Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Til: TRM Elmir Tartic (eta@TRM.dk), Transportministeriet (trm@trm.dk)
Fra: Marianne Abildtrup (mab@advokatsamfundet.dk)
Titel: Vs: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov
om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Sagsnr.: 2021 - 578)
E-mailtitel: Vs: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov
om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687) (Sagsnr.:
2021 - 578)
Sendt: 23-02-2021 13:05
Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; smime.p7s;
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Marianne Abildtrup
Direktionssekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 79
mab@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk
Til:
Fra
:
trm@trm.dk (trm@trm.dk)
Tit
el:
Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om leje
(Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687)
Se
ndt
:
09-02-2021 18:40
Til alle høringsparter
Vedlagt er høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og
lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)
Høringsfristen udløber den 23. februar 2021, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Elmir Tartic
Chefkonsulent
Kontoret for Boligpolitik og -økonomi
Mobil: 72 26 70 92
Mail: eta@trm.dk
Indenrigs- og Boligministeriet
Telefon: 33 92 93 00
-- AKT 744923 -- BILAG 1 -- [ Advokatrådet ] --
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 194 - Bilag 1
Offentligt
www.im.dk
Sådan behandler vi personoplysninger.
J.nr. 21-6816
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene
boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere
hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)
(Id nr.: 737687).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
16. februar 2021
-- AKT 744923 -- BILAG 2 -- [ Ankestyrelsen ] --
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København d. 23. februar 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere hårde
ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)
BL har den 9. februar 2021 modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder,
som er omfatter af en udviklingsplan) af Indenrigs- og Boligministeriet.
BL har følgende bemærkninger til høringen:
Overordnet finder BL det positivt, at reglernes anvendelse tydeliggøres, og der med forslaget
gives en klar hjemmel for de boligområder, der tidligere har været hårde ghettoområder,
således at forståelsen af lovgivningen ikke sker ud fra fortolkning af lovens intentioner.
BL vil gøre gerne opmærksom på følgende konkrete forhold i forslaget:
Indledning til forslaget
I bemærkninger til forslaget kan det virke som om, at de foreslåede ændringer medfører en
mulighed til boligorganisationer og kommuner, hvor der ikke længere er hårde ghettoområder,
for at anvende visse regler. Når man læser selve bestemmelserne, fremgår det imidlertid, at der
for nogle af reglerne gælder en egentlig pligt som hidtil. Der anføres indledningsvis i
bemærkninger således:
”Det vurderes, at det er centralt for at sikre dels gennemførelse af en udviklingsplan, dels
fortsat positiv udvikling af boligområdet, at de beføjelser, der kan anvendes i et boligområde,
der er underlagt en udviklingsplan, fortsat kan anvendes, selvom boligområdet ikke længere
opfylder kriterierne for at være et hårdt ghettoområde.
Derfor forslås det, at der sikres hjemmel til, at et boligområde, som er omfattet af en
udviklingsplan, fortsat kan anvende særlige regler, der gælder for udsatte boligområder,
ghettoområder eller hårde ghettoområder, med henblik på dels at opfylde en godkendt
udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen af almene familieboliger, dels at fastholde en
positiv udvikling, der skal sikre en vedvarende omdannelse af de mest belastede boligområder
til attraktive boligområder med en blandet bolig- og beboersammensætning.
Lovforslaget vil således give almene boligorganisationer og kommuner hjemmel til at anvende
visse særlige regler i et boligområde, som stadigvæk er omfattet af kravet om gennemførelse af
en udviklingsplan, selvom det pågældende områder ikke længere opfylder betingelserne for at
være et udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt ghettoområde.”
De foreslåede bestemmelser i forslaget er imidlertid formuleret, således at de nævnte regler
”finder anvendelse” på et boligområde, der er omfattet af en udviklingsplan, som ikke længere
opfylder betingelserne for at være henholdsvis et udsat område, ghettoområde eller hårdt
ghettoområde. Der står således ikke, at ”de kan finde anvendelse”, men således kan det forstås
i de indledende bemærkninger, jf. ovenstående understregninger af ”kan”.
-- AKT 744923 -- BILAG 3 -- [ BL ] --
side 2
BL vil gerne forelå, at det indledningsvis i bemærkningerne fremgår, at der således fortsat
indgår en pligt ved visse bestemmelser. Det gælder f.eks. reglen i lov om almene boliger § 27 c,
hvorefter kommunerne er forpligtet til at fastsætte kriterier for udlejning af ejendomme
beliggende i et udsat boligområde, som afhændes til private købere samt reglen i lov om almene
boliger § 27, stk. 4.
Særligt om lov om almene boliger § 51 c – afvisning af boligsøgende på kontanthjælp
mv.
Det er dog ikke alle bestemmelser, som BL’s medlemmer finder, at det er hensigtsmæssigt at
videreføre for boligområder, der ikke længere et hårdt ghettoområde, men er omfattet af en
udviklingsplan. Det gælder reglen i lov om almene boliger § 51 c, der forpligter
boligorganisationen til at afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i
afdelingen, når den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
BL noterer, at ministeriet har foreslået, at § 51 c kun finder anvendelse i et boligområde, der er
omfattet af en udviklingsplan, indtil planene er gennemført, eller indtil boligområdet i fire på
hinanden følgende år ikke har været på listen over hårde ghettoområder – for at sikre at
bestemmelsen alene anvendes, så længe det er nødvendigt og proportionalt, jf. de foreslåede §
168 a, stk. 8 og § 168 b, stk. 12.
BL vil gerne forespørge, om ministeriet har overvejet at formulere bestemmelsen, således at
boligorganisationerne selv kan beslutte, hvorvidt de ønsker at anvende bestemmelsen i
boligområder, der tidligere har været hårde ghettoområder?
Efter de gældende regler er der alternativt mulighed for at fastsætte et vist indkomstniveau
under reglerne om fleksibel udlejning. Det vil være defineret som en fortrinsret og ikke som en
afvisningsgrund. Det vil desuden kræve tilslutning fra kommunen – og giver dermed ikke
boligorganisationerne mulighed for selv at vurdere behovet for afvisning.
BL foreslår derfor, at § 51 c formuleres som en bestemmelse, hvorefter boligorganisationerne
kan afvise – men ikke skal. Det vil give boligorganisation mulighed for konkret at vurdere
behovet i forhold til beboersammensætningen og skabe den nødvendige balance.
Særligt om lov om leje af almene boliger § 86 – genhusning
Det foreslås, at genhusningsforpligtelsen også gælder for boligområder, der har været et hårdt
ghettoområde, jf. ændringen i lov om leje af almene boliger § 86 – og at
genhusningsforpligtelsen også finder anvendelse ved en kommunal udviklingsplan efter lov om
almene boliger § 168 b og ikke blot ved en fælles udviklingsplan.
Det anføres i bemærkningerne, at den tilføjede henvisning til den kommunale udviklingsplan
burde være sket allerede med parallelsamfundspakken vedtagelse i 2018 (L 38), men at det
skyldes en forsømmelse, at denne henvisning ikke var medtaget.
BL finder det meget problematisk, at der på denne måde søges at ændre på en vigtig balance
mellem boligselskab og kommune med den begrundelse, at der rettes op på en forsømmelse.
side 3
BL må således klart fastholde, at det i bemærkninger anføres, at bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med lov om almene boliger § 168 b, stk. 6, der angiver, at
genhusningsforpligtelsen ved en kommunal udviklingsplan påhviler kommunen – og ikke
udlejeren (boligorganisationen).
BL anser det således for afgørende vigtigt, at genhusningsforpligtelsen for boligorganisationen
alene er tilfældet ved en fælles udviklingsplan, hvilket også kan stimulere det gode samarbejde
mellem boligorganisationer og kommuner.
Udlejningsbekendtgørelsens § 29 – krav om forevisning af straffeattester ved
udlejning
Det er ikke kun i lov om almene boliger og i lov om leje af almene boliger, at der findes
bestemmelser, der vedrører de forskellige område: udsatte områder, ghettoområder og hårde
ghettoområder.
Det fremgår således af udlejningsbekendtgørelsen for almene boliger § 29, at en
boligorganisation kan forlange, at boligsøgende - før indgåelse af lejekontrakt om en bolig i et
udsat boligområde - fremlægger straffeattest for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes
husstand. Indeholder straffeattesterne tilførsler om kriminalitet, der vurderes at have betydning
for trygheden i det pågældende boligområde, kan boligorganisationen afvise udlejning til den
boligsøgende.
BL finder det særdeles vigtigt, at også udlejningsbekendtgørelsen ændres på samme måde som
lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger, således at reglerne om straffeattester
fortsat kan anvendes i boligområder, der tidligere har været hårde ghettoer – for at sikre den
fortsatte positive udvikling i boligområdet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har tidligere udarbejdet et notat (af 15. november 2019),
hvoraf det fremgår, at straffeattester efter konkret vurdering kan anvendes i boligområder, der
ikke er udsatte boligområder.
BL opfordrer til, at notatet indarbejdes i udlejningsbekendtgørelsen, således at anvendelsen af
straffeattester for alle boligområder fremgår klart og tydeligt af lovgivningen.
Ved behov for uddybning af ovenstående kan chefjurist Sanne Steen Petersen kontaktes på mail
spe@bl.dk.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk)
Cc: TRM Elmir Tartic (eta@TRM.dk), Henriette Mygind Krempel (hmk@bsf.dk), Sanne Steen Petersen (spe@bl.dk)
Fra: Hanne Sørensen (HAS@bsf.dk)
Titel: Høringssvar – Byggeskadefonden – Tidligere hårde ghettoområder
Sendt: 19-02-2021 13:54
Byggeskadefonden har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene bo-liger m.v., lov om
leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) i
høring.
Fonden har ingen bemærkninger til forslaget.
Med venlig hilsen
Hanne Sørensen
Juridisk konsulent
Byggeskadefonden
-- AKT 744923 -- BILAG 4 -- [ Byggeskadefonden ] --
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk)
Cc: TRM Elmir Tartic (eta@TRM.dk)
Fra: Marianne Lundsgaard (ml@danske-aeldreraad.dk)
Titel: SV: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og
lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)
E-mailtitel: SV: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og
lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687)
Sendt: 11-02-2021 09:54
Sagsnr. 2020 – 9782
Doknr. 736162
Danske Ældreråd takker for muligheden for at afgive høringssvar og har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Marianne Lundsgaard
Seniorkonsulent
Tlf: 38 77 01 65
Mobil: 20 49 93 19
Fra: trm@trm.dk [mailto:trm@trm.dk]
Sendt: 9. februar 2021 18:41
Emne: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om
leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687)
Til alle høringsparter
Vedlagt er høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger
og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)
Høringsfristen udløber den 23. februar 2021, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Elmir Tartic
Chefkonsulent
Kontoret for Boligpolitik og -økonomi
Mobil: 72 26 70 92
Mail: eta@trm.dk
Indenrigs- og Boligministeriet
Telefon: 33 92 93 00
www.im.dk
Sådan behandler vi personoplysninger.
-- AKT 744923 -- BILAG 5 -- [ Danske Ældreråd ] --
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K
Chefkonsulent Elmir Tartic
Indenrigs- og Boligministeriet
Kontoret for Boligpolitik og -økonomi
Holmens Kanal 22
1060 København K
22. februar 2021
KAP/INHEJ
J.nr. 2020 - 2683
Kære Elmir Tartic
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til lov
om tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan i høring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-
skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-
ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på
at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt
og understøttes digitalt.
Sekretariatet tager Indenrigs- og Boligministeriets beskrivelse af lovforslagets im-
plementeringskonsekvenser til efterretning.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-
cipperne skal begrundes.
Sekretariatet noterer sig, at Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at lovforslaget
efterlever de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Sekretariatet anbefaler, at ministeriet uddyber, hvordan lovforslaget efterlever
princip #3 om muliggørelse af automatiseret sagsbehandling. Det fremgår af lov-
forslaget, at den almene boligorganisation kan afvise boligsøgende, som modtager
visse sociale ydelser i de boligområder, der er omfattet af en udviklingsplan, indtil
udviklingsplanen er gennemført, eller indtil boligområdet i fire konsekutive år ikke
har været på listen over hårde ghettoområder. Sekretariatet finder, at ministeriet
lægger objektive kriterier til grund for, om et boligområde kan afvise boligsø-
gende, som modtager visse sociale ydelser, hvilket umiddelbart er i overensstem-
melse med princip #3.
-- AKT 744923 -- BILAG 6 -- [ Digitaliseringsstyrelsen ] --
Side 2 af 2
Der henvises i øvrigt til digst.dk/dkl samt Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-
ning, ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-
ledning.
Med venlig hilsen
Ingrid Helene Brandt Jensen
Fuldmægtig
T +45 21 27 76 08
E inhej@digst.dk
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk)
Cc: TRM Elmir Tartic (eta@TRM.dk)
Fra: fri@frinet.dk (fri@frinet.dk)
Titel: ”Høringssvar–FRI–Tidligere hårde ghettoområder"
Sendt: 10-02-2021 15:11
FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.
Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende
ingeniørvirksomheder.
Med venlig hilsen
Ulrik Ryssel Albertsen
Erhvervspolitisk Chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Fra: trm@trm.dk <trm@trm.dk>
Sendt: 9. februar 2021 18:41
Emne: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om
leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687)
Til alle høringsparter
Vedlagt er høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger
og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)
Høringsfristen udløber den 23. februar 2021, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Elmir Tartic
Chefkonsulent
Kontoret for Boligpolitik og -økonomi
Mobil: 72 26 70 92
Mail: eta@trm.dk
Indenrigs- og Boligministeriet
Telefon: 33 92 93 00
www.im.dk
Sådan behandler vi personoplysninger.
-- AKT 744923 -- BILAG 7 -- [ FRI ] --
Indenrigs- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail: trm@trm.dk med kopi til eta@trm.dk
WILDERS PLADS 8 K
1403 KØBENHAVN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 9132 5688
ANC A@HUMANR IGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/00504 -2
23. FEBRUAR 2021
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F L O V O M A L M E N E B O L I G E R M . V . O G
A N D R E L O V E
Indenrigs- og Boligministeriet har ved e-mail af 9. februar 2021
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om almene boliger m.v., lov om almene boliger og lov om leje (Tidligere
hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan).
Instituttet har følgende bemærkninger:
Med lovforslaget foreslås det, at almene boligorganisationer og
kommuner gives hjemmel til at anvende visse regler i et boligområde,
som er omfattet af en udviklingsplan, selvom området ikke længere
opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, et såkaldt
ghettoområde eller et såkaldt hårdt ghettoområde.
Instituttet skal indledningsvis henvise til sit høringssvar af 3. april 2018
og 22. august 2018. I høringssvarene har instituttet foretaget en
nærmere gennemgang af menneskeretten og gjort opmærksom på, at
der er risiko for, at de indførte regler er diskriminerende i forhold til, at
personer på grund af deres økonomiske, sociale og/eller etnicitet i
praksis rammes hårdere end andre af de særlige udlejnings- og
anvisningsregler.1
1
Høringssvar af 3. april 2018 er tilgængeligt på:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-modvirker-
parallelsamfund; Høringssvar af 22. august 2018 er tilgængeligt på:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/nye-kriterier-udsatte-omraader-
ghettoomraader-initiativer-udvikling-afvikling-0.
-- AKT 744923 -- BILAG 8 -- [ Institut for Menneskerettigheder ] --
2/4
Instituttet er bekendt med, at der på nuværende tidspunkt verserer
mindst tre retssager ved Østre Landsret samt en række sager ved
Ligebehandlingsnævnet, der alle vedrører bestemmelsen i
almenboliglovens § 61 a, hvorefter der ved et ghettoo råde forstås
et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-
vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af kriterierne i
stk. 1 er opfyldt, jf. stk. 2.2
I den ene af de tre sager, der verserer ved domstolene, er det netop
godkendelsen af en udviklingsplan for området, der skal behandles. Det
gøres i sagen blandt andet gældende, at udviklingsplanen er i strid med
lov om etnisk ligebehandling og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. I de to øvrige sager, er det
opsigelserne af en række beboere som følge af, at boligområdet er
kategoriseret som et ghettoområde eller hårdt ghettoområde, der er til
prøvelse. Også i disse sager gøres det gældende, at beboerne er blevet
udsat for diskrimination i strid med blandt andet lov om etnisk
ligebehandling. Instituttet er biinterveneret i nogle af disse sager, da
sagerne angår principielle menneskeretlige spørgsmål om forbuddet
mod diskrimination på grund af etnisk oprindelse.
I stituttet e ærker e dvidere, at FN’s Komité for Økonomiske,
Sociale og Kulturelle Rettigheder i 2019 udtrykte bekymring over den
da ske al e oliglovgiv i gs klassifi eri g af o råder so ghettoer ,
defi eret so a dele af e oere fra ikke-vestlige la de. Ko itée
anbefalede Danmark at fjerne det definitive element i definitionen af
en ghetto ud fra a tallet af e oere fra ikke-vestlige la de, fordi
definitionen ifølge komitéen er diskriminerende på grund af etnisk og
national oprindelse.3
2
For omtale af nogle af sagerne se eksempelvis
https://arbejderen.dk/indland/beboere-i-n%C3%B8jsomhed-anker-til-
%C3%B8stre-landsret; https://politiken.dk/indland/art7870815/Ny-
b%C3%B8lge-af-klager-over-diskrimination-i-ghettolov;
https://sn.dk/Helsingoer/Institut-for-Menneskerettigheder-klager-over-
diskrimination-i-ghetto-/artikel/1333690.
3
FN’s Ko ité for Øko o iske, So iale og Kulturelle rettigheder,
Concluding observations on sixth period report of Denmark, 12.
november 2019, E/C.12/DNK/CO/6, punkt 51-52.
3/4
Derudover har tre af FN’s spe ialrapportører vedrøre de
racediskrimination, bolig- og leveforhold samt minoritetsspørgsmål i
efteråret 2020 blandt andet opfordret den danske regering til at stille
salget af en række ejendomme beliggende i Mjølnerparken, der er
kategoriseret so e hård ghetto , i ero, i dtil de ovenfornævnte
retssager er afgjorte ved domstolene.4
Instituttet er af den opfattelse, at alle tiltag der knytter sig til
kategoriseringen af et oligo råde so e ghetto , heru der
anvendelsen af visse regler for boligområder, som er omfattet af en
udviklingsplan, sættes i bero, indtil domstolene og
Ligebehandlingsnævnet har taget stilling til, om det er lovligt at opsige
beboerne.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler at Indenrigs- og
Boligministeriet afventer fremsættelsen af lovforslaget indtil
domstolene og Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse i de
verserende sager om lovligheden af en udviklingsplans indhold samt
kriterier e for, hvor år et o råde er e ghetto .
Instituttet gjorde i sit høringssvar af 22. oktober 2018 opmærksom på,
at det kan være en udfordring at sikre boligsøgende en bolig i et andet
område, hvis de på grund af de indførte skærpede anvisnings- og
udlejningsregler, ikke kan få en bolig i et udsat boligområde.5
Dette især
i forhold til boligsocial anvisning efter almenboliglovens § 59, hvor en
kommune kun kan anvise en bolig inden for kommunegrænsen, hvorfor
der skal være en ledig bolig til rådighed i den konkrete kommune, før
den boligsøgende kan få anvist en. I en kommune hvor der er få ledige
boliger er det således endnu vanskeligere at finde en egnet bolig, hvis
personen modtager visse sociale ydelser, idet kommunen efter
almenboliglovens § 59, stk. 6, som udgangspunkt ikke må anvise
sådanne personer til en bolig i et udsat boligområde. Dette kan også
medføre øgede ventetider, hvilket især er uhensigtsmæssigt, når der er
4
FN’s højkommissær for menneskerettigheder, UN human rights
experts urge De ark to halt o te tious sale of ghetto uildi gs,
pressemeddelelse af 23. oktober 2020. Tilgængelig på:
https://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?New
sID=26414&LangID.
5
Høringssvar af 22. oktober 2018 er tilgængeligt på:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/nye-kriterier-udsatte-omraader-
ghettoomraader-initiativer-udvikling-afvikling.
4/4
tale om personer med et akut boligsocialt problem, som personen ikke
selv kan løse.
Instituttet er ikke bekendt med, at der er foretaget nogen nærmere
undersøgelse af, hvilken effekt og hvilke udfordringer de skærpede
anvisnings- og udlejningsregler har medført i forhold til udsatte
gruppers mulighed for at få anvist en ledig bolig. Instituttet er således
heller ikke bekendt med undersøgelser af, hvorvidt og hvordan
almenboliglovens § 59, stk. 7 – hvorefter en kommune alligevel kan
anvise en bolig i et udsat boligområde, hvis der ikke er andre ledige
boliger til rådighed - bliver anvendt i praksis.
Instituttet er af den opfattelse, af der bør foretages en nærmere
undersøgelse af, hvilken effekt og hvilke udfordringer de skærpede
anvisnings- og udlejningsregler har medført i forhold til udsatte
gruppers mulighed for at få anvist en ledig bolig, herunder om
ventetider er steget efter indførelsen af reglerne. I den forbindelse bør
der også foretages en undersøgelse af, i hvor høj grad kommunerne gør
brug af undtagelsesbestemmelsen i almenboliglovens § 59, stk. 7.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og
Boligministeriet foretager en nærmere undersøgelse af, hvordan de
skærpede anvisnings- og udlejningsregler bliver anvendt i praksis,
og af hvilke konsekvenser reglerne har haft for udsatte gruppers
mulighed for at få anvist en ledig bolig, herunder om ventetider er
steget efter reglernes indførelse.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-9782.
Med venlig hilsen
Annecathrine Carl
JURIDISK R ÅDGIV ER
Dato: 22. februar 2021
Sags ID: SAG-2021-01095
Dok. ID: 3050445
E-mail: ULSC@kl.dk
Direkte: 3370 3286
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
trm@trm.dk
KL´s bemærkninger til udkast til lovforslag til lov om ændring af
lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om
leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udvik-
lingsplan).
KL takker for muligheden for at kommentere på det fremsendte udkast til
lovforslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af al-
mene boliger og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter
af en udviklingsplan).
Har et boligområde én gang været kategoriseret som hårdt ghettoområde, er
kommune og boligorganisationer forpligtet til at gennemføre en udviklings-
plan for det pågældende område.
Kommuner og boligorganisationer tager opgaven med udviklingen af bolig-
områderne alvorligt og erkender at varige og bæredygtige løsninger kræver
tid og nødvendiggør fastholdelse af fokus og indsatser.
Overordnet mener KL derfor, at det er hensigtsmæssigt at kommuner og bo-
ligorganisationer får hjemmel til at fortsætte deres arbejde med udviklings-
planerne, selvom boligområdet området ikke længere opfylder betingelserne
for hverken at være et udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt
ghettoområde.
Det er dog også KL´s vurdering at varige løsninger på ghettoudfordringen
kræver, at fysiske omdannelser går hånd i hånd med andre redskaber til sty-
ring og regulering af beboersammensætning og at vilkårene for denne op-
gave varierer meget fra kommune til kommune.
KL bemærker derfor, at kommunerne og boligorganisationerne bør sikres
muligheder for lokalt at vurdere, hvordan de vil styre beboersammensætnin-
gen i boligområderne. Det kan fx være ved boligsocial anvisning – også i tid-
ligere hårde ghettoområder, selvom der endnu ikke er gået 4 år fra området
ikke længere opfyldte betingelserne for at være et udsat boligområde, et
ghettoområde eller et hårdt ghettoområde.
Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Karoline Amalie Steen
Kontorchef, KL
-- AKT 744923 -- BILAG 9 -- [ KL ] --
Indenrigs- og boligministeriet. Kbh. 19/2 2021
Holmens Kanal 22
1060 København K
Alene sendt pr. E-mail til trm@trm.dk og eta@trm.dk.
Deres j. Nr. 2020 - 9782
Vedr. Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om
almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov
om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet
af en udviklingsplan).
LLO takker for at have fået lovforslaget i høring. Vi må dog bemærke, at det er overraskende
at høringsfristen er væsentligt kortere end normalt nemlig ca. to uger, fremsendt umiddelbart
inden skolernes vinterferie. Dette er endvidere bemærkelsesværdigt, da lovforslaget ikke
fremgår af regeringens lovprogram, ligesom det intet har med hastelovgivning som følge af
COVID-19 at gøre.
Lovforslaget må anses som værende en skærpelse af nugældende lovgivning, idet det bl.a.
giver boligselskaber mulighed for at kræve, at almindelige almene boligområder gennemfører
nedrivninger, ommærkning, salg og fortætninger i en situation, hvor boligområderne
ikke længere falder ind under betegnelsen ”hårde ghettoområder” jf. ALM § 61 a, stk. 4.
LLO har ved vedtagelsen af parallelsamfundspakken frarådet Folketinget at vedtage
parallelsamfundspakken. Vi henviser i den forbindelse til vores høringssvar af hhv. 30. marts
og 22. august 2018.
Men man behøver ikke at være modstander af parallelsamfundspakken, for at være imod
dette lovforslag, da lovforslaget efter vores vurdering bryder med helt almindelige
proportionalitetsbetragtninger, da ønsket om opnå en bestemt beboersammensætning
allerede er indfriet, inden indgrebene gennemføres.
Om proportionalitet.
Det er et centralt princip for retsstaten, at mål og midler skal hænge sammen.
Målet
Med parallelsamfundspakken er målene sat meget klart. Det fremgik bl.a. af titlen på den
daværende regerings udspil: ”Et Danmark uden parallelsamfund -ingen ghettoer i 0 0”.
”Ghettoer” defineres efter de såkaldte ”ghettokriterier” som kategoriserer boligområder efter
tilknytning til arbejdsmarkedet, antal dømte for strafferetlige forseelser, uddannelsesniveau
og indkomst samt andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.
-- AKT 744923 -- BILAG 10 -- [ LLO ] --
Såfremt et boligområde overstiger de i loven nævnte grænseværdier for mindst to af de fire
første kriterier, benævnets de ”udsatte boligområder”. Hvis områderne tillige overstiger det
sidste, benævnes de hhv. ”ghettoområder” og efter fire år som ghettoområder ”hårde
ghettoområder” jf. ALM § 61 a.
Lovgivnings mål er, at ingen boligområder længere skal kunne kaldes ”ghettoområder” og
”hårde ghettoområder”. Når de berørte boligområder ikke længere opfylder de førnævnte
kriterier, er målet nået.
Midlet
De omfattede boligområder pålægges at fremlægge og overholde udviklingsplaner som skal
nedsætte andelen af almene familieboliger ned til 40%, den såkaldte ”40%-regel” jf. ALM §
168 a.
Desuden gives en række muligheder for at ændre beboersammensætningen, herunder
fleksibel udlejning.
Med lovforslaget gives boligforeninger større magtmidler til at gennemføre indgreb for at nå
en målsætning, en målsætning der altså allerede er nået, da boligområderne ikke længere er
hårde ghettoer. Lidt polemisk kunne man sige, at patienten er kureret, men operationen
fortsætter.
Lovforslaget nævner som begrundelse for boligselskabernes nye beføjelser, ”Visse beføjelser
udgør således forudsætninger for en udviklingsplans gennemførelse, herunder opfyldelse af
planens mål om at nedbringe andelen af almene familieboliger ”´(s.10).
Man kan spørge hvorfor disse beføjelser ikke allerede var en del af parallelsamfundspakken (L
2018 1388)?
Var det utænkeligt, at man ikke behøvede at gennemføre udviklingsplaner førend
beboersammensætningen ændrede sig? Svaret er nej.
Når ministeriet er inde på begrebet forudsætninger, så er hele forudsætningen for at
gennemføre udviklingsplanerne (ønsket om en anden beboersammensætning) ikke længere
til stede.
Med lovforslaget lægger man op til at områder, som ikke er hårde ghettoer, gennemfører store
ændringer (fx nedrivninger, salg, ommærkning) for at nå ned på 40% almene familieboliger.
Herefter er området stadigvæk ikke en hård ghetto, men udviklingsplanen vil være en succes i
lovens forstand.
Vi anerkender, at dele af parallelsamfundspakken kan have påvirket
beboersammensætningen, herunder ændringer i ventelistesystemet.
Initiativer, som endnu ikke er gennemført, kan dog ikke siges at have bidraget til at opnå det
politiske mål om en ændret beboersammensætning.
Ikraftrædelse.
Vi går ud fra, at de i lovforslaget nævnte muligheder ikke eksisterer allerede (for hvorfor
ellers så lave lovforslaget?). Vi går ligeledes ud fra at disse regler ikke gælder med
tilbagevirkende kraft, således at de nye beføjelser ikke gælder for boligområder, som allerede
er ude af den hårde ghettoliste inden lovforslagets eventuelle gennemførelse.
Konklusion.
På den baggrund, opfordrer LLO Folketinget til at glæde sig over, at de politiske mål i
parallelsamfundspakken i visse tilfælde kunne nås med mindre indgribende midler overfor
borgerne, herunder at en række mennesker slipper for at miste en god og betalelig bolig.
Vi opfordrer ligeledes til, at Folketinget undlader at bruge yderligere indgreb eller økonomske
midler til at opnå et mål, der allerede er nået, og dermed undlader at gennemføre de
udviklingsplaner, som glædeligt måtte have vist sig overflødige.
Mvh.
Lejernes Landsorganisation i Danmark
Helene Toxværd
Landsformand
/Anders Svendsen
Indenrigs- og Boligministeriet
Chefkonsulent Elmir Tatic
Høje Taastrup den 23. februar 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)
LOS - Landsorganisation for sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet.
LOS har ingen kommentarer til udkastet.
Med venlig hilsen
Majbritt Heegaard
Juridisk konsulent
-- AKT 744923 -- BILAG 11 -- [ LOS ] --
11. Februar 2021
Side: 1/2
Kontaktperson:
Tinus Elsig
Mobiltlf.:
93 42 28 68
E-post:
tinel@vejle.dk
Til Boligministeriet
’Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje’
(Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan)
Høringssvar fra Realiseringsbestyrelsen for (udviklingsplanen for)
Finlandsparken
Under henvisning til Boligministeriets offentlige høring af ’Lov om ændring af
lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje
(Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan),
fremsender Realiseringsbestyrelsen for Finlandsparken hermed høringssvar.
Finlandsparken er per 1. december 2020 taget af Boligministeriets ghettoliste,
fordi andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet nu er kommet ned
på 39,0 % mod de 41,1 % på listen fra 2019. Det betyder samtidigt, at Vejle
Kommune nu ikke har nogen boligområder på hverken ghettolisten eller listen
for udsatte boligområder.
Realiseringsbestyrelsen glæder sig over udviklingen, der er et stærkt bevis på, at
det arbejde Vejle kommune og AAB Vejle sammen har haft fokus på de seneste
mange år, bærer frugt. Det gode arbejde er vi fast besluttet på at fortsætte.
Bestyrelsen finder lovforslaget, der giver de lokale myndigheder mulighed for på
uændrede vilkår at fortsætte arbejdet med Udviklingsplanen, selvfølgeligt, idet
det ved national lov er vedtaget, at udviklingsplanerne skal gennemføres – uagtet
et boligområdes udtræden af listen over udsatte boligområder inden for
planperioden frem til 2030.
Bestyrelsen finder ligeledes forslaget om, at almenboliglovens § 51 c (vedr. brug
af fleksibel udlejning) fremadrettet skal anvendes i et boligområde, som er
omfattet af en udviklingsplan indtil udviklingsplanen er gennemført eller
boligområdet i fire konsekutive år ikke har været på listen over hårde
ghettoområder, fornuftigt. For såvidt angår Finlandsparken har brugen af
kombineret udlejning i perioden 1. oktober 2019 – 31. december 2020 givet
anledning til i alt 14 afviste boligansøgere, mens det fleksible udlejningsværktøj
i samme periode har været anvendt til at give fortrin til 66 boligsøgende.
-- AKT 744923 -- BILAG 12 -- [ Realiseringsbestyrelsen for Finlandsparken ] --
Side: 2/2
Realiseringsbestyrelsen finder det vigtigt af hensynet til den boligsøgende, at afvisningsadgangen
kun gælder så længe det er nødvendigt. Samtidigt er det vigtigt, at de lokale myndigheder fortsat har
de nødvendige redskaber til at konsolidere en hensigtsmæssig udvikling i boligområderne.
Realiseringsbestyrelsen finder, at den foreslåede model, afvejer begge hensyn på rimelig vis.
Realiseringsbestyrelsen ønsker afslutningsvist at slå fast, at arbejdet med Udviklingsplanens greb og
indsatser fortsat pågår med en stor dedikation til at skabe en bydel i social balance gennem
fortætning, nye fysiske forbindelser og revitalisering af fælles mødesteder.
Med venlig hilsen
Realiseringsbestyrelsen for Finlandsparken
Jens Ejner Christensen Hans Helge Andersen
Borgmester, Vejle Kommune Formand, AAB Vejle
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail: rem@siri.dk
Web: www.rem.dk
Til Indenrigs- og Boligministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 23. februar 2021
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: KWS
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger
og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan).
Rådet for Etniske Minoriteter (REM) skal indledningsvis bemærke, at det er positivt, at der er vilje til at løse
problemerne i de udsatte boligområder, men finder, at nogle af redskaberne som Indenrigs- og Boligministeriet
foreslår i nærværende lovforslag er problematiske.
Der har i mange år været rådets anbefaling, at man griber til boligpolitiske løsninger på
integrationsproblematikkerne. Boligområderne er helt centrale i den forbindelse, fordi man ved at regulere på
boligpolitikken rent faktisk kan ændre noget ved at justere og styre beboersammensætningen på en måde, der er
ansvarlig og bæredygtig, blandt andet ved at forsøge at få flere beboere med længere uddannelsesbaggrund og
tilknytning til arbejdsmarkedet til at flytte til boligområdet. Dette vil få indflydelse på den sociale sammensætning
og på den måde være med til at vende udviklingen.
Som rådet fremhæver i sine anbefalinger om udsatte boligområder, er der et problem med hele retorikken
omkring de udsatte boligområder, som i selv bidrager til en stigmatisering af områderne og dets beboere. Ved at
bruge ordet ”ghetto” og ”hård ghetto”, adresseres problemerne til hovedsageligt at være et spørgsmål om
etnicitets- og kulturforskelle. Dette mener rådet kan have en direkte kontraproduktiv effekt. Når den danske
regering udarbejder offentlige lister over socialt udsatte boligområder og navngiver dem ”ghettoer”, er der tale om
en politik, der hænger områdernes beboere ud, og som bidrager til at udstille de socialt udsatte områder som
adskilt fra resten af samfundet. Det bidrager i sidste ende til virkeliggørelsen af en selvopfyldende profeti. Når
man så oveni anvender etnicitet som et kriterium, og ydermere opsætter særlige regler, straffe og indsatser for
netop de områder, er man med til at øge stigmatiseringen af områderne og dets beboere og er i virkeligheden med
til at opretholde et parallelsamfund. Dette tilskynder ikke ressourcestærke borgere til at flytte derhen og fastholder
i stedet en retorik med et ”dem” og ”os”, som er stærkt bekymrende for integrationsarbejdet.
Rådet finder, at det er meget problematisk, at det i lovforslaget foreslås, at der gives mulighed for at fastholde en
udviklingsplan i et boligområde, der er inde i en positiv udvikling og som på den baggrund ikke længere opfylder
kriterierne for at udgøre et hårdt ghettoområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1. Med den konsekvens, at
boligområdet derfor fortsat skal gennemføre en målsætning om at nedbringe andelen af almene familieboliger til
under 40 pct. inden den 1. januar 2030 ved afhændelse af boliger til private investorer og ommærkning til
ungdomsboliger. Det er rådets holdning, at man ikke kan straffe sig til bedre integration. Udsatte boligområder
skal derimod løftes og ikke straffes.
Fastholdelse af udviklingsplanerne i en situation, hvor det er lykkedes for at boligområde at komme af
ghettolisterne har voldsomme konsekvenser for et boligområde generelt, idet det drejer sig om både nedrivning af
beboernes hjem og afhændelse af almene boliger til private investorer, hvilket formentlig vil føre til drastiske
huslejestigninger. Det er derudover meget voldsomt for de enkelte familier at blive flyttet mod deres vilje fra deres
-- AKT 744923 -- BILAG 13 -- [ Rådet for Etniske Minoriteter ] --
- 2 -
2
vante omgivelser. Det kan skabe stor uro og utryghed i en familie, hvilket igen kan modarbejde mulighederne for
at mobilisere overskud til at bringe sig tættere på arbejdsmarkedet og uddannelse hos de enkelte
familiemedlemmer. Det vil i praksis reelt betyde, at det ikke ”kan betale sig” at løfte beboere, der bor i et udsat
boligområde i forhold til beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet, da boligområdet uanset positive ændringer vil
blive ”udviklet” med nedbringelse af almene familieboliger til følge. Det har efter rådets opfattelse en markant
social og minoritetsetnisk slagside, da netop disse beboere ikke vil kunne blive boende ifølge de udviklingsplaner,
der laves i dag i områder som Mjølnerparken, Gjellerup og Tingbjerg, hvor man laver familieboligerne om til
studieboliger og genhuser beboerne andre steder. Hvis beboerne har sociale problemer, så vil problemerne flytte
med. Det er en måde at flytte rundt på sociale problemer, der på den lange baner ikke løser de sociale
problemstillinger. Det er en meget kortsigtet integrationsløsning.
REM anbefaler, at man i stedet styrker de boligsociale helhedsplaner, der er et vigtigt redskab til at skabe en
koordineret indsats for at løfte udsatte områder. De fremmer lokale sociale aktiviteter, det lokale demokrati,
skaber tryghed, understøtter samarbejdet mellem skole og politi. Alt dette styrker beboernes tilknytning til både
uddannelse og arbejdsmarkedet og dermed en vigtig brik i kampen om at løfte områderne ud af de sociale
problemer. Medarbejdere i de boligsociale helhedsplaner fungerer som bindeled mellem kommunen og områdets
beboere. Rådet mener, at dette bindeled er afgørende for at komme de sociale problemer i områderne til livs. De
boligsociale medarbejderes primære funktion er at være de overordnede tovholdere, når det gælder de frivillige
initiativer, mobilisering af beboerne og brug af de fysiske faciliteter i området.
REM anbefaler også, at man fremmer en mangfoldig beboersammensætning og dropper etnicitetskriteriet i
kategoriseringen af udsatte boligområder, idet problemerne ikke løses ved at stigmatisere beboere med
minoritetsbaggrund. Der skal i stedet arbejdes målrettet på at øge beboernes socioøkonomiske forhold samtidig
med fleksibel og intelligent boligudlejning og ved at renovere områderne, så de er attraktive for f.eks. mindre
virksomheder og får beboere med længere uddannelser og tilknytning til arbejdsmarkedet til at flytte til
boligområdet og lave tiltag, der fastholder ressourcestærke beboere i områderne. Og dette skal gøres uden at
bruge etnicitet som negativ markør.
Rådet anbefaler, at den allerede eksisterende fleksible udlejning i udsatte områder, hvor folk i arbejde og under
uddannelse får fortrinsret på ventelisten, udvides. For eksempel skal unge, der er i uddannelse eller i fast arbejde
og ønsker at flytte hjemmefra have fortrin til en bolig i det kvarter, de er vokset op i. Dermed benytter man aktivt
et uddannelsesmønster, hvor stadig flere unge får taget kompetencegivende uddannelser til at ændre
beboersammensætningen samtidig med, at man får fremdraget og udnyttet de gode unge forbilleder i de udsatte
områder.
Styring af problemerne fås hverken med gulerod eller pisk. Området skal gøres attraktivt for alle kommunens
beboere – ikke kun én slags, idet dette blot vil flytte ”ghettoen” til et andet sted.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Telefon 76 16 16 16
www.esbjerg.dk
Høringssvar fra Boligforeningen Ungdomsbo og Esbjerg
Kommune
Høringssvar til UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje
Nærværende høringssvar er udarbejdet i fællesskab mellem Boligforeningen Ungdomsbo
og Esbjerg Kommune.
Ændringsforslag nr. 1:
På side 8 står følgende:
Kommunalbestyrelsen skal dog anvise en ledig bolig i et udsat boligområde, hvis der ikke
er mulighed for at anvise ledige boliger i en boligafdeling, der ikke er beliggende i et udsat
boligområde, jf. almenboligloven § 59, stk. 7.
Forslag, at ”skal” ændres til ”kan”. Det med henblik på, at en positiv udvikling for et
ghettoområde ikke bliver kortvarig ændring, men en varig ændring.
Ændringsforslag nr. 2:
På side 9 står følgende:
En erstatningsbolig, som udlejeren skal tilbyde lejeren i forbindelse med salg af almene
boliger, der er en del af et hårdt ghettoområde, hvor overdragelsen sker som et led i en
udviklingsplan, skal ligge inden for det pågældende boligområde, jf. almenlejelovens §
86, stk. 1, 3. pkt.
Forslag at der indskrives, hvorledes ”det pågældende boligområde” skal defineres.
Det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til en ønsket udvikling, hvis der skal anvises en
bolig indenfor ghettoområdet, tværtimod vil det medvirket til en uheldig udvikling.
Ændringsforslag nr. 3:
På side 13 står følgende:
”Af samme grunde, som er anført ovenfor i forhold til almenboliglovens § 51 c, foreslår
ministeriet derfor, at almenboliglovens § 59, stk. 6, finder anvendelse i et boligområde,
Teknik & Miljø
Økonomi & Personale
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Dato 22. februar 2021
Sagsid 21/5642
Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen
Telefon direkte 76 16 13 08
-- AKT 744923 -- BILAG 14 -- [ Ungdomsbo og Esbjerg Kommune ] --
Teknik & Miljø
Økonomi & Personale
- 2 -
som er omfattet af en udviklingsplan, indtil udviklingsplanen er gennemført eller bolig-
området i fire sammenhængende år ikke opfylder betingelserne for at være et udsat
boligområde, dog senest den 1. januar 2030.”
Forslag, at Boligforeningerne får hjemmel til at afvise boligsøgende førtidspensionister i
ghettoområder. Sekundært, at førtidspensionister helt udgår af opgørelserne til ghetto-
listen, da de tæller dobbelt med i forhold til overførelsesindkomst, samt kriteriet for den
gennemsnitlig bruttoindkomst.
Ændringsforslag nr. 4:
Boligorganisationer, der afhænder boliger ned nedrivning eller ved salg mister deres
administrationsbidrag på de pågældende boliger, hvorfor det forslås følgende erstatnings-
muligheder.
1. At der fra LBF, ved godkendelse af en helhedsplan jf. Udviklingsplanen, afsættet
en pulje til dækning af boligforeningernes manglende administrationsbidrags-
indtægter for i en periode op til 10 år.
2. At der fra Staten afsættes en pulje til dækning af den kommunale grundkapital
ved opførelse af erstatningsbyggerier andre steder i kommunen.
Med venlig hilsen
Charlotte Snedker Poulsen
Sektionsleder
Til: Transportministeriet (trm@trm.dk)
Cc: TRM Elmir Tartic (eta@TRM.dk)
Fra: Samfundsanalyse (samfundsanalyse@aeldresagen.dk)
Titel: Høringssvar - Ældre Sagen - Tidligere hårde ghettoområder
Sendt: 18-02-2021 11:08
Bilag: signaturbevis.txt;
Til Indenrigs- og Boligministeriet
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: +45 21 19 59 53
pw@aeldresagen.dk
Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86 Læs vores persondatapolitik
Fra: trm@trm.dk <trm@trm.dk>
Sendt: 9. februar 2021 18:41
Emne: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om
leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687)
Til alle høringsparter
Vedlagt er høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger
og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)
Høringsfristen udløber den 23. februar 2021, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Elmir Tartic
Chefkonsulent
Kontoret for Boligpolitik og -økonomi
Mobil: 72 26 70 92
Mail: eta@trm.dk
Indenrigs- og Boligministeriet
Telefon: 33 92 93 00
www.im.dk
Sådan behandler vi personoplysninger.
-- AKT 744923 -- BILAG 15 -- [ Ældre Sagen ] --
J.nr. 2021-11-0592
Dok.nr. 319758
Sagsbehandler
Sara Koch Jørgensen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Indenrigs- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til eta@trm.dk og trm@trm.dk
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov
om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje
Indenrigs- og Boligministeriet har ved e-mail af 23. februar 2021 anmodet Datatilsynet om
bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
Datatilsynet bemærker, at forholdet til databeskyttelsesreglerne ikke ses beskrevet i udkastet,
ligesom Indenrigs- og Boligministeriet ikke har peget på særlige dele i udkastet, som tilsynet
skal forholde sig til.
Datatilsynet forudsætter imidlertid, at reglerne i databeskyttelsesforordningen1
og databeskyt-
telsesloven2
vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger for-
anlediget af lovforslaget.
Udkastet som forelagt Datatilsynet giver ikke umiddelbart tilsynet anledning til yderligere be-
mærkninger.
Med venlig hilsen
Sara Jørgensen
1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46
EF.
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
3. marts 2021


Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til
forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere hårde
ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan)
Indenrigs- og Boligministeriet hørte fra den 9. februar 2021 til den 23. februar 2021 en
række myndigheder og organisationer over ovennævnte udkast.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til udkastet: BL
– Danmarks Almene Boliger, Institut for Menneskerettigheder, KL, Lejernes
Landsorganisation i Danmark og Rådet for Etniske Minoriteter.
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til udkastet:
Ankestyrelsen, Byggeskadefonden, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører FRI, LOS og Ældre Sagen.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til udkastet:
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL – Danmarks Almene Boliger,
BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial
Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske Handicap-organisationer, Danske
Lejere, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Den
Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DI, EjendomDanmark,
Ejerlejlighedernes Landsforening, Finans Danmark, FSR – danske revisorer,
Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension,
Frivilligrådet, Husleje- og Beboer-klagenævnsforeningen, Håndværksrådet,
Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision – BDO,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsbyggefonden, OK–Fonden,
Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation,
SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje
Danmark, Sind, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, TEKNIQ,
Udbetaling Danmark og VIVE.
4. Følgende myndigheder og organisationer, som ikke er på høringslisten, har afgivet
høringssvar til udkastet: Realiseringsbestyrelsen for Finlandsparken og Ungdomsbo
og Esbjerg Kommune.
Enhed
Boligpolitik og -
økonomi
Sagsnr.
2021 - 2209
Doknr.
399677
Dato
18-03-2021
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 194 - Bilag 1
Offentligt
2
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det fremsatte
lovforslag samt Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
Indenrigs- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige
indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets
Indenrigs- og Boligudvalg.
Generelle bemærkninger
BL – Danmarks Almene Boliger finder det positivt, at reglernes anvendelse
tydeliggøres, og der med forslaget gives en klar hjemmel for de boligområder, der
tidligere har været hårde ghettoområder, således at forståelsen af lovgivningen ikke
sker ud fra fortolkning af lovens intentioner.
Indenrigs- og Boligministeriet har ikke bemærkninger hertil.
Institut for Menneskerettigheder finder, at alle tiltag der knytter sig til
kategoriseringen af et boligområde som en ”ghetto”, herunder anvendelsen af visse
regler for boligområder, som er omfattet af en udviklingsplan, skal sættes i bero, indtil
domstolene og Ligebehandlingsnævnet har taget stilling til de verserende sager.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet afventer
fremsættelsen af lovforslaget, indtil domstolene og Ligebehandlingsnævnet har truffet
afgørelse i de verserende sager om lovligheden af en udviklingsplans indhold samt
kriterierne for, hvornår et område er en ”ghetto”. Instituttet henviser til deres
høringssvar af 22. oktober 2018 vedrørende L38.
Instituttet eftersøger en nærmere undersøgelse af, hvilken effekt og hvilke
udfordringer de skærpede anvisnings- og udlejningsregler har medført i forhold til
udsatte gruppers mulighed for at få anvist en ledig bolig, herunder om ventetider er
steget efter indførelsen af reglerne, samt af, i hvor høj grad kommunerne gør brug af
undtagelsesbestemmelsen i almenboliglovens § 59, stk. 7. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet foretager en
nærmere undersøgelse af, hvordan de skærpede anvisnings- og udlejningsregler bliver
anvendt i praksis.
Indenrigs- og Boligministeriet skal bemærke, at det forhold, at man har anlagt en sag
ved domstolen om en udviklingsplan, hverken indebærer, at udviklingsplanen
suspenderes eller at der ikke skal foretages yderligere lovændringer, indtil domstolene
har forholdt sig til de konkrete sager. Sagsøgeren kan i en konkret retssag anmode
retten om at tillægge opsættende virkning til et konkret forhold. Det er retten, der
træffer afgørelse om opsættende virkning i den konkrete sag i lyset af sagens konkrete
omstændigheder.
En udsættelse af fremsættelsen af lovforslaget, indtil domstolenes og
Ligebehandlingsnævnets afgørelser foreligger, vil indebære, at implementeringen af de
godkendte udviklingsplaner vil skulle afbrydes, således at de igangværende indsatser
vil stoppe, hvilket vil kunne annullere den positive udvikling og hidtidige indsatser.
Det finder ministeriet ikke vil være hensigtsmæssigt.
3
Det bemærkes i øvrigt, at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen i april 2020 udgav en
undersøgelse af netop anvendelsen af fleksible udlejningsregler i almene
familieboliger.
KL finder, at det er hensigtsmæssigt, at kommuner og boligorganisationer får hjemmel
til at fortsætte deres arbejde med udviklingsplanerne, selvom boligområdet ikke
længere opfylder betingelserne for hverken at være et udsat boligområde, et
ghettoområde eller et hårdt ghettoområde.
Det er dog også KL´s vurdering, at varige løsninger på ghettoudfordringen kræver, at
fysiske omdannelser går hånd i hånd med andre redskaber til styring og regulering af
beboersammensætning og at vilkårene for denne opgave varierer meget fra kommune
til kommune.
KL bemærker derfor, at kommunerne og boligorganisationerne bør sikres muligheder
for lokalt at vurdere, hvordan de vil styre beboersammensætningen i boligområderne.
Det kan fx være ved boligsocial anvisning – også i tidligere hårde ghettoområder,
selvom der endnu ikke er gået 4 år fra området ikke længere opfyldte betingelserne for
at være et udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt ghettoområde.
Indenrigs- og Boligministeriet skal bemærke, at de lokale aktører både efter de
gældende regler og de i udkastet foreslåede ændringer har en række redskaber, som
kan anvendes med henblik på at styre beboersammensætningen i alle boligområder i
kommunen, dvs. også ikke-udsatte boligområder. Når der i udkastet foreslås
tidsbegrænsninger i forhold til visse udlejningsredskaber, er det primært på baggrund
af ministeriets vurdering af det konkrete redskabs proportionalitet og nødvendighed.
Når et boligområde i 4 år ikke opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 4,
må det være udtryk for, at området oplever en stabil positiv udvikling, som kan
fastholdes ved brug af mindre indgribende redskaber.
LLO anser udkastet som værende en skærpelse af nugældende lovgivning, idet
udkastet vil give boligorganisationer større magtmidler til at gennemføre indgreb for
at nå en målsætning, der allerede er nået, da boligområderne ikke længere er hårde
ghettoer. LLO undrer sig over, at de af udkastet omfattede beføjelser ikke allerede var
en del af parallelsamfundspakken.
LLO anerkender, at dele af parallelsamfundspakken kan have påvirket
beboersammensætningen, herunder ændringer i ventelistesystemet. Initiativer, som
endnu ikke er gennemført, kan dog ikke siges at have bidraget til at opnå det politiske
mål om en ændret beboersammensætning.
LLO går ud fra, at udkastet ikke vil gælde med tilbagevirkende kraft, således at de nye
beføjelser ikke gælder for boligområder, som allerede er ude af den hårde ghettoliste
inden lovforslagets eventuelle gennemførelse.
Indenrigs- og Boligministeriet skal bemærke, at det allerede fremgår af de gældende
regler, at en udviklingsplan skal gennemføres, selv om et boligområde ikke længere
opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 4. Når pligten til at gennemføre
en udviklingsplan fastholdes, kan det være vanskeligt for de lokale aktører at
implementere planen, hvis de ikke har adgang til at anvende de nødvendige redskaber.
Hvis en udviklingsplan indebærer, at en del af ejendommen skal nedrives eller sælges,
vil det ikke være muligt at gennemføre tiltaget, når det pågældende boligområde ikke
længere opfylder betingelserne for godkendelse af salg eller nedrivning, fordi området
4
ikke opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, jf. § 27, stk. 3, nr. 3 og §
28, stk. 3, nr. 3.
Efter ministeriets opfattelse rejser LLO spørgsmålet om, hvorvidt den gældende
ordning skal ændres til en stop-and-go ordning, som vil indebære, at et boligområde,
som er i gang med en udviklingsplan, og som følge deraf oplever en positiv udvikling i
området, skal afbryde implementeringen heraf, så snart planen viser sin effekt og
områder kommer af listen over udsatte boligområder. Herefter vil området ikke have
redskaberne til at implementere udviklingsplanen før udviklingen vender og bliver
negativ igen. En sådan ordning vil efter ministeriets opfattelse være uhensigtsmæssig,
da omdannelserne af de belastede boligområder skal være varige og vedholdende, hvis
de skal blive permanente.
Realiseringsbestyrelsen for Finlandsparken finder forslaget om, at almenboliglovens
§ 51 c (vedr. brug af fleksibel udlejning) fremadrettet skal anvendes i et boligområde,
som er omfattet af en udviklingsplan indtil udviklingsplanen er gennemført eller
boligområdet i fire konsekutive år ikke har været på listen over hårde ghettoområder,
fornuftig. For så vidt angår Finlandsparken har brugen af kombineret udlejning i
perioden 1. oktober 2019 – 31. december 2020 givet anledning til i alt 14 afviste
boligansøgere, mens det fleksible udlejningsværktøj i samme periode har været
anvendt til at give fortrin til 66 boligsøgende.
Realiseringsbestyrelsen finder det vigtigt af hensyn til den boligsøgende, at
afvisningsadgangen kun gælder så længe det er nødvendigt. Samtidigt er det vigtigt, at
de lokale myndigheder fortsat har de nødvendige redskaber til at konsolidere en
hensigtsmæssig udvikling i boligområderne. Realiseringsbestyrelsen finder, at den
foreslåede model afvejer begge hensyn på rimelig vis.
Realiseringsbestyrelsen ønsker afslutningsvist at slå fast, at arbejdet med
udviklingsplanens greb og indsatser fortsat pågår med en stor dedikation til at skabe
en bydel i social balance gennem fortætning, nye fysiske forbindelser og revitalisering
af fælles mødesteder.
Indenrigs- og Boligministeriet har ikke bemærkninger hertil.
Rådet for Etniske Minoriteter finder, at det er meget problematisk, at der gives
mulighed for at fastholde en udviklingsplan i et boligområde, der er inde i en positiv
udvikling og som på den baggrund ikke længere opfylder kriterierne for at være et
hårdt ghettoområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1. Rådet anbefaler, at man
fremmer en mangfoldig beboersammensætning og dropper etnicitetskriteriet i
kategoriseringen af udsatte boligområder, idet de anfører, at problemerne ikke løses
ved at stigmatisere beboere med minoritetsbaggrund.
Rådet anbefaler, at den allerede eksisterende fleksible udlejning i udsatte områder,
hvor folk i arbejde og under uddannelse får fortrinsret på ventelisten, udvides. For
eksempel skal unge, der er i uddannelse eller i fast arbejde og ønsker at flytte
hjemmefra have fortrin til en bolig i det kvarter, de er vokset op i. Dermed benytter
man efter rådets opfattelse aktivt et uddannelsesmønster, hvor stadig flere unge får
taget kompetencegivende uddannelser til at ændre beboersammensætningen samtidig
med, at man får fremdraget og udnyttet de gode unge forbilleder i de udsatte områder.
Indenrigs- og Boligministeriet skal bemærke, at det allerede fremgår af de gældende
regler, at en udviklingsplan skal gennemføres, selv om et boligområde ikke længere
5
opfylder betingelserne for at være et hårdt ghettoområde, jf. almenboliglovens § 61 a,
stk. 4.
For så vidt angår reglerne om fleksibel udlejning, skal ministeriet oplyse, at de
gældende regler giver lokale aktører mulighed for at fastsætte særlige
udlejningskriterier, som passer til de lokale forhold. I et udsat boligområde er det
kommunalbestyrelsen, der skal fastsætte kriterierne for udlejning af almene
familieboliger, jf. almenboliglovens § 60, stk. 4. For almene familieboliger, der ikke er
omfattet af § 59, stk. 1 eller 2, eller § 63, kan kommunalbestyrelsen og den almene
boligorganisation indgå aftale om udlejning efter særlige kriterier, jf. almenboliglovens
§ 60, stk. 1. Udlejning af almene ungdomsboliger kan kun ske til unge
uddannelsessøgende og andre unge med særlige behov, jf. almenboliglovens § 52, stk.
1, 1. pkt. Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre udkastet.
Specifikke bemærkninger
BL – Danmarks Almene Boliger bemærker, at udkastet kan virke som om, at de
foreslåede ændringer medfører en mulighed til boligorganisationer og kommuner,
hvor der ikke længere er hårde ghettoområder, for at anvende visse regler. Udkastet
består dog dels af regler, som almene boligorganisationer og kommuner kan anvende,
dels af regler, som de skal anvende.
Indenrigs- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er klar over, at
udkastet omfatter både ”kan” og ”skal” bestemmelser. Når der er tale om udkastets
almindelige og især specielle bemærkninger, kan der dog ikke være tvivl om, hvilke
bestemmelser som henholdsvis kan og skal anvendes. Udkastet skaber ikke nye
beføjelser, men udvider adgangen til de eksisterende beføjelser.
Ministeriet skal bemærke, at der i almenboligloven findes en række bestemmelser,
hvori der er anvendt en lovteknisk metode, som indebærer, at man i slutningen af en
paragraf eller en kapitel har indsat en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at nærmere
angivne paragraffer finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældre boliger
eller tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende
institution. Henvisningen omfatter både ”kan” og ”skal” bestemmelser og har ikke
givet anledning til tvivl om, hvorvidt en ”kan” bestemmelse skal anvendes eller om en
”skal” bestemmelse kan anvendes. Afgørende for en bestemmelses anvendelse er, hvad
fremgår af den bestemmelse, som henvises til.
BL – Danmarks Almene Boliger finder, at det er hensigtsmæssigt, at almenboliglovens
§ 51 c om afvisning af boligsøgende på kontanthjælp m.v. anvendes i boligområder, der
ikke længere er et hårdt ghettoområde, men er omfattet af en udviklingsplan. BL
noterer, at ministeriet har foreslået, at § 51 c kun finder anvendelse i et boligområde,
der er omfattet af en udviklingsplan, indtil planene er gennemført, eller indtil
boligområdet i fire på hinanden følgende år ikke har været på listen over hårde
ghettoområder – for at sikre at bestemmelsen alene anvendes, så længe det er
nødvendigt og proportionalt, jf. de foreslåede § 168 a, stk. 8 og § 168 b, stk. 12.
BL foreslår, at § 51 c formuleres som en bestemmelse, hvorefter boligorganisationerne
kan afvise – men ikke skal. Det vil give boligorganisation mulighed for konkret at
vurdere behovet i forhold til beboersammensætningen og skabe den nødvendige
balance.
Indenrigs- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at BL´s bemærkning kan forstås
således, at BL finder, at boligorganisation skal have mulighed for selv at bestemme,
6
om bestemmelsen skal anvendes i et boligområde, som ikke længere er et hårdt
ghettoområde. Bemærkningen kan også forstås således, at BL finder, at
boligorganisation skal have mulighed for at afvise boligsøgende i medfør af
almenboliglovens § 51 c også efter udviklingsplanens gennemførelse eller efter de 4 års
udløb.
Indenrigs- og Boligministeriet finder, at de grunde, som ligger bag den nugældende
formulering også gør sig gældende i forhold til et boligområde, som stadigvæk er
omfattet af en udviklingsplan. Ministeriet har konkret overvejet, hvilke begrænsninger
der skal indsættes med henblik på at sikre forslagets konformitet med de relevante
regler om menneskerettighederne. Ministeriet finder, at bestemmelsen kun skal
anvendes i en tidsbegrænset periode, som det fremgår af udkastet. Ministeriet finder
derfor ikke grundlag for at ændre udkastet.
BL – Danmarks Almene Boliger finder endvidere, at forslaget om at ændre § 86 i lov
om leje af almene boliger er meget problematisk, at idet denne efter BL´s opfattelse
søger at ændre på en vigtig balance mellem boligselskab og kommune vedrørende
genhusningspligt. BL henviser til, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lov
om almene boliger § 168 b, stk. 6, der angiver, at genhusningsforpligtelsen ved en
kommunal udviklingsplan påhviler kommunen – og ikke udlejeren
(boligorganisationen).
BL anser det således for afgørende vigtigt, at genhusningsforpligtelsen for
boligorganisationen alene er tilfældet ved en fælles udviklingsplan, hvilket også kan
stimulere det gode samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner.
Indenrigs- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at § 86, stk. 1, 3. pkt., kun handler
om en geografisk afgrænsning af genhusningspligten. Bestemmelsen definerer ikke,
hvem der har genhusningspligt, men begrænser kun udlejerens mulighed for at anvise
en erstatningsbolig, idet denne skal ligge inden for det pågældende boligområde.
Det er korrekt, at det fremgår af almen boliglovens § 168 b, stk. 6, at det er
kommunalbestyrelsen, der overtager genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter
hertil, hvis en kommunaludviklingsplan indebærer påbud om salg eller nedrivning.
Det må bero på en misforståelse af almenlejelovens § 86, stk. 1, 3. pkt., når BL finder,
at en udvidelse af denne bestemmelse vil ændre på genhusningspligten, som er
reguleret i almenboliglovens § 168 b, stk. 6, der ikke ændres i udkastet.
Udkastet vil ikke ændre på kommunalbestyrelsens genhusningsforpligtelse, som
fremgår af almenboliglovens § 168 b, stk. 6. Udkastet vil kun have den betydning, at
kommunalbestyrelsen i tilfælde af salg kun vil kunne opfylde den overtagne
genhusningspligt ved at anvise en bolig i det pågældende boligområde. Beboernes
rettigheder vil således ikke afhænge af, om kommunalbestyrelsen og den almene
boligorganisation kan enes om en udviklingsplan.
Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre udkastet.
BL – Danmarks Almene Boliger finder endelig, at der er behov for at foretage visse
ændringer i udlejningsbekendtgørelsen, som også indeholder bestemmelser, der
vedrører de forskellige område: udsatte områder, ghettoområder og hårde
ghettoområder.
7
Indenrigs- og Boligministeriet skal oplyse, at ministeriet har igangsat det
forberedende arbejde vedrørende udarbejdelse af udkast til ændring af
udlejningsbekendtgørelsen. Dette udkast vil blive sendt i høring senere med henblik
på at ændringerne træder i kraft den 1. juli 2021. Ministeriets nærmere overvejelser
herom er indsat i udkastet, jf. afsnit 2.2.
Ungdomsbo og Esbjerg Kommune har fremsat følgende forslag:
- At almenboligloven § 59, stk. 7, som indebærer, at kommunalbestyrelsen –
når denne skal afvise at anvise ledige boliger til visse boligsøgende (modtagere
af visse sociale ydelser, kriminelle, ikke EU/EØS-statsborgere m.v.) i et udsat
boligområde – alligevel skal anvise en ledig bolig i et udsat boligområde, hvis
der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger i en boligafdeling, der ikke er
beliggende i et udsat boligområde, ændres, således at kommunalbestyrelsen
ikke skal, men kun kan anvise boligen.
- At det beskrives, hvordan ”det pågældende boligområde” skal forstås i
almenlejelovens § 86, stk. 1, 3. pkt., idet det bemærkes, at det ikke er
hensigtsmæssigt i forhold til en ønsket udvikling, hvis der skal anvises en bolig
inden for ghettoområdet.
- At boligorganisationerne får hjemmel til at afvise boligsøgende
førtidspensionister i ghettoområder. Sekundært, at førtidspensionister helt
udgår af opgørelserne til ghettolisten, da de tæller dobbelt med i forhold til
overførelsesindkomst, samt kriteriet for den gennemsnitlig bruttoindkomst.
- At boligorganisationer, der afhænder boliger ved nedrivning eller ved salg og
mister deres administrationsbidrag på de pågældende boliger kompenseres
for tabet ved, at der fra Landsbyggefonden afsættets en pulje til dækning af
boligforeningernes manglende administrationsbidragsindtægter i en periode
op til 10 år, og at der fra staten afsættes en pulje til dækning af den
kommunale grundkapital ved opførelse af erstatningsbyggerier andre steder i
kommunen.
Indenrigs- og Boligministeriet skal bemærke, at det ikke er formålet med udkastet at
sikre disse bestemmelsers fortsatte anvendelse i et boligområde, som ikke længere
opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt
ghettoområde i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, 2 eller 4.
Ministeriet finder således ikke, at reglerne om kommunal anvisning i
almenboliglovens § 59, stk. 7, skal ændres. Disse regler gælder ikke kun for hårde
ghettoområder eller tidligere ghettoområder, men for alle udsatte boligområder.
Bestemmelsen sikrer, at den boligsøgende, som kommunalbestyrelsen ikke må anvise
en bolig i et udsat boligområde, enten får anvist bolig i et andet boligområde eller –
hvis dette ikke er muligt – sikres en bolig i et udsat boligområde. Hermed sikres
bestemmelsens konformitet med menneskerettighederne.
For så vidt angår begrebet ”det pågældende boligområde” i almenlejelovens § 86, stk.
1, 3. pkt., skal det forstås som det fremgår af bestemmelsens første led, som lyder
således: ”For beboere i sådanne ejendomme, der er en del af et hårdt ghettoområde, jf.
§ 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., hvor overdragelsen sker som et led i en
udviklingsplan.” Genhusningspligten kan således kun opfyldes ved at anvise en
erstatningsbolig i det boligområde, hvor beboeren allerede bor. Bestemmelsen er en
udmøntning af den politiske aftale om indsatser, der modvirker parallelsamfund fra
maj 2018.
8
For så vidt angår forslaget om at give boligorganisationerne hjemmel til at afvise
boligsøgende førtidspensionister i ghettoområder samt forslaget om erstatning for
boligorganisationernes tab ved nedrivning og salg (mistet administrationsbidrag),
finder ministeriet, at forslaget falder uden for udkastets formål.
Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre udkastet.


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
im@im.dk
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
Høringsnotat med høringssvar til lovforslag nr. L 194 af 24. marts 2021 om ændring af
lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere
hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan).
Høringsnotatet og høringssvarene kan ligeledes findes på høringsportalen.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag
Bilag 1 – Høringsnotat
Bilag 2 - Høringssvar
Sagsnr.
2021 - 2209
Doknr.
399677
Dato
25-03-2021
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 194 - Bilag 1
Offentligt