Spm. om, hvilken retskraftmæssig betydning det har, at spørgsmålet vedr. eventuelle fremtidige retssager om genåbning af dødsboer, er beskrevet i bemærkningerne, til ministeren for børn, integration, ligestilling og sociale forhold

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsspørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L16/spm/11/1345257.pdf

Grønlandsudvalget
Til: Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Dato: 12. marts 2014
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 16
Forslag til lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov
for Grønland. (Fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab før
ikrafttræden af lov for Grønland om børns retsstilling m.v.).
Af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen)
Spørgsmål 11
Med henvisning til, at der i afsnittet om arveret i bemærkningerne til lovforsla-
get indgår en ikke så gennemskuelig tekst om muligheden, eller manglen på
samme, for at afgjorte dødsboer kan genåbnes, bedes ministeren forklare,
hvilken retskraftmæssig betydning det har, at spørgsmålet vedr. eventuelle
fremtidige retssager om genåbning af dødsboer, er beskrevet i bemærknin-
gerne. Desuden bedes ministeren redegøre for, om ikke det er udtryk for en
ny forskelsbehandling af juridisk faderløse i forhold til andre borgere, at man
på den måde skriver en begrænsende tekst om netop dette spørgsmål ind i
bemærkningerne til loven.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sara Olsvig (IA).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Sara.Olsvig@ft.dk og til ud-
valg@ft.dk.
På udvalgets vegne
Sara Olsvig
formand
1/1
Grønlandsudvalget 2013-14
L 16 Spørgsmål 11
Offentligt