Fremsat den 24. marts 2021 af justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 24. marts 2021 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,
Norge og Sverige
(Ændring af revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold
på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov
om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,
Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til
bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse
FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige
initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.), som ændret
bl.a. ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15.
juni 2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012, lov nr. 635 af 12. juni
2013, lov nr. 640 af 8. juni 2016, lov nr. 673 af 8. juni 2017,
lov nr. 716 af 8. juni 2018 og senest ved lov nr. 644 af 19.
maj 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 8 ændres »2020-21« til: »2021-22«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2020-21
Justitsmin., j.nr. 2020-187-0037
AA012382
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det påhviler justitsministeren i folketingsåret 2020-21 at
fremsætte lovforslag om revision af retsplejelovens § 786,
stk. 4, der fastsætter en pligt for teleudbyderne til at registre‐
re og opbevare (logge) oplysninger om teletrafik til brug for
efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold, jf. § 8
i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af retsplejeloven
mv., som senest ændret ved lov nr. 644 af 19. maj 2020.
Retsplejelovens § 786, stk. 4, udgør – sammen med be‐
kendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af
elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommu‐
nikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysnin‐
ger om teletrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660
af 19. juni 2014 (logningsbekendtgørelsen), der er udstedt
med hjemmel i bestemmelsen – de gældende logningsreg‐
ler. Logningsreglerne indebærer overordnet set, at en række
oplysninger om tele- og internetkommunikation skal regi‐
streres og opbevares hos teleudbyderne, således at politiet,
herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET), til brug for
efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold kan
indhente nærmere specificerede oplysninger, som de har
brug for i konkrete sager. Det er en betingelse for politiets
indhentelse af oplysninger, at oplysningerne i hvert enkelt
tilfælde indhentes i overensstemmelse med retsplejelovens
almindelige regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden
og edition. Det forudsætter som udgangspunkt, at rettens
kendelse opnås forud for indhentelsen. De almindelige reg‐
ler i retsplejeloven om tvangsindgreb gælder også for PET,
jf. PET-lovens § 6.
Ved lov nr. 644 af 19. maj 2020 om ændring af retsplejelo‐
ven og visse andre love (Ændring af revisionsbestemmelse)
udskød Folketinget revisionen af logningsreglerne til sam‐
lingen 2020-21.
Baggrunden for udskydelsen var bl.a., at udformningen af
de nye logningsregler efter Justitsministeriets vurdering bur‐
de ske på et fuldt oplyst grundlag, og at rækkevidden af
Tele2-dommen (EU-Domstolens dom af 21. december 2016
i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson
m.fl.) skulle fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lan‐
de og Kommissionen. Endvidere verserede der på tidspunk‐
tet sager for EU-Domstolen (de forenede sager C-511/18
og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18,
Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl.),
som kunne få betydning for medlemsstaternes mulighed for
at fastsætte nationale logningsregler. Som følge heraf og i
lyset af, at EU-Domstolens kommende domme i de ovenfor
omtalte logningssager ville kunne give svar på, hvordan log‐
ningsregler kan indrettes, fandt Justitsministeriet det derfor
rigtigst at afvente EU-Domstolens domme, inden der blev
taget stilling til den fremtidige indretning af de danske log‐
ningsregler.
EU-Domstolen har den 6. oktober 2020 afsagt dom i de
forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du
Net m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux francophones et
germanophone m.fl. Dommen har betydning for medlems‐
staternes mulighed for at pålægge teleudbydere mv. at lagre
oplysninger om trafik- og lokaliseringsdata til brug for bl.a.
efterforskning og retsforfølgning af grov kriminalitet og ter‐
ror. Der henvises til notat af 19. november 2020, som er
sendt til Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaud‐
valg (EUU Alm. del – bilag 101).
I dommen af 6. oktober 2020 indgår en række nye elemen‐
ter. Selvom EU-Domstolen gentager udgangspunktet i Te‐
le2-dommen om, at EU-retten er til hinder for en generel og
udifferentieret logningsforpligtelse, så fastslår EU-Domsto‐
len samtidig, under hvilke betingelser og i hvilke situationer
udgangspunktet kan fraviges. Det gælder bl.a. logning med
henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der på baggrund af
dommen af 6. oktober 2020 er behov for at ændre i de gæl‐
dende regler om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik. Endvidere vurderes det nødvendigt at ændre
reglerne om adgang til loggede oplysninger.
Det er fortsat Justitsministeriets vurdering, at udformningen
af de nye logningsregler bør ske på et fuldt oplyst grund‐
lag, og at rækkevidden af dommen af 6. oktober 2020 bør
fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lande og Kom‐
missionen. Dette vil sikre, at de nye regler holdes inden
for EU-rettens rammer. Desuden vil en fælles tilgang i EU
være med til at sikre, at telebranchen i Danmark ikke pålæg‐
ges unødige byrder. Justitsministeriet er derfor i tæt dialog
med de øvrige medlemsstater, om hvordan dommen skal
fortolkes. Justitsministeren forventer at kunne præsentere en
skitse til revision af de danske regler på området i løbet af
foråret 2021.
Som følge heraf foreslås det at udskyde revisionen af log‐
ningsreglerne til folketingsåret 2021-22.
2. Gældende ret
2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4
Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov
nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsple‐
2
jeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på tele‐
markedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udle‐
vering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sve‐
rige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse
af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN᾽s Sikker‐
hedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer
til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke I). Be‐
stemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.
Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af
telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbeva‐
ring (logning) i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug
for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Ju‐
stitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministe‐
ren og energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte
nærmere regler herom.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002
(bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 som
fremsat, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg
A, side 879), at retsplejelovens § 786, stk. 4, indebærer en
pligt for udbydere af telenet og teletjenester til at registrere
både tele- og internetkommunikation.
Det bemærkes, at det i pkt. 1.2 i de almindelige bemærk‐
ninger til lovforslaget er forudsat, at udbyderne alene skal
logge oplysninger om trafikdata og ikke selve indholdet af
kommunikationen.
De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger
udbyderne skal logge, fremgår af logningsbekendtgørelsen,
jf. nærmere herom i pkt. 2.3.
De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal ud‐
levere oplysningerne til politiet, fremgår af retsplejelovens
kapitel 71 og 74 om indgreb i meddelelseshemmeligheden
og edition. Det betyder bl.a., at udlevering af oplysningerne
i hvert enkelt tilfælde som udgangspunkt kræver, at rettens
kendelse opnås forud for udleveringen.
2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens §
786, stk. 4
I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk.
4, blev det fastsat, at bestemmelsen senere skulle revideres.
Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministe‐
ren således i folketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om
revision af retsplejelovens § 786, stk. 4. Baggrunden herfor
var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i de almindelige
bemærkninger til L 35 som fremsat, jf. Folketingstidende
2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 854), at en ordning
med pligtmæssig logning af oplysninger om teletrafik til
brug for efterforskning og retsforfølgning var en nyskabelse,
og at Justitsministeriet fandt det hensigtsmæssigt at evaluere
ordningen nogle år efter dens iværksættelse.
Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt
til folketingsåret 2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lo‐
vens forarbejder (pkt. 10.2 i de almindelige bemærkninger
til L 217 som fremsat, jf. Folketingstidende 2005-2006,
Tillæg A, side 7217), at der i 2006 endnu ikke forelå no‐
gen erfaringer med anvendelsen af retsplejelovens § 786,
stk. 4, som – sammen med logningsbekendtgørelsen – først
blev sat i kraft den 15. september 2007. Logningsbekendt‐
gørelsens regler gennemførte bl.a. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring
af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilveje‐
bringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunika‐
tionstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om
ændring af direktiv 2002/58/EF (logningsdirektivet).
Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt
til folketingsåret 2011-12, således at bl.a. resultatet af en
evaluering af logningsdirektivet i EU-regi kunne indgå i
overvejelserne i forbindelse med revisionen. Justitsministe‐
riet var endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville
være hensigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med
logningsreglerne med henblik på at vurdere behovet for
eventuelle ændringer. Der henvises til lovens forarbejder
(pkt. 4 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende
2009-10, A, L 180 som fremsat, side 7).
Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt
til folketingsåret 2012-13. Revisionen blev oprindeligt fore‐
slået udskudt til folketingsåret 2013-14 under hensyn til, at
Kommissionen i tilknytning til offentliggørelsen af en eva‐
lueringsrapport om logningsdirektivet havde bebudet et for‐
slag til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under
behandlingen af lovforslaget i Folketinget blev revisions‐
bestemmelsen imidlertid ændret, idet et flertal i Folke‐
tinget ønskede at fremrykke revisionen til folketingsåret
2012-13. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 5 i de
almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2011-12,
A, L 53 som fremsat, side 4, og Retsudvalgets betænkning
af 31. maj 2012, B, side 3).
Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt
til folketingsåret 2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lo‐
vens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 2012-2013, A, L 142 som fremsat, side
5), at Kommissionens tidligere bebudede forslag til revision
af logningsdirektivet nu først forventedes fremsat i løbet
af 2013 eller eventuelt 2014. Justitsministeriet tilkendegav
endvidere i forbindelse med behandlingen af forslaget, at
reglerne om logning af oplysninger om internettrafik (ses‐
sionslogning) efter ministeriets opfattelse burde revideres
i folketingsåret 2014-15, uanset om revisionen af lognings‐
direktivet måtte blive yderligere forsinket med den konse‐
kvens, at de logningsregler, der byggede på direktivet, ikke
3
kunne revideres i det pågældende folketingsår, jf. besvarel‐
sen af spørgsmål nr. 14 (L 142) fra Folketingets Retsudvalg.
Der blev i folketingsåret 2014-15 fremsat lovforslag om at
udskyde revisionen til folketingsåret 2015-16. Baggrunden
herfor var ifølge forslaget (pkt. 4 i de almindelige bemærk‐
ninger, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L
193 som fremsat, side 5) at afvente en afklaring af, om
– og i givet fald hvornår – Kommissionen ville fremsætte
forslag om nye EU-regler på området efter EU-Domstolens
dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og
C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd. Ved dommen erklære‐
de EU-Domstolen direktiv 2006/24/EF (logningsdirektivet)
for ugyldigt. Lovforslaget nåede dog ikke at blive vedtaget
på grund af udskrivelsen af folketingsvalg den 27. maj 2015.
Ved lov nr. 640 af 8. juni 2016 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2016-17. Baggrunden herfor var, at et eksternt
konsulentfirma havde foretaget beregninger vedrørende en
række anbefalinger, som Rigspolitiet var fremkommet med
til brug for revisionen, som pegede på, at omstillingsom‐
kostninger for udbyderne ved at følge anbefalingerne var
i omegnen af en milliard kr. Det oversteg efter Justitsmi‐
nisteriets opfattelse grænsen for det acceptable. Samtidig
havde Justitsministeriet indledt en dialog med en række sto‐
re udbydere og interesseorganisationer inden for tele- og
internetbranchen, og ministeriet fandt det hensigtsmæssigt
at fortsætte denne dialog, før revisionen blev foretaget. Der
henvises til lovens forarbejder (pkt. 2.2 i de almindelige
bemærkninger, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 183 som
fremsat, side 4).
Ved lov nr. 673 af 8. juni 2017 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2017-18. Baggrunden herfor var ifølge lovens
forarbejder (pkt. 3 i de almindelige bemærkninger, jf. Folke‐
tingstidende 2016-17, A, L 191 som fremsat, side 6-7) navn‐
lig, at Justitsministeriet var ved at udrede, hvordan de dan‐
ske logningsregler kunne tilpasses i lyset af EU-Domstolens
dom i Tele2-sagen, jf. pkt. 2.3 nedenfor, at et centralt ele‐
ment i den udredning var en dialog med de andre EU-lande,
og at Kommissionen havde tilkendegivet at ville udarbejde
retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kunne fastsætte
nationale logningsregler i lyset af dommen i Tele2-sagen.
Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2018-19. Baggrunden herfor var ifølge lovens
forarbejder (pkt. 3 i de almindelige bemærkninger, jf. Fol‐
ketingstidende 2017-18, A, L 218 som fremsat, side 5-6),
at det efter Justitsministeriets opfattelse var afgørende, at
udformningen af nye logningsregler skete på et fuldt oplyst
grundlag, og at udlægningen af Tele2-dommens konsekven‐
ser skete i fællesskab med de øvrige EU-lande og Kommis‐
sionen. Den fælles proces var vigtig for at sikre, at de nye
regler holdes inden for EU-rettens rammer, og at politiet,
herunder PET, samtidig har de redskaber, der skal til for
at bekæmpe alvorlig kriminalitet. Endvidere ville en fælles
tilgang i EU efter Justitsministeriets opfattelse være med til
at sikre, at telebranchen ikke pålagdes unødige byrder.
Justitsministeren fremsatte den 24. april 2019 et lovforslag
om udskydelse af revision af logningsreglerne til folketings‐
året 2019-20. Lovforslaget bortfaldt som følge af udskrivel‐
sen af folketingsvalg den 7. maj 2019.
Ved lov nr. 644 af 19. maj 2020 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2020-21. Baggrunden herfor var ifølge lovens
forarbejder (pkt. 3 i de almindelige bemærkninger, jf. Folke‐
tingstidende 2019-20, A, L 87 som fremsat, side 6) bl.a., at
udformningen af de nye logningsregler efter Justitsministeri‐
ets vurdering burde ske på et fuldt oplyst grundlag, og at
rækkevidden af Tele2-dommen (EU-Domstolens dom af 21.
december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15,
Tele2 og Watson m.fl.) skulle fastlægges i fællesskab med
de øvrige EU-lande og Kommissionen. Endvidere verserede
der på tidspunktet sager for EU-Domstolen (de forenede
sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og
C-520/18, Ordre des barreaux francophones et germanopho‐
ne m.fl.), som kunne få betydning for medlemsstaternes mu‐
lighed for at fastsætte nationale logningsregler. Som følge
heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende domme i
de ovenfor omtalte logningssager ville kunne give svar på,
hvordan logningsregler kan indrettes, fandt Justitsministeriet
det derfor rigtigst at afvente EU-Domstolens domme, inden
der blev taget stilling til den fremtidige indretning af de
danske logningsregler.
2.3. Logningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udby‐
dere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske
kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af op‐
lysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er udstedt
med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendt‐
gørelsen trådte i kraft den 15. september 2007.
Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af
19. juni 2014, hvorved reglerne om logning af oplysninger
om såkaldt sessionslogning (logning af en række forbindel‐
sesoplysninger om internettrafik) blev ophævet.
Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbru‐
gere skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik, der genereres eller behandles i deres net, så‐
ledes at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i
efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Udtrykket »udbyder« skal forstås i overensstemmelse med
samme udtryk i § 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 128 af
7. februar 2014 med senere ændringer om elektroniske kom‐
4
munikationsnet og -tjenester (teleloven). Det betyder, at alle
parter, der på kommercielt grundlag stiller kommunikations‐
net eller -tjenester til rådighed for slutbrugere, skal foretage
registrering og opbevaring af en række oplysninger. Log‐
ningsforpligtelsen påhviler således alene de kommercielle
udbydere af kommunikationsnet mv., hvorfor bl.a. en række
offentlige myndigheder og institutioner ikke er omfattet her‐
af. Det gælder bl.a. biblioteker, hospitaler, universiteter og
folkeskoler, der på ikke-kommercielt grundlag stiller net el‐
ler tjenester til rådighed for eksterne parter (lånere, patienter,
studerende mv.).
Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for trans‐
port af radio- og tv-programmer og for andelsforeninger,
ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger el‐
ler sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller
sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikations‐
net eller -tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og
3.
Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne regi‐
strere en række nærmere angivne oplysninger om fastnet-
og mobiltelefoni samt SMS-, EMS- og MMS-kommunika‐
tion. Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende og
det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens
start og afslutning, og – for så vidt angår mobiltelefoni –
den eller de celler, som en mobiltelefon er forbundet til
ved kommunikationens start og afslutning, samt de tilhøren‐
de masters præcise geografiske eller fysiske placering på
tidspunktet for kommunikationen, samt oplysninger om ano‐
nyme tjenester (taletidskort). Oplysningerne giver dermed
mulighed for, at politiet kan fastslå, hvem der har kommuni‐
keret med hvem, hvornår de har kommunikeret, og hvor de
befandt sig på tidspunktet for kommunikationen.
Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registre‐
re visse nærmere angivne oplysninger om en brugers adgang
til internettet. Det gælder bl.a. tidspunktet for kommunika‐
tionens start og afslutning og oplysninger om den tildelte
brugeridentitet (IP-adresse) på det pågældende tidspunkt.
Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registre‐
re en række nærmere angivne oplysninger om brug af ud‐
byderens egne e-mail- og internettelefonitjenester, herunder
bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende e-maila‐
dresser.
Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere eller opbevare
indholdet af kommunikation, hverken i forbindelse med te‐
lekommunikation, brug af internettet eller brug af udbyde‐
rens egne kommunikationstjenester.
Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere
udbydere, skal oplysningerne registreres og opbevares af
mindst én af udbyderne, jf. logningsbekendtgørelsens § 7.
Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og op‐
bevaring af de i §§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med
udbyderen på dennes vegne foretages af en anden udbyder
eller af en tredjemand.
De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbe‐
kendtgørelsens § 9.
Manglende iagttagelse af logningspligten efter bekendtgø‐
relsen straffes med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.
2.4. EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 i de forene‐
de sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net
m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux francophones et
germanophone m.fl. (om de franske og belgiske lognings‐
regler)
I EU-Domstolens dom af 6. december 2020 i sagerne om de
franske og belgiske logningsregler gentager EU-Domstolen
udgangspunktet i Tele2-dommen (om foreneligheden af bl.a.
de svenske logningsregler med EU-retten) om, at EU-retten
er til hinder for national lovgivning, der pålægger teleudby‐
dere mv. at foretage en generel og udifferentieret lagring
af trafik- og lokaliseringsdata med henblik på, at offentlige
myndigheder kan få adgang til disse data (logning). EU-
Domstolen anfører dog samtidig under hvilke betingelser,
udgangspunktet kan fraviges, således at medlemsstaterne
kan pålægge teleudbydere mv. at lagre trafik- og lokalise‐
ringsdata.
2.4.1. Alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed
EU-Domstolen fastslår for første gang, under hvilke betin‐
gelser medlemsstaterne har mulighed for at pålægge teleud‐
bydere mv. at lagre trafik- og lokaliseringsdata med henblik
på at beskytte den nationale sikkerhed (præmis 134-139). I
den forbindelse bemærker EU-Domstolen, at artikel 4, stk.
2, i EU-Traktaten fastslår, at den nationale sikkerhed forbli‐
ver den enkelte medlemsstats eneansvar, samt formålet om
beskyttelsen af national sikkerhed vejere tungere end f.eks.
formålet om bekæmpelse af kriminalitet, hvorfor formålet
kan retfærdiggøre mere alvorlige indgreb i grundlæggende
rettigheder.
Som følge heraf er EU-retten ikke til hinder for, at medlems‐
staterne kan pålægge teleudbydere mv. at foretage en gene‐
rel og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata
for en begrænset tidsperiode, så længe der er tilstrækkeligt
konkrete omstændigheder, der gør det muligt at antage, at
der er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som
er reel og aktuel eller forudsigelig. Lagringen må dog kun
ske i en afgrænset periode, der skal begrænses til det strengt
nødvendige. Perioden kan forlænges, hvis den alvorlige
trussel fortsætter, men EU-Domstolen understreger i den
5
forbindelse, at lagring af data ikke må have en systematisk
karakter (”systematic in nature”). Endelig skal den generel‐
le og udifferentierede lagring ledsages af mulighed for en
efterfølgende effektiv prøvelse af bl.a., om der foreligger en
sådan alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.
2.4.2. Bekæmpelse af grov kriminalitet eller beskyttelse mod
alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed
Dernæst fastslår EU-Domstolen, at grov kriminalitet og be‐
skyttelse mod alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed
ikke kan retfærdiggøre en generel og udifferentieret lagring
af trafik- og lokaliseringsdata (præmis 140-151).
Men EU-Domstolen udelukker i den forbindelse ikke, at
der med henblik på bl.a. at bekæmpe grov kriminalitet
kan pålægges en målrettet lagringsforpligtelse af trafik- og
lokaliseringsdata (”targeted retention”). EU-Domstolen gen‐
tager her, hvad den tidligere sagde i bl.a. Tele2-dommen,
hvorefter medlemsstaterne kan pålægge teleudbydere mv.
en pligt til at lagre trafik- og lokaliseringsdata ”vedrørende
et bestemt tidsrum og/eller et bestemt geografisk område
og/eller en given personkreds, der på den ene eller anden
måde vil kunne være indblandet i alvorlige lovovertrædelser,
eller mod personer, der af andre grunde gennem lagring
af deres data ville kunne bidrage til bekæmpelse af grov
kriminalitet”.
For så vidt angår målrettet lagring af disse data ud fra et
geografisk kriterium bemærker EU-Domstolen, at det kan
være områder med høj hyppighed af grov kriminalitet, ste‐
der, hvor der i særlig grad kan begås grov kriminalitet, som
f.eks. infrastruktur, som regelmæssigt har mange besøgende,
eller strategiske områder, såsom lufthavne, banegårde og
vejafgiftsområder.
Den målrettede lagring af disse data må kun lagres, så længe
det er strengt nødvendigt i lyset af formålet og de omstæn‐
digheder, der retfærdiggør laggringen. Det vil dog være mu‐
ligt at forlænge foranstaltningerne, hvis fortsat lagring er
nødvendig.
2.4.3. Lagring af IP-adresser og oplysninger om personers
identitet
EU-Domstolen anfører videre – som noget nyt – at med‐
lemsstaterne kan fastsætte national lovgivning, der mulig‐
gør generel og udifferentieret lagring af alle brugeres IP-
adresser, der er tildelt kilden til en forbindelse (præmis
152-159). Dette må dog alene ske med henblik på at be‐
kæmpe grov kriminalitet eller forhindre alvorlige trusler
mod den nationale sikkerhed eller offentlige sikkerhed. Lag‐
ring af IP-adresserne må alene ske i en periode, der er
begrænset til det strengt nødvendige, og myndighedernes
adgang til IP-adresserne skal være nøje reguleret i lovgiv‐
ningen.
For så vidt angår oplysninger om identiteten på brugerne
af elektroniske kommunikationsmidler (”civil identity”) fast‐
slår EU-Domstolen, at medlemsstaterne kan pålægge teleud‐
bydere mv. at lagre data vedrørende personers identitet
med henblik på at forhindre eller efterforske alle strafbare
handlinger og beskytte mod trusler mod den offentlige sik‐
kerhed. I den forbindelse bemærker EU-Domstolen, at der
ikke er noget krav om, at kriminaliteten eller truslen er
alvorlig. Krav om lagring af data om personers identitet er
ikke underlagt nogen tidsbegrænsning.
2.4.4. Pålæg om hurtig lagring for at bekæmpe grov krimi‐
nalitet eller handlinger, der kan skade den nationale sikker‐
hed
EU-Domstolen fastslår endelig, at medlemsstaterne kan fast‐
sætte national lovgivning, der muliggør, at der i konkrete
tilfælde kan pålægges teleudbydere mv. en hurtig lagring
af trafik- og lokaliseringsdata, som de allerede råder over
(præmis 160-165).
Der kan således i visse situationer i et udvidet omfang ske
målrettet lagring af data, f.eks. fra det geografiske område,
hvor en forbrydelse netop er begået, eller fra personer, der
ikke direkte er mistænkte, men hvis oplysninger kaster lys
over forbrydelsen, såsom data vedrørende offeret eller den
sociale eller professionelle omgangskreds. En sådan målret‐
tet lagring kan udelukkende ske for at efterforske eller be‐
skytte mod grov kriminalitet og handlinger, der kan skade
den nationale sikkerhed, hvor handlingen er begået, eller
hvor der ud fra en objektiv vurdering af omstændighederne
er en overhængende risiko for, at dette vil ske. En sådan
lagring skal begrænses tidsmæssigt til det strengt nødvendi‐
ge, og pålægget herom skal kunne underlægges en effektiv
prøvelse.
3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord‐
ning
Ved lov nr. 644 af 19. maj 2020 om ændring af retsplejelo‐
ven og visse andre love (Ændring af revisionsbestemmelse)
udskød Folketinget revisionen af logningsreglerne til sam‐
lingen 2020-21.
Baggrunden for udskydelsen var bl.a., at udformningen af
de nye logningsregler efter Justitsministeriets vurdering bur‐
de ske på et fuldt oplyst grundlag, og at rækkevidden af
Tele2-dommen (EU-Domstolens dom af 21. december 2016
i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson
m.fl.) skulle fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lan‐
de og Kommissionen. Endvidere verserede der på tidspunk‐
tet sager for EU-Domstolen (de forenede sager C-511/18
og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18,
Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl.),
som kunne få betydning for medlemsstaternes mulighed for
6
at fastsætte nationale logningsregler. Som følge heraf og i
lyset af, at EU-Domstolens kommende domme i de ovenfor
omtalte logningssager ville kunne give svar på, hvordan log‐
ningsregler kan indrettes, fandt Justitsministeriet det derfor
rigtigst at afvente EU-Domstolens domme, inden der blev
taget stilling til den fremtidige indretning af de danske log‐
ningsregler.
EU-Domstolen har den 6. oktober 2020 afsagt dom i EU-
Domstolens forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Qua‐
drature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux fran‐
cophones et germanophone m.fl. Dommen har betydning for
medlemsstaternes mulighed for at pålægge teleudbydere mv.
at lagre oplysninger om trafik- og lokaliseringsdata til brug
for bl.a. efterforskning og retsforfølgning af grov kriminali‐
tet og terror. Der henvises til notat af 19. november 2020,
som er sendt til Folketingets Retsudvalg og Folketingets
Europaudvalg (EUU Alm. del – bilag 101).
I dommen af 6. oktober 2020 indgår en række nye elemen‐
ter. Selvom EU-Domstolen gentager udgangspunktet i Te‐
le2-dommen om, at EU-retten er til hinder for en generel og
udifferentieret logningsforpligtelse, så fastslår EU-Domsto‐
len samtidig under hvilke betingelser og i hvilke situationer,
udgangspunktet kan fraviges. Det gælder bl.a. logning med
henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der på baggrund af
dommen af 6. oktober 2020 er behov for at ændre i de gæl‐
dende regler om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik. Endvidere vurderes det nødvendigt at ændre
reglerne om adgang til loggede oplysninger.
Det er fortsat Justitsministeriets vurdering, at udformningen
af de nye logningsregler bør ske på et fuldt oplyst grund‐
lag, og at rækkevidden af dommen af 6. oktober 2020 bør
fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lande og Kom‐
missionen. Dette vil sikre, at de nye regler holdes inden
for EU-rettens rammer. Desuden vil en fælles tilgang i EU
være med til at sikre, at telebranchen i Danmark ikke pålæg‐
ges unødige byrder. Justitsministeriet er derfor i tæt dialog
med de øvrige medlemsstater, om hvordan dommen skal
fortolkes. Justitsministeren forventer at kunne præsentere en
skitse til revision af de danske regler på området i løbet af
foråret 2021.
Som følge heraf foreslås det at udskyde revisionen af log‐
ningsreglerne til folketingsåret 2021-22.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at efter EU-Domstolens
praksis skal medlemsstaterne så hurtigt som muligt iværk‐
sætte foranstaltninger til opfyldelse af en dom. Hvor hurtigt
det skal ske, afhænger af sagens konkrete omstændigheder.
Spørgsmålet om, hvordan logningsregler, der er inden for
EU-rettens rammer, kan indrettes, er kompliceret, og række‐
vidden af dommen af 6. oktober 2020, der som nævnt oven‐
for indeholder nye elementer, bør fastlægges i fællesskab
med de øvrige EU-lande og Kommissionen. Som følge heraf
og i lyset af, at justitsministeren forventer at kunne præsen‐
tere et udkast til revision af de danske regler på området
i løbet af 2021, vurderer Justitsministeriet, at det vil være
muligt at udskyde et lovforslag om revision af logningsreg‐
lerne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im‐
plementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekven‐
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke i sig selv EU-retlige aspekter. Det
bemærkes dog, at det forventes, at der i lyset af EU-Domsto‐
lens dom af 6. oktober 2020 vil skulle foretages tilpasninger
af de danske logningsregler og reglerne om adgang til log‐
gede oplysninger, jf. nærmere herom pkt. 2.4 og pkt. 3.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. januar
2021 til den 26. februar 2021 været sendt i høring hos føl‐
gende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,
7
samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommer‐
forening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben
Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Offent‐
lige Anklagere, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste,
Politiforbundet, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet,
Advokatrådet, Bitbureauet, Campingrådet, Danske Advoka‐
ter, Forbrugerrådet TÆNK, Landsforeningen af Forsvarsad‐
vokater, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskeret‐
tigheder, Dansk Journalistforbund, Justitia, Rådet for Digi‐
tal Sikkerhed, Amnesty International, Retspolitisk Forening,
DI, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORE‐
STA, Brancheforeningen Teleindustrien, Dansk IT, Forenin‐
gen af Danske Internet Medier, IT-Branchen, DI Digital,
PROSA, SAM-DATA (HK), Business Software Alliance
Danmark, IT-Politisk Forening, KMD, CSC Danmark A/S,
TDC A/S, Telenor A/S, Telia A/S, Hi3G Denmark ApS, SE/
Stofa, Lejernes LO, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ‐
sentation, Dansk Magisterforening, Danmarks Restauranter
og Cafeer, Danhostel og KLID.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ikke i sig selv EU-retlige aspekter. Der henvises til pkt. 8.
Er i strid med de fem princip‐
per for implementering af er‐
hvervsrettet EU-regulering/Over‐
implementering af EU-retlige mi‐
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ifølge § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002, som senest ænd‐
ret ved lov nr. 644 af 19. maj 2020, skal justitsministeren
i folketingsåret 2020-21 fremsætte forslag om revision af
retsplejelovens § 786, stk. 4, om teleudbyderes registrering
og opbevaring (logning) af oplysninger om teletrafik til brug
for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Med den foreslåede bestemmelse udskydes denne revision
til folketingsåret 2021-22.
Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger i
lovforslaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om
udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og
Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpel‐
se af finansiering af terrorisme, gennemførelse FN’s Sikker‐
hedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til
bekæmpelse af terrorisme m.v.), som ændret bl.a. ved § 7 i
lov nr. 542 af 8. juni 2006 og senest ved lov nr. 644 af 19.
maj 2020, foretages følgende ændring:
§ 8. Justitsministeren fremsætter i folketingsåret 2020-21
forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.
1. I § 8 ændres »2020-21« til: »2021-22«.
9