Opfølgning på teknisk gennemgang, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1970
30. marts 2021
Opfølgning på den tekniske gennemgang om forslag til lov om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (L 196)
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg sender hermed vedlagt ATP’s præsentation fra den tekniske gennemgang d. 26.
marts vedrørende lovforslaget om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beskriver
ændringer i lovforslaget. Jeg oversender desuden de to notater, der blev efterspurgt
på mødet.
Det ene notat indeholder en beskrivelse af ATP’s beregningsmæssige scenarier i
forhold til risici og afkast, der ligger til grund for lovforslaget og de ændringer, der
er indstillet af ATP’s bestyrelse. Det andet notat indeholder en beskrivelse af Fi-
nanstilsynets tilsyn med ATP.
Jeg ser frem til 1. behandlingen d. 6. april 2021.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - Bilag 3
Offentligt


Hvis du vil ændre baggrundsbilledet, så vælg et billede via Templafy til højre. Klik på billedet, vælg ”Sæt slide baggrund” oppe under ATP-menuen og klik på ”Vælg billede som baggrund”
Lovforslag om ATP Livslang Pension
Teknisk gennemgang den 26. marts 2021
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - Bilag 3
Offentligt
1
2
3
4
5
ATP Livslang Pensions rolle i pensionssystemet
En optimeret forretningsmodel for ATP Livslang Pension
Udbetalingsbonus som en del af lovforslaget
Øvrige forslag til at gøre ATP-loven tidssvarende
Mulige spørgsmål til forslaget
2
ATP Livslang Pensions rolle i
pensionssystemet
3
ATP’s rolle i det danske pensionssystem
4
ATP udbetaler årligt ca. 17 mia. kr.
i pension og har de sidste 10 år
betalt knap 100 mia. i PAL-skat
1
ATP Livslang Pension er
afgørende for mange analyser og
administrative ydelser mv.
40% af pensionisterne har kun
offentlige ydelser og/eller ATP, og
48% får det samme eller mere
udbetalt fra ATP end fra søjle 2+3
3
90% af de 18-64 årige indbetaler
til ATP, i mod 65% som indbetaler
til en arbejdsmarkedspension
4
27
mia.
ATP
90%
2
En optimeret forretningsmodel for ATP
Livslang Pension
5
Overblik over ATP Livslang Pension
Nuværende forretningsmodel
6
• ATP Livslang Pension er et supplement til
folkepensionen og indgår som en del af den
fælles livslange grundforsørgelse, som sikrer en
livslang pension.
• ATP Livslang Pension er et enkelt, billigt og
kollektivt garanteret produkt, som udbetales
livsvarigt, uden tilvalg og med en
dødsfaldsdækning.
• ATP bidraget er fastsat af arbejdsmarkedets parter
som et kronebeløb, sidst reguleret i 2016.
• Det årlige ATP bidrag for en fuldtidsbeskæftiget er
3.408 kr., hvoraf 2/3 finansieres af arbejdsgiver.
Bidraget opdeles i et garantibidrag på 80 pct., der
tilgår en afdækningsportefølje, og et bonusbidrag
på 20 pct., der tilgår en investeringsportefølje.
• Afdækningsporteføljen skal sikre de garanterede
pensioner, mens investeringsporteføljen
investeres med henblik på at skabe et merafkast,
der har som hovedformål at realværdisikre og
levetidsforlænge ATP Livslang Pension.
Årligt bidrag
3.408 kr.
Garantibidrag
80%
Bonusbidrag
20%
Note: Tallene i figuren afspejler den årlige indbetaling til ATP (a-bidragssats) og den maksimale udbetaling i 2021.
Fuld årlig pension
26.200 kr.
Forretningsmodellen for ATP Livslang Pension
• ATP’s hidtidige forretningsmodel har været en succes
• National og/eller international benchmarking dokumenterer, at
ATP’s afkast og soliditet er blandt de bedste, og
omkostningerne er blandt de absolut laveste
• ATP blev årets pensionskasse i Europa i december 2019, vandt
i alt 6 priser og top 3 nomineret i yderligere 7 kategorier
• Ledelsen har løbende taget bestik af situationen og optimeret
forretningsmodellen
• ATP Livslang Pensions fremadrettede hovedudfordring er
”langsigtet relevans” og bunder i
• Negative (real)renter og stadig lavere afkastforventninger
kombineret med stigende levetider
• Manglende bidragsreguleringer
• ATP er ved lov forpligtet til at tilstræbe realværdisikring.
• En gennemførelse af ændringer til forretningsmodellen på
nuværende tidspunkt er derfor ”at vise rettidig omhu”.
• To kilder til værdiskabelse i ATP Livslang Pension:
• Investeringsporteføljen – investeringspolitikken optimeret i 2017
• Afdækningsporteføljen – forretningsmodeloptimering 2020 7
De to tilpasninger af forretningsmodellen
8
Ændret afdæknings-
strategi
Livrente med
markedseksponering
ATP har udarbejdet en produktændring,
livrente med markedseksponering,
gældende for fremtidige bidrag, hvor der
for en del af garantibidraget tillades en
større investeringsfleksibilitet frem til et
passende antal år før pensionering.
ATP har udarbejdet en ny
afdækningsstrategi, der vedrører både
nye og eksisterende garantier, hvor der
tilføres strategisk markedsrisiko til
afdækningen, hvilket vil give et
forventet højere afkast og samtidig
bevare de underliggende garantier.
Fremtidige
årlige bidrag
Fremtidige
årlige bidrag
Eksisterende
garantier
Overblik over livrente med markedseksponering
9
Formålet med livrente med markedseksponering er
at skabe et forventeligt merafkast og bidrage til
højere pensioner.
Inspiration fra livscyklusprodukterne på det danske
pensionsmarked, hvor risiko aftrappes med alderen.
Garantibidraget vil blive opdelt i et markedsbidrag
på 20 pct. og et rentebidrag på 60 pct.
Markedsbidraget investeres sammen med
investeringsporteføljen og er garanteret på levetid,
men ikke afkastmæssigt i opsparingsperioden.
Livrente med markedseksponering konverteres
gradvist til ATP’s garanterede livrenter fx 15 år før
pensionering. Pensionen ender dermed med at
være fuldt garanteret ved pensionering.
60 %
20 %
20 %
Rentebidrag
Bonusbidrag
Markedsbidrag
80 %
20 %
Konverteringsperiode
(fx 15 år før pensionering)
Årligt bidrag
Opsparingsperiode
Pension
Markedsbidrag
Garanteret på levetid
Ikke garanteret på afkast før det konverteres
Illustration: ATP tilpasset produktændring
10
Rentebidrag
Garanteret på afkast og levetid
Konverteringsperiode
(15 år før pensionering)
Opsparingsperiode
Garanteret ved
pensionering, både
vedrørende levetid og
forrentning
Pension
Allokering
Alder
25 30 35 40 45 50 55 60 69
konverteres gradvist
til rentebidrag
Afdækning af garanterede
pensioner
Realværdisikring
Overblik over ændret afdækningsstrategi
11
• Den ændrede afdækningsstrategi bygger på det
særlige ATP karakteristika, at medlemmerne
ikke kan tage deres penge ud af ATP. ATP kan
således (modsat mange andre) agere som en
”ægte langsigtet investor”.
• Den ændrede afdækningsstrategi sigter efter det
bedste af to verdener – levere et højere afkast
og samtidig bevare de underliggende garantier.
• Ændringen øger ATP’s samlede investerings-
risiko samtidig med, at der fortsat vil være
meget høj sikkerhed for, at ATP kan honorere
garantierne.
• Den ændrede afdækningsstrategi hviler bl.a. på
livscyklustankegangen, hvor særligt de yngre
medlemmer kan tage mere risiko – og også får
gevinsten herved.
Obligationer
og swaps
Risikoaktiver
Afdækningsporteføljen
Investeringsporteføljen
Diversificeret-
portefølje
Realværdisikring
Forventeligt vil ATP’s samlede formue og dermed medlemmernes pensioner stige med ca. 190 mia. kr. over 30 år svarende til ca. 6 mia. kr. årligt
sammenholdt med, hvis den nuværende forretningsmodel fastholdes. Samtidig er der forventeligt betalt yderligere 30 mia.kr. i pensionsafkastskat.
Pensionsestimat ved den optimerede forretningsmodel
12
Ifølge ATP’s analyser medfører ændringerne med overvejende sandsynlighed, at der over tid sker en generel
opskrivning af alle medlemmers pensionsrettigheder.
14.000 14.500
16.500
20.000
17.000 17.000
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
Yngre medlem (2000) 35-årigt medlem (1985) Ældre medlem (1965)
kr.
Årlig pension i et typisk udfald (median)
I dag Ny forretningsmodel
+43 pct. +17 pct. +3 pct.
Optimeret forretningsmodel
Beregninger baseret på ATP’s fremskrivningsmodel, beskrevet på atp.dk. Tal er afrundet til nærmeste 500 kr.
13
Den optimerede forretningsmodel giver et større
investeringsmæssigt råderum til fx grøn omstilling
Rammerne
• ATP er forpligtet til at forvalte pensionerne, så medlemmernes
interesser varetages bedst muligt.
• ATP’s bestyrelse har ansvaret for ATP’s investeringsstrategi.
• Formålet med den optimerede forretningsmodel er øgede og
realværdisikrede pensioner.
Mulighederne
• De foreslåede ændringer til forretningsmodellen vil, over en
årrække, give ATP et større investeringsmæssigt råderum, som
vil skulle investeres langsigtet og diversificeret.
• Et øget investeringsmæssigt råderum for ATP vil også skabe
større mulighed for, at ATP kan fortsætte med at foretage
ansvarlige investeringer i aktiver, som fremmer den grønne
omstilling eller understøtter samfundsudviklingen bredere.
Udbetalingsbonus som en del af
lovforslaget
14
Om udbetalingsbonus i ATP
Kodificering af
allerede gældende
bonuspolitik
Udbetalingsbonus
kan skabe bedre
balance
Udbetalingsbonus
anvendes kun, når
det er forsvarligt
15
I henhold til ATP-loven skal ATP tilstræbe en
langsigtet bonuspolitik, der sikrer
pensionernes realværdi.
Ældre medlemmer har i højere grad end yngre medlemmer behov for
en pristalsregulering af deres pension, da yngre medlemmer har en
mere langsigtet investeringshorisont med mange år til pensionering.
Udbetalingsbonus er således et værktøj, der
kan medvirke til at skabe en bedre balance
mellem hensyn til forskellige
medlemsgrupper
Bonuspolitikken og lovforslaget balancerer de kort- og langsigtede hensyn ved
kun at udlodde bonus, når bonuspotentialet er tilstrækkelig stort.
Udbetalingsbonus vil alene blive anvendt, såfremt det vurderes forsvarligt i forhold
til fortsat at tilstræbe realværdisikring for alle ATP’s medlemmer.
Lovforslaget fastlægger
således klare rammer for
anvendelse af
udbetalingsbonus.
Det fremsatte lovforslag indeholder en kodificering af ATP’s
gældende bonuspolitik, efter hvilken ATP’s bestyrelse siden 2013
har kunnet give bonus, i form af en opskrivning af pensionen, alene
til ATP’s pensionister under visse betingelser.
Øvrige forslag til at gøre ATP-loven
tidssvarende
16
Øvrige forslag til at gøre ATP-loven tidssvarende
1. Strakskapitalisering af mindre pensionsbeløb
2. Fjernelse af faste beløbsangivelser på
dødsfaldsydelser i selve loven
3. Lovteknisk justering i forbindelse med forhøjet
folkepensionsalder
4. Mulighed for at eftergive de omkostninger, der er
forbundet med fogedinddrivelse af fordringer
5. Afskaffelse af fast rentebestemmelse ved for sen
indbetaling af ATP-bidrag
6. Konsekvensrettelse som følge af fusion mellem
LO og FTF
7. Sletning af forældet bestemmelse om
vejledninger
8. Fastsættelse af nærmere regler om reguleringer i
indberetninger
9. Teknisk ændring af kommunikationsform
17
Uddybning af enkelte øvrige forslag
Strakskapitalisering af mindre pensionsbeløb og tilpasning af forældelse
• Forslaget vil skabe sikkerhed, klarhed og enkelhed om mindre pensioner, som kapitaliseres til
engangsbeløb, ved at fjerne muligheden for at udskyde pensionen.
• Medlemmernes retsstilling beskyttes ved at tilpasse forældelsen, så retten til at kræve pension
bevares i 15 år.
Konsekvensrettelse som følge af fusion mellem LO og FTF
• Udpegningsreglerne for repræsentantskab og bestyrelse tilpasses etableringen af Fagbevægelsens
Hovedorganisation.
• Organernes sammensætning er uændrede ift. i dag og understøtter fortsat den paritetiske deling
mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerside.
Afskaffelse af fast rentebestemmelse ved for sen indbetaling af ATP-bidrag
• Skaber mulighed for at ensrette ATP’s renteregler med renteregler for andre indbetalinger fra
arbejdsgivere.
Lovteknisk justering i forbindelse med forhøjet folkepensionsalder
• Reglerne om betaling til dødsfaldsdækningen tilpasses den varierende folkepensionsalder
• Forslaget sikrer, at ældre bidragsbetalende medlemmer ikke fradrages betaling til
dødsfaldsdækningen, hvor deres nære ikke vil have ret hertil
ATP’s bestyrelse har indstillet 9 øvrige forslag til ændringer
En optimeret forretningsmodel skal skabe yderligere værdi for medlemmerne.
En optimeret forretningsmodel skal skabe yderligere værdi for medlemmerne.
18
I bund og grund handler det om..
1. ATP ønsker at give medlemmerne højere pensioner.
1. ATP ønsker at give medlemmerne højere pensioner.
2. ATP ønsker fortsat at levere økonomisk grundtryghed til vores 5,3 mio. medlemmer.
2. ATP ønsker fortsat at levere økonomisk grundtryghed til vores 5,3 mio. medlemmer.
3. ATP ønsker at fastholde en livslang og garanteret ATP-pension.
3. ATP ønsker at fastholde en livslang og garanteret ATP-pension.
4. ATP ønsker at bevare det prisbillige fællesskab for medlemmerne, så ATP fortsat vil være Danmarks billigste
pensionsselskab.
4. ATP ønsker at bevare det prisbillige fællesskab for medlemmerne, så ATP fortsat vil være Danmarks billigste
pensionsselskab.
5. Der er naturligvis ingen gratis frokoster, men den lange horisont for pensionstilsagnene giver mulighed for at tage
mere risiko.
5. Der er naturligvis ingen gratis frokoster, men den lange horisont for pensionstilsagnene giver mulighed for at tage
mere risiko.
6. ATP ønsker at fastholde muligheden for udbetalingsbonus alene til pensionister under visse betingelser for at sikre
et værktøj, der kan medvirke til at skabe bedre balance mellem forskellige medlemsgrupper.
6. ATP ønsker at fastholde muligheden for udbetalingsbonus alene til pensionister under visse betingelser for at sikre
et værktøj, der kan medvirke til at skabe bedre balance mellem forskellige medlemsgrupper.
Spørgsmål?
Bilag vedrørende
Ændret afdækningsstrategi
20
Opmærksomhedspunkter i ændret afdækningsstrategi
21
Ændringernes omfang set i et medlemsperspektiv
Ændret afdækningsstrategi vil ikke påvirke ATP produktet og og vil
primært foregå på ”indersiden” af ATP’s løbende forvaltning og styring af
ATP’s samlede midler. Særligt de yngre medlemmer vil således ”blot”
opleve højere pensioner, mens ældre medlemmer ikke påvirkes i
samme grad.
Bibeholdelse af den nuværende renteafdækning
Den ændrede afdækningsstrategi får ikke betydning for opretholdelsen
af renteafdækningen, som bidrager til, at ATP med stor sandsynlighed
kan leve op til sine garantier.
Større tab og gevinster frem mod pensionering
En grundforudsætning i modellen er, at ATP skal fastholde den øgede
markedseksponering igennem finansielle op- og nedture. Ellers opnår vi
højst sandsynligt ikke det ønskede merafkast.
Den øgede markedseksponering forventes samlet set at betyde, at ATP
vil opleve større gevinster og større tab i takt med udsvingene på de
finansielle markeder. Men med det formål at ende et ”bedre sted på den
lange tidshorisont”.
Illustration af langsigtet risikomåling
Ændringer i afdækningsstrategien og forretningslogik
22
Implementering af ændret afdækningsstrategi
• Den ændrede afdækningsstrategi vil blive implementeret ved to ændringer:
1. Der indføres et illikviditetsspænd til ATP’s diskonteringskurve, således at værdien
af forpligtelserne afspejler illikviditeten heri. Herved skabes der en ny kapitalbuffer,
betegnet Langsigtet Supplerende Hensættelse (LSH).
2. Der oprettes en ny portefølje af aktiver i afdækningen. Porteføljen dimensioneres
og overvåges efter et nyt langsigtet risikomål.
Forretningslogik
• Tab og gevinster på de nye afdækningsaktiver påvirker i første omgang kun den
tabsabsorberende buffer. Dette sikrer, at den nye markedseksponering med stor
sandsynlighed kan fastholdes gennem kriser uden at påvirke Bonuspotentialet.
• Bonuspotentialet er dog den ultimative risikotager, så hvis hele bufferen tabes, vil
der skulle overføres midler fra Bonuspotentialet til afdækningen.
• Omvendt, når der er akkumuleret tilstrækkeligt store afkast i bufferen, vil en del
blive overført til Bonuspotentialet og over tid blive udloddet som bonus.
Garan-
terede
ydelser
opgjort
med
spænd
(GYs)
BP
Passiver
Aktiver
Obliga-
tioner
og
swaps
- samme
omfang
som i dag
Inv. af
BP
Afdækningsaktiver
LSH
Nye
aktiver
Illikviditetsspænd til diskonteringskurven
23
ATP’s forpligtelser har en høj grad af illikviditet
• I ATP er udbetalingerne kendte og stabile langt frem i tiden. Det
er denne illikviditet, der tillader ATP at have et langsigtet fokus.
• I regnskabsmæssig forstand afspejles illikviditeten ved en
højere diskontering, hvorved forpligtelserne får en lavere værdi.
• Forskellen mellem ”likvid” og ”illikvid” diskontering skaber den
kapitalbuffer, som understøtter den langsigtede risikotagning.
Illikviditetsspænd
• Et illikviditetsspænd på 60 bp vil give mulighed for en strategisk
aktieandel på 15 pct.
• Inklusive et spænd på 70 bp i 40-årspunktet vil
diskonteringskurven på de fleste tidshorisonter ligge under den
rentekurve, der anvendes i andre danske pensionsselskaber.
-1,0%
-0,5%
0,0%
0,5%
1,0%
1,5%
2,0%
2,5%
0 10 20 30 40
Løbetid (år)
Rentekurver ultimo juni 2020
Rentekurve gældende for søjle II selskaber
ATP's rentekurve inkl. illikviditetsspænd på 70 bp
ATP's nuværende rentekurve
50 - 70 bp
Illikviditetsspændet tillægges kun ud til 40-årspunktet. Ved opgørelse af
værdien af forpligtelser med en horisont på mere end 40 år vil der fortsat
blive benyttet en fast rente på 3 %.
* EIOPA’s danske rentekurve ultimo juni 2020 (inkl. VA)


1
Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
30. marts 2021
Analyser til baggrund for forslaget
Formålet med ATP-lovforslaget vedrørende ATP’s forretningsmodel er at forøge og realværdisikre den
samlede pension for ATP’s medlemmer.
I løbet af 2019 og 2020 har ATP foretaget en lang række analyser af flere forslag til ATP’s forretningsmodel
med det formål at forbedre mulighederne for at forøge og realværdisikre ATP Livslang Pension. Hvert
forslag er analyseret i ATP’s fremregningsmodeller via beregning af ændringernes samlede effekt og effekt
på forskellige årgange, målt over en længere årrække. I hver beregning indgår 500 forskellige scenarier
indeholdende såvel typiske (forventede) som meget ugunstige (worst case) og meget gunstige (best case)
udfald med henblik på at efterprøve forslagenes egnethed og robusthed.
I tilrettelæggelsen af de konkrete forslag til den foreslåede forretningsmodel – livrente med
markedseksponering og ændret afdækningsstrategi – er der endvidere analyseret scenarier med
forskellige valg af fx risikoniveau, markedsbidragets størrelse, konverteringsperiodens længde mm. De
endeligt indstillede forslag afvejer efter ATP’s bestyrelses vurdering hensynet til en forventet øget pension
med hensynet til sikkerhed og stabilitet i ATP Livslang Pensionen.
For begge forslagene er den grundlæggende præmis, at investering i risikofyldte aktiver, fx aktier, giver et
højere afkast end investering i aktiver med lav risiko, fx obligationer, når dette vurderes over længere
perioder. Dette gælder også i de worst case scenarier, idet markedsafkastet af en diversificeret portefølje
selv i disse scenarier forventes at være højere end afkastet af obligationer med meget lav risiko, når
opsparingsperioden – som den er for ATP Livslang Pension - er tilstrækkeligt lang.
Nedenfor beskrives den forventede effekt for medlemmernes ATP Livslang Pension ved gennemførsel af
de i lovforslaget anbefalede ændringer. Endvidere beskrives hovedtrækkene i ATP’s fremregningsmodel
samt de forudsætninger, der er benyttet i fremregningerne.
Forslagenes forventede effekt for medlemmernes pensioner
Af nedenstående figurer 1, 2 og 3 fremgår den foreslåede forretningsmodels samlede forventede effekt for
medlemmerne i et typisk, et worst case og et best case scenarie sammenholdt med den nuværende
forretningsmodel.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - Bilag 3
Offentligt
2
Figur 1: Oversigt over forventet effekt for medlemmernes pensioner i et typisk scenarie (årlig pension opgjort
ved pensionering)1
Figur 2: Oversigt over effekt for medlemmernes pensioner i et worst case scenarie (årlig pension opgjort ved
pensionering)1
Figur 3: Oversigt ovre effekt for medlemmernes pensioner i et best case scenarie (årlig pension opgjort ved
pensionering)1
1 Beregninger baseret på ATP’s fremregningsmodel. Tal er afrundet til nærmeste 500 kr.
Typisk scenarie er medianscenariet, worst case er 1 pct. fraktilen og best case er 95 pct. fraktilen i udfaldsrummet
3
På baggrund af de kvantitative analyser forventes den samlede foreslåede forretningsmodel – uanset om
der er tale om et worst case, typisk eller best case udfald – at kunne sikre højere eller samme pensioner
for ATP’s medlemmer sammenholdt med den nuværende forretningsmodel. Niveauet for den forventede
forøgelse af pensionerne vil dog i høj grad afhænge af medlemmets alder. Medlemmer født i 2000 og 1985
vil således i et typisk udfald have en forventet forøgelse på henholdsvis 43 pct. og 17 pct. sammenholdt
med den nuværende forretningsmodel. I worst case udfaldet ses af ovenstående figur 2, at såvel den
nuværende forretningsmodel som den foreslåede leverer betydeligt lavere pensioner end i det typiske
udfald, og samtidig at den foreslåede forretningsmodel også i worst case udfaldet forventes at kunne levere
en højere pension til medlemmerne.
Effekten for de ældre medlemmer, født i 1965, vil være begrænset med en forøgelse på forventeligt 3 pct.
i et typisk udfald, hvorimod den foreslåede forretningsmodel i et worst case udfald hverken forventes at
have en positiv eller negativ effekt. Det kan også bemærkes af figur 2, at de ældre medlemmers pensioner
i et worst case udfald er betydeligt højere, end hvad der kan forventes for yngre medlemmer. Dette skyldes,
at de ældre medlemmer har optjent en betydelig del af deres samlede pension på tidspunkter, hvor
renteniveauet var væsentligt højere end det, der kan forventes i et worst case udfald, og som dermed vil
påvirke de yngre medlemmers kommende bidrag i langt højere grad end for de ældre medlemmer.
Som nævnt tidligere er den grundlæggende præmis for, at den foreslåede forretningsmodel medfører en
forventet stigning i pensionen sammenholdt med den nuværende forretningsmodel, at det over tid kan
betale at påtage sig en investeringsmæssig risiko. Denne effekt er særlig tydeligt for de yngre medlemmer
med en lang opsparingshorisont, mens ældre medlemmer kun i beskedent omfang når at få glæde af det
forventede langsigtede højere afkast.
Stiger risikoen for pensionerne?
Det er kun muligt at skabe et større afkast over tid ved at påtage sig en større investeringsmæssig risiko.
I ATP’s tilfælde er det muligt at tage en langsigtet risiko, fordi medlemmernes pensioner skal udbetales
over mange år, og fordi de enkelte års udbetalinger er kendte og ikke kan flyttes.
En måde at perspektivere de foreslåede ændringer på er ved at se på ATP’s samlede forventede formue
med og uden ændring af forretningsmodellen. Samlet set kan ATP’s formue med den foreslåede
forretningsmodel forventes at øges med 190 mia. kr. over 30 år, svarende til ca. 6 mia. kr. årligt (efter en
årlig yderligere PAL-skat på ca. 1 mia. kr.), som vist på figur 4.
4
Figur 4: Forventet udvikling den samlede ATP formue og risikoen for at tabe bonuspotentialet
Det fremgår også af figur 4, at den langsigtede risiko for at tabe medlemmernes opsparede bonuspotentiale
over en 30-årig periode falder fra 5,2 pct. til 3,8 pct. med implementering af de foreslåede ændringer til
den nuværende forretningsmodel. Det er således ikke forventningen, at medlemmernes langsigtede risiko
- for ikke at kunne oppebære den garanterede livslange ATP-Pension - stiger med implementeringen af de
foreslåede ændringer.
ATP’s beregninger og forudsætninger
ATP har som beskrevet foretaget omfattende beregninger til underbygning af de foreslåede ændringer af
forretningsmodellen i ATP’s fremregningsmodeller, hvori der indgår en række antagelser om bl.a.
fremtidige afkast og renteniveauer. Antagelserne er fastsat ud fra realistiske men forsigtige forventninger
til, hvordan de finansielle markeder forventes at udvikle sig.
Baseret på en afvejning af såvel markedets forventninger og Vismændenes beregningsforudsætninger fra
Sådan har vi regnet – repræsentation af ATP’s balance
Af beregningsmæssige hensyn fremskrives en forenklet version af ATP’s faktiske balance.
Aktivsiden af ATP’s balance er repræsenteret ved:
• En Investeringsportefølje med eksponering som i ATP’s langsigtede pejlemærke mod de fire
grundlæggende afkastfaktorer: Aktiefaktor, Rentefaktor, Inflationsfaktor og Andre faktor.
• En afdækningsportefølje med aktiver til renteafdækning af de garanterede ydelser, og i tillæg hertil
aktiver med forventet højere afkast og risiko som konsekvens af ændret afdækningsstrategi.
• En portefølje, der modsvarer indbetalte og forrentede markedsrentebidrag.
Passivsiden af ATP’s balance er repræsenteret ved:
• Værdien af garanterede ydelser, der afhænger af medlemsbestanden og de tilhørende pensionsrettigheder.
• Bonuspotentialet.
• Pensionsrettigheder vedrørende livrenter med markedseksponering.
• Kapitalbuffer vedrørende ændret afdækningsstrategi.
5
2019 indregner ATP i fremregningsmodellen, at renten i de kommende år vil stige fra de nuværende meget
lave niveauer, og at der fortsat vil være et merafkast ved at investere i mere risikofyldte aktiver, som fx
aktier. Fremskrivningen indeholder scenarier, hvor renterne stiger mere, og scenarier, hvor renterne falder.
Ligeledes er der både scenarier med positive afkast og scenarier med negative afkast. I antagelserne
indgår, at ATP’s afkast i forventning fremadrettet vil være lavere end ATP’s afkast over de seneste fem år.
Antagelserne er ikke direkte sammenlignelige med Forsikring & Pensions samfundsforudsætninger, men for
så vidt sammenligning er muligt, antages lavere risikojusteret afkast og lavere renter.
Sådan har vi regnet – øvrige forudsætninger
I beregningerne stiger prisinflationen på sigt til 1,75 pct. Fremskrivningerne indeholder også scenarier med lavere
og højere stigningstakter. Samtidigt antages, at bidraget alene stiger som følge af indfasningen af oblig atorisk
pensionsordning over de kommende 10 år.
Indbetalinger vedrørende livrente med markedseksponering investeres med et risikoniveau svarende til
klassifikationen ”mellem risiko” for personer med 15 år til pensionering, jf. Forsikring & Pensions risikomærkning.
Ændret afdækningsstrategi implementeres ved at tillægge ATP’s diskonteringskurve et diskonteringsspænd på
mellem 0 og 60 basispunkter, lineært voksende, samt ved at investere hvad der svarer til 15 pct. af værdien af de
garanterede ydelser i aktierisiko.


NO TAT
Finanstilsynets tilsyn med ATP 30. marts 2021
J.nr. 2021-1970
CADI
Baggrund
ATP er underlagt Finanstilsynets tilsyn med ATP’s finansielle forhold og pensions-
og hensættelsesgrundlagene, herunder tariffer, bonusregler og regler for opgørelse
af hensættelser. Derudover fører Beskæftigelsesministeriet et ressorttilsyn med
ATP. Nærværende notat beskriver kort Finanstilsynets tilsyn med ATP samt æn-
dringer i forhold til det fremsatte L 196 Forslag til lov om ændring af lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (fremsat 24. marts 2021).
Finanstilsynets tilsyn med ATP
Reglerne om Finanstilsynets tilsyn med ATP findes i ATP-lovens kapitel IX, hvor
tilsynsområdet specifikt fremgår af § 27, stk. 1. Finanstilsynet fører som følge
heraf tilsyn med overholdelse af en række forskellige regler, f.eks. fit & proper-
reglerne, reglerne om ledelse og styring af ATP, herunder kravene til effektiv virk-
somhedsstyring, samt kravene til den ansvarshavende aktuar mv.
Finanstilsynet fører desuden tilsyn med overholdelse af reglerne i ATP-lovens ka-
pitel VI om pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensionsgrundlaget er
betryggende og rimeligt og at hensættelsesgrundlagets regler indebærer, at hensæt-
telserne er tilstrækkelige. Derudover føres der tilsyn med reglerne i kapitel VII a
om årsrapport og revision samt i kapitel VIII om fondsanbringelse, herunder over-
holdelse af prudent person princippet.
Finanstilsynet har en række reaktionsmuligheder over for ATP. Reaktionsmulighe-
derne består generelt af de samme reaktionsmuligheder som for øvrige pensions og
forsikringsvirksomheder i form af påbud, påtale, risikooplysninger og vejledning.
På områder, hvor ATP’s særlige forhold, som følger af lovgrundlaget for ATP, gør
det nødvendigt, vil Finanstilsynets reaktionsmulighed ske ved at foretage indberet-
ning til beskæftigelsesministeren. Dette gælder fx reaktioner i forhold til bestyrel-
sesmedlemmers egnet- og hæderlighed og om pensionsgrundlaget er betryggende
og rimeligt.
Indhold i L 196 om forslag til ændring af ATP-loven
Det fremsatte lovforslag L 196 om forslag til ændring af ATP-lovens overordnede
formål har til formål at forbedre mulighederne for, at ATP kan skabe de bedst mu-
lige realværdisikrede pensioner til medlemmerne. Det skal ske med behørigt hen-
syn til ATP’s rolle i forhold til at levere økonomisk grundtryghed i form af garante-
rede, livslange pensioner til ATP’s medlemmer i tillæg til folkepensionen.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - Bilag 3
Offentligt
2
Lovforslaget muliggør tilpasninger af ATP’s nuværende forretningsmodel, hvilket
består af dels en ændret afdækningsstrategi, som vedrører de opsparede midler,
dels en tilpasning af pensionsproduktet vedrørende fremtidige bidragsindbetalinger,
kaldet livrente med markedseksponering. I tillæg til disse justeringer tydeliggøres
der med lovforslaget muligheden for, at ATP’s bestyrelse kan beslutte at afvige fra,
at bonus udbetales til alle medlemmer og i visse situationer beslutte at udbetale bo-
nus alene til ATP’s pensionister. Herved gives ATP’s bestyrelse mulighed for at
tilstræbe en sikring af pensionernes realværdi for ATP’s pensionister i perioder,
hvor det ikke er muligt at udlodde generel bonus til alle medlemmer.
Lovforslagets betydning for Finanstilsynets tilsyn
Lovforslaget foreslår ingen ændringer til § 27, stk. 1, og dermed ingen ændringer
til det generelle område for Finanstilsynets tilsyn.
Lovforslaget har dog betydning for Finanstilsynets tilsyn i forhold til forslaget om
at indføre markedsrentebidrag, kodificeringen af bestyrelsens mulighed for at fore-
tage udbetaling af bonus alene til pensionister og den ændrede afdækningsstrategi.
Finanstilsynet vil fortsat føre tilsyn med disse områder.
Markedsrentebidraget
I forhold til det nye markedsrentebidrag fremgår det af lovforslaget, at det er ATP
bestyrelsens ansvar at fastsætte risikoen i produktet, og at Finanstilsynet ikke har
en særskilt tilsynsmæssig forpligtelse i den forbindelse. Det svarer til, at Finanstil-
synet heller ikke i dag har en tilsynsforpligtelse i forhold til risikotagningen i inve-
steringsporteføljen, hvor ATP i dag påtager sig markedsrisiko.
Derudover fremgår det, at ATP kan opretholde formuefællesskabet mellem de for-
skellige ATP-ordninger uagtet, at en ny produktdel forventes at vokse mere end
den øvrige del af ATP-ordningen. Det kan bevirke, at medlemmer med markeds-
rente vil kunne få tildelt en relativt større andel af de kollektive midler i bonuspo-
tentialet, hvis pensionsrettigheden på baggrund af markedsrentebidraget vokser
som forventet.
Finanstilsynets rolle fsva. markedsbidraget er således, at Finanstilsynet fremadret-
tet vil skulle inddrage udgangspunktet om, at medlemmerne har et forskelligt ud-
gangspunkt i forhold til bonus i tilsynets vurdering af rimeligheden ved udlodning
af ATP’s fælles midler.
Kodificering af udbetalingsbonus
I forhold til forslaget om udbetaling af bonus indebærer Finanstilsynets tilsyn i dag,
at Finanstilsynet påser, hvorvidt ATP’s bonusudbetalinger er rimelige. Finanstilsy-
3
nets tilsyn med ATP’s udbetaling af bonus vil med lovforslaget fortsat blive opret-
holdt, men med den modifikation, at ATP ifølge ATP-loven skal tilstræbe at real-
værdisikre medlemmernes pensioner, hvilket er præciseret i lovforslaget. Hensynet
til realværdisikring er særegent for ATP og gælder ikke for traditionelle pensions-
virksomheder.
Det er i lovforslaget fastholdt, at bestemmelsen i ATP-lovens § 18 om en rimelig
fordeling fortsat er underlagt Finanstilsynets tilsyn, med den i bemærkningerne
nævnte begrænsning vedrørende vurdering af rimeligheden i udbetalingsbonus eller
generel bonus. ATP’s pensionsgrundlag skal fortsat anmeldes til Finanstilsynet. Fi-
nanstilsynet vil forsat vurdere, om de fastlagte regler for fordeling af det realise-
rede resultat til medlemmerne og andre berettigede er rimelige, men det følger af
lovforslaget, at Finanstilsynet ikke foretager en rimelighedsvurdering i forhold til
udbetalingsbonus, men alene en vurdering af de betingelser, som fremgår af lov-
forslaget, herunder de grænser som er fastsat for, hvornår der kan udbetales udbeta-
lingsbonus.
Der er i lovforslaget indskrevet klare rammer for tildeling af udbetalingsbonus,
svarende til ATP’s nugældende bonuspolitik. I medfør af lovforslaget, vil der så-
ledes kunne udbetales bonus alene til pensionister, hvis bonusgraden er mellem
10 og 20 pct., og kun når ATP’s bestyrelse vurderer, at det er forsvarligt i for-
hold til ATP’s muligheder for at tilstræbe realværdisikring for alle medlemmer.
Det vil være ATP’s bestyrelse, der fastlægger bonusudbetaling. ATP’s bestyrel-
ses beslutningsgrundlag i forbindelse med de årlige beslutninger om bonusudbe-
taling, herunder eventuel udbetalingsbonus, vil forsat være baseret på den an-
svarshavende aktuars vurdering af overholdelsen af ATP-lovens krav og rammer
om bl.a. realværdisikring og forventninger til fremtidige afkast.
Ændring i afdækning
De foreslåede ændringer i relation til afdækningen vil medføre en større komplek-
sitet i ATP’s produkt og styringen heraf. Finanstilsynet har oplyst, at ændringernes
tekniske karakter og ændringernes konsekvenser vil indgå i opgaven med tilsynet
med ATP. Det vil indgå i arbejdet med udmøntningen af kommende ændringer i
forhold til Finanstilsynets fastlæggelse af nye regnskabsregler for ATP jf. nedenfor.
Det fremgår af lovforslaget, at ATP fremover skal have mulighed for at gøre
brug af et illikviditetsspænd i den rentekurve, der anvendes i opgørelsen af hen-
sættelserne. Det fremgår også, at det påtænkte illikviditetsspænd, som skal til-
lægges rentekurven, skal fastsættes i overensstemmelse med de gældende over-
ordnede regnskabsprincipper for ATP i kapitel VII a i ATP-loven, særlig §§ 25 d
4
- 25 g, samt inden for rammerne af de regnskabsregler for ATP, som skal fast-
sættes efter § 25 m. Illikviditetsspændet i rentekurven skal i medfør af lovforsla-
get fastsættes af ATP’s bestyrelse gennem deres bemyndigelse til at fastsætte
ATP’s hensættelsesgrundlag, og ATP’s ansvarshavende aktuar skal som i dag
vurdere hensættelsernes tilstrækkelighed. Det fremgår af lovforslaget, at Finans-
tilsynet som i dag skal påse denne vurdering.
Det fremgår af lovforslaget, at der skal gennemføres en ændring af regnskabs-
reglerne for ATP. Finanstilsynet har bemyndigelsen til at fastsætte ATP’s regn-
skabsregler. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet i det videre arbejde med tilpasnin-
gen af regnskabsreglerne vil have fokus på samspilsudfordringer mellem Finans-
tilsynets tilsynsforpligtelse i forhold til hensættelsernes tilstrækkelighed på den
ene side og en veldefineret tilsynsforpligtelse for Finanstilsynet i forhold til an-
vendelsen af og størrelsen på et illikviditetsspænd, der fastsættes af ATP’s be-
styrelse og har stor betydning for hensættelsernes størrelse, på den anden side.
Det skal bl.a. ses i lyset af, at et illikviditetsspænd ikke kan aflæses i markedet.
Den foreslåede tilgang til afdækning forudsætter blandt andet, jf. lovforslaget, an-
vendelsen af et passende langsigtet risikomål, som skal kvantificere risikoen for
ikke at have tilstrækkelige midler på det tidspunkt, hvor de garanterede ydelser
skal udbetales. Risikomålet er centralt i forhold til den fremtidige risikostyring og
risikomålet spiller en afgørende rolle i forhold til de justeringer, der foreslås i
afdækningsstrategien.
Finanstilsynet har fortsat en tilsynsforpligtelse i forhold til, at det risikomål, der
skal anvendes, skal understøtte en tilstrækkelig identifikation, måling, overvåg-
ning, forvaltning, kontrol og rapportering af de risici, som justeringerne medfø-
rer. Finanstilsynet har oplyst, at den foreløbige beskrivelse af det påtænkte risi-
komål, som ATP vil anvende, indikerer, at der er tale om et risikomål, der afvi-
ger fra de risikomål, der ellers anvendes i liv- og pensionssektoren. Der vil i for-
bindelse med Finanstilsynets arbejde med fastlæggelse af de kommende regn-
skabsregler for ATP ske en vurdering heraf.