Udkast til lovforslag, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Tilhører sager:

Aktører:


    Oversendelsesbrev til MOF om høring og fremsættelse (25. marts)

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l206/bilag/1/2362783.pdf

    Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
    Christiansborg
    1240 København K
    Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsudkast til forslag til lov om
    ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og Lov om
    Miljø- og Fødevareklagenævnet (udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede
    følgeerhverv, regler om krav om miljøtilladelser m.v., regler om ansøgning, frister og
    dokumentationskrav, regler om statens overtagelse af erstattede aktiver og adgang til
    nedrivning og bortskaffelse m.v., regler om klageadgang og søgsmålsfrister, m.v.).
    Lovforslaget har til formål attilvejebringe hjemmel til at udmønte deleafden politiske
    aftale indgået den 25. januar 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
    Radikale V enstre, SF og Liberal A lliance om erstatning mv. til minkavlerne og
    følgeerhverv berørt af COV ID-19.
    I forlængelse af den politiske aftale skal der fremsættes et lovforslagom ændring af lov
    om aflivning afog midlertidigt forbud mod hold afmink (lov nr. 2185 af29. december
    2020), herunder om udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede følgeerhverv,
    reglerom kravom miljøtilladelser mv. og regler om statens overtagelsemv.og adgang
    til erstattede og kompenseredeaktiver.
    Endvidere foreslås i forlængelse af den politiske aftale foreslås bl.a. indført
    bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
    om kompensation for rimelige omkostninger til f.eks. forsikringspræmier eller
    nødvendig vedligeholdelse af løsøregenstande, der er afholdt i perioden frem til den
    endelige fastsætte af erstatning og kompensation, hvor staten erhverver ret til de
    erstattede eller kompenserede aktiver. Endvidere foreslås en udvidelse af
    bemyndigelsen til at fastsætte regler om de erstatnings- og taksationskommissioner,
    som skal behandle sager om erstatning og kompensation, herunder nærmere regler
    om deres virksomhed og sekretariatsbistand, samt en bemyndigelse til at fastsætte
    regler om efterprøvelse af erstatnings- og taksationskommissioners afgørelser,
    herunder at kommissionernes afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før en
    eventuel mulighed for administrativ rekurs harværet udnyttet.
    Desuden foreslås en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
    kan fastsætte regler om fordelingen og udbetalingen af erstatning og kompensation,
    herunder om erstatningens og kompensationens fordeling mellem rettighedshavere.
    Med lovforslaget foreslås desuden indført bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
    om krav til ansøgninger, ansøgningsfrister og øvrige frister, oplysnings- og
    dokumentationskrav samt krav om revisorattestation mv. i forbindelse med sager om
    Den
    ./.
    Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
    L 206 - Bilag 1
    Offentligt
    2
    erstatning og kompensation, regler om afgivelse af tro- og loveerklæringer under
    strafansvar samt regler om digital kommunikation. Desuden foreslås der indført en
    bestemmelse om, at Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a.1
    efter anmodning fra
    Fødevarestyrelsen skal videregivevissenærmere angivne oplysninger om minkavleres
    salg og afregning hos Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til brug for behandling af
    sager om erstatning og kompensation.
    Der foreslås herudover indført bestemmelser om klageadgang til Miljø- og
    Fødevareklagenævnet for så vidt angår afgørelser efter loven eller regler fastsat i
    medfør af loven, som træffes af Fødevarestyrelsen. Der foreslås desuden indført
    bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
    om afgørelsesmyndighedens mulighed for genoptagelse af en sag efter, at der er
    indgivet klage, samt regler om formkrav og klagefrist.
    Udkastet til lovforslag er den 24. marts 2021 sendt i en kort offentlig høring samt
    udsendt til en målrettet kreds af høringsparter meden høringsfrist den 31. marts 2021.
    Høringsliste vedlægges.
    Lovforslaget forventes fremsat den 26. marts 2021.
    Rasmus Prehn / Paolo Drostby
    1
    Det bemærkes,at der i høringsudkastet tillovforslag står Kopenhagen Fur International A/S,
    hv ilket vilbliverettet tilDansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. i lovforslaget,som forventes
    fremsat 26.marts 2021.
    ./.
    

    Udkast til lovforslag om ændring af minkloven (høringsudkast 24.03.2021)

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l206/bilag/1/2362782.pdf

    1
    Udkast 24.03.2021
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold
    af mink og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
    (Udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede følgeerhverv, regler om krav om
    miljøtilladelser m.v., regler om ansøgning, frister og dokumentationskrav, regler om statens
    overtagelse af erstattede aktiver og adgang til nedrivning og bortskaffelse m.v., regler om
    klageadgang og søgsmålsfrister, m.v.)
    § 1
    I lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 6, stk. 5, indsættes efter »loven«: », herunder opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og
    bortskaffelse af aktiver som nævnt i §§ 8 a og 8 b«.
    2. I § 8, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
    »Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter herudover regler om, at der kan ydes
    kompensation til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark,
    samt pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark.«
    3. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
    »Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at tilladelser eller
    godkendelser efter anden lovgivning er en betingelse for tildeling og udbetaling af erstatning og
    kompensation efter regler fastsat i medfør af stk. 1-3.«
    Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.
    4. I § 8, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1-3«: », herunder regler om
    ansøgning, frister, oplysnings- og dokumentationskrav samt krav om revisorattestation«, og i 2. pkt.
    indsættes efter »myndigheder, der skal behandle sagerne,«: »samt om deres virksomhed og
    sekretariatsbistand,«.
    5. I § 8 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som stk. 6-9:
    »Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at oplysninger, der
    afkræves til brug for behandlingen af sager efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal
    afgives på tro og love.
    Stk. 7. Kopenhagen Fur International A/S videregiver efter anmodning fra Fødevarestyrelsen visse
    nærmere angivne oplysninger om minkavleres salg og afregning hos Kopenhagen Fur International
    Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
    L 206 - Bilag 1
    Offentligt
    2
    A/S til brug for behandling af sager efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 3.
    Stk. 8. Krav på erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af stk. 3 kan ikke
    overdrages, herunder eventuelle krav på forskud på erstatning og kompensation, før kravet er
    indtrådt. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.
    Stk. 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fordelingen og
    udbetalingen af erstatning og kompensation, som fastsat efter regler udstedt i medfør af stk. 3,
    herunder om erstatningens og kompensationens fordeling mellem rettighedshavere.«
    6. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
    »§ 8 a. Ved fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk.
    3, for minkavl, opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr, pelseri, som har været
    drevet i tilknytning til en minkvirksomhed, eller udlejning af stald- og burkapacitet, er det et vilkår
    for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ret som nævnt i stk. 2 og 3 over de
    aktiver, der er ydet erstatning eller kompensation for.
    Stk. 2. Ved erstatning eller kompensation for fast ejendom er det et vilkår for erstatningen eller
    kompensationen, at staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger, bygningsinstallationer m.v.,
    der er en del af den faste ejendom. Retten til bortskaffelse omfatter ret til nedrivning og fjernelse af
    bygninger m.v. samt ejendomsret til de bortskaffede aktiver. Staten afholder udgifterne til
    nedrivning og fjernelse af bygninger m.v. Staten afholder ikke andre omkostninger, herunder
    omkostninger til anden oprydning eller forureningsbekæmpelse. Staten oppebærer eventuelle
    indtægter i forbindelse med de bortskaffede aktiver.
    Stk. 3. Ved erstatning eller kompensation for løsøre, herunder driftsmateriel og driftsinventar, er
    det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ejendomsret til
    løsøregenstandene.
    Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold,
    som er omfattet af stk. 1-3, herunder om, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at
    modtagere af erstatning eller kompensation aktivt skal bidrage og medvirke til, at staten erhverver
    de fastsatte rettigheder efter stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse aktiver
    som nævnt i stk. 2 og 3, herunder efter anmodning fra den enkelte minkavler eller
    følgeerhvervsvirksomhed, ikke overtages og dermed heller ikke erstattes eller kompenseres.
    § 8 b. For følgeerhverv, som ikke er omfattet af § 8 a, er det et vilkår for kompensationen, at
    staten ved fastsættelsen af kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, erhverver
    ejendomsret til den faste ejendom, løsøre, immaterielle rettigheder og alle øvrige aktiver, som ejes
    af og blev anvendt i den minkrelaterede virksomhed, uanset graden af anvendelse i den
    minkrelaterede virksomhed, og som der ydes kompensation for.
    Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold,
    som er omfattet af stk. 1, herunder om, at det er et vilkår for kompensationen, at modtagere af
    kompensation aktivt skal bidrage og medvirke til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder efter
    stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse aktiver som nævnt i stk. 1, herunder
    efter anmodning fra følgeerhvervsvirksomheden, ikke overtages og dermed heller ikke
    kompenseres.
    § 8 c. Det kan fastsættes som et vilkår for erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør
    af § 8, stk. 3, at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt skal medvirke til at give de
    involverede myndigheder og deres repræsentanter adgang til de erstattede eller kompenserede
    aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder sig, med henblik på besigtigelse, nedrivning,
    bortskaffelse eller anden hermed forbunden aktivitet.
    3
    Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold,
    som er omfattet af stk. 1, herunder om krav til oprydning, friholdelse af adgangsveje og om
    passende varsel før påbegyndelse af nedrivningsarbejde m.v.
    § 8 d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kompensation for
    rimelige omkostninger afholdt af minkavlere og følgeerhverv i perioden frem til fastsættelsen af
    erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3.«
    7. Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11:
    »Klage og delegation
    § 10 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til en
    myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over
    myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ
    myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
    Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.
    Stk. 2. Fastsætter ministeren regler om andre offentlige myndigheders eller offentlige
    institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven, jf. § 6, stk. 5, kan ministeren
    fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser,
    herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om
    myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
    Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.
    Stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke
    andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og
    Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om
    Miljø og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
    Stk. 4. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har
    truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
    Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som
    udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til
    klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
    dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
    bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
    § 10 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om efterprøvelse af de i
    § 8, stk. 5, 2. pkt., omtalte myndigheders afgørelser, herunder regler om
    1) adgangen til at påklage myndighedernes afgørelser,
    2) at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før en mulighed for administrativ rekurs har
    været udnyttet, og
    3) at afgørelser skal indbringes for domstolene inden for nærmere fastsatte frister.
    Obligatorisk digital kommunikation
    § 10 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig
    kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller til og fra
    myndigheder som nævnt i § 6, stk. 5, og § 8, stk. 5, om forhold, som er omfattet af denne lov eller
    af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
    4
    Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
    anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
    Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
    for meddelelsen.
    § 10 d. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et
    dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller
    myndigheder som nævnt i § 6, stk. 5, og § 8, stk. 5, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes
    ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet,
    jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
    Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav, herunder krav
    om, at personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
    § 2
    I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i
    lov nr. 338 af 2. april 2019, § 23 i lov nr. 58 af 28. januar 2020 og § 73 i lov nr. 133 af 25. februar
    2020, foretages følgende ændring:
    1. I § 19, nr. 5, indsættes efter »dyrevelfærdsloven«: »og lov om aflivning af og midlertidigt forbud
    mod hold af mink«.
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2021.
    Stk. 2. Verserende klagesager om afgørelser truffet efter regler i lov om aflivning af og
    midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf, der ikke er
    færdigbehandlet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved denne lovs ikrafttræden,
    færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i lov om Miljø- og
    Fødevareklagenævnet. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i afdelingen omhandlet i §
    3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø og Fødevareklagenævnet. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
    i klagesagen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
    5
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indhold
    1. Indledning...................................................................................................................................................... 6
    2. Lovforslagets hovedpunkter .......................................................................................................................... 7
    2.1. Bistand fra andre myndigheder til nedrivning af bygninger og anden bortskaffelse m.v. af aktiver ..... 7
    2.1.1. Gældende ret.................................................................................................................................... 7
    2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning.............. 8
    2.2. Udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede følgeerhverv .......................................................... 8
    2.2.1. Gældende ret.................................................................................................................................... 8
    2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning.............. 9
    2.3. Krav om tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning................................................................. 9
    2.3.1. Gældende ret.................................................................................................................................... 9
    2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning............ 11
    2.4. Krav til ansøgninger og dokumentation m.v. samt regler om udbetaling af erstatning m.v................. 12
    2.4.1. Gældende ret.................................................................................................................................. 12
    2.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning............ 12
    2.5. Statens overtagelse af og adgang til nedrivning og anden bortskaffelse m.v. af erstattede aktiver...... 15
    2.5.1. Gældende ret.................................................................................................................................. 15
    2.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning............ 16
    2.6. Klage og delegation.............................................................................................................................. 19
    2.6.1. Gældende ret.................................................................................................................................. 19
    2.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning............ 20
    2.7. Erstatnings- og taksationskommissioner – sammensætning og klage over afgørelser......................... 22
    2.7.1. Gældende ret.................................................................................................................................. 22
    2.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning............ 23
    2.8. Obligatorisk digital kommunikation..................................................................................................... 25
    2.8.1. Gældende ret.................................................................................................................................. 25
    2.8.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning............ 25
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige ....................................... 27
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v........................................................... 29
    5. Administrative konsekvenser for borgerne.................................................................................................. 30
    6. Klima- og miljømæssige konsekvenser....................................................................................................... 30
    7. Forholdet til EU-retten ................................................................................................................................ 30
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ................................................................................................. 31
    9. Sammenfattende skema............................................................................................................................... 31
    6
    1. Indledning
    Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til at udmønte dele af den politiske aftale af 25. januar
    2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
    Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19.
    Det er vurderingen, at der med lov 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud
    mod hold af mink er hjemmel i § 8, stk. 1-3, til at udmønte de modeller for erstatning og
    kompensation, der er aftalt i den politiske aftale af 25. januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne
    og følgeerhverv berørt af COVID-19. Nærværende lovforslag tilsigter således ikke at ændre på den
    eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om erstatning og kompensation til minkavlere og
    følgeerhvervsvirksomheder, herunder om udmålingen af denne erstatning og kompensation. Der
    udestår dog en række forhold, som der vil blive skabt hjemmel til at udmønte med dette lovforslag.
    Lovforslaget indeholder således et forslag om at udvide kredsen af de kompensationsberettigede
    følgeerhverv til at omfatte udleje af stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark samt
    pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark, uanset om disse virksomheder i det væsentlige er
    afhængige af minkavl i Danmark for at kunne drive deres virksomhed. Den foreslående udvidelse
    indebærer endvidere, at der kan ydes kompensation for pelserier, uanset om disse organisatorisk er
    udskilt som selvstændig følgeerhvervsvirksomhed eller indgår i en virksomhed, hvor der også drives
    minkavl i Danmark.
    Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte regler om, at tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning er en betingelse for
    tildeling og udbetaling af erstatning eller kompensation til minkavlere og følgeerhverv.
    Lovforslaget indeholder herudover et forslag om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte regler om ansøgning, frister, oplysnings- og dokumentationskrav samt krav om
    revisorattestation.
    Lovforslaget indeholder også forslag om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte regler om, at oplysninger, der afkræves til brug for behandlingen af sager efter denne lov
    eller regler udstedt i medfør heraf, skal afgives på tro og love.
    Desuden indføres med lovforslaget en bestemmelse om, at Kopenhagen Fur International A/S efter
    anmodning fra Fødevarestyrelsen skal videregive visse nærmere angivne oplysninger om minkavleres
    salg og afregning hos Kopenhagen Fur International A/S til brug for behandling af sager om erstatning
    og kompensation.
    Lovforslaget indeholder også en udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler om de erstatnings-
    og taksationskommissioner og eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner, der skal
    behandle sager om erstatning og kompensation, herunder nærmere regler om deres virksomhed og
    sekretariatsbistand, samt en bemyndigelse til at fastsætte regler om efterprøvelse af kommissionernes
    afgørelser m.v.
    Med lovforslaget vil der i øvrigt blive indført en bestemmelse om, at krav på erstatning og
    kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, herunder eventuelle krav på forskud
    på erstatning og kompensation, ikke kan overdrages, før kravet er indtrådt, og aftaler om sådanne
    overdragelser er ugyldige.
    7
    Herudover foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
    fordelingen og udbetalingen af erstatning og kompensation, som fastsat efter regler udstedt i medfør
    § 8, stk. 3, herunder om erstatningens og kompensationens fordeling mellem rettighedshavere.
    Lovforslaget indeholder endvidere regler om, at staten erhverver ret over de aktiver, der er ydet
    erstatning eller kompensation for.
    Samtidig foreslås det med lovforslaget, at bestemmelsen om, at ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation
    kan fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved
    varetagelse af opgaver efter loven, også vil omfatte opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og
    bortskaffelse af aktiver, som staten har ydet erstatning eller kompensation for.
    Lovforslaget har desuden til formål at indføre bestemmelser om klage og delegation vedrørende
    afgørelser truffet efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
    Endeligt foreslås med lovforslaget, at der kan fastsættes regler om anvendelse af obligatorisk digital
    kommunikation.
    Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for
    skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven, lov om Danmarks
    Grønne Investeringsfond og forskellige andre love, der har til formål at etablere en
    gældsrådgivningsenhed i Finansiel Stabilitet, der skal bistå ved gældssanering af tidligere
    minkavlere, som er insolvente eller formodes at være insolvente. Det fremgår også af lovforslaget,
    at erhvervsministeren kan bestemme, at Finansiel Stabilitet på vegne af staten skal forestå salg af
    ejendomme og andre aktiver, som staten har overtaget fra tidligere minkavlere og andre
    virksomheder, der har modtaget erstatning som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i
    lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Bistand fra andre myndigheder til nedrivning af bygninger og anden bortskaffelse m.v. af
    aktiver
    2.1.1. Gældende ret
    Det følger af § 6, stk. 5, i lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud
    mod hold af mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med
    vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation kan fastsætte regler om andre
    offentlige myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter
    loven.
    Det følger af bemærkningerne til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, jf.
    Folketingstidende 2020-21, 1. samling, tillæg A, L 77 som fremsat, side 13, 2. spalte, at bestemmelsen
    i § 6, stk. 5, bl.a. kan bruges til at fastsætte regler om, at andre myndigheder, herunder Forsvaret og
    Beredskabsstyrelsen, skal medvirke ved varetagelse af opgaver efter loven, herunder aflivning af og
    bortskaffelse af mink.
    8
    2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
    Det følger af afsnit 6 i den politiske aftale af 25. januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne og
    følgeerhverv berørt af COVID-19, at aftalepartierne er enige om, at staten vil have ansvaret for at
    dække udgifter forbundet med nedrivning af produktionsanlæg m.v.
    Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der er ressortministerium for lov om aflivning
    af midlertidigt forbud mod hold af mink. Ministeriet forventer dog, at der vil blive behov for bistand
    fra andre offentlige myndigheder eller offentlige institutioner i forbindelse med varetagelsen af
    opgaver forbundet med nedrivning af produktionsanlæg m.v. samt anden bortskaffelse m.v. af aktiver.
    Det foreslås på den baggrund at udvide den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 6, stk. 5, så
    det tydeliggøres, at denne vil kunne anvendes til efter forhandling med vedkommende minister eller
    vedkommende kommunale organisation at fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller
    offentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og
    bortskaffelse af aktiver som nævnt i de foreslåede §§ 8 a og 8 b.
    Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at indgå aftaler med Bygningsstyrelsen eller andre
    offentlige myndigheder m.v. om varetagelse af opgaver vedrørende nedrivning m.v.
    Bemyndigelsen angår varetagelse af opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og bortskaffelse af
    aktiver som nævnt i de foreslåede §§ 8 a og 8 b, der er nærmere omtalt i lovforslagets § 1, nr. 6, og
    bemærkningerne hertil samt afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
    2.2. Udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede følgeerhverv
    2.2.1. Gældende ret
    Det følger af § 8, stk. 3, i lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud
    mod hold af mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om erstatning og
    kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. lovens § 1, stk. 1, herunder erstatning og
    kompensation til visse følgeerhverv.
    Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om erstatning
    og kompensation alene omfatter følgeerhverv, der i det væsentlige er afhængige af minkavl for at
    kunne drive virksomhed. Ved visse følgeerhverv forstås bl.a. fodercentraler, pelserier og
    minkforarbejdningsvirksomheder samt auktionshuse. Der henvises til Folketingstidende 2020-21, 1.
    samling, tillæg B, betænkning over L 77 (omtryk), side 6, 1. spalte.
    Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at den nærmere fastsættelse af regler om
    erstatning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv, herunder mulige erstatnings- og
    kompensationsmodeller, vil blive fastsat efter forhandling med Folketingets partier, jf.
    Folketingstidende 2020-21, 1. samling, tillæg A, L 77 som fremsat, side 8, 2. spalte.
    Det fremgår desuden af forarbejderne til bestemmelsen, at i det omfang der er tale om
    anmeldelsespligtig statsstøtte, skal den anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen, førend den
    kan sættes i kraft.
    9
    2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
    Det fremgår af afsnit 3 i den politiske aftale af 25. januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne og
    følgeerhverv berørt af COVID-19, at der skal ydes erstatning til virksomheder, der udlejer
    staldkapacitet til dansk minkavl, samt pelserier, som betjener danske minkavlere, uanset om over
    halvdelen af disse virksomheders omsætning i 2017-19 hidrørte fra handel med danske
    minkproducenter – og dermed uanset om disse virksomheder i det væsentlige er afhængige af minkavl
    for at kunne drive virksomhed.
    Det foreslås på den baggrund, at der foretages en udvidelse af ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeris kompetence til at fastsætte regler om, hvilke følgeerhverv der er berettiget til at modtage
    kompensation efter loven. Der vil herefter kunne fastsættes regler om, at der kan ydes kompensation
    til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark, samt pelserier, som
    betjener minkproduktion i Danmark, uanset om disse erhverv i det væsentlige er afhængige af
    minkavl for at kunne drive virksomhed. For pelserier vil dette endvidere være uafhængigt af, om den
    pågældende virksomhed organisatorisk er udskilt som en selvstændig virksomhed eller indgår som
    en del af en virksomhed, hvor der også drives minkavl i Danmark. For så vidt angår udlejning af
    stald- og burkapacitet, som indgår i en virksomhed, hvor der drives minkavl, vil der også kunne ydes
    erstatning for den udlejede kapacitet, da stald- og burkapacitet, der ikke udnyttes til produktion af
    minkskind af virksomheden, der driver minkavl, vil kunne erstattes som uudnyttet kapacitet i den
    pågældende minkvirksomhed.
    I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, er det en forudsætning for ministerens
    bemyndigelse til at fastsætte regler, at statsstøtten anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen,
    førend reglerne kan sættes i kraft.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
    2.3. Krav om tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning
    2.3.1. Gældende ret
    Det følger af § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, at ministeren
    for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om erstatning og kompensation som følge af
    forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, herunder erstatning og kompensation til visse følgeerhverv.
    Hold af mink (minkproduktion) på et husdyrbrug i Danmark er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 520
    af 5. januar 2019 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. med senere ændringer
    (husdyrbrugloven).
    Etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug med hold af mink kræver en godkendelse eller
    tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b. Husdyrbrug med en ammoniakemission på mere
    end 3.500 kg NH3-N pr. år kræver godkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a, og øvrige husdyrbrug
    kræver en tilladelse efter husdyrbruglovens § 16 b.
    Kravet om en godkendelse eller tilladelse i husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b finder alene
    anvendelse på husdyrbrug, hvor der er indgivet en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring
    den 1. august 2017 eller senere.
    10
    Husdyrbrug, hvor der er indgivet en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring i perioden 1.
    januar 2007 til 31. juli 2017, er omfattet af kravet om en tilladelse eller godkendelse efter de nu
    ophævede bestemmelser i husdyrbruglovens §§ 10-12. En tilladelse efter § 10 omfattede som
    udgangspunkt husdyrbrug med 15-75 dyreenheder, en godkendelse efter § 11 omfattede som
    udgangspunkt husdyrbrug med 75-250 dyreenheder, og § 12 omfattede som udgangspunkt
    husdyrbrug med mere end 250 dyreenheder. For husdyrbrug med pelsdyrproduktion var tilladelses-
    og godkendelsesgrænserne i §§ 10 og 11 dog sænket. Husdyrbrug med pelsdyrproduktion blev
    således omfattet af tilladelseskrav efter § 10 ved mere end 3 dyreenheder og godkendelsespligt efter
    § 11 ved mere end 25 dyreenheder. Begrundelsen for de sænkede grænser for husdyrbrug med
    pelsdyrproduktion var disses atypiske eller generelt større miljøpåvirkninger og gener set i forhold til
    antallet af dyreenheder.
    Hvis et husdyrbrug har en tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12, skal husdyrbruget godkendes
    eller tillades efter §§ 16 a eller 16 b fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller
    udvidelser, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, jf. § 10, stk. 2, i
    lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
    Husdyrbrug, hvor der er indgivet en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring før den 1.
    januar 2007, er omfattet af de dagældende krav om godkendelse eller tilladelse i
    miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, anmelderordningen og lokaliseringsreglerne efter
    husdyrgødningsbekendtgørelsen og landzonereglerne og VVM-reglerne efter planloven.
    Husdyrbrug, der er lovligt etableret før 1. januar 2007, og som ikke efterfølgende er omfattet af en
    tilladelse eller godkendelse efter de nu ophævede bestemmelser i husdyrbruglovens §§ 10-12, skal
    godkendes eller tillades efter §§ 16 a eller 16 b fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager
    ændringer eller udvidelser, jf. § 10, stk. 1, i lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om
    miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
    Lovligt hold af mink på et husdyrbrug kan desuden kræve andre tilladelser eller godkendelser efter
    den øvrige lovgivning, eksempelvis en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §§ 19-20.
    Andre tilladelser eller godkendelser vil som altovervejende udgangspunkt ikke direkte regulere
    antallet af mink på husdyrbruget, men sådanne tilladelser eller godkendelser kan dog indirekte sætte
    en række begrænsninger herfor.
    Drift m.v. af minkafhængige følgeerhverv i Danmark kan også kræve tilladelse eller godkendelse,
    herunder må forurenende virksomheder, der er omfattet af bilag 1 og 2 til bekendtgørelse nr. 2255 af
    29. december 2020 om godkendelse af listevirksomheder, ikke anlægges eller påbegyndes, før der er
    meddelt godkendelse hertil, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33. Landzonereglerne efter planloven vil
    også ofte stille krav om landzonetilladelse til bebyggelse m.v.
    Desuden vil en række følgeerhverv være omfattet af sektorspecifik lovgivning, herunder krav om
    særlige tilladelser m.m., som kan sætte begrænsninger for driften af følgeerhvervet.
    2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
    Det fremgår af afsnit 1-3 i den politisk aftale af 25. januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne og
    følgeerhverv berørt af COVID-19, at det er en forudsætning for erstatning og kompensation til
    minkavlere og følgeerhverv, »at der har været de relevante miljøtilladelser mm.« til henholdsvis de
    11
    producerede dyr eller produktionen.
    Det foreslås på den baggrund, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får bemyndigelse til at
    fastsætte regler om, at tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivninger er en betingelse for
    tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 1-
    3.
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan herved nærmere angive, hvilke tilladelser og
    godkendelser, som udgør en betingelse for tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation efter
    regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 1-3.
    Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes til i bekendtgørelsesform at fastsætte betingelser
    om, at erstatning og kompensation kun kan tildeles og udbetales til virksomheder, i det omfang der
    foreligger de fornødne tilladelser og godkendelser til bygninger og anlæg, herunder indretninger,
    drift, produktion m.v., som erstattes eller kompenseres efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 1-3,
    herunder kan ministeren fastsætte regler om fradrag i erstatning og kompensation ved manglende
    eller mangelfulde tilladelser eller godkendelser.
    Bestemmelsen forventes navnlig anvendt til at fastsætte regler om, at tildeling og udbetaling af
    erstatning og kompensation for kapacitet til produktion af mink og øvrig minkrelateret produktion
    forudsætter de nødvendige tilladelser og godkendelser efter miljølovgivningen, herunder efter
    husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven.
    Bemyndigelsesbestemmelsen er dog ikke begrænset hertil og kan således også anvendes til at
    fastsætte regler om, at øvrige nødvendige tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning,
    herunder byggetilladelse, landzonetilladelse, særlige tilladelser for den sektorspecifikke
    virksomhedstype m.v., er en forudsætning for tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation
    efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 1-3.
    Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om, på hvilket tidspunkt de pågældende
    tilladelser skal foreligge, samt hvad de skal omfatte for at opnå erstatning og kompensation efter
    regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 1-3. Ministeren kan herudover anvende bemyndigelsen til at
    fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan dispenseres fra kravet om tilladelser eller
    godkendelser efter anden lovgivning, herunder fastsætte betingelserne for opnåelse af en sådan
    dispensation.
    Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil fastsætte regler om, at de
    erstatnings- og taksationskommissioner, der påtænkes oprettet med hjemmel i § 8, stk. 4, der med
    dette lovforslag bliver stk. 5, såvel som eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner som
    led i afgørelsen af den enkelte sag om erstatning og kompensation præliminært skal tage stilling til,
    om der foreligger de påkrævede og nødvendige tilladelser m.v. og betydningen heraf.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
    2.4. Krav til ansøgninger og dokumentation m.v. samt regler om udbetaling af erstatning m.v.
    2.4.1. Gældende ret
    Det følger af § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, at
    12
    ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet
    af § 8, stk. 1-3. Af stk. 4, 2. pkt., fremgår, at ministeren herunder kan fastsætte regler om oprettelse
    af myndigheder, der skal behandle sagerne, og efter forhandling med transportministeren fastsætte
    regler om, at sagerne helt eller delvis skal behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
    ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven). Det fremgår af forarbejderne
    til bestemmelsen, at der i medfør af bestemmelsen eksempelvis vil kunne oprettes særlige
    kommissioner, som skal behandle sagerne efter stk. 1-3, herunder regler om, hvordan
    kommissionerne skal nedsættes, og hvilke regler der skal gælde for sagernes behandling i
    kommissionerne. Det vil også være muligt i medfør af bestemmelsen at fastsætte regler om, at sagerne
    skal behandles af de myndigheder, der er nævnt i ekspropriationsprocesloven.
    Det følger endvidere af artikel 6, stk. 1, litra c og e, i databeskyttelsesforordningen (Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
    personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
    oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)), at
    behandling af personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
    forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse
    af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
    dataansvarlige har fået pålagt. Det fremgår endvidere af § 11, stk. 2, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om
    supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
    behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
    (databeskyttelsesloven), at private må behandle oplysninger, herunder videregive oplysninger, om
    personnummer, når det 1) følger af lovgivningen, 2) den registrerede har givet samtykke hertil i
    overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 7, 3) behandlingen alene finder sted til
    videnskabelige eller statistiske formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om
    personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den
    pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation
    af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed eller 4) betingelserne i § 7
    er opfyldt.
    2.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
    Det følger af afsnit 1.1 i den politiske aftale af 25. januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne og
    følgeerhverv berørt af COVID-19, at der skal fastlægges en nedre grænse for, hvor lave
    produktionsomkostninger der kan indgå i erstatningsberegningen. Der vil således skulle fastsættes
    regler, hvormed der konkret fastlægges et minimumsniveau for omkostninger på 25 pct. under
    gennemsnittet.
    Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri finder det derfor nødvendigt, at der kan fastsættes regler
    om, at ansøgere ved indgivelse af ansøgningen skal afgive oplysninger om
    produktionsomkostningerne for det ansøgte, og at der kan fastsættes regler om, at sådanne
    oplysninger skal afgives efter nærmere fastsatte form- og indholdsmæssige krav samt attesteres af en
    revisor.
    Ministeriet finder det endvidere nødvendigt, at der kan fastsættes frister for indgivelse af ansøgninger
    om kompensation og erstatning, således at det bliver muligt at fastlægge det i den politiske aftale
    forudsatte minimumsniveau for omkostninger på 25 pct. under gennemsnittet til brug for
    behandlingen af ansøgningerne.
    13
    Det foreslås derfor, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får bemyndigelse til at fastsætte
    regler om sagernes behandling i bred forstand, herunder regler om ansøgning, ansøgningsfrister og
    øvrige frister, oplysnings- og dokumentationskrav samt krav om revisorattestation.
    Bemyndigelsen forudsættes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, at ansøgere ved indgivelse af
    ansøgningen skal afgive oplysninger om produktionsomkostningerne for det ansøgte. Der vil
    endvidere kunne fastsættes regler om, at sådanne oplysninger skal afgives efter nærmere fastsatte
    form- og indholdsmæssige krav samt attesteres af en revisor.
    Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om frister for indgivelse af
    ansøgninger om kompensation og erstatning, således at det bl.a. bliver muligt at fastlægge det i den
    politiske aftale forudsatte minimumsniveau for omkostninger på 25 pct. til brug for behandlingen af
    ansøgningerne. Fastsættelse af regler om ansøgningsfrister m.v. vil også gøre det muligt tidligt i
    sagsbehandlingen at foretage en afdækning af ejerforhold og antal mink i de enkelte besætninger,
    herunder navnlig i besætninger med flere underbesætninger.
    Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til bl.a. at fastsætte regler om, hvilke
    dokumenter og oplysninger det kræves, at ansøgeren om erstatning eller kompensation skal indlevere
    til brug for sagens behandling. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at der indsendes
    fotodokumentation til brug for behandlingen af sager efter loven.
    Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvilken retsfølge manglende opfyldelse af reglerne vil
    have for ansøgeren, herunder at ansøgningen kan afvises ved overskridelse af en frist eller ved
    manglende indsendelse af fornøden dokumentation inden en angiven frist. Det vil endvidere kunne
    fastsættes regler om, at erstatningen eller kompensationen nedsættes helt eller delvist ved
    overskridelse af frister.
    For at sikre en korrekt og hurtig sagsbehandling finder ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
    det endvidere nødvendigt, at der kan fastsættes regler om, at visse nærmere angivne dokumenter skal
    attesteres af en revisor.
    Tilsvarende finder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri det nødvendigt, at der kan
    fastsættes regler i bekendtgørelsesform om, at visse nærmere angivne oplysninger skal afgives på tro
    og love. Afgivelse af en tro- og loveerklæring indebærer, at den erklærende person bl.a. vil kunne
    straffes, hvis der forsætligt afgives en falsk erklæring, jf. straffelovens § 161. For øvrige oplysninger,
    der ikke afgives som en tro- og loveerklæring, vil straffelovens § 163 kunne finde anvendelse.
    Herudover vurderer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at det er nødvendigt med en klar
    lovhjemmel om, at den relevante myndighed kan kræve og indhente nærmere bestemte oplysninger
    fra tredjemand om private aktører til brug for behandling af sager efter lovens § 8, stk. 1 og 3. Der
    foreslås således med lovforslaget indsat en bestemmelse om, at Kopenhagen Fur International A/S
    efter anmodning fra Fødevarestyrelsen skal videregive visse nærmere angivne oplysninger til
    Fødevarestyrelsen om minkavleres salg og afregning hos Kopenhagen Fur til brug for behandling af
    sager efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 3. De oplysninger, der skal videregives skal være
    tilstrækkelige, relevante og begrænset til det nødvendige til det formål, hvormed de behandles, jf.
    artikel 5, stk. 1, litra c, i databeskyttelsesforordningen.
    Bestemmelsen forudsættes anvendt til, at Fødevarestyrelsen kan indhente oplysninger om de enkelte
    14
    minkavlere og deres indleverede skinds kvalitet i form af et indeks over skindpriser fra Kopenhagen
    Fur, som skal benyttes til at behandle og træffe afgørelse i sager efter regler fastsat i medfør af lovens
    § 8, stk. 1 og 3. Sådanne oplysninger vil bl.a. indeholde navne på minkavleres virksomhed og ejere,
    CVR-nummer, evt. CPR-nummer, kontonumre, omsætningstal og afregningspriser på skind.
    Oplysningerne vil vedrøre samtlige minkavlere omfattet af loven, som har solgt skind på Kopenhagen
    Furs auktioner, uanset om de har ansøgt om erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør
    af loven. Det bemærkes, at der ikke vil være tale om at videregive personfølsomme oplysninger
    omfattet af databeskyttelsesforordningen artikel 9. Med den foreslåede bestemmelse får Kopenhagen
    Fur endvidere et retligt grundlag for at videregive de pågældende oplysninger i overensstemmelse
    med databeskyttelsesreglerne. Den foreslåede bestemmelse indebærer ligeledes en pligt for
    Kopenhagen Fur til at videregive de anmodede oplysninger til Fødevarestyrelsen.
    Fødevarestyrelsen kan til brug for sagernes behandling desuden videregive de indhentede og
    relevante oplysninger til de erstatnings- og taksationskommissioner, der påtænkes oprettet efter
    lovens § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, i overensstemmelse med
    databeskyttelsesreglerne.
    Det foreslås desuden, at der indføres en bestemmelse, hvorefter krav på erstatning og kompensation
    efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, herunder eventuelle krav på forskud på erstatning og
    kompensation, ikke kan overdrages, før kravet er indtrådt, og at aftaler om sådanne overdragelser er
    ugyldige.
    Bestemmelsen indebærer, at den erstatnings- eller kompensationsberettigede part ikke vil kunne
    overdrage kravet på erstatning og kompensation, før kravet er indtrådt, og det fastsættes, at sådanne
    aftaler vil være ugyldige.
    Et krav vil være »indtrådt« i bestemmelsens forstand, når der træffes endelig afgørelse om erstatnings-
    eller kompensationsbeløbets størrelse. Såfremt der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori
    erstatnings- eller kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet være indtrådt som bestemt i forliget
    eller aftalen.
    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 8, stk. 9,
    hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om erstatningens og
    kompensationens fordeling mellem rettighedshavere. Bestemmelsen har således til formål at sikre, at
    transport af krav på erstatning og kompensation ikke forhindrer, at erstatnings- og
    kompensationsbeløbet kan fordeles med respekt for gældende panterettigheder og andre rettigheder
    over de erstattede eller kompenserede aktiver. Der kan dog fastsættes regler om, at panterettigheder
    og andre rettigheder over de erstattede eller kompenserede aktiver først tilgodeses i forbindelse med
    den endelige fastsættelse af erstatning eller kompensation, og at der hermed skabes mulighed for at
    udbetale forskud på erstatning eller kompensation direkte til den erstatnings- eller
    kompensationsberettigede part. Der vil således ved fastsættelsen af regler om forskuddets størrelse
    blive taget hensyn til at undgå risiko for, at det endelige erstatnings- eller kompensationsbeløb ikke
    vil være tilstrækkeligt til at dække alle tab i forhold til panterettigheder og evt. andre rettigheder.
    Det foreslås således samtidig, at der gives ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse
    til at fastsætte regler om fordelingen og udbetalingen af erstatning og kompensation, der er fastsat
    efter regler udstedet i medfør af lovens § 8, stk. 3, herunder om erstatningens og kompensationens
    fordeling mellem rettighedshavere.
    15
    Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren bl.a. kunne fastsætte regler, der sikrer, at fordelingen
    af det samlede erstatnings- eller kompensationsbeløb sker med respekt af gældende panterettigheder
    og andre rettigheder over de erstattede eller kompenserede aktiver.
    Den foreslåede bemyndigelse forudsættes således anvendt til at sikre, at pant- og rettighedshavere
    bliver kompenseret fuldt ud for forringelsen af pantets værdi, og der lægges derfor med den foreslåede
    ordning ikke op til at fastsætte regler om, at der indhentes samtykke fra pant- og rettighedshavere i
    forbindelse med statens erhvervelse af rettigheder.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.
    2.5. Statens overtagelse af og adgang til nedrivning og anden bortskaffelse m.v. af erstattede
    aktiver
    2.5.1. Gældende ret
    Der er med lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, § 1, stk. 1, indført et forbud
    mod hold af mink til og med den 31. december 2021. Det fremgår endvidere af lovens § 8, stk. 3, at
    ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om erstatning og kompensation som
    følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, herunder erstatning og kompensation til visse
    følgeerhverv. Af bemærkningerne til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
    fremgår, at den nærmere fastsættelse af sådanne regler, herunder mulige erstatnings- og
    kompensationsmodeller vil blive fastsat efter forhandling med Folketingets partier, jf.
    Folketingstidende 2020-21, 1. samling, tillæg A, L 77 som fremsat, side 8, 2. spalte.
    Ved ekspropriation af ejendomsrettigheder sker der overførsel af ejendomsretten fra den oprindelige
    ejer til den eksproprierende myndighed. Det gælder såvel ved ekspropriation af fast ejendom som
    ved ekspropriation af løsøre.
    Sikring af en ret over en fast ejendom sker ved tinglysning og ved løsøre ved rådighedsfratagelse.
    Sikring af ejendomsrettigheder over fast ejendom er i den almindelige lovgivning navnlig reguleret
    af tinglysningsloven og udstykningsloven samt ekspropriationsprocesloven.
    Det følger af tinglysningslovens § 37, stk. 1, at hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en
    særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er
    aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel – derunder maskiner og tekniske anlæg
    af enhver art – og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning,
    afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den
    pågældende ejendom.
    Det følger endvidere af tinglysningslovens § 38, stk. 1, at når en bygning er opført, helt eller delvis,
    og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende er blevet indlagt i bygningen på
    ejerens bekostning til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over
    nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst
    pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.
    Det følger endvidere af tinglysningslovens § 19, stk. 1, at hvor en bygning tilhører en anden end
    16
    grundens ejer, får bygningen sit eget bygningsblad med fornøden henvisning til og fra grundens
    ejendomsblad – og behandles i det hele efter denne lov som en selvstændig fast ejendom. Det samme
    gælder bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket nogen
    opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet.
    Hvor en bygning tilhører en anden end grundens ejer, får bygningen efter tinglysningslovens § 19,
    stk. 1, 1. pkt., sit eget ejendomsblad – med fornøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad –
    og behandles i det hele efter tinglysningsloven som en selvstændig fast ejendom. Ved kendelse af 1.
    februar 1985 (UfR 1985, s. 305) har Højesteret fastslået, at tinglysningslovens § 19, stk. 1, er til hinder
    for, at ejeren af en fast ejendom særskilt afstår en ham tilhørende bygning på grunden, og at der derfor
    ikke kan ske tinglysning af skøde på bygningen, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 1.
    Tinglysningslovens regler indebærer således, at det ikke i praksis er muligt at foretage en opdeling af
    en fast ejendom, hvorved en allerede eksisterende bygning udskilles fra grunden som en selvstændig
    fast ejendom.
    Udstykningsloven indeholder en række regler om betingelser for udstykning, herunder vejadgang,
    lodrette skel m.v. Udstykningslovens § 2 definerer ”en samlet fast ejendom” som ét
    matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.
    Ejerskifte af en del af en samlet fast ejendom forudsætter udstykning eller arealoverførsel jf.
    udstykningslovens § 14. Udstykningslovens § 21, stk. 3, bestemmer, at det påhviler den
    eksproprierende myndighed snarest muligt at begære registrering i matriklen af en matrikulær
    forandring, der følger af ekspropriation.
    Det følger af ekspropriationsproceslovens § 2, nr. 1, at der ved ekspropriation kan erhverves ret til at
    udøve en særlig råden over faste ejendomme. Bestemmelsen fastslår således, at medmindre andet
    fremgår af den lov, der hjemler ekspropriation, kan der ved ekspropriationen
    1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller
    bygninger, samt tilbehør hertil,
    2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til
    at udøve en særlig råden over faste ejendomme,
    3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i
    brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejendomme.
    Det følger endvidere af ekspropriationsproceslovens § 23, stk. 1, at kommissarius træffer afgørelse
    om erstatningens fordeling mellem rettighedshavere og forestår erstatningens udbetaling. For
    panthavernes vedkommende er prioritetsordenen afgørende. Beløb, der tilkommer en tinglyst
    panthaver, hvis adresse ikke har kunnet oplyses, kan ikke udbetales uden hans samtykke.
    Det følger endvidere af ekspropriationsproceslovens § 23, stk. 2, at en erstatning kan udbetales uden
    samtykke fra panthaverne, når kommissarius skønner, at ekspropriationsindgrebet i forhold til
    ejendommens størrelse og værdi er ubetydeligt og ikke indebærer nogen fare for pantesikkerheden.
    2.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
    De i den politiske aftale af 25. januar 2021 fastlagte erstatnings- og beregningsmodeller, som
    påtænkes udmøntet i medfør af § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
    mink indebærer, at der bl.a. skal ydes fuldstændig erstatning og kompensation til minkavlere, der
    permanent nedlukker deres minkproduktion, og kompensation til minkavlsafhængige følgeerhverv,
    17
    der permanent nedlukker deres minkrelaterede virksomhed.
    For så vidt angår staldbygninger og staldanlæg, bure m.m., der har været anvendt eller udlejet til
    minkavl eller opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr, er det med den politiske aftale
    om erstatning mv. til minkavlere berørt af COVID-19 lagt til grund, at sådanne bygninger og
    staldanlæg m.m. ikke umiddelbart kan omlægges eller anvendes til andre formål end minkavl.
    Hensigten er derfor, at sådanne bygninger og staldanlæg skal bortskaffes, og at staten afholder
    udgifterne hertil. Der vil i disse tilfælde ikke være grundlag for at overtage grunden, hvorpå bygning
    og staldanlæg befinder sig. Dette gælder uanset, om de pågældende bygninger og staldanlæg m.m.
    har været anvendt til minkavl af ejeren selv eller udlejet til andre minkavlere. Tilsvarende gælder for
    et pelseri, som har været drevet i tilknytning til en minkvirksomhed, dvs. hvor begge aktiviteter er
    indeholdt i den samme virksomhed.
    Det er således hensigten med lovforslaget, at der skal etableres en ordning, som sikrer, at brugen af
    de omhandlede aktiver, der er blevet erstattet eller kompenseret, ikke senere kan genoptages, og
    som samtidig er i overensstemmelse med den i afsnit 2.5.1 i lovforslagets almindelige
    bemærkninger beskrevne retstilstand om udskillelse af en eksisterende bygning fra grunden.
    Ordningen vil overordnet indebære, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at der
    skal ske nedrivning og bortfjernelse af de bygninger med tilhørende bygningsinstallationer, der er
    blevet erstattet eller kompenseret. Det vil således være et vilkår for erstatning eller kompensation
    for aktiver i form af fast ejendom, at minkavleren m.v. accepterer, at staten bortskaffer og nedriver
    bygninger, bure og andre aktiver omfattet af den faste ejendom, der er blevet erstattet eller
    kompenseret.
    Det følger af ekspropriationsproceslovens § 2, nr. 1, at der ved ekspropriation kan erhverves ret til
    at udøve en særlig råden over faste ejendomme. I henhold til tinglysningslovens § 38 kan særskilt
    ret over bygningsmaterialer og bygningstilbehør, der er indlagt i bygningen på ejerens bekostning til
    brug for bygningen, ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde.
    For at sikre realiseringen af en ordning med bortskaffelse og nedrivning af bygninger m.m. er det på
    denne baggrund hensigten, at bortskaffelse og nedrivning skal foretages på statens initiativ og for
    statens regning. Lovforslaget giver således hjemmel til, at det bliver et vilkår for erstatningen eller
    kompensationen, at staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger med tilhørende
    bygningsinstallationer og andre aktiver i form af fast ejendom, der er omfattet af udmålingen af
    erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. Denne ordning svarer
    til det, der ville kunne gennemføres ved ekspropriation, jf. ekspropriationslovens § 2, nr. 2.
    For løsøre, der ikke er indlagt i en bygning, men som udgør driftsinventar eller driftsmateriel som
    reguleret i tinglysningslovens § 37, er det hensigten med ordningen, at det er et vilkår for erstatningen
    eller kompensationen, at staten erhverver ejendomsret til sådanne aktiver, når de er omfattet af
    fastsættelsen af erstatning eller kompensation til minkavlere m.v.
    Antagelsen om, at bygninger, driftsinventar og driftsmateriel anvendt til minkavl ikke kan
    omlægges eller anvendes til andre formål, gælder ikke i alle tilfælde for følgeerhverv, herunder
    bygninger anvendt til anden minkrelateret virksomhed, f.eks. auktionshuse eller fabriksbygninger
    anvendt til bl.a. produktion af minkfoder såvel som evt. anden ikke-minkrelateret produktion. I de
    tilfælde, hvor en bygning kan anvendes til andre formål og derfor ikke skal nedrives, vil det være et
    vilkår for kompensationen, at staten skal kunne kompensere for og overtage hele bygningen inkl.
    18
    grunden, hvorpå bygningen befinder sig, medmindre virksomheden frabeder sig, at nogen del af den
    faste ejendom kompenseres.
    Baggrunden for, at grunden, hvorpå en bygning befinder sig, også vil skulle erhverves af staten, er,
    at staten i tilfælde af bygninger, der ikke skal nedrives, skal kunne sælge eller udleje hele
    ejendommen.
    Der vil være tilfælde, hvor panthavere har sikkerhed i fast ejendom eller løsøregenstande, der bliver
    omfattet af udmålingen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8,
    stk. 3. I disse tilfælde er det hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, for
    de særlige erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsættes til behandling af sagerne, som
    indholdsmæssigt svarer til princippet i ekspropriationsproceslovens § 23 om fordeling af
    erstatningsbeløb mellem rettighedshavere. Herved sikres det ved fordelingen af erstatning- og
    kompensationsbeløb, at alle forringelser af panterettigheder og eventuelle andre rettigheder
    kompenseres fuldt ud. Der vil som følge heraf ikke blive stillet krav om samtykke fra de
    pågældende rettighedshavere.
    Med lovforslaget foreslås indsat en bestemmelse, der fastslår, at det er et vilkår for erstatning eller
    kompensation for minkavl, opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr, pelseri, som
    har været drevet i tilknytning til en minkvirksomhed, og udlejning af stald- og burkapacitet, at staten
    erhverver ret over de aktiver, som erstattes eller kompenseres efter regler fastsat i medfør af lovens §
    8, stk. 3. Det er hensigten, at statens ret stiftes ved den endelige fastsættelse af erstatningen eller
    kompensationen for det pågældende aktiv, dvs. når der træffes endelig afgørelse om erstatnings- eller
    kompensationsbeløbets størrelse, herunder ved endelig dom. Såfremt der i stedet indgås forlig eller
    anden aftale, hvori erstatnings- eller kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet være indtrådt som
    bestemt i forliget eller aftalen.
    Det foreslåede § 8 a, stk. 2, vedrører fast ejendom og fastslår, at det er et vilkår for erstatningen eller
    kompensationen, at staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger, der indgår ved opgørelsen af
    de aktiver, der ydes erstatning for. Ejendomsretten til bygningerne forbliver således hos
    erstatningsmodtageren, der imidlertid skal acceptere, at staten får ret til at nedrive bygningen med
    tilhørende bygningsinstallationer m.v., og at staten kan bortfjerne det herved fremkomne
    bygningsaffald. Nedrivning og bortfjernelse af bygninger og tilhørende bygningsinstallationer,
    herunder installationer såsom rørføring m.v. under jorden, sker for statens regning. Det pågældende
    areal efterlades rydeligt uden huller og jordbunker. Anden oprydning og reetablering af grundarealer
    under og ved bortfjernede bygninger m.v., herunder håndtering af eventuel forurening forbliver et
    anliggende for grundejeren.
    Det foreslåede § 8 a, stk. 3, vedrører løsøre, herunder driftsmateriel og driftsinventar, og fastslår, at
    det er et vilkår for erstatning eller kompensation, at staten erhverver ejendomsret til løsøregenstande,
    der indgår i opgørelsen af de aktiver, der ydes erstatning eller kompensation for.
    Det foreslås med lovforslagets § 8 b, at det er et vilkår for kompensation efter regler fastsat i medfør
    af § 8, stk. 3, for følgeerhverv, som ikke er omfattet af den foreslåede § 8 a, at staten erhverver
    ejendomsret til den faste ejendom, løsøre, immaterielle rettigheder og alle øvrige aktiver, som har
    været ejet og anvendt i den minkrelaterede virksomhed. I tilfælde, hvor bygning, driftsinventar m.m.
    har været anvendt både til minkrelateret virksomhed og til anden virksomhed, gælder dette uanset
    graden af anvendelse i den minkrelaterede virksomhed, medmindre følgeerhvervsvirksomheden helt
    19
    frabeder sig at modtage kompensation for den pågældende bygning eller driftsinventar m.m.
    Det er hensigten, at statens ret stiftes ved den endelige fastsættelse af kompensationen for det
    pågældende aktiv, dvs. når der træffes endelig afgørelse om kompensationsbeløbets størrelse. Såfremt
    der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet være
    indtrådt som bestemt i forliget eller aftalen.
    Hvis en følgeerhvervsvirksomhed frabeder sig at modtage kompensation for f.eks. en bygning eller
    et andet udeleligt aktiv, som helt eller delvis har været anvendt til minkrelateret produktion m.v., for
    dermed at beholde hele bygningen eller aktivet, udelukker det ikke, at følgeerhvervsvirksomheden
    kan ydes kompensation for andre aktiver, herunder f.eks. inventar i bygningen, som har været anvendt
    til minkrelateret virksomhed m.v.
    Staten skal i visse tilfælde sørge for nedrivning af eller anden bortskaffelse eller flytning af
    erhvervede aktiver og det bør i så fald ske inden for en rimelig frist fra erstatningens eller
    kompensationens endelige fastsættelse. Det skal i den forbindelse sikres, at ejer af ejendommen m.v.
    som udgangspunkt orienteres i behørig tid forud for påbegyndelse af nedrivningsarbejde m.v.
    Der foreslås i den forbindelse indført bestemmelse i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
    hold af mink, hvorefter der bl.a. kan fastsættes regler om, at det er et vilkår for erstatning og
    kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, modtagere af erstatning eller kompensation
    aktivt skal medvirke til at give de involverede myndigheder og deres repræsentanter adgang til de
    erstattede eller kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder sig, med henblik på
    besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse eller anden hermed forbunden aktivitet. Ministeren for
    fødevarer, landbrug og fiskeri kan endvidere fastsætte nærmere regler om disse forhold, herunder om
    krav til oprydning, friholdelse af adgangsveje og om passende varsel før påbegyndelse af
    nedrivningsarbejde m.v.
    Det kan også fastsættes som et vilkår at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt skal bidrage
    og medvirke til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder i §§ 8 a og 8 b.
    Manglende overholdelse af regler eller vilkår om modtagerens aktive medvirken kan føre til, at kravet
    på erstatning eller kompensation helt eller delvist bortfalder.
    I perioden frem til det tidspunkt, hvor staten kan udøve sine rettigheder i henhold til de foreslåede §§
    8 a og 8 b, kan der være behov for, at minkvirksomheder og følgeerhvervsvirksomheder afholder
    udgifter til sikring af de aktiver, der senere bliver omfattet ved udmålingen af erstatning eller
    kompensation til minkavlere og kompensation til følgeerhverv efter regler fastsat i medfør af § 8, stk.
    3. Det kan f.eks. være udgifter til forsikringspræmier eller til nødvendig vedligeholdelse af
    løsøregenstande. Det foreslås derfor, at der etableres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om
    kompensation for sådanne rimelige afholdte udgifter.
    I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, er det en forudsætning for ministerens
    bemyndigelse til at fastsætte regler, at statsstøtten anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen,
    førend reglerne kan sættes i kraft.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
    20
    2.6. Klage og delegation
    2.6.1. Gældende ret
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er efter en række bestemmelser i den gældende lov om
    aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink tillagt kompetence til at træffe afgørelser.
    Kompetencen til at træffe afgørelse efter bl.a. lovens § 1, stk. 4, § 3, § 6 og § 8 tilkommer således
    ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, dog bemærkes at beføjelsen til at træffe afgørelse efter
    lovens § 1, stk. 4, § 3, § 6 og § 8, stk. 1-2, eller regler fastsat i medfør heraf er delegeret til
    Fødevarestyrelsen.
    Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler,
    der generelt regulerer klageadgangen for afgørelser truffet i medfør af loven eller regler udstedt i
    medfør heraf. Endvidere indeholder den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
    hold af mink ikke bestemmelser, der bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at
    fastsætte nærmere regler om klageadgangen ved delegation af beføjelser, der følger af loven.
    Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler om ulovbestemt rekursadgang, at en afgørelse
    truffet af en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter delegation som
    hovedregel kan påklages til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
    Af § 6, stk. 4, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink følger, at klage over
    forbud og påbud meddelt efter § 6, stk. 2, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
    Andre love på Ministeriets for Fødevare, Landbrug og Fiskeris område indeholder bestemmelser om
    klage og klageadgang, herunder bestemmelser om at klage kan indbringes for Miljø- og
    Fødevareklagenævnet. Det fremgår bl.a. af § 66, stk. 5, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr.
    330 af 2. marts 2021, at afgørelser truffet i henhold til lov om hold af dyr eller regler udstedt i medfør
    heraf, medmindre andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, kan påklages
    til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i
    lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ
    myndighed.
    Den gældende bestemmelse i § 66, stk. 5, i lov om hold af dyr omfatter bl.a. visse afgørelser om
    erstatning truffet efter bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021 om forskud på erstatning og
    tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af
    § 3, § 8, stk. 1 og 4, og § 9 i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og § 56,
    stk. 2, og § 56 a i lov om hold af dyr.
    I bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser er der
    i §§ 20-22 fastsat regler om klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder om klagefrist, og om
    at klage som udgangspunkt skal indgives gennem den myndighed, der har truffet afgørelsen. Det
    fremgår endvidere, at Fødevarestyrelsen kan genoptage en sag efter, at der er indgivet klage, og hvis
    klagen er påklaget eller vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet kan sagen genoptages
    indtil det tidspunkt, hvor klagen videresendes til nævnet. Klage til nævnet skal indbringes inden 4
    uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om
    forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet. De nuværende regler omfatter ikke afgørelser
    truffet efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt i medfør
    heraf.
    21
    2.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at der bør kunne fastsættes regler om adgangen
    til at klage over afgørelser efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og regler
    udstedt i medfør heraf, når ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har henlagt sine beføjelser
    efter loven til myndigheder under ministeriet eller til myndigheder, der i henhold til den gældende §
    6, stk. 5, medvirker ved varetagelse af opgaver efter loven.
    Ministeriet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at der er forskel på adgangen til at klage over
    afgørelser truffet efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink henholdsvis lov
    om hold af dyr. Dette indebærer bl.a., at forskellige myndigheder kan være rekursinstans for den
    samme type af afgørelse, eksempelvis om forskudsbetaling på erstatning efter bekendtgørelse nr. 165
    af 3. februar 2021 om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af
    COVID-19, alt afhængig af, om erstatningen udbetales i henhold til regler fastsat i medfør af lov om
    aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller i medfør af lov om hold af dyr.
    Ministeriet finder det derfor nødvendigt, at der fastsættes generelle regler om klage og delegation i
    lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Ministeriet anser det i den forbindelse
    for hensigtsmæssigt, at kompetencen som rekursmyndighed for afgørelser truffet af
    Fødevarestyrelsen efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og regler udstedt
    i medfør heraf – ligesom afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen efter lov om hold af dyr – samles hos
    Miljø- og Fødevareklagenævnet, der i forvejen har erfaring med behandling af sager om bl.a.
    sygdomme hos dyr efter de gældende regler i lov om hold af dyr.
    Det foreslås på den baggrund, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, i det omfang ministeren
    henlægger beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan fastsætte regler om adgangen
    til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden
    administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
    indgivet klage. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om
    formkrav til klagen.
    Det foreslås endvidere, at såfremt ministeren fastsætter regler om andre offentlige myndigheders eller
    offentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven i medfør af lovens § 6, stk.
    5, kan ministeren fastsætte tilsvarende regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller
    institutioners afgørelser.
    Herudover foreslås indført en bestemmelse om, at afgørelser truffet i henhold til lov om aflivning af
    og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Miljø- og
    Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør heraf. Miljø-
    og Fødevareklagenævnet vil skulle behandle sagen i afdelingen, der udgøres af nævnets medlemmer
    samt 2 sagkyndige i veterinærforhold, jf. § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
    Disse afgørelser vil dermed ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
    I overensstemmelse med lignende bestemmelser om rekursadgang til Miljø- og
    Fødevareklagenævnet, herunder i § 66 i lov om hold af dyr, foreslås desuden indført en bestemmelse,
    der regulerer selve indgivelsen af klage til nævnet. En klage vil som udgangspunkt skulle indgives
    skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen i 1. instans, ved anvendelse af digital
    selvbetjening. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt
    22
    ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til Miljø- og
    Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
    dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
    bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
    De foreslåede bestemmelser om klageadgang og delegation svarer til de gældende regler i § 66, stk.
    1, 2, 5 og 6, i lov om hold af dyr.
    Forslaget giver mulighed for, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved delegation af sine
    beføjelser efter loven kan fastsætte regler om helt eller delvist at afskære klageadgangen for afgørelser
    truffet efter regler i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt
    i medfør heraf. Hvis adgangen ikke afskæres, kan indsendelsen og behandlingen af klager reguleres.
    Der vil eksempelvis kunne fastsættes en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav til klagens
    form og indhold eller regler om klagens indsendelse. Der henvises til Folketingstidende 2003-04,
    tillæg A, L 100 som fremsat, side 3404.
    Der gives med forslaget endvidere hjemmel til remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet
    en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der
    er indgivet klage. Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren
    helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Denne nye afgørelse kan
    påklages til rekursinstansen. Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse både for
    myndighederne og for virksomheder og borgere, at en myndighed har hjemmel til remonstration. Der
    henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 100 som fremsat, side 3404.
    Beføjelsen til at træffe afgørelser efter § 1, stk. 4, § 3 § 6, stk. 4, og § 8, stk. 1-2, i lov om aflivning
    af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler fastsat i medfør heraf er ved brev af 12. januar
    2021 delegeret til Fødevarestyrelsen. Det forventes, at flere af ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeris opgaver og beføjelser efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink vil
    blive henlagt til Fødevarestyrelsen, herunder er det hensigten at Fødevarestyrelsen skal træffe
    afgørelse om og udbetale forskud på erstatning m.v. efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, ligesom
    det vil være Fødevarestyrelsen, der forventes at foretage udbetalinger af erstatning og kompensation,
    når disse er endeligt fastsat.
    Det er hensigten, at ministeren i forbindelse med delegation af sine beføjelser efter loven vil fastsætte
    regler om, at afgørelser truffet af den myndighed, hvortil beføjelserne delegeres, ikke skal kunne
    påklages til ministeren.
    Efter de foreslåede bestemmelser vil det dog være hovedreglen, at afgørelser truffet efter lov om
    aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og regler udstedt i medfør heraf vil kunne
    indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Disse afgørelser vil dermed ikke kunne indbringes
    for anden administrativ myndighed. Dette svarer til retsstillingen for så vidt angår de fleste sektorlove
    på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet, herunder § 66 i lov om hold af dyr. Bestemmelsen vil
    således omfatte afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen, hvor ikke andet fremgår af loven eller
    fastsættes i regler udstedt i medfør af loven. Den foreslåede bestemmelse om klageadgang til Miljø-
    og Fødevareklagenævnet vil ligeledes omfatte afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af § 5 i
    lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, dvs. afgørelser om dispensation fra
    reglerne om helt eller delvist bortfald af afgørelser efter § 59 a i lov om husdyrbrug og anvendelse af
    gødning m.v. og §§ 78 a og 78 b i lov om miljøbeskyttelse samt regler fastsat i medfør heraf.
    23
    Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017
    om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
    skal indbringes inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,
    regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
    For så vidt angår adgangen til at klage over afgørelser truffet af de erstatnings- og
    taksationskommissioner, der forventes oprettet i medfør af lovens § 8, stk. 4, der med lovforslaget
    bliver stk. 5, såvel som afgørelser truffet af eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner,
    henvises til det i afsnit 2.6.2 anførte om den foreslåede § 10 b.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
    2.7. Erstatnings- og taksationskommissioner – sammensætning og klage over afgørelser
    2.7.1. Gældende ret
    Efter § 8, stk. 4, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink kan ministeren for
    fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af § 8, stk. 1-3.
    Ministeren kan herunder fastsætte regler om oprettelse af myndigheder, der skal behandle sagerne,
    og efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om, at sagerne helt eller delvis skal
    behandles efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.
    Det følger af bemærkningerne til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, jf.
    Folketingstidende 2020-21, 1. samling, tillæg A, L 77 som fremsat, side 15, 1. spalte, der i medfør af
    bestemmelsen i § 8, stk. 4, eksempelvis vil kunne oprettes særlige kommissioner, som skal behandle
    sagerne om erstatning og kompensation, herunder regler om, hvordan kommissionerne skal
    nedsættes, og hvilke regler der skal gælde for sagernes behandling i kommissionerne. Det vil også
    være muligt i medfør af bestemmelsen at fastsætte regler om, at sagerne skal behandles af de
    myndigheder, der er nævnt i ekspropriationsprocesloven.
    2.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
    Efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse indebærer den nuværende
    bestemmelse i § 8, stk. 4, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink en bred
    bemyndigelse for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om behandlingen
    af de sager, der er nævnt i lovens § 8, stk. 1-3.
    I den politiske aftale af 25. januar 2020 om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af
    COVID-19 er aftalepartierne nået til enighed om at nedsætte særlige erstatnings- og
    taksationskommissioner til håndtering af sagerne om erstatning og kompensation som følge af
    forbuddet mod hold af mink. Der er desuden mulighed for at oprette en klageinstans i form af
    overerstatnings- og taksationskommissioner.
    Den politiske aftale fastsætter ikke de nærmere rammer for sagsbehandlingen m.v. ved erstatnings-
    og taksationskommissionerne, antallet af kommissioner, der skal nedsættes, kompetencefordelingen
    mellem de enkelte kommissioner m.v. Aftalen forudsætter dog, at der udstedes nødvendige
    bekendtgørelser til gennemførelse af bemyndigelserne i loven, og at aftalepartierne inddrages forud
    for udstedelsen heraf.
    24
    Med lovforslagets foreslås § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, udvidet således, at ministeren
    for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om bl.a. erstatnings- og
    taksationskommissionernes og eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioners virksomhed,
    og der kan fastsætte nærmere regler om sekretariatsbistand til kommissionerne.
    Det er hensigten, at der med hjemmel i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, vil blive fastsat nærmere regler
    om oprettelse og sammensætning af et antal erstatnings- og taksationskommissioner, der skal træffe
    afgørelse om erstatning og kompensation til minkavlere og visse følgeerhverv som følge af det
    midlertidige forbud mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
    hold af mink. Til efterprøvelse af erstatnings- og taksationskommissionernes afgørelser vil
    bemyndigelsen endvidere kunne benyttes til at fastsætte regler om oprettelse og sammensætning af
    et antal overerstatnings- og taksationskommissioner, der skal fungere som administrativ
    rekursmyndighed for afgørelser truffet af erstatnings- og taksationskommissionerne.
    Disse regler vil bl.a. skulle sikre, at medlemmerne af erstatnings- og taksationskommissionerne og
    eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner har tilstrækkelig indsigt i vurdering af
    ejendomme, driftsmidler, inventar m.v., indsigt i revision og regnskab samt indsigt i minkproduktion,
    pelsindustri, fodervirksomhed m.v., hvilket vil blive påset i forbindelse med udpegning af
    medlemmer og sammensætning af kommissionerne.
    Det er hensigten, at kommissionerne vil blive etableret som uafhængige forvaltningsmyndigheder
    uden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris organisatoriske hierarki, og at
    kommissionerne således ikke vil være underlagt nogen instruktionsbeføjelser.
    Bestemmelsen i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, vil endvidere kunne benyttes til bl.a. at fastsætte nærmere
    regler om udpegning af kommissionernes formænd og medlemmer, om kompetencefordelingen
    mellem de enkelte kommissioner samt om sagsbehandlingen ved kommissionerne, herunder om
    parternes skriftveksling, kommissionernes forslag til erstatning og kompensation til parterne, sagens
    afgørelse, fordelingen af sagsomkostninger og honorering af kommissionernes formænd og
    medlemmer. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil endvidere kunne fastsætte regler om
    sekretariatsbetjening af kommissionerne, herunder at det efter forhandling med vedkommende
    minister kan bestemmes, at myndigheder under andre ministeriers ressort yder kommissionerne
    sekretærbistand.
    Det forventes, at sagsbehandlingsreglerne for erstatnings- og taksationskommissionerne og
    eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner i et vist omfang vil modsvare reglerne om
    taksations- og overtaksationskommissioner i lov om offentlige veje m.v. samt reglerne om
    ekspropriations- og taksationskommissioner i ekspropriationsprocesloven.
    Der vil være tilfælde, hvor panthavere har rettigheder over fast ejendom eller løsøregenstande, der
    bliver omfattet af udmålingen af erstatning efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. I disse
    tilfælde er det hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, for de særlige
    erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsættes til behandling af sagerne, som
    indholdsmæssigt svarer til princippet i bestemmelserne i ekspropriationsproceslovens § 23 om
    fordeling af erstatningsbeløb mellem rettighedshavere.
    Med lovforslaget foreslås endvidere indført en bemyndigelse med § 10 b, hvorefter ministeren for
    25
    fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om efterprøvelse af erstatnings- og
    taksationskommissionernes og eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioners afgørelser,
    herunder regler om adgangen til af påklage kommissionernes afgørelser, at afgørelser ikke kan
    indbringes for domstolene, før en eventuel mulighed for administrativ rekurs har været udnyttet, og
    at afgørelser skal indbringes for domstolene inden for nærmere fastsatte frister.
    Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at understøtte en effektiv sagsbehandling, herunder at
    sager om erstatning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv afsluttes inden for rimelig tid.
    Endvidere vil fastsættelse af regler om klage- og søgsmålsfrister for så vidt angår kommissionernes
    afgørelser om erstatning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv være nødvendige af
    bevismæssige hensyn.
    Bestemmelsen i § 10 b vil kunne benyttes til eksempelvis at fastsætte nærmere regler om klagefrister
    ved indbringelse af erstatnings- og taksationskommissionernes afgørelser for eventuelle
    overerstatnings- og taksationskommissioner. Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte krav
    om, at muligheden for rekurs til en eventuelt oprettet overerstatnings- og taksationskommission skal
    udnyttes, inden afgørelsen kan indbringes for domstolene, ligesom der med hjemmel i bestemmelsen
    vil kunne fastsættes søgsmålsfrister for indbringelse af afgørelserne for domstolene.
    Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at kommissionernes afgørelser ikke kan påklages til
    Miljø- og Fødevareklagenævnet eller anden administrativ myndighed.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 7, og bemærkningerne hertil.
    2.8. Obligatorisk digital kommunikation
    2.8.1. Gældende ret
    Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke
    bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.
    Ved lov nr. 1459 af 17. december 2013 om ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet for
    Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område om obligatorisk digital kommunikation m.v. blev der givet
    ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skriftlig
    kommunikation mellem virksomheder, borgere og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
    skal foregå digitalt på de lovområder, der administreres af Fødevarestyrelsen.
    Ved lov nr. 1459 af 17. december 2013 blev der således bl.a. indført regler om obligatorisk digital
    kommunikation i §§ 66 a-66 c i lov om hold af dyr. Med disse bestemmelser blev det skabt en generel
    hjemmel til at indføre krav om obligatorisk digital kommunikation i takt med, at et område er modent
    hertil. Efter disse regler kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bl.a. fastsætte regler om, at
    skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er
    omfattet af lov om hold af dyr eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
    2.8.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anser det for hensigtsmæssigt, at ensartetheden i
    lovgivningen vedrørende obligatorisk digital kommunikation på ministeriets område fastholdes.
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bør derfor bemyndiges til at fastsætte regler om
    26
    obligatorisk digital kommunikation på samme måde, som det er tilfældet for så vidt angår en række
    andre love på ministeriets område, herunder lov om hold af dyr.
    Regler om obligatorisk digital kommunikation vil endvidere bidrage til grundlaget for en mere
    effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse for de myndigheder, der administrerer
    reglerne i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
    Det foreslås på den baggrund, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
    om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller til og
    fra myndigheder som nævnt i lovens § 6, stk. 5, og § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, om
    forhold, som er omfattet af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller af regler
    udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.
    Med kommunikation menes alle former for henvendelser fra virksomheder eller fysiske personer,
    f.eks. forespørgsler, ansøgninger og indberetninger, og alle former for meddelelser fra vedkommende
    myndighed til virksomheder eller fysiske personer, f.eks. anmodninger om oplysninger, afgørelser,
    forbud og påbud samt opkrævning af betalinger.
    Det er hensigten, at visse typer af kommunikation fremover vil blive sendt via den digitale postløsning
    Digital Post med de retsvirkninger, der følger heraf. Det kan f.eks. komme på tale for visse afgørelser,
    herunder forbud eller påbud, eller ved opkrævning af betalinger.
    Øvrig kommunikation vil fremover skulle foregå digitalt på anden vis, f.eks. via mail eller digitale
    selvbetjeningsløsninger.
    Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lov om aflivning af og
    midlertidigt forbud mod hold af mink, på hvilken måde kommunikationen mellem den relevante
    myndighed og de pågældende virksomheder eller personer fremover skal foregå.
    Forslaget indebærer, at oplysningerne i en henvendelse ikke kan anses for behørigt modtaget, hvis de
    ikke indgives på den digitale måde, som er fastsat i de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lov
    om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Hvis oplysninger m.v. alligevel sendes
    eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, at vedkommende myndighed må
    vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale
    måde.
    De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform, vil også
    finde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav om
    digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.
    Det er i den forbindelse uden betydning, at den pågældende oplever, at den pågældendes egen
    computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever
    lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde.
    Endvidere kan der fastsættes regler om, at skriftlig kommunikation til og fra den relevante myndighed
    skal foregå digitalt på anden måde, f.eks. via e-mail. I den forbindelse kan der stilles krav om, at den
    pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med
    behandlingen af en konkret sag m.v.
    27
    Ved kommunikation via e-mail kan der stilles krav om sikker identifikation, således at mailen
    afsendes med digital signatur for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende giver sig ud for at være.
    Er der tale om udveksling af fortrolige eller personfølsomme oplysninger, bør dette enten ske ved
    krypterede mails (dette forudsætter typisk et certifikat til den pågældende myndigheds e-postadresse)
    eller den offentlige digitale postløsning. Der vil således også kunne fastsættes regler om, at visse
    oplysninger sendes til myndighederne ved krypterede mails eller via den offentlige digitale
    postløsning.
    Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i forbindelse med
    andre former for digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjeningsløsninger, så den
    relevante myndighed har sikkerhed for, at afsenderen er den, han eller hun giver sig ud for at være.
    Det foreslås endvidere, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne fastsætte nærmere
    regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
    formater og digital signatur el.lign. Det kan f.eks. brug af virk.dk ved indsendelse af ansøgninger.
    Obligatorisk digital kommunikation kan være forbundet med særlige udfordringer for visse grupper
    af virksomheder og fysiske personer. Det er hensigten at fastsætte regler om, at det efter ansøgning
    vil være muligt for virksomheder eller fysiske personer opnå dispensation fra kravet om digital
    kommunikation, hvis særlige forhold gør sig gældende.
    I overensstemmelse med de gældende regler i love på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
    område, herunder § 66 a, stk. 3, i lov om hold af dyr, anses en digital meddelelse for at være kommet
    frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Om forståelsen af denne bestemmelse
    henvises til Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 28 som fremsat, afsnit 4.1.1 i de almindelige
    bemærkninger.
    Endelig foreslås der indført en bestemmelse om, at virksomheder og personer kan opfylde et
    underskriftskrav på anden måde end ved en personlig underskrift.
    For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og personer kan opfylde underskriftskravet
    på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at
    underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
    identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
    Samtidig foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig
    underskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument og
    indscanner dokumentet som en pdf-fil.
    I så fald kan der stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender dokumenter
    til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende
    dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i
    kontroløjemed.
    Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke
    kan fraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det er
    nødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis dokumenter,
    28
    hvor der stilles krav om revisorpåtegning, eller tro- og loveerklæringer, hvor sådanne er påbudt eller
    tilstedt efter regler fastsat i medfør af loven.
    Med de foreslåede bestemmelser sikres det, at underskriftskravet ikke udgør en unødig barriere for
    digital kommunikation, samtidig med, at det sikres, at der kan stilles krav om personlig underskrift
    for visse typer af dokumenter, hvor der er behov for dette.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    Udmøntning af lovforslaget indebærer statsfinansielle udgifter til kompensation til yderligere former
    for følgeerhverv. Omfanget af udgifter til kompensation til de yderligere former for følgeerhverv,
    som foreslås omfattet af bemyndigelsen i § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
    hold af mink kan ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt, men de samlede udgifter til
    kompensation til følgeerhverv, som omfattes af lovens § 8, stk. 3, anslås til 3,0-4,0 mia. kr.
    Det fremgår af lovforslaget, at staten foranstalter og afholder udgifter til nedrivning af stalde m.v.
    samt udgifter til anden bortskaffelse eller overdragelse af erhvervede aktiver, som f.eks. bure og andet
    inventar. Udgifterne til nedrivning og fjernelse af affald og oprydning og i den forbindelse vil
    afhænge af omfanget af sager, hvor der skal erstattes stald og produktionsbygninger m.v., og i hvor
    høj grad der er tale om særligt vanskelige materialer på minkfarmene, herunder f.eks. asbest.
    Omfanget af udgifter til nedrivning m.v. kan således ikke fastlægges på nuværende tidspunkt.
    Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner, men opgaver
    med nedrivning eller anden bortskaffelse af stalde m.v. kan efter forhandling med vedkommende
    kommunale organisation udliciteres til kommuner.
    Lovforslaget indebærer, at afgørelser efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
    mink eller regler fastsat i medfør af loven, som træffes af Fødevarestyrelsen, kan påklages til Miljø-
    og Fødevareklagenævnet. Lovforslaget forventes at kunne medføre omkostninger på ca. 19,3 mio. kr.
    fordelt på årene 2021-22 til Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af eventuelle klagesager
    efter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Omfanget af omkostningerne vil bl.a. afhænge af antallet
    af klagesager og eventuelle retssager. Samtidig må det betragtes som en administrativ lettelse både
    for myndighederne og for virksomheder, at der med lovforslaget bliver mulighed for at fastsætte
    regler om, at en myndighed har hjemmel til remonstration.
    Lovforslaget forventes i øvrigt at have begrænsede implementeringskonsekvenser for staten.
    Lovforslaget eller udmøntningen heraf indebærer ikke etablering af nye it-systemer eller lignende.
    Der kan i forbindelse med udmøntningen af lovforslaget gøres brug af eksisterende it-systemer,
    herunder ved oprettelse af særlige ansøgningsskemaer på virk.dk. Regler om obligatorisk digital
    kommunikation vil i øvrigt bidrage til en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig
    ressourceudnyttelse for de myndigheder, der administrerer reglerne i lov om aflivning af og
    midlertidigt forbud mod hold af mink.
    Der vil være dog være administrative konsekvenser forbundet med en udmøntning af lovforslaget
    samt i forbindelse med sagsbehandling og varetagelse af de opgaver, der i øvrigt følger af lov om
    aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og de regler, der fastsættes i medfør heraf. Der
    vil herunder være administrationsomkostninger for Fødevarestyrelsen, hvortil flere opgaver efter
    29
    loven er eller forventes delegeret. Blandt andet forventes Fødevarestyrelsen at få henlagt nye opgaver
    med hensyn til at modtage, gennemgå og videreformidle ansøgninger om erstatning og kompensation
    efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3.
    Endvidere bemærkes, at der vil være væsentlige administrative konsekvenser relateret til
    sagsbehandlingen af de enkelte sager om erstatning og kompensation, hvor der skal foretages en
    konkret vurdering i forhold til hver enkelt minkavler og følgeerhvervsvirksomhed. I den forbindelse
    forventes ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri at nedsætte et større antal erstatnings- og
    taksationskommissioner og eventuelt overerstatnings- og taksationskommissioner. Der skal afholdes
    udgifter til honorering af kommissionernes formænd og medlemmer, til etablering af
    sekretariatsbistand til kommissionerne og til udredning af sagsomkostningerne i de enkelte sager.
    Antallet af sager ved erstatnings og taksationskommissionerne (og eventuelt efterfølgende sager ved
    en overerstatnings- og taksationskommission eller domstolene) kan ikke præcist anslås på nuværende
    tidspunkt, men det estimeres, at omfanget af omkostningerne for det offentlige i forbindelse med
    oprettelsen af kommissioner og kommissionernes behandling af sager, herunder eventuelle
    klagersager, vil være ca. 113,4 mio. kr. fordelt på årene 2021-24.
    Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner eller
    selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne.
    Der er generelt usikkerhed om de ovenstående skøn. Nærmere omkostninger vil blive estimeret ved
    udmøntning af initiativerne. Bevillingerne til ovenstående opgaver vil skulle afsættes på aktstykker i
    2021 og årlige finanslove for 2022 og frem.
    For så vidt angår principperne om digitaliseringsklar lovgivning er det Ministeriet for Fødevarer,
    Landbrug og Fiskeris vurdering, at lovforslaget overordnet efterlever disse principper, idet der
    samtidig gøres opmærksom på, at lovforslaget primært indeholder bemyndigelsesbestemmelser, og
    udmøntning af lovforslaget vil i relevant omfang ske i overensstemmelse med disse principper.
    Nedenfor beskrives principefterlevelsen særligt for princip #2, #3, #5 og #6.
    I overensstemmelse med princip #2 understøtter lovforslaget digital kommunikation, da der indføres
    bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation. Samtidig er der i lovforslaget taget hensyn til
    virksomheder og personer uden mulighed for at kommunikere digitalt, hvormed der i forbindelse med
    fastsættelse af regler i bekendtgørelsesform vil være mulighed for at opnå dispensation herfor.
    Med hensyn til princip #3 om automatisk sagsbehandling bemærker Ministeriet for Fødevarer,
    Landbrug og Fiskeri, at den regulering, som lovforslaget – såvel som den gældende lov om aflivning
    af og midlertidigt forbud mod hold af mink – vedrører, ikke egner sig til automatisk sagsbehandling,
    da sagsbehandlingen og de afgørelser, der skal træffes efter loven eller regler fastsat i medfør heraf,
    forudsætter, at der foretages en individuel vurdering af konkrete forhold i de enkelte sager, herunder
    bl.a. i sager om erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. Der vil
    dog blive fastsat nærmere regler og overordnede retningslinjer for behandlingen af sager om
    erstatning og kompensation, der implementerer den politiske aftale af 25. januar 2021 om erstatning
    mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19.
    Lovforslaget er endvidere i overensstemmelse med princip #6 om anvendelse af offentlig
    infrastruktur, herunder Digital Post. Ved fastsættelse af bl.a. regler om ansøgninger om erstatning og
    kompensation er det f.eks. hensigten at gøre brug af Virk.dk.
    30
    Endeligt bemærkes for så vidt angår princip #5 om tryg og sikker datahåndtering, at lovforslaget
    indebærer, at Kopenhagen Fur International A/S efter anmodning fra Fødevarestyrelsen skal
    videregive visse nærmere angivne oplysninger om de enkelte minkavlere og deres indleverede skind
    kvalitet i form af et indeks over skindpriser fra Kopenhagen Fur, herunder vil sådanne oplysninger
    bl.a. indeholde navne på minkavleres virksomhed og ejere, CVR-nummer, evt. CPR-nummer,
    kontonumre, omsætningstal og afregningspriser på skind. Ligeledes vil udmøntningen af lovforslaget
    og den gældende lov om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink indebære, at der i
    forbindelse med sagsbehandlingen i konkrete sager efter loven vil kunne ske behandling af
    personoplysninger. Sådanne oplysninger skal behandles i overensstemmelse med
    databeskyttelsesreglerne. For at sikre dette, vil personoplysninger, herunder eventuel oplysning om
    personnummer (CPR-nr.), blive behandlet efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
    retningslinjer om behandling af personoplysninger, herunder at personoplysninger skal behandles i
    overensstemmelse med god databehandlingsskik, opbevares i sikre datasystemer og i øvrigt
    behandles i overensstemmelse med datebeskyttelsesreglerne, bl.a. de grundlæggende principper i
    databeskyttelsesforordningens artikel 5. Ligeledes vil de særlige erstatnings- og
    taksationskommissioner, der påtænkes oprettet i medfør af lovens § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, til at
    behandle sager om erstatning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv skulle behandle
    personoplysninger i overensstemmelse databeskyttelsesreglerne.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    En udmøntning af lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervet ved
    at flere former for følgeerhverv vil have mulighed for at søge om og modtage kompensation for
    nedlukning af minkrelateret virksomhed. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.
    En udmøntning af lovforslaget med hensyn til kravet om tilladelser og godkendelser efter anden
    lovgivning som forudsætning for udbetaling af kompensation og erstatning har ingen økonomiske
    konsekvenser for erhvervslivet, idet det er forudsat allerede at være et krav efter gældende miljøregler
    for at kunne drive en lovlig minkproduktion eller minkrelateret virksomhed.
    Lovforslaget medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet, men ved
    udmøntning af lovforslaget, herunder fastsættelse af regler om behandling af sager i medfør af § 8,
    stk. 4, i den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, vil der være
    administrative konsekvenser forbundet med udfyldelse og indsendelse af ansøgninger om erstatning
    og kompensation, herunder fremsendelse af dokumentation og andre oplysninger, herunder
    eventuelle oplysninger afgivet på tro- og love, til brug for behandlingen af sagerne. Tidsforbruget i
    forbindelse med indsendelse af ansøgninger og fremsendelse af bl.a. dokumentation for gyldige
    miljøtilladelser m.v., regnskabsoplysninger samt øvrig dokumentation til brug for behandlingen af
    sager vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet på under 4 mio. kr. Herudover
    vil en udmøntning af lovforslaget, hvormed der stilles krav om, at visse oplysninger og dokumenter
    skal attetesteres af en revisor medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af i udgifter til
    revisorbistand.
    Et udkast til lovforslag har været forelagt Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering (OBR). OBR
    bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative
    konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets foreslåede ændring af § 8, stk. 4, der bliver stk. 5,
    hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for, hvilken dokumentation
    der skal fremsendes, når minkavlere og følgeerhverv søger om erstatning eller kompensation. Herudover
    31
    vil der, med udmøntningen af lovforslaget, ligeledes stilles krav til, at visse oplysninger og dokumenter
    skal attetesteres af en revisor. OBR bemærker, at omfanget af de administrative konsekvenser for
    erhvervslivet afhænger af, hvordan dokumentationskravene konkret bliver udmøntet, hvorfor det ikke er
    muligt at foretage en fyldestgørende vurdering af de administrative konsekvenser på nuværende tidspunkt.
    OBR vil derfor tage nærmere stilling til de administrative konsekvenser i forbindelse med en senere
    udmøntning af lovforslaget.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
    6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    Det midlertidige forbud mod hold af mink i § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud
    mod hold af mink samt muligheden for at søge om og modtage erstatning eller kompensation for
    permanent nedlukning af produktionen af mink eller minkrelateret produktion for visse følgeerhverv
    som følge af forbuddet efter regler der fastsættes i medfør af lovens § 8, stk. 3, er umiddelbart vurderet
    til at have positive miljømæssige konsekvenser. Den med lovforslaget forslåede udvidelse af
    bemyndigelsen af § 8, stk. 3, hvormed yderligere følgeerhverv bliver berettigede til kompensation for
    permanent nedlukning af den minkrelaterede virksomhed vurderes ligeledes at kunne have positive
    miljømæssige konsekvenser. Det kan dog samtidig ikke udelukkes, at det kan have en negativ
    indvirkning på miljøet i forbindelse med nedrivning af stalde m.v.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke implementering af EU-regulering.
    Lovforslaget indeholder elementer, der er relevante i forhold til EU-rettens statsstøtteregler. EU-
    rettens statsstøtteregler sætter visse rammer for udmøntning af lovforslaget, og udmøntningen af
    lovforslaget vil ske inden for disse rammer. Det vil sige, at det er en forudsætning for fastsættelse af
    regler om erstatning og kompensation, herunder kompensation til følgeerhverv som omfattet af
    lovforslaget, at statsstøtten anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen, førend reglerne kan
    sættes i kraft.
    Lovforslaget indeholder endvidere elementer, der er relevante i forhold til
    databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april
    2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
    fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om
    databeskyttelse). Udmøntningen af lovforslaget vil indebære behandling af personoplysninger.
    Sådanne oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Under hensyntagen til, at der uden unødige forsinkelse kan fastsættes regler om erstatning og
    kompensation til de berørte minkavlere og følgeerhverv og endvidere gennemføres udbetalinger af
    forskud på erstatning m.v. har et udkast til lovforslag ikke forinden fremsættelsen været sendt i
    høring.
    Et udkast til lovforslag er umiddelbart inden fremsættelsen den 24. marts 2021 sendt i offentlig høring
    med høringsfrist den 31. marts 2021, herunder er lovforslaget sendt i høring hos følgende
    32
    organisationer m.v.:
    […]
    9. Sammenfattende skema
    Positive
    konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis
    nej, anfør »Ingen«)
    Negative
    konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis
    nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Lovforslaget indebærer
    statsfinansielle udgifter til
    kompensation til yderligere
    former for følgeerhverv. De
    samlede udgifter til
    kompensation til
    følgeerhverv, der omfattes af
    lovens § 8, stk. 3, anslås til
    3,0-4,0 mia. kr.
    Der forventes endvidere at
    være væsentlige statslige
    udgifter forbundet med
    nedrivning af stalde m.v.
    samt udgifter til anden
    bortskaffelse m.v. af
    erhvervede aktiver.
    Omfanget af disse udgifter
    kan dog ikke kvantificeres på
    nuværende tidspunkt.
    Implementeringskonsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Lovforslaget vil medrøre
    positive konsekvenser ved
    fastsættelse af regler om
    obligatorisk digital
    kommunikation, der vil
    bidrage til en mere effektiv
    opgavevaretagelse og størst
    mulig ressourceudnyttelse for
    de myndigheder, der
    administrerer reglerne.
    Det estimeres at lovforslaget
    kan medføre omkostninger
    på ca. 19,3 mio. kr. til Miljø-
    og Fødevareklagenævnets
    behandling af eventuelle
    klagesager. Der vurderes
    endvidere at være væsentlige
    administrative konsekvenser
    forbundet med den påtænkte
    oprettelse af erstatnings og
    taksationskommissioner og
    deres sagsbehandling af de
    enkelte sager om erstatning
    og kompensation, hvor det
    estimeres at omfanget af
    omkostningerne kan beløbe
    sig til ca. 113,4 mio. kr.
    Endvidere vil der være
    administrative konsekvenser
    33
    for det offentlige, herunder
    Fødevarestyrelsen, i
    forbindelse med
    sagsbehandling og
    varetagelse af andre opgaver
    både for så vidt angår
    lovforslaget og den
    gældende lov.
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Lovforslaget har positive
    økonomiske konsekvenser for
    erhvervet ved at flere former
    for følgeerhverv vil være
    berettigede til at modtage
    kompensation.
    Fastsættelse af regler om
    krav til revisorattestation i
    forbindelse med afgivelse af
    visse oplysninger vil
    medføre udgifter til
    revisorbistand.
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Der estimeres at være
    administrative konsekvenser
    på under 4 mio. kr., dog vil
    der ud over tids- og
    ressourceforbrug være
    udgifter til revisorbistand, jf.
    ovenfor.
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Ingen
    Klima og miljømæssige
    konsekvenser
    Den med lovforslaget
    forslåede udvidelse af kredsen
    af kompensationsberettigede
    følgeerhverv med hensyn til
    kompensation for permanent
    nedlukning af den
    minkrelaterede virksomhed
    vurderes at kunne have
    positive miljømæssige
    konsekvenser.
    Det kan ikke udelukkes at
    udførelsen af arbejdet med
    nedrivning af stalde m.v. kan
    have en negativ indvirkning
    på miljøet.
    Forholdet til EU-retten
    Er i strid med de principper for
    implementering af
    erhvervsrettet EU-regulering/
    Går videre end minimumskrav
    i EU-regulering (sæt X)
    Ja Nej
    X
    34
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af § 6, stk. 5, i lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud
    mod hold af mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med
    vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation kan fastsætte regler om andre
    offentlige myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter
    loven.
    Det foreslås, at det i § 6, stk. 5, efter »loven« indsættes », herunder opgaver vedrørende nedrivning,
    fjernelse og bortskaffelse af aktiver som nævnt i §§ 8 a og 8 b«.
    Med den foreslåede ændring udvides den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 6, stk. 5, så det
    klart fremgår, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til efter forhandling med vedkommende minister
    eller vedkommende kommunale organisation at fastsætte regler om, at andre offentlige myndigheders
    eller offentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse
    og bortskaffelse af aktiver som nævnt i de foreslåede §§ 8 a og 8 b.
    Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at indgå aftaler med Bygningsstyrelsen eller andre
    offentlige myndigheder m.v. om varetagelse af opgaver vedrørende nedrivning af stalde og bygninger
    samt om anden fjernelse og bortskaffelse af de af staten erhvervede aktiver i forbindelse med, at der
    ydes erstatning eller kompensation herfor.
    Bemyndigelsen angår varetagelse af opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og bortskaffelse af
    aktiver som nævnt i de foreslåede §§ 8 a og 8 b, der er nærmere omtalt i lovforslagets § 1, nr. 6, og
    bemærkningerne hertil samt afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.
    Der henvises til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til nr. 2
    Det følger af § 8, stk. 3, i lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud
    mod hold af mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om erstatning og
    kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. lovens § 1, stk. 1, herunder erstatning og
    kompensation til visse følgeerhverv. Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at
    bemyndigelsen til at fastsætte regler om erstatning og kompensation alene omfatter følgeerhverv, der
    i det væsentlige er afhængige af minkavl for at kunne drive virksomhed. Ved visse følgeerhverv
    forstås bl.a. fodercentraler, pelserier og minkforarbejdningsvirksomheder samt auktionshuse. Der
    henvises til Folketingstidende 2020-21, 1. samling, tillæg B, betænkning over L 77 (omtryk), side 6,
    1. spalte.
    Det foreslås, at der indsættes et 2. pkt. i § 8, stk. 3, hvoraf fremgår, at ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri ud over regler som nævnt i 1. pkt. fastsætter regler om, at der kan ydes
    kompensation til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark,
    samt pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark.
    35
    Med den foreslåede ændring foretages en udvidelse af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris
    kompetence til at fastsætte regler om, hvilke følgeerhverv der er berettiget til at modtage
    kompensation efter loven. Der vil herefter kunne fastsættes regler om, at der kan ydes kompensation
    til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark, samt pelserier, som
    betjener minkproduktion i Danmark, uanset om disse erhverv i det væsentlige er afhængige af
    minkavl i Danmark for at kunne drive virksomhed. For pelserier vil dette endvidere være uafhængigt
    af, om den pågældende virksomhed organisatorisk er udskilt som en selvstændig virksomhed eller
    indgår i en virksomhed, hvor der også drives minkavl. For så vidt angår udlejning af stald- og
    burkapacitet, som indgår i en virksomhed, hvor der drives minkavl, vil der også kunne ydes erstatning
    for den udlejede kapacitet, da denne ikke udnyttes til produktion af minkskind af virksomheden, der
    driver minkavl, og derfor vil kunne erstattes som uudnyttet kapacitet i den pågældende
    minkvirksomhed.
    I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, er det en forudsætning for ministerens
    bemyndigelses til at fastsætte regler, at statsstøtten anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen,
    førend reglerne kan sættes i kraft.
    Der henvises til afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til nr. 3
    Det følger af § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, at ministeren
    for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om erstatning og kompensation som følge af
    forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, herunder erstatning og kompensation til visse følgeerhverv.
    Det foreslås, at der efter § 8, stk. 3, indsættes et nyt stk. 4, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri kan fastsætte regler om, at tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning er en
    betingelse for tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af
    stk. 1-3.
    Den foreslåedes bemyndigelsesbestemmelse vil kunne anvendes til i bekendtgørelsesform at fastsætte
    betingelser om, at erstatning og kompensation kun kan tildeles og udbetales til virksomheder, i det
    omfang der foreligger de fornødne tilladelser og godkendelser til bygninger og anlæg, herunder
    indretninger, drift, produktion m.v., som erstattes eller kompenseres efter regler fastsat i medfør
    lovens § 8, stk. 1-3, herunder kan ministeren fastsætte regler om fradrag i erstatning og kompensation
    ved manglende eller mangelfulde tilladelser eller godkendelser.
    Bestemmelsen forventes navnlig anvendt til at fastsætte regler om, at tildeling og udbetaling af
    erstatning og kompensation for kapacitet til produktion af mink og øvrig minkrelateret produktion
    forudsætter de nødvendige tilladelser og godkendelser efter miljølovgivningen, herunder efter
    husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven. Bemyndigelsesbestemmelsen er dog ikke begrænset
    hertil og kan således også anvendes til at fastsætte regler om, at øvrige nødvendige tilladelser eller
    godkendelser efter anden lovgivning, herunder byggetilladelse, landzonetilladelse, særlige tilladelser
    for den sektorspecifikke virksomhedstype m.v., er en forudsætning for tildeling og udbetaling af
    erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 3.
    Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om, på hvilket tidspunkt de pågældende
    36
    tilladelser skal foreligge, samt hvad de skal omfatte for at opnå erstatning og kompensation efter
    regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 1-3. Ministeren kan herudover anvende bemyndigelsen til at
    fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan dispenseres fra kravet om tilladelser eller
    godkendelser efter anden lovgivning, herunder fastsætte betingelserne for opnåelse af en sådan
    dispensation.
    Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil fastsætte regler om, at de
    erstatnings- og taksationskommissioner, der påtænkes oprettet med hjemmel i § 8, stk. 4, der med
    dette lovforslag bliver stk. 5, såvel som eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner som
    led i deres afgørelse af sager om erstatning og kompensation præliminært skal tage stilling til, om der
    foreligger de påkrævede og nødvendige tilladelser m.v. og betydningen heraf.
    Der henvises til afsnit 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til nr. 4
    Det fremgår af § 8, stk. 4, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, at ministeren
    for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af § 8, stk.
    1-3. Ministeren kan herunder fastsætte regler om oprettelse af myndigheder, der skal behandle
    sagerne, og efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om, at sagerne helt eller delvis
    skal behandles efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.
    Det foreslås, at det i § 8, stk. 4, 1. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 5, 1. pkt., efter »stk. 1-3«
    indsættes », herunder regler om ansøgning, frister, oplysnings- og dokumentationskrav samt krav om
    revisorattestation«.
    Med den foreslåede ændring af 1. pkt. i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, vil ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om sagernes behandling i bred forstand, herunder regler
    om ansøgning, ansøgningsfrister og øvrige frister, oplysnings- og dokumentationskrav samt krav om
    revisorattestation.
    Bemyndigelsen forudsættes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, at minkavlere, der ansøger om
    erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, ved indgivelse af
    ansøgningen skal afgive oplysninger om produktionsomkostningerne for det ansøgte. Der vil
    endvidere kunne fastsættes regler om, at sådanne oplysninger skal afgives efter nærmere fastsatte
    form- og indholdsmæssige krav samt attesteres af en revisor.
    Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om frister for indgivelse af
    ansøgninger om kompensation og erstatning, således at det bl.a. bliver muligt at fastlægge det i den
    politiske aftale forudsatte minimumsniveau for omkostninger på 25 pct. under gennemsnittet til brug
    for behandlingen af ansøgningerne. Fastsættelse af regler om ansøgningsfrister m.v. vil også gøre det
    muligt tidligt i sagsbehandlingen at foretage en afdækning af ejerforhold og antal mink i de enkelte
    besætninger, herunder navnlig i besætninger med flere underbesætninger.
    Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til bl.a. at fastsætte regler om, hvilke
    dokumenter og oplysninger som det kræves indleveret til brug for behandlingen af en sag om
    erstatning eller kompensation m.v. efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 1-3. Der vil også
    kunne fastsættes regler om formen for afgivelse af oplysningerne og dokumenterne. Der vil endvidere
    37
    kunne fastsættes regler om, at der skal indsendes fotodokumentation til brug for behandlingen af sager
    efter loven og regler fastsat i medfør heraf.
    Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvilken retsfølge manglende opfyldelse af reglerne vil
    have for ansøgeren, herunder om at ansøgningen kan afvises ved overskridelse af en fastsat
    ansøgningsfrist eller ved manglende indsendelse af fornøden dokumentation inden en angiven frist.
    Det vil endvidere kunne fastsættes regler om, at erstatningen eller kompensationen m.v. nedsættes
    helt eller delvist ved overskridelse af frister.
    For at sikre en korrekt og hurtig sagsbehandling finder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
    det endvidere nødvendigt, at der kan fastsættes regler om, at visse nærmere angivne dokumenter skal
    attesteres af en revisor.
    Der henvises til afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Det foreslås desuden, at der i § 8, stk. 4, 2. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 5, 2. pkt., efter
    »myndigheder, der skal behandle sagerne,« indsættes: »samt om deres virksomhed og
    sekretariatsbistand«.
    Med den foreslåede ændring af 2. pkt. fastslås det, at ministeren ved fastsættelse af regler om
    oprettelse af myndigheder til behandling af sager ligeledes fastsætte regler om de oprettede
    myndigheders virksomhed, og bemyndigelsen udvides til også at omfatte regler om
    sekretariatsbistand.
    Det er hensigten, at der med hjemmel i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, skal kunne fastsættes nærmere
    regler om oprettelse og sammensætning af et antal erstatnings- og taksationskommissioner, der skal
    behandle sager og træffe afgørelse om erstatning og kompensation til minkavlere og visse
    følgeerhverv som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning
    af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Til efterprøvelse af erstatnings- og
    taksationskommissionernes afgørelser kan bemyndigelsen endvidere benyttes til at fastsætte regler
    om oprettelse og sammensætning af et antal overerstatnings- og taksationskommissioner, der skal
    fungere som administrativ rekursmyndighed for afgørelser truffet af erstatnings- og
    taksationskommissionerne.
    Disse regler vil bl.a. skulle sikre, at medlemmerne af erstatnings- og taksationskommissionerne og
    eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner har tilstrækkelig indsigt i vurdering af
    ejendomme, driftsmidler, inventar m.v., indsigt i revision og regnskab samt indsigt i minkproduktion,
    pelsindustri, fodervirksomhed m.v., hvilket vil blive påset i forbindelse med udpegning af
    medlemmer og sammensætning af kommissionerne.
    Det er hensigten, at kommissionerne vil blive etableret som uafhængige forvaltningsmyndigheder
    uden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris organisatoriske hierarki, og at
    kommissionerne således ikke vil være underlagt nogen instruktionsbeføjelser.
    Bestemmelsen i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, vil endvidere kunne benyttes til bl.a. at fastsætte nærmere
    regler om udpegning af kommissionernes formænd og medlemmer, om kompetencefordelingen
    mellem de enkelte kommissioner samt om sagsbehandlingen ved kommissionerne, herunder om
    parternes skriftveksling, kommissionernes erstatningsforslag til parterne, sagens afgørelse,
    38
    fordelingen af sagsomkostninger og honorering af kommissionernes formænd og medlemmer.
    Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil endvidere kunne fastsætte regler om
    sekretariatsbetjening af kommissionerne, herunder at det efter forhandling med vedkommende
    minister kan bestemmes, at myndigheder under andre ministeriers ressort yder kommissionerne
    sekretariatsbistand.
    Det er hensigten, at sagsbehandlingsreglerne for erstatnings- og taksationskommissionerne og
    eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner i et vist omfang skal svare til reglerne om
    taksations- og overtaksationskommissioner i lov om offentlige veje m.v. samt reglerne om
    ekspropriations- og taksationskommissioner i ekspropriationsprocesloven.
    Der vil være tilfælde, hvor panthavere har rettigheder over fast ejendom eller løsøregenstande, der
    bliver omfattet af udmålingen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk.
    3. I disse tilfælde er det hensigten i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, at fastsætte regler for de
    særlige erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsættes til behandling af sagerne, som
    indholdsmæssigt svarer til princippet i ekspropriationsproceslovens § 23 om fordeling af
    erstatningsbeløb mellem rettighedshavere.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til nr. 5
    Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler
    om afgivelse af oplysninger på tro og love eller regler om private aktørers videregivelse af
    oplysninger om andre private aktører til myndighederne. Loven indeholder endvidere ikke regler om,
    at krav på erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, ikke kan
    overdrages, før kravet er indtrådt, eller mulighed for, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
    kan fastsætte regler om, erstatningens og kompensationens fordeling mellem rettighedshavere i
    forbindelse med fastsættelse af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3.
    For så vidt angår regler om databeskyttelse henvises i øvrigt til afsnit 2.4.1. i lovforslagets almindelige
    bemærkninger.
    Det foreslås, at der indsættes et § 8, stk. 6, hvoraf det følger, at ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeri kan fastsætte regler om, at oplysninger, der afkræves til brug for behandlingen af sager efter
    loven eller regler udstedt i medfør heraf, skal afgives på tro og love.
    Erklæring af oplysninger på tro og love indebærer, at den erklærende bl.a. vil kunne straffes, hvis der
    forsætligt afgives en falsk erklæring, jf. straffelovens § 161.
    Det foreslås herudover, at der indsættes et nyt § 8, stk. 7, hvorefter Kopenhagen Fur International A/S
    efter anmodning fra Fødevarestyrelsen videregiver visse nærmere angivne oplysninger om
    minkavleres salg og afregning hos Kopenhagen Fur International A/S til brug for behandling af sager
    efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 1 og 3.«
    Bestemmelsen forudsættes anvendt til, at Fødevarestyrelsen kan indhente og kræve oplysninger om
    de enkelte minkavlere og deres indleverede skinds kvalitet i form af et indeks over skindpriser fra
    Kopenhagen Fur International A/S, som skal benyttes til at behandle og træffe afgørelse i sager efter
    39
    regler fastsat i medfør af § 8, stk. 1 og 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
    mink. Sådanne oplysninger vil bl.a. indeholde navne på minkavleres virksomhed og ejere, CVR-
    nummer, evt. CPR-nummer, kontonumre, omsætningstal og afregningspriser. Oplysningerne vil
    vedrøre samtlige minkavlere omfattet af loven, som har solgt skind på Kopenhagen Furs auktioner,
    uanset om de har ansøgt om erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8,
    stk. 1 og 3. Med den foreslåede bestemmelse får Kopenhagen Fur International A/S endvidere et
    retligt grundlag at videregive de pågældende oplysninger i overensstemmelse med
    databeskyttelsesreglerne. Den foreslåede bestemmelse indebærer ligeledes en pligt for Kopenhagen
    Fur til at videregive de anmodede oplysninger til Fødevarestyrelsen. I overensstemmelse med
    databeskyttelsesreglerne kan Fødevarestyrelsen videregive de indhentede og relevante oplysninger til
    de erstatnings- og taksationskommissioner, der påtænkes oprettet efter lovens § 8, stk. 4, der med
    lovforslaget bliver stk. 5, til brug for behandling af sager efter regler fastsat i medfør af loven.
    Det foreslås, at der indsættes et nyt § 8, stk. 8, hvorefter krav på erstatning og kompensation efter
    regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, herunder eventuelle krav på forskud på erstatning og
    kompensation, ikke kan overdrages, før kravet er indtrådt. Aftaler om sådanne overdragelser er
    ugyldige.
    Med den foreslåede bestemmelse vil den erstatnings- eller kompensationsberettigede part ikke kunne
    overdrage kravet på erstatning og kompensation, før kravet er indtrådt, og det fastsættes, at sådanne
    aftaler vil være ugyldige.
    Et krav vil være »indtrådt« i bestemmelsens forstand, når der træffes endelig afgørelse om erstatnings-
    eller kompensationsbeløbets størrelse. Såfremt der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori
    erstatnings- eller kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet være indtrådt som bestemt i forliget
    eller aftalen.
    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 8, stk. 9,
    hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om erstatningens og
    kompensationens fordeling mellem rettighedshavere. Bestemmelsen har således til formål at sikre, at
    transport af krav på erstatning og kompensation ikke forhindrer, at erstatnings- og
    kompensationsbeløbet kan fordeles med respekt for gældende panterettigheder og andre rettigheder
    over de erstattede eller kompenserede aktiver. Der kan dog fastsættes regler om, at panterettigheder
    og andre rettigheder over de erstattede eller kompenserede aktiver først tilgodeses i forbindelse med
    den endelige fastsættelse af erstatning eller kompensation, og at der hermed skabes mulighed for at
    udbetale forskud på erstatning eller kompensation direkte til den erstatnings- eller
    kompensationsberettigede part. Der vil således ved fastsættelsen af regler om forskuddets størrelse
    blive taget hensyn til at undgå risiko for, at det endelige erstatnings- eller kompensationsbeløb ikke
    vil være tilstrækkeligt til at dække alle tab i forhold til panterettigheder og evt. andre rettigheder.
    Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt § 8, stk. 9, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri kan fastsætte regler om fordelingen og udbetalingen af erstatning og kompensation, som
    fastsat efter regler udstedt i medfør lovens § 8, stk. 3, herunder om erstatningens og kompensations
    fordeling mellem rettighedshavere.
    Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren bl.a. kunne fastsætte regler der sikrer, at fordelingen
    af det samlede erstatnings- eller kompensationsbeløb sker med respekt af gældende panterettigheder
    og andre rettigheder over de erstattede eller kompenserede aktiver.
    40
    Den foreslåede bemyndigelse forudsættes således anvendt til at sikre, at pant- og rettighedshavere
    bliver kompenseret fuldt ud for forringelsen af pantets værdi, og der lægges derfor med den foreslåede
    ordning ikke op til at fastsætte regler om, at der indhentes samtykke fra pant- og rettighedshavere i
    forbindelse med statens erhvervelse af rettigheder.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til nr. 6
    Til § 8 a
    Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler,
    om at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ret over de aktiver,
    som der er ydet erstatning eller kompensation for efter regler, der fastsættes i medfør af § 8, stk. 3.
    Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 8 a, stk. 1, hvoraf det følger, at ved fastsættelsen
    af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, for minkavl, opdræt
    af mink med henblik på videresalg af levende dyr, pelseri, som har været drevet i tilknytning til en
    minkvirksomhed, eller udlejning af stald- og burkapacitet er det et vilkår for erstatningen eller
    kompensationen, at staten erhverver ret som nævnt i de foreslåede § 8 a, stk. 2 og 3, over de aktiver,
    der er ydet erstatning eller kompensation for.
    Bestemmelsen fastslår, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, som fastsat efter
    regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, at staten erhverver ret som nævnt i de foreslåede § 8 a, stk. 2
    og 3. Statens ret stiftes ved den endelige fastsættelse af erstatningen eller kompensationen for det
    pågældende aktiv, dvs. når der træffes endelig afgørelse om erstatnings- eller
    kompensationsbeløbets størrelse. Såfremt der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori
    erstatnings- eller kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet være indtrådt som bestemt i forliget
    eller aftalen.
    Det foreslås samtidig, at der indføres en ny bestemmelse som § 8 a, stk. 2, hvoraf det fremgår, at ved
    erstatning eller kompensation for fast ejendom er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen,
    at staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger, bygningsinstallationer m.v., der er en del af den
    faste ejendom. Retten til bortskaffelse omfatter ret til nedrivning og fjernelse af bygninger m.v. samt
    ejendomsret til de bortskaffede aktiver. Staten afholder udgifterne til nedrivning og fjernelse af
    bygninger m.v. Staten afholder ikke andre omkostninger, herunder omkostninger til anden oprydning
    eller forureningsbekæmpelse. Staten oppebærer eventuelle indtægter i forbindelse med de
    bortskaffede aktiver.
    Den foreslåede bestemmelse vedrører fast ejendom og fastslår, at det er et vilkår for erstatningen eller
    kompensationen, som fastsat efter regler udstedt i medfør af lovens § 8, stk. 3, at staten erhverver ret
    til nedrivning og bortfjernelse af de bygninger med tilhørende bygningsinstallationer, der er blevet
    erstattet eller kompenseret. Ejendomsretten til den faste ejendom forbliver således hos
    erstatningsmodtageren, der imidlertid skal acceptere, at staten får ret til at nedrive bygninger med
    tilhørende bygningsinstallationer m.v., herunder installationer såsom rørføring m.v. under jorden, og
    at staten kan bortfjerne det herved fremkomne bygningsaffald. Nedrivning og bortfjernelse sker for
    statens regning, og staten skal i den forbindelse sørge for, at det pågældende areal efterlades rydeligt
    41
    uden huller og jordbunker. Anden oprydning og reetablering af grundarealer under og ved bygninger
    m.v. omfattet af bortskaffelsesretten, herunder håndtering af eventuel forurening, forbliver et
    anliggende for grundejeren.
    For så vidt angår staldbygninger og staldanlæg, bure m.m., der har været anvendt eller udlejet til
    minkavl eller opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr, er det med den politiske aftale
    om erstatning mv. til minkavlere berørt af COVID-19 lagt til grund, at sådanne bygninger og
    staldanlæg m.m. ikke umiddelbart kan omlægges eller anvendes til andre formål end minkavl.
    Hensigten er derfor, at sådanne bygninger og staldanlæg skal bortskaffes, og at staten afholder
    udgifterne hertil. Der vil i disse tilfælde ikke være grundlag for at overtage grunden, hvorpå bygning
    og staldanlæg befinder sig. Dette gælder uanset, om de pågældende bygninger og staldanlæg m.m.
    har været anvendt til minkavl af ejeren selv eller udlejet til andre minkavlere. Tilsvarende gælder for
    et pelseri, som har været drevet i tilknytning til en minkvirksomhed, dvs. hvor begge aktiviteter er
    indeholdt i den samme virksomhed.
    Det er således hensigten med lovforslaget, at der skal etableres en ordning, som sikrer, at brugen af
    de omhandlede aktiver, der er blevet erstattet eller kompenseret, ikke senere kan genoptages, og
    som samtidig er i overensstemmelse med den i afsnit 2.5.1. i lovforslagets almindelige
    bemærkninger beskrevne retstilstand om udskillelse af en eksisterende bygning fra grunden.
    Ordningen vil overordnet indebære, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at der
    skal ske nedrivning og bortfjernelse af de bygninger med tilhørende bygningsinstallationer, der er
    blevet erstattet eller kompenseret. Det vil således være et vilkår for erstatning eller kompensation
    for aktiver i form af fast ejendom, at minkavleren m.v. accepterer, at staten bortskaffer og nedriver
    bygninger, bure og andre aktiver omfattet af den faste ejendom, der er blevet erstattet eller
    kompenseret.
    Det følger af ekspropriationsproceslovens § 2, nr. 1, at der ved ekspropriation kan erhverves ret til
    at udøve en særlig råden over faste ejendomme. I henhold til tinglysningslovens § 38 kan særskilt
    ret over bygningsmaterialer og bygningstilbehør, der er indlagt i bygningen på ejerens bekostning til
    brug for bygningen, ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde.
    For at sikre realiseringen af en ordning med bortskaffelse og nedrivning af bygninger m.m. er det på
    denne baggrund hensigten, at bortskaffelse og nedrivning skal foretages på statens initiativ og for
    statens regning. Lovforslaget giver således hjemmel til, at det bliver et vilkår for erstatningen eller
    kompensationen, at staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger med tilhørende
    bygningsinstallationer og andre aktiver i form af fast ejendom, der er omfattet af udmålingen af
    erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. Denne ordning svarer
    til det, der ville kunne gennemføres ved ekspropriation, jf. ekspropriationslovens § 2, nr. 2.
    Der vil være tilfælde, hvor panthavere har sikkerhed i fast ejendom, der bliver omfattet af
    udmålingen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. I disse
    tilfælde er det hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, for de særlige
    erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsættes til behandling af sagerne, som
    indholdsmæssigt svarer til princippet i ekspropriationsproceslovens § 23 om fordeling af
    erstatningsbeløb mellem rettighedshavere. Herved sikres det ved fordelingen af erstatning- og
    kompensationsbeløb, at alle forringelser af panterettigheder og eventuelle andre rettigheder
    kompenseres fuldt ud. Der vil som følge heraf ikke blive stillet krav om samtykke fra de
    pågældende rettighedshavere.
    42
    Staten skal sørge for nedrivning af stalde og bygninger eller anden bortskaffelse eller flytning af
    erhvervede aktiver, og dette bør ske inden for en rimelig frist fra erstatningens eller kompensationens
    endelige fastsættelse. Det skal i den forbindelse sikres, at ejeren af ejendommen som udgangspunkt
    orienteres i behørig tid forud for påbegyndelse af nedrivningsarbejde m.v.
    Af det foreslåede § 8 a, stk. 3, fremgår, at ved erstatning og kompensation for løsøre, herunder
    driftsmateriel og driftsinventar, er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten
    erhverver ejendomsret til løsøregenstandene.
    Den foreslåede bestemmelse vedrører løsøre, der indgår i opgørelsen af de aktiver, der ydes erstatning
    eller kompensation for. Staten afholder udgifterne til fjernelse og bortskaffelse m.v.
    For løsøre, der ikke er indlagt i en bygning, men som udgør driftsinventar eller driftsmateriel som
    reguleret i tinglysningslovens § 37, er det hensigten med ordningen, at det er et vilkår for erstatningen
    eller kompensationen, som fastsat efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, at staten erhverver
    ejendomsret til sådanne aktiver, når de er omfattet af fastsættelsen af erstatning eller kompensation
    til minkavlere m.v.
    Der vil være tilfælde, hvor panthavere har sikkerhed i løsøregenstande, der bliver omfattet af
    udmålingen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. I disse
    tilfælde er det hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, for de særlige
    erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsættes til behandling af sagerne, som
    indholdsmæssigt svarer til princippet i ekspropriationsproceslovens § 23 om fordeling af
    erstatningsbeløb mellem rettighedshavere. Herved sikres det ved fordelingen af erstatning- og
    kompensationsbeløb, at alle forringelser af panterettigheder og eventuelle andre rettigheder
    kompenseres fuldt ud. Der vil som følge heraf ikke blive stillet krav om samtykke fra de pågældende
    rettighedshavere.
    Staten skal sørge for fjernelse eller anden bortskaffelse eller flytning af erhvervede aktiver, og det bør
    ske inden for en rimelig frist fra erstatningens eller kompensationens endelige fastsættelse. Det skal
    i den forbindelse sikres, at ejeren af ejendommen som udgangspunkt orienteres i behørig tid forud for
    påbegyndelse af arbejdet hermed.
    Med det foreslåede § 8 a, stk. 4, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere
    regler om de forhold, som er omfattet af de foreslåede § 8 a, stk. 1-3, herunder om, at det er et vilkår
    for erstatningen eller kompensationen, at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt skal
    bidrage og medvirke til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder efter § 8 a, stk. 1-3. Ministeren
    kan endvidere fastsætte regler om, at visse aktiver som nævnt i de forslåede § 8 a, stk. 2 og 3, herunder
    efter anmodning fra den enkelte minkavler eller følgeerhvervsvirksomhed, ikke overtages og dermed
    heller ikke erstattes eller kompenseres.
    Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren fastsætte regler om, at modtagere af erstatning eller
    kompensation aktivt skal bidrage og medvirke til overdragelsen af erstattede eller kompenserede
    aktiver, som nævnt i de forslåede § 8 a, stk. 2 og 3, til staten, herunder om udlevering af dokumenter,
    oplysninger og registreringsattester m.v. vedrørende de overdragne aktiver til staten. Manglende
    aktivt bidrag eller medvirken til at staten erhverver de fastsatte rettigheder, vil kunne medføre helt
    eller delvist bortfald af kravet på erstatning eller kompensation.
    43
    Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse aktiver ikke
    overtages og dermed heller ikke erstattes eller kompenseres. Der vil også kunne fastsættes regler, om
    at visse løsøregenstande efter anmodning fra minkavlerens eller følgeerhvervsvirksomheden ikke
    overtages, erstattes eller kompenseres. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, at visse
    aktiver, herunder særligt løsøregenstande, der har haft begrænset anvendelse i en minkvirksomhed
    eller minkrelateret virksomhed ikke erstattes eller kompensere, herunder efter anmodning fra den
    pågældende virksomhed. Det kan f.eks. være redskaber og andre genstande, der hovedsageligt har
    været anvendt til andre formål end minkrelateret virksomhed. Det bemærkes, at der ved erstatning
    opgjort på grundlag af DCF-modellen til minkvirksomheder som anført i den politiske aftale af 25.
    januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19, ikke kan ske
    fravalg af aktiver, som er omfattet af denne model.
    Der henvises til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til § 8 b
    Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler
    om, at det er et vilkår for kompensation til følgeerhverv, at staten ved fastsættelsen af kompensation
    efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, erhverver ejendomsret til de aktiver, der ydes kompensation
    for.
    Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 8 b, stk. 1, hvoraf det følger, at for
    følgeerhverv, som ikke er omfattet af den foreslåede § 8 a, er det et vilkår for kompensationen, at
    staten ved fastsættelsen af kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, erhverver
    ejendomsret til fast ejendom, løsøre, immaterielle rettigheder og alle øvrige aktiver, som ejes af og
    blev anvendt i den minkrelaterede virksomhed, uanset graden af anvendelse i den minkrelaterede
    virksomhed, og som der ydes kompensation for.
    Antagelsen om, at bygninger, driftsinventar og driftsmateriel anvendt til minkavl ikke kan
    omlægges eller anvendes til andre formål, gælder ikke i alle tilfælde for følgeerhverv, herunder
    bygninger anvendt til anden minkrelateret virksomhed, f.eks. auktionshuse eller fabriksbygninger
    anvendt til bl.a. produktion af minkfoder såvel som evt. anden ikke-minkrelateret produktion. I de
    tilfælde, hvor en bygning kan anvendes til andre formål og derfor ikke skal nedrives, vil det være et
    vilkår for kompensationen, at staten skal kunne kompensere for og overtage hele bygningen inkl.
    grunden, hvorpå bygningen befinder sig, medmindre virksomheden frabeder sig, at nogen del af den
    faste ejendom kompenseres.
    Baggrunden for, at grunden, hvorpå en bygning befinder sig, også vil skulle erhverves af staten, er,
    at staten i tilfælde af bygninger, der ikke skal nedrives, skal kunne sælge eller udleje hele
    ejendommen.
    Hvis en følgeerhvervsvirksomhed frabeder sig at modtage kompensation for f.eks. en bygning eller
    et andet udeleligt aktiv, som helt eller delvis har været anvendt til minkrelateret produktion m.v., for
    dermed at beholde hele bygningen eller aktivet, udelukker det ikke, at følgeerhvervsvirksomheden
    kan ydes kompensation for andre aktiver, herunder f.eks. inventar i bygningen, som har været anvendt
    til minkrelateret virksomhed m.v.
    Statens ret stiftes ved den endelige fastsættelse af kompensationen for det pågældende aktiv, dvs.
    44
    når der træffes endelig afgørelse om kompensationsbeløbets størrelse, herunder ved endelig dom.
    Såfremt der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori kompensationsbeløbet fastsættes, vil
    kravet være indtrådt som bestemt i forliget eller aftalen.
    Der vil være tilfælde, hvor panthavere har sikkerhed i fast ejendom eller løsøregenstande, der bliver
    omfattet af udmålingen af kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. I disse
    tilfælde er det hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, for de særlige
    erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsættes til behandling af sagerne, som
    indholdsmæssigt svarer til princippet i ekspropriationsproceslovens § 23 om fordeling af
    erstatningsbeløb mellem rettighedshavere. Herved sikres det ved fordelingen af erstatning- og
    kompensationsbeløb, at alle forringelser af panterettigheder og eventuelle andre rettigheder
    kompenseres fuldt ud. Der vil som følge heraf ikke blive stillet krav om samtykke fra de pågældende
    rettighedshavere.
    Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse som § 8 b, stk. 2, hvorefter ministeren for
    fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af den
    foreslåede § 8 b, stk. 1, herunder om, at det er et vilkår for kompensationen, at modtagere af
    kompensation aktivt skal bidrage og medvirke til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder efter den
    foreslåede stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse aktiver som nævnt i stk. 1,
    herunder efter anmodning fra følgeerhvervsvirksomheden, ikke overtages og dermed heller ikke
    kompenseres.
    Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren fastsætte regler om, at modtagere af kompensation
    skal medvirke og bidrage aktivt til overdragelsen af kompenserede aktiver til staten, herunder om
    udlevering af dokumenter, oplysninger og registreringsattester vedrørende de overdragne aktiver til
    staten. Manglende aktivt bidrag eller medvirken til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder, vil
    kunne medføre helt eller delvist bortfald af kravet på kompensation. Delvist bortfald kan f.eks. ske
    for det eller de aktiver, som der ikke kan opnås adgang til m.v., som forudsat i vilkåret.
    Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse aktiver ikke
    overtages og dermed heller ikke kompenseres. Det kan f.eks. være bygninger og løsøregenstande,
    som både har været anvendt til minkrelateret og ikke-minkrelateret virksomhed. Der vil også kunne
    fastsættes regler, om at sådanne aktiver efter anmodning fra følgeerhvervsvirksomheden ikke
    overtages og kompenseres.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til § 8 c
    Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler
    om, at det kan fastsættes som et vilkår for erstatning og kompensation efter § 8, stk. 3 eller regler
    fastsat i medfør heraf, at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt medvirker til at give de
    involverede myndigheder og deres repræsentanter adgang til de erstattede eller kompenserede aktiver
    og den ejendom, hvorpå de befinder sig med henblik på besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse eller
    anden hermed forbunden aktivitet.
    Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 8 c, stk. 1, hvorefter det kan fastsættes som et
    vilkår for erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, at modtagere
    45
    af erstatning eller kompensation aktivt skal medvirke til at give de involverede myndigheder og deres
    repræsentanter adgang til de erstattede eller kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå de
    befinder sig, med henblik på besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse eller anden hermed forbunden
    aktivitet.
    Der foreslås med bestemmelsen indført en adgang til at fastsætte vilkår om, at modtagere af erstatning
    eller kompensation aktivt medvirker til at give de involverede myndigheder og deres repræsentanter
    adgang til de erstattede eller kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder sig med
    henblik på besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse eller anden hermed forbunden aktivitet.
    Den, der efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
    hold af mink, ansøger om eller er tildelt erstatning eller kompensation for aktiver, såsom bygninger,
    herunder indretninger, og anlæg samt inventar og andet tilbehør, må således aktivt medvirke til at
    give den relevante myndighed eller den, som myndigheden har antaget til opgaven, adgang til
    ejendommen med henblik på nedrivning, bortskaffelse eller anden overdragelse af de pågældende
    aktiver.
    Manglende overholdelse af vilkår kan føre til, at kravet på erstatning eller kompensation helt eller
    delvist bortfalder. Delvist bortfald kan i visse tilfælde ske for det eller de aktiver, som der ikke kan
    opnås adgang til m.v., som forudsat i vilkåret.
    Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 8 c, stk. 2, hvorefter ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af det foreslåede §
    8 c, stk. 1, herunder om krav til oprydning, friholdelse af adgangsveje og om passende varsel før
    påbegyndelse af nedrivningsarbejde m.v.
    Staten skal sørge for nedrivning af stalde og bygninger eller anden bortskaffelse eller flytning af
    erhvervede aktiver, og dette bør ske inden for en rimelig frist fra erstatningens eller kompensationens
    endelige fastsættelse. Det skal i den forbindelse sikres, at ejer af ejendommen som udgangspunkt
    orienteres i behørig tid forud for påbegyndelse af nedrivningsarbejde m.v.
    Det vil endvidere være muligt at fastsætte regler, hvorefter ejeren tilpligtes en oprydningsforpligtelse
    eller at sikre friholdelse af adgangsveje med henblik på at den forudsatte besigtigelse, nedrivning,
    bortskaffelse eller anden hermed forbunden aktivitet kan finde sted.
    Manglende overholdelse vil kunne føre til, at kravet på erstatning eller kompensation helt eller delvist
    bortfalder. Delvist bortfald kan i visse tilfælde ske for det eller de aktiver, som der ikke kan opnås
    adgang til m.v., som forudsat i vilkåret.
    Der henvises til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til § 8 d
    Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler
    om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kompensation for rimelige
    omkostninger afholdt i perioden frem til fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler
    fastsat i medfør af § 8, stk. 3.
    46
    Den foreslåede § 8 d er en ny bestemmelse, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
    kan fastsætte regler om kompensation for rimelige omkostninger afholdt af minkavlere eller
    følgeerhverv i perioden frem til fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i
    medfør af lovens § 8, stk. 3.
    I perioden frem til det tidspunkt, hvor staten erhverver ret i henhold til de foreslåede §§ 8 a og 8 b,
    kan der være behov for, at minkavlere følgeerhverv afholder udgifter til sikring af de aktiver, der
    senere bliver omfattet ved udmålingen af erstatning eller kompensation. Det kan f.eks. være udgifter
    til forsikringspræmier eller til nødvendig vedligeholdelse af løsøregenstande. Med den foreslåede
    bestemmelse skabes der mulighed for, at der kan fastsættes regler om kompensation for sådanne
    rimelige udgifter.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til nr. 7
    Til § 10 a
    Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler,
    der generelt regulerer klageadgangen for afgørelser truffet i medfør af loven eller regler udstedt i
    medfør heraf.
    Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 10 a om klage og klageadgang. Bestemmelsen
    svarer i det væsentligste til § 66, stk. 1, 2, 5 og 6, i lov om hold af dyr.
    Af den foreslåede § 10 a, stk. 1, fremgår, at henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
    sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om
    adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for
    anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der
    er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om
    formkrav til klagen.
    Af den foreslåede § 10 a, stk. 2, fremgår, at såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
    fastsætter regler om andre offentlige myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved
    varetagelse af opgaver efter loven, jf. lovens § 6, stk. 5, kan ministeren fastsætte regler om adgangen
    til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at klage ikke kan
    indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til
    at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
    indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.
    De foreslåede bestemmelser i § 10 a, stk. 1 og 2, giver mulighed for, at ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri ved delegation af sine beføjelser efter loven eller ved fastsættelse af regler om
    andre offentlige myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver
    efter loven, jf. lovens § 6, stk. 5, kan fastsætte regler om helt eller delvist at afskære klageadgangen
    for afgørelser truffet efter regler i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller
    regler udstedt i medfør heraf. Hvis adgangen ikke afskæres, kan indsendelsen og behandlingen af
    klager reguleres. Der vil eksempelvis kunne fastsættes en frist for udnyttelse af rekursmuligheden,
    krav til klagens form og indhold eller regler om klagens indsendelse. Der henvises til
    47
    Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 100 som fremsat, side 3404.
    Der gives med de foreslåede § 10 a, stk. 1-2 endvidere hjemmel til remonstration, dvs. at den
    myndighed, som har truffet en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe
    en ny afgørelse, selv om der er indgivet klage. Myndigheden vil således kunne træffe en ny
    realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges
    rekursinstansen. Denne nye afgørelse kan påklages til rekursinstansen. Det må derfor betragtes som
    en administrativ lettelse både for myndighederne og for virksomheder og borgere, at en myndighed
    har hjemmel til remonstration. Der henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 100 som
    fremsat, side 3404.
    Beføjelsen til at træffe afgørelser efter § 1, stk. 4, § 3 § 6, stk. 4, og § 8, stk. 1-2, i lov om aflivning
    af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler fastsat i medfør heraf er ved brev af 12. januar
    2021 delegeret til Fødevarestyrelsen. Det forventes, at flere af ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeris opgaver og beføjelser efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink vil
    blive henlagt til Fødevarestyrelsen, herunder er det hensigten at Fødevarestyrelsen skal træffe
    afgørelse om og udbetale forskud på erstatning m.v. efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, ligesom
    det vil være Fødevarestyrelsen, der forventes at foretage udbetalinger af erstatning og kompensation,
    når disse er endeligt fastsat.
    Det er hensigten, at ministeren i forbindelse med delegation af sine beføjelser efter loven vil fastsætte
    regler om, at afgørelser truffet af den myndighed, hvortil beføjelserne delegeres, ikke skal kunne
    påklages til ministeren.
    Med forslaget til § 10 a, stk. 3, bestemmes, at afgørelser truffet i henhold til lov om aflivning af og
    midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf, hvis ikke andet er fastsat i
    loven eller i regler udstedt i medfør heraf, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
    behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø og Fødevareklagenævnet,
    og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
    Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil det være hovedreglen, at afgørelser truffet efter lov om
    aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og regler udstedt i medfør heraf kan indbringes
    for Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at afgørelserne dermed ikke vil kunne indbringes for anden
    administrativ myndighed. Dette svarer til retsstillingen for så vidt angår de fleste sektorlove på
    fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet, herunder § 66 i lov om hold af dyr. Bestemmelsen vil navnlig
    omfatte afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen. Klager over afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen
    kan således indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet medmindre andet er fastsat i loven eller
    fastsættes i henhold til regler udstedt i medfør af loven. Den foreslåede bestemmelse om klageadgang
    til Miljø- og Fødevareklagenævnet vil ligeledes omfatte afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør
    af § 5 i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
    Med forslaget til § 10 a, stk. 4, fastsættes at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
    skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog
    § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde
    afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen
    videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
    påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra
    myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
    48
    Det bemærkes, at det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om
    forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
    skal indbringes inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,
    regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
    Der henvises til afsnit 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    For så vidt angår adgangen til at klage over afgørelser truffet af de erstatnings- og
    taksationskommissioner, der forventes oprettet i medfør af lovens § 8, stk. 4, der med lovforslaget
    bliver stk. 5, såvel som afgørelser truffet af eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner,
    henvises til de nedenstående bemærkninger til § 10 b.
    Til § 10 b
    Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke
    bestemmelser, der bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere
    regler om klageadgangen ved delegation af beføjelser, der følger af loven.
    Med forslaget til § 10 b bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler
    om efterprøvelse af de i lovens § 8, stk. 4, 2. pkt., der med lovforslagets bliver § 8, stk. 5, 2. pkt.,
    omtalte myndigheders afgørelser, herunder regler om:
    1) adgangen til at påklage myndighedernes afgørelser,
    2) at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før en mulighed for administrativ rekurs har
    været udnyttet, og
    3) at afgørelser skal indbringes for domstolene inden for nærmere fastsatte frister.
    Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren således fastsætte regler om efterprøvelse af de
    afgørelser, som træffes af erstatnings- og taksationskommissionerne, der påtænkes oprettet efter § 8,
    stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, såvel som afgørelser, der træffes af eventuelle
    overerstatnings- og taksationskommissioner, herunder regler om adgangen til af påklage
    kommissionernes afgørelser, at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før en eventuel
    mulighed for administrativ rekurs har været udnyttet, og at afgørelser skal indbringes for domstolene
    inden for nærmere fastsatte frister.
    Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne benyttes til eksempelvis at fastsætte nærmere regler om
    klagefrister ved indbringelse af erstatnings- og taksationskommissionernes afgørelser for eventuelle
    oprettede overerstatnings- og taksationskommissioner. Bemyndigelsen kan også anvendes til at
    fastsætte krav om, at en mulighed for rekurs til en overerstatnings- og taksationskommission skal
    udnyttes, inden afgørelsen kan indbringes for domstolene, ligesom der med hjemmel i bestemmelsen
    vil kunne fastsættes søgsmålsfrister for indbringelse af afgørelserne for domstolene.
    Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil fastsætte regler om, at
    kommissionernes afgørelser ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet eller anden
    administrativ myndighed.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    49
    Til § 10 c
    Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke
    bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.
    Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 10 c om, at skriftlig kommunikation skal foregå
    digitalt. Bestemmelsen svarer i det væsentligste til § 66 a i lov om hold af dyr.
    Med forslaget til § 10 c, stk. 1, bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte
    regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller
    til og fra myndigheder som nævnt i lovens § 6, stk. 5, og § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk.
    5, om forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
    digitalt.
    Med kommunikation menes alle former for henvendelser fra virksomheder eller fysiske personer,
    f.eks. forespørgsler, ansøgninger og indberetninger, og alle former for meddelelser fra vedkommende
    myndighed til virksomheder eller fysiske personer, f.eks. anmodninger om oplysninger, afgørelser,
    forbud og påbud samt opkrævning af betalinger.
    Det er hensigten, at visse typer af kommunikation fremover vil blive sendt via den digitale postløsning
    Digital Post med de retsvirkninger, der følger heraf. Det kan f.eks. komme på tale for visse afgørelser,
    herunder forbud eller påbud.
    Øvrig kommunikation vil fremover skulle foregå digitalt på anden vis, f.eks. via mail eller digitale
    selvbetjeningsløsninger.
    Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lov om aflivning af og
    midlertidigt forbud mod hold af mink, på hvilken måde kommunikationen mellem den relevante
    myndighed og de pågældende virksomheder eller personer fremover skal foregå.
    Forslaget indebærer, at oplysningerne i en henvendelse ikke kan anses for behørigt modtaget, hvis de
    ikke indgives på den digitale måde, som er fastsat i de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lov
    om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Hvis oplysninger m.v. alligevel sendes
    eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, at vedkommende myndighed må
    vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale
    måde.
    De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform, vil også
    finde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav om
    digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.
    Det er i den forbindelse uden betydning, at den pågældende oplever, at den pågældendes egen
    computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever
    lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde.
    Endvidere kan der fastsættes regler om, at skriftlig kommunikation til og fra den relevante myndighed
    skal foregå digitalt på anden måde, f.eks. via e-mail. I den forbindelse kan der stilles krav om, at den
    pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med
    50
    behandlingen af en konkret sag m.v.
    Ved kommunikation via e-mail kan der stilles krav om sikker identifikation, således at mailen
    afsendes med digital signatur for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende giver sig ud for at være.
    Er der tale om udveksling af fortrolige eller personfølsomme oplysninger, bør dette enten ske ved
    krypterede mails (dette forudsætter typisk et certifikat til den pågældende myndigheds e-postadresse)
    eller den offentlige digitale postløsning. Der vil således også kunne fastsættes regler om, at visse
    oplysninger sendes til myndighederne ved krypterede mails eller via den offentlige digitale
    postløsning.
    Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i forbindelse med
    andre former for digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjeningsløsninger, så den
    relevante myndighed har sikkerhed for, at afsenderen er den, han eller hun giver sig ud for at være.
    Det foreslås endvidere, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne fastsætte nærmere
    regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
    formater og digital signatur el.lign.
    Obligatorisk digitalisering kan være forbundet med særlige udfordringer for visse grupper af
    virksomheder og fysiske personer. Det er hensigten at fastsætte regler om, at det efter ansøgning vil
    være muligt for virksomheder eller fysiske personer opnå dispensation fra kravet om digital
    kommunikation, hvis specielle forhold begrunder dette.
    Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kan f.eks. være handicappede eller stærkt
    ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som bor i dele af Danmark, hvor det ikke
    er teknisk muligt at koble sig på internettet.
    Med forslaget til § 10 c, stk. 2, bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte
    nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
    digitale formater og digital signatur el.lign. Det kan f.eks. være brug af virk.dk ved indsendelse af
    ansøgninger.
    Med forslaget til § 10 c, stk. 3, fastslås, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
    den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
    En meddelelse anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har
    mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om
    eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme
    retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse
    m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
    Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på
    meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.
    Bestemmelsen svarer til de gældende regler i love på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
    område, herunder § 66 a, stk. 3, i lov om hold af dyr. Om den nærmere forståelse af denne
    bestemmelse henvises til Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 28 som fremsat, afsnit 4.1.1 i de
    almindelige bemærkninger.
    51
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til § 10 d
    Der findes ikke regler i den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink,
    der regulerer krav om underskrift.
    For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og personer kan opfylde et underskriftskrav
    på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås der med § 10 d, stk. 1, indsat en bestemmelse
    om, at hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at et dokument, som er
    udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller myndigheder, som nævnt i
    lovens § 6, stk. 5, og § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, skal være underskrevet, kan dette
    krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt
    dokumentet, jf. dog den foreslåede stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med
    personlig underskrift.
    Et underskriftskrav kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.
    Med den foreslåede § 10 a, stk. 1, vil et sådan underskriftskrav kunne opfyldes ved, at underskriveren
    anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
    Samtidig foreslås det i § 10 d, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
    nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav, herunder krav om, at personlig underskrift ikke kan
    fraviges for visse typer af dokumenter.
    I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om,
    hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende
    underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
    I så fald kan der stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender dokumenter
    til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende
    dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i
    kontroløjemed.
    I medfør af bestemmelsen kan ministeren endvidere fastsætte regler om, at krav om personlig
    underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde,
    hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis
    dokumenter, hvor der stilles krav om revisorpåtegning, eller tro- og loveerklæringer, hvor sådanne er
    påbudt eller tilstedt efter regler fastsat i medfør af loven.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.2 i de almindelige bemærkninger.
    Til § 2
    Det følger af § 19, nr. 5, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet,
    som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april 2019, § 23 i lov nr. 58 af 28. januar 2020 og § 73 i lov
    nr. 133 af 25. februar 2020, at klager over afgørelser truffet efter en række love på fødevare-,
    landbrugs- og fiskeriets område er undtaget fra kravet om indbetaling af klagegebyr i § 18, stk. 1, i
    52
    lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
    Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås § 19, nr. 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændret
    således, at undtagelsen fra kravet om indbetaling af klagegebyr også vil gælde ved klager over
    afgørelser truffet efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt
    i medfør heraf, hvor disse afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
    Til § 3
    Det foreslås med lovforslagets § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2021.
    Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink gælder ikke for Færøerne og Grønland,
    og derfor gælder denne lov heller ikke for Færøerne og Grønland.
    Med lovforslagets § 3, stk. 2, forslås indført en bestemmelse om, at verserende klagesager om
    afgørelser truffet efter regler i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler
    udstedt i medfør heraf, der ikke er færdigbehandlet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
    ved lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter
    reglerne i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
    Miljø- og Fødevareklagenævnet vil skulle behandle sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8,
    i lov om Miljø og Fødevareklagenævnet. Klagenævnets afgørelse i klagesagen vil ikke kunne
    indbringes for anden administrativ myndighed.
    53
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov nr. 2185 af 29. december
    2020 om aflivning af og
    midlertidigt forbud mod hold af
    mink foretages følgende
    ændringer:
    § 6. ---
    Stk. 2-4. ---
    Stk. 5. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri
    kan efter forhandling med
    vedkommende minister eller
    vedkommende kommunale
    organisation fastsætte regler om
    andre offentlige myndigheders
    eller offentlige institutioners
    medvirken ved varetagelse af
    opgaver efter loven.
    1. I § 6, stk. 5, indsættes efter
    »loven«: », herunder opgaver
    vedrørende nedrivning, fjernelse
    og bortskaffelse af aktiver som
    nævnt i §§ 8 a og 8 b«.
    § 8. ---
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri fastsætter
    regler om erstatning og
    kompensation som følge af
    forbuddet mod hold af mink, jf. §
    1, stk. 1, herunder erstatning og
    kompensation til visse
    følgeerhverv.
    Stk. 4. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan
    fastsætte regler om behandlingen
    af sager omfattet af stk.
    1-3. Ministeren kan herunder
    fastsætte regler om oprettelse
    af myndigheder, der skal behandle
    sagerne, og efter forhandling
    med transportministeren fastsætte
    regler om, at sagerne
    2. I § 8, stk. 3, indsættes som 2.
    pkt.:
    »Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri fastsætter
    herudover regler om, at der kan
    ydes kompensation til
    følgeerhverv, som udlejer stald- og
    burkapacitet til minkproduktion i
    Danmark, samt pelserier, som
    betjener minkproduktion i
    Danmark.«
    3. I § 8 indsættes efter stk. 3 som
    nyt stykke:
    »Stk. 4. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte
    regler om, at tilladelser eller
    godkendelser efter anden
    lovgivning er en betingelse for
    54
    helt eller delvis skal behandles
    efter reglerne i lov om
    fremgangsmåden
    ved ekspropriation vedrørende fast
    ejendom.
    tildeling og udbetaling af
    erstatning og kompensation efter
    regler fastsat i medfør af stk. 1-3.«
    Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.
    4. I § 8, stk. 4, 1. pkt., der bliver
    stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk.
    1-3«: », herunder regler om
    ansøgning, frister, oplysnings- og
    dokumentationskrav samt krav om
    revisorattestation«, og i 2. pkt.
    indsættes efter »myndigheder, der
    skal behandle sagerne,«: »samt om
    deres virksomhed og
    sekretariatsbistand,«.
    5. I § 8 indsættes efter stk. 4, der
    bliver stk. 5, som stk. 6-9:
    »Stk. 6. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte
    regler om, at oplysninger, der
    afkræves til brug for behandlingen
    af sager efter denne lov eller regler
    udstedt i medfør heraf, skal afgives
    på tro og love.
    Stk. 7. Kopenhagen Fur
    International A/S videregiver efter
    anmodning fra Fødevarestyrelsen
    visse nærmere angivne
    oplysninger om minkavleres salg
    og afregning hos Kopenhagen Fur
    International A/S til brug for
    behandling af sager efter regler
    fastsat i medfør af stk. 1 og 3.
    Stk. 8. Krav på erstatning og
    kompensation efter regler fastsat i
    medfør af stk. 3 kan ikke
    overdrages, herunder eventuelle
    krav på forskud på erstatning og
    kompensation, før kravet er
    indtrådt. Aftaler om sådanne
    overdragelser er ugyldige.
    Stk. 9. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte
    regler om fordelingen og
    udbetalingen af erstatning og
    55
    kompensation, som fastsat efter
    regler udstedt i medfør af stk. 3,
    herunder om erstatningens og
    kompensationens fordeling mellem
    rettighedshavere.«
    6. Efter § 8 indsættes før
    overskriften før § 9:
    »§ 8 a. Ved fastsættelsen af
    erstatning eller kompensation efter
    regler fastsat i medfør af § 8, stk.
    3, for minkavl, opdræt af mink
    med henblik på videresalg af
    levende dyr, pelseri, som har været
    drevet i tilknytning til en
    minkvirksomhed, eller udlejning af
    stald- og burkapacitet, er det et
    vilkår for erstatningen eller
    kompensationen, at staten
    erhverver ret som nævnt i stk. 2 og
    3 over de aktiver, der er ydet
    erstatning eller kompensation for.
    Stk. 2. Ved erstatning eller
    kompensation for fast ejendom er
    det et vilkår for erstatningen eller
    kompensationen, at staten
    erhverver ret til bortskaffelse af
    bygninger, bygningsinstallationer
    m.v., der er en del af den faste
    ejendom. Retten til bortskaffelse
    omfatter ret til nedrivning og
    fjernelse af bygninger m.v. samt
    ejendomsret til de bortskaffede
    aktiver. Staten afholder udgifterne
    til nedrivning og fjernelse af
    bygninger m.v. Staten afholder
    ikke andre omkostninger, herunder
    omkostninger til anden oprydning
    eller forureningsbekæmpelse.
    Staten oppebærer eventuelle
    indtægter i forbindelse med de
    bortskaffede aktiver.
    Stk. 3. Ved erstatning eller
    kompensation for løsøre, herunder
    driftsmateriel og driftsinventar, er
    det et vilkår for erstatningen eller
    kompensationen, at staten
    56
    erhverver ejendomsret til
    løsøregenstandene.
    Stk. 4. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte
    nærmere regler om de forhold,
    som er omfattet af stk. 1-3,
    herunder om, at det er et vilkår for
    erstatningen eller kompensationen,
    at modtagere af erstatning eller
    kompensation aktivt skal bidrage
    og medvirke til, at staten erhverver
    de fastsatte rettigheder efter stk. 1-
    3. Ministeren kan endvidere
    fastsætte regler om, at visse aktiver
    som nævnt i stk. 2 og 3, herunder
    efter anmodning fra den enkelte
    minkavler eller
    følgeerhvervsvirksomhed, ikke
    overtages og dermed heller ikke
    erstattes eller kompenseres.
    § 8 b. For følgeerhverv, som
    ikke er omfattet af § 8 a, er det et
    vilkår for kompensationen, at
    staten ved fastsættelsen af
    kompensation efter regler fastsat i
    medfør af § 8, stk. 3, erhverver
    ejendomsret til den faste ejendom,
    løsøre, immaterielle rettigheder og
    alle øvrige aktiver, som ejes af og
    blev anvendt i den minkrelaterede
    virksomhed, uanset graden af
    anvendelse i den minkrelaterede
    virksomhed, og som der ydes
    kompensation for.
    Stk. 2. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte
    nærmere regler om de forhold,
    som er omfattet af stk. 1, herunder
    om, at det er et vilkår for
    kompensationen, at modtagere af
    kompensation aktivt skal bidrage
    og medvirke til, at staten erhverver
    de fastsatte rettigheder efter stk. 1.
    Ministeren kan endvidere fastsætte
    regler om, at visse aktiver som
    nævnt i stk. 1, herunder efter
    anmodning fra
    57
    følgeerhvervsvirksomheden, ikke
    overtages og dermed heller ikke
    kompenseres.
    § 8 c. Det kan fastsættes som et
    vilkår for erstatning og
    kompensation efter regler fastsat i
    medfør af § 8, stk. 3, at modtagere
    af erstatning eller kompensation
    aktivt skal medvirke til at give de
    involverede myndigheder og deres
    repræsentanter adgang til de
    erstattede eller kompenserede
    aktiver og den ejendom, hvorpå de
    befinder sig, med henblik på
    besigtigelse, nedrivning,
    bortskaffelse eller anden hermed
    forbunden aktivitet.
    Stk. 2. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte
    nærmere regler om de forhold,
    som er omfattet af stk. 1, herunder
    om krav til oprydning, friholdelse
    af adgangsveje og om passende
    varsel før påbegyndelse af
    nedrivningsarbejde m.v.
    § 8 d. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte
    regler om kompensation for
    rimelige omkostninger afholdt af
    minkavlere og følgeerhverv i
    perioden frem til fastsættelsen af
    erstatning eller kompensation efter
    regler fastsat i medfør af § 8, stk.
    3.«
    7. Efter § 10 indsættes før
    overskriften før § 11:
    »Klage og delegation
    § 10 a. Henlægger ministeren for
    fødevarer, landbrug og fiskeri sine
    beføjelser efter loven til en
    myndighed under ministeriet, kan
    ministeren fastsætte regler om
    adgangen til at klage over
    58
    myndighedens afgørelser,
    herunder om, at klage ikke kan
    indbringes for anden administrativ
    myndighed, og om
    myndighedernes adgang til at
    genoptage en sag, efter at der er
    indgivet klage. Ministeren kan
    endvidere fastsætte regler om
    indgivelse af klager, herunder om
    formkrav til klagen.
    Stk. 2. Fastsætter ministeren
    regler om andre offentlige
    myndigheders eller offentlige
    institutioners medvirken ved
    varetagelse af opgaver efter loven,
    jf. § 6, stk. 5, kan ministeren
    fastsætte regler om adgangen til at
    klage over disse myndigheders
    eller institutioners afgørelser,
    herunder om, at klage ikke kan
    indbringes for anden administrativ
    myndighed, og om myndighedens
    eller institutionens adgang til at
    genoptage en sag, efter at der er
    indgivet klage. Ministeren kan
    endvidere fastsætte regler om
    indgivelse af klager, herunder om
    formkrav til klagen.
    Stk. 3. Afgørelser truffet i
    henhold til denne lov eller regler
    udstedt i medfør heraf kan, hvis
    ikke andet er fastsat i loven eller i
    regler udstedt i medfør heraf,
    påklages til Miljø- og
    Fødevareklagenævnet, som
    behandler sagen i afdelingen
    omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov
    om Miljø og
    Fødevareklagenævnet, og kan
    dermed ikke indbringes for anden
    administrativ myndighed.
    Stk. 4. Klage til Miljø- og
    Fødevareklagenævnet indgives
    skriftligt til den myndighed, der
    har truffet afgørelsen, ved
    anvendelse af digital selvbetjening,
    jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om
    Miljø- og Fødevareklagenævnet.
    59
    Myndigheden skal, hvis den vil
    fastholde afgørelsen, snarest og
    som udgangspunkt ikke senere end
    3 uger efter modtagelsen af klagen
    videresende klagen til
    klageinstansen. Klagen skal ved
    videresendelsen være ledsaget af
    den påklagede afgørelse, de
    dokumenter, der er indgået i
    sagens bedømmelse, og en
    udtalelse fra myndigheden med
    dennes bemærkninger til sagen og
    de i klagen anførte klagepunkter.
    § 10 b. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte
    regler om efterprøvelse af de i § 8,
    stk. 5, 2. pkt., omtalte
    myndigheders afgørelser, herunder
    regler om:
    1) adgangen til at påklage
    myndighedernes afgørelser,
    2) at afgørelser ikke kan
    indbringes for domstolene, før en
    mulighed for administrativ rekurs
    har været udnyttet, og
    3) at afgørelser skal indbringes for
    domstolene inden for nærmere
    fastsatte frister.
    Obligatorisk digital
    kommunikation
    § 10 c. Ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri kan fastsætte
    regler om, at skriftlig
    kommunikation til og fra
    Ministeriet for Fødevarer,
    Landbrug og Fiskeri eller til og fra
    myndigheder som nævnt i § 6, stk.
    5, og § 8, stk. 5, om forhold, som
    er omfattet af denne lov eller af
    regler udstedt i medfør af denne
    lov, skal foregå digitalt.
    Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
    nærmere regler om digital
    kommunikation, herunder om
    anvendelse af bestemte it-
    60
    systemer, særlige digitale formater
    og digital signatur el.lign.
    Stk. 3. En digital meddelelse
    anses for at være kommet frem,
    når den er tilgængelig for
    adressaten for meddelelsen.
    § 10 d. Hvor det efter denne lov
    eller regler udstedt i medfør af
    denne lov er krævet, at et
    dokument, som er udstedt af andre
    end ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri eller
    myndigheder som nævnt i § 6, stk.
    5, og § 8, stk. 5, skal være
    underskrevet, kan dette krav
    opfyldes ved anvendelse af en
    teknik, der sikrer entydig
    identifikation af den, som har
    udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.
    Sådanne dokumenter sidestilles
    med dokumenter med personlig
    underskrift.
    Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
    nærmere regler om fravigelse af
    underskriftskrav, herunder krav
    om, at personlig underskrift ikke
    kan fraviges for visse typer af
    dokumenter.«
    § 2
    I lov nr. 1715 af 27. december
    2016 om Miljø- og
    Fødevareklagenævnet, som ændret
    ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april
    2019, § 23 i lov nr. 58 af 28.
    januar 2020 og § 73 i lov nr. 133
    af 25. februar 2020, foretages
    følgende ændring:
    § 19. Uanset § 18, stk. 1,
    opkræves og betales ikke gebyr for
    klager i følgende sager:
    1-4) ---
    5) Klager over afgørelser, der
    1. I § 19, nr. 5, indsættes efter
    »dyrevelfærdsloven«: »og lov om
    aflivning af og midlertidigt forbud
    mod hold af mink«.
    61
    træffes efter de love på fødevare-,
    landbrugs- og fiskeriets område,
    som giver klageadgang til nævnet
    efter bestemmelserne i denne lovs
    §§ 49-72, 74 og 75, 77-89 og 93
    og 94.
    6-7) ---
    

    Høringsliste

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l206/bilag/1/2362784.pdf

    Høringsliste til forslag til lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt
    forbud mod hold af mink og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
    Organisationer og foreninger mv.
    Advokatrådet
    Bech-Bruun Advokatfirma
    Bæredygtigt Landbrug
    DAKA
    DAKOFO
    Danish Seafood Association (DSA)
    Danmarks Fiskeriforening
    Dansk Erhverv
    Dansk Landbrugsrådgivning
    Dansk Pelsdyravlerforening/Danske Minkavlere
    Danske Advokater
    Datatilsynet
    Den Danske Dommerforening
    Den Danske Dyrlægeforening
    Det Danske Minkerhverv
    DI
    Finans Danmark
    Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark
    FSR - danske revisorer
    Kopenhagen Fur
    KU/IFRO
    Landbrug & Fødevarer
    SAGA FURS A/S
    SEGES
    SMVdanmark
    Økologisk Landsforening
    Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
    L 206 - Bilag 1
    Offentligt