Fremsat den 26. marts 2021 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)

Fremsat den 26. marts 2021 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
(Udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede følgeerhverv, regler om krav om miljøtilladelser m.v., regler om ansøgning,
frister og dokumentationskrav, regler om statens overtagelse af erstattede aktiver og adgang til nedrivning og bortskaffelse
m.v., regler om klageadgang og søgsmålsfrister, m.v.)
§ 1
I lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink foretages følgende
ændringer:
1. I § 6, stk. 5, indsættes efter »loven«: », herunder opgaver
vedrørende nedrivning, fjernelse og bortskaffelse af aktiver
som nævnt i §§ 8 a og 8 b«.
2. I § 8, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
herudover regler om, at der kan ydes kompensation til følge‐
erhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkprodukti‐
on i Danmark, samt pelserier, som betjener minkproduktion
i Danmark.«
3. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at tilladelser eller godkendelser efter
anden lovgivning er en betingelse for tildeling og udbetaling
af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af
stk. 3.«
Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.
4. I § 8, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »stk. 1-3«: », herunder regler om ansøgning, frister,
oplysnings- og dokumentationskrav samt krav om revisorat‐
testation«, og i 2. pkt. indsættes efter »myndigheder, der
skal behandle sagerne,«: »samt om deres virksomhed og
sekretariatsbistand,«.
5. I § 8 indsættes som stk. 6-9:
»Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at oplysninger, der afkræves til brug for
behandlingen af sager efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf, skal afgives på tro og love.
Stk. 7. Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. videregiver
efter anmodning fra Fødevarestyrelsen visse nærmere angiv‐
ne oplysninger om minkavleres salg og afregning hos Dansk
Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til brug for behandling af sag‐
er efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 3.
Stk. 8. Krav på erstatning og kompensation efter regler
fastsat i medfør af stk. 3 kan ikke overdrages, herunder
eventuelle krav på forskud på erstatning og kompensation,
før kravet er indtrådt. Aftaler om sådanne overdragelser er
ugyldige.
Stk. 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om fordelingen og udbetalingen af erstat‐
ning og kompensation, som fastsat efter regler udstedt i
medfør af stk. 3, herunder om erstatningens og kompensa‐
tionens fordeling mellem rettighedshavere.«
6. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
»§ 8 a. Ved fastsættelsen af erstatning eller kompensation
efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, for minkavl,
opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr,
pelseri, som har været drevet i tilknytning til en minkvirk‐
somhed, eller udlejning af stald- og burkapacitet, er det
et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten
erhverver ret som nævnt i stk. 2 og 3 over de aktiver, der er
ydet erstatning eller kompensation for.
Stk. 2. Ved erstatning eller kompensation for fast ejendom
er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at
staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger, bygnings‐
installationer m.v., der er en del af den faste ejendom. Ret‐
Lovforslag nr. L 206 Folketinget 2020-21
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, j.nr. 2021-14
DC000158
ten til bortskaffelse omfatter ret til nedrivning og fjernelse
af bygninger m.v. samt ejendomsret til de bortskaffede akti‐
ver. Staten afholder udgifterne til nedrivning og fjernelse
af bygninger m.v. Staten afholder ikke andre omkostnin‐
ger, herunder omkostninger til anden oprydning eller forure‐
ningsbekæmpelse. Staten oppebærer eventuelle indtægter i
forbindelse med de bortskaffede aktiver.
Stk. 3. Ved erstatning eller kompensation for løsøre, her‐
under driftsmateriel og driftsinventar, immaterielle rettighe‐
der og alle øvrige aktiver er det et vilkår for erstatningen
eller kompensationen, at staten erhverver ejendomsret til
aktiverne.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af
stk. 1-3, herunder om, at det er et vilkår for erstatningen
eller kompensationen, at modtagere af erstatning eller kom‐
pensation aktivt skal bidrage og medvirke til, at staten er‐
hverver de fastsatte rettigheder efter stk. 1-3. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at visse aktiver som nævnt
i stk. 2 og 3, herunder efter anmodning fra den enkelte
minkavler eller følgeerhvervsvirksomhed, ikke overtages og
dermed heller ikke erstattes eller kompenseres.
§ 8 b. For følgeerhverv, som ikke er omfattet af § 8 a, er
det et vilkår for kompensationen, at staten ved fastsættelsen
af kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3,
erhverver ejendomsret til den faste ejendom, løsøre, imma‐
terielle rettigheder og alle øvrige aktiver, som ejes af og blev
anvendt i den minkrelaterede virksomhed, uanset graden af
anvendelse i den minkrelaterede virksomhed, og som der
ydes kompensation for.
Stk. 2. Vilkår fastsat efter stk. 1 kan dog ikke omfatte
fast ejendom, hvorpå der er en ejerbolig, medmindre ejeren
fremsætter begæring herom.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet
af stk. 1, herunder om, at det er et vilkår for kompensatio‐
nen, at modtagere af kompensation aktivt skal bidrage og
medvirke til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder efter
stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse
aktiver som nævnt i stk. 1, herunder efter anmodning fra føl‐
geerhvervsvirksomheden, ikke overtages og dermed heller
ikke kompenseres.
§ 8 c. Det kan fastsættes som et vilkår for erstatning og
kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3,
at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt skal
medvirke til at give de involverede myndigheder og deres
repræsentanter adgang til de erstattede eller kompenserede
aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder sig, med hen‐
blik på besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse, overtagelse
eller anden hermed forbunden aktivitet.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet
af stk. 1, herunder om krav til oprydning, friholdelse af
adgangsveje og om passende varsel før påbegyndelse af
nedrivningsarbejde m.v.
§ 8 d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om kompensation for rimelige omkostninger
afholdt af minkavlere og følgeerhverv i perioden frem til
fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler
fastsat i medfør af § 8, stk. 3.«
7. Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11:
»Klage og delegation
§ 10 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri eller miljøministeren sine beføjelser efter loven
til en myndighed under det pågældende ministerium, kan
vedkommende minister fastsætte regler om adgangen til at
klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og
om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage. Vedkommende minister kan endvidere
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om form‐
krav til klagen.
Stk. 2. Fastsætter ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri regler om andre offentlige myndigheders eller offent‐
lige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver ef‐
ter loven, jf. § 6, stk. 5, kan ministeren fastsætte regler om
adgangen til at klage over disse myndigheders eller instituti‐
oners afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed, og om myndighedens
eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til
klagen.
Stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat
i loven eller i regler udstedt i medfør heraf, påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i af‐
delingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs‐
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen
videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved vide‐
resendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en ud‐
talelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.
§ 10 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om efterprøvelse af de i § 8, stk. 5, 2. pkt.,
omtalte myndigheders afgørelser, herunder regler om
1) adgangen til at påklage myndighedernes afgørelser,
2) at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før en
mulighed for administrativ rekurs har været udnyttet,
og
3) at afgørelser skal indbringes for domstolene inden for
nærmere fastsatte frister.
2
Obligatorisk digital kommunikation
§ 10 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller til og
fra myndigheder som nævnt i § 6, stk. 5, og § 8, stk. 5, om
forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy‐
stemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 10 d. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er
udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri eller myndigheder som nævnt i § 6, stk. 5, og § 8,
stk. 5, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne
dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig un‐
derskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi‐
gelse af underskriftskrav, herunder krav om, at personlig
underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 2
I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338
af 2. april 2019, § 23 i lov nr. 58 af 28. januar 2020 og § 73 i
lov nr. 133 af 25. februar 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 19, nr. 5, indsættes efter »dyrevelfærdsloven«: »og lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2021.
Stk. 2. Verserende klagesager om afgørelser truffet efter
regler i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf, der ikke
er færdigbehandlet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og
afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Miljø- og Fødeva‐
reklagenævnet behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3,
stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø og Fødevareklagenævnet. Miljø-
og Fødevareklagenævnets afgørelse i klagesagen kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bistand fra andre myndigheder til nedrivning af bygninger og anden bortskaffelse m.v. af aktiver
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede følgeerhverv
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Krav om tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Krav til ansøgninger og dokumentation m.v. samt regler om fordeling og udbetaling af erstatning m.v.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Statens overtagelse af og adgang til nedrivning og anden bortskaffelse m.v. af erstattede og kompenserede aktiver
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Klage og delegation
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Erstatnings- og taksationskommissioner – sammensætning og klage over afgørelser
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Obligatorisk digital kommunikation
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til at ud‐
mønte dele af den politiske aftale af 25. januar 2021 mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning
mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19.
Det er vurderingen, at der med lov nr. 2185 af 29. de‐
cember 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink er hjemmel i § 8, stk. 1-3, til at udmønte de
modeller for erstatning og kompensation, der er aftalt i den
politiske aftale af 25. januar 2021 om erstatning mv. til min‐
kavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19. Nærværende
lovforslag tilsigter således ikke at ændre på den eksisterende
bemyndigelse til at fastsætte regler om erstatning og kom‐
pensation til minkavlere og følgeerhverv, herunder om ud‐
målingen af denne erstatning og kompensation. Der udestår
dog en række forhold, som der vil blive skabt hjemmel til at
udmønte med dette lovforslag.
Lovforslaget indeholder således et forslag om at udvide
kredsen af de kompensationsberettigede følgeerhverv til at
4
omfatte udleje af stald- og burkapacitet til minkproduktion
i Danmark samt pelserier, som betjener minkproduktion i
Danmark, uanset om disse virksomheder i det væsentlige
er afhængige af minkavl i Danmark for at kunne drive de‐
res virksomhed. Den foreslående udvidelse indebærer end‐
videre, at der kan ydes kompensation for pelserier, uanset
om disse organisatorisk er udskilt som selvstændig følgeer‐
hvervsvirksomhed eller indgår i en virksomhed, hvor der
også drives minkavl i Danmark.
Lovforslaget indeholder herudover et forslag om, at mini‐
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om, at tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning
er en betingelse for tildeling og udbetaling af erstatning eller
kompensation til minkavlere og følgeerhverv.
Endvidere indeholder lovforslaget en bemyndigelse til, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
nærmere regler om ansøgning, frister, oplysnings- og doku‐
mentationskrav samt krav om revisorattestation i forbindelse
med behandlingen af sager om erstatning og kompensation
m.v.
Lovforslaget indeholder også forslag om, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at
oplysninger, der afkræves til brug for behandlingen af sager
efter loven eller regler udstedt i medfør heraf, skal afgives
på tro og love.
Desuden indføres med lovforslaget en bestemmelse om,
at Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. efter anmodning fra
Fødevarestyrelsen skal videregive visse nærmere angivne
oplysninger om minkavleres salg og afregning hos Dansk
Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til brug for behandling af sag‐
er om erstatning og kompensation.
Lovforslaget indeholder endvidere en udvidelse af bemyn‐
digelsen til at oprette myndigheder, der skal behandle sager
om erstatning og kompensation, hvorefter der kan fastsættes
nærmere regler om disse myndigheders virksomhed og se‐
kretariatsbistand. Samtidig foreslås indført en bemyndigelse
til at fastsætte regler om efterprøvelse af disse myndigheders
afgørelser m.v. Det er hensigten, at der skal oprettes særli‐
ge erstatnings- og taksationskommissioner til at behandle
sager om erstatning og kompensation efter regler fastsat i
medfør af lovens § 8, stk. 3, og eventuelle overerstatnings-
og taksationskommissioner til at efterprøve erstatnings- og
taksationskommissioners afgørelser.
Med lovforslaget foreslås endvidere indført en bestemmel‐
se om, at krav på erstatning og kompensation efter regler
fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, herunder eventuelle
krav på forskud på erstatning og kompensation, ikke kan
overdrages, før kravet er indtrådt, og aftaler om sådanne
overdragelser er ugyldige.
Herudover foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan fastsætte regler om fordelingen og udbetalin‐
gen af erstatning og kompensation, som fastsat efter regler
udstedt i medfør § 8, stk. 3, herunder om erstatningens og
kompensationens fordeling mellem rettighedshavere.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om, at staten
erhverver ret over de aktiver, der er ydet erstatning eller
kompensation for.
Samtidig foreslås det med lovforslaget, at bestemmel‐
sen om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiske‐
ri efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation kan fastsætte regler
om andre offentlige myndigheders eller offentlige instituti‐
oners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven,
også vil omfatte opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse
og bortskaffelse af aktiver, som staten har ydet erstatning
eller kompensation for.
Herudover foreslås indført en bemyndigelse til, at ministe‐
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om kompensation for rimelige omkostninger afholdt af min‐
kavlere og følgeerhverv i perioden frem til fastsættelsen af
erstatning eller kompensation efter regler udstedt i medfør
af lovens § 8, stk. 3, og det tidspunkt, hvor staten erhverver
ret over de aktiver, der er ydet erstatning eller kompensation
for.
Lovforslaget har desuden til formål at indføre bestemmel‐
ser om klage og delegation vedrørende afgørelser truffet
efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink og regler fastsat i medfør heraf.
Endeligt foreslås med lovforslaget, at der kan fastsættes
regler om anvendelse af obligatorisk digital kommunikation.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikrings‐
selskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvasklo‐
ven, lov om Danmarks Grønne Investeringsfond og forskel‐
lige andre love, der har til formål at etablere en gældsrådgiv‐
ningsenhed i Finansiel Stabilitet, der skal bistå ved gælds‐
sanering af tidligere minkavlere, som er insolvente eller for‐
modes at være insolvente. Det fremgår også af lovforslaget,
at erhvervsministeren kan bestemme, at Finansiel Stabilitet
på vegne af staten skal forestå salg af ejendomme og andre
aktiver, som staten har overtaget fra tidligere minkavlere og
andre virksomheder, der har modtaget erstatning som følge
af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bistand fra andre myndigheder til nedrivning af
bygninger og anden bortskaffelse m.v. af aktiver
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 6, stk. 5, i lov nr. 2185 af 29. decem‐
ber 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation kan fastsætte regler
om andre offentlige myndigheders eller offentlige institutio‐
ners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven.
Det følger af bemærkningerne til lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink, jf. Folketingstidende
5
2020-21, 1. samling, tillæg A, L 77 som fremsat, side 13, 2.
spalte, at bestemmelsen i § 6, stk. 5, bl.a. kan bruges til at
fastsætte regler om, at andre myndigheder, herunder Forsva‐
ret og Beredskabsstyrelsen, skal medvirke ved varetagelse af
opgaver efter loven, herunder aflivning af og bortskaffelse
af mink.
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af afsnit 6 i den politiske aftale af 25. januar
2021 om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv
berørt af COVID-19, at aftalepartierne er enige om, at staten
vil have ansvaret for at dække udgifter forbundet med ned‐
rivning af produktionsanlæg m.v.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der
er ressortministerium for lov om aflivning af midlertidigt
forbud mod hold af mink. Ministeriet forventer dog, at der
vil blive behov for bistand fra andre offentlige myndigheder
eller offentlige institutioner i forbindelse med varetagelsen
af opgaver forbundet med nedrivning af produktionsanlæg
m.v. samt anden bortskaffelse m.v. af aktiver.
Det foreslås på den baggrund at udvide den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 6, stk. 5, så det tydeliggø‐
res, at denne vil kunne anvendes til efter forhandling med
vedkommende minister eller vedkommende kommunale or‐
ganisation at fastsætte regler om andre offentlige myndighe‐
ders eller offentlige institutioners medvirken ved varetagelse
af opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og bortskaffelse
af aktiver som nævnt i de foreslåede §§ 8 a og 8 b.
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at ind‐
gå aftaler med Bygningsstyrelsen eller andre offentlige myn‐
digheder m.v. om varetagelse af opgaver vedrørende nedriv‐
ning m.v.
Bemyndigelsen angår varetagelse af opgaver vedrørende
nedrivning, fjernelse og bortskaffelse af aktiver som nævnt
i de foreslåede §§ 8 a og 8 b, der er nærmere omtalt i lovfor‐
slagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil samt afsnit 2.5.2
i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og be‐
mærkningerne hertil.
2.2. Udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede
følgeerhverv
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 8, stk. 3, i lov nr. 2185 af 29. december
2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast‐
sætter regler om erstatning og kompensation som følge af
forbuddet mod hold af mink, jf. lovens § 1, stk. 1, herunder
erstatning og kompensation til visse følgeerhverv.
Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at be‐
myndigelsen til at fastsætte regler om erstatning og kompen‐
sation alene omfatter følgeerhverv, der i det væsentlige er
afhængige af minkavl for at kunne drive virksomhed. Ved
visse følgeerhverv forstås bl.a. fodercentraler, pelserier og
minkforarbejdningsvirksomheder samt auktionshuse. Der
henvises til Folketingstidende 2020-21, 1. samling, tillæg
B, betænkning over L 77 (omtryk), side 6, 1. spalte.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen,
at den nærmere fastsættelse af regler om erstatning og kom‐
pensation til minkavlere og følgeerhverv, herunder mulige
erstatnings- og kompensationsmodeller, vil blive fastsat ef‐
ter forhandling med Folketingets partier, jf. Folketingstiden‐
de 2020-21, 1. samling, tillæg A, L 77 som fremsat, side 8,
2. spalte.
Det fremgår desuden af forarbejderne til bestemmelsen, at
i det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
skal den anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen,
førend den kan sættes i kraft.
2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af afsnit 3 i den politiske aftale af 25. januar
2021 om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv
berørt af COVID-19, at der skal ydes erstatning til virksom‐
heder, der udlejer staldkapacitet til dansk minkavl, samt
pelserier, som betjener danske minkavlere, uanset om over
halvdelen af disse virksomheders omsætning i 2017-19 hid‐
rørte fra handel med danske minkproducenter – og dermed
uanset om disse virksomheder i det væsentlige er afhængige
af minkavl for at kunne drive virksomhed.
Det foreslås på den baggrund, at der foretages en udvidel‐
se af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris kompe‐
tence til at fastsætte regler om, hvilke følgeerhverv der er
berettiget til at modtage kompensation efter loven. Der vil
herefter kunne fastsættes regler om, at der kan ydes kom‐
pensation til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapaci‐
tet til minkproduktion i Danmark, samt pelserier, som betje‐
ner minkproduktion i Danmark, uanset om disse erhverv i
det væsentlige er afhængige af minkavl for at kunne drive
virksomhed. For pelserier vil dette endvidere være uafhæn‐
gigt af, om den pågældende virksomhed organisatorisk er
udskilt som en selvstændig virksomhed eller indgår som en
del af en virksomhed, hvor der også drives minkavl i Dan‐
mark. For så vidt angår udlejning af stald- og burkapacitet,
som indgår i en virksomhed, hvor der drives minkavl, vil
der også kunne ydes erstatning for den udlejede kapacitet,
da stald- og burkapacitet, der ikke udnyttes til produktion
af minkskind af virksomheden, der driver minkavl, vil kun‐
ne erstattes som uudnyttet kapacitet i den pågældende min‐
kvirksomhed.
I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
er det en forudsætning for ministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler, at statsstøtten anmeldes til og godkendes af
EU-Kommissionen, førend reglerne kan sættes i kraft.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og be‐
mærkningerne hertil.
6
2.3. Krav om tilladelser og godkendelser efter anden
lovgivning
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og midlerti‐
digt forbud mod hold af mink, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætter regler om erstatning og kom‐
pensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf.
§ 1, stk. 1, herunder erstatning og kompensation til visse
følgeerhverv.
Hold af mink (minkproduktion) på et husdyrbrug i Dan‐
mark er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 520 af 5. januar
2019 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. med
senere ændringer (husdyrbrugloven).
Etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug med
hold af mink kræver en godkendelse eller tilladelse efter
husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b. Husdyrbrug med en
ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år kræ‐
ver godkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a, og øvrige
husdyrbrug kræver en tilladelse efter husdyrbruglovens § 16
b.
Kravet om en godkendelse eller tilladelse i husdyrbrug‐
lovens §§ 16 a eller 16 b finder alene anvendelse på hus‐
dyrbrug, hvor der er indgivet en ansøgning om etablering,
udvidelse eller ændring den 1. august 2017 eller senere.
Husdyrbrug, hvor der er indgivet en ansøgning om etable‐
ring, udvidelse eller ændring i perioden 1. januar 2007 til
31. juli 2017, er omfattet af kravet om en tilladelse eller
godkendelse efter de nu ophævede bestemmelser i husdyr‐
bruglovens §§ 10-12. En tilladelse efter § 10 omfattede som
udgangspunkt husdyrbrug med 15-75 dyreenheder, en god‐
kendelse efter § 11 omfattede som udgangspunkt husdyr‐
brug med 75-250 dyreenheder, og § 12 omfattede som ud‐
gangspunkt husdyrbrug med mere end 250 dyreenheder. For
husdyrbrug med pelsdyrproduktion var tilladelses- og god‐
kendelsesgrænserne i §§ 10 og 11 dog sænket. Husdyrbrug
med pelsdyrproduktion blev således omfattet af tilladelses‐
krav efter § 10 ved mere end 3 dyreenheder og godkendel‐
sespligt efter § 11 ved mere end 25 dyreenheder. Begrundel‐
sen for de sænkede grænser for husdyrbrug med pelsdyrpro‐
duktion var disses atypiske eller generelt større miljøpåvirk‐
ninger og gener set i forhold til antallet af dyreenheder.
Hvis et husdyrbrug har en tilladelse eller godkendelse
efter §§ 10-12, skal husdyrbruget godkendes eller tillades
efter §§ 16 a eller 16 b fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget
foretager ændringer eller udvidelser, som kan indebære for‐
øget forurening eller andre virkninger på miljøet, jf. § 10,
stk. 2, i lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov
om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Husdyrbrug, hvor der er indgivet en ansøgning om etable‐
ring, udvidelse eller ændring før den 1. januar 2007, er om‐
fattet af de dagældende krav om godkendelse eller tilladelse
i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, anmelderordningen og
lokaliseringsreglerne efter husdyrgødningsbekendtgørelsen
og landzonereglerne og VVM-reglerne efter planloven.
Husdyrbrug, der er lovligt etableret før 1. januar 2007,
og som ikke efterfølgende er omfattet af en tilladelse eller
godkendelse efter de nu ophævede bestemmelser i husdyr‐
bruglovens §§ 10-12, skal godkendes eller tillades efter §§
16 a eller 16 b fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager
ændringer eller udvidelser, jf. § 10, stk. 1, i lov nr. 204 af 28.
februar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug.
Lovligt hold af mink på et husdyrbrug kan desuden kræve
andre tilladelser eller godkendelser efter den øvrige lovgiv‐
ning, eksempelvis en udledningstilladelse efter miljøbeskyt‐
telseslovens §§ 19-20. Andre tilladelser eller godkendelser
vil som altovervejende udgangspunkt ikke direkte regulere
antallet af mink på husdyrbruget, men sådanne tilladelser el‐
ler godkendelser kan dog indirekte sætte en række begræns‐
ninger herfor.
Drift m.v. af minkafhængige følgeerhverv i Danmark kan
også kræve tilladelse eller godkendelse, herunder må for‐
urenende virksomheder, der er omfattet af bilag 1 og 2 til
bekendtgørelse nr. 2255 af 29. december 2020 om godken‐
delse af listevirksomheder, ikke anlægges eller påbegyndes,
før der er meddelt godkendelse hertil, jf. miljøbeskyttelses‐
lovens § 33. Landzonereglerne efter planloven vil også ofte
stille krav om landzonetilladelse til bebyggelse m.v.
Desuden vil en række følgeerhverv være omfattet af sek‐
torspecifik lovgivning, herunder krav om særlige tilladelser
m.m., som kan sætte begrænsninger for driften af følgeer‐
hvervet.
2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af afsnit 1-3 i den politisk aftale af 25. januar
2021 om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv
berørt af COVID-19, at det er en forudsætning for erstatning
og kompensation til minkavlere og følgeerhverv, »at der har
været de relevante miljøtilladelser mm.« til henholdsvis de
producerede dyr eller produktionen.
Det foreslås på den baggrund, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri får bemyndigelse til at fastsætte regler
om, at tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivnin‐
ger er en betingelse for tildeling og udbetaling af erstatning
og kompensation efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk.
3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan herved
nærmere angive, hvilke tilladelser og godkendelser, som ud‐
gør en betingelse for tildeling og udbetaling af erstatning og
kompensation efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 3.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes til i be‐
kendtgørelsesform at fastsætte betingelser om, at erstatning
og kompensation kun kan tildeles og udbetales til virksom‐
heder, i det omfang der foreligger de fornødne tilladelser og
godkendelser til bygninger og anlæg, herunder indretninger,
drift, produktion m.v., som erstattes eller kompenseres efter
regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, herunder kan ministeren
fastsætte regler om opgørelse af erstatning og kompensation
ved manglende eller mangelfulde tilladelser eller godkendel‐
ser.
7
Bestemmelsen forventes navnlig anvendt til at fastsætte
regler om, at tildeling og udbetaling af erstatning og kom‐
pensation for kapacitet til produktion af mink og øvrig
minkrelateret produktion forudsætter de nødvendige tilladel‐
ser og godkendelser efter miljølovgivningen, herunder efter
husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven.
Bemyndigelsesbestemmelsen er dog ikke begrænset hertil
og kan således også anvendes til at fastsætte regler om,
at øvrige nødvendige tilladelser eller godkendelser efter an‐
den lovgivning, herunder byggetilladelse, landzonetilladel‐
se, særlige tilladelser for den sektorspecifikke virksomheds‐
type m.v., er en forudsætning for tildeling og udbetaling
af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør
lovens § 8, stk. 3.
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler
om, på hvilket tidspunkt de pågældende tilladelser skal fore‐
ligge, samt hvad de skal omfatte for at opnå erstatning og
kompensation efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk.
3. Ministeren kan herudover anvende bemyndigelsen til at
fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan dispenseres
fra kravet om tilladelser eller godkendelser efter anden lov‐
givning, herunder fastsætte betingelserne for opnåelse af en
sådan dispensation.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri vil fastsætte regler om, at de erstatnings- og tak‐
sationskommissioner, der påtænkes oprettet med hjemmel
i § 8, stk. 4, der med dette lovforslag bliver stk. 5, såvel
som eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner
som led i afgørelsen af den enkelte sag om erstatning og
kompensation præliminært skal tage stilling til, om der fore‐
ligger de påkrævede og nødvendige tilladelser m.v. og be‐
tydningen heraf.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og be‐
mærkningerne hertil.
2.4. Krav til ansøgninger og dokumentation m.v. samt regler
om fordeling og udbetaling af erstatning m.v.
2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om aflivning af
og midlertidigt forbud mod hold af mink, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
behandlingen af sager omfattet af § 8, stk. 1-3. Af stk. 4,
2. pkt., fremgår, at ministeren herunder kan fastsætte regler
om oprettelse af myndigheder, der skal behandle sagerne,
og efter forhandling med transportministeren fastsætte regler
om, at sagerne helt eller delvis skal behandles efter reglerne
i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom (ekspropriationsprocesloven). Det fremgår af
forarbejderne til bestemmelsen, at der i medfør af bestem‐
melsen eksempelvis vil kunne oprettes særlige kommissio‐
ner, som skal behandle sagerne efter stk. 1-3, herunder reg‐
ler om, hvordan kommissionerne skal nedsættes, og hvilke
regler der skal gælde for sagernes behandling i kommissio‐
nerne. Det vil også være muligt i medfør af bestemmelsen at
fastsætte regler om, at sagerne skal behandles af de myndig‐
heder, der er nævnt i ekspropriationsprocesloven.
Det følger endvidere af artikel 6, stk. 1, litra c og e, i da‐
tabeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af person‐
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning
om databeskyttelse)), at behandling af personoplysninger
er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde
en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt. Det fremgår endvidere af § 11, stk. 2, i lov
nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), at private
må behandle oplysninger, herunder videregive oplysninger,
om personnummer, når det 1) følger af lovgivningen, 2)
den registrerede har givet samtykke hertil i overensstemmel‐
se med databeskyttelsesforordningens artikel 7, 3) behand‐
lingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske
formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger
om personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i
den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende
art, og når videregivelsen er af afgørende betydning for
at sikre en entydig identifikation af den registrerede eller
videregivelsen kræves af en offentlig myndighed eller 4)
betingelserne i § 7 er opfyldt.
2.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af afsnit 1.1 i den politiske aftale af 25. januar
2021 om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv
berørt af COVID-19, at der skal fastlægges en nedre græn‐
se for, hvor lave produktionsomkostninger der kan indgå
i erstatningsberegningen. Der vil således skulle fastsættes
regler, hvormed der konkret fastlægges et minimumsniveau
for omkostninger på 25 pct. under gennemsnittet.
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri finder det
derfor nødvendigt, at der kan fastsættes regler om, at ansø‐
gere ved indgivelse af ansøgningen skal afgive oplysninger
om produktionsomkostningerne for det ansøgte, og at der
kan fastsættes regler om, at sådanne oplysninger skal afgi‐
ves efter nærmere fastsatte form- og indholdsmæssige krav
samt attesteres af en revisor.
Ministeriet finder det endvidere nødvendigt, at der kan
fastsættes frister for indgivelse af ansøgninger om kompen‐
sation og erstatning, således at det bliver muligt at fastlægge
det i den politiske aftale forudsatte minimumsniveau for
omkostninger på 25 pct. under gennemsnittet til brug for
behandlingen af ansøgningerne.
Det foreslås derfor, at ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri får bemyndigelse til at fastsætte regler om sager‐
8
nes behandling i bred forstand, herunder regler om ansøg‐
ning, ansøgningsfrister og øvrige frister, oplysnings- og do‐
kumentationskrav samt krav om revisorattestation.
Bemyndigelsen forudsættes bl.a. anvendt til at fastsætte
regler om, at ansøgere ved indgivelse af ansøgningen skal
afgive oplysninger om produktionsomkostningerne for det
ansøgte. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at så‐
danne oplysninger skal afgives efter nærmere fastsatte form-
og indholdsmæssige krav samt attesteres af en revisor.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsæt‐
te regler om frister for indgivelse af ansøgninger om kom‐
pensation og erstatning, således at det bl.a. bliver muligt
at fastlægge det i den politiske aftale forudsatte minimums‐
niveau for omkostninger på 25 pct. under gennemsnittet til
brug for behandlingen af ansøgningerne. Fastsættelse af reg‐
ler om ansøgningsfrister m.v. vil også gøre det muligt tidligt
i sagsbehandlingen at foretage en afdækning af ejerforhold
og antal mink i de enkelte besætninger, herunder navnlig i
besætninger med flere underbesætninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere kunne anven‐
des til bl.a. at fastsætte regler om, hvilke dokumenter og op‐
lysninger det kræves, at ansøgeren om erstatning eller kom‐
pensation skal indlevere til brug for sagens behandling. Der
vil endvidere kunne fastsættes regler om, at der indsendes
fotodokumentation til brug for behandlingen af sager efter
loven.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvilken rets‐
følge manglende opfyldelse af reglerne vil have for ansøge‐
ren, herunder at ansøgningen kan afvises ved overskridelse
af en frist eller ved manglende indsendelse af fornøden do‐
kumentation inden en angiven frist. Det vil endvidere kunne
fastsættes regler om, at erstatningen eller kompensationen
nedsættes helt eller delvist ved overskridelse af frister.
For at sikre en korrekt og hurtig sagsbehandling finder
ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri det endvidere
nødvendigt, at der kan fastsættes regler om, at visse nærme‐
re angivne dokumenter skal attesteres af en revisor.
Tilsvarende finder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri det nødvendigt, at der kan fastsættes regler i
bekendtgørelsesform om, at visse nærmere angivne oplys‐
ninger skal afgives på tro og love. Afgivelse af en tro- og
loveerklæring indebærer, at den erklærende person bl.a. vil
kunne straffes, hvis der forsætligt afgives en falsk erklæring,
jf. straffelovens § 161. For øvrige oplysninger, der ikke
afgives som en tro- og loveerklæring, vil straffelovens § 163
kunne finde anvendelse.
Herudover vurderer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, at det er nødvendigt med en klar lovhjemmel
om, at den relevante myndighed kan kræve og indhente
nærmere bestemte oplysninger fra tredjemand om private
aktører til brug for behandling af sager efter lovens § 8,
stk. 1 og 3. Der foreslås således med lovforslaget indsat en
bestemmelse om, at Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. ef‐
ter anmodning fra Fødevarestyrelsen skal videregive visse
nærmere angivne oplysninger til Fødevarestyrelsen om min‐
kavleres salg og afregning hos Dansk Pelsdyravlerforening
a.m.b.a. til brug for behandling af sager efter regler fastsat i
medfør af stk. 1 og 3. De oplysninger, der skal videregives
skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til det nød‐
vendige til det formål, hvormed de behandles, jf. artikel 5,
stk. 1, litra c, i databeskyttelsesforordningen.
Bestemmelsen forudsættes anvendt til, at Fødevarestyrel‐
sen kan indhente oplysninger om de enkelte minkavlere og
deres indleverede skinds kvalitet i form af et indeks over
skindpriser fra Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a., som
skal benyttes til at behandle og træffe afgørelse i sager efter
regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 1 og 3. Sådanne
oplysninger vil bl.a. indeholde navne på minkavleres virk‐
somhed og ejere, CVR-nummer, evt. CPR-nummer, konto‐
numre, omsætningstal og afregningspriser på skind. Oplys‐
ningerne vil vedrøre samtlige minkavlere omfattet af loven,
som har solgt skind på Kopenhagen Furs auktioner, uanset
om de har ansøgt om erstatning og kompensation efter reg‐
ler fastsat i medfør af loven. Det bemærkes, at der ikke
vil være tale om at videregive personfølsomme oplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningen artikel 9. Den fore‐
slåede bestemmelse sikrer, at der er et behandlingsgrundlag
for Fødevarestyrelsen til at indhente de omhandlede oplys‐
ninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e, og for Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til at
videregive de omhandlede oplysninger efter databeskyttel‐
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Den foreslåede
bestemmelse indebærer ligeledes en retlig forpligtelse for
Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til at videregive de an‐
modede oplysninger til Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen kan til brug for sagernes behandling
desuden videregive de indhentede og relevante oplysninger
til de erstatnings- og taksationskommissioner, der påtænkes
oprettet efter lovens § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver
stk. 5, i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
Det foreslås desuden, at der indføres en bestemmelse,
hvorefter krav på erstatning og kompensation efter regler
fastsat i medfør af § 8, stk. 3, herunder eventuelle krav
på forskud på erstatning og kompensation, ikke kan overdra‐
ges, før kravet er indtrådt, og at aftaler om sådanne overdra‐
gelser er ugyldige.
Bestemmelsen indebærer, at den erstatnings- eller kom‐
pensationsberettigede part ikke vil kunne overdrage kravet
på erstatning og kompensation, før kravet er indtrådt, og det
fastsættes, at sådanne aftaler vil være ugyldige.
Et krav vil være »indtrådt« i bestemmelsens forstand,
når der træffes endelig afgørelse om erstatnings- eller kom‐
pensationsbeløbets størrelse, herunder ved endelig dom. Så‐
fremt der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori
erstatnings- eller kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet
være indtrådt som bestemt i forliget eller aftalen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 8, stk. 9, hvorefter ministe‐
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om erstatningens og kompensationens fordeling mellem ret‐
tighedshavere. Bestemmelsen har således til formål at sikre,
at transport af krav på erstatning og kompensation ikke for‐
9
hindrer, at erstatnings- og kompensationsbeløbet kan forde‐
les med respekt for gældende panterettigheder og andre ret‐
tigheder over de erstattede eller kompenserede aktiver. Der
kan dog fastsættes regler om, at panterettigheder og andre
rettigheder over de erstattede eller kompenserede aktiver
først tilgodeses i forbindelse med den endelige fastsættelse
af erstatning eller kompensation, og at der hermed skabes
mulighed for at udbetale forskud på erstatning eller kompen‐
sation direkte til den erstatnings- eller kompensationsberet‐
tigede part. Der vil således ved fastsættelsen af regler om
forskuddets størrelse blive taget hensyn til at undgå risiko
for, at det endelige erstatnings- eller kompensationsbeløb
ikke vil være tilstrækkeligt til at dække alle tab i forhold til
panterettigheder og evt. andre rettigheder.
Det foreslås således samtidig, at der gives ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til at fastsætte
regler om udbetalingen af erstatning og kompensation, der
er fastsat efter regler udstedet i medfør af lovens § 8, stk.
3, herunder om erstatningens og kompensationens fordeling
mellem rettighedshavere.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren bl.a. kun‐
ne fastsætte regler, der sikrer, at fordelingen af det samlede
erstatnings- eller kompensationsbeløb sker med respekt af
gældende panterettigheder og andre rettigheder over de er‐
stattede eller kompenserede aktiver.
Den foreslåede bemyndigelse forudsættes således anvendt
til at sikre, at pant- og rettighedshavere bliver kompenseret
fuldt ud for forringelsen af pantets værdi, og der lægges der‐
for med den foreslåede ordning ikke op til at fastsætte regler
om, at der indhentes samtykke fra pant- og rettighedshavere
i forbindelse med statens erhvervelse af rettigheder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og
bemærkningerne hertil.
2.5. Statens overtagelse af og adgang til nedrivning og
anden bortskaffelse m.v. af erstattede og kompenserede
aktiver
2.5.1. Gældende ret
Der er med lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink, § 1, stk. 1, indført et forbud mod hold
af mink til og med den 31. december 2021. Det fremgår
endvidere af lovens § 8, stk. 3, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætter regler om erstatning og kom‐
pensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1,
stk. 1, herunder erstatning og kompensation til visse følge‐
erhverv. Af bemærkningerne til lov om aflivning af og mid‐
lertidigt forbud mod hold af mink fremgår, at den nærmere
fastsættelse af sådanne regler, herunder mulige erstatnings-
og kompensationsmodeller vil blive fastsat efter forhandling
med Folketingets partier, jf. Folketingstidende 2020-21, 1.
samling, tillæg A, L 77 som fremsat, side 8, 2. spalte.
Ved ekspropriation af ejendomsrettigheder sker der over‐
førsel af ejendomsretten fra den oprindelige ejer til den
eksproprierende myndighed. Det gælder såvel ved ekspro‐
priation af fast ejendom som ved ekspropriation af løsøre.
Sikring af en ret over en fast ejendom sker ved tinglysning
og ved løsøre ved rådighedsfratagelse.
Sikring af ejendomsrettigheder over fast ejendom er i den
almindelige lovgivning navnlig reguleret af tinglysningslo‐
ven og udstykningsloven samt ekspropriationsprocesloven.
Det følger af tinglysningslovens § 37, stk. 1, at hvor en
fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirk‐
somhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen,
når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar
og driftsmateriel – derunder maskiner og tekniske anlæg
af enhver art – og ved landejendomme tillige den til ejen‐
dommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre
frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regel‐
mæssig drift af den pågældende ejendom.
Det følger endvidere af tinglysningslovens § 38, stk. 1, at
når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger,
varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende er blevet
indlagt i bygningen på ejerens bekostning til brug for byg‐
ningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over
nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret
eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfat‐
ter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.
Det følger endvidere af tinglysningslovens § 19, stk. 1,
at hvor en bygning tilhører en anden end grundens ejer, får
bygningen sit eget bygningsblad med fornøden henvisning
til og fra grundens ejendomsblad – og behandles i det he‐
le efter denne lov som en selvstændig fast ejendom. Det
samme gælder bygninger, der er opført på forstranden eller i
øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket nogen opfyldning,
men således at bygningen er bestemt til varig forbliven på
stedet.
Hvor en bygning tilhører en anden end grundens ejer,
får bygningen efter tinglysningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt.,
sit eget ejendomsblad – med fornøden henvisning til og
fra grundens ejendomsblad – og behandles i det hele efter
tinglysningsloven som en selvstændig fast ejendom. Ved
kendelse af 1. februar 1985 (UfR 1985, s. 305) har Højeste‐
ret fastslået, at tinglysningslovens § 19, stk. 1, er til hinder
for, at ejeren af en fast ejendom særskilt afstår en ham
tilhørende bygning på grunden, og at der derfor ikke kan ske
tinglysning af skøde på bygningen, jf. tinglysningslovens
§ 10, stk. 1. Tinglysningslovens regler indebærer således,
at det ikke i praksis er muligt at foretage en opdeling af
en fast ejendom, hvorved en allerede eksisterende bygning
udskilles fra grunden som en selvstændig fast ejendom.
Udstykningsloven indeholder en række regler om betin‐
gelser for udstykning, herunder vejadgang, lodrette skel m.v.
Udstykningslovens § 2 definerer ”en samlet fast ejendom”
som ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge
notering i matriklen skal holdes forenet. Ejerskifte af en del
af en samlet fast ejendom forudsætter udstykning eller areal‐
overførsel jf. udstykningslovens § 14. Udstykningslovens §
21, stk. 3, bestemmer, at det påhviler den eksproprierende
myndighed snarest muligt at begære registrering i matriklen
af en matrikulær forandring, der følger af ekspropriation.
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 2, nr. 1, at
10
der ved ekspropriation kan erhverves ret til at udøve en
særlig råden over faste ejendomme. Bestemmelsen fastslår
således, at medmindre andet fremgår af den lov, der hjemler
ekspropriation, kan der ved ekspropriationen
1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indret‐
ninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger,
samt tilbehør hertil,
2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger
i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en
særlig råden over faste ejendomme,
3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophæ‐
velse af eller foretages begrænsninger i brugsrettighe‐
der, servitutrettigheder samt andre rettigheder over fas‐
te ejendomme.
Det følger endvidere af ekspropriationsproceslovens § 23,
stk. 1, at kommissarius træffer afgørelse om erstatningens
fordeling mellem rettighedshavere og forestår erstatningens
udbetaling. For panthavernes vedkommende er prioritets‐
ordenen afgørende. Beløb, der tilkommer en tinglyst pantha‐
ver, hvis adresse ikke har kunnet oplyses, kan ikke udbetales
uden dennes samtykke.
Det følger endvidere af ekspropriationsproceslovens § 23,
stk. 2, at en erstatning kan udbetales uden samtykke fra
panthaverne, når kommissarius skønner, at ekspropriations‐
indgrebet i forhold til ejendommens størrelse og værdi er
ubetydeligt og ikke indebærer nogen fare for pantesikkerhe‐
den.
2.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
De i den politiske aftale af 25. januar 2021 fastlagte
erstatnings- og beregningsmodeller, som påtænkes udmøn‐
tet i medfør af § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og mid‐
lertidigt forbud mod hold af mink indebærer, at der bl.a.
skal ydes fuldstændig erstatning og kompensation til min‐
kavlere, der permanent nedlukker deres minkproduktion, og
fuld kompensation til minkavlsafhængige følgeerhverv, der
permanent nedlukker deres minkrelaterede virksomhed.
For så vidt angår staldbygninger og staldanlæg, bure
m.m., der har været anvendt eller udlejet til minkavl eller
opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr, er
det med den politiske aftale om erstatning mv. til minkavlere
berørt af COVID-19 lagt til grund, at sådanne bygninger
og staldanlæg m.m. ikke umiddelbart kan omlægges eller
anvendes til andre formål end minkavl. Hensigten er derfor,
at sådanne bygninger og staldanlæg skal bortskaffes, og at
staten afholder udgifterne hertil. Der vil i disse tilfælde ikke
være grundlag for at overtage grunden, hvorpå bygning og
staldanlæg befinder sig. Dette gælder uanset, om de pågæl‐
dende bygninger og staldanlæg m.m. har været anvendt til
minkavl af ejeren selv eller udlejet til andre minkavlere. Til‐
svarende gælder for et pelseri, som har været drevet i til‐
knytning til en minkvirksomhed, dvs. hvor begge aktiviteter
er indeholdt i den samme virksomhed.
Det er således hensigten med lovforslaget, at der skal
etableres en ordning, som sikrer, at brugen af de omhandle‐
de aktiver, der er blevet erstattet eller kompenseret, ikke
senere kan genoptages, og som samtidig er i overensstem‐
melse med den i afsnit 2.5.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger beskrevne retstilstand om udskillelse af en
eksisterende bygning fra grunden. Ordningen vil overordnet
indebære, at det er et vilkår for erstatningen eller kompen‐
sationen, at der skal ske nedrivning og bortfjernelse af de
bygninger med tilhørende bygningsinstallationer, der er ble‐
vet erstattet eller kompenseret. Det vil således være et vilkår
for erstatning eller kompensation for aktiver i form af fast
ejendom, at minkavleren m.v. accepterer, at staten bortskaf‐
fer og nedriver bygninger, bure og andre aktiver omfattet af
den faste ejendom, der er blevet erstattet eller kompenseret.
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 2, nr. 1, at
der ved ekspropriation kan erhverves ret til at udøve en sær‐
lig råden over faste ejendomme. I henhold til tinglysnings‐
lovens § 38 kan særskilt ret over bygningsmaterialer og
bygningstilbehør, der er indlagt i bygningen på ejerens be‐
kostning til brug for bygningen, ikke forbeholdes, være sig
som ejendomsret eller på anden måde.
For at sikre realiseringen af en ordning med bortskaffelse
og nedrivning af bygninger m.m. er det på denne baggrund
hensigten, at bortskaffelse og nedrivning skal foretages på
statens initiativ og for statens regning. Lovforslaget giver
således hjemmel til, at det bliver et vilkår for erstatningen
eller kompensationen, at staten erhverver ret til bortskaffelse
af bygninger med tilhørende bygningsinstallationer og andre
aktiver i form af fast ejendom, der er omfattet af udmålingen
af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør
af lovens § 8, stk. 3. Denne ordning svarer til det, der ville
kunne gennemføres ved ekspropriation, jf. ekspropriations‐
lovens § 2, nr. 2.
For løsøre, der ikke er indlagt i en bygning, men som
udgør driftsinventar eller driftsmateriel som reguleret i tin‐
glysningslovens § 37, er det hensigten med ordningen, at
det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at
staten erhverver ejendomsret til sådanne aktiver, når de er
omfattet af fastsættelsen af erstatning eller kompensation til
minkavlere m.v.
Herudover er det et vilkår for erstatningen eller kompen‐
sationen, at staten også erhverver ejendomsret til alle virk‐
somhedens immaterielle rettigheder og alle øvrige aktiver,
når de er omfattet af fastsættelsen af erstatning eller kom‐
pensation til minkavlere m.v.
Antagelsen om, at bygninger, driftsinventar og driftsmate‐
riel anvendt til minkavl ikke kan omlægges eller anvendes
til andre formål, gælder ikke i alle tilfælde for følgeerhverv,
herunder bygninger anvendt til anden minkrelateret virk‐
somhed, f.eks. auktionshuse eller fabriksbygninger anvendt
til bl.a. produktion af minkfoder såvel som evt. anden ikke-
minkrelateret produktion. I de tilfælde, hvor en bygning kan
anvendes til andre formål og derfor ikke skal nedrives, vil
det være et vilkår for kompensationen, at staten skal kunne
kompensere for og overtage hele bygningen inkl. grunden,
hvorpå bygningen befinder sig, medmindre virksomheden
frabeder sig, at nogen del af den faste ejendom kompense‐
res.
11
Baggrunden for, at grunden, hvorpå en bygning befinder
sig, også vil skulle erhverves af staten, er, at staten i tilfælde
af bygninger, der ikke skal nedrives, skal kunne sælge eller
udleje hele ejendommen.
Der vil være tilfælde, hvor panthavere har sikkerhed i fast
ejendom, løsøregenstande og andre aktiver, der bliver om‐
fattet af udmålingen af erstatning eller kompensation efter
regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. I disse tilfælde er
det hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslåede §
8, stk. 9, for de særlige erstatnings- og taksationskommissi‐
oner, der nedsættes til behandling af sagerne, som indholds‐
mæssigt svarer til princippet i ekspropriationsproceslovens
§ 23 om fordeling af erstatningsbeløb mellem rettighedsha‐
vere. Herved sikres det ved fordelingen af erstatning- og
kompensationsbeløb, at alle forringelser af panterettigheder
og eventuelle andre rettigheder kompenseres fuldt ud. Der
vil som følge heraf ikke blive stillet krav om samtykke fra
de pågældende rettighedshavere.
Med lovforslaget foreslås indsat en bestemmelse, der fast‐
slår, at det er et vilkår for erstatning eller kompensation
for minkavl, opdræt af mink med henblik på videresalg af
levende dyr, pelseri, som har været drevet i tilknytning til
en minkvirksomhed, og udlejning af stald- og burkapacitet,
at staten erhverver ret over de aktiver, som erstattes eller
kompenseres efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk.
3. Det er hensigten, at statens ret stiftes ved den endelige
fastsættelse af erstatningen eller kompensationen for det på‐
gældende aktiv, dvs. når der træffes endelig afgørelse om
erstatnings- eller kompensationsbeløbets størrelse, herunder
ved endelig dom. Såfremt der i stedet indgås forlig eller
anden aftale, hvori erstatnings- eller kompensationsbeløbet
fastsættes, vil kravet være indtrådt som bestemt i forliget
eller aftalen.
Det foreslåede § 8 a, stk. 2, vedrører fast ejendom og
fastslår, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensati‐
onen, at staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger,
der indgår ved opgørelsen af de aktiver, der ydes erstat‐
ning for. Ejendomsretten til bygningerne forbliver således
hos erstatningsmodtageren, der imidlertid skal acceptere, at
staten får ret til at nedrive bygningen med tilhørende byg‐
ningsinstallationer m.v., og at staten kan bortfjerne det her‐
ved fremkomne bygningsaffald. Nedrivning og bortfjernelse
af bygninger og tilhørende bygningsinstallationer, herunder
installationer såsom rørføring m.v. under jorden, sker for
statens regning. Det pågældende areal efterlades rydeligt
uden huller og jordbunker. Anden oprydning og reetablering
af grundarealer under og ved bortfjernede bygninger m.v.,
herunder håndtering af eventuel forurening forbliver et an‐
liggende for grundejeren.
Det foreslåede § 8 a, stk. 3, vedrører løsøre, herunder
driftsmateriel og driftsinventar, immaterielle rettigheder og
alle øvrige aktiver og fastslår, at det er et vilkår for erstat‐
ning eller kompensation, at staten erhverver ejendomsret til
de aktiver, som indgår i den virksomhed, der ydes erstatning
eller kompensation for.
Med den foreslåede § 8 b fastsættes, at det er et vilkår
for kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3,
for følgeerhverv, som ikke er omfattet af den foreslåede § 8
a, at staten erhverver ejendomsret til den faste ejendom, løs‐
øre, immaterielle rettigheder og alle øvrige aktiver, som har
været ejet og anvendt i den minkrelaterede virksomhed. I til‐
fælde, hvor bygning, driftsinventar m.m. har været anvendt
både til minkrelateret virksomhed og til anden virksomhed,
gælder dette uanset graden af anvendelse i den minkrela‐
terede virksomhed, medmindre følgeerhvervsvirksomheden
helt frabeder sig at modtage kompensation for den pågæl‐
dende bygning eller driftsinventar m.m. Sådanne vilkår kan
dog ikke omfatte fast ejendom, hvorpå der er en ejerbolig,
medmindre ejeren fremsætter begæring herom. For sådanne
ejendomme vil udgangspunktet være, at erstatnings- og tak‐
sationskommissionerne fastsætter en kompensation til føl‐
geerhvervsvirksomheden, som svarer til kompensation for
den værdiforringelse af den faste ejendom, som skyldes, at
der ikke længere er minkrelateret virksomhed på ejendom‐
men. Dog vil der være mulighed for, at staten overtager
hele den faste ejendom, inklusive ejerbolig, såfremt følge‐
erhvervsvirksomheden fremsætter begæring herom til erstat‐
nings- og taksationskommissionen.
Det er hensigten, at statens ret stiftes ved den endelige
fastsættelse af kompensationen for det pågældende aktiv,
dvs. når der træffes endelig afgørelse om kompensationsbe‐
løbets størrelse, herunder ved endelig dom. Såfremt der i
stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori kompensations‐
beløbet fastsættes, vil kravet være indtrådt som bestemt i
forliget eller aftalen.
Hvis en følgeerhvervsvirksomhed frabeder sig at modtage
kompensation for f.eks. en bygning eller et andet udeleligt
aktiv, som helt eller delvis har været anvendt til minkrelate‐
ret produktion m.v., for dermed at beholde hele bygningen
eller aktivet, udelukker det ikke, at følgeerhvervsvirksom‐
heden kan ydes kompensation for andre aktiver, herunder
f.eks. inventar i bygningen, som har været anvendt til min‐
krelateret virksomhed m.v.
Staten skal i visse tilfælde sørge for nedrivning af eller
anden bortskaffelse, flytning eller overtagelse af erhvervede
aktiver og det bør i så fald ske inden for en rimelig frist
fra erstatningens eller kompensationens endelige fastsættel‐
se. Det skal i den forbindelse sikres, at ejer af ejendommen
m.v. som udgangspunkt orienteres i behørig tid forud for
påbegyndelse af nedrivningsarbejde m.v.
Der foreslås i den forbindelse indført bestemmelse i lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink,
hvorefter der bl.a. kan fastsættes regler om, at det er et
vilkår for erstatning og kompensation efter regler fastsat
i medfør af § 8, stk. 3, at modtagere af erstatning eller
kompensation aktivt skal medvirke til at give de involverede
myndigheder og deres repræsentanter adgang til de erstat‐
tede eller kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå
de befinder sig, med henblik på besigtigelse, nedrivning,
bortskaffelse, overtagelse eller anden hermed forbunden ak‐
tivitet. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
endvidere fastsætte nærmere regler om disse forhold, herun‐
der om krav til oprydning, friholdelse af adgangsveje og om
passende varsel før påbegyndelse af nedrivningsarbejde m.v.
12
Det kan også fastsættes som et vilkår at modtagere af er‐
statning eller kompensation aktivt skal bidrage og medvirke
til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder i §§ 8 a og 8 b.
Manglende overholdelse af regler eller vilkår om modta‐
gerens aktive medvirken kan føre til, at kravet på erstatning
eller kompensation helt eller delvist bortfalder.
Der foreslås endvidere en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om, at visse aktiver, herunder efter anmod‐
ning fra den enkelte minkavler eller følgeerhvervsvirksom‐
hed, ikke overtages og dermed heller ikke erstattes eller
kompenseres. Bemyndigelsen vil f.eks. kunne udnyttes til
at fastsætte regler om, at løsøregenstande, der har haft be‐
grænset anvendelse i en minkvirksomhed eller minkrelateret
virksomhed, ikke overtages og erstattes. Det bemærkes, at
der ved erstatning opgjort på grundlag af DCF-modellen til
minkvirksomheder som anført i den politiske aftale af 25.
januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne og følgeer‐
hverv berørt af COVID-19, ikke kan ske fravalg af aktiver,
som er omfattet af denne model. Bemyndigelsen kan derfor
ikke anvendes til at fastsætte sådanne regler.
I perioden frem til det tidspunkt, hvor staten kan udøve
sine rettigheder i henhold til de foreslåede §§ 8 a og 8
b, kan der være behov for, at minkvirksomheder og følgeer‐
hvervsvirksomheder afholder udgifter til sikring af de akti‐
ver, der senere bliver omfattet ved udmålingen af erstatning
eller kompensation til minkavlere og kompensation til følge‐
erhverv efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3. Det kan
f.eks. være udgifter til forsikringspræmier eller til nødven‐
dig vedligeholdelse af løsøregenstande. Det foreslås derfor,
at der etableres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om
kompensation for sådanne rimelige afholdte udgifter.
I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
er det en forudsætning for ministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler, at statsstøtten anmeldes til og godkendes af
EU-Kommissionen, førend reglerne kan sættes i kraft.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og be‐
mærkningerne hertil.
2.6. Klage og delegation
2.6.1. Gældende ret
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er efter en
række bestemmelser i den gældende lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink tillagt kompetence til
at træffe afgørelser. Kompetencen til at træffe afgørelse efter
bl.a. lovens § 1, stk. 4, § 3, § 6 og § 8 tilkommer således
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, dog bemærkes
at beføjelsen til at træffe afgørelse efter lovens § 1, stk. 4, §
3, § 6 og § 8, stk. 1-2, eller regler fastsat i medfør heraf er
delegeret til Fødevarestyrelsen.
Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink indeholder ikke regler, der generelt regu‐
lerer klageadgangen for afgørelser truffet i medfør af loven
eller regler udstedt i medfør heraf. Endvidere indeholder den
gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink ikke bestemmelser, der bemyndiger ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere
regler om klageadgangen ved delegation af beføjelser, der
følger af loven.
Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler om
ulovbestemt rekursadgang, at en afgørelse truffet af en myn‐
dighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
efter delegation som hovedregel kan påklages til ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Af § 6, stk. 4, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink følger, at klage over forbud og påbud
meddelt efter § 6, stk. 2, ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Andre love på Ministeriets for Fødevare, Landbrug og Fi‐
skeris område indeholder bestemmelser om klage og klage‐
adgang, herunder bestemmelser om at klage kan indbringes
for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det fremgår bl.a. af §
66, stk. 5, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 330
af 2. marts 2021, at afgørelser truffet i henhold til lov om
hold af dyr eller regler udstedt i medfør heraf, medmindre
andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i
medfør heraf, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv‐
net, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk.
1, nr. 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan
dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Den gældende bestemmelse i § 66, stk. 5, i lov om hold af
dyr omfatter bl.a. visse afgørelser om erstatning truffet efter
bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021 om forskud på
erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge
af COVID-19. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 3, §
8, stk. 1 og 4, og § 9 i lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink og § 56, stk. 2, og § 56 a i lov om
hold af dyr.
I bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fø‐
devarestyrelsens opgaver og beføjelser er der i §§ 20-22
fastsat regler om klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
herunder om klagefrist, og om at klage som udgangspunkt
skal indgives gennem den myndighed, der har truffet af‐
gørelsen. Det fremgår endvidere, at Fødevarestyrelsen kan
genoptage en sag efter, at der er indgivet klage, og hvis
klagen er påklaget eller vil kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet kan sagen genoptages indtil det tids‐
punkt, hvor klagen videresendes til nævnet. Klage til nævnet
skal indbringes inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er med‐
delt, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om
forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet. De
nuværende regler omfatter ikke afgørelser truffet efter lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
eller regler udstedt i medfør heraf.
2.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at
der bør kunne fastsættes regler om adgangen til at klage
over afgørelser efter lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink og regler udstedt i medfør heraf,
når ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har henlagt
13
sine beføjelser efter loven til myndigheder under ministeriet
eller til myndigheder, der i henhold til den gældende § 6,
stk. 5, medvirker ved varetagelse af opgaver efter loven.
Ministeriet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at der
er forskel på adgangen til at klage over afgørelser truffet
efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink henholdsvis lov om hold af dyr. Dette indebærer bl.a.,
at forskellige myndigheder kan være rekursinstans for den
samme type af afgørelse, eksempelvis om forskudsbetaling
på erstatning efter bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021
om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af
mink som følge af COVID-19, alt afhængig af, om erstat‐
ningen udbetales i henhold til regler fastsat i medfør af lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
eller i medfør af lov om hold af dyr.
Ministeriet finder det derfor nødvendigt, at der fastsættes
generelle regler om klage og delegation i lov om aflivning af
og midlertidigt forbud mod hold af mink. Ministeriet anser
det i den forbindelse for hensigtsmæssigt, at kompetencen
som rekursmyndighed for afgørelser truffet af Fødevaresty‐
relsen efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink og regler udstedt i medfør heraf – ligesom af‐
gørelser truffet af Fødevarestyrelsen efter lov om hold af dyr
– samles hos Miljø- og Fødevareklagenævnet, der i forvejen
har erfaring med behandling af sager om bl.a. sygdomme
hos dyr efter de gældende regler i lov om hold af dyr.
Det foreslås på den baggrund, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri, i det omfang ministeren henlægger be‐
føjelser efter loven til en myndighed under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan fastsætte regler om ad‐
gangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder
om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage
en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren vil endvide‐
re kunne fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder
om formkrav til klagen.
Ligeledes vil miljøministeren, i det omfang ministeren
henlægger sine beføjelser efter loven til en myndighed under
Miljøministeriet, kunne fastsætte regler om adgangen til at
klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og
om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage. Miljøministeren vil ligeledes kunne
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om form‐
krav til klagen.
Det foreslås endvidere, at såfremt ministeren for fødeva‐
rer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om andre offentlige
myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved
varetagelse af opgaver efter loven i medfør af lovens § 6,
stk. 5, kan ministeren fastsætte tilsvarende regler om adgan‐
gen til at klage over disse myndigheders eller institutioners
afgørelser.
Herudover foreslås indført en bestemmelse om, at afgørel‐
ser truffet i henhold til lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf
kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmin‐
dre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør
heraf. Miljø- og Fødevareklagenævnet vil skulle behandle
sagen i afdelingen, der udgøres af nævnets medlemmer samt
2 sagkyndige i veterinærforhold, jf. § 3, stk. 1, nr. 8, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Disse afgørelser
vil dermed ikke kunne indbringes for anden administrativ
myndighed.
I overensstemmelse med lignende bestemmelser om re‐
kursadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder i
§ 66 i lov om hold af dyr, foreslås desuden indført en
bestemmelse, der regulerer selve indgivelsen af klage til
nævnet. En klage vil som udgangspunkt skulle indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen i 1.
instans, ved anvendelse af digital selvbetjening. Myndighe‐
den skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som
udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af
klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenæv‐
net. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
De foreslåede bestemmelser om klageadgang og delega‐
tion svarer til de gældende regler i § 66, stk. 1, 2, 5 og 6, i
lov om hold af dyr.
Forslaget giver mulighed for, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri ved delegation af sine beføjelser efter
loven kan fastsætte regler om helt eller delvist at afskære
klageadgangen for afgørelser truffet efter regler i lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller
regler udstedt i medfør heraf. Hvis adgangen ikke afskæres,
kan indsendelsen og behandlingen af klager reguleres. Der
vil eksempelvis kunne fastsættes en frist for udnyttelse af
rekursmuligheden, krav til klagens form og indhold eller
regler om klagens indsendelse. Der henvises til Folketingsti‐
dende 2003-04, tillæg A, L 100 som fremsat, side 3404.
Der gives med forslaget endvidere hjemmel til remonstra‐
tion, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse,
der kan påklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe
en ny afgørelse, selv om der er indgivet klage. Myndighe‐
den vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som
giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen
skal forelægges rekursinstansen. Denne nye afgørelse kan
påklages til rekursinstansen. Det må derfor betragtes som
en administrativ lettelse både for myndighederne og for
virksomheder og borgere, at en myndighed har hjemmel til
remonstration. Der henvises til Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, L 100 som fremsat, side 3404.
Beføjelsen til at træffe afgørelser efter § 1, stk. 4, § 3
§ 6, stk. 4, og § 8, stk. 1-2, i lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler fastsat
i medfør heraf er ved brev af 12. januar 2021 delegeret
til Fødevarestyrelsen. Det forventes, at flere af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeris opgaver og beføjelser
efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold
af mink vil blive henlagt til Fødevarestyrelsen, herunder er
det hensigten at Fødevarestyrelsen skal træffe afgørelse om
og udbetale forskud på erstatning m.v. efter regler fastsat
14
i medfør af § 8, stk. 3, ligesom det vil være Fødevarestyrel‐
sen, der forventes at foretage udbetalinger af erstatning og
kompensation, når disse er endeligt fastsat.
Det er hensigten, at ministeren i forbindelse med delega‐
tion af sine beføjelser efter loven vil fastsætte regler om,
at afgørelser truffet af den myndighed, hvortil beføjelserne
delegeres, ikke skal kunne påklages til ministeren.
Efter de foreslåede bestemmelser vil det dog være hoved‐
reglen, at afgørelser truffet efter lov om aflivning af og mid‐
lertidigt forbud mod hold af mink og regler udstedt i medfør
heraf vil kunne indbringes for Miljø- og Fødevareklagen‐
ævnet. Disse afgørelser vil dermed ikke kunne indbringes
for anden administrativ myndighed. Dette svarer til retsstil‐
lingen for så vidt angår de fleste sektorlove på fødevare-,
landbrugs- og fiskeriområdet, herunder § 66 i lov om hold
af dyr. Bestemmelsen vil således omfatte afgørelser truffet
af Fødevarestyrelsen, hvor ikke andet fremgår af loven eller
fastsættes i regler udstedt i medfør af loven. Den foreslåede
bestemmelse om klageadgang til Miljø- og Fødevareklagen‐
ævnet vil ligeledes omfatte afgørelser truffet efter regler
fastsat i medfør af § 5 i lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink, dvs. afgørelser om dispensation
fra reglerne om helt eller delvist bortfald af afgørelser efter
§ 59 a i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
og §§ 78 a og 78 b i lov om miljøbeskyttelse samt regler
fastsat i medfør heraf.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 7, stk. 1,
i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretnings‐
orden for Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klage til Mil‐
jø- og Fødevareklagenævnet skal indbringes inden 4 uger
fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt
bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørel‐
sen.
For så vidt angår adgangen til at klage over afgørelser
truffet af de erstatnings- og taksationskommissioner, der
forventes oprettet i medfør af lovens § 8, stk. 4, der med
lovforslaget bliver stk. 5, såvel som afgørelser truffet af
eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner, hen‐
vises til det i afsnit 2.6.2 anførte om den foreslåede § 10 b.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og be‐
mærkningerne hertil.
2.7. Erstatnings- og taksationskommissioner –
sammensætning og klage over afgørelser
2.7.1. Gældende ret
Efter § 8, stk. 4, i lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink kan ministeren for fødevarer, land‐
brug og fiskeri fastsætte regler om behandlingen af sager
omfattet af § 8, stk. 1-3. Ministeren kan herunder fastsætte
regler om oprettelse af myndigheder, der skal behandle sag‐
erne, og efter forhandling med transportministeren fastsætte
regler om, at sagerne helt eller delvis skal behandles efter
reglerne i ekspropriationsprocesloven.
Det følger af bemærkningerne til lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink, jf. Folketingstidende
2020-21, 1. samling, tillæg A, L 77 som fremsat, side 15,
1. spalte, der i medfør af bestemmelsen i § 8, stk. 4, eksem‐
pelvis vil kunne oprettes særlige kommissioner, som skal
behandle sagerne om erstatning og kompensation, herunder
regler om, hvordan kommissionerne skal nedsættes, og hvil‐
ke regler der skal gælde for sagernes behandling i kommis‐
sionerne. Det vil også være muligt i medfør af bestemmel‐
sen at fastsætte regler om, at sagerne skal behandles af de
myndigheder, der er nævnt i ekspropriationsprocesloven.
2.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
Efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris op‐
fattelse indebærer den nuværende bestemmelse i § 8, stk.
4, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold
af mink en bred bemyndigelse for ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om behandlingen af
de sager, der er nævnt i lovens § 8, stk. 1-3.
I den politiske aftale af 25. januar 2020 om erstatning
mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 er
aftalepartierne nået til enighed om at nedsætte særlige erstat‐
nings- og taksationskommissioner til håndtering af sagerne
om erstatning og kompensation som følge af forbuddet mod
hold af mink. Der er desuden mulighed for at oprette en kla‐
geinstans i form af overerstatnings- og taksationskommissi‐
oner.
Den politiske aftale fastsætter ikke de nærmere rammer
for sagsbehandlingen m.v. ved erstatnings- og taksations‐
kommissionerne, antallet af kommissioner, der skal nedsæt‐
tes, kompetencefordelingen mellem de enkelte kommissio‐
ner m.v. Aftalen forudsætter dog, at der udstedes nødvendi‐
ge bekendtgørelser til gennemførelse af bemyndigelserne i
loven, og at aftalepartierne inddrages forud for udstedelsen
heraf.
Med lovforslagets foreslås § 8, stk. 4, der med lovforsla‐
get bliver stk. 5, udvidet således, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om bl.a.
erstatnings- og taksationskommissionernes og eventuelle
overerstatnings- og taksationskommissioners virksomhed,
og der kan fastsætte nærmere regler om sekretariatsbistand
til kommissionerne.
Det er hensigten, at der med hjemmel i § 8, stk. 4, der
bliver stk. 5, vil blive fastsat nærmere regler om oprettel‐
se og sammensætning af et antal erstatnings- og taksations‐
kommissioner, der skal træffe afgørelse om erstatning og
kompensation til minkavlere og visse følgeerhverv som føl‐
ge af det midlertidige forbud mod hold af mink, jf. § 1, stk.
1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold
af mink. Til efterprøvelse af erstatnings- og taksationskom‐
missionernes afgørelser vil bemyndigelsen endvidere kunne
benyttes til at fastsætte regler om oprettelse og sammensæt‐
ning af et antal overerstatnings- og taksationskommissioner,
der skal fungere som administrativ rekursmyndighed for af‐
gørelser truffet af erstatnings- og taksationskommissionerne.
Disse regler vil bl.a. skulle sikre, at medlemmerne af er‐
statnings- og taksationskommissionerne og eventuelle over‐
15
erstatnings- og taksationskommissioner har tilstrækkelig
indsigt i vurdering af ejendomme, driftsmidler, inventar
m.v., indsigt i revision og regnskab samt indsigt i mink‐
produktion, pelsindustri, fodervirksomhed m.v., hvilket vil
blive påset i forbindelse med udpegning af medlemmer og
sammensætning af kommissionerne.
Det er hensigten, at kommissionerne vil blive etableret
som uafhængige forvaltningsmyndigheder uden for Ministe‐
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris organisatoriske hie‐
rarki, og at kommissionerne således ikke vil være underlagt
nogen instruktionsbeføjelser.
Bestemmelsen i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, vil endvide‐
re kunne benyttes til bl.a. at fastsætte nærmere regler om
udpegning af kommissionernes formænd og medlemmer,
om kompetencefordelingen mellem de enkelte kommissio‐
ner samt om sagsbehandlingen ved kommissionerne, herun‐
der om parternes skriftveksling, kommissionernes forslag til
erstatning og kompensation til parterne, sagens afgørelse,
fordelingen af sagsomkostninger og honorering af kommis‐
sionernes formænd og medlemmer. Ministeren for fødeva‐
rer, landbrug og fiskeri vil endvidere kunne fastsætte regler
om sekretariatsbetjening af kommissionerne, herunder at det
efter forhandling med vedkommende minister kan bestem‐
mes, at myndigheder under andre ministeriers ressort yder
kommissionerne sekretærbistand.
Det forventes, at sagsbehandlingsreglerne for erstatnings-
og taksationskommissionerne og eventuelle overerstatnings-
og taksationskommissioner i et vist omfang vil modsvare
reglerne om taksations- og overtaksationskommissioner i
lov om offentlige veje m.v. samt reglerne om ekspropria‐
tions- og taksationskommissioner i ekspropriationsproceslo‐
ven.
Der vil være tilfælde, hvor panthavere har rettigheder over
fast ejendom, løsøregenstande og øvrige aktiver, der bliver
omfattet af udmålingen af erstatning efter regler fastsat i
medfør af lovens § 8, stk. 3. I disse tilfælde er det hensigten
at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9,
for de særlige erstatnings- og taksationskommissioner, der
nedsættes til behandling af sagerne, som indholdsmæssigt
svarer til princippet i bestemmelserne i ekspropriationspro‐
ceslovens § 23 om fordeling af erstatningsbeløb mellem
rettighedshavere.
Med lovforslaget foreslås endvidere indført en bemyn‐
digelse med § 10 b, hvorefter ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om
efterprøvelse af erstatnings- og taksationskommissionernes
og eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioners
afgørelser, herunder regler om adgangen til af påklage kom‐
missionernes afgørelser, at afgørelser ikke kan indbringes
for domstolene, før en eventuel mulighed for administrativ
rekurs har været udnyttet, og at afgørelser skal indbringes
for domstolene inden for nærmere fastsatte frister.
Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at understøtte
en effektiv sagsbehandling, herunder at sager om erstatning
og kompensation til minkavlere og følgeerhverv afsluttes
inden for rimelig tid. Endvidere vil fastsættelse af regler om
klage- og søgsmålsfrister for så vidt angår kommissionernes
afgørelser om erstatning og kompensation til minkavlere og
følgeerhverv være nødvendige af bevismæssige hensyn.
Bestemmelsen i § 10 b vil kunne benyttes til eksempelvis
at fastsætte nærmere regler om klagefrister ved indbringelse
af erstatnings- og taksationskommissionernes afgørelser for
eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner. Be‐
myndigelsen kan også anvendes til at fastsætte krav om,
at muligheden for rekurs til en eventuelt oprettet overer‐
statnings- og taksationskommission skal udnyttes, inden af‐
gørelsen kan indbringes for domstolene, ligesom der med
hjemmel i bestemmelsen vil kunne fastsættes søgsmålsfri‐
ster for indbringelse af afgørelserne for domstolene.
Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at kommissi‐
onernes afgørelser ikke kan påklages til Miljø- og Fødevare‐
klagenævnet eller anden administrativ myndighed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 7, og
bemærkningerne hertil.
2.8. Obligatorisk digital kommunikation
2.8.1. Gældende ret
Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink indeholder ikke bestemmelser om obliga‐
torisk digital kommunikation.
Ved lov nr. 1459 af 17. december 2013 om ændring af for‐
skellige bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Land‐
brug og Fiskeris område om obligatorisk digital kommuni‐
kation m.v. blev der givet ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation mellem virksomheder, borgere og Ministeri‐
et for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal foregå digitalt på
de lovområder, der administreres af Fødevarestyrelsen.
Ved lov nr. 1459 af 17. december 2013 blev der således
bl.a. indført regler om obligatorisk digital kommunikation i
§§ 66 a-66 c i lov om hold af dyr. Med disse bestemmelser
blev det skabt en generel hjemmel til at indføre krav om
obligatorisk digital kommunikation i takt med, at et områ‐
de er modent hertil. Efter disse regler kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri bl.a. fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af lov om
hold af dyr eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal
foregå digitalt.
2.8.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anser det
for hensigtsmæssigt, at ensartetheden i lovgivningen vedrø‐
rende obligatorisk digital kommunikation på ministeriets
område fastholdes. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri bør derfor bemyndiges til at fastsætte regler om obli‐
gatorisk digital kommunikation på samme måde, som det er
tilfældet for så vidt angår en række andre love på ministeri‐
ets område, herunder lov om hold af dyr.
16
Regler om obligatorisk digital kommunikation vil endvi‐
dere bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevare‐
tagelse og størst mulig ressourceudnyttelse for de myndig‐
heder, der administrerer reglerne i lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink.
Det foreslås på den baggrund, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kom‐
munikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri eller til og fra myndigheder som nævnt i lovens
§ 6, stk. 5, og § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk.
5, om forhold, som er omfattet af lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink eller af regler udstedt i
medfør heraf, skal foregå digitalt.
Med kommunikation menes alle former for henvendelser
fra virksomheder eller fysiske personer, f.eks. forespørgsler,
ansøgninger og indberetninger, og alle former for medde‐
lelser fra vedkommende myndighed til virksomheder eller
fysiske personer, f.eks. anmodninger om oplysninger, afgø‐
relser, forbud og påbud samt opkrævning af betalinger.
Det er hensigten, at visse typer af kommunikation fremo‐
ver vil blive sendt via den digitale postløsning Digital Post
med de retsvirkninger, der følger heraf. Det kan f.eks. kom‐
me på tale for visse afgørelser, herunder forbud eller påbud,
eller ved opkrævning af betalinger.
Øvrig kommunikation vil fremover skulle foregå digitalt
på anden vis, f.eks. via mail eller digitale selvbetjeningsløs‐
ninger.
Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes
i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink, på hvilken måde kommunikationen mellem
den relevante myndighed og de pågældende virksomheder
eller personer fremover skal foregå.
Forslaget indebærer, at oplysningerne i en henvendelse
ikke kan anses for behørigt modtaget, hvis de ikke indgives
på den digitale måde, som er fastsat i de bekendtgørelser,
der udstedes i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink. Hvis oplysninger m.v. alligevel
sendes eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige
vejledningspligt, at vedkommende myndighed må vejlede
om reglerne på området, herunder om pligten til at kommu‐
nikere på den foreskrevne digitale måde.
De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indbe‐
retning eller indsendelse i papirform, vil også finde anven‐
delse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overens‐
stemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsæt‐
tes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.
Det er i den forbindelse uden betydning, at den pågæl‐
dende oplever, at den pågældendes egen computer ikke fun‐
gerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale
signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til
den pågældende at overvinde.
Endvidere kan der fastsættes regler om, at skriftlig kom‐
munikation til og fra den relevante myndighed skal foregå
digitalt på anden måde, f.eks. via e-mail. I den forbindelse
kan der stilles krav om, at den pågældende oplyser en e-mai‐
ladresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindel‐
se med behandlingen af en konkret sag m.v.
Ved kommunikation via e-mail kan der stilles krav om
sikker identifikation, således at mailen afsendes med digital
signatur for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende
giver sig ud for at være. Er der tale om udveksling af fortro‐
lige eller personfølsomme oplysninger, bør dette enten ske
ved krypterede mails (dette forudsætter typisk et certifikat til
den pågældende myndigheds e-postadresse) eller den offent‐
lige digitale postløsning. Der vil således også kunne fastsæt‐
tes regler om, at visse oplysninger sendes til myndighederne
ved krypterede mails eller via den offentlige digitale post‐
løsning.
Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital
signatur eller lignende i forbindelse med andre former for
digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetje‐
ningsløsninger, så den relevante myndighed har sikkerhed
for, at afsenderen er den, han eller hun giver sig ud for at
være.
Det foreslås endvidere, at ministeren for fødevarer, land‐
brug og fiskeri vil kunne fastsætte nærmere regler om di‐
gital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign. Det kan f.eks. brug af virk.dk ved indsendelse af
ansøgninger.
Obligatorisk digital kommunikation kan være forbundet
med særlige udfordringer for visse grupper af virksomheder
og fysiske personer. Det er hensigten at fastsætte regler om,
at det efter ansøgning vil være muligt for virksomheder eller
fysiske personer opnå dispensation fra kravet om digital
kommunikation, hvis særlige forhold gør sig gældende.
I overensstemmelse med de gældende regler i love på
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område,
herunder § 66 a, stk. 3, i lov om hold af dyr, anses en digital
meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen. Om forståelsen af denne
bestemmelse henvises til Folketingstidende 2013-14, tillæg
A, L 28 som fremsat, afsnit 4.1.1 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Endelig foreslås der indført en bestemmelse om, at virk‐
somheder og personer kan opfylde et underskriftskrav på
anden måde end ved en personlig underskrift.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder
og personer kan opfylde underskriftskravet på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsæt‐
tes en bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes
ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fra‐
viges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et
fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.
I så fald kan der stilles krav om, at virksomheder eller
fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndig‐
hed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksem‐
plar af det pågældende dokument forsynet med originale
17
underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i
kontroløjemed.
Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsættes regler
om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for
visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de
tilfælde, hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldoku‐
menter med originale underskrifter, eksempelvis dokumen‐
ter, hvor der stilles krav om revisorpåtegning, eller tro- og
loveerklæringer, hvor sådanne er påbudt eller tilstedt efter
regler fastsat i medfør af loven.
Med de foreslåede bestemmelser sikres det, at underskrift‐
skravet ikke udgør en unødig barriere for digital kommuni‐
kation, samtidig med, at det sikres, at der kan stilles krav om
personlig underskrift for visse typer af dokumenter, hvor der
er behov for dette.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og be‐
mærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Udmøntning af lovforslaget indebærer statsfinansielle ud‐
gifter til kompensation til yderligere former for følgeer‐
hverv. Omfanget af udgifter til kompensation til de yderlige‐
re former for følgeerhverv, som foreslås omfattet af bemyn‐
digelsen i § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink kan ikke kvantificeres på nuvæ‐
rende tidspunkt, men de samlede udgifter til kompensation
til følgeerhverv, som omfattes af lovens § 8, stk. 3, anslås til
3,0-4,0 mia. kr.
Det fremgår af lovforslaget, at staten foranstalter og afhol‐
der udgifter til nedrivning af stalde m.v. samt udgifter til
anden bortskaffelse eller overdragelse af aktiver. Udgifterne
til nedrivning og fjernelse af affald og oprydning i den for‐
bindelse vil afhænge af omfanget af sager, hvor der skal
ydes erstatning eller kompensation for stalde og produkti‐
onsanlæg m.v., der skal nedrives, og i hvor høj grad der
er tale om særligt vanskelige materialer på minkfarmene,
herunder f.eks. asbest. Omfanget af udgifter til nedrivning
m.v. kan således ikke fastlægges på nuværende tidspunkt.
Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser
for kommuner og regioner, men opgaver med nedrivning
eller anden bortskaffelse af stalde m.v. kan efter forhandling
med vedkommende kommunale organisation udliciteres til
kommuner.
Lovforslaget indebærer, at afgørelser efter lov om afliv‐
ning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler
fastsat i medfør af loven, som træffes af Fødevarestyrelsen,
kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Lovforsla‐
get forventes at kunne medføre omkostninger på ca. 19,3
mio. kr. fordelt på årene 2021-22 til Miljø- og Fødevarekla‐
genævnets behandling af eventuelle klagesager efter loven
eller regler fastsat i medfør heraf. Omfanget af omkostnin‐
gerne vil bl.a. afhænge af antallet af klagesager og eventuel‐
le retssager. Samtidig må det betragtes som en administrativ
lettelse både for myndighederne og for virksomheder, at der
med lovforslaget bliver mulighed for at fastsætte regler om,
at en myndighed har hjemmel til remonstration.
Lovforslaget forventes i øvrigt at have begrænsede im‐
plementeringskonsekvenser for staten. Lovforslaget eller ud‐
møntningen heraf indebærer ikke etablering af nye it-syste‐
mer eller lignende. Der kan i forbindelse med udmøntnin‐
gen af lovforslaget gøres brug af eksisterende it-systemer,
herunder ved oprettelse af særlige ansøgningsskemaer på
virk.dk. Regler om obligatorisk digital kommunikation vil
i øvrigt bidrage til en mere effektiv opgavevaretagelse og
størst mulig ressourceudnyttelse for de myndigheder, der
administrerer reglerne i lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink.
Der vil være dog være administrative konsekvenser for‐
bundet med en udmøntning af lovforslaget samt i forbindel‐
se med sagsbehandling og varetagelse af de opgaver, der i
øvrigt følger af lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink og de regler, der fastsættes i medfør her‐
af. Der vil herunder være administrationsomkostninger for
Fødevarestyrelsen, hvortil flere opgaver efter loven er eller
forventes delegeret. Blandt andet forventes Fødevarestyrel‐
sen at få henlagt nye opgaver med hensyn til at modtage,
gennemgå og videreformidle ansøgninger om erstatning og
kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk.
3.
Endvidere bemærkes, at der vil være væsentlige admini‐
strative konsekvenser relateret til sagsbehandlingen af de
enkelte sager om erstatning og kompensation, hvor der skal
foretages en konkret vurdering i forhold til hver enkelt
minkavler og følgeerhvervsvirksomhed. I den forbindelse
forventes ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri at
nedsætte et større antal erstatnings- og taksationskommis‐
sioner og eventuelt overerstatnings- og taksationskommis‐
sioner. Der skal afholdes udgifter til honorering af kom‐
missionernes formænd og medlemmer, til etablering af se‐
kretariatsbistand til kommissionerne og til udredning af
sagsomkostningerne i de enkelte sager. Antallet af sager
ved erstatnings og taksationskommissionerne (og eventuelt
efterfølgende sager ved en overerstatnings- og taksations‐
kommission eller domstolene) kan ikke præcist anslås på
nuværende tidspunkt, men det estimeres, at omfanget af om‐
kostningerne for det offentlige i forbindelse med oprettelsen
af kommissioner og kommissionernes behandling af sager,
herunder eventuelle klagersager, vil være ca. 113,4 mio. kr.
fordelt på årene 2021-24.
Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for
regioner og kommuner eller selvstyremæssige konsekvenser
for kommunerne.
Der er generelt usikkerhed om de ovenstående skøn. Nær‐
mere omkostninger vil blive estimeret ved udmøntning af
initiativerne. Bevillingerne til ovenstående opgaver vil skul‐
le afsættes på aktstykker i 2021 og årlige finanslove for
2022 og frem.
For så vidt angår principperne om digitaliseringsklar lov‐
givning er det Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi‐
skeris vurdering, at lovforslaget overordnet efterlever disse
18
principper, idet der samtidig gøres opmærksom på, at lov‐
forslaget primært indeholder bemyndigelsesbestemmelser,
og udmøntning af lovforslaget vil i relevant omfang ske i
overensstemmelse med disse principper. Nedenfor beskrives
principefterlevelsen særligt for princip #2, #3, #5 og #6.
I overensstemmelse med princip #2 understøtter lovforsla‐
get digital kommunikation, da der indføres bestemmelser
om obligatorisk digital kommunikation. Samtidig er der i
lovforslaget taget hensyn til virksomheder og personer uden
mulighed for at kommunikere digitalt, hvormed der i forbin‐
delse med fastsættelse af regler i bekendtgørelsesform vil
være mulighed for at opnå dispensation herfor.
Med hensyn til princip #3 om automatisk sagsbehandling
bemærker Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at
den regulering, som lovforslaget – såvel som den gældende
lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
– vedrører, ikke egner sig til automatisk sagsbehandling,
da sagsbehandlingen og de afgørelser, der skal træffes efter
loven eller regler fastsat i medfør heraf, forudsætter, at der
foretages en individuel vurdering af konkrete forhold i de
enkelte sager, herunder bl.a. i sager om erstatning og kom‐
pensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk.
3. Der vil dog blive fastsat nærmere regler og overordnede
retningslinjer for behandlingen af sager om erstatning og
kompensation, der implementerer den politiske aftale af 25.
januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne og følgeer‐
hverv berørt af COVID-19.
Lovforslaget er endvidere i overensstemmelse med princip
#6 om anvendelse af offentlig infrastruktur, herunder Digital
Post. Ved fastsættelse af bl.a. regler om ansøgninger om
erstatning og kompensation er det f.eks. hensigten at gøre
brug af Virk.dk.
Endeligt bemærkes for så vidt angår princip #5 om tryg og
sikker datahåndtering, at lovforslaget indebærer, at Dansk
Pelsdyravlerforening a.m.b.a. efter anmodning fra Fødevare‐
styrelsen skal videregive visse nærmere angivne oplysninger
om de enkelte minkavlere og deres indleverede skind kvali‐
tet i form af et indeks over skindpriser fra Dansk Pelsdyrav‐
lerforening a.m.b.a., herunder vil sådanne oplysninger bl.a.
indeholde navne på minkavleres virksomhed og ejere, CVR-
nummer, evt. CPR-nummer, kontonumre, omsætningstal og
afregningspriser på skind. Ligeledes vil udmøntningen af
lovforslaget og den gældende lov om aflivning og midler‐
tidigt forbud mod hold af mink indebære, at der i forbin‐
delse med sagsbehandlingen i konkrete sager efter loven
vil kunne ske behandling af personoplysninger. Sådanne
oplysninger skal behandles i overensstemmelse med databe‐
skyttelsesreglerne. For at sikre dette, vil personoplysninger,
herunder eventuel oplysning om personnummer (CPR-nr.),
blive behandlet efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris retningslinjer om behandling af personoplysnin‐
ger, herunder at personoplysninger skal behandles i overens‐
stemmelse med god databehandlingsskik, opbevares i sikre
datasystemer og i øvrigt behandles i overensstemmelse med
datebeskyttelsesreglerne, bl.a. de grundlæggende principper
i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Ligeledes vil de
særlige erstatnings- og taksationskommissioner, der påtæn‐
kes oprettet i medfør af lovens § 8, stk. 4, der bliver stk. 5,
til at behandle sager om erstatning og kompensation til min‐
kavlere og følgeerhverv skulle behandle personoplysninger i
overensstemmelse databeskyttelsesreglerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
En udmøntning af lovforslaget vurderes at have positive
økonomiske konsekvenser for erhvervet ved at flere former
for følgeerhverv vil have mulighed for at søge om og mod‐
tage kompensation for nedlukning af minkrelateret virksom‐
hed. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.
En udmøntning af lovforslaget med hensyn til kravet om
tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som for‐
udsætning for udbetaling af kompensation og erstatning har
ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet det
er forudsat allerede at være et krav efter gældende miljø‐
regler for at kunne drive en lovlig minkproduktion eller
minkrelateret virksomhed.
Lovforslaget medfører ikke i sig selv administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet, men ved udmøntning af lovfor‐
slaget, herunder fastsættelse af regler om behandling af sag‐
er i medfør af § 8, stk. 4, i den gældende lov om aflivning
af og midlertidigt forbud mod hold af mink, vil der være
administrative konsekvenser forbundet med udfyldelse og
indsendelse af ansøgninger om erstatning og kompensation,
herunder fremsendelse af dokumentation og andre oplysnin‐
ger, herunder eventuelle oplysninger afgivet på tro- og lo‐
ve, til brug for behandlingen af sagerne. Tidsforbruget i
forbindelse med indsendelse af ansøgninger og fremsendel‐
se af bl.a. dokumentation for gyldige miljøtilladelser m.v.,
regnskabsoplysninger samt øvrig dokumentation til brug for
behandlingen af sager vurderes at have administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet på under 4 mio. kr. Herudover
vil en udmøntning af lovforslaget, hvormed der stilles krav
om, at visse oplysninger og dokumenter skal attetesteres
af en revisor medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser i
form af i udgifter til revisorbistand.
Et udkast til lovforslag har været forelagt Erhvervsstyrel‐
sens Området for Bedre Regulering (OBR). OBR bemærker,
at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgø‐
relser, som indebærer administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet, jf. lovforslagets foreslåede ændring af § 8, stk.
4, der bliver stk. 5, hvorefter ministeren for fødevarer, land‐
brug og fiskeri kan fastsætte regler for, hvilken dokumenta‐
tion der skal fremsendes, når minkavlere og følgeerhverv
søger om erstatning eller kompensation. Herudover vil der,
med udmøntningen af lovforslaget, ligeledes stilles krav til,
at visse oplysninger og dokumenter skal attetesteres af en
revisor. OBR bemærker, at omfanget af de administrative
konsekvenser for erhvervslivet afhænger af, hvordan doku‐
mentationskravene konkret bliver udmøntet, hvorfor det ik‐
ke er muligt at foretage en fyldestgørende vurdering af de
administrative konsekvenser på nuværende tidspunkt. OBR
vil derfor tage nærmere stilling til de administrative konse‐
kvenser i forbindelse med en senere udmøntning af lovfor‐
slaget.
19
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐
kvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Det midlertidige forbud mod hold af mink i § 1, stk. 1, i
lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
samt muligheden for at søge om og modtage erstatning eller
kompensation for permanent nedlukning af produktionen af
mink eller minkrelateret produktion for visse følgeerhverv
som følge af forbuddet efter regler der fastsættes i medfør
af lovens § 8, stk. 3, er umiddelbart vurderet til at have
positive miljømæssige konsekvenser. Den med lovforslaget
forslåede udvidelse af bemyndigelsen af § 8, stk. 3, hvormed
yderligere følgeerhverv bliver berettigede til kompensation
for permanent nedlukning af den minkrelaterede virksom‐
hed vurderes ligeledes at kunne have positive miljømæssige
konsekvenser. Det kan dog samtidig ikke udelukkes, at det
kan have en negativ indvirkning på miljøet i forbindelse
med nedrivning af stalde m.v.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke implementering af EU-regu‐
lering.
Lovforslaget indeholder elementer, der er relevante i for‐
hold til EU-rettens statsstøtteregler. EU-rettens statsstøtte‐
regler sætter visse rammer for udmøntning af lovforslaget,
og udmøntningen af lovforslaget vil ske inden for disse ram‐
mer. Det vil sige, at det er en forudsætning for fastsættelse
af regler om erstatning og kompensation, herunder kompen‐
sation til følgeerhverv som omfattet af lovforslaget, at stats‐
støtten anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen,
førend reglerne kan sættes i kraft.
Lovforslaget indeholder endvidere elementer, der er re‐
levante i forhold til databeskyttelsesforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindel‐
se med behandling af personoplysninger og om fri udveks‐
ling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse). Udmønt‐
ningen af lovforslaget vil indebære behandling af personop‐
lysninger. Sådanne oplysninger vil blive behandlet i over‐
ensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Under hensyntagen til, at der uden unødig forsinkelse kan
fastsættes regler om erstatning og kompensation til de berør‐
te minkavlere og følgeerhverv og endvidere gennemføres
udbetalinger af forskud på erstatning m.v. har et udkast til
lovforslag ikke forinden fremsættelsen været sendt i høring.
Et udkast til lovforslag er umiddelbart inden fremsættelsen
den 24. marts 2021 sendt i offentlig høring med høringsfrist
den 31. marts 2021, herunder er lovforslaget sendt i høring
hos følgende organisationer m.v.:
Advokatrådet, Bech-Bruun Advokatfirma, Bæredygtigt
Landbrug, DAKA, DAKOFO, Danish Seafood Association
(DSA), Danmarks Fiskeriforening, Dansk Erhverv, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Pelsdyravlerforening/Danske
Minkavlere, Danske Advokater, Den Danske Dommerfor‐
ening, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Minker‐
hverv, DI, Finans Danmark, Foreningen af Fiskeauktioner
og Samlecentraler i Danmark, FSR - danske revisorer, Ko‐
penhagen Fur, KU/IFRO, Landbrug & Fødevarer, SAGA
FURS A/S, SEGES, SMVdanmark og Økologisk Landsfor‐
ening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget indebærer statsfinansielle
udgifter til kompensation til yderlige‐
re former for følgeerhverv. De samle‐
de udgifter til kompensation til følgeer‐
hverv, der omfattes af lovens § 8, stk.
3, anslås til 3,0-4,0 mia. kr.
Der forventes endvidere at være væ‐
sentlige statslige udgifter forbundet
med nedrivning af stalde m.v. samt ud‐
gifter til anden bortskaffelse m.v. af ak‐
tiver.
Omfanget af disse udgifter kan dog
20
ikke kvantificeres på nuværende tids‐
punkt.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vil medføre positive kon‐
sekvenser ved fastsættelse af regler om
obligatorisk digital kommunikation,
der vil bidrage til en mere effektiv
opgavevaretagelse og størst mulig res‐
sourceudnyttelse for de myndigheder,
der administrerer reglerne.
Det estimeres, at lovforslaget kan med‐
føre omkostninger på ca. 19,3 mio. kr.
til Miljø- og Fødevareklagenævnets be‐
handling af eventuelle klagesager. Der
vurderes endvidere at være væsentli‐
ge administrative konsekvenser forbun‐
det med den påtænkte oprettelse af
erstatnings og taksationskommissioner
og deres sagsbehandling af de enkel‐
te sager om erstatning og kompensa‐
tion, hvor det estimeres, at omfanget af
omkostningerne kan beløbe sig til ca.
113,4 mio. kr. Endvidere vil der være
administrative konsekvenser for det of‐
fentlige, herunder Fødevarestyrelsen, i
forbindelse med sagsbehandling og va‐
retagelse af andre opgaver både for så
vidt angår lovforslaget og den gælden‐
de lov.
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Lovforslaget har positive økonomiske
konsekvenser for erhvervet ved, at fle‐
re former for følgeerhverv vil være be‐
rettigede til at modtage kompensation.
Fastsættelse af regler om krav til re‐
visorattestation i forbindelse med afgi‐
velse af visse oplysninger vil medføre
udgifter til revisorbistand.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Der estimeres at være administrative
konsekvenser på under 4 mio. kr., dog
vil der ud over tids- og ressourcefor‐
brug være udgifter til revisorbistand, jf.
ovenfor.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima og miljømæssige konse‐
kvenser
Den med lovforslaget forslåede udvi‐
delse af kredsen af kompensationsbe‐
rettigede følgeerhverv med hensyn til
kompensation for permanent nedluk‐
ning af den minkrelaterede virksomhed
vurderes at kunne have positive miljø‐
mæssige konsekvenser.
Det kan ikke udelukkes, at udførelsen
af arbejdet med nedrivning af stalde
m.v. kan have en negativ indvirkning
på miljøet.
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-
regulering/ Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
21
Det følger af § 6, stk. 5, i lov nr. 2185 af 29. decem‐
ber 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation kan fastsætte regler
om andre offentlige myndigheders eller offentlige institutio‐
ners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven.
Det foreslås, at det i § 6, stk. 5, efter »loven« indsættes »,
herunder opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og bort‐
skaffelse af aktiver som nævnt i §§ 8 a og 8 b«.
Med den foreslåede ændring udvides den gældende be‐
myndigelsesbestemmelse i § 6, stk. 5, så det klart fremgår,
at bemyndigelsen vil kunne anvendes til efter forhandling
med vedkommende minister eller vedkommende kommuna‐
le organisation at fastsætte regler om, at andre offentlige
myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved
varetagelse af opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og
bortskaffelse af aktiver som nævnt i de foreslåede §§ 8 a og
8 b.
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at ind‐
gå aftaler med Bygningsstyrelsen eller andre offentlige myn‐
digheder m.v. om varetagelse af opgaver vedrørende nedriv‐
ning af stalde og bygninger samt om anden fjernelse og
bortskaffelse af de af staten erhvervede aktiver i forbindelse
med, at der ydes erstatning eller kompensation herfor.
Bemyndigelsen angår varetagelse af opgaver vedrørende
nedrivning, fjernelse og bortskaffelse af aktiver som nævnt
i de foreslåede §§ 8 a og 8 b, der er nærmere omtalt i lovfor‐
slagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil samt afsnit 2.5.2
i de almindelige bemærkninger.
Der henvises til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 8, stk. 3, i lov nr. 2185 af 29. december
2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast‐
sætter regler om erstatning og kompensation som følge af
forbuddet mod hold af mink, jf. lovens § 1, stk. 1, herunder
erstatning og kompensation til visse følgeerhverv. Det er i
forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at bemyndigelsen
til at fastsætte regler om erstatning og kompensation alene
omfatter følgeerhverv, der i det væsentlige er afhængige
af minkavl for at kunne drive virksomhed. Ved visse følge‐
erhverv forstås bl.a. fodercentraler, pelserier og minkforar‐
bejdningsvirksomheder samt auktionshuse. Der henvises til
Folketingstidende 2020-21, 1. samling, tillæg B, betænkning
over L 77 (omtryk), side 6, 1. spalte.
Det foreslås, at der indsættes et 2. pkt. i § 8, stk. 3, hvoraf
fremgår, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ud
over regler som nævnt i 1. pkt. fastsætter regler om, at der
kan ydes kompensation til følgeerhverv, som udlejer stald-
og burkapacitet til minkproduktion i Danmark, samt pelseri‐
er, som betjener minkproduktion i Danmark.
Med den foreslåede ændring foretages en udvidelse af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris kompetence
til at fastsætte regler om, hvilke følgeerhverv der er beret‐
tiget til at modtage kompensation efter loven. Der vil her‐
efter kunne fastsættes regler om, at der kan ydes kompen‐
sation til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet
til minkproduktion i Danmark, samt pelserier, som betjener
minkproduktion i Danmark, uanset om disse erhverv i det
væsentlige er afhængige af minkavl i Danmark for at kunne
drive virksomhed. For pelserier vil dette endvidere være
uafhængigt af, om den pågældende virksomhed organisato‐
risk er udskilt som en selvstændig virksomhed eller indgår
i en virksomhed, hvor der også drives minkavl. For så vidt
angår udlejning af stald- og burkapacitet, som indgår i en
virksomhed, hvor der drives minkavl, vil der også kunne
ydes erstatning for den udlejede kapacitet, da denne ikke
udnyttes til produktion af minkskind af virksomheden, der
driver minkavl, og derfor vil kunne erstattes som uudnyttet
kapacitet i den pågældende minkvirksomhed.
I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
er det en forudsætning for ministerens bemyndigelses til at
fastsætte regler, at statsstøtten anmeldes til og godkendes af
EU-Kommissionen, førend reglerne kan sættes i kraft.
Der henvises til afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og midlerti‐
digt forbud mod hold af mink, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætter regler om erstatning og kom‐
pensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf.
lovens § 1, stk. 1, herunder erstatning og kompensation til
visse følgeerhverv.
Det foreslås, at der efter § 8, stk. 3, indsættes et nyt stk. 4,
hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at tilladelser eller godkendelser efter
anden lovgivning er en betingelse for tildeling og udbetaling
af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af
lovens § 8, stk. 3.
Den foreslåedes bemyndigelsesbestemmelse vil kunne an‐
vendes til i bekendtgørelsesform at fastsætte betingelser om,
at erstatning og kompensation kun kan tildeles og udbetales
til virksomheder, i det omfang der foreligger de fornødne
tilladelser og godkendelser til bygninger og anlæg, herunder
indretninger, drift, produktion m.v., som erstattes eller kom‐
penseres efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 3,
herunder kan ministeren fastsætte regler om opgørelse af er‐
statning og kompensation ved manglende eller mangelfulde
tilladelser eller godkendelser.
Bestemmelsen forventes navnlig anvendt til at fastsætte
regler om, at tildeling og udbetaling af erstatning og kom‐
pensation for kapacitet til produktion af mink og øvrig
minkrelateret produktion forudsætter de nødvendige tilla‐
delser og godkendelser efter miljølovgivningen, herunder
efter husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven. Bemyndi‐
gelsesbestemmelsen er dog ikke begrænset hertil og kan
således også anvendes til at fastsætte regler om, at øvrige
nødvendige tilladelser eller godkendelser efter anden lovgiv‐
22
ning, herunder byggetilladelse, landzonetilladelse, særlige
tilladelser for den sektorspecifikke virksomhedstype m.v., er
en forudsætning for tildeling og udbetaling af erstatning og
kompensation efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 3.
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler
om, på hvilket tidspunkt de pågældende tilladelser skal fore‐
ligge, samt hvad de skal omfatte for at opnå erstatning og
kompensation efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk.
3. Ministeren kan herudover anvende bemyndigelsen til at
fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan dispenseres
fra kravet om tilladelser eller godkendelser efter anden lov‐
givning, herunder fastsætte betingelserne for opnåelse af en
sådan dispensation.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri vil fastsætte regler om, at de erstatnings- og taksati‐
onskommissioner, der påtænkes oprettet med hjemmel i §
8, stk. 4, der med dette lovforslag bliver stk. 5, såvel som
eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner som
led i deres afgørelse af sager om erstatning og kompensa‐
tion præliminært skal tage stilling til, om der foreligger de
påkrævede og nødvendige tilladelser m.v. og betydningen
heraf.
Der henvises til afsnit 2.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 8, stk. 4, i lov om aflivning af og midler‐
tidigt forbud mod hold af mink, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om behandlingen af
sager omfattet af § 8, stk. 1-3. Ministeren kan herunder fast‐
sætte regler om oprettelse af myndigheder, der skal behandle
sagerne, og efter forhandling med transportministeren fast‐
sætte regler om, at sagerne helt eller delvis skal behandles
efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.
Det foreslås, at det i § 8, stk. 4, 1. pkt., der med lovfor‐
slaget bliver stk. 5, 1. pkt., efter »stk. 1-3« indsættes »,
herunder regler om ansøgning, frister, oplysnings- og doku‐
mentationskrav samt krav om revisorattestation«.
Med den foreslåede ændring af 1. pkt. i § 8, stk. 4, der
bliver stk. 5, vil ministeren for fødevarer, landbrug og fis‐
keri kunne fastsætte regler om sagernes behandling i bred
forstand, herunder regler om ansøgning, ansøgningsfrister
og øvrige frister, oplysnings- og dokumentationskrav samt
krav om revisorattestation.
Bemyndigelsen forudsættes bl.a. anvendt til at fastsætte
regler om, at minkavlere, der ansøger om erstatning og kom‐
pensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3,
ved indgivelse af ansøgningen skal afgive oplysninger om
produktionsomkostningerne for det ansøgte. Der vil endvi‐
dere kunne fastsættes regler om, at sådanne oplysninger skal
afgives efter nærmere fastsatte form- og indholdsmæssige
krav samt attesteres af en revisor.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsæt‐
te regler om frister for indgivelse af ansøgninger om kom‐
pensation og erstatning, således at det bl.a. bliver muligt
at fastlægge det i den politiske aftale forudsatte minimums‐
niveau for omkostninger på 25 pct. under gennemsnittet til
brug for behandlingen af ansøgningerne. Fastsættelse af reg‐
ler om ansøgningsfrister m.v. vil også gøre det muligt tidligt
i sagsbehandlingen at foretage en afdækning af ejerforhold
og antal mink i de enkelte besætninger, herunder navnlig i
besætninger med flere underbesætninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere kunne anven‐
des til bl.a. at fastsætte regler om, hvilke dokumenter og
oplysninger som det kræves indleveret til brug for behand‐
lingen af en sag om erstatning eller kompensation m.v. efter
regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 1-3. Der vil også
kunne fastsættes regler om formen for afgivelse af oplysnin‐
gerne og dokumenterne. Der vil endvidere kunne fastsættes
regler om, at der skal indsendes fotodokumentation til brug
for behandlingen af sager efter loven og regler fastsat i
medfør heraf.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvilken
retsfølge manglende opfyldelse af reglerne vil have for an‐
søgeren, herunder om at ansøgningen kan afvises ved over‐
skridelse af en fastsat ansøgningsfrist eller ved manglende
indsendelse af fornøden dokumentation inden en angiven
frist. Det vil endvidere kunne fastsættes regler om, at erstat‐
ningen eller kompensationen m.v. nedsættes helt eller delvist
ved overskridelse af frister.
For at sikre en korrekt og hurtig sagsbehandling finder
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri det endvi‐
dere nødvendigt, at der kan fastsættes regler om, at visse
nærmere angivne dokumenter skal attesteres af en revisor.
Der henvises til afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås desuden, at der i § 8, stk. 4, 2. pkt., der med
lovforslaget bliver stk. 5, 2. pkt., efter »myndigheder, der
skal behandle sagerne,« indsættes: »samt om deres virksom‐
hed og sekretariatsbistand«.
Med den foreslåede ændring af 2. pkt. fastslås det, at
ministeren ved fastsættelse af regler om oprettelse af myn‐
digheder til behandling af sager ligeledes fastsætte regler om
de oprettede myndigheders virksomhed, og bemyndigelsen
udvides til også at omfatte regler om sekretariatsbistand.
Det er hensigten, at der med hjemmel i § 8, stk. 4,
der bliver stk. 5, skal kunne fastsættes nærmere regler om
oprettelse og sammensætning af et antal erstatnings- og
taksationskommissioner, der skal behandle sager og træffe
afgørelse om erstatning og kompensation til minkavlere og
visse følgeerhverv som følge af det midlertidige forbud
mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af
og midlertidigt forbud mod hold af mink. Til efterprøvelse
af erstatnings- og taksationskommissionernes afgørelser kan
bemyndigelsen endvidere benyttes til at fastsætte regler om
oprettelse og sammensætning af et antal overerstatnings- og
taksationskommissioner, der skal fungere som administrativ
rekursmyndighed for afgørelser truffet af erstatnings- og
taksationskommissionerne.
Disse regler vil bl.a. skulle sikre, at medlemmerne af er‐
statnings- og taksationskommissionerne og eventuelle over‐
erstatnings- og taksationskommissioner har tilstrækkelig
23
indsigt i vurdering af ejendomme, driftsmidler, inventar
m.v., indsigt i revision og regnskab samt indsigt i mink‐
produktion, pelsindustri, fodervirksomhed m.v., hvilket vil
blive påset i forbindelse med udpegning af medlemmer og
sammensætning af kommissionerne.
Det er hensigten, at kommissionerne vil blive etableret
som uafhængige forvaltningsmyndigheder uden for Ministe‐
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris organisatoriske hie‐
rarki, og at kommissionerne således ikke vil være underlagt
nogen instruktionsbeføjelser.
Bestemmelsen i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, vil endvidere
kunne benyttes til bl.a. at fastsætte nærmere regler om ud‐
pegning af kommissionernes formænd og medlemmer, om
kompetencefordelingen mellem de enkelte kommissioner
samt om sagsbehandlingen ved kommissionerne, herunder
om parternes skriftveksling, kommissionernes erstatnings‐
forslag til parterne, sagens afgørelse, fordelingen af sagsom‐
kostninger og honorering af kommissionernes formænd og
medlemmer. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
vil endvidere kunne fastsætte regler om sekretariatsbetjening
af kommissionerne, herunder at det efter forhandling med
vedkommende minister kan bestemmes, at myndigheder
under andre ministeriers ressort yder kommissionerne sekre‐
tariatsbistand.
Det er hensigten, at sagsbehandlingsreglerne for erstat‐
nings- og taksationskommissionerne og eventuelle overer‐
statnings- og taksationskommissioner i et vist omfang skal
svare til reglerne om taksations- og overtaksationskommissi‐
oner i lov om offentlige veje m.v. samt reglerne om ekspro‐
priations- og taksationskommissioner i ekspropriationspro‐
cesloven.
Der vil være tilfælde, hvor panthavere har rettigheder over
fast ejendom, løsøregenstande og øvrige aktiver, der bliver
omfattet af udmålingen af erstatning eller kompensation ef‐
ter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3. I disse tilfælde
er det hensigten i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9,
at fastsætte regler for de særlige erstatnings- og taksations‐
kommissioner, der nedsættes til behandling af sagerne, som
indholdsmæssigt svarer til princippet i ekspropriationsproce‐
slovens § 23 om fordeling af erstatningsbeløb mellem rettig‐
hedshavere.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger.
Til nr. 5
Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink indeholder ikke regler om afgivelse af
oplysninger på tro og love eller regler om private aktørers
videregivelse af oplysninger om andre private aktører til
myndighederne. Loven indeholder endvidere ikke regler om,
at krav på erstatning og kompensation efter regler fastsat i
medfør af lovens § 8, stk. 3, ikke kan overdrages, før kravet
er indtrådt, eller mulighed for, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, erstatningens
og kompensationens fordeling mellem rettighedshavere i
forbindelse med fastsættelse af erstatning og kompensation
efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3.
For så vidt angår regler om databeskyttelse henvises i
øvrigt til afsnit 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslås, at der indsættes et § 8, stk. 6, hvoraf det
følger, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at oplysninger, der afkræves til brug
for behandlingen af sager efter loven eller regler udstedt i
medfør heraf, skal afgives på tro og love.
Erklæring af oplysninger på tro og love indebærer, at den
erklærende bl.a. vil kunne straffes, hvis der forsætligt afgi‐
ves en falsk erklæring, jf. straffelovens § 161.
Det foreslås herudover, at der indsættes et nyt § 8, stk.
7, hvorefter Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. efter an‐
modning fra Fødevarestyrelsen videregiver visse nærmere
angivne oplysninger om minkavleres salg og afregning hos
Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til brug for behandling
af sager efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 1 og
3.«
Bestemmelsen forudsættes anvendt til, at Fødevarestyrel‐
sen kan indhente og kræve oplysninger om de enkelte
minkavlere og deres indleverede skinds kvalitet i form af
et indeks over skindpriser fra Dansk Pelsdyravlerforening
a.m.b.a., som skal benyttes til at behandle og træffe afgø‐
relse i sager efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 1
og 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink. Sådanne oplysninger vil bl.a. indeholde nav‐
ne på minkavleres virksomhed og ejere, CVR-nummer,
evt. CPR-nummer, kontonumre, omsætningstal og afreg‐
ningspriser. Oplysningerne vil vedrøre samtlige minkavlere
omfattet af loven, som har solgt skind på Kopenhagen Furs
auktioner, uanset om de har ansøgt om erstatning og kom‐
pensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk.
1 og 3. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at der er et
behandlingsgrundlag for Fødevarestyrelsen til at indhente de
omhandlede oplysninger efter databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, og for Dansk Pelsdyravlerforening
a.m.b.a. til at videregive de omhandlede oplysninger efter
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Den
foreslåede bestemmelse indebærer ligeledes en retlig for‐
pligtelse for Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til at vide‐
regive de anmodede oplysninger til Fødevarestyrelsen. Fø‐
devarestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager efter
regler fastsat i medfør af loven desuden videregive de ind‐
hentede og relevante oplysninger til de erstatnings- og taksa‐
tionskommissioner, der påtænkes oprettet efter lovens § 8,
stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, i overensstemmelse
med databeskyttelsesreglerne.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 8, stk. 8, hvorefter
krav på erstatning og kompensation efter regler fastsat i
medfør af lovens § 8, stk. 3, herunder eventuelle krav på for‐
skud på erstatning og kompensation, ikke kan overdrages,
før kravet er indtrådt. Aftaler om sådanne overdragelser er
ugyldige.
Med den foreslåede bestemmelse vil den erstatnings- eller
24
kompensationsberettigede part ikke kunne overdrage kravet
på erstatning og kompensation, før kravet er indtrådt, og det
fastsættes, at sådanne aftaler vil være ugyldige.
Et krav vil være »indtrådt« i bestemmelsens forstand,
når der træffes endelig afgørelse om erstatnings- eller kom‐
pensationsbeløbets størrelse, herunder ved endelig dom. Så‐
fremt der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori
erstatnings- eller kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet
være indtrådt som bestemt i forliget eller aftalen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 8, stk. 9, hvorefter ministe‐
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om erstatningens og kompensationens fordeling mellem ret‐
tighedshavere. Bestemmelsen har således til formål at sikre,
at transport af krav på erstatning og kompensation ikke for‐
hindrer, at erstatnings- og kompensationsbeløbet kan forde‐
les med respekt for gældende panterettigheder og andre ret‐
tigheder over de erstattede eller kompenserede aktiver. Der
kan dog fastsættes regler om, at panterettigheder og andre
rettigheder over de erstattede eller kompenserede aktiver
først tilgodeses i forbindelse med den endelige fastsættelse
af erstatning eller kompensation, og at der hermed skabes
mulighed for at udbetale forskud på erstatning eller kompen‐
sation direkte til den erstatnings- eller kompensationsberet‐
tigede part. Der vil således ved fastsættelsen af regler om
forskuddets størrelse blive taget hensyn til at undgå risiko
for, at det endelige erstatnings- eller kompensationsbeløb
ikke vil være tilstrækkeligt til at dække alle tab i forhold til
panterettigheder og evt. andre rettigheder.
Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt § 8, stk.
9, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om fordelingen og udbetalingen af er‐
statning og kompensation, som fastsat efter regler udstedt i
medfør lovens § 8, stk. 3, herunder om erstatningens eller
kompensationens fordeling mellem rettighedshavere.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren bl.a. kun‐
ne fastsætte regler der sikrer, at fordelingen af det samlede
erstatnings- eller kompensationsbeløb sker med respekt af
gældende panterettigheder og andre rettigheder over de er‐
stattede eller kompenserede aktiver.
Den foreslåede bemyndigelse forudsættes således anvendt
til at sikre, at pant- og rettighedshavere bliver kompenseret
fuldt ud for forringelsen af pantets værdi, og der lægges der‐
for med den foreslåede ordning ikke op til at fastsætte regler
om, at der indhentes samtykke fra pant- og rettighedshavere
i forbindelse med statens erhvervelse af rettigheder.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2 i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger.
Til nr. 6
Til § 8 a
Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink indeholder ikke regler, om at det er
et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten
erhverver ret over de aktiver, som der er ydet erstatning eller
kompensation for efter regler, der fastsættes i medfør af § 8,
stk. 3.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 8 a, stk.
1, hvoraf det følger, at ved fastsættelsen af erstatning eller
kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk.
3, for minkavl, opdræt af mink med henblik på videresalg af
levende dyr, pelseri, som har været drevet i tilknytning til en
minkvirksomhed, eller udlejning af stald- og burkapacitet er
det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten
erhverver ret som nævnt i de foreslåede § 8 a, stk. 2 og 3,
over de aktiver, der er ydet erstatning eller kompensation
for.
Bestemmelsen fastslår, at det er et vilkår for erstatningen
eller kompensationen, som fastsat efter regler udstedt i med‐
før af § 8, stk. 3, at staten erhverver ret som nævnt i de
foreslåede § 8 a, stk. 2 og 3. Statens ret stiftes ved den ende‐
lige fastsættelse af erstatningen eller kompensationen for det
pågældende aktiv, dvs. når der træffes endelig afgørelse om
erstatnings- eller kompensationsbeløbets størrelse, herunder
ved endelig dom. Såfremt der i stedet indgås forlig eller
anden aftale, hvori erstatnings- eller kompensationsbeløbet
fastsættes, vil kravet være indtrådt som bestemt i forliget
eller aftalen.
Det foreslås samtidig, at der indføres en ny bestemmelse
som § 8 a, stk. 2, hvoraf det fremgår, at ved erstatning eller
kompensation for fast ejendom er det et vilkår for erstat‐
ningen eller kompensationen, at staten erhverver ret til bort‐
skaffelse af bygninger, bygningsinstallationer m.v., der er en
del af den faste ejendom. Retten til bortskaffelse omfatter ret
til nedrivning og fjernelse af bygninger m.v. samt ejendoms‐
ret til de bortskaffede aktiver. Staten afholder udgifterne til
nedrivning og fjernelse af bygninger m.v. Staten afholder
ikke andre omkostninger, herunder omkostninger til anden
oprydning eller forureningsbekæmpelse. Staten oppebærer
eventuelle indtægter i forbindelse med de bortskaffede akti‐
ver.
Den foreslåede bestemmelse vedrører fast ejendom og
fastslår, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensati‐
onen, som fastsat efter regler udstedt i medfør af lovens § 8,
stk. 3, at staten erhverver ret til nedrivning og bortfjernelse
af de bygninger med tilhørende bygningsinstallationer, der
er blevet erstattet eller kompenseret. Ejendomsretten til den
faste ejendom forbliver således hos erstatningsmodtageren,
der imidlertid skal acceptere, at staten får ret til at nedrive
bygninger med tilhørende bygningsinstallationer m.v., her‐
under installationer såsom rørføring m.v. under jorden, og
at staten kan bortfjerne det herved fremkomne bygningsaf‐
fald. Nedrivning og bortfjernelse sker for statens regning,
og staten skal i den forbindelse sørge for, at det pågældende
areal efterlades rydeligt uden huller og jordbunker. Anden
oprydning og reetablering af grundarealer under og ved byg‐
ninger m.v. omfattet af bortskaffelsesretten, herunder hånd‐
tering af eventuel forurening, forbliver et anliggende for
grundejeren.
For så vidt angår staldbygninger og staldanlæg, bure
m.m., der har været anvendt eller udlejet til minkavl eller
opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr, er
25
det med den politiske aftale om erstatning mv. til minkavlere
berørt af COVID-19 lagt til grund, at sådanne bygninger
og staldanlæg m.m. ikke umiddelbart kan omlægges eller
anvendes til andre formål end minkavl. Hensigten er derfor,
at sådanne bygninger og staldanlæg skal bortskaffes, og at
staten afholder udgifterne hertil. Der vil i disse tilfælde ikke
være grundlag for at overtage grunden, hvorpå bygning og
staldanlæg befinder sig. Dette gælder uanset, om de pågæl‐
dende bygninger og staldanlæg m.m. har været anvendt til
minkavl af ejeren selv eller udlejet til andre minkavlere. Til‐
svarende gælder for et pelseri, som har været drevet i til‐
knytning til en minkvirksomhed, dvs. hvor begge aktiviteter
er indeholdt i den samme virksomhed.
Det er således hensigten med lovforslaget, at der skal
etableres en ordning, som sikrer, at brugen af de omhandle‐
de aktiver, der er blevet erstattet eller kompenseret, ikke
senere kan genoptages, og som samtidig er i overensstem‐
melse med den i afsnit 2.5.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger beskrevne retstilstand om udskillelse af en
eksisterende bygning fra grunden. Ordningen vil overordnet
indebære, at det er et vilkår for erstatningen eller kompen‐
sationen, at der skal ske nedrivning og bortfjernelse af de
bygninger med tilhørende bygningsinstallationer, der er ble‐
vet erstattet eller kompenseret. Det vil således være et vilkår
for erstatning eller kompensation for aktiver i form af fast
ejendom, at minkavleren m.v. accepterer, at staten bortskaf‐
fer og nedriver bygninger, bure og andre aktiver omfattet af
den faste ejendom, der er blevet erstattet eller kompenseret.
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 2, nr. 1, at
der ved ekspropriation kan erhverves ret til at udøve en sær‐
lig råden over faste ejendomme. I henhold til tinglysnings‐
lovens § 38 kan særskilt ret over bygningsmaterialer og
bygningstilbehør, der er indlagt i bygningen på ejerens be‐
kostning til brug for bygningen, ikke forbeholdes, være sig
som ejendomsret eller på anden måde.
For at sikre realiseringen af en ordning med bortskaffelse
og nedrivning af bygninger m.m. er det på denne baggrund
hensigten, at bortskaffelse og nedrivning skal foretages på
statens initiativ og for statens regning. Lovforslaget giver
således hjemmel til, at det bliver et vilkår for erstatningen
eller kompensationen, at staten erhverver ret til bortskaffelse
af bygninger med tilhørende bygningsinstallationer og andre
aktiver i form af fast ejendom, der er omfattet af udmålingen
af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør
af lovens § 8, stk. 3. Denne ordning svarer til det, der ville
kunne gennemføres ved ekspropriation, jf. ekspropriations‐
lovens § 2, nr. 2.
Der vil være tilfælde, hvor panthavere har sikkerhed i fast
ejendom, der bliver omfattet af udmålingen af erstatning
eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens
§ 8, stk. 3. I disse tilfælde er det hensigten at fastsætte
regler i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, for de sær‐
lige erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsættes
til behandling af sagerne, som indholdsmæssigt svarer til
princippet i ekspropriationsproceslovens § 23 om fordeling
af erstatningsbeløb mellem rettighedshavere. Herved sikres
det ved fordelingen af erstatning- og kompensationsbeløb,
at alle forringelser af panterettigheder og eventuelle andre
rettigheder kompenseres fuldt ud. Der vil som følge heraf
ikke blive stillet krav om samtykke fra de pågældende ret‐
tighedshavere.
Staten skal sørge for nedrivning af stalde og bygninger
eller anden bortskaffelse eller flytning af erhvervede aktiver,
og dette bør ske inden for en rimelig frist fra erstatningens
eller kompensationens endelige fastsættelse. Det skal i den
forbindelse sikres, at ejeren af ejendommen som udgangs‐
punkt orienteres i behørig tid forud for påbegyndelse af
nedrivningsarbejde m.v.
Af det foreslåede § 8 a, stk. 3, fremgår, at ved erstat‐
ning og kompensation for løsøre, herunder driftsmateriel
og driftsinventar, immaterielle rettigheder og alle øvrige ak‐
tiver, er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen,
at staten erhverver ejendomsret til løsøregenstandene.
Den foreslåede bestemmelse vedrører løsøre og øvrige
aktiver, der indgår i opgørelsen af de aktiver, der ydes erstat‐
ning eller kompensation for. Staten afholder udgifterne til
fjernelse og bortskaffelse m.v.
For løsøre, der ikke er indlagt i en bygning, men som
udgør driftsinventar eller driftsmateriel som reguleret i tin‐
glysningslovens § 37, er det hensigten med ordningen, at
det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, som
fastsat efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, at staten
erhverver ejendomsret til sådanne aktiver, når de er omfattet
af fastsættelsen af erstatning eller kompensation til minkav‐
lere m.v.
Der vil være tilfælde, hvor panthavere har sikkerhed i ak‐
tiverne, der bliver omfattet af udmålingen af erstatning eller
kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk.
3. I disse tilfælde er det hensigten at fastsætte regler i med‐
før af den foreslåede § 8, stk. 9, for de særlige erstatnings-
og taksationskommissioner, der nedsættes til behandling af
sagerne, som indholdsmæssigt svarer til princippet i ekspro‐
priationsproceslovens § 23 om fordeling af erstatningsbeløb
mellem rettighedshavere. Herved sikres det ved fordelingen
af erstatning- og kompensationsbeløb, at alle forringelser af
panterettigheder og eventuelle andre rettigheder kompense‐
res fuldt ud. Der vil som følge heraf ikke blive stillet krav
om samtykke fra de pågældende rettighedshavere.
Staten skal sørge for fjernelse eller anden bortskaffelse,
overtagelse eller flytning af erhvervede aktiver, og det bør
ske inden for en rimelig frist fra erstatningens eller kompen‐
sationens endelige fastsættelse. Det skal i den forbindelse
sikres, at ejeren af ejendommen som udgangspunkt oriente‐
res i behørig tid forud for påbegyndelse af arbejdet hermed.
Med det foreslåede § 8 a, stk. 4, kan ministeren for føde‐
varer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler om de
forhold, som er omfattet af de foreslåede § 8 a, stk. 1-3,
herunder om, at det er et vilkår for erstatningen eller kom‐
pensationen, at modtagere af erstatning eller kompensation
aktivt skal bidrage og medvirke til, at staten erhverver de
fastsatte rettigheder efter § 8 a, stk. 1-3. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at visse aktiver som nævnt i
de forslåede § 8 a, stk. 2 og 3, herunder efter anmodning fra
26
den enkelte minkavler eller følgeerhvervsvirksomhed, ikke
overtages og dermed heller ikke erstattes eller kompenseres.
Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren fastsætte
regler om, at modtagere af erstatning eller kompensation ak‐
tivt skal bidrage og medvirke til overdragelsen af erstattede
eller kompenserede aktiver, som nævnt i de forslåede § 8 a,
stk. 2 og 3, til staten, herunder om udlevering af dokumen‐
ter, oplysninger og registreringsattester m.v. vedrørende de
overdragne aktiver til staten. Manglende aktivt bidrag eller
medvirken til at staten erhverver de fastsatte rettigheder,
vil kunne medføre helt eller delvist bortfald af kravet på
erstatning eller kompensation.
Der foreslås endvidere en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om, at visse aktiver, herunder efter anmod‐
ning fra den enkelte minkavler eller følgeerhvervsvirksom‐
hed, ikke overtages og dermed heller ikke erstattes eller
kompenseres. Bemyndigelsen vil f.eks. kunne udnyttes til
at fastsætte regler om, at løsøregenstande, der har haft be‐
grænset anvendelse i en minkvirksomhed eller minkrelateret
virksomhed, ikke overtages og erstattes. Det bemærkes, at
der ved erstatning opgjort på grundlag af DCF-modellen til
minkvirksomheder, som anført i den politiske aftale af 25.
januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne og følgeer‐
hverv berørt af COVID-19, ikke kan ske fravalg af aktiver,
som er omfattet af denne model. Bemyndigelsen kan derfor
ikke anvendes til at fastsætte sådanne regler.
Der henvises til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 8 b
Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink indeholder ikke regler om, at det er et
vilkår for kompensation til følgeerhverv, at staten ved fast‐
sættelsen af kompensation efter regler fastsat i medfør af
§ 8, stk. 3, erhverver ejendomsret til de aktiver, der ydes
kompensation for.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som §
8 b, stk. 1, hvoraf det følger, at for følgeerhverv, som ikke
er omfattet af den foreslåede § 8 a, er det et vilkår for
kompensationen, at staten ved fastsættelsen af kompensation
efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, erhverver ejen‐
domsret til fast ejendom, løsøre, immaterielle rettigheder og
alle øvrige aktiver, som ejes af og blev anvendt i den min‐
krelaterede virksomhed, uanset graden af anvendelse i den
minkrelaterede virksomhed, og som der ydes kompensation
for.
Antagelsen om, at bygninger, driftsinventar og driftsmate‐
riel anvendt til minkavl ikke kan omlægges eller anvendes
til andre formål, gælder ikke i alle tilfælde for følgeerhverv,
herunder bygninger anvendt til anden minkrelateret virk‐
somhed, f.eks. auktionshuse eller fabriksbygninger anvendt
til bl.a. produktion af minkfoder såvel som evt. anden ikke-
minkrelateret produktion. I de tilfælde, hvor en bygning kan
anvendes til andre formål og derfor ikke skal nedrives, vil
det være et vilkår for kompensationen, at staten skal kunne
kompensere for og overtage hele bygningen inkl. grunden,
hvorpå bygningen befinder sig, medmindre virksomheden
frabeder sig, at nogen del af den faste ejendom kompense‐
res.
Baggrunden for, at grunden, hvorpå en bygning befinder
sig, også vil skulle erhverves af staten, er, at staten i tilfælde
af bygninger, der ikke skal nedrives, skal kunne sælge eller
udleje hele ejendommen.
Hvis en følgeerhvervsvirksomhed frabeder sig at modtage
kompensation for f.eks. en bygning eller et andet udeleligt
aktiv, som helt eller delvis har været anvendt til minkrelate‐
ret produktion m.v., for dermed at beholde hele bygningen
eller aktivet, udelukker det ikke, at følgeerhvervsvirksom‐
heden kan ydes kompensation for andre aktiver, herunder
f.eks. inventar i bygningen, som har været anvendt til min‐
krelateret virksomhed m.v.
Statens ret stiftes ved den endelige fastsættelse af kom‐
pensationen for det pågældende aktiv, dvs. når der træffes
endelig afgørelse om kompensationsbeløbets størrelse, her‐
under ved endelig dom. Såfremt der i stedet indgås forlig
eller anden aftale, hvori kompensationsbeløbet fastsættes,
vil kravet være indtrådt som bestemt i forliget eller aftalen.
Der vil være tilfælde, hvor panthavere har sikkerhed i
fast ejendom eller løsøregenstande, der bliver omfattet af
udmålingen af kompensation efter regler fastsat i medfør
af lovens § 8, stk. 3. I disse tilfælde er det hensigten at
fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, for de
særlige erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsæt‐
tes til behandling af sagerne, som indholdsmæssigt svarer til
princippet i ekspropriationsproceslovens § 23 om fordeling
af erstatningsbeløb mellem rettighedshavere. Herved sikres
det ved fordelingen af erstatning- og kompensationsbeløb,
at alle forringelser af panterettigheder og eventuelle andre
rettigheder kompenseres fuldt ud. Der vil som følge heraf
ikke blive stillet krav om samtykke fra de pågældende ret‐
tighedshavere.
Det foreslås også at indsætte en ny bestemmelse som § 8
b, stk. 2, hvorefter vilkår fastsat efter den foreslåede § 8 b,
stk. 1, dog ikke kan omfatte fast ejendom, hvorpå der er en
ejerbolig, medmindre ejeren fremsætter begæring herom.
For sådanne ejendomme vil udgangspunktet være, at er‐
statnings- og taksationskommissionerne fastsætter en kom‐
pensation til følgeerhvervsvirksomheden, som svarer til
kompensation for den værdiforringelse af den faste ejen‐
dom, som skyldes, at der ikke længere er minkrelateret virk‐
somhed på ejendommen. Dog vil der være mulighed for,
at staten overtager hele den faste ejendom, inklusive ejer‐
bolig, såfremt følgeerhvervsvirksomheden fremsætter begæ‐
ring herom til erstatnings- og taksationskommissionen.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse som
§ 8 b, stk. 3, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som
er omfattet af den foreslåede § 8 b, stk. 1, herunder om,
at det er et vilkår for kompensationen, at modtagere af
kompensation aktivt skal bidrage og medvirke til, at staten
erhverver de fastsatte rettigheder efter den foreslåede stk.
1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse
27
aktiver som nævnt i stk. 1, herunder efter anmodning fra føl‐
geerhvervsvirksomheden, ikke overtages og dermed heller
ikke kompenseres.
Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren fastsætte
regler om, at modtagere af kompensation skal medvirke og
bidrage aktivt til overdragelsen af kompenserede aktiver til
staten, herunder om udlevering af dokumenter, oplysninger
og registreringsattester vedrørende de overdragne aktiver
til staten. Manglende aktivt bidrag eller medvirken til, at
staten erhverver de fastsatte rettigheder, vil kunne medføre
helt eller delvist bortfald af kravet på kompensation. Delvist
bortfald kan f.eks. ske for det eller de aktiver, som der ikke
kan opnås adgang til m.v., som forudsat i vilkåret.
Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, at visse aktiver ikke overtages og der‐
med heller ikke kompenseres. Det kan f.eks. være bygninger
og løsøregenstande, som både har været anvendt til minkre‐
lateret og ikke-minkrelateret virksomhed. Der vil også kun‐
ne fastsættes regler, om at sådanne aktiver efter anmodning
fra følgeerhvervsvirksomheden ikke overtages og kompen‐
seres.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger.
Til § 8 c
Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink indeholder ikke regler om, at det kan
fastsættes som et vilkår for erstatning og kompensation efter
§ 8, stk. 3 eller regler fastsat i medfør heraf, at modtagere
af erstatning eller kompensation aktivt medvirker til at give
de involverede myndigheder og deres repræsentanter adgang
til de erstattede eller kompenserede aktiver og den ejendom,
hvorpå de befinder sig med henblik på besigtigelse, nedriv‐
ning, bortskaffelse, overtagelse eller anden hermed forbun‐
den aktivitet.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 8
c, stk. 1, hvorefter det kan fastsættes som et vilkår for erstat‐
ning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens
§ 8, stk. 3, at modtagere af erstatning eller kompensation
aktivt skal medvirke til at give de involverede myndighe‐
der og deres repræsentanter adgang til de erstattede eller
kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder
sig, med henblik på besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse
overtagelse eller anden hermed forbunden aktivitet.
Der foreslås med bestemmelsen indført en adgang til at
fastsætte vilkår om, at modtagere af erstatning eller kom‐
pensation aktivt medvirker til at give de involverede myn‐
digheder og deres repræsentanter adgang til de erstattede
eller kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå de bef‐
inder sig med henblik på besigtigelse, nedrivning, bortskaf‐
felse eller anden hermed forbunden aktivitet.
Den, der efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, i lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink,
ansøger om eller er tildelt erstatning eller kompensation for
aktiver, såsom bygninger, herunder indretninger, og anlæg
samt inventar og andet tilbehør, må således aktivt medvirke
til at give den relevante myndighed eller den, som myndig‐
heden har antaget til opgaven, adgang til ejendommen med
henblik på nedrivning, bortskaffelse eller anden overdragel‐
se af de pågældende aktiver.
Manglende overholdelse af vilkår kan føre til, at kravet
på erstatning eller kompensation helt eller delvist bortfal‐
der. Delvist bortfald kan i visse tilfælde ske for det eller
de aktiver, som der ikke kan opnås adgang til m.v., som
forudsat i vilkåret.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som §
8 c, stk. 2, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er
omfattet af det foreslåede § 8 c, stk. 1, herunder om krav
til oprydning, friholdelse af adgangsveje og om passende
varsel før påbegyndelse af nedrivningsarbejde m.v.
Staten skal sørge for nedrivning af stalde og bygninger
eller anden bortskaffelse eller flytning af erhvervede aktiver,
og dette bør ske inden for en rimelig frist fra erstatningens
eller kompensationens endelige fastsættelse. Det skal i den
forbindelse sikres, at ejer af ejendommen som udgangspunkt
orienteres i behørig tid forud for påbegyndelse af nedriv‐
ningsarbejde m.v.
Det vil endvidere være muligt at fastsætte regler, hvoref‐
ter ejeren tilpligtes en oprydningsforpligtelse eller at sikre
friholdelse af adgangsveje med henblik på at den forudsatte
besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse eller anden hermed
forbunden aktivitet kan finde sted.
Manglende overholdelse vil kunne føre til, at kravet på er‐
statning eller kompensation helt eller delvist bortfalder. Del‐
vist bortfald kan i visse tilfælde ske for det eller de aktiver,
som der ikke kan opnås adgang til m.v., som forudsat i
vilkåret.
Der henvises til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 8 d
Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink indeholder ikke regler om, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
kompensation for rimelige omkostninger afholdt i perioden
frem til fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter
regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3.
Den foreslåede § 8 d er en ny bestemmelse, hvorefter
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om kompensation for rimelige omkostninger afholdt
af minkavlere eller følgeerhverv i perioden frem til fastsæt‐
telsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i
medfør af lovens § 8, stk. 3.
I perioden frem til det tidspunkt, hvor staten erhverver ret
i henhold til de foreslåede §§ 8 a og 8 b, kan der være behov
for, at minkavlere følgeerhverv afholder udgifter til sikring
af de aktiver, der senere bliver omfattet ved udmålingen af
erstatning eller kompensation. Det kan f.eks. være udgifter
til forsikringspræmier eller til nødvendig vedligeholdelse af
løsøregenstande. Med den foreslåede bestemmelse skabes
28
der mulighed for, at der kan fastsættes regler om kompensa‐
tion for sådanne rimelige udgifter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger.
Til nr. 7
Til § 10 a
Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink indeholder ikke regler, der generelt regu‐
lerer klageadgangen for afgørelser truffet i medfør af loven
eller regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 10
a om klage og klageadgang. Bestemmelsen svarer i det væ‐
sentligste til § 66, stk. 1, 2, 5 og 6, i lov om hold af dyr.
Af den foreslåede § 10 a, stk. 1, fremgår, at henlægger
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller miljømi‐
nisteren sine beføjelser efter loven til en myndighed under
det pågældende ministerium, kan vedkommende minister
fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighe‐
dens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes
adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla‐
ge. Vedkommende minister kan endvidere fastsætte regler
om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.
Af den foreslåede § 10 a, stk. 2, fremgår, at såfremt mini‐
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om
andre offentlige myndigheders eller offentlige institutioners
medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven, jf. lovens
§ 6, stk. 5, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at
klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser,
herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden admini‐
strativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens
adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla‐
ge. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav til klagen.
De foreslåede bestemmelser i § 10 a, stk. 1 og 2, giver
mulighed for, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiske‐
ri ved delegation af sine beføjelser efter loven eller ved fast‐
sættelse af regler om andre offentlige myndigheders eller of‐
fentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver
efter loven, jf. lovens § 6, stk. 5, kan fastsætte regler om helt
eller delvist at afskære klageadgangen for afgørelser truffet
efter regler i lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf. Hvis
adgangen ikke afskæres, kan indsendelsen og behandlingen
af klager reguleres. Der vil eksempelvis kunne fastsættes
en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav til klagens
form og indhold eller regler om klagens indsendelse. Der
henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 100 som
fremsat, side 3404.
Der gives med de foreslåede § 10 a, stk. 1-2, endvidere
hjemmel til remonstration, dvs. at den myndighed, som har
truffet en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen
og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der er indgivet
klage. Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitets‐
afgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold,
uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Denne nye
afgørelse kan påklages til rekursinstansen. Det må derfor
betragtes som en administrativ lettelse både for myndighe‐
derne og for virksomheder og borgere, at en myndighed har
hjemmel til remonstration. Der henvises til Folketingstiden‐
de 2003-04, tillæg A, L 100 som fremsat, side 3404.
Det foreslåede § 10 a, stk. 1, giver endvidere mulighed
for, at miljøministeren ved delegation af sine beføjelser efter
loven til en myndighed under Miljøministeriet kan fastsætte
regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørel‐
ser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang
til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Miljø‐
ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af
klager, herunder om formkrav til klagen.
Beføjelsen til at træffe afgørelser efter § 1, stk. 4, § 3
§ 6, stk. 4, og § 8, stk. 1-2, i lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler fastsat
i medfør heraf er ved brev af 12. januar 2021 delegeret
til Fødevarestyrelsen. Det forventes, at flere af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeris opgaver og beføjelser
efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold
af mink vil blive henlagt til Fødevarestyrelsen, herunder er
det hensigten at Fødevarestyrelsen skal træffe afgørelse om
og udbetale forskud på erstatning m.v. efter regler fastsat
i medfør af § 8, stk. 3, ligesom det vil være Fødevarestyrel‐
sen, der forventes at foretage udbetalinger af erstatning og
kompensation, når disse er endeligt fastsat.
Det er hensigten, at ministeren i forbindelse med delega‐
tion af sine beføjelser efter loven vil fastsætte regler om,
at afgørelser truffet af den myndighed, hvortil beføjelserne
delegeres, ikke skal kunne påklages til ministeren.
Med forslaget til § 10 a, stk. 3, bestemmes, at afgørelser
truffet i henhold til lov om aflivning af og midlertidigt for‐
bud mod hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf,
hvis ikke andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i med‐
før heraf, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr.
8, i lov om Miljø og Fødevareklagenævnet, og kan dermed
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil det være
hovedreglen, at afgørelser truffet efter lov om aflivning af
og midlertidigt forbud mod hold af mink og regler udstedt
i medfør heraf kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagen‐
ævnet, og at afgørelserne dermed ikke vil kunne indbringes
for anden administrativ myndighed. Dette svarer til retsstil‐
lingen for så vidt angår de fleste sektorlove på fødevare-,
landbrugs- og fiskeriområdet, herunder § 66 i lov om hold
af dyr. Bestemmelsen vil navnlig omfatte afgørelser truffet
af Fødevarestyrelsen. Klager over afgørelser truffet af Fø‐
devarestyrelsen kan således indbringes for Miljø- og Føde‐
vareklagenævnet medmindre andet er fastsat i loven eller
fastsættes i henhold til regler udstedt i medfør af loven. Den
foreslåede bestemmelse om klageadgang til Miljø- og Føde‐
vareklagenævnet vil ligeledes omfatte afgørelser truffet efter
29
regler fastsat i medfør af § 5 i lov om aflivning af og midler‐
tidigt forbud mod hold af mink.
Med forslaget til § 10 a, stk. 4, fastsættes at klage til
Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke se‐
nere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende
klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen
være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra
myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i
klagen anførte klagepunkter.
Det bemærkes, at det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø-
og Fødevareklagenævnet, at klage til Miljø- og Fødevarekla‐
genævnet skal indbringes inden 4 uger fra den dag, afgørel‐
sen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes
klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Der henvises til afsnit 2.6.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
For så vidt angår adgangen til at klage over afgørelser
truffet af de erstatnings- og taksationskommissioner, der
forventes oprettet i medfør af lovens § 8, stk. 4, der med
lovforslaget bliver stk. 5, såvel som afgørelser truffet af
eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner, hen‐
vises til de nedenstående bemærkninger til § 10 b.
Til § 10 b
Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink indeholder ikke bestemmelser, der be‐
myndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at
fastsætte nærmere regler om klageadgangen ved delegation
af beføjelser, der følger af loven.
Med forslaget til § 10 b bemyndiges ministeren for føde‐
varer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om efterpr‐
øvelse af de i lovens § 8, stk. 4, 2. pkt., der med lovfor‐
slagets bliver § 8, stk. 5, 2. pkt., omtalte myndigheders
afgørelser, herunder regler om:
1) adgangen til at påklage myndighedernes afgørelser,
2) at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før en
mulighed for administrativ rekurs har været udnyttet,
og
3) at afgørelser skal indbringes for domstolene inden for
nærmere fastsatte frister.
Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren således
fastsætte regler om efterprøvelse af de afgørelser, som træf‐
fes af erstatnings- og taksationskommissionerne, der påtæn‐
kes oprettet efter § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver
stk. 5, såvel som afgørelser, der træffes af eventuelle over‐
erstatnings- og taksationskommissioner, herunder regler om
adgangen til af påklage kommissionernes afgørelser, at afgø‐
relser ikke kan indbringes for domstolene, før en eventuel
mulighed for administrativ rekurs har været udnyttet, og at
afgørelser skal indbringes for domstolene inden for nærmere
fastsatte frister.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne benyttes til ek‐
sempelvis at fastsætte nærmere regler om klagefrister ved
indbringelse af erstatnings- og taksationskommissionernes
afgørelser for eventuelle oprettede overerstatnings- og taksa‐
tionskommissioner. Bemyndigelsen kan også anvendes til
at fastsætte krav om, at en mulighed for rekurs til en over‐
erstatnings- og taksationskommission skal udnyttes, inden
afgørelsen kan indbringes for domstolene, ligesom der med
hjemmel i bestemmelsen vil kunne fastsættes søgsmålsfri‐
ster for indbringelse af afgørelserne for domstolene.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri vil fastsætte regler om, at kommissionernes afgørel‐
ser ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet
eller anden administrativ myndighed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger.
Til § 10 c
Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink indeholder ikke bestemmelser om obliga‐
torisk digital kommunikation.
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 10 c
om, at skriftlig kommunikation skal foregå digitalt. Bestem‐
melsen svarer i det væsentligste til § 66 a i lov om hold af
dyr.
Med forslaget til § 10 c, stk. 1, bemyndiges ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri eller til og fra myndigheder som nævnt
i lovens § 6, stk. 5, og § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver
stk. 5, om forhold, som er omfattet af loven eller af regler
udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Med kommunikation menes alle former for henvendelser
fra virksomheder eller fysiske personer, f.eks. forespørgsler,
ansøgninger og indberetninger, og alle former for medde‐
lelser fra vedkommende myndighed til virksomheder eller
fysiske personer, f.eks. anmodninger om oplysninger, afgø‐
relser, forbud og påbud samt opkrævning af betalinger.
Det er hensigten, at visse typer af kommunikation fremo‐
ver vil blive sendt via den digitale postløsning Digital Post
med de retsvirkninger, der følger heraf. Det kan f.eks. kom‐
me på tale for visse afgørelser, herunder forbud eller påbud.
Øvrig kommunikation vil fremover skulle foregå digitalt
på anden vis, f.eks. via mail eller digitale selvbetjeningsløs‐
ninger.
Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes
i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink, på hvilken måde kommunikationen mellem
den relevante myndighed og de pågældende virksomheder
eller personer fremover skal foregå.
Forslaget indebærer, at oplysningerne i en henvendelse
ikke kan anses for behørigt modtaget, hvis de ikke indgives
på den digitale måde, som er fastsat i de bekendtgørelser,
30
der udstedes i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink. Hvis oplysninger m.v. alligevel
sendes eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige
vejledningspligt, at vedkommende myndighed må vejlede
om reglerne på området, herunder om pligten til at kommu‐
nikere på den foreskrevne digitale måde.
De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indbe‐
retning eller indsendelse i papirform, vil også finde anven‐
delse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overens‐
stemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsæt‐
tes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.
Det er i den forbindelse uden betydning, at den pågæl‐
dende oplever, at den pågældendes egen computer ikke fun‐
gerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale
signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til
den pågældende at overvinde.
Endvidere kan der fastsættes regler om, at skriftlig kom‐
munikation til og fra den relevante myndighed skal foregå
digitalt på anden måde, f.eks. via e-mail. I den forbindelse
kan der stilles krav om, at den pågældende oplyser en e-mai‐
ladresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindel‐
se med behandlingen af en konkret sag m.v.
Ved kommunikation via e-mail kan der stilles krav om
sikker identifikation, således at mailen afsendes med digital
signatur for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende
giver sig ud for at være. Er der tale om udveksling af fortro‐
lige eller personfølsomme oplysninger, bør dette enten ske
ved krypterede mails (dette forudsætter typisk et certifikat til
den pågældende myndigheds e-postadresse) eller den offent‐
lige digitale postløsning. Der vil således også kunne fastsæt‐
tes regler om, at visse oplysninger sendes til myndighederne
ved krypterede mails eller via den offentlige digitale post‐
løsning.
Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital
signatur eller lignende i forbindelse med andre former for
digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetje‐
ningsløsninger, så den relevante myndighed har sikkerhed
for, at afsenderen er den, han eller hun giver sig ud for at
være.
Det foreslås endvidere, at ministeren for fødevarer, land‐
brug og fiskeri vil kunne fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy‐
stemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Obligatorisk digitalisering kan være forbundet med særli‐
ge udfordringer for visse grupper af virksomheder og fysi‐
ske personer. Det er hensigten at fastsætte regler om, at
det efter ansøgning vil være muligt for virksomheder eller
fysiske personer opnå dispensation fra kravet om digital
kommunikation, hvis specielle forhold begrunder dette.
Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kan
f.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke
kan betjene en computer eller personer, som bor i dele af
Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på
internettet.
Med forslaget til § 10 c, stk. 2, bemyndiges ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital
signatur el.lign. Det kan f.eks. være brug af virk.dk ved
indsendelse af ansøgninger.
Med forslaget til § 10 c, stk. 3, fastslås, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er til‐
gængelig for adressaten for meddelelsen.
En meddelelse anses for at være tilgængelig for adressaten
fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre
sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således
uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt
med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme rets‐
virkninger som fysisk post, der anses for at være kommet
frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modta‐
gerens fysiske postkasse.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,
som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det
er obligatorisk at sende digitalt.
Bestemmelsen svarer til de gældende regler i love på
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område,
herunder § 66 a, stk. 3, i lov om hold af dyr. Om den
nærmere forståelse af denne bestemmelse henvises til Folke‐
tingstidende 2013-14, tillæg A, L 28 som fremsat, afsnit
4.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.2 i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger.
Til § 10 d
Der findes ikke regler i den gældende lov om aflivning af
og midlertidigt forbud mod hold af mink, der regulerer krav
om underskrift.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomhe‐
der og personer kan opfylde et underskriftskrav på anden
måde end ved en personlig underskrift, foreslås der med §
10 d, stk. 1, indsat en bestemmelse om, at hvor det efter
loven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at
et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri eller myndigheder, som nævnt
i lovens § 6, stk. 5, og § 8, stk. 4, der med lovforslaget
bliver stk. 5, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes
ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation
af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog den foreslåede
stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift.
Et underskriftskrav kan fremgå udtrykkeligt eller forud‐
sætningsvist af de pågældende regler.
Med den foreslåede § 10 a, stk. 1, vil et sådan underskrift‐
skrav kunne opfyldes ved, at underskriveren anvender en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende,
f.eks. digital signatur.
Samtidig foreslås det i § 10 d, stk. 2, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler
om fravigelse af underskriftskrav, herunder krav om, at per‐
sonlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af doku‐
menter.
31
I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil mini‐
steren kunne fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet
om personlig underskrift kan fraviges, eksempelvis ved at
den pågældende underskriver et fysisk dokument og ind‐
scanner dokumentet som en pdf-fil.
I så fald kan der stilles krav om, at virksomheder eller
fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndig‐
hed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksem‐
plar af det pågældende dokument forsynet med originale
underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i
kontroløjemed.
I medfør af bestemmelsen kan ministeren endvidere fast‐
sætte regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan
fraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være
aktuelt i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at fremlægge
originaldokumenter med originale underskrifter, eksempel‐
vis dokumenter, hvor der stilles krav om revisorpåtegning,
eller tro- og loveerklæringer, hvor sådanne er påbudt eller
tilstedt efter regler fastsat i medfør af loven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.2 i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 2
Det følger af § 19, nr. 5, i lov nr. 1715 af 27. december
2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ændret ved
§ 57 i lov nr. 338 af 2. april 2019, § 23 i lov nr. 58 af 28.
januar 2020 og § 73 i lov nr. 133 af 25. februar 2020, at kla‐
ger over afgørelser truffet efter en række love på fødevare-,
landbrugs- og fiskeriets område er undtaget fra kravet om
indbetaling af klagegebyr i § 18, stk. 1, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås § 19, nr. 5, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændret således, at undtagel‐
sen fra kravet om indbetaling af klagegebyr også vil gælde
ved klager over afgørelser truffet efter lov om aflivning af
og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt
i medfør heraf, hvor disse afgørelser kan påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet.
Til § 3
Det foreslås med lovforslagets § 3, stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. maj 2021.
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink gælder ikke for Færøerne og Grønland, og derfor gæl‐
der denne lov heller ikke for Færøerne og Grønland.
Med lovforslagets § 3, stk. 2, forslås indført en bestem‐
melse om, at verserende klagesager om afgørelser truffet
efter regler i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf, der ikke
er færdigbehandlet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri ved lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles og
afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vil skulle behandle sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø og
Fødevareklagenævnet. Klagenævnets afgørelse i klagesagen
vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndig‐
hed.
32
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink foretages følgende
ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation fastsætte regler om
andre offentlige myndigheders eller offentlige institutioners
medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven.
1. I § 6, stk. 5, indsættes efter »loven«: », herunder opgaver
vedrørende nedrivning, fjernelse og bortskaffelse af aktiver
som nævnt i §§ 8 a og 8 b«.
§ 8. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast‐
sætter regler om erstatning og kompensation som følge af
forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, herunder erstat‐
ning og kompensation til visse følgeerhverv.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af stk.
1-3. Ministeren kan herunder fastsætte regler om oprettelse
af myndigheder, der skal behandle sagerne, og efter forhand‐
ling med transportministeren fastsætte regler om, at sagerne
helt eller delvis skal behandles efter reglerne i lov om frem‐
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
2. I § 8, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter
herudover regler om, at der kan ydes kompensation til følge‐
erhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkprodukti‐
on i Danmark, samt pelserier, som betjener minkproduktion i
Danmark.«
3. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at tilladelser eller godkendelser efter
anden lovgivning er en betingelse for tildeling og udbetaling
af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af
stk. 3.«
Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.
4. I § 8, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »stk. 1-3«: », herunder regler om ansøgning, frister,
oplysnings- og dokumentationskrav samt krav om revisorat‐
testation«, og i 2. pkt. indsættes efter »myndigheder, der skal
behandle sagerne,«: »samt om deres virksomhed og sekreta‐
riatsbistand,«.
5. I § 8 indsættes som stk. 6-9:
»Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at oplysninger, der afkræves til brug for
behandlingen af sager efter denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf, skal afgives på tro og love.
Stk. 7. Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. videregiver ef‐
ter anmodning fra Fødevarestyrelsen visse nærmere angivne
oplysninger om minkavleres salg og afregning hos Dansk
Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til brug for behandling af sag‐
er efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 3.
Stk. 8. Krav på erstatning og kompensation efter regler
fastsat i medfør af stk. 3 kan ikke overdrages, herunder
eventuelle krav på forskud på erstatning og kompensation,
før kravet er indtrådt. Aftaler om sådanne overdragelser er
ugyldige.
33
Stk. 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om fordelingen og udbetalingen af erstatning
og kompensation, som fastsat efter regler udstedt i medfør
af stk. 3, herunder om erstatningens og kompensationens
fordeling mellem rettighedshavere.«
6. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
»§ 8 a. Ved fastsættelsen af erstatning eller kompensation
efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, for minkavl,
opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr,
pelseri, som har været drevet i tilknytning til en minkvirk‐
somhed, eller udlejning af stald- og burkapacitet, er det
et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten
erhverver ret som nævnt i stk. 2 og 3 over de aktiver, der er
ydet erstatning eller kompensation for.
Stk. 2. Ved erstatning eller kompensation for fast ejendom
er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at
staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger, bygnings‐
installationer m.v., der er en del af den faste ejendom. Ret‐
ten til bortskaffelse omfatter ret til nedrivning og fjernelse
af bygninger m.v. samt ejendomsret til de bortskaffede akti‐
ver. Staten afholder udgifterne til nedrivning og fjernelse
af bygninger m.v. Staten afholder ikke andre omkostnin‐
ger, herunder omkostninger til anden oprydning eller forure‐
ningsbekæmpelse. Staten oppebærer eventuelle indtægter i
forbindelse med de bortskaffede aktiver.
Stk. 3. Ved erstatning eller kompensation for løsøre, her‐
under driftsmateriel og driftsinventar, immaterielle rettighe‐
der og alle øvrige aktiver er det et vilkår for erstatningen
eller kompensationen, at staten erhverver ejendomsret til
aktiverne.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af
stk. 1-3, herunder om, at det er et vilkår for erstatningen
eller kompensationen, at modtagere af erstatning eller kom‐
pensation aktivt skal bidrage og medvirke til, at staten er‐
hverver de fastsatte rettigheder efter stk. 1-3. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at visse aktiver som nævnt
i stk. 2 og 3, herunder efter anmodning fra den enkelte
minkavler eller følgeerhvervsvirksomhed, ikke overtages og
dermed heller ikke erstattes eller kompenseres.
§ 8 b. For følgeerhverv, som ikke er omfattet af § 8 a, er
det et vilkår for kompensationen, at staten ved fastsættelsen
af kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3,
erhverver ejendomsret til den faste ejendom, løsøre, immate‐
rielle rettigheder og alle øvrige aktiver, som ejes af og blev
anvendt i den minkrelaterede virksomhed, uanset graden af
anvendelse i den minkrelaterede virksomhed, og som der
ydes kompensation for.
Stk. 2. Vilkår fastsat efter stk. 1 kan dog ikke omfatte
fast ejendom, hvorpå der er en ejerbolig, medmindre ejeren
fremsætter begæring herom.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af
stk. 1, herunder om, at det er et vilkår for kompensationen,
34
at modtagere af kompensation aktivt skal bidrage og medvir‐
ke til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder efter stk.
1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse
aktiver som nævnt i stk. 1, herunder efter anmodning fra føl‐
geerhvervsvirksomheden, ikke overtages og dermed heller
ikke kompenseres.
§ 8 c. Det kan fastsættes som et vilkår for erstatning og
kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3,
at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt skal
medvirke til at give de involverede myndigheder og deres
repræsentanter adgang til de erstattede eller kompenserede
aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder sig, med henblik
på besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse, overtagelse eller
anden hermed forbunden aktivitet.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet
af stk. 1, herunder om krav til oprydning, friholdelse af
adgangsveje og om passende varsel før påbegyndelse af ned‐
rivningsarbejde m.v.
§ 8 d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om kompensation for rimelige omkostninger
afholdt af minkavlere og følgeerhverv i perioden frem til
fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler
fastsat i medfør af § 8, stk. 3.«
7. Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11:
»Klage og delegation
§ 10 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri eller miljøministeren sine beføjelser efter loven
til en myndighed under det pågældende ministerium, kan
vedkommende minister fastsætte regler om adgangen til at
klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og
om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage. Vedkommende minister kan endvidere
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om form‐
krav til klagen.
Stk. 2. Fastsætter ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri regler om andre offentlige myndigheders eller offent‐
lige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver ef‐
ter loven, jf. § 6, stk. 5, kan ministeren fastsætte regler om
adgangen til at klage over disse myndigheders eller instituti‐
oners afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed, og om myndighedens
eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til
klagen.
Stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg‐
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen
omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø og Fødeva‐
35
reklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 4. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs‐
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen
videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved vide‐
resendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en ud‐
talelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.
§ 10 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om efterprøvelse af de i § 8, stk. 5, 2. pkt.,
omtalte myndigheders afgørelser, herunder regler om:
1) adgangen til at påklage myndighedernes afgørelser,
2) at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før en
mulighed for administrativ rekurs har været udnyttet, og
3) at afgørelser skal indbringes for domstolene inden for
nærmere fastsatte frister.
Obligatorisk digital kommunikation
§ 10 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller til og
fra myndigheder som nævnt i § 6, stk. 5, og § 8, stk. 5, om
forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy‐
stemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 10 d. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med‐
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller
myndigheder som nævnt i § 6, stk. 5, og § 8, stk. 5, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter
sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravi‐
gelse af underskriftskrav, herunder krav om, at personlig
underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
§ 2
I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødeva‐
reklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april
2019, § 23 i lov nr. 58 af 28. januar 2020 og § 73 i lov nr.
133 af 25. februar 2020, foretages følgende ændring:
36
§ 19. Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr
for klager i følgende sager:
1-4) ---
5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love på føde‐
vare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver klagead‐
gang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs §§ 49-72,
74 og 75, 77-89 og 93 og 94.
6-7) ---
1. I § 19, nr. 5, indsættes efter »dyrevelfærdsloven«: »og lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink«.
37