Præsentationer fra udvalgets høring den 24. marts 2021 om lovforslaget

Side 1 | 1
Erhvervsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 25. marts 2021
L 173
Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring. (Undtagelse af visse
forbrugslånsvirksomheders sponsorering af idrætsorganisationer m.v. fra
forbuddet mod markedsføring af forbrugslån og forbrugslånsvirksomheder i
forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere).
Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).
Præsentationer fra udvalgets høring den 24. marts 2021 om lovforslaget
Kære medlemmer
Vedlagt præsentationer fra udvalgets høring den 24. marts om lovforslaget:
De Danske Bilimportører ved Mads Rørvig, adm. direktør
Finans & Leasing ved Christian Brandt, direktør
Finans Danmark ved Stine Luise Goll, PA- og kommunikationsdirektør
Danske Annoncører og Markedsførere ved Holger Wilcks, direktør
Danske Medier ved Allan Sørensen, digital chef
Dansk Erhverv ved Bo Dalsgaard, chefkonsulent, jurist
Forbrugerrådet Tænk ved Vagn Jelsøe, vicedirektør
Med venlig hilsen
Morten Villumsen,
udvalgssekretær
Erhvervsudvalget 2020-21
(Omtryk - 25-03-2021 - Materiale fra DAOM) L 173 - Bilag 6
Offentligt


Danske Annoncører og Markedsførere
Hovedpointer og løsningsforslag fra minihøring i Erhvervsudvalget 24. marts
• Markedsføringsforbuddene i Markedsføringslovens § 11 udgør en indskrænkning af virksomheders
kommercielle ytringsfrihed, der er beskyttet af charteret om grundlæggende EU-rettigheder og Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.
• EU-domstolen tillader i praksis et lavere beskyttelsesniveau for kommerciel ytringsfrihed, hvis
indskrænkningen er nødvendig i et demokratisk samfund.
• For at afgøre det, balancerer den to hensyn: En bred skønsmargin for staterne vs. indgrebets
proportionalitet.
• For at påberåbe sig, at en indskrænkning ligger inden for statens skønsmargin, er det ikke nok, at
staten udøver et rimeligt skøn eller vurderer en nødvendighed. Et indgreb skal være objektivt og
faktuelt begrundet i et påtrængende samfundsmæssigt behov.
• Der eksisterer ikke nogen faktuel eller objektiv begrundelse for de to markedsføringsforbud i
Markedsføringslovens § 11. Kravet til, hvornår indgrebet er inden for skønsmargin, er derfor ikke
opfyldt.
• Om proportionalitet: Det fremgår af bemærkningerne til L 149 fra 2019, at en ÅOP på 35 % er en
rimelig kreditomkostning. De lån med høje kreditomkostninger, forbuddene vil indskrænke
markedsføringen af, eksisterer ikke længere på markedet. Det er kun de utilsigtede skadevirkninger,
der står tilbage.
• Om proportionalitet: En undtagelse for sportssponsorater er en undtagelse fra den sammenblanding
af sport, spil og lån, det var målet med forbuddene at undgå. Det svækker yderligere balancen
mellem lovens målopfyldelse og de anvendte midler, der rammer meget bredt.
• Om proportionitet: De seneste tal, vi har adgang til, viser, at kviklån i 2017 udgjorde 0,22 % af alle
forbrugslån. Men lovgivningen rammer lovlige udbydere af de resterende 99,8 % af alle lån og gør i
praksis digital markedsføring umulig. Her er ingen proportionalitet mellem mål og middel.
• Konklusionen er, at uden en objektiv og faktuel begrundelse for, at staten kan anvende sin
skønsmargin og med manglende proportionalitet mellem mål og middel i lovgivningen, kan EU-
domstolen meget vel dømme, at markedsføringsforbuddene er i strid med grundrettighederne i EU.
• Konsekvensen af en dom ved EU-domstolen, der går imod staten, kan være en række
erstatningssager anlagt af især de kviklånsselskaber, man har ønsket et opgør med.
Vores løsningsforslag er at fjerne § 11 i Markedsføringsloven og stille krav om information om risikoen ved
gældsætning, når der optages forbrugslån. Ønsker man ikke det, foreslår vi at ændre § 11 b, så det er den
bevidste placering af lånereklame op ad spilreklame, der ulovliggøres og ikke den tilfældige placering, man
som annoncør allerede af rent tekniske årsager ikke har indflydelse på. Købte placeringer i ond tro kan
dokumenteres, så en evt. bevisbyrde er nem at løfte.
Erhvervsudvalget 2020-21
(Omtryk - 25-03-2021 - Materiale fra DAOM) L 173 - Bilag 6
Offentligt


Høring i Erhvervsudvalget
L 173 (markedsføringsloven)
24. marts 2021
Erhvervsudvalget 2020-21
(Omtryk - 25-03-2021 - Materiale fra DAOM) L 173 - Bilag 6
Offentligt
Danske Medier er brancheorganisation for alle private journalistisk
redigerede medier og beslægtede virksomheder.
Foreningen repræsenterer ca. 260 medlemsvirksomheder - herunder
onlinemedier, dagblade, regionalaviser, lokalaviser, lokalradioer, magasiner,
fagblade og specialmedier, der har det til fælles, at de ønsker at give
borgerne nyheder, indblik i samfundet og viden om det, der optager dem.
Ligeledes gælder, at annonceindtægter er en væsentlig del af
indtægtsgrundlaget for langt størstedelen af private medier.
Om Danske Medier
• Ansatte: 18.300
• Samlet annoncesalg: 14,1 mia.
• Heraf online: 8,6 mia.
• Heraf Google/Facebook: 5,2 mia.
• Spil- og bankreklamer er begge blandt de største annoncørgrupper på
markedet, spilreklamer er ca. 5-6 gange større end bankreklamer.
Mediebranchen i Danmark (2019)
Kommentarer til L173
Der indføres end undtagelse for sponsorindtægter til dansk idræts- og
foreningsliv i forhold til forbuddet i markedsføringslovens § 11 b.
Men L173 afhjælper ikke problemer i markedsføringslovens § 11 b
hverken for ludomaner, annoncører eller medier:
• Stærkt hæmmende for bankreklamer på danske online-medier
• Konkurrenceforvridning til fordel for udenlandske annoncører og
techgiganter
Online annoncering (programmatic)
• Salg og køb af digital annonceplads er i høj grad automatiseret (ca.
75% af display).
• Handlen afvikles i realtid, hvilket vil sige, at det er umuligt for banker
m.fl. at sikre, at indkøb af annonceplads ikke overtræder forbuddet,
da de aldrig kan vide, hvad en anden annoncør har købt i samme
sekund.
Effekter for medier
• Real time indkøb online medfører, at finansielle virksomheder reelt
er afskåret fra o li e a o ceri g, so ikke er ”hå dholdt”.
• Store medier taber de største annonceindtægter
• Mindre medierer er i højere grad er afhængige af programmatisk
onlinesalg ift. annoncering for spil- og bankvirksomhed.
Løsningsforslag
1. Enten: Indsæt en præcisering i § 11 b, om at reklamer fra
virksomheder, der tilbyder finansielle ydelser, ikke skal anses som i
strid med lovgivningen, hvis de ikke bevidst er placeret i
sammenhæng med reklamer for spil.
2. Ellers: Begræns reguleringen til et forbud af reklamer for
forbrugslån med en ÅOP over en bestemt procentsats, så
annoncører kan reklamere for alle andre produkter i vished om, at
man ikke overtræde reglerne (drop § 11 b)


Erhvervsudvalgets høring over L 173 | 2021-03-24
Et skridt på
vejen, men ikke
nok
Bo Dalsgaard, chefkonsulent, Dansk Erhverv
Erhvervsudvalget 2020-21
(Omtryk - 25-03-2021 - Materiale fra DAOM) L 173 - Bilag 6
Offentligt
Erhvervsudvalgets høring over L 173
2
• Godt med en løsning til sportens verden
• Vigtigt at foreninger som Divisionsforeningerne bliver omfattet
• Sikrer vigtige sponsorbeløb til dansk idræt
Erhvervsudvalgets høring over L 173
• L149 fjernede lån med ”rockerrenter”
• Vi har de facto et ÅOP-loft på 25 procent
• Der er et omkostningsloft på 100 procent
• Forbuddet rammer også annoncering, der intet har med forbrugslån at gøre
• Udenlandske udbydere får en fordel
3
Erhvervsudvalgets høring over L 173
Verdensmesterskaberne står for døren –
hvem tror du løber med pokalen? Og
hvem bliver topscorer?
Giv dit bud hos bobet.dk
4
Erhvervsudvalgets høring over L 173
Hos Bo’s Bank har vi fjernet de negative
renter på dine indlån. Så får du nemlig
mere ud af dine penge.
Se mere på Bosbank.dk
5
Kontakt Dansk Erhverv
Bo Dalsgaard
Chefkonsulent
bda@danskerhverv.dk
+45 3374 6270


Erhvervsudvalgets
høring om L 173
(markedsføringsloven
– spil og forbrugslån)
Vagn Jelsøe
Forbrugerrådet Tænk
Erhvervsudvalget 2020-21
(Omtryk - 25-03-2021 - Materiale fra DAOM) L 173 - Bilag 6
Offentligt
Politisk enighed om forbud mod
markedsføring af spil og lån
Styrke forbrugerbeskyttelsen bl.a. ved at
begrænse låneudbydernes muligheder for at
markedsføre deres produkter fordi:
• Alt for mange danskere ender i økonomiske
vanskeligheder som følge af hurtig og let adgang
til dyre forbrugslån
• Markedsføring af spil og spiludbydere, øger
risikoen for, at forbrugere fristes til at indgå
kreditaftaler uden at tænke over og
konsekvenserne
Forbrugerrådet Tænks holdning
• Forbuddet mod at forbrugslånsvirksomheder
(uanset hvem) markedsfører sig sammen med
spilreklamer bør ikke fjernes.
• Forslaget går desuden alt for vidt med den
markedsføring af forbrugslån, der nu vil blive
tilladt.
• Der åbnes en ladeport, som man ellers politisk
havde besluttet at lukke bl.a. af hensyn til
økonomisk udsatte borgere.
Forbrugerrådet Tænk er imod forslaget
fordi:
1. Reklamer for spil efterfulgt af nem adgang til
hurtige penge medfører impulsive
beslutninger som skader privatøkonomien, især
hos sårbares
2. Brandmarkedsføring er
produktmarkedsføring. Kender du brandet,
kender du også forbrugslånet (og
spilmuligheden)
3. Lempelsen er for bred og upræcis – omfatter
langt mere end den lokale bank og den lokale
sportsklub
Skrid ind over for spilreklamer
• Spilreklamer er problematiske fordi
• Spil bringer mange mennesker i økonomisk uføre
• Det bør overvejes at forbyde spilreklamer, ligesom vi
forbyder reklamer for tobak og våben.
• Et spil-reklameforbud vil fjerne problemet for
banksponsorater
• Hvis det forbud skaber økonomiske problemer for
idrætsklubberne, må man finde en sundere måde
at finansiere dem på.
Lån og kreditvurdering
• De nuværende regler forhindre ikke at
almindelige mennesker kan få et forbrugslån
• Kreditvurdering er forbrugerbeskyttelse og det
skal i højsæde
• Forbrugerrådet Tænk støtter det derfor det udkast
til vejledning i kreditvurdering som Forbruger-
ombudsmanden og Finanstilsynet har haft i
høring.
Afslutning
• Lovforslaget erklærede hensigt er at sikre penge
til idræt
• Men konsekvensen af lovforslaget bliver øgede
indtægter til forbrugslånevirksomheder og medier
og skadevirkninger på sårbare forbrugere
• Appel: Dette må ikkeblide til en glidebane, der
efterfølges af flere lempelser ved efterårets
evaluering.


Erhvervsudvalget 2020-21
(Omtryk - 25-03-2021 - Materiale fra DAOM) L 173 - Bilag 6
Offentligt
Agenda på 5 minutter.
▪ Markedsføringsforbuddet og EU-retten
▪ Markedsføring af biler med privatleasing
Er markedsføringsforbuddet i strid med EU-retten?
▪ De Danske Bilimportører: MFL § 11b er i strid med direktivet om urimelig handelspraksis.
Kammeradvokaten: ”der er flest holdepunkter til støtte for, at bestemmelsen ikke går videre end
tilladt efter Direktivet”.
▪ De Danske Bilimportører: MFL § 11 b, stk. 1, er tvivlsomt i overensstemmelse med
grundrettighederne i EU-Chartret samt bestemmelserne i TEUF om varernes fri bevægelighed
(artikel 34-36), den fri etableringsret (artikel 49), tjenesteydelsernes fri bevægelighed (artikel 56)
samt andre EU-retslige regler og principper, herunder anden EU-retslig sektorlovgivning.
Kammeradvokaten: ?
▪ De Danske Bilimportører: Voldsomme strafbestemmelser, når der er tvivl om lovens gyldighed ift.
EU-retten.
Leasing bør undtages fra
MFL § 11 b
• Danskerne er glade for privatleasing af
biler (27% af privatsalg er
leasingfinansieret)
• Giver sikkerhed i privatøkonomien, som
er særligt relevant ved køb af nye grønne
teknologier.
• Løsningsforslag: Undtag leasing ved
følgende tilføjelse til lovforslaget:
”2. I § 11 b, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3.« »stk. 2-5.«
3. I § 11 b indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af
forbrugslånsvirksomheder til forbrugere i forbindelse med markedsføring
af spil eller spiludbydere, hvis markedsføringen sker i forbindelse med
markedsføring af udlejning, og såfremt forbrugslånsvirksomheden ikke
udbyder lån med årlige omkostninger på 25 procent eller derover.«
Lovens formål:
”Forbuddet skal understøtte, at
færre forbrugere bliver
eksponeret for og optager
forbrugerkreditaftaler med høje
omkostninger til brug for spil med
risiko for at blive fanget i en
gældsspiral”


Finans & Leasing
Høring om L173 i Folketingets
Erhvervsudvalg
24. marts 2021
F&L repræsenterer 55 selskaber indenfor bank, leasing og
forbrugslånevirksomhed (billån)
Dir. Christian Brandt
Billede: Colourbox
Erhvervsudvalget 2020-21
(Omtryk - 25-03-2021 - Materiale fra DAOM) L 173 - Bilag 6
Offentligt
Leasing bør undtages ligesom
genstandsbestemte lån (billån) for MFL § b
11,3 • Leasing bør undtages for §11b af de
samme grunde som gør, at billån er
undtaget
• Så meget desto mere - ej lån men
brugsret
• Efter min opfattelse en lapsus
• Ej ske ved fortolkning, da det er
direkte i od ordlyde ”.. lå ..”
Derfor: ret det i stk. 3 allerede nu
under L 173.
Billån Billeasing
Billede: Colourbox
§11b bør generelt indsnævres og fokus
flyttes til spilleområdet
• Reglerne i §11b er for vidtgående. Bestemmelsen bør afskaffes
eller indsnævres til lån markedsført decideret til finansiering af
spil. Begrænser udbuddet og dermed konkurrencen.
• Husk at ÅOP-loft 25% og omkostningsloft 100% betyder at kvik-
lånemarkedet har ændret fundamental karakter. Mange
kviklånefirmaer er stoppet. Ej længere lån med ekstremt høje
ÅOP´er.
• Facebook-lån er blomstret frem – svært at dæmme op overfor.
Ureguleret + ukontrollerbart
• Overvej at giv adgang til ROFUS for kreditgivere, så vi mere
målrettet kan stoppe kreditgivning til ludomaner
• Ønsker man ændret adfærd i forhold til gambling, bør man løse
dette på gamblingområdet. Fx ved at spillefirmaerne foretager en
individuel vurdering, som det kendes fra kreditområdet.
• Inddrag de finansielle organisationer i overvejelserne på
spilleområdet, så længe vi deler skæbne via § 11b
Billede: Colourbox
Tak for ordet!
Kontakt:
Dir. Christian Brandt
Mobil 40382987
chb@finansogleasing.dk


Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Notat
24. marts 2021
Stine Luise Golls indlæg på Erhvervsudvalgets
høring om L173 den 24. marts 2021
[DET TALTE ORD GÆLDER]
På Finans Danmarks vegne vil jeg gerne takke for muligheden for at komme med
vores synspunkter i forbindelse med udvalgets behandling af L173.
Tak til partierne bag aftalen ”Et opgør med kviklån” for at have lyttet til den kritik,
der har været fra bl.a. banker og idrætsorganisationer i forhold til udfordringerne
med sponsorering af dansk idræt. Og tak til Mona Juul for at have taget initiativ
til høringen. Det sætter vi stor pris på.
Overordnet set er vi glade for den nye ændring af markedsføringsloven, som
igen gør det muligt for banker at sponsorere dansk idræt. I debatten har der væ-
ret meget fokus på sponsorering af det danske landshold og de professionelle
klubber. Men det er mindst lige så vigtigt, at bankerne, der har en lang tradition
for at støtte landets mange lokale foreninger og klubber, nu igen får mulighed for
at gøre det.
I det lovforslag, der blev sendt i høring i februar, var der en række udfordringer,
som også er fremhævet i flere høringssvar. Men med de ændringer, som Er-
hvervsudvalget er blevet orienteret om, er der nu åbnet for bankernes fysiske
sponsorering af dansk idræt. Det er positivt. Det vil vi gerne anerkende.
Men der er fortsat udfordringer i markedsføringsloven.
Sponsorater i det fysiske rum, altså den analoge markedsføring bliver løst i den re-
viderede L173. Men der er fortsat uklarheder – også med sponsorering – i forhold
til den digitale markedsføring, herunder sociale medier, netmedier og tv.
Det betyder f.eks., at på en reklame for det kommende OL kan en bank ikke - i
lighed med de andre erhvervsvirksomheder, der sponsorerer, - anføre sit logo i
den digitale annonce eller på TV, selvom banken deltager i sponsoreringen af
den danske OL-deltagelse.
Som det allerede blev fremlagt i forbindelse med udvalgsbehandlingen af det
oprindelige lovforslag, kan vi som annoncører ikke styre algoritmerne og dermed
ikke sikre, at markedsføring ikke sker i forbindelse med spil eller spiludbydere. Det
Erhvervsudvalget 2020-21
(Omtryk - 25-03-2021 - Materiale fra DAOM) L 173 - Bilag 6
Offentligt
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Notat
24. marts 2021
er derfor ikke muligt for bankerne at sikre overholdelsen af § 11 b ved markedsfø-
ring på f.eks Facebook, YouTube, Instagram, TV2.dk, Berlingske.dk, EB.dk eller an-
dre nyhedssites.
Det betyder, at bankerne reelt er afskåret fra disse medier. Og det er her, en væ-
sentlig del af markedsføringen foregår i dag.
Det er en lidt speciel situation for os, at vi på den ene side får at vide, at der ikke
er tilstrækkelig konkurrence mellem bankerne, og vi på den anden side oplever,
at bankernes mulighed for at markedsføre sig selv og sine lovlige produkter be-
grænses. Det fordrer ikke konkurrencen, at forbrugerne ikke ved, hvad de har at
vælge imellem.
Loven medfører, at bankerne ikke kan brande sig med navn eller logo - og de
kan heller ikke markedsføre andre produkter som f.eks. indlånsprodukter, pensi-
onsprodukter eller forsikringer, fordi det kan give forbrugerne associationer til, at
man også i banken kan få forbrugslån.
Men det er ikke blot reklamer for bankerne eller deres lovlige produkter, forbud-
det går udover. Også små informationsfilm om selvbetjeningsløsninger i mobil-
bank eller døgntelefonservice er forbudt ifølge Forbrugerombudsmandens for-
håndstilkendegivelser, fordi der igen er risiko for, at forbrugerne ved at se sådan
en information kan få association til at tage et forbrugslån.
Var det formålet med loven?
Finans Danmark vil gerne opfordre til, at man både nu, men også i forbindelse
med den kommende evaluering ser endnu bredere på, hvilken markedsføring
det reelt er, der er farlig for forbrugerne.
Vi er helt enige i, at utallige reklamer for hurtige kviklån ikke er hensigtsmæssigt.
Det mener vi faktisk også, at vores medlemmer afstår fra. Men skal det betyde,
at det fortsat skal være ulovligt at brande eller markedsføre lovlig bankvirksom-
hed og andre bankprodukter?
Vi mener, man bør ophæve § 11B.
Det forslag til ændring af markedsføringsloven, der nu er fremsat, forbedrer et lille
hjørne af alle de udfordringer, aftalen har skabt for bankerne. Men vi har lidt vej
endnu til at have løst alle udfordringerne.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Notat
24. marts 2021
Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden her til slut, til at spille et par forslag til em-
ner ind til den evaluering af loven, som skal foretages til sommer.
For der er andre udfordringer end blot markedsføringsdelen.
ÅOP-loftet giver fortsat udfordringer i forhold til små lån med en kort løbetid. Det
giver fortsat ikke mening, at man på de lån er nødsaget til at forlænge løbetiden
for at overholde ÅOP-grænserne. Udfordringen gælder også korte overtræk.
Alle er enige om, at ÅOP er en god indikator for forbrugerne at forholde sig til,
når de optager lån. Det øger gennemsigtigheden. Men det fordrer, at ÅOP bliver
regnet korrekt ud. Ellers ryger muligheden for sammenligningen af forskellige lån.
Der er tale om en europæisk standard, der er fastlagt i forbrugerkreditdirektivet.
Derfor er det skævt, når man fra dansk side går enegang – og i kviklånsloven
fastlægger, at når et lån forlænges, skal man også regne oprindelige låneom-
kostninger og allerede erlagte renter med i den nye ÅOP. ÅOP-formlen, der er
fastlagt i forbrugerkreditdirektivet, tager alene sigt på at fastlægge de fremtidige
årlige omkostninger i procent. Spørgsmålet er derfor, om den danske udvidelse
er forenelig med direktivet.
Vi har alle en fælles interesse i, at de kunder, der har brug for et lån, også får det.
Samtidig skal vi sikre forbrugerne mod overgældsætning. Derfor må det alt an-
det lige være bedst, at lånet kan ydes af den bank, som kender kundens øko-
nomi.
Alt i alt vil Finans Danmark gerne opfordre til, at vi snarest muligt – sammen –
kommer i gang med evalueringen af loven. Det er vores håb, at vi ved evaluerin-
gen kan samarbejde om at finde fornuftige løsninger.
Vi ser gerne, at vi finder løsninger på både den digitale markedsføring og ÅOP-
loftet. Vi bidrager selvsagt gerne med både input og sparring.
Tak for ordet.