Fremsat den 26. marts 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 26. marts 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de
gymnasiale uddannelser
(Bedre rammer for ordblinde på efterskoler og elever med funktionsnedsættelser m.m. i de gymnasiale uddannelser)
§ 1
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019, som ændret
ved § 13 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og § 2 i lov nr. 2063
af 21. december 2020, foretages følgende ændring:
1. § 37, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Der afsættes på de årlige finanslove følgende
puljer for tilskud til individuel supplerende elevstøtte:
1) En pulje for tilskud til alle efterskoler.
2) En pulje for tilskud til efterskoler godkendt efter § 1,
stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod
elever med ordblindhed.
Stk. 4. Der fastsættes på de årlige finanslove følgende
takster for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til
nedsættelse af elevbetalingen:
1) En takst for tilskud til alle efterskoler på baggrund
af puljen nævnt i stk. 3, nr. 1, og det samlede antal
årselever på alle efterskoler på de ti laveste indkomstin‐
tervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2,
1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.
2) En takst for tilskud til efterskoler godkendt efter § 1,
stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod
elever med ordblindhed, på baggrund af puljen nævnt
i stk. 3, nr. 2, og det samlede antal årselever ved disse
efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den
skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i
skoleåret, der slutter i året før finansåret.
Stk. 5. Tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes
til den enkelte skole ud fra taksterne nævnt i stk. 4, og
skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller
på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt.,
i finansåret. Ved beregning af årselevtallet medregnes kun
elever på kurser af mindst 2 ugers varighed. Tilskud udbeta‐
les forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
§ 2
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1428 af 28. september 2020 foretages
følgende ændring:
1. I § 61, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Institutionen kan oprette selvstændige klasser for disse
elever med forlængede uddannelsesforløb.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. august 2021.
Lovforslag nr. L 201 Folketinget 2020-21
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 20/23788
DA000514
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på ordblin‐
deefterskoler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
2.2. Mulighed for at oprette selvstændige klasser med
elever med forlængede uddannelsesforløb som følge
af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskelighe‐
der på de gymnasiale uddannelser
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 30. september
2020 Aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Sociali‐
stisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om styrkelse
af ordblindeområdet: De næste skridt for at styrke ordblin‐
deområdet for børn, unge og voksne.
Baggrunden for aftalen er, at nogle børn, unge og voksne
er dårligere stillet end andre fra start, fordi de enten kæm‐
per med ordblindhed eller andre skrive- og læsevanskelighe‐
der. Hensigten med aftalen er, at alle børn, unge og voksne
skal have mulighed for at klare sig så godt som muligt.
Lovforslaget udmønter to initiativer til styrkelse af ordblin‐
deområdet i aftalen. Det drejer sig om initiativet ”Lettere
adgang til ordblindeefterskoler” og initiativet ”Mulighed for
oprettelse af klasser med forlængede uddannelsesforløb for
elever med bl.a. ordblindhed på det gymnasiale område”.
Med lovforslaget foreslås for det første, at der i lov om
efterskoler og frie fagskoler indføjes hjemmel til et særligt
tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler,
der efter skolens indholdsplan er godkendt som en skole
med et samlet særligt undervisningstilbud efter § 1, stk. 4, i
lov om efterskoler og frie fagskoler, og som er målrettet ele‐
ver med ordblindhed (ordblindeefterskoler). Med forslaget
sikres lettere adgang til ordblindeefterskolerne.
Med lovforslaget foreslås for det andet, at der gives mulig‐
hed for, at gymnasiale uddannelsesinstitutioner kan etable‐
re selvstændige klasser for elever med forlængede uddan‐
nelsesforløb som følge af nedsat funktionsevne eller ind‐
læringsvanskeligheder på de gymnasiale uddannelser, hvis
elevgrundlaget herfor er til stede. Oprettelsen af selvstæn‐
dige klasser vil give institutionerne mulighed for at tilrette‐
lægge en undervisning, der målrettet adresserer de fælles
pædagogiske udfordringer, som den givne elevgruppe kan
have, fx ordblindhed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på ordblin‐
deefterskoler
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 4, i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at en efterskole godkendt efter lovens § 1 kan
godkendes af børne- og undervisningsministeren som en
skole med et samlet særligt undervisningstilbud. Godkendel‐
se af en skole med et samlet særligt undervisningstilbud
sker på grundlag af skolens indholdsplan, jf. lovens § 17,
stk. 2. Skolens godkendelse som en skole med et samlet
særligt undervisningstilbud skal fremgå af skolens vedtægt,
jf. lovens § 6, stk. 2, 4 og 5 og af skolens hjemmeside.
Der er pt. 40 efterskoler godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud. Heraf vurderes halvdelen af skolerne at
være målrettet elever med ordblindhed (ordblindeeftersko‐
ler), mens de øvrige er målrettet elever med andre udfordrin‐
ger. Børne- og Undervisningsministeriet har indtil nu ikke
opgjort efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som en skole
med et samlet undervisningstilbud særskilt som ordblindeef‐
terskoler eller efterskoler målrettet elever med andre udfor‐
dringer.
Elever på ordblindeefterskoler er omfattet af den gældende
ordning for individuel supplerende elevstøtte efter § 37 i lov
om efterskoler og frie fagskoler.
Den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, i lov om efter‐
skoler og frie fagskoler medfører, at staten yder støtte til
nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler, herunder også
ordblindeefterskoler. Støtten ydes som individuel støtte til
elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i
stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om,
at efterskolernes kurser er for alle, jf. § 37, stk. 1. Støtten
gives ud fra en konkret og individuel vurdering foretaget
2
af skolen, dvs. forstander og bestyrelse. Vurderingen foreta‐
ges på baggrund af oplysninger om hustandsindkomsten og
familiens økonomiske og sociale situation samt eventuelt
andre faktorer.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 2, i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolen senest ved
ydelsen af elevstøtten skal underrette eleven om reglerne
for skattepligt af elevstøtten, samt at skolen til told- og
skattemyndighederne for hver elev skal indberette størrelsen
af ydet individuel supplerende støtte efter Børne- og Under‐
visningsministeriets anvisning.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, 1.
pkt. i lov om efterskoler og frie fagskoler, at den samlede
pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte fastsæt‐
tes på de årlige finanslove. Det indebærer, at den samlede
pulje beregnes på grundlag af efterskolernes samlede års‐
elevtal i skoleåret, der slutter i året før finansåret.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der herefter på
finansloven fastsættes en takst på baggrund af den samlede
pulje og efterskolernes samlede antal årselever på de ti la‐
veste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i §
30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før
finansåret, jf. § 37, stk. 3, 2. pkt. Skalaen nævnt i § 30, stk.
5, nr. 2, 1. pkt. angiver største og mindste indkomstgrundlag
for elever, forældre og en eventuel samlever til den af foræl‐
drene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl,
samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget
og de indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det ind‐
komstgrundlag, der udløser elevstøtte.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at tilskud til indivi‐
duel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra
skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller
på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt.,
i finansåret, jf. § 37, stk. 3, 3. pkt. Det indebærer med
koblingen af tilskud til individuel supplerende elevstøtte, at
det alene er elever, der udløser statslig elevstøtte, jf. lovens
§ 30, der indgår i beregningen af skolens årselevtal til bereg‐
ning af individuel supplerende elevstøtte.
Herudover fremgår det af bestemmelsen, at ved beregning
af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2
ugers varighed, jf. § 37, stk. 3, 4. pkt.
Endelig fremgår det af bestemmelsen, at tilskud udbetales
forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater, jf. § 37,
stk. 3, 5. pkt.
Det fremgår endvidere af gældende § 37, stk. 4, at for sko‐
ler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter
i året før finansåret, beregnes forskud på grundlag af skolens
antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den
skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje
kvartal i året før finansåret.
Ifølge den gældende § 37, stk. 5, anvendes for nyoprettede
skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før
finansåret, skolens forventede antal årselever på de ti laveste
indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk.
5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.
Det fremgår herudover af gældende § 37, stk. 6, at hvis
revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller ministeriets kontrol,
jf. § 52, viser, at skolens beløb til individuel supplerende
elevstøtte, jf. stk. 1, ikke er korrekt anvendt, modregnes
den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud, jf.
§ 23, og tilfalder staten. Det følger af § 39, stk. 2, at revi‐
sor kontrollerer skolens oplysninger ved beregning af bl.a.
statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte,
jf. § 37, er anvendt korrekt. Det følger af lovens § 52, at
børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med skoler,
der modtager statstilskud efter loven. Dette tilsyn omfatter
bl.a. skolernes brug af beløb til individuel elevstøtte. Efter
lovens § 23 yder staten tilskud til efterskolerne pr. årselev.
Tilskuddet til efterskolerne til individuel supplerende støtte
til elever på efterskoler ydes efter reglerne i § 37, stk. 3. Det
er hensigten, at det skal give gennemsigtighed og forudsige‐
lighed over midlerne dertil og sikre, at den enkelte eftersko‐
les tilskud alene er afhængigt af efterskolens elevsammen‐
sætning og skolens egne aktiviteter. Støtten tildeles en elev
som individuel støtte til nedsættelse af egenbetalingen efter
skolens vurdering.
Tilskuddet til individuel støtte må alene anvendes til indivi‐
duel støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling og kan
ikke anvendes til at dække skolens driftsudgifter eller lig‐
nende.
Den nugældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, blev
indføjet ved lov nr. 175 af 27. februar 2019, jf. Folketingsti‐
dende 2018-19, A, L 121 som fremsat, side 1. Det fremgår
af forarbejderne til denne lov, at baggrunden for forslaget er,
at det kan det være vanskeligt for nogle efterskoler at anven‐
de de tildelte midler til nedsættelse af egenbetalingen. Det
skyldes, at elevgrundlaget er afgørende for, om efterskolerne
kan bruge midlerne, samt at midlerne alene kan anvendes
til individuel støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling
efter skolens vurdering. Det fremgår endvidere af forarbej‐
derne, at med forslaget er en omfordeling af midlerne til
den individuelle supplerende støtte til de efterskoler, som
har flest årselever fra familier med lavindkomster. Forslaget
ville dermed bidrage til, at efterskolerne vil være i stand
til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at
efterskolernes kurser er for alle.
3
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Der findes i dag 40 efterskoler godkendt med et samlet sær‐
ligt undervisningstilbud efter § 1, stk. 4, i lov om efterskoler
og frie fagskoler, hvoraf halvdelen skønnes målrettet elever
med ordblindhed (ordblindeefterskoler).
Der er med gældende regler i lov om efterskoler og frie
fagskoler ikke hjemmel til særskilte tilskud til nedsættelse af
elevbetalingen på efterskoler godkendt som en skole med et
samlet særligt undervisningstilbud efter § 1, stk. 4, som er
målrettet elever med ordblindhed. Med henblik på at flere
børn og unge fremover kan komme på et efterskoleophold
målrettet ordblinde, er der således behov for i lov om efter‐
skoler og frie fagskoler at indføje hjemmel til et særskilt
tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler god‐
kendt efter § 1, stk. 4, som er målrettet elever med ordblind‐
hed.
Den rette støtte til ordblinde elever er vigtig for deres fag‐
lige og personlige udvikling. Formålet med forslaget om
et nyt tilskud til nedsættelse af egenbetalingen for elever
på ordblindeefterskoler er at medvirke til at sikre lettere
adgang til ordblindeefterskolerne, da egenbetaling for et
efterskoleophold kan opleves som en udfordring for nogle
forældre. Forslaget vil også understøtte, at flere ordblinde
elever kan komme på en efterskole målrettet elever med
ordblindhed.
Som supplement til den allerede eksisterende individuelle
supplerende støtte, som alle efterskoler modtager, foreslås
det, at der etableres et særskilt tilskud til individuel supple‐
rende støtte til nedsættelse af elevbetalingen kun målrettet
ordblindeefterskoler. Med forslaget vil ordblindeefterskoler‐
ne således få tilskud til individuel supplerende elevstøtte
både efter den nuværende ordning og efter den foreslåede
ordning særligt målrettet ordblindeefterskoler. Der er ingen
hindring for, at elever vil kunne modtage fuldt tilskud fra
begge ordninger. For begge ordninger gælder, at støtten
udbetales efter skolernes egen vurdering, dog således at
betingelserne i § 11 om mindste elevbetaling og mindste
egenbetaling stadig overholdes.
Forslaget vil videreføre nugældende regler for individuel
supplerende støtte til nedsættelse af elevbetalingen til alle
efterskoler samt indføje hjemmel til og regler for særskilt
individuel supplerende elevstøtte til nedsættelse af elevbeta‐
lingen for elever på efterskoler godkendt med et samlet sær‐
ligt undervisningstilbud målrettet elever med ordblindhed
(ordblindeefterskolerne).
Det foreslås, at det nye tilskud til individuel supplerende
elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen udbetales direkte
til ordblindeefterskolerne, der herefter anvender tilskuddet
til nedsættelse af egenbetalingen for de elever, som skolerne
vurderer har behov herfor. Tilskuddet kan alene anvendes
til nedsættelse af egenbetaling og kan således ikke dække
skolens driftsudgifter el. lign. Tilskuddet vil blive udbetalt
til den enkelte efterskole uden ansøgning, men alene på bag‐
grund af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstin‐
tervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1.
pkt.
Forholdene omkring udbetaling, anvendelse og afregning af
det foreslåede tilskud til ordblindeefterskoler til individuel
supplerende støtte til nedsættelse af elevbetalingen er sva‐
rende til de nugældende for individuel supplerende støtte
til alle efterskoler til nedsættelse af elevbetalingen. Forhol‐
dene omkring udbetaling, anvendelse og afregning er såle‐
des kendte af ordblindeefterskolerne, der med det foreslåede
supplerende tilskud får yderligere midler til individuel sup‐
plerende støtte til nedsættelse af elevbetalingen.
Formålet med forslaget er at medvirke til lettere adgang
til ordblindeefterskoler, idet egenbetalingen til efterskolerne
kan opleves som en barriere i forhold til at kunne sende sit
barn på en efterskole.
Forslaget vil indebære, at ordblindeefterskolerne kan få til‐
skud til nedsættelse af elevernes egenbetaling såvel fra pul‐
jen af midler til tilskud til individuel supplerende elevstøtte
til alle efterskoler, jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1,
og efter den foreslåede nye pulje til tilskud til individuel
supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1, stk.
4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med
ordblindhed, jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 2. Forslaget
forventes at medvirke til, at ordblindeefterskolerne kan til‐
byde nedsættelse af elevbetalingen til flere elever og foræl‐
dre, der på grund af egenbetalingen har vanskeligt ved at
finansiere et ophold på en efterskole.
Den foreslåede ændring af § 37, stk. 3, i lov om efterskoler
og frie fagskoler vil medføre, at der på de årlige finanslove
afsættes to puljer for tilskud til individuel supplerende elev‐
støtte.
Forslaget vil indebære, at der afsættes en pulje for tilskud til
individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler.
Forslaget vil også indebære, at puljen vil skulle beregnes
på grundlag af efterskolernes samlede årselevtal uanset ind‐
komsttrin, der slutter i året før finansåret. Forslaget er en
uændret videreførelse af gældende § 37, stk. 3, 1. pkt.
Den foreslåede ændring af § 37, stk. 3, vil endvidere inde‐
bære, at der fremover afsættes en pulje for tilskud til indivi‐
duel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1,
4
stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever
med ordblindhed (ordblindeefterskoler).
Forslaget vil indebære en ny pulje til individuel suppleren‐
de elevstøtte særligt til ordblindeefterskoler, som for disse
skoler supplerer den hidtidige pulje, jf. den foreslåede pulje
efter § 37, stk. 3, nr. 1.
Forslaget vil indebære, at der ud over de midler, der med
forslaget fremover fortsat vil blive afsat til individuel sup‐
plerende elevstøtte til alle efterskoler, herudover som sup‐
plement også fremover vil skulle afsættes midler til nedsæt‐
telse af elevbetalingen på efterskoler godkendt efter § 1, stk.
4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med
ordblindhed (ordblindeefterskoler), jf. den foreslåede pulje
efter § 37, stk. 3, nr. 2.
Forslaget vil også indebære, at puljen til nedsættelse af elev‐
betalingen på efterskoler godkendt som en skole med et
samlet særligt undervisningstilbud efter § 1, stk. 4, som efter
skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed
(ordblindeefterskoler), vil skulle beregnes på grundlag af det
samlede årselevtal uanset indkomsttrin på efterskoler god‐
kendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter
sig mod elever med ordblindhed, i skoleåret, der slutter i
året før finansåret.
Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 4, vil indebære, at
der fremover på de årlige finanslove fastsættes to takster for
tilskud til individuel supplerende elevstøtte på baggrund af
de to foreslåede puljer, jf. de foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1 og
2, og de pågældende efterskolers samlede antal årselever på
de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt
i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før
finansåret.
Forslaget vil indebære, at der på finansloven vil skulle
fastsættes en takst på baggrund af den foreslåede pulje til
individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler, jf. det
foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1, og efterskolernes samlede antal
årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala,
som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der
slutter i året før finansåret. Forslaget vil indebære, at taksten
vil skulle beregnes på grundlag af den foreslåede pulje, jf. §
37, stk. 3, nr. 1, og det samlede antal årselever på alle efter‐
skoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som
er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter
i året før finansåret. Forslaget er en uændret fortsættelse af
nugældende ordning for fastsættelse af takst på finansloven
for individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler.
Forslaget vil endvidere indebære, at der på finansloven her‐
udover fremover vil skulle fastsættes en takst på baggrund
af den foreslåede pulje til individuel supplerende elevstøtte
til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens
indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ord‐
blindeefterskoler), jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 2, og
det samlede antal årselever på ordblindeefterskolerne, på de
ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i
§ 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før
finansåret.
Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 5, vil indebære,
at tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den
enkelte skole ud fra de forslåede takster, jf. de foreslåede
§ 37, stk. 3, nr. 1 og 2, og efterskolens antal årselever til
den pågældende takst på de ti laveste indkomstintervaller på
den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finans‐
året. Dette gælder såvel for tilskud til individuel supplerende
elevstøtte til alle efterskoler som for tilskud til individuel
supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1, stk.
4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med
ordblindhed (ordblindeefterskoler).
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at ved be‐
regning af årselevtallet vil kun elever på kurser af mindst 2
ugers varighed blive medregnet ved beregning af årselevtal‐
let. Forslaget vil indebære en uændret videreførelse af den
gældende ordning efter nugældende § 37, stk. 3, 4. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at tilskud til
individuel supplerende elevstøtte vil blive udbetalt forskuds‐
vis til skolerne i lige store månedlige rater. Forslaget vil
indebære en uændret fortsættelse af den gældende ordning
efter nugældende § 37, stk. 3, 5. pkt.
Med koblingen af tilskud til individuel supplerende elevstøt‐
te til den generelle elevstøtteskala vil det også indebære, at
det alene er elever, der udløser statslig elevstøtte, der vil
indgå i beregningen af skolens årselevtal til beregning af
individuel supplerende elevstøtte. Dette svarer til den gæl‐
dende retsstilling efter gældende § 37, stk. 3, 3. pkt. Det vil
desuden indebære, at beregningen af skolens årselevtal til
beregning af individuel supplerende elevstøtte vil afhænge
af, hvilket støtteniveau skolens elever er berettiget til på
elevstøtteskalaen.
Elevstøtteskalaen er en skala over forskellige elevstøttetak‐
ster for statslig elevstøtte til elever på efterskole, som ele‐
ver modtager pr. uge. Taksterne er inddelt sådan, at de er
afhængige af 34 husstandsindkomstintervaller, hvor den hø‐
jeste takst følger det laveste husstandsindkomstinterval. Jo
lavere en husstandsindkomst en elev har, jo højere en elev‐
støttetakst vil eleven dermed modtage. Elevstøtten bruges
til direkte at nedsætte elevers deltagerbetaling til ophold
på efterskoler. Den nye pulje med tilskud til ordblindeefter‐
skoler tildeles skolerne på baggrund af, hvor mange elever
skolerne har blandt de 10 laveste husstandsindkomstinter‐
valler. Dermed sikres det, at puljen i videst mulig grad kan
finde anvendelse til at støtte de økonomisk svagest stillede
5
elever. I sidste ende er det dog skolerne, som konkret afgør,
hvor meget hver enkelt elev skal modtage i støtte.
Med forslaget vil efterskolerne fortsat kun kunne bruge mid‐
lerne til nedsættelse af elevernes egenbetaling og kan ikke
anvende midlerne til skolens almindelige drift eller lignen‐
de.
Tilskuddene til individuel supplerende elevstøtte både efter
den hidtidige pulje til alle efterskoler og den nye pulje til
ordblindeefterskolerne vil være omfattet af de hidtil gælden‐
de regler i den gældende § 37, stk. 2, om skolens underret‐
ning af eleven om reglerne om skattepligt for elevstøtten og
indberetning til told- og skattemyndighederne. Tilskuddene
til individuel supplerende elevstøtte både efter den hidtidige
pulje til alle efterskoler og den nye pulje til ordblindeefter‐
skolerne vil også være omfattet af de gældende regler i §
37, stk. 4-6, der bliver stk. 6-8, om beregningen af tilskud til
individuel supplerende elevstøtte til bestående skoler og til
nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud
i året før finansåret samt om modregning i skolens taxame‐
tertilskud af beløb til individuel supplerende elevstøtte, der
ikke er korrekt anvendt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkninger‐
ne hertil.
2.2. Mulighed for at oprette selvstændige klasser med
elever med forlængede uddannelsesforløb som følge af
funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder på
de gymnasiale uddannelser
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 61, stk. 2, i lov om de gymnasiale ud‐
dannelser, at institutionen i helt særlige tilfælde kan tilret‐
telægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode
og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for ele‐
ver, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende
vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på
normal vis.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke‐
tingstidende 2018-19, A, L 105 som fremsat, side 39, at det
forudsættes, at undervisningen af elever på sådanne forlæn‐
gede forløb skal foregå på eksisterende hold. Institutionen
kan således ikke oprette selvstændige hold og klasser for
disse elever med forlængede forløb.
I forhold til dannelse af klasser på de 3-årige gymnasiale
uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksa‐
men og den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen,
fremgår det af § 26, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddan‐
nelser, at institutionens leder opretter studieretninger fra li‐
sten over mulige studieretninger i uddannelserne til teknisk,
merkantil og almen studentereksamen i bilag 1 til loven og i
forbindelse med dannelsen af studieretningsklasser, jf. § 31,
kan oprette klasser med elever med forskellige studieretnin‐
ger.
Det fremgår af lovens § 31, at undervisningen i uddannel‐
serne organiseres med udgangspunkt i klasser og hold. Ved
afslutningen af grundforløbet dannes klasser i forbindelse
med fordelingen af elever i studieretninger. Studieretnings‐
klasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem studie‐
retningsfagene, obligatoriske fag og valgfag samt elevernes
tilhørsforhold til klassen i den valgte studieretning. Hoved‐
parten af undervisningen foregår i studieretningsklassen,
samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan
tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold.
I forhold til dannelse af klasser på den 2-årige uddannel‐
se til hf-eksamen fremgår det af lovens § 34, stk. 1, at
undervisningen organiseres med udgangspunkt i klasser og
hold. Efter afslutningen af andet semester kan der dannes
nye klasser i forbindelse med fordelingen af elever på fag‐
pakker. Fagpakkeklasserne skal understøtte et fagligt sam‐
spil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe
og valgfag, jf. § 36, og elevernes sociale og faglige tilhørs‐
forhold i klassen. Hovedparten af undervisningen foregår i
klassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og
valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold. Det
fremgår endvidere af lovens § 37, stk. 4, at institutionens
leder opretter konkrete fagpakker og i forbindelse med dan‐
nelsen af fagpakkeklasser, jf. § 34, kan oprette klasser med
elever med forskellige fagpakker.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
De gymnasiale institutioner kan i særlige tilfælde tilrette‐
lægge et forlænget uddannelsesforløb for elever, der på
grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskelighe‐
der er forhindret i at følge undervisningen på normal vis,
men undervisningen skal foregå på eksisterende hold og
klasser.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har modtaget hen‐
vendelser fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner, som øn‐
sker at oprette selvstændige klasser for forskellige elevgrup‐
per med forlængede forløb. Børne- og Undervisningsmini‐
steriet vurderer, at institutionerne med en mulighed for at
kunne oprette selvstændige klasser for elever med forlænge‐
de forløb i højere grad vil kunne målrette undervisningen,
så den adresserer de fælles pædagogiske udfordringer, som
disse elever kan have.
Det foreslås på den baggrund, at institutionen får mulighed
for at oprette selvstændige klasser for elever, der på grund
af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er
forhindret i at følge undervisningen på normal vis. Forsla‐
6
get ændrer ikke på, hvilke elever institutionens leder har
mulighed for at tilrettelægge de forlængede forløb for. Insti‐
tutionens leder vil således fortsat kun i helt særlige tilfælde
kunne tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig
periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode
for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsva‐
rende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen
på normal vis. Det vil være en forudsætning for at oprette en
særlig klasse for elever med forlængede forløb, at institutio‐
nen vurderer at have det fornødne elevgrundlag herfor.
Institutionens leder vil også i klasser for elever med forlæn‐
gede forløb have det pædagogiske ansvar for at sikre, at
det er muligt at tone undervisningen til elevernes forskellige
studieretningsprofiler på uddannelserne til teknisk, merkan‐
til og almen studentereksamen. For den 2-årige hf-uddannel‐
se vil institutionens leder også have det pædagogiske ansvar
for at sikre, at undervisningen i klasser med elever med
forlængede forløb på linje med andre klasser vil kunne til‐
rettelægges, så klassedannelsen understøtter et fagligt sam‐
spil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe
og valgfag samt elevernes sociale og faglige tilhørsforhold
i klassen. Det vil være institutionens leder, som vil skulle
vurdere, om der er tilstrækkeligt elevgrundlag for at oprette
selvstændige klasser.
Den foreslåede mulighed for, at institutionens leder kan be‐
slutte at oprette selvstændige klasser for elever på forlænge‐
de forløb, indebærer ikke, at elever på forlængede forløb
er forpligtet til at gå i en sådan særlig klasse, hvis denne
oprettes på institutionen. Det giver heller ikke eleverne ret
til at komme i en sådan særlig klasse.
Forslaget omfatter de 3-årige uddannelser til teknisk, mer‐
kantil og almen studentereksamen samt de 2-årige uddannel‐
ser til almen studentereksamen og hf-eksamen.
Den foreslåede mulighed for at danne selvstændige klasser
for elever med forlængede forløb på grund af funktionsned‐
sættelse eller tilsvarende vanskeligheder vil skulle ske inden
for de til enhver tid gældende regler om uddannelserne, her‐
under om kapacitetsfastsættelse, elevfordeling og fleksibelt
klasseloft samt tilskud.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkninger‐
ne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Indførelsen af en særlig økonomisk pulje til at sænke egen‐
betalingen på ordblindeefterskoler vil medføre varige statsli‐
ge nettomerudgifter på i alt 4,8 mio. kr. årligt.
Der afsættes en pulje på 2,7 mio. kr. Fordelingen af puljen
ud på de enkelte ordblindeefterskoler beregnes på baggrund
af andelen af årselever inden for de ti laveste indkomstinter‐
valler på elevstøtteskalaen på den enkelte skole. De ti lave‐
ste indkomstintervaller dækker husstandsindkomster op til
460.000 kr. i finansåret 2021. Med en bevilling på 2,7 mio.
kr. vil ordblindeefterskolerne modtage cirka 4.000 kr. per
elev, der modtager statslig elevstøtte fra de 10 laveste ind‐
komstintervaller. Alle de 20 ordblindeefterskoler har elever i
de 10 laveste indkomstintervaller og vil således modtage en
del af de 2,7 mio. kr.
Med en nedsat forældrebetaling forventes der at komme
flere elever på ordblindeefterskoler, hvilket medfører øge‐
de driftsudgifter til taxametertilskud for staten. Ved en for‐
ventet tilvækst på 38 årselever svarende til ca. 2 pct. af
aktiviteten vil der være varige statslige aktivitetsbestemte
merudgifter for ca. 3,6 mio. kr. til taxametertilskud og
elevstøtte. Hertil lægges udgiften på 2,7 mio. kr. til den
økonomiske pulje, svarende til i alt 6,2 mio. kr. i varige
statslige bruttoudgifter. Initiativet vil i 2021 udmøntes med
halv effekt, hvorfor puljen til nedsættelse af egenbetaling på
ordblindeefterskoler fastsættes til 1,4 mio. kr.
For kommunerne betyder den stigende aktivitet på ordblin‐
deefterskoler varige skønnede merudgifter til kommunale
bidrag på 1,4 mio. kr. En potentiel merudgift for kommuner
til kommunale bidrag til staten for efterskoleelever modsva‐
res af, at eleverne ikke længere skal undervises i det kom‐
munale skolevæsen. Merudgiften er skønnet og vil afhænge
af den faktiske udvikling i elevtallet på ordblindeefterskoler‐
ne.
Med 6,2 mio. kr. i varige statslige bruttoudgifter med fra‐
drag af kommunale bidrag på 1,4 mio. kr. beløber netto‐
udgifterne for staten sig til 4,8 mio. kr. ved fuld indfas‐
ning. Merudgifterne ligger inden for det statslige delloft for
driftsudgifter og finansieres inden for Børne- og Undervis‐
ningsministeriets egen ramme.
Der er på finansloven for 2021 afsat en reserve til forslaget
på § 20.11.79.63. Reserve til flere elever på ordblindeefter‐
skoler. I henhold til finanslovens § 45. Bevillingsparagraffen
vil reserven for 2021 blive udmøntet direkte på Forslag til
lov om tillægsbevilling for 2021. Hele reserven på 1,7 mio.
kr. i 2021 vil blive udmøntet på § 20.98.51. Statslig elev‐
støtte til efterskoler. Heraf vil 0,3 mio. kr. blive udmøntet
på underkonto 10. Statslig elevstøtte, mens de resterende
1,4 mio. kr. vil blive udmøntet på en nyoprettet underkonto
30. Individuel supplerende elevstøtte målrettet ordblindeef‐
terskoler. På Forslag til finanslov for 2022 vil reserven blive
udmøntet for 2022 og frem.
I forbindelse med implementeringen af lovforslaget forven‐
ter Styrelsen for IT og Læring begrænsede omkostninger
7
på ca. 0,1 mio. kr. til systemudvikling. Disse omkostninger
finansieres inden for styrelsens egen ramme.
Indførelsen af mulighed for oprettelse af selvstændige klas‐
ser for elever med forlængede uddannelsesforløb på de
gymnasiale uddannelser vurderes ikke at medføre offentlige
økonomiske konsekvenser, idet muligheden for forlængede
uddannelsesforløb for denne elevgruppe allerede eksisterer i
dag.
Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar
lovgivning. Det er særligt princip nr. 1 (enklere og klare
regler), princip nr. 3 (automatisk sagsbehandling) og princip
nr. 4 (sammenhæng på tværs), der er relevante.
Modellen for det nye tilskud til ordblindeefterskoler til in‐
dividuel supplerende elevstøtte til nedsættelse af elevbeta‐
lingen svarer for modellen for det nuværende tilskud til
alle efterskoler til individuel supplerende elevstøtte til ned‐
sættelse af elevbetalingen, bortset fra at det kun ydes til
ordblindeefterskolerne. Modellen for beregning, udbetaling
og anvendelse af det foreslåede tilskud til individuel supple‐
rende elevstøtte til ordblinde er således genkendelig for ef‐
terskolerne. Beregningen af tilskuddene sker på baggrund af
objektive kriterier i form af den enkelte efterskoles antal af
årselever til den pågældende takst på de ti laveste indkomst‐
intervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1.
pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, i finansåret.
Det vurderes, at tilskuddet kan håndteres inden for det
nuværende statslige it-system for tilskudsadministration til
efterskoler og skolernes nuværende systemer med nogle til‐
pasninger. Forslaget om særligt tilskud til individuel supple‐
rende elevstøtte til ordblindeefterskoler vurderes således at
være digitaliseringsklar.
Tilsvarende vurderes den foreslåede mulighed for at etablere
selvstændige klasser for elever med forlængede uddannel‐
sesforløb som følge af nedsat funktionsevne eller tilsvaren‐
de vanskeligheder på de gymnasiale uddannelser at kunne
hånderes inden for de nuværende studieadministrative syste‐
mer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekven‐
ser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. januar
2021 til den 8. februar 2021 været sendt i høring hos følgen‐
de myndigheder og organisationer m.v.:
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspæda‐
gogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børns Vilkår,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Ad‐
vokater, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrel‐
serne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymna‐
sier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC
(Bestyrelserne), Danske HF & VUC (Lederne), Danske Re‐
gioner, Danske Revisorer – FSR, Danske Skoleelever, Dan‐
ske Undervisningsorganisationers Samråd, Danske Univer‐
siteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher
Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskolefor‐
eningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevor‐
ganisation, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Fri‐
skoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lede‐
re, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Gymnasiernes
Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, In‐
stitut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet
for Specialundervisning, Kostskoler.dk, Landssammenslut‐
ningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-che‐
fer, Lilleskolernes Sammenslutning, Lærernes Centralorga‐
nisation, Plejefamiliernes Landsforening, Private Gymnasi‐
er og Studenterkurser, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet
for Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet
for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler
i Danmark, Samrådet for Specialskoleledere i Danmark,
Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagoger‐
nes Landsforbund, Studievalg Danmark, Team Danmark,
Uddannelsesforbundet og Ungdommens Uddannelsesvejled‐
ning.
8
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In‐
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In‐
gen«)
Økonomiske konse‐
kvenser for stat,
kommuner og regio‐
ner
Ingen 4,8 mio. kr. ved fuld indfasning
Implementerings‐
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen 0,1 mio. kr.
Økonomiske kon‐
sekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon‐
sekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon‐
sekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Klima og miljømæs‐
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret‐
ten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/Går vide‐
re end minimums‐
krav i EU-regule‐
ring (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 4, i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at en efterskole godkendt efter lovens § 1 kan
godkendes af børne- og undervisningsministeren som en
skole med et samlet særligt undervisningstilbud. Godkendel‐
se af en skole med et samlet særligt undervisningstilbud
sker på grundlag af skolens indholdsplan, jf. lovens § 17,
stk. 2. Skolens godkendelse som en skole med et samlet
særligt undervisningstilbud skal fremgå af skolens vedtægt,
jf. lovens § 6, stk. 2, 4 og 5 og af skolens hjemmeside.
Der er pt. 40 efterskoler godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud. Heraf vurderes halvdelen af skolerne at
være målrettet elever med ordblindhed (ordblindeeftersko‐
ler), mens de øvrige er målrettet elever med andre udfordrin‐
ger. Børne- og Undervisningsministeriet har indtil nu ikke
opgjort efterskoler godkendt som en skole med et samlet
særligt undervisningstilbud særskilt som ordblindeeftersko‐
ler eller efterskoler målrettet elever med andre udfordringer.
Elever på ordblindeefterskoler er omfattet af den gældende
ordning for individuel supplerende elevstøtte efter § 37 i lov
om efterskoler og frie fagskoler.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 37 i lov om efterskoler
og frie fagskoler yder staten støtte til nedsættelse af elev‐
betalingen ved efterskoler, herunder også ordblindeeftersko‐
ler. Støtten ydes som individuel støtte til elever efter skolens
vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde
bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes
kurser er for alle, jf. § 37, stk. 1.
Ifølge den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., fastsættes den sam‐
lede pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte på
de årlige finanslove. Der fastsættes herefter på finansloven
9
en takst på baggrund af den samlede pulje og efterskolernes
samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller
på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i
skoleåret, der slutter i året før finansåret, jf. § 37, stk. 3, 2.
pkt. Tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den
enkelte skole ud fra skolens antal årselever på de ti laveste
indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk.
5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret, jf. § 37, stk. 3, 3. pkt. Ved
beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af
mindst 2 ugers varighed, jf. § 37, stk. 3, 4. pkt. Tilskud ud‐
betales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater,
jf. § 37, stk. 3, 5. pkt.
Det fremgår endvidere af gældende § 37, stk. 4, at for sko‐
ler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter
i året før finansåret, beregnes forskud på grundlag af skolens
antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den
skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje
kvartal i året før finansåret.
Ifølge den gældende § 37, stk. 5, anvendes for nyoprettede
skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før
finansåret, skolens forventede antal årselever på de ti laveste
indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk.
5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.
Det fremgår herudover af gældende § 37, stk. 6, at hvis
revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller ministeriets kontrol,
jf. § 52 viser, at skolens beløb til individuel supplerende
elevstøtte, jf. stk. 1, ikke er korrekt anvendt, modregnes
den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud, jf.
§ 23, og tilfalder staten. Det følger af § 39, stk. 2, at revi‐
sor kontrollerer skolens oplysninger ved beregning af bl.a.
statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte,
jf. § 37, er anvendt korrekt. Det følger af lovens § 52, at
børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med skoler,
der modtager statstilskud efter loven. Dette tilsyn omfatter
bl.a. skolernes brug af beløb til individuel elevstøtte. Efter
lovens § 23 yder staten tilskud til efterskolerne pr. årselev.
Tilskuddet til efterskolerne til individuel supplerende støtte
til elever på efterskoler ydes efter reglerne i § 37, stk. 3. Det
er hensigten, at det skal give gennemsigtighed og forudsige‐
lighed over midlerne dertil, og det sikrer, at den enkelte
efterskoles tilskud alene er afhængigt af efterskolens elev‐
sammensætning og skolens egne aktiviteter. Støtten tildeles
en elev som individuel støtte til nedsættelse af egenbetalin‐
gen efter skolens vurdering.
Tilskuddet til individuel støtte må alene anvendes til indivi‐
duel støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling og kan
ikke anvendes til at dække skolens driftsudgifter eller lig‐
nende.
Det foreslås, at nugældende § 37, stk. 3, ophæves.
Det foreslås med et nyt § 37, stk. 3, at der på de årlige
finanslove afsættes to puljer for tilskud til individuel supple‐
rende elevstøtte.
Der foreslås således i § 37, stk. 3, nr. 1, at der afsættes en
pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til alle
efterskoler
Forslaget vil indebære, at puljen vil skulle beregnes på
grundlag af efterskolernes samlede årselevtal uanset ind‐
komsttrin, der slutter i året før finansåret. For 2021 betyder
det, at puljen vil blive beregnet på grundlag af årselevtal i
skoleåret 2019-20. Forslaget er en uændret videreførelse af
nugældende § 37, stk. 3, 1. pkt.
Det foreslås endvidere i § 37, stk. 3, nr. 2, at der afsættes
en pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til
efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens ind‐
holdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblin‐
deefterskoler).
Med forslaget indføjes i lov om efterskoler og frie fagskoler
en ny pulje til individuel supplerende elevstøtte til ordblin‐
deefterskoler, som for disse skoler supplerer den foreslåede
pulje efter § 37, stk. 3, nr. 1.
Forslaget vil indebære, at der ud over de midler, der efter
det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1, vil skulle afsættes til ned‐
sættelse af elevbetalingen på alle efterskoler, fremover også
vil skulle afsættes særskilte midler til nedsættelse af elevbe‐
talingen på efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter
skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed
(ordblindeefterskoler).
Forslaget vil også betyde, at puljen til nedsættelse af elevbe‐
talingen på efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter
skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed
(ordblindeefterskoler), vil skulle beregnes på grundlag af det
samlede årselevtal uanset indkomsttrin på efterskoler god‐
kendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter
sig mod elever med ordblindhed, i skoleåret, der slutter i
året før finansåret. For 2021 betyder det, at puljen vil blive
beregnet på grundlag af årselevtal i skoleåret 2019-20.
Det foreslås med et nyt § 37, stk. 4, at der på de årlige
finanslove fastsættes to takster for tilskud til individuel sup‐
plerende elevstøtte på baggrund af de to foreslåede puljer,
jf. den foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2, og de pågældende efter‐
skolers samlede antal årselever på de ti laveste indkomstin‐
tervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1.
pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.
Det foreslås i et nyt § 37, stk. 4, nr. 1, at der fastsættes
10
en takst for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til
alle efterskoler på baggrund af puljen, jf. den foreslåede
§ 37, stk. 3, nr. 1, og det samlede antal årselever på alle
efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala,
som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slut‐
ter i året før finansåret. Forslaget vil indebære en uændret
videreførelse af den gældende ordning efter nugældende §
37, stk. 3, 2. pkt.
Forslaget vil indebære, at der på finansloven vil skulle fast‐
sættes en takst på baggrund af puljen og efterskolernes sam‐
lede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på
den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i
skoleåret, der slutter i året før finansåret. Forslaget vil inde‐
bære, at taksten vil skulle beregnes på grundlag af puljen
og det samlede antal årselever på alle efterskoler på de ti
laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i
§ 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året
før finansåret. For 2021 betyder det, at taksten vil skulle
beregnes på grundlag af årselevtal i skoleåret 2019-20.
Det foreslås i et nyt § 37, stk. 4, nr. 2, at der fastsættes
en takst for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til
efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens
indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ord‐
blindeefterskoler), på baggrund af puljen, jf. den foreslåede
§ 37, stk. 3, nr. 2, og det samlede antal årselever på disse
efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala,
som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der
slutter i året før finansåret.
Forslaget vil indebære, at der på finansloven vil skulle fast‐
sættes en takst på baggrund af puljen, jf. det foreslåede §
37, stk. 3, nr. 2, og det samlede antal årselever på efterskoler
godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan
retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeeftersko‐
ler), på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som
er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i
året før finansåret.
Forslaget vil indebære, at taksten vil skulle beregnes på
grundlag af puljen, jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 2,
og ordblindeefterskolernes samlede antal årselever på de ti
laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i
§ 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året
før finansåret. For 2021 betyder det, at taksten vil skulle
beregnes på grundlag af årselevtal i skoleåret 2019-20.
Det foreslås med et nyt § 37, stk. 5, 1. pkt., at tilskud til
individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole
ud fra taksterne, jf. det foreslåede § 37, stk. 4, og skolens
antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den
skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.
Forslaget vil indebære en uændret videreførelse af den gæl‐
dende ordning efter nugældende § 37, stk. 3, 3. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 5, vil indebære, at
tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den en‐
kelte skole ud fra de takster og efterskolens antal årselever
til den pågældende takst på de ti laveste indkomstintervaller
på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt.,
i finansåret. Dette gælder såvel for tilskud til individuel
supplerende elevstøtte til alle efterskoler som for tilskud
til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt
efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig
mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler).
Med forslaget vil efterskolerne fortsat kun kunne bruge mid‐
lerne til nedsættelse af elevernes egenbetaling og kan ikke
anvende midlerne til skolens almindelige drift eller lignen‐
de.
Tilskuddene til individuel supplerende elevstøtte både efter
den hidtidige pulje til alle efterskoler og den nye pulje til
ordblindeefterskolerne vil være omfattet af de hidtil gælden‐
de regler i den gældende § 37, stk. 2, om skolens underret‐
ning af eleven om reglerne om skattepligt for elevstøtten og
indberetning til told- og skattemyndighederne.
Tilskuddene til individuel supplerende elevstøtte både efter
den hidtidige pulje til alle efterskoler og den nye pulje til
ordblindeefterskolerne vil også være omfattet af de gælden‐
de regler i § 37, stk. 4-6, der bliver stk. 6-8, om beregningen
af tilskud til individuel supplerende elevstøtte til bestående
skoler og til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har mod‐
taget tilskud i året før finansåret samt om modregning i
skolens taxametertilskud af beløb til individuel supplerende
elevstøtte, der ikke er korrekt anvendt.
Forslaget indebærer, at såvel bestående efterskoler som ny‐
oprettede efterskoler skal være godkendt med et samlet
særligt undervisningstilbud på grundlag af skolens indholds‐
plan, jf. § 1, stk. 4, som målrettet til elever med ordblindhed
for at kunne få tilskud til individuel supplerende elevstøtte
efter taksten i det foreslåede § 37, stk. 4, nr. 2, jf. puljen i det
foreslåede § 37, stk. 3, nr. 2.
Forslaget vil indebære, at tilskud til individuel supplerende
elevstøtte, jf. § 37, stk. 1- 4, vil skulle ydes til den enkelte
efterskole på baggrund af de foreslåede takster i § 37, stk. 4,
nr. 1-2, og skolens antal årselever på de ti laveste indkomst‐
intervaller på den elevstøtteskala, der er fastsat på de årlige
finanslove, jf. gældende lovs § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i
finansåret.
Det foreslås i § 37, stk. 5, 2. pkt., at ved beregning af
årselevtallet vil kun elever på kurser af mindst 2 ugers va‐
11
righed skulle medregnes. Forslaget vil indebære en uændret
videreførelse af den gældende ordning efter nugældende §
37, stk. 3, 4. pkt.
Det foreslås i § 37, stk. 5, 3. pkt., at tilskud udbetales for‐
skudsvis til skolerne i lige store månedlige rater. Forslaget
vil indebære, at forskud på tilskud til individuel suppleren‐
de elevstøtte vil skulle udbetales løbende gennem året. For‐
slaget medfører også, at tilskud til individuel supplerende
elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis bag‐
ud. Forslaget vil indebære en uændret videreførelse af den
gældende ordning efter nugældende § 37, stk. 3, 5. pkt.
Forslaget vil indebære, at for skoler, der har været i virk‐
somhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret,
beregnes forskud på grundlag af skolens antal årselever på
de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt
i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finans‐
året. Dette svarer til nugældende retstilstand efter gældende
§ 37, stk. 4.
Forslaget vil endvidere indebære, at for nyoprettede skoler
og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret,
anvendes skolens forventede antal årselever på de ti laveste
indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk.
5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Dette svarer til nugældende
retstilstand efter gældende § 37, stk. 5.
Forslaget vil også indebære, at hvis revisors kontrol, jf. §
39, stk. 2, eller ministeriets kontrol, jf. § 52, viser, at sko‐
lens beløb til individuel støtte, jf. stk. 1, ikke er korrekt
anvendt, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens
taxametertilskud, jf. § 23, og tilfalder staten. Dette svarer til
nugældende retstilstand efter gældende § 37, stk. 6.
Det foreslåede har til hensigt uændret at videreføre fordeling
af midler til individuel supplerende elevstøtte til alle efter‐
skoler, jf., det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1, samt herudover
at fordele midler til individuel supplerende elevstøtte sær‐
skilt til de efterskoler, der efter skolens indholdsplan er god‐
kendt som skoler med et samlet særligt undervisningstilbud
efter § 1, stk. 4, og som er målrettet elever med ordblindhed
(ordblindeefterskoler). Forslaget vil dermed bidrage til, at
ordblindeefterskolerne vil være i stand til at opfylde kravet i
lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle.
Med koblingen af tilskud til individuel supplerende elevstøt‐
te til den generelle elevstøtteskala indebærer det også, at
det alene er elever, der udløser statslig elevstøtte, der vil
indgå i beregningen af skolens årselevtal til beregning af
individuel supplerende elevstøtte. Dette svarer til den gæl‐
dende retsstilling efter gældende § 37, stk. 3, 3. pkt. Det
indebærer desuden, at beregningen af skolens årselevtal til
beregning af individuel supplerende elevstøtte vil afhænge
af, hvilket støtteniveau skolens elever er berettiget til på
elevstøtteskalaen.
Efterskolerne vil fortsat kun kunne bruge midlerne til ned‐
sættelse af elevernes egenbetaling og kan ikke anvende mid‐
lerne til skolens almindelige drift eller lignende.
Forslaget vil samlet set indebære, at ordblindeefterskolerne
kan få tilskud til nedsættelse af elevernes egenbetaling såvel
fra puljen af midler til tilskud til individuel supplerende
elevstøtte til alle efterskoler, jf. det foreslåede § 37, stk. 3,
nr. 1, og efter den foreslåede nye pulje til tilskud til indivi‐
duel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1,
stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever
med ordblindhed, jf. det forslåede § 37, stk. 3, nr. 2. For‐
slaget forventes at medvirke til, at ordblindeefterskolerne
kan tilbyde nedsættelse af elevbetalingen til flere elever og
forældre, der på grund af egenbetalingen har vanskeligt ved
at finansiere et ophold på en efterskole.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 61, stk. 2, i lov om de gymnasiale ud‐
dannelser, at institutionen i helt særlige tilfælde kan tilret‐
telægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode
og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for ele‐
ver, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende
vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på
normal vis.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke‐
tingstidende 2018-19, A, L 105 som fremsat, side 39, at det
forudsættes, at undervisningen af elever på sådanne forlæn‐
gede forløb skal foregå på eksisterende hold. Institutionen
kan således ikke oprette selvstændige hold og klasser for
disse elever med forlængede forløb.
Det følger af den foreslåede ændring af § 61, stk. 2, hvor der
indsættes et nyt 2. pkt., at institutionen skal kunne oprette
selvstændige klasser for disse elever med forlængede uddan‐
nelsesforløb. Disse elever omfatter de elever, som institutio‐
nen efter bestemmelsens 1. pkt. har tilrettelagt et forlænget
forløb for på grund af elevens funktionsnedsættelse eller
tilsvarende vanskeligheder.
Forslaget ændrer ikke på, hvilke elever institutionens le‐
der har mulighed for at tilrettelægge de forlængede forløb
for. Institutionens leder vil således fortsat kun i helt særlige
tilfælde kunne tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over
12
en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-
årig periode for elever, der på grund af funktionsnedsættelse
eller tilsvarende vanskeligheder, herunder indlæringsvanske‐
ligheder, er forhindret i at følge undervisningen på normal
vis.
De selvstændige klasser vil kunne give mulighed for, at un‐
dervisningen mere målrettet kan adressere de fælles pæda‐
gogiske udfordringer, som den pågældende elevgruppe kan
have. Det kan fx være elever med ordblindhed eller andre
former for funktionsnedsættelse.
For de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen
studentereksamen samt den 2-årige uddannelse til almen
studentereksamen fremgår det af lovens § 26, stk. 2, at
institutionens leder i forbindelse med dannelsen af studieret‐
ningsklasser, jf. § 31, kan oprette klasser med elever med
forskellige studieretninger. Det følger af lovens § 31, at un‐
dervisningen i uddannelserne organiseres med udgangspunkt
i klasser og hold. Ved afslutningen af grundforløbet dannes
klasser i forbindelse med fordelingen af elever i studieret‐
ninger. Studieretningsklasserne skal understøtte et fagligt
samspil mellem studieretningsfagene, obligatoriske fag og
valgfag samt elevernes tilhørsforhold til klassen i den valgte
studieretning. Hovedparten af undervisningen foregår i stu‐
dieretningsklassen, samtidig med at elevernes individuelle
ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgåen‐
de hold.
For den 2-årige hf-uddannelse fremgår det af lovens § 34,
stk. 1, at undervisningen organiseres med udgangspunkt i
klasser og hold. Efter afslutningen af andet semester kan
der dannes nye klasser i forbindelse med fordelingen af
elever på fagpakker. Fagpakkeklasserne skal understøtte et
fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag,
faggruppe og valgfag, jf. § 36, samt elevernes sociale og
faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisnin‐
gen foregår i klassen, samtidig med at elevernes individuelle
ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgåen‐
de hold. Det fremgår af lovens § 37, stk. 4, at institutionens
leder opretter konkrete fagpakker og i forbindelse med dan‐
nelsen af fagpakkeklasser, jf. § 34, kan oprette klasser med
elever med forskellige fagpakker.
Hvis der som foreslået bliver etableret mulighed for at op‐
rette selvstændige klasser med elever med forlængede for‐
løb, som på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende
vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på
normal vis, vil udgangspunktet for klassedannelsen være, at
eleverne har et forlænget uddannelsesforløb. For de 3-årige
uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksa‐
men samt den 2-årige uddannelse til almen studentereksa‐
men vil disse klasser derfor alt andet lige kunne omfatte
elever, som vælger studieretninger, som fagligt er meget for‐
skellige, fx en blanding af sproglige og naturvidenskabelige
studieretninger. Institutionens leder vil i forbindelse med
oprettelse af selvstændige klasser for elever med forlængede
forløb derfor have det pædagogiske ansvar for at sikre, at
det er muligt at tone undervisningen til elevernes forskellige
studieretningsprofiler. Beslutningen om at etablere selvstæn‐
dige klasser for elever med forlængede forløb og med blan‐
dede studieretninger og samlæsende hold i øvrigt vil derfor
skulle følges op af en konkret overvejelse om, hvordan lede‐
ren fagligt og pædagogisk vil sikre toningen. For den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen vil de selvstændige klasser alt
andet lige kunne omfatte elever, som vælger forskellige fag‐
pakker. Selvstændige klasser med elever med forlængede
forløb vil på linje med andre klasser skulle kunne tilrette‐
lægges, så klassedannelsen understøtter et fagligt samspil
mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og
valgfag samt elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i
klassen. Institutionens leder vil i forbindelse med oprettelse
af disse klasser have det pædagogiske ansvar for at sikre
dette.
Den foreslåede mulighed for, at institutionens leder kan be‐
slutte at oprette selvstændige klasser for elever på forlænge‐
de forløb, som på grund af funktionsnedsættelse eller tilsva‐
rende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen
på normal vis, indebærer ikke, at elever på sådanne forlæn‐
gede forløb er forpligtet til at gå i en sådan selvstændig klas‐
se, hvis denne oprettes på institutionen. Det giver heller ikke
eleverne ret til at komme i en sådan selvstændig klasse. Det
vil være institutionens leder, som vil skulle vurdere, om
der er tilstrækkeligt elevgrundlag for at oprette selvstændige
klasser. Det vil være den enkelte elev med forlænget forløb,
som selv beslutter, om eleven ønsker at gå i en selvstændig
klasse med elever med forlængede forløb, eller om eleven
ønsker at gå i en klasse, der ikke kun er for elever med
forlængede forløb.
Forslaget omfatter de 3-årige uddannelser til teknisk, mer‐
kantil og almen studentereksamen samt de 2-årige uddannel‐
ser til almen studentereksamen og hf-eksamen. Det er dog
ministeriets forventning, at det hovedsageligt er på den 2-
årige uddannelse til hf-eksamen, at der vil kunne være et til‐
strækkeligt elevgrundlag for at oprette selvstændige klasser
for elever med forlængede forløb (for hf-eleverne forlænget
til tre år), da godt 80 procent af eleverne med forlængede
forløb i skoleåret 2019/20 var elever på 2-årig hf.
Det fremgår af lovens § 61, stk. 5, at børne- og undervis‐
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. for‐
længede forløb for elever med nedsat funktionsevne eller
indlæringsvanskeligheder. Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet
i § 57, stk. 1, i bekendtgørelse om de gymnasiale uddannel‐
ser, hvor det fremgår af nr. 1, at institutionen for en elev
med et forlænget forløb efter lovens § 61 kan begrænse
elevens mulighed for at vælge blandt institutionens udbud af
studieretninger.
Børne- og undervisningsministeren vil efter bemyndigelses‐
13
bestemmelsen også kunne fastsætte regler for elever i selv‐
stændige klasser for elever med forlængede forløb, som
på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanske‐
ligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal
vis. Bemyndigelsen kan bl.a. blive brugt til at fastsætte reg‐
ler om, at institutionen kan begrænse muligheden for elever
i selvstændige klasser med forlængede uddannelsesforløb
for at vælge blandt institutionens udbud af studieretninger
på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studenter‐
eksamen og institutionens udbud af fagpakker på uddannel‐
sen til hf-eksamen.
Den foreslåede mulighed for at danne selvstændige klasser
for elever med forlængede forløb på grund af funktionsned‐
sættelse eller tilsvarende vanskeligheder vil skulle ske inden
for de til enhver tid gældende regler om uddannelserne, her‐
under om kapacitetsfastsættelse, elevfordeling og fleksibelt
klasseloft samt tilskud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2021.
Forslaget vil indebære, at lovforslagets § 1 får virkning fra
den 1. august 2021. Det vil indebære, at de i lovforslagets
§ 1 foreslåede regler for tilskud til individuel supplerende
elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler,
herunder hjemlen til det foreslåede særskilte tilskud til
nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler godkendt som
skoler med et samlet særligt undervisningstilbud efter § 1,
stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, som er mål‐
rettet elever med ordblindhed, vil få virkning fra skoleåret
2021-2022. Der er hertil afsat en reserve på finansloven for
2021.
Forslaget vil endvidere indebære, at lovforslagets § 2 får
virkning fra den 1. august 2021. Det vil indebære, at gymna‐
siale institutioner med virkning for skoleåret 2021-2022 vil
få mulighed for at oprette selvstændige klasser for elever
med forlængede uddannelsesforløb, der på grund af funkti‐
onsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret
i at følge undervisningen på normal vis, hvis der er elev‐
grundlag herfor.
Lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasi‐
ale uddannelser gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. §
56 i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 77 i lov om de
gymnasiale uddannelser. Disse love kan heller ikke sættes i
kraft for Færøerne og Grønland. De ændringer, som foreslås
med dette lovforslag, vil derfor heller ikke skulle gælde for
Færøerne og Grønland eller i øvrigt kunne sættes i kraft for
disse landsdele.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 815 af 14. august 2019, som ændret ved § 13 i lov nr.
1052 af 30. juni 2020 og § 2 i lov nr. 2063 af 21. december
2020, foretages følgende ændring:
§ 37. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den samlede pulje for tilskud til individuel supple‐
rende elevstøtte fastsættes på de årlige finanslove. Der fast‐
sættes herefter på finansloven en takst på baggrund af den
samlede pulje og efterskolernes samlede antal årselever på
de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt
i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året
før finansåret. Tilskud til individuel supplerende elevstøtte
ydes til den enkelte skole ud fra skolens antal årselever på
de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt
i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Ved beregning af
årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2
ugers varighed. Tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i
lige store månedlige rater.
1. § 37, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Der afsættes på de årlige finanslove følgende puljer
for tilskud til individuel supplerende elevstøtte:
1) En pulje for tilskud til alle efterskoler
2) En pulje for tilskud til efterskoler godkendt efter § 1, stk.
4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med
ordblindhed.
Stk. 4. Der fastsættes på de årlige finanslove følgende takster
for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til nedsættel‐
se af elevbetalingen:
1) En takst for tilskud til alle efterskoler på baggrund af
puljen nævnt i stk. 3, nr. 1, og det samlede antal årselever
på alle efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den
skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret,
der slutter i året før finansåret.
2) En takst for tilskud til efterskoler godkendt efter § 1, stk.
4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med
ordblindhed, på baggrund af puljen nævnt i stk. 3, nr. 2,
og det samlede antal årselever ved disse efterskoler på de
ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i
§ 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før
finansåret.
Stk. 5. Tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til
den enkelte skole ud fra taksterne nævnt i stk. 4, og skolens
antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den
skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finans‐
året. Ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever
på kurser af mindst 2 ugers varighed. Tilskud udbetales
forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater.«
Stk. 4-6. --- Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
§ 2
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1428 af 28. september 2020, foretages følgende ændring:
§ 61. ---
Stk. 2. Institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge
2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige
uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på
grund af alvorlig sygdom eller tilsvarende i længere tid er
forhindret i at deltage i undervisningen på normal vis.
1. I § 61, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Institutionen kan oprette selvstændige klasser for disse ele‐
ver med forlængede uddannelsesforløb.«
15