Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

H Ø RI NGS N O TAT
Marts 2021
J.nr. 2021 - 1970
Pensionsenheden
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension
Indledning
Lovforslaget blev sendt i høring den 22. januar 2021 med frist den 19. februar 2021.
Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar: Advokatrådet,
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Ankestyrelsen, Arbejdsretten, Arbejds-
markedets Feriefond, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA), Danske Regioner, Danske A-kasser, Den Danske Aktuar-
forening (DDA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening (FA), Fælles Fagligt Forbund (3F), IT- Branchen, Kristelig Fag-
bevægelse (KRIFA), Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Ældre Sagen.
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsretten, Arbejdsmarkedets Feriefond, CFU,
Danske Regioner, Danske A-kasser, 3F og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
har afgivet høringssvar, men uden at have bemærkninger til lovudkastet.
Følgende organisationer har haft lovudkastet i høring uden at afgive høringssvar:
Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Ankenævnet for ATP, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, AK-Samvirke, ASE, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Dan-
mark, CEPOS, Cevea, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk Industri (DI), Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, FerieKonto, Finansforbundet, Finans Danmark, Forsik-
ring & Pension, Frie Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske
revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land-
og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia. Kom-
munernes Landsforening (KL), Forhandlingsfællesskabet Kooperationen, Kraka,
Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Landsskatteretten, Lederne, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD Fonde), Lønmodtagernes Garantifond, Parasollen, Skatteankesty-
relsen, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet.
Generelle bemærkninger
ATP, DA, FH, FA, IT-Branchen og Ældre Sagen støtter lovforslaget om ændring
af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
ATP’s bestyrelse lægger i denne forbindelse vægt på, at der med lovforslaget gi-
ves mulighed for at gennemføre disse ændringer til forretningsmodellen til gavn for
ATP’s medlemmer og i respekt for ATP’s rolle i det danske pensionssystem.
DA fremhæver, at ATP – som del af søjle 1 i pensionssystemet – er underlagt en
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - Bilag 1
Offentligt
2
anden reguleringsmæssig ramme end eksempelvis arbejdsmarkedspensionsselska-
berne i søjle 2; at udformningen af lovforslaget er sket på opfordring af og med
fuld tilslutning fra ATP’s bestyrelse; og at lovforslaget giver ATP mulighed for at
forvalte de opsparede midler på en måde, der sikrer medlemmerne et fornuftigt af-
kast, uden at man giver køb på hensynet til sikkerhed for investeringerne.
FA tilslutter sig lovforslagets ændringer, og påpeger, at lovforslaget er med til at
sikre en bedre balance mellem den risiko, som ATP påtager sig og det forventede
afkast. ATP-ordningen spiller fortsat en central rolle for mange pensionister, og det
er derfor vigtigt, at ATP får de bedst mulige rammevilkår, således at ATP kan le-
vere et fornuftigt afkast til gavn for deres medlemmer.
FH og Ældre Sagen lægger vægt på, at lovforslaget præciserer ATP’s mulighed
for i visse situationer at udlodde udbetalingsbonus. FH anser det for nyttigt i nogle
år at kunne tildele udbetalingsbonus, såfremt det ikke er muligt at udlodde generel
bonus. Derved kan der i højere grad ske en realværdisikring af pensionerne under
udbetaling, så pensionisterne ikke oplever forringet levestandard.
Derudover påpeger FH, at lovforslaget er udarbejdet efter indstilling fra en enig
ATP-bestyrelse, og at ATP’s analyser viser, at med de påtænkte ændringer kan
ATP’s medlemmer forvente højere realværdisikrede pensioner med en meget be-
grænset forøgelse af risikoen. Det vil tage nogle år, inden ændringerne får fuld ef-
fekt, hvorfor det særligt er yngre medlemmer, der får gavn af tiltagene.
FH lægger i denne forbindelse vægt på god og grundig information om ATP-ord-
ningen herunder om de forventede ændringer.
Ældre Sagen bemærker, at forslaget styrker ATP’s rolle som en del af den søjle i
pensionssystemet, der sikrer den grundlæggende økonomiske tryghed for pensioni-
sterne – nu og i fremtiden, og hvis ATP-pensionen skal blive ved med udvikle sig i
takt med priser og lønninger, er det også nødvendigt, at bidraget til ATP reguleres.
Bemærkninger til dele af lovforslaget gennemgås i det følgende afsnit.
Bemærkninger til ATP-lovforslag
Ændringen af fremtidige bidragsindbetalinger
Ældre Sagen bemærker, at markedsbidragsdelen gradvis aftrappes mod pensionsal-
deren, så pensionen ved pensionsalderen er en fuldt garanteret livrente. Ældre Sagen
bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvornår en del af bidraget ophø-
rer med at blive placeret i markedsdelen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
ATP’s bestyrelse kan med lovforslaget fremover indstille, at op til 25 pct. af garan-
tibidraget indbetales til en ny ordning, hvor pensionsrettigheden afhænger direkte
af det afkast, der løbende opnås. Levetiden vil dog også for den nye del være ga-
ranteret fra indbetalingstidspunktet som i dag, hvilket betyder, at pensionen ikke
påvirkes af om levetiden udvikler sig anderledes fremadrettet end forventet. Æn-
dringen betyder, at en del af garantibidraget tilføres markedsrisiko frem mod pensi-
oneringen, hvorfra pensionsretten vedrørende det samlede garantibidrag vil være
3
garanteret både hvad angår forrentning og forventet levetid. Det fremgår af lov-
forslaget, at den øgede investeringsrisiko vil blive aftrappet, eksempelvis 15 år før
pensionsalderen, således at pensionen er fuldt ud garanteret ved pensioneringstids-
punktet, hvad angår forrentning (markedsrente) og levetid, som det kendes i dag.
Det foreslås ikke i lovforslaget, at der fastsættes en bestemt periode i loven. I stedet
foreslås, at ATP’s bestyrelse bemyndiges til at fastsætte aftrapningshastigheden og
derpå indstille til beskæftigelsesministeren, hvilke årgange der påbegynder indfas-
ningen i det aktuelt kommende år. ATP’s bestyrelse vil fastsætte perioden ud fra en
afvejning af forudsigelighed over for højere pension, hvorfor det forventes at perio-
den vil blive forholdsvis stationær. Længden af denne konkrete periode, hvor bi-
drag ophører med at tilføres markedsrisiko indstilles af ATP’s bestyrelse og vil
fremgå af den årlige tarifbekendtgørelse, der udstedes af beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra ATP’s bestyrelse. Perioden vil minimum være 5 år.
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.
IT-Branchen foreslår, at der med lovforslaget om ændring af ATP’s risikoprofil
bør indføres et krav om direkte investeringer i en bred vifte af danske tech-virk-
somheder. Derudover foreslår IT-Branchen, at det indskrives i lovforslaget, at en
markant andel af de nye mere risikobetonede investeringer fra ATP skal placeres i
danske tech-startups og -scaleups, således at man hurtigt kommer op på minimum
2 pct. af ATP’s samlede formue placeret heri.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Med lovforslaget får ATP et øget investeringsmæssigt råderum, der vil give ATP
større mulighed for, at ATP kan fortsætte med at foretage ansvarlige investeringer i
aktiver, der fremmer den grønne omstilling eller understøtter samfundsudviklingen
bredere, hvilket også fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger.
ATP er først og fremmest sat i verden for at sikre de bedst mulige pensioner til
medlemmerne. ATP er i lighed med den øvrige pensionsbranche for sine investe-
ringer underlagt det såkaldte prudent person princip, hvor det er ATP’s bestyrelse,
der gennem investeringsstrategien har pligten og ansvaret til at fastsætte retningen
for ATP’s investeringer. Herved er der en klar fordeling af roller og ansvar mellem
ATP’s bestyrelse og lovgiver med udgangspunkt i armslængdeprincippet.
For at få en robust investeringsportefølje med et afkast, der er stabilt og så uaf-
hængigt af konjunkturudviklingen som muligt, styres ATP’s investeringsporteføl-
jen ud fra en strategi om risikospredning. Som nævnt øger forslaget ATP’s investe-
ringsmæssige råderum inden for vedtagne rammer, herunder for investeringer i
danske virksomheder.
ATP har med dette udgangspunkt i de seneste år styrket sit arbejde med samfunds-
ansvar i sine investeringer. ATP er transparente omkring samfundsansvar og har
b.la. udgivet en rapport herom. Her beskrives ATP’s arbejde med samfundsansvar,
der sætter fokus på politikker, hvordan disse omsættes til processer, og hvilke re-
sultater der er opnået.
4
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.
Udbetalingsbonus
DDA bemærker at, rimelighedskravet er et meget vigtigt princip for tilliden til pen-
sionssystemet, og for at den enkelte borger trygt kan foretage langsigtet pensions-
opsparing. DDA fremhæver, at hvis princippet svækkes, kan det have alvorlige
konsekvenser ikke bare for konkrete pensionstilsagn, men også for tilliden til, at
fremtidige rettigheder vil blive honoreret og dermed for tilliden til at spare op til
pension. DDA lægger op til, at der er klare regler for, hvornår bestyrelsen kan be-
slutte at tildele bonus til en gruppe frem for en anden; at der er en tydelig kvantifi-
cering af omfordelingen; at ATP redegør for at det er inden for det overordnede ri-
melighedskrav i ATP-loven; at der er en rimelighedsvurdering fra Finanstilsynet
samt at der er gennemsigtighed for offentligheden gennem rapporteringskrav fast-
lagt af Finanstilsynet.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslaget præciserer ATP’s bestyrelse praksis med i visse situationer at kunne
beslutte at tildele bonus til ATP’s pensionister som bidrag til at realværdisikre
disses pensioner i perioder med manglende mulighed for generel bonustildeling,
og dermed afvige fra, at bonus tildeles til alle medlemmer.
Der er i lovforslaget indskrevet klare rammer for tildeling af udbetalingsbonus,
svarende til ATP’s nugældende bonuspolitik. I medfør af lovforslaget, vil der så-
ledes kunne udbetales bonus alene til pensionister, hvis bonusgraden er mellem
10 og 20 pct., og kun når ATP’s bestyrelse vurderer, at det er forsvarligt i for-
hold til ATP’s muligheder for at tilstræbe realværdisikring for alle medlemmer.
Det er ATP’s bestyrelse, der har ansvaret for beslutningen om tildeling af bonus,
herunder udbetalingsbonus. Generelt vil det altid være en vurdering af flere hen-
syn og forhold ved tildeling af bonus, herunder vurdering af rimelighed over for
ATP’s medlemmer. Det er ATP’s bestyrelses pligt og ansvar at foretage denne
samlede vurdering med input og analyser fra administrationen, herunder efter ind-
stilling fra den ansvarshavende aktuar.
ATP er underlagt et legalt krav om at tilstræbe at realværdisikre pensionerne, og
det har derfor været – og er – lovfastsat, at ATP ikke som sådan er underlagt
kontributionsprincippet. Kollektive bonuspotentialer, hvor der er en tidsmæssig
forskydning mellem indbetaling og udbetaling af midler, herunder efterfølgende
fordeling af kollektive midler gennem tildeling af bonus, indebærer automatisk
omfordelinger. I lovforslaget sikres klare rammer for ATP’s bestyrelses mulighed
for tildeling af udbetalingsbonus, og hertil knyttes et krav om, at ATP’s bestyrelse
skal vurdere det forsvarlige i at udlodde udbetalingsbonus set i forhold til ATP’s
muligheder for at tilstræbe realværdisikring for alle medlemmer, hvorved omfor-
delinger, som ikke vurderes at være er rimelige, kan undgås.
ATP’s pensionsgrundlag skal fortsat anmeldes til Finanstilsynet og skal fortsat
være rimeligt forstået på den måde, at det enkelte medlem ved bidragsindbetaling
modtager en pensionsrettighed, hvis værdi svarer til det indbetalte (garanti)bidrag.
5
Det følger af lovforslaget, at der ikke sker ændringer i, at det enkelte medlem fort-
sat har krav på, at der sker en rimelig fordeling – dog med den modifikation, at det
for ATP er muligt med udbetalingsbonus som led i realværdisikring.
Lovforslaget ændrer ikke på, at de fastlagte regler for fordeling af det realiserede
resultat til medlemmerne og andre berettigede skal være rimelige, og at dette også
fremover vurderes af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal med forslaget i forhold til
udbetalingsbonus dog alene påse, at den politik for bonusudlodning, der fastlægges
af ATP’s bestyrelse, er i overensstemmelse med de betingelser, som fremgår af
lovforslaget, herunder de grænser som er fastsat.
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.
Øvrige bemærkninger
IT-Branchen mener, at lovforslaget vil få beskæftigelsesmæssige konsekvenser.
Og at disse konsekvenser bør belyses.
Krifa foreslår, at revideringen af loven burde inkludere en ændring i opgørelses-
metoden for lønmodtagere med ukendt arbejdstid.
IT-Branchen og Krifa foreslår, at der ændres i repræsentantskabets og bestyrel-
sens fordeling og sammensætning af pladser efter ATP-loven.
IT-Branchen foreslår konkret, at bestyrelsen udvides med 1-2 pladser, der reserve-
res til kompetencer inden for investering i vækstvirksomheder.
Krifa bemærker, at fremkomsten og væksten i fagforeninger uden for hovedorga-
nisationerne tilsiger at disse som repræsentanter for flere hundrede tusinde lønmod-
tagere bør repræsenteres i bestyrelse og repræsentantskab.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslaget indeholder en række tekniske ændringer og moderniseringer for at
gøre ATP-loven mere tidssvarende fx konsekvensændres ATP-loven i forhold til
sammenlægningen af FTF og LO i FH.
Formålet med lovforslaget er ikke at ændre i ATP-konstruktionen, herunder besty-
relsens sammensætning og fordeling af pladser. Det kan om bestyrelsen bemærkes,
at den i dag består af i alt 13 medlemmer, som udgøres af en uafhængig formand
samt 6 medlemmer indstillet fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden.
Medlemmerne i ATP’s bestyrelse skal efter ATP-loven have fyldestgørende erfa-
ring til at udøve deres hverv eller varetage deres stilling, og alle medlemmer god-
kendes således af Finanstilsynet ift. egnethed og hæderlighed (fit & proper), såle-
des at bestyrelsen tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om ATP’s ri-
sici til at sikre en forsvarlig drift af ATP.
Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.


Folketingets Beskæftigelsesudvalg Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1970
24. marts 2021
Fremsættelse af lovforslag om ATP
Kære udvalgsmedlemmer
Til jeres orientering vedlægger jeg forslag til ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som nu fremsættes. Lovforslaget har været i ekstern høring i perio-
den fra den 22. januar 2021 til den 19. februar 2021.
ATP udgør en del af den økonomiske grundtryghed, og det overordnede mål med
lovforslaget er at forbedre mulighederne for, at fastholde ATP som en garanteret
livslang pension, der udgør et reelt supplement til folkepensionen. Det er særligt
vigtigt for de ca. 40 pct. af folkepensionisterne, der i dag ikke har andet forsørgel-
sesgrundlag end ATP og folkepension.
Ændringerne skal bl.a. optimere ATP’s forretningsmodel til en længere periode
med forventede lavere renter samt forventede lavere afkast. Det øgede investe-
ringsmæssige råderum, der samtidig tilvejebringes med ændringerne, giver større
mulighed for, at ATP kan fortsætte med at foretage ansvarlige investeringer i akti-
ver, der fremmer den grønne omstilling eller understøtter samfundsudviklingen
bredere, hvilket fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger.
Jeg vil grundet lovforslaget tekniske karakter gerne invitere Beskæftigelsesudval-
get til en teknisk gennemgang af lovforslaget. Jeg kan oplyse, at ATP også vil del-
tage og præsentere baggrund for de foreslåede ændringer i ATP’s forretningsmo-
del. Den teknisk gennemgang finder sted den 26. marts kl. 8.45-9.30 via videolink.
Tilmelding kan ske til Maiken Lautrup Jepsen (mlj@bm.dk) eller Sara Eichel-Il-
lum (sei@bm.dk).
Ud over lovforslaget vedlægger jeg høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - Bilag 1
Offentligt


ATP
Kongens Vænge 8,
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
Fax: 48 20 48 02
www.atp.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag - Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
1
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
4. februar 2021
Oplys venligst ved
henvendelse
Høringssvar til lovforslaget Lov om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af bestyrelsens
indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget, m.v.)
Beskæftigelsesministeriet har den 22. januar 2021 sendt lovforslag til ændring af lov om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af bestyrelsens
indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget, m.v.) i høring.
Efter grundig analyse besluttede en enig bestyrelse i ATP den 8. oktober 2020 at gå
videre med ændringer af ATP forretningsmodel, der skal skabe grundlaget for højere
pensioner til medlemmerne ved at øge ATP’s investeringsmæssige råderum med det
formål at tilstræbe bedre realværdisikring af pensionerne.
Jeg kan derfor med stor tilfredshed notere mig, at der med de foreslåede ændringer
gives mulighed for at gennemføre disse ændringer til forretningsmodellen til gavn for
ATP’s medlemmer og dermed i respekt for ATP’s rolle i det danske pensionssystem.
Venlig hilsen
Torben M. Andersen
Formand for ATP’s bestyrelse
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - Bilag 1
Offentligt
Beskæftigelsesministeriet
Att.: Valentina Shabaj
Holmens Kanal 20
1060 København K
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar om ændring af Lov om Arbejds-
markedets Tillægspension
Dansk Arbejdsgiverforening har den 22. januar 2021 modtaget høring
over ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
ATP er som del af søjle 1 i pensionssystemet underlagt en anden regule-
ringsmæssig ramme end eksempelvis arbejdsmarkedspensionsselska-
berne i søjle 2. Det gælder bl.a. i forhold til investeringer, hvor ATP’s be-
vægefrihed er mere begrænset.
ATP’s bestyrelse har i en længere periode drøftet de udfordringer for
ATP’s medlemmer, som de høje krav til sikkerhed indebærer i forhold til
det afkast, som medlemmerne kan imødese. Udformningen af lovforsla-
get er derfor sket på opfordring af og med fuld tilslutning fra ATP’s be-
styrelse.
Med lovforslaget får ATP mulighed for at forvalte de opsparede midler
på en måde, der sikrer medlemmerne et fornuftigt afkast, uden at man
giver køb på hensynet til sikkerhed for investeringerne.
Lovforslaget indeholder desuden en række mindre justeringer i ATP-lo-
ven, som ikke giver anledning til bemærkninger.
Dansk Arbejdsgiverforening kan derfor fuldt ud tilslutte sig lovforslaget.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Martin Laurberg
19. februar 2021
MRL
Dok ID: 176145
ne DEN DANSKE
AKTUAR FORENING
19. februar 2021
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Att. Valentina Shabaj (post@bm.dk)
Høring over ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af ATP's bestyrelses
indstillingsret vedr. tarifgrundlaget m.v.)
Beskæftigelsesministeriet har til en række interessenter fremsendt et forslag til ændring af ATP-
loven i høring med henblik på at modtage kommentarer hertil. Den Danske Aktuarforening har
analyseret udkastet til lovforslag og vil gerne fremsætte bemærkninger, uagtet at vi ikke er blandt
de eksplicit høringsberettigede.
Den Danske Aktuarforening (DDA, aktuarforeningen.dk) er en aktuarfaglig forening, der har til
formål at varetage aktuarernes interesser og at virke for aktuarstandens rolle i samfundet.
Foreningens stiller sin aktuarfaglige ekspertise til rådighed i en række sammenhænge. Det sker
eksemplevis i forhold til Finanstilsynet, der i forbindelse med lovforslag, bekendtgørelser mv. ofte
inddrager DDA med henblik på at drage nytte af foreningens ekspertise. DDA deltager også i det
internationale arbejde med at udforme og udmønte den generelle regulering af forsikrings- og
pensionsvirksomhed, ikke mindst via den europæiske aktuarforening, AAE (Actuarial Association of
Europe).
Omend fokus for DDA naturligt er på forsikrings- og pensionsvirksomhed, der er underlagt
Finanstilsynets generelle regler for forsikrings- og pensionsselskaber, er rammevilkår og regler for
ATP også et emne, som DDA følger. På trods af at de specifikke rammevilkår og regler for ATP
adskiller sig fra anden pensionsvirksomhed, ligesom ATP er en lovbaseret ordning, er der en
række naturlige sammenfald i formål, hensyn og aktiviteter, samt i de anvendte aktuarfaglige
principper, herunder principper for beskyttelse af pensionsopsparerne, der gør, at DDA følger
reguleringen af ATP.
På den baggrund ser DDA ser sig som en naturlig høringspart i relation til det foreliggende udkast
til lovforslag. Vi skal da også anmode om fremadrettet at blive formelt høringsberettiget i relation
til ændringer af lovgrundlaget for ATP på lige fod med de øvrige organisationer på
Beskæftigelsesministeriets høringsliste.
Vi noterer os, at udkastet til lovforslag bl.a. er en imødekommelse af ATPs bestyrelses ønske om at
forbedre mulighederne for, at ATP kan skabe de bedst mulige realværdisikrede pensioner til
Den Danske Aktuarforening - e-mail: sekretaer@aktuarforeningen.dk
DEN DANSKE
AKTUAR FORENING
medlemmerne. DDA tager til efterretning, at det er en politisk beslutning at efterkomme dette
ønske. Vi hæfter os især ved, at:
• Man med henvisning til bestemmelserne om at tilstræbe en realværdisikring vil tillade
omfordeling blandt ATP's medlemmer. Det fremgår eksplicit af bemærkningerne, at en
sådan omfordeling ikke skal være underlagt en rimelighedsvurdering af Finanstilsynet
• Der skal introduceres et illikviditetsspænd i diskonteringsrentekurven, der vil give
anledning til en yderligere kapitalbuffer. Det betyder, at afdækningsporteføljen kan
indeholde flere risikofyldte aktiver. Det forventes at føre til højere pensioner for alle. Det
skal dog bemærkes, at tab på risikofyldte aktiver kan få konsekvenser for bonuspotentialet
og dermed i sig selv indebære risiko for omfordeling
DDA vil gerne kommentere den førstnævnte ændring, der vedrører at tilstræbe realværdisikring:
• At sikre rimelighed er afgørendefor tilliden
At sikre rimelighed og dermed undgå systematisk omfordeling er et bærende princip for alle
pensionsordninger i danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Den konkrete
udmøntning af princippet i disse ordninger er ikke identisk med udmøntningen af princippet
hos ATP, begrundet i ATP-ordningens særlige karakter (søjle 1). Men for alle ordninger gælder,
at rimelighedsprincippet beskytter både pensionister og forskellige (alders)grupper af
personer, der foretager opsparing til pension, mod systematisk omfordeling mellem
generationerne. Rimelighedsprincippet gør det således muligt at indgå i risikofællesskaber over
tid, uden at enkelte generationer systematisk bidrager til opfyldelse af andre generationers
pensionsrettigheder.
Rimelighedskravet er et meget vigtigt princip for tilliden til pensionssystemet, og for at den
enkelte borger trygt kan foretage langsigtet pensionsopsparing. Hvis princippet svækkes, kan
det have alvorlige konsekvenser ikke bare for konkrete pensionstilsagn, men også for tilliden
til, at fremtidige rettigheder vil blive honoreret og dermed for tilliden til at spare op til pension.
Derfor bør man være særdeles varsom med at ændre i rimelighedsprincippet. De fleste
borgere har ikke en faglig indsigt til at gennemskue, om de behandles rimeligt i deres
pensionsordning — herunder i deres ATP-ordning — og derfor er der en række lovregler, der
sikrer, at princippet overholdes, herunder kravet om en ansvarshavende aktuar.
Såfremt det politisk besluttes at lempe rimelighedskravet i ATP-ordningen, vil det være en
væsentlig anbefaling fra DDA, at der er klare regler for, hvornår bestyrelsen kan beslutte at
tildele en sådan bonus til en gruppe frem for en anden (dvs, foretage omfordeling mellem
generationer), at omfordelingen tydeligt kvantificeres, og at der redegøres for, at
omfordelingen ligger inde for det overordnede rimelighedskrav i ATP-loven. Udover at være
underlagt den ansvarshavende aktuars overvågning og kontrol bør bonustildelingen også være
genstand for en rimelighedsvurdering af Finanstilsynet.
Den Danske Aktuarforening - e-mail: sekretaer@aktuarforeningen.dk
lig hilsen
e net
ormand for Den Danske Aktuarforening
Jette.sandqvist@pwc.com
61 55 11 34
Cl DEN DANSKE
AKTUARFORENING
Omfordelingen bør desuden være gennemsigtig for offentligheden gennem tilstrækkelige
rapporteringskrav, der fastlægges af Finanstilsynet.
Giver ovenstående anledning til bemærkninger eller spørgsmål, er I velkomne til at kontakte
undertegnede eller foreningens næstformand, Merete Lykke Rasmussen på mIr@Ipb.dk eller 23
26 41 97.
Den Danske Aktuarforening - e-mail: sekretaer@aktuarforeningen.dk
Beskæftigelsesministeriet, post@bm.dk
Valentina Shabaj,
Høringssvar til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringen. FA har følgende bemærkninger til
høringen.
FA kan tilslutte sig lovforslaget ændringer. FA mener, at lovforslaget er med til at sikre en bedre ba-
lance mellem den risiko, som ATP påtager sig og det forventet afkast. Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion spiller fortsat en central rolle for mange pensionister og det er derfor vigtigt, at ATP får de bedst
mulige rammevilkår, således ATP kan levere et fornuftigt afkast til gavn for deres medlemmer.
Med venlig hilsen
Mads Borregaard
Cheføkonom
16. februar 2021
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Beskæftigelsesministeriet
post@bm.dk, vas@bm.dk
Sagsnr. 21-0386
Vores ref. LRI/IBU/lgy
Deres ref.
Den 10. februar 2021
Bemærkninger til udkast til lovforslag om udvidelse af ATP’s bestyrelses
indstillingsret vedr. tarifgrundlaget m.v.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget udkast til lovforslag om ændring af lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som bl.a. udvider ATP’s bestyrelses indstillingsret vedrø-
rende tarifgrundlaget i ATP mv. i høring.
FH skal indledningsvist fremhæve, at lovforslaget er udarbejdet efter indstilling fra en enig
ATP-bestyrelse, hvor FH som bekendt er repræsenteret.
FH bakker fuldt ud op om lovudkastet, og anser de forslåede ændringer som helt nødvendige
for at skabe de rette rammer omkring ATP.
ATP er en del af den grundlæggende aldersdomsforsørgelse i Danmark og kan ses som et sup-
plement til Folkepensionen. ATP består først og fremmest af en garanteret livslang pension og
bidrager dermed til at skabe tryghed i alderdommen især for danskere med små supplerende
pensioner.
De justeringer af ATP’s forretningsmodel, som udkastet til lovforslag lægger op til, respekterer
ATP’s rolle i pensionssystemet og går ikke på kompromis med ATP’s grundlæggende karakteri-
stika som leverandør af en garanteret livslang pension.
ATP er imidlertid udfordret af det meget lave renteniveau, som øger risikoen for at niveauet og
realværdien af medlemmernes pensioner reduceres væsentligt. Det gælder særligt for de
yngre årgange, som ikke har nydt godt af tidligere tiders højere renteniveau.
Med det formål at kunne give ATP’s medlemmer og især de yngre årgange højere realværdi-
sikrede pensioner ønsker ATP’s bestyrelse derfor dels at tilpasse pensionsproduktet dels at ju-
stere afdækningsstrategien, så den giver mulighed for en mere langsigtet risikotagning. Tilpas-
ningen af pensionsproduktet indebærer, at en mindre del af de fremtidige indbetalinger alene
er garanteret for såvidt angår levetidsrisiko. Det er vigtigt at understrege, at den øgede invidu-
elle investeringsrisiko gradvist vil blive aftrappet frem mod pensionstidspunktet, så pensionen
er fuldt garanteret på pensionstidspunktet, jf. bemærkningerne til udkast til lovforslag. Tilpas-
ningen af produktet sker således med respekt for ATP som leverandør af grundlæggende al-
derdomsforsørgelse i Danmark.
ATP’s analyser viser, at med de påtænkte ændringer kan ATP’s medlemmer forvente højere
realværdisikrede pensioner med en meget begrænset forøgelse af risikoen. Da det tager tid
inden ændringerne får fuld effekt, er det særligt de yngre medlemmer, der vil få glæde af til-
tagene, mens de ældre medlemmer ikke kan forvente en gevinst. Det harmonerer med, at det
især er de yngre medlemmer, der er udfordret af det lave renteniveau.
Side 2 af 2
FH lægger vægt på god og grundig information om ATP-ordningen herunder om de forven-
tede ændringer.
Lovforslaget præciserer også ATP’s mulighed for at udlodde udbetalingsbonus, dvs. bonus til
ATP’s pensionister. FH vil gerne kvittere herfor, idet FH anser det for nyttigt i nogle år at
kunne tildele udbetalingsbonus, såfremt det ikke er muligt at udlodde generel bonus. Derved
kan der i højere grad ske en realværdisikring af pensionerne under udbetaling, så pensioni-
sterne ikke oplever forringet levestandard.
Lovforslaget indeholder desuden en række mindre forslag til ændringer af ATP-loven, som en
enig ATP bestyrelse står bag. FH har ingen bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
Lizette Risgaard
Formand FH
19.02.2021 IT-Branchen Høringssvar til lovforslag om ATP
1
Høringssvar fra IT-Branchen til
lovforslag om ATP
IT-Branchen kvitterer positivt for lovforslaget og muligheden for at bidrage med et
høringssvar. Vi bringer hermed høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende
tarifgrundlaget m.v.).
Generelle bemærkninger
IT-Branchen byder lovforslaget og indstillingen fra ATP’s bestyrelse velkomment. ATP har
efter vores opfattelse som investeringsinstitution en instrumentel rolle i at løfte ansvaret for
de samfundsmæssige udfordringer, Danmark står overfor samtidig med, at afkastet til ATP’s
bidragsydere maksimeres. I IT-Branchen er vi også bevidste om vores samfundsmæssige
ansvar og bidrager gladelig til vækst i Danmark og etableringen af nye arbejdspladser.
Én af Danmarks samfundsmæssige udfordringer i øjeblikket er manglen på vækstkapital til
danske iværksættervirksomheder. Når danske iværksættervirksomheder ikke får den
fornødne risikovillige kapital fra danske investorer, risikerer vi, at de får udenlandske ejere,
der skaber vækst og arbejdspladser i udlandet frem for i Danmark. Dette gælder også
udenlandske pensionsselskaber, som – i mangel af f.eks. ATP’s tilstedeværelse – sikrer sig
et skyhøjt afkast på danske tech-virksomheder og skattebetalinger til forfald i udlandet.
De 50 største danskstartede tech-virksomheder har skabt 48.000 nye arbejdspladser over en
meget kort periode og skabt en værdiforøgelse fra 220 mia. kr. i 2017 til en værdi på 700
mia. kr. ved udgangen af 2020i
. Der er altså tale om en værdiforøgelse på over 220% i en
kort periode, mens renten har været negativ. Det er ikke ITB bekendt, at ATP har investeret i
nogen af de 50 største danske tech-virksomheder.
Men næsten halvdelen af firmaerne har flyttet hovedkontoret til udlandet, er blevet købt af
udenlandske firmaer eller er blevet børsnoteret i udlandet. En stor del af forklaringen på den
udvikling findes i manglen på risikovillig kapital i Danmark. Det fører mange danske
vækstkometer i hænderne på udenlandske ejere, herunder udenlandske pensionsselskaber,
og deraf følger en større risiko for, at hovedkontorer og udviklingscentre flyttes til udlandet –
og dermed flyttes vækst og arbejdspladser væk fra Danmark. Hertil kommer, at det danske
skatteprovenu også mindskes markant. Mange vækstvirksomheder er små og
underskudsgivende, mens de er i Danmark, men vokser sig store og giver overskud i
udlandet. Det betyder reelt, at der i den nuværende situation flyttes skatteprovenu unødigt fra
Danmark til udlandet, som en direkte følge af kapitalsituationen.
19.02.2021 IT-Branchen Høringssvar til lovforslag om ATP
2
I den nuværende situation går ATP således glip af en stor forretning, Danmark mister
arbejdspladser, og skattebetalingerne finder primært sted i udlandet.
Når vi taler om tech-iværksættervirksomheder, omfatter det især såkaldte startup- og
scaleupvirksomheder. De er især kendetegnet ved en højere innovationskraft, højere
produktivitet og flere nye arbejdspladser end øvrige virksomheder. Vi har i IT-Branchen som
brancheforening netop mange af disse medlemmer, som er virksomheder med høj og ofte
eksponentiel vækst. Vækstvirksomheder har en markant højere værdiudvikling end
virksomheder uden vækst. Ved at gå uden om investeringer i vækstvirksomheder, går man
således glip af et højt afkast. Som nævnt markerer dette sig med værdivæksten på over
220% i de 50 største danske tech-virksomheder.
En sådan værdiforøgelse kunne, i højere grad end i dag, være blevet til med dansk
vækstkapital fra bl.a. ATP, og dermed ville flere iværksættervirksomheder være blevet på
danske hænder. Hvis vi i fremtiden også skal kunne udklække danske tech-unicorns, skal
der bringes mere dansk kapital på banen. Danmark har en unik international position som en
iværksætternation, f.eks. med særligt grundlag for grønne tech-iværksættere. Det skyldes
vores høje uddannelsesmæssige niveau, de mange grønne investeringer og et højt niveau af
digitalisering. Lige nu er potentialet for denne og andre styrkepositioner ikke udnyttet til fulde.
Det manifesterer sig i, at for få danske startups bliver store – og for mange af dem, der blev
store - er flyttet fra Danmark.
Som tidlige fremført mener vi i IT-Branchen, at ATP i højere grad gennem sine investeringer
bør bidrage til Danmarks fremtidige vækst og danske arbejdspladser gennem investeringer i
startup- og scaleupvirksomheder. Vi ser derfor gerne, at man i forbindelse med forslaget til
ændring af ATP’s risikoprofil indfører et krav om direkte investeringer i en bred vifte af
danske tech-virksomheder.
Vores konkrete forslag er, at der med en vis indsvingningstid opnås en samlet investering på
minimum 2% af ATP’s samlede formueforvaltning i følgende tre målgrupper:
A. Unoterede danske tech-virksomheder med unicorn-potentiale, typisk i form af en
serie B- eller C-finansieringsrunde, hvor det danske økosystem er svagest og mest
sårbart.
B. Investering i danske tech-virksomheder på den multilaterale samhandelsplatform
Nasdaq Growth First North i København.
C. Investeringer i tech-virksomheder noteret på Nasdaq i København, men uden for
C25-indekset.
Derved vil ATP, og de fælles midler ATP repræsenterer, bidrage til at skabe øget
beskæftigelse og fornyet vækst i Danmark samtidig med, at ATP – og dermed danskerne –
får del i det afkast, som disse vækstvirksomheder skaber.
19.02.2021 IT-Branchen Høringssvar til lovforslag om ATP
3
Uddybning af de konkrete forslag fra IT-
Branchen
1. Et fast investeringsmål i danske tech-startups og -scaleups
IT-Branchen foreslår, at det indskrives i lovforslaget, at en markant andel af de nye mere
risikobetonede investeringer fra ATP skal placeres i danske tech-startups og -scaleups,
således at man hurtigt kommer op på minimum 2% af ATP’s samlede formue placeret heri.
Vi ser gerne, at disse kapitalressourcer placeres dynamisk mellem de tre grupper. Gerne
således, at kapitalen er til stede under hele vækstrejsen, som vækstvirksomheder på tech-
området typisk er på.
Der vil nemlig være mange eksempler på, at en unicorn-investering kan starte i en unoteret
tech-virksomhed og slutte med en børsnotering. Eller en investering kan begynde i nogle af
de efterhånden mange perspektivrige selskaber på First North, der så får et ”løft” op på
hovedbørsen. I de tre undergrupper IT-Branchen foreslår at fokusere på, ønsker vi således
ikke at ”binde” ATP til en bestemt kapitalallokering inden for hver af disse grupper.
ATP bør have rapporteringspligt herom og redegøre for, hvordan investeringsmålet opnås
samt på sigt opgøre hvilken værdiforøgelse, der er opnået. Ud over almindelig god
evalueringsskik er hensigten med denne rapportering også at kunne følge, om ATP de facto
investerer i danske tech-vækstselskaber. For det er dem, der ikke alene skaber et attraktivt
afkast, men også nogle af de accelerator- og multiplikatoreffekter i samfundet, som Danmark
har så megen brug for.
Derfor bør en sådan rapportering ikke alene være til f.eks. bestyrelsen, repræsentantskabet
eller de finansielt regulatoriske institutioner, men også til f.eks. Statsministeriet,
Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsministeriet.
En rapportering bør også omfatte bidrag til opfyldelse af politiske målsætninger om grøn
omstilling og lighed – foruden de økonomiske nøgletal.
2. Oprustning vedr. ekspertise
IT-Branchen kan konstatere, at ATP hidtil ikke har haft en investeringsprofil målrettet danske
tech-vækstvirksomheder. En ændret investeringsprofil på dette område fordrer også
ændrede kompetencer, hvilket lovforslaget i sin nuværende udformning ikke synes at tage
hensyn til.
Med en kraftig øget risikoprofil ønsker IT-Branchen at pege på det vigtige i, at der opbygges
kompetencer på højt niveau til at kunne gå ind i investeringer af typen ”higher risk/higher
reward”. ATP’s hidtidige kompetencer har naturligt nok være fokuseret på optimering af
19.02.2021 IT-Branchen Høringssvar til lovforslag om ATP
4
investering i lavrisikoprodukter, især obligationer, men også investeringer i C25-selskaber,
der på det seneste har haft en lavere forrentning end andre børsnoterede selskaber. Når
man med lovforslaget ønsker et højere afkast, er ATP nødt til at gå ind i kategorien
”vækstaktier”, hvor værdisætningen og det, man som investor skal være observant på, er
helt anderledes end i traditionelle aktier og obligationer.
IT-Branchen foreslår, at ATP’s bestyrelse udvides med personer, der har kendskab til og
viden om iværksætteri og vækstvirksomheder. For at understøtte bestyrelsen i det foreslåede
fokus på startups og scaleups er der behov for, at bestyrelsen er udstyret med konkrete
kompetencer og viden inden for området vækstaktier.
Konkret foreslår vi, at bestyrelsen udvides med 1-2 pladser, der reserveres til kompetencer
inden for investering i vækstvirksomheder. Dvs. kompetencer der i særlig grad kan bidrage til
at understøtte bestyrelsen i det strategiske fokus på at investere i danske vækstaktier.
3. Beskæftigelsesmæssige og andre økonomiske konsekvenser
Vi mener, at lovforslaget vil få beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Disse konsekvenser
bør belyses.
Alene de fire største virksomheder på den nævnte top 50 liste (Unity, Skype, Just Eat,
Zendesk), som desværre er flyttet til udlandet, har skabt 10.000 nye arbejdspladser og
meget store skattebetalinger i udlandet.
Det er vores vurdering i IT-Branchen – baseret på vores analyse af de 50 mest værdifulde
danske tech-virksomheder – at vores forslag til allokering af ATP-investeringer i disse
selskaber markant vil øge mængden af danske arbejdspladser. Af de 48.000 arbejdspladser,
Danmarks 50 mest værdifulde tech-virksomheder samlet har skabt de seneste år, vil en
større del af disse i fremtiden forblive i Danmark med vores forslag til allokering af ATP-
investeringer. Derfor er det også vores vurdering, at den samfundsmæssige kapital, der er
opbygget i ATP, vil komme andre end blot de danske tech-virksomheder til gode ved vores
forslag til investeringsmål heri.
Herudover ønsker IT-Branchen at gøre opmærksom på yderligere faktorer, der kan stimulere
dansk økonomi i den vanskelige situation, vi står i. Det er velkendt gennem talrige studier, at
innovation, som netop startups og scaleups er dygtige til bidrager til ”overnormal” BNP-
vækst, jobskabelse og eksportii
.
Iværksættervirksomheder er også i gennemsnit væsentlig mere produktive end andre
virksomhederiii
. Endvidere viser et studie af Malchow-Møller (rektor på CBS), at
entreprenører står for 25% af den samlede jobskabelse i Danmarkiv
.
Samlet set er der massiv dokumentation for, at danske tech-virksomheder skaber værdi.
Værdi i form af afkast. Værdi i form af arbejdspladser i Danmark. Værdi i form af
produktivitet. Værdi i form af skattebetalinger. Værdi i form af accelerator- og
19.02.2021 IT-Branchen Høringssvar til lovforslag om ATP
5
multiplikatoreffekter. Værdi i form af mindsket miljøbelastning, større bæredygtighed m.v.
Værdi, der især skabes i kombinationen af tech, iværksætteri og på grund af den digitale
naturv
.
Afsluttende bemærkninger
Vi takker for muligheden for at afgive dette høringssvar. For vores arbejde med at høste de
optimale effekter af danske tech-vækstvirksomheders daglige arbejde er denne mulighed
ganske væsentlig. De danske tech-vækstvirksomheder er dem, der kan skaleres op –
nationalt og globalt. Til gavn for hele Danmark.
I vort høringssvar har vi måske ikke effektivt nok betonet, at det at følge vort forslag
beviseligt vil føre til markant højere ATP-udbetalinger i fremtiden. Faktisk er det således, at vi
tror, at der over tid vil være et pres på at få en endnu højere andel af ATP’s investeringer til
at arbejde for ny teknologi og arbejdspladser i en dansk kontekst.
For hvorfor bliver robotvirksomheder opkøbt fra udlandet? Hvorfor kunne Unity ikke få kapital
i Danmark og flyttede mod deres vilje til udlandet? Skype, Zendesk, Just Eat? Og alle de
andre vi har i vores medlemskreds.
Er der en reel vilje til at sikre danske arbejdspladser og danske skattebetalinger, eller er det
politisk og administrativt uinteressant?
Hvis der er spørgsmål til dette høringssvar, bedes disse venligst stilles til:
Mette Lundberg
Direktør, politik og kommunikation
D. +45 7225 5502
M. +45 27161380
Mail: mel@itb.dk
i Tallet er baseret på analyse i samarbejde med Computerworld. Virksomhederne er målt på deres
markedsværdi.
ii Kilde: Macroeconomic Effects of Entrepreneurship: Evidences from Factor, Efficiency and Innovation
Driven Countries (abacademies.org)
iii Kilde: NB_november2015_DK_Iværksættere_WEB.pdf (rockwoolfonden.dk)
iv Kilde: hvad-er-ivaerksaetteres-vaerdi-for-samfundet.pdf (ffe-ye.dk)
v Vi har i IT-Branchen også en række virksomheder, der skaber øget lighed i sundhedsvæsenet, og
flere af dem vil være oplagte investeringsemner for ATP.
Til: Postenheden (post@bm.dk)
Fra: ped@krifa.dk (ped@krifa.dk)
Titel: SV: Ekstern høring over lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
E-mailtitel: SV: Ekstern høring over lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (BM ID:
2109874)
Sendt: 19-02-2021 10:36
Att: Valentina Shabaj
Krifa har følgende bemærkninger til lovforslaget om ændring til ATP -loven
1. §21. Fordelingen pladserne er ikke tidssvarende. FH er ikke længere svarende til det LO og FTF var i 1964.
Fremkomsten og væksten i fagforeninger udenfor hovedorganisationerne tilsiger at disse som repræsentanter
for flere hundrede tusinde lønmodtagere bør repræsenteres i bestyrelse og repræsentantskab.
2. Krifa mener, at revideringen af loven burde inkludere en ændring i opgørelsesmetoden for lønmodtagere med
ukendt arbejdstid. Disse regler er fastsat i bekendtgørelsens §2, stk. 8med hjemmel i lovens §17. Krifa kan
konstatere at det gentagne gange har været rejst i folketinget at en arbejdstime for en kvinde sættes til en
lavere værdi end en arbejdstime for en mand. Dette forekommer så åbenlyst forkert og får følgevirkninger i
flere andre love, at det bør ændres. Emnet har været bragt op af skiftende partier i begge sider af salen, og
overfor skiftende beskæftigelsesministre. Senest i november 2019.
https://www.ft.dk/.../spm/28/svar/1613313/2115240/index.htm
Krifa mener der skal sættes en fælles omregningssats på samme måde som vi har det på a-kasseområdet. Det
kan godt være, at der er forskel på mænd og kvinders lønninger, der er sikkert også forskel på lønnen i
København og Hjørring. Det gør det bare ikke til et rimeligt kriterium til forskelsbehandling.
Venlig hilsen
Per Dyrholm
arbejdsmarkedskonsulent
Tlf: 89112233
Kommunikation
Klokhøjen 4 - Lisbjerg - 8200 Aarhus N
krifa.dk - facebook - persondatapolitik
Få værktøjer til at højne arbejdslysten på din arbejdsplads. Læs mere her.
Fra: Krifa Kommunikation <pol.sekr@krifa.dk>
Sendt: 25. januar 2021 08:10
Til: Allan Bruhn <alb@krifa.dk>; Rolf Weber <row@krifa.dk>; Per Dyrholm <ped@krifa.dk>
Emne: VS: Ekstern høring over lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (BM ID: 2109874)
Fra: Sagsstyringsenheden <bm@bm.dk>
Sendt: 22. januar 2021 15:03
Til: Advokatrådet <samfund@advokatsamfundet.dk>; Advokatsamfundet <Samfund@advocom.dk>; Akademikernes
Centralorganisation <ac@ac.dk>; AK-Samvirke <samvirke@ak-samvirke.dk>; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>;
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <ae@ae.dk>; ARBEJDSMARKEDETS FERIEFOND <feriefonden@aff.dk>;
Arbejdsretten <aretten@arbejdsretten.dk>; A-kassen ASE - Secure <ase@ase.dk>; ATP Høringer <pote@atp.dk>;
ATP's Ankenævn <post@atp-anke.dk>; Beskæftigelsesrådet (BER) <KBA@star.dk>; Business Danmark A-Kasse
<post@businessdanmark.dk>; Centralorganisationernes Fællesudvalg <info@cfu-net.dk>; CEPOS <info@cepos.dk>;
CEVEA <cevea@cevea.dk>; DANSK ARBEJDSGIVERFORENING <da@da.dk>; DANSK ERHVERV
<info@danskerhverv.dk>; Dansk Industri <hoering@di.dk>; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; Danske
A-kasser <DAK@danskeakasser.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>;
Den Danske Dommerforening <dommerforeningen@gmail.com>; Det Faglige Hus - A-kasse <info@detfagligehus.dk>;
Dommerfuldmægtigforeningen - høringer <hoeringer@dommerfm.dk>; Domstolsstyrelsen
<post@domstolsstyrelsen.dk>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <fh@fho.dk>; Finans Danmark
<mail@finansdanmark.dk>; Finansforbundet <post@finansforbundet.dk>; Finanssektorens Arbejdsgiverforening
<fa@fanet.dk>; FORENINGEN DANSKE REVISORER <fdr@fdr.dk>; Forhandlingsfællesskabet
<post@forhandlingsfaellesskabet.dk>; Forsikring og Pension <fp@forsikringogpension.dk>; Frie Funktionærer
<kontakt@frie.dk>; FSR - danske revisorer <fsr@fsr.dk>; FTF <ftf@ftf.dk>; GLS-A Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere <info@gls-a.dk>; IDA <ida@ida.dk>; Justitia <info@justitia-int.org>; Kommunernes Landsforening KL
<kl@kl.dk>; kontakt@kraka.org; Krifa Info <info@krifa.dk>; KRISTELIG ARBEJDSGIVERFORENING <ka@ka.dk>;
Lederne <lederne@lederne.dk>; Lønmodtagernes Dyrtidsfond <info@ld.dk>; Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
<medst@medst.dk>; Parasollen <Parasollen@Parasollen.dk>; Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>; SRF
Skattefaglig Forening <srf@srf.dk>; Sundhedskartellet <shk@sundhedskartellet.dk>; Ældre Sagen
<aeldresagen@aeldresagen.dk>
Emne: Ekstern høring over lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (BM ID: 2109874)
Vedlagt er høring vedr. Lov om ændring af Arbejdsmarkets Tillægspension.
Se venligst vedhæftede breve.
Venlig hilsen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20| 1060 København K
T 72 20 50 00 | bm@bm.dk | www.bm.dk
Ministry of Employment
Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen
T +45 72 20 50 00 | bm@bm.dk | www.bm.dk
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Beskæftigelsesministeriet
post@bm.dk
18. februar 2021 • CB
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret
vedrørende tarifgrundlaget m.v.)
Ifølge ATP-loven skal ATP tilstræbe en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes
realværdi. Realværdisikringen er særlig vigtig, fordi ATP er et vigtigt supplement til
folkepensionen for de fleste pensionister i Danmark.
Den nuværende forretningsmodel er udfordret af den lave rente på obligationer, der gør det
vanskeligt at sikre realværdien af pensionerne.
Efter Ældre Sagens opfattelse er forslaget om at give ATP større frihed i investerings-
politikken og ved tilskrivning af bonus et godt svar på denne udfordring. Det styrker ATP’s
rolle som en del af den søjle i pensionssystemet, der sikrer den grundlæggende økonomiske
tryghed for pensionisterne – nu og i fremtiden.
Med forslagene om indførelse af et ”markedsbidrag” og opbygningen af en ”kapitalbuffer”
øges ATP’s muligheder for at investere i en diversificeret portefølje af aktier og andre
aktiver, der kan forventes at give et højere afkast, men som også medfører en større risiko.
Vi lægger vægt på, at den øgede investering i aktiver med højere risiko sker samtidig med,
at den fulde garanti for pensioner under udbetaling bevares, og at der tilstræbes en
begrænset usikkerhed om udviklingen i pensionsretten frem mod pensionsalderen.
Det er vigtigt, at ATP fastholder pensionsgarantien i en verden, hvor arbejdsmarkeds-
pensionerne bevæger sig i retning af ugaranterede pensioner, der kan stige og falde fra år til
år i takt med markederne.
Vi noterer os også med stor tilfredshed, at forslaget giver ATP’s bestyrelse mulighed for at
tilskrive udbetalingsbonus i situationer, hvor bonusreserven er under det niveau, hvor der
kan tilskrives bonus til alle medlemmer.
I dag repræsenterer ATP den største pension – udover folkepensionen – for ca. halvdelen af
folkepensionisterne. Derfor er det vigtigt, at ATP’s bestyrelse gives mulighed for at
prioritere realværdisikring af pensioner under udbetaling – inden for de rammer, der
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
I takt med at arbejdsmarkedspensionerne vokser i størrelse, vil ATP-pensionen komme til
at fylde mindre, især for de grupper, der blev omfattet af arbejdsmarkedspensioner i
begyndelsen af 90’erne og frem. Der er dog stadig mange i den erhvervsaktive alder, der
Side 2 af 2
slet ikke eller kun i begrænset omfang er omfattet af andre pensionsordninger end ATP.
Derfor er det vigtigt, at ATP også fremover kan sikre realværdien af pensionen, og her giver
de foreslåede ændringer af investeringspolitikken større mulighed for vækst i pensionen for
de yngste medlemmer.
Ældre Sagen skal dog påpege, at hvis ATP-pensionen skal blive ved med udvikle sig i takt
med priser og lønninger, er det også nødvendigt, at bidraget til ATP reguleres i takt med
priser og lønninger.
Bemærkninger til enkelte punkter
Det fremgår af bemærkningerne, at markedsbidragsdelen gradvist aftrappes frem mod
pensionsalderen, så pensionen ved pensionsalderen er en fuldt garanteret livrente. Det
fremgår imidlertid ikke, hvornår en del af bidraget ophører med at blive placeret i
markedsdelen. Stopper bidraget til markedsdelen, når konverteringen til fuld garanteret
livrente begynder, eller fortsætter det til pensionsalderen?
Vi noterer os, at bortset fra de nærmere regler om bonuspolitikken, hvor ATP får mulighed
for at prioritere realværdisikringen, skal ATP fortsat anmelde pensionsgrundlag mm. til
Finanstilsynet.
Ældre Sagen har ikke bemærkninger til de foreslåede moderniseringer af loven mht.
kapitalisering af engangsbeløb, beløbsgrænser for dødsfaldsydelser, tilpasning til højere
pensionsalder, mulighed for eftergivelse af omkostninger mm.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør


Fremsat den 24. marts 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8 c, stk. 1, 2. pkt. og § 9 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »den
tarif« til: »de tariffer«.
2. I § 8 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »den årlige tarif« til: »de
årlige tariffer«.
3. I § 8 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »tariffen« til: »tarifferne«.
4. I § 8 c, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »jf. § 18«: »,
medmindre beskæftigelsesministeren efter indstilling fra be‐
styrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en
tarif, der alene er garanteret vedrørende levetidsrisikoen,
dog maksimalt for en fjerdedel af garantibidraget i stk. 1«.
5. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »folkepensionsalder«:
», jf. dog § 9 a, stk. 2«.
6. I § 9 a, stk. 1, 5. pkt., ændres »Den indstillede årlige
tarif« til: »De indstillede årlige tariffer« og »på grundlag af
en markedsværdibaseret optjeningsrente, jf.« ændres til: »i
overensstemmelse med«.
7. I § 9 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan dog bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et
kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales
ved opnået folkepensionsalder.«
8. I § 14 b, stk. 1, ændres »på 40.000 kr.« til: », der fast‐
sættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
og », at separation mellem ægtefællerne har fundet sted«
ændres til: »en separation mellem ægtefællerne.«
9. § 14 b, stk. 5, ophæves.
10. I § 14 e, stk. 1, indsættes i 1. pkt. efter »engangsbeløb«:
»for hvert barn under 21 år« og i 2. pkt. ændres »udgør
for hvert barn under 21 år 40.000 kr.« til: »fastsættes af
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«.
11. § 14 e, stk. 4, ophæves.
12. I § 16, stk. 2, ændres »For bidragsbetalende medlemmer,
som er fyldt 70 år« til: »Fra og med den 1. i måneden 5 år
efter, at et bidragsbetalende medlem har nået folkepensions‐
alderen«.
13. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »og renter« til: », renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
14. I § 17, stk. 3, udgår »med 1½ pct. for hver påbegyndt
måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1« og som nyt 2. pkt.
indsættes:
»Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra besty‐
relsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nær‐
mere regler om rentesatsen i 1. pkt. samt principper for
beregning og opkrævning af renten hos arbejdsgiverne.«
15. I § 18, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »opdelingen i garanti-
og bonusbidrag m.v.«: »samt opdelingen af garantibidraget i
markeds- og rentebidrag«.
16. I § 18, stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
17. § 21, stk. 3, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»1) 13 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisa‐
tion.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
18. I § 23, stk. 1, nr. 4, ændres »Landsorganisationen i
Danmark« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2021-1970
BE008851
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - Bilag 1
Offentligt
19. I § 23, stk. 1, nr. 6, ændres »Funktionærernes og Tjene‐
stemændenes Fællesråd« til: »Fagbevægelsens Hovedorga‐
nisation«.
20. § 23, stk. 11, 2. pkt., ophæves.
21. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte
nærmere regler om efterfølgende reguleringer i indberetnin‐
ger, herunder frister herfor og om opkrævning og udbetaling
af krav i tilknytning hertil.«
Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
22. I § 30, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»Stk. 3« til: »Stk. 4«.
23. I § 36, stk. 1, 1. pkt., ændres »kontoudskrift fra Arbejds‐
markedets Tillægspension vedrørende bidraget« til: »under‐
retning om bidragene i årsopgørelsen eller ved anden med‐
delelse«.
24. I § 36 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Krav på kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk.
1, forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til betaling.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 5, 7, 14 og 24.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for ændring af tarifgrundlag i ATP Livslang Pension
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ændring i forudsætninger for pensions- og hensættelsesgrundlaget og bonusudbetaling samt afdæknings‐
strategi
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Rimelighed og betryggende forudsætninger og bonusudbetaling
2.2.1.2. Afdækningsstrategi
2.2.1.3. Risikostyring
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Rimelighed og betryggende forudsætninger og bonusudbetaling
2.2.2.2. Ændret afdækningsstrategi
2.2.2.3. Risikostyring
2.3. Strakskapitalisering af mindre pensionsbeløb
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Faste beløbsangivelser på dødsfaldsydelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Lovteknisk justering i forbindelse med forhøjet folkepensionsalder
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Mulighed for at eftergive de omkostninger, der er forbundet med fogedinddrivelse af fordringer
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Afskaffelse af fast rentebestemmelse ved for sen indbetaling af ATP-bidrag
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Konsekvensrettelse af §§ 21 og 23 som følge af fusion af organisationer (LO og FTF)
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Sletning af forældet bestemmelse om vejledninger
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Fastsættelse af nærmere regler om reguleringer i indberetninger
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11. Teknisk ændring af kommunikationsform
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
Lovforslagets overordnede formål er at forbedre mulighe‐
derne for, at ATP kan skabe de bedst mulige realværdisikre‐
de pensioner til medlemmerne, og at det sker med behørigt
hensyn til ATP’s rolle om at levere økonomisk grundtryghed
i form af garanterede, livslange pensioner til ATP’s medlem‐
mer i tillæg til folkepensionen.
Efter indstilling fra bestyrelsen i ATP fremsættes forslag om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med
henblik på at tilpasse ATP’s forretningsmodel til en længere
periode med forventede lave renter og afkast.
ATP’s bestyrelse ønsker at skabe grundlag for højere real‐
værdisikrede pensioner til medlemmerne og har derfor øn‐
sket to tilpasninger af ATP’s nuværende forretningsmodel –
dels en ændret afdækningsstrategi som vedrører de opspare‐
de midler, dels en tilpasning af pensionsproduktet vedrøren‐
de fremtidige bidragsindbetalinger, kaldet livrente med mar‐
kedseksponering. Lovforslaget indeholder som følge heraf
dels en justering af håndteringen af fremtidige bidragsindbe‐
talinger i ATP Livslang Pension med det formål at øge den
forventede samlede pensionsudbetaling, særligt for de yngre
medlemmer, dels en ændret afdækningsstrategi.
Forslaget forventes at øge det investeringsmæssige råderum
og give mulighed for en større samlet ATP Livslang Pen‐
sion, samtidig med at ATP fortsat kan levere økonomisk
tryghed for ATP’s ca. 5,3 mio. medlemmer. Et øget investe‐
ringsmæssigt råderum skal anvendes til at investere i aktiver
med en højere risiko, hvilket er nødvendig for at opnå et
forventeligt højere afkast med det mål at forhøje og realvær‐
disikre pensionerne.
I tillæg til ovennævnte justeringer tydeliggøres der med lov‐
forslaget muligheden for, at ATP’s bestyrelse kan beslutte at
afvige fra, at bonus udbetales til alle medlemmer og i visse
situationer beslutte at udbetale bonus alene til pensionister‐
ne. Herved gives ATP’s bestyrelse bedre mulighed for at
tilstræbe en sikring af pensionernes realværdi for pensioni‐
sterne i perioder, hvor det ikke er muligt at udlodde generel
bonus til alle medlemmer.
Det er ATP’s forventning, at lov om Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension med de foreslåede ændringer kan understøtte,
at ATP’s medlemmer får en øget og realværdisikret samlet
ATP Livslang Pension, som bedre end i dag er tilpasset de
nuværende og forventede økonomiske forhold, således at
ATP Livslang Pension også i fremtiden udgør et relevant
bidrag til medlemmernes økonomiske grundtryghed.
De i lovforslaget foreslåede ændringer til ATP Livslang
Pension vil i forhold til en række medlemmer indebære
variation i den løbende udvikling i den forventede størrelse
af medlemmets pension, for den del der vedrører markedsbi‐
draget. Lovforslagets ændringer samt udviklingen i pensio‐
nerne vil blive formidlet via medlemsinformation i lighed
med den information, som medlemmerne modtager fra ATP
i dag. ATP informerer i dag medlemmerne om generelle
forhold omkring ATP Livslang Pension og udviklingen i in‐
vesteringer, bonustildeling m.v. gennem årsrapporter, regn‐
skabsmeddelelser, hjemmesiden, bonusmeddelelse, nyheder,
og nyhedsbreve og lignende. Det enkelte medlem kan desu‐
den følge udviklingen i medlemmets forventede pension fra
ATP gennem prognoseberegninger i Pensionsinfo.
Beskæftigelsesministeren lægger vægt på, at et øget investe‐
ringsmæssigt råderum for ATP også vil skabe større mulig‐
hed for, at ATP kan fortsætte med at foretage ansvarlige
investeringer i aktiver, som fremmer den grønne omstilling
eller understøtter samfundsudviklingen bredere.
Lovforslaget har endvidere til formål at ændre nogle af be‐
stemmelserne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, så
den bliver gjort tidssvarende. Disse ændringer i lov om Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension vedrører flere forhold, som
er indstillet af ATP’s bestyrelse. Loven ændres bl.a. for at
bevare den tiltænkte retstilstand. Det kan fx være at sikre,
at udbetalinger følger den til enhver til gældende folkepen‐
sionsalder eller konsekvensrette bestemmelser for så vidt
angår begivenheder som fusionen mellem LO og FTF. Der‐
udover forekommer det med jævne mellemrum, at visse be‐
stemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med
tiden bliver overflødige og således bør ophæves.
1.1. Baggrund
ATP Livslang Pension udgør i det samlede danske pensions‐
system en særegen institution, som hører til i pensionssyste‐
mets søjle 1. ATP udgør en relevant del af trygheden i pensi‐
onssystemets søjle 1, der omfatter folkepensionen og andre
lovfastsatte pensionsordninger. ATP er en kollektiv pensi‐
onsordning, som spiller en særlig vigtig rolle som en del af
grundtrygheden, særligt for de mange pensionister, der ikke
har andet end folkepension og ATP. De lovgivningsmæssi‐
ge rammer for ATP’s pensionsordning adskiller sig som
følge heraf også i nogen grad fra de lovgivningsmæssige
rammer for pensionsordninger i pensionssystemets øvrige to
søjler, og lovforslagets justeringer af ATP Livslang Pension
vil derfor ikke umiddelbart kunne gælde for pensionsordnin‐
ger i pensionssystemets søjle 2 (kollektive arbejdsmarkeds‐
pensioner m.v.) og søjle 3 (individuel pensionsopsparing
m.v.). ATP’s rammer er således fastsat i sit eget lovgrundlag,
og ATP er alene underlagt dansk regulering.
ATP’s nuværende forretningsmodel, som definerer, hvordan
ATP håndterer og forvalter medlemmernes indbetalinger,
har historisk leveret gode resultater med udgangspunkt i
afdækningen af garantiernes renterisiko. Over tid har forret‐
ningsmodellen bl.a. sikret en forudsigelig pension, finansie‐
ret medlemmernes stigende levetider og delvist realværdi‐
sikret pensionsrettighederne.
4
Siden år 2008, hvor Folketinget vedtog den seneste større
ændring af ATP’s pensionsprodukt, er der sket et fald i den
30-årige rente fra over 5 pct. til tæt på 0 pct. i dag. En lav
rente i nogle få år er ikke i sig selv problematisk. Perioder
med lave renter kan over tid blive efterfulgt af perioder
med højere renter, og det er den gennemsnitlige rente under
hele opsparingsforløbet, som vil afspejle størrelsen på med‐
lemmernes samlede pension. Anderledes forholder det sig
imidlertid, hvis renterne forbliver lave gennem en længere
periode, og der ikke er udsigt til, at de vil stige igen. Dette
udfordrer ATP’s forretningsmodel i to henseender.
For det første er den aktuelle markedsrente, sådan som ATP
ordningen fungerer i dag, afgørende for den pensionsrettig‐
hed, som et medlem erhverver ved indbetaling. Når renterne
er lave, betyder det, at medlemmernes pensionsrettighed af‐
spejler det lave renteniveau i den periode, som garantien
gælder for. Dette vil i et marked som det nuværende betyde,
at der er udsigt til lavere pensionsrettigheder for hver frem‐
tidig indbetalt krone sammenlignet med en periode med et
højere renteniveau.
For det andet har de lave renter kombineret med en gene‐
rel stigning i levealderen medført, at det er blevet dyrere
at realværdisikre de garanterede pensionsrettigheder. ATP’s
realværdisikring af medlemmernes pensionsrettigheder sker
gennem det afkast, som genereres fra bonuspotentialet via
investering i en diversificeret investeringsportefølje. Da de
lave renter også har en afsmittende effekt på aktiver med
et forventet højere afkast og risiko end rentebaserede inve‐
steringer, forventes disse aktiver derfor fremadrettet at opnå
et lavere afkast, end det har været tilfældet historisk. Dette
medfører, at det er vanskeligere for ATP at leve op til målet
om realværdisikring af de garanterede pensionsrettigheder
gennem det afkast, som genereres fra bonuspotentialet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for ændring af tarifgrundlaget i ATP Livslang
Pension
2.1.1. Gældende ret
Ved ATP’s nuværende produkt, ATP Livslang Pension,
erhverver medlemmerne garanterede livslange pensionsret‐
tigheder som følge af indbetaling af et lovpligtigt bi‐
drag. Pensionsproduktet ATP Livslang Pension afspejler
rammerne, der følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension. ATP’s lovgivningsmæssige rammer i lov om Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension giver ATP nogle særlige
rammer for håndteringen af pensionsproduktet ATP Livs‐
lang Pension, der adskiller sig fra de rammer og den regu‐
lering, der gælder for andre pensionsordninger i pensionssy‐
stemets søjle 2 (kollektive arbejdsmarkedspensioner m.v.)
og søjle 3 (individuel pensionsopsparing m.v.).
I ATP Livslang Pension optjenes pensionsrettigheden fra
medlemmernes lovpligtige bidrag. Ved indbetaling fratræk‐
kes bidraget et beløb til finansiering af dødsfaldsydelser
og arbejdsmarkedsbidrag, hvorefter det resterende bidrag
opdeles i et garantibidrag og et bonusbidrag. Garantibidraget
udgør en fast, høj andel af medlemmernes løbende bidrag
og resulterer umiddelbart i optjening af garanteret livsva‐
rig pension, mens bonusbidraget overføres til bonuspotentia‐
let. Bonusbidragets andel af medlemmets indbetalte bidrag
er ens for alle. Medlemmerne erhverver pensionsret af ga‐
rantibidraget i overensstemmelse med en tarif, der årligt
fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
ATP’s bestyrelse. Efter den gældende § 8 c, stk. 3, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension er det beskæftigelsesmi‐
nisteren, der fastsætter et maksimalt niveau for den andel af
det samlede bidrag (efter arbejdsmarkedsbidrag og finansie‐
ring af dødsfaldsydelser), som garantibidraget kan udgøre,
jf. bekendtgørelse nr. 141 af 28. februar 2008 om fastsættel‐
se af maksimalt garantibidrag og tarif i Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Dette skal ske efter indstilling fra ATP’s
bestyrelse og efter forhandling med Finanstilsynet. Det mak‐
simale garantibidrag skal fastlægges på et niveau, der sikrer,
at ATP til enhver tid kan leve op til sine forpligtelser.
Inden for rammerne af det maksimale garantibidrag er det
beskæftigelsesministeren, der årligt i en tarifbekendtgørelse
fastsætter det årlige faktisk anvendte garantibidrag efter ind‐
stilling fra ATP’s bestyrelse, jf. senest bekendtgørelse nr.
1400 af 13. december 2019 om garantibidrag, tarif og ka‐
pitaliseringsgrænse i 2020 i Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion. Det er således ATP’s bestyrelse, som har bemyndigel‐
sen til at indstille størrelsen af det årlige faktisk anvendte
garantibidrag og dermed også indstille den årlige fordeling
mellem garantibidrag og bonusbidrag. Indstillingsretten skal
sikre, at ATP har mulighed for at føre en mere fleksibel in‐
vesteringspolitik, hvis bestyrelsen i perioder finder det hen‐
sigtsmæssigt. Dette har været udgangspunktet siden lovæn‐
dringen i år 2008, idet det fremgik af lovforslaget hertil, jf.
Folketingstidende 2007-08 (2. samling), A, L 40 som frem‐
sat, side 1766, at: ”det faktisk anvendte garantibidrag tænkes
som udgangspunkt ikke ændret hvert år, men vil blandt
andet afhænge af den investeringsmæssige udvikling. Mu‐
ligheden for at foretage ændringer i det faktisk anvendte
garantibidrags størrelse skal sikre, at ATP får mulighed
for at føre en mere fleksibel investeringspolitik, hvis det i
perioder findes mest hensigtsmæssigt. Siden indførelsen af
opdelingen i garantibidrag og bonusbidrag i år 2008 har det
af beskæftigelsesministeren fastsatte årlige faktisk anvend‐
te garantibidrag svaret til det maksimale garantibidrag (80
pct.).
Udgangspunktet i den nuværende regulering er, at medlem‐
merne i ATP i dag optjener pension på grundlag af den
til enhver tid aktuelle markedsrente, der indgår i beregnin‐
gen af den på baggrund af indstilling fra ATP’s bestyrelse
af beskæftigelsesministeren årligt fastsatte tarif, der også
inddrager prognoser om fremtidig levetidsforventning. For
ikke at fastlåse tariffen for garantibidraget på den aktuelle
lave markedsrente for medlemmer med lang tid til folkepen‐
sionsalderen anvendes garantibidraget i dag til at købe en
såkaldt rullende livrente, dvs. køb af en livrente garanteret
5
for en på forhånd fastlagt periode beregnet på den aktuelle
markedsrente. Ved udløb af perioden erstattes livrenten af
nye garantiperioder beregnet på den på disse tidspunkter
gældende markedsrente. Dette fortsætter frem til pensione‐
ringstidspunktet. Perioderne er fastsat af ATP’s bestyrelse
til for tiden 15 år. Dette gælder dog ikke for medlemmer
med en af ATP’s bestyrelse fastsat kortere tid til pensio‐
nering, som også for tiden udgør 15 år. Dette indebærer,
at levetiden er garanteret fra indbetalingstidspunktet, mens
forrentningen alene er garanteret for 15 år, hvorefter der
tilskrives forrentning for en ny periode, som fastsættes af
bestyrelsen. Dette medfører, at der efter disse fastlagte pe‐
rioder vil ske opskrivning (ved markedsrenter over 0 pct.)
eller nedskrivning (ved markedsrenter under 0 pct.) af de
livslange pensionsrettigheder afhængig af det gældende ren‐
teniveau. For medlemmer med kortere tid til pensionering
– altså for tiden 15 år – erhverves pensionsrettigheder, der
er garanteret fuldt ud, dvs. livsvarigt både hvad angår leve‐
tid og forrentning. Det bemærkes, at denne anvendelse af
livrenter med rullende garantier for forrentningen adskiller
sig fra de livsvarige garantier, der ses i garanterede livren‐
teprodukter, der udbydes af tværgående pensionskasser og
livsforsikringsforsikringsselskaber.
Tariffen for garantibidragene fastsættes forud for ét år ad
gangen, således at optjeningsvilkårene ved indbetaling af
bidraget er kendte frem til udløbet af garantiperioden. Ga‐
rantiperioden har siden år 2015 beroet på 15-årige rullende
livrenter for medlemmer med mere end 15 år til folkepen‐
sionsalder. Tariffen fastsættes som angivet i § 8 c, stk. 2,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension af beskæftigel‐
sesministeren efter indstilling af ATP’s bestyrelse. Indstillin‐
gen sker på grundlag af en af ATP’s bestyrelse fastsat mar‐
kedsværdibaseret optjeningsrente i overensstemmelse med
pensionsgrundlaget, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension. Den sidstnævnte bestemmelse indeholder krav
om, at pensionsgrundlaget skal være baseret på betryggende
forudsætninger og være rimeligt over for medlemmerne og
andre berettigede, jf. nedenfor. Når markedsrenten er høj,
vil der således i tariffen kunne gives relativt høje pensions‐
rettigheder, mens en lav markedsrente vil resultere i rela‐
tivt mindre pensionsrettigheder i tariffen. Dette indebærer i
praksis, at den garanterede markedsrente ændrer sig årligt
hen over den samlede optjeningsperiode.
Bonusbidraget, som siden år 2008 har udgjort de resterende
20 pct. af det samlede bidrag (det vil sige efter fratrukket
arbejdsmarkedsbidrag og finansiering af dødsfaldsydelser),
overføres til bonuspotentialet. Bonuspotentialet er medlem‐
mernes kollektive frie reserver i ATP og udgør den del af
ATP’s formue, der skal dække ATP’s risici samt muliggøre
ATP’s langsigtede bonuspolitik gennem bonustildeling. Alle
medlemmer, uanset alder og uanset markedsrente på indbe‐
talingstidspunktet, bidrager således til bonuspotentialet med
den samme procentuelle andel af det indbetalte bidrag. ATP
er efter § 18, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension forpligtet til at tilstræbe en langsigtet bonuspolitik,
som sikrer pensionernes realværdi, dvs. at den optjente pen‐
sion har samme realværdi i fremtiden som på optjenings‐
tidspunktet, hvilket er et af bonuspotentialets væsentligste
formål.
Det nuværende ATP Livslang Pension bygger på et fuld‐
stændigt formuefællesskab mellem alle rettigheder i ATP,
hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle
rettighedsgenerationerne, som i dag består af pensionsrettig‐
heder optjent på grundlag af bidrag for årene før år 2002,
pensionsrettigheder optjent på grundlag af bidrag for årene
2002-2007, og pensionsrettigheder optjent på grundlag af
bidrag for årene fra og med 2008. Det fuldstændige formue‐
fællesskab betyder, at risici vedrørende investeringer, afkast,
levetid og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og
hvor der føres én fælles bonuspolitik med udgangspunkt i ét
fælles bonuspotentiale. Det fuldstændige formuefællesskab
blev indsat med ændringen af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension i år 2008, jf. Folketingstidende 2007-08 (2.
samling), A, L 40 som fremsat, side 1757 ff., og indebar,
at der for medlemmerne fremadrettet kunne føres én fælles
bonuspolitik omfattende alle pensionsrettigheder i ATP. Med
dette lovforslag skal dette også fremadrettet være muligt.
Formuefællesskabet bidrager til en generelt bedre evne til
at modstå risici og en bedre mulighed for realværdisikring
af pensionerne end det tidligere begrænsede formuefælles‐
skab fra lovændringen i år 2002, som dog etablerede én
fælles investeringspolitik, mens der i praksis var to separate
bonuspolitikker. Fra år 2008 og frem har dette været ændret,
således at der er én fælles investeringspolitik og én fælles
bonuspolitik på tværs af alle ATP-medlemmers bidrag.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det nuværende og forventede fortsatte lave renteniveau er
en udfordring for ATP’s muligheder for at levere grundtryg‐
hed i form af relevante, garanterede og realværdisikrede
livslange pensioner, hvis der ikke skabes mulighed for et
øget investeringsmæssigt råderum.
Derfor foreslås det, at ATP’s bestyrelse får en bemyndigelse
til at indstille ændringer i det nuværende pensionsprodukt,
ATP Livslang Pension, til beskæftigelsesministeren. Pensi‐
onsproduktet ATP Livslang Pension er en kollektiv pensi‐
onsordning, som alle lønmodtagere og næsten alle på over‐
førselsindkomst automatisk indbetaler til, jf. kapitel II i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den foreslåede
bemyndigelsesadgang muliggør, at ATP fremover i højere
grad kan sikre relevante og realværdisikrede pensioner også
i et marked, der er udfordret af et lavt realrenteniveau.
Det foreslås konkret, at ATP’s bestyrelse gives mulighed
for – i forbindelse med den årlige fastsættelse af tariffen
– at indstille til beskæftigelsesministeren, at tariffen for en
6
mindre del af garantibidraget fastsættes på et grundlag, hvor
forrentningselementet ikke er knyttet op på en markedsvær‐
dibaseret optjeningsrente, men i stedet er ugaranteret og
afhængig af det til enhver tid opnåede afkast.
Det foreslås, at ændringen alene får betydning i forhold
til fremtidige garantibidrag, så eksisterende pensionsrettig‐
heder ikke berøres.
I ATP Livslang Pension vil bidraget fortsat opdeles i et ”ga‐
rantibidrag” og et ”bonusbidrag”. Garantibidraget udgør, ef‐
ter indstilling fra ATP’s bestyrelse til beskæftigelsesministe‐
ren, fortsat en fast høj andel på (op til) 80 pct. af det løbende
indbetalte samlede bidrag. Bonusbidraget på de resterende
(mindst) 20 pct. planlægges fastholdt som hidtil og skal
også fremover fungere som grundlag for realværdisikring af
pensionerne samt for dækning af uforudsete begivenheder,
fx uforudset øget levetid blandt ATP’s medlemmer. Ændrin‐
gen består i, at garantibidraget som noget nyt opdeles i to
dele – et ”rentebidrag” og et ”markedsbidrag”. Ændringen
indebærer, at medlemmerne fremadrettet frem mod pensio‐
neringstidspunktet vil have et pensionsprodukt, der for den
del, der udgør markedsbidraget, er ugaranteret i forhold til
forrentningen og i stedet har markedseksponering. Den øge‐
de markedseksponering vil blive gennemført ved, at ATP for
denne del af bidragene gives mulighed for at investere i akti‐
ver med en højere risiko og et højere forventet afkast. Den
øgede investeringsrisiko vil dog blive aftrappet frem mod
pensionsalderen, således at pensionen er fuldt ud garanteret
ved pensioneringstidspunktet, hvad angår forrentning (mar‐
kedsrente) og levetid, som det kendes i dag. Det foreslås,
at ATP’s bestyrelse bemyndiges til at fastsætte aftrapnings‐
hastigheden og derpå indstille til beskæftigelsesministeren,
hvilke årgange der påbegynder indfasningen i det kommen‐
de år. Dette er en udvidelse af ATP’s bestyrelses mandat
i forhold til i dag. Pensionsrettigheder hidrørende fra det
fulde garantibidrag vil være garanteret i forhold til fremtidig
udvikling i levetid fra indbetalingstidspunktet. Derimod ga‐
ranteres i udgangspunktet ikke markedsbidragets andel af
garantibidraget en specifik forrentning, således at pensions‐
rettigheder erhvervet for markedsbidragets andel af garanti‐
bidraget først ved pensionstidspunktet er fuldt garanteret,
også hvad angår forrentning.
For at fastholde et betydeligt garantielement på grund af
dets væsentlige betydning indgår det i forslaget, at maksi‐
malt 25 pct. af det samlede garantibidrag skal kunne hen‐
føres til markedsbidraget. Hensigten med den nye model
er at muliggøre et forventet højere afkast for det enkelte
medlem tidligt i optjeningsperioden og dermed en samlet
højere pension. Det er målet, at ATP med den foreslåede
ændring fastholder den nuværende sammenhæng mellem
garantibidraget og bonusbidraget, herunder det fuldstændige
formuefællesskab, samtidig med at de samlede pensionsret‐
tigheder øges.
Som det har været tilfældet siden år 2015, foreslås rentebi‐
draget anvendt til at købe en rullende livrente, hvor forrent‐
ningen altså er garanteret for bestemte perioder frem til pen‐
sioneringstidspunktet. ATP’s bestyrelse fastsætter periodens
længde i den tarifbekendtgørelse, der indstilles til beskæfti‐
gelsesministeren.
De medlemmer, som optjener ret til pension efter ændrin‐
gen, vil fortsat være berettigede til samme procentvise bo‐
nusopskrivning vedrørende pensionsrettigheder optjent for
rentebidrag og markedsbidrag på lige fod med de eksisteren‐
de optjente rettigheder. Dette skyldes, at alle medlemmer
fortsat vil bidrage til bonuspotentialet gennem bonusbidra‐
get på 20 pct., uanset om de er omfattet af livrente med
markedseksponering eller ej.
Forrentningselementet for markedsbidraget følger direkte
af værdien af de underliggende aktiver, hvorfor hensættel‐
sen på indbetalingstidspunktet svarer til markedsbidragets
størrelse. Introduktionen af markedsbidraget påvirker såle‐
des hverken bonuspotentialets størrelse eller de eksisteren‐
de pensionsrettigheder. Størrelsen og frekvensen af fremti‐
dige bonusudbetalinger kan til gengæld blive påvirket af
ændringen i pensionsproduktet med indførelse af markedsbi‐
draget, da det må antages, at rettigheder optjent på forskelli‐
ge grundlag vil udvikle sig forskelligt og dermed påvirke
bonusgraden forskelligt efterfølgende. Ændringen påvirker
dermed ikke de enkelte medlemmers eksisterende pensions‐
rettigheder, men ændrer alene de yderligere pensionsrettig‐
heder, det enkelte medlem måtte kunne opnå ved fremtidig
allokering af bonus ud fra det fælles bonuspotentiale. Intro‐
duktionen af markedsbidraget påvirker dermed alene fremti‐
dige forhold for medlemmerne. ATP’s analyser indikerer, at
lovforslagets ændringer af forretningsmodellen forventes at
føre til en forøgelse af pensionen for alle årgange. Isoleret
set kan den foreslåede ændring i pensionsproduktet med
indførelse af et markedsbidrag for få ældre årgange medføre
et marginalt fald i den forventede pension. Det skyldes, at
muligheden for bonus for disse årgange potentielt reduceres
i forhold til, hvis ændringen ikke var gennemført. Lovforsla‐
gets samlede ændringer medfører dog en forventning om en
forøgelse af pensionen også for disse årgange.
Den foreslåede model indebærer, at markedsbidraget inve‐
steres i en portefølje (af diversificerede investeringsaktiver),
hvor det genererede afkast bestemmer værdien af pensions‐
rettighederne. Porteføljen for markedsbidraget investeres ef‐
ter principper fastsat af ATP’s bestyrelse. Det er således
ATP’s bestyrelse, der fastsætter risikoniveauet i den tilhø‐
rende diversificerede portefølje.
Den fremtidige model bygger som i dag på en forudsætning
om et fuldstændigt formuefællesskab. Der ændres således
ikke ved, at der også fremover vil være én fælles overord‐
net investeringspolitik, én fælles deling af risici vedrørende
levetid og omkostninger og én fælles bonuspolitik, som gæl‐
der for alle pensionsrettigheder uanset optjeningstidspunkt.
På baggrund af foretagne beregninger forventer ATP, at pen‐
7
sionen for de yngste medlemmer kan øges markant, mens
den forventede pension for de ældre medlemmer kun ændres
marginalt, idet beregningerne samtidig viser, at det samlede
lovforslag til ændring af forretningsmodellen forventes at
betyde en forøgelse af pensionen for alle årgange.
2.2. Ændring i forudsætninger for pensions- og hensættel‐
sesgrundlaget og bonusudbetaling samt afdækningsstrategi
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Rimelighed og betryggende forudsætninger og bo‐
nusudbetaling
Det følger af § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension, at det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres
på betryggende forudsætninger, og det skal være rimeligt
over for medlemmerne og andre berettigede. Andre beretti‐
gede er ægtefælle/samlever og børn, som er berettigede til
ydelser i tilfælde af medlemmets død før pensionering. I
ATP’s pensionsgrundlag angives principperne for beregnin‐
gen af hvor stor en pensionsrettighed, det enkelte medlem
optjener på baggrund af de indbetalte bidrag, og regler for
fordelingen til medlemmerne og andre berettigede.
Kravet om, at ATP har et rimeligt og betryggende pensions‐
grundlag minder med de fornødne tilpasninger, der følger
af ATP’s særlige forhold, om de krav om et betryggende
og rimeligt teknisk grundlag, som livsforsikringsselskaberne
og tværgående pensionskasser er underlagt i henhold til §§
20-21 i lov om finansiel virksomhed. Forskellene afspejler
blandt andet, at rimelighedskravet for livsforsikringsselska‐
ber og tværgående pensionskasser medfører, at der gives
bonus efter kontributionsprincippet og ikke ud fra den ge‐
nerelle realudvikling i samfundet. Kontributionsprincippet
indebærer, at en forsikringstager tildeles en andel af det
realiserede resultat, som er rimelig i forhold til, hvorledes
forsikringstageren har bidraget til dette resultat. Der er såle‐
des ikke et krav om, at der for pensionsordninger etableret
via livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
tilstræbes realværdisikring af pensionstilsagnene. Som følge
af kravet om, at ATP skal tilstræbe en langsigtet bonuspoli‐
tik, der sikrer pensionernes realværdi, gælder kontributions‐
princippet som sådan ikke for ATP.
Rimelighedskravet til pensionsgrundlaget i lov om Arbejds‐
markedets Tillægspension betyder, at det enkelte medlem,
herunder pensionister, har krav på, at der sker en rimelig
fordeling af den del af resultatet, som over tid aflejres i
bonuspotentialet. Etableringen af et fuldstændigt formuefæl‐
lesskab i år 2008 indebar en sammenlægning af bonuspoten‐
tialerne for alle rettighedsgenerationer.
Ved siden af kravet om rimelighed følger det af § 18, stk. 2
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at det anmeldte
pensionsgrundlag skal være baseret på betryggende forud‐
sætninger. Det anmeldte pensionsgrundlag skal præcisere
en række af de beregningselementer, som indgår i pensions‐
grundlaget, herunder renteforudsætninger, optjeningsrenter,
tariffer m.v.
Ved vurderingen af, om ATP’s anmeldte pensionsgrundlag
er betryggende, skal der tages hensyn til pensionsgrundla‐
get som en helhed, herunder opdelingen af bidraget i et
garantibidrag og et bonusbidrag, heraf kravet om betryg‐
gende forudsætninger. Hvad angår kravet om betryggende
forudsætninger i garantibidraget, følger det, at de enkelte
beregningselementer relateret hertil skal være fastsat med
udgangspunkt i realistiske og aktuelle forhold.
I betænkning nr. 1490 af 11. juni 2007 fra udvalget om
ændring af ATP-ordningens optjeningsmodel og formuefæl‐
lesskab er optjeningsmodellen beskrevet med en fordeling af
bidraget i et garantibidrag på 80 pct. og et bonusbidrag på
20 pct. Ved denne fordeling af bidrag samt anvendelse af en
markedsrente og en forventet faktisk levetid blev modellen
på daværende tidspunkt vurderet at være betryggende, jf.
Folketingstidende 2007-08 (2. samling), A, L 40 som frem‐
sat, side 1768.
2.2.1.2. Afdækningsstrategi
Den nuværende lovgivning indebærer, at ATP via renteaf‐
dækning én gang for alle etablerer en forrentning svarende
til markedsrenten i tariffen, hvilket neutraliserer den renteri‐
siko, der er knyttet til ATP’s pensionsforpligtelser. Ændrin‐
ger i værdien af ATP’s pensionsforpligtelser som følge af
udsving i markedsrenten vil med andre ord ikke belaste
bonuspotentialet.
ATP’s renteafdækning sker i høj grad via statsobligationer
og renteswaps. I praksis indebærer dette, at de garanterede
pensionsrettigheder med høj sandsynlighed kan udbetales,
når de forfalder.
2.2.1.3. Risikostyring
ATP’s nuværende risikostyring beregner mulige tab af bo‐
nuspotentiale over en kort tidshorisont og sammenholder
dette med den af ATP’s bestyrelse fastsatte ønskede risiko‐
profil. Dette betyder blandt andet, at ATP’s samlede inve‐
steringsrisiko justeres løbende ved udsving i de finansielle
markeder. Formålet hermed er at sikre, at ATP med meget
stor sandsynlighed kan honorere garantierne, men lægger
samtidig begrænsninger på ATP’s risikokapacitet.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
2.2.2.1. Rimelighed og betryggende forudsætninger og bo‐
nusudbetaling
Rimelighed har siden indførelsen af begrebet for ATP haft
som mål, at ATP’s bonuspolitik tilstræber, at alle medlem‐
mer, uanset tidspunktet for optjening af pensionsrettigheden,
får en rimelig andel af det realiserede resultat, herunder også
8
af den del af resultatet som over tid aflejres i bonuspotentia‐
let. Som angivet i Betænkning nr. 1490 af 11. juni 2007 fra
udvalget om ændring af ATP-ordningens optjeningsmodel
og formuefællesskab, der dannede grundlag for lovændrin‐
gerne i år 2008, har udviklingen i ATP’s bonuspolitik over
tid været centreret om, at målet om realværdisikring har
udgjort den bonuspolitiske rettesnor i hele udviklingsforlø‐
bet. Udgangspunktet for bonustildeling er, at alle medlem‐
mer får den samme procentvise opskrivning af pensionsret‐
tighederne, når der fordeles/udloddes bonus. Herudover har
ATP en forpligtelse til at tilstræbe realværdisikring. Det er
ATP’s vurdering, at der er behov for at sikre tydelighed i
forhold til, hvordan samspillet er mellem de to målsætnin‐
ger. Realværdisikring skal i visse situationer tillægges vægt i
et sådant omfang, at der ikke nødvendigvis udbetales bonus
til alle medlemmer hver gang, der udbetales bonus. Dette
påvirker ikke de enkelte medlemmers eksisterende pensions‐
rettigheder, men alene de yderligere pensionstilsagn det en‐
kelte medlem måtte kunne opnå via fremtidig bonustilskriv‐
ning fra det fælles bonuspotentiale. Muligheden for at prio‐
ritere realværdisikring over generel bonus påvirker således
alene fremtidige forhold for medlemmerne via sikring af
realværdien for de optjente pensionsrettigheder, men dækker
også fordelingen af resultater baseret på allerede indbetalte
bonusbidrag.
Manglende mulighed for at udbetale generel bonus vil sær‐
ligt have betydning for pensionister. Ved manglende mulig‐
hed for udbetaling af bonus til alle medlemmer, skal ATP
derfor fortsat have mulighed for alene at betale bonus til
pensionister, således at realværdisikring for denne gruppe
søges opnået i videst muligt omfang. Herved kommer målet
om realværdisikring til at kunne supplere udgangspunktet
om samme procentvise opskrivning. Lovforslaget beskriver
de nærmere rammer for, hvornår bonusudbetaling alene til
pensionister kan anvendes, således at dette kun sker, når
det vurderes forsvarligt i forhold til ATP’s mulighed for at
tilstræbe realværdisikring til alle medlemmer. Der henvises
nærmere til nr. 4 i de specielle bemærkninger, hvor det
fremgår, at ATP kan tilstræbe realværdisikring via udbeta‐
lingsbonus, hvis bonusgraden er over 10 pct., men under 20
pct. og at bestyrelsen vurderer, at det er forsvarligt i forhold
til ATP’s muligheder for at tilstræbe realværdisikring via
samme procentvise opskrivning til alle medlemmer.
Henset til, at det fastslås, at realværdisikringen i visse situa‐
tioner kan gå forud for ligelig tildeling af generel bonus,
vil udbetalingsbonus til pensionister, der foretages som led
i realværdisikring, ikke i sig selv være underlagt en rime‐
lighedsvurdering af Finanstilsynet, men vil i stedet være
underlagt de rammer, som er beskrevet nærmere ovenfor
og til nr. 4 i de specielle bemærkninger. Muligheden for
brug af udbetalingsbonus indebærer en forøget risiko for
omfordeling mellem medlemmerne. Som angivet ovenfor
vil lovforslagets justeringer af ATP Livslang Pension ikke
umiddelbart kunne gælde for pensionsordninger i pensions‐
systemets søjle 2 (kollektive arbejdsmarkedspensioner m.v.)
og søjle 3 (individuel pensionsopsparing m.v.), herunder i
forhold til fordeling af bonus ud fra den generelle realud‐
vikling i samfundet. Tilgangen, herunder risikoen for en
eventuel omfordeling, afviger således fra fordeling af bonus
efter kontributionsprincippet.
2.2.2.2. Ændret afdækningsstrategi
Det foreslås, at ATP får mulighed for at benytte en ændret
afdækningsstrategi med et langsigtet risikofokus, hvor afdæ‐
kningsporteføljen i tillæg til afdækningen af renterisikoen
kan indeholde aktiver med en højere risiko og dermed et
højere forventet afkast, hvilket vil skabe grundlag for høje‐
re realværdisikrede pensioner til ATP’s medlemmer. Derfor
foreslås endvidere, at ATP’s bestyrelse får mulighed for at
tilpasse ATP’s nuværende afdækningsstrategi.
Forslaget bygger på forudsætningen om, at ATP er en lov‐
pligtig obligatorisk ordning med fastsat indbetaling samt
udbetaling fra folkepensionsalderen, hvorfor ATP’s forplig‐
telser er kendte og strækker sig mange år frem. Det vurde‐
res, at disse særlige forhold kan muliggøre ATP’s ønske
om at gøre brug af en mere langsigtet risikotagning, hvor
der accepteres mere risiko i afdækningsporteføljen, og hvor
risikoen fastholdes også ved udsving på de finansielle mar‐
keder. Forslaget tager således ikke stilling til reglerne for
pensionsordninger i pensionssystemets søjle 2 (kollektive
arbejdsmarkedspensioner m.v.) og søjle 3 (Individuel pen‐
sionsopsparing m.v.), da disse er underlagt deres egne regler
og ikke er underlagt de samme særlige forhold som ATP.
Den foreslåede afdækningsstrategi for ATP indebærer, at der
i tillæg til den eksisterende renteafdækning af de garantere‐
de pensioner tilføres en af ATP’s bestyrelse fastsat mængde
aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast
til afdækningen med henblik på at øge afkastet i afdækning‐
sporteføljen, så resultaterne herfra over tid kan bidrage til en
forøgelse af bonuspotentialet og dermed bonustildelingen.
ATP’s forpligtelser er i høj grad illikvide, da midlerne ikke
kan flyttes eller udbetales, før medlemmerne når folkepensi‐
onsalderen. At forpligtelserne er illikvide og først forfalder
efter mange år indebærer, at risikoen kan styres mere lang‐
sigtet end med det nuværende kortsigtede risikomål, der
kvantificerer mulige tab i markedsværdi på en kort tidshori‐
sont for såvel investerings- som afdækningsporteføljen, jf.
nedenfor pkt. 2.2.2.3 om Risikostyring.
En ændret afdækningsstrategi ændrer ikke ved størrelsen på
de allerede optjente pensionsrettigheder, men ændrer den
regnskabsmæssige værdi af ATP’s medlemmers pensions‐
rettigheder og påvirker derigennem indirekte de yderligere
pensionsrettigheder, det enkelte medlem måtte kunne opnå
ved fremtidig allokering af bonus ud fra det fælles bonuspo‐
tentiale. Medlemmernes garanterede pensionsrettigheder på
indbetalingstidspunktet er således uændrede, og ændringen
giver en forventning om en bedre mulighed for realværdi‐
sikring af de optjente pensionsrettigheder ved accept af en
9
marginal øget risiko for ikke fuldt ud at kunne honorere de
allerede afgivne og fremtidige pensionsrettigheder.
Den foreslåede ændring i afdækningsstrategien forventes via
accept af flere risikofyldte aktiver i afdækningsporteføljen at
afstedkomme et højere afkast end i dag, som kan overføres
fra afdækningsporteføljen til bonuspotentialet. Den øgede
investeringsmæssige risiko vil også kunne betyde et mindre
afkast end ved den nuværende renteafdækning, der alene er
rentebaseret. Store negative afkast skal ultimativt dækkes af
bonuspotentialet. Effekterne af den ændrede afdækningsstra‐
tegi forventes først at materialisere sig over en årrække. Det
vil derfor særligt være de yngre årgange, der forventeligt vil
opleve en forbedret pension som følge af den foreslåede æn‐
dring af afdækningsstrategien. Dette skyldes primært, at der
vil gå en årrække, før det forventede afkast af aktiver med
højere risiko og højere forventet afkast i afdækningsporte‐
føljen overføres til bonuspotentialet og derved materialiserer
sig som opskrivning af pensionerne i form af bonus. Ifølge
ATP’s analyser medfører ændringerne dog med overvejende
sandsynlighed, at der over tid sker en generel opskrivning af
alle medlemmers pensionsrettigheder.
De foreslåede ændringer for ATP forudsætter, at der som en
del af hensættelserne etableres en kollektiv kapitalbuffer, der
kan opsamle gevinster og tab fra de risikofyldte aktiver med
et forventet højere afkast i afdækningsporteføljen.
Forslaget foreslås af ATP udmøntet ved, at der i ATP etable‐
res og beregnes en ny kapitalbuffer. Den nye kapitalbuffer
etableres og beregnes ved, at der gives ATP mulighed for
at benytte et illikviditetsspænd som tillæg til ATP’s diskon‐
teringskurve baseret på illikviditeten i ATP’s forpligtigel‐
ser. Skulle der opstå ekstreme markedsforhold, som indebæ‐
rer, at kapitalbufferen bliver opbrugt, vil bonuspotentialet
skulle anvendes til at dække eventuelle tab. Den forventede
beløbsmæssige størrelse af den særskilte hensættelse gør,
at der skal realiseres betydelige tab, før bonuspotentialet
påvirkes direkte. Bonuspotentialet belastes således alene af
en mindre øget risiko ved tab af den nye kapitalbuffer. Dette
understøttes af ATP’s analyser som viser, at der er meget
lille risiko for, at den nye kapitalbuffer bortfalder i sin hel‐
hed. ATP’s analyser viser endvidere, at risikoen for, at ATP
ikke kan leve op til de allerede afgivne pensionsrettigheder,
ikke påvirkes væsentligt. Da bonuspotentialet samtidig i for‐
ventning nyder godt af den foreslåede ændrede afdæknings‐
strategi, er det samlet set ATP’s vurdering, at etableringen
af et illikviditetsspænd, som foreslået, vil bidrage til ATP’s
mulighed for at sikre relevante, realværdisikrede pensions‐
rettigheder til medlemmerne.
Illikviditetsspændet foreslås fastsat inden for en model, der
tager hensyn til illikviditeten af ATP’s forpligtigelser, og
afspejler, at illikvide aktiver eller forpligtelser har en lavere
værdi netop på grund af deres illikviditet. Spændet fastsæt‐
tes af ATP’s bestyrelse gennem deres bemyndigelse til at
fastsætte ATP’s hensættelsesgrundlag.
ATP’s bestyrelse har, som led i bestyrelsens ansvar for
den overordnede risikostyring af ATP, bemyndigelse til at
fastsætte ATP’s hensættelsesgrundlag og får derigennem be‐
myndigelse til at fastsætte et illikviditetsspænd til ATP’s
diskonteringsrentekurve. Illikviditetsspændet afspejler, at il‐
likvide aktiver eller forpligtelser har en lavere værdi netop
på grund af deres illikviditet. Lovforslaget indebærer, at
den nuværende regnskabsbekendtgørelse for ATP, bekendt‐
gørelse nr. 570 af 2. juni 2006 om finansielle rapporter for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som fastsættes af Finans‐
tilsynet i henhold til § 25 m i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, skal tilpasses, således at rammerne for ud‐
møntning af afdækningsstrategien i dette lovforslag fastlæg‐
ges heri.
Forslaget om indførelse af et illikviditetsspænd for ATP
og ændringer af ATP’s diskonteringsrentekurve tager ikke
stilling til reglerne for tværgående pensionskasser og livsfor‐
sikringsselskaber, da disse er underlagt deres egne regler på
området og ikke er underlagt ATP’s særlige forhold som en
søjle 1 pensionsordning.
2.2.2.3. Risikostyring
Den foreslåede ændring af ATP’s afdækningsstrategi inde‐
bærer, at garantierne og den livslange udbetaling bevares
i deres nuværende form, samtidig med at der oprettes en
portefølje af risikofyldte aktiver med forventet højere afkast
i tillæg til renteafdækningen af renterisikoen på værdien
af de garanterede ydelser. Med tilførslen af sådanne mere
risikofyldte aktiver med forventet højere afkast accepteres
samtidig udsving i den samlede afdækning og en marginalt
øget risiko i forhold til i dag for ikke at have tilstrækkeligt
med midler til de garanterede ydelser, med henblik på at øge
afkastet og dermed evnen til at levere realværdisikring af de
garanterede pensioner.
Denne tilførte øgede risiko skal overvåges på linje med den
allerede etablerede overvågning af risici. I stedet for som
i dag alene at risikostyre efter måling af forventede tab i
markedsværdien af aktiverne på en kort tidshorisont vil den
nye portefølje af risikofyldte aktiver med forventet højere
afkast i afdækningsporteføljen blive målt på deres evne til
at levere pensionerne på udbetalingstidspunktet baseret på et
passende langsigtet risikomål med en længere risikohorisont
end i dag.
Rammerne for det nye langsigtede risikomål besluttes af
ATP’s bestyrelse via dennes ansvar for den samlede risiko‐
styring af ATP Livslang Pension.
Med det foreslåede skifte til at fokusere på en langsigtet risi‐
kotagning, vil det være nødvendigt for ATP’s bestyrelse at
fastholde den foreslåede relative eksponering af afdæknings-
porteføljen mod risikofyldte aktiver med højere forventet af‐
kast, selv på tidspunkter hvor markedsafkastene er negative.
2.3. Strakskapitalisering af mindre pensionsbeløb
10
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 9 a, stk. 1, 1. pkt. i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension, at udbetaling af tillægspensionen kan
udskydes regnet fra folkepensionsalderen.
Efter gældende regler har ATP’s medlemmer mulighed for
at udskyde udbetalingen af deres pension i op til ti år efter
deres folkepensionsalder. Det gælder også medlemmer med
pensioner under kapitaliseringsgrænsen (3.050 kr. i årlig
pension i 2020). Hvis pensionen ved udløbet af udskydelses‐
perioden fortsat er under kapitaliseringsgrænsen, vil pensio‐
nen blive kapitaliseret til et engangsbeløb. I modsat fald vil
medlemmet få udbetalt en løbende månedlig ydelse.
Ved kapitalisering og udbetaling af et engangsbeløb pålæg‐
ges medlemmet en afgift på 40 pct. til staten. Ved udbeta‐
ling af en løbende pensionsydelse bliver ydelsen indkomst‐
beskattet, og ydelsen kan indgå i modregningen af offentlige
pensioner.
I de fleste tilfælde vil engangsbeløbet efter udskydelsespe‐
rioden være højere end ved folkepensionsalderen. Imidlertid
kan ATP ikke på udskydelsestidspunktet oplyse eller garan‐
tere størrelsen af engangsbeløbet, da beregningen afhænger
af det aktuelle renteniveau på udbetalingstidspunktet. Ved
større rentestigninger vil engangsbeløbet kunne falde i værdi
i forhold til, hvad en skønsmæssig opgørelse gav udtryk for
på beregningstidspunktet.
Det følger af forældelsesreglen i § 36, stk. 2 i lov om Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension, at krav på de enkelte ydel‐
ser i henhold til loven forældes 5 år efter, at ydelsen er
forfaldet til betaling.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Beskæftigelsesministeren foreslår, at der i § 9 a, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som nyt stk. 2, indsættes
hjemmel til, at bestyrelsen for ATP kan beslutte, at medlem‐
mer med en pension under kapitaliseringsgrænsen, ikke kan
udskyde udbetalingen af deres pension.
Det sker for at skabe større klarhed over konsekvenserne
ved at udskyde ATP Livslang Pension og for at sikre, at
medlemmerne ikke oplever en nedgang i deres kapitalisere‐
de engangsbeløb efter at have udsat deres pensionering. Der‐
udover er det som udgangspunkt til medlemmernes fordel
at modtage pensionen som et engangsbeløb, da dette kan
mindske en modregning i løbende offentlige ydelser.
Det kan være vanskeligt for ATP’s medlemmer at overskue
de beløbs- og skattemæssige konsekvenser ved at udsky‐
de udbetalingen af deres pension, hvorfor det er ønskeligt
at skabe større klarhed over reglerne om udskydelse for
medlemmer med pensioner, der ikke overstiger kapitalise‐
ringsgrænsen på udskydelsestidspunktet. Forslaget vil som
udgangspunkt forskelsbehandle medlemmer med mindre
pensioner i forhold til de øvrige medlemmer, der fortsat
har mulighed for at udskyde udbetalingen af deres pensi‐
oner. Meningen med at have en kapitaliseringsgrænse er
dog netop at forskelsbehandle af hensyn til ikke at bruge
uforholdsmæssigt store ressourcer på at udbetale mindre
beløb. Samtidig vil forslaget også sikre, at det beløb, som
medlemmet er blevet orienteret om ved pensionsalder, ikke
kan falde til en lavere værdi – som det kan med de nuværen‐
de regler.
Omkring 8.000 medlemmer vil hvert år på pensionerings‐
tidspunktet kunne blive berørt af kapitaliseringsgrænsen. Af
disse er det kun omkring 200 medlemmer, der udnytter
muligheden for at udskyde udbetalingen af pensionen, idet
omkring 3.000 vælger (aktivt eller passivt) at få pensionen
udbetalt som et engangsbeløb. For de få medlemmer, der i
dag vælger at udskyde udbetalingen af pensionen, vil forsla‐
get betyde, at de mister muligheden for at opnå en beskeden
løbende ydelse frem for et engangsbeløb. Omvendt risikerer
de ikke, at denne løbende ydelse udløser modregning i deres
offentlige pensioner.
Den resterende gruppe på ca. 4.800 personer er medlemmer,
som ATP ikke umiddelbart har mulighed for at udbetale til,
som følge af at de pågældende ikke kan kontaktes. Dette
skyldes typisk, at de er bosat i udlandet med en for ATP
ukendt adresse og ikke har en NemKonto.
Det bemærkes, at disse medlemmer efter gældende regler
ved opnået pensionsalder – uanset om deres pension er over
eller under en fastsat kapitaliseringsgrænse – i realiteten ik‐
ke taber deres pension før efter 15 år, idet disse medlemmer
i dag anses for passivt at have udskudt deres pension i op
til ti år, og først derefter løber den femårige forældelse i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ved en fremryk‐
ning af kapitaliseringstidspunktet for disse medlemmer vil
de ved uændrede regler gå fra at kunne tabe deres pension
efter 15 år til allerede at kunne tabe pensionen efter fem
år, idet et kapitaliseret engangsbeløb efter de nuværende
forældelsesregler jf. § 36, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, forældes fem år efter ydelsen forfaldt til ud‐
betaling. For ikke at forringe disse medlemmers rettigheder
foreslås det, at der i § 36, som stk. 3, i lov om Arbejdsmar‐
kedets Tillægspension indsættes, at et kapitaliseret engangs‐
beløb først forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til
udbetaling – regnet fra det tidspunkt, hvor medlemmet har
nået sin folkepensionsalder.
For de medlemmer, som ATP ikke umiddelbart kan udbetale
et kapitaliseret engangsbeløb til, fordi ATP ikke kan kom‐
me i kontakt med medlemmet ved pensioneringstidspunktet,
sker forældelse først ved det 15. år efter folkepensionsalde‐
ren. Der er tale om medlemmer, som typisk er bosat i udlan‐
det med en ukendt adresse, og som ikke har en NemKonto.
Ved en analyse af de seneste fem års kapitaliseringssager
kan det konstateres, at der i gennemsnit sker udbetaling til
30 personer årligt senere end 15 år efter deres folkepensi‐
11
onsalder, samt at disse i gennemsnit har modtaget en kapita‐
liseret pension på ca. 13.000 kr. Hovedparten af disse med‐
lemmer er bosiddende i udlandet, idet det tilsvarende tal for
medlemmer bosiddende i Danmark er 8 personer i alt – dvs.
1,6 personer årligt i gennemsnit over femårsperioden. Udbe‐
talingen til disse medlemmer er i gennemsnit 10.000 kr.
ATP er således i dag i stand til at finde stort set alle medlem‐
mer bosiddende i Danmark, hvorfor en 15-årig forældelse
vil sikre, at kun en minimal gruppe af medlemmer rammes
af forældelsesfristen. Når dette forhold vægtes op imod for‐
delen ved, at det sikres, at hovedparten af medlemmerne
ikke oplever et fald i deres kapitaliserede pension, foreslås
indførelse af en hjemmel til for ATP’s bestyrelse til at be‐
slutte, at medlemmer med en pension under kapitaliserings‐
grænsen ikke kan udskyde udbetalingen af deres pension
og dermed en fremrykning af kapitaliseringstidspunktet til
folkepensionsalderen.
2.4. Faste beløbsangivelser på dødsfaldsydelser
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 14 b, stk. 1 og § 14 e, stk. 1 i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der til efterleven‐
de ægtefæller, samlevere eller børn efter medlemmer af til‐
lægspensionsordningen ved medlemmets død udbetales et
engangsbeløb på 40.000 kr. Af de samme bestemmelsers
henholdsvis stk. 5 og stk. 4 fremgår det, at beløbet kan
reguleres af bestyrelsen for ATP.
Beløbet på 40.000 kr. er ændret flere gange ved bekendtgø‐
relse, senest ved bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december
2019 om beregning og udbetaling af ATP og engangsbeløb
i forbindelse med et medlems død. Engangsbeløbene udgør
i dag henholdsvis 75.000 kr. (ægtefælle eller samlever) og
50.000 kr. (børn).
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
For i højere grad at skabe klarhed for medlemmer og pårø‐
rende, som berøres af engangsydelserne, forslås det, at be‐
løbsangivelsen slettes i lovteksten, således at beløbet for de
til enhver tid gældende engangsydelser alene fremgår af be‐
kendtgørelsen. Herved bringes lovtekst og bekendtgørelses‐
tekst, herunder beløbsangivelsen, i overensstemmelse. End‐
videre flyttes bemyndigelsen om, at beløbet kan reguleres af
bestyrelsen for ATP fra de selvstændige stykker.
2.5. Lovteknisk justering i forbindelse med forhøjet folke‐
pensionsalder
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 16, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at for bidragsbetalende medlemmer, som
er fyldt 70 år, fradrages ikke et beløb til dækning af døds‐
faldsydelsen efter § 14 b i lov om Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Som konsekvens af at folkepensionsalderen efter lov om
social pension gradvist forhøjes, er bestemmelserne i lov om
Arbejdsmarkedet Tillægspension om dødsfaldsdækningen
tilpasset hertil, bortset fra § 16, stk. 2, hvor pensionsalderen
fortsat angives med et bestemt tal for alder. Et medlem, der
er fem år ældre end sin folkepensionsalder, bidrager ikke
til at finansiere dødsfaldssummen til en evt. efterlevende
ægtefælle eller samlever, da denne ikke er berettiget til at
modtage en dødsfaldsydelse efter et medlem, som er fem år
ældre end sin folkepensionsalder.
Det foreslås, at opkrævningen af beløb til at dække døds‐
faldsydelsen tilpasses, så fradraget i pensionen og dermed
opkrævningen alene sker for de medlemmer, der har ret til
ydelsen.
Ændringen betyder, at det kun er de medlemmer, der har ret
til ydelsen, som også bliver fradraget et beløb til at finansie‐
re ydelsen.
2.6. Mulighed for at eftergive de omkostninger, der er for‐
bundet med fogedinddrivelse af fordringer
2.6.1. Gældende ret
Af § 17, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
fremgår det, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
bestyrelsen for ATP kan fastsætte nærmere regler om, at
ATP kan give henstand med indbetaling samt eftergive bi‐
drag og renter.
I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke indbetaler ATP-bi‐
drag, vil sagerne som udgangspunkt blive overgivet til fo‐
gedretten for at få inddrevet skyldige bidrag og renter. I den
forbindelse vil ATP’s krav mod arbejdsgiveren blive forøget
med rets-og fogedgebyrer forbundet med sagens indbringel‐
se for retten.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det foreslås, at bemyndigelsen præciseres, så beskæftigel‐
sesministeren også bemyndiges til at fastsætte nærmere reg‐
ler om, at ATP får mulighed for at eftergive krav på om‐
kostninger, som ATP har haft ved at indbringe sagen for
fogedretten.
2.7. Afskaffelse af fast rentebestemmelse ved for sen indbeta‐
ling af ATP-bidrag
12
2.7.1. Gældende ret
Det fremgår af § 17, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension, at der sker en fast renteopkrævning på 1½ pct.
pr. påbegyndt måned ved for sen indbetaling af ATP-bidrag
fra arbejdsgiverside.
Rentebestemmelsen er særegen for ATP og adskiller sig i
dag fra rentebestemmelserne i øvrige ordninger administre‐
ret af ATP samt fra Økonomistyrelsens vejledning om beta‐
lingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket
betaling fra november 2015.
Reglen om morarente blev indsat i § 31, stk. 2 i lov nr.
46 af 7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
og renten var dengang fastsat til 1 pct. pr. påbegyndt må‐
ned. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti‐
dende 1963-64 (1. samling), A, L 80 som fremsat, side 610
fremgår: ”Forslaget i stk. 2 og 3 om et strafgebyr på 1 pct.
pr. måned af det samlede bidrag i tilfælde af for sen indbe‐
taling af bidraget er medtaget for at søge sikret, at fristen
i stk. 1 overholdes. ” Indførelsen af rentebestemmelsen i
ATP-ordningen var således tænkt som en strafrente ved for
sen betaling af ATP-bidraget, som skulle motivere arbejdsgi‐
ver til at indbetale skyldige ATP-bidrag til tiden.
Renten blev i lov nr. 169 af 28. april 1982 om ændring af
forskellige lovbestemmelser vedrørende opkrævning af ar‐
bejdsgiverbidrag ændret fra 1 til 1½ pct. for hver påbegyndt
måned i forbindelse med en forenkling og samordning af
opkrævning af forskellige arbejdsgiverbidrag. Morarentesat‐
sen blev ensartet og gjort obligatorisk i samtlige love, og
renten blev dengang af præventive grunde fastsat til 1½ pct.
pr. løbende måned.
Den gældende metode, som anvendes i ATP, beregner ren‐
ten som 1½ pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldstidspunk‐
tet. Metoden medfører en årlig rente på 18 pct., der pålø‐
ber pr. påbegyndt måned. Pr. 1. januar 2018 er det alene
FerieKonto, der foruden ATP-ordningen ,anvender denne
metode. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring følger allerede
i dag renteloven, hvor renten beregnes som en årlig rente
på 8 pct. + Nationalbankens officielle udlånsrente beregnet
fra forfaldsdato til betalingsdato, og hvor renten beregnes
pr. påbegyndt dag. Opkrævninger gennem Samlet Betaling
har hidtil anvendt samme metode som ATP-ordningen og
FerieKonto, men overgik til at følge renteloven pr. 1. januar
2018. Denne metode lægger sig op ad Moderniseringsstyrel‐
sens vejledning om betalingsfrister og opkrævning af geby‐
rer og renter ved forsinket betaling fra november 2015, hvor
renten beregnes efter rentelovens § 5.
Gennem de seneste årtier har renteniveauet i Danmark ligget
på et lavt niveau, og den nuværende rente på 1½ pct. pr.
påbegyndt måned vurderes at være uforholdsmæssig høj,
også selv om det ud fra præventive hensyn er tænkt som
en strafrente. Med renters rente udgør renten på 1½ pct. pr.
påbegyndt måned en årlig effektiv rente på ca. 19,5 pct.,
mens den tilsvarende årlige rente efter renteloven vil udgøre
ca. 8 pct. efter det gældende renteniveau.
En ændring af rentesatsen, metoder og principper for bereg‐
ning m.v. vil i forhold til ATP isoleret set betyde en lavere
renteindtægt ved for sen indbetaling. Efterhånden som ren‐
ten ensartes på tværs af ordningerne, vil det desuden betyde
større gennemsigtighed.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at den faste
renteopkrævning på 1½ pct. pr. påbegyndt måned ved for
sen indbetaling af ATP-bidrag fra arbejdsgiverside ophæves
og erstattes af en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren.
Efter indstilling fra bestyrelsen for ATP vil beskæftigelses‐
ministeren herefter kunne fastsætte nærmere regler om ren‐
tesatsen samt principper for beregning og opkrævning af
renten hos arbejdsgiverne fx ved at tilpasse rentebestemmel‐
serne til de gældende regler i renteloven eller til strafrenter‐
ne i øvrige ordninger administreret af ATP.
En ændring af den gældende faste renteopkrævning på 1½
pct. pr. påbegyndt måned vil først kunne ske når de relevan‐
te it-systemer hos ATP er forberedt til en sådan ændring. Det
foreslås derfor, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, at det er beskæf‐
tigelsesministeren der fastsætter tidspunktet for ikrafttrædel‐
se af denne bestemmelse.
2.8. Konsekvensrettelse af §§ 21 og 23 som følge af fusion af
organisationer (LO og FTF)
2.8.1. Gældende ret
Den gældende § 21 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion fastsætter sammensætningen samt indstillings- og ud‐
pegningsretten i repræsentantskabet blandt organisationerne
på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Det fremgår af §
21, stk. 1, at repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverre‐
præsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en for‐
mand. Den gældende § 23 i lov om Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension fastsætter sammensætningen samt indstillings-
og udpegningsretten af bestyrelsen blandt organisationerne
på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Det fremgår af be‐
stemmelsen, at bestyrelsen består af formanden for repræ‐
sentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der
vælges blandt repræsentantskabets medlemmer. Indstilling
og udpegning af nye medlemmer sker årligt pr. 1. april med
ca. en tredjedel af medlemmerne i de respektive organer.
Reglerne for sammensætningen af repræsentantskabet og
bestyrelsen er tidligere ændret således:
13
I 1995 blev reglerne for repræsentantskabet (uændret siden
1964) ændret således, at arbejdsministerens direkte udpeg‐
ningsret til tre lønmodtagerrepræsentanter og tre arbejdsgi‐
verrepræsentanter bortfaldt, og blev erstattet af en udpeg‐
ning efter indstilling fra arbejdsmarkedets hovedorganisatio‐
ner og de offentlige arbejdsgivere. Endvidere blev ATP’s
bestyrelse udvidet med yderligere to medlemmer fra den
offentlige sektor, henholdsvis en arbejdsgiverrepræsentant,
repræsenterende Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommu‐
nernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiks‐
berg Kommune samt en lønmodtagerrepræsentant, repræ‐
senterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.
I år 2000 udmeldte Ledernes Hovedorganisation sig af en
FR-Hovedorganisation og fik qua sin størrelse tildelt dels en
egen plads i repræsentantskabet, dels en plads i bestyrelsen
i fællesskab med Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd.
I år 2007 blev Amtsrådsforeningen i Danmark ændret til
Danske Regioner.
I år 2013 ophørte Sammenslutningen af Landbrugets Ar‐
bejdsgiverforeninger (SALA) som selvstændig arbejdsgiver‐
organisation og deres aktiviteter overgik til Dansk Arbejds‐
giverforening. Indstillingsretten blev ændret, dels til repræ‐
sentantskabet, således at indstillingsretten for SALA’s to
medlemmer overgik til Dansk Arbejdsgiverforening, som
blev hævet fra otte til ti medlemmer, dels til bestyrelsen,
således at indstillingsretten for SALA’s ene medlem overgik
til Dansk Arbejdsgiverforening, som blev hævet fra tre til
fire medlemmer.
Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i
Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐
lesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation
under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation pr. 1. ja‐
nuar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelser om
sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen.
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Som konsekvens af navneændringen foreslås det at ændre
§§ 21 og 23, således at der, hvor udpegningsretten og ind‐
stillingsretten tidligere vedrørte Landsorganisationen i Dan‐
mark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
ændres det til Fagbevægelsens Hovedorganisation.
2.9. Sletning af forældet bestemmelse om vejledninger
2.9.1. Gældende ret
Det fremgår af § 23, stk. 11, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at der er krav om, at ATP’s bestyrelse skal
godkende vejledninger til medlemmer og arbejdsgiver.
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det foreslås, at kravet om, at ATP’s bestyrelse skal godken‐
de vejledninger til medlemmer og arbejdsgiver, fjernes.
Den gældende bestemmelse i § 23, stk. 11, 2. pkt., i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension var en del af lov nr. 46 af
7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der blev på daværende tidspunkt udsendt fysisk materiale
i form af fortrykte pjecer til arbejdsgivere, der var bidrags‐
pligtige og således skulle indberette og indbetale ATP-bi‐
drag.
Bestemmelsen er oprindeligt indsat med det formål at ens‐
rette og kvalitetssikre information til medlemmerne og ar‐
bejdsgiverne i forbindelse med bl.a. de sidstnævntes forplig‐
telser til at indberette og indbetale ATP-bidrag.
I dag udsendes der ikke længere generelt vejledningsmateri‐
ale, hverken fysisk eller digitalt, til bidragspligtige arbejds‐
givere eller til ATP’s medlemmer. Det skyldes, at medlem‐
merne og arbejdsgiverne selv indhenter eller får fornøden
information om pension, indberetning, indbetaling m.v. på
bl.a. borger.dk og virk.dk.
De informationer, som medlemmerne og arbejdsgiverne selv
indhenter på disse websteder, er ikke oplysninger eller teks‐
ter, som kræver godkendelse af bestyrelsen for ATP.
2.10. Fastsættelse af nærmere regler om reguleringer i ind‐
beretninger
2.10.1. Gældende ret
Det fremgår af § 30 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra ATP’s
bestyrelse kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgivernes
indberetninger. Bemyndigelsen er udnyttet ved udstedelse af
bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejds‐
markedets Tillægspension. I bekendtgørelsen findes der in‐
gen specifikke regler om arbejdsgivernes rettigheder eller
pligter ved efterfølgende reguleringer i indberetningerne.
Før indkomstregisterloven gav arbejdsgivernes indberetnin‐
ger og reguleringer ikke anledning til større udfordrin‐
ger. Med indkomstregisterloven er det nu blevet praktisk
muligt for arbejdsgivere at ændre i tidligere indberetninger
tilbage i tiden, også for indberetninger, som berører følge‐
krav, som er forældede.
Økonomiske krav mellem ATP og arbejdsgiverne – dvs. bå‐
de krav på opkrævning af bidrag og krav på tilbagesøgning
af for meget betalte bidrag – er omfattet af de almindelige
regler i forældelsesloven.
Efter forældelsesloven forældes ATP’s krav på arbejdsgivers
betaling af bidrag, når der er forløbet tre år regnet fra sidste
14
rettidige betalingsdag, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2,
jf. § 3. I forhold til arbejdsgivers krav mod ATP på tilbage‐
betaling af for meget indbetalt bidrag, forældes tilbagesøg‐
ningskravet, når der er forløbet tre år. Den treårige forældel‐
se af tilbagesøgningskravet, regnes fra det tidspunkt, hvor
den fejlagtige betaling fandt sted, dvs. fra det tidspunkt,
hvor arbejdsgiveren har indbetalt beløbet.
Arbejdsgivernes ændring af tidligere indberetninger har gi‐
vet ATP en række udfordringer i forhold til reglerne i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension om indbetaling, tilba‐
gesøgning, pensionsret og forældelse. Indkomstregisterloven
tager ikke hensyn til forældelsesreglerne og eIndkomstsyste‐
met accepterer reguleringer, der berører følgekrav, som er
forældede efter forældelsesloven. Ved at tillade reguleringer
i eIndkomstregisteret får de indberetningspligtige en forkert
opfattelse af, at de også har mulighed for at regulere i de
afledte økonomiske forpligtelser, der reelt er forældede.
Som følge heraf, har ATP været nødsaget til at etablere
manuel håndtering af sager om arbejdsgivernes ændringer
i tidligere indberetninger, hvor der opstår krav, der er forfal‐
det til betaling for mere end tre år tilbage. Det har ikke
med de gældende regler været muligt at etablere automati‐
ske systemtekniske løsninger, idet det ikke er muligt via
it-systemerne at udskille de tilfælde, hvor en ændring til en
tidligere indberetning for den enkelte lønmodtager vedrører
krav, der er forældede eller ej. Dette skyldes bl.a., at foræl‐
delsesfristernes varierende begyndelsestidspunkt i forhold til
arbejdsgiverens indberetning og indbetaling af delvise krav
ikke kan håndteres systemmæssigt.
ATP har overvejet forskellige it-løsninger, som imidlertid
alle indebærer krav om at kunne samordne reglerne om
indberetning, tilbagesøgning og forældelse. En sådan sam‐
ordning af reglerne findes mest hensigtsmæssigt at ske i en
bekendtgørelse, dels da der vil være tale om meget tekniske
bestemmelser, dels da det vil være hensigtsmæssigt løbende
at kunne tilpasse reglerne og de systemtekniske løsninger til
ændringer i anden regulering.
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det foreslås at udvide den gældende bemyndigelse til be‐
skæftigelsesministeren i § 30 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, således at det også bliver muligt efter ind‐
stilling af bestyrelsen for ATP at fastsætte nærmere regler
om reguleringer i indberetninger, herunder frister herfor, og
om opkrævning og udbetaling af krav i tilknytning hertil.
Herved sikres det, at der indføres regler i forhold til ATP,
som er hensigtsmæssige for arbejdsgiverne, henholdsvis
lønmodtagerne, ligesom det sikres, at den specifikke regu‐
lering er egnet til at opfylde ATP’s krav til systemtekniske
løsninger, således at det i fremtiden eventuelt bliver muligt
for ATP at etablere automatiske systemtekniske løsninger til
håndtering af de for ATP afledte økonomiske forpligtelser
ved arbejdsgivernes efterfølgende reguleringer af indberet‐
ninger i eIndkomstregisteret.
2.11. Teknisk ændring af kommunikationsform
2.11.1. Gældende ret
Det fremgår af § 36, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension, at indsigelser mod størrelsen af konte‐
rede bidrag ikke kan fremsættes, når der er forløbet 3 år
efter modtagelsen af en kontoudskrift fra ATP vedrørende
bidraget.
2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Der foreslås en teknisk ændring af kommunikationsformen
i § 36, stk. 1, 1. pkt., vedrørende indsigelser mod størrel‐
sen af de konterede bidrag, således at underretningen om
de konterede bidrag sker via årsopgørelsen eller ved anden
meddelelse – og ikke ved en kontoudskrift.
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller imple‐
menteringskonsekvenser for det offentlige. Herunder vurde‐
res det, at forslaget lever op til de syv principper for digi‐
taliseringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar
lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative konse‐
kvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, er‐
hvervsrettet regulering, ikke har betydning i forhold til den‐
ne lov.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima - og miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klima eller miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
15
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. januar
til den 19. februar 2021 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Ar‐
bejdsretten, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Arbej‐
derbevægelsens Erhvervsråd, AK-Samvirke, ASE, Arbejds‐
markedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Be‐
skæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorgani‐
sationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske
A-kasser, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk
Industri (DI), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty‐
relsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FerieKon‐
to, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansfor‐
bundet, Finans Danmark, Forsikring & Pension, Frie Funk‐
tionærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske
revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles‐
råd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere
(GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia. Kommunernes
Landsforening (KL), Forhandlingsfællesskabet Kooperatio‐
nen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig
Fagbevægelse (KRIFA), Landsskatteretten, Lederne, Løn‐
modtagernes Dyrtidsfond (LD Fonde), Lønmodtagernes Ga‐
rantifond, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Parasol‐
len, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Sund‐
hedskartellet og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang, hvis nej, angiv
Ingen)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang, hvis nej, angiv
ingen)
Økonomiske konsekvenser for det stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs‐
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger‐
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-regu‐
lering /Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
Ja
Nej x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 8 c, stk. 1, 2. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at medlemmerne erhverver pension af ga‐
rantibidraget i overensstemmelse med den tarif, der fastsæt‐
tes én gang årligt for det følgende år. Det følger endvidere
af § 9 a, stk. 1, 4. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension, at en forhøjet pension i forbindelse med udskydelse
af pensionsudbetalingen erhverves i overensstemmelse med
den tarif, der fastsættes én gang om året for det følgende år
af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen
for ATP.
Det foreslås at ændre bestemmelserne i § 8 c, stk. 1, 2. pkt.,
og i § 9 a, stk. 1, 4. pkt., således at ”den tarif” ændres til ”de
tariffer”.
16
Forslagene er konsekvensændringer som følge af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at der fremover kan
fastsættes to tariffer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 8 c, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension, at beskæftigelsesministeren efter ind‐
stilling fra bestyrelsen for ATP fastsætter nærmere regler
om principperne for fastsættelse af den årlige tarif i overens‐
stemmelse med § 8 c, stk. 1.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 8 c, stk. 2, 1. pkt.,
således, at ”den årlige tarif” ændres til ”de årlige tariffer”.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 4 foreslås, at der fremover kan
fastsættes to tariffer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 8 c, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension, at beskæftigelsesministeren fastsætter
den årlige tarif efter indstilling fra bestyrelsen for ATP
Det foreslås at ændre bestemmelserne i § 8 c, stk. 2, 2. pkt.,
således, at udtrykket ”tariffen” ændres til ”tarifferne”.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at der fremover kan
fastsættes to tariffer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af § 8 c, stk. 1, at medlemmernes bidrag til ATP
deles i et ”garantibidrag” og et ”bonusbidrag”. Medlemmer‐
ne erhverver i dag pension af garantibidraget i overensstem‐
melse med den tarif, der fastsættes en gang årligt for det
følgende år.
Det foreslås, at der i § 8 c, stk. 2, 3. pkt., efter ”jf. §
18” indsættes ”, medmindre beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion fastsætter en tarif, der alene er garanteret vedrørende
levetidsrisikoen, dog maksimalt for en fjerdedel af garantibi‐
draget i stk. 1”.
Forslaget indebærer, dels at den nuværende systematik med
fastlæggelse af tariffen for garantibidraget efter indstilling
til beskæftigelsesministeren fra ATP’s bestyrelse oprethol‐
des, dels at opdelingen i et garantibidrag og et bonusbidrag
fastholdes, dog således at der for den del, der udgør garan‐
tibidraget, sker en ændring, således at der fremover efter
indstilling fra bestyrelsen i ATP kan anvendes to tariffer
i forhold til den del af det samlede bidrag, der vedrører
garantibidraget: én tarif for rentebidraget (en fastholdelse af
den nuværende § 8 c, stk. 2, 1. pkt.) samt én tarif for det
foreslåede markedsbidrag.
Modsat tariffen for rentebidraget indgår der ikke et forrent‐
ningselement i tariffen for markedsbidraget, men alene et
garanteret levetidselement. Forrentningen erstattes således
vedrørende markedsbidraget af afkastet af en underliggende
portefølje (af diversificerede investeringsaktiver), som ud‐
gøres af aktiver med højere risiko og højere forventet afkast.
Det følger af § 8 c, stk. 2, 3. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at den årlige tarif fastsættes i en bekendtgø‐
relse udstedt af beskæftigelsesministeren. Tariffen fastsættes
på grundlag af en markedsværdibaseret optjeningsrente fast‐
sat af ATP’s bestyrelse. Herved forstås en markedsrentekur‐
ve uden illikviditetsspænd, i overensstemmelse med pensi‐
onsgrundlaget i § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion, herunder kravene til betryggende forudsætninger, og
at grundlaget skal være rimeligt over for medlemmerne og
andre berettigede.
I dag opfyldes kravet til betryggende forudsætninger i en
ATP-kontekst ved, at alle medlemmer betaler et bonusbidrag
på 20 pct. samt et garantibidrag på 80 pct. Garantibidraget
giver ret til en markedsbestemt pensionsrettighed, som hen‐
sættes og renteafdækkes på indbetalingstidspunktet, så den i
udgangspunkt ikke belaster bonuspotentialet.
For en uddybende beskrivelse af betryggende forudsætnin‐
ger og rimelighedsbegrebet henvises til gennemgangen af de
gældende regler i afsnit 2.2.1 og beskæftigelsesministeriets
overvejelser i afsnit 2.2.2.
På baggrund af ATP’s særlige forhold afviger den regule‐
ring, der gælder for ATP, på en række områder fra den
regulering, der gælder for pensionsudbydere i søjle 2 og søj‐
le 3 i pensionssystemet (som udbyder arbejdsmarkedspensi‐
onsordninger og private pensionsordninger). Dette vil også
gælde i relation til de foreslåede justeringer i lovforslaget.
Lovforslaget indebærer, at ATP’s bestyrelse fremover be‐
myndiges til at kunne indstille til beskæftigelsesministe‐
ren, at der både skal fastsættes en tarif baseret på en mar‐
kedsværdibaseret optjeningsrente uden et illikviditetsspænd
samt, at bestyrelsen for op til en fjerdedel af garantibidraget
vil kunne indstille en tarif, der, hvad angår forrentningsele‐
mentet, ikke er fastsat på grundlag af en markedsværdibase‐
ret optjeningsrente, men hvor forrentningselementet fastsæt‐
tes løbende som afkastet af en underliggende portefølje (af
diversificerede investeringsaktiver). Den foreslåede ændring
af ATP Livslang Pension ønskes gennemført for at sikre,
at ATP’s bestyrelse har mulighed for at indstille justeringer
af det nuværende produkt til beskæftigelsesministeren. Ju‐
steringerne skal ligge inden for ovennævnte ramme for for‐
deling af garantibidraget mellem et rentebidrag og et mar‐
kedsbidrag og skal indstilles til beskæftigelsesministeren, i
17
det omfang ATP’s bestyrelse vurderer, at dette vil forøge
muligheden for at skabe en større ATP Livslang Pension
sammenlignet med i dag og dermed understøtte den økono‐
miske grundtryghed sammen med folkepensionen.
Med forslaget vil garantibidraget endvidere fremover blive
opdelt i to dele; et ”rentebidrag”, som mindst udgør 75 pct.
af det samlede garantibidrag, og et ”markedsbidrag” som
udgør den resterende del af garantibidraget, dog maksimalt
25 pct. Den foreslåede ændring vedrører markedsbidraget.
Forslagets opdeling af garantibidraget vil alene gælde for ta‐
riffer vedrørende fremtidige indbetalinger af bidrag. Dermed
vedrører forslaget kun fremtidige pensionsrettigheder og vil
heller ikke, for så vidt angår hensættelserne, berøre allerede
optjente pensionsrettigheder.
Som angivet i de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit
2.1.2. kan størrelsen og frekvensen af fremtidig bonus og
dermed muligheden for realværdisikring af allerede optjente
pensionstilsagn blive påvirket af opdelingen af fremtidige
garantibidrag i et rentebidrag og et markedsbidrag. ATP’s
analyser viser, at den forventede pension kun for få ældre år‐
gange kan falde marginalt via en lavere bonustilskrivning, i
forhold til hvis markedsbidraget ikke gennemføres, samtidig
med at den forventede pension for særligt de yngre generati‐
oner stiger. ATP’s analyser indikerer samtidig, at det samle‐
de lovforslag til ændring af forretningsmodellen vil betyde
en forventet forøgelse af pensionen for alle årgange.
Forslaget medfører desuden, at der vil blive erhvervet pen‐
sionsrettigheder ud fra to forskellige tariffer, hvorved der
opstår to tarifgrundlag. Ved gennemførelse af ændringen vil
den nuværende systematik med fastlæggelse af tariffen for
den almindelige garanterede livrente med en indstilling til
beskæftigelsesministeren fra ATP’s bestyrelse opretholdes,
dog således at der fremover inden for den fastlagte samlede
ramme for garantibidraget skal indstilles og fastsættes én
tarif for rentebidraget (en fastholdelse af den nuværende
§ 8 c, stk. 2) samt én tarif for markedsbidraget. Tariffen
for den del af garantibidraget, der udgør markedsbidraget,
vil på indbetalingstidspunktet alene være garanteret vedrø‐
rende medlemmernes levetid, mens den faktiske forrentning
af pensionsrettighederne fastsættes løbende som angivet ne‐
denfor. Garantien vedrørende medlemmernes levetid bety‐
der, at pensionsrettigheden beregnes ud fra medlemmernes
forventede levetid på indbetalingstidspunktet, og at efterføl‐
gende ændringer i forventede levetider ikke vil påvirke pen‐
sionsrettighedernes størrelse. Tariffen for den del af garan‐
tibidraget, der udgør det kommende rentebidrag, vil følge
rammerne og metoden for fastsættelse af tariffen for det
hidtidige garantibidrag og dermed være uændret i forhold til
i dag.
Forslaget giver mulighed for at investere markedsbidra‐
get i en underliggende portefølje af diversificerede investe‐
ringsaktiver, hvor det afkast, som genereres, bestemmer
værdien af medlemmernes pensionsrettigheder, hvad angår
forrentningselementet. I den forstand kommer investerings-
politikken i ATP fremover til at omfatte én del omhand‐
lende investeringsvirksomheden baseret på bonuspotentia‐
let, én del omhandlende afdækningsvirksomheden samt én
del omhandlende aktivporteføljen vedrørende markedsbidra‐
get. Porteføljen for markedsbidraget investeres ligesom den
hidtidige investeringsportefølje efter investeringspolitikken
fastsat af ATP’s bestyrelse.
For at sikre stabilitet i pensionsrettighederne for fremtidi‐
ge pensionister i forhold til den del af de samlede pensi‐
onsrettigheder, der vedrører markedsbidraget, og derfor er
ugaranteret i forhold til forrentningselementet, vil der ske
en konvertering af de markedsbaserede pensionsrettigheder
frem mod medlemmets folkepensionsalder. Konverteringen
af pensionsrettigheder baseret på markedsbidraget vil ske
via en gradvis indfasning til en fuldt garanteret livrente ved
folkepensionsalderen. Indfasningen over en årrække skal
mindske risikoen for, at udsving på markederne medfører,
at pensionsrettighederne ændres væsentligt kort tid før pen‐
sioneringstidspunktet. Indfasningen skal således modvirke
risikoen for, at medlemmerne kan opleve et drastisk fald
i pensionen, som tiden ikke kan rette op på. I praksis vil
indfasningsperioden årligt blive fastsat af ATP’s bestyrelse
og indstillet til beskæftigelsesministeren via tarifbekendtgø‐
relsen, hvoraf det vil fremgå, hvilke årgange der påbegyn‐
der indfasningen i det kommende år. ATP’s bestyrelse vil
fastsætte perioden ud fra en afvejning af forudsigelighed
over for højere pension, hvorfor det forventes, at den bliver
forholdsvis stationær. Indfasningsperioden skal dog som mi‐
nimum være 5 år, idet der er behov for en periode af mindst
denne varighed for at sikre, at der ikke opstår udsving i
pensionen tæt på pensionering. Ved en indfasningsperiode
på fx 15 år før pensionsalderen, vil der, for så vidt angår de
dele af ATP Livslang Pension, som vedrører markedsbidra‐
get, ske en løbende årlig konvertering med 1/15, 1/14, 1/13
osv. Herved overgår medlemmernes pensionsrettigheder til
at være en garanteret livrente både hvad angår levetid og
forrentning, således at de fulde garanterede pensionsrettig‐
heder kendes fra udbetalingstidspunktet og følger den nuvæ‐
rende model i udbetalingsfasen.
Ved opdelingen af garantibidraget vil medlemmernes pensi‐
onsrettigheder i forhold til den del af garantibidraget, der
udgør det nye markedsbidrag, således være ugaranteret i
forhold til renteelementet frem mod konvertering til fuldt
garanterede pensionsrettigheder ved pensioneringstidspunk‐
tet. Pensionsrettighederne vil i den mellemliggende perio‐
de variere i takt med markedsforholdene og vil dermed
blive skrevet op, hvis afkastet er positivt, og skrevet ned,
hvis afkastet er negativt. På pensionstidspunktet vil de på‐
gældende pensionsrettigheder være garanteret ud fra de på
konverteringstidspunkterne gældende markedsrenter uden il‐
likviditetsspænd, mens levetiden, som i dag, er garanteret
fra indbetalingstidspunktet, således at medlemmerne fra fol‐
kepensionsalderen har en fuldt garanteret pensionsret, både
hvad angår levetid og forrentning.
18
Med introduktionen i forretningsmodellen for ATP af oven‐
nævnte markedsbidrag på maksimalt en fjerdedel af garanti‐
bidraget og under det gældende niveau af garantibidraget
på maksimalt 80 pct., vurderes modellen fortsat at være be‐
tryggende, da markedsbidraget ved indbetaling ikke belaster
bonuspotentialet mere end rentebidraget. Realværdisikring
af pensionsrettigheder samt eventuelle udgifter til levetider,
hvis disse stiger mere end forventet, vil dog trække forskel‐
ligt på bonuspotentialet efterfølgende afhængigt af, om de
stammer fra hhv. markeds- og rentebidrag. Udgangspunk‐
tet er i dag, jf. Folketingstidende 2007-08, A, L 40 som
fremsat, side 1768, at pensionsrettighederne renteafdækkes
på indbetalingstidspunktet. Afdækningen etablerer én gang
for alle en forrentning svarende til markedsrenten uden et
illikviditetsspænd, hvilket neutraliserer den renterisiko, der
er knyttet til ATP’s forpligtelser. Renterisiko, som vedrører
optjeningen af nye pensionsrettigheder, afdækkes i de finan‐
sielle markeder fra tidspunktet for optjeningen og forbliver
afdækket indtil udbetalingstidspunktet.
Anvendelsen af rentebidraget ændres ikke med forslaget,
og som hidtil vil rentebidraget blive anvendt til køb af en
pensionsrettighed, hvor forrentning og levetid er garanteret
fra indbetalingstidspunktet. Hvad angår garantibidrag, som
er indbetalt til ATP fra og med år 2015, er køb af pensions‐
rettigheder for medlemmer med mere end 15 år til pensione‐
ring baseret på en rullende tilgang, hvor pensionsrettigheden
i forhold til renteelementet ikke garanteres med samme mar‐
kedsrente for hele optjeningsperioden, men alene garanteres
for gentagne kortere perioder fastsat af bestyrelsen.
ATP’s rullende tilgang indebærer, at der efter udløbet af en
garantiperiode kan ske opskrivning og nedskrivning af de
pågældende pensionsrettigheder ud fra markedsrenteniveau‐
et. For medlemmer med kortere tid til folkepensionsalderen
end den af ATP’s bestyrelse fastsatte indfasningsperiode
købes en almindelig garanteret livrente på den på det tids‐
punkt aktuelle markedsrentekurve for det fulde garantibi‐
drag. ATP’s bestyrelse fastlægger garantiperiodernes længde
i den tarifbekendtgørelse, der indstilles til beskæftigelsesmi‐
nisteren. Garantiperioderne har siden år 2015 været fastsat
til 15 år i tarifbekendtgørelserne.
Det fuldstændige formuefællesskab, som blev etableret med
lovændringen i år 2008, opretholdes også efter introduktio‐
nen af markedsbidraget, idet der efter forslaget fortsat føres
en fælles overordnet investeringsstrategi for den samlede
formue og fortsat er et bonusfællesskab med ét fælles bo‐
nuspotentiale for den samlede ordning på tværs af alle ret‐
tigheder i ATP.
Det fuldstændige formuefællesskab betyder, at risici vedrø‐
rende investeringer, afkast, levetid og realværdisikring fort‐
sat deles og bæres i fællesskab mellem alle medlemmer, og
fortsat gælder for alle pensionsrettigheder uanset optjenings‐
tidspunkt. Dette gælder med den modifikation, at markeds‐
bidraget introducerer en ny underliggende portefølje, hvor
risici vedrørende investering og afkast ikke deles og bæres
i fællesskab, ligesom afkastet af denne underliggende porte‐
følje bestemmer de enkelte medlemmers pensionsrettigheder
af markedsbidraget. Betydningen heraf er, at grundlaget for
pensionsrettighederne, som danner udgangspunkt for den
fælles bonuspolitik og dermed for tildelingen af bonus, æn‐
drer sig ved introduktionen af den nye tarif for markedsbi‐
dragene.
Forslaget, i forhold til at lade en del af garantibidraget udgø‐
res af et markedsbidrag, indebærer, at ATP’s bestyrelse får
øget bemyndigelse til at indstille forhold vedrørende ATP
Livslang Pension til beskæftigelsesministeren. Essensen af
de nye bemyndigelseskompetencer er, at bestyrelsen fremo‐
ver får mulighed for at skabe et øget investeringsmæssigt
råderum igennem det nye markedsbidrag, som kan medvirke
til at sikre, at pensionsrettigheder fra ATP Livslang Pension
også fremover udgør et relevant supplement til folkepensio‐
nen med det formål, at pensionister opnår en grundlæggende
økonomisk tryghed. Samtidig forventer ATP at gennemføre
en række ændringer vedrørende den måde, som de garan‐
terede pensionsforpligtelser afdækkes på, så der skabes et
bedre udgangspunkt for at tilstræbe en langsigtet oprethol‐
delse af pensionernes realværdi. ATP’s bestyrelse skal i sin
vurdering af, om der skal indstilles etablering af et markeds‐
bidrag til beskæftigelsesministeren inddrage analyser af,
hvilke konsekvenser og risici en sådan ændring indebærer
for medlemmernes fremtidige pensionsrettigheder, herunder
betydningen for medlemmernes mulighed for realværdisik‐
ring fremadrettet. Det vil, som i dag, endvidere være en
betingelse, at tilpasningerne generelt set opfylder kravene
i § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at
pensionsgrundlaget skal være baseret på betryggende forud‐
sætninger og være rimeligt over for medlemmerne og andre
berettigede, ligesom hensættelserne hertil i henhold til § 19
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat skal være
tilstrækkelige.
Den foreslåede ændring ændrer ikke på, at beskæftigelses‐
ministeren efter indstilling fra ATP’s bestyrelse fastsætter
det faktisk anvendte garantibidrags størrelse. En ændring af
størrelsen af det faktisk anvendte garantibidrag vil fortsat
være underlagt rimelighedsvurderingen i overensstemmelse
med § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
vil derfor kræve en vurdering af et eventuelt behov for
en opsplitning af bonuspotentialet, alt efter hvilken andel
garantibidraget udgør af det samlede bidrag.
Den foreslåede ændring i § 8 c, stk. 2, 3. pkt., i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension medfører heller ikke en
ændring i beskæftigelsesministerens rolle i forhold til ATP’s
bestyrelses varetagelse af bestyrelsens opgaver.
Med etableringen af det fuldstændige formuefællesskab i år
2008, som også omfattede et bonusfællesskab med ét fælles
bonuspotentiale for den samlede ordning, blev det muligt for
ATP fremadrettet at føre én fælles bonuspolitik omfattende
alle pensionsrettigheder i ATP. Udøvelse af en fælles bonus‐
politik, hvor alle medlemmer – uanset hvornår de har optjent
19
deres rettighed – får den samme procentvise opskrivning af
deres rettighed, anses for rimeligt.
Generelt betyder det, at udgangspunktet for ATP’s bestyrel‐
ses beslutning om rimelighed i udlodning af bonus er, at
dette fører til generelle bonusudbetalinger til alle medlem‐
mer. Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne til
2008-loven, jf. Folketingstidende 2007-08, A, L 40 som
fremsat, side 1768.
Herudover kan der imidlertid være behov for at nuancere
dette udgangspunkt i en ATP-kontekst. Eksempelvis vil der
være situationer, hvor medlemmers løbende indbetalinger
bidrager til at øge bonuspotentialet, men hvor hastigheden i
opbygningen af bonuspotentialet ikke modsvarer væksten i
markedsværdien af de afdækkede pensionsrettigheder, og at
der derfor ikke vurderes at være tilstrækkeligt bonuspotenti‐
ale til at udlodde bonus generelt til alle.
Hvis der går lang tid frem til en tilstrækkelig opbygning af
bonuspotentialet, vil der være medlemmer, som er gået på
pension, som ikke vil opleve en realværdisikring af deres
pension gennem flere år, når der ikke udbetales bonus gene‐
relt til alle, uanset at deres indbetalte midler har bidraget til
bonuspotentialet. Manglende mulighed for at udbetale gene‐
rel bonus kan særligt have betydning for de medlemmer, der
får udbetalt pension.
Ved siden af udbetaling af generel bonus til alle, kan ATP’s
bestyrelse med forslaget, under hensyntagen til kravet i §
18, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om,
at der skal tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer
pensionernes realværdi, derfor beslutte, som en del af be‐
styrelsens bonuspolitik, at tildele ATP’s pensionister udbeta‐
lingsbonus i perioder, hvor det ikke er muligt at udlodde
generel bonus til alle medlemmer.
Det er således ønskeligt at sikre et tydeligt grundlag for,
at ATP’s bestyrelse kan tildele udbetalingsbonus til pensio‐
nister, når dette anses for formålstjenstligt under hensynta‐
gen til, at pensionerne bør realværdisikres, og da øvrige
medlemmer har en længere horisont til at oparbejde realvær‐
disikring. Det foreslås således, at målet om realværdisikring
og et ønske fra ATP’s bestyrelse om under de neden for
angivne rammer at sikre pensionister adgang til midler i
bonuspotentialet kan træde i stedet for kravet om samme
procentvise opskrivning af deres rettigheder.
Det kan ikke udelukkes, at anvendelsen af udbetalingsbonus
kan føre til omfordelinger. Med dette forstås, at der kan
være en risiko for, at pensioner, der ikke er under udbeta‐
ling, ikke på længere sigt kan opnå de resultater, der er en
forudsætning for realværdisikring.
Med accept heraf anses det for muligt for ATP’s bestyrelse
efter forslaget at anvende udbetalingsbonus under udøvelse
af en fælles bonuspolitik inden for de i lovforslaget angivne
rammer, idet det som i dag er ATP’s bestyrelse, der beslutter
konkrete bonusudbetalinger. ATP kan under visse omstæn‐
digheder tilstræbe realværdisikring via udbetalingsbonus,
hvis bonusgraden er over 10 pct., men under 20 pct. Såfremt
bonusgraden er over 20 pct., skal i stedet tilstræbes en gene‐
rel realværdisikring via generel bonus til alle medlemmer.
Hensigten med rammerne er at sikre, at bestyrelsen alene
kan træffe beslutning om bonusudbetaling til ATP’s pensio‐
nister, når bestyrelsen vurderer, at det kan ske inden for de
givne rammer og er forsvarligt i forhold til ATP’s mulighe‐
der for at tilstræbe realværdisikring via samme procentvise
opskrivning til alle medlemmer.
Forslagets introduktion af en ny tarif på markedsbidraget
påvirker på indbetalingstidspunktet hverken bonuspotentia‐
lets størrelse eller de eksisterende pensionsrettigheder. Stør‐
relsen og frekvensen af fremtidige bonusudbetalinger kan
til gengæld blive påvirket af produktændringen, da det må
antages, at rettigheder optjent på forskellige grundlag vil
udvikle sig forskelligt og dermed påvirke bonusgraden for‐
skelligt efterfølgende. ATP’s egne analyser indikerer, at den
foreslåede produktændring kun for få årgange kan medføre
et marginalt fald i den forventede pension, da muligheden
for bonus for disse årgange potentielt forringes i forhold
til en situation, hvor produktændringen ikke blev gennem‐
ført. ATP’s analyser indikerer samtidig, at det samlede lov‐
forslag til ændring af forretningsmodellen vil betyde en
forventet forøgelse af pensionen for alle årgange. Den for‐
ventede pension for særligt de yngre årgange vil samtidigt
stige, da pensionsrettighederne fra markedsbidraget forven‐
teligt vil medføre tilskrivning af en højere forrentning (ba‐
seret på markedsafkastet af den diversificerede portefølje)
ligesom de yngre medlemmer derigennem også kan få mere
bonus ved udlodning af generel bonus. Ændringen påvirker
dermed ikke de enkelte medlemmers eksisterende pensions‐
rettigheder, men alene de yderligere pensionsrettigheder det
enkelte medlem måtte kunne opnå via fremtidig allokering
af bonus ud fra det fælles bonuspotentiale. Ændringen påvir‐
ker således alene fremtidige forhold for medlemmerne via
sikring af realværdien for de optjente pensionsrettigheder.
De nuværende lave renter har også haft en afsmittende
effekt på aktiver med et forventet højere afkast og risiko
end rentebaserede investeringer, og disse aktiver forventes
fremadrettet at have et lavere afkast, end det har været til‐
fældet historisk. Det nuværende lave rentemiljø har – ud
over forslag om ændring af ATP Livslang Pension – derfor
også medført et behov for en ændret afdækningsstrategi. Det
følger af tidligere lovbemærkninger til § 18, jf. Folketingsti‐
dende 2007-08, A, L 40 som fremsat, side 1768, at garanti‐
bidraget renteafdækkes på indbetalingstidspunktet, således
at afdækningen en gang for alle etablerer en forretning
svarende til markedsrenten uden illikviditetsspænd, hvilket
neutraliserer den renterisiko, der er knyttet til ATP’s pensi‐
onsforpligtelser. Dermed belaster de garanterede pensions‐
rettigheder i udgangspunktet ikke bonuspotentialet. Siden
år 2015 er ATP overgået til kun at etablere en forrentning
svarende til markedsrenten for de kommende 15 år for de
garantiindbetalinger, hvor der er mere end 15 år til pensions‐
tidspunktet.
20
Med ATP’s foreslåede ændringer i afdækningsstrategien kan
ATP’s bestyrelse vælge at overgå til en afdækningsstrategi
med et langsigtet risikofokus, hvor afdækningsporteføljen i
tillæg til afdækningen af renterisikoen kan indeholde aktiver
med et forventet højere afkast og risiko, og hvorefter afdæ‐
kningsvirksomheden som helhed kan være udsat for udsving
i den samlede afdækning.
ATP’s bestyrelses gennemførelse af en sådan ændret afdæ‐
kningsstrategi ændrer ikke ved størrelsen på de allerede af‐
givne pensionstilsagn, men ændrer den regnskabsmæssige
værdi af ATP’s pensionsrettigheder og påvirker derigennem
indirekte de yderligere pensionsrettigheder, det enkelte med‐
lem måtte kunne opnå ved fremtidig allokering af bonus
ud fra det fælles bonuspotentiale. Medlemmernes garantere‐
de pensionsrettigheder på indbetalingstidspunktet er således
uændrede, og ændringen giver en forventning om en bedre
mulighed for realværdisikring af de optjente pensionsrettig‐
heder ved accept af en marginalt øget risiko for ikke fuldt
ud at kunne honorere de allerede afgivne og fremtidige pen‐
sionsrettigheder.
Forslaget indebærer, at der som en del af hensættelserne
etableres en kollektiv kapitalbuffer, der kan opsamle gevin‐
ster og tab fra de mere risikofyldte aktiver i afdækningspor‐
teføljen. Selvom ATP bibeholder den eksisterende renteaf‐
dækning af ATP’s forpligtelser, betyder ændringerne i afdæ‐
kningsstrategien, at et negativt afkast i afdækningsporteføl‐
jen kan påvirke resultatet af afdækningsvirksomheden. Tab,
der udspringer af investeringerne i aktiver med højere ri‐
siko og højere forventet afkast i afdækningsporteføljen,
vil endvidere kunne påvirke bonuspotentialet i varierende
grad. Mindre tab vil kunne påvirke muligheden for fremad‐
rettet at tage risiko i forhold til investeringerne i bonuspo‐
tentialet, men sådanne tab vil ikke direkte påvirke bonuspo‐
tentialets størrelse. Større tab i forhold til aktiver med et
højere forventet afkast og risiko vil derimod skulle dækkes
med midler fra bonuspotentialet.
I den nuværende ordning sker en ligelig fordeling af bidra‐
get i et garantibidrag på 80 pct. og et bonusbidrag på 20
pct. Medlemmerne bidrager derimod ikke ligeligt til den
nye kollektive kapitalbuffer relateret til afdækningsvirksom‐
heden, idet det primært er de yngre generationer, som bidra‐
ger i kraft af deres længere forpligtelser. Ved ændringen
af afdækningsstrategien bidrager alle medlemmer fremover
fortsat med samme andel til det kollektive bonuspotentiale,
mens andelen til den nye kollektive kapitalbuffer vil varie‐
re. Størrelsen af bidraget til den nye kollektive kapitalbuffer
i afdækningsvirksomheden afhænger således af alderen på
indbetalingstidspunktet, og det vil være de yngre generatio‐
ner, der vil bidrage mest til den nye kollektive kapitalbuf‐
fer. Det er samtidig de yngre generationer, der via fremtidige
bonusudlodninger kan forvente at opnå den største økono‐
miske fordel af den ændrede afdækningsstrategi, såfremt
ændringen fastholdes. Det anses fremover i en ATP-kontekst
for rimeligt, at alle medlemmer fortsat får lige andel i det
ekstra overskud, som forventes at opstå gennem ændret af‐
dækning. Dette sker via den bevarede fælles bonuspolitik,
idet bonuspotentialet er den ultimative risikotager. Det skal
i den sammenhæng bemærkes, at man med lovændringen
hermed afviger fra det seneste rimelighedsprincip i en ATP-
kontekst, hvor alle medlemmer som udgangspunkt belaster
bonuspotentialet lige meget i risikomæssig forstand, og at de
afkast, der skabes i kraft af bonuspotentialets risikokapaci‐
tet, derfor er kollektive og skal fordeles til alle medlemmer‐
ne.
De samlede ændringer (ændret produkt og afdækningsstrate‐
gi) vurderes i ATP’s egne analyser samlet set at være til
gavn for medlemmerne. Dette er begrundet i, at begge dele
understøtter en fremtidssikring af ATP Livslang Pension i et
lavrentemiljø som det nuværende. De samlede ATP-analyser
argumenterer således for, at ændringerne i forretningsmodel‐
len vil være en fordel for både nuværende og kommende
medlemmer uanset pensioneringstidspunkt i den forstand, at
ATP’s egne analyser viser, at alle medlemmer vil få en større
forventet pension ved introduktionen af tiltagene.
Den nuværende regnskabsbekendtgørelse for ATP skal til‐
passes, således at udmøntning af afdækningsstrategien i
dette lovforslag muliggøres. I den forbindelse skal det vur‐
deres, om den nye afdækningsstrategi kan rummes inden
for de internationale regnskabsstandarder, som ATP’s regn‐
skabsregler følger i dag, og det vil skulle fastsættes, hvilke
regnskabsprincipper ATP’s regnskabsregler skal være i over‐
ensstemmelse med fremover.
I dag er der, som følge af krav i lovgivningen, sammenfald
mellem markedsrenten, der anvendes i tariffen og den rente,
som benyttes til opgørelsen af ATP’s hensættelser. Pensions‐
rettigheden renteafdækkes på tegningstidspunktet, således
at effekten af markedsudsving ikke har betydning for hen‐
sættelsens tilstrækkelighed relativt til renterisikoen. Hermed
vurderes hensættelserne i dag per automatik at være tilstræk‐
kelige relativt til renterisiko.
ATP’s ændrede forretningsmodel vedrørende ændret afdæ‐
kningsstrategi forudsætter anvendelse af en anden rentekur‐
ve til opgørelse af den regnskabsmæssige hensættelse. Det
foreslås derfor, at ATP’s bestyrelse fremadrettet kan beslutte
at anvende en rentekurve tillagt et illikviditetsspænd til op‐
gørelse af den regnskabsmæssige hensættelse. En rentekurve
tillagt et illikviditetsspænd til brug for den regnskabsmæs‐
sige opgørelse af pensionsrettighedernes værdi gør, at der
fremadrettet ikke længere vil være sammenfald mellem ga‐
rantibidraget på indbetalingstidspunktet og den regnskabs‐
mæssige hensættelse for den optjente pensionsrettighed her‐
for, idet opgørelsesrenten fremover vil ligge over tegnings‐
renten på grund af illikviditetsspændet. ATP’s forslag inde‐
bærer, at hensættelserne fremover vil bestå af én del, som
hensættes til den garanterede ydelse, og én del der er hensat
til den nye kollektive kapitalbuffer relateret til afdækning‐
svirksomheden som beskrevet ovenfor, én del som vedrører
bonuspotentialet, og én del som vedrører hensættelsen fra
markedsbidraget.
Illikviditetsspændet foreslås fastsat inden for en model, der
21
tager hensyn til illikviditeten af ATP’s forpligtigelser. Iføl‐
ge forslaget vil spændet kun blive medregnet, hvis det er
nul eller positivt. Spændet fastsættes som tillæg til ATP’s
markedsrentekurve. Spændet, som fastsættes af ATP’s besty‐
relse, skal fastsættes i overensstemmelse med reguleringen
af de gældende overordnede regnskabsprincipper for ATP
i kapitel VII a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
særlig §§ 25 d - 25 g samt inden for rammerne af de regn‐
skabsregler for ATP, som skal fastsættes efter § 25 m, for
at tilpasse nuværende regnskabsregler i bekendtgørelse om
finansielle rapporter for ATP til de ændringer, der følger af
nærværende lovforslag. ATP’s ansvarshavende aktuar skal
som i dag vurdere hensættelsernes tilstrækkelighed, og Fi‐
nanstilsynet skal påse denne vurdering.
Illikviditetsspændet fastsættes af ATP’s bestyrelse gennem
deres bemyndigelse til at fastsætte ATP’s hensættelsesgrund‐
lag og er underlagt vurderingen af den ansvarshavende aktu‐
ar og Finanstilsynet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at ATP’s medlemmer kan fremsætte anmod‐
ning om udskydelse af deres pensionsudbetaling, hvorefter
pensionen reguleres efter reglerne i § 9 a.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 9, stk. 1, 1. pkt.,
således at der efter »folkepensionsalder« indsættes », jf. dog
§ 9 a, stk. 2«.
Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets §
1, nr. 7, foreslås, at der indsættes et nyt § 9 a, stk. 2, hvor‐
efter bestyrelsen for ATP vil få hjemmel til at beslutte, at
medlemmer med en pension under kapitaliseringsgrænsen,
ikke kan udskyde udbetalingen af deres pension.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 9 a, stk. 1, 5. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension fastsættes den indstillede årlige tarif på grund‐
lag af en markedsværdibaseret optjeningsrente.
Det foreslås, at i § 9 a, stk. 1, 5. pkt., ændres »den indstillede
årlige tarif« til »de indstillede årlige tariffer« og »på grund‐
lag af en markedsværdibaseret optjeningsrente, jf.« ændres
til »i overensstemmelse med«.
Forslaget er en konsekvens af, at ATP’s bestyrelse med lov‐
forslagets § 1, nr. 4, fremover vil få bemyndigelse til, ud
over at kunne indstille en tarif, som fastsættes på grundlag
af en markedsbaseret optjeningsrente, også at kunne indstille
en tarif, hvor forrentningselementet fastsættes løbende som
afkastet af en underliggende portefølje (af diversificerede
investeringsaktiver), som dog maksimalt kan angå en fjerde‐
del af garantibidraget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7.
Det fremgår af § 9 a, at ATP’s medlemmer har mulighed
for at udskyde udbetalingen af deres pension i op til 10
år efter deres folkepensionsalder. Det gælder også medlem‐
mer med pensioner under kapitaliseringsgrænsen (3.050 kr. i
årlig pension i 2020). Hvis pensionen ved udløbet af udsky‐
delsesperioden fortsat er under kapitaliseringsgrænsen, vil
pensionen blive kapitaliseret til et engangsbeløb. I modsat
fald vil medlemmet få udbetalt en løbende månedlig ydelse.
Det foreslås, at der i § 9 a indsættes et nyt stk. 2, hvorefter
bestyrelsen for ATP får hjemmel til at beslutte, at medlem‐
mer med en pension under kapitaliseringsgrænsen ikke kan
udskyde udbetalingen af deres pension.
Forslaget betyder, at medlemmer med pensioner under kapi‐
taliseringsgrænsen efter beslutning fra bestyrelsen for ATP
ikke længere vil have mulighed for at udskyde udbetalingen
af deres pension. Dette er en ændring fra de nuværende
regler, hvor kapitaliseringen af pensionen først sker, når
medlemmet henvender sig.
Forslaget betyder endvidere, at det engangsbeløb, som ATP
oplyser, når medlemmet når udskydelsestidspunktet (folke‐
pensionsalderen), er det samme, uanset hvornår det kommer
til udbetaling, da beregningen altid vil ske ved medlemmets
folkepensionsalder. For medlemmer med pensioner på kapi‐
taliseringsgrænsen kan beløbet pt. være op mod 75.000 kr.
Ved kapitalisering og udbetaling af et engangsbeløb pålæg‐
ges medlemmet en afgift til staten på 40 pct. Ved udbeta‐
ling af en løbende pensionsydelse bliver ydelsen indkomst‐
beskattet, og ydelsen kan indgå i modregningen af offentlige
pensioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af § 14 b, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at der til en efterlevende ægtefælle eller
samlever til et medlem af tillægspensionsordningen ved
medlemmets død udbetales et engangsbeløb på 40.000 kr.
Anderledes fremgår det af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
1401 af 13. december 2019 om beregning og udbetaling
af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i for‐
bindelse med et ATP-medlems død, at engangsbeløbet, som
kommer til udbetaling i medfør af § 14 b, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør 75.000 kr., idet
beløbet efter § 14 b, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan og er blevet reguleret af bestyrelsen for
ATP.
22
Det foreslås, at beløbsangivelsen for dødfaldsydelsen udgår
af § 14 b, stk. 1, så beløbet fremover alene fremgår af be‐
kendtgørelsen, ligesom det foreslås at flytte bemyndigelsen
i § 14 b, stk. 5, om, at beløbet kan reguleres af bestyrelsen
for ATP, til § 14 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Det
foreslås herudover, at udtrykket », at separation mellem æg‐
tefællerne har fundet sted« ændres til »en separation mellem
ægtefællerne.«
Ved de foreslåede ændringer bringes loven og bekendtgørel‐
sen i overensstemmelse, og derved skabes højere grad af
klarhed for medlemmet og ægtefælle eller samlever til med‐
lemmet af ATP Livslang Pension, som berøres af engangs‐
ydelsen. Herudover vil den foreslåede ændring smidiggøre
en eventuel senere ændring af engangsydelsens størrelse,
idet dette alene vil kræve en ændring af bekendtgørelsen og
ikke tillige loven.
Den foreslåede ændring medfører herudover ingen ændrin‐
ger i gældende ret. Engangsydelsen udgør i dag 75.000 kr.,
og administreres således i henhold til § 4, stk. 1, i bekendt‐
gørelse nr. 1401 af 13. december 2019, og størrelsen af
engangsydelsen fastsættes som hidtil af bestyrelsen for ATP.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af § 14 b, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at engangsbeløbet til efterlevende ægtefæl‐
ler eller samlevere til medlemmer, kan reguleres af bestyrel‐
sen for ATP.
Det foreslås, at § 14 b, stk. 5, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen i lovfor‐
slagets § 1, nr. 8.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af § 14 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at der til hvert barn af et medlem af tillægs‐
pensionsordningen udbetales et engangsbeløb på 40.000 kr.
ved medlemmets død. Anderledes fremgår det af § 4, stk.
2, i bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om be‐
regning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension
og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død, at
engangsbeløbet, som kommer til udbetaling i medfør af § 14
e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør
50.000 kr., idet beløbet i henhold til § 14 e, stk. 4 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan og er blevet reguleret
af bestyrelsen for ATP.
Det foreslås, at der i § 14 e, stk. 1, 1. pkt., efter »engangsbe‐
løb« indsættes »for hvert barn under 21 år«. Det foreslås
herudover, at i § 14 e, stk. 1, 2. pkt., ændres »udgør for hvert
barn under 21 år 40.000 kr.« til »fastsættes af bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension.«.
Herved foreslås det, at beløbsangivelsen for dødfaldsydelsen
udgår i § 14 e, stk. 1, så beløbet fremover alene fremgår
af bekendtgørelsen, ligesom det foreslås at flytte bemyndi‐
gelsen i § 14 e, stk. 4, om, at beløbet kan reguleres af
bestyrelsen for ATP, til § 14 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
11.
Ved den foreslåede ændring bringes loven og bekendtgørel‐
sen i overensstemmelse og derved skabes højere grad af
klarhed for medlemmet og børn af medlemmet af ATP Livs‐
lang Pension, som berøres af engangsydelsen. Herudover
vil den foreslåede ændring smidiggøre en eventuel senere
ændring af engangsydelsens størrelse, idet dette alene vil
kræve en ændring af bekendtgørelsen og ikke tillige loven.
Den foreslåede ændring medfører herudover ingen ændrin‐
ger i gældende ret. Engangsydelsen udgør i dag 50.000 kr.,
og administreres således i henhold til § 4, stk. 2, i bekendt‐
gørelse nr. 1401 af 13. december 2019, og størrelsen af
engangsydelsen fastsættes som hidtil af bestyrelsen for ATP.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af § 14 e, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at engangsbeløbet til børn af medlemmer af
tillægspensionsordningen, kan reguleres af bestyrelsen for
ATP.
Det foreslås, at § 14 e, stk. 4 ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af § 16, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at der ikke fradrages et beløb til dækning af
dødsfaldsydelsen efter § 14 b, for bidragsbetalende medlem‐
mer, som er fyldt 70 år.
Til og med år 2018 ophørte ATP’s dødsfaldsdækning efter
§ 14 b, når medlemmet fyldte 70 år, dvs. fem år efter den
daværende folkepensionsalder på 65 år. Følgelig blev der ik‐
ke fradraget et beløb til dækning af ydelsen, når medlemmet
var fyldt 70 år. Medlemmer over 70 år betalte således ikke
det såkaldte ægtefællebidrag, da en eventuel ægtefælle eller
samlever ikke var berettiget til at modtage en dødsfaldsydel‐
se efter et medlem, hvis medlemmet var fyldt 70 år på
tidspunktet for dødsfaldet.
Som konsekvens af, at folkepensionsalderen efter lov om
social pension gradvist forhøjes, blev § 14 c med lov nr. 442
23
af 8. maj 2018 tilpasset hertil, således at dødsfaldsdæknin‐
gen fra 1. januar 2019 først bortfalder den 1. i måneden 5 år
efter, at medlemmet har nået sin folkepensionsalder, uanset
hvilken folkepensionsalder medlemmet har.
Det foreslås, at i § 16, stk. 2, ændres »for bidragsbetalende
medlemmer, som er fyldt 70 år« til »fra og med den 1. i
måneden 5 år efter, at et bidragsbetalende medlem har nået
folkepensionsalderen«.
Det foreslås således at ændre bestemmelsen i § 16, stk.
2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at
opkrævningen af beløb til dækning af dødsfaldsydelsen til‐
passes, så opkrævning sker for de medlemmer, der har ret
til ydelsen. Ændringen burde være gennemført i forbindelse
med den ændring af § 14 c, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der trådte i kraft 1. januar 2019 (lov nr. 442
af 8. maj 2018, § 2, nr. 2). Dette har dog og vil ikke få
konsekvenser for ATP’s medlemmer, da der endnu ikke er
sket fradrag af et beløb til dækning af ydelsen, hvor retten
til dødsfaldsdækning er bortfaldet, hvilket tidligst vil kunne
blive tilfældet fra 2024.
Forslaget indebærer, at det igen er de medlemmer, der har
ret til ydelsen, som også bliver fradraget et beløb til finan‐
siering af ydelsen. Dvs. det er kun de medlemmer, der er
omfattet af dækningen, der betaler herfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af § 17, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at beskæftigelsesministeren kan bestemme,
at ATP kan give henstand med indbetaling samt eftergive
bidrag og renter.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 17, stk. 2, 2. pkt.,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ved at tilføje, at
ATP også får mulighed for at eftergive krav på omkostnin‐
ger, som ATP har haft ved at indbringe sagen for fogedret‐
ten, når ATP eftergiver bidrag og renter.
I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke indbetaler ATP-bi‐
drag, vil en del af sagerne blive overgivet til fogedretten
med henblik på at få inddrevet skyldige bidrag og renter. I
den forbindelse vil ATP’s krav mod arbejdsgiveren blive
forøget med rets- og fogedgebyrer forbundet med sagens
indbringelse for retten.
I de tilfælde, hvor ATP må afslutte sagen mod arbejdsgive‐
ren, som ikke kan inddrives på grund af arbejdsgiverens
manglende evne til at betale, kan ATP eftergive bidrag og
renter, jf. § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension. Hvor ATP har måttet eftergive krav på bidrag og
renter, må det formodes, at det tillige ikke er muligt at ind‐
drive de omkostninger, som ATP har haft ved at indbringe
sagen for fogedretten.
Forslaget betyder, at ATP får en tydelig hjemmel til tillige at
eftergive krav på omkostninger, som ATP har måttet afholde
i forbindelse med at indbringe sagen for fogedretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 17, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt,
skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for
hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb.
Det foreslås, i § 17, stk. 3, udgår »med 1½ pct. for hver
påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1« og som
nyt 2. pkt. indsættes: »Beskæftigelsesministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion fastsætte nærmere regler om rentesatsen i 1. pkt. samt
principper for beregning og opkrævning af renten hos ar‐
bejdsgiverne.«
Efter indstilling fra bestyrelsen for ATP vil beskæftigelses‐
ministeren herefter kunne fastsætte nærmere regler om ren‐
tesatsen samt principper for beregning og opkrævning af
renten hos arbejdsgiverne, fx ved at tilpasse rentebestem‐
melserne til de gældende regler i renteloven eller til strafren‐
terne i øvrige ordninger administreret af ATP.
Forslaget betyder, at der indføres en fleksibel mulighed for
at ændre rentereglerne løbende, ligesom der kan indføres
samme principper for beregning og opkrævning af renten i
ATP samt en ensartet rentesats i forhold til de arbejdsgiver‐
finansierede sikringsordninger, som ATP administrerer. For
disse gælder generelt en rentesats fastsat i medfør af § 5 i
renteloven.
Med forslaget ønskes det at forenkle reglerne for arbejdsgi‐
verne om renter ved for sen betaling af ATP-bidraget. For‐
enklingen foreslås at ske gennem samordning af principper
for beregning og opkrævning samt fastsættelse af en ensartet
rentesats med de arbejdsgiverfinansierede sikringsordninger,
som ATP administrerer.
Forslaget gør det endvidere muligt at standardisere og fjerne
de forskelle – som er i dag – i de anvendte rentesatser,
metoder og principper for beregning af renter ved for sen
betaling på tværs af ATP og de sikringsordninger, som ATP
administrerer. De uensartede metoder medfører forskelle i
konsekvenser for arbejdsgiverne ved for sen betaling, hvil‐
ket giver ugennemsigtighed for arbejdsgiverne.
Forslaget gør det ligeledes muligt løbende at fastsætte et
renteniveau, som er mere overensstemmende med det gene‐
relle renteniveau i samfundet, som kan gå op og ned. Ved
vurdering af, hvad der er et rimeligt niveau for renter ved for
sen betaling, vurderes det, at ATP som kreditor bør lægge
sig op ad andre offentlige myndigheder. Andre myndigheder
24
som fx Skattestyrelsen anvender et renteniveau, der svarer
til Økonomistyrelsens vejledning.
En ændring af den gældende faste renteopkrævning på 1½
pct. pr. påbegyndt måned vil først kunne ske, når de relevan‐
te it-systemer hos ATP er forberedt til en sådan ændring. Det
foreslås derfor, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, at det er be‐
skæftigelsesministeren, der fastsætter tidspunktet for ikraft‐
trædelse af denne bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af § 18, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at ATP skal anmelde et pensionsgrundlag
til Finanstilsynet, og at pensionsgrundlaget skal indeholde
angivelse af grundlaget for beregning af pension, bl.a. opde‐
lingen i garanti- og bonusbidrag. Af § 18, stk. 2 fremgår
det, at det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på be‐
tryggende forudsætninger, og det skal være rimeligt over for
medlemmerne og andre berettigede.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 18, stk. 1, nr. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at det til‐
lige fremgår, at pensionsgrundlaget for fremtiden også skal
indeholde en angivelse af opdelingen af garantibidraget i
markeds- og rentebidrag.
Forslaget betyder, at ATP’s bestyrelse ved anmeldelse af
pensionsgrundlaget til Finanstilsynet skal angive opdelingen
af garantibidraget i henholdsvis et markedsbidrag og et ren‐
tebidrag samt hvilke årgange, der er under indfasning.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med ændringerne
foreslået i § 8 c, idet pensionsgrundlaget med de foreslåede
ændringer fremover også indeholder markeds- og rentebi‐
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil.
Forslaget betyder endvidere, at Finanstilsynet får et fyldest‐
gørende grundlag for at vurdere ATP’s tarifgrundlag. Det
ændres således ikke ved, at det fortsat vil være et krav, at
pensionsgrundlaget skal være rimeligt over for medlemmer
og andre berettigede.
Pensionsgrundlaget anses i den forbindelse for at være rime‐
ligt, når alle medlemmer indbetaler den samme andel af det
samlede bidrag til bonuspotentialet, uanset at medlemmer‐
ne, afhængigt af deres alder på indbetalingstidspunktet, vil
deltage i forskellige underliggende ordninger; med rullende
rentegaranti, livrente med markedsrisiko eller livsvarig ren‐
tegaranti (og dermed forskelligt udgangspunkt for den fælles
bonuspolitik). Endvidere anses det for at være rimeligt, at
medlemmerne, afhængigt af deres alder på indbetalingstids‐
punktet, bidrager forskelligt til den del af de kollektive mid‐
ler, som fremkommer ved forskellen mellem en opgørelse
af værdien af forpligtigelserne over for medlemmerne med
den renteforudsætning, som benyttes i tarifgrundlaget og
den renteforudsætning, som benyttes til opgørelse af hensæt‐
telser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af § 18, stk. 4 i lov om Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
bl.a. om anmeldelse og indholdet af pensionsgrundlaget i
bestemmelsens stk. 1, om betryggende forudsætninger og
rimelighed i bestemmelsens stk. 2 og om at tilstræbe real‐
værdisikring i bestemmelsens stk. 3.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 18, stk. 4, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at bemyndigelse
for fremtiden ikke omfatter de i stk. 3 nævnte forhold.
Med lovforslaget foreslås det, at introduktionen af en ny
tarif for markedsbidraget ikke påvirker det fuldstændige for‐
muefællesskab, som fortsat vil være opretholdt mellem alle
pensionsrettighederne. Det fuldstændige formuefællesskab
er fortsat rimeligt i en ATP-kontekst med introduktionen af
en ny tarif for markedsbidraget. Som konsekvens heraf æn‐
dres rammerne for Finanstilsynets tilsyn med ATP, hvilket
afstedkommer forslaget om at ændre § 18, stk. 4, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at Finanstilsynet
ikke fremadrettet kan fastsætte nærmere regler om ATP’s
bonuspolitik.
Pensionsgrundlaget skal fortsat anmeldes til Finanstilsynet
senest samtidig med, at det tages i anvendelse, og det skal
på samme måde som i dag angive, hvor stor en pensions‐
rettighed det enkelte medlem optjener på baggrund af de
indbetalte bidrag, herunder regler for fordeling af det reali‐
serede resultat til medlemmerne og andre berettigede Det
anmeldte pensionsgrundlag skal endvidere fortsat være ba‐
seret på betryggende forudsætninger og være rimeligt over
for medlemmerne og andre berettigede.
Lovforslaget medfører således ikke ændringer i, at det en‐
kelte medlem fortsat har krav på, at der sker en rimelig
fordeling – dog med den modifikation, som beskrevet under
lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil, at det
foreslås, at realværdisikring skal kunne medføre udbetaling
af bonus alene til pensionisterne under visse nærmere be‐
tingelser. Dermed vil udbetalingsbonus til pensionister, der
foretages som led i realværdisikring, ikke i sig selv fremad‐
rettet være underlagt en rimelighedsvurdering af Finanstilsy‐
net. Finanstilsynet vil således fremadrettet alene skulle påse,
om den politik for bonusudlodning, der fastlægges af ATP’s
bestyrelse, er i overensstemmelse med de betingelser, som
fremgår af lovforslaget, herunder de grænser som er fastsat.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17
25
Det fremgår af § 21, stk. 3, nr. 1 og 2 i lov om Arbejds‐
markedets Tillægspension, at lønmodtagerrepræsentanterne i
ATP’s repræsentantskab bl.a. udpeges med 10 personer efter
indstilling af Landsorganisationen i Danmark og 3 personer
efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd.
Det foreslås i § 21, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension at ophæve nr. 1 og 2 og erstatte bestemmelser‐
ne med et nyt nr. 1, hvor de tidligere 13 personer nu alle
udpeges efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorgani‐
sation, ligesom det foreslås, at nr. 3 og 4 herefter bliver nr. 2
og 3.
Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i
Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐
lesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation
under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation pr. 1. ja‐
nuar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelser om
sammensætningen af repræsentantskabet.
Forslaget betyder, at alle de personer, som tidligere blev
udpeget af henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, nu udpe‐
ges af Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvori de to tidli‐
gere organisationer nu er samlet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 18
Det fremgår af § 23, stk. 1, nr. 4 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at lønmodtagerrepræsentanterne i ATP’s be‐
styrelse bl.a. udpeges med 3 personer efter indstilling af
Landsorganisationen i Danmark.
Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 4, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension at ændre indstillingsretten fra ”Landsorgani‐
sationen i Danmark” til ”Fagbevægelsens Hovedorganisati‐
on”.
Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i
Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐
lesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation
under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation pr. 1. ja‐
nuar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelser om
sammensætningen af bestyrelsen.
Forslaget betyder, at de personer, som tidligere blev udpeget
af Landsorganisationen i Danmark, nu udpeges af Fagbevæ‐
gelsens Hovedorganisation, hvori den tidligere organisation
nu indgår.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af § 23, stk. 1, nr. 6 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at lønmodtagerrepræsentanterne i ATP’s be‐
styrelse bl.a. udpeges med 1 person efter indstilling af Funk‐
tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes
Hovedorganisation i fællesskab.
Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 6 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension at ændre indstillingsretten fra ”Funktionæ‐
rernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hoved‐
organisation i fællesskab” til ”Fagbevægelsens Hovedorga‐
nisation og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab”.
Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i
Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐
lesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation
under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation pr. 1. ja‐
nuar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelsen til
organisationens nye navn.
Forslaget betyder, at Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd erstattes med Fagbevægelsens Hovedorganisation,
som sammen med Ledernes Hovedorganisation i fællesskab
indstiller ét medlem efter denne bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 20
Det fremgår af § 23, stk. 11, 2. pkt. i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension, at generelle forskrifter og vejledninger,
der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal
godkendes af ATP’s bestyrelse.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 23, stk. 11, 2. pkt.,
da den ikke længere er relevant.
Forslaget betyder, at loven tilpasses til realiteten i dag, hvor
der er nye informationskanaler. I dag udsendes der ikke
længere generelt vejledningsmateriale, hverken fysisk eller
digitalt til bidragspligtige arbejdsgivere eller til ATP’s med‐
lemmer, da medlemmerne og arbejdsgiverne selv indhenter
eller får nødvendig information om pension, indberetning,
indbetaling m.v. på bl.a. borger.dk og virk.dk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 21
Efter § 30, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion er arbejdsgivere forpligtet til at indberette optjent ATP-
bidrag for lønmodtagere enten til indkomstregisteret eller
til ATP. Reglerne om frister for indberetning fremgår af
indkomstregisterloven eller bekendtgørelse nr. 1385 af 25.
november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i § 30 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter beskæftigelsesmini‐
steren efter indstilling fra bestyrelsen for ATP kan fastsætte
nærmere regler om efterfølgende reguleringer i indberetnin‐
ger, herunder frister herfor og om opkrævning og udbetaling
af krav i tilknytning hertil. Ændringen udvider den gælden‐
26
de bemyndigelse til beskæftigelsesministeren. Bestemmel‐
sen indeholder allerede en bemyndigelse til beskæftigelses‐
ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om arbejds‐
givernes indberetninger af bidrag til ATP, men ikke mulig‐
hed for at fastsætte andre regler. Det foreslås endvidere at
stk. 2-4 herefter bliver til stk. 3-5.
Det foreslås med det nye § 30, stk. 2, at reglerne skal
fastsættes efter indstilling af bestyrelsen for ATP. Herved
tilstræbes det, at der ikke indføres regler, som vil være
uhensigtsmæssige eller byrdefulde for arbejdsgiverne, hen‐
holdsvis lønmodtagerne, ligesom det sikres at den specifikke
regulering er egnet til at opfylde ATP’s krav til systemtek‐
niske løsninger. Det foreslås endvidere, at der konsekvens‐
rettes i henvisningerne, således at der fortsat sker korrekt
henvisning til de relevante stykker.
Forslaget omfatter ikke indberetning og indbetaling af ATP-
bidrag af overførselsindkomster.
Forslaget betyder, at ATP’s bestyrelse kan indstille regler
om efterfølgende reguleringer i indberetninger, herunder
frister herfor og om opkrævning og udbetaling af krav i
tilknytning hertil, og som gør det muligt at indføre regler
i forhold til ATP, som er hensigtsmæssige for arbejdsgiver‐
ne, henholdsvis lønmodtagerne, ligesom det sikres, at den
specifikke regulering er egnet til at opfylde ATP’s krav til
systemtekniske løsninger, således at det i fremtiden eventu‐
elt bliver muligt for ATP at etablere automatiske systemtek‐
niske løsninger til håndtering af de for ATP afledte økono‐
miske forpligtelser ved arbejdsgivernes efterfølgende regu‐
leringer af indberetninger i eIndkomstregisteret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22
Det følger af § 30, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension, at ATP til brug for administrationen af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregisteret, og at dette omfatter alle
de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning,
opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag til udbetaling af
pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed
m.v. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af
oplysninger for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og
udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der
er udstedt i medfør af loven.
Det foreslås at ændre i § 30, stk. 4, 1. pkt., således at der
fremover henvises til stk. 4 i stedet for stk. 3.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at det
foreslås, at der indsættes et nyt § 30, stk. 2, i lov om Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1, nr. 21,
og forslaget sikrer således, at der fremover henvises til den
relevante bestemmelse efter indsættelse af et nyt § 30, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23
Efter § 36, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion underrettes medlemmerne af ATP om de konterede
bidrag ved en kontoudskrift. Et medlem, som ønsker at
fremsætte indsigelse mod de konterede bidrag, skal kontakte
ATP inden, der er gået 3 år fra modtagelsen af kontoudskrif‐
ten. Hvis det ikke har været muligt for ATP at underrette
medlemmet om de konterede bidrag, skal indsigelsen frem‐
sættes over for ATP, inden der er gået 5 år fra det tidspunkt,
hvor bidraget skulle have været indbetalt til ATP. Det frem‐
går af lovbemærkningerne fra 1977, jf. Folketingstidende
1976-77 (2. samling), A, L 166 som fremsat, side 4618, at
oplysninger om størrelsen af de indbetalte ATP-bidrag (kon‐
toudskriften) fremtidig vil fremgå af medlemmernes slutop‐
gørelser.
Det foreslås i § 36, stk. 1, 1. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension at ændre ”kontoudskrift fra Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension vedrørende bidraget” til ”underretning
om bidragene i årsopgørelsen eller ved anden meddelelse”.
Forslaget er en teknisk ændring af kommunikationsformen
af den gældende bestemmelse, så det kommer til at fremgå,
at underretningen om de konterede bidrag sker via årsopgø‐
relsen eller ved anden meddelelse – og ikke ved en kontoud‐
skrift.
Ændringen i ordlyden skal medvirke til at undgå misforstå‐
elser om, hvor medlemmerne kan orientere sig om deres
konterede bidrag og sikre, at et medlem rettidigt kontakter
ATP, hvis medlemmet ikke er enigt i de konterede bidrag.
Medlemmerne bliver som udgangspunkt orienteret om de
konterede bidrag i deres årsopgørelse. Hvis et medlem ikke
i henhold til gældende lovgivning modtager en årsopgørel‐
se, vil medlemmet modtage underretningen om de kontere‐
de bidrag ved anden meddelelse. Hvis medlemmet ikke er
fritaget for Digital Post, sender ATP underretningen om
de konterede bidrag til medlemmet via Digital Post. Hvis
medlemmet er fritaget for Digital Post, og ATP ikke har
medlemmets kontaktoplysninger, er det ikke muligt for ATP
at orientere medlemmet om de konterede bidrag. I disse si‐
tuationer journaliserer ATP det brev, som skulle have været
sendt til medlemmet, som dokumentation for, at ATP har
forsøgt at orientere medlemmet om bidraget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 24
Efter den gældende § 36, stk. 2 forældres krav på de enkelte
ydelser i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion 5 år efter, at ydelsen er forfaldet til betaling. Efter den
gældende § 9, stk. 1, 3. pkt. kan bestyrelsen for ATP bestem‐
me, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension
27
udbetales som kapitaliserede engangsbeløb. For de medlem‐
mer, som ATP ikke umiddelbart kan udbetale et kapitaliseret
engangsbeløb til, fordi ATP ikke kan komme i kontakt med
medlemmet ved pensioneringstidspunktet, sker forældelse
først ved det 15. år efter folkepensionsalderen, da de kan
udskyde deres pension i 10 år. Der er tale om medlemmer,
som typisk er bosat i udlandet med en ukendt adresse, og
som ikke har en NemKonto.
Det foreslås i § 36, at der indsættes et stk. 3, hvorefter krav
på kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, først forældes
15 år efter, at beløbet er forfaldet til betaling.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
7.
Forslaget indebærer, at krav på kapitaliserede engangsbeløb,
jf. § 9, stk. 1, forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet
til betaling, således at hovedreglen på forældelse efter 5
år, som fastsat i § 36, stk. 2, fraviges for kapitaliserede
engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1.
Med forslaget skabes der klarhed over reglerne om udsky‐
delse for medlemmer med pensioner, der ikke overstiger
kapitaliseringsgrænsen på udskydelsestidspunktet, idet det
kan være vanskeligt for ATP’s medlemmer at overskue de
beløbs- og skattemæssige konsekvenser ved at udskyde de‐
res pension.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Det foreslås i stk. 2, at det er beskæftigelsesministeren, der
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af den med lovfor‐
slagets § 1, nr. 14, ændrede bestemmelse. Ændringsbestem‐
melsen i § 1, nr. 14 foreslår at ophæve den gældende faste
rente på 1½ pct. pr. påbegyndt måned og erstatte den med en
bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til efter indstil‐
ling fra bestyrelsen for ATP at fastsætte nærmere regler om
rentesatsen samt om principper for beregning og opkræv‐
ning af rente hos arbejdsgiverne.
Ophævelse af den nugældende rentebestemmelse med en
rente på 1½ pct. og fastsættelse af anden rente og øvrige
ændrede regler for renter ved for sen indbetaling vil først
kunne ske, når de nødvendige relevante it-systemer hos ATP
er forberedt til en sådan ændring.
Med forslaget bliver det muligt på det tidspunkt, hvor be‐
stemmelsen sættes i kraft, at fjerne den konkrete rentebe‐
stemmelse om 1½ pct. i rente, og erstatte den med lovforsla‐
gets nye bemyndigelsesbestemmelse. Det bemærkes, at der
frem til ikrafttrædelsestidspunktet vil skulle administreres i
overensstemmelse med de hidtil gældende regler. Den hidtil
gældende retstilstand fortsætter således uændret som i dag
frem til ikrafttrædelsestidspunktet.
Det foreslås desuden, at det er beskæftigelsesministeren,
der fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af de med lov‐
forslagets § 1, nr. 5, 7 og 24 ændrede bestemmelser. Det
foreslås med bestemmelserne i § 1, nr. 5, 7 og 24, at der
indsættes hjemmel til, at bestyrelsen for ATP kan beslutte,
at medlemmer med en pension under kapitaliseringsgrænsen
ikke kan udskyde udbetalingen af deres pension, og at der
for at bringe sammenhæng i reglerne samtidig ændres i
forældelsesreglerne, så krav på kapitaliserede engangsbeløb
først forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til betaling.
Med forslaget bliver det muligt på det tidspunkt, hvor be‐
stemmelserne sættes i kraft, at skabe den nødvendige sam‐
menhæng mellem beslutningen i ATP’s bestyrelse om at
ændre reglerne om strakskapitalisering og ikrafttrædelsen
af ændringen i forældelsesreglerne om, at krav på kapitali‐
serede engangsbeløb først forældes 15 år efter, at beløbet
er forfaldet til betaling. Hermed tydeliggøres det, at foræl‐
delsesreglen ikke har virkning for allerede skete kapitalise‐
ringer. Endvidere skabes der mulighed for at forberede de
nødvendige it-systemændringer samt udkast til eventuelle
bekendtgørelsesændringer. Det bemærkes, at der frem til
ikrafttrædelsestidspunktet for disse bestemmelser vil skulle
administreres i overensstemmelse med de hidtil gældende
regler. Den hidtil gældende retstilstand fortsætter således
uændret som i dag frem til ikrafttrædelsestidspunktet.
Det foreslås, at de bekendtgørelsesændringer, der er omtalt
i bemærkningerne til lovforslaget (bekendtgørelse nr. 570 af
2. juni 2006 om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets
Tillægspension), udstedes tidsnok til, at lovændringerne kan
træde i kraft 1. januar 2022. Dermed vil de foreslåede æn‐
dringer få betydning for regnskabsåret, der påbegyndes 1.
januar 2022, således at ændringerne kan blive implementeret
i løbet af år 2022 med henblik på at slå igennem i ATP’s
regnskab for året 2022.
Det bemærkes, at lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 38, stk.
1, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændrin‐
ger, der foretages med lovforslaget.
Det følger dog af § 38, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at danske lønmodtagere, der ikke er hjem‐
mehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne
for den danske stat eller for virksomheder og institutioner,
der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfat‐
tet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for
medlemskab.
Det følger endvidere af § 38, stk. 3, i lov om Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension, at lønmodtagere, der ikke er hjemme‐
hørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den
danske stat eller for danske virksomheder og institutioner,
er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes
betingelser for medlemskab af ATP. Tilsvarende regler gæl‐
der for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende
i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomhe‐
der og institutioner i Grønland.
28
29
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret senest ved
§ 4 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 8 c. Bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2008, med
fradrag af beløb efter § 16 opdeles i et garantibidrag og et
bonusbidrag. Medlemmer erhverver pension af garantibidrag
i overensstemmelse med den tarif, der fastsættes en gang
årligt for det følgende år.
Stk. 2-3. ---
1. I § 8 c, stk. 1, 2. pkt., og § 9 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »den
tarif« til: »de tariffer«.
§ 8 c. ---
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nær‐
mere regler om principperne for fastsættelse af den årlige ta‐
rif, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter tariffen ef‐
ter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension. Den indstillede årlige tarif fastsættes på grundlag af
en af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fast‐
sat markedsværdibaseret optjeningsrente i overensstemmelse
med pensionsgrundlaget, jf. § 18.
Stk. 3. ---
2. I § 8 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »den årlige tarif« til: »de
årlige tariffer«.
§ 8 c. ---
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nær‐
mere regler om principperne for fastsættelse af den årlige ta‐
rif, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter tariffen ef‐
ter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension. Den indstillede årlige tarif fastsættes på grundlag af
en af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fast‐
sat markedsværdibaseret optjeningsrente i overensstemmelse
med pensionsgrundlaget, jf. § 18.
Stk. 3. ---
3. I § 8 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »tariffen« til: »tarifferne«.
§ 8 c. ---
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nær‐
mere regler om principperne for fastsættelse af den årlige ta‐
rif, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter tariffen ef‐
ter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension. Den indstillede årlige tarif fastsættes på grundlag af
en af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fast‐
30
sat markedsværdibaseret optjeningsrente i overensstemmelse
med pensionsgrundlaget, jf. § 18.
Stk. 3. ---
4. I § 8 c, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »jf. § 18«: »,
medmindre beskæftigelsesministeren efter indstilling fra be‐
styrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en
tarif, der alene er garanteret vedrørende levetidsrisikoen,
dog maksimalt for en fjerdedel af garantibidraget i stk. 1«.
§ 9. Tillægspension i form af egenpension udbetales må‐
nedsvis forud fra den 1. i måneden efter opnået folkepen‐
sionsalder. Fremsættes anmodning om udskydelse af pensi‐
onsudbetaling, reguleres pensionen efter reglerne i § 9 a. Be‐
styrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog be‐
stemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspensi‐
on udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som
kapitaliserede engangsbeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension fastsætter regler om kapitaliseringsvær‐
dier, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forven‐
tede restlevetid for mænd og kvinder.
Stk. 2-5. ---
5. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »folkepensionsalder«:
», jf. dog § 9 a, stk. 2«.
§ 9 a. Udbetaling af tillægspensionen kan udskydes reg‐
net fra folkepensionsalderen. Udbetalingen kan ikke udsky‐
des i mere end 10 år regnet fra den 1. i måneden, efter
at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Tillægspensio‐
nen forhøjes, for hver måned udbetalingen udskydes. Den
forhøjede pension erhverves i overensstemmelse med den
tarif, der fastsættes en gang om året for det følgende år
af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den indstillede årlige
tarif fastsættes på grundlag af en markedsværdibaseret optje‐
ningsrente, jf. § 8 c, stk. 2.
6. I § 9 a, stk. 1, 5. pkt., ændres »Den indstillede årlige
tarif« til: »De indstillede årlige tariffer« og »på grundlag af
en markedsværdibaseret optjeningsrente, jf.« ændres til: »i
overensstemmelse med«.
§ 9 a. ---
7. I § 9 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan dog bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et
kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales
ved opnået folkepensionsalder.«
§ 14 b. Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter
medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved
medlemmets død et engangsbeløb på 40.000 kr. Retten til
engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af, at separation
mellem ægtefællerne har fundet sted.
Stk. 2-5. ---
8. I § 14 b, stk. 1, ændres »på 40.000 kr.« til: », der fast‐
sættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
og », at separation mellem ægtefællerne har fundet sted«
ændres til: »en separation mellem ægtefællerne.«
§ 14 b. ---
Stk. 5. Beløbet i stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension.
9. § 14 b, stk. 5, ophæves.
31
§ 14 e. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordnin‐
gen udbetales der ved dødsfald et engangsbeløb. Beløbet
udgør for hvert barn under 21 år 40.000 kr.
Stk. 2-4. ---
10. I § 14 e, stk. 1, indsættes i 1. pkt. efter »engangsbeløb«:
»for hvert barn under 21 år« og i 2. pkt. ændres »udgør
for hvert barn under 21 år 40.000 kr.« til: »fastsættes af
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«.
§ 14 e. ---
Stk. 2-3 ---
Stk. 4. Beløbet efter stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
11. § 14 e, stk. 4, ophæves.
§ 16. ---
Stk. 2. For bidragsbetalende medlemmer, som er fyldt 70 år,
fradrages ikke et beløb til dækning af dødsfaldsydelsen efter
§ 14 b.
12. I § 16, stk. 2, ændres »For bidragsbetalende medlemmer,
som er fyldt 70 år« til: »Fra og med den 1. i måneden 5 år
efter, at et bidragsbetalende medlem har nået folkepensions‐
alderen«.
§ 17. ---
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension de nær‐
mere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for
betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejds‐
markedets Tillægspension kan give henstand med indbeta‐
ling samt eftergive bidrag og renter.
Stk. 3-6. ---
13. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »og renter« til: », renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
§ 17. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejds‐
giveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbe‐
gyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1.
Stk. 4-6. ---
14. I § 17, stk. 3, udgår »med 1½ pct. for hver påbegyndt
måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1« og som nyt 2. pkt.
indsættes:
»Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrel‐
sen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere
regler om rentesatsen i 1. pkt. samt principper for beregning
og opkrævning af renten hos arbejdsgiverne.«
§ 18. ---
Stk. 1, nr. 1, grundlaget for beregning af pension, herunder
renteforudsætninger, optjeningsrenter, tariffer, opdelingen i
garanti- og bonusbidrag m.v., jf. kapitel 3,
Stk. 2-4. ---
15. I § 18, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »opdelingen i garanti-
og bonusbidrag m.v.«: »samt opdelingen af garantibidraget i
markeds- og rentebidrag«.
§ 18. ---
32
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i
stk. 1-3 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang
anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.
16. I § 18, stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
§ 21. ---
Stk. 2. nr. 1-5 ---
Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. §
25:
1) 10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
2) 3 efter indstilling af FTF.
3) 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.
4) 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.
Stk. 4-5. ---
17. § 21, stk. 3, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»1) 13 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisati‐
on.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantska‐
bet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt
repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således,
jf. § 25:
1-3) ---
4) 3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
5-6) ---
Stk. 2-12. ---
18. I § 23, stk. 1, nr. 4, ændres »Landsorganisationen i Dan‐
mark« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantska‐
bet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt
repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således,
jf. § 25:
1-5) ---
6) 1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemænde‐
nes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab.
Stk. 2-12. ---
19. I § 23, stk. 1, nr. 6, ændres »Funktionærernes og Tjene‐
stemændenes Fællesråd« til: »Fagbevægelsens Hovedorga‐
nisation«.
§ 23. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende
personale. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsen‐
des til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes
af bestyrelsen.
20. § 23, stk. 11, 2. pkt. ophæves.
33
Stk. 12. ---
§ 30. ---
Stk. 2. Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der
tegner arbejdsskadeforsikringer, arbejdsløshedskasser samt
arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal
på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og
ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgø‐
relsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for
administrationen af denne lov få terminaladgang til oplys‐
ninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §
7.
Stk. 4. Stk. 3 omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige
til brug for beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-
bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt
opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske samkø‐
ring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at
indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold
til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.
21. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte
nærmere regler om efterfølgende reguleringer i indberetnin‐
ger, herunder frister herfor og om opkrævning og udbetaling
af krav i tilknytning hertil.«
Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
§ 30. ---
Stk. 4. Stk. 3 omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige
til brug for beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-
bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt
opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske samkø‐
ring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at
indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold
til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.
22. I § 30, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»Stk. 3« til: »Stk. 4«.
§ 36. Indsigelser mod størrelsen af de for et medlem konte‐
rede bidrag kan ikke fremsættes, når der er forløbet 3 år efter
modtagelsen af kontoudskrift fra Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension vedrørende bidraget. I andre tilfælde kan indsigelse
ikke fremsættes, når der er forløbet 5 år fra det tidspunkt,
hvor et eventuelt bidrag skulle have været indbetalt til Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2 ---
23. I § 36, stk. 1, 1. pkt., ændres »kontoudskrift fra Arbejds‐
markedets Tillægspension vedrørende bidraget« til: »under‐
retning om bidragene i årsopgørelsen eller ved anden med‐
delelse«.
§ 36. ---
Stk. 2 ---
24. I § 36 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Krav på kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1,
forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til betaling.«
34


LI GESTI LLINGSV U R DE RI NG
A F LO V FO R SLAG 5. marts 2021
J.nr. 2021 - 1970
Pensionsenheden
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension (L 196)
Baggrund
Efter indstilling fra ATP’s bestyrelse og med henblik på at optimere ATP’s forret-
ningsmodel, fremsættes lovforslaget, der bl.a. giver ATP’s bestyrelse et større råde-
rum ift. at investere midlerne i ATP.
Formål
Det overordnede mål med lovforslaget er at forbedre mulighederne for, at ATP kan
realværdisikre og øge ATP Livslang Pension samtidig med at bidragsyderne har
garanterede, livslange pensioner.
Lovforslaget giver ATP’s bestyrelse mulighed for at investere op til en fjerdedel af
den del af fremtidige bidrag, der går til garanterede pensioner, mere frit frem mod
pensionering, så muligheden for forbedrede afkast øges mod at der løbes en lidt
større risiko.
Med lovforslaget foreslås også en ændret afdækningsstrategi, som vedrører både
eksisterende og fremtidige midler til dækning af de garanterede pensioner. Dette
forslag sigter efter at bevare garantierne og den livslange udbetaling, samtidig med,
at der, i tillæg til den eksisterende renteafdækning af de garanterede pensioner, æn-
dres i rammerne for risikotagning for ATP’s afdækningsportefølje. Det sker med
henblik på at øge afkastet, ved at udnytte ATP Livslang Pensions særlige langsig-
tede karakteristika.
Lovforslaget har også til formål at præcisere ATP’s bestyrelses mulighed for i visse
situationer at udbetale bonus alene til pensionister for at realværdisikre disses pen-
sioner i perioder med manglende mulighed for generel bonustildeling.
Derudover indeholder lovforslaget en række tekniske ændringer og moderniserin-
ger for at gøre ATP-loven mere tidssvarende.
Den primære målgruppe
Lovforslagets primære målgrupper er alle medlemmer af ATP, som indbetaler eller
har indbetalt bidrag til ATP.
De sekundære målgrupper
Lovforslaget indeholder justeringer af ATP’s forretningsmodel, der antages at få
særlig betydning for de yngre og kommende bidragsydere.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 - Bilag 1
Offentligt
2
Samlet vurdering
Lovforslaget gælder for både mænd og kvinder. Da medlemskredsen i Arbejdsmar-
keds Tillægspension består af 48 pct. kvinder og 52 pct. mænd, vil flere mænd end
kvinder derfor omfattes af lovforslaget.
Lovforslaget vurderes dog uanset disse forhold ikke at have ligestillingsmæssige
konsekvenser, da der ikke er forskel på konsekvenserne for en mand eller en
kvinde – hverken direkte eller indirekte. Der er således tale om en kønsneutral æn-
dring.