Betænkning afgivet den 25. marts 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 149

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l149/bilag/5/2362325.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 25. marts 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af
    dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad og Tobago
    [af skatteministeren (Morten Bødskov)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovfor‐
    slaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Et andet mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-
    Bille (UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling
    til lovforslaget.
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
    ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre
    selvfølgelig er af den opfattelse, at det ikke er godt, at
    Trinidad og Tobago siden december 2017 har været op‐
    ført på EU᾽s såkaldte sortliste over skattely. Venstre me‐
    ner dog ikke, at løsningen er at opsige dobbeltbeskatnings‐
    overenskomsten. Ved opsigelsen af dobbeltbeskatningsover‐
    enskomsten vil Danmark miste grundlaget for udveksling
    af informationer med Trinidad og Tobago. I stedet bør Dan‐
    mark hjælpe Trinidad og Tobago med at få en bedre skatte‐
    forvaltning. Venstre stemmer derfor imod lovforslaget.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at En‐
    hedslisten støtter lovforslaget, da det grundlæggende er en
    god idé at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomster med
    lande, der opererer som skattely. Enhedslisten mener dog, at
    lovforslagets effekt på skattelyproblemet er begrænset, idet
    Trinidad og Tobago er et relativt perifært land, hvad angår
    skattely.
    Derfor mener Enhedslisten, at der bør kigges mere
    grundlæggende på de dobbeltbeskatningsoverenskomster,
    Danmark har med langt mere væsentlige skattelylande, og
    opsige disse.
    3. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 27. januar 2021 og var til
    1. behandling den 25. februar 2021. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 11. november
    2020 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag
    42. Den 27. januar 2021 sendte skatteministeren høringssva‐
    rene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål
    til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Til lovforslag nr. L 149 Folketinget 2020-21
    AX026114
    Skatteudvalget 2020-21
    L 149 - Bilag 5
    Offentligt
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
    Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)
    Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) nfmd.
    Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Merete Scheelsbeck (KF)
    Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
    2