Skriftlig fremsættelse (den 24. marts 2021)
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan). ()
- På sagstrin: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan). ()
Aktører:
DE45
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l194/20201_l194_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (24. marts 2021) Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan) (Lovforslag nr. L 194) Formålet med forslaget er at tilvejebringe hjemmel til, at de almene boligorganisationer, kommunerne og Landsbyg‐ gefonden kan anvende visse særlige regler i lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje gældende for et boligområde omfattet af en fælles udvik‐ lingsplan eller en kommunal udviklingsplan, selvom det på‐ gældende boligområde ikke længere opfylder betingelserne for at være på listerne over udsatte boligområder m.v., som hvert år den 1. december offentliggøres af indenrigs- og boligministeren. Forslaget vil dels sikre opfyldelse af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen af almene familieboliger, dels fastholdelse af en positiv udvikling med henblik på en vedvarende omdannelse af de mest belastede boligområder til attraktive boligområder med en blandet bolig- og beboer‐ sammensætning. Det handler om § 4, stk. 1, nr. 11, § 20, stk. 6, § 27, stk. 3, nr. 3, § 27, stk. 4, § 27 b, § 27 c, § 28, stk. 3, nr. 3, § 28, stk. 6, 2. pkt., § 51 c og § 59, stk. 6 og 7, § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 91 a, stk. 2, 2. pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., § 96, stk. 3, og § 165 a i lov om almene boliger m.v., § 85, stk. 1, nr. 2, og § 86, stk. 1, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger, og § 100, stk. 4, 2. pkt., i lov om leje. Disse regler vil kunne finde anvendelse indtil en udviklingsplan er gennemført, dog senest den 1. januar 2030. § 51 c og § 59, stk. 6 og 7, vil yderligere kun finde anvendelse indtil det pågældende boligområde i fire på hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne for at være et hårdt ghettoområde eller et udsat boligområde. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2020-21 Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021 - 2209 DE000045