Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 24. marts 2021

Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 24. marts 2021
Betænkning og indstilling
om
ændring af forretningsorden for Folketinget
(Ny ordning for undersøgelser med særlig parlamentarisk forankring, herunder indførelse af et granskningsudvalg)
1. Baggrund
Udvalget for Forretningsordenen afgav den 21. december
2020 beretning om etablering af en undersøgelsesform med
særlig parlamentarisk forankring (beretning nr. 3).
Baggrunden herfor var, at Udvalget for Forretningsorde‐
nen i november 2020 på baggrund af en offentlig debat
om regeringens ageren i sagen om aflivning af alle mink i
Danmark og et konkret ønske fra en række partier om en un‐
dersøgelse heraf havde besluttet at nedsætte et underudvalg
med 1 medlem fra hvert parti repræsenteret i udvalget til
nærmere at overveje formen for og indholdet af en sådan
undersøgelse.
Efter en række drøftelser og overvejelser, som er beskre‐
vet nærmere i beretningen, nåede underudvalget i december
2020 med tilslutning fra alle partierne repræsenteret i under‐
udvalget til en politisk enighed om etablering af en ny un‐
dersøgelsesform og en ny parlamentarisk ramme om iværk‐
sættelse af allerede kendte former for undersøgelser. Denne
politiske enighed blev efter indstilling fra underudvalget ud‐
møntet i beretningen fra Udvalget for Forretningsordenen,
idet det samtidig blev forudsat, at dette ville skulle følges op
af de lovændringer og ændringer af Folketingets forretnings‐
orden, som er nødvendige for at gennemføre den politiske
enighed nærmere.
2. Den foreslåede ordning
Udvalget for Forretningsordenen anførte i beretningen af
21. december 2020 følgende om den nye undersøgelsesform
og den nye parlamentariske ramme om beslutninger om
at iværksætte undersøgelser, herunder også undersøgelser
under eksisterende former:
»Der bør nedsættes et fast granskningsudvalg i Folketin‐
get med den opgave at varetage undersøgelse af sager,
der påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden
eller i Folketinget. Granskningsudvalget bør bestå af 1
medlem fra hver folketingsgruppe. Under hensyn til bestem‐
melsen i grundlovens § 52, hvorefter Folketingets valg af
medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholds‐
tal, vil granskningsudvalget kunne nedsættes som et under‐
udvalg, det vil sige, at udpegningen af dets medlemmer
foretages af Udvalget for Forretningsordenen, dog ikke nød‐
vendigvis blandt Udvalget for Forretningsordenens medlem‐
mer. Granskningsudvalget forudsættes nedsat ved eller kort
efter hvert folketingsårs og hver folketingssamlings begyn‐
delse. Det bør tilstræbes, at granskningsudvalget har en
fast medlemskreds, hvis sammensætning ikke påvirkes af
de konkrete sager, der er under behandling. Det kan f.eks.
ske ved at fastsætte nærmere bestemmelser for gransknings‐
udvalget om, at udskiftning af medlemmer kun kan ske i
forbindelse med orlov fra Folketinget eller nedlæggelse af
mandat.
Hvis medlemmer af granskningsudvalget, som repræsen‐
terer folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tred‐
jedel af Folketingets medlemmer, ønsker det, skal der iværk‐
sættes en forundersøgelse, som foretages af granskningsud‐
valget selv. Granskningsudvalgets virkemidler til oplysning
af sagen som led i forundersøgelsen er skriftlige spørgsmål
og samrådsspørgsmål til ministrene. Spørgsmålene forud‐
sættes at følge forretningsordenens almindelige regler for
skriftlige udvalgsspørgsmål og samrådsspørgsmål, dog såle‐
des at samråd konsekvent afholdes i lukket form. Samråd af‐
holdes i granskningsudvalget selv. Spørgsmålene formuleres
i videst muligt omfang af granskningsudvalget som helhed.
Finder granskningsudvalget ud fra forundersøgelsen til‐
strækkeligt grundlag for at drage politiske konklusioner, kan
granskningsudvalget indstille til Udvalget for Forretnings‐
ordenen, at udvalget afgiver beretning herom, og at behand‐
lingen af sagen på det foreliggende grundlag dermed afslut‐
tes. Granskningsudvalget kan også på ethvert trin af sagen
beslutte at indstille forundersøgelsen, hvis granskningsud‐
valget ikke finder grundlag for videre behandling. Beslut‐
Beslutningsforslag nr. B 287 Folketinget 2020-21
AX026106
ning herom bør dog kun kunne tages med tilslutning fra
medlemmer af granskningsudvalget, som repræsenterer fol‐
ketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst to tredjedele af
Folketingets medlemmer.
Finder granskningsudvalget ud fra forundersøgelsen, at
yderligere undersøgelser er påkrævet, kan udvalget indstille
til Udvalget for Forretningsordenen, at en egentlig under‐
søgelse iværksættes, herunder hvilken nærmere form for
undersøgelse der skal tages i anvendelse, jf. nedenfor. En
sådan indstilling bør gives, og Udvalget for Forretningsorde‐
nen bør efterkomme den, hvis det ønskes af medlemmer af
granskningsudvalget, som repræsenterer folketingsgrupper,
der tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets
medlemmer. Hvis andre medlemmer af granskningsudval‐
get, som repræsenterer folketingsgrupper, der også udgør
mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, modsætter
sig ønsket om en egentlig undersøgelse eller blot ønsker
spørgsmålet behandlet i Folketinget som helhed, forudsæt‐
tes, at Udvalget for Forretningsordenen foranlediger, at sub‐
stansen af granskningsudvalgets indstilling kommer til for‐
handling i Folketingets plenum, hvorefter beslutning træffes
i Folketinget som helhed ved almindeligt flertal.
De former for undersøgelse, der bør kunne iværksættes
på grundlag af en indstilling fra granskningsudvalget, er
følgende:
En uvildig advokatundersøgelse, der som hidtil vil kun‐
ne iværksættes på et i hovedsagen ulovbestemt grundlag,
og som fortsat vil skulle gennemføres i alt væsentligt på
baggrund af skriftligt materiale. Det forudsættes til forskel
fra hidtidig praksis med hensyn til advokatundersøgelser,
at kommissoriet for undersøgelsen vil skulle udarbejdes af
granskningsudvalget, at granskningsudvalget skal udvælge
den eller de undersøgende advokater, og at beretningen fra
undersøgelsen vil skulle afgives til granskningsudvalget.
En faglig ekspertudredning, som ligeledes fortsat vil kun‐
ne iværksættes på ulovbestemt grundlag, og som forudsættes
også i det væsentligste at skulle gennemføres på baggrund af
skriftligt materiale. En faglig ekspertudredning vil navnlig
kunne være relevant, hvor der er tale om at udrede forhold,
som forudsætter en særlig, overvejende ikkejuridisk ekspert‐
viden. En faglig ekspertudredning bør primært anvendes til
at opnå klarhed over institutionelle forhold i forbindelse
med hændelsesforløb frem for enkeltpersoners handlinger
og undladelser, og kommissoriet bør ikke indebære, at der
skal foretages ansvarsvurderinger.
En undersøgelseskommission efter de gældende regler i
lov om undersøgelseskommissioner. Dette indebærer også,
at de gældende regler i lovens kapitel 1 om nedsættelse af
en undersøgelseskommission skal finde anvendelse. Heraf
følger bl.a., at det er justitsministeren, der nedsætter en un‐
dersøgelseskommission, men at ministeren har pligt til at
nedsætte en kommission, hvis Folketinget træffer beslutning
om det, og at udformning af kommissorium og udpegning af
kommissionens medlemmer og udspørger i det sidstnævnte
tilfælde skal ske i samråd med Udvalget for Forretnings‐
ordenen eller et underudvalg nedsat af udvalget. I tilknyt‐
ning hertil er det antaget, at justitsministeren ikke selvstæn‐
digt kan beslutte at nedlægge en undersøgelseskommission,
som er nedsat på grundlag af en folketingsbeslutning.
En granskningskommission, som vil udgøre en ny under‐
søgelsesform. Hensigten med denne er – med udgangspunkt
i den grundlæggende struktur for undersøgelseskommissio‐
ner – at etablere en undersøgelsesform, som kan gennem‐
føres hurtigere end en kommissionsundersøgelse og med
klarere fokus på sagens centrale problemstillinger, og som
er forankret i Folketinget frem for i regeringen. Dette skal
opnås, ved at kommissoriet for undersøgelsen fastlægges
af granskningsudvalget i Folketinget, og at granskningsud‐
valget forpligtes til at tilstræbe et så afgrænset kommisso‐
rium, at kommissionen kan afslutte sit arbejde inden for
højst 1 år fra nedsættelsen af kommissionen. Gransknings‐
kommissionen vil kun med tilslutning fra granskningsudval‐
get kunne overskride denne tidsfrist. Forlængelsen bør i
givet fald begrænses til det kortest mulige og normalt ikke
overstige nogle enkelte måneder. Granskningskommissionen
gives en vis adgang til inden for de ydre rammer, som
kommissoriet sætter, selv at målrette sin undersøgelse til de
forhold, som forekommer centrale, undervejs i arbejdet. Ved
tvivlsspørgsmål skal kommissionen have adgang til at rette
henvendelse til granskningsudvalget, som herefter kan præ‐
cisere opgaven. Det samme bør gælde, hvis kommissionen
undervejs i arbejdet konstaterer forhold, som ikke formelt er
omfattet af kommissoriet, men som har en sådan nærhed til
kommissoriet, at de forekommer nærliggende at inddrage i
undersøgelsen. Af hensyn til undersøgelsens uafhængighed
og ønsket om et »armslængdeprincip« til undersøgelsen bør
drøftelser som nævnt mellem granskningskommissionen og
granskningsudvalget undervejs i arbejdet finde sted på kom‐
missionens initiativ. I øvrigt skal bestemmelserne i lov om
undersøgelseskommissioner gælde tilsvarende for gransk‐
ningskommissioner, dog således at en granskningskommis‐
sion altid bør bestå af mindst 3 medlemmer med en dommer
som formand. Heraf følger også, at bestemmelserne i kapitel
5 og 7 i lov om undersøgelseskommissioner om vidnepligt
og anden oplysningspligt ved en undersøgelse med dommer‐
deltagelse og om de berørte personers retsstilling vil finde
tilsvarende anvendelse ved en granskningskommissions un‐
dersøgelse. Medlemmerne af kommissionen og dennes ud‐
spørger vil skulle udpeges af granskningsudvalget. Kommis‐
soriet for en granskningskommission forudsættes primært
fastlagt på grundlag af det fremkomne under forundersøgel‐
sen, jf. ovenfor. Herudover forudsættes, at regeringen gives
lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til et
udkast til kommissorium, inden dette endelig fastlægges og
granskningskommissionen indleder sit arbejde.
Det forudsættes, at granskningsudvalget undervejs i
granskningskommissionens undersøgelse jævnligt orienteres
om, hvordan arbejdet skrider frem. Det bør som udgangs‐
punkt ske, ved at der afholdes møder f.eks. en gang i kvarta‐
let, hvor kommissionens medlemmer og den udspørger, som
bistår kommissionen, orienterer udvalget om undersøgelsens
forløb, svarende til den ordning, som i efteråret 2020 har
2
været fulgt med covid-19-udredningen. Orienteringen bør i
almindelighed holdes på et overordnet plan og normalt ikke
komme ind på indholdet af konkrete forklaringer, dokumen‐
ter m.v. eller andre enkeltheder i undersøgelsen, herunder
kommissionens bevisvurderinger. Eventuel fortrolig eller
klassificeret information, som er kommet i kommissionens
besiddelse, kan heller ikke videregives til granskningsudval‐
get.
Det understreges, at granskningsudvalget også bør have
mulighed for at benytte de ovennævnte undersøgelsesformer
i kombination med hinanden. Herunder forekommer det
nærliggende, at en uvildig advokatundersøgelse vil kunne
følges op af nedsættelse af en granskningskommission, hvis
det f.eks. konstateres, at der er forhold i sagen, som advo‐
katundersøgelsen ikke har kunnet afdække i tilstrækkeligt
omfang på grund af de begrænsninger i mulighederne for
sagsoplysning, som ligger i advokatundersøgelsen som un‐
dersøgelsesform.
For granskningskommissioner forventes det, at Folketin‐
get bistår kommissionen med tilrettelæggelsen af undersø‐
gelsens praktiske aspekter, herunder tilvejebringelse af uaf‐
hængig sekretariatsbistand, egnede lokaler, it-løsninger m.v.,
svarende til den bistand, som regeringen yder med hensyn til
den praktiske betjening af undersøgelseskommissioner. For
uvildige advokatundersøgelser og faglige ekspertudrednin‐
ger iværksat på grundlag af det ovenfor anførte kan der fast‐
sættes nærmere regler om sekretariatsbistand m.v. konkret
for den enkelte undersøgelse ved aftale mellem gransknings‐
udvalget og de personer, der skal gennemføre undersøgel‐
sen.
For granskningskommissioner samt advokatundersøgelser
og faglige ekspertudredninger iværksat på grundlag af det
ovenfor anførte bør undersøgelsen afsluttes med en beret‐
ning til granskningsudvalget, som danner grundlag for en
indstilling fra granskningsudvalget til Udvalget for Forret‐
ningsordenen. Udvalget for Forretningsordenen vil herefter
kunne afslutte sagen med afgivelse af en beretning. For
behandlingen af beretninger fra undersøgelseskommissioner
bør reglerne i forretningsordenens kapitel XVIII fortsat gæl‐
de.«
3. Videre proces
I forlængelse af ovenstående noterede Udvalget for For‐
retningsordenen sig i beretningen af 21. december 2020,
at en gennemførelse af det nævnte forudsætter lovgivning,
formentlig mest nærliggende i form af en ændring af lov om
undersøgelseskommissioner, og opfordrede regeringen til at
fremsætte lovforslag herom, således at en granskningskom‐
mission til undersøgelse af sagen vedrørende aflivning af
mink ville kunne nedsættes og påbegynde sit arbejde senest
i april 2021. Udvalget bemærkede endvidere, at der sidelø‐
bende hermed ville skulle gennemføres en række ændringer
af Folketingets forretningsorden, som de beskrevne initia‐
tiver vedrørende nye undersøgelsesformer ville kræve, og
forudsatte, at også disse ændringer ville være gennemført,
således at den nævnte granskningskommission ville kunne
nedsættes og påbegynde sit arbejde senest i april 2021.
Bl.a. med henblik på at gennemføre de lovændringer,
som den nævnte ordning vil kræve, har justitsministeren
den 24. februar 2021 fremsat forslag til lov om ændring af
lov om undersøgelseskommissioner og retsplejeloven (Ind‐
førelse af granskningskommissioner, Folketingets samtykke
til nedlæggelse af undersøgelseskommissioner m.v.) (lovfor‐
slag nr. L 172).
Lovforslaget indebærer navnlig, at der i lov om undersø‐
gelseskommissioner – hvis titel med lovforslaget ændres til
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis‐
sioner – indsættes et nyt kapitel 1 a om granskningskommis‐
sioner bestående af §§ 1 a-1 c.
Med den foreslåede § 1 a bestemmes, at Folketinget kan
nedsætte en granskningskommission til at gennemføre en
undersøgelse af afgrænset karakter af nærmere bestemte for‐
hold af almenvigtig betydning, at en granskningskommis‐
sion består af mindst 3 medlemmer, der udpeges af Folke‐
tinget, og at formanden for en granskningskommission skal
være dommer, at Folketinget udpeger en person, der som
udspørger i overensstemmelse med granskningskommissio‐
nens bestemmelser tilrettelægger og foretager afhøringer i
granskningskommissionen, og at Folketinget sørger for, at
den fornødne sekretariatsbetjening og anden praktisk bistand
stilles til rådighed for granskningskommissionen.
Med den foreslåede § 1 b bestemmes, at § 3, kapitel 3
og 4, §§ 9-14, kapitel 7-9 og §§ 30 og 31 i lov om undersø‐
gelseskommissioner med de fornødne tilpasninger finder til‐
svarende anvendelse for granskningskommissioner. De på‐
gældende bestemmelser handler om uvildighed og uafhæn‐
gighed hos en undersøgelseskommissions medlemmer og
udspørger, om en undersøgelseskommissions opgaver, om
tilrettelæggelse af undersøgelsen m.v., om vidnepligt og an‐
den oplysningspligt ved en kommissionsundersøgelse med
dommerdeltagelse, herunder udlevering af materiale m.v. og
afgivelse af forklaring for en undersøgelseskommission, om
de berørte personers retsstilling, herunder bl.a. beskikkelse
af bisidder, om tavshedspligt, om en undersøgelseskommis‐
sions beslutninger og domstolsprøvelse heraf, om offentlig‐
hed ved kommissionsundersøgelser og undtagelser herfra og
om aktindsigt i materiale, som indgår i en kommissionsun‐
dersøgelse.
Med den foreslåede § 1 c bestemmes, at en gransknings‐
kommission afgiver en beretning om resultatet af sin under‐
søgelse, og at Folketinget offentliggør beretningen, medmin‐
dre ganske særlige grunde taler imod det.
Lovforslaget indeholder herudover visse justeringer af
reglerne for undersøgelseskommissioners arbejde på grund‐
lag af anbefalingerne fra Udvalget om Undersøgelseskom‐
missioner, jf. betænkning nr. 1571/2018 om undersøgelses‐
kommissioner og parlamentariske undersøgelsesformer. Det
drejer sig om en styrkelse af kommissionsformandens kom‐
petence til at tilrettelægge undersøgelsen, ændring af reg‐
lerne om afgørelser om tilbagekaldelse eller nægtelse af
3
beskikkelse af bisidder og overførelse af kompetencen til
at fastsætte bisiddersalær fra justitsministeren til undersøgel‐
seskommissionen. De foreslåede ændringer vil i kraft af
henvisningen i den foreslåede nye § 1 b også finde anven‐
delse for granskningskommissioner.
Endelig indebærer lovforslaget på baggrund af regerin‐
gens forståelsespapir af 25. juni 2019 med visse andre parti‐
er, at der indføres en ny bestemmelse om, at undersøgelses‐
kommissioner – uanset om de er nedsat på baggrund af en
folketingsbeslutning eller ej – ikke skal kunne nedlægges af
justitsministeren uden Folketingets samtykke.
4. Ændring af Folketingets forretningsorden og den kom‐
mende granskningskommission om sagen om aflivning af
mink
Med det nedenstående beslutningsforslag foreslås på bag‐
grund af beretningen af 21. december 2020 og i tilknytning
til justitsministerens lovforslag de ændringer af Folketingets
forretningsorden gennemført, som den beskrevne ordning
for undersøgelser med særlig parlamentarisk forankring for‐
udsætter.
Med hensyn til undersøgelsen af sagen om aflivning af
mink henvises til, at Udvalget for Forretningsordenen i be‐
retningen af 21. december 2020 noterede sig, at der blandt
de partier, der var nået til den politiske enighed, ligeledes
var enighed om at iværksætte en undersøgelse af denne sag
efter de nævnte principper for en granskningskommission i
overensstemmelse med det kommissorium, som var optaget
som bilag 1 til beretningen.
Indstilling
Herefter indstiller udvalget de i nedenstående forslag til fol‐
ketingsbeslutning indeholdte ændringer af forretningsorde‐
nen til vedtagelse.
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af forretningsorden for Folketinget
(Ny ordning for undersøgelser med særlig parlamentarisk
forankring, herunder indførelse af et granskningsudvalg)
§ 1
I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17.
december 1953 og ændret senest den 23. februar 2021,
foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel XVIII indsættes:
»Kapitel XIX
Undersøgelser med særlig parlamentarisk forankring
§ 61. Udvalget for Forretningsordenen nedsætter et
permanent underudvalg, Granskningsudvalget, til at vareta‐
ge undersøgelse af sager, der påkalder sig kritisk opmærk‐
somhed i offentligheden eller i Folketinget.
Stk. 2. Granskningsudvalget sammensættes af et medlem
fra hver af de folketingsgrupper, der er repræsenteret i Ud‐
valget for Forretningsordenen, samt observatørerne i dette
udvalg fra Folketingets øvrige folketingsgrupper.
Stk. 3. Der kan ikke ske ændringer af Granskningsudval‐
gets sammensætning fra tidspunktet for dettes nedsættelse
og indtil udgangen af folketingssamlingen, jf. dog stk. 4 og
5.
Stk. 4. Udtræder et medlem af Granskningsudvalget
af Folketinget, udpeger den folketingsgruppe, som ud‐
pegede vedkommende, et nyt medlem i stedet for
vedkommende. Udtræder et medlem af Granskningsudval‐
get af sin folketingsgruppe, udtræder vedkommende også af
Granskningsudvalget, og den pågældende folketingsgruppe
udpeger et nyt medlem i stedet for vedkommende. Medde‐
les et medlem af Granskningsudvalget orlov efter reglerne
i kapitel XV, kan den folketingsgruppe, som har udpeget
vedkommende, udpege et midlertidigt medlem i stedet for
vedkommende til at fungere, så længe orloven varer.
Stk. 5. Udvalget for Forretningsordenen kan, hvor særlige
forhold taler for det, tillade fravigelse af stk. 3 og 4.
Stk. 6. Granskningsudvalgets møder foregår for lukkede
døre.
Stk. 7. Granskningsudvalget vælger snarest efter sin ned‐
sættelse en formand og en næstformand. Ved valget har
hvert medlems stemme vægt svarende til antallet af med‐
lemmer af den folketingsgruppe, som vedkommende repræ‐
senterer. Bliver formands- eller næstformandsposten ledig,
vælger udvalget en ny formand eller næstformand.
§ 62. Efter anmodning fra medlemmer af Gransknings‐
udvalget, som repræsenterer en eller flere folketingsgrup‐
per, der tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketin‐
gets medlemmer, iværksætter Granskningsudvalget en for‐
undersøgelse af en sag, der påkalder sig kritisk opmærksom‐
hed i offentligheden eller i Folketinget. En forundersøgelse
gennemføres af Granskningsudvalget selv.
Stk. 2. Til oplysning af en sag som led i en forundersø‐
gelse kan Granskningsudvalget stille spørgsmål til ministre
til skriftlig besvarelse eller til mundtlig besvarelse under et
samråd i et møde i Granskningsudvalget efter reglerne i § 8,
stk. 6.
Stk. 3. Samråd i Granskningsudvalget afholdes for lukke‐
de døre.
Stk. 4. Spørgsmål til ministre som led i en forundersøgelse
drøftes, inden de stilles, i Granskningsudvalget. Ved uenig‐
hed om formen for eller udformningen af spørgsmål træffes
beslutningen ved almindeligt flertal, således at hvert med‐
lems stemme har vægt svarende til antallet af medlemmer af
den folketingsgruppe, som vedkommende repræsenterer.
§ 63. Granskningsudvalget kan på ethvert trin af forun‐
dersøgelsen bringe denne til ophør, hvis Granskningsudval‐
get ikke finder grundlag for at behandle sagen yderlige‐
re. Beslutning herom kan kun tages med tilslutning fra
medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer en
eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst to
tredjedele af Folketingets medlemmer.
4
Stk. 2. Medmindre forundersøgelsen bringes til ophør
efter bestemmelsen i stk. 1, afslutter Granskningsudvalget
denne med afgivelse af en indstilling til Udvalget for Forret‐
ningsordenen, jf. § 64.
§ 64. Finder medlemmer af Granskningsudvalget, som
repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen
udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, efter
forundersøgelsen, at yderligere undersøgelser er påkrævet,
indstiller Granskningsudvalget til Udvalget for Forretnings‐
ordenen, at der iværksættes en egentlig undersøgelse af sag‐
en, med angivelse af den ønskede undersøgelsesform, jf. §
65, stk. 1. Hvis andre medlemmer af Granskningsudvalget,
som også repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der
tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets med‐
lemmer, modsætter sig, at en egentlig undersøgelse iværk‐
sættes, eller hvis de pågældende ønsker sagen forhandlet af
Folketinget, indstiller Granskningsudvalget til Udvalget for
Forretningsordenen, at sagen forhandles af Folketinget.
Stk. 2. Er der ikke medlemmer af Granskningsudvalget,
som repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der til‐
sammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlem‐
mer, som efter forundersøgelsen finder, at yderligere under‐
søgelser er påkrævet, redegør Granskningsudvalget i indstil‐
lingen for, hvilke politiske konklusioner sagen bør føre til.
§ 65. Udvalget for Forretningsordenen tager på grundlag
af en indstilling herom fra Granskningsudvalget, jf. § 64,
stk. 1, 1. pkt., de fornødne skridt til at iværksætte en egentlig
undersøgelse af sagen under følgende former:
1) En uvildig advokatundersøgelse.
2) En faglig ekspertudredning.
3) En granskningskommission, jf. kapitel 1 a i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissio‐
ner.
4) En undersøgelseskommission, jf. kapitel 1 i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissio‐
ner.
Stk. 2. Udvalget for Forretningsordenen tager på grundlag
af en indstilling herom fra Granskningsudvalget, jf. § 64,
stk. 1, 2. pkt., de fornødne skridt til, at spørgsmålet om en
iværksættelse af en egentlig undersøgelse og formen herfor
forhandles af Folketinget.
§ 66. Granskningsudvalget fastsætter den nærmere ramme
for en uvildig advokatundersøgelse eller en faglig ekspert‐
udredning, jf. § 65, stk. 1, nr. 1 og 2, herunder opdraget for
undersøgelsen eller udredningen og valget af den eller de
advokater eller den eller de eksperter, der skal gennemføre
undersøgelsen eller udredningen.
Stk. 2. Granskningsudvalget fastsætter kommissoriet for
en granskningskommission, jf. § 65, stk. 1, nr. 3. Kom‐
missoriet fastsættes på en sådan måde, at granskningskom‐
missionens arbejde kan forventes afsluttet inden for 1
år fra nedsættelsen. Granskningsudvalget udpeger gransk‐
ningskommissionens medlemmer, herunder formanden, og
dens udspørger.
Stk. 3. Ved Granskningsudvalgets beslutninger efter stk. 1
og 2 har hvert medlems stemme vægt svarende til antallet
af medlemmer af den folketingsgruppe, som vedkommende
repræsenterer.
§ 67. Granskningskommissionen skal på dennes initiativ
gives lejlighed til at drøfte spørgsmål om undersøgelsens
retning og fremdrift med Granskningsudvalget.
§ 68. Udkommet af en uvildig advokatundersøgelse, en
faglig ekspertudredning eller en granskningskommissions
undersøgelse, jf. § 65, stk. 1, nr. 1-3, behandles i Gransk‐
ningsudvalget, jf. dog stk. 2. Granskningsudvalget afgiver
indstilling til Udvalget for Forretningsordenen om, hvilke
konklusioner eller tiltag udkommet bør føre til.
Stk. 2. Beretninger fra granskningskommissioner, der
vedrører ministres, herunder afgåede ministres, forhold, be‐
handles efter reglerne i kapitel XVIII.«
§ 2
Stk. 1. Folketingsbeslutningen træder i kraft dagen efter
vedtagelsen.
Stk. 2. Udvalget for Forretningsordenen nedsætter sna‐
rest efter folketingsbeslutningens ikrafttræden Gransknings‐
udvalget for den resterende del af den indeværende folke‐
tingssamling.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at der i Folketingets forretningsorden indsæt‐
tes et nyt kapitel om undersøgelser med særlig parlamenta‐
risk forankring (kapitel XIX).
Til § 61
Med det foreslåede § 61, stk. 1, bestemmes, at Udvalget
for Forretningsordenen nedsætter et permanent underudvalg
betegnet Granskningsudvalget. Granskningsudvalgets sags‐
område skal være at varetage sager, der påkalder sig kritisk
opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget. Gransk‐
ningsudvalget forudsættes nedsat ved en beslutning i Udval‐
get for Forretningsordenen snarest efter hver folketingssam‐
lings begyndelse, dvs. ved folketingsårets begyndelse og
ved Folketingets sammentræden efter nyvalg.
Granskningsudvalget vil med den foreslåede ordning være
et særskilt permanent underudvalg under Udvalget for For‐
retningsordenen og dermed adskilt fra det eksisterende per‐
manente underudvalg under dette udvalg, som varetager den
forberedende behandling for udvalget af dettes opgaver efter
forretningsordenens kapitel XVIII om spørgsmål vedrørende
ministeransvar, jf. forretningsordenens § 59.
5
Med beskrivelsen af underudvalgets formål – at vareta‐
ge undersøgelse af sager, der påkalder sig kritisk opmærk‐
somhed i offentligheden eller Folketinget – tilsigtes ingen
nærmere materiel afgrænsning, og det er ikke muligt udtøm‐
mende at angive, hvilke forhold underudvalget skal kunne
beskæftige sig med. Det er dog forventningen, at Gransk‐
ningsudvalget som hovedregel vil skulle beskæftige sig med
forhold, som Folketinget har behov for at få nærmere belyst,
og som har betydning for de opgaver, som regeringen eller
Folketinget udfører.
De foreslåede § 61, stk. 2-5, indeholder bestemmelser om
Granskningsudvalgets sammensætning.
Det foreslås i stk. 2, at Granskningsudvalget sammensæt‐
tes af et medlem fra hver af de folketingsgrupper, der er re‐
præsenteret i Udvalget for Forretningsordenen, samt obser‐
vatørerne i dette udvalg fra Folketingets øvrige folketings‐
grupper. Denne sammensætning svarer til sammensætningen
af det permanente underudvalg under Udvalget for Forret‐
ningsordenen, jf. forretningsordenens § 59, 2. pkt. Det vil
ikke være et krav, at medlemmerne af Granskningsudvalget
for de folketingsgrupper, der er repræsenteret i Udvalget for
Forretningsordenen, selv skal være medlemmer af Udvalget
for Forretningsordenen. Der vil ikke tilkomme medlemmer
af Udvalget for Forretningsordenen, som ikke er medlem af
en folketingsgruppe, plads i Granskningsudvalget.
Det foreslås i stk. 3, at der ikke kan ske ændringer af
Granskningsudvalgets sammensætning fra tidspunktet for
dettes nedsættelse og indtil udgangen af folketingssamlin‐
gen, jf. dog de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5. For‐
målet hermed er – i overensstemmelse med hensigten i Ud‐
valget for Forretningsordenens beretning af 21. december
2020 om etablering af en undersøgelsesform med særlig
parlamentarisk forankring – at sikre, at Granskningsudvalget
får en fast medlemskreds mindst for en folketingssamling ad
gangen. Folketingsgrupperne vil således som det klare ud‐
gangspunkt ikke have mulighed for at indskifte medlemmer
i Granskningsudvalget, hverken varigt eller midlertidigt.
Som en undtagelse fra hovedreglen om, at Gransknings‐
udvalget skal have en fast medlemskreds mindst for
en folketingssamling ad gangen, foreslås i stk. 4, 1.
pkt., at hvis et medlem af Granskningsudvalget udtræ‐
der af Folketinget, udpeger den folketingsgruppe, som
udpegede vedkommende, et nyt medlem i stedet for
vedkommende. Muligheden vil alene kunne anvendes ved
det pågældende medlems egentlige udtræden af Folketinget,
dvs. ved nedlæggelse af mandat, ved tab af mandat på grund
af tab af valgbarhed eller ved dødsfald.
Som en yderligere undtagelse fra hovedreglen om,
at Granskningsudvalget skal have en fast medlemskreds
mindst for en folketingssamling ad gangen, foreslås i stk. 4,
2. pkt., at hvis et medlem af Granskningsudvalget udtræder
af den folketingsgruppe, som har udpeget vedkommende,
udtræder vedkommende også af Granskningsudvalget, og
den pågældende folketingsgruppe udpeger et nyt medlem i
stedet for vedkommende. Herved sikres, at Granskningsud‐
valget vil vedblive at være sammensat af et medlem fra hver
af de folketingsgrupper, der er repræsenteret i Udvalget for
Forretningsordenen, samt observatørerne i dette udvalg fra
Folketingets øvrige folketingsgrupper.
Ydermere foreslås i stk. 4, 3. pkt., som en undtagelse fra
hovedreglen om, at Granskningsudvalget skal have en fast
medlemskreds mindst for en folketingssamling ad gangen,
at hvis et medlem af Granskningsudvalget meddeles orlov
efter reglerne i forretningsordenens kapitel XV, kan den fol‐
ketingsgruppe, som har udpeget vedkommende, udpege et
midlertidigt medlem i stedet for vedkommende til at funge‐
re, så længe orloven varer. Bestemmelsen vil omfatte alle
former fra orlov fra Folketinget, jf. reglerne i forretnings‐
ordenens kapitel XV. Udpegning af et midlertidigt medlem
til Granskningsudvalget foreslås af hensyn til fleksibilitet
for folketingsgrupperne ikke gjort obligatorisk for den på‐
gældende folketingsgruppe. F.eks. kan det være nærliggen‐
de, at en folketingsgruppe ikke vil ønske at udpege et mid‐
lertidigt medlem til Granskningsudvalget, hvis det ordinære
medlems orlov kun ventes at være kortvarig og falder i en
periode, hvor der kun er beskeden aktivitet i Gransknings‐
udvalget. Følgen af at undlade at udpege et midlertidigt
medlem vil naturligvis være, at folketingsgruppen ikke vil
være repræsenteret i Granskningsudvalget under det ordinæ‐
re medlems orlov.
Endelig foreslås i § 62, stk. 5, generelt bestemt, at Udval‐
get for Forretningsordenen, hvor særlige forhold taler for
det, skal kunne tillade fravigelse af stk. 3 og 4. Hensynet
bag den foreslåede mulighed for dispensation fra stk. 3 er
navnlig, at der også uden for de undtagelser, der fremgår
af stk. 4, kan tænkes at forekomme tilfælde, hvor en folke‐
tingsgruppe – uanset udgangspunktet om en fast medlems‐
kreds – kan have et velbegrundet ønske om, at gruppens
medlem af Granskningsudvalget varigt eller midlertidigt er‐
stattes af et andet medlem. Sådanne tilfælde kan være van‐
skelige at regulere udtømmende.
Når det foreslås, at dispensationsmuligheden også skal
omfatte stk. 4, sigtes navnlig til den situation, at det bør
være muligt at tillade, at et midlertidigt medlem af Gransk‐
ningsudvalget, som er medlem af udvalget i anledning af et
andet medlems orlov, fortsætter i Granskningsudvalget i en
vis periode efter det ordinære medlems tilbagevenden, f.eks.
indtil en sag, der er under behandling i Granskningsudval‐
get, er afsluttet.
Det understreges, at det ikke vil være muligt at tillade, at
mere end ét folketingsmedlem for samme folketingsgruppe
samtidig er medlem af Granskningsudvalget, eller at med‐
lemmer af Folketinget uden for folketingsgrupperne er med‐
lemmer af Granskningsudvalget.
Det foreslås i § 61, stk. 6, generelt bestemt, at Gransk‐
ningsudvalgets møder skal foregå for lukkede døre.
Særligt om andre folketingsmedlemmers mulighed for at
deltage i samråd i Granskningsudvalget som led i forun‐
dersøgelser henvises til bemærkningerne til § 62, stk. 2,
nedenfor.
6
Det foreslås i § 61, stk. 7, 1. pkt., at Granskningsudval‐
get snarest efter sin nedsættelse vælger en formand og en
næstformand. Endvidere foreslås i 2. pkt., at hvert medlems
stemme ved valget har vægt svarende til antallet af medlem‐
mer af den folketingsgruppe, som vedkommende repræsen‐
terer. Endelig foreslås i 3. pkt., at hvis formands- eller næst‐
formandsposten bliver ledig, vælger udvalget en ny formand
eller næstformand.
Da Granskningsudvalget vil være et underudvalg under
Udvalget for Forretningsordenen, vil det ikke indgå i for‐
holdstalsfordelingen af formands- og næstformandsposter i
Folketingets udvalg, jf. forretningsordenens § 8, stk. 1, 1.
og 2. pkt., ligesom de øvrige regler om fremgangsmåden for
valg af udvalgsformænd og -næstformænd i forretningsorde‐
nens § 8, stk. 1 og 2, ikke vil finde anvendelse.
Bestemmelsen i 2. pkt. om, at medlemmerne ved valget
af formand og næstformand har stemmevægte svarende til
antallet af medlemmer af deres folketingsgrupper, skal ses
i sammenhæng med, at Granskningsudvalget ikke vil være
forholdsmæssigt sammensat i forhold til folketingsgrupper‐
nes størrelsesforhold. Ved bestemmelsen om stemmevægte
undgås, at medlemmer for mindre folketingsgrupper får en
uforholdsmæssig stor indflydelse og medlemmer af større
folketingsgrupper en uforholdsmæssig lille indflydelse på
formands- og næstformandsvalget, som det ville være tilfæl‐
det ved almindeligt flertalsvalg i Granskningsudvalget.
Bestemmelsen i det foreslåede 3. pkt. sigter til den situa‐
tion, at formands- eller næstformandsposten bliver ledig i
løbet af en folketingssamling. Bestemmelsen indebærer, at
der i dette tilfælde foretages nyvalg til den ledige post. Også
ved dette valg vil Granskningsudvalgets medlemmer have
stemmevægte svarende til antallet af medlemmer af deres
folketingsgrupper.
Til § 62
Det foreslås i § 62, stk. 1, at Granskningsudvalget efter
anmodning fra medlemmer af Granskningsudvalget, som
repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsam‐
men udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer,
iværksætter en forundersøgelse af en sag, der påkalder
sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketin‐
get. Endvidere foreslås, at en forundersøgelse gennemføres
af Granskningsudvalget selv.
For så vidt angår afgrænsningen af sager, der påkalder sig
kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget,
henvises til bemærkningerne til § 61, stk. 1, ovenfor.
En forundersøgelse vil være det første skridt i Gransk‐
ningsudvalgets behandling af en sag. Hensigten med forun‐
dersøgelsen er at skabe bedre overblik over en sag og danne
grundlag enten for selvstændige politiske konklusioner eller
for en kommende beslutning om en egentlig undersøgelse i
en anden form.
Det forudsættes, at Granskningsudvalget orienterer Ud‐
valget for Forretningsordenen og vedkommende fagudvalg
om beslutningen om at iværksætte en forundersøgelse. Det
samme gælder for beslutninger om at bringe en forundersø‐
gelse til ophør, jf. det foreslåede § 63, stk. 1, og bemærknin‐
gerne hertil.
Formålet med den nævnte orientering vil alene være at gø‐
re Udvalget for Forretningsordenen og fagudvalget bekendt
med, at der foregår en forundersøgelse i Granskningsudval‐
gets regi. Det forudsættes således ikke, at forundersøgelsen
eller orienteringen herom bevirker, at fagudvalget – eller
Folketingets udvalg og medlemmer i øvrigt – afskæres fra
at beskæftige sig med den pågældende sag, herunder benytte
almindelige parlamentariske virkemidler til at søge den be‐
lyst. Af samme grund bør forundersøgelsen ikke medføre, at
regeringen i mindre omfang eller på anden måde end ellers
besvarer spørgsmål om sagen fra Folketingets øvrige udvalg
og medlemmer.
Det er forventningen, at en forundersøgelse vil være en
dynamisk størrelse, således forstået, at Granskningsudvalget
løbende vil kunne tilpasse forundersøgelsens sigte og mid‐
ler, efterhånden som forundersøgelsen skrider frem. Det for‐
ventes af samme grund ikke, at der vil skulle udarbejdes
et formelt opdrag eller kommissorium eller en fast plan
for gennemførelsen, dog er det naturligvis ikke udelukket,
at Granskningsudvalget vil kunne sammenfatte en beskrivel‐
se af undersøgelsens genstand og en plan for gennemførel‐
sen som en form for arbejdsdokumenter til brug for arbej‐
det. Der bør ske en form for skriftlig dokumentation for
selve det, som der er besluttet at iværksætte en forunders‐
øgelse om, hvilket f.eks. vil kunne ske som en del af et
mødereferat.
I det foreslåede § 62, stk. 2, bestemmes, at Gransknings‐
udvalget til oplysning af en sag som led i en forundersøgelse
kan stille spørgsmål til ministre til skriftlig besvarelse eller
til mundtlig besvarelse under et samråd med Gransknings‐
udvalget. Dette vil ske efter forretningsordenens almindelige
regler for udvalgsspørgsmål til ministrene til skriftlig besva‐
relse og samrådsspørgsmål, jf. dog stk. 3 og bemærknin‐
gerne hertil nedenfor. Forundersøgelsen forudsættes at ske
med udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse og samråds‐
spørgsmål som eneste oplysningsmidler. Granskningsudval‐
gets medlemmer er dog naturligvis ikke afskåret fra også at
betjene sig af offentligt tilgængelige kilder og offentligt til‐
gængeligt materiale. Det samme gælder for øvrigt materiale,
som de måtte have fået indsigt i som led i deres almindelige
parlamentariske arbejde, idet naturligvis gældende regler om
fortrolighed skal iagttages.
Uagtet at Granskningsudvalget som det klare udgangs‐
punkt har en fast medlemskreds, forudsættes det, at Gransk‐
ningsudvalgets medlemmer specifikt under samråd som led
i forundersøgelser vil have mulighed for at lade sig bistå
af 1 til 2 andre medlemmer af deres folketingsgrupper,
som f.eks. har en særlig indsigt i den sag, der er under be‐
handling. Det forventes, at det hensigtsmæssige omfang her‐
af som udgangspunkt tilrettelægges ved drøftelse i Gransk‐
ningsudvalget, herunder på baggrund af de løbende erfarin‐
ger. I fornødent omfang vil det også være en mulighed at
7
tage spørgsmål herom op til drøftelse i Udvalget for Forret‐
ningsordenen.
Det bemærkes, at ministrene ikke i videre omfang, end det
i øvrigt er tilfældet i folketingsarbejdet, vil være forpligtet til
at besvare spørgsmål eller til at udlevere bestemte oplysnin‐
ger eller bestemt materiale i forbindelse med besvarelse af
spørgsmål.
Samråd som led i forundersøgelsen vil skulle afholdes i
Granskningsudvalget selv. I den forbindelse foreslås bestemt
i det foreslåede § 62, stk. 3, at samråd i Granskningsudval‐
get afholdes for lukkede døre. Det vil således ikke være en
mulighed at afholde åbne samråd som led i forundersøgel‐
sen.
Det foreslås bestemt i § 62, stk. 4, at spørgsmål til ministre
som led i en forundersøgelse drøftes i Granskningsudvalget,
inden de stilles. Dette vil gælde både for udvalgsspørgsmål
til skriftlig besvarelse og for samrådsspørgsmål. Med be‐
stemmelsen er det hensigten at sikre, at der i højere grad
end sædvanligt i folketingsudvalg – hvor samrådsspørgsmål
og udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse som praktisk
hovedregel stilles uden nogen forudgående drøftelse i ud‐
valgene – så vidt muligt kan nås til brede forståelser i
Granskningsudvalget om genstanden for og formuleringen
af spørgsmål, der stilles som led i en forundersøgelse. Drøf‐
telsen vil eventuelt kunne finde sted på skriftligt grundlag.
For det tilfælde, at der ikke ved drøftelsen kan opnås enig‐
hed om formen – samrådsspørgsmål til besvarelse i et luk‐
ket samråd eller skriftligt udvalgsspørgsmål – for et spørgs‐
mål eller om den konkrete udformning heraf, foreslås, at
Granskningsudvalget træffer beslutning herom ved simpelt
flertal, således at hvert medlems stemme har vægt svarende
til antallet af medlemmer af vedkommendes folketingsgrup‐
pe. Det forudsættes dog, at der generelt udvises lydhørhed
over for ønsker fra mindretal om at stille spørgsmål, og at
et simpelt flertal ikke reelt blokerer for gennemførelsen af
en forundersøgelse, når en sådan er ønsket gennemført af et
mindretal af den størrelse, som kræves efter det foreslåede
stk. 1.
Til § 63
Det foreslås i § 63, stk. 1, 1. pkt., at Granskningsudvalget
på ethvert trin af forundersøgelsen skal kunne bringe denne
til ophør, hvis Granskningsudvalget ikke finder grundlag
for at behandle sagen yderligere. I bestemmelsens 2. pkt.
foreslås, at beslutning om at bringe en forundersøgelse til
ophør kun skal kunne tages med tilslutning fra medlemmer
af Granskningsudvalget, som repræsenterer en eller flere
folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst to tredjedele
af Folketingets medlemmer.
Muligheden for at bringe en forundersøgelse til ophør
undervejs i arbejdet afspejler den forholdsvis dynamiske
karakter, som forundersøgelser er tiltænkt. Det er hensigten
med bestemmelsen, at det på en forholdsvis formløs måde
skal kunne besluttes ikke at gå videre med forundersøgelsen,
hvis de oplysninger, der er opnået indtil da, eller sagens ud‐
vikling i øvrigt indikerer, at sagen ikke vil give grundlag for
at foretage mere, herunder drage politiske konklusioner eller
tage skridt til at iværksætte egentlige undersøgelser. Det
forudsættes, at der sker en form for skriftlig dokumentation
for selve Granskningsudvalgets beslutning om at bringe for‐
undersøgelsen til ophør, som det mindste som en del af
et mødereferat. Endvidere forudsættes, at Udvalget for For‐
retningsordenen og vedkommende fagudvalg orienteres om
beslutningen.
Bestemmelsen i det foreslåede 2. pkt. skal ses i sammen‐
hæng med bestemmelsen i det foreslåede § 62, stk. 1, 1.
pkt., hvorefter Granskningsudvalget iværksætter en forun‐
dersøgelse af en sag efter anmodning fra medlemmer af
Granskningsudvalget, som repræsenterer folketingsgrupper,
der tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets
medlemmer. Denne mindretalsbeskyttelse ville kunne blive
illusorisk, hvis mindretallet nok kunne kræve en forundersø‐
gelse iværksat, men et almindeligt flertal i princippet umid‐
delbart herefter kunne beslutte at bringe forundersøgelsen til
ophør.
I det foreslåede § 63, stk. 2, bestemmes, at Gransknings‐
udvalget, medmindre forundersøgelsen bringes til ophør ef‐
ter bestemmelsen i stk. 1, afslutter denne med afgivelse af
en indstilling til Udvalget for Forretningsordenen. Nærmere
om denne indstilling fremgår af den foreslåede § 64, jf.
bemærkningerne hertil nedenfor.
Til § 64
I det foreslåede § 64, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis
medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer en
eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en
tredjedel af Folketingets medlemmer, efter forundersøgelsen
finder, at yderligere undersøgelser er påkrævet, indstiller
Granskningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen,
at der iværksættes en egentlig undersøgelse af sagen, med
angivelse af den ønskede undersøgelsesform.
Der henses her og gennemgående i den foreslåede § 64
til den situation, at Granskningsudvalget har fuldendt sin
forundersøgelse – og altså ikke forinden har bragt den til
ophør efter reglerne i det foreslåede § 63, stk. 1 – og således
er nået til et stadium, hvor det ikke længere vurderes, at der
med de midler, der er til rådighed for en forundersøgelse,
kan opnås en yderligere belysning af sagen, som vil bidrage
til den politiske bedømmelse heraf.
Mindretalsbeskyttelsen skal ses i sammenhæng med be‐
stemmelsen i det foreslåede § 62, stk. 1, 1. pkt., jf. bemærk‐
ningerne ovenfor til det foreslåede § 63, stk. 1, 2. pkt.
Granskningsudvalgets indstilling vil skulle angive, hvil‐
ken nærmere undersøgelsesform der ønskes, jf. de mulig‐
heder, der fremgår af det foreslåede § 65, stk. 1. Det for‐
udsættes, at de pågældende medlemmer allerede over for
Granskningsudvalget fremkommer med et ønske til undersø‐
gelsesformen, men at dette drøftes i Granskningsudvalget,
inden indstillingen til Udvalget for Forretningsordenen afgi‐
ves.
8
Hvis medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsen‐
terer folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tred‐
jedel af Folketingets medlemmer, ønsker en egentlig under‐
søgelse af én form, mens mindst en tilsvarende kreds af
medlemmer af Granskningsudvalget også ønsker en egent‐
lig undersøgelse, men af en anden form, forudsættes, at
beslutningen om undersøgelsens form træffes af Udvalget
for Forretningsordenen, medmindre spørgsmålet foranledi‐
ges forhandlet af Folketinget, jf. det foreslåede 2. pkt.
I det foreslåede § 64, stk. 1, 2. pkt., bestemmes, at hvis
andre medlemmer af Granskningsudvalget, som også repræ‐
senterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen ud‐
gør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, mod‐
sætter sig, at en egentlig undersøgelse iværksættes, eller
hvis de pågældende ønsker sagen forhandlet af Folketinget,
indstiller Granskningsudvalget til Udvalget for Forretnings‐
ordenen, at sagen forhandles af Folketinget.
Der sigtes til den situation, at der efter forundersøgelsen
foreligger et ønske fra medlemmer af Granskningsudvalget,
som repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der til‐
sammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlem‐
mer, om en egentlig undersøgelse – men at mindst en til‐
svarende kreds af medlemmer af Granskningsudvalget mod‐
sætter sig iværksættelsen af en egentlig undersøgelse eller
blot ønsker sagen forhandlet af Folketinget som helhed. For
denne situation foreskriver bestemmelsen, at det indstilles
til Udvalget for Forretningsordenen, at sagen forhandles af
Folketinget.
I det foreslåede § 64, stk. 2, bestemmes, at hvis der ikke er
medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer en
eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en
tredjedel af Folketingets medlemmer, som efter forundersø‐
gelsen finder, at yderligere undersøgelser er påkrævet, rede‐
gør Granskningsudvalget i indstillingen for, hvilke politiske
konklusioner sagen bør føre til. Det bemærkes, at der ikke
vil være noget til hinder for, at forskellige medlemmer af
Granskningsudvalget i indstillingen giver udtryk for forskel‐
lige opfattelser.
Det er ikke fundet nødvendigt eller hensigtsmæssigt at
foreskrive i forretningsordenen, hvilke skridt Udvalget for
Forretningsordenen kan eller bør tage som opfølgning på
en indstilling som nævnt. Det vil være en nærliggende mu‐
lighed i de fleste tilfælde, at udvalget giver de politiske
konklusioner, som sagen giver anledning til, udtryk i en be‐
retning af almen art. Beslutningen vil dog bero på politiske
vurderinger i det konkrete tilfælde.
Til § 65
Det foreslås i § 65, stk. 1, bestemt, at Udvalget for For‐
retningsordenen på grundlag af en indstilling herom fra
Granskningsudvalget, jf. § 64, stk. 1, 1. pkt., tager de for‐
nødne skridt til at iværksætte en egentlig undersøgelse af
sagen under en af fire former: en uvildig advokatundersø‐
gelse, en faglig ekspertudredning, en granskningskommissi‐
on, jf. kapitel 1 a i lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner, og en undersøgelseskommission,
jf. kapitel 1 i lov om undersøgelseskommissioner og gransk‐
ningskommissioner.
Om de nævnte undersøgelsesformer henvises til det i be‐
tænkningen gengivne fra Udvalget for Forretningsordenens
beretning af 21. december 2020 om etablering af en un‐
dersøgelsesform med særlig parlamentarisk forankring. Om
granskningskommissioner henvises endvidere til det af ju‐
stitsministeren den 24. februar 2021 fremsatte forslag til
lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner og
retsplejeloven (lovforslag nr. L 172).
Som det også fremgår af den nævnte beretning, forudsæt‐
tes, at Udvalget for Forretningsordenen efterkommer en ind‐
stilling fra Granskningsudvalget om at iværksætte en egent‐
lig undersøgelse. Den foreslåede bestemmelse forudsætter
på den baggrund ikke, at Udvalget for Forretningsordenen
foretager en selvstændig stillingtagen til Granskningsudval‐
gets indstilling.
Særlig for det tilfælde, at der måtte foreligge to konkur‐
rerende ønsker fra kredse af medlemmer af Gransknings‐
udvalget, som begge repræsenterer en eller flere folketings‐
grupper, der udgør mindst en tredjedel af Folketingets med‐
lemmer, om egentlige undersøgelser, men i forskellig form,
forudsættes dog, at Udvalget for Forretningsordenen ved al‐
mindeligt flertal i udvalget træffer beslutningen om formen.
For så vidt angår nedsættelse af undersøgelseskommissio‐
ner og granskningskommissioner, bemærkes, at Udvalget for
Forretningsordenen ikke selvstændigt vil kunne beslutte, at
disse skal nedsættes. En undersøgelseskommission nedsæt‐
tes af justitsministeren, som dog skal nedsætte en undersø‐
gelseskommission, hvis Folketinget vedtager en beslutning
herom, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om undersøgelseskom‐
missioner. En granskningskommission vil efter det førnævn‐
te lovforslag kunne nedsættes af Folketinget. Det forudsæt‐
tes på den baggrund, at det nærmere skridt, som Udvalget
for Forretningsordenen vil skulle tage på baggrund af en
indstilling fra Granskningsudvalget, vil være at udarbejde og
lade fremsætte beslutningsforslag om nedsættelsen.
Det forslås i § 65, stk. 2, bestemt, at Udvalget for For‐
retningsordenen på grundlag af en indstilling herom fra
Granskningsudvalget, jf. § 64, stk. 1, 2. pkt., tager de for‐
nødne skridt til, at spørgsmålet om en iværksættelse af en
egentlig undersøgelse og formen herfor forhandles af Folke‐
tinget.
Den mest nærliggende form, hvori sagen kan bringes til
forhandling i Folketinget, vil være et beslutningsforslag, der
fremkommer som indstilling fra Udvalget for Forretnings‐
ordenen. Et sådant beslutningsforslag vil skulle undergives
to behandlinger i Folketinget efter tilsvarende regler, som
gælder for lovforslags 2. og 3. behandling, jf. forretnings‐
ordenens § 17, stk. 1, 5. pkt. Imellem de to behandlinger vil
sagen, hvis der konkret er ønske herom, kunne undergives
fornyet udvalgsbehandling, hvor der bl.a. vil kunne stilles
ændringsforslag.
9
Det forudsættes, at spørgsmålet i givet fald endeligt afgø‐
res af Folketinget som helhed.
Til § 66
Det foreslås i § 66, stk. 1, bestemt, at Granskningsudval‐
get fastsætter den nærmere ramme for en uvildig advokatun‐
dersøgelse eller en faglig ekspertudredning, jf. de foreslåede
bestemmelser i § 65, stk. 1, nr. 1 og 2, herunder opdraget
for undersøgelsen eller udredningen og valget af den eller de
advokater eller den eller de eksperter, der skal gennemføre
undersøgelsen eller udredningen.
Det er hensigten med bestemmelsen, at Granskningsud‐
valget selvstændigt træffer de nævnte beslutninger om uvil‐
dige advokatundersøgelser og faglige ekspertudredninger.
Om uvildige advokatundersøgelser og faglige ekspertud‐
redninger generelt henvises til det i betænkningen gengiv‐
ne fra Udvalget for Forretningsordenens beretning af 21.
december 2020 om etablering af en undersøgelsesform med
særlig parlamentarisk forankring.
I § 66, stk. 2, foreslås i 1. pkt. bestemt, at Granskningsud‐
valget fastsætter kommissoriet for en granskningskommissi‐
on, jf. den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 1, nr. 3,
mens det i 2. pkt. foreslås bestemt, at kommissoriet skal
fastsættes på en sådan måde, at granskningskommissionens
arbejde kan forventes afsluttet inden for 1 år fra nedsættel‐
sen, og i 3. pkt. foreslås bestemt, at granskningsudvalget
udpeger granskningskommissionens medlemmer, herunder
formanden, og dens udspørger.
Med de foreslåede bestemmelser i 1. og 3. pkt. er det
hensigten, at Granskningsudvalget selvstændigt træffer de
nævnte beslutninger om granskningskommissioner. Der er
således tale om, at Folketinget ved bestemmelsen henlæg‐
ger kompetencerne til at fastsætte kommissorium for en
granskningskommission og udpege granskningskommissio‐
nens medlemmer og udspørger, jf. den ved lovforslag nr. L
172 foreslåede § 1 a i lov om undersøgelseskommissioner
og granskningskommissioner, til Granskningsudvalget.
Beslutningerne vil naturligvis skulle træffes med respekt
for de lovbestemte regler om granskningskommissioners
sammensætning og udpegning.
Med hensyn til den foreslåede bestemmelse i 2. pkt.
om afgrænsning af kommissoriets omfang forudsættes tids‐
punktet for nedsættelsen at være det tidspunkt, hvor Gransk‐
ningsudvalget både har besluttet et endeligt kommissorium
og udpeget granskningskommissionens medlemmer og ud‐
spørger.
Kommissoriet for en granskningskommission forudsættes
primært fastlagt på grundlag af det fremkomne under forun‐
dersøgelsen.
Herudover forudsættes, at regeringen gives lejlighed til
at fremkomme med sine bemærkninger til et udkast til kom‐
missorium, inden dette endeligt fastlægges.
I § 66, stk. 3, foreslås bestemt, at ved Granskningsud‐
valgets beslutninger efter stk. 1 og 2 har hvert medlems
stemme vægt svarende til antallet af medlemmer af den
folketingsgruppe, som vedkommende repræsenterer. Det be‐
mærkes i den forbindelse, at Granskningsudvalget ikke er
forholdsmæssigt sammensat i forhold til folketingsgrupper‐
nes størrelsesforhold. Med den foreslåede bestemmelse und‐
gås, at medlemmer for mindre folketingsgrupper får en ufor‐
holdsmæssig stor og medlemmer af større folketingsgrupper
en uforholdsmæssig lille indflydelse på beslutningerne, som
det ville være tilfældet ved almindelige flertalsbeslutninger i
Granskningsudvalget.
Undersøgelseskommissioner vil fortsat skulle nedsættes
efter de gældende regler i kapitel 1 i lov om undersøgelses‐
kommissioner og granskningskommissioner.
Til § 67
I § 67 foreslås bestemt, at granskningskommissionen på
dennes initiativ skal gives lejlighed til at drøfte spørgsmål
om undersøgelsens retning og fremdrift med Gransknings‐
udvalget.
Om hensigten hermed henvises til det i betænkningen gen‐
givne fra Udvalget for Forretningsordenens beretning af 21.
december 2020 om etablering af en undersøgelsesform med
særlig parlamentarisk forankring.
Som det fremgår heraf, vil granskningskommissionen
kunne rette henvendelse til Granskningsudvalget med hen‐
blik på en drøftelse af eventuelle tvivlsspørgsmål med hen‐
syn til undersøgelsens retning og fremdrift, herunder hvis
kommissionen undervejs i arbejdet konstaterer forhold, som
ikke formelt er omfattet af kommissoriet, men som har en
sådan nærhed til kommissoriet, at de forekommer nærlig‐
gende at inddrage i undersøgelsen, eller hvis kommissionen
vurderer, at der vil være behov for en vis kortere forlængelse
af tidsrammen for undersøgelsen.
Det understreges, at sådanne drøftelser af hensyn til un‐
dersøgelsens uafhængighed og ønsket om et »armslængde‐
princip« til undersøgelsen alene bør finde sted på gransk‐
ningskommissionens initiativ.
Om samspillet mellem Granskningsudvalget og en gransk‐
ningskommission i løbet af kommissionens arbejde henvises
i øvrigt til punkt 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til
det af justitsministeren fremsatte forslag til lov om ændring
af lov om undersøgelseskommissioner og retsplejeloven (L
172).
Heraf fremgår bl.a., at granskningskommissioner, ligesom
undersøgelseskommissioner, vil være selvstændige, uafhæn‐
gige kollegiale myndigheder, der selv tilrettelægger deres
undersøgelse. Det indebærer bl.a., at Folketinget – som ju‐
stitsministeren i forhold til undersøgelseskommissioner – i
kommissoriet vil kunne opfordre granskningskommissionen
til at afslutte sit arbejde inden for en nærmere angiven tids‐
frist, men at Folketinget ikke vil kunne udstede retligt bin‐
dende instruktioner til kommissionen herom. Gransknings‐
kommissionen kan således ikke tilpligtes at afgive sin beret‐
10
ning, førend kommissionen vurderer, at dette kan ske på
fyldestgørende og retssikkerhedsmæssigt betryggende vis.
I samme forbindelse fremgår endvidere heraf, at Folke‐
tinget vil kunne anmode granskningskommissionen om ge‐
nerelle orienteringer om undersøgelsens fremdrift. Gransk‐
ningskommissionens uafhængige stilling vil – foruden tavs‐
hedspligten om det materiale, der indgår i undersøgelsen
– imidlertid indebære, at en granskningskommission ikke
forud for afgivelsen af beretning kan forpligtes til f.eks. at
redegøre for indholdet af indsamlet materiale eller gransk‐
ningskommissionens foreløbige vurderinger m.v.
Til § 68
I § 68, stk. 1, foreslås bestemt, at udkommet af en uvil‐
dig advokatundersøgelse, en faglig ekspertudredning eller
en granskningskommissions undersøgelse, jf. de foreslåede
bestemmelser i § 65, stk. 1, nr. 1-3, behandles i Gransk‐
ningsudvalget, og at Granskningsudvalget afgiver indstilling
til Udvalget for Forretningsordenen om, hvilke konklusioner
eller tiltag udkommet bør føre til.
Granskningsudvalgets indstilling til Udvalget for Forret‐
ningsordenen vil – naturligvis afhængig af undersøgelsens
resultater – f.eks. kunne gå ud på, at der afgives en beret‐
ning med politiske konklusioner om sagen. Hvis resultatet
af f.eks. en advokatundersøgelse indikerer, at der kan være
yderligere forhold at undersøge, som ikke har kunnet afdæk‐
kes fuldt inden for de rammer, der gælder for advokatun‐
dersøgelser, vil det også være en mulighed at indstille til
Udvalget for Forretningsordenen, at der iværksættes en vi‐
dere undersøgelse i form af en granskningskommission eller
en undersøgelseskommission. Det forudsættes, at en beslut‐
ning herom vil kunne træffes, uden at der skal iværksættes
en ny forundersøgelse efter reglerne i de foreslåede §§ 62
og 63. Det understreges, at det nævnte ikke er udtømmende
for mulighederne, og at indstillingens nærmere indhold vil
afhænge af de politiske overvejelser, som udkommet af den
enkelte undersøgelse måtte give anledning til.
Opfølgningen på en undersøgelseskommissions beretning
vil, forudsat at den vedrører ministres forhold, fortsat skulle
ske efter reglerne i forretningsordenens kapitel XVIII. Det
forudsættes, at heller ikke opfølgningen på en beretning fra
en undersøgelseskommission, der ikke måtte vedrøre minist‐
res forhold, vil skulle ske efter de foreslåede nye regler.
I § 68, stk. 2, foreslås bestemt, at beretninger fra gransk‐
ningskommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåe‐
de ministres, forhold, behandles efter reglerne i forretnings‐
ordenens kapitel XVIII. Dermed vil sådanne beretninger
skulle behandles på samme måde som beretninger fra un‐
dersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, herunder
afgåede ministres, forhold. Dette indebærer bl.a., at en ræk‐
ke regler om retssikkerhed for vedkommende minister eller
ministre, som fremgår af forretningsordenens §§ 56-58, vil
finde anvendelse. Det indebærer endvidere, at det vil være
det eksisterende faste Underudvalg under Udvalget for For‐
retningsordenen, der skal varetage den videre behandling af
sagen, efter at granskningskommissionens beretning forelig‐
ger, jf. forretningsordenens § 59.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at folketingsbeslutningen træder i
kraft dagen efter vedtagelsen.
Det bemærkes, at det er forventningen, at Udvalget for
Forretningsordenen følger udviklingen i anvendelsen af den
nye ordning, og at erfaringerne hermed – på Granskningsud‐
valgets eller andres foranledning – vil kunne danne grundlag
for overvejelser om eventuelle tilpasninger.
Det foreslås i stk. 2, at Udvalget for Forretningsordenen
snarest efter folketingsbeslutningen ikrafttræden nedsætter
Granskningsudvalget for den resterende del af den indevæ‐
rende folketingssamling. Der vil herefter ske ny nedsættelse
af Granskningsudvalget ved begyndelsen af den førstkom‐
mende nye folketingssamling efter folketingsbeslutningens
ikrafttræden, dvs. ved begyndelsen af folketingsåret 2021-22
eller ved Folketingets sammentræden efter et eventuelt fol‐
ketingsvalg forinden.
Henrik Dam Kristensen (S) fmd. Karen Ellemann (V) nfmd. Pia Kjærsgaard (DF) Rasmus Helveg Petersen (RV)
Trine Torp (SF) Mogens Jensen (S) Annette Lind (S) Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
Andreas Steenberg (RV) Jacob Mark (SF) Peder Hvelplund (EL) Susanne Zimmer (UFG) Sophie Løhde (V)
Karsten Lauritzen (V) Hans Christian Schmidt (V) Peter Skaarup (DF) Mai Mercado (KF) Peter Seier Christensen (NB)
Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49 Liberal Alliance (LA) 3
11
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
12