede risikoeksponering for
den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen.
§ 143 indeholder bemyndigelser til, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler for bl.a. fondsmæglerselskabers
oplysningsforpligtelse over for kunder om deres rating
Det foreslås, at i § 128, stk. 3, i § 142 og i § 143, stk. 1, nr.
3 og 6, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 170, stk. 1, 2, 4 og 5« til
»§ 170, stk. 1, 4 og 5«.
Til nr. 118
§ 128 indeholder regler for fastsættelse af regler for op‐
gørelsen af kapitalgrundlaget for bl.a. visse fondsmæglersel‐
skaber I og fondsmæglerselskaber.
Begrebet ”fondsmæglerselskaber I” udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås at i § 128 stk. 3, udgår », og for fondsmæg‐
lerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice
i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke
opbevarer kundemidler eller værdipapirer for kunder«, og i
stk. 4 ændres », realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I
og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4,« til »og
realkreditinstitutter«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
618
Til nr. 119-121
§ 143 indeholder bemyndigelser til, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler for bl.a. fondsmæglerselskabers
oplysningsforpligtelse over for kunder om deres rating
§ 174 indeholder regler for koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er en investeringsforvaltnings‐
holdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås at i § 143, stk. 1, nr. 3, udgår »for fondsmæg‐
lerselskaber, der alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler
eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,«, og i stk. 2
udgår », fondsmæglerselskabers«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås at i § 143, stk. 1, nr. 3, og § 174, stk. 2 og 3,
ændres »§ 170, stk. 3« til: »§ 170, stk. 2«.
Det foreslås, at i § 143, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 170, stk. 3
og 4« til: »§ 170, stk. 2 og 3«.
Til nr. 122
Overskriften før § 146 lyder således ”Regler for penge-
og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber og inve‐
steringsforvaltningsselskaber om midlernes anbringelse og
likviditet”
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i overskriften før § 146 udgår »fondsmæg‐
lerselskaber og«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 123-124
§ 146 regulerer i hvilket omfang bl.a. fondsmæglerselska‐
ber må eje kapitalandele i andre virksomheder.
§ 147 regulerer i hvilket omfang bl.a. fondsmæglerselska‐
ber må eje fast ejendom eller have kapitalandele i ejendoms‐
selskaber.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 146, stk. 1, udgår », fondsmæglersel‐
skabers«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås § 147, stk. 1, 1. pkt. udgår », fondsmæglersel‐
skaber« og i 3. pkt. udgår », et fondsmæglerselskab«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 125
Overskriften før § 156 lyder således ”Særlige regler for
fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
om midlernes anbringelse og likviditet”.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås at i overskriften før § 156 udgår »fondsmæg‐
lerselskaber og«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 126
Det følger af § 156, at Finanstilsynet kan fastsætte et
specifikt likviditetskrav for et fondsmæglerselskab I eller en
gruppe af fondsmæglerselskaber I med lignende risikoprofi‐
ler.
Det følger af § 157, at fondsmæglerselskaber, der ikke har
tilladelse til at udføre handler for egen regning, jf. bilag 4,
afsnit A, nr. 3, kan placere selskabets kapitalgrundlag i de i
bilag 5 nævnte instrumenter.
Begrebet ”fondsmæglerselskaber I” udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås at § 156, § 157, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Nr. 127-130
§ 170 indeholder regler for kapitalgrundlag for koncerner.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås at § 170, stk. 2, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 170 stk. 4, der bliver stk. 3 ændres
»Stk. 1-3« til »Stk.1 og 2«.
Det foreslås, at i § 170, stk. 5, pkt. 1 der bliver stk. 4,
1. pkt., udgår », fondsmægler-« og i stk. 5, 2. pkt., udgår
»fondsmægler- og«.
619
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Begrebet ”fondsmæglerselskaber I” udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivite‐
ter. Visse fondsmæglersselskaber skal dog stadigt behandles
som kreditinstitutter.
Det foreslås, at i § 170, stk. 5, 2. pkt., ændres » et fonds‐
mæglerselskab I« til »fondsmæglerselskab, der er omfattet
af artikel 4, stk. 1, nr. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter, herunder som følge af en afgørelse
truffet i medfør af § 230 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.«
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 131
§ 173 i lov om finansiel virksomhed indeholder nærmere
regler for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed
i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler‐
holdingvirksomhed.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at § 173 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 132
Det følger af § 175 a, stk. 1, at koncerner, hvor den øver‐
ste modervirksomhed i Danmark er en finansiel holdingvirk‐
somhed eller en finansiel virksomhed, eller hvor modervirk‐
somheden er en forsikringsholdingvirksomhed, skal én gang
årligt indberette alle eksponeringer, jf. § 5, stk. 1, nr. 18, der
udgør mere end 10 pct. af koncernens kapitalgrundlag.
Det foreslås, at henvisningen til § 5 i § 175 a, stk. 1,
ændres.
Til nr. 133
§§ 175 b og 175 c indeholder ærlige regler om koncer‐
nsolvens og koncerntilsyn for gruppe 1-forsikringsselskaber
m.v.
Det foreslås, at henvisningen til § 5 i § 175 b, stk. 1, 1.
pkt., og § 175 c, stk. 1, 2. pkt., ændres.
Til nr. 134
Efter den gældende bestemmelse i § 175 f, stk. 1, nr. 2,
skal et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel‐
skab I udpege et fælles mellemliggende moderselskab, hvis
tredjelandskoncernen bl.a. har to eller flere pengeinstitutter,
realkreditinstitutter eller investeringsselskaber beliggende
inden for Den Europæiske Union eller i et land, Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område. Bestemmel‐
sen henviser til tredjelandskoncerner, der har to eller flere
pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller investeringsselska‐
ber beliggende i EU. Hermed menes datterselskaber med
pengeinstitut- eller investeringsselskabstilladelse, herunder
filialer af datterselskaber inden for EU. Behovet for ét fælles
mellemliggende moderselskab vil ikke være tilstede i de til‐
fælde, hvor en tredjelandskoncern alene har ét datterselskab
inden for EU, idet de kompetente afviklingsmyndigheder
altid vil have en og samme indgangsvinkel.
Det foreslås i § 175 f, stk. 1, nr. 2, at ændre investerings‐
selskaber til fondsmæglerselskaber.
Ændringen præciserer, at danske fondsmæglerselskaber
skal inkluderes i optællingen af koncernen selskaber, der er
beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller
i et EØS-land. Udenlandske fondsmæglerselskaber, kaldet
investeringsselskaber, beliggende inden for EU eller et EØS-
land er fortsat omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at
et pengeinstitut eller realkreditinstitut skal medregne fonds‐
mæglerselskaber og investeringsselskaber ved opgørelse af,
hvorvidt tredjelandskoncernen falder ind under grænsen for
kravet om udpegning af ét fælles mellemliggende modersel‐
skab.
Til nr. 135
Efter den gældende § 175 f, stk. 4, kan et investerings‐
selskab udpeges som fælles mellemliggende moderselskab,
hvis det mellemliggende moderselskab er udpeget efter be‐
stemmelsens stk. 2, nr. 1, eller hvis ingen af de omfattede
virksomheder har tilladelse som pengeinstitut eller realkre‐
ditinstitut.
Bestemmelsen foreslås nyaffattet.
Det foreslås i § 175, stk. 4, at et fondsmæglerselskab
eller et investeringsselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag
1, afsnit A, nr. 3 eller 6, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, kan udpeges som mel‐
lemliggende moderselskab, hvis det mellemliggende moder‐
selskab er udpeget efter stk. 2, nr. 1.
Med den foreslåede ændring udgår det gældende nr. 1, da
§ 175 f, stk. 1, foreslås ændret til kun at finde anvendelse på
pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Tredjelandskoncer‐
ner, hvor ingen af de omfattede virksomheder har tilladelse
som pengeinstitut eller realkreditinstitut, dvs. udelukkende
består af fondsmæglerselskaber eller investeringsselskaber,
vil i stedet skulle udpege ét fælles mellemliggende moder‐
selskab efter reglerne herom i lov om fondsmæglerselskaber
og in-vesteringsservice og -aktiviteter.
Ændringen medfører, at det mellemliggende moderselskab
kan være et fondsmæglerselskab eller investeringsselskab,
hvis det er udpeget efter stk. 2, nr. 1. Der er ikke tilsigtet
ændringer i forhold til det gældende stk. 4, nr. 2. Den fore‐
slåede bestemmelse præciserer dog, at det mellemliggende
moderselskab kan være et dansk fondsmæglerselskab eller
et udenlandsk investeringsselskab.
620
Betingelsen om, at det mellemliggende moderselskab er
udpeget efter stk. 2, nr. 1, indebærer, at i de tilfælde, hvor
Finanstilsynet kan tillade udpegelse af to mellemliggende
moderselskaber, fordi det konstateres, at etableringen af ét
fælles moderselskab vil være uforenelig med et obligatorisk
krav om adskillelse af aktiviteter i hjemlandet, hvor det
øverste moderselskab i tredjelandskoncernen har sit hoved‐
kontor, kan det ene af to mellemliggende moderselskaber
kan være et fondsmæglerselskab eller investeringsselskab,
hvis det skal være oprettet i forbindelse med investeringsak‐
tiviteter. Den foreslåede bestemmelse omfatter henholdsvis
fondsmæglerselskaber og investeringsselskaber for at tyde‐
liggøre, at udenlandske investeringsselskaber omfattes af
bestemmelsen. Fondsmæglerselskabet eller investeringssel‐
skabet skal være meddelt tilladelse i medfør af artikel 5, stk.
1, i direktiv 2014/65/EU (MiFID II).
Betingelsen om, at fondsmæglerselskabet eller investe‐
ringsselskabet har tilladelse til at yde eller udføre investe‐
ringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr.
3 eller 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og -aktiviteter medfører, at det kun er fondsmægler-sel‐
skaber og investeringsselskaber, der er omfattet af direktiv
2014/59/EU (BRRD), der kan udpeges som mellemliggende
moderselskab.
Til nr. 136
Det foreslås i § 175 g, stk. 14, at indføre en ny bestemmel‐
se i lov om finansiel virksomhed, som fremadrettet betyder,
at en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed undtages
fra § 175 g, og derfor ikke er omfattet af krav om godken‐
delse af Finanstilsynet og den konsoliderende tilsyns-myn‐
dighed, hvor denne er forskellig fra Finanstilsynet.
Dette indebærer, at en investeringsforvaltningsholding‐
virksomhed, hvorved forstås en moder-virksomhed, hvor
virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje
kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter
eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hoved-virk‐
somhed er at drive investeringsforvaltningsvirksomhed, jf. §
5, stk. 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed, ikke længere
vil være omfattet krav om godkendelse af Finanstilsynet
og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor denne er for‐
skellig fra Finanstilsynet.
Ændringen skal ses i lyset af den nye lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, hvorefter
regler for fondsmæglerselskaber og investeringsvirksomhe‐
der flyttes fra lov om finansiel virksomhed, over i den nye
lov
Regler for investeringsforvaltningsholdingvirksomheder
vil også blive flyttet fra lov om finansiel virksomhed til lov
for investeringsforeninger. Det konsoliderede tilsyn med in‐
vesteringsforvaltningsholdingvirksomheder vil således også
fremadrettet ske med udgangspunkt i lov om investerings‐
foreninger.
Det bemærkes i den forbindelse i forhold til krav om
godkendelse i medfør af § 175, i lov om finansiel virksom‐
hed som følge af implementering af CRD V, at finansielle
holdingvirksomheder, der allerede eksisterer den 27. juni
2019, kan vente med at ansøge om godkendelse i henhold
til § 175 g senest den 28. juni 2021, jf. CRD V artikel 159
a. Dermed vil investeringsforvaltningsholdingvirksomheder
i praksis ikke nå at have været omfattet af bestemmelsen,
inden den foreslåede lovændring træder i kraft.
Ændringen er med til at sikre, at der sker en direktivnær
implementering af artikel 21 b, i CRDV i dansk lov, da den
sikrer, at investeringsforvaltningsholdingvirksomheder ikke
er omfattet af et godkendelseskrav i overensstemmelse med
CRDV.
Til nr. 137
§ 176 indeholder regler om foretagelse af pro rata-konsoli‐
dering i visse nærmere angivne koncernforhold, hvori bl.a.
et fondsmæglerselskab indgår.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 176, stk. 1, udgår »et fondsmæglersel‐
skab,« og i stk. 2 udgår »fondsmæglerselskabets,«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 138-139
§ 176 indeholder regler om foretagelse af pro rata-konsoli‐
dering i visse nærmere angivne koncernforhold, hvori bl.a.
et fondsmæglerselskab indgår.
§ 177 indeholder regler vedrørende konsolidering.
Det følger af § 178, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan
undtage fra kravene i § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174
Det foreslås, at i § 176, stk. 1 og 2, § 177 , stk. 1, 1. pkt.,
og § 178 ændres »§ 170, § 173, stk. 2-5, og § 174« til »§§
170 og 174«.
Det foreslås, at i § 177, stk. 2, udgår »fondsmæglerhol‐
dingvirksomhed eller«.
Til nr. 140
§ 177 a indeholder regler om koncerner.
§ 182 b indeholder om koncernintern finansiel støttet.
§ 224 a indeholder regler om hvornår et pengeinstitut, et
realkreditinstitut og et fondsmæglerskab anses for nødliden‐
de.
§ 260 indeholder regler om en koncernafviklingsplan.
§ 266 indeholder regler om nedskrivningsegnede passiver.
§ 271 indeholder regler om afviklingskollegier.
§ 274 indeholder regler om at indgået kontrakter kan gø‐
res til genstand for Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet.
§ 376 indeholder regler om, hvilke love og bestemmelser
som ophæves.
§ 344, stk. 8 indeholder regler om, at Finanstilsynet skal
orientere erhvervsministeren, når de træffer afgørelse.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
621
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 177 a, stk. 1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., §
224 a, stk. 3, § 260, stk. 1, 1. pkt., § 266, stk. 1, 2. pkt., §
271, stk. 1, § 271, stk. 3, to steder i § 274, stk. 1, og § 276,
stk. 1, og i § 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 141
§ 177 b indeholder regler for reaktioner over for dattersel‐
skaber, hvor Finanstilsynet ikke er konsoliderende myndig‐
hed for koncernen, som datterselskabet er en del af.
§ 272 indeholder regler for nedskrivning og konvertering
af hybride kapitalinstrumenter, som opfylder nogle nærmere
bestemte krav i kapitalkravsforordningen.
§ 344 indeholder Finanstilsynets hjemmel til at påse over‐
holdelse.
§ 344 b indeholder Finanstilsynets hjemmel til at reagere,
hvis en virksomhed inden for 12 måneder vil overtræde
loven eller kapitalkravsforordningen.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 177 b, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 272,
stk. 2, 1. pkt., § 344, stk. 6 og 7, og § 344 ændres », et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til »eller et
realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 142
Det følger af § 181, stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet fastsæt‐
ter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en
finansiel virksomhed og virksomheder eller personer, der er
forbundet med den finansielle virksomhed gennem snævre
forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 19.
Det foreslås, at henvisningen til § 5 i § 181, stk. 1, nr. 2,
ændres.
Til nr. 143
§ 182, stk. 1 regulerer i hvilket omfang bl.a. et fondsmæg‐
lerselskab må have eksponeringer mod andre virksomheder
inden for samme koncern uden tilladelse hertil fra Finanstil‐
synet.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 182, stk. 1, udgår », et fondsmæglersel‐
skab«, og i stk. 2 udgår », et fondsmæglerselskab« og »,
fondsmæglerselskabet«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 144
§ 182 b indeholder om koncernintern finansiel støtte.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 182 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », fonds‐
mæglerselskaber I«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 145-146
Af § 223 fremgår, at Finanstilsynet kan inddrage tilladel‐
sen til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditin‐
stitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab
og forsikringsselskab samt værdipapirhandler, hvis virksom‐
heden anmoder herom.
§ 224 indeholder regler om hvornår Finanstilsynet kan
inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti‐
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsfor‐
valtningsselskab og forsikringsselskab.
Af § 231, stk. 1 fremgår, at et pengeinstitut, realkreditin‐
stitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningssel‐
skab likvideres af en eller flere likvidatorer, der udnævnes af
erhvervsministeren. En af likvidatorerne skal være jurist.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I
indgå i begrebet fondsmæglerselskaber. Reguleringen af in‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber skal udskilles
fra lov om finansiel virksomhed. Investeringsselskaber og
fondsmæglerselskaber vil fremover være omfattet af forsla‐
get om en ny lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 223, § 224, stk. 1, og § 231, stk. 1,
udgår », fondsmæglerselskab«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at henvisningen til § 9 i § 224, stk. 2, udgår.
Til nr.147
§ 224 indeholder regler om hvornår Finanstilsynet kan
inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti‐
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsfor‐
valtningsselskab og forsikringsselskab.
Det foreslås i § 224, stk. 1, nr. 3, udgår »eller«, og i nr. 4
ændres »måneder.« til: »måneder, eller«.
Den foreslåede ændring er alene en sproglig konsekvens
af den foreslåede indsættelse af nyt nr. 5 i lov om finansiel
virksomhed § 224, stk. 1.
622
Til nr. 148
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Det foreslås i § 224, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet kan
inddrage tilladelsen til at drive pengeinstitut, hvis pengein‐
stituttet udelukkende anvender sin tilladelse til at udføre
aktiviteter omfattet af § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, og i en
periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige
samlede aktiver, der ligger under de i § 5, stk. 1, nr. 2, litra
b, nr. i-iii, fastsatte tærskler.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis pengein‐
stituttet udelukkende anvender sin tilladelse til at udføre
aktiviteter omfattet af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 2, litra
b, og i en periode på fem på hinanden følgende år har gen‐
nemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i § 5, stk.
1, nr. 2, litra b, nr. i-iii, fastsatte tærskler, kan Finanstilsynet
inddrage tilladelsen.
Bestemmelsen vil være relevant, når pengeinstituttet er
omfattet af definitionen af kreditinstitut i den foreslåede § 5,
stk. 1, nr. 2, litra b.
Finanstilsynet vil have mulighed for at udstede en fonds‐
mæglertilladelse samtidig med inddragelsen er pengeinsti‐
tuttilladelsen, såfremt betingelserne herfor er opfyldte.
Såfremt pengeinstituttet driver accessorisk virksomhed, jf.
§§ 24-26 i lov om finansiel virksomhed, i tillæg til fonds‐
mægleraktiviteter, vil der ikke være tale om, at pengeinsti‐
tuttet udelukkende anvender tilladelsen til at udføre aktivite‐
ter omfattet af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 2, litra b.
Til nr. 149
§ 224 indeholder regler om hvornår Finanstilsynet kan
inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti‐
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsfor‐
valtningsselskab og forsikringsselskab.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I
indgå i begrebet fondsmæglerselskaber. Reguleringen af in‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber skal udskilles
fra lov om finansiel virksomhed. Investeringsselskaber og
fondsmæglerselskaber vil fremover være omfattet af forsla‐
get om en ny lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 224, stk. 5, ændres », et realkreditin‐
stitut eller et fondsmæglerselskab I« til »eller et realkreditin‐
stitut«, og »og opfylder et fondsmæglerselskab I ikke krav
fastsat i medfør af § 156, « udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 150
§ 224 a indeholder regler om hvornår et pengeinstitut, et
realkreditinstitut og et fondsmæglerskab anses for nødliden‐
de.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være om-fattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 224 a, stk. 1, ændres », et realkreditin‐
stitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et realkredit‐
institut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 151-153
Det følger af § 225, at opfylder et pengeinstitut, real‐
kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt‐
ningsselskab ikke nogle nærmere bestemte kapitalkrav i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og lov om finansiel virksomhed og
har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage
tilladelsen.
§ 226 regulerer Finanstilsynets inddragelse af bl.a. et
fondsmæglerselskabs tilladelse i henhold til § 223, § 224,
stk. 1, 2 og 6, og § 225.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 225, stk. 1, udgår », fondsmæglersel‐
skab«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 225, stk. 3 og 4, udgår », fondsmægler‐
selskabets«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 226, stk. 1, udgår », fondsmæglersel‐
skabs«, og i stk. 2 udgår »fondsmæglerselskabet eller«.
Forslagene er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 154
§ 234 regulerer Finanstilsynets adgang til at indgive kon‐
kursbegæring mod en finansiel virksomhed.
§ 264 a indeholder regler for situationer, hvor der er
hindringer for afvikling af en virksomhed, som følge af at
bl.a. fondsmæglerselskaber I besidder nedskrivningsegnede
forpligtelser i virksomheden.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være om-fattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 234, stk. 2, 1. pkt., og § 264 a, stk. 1,
ændres », realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I«
til: »eller realkreditinstitutter«.
623
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 155
Af § 242 fremgår, at erhvervsministeren fastsætter regler
med henblik på opfyldelse af EU-retlige regler om sanering
og likvidation af kreditinstitutter, investeringsselskaber og
forsikringsselskaber.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslåsat i § 242 udgår », investeringsselskaber«, og i
2. pkt. udgår », investeringsselskabet«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 156
Det følger af § 243, at Finanstilsynet kan efter de proce‐
durer, der er fastsat i EU-retlige regler herom, forbyde et
udenlandsk kreditinstitut, finansieringsinstitut, investerings‐
selskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringssel‐
skab omfattet af § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, med hjemsted
i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial
eller ved at yde tjenesteydelser her i landet
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås at i § 243, 1. pkt., udgår », investeringssel‐
skab«, og i 2. pkt. udgår », investeringsselskabet«.
Til nr. 157
Overskriften før § 243 a lyder således ”Særlige regler for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska‐
ber I”.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være om-fattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i overskriften før § 243 a ændres », real‐
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I« til »og realkre‐
ditinstitutter«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 158-159
§ 243 a regulerer Finanstilsynets mulighed for tidlig ind‐
griben og påbud om forskellige tiltag ved betydelig eller
hastig forværring af bl.a. et fondsmæglerselskab I´s finan‐
sielle situation.
§ 243 b fastslår, at Finanstilsynet kan påbyde et eller
flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et penge‐
institut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I at
nedlægge hvervet, såfremt virksomhedens finansielle situa‐
tion forværres betydeligt eller der foreligger en eller flere
alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning.
§ 243 c giver Finanstilsynets mulighed for at udstede på‐
bud om at indsætte en eller flere midlertidige administrato‐
rer ved betydelig forværring af bl.a. et fondsmæglerselskab
I´s finansielle situation.
§ 260 indeholder regler om en koncernafviklingsplan.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være om-fattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 243 a, stk. 1, 1. pkt., § 243 b, stk.
1, § 243 c, stk. 1, og § 260, stk. 1, 3. pkt., ændres », et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til »eller et
realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 243 c, stk. 1, ændres », realkreditinsti‐
tuttet eller fondsmæglerselskabet I’s« til: »eller realkreditin‐
stituttets«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 160
Ifølge § 245 a, skal et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I have effektive sagsgange og
systemer, der sikrer, at virksomheden inden for 24 timer
kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger
umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering
af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være om-fattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 245 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres », et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til »eller et
realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsser-vice og -aktivite‐
ter.
Til nr. 161
Det følger af § 245 b, pengeinstitutter, realkreditinstitut‐
ter, fondsmæglerselskaber I, blandede holdingvirksomheder
og finansielle holdingvirksomheder skal give Finanstilsynet
meddelelse om navne og identifikationsnumre for danske
virksomheder i form af cvr-numre på de finansieringsinsti‐
tutter, som er dattervirksomheder af de pågældende virk‐
624
somheder, og som indgår i Finanstilsynets konsoliderede
tilsyn med koncernen
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 245 b, stk. 1, udgår », fondsmæglersel‐
skaber I«, og i 2. pkt. ændres », et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I« til »eller et realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 162
§ 266 indeholder regler om nedskrivningsegnede passiver.
Begrebet ”fondsmæglerselskaber I” udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være om-fattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
jf. lovforslagets §§ 1-x.
Det foreslås, at i § 266, stk. 1, 1. pkt. udgår »og fonds‐
mæglerselskaber I«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 163
§ 271 indeholder regler om afviklingskollegier.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være om-fattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 271, stk. 1, ændres », realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I« til »eller realkreditinstitut«, og
i stk. 5, nr. 1 og 2, ændres »et fondsmæglerselskab I« til
» et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 164
§ 308 indeholder regler om Finanstilsynets beregning af
systemiskheden af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI).
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være om-fattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 308, stk. 6, 1. pkt., ændres »realkredit‐
institutters og fondsmæglerselskaber I’s, hvis fondsmægler‐
selskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til »realkreditinstitut‐
ters«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 165
§ 309 indeholder bl.a. regler vedrørende opfyldelse af SI‐
FI-bufferkravene for fondsmæglerselskaber I, der er udpeget
som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI).
Det foreslås, at i § 309, stk. 1, 2, 3 og 5, ændres »§ 125 a,
stk. 5« til: »§ 125 a, stk. 4«.
Til nr. 166
§ 309 indeholder bl.a. regler vedrørende opfyldelse af SI‐
FI-bufferkravene for fondsmæglerselskaber I, der er udpeget
som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI).
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være om-fattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 309, stk. 2, ændres », et realkreditinsti‐
tut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselska‐
bet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »eller et realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 167
§ 310 indeholder regler for Finanstilsynets årlige udpeg‐
ning af globalt systemisk vigtige finansielle institutter i Dan‐
mark (G-SIFI).
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være om-fattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 310, stk. 1, 2. pkt., udgår », et fonds‐
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6,«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 168
§ 312 b indeholder regler om udskydelse af variabel løn
efter § 77 a, stk. 1, nr. 5.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmægler-selskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være om-fattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 312 b, stk. 2, 2. pkt., ændres », re‐
alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmægler‐
selskaber, der har tilladelse til udførelse af ordrer og skøns‐
625
mæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4,« til
»og realkreditinstitutter«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 169
Det fremgår af § 337, stk. 2, at § 5, stk. 1, nr. 27, 1. pkt.,
og 29-31, og § 72 a om finansielle virksomheders outsour‐
cing finder tilsvarende anvendelse for sparevirksomheder.
Det foreslås, at henvisningen til § 5 i § 337, stk. 2, udgår.
Til nr. 170
Det følger af § 343 v, at virksomheder, der byder direkte
på auktioner 2719 for kvoter for drivhusgasemissioner for
egen regning eller for kunder inden for virksomhedernes
hovederhverv, skal have tilladelse af Finanstilsynet.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber, herunder reglerne om tilladelse som værdipapirhand‐
ler, skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. Investe‐
ringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover være
omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslå, at i § 343 v, stk. 4, nr. 3, ændres »denne lov«
til: »lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 171
§ 343 ø regulerer Insurance Special Purpose Vehicles (IS‐
PV’er).
Det foreslås, at henvisningen til § 5 i § 343 ø, stk. 1,
ændres.
Til nr. 172
Det følger af § 344 c i lov om finansiel, at Finanstilsynet
påser overholdelsen af et pengeinstituts, et realkreditinstituts
eller et fondsmæglerselskab I’s opfyldelse af kravene til at
benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eks‐
poneringer eller kapitalgrundlagskrav.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 344 c, stk. 1, ændres », et realkreditin‐
stituts eller et fondsmæglerselskab I’s« til: »eller et realkre‐
ditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 173
Det følger af § 346 i lov om finansiel virksomhed, at de
finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingvirksomheders forhold, herunder ved
gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i
den enkelte virksomhed.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 346, stk. 4, 2. pkt., udgår »eller inve‐
steringsselskaber«, og i 4. pkt., udgår »investeringsselskaber
og«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 174
Det følger af § 347 i lov om finansiel virksomhed, at
de finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe‐
der, forsikringsholdingvirksomheder, blandede holdingvirk‐
somheder, leverandører og underleverandører skal give Fi‐
nanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets
virksomhed.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Reguleringen af investeringsselskaber skal ligeledes ud‐
skilles fra lov om finansiel virksomhed. Investeringsselska‐
ber vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 347, stk. 1, 2. pkt., ændres », admini‐
strationsselskaber og investeringsselskaber« til »og admini‐
strationsselskaber«, og i stk. 8 udgår », fondsmæglerselskab
I«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 175
§ 347 d regulerer i hvilke tilfælde, Finanstilsynet kan
træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod en værdi‐
papirhandlers eller en fondsmæglers medlemskab af eller
deltagelse på en markedsplads.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber, herunder reglerne om tilladelse som værdipapirhand‐
ler, skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. Investe‐
ringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover være
omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at § 347 d ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 176
Det fremgår af § 348, stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet kan
give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med §§
43, §§ 46 a, 46 b, 57 og 72.
626
Det foreslås, at henvisningen til §§ 46 a og 46 b og § 72
udgår af § 348, stk. 2, 1. pkt.
Til nr. 177
Det følger af § 348, stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet kan
foretage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselska‐
ber og investeringsselskaber i forbindelse med påbud om
berigtigelse af forhold, der i strid med §§ 43, §§ 46 a, 46 b,
57 og 72.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 348, stk. 2, 2. pkt., ændres »admini‐
strationsselskaber og investeringsselskaber« til »administra‐
tionsselskaber«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 178
§ 351 a indeholder Finanstilsynets reaktionsmuligheder
over for investeringsselskaber, der har værtsland i Danmark.
Reguleringen af investeringsselskaber skal udskilles fra
lov om finansiel virksomhed. Investeringsselskaber vil
fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at § 351 a ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr.179-183
§ 355 regulerer hvem der anses som part i forhold til
afgørelser efter lov om finansiel virksomhed.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 355, stk. 2, nr. 7, udgår », fondsmæg‐
ler-«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at henvisningen til § 9 udgår i § 355, stk. 2,
nr. 11.
Det foreslås, at henvisningen til § 9 udgår i § 355, stk. 2,
nr. 12.
Det foreslås, at § 355, stk. 2, nr. 13, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 355, stk. 2, nr. 16, der bliver nr. 15,
ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I«
til: »eller et realkreditinstitut«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 184
Det følger af § 360, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
at Finanstilsynet opkræver Finansiel Stabilitets bevilling
på finansloven fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Begrebet »fondsmæglerselskaber I« udgår af den finan‐
sielle lovgivning. Fremover vil fondsmæglerselskaber I ind‐
gå i begrebet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
vil fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at i § 360, stk. 3, 1. pkt., ændres »fondsmæg‐
lerselskaber I« til: »fondsmæglerselskaber, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de investeringsser‐
vices eller -aktiviteter, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter «.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 185-188
§ 373 indeholder strafbelagte bestemmelser i lov om fi‐
nansiel virksomhed.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber, herunder reglerne om tilladelse som værdipapirhand‐
ler, skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. Investe‐
ringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover være
omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at henvisningen til § 9 udgår i § 373, stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 46 a og 46 b udgår af §
373, stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen til § 77 e udgår i § 373, stk.
2, 1.pkt.
Det foreslås, at henvisningen til § 72 udgår af § 373, stk.
2, 1. pkt.
Det foreslås, at henvisningen til »§ 71, stk. 1 og 2, «
ændres til »§ 71, stk. 1, « i § 373, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås, at henvisningen til § 9 og § 156 udgår i §
373, stk. 9.
Det foreslås desuden, at »§ 170, stk. 1-3 og 5« ændres til
»§ 170, stk. 1, 2 og 5« i § 373, stk. 9.
Det foreslås, at § 72 udgår af § 373, stk. 9.
Til nr. 189
§ 402 i lov om finansiel virksomhed er en overgangsregel
om fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers place‐
ring af kunders midler.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber skal udskilles fra lov om finansiel virksomhed. In‐
vesteringsselskaber og fondsmæglerselskaber vil fremover
være omfattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
627
Det foreslås, at § 402 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 190
Bilag 4 indeholder en liste over investeringsservice.
Bilag 5 indeholder en liste over finansielle instrumenter.
Reguleringen af investeringsselskaber og fondsmæglersel‐
skaber, herunder bilag 4 og 5 med lister over henholdsvis in‐
vesteringsservice og finansielle instrumenter, skal udskilles
fra lov om finansiel virksomhed. Investeringsselskaber og
fondsmæglerselskaber vil fremover være omfattet af forsla‐
get om en ny lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter.
Det foreslås i nr. 193, at bilag 4 og 5 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til § 298
Til nr. 1
Det foreslås, at henvisningen til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og
5, i lov om finansiel virksomhed ændres til bilag 5, nr. 1
og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter, og at henvisningen til bilag 5, nr. 1 og 3,
i lov om finansiel virksomhed ændres til bilag 2, nr. 1 og
3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter i § 1, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
hvor bilag 5 i lov om finansiel virksomhed ophæves og
indsættes som bilag 2 i den nye lov.
Til nr. 2
Det foreslås i § 1, stk. 3, nr. 4, at loven ikke finder anven‐
delse på rådgivning, som pengeinstitutter, realkreditinstitut‐
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber
og forsikringsselskaber yder om finansielle produkter og
boligkreditaftaler.
Forslaget er en konsekvens af, at fondsmæglerselskaber
efter de foreslåede konsekvensændringer til lov om finansiel
virksomhed udgår af definitionen på en finansiel virksom‐
hed i lov om finansiel virksomhed. De fem selskabstyper,
der i dag indgår i definitionen foreslås derfor fremover at
fremgå af bestemmelsen i § 1, stk. 3, nr. 4. Forslaget er
dermed en konsekvens af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 3
Det foreslås i § 2, nr. 3 og 8, og § 3, stk. 2., at henvisnin‐
gen til bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed
ændres til bilag 2, nr. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
hvor bilag 5 i lov om finansiel virksomhed ophæves og
indsættes som bilag 2 i den nye lov.
Til nr. 4
Det foreslås i § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, at henvisningen til
definitionen af snævre forbindelser i § 5, stk. 1, nr. 19, i lov
om finansiel virksomhed ændres til § 10, nr. 16, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
der indeholder en definition af snævre forbindelser svarende
til den, der fremover vil være i § 5, stk. 1, nr. 16, i lov om
finansiel virksomhed
Forlaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
hvor fondsmæglerselskaber udskilles til en selvstændig lov,
og hvor der dermed også fastsættes selvstændige definitio‐
ner.
Til nr. 5
Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 2, at henvisningen til § 5,
stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed ændres til nr.
16, og at der tilføjes en henvisning til § 10, nr. 16, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
der indeholder en definition af snævre forbindelser svarende
til den, der fremover vil være i § 5, stk. 1, nr. 16, i lov om
finansiel virksomhed,
Forlaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
hvor fondsmæglerselskaber udskilles til en selvstændig lov,
og hvor der dermed også fastsættes selvstændige definitio‐
ner.
Til § 299
Til nr. 1
Det foreslås i § 10, stk. 1, nr. 6, og § 60, stk. 2, nr. 3, at
henvisningen til definitionen af snævre forbindelse i § 5, stk.
1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed ændres til nr. 17.
Forlaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
hvor udskillelsen af fondsmæglerselskaber til en selvstændig
lov medfører en række konsekvensændringer i lov om finan‐
siel virksomhed.
Til § 300
Til nr. 1
Det foreslås i § 2, stk. 1, at ændre henvisningen til § 9, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed til § 13, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 9, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed ophæves, og at den tilsva‐
rende bestemmelse fremover vil være § 13, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 2
Det foreslås, at ”Finansielle virksomheder” ændres til
628
”Virksomheder” i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2 og § 190, stk. 1,
nr. 1, i lov om kapitalmarkeder.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og aktiviteter,
hvor begrebet finansiel virksomhed ændres.
Til nr. 3
Det foreslås, at ”og investeringsselskaber” udgår af § 2,
stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om kapitalmarkeder.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte nye
numre om investeringsselskaber i § 2, stk. 1, nr. 5 og 6.
Til nr. 4
Det foreslås at indsætte nye numre om investeringsselska‐
ber i § 2, stk. 1.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 5, at reglerne for fondsmæg‐
lerselskaber også gælder for investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, hvis selskabet lovligt udøver handel
med finansielle instrumenter enten gennem en filial eller ved
at yde tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 38 og 39 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 6, at reglerne for fondsmæg‐
lerselskaber også gælder for investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansiel‐
le område, og som lovligt udøver handel med finansielle
instrumenter enten gennem en filial eller ved at yde tjeneste‐
ydelser her i landet, jf. §§ 41-43 i lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter.
De foreslåede nye numre fastsætter regler svarende til de
gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, for investe‐
ringsselskaber. Der er alene tale om konsekvensændringer,
som følge af, at fondsmæglerselskaber og investeringssel‐
skabers aktiviteter fremover vil være reguleret i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
hvorfor der ikke vil kunne henvises til de samme bestem‐
melser for både kreditinstitutter og investeringsselskaber,
som tilfældet er i dag i § 2, stk. 1, nr. 3 og 4.
Til nr. 5
Det foreslås i § 2, stk. 2, nr. 4, at henvisningen til bilag 5,
nr. 10, i lov om finansiel virksomhed ændres til bilag 2, nr.
10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
hvor bilag 5 i lov om finansiel virksomhed ophæves og
indsættes som bilag 2 i den nye lov.
Det foreslås i § 3, nr. 8, at henvisningen til § 9, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed ændres til § 13, stk. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 9, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed ophæves, og at den tilsva‐
rende bestemmelse fremover vil være § 13, stk. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 6
Det foreslås i § 3, nr. 8, at henvisningen til § 9, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed ændres til § 13, stk. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 9, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed ophæves, og at den tilsva‐
rende bestemmelse fremover vil være § 13, stk. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 7
Det foreslås i § 52, stk. 4, nr. 2, at »udøve finansiel
virksomhed« ændres til: »udøve virksomhed«, og at »lov
om finansiel virksomhed« indsættes efter »eller § 13 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 9 i
lov om finansiel virksomhed ophæves, og at den tilsvarende
bestemmelse fremover vil være § 13 i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, hvorfor
der fremover vil være behov for en henvisning til denne
bestemmelse ved siden af henvisningen til bl.a. §§ 7-11 i lov
om finansiel virksomhed.
Til nr. 8
Det foreslås i § 74, stk. 1, 2. pkt., at ”og §§ 42 og 43
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter” indsættes efter ”lov om finansiel virksomhed”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at regulerin‐
gen af fondsmæglerselskaber udskilles til en ny hovedlov,
hvorfor der fremover vil være behov for en henvisning til
bestemmelser svarende til §§ 30 og 31 i lov om finansiel
virksomhed ved siden af henvisningen hertil.
Til nr. 9
Det foreslås i § 91, stk. 1, nr. 1, at ”og investeringsselska‐
ber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver
virksomhed gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i
landet, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter” indsættes efter ”Fonds‐
mæglerselskaber”, og at ”og fondsmæglerselskaber” udgår i
nr. 2.
Forslaget er konsekvensændringer, som følge af, at fonds‐
mæglerselskaber og investeringsselskabers aktiviteter frem‐
over vil være reguleret i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, hvorfor der ikke vil kun‐
ne henvises til de samme bestemmelser for både kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, som tilfældet er i dag i § 90,
stk. 1, nr. 2.
Til nr. 10
Det foreslås i § 175, stk. 1, nr. 1, at ”og investeringsselska‐
ber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
629
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver
virksomhed gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i
landet, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter” indsættes efter ”Fonds‐
mæglerselskaber”.
Forslaget er konsekvensændringer, som følge af, at fonds‐
mæglerselskaber og investeringsselskabers aktiviteter frem‐
over vil være reguleret i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, hvorfor der ikke vil kun‐
ne henvises til de samme bestemmelser for både kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, som tilfældet er i dag i §
175, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 11
Det foreslås i § 190, stk. 1, nr. 2, at ”Finansielle virksom‐
heder” ændres til ”Virksomheder”, og at ”§ 9, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed” ændres til ”§ 13, stk. 1, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter”.
Den foreslåede ændring er for det første en konsekvens
af, at reguleringen af fondsmæglerselskaber udskilles til en
selvstændig lov, hvorfor der også foretages ændringer i defi‐
nitionen af en finansiel virksomhed. Ændringen af dernæst
en konsekvens af, at § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksom‐
hed ophæves, og at den tilsvarende bestemmelse fremover
vil være § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 12
Det foreslås i § 190, stk. 1, nr. 3, at ”finansielle virksom‐
heder” ændres til ”virksomheder”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at regulerin‐
gen af fondsmæglerselskaber udskilles til en selvstændig
lov, hvorfor der også foretages ændringer i definitionen af
en finansiel virksomhed.
Til nr. 13
Det foreslås i § 191, stk. 1, at ”, jf. § 30 i lov om finansiel
virksomhed, eller yder tjenesteydelser, jf. § 31 i lov om
finansiel virksomhed” ændres til ”eller yder tjenesteydelser,
jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber” i.
Forslaget er em konsekvensændring, som følge af, at
fondsmæglerselskaber og investeringsselskabers aktiviteter
fremover vil være reguleret i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, hvorfor der fremover
skal henvises til de relevante regler i den nye hovedlov.
Til nr. 14
Det foreslås i § 191, stk. 2, at ”og investeringsselskaber”
udgår.
Forslaget er en konsekvensændring, som følge af, at
fondsmæglerselskaber og investeringsselskabers aktiviteter
fremover vil være reguleret i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 15
Det foreslås i § 191, stk. 2, 2. pkt., at det samme gælder
for investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver
værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller yder tje‐
nesteydelser, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter.
Forslaget er en konsekvensændring, som følge af, at
fondsmæglerselskaber og investeringsselskabers aktiviteter
fremover vil være reguleret i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, hvorfor der ikke vil
kunne henvises til de samme bestemmelser for både kredit‐
institutter og investeringsselskaber, som tilfældet er i dag i
§ 191, stk. 2. 1. pkt. Investeringsselskaberne foreslås på den
baggrund udskilt til det nye 2. pkt."
Til nr. 16
Det foreslås i § 246, stk. 1, nr. 6, at ”Finansielle virk‐
somheder” ændres til ”Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
forsikringsselskaber”.
Forslaget er en konsekvens af lovforslaget om en ny lov
om fondsmæglerselskaber og investerings-service og -akti‐
viteter, hvor fondsmæglerselskaber udskilles til en selvstæn‐
dig lov, og hvor der dermed også foretages ændringer i
definitionen af en finansiel virksomhed. Som følge heraf
foreslås det, at de fem virksomhedstyper, der i dag er om‐
fattet af begrebet finansiel virksomhed, anføres direkte i
lovteksten.
Til § 301
Til nr. 1
Det foreslås i § 2, stk. 2, at ”finansielle virksomheder,
der er omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virk‐
somhed” ændres til ”pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
forsikringsselskaber” i, i lov om ejendomskreditselskaber.
Forslaget er en konsekvens af lovforslaget om en ny lov
om fondsmæglerselskaber og investerings-service og -akti‐
viteter, hvor fondsmæglerselskaber udskilles til en selvstæn‐
dig lov, og hvor der dermed også foretages ændringer i
definitionen af en finansiel virksomhed. Som følge heraf
foreslås det, at de fem virksomhedstyper, der i dag er om‐
fattet af begrebet finansiel virksomhed, anføres direkte i
lovteksten.
Til § 302
Til nr. 1-3
Det foreslås i § 56, stk. 3, nr. 11, 14, 15 og 17, at
finansiel virksomhed ændres til ”pengeinstitut, realkreditin‐
stitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab
eller forsikringsselskab”.
Forslaget er en konsekvens af lovforslaget om en ny lov
om fondsmæglerselskaber og investerings-service og -akti‐
viteter, hvor fondsmæglerselskaber udskilles til en selvstæn‐
630
dig lov, og hvor der dermed også foretages ændringer i
definitionen af en finansiel virksomhed. Som følge heraf
foreslås det, at de fem virksomhedstyper, der i dag er om‐
fattet af begrebet finansiel virksomhed, anføres direkte i
lovteksten.
Til § 303
Til nr. 1
Det følger af § 538 a, stk. 1, i retsplejeloven, at fyldestgø‐
res et krav, der er sikret ved håndpant, ikke rettidigt, kan
panthaveren lade pantet bortsælge ved tvangsauktion. Finan‐
sielle instrumenter, jf. § 4 i lov om kapitalmarkeder, som har
kurs på et dansk eller udenlandsk reguleret marked, sælges
dog gennem et fondsmæglerselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra
c, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 557 i retsplejeloven, at er udlæg foretaget
i finansielle instrumenter, jf. § 4 i lov om kapitalmarkeder,
som har kurs på et dansk eller udenlandsk reguleret marked,
bortsælges disse ikke ved tvangsauktion. De nævnte finan‐
sielle instrumenter sælges efter anmodning fra udlægshave‐
ren af fogedretten gennem et fondsmæglerselskab, jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel virksomhed.
§ 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed definerer
en finansiel virksomhed, hvoraf fondsmæglerselskaber er en
af de nuværende fem virksomhedstyper, der er indeholdt i
definitionen. Bestemmelsen indeholder i sig selv ikke nogen
definition af et fondsmæglerselskab.
Et fondsmæglerselskab er en virksomhed, der som et fast
erhverv eller på et professionelt grundlag yder investerings‐
service eller udfører investeringsaktiviteter med finansielle
instrumenter, og som ikke er et pengeinstitut, realkreditin‐
stitut eller investeringsforvaltningsselskab. Fondsmæglersel‐
skaber har eneret til at benytte betegnelsen »fondsmægler‐
selskab« i deres navn. Fondsmæglerselskaber skal benytte
betegnelsen »fondsmæglerselskab«. Hvis et fondsmægler‐
selskab er medlem et reguleret marked har det eneret til
at benytte sig af betegnelsen »børsmæglerselskab« og kan
i deres navn anvende denne betegnelse i stedet for »fonds‐
mæglerselskab«.
Reguleringen af fondsmæglerselskaber og deres aktivite‐
ter udgår med nærværende lovforslag af lov om finansiel
virksomhed. Fondsmæglerselskaber vil fremover være om‐
fattet af forslaget om en ny lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c,
ophæves derfor.
På den baggrund foreslås det i § 538 a, stk. 1, 2. pkt., og
§ 557, 2. pkt., at ”, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om
finansiel virksomhed” udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
og den samtidige ophævelse af § 5, stk. 1, nr. 1, litra c.
Definitionen af fondsmæglerselskab ændres ikke med for‐
slaget om en ny lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter.
Til § 304
Til nr. 1
De gældende bestemmelser i § 3, stk. 1, nr. 11, litra a, og
nr. 21, henviser til bilag 5 i lov om finansiel virksomhed,
som med ikrafttrædelsen af lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter vil blive ophævet.
Den foreslåede ændring er nødvendig som følge af ikraft‐
trædelsen af lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter, hvorefter bilag 5 i lov om finansiel
virksomhed udgår, og bilagets indhold fremover vil fremgå
af bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter.
Baggrunden for ændringen er, at definitionen af finansiel‐
le instrumenter fremadrettet vil være reguleret i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 2
Den gældende § 8 indeholder bl.a. regler om forvaltere
af alternative investeringsfondes tilladelse til at udføre de i
bilag 1, nr. 3, nævnte ydelser, hvilke omfatter forvaltning af
investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af pensions‐
fonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i over‐
ensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/41/EF af
3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers
aktiviteter og tilsynet hermed, i overensstemmelse med de
mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt
individuelt grundlag samt accessoriske tjenesteydelser, der
omfatter investeringsrådgivning,. opbevaring og forvaltning
i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollek‐
tiv investering eller modtagelse og formidling af ordrer ved‐
rørende finansielle instrumenter. Af bestemmelsens stk. 5
fremgår det, at § 43, § 71, stk. 3, og § 72 i lov om finansiel
virksomhed finder anvendelse ved en forvalters udførelse af
de i bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter.
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter viderefører reglerne knyttet til
ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -aktivite‐
ter, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II). Visse af disse bestemmelser skal
finde anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfon‐
de som i medfør af § 11, stk. 2, har tilladelse til at yde eller
udføre af investeringsservice og -aktiviteter. De videreførte
krav vedrører bl.a. organisatoriske krav, krav til produktgod‐
kendelsesprocedurer, provisionsforbud, krav til uafhængig
rådgivning og krav til god skik på området investeringsser‐
vice og -aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse nyaffattes som en konse‐
kvens af, at ydelsen eller udførelsen af investeringsservice
og -aktiviteter fremadrettet vil være reguleret i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
hvorefter den gældende henvisning til § 43, § 71, stk. 3,
og § 72 i lov om finansiel virksomhed skal ændres til de be‐
stemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter, som viderefører § 43, § 71, stk. 3,
631
og § 72 i lov om finansiel virksomhed. Det bemærkes, at
der alene er tale om en konsekvensrettelse og dermed ikke
ændringer i reglernes karakter.
Det foreslås i § 8, stk. 5, 1. pkt., at har en forvalter tilladelse
til at udføre de aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, nr.
3, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-5 og 7, §§ 96 og 108 og
regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
tilsvarende anvendelse på forvalterens udførelse af disse tje‐
nesteydelser. Har forvalteren tilladelse til at udføre aktivite‐
ter omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, finder § 16, stk.
1, 3. pkt., tillige anvendelse, jf. 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forvaltere af
alternative investeringsfonde, som yder og udfører investe‐
ringsservice og -aktiviteter, jf. bilag 1, nr. 3, hvilket der, jf. §
11, stk. 2, særskilt skal søges tilladelse til, er underlagt visse
regler i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter. Der er tale om §§ 45-48, § 95, stk. 1-5 og 7,
§§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel
22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter, som skal finde anvendelse.
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte, at forvalte‐
re af alternative investeringsfonde er underlagt de særlige
regler for ydelse eller udførelse af investeringsservice og
-aktiviteter, der er foreslået videreført i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 3
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter viderefører reglerne knyttet til
ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -aktivite‐
ter, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II). Disse bestemmelser skal finde an‐
vendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde for
så vidt angår disses ydelse eller udførelse af investerings‐
service og -aktiviteter. De videreførte krav vedrører bl.a. or‐
ganisatoriske krav, krav til produktgodkendelsesprocedurer,
provisionsforbud, krav til uafhængig rådgivning og krav til
god skik på området investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås, at § 8, stk. 6, §§ 19 a, 19 b og 22 a ophæves.
Med lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter videreføres og udskilles de regler i lov om
finansiel virksomhed, der implementerer dele af MiFID II,
som regulerer tilladelsen som fondsmæglerselskab og ydel‐
sen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter. Her‐
ved etableres en særskilt lov om fondsmæglerselskaber og
ydelsen og udførelsen af investeringsservice med henblik på
at give klarhed og overblik over ydelsen og udførelsen af
investeringsservice og -aktiviteter, uanset om udbyder er et
fondsmæglerselskab eller en anden værdipapirhandler som
eksempelvis en forvalter af alternative investeringsfonde.
Den gældende 8, stk. 6, fastlægger, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om kravene til de effektive proce‐
durer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser,
væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjeneste‐
ydelser samt distribution af disse, som forvaltere af alterna‐
tive investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre de akti‐
viteter som nævnt i bilag 1, nr. 3, skal have, jf. denne lovs §
8, stk. 5, jf. § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Der
er med ændringen til det foreslåede stk. 5 taget højde for at
medtage en hjemmel i lov om fondsmæglerselskaber og in‐
vesteringsservice og -aktiviteter med henblik på at fastsætte
krav til produktgodkendelsesprocedurer. Der er derfor ikke
længere er behov for at have adgangen til at udstede regler
efter den nuværende bestemmelse i § 8, stk. 6.
De gældende §§ 19 a og 19 b udmønter forpligtelserne,
som gælder ved udøvelsen eller udførelsen af investerings‐
rådgivning og skønsmæssig porteføljepleje i MiFID II. Der
er med henvisningen til §§ 46-48 i lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter i det foreslåede
stk. 5 taget højde for at videreføre disse forpligtelser for for‐
valtere af alternative investeringsfonde, som opnår tilladelse
i medfør § 11, stk. 2.
Den gældende § 22 a omhandler aflønning af en forvalter
af alternative investeringsfondes ansatte, der yder eller udfø‐
rer investeringsservice og -aktiviteter til kunder. Bestemmel‐
sens formål er at sikre, at forvaltervirksomheden ikke hono‐
rerer eller vurderer sine medarbejderes indsats på en måde,
der strider mod dets forpligtelse til at handle i kundernes
bedste interesse. Der er med henvisningen til § 108 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
i det foreslåede stk. 5 taget højde for at videreføre forpligtel‐
sen.
Til nr. 4
Den gældende § 51, stk. 1, nr. 1, litra d, henviser til §
72 i lov om finansiel virksomhed som med ikrafttrædelsen
af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter ophæves.
Forslaget til lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter viderefører reglerne knyttet til
ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -aktivite‐
ter, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II). Disse bestemmelser skal finde an‐
vendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde for
så vidt angår disses ydelse eller udførelse af investerings‐
service og -aktiviteter. De videreførte krav vedrører bl.a. or‐
ganisatoriske krav, krav til produktgodkendelsesprocedurer,
provisionsforbud, krav til uafhængig rådgivning og krav til
god skik på området for investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 51, stk. 1, nr. 1, litra d, at »§ 72 i lov om
finansiel virksomhed og regler udstedt i henhold til denne
bestemmelse ændres til »§ 95 i lov om fondsmæglerselska‐
ber og investeringsservice og -aktiviteter.«.
Den foreslåede bestemmelse ændres som en konsekvens
af, at ydelsen eller udførelsen af investeringsservice og -ak‐
tiviteter fremadrettet vil være reguleret i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, hvorefter
den gældende henvisning til § § 72 i lov om finansiel virk‐
somhed skal ændres. Det bemærkes, at der alene er tale om
632
en konsekvensrettelse og dermed ikke ændringer i reglens
karakter.
Til nr. 5
Den gældende § 190 fastlægger i stk. 1, 2 og 5, strafbelag‐
te bestemmelser.
Det foreslås i § 190, stk. 1, at »§§ 19 og 19 a, § 19 b, stk.
1« ændres til: »§ 19«, i
Det foreslås i § 190, stk. 2, at »§ 22 a, stk. 1,« udgår.
Det foreslås i § 190, stk. 5, at »§ 19 b, stk. 2,« udgår.
Den foreslåede ændring er nødvendig som følge af ikraft‐
trædelsen af lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter, hvorefter §§ 19 a, 19 b og 22 a
ophæves og fremadrettet reguleres i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Forvaltere
af alternative investeringsfonde omfattes af bestemmelserne
med henvisning til §§ 45-48, 95, 96 og 108 i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf.
ændringsbestemmelsen til § 8, stk. 5.
Til § 305
Til nr. 1
Lovens § 1 fastsætter hvilke virksomheder og enheder, der
er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, at loven finder
anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds‐
mæglerselskaber I.
Fondsmæglerselskaber I er defineret i § 5, stk. 1, nr. 35,
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter et fondsmæglersel‐
skab, som har tilladelse til at udøve en eller flere af de
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, nævnte aktiviteter eller
opbevarer kunders midler eller værdipapirer.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med inve‐
steringsselskaber (herefter IFD), at der foretages en ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/59
af 15. maj 2014 (herefter BRRD). Ændringen medfører,
at BRRD fremadrettet finder anvendelse på fondsmæglersel‐
skaber, der har tilladelse til at ude den investeringsservice
eller udføre de investeringsaktiviteter, der er nævnt i MiFID
II, bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, og som omfatter handels for
egen regning samt afsætningsgaranti for finansielle instru‐
menter eller placering af finansielle instrumenter på grund‐
lag af en fast forpligtelse.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 1, således at loven finder
anvendelse på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr.
3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, er således en konse‐
kvensændring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2 om
lovforslagets baggrund.
Til nr. 2
Lovens § 2 indeholder definitioner af en række forskellige
begreber, som anvendes i loven.
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder tilsvarende en
række forskellige begreber, som anvendes i lov om finansiel
virksomhed.
Reguleringen af investeringsselskaber skal udskilles fra
lov om finansiel virksomhed. Investeringsselskaber vil
fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter.
Det foreslås i § 2, nr. 2, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, at henvisningen til §
5, stk. 1, nr. 77 ændres til § 5, stk. 1, nr. 72.
Til nr. 3
Lovens § 2 indeholder definitioner af en række forskellige
begreber, som anvendes i loven.
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder tilsvarende en
række forskellige begreber, som anvendes i lov om finansiel
virksomhed.
Reguleringen af investeringsselskaber skal udskilles fra
lov om finansiel virksomhed. Investeringsselskaber vil
fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 2, nr. 4, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder, at henvisningen til §
5, stk. 1, nr. 78 ændres til § 5, stk. 1, nr. 73.
Til. nr. 4
Lov om finansiel virksomhed implementerer Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk‐
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF. Dette direktiv suppleres af Europa-Parlamen‐
tets og rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber. Lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder henviser flere steder til forordnin‐
gen.
Det følger af artikel 62, nr. 1, i Europa-Parlamentets
og rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, at
titlen på Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber ændres, så »og in‐
vesteringsselskaber« udgår.
Det foreslås, at i § 2, nr. 10, 15 og 23, og § 13, stk. 4,
udgår »og investeringsselskaber«.
Ændringen foretages der, hvor der fortsat skal henvises til
regler fra Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber. Det vil være regler, der
vedrører kreditinstitutter. Den foreslåede ændring medfører
ikke materiel ændring af de pågældende bestemmelser.
633
Til nr. 5
Lovens § 2 indeholder definitioner af en række forskellige
begreber, som anvendes i loven.
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder tilsvarende en
række forskellige begreber, som anvendes i lov om finansiel
virksomhed.
Reguleringen af investeringsselskaber skal udskilles fra
lov om finansiel virksomhed. Investeringsselskaber vil
fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 2, nr. 13, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, at henvisningen
til § 5, stk. 1, nr. 54, ændres til § 5, stk. 1, nr. 51.
Til nr.6
Lovens § 2 indeholder definitioner af en række forskellige
begreber, som anvendes i loven.
§ 5 i lov finansiel virksomhed indeholder tilsvarende en
række forskellige begreber, som anvendes i lov om finansiel
virksomhed.
Reguleringen af investeringsselskaber skal udskilles fra
lov om finansiel virksomhed. Investeringsselskaber vil
fremover være omfattet af forslaget om en ny lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter.
Det foreslås i § 2, nr. 15, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, at henvisningen
til § 5, stk. 1, nr. 6 ændres til § 5, stk. 1, nr. 5.
Til nr. 7
Lovens § 2 indeholder definitioner af en række forskellige
begreber, som anvendes i loven.
I lovforslagets § 10 foreslås indsat en række definitioner
og samtidig videreføres definitionen af fondsmæglerselskab
I ikke.
Som følge af ændringen i lovforslagets § 10 foreslås det,
at definitionen af fondsmæglerselskab I, jf. § 2, nr. 16, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom‐
heder, ophæves.
Den foreslåede ændring af § 2 er således en konsekvens‐
ændring som følge af ændringerne af lovforslagets § 10.
Til nr. 8
Lovens § 2 indeholder definitioner af en række forskellige
begreber, som anvendes i loven.
Det følger af lovens § 2, nr. 24, at virksomheder define‐
res som pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg‐
lerselskaber I, jf. § 1, stk. 1. Pengeinstitutter og realkreditin‐
stitutter er virksomheder, der i medfør af henholdsvis §§ 7
og 8 i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til at dri‐
ve den pågældende virksomhed, og fondsmæglerselskaber
I er virksomheder, der i medfør af § 9 i lov om finansiel
virksomhed har tilladelse til at udøve en eller flere af de i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, i lov om finansiel virksomhed
nævnte aktiviteter, eller som opbevarer kunders midler eller
værdipapirer.
Det foreslås at nyaffatte § 2, nr. 24, der bliver til 23, såle‐
des at virksomheder defineres som pengeinstitutter, realkre‐
ditinstitutter, jf. § 1, stk. 1, og fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,
afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og inve‐
steringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservice og
-aktiviteter.
Efter § 1, stk. 1 finder loven anvendelse på pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Pen‐
geinstitutter og realkreditinstitutter er virksomheder, der i
medfør af henholdsvis §§ 7 og 8 i lov om finansiel virk‐
somhed har tilladelse til at drive den pågældende virksom‐
hed. Fondsmæglerselskaber I er virksomheder, der i medfør
af § 9 i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til at
udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
i lov om finansiel virksomhed nævnte aktiviteter, eller som
opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Efter bestem‐
melsen er samtlige af de nævnte virksomheder omfattet af
loven.
§ 1, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder ændres i lovforslagets § 306, nr. 1,
hvortil der henvises.
Den foreslåede ændring af § 2 er således en konsekvens‐
ændring som følge af ændringerne af lovforslagets § 10.
Til nr. 9
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om restrukturering af visse
finansielle virksomheder, at tre betingelser skal være opfyldt
for, at Finansiel Stabilitet kan træffe afviklingsforanstaltnin‐
ger over for en virksomhed eller enhed.
Den første betingelse følger af nr. 1, hvorefter Finanstil‐
synet har meddelt Finansiel Stabilitet, at virksomheden er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås i § 165, stk. 3 at Finanstilsynet træffer afgø‐
relse om, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr.
3 og 6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, eller en
fondsmæglerselskabskoncern anses for nødlidende eller for‐
venteligt nødlidende, efter høring af Finansiel Stabilitet. Der
henvises til bemærkningerne herom.
Som følge af den foreslåede bestemmelse i § 165 og den
samtidig udskillelse af fondsmæglerselskaber fra lov om
virksomhed, foreslås det i § 4, stk. 1, nr. 1, at der indsættes
en henvisning til § 165 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede ændring medfører, at Finansiel Stabilitet
kan iværksætte afviklingsforanstaltninger over for et fonds‐
mæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter. Der vil være tale om en
konsekvensrettelse.
Der vil være tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 10
Det følger af § 12, stk. 3, i lov om restrukturering af
634
visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet skal
tage udgangspunkt i afviklingsplanen for virksomheden eller
enheden udarbejdet i henhold til kapitel 17 i lov om finan‐
siel virksomhed, men er ikke bundet heraf.
Kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed vedrører afvik‐
lingsplanlægning.
Der foreslås i lovforslagets kapitel 20 bestemmelser for
afviklingsplanlægning for bl.a. fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservice og
-aktiviteter, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter.
Som følge af de foreslåede bestemmelser i kapitel 20 i
nærværende lovforslag, foreslås det, at der i § 12, stk. 3,
indsættes en henvisning til kapitel 20 i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede ændring medfører, at Finansiel Stabilitet
skal tage udgangspunkt i afviklingsplanen for et fondsmæg‐
lerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investe‐
ringsservice og -aktiviteter, udarbejdet i henhold til kapitel
20 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, men er ikke bundet heraf. Der vil være tale om
en konsekvensrettelse.
Til nr. 11
Det følger af § 13, stk. 4, 1. pkt., at ved konkurs betales
fordringer vedrørende kapitalgrundlag i overensstemmelse
med artikel 4, stk. 1, nr. 118, i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler fastsat
i medfør af § 128, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed
efter andre fordringer.
Af § 128, stk. 3 og 4 følger det, at Finanstilsynet fastsætter
regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig
kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital for
den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i
det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og
for fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til inve‐
steringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og
som ikke opbevarer kundemidler eller værdipapirer for kun‐
der, og at Finanstilsynet for pengeinstitutter, realkreditinsti‐
tutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der
har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 2 eller 4, og for finansielle holdingvirksomheder,
hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11,
stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan fastsætte
regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egent‐
lig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital,
under iagttagelse af mulighederne herfor i artikel 49 i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
Det følger af lovforslagets § 128, stk. 2, at Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler for opgørelse og indberetning af
kapitalgrundlagskrav og kapitalgrundlag, herunder egentlig
kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital, for
fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste mo‐
dervirksomhed i Danmark.
Det foreslås i § 13, stk. 4, 1. pkt., i lov om restrukture‐
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, at der
indsættes en henvisning til artikel 9 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og regler
fastsat i medfør § 128, stk. 2, i lov om fondsmæglerselska‐
ber og investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede ændring medfører, at der ved konkurs be‐
tales fordringer vedrørende kapitalgrundlag i overensstem‐
melse med artikel 4, stk. 1, nr. 118, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og regler fastsat i medfør af § 128,
stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed eller artikel 9 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033
af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investe‐
ringsselskaber og regler fastsat i medfør § 128, stk. 2, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter.
Der vil være tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 12
Det følger af § 20, stk. 2, 1. pkt., i lov om restrukturering
af visse finansielle virksomheder, at kan Finanstilsynet ik‐
ke gennemføre den i § 61 i lov om finansiel virksomhed
omhandlede vurdering inden overdragelsen, jf. § 19, kan
overdragelsen gennemføres, men de tilknyttede stemmeret‐
tigheder kan alene udøves af Finansiel Stabilitet, indtil en
godkendelse foreligger.
Det følger af § 20, stk. 3, 1. pkt., i lov om restrukturering
af visse finansielle virksomheder, at afslår Finanstilsynet
ansøgningen i medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed,
fastsætter Finansiel Stabilitet en frist for købers afhændelse
af ejerskabsinstrumenterne.
Det følger endvidere af § 44, stk. 4, i lov om restrukture‐
ring af visse finansielle virksomheder, at resulterer konverte‐
ringen af relevante kapitalinstrumenter eller anvendelsen af
bail-in i erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret kapita‐
landel i en virksomhed eller enhed, og har Finanstilsynet
ikke afsluttet den i § 61 i lov om finansiel virksomhed
krævede vurdering på datoen for anvendelsen af bail-in el‐
ler konverteringen af relevante kapitalinstrumenter, finder
bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3, anvendelse på den
eventuelle erhvervelse eller forøgelse af den kvalificerede
kapitalandel.
De gældende regler i kapitel 7 lov om finansiel virk‐
somhed om ejerforhold foreslås videreført uændret for
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder
i lovforslagets kapitel 8, hvortil der henvises. § 61 i lov om
finansiel virksomhed fastlægger reglerne om ansøgning om
tilladelse til at erhverve kvalificerede andele i en finansiel
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed.
635
Lovforslagets §§ 59, 61 og 62 fastsætter, at erhvervelse af
kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab eller en fonds‐
mæglerholdingvirksomhed kræver Finanstilsynets forhånds‐
godkendelse
Som følge heraf, foreslås det, at der i § 20, stk. 2, 1. pkt.
og § 20, stk. 3, 1. pkt. og i § 44, stk. 4, indsættes en henvis‐
ning til §§ 59, 61 og 62 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede ændring medfører, at kan Finanstilsynet
ikke gennemføre den i §§ 59, 61 og 62 i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, om‐
handlede vurdering inden overdragelsen af aktiver fra et
fondsmæglerselskab eller fondsmæglerholdingvirksomhed,
jf. § 19, kan overdragelsen gennemføres, men de tilknyttede
stemmerettigheder kan alene udøves af Finansiel Stabilitet,
indtil en godkendelse foreligger.
Der vil være tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 13
Det følger af § 21, at Finansiel Stabilitet kan oprette et
broinstitut til at overdrage alle eller dele af ejerskabsinstru‐
menter udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling
eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed
eller enhed under afvikling.
Det følger endvidere af 21, stk. 2, 3. pkt., i lov om restruk‐
turering af visse finansielle virksomheder, at broinstituttet
skal have den eller de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet
til at kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter efter
lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i lovforslagets § 24, stk. 1, at Finanstilsynet
kan give tilladelse til at yde investeringsservice eller udføre
investeringsaktiviteter, jf. § 9, til et broinstitut oprettet i
henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, som ikke opfylder alle be‐
tingelser for at få tilladelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at
det er nødvendigt af hensyn til at nå afviklingsmålene. Kra‐
vene i forordning (EU) 2019/2033 skal dog være opfyldt. Fi‐
nanstilsynet fastsætter samtidig med tilladelsen en frist til
opfyldelse af kravene for at opnå tilladelse som i henhold til
§ 9.
Som følge af lovforslagets § 24, foreslås det i § 21, stk.
2, 3. pkt., at indsættes en henvisning til lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, således
at der i tilfælde af, at Finansiel Stabilitet skal afvikle et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævn‐
te investeringsservice og -aktiviteter, sikres at broinstituttet
indhenter den eller de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet
til at kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter efter
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak‐
tiviteter.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af lov‐
forslagets § 24.
Det følger af § 21, stk. 5, i lov om restrukturering af
visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet via
Afviklingsformuen kan tildele et broinstitut en likviditets‐
ramme, således at instituttet kan finansiere overtagelsen af
aktiver og rettigheder fra virksomheden eller enheden under
afvikling og opfylde et eventuelt krav til likviditet i lov om
finansiel virksomhed.
For at sikre, at der på tilsvarende vis stilles krav til at
et broinstitut oprettet i medfør af § 21 i lov om restrukture‐
ring af visse finansielle virksomheder, til at skulle kunne
finansiere overtagelse af aktiviteter og rettigheder fra et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter, i lov om fondsmæglersel‐
skaber og investeringsservice og -aktiviteter, foreslås det i
§ 21, stk. 5, at der indsættes en henvisning til lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 14
Det følger af § 47, stk. 1, i lov om restrukturering af
visse finansielle virksomheder, at en række bestemmelser i
selskabslovgivningen, herunder § 67 i lov om finansiel virk‐
somhed om indkaldelse til generalforsamling, ikke finder
anvendelse ved Finansiel Stabilitets iværksættelse og gen‐
nemførelse af afviklingsforanstaltninger på en virksomhed
eller enhed under afvikling.
§ 67 i lov om finansiel virksomhed fastlægger kravene til
indkaldelse til generalforsamlinger.
Lovforslagets § 72 viderefører § 67 i lov om finansiel
virksomhed med sproglige og redaktionelle ændringer.
Som følge heraf, foreslås det, at der i § 47, stk. 1, indsæt‐
tes en henvisning til § 72 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede ændring medfører, at lovforslagets § 72
om indkaldelse til generalforsamlinger, ikke findes anvendes
på et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og
6, nævnte investeringsservice og -aktiviteter, som er under
afvikling.
Til nr. 15
Det følger af § 47, stk. 1, i lov om restrukturering af
visse finansielle virksomheder, at en række bestemmelser i
selskabslovgivningen, herunder § 67 i lov om finansiel virk‐
somhed om indkaldelse til generalforsamling, ikke finder
anvendelse ved Finansiel Stabilitets iværksættelse og gen‐
nemførelse af afviklingsforanstaltninger på en virksomhed
eller enhed under afvikling.
Det følger endvidere af stk. 2, at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler og procedurer, der træder i stedet
for de i medfør af stk. 1 fravegne regler i selskabsloven, lov
om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed og lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder.
Der kan i de konkrete situationer vil være behov for, at
Finansiel Stabilitet skal opfylde nogle processuelle krav, do‐
kumentationskrav og registreringskrav m.v., og der skal ske
en yderligere præcisering af den tidsmæssige udstrækning
af fravigelserne i de konkrete situationer. Det forslås på den
636
baggrund, at der i § 47, stk. 2, indsættes en henvisning
til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter.
Den foreslåede ændring medfører, at erhvervsministeren
tilsvarende kan fastsætte nærmere regler om procedurer, der
træder i stedet for de regler, der i medfør af stk. 1 ikke finder
anvendelse.
Til nr. 16
Det følger af § 54, stk. 2, nr. 1, at Finansiel Stabilitet
kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis filialen
her i landet opfylder ikke eller forventes ikke at opfylde
kravene for at blive meddelt tilladelse og udøve virksomhed
her i landet, og der er ikke udsigt til, at tiltag truffet af den
private sektor, Finanstilsynet eller det relevante tredjeland
kan bringe filialen i overensstemmelse med kravene fastsat
i medfør af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed eller
inden for en rimelig tid forhindre, at den bliver nødlidende.
§ 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, omhandler lo‐
vens anvendelsesområde for filialer her i landet af kreditin‐
stitutter, investeringsselskaber, administrationsselskaber og
forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, med de afvigelser, som
filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i
henhold til international aftale.
Med den foreslåede bestemmelse i § 43 skal et investe‐
ringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, opfylde en række betingelser
og skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden
accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet
gennem en filial.
Som følge af den foreslåede § 43, foreslås det i § 54,
stk. 2, nr. 1, at indsætte en henvisning til § 43 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Der vil være tale om en konsekvensrettelse.
Til § 306
Til nr. 1
Det foreslås i § 70 d, stk. 1, nr. 3, og § 70 e, stk. 3, 1.
pkt., at henvisningen til bilag 5 i lov om finansiel virksom‐
hed ændres til bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
hvor bilag 5 i lov om finansiel virksomhed ophæves og
indsættes som bilag 2 i den nye lov.
Til § 307
Det følger af § 438 i lov om finansiel virksomhed bl.a., at
loven ikke gælder for Grønland og Færøerne, men at loven
kan sættes helt eller delvis i kraft for disse landsdele.
Lov om finansiel virksomhed med efterfølgende ændrin‐
ger er på den baggrund sat kraft på Grønland og Færøerne.
Den foreslåede § 307 indeholder lovens territorialbestem‐
melse.
Det foreslås i § 307, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvist kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der gælder for
lov om finansiel virksomhed i dag, og indebærer, at lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
vil kunne sættes i kraft helt elle delvis.
637
Bilag 5
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 297
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 1447 af 11. september 2020, som ændret
ved § 1 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 1 i lov nr.
2110 af 22. december 2020 og § 2 i lov nr. 2223 af
29. december 2020, foretages følgende ændringer:
Lov om finansiel virksomhed
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder anvendelse på filialer her
i landet af kreditinstitutter, investeringsselskaber,
administrationsselskaber og forsikringsselskaber,
der er meddelt tilladelse i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgå‐
et aftale med på det finansielle område, med de
afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller
som er fastsat i eller i henhold til international
aftale. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om virksomhedens indretning for filialer omfattet
af 1. pkt., herunder regler om kapitalforhold m.v.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om,
at filialer omfattet af 1. pkt. skal udøve deres ak‐
tiviteter i et datterselskab. Selskabslovens bestem‐
melser om filialer af udenlandske aktieselskaber
finder anvendelse på de i 1. pkt. nævnte filialer.
4. I § 1, stk. 3, 1. pkt., udgår », investeringsselska‐
ber«.
Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udø‐
ve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land in‐
den for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43,
47-48 a, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1-3, 5 og
7, §§ 347 c og 348 § 352, stk. 2, 354 a, 360, 363
a, 368-370 og §§ 373-374 anvendelse. For filialer
her i landet af kreditinstitutter finder § 152 a, stk.
2, 2. pkt., anvendelse. For filialer her i landet af en
udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse
5. I § 1, stk. 4, 4. pkt., udgår », og investerings‐
selskaber, der er meddelt tilladelse til at yde inve‐
steringsservice eller udføre investeringsaktiviteter
i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, og som udfører sådan
aktivitet her i landet,«.
6. I § 1, stk. 4, 4. pkt. ændres »§§ 77 e, 344 og
345«, til »§§ 344 og 345,«.
638
til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, finder § 347 a endvidere
anvendelse. For filialer og tilknyttede agenter her i
landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber,
der er meddelt tilladelse til at yde investeringsser‐
vice eller udføre investeringsaktiviteter i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som udfører sådan aktivitet
her i landet, finder §§ 30, 32, 46 a og 46 b, § 72,
stk. 2, nr. 5, §§ 77 e, 344 og 345, § 347, stk. 1-3,
5 og 7, samt §§ 348 og 354 a anvendelse. § 43
og regler udstedt i medfør heraf gælder tilsvarende
for situationer som nævnt i 4. pkt.
Stk. 5. For tjenesteydelser her i landet ydet af
kreditinstitutter, administrationsselskaber og for‐
sikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 31,
36, 43 og 46-60, § 347, stk. 1, og § 348, stk. 1,
anvendelse. For tjenesteydelser her i landet ydet
af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse til at yde investeringsservice el‐
ler udføre investeringsaktiviteter i et andet land in‐
den for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, finder § 31, § 347, stk. 1, og § 348, stk. 1,
anvendelse.
7. I § 1, stk. 5, 2. pkt., udgår » og investeringssel‐
skaber, der er meddelt tilladelse til at yde investe‐
ringsservice eller udføre investeringsaktiviteter i
et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område,«.
Stk. 6. For tjenesteydelser med værdipapirhan‐
del ydet her i landet af kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle om‐
råde, og for hvilket land Kommissionen ikke har
vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan
afgørelse ikke længere er gyldig, finder §§ 6, 6 a,
6 b, 33, 43, 46 a og 46 b, § 347, stk. 1, § 348 og §
373, stk. 3 og 5, anvendelse.
8. I § 1, stk. 6, udgår »og investeringsselskaber«.
Stk. 7 og 8. ---
Stk. 9. Kapitel 20 a finder anvendelse på investe‐
ringsrådgivere.
9. § 1, stk. 9, ophæves.
Stk. 10-17 bliver herefter stk. 9-16.
639
Stk. 10-14. ---
Stk. 15. Bestemmelser om bestyrelsen eller med‐
lemmer heraf i § 5, stk. 1, nr. 7, § 76, § 77, stk.
1 og 3, § 78, stk. 1, § 98, § 108, stk. 2 og 3, §
115, § 144, stk. 1, § 199, stk. 10 og 11, og §§
203, 209, 247 og 299 skal i SE-selskaber med et
tostrenget ledelsessystem alene finde anvendelse
på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de
fornødne tilpasninger.
10. I § 1, stk. 15, der bliver stk. 14, ændres »nr. 7«
til: »nr. 6«, og i stk. 17, der bliver stk. 16, ændres
»nr. 30 og 31« til: »nr. 28 og 29«.
Stk. 16. ---
Stk. 17. For leverandører og underleverandører
til outsourcingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 30
og 31, finder §§ 6, 6 a, 6 b og § 347, stk. 1 og 6,
anvendelse.
10. I § 1, stk. 15, der bliver stk. 14, ændres »nr. 7«
til: »nr. 6«, og i stk. 17, der bliver stk. 16, ændres
»nr. 30 og 31« til: »nr. 28 og 29«.
§ 4. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at denne
lovs eller lov om aktie- og anpartsselskabers (sel‐
skabslovens) regler om koncerner, bortset fra §
141 i selskabsloven, ligeledes finder helt eller del‐
vis anvendelse på grupper af forsikringsselskaber,
der ikke udgør en koncern i henhold til § 5, stk.
1, nr. 9, men som dog har en sådan indbyrdes
tilknytning, at anvendelse af de nævnte regler må
anses for påkrævet. De pågældende selskaber ud‐
peger et af § 12, 3. pkt., omfattet og her i landet
hjemmehørende selskab, der skal anses som mo‐
dervirksomhed. Sker dette ikke, udpeger Finanstil‐
synet selskabet.
11. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 8«.
§ 5. I denne lov forstås ved:
1) Finansielle virksomheder:
a og b) ---
c) Fondsmæglerselskaber. 12. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, ophæves.
Litra d og e bliver herefter litra c og d.
d og e) ---
2) ---
3) Investeringsselskab:
En juridisk eller fysisk person, hvis faste erhverv
eller virksomhed består i at yde investeringsser‐
vice til tredjemand eller udføre investeringsaktivi‐
teter på et professionelt grundlag.
13. § 5, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-14 bliver herefter nr. 3-13.
640
4) Investeringsservice og investeringsaktivitet:
Aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i for‐
bindelse med de instrumenter, der er anført i bilag
5
14. § 5, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Investeringsservice og investeringsaktivitet:
Aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit A, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter i forbindelse med de instrumenter,
der er anført i samme lovs bilag 5.«
5) ---
6) Finansieringsinstitut:
En virksomhed, der ikke er et kreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I eller en ren industriel hol‐
dingvirksomhed, og hvis hovedvirksomhed består
i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller
flere af de i bilag 2, nr. 2-12 og 15, angivne aktivi‐
teter.
15. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, § 177 a, stk.
1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., § 224 a, stk. 3, § 260, stk.
1, 1. pkt., § 266, stk. 1,§§ 3. pkt., § 271, stk. 1, §
271, stk. 3, to steder i § 274, stk. 1, og § 276, stk.
1, og § 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab
I«.
7-9) ---
10) Finansiel holdingvirksomhed:
a) En modervirksomhed, der ikke er en finan‐
siel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af
dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel
virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den sam‐
lede balancesum for koncernen og modervirksom‐
hedens associerede virksomheder vedrører den fi‐
nansielle sektor, jf. dog 2. pkt. og stk. 7. En mo‐
dervirksomhed er ikke en finansiel holdingvirk‐
somhed, hvis de finansielle dattervirksomheder
i koncernen udelukkende er forsikringsvirksom‐
heder. Modervirksomheden vil i stedet være en
forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en
blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 14.
16. I 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 3. pkt., og litra b,
4. pkt., der bliver nr. 9, litra a, 3. pkt., og litra b,
4. pkt., ændres »nr. 13« til: »nr. 12«, og »nr. 14«
ændres til: »nr. 13«.
b) En modervirksomhed, hvis virksomhed ude‐
lukkende eller hovedsagelig består i at eje kapi‐
talandele i dattervirksomheder, der er finansielle
virksomheder eller finansieringsinstitutter. Datter‐
virksomheder er hovedsagelig finansielle virksom‐
heder eller finansieringsinstitutter, hvis mindst én
er en finansiel virksomhed og mere end 50 pct.
af modervirksomhedens konsoliderede aktiver er
tilknyttet dattervirksomheder, som er finansielle
virksomheder eller finansieringsinstitutter. En mo‐
dervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke en
finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle
dattervirksomheder i koncernen udelukkende er
forsikringsvirksomheder. Modervirksomheden vil
i stedet være en forsikringsholdingvirksomhed, jf.
nr. 13, eller en blandet forsikringsholdingvirksom‐
hed, jf. nr. 14.
16. I 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 3. pkt., og litra b,
4. pkt., der bliver nr. 9, litra a, 3. pkt., og litra b,
4. pkt., ændres »nr. 13« til: »nr. 12«, og »nr. 14«
ændres til: »nr. 13«.
641
11 og 12) ---
13) Forsikringsholdingvirksomhed:
En modervirksomhed, hvis hovedvirksomhed
er at erhverve og besidde kapitalandele i datter‐
virksomheder, når disse dattervirksomheder ude‐
lukkende eller hovedsagelig er forsikrings- el‐
ler genforsikringsvirksomheder eller tredjelands‐
forsikrings- eller genforsikringsvirksomheder og
mindst én af disse dattervirksomheder er en for‐
sikrings- eller genforsikringsvirksomhed. En for‐
sikringsholdingvirksomhed er ikke en finansiel
holdingvirksomhed, jf. nr. 10.
17. I § 5, stk. 1, nr. 13, 2. pkt., der bliver nr. 12, 2.
pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 9«.
14) ---
15) Fondsmæglerholdingvirksomhed:
En modervirksomhed, hvis virksomhed udeluk‐
kende eller hovedsagelig består i at eje kapitalan‐
dele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I eller finansieringsinstitut‐
ter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at
drive fondsmæglervirksomhed.
18. § 5, stk. 1, nr. 15, ophæves.
Nr. 16-34 bliver herefter nr. 14-32.
16-18) ---
19) Snævre forbindelser:
a) Direkte eller indirekte forbindelser af den i nr.
9 angivne art,
19. I § 5, stk. 1, nr. 19, litra a, der bliver nr. 17,
litra a, ændres »nr. 9« til: »nr. 8«.
b og c) ---
20) ---
21) Filial:
En afdeling, som retligt udgør en ikkeselvstæn‐
dig del af et kreditinstitut, investeringsselskab,
administrationsselskab eller forsikringsselskab, og
som udøver virksomhed af den art, som virksom‐
heden har tilladelse til.
20. I § 5, stk. 1, nr. 21, der bliver nr. 19, udgår »,
investeringsselskab«.
22 og 34) ---
35) Fondsmæglerselskab I:
Et fondsmæglerselskab, som
21. § 5, stk. 1, nr. 35, ophæves.
Nr. 36-54 bliver herefter nr. 33-51.
a) har tilladelse til at udøve en eller flere af de i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, nævnte aktiviteter
eller
b) opbevarer kunders midler eller værdipapirer.
36) Kombineret kapitalbufferkrav:
Den samlede egentlige kernekapital, der er nød‐
vendig for at opfylde kravet om en kapitalbeva‐
ringsbuffer, jf. nr. 37, forhøjet med en virksom‐
hedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf. nr. 38,
22. I § 5, stk. 1, nr. 36, der bliver nr. 33, ændres
»nr. 37« til: »nr. 34«, »nr. 41« til: »nr. 40«, »nr.
44« til: »nr. 41«, og »nr. 46« til: »nr. 43«.
642
en SIFI-buffer, jf. nr. 41, en G-SIFI-buffer, jf. nr.
44, og en systemisk buffer, jf. nr. 46, jf. dog § 125
e, stk. 2.
37-53) ---
54) Blandet holdingvirksomhed:
En modervirksomhed, der ikke er en finansiel
holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, i en
koncern, hvor mindst én dattervirksomhed i kon‐
cernen er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I.
23. I § 5, stk. 1, nr. 54, der bliver nr. 51, § 271,
stk.1, § 272, stk. 1, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 10,
ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
55) Gældsbuffer:
Det krav, som et realkreditinstitut til enhver tid
skal opfylde i henhold til § 268.
24. § 5, stk. 1, nr. 55, ophæves.
Nr. 56-63 bliver herefter nr. 52-58.
56 og 57) ---
58) Accessorisk tjenesteydelse:
Tjenesteydelser som nævnt i bilag 4, afsnit B.
2. Overalt i loven bortset fra i § 9 a, stk. 2, nr. 4, §
30 stk. 3, nr. 2, § 31, stk. 3, nr. 2, § 77 a, stk. 1, nr.
4, § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 125 a,
stk. 1, § 125 b, stk. 1 og 3, § 125 c, stk. 1, § 125 d,
stk. 1, to steder i § 125 d, stk. 2, to steder i § 125
e, stk. 1, § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og
4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., stk. 7 og 9, §
125 h, stk. 1, 3. pkt. og 2, 1. pkt., ændres »bilag
4« til: »bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
59 og 60) ---
61) Finansielt instrument:
Instrumenter som nævnt i bilag 5.
3. Overalt i loven bortset fra § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til »bilag 2 i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«.
62) ---
63) Værtsland for et investeringsselskab:
Et land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, som ikke er investeringssel‐
skabets hjemland, og hvor et investeringsselskab
har en filial eller yder investeringsservice eller
udfører investeringsaktiviteter.
25. § 5, stk. 1, nr. 63, ophæves.
Nr. 64-79 bliver herefter nr. 59-74.
64-71) ---
72) Formidler:
En virksomhed, som har tilladelse i henhold til
denne lov til at udøve aktiviteter nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 4, når virksomheden leverer tjene‐
steydelser i relation til opbevaring af aktier med
26. I § 5, stk. 1, nr. 72 og 73, der bliver nr.
67 og 68, og § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 4« til: »bilag 1,
afsnit A, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
643
stemmeret i selskaber, der har aktier optaget til
handel på et reguleret marked.
73) Kapitalforvalter:
En virksomhed, der har tilladelse i henhold til
denne lov til at udøve aktiviteter nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 4, når virksomheden leverer tjeneste‐
ydelser i relation til porteføljeforvaltning af aktier
med stemmeret i selskaber, der har aktier optaget
til handel på et reguleret marked.
26. I § 5, stk. 1, nr. 72 og 73, der bliver nr.
67 og 68, og § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 4« til: »bilag 1,
afsnit A, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
74 og 75) ---
76) Efterstillede nedskrivningsegnede instru‐
menter:
Instrumenter, der opfylder betingelserne i artikel
72 a, artikel 72 b, stk. 1 og 2, og artikel 72 c i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin‐
stitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
77-79) ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. I denne lov forstås:
1) Solvenskrav i overensstemmelse med § 124,
stk. 3, § 125, stk. 3, og § 126 a, stk. 7.
27. I § 5, stk. 6, nr. 1, udgår »§ 125, stk. 3,«.
2) ---
3) Solvensbehov i overensstemmelse med § 124,
stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 2, § 126, stk. 1 og 4,
og § 126 a, stk. 1.
28. I § 5, stk. 6, nr. 3, § 143, stk. 1, nr. 2, og § 373,
stk. 1 og 9, udgår »§ 125, stk. 1 og 2,«.
4-6) ---
7) Kapitalgrundlag i overensstemmelse med §
126 a, stk. 9, § 126 b, stk. 1, artikel 4, stk. 1,
nr. 118, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber og regler fastsat i medfør af § 126 b, stk.
5, og § 128, stk. 3 og 4.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
8 og 9) ---
10) Egentlig kernekapital i overensstemmelse
med artikel 50 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128,
stk. 3 og 4.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
644
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
11) Kernekapital i overensstemmelse med artikel
25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk.
2-4.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
12) Supplerende kapital i overensstemmelse
med artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128,
stk. 2-4.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
13) Hybrid kernekapital i overensstemmelse
med artikel 61 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128,
stk. 3 og 4.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
14) ---
15) Supplerende kapitalinstrumenter i overens‐
stemmelse med artikel 63 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber og regler fastsat i
medfør af § 128, stk. 3 og 4.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
16 og 17) ---
18) Samlede risikoeksponering i overensstem‐
melse med artikel 92, stk. 3, artikel 95, stk. 2,
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
645
artikel 96, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 142,
stk. 1.
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk.7. En modervirksomhed, der har været om‐
fattet af stk. 1, nr. 10, litra a, anses fortsat som
en finansiel holdingvirksomhed, hvis mindst 35
pct. af den samlede balancesum for koncernen
og modervirksomhedens associerede virksomhe‐
der vedrører den finansielle sektor. 1. pkt. finder
dog ikke anvendelse, hvis den samlede balance‐
sum nævnt i 1. pkt. har været under 40 pct. 3 år i
træk.
29. I § 5, stk. 7, 1. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr.
9«, og i stk. 8 ændres »nr. 18« til: »nr. 16«.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg‐
ler om de i stk. 1, nr. 18, litra c og d, nævnte
mellemværender.
29. I § 5, stk. 7, 1. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr.
9«, og i stk. 8 ændres »nr. 18« til: »nr. 16«.
Overskriften. Tilladelse til pengeinstitutter, re‐
alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe‐
ringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber
30. I overskriften før § 7 udgår », fondsmægler‐
selskaber«.
§ 7. Virksomheder, der udøver virksomhed, som
består i fra offentligheden at modtage indlån eller
andre midler, der skal tilbagebetales samt i at yde
lån for egen regning, dog ikke på grundlag af
udstedelse af realkreditobligationer, jf. § 8, stk.
3, skal have tilladelse som pengeinstitut. Pengein‐
stitutter må kun udøve virksomhed som nævnt i
bilag 1 samt virksomhed efter §§ 24-26. Penge‐
institutter kan udøve aktiviteter nævnt i bilag 4,
afsnit A.
31. I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres »bilag 4, afsnit
A.« til »bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og –aktiviteter.«.
Stk. 2-7. ---
§ 8. ---
Stk. 2. Realkreditinstitutter, der har tilladelse ef‐
ter stk. 1, kan udøve de aktiviteter, som er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 2, for så vidt angår
realkreditobligationer, særligt dækkede obligatio‐
ner, særligt dækkede realkreditobligationer og her‐
af afledte instrumenter, og de aktiviteter, som er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3, samt de aktiviteter,
32. I § 8, stk. 2, ændres »bilag 4, afsnit A, nr.
1 og 2,« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 1 og 2, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter,«, »bilag 4, afsnit A, nr. 3,« ændres
til: »bilagets afsnit A, nr. 3,« og »bilag 4, afsnit A,
nr. 5,« ændres til: »bilagets afsnit A, nr. 5«.
646
som er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 5, når inve‐
steringsrådgivningen sker i tilknytning til og som
forudsætning for udførelse af kunders optagelse,
indfrielse, refinansiering eller omlægning af et lån
med pant i fast ejendom.
Stk.3-7. ---
§ 9. Virksomheder, der som et fast erhverv eller
på et professionelt grundlag yder investeringsser‐
vice eller udfører investeringsaktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, er værdipapirhandlere
og skal have tilladelse som værdipapirhandlere, jf.
dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 2. Værdipapirhandlere
kan desuden udøve en eller flere af de accessori‐
ske tjenesteydelser, der er nævnt i bilag 4, afsnit
B. Tilladelse til at udøve en eller flere af de acces‐
soriske tjenesteydelser, der er nævnt i bilag 4, af‐
snit B, kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse
til de investeringsservice og investeringsaktivite‐
ter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A. Tilladelsen
skal angive de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen
omfatter.
33. § 9 ophæves.
Stk. 2. Værdipapirhandlere, som ikke har tilla‐
delse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1,
er fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber
må kun udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4.
Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks National‐
bank, Statens Administration samt udenlandske
kreditinstitutter, investeringsselskaber og admini‐
strationsselskaber, der opfylder betingelserne i §
1, stk. 3, og §§ 30, 31, 33 eller 33 a, har eneret
til som et fast erhverv eller på et professionelt
grundlag at udføre investeringsservice og investe‐
ringsaktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A,
med de finansielle instrumenter, der er nævnt i
bilag 5, og med de instrumenter, der er omfattet af
regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapi‐
talmarkeder, jf. dog § 11, stk. 2, og § 95, stk. 2, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anven‐
delse på en virksomheds udførelse af handler med
og formidling af værdipapirer, som virksomheden
selv udsteder.
Stk. 5. Værdipapirhandlere, som ikke har tilla‐
delse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10,
stk. 1, har eneret til at benytte betegnelsen »fonds‐
647
mæglerselskab« i deres navn. Andre virksomheder
må ikke anvende navne eller betegnelser for deres
virksomhed, som er egnet til at fremkalde det ind‐
tryk, at de er fondsmæglerselskaber.
Stk. 6. Fondsmæglerselskaber, der er medlem‐
mer af et reguleret marked, har eneret til at be‐
nytte betegnelsen »børsmæglerselskab« og kan i
deres navn anvende denne betegnelse i stedet for
»fondsmæglerselskab«. Andre virksomheder må
ikke anvende navne eller betegnelser for deres
virksomhed, der er egnet til at fremkalde det ind‐
tryk, at de er børsmæglerselskaber.
Stk. 7. Fondsmæglerselskaber skal benytte be‐
tegnelsen »fondsmæglerselskab« eller »børsmæg‐
lerselskab« i deres navn.
Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1 til at udføre en eller flere af de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, men
som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1,
eller § 10, stk. 1, skal have en startkapital, der ud‐
gør et beløb svarende til mindst 730.000 euro. Et
selskab, der søger om tilladelse som fondsmæg‐
lerselskab efter stk. 1, som ønsker at opbevare
kunders midler eller værdipapirer, og som søger
tilladelse til at udføre en eller flere af de aktivite‐
ter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4
og 5, skal have en startkapital, der udgør et beløb
svarende til mindst 125.000 euro. Et selskab, der
søger om tilladelse som fondsmæglerselskab efter
stk. 1 til at udføre en eller flere af de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5,
og som ikke opbevarer kunders midler eller værdi‐
papirer, skal fra og med tidspunktet for tilladelsen
have
1) en startkapital, der udgør et beløb svarende til
mindst 50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden til‐
svarende garanti, som dækker hele Den Europæ‐
iske Union, mod erstatningskrav som følge af
pligtforsømmelse med en dækning på mindst 1
mio. euro for hvert erstatningskrav og samlet
mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav
eller
3) en kombination af startkapital og erhvervsan‐
svarsforsikring i en form, som giver en dækning,
der svarer til den nævnt i nr. 1 eller 2.
Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om, hvilke fysiske og juridiske personer udover de
648
af stk. 2 og 3 omfattede der kan yde investerings‐
service og udføre investeringsaktiviteter omfattet
af bilag 4.
Stk. 10. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk.
8, 3. pkt., skal en gang om året indsende en
erklæring til Finanstilsynet om, at virksomheden
ikke opbevarer kunders midler eller værdipapi‐
rer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, nr.
2 eller 3, skal en gang om året indsende en er‐
klæring til Finanstilsynet om, at virksomhedens
ansvarsforsikring opfylder betingelserne i stk. 8,
nr. 2 eller 3. Erklæringen nævnt i 1. og 2. pkt.
skal være underskrevet af selskabets bestyrelse og
direktion.
Stk. 11. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, nr. 2
og 3.
§ 9 a. Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut
eller et realkreditinstitut kan udpege en fysisk eller
juridisk person som tilknyttet agent, der kan udfø‐
re de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, på vegne
af fondsmæglerselskabet, pengeinstituttet eller re‐
alkreditinstituttet.
34. I § 9 a, stk. 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6 og 7,
ændres »Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut«
til: »Et pengeinstitut«.
Stk. 2. En tilknyttet agent, jf. stk. 1, kan udføre
følgende:
1) Markedsføre fondsmæglerselskabets, penge‐
instituttets eller realkreditinstituttets investerings‐
service og accessoriske tjenesteydelser.
35. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, udgår »fondsmæglersel‐
skabets,«, og i nr. 3 og 5 udgår »fondsmæglersel‐
skab,«.
36. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »accesso‐
riske tjenesteydelser«: », jf. lov om fondsmægler‐
selskaber og investeringsservice og -aktiviteter«.
2) Indgå kundeaftaler om investeringsservice. 37. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »investe‐
ringsservice«: », jf. lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
3) Modtage og formidle ordrer for investors
regning til det fondsmæglerselskab, pengeinstitut
eller realkreditinstitut, der har tilknyttet agenten,
vedrørende et eller flere finansielle instrumenter
35. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, udgår »fondsmæglersel‐
skabets,«, og i nr. 3 og 5 udgår »fondsmæglersel‐
skab,«.
4) Yde investeringsrådgivning som nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 5.
38. I § 9 a, stk. 2, nr. 4, ændres »bilag 4, afsnit
A, nr. 5« til »bilag 1, afsnit A, nr. 5, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –
aktiviteter«.
649
5) Opbevare en kundes penge og finansielle in‐
strumenter på vegne af det fondsmæglerselskab,
pengeinstitut eller realkreditinstitut, der har til‐
knyttet agenten.
35. I § 9 a, stk. 2, nr. 1, udgår »fondsmæglersel‐
skabets,«, og i nr. 3 og 5 udgår »fondsmæglersel‐
skab,«.
Stk. 3. En agent tilknyttet et fondsmæglerselskab
eller et pengeinstitut, jf. stk. 1, der er formidler af,
kan sælge eller rådgive om strukturerede indlån.
39. I § 9 a, stk. 3, udgår »et fondsmæglerselskab
eller«, og i stk. 5 udgår »fondsmæglerselskab,«.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut el‐
ler realkreditinstitut, der tilknytter en agent, skal
sikre, at agenten overholder de regler, der er fast‐
sat i denne lov for at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i stk. 2, regler fastsat i medfør af denne lov
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumen‐
ter. Virksomheden skal endvidere sikre, at person‐
er hos den tilknyttede agent, som udøver aktivite‐
ter omfattet af stk. 2, opfylder kravene i § 9 b, stk.
2, nr. 2.
34. I § 9 a, stk. 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6 og 7,
ændres »Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut«
til: »Et pengeinstitut«.
Stk. 5. Opbevarer en tilknyttet agent kunders
penge og finansielle instrumenter, skal det fonds‐
mæglerselskab, pengeinstitut eller realkreditinsti‐
tut, der har tilknyttet agenten, sikre, at agenten
overholder de organisatoriske krav, der følger af §
72 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
39. I § 9 a, stk. 3, udgår »et fondsmæglerselskab
eller«, og i stk. 5 udgår »fondsmæglerselskab,«.
Stk. 6. Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut
eller realkreditinstitut, der tilknytter en agent, er
økonomisk ansvarlig for de aktiviteter, som agen‐
ten udøver i henhold til stk. 2. Virksomheden skal
endvidere træffe alle nødvendige foranstaltninger
til at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke ska‐
der de aktiviteter, som agenten udfører på vegne af
denne.
34. I § 9 a, stk. 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6 og 7,
ændres »Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut«
til: »Et pengeinstitut«.
Stk. 7. Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut el‐
ler realkreditinstitut, der tilknytter en agent, skal
sikre, at agenten senest i forbindelse med en hen‐
vendelse til en kunde oplyser, at vedkommende er
en tilknyttet agent, og navnet på den virksomhed,
som vedkommende repræsenterer.
34. I § 9 a, stk. 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6 og 7,
ændres »Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut«
til: »Et pengeinstitut«.
650
§ 9 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En agent kan kun tilknyttes ét fondsmæg‐
lerselskab, ét pengeinstitut eller ét realkreditinsti‐
tut.
40. I § 9 b, stk. 3, udgår »ét fondsmæglersel‐
skab,«, og i stk. 4, 1. pkt., udgår »ét fondsmægler‐
selskab, «.
Stk. 4. Ophører en agentaftale mellem et fonds‐
mæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkredit‐
institut og en tilknyttet agent, skal virksomheden
underrette Finanstilsynet herom snarest muligt. Fi‐
nanstilsynet sletter den tilknyttede agent fra Fi‐
nanstilsynets register over tilknyttede agenter.
40. I § 9 b, stk. 3, udgår »ét fondsmæglersel‐
skab,«, og i stk. 4, 1. pkt., udgår »et fondsmægler‐
selskab, «.
§ 10. ---
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber kan få
tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4,
afsnit A, nr. 4, 5 og 10, nævnte aktiviteter og de
i afsnit B, nr. 4, nævnte aktiviteter. De i bilag 4,
afsnit A, nr. 4 og 5, nævnte aktiviteter kan udføres
med de i bilag 5 nævnte instrumenter. Den i bilag
4, afsnit A, nr. 10, omhandlede aktivitet kan alene
udføres med de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumen‐
ter. Tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 5 og 10, kan kun meddeles i
tilknytning til tilladelse til den i bilag 4, afsnit A,
nr. 4, omhandlede aktivitet. Tilladelsen skal angi‐
ve de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter.
2. Overalt i loven bortset fra i § 9 a, stk. 2, nr. 4, §
30 stk. 3, nr. 2, § 31, stk. 3, nr. 2, § 77 a, stk. 1, nr.
4, § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 125 a,
stk. 1, § 125 b, stk. 1 og 3, § 125 c, stk. 1, § 125 d,
stk. 1, to steder i § 125 d, stk. 2, to steder i § 125
e, stk. 1, § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og
4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., stk. 7 og 9, §
125 h, stk. 1, 3. pkt. og 2, 1. pkt., ændres »bilag
4« til: »bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
3. Overalt i loven bortset fra § 126 a, stk. 2, nr.
1, ændres »bilag 5« til »bilag 2 i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Et investeringsforvaltningsselskab skal
have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb
svarende til værdien af 125.000 euro. Dog skal
et investeringsforvaltningsselskab, der skal være
medlem af et reguleret marked eller opbevare og
forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter,
herunder være medlem af en værdipapircentral
eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager
i clearing og afvikling, have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til værdien af
730.000 euro.
3. Overalt i loven bortset fra § 126 a, stk. 2, nr.
1, ændres »bilag 5« til »bilag 2 i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«.
§ 11. ---
Stk. 2. ---
651
Stk. 3. En virksomhed, der søger om tilladelse
efter stk. 1, vil opnå status som et gruppe 1-for‐
sikringsselskab, hvis selskabet skal udøve grænse‐
overskridende virksomhed i henhold til §§ 38 eller
39, selskabet skal udøve virksomhed inden for en
eller flere af forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7,
medmindre de udgør accessoriske risici, eller sel‐
skabet i løbet af de kommende 5 år forventes at
opfylde mindst en af betingelserne i § 5, stk. 1, nr.
24, litra a-d.
41. I § 11, stk. 3 og 7, ændres »nr. 24« til: »nr.
22«.
Stk. 4-6. ---
Stk. 7. Et forsikringsselskab vil ændre status fra
at være et gruppe 1-forsikringsselskab til at være
et gruppe 2-forsikringsselskab, når selskabet ik‐
ke udøver grænseoverskridende virksomhed i hen‐
hold til §§ 38 eller 39, når selskabet ikke udøver
virksomhed inden for en eller flere af forsikrings‐
klasserne 10-15 i bilag 7, og når ingen af beløbs‐
grænserne i § 5, stk. 1, nr. 24, litra a-d, overskrides
i 3 på hinanden følgende år og ikke forventes at
blive overskredet i et af de kommende 5 år.
41. I § 11, stk. 3 og 7, ændres »nr. 24« til: »nr.
22«.
Stk. 8-11. ---
§ 12. Banker, realkreditinstitutter, fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
skal være aktieselskaber. Andelskasser skal være
andelsselskaber, jf. dog § 207. Sparekasser skal
være selvejende institutioner, jf. dog § 207. For‐
sikringsselskaber skal være aktieselskaber, gen‐
sidige selskaber eller tværgående pensionskas‐
ser. Captivegenforsikringsselskaber skal være ak‐
tieselskaber.
42. I § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 13, stk. 2, udgår »,
fondsmæglerselskaber«.
Stk. 2 og 3. ---
§ 13. ---
Stk. 2. I pengeinstitutter, fondsmæglerselska‐
ber, investeringsforvaltningsselskaber, realkredit‐
institutter og forsikringsselskaber kan deling af
aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stem‐
meværdi ikke finde sted, jf. dog stk. 3.
42. I § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 13, stk. 2, udgår »,
fondsmæglerselskaber«.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte regler for
egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapi‐
talgrundlaget, herunder regler om indløsning og
erhvervelse af egne udstedte instrumenter for in‐
vesteringsforvaltningsselskaber og for fondsmæg‐
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
652
lerselskaber, som alene har tilladelse til aktivite‐
terne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som
ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer,
og som ikke kan komme i gældsforhold til deres
kunder, og for finansielle holdingvirksomheder,
som ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
43. I § 13, stk. 6, udgår »og for fondsmæglersel‐
skaber, som alene har tilladelse til aktiviteterne
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som
ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer,
og som ikke kan komme i gældsforhold til deres
kunder,«.
§ 13 a. Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318
k finder ikke anvendelse på pengeinstitutter, real‐
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. 1. pkt.
omfatter ikke fondsmæglerselskaber, som alene
har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, af‐
snit A, nr. 1 og 5, som ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme
i gældsforhold til deres kunder.
44. I § 13 a, 1. pkt., ændres », realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber« til: »og realkreditinsti‐
tutter«.
45. § 13 a, 2. pkt., ophæves.
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1) kravene i §§ 7, 8, 9, 10 eller 11 er opfyldt, 46. I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 7, 8, 9, 10 eller
11« til »§§ 7, 8, 10 eller 11«.
2-4) ---
5) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 19, mellem ansøgeren og andre
virksomheder eller personer, der vil kunne vanske‐
liggøre varetagelsen af tilsynets opgaver,
47. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »nr. 19« til: »nr.
17«.
6-10) ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. For finansielle virksomheder omfattet
af §§ 7-9 og § 10, stk. 2, er tilladelse endvide‐
re betinget af, at virksomheden tilsluttes Indsky‐
der- og investorgarantiordningen. For skadesfor‐
sikringsselskaber omfattet af § 11, stk. 1, 1. pkt.,
der ikke er genforsikringsselskaber, er tilladelse
endvidere betinget af, at selskabet er tilsluttet Ga‐
rantifonden for skadesforsikringsselskaber.
48. I § 14, stk. 6, 1.pkt., ændres »§§ 7-9« til »§§ 7
og 8«.
Stk. 7. For et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab er tilladelse endvidere
betinget af, at medlemmerne af ansøgerens besty‐
relse og direktion opfylder kravet om afsættelse af
tilstrækkelig tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens besty‐
relse opfylder kravene om tilstrækkelig kollektiv
49. I § 14, stk. 7, ændres », et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab« til: »eller et realkre‐
ditinstitut«.
653
viden, faglig kompetence og erfaring, jf. § 64 e,
stk. 1.
§ 14 a. Finanstilsynet kan give tilladelse til at
drive virksomhed i henhold til § 7, stk. 1, § 8, stk.
1, § 9, stk. 1, og § 16 a til et broinstitut oprettet i
henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, som
ikke opfylder alle betingelser for at få tilladelse,
hvis Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt
af hensyn til at nå afviklingsmålene. Kravene i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
skal dog være opfyldt. Finanstilsynet fastsætter
samtidig med tilladelsen en frist til opfyldelse af
kravene for at opnå tilladelse i henhold til § 7, stk.
1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, jf. §§ 14 og 16 a.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
50. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 9, stk. 1,«.
51. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, §
8, stk. 1, og § 9, stk. 1,« til »§ 7, stk. 1 og § 8, stk.
1,«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere, når Finan‐
siel Stabilitet opretter et broinstitut i henhold til
§ 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, undtage Finan‐
siel Stabilitet fra at opfylde reglerne for finansiel‐
le holdingvirksomheder og blandede holdingvirk‐
somheder fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber, denne lov eller regler udstedt
i medfør af loven under hensyntagen til formå‐
let med de pågældende regler og afviklingsmåle‐
ne. Finanstilsynet fastsætter en frist for Finansiel
Stabilitets undtagelse fra reglerne for finansielle
holdningvirksomheder og blandede holdingvirk‐
somheder. Fristen kan forlænges, hvis betingelser‐
ne i § 22, stk. 4, i lov om restrukturering og afvik‐
ling af visse finansielle virksomheder er opfyldt.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 3. ---
§ 16. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitut‐
ter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber kan udføre tje‐
nesteydelser med instrumenter og kontrakter, som
er omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør
af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder.
52. I § 16 udgår », fondsmæglerselskaber«.
654
§ 16 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Obligationer udstedt af kreditinstitutter,
der er meddelt tilladelse i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
kan ligeledes betegnes særligt dækkede obligatio‐
ner, hvis de opfylder betingelserne i artikel 129
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 4. ---
§ 17. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvilke
instrumenter og kontrakter ud over de finansielle
instrumenter , der er nævnt i bilag 5, finansielle
virksomheder med tilladelse efter § 7, stk. 1, eller
§ 9, stk. 1, kan udføre tjenesteydelser med.
53. I § 17 ændres »finansielle virksomheder med
tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 9, stk. 1, « til
»pengeinstitutter«.
§ 26. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber kan
uanset §§ 7-9, 11, 24 og 25 i fællesskab med andre
drive anden virksomhed, hvis
54. I § 26, stk. 1 udgår », fondsmæglerselskaber«,
og »7-9,« ændres til: »7, 8,«.
1-3) ---
Stk. 2. Hvis en finansiel virksomhed eller en
koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til
at drive anden virksomhed i strid med § 7, stk. 1, §
8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, eller § 26, stk. 1,
kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelse
af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar af‐
hændelse ville være forbundet med et økonomisk
tab.
55. I § 26, stk. 2, og § 355, stk. 2, nr. 7, udgår »§
9, stk. 1,«.
Stk. 3. ---
Overskriften. Særlige regler for fondsmæglersel‐
skaber vedrørende dattervirksomheder
56. Overskriften før § 27 og § 27 ophæves.
§ 27. Fondsmæglerselskaber må ikke have dat‐
tervirksomheder, medmindre disse er fondsmæg‐
lerselskaber.
56. Overskriften før § 27 og § 27 ophæves.
Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 give til‐
ladelse til, at et fondsmæglerselskab etablerer dat‐
tervirksomheder, der udøver en eller flere af de
accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i bilag
655
4, afsnit B. Hvis der er grund til at betvivle, at
fondsmæglerselskabets administrative struktur og
finansielle situation er forsvarlig som grundlag for
den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke
tilladelse. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen,
hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er
opfyldt.
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber, der har fået tilla‐
delse til etablering af dattervirksomheder, jf. stk.
2, og som er omfattet af kapitalgrundlagskravet
baseret på faste omkostninger i henhold til arti‐
kel 97, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 575/2013/EU af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber, skal ved opgørelsen af kapital‐
grundlagskravet medtage de faste omkostninger i
de etablerede dattervirksomheder.
§ 30. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk‐
somhed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, kan begyn‐
de at udøve virksomhed her i landet gennem en
filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modta‐
get meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i
hjemlandet, jf. stk. 4 og 6-9. Filialen kan udøve de
i bilag 2-4, 7 og 8 nævnte aktiviteter, såfremt disse
er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlan‐
det. 1. pkt. gælder tilsvarende for kreditinstitutter
og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse
til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, og som vil udføre sådanne
aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent,
der er etableret her i landet, hvis aktiviteterne er
omfattet af instituttets eller selskabets tilladelse i
hjemlandet.
57. I § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »bilag 2-4, 7 og 8« til: »bilag 2, 3, 7 og
8 og i bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
58. I § 30, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, nr. 5 udgår »og
investeringsselskaber«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel‐
skab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, kan filialen
59. I § 30, stk. 3, ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.
1) ---
2) udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 10,
nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af ad‐
ministrationsselskabets tilladelse i hjemlandet.
60. I § 30 stk. 3, nr. 2, og § 31, stk. 3, nr. 2,
ændres »i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, nævnte
aktiviteter« til: »aktiviteter nævnt i bilag 1, afsnit
656
A, nr. 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
Stk. 4. Finanstilsynet skal indhente følgende op‐
lysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
1-4) ---
5) for kreditinstitutter og investeringsselskaber,
der er meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter
som nævnt i bilag 4, oplysning om, hvorvidt filia‐
len har til hensigt at anvende tilknyttede agenter,
og identiteten på disse.
2. Overalt i loven bortset fra i § 9 a, stk. 2, nr. 4, §
30 stk. 3, nr. 2, § 31, stk. 3, nr. 2, § 77 a, stk. 1, nr.
4, § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 125 a,
stk. 1, § 125 b, stk. 1 og 3, § 125 c, stk. 1, § 125 d,
stk. 1, to steder i § 125 d, stk. 2, to steder i § 125
e, stk. 1, § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og
4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., stk. 7 og 9, §
125 h, stk. 1, 3. pkt. og 2, 1. pkt., ændres »bilag
4« til: »bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
58. I § 30, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, nr. 5 udgår »og
investeringsselskaber«.
Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at
udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som ønsker at udføre så‐
danne aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet
agent, der er etableret her i landet, uden etablering
af en filial, skal Finanstilsynet indhente følgende
oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
2. Overalt i loven bortset fra i § 9 a, stk. 2, nr. 4, §
30 stk. 3, nr. 2, § 31, stk. 3, nr. 2, § 77 a, stk. 1, nr.
4, § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 125 a,
stk. 1, § 125 b, stk. 1 og 3, § 125 c, stk. 1, § 125 d,
stk. 1, to steder i § 125 d, stk. 2, to steder i § 125
e, stk. 1, § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og
4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., stk. 7 og 9, §
125 h, stk. 1, 3. pkt. og 2, 1. pkt., ændres »bilag
4« til: »bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
61. I § 30, stk. 5, udgår »eller et investeringssel‐
skab«, og i stk. 5, nr. 2 ændres »kreditinstituttet el‐
ler investeringsselskabets« til: »kreditinstituttets«.
1) ---
2) Oplysninger om kreditinstituttet eller inve‐
steringsselskabets organisation, herunder rapporte‐
ringsveje, der angiver, hvordan den pågældende
agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.
61. I § 30, stk. 5, udgår »eller et investeringssel‐
skab«, og i stk. 5, nr. 2 ændres »kreditinstituttet el‐
ler investeringsselskabets« til: »kreditinstituttets«.
3) ---
Stk. 6. ---
Stk. 7. Er virksomheden et investeringsselskab
eller et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5,
skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger
om en eventuel garantiordning i hjemlandet, der
omfatter filialens investorer. Når et administrati‐
62. I § 30, stk. 7, 1. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr.
4«, og »investeringsselskab eller et« udgår.
657
onsselskab ønsker at tilbyde administration her
i landet, modtager Finanstilsynet fra hjemlandets
kompetente myndighed en bekræftelse på, at sel‐
skabet er godkendt efter UCITS-direktivet, en be‐
skrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og
eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsin‐
stitutter selskabet har tilladelse til at administrere,
samt en beskrivelse af selskabets risikostyrings‐
proces og procedurer for behandling af klager fra
investorer.
Stk. 8-11. ---
§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk‐
somhed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået af‐
tale med på det finansielle område, kan begynde at
yde tjenesteydelser her i landet, når Finanstilsynet
har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyn‐
dighederne i hjemlandet. Den udenlandske virk‐
somhed kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8 nævnte
aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i hjemlandet
har erklæret, at disse er omfattet af virksomhedens
tilladelse i hjemlandet. Er den udenlandske virk‐
somhed et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet
endvidere have modtaget de i stk. 5 og 6 nævnte
oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlan‐
det. Er den udenlandske virksomhed et kreditin‐
stitut eller et investeringsselskab, der er meddelt
tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag
4, skal Finanstilsynet fra tilsynsmyndighederne i
hjemlandet endvidere have modtaget oplysninger
om, hvorvidt virksomheden ønsker at udføre akti‐
viteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede
agenter etableret i hjemlandet, samt identiteten
på disse. Er den udenlandske virksomhed et admi‐
nistrationsselskab, skal Finanstilsynet fra tilsyns‐
myndighederne i hjemlandet have modtaget en
forretningsplan over administrationsselskabets på‐
tænkte opgaver og tjenesteydelser, jf. stk. 3, og
nærmere oplysninger om relevante garantiordnin‐
ger, der har til formål at beskytte investorer. Når
et administrationsselskab ønsker at tilbyde admi‐
nistration her i landet, modtager Finanstilsynet fra
hjemlandets kompetente myndighed en bekræftel‐
se på, at selskabet er godkendt efter UCITS- di‐
rektivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets
tilladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke
2. Overalt i loven bortset fra i § 9 a, stk. 2, nr. 4, §
30 stk. 3, nr. 2, § 31, stk. 3, nr. 2, § 77 a, stk. 1, nr.
4, § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 125 a,
stk. 1, § 125 b, stk. 1 og 3, § 125 c, stk. 1, § 125 d,
stk. 1, to steder i § 125 d, stk. 2, to steder i § 125
e, stk. 1, § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og
4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., stk. 7 og 9, §
125 h, stk. 1, 3. pkt. og 2, 1. pkt., ændres »bilag
4« til: »bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
57. I § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »bilag 2-4, 7 og 8« til: »bilag 2, 3, 7 og
8 og i bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
63. I § 31, stk. 1, 4. pkt., udgår »eller et investe‐
ringsselskab«.
658
investeringsinstitutter selskabet har tilladelse til at
administrere, samt en beskrivelse af selskabets ri‐
sikostyringsproces og procedurer for behandling
af klager fra investorer.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel‐
skab, kan virksomheden
1) ---
2) udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 10,
nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af ad‐
ministrationsselskabets tilladelse i hjemlandet.
60. I § 30 stk. 3, nr. 2, og § 31, stk. 3, nr. 2,
ændres »i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, nævnte
aktiviteter« til: »aktiviteter nævnt i bilag 1, afsnit
A, nr. 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
Stk. 4. Proceduren i stk. 1 finder tilsvarende an‐
vendelse, når et administrationsselskab delegerer
markedsføringen af andele i værtslandet til en fi‐
nansiel virksomhed, der har tilladelse efter § 9,
stk. 1, eller § 10, stk. 1.
64. I § 31, stk. 4, ændres »en finansiel virksom‐
hed, der har tilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 10,
stk. 1« til: »et investeringsforvaltningsselskab«.
Stk. 5-10. ---
Overskriften. Særlige regler for udenlandske
kreditinstitutter og investeringsselskaber
65. I overskriften før § 33 udgår »og investerings‐
selskaber«.
§ 33. Et udenlandsk kreditinstitut og investe‐
ringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle om‐
råde, og for hvilket land Kommissionen ikke har
vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan af‐
gørelse ikke længere er gyldig, skal have tilladelse
af Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde
investeringsservice eller udføre investeringsaktivi‐
teter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
her i landet til godkendte modparter eller profes‐
sionelle kunder.
66. I § 33, stk. 1, udgår »og investeringsselskab«, i
stk. 2 udgår »eller et investeringsselskab«, og i stk.
4 udgår »og investeringsselskabet«.
67. I § 33, stk. 1 og 2, og § 33 a, stk. 1, indsættes
efter »accessoriske tjenesteydelser«: », jf. lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter,«.
Stk. 2. Et kreditinstitut eller et investeringssel‐
skab, der er meddelt tilladelse i et land uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, som
ønsker at yde investeringsservice eller udføre in‐
vesteringsaktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser her i landet til detailkunder eller
66. I § 33, stk. 1, udgår »og investeringsselskab«, i
stk. 2 udgår »eller et investeringsselskab«, og i stk.
4 udgår »og investeringsselskabet«.
67. I § 33, stk. 1 og 2, og § 33 a, stk. 1, indsættes
efter »accessoriske tjenesteydelser«: », jf. lov om
659
kunder, der efter anmodning kan behandles som
professionelle kunder, skal have filialtilladelse i
medfør af § 33 a, stk. 1.
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter,«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, jf.
stk. 1, såfremt lovgivningen i det land, hvor kre‐
ditinstituttet og investeringsselskabet er meddelt
tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Fi‐
nanstilsynets opgaver.
66. I § 33, stk. 1, udgår »og investeringsselskab«, i
stk. 2 udgår »eller et investeringsselskab«, og i stk.
4 udgår »og investeringsselskabet«.
Stk. 5. ---
§ 33 a. Et udenlandsk kreditinstitut eller investe‐
ringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ik‐
ke har indgået aftale med på det finansielle områ‐
de, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde
investeringsservice eller udføre investeringsaktivi‐
teter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
her i landet gennem en filial.
67. I § 33, stk. 1 og 2, og § 33 a, stk. 1, indsættes
efter »accessoriske tjenesteydelser«: », jf. lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter,«.
68. I § 33 a, stk. 1, og 2, udgår »eller investerings‐
selskab«, i stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 1, 2 og 5,
udgår »eller investeringsselskabs«, og i nr. 6 udgår
»eller investeringsselskab«.
Stk. 2. Et udenlandsk kreditinstitut eller investe‐
ringsselskab skal til brug for Finanstilsynets be‐
handling af ansøgningen om tilladelse, jf. stk. 1,
indsende følgende oplysninger:
68. I § 33 a, stk. 1, og 2, udgår »eller investerings‐
selskab«, i stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 1, 2 og 5,
udgår »eller investeringsselskabs«, og i nr. 6 udgår
»eller investeringsselskab«.
1) ---
2) Oplysninger om det udenlandske kreditin‐
stituts eller investeringsselskabs navn, juridiske
form, vedtægtsmæssige hjemsted og adresse, med‐
lemmer af ledelsesorganet og relevante aktionæ‐
rer.
68. I § 33 a, stk. 1, og 2, udgår »eller investerings‐
selskab«, i stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 1, 2 og 5,
udgår »eller investeringsselskabs«, og i nr. 6 udgår
»eller investeringsselskab«.
3-5) ---
Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse, jf. stk. 1,
når det er godtgjort, at
1) de aktiviteter, der søges om tilladelse til, er
omfattet af det udenlandske kreditinstituts eller in‐
vesteringsselskabs tilladelse og er underlagt tilsyn
i hjemlandet,
68. I § 33 a, stk. 1, og 2, udgår »eller investerings‐
selskab«, i stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 1, 2 og 5,
udgår »eller investeringsselskabs«, og i nr. 6 udgår
»eller investeringsselskab«.
2) der mellem Finanstilsynet og de kompetente
myndigheder i det udenlandske kreditinstituts eller
investeringsselskabs hjemland foreligger en inter‐
national samarbejdsaftale, herunder bestemmelser
om informationsudveksling med henblik på at be‐
vare markedets integritet og beskytte investorerne,
68. I § 33 a, stk. 1, og 2, udgår »eller investerings‐
selskab«, i stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 1, 2 og 5,
udgår »eller investeringsselskabs«, og i nr. 6 udgår
»eller investeringsselskab«.
660
3 og 4) ---
5) det udenlandske kreditinstituts eller investe‐
ringsselskabs hjemland med Danmark har indgået
en aftale, som fuldt ud overholder standarderne i
artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samar‐
bejde og Udviklings (OECD᾽s) modelbeskatnings‐
overenskomst vedrørende indkomst og formue, og
som sikrer en effektiv informationsudveksling om
skatteforhold, herunder multilaterale skatteaftaler,
68. I § 33 a, stk. 1, og 2, udgår »eller investerings‐
selskab«, i stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 1, 2 og 5,
udgår »eller investeringsselskabs«, og i nr. 6 udgår
»eller investeringsselskab«.
6) det udenlandske kreditinstitut eller investe‐
ringsselskab indgår i en investorgarantiordning,
som er godkendt eller anerkendt i henhold til Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af
3. marts 1997 om investorgarantiordninger, og
68. I § 33 a, stk. 1, og 2, udgår »eller investerings‐
selskab«, i stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 1, 2 og 5,
udgår »eller investeringsselskabs«, og i nr. 6 udgår
»eller investeringsselskab«.
7) filialen vil være i stand til at opfylde kravene
i §§ 43, 46 a, 46 b og 71, § 72, stk. 1, 2 og 6,
og § 77 e i denne lov, §§ 88-95, 98-109, 114 og
135-140, § 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov om
kapitalmarkeder samt artikel 3-26 i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014
af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in‐
strumenter og i foranstaltninger vedtaget i medfør
heraf.
69. I § 33 a, stk. 3, nr. 7, ændres »§§ 43, 46 a, 46
b og 71, § 72, stk. 1, 2 og 6, og § 77 e« til: »§§ 43,
46 a, 46 b og 71 og § 72, stk. 1, 2 og 6,«.
Stk. 4 og 5. ---
§ 38. En finansiel virksomhed, der ønsker at eta‐
blere en filial i et andet land, skal meddele dette til
Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger
om filialen:
1-5) ---
6) for fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og
realkreditinstitutter, hvorvidt filialen har til hen‐
sigt at anvende tilknyttede agenter, samt identite‐
ten på disse.
70. I § 38, stk. 1, nr. 6, udgår »fondsmæglerselska‐
ber,«, og i stk. 2 ændres »Et fondsmæglerselskab,
et pengeinstitut« til: »Et pengeinstitut«.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut
eller et realkreditinstitut, der ønsker at udføre akti‐
viteter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet
agent, der er etableret i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor selskabet eller instituttet ikke har oprettet
en filial, skal meddele dette til Finanstilsynet sam‐
men med følgende oplysninger:
2. Overalt i loven bortset fra i § 9 a, stk. 2, nr. 4, §
30 stk. 3, nr. 2, § 31, stk. 3, nr. 2, § 77 a, stk. 1, nr.
4, § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 125 a,
stk. 1, § 125 b, stk. 1 og 3, § 125 c, stk. 1, § 125 d,
stk. 1, to steder i § 125 d, stk. 2, to steder i § 125
e, stk. 1, § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og
4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., stk. 7 og 9, §
125 h, stk. 1, 3. pkt. og 2, 1. pkt., ændres »bilag
4« til: »bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
661
70. I § 38, stk. 1, nr. 6, udgår »fondsmæglerselska‐
ber,«, og i stk. 2 ændres »Et fondsmæglerselskab,
et pengeinstitut« til: »Et pengeinstitut«.
1-4) ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Etableres filialen eller anvendes der en
tilknyttet agent i et land inden for Den Europæ‐
iske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område,
og er virksomheden et pengeinstitut, realkredit‐
institut, fondsmæglerselskab eller investeringsfor‐
valtningsselskab, sender Finanstilsynet endvide‐
re oplysninger om investor- og indskydergaran‐
tiordningen samt for pengeinstitutter og realkre‐
ditinstitutter oplysninger om virksomhedens kapi‐
talgrundlag. For investeringsforvaltningsselskaber
og fondsmæglerselskaber meddeler Finanstilsynet
værtslandets tilsynsmyndigheder ændringer i op‐
lysningerne om investor- og indskydergarantiord‐
ningen.
71. I § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 6,
udgår », fondsmæglerselskab«.
72. I § 38, stk. 4, 2. pkt., udgår »og fondsmægler‐
selskaber«.
Stk. 5-9. ---
§ 39. En finansiel virksomhed, der ønsker at
udøve virksomhed i form af grænseoverskridende
tjenesteydelser i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal give
Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse
af, i hvilket land virksomheden ønskes påbegyndt,
og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Forsik‐
ringsselskaber skal endvidere oplyse, hvilke for‐
sikringsklasser, grupper af klasser og eventuelt ac‐
cessoriske risici der ønskes udøvet. Fondsmægler‐
selskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter
skal endvidere oplyse, hvis de ønsker at udføre
aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknytte‐
de agenter med hjemsted i Danmark, samt iden‐
titeten på disse. Investeringsforvaltningsselskaber
skal endvidere indsende en forretningsplan over
påtænkte opgaver og tjenesteydelser samt nærme‐
re oplysninger om relevante garantiordninger, der
har til formål at beskytte investorer.
2. Overalt i loven bortset fra i § 9 a, stk. 2, nr. 4, §
30 stk. 3, nr. 2, § 31, stk. 3, nr. 2, § 77 a, stk. 1, nr.
4, § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 125 a,
stk. 1, § 125 b, stk. 1 og 3, § 125 c, stk. 1, § 125 d,
stk. 1, to steder i § 125 d, stk. 2, to steder i § 125
e, stk. 1, § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og
4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., stk. 7 og 9, §
125 h, stk. 1, 3. pkt. og 2, 1. pkt., ændres »bilag
4« til: »bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
73. I § 39, stk. 1, 3. pkt., ændres »Fondsmægler‐
selskab, pengeinstitutter« til: »Pengeinstitutter«, i
stk. 2, 6. pkt., udgår »et fondsmæglerselskab,«, og
i stk. 3 udgår »et fondsmæglerselskab«.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den i stk. 1
nævnte meddelelse samt en erklæring om, at de
planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens
tilladelse, til tilsynsmyndighederne i værtslandet
73. I § 39, stk. 1, 3. pkt., ændres »Fondsmægler‐
selskab, pengeinstitutter« til: »Pengeinstitutter«, i
stk. 2, 6. pkt., udgår »et fondsmæglerselskab,«, og
i stk. 3 udgår »et fondsmæglerselskab«.
662
senest 1 måned efter modtagelsen af den i stk.
1 nævnte meddelelse. Er virksomheden et forsik‐
ringsselskab, sender Finanstilsynet endvidere et
solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værts‐
landet. Finanstilsynet underretter samtidig forsik‐
ringsselskabet om den orientering, der er nævnt i
1. og 2. pkt. Forsikringsselskabet kan påbegynde
sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet
underrettet efter 3. pkt. Sender Finanstilsynet ikke
meddelelsen, erklæringen eller solvenscertifikatet
nævnt i 1. og 2. pkt. inden for fristen, underretter
Finanstilsynet forsikringsselskabet om årsagerne
hertil. Er virksomheden et fondsmæglerselskab, et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut, meddeler
Finanstilsynet endvidere identiteten på de tilknyt‐
tede agenter, som virksomheden påtænker at an‐
vende, til tilsynsmyndighederne i værtslandet. Er
virksomheden et investeringsforvaltningsselskab,
sender Finanstilsynet endvidere oplysninger om
investor- og indskydergarantiordningen.
Stk. 3. Er virksomheden et fondsmæglerselskab
eller et investeringsforvaltningsselskab, er selska‐
bet forpligtet til at meddele Finanstilsynet og
værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring
i de i stk. 1 nævnte forhold senest en måned, før
ændringerne foretages. Hvis det ikke er muligt at
meddele Finanstilsynet ændringen senest en må‐
ned før ændringen foretages, skal meddelelse ske
snarest muligt. Er virksomheden et gruppe 1-for‐
sikringsselskab, er selskabet forpligtet til at følge
fremgangsmåden i stk. 1 ved enhver ændring i de
forhold, der er nævnt i stk. 1.
73. I § 39, stk. 1, 3. pkt., ændres »Fondsmægler‐
selskab, pengeinstitutter« til: »Pengeinstitutter«, i
stk. 2, 6. pkt., udgår »et fondsmæglerselskab,«, og
i stk. 3 udgår »et fondsmæglerselskab«.
Stk. 4-8. ---
§ 43. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler
om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitut‐
ter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltnings‐
selskaber, fondsmæglerselskaber, filialer af uden‐
landske pengeinstitutter og investeringsselskaber
samt tilknyttede agenter omfattet af § 9 a, der
yder rådgivning om finansielle instrumenter. Mi‐
nisteren fastsætter endvidere regler om kompeten‐
cekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkredit‐
institutter, som præsenterer, tilbyder, rådgiver om
eller administrerer boligkreditaftaler.
74. I § 43, stk. 4, 1. pkt., udgår »fondsmæglersel‐
skaber,« og »og investeringsselskaber«.
663
Stk. 5-8. ---
Overskriften. Særlige regler for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og in‐
vesteringsforvaltningsselskaber
75. I overskriften før § 46 a udgår », fondsmæg‐
lerselskaber«.
§ 46 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvalt‐
ningsselskab, der er værdipapirhandler, og som
yder investeringsrådgivning, må kun meddele
kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis
der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle
instrumenter, som er på markedet, og som er for‐
skellige med hensyn til type og udstedere eller
produktudbydere, så det sikres, at kundens inve‐
steringsmål imødekommes på passende vis. De
finansielle instrumenter, der rådgives om, må ik‐
ke være begrænset til finansielle instrumenter, der
er udstedt eller udbudt af det pågældende institut
eller selskab selv eller af andre juridiske person‐
er, der enten har snævre forbindelser med insti‐
tuttet eller selskabet eller har så tætte juridiske
eller økonomiske forbindelser med instituttet eller
selskabet, at dette kan indebære en risiko for at
svække det uafhængige grundlag for den ydede
rådgivning.
76. I § 46a, stk. 1, udgår », et fondsmæglersel‐
skab«, og i stk. 2 udgår »og fondsmæglerselska‐
ber«.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på pengeinstitutter og fondsmæglersel‐
skaber, der rådgiver om eller er formidlere af
strukturerede indlån.
76. I § 46a, stk. 1, udgår », et fondsmæglersel‐
skab«, og i stk. 2 udgår »og fondsmæglerselska‐
ber«.
§ 46 b. Yder et pengeinstitut, et fondsmæglersel‐
skab eller et investeringsforvaltningsselskab, der
er værdipapirhandler, investeringsrådgivning på
uafhængigt grundlag, jf. § 46 a, eller udøver et
sådant institut eller selskab skønsmæssig porteføl‐
jepleje, må instituttet eller selskabet ikke modtage
og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge-
og naturalieydelser, der betales af tredjemand el‐
ler en person, som handler på tredjemands vegne,
i forbindelse med leveringen af den pågældende
tjenesteydelse til instituttets eller selskabets kun‐
der. Tilsvarende gælder for et realkreditinstitut,
der yder investeringsrådgivning på et uafhængigt
grundlag, jf. § 46 a. Modtager et sådant institut
eller selskab sådanne provisioner m.v. som nævnt
i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til
77. I § 46 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », et fondsmæg‐
lerselskab«, i stk. 2 udgår »og fondsmæglerselska‐
ber«, og i stk. 3 udgår », fondsmæglerselskaber«.
664
kunden. 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af
mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tje‐
nesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke
kan forhindre det pågældende institut eller selskab
i at overholde sin pligt til at handle i kundens
bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal op‐
lyses tydeligt til kunden.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på pengeinstitutter og fondsmæglersel‐
skaber, der rådgiver om eller er formidlere af
strukturerede indlån.
77. I § 46 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », et fondsmæg‐
lerselskab«, i stk. 2 udgår »og fondsmæglerselska‐
ber«, og i stk. 3 udgår », fondsmæglerselskaber«.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærme‐
re regler om, hvilke naturalieydelser der er om‐
fattet af stk. 1, 4. og 5. pkt., og om krav til
håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller
andre penge- og naturalieydelser, der betales af
tredjemand eller en person, som handler på tred‐
jemands vegne, for pengeinstitutter, realkreditin‐
stitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsfor‐
valtningsselskaber, der er værdipapirhandler.
77. I § 46 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », et fondsmæg‐
lerselskab«, i stk. 2 udgår »og fondsmæglerselska‐
ber«, og i stk. 3 udgår », fondsmæglerselskaber«.
§ 67. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Fristen for indkaldelse til en generalfor‐
samling eller til et repræsentantskabsmøde med
henblik på at foretage en kapitalforhøjelse kan for‐
kortes til 10 dage, hvis Finanstilsynet har vurderet,
at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds‐
mæglerselskabet I er omfattet af reglerne i denne
lovs kapitel 15 a og pengeinstituttet, realkreditin‐
stituttet eller fondsmæglerselskabet I vurderer, at
kapitalforhøjelsen er nødvendig for at forhindre,
at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds‐
mæglerselskabet I bliver nødlidende. Forkortelsen
i henhold til 1. pkt. kan foretages, hvis generalfor‐
samlingen eller repræsentantskabet i en sparekasse
med to tredjedele af de afgivne stemmer ændrer
vedtægten til at indeholde denne mulighed.
78. Tre steder i § 67, stk. 3, 1 pkt., og i § 80 b, stk.
3, nr. 3, § 177 b, stk. 2, 2. pkt., § 264 a, stk. 1 og
2,, og to steder i § 355, stk. 2, nr. 10, ændres »,
realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I«
til: »eller realkreditinstituttet«.
Stk. 4. ---
§ 71. ---
Stk. 2. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber
skal have effektive procedurer for godkendelse af
nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige æn‐
79. I § 71, stk. 2, 1. pkt., udgår », fondsmæglersel‐
skaber«.
665
dringer i eksisterende produkter og tjenesteydel‐
ser samt distribution af disse. Tilsvarende gælder
for investeringsforvaltningsselskaber, som har til‐
ladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9,
stk. 1.
80. I § 71, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 9. stk. 1.« til:
»lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og -aktiviteter.«.
Stk. 3. ---
§ 71 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, jf. dog § 71 b, skal udarbej‐
de og vedligeholde en genopretningsplan. Genop‐
retningsplanen skal godkendes af virksomhedens
bestyrelse og skal indeholde
81. I § 71 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », et realkre‐
ditinstitut og et fondsmæglerselskab I« til: »og et
realkreditinstitut«.
1-3) ---
Stk. 2-4. ---
§ 71 b. I koncerner, hvor den øverste moder‐
virksomhed er beliggende i Danmark, og hvor mo‐
dervirksomheden er et pengeinstitut, et realkredit‐
institut, et fondsmæglerselskab I eller en finansiel
holdingvirksomhed, skal modervirksomheden ud‐
arbejde og vedligeholde en koncerngenopretnings‐
plan. 1. pkt. finder kun anvendelse for finansiel‐
le holdingvirksomheder, der mindst har én datter‐
virksomhed, som er et pengeinstitut, et realkredit‐
institut eller et fondsmæglerselskab I. Det skal af
koncerngenopretningsplanen fremgå, hvilke tiltag
modervirksomheden vurderer der skal træffes for
at genoprette den finansielle situation i modervirk‐
somheden og i hver enkelt dattervirksomhed, hvis
der sker en hastig eller betydelig forværring af den
finansielle situation i en eller flere af virksomhe‐
derne i koncernen. § 71 a, stk. 1 og 2, finder med
de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på
den øverste modervirksomhed og for koncernge‐
nopretningsplanen.
82. I § 71 b, stk. 1, 1. pkt., og § 313, stk. 1, udgår
», fondsmæglerselskab I«.
83. I § 71 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ændres »,
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I«
til: »eller et realkreditinstitut«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 påby‐
de, at der for hver enkelt dattervirksomhed, som
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, skal udarbejdes en genop‐
retningsplan i henhold til § 71 a.
83. I § 71 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ændres »,
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I«
til: »eller et realkreditinstitut«.
Stk. 3-6. ---
§ 72. ---
Stk. 2. En finansiel virksomhed, der er værdipa‐
pirhandler, skal
1) have passende regler og procedurer for trans‐
aktioner med de i bilag 5 nævnte instrumenter,
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
666
som omfatter virksomhedens ledelse, ansatte og
tilknyttede agenter,
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
2) ---
3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler
og de i bilag 5 nævnte instrumenter,
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
4 og 5) ---
Stk. 3. En finansiel virksomhed, der er værdipa‐
pirhandler, kan opbevare kunders instrumenter, jf.
bilag 5, i samme depot (samledepot), hvis den
finansielle virksomhed har informeret den enkelte
kunde om retsvirkningerne heraf og kunden har
givet samtykke hertil. Finanstilsynet kan i særlige
tilfælde give tilladelse til, at kunders og en finan‐
siel virksomheds egne instrumenter opbevares i
samme depot. En finansiel virksomhed skal føre et
register, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til
de registrerede instrumenter klart fremgår. Finans‐
tilsynet kan fratage en finansiel virksomhed, der er
værdipapirhandler, retten til at føre et samledepot.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
Stk. 4. Stk. 2, nr. 1, 2 og 5, finder tilsvarende
anvendelse på pengeinstitutter og fondsmæglersel‐
skaber, der sælger, rådgiver om eller er formidlere
af strukturerede indlån.
84. I § 72, stk. 4, udgår »og fondsmæglerselska‐
ber«.
Stk. 5-7. ---
§ 72 a. Pengeinstitutter, sparevirksomheder, re‐
alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og inve‐
steringsforvaltningsselskaber kan outsource en
proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som
virksomheden ellers selv ville udføre, til en leve‐
randør.
85. I § 72 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselska‐
ber«.
Stk. 2 og 3. ---
§ 75. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksom‐
heds bestyrelse eller direktion, den eksterne revi‐
sion eller den ansvarshavende aktuar må formode,
at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapi‐
talkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapitalgrund‐
lagskravet efter artikel 92, stk. 1, minimumskapi‐
talkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
667
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, solvensbehovet efter §
124, stk. 2, § 125, stk. 2, § 126, stk. 4, og § 126 a,
stk. 1, 2. pkt., kravet til minimumsbasiskapitalen
efter § 126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet efter
§ 126 c eller minimumskapitalkravet efter § 126
d, skal den pågældende straks meddele dette til
Finanstilsynet.
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
86. I § 75, stk. 3, og § 225, stk. 1, udgår »§ 125,
stk. 2,«.
Stk. 4. ---
§ 77 a. Ved pengeinstitutters, realkreditinstitut‐
ters, fondsmæglerselskabers, investeringsforvalt‐
ningsselskabers og finansielle holdingvirksomhe‐
ders aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil , skal virksomheden
sikre sig, at følgende er opfyldt:
87. I § 77 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselska‐
bers«, i nr. 4, 2. pkt., ændres », realkreditinsti‐
tutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglersel‐
skaber« til: »og realkreditinstitutter«, og »bilag 4,
afsnit A, nr. 2 og 4« ændres til: » bilag 1, afsnit
A, nr. 2 og 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«, i nr. 6 udgår
»§ 125, stk. 1-3,«, i stk. 2 udgår », fondsmægler‐
selskaber«, og i stk. 3, 4 og 5 udgår », fondsmæg‐
lerselskabet«.
1 og 2) ---
3) Virksomhedens øverste organ kan dog beslut‐
te, at de variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksom‐
hedens risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til
200 pct. af den faste grundløn, inklusive pension,
forudsat at følgende krav opfyldes:
a og b) ---
c) Virksomheden skal senest samtidig med for‐
midling af anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b,
informere Finanstilsynet om anbefalingen til ka‐
pitalejerne, herunder det foreslåede højere maksi‐
male loft og begrundelsen for indstillingen. Virk‐
somheden skal på anmodning fra Finanstilsynet
godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft
ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser
efter loven, bekendtgørelser i medfør af § 71, stk.
3, og § 77 h, stk. 3, og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, herunder særlig kapital‐
grundlagskravene.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
d og e) ---
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til besty‐
relsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktivite‐
ter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
668
risikoprofil, skal på tidspunktet for beregningen af
den variable løn bestå af en balance af aktier, el‐
ler afhængigt af virksomhedens juridiske struktur
tilsvarende ejerandele, aktiebaserede instrumenter
eller tilsvarende instrumenter, der afspejler virk‐
somhedens kreditværdighed. Pengeinstitutter, real‐
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fonds‐
mæglerselskaber, der har tilladelse til udførelse
af ordrer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bi‐
lag 4, afsnit A, nr. 2 og 4, skal, hvor det er
muligt og hensigtsmæssigt, anvende instrumenter
som reguleret i artikel 52 og 63 i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber eller andre
instrumenter, der kan konverteres til egentlige ker‐
nekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i
passende grad afspejler virksomhedens kreditvær‐
dighed som en virksomhed, hvis aktivitet formo‐
des at fortsætte. Instrumenterne kan udstedes i
virksomheden eller dennes modervirksomhed, der
ejer virksomheden fuldt ud. Med forbehold for
investeringsforvaltningsselskabets retlige struktur
og dets fondsregler og vedtægter skal en væsent‐
lig del og mindst 50 pct. af en variabel løndel
til et medlem af bestyrelsen og direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind‐
flydelse på investeringsforvaltningsselskabets risi‐
koprofil eller på risikoprofilen af de forvaltede
danske UCITS, bestå af andele, kapitalandele el‐
ler instrumenter knyttet til kapitalandele i inve‐
steringsforvaltningsselskabet eller de forvaltede
danske UCITS. Minimumskravet på 50 pct. i 4.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvaltningen af
danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af den
samlede portefølje, som forvaltes af investerings‐
forvaltningsselskabet.
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
87. I § 77 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselska‐
bers«, i nr. 4, 2. pkt., ændres », realkreditinsti‐
tutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglersel‐
skaber« til: »og realkreditinstitutter«, og »bilag 4,
afsnit A, nr. 2 og 4« ændres til: » bilag 1, afsnit
A, nr. 2 og 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«, i nr. 6 udgår
»§ 125, stk. 1-3,«, i stk. 2 udgår », fondsmægler‐
selskaber«, og i stk. 3, 4 og 5 udgår », fondsmæg‐
lerselskabet«.
5) ---
6) Virksomheden kan undlade at udbetale en
variabel løndel helt eller delvis, såfremt virksom‐
heden på tidspunktet for udbetaling af den varia‐
ble løndel ikke overholder kapitalkravet eller sol‐
venskravet i § 124, stk. 1-4, § 125, stk. 1-3, § 126
a, stk. 1-3, 5 og 7, § 170 samt artikel 11, stk. 1 og
2, artikel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
669
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, eller
hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende
risiko herfor.
87. I § 77 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselska‐
bers«, i nr. 4, 2. pkt., ændres », realkreditinsti‐
tutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglersel‐
skaber« til: »og realkreditinstitutter«, og »bilag 4,
afsnit A, nr. 2 og 4« ændres til: » bilag 1, afsnit
A, nr. 2 og 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«, i nr. 6 udgår
»§ 125, stk. 1-3,«, i stk. 2 udgår », fondsmægler‐
selskaber«, og i stk. 3, 4 og 5 udgår », fondsmæg‐
lerselskabet«.
7) ---
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i pengein‐
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska‐
ber, investeringsforvaltningsselskaber og finan‐
sielle holdingvirksomheder må aktieoptioner eller
lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af
henholdsvis honoraret og den faste grundløn in‐
klusive pension på tidspunktet for beregningen
heraf
87. I § 77 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselska‐
bers«, i nr. 4, 2. pkt., ændres », realkreditinsti‐
tutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglersel‐
skaber« til: »og realkreditinstitutter«, og »bilag 4,
afsnit A, nr. 2 og 4« ændres til: » bilag 1, afsnit
A, nr. 2 og 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«, i nr. 6 udgår
»§ 125, stk. 1-3,«, i stk. 2 udgår », fondsmægler‐
selskaber«, og i stk. 3, 4 og 5 udgår », fondsmæg‐
lerselskabet«.
Stk. 3. Pengeinstituttet, realkreditinstituttet,
fondsmæglerselskabet, investeringsforvaltnings‐
selskabet eller den finansielle holdingvirksomhed
skal sikre sig, at aktier og instrumenter m.v., der
overdrages til bestyrelsen, direktionen eller andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil, som en del af den
variable løn, som er nævnt i stk. 1, nr. 4, ikke må
afhændes af disse personer i en passende periode,
samt at disse personer ikke må foretage en afdæk‐
ning af den risiko, der knytter sig til disse aktier
og instrumenter m.v.
87. I § 77 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselska‐
bers«, i nr. 4, 2. pkt., ændres », realkreditinsti‐
tutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglersel‐
skaber« til: »og realkreditinstitutter«, og »bilag 4,
afsnit A, nr. 2 og 4« ændres til: » bilag 1, afsnit
A, nr. 2 og 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«, i nr. 6 udgår
»§ 125, stk. 1-3,«, i stk. 2 udgår », fondsmægler‐
selskaber«, og i stk. 3, 4 og 5 udgår », fondsmæg‐
lerselskabet«.
Stk. 4. Pengeinstituttet, realkreditinstituttet,
fondsmæglerselskabet, investeringsforvaltnings‐
selskabet eller den finansielle holdingvirksomhed
skal sikre sig, at udbetaling af den efter stk. 1, nr.
5, udskudte variable løndel til bestyrelsen, direkti‐
onen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent‐
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, er
betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag
for beregningen af den variable løndel, fortsat er
opfyldt på udbetalingstidspunktet, betinget af, at
den pågældende har efterlevet passende krav til
87. I § 77 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselska‐
bers«, i nr. 4, 2. pkt., ændres », realkreditinsti‐
tutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglersel‐
skaber« til: »og realkreditinstitutter«, og »bilag 4,
afsnit A, nr. 2 og 4« ændres til: » bilag 1, afsnit
A, nr. 2 og 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«, i nr. 6 udgår
»§ 125, stk. 1-3,«, i stk. 2 udgår », fondsmægler‐
selskaber«, og i stk. 3, 4 og 5 udgår », fondsmæg‐
lerselskabet«.
670
egnethed og hæderlighed og ikke har deltaget i
eller været ansvarlig for en adfærd, der har resul‐
teret i betydelige tab for virksomheden samt betin‐
get af, at virksomhedens økonomiske situation ik‐
ke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet
for beregningen af den variable løndel.
Stk. 5. Pengeinstituttet, realkreditinstituttet,
fondsmæglerselskabet, investeringsforvaltnings‐
selskabet eller den finansielle holdingvirksomhed
skal sikre sig, at bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil, og som modtager
variabel løn, skal tilbagebetale den variable løn
helt eller delvis, hvis den variable løn er udbetalt
på grundlag af oplysninger om resultater, som kan
dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtage‐
ren er i ond tro.
87. I § 77 a, stk. 1, udgår », fondsmæglerselska‐
bers«, i nr. 4, 2. pkt., ændres », realkreditinsti‐
tutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglersel‐
skaber« til: »og realkreditinstitutter«, og »bilag 4,
afsnit A, nr. 2 og 4« ændres til: » bilag 1, afsnit
A, nr. 2 og 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«, i nr. 6 udgår
»§ 125, stk. 1-3,«, i stk. 2 udgår », fondsmægler‐
selskaber«, og i stk. 3, 4 og 5 udgår », fondsmæg‐
lerselskabet«.
Stk. 6. Pengeinstituttet, realkreditinstituttet,
fondsmæglerselskabet, investeringsforvaltnings‐
selskabet eller den finansielle holdingvirksomhed
skal sikre sig, at såfremt bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, tildeles
en pensionsydelse, som helt eller delvis kan side‐
stilles med variable løndele, jf. § 5, stk. 1, nr.
48, skal virksomheden, hvis modtageren forlader
virksomheden inden pensionstidspunktet, beholde
denne del af pensionsydelsen i 5 år i form af in‐
strumenter som nævnt i stk. 1, nr. 4. Stk. 4 og 5
finder tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt. nævn‐
te tilfælde. Hvis modtageren er medlem af besty‐
relsen eller ansat i virksomheden ved pensionsal‐
deren, skal virksomheden udbetale den variable
del af pensionsydelsen til modtageren i form af de
i stk. 1, nr. 4, nævnte instrumenter uden mulighed
for afhændelse eller udnyttelse i en periode på 5
år. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3.
pkt. nævnte tilfælde.
88. I § 77 a, stk. 6, 1. pkt., udgår », fondsmægler‐
selskabet«, og »nr. 48 ændres til: »nr. 45«.
Stk. 7. ---
§ 77 b. For pengeinstitutter, realkreditinsti‐
tutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt‐
ningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe‐
der, der modtager statsstøtte eller har fået tilsagn
om statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskud,
89. I § 77 b, stk. 1, og § 77 c, stk. 1, udgår »,
fondsmæglerselskaber«.
671
eller datterselskaber af Finansiel Stabilitet udgør
den procentsats, der er nævnt i § 77 a, stk. 1, nr. 1,
20 pct., idet der dog alene må tildeles og udbetales
variabel løn til bestyrelsen og direktionen, hvis
dette er berettiget.
Stk. 2 og 3. ---
§ 77 c. Pengeinstitutter, realkreditinstitut‐
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt‐
ningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe‐
der, hvis kapitalandele er optaget til handel på
et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regn‐
skabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har
haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte
et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.
89. I § 77 b, stk. 1, og § 77 c, stk. 1, udgår »,
fondsmæglerselskaber«.
Stk. 2-6. ---
§ 77 d. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltnings‐
selskab og en finansiel holdingvirksomhed skal
have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstem‐
melse med og fremmer en sund og effektiv risiko‐
styring. Virksomhedens lønpolitik skal være køns‐
neutral.
90. I § 77 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt.,
udgår », et fondsmæglerselskab«, og i stk. 4 udgår
», fondsmæglerselskaber«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. I et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltnings‐
selskab eller en finansiel holdingvirksomhed skal
formanden for bestyrelsen i sin beretning for virk‐
somhedens øverste organ redegøre for aflønningen
af virksomhedens bestyrelse og direktion. Redegø‐
relsen skal indeholde oplysninger om aflønningen
i det foregående regnskabsår og om den forven‐
tede aflønning i indeværende og det kommende
regnskabsår.
90. I § 77 d, stk. 1, 1. pkt, og stk. 3, 1. pkt., udgår
», et fondsmæglerselskab«, og i stk. 4 udgår »,
fondsmæglerselskaber«.
Stk. 4. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings‐
selskaber og finansielle holdingvirksomheder skal
i årsrapporten offentliggøre det samlede vederlag
for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direkti‐
onen, som vedkommende som led i dette hverv
har optjent fra virksomheden i det pågældende
regnskabsår, og som vedkommende i samme regn‐
skabsår har optjent som medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en virksomhed inden for samme
koncern.
90. I § 77 d, stk. 1, 1. pkt, og stk. 3, 1. pkt., udgår
», et fondsmæglerselskab«, og i stk. 4 udgår »,
fondsmæglerselskaber«.
672
§ 77 e. Finansielle virksomheder, der er vær‐
dipapirhandlere, samt investeringsforvaltningssel‐
skaber, der har tilladelse som værdipapirhandler i
medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, skal sikre,
at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i
strid med virksomhedens forpligtelse til at handle
i kundernes bedste interesse, herunder virksomhe‐
dens forpligtelser i medfør af § 43, stk. 1, og reg‐
ler udstedt i medfør af § 43, stk. 2, jf. dog stk. 3.
91. § 77 e ophæves.
Stk. 2. Ansatte hos en værdipapirhandler, der
sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter
omfattet af bilag 5 samt instrumenter og kontrak‐
ter omfattet af regler udstedt i medfør af § 17, må
ikke modtage variable løndele, der er afhængige
af opnåelse af et salgsmål for den ansatte, som an‐
giver en salgsmængde af finansielle instrumenter,
som skal være opnået i forhold til detailkunder, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
forhold omfattet af kollektiv overenskomst.
§ 77 g. De variable løndele til et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller et
finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, der ikke er beliggende i Danmark,
må højst udgøre 100 pct. af henholdsvis honoraret
og den faste grundløn inklusive pension.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
93. I § 77 g, stk. 1, udgår », et fondsmæglersel‐
skab I«.
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansat‐
te, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse
på koncernens risikoprofil, udpeges i henhold til
Kommissionens delegerede forordning om kriteri‐
er til definition af ledelsesmæssigt ansvar og kon‐
trolfunktioner, væsentlig forretningsenhed og væ‐
sentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil,
samt andre medarbejderkategorier, hvis aktiviteter
har en væsentlig indflydelse på virksomhedens
datterselskaber inden for samme koncern.
92. I § 77 g, stk. 2, § 80 b, stk. 1, § 80 c, stk.
2, § 245 a, stk. 1 og 2, § 259, stk. 1, 1. pkt., og
§ 261 a ændres », et realkreditinstitut og et fonds‐
mæglerselskab I« til: »og et realkreditinstitut«.
673
§ 77 h. Erhvervsministeren kan for pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om
definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikopro‐
fil.
94. I § 77 h, stk. 1, 2 og 3, udgår », fondsmægler‐
selskaber«,
Stk. 2. Erhvervsministeren kan for pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om
pligten til at offentliggøre oplysninger om afløn‐
ning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virk‐
somhedens risikoprofil.
94. I § 77 h, stk. 1, 2 og 3, udgår », fondsmægler‐
selskaber«,
Stk. 3. Erhvervsministeren kan for pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77
d, stk. 1.
94. I § 77 h, stk. 1, 2 og 3, udgår », fondsmægler‐
selskaber«,
Stk. 4. Erhvervsministeren kan for pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I
og finansielle holdingvirksomheder fastsætte nær‐
mere regler om efterlevelse af regler om aflønning
på koncernniveau.
95. I § 77 h, stk. 4, § 344 d, stk. 1, § 347 e og
§ 354, stk. 6, nr. 42, ændres », realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I« til: »og realkreditin‐
stitutter«.
§ 80 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab, som har kapitalandele op‐
taget til handel på et reguleret marked, eller som
i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i
gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansat‐
te, skal nedsætte et nomineringsudvalg.
96. I § 80 a, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab« til: »og et realkreditin‐
stitut«, og i stk. 2 og 6 ændres », realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab« til: »eller realkreditin‐
stitut«.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af nomine‐
ringsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i
det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut el‐
ler fondsmæglerselskab.
96. I § 80 a, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab« til: »og et realkreditin‐
stitut«, og i stk. 2 og 6 ændres », realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab« til: »eller realkreditin‐
stitut«.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Nomineringsudvalget skal have mulighed
for at udnytte alle de ressourcer, som udvalget
skønner nødvendigt, herunder ekstern rådgivning,
og det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab skal sikre, at nomine‐
ringsudvalget har tilstrækkelige økonomiske res‐
sourcer hertil.
96. I § 80 a, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab« til: »og et realkreditin‐
stitut«, og i stk. 2 og 6 ændres », realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab« til: »eller realkreditin‐
stitut«.
674
§ 80 b. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, som har kapitalandele
optaget til handel på et reguleret marked, eller
som i de 2 seneste regnskabsår på balancetids‐
punktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere
fuldtidsansatte, skal nedsætte et risikoudvalg.
92. I § 77 g, stk. 2, § 80 b, stk. 1, § 80 c, stk.
2, § 245 a, stk. 1 og 2, § 259, stk. 1, 1. pkt., og
§ 261 a ændres », et realkreditinstitut og et fonds‐
mæglerselskab I« til: »og et realkreditinstitut«.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af risiko‐
udvalget skal være medlem af bestyrelsen i det
pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I og skal have den fornødne
viden og de fornødne kvalifikationer og kompe‐
tencer til at forstå og overvåge virksomhedens ri‐
sici.
97. I § 80 b, stk. 2, § 175 f, stk. 1, og § 354,
stk. 6, nr. 11, 1. pkt., ændres », realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I« til: »eller realkredit‐
institut«.
Stk. 3. Risikoudvalget skal forestå følgende:
1 og 2) ---
3) Vurdere, om de finansielle produkter og tje‐
nesteydelser, som pengeinstituttet, realkreditinsti‐
tuttet eller fondsmæglerselskabet I handler med,
er i overensstemmelse med virksomhedens for‐
retningsmodel og risikoprofil, herunder om indtj‐
eningen på produkterne og tjenesteydelserne af‐
spejler risiciene herved, og udarbejde forslag til
afhjælpning, såfremt produkterne eller tjenestey‐
delserne og indtjeningen herved ikke er i overens‐
stemmelse med virksomhedens forretningsmodel
og risikoprofil.
78. Tre steder i § 67, stk. 3, 1 pkt., og i § 80 b, stk.
3, nr. 3, § 177 b, stk. 2, 2. pkt., § 264 a, stk. 1 og
2,, og to steder i § 355, stk. 2, nr. 10, ændres »,
realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I«
til: »eller realkreditinstituttet«.
4) ---
Stk. 4 og 5. ---
§ 80 c. ---
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, der har en hjemmeside,
skal offentliggøre oplysninger om, hvorledes virk‐
somheden fastlægger, gennemfører og fører tilsyn
med virksomhedens ledelsesordninger, som sikrer
effektiv og forsigtig ledelse af virksomheden, her‐
under adskillelse af opgaver i organisationen og
forebyggelse af interessekonflikter.
92. I § 77 g, stk. 2, § 80 b, stk. 1, § 80 c, stk.
2, § 245 a, stk. 1 og 2, § 259, stk. 1, 1. pkt., og
§ 261 a ændres », et realkreditinstitut og et fonds‐
mæglerselskab I« til: »og et realkreditinstitut«.
Stk. 3. ---
§ 98. Investorerne i de UCITS og kapitalfor‐
eninger, som et investeringsforvaltningsselskab
administrerer, og investorer, med hvem investe‐
ringsforvaltningsselskabet har indgået en aftale
26. I § 5, stk. 1, nr. 72 og 73, der bliver nr.
67 og 68, og § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 4« til: »bilag 1,
675
om skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit
A, nr. 4, jf. § 10, stk. 2, har ret til gennem et
investorforum at vælge et medlem af bestyrelsen
for investeringsforvaltningsselskabet. Investor- og
forbrugerorganisationer har adgang til over for in‐
vestorforummet at foreslå kandidater til bestyrel‐
sen. Valget gennemføres på et valgmøde eller ved
elektronisk afstemning efter regler fastsat i inve‐
steringsforvaltningsselskabets vedtægter. Investo‐
rerne kan lade sig repræsentere ved fuldmægtig.
afsnit A, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
98. I § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres
»bilag 4, afsnit A, nr. 4« til: »bilag 1, afsnit A, nr.
4, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter«.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskabets ved‐
tægter skal fastsætte, om investorerne kan stemme
i forhold til deres relative andel af den formue,
som investeringsforvaltningsselskabet administre‐
rer for UCITS, kapitalforeninger og investorer,
med hvem investeringsforvaltningsselskabet har
indgået en aftale om skønsmæssig porteføljepleje,
jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, jf. § 10, stk. 2, eller om
hver investor har én stemme uanset det investere‐
de beløb. Stemmer investorerne efter deres relati‐
ve andel af formuen, beregnes antallet af stemmer
på grundlag af den indre værdi efter den sidst of‐
fentliggjorte kurs eller kursen på en forud fastlagt
dato.
26. I § 5, stk. 1, nr. 72 og 73, der bliver nr.
67 og 68, og § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 4« til: »bilag 1,
afsnit A, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
98. I § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres
»bilag 4, afsnit A, nr. 4« til: »bilag 1, afsnit A, nr.
4, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter«.
Stk. 3. ---
§ 106 a. Depotselskabet skal sikre, at
1-5) ---
6) en dansk UCITS’ køb og salg af de i bilag 5
nævnte instrumenter sker i overensstemmelse med
§ 70 i lov om investeringsforeninger m.v. og
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
7) ---
Stk. 2-5. ---
§ 106 c. Den danske UCITS’ aktiver skal over‐
drages til depotselskabet til opbevaring efter føl‐
gende regler:
1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som kan
opbevares i depot, gælder følgende:
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
676
a) Depotselskabet skal opbevare de i bilag 5
nævnte instrumenter, der kan registreres på en
konto eller i et depot oprettet hos depotselskabet.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
b) Depotselskabet skal opbevare fysiske instru‐
menter omfattet af bilag 5, der kan udleveres til
depotselskabet.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
c) Depotselskabet sikrer under overholdelse af
§ 72 og regler fastsat i medfør heraf, at de opbe‐
varede instrumenter, som er omfattet af bilag 5,
registreres på konti eller i depoter, der er separate
fra depotselskabets egne, og at de benyttede konti
og depoter er oprettet i den danske UCITS’ eller
dennes investeringsforvaltningsselskabs navn, så‐
ledes at de til enhver tid kan identificeres som
tilhørende den danske UCITS.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
2) ---
Stk. 2 og 3. ---
§ 106 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Depotselskabet skal sikre, at tredjemand i
forbindelse med udførelsen af de delegerede opga‐
ver til enhver tid opfylder følgende betingelser:
1) ---
2) For så vidt angår delegation af opgaver, som
er omfattet af § 106 c, stk. 1, skal tredjemand
være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regule‐
ring, herunder minimumskapitalkrav og tilsyn i
den pågældende jurisdiktion, og periodisk ekstern
revision for at sikre, at de i bilag 5 nævnte instru‐
menter er i tredjemandens besiddelse, jf. dog stk.
4.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
3-5) ---
Stk. 4. Depotselskabet kan delegere opgaver til
tredjemand, uanset at kravene i stk. 3, nr.
1) Delegationen skal gælde de instrumenter, der
er nævnt i bilag 5, hvor et tredjelands lovgivning
kræver, at disse skal opbevares i depot hos en
lokal enhed.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
2-4) ---
677
5) Den danske UCITS eller dennes investerings‐
forvaltningsselskab skal have pålagt depotselska‐
bet at delegere opbevaring af de i bilag 5 nævnte
instrumenter til den lokale enhed.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
Stk. 5-7. ---
§ 107. Depotselskabet er ansvarligt over for den
danske UCITS og UCITS᾽ens investorer for tab af
de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er opbevaret
i depot efter § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvor tabet er
forårsaget af depotselskabet eller den tredjemand,
til hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk. 2,
jf. dog stk. 2.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved tab efter stk. 1 skal depotselskabet
uden unødigt ophold yde erstatning til den dan‐
ske UCITS eller dennes investeringsforvaltnings‐
selskab på vegne af UCITS᾽en i form af de i bilag
5 nævnte instrumenter af samme type eller et be‐
løb svarende til værdien af disse.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
Stk. 4 og 5. ---
Stk. 6. Depotselskabet kan ikke ved aftale frigø‐
re sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i
forbindelse med tab af instrumenter omfattet af
bilag 5, som er opbevaret i depot efter § 106 c, stk.
1, nr. 1, hos depotselskabet eller den tredjemand,
til hvem opgaven er delegeret efter § 106 d, stk.
2. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyldige.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
Stk. 7. ---
§ 107 b. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for følgende:
1) Betingelserne for udførelsen af depotsel‐
skabsfunktionerne i § 106, stk. 5, § 106 a, stk. 1,
nr. 1-3 og 5, § 106 b og § 106 c, stk. 1, herunder:
a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumen‐
ter der er omfattet af depotselskabets opbevarings‐
pligt, jf. § 106 c, stk. 1, nr. 1.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
b) Betingelserne for, hvordan depotselskabet
skal udføre sine opbevaringsopgaver med hensyn
til de i bilag 5 nævnte instrumenter, der er regi‐
streret hos en værdipapircentral.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
678
c) Betingelserne for, hvordan depotselskabet sik‐
kert og i overensstemmelse med § 106 c, stk. 1, nr.
1, skal opbevare de i bilag 5 nævnte instrumenter,
som er udstedt på navn og registreret hos en udste‐
der eller registrator.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
2-7) ---
§ 124. ---
Stk. 2. Et pengeinstituts og et realkreditinstituts
bestyrelse og direktion skal på baggrund af vur‐
deringen efter stk. 1 opgøre instituttets individu‐
elle solvensbehov. Solvensbehovet opgøres som
det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den
samlede risikoeksponering. Solvensbehovet kan
ikke være mindre end kapitalgrundlagskravet efter
artikel 92, stk. 1, litra c, og minimumskapitalkra‐
vet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et tillæg
til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel
92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber. Dette individuelle solvenskrav
er udtryk for Finanstilsynets vurdering af institut‐
tets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den
samlede risikoeksponering.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 4 og 5. ---
Stk. 6. For realkreditinstitutter skal artikel 92,
stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber være opfyldt både i de enkelte seri‐
er med seriereservefonde og i instituttet i øvrigt.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 7 og 8. ---
§ 124 a. ---
Stk. 2. Den del af vejledningen om yderligere
kapitalgrundlag, som er fastsat for at tage højde
for andre risici end risikoen for overdreven gea‐
679
ring, skal opfyldes med egentlig kernekapital ud
over den egentlige kernekapital, som opretholdes
for at opfylde
1) kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra
a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber,
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
2 og 3 ) ---
Stk. 3. Den del af det vejledende niveau af yder‐
ligere kapitalgrundlag, som er fastsat for at tage
højde for risikoen for overdreven gearing, skal
opfyldes med egentlig kernekapital ud over den
egentlige kernekapital, som opretholdes for at op‐
fylde
1) kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, li‐
tra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber,
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
2) ---
3) gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1a,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 4. ---
§ 125. Et fondsmæglerselskab I’s bestyrelse og
direktion skal sikre, at selskabet har et tilstrække‐
ligt kapitalgrundlag og råder over interne proce‐
durer til risikomåling og risikostyring til løbende
vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af
99. § 125 ophæves.
680
en størrelse, type og fordeling, som er passende til
at dække selskabets risici. Disse procedurer skal
underkastes regelmæssig intern kontrol for at sik‐
re, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i
rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksi‐
teten af fondsmæglerselskabets virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen og direktionen i et fonds‐
mæglerselskab I skal på baggrund af vurderingen
i henhold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle
solvensbehov.
Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget for et fondsmæg‐
lerselskab I i form af et tillæg til kapitalgrundlags‐
kravet, der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi‐
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber. Dette individuelle solvenskrav er udtryk for
Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrække‐
lige kapitalgrundlag i procent af den samlede risi‐
koeksponering. Finanstilsynet kan endvidere stille
krav til, hvilken type kapital der kan anvendes til
opfyldelse af det individuelle solvenskrav.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere
kapitalgrundlagskrav for en gruppe af fondsmæg‐
lerselskaber I med lignende risikoprofiler, der tag‐
er højde for specielle risici i denne gruppe af
fondsmæglerselskaber I.
Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge et fondsmæg‐
lerselskab I at foretage nedskrivninger af aktiver
m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
§ 125 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselska‐
bet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal opfylde et
kombineret kapitalbufferkrav, jf. dog stk. 2.
100. I § 125 a, stk. 1, § 125 b, stk. 3, og §
309, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet
I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »og et
realkreditinstitut«.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab I er undtaget fra
at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virk‐
somhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer,
såfremt
101. § 125 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 2-8.
1) selskabet beskæftiger under 250 personer og
2) selskabet har en årlig omsætning på ikke over
50 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke
over 43 mio. euro.
681
Stk. 3. Kapitalbevaringsbufferen i en virksomhed
som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre 2,5 pct. af
virksomhedens samlede risikoeksponering bereg‐
net i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 4. Den virksomhedsspecifikke kontracykli‐
ske kapitalbuffer i en virksomhed som nævnt i stk.
1 skal mindst udgøre virksomhedens samlede risi‐
koeksponering beregnet i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve‐
steringsselskaber multipliceret med den virksom‐
hedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 5. SIFI-bufferen i et systemisk vigtigt fi‐
nansielt institut (SIFI), jf. § 308, skal på indivi‐
duelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag
mindst udgøre det systemisk vigtige finansielle in‐
stituts (SIFI) samlede risikoeksponeringer bereg‐
net i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
multipliceret med SIFI-buffersatsen.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 6. G-SIFI-bufferen i et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, skal
på konsolideret grundlag mindst udgøre det glo‐
balt systemisk vigtige finansielle instituts (G-SI‐
FI) samlede risikoeksponering beregnet i overens‐
stemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber multipliceret
med G-SIFI-buffersatsen.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 7. En systemisk buffer i en virksomhed som
nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre virksomhedens
samlede risikoeksponering på grundlag af de eks‐
poneringer, som den systemiske buffer finder an‐
vendelse på i medfør af § 125 h, beregnet i over‐
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
682
ensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber multipliceret
med den systemiske buffersats.
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 8. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal
opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til:
1) Egentlig kernekapital, der skal opretholdes
for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92,
stk. 1, litra a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
2) Egentlig kernekapital, som opretholdes for at
opfylde den del af det individuelle solvenskrav
fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 3,
eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af
§ 124, stk. 2, eller § 125, stk. 2, som er fastsat til
at afhjælpe andre risici end risikoen for overdre‐
ven gearing.
102. I § 125 a, stk. 8, nr. 2, der bliver stk. 7, nr. 2,
udgår »eller § 125, stk. 3,« og », eller § 125, stk.
2«.
3 og 4) ---
Stk. 9. ---
§ 125 b. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselska‐
bet har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, opfylder ikke
det kombinerede kapitalbufferkrav fastsat i medfør
af § 125 a, stk. 1, hvis ikke instituttet eller selska‐
bet samtidig har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag
til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra a-c,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af §
124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, og det individuelle
solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, til
at afhjælpe andre risici end risikoen for overdre‐
ven gearing.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
103. I § 125 b, stk. 1, ændres », et realkreditinsti‐
tut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmægler‐
selskabet har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til:
»og et realkreditinstitut«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet
100. I § 125 a, stk. 1, § 125 b, stk. 3, og §
309, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut og et
683
I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der opfyl‐
der det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125
a, stk. 1, og gearingsgradbufferkravet, hvor gear‐
ingsgradbufferkravet finder anvendelse, må ikke
foretage udlodning, der vedrører egentlig kerneka‐
pital, jf. stk. 7, i et omfang, der reducerer den
egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kom‐
binerede kapitalbufferkrav eller gearingsgradbuf‐
ferkravet ikke længere er opfyldt, jf. dog stk. 9.
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet
I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »og et
realkreditinstitut«.
Stk. 4-6. ---
Stk. 7. Ved udlodning, der vedrører egentlig ker‐
nekapital, jf. stk. 3 og 5, forstås:
1) ---
2) Udlodning af helt eller delvis betalte fonds‐
aktier eller andre kapitalinstrumenter, der er om‐
handlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
3) Indløsning eller tilbagekøb, som en virksom‐
hed foretager af egne aktier eller andre kapitalin‐
strumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, li‐
tra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
4) Tilbagebetaling af beløb betalt i forbindelse
med de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i
artikel 26, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
5) Udlodning af poster, der er omhandlet i arti‐
kel 26, stk. 1, litra b-e, i Europa-Parlamentets og
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
684
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 8-10. ---
§ 125 c. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselska‐
bet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det
kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1,
eller gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk.
1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring
af forordning (EU) nr. 575/2013, skal udarbejde
og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstil‐
synet, senest 5 arbejdsdage efter at virksomheden
burde have konstateret, at den ikke opfylder kra‐
vet, jf. dog stk. 2.
104. I § 125 c, stk. 1, og § 125 d, stk. 1, ændres
», et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6« til: »og et realkreditinstitut«.
Stk. 2-5. ---
§ 125 d. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselska‐
bet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det
kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1,
og som har til hensigt at foretage en handling, der
er omfattet af § 125 b, stk. 3, nr. 1-3, skal straks
give Finanstilsynet meddelelse herom og oplyse:
104. I § 125 c, stk. 1, og § 125 d, stk. 1, ændres
», et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6« til: »og et realkreditinstitut«.
1-4) ---
Stk. 2. I koncerner, hvori et pengeinstitut, et re‐
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktivi‐
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6, indgår, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for
den danske koncern eller delkoncern. Det øverste
pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler‐
selskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladel‐
se til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 3 og 6, i koncernen eller delkoncernen påser
overholdelsen af denne bestemmelse.
105. I § 125 d, stk. 2, 1. pkt., og § 125 e, stk.
1, 1. pkt., ændres », et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet
I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »eller et realkre‐
ditinstitut«.
106. I § 125 d, stk. 2, 2. pkt., og § 125 e, stk.
1, 2. pkt., ændres », realkreditinstitut eller fonds‐
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har
tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »eller realkreditinstitut«.
685
§ 125 e. I koncerner, hvori der indgår et penge‐
institut, et realkreditinstitut eller et fondsmægler‐
selskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladel‐
se til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6, finder §§ 125 a-125 c anven‐
delse på den danske koncern eller delkoncern. Det
øverste pengeinstitut, realkreditinstitut eller fonds‐
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har
tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i koncernen eller
delkoncernen påser overholdelsen af disse bestem‐
melser.
105. I § 125 d, stk. 2, 1. pkt., og § 125 e, stk.
1, 1. pkt., ændres », et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet
I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »eller et realkre‐
ditinstitut«.
106. I § 125 d, stk. 2, 2. pkt., og § 125 e, stk.
1, 2. pkt., ændres », realkreditinstitut eller fonds‐
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har
tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »eller realkreditinstitut«.
Stk. 2. ---
§ 125 f. Erhvervsministeren fastsætter på kvar‐
talsbasis en kontracyklisk buffersats vedrørende
krediteksponeringer i Danmark under hensyntagen
til bl.a. kreditcyklussen, risiciene som følge af
overdreven udlånsvækst og særlige forhold i den
nationale økonomi. Erhvervsministeren træffer be‐
slutning om, fra hvilken dato pengeinstitutter, re‐
alkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de akti‐
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, skal anvende den kontracykliske buffersats
til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kon‐
tracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4. Er‐
hvervsministeren offentliggør en meddelelse om
den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske
buffersats på Erhvervsministeriets hjemmeside.
107. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 4.
pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 125 h, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og § 308, stk. 1, 2. pkt., ændres
», realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6,« til: »og realkreditinstitutter«.
110. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1., 2.
og 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 9,
ændres »§ 125 a, stk. 4« til: »§ 125 a, stk. 3«.
Stk. 2. En kontracyklisk buffersats mellem 0
og 2,5 pct. fastsat i et andet land skal anvendes
af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds‐
mæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I
har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bi‐
lag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres
virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuf‐
fer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med kredit‐
eksponeringer med beliggenhed i det pågældende
land, jf. dog stk. 6.
107. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 4.
pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 125 h, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og § 308, stk. 1, 2. pkt., ændres
», realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6,« til: »og realkreditinstitutter«.
110. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1., 2.
og 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 9,
ændres »§ 125 a, stk. 4« til: »§ 125 a, stk. 3«.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan beslutte, at en
kontracyklisk buffersats på over 2,5 pct. fastsat i
107. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 4.
pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 125 h, stk. 1, 2. pkt.,
686
et andet land skal anvendes af pengeinstitutter, re‐
alkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktivi‐
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6, til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke
kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4,
i forbindelse med krediteksponeringer med belig‐
genhed i det pågældende land. Har erhvervsmini‐
steren besluttet at anvende en buffersats på over
2,5 pct. i medfør af 1. pkt., træffer erhvervsmini‐
steren desuden beslutning om, fra hvilken dato
virksomhederne skal anvende buffersatsen til op‐
gørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracy‐
kliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4. Erhvervs‐
ministeren offentliggør en meddelelse om en buf‐
fersats fastsat i medfør af 1. pkt. på Erhvervsmini‐
steriets hjemmeside. Har erhvervsministeren ikke
truffet beslutning om anvendelse af en kontracyk‐
lisk buffersats på over 2,5 pct. i medfør af 1.
pkt., skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselska‐
bet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, anvende en buffersats
på 2,5 pct. til opgørelse af deres virksomhedsspe‐
cifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a,
stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med
beliggenhed i det pågældende land.
og stk. 2, 1. pkt., og § 308, stk. 1, 2. pkt., ændres
», realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6,« til: »og realkreditinstitutter«.
110. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1., 2.
og 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 9,
ændres »§ 125 a, stk. 4« til: »§ 125 a, stk. 3«.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Er der ikke fastsat en kontracyklisk buf‐
fersats i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, kan erhvervsministeren fast‐
sætte en kontracyklisk buffersats, som pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska‐
ber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse
til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A,
nr. 3 og 6, skal anvende til opgørelse af deres
virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuf‐
fer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med kredit‐
eksponeringer med beliggenhed i det pågældende
land. Erhvervsministeren kan fastsætte en buffer‐
sats i medfør af 1. pkt., hvis det med rimelighed
kan antages, at der bør fastsættes en buffersats for
at beskytte virksomheder omfattet af § 125 a, stk.
1, mod risikoen for overdreven udlånsvækst i det
pågældende land.
107. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 4.
pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 125 h, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og § 308, stk. 1, 2. pkt., ændres
», realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6,« til: »og realkreditinstitutter«.
110. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1., 2.
og 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 9,
ændres »§ 125 a, stk. 4« til: »§ 125 a, stk. 3«.
687
Stk. 6. Er der fastsat en kontracyklisk buffersats
i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finan‐
sielle område, kan erhvervsministeren fastsætte
en anden buffersats til brug for pengeinstitutters,
realkreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, opgørelse af deres virksomhedsspecifikke
kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4,
i forbindelse med krediteksponeringer med belig‐
genhed i det pågældende land. Erhvervsministeren
kan fastsætte en buffersats i medfør af 1. pkt., hvis
det med rimelighed kan antages, at den buffersats,
som er fastsat af det pågældende land, ikke er til‐
strækkelig til på passende vis at beskytte virksom‐
heder omfattet af § 125 a, stk. 1, mod risikoen for
overdreven udlånsvækst i det pågældende land.
108. I § 125 f, stk. 6, 1. pkt., ændres », realkre‐
ditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktivi‐
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,«
til: »og realkreditinstitutters«.
110. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1., 2.
og 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 9,
ændres »§ 125 a, stk. 4« til: »§ 125 a, stk. 3«.
Stk. 7. Fastsætter erhvervsministeren en buffer‐
sats efter stk. 5 eller 6, som forhøjer den gældende
kontracykliske buffersats, træffer erhvervsministe‐
ren beslutning om, fra hvilken dato pengeinstitut‐
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, skal anvende den pågældende buffersats til
opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontra‐
cykliske kapitalbuffer.
107. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 4.
pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 125 h, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og § 308, stk. 1, 2. pkt., ændres
», realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6,« til: »og realkreditinstitutter«.
Stk. 8. ---
Stk. 9. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselska‐
bet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, kan anvende en
reduceret kontracyklisk buffersats til opgørelse af
deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapi‐
talbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, fra den dag, hvor en
reduceret kontracyklisk buffersats er blevet offent‐
liggjort.
109. I § 125 f, stk. 9, og § 308, stk. 2, ændres
», et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6,« til: »og et realkreditinstitut«.
110. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1., 2.
og 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 9,
ændres »§ 125 a, stk. 4« til: »§ 125 a, stk. 3«.
§ 125 h. Erhvervsministeren kan fastsætte en
systemisk buffersats til brug for opgørelsen af en
systemisk buffer under hensyntagen til at forebyg‐
ge og begrænse langsigtede systemiske eller ma‐
kroprudentielle risici, der ikke er omfattet af Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
688
til kreditinstitutter og investeringsselskaber. En sy‐
stemisk buffersats må ikke anvendes til at afhjæl‐
pe risici omfattet af den kontracykliske buffersats,
jf. § 125 f, SIFI-buffersatsen eller G-SIFI-buffer‐
satsen, jf. § 125 g. Erhvervsministeren fastsætter
endvidere, hvilke eksponeringer buffersatsen skal
finde anvendelse på, hvilke pengeinstitutter, real‐
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3
og 6, der skal være omfattet af buffersatsen, og fra
hvilken dato virksomhederne skal anvende buffer‐
satsen til opgørelse af deres systemiske buffer, jf.
§ 125 a, stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte
forskellige satser til forskellige grupper af de om‐
fattede virksomheder. Erhvervsministeren offent‐
liggør en meddelelse om fastsættelse af en syste‐
misk buffersats på Erhvervsministeriets hjemmesi‐
de.
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
107. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 4.
pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 125 h, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og § 308, stk. 1, 2. pkt., ændres
», realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6,« til: »og realkreditinstitutter«.
111. I § 125 h, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt.,
og stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125 a, stk. 7« til:
»§ 125 a, stk. 6«.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan beslutte, at en
systemisk buffersats fastsat i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansiel‐
le område, skal anvendes af pengeinstitutter, real‐
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, til opgørelse af deres systemiske buffer, jf.
§ 125 a, stk. 7, i forbindelse med eksponeringer
i det pågældende land. Erhvervsministeren træffer
desuden beslutning om, fra hvilken dato virksom‐
hederne skal anvende buffersatsen til opgørelse
af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 7. Er‐
hvervsministeren offentliggør en meddelelse om
en buffersats i medfør af 1. pkt. på Erhvervsmini‐
steriets hjemmeside.
107. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 4.
pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 125 h, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og § 308, stk. 1, 2. pkt., ændres
», realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6,« til: »og realkreditinstitutter«.
111. I § 125 h, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt.,
og stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125 a, stk. 7« til:
»§ 125 a, stk. 6«.
Stk. 3. Vurderer erhvervsministeren, at en syste‐
misk buffersats, der er anerkendt af erhvervsmini‐
steren i medfør af stk. 2, forebygger og begrænser
en risiko, der kan sidestilles med en risiko, som
er omfattet af en systemisk buffersats fastsat i
medfør af stk. 1, finder den højeste buffersats af
disse anvendelse for virksomhederne i forbindelse
med eksponeringer i det pågældende land til brug
for opgørelsen af deres systemiske buffer, jf. §
125 a, stk. 7. Hvis de pågældende buffersatser vur‐
deres at adressere forskellige risici, kan erhvervs‐
ministeren træffe beslutning om, hvorvidt buffer‐
111. I § 125 h, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt.,
og stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125 a, stk. 7« til:
»§ 125 a, stk. 6«.
689
satserne er kumulative ved opgørelsen af deres
systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 7.
Stk. 4 og 5. ---
§ 126 a. ---
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et investeringsforvalt‐
ningsselskab skal mindst udgøre
1) 730.000 euro (minimumskapitalkravet) for in‐
vesteringsforvaltningsselskaber, der er medlem af
et reguleret marked, eller som har tilladelse til at
opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte in‐
strumenter, herunder at blive tilsluttet en værdipa‐
pircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet
deltager i clearing og afvikling, jf. dog stk. 3, og
112. I § 126 a, stk. 2, nr. 1, ændres »bilag 5, nr. 3«
til: »bilag 2, nr. 3, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
2) ---
Stk. 3-8. ---
Stk. 9. Kapitalgrundlaget for investeringsforvalt‐
ningsselskaber opgøres i overensstemmelse med
artikel 25-88 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber og regler udstedt i medfør af artikel
25-88.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 128. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for opgø‐
relsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig ker‐
nekapital, hybrid kernekapital og supplerende ka‐
pital for den øverste modervirksomhed i Danmark
og koncernen, i det omfang disse er omfattet af
§ 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og for fondsmæglerselska‐
ber, som alene har tilladelse til investeringsservice
i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som
ikke opbevarer kundemidler eller værdipapirer for
kunder.
113. I § 128, stk. 3, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 3 og
6, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 170, stk. 1, 2, 4 og
5« til: »§ 170, stk. 1, 4 og 5«.
114. I § 128 stk. 3, udgår », og for fondsmægler‐
selskaber, som alene har tilladelse til investerings‐
service i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer kundemidler eller værdipa‐
pirer for kunder«, og i stk. 4 ændres », realkredit‐
institutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæg‐
lerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der
er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4,« til: »og
realkreditinstitutter«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
690
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de ak‐
tiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller
4, og for finansielle holdingvirksomheder, hvor
der foretages konsolidering i henhold til artikel
11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, fastsætte regler for opgørelsen af
kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital,
hybrid kernekapital og supplerende kapital, under
iagttagelse af mulighederne herfor i artikel 49 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
114. I § 128 stk. 3, udgår », og for fondsmægler‐
selskaber, som alene har tilladelse til investerings‐
service i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer kundemidler eller værdipa‐
pirer for kunder«, og i stk. 4 ændres », realkredit‐
institutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæg‐
lerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der
er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4,« til: »og
realkreditinstitutter«.
§ 128 b. Et pengeinstituts kapitalandele erhver‐
vet for puljemidler, hvor kunderne bærer risikoen,
indgår ikke i opgørelsen af fradrag i kapitalgrund‐
laget. Et pengeinstituts kapitalandele erhvervet for
puljemidler, hvor kunderne ikke bærer risikoen,
skal fradrages i opgørelsen af kapitalgrundlaget
efter regler om fradrag for kapitalandele i 2. del
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 142. Finanstilsynet kan fastsætte regler for op‐
gørelse af den samlede risikoeksponering for den
øverste modervirksomhed i Danmark og koncer‐
nen, i det omfang disse er omfattet af kravene i §
170, stk. 1, 2, 4 og 5.
113. I § 128, stk. 3, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 3 og
6, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 170, stk. 1, 2, 4 og
5« til: »§ 170, stk. 1, 4 og 5«.
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1) ---
2) opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk.
1 og 2, § 126, stk. 1 og 4, og § 126 a, stk. 1,
28. I § 5, stk. 6, nr. 3, § 143, stk. 1, nr. 2, og §
373, stk. 1 og 9, udgår »§ 125, stk. 1 og 2,«.
3) indberetning af solvensbehovet for finansiel‐
le virksomheder og koncerner, der er omfattet af
§§ 171-174, indberetning af kravet til minimums‐
basiskapitalen og basiskapitalen for gruppe 2-for‐
sikringsselskaber, indberetning af den samlede ri‐
113. I § 128, stk. 3, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 3 og
6, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 170, stk. 1, 2, 4 og
5« til: »§ 170, stk. 1, 4 og 5«.
691
sikoeksponering, kapitalgrundlagskravet og kapi‐
talgrundlaget for den øverste modervirksomhed i
Danmark og koncernen, i det omfang disse er om‐
fattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og indberetning af
kapitalgrundlaget for fondsmæglerselskaber, der
alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler
eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, for
investeringsforvaltningsselskaber og for den øver‐
ste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i
det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 3,
115. I § 143, stk. 1, nr. 3, udgår »for fondsmæg‐
lerselskaber, der alene har tilladelse til aktiviteter‐
ne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som
ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der til‐
hører deres kunder,«, og i stk. 2 udgår », fonds‐
mæglerselskabers«.
116. I § 143, stk. 1, nr. 3, og § 174, stk. 2 og 3,
ændres »§ 170, stk. 3« til: »§ 170, stk. 2«.
4) ---
5) opgørelse af investeringsforvaltningsselska‐
bers faste omkostninger og de faste omkostninger
for den øverste modervirksomhed i Danmark og
koncernen, i det omfang disse er omfattet af §
170, stk. 3 og 4, samt betingelserne for, at Finans‐
tilsynet kan tilpasse kravet om, at et selskab skal
have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af
det foregående års faste omkostninger i tilfælde af
væsentlige ændringer i selskabets virksomhed,
117. I § 143, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 170, stk. 3 og
4« til: »§ 170, stk. 2 og 3«.
6) overgangsregler for koncerner, hvor den øver‐
ste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i
det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4
og 5, anvender en intern metode til opgørelse af
den samlede risikoeksponering til kreditrisiko og
operationelle risiko, jf. § 143, stk. 3, og
113. I § 128, stk. 3, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 3 og
6, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 170, stk. 1, 2, 4 og
5« til: »§ 170, stk. 1, 4 og 5«.
7) ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærme‐
re regler for pengeinstitutters, realkreditinstitut‐
ters, fondsmæglerselskabers og investeringsfor‐
valtningsselskabers oplysningsforpligtelse over
for kunder om deres rating.
115. I § 143, stk. 1, nr. 3, udgår »for fondsmæg‐
lerselskaber, der alene har tilladelse til aktiviteter‐
ne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som
ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der til‐
hører deres kunder,«, og i stk. 2 udgår », fonds‐
mæglerselskabers«.
Stk. 3. For den øverste modervirksomhed i
Danmark og koncernen, i det omfang disse er
omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, kan den
samlede risikoeksponering, jf. § 142, også opgøres
ved anvendelse af interne metoder. Anvendelse
af interne metoder kræver tilladelse af Finanstilsy‐
net. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
tilladelse til at anvende interne metoder.
113. I § 128, stk. 3, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 3 og
6, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 170, stk. 1, 2, 4 og
5« til: »§ 170, stk. 1, 4 og 5«.
§ 143 a. Finanstilsynet kan beslutte offentliggø‐
relse af oplysningerne i 8. del af Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
692
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber hyppigere end
en gang årligt. Finanstilsynet kan sætte en frist for
offentliggørelsen og stille krav om anvendelse af
et andet medium for offentliggørelsen end årsrap‐
porten.
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 2. ---
§ 144. I et pengeinstitut, der ikke opfylder kapi‐
talgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra c, eller
minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber, og hvor Fi‐
nanstilsynet har fastsat en frist efter § 225, stk.
1 og 4, kan bestyrelsen efter anmodning fra en
aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i
pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig
stemmeflerhed om at indløse de øvrige aktionæ‐
rers aktier i pengeinstituttet. Det samme gælder
tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en akti‐
onær, som efter en kapitaltilførsel, der er led i en
rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70 pct. eller
mere af aktierne i pengeinstituttet, selv om penge‐
instituttet som følge af kapitaltilførslen atter opfyl‐
der kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra
c, eller minimumskapitalkravet i artikel 93 i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Egne
kapitalandele og datterselskabers kapitalandele i
moderselskabet medregnes ikke ved opgørelse af
stemme- og ejerandele. Bestyrelsens beslutning
om tvangsindløsning af aktier skal godkendes af
Finanstilsynet. Indløsning af aktier skal foretages
senest 30 dage efter anmodningen efter 1. pkt.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 2-5. ---
Overskriften. Regler for penge- og realkredit‐
institutter samt fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsforvaltningsselskaber om midlernes anbrin‐
gelse og likviditet
118. I overskriften før § 146 udgår »fondsmægler‐
selskaber og«.
§ 146. Pengeinstitutters, realkreditinstitutters,
fondsmæglerselskabers og investeringsforvalt‐
ningsselskabers kapitalandele i andre virksomhe‐
119. I § 146, stk. 1, udgår », fondsmæglerselska‐
bers«.
693
der må ikke overstige 100 pct. af kapitalgrundla‐
get. Kapitalandele erhvervet for puljemidler ind‐
går ikke i opgørelsen efter 1. pkt.
Stk. 2-4. ---
§ 146 a. Værdipapirer og afledte finansielle in‐
strumenter erhvervet for puljemidler kan i forbin‐
delse med opgørelsen af pengeinstituttets kapital‐
krav betragtes som afdækket af den med kunden
indgåede puljeindlånskontrakt, medmindre penge‐
instituttet ved placeringen af puljemidlerne har
påtaget sig en udækket position. Risikoen forbun‐
det med en udækket position skal indgå i opgø‐
relsen af kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
efter reglerne for positioner i handelsbeholdnin‐
gen. Samtidig skal de forpligtelser, der modsva‐
rer den udækkede position, indgå i opgørelsen af
kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber efter regler‐
ne for poster uden for handelsbeholdningen i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 147. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og investeringsforvalt‐
ningsselskaber må ikke eje fast ejendom eller have
kapitalandele i ejendomsselskaber for mere end
20 pct. af kapitalgrundlaget. Til pengeinstitutters
og realkreditinstitutters faste ejendom medregnes
udlån og garantier til datterselskaber, der er ejen‐
domsselskaber. Ejendomme, som et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et
investeringsforvaltningsselskab har erhvervet for
derfra at drive virksomhed eller accessorisk virk‐
somhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.
120. I § 147, stk. 1, 1. pkt. udgår », fondsmægler‐
selskaber«, og i 3. pkt., udgår », et fondsmægler‐
selskab«.
Stk. 2. ---
§ 149. ---
Stk. 2. ---
694
Stk. 3. Hvis en tredjemand hæfter for en del
af restrisikoen, kan denne del fradrages ved opgø‐
relse af restrisikoen. Tredjemands forpligtelse skal
tillægges vedkommendes eksponering i henhold
til artikel 395, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 4. ---
§ 150. Lån til tegning af aktie-, andels- eller
garantikapital i et pengeinstitut ud over 5 pct.
af den samlede aktie-, andels- eller garantikapital
kan kun gives, hvis der er stillet sikkerhed for
det overskydende beløb. Sikkerheden skal mindst
være af samme karakter som særlig sikre dele,
jf. artikel 400 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 152 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Lånemidler optaget efter stk. 1 skal pla‐
ceres i de aktivtyper, der er nævnt i artikel 129,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor
lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et
særskilt depot eller på anden måde mærkes som
hidrørende fra det pågældende lån.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 4-9. ---
§ 152 f. For lån omfattet af artikel 129, stk. 1,
1. afsnit, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber kan løbetiden højst udgøre 15 år på
lånets udbetalingstidspunkt.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
695
Overskriften. Særlige regler for fondsmæglersel‐
skaber og investeringsforvaltningsselskaber om
midlernes anbringelse og likviditet
121. I overskriften før § 156 udgår »fondsmæg‐
lerselskaber og«.
§ 156. Finanstilsynet kan fastsætte et specifikt li‐
kviditetskrav for et fondsmæglerselskab I eller en
gruppe af fondsmæglerselskaber I med lignende
risikoprofiler, der tager højde for specielle likvidi‐
tetsrisici i fondsmæglerselskabet I eller grupper af
fondsmæglerselskaber I.
122. § 156 og § 157, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
ophæves.
§ 157. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilla‐
delse til at udføre handler for egen regning, jf.
bilag 4, afsnit A, nr. 3, kan placere selskabets
kapitalgrundlag i de i bilag 5 nævnte instrumen‐
ter. Investeringsforvaltningsselskaber kan placere
selskabets kapitalgrundlag i aktier og obligatio‐
ner, som er optaget til handel på et reguleret mar‐
ked, samt i andele i UCITS, kapitalforeninger og
udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til
kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det
udenlandske investeringsinstituts vedtægter inde‐
holder de i §§ 157 a og 157 b anførte begrænsnin‐
ger.
122. § 156 og § 157, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
ophæves.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæg‐
lerselskaber I, der ikke har tilladelse til at udføre
handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A,
nr. 3, som udfører investorers ordrer vedrørende
finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2,
besidder disse instrumenter for egen regning, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
122. § 156 og § 157, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
ophæves.
1) Positionerne skyldes udelukkende, at selska‐
bet ikke er i stand til at sikre præcis afdækning af
den modtagne ordre.
2) Den samlede markedsværdi af positionerne
overstiger ikke 15 pct. af selskabets startkapital, jf.
§ 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i ar‐
tikel 92-95 og fjerde del i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midlertidig
karakter og er strengt begrænset til den periode,
som er nødvendig for udførelsen af den nævnte
transaktion.
696
§ 157 a. Vedtægterne for en kapitalforening el‐
ler et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af §
157, stk. 1, 2. pkt., skal indeholde bestemmelser
om:
1 og 2) ---
3) At kapitalforeningen eller det udenlandske in‐
vesteringsinstitut kan investere sin formue i likvi‐
de midler, herunder valuta, eller i de finansielle
instrumenter, som er nævnt i bilag 5 , i overens‐
stemmelse med de krav, der stilles til instrumenter
og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investe‐
ringsforeninger m.v.
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
4) ---
§ 157 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler,
herunder valuta eller de instrumenter, der er nævnt
i bilag 5. Højst 10 pct. af formuen må investeres i
finansielle instrumenter, som er udstedt af samme
emittent eller emittenter i samme koncern. 2. pkt.
finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
1 og 2) ---
Stk. 4 og 5. ---
§ 170. I koncerner, hvor den øverste modervirk‐
somhed i Danmark er en finansiel holdingvirk‐
somhed, finder reglerne om kapitalgrundlagets
størrelse i artikel 92, stk. 1, litra c, og stk. 2, li‐
tra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber anvendelse på både den øverste finan‐
sielle holdingvirksomhed og koncernen, jf. dog
stk. 2 og 3. Modervirksomheden påser overholdel‐
sen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af kon‐
cernens kapitalgrundlag, jf. § 128, fradrages kapi‐
tal, der er indbetalt af virksomheder i koncernen,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 2. Reglerne om kapitalgrundlaget i artikel
95, stk. 2, litra a, og artikel 92, stk. 2, litra c, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
123. § 170, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
697
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
i koncerner, hvor den øverste modervirksomhed
i Danmark er en fondsmæglerholdingvirksomhed
eller et fondsmæglerselskab, finder anvendelse for
både den øverste finansielle holdingvirksomhed
og koncernen. 1. pkt. finder alene anvendelse for
fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har en
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt.
finder kun anvendelse for fondsmæglerselskaber,
som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke
har en dattervirksomhed, som er et fondsmægler‐
selskab I. Modervirksomheden påser overholdel‐
sen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af kon‐
cernens kapitalgrundlag, jf. § 128, fradrages kapi‐
tal, der er indbetalt af virksomheder i koncernen,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for den
øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår
i en koncern, hvor der foretages konsolidering i
henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
124. I § 170 stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk.
1-3« til: »Stk. 1 og 2«.
Stk. 5. For koncerner, hvor den øverste moder‐
virksomhed i Danmark er en pengeinstitut-, en re‐
alkreditinstitut-, en fondsmægler-, en investerings‐
forvaltningsholdingvirksomhed eller anden finan‐
siel holdingvirksomhed, hvor der foretages konso‐
lidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, finder
reglen i artikel 92, stk. 1, litra c, og stk. 2, litra c,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
anvendelse på modervirksomheden. 1. pkt. finder
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
125. I § 170, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1.
pkt., udgår », en fondsmægler-«, og i 2. pkt., udgår
»fondsmægler- og«.
698
kun anvendelse for fondsmægler- og investerings‐
forvaltningsholdingvirksomheder, der har en dat‐
tervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkre‐
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
126. I § 170, stk. 5, 2. pkt., ændres »fondsmægler‐
selskab I« til: »fondsmæglerselskab, der er omfat‐
tet af artikel 4, stk. 1, nr. 1, litra b, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller
et fondsmæglerselskab, som er omfattet af Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter, i medfør af en afgørelse truffet efter § 230 i
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og -aktiviteter«.
§ 171. I koncerner, hvor modervirksomheden
er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholding‐
virksomhed, finder § 124, stk. 1-5, og §§ 146,
147, 149, 150, 152 og 182 anvendelse på koncer‐
nen. Opgørelsen af kapitalkravene i § 124, stk.
1-5, skal ske i henhold til 2. del i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber og i det om‐
fang og på den måde, der er foreskrevet i 1.
del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Mo‐
dervirksomheden påser overholdelsen af disse be‐
stemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapi‐
talgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt af
virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den
konsoliderede opgørelse for koncernen.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 172. I koncerner, hvor modervirksomheden
er et realkreditinstitut eller en realkreditinstituthol‐
dingvirksomhed, finder § 124, stk. 1-5, og §§
146-147 og 182 desuden anvendelse på koncer‐
nen. Opgørelsen af kapitalkravene i § 124, stk.
1-5, skal ske i henhold til 2. del i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber og i det om‐
fang og på den måde, der er foreskrevet i 1.
del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Mo‐
dervirksomheden påser overholdelsen af disse be‐
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
699
stemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapi‐
talgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt af
virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den
konsoliderede opgørelse for koncernen.
§ 173. I koncerner, hvor den øverste modervirk‐
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder § 125,
stk. 1-4, og §§ 146, 147, 156 og 182 anvendel‐
se på koncernen. Opgørelsen af kapitalkravene i
§ 125, stk. 1-4, skal ske i henhold til 2. del i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
og i det omfang og på den måde, der er foreskre‐
vet i 1. del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og
3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber. 1. pkt. finder kun anvendelse for fonds‐
mæglerholdingvirksomheder, der mindst har en
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et real‐
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, 1. pkt.
finder kun anvendelse for fondsmæglerselskaber,
som enten er et fondsmæglerselskab I, eller som
mindst har en dattervirksomhed, som er et fonds‐
mæglerselskab I. Ved opgørelsen af koncernens
kapitalgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt
af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den
konsoliderede opgørelse for koncernen.
127. § 173 ophæves.
Stk. 2. I koncerner, hvor den øverste modervirk‐
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §§ 146,
147 og 182 desuden anvendelse på koncernen. 1.
pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglerhol‐
dingvirksomheder, der ikke har en dattervirksom‐
hed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder kun
anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke
er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en
dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab
I. Modervirksomheden påser overholdelsen af dis‐
se bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens
kapitalgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt
af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den
konsoliderede opgørelse for koncernen.
700
Stk. 3. Der skal foretages en konsolideret opgø‐
relse i henhold til reglerne i stk. 2 og § 170,
stk. 2, mellem et fondsmæglerselskab, der selv
er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et re‐
alkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en
finansiel holdingvirksomhed, og fondsmæglersel‐
skabets dattervirksomhed, der er et investerings‐
selskab, som ikke er undergivet lovgivningen i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
Stk. 4. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 2
og § 170, stk. 2, finder anvendelse i andre tilfæl‐
de, hvor fondsmæglerselskaber alene eller i fæl‐
lesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknyt‐
ning til en virksomhed, at det må anses for påkræ‐
vet at anvende de nævnte regler.
Stk. 5. Stk. 2-4 finder ikke anvendelse for
koncerner, hvor den øverste modervirksomhed
i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, hvor der foreta‐
ges konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1
og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber.
§ 174. I koncerner, hvor den øverste moder‐
virksomhed i Danmark er en investeringsforvalt‐
ningsholdingvirksomhed eller et investeringsfor‐
valtningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8,
§§ 146, 147 og 156 samt artikel 395 i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse
på koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, der
ikke har en dattervirksomhed, som er et pengein‐
stitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel‐
skab I. Modervirksomheden påser overholdelsen
af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncer‐
nens kapitalgrundlag, jf. § 128, fradrages kapital,
der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der
ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for kon‐
cernen.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og
§ 170, stk. 3, finder anvendelse i andre tilfælde,
116. I § 143, stk. 1, nr. 3, og § 174, stk. 2 og 3,
ændres »§ 170, stk. 3« til: »§ 170, stk. 2«.
701
hvor investeringsforvaltningsselskaber alene eller
i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte
tilknytning til en virksomhed, at det må anses for
påkrævet at anvende de nævnte regler.
§ 175. Finanstilsynet kan bestemme, at artikel
395 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber finder anvendelse på koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er en
finansiel holdingvirksomhed, der ikke er fonds‐
mægler- eller investeringsforvaltningsholdingvirk‐
somhed, og som ikke indgår i en koncern, hvor
der foretages konsolidering i henhold til artikel
11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 175 a. Koncerner, hvor den øverste modervirk‐
somhed i Danmark er en finansiel holdingvirk‐
somhed eller en finansiel virksomhed, eller hvor
modervirksomheden er en forsikringsholdingvirk‐
somhed, skal én gang årligt indberette alle ekspo‐
neringer, jf. § 5, stk. 1, nr. 18, der udgør mere end
10 pct. af koncernens kapitalgrundlag.
128. I § 175 a, stk. 1, ændres »nr. 18« til: »nr.
15«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 2
finder ikke anvendelse for den øverste modervirk‐
somhed i Danmark, som indgår i en koncern, hvor
der foretages konsolidering i henhold til artikel
11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 175 b. Bestyrelsen for en forsikringsholding‐
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
a, skal sikre, at koncernen er i besiddelse af et ka‐
pitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkravet for
koncernen, når mindst en af dattervirksomhederne
driver forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvor der i koncernen alene drives for‐
129. I § 175 b, stk. 1, 1. pkt., og § 175 c, stk. 1, 2.
pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 8«.
702
sikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikrings‐
selskaber.
Stk. 2-10. ---
§ 175 c. Der kan træffes afgørelse om, at § 175
b eller dele heraf finder anvendelse på en dansk
del af en koncern eller gruppe, hvis den øverste
virksomhed i koncernen eller gruppen ikke er
beliggende i Danmark. Det øverste forsikringssel‐
skab, den øverste forsikringsholdingvirksomhed
eller den øverste finansielle holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
a, i den danske del af koncernen påser overholdel‐
sen af disse bestemmelser.
129. I § 175 b, stk. 1, 1. pkt., og § 175 c, stk. 1, 2.
pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 8«.
Stk. 2. ---
§ 175 f. Et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I skal udpege et fælles mel‐
lemliggende moderselskab inden for Den Europæ‐
iske Union, hvis
97. I § 80 b, stk. 2, § 175 f, stk. 1, og § 354,
stk. 6, nr. 11, 1. pkt., ændres », realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I« til: »eller realkredit‐
institut«.
1-3) ---
Stk. 2-4. ---
§ 175 g. En modervirksomhed, som er en finan‐
siel holdingvirksomhed, og som i koncernen er
den øverste modervirksomhed beliggende i Dan‐
mark, skal godkendes af Finanstilsynet og den
konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den kon‐
soliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Fi‐
nanstilsynet, jf. stk. 8, jf. dog stk. 4. En moder‐
virksomhed, som er en finansiel holdingvirksom‐
hed, og som i koncernen er den øverste moder‐
virksomhed beliggende i Unionen, skal godkendes
af Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyn‐
dighed og den kompetente myndighed i den med‐
lemsstat, holdingvirksomheden er beliggende i, jf.
stk. 8. Andre finansielle holdingvirksomheder skal
godkendes, når de er omfattet af denne lov eller
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
på delkonsolideret niveau.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 2. Godkendelse tildeles en finansiel holding‐
virksomhed, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) De interne ordninger og fordelingen af opga‐
ver inden for koncernen er passende med henblik
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
703
på at opfylde kravene i denne lov og Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber på konsolideret
eller delkonsolideret niveau, og de er navnlig til‐
strækkelige til at
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
a-c) ---
2) ---
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 2 ikke opfyldt, un‐
derlægges den finansielle holdingvirksomhed pas‐
sende tilsynsforanstaltninger, som kan omfatte:
1-3) ---
4) Udpegning på foreløbigt grundlag af en an‐
den finansiel holdingvirksomhed eller et andet in‐
stitut inden for samme koncern som ansvarlig for
at sikre overholdelse af kravene i denne lov og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
på konsolideret niveau.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
5-7) ---
Stk. 4-13. ---
§ 176. Besidder et fondsmæglerselskab, et inve‐
steringsforvaltningsselskab eller en finansiel hol‐
dingvirksomhed alene eller sammen med andre
virksomheder i koncernen kapitalinteresser i et
kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en
dattervirksomhed, og drives kredit- eller finansie‐
ringsinstituttet i fællesskab med andre virksomhe‐
der, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages
en pro rata-konsolidering af virksomheden i hen‐
hold til § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174 i forhold
til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital
og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteres‐
sen besiddes.
130. I § 176, stk. 1, udgår »et fondsmægler‐
selskab,«, og i stk. 2 udgår »fondsmæglerselska‐
bets,«.
131. I § 176, stk. 1 og 2, § 177, stk. 1, 1. pkt., og §
178 ændres »§ 170, § 173, stk. 2-5, og § 174« til:
»§§ 170 og 174«.
Stk. 2. Hvis fondsmæglerselskabets, investe‐
ringsforvaltningsselskabets eller den finansielle
holdingvirksomheds ansvar for virksomheden ikke
er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighe‐
derne, skal der foretages en fuld konsolidering i
henhold til § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174.
130. I § 176, stk. 1, udgår »et fondsmægler‐
selskab,«, og i stk. 2 udgår »fondsmæglerselska‐
bets,«.
131. I § 176, stk. 1 og 2, § 177, stk. 1, 1. pkt., og §
178 ændres »§ 170, § 173, stk. 2-5, og § 174« til:
»§§ 170 og 174«.
704
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for den
øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår
i en koncern, hvor der foretages konsolidering i
henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 177. Forsikringsselskaber og forsikringssel‐
skabers dattervirksomheder og virksomheder, der
midlertidigt drives af finansielle virksomheder,
skal ikke medtages ved konsolideringen i henhold
til § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174. Finanstilsy‐
net kan dog bestemme, at disse virksomheder skal
medtages.
131. I § 176, stk. 1 og 2, § 177, stk. 1, 1. pkt., og §
178 ændres »§ 170, § 173, stk. 2-5, og § 174« til:
»§§ 170 og 174«.
Stk. 2. ---
§ 177 a. I koncerner, hvor den øverste moder‐
virksomhed er beliggende i Danmark, og hvor mo‐
dervirksomheden er et pengeinstitut, et realkredit‐
institut, et fondsmæglerselskab I, en blandet hol‐
dingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksom‐
hed, som mindst har én dattervirksomhed, som er
et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds‐
mæglerselskab I, finder §§ 243 a og 243 c anven‐
delse.
15. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, § 177 a, stk.
1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., § 224 a, stk. 3, § 260, stk.
1, 1. pkt., § 266, stk. 1, 3. pkt., § 271, stk. 1, § 271,
stk. 3, to steder i § 274, stk. 1, og § 276, stk. 1, og
§ 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
Stk. 2-5. ---
§ 177 b. I tilfælde, hvor en eller flere dattervirk‐
somheder, som er et pengeinstitut, et realkreditin‐
stitut eller et fondsmæglerselskab I, er underlagt
tilsyn af Finanstilsynet, men hvor en anden myn‐
dighed inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, er konsoliderende myndighed
for den pågældende koncern, skal Finanstilsynet,
når betingelserne for anvendelse af §§ 243 a eller
243 c er opfyldt i relation til en eller flere datter‐
virksomheder, høre den konsoliderende myndig‐
hed, inden Finanstilsynet giver dattervirksomhe‐
den et eller flere påbud efter §§ 243 a eller 243
c. Finanstilsynet underretter den konsoliderende
132. I § 177 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., §
272, stk. 2, 1. pkt., § 344, stk. 6 og 7, og § 344
b ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
705
myndighed og de øvrige kompetente myndigheder
i tilsynskollegiet om beslutningen.
Stk. 2. I en koncern, hvor det konsoliderede
tilsyn ikke er hos Finanstilsynet, jf. stk. 1, kan
Finanstilsynet træffe beslutning om anvendelse
af et eller flere påbud, jf. §§ 243 a eller 243
c, over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, som er underlagt
tilsyn af Finanstilsynet, hvis en fælles beslutning
som nævnt i § 177 a, stk. 4, 2. pkt., ikke forelig‐
ger inden den i § 177 a, stk. 4, 2. pkt., fastsat‐
te frist. Finanstilsynet underretter pengeinstituttet,
realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I
om denne beslutning. Finanstilsynet skal udskyde
beslutningen, såfremt sagen er indbragt for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal heref‐
ter træffe beslutning i overensstemmelse med be‐
slutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyn‐
dighed.
78. Tre steder i § 67, stk. 3, 1 pkt., og i § 80 b,
stk. 3, nr. 3, § 177 b, stk. 2, 2. pkt., § 264 a, stk. 1
og 2., og to steder i § 355, stk. 2, nr. 10, ændres »,
realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I«
til: »eller realkreditinstituttet«.
132. I § 177 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., §
272, stk. 2, 1. pkt., § 344, stk. 6 og 7, og § 344
b ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
§ 178. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde und‐
tage fra kravene i § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174.
131. I § 176, stk. 1 og 2, § 177, stk. 1, 1. pkt., og §
178 ændres »§ 170, § 173, stk. 2-5, og § 174« til:
»§§ 170 og 174«.
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirk‐
somhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk‐
somheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik‐
ringsholdingvirksomhed, såfremt
1) koncernen er struktureret på en sådan måde,
at modervirksomheden ikke skal opfylde solven‐
skravet i § 170, artikel 92, stk. 1, jf. artikel 11,
stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, eller solvenskapitalkravet for kon‐
cernen i § 175 b, stk. 1, 2, 4 og 5.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
2 og 3) ---
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finan‐
siel holdingvirksomhed eller en forsikringshol‐
dingvirksomhed afhænder kapitalandele i en fi‐
nansiel virksomhed, såfremt
1) modervirksomheden eller koncernen ikke op‐
fylder solvenskravet i § 170 eller artikel 92, stk. 1,
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
706
jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, eller solvenskapitalkra‐
vet for koncernen i § 175 b, stk. 1, 4 og 5,
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
2 og 3) ---
§ 181. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for transaktioner, der indgås mellem en finansiel
virksomhed og
1) ---
2) virksomheder eller personer, der er forbundet
med den finansielle virksomhed gennem snævre
forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 19, eller
133. I § 181, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 19« til: »nr.
16«.
3) ---
Stk. 2. ---
§ 182. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab må
ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet have eks‐
poneringer mod andre virksomheder inden for
samme koncern bortset fra eksponeringer mod
dattervirksomheder, jf. dog §§ 182 b-182 f.
134. I § 182, stk. 1, udgår », et fondsmæglersel‐
skab«, og i stk. 2 udgår », et fondsmæglerselskab«
og », fondsmæglerselskabet«.
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab må
i øvrigt ikke have en eksponering mod virksomhe‐
der eller personer, som direkte eller indirekte har
en afgørende indflydelse på pengeinstituttet, re‐
alkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller for‐
sikringsselskabet, eller som er domineret af virk‐
somheder eller personer med en sådan indflydelse.
134. I § 182, stk. 1, udgår », et fondsmæglersel‐
skab«, og i stk. 2 udgår », et fondsmæglerselskab«
og », fondsmæglerselskabet«.
Stk. 3 og 4. ---
§ 182 a. For kreditinstitutter, der opfylder krite‐
rierne i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber finder § 124 alene anvendelse efter
en konsolideret opgørelse.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
707
§ 182 b. Virksomheder inden for en koncern,
som enten er pengeinstitutter, realkreditinstitut‐
ter, fondsmæglerselskaber I, finansieringsinstitut‐
ter, blandede holdingvirksomheder eller finansiel‐
le holdingvirksomheder med mindst én dattervirk‐
somhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinsti‐
tut, et fondsmæglerselskab I eller et finansierings‐
institut, kan med Finanstilsynets tilladelse, jf. stk.
3, indgå aftale om koncernintern finansiel støtte
til en eller flere af aftalens parter, hvis en af par‐
terne efterfølgende kommer i en situation, hvor
betingelserne for tidlig indgriben i kapitel 15 a er
opfyldt. En aftale om koncernintern finansiel støt‐
te skal være forenelig med de i § 182 d fastsatte
betingelser.
15. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, § 177 a, stk.
1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., § 224 a, stk. 3, § 260, stk.
1, 1. pkt., § 266, stk. 1, 3. pkt., § 271, stk. 1, § 271,
stk. 3, to steder i § 274, stk. 1, og § 276, stk. 1, og
§ 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
135. I § 182 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », fondsmæg‐
lerselskaber I«.
Stk. 2-9. ---
§ 182 d. En virksomhed, jf. § 182 b, må kun yde
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse
med den indgåede aftale, jf. § 182 b, stk. 1, til
en anden virksomhed, der opfylder betingelserne
i kapitel 15 a om tidlig indgriben, når følgende
betingelser er opfyldt:
1-7) ---
8) Den støtteydende virksomhed opfylder på
tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne fi‐
nansielle støtte kravene til store eksponeringer
fastsat i 4. del i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, medmindre den kompetente myn‐
dighed i lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, som er ansvarlig for til‐
synet med den støtteydende virksomhed, har givet
særskilt tilladelse til den manglende opfyldelse.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
9) ---
§ 182 f. ---
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske
mindst en gang om året samtidig med offentliggø‐
relsen af årsrapporten. Offentliggørelse efter stk.
1 skal endvidere ske, hvis der sker væsentlige
ændringer i aftalen om koncernintern finansiel
støtte eller i virksomheden i løbet af året. Arti‐
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
708
kel 431-434 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber finder tilsvarende anvendelse.
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 223. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til
at drive virksomhed som pengeinstitut, realkredit‐
institut, fondsmæglerselskab, investeringsforvalt‐
ningsselskab og forsikringsselskab samt værdipa‐
pirhandler, hvis virksomheden anmoder herom.
136. I § 223, § 224, stk. 1, og § 231, stk. 1, udgår
», fondsmæglerselskab«.
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage
tilladelsen til at drive virksomhed som pengein‐
stitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve‐
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
136. I § 223, § 224, stk. 1, og § 231, stk. 1, udgår
», fondsmæglerselskab«.
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyl‐
dig i grove eller gentagne overtrædelser af den‐
ne lov, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder
eller lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., regler udstedt i medfør af disse love, forord‐
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger og regler udstedt i medfør af Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, for‐
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre‐
ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber eller Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter,
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfylder
kravene til at få en tilladelse, herunder kravene i
kapitel 3, jf. dog § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og
artikel 93, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber,
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
709
3 og 4) ---
Stk. 2. Har et investeringsforvaltningsselskab en
tilladelse som værdipapirhandler i medfør af §
9, stk. 1, kan tilladelsen som værdipapirhandler
inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er
opfyldt.
137. I § 224, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 1,« til: »lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter«.
Stk. 3 og 4. ---
Stk. 5. Opfylder et pengeinstitut, et realkredit‐
institut eller et fondsmæglerselskab I ikke likvi‐
ditetsdækningskravet i artikel 412, stk. 1, i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og
opfylder et fondsmæglerselskab I ikke krav fastsat
i medfør af § 156, og har de ikke tilvejebragt den
foreskrevne likviditet inden for en af Finanstilsy‐
nets fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilla‐
delsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis
Finanstilsynet skønner dette nødvendigt.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
138. I § 224, stk. 5, ændres », et realkreditinsti‐
tut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et
realkreditinstitut«, og »og opfylder et fondsmæg‐
lerselskab I ikke krav fastsat i medfør af § 156, og
har de ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet
inden for en af Finanstilsynets fastsat frist,« udgår.
Stk. 6-8. ---
§ 224 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I anses for nødlidende
eller forventeligt nødlidende, hvis
139. I § 224 a, stk. 1, ændres », et realkreditin‐
stitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et
realkreditinstitut«.
1-3) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, at
et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæg‐
lerselskab I eller en koncern anses for nødliden‐
de, eller forventeligt nødlidende, efter høring af
Finansiel Stabilitet.
§ 271, stk. 3, to steder i § 274, stk. 1, og § 276, stk.
1, og § 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab
I«z.
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinsti‐
tut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt‐
ningsselskab ikke kapitalkravene i artikel 92, stk.
1, og artikel 93, 97 og 500 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, § 124, stk. 3 og 6,
§ 125, stk. 2, og § 126 a, stk. 2-7, og har det ikke
tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
710
af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet
inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 2, 5 og 6. 86. I § 75, stk. 3, og § 225, stk. 1, udgår »§ 125,
stk. 2,«.
140. I § 225, stk. 1, udgår », fondsmæglersel‐
skab«.
Stk. 2. Et pengeinstitut eller realkreditinstitut,
der opfylder kapitalgrundlagskravet efter artikel
92, stk. 1, og minimumskapitalkravet i artikel 93
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
men ikke opfylder det individuelle solvenskrav
fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller artikel 500
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger for
at overholde dette solvenskrav. Finanstilsynet kan
påbyde instituttet at foretage de nødvendige foran‐
staltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, som kan forlænges. Finanstilsynet kan løben‐
de fastsætte yderligere foranstaltninger, såfremt
det findes påkrævet. Finanstilsynet kan fastsætte
en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det individuel‐
le solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3,
eller artikel 500 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, hvorefter tilladelsen inddrages ef‐
ter stk. 1, hvis instituttet ikke foretager de nødven‐
dige foranstaltninger efter 2. og 3. pkt.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 3. Hvis tilvejebringelsen af kapital kræver,
at pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fonds‐
mæglerselskabets eller investeringsforvaltnings‐
selskabets øverste myndighed indkaldes, kan Fi‐
nanstilsynet bestemme, at indkaldelse kan ske
med kortere frist end fastsat i vedtægterne.
141. I § 225, stk. 3 og 4, udgår », fondsmægler‐
selskabets«.
Stk. 4. Opfylder en koncern omfattet af §§
171-174 ikke solvenskravet i de pågældende be‐
stemmelser, og har den ikke tilvejebragt den fore‐
skrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fast‐
sat frist, kan Finanstilsynet inddrage pengeinstitut‐
tets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets
141. I § 225, stk. 3 og 4, udgår », fondsmægler‐
selskabets«.
711
eller investeringsforvaltningsselskabets tilladelse,
jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5 og 6. ---
§ 226. Når Finanstilsynet inddrager et penge‐
instituts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs
eller investeringsforvaltningsselskabs tilladelse i
henhold til § 223, § 224, stk. 1, 2 og 6, og § 225,
skal virksomheden afvikles, og anden virksomhed
må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.
142. I § 226, stk. 1, udgår », fondsmæglersel‐
skabs«, og i stk. 2, udgår »fondsmæglerselskabet
eller«.
Stk. 2. Når Finanstilsynet inddrager tilladelsen
i henhold til § 224, stk. 2, skal den virksom‐
hed, som fondsmæglerselskabet eller investerings‐
forvaltningsselskabet ikke længere har tilladelse
til, afvikles. Finanstilsynet kan fastsætte en frist,
inden for hvilken afviklingen skal være foretaget.
142. I § 226, stk. 1, udgår », fondsmæglersel‐
skabs«, og i stk. 2, udgår »fondsmæglerselskabet
eller«.
Stk. 3 og 4. ---
§ 231. Et pengeinstitut, realkreditinstitut, fonds‐
mæglerselskab eller investeringsforvaltningssel‐
skab likvideres af en eller flere likvidatorer, der
udnævnes af erhvervsministeren. En af likvidato‐
rerne skal være jurist.
136. I § 223, § 224, stk. 1, og § 231, stk. 1, udgår
», fondsmæglerselskab«.
Stk. 2 og 3. ---
§ 234. ---
Stk. 2. Uanset § 17, stk. 2, i konkursloven
anses pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller
fondsmæglerselskaber I, der ikke opfylder deres
forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital op‐
taget som hybrid kernekapital eller som supple‐
rende kapitalinstrumenter, ikke for at være insol‐
vente. Tilsvarende gælder for øvrige finansielle
virksomheder omfattet af denne lov, såfremt de
ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til
efterstillet kapital optaget som hybrid kernekapital
eller som ansvarlig lånekapital.
143. I § 234, stk. 2, 1. pkt., og § 264 a, stk.
1, ændres », realkreditinstitutter eller fondsmæg‐
lerselskaber I« til: »eller realkreditinstitutter«.
Stk. 3-5. ---
§ 242. Erhvervsministeren fastsætter regler med
henblik på opfyldelse af EU-retlige regler om sa‐
nering og likvidation af kreditinstitutter, investe‐
ringsselskaber og forsikringsselskaber.
144. I § 242, udgår », investeringsselskaber«.
712
§ 243. Finanstilsynet kan efter de procedurer,
der er fastsat i EU-retlige regler herom, forbyde et
udenlandsk kreditinstitut, finansieringsinstitut, in‐
vesteringsselskab, investeringsforvaltningsselskab
eller forsikringsselskab omfattet af § 30, stk. 1, og
§ 31, stk. 1, med hjemsted i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, at udøve virksomhed her i landet gennem
en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i lan‐
det. Finanstilsynet kan forbyde de i 1. pkt. nævnte
virksomheder at udøve virksomhed som nævnt i 1.
pkt., hvis virksomheden groft eller gentagne gan‐
ge har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler
udstedt i medfør af loven eller anden lovgivning,
der retter sig mod kreditinstituttet, finansieringsin‐
stituttet, investeringsselskabet, investeringsforvalt‐
ningsselskabet eller forsikringsselskabet, og det
ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov
har været muligt at bringe overtrædelsen til ophør.
145. I § 243, 1. pkt., udgår », investeringssel‐
skab«, og i 2. pkt. udgår », investeringsselskabet«.
Overskriften. Særlige regler for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I
146. I overskriften før § 243 a ændres », realkre‐
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I« til: »og
realkreditinstitutter«.
§ 243 a. Overtræder eller er det overvejende
sandsynligt, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I som følge af en be‐
tydelig eller hastig forværring af virksomhedens
finansielle situation i nær fremtid vil overtræde
kravene fastsat i denne lov, regler udstedt i medfør
af loven eller Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, afsnit II i direktiv 2014/65/EU om
markeder for finansielle instrumenter eller artikel
3-7, 14-17 og 24-26 i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014
om markeder for finansielle instrumenter, kan Fi‐
nanstilsynet påbyde virksomheden at foretage en
eller flere af tiltagene i stk. 2 og 3 inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet kan
forlænge fristen, hvis det skønnes nødvendigt.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
147. I § 243 a, stk. 1, 1. pkt., § 243 b, stk. 1, §
243 c, stk. 1, og § 260, stk. 1, 3. pkt., ændres »,
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I«
til: »eller et realkreditinstitut«.
Stk. 2 og 3. ---
§ 243 b. Finanstilsynet kan påbyde et eller fle‐
re medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i
147. I § 243 a, stk. 1, 1. pkt., § 243 b, stk. 1, §
243 c, stk. 1, og § 260, stk. 1, 3. pkt., ændres »,
713
et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds‐
mæglerselskab I at nedlægge hvervet, såfremt
virksomhedens finansielle situation forværres be‐
tydeligt eller der foreligger en eller flere alvorlige
overtrædelser af den finansielle lovgivning.
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I«
til: »eller et realkreditinstitut«.
Stk. 2 og 3. ---
§ 243 c. Finanstilsynet kan påbyde et pengein‐
stitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel‐
skab I at indsætte en eller flere midlertidige admi‐
nistratorer, jf. stk. 2 eller 3, såfremt pengeinstitut‐
tets, realkreditinstituttets eller fondsmæglerselska‐
bet I᾽s finansielle situation forværres betydeligt
eller der foreligger en eller flere alvorlige overtræ‐
delser af den finansielle lovgivning og det vurde‐
res, at et påbud efter § 243 b ikke er tilstrækkeligt
til at genoprette virksomhedens finansielle situa‐
tion.
147. I § 243 a, stk. 1, 1. pkt., § 243 b, stk. 1, §
243 c, stk. 1, og § 260, stk. 1, 3. pkt., ændres »,
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I«
til: »eller et realkreditinstitut«.
148. I § 243 c, stk. 1, ændres », realkreditinsti‐
tuttets eller fondsmæglerselskabet I’s« til: »eller
realkreditinstituttets«.
Stk. 2-10. ---
§ 244. Erhvervsministeren skal oprette et vær‐
diansættelsesnævn, jf. § 245, som i forbindelse
med en skattefri fusion eller tilførsel af aktiver
mellem pengeinstitutter som følge af, at et penge‐
institut ikke længere opfylder kravene i artikel 92,
stk. 1, og artikel 93 og 500 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber eller er i nærliggen‐
de risiko herfor, kan fastsætte den skattemæssige
værdi på fusionsdatoen af udlånene og garantier‐
ne m.v. i det nødlidende pengeinstitut. Tilsvaren‐
de kan nævnet i forbindelse med en skattepligtig
overdragelse træffe afgørelse om den skattemæssi‐
ge værdi af udlån og garantier m.v. på overdragel‐
sestidspunktet, hvor overdragelse sker som led i
afviklingen af et nødlidende pengeinstitut. Nævnet
kan kun træffe afgørelse efter anmodning fra et af
de involverede pengeinstitutter.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 245 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal have effektive sags‐
gange og systemer, der sikrer, at virksomheden
inden for 24 timer kan tilvejebringe de nødvendi‐
ge oversigter og oplysninger umiddelbart forud
for eller i forbindelse med en vurdering af, hvor‐
92. I § 77 g, stk. 2, § 80 b, stk. 1, § 80 c, stk.
2, § 245 a, stk. 1 og 2, § 259, stk. 1, 1. pkt., og
§ 261 a ændres », et realkreditinstitut og et fonds‐
mæglerselskab I« til: »og et realkreditinstitut«.
714
vidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, jf. § 224 a, eller når betingelserne i §
272 er opfyldt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinsti‐
tut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab
I at udarbejde et register over finansielle kontrak‐
ter, som virksomheden har indgået.
92. I § 77 g, stk. 2, § 80 b, stk. 1, § 80 c, stk.
2, § 245 a, stk. 1 og 2, § 259, stk. 1, 1. pkt., og
§ 261 a ændres », et realkreditinstitut og et fonds‐
mæglerselskab I« til: »og et realkreditinstitut«.
Stk. 3. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasnin‐
ger anvendelse på blandede holdingvirksomheder,
finansielle holdingvirksomheder og finansierings‐
institutter, hvis finansieringsinstituttet er én datter‐
virksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinsti‐
tut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder
kun anvendelse for finansielle holdingvirksomhe‐
der, der mindst har én dattervirksomhed, som er
et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds‐
mæglerselskab I.
149. I § 245 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »,
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I«
til: »eller et realkreditinstitut«.
Stk. 4. ---
§ 245 b. Pengeinstitutter, realkreditinstitut‐
ter, fondsmæglerselskaber I, blandede holding‐
virksomheder og finansielle holdingvirksomheder
skal give Finanstilsynet meddelelse om navne og
identifikationsnumre for danske virksomheder i
form af cvr-numre på de finansieringsinstitutter,
som er dattervirksomheder af de pågældende virk‐
somheder, og som indgår i Finanstilsynets kon‐
soliderede tilsyn med koncernen. 1. pkt. finder
kun anvendelse for finansielle holdingvirksomhe‐
der, der mindst har én dattervirksomhed, som er
et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds‐
mæglerselskab I.
150. I § 245 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », fondsmæg‐
lerselskaber I«, og i 2. pkt. ændres », et realkredit‐
institut eller et fondsmæglerselskab I« til: »eller et
realkreditinstitut«.
Stk. 2. ---
§ 246. Opfylder et pengeinstitut ikke kapitalkra‐
vet i § 124, stk. 3 og 6, og artikel 92, stk. 1,
artikel 93 og 500 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber, og er der fastsat en frist af
Finanstilsynet til retablering af kapitalen, jf. § 225,
stk. 1, kan bestyrelsen indkalde pengeinstituttets
øverste myndighed med 3 dages varsel til beslut‐
ning af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse
af lovens krav i henhold til § 124, stk. 3 og 6, og
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
715
artikel 92, stk. 1, artikel 93 og 500 i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber. For penge‐
institutter, der er aktieselskaber, og hvis aktier er
optaget til handel på et reguleret marked, skal ind‐
kaldelsen dog uanset vedtægternes bestemmelser
herom ske med et varsel på mindst 3 uger.
Stk. 2. Pengeinstituttets bestyrelse kan i den i
stk. 1 nævnte situation overdrage pengeinstituttets
virksomhed helt eller delvis til et andet pengeinsti‐
tut, jf. dog § 204, stk. 1, om erhvervsministerens
godkendelse. Aftalen om overdragelsen skal være
betinget af denne godkendelse. Bestyrelsen skal
samtidig indkalde pengeinstituttets øverste myn‐
dighed, jf. stk. 1. Bestyrelsen skal på generalfor‐
samlingen eller i sparekasser i repræsentantskabet
gøre rede for pengeinstituttets situation samt den
indgåede aftale. Såfremt der på generalforsamlin‐
gen eller i sparekasser i repræsentantskabet træffes
beslutning om andre foranstaltninger, der indebæ‐
rer, at pengeinstituttet opfylder kapitalkravet i §
124, stk. 3 og 6, og artikel 92, stk. 1, artikel
93 og 500 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, eller om likvidation på vilkår, som
Finanstilsynet kan godkende, annulleres den i 2.
pkt. nævnte aftale om overdragelse.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 3-6. ---
§ 259. Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og
vedligeholde en afviklingsplan for et pengeinsti‐
tut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab
I, jf. dog § 260. Afviklingsplanen vedtages af Fi‐
nanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabili‐
tet. Afviklingsplanen skal
92. I § 77 g, stk. 2, § 80 b, stk. 1, § 80 c, stk.
2, § 245 a, stk. 1 og 2, § 259, stk. 1, 1. pkt., og
§ 261 a ændres », et realkreditinstitut og et fonds‐
mæglerselskab I« til: »og et realkreditinstitut«.
1-4) ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og
vedligeholde en koncernafviklingsplan, jf. § 260,
for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt
organ, og som helt eller delvis er undtaget fra
de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med
artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber. Koncer‐
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
716
nafviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet.
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 7-10. ---
§ 260. Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og
vedligeholde en koncernafviklingsplan for koncer‐
ner, hvor den øverste modervirksomhed er i Dan‐
mark, og hvor modervirksomheden er et pengein‐
stitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab
I, en blandet holdingvirksomhed eller en finan‐
siel holdingvirksomhed. Koncernafviklingsplaner‐
ne vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet og i samarbejde med afvik‐
lingsmyndighederne for dattervirksomhederne og
efter høring af eventuelle afviklingsmyndigheder
og kompetente myndigheder i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni‐
onen har indgået aftale med på det finansielle om‐
råde, hvor væsentlige filialer er beliggende. 1. pkt.
finder kun anvendelse for finansielle holdingvirk‐
somheder, der mindst har én dattervirksomhed,
som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I.
15. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, § 177 a, stk.
1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., § 224 a, stk. 3, § 260, stk.
1, 1. pkt., § 266, stk. 1, 3. pkt., § 271, stk. 1, § 271,
stk. 3, to steder i § 274, stk. 1, og § 276, stk. 1, og
§ 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
147. I § 243 a, stk. 1, 1. pkt., § 243 b, stk. 1, §
243 c, stk. 1, og § 260, stk. 1, 3. pkt., ændres »,
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I«
til: »eller et realkreditinstitut«.
Stk. 2-8. ---
§ 261 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal udarbejde et re‐
gister over finansielle kontrakter, som virksomhe‐
den har indgået.
§ 264. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Virksomheden skal forelægge Finanstil‐
synet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for
gennemførelsen af disse tiltag, senest 2 uger efter
at virksomheden har modtaget en underretning i
henhold til stk. 1, med henblik på at afhjælpe el‐
ler fjerne den væsentlige afviklingshindring i de
tilfælde, hvor afviklingshindringen skyldes, at
3) virksomheden, hvis den er et globalt syste‐
misk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) eller en del
af et G-SIFI, ikke opfylder kravet om nedskriv‐
ningsegnede passiver, jf. artikel 92 a, jf. artikel
494 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
717
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber.
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 4-8. ---
§ 264 a. Konstaterer Finanstilsynet efter hø‐
ring af Finansiel Stabilitet, at der er hindringer
for afvikling af en virksomhed, som følge af
at andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller
fondsmæglerselskaber I besidder nedskrivningseg‐
nede forpligtelser i virksomheden, skal Finanstil‐
synet påbyde pengeinstituttet, realkreditinstituttet
eller fondsmæglerselskabet I at begrænse sine
maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer
i virksomheden.
78. Tre steder i § 67, stk. 3, 1 pkt., og i § 80 b,
stk. 3, nr. 3, § 177 b, stk. 2, 2. pkt., § 264 a, stk. 1
og 2., og to steder i § 355, stk. 2, nr. 10, ændres »,
realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I«
til: »eller realkreditinstituttet«.
143. I § 234, stk. 2, 1. pkt., og § 264 a, stk.
1, ændres », realkreditinstitutter eller fondsmæg‐
lerselskaber I« til: »eller realkreditinstitutter«.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfæl‐
de, hvor pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I er en del af samme afvik‐
lingskoncern som virksomheden.
78. Tre steder i § 67, stk. 3, 1 pkt., og i § 80 b,
stk. 3, nr. 3, § 177 b, stk. 2, 2. pkt., § 264 a, stk. 1
og 2,, og to steder i § 355, stk. 2, nr. 10, ændres »,
realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I«
til: »eller realkreditinstituttet«.
§ 266. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber
I skal til enhver tid opfylde et minimumskrav til
nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet
fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet. Fi‐
nansielle holdingvirksomheder og blandede hol‐
dingvirksomheder skal opfylde et minimumskrav
til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsy‐
net efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter
et minimumskrav til nedskrivningsegnede passi‐
ver for disse virksomheder. Det samme gælder
for finansieringsinstitutter, når finansieringsinsti‐
tuttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut,
et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirk‐
somhed eller en blandet holdingvirksomhed og fi‐
nansieringsinstituttet indgår i tilsynet med moder‐
virksomheden på konsolideret grundlag.
15. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, § 177 a, stk.
1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., § 224 a, stk. 3, § 260, stk.
1, 1. pkt., § 266, stk. 1, 3. pkt., § 271, stk. 1, § 271,
stk. 3, to steder i § 274, stk. 1, og § 276, stk. 1, og
§ 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
151. I § 266, stk. 1, 1. pkt., udgår »og fondsmæg‐
lerselskaber I«.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet skal fastsætte minimums‐
kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1,
som en procentdel af
1) den samlede risikoeksponering for virksom‐
heden beregnet i overensstemmelse med artikel
92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
718
ordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
og
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
2) det samlede eksponeringsmål for virksomhe‐
den beregnet i overensstemmelse med artikel 429
og 429 a i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 267 a. En afviklingsenhed skal opfylde kra‐
vet om nedskrivningsegnede passiver med kapital‐
grundlag eller følgende forpligtelser i nr. 1-5 eller
begge dele i kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267
b og 267 c:
1) Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder
betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
2) Forpligtelser, der opfylder betingelserne i ar‐
tikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c
og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
3) Hovedstolen af forpligtelser fra gældsinstru‐
menter, der har derivatkomponenter, og som op‐
fylder følgende betingelser:
a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1 og stk.
2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c
og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parla‐
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
719
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber.
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
b) Hovedstolen af gældsinstrumentet kendes på
udstedelsestidspunktet, er fast eller stigende og
påvirkes ikke af en indbygget derivategenskab, og
de samlede forpligtelser, der hidrører fra gælds‐
instrumentet, kan værdiansættes dagligt med ud‐
gangspunkt i et aktivt og likvidt marked for køb
og salg for et ækvivalent instrument uden kreditri‐
siko i overensstemmelse med artikel 104 og 105
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin‐
stitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
c) ---
4) Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har
derivatkomponenter, og som opfylder følgende
betingelser:
a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1 og stk.
2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c
og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
b og c) ---
5) ---
Stk. 2. En afviklingsenhed, der er et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en
virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed
af et G-SIFI i et tredjeland, skal opfylde krav om
nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrund‐
lag, supplerende kapitalinstrumenter og nedskriv‐
ningsegnede forpligtelser, der er omfattet af stk.
1, nr. 2-4, og som opfylder kravene i artikel 92 a
eller 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
720
§ 267 e. En virksomhed, som er dattervirksom‐
hed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et
tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsen‐
hed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver med følgende kapital og forpligtelser el‐
ler begge dele i kombination:
1 og 2) ---
3) Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder
betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
4) Forpligtelser, der opfylder følgende betingel‐
ser:
a) ---
b) Forpligtelsen opfylder betingelserne i artikel
72 a, artikel 72 b, stk. 1 og stk. 2, litra a, d-j og
n, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
c-h) ---
§ 267 f. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Er flere virksomheder i et globalt syste‐
misk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) afviklings‐
enheder, skal det i den fælles beslutning angives,
om kravet om nedskrivningsegnede passiver for
afviklingsenhederne er justeret som følge af arti‐
kel 72 e i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 5-8. ---
§ 268 a. Et realkreditinstitut, der er en afvik‐
lingsenhed, skal opfylde gældsbufferkravet med
721
følgende kapital eller forpligtelser eller begge dele
i kombination, jf. dog § 268 d:
1-3) ---
4) Forpligtelser, som opfylder betingelserne i ar‐
tikel 72 b, stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 2. ---
§ 268 b. Et realkreditinstitut, der er dattervirk‐
somhed af en afviklingsenhed, men som ikke selv
er en afviklingsenhed, skal opfylde gældsbuffer‐
kravet med følgende kapital eller forpligtelser el‐
ler begge dele i kombination, jf. dog § 268 d:
1-3) ---
4) Forpligtelser, som opfylder betingelserne i ar‐
tikel 72 b, stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og følgende betingelser:
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
a-c) ---
§ 268 d. Kapital og forpligtelser, som anvendes
til at opfylde gældsbufferkravet, må ikke samtidig
anvendes til følgende:
1) At opfylde kravet til kapitalgrundlag, jf. ar‐
tikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til‐
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
2-6) ---
722
§ 269 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. I vurderingen af, om Finanstilsynet skal
begrænse virksomhedens udlodning til det mak‐
simale udlodningsbeløb, skal Finanstilsynet tage
hensyn til følgende:
1-3) ---
4) Om virksomhedens manglende evne til at er‐
statte forpligtelser, som ikke længere opfylder kri‐
terierne for nedskrivningsegnethed og udløb i arti‐
kel 72 b og 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
eller i §§ 267 a og 267 e, er særegen for den
pågældende virksomhed eller skyldes en markeds‐
omfattende forstyrrelse.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
5) ---
Stk. 4-7. ---
§ 269 b. En virksomhed, der er underlagt et krav
om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, skal
indberette følgende oplysninger til Finanstilsynet:
1-5) ---
6) Oplysninger om, hvorvidt poster omfattet af
nr. 1 og 2 er underlagt lovgivning i et tredjeland,
og i så fald hvilket tredjeland, og om de indehol‐
der kontraktvilkårene i § 274, stk. 1, og artikel
52, stk. 1, litra p og q, og artikel 63, litra n og o,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin‐
stitutter og investeringsselskaber mindst en gang
om året.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 2-4. ---
§ 271. Finanstilsynet opretter afviklingskollegier
for at gennemføre de i §§ 260, 261, 263, 265,
265 a, 266 og 267 f nævnte opgaver for en kon‐
cern, hvor den øverste modervirksomhed er i Dan‐
mark, og hvor modervirksomheden er et pengein‐
stitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab
I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed, som mindst har én dattervirk‐
somhed, som er et pengeinstitut, realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I.
15. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, § 177 a, stk.
1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., § 224 a, stk. 3, § 260, stk.
1, 1. pkt., § 266, stk. 1, 3. pkt., § 271, stk. 1, § 271,
stk. 3, to steder i § 274, stk. 1, og § 276, stk. 1, og
§ 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
23. I § 5, stk. 1, nr. 54, der bliver nr. 51, § 271,
stk.1, § 272, stk. 1, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 10,
ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
723
152. I § 271, stk. 1, ændres », realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I« til: »eller realkredit‐
institut«, og i stk. 5, nr. 1, ændres »et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »et fondsmæglerselskab«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan beslutte, at et tredje‐
lands afviklingsmyndighed må deltage som obser‐
vatør i afviklingskollegier oprettet i henhold til
stk. 1, hvis tredjelandets afviklingsmyndighed an‐
moder herom, og hvis følgende betingelser er op‐
fyldt:
1 og 2) ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet opretter og deltager i euro‐
pæiske afviklingskollegier, hvis en virksomhed,
der er etableret uden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område,
1) har mere end én dattervirksomhed eller væ‐
sentlig filial, der er et pengeinstitut, et realkredit‐
institut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel hol‐
dingvirksomhed eller en blandet holdingvirksom‐
hed, som er etableret eller beliggende i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan‐
sielle område, og mindst én dattervirksomhed eller
væsentlig filial er etableret eller beliggende i Dan‐
mark, eller
152. I § 271, stk. 1, ændres », realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I« til: »eller realkredit‐
institut«, og i stk. 5, nr. 1, ændres »et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »et fondsmæglerselskab«.
2) ---
Stk. 6. ---
§ 272. Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold
nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstru‐
menter, som opfylder kravene i artikel 52, i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder
kravene i artikel 63, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, i et pengeinstitut, et re‐
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I til
egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstil‐
synet konstaterer, at pengeinstituttet, realkreditin‐
stituttet eller fondsmæglerselskabet I ikke vil være
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
23. I § 5, stk. 1, nr. 54, der bliver nr. 51, § 271,
stk.1, § 272, stk. 1, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 10,
ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
724
levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes. Det
samme gælder for nedskrivningsegnede forpligtel‐
ser, som opfylder betingelserne i § 267 e, stk. 1,
nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder betingel‐
sen i § 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, om en restløbetid
på mindst 1 år.
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I anses i relation til stk. 1
for ikke at være levedygtigt, hvis betingelserne i
§ 224 a, stk. 1, er opfyldt, og Finanstilsynet vur‐
derer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, her‐
under tiltag iværksat af den private sektor eller Fi‐
nanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil
kunne forhindre, at virksomheden må afvikles. Fi‐
nanstilsynet skal foretage en høring af Finansiel
Stabilitet om vurderingen i 1. pkt.
132. I § 177 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
§ 272, stk. 2, 1. pkt., § 344, stk. 6 og 7, og § 344
b ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
Stk. 3-7. ---
§ 274. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirk‐
somhed, en blandet holdingvirksomhed og et fi‐
nansieringsinstitut, når finansieringsinstituttet er
en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkre‐
ditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel
holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirk‐
somhed og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet
med modervirksomheden på konsolideret grund‐
lag, skal sikre, at kontrakter, som virksomheden
har indgået efter den 1. juni 2015, og som er re‐
guleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder
bestemmelser, hvorefter modparten anerkender, at
15. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, § 177 a, stk.
1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., § 224 a, stk. 3, § 260, stk.
1, 1. pkt., § 266, stk. 1, 3. pkt., § 271, stk. 1, § 271,
stk. 3, to steder i § 274, stk. 1, og § 276, stk. 1, og
§ 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
1 og 2) ---
Stk. 2-6. ---
§ 276. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirk‐
somhed, en blandet holdingvirksomhed og et fi‐
nansieringsinstitut, når finansieringsinstituttet er
en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkre‐
ditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel
holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirk‐
somhed og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet
med modervirksomheden på konsolideret grund‐
lag, skal sikre, at virksomhedens kontrakter, jf.
stk. 2, som er reguleret af lovgivningen i et tredje‐
15. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, § 177 a, stk.
1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., § 224 a, stk. 3, § 260, stk.
1, 1. pkt., § 266, stk. 1, 3. pkt., § 271, stk. 1, § 271,
stk. 3, to steder i § 274, stk. 1, og § 276, stk. 1, og
§ 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
725
land, indeholder en bestemmelse, hvorefter parter‐
ne anerkender,
1 og 2) ---
Stk. 2 og 3. ---
§ 308. Finanstilsynet udpeger senest den 30. ju‐
ni hvert år systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) i Danmark, jf. stk. 2 og 3. Pengeinstitut‐
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at
udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber, kan udpeges
som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret
grundlag. Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foreta‐
ge yderligere udpegning af systemisk vigtige fi‐
nansielle institutter (SIFI), jf. stk. 2 og 3.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
107. I § 125 f, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 4.
pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 125 h, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og § 308, stk. 1, 2. pkt., ændres
», realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6,« til: »og realkreditinstitutter«.
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselska‐
bet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der
er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, udpeges som et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI), hvis det i 2 på hinanden
følgende år, jf. dog stk. 4, overskrider en eller
flere af følgende indikatorer:
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
109. I § 125 f, stk. 9, og § 308, stk. 2, ændres
», et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I,
hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6,« til: »og et realkreditinstitut«.
1-3) ---
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet skal beregne systemiskhe‐
den af et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
ved et gennemsnit af instituttets balance i procent
af de danske penge- og realkreditinstitutters og
væsentlige filialer i Danmark af udenlandske pen‐
153. I § 308, stk. 6, 1. pkt., ændres »realkreditin‐
stitutters og fondsmæglerselskaber I’s, hvis fonds‐
mæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6,« til: »realkreditinstitutters«.
726
ge- og realkreditinstitutters og fondsmæglerselska‐
ber I᾽s, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6, samlede balance, instituttets
udlån i Danmark i procent af det samlede udlån
i Danmark, jf. stk. 2, nr. 2, 2. pkt., og instituttets
indlån i Danmark i procent af det samlede indlån
i Danmark, jf. stk. 2, nr. 3, 2. pkt. Systemiskhe‐
den skal beregnes parallelt med udpegningen af
systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf.
stk. 1, og skal opgøres på baggrund af det seneste
årsregnskab.
Stk. 7-10. ---
§ 309. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet
I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der udpeges
som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
i henhold til § 308, skal opfylde SIFI-bufferkrave‐
ne, jf. § 125 g, stk. 3 og 4, jf. § 125 a, stk. 5,
senest ved udgangen af det efterfølgende år.
100. I § 125 a, stk. 1, § 125 b, stk. 3, og §
309, stk. 1, ændres », et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet
I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til: »og et
realkreditinstitut«.
154. I § 309, stk. 1, 2, 3 og 5, ændres »§ 125 a,
stk. 5« til: »§ 125 a, stk. 4«.
Stk. 2. Er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmægler‐
selskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, udpe‐
get som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
på konsolideret eller delkonsolideret grundlag, jf.
§ 308, gælder SIFI-bufferkravet, jf. § 125 e, jf.
§ 125 a, stk. 5, jf. § 125 g, stk. 3 og 4, med
samme procentvise krav på konsolideret niveau
for koncernen og på individuelt niveau for hvert
enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der ind‐
går i koncernen.
154. I § 309, stk. 1, 2, 3 og 5, ændres »§ 125 a,
stk. 5« til: »§ 125 a, stk. 4«.
155. I § 309, stk. 2, ændres », et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmægler‐
selskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,« til:
»eller et realkreditinstitut«.
Stk. 3. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI), jf. § 308, skal opfylde det SIFI-bufferkrav,
der følger af ændringer i dets systemiskhed, jf. §
125 g, stk. 3 og 4, jf. § 125 a, stk. 5, ved udgangen
af det år, hvor der sker ændringer i dets systemisk‐
hed.
154. I § 309, stk. 1, 2, 3 og 5, ændres »§ 125 a,
stk. 5« til: »§ 125 a, stk. 4«.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Erhvervsministeren kan beslutte, at et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) udpeget
154. I § 309, stk. 1, 2, 3 og 5, ændres »§ 125 a,
stk. 5« til: »§ 125 a, stk. 4«.
727
i henhold til § 308, stk. 1 eller 3, skal opfylde
SIFI-bufferkravene, jf. § 125 g, stk. 3 og 4, jf. §
125 a, stk. 5, før den i stk. 1 angivne frist.
§ 310. Finanstilsynet udpeger en gang årligt
globalt systemisk vigtige finansielle institutter i
Danmark (G-SIFI). Et pengeinstitut, et realkredit‐
institut, et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæg‐
lerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivite‐
ter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, og
en finansiel holdingvirksomhed, der er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
kan udpeges som globalt systemisk vigtigt finan‐
sielt institut (G-SIFI) på koncernniveau.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
156. I § 310, stk. 1, 2. pkt., udgår », et fondsmæg‐
lerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilla‐
delse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6,«.
Stk. 2 og 3. ---
§ 312 b. ---
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte varia‐
ble løndel efter stk. 1 skal, for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et sy‐
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et glo‐
balt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI),
bestå af en balance af aktier, tilsvarende ejerande‐
le afhængigt af virksomhedens juridiske struktur,
aktiebaserede instrumenter eller, hvis der er tale
om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er op‐
taget til handel på et reguleret marked, tilsvarende
instrumenter, der afspejler virksomhedens kredit‐
værdighed. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til udførelse af ordrer og skøns‐
mæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2
og 4, skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt,
anvende instrumenter som reguleret i artikel 52
og 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber eller andre instrumenter, der kan konver‐
teres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller
nedskrives, og som i passende grad afspejler virk‐
somhedens kreditværdighed som en virksomhed,
hvis aktivitet formodes af fortsætte. Instrumenter‐
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
157. I § 312 b, stk. 2, 2. pkt., ændres », realkredit‐
institutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæg‐
lerselskaber, der har tilladelse til udførelse af or‐
drer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4,
afsnit A, nr. 2 og 4,« til: »og realkreditinstitutter«.
728
ne kan udstedes i virksomheden eller dennes mo‐
dervirksomhed, der ejer virksomheden fuldt ud.
§ 313. Et medlem af bestyrelsen i et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og i et globalt sy‐
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) må in‐
klusive posten i det pågældende pengeinstitut, re‐
alkreditinstitut, fondsmæglerselskab I eller finan‐
sielle holdingvirksomhed, der er omfattet af Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, alene
besidde en af følgende kombinationer af direktør-
og bestyrelsesposter, jf. dog stk. 2-9:
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
82. I § 71 b, stk. 1, 1. pkt., og § 313, stk. 1, udgår
», fondsmæglerselskab I«.
1 og 2) ---
Stk. 2-9. ---
§ 337. ---
Stk. 2. § 5, stk. 1, nr. 27, 1. pkt., og 29-31, og
§ 72 a om finansielle virksomheders outsourcing
finder tilsvarende anvendelse for sparevirksomhe‐
der.
158. I § 337, stk. 2, ændres »nr. 27« til: »nr. 24«.
§ 343 ø. Juridiske personer, der udøver virksom‐
hed som ISPV, jf. § 5, stk. 1, nr. 50, skal have
tilladelse som ISPV.
159. I § 343 ø, stk. 1, ændres »nr. 50« til: »nr.
46«.
Stk. 2. ---
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi‐
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber, forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi‐
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed
som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, forordninger ud‐
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor‐
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
729
sikringsvirksomhed (Solvens II), forordninger ud‐
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et re‐
gelsæt for genopretning og afvikling af kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014
af 26. november 2014 om dokumenter med cen‐
tral information om sammensatte og forsikrings‐
baserede investeringsprodukter til detailinvestorer
(PRIIP᾽er), Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter, forordnin‐
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016
om forsikringsdistribution, Kommissionens dele‐
gerede forordning 2017/565/EU af 25. april 2016
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de
organisatoriske krav til og vilkårene for drift af
investeringsselskaber samt definitioner af begre‐
ber med henblik på nævnte direktiv, Rådets for‐
ordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om
restriktive foranstaltninger over for Den Demo‐
kratiske Folkerepublik Korea, Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12.
december 2017 om en generel ramme for securi‐
tisering og om oprettelse af en specifik ramme
for simpel, transparent og standardiseret securi‐
tisering, Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning 2019/1156/EU af 20. juni 2019 om lettere
grænseoverskridende distribution af kollektive in‐
vesteringsinstitutter og om ændring af forordning
(EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU)
nr. 1286/2014, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et
paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-
produkt), Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i
medfør heraf, og denne lov og af de regler, der
er udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b
og § 77, stk. l og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen
overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87,
91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne
for finansiel information i årsrapporter og delårs‐
rapporter i §§ 183-193 og i regler udstedt i medfør
af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder,
730
som har udstedt omsættelige værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 213,
stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder. Finanstil‐
synet er endvidere ansvarligt for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven,
for så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn af
Finanstilsynet.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Vurderer Finanstilsynet, at et pengeinsti‐
tut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel‐
skab I ikke opfylder eller forventeligt ikke opfyl‐
der kravene i denne lov eller Europa-Parlamentets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber til opretholdelse af sin tilladelse,
kan Finanstilsynet føre drøftelser med interessere‐
de parter og interessenter med henblik på at finde
en løsning på virksomhedens situation.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
132. I § 177 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
§ 272, stk. 2, 1. pkt., § 344, stk. 6 og 7, og § 344
b ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
Stk. 7. Finanstilsynet skal orientere Finansiel
Stabilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en
risiko for, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I vil blive nødliden‐
de eller forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet
træffer afgørelse efter § 224 a, stk. 3, eller § 225,
stk. 1, og der ikke er udsigt til en løsning på virk‐
somhedens situation i henhold til stk. 6.
132. I § 177 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
§ 272, stk. 2, 1. pkt., § 344, stk. 6 og 7, og § 344
b ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
Stk. 8. Finanstilsynet skal orientere erhvervsmi‐
nisteren, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter
§ 224 a, stk. 3, over for et pengeinstitut, et re‐
alkreditinstitut, et fondsmæglerselskab l eller en
koncern om, at virksomheden eller koncernen er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, såfremt
afgørelsen kan få betydning for realøkonomien el‐
ler for den finansielle stabilitet.
15. I § 5, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, § 177 a, stk.
1, § 182 b, stk. 1, 1. pkt., § 224 a, stk. 3, § 260, stk.
1, 1. pkt., § 266, stk. 1, 3. pkt., § 271, stk. 1, § 271,
stk. 3, to steder i § 274, stk. 1, og § 276, stk. 1, og
§ 344, stk. 8, udgår », et fondsmæglerselskab I«.
Stk. 9-12. ---
§ 344 a. Konstaterer Finanstilsynet, eller har Fi‐
nanstilsynet grund til at antage, at et udenlandsk
kreditinstitut, der har en filial eller leverer tje‐
nesteydelser i Danmark, og som Danmark er
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
731
værtsland for, ikke overholder reglerne, som gen‐
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
underretter Finanstilsynet de kompetente myndig‐
heder i hjemlandet med henblik på at afklare,
hvorvidt der foreligger overtrædelse af reglerne.
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 2. ---
§ 344 b. Er det sandsynligt, at et pengeinstitut,
et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I
inden for de følgende 12 måneder vil overtræde
kravene fastsat i denne lov eller regler udstedt
i medfør af loven eller Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, kan Finanstilsynet påby‐
de pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds‐
mæglerselskabet I inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist at foretage de nødvendige foranstalt‐
ninger.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
132. I § 177 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
§ 272, stk. 2, 1. pkt., § 344, stk. 6 og 7, og § 344
b ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
§ 344 c. Finanstilsynet påser overholdelsen af et
pengeinstituts, et realkreditinstituts eller et fonds‐
mæglerselskab I’s opfyldelse af kravene til at be‐
nytte interne metoder til beregning af risikovæg‐
tede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav i
overensstemmelse med 3. del i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin‐
stitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
160. I § 344 c, stk. 1, ændres », et realkreditinsti‐
tuts eller et fondsmæglerselskab I’s« til: »eller et
realkreditinstituts«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Forekommer der mange overskridelser,
jf. artikel 366 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
732
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, for en intern markedsrisikomodel,
der indikerer, at modellen ikke er eller ikke længe‐
re er tilstrækkelig nøjagtig, inddrager Finanstilsy‐
net tilladelsen til at anvende modellen eller påby‐
der virksomheden at træffe passende foranstaltnin‐
ger til at sikre, at modellen omgående forbedres.
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 344 d. Finanstilsynet udfører de i kapitel 17 og
17 a anførte opgaver, herunder om afviklingsplan‐
lægning, med en passende operationel uafhængig‐
hed af Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
95. I § 77 h, stk. 4, § 344 d, stk. 1, § 347 e og
§ 354, stk. 6, nr. 42, ændres », realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I« til: »og realkreditin‐
stitutter«.
Stk. 2. ---
§ 346. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land in‐
den for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, kan efter forudgående meddelelse herom
til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i
landet beliggende filialer af udenlandske finansiel‐
le virksomheder med hjemsted i det pågældende
land. Endvidere kan Finanstilsynet selvstændigt
foretage inspektioner i filialer af udenlandske kre‐
ditinstitutter eller investeringsselskaber, der er be‐
liggende her i landet. For så vidt angår forsik‐
ringsselskaber, deltager Finanstilsynet i den i 1.
pkt. nævnte inspektion eller kan efter anmodning
fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland på
dennes vegne i særlige tilfælde foretage inspektion
af filialen alene. For så vidt angår investeringssel‐
skaber og administrationsselskaber, kan Finanstil‐
synet efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i
filialens hjemland foretage den i 1. pkt. nævnte
inspektion i filialen.
161. I § 346, stk. 4, 2. pkt., udgår »eller investe‐
ringsselskaber«, og i 4. pkt., udgår »investerings‐
selskaber og«.
Stk. 5. ---
§ 347. De finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksom‐
heder, blandede holdingvirksomheder, leverandø‐
rer og underleverandører skal give Finanstilsynet
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets
virksomhed. I overensstemmelse med bestemmel‐
ser fastsat i direktiver gælder dette tilsvarende
162. I § 347, stk. 1, 2. pkt., ændres », administrati‐
onsselskaber og investeringsselskaber« til: »og ad‐
ministrationsselskaber«, og i stk. 8 udgår », fonds‐
mæglerselskab I«.
733
for udenlandske kreditinstitutter, administrations‐
selskaber og investeringsselskaber, der udøver
virksomhed her i landet gennem etablering af filial
eller udbud af finansielle tjenesteydelser.
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. I tilfælde, hvor en koncern har et uden‐
landsk datterselskab, der er et kreditinstitut eller
et investeringsselskab, og dette datterselskab ikke
medtages i et konsolideret tilsyn efter artikel 19
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
kan den kompetente myndighed i det land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvori kreditinstituttet eller investerings‐
selskabet er beliggende, anmode et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, et
finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 20 og 21, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber, som er modervirksomhed for
kreditinstituttet eller investeringsselskabet, om at
fremlægge oplysninger, der gør det lettere for
den kompetente myndighed at gennemføre tilsynet
med kreditinstituttet eller investeringsselskabet.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
162. I § 347, stk. 1, 2. pkt., ændres », administrati‐
onsselskaber og investeringsselskaber« til: »og ad‐
ministrationsselskaber«, og i stk. 8 udgår », fonds‐
mæglerselskab I«.
Stk. 9. ---
§ 347 d. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om
et midlertidigt forbud mod en værdipapirhandlers
eller en fondsmæglers medlemskab af eller delta‐
gelse på en markedsplads, hvis værdipapirhandle‐
ren eller fondsmægleren er pålagt en tvangsbøde
i medfør af § 374, stk. 3, eller overtræder bestem‐
melserne i § 9 a, stk. 5 og 6, §§ 9 b eller 38, § 39,
stk. 1-3, §§ 46 a, 46 b eller 61 c, § 64, stk. 1-4, §§
64 a, 70, 71, 72, 73 eller 77 d, § 77 e, stk. 1 og 2, §
80 a eller § 313.
163. I § 347 d, stk. 1 og 2, udgår »eller en fonds‐
mæglers« og »eller fondsmægleren«.
164. I § 347 d, stk. 1, ændres »§§ 64 a, 70, 71, 72,
73 eller 77 d, § 77 e, stk. 1 og 2, § 80 a eller §
313« til: »§§ 64 a, 70, 71, 72, 73, 77 d, 80 a eller
313«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlerti‐
digt forbud mod en værdipapirhandlers eller en
fondsmæglers medlemskab af eller deltagelse på
en markedsplads, hvis værdipapirhandleren eller
fondsmægleren overtræder reglerne i medfør af
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
163. I § 347 d, stk. 1 og 2, udgår »eller en fonds‐
mæglers« og »eller fondsmægleren«.
734
§ 347 e. Finanstilsynet kan stille yderligere op‐
lysningskrav til pengeinstitutter, realkreditinstitut‐
ter og fondsmæglerselskaber I.
95. I § 77 h, stk. 4, § 344 d, stk. 1, § 347 e og
§ 354, stk. 6, nr. 42, ændres », realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I« til: »og realkreditin‐
stitutter«.
§ 348. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berig‐
tigelse af forhold, der er i strid med §§ 43, §§
46 a, 46 b, 57 og 72. Finanstilsynet kan i den
forbindelse foretage inspektionsbesøg i filialer af
administrationsselskaber og investeringsselskaber.
165. I § 348, stk. 2, 2. pkt., ændres »administrati‐
onsselskaber og investeringsselskaber« til: »admi‐
nistrationsselskaber«.
§ 350 a. Erhvervsministeren bemyndiges til at
fastsætte strengere nationale foranstaltninger in‐
den for rammerne af artikel 458, stk. 2, litra d,
punkt i-vii, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, såfremt der sker ændringer i inten‐
siteten af den makroprudentielle eller systemiske
risiko i det finansielle system med potentielt al‐
vorlige negative følger for det finansielle system
og realøkonomien.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 2. I forbindelse med nationale foranstaltnin‐
ger iværksat af erhvervsministeren efter stk. 1 skal
erhvervsministeren iværksætte den notifikations-
og godkendelsesprocedure, der følger af artikel
458, stk. 3-9, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, jf. dog stk. 3.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan uanset procedu‐
ren i artikel 458, stk. 3-9, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
735
1) øge risikovægte med op til 25 pct. for ekspo‐
neringer, der følger af artikel 458, stk. 2, litra d,
punkt vi og vii, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, og
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
2) reducere grænsen med op til 15 pct. for sto‐
re eksponeringer omfattet af artikel 395 i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 4. Erhvervsministerens foranstaltninger
iværksat i henhold til stk. 1 og 3 kan finde an‐
vendelse for en periode på op til 2 år, eller ind‐
til den makroprudentielle eller systemiske risiko
ophører med at eksistere, afhængigt af hvad der
måtte indtræffe først, forudsat at betingelserne
og underretningskravene i artikel 458, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
er opfyldt. Erhvervsministeren kan forlænge an‐
vendelsen for nationale foranstaltninger iværksat
i henhold til stk. 2 med op til 2 år ad gangen,
jf. artikel 458, stk. 9, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 351. a. Konstaterer Finanstilsynet , at et in‐
vesteringsselskab, der har værtsland i Danmark,
handler på en måde, der skader de danske investo‐
rers interesser eller de danske markeders ordentli‐
ge funktion, kan Finanstilsynet træffe de nødven‐
dige foranstaltninger for at beskytte investorernes
interesser og markedets ordentlige funktion, her‐
under ved afgørelse at forbyde investeringsselska‐
bet at foretage yderligere transaktioner i Danmark,
166. § 351 a ophæves.
736
når den kompetente myndighed i investeringssel‐
skabets hjemland ikke har kunnet træffe de nød‐
vendige foranstaltninger for at stoppe handlinger,
der skader investorernes interesser eller markeder‐
nes ordentlige funktion.
Stk. 2. Konstaterer Finanstilsynet, at et investe‐
ringsselskab, der har værtsland i Danmark, og som
driver en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller
en organiseret handelsfacilitet (OHF), handler på
en måde, der skader investorernes interesser eller
markedernes ordentlige funktionalitet, kan Finans‐
tilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for
at beskytte investorernes interesser og markedets
ordentlige funktion, herunder påbyde investerings‐
selskabet ikke at give adgang for fjernmedlem‐
mer og -brugere her i landet til den multilatera‐
le handelsfacilitet (MHF) eller den organiserede
handelsfacilitet (OHF), når den kompetente myn‐
dighed i investeringsselskabets hjemland ikke har
kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for
at stoppe handlinger, der skader investorernes in‐
teresser eller markedernes ordentlige funktionali‐
tet.
§ 354. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1-10) ---
11) Interessenter, herunder myndigheder, invol‐
veret i forsøg på at redde et nødlidende pengeinsti‐
tut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I,
under forudsætning af at modtagerne af oplysnin‐
gerne har behov herfor, jf. dog stk. 15. Tilsvarende
gælder for forsikringsselskaber, når Finanstilsynet
har modtaget et mandat fra erhvervsministeren.
97. I § 80 b, stk. 2, § 175 f, stk. 1, og § 354,
stk. 6, nr. 11, 1. pkt., ændres », realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I« til: »eller realkredit‐
institut«.
12-22) ---
23) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande
inden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finan‐
sielle område, der har ansvaret for tilsyn med fi‐
nansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, in‐
vesteringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer el‐
ler med de finansielle markeder samt myndigheder
og organer, som er ansvarlige for at opretholde
den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel
regulering, myndigheder eller organer, som har
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
737
til formål at sikre den finansielle stabilitet, afta‐
lemæssige sikringsordninger eller institutsikrings‐
ordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
institutioner, der forvalter indskyder-, investor- el‐
ler forsikringsgarantiordninger, organer, der med‐
virker ved finansielle virksomheders likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige re‐
vision af den finansielle virksomheds regnskaber,
under forudsætning af at modtagerne af oplysnin‐
ger har behov herfor til varetagelsen af deres op‐
gaver.
24) Organer i andre lande inden for Den Euro‐
pæiske Union eller i lande, som Unionen har ind‐
gået aftale med på det finansielle område, der
fører tilsyn med organer, der medvirker ved finan‐
sielle virksomheders likvidation, konkursbehand‐
ling eller lignende procedurer, myndigheder, som
er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæs‐
sige sikringsordninger eller institutsikringsordnin‐
ger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og
myndigheder, der fører tilsyn med personer, som
er ansvarlige for den lovpligtige revision af den
finansielle virksomheds regnskaber, under forud‐
sætning af at modtageren af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver,
jf. dog stk. 13.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
25) ---
26) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller i lan‐
de, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, der fører tilsyn med organer,
der medvirker ved finansielle virksomheders likvi‐
dation, konkursbehandling eller lignende procedu‐
rer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre
tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller
institutsikringsordninger som omhandlet i artikel
113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, og myndigheder, der fører tilsyn
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
738
med personer, som er ansvarlige for den lovplig‐
tige revision af den finansielle virksomheds regn‐
skaber, under forudsætning af at modtageren af
oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af
dennes opgaver, jf. dog stk. 13.
27-31) ---
32) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, der
har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomhe‐
der, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter,
kreditvurderingsbureauer eller med de finansielle
markeder samt myndigheder og organer, som er
ansvarlige for at opretholde den finansielle stabi‐
litet gennem makroprudentiel regulering, myndig‐
heder eller organer, som har til formål at sikre
den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikrings‐
ordninger eller institutsikringsordninger som om‐
handlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, institutioner, der
forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsga‐
rantiordninger, organer, der medvirker ved finan‐
sielle virksomheders likvidation, konkursbehand‐
ling eller lignende procedurer, samt personer, der
er ansvarlige for den lovpligtige revision af den
finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 12
og 13.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
33) Organer i lande uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område, der fører tilsyn med
organer, der medvirker ved finansielle virksomhe‐
ders likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at
føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger
eller institutsikringsordninger som omhandlet i ar‐
tikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, og myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovplig‐
tige revision af finansielle virksomheders regnska‐
ber, jf. dog stk. 12 og 13.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
34) ---
35) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lan‐
de uden for Den Europæiske Union eller i lande,
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
739
som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, der fører tilsyn med organer,
der medvirker ved finansielle virksomheders likvi‐
dation, konkursbehandling eller lignende procedu‐
rer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre
tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller
institutsikringsordninger som omhandlet i artikel
113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, og myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovplig‐
tige revision af den finansielle virksomheds regn‐
skaber, jf. dog stk. 12 og 13.
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
36-41) ---
42) Myndigheder el.lign. i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni‐
onen har indgået aftale med på det finansielle om‐
råde, som forestår afviklingen af pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, i
forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af
koncernafviklingsplaner.
95. I § 77 h, stk. 4, § 344 d, stk. 1, § 347 e og
§ 354, stk. 6, nr. 42, ændres », realkreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber I« til: »og realkreditin‐
stitutter«.
43-48) ---
Stk. 7-14. ---
Stk. 15. Videregivelse af fortrolige oplysninger
i medfør af stk. 6, nr. 3, 7, 8, 11, 16, 20 og
27, kan alene ske, såfremt de myndigheder eller
organer, som har afgivet oplysningerne, eller de
myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbe‐
søget eller inspektionen er foretaget, har givet de‐
res udtrykkelige tilladelse, hvor oplysningerne er
modtaget enten fra Den Europæiske Banktilsyns‐
myndighed, Det Europæiske Udvalg for Systemi‐
ske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
eller Den Europæiske Værdipapir- og Markeds‐
tilsynsmyndighed og organer etableret under dis‐
se samt i henhold til denne lov, bestemmelser
udstedt i medfør af denne lov, andre direktiver
vedrørende kreditinstitutter, forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om til‐
syn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010
om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
740
system og om oprettelse af et europæisk udvalg
for systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse
af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31 og
36 i forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettel‐
se af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Euro‐
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)
eller fra myndigheder, der har ansvaret for tilsynet
med finansielle virksomheder, finansieringsinsti‐
tutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbu‐
reauer og de finansielle markeder, myndigheder
og organer, som er ansvarlige for at opretholde det
finansielle systems stabilitet gennem anvendelse
af makroprudentielle regler, myndigheder eller or‐
ganer, som har til formål at sikre den finansiel‐
le stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller
institutsikringsordninger som omhandlet i artikel
113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber, institutioner, der forvalter indsky‐
der-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,
organer, der medvirker ved finansielle virksomhe‐
ders likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, og personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af den finansielle virksomheds
regnskaber, eller hvor oplysninger er tilvejebragt
ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 346,
stk. 4.
Stk. 16. ---
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i
sager om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1,
§ 61 b, § 61 c, § 64, stk. 1, § 64 a, § 71, stk. 1,
§ 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, §
71 c, stk. 1, 2. pkt., § 77 d, stk. 1, § 125 b, stk.
1-4 og 6, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk.
1-4 og 6, § 182 b, stk. 1-3, §§ 182 c og 182 d, §
182 e, stk. 1-3, §§ 182 f, 259 a og 261, § 264, stk.
2, 3 og 5, § 264 a, § 265, stk. 2, 4 og 7, § 265
a, stk. 2, § 266, § 267, stk. 1, §§ 267 b og 267
c, § 267 d, stk. 1, § 268, §§ 269 a-269 e, § 272,
stk. 7, § 274, stk. 1 og 2, § 275, stk. 1, 2, 4 og 5,
§ 276, stk. 1, § 313, stk. 1, og artikel 28 og 51,
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
741
jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1, artikel 99, stk. 1,
artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 394, stk. 1, artikel
395, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1, artikel
415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1.
pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1-3, artikel 435
og artikel 451, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Offentliggørelse, jf. stk.
1, skal ligeledes ske i sager om overtrædelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter.
Stk. 3-5. ---
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses
den finansielle virksomhed, den finansielle hol‐
dingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden,
den blandede holdingvirksomhed, den udenland‐
ske finansielle virksomhed eller den udenland‐
ske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstil‐
synet har truffet eller vil træffe afgørelse over
for i medfør af denne lov, forskrifter fastsat i
medfør af denne lov, Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber og forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi‐
ge krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for‐
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2088/EU af 27. november 2019 om bære‐
dygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for fi‐
nansielle tjenesteydelser og regler udstedt i med‐
før heraf jf. dog stk. 2 og 3.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden
end virksomheden tillige som part i Finanstilsy‐
742
nets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen,
som vedrører den pågældende:
1-5) ---
6) Virksomheder, hvortil et pengeinstitut, fonds‐
mæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab
eller realkreditinstitut har en sådan tilknytning, at
denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medta‐
ges i konsolideringen, jf. § 177, stk. 1.
71. I § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 6,
udgår », fondsmæglerselskab«.
7) En virksomhed, som ansøger om tilladelse
til at drive pengeinstitut-, fondsmægler-, investe‐
ringsforvaltnings-, værdipapirhandler-, realkredit-,
forsikrings- eller livsforsikringsvirksomhed, jf. §
7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1
og 2, § 11, stk. 1, og § 14, eller hvis ansøgning
suspenderes, jf. § 14, stk. 4.
55. I § 26, stk. 2, og § 355, stk. 2, nr. 7, udgår »§
9, stk. 1,«.
167. I § 355, stk. 2, nr. 7, udgår », fondsmægler-«.
8 og 9) ---
10) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
eller en kapitalejer i et pengeinstitut, et realkre‐
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I eller virk‐
somheder, som Finanstilsynet finder har snævre
forbindelser til pengeinstituttet, realkreditinstitut‐
tet eller fondsmæglerselskabet I, når Finanstilsy‐
net træffer afgørelse om, at pengeinstituttet, real‐
kreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I anses
for nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. §
224 a.
23. I § 5, stk. 1, nr. 54, der bliver nr. 51, § 271,
stk.1, § 272, stk. 1, 1. pkt., og § 355, stk. 2, nr. 10,
ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I« til: »eller et realkreditinstitut«.
78. Tre steder i § 67, stk. 3, 1 pkt., og i § 80 b, stk.
3, nr. 3, § 177 b, stk. 2, 2. pkt., § 264 a, stk. 1 og
2,, og to steder i § 355, stk. 2, nr. 10, ændres »,
realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I«
til: »eller realkreditinstituttet«.
11) Den, som overtræder lovens forbud mod i
en virksomheds navn eller betegnelse af virksom‐
heden at benytte ord, der er omfattet af finansielle
virksomheders eneret til navn, jf. § 7, stk. 4, § 8,
stk. 5, § 9, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., og § 11,
stk. 9.
168. I § 355, stk. 2, nr. 11, udgår »§ 9, stk. 5, 2.
pkt., og stk. 6, 2. pkt.,«.
13) Den, over for hvem Finanstilsynet træffer af‐
gørelse om, hvorvidt den pågældende kan tilbyde
investeringsservice uden tilladelse, jf. § 9, stk. 10.
170. § 355, stk. 2, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-16 bliver herefter nr. 13-15.
14 og 15) ---
16) Den midlertidige administrator, der indsæt‐
tes i bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditin‐
stitut eller et fondsmæglerselskab I, i medfør af §
243 c i sager, der vedrører udpegning eller afsæt‐
telse af den midlertidige administrator.
171. I § 355, stk. 2, nr. 16, der bliver nr. 15,
ændres », et realkreditinstitut eller et fondsmæg‐
lerselskab I,« til: »eller et realkreditinstitut«.
743
Stk. 3-7. ---
§ 360. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet opkræver Finansiel Sta‐
bilitets bevilling på finansloven fra pengeinstitut‐
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
I. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virk‐
somheds andel af de i 1. pkt. omfattede virksom‐
heders samlede bogførte balancesum. Der pålæg‐
ges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
172. I § 360, stk. 3, 1. pkt., ændres »fondsmæg‐
lerselskaber I« til: »fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de investeringsservices eller -aktiviteter, der er
nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –
aktiviteter«.
§ 372. Afgørelser truffet af Finanstilsynet el‐
ler Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lov og
regler udstedt i medfør af denne lov og Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, eller
regler udstedt i medfør af forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter, forordninger og reg‐
ler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til
og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk‐
somhed (Solvens II) samt Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november
2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler
udstedt i medfør heraf, kan af den, som afgørelsen
retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 2-5. ---
§ 372 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler,
som er nødvendige for at anvende eller gennem‐
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
744
føre de afgørelser eller retsakter, som vedtages
af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed
som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitut‐
ter og investeringsselskaber, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber, Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling
af kreditinstitutter og investeringsselskaber, Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EU
af 25. november 2009 om adgang til og udøvel‐
se af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II), Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning 2019/2088/EU af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sekto‐
ren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16.
april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og
2009/138/EF samt forordning nr. 1060/2009/EF,
nr. 1094/2010/EU og nr. 1095/2010/EU for så vidt
angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyn‐
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi‐
onsordninger) og den europæiske tilsynsmyndig‐
hed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndig‐
hed) og Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en
generel ramme for securitisering og om oprettelse
af en specifik ramme for simpel, transparent og
standardiseret securitisering.
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 2. ---
§ 372 b. Finanstilsynet kan fastsætte regler om
fritagelse af de eksponeringer, som er omfattet
af artikel 400, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 575/2013/EU af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber, fra forordningens regler om
begrænsninger for store eksponeringer.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2-5, § 8,
stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2,
5 og 6, § 11, stk. 1, 9 og 10, § 16 a, stk. 2, § 16
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
745
b, stk. 2, § 24, stk. 1, 3. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27
og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 33 a,
stk. 1, § 36, § 38, stk. 1, 2 og 7 og stk. 8, 1. pkt.,
§ 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og 45, § 46, stk. 1 og 2,
§ 46 a, § 46 b, stk. 1 og 2, § 49, stk. 1 og 2, § 50,
stk. 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61
b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 2, jf. stk.
1, nr. 3 og 4, § 64 a, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1,
§ 74, stk. 1 og 3, § 75, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4,
§§ 76, 78 og, § 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106
d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, § 118, stk. 5, § 119,
§ 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og
5, § 125, stk. 1 og 2, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125
c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk.
1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 125
i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk. 1-3, 5, 7
og 9, § 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126 e, stk.
1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g, stk. 1, § 146, stk. 1, §
147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, §
152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§ 154, 156 og 170-175
a, § 182, stk. 1 og 2, §§ 194, 195, 200, 200 a og
201, § 202, stk. 1 og 3, § 203, stk. 1, § 204, stk.
1, § 226, stk. 1 og 2, § 227, § 248, stk. 1, § 248 a,
stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 313 b, § 334, § 343 v,
stk. 1, § 343 ø, stk. 1, § 347, stk. 2,og § 417 c, stk.
1, 2 og 4, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel
31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk.
1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394,
stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og
4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december
2017 om en generel ramme for securitisering og
om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
transparent og standardiseret securitisering straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin‐
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov‐
givning.
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
28. I § 5, stk. 6, nr. 3, § 143, stk. 1, nr. 2, og §
373, stk. 1 og 9, udgår »§ 125, stk. 1 og 2,«.
173. I § 373, stk. 1, udgår »§ 9, stk. 1-3 og 5-7,«.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, §
16 f, stk. 1-3, § 23, stk. 5, 7 og 8 § 38 a, § 54,
stk. 2, § 57, stk. 1, § 64 c, stk. 1, 3 og 5, jf. stk. 1
og 3, § 64 d, stk. 1, 2 og 4, § 70, stk. 1-5, § 70 a,
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
746
stk. 1-3, § 71, stk. 1 og 2, § 71 a, stk. 1 og stk. 2,
1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72,
stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 72 b, stk. 2 og 3,
§ 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75, stk. 1, 2. pkt.,
§ 75 a, stk. 1, § 75 b, stk. 1, § 75 c, stk. 1, § 77,
stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-6, §§ 77 b og 77 c,
§ 77 d, stk. 1-4, § 77 e, stk. 1, § 77 f, stk. 1 og 2,
§ 77 g, stk. 1 og 3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk.
1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b,
stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 81 b, stk.
3, 5 og 6, § 85 b, stk. 3, 5 og 6, § 108, stk. 1-5, §
121, stk. 1, § 122, § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk.
4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, § 152 e, stk.
1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7,
1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152
k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1, § 167, stk. 1,
2 og 4, § 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9, § 182 d, § 182
e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f, § 183, stk.
1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og
3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190, §
191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198,
stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, § 245 a, stk. 1 og
3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 247 a, stk. 9
og 10, § 264, stk. 2, § 283, stk. 1 og 2, §§ 312 og
312 b, § 336 a, stk. 3, 5 og 6, § 347 b, stk. 3 og 6,
§ 347 c, stk. 2, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk.
3, 1.-7. pkt., § 417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417
c, stk. 3, samt artikel 4 i Rådets forordning om
anvendelse af internationale regnskabsstandarder
og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning om kreditvurderingsbureauer samt
artikel 28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49,
stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54,
stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6,
artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk. 1,
artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1.
afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk.
1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259,
stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit,
artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel
394, stk. 2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1
og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1,
1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1,
jf. artikel 435 og 436, artikel 437, stk. 1, artikel
438 og 439, artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1,
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
174. I § 373, stk. 2, 1. pkt., udgår »§ 77 e, stk. 1,«.
747
artikel 442 og 444-450, artikel 451, stk. 1, artikel
431, stk. 3, artikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434,
1. afsnit, 2. og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel
471, stk. 1, artikel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk.
1, og artikel 501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og artikel 5, stk. 1, artikel
6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10,
stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14
og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om do‐
kumenter med central information om sammensat‐
te og forsikringsbaserede investeringsprodukter til
detailinvestorer (PRIIP᾽er), straffes med bøde. På
samme måde straffes overtrædelse af meddelelses‐
pligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3. ---
Stk. 4. I regler udstedt i medfør af loven og i
regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber kan der fastsættes straf
af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtræ‐
delse af bestemmelser i reglerne.
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
Stk. 5-8. ---
Stk. 9. Forældelsesfristen er dog 10 år for over‐
trædelse af § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 og 3, § 9, stk.
1 og 2, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, § 31, stk.
10, § 33 a, stk. 1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og
3, § 72, stk. 2, nr. 3 og 4, §§ 75 og 76, § 78, stk.
1-4, § 102, stk. 2 og 5, § 103, stk. 1, 2 og 4, §
106, stk. 2, § 106 a, stk. 1 og 4, § 106 b, § 106
c, stk. 1 og 3, § 106 d, stk. 1, § 108, stk. 1, 2 og
4 og stk. 5, 1. pkt., § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk.
1 og 2, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, §
125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, §
125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 125 i, stk. 1, §
126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk. 1-3, 5 og 9, § 126
b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 1
og 5, § 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1 og 4, § 126
f, 1. pkt., § 150, § 152, stk. 1, § 152 m, stk. 1, §
153, stk. 1, § 156, § 167, stk. 1, 3 og 5, § 170, stk.
1-3 og 5, §§ 171 og 172, § 173, stk. 1-3, § 174,
28. I § 5, stk. 6, nr. 3, § 143, stk. 1, nr. 2, og §
373, stk. 1 og 9, udgår »§ 125, stk. 1 og 2,«.
175. I § 373, stk. 9, udgår »§ 9, stk. 1 og 2,« og
»§ 156,«, og »§ 170, stk. 1-3 og 5« ændres til: »§
170, stk. 1, 2 og 5«.
748
stk. 1 og 2, § 175, § 182, stk. 1 og 2, § 183, stk.
5, §§ 186 og 187, § 188, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., §
193, 1. pkt., § 199, stk. 2 og 6, § 200, § 248, stk.
1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 313 b, §
334, stk. 1, § 343 v, stk. 1, § 347, stk. 2, § 347 b,
stk. 3 og 6, og § 417 c, stk. 1, 2 og 4, samt artikel
11, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28,
stk. 1-4, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 51, jf.
artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel
73, stk. 1, artikel 77, artikel 92, stk. 1, artikel 93,
stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 113, stk. 7, 1.
afsnit, artikel 393, artikel 394, stk. 1, artikel 395,
stk. 1, 1. og 2. afsnit, og stk. 3 og 6, artikel 398,
1. og 2. afsnit, artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415,
stk. 1 og 2, artikel 471, stk. 1, og artikel 500, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
eller regler udstedt i medfør af § 373, stk. 4, eller
artikel 6, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 14, stk. 1,
og artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014
om dokumenter med central information om sam‐
mensatte og forsikringsbaserede investeringspro‐
dukter til detailinvestorer (PRIIP᾽er).
Stk. 10. Finanstilsynet kan fastsætte regler om
straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser
indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger,
som vedtages af Europa-Kommissionen i med‐
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber, Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol‐
vens II) og Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forord‐
ning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og
(EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser,
der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik‐
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
749
den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæ‐
iske Værdipapirtilsynsmyndighed).
Stk. 11-13. ---
§ 402. Regler fastsat i medfør af lovens § 72,
stk. 5, om fondsmæglerselskabers og investerings‐
selskabers placering af kunders midler på en sær‐
lig kundekonto finder tilsvarende anvendelse på
kunders midler, der er modtaget før den 1. juni
2000.
176. § 402 ophæves.
Stk. 2. Konkurslovens regler om omstødelse
finder tilsvarende anvendelse på kunders midler,
der i medfør af stk. 1 overføres til en særlig kun‐
dekonto.
Bilag 1. Pengeinstitutvirksomhed
1-10) ---
11) Opbevaring og forvaltning for egen regning i
forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævn‐
te instrumenter samt opbevaring og forvaltning af
pantebreve,
3. Overalt i loven bortset fra i § 126 a, stk. 2,
nr. 1, ændres »bilag 5« til: »bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
12 og 13) ---
Bilag 4. Investeringsservice, investeringsaktivi‐
teter og accessoriske tjenesteydelser
177. Bilag 4 og bilag 5 ophæves.
Afsnit A.
1) Modtagelse og formidling for investorers reg‐
ning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag
5 nævnte instrumenter.
2) Udførelse af ordrer med et eller flere af de
i bilag 5 nævnte instrumenter for investorers reg‐
ning.
3) Handel for egen regning med ethvert af de i
bilag 5 nævnte instrumenter.
4) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte in‐
vestorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra
investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et
eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
5) Investeringsrådgivning.
6) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissio‐
ner af et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru‐
750
menter eller placering af sådanne instrumenter på
grundlag af en fast forpligtelse.
7) Placering af finansielle instrumenter uden fast
forpligtigelse.
8) Drift af multilaterale handelsfaciliteter
(MHF’er).
9) Drift af organiserede handelsfaciliteter
(OHF’er).
10) Opbevaring og forvaltning for investorers
regning i forbindelse med et eller flere af de i
bilag 5 nævnte instrumenter, herunder depotvirk‐
somhed og tjenesteydelser knyttet til en eller flere
af de aktiviteter som nævnt i nr. 1-9, men ikke
udstedelse og forvaltning af værdipapirkonti på
øverste niveau som omhandlet i afsnit A, punkt 2,
i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring
af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union
og om værdipapircentraler.
Afsnit B.
1) Boksudlejning.
2) Kredit- eller långivning til en investor, således
at denne kan udføre en transaktion med et eller
flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, såfremt
den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, del‐
tager i transaktionen.
3) Rådgivning til virksomheder vedrørende ka‐
pitalstrukturer, industristrategi og dermed beslæg‐
tede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser
vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
4) Valutatransaktioner, når de pågældende trans‐
aktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.
5) Investeringsanalyser og finansielle analyser
eller andre former for generelle anbefalinger ved‐
rørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru‐
menter.
6) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætnings‐
garanti.
7) Investeringsservice og investeringsaktiviteter
samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der
er omhandlet i dette bilag vedrørende det under‐
liggende instrument for derivaterne omfattet af
bilag 5, nr. 5-7 og 10, når disse er knyttet til inve‐
steringsserviceydelsen eller accessoriske tjeneste‐
ydelser.
751
8) Formidling og rådgivning om lån og kreditter
til gearede investeringer.
Bilag 5. Finansielle instrumenter 177. Bilag 4 og bilag 5 ophæves.
1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra beta‐
lingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmar‐
kedet, herunder
a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der
kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerska‐
ber og andre foretagender, samt depotbeviser ved‐
rørende aktier,
b) obligationer og andre gældsinstrumenter, her‐
under depotbeviser vedrørende sådanne værdipa‐
pirer, og
c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapi‐
rer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller
sælges, eller som afregnes kontant med et beløb,
hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valuta‐
er, renter eller afkast, råvareindeks samt andre in‐
deks og mål som reference,
2) pengemarkedsinstrumenter, herunder skat‐
kammerbeviser, indlånsbeviser og commercial pa‐
pers, dog ikke betalingsinstrumenter,
3) andele i institutter for kollektiv investering,
4) optioner, futures, swaps, fremtidige renteafta‐
ler (FRA᾽er) og enhver anden derivataftale vedrø‐
rende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast,
emissionskvoter eller andre derivater, finansielle
indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fy‐
sisk eller afregnes kontant,
5) optioner, futures, swaps, terminskontrakter
og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer,
som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes
kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden
grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund,
6) optioner, futures, swaps og enhver anden de‐
rivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles
fysisk, såfremt de handles på et reguleret mar‐
ked , en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller
en organiseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra
engrosenergiprodukter, som handles på en organi‐
seret handelsfacilitet (OHF), og som kun kan af‐
vikles fysisk,
7) optioner, futures, swaps, terminskontrakter og
enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der
ikke er omfattet af nr. 6, og som kan afvikles
752
fysisk og ikke har noget kommercielt formål, og
som har karakteristika som andre afledte finansiel‐
le instrumenter,
8) kreditderivater,
9) finansielle differencekontrakter (CFD᾽er),
10) optioner, futures, swaps, fremtidige rente‐
aftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale,
som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, infla‐
tionsrater eller andre officielle økonomiske stati‐
stikker, samt enhver anden derivataftale, som skal
afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant,
hvis en af parterne ønsker det af anden grund
end misligholdelse eller anden ophørsgrund, ved‐
rørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indekser
og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9 og 11,
og som har karakteristika som andre afledte finan‐
sielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til,
om de handles på et reguleret marked, en organi‐
seret handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral
handelsfacilitet (MHF), og
11) emissionskvoter bestående af enhver en‐
hed anerkendt som overensstemmende med kra‐
vene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning
for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet.
Bilag 9. Beregninger vedrørende krav om ned‐
skrivningsegnede passiver og subordination
1) ---
2) Det beløb, X, der henvises til i § 267 c, stk. 2,
beregnes ved anvendelse af følgende formel:
8% af de samlede passiver (2)
δ = 3,5 % af den samlede risikoeksponering be‐
regnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin‐
stitutter og investeringsselskaber.
ε = Summen af 18 % af den samlede risikoeks‐
ponering beregnet i overensstemmelse med arti‐
kel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
ζ = Det kombinerede kapitalbufferkrav.
753
3) Det beløb, Z, der henvises til i § 267 b, stk.
1, og § 267 c, stk. 4, beregnes ved anvendelse af
følgende formel:
Z=2×η+2×θ+ι (3)
η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 92, stk.
1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
θ = Beløbet i medfør af det individuelle solven‐
skrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller indivi‐
duelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk.
2.
ι = Beløbet i medfør af det kombinerede kapital‐
bufferkrav.
Bilag 10. Beregninger i relation til beføjelsen til
at forbyde visse udlodninger
1) Det maksimale udlodningsbeløb, Y, der hen‐
vises til i § 269 a, stk. 1, 2. pkt., beregnes ved
anvendelse af følgende formel: at multiplicere den
sum, der beregnes i overensstemmelse med nr. 2 i
nærværende bilag, med den faktor, der fastsættes i
overensstemmelse med nr. 3 i nærværende bilag.
Y=(α+β-γ)× δ (1)
α = Eventuelle foreløbige overskud, som ikke
indgår i den egentlige kernekapital i henhold til
artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
efter udlodning af overskud eller betalinger som
følge af de handlinger, der er omhandlet i § 269 a,
stk. 2, nr. 1-3.
β = Eventuelle overskud ved årets udgang, som
ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold
til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæs‐
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselska‐
ber, efter udlodning af overskud eller betalinger
som følge af de handlinger, der er omhandlet i §
269 a, stk. 2, nr. 1-3.
γ = det beløb, som skulle betales i skat, hvis
de poster, der er omhandlet i α og β, blev tilbage‐
holdt.
δ = 0, hvis den egentlige kernekapital, som en‐
heden opretholder, og som ikke anvendes til at
opfylde nogen af kravene fastsat i artikel 92 a i
1. Overalt i loven ændres »forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti‐
tutter og investeringsselskaber« til: »forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter«, og »forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit‐
institutter og investeringsselskaber« til: »forord‐
ning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter«.
754
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin‐
stitutter og investeringsselskaber og krav om ned‐
skrivningsegnede passiver, jf. § 266, udtrykt som
en procentdel af den samlede risikoeksponering
beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk.
3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig
i det kombinerede kapitalbufferkravs første (dvs.
nedre) kvartil.
δ = 0,2, hvis den egentlige kernekapital, som
enheden opretholder, og som ikke anvendes til at
opfylde nogen af kravene fastsat i artikel 92 a i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin‐
stitutter og investeringsselskaber og krav om ned‐
skrivningsegnede passiver, jf. § 266, udtrykt som
en procentdel af den samlede risikoeksponering
beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk.
3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kre‐
ditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig
i det kombinerede kapitalbufferkravs anden kvar‐
til.
δ = 0,4, hvis den egentlige kernekapital, som
enheden opretholder, og som ikke anvendes til at
opfylde kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber og krav om nedskrivningseg‐
nede passiver, jf. § 266, udtrykt som en procentdel
af den samlede risikoeksponering beregnet i over‐
ensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber, befinder sig i det kombinere‐
de kapitalbufferkravs tredje kvartil.
δ = 0,6, hvis den egentlige kernekapital, som
enheden opretholder, og som ikke anvendes til at
opfylde kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber og krav om nedskrivningseg‐
nede passiver, jf. § 266, udtrykt som en procentdel
af den samlede risikoeksponering beregnet i over‐
ensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Par‐
755
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in‐
vesteringsselskaber, befinder sig i det kombinere‐
de kapitalbufferkravs fjerde (dvs. øvre) kvartil.
2) ---
§ 298
I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgi‐
vere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 379 af 2. april 2020, som ændret ved § 8
i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages
følgende ændringer:
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgive‐
re og boligkreditformidlere
§ 1. Denne lov finder anvendelse på virksomhe‐
der, der som led i deres erhvervsmæssige hoved-
eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finan‐
sielle produkter og formidling af boligkreditaftaler
til forbrugere, jf. dog stk. 3. Loven finder end‐
videre anvendelse på virksomheder, der udøver
investeringsrådgivning og aktiviteter omfattet af
bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel
virksomhed, vedrørende finansielle instrumenter
omfattet af bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel
virksomhed.
1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »bilag 4, afsnit
A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed«
til: »bilag 1, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«, og »bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel
virksomhed« ændres til: »bilag 2, nr. 1 og 3, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på:
1-3) ---
4) Rådgivning, som finansielle virksomheder
omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed yder om finansielle produkter og bo‐
ligkreditaftaler.
2. § 1, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) Rådgivning, som pengeinstitutter, realkredit‐
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor‐
valtningsselskaber og forsikringsselskaber yder
om finansielle produkter og boligkreditaftaler.«
5-7) ---
§ 2. I denne lov forstås ved:
1 og 2) ---
3) Investeringsrådgiver: En virksomhed, der ud‐
øver investeringsrådgivning vedrørende finansiel‐
le instrumenter omfattet af bilag 5, nr. 1 og 3, i lov
om finansiel virksomhed.
3. I § 2, nr. 3 og 8, og § 3, stk. 2, ændres »bilag 5,
nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed« til: »bi‐
lag 2, nr. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
4-7) ---
8) Investeringsprodukter: Instrumenter, jf. bilag
5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, ind‐
3. I § 2, nr. 3 og 8, og § 3, stk. 2, ændres »bilag 5,
nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed« til: »bi‐
756
skud i pengeinstitutter, hvor et afkast afhænger af
udviklingen i et eller flere underliggende aktiver,
garantbeviser, andelsbeviser og pantebreve.
lag 2, nr. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
9) ---
§ 3. ---
Stk. 2. En finansiel rådgiver og en investerings‐
rådgiver kan desuden modtage og formidle ordrer
vedrørende et eller flere finansielle instrumenter
omfattet af bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel
virksomhed, til en fondsmægler samt et pengein‐
stitut eller et realkreditinstitut med tilladelse som
værdipapirhandler.
3. I § 2, nr. 3 og 8, og § 3, stk. 2, ændres »bilag 5,
nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed« til: »bi‐
lag 2, nr. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Virksomheder, der udøver investerings‐
rådgivning, skal endvidere opfylde følgende betin‐
gelser for, at Finanstilsynet kan give tilladelse, jf.
stk. 3:
1) ---
2) Der må ikke foreligge snævre forbindelser, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed,
mellem ansøgeren og andre virksomheder og per‐
soner, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af
Finanstilsynets opgaver.
4. I § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, ændres: »jf. § 5, stk.
1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed« til: »jf.
§ 10, nr. 16, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
3) Lovgivningen i et land uden for Den Euro‐
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået et
samarbejde med på det finansielle område, vedrø‐
rende en virksomhed eller en person, ansøgeren
har snævre forbindelser med, jf. § 5, stk. 1, nr.
19, i lov om finansiel virksomhed, må ikke kunne
vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets op‐
gaver.
4. I § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, ændres: »jf. § 5, stk.
1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed« til: »jf.
§ 10, nr. 16, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
4) ---
Stk. 5-8. ---
§ 9. En finansiel rådgiver, en investeringsrådgiv‐
er og en boligkreditformidler må kun anvende
betegnelsen uafhængig eller tilsvarende betegnel‐
ser, der giver indtryk af, at virksomheden yder
uafhængig rådgivning, hvis den opfylder følgende
betingelser:
1) ---
2) Virksomheden må ikke have snævre forbin‐
delser, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk.
1, nr. 19, til en finansiel virksomhed eller anden
virksomhed, som tilbyder eller formidler finansiel‐
le produkter eller boligkreditaftaler.
5. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »lov om finansiel
virksomhed § 5, stk. 1, nr. 19, til en finansiel virk‐
somhed« til: »§ 5, stk. 1, nr. 16, i lov om finansiel
virksomhed, og § 10, nr. 16, i lov om fondsmæg‐
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
757
til et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæg‐
lerselskab, investeringsforvaltningsselskab, forsik‐
ringsselskab«.
3) ---
Stk. 2. ---
§ 299
I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr.
1719 af 27. november 2020, som ændret ved §
1 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, foretages
følgende ændring:
Lov om betalinger
§ 10. Finanstilsynet giver tilladelse som e-pen‐
geinstitut eller betalingsinstitut efter §§ 8 eller 9,
når følgende krav er opfyldt:
1-5) ---
6) Virksomheden har ikke snævre forbindelser,
jf. § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksom‐
hed, til andre virksomheder eller personer, der vil
kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsy‐
nets opgaver.
1. I § 10, stk. 1, nr. 6, og § 60, stk. 2, nr. 3, ændres:
»nr. 19« til: »nr. 16«.
7-10) ---
Stk. 2-4. ---
§ 60. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse som udby‐
der af kontooplysningstjenester, når følgende krav
er opfyldt:
1 og 2) ---
3) Virksomheden har ikke snævre forbindelser,
jf. § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksom‐
hed, til andre virksomheder eller personer, der vil
kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsy‐
nets opgaver.
1. I § 10, stk. 1, nr. 6, og § 60, stk. 2, nr. 3,
ændres: »nr. 19« til: »nr. 16«.
4 og 5) ---
Stk. 3-8. ---
§ 300
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 378 af 2. april 2020, som ændret ved
§ 6 i lov nr. 641 af 19. maj 2020 og § 6 i lov
nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende
ændring:
758
Lov om forsikringsformidling
§ 2. I denne lov forstås ved:
1-7) ---
8) Store risici:
a) Risici under forsikringsklasserne 4-7, 11 og
12 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed.
1. I § 2, nr. 8, litra a, b og c, ændres »bilag 7« til:
»bilag 5«.
b) Risici under forsikringsklasserne 14 og 15 i
bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, når forsik‐
ringstageren udøver industri-, handels- eller liberal
virksomhed og risiciene vedrører denne virksom‐
hed.
c) Risici under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13
og 16 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed,
når forsikringstageren opfylder mindst to af føl‐
gende betingelser:
i-iii) ---
9-13) ---
§ 301
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1767 af 27. november 2020, som ændret ved §
5 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 3 i lov nr. 1940
af 15. december 2020 og § 4 i lov nr. 2110 af 22.
december 2020, foretages følgende ændringer:
Lov om kapitalmarkeder
§ 2. Reglerne for fondsmæglerselskaber, jf. § 9,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, gælder også
for:
1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed« til: »§ 13, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
1) Finansielle virksomheder, der efter § 7, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse
som pengeinstitut, og som udøver aktiviteter som
nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virk‐
somhed.
2. I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1, og § 190,
stk. 1, nr. 1, ændres »Finansielle virksomheder«
til: »Virksomheder«.
2) Finansielle virksomheder, der efter § 8, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse
som realkreditinstitut, og som udøver aktiviteter
som nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel
virksomhed.
2. I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1, og § 190,
stk. 1, nr. 1, ændres »Finansielle virksomheder«
til: »Virksomheder«.
3) Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der
er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
3. I § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, udgår »og investerings‐
selskaber«
759
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
hvis instituttet eller selskabet lovligt udøver han‐
del med finansielle instrumenter enten gennem en
filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet,
jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.
4) Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der
er meddelt tilladelse i et land uden for Den Euro‐
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået afta‐
le med på det finansielle område, og som lovligt
udøver handel med finansielle instrumenter enten
gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser
her i landet, jf. § 1, stk. 3, og § 33 i lov om
finansiel virksomhed.
3. I § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, udgår »og investerings‐
selskaber«
4. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:
»5) Investeringsselskaber, der er meddelt tilla‐
delse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, hvis selska‐
bet lovligt udøver handel med finansielle instru‐
menter enten gennem en filial eller ved at yde
tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 38 og 39 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter.«
6) Investeringsselskaber, der er meddelt tilladel‐
se i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finan‐
sielle område, og som lovligt udøver handel med
finansielle instrumenter enten gennem en filial el‐
ler ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. §§
41-43 i lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter.«
Stk. 2. Reglerne i kapitel 24 gælder også for:
1) Finansielle virksomheder, der efter § 11, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som
forsikringsselskab, og som er medlemmer af et
reguleret marked eller en multilateral handelsfaci‐
litet (MHF).
2. I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1, og § 190,
stk. 1, nr. 1, ændres »Finansielle virksomheder«
til: »Virksomheder«.
2 og 3) ---
4) Personer, hvis hovederhverv ikke er investe‐
ringsservice eller virksomhed som pengeinstitut
eller realkreditinstitut i henhold til lov om finan‐
siel virksomhed, der handler for egen regning med
finansielle instrumenter eller yder investeringsser‐
5. I § 2, stk. 2, nr. 4, ændres: »bilag 5, nr. 10, i lov
om finansiel virksomhed« til: »bilag 2, nr. 10, i
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser‐
vice og -aktiviteter«.
760
vice med råvarederivater eller derivataftaler, jf.
bilag 5, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, til
kunder i deres hovederhverv, uanset at sådan akti‐
vitet er accessorisk til deres hovederhverv på kon‐
cernniveau, og uanset at disse personer ikke an‐
vender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik,
hvis disse personer er medlemmer af et regule‐
ret marked eller en multilateral handelsfacilitet
(MHF).
Stk. 3. ---
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-7) ---
8) Operatør af en multilateral handelsfacilitet
(MHF): En operatør af et reguleret marked eller
et fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse
efter § 86 i denne lov eller § 9, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, og hvis virksomhed består i
at drive en multilateral handelsfacilitet (MHF).
6. I § 3, nr. 8, ændres »§ 9, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed« til: »§ 13, stk. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
9-35) ---
§ 52. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen
af vurderingsperioden som nævnt i stk. 3 med op
til 10 hverdage, hvis den påtænkte erhverver er
1) ---
2) en fysisk eller juridisk person, som ikke er
meddelt tilladelse til at udøve finansiel virksom‐
hed, jf. §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed,
virksomhed med udstedelse af elektroniske penge,
jf. § 2 a i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, eller virksomhed som reguleret marked, jf.
§ 59 i denne lov, i Danmark eller i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan‐
sielle område.
7. I § 52, stk. 4, nr. 2, ændres »udøve finansiel
virksomhed«, til: »udøve virksomhed« og efter
»lov om finansiel virksomhed« indsættes: »eller
§ 13 i lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter«.
Stk. 5-7. ---
§ 74. Fondsmæglerselskaber med tilladelse til
at udføre kundeordrer eller til at handle for egen
regning, Danmarks Nationalbank og andre central‐
banker i lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, har ret til at blive med‐
lemmer af et reguleret marked, hvis de opfylder de
regler, der er fastsat for medlemskab af det pågæl‐
dende marked i medfør af § 73. Det samme gælder
8. I § 74, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »lov
om finansiel virksomhed«: »og §§ 42 og 43 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter«
761
for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der i
hjemlandet har tilladelse til at udføre kundeordrer
eller til at handle for egen regning, men som ikke
udøver handel med finansielle instrumenter gen‐
nem en filial eller ved tjenesteydelser her i landet,
jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2-5. ---
§ 91. En operatør af en multilateral handelsfaci‐
litet (MHF) må alene give adgang til handelsfaci‐
liteten til følgende fysiske eller juridiske personer:
1) Fondsmæglerselskaber. 9. I § 91, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Fonds‐
mæglerselskaber«: »og investeringsselskaber, der
er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
og som ikke udøver virksomhed gennem en filial
eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 42
og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter«, og i nr. 2 udgår »og
fondsmæglerselskaber«.
2)Kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der
er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
og som ikke udøver virksomhed gennem en filial
eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og
31 i lov om finansiel virksomhed.
3) ---
§ 175. Følgende har adgang til at cleare og af‐
vikle transaktioner på vegne af tredjemand:
1) Fondsmæglerselskaber. 10. I § 175, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Fonds‐
mæglerselskaber«: »og investeringsselskaber, der
er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en
filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§
42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og inve‐
steringsservice og -aktiviteter«.
2-7) ---
§ 190. Følgende kan tilsluttes en værdipapircen‐
tral (CSD) som kontoførende institut:
1) Finansielle virksomheder, der har tilladelse
som pengeinstitut eller fondsmæglerselskab.
762
2) Finansielle virksomheder, der har tilladelse
som realkreditinstitut, for så vidt disse virksomhe‐
der har tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om finan‐
siel virksomhed, investeringsforvaltningsselskaber
og forvaltere af alternative investeringsfonde.
11. I § 190, stk. 1, nr. 2, ændres »Finansielle virk‐
somheder« til: »Virksomheder«, og »§ 9, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed« ændres til: »§ 13,
stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investe‐
ringsservice og -aktiviteter«.
3) Virksomheder, der drives i fællesskab af fi‐
nansielle virksomheder, jf. nr. 1 og 2, og som har
til formål at forvalte finansielle instrumenter.
12. I § 190, stk. 1, nr. 3 ændres »finansielle virk‐
somheder« til: »virksomheder«.
4-9) ---
Stk. 2. ---
§ 191. Et administrationsselskab, der er meddelt
tilladelse i et andet land inden for den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået af‐
tale med på det finansielle område, og som udøver
værdipapirhandel her i landet gennem en filial, jf.
§ 30 i lov om finansiel virksomhed, eller yder tje‐
nesteydelser, jf. § 31 i lov om finansiel virksom‐
hed, kan foretage indrapportering til registrering i
en værdipapircentral (CSD).
13. I § 191, stk. 1, ændres », jf. § 30 i lov om
finansiel virksomhed, eller yder tjenesteydelser, jf.
§ 31 i lov om finansiel virksomhed« til: » eller
yder tjenesteydelser, jf. §§ 42 og 43 i lov om
fondsmæglerselskaber«.
Stk. 2. Kreditinstitutter og investeringsselskaber,
der er meddelt tilladelse i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, og som udø‐
ver værdipapirhandel her i landet gennem en filial,
jf. § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller
yder tjenesteydelser, jf. § 33 i lov om finansiel
virksomhed, kan foretage indrapportering til regi‐
strering i en værdipapircentral (CSD).
14. I § 191, stk. 2, udgår »og investeringsselska‐
ber«.
15. I § 191, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder for investeringsselskaber,
der er meddelt tilladelse i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, og som udø‐
ver værdipapirhandel her i landet gennem en filial
eller yder tjenesteydelser, jf. §§ 42 og 43 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter.«
Stk. 3. ---
§ 246. Følgende fysiske og juridiske personer
skal betale afgift til Finanstilsynet:
1-5) ---
763
6) Finansielle virksomheder, finansielle holding‐
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder,
hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked.
16. I § 246, stk. 1, nr. 6, ændres: »Finansiel‐
le virksomheder« til: »Pengeinstitutter, realkredit‐
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor‐
valtningsselskaber, forsikringsselskaber«.
7-9) ---
Stk. 2. ---
§ 302
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1045 af 14. oktober 2019, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1374 af 13. december
2019, § 12 i lov nr. 1563 af 27. december 2019
og § 10 i lov nr. 1940 af 15. december 2020,
foretages følgende ændring:
Lov om ejendomskreditselskaber
§ 2. ---
Stk. 2. Stk. 1 samt §§ 3-7 og 9-11 finder ikke
anvendelse på finansielle virksomheder, der er
omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
1. I § 2, stk. 2, ændres »finansielle virksomheder,
der er omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finan‐
siel virksomhed« til: »pengeinstitutter, realkredit‐
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor‐
valtningsselskaber og forsikringsselskaber«.
Stk. 3. ---
§ 303
I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1782
af 27. november 2020, som ændret ved § 2 i lov
nr. 1940 af 15. december 2020, foretages følgende
ændringer:
Hvidvaskloven
§ 56. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige
oplysninger videregives til:
1-10) ---
11) Skifteretten, andre myndigheder, der medvir‐
ker ved den finansielle virksomheds likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, ku‐
rator samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af en finansiel virksomheds
regnskaber, under forudsætning af at modtagerne
af oplysningerne har behov herfor til varetagelse
af deres opgaver.
1. I § 56, stk. 3, nr. 11, ændres: »den finansielle
virksomheds« til: »et pengeinstituts, realkreditin‐
stituts, fondsmæglerselskabs, investeringsforvalt‐
ningsselskabs eller forsikringsselskabs«, og »en
finansiel virksomheds« ændres til: »et pengeinsti‐
tuts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs, in‐
vesteringsforvaltningsselskabs eller forsikringssel‐
skabs«.
764
12 og 13) ---
14) Den færøske landsstyremand for finansan‐
liggender som led i ansvaret for den økonomiske
stabilitet på Færøerne og til brug for krisehåndte‐
ring af finansielle virksomheder på Færøerne.
2. I § 56, stk. 3, nr. 14 og 15, ændres »finansiel‐
le virksomheder« til: »pengeinstitutter, realkredit‐
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor‐
valtningsselskaber eller forsikringsselskaber«
15) Det grønlandske landsstyremedlem for er‐
hverv og arbejdsmarked som led i ansvaret for
den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug
for krisehåndtering af finansielle virksomheder i
Grønland.
2. I § 56, stk. 3, nr. 14 og 15, ændres »finansiel‐
le virksomheder« til: »pengeinstitutter, realkredit‐
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor‐
valtningsselskaber eller forsikringsselskaber«
16) ---
17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsyns‐
myndighed for efterlevelse af selskabslovgivnin‐
gen, når videregivelse sker med henblik på at styr‐
ke det finansielle systems stabilitet og integritet,
jf. dog stk. 6, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet
og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyn‐
dighed for den lovpligtige revision af finansiel‐
le virksomheders regnskaber, jf. dog stk. 6, og
Erhvervsstyrelsen, når oplysningerne vedrører en
fond eller forening omfattet af §§ 207, 214, 214 a
eller 222 i lov om finansiel virksomhed. Videregi‐
velse efter 1. pkt. kan kun ske, under forudsætning
af at modtageren har behov herfor til varetagelsen
af sine opgaver.
3. I § 56, stk. 3, nr. 17, 1. pkt., ændres: »finansiel‐
le virksomheders« til: »et pengeinstituts, realkre‐
ditinstituts, fondsmæglerselskabs, investeringsfor‐
valtningsselskabs eller forsikringsselskabs«.
18-21) ---
Stk. 4-7. ---
§ 304.
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445
af 29. september 2020, foretages følgende ændrin‐
ger:
§ 538 a. Fyldestgøres et krav, der er sikret
ved håndpant, ikke rettidigt, kan panthaveren la‐
de pantet bortsælge ved tvangsauktion. Finansielle
instrumenter, jf. § 4 i lov om kapitalmarkeder, som
har kurs på et dansk eller udenlandsk reguleret
marked, sælges dog gennem et fondsmæglersel‐
skab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel
virksomhed.
1. I § 538 a, stk. 1, 2. pkt. og i § 557, 2. pkt. udgår
», jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel
virksomhed«.
Stk. 2-4. ---
§ 557. Er udlæg foretaget i finansielle instru‐
menter, jf. § 4 i lov om kapitalmarkeder, som har
kurs på et dansk eller udenlandsk reguleret mar‐
765
ked, bortsælges disse ikke ved tvangsauktion. De
nævnte finansielle instrumenter sælges efter an‐
modning fra udlægshaveren af fogedretten gen‐
nem et fondsmæglerselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1,
litra c, i lov om finansiel virksomhed.
§ 305
I lov om forvaltere af alternative investerings‐
fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 14.
oktober 2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 369 af
9. april 2019 og senest ved § 5 i lov nr. 1940 af 15.
december 2020, foretages følgende ændringer:
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-10) ---
11) Kapitalforening: En alternativ investerings‐
fond stiftet i medfør af afsnit VIII som en forening
med en eller flere investorer,
a) hvis formål er at skabe et afkast til forenin‐
gens investorer ved investering i likvide midler,
herunder valuta, eller finansielle instrumenter om‐
fattet af bilag 5 i lov om finansiel virksomhed,
1. I § 3, stk. 1, nr. 11, litra a, og nr. 21, ændres
»bilag 5 i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag
2 i lov om fondsmæglerselskaber og investerings‐
service og -aktiviteter.«
b-c) ---
12-20) ---
21) Finansielt instrument: Et finansielt instru‐
ment som omfattet af bilag 5 i lov om finansiel
virksomhed.
22-54) ---
Stk. 2-8. ---
§ 8. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Såfremt en forvalter har tilladelse til at
udføre de i bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter, finder
§ 43, § 71, stk. 3, og § 72 i lov om finansiel
virksomhed tilsvarende anvendelse på forvalterens
udførelse af disse tjenesteydelser. Hvis forvalteren
har tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af
bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, finder § 16, stk. 1, 3.
pkt., tillige anvendelse.
2. § 8, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Har en forvalter tilladelse til at udføre de
aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, nr. 3, finder
§§ 45-48, 95, stk. 1-5 og 7, 96, 107 og regler
udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter tilsvarende anvendelse på forvalterens
udførelse af disse tjenesteydelser. Har forvalteren
tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag
1, nr. 3, litra b, punkt ii, finder § 16, stk. 1, 3. pkt.,
tillige anvendelse.«.
766
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg‐
ler om kravene til de effektive procedurer for
godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser,
væsentlige ændringer i eksisterende produkter og
tjenesteydelser samt distribution af disse, som for‐
valtere af alternative investeringsfonde, der har
tilladelse til at udføre de aktiviteter som nævnt i
bilag 1, nr. 3, skal have, jf. denne lovs § 8, stk. 5,
jf. § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
3. § 8, stk. 6, §§ 19 a, 19 b og 22 a ophæves.
§ 19 a. En forvalter af alternative investerings‐
fonde, der har tilladelse til at udføre sådanne akti‐
viteter som nævnt i bilag 1, nr. 3, og som yder
investeringsrådgivning, må kun meddele kunden,
at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der
rådgives om et bredt udsnit af de finansielle in‐
strumenter, som er på markedet, og som er for‐
skellige med hensyn til type og udstedere eller
produktudbydere, så det sikres, at kundens inve‐
steringsmål imødekommes på passende vis. De
finansielle instrumenter, som forvalteren rådgiver
om, må ikke være begrænset til finansielle instru‐
menter, der er udstedt eller udbudt af forvalteren
selv eller af andre juridiske personer, som enten
har snævre forbindelser med forvalteren eller har
så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser
med forvalteren, at dette kan indebære en risiko
for at svække det uafhængige grundlag for den
ydede rådgivning.
§ 19 b. Yder en forvalter af alternative investe‐
ringsfonde, der har tilladelse til at udføre sådanne
aktiviteter som nævnt i bilag 1, nr. 3, investerings‐
rådgivning på et uafhængigt grundlag, jf. § 19 a,
eller udøver forvalteren skønsmæssig portefølje‐
pleje, må forvalteren ikke modtage og beholde ge‐
byrer, provisioner eller andre penge- og naturalie‐
ydelser, der betales af tredjemand eller en person,
som handler på tredjemands vegne, i forbindelse
med leveringen af den pågældende tjenesteydelse
til forvalterens kunder. Modtager forvalteren så‐
danne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal
de hurtigst muligt videregives til kunden. 1. pkt.
gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som
kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leve‐
res til kunden, og som ikke kan forhindre forvalte‐
ren i at overholde sin pligt til at handle i kundens
767
bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal op‐
lyses tydeligt til kunden.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærme‐
re regler om, hvilke naturalieydelser der er omfat‐
tet af stk. 1, 3. og 4. pkt., og om krav til forvalte‐
rens håndtering af modtagne gebyrer, provisioner
eller andre penge- og naturalieydelser, der betales
af tredjemand eller en person, som handler på
tredjemands vegne.
§ 22 a. Forvaltere af alternative investeringsfon‐
de, som ikke er selvforvaltende, og som tillige
har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab
efter § 10 i lov om finansiel virksomhed, jf. denne
lovs § 8, stk. 2, og som værdipapirhandler efter
§ 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virk‐
somhed, skal sikre, at aflønning af forvalterens
ansatte ikke er i strid med forvalterens forpligtelse
til at handle i kundernes bedste interesse, herunder
forvalterens forpligtelser i medfør af § 18, stk. 1,
nr. 1, og regler om samme udstedt i medfør af §
18, stk. 3, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Ansatte hos forvaltere af alternative inve‐
steringsfonde omfattet af stk. 1, der sælger eller
rådgiver om finansielle instrumenter omfattet af
bilag 5 i lov om finansiel virksomhed og instru‐
menter og kontrakter omfattet af regler udstedt i
medfør af § 17 i lov om finansiel virksomhed, må
ikke modtage variable løndele, der er afhængige
af opnåelse af et salgsmål for den ansatte, som an‐
giver en salgsmængde af finansielle instrumenter,
der skal være opnået i forhold til detailkunder, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
forhold omfattet af kollektiv overenskomst.
§ 51. Den alternative investeringsfonds aktiver
eller de aktiver, som forvalteren forvalter på vegne
af fonden, skal overdrages til depositaren til opbe‐
varing efter følgende regler:
1) For finansielle instrumenter, som kan opbeva‐
res i depot, gælder følgende:
a-c) ---
d) Registreringerne skal overholde reglerne i §
72 i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt
i henhold til denne bestemmelse.
4. I § 51, stk. 1, nr. 1, litra d, ændres »§ 72 i
lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i
henhold til denne bestemmelse« til: »§ 95 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter«.
768
2) ---
Stk. 2. ---
§ 66 b. En kapitalforvalter skal en gang årligt
meddele de gruppe 1-forsikringsselskaber, der ud‐
øver virksomhed omfattet af bilag 8 i lov om fi‐
nansiel virksomhed, og forsikringsselskaber, der
udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtel‐
ser, hvormed der er indgået en aftale, jf. § 160,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvordan ka‐
pitalforvalterens investeringsstrategi og gennem‐
førelse heraf i forhold til investeringer i aktier, der
er optaget til handel på et reguleret marked, er i
overensstemmelse med kapitalforvaltningsaftalen
og bidrager til afkastet af disse selskabers eller
fondens aktiver på mellemlang til lang sigt. Det
samme gælder, hvis kapitalforvalteren har indgået
aftale som nævnt i 1. pkt. med Arbejdsmarkeds
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
5. I § 66 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, ændres: »bilag
8« til: »bilag 6«.
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Såfremt oplysninger som nævnt i stk.
1-3 allerede er offentligt tilgængelige, er kapital‐
forvalteren ikke forpligtet til at meddele oplysnin‐
gerne direkte til det gruppe 1-forsikringsselskab,
der udøver virksomhed omfattet af bilag 8, forsik‐
ringsselskaber, der udøver genforsikring af livs‐
forsikringsforpligtelser, eller Arbejdsmarkeds Til‐
lægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8, stk. 1 og
4, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 13, stk.
5, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 4,
1. og 3. pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk. 1 og 2, §§
19 og 19 a, § 19 b stk. 1, § 23, stk. 1-5, § 24, stk.
1-6, § 25, stk. 1-3, § 26, § 27, stk. 1 og 2, §§ 29
og 30, § 31, stk. 3 og 4, § 32, stk. 1, § 33, § 34,
stk. 1, § 36, stk. 1 og 2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§
43 og 45, § 46, stk. 6, jf. § 13, stk. 3, §§ 50-53, §
54, stk. 1, 4 og 5, § 59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk.
1 og 2, §§ 64 og 65, § 67, stk. 1-5, § 68, stk. 1-3,
§§ 72-74, § 75, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, §
86, stk. 1, § 88, stk. 1, § 93, stk. 1, § 95, § 96,
stk. 1, §§ 98 og 99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1,
§ 108, stk. 1, § 109, nr. 2, 2. pkt., § 111, § 118,
stk. 1 og 4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk. 1, § 127,
§ 128, stk. 1 og 10, § 129, stk. 1, § 134, stk. 6,
1. og 2. pkt., § 135, stk. 1-3, § 136, stk. 4, § 137,
6. I § 190, stk. 1, ændres »§§ 19 og 19 a, § 19 b,
stk. 1« til: »§ 19«, i stk. 2 udgår »§ 22 a, stk. 1,«,
og i stk. 5 udgår »§ 19 b, stk. 2,«.
769
stk. 5, § 138, § 139, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1-5,
§ 146, stk. 1, 3. pkt., § 149, stk. 1, 2. pkt., og §§
154 a-154 c samt artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel
4, stk. 3 og 5, artikel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52,
artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. og 3.-6. pkt., og stk.
3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3. pkt., og stk.
3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel 100,
stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5, artikel 103, artikel
104, stk. 4-7, artikel 106, stk. 4, artikel 107, stk.
4, og artikel 109, stk. 1, i Kommissionens delege‐
rede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. decem‐
ber 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår
undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer,
gearing, gennemsigtighed og tilsyn og artikel 4,
artikel 5, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, artikel 6,
stk. 1, artikel 7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt., artikel 9,
stk. 1, 3 og 4, artikel 10, artikel 11, stk. 1, artikel
12, stk. 1 og 2, artikel 13, stk. 1 og 2, og artikel 15
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde
og artikel 4, artikel 5, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3,
artikel 6, stk. 1, artikel 7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt.,
artikel 9, stk. 1, 3 og 4, artikel 10, stk. 1, artikel
11, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1-3, artikel 14,
stk. 1 og 2, og artikel 16 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om euro‐
pæiske sociale iværksætterfonde straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 15, stk. 4, § 20, stk.
1-8, § 21, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3-5, §
22, stk. 1-3, § 22 a, stk. 1, § 27 a, stk. 1, § 27
b, stk. 1, § 28, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, §
28 a, § 136 a, stk. 2 og 3, § 163, stk. 3, 5 og
6, og § 171, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7.
pkt., og artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8,
stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13,
stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning 1286/2014/EU om
dokumenter med central information om sammen‐
satte og forsikringsbaserede investeringsprodukter
til detailinvestorer (PRIIP’er) samt artikel 4, stk.
1, artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel
10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel
15, stk. 1-5, artikel 16, stk. 1-4 og 6, artikel 17,
stk. 1-6, 8 og 9, artikel 18, stk. 1, artikel 19-21
og 23, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel
6. I § 190, stk. 1, ændres »§§ 19 og 19 a, § 19 b,
stk. 1« til: »§ 19«, i stk. 2 udgår »§ 22 a, stk. 1,«,
og i stk. 5 udgår »§ 19 b, stk. 2,«.
770
26 og 27, artikel 28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5
og 7, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3 og 4,
artikel 32, stk. 3 og 4, artikel 33, artikel 34, stk. 1
og 3, artikel 35, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk.
1-3, og artikel 44, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017
om pengemarkedsforeninger, straffes med bøde.
Stk. 3 og 4. ---
Stk. 5. 6. I § 190, stk. 1, ændres »§§ 19 og 19 a, § 19 b,
stk. 1« til: »§ 19«, i stk. 2 udgår »§ 22 a, stk. 1,«,
og i stk. 5 udgår »§ 19 b, stk. 2,«.
Stk. 6 og 9. ---
§ 306
I lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr.
24 af 4. januar 2019, som ændret ved § 2 i 2110 af
22. december 2020, foretages følgende ændringer:
Lov om restruktuering og afvikling af visse finan‐
sielle virksomheder
§ 1. Denne lov finder anvendelse på pengeinsti‐
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska‐
ber I.
1. I § 1, stk. 1, ændres »fondsmæglerselskaber I«
til: »fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,
afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselska‐
ber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte
investeringsservice og -aktiviteter«.
Stk. 2-4. ---
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) ---
2) Afviklingsenhed: En virksomhed eller enhed i
overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 77, i lov om
finansiel virksomhed
1. I § 2, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 77« til: »§ 5,
stk. 1, nr. 72«.
3) ---
4) Afviklingskoncern: En afviklingskoncern som
defineret i § 5, stk. 1, nr. 78, i lov om finansiel
virksomhed.
3. I § 2, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 78« til: »§ 5,
stk. 1, nr. 73«.
5-9) ---
10) Egentlige kernekapitalinstrumenter: Instru‐
menter omhandlet i artikel 28, stk. 1-4, artikel 29,
stk. 1-5, og artikel 31, stk. 1, i Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin‐
4. I § 2, nr. 10, 15 og 23, og i § 13, stk. 4¸udgår:
»og investeringsselskaber«.
771
stitutter og investeringsselskaber og om ændring
af forordning (EU) nr. 648/2012.
11-12) ---
13) Finansiel holdingvirksomhed: En moder‐
virksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk.
1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, hvor
mindst én dattervirk‐somhed er omfattet af § 1,
stk. 1, eller er et udenlandsk kreditinstitut eller
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, eller en blandet holdingvirk‐
somhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 54, i lov om finansiel
virksomhed.
5. I § 2, nr. 13, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 54« til: »§
5, stk. 1, nr. 51«.
14) ---
15) Finansieringsinstitut: Et selskab, der opfyl‐
der definitionen i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finan‐
siel virksomhed, og som er en dattervirksomhed
af en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1 eller 2,
eller af et kreditinstitut eller investeringsselskab,
der er meddelt tilladelse i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
samt indgår i tilsynet med modervirksomheden på
et konsolideret niveau i overensstemmelse med
artikel 6-17 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber og om ændring af forordning (EU)
nr. 648/2012
2. I § 2, nr. 10, 15 og 23, og i § 13, stk. 4¸ udgår:
»og investeringsselskaber«.
6. I § 2, nr. 15, ændres »§ 5, stk. 1, nr. 6« til: »§ 5,
stk. 1, nr. 5«.
16) Fondsmæglerselskab I: Virksomheder om‐
fattet af definitionen i § 5, stk. 1, nr. 35, i lov
om finansiel virksomhed
7. § 2, nr. 16, ophæves.
Nr. 17-24 bliver herefter nr. 16-23
17-22) ---
23) Relevante kapitalinstrumenter: Hybride ker‐
nekapitalinstrumenter, der er kapitalinstrumenter,
der opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, og sup‐
plerende kapitalinstrumenter, der er kapitalinstru‐
menter eller efterstillede lån, der opfylder kravene
i artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe‐
ringsselskaber og om ændring af forordning (EU)
nr. 648/2012.
2. I § 2, nr. 10, 15 og 23, og i § 13, stk. 4¸udgår:
»og investeringsselskaber«.
772
24) Virksomhed: Pengeinstitutter, realkreditinsti‐
tutter og fondsmæglerselskaber I, jf. § 1, stk. 1.
8. § 2, nr. 24, der bliver nr. 23, affattes således:
»23) Virksomheder: Pengeinstitutter, realkreditin‐
stitutter, jf. § 1, stk. 1, og fondsmæglerselskaber,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter nævnte investeringsservice og -ak‐
tiviteter.«
§ 4. Finansiel Stabilitet iværksætter afviklings‐
foranstaltninger over for en virksomhed, hvis Fi‐
nansiel Stabilitet vurderer, at følgende betingelser
for afvikling er opfyldt:
1) Finanstilsynet har efter høring af Finansiel
Stabilitet meddelt Finansiel Stabilitet, at virksom‐
heden er nødlidende eller forventeligt nødlidende,
jf. § 224 a i lov om finansiel virksomhed.
9. § 4, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 224 a i
lov om finansiel virksomhed«: »eller § 165 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter«.
2-3) ---
Stk. 2-6. ---
§ 12 ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finansiel Stabilitet skal tage udgangs‐
punkt i afviklingsplanen for virksomheden eller
enheden udarbejdet i henhold til kapitel 17 i lov
om finansiel virksomhed, men er ikke bundet her‐
af.
10. I § 12, stk. 3, indsættes efter »kapitel 17 i lov
om finansiel virksomhed«: »eller kapitel 20 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter«.
Stk. 4-6. ---
§ 13. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved konkurs betales fordringer vedrøren‐
de kapitalgrundlag i overensstemmelse med arti‐
kel 4, stk. 1, nr. 118, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsyns‐
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings‐
selskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk.
3 og 4, i lov om finansiel virksomhed efter andre
fordringer. Et kapitalinstrument, som kun delvis
anses for at være en kapitalgrundlagspost, betales i
sin helhed som kapitalgrundlag i medfør af 1. pkt.
2. I § 2, nr. 10, 15 og 23, og i § 13, stk. 4¸ udgår:
»og investeringsselskaber«.
11. I § 13, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter: »§ 128,
stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed«: »eller
artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐
ning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og
regler fastsat i medfør § 128, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
§ 20. ---
Stk. 2. Kan Finanstilsynet ikke gennemføre den
i § 61 i lov om finansiel virksomhed omhandlen‐
de vurdering inden overdragelsen, jf. § 19, kan
12. I § 20, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og i §
44, stk. 4, indsættes efter »§§ 61 i lov om finansiel
virksomhed«: »eller § 59 og § 61-62 i lov om
773
overdragelsen gennemføres, men de tilknyttede
stemmerettigheder kan alene udøves af Finansiel
Stabilitet, indtil en godkendelse foreligger. Finan‐
siel Stabilitet har ikke pligt til at udøve denne
stemmeret.
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter«.
Stk. 3. Afslår Finanstilsynet ansøgningen i med‐
før af § 61 i lov om finansiel virksomhed, fastsæt‐
ter Finansiel Stabilitet en frist for købers afhæn‐
delse af ejerskabsinstrumenterne. De tilknyttede
stemmerettigheder kan alene udøves af Finansiel
Stabilitet, indtil afhændelsen er gennemført.
§ 21. ---
Stk. 2. Et broinstitut oprettes med henblik på
at modtage og forvalte det overdragne i med-før
af stk. 1. Broinstituttet kapitaliseres ved nedskriv‐
ning eller konvertering af relevante kapitalinstru‐
menter i virksomheden eller enheden under afvik‐
ling, jf. § 17, ved anvendelse af bail-in, jf. §
24, eller via indskud fra Afviklingsformuen, jf.
§ 59. Broinstituttet skal have den eller de fornød‐
ne tilladelser fra Finanstilsynet til at kunne drive
de erhvervede forretningsaktiviteter efter lov om
finansiel virksomhed
13. I § 21, stk. 2, 3. pkt., og stk. 5, indsættes
efter »lov om finansiel virksomhed«: »eller lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter«.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Finansiel Stabilitet kan via Afviklings‐
formuen tildele et broinstitut en likviditetsramme,
således at instituttet kan finansiere overtagelsen
af aktiver og rettigheder fra virksomheden eller
enheden under afvikling og opfylde et eventuelt
krav til likviditet i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 6-7. ---
§ 44. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Resulterer konverteringen af relevante ka‐
pitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forplig‐
telser eller anvendelsen af bail-in i erhvervelse
eller forøgelse af en kvalificeret kapitalandel i en
virksomhed eller enhed, og har Finanstilsynet ikke
afsluttet den i § 61 i lov om finansiel virksomhed
krævede vurdering på datoen for anvendelsen af
bail-in eller konverteringen af relevante kapitalin‐
strumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser,
finder bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3, anven‐
delse på den eventuelle erhvervelse eller forøgelse
af den kvalificerede kapitalandel.
Stk. 5. ---
774
§ 47. §§ 36-38, 45, 74, 76-78, 80, 84, 87, 89, 90,
93-99, 101, 102, 104, 109, 119-121, 135, 154-157,
160-164, 167-170, 174, 185, 186, 188, 191-193,
236-318 og 338-344 i selskabsloven, kapitel 6 A
og 6 B i lov om visse erhvervsdrivende virksom‐
heder, § 67 i lov om finansiel virksomhed og
kapitel 8 i lov om kapitalmarkeder finder ikke
anvendelse ved Finansiel Stabilitets iværksættelse
og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger på
en virksomhed eller enhed under afvikling.
14. I § 47, stk. 1, indsættes efter »§ 67 i lov
om finansiel virksomhed«: », § 72 i lov om fonds‐
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi‐
teter«.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast‐
sætte nærmere regler og procedurer, der træder i
stedet for de i medfør af stk. 1 fravegne regler
i selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov om
finansiel virksomhed og lov om visse erhvervsdri‐
vende virksomheder
15. I § 47, stk. 2, indsættes efter »lov om finansiel
virksomhed«: », i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter«.
§ 54. ---
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan iværksætte de
nødvendige foranstaltninger i medfør af stk. 1,
hvis mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Filialen her i landet opfylder ikke eller for‐
ventes ikke at opfylde kravene for at blive meddelt
tilladelse og udøve virksomhed her i landet, og der
er ikke udsigt til, at tiltag truffet af den private
sektor, Finanstilsynet eller det relevante tredjeland
kan bringe filialen i overensstemmelse med krave‐
ne fastsat i medfør af § 1, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed eller inden for en rimelig tid forhind‐
re, at den bliver nødlidende
16. I § 54, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 1, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed«: »eller § 7 i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter,«.
2-3) ---
Stk. 3. ---
§ 307
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 376 af 31. marts 2020, som ændret ved §
1 i lov nr. 2200 af 29. december 2020, foretages
følgende ændring:
Lov om arbejdsskadesikring
§ 70 d. Vedtægterne for en kapitalforening eller
et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 69,
stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om,
1 og 2) ---
775
3) at kapitalforeningen eller det udenlandske in‐
vesteringsinstitut kan investere sin formue i likvi‐
de midler, herunder valuta, eller i de finansielle
instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om
finansiel virksomhed, i overensstemmelse med de
krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere
i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
og
1. I § 70 d, stk. 1, nr. 3, og § 70 e, stk. 3, 1. pkt.,
ændres: »bilag 5 i lov om finansiel virksomhed«
til: »bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
4) ---
Stk. 2. ---
§ 70 e. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler,
herunder valuta eller de instrumenter, der er nævnt
i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Højst 10
pct. af formuen må investeres i finansielle instru‐
menter, som er udstedt af samme emittent eller
emittenter i samme koncern. 2. pkt. finder ikke
anvendelse i følgende tilfælde:
1 og 2) ---
Stk. 4-6. ---
776