Skriftlig fremsættelse (26. marts 2021)
Tilhører sager:
Aktører:
DA515
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l201/20201_l201_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (26. marts 2021) Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser (Bedre rammer for ordblinde på efterskoler og elever med funktionsnedsættelser m.m. i de gymnasiale uddannelser) (Lovforslag nr. L 201) Lovforslaget udmønter dele af aftale af 30. september 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Fol‐ keparti, Enhedslisten og Alternativet om styrkelse af ord‐ blindeområdet: De næste skridt for at styrke ordblindeområ‐ det for børn, unge og voksne. Baggrunden for aftalen er, at nogle børn, unge og voksne er dårligere stillet end andre fra start, fordi de enten kæm‐ per med ordblindhed eller andre skrive- og læsevanskelighe‐ der. Hensigten er, at alle børn, unge og voksne skal have mulighed for at klare sig så godt som muligt. Lovforslaget udmønter to initiativer fra aftalen. Det dre‐ jer sig dels om initiativet ”Lettere adgang til ordblindeefter‐ skoler”, dels initiativet ”Mulighed for oprettelse af klasser med forlængede uddannelsesforløb for elever med bl.a. ord‐ blindhed på det gymnasiale område”. Med lovforslaget foreslås for det første, at der i lov om efterskoler og frie fagskoler indføjes hjemmel til et særligt tilskud til individuel supplerende elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen til efterskoler, der efter skolens indholdsplan er godkendt som en skole med et samlet særligt undervis‐ ningstilbud efter § 1, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, og som er målrettet elever med ordblindhed (ord‐ blindeefterskoler). Med lovforslaget foreslås for det andet, at der gives mulighed for, at gymnasiale uddannelsesinstitutioner kan etablere selvstændige klasser for elever med forlængede uddannelsesforløb som følge af nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder på de gymnasiale uddannelser, så‐ fremt elevgrundlaget herfor er til stede. Oprettelsen af selv‐ stændige klasser vil give institutionerne mulighed for at tilrettelægge en undervisning, som målrettet adresserer de fælles pædagogiske udfordringer, som den givne elevgruppe har, fx ordblindhed. Lovforslaget indebærer nettoudgifter for staten på 4,8 mio. kr. vedrørende initiativet ”Lettere adgang til ordblin‐ deefterskoler” ved fuld indfasning. Merudgifterne ligger in‐ den for det statslige delloft for driftsudgifter og finansieres inden for Børne- og Undervisningsministeriets egen ramme. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2021. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 201 Folketinget 2020-21 Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 20/23788 DA000515