L 16 - svar på spørgsmål 11, hvilken retskraftmæssig betydning det har, at spørgsmålet vedr. eventuelle fremtidige retssager om genåbning af dødsboer, er beskrevet i bemærkningerne, fra ministeren for børn, integration, ligestilling og sociale forhold

Folketingets Grønlandsudvalg
Dato:25. april 2014
Under henvisning til Folketingets Grønlandsudvalgs brev af12. marts
2014følger hermed minister for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svarpå spørgsmål11 ad L 16.
Spørgsmålnr. 11:
”Med henvisning til, at der i afsnittet om arveret i bemærkningerne til lovfors-
laget indgår en ikke så gennemskuelig tekst om muligheden, eller manglen
på samme, for at afgjorte dødsboer kan genåbnes, bedes ministeren forkla-
re, hvilken retskraftmæssig betydning det har, at spørgsmålet vedr. eventu-
elle fremtidige retssager om genåbning af dødsboer, er beskrevet i bemærk-
ningerne. Desuden bedes ministeren redegøre for, om ikke det er udtryk for
en ny forskelsbehandling af juridisk faderløse i forhold til andre borgere, at
man på den måde skriver en begrænsende tekst om netop dette spørgsmål
ind i bemærkningerne til loven.”
Svar:
I anledning af spørgsmålet har jeg modtaget følgende udtalelse fra Justits-
ministeriet, hvorunder arvelovgivningen for Grønland hører:
”De gældende regler om genoptagelse af dødsboer er beskrevet un-
der pkt. 3.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det
bl.a. fremgår heraf, indeholder den grønlandske arvelov ingen regler
om muligheden for at genoptage et allerede afsluttet dødsbo.
Efter Justitsministeriets oplysninger om grønlandsk retspraksis afgø-
res anmodninger om genoptagelse af et allerede afsluttet dødsbo på
baggrund af forholdets natur og i lyset af de gældende danske regler,
som det i forarbejderne til 1958-arveloven (lov nr. 190 af 7. juni 1958)
er forudsat for anvendelsen af lovens kapitler om arv og testamenter.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sm@sm.dk
Ansvarlig: lth
Sagsnr.2012 - 165
Grønlandsudvalget 2013-14
L 16 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
Der foreligger dog ikke en entydig praksis vedrørende genoptagelse
af allerede afsluttede dødsboer.
Af den danske dødsboskiftelov, jf. lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skif-
te af dødsboer med senere ændringer, følger det, at skifteretten kan
genoptage et bo, når det findes påkrævet, navnlig fordi 1) der er frem-
kommet yderligere aktiver eller passiver, 2) arven er fordelt forkert el-
ler udlodningen er foretaget forkert, 3) der er begået væsentlige fejl i
forbindelse med boets behandling, 4) boafgiften eller tillægsboafgiften
er beregnet forkert, og en arving eller legatar anmoder derom, 5) boet
skal udleveres til en anden behandlingsmåde, eller 6) der i øvrigt fore-
ligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling el-
ler for tredjemands retsstilling, jf. lovens § 103, stk. 1. Skifteretten kan
betinge genoptagelse af, at der helt eller delvis stilles sikkerhed for de
omkostninger, der er forbundet med genoptagelsen, jf. § 103, stk. 2.
Der foreligger efter Justitsministeriets oplysninger ingen praksis for,
om anerkendelse eller fastslåelse af faderskab kan begrunde genop-
tagelse af et allerede afsluttet dødsbo efter dødsboskiftelovens § 103.
Det kan på ovennævnte baggrund imidlertid ikke med tilstrækkelig
sikkerhed afvises, at allerede afsluttede dødsboer, som er skiftet i
Grønland, vil kunne blive genoptaget som følge af, at der med lovfors-
laget skabes en særskilt mulighed for at fastslå et faderskab i Grøn-
land, medmindre der indsættes en regel om, at faderskab, der er fast-
slået efter lovforslaget bestemmelser herom, ikke i sig selv skal kunne
begrunde genoptagelse af et dødsbo, der allerede er afsluttet, jf. pkt.
3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Lovforslagets § 5 indeholder derfor en overgangsbestemmelse, hvor-
efter et faderskab, der er fastslået efter lovforslagets § 1, nr. 4 (den fo-
reslåede § 23 a i børneloven for Grønland), eller lovforslagets § 4, ik-
ke kan begrunde genoptagelse af et dødsbo, der er afsluttet på det
tidspunkt, hvor sag om faderskabet blev anlagt, eller hvor anmodning
om genoptagelse af en afsluttet faderskabssag blev fremsat. Herved
sikres det, at arvinger ikke skal fralægge sig den eventuelle berigelse,
de har opnået ved modtagelse af arv fra allerede afsluttede dødsboer.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, er det efter
bestemmelsen afgørende, om tidspunktet for anlæggelse af fader-
skabssag eller anmodning om genoptagelse af en faderskabssag lig-
ger forud for datoen for dødsboets afslutning. Datoen for afslutningen
af et dødsbo er i dødsboer, der behandles som privat eller offentligt
skifte, datoen for nulstilling af kontiene i dødsboet, hvilket vil sige den
dag, hvor udbetaling af pengebeløb eller udlevering af ting finder sted
efter kredsdommerens tilladelse. Afslutningsdatoen er i små boer efter
3
kapitel 8 i 1964-arveloven (lov nr. 154 af 27. maj 1964) den dag, hvor
boet blev udleveret til afdødes ”nærmeste”.
Lovforslagets § 5 indebærer, at faderskab, der fastslås efter de fore-
slåede regler i lovforslaget, ikke i sig selv kan begrunde genoptagelse
af et afsluttet dødsbo. En sådan genoptagelse ville, som nævnt, bl.a.
have den virkning, at arvingerne muligvis skulle fralægge sig (en del)
af den berigelse, de har opnået ved modtagelsen af arven.
Et faderskab fastslået efter de foreslåede regler i lovforslaget vil der-
imod begrunde (lige) arveret i verserende og fremtidige dødsboer ef-
ter § 1 i 1964-arveloven, herunder i et afsluttet dødsbo, som af andre
årsager genoptages.
De øvrige retsvirkninger af faderskabet, herunder muligheden for at
tage faderens navn, vil derimod være gældende, uanset om dødsboet
efter faderen måtte være afsluttet.”
Jeg kan henholde mig til denne udtalelse.
Manu Sareen
/ Malene Vestergaard