Skriftlig fremsættelse (24. marts 2021)
Tilhører sager:
Aktører:
BE8856
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l197/20201_l197_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (24. marts 2021) Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Ret til at få fratrukket merindtægt som følge af arbejde relateret til covid-19 ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension m.v.) (Lovforslag nr. L 197) Lovforslaget udmønter aftale mellem regeringen, Venst‐ re, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Nye Borgerlige om ingen modreg‐ ning i pension for ekstraindtægter i relation til COVID-19. Lovforslaget har følgende hovedelementer: Merindtægter, der kan tilskrives mer- eller overarbejde, som er relateret til covid-19, skal ikke medregnes ved opgø‐ relsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregning af folke-, senior- eller førtidspension. Ordningen vil omfatte merind‐ tægter, der er udbetalt for perioden fra marts 2020 til og med december 2021, og som udbetales som følge af mer- eller overarbejde, der kan tilskrives covid-19. For pensionister, der fra den 1. marts 2020 eller senere får en indtægt fra et nyt ansættelsesforhold relateret til covid-19, uanset om der er tale om hoved- eller bibeskæftigelse, foreslås det, at der vil kunne ses bort fra hele indtægten. En sådan indtægt vil således i sin helhed blive anset for at være en merindtægt, der vil skulle ses bort fra ved beregning af pension. Folke-, senior- eller førtidspensionister, som ønsker at gøre brug af ordningen, skal foretage en digital indberetning til Udbetaling Danmark, vedr. de merindtægter, der skyldes arbejde i relation til covid-19. Pensionisten skal ved indberetning afgive en tro- og love- erklæring på, at de indberettede oplysninger er korrekte og kan henføres til covid-19-relateret arbejde. Derudover skal pensionisten vedlægge en arbejdsgivererklæring, som erklæ‐ rer, at pensionisten eller dennes ægtefælle/samlever har haft merindtægter fra den givne arbejdsplads som følge af mer- eller overarbejde, og at det ekstra arbejde kan relateres til covid-19. Samtidig skal relevante lønsedler vedlægges som dokumentation. På grund af den ekstraordinære situation er der behov for, at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden. Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget er sendt i høring parallelt med fremsættelsen, og at det ikke har været muligt at sende i høring forud for fremsættelsen. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 27. april 2021. Det vurderes med betydelig usikkerhed, at ændringerne vil medføre offentlige merudgifter på ca. 61 mio. kr. i 2021, 59 mio. kr. i 2022 efter skat og tilbageløb. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2020-21 Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 21/02477 BE008856