Henvendelse af 31/3-21 fra KPMG Acor Tax om kommentar til spm. 11 og svar på 266

Tilhører sager:

Aktører:


    L178 spm_

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l178/bilag/14/2365569.pdf

    31. marts 2021
    L178 KOMMENTAR TIL SPM. 11 FRA "HENRIK JENSEN" (STADIG UBESVARET) OG MINISTERENS
    SVAR PÅ SPM. 266 AF 10. FEBRUAR 2021 (ALM. DEL)
    Fælles for ovenstående SPM 11 til L178 og tidligere ministersvar på SPM 266 til Alm. del synes at
    være, at de hviler på en antagelse om, at anvendelse af LL § 8 B på forhånd er udelukket, hvis udgif-
    terne kan fradrages som driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a, og at det følger af lovbemærk-
    ningerne i 1973 til LL § 8 B.
    Ministerens besvarelse af SPM 266:
    ”Det er ved forarbejderne forudsat, at de af ligningslovens § 8 B, stk.
    1, omfattede udgifter til forsøg og forskning ikke kan fradrages som
    driftsomkostninger. Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke om-
    fattet af bestemmelsen. Som undtagelse til, at forsøg og forskning
    ikke kan fradrages som driftsomkostninger, nævner forarbejderne per-
    soner, der har det som erhverv at drive forskning, idet disse vil have
    driftsomkostningsfradrag for udgifterne. Af samme forarbejder følger,
    at hensynet bag bestemmelsen er at etablere en fradragsret for udgif-
    ter, for hvilke der ikke allerede er fradragsret efter statsskattelovens §
    6, stk. 1, litra a. De i forarbejderne nævnte personer, der har det som
    erhverv at drive forskning, vil derfor ikke kunne anvende ligningslo-
    vens § 8 B."
    En indskrænkende fortolkning hvorefter fradragsret efter LL § 8 B på forhånd er udelukket, hvis ud-
    gifterne kan fradrages efter SL § 6 ses hverken at have sikker hjemmel i lovbemærkningerne eller i
    senere praksis.
    Den centrale passus i lovbemærkningerne fra 1973 lyder:
    "Allerede efter gældende regler er der fradragsret for forsøgs- og forsk-
    ningsudgifter, når den, der afholder udgifterne, har det som erhverv at
    drive forskning. Udgifterne betragtes i så fald som egentlige driftsudgif-
    ter omfattet af fradragsreglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
    Denne fradragsret tænkes opretholdt. Det får betydning for de forsøgs-
    og forskningsudgifter, som ikke omfattes af de almindelige afskriv-
    ningsregler, i første række reglerne i afskrivningsloven. Sådanne udgif-
    ter til forsøgs- og forskningsvirksomhed vil nemlig i kraft af, at den hid-
    tidige fradragsret opretholdes, også for fremtiden umiddelbart kunne
    fradrages ved indkomstopgørelsen, selv om udgifterne er så betydelige i
    forhold til den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirk-
    somhed, at de overskrider grænsen i § 8 B, stk. 1, 3. pkt [maks. 30% af
    skattepligtig indkomst]"
    Skatteudvalget 2020-21
    L 178 - Bilag 14
    Offentligt
    2
    31. marts 2021
    Ovenstående passus må kunne læses som en "ret" men ikke en "pligt" for den skattepligtige til at fra-
    drage FoU udgifter efter SL § 6, når FoU udgifterne samtidigt kan anses for driftsomkostninger efter
    SL § 6.
    SL § 6 gav således i 1973 en videre fradragsret end LL § 8 B, da fradrag efter SL § 6 ikke var (er) be-
    grænset af et loft, hvor udgifterne i stedet skulle afskrives. Omvendt havde afskrivningsmuligheden
    for FoU udgifter efter LL § 8 B den fordel fremfor "straksfradrag" efter SL § 6, at underskud ikke gik
    tabt, hvor underskud frem til 2001 kun kunne fremføres i 5 år samt mulighed for efter LL § 8 B at fra-
    drage udgifter forud for en etablering af virksomheden.
    Hvis fradragsmulighed efter SL § 6 går forud for fradragsmulighed efter LL § 8 B, vil det i realiteten
    være meget få FoU udgifter, der kan fradrages efter LL § 8 B, da SL § 6 i praksis allerede giver drifts-
    omkostningsfradrag for FoU udgifter, som er afholdt som led i en løbende erhvervsvirksomhed eller i
    øvrigt har tilknytning til den skattepligtiges erhverv, også selvom udgiften afholdes med det formål at
    udvide den skattepligtiges indkomstgrundlag. Der henvises til spørgsmål vedrørende opfindervirk-
    somheder indeholdt i bilag 13 til L178 (stadig ubesvaret).
    Vestrelandsretsdommen i TfS2000.875 (før skattekreditordningen i LL § 8 X) tydeliggør også, hvor
    bredt driftsomkostningsbegrebet er i forhold til udviklingsomkostninger. Her gav Vestre Landsret
    nemlig fradrag efter SL § 6 for underskud ved udvikling og salg af software til undervisningsbrug i en
    etableringslignende situation.
    Der var nærmere tale om:
    "Sagen angik en skatteyder, der var ansat som forsker i datalogi ved
    universitetet, og som i oktober 1995 påbegyndte en selvstændig virk-
    somhed med udvikling og salg af software til undervisningsbrug. Skat-
    teyderen ansatte en medarbejder og opnåede støtte fra Erhvervsfrem-
    mestyrelsen. Skattemyndighederne havde ikke godkendt fradrag for
    virksomhedens underskud for indkomstårene 1995 og 1996. Under hen-
    syn til, at skatteyderen havde et godt kendskab til udvikling af software,
    og at de oprindelige budgetter ikke var urealistiske, fandt landsretten,
    at skatteyderen havde en rimelig baseret forventning om en økonomisk
    rentabel drift af virksomheden ved etableringen."
    Skatteministeriet havde ved landsretten i første række gjort gældende:
    Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden i første række anført,
    at udgifterne i sagsøgerens virksomhed i 1995 og 1996 er anvendt til at
    skabe det produkt, virksomheden skulle tjene penge ved at sælge. Der
    foreligger derfor ikke driftsomkostninger, men etableringsomkostnin-
    ger, der ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6a.
    3
    31. marts 2021
    Skatteyders påstand ved Vestre Landsret var i første række fradrag efter SL § 6 og i anden række fra-
    drag efter LL § 8 B. Landsretten gav skatteyder medhold i den primære påstand om fradrag efter SL §
    6, uden at landsretten dermed forholdte sig til muligheden for fradrag efter LL § 8 B.
    Dommen tydeliggør, at udviklingsudgifter for en igangværende virksomhed indenfor det område LL §
    8 B dækker næsten uden undtagelse altid vil kunne fradrages som driftsomkostninger efter SL § 6,
    uanset at udgifterne afholdes i forbindelse med en "etablering" eller udvidelse af virksomheden.
    Der kan endvidere henvises til en analog byretsdom i SKM 2008.641, der gav skatteyder medhold i, at
    udgifter afholdt til bl.a. udvikling og patentering var afholdt i en igangværende erhvervsmæssig virk-
    somhed, og at udgifterne dermed var fradragsberettigede efter SL § 6, uanset at det ikke var lykke-
    des at opnå afsætning af virksomhedens produkt. Det forelå således nærmere oplyst:
    "Virksomheden havde i det år sagen omhandlede (2003) en omsæt-
    ning på 80 kr. fra salg af brugt IT-udstyr, og et underskud på 157.272
    kr. fra udviklingsaktiviteter. Spørgsmålet i sagen var, om skatteyder
    havde fradrag for dette underskud i sin øvrige indkomst."
    ---000---
    På denne baggrund herunder med de stillede spørgsmål vedrørende opfindervirksomheder i bilag 13
    til L178 anmodes ministeren om at genoverveje sit svar på spm. 266 til Alm. del, da der ikke ses be-
    læg for, at anvendelse af LL § 8 B på forhånd er udelukket, hvis de afholdte udgifter vil kunne fradra-
    ges som driftsomkostninger efter SL § 6, og da en sådan retstilstand reelt vil gøre LL § 8 B indholds-
    løs.
    Peter Rose Bjare
    Partner