Referat fra nordisk udenrigs- og forsvarsministermøde i Reykjavik den 11.-12. februar 2014, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Bilag 80)
- Parallelomdelt på: NOR alm. del (Bilag 3)
Aktører:
Brev til FOU om nordisk UM og FM møde i Reykjavik februar 2014 [DOK540532].pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/FOU/bilag/80/1345363.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 33 92 33 20 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 33 32 06 55 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 12. marts 2014 På islandsk invitation blev der afholdt nordisk udenrigs- og forsvarsministermøde i Reykjavik den 11. – 12. februar 2014. Den vedhæftede notits er et fælles referat af mødet fra Uden- rigs- og Forsvarsministeriet. Som det fremgår, er referatet ligeledes fremsendt af Udenrigs- ministeriet til Udenrigspolitisk Nævn. Med venlig hilsen Nicolai Wammen Forsvarsudvalget, Nordisk Råd 2013-14 FOU Alm.del Bilag 80, NOR Alm.del Bilag 3 Offentligt (01)
Fælles UM-FMN referat af ministermøde i Island d 11 -12 feb [DOK540536].pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/FOU/bilag/80/1345364.pdf
NOTITS Til: Udenrigspolitisk Nævn J.nr.: 5.F.5.a. CC: Bilag: 1 Fra: Udenrigsministeriet / NEU Dato: 21. februar 2014 Emne: Udenrigsministerens deltagelse i nordisk udenrigs- og forsvarsministermøde samt uformelt nordisk udenrigsministermøde i Reykjavik den 11.-12. februar 2014 Udenrigsministeren deltog sammen med forsvarsministeren d. 11.-12. februar 2014 i nordisk udenrigs- og forsvarsministermøde i Reykjavik. Samtlige nordiske udenrigs- og forsvarsministre deltog. Udenrigsministeren deltog herudover i et uformelt nordisk udenrigsministermøde. Nordisk udenrigs- og forsvarsministermøde Der var blandt ministrene enighed om fortsat at videreudvikle det nordiske udenrigs- og forsvarspolitiske samarbejde med fokus på konkrete tiltag og handlinger, herunder i regi af NORDEFCO-forsvarssamarbejdet. Der var også enighed om en bred sikkerhedspolitisk tilgang med fokus på både civile og militære instrumenter. Samarbejde om international krisehåndtering blev drøftet ved mødet. Som eksempel på et tæt nordisk samarbejde om dette, blev transport af kemiske våben fra Syrien, hvor Danmark, Norge, Finland og Sverige har bidraget, fremhævet. Det var den fælles vurdering, at det fortsat vil være særdeles relevant med nordisk samarbejde om bidrag til håndtering af fremtidige kriser. Også fremtidens udfordringer i Arktis blev drøftet. Fra dansk side understregedes fokus på fælles indsats omkring blandt andet søredning og forurening. Der var bred enighed om, at Arktisk Råd var det centrale forum for samarbejde om Arktis. På mødet bekræftede landene endvidere en fælles interesse i, at Sverige og Finland opnår en status som privilegerede partnere for NATO. I forbindelse med mødet fik de deltagende ministre desuden lejlighed til at besøge Keflavik, herunder se nogle af de deltagende fly og hilse på personel fra træningsøvelsen ’Iceland Air Meet 2014’. Nordisk udenrigsministermøde Forud for fællesmødet mellem de nordiske udenrigs- og forsvarsministre afholdtes et uformelt nordisk udenrigsministermøde. Ministrene udsendte fra mødet en fælleserklæring om nordisk udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde (vedlagt). Nordiske kandidaturer til FN-organer blev drøftet, herunder særligt det svenske kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd i 2017-2018. Ministrene drøftede også nedrustning samt transport af kemiske våben fra Syrien, sidstnævnte blev fremhævet som et godt, konkret eksempel på nordisk samarbejde om nedrustning. I margin af de to møder i Reykjavik havde udenrigsministeren en kort hilse på-samtale med sin islandske kollega. NEU Forsvarsudvalget, Nordisk Råd 2013-14 FOU Alm.del Bilag 80, NOR Alm.del Bilag 3 Offentligt (01)