Henvendelse af 6/4-21 fra Fonden Teknologirådet m.fl. om Innovationsfondens tilskudsmodel

Tilhører sager:

Aktører:


    Fra Lars

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l177/bilag/5/2366311.pdf

    Fra: Lars Klüver [mailto:LK@Tekno.dk]
    Sendt: 6. april 2021 11:19
    Til:
    Emne: Kommentar vedr. Innovationsfondens tilskudsmodel
    Til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
    Forskningsordførerne
    Ministeren for uddannelse og forskning har 15. marts 2021 besvaret udvalgets Spørgsmål 1 til L 177
    vedrørende Innovationsfondens tilskudsmodel. Vi vil her kommentere svaret i håb om, at problemet med
    tilskudsmodellen kan blive løst, så dansk innovation kan gøre brug af den store uudnyttede viden, erfaring
    og praktiske kapacitet, der ligger i civilsamfundets organisationer.
    Indledningsvist er det opløftende at læse, at ministeren er enig i, at civilsamfundets organisationer
    potentielt kan være partnere i projekter, der understøtter formålene om at finde løsninger på politisk
    prioriterede samfundsudfordringer.
    Den logiske konsekvens heraf må så være at sikre, at sådanne organisationer rent faktisk også kan deltage i
    det nødvendige omfang. Det kan sagtens lade sig gøre.
    ”De minimis-ord i ge ”, so I ovatio sfo de har he vist til i svaret, havde vi ikke æv t i vores
    tidligere henvendelse. Det skyldes, at den desværre ikke er den rette ramme. Ordningens loft på 1,5 mio.kr.
    over tre år sætter en grænse for det kumulerede beløb for al støtte under de minimis-ordningen, hvilket
    ofte handler om flere mindre beløb. Modtager en organisation f.eks. 75.000 kr i støtte fra Eurocenter til
    dækning af op til 50% af omkostningerne ved at skrive en EU-ansøgning, fratrækkes dette beløb fra loftet.
    Realitete er derfor, at ”friværdie ” op til loftet ofte er for lille til, at orga isatio e ka i dgå i et F&I-
    projekt med den nødvendige kapacitet.
    Dertil kommer, at kumuleringen over en treårig periode gør det svært for en organisation at takke ja til en
    projektdeltagelse, der ville udnytte loftet fuldt ud, da det jo ville betyde, at organisationen de næste tre år
    måtte afstå fra andre offentlige tilskud. For meget små indsatser i et projekt er de minimis en mulig løsning,
    men ikke for aktiv deltagelse i F&I-aktiviteterne.
    Innovationsfondens svar om de minimis-ordningen drejer desværre fokus væk fra det væsentligste: Når
    disse organisationer i forhold til EU’s statsstøtteregler for forsk i g pkt. 19a-2 og 19b udfører aktiviteter,
    der er omfattet af gruppefritagelsesordningen på samme måde som universiteterne, hvad er så det saglige
    argument for ikke at behandle dem akkurat ligesom universiteterne?
    I forlængelse heraf – hvad er det saglige argument overfor de af organisationerne, der allerede har mere
    end 80% forskningsaktivitet, jvnf. pkt. 20 i statsstøttereglerne, for ikke at gruppere dem i samme støtte-
    kategori som universiteterne?
    At Finansministeriets budgetvejledning fastlægger, at visse statslige institutioner skal modtage 44% tilskud
    til fællesudgifter (overhead), udgør ingen hindring for, at Innovationsfonden må yde et tilsvarende tilskud
    til andre ligestillede organisationer, der kan yde et supplerende og nødvendigt bidrag til dansk F&I.
    Budgetvejledningen kan således ikke anvendes som saglig begrundelse for ikke at ligebehandle.
    Der tilbagestår derfor desværre kun den mulighed, at det handler om Innovationsfondens vilje til at
    ligebehandle. Vilje er netop det, kravet om ligebehandling i forvaltningen er til for at bekæmpe.
    Forvalt i ge å ikke ”ville” beha dle forskelligt. De å ikke e ga g ”ko e til” at beha dle forskelligt.
    Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
    L 177 - Bilag 5
    Offentligt
    Innovationsfondens politik medfører, at det økonomisk ikke er muligt for civilsamfundsorganisationerne at
    bidrage mærkbart til dansk F&I. Omvendt ville en ligebehandling ikke være mærkbar i Innovationsfondens
    økonomi. Dels er forskellen på 90% tilskud og 125% tilskud (90% af 144%) trods alt til at overskue. Dels vil
    det medføre et mindre træk på de minimis-tilskud. Dels vil civilsamfundets bidrag ikke kun være en
    forøgelse af projekternes budget – i mange tilfælde vil projektopgaver blot omfordeles til
    civilsamfundspartneren, fordi de udføres bedst der. Dels vil civilsamfundets deltagelse føre til bedre
    resultater, hvilket i sig selv er en rimelig begrundelse for en eventuel budgetforøgelse i et projekt. Og
    endelig kan man håbe, at disse organisationer selv vil indsende ansøgninger i konkurrence, og i det tilfælde
    er der ingen udgiftsforøgelse – blot muligheden for, at en bedre ansøgning vinder.
    Vi håber meget, at Innovationsfonden vil se vores henvendelse som en mulighed for at justere praksis til
    gavn for dansk forskning og innovation. Innovationsfonden har fået flere opgaver på mange flere felter end
    da fonden blev oprettet. Fonden er nu helt dominerende og dermed er deres tilskudsmodel afgørende for,
    hvem der kan bringe praksisnær viden, samfundsrelevans, inddragelse, ansvarlighed, etik og også
    markedsrelevans ind i dansk F&I. Den type organisationer, vi som underskrivere repræsenterer, har meget
    at byde på, som kun kan løfte kvaliteten i fondens projekter. Der burde derfor være en stærk alliance
    mellem Innovationsfonden og civilsamfundets institutioner.
    Til orientering har Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Digital Sikkerhed tilsluttet sig denne og
    den tidligere henvendelse.
    Med venlig hilsen
    Poul Erik Lauridsen, direktør i Gate21
    Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling
    Christian Ibsen, direktør i CONCITO
    Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening
    Anna Damholt, Sekretariatschef i Rådet for Digital Sikkerhed
    Lars Klüver, direktør i Fonden Teknologirådet
    Lars Klüver
    Direktør / Director
    Fonden TEKNOLOGIRÅDET
    Danish Board of Technology
    +45 40 11 01 82 | Tekno.dk |