Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Side 1/9
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om ændring af straf-
feloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af
lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige
(Ændring af revisionsbestemmelse)
I. Høringen
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,
våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse) har i
perioden fra den 29. januar 2021 til den 26. februar 2021 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Forenin-
gen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste,
Politiforbundet, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Advokatrådet,
Bitbureauet, Campingrådet, Danske Advokater, Forbrugerrådet TÆNK,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ingeniørforeningen IDA, Institut for
Menneskerettigheder, Dansk Journalistforbund, Justitia, Rådet for Digital
Dato: 24. marts 2021
Kontor: Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: Sarah Skafte-Vaaben-
gaard
Sagsnr.: 2020-187-0037
Dok.: 1910140
Retsudvalget 2020-21
L 195 - Bilag 1
Offentligt
Side 2/9
Sikkerhed, Amnesty International, Retspolitisk Forening, DI, Dansk Er-
hverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORESTA, Brancheforeningen Telein-
dustrien, Dansk IT, Foreningen af Danske Internet Medier, IT-Branchen, DI
Digital, PROSA, SAM-DATA (HK), Business Software Alliance Danmark,
IT-Politisk Forening, KMD, CSC Danmark A/S, TDC A/S, Telenor A/S,
Telia A/S, Hi3G Denmark ApS, SE/Stofa, Lejernes LO, Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation, Dansk Magisterforening, Danmarks Re-
stauranter og Cafeer, Danhostel og KLID.
II. Høringssvarene
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet,
Dansk Energi, Dansk Erhverv og IT-Branchen, Dansk Journalistfor-
bund, Datatilsynet, DI Digital, Forbrugerrådet TÆNK, Ingeniørfor-
eningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening,
Justitia, Politiforbundet, PROSA, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sik-
kerhed og Teleindustrien.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Østre Landsret og Vestre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovforsla-
get. Datatilsynet, Domstolsstyrelsen og Politiforbundet har ikke bemærk-
ninger til lovforslaget.
2. Generelt
Advokatrådet, Dansk Journalistforbund, Ingeniørforeningen IDA, IT-
Politisk Forening, Justitia og PROSA kritiserer, at revisionen af lognings-
reglerne udskydes. Dansk Energi, Dansk Erhverv og IT-Branchen, DI
Digital, Forbrugerrådet TÆNK, Institut for Menneskerettigheder og
Rådet for Digital Sikkerhed finder generelt udskydelsen beklagelig, men
udtrykker forståelse for behovet for at udskyde revisionen af logningsreg-
Side 3/9
lerne bl.a. på baggrund af EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 i de for-
enede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-
520/18, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl.
Advokatrådet finder det bekymrende, at revisionen af de danske lognings-
regler igen udskydes, da Danmark dermed fortsat opretholder logningsreg-
ler, som er i strid med EU-retten. Advokatrådet bemærker endvidere, at re-
visionen af logningsreglerne omhandler så principielle spørgsmål både af
juridisk og politifaglig karakter, at det er afgørende, at der inden et lov-
forslag fremsættes for Folketinget, nedsættes et bredt sammensat lovforbe-
redende udvalg bestående af sagkyndige og repræsentanter for de involve-
rede aktører.
Dansk Journalistforbund anfører, at det ikke er acceptabelt, at man igen
udskyder en revision af loven uden at tage nogle midlertidige konsekvenser
af EU-Domstolens domme.
IT-Politisk Forening opfordrer til at ændre logningsbekendtgørelsen i in-
deværende folketingsår, således at den kun vedrører generel logning af til-
delte IP-adresser, og anfører, at det vil være helt uacceptabelt at vente læn-
gere, da det vil indebære, at Danmark på femte år efter Tele2-dommen op-
retholder en masseovervågning, som er i strid med EU-retten, og som med-
fører alvorlige indgreb i borgernes grundlæggende ret til privatliv, databe-
skyttelse og ytringsfrihed. IT-Politisk Forening anfører endvidere, at det for-
hold, at EU-retten tillader generel og udifferentieret logning til beskyttelse
af den nationale sikkerhed ingen betydning har for den nuværende lognings-
bekendtgørelse, og bemærker, at dommen indebærer, at oplysninger som
lagres med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed alene vil kunne
anvendes i sager vedrørende national sikkerhed. IT-Politisk Forening be-
mærker også, at EU-retten ikke kræver national lovgivning om logning af
trafik- og lokaliseringsdata, og at EU-Domstolen i dommen af 6. oktober
2020 klart afviser muligheden for midlertidigt at opretholde virkningen af
en national lovgivning, som er i strid med EU-retten. IT-Politisk Forening
anfører endvidere, at det fremgår af dommen, at beviser, der stammer fra
logning i strid med EU-retten, skal bedømmes som ulovligt fremskaffede
beviser, og at det for Folketinget bør understreges, at det er helt og aldeles
uholdbart, at de nuværende danske logningsregler opretholdes, idet de med-
fører, at anklagemyndigheden systematisk kommer til at fremlægge ulovligt
fremskaffede beviser. Endelig bemærker IT-Politisk Forening, at dommen
Side 4/9
også vil få konsekvenser for retsplejelovens bestemmelser om hastesikring
i § 786 a samt teleobservation i § 791 a, stk. 5, nr. 1.
Justitia bemærker, at lovrevisionen ikke bør udskydes, idet det siden afsi-
gelsen af Tele2-dommen i 2016 (som minimum) har stået klart, at de danske
logningsregler er i strid med EU-retten. Justitia mener ikke, at der foreligger
en saglig begrundelse for at udskyde lovrevisionen yderligere, og bemærker,
at Justitia i en analyse af 25. februar 2021 har udarbejdet en række konkrete
forslag til, hvordan de fremtidige danske logningsregler vil kunne indrettes
i overensstemmelse med EU-retten. Justitia gør opmærksom på, at de nuvæ-
rende logningsregler må anses for ugyldige. På bl.a. den baggrund finder
Justitia det svært problematisk, at justitsministeren har opfordret telebran-
chen til fortsat at logge på baggrund af de nuværende logningsregler, og
bemærker, at der må sættes alvorligt spørgsmålstegn ved, om fortsat logning
er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Endelig anbefaler
Justitia en midlertidig løsning, indtil der bliver vedtaget nye regler.
PROSA finder generelt logning problematisk og kan derfor ikke støtte en
udskydelse af revisionen. PROSA anbefaler, at logning afskaffes, da det
strider imod EU’s charter om grundlæggende rettigheder. PROSA anbefaler
endvidere, og at der, frem til en revision er gennemført, sker en suspension
af logningen. Endelig mener PROSA, at man bør evaluere hele lovkomplek-
set omkring terrorisme mm., før lovrevisionen gennemføres, og såfremt man
vælger at udskyde evalueringen, anbefaler PROSA, at man snarest indsam-
ler data til støtte for evaluering.
Ingeniørforeningen IDA har forståelse for, at der i dommen af 6. oktober
2020 indgår en række nye elementer, og ser frem til, at der præsenteres en
skitse til revision af de danske regler på området i løbet af foråret 2021. IDA
bemærker samtidig, at IDA ikke finder det acceptabelt, at begrundelsen om
manglende viden, på trods af EU-Domstolens afgørelse, har resulteret i, at
Danmark i flere år har handlet i strid med EU-retten. IDA kan derfor ikke
støtte en udskydelse af revision af loven, medmindre den nuværende prak-
sis, der strider mod EU-retten, stoppes omgående.
Dansk Energi er enig i Justitsministeriets vurdering i, at udformning af de
nye logningsregler bør afvente, at man kender rækkevidden af dommen af
6. oktober 2020, og at afklaringen bør ske i fællesskab med de øvrige EU-
lande og EU-Kommissionen. Dansk Energi noterer, at regeringen forventer
Side 5/9
at kunne præsentere en skitse til revision af de danske regler på området i
løbet af foråret 2021.
Dansk Erhverv og IT-Branchen bemærker i et fælles høringssvar, at om-
rådet har været præget af et uklart lovgrundlag de seneste år, og at offent-
ligheden derfor vil have gavn af, at der skabes klare rammer og ryddes op i
lovgrundlaget. Dansk Erhverv og IT-Branchen anfører, at selskaberne i sig
selv ingen interesse har i at logge de pågældende data, og at logningen skyl-
des, at samfundet har besluttet at pålægge teleselskaberne det. Derfor er det
af stor betydning, at der udføres en grundig og retvisende analyse af de øko-
nomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for branchen, og at der iværk-
sættes passende foranstaltninger til kompensation for selskabernes omkost-
ninger. Dansk Erhverv og IT-Branchen hilser det velkomment, at Justitsmi-
nisteriet bestræber sig på at udforme nye logningsregler i samarbejde med
de øvrige EU-lande.
DI Digital bemærker, at det er beklageligt, at revisionen af logningsbestem-
melserne endnu engang udskydes, men anfører, at det omvendt giver mulig-
hed for at forberede et kommende lovforslag grundigt. DI Digital finder det
positivt, at Justitsministeriet per brev til branchen har tydeliggjort, hvilke
logningsregler der skal administreres efter, indtil en ny regulering træder i
kraft. DI Digital anfører, at det er nødvendigt for teleselskaberne at kunne
administrere en overvågningsforpligtelse på et solidt grundlag, der er base-
ret på et fælles sæt af EU-regler, og bemærker, at en overvågningsforplig-
telse ikke efterspørges af branchen. DI Digital støtter endvidere tilgangen
med at fremlægge en skitse til revisionen, således at input fra branchen kan
være med til at forme forslaget fra start.
Forbrugerrådet TÆNK finder, at den vidtgående telelogning i Danmark
bør begrænses gennem en opdateret lovgivning, og at det derfor er beklage-
ligt, at revisionen endnu en gang udskydes. Forbrugerrådet TÆNK har dog
forståelse for, at man ønsker at afvente EU-Kommissionens retningslinjer i
forlængelse af relevante EU-domstolsafgørelser.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at instituttet flere gange har
rejst en skarp kritik af de gentagne udsættelser af revisionen af logningsreg-
lerne, navnlig efter EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede
sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl. Institut for Menneske-
rettigheder finder det derfor beklageligt, at revisionen endnu engang udsky-
Side 6/9
des. Instituttet vil dog medgive, at situationen har ændret sig efter EU-Dom-
stolens domme af 6. oktober 2020, og instituttet har forståelse for, at det er
nødvendigt at klarlægge dommens konsekvenser. Henset til, at Justitsmini-
steriet allerede i foråret 2021 forventer at fremlægge en skitse til de kom-
mende regler og med udgangspunkt heri ønsker at indlede en åben drøftelse
om reglernes udformning med relevante interessenter, har instituttet ikke
yderligere bemærkninger.
Rådet for Digital Sikkerhed finder det uheldigt, men rimeligt, at man vil
analysere dommene af 6. oktober 2020 nærmere med henblik på en mere
differentieret ordning og dermed grundigt forberede revision af logningsbe-
stemmelser. Rådet for Digital Sikkerhed opfordrer regeringen til ikke at fo-
retage endnu en udsættelse, idet der er behov for afklaring af logningsreg-
lerne, således at branchen ved, hvilke regler den fremad skal rette sig efter.
Rigspolitiet kan tilslutte sig det i lovforslaget anførte om at udsætte revisi-
onen af logningsreglerne til folketingsåret 2021-22 og bemærker, at oplys-
ninger omfattet af logningsreglerne udgør et centralt efterforskningsredskab
for politiet, hvorfor der efter Rigspolitiets opfattelse bør afsættes den for-
nødne tid til nøje at gennemtænke, hvordan myndighederne fortsat kan an-
vende dette værktøj inden for de rammer, som EU-Domstolen har opstillet.
Teleindustrien kvitterer bl.a. for, at det fremgår af lovudkastet, at der vil
blive fremlagt en skitse til revision af de danske regler i foråret 2021, og at
de kommende regler vil blive baseret på en fælles tilgang i EU og sikre, at
telebranchen i Danmark ikke pålægges unødige byrder. Teleindustrien op-
fordrer til, at Justitsministeriet allerede forud for udarbejdelsen af skitsen
anmoder høringsparterne om bemærkninger, og vedlægger på den baggrund
tidligere fremsendte generelle ændringsforslag. Teleindustrien bemærker
generelt, at det er urimeligt at pålægge telebranchen nogen form for omkost-
ninger til indretning af udstyr og tekniske systemer, og at sådanne omkost-
ninger må påhvile staten. Teleindustrien anbefaler endvidere, at reglerne om
logning og udlevering af teledata samt reglerne om, at teleselskaberne skal
indrette udstyr og tekniske systemer, så logning og udlevering af teledata til
politiet kan lade sig gøre, samles i retsplejeloven eller alternativt i teleloven.
Teleindustrien bemærker endelig, at Teleindustrien på ingen måde har inte-
resse i, at der fastsættes regler om logning af teledata, og at det som ud-
gangspunkt ikke ønskes, at de gældende regler om logning af teledata op-
retholdes eller udvides.
Side 7/9
Justitsministeriet har noteret de anførte synspunkter, der vil blive inddraget
i forbindelse med ministeriets overvejelser om det videre arbejde med den
kommende revision af logningsreglerne.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det som anført i lovforslagets pkt. 3
særligt vigtigt, at udformningen af de nye danske regler bør ske på et fuldt
oplyst grundlag, og at rækkevidden af dommen af 6. oktober 2020 bør fast-
lægges i fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen. Dette
vil medvirke til at sikre, at de nye regler holdes inden for EU-rettens ram-
mer. Desuden vil en fælles tilgang i EU være med til at sikre, at telebranchen
i Danmark ikke pålægges unødige byrder. Justitsministeriet er derfor i tæt
dialog med de øvrige medlemsstater om, hvordan dommen skal fortolkes.
Efter EU-Domstolens praksis skal medlemsstaterne så hurtigt som muligt
iværksætte foranstaltninger til opfyldelse af en dom. Hvor hurtigt det skal
ske, afhænger af sagens omstændigheder.
Spørgsmålet om, hvordan logningsregler kan indrettes inden for EU-rettens
rammer, er kompliceret, og rækkevidden af dommen af 6. oktober 2020, der
som nævnt ovenfor indeholder nye elementer, bør fastlægges i fællesskab
med de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen. Som følge heraf og i lyset
af, at Justitsministeriet vil præsentere en lovskitse om revision af lognings-
reglerne mv. samtidig med fremsættelsen af lovforslaget om udskydelse,
vurderer Justitsministeriet, at det vil være i overensstemmelse med EU-ret-
ten at udskyde et lovforslag om revision af logningsreglerne.
For så vidt angår spørgsmålet om en ophævelse eller suspension af de gæl-
dende regler bemærker Justitsministeriet, at loggede oplysninger er et cen-
tralt efterforskningsredskab for politiet, herunder Politiets Efterretningstje-
neste. En ophævelse eller suspension af reglerne vil efter ministeriets opfat-
telse have store konsekvenser for bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet og
terror.
Det bemærkes i den forbindelse, at forpligtelsen til hurtigst muligt at iværk-
sætte foranstaltninger til opfyldelse af en dom fra EU-Domstolen ikke inde-
bærer en umiddelbar pligt til at ophæve eller suspendere de danske log-
ningsregler. Tilsvarende gælder for så vidt angår reglerne om myndighe-
dernes adgang til lagrede teledata.
Side 8/9
Der kan endvidere henvises til den skitse til revision af logningsreglerne
mv., som Justitsministeriet har oversendt til Folketingets Retsudvalg samti-
dig med fremsættelsen af lovforslaget, og som vil danne grundlag for drøf-
telser med telebranchen, relevante organisationer mv.
3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget
DI Digital bemærker, at ordet ”internettrafik” fremgår flere steder, og anfø-
rer, at det i forbindelse med tidligere revisioner har været drøftet, at det var
en markant udvidelse at gå fra teletrafik til internettrafik, hvilket vil pålægge
branchen betydelige byrder samtidig med, at internettrafiklogning på lange
stræk ikke er mulig, og derfor vil blive mangelfuld.
Teleindustrien anbefaler, at brugen af ordet ”internettrafik” udelades fra
lovudkastet og bemærker bl.a., at ordlyden af retsplejelovens § 786, stk. 4,
er ”teletrafik”. Teleindustrien bemærker endvidere, at brugen af ordet ”in-
ternettrafik” kan give anledning til misforståelser. Teleindustrien tager i øv-
rigt skarpt afstand fra eventuelle overvejelser om at logge slutbrugernes in-
ternettrafik i form af destinations IP-adresser, idet omkostningerne forbun-
det hermed vil være enorme.
Justitsministeriet har tilpasset lovudkastet, så ordet ”internettrafik” udela-
des, og således at der er overensstemmelse mellem ordlyden i lovforslaget
og retsplejelovens § 786, stk. 4, samt dommen af 6. oktober 2020. Justitsmi-
nisteriet bemærker, at hverken lovudkastet, der blev sendt i høring, eller
lovforslaget, der fremsættes, tilsigter at ændre på anvendelsesområdet for
de gældende logningsregler. Lovforslaget har alene til formål at udskyde
revisionen af logningsreglerne til folketingsåret 2021-22.
Rigspolitiet foreslår, at det ved gengivelsen af logningsbekendtgørelsens §
4, nr. 6, i udkastets afsnit 2.3 tydeliggøres, at kravet om registrering af celler
og master kun gælder for kommunikationens start og afslutning og ikke for
eventuelt mellemkommende celler og master, hvilket afsnittets nuværende
udformning efter Rigspolitiets opfattelse kan give indtryk af.
Justitsministeriet har tilpasset beskrivelsen i afsnittet, så der er overens-
stemmelse med ordlyden i logningsbekendtgørelsens § 4, nr. 6. Justitsmini-
steriet bemærker, at hverken lovudkastet, der blev sendt i høring, eller lov-
forslaget, der fremsættes, tilsigter at ændre på anvendelsesområdet for de
Side 9/9
gældende logningsregler. Lovforslaget har alene til formål at udskyde revi-
sionen af logningsreglerne til folketingsåret 2021-22.
III. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 29. januar
2021, indeholder det fremsatte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer
ud over de ovenfor anførte tilpasninger.
Der er i det fremsatte lovforslag foretaget visse ændringer af lovteknisk ka-
rakter i forhold til lovudkastet.


Tlf. 99 68 62 00 Mail: praesident@oestrelandsret.dk Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
Justitsministeriet
Sikkerhedskontor II
4. februar 2021
J.nr.: 21/02822-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 29. januar 2021 (sagsnr. 2020-187-0037) anmodet om eventuelle
lov om konkurrence-
udleveri .
Retsudvalget 2020-21
L 195 - Bilag 1
Offentligt
Vestre Landsret
CVR-
Justitsministeriet
Sikkerhedskontor II
Slotsholmsgade 10
Sendt pr. mail til jm@jm.dk og vbs@jm.dk
1. februar 2021
J.nr.: 21/02949-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 29. januar 2021 (sagsnr. 2020-187-0037) anmodet om eventuelle
retsplejeloven, lov om konkurrence-
).
Med venlig hilsen
Helle Bertung
From: Charlotte Edholm <CHED@domstolsstyrelsen.dk>
Sent: 26-02-2021 09:12:27 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Sarah Skafte-Vaabengaard <vbs@jm.dk>
Subject:
Til Justitsministeriet
Med venlig hilsen
Charlotte Edholm
Jura og Forretning
Tlf. direkte 2327 6255
ched@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsen
Center for Forretning og Udvikling
St. Kongensgade 1-3
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 29. januar 2021 12:04
Til: Post@OestreLandsret.dk
<Post@VestreLandsret.dk Post@Shret.dk
<kobenhavn@domstol.dk esbjerg@domstol.dk
<glostrup@domstol.dk helsingor@domstol.dk
<herning@domstol.dk hillerod@domstol.dk
<hjorring@domstol.dk holbaek@domstol.dk
<holstebro@domstol.dk horsens@domstol.dk
<kolding@domstol.dk lyngby@domstol.dk
<nykobing@domstol.dk naestved@domstol.dk
<Odense@domstol.dk randers@domstol.dk
<roskilde@domstol.dk svendborg@domstol.dk
<sonderborg@domstol.dk viborg@domstol.dk
<aalborg@domstol.dk aarhus@domstol.dk
<bornholm@domstol.dk frederiksberg@domstol.dk
<post@domstolsstyrelsen.dk>; dommerforeningen@gmail.com; webmaster@dommerfm.dk; Kate Kengen
<kake@domstol.dk>; Anne-Mette Kvist Simonsen <aks@domstol.dk>; RAD FP Sikker
<rigsadvokaten@ankl.dk>; pet@politi.dk; mail@politiforbundet.dk; Jannie Poula Viberg
<JPE039@POLITI.DK AAC001@POLITI.DK>; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; formand@fbr.dk; Pt@strafferetsadvokaten.dk; info@humanrights.dk;
dj@journalistforbundet.dk; info@justitia-int.org; info@digitalsikkerhed.dk; amnesty@amnesty.dk;
bjorn.elmquist@advokatelmquist.dk; leif@bille.net; di@di.dk; Dansk Erhverv (info)
<info@danskerhverv.dk>; metalakasse@danskmetal.dk; de@danskenergi.dk; horesta@horesta.dk;
post@teleindu.dk; dit@dit.dk; mail@danskemedier.dk; bha@itb.dk; lfp@di.dk; samdata@hk.dk;
bestyrelsen@itpol.dk; scandihealth@csc.com; kundeservice@3.dk; llo@llo.dk; abf@abf-rep.dk;
dm@dm.dk; Danmarks Restauranter og Cafeer <drc@thehost.dk>; danhostel@danhostel.dk;
formand@klid.dk; Line Scharf <LSC@ankl.dk>; politi@politi.dk; betbureauet@bitbureauet.dk;
info@campingraadet.dk; ida@ida.dk; bfe@bfe.dk; info@bsa.org; info@kmd.dk; tdc@tdc.dk;
regulation@telenor.dk; regulation@telia.dk; info@stofa.dk; sek@klid.dk; prosa@prosa.dk; Danske
Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; foan@foan.dk; jw@teleindu.dk
Emne:
Med venlig hilsen
Sarah Skafte-Vaabengaard
Sikkerhedskontor II
Slotsholmsgade 10
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
t
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
jm@jm.dk + vbs@jm.dk.
KRONPRINSESSEGADE 28
TLF. 33 96 97 98
DATO: 26. februar 2021
SAGSNR.: 2021 - 410
ID NR.: 722395
g af straffeloven, rets-
plejeloven, lov om konkurrence- - n-
Ved e- e-
-22.
december 2019, hvortil der henvises, fi
henset til at Danmark dermed fortsat opretholder logningsregler, som er strid med
EU-retten.
27. marts 2017 og 26. februar 2018 g-
v-
forslag, hvor der er taget hensyn til alle aspekter i sagen.
A
Med venlig hilsen
Afdelingschef
From: Christian Berg <CHB@danskenergi.dk>
Sent: 26-02-2021 11:25:38 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Sarah Skafte-Vaabengaard <vbs@jm.dk>
Subject:
Til Justitsministeriet
Att.: jm@jm.dk og vbs@jm.dk
retsplejeloven mv.
pligt for teleudbydere til at registrere og opbevare (logge) oplysninger om tele- og internettrafik til brug for
Mvh
Christian Berg
Med venlig hilsen/Kind regards
Christian Vonger Berg
Chefkonsulent, cand.merc.jur.
Mobil(e) +45 22 75 04 11
Twitter: @vongerberg
Dansk Energis privatlivspolitik
Fra: Justitsministeriet [mailto:jm@jm.dk]
Sendt: 9. februar 2018 15:08
Til: 'samfund@advokatsamfundet.dk'; 'amnesty@amnesty.dk'; 'abf@abf-rep.dk';
'bitbureauet@bitbureauet.dk'; 'post@teleindu.dk'; 'bfe@bfe.dk'; 'danskinfo@bsa.org';
'info@campingraadet.dk'; 'csc-dk@csc.com'; 'danhostel@danhostel.dk'; 'drc@thehost.dk';
'info@danskenergi.dk'; 'info@danskerhverv.dk'; 'di@di.dk'; 'dit@dit.dk'; 'dj@journalistforbundet.dk';
'dm@dm.dk'; 'metal@danskmetal.dk'; 'mail@danskeadvokater.dk'; 'dt@datatilsynet.dk';
'dommerforeningen@gmail.com'; 'service@di.dk'; 'hoeringer@dommerfm.dk'; 'hoeringer@fbr.dk';
'lsc@ankl.dk'; 'kundeservice@3.dk'; 'kake@domstol.dk'; 'horesta@horesta.dk'; 'ida@ida.dk';
'info@humanrights.dk'; 'itb@itb.dk'; 'bestyrelsen@itpol.dk'; 'info@justitia-int.org'; 'majordomo@klid.dk';
'info@kmd.dk'; 'pt@strafferetsadvokaten.dk'; 'hjp001@politi.dk'; 'llo@llo.dk'; 'pet@pet.dk';
'mail@politiforbundet.dk'; 'prosa@prosa.dk'; 'formand@retspolitik.dk'; 'post@retssikkerheds-fonden.dk';
'rigsadvokaten@ankl.dk'; 'rpch@politi.dk'; 'info@digitalsikkerhed.dk'; 'samdata@hk.dk'; 'tdc@tdc.dk';
'regulation@telenor.dk'; 'regulatory@tms.telia.se'; 'mail@danskemedier.dk'; 'info@stofa.dk';
'digital@di.dk'
Emne:
straffeloven, retsplejeloven mv.
Med venlig hilsen
Specialkonsulent
Sikkerhedskontoret
Slotsholmsgade 10
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
DANSK ERHVERV www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
pno@danskerhverv.dk
PNO/PNO
Side 1/2
Att.: Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
Den 25. februar 2021
Dansk Erhverv og IT- udkast til lov
af lov nr. 378 af 6. juni
bestemmelse om logningsreglerne).
Lov kommer bl.a. so EU-Domstolen , at tiltag mod grov kri-
- og lokaliseringsdata. EU-Domstolen udelukker
dog ikke
ringsforpligtelse af trafik- og lokaliseringsdata.
Det t af et uklart lovgrundlag de sene-
-domstolens kendelser. Samfundet og offentligheden vil derfor have gavn
af, at der skabes klare rammer og ryddes op i lovgrundlaget.
af de
I det omfang selskaberne logger trafik- og loka-
liseringsdata, skyldes det, at samfundet har besluttet at teleselskaberne denne op-
gave. Det er derfor af stor betydning, at
, og at der
i passende foranstaltninger til kompensation for forbundne omkostninger for selska-
berne.
Dansk Erhverv og IT-Branchen hilser det velkomment, at Justitsministeriet
nye logningsregler -lande for at sikre, at de nye
regler holdes inden for EU-rettens rammer, og at
byrder. Fragmentering af logningsregler EU risikerer derimod at yderligere
byrder for de teleselskaber, der opererer i flere medlemslande.
DANSK ERHVERV
Side 2/2
Med venlig hilsen
Chefkonsulent
Dansk Erhverv IT-Branchen
1/1
26. februar 2021
Justitsministeriet
Sendt pr. mail til jm@jm.dk og vbs@jm.dk
straffeloven mv.
vedr. telelogning)
udkast til lov.
Hvis lovforslaget vedtages, betyder det, at en revision af logningsreglerne endnu engang
udskydes, denne gang 21-22.
begrundelser for,
som i sig selv ikke skal bestrides. Blandt andet at udformningen af de nye logningsregler
og EU-lande.
i Tele2-sagen er december 2016.
de eksisterende danske logningsbestemmelser ganske givet
ikke er i overensstemmelse med EU-retten.
EU-domstolen har desuden den 6. oktober 2020 afsagt nogle yderligere domme ved-
r La Quadrature du Net, som underbygger Tele2-dommen.
aggrund er det slet ikke acceptabelt, at man atter udskyder en revision af loven,
uden i det mindste at tage nogle midlertidige konsekvenser af disse domme.
Med hensyn til indholdet a
dateret den 18. april 2017.
Hvis
Venlig hilsen
pva. Dansk Journalistforbund
politisk konsulent
DYB@journalistforbundet.dk
From: Andreas Arnsel <ana@datatilsynet.dk>
Sent: 01-02-2021 11:52:39 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Subject:
udkast.
Med venlig hilsen
Andreas Zacharias Arnsel
ana@datatilsynet.dk
T 29 49 32 47
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
Fra: Justitsministeriet
Sendt: 29. januar 2021 12:04
Til: Post@oestrelandsret.dk; Post@vestrelandsret.dk; post@shret.dk; kobenhavn@domstol.dk;
esbjerg@domstol.dk; glostrup@domstol.dk; helsingor@domstol.dk; herning@domstol.dk;
hillerod@domstol.dk; hjorring@domstol.dk; holbaek@domstol.dk; holstebro@domstol.dk;
horsens@domstol.dk; kolding@domstol.dk; lyngby@domstol.dk; nykobing@domstol.dk;
naestved@domstol.dk; odense@domstol.dk; randers@domstol.dk; roskilde@domstol.dk;
svendborg@domstol.dk; sonderborg@domstol.dk; viborg@domstol.dk; aalborg@domstol.dk;
aarhus@domstol.dk; bornholm@domstol.dk; frederiksberg@domstol.dk; post@domstolsstyrelsen.dk;
dommerforeningen@gmail.com; webmaster@dommerfm.dk; kake@domstol.dk; aks@domstol.dk; RAD FP
Datatilsynet ; Advoksamfundet ; Danske Advokater ; formand@fbr.dk; Pt@strafferetsadvokaten.dk;
info@humanrights.dk; dj@journalistforbundet.dk; info@justitia-int.org; info@digitalsikkerhed.dk;
amnesty@amnesty.dk; bjorn.elmquist@advokatelmquist.dk; leif@bille.net; di@di.dk; Dansk Erhverv (info) ;
metalakasse@danskmetal.dk; de@danskenergi.dk; horesta@horesta.dk; post@teleindu.dk; dit@dit.dk;
mail@danskemedier.dk; bha@itb.dk; lfp@di.dk; samdata@hk.dk; bestyrelsen@itpol.dk;
scandihealth@csc.com; kundeservice@3.dk; llo@llo.dk; abf@abf-rep.dk; dm@dm.dk; Danmarks
Restauranter og Cafeer ; danhostel@danhostel.dk; formand@klid.dk; Line Scharf ; politi@politi.dk;
betbureauet@bitbureauet.dk; info@campingraadet.dk; ida@ida.dk; bfe@bfe.dk; info@bsa.org;
info@kmd.dk; tdc@tdc.dk; regulation@telenor.dk; regulation@telia.dk; info@stofa.dk; sek@klid.dk;
prosa@prosa.dk; Danske Advokater ; foan@foan.dk; jw@teleindu.dk
Emne:
Med venlig hilsen
Sarah Skafte-Vaabengaard
Sikkerhedskontor II
Slotsholmsgade 10
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
*SAG*
logningsbestemmelserne endnu engang udskydes, men omvendt giver mulighed for at
forberede et kommende lovforslag grundigt.
Det er i den forbindelse positivt, at Justitsministeriet per brev til branchen har tydeliggjort
Med venlig hilsen
Morten Kristiansen, Chefkonsulent, DI Digital
Til Justitsministeriet
Sendt pr. mail til:
jm@jm.dk og
vbs@jm.dk.
26. februar 2021
MOKR
DI-2018-15718
From:
Sent: 26-02-2021 15:51:41 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc:
Subject:
Til Justitsministeriet
Med venlig hilsen
Chefjurist / Chief Legal Adviser
T +45 7741 7738 / M +45 2715 7432 / taenk.dk
Fra: Justitsministeriet [mailto:jm@jm.dk]
Sendt: 29. januar 2021 12:04
Til: Post@oestrelandsret.dk; Post@vestrelandsret.dk; post@shret.dk; kobenhavn@domstol.dk;
esbjerg@domstol.dk; glostrup@domstol.dk; helsingor@domstol.dk; herning@domstol.dk;
hillerod@domstol.dk; hjorring@domstol.dk; holbaek@domstol.dk; holstebro@domstol.dk;
horsens@domstol.dk; kolding@domstol.dk; lyngby@domstol.dk; nykobing@domstol.dk;
naestved@domstol.dk; odense@domstol.dk; randers@domstol.dk; roskilde@domstol.dk;
svendborg@domstol.dk; sonderborg@domstol.dk; viborg@domstol.dk; aalborg@domstol.dk;
aarhus@domstol.dk; bornholm@domstol.dk; frederiksberg@domstol.dk; post@domstolsstyrelsen.dk;
dommerforeningen@gmail.com; webmaster@dommerfm.dk; kake@domstol.dk; aks@domstol.dk; RAD FP
Sikker; pet@politi.dk; mail@politiforbundet.dk
Pt@strafferetsadvokaten.dk; info@humanrights.dk; dj@journalistforbundet.dk; info@justitia-int.org;
info@digitalsikkerhed.dk; amnesty@amnesty.dk; bjorn.elmquist@advokatelmquist.dk; leif@bille.net;
di@di.dk; Dansk Erhverv (info); metalakasse@danskmetal.dk; de@danskenergi.dk; horesta@horesta.dk;
post@teleindu.dk; dit@dit.dk; mail@danskemedier.dk; bha@itb.dk; lfp@di.dk; samdata@hk.dk;
bestyrelsen@itpol.dk; scandihealth@csc.com; kundeservice@3.dk; llo@llo.dk; abf@abf-rep.dk;
dm@dm.dk; Danmarks Restauranter og Cafeer; danhostel@danhostel.dk; formand@klid.dk; Line Scharf;
politi@politi.dk; betbureauet@bitbureauet.dk; info@campingraadet.dk; ida@ida.dk; bfe@bfe.dk;
info@bsa.org; info@kmd.dk; tdc@tdc.dk; regulation@telenor.dk; regulation@telia.dk; info@stofa.dk;
sek@klid.dk; prosa@prosa.dk; Danske Advokater; foan@foan.dk; jw@teleindu.dk
Emne:
Med venlig hilsen
Sarah Skafte-Vaabengaard
Sikkerhedskontor II
Slotsholmsgade 10
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
E-mail: jm@jm.dk og vbs@jm.dk
WILDERS P LADS 8 K
1403
TELEFO N 3269 8888
ANPE@HUMANR IGH TS .DK
ME NNESKERET .DK
DOK. NR. 21/00425 -2
26. FEBRUAR 2021
R A F F E LO V E N ,
R E T S P LE J E L O V E N , L O V O M K O N K U R R E N C E - O G
T E L E M AR K E D E T ,
N G S L O V E N S A M T L O V O M
U D L E V ER I N G A F L O V O V E N L A N D ,
I S L A N D , N O R G E O G S V E R I G E
Justitsministeriet har ved e-mail af 29. januar 2021 anmodet om Institut
kninger til udkast til lov
konkurrence-
ndring af revisionsbestemmelse).
dkastet til lovforslag, at Justitsministeriet vurderer, at
-domstolens dom af 6. oktober 2020 i forenede
sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C- 520/18,
Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl., er behov for
danske logningsregler.
Revisionen
ige EU-lande og EU-
Kommissionen nye regler sker
fuldt oplyst grundlag, at de holdes inden for EU-rettens rammer, og at
Herudover , at regeringen forventer at
skitse til de kommende
herom i et 2021-22.
2/3
januar 2021. Instituttet noterede i den forbindelse, at justitsministeren
e skitsen allerede
om reglernes udformning med Folketingets
Instituttet har flere gange rejst en skarp kritik af de gentagne
r af revisionen af logningsreglerne, navnlig efter EU-
Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og
C-698/15, Tele2 og Watson 3 m.fl. Instituttet finder det derfor
beklageligt, at revisionen endnu engang udskydes.1
Instituttet vil dog -
Domstolens domme af 6. oktober 2020,2
og har
slag til revision af logningsreglerne. Henset til at
en
skitse til de kommende regler og at
om reglernes udformning med relevante
interessenter, har instituttet ikke yderligere .
1
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/03_marts_18/hoeri
ngssvar_over_udkast_til_lovforslag_om_revision_af_logningsreglerne.p
df
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04_april_19/05-04-
2019_logning.pdf
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/12_december_19/
10-12-
2019%20h%C3%B8ringssvar%20vedr.%20lovforslag%20om%20%C3%A6
ndring%20af%20revisionsbestemmelse%20vedr%C3%B8rende%20logni
ngsregler.pdf.
2
-Domstolens dom af 6. oktober i sag 623/17,
Privacy International.
3/3
Instituttet ser frem at modtage skitse
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-187-0037.
Med venlig hilsen
VIDENSKAB ELIG ASSIST ENT
|
forslag til af revisionsbestemmelsen
Justitia Fruebjergvej 3 23926100 info@justitia-int.org
1
revisionsbestemmelsen
Med lovforslaget endnu en gang udskydes. Det er
Det har som minimum siden afsigelsen af Tele2-
er i strid med EU- -Domstolen i oktober 2020 med afsigelsen
af La Quadrature-dommen. Denne seneste dom specificerer, under
nationale logningsregler.
Justitia mener ikke, at der foreligger en saglig begrundelse for at udskyde lovrevisionen yderligere. Justitia
konkrete skridt regeringen har tag
logningsregler vil kunne indrettes i overensstemmelse med EU-retten. Forslagene er udarbejdet med
udgangspunkt i de rammer, EU-Domstolen har udstukket i La Quadrature-dommen. Der henvises til
18.
af lovrevisionen vedtages
Quadrature-dommen, at logningsregler, der strider mod EU-retten, ikke kan
dermed ikke kan
-Domstolens
redskab.
|
forslag til af revisionsbestemmelsen
Justitia Fruebjergvej 3 23926100 info@justitia-int.org
2
er
i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
ikke helt fratages logningsredskabet i den mellemliggende periode.
Af Jacob Mchangama og Helene Qvist Petersen
Analyse:
ULOVLIG LOGNING
ISBN: 978-87-972489-5-9
www.justitia-int.org
info@justitia-int.org
Justitias publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Publikationen er en del af projekterne Frihedens Fremtid.
Justitia |
1
Indhold
De danske logningsregler 2
Loggede oplysninger i praksis 3
EMRK og Charteret 3
EU-Domstolens retspraksis 5
7
2002-2015: Vedtagelse af dansk logning og Digital Rights-dommen 7
2016-2019: Tele2-dommen, retssag mod justitsministeren og fejl i teledata 8
2020-2021: La Quadrature- 10
Analyse af den nationale retstilstand i lyset af EU-Domstolens praksis 12
Logningsreglernes modstrid med EU-retten 12
Den fortsatte opretholdelse af EU-retsstridige regler 12
Indgrebets intensitet 14
Opfordring til logning og forholdet til persondataretten 14
17
Sammenfatning 18
Forslag til alternativ ordning 18
Logning af trafik- og lokaliseringsdata 20
Logning af IP-adresser og brugeridentitetsoplysninger 26
Konklusion 27
Anbefalinger 28
Bilag 1: EU-Domstolens retspraksis 30
Justitia |
2
De danske logningsregler
derfor bl.a. en bestemmelse i r 4,1
hvorved teleudbydere at
strafbare forhold.
logningsdirektiv.2 3
implementeret i dansk ret.4
foretager denne kommunikation. Indholdet i kommunikationen skal ikke registreres. Der er med
andre ord tale , dvs. data om data,
.
Adgangen til de loggede oplysninger bliver reguleret i retsplejelovens kap. 71 om indgreb i
reglerne.5
1 Bestemmelsen blev indsat ved Lov 2002-06-
2 Europa- /3 2006
3 -09-28 nr. 988
4 Munk-Hansen. C, m.fl.: Retssikkerhed i konkurrence med andre hensyn, Jurist- ets Forlag, kapitel 2,
s. 53
5 Se Justitsministeriet, Notat om betydning af EU-Domstolens dom af 8. april i de forenede sager c.293/12 og c-594/12
for de danske logningsregler, 2/6 her.
Justitia |
3
Loggede oplysninger i praksis
6
organiseret narkohandel, drab, bandekriminalitet og databedrageri.7
anvendelsen af loggede data oplyste den justitsminister, at der i 2017 blev indhentet
teleoplysninger og udvidede teleoplysninger i alt 4.061 gange.8
For en mere teknisk gennemgang af
anvendelsen af teledata i straffesager henvises til Rigsadvokatens
teledatasagen af 28. september 2019, punkt 4.9
EMRK og Charteret
10
finder EU-retten (herunder Charteret11
og
e-databeskyttelsesdirektivet12
-
Domstolen,13
-lovgivning. Derudover har Den
lovgivning.14
for privatlivet og retten til beskyttelse af personoplysninger. Derudover har ytringsfriheden
15
Retten til
Beskyttelsen af personoplysninger reguleres i Charterets art. 8, og denne bestemmelse er bl.a.
6
t her, Lovforslag nr. 191 som fremsat 26/4 2017, punkt 3, Justitsministerens besvarelse af 19/6 2018 af
/4 2018 og Justitsministeriets notat til Folketingets Europaudvalg og
-Domstolens forenede sager C-793/19 og C-794/19, SpaceNet m.fl.,
14/2 2020
7 Se f.eks. . 5 gelig
her her
8 Justitsministerens besvarelse af 19/6 /4 2018
9 her.
10
EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 8/4 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights and Others
v. Ireland
11 Den Eur
12 Europa- /7 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse
af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
13 EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 21/12 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 Sverige og
-81
14 Lov 1992-04-
15 -Domstolen, jf. EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 21/12 2016 i de forenede sager C-
203/15 og C- -93 og 100
Justitia |
4
g Brother Watch and Others v. The United Kingdom,16
-
ringere beskyttelse af en d
kommunikation. I forbindelse med denne vurdering udtaler EMD med forsigtighed, at Domstolen
f indholdet i kommunikationen.17
EMD konkluderer, at den manglende beskyttelse af
18
til metadata.
-Domstolens praksis.19
De omhandlede regler fandtes ikke at
20
-d
21
-
uoverensstemmelse med EU-
udt
22
lkningsbidrag til EU-rettens beskyttelse af privatliv og persondata i Charteret.
-Domstolen. I
- s forholder
-rettens direkte betydning for de danske regler.
16 dom af 13/9 2018 i sagsnummer 58170/13, 62322/14 og 24960/15, Big
Brother Watch and others v. The United Kingdom
17
18
19
20 Big Brother Watch and others v. The -468
21 -317
22
Justitia |
5
EU-Domstolens retspraksis
EU-Domstolen har
. For en
mere detaljeret gennemgang af dommene henvises til analysens bilag 1. De verserende sager
23
Allerede i 2014 afsagde EU-Domstolen Digital Rights-dommen.24
Her blev logningsdirektivet, som
de danske lognings EU-Domstolen fastslog, at
logning retten til respekt for privatlivet og retten til
beskyttelse af personoplysninger.25
Da logning , herunder
terrorisme, det dog et for e.26
EU-Domstolen konkluderede imidlertid,
at logningsdirektivet stred imod proportionalitetsprincippet, da det gik ud over det strengt
. Herefter blev 27
I 2016 afsagde EU-Domstolen Tele2-Dommen.28
Her udtalte Domstolen, at EU-retten herunder
retten til respekt for privatlivet en generel og
udifferentieret logningspligt for samtlige trafik- og lokaliseringsdata.
omfatter bl.a. mastedata, dvs. hvilken mast/celle kommunikation sker fra, hvilket giver oplysninger
ia f.eks. sin mobiltelefon.
Samtidig udtalte EU-Domstolen, at der lovligt kan ske logning Under
proportionalitetsvurderingen udtalt
29
Senest afsagde EU-Domstolen i oktober 2020 La Quadrature-dommen.30
I La Quadrature-dommen
EU-Domstolen bl.a. Tele2-
logning.
midlertidig generel og udifferentieret
logning af trafik- og lokaliseringsdata. Denne mulighed er underl
overfor en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, der er
reel og aktuel eller forudsigelig (f.eks. en konkret terrortrussel). , at
23 Se sagsdokumenter her: (Sag C-746/18), her og her (Sag C-793/19 og C-794/19) samt her (Sag C-140/20)
24 EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 8/4 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12
25 Digital Rights- , jf. Charterets artikel 7 og 8
26 Digital Rights- -44
27 Digital Rights- -71
28 EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 21/12 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15
29 Digital Rights-
30 EU-Domstolens Dom (Store Afdeling) af 6/10 2020 i de forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18
Justitia |
6
beskyttelse af den natio for,
logningsordning kan etableres til.31
EU-Domstolen gentager, at af trafik- og lokaliseringsdata.
kriminalitet. Domstolen 32
-Domstolen det klart, at en national domstol ikke kan opretholde nationale
-retten.
EU-Domstolen behandler i La Quadrature-dommen, bl.a.
muligheden for at logge andre datatyper end trafik- og lokaliseringsdata, indsamling af data i realtid
gennemgang af dommen.
31 La Quadrature- -139
32 La Quadrature- -151
Justitia |
7
2002-2015: Vedtagelse af dansk logning og Digital Rights-dommen
logningsreglerne blevet udskudt otte gange.33
Udskydelserne af lovrevisionen frem til afsigelsen af Digital Rights-dommen var bl.a. begrundet i, at
blev revideret.34
Med afsigelsen af Digital Rights- et ugyldigt.
dommens konsekvenser for de danske regler. Analysens omdrejningspunkt er, om indgrebet er
oplysningerne mod misbrug. Med udgangspunkt i disse krav konklures det samlet set,35
at de danske
regler er i overensstemmelse med Charteret.36
2014.37
I denne analyse konkluderede Justitia modsat Justitsministeriet
Rights- at
38
33 Lov 2006-06- -03-31 nr. 217, Lov 2010-06-
lovforslag 2010-03-24 nr. 180, Lov 2012-06- -12-14 nr. 53, Lov 2013-06-12
-02-02 nr. 142, lov 2016-06-
lovforslag 2016-04-27 nr. 183, Lov 2017-06- -04-26 nr. 191, Lov 2018-06-08
-04-11 nr. 218 og Lov 2020-05-
fremsat 2019-12-18 nr. 87, punkt 3
Der blev ligeledes
34
Lovforslag som fremsat 2010-03-24 nr. 180, Lovforslag som fremsat 2011-12-
pkt. 4 og 5 og Lovforslag som fremsat 2013-02-02 nr. 142, pkt. 4 og 5.
35
-06-
nr. 3
36 Justitsministeriets notat om betydningen af EU-Domstolens dom af 8/4 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-
594/12 (om logningsdirektivet) for de danske regler.
37 her
38 her
Justitia |
8
2016-2019: Tele2-dommen, retssag mod justitsministeren og fejl i
teledata
Med afsigelsen af Tele2-dommen i 2016 fastslog EU-Domstolen, at nationale regler, der foreskriver
generel og udifferentieret lagring af tele- og lokaliseringsdata, er i strid med EU-retten. Denne dom
-rettens betydning for de danske
logningsregler.
Selvom Justitsministeriet siden Tele2-dommens afsigelse har anerkendt, at dommen giver anledning
at man er i gang med at udrede dommens konsekvenser, at der er
at man afventer retningslinjer fra
Kommissionen. Samtidig har ministeriet fastholdt, at logningsreglerne i mellemtiden vil blive
opretholdt, idet der ef -
medlemsstat skal iagttage EU-Domme 39
j
minist 40
af Tele2- j uenigheden derfor i, om 1)
logningsreglerne allerede nu er ugyldige, eller om 2) Danmark kan opretholde reglerne
Argumentationen fra justitsministerens sid
-dommen.41
j
j - -dommen.42
ju -Domstolens
afsigelse af Tele2- 43
Justitsministeriet to notat
-dommen. I
39
Se Lovforslag som fremsat 2017-04-26 nr. 191
her her
reglerne om logning, 11/1 2018, Lovforslag som fremsat 2018-04-
her)
40 her
41 her
42 og
018
43
Justitia |
9
-
genoverveje visse af udtalelserne i Tele2-dommen, navnlig i forhold til muligheden for generel og
udifferentieret logning.44
opretholdelse af logningsregler i strid med EU-
logningsreglerne i lyset af Tele2-dommen. Derved anf
.45
Den danske regering har sidenhen afgivet
46
47
den forbindelse, at Telebranchen overfor bl.a. Justitsministeriet har problematiseret, at begreberne
og definitionerne i logningsreglerne er uklare, hvilket giver anledning til udfordringer i forbindelse
med bl.a. politiets anmodninger om udlevering af data.48
I august meddelte Rigsadvokaten bl.a., at
.49
Fejlene har bl.a. betydet, at en
-
50
Det
justitsminister Nic
af fejl i teledata havde givet anledning til at anmode om genoptagelse, og at sagsgennemgangen
kunne indstilles.51
44 -
Domstolens sag C-520/18, 29/11 2018 og Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om afgivelse af
-Domstolens forenede sager C-511/18 og C-512/18, 29/11 2018, pkt. 4
45
Justitsministeriet, Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om afgivelse a -
Domstolens sag C-520/18, 29/11 2018, punkt 4
46 her og her.
47 her.
48 her og Teleindustriens notat om
her.
49 Rigsadvokaten, Instruks om midlertidigt stop af brug af teleoplysninger, 18/8 2019
50 -sagen, 2/7 2019
51 Retsudvalget 2020-21, REU Alm.del, bilag 161
Justitia |
10
2020-2021: La Quadrature-
retstilstand og fejl i data
I oktober 2020 afsagde EU-Domstolen La Quadrature-
der strider mod EU-retten ikke kan opretholdes
ovenfor samt i bilag 1.
j
Quadrature-
52
stesug)
i perioden marts 2019 til september 2020.53
om op mod 4.000 kunder til politiet.54
om d -
at opretholde logning i Danmark. Justitsministeren svarede i februar 2020, at Rigspolitiet er blevet
55
Justitsministeren har pr. 25. februar 2021 fortsat ikke besvaret
56
Den 14. januar 2021 var j
Retsudvalget.57
overensstemmelse med EU-retten, og at de dermed skal tilpasses.58
Samtidig udtalte han, at man
for EU-rettens
rammer, og understregede gentagne gange logningens centrale betydning for
udskydelse af den planlagte revision af logningsre den 29.
januar 2021
februar 2021, som det ellers var planlagt.59
for
52 Justitsministerens svar af 20/11 /10 2020
53 Rigsadvokaten, Orienterings om fejl i udvidet teleoplysninger og allerede registreret lokaliseringsdata fra TDC, 1/10
2020.
54 Link til artikel i Jyllands Posten 25/1 2020, link link til artikel i Jyllands Posten 24/8 2020
55 Justitsministerens besvarelse af 11/2 /1 2020
56
57 her. , L og 219-223) er elige her.
58 om La Quadrature- her.
59 -2021 - Statsministeriet (stm.dk)
Justitia |
11
grundlag for det videre revisionsarbejde. Justitsministeren fastholdt, at man vil opretholde
-retten blo
Helt centralt er dog, at ministeren som noget nyt erkendte, at man grundet EU-domstolens praksis
sanktioneres, hvis de fremadrettet undlader at logge. Ministeren uddybede, at ,
at visse dele af de danske regler strider mod EU-retten, heriblandt Charteret. Samtidig udtalte han,
loggede oplysninger.
endnu en gang
understreget, at ministeren ikke mener, at La Quadrature-dommen logningsreglerne
gyldige . Justitsministeren begrunder dette med, at
e logningsregler.60
Justitsministeren fastholder dog samtidig, at teleselskaberne
. I brevet uddyber
en med, at der efter La Quadrature-dommen ikke logges
kriminalitet). rsagen til, at teleselskaberne ikke kan straffes, hvis de undlader at
logge at man ikke kan skelne mellem grov
eller almindelig kriminalitet .61
databeskyttelsesreglerne, hvis teleselskaberne Justitsministeren
konkluderer
62
Retsudvalget stillede j i
2021. Ministeren blev bl.a. teleselskabernes retsstilling i forhold til
databeskyttelsesreglerne,
med at logge, og hvorvidt
fortsatte logning fastholdes af ministeren.63
Ministeren har den 17. februar 2021 besvaret disse
.64
Besvarelsens indhold svarer overordnet set til ministerens svar til Teleindustrien,
undlader at besvare flere af
60 trien, s. 1- her
61 gt her
62 - her
63 562- 566 n af loggede oplysninger i nogle konkrete sager, herunder om
den hastesikringsmulighed, EU-retten tillader. Ministeren har svaret,
nde grundlag.
64 Justitsministerens svar af 17/2 2021 562-566 stillet af Retsudvalget den 21/1 2021. Den samlede
- her
Justitia |
12
F.eks. ses ministeren ikke direkte at have forholdt sig til
t teleselskaberne kan sanktioneres efter
.
Analyse af den nationale retstilstand i lyset af EU-
Domstolens praksis
Logningsreglernes modstrid med EU-retten
Allerede efter afsigelsen af Digital Rights-dommen i 2014 fremstod det tvivlsomt, om de danske
logningsregler var i overensstemmelse med EU-
-dommen i 2016 blev enhver tvivl fjernet.
Med dommen blev
udifferentieret logning svarende til den, der sker i henhold til de danske regler, er i strid med bl.a.
beskyttelsen af privatlivets fred.
Senest har EU-Domstolen ved afsigelsen af La Quadrature- -
retten som det klare udgangspunkt er til hinder for national lovgivning, der foreskriver generel
og udifferentieret logning af trafik- er og
specificerer denne dom dog konklusionerne i forhold til Tele2-
65
og allerede fordi det danske krav om generel og
udifferentieret logning ikke er af midlertidig karakter, kan reglerne efter Justitias opfattelse ikke anses
i overensstemmelse med EU-rettens krav.
- som minimum - ogningsregler er i strid med
EU-
-dommen og senest La Quadrature-dommen giver anledning til at
66
Ikke des -
Den fortsatte opretholdelse af EU-retsstridige regler
Siden Tele2-dommen har Justitsministeriet begrundet den fortsatte opretholdelse af de nationale
logningsr -
i overensstemmelse med en EU-
65 La Quadrature- -139
66 /3 2017,
/3 her kan ses her
Justitia |
13
Efter Justitias opfattelse blev Justitsministeriets hovedargument for den fortsatte opretholdelse af de
danske logningsregler udhulet med afsigelsen af La Quadrature-dommen, der netop tager stilling til
-retsstridige logningsregler.
Forinden afsigelsen af La Quadrature-dommen tilkendega
-
-retten. Derfor
, at der under EU-retssagen skulle argumenteres for, at efterlevelse af EU-retten
ligger til grund for La
Quadrature-dommen.67
om logning, der strider mod EU-
-rettens
forrang.68
j i november 2020, at La Quadrature-
69
for denne opfattelse, som forekommer uoverensstemmende med regeringens tidligere udmelding
Justitsministeren fastholder imidlertid fortsat, at La Quadrature-
lognings ugyldige. I sit brev til Teleindustrien af 29. januar 2021
begrunder justitsministeren denne opfattelse med
logningsregler.70
alene ved at henvise til, hvilke love, de omtvistede
terens opfattelse af, at logningsreglerne kan opretholdes og fortsat
er gyldige, i strid med konklusionerne i La Quadrature-dommen.
retspraksis blot ska
ikke ensbetydende med, at der i mellemtiden kan anvendes ulovlige regler. Dette
67 -
Domstolens sag C-520/18, 29/11 2018
68 La Quadrature- 214-215
69 Justitsministerens svar af 20/11 /10 2020
70 - her
Justitia |
14
der nogen konkrete skridt til udarbejdelsen af nye,
lovlige regler.
-dommen, at logningsregler, der strider
mod EU-ret
ias vurdering, to sider
af samme sag.
Indgrebets intensitet
Den fortsatte opretholdelse af de EU-
hele
Danmarks befolkning.
fordi
EU-Domstolen har udtalt 71
Dette argument giver dog anledning til undren. EU-
sentligste indhold i en rettighed respekteres, hvis der foretages et indgreb i rettigheden.72
EU-
Domstolens udtalelse om, at
betyder derfor ikke, at indgrebet er af lav intensitet.
73
udlevering af for mange oplysninger til politiet viser desuden, at EU-Domstolens bekymringer
. B
som bevis i straffesager
politiet har modtaget private oplysninger, de ikke var berettiget til at modtage, om op mod minimum
4.000 danskere.
Opfordring til logning og forholdet til persondataretten
Trods fastholdelsen af, at logningsreglerne fortsat kan opretholdes, erkendte justitsministeren dog
under det
overfor telebranchen, herunder at selskaberne ikke kan straffes, hvis de undlader at logge.
Justitsministeren begrundede dette med, at visse dele af logningsreglerne strider mod EU-retten,
71
her
72 Tele2-
73 Tele2-
Justitia |
15
heriblandt Charteret.74
Justitsministeren har fastholdt denne holdning i sit brev til Teleindustrien af
29. januar 2021 og i sin besvarelse af 17. februar 2021 af Retsudvalget .75
justitsministeren har anerkendt, at der ikke
dog problematisk, at ministeren ikke desto mindre fortsat mener at kunne
som gyldig, og derudover opfordrer telebranchen til at efterleve de klart ulovlige logningsregler.76
skrev justitsministeren
Justitia find regler, der ikke ka
i kraft. s opfattelse modsiger disse to udmeldinger hinanden. Denne problematik
hvis de efterlever justitsministerens opfordring om den logning
.
Normalt ville hjemlen til, at logning kan anses som lovlig databehandling i
persondataretlig forstand. 77
Der derfor der er
persondataretlig hjemmel til selskabernes logningsreglerne er i strid med EU-retten.
Justitsministeren svaret Teleindustrien og Retsudvalget
hidtil. :
78
I sit svar ministeren bl.a., at databeskyttelsesreglerne
ikke er til hinder for logning, der er i overensstemmelse med dansk ret eller EU-retten. Herefter
- -
Domstolen har fastsat i La Quadrature- 1). Med direkte
74 her
75 Teleindustrien, s. 1-2 og Justitsministerens svar af 17/2 2021 af
562 stillet af Retsudvalget den 21/1 2021, s. 3. Brevet til Teleindustrien her og besvarelse af
Retsudvalgets her.
76 14/1 2021, som kan ses her,
2021 til Teleindustrien, s. 1-2, her og Justitsministerens svar af 17/2 2021 562 stillet af
Retsudvalget den 21/1 2021, s. 3, her
77 I henhold til Europa-
78 her
Justitia |
16
79
(Justitias understregning)
svar,
teleselskabernes fortsatte logning ikke er et problem i henhold til databeskyttelsesreglerne.
giver retorikken i ministerens svar at der efter GDPR anledning
databeskyttelsesreglerne.
te dog .
Svaret indeholder nemlig , at logning kun er i overensstemmelse med
databeskyttelsesreglerne,
og grov kriminalitet. Dette er netop et af de krav, EU-Domstolen stiller til logningsregler: Logning
og
af almindelig kriminalitet. Samtidig er det et af de krav, som de danske logningsregler p.t. ikke
overholder. Under et andet emne i selv samme brev skriver ministeren da selv
logningsregler omfatter logning til
af databeskyttelsesreglerne med ministerens egne ord at
anden end det er forudsat i de regler, fordi reglerne
ikke sondring mellem almindelig og grov kriminalitet.
ikke blot selv vil kunne foretage denne sondring
mellem almindelig og grov kriminalitet (
til grund) overholde databeskyttelsesreglerne. Det er imidlertid praktisk umuligt for telebranchen at
foretage denne sondring.
skulle definere, hvad der juridisk set
, at ministeren selv , at:
80
identificere, hvilke data fra
hvilke kommunikationsenheder, der hvilke
personer der er , hvis ). Dette er selvsagt
uholdbart.
konklusion
at se, hvordan teleselskaberne skal kunne overholde databeskyttelsesreglerne, hvis selskaberne
fort logge -retten.
79 Citatet er taget fra justitsministerens besvarelse til Teleindustrien. Besvarelsen til Retsudvalget er ikke ordret identisk
80 - her
Justitia |
17
Da justitsministeren forklarede Teleindustrien og Retsudvalget, hvordan
i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, glemte
i det nu retlige
landskab. Justitia finder herefter ministerens besvarelse kritisabel.
, at justitsministeren, i
Retsudvalget,
(Justitias understregning).
logning iht. EU-
kriminalitet, og at selskaberne ikke kan straffes for at undlade at logge, fordi de danske regler pt.
passage er. Hvis der heri ligger, at ministerens opfordring til teleselskaberne ikke en
af data som hidtil
den egentlige lovrevision som alternativ til, at regeringen opfordrer til efterlevelse af ulovlige regler
tanke mod en person.
om definitionen heraf nedenfor).
Reglerne
Justitia udarbejdede allerede i 2014 et lignende
82
teledata. Justitias forslag adskiller sig dog fra denne bestemmelse derved, at der gives videre
gler respekterer
81 Citatet er er taget fra justitsministerens besvarelse til Teleindustrien. Besvarelsen til Retsudvalget er ikke ordret identisk
til hinanden
82 Justitia, Revision af logningsreglerne, skrevet af Jacob Mchangama, 4/9 her.
Justitia |
18
logning i den mellemliggende periode, idet der
redskab for politiet.
Sammenfatning
De danske logningsregler i strid med EU-
rettigheder sikret ved art. 7, 8 og 11 i Charteret. Dette forekommer Justitsministeriet enig i.
Til trods for justitsministerens erkendelse af, at reglerne strider mod EU-retten, er ministeren af den
opfattelse, at logningsreglerne fortsat er gyldige og i kraft.
opfattelse i strid med konklusionerne i La Quadrature-dommen.
teleselskaberne, men fastholder fortsat, at logningsreglerne er i kraft, og opfordrer telebranchen til
fortsat at logge.
den.
De
telebranchen kan risikere persondataretlige sanktioner ved at efterkomme justitsministerens
. Teleindustrien har spurgt justitsministeren, om det vil
logge som hidtil. Hertil har ministeren svaret, at der efter databeskyttelsesreglerne fortsat kan logges
som hidtil med henb Med
logningen minalitet. Dette glemmer
til Teleindustrien, hvilket Justitia finder kritisabelt.
Justitia anerkender d
redskab i politi og efterretningstjenesters arbejde med at forhindre og opklare alvorlig kriminalitet.
derfor, at der indtil vedtagelsen af nye, lovlige lognings lertidig
, der , samtidig med at politiet ikke helt fratages
logningsredskabet i den mellemliggende periode.
Forslag til alternativ ordning
ordning for logning af
teledata kan indrettes. Forslagene er udarbejdet med udgangspunkt i EU-
-dommen.
ommunikationen.
-
Justitia |
19
adresser. EU-
former for data er. Derfor tillader Domstolen
Justitia anbefaler , at der i
overensstemmelse med EU-
1) trafik- og lokaliseringsdata, 2) IP-adresser og 3) brugeridentitetsoplysninger.
omfatter bl.a. mastedata, dvs. hvilken mast/celle kommunikation sker fra, hvilket
mobiltelefon.
En
tilkobles internettet. Koden er knyttet til det net
-adresse.
er som ordet foreskriver
der har tegnet et abonnement, f.eks. navn og adresse
regler om adgang er i overensstemmelse med EU-
for opbevaringsperioden af dataene.
I La Quadrature-
-dommen i
vedlagte bilag 1.
Justitia |
20
Logning af trafik- og lokaliseringsdata
EU-Domstolens seneste praksis foreskriver, at der kan ske
kriminalitet, beskyttelse mod trusler mod den offentlige sikkerhed samt beskyttelse mod
trusler mod den
lyset af EU-Domstolens seneste praksis, genn
fremtidig ordning om logning af trafik- og lokaliseringsdata kan indrettes.
-
Hvor de danske logningsregler hidtil har foreskrevet, at al trafik- og lokaliseringsdata fra alle
orierne af data, 2) de
og 4) den fastsatte varighed af
lagringen.83
inden for rammerne af disse kriterier
84
kriminalitet, beskyttelse
mod trusler mod den offentlige sikkerhed og trusler mod den nationale sikkerhed. De nye
Begrebet 85
Begrebet er ikke entydigt
defineret af EU-Domstolen eller i EU- 86
I national
13 (forbrydelser mod statsf 87
Det
logningsreglerne.
, idet
definitionen dog er underlagt EU-Domstolens autoritative fortolkning.88
Konkret har EU-Domstolen
89
art. 83, stk. 1,
83
La Quadrature- -147
84
La Quadrature-
85 Se art. 15, stk. 1 i e-databeskyttelsesdirektivet (direktiv 2002/58)
86
87
fremsat den 17. de
88 EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. maj 2012 i sag C-
89
Justitia |
21
90
omfat
penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet. Dog
begrebet national sikkerhed, jf. netop ovenfor.
falder udenfor begreberne national og offentlig sikkerhed. Samtidig er
som vil kunne anvendes til
inspiration, se f.eks. bilag 2 til lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om
flypassagerer (PNR-loven).91
tidspunkt kan bidrage til opklaringen af grov kriminalitet. Fremfor at logning sker kontinuerligt som
ages en konkret vurdering af, hvad der under de givne
f.eks. en alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed kan
Et overordnet krav i forbindelse
92
aktiviteter, medlemskab af lovlige foreninger eller partier eller deltagelse i den offentlige debat,
formodning.
90 EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. maj 2012 i sag C-
91 Lov 2018-12-27 nr. 1706
92 La Quadrature-
Justitia |
22
kan
.93
afspejle disse
overordnede krav.
EU-
med hensyn til specifikke personer, til hvem der er knyttet en mistanke,94
95
forhold, er kommet
personer, retsplejelovens kap. 71 er opfyldt, vil politi og
personer.
udtaler EU-Domstolen, at logningen kan
.96
EU-
riminalitet, eller
Disse parametre kan med fordel danne grundlag for en del af de retningslinjer til foretagelsen af
93 La Quadrature-
94 La Quadrature-
95 La Quadrature-
96 La Quadrature-
Justitia |
23
ikke kan omfatte hele landet eller hele landsdele.
geografisk
kategorierne af data og de omhandlede kommunikationsmidler. Her kan vurderingen eventuelt
strengt
fortsat eksisterer ved periodens
tre
kortere, hvis det er tydelig
sel mod den
tre
overvejes at give Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne eksplicit hjemmel til at
foretage legal
logningsreglerne.
Justitia |
24
beskyttelse af den nationale sikkerhed.
of
sker udlevering af de registrerede
Undtagelsesvis mulighed for generel og udifferentieret logning ved trussel mod den
nationale sikkerhed
I overensstemmelse med EU-Doms
indeholder mulighed for at foretage generel og
sikkerhed.
Justitia |
25
rlagt strenge garantier,
at kontrollere, om betingelserne for lagringen er opfyldt.97
98
Ligeledes skal loven indeholde parametre til brug for vurderingen af, om der er tale om en reel og
aktuel eller forudsigelig
generelle trusse
trusselsbillede fortsat e
14 dage skal besluttes af byretten, hvorimod d
indenfor den her tilladte periode foretages af den myndighed, der har anmodet om logningens
udifferentieret
97 La Quadrature- -139
98 La Quadrature-
Justitia |
26
given sag.
Endelig skal der tages stilling til den periode, disse loggede data skal opbevares. Her vil der
efterforsket til bunds.
Logning af IP-adresser og brugeridentitetsoplysninger
EU-Domstolens praksis tillader generel og udifferentieret logning af IP-adresser, idet det dog er et
kriminalitet, forebyggelse af trusler mod den
offentlige sikkerhed og beskyttelse af den nationale sikkerhed.99
logningen og ikke kun til de
at logge data,
ke tager hensyn til omfanget af selve logningen.
-
derfor, at de danske regler tillader generel og udifferentieret logning af IP-adresser, men at selve
greberne grov kriminalitet,
- og
lokaliseringsdata, se herom ovenfor.
Derudover er der tilknyttet visse krav til lagringen af IP-adresser: 1) Der skal foreligge strenge
100
ed fordel tages udgangspunkt i de
EU-
brugere af elektroniske kommunikationsmidler. Logning af disse oplysninger kan begrundes af
99 La Quadrature-
100 La Quadrature-
Justitia |
27
101
frist for lagringen.102
ninger, hvorved reglerne for adgang til disse data blot skal
samme be
Konklusion
De danske logningsregler, der blev vedtaget som en del af anti-
siden 2007, foreskriver generel og udifferentieret logning af trafik- og lokaliseringsdata. Reglerne
og opbevares. Indholdet i kommunikationen registreres ikke.
I hvert fald siden afsigelsen af Tele2-
er i strid med EU-retten, herunder privatlivets fred. EU-Domstolen har senest i oktober 2020
-dommen.
De -retten, idet
-dommen og senest La Quadrature-
Ikke desto mindre er regler -dommen, fortsat
-dommen har
g -
EU-
La Quadrature-dommen.
teleselskaberne, men fastholder fortsat, at logningsreglerne er i kraft, og opfordrer telebranchen til
101
a
102 La Quadrature- -159
Justitia |
28
Denne problematik persondataretten, idet teleselskaberne
risikerer at bryde databeskyttelsesreglerne, hvis de fortsat , EU-
retsstridige logningsregler.
Justitsministeren har i den forbindelse oplyst til Teleindustrien, at der efter databeskyttelsesreglerne
i sit brev til Teleindustrien, hvilket Justitia
finder kritisabelt.
justitsministeren har
alt imens telebranchen opfordres til
kritisabelt.
Anbefalinger
indtil vedtagelsen af nye, lovlige logningsregler,
Der kunne her opereres med et lempet
mistankekrav. overholdelse af
samtidig med at politiet ikke helt fratages logningsredskabet i den mellemliggende periode.
i overensstemmelse med
EU-Domstolens praksis - og
lokaliseringsdata, 2) IP-adresser og 3) brugeridentitetsoplysninger.
logning af trafik- og lokaliseringsdata foreskriver EU-Domstolens praksis, at der
kan ske kriminalitet, beskyttelse mod trusler mod
den offentlige sikkerhed samt beskyttelse mod trusler generelt mod den nationale sikkerhed. De nye
og 4) den fastsatte varighed
af lagringen.103
inden for rammerne af disse kriterier
104
103 La Quadrature- -147
104 La Quadrature-
Justitia |
29
s med
lempede mistankekrav.
hensyn til kategorierne af data og de omhandlede kommunikationsmidler. Her kan vurderingen
trusler mod den nationale sikkerhed desuden tillade generel og
Ligeledes skal loven indeholde parametre til brug for vurderingen af, om der er tale om en reel og
aktuel eller forudsigelig
rrorrisiko ud fra det
Endelig skal logningsordningen for trafik- og lokaliseringsdata i b
om der er anledning til at specificere reglerne om adgang til de loggede data.
logning af IP-adresser i overensstemmelse med EU-
Domstolens praksis
kriminalitet, forebyggelse af trusler mod den offentlige
sikkerhed og beskyttelse af den nationale sikkerhed.
logning af oplysninger om brugeridentitet, kan disse logges for samtlige brugere
af elektroniske kom
Justitia |
30
Bilag 1: EU-Domstolens retspraksis
EU-
105
Digital Rights and Others v. Ireland (2014)
Den 8. april 2014 afsagde EU-Domstolen dom i (Digital Rights-
EU-
karakter i Charterets art. 7 og 8.107
108
er herefter, om
indgrebet er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
109
konkluderer Domstolen, at den form
for logning, der foreskrives i logningsdirektivet, overskrider proportionalitetsprincippet, hvorefter
110
at den omfatter alle elektroniske kommunikationsmidler og alle abonnenter og registrerede brugere
(generel og udifferentieret logning), hvormed lagr
111
lagrede data mod risikoen for misbrug og mod enhver ulovlig adgang til og anvendelse af disse
oplysninger.112
Tele2 Sverige og Watson m.fl. (2016)
Den 21. december 2016 afsagde EU-
om nationale logningsregler i Sverige og Storbritannien (Tele2-dommen). 113
De omhandlede
nationale regler foreskrev generel og udifferentieret logning af samtlige trafik- og lokaliseringsdata.
105 Se sagsdokumenter her: (Sag C-746/18), her og her (Sag C-793/19 og C-794/19) samt her (Sag C-140/20)
106
EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights and
Others v. Ireland
107 Digital Rights-
108 Digital Rights-dommen, -44
109 Digital Rights- -50
110 Digital Rights- -71
111 Digital Rights- -59
112 Digital Rights- -64
113 EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 Sverige
og Watson
Justitia |
31
-databeskyttelsesdirektivets114
art. 15, stk. 1 sammenholdt med
Charterets art. 7, 8, 11 og 52.
Overordnet set gentager EU- -
logning.115
Om selve logningsordningen udtaler Domstolen bl.a., at:
Det
konkluderes, at generel og udiffe
i strid med bl.a. respekten for privatlivet.117
Tele2-
Quadrature- -
her.
La Quadrature du Net og French Data Network m.fl. (2020)
Senest afsagde EU-
Frankrig og Belgiens logningsregler (La Quadrature-dommen).118
bl.a., at generel og udifferentieret logning er i strid med EU-retten, men nuancerer og specificerer
dog konklusionerne i forhold til Tele2-dommen.
Sagernes hovedtvist er i vidt omfang tilsvarende den i Tele2-dommen, dvs. hvorvidt EU-retten er til
og gentager
datalagring: A
g adgang.119
n.
114 Europa- /7 2002
115 Digital Rights-
116 Digital Rights-
117 Digital Rights-
118 EU-Domstolens Dom (Store Afdeling) af 6/10 2020 i de forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18, La
Quadrature du Net m.fl.
119 La Quadrature- -119
Justitia |
32
-
adresser.
Trafikdata omfatter bl.a. afsendelse/modtagelse af SM
Lokaliseringsdata omfatter bl.a. mastedata, dvs. hvilken mast/celle kommunikation sker fra, hvilket
mobiltelefon.
En IP-adresse er en kod
-adresse.
Brugeridentitetsoplysninger er som ordet foreskriver
Generel og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata: Alvorlige trusler mod den
nationale sikkerhed
Domstolen finder, at beskyttelse af den nationale sikkerhed kan begrunde mere alvorlige indgreb i
120
EU-retten principielt ikke er til hinder for generel og udifferentieret lagring af trafik- og
121
2) v
alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, 4) truslen skal
er opfyldt.122
123
- og lokaliseringsdata: Grov kriminalitet og alvorlige trusler mod
den offentlige sikkerhed
sikkerhed udtaler Domstolen indle kriminalitet og
120 La Quadrature- 134-136
121 La Quadrature-
122 La Quadrature- -139
123 La Quadrature-
Justitia |
33
trusler mod den offentlige sikkerhed, der kan begrunde logning af trafik- og
lokaliseringsdata.124
an
125
data, 2) de omhandlede kommunikationsmidler, 3)
126
en som minimum indirekte forbindelse til grov
127
r
som eksempler:
. Vurderingen
-diskriminerende forhold.128
129
Lagring af IP-adresser: Grov kriminalitet og alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed
I vurderingen af lagring af IP-
be en
130
Domstolen konkluderer, at EU-
lagring af de IP-adresser, der er tildelt kilden til en internetforbindelse. Det er dog alene
kriminalitet, forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og
124 La Quadrature-
125 La Quadrature- -142
126 La Quadrature- -147
127 La Quadrature- -149
128 La Quadrature-
129 La Quadrature-
130 La Quadrature- -153
Justitia |
34
beskyttelse af den nationale sikkerhed, der kan begrunde indgrebet.131
Derudover er der tilknyttet
krav til lagringen af IP-
132
sikkerhed
133
Begrundelsen herfor er, at dataene alene kan identificere brugeren uden at disse oplysninger kan
tidsfrist for lagringen.134
Hurtig lagring af trafik- og lokaliseringsdata: Grov kriminalitet
Medlemsstaterne har pligt til at vedtage lovbestemte frister, hvorefter lagrede data skal slettes eller
-
strafbare handlinger eller angreb mod den nationale sikkerhed,135
136
3) adgangen til dataene skal underlagt de
137
lagring skete
under hensyn til.138
131
La Quadrature-
132
La Quadrature-
133
af dommen, hvor kriminali
134 La Quadrature- -159
135 La Quadrature-
136 La Quadrature- -164
137 La Quadrature-
138 La Quadrature-
Justitia |
35
Domstolen specificerer, at det ikke er et krav, at hurtig lagring udelukkende omfatter data fra de
ikke-diskriminerende forhold kan bidrage til opklaringen.139
La Quadrature-
automatiseret dataanalyse og indsamling af data i realtid, h
om disse handlinger.
i Danmark via reglerne om adgang i
retsplejel
Automatiseret dataanal
Domstolen finder, at EU-retten ikke er til hinder for brug af automatiseret analyse og indsamling af
anvendes ved en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, der er reel og aktuel eller forudsigelig,
og indsamling i realtid af trafik-
140
kommunikationstjenester og udbydere af hostingtjenester)
Det tredje hovedtema i La Quadrature-dommen drejer sig ligeledes om muligheden for at foretage
generel og udifferentieret lagring, dog i forhold til udbydere af adgang til offentlige
onlinekommunikationstjenester og udbydere af hostingtjenester, dvs. kommunikationstjenester, der
udbydes via internettet, og som dermed ikke relaterer sig til teleselskaber.
Domstolen henviser til samtlige konstateringer og vurderinger, der er foretaget tidligere i
dommen.141
-rett
hostingtjenester at foretage generel og udifferentieret lagring.142
-retsstridige nationale regler
139 La Quadrature-dom
140 Der henvises til La Quadrature- -
141 La Quadrature-
142 La Quadrature-
Justitia |
36
Det sidste hovedtema i dommen drejer sig om, hvorvidt virkningerne af en EU-
nationale sikkerhed.
EU- ppet om EU-
national ret har pligt til at sikre den fulde virkning af EU-retlige bestemmelser. Domstolen uddyber,
tional
143
EU-
EU-
-retten.144
-
anvendelsen af oplysninger og beviser, der er op
- 145
med national lov.146
r ved
147
at se bort fra de omhandlede beviser.148
143 La Quadrature-
144 La Quadrature-
145 La Quadrature- -223
146 La Quadrature-
147 La Quadrature-
148 La Quadrature- -227
From: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
Sent: 29-01-2021 13:30:53 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc: Sarah Skafte-Vaabengaard <vbs@jm.dk>
Subject:
Til Justitsministeriet.
Politiforbundets jr.nr. 2021-00217.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
H.C. Andersens Boulevard 38
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
https://www.politiforbundet.dk/om-
politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk
til at sende fra sikkermail.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 29. januar 2021 12:04
Til: Post@oestrelandsret.dk; Post@vestrelandsret.dk; post@shret.dk; kobenhavn@domstol.dk;
esbjerg@domstol.dk; glostrup@domstol.dk; helsingor@domstol.dk; herning@domstol.dk;
hillerod@domstol.dk; hjorring@domstol.dk; holbaek@domstol.dk; holstebro@domstol.dk;
horsens@domstol.dk; kolding@domstol.dk; lyngby@domstol.dk; nykobing@domstol.dk;
naestved@domstol.dk; odense@domstol.dk; randers@domstol.dk; roskilde@domstol.dk;
svendborg@domstol.dk; sonderborg@domstol.dk; viborg@domstol.dk; aalborg@domstol.dk;
aarhus@domstol.dk; bornholm@domstol.dk; frederiksberg@domstol.dk; post@domstolsstyrelsen.dk;
dommerforeningen@gmail.com; webmaster@dommerfm.dk; kake@domstol.dk; aks@domstol.dk; RAD FP
Sikker <rigsadvokaten@ankl.dk>; pet@politi.dk; Politiforbundet <mail@politiforbundet.dk>; Jannie Poula
Viberg <JPE039@POLITI.DK AAC001@POLITI.DK>; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; formand@fbr.dk; Pt@strafferetsadvokaten.dk; info@humanrights.dk;
dj@journalistforbundet.dk; info@justitia-int.org; info@digitalsikkerhed.dk; amnesty@amnesty.dk;
bjorn.elmquist@advokatelmquist.dk; leif@bille.net; di@di.dk; Dansk Erhverv (info)
<info@danskerhverv.dk>; metalakasse@danskmetal.dk; de@danskenergi.dk; horesta@horesta.dk;
post@teleindu.dk; dit@dit.dk; mail@danskemedier.dk; bha@itb.dk; lfp@di.dk; samdata@hk.dk;
bestyrelsen@itpol.dk; scandihealth@csc.com; kundeservice@3.dk; llo@llo.dk; abf@abf-rep.dk;
dm@dm.dk; Danmarks Restauranter og Cafeer <drc@thehost.dk>; danhostel@danhostel.dk;
formand@klid.dk; Line Scharf <LSC@ankl.dk>; politi@politi.dk; betbureauet@bitbureauet.dk;
info@campingraadet.dk; ida@ida.dk; bfe@bfe.dk; info@bsa.org; info@kmd.dk; tdc@tdc.dk;
regulation@telenor.dk; regulation@telia.dk; info@stofa.dk; sek@klid.dk; prosa@prosa.dk; Danske
Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; foan@foan.dk; jw@teleindu.dk
Emne:
Med venlig hilsen
Sarah Skafte-Vaabengaard
Sikkerhedskontor II
Slotsholmsgade 10
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Dato: 22-02-2021
J.nr.: 2021-060242
Sagsbehandler: Anders Degnboel Lund
revisionsbestemmelse)
1
2.
2020 i de forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-
som EU-Domstolen har opstillet.
3.
NC3
NEA JUR
Center for Databeskyttelse
Side 2
den eller de celler
en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og afslutning, samt de
kommunikationen.
udformning efter Rigspolitiets opfattelse ellers kan give indtryk af.
Februar 2021
Side 2
Telefon: +45 9137 5600 mail: info@digitalsikkerhed.dk web: www.digitalsikkerhed.dk
Justitsministeriet, Sikkerhedskontor II
Slotsholmsgade 10
revisionsbestemmelse.
for teleudbyderne til at registrere og opbevare (logge) oplysninger om tele- og internettrafik til
2020-21.
baggrund af dommen af 6. oktober 2020, har Justitsministeriet vurderet, at der er behov for at
mhp. en mere differentieret ordning og dermed grundigt forberede revision af lognings-
bestemmelser.
rette sig efter.
Februar 2021
Side 2
Telefon: +45 9137 5600 mail: info@digitalsikkerhed.dk web: www.digitalsikkerhed.dk
Henning Mortensen
From: Jakob Willer <jw@teleindu.dk>
Sent: 28-02-2020 15:22:14 (UTC +01)
To: lon@jm.dk <lon@jm.dk>; CSV010@politi.dk <CSV010@politi.dk>
Cc: jeplja@erst.dk <jeplja@erst.dk>; Signe Schmidt <sgsc@ens.dk>; Anders Hoffmann
<andho@kefm.dk>; Kathrine Krejbjerg <KKR003@ankl.dk>
Subject: Vedr. logning og udlevering af teledata til politiet
Attachments: oledata.mso, NOTAT - TI notat til JM og RP om logning og udlevering - feb
2020.pdf, BILAG A til TI Notat - TELEDATA-typer og DEFINITIONER - feb 2020.pdf, BILAG B til TI Notat -
YDELSER og INDGREB - feb 2020.pdf, NOTAT RESUME - TI notat til JM og RP om logning og udlevering - feb
2020.pdf
Til Justitsministeriet og Rigspolitiet
Kopi til Rigsadvokaten, Erhvervsstyrelsen, Energistyrelsen og Ministeriet for klima, energi og forsyning
om logning af teledata og om udlevering af teledata til politiet.
mere veldefinerede begreber om logning af teledata samt
klarere regler
teleudbydere samt sikre optimal retssikkerhed
anden side retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden og politiets generelle
anvendelse af reglerne om edition.
for Justitsministeriet i
arbejde.
Med venlig hilsen
Jakob Willer
Teleindustrien
20102365
Til Justitsministeriet og Rigspolitiet
c.c.: Rigsadvokaten, Erhvervsstyrelsen, Energistyrelsen, MKEF
Notat om logning og udlevering af teledata til politiet juridiske emner
(Teleindustriens er)
Februar 2020
Indholdsfortegnelse
1. Indledning...................................................................................................................................................... 1
2. Definitioner af data-typer.............................................................................................................................. 3
........................................................................................ 5
3. Regler om logning af teledata ....................................................................................................................... 6
3.1. Forslag til ny formulering af hjemmel i retsplejeloven om logning af teledata ......................................... 6
3.2. Regler om logning af lokaliseringsdata (data om anvendte master) ......................................................... 9
............... 12
4. Regler om udlevering af teledata Definition af nye tvangsindgreb.......................................................... 13
4.1. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Masteoplysning .................................................................... 14
4.2. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Udvidet masteoplysning....................................................... 15
4.3. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Udvidet IP-adresse-oplysning............................................... 18
4.4. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: IMEI-oplysning...................................................................... 20
5. Regler om udlevering af teledata ...................................... 21
..................................................................... 21
.............................................................................. 24
1. Indledning
. logning af teledata og med henvisning til justitsministerens breve til Teleindustrien (TI) senest
ved brev af 12. november 2019 om revisionen af logningsreglerne, vender Teleindustrien (TI) hermed
tilbage med af de om logning1
af teledata
og om udlevering af teledata til politiet.
at stille forslag til mere veldefinerede begreber om logning af teledata samt
klarere regler lette samarbejdet mellem politiet og
1
I dette notat bruges begrebet eget brug, mens begrebet bruges
om registrering og opbevaring af data en bestemt periode (
teleudbyderne i stedet for at slette opsamlede data, skal gemme og opbevare dataene i en
bestemt periode (data retention).
2
generelt er behov for at logningsreglerne
anden side retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden og politiets generelle
anvendelse af reglerne om edition.
baggrundsmateriale for Justitsministeriet i forbindelse med ministeriets udarbejdelse af lovudkast til
i Folketingssamlingen 2020/2021 af retsplejelovens regler om logning og udlevering af
teledata, herunder tningen af pkt. 10 i
Justitsministerens Tryghedspakke Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum oktober 2019).
kan desuden danne udgangspunkt for videre Teleindustrien, Justitsministeriet,
Rigspolitiet og Rigsadvokaten som led i det lovforberedende arbejde.
om logning af teledata
logning af teledata opre
at opretholde og eventuelt udvide krav om logning af teledata, anbefaler TI, at opbevaringsperioden for
overhovedet mulig, og at de kommende regler om logning og
Teleindustrien vil naturligvis altid gerne inden for lovens rammer olitiet
har der eksisteret et godt samarbejde mellem teleselskaberne og politiet, hvor teleselskaberne har givet
politiet adgang til de data, som teleselskaberne har besiddet, hvis betingelserne for indgreb i
meddelelseshemmeligheden har . Frem til 2000 indgreb i form
af telefonaflytning samt udlevering til politiet af de forbrugsdata i form af opkaldslister (teleoplysning), som
teleselskaberne registrerer til brug for regninger.
Imidlertid har teleselskaberne siden af l 7
at logge data, som teleselskaberne enten slet ikke selv har brug for, eller som teleselskaberne
selv kun har brug for at registrere i en ganske kort periode. Disse loggede data er blevet
udleveret
tvangsindgreb i forhold til disse loggede data.
historiske lokalisering i telenettet op til
Teleindustrien enten
ikke selv har brug for, eller som teleselskaberne selv kun har brug for at registrere i en ganske kort periode,
fastsa ing af
med henblik Fol .
om udlevering
finder TI
teleudbyderne at logge visse typer af data, som teleselskaberne ikke selv har brug for, eller som
teleselskaberne kun har brug for at registrere i en ganske kort periode, hvorefter disse data kan udleveres
til politiet alene efter reglerne om edition Teleindustrien ,
at der for hver type af data, som Teleindustrien
Teleindustrien selv har brug for (logning), skal klarere og
3
datatype, herunder tages stilling til graden af
kriminalitet, der kan i form af regler om
svarende til reglerne i retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i
meddelelseshemmeligheden og om teleobservation. nde i forhold til fortrolige
Konkret anbefaler TI ed hensyn til, hvilke
typer af teledata, der skal logges, og med hensyn til rammerne
for udlevering af teledata til politiet . teledata omfattet af logningsreglerne og mht. andre
fortrolige teledata.
Veldefinerede begreber
I dette notat gennemg teleselskaberne registrerer og logger i dag og TI vil
omfattet af logningsreglerne
(se pkt. 2 og bilag A) samt forslag til formulering af ny hjemmelsbestemmelse i retsplejeloven om logning af
teledata
selv kun har brug for at registrere i en ganske kort periode (se pkt. 3). Desuden vil TI fremkomme med
forslag til nye definitioner af tvangsindgreb for de typer af loggede teledata, hvortil der ikke i dag findes
veldefinerede tvangsindgreb (se pkt. 4). Endelig vil TI fremkomme med forslag til
2 eksisterende tvangsindgreb: udvidet teleoplysning hhv. teleobservation (se pkt. 5).
Overensstemmelse med EU-retten
TI naturligvis, at danske regler om teleselskabernes pligt til at logge teledata samt reglerne om
teleselskabernes udlevering af teledata til politiet tilpasses mhp. efterlevelse af EU- i
bl.a. EU-dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson), herunder mht. proportionalitet og mht.
(a) kriminalitetskrav for enhver indgrebsmulighed, (b) adgang til data om andre
og (c) .
efterlevelse af EU-domst
desuden, at danske regler om logning logningsregler fastsat i
ske lande. Det er opfattelse vigtigt, at der vedtages logningsregler, som
ud -
4 i dette notat, kan TI
tilslutt og
2. Definitioner af data-typer
eletekniske begreber, og dette kan give
anledning til begrebsforvirring.
TI anbefaler, at omtale af teledata i de kommende nye logningsregler begreberne for de enkelte
typer af teledata svarer til de definitioner, som benyttes i telereguleringen eller som
normale teletekniske begreber.
4
I Bilag A e behandler og registrerer i dag. Konkret
anbefaler TI, at omtale af teledata i de kommende nye logningsregler herunder omtale af teledata i
retsplejeloven sker ved
brug af de betegnelser for hver datatype, som er oplistet i Bilag A, 1. kolonne
betegnelsen for datatyper i Bilag A, 1. kolonne ikke er selvforklarende, er betegnelsen markeret i
Bilag A. TI anbefaler betegnelser og definitioner af teledata benyttes ved den
kommende revision af logningsreglerne.
S angiver den geografiske placering af en slutbrugers mobilterminaludstyr
anbefal overordnet
okaliseringsdata , jf. definitionen heraf i telereguleringen
pkt. 3.2 nedenfor.
Teleindustrien at
markeret tekst i Bilag A:
For hver datatype angives det i Bilag A, 2. kolonne, om teleselskaberne selv har brug for at registrere den
samt teleselskaberne i givet fald selv har brug for at registrere den
fx til brug for debitering eller fejlretning. Desuden angives i
Bilag A, 3. kolonne, hvor lang tid datatype. Endelig
angives i Bilag A for hver datatype registrering/logning af den
Bilag A, 4. kolonne) samt udlevering af den
(Bilag A, 5. kolonne).
ift. regler om logning og udlevering af data til politiet er markeret med tekst
i Bilag A. situationer:
(1) Situationer, hvor teleselskaberne logge data, som teleselskaberne ikke selv har brug
for, eller som teleselskaberne kun har brug for at registrere i en ganske kort periode
bl.a. for lokaliseringsdata og for mobile dynamiske IP-adresser. For disse situationer anbefaler TI, at
reglerne s med direkte lovhjemmel
pkt. 3.1 i dette notat.
(2) Situationer, hvor der mangler hjemmel til logning af bestemte datatyper (visse lokaliseringsdata)
m.fl.), og For denne datatype
anbefaler TI, at eventuelle nye s enkelt og teknologineutralt mhp. at
sikre, at nye logningsregler de for den teknologiske udvikling pkt. 3.2 i
dette notat.
(3) mel til logning er uklar (logning af brugeridentitet i form af IP-
adresse) pkt. 3.3 i dette notat.
(4) Situationer, hvor der mangler veldefinerede
registrerede data til politiet lokaliseringsdata og for udlevering af data om
ikke- F hjemmel til
registrerede pkt. 4 og 5 i dette notat.
5
TI finder det uh om lokaliseringsdata for
mobilterminaler, idet al udveksling af data (bortset fra indholdsdata) i et telenet, teknisk set er signalering.
D enhver form for data
(trafikdata2
og lokaliseringsdata3
) til
telefoni, sms, mms eller mobildata/internetadgang
Derfor har det hell
som betegnelse for lokaliseringsdata i form af registrerede celle-ID for mobilterminaler uden aktivitet det
vt.
lse (s
):
[Retten i Glostrup]
med en eller flere af de
master, som den passerer, selv om der ikke er en faktisk ak
Telesel udlevere oplysning om, hvorvidt en mobiltelefon er registreret
som tidspunkt. Denne oplysning
kaldes signaleringsdata eller lagrede location updates
signaleringsdata giver kun adgang til oplysninger
teleselskaber, der gemmer
signaleringsdata. Der vil
brugt og hvilke apparater de eventuelt ha ..
kernenettet (centrale
aktivt, herunder ikke har mobildata aktiveret, vil der som udgangspunkt kun ske signalering i radionettet,
radionettet - og 3G-radionettet. Brug af begrebet
lille del af i en teleudbyders
net som anklagemyndi kan give anledning til
begrebsforvirring .
TI anbefaler, at registrering/logning og
udlevering af data. TI anbefaler, at alle typer af lokaliseringsdata, som teleudbyderne er i besiddelse af,
fremover samlet (data om anvendte master), og at der ikke sondres mellem
2
et
elektronisk kommunikationsnet eller debiteri ion samt mere
tekniske data (fx data om protokol og format).
3
data om anvendte masteceller eringsdata: Data, som behandles i et
elektronisk kommunikationsnet, og som angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en offentlig elektronisk
(celle-ID)
kommunikation (telefoni, sms, mms, mobildata), og data, som ikke er trafikdata.
6
forskellige typer af lokaliseringsdata ved en eventuel kommende revision af regler om logning af
. Se erom i pkt. 3.2
og pkt. 4.1 og 4.2 i dette notat.
3. Regler om logning af teledata
3.1. Forslag til ny formulering af hjemmel i retsplejeloven om logning af teledata
Indledningsvis, , TI at understrege, at Teleindustrie
mulighed for at opretholde og eventuelt udvide krav om logning af teledata,
nedenfor.
TI anbefaler, at der i hjemmelsbestemmelsen i retsplejeloven (RPL skabes direkte lovhjemmel
til logning af teledata, som teleudbydere selv kun har brug for at registrere i en ganske kort periode, og at
der samtidig skabes overblik i hjemmelsbestemmelsen
tvangsindgreb og de datatyper, der skal logges.
Baggrunden for anbefalingen
:
retage registrering og
i retsplejelovens :
a. DIREKTE LOVHJEMMEL til logning af data, som teleselskaberne ikke selv har brug for:
ikke selv har brug for,
eller som teleselskaberne selv kun har brug for at registrere i en ganske kort periode, et element af
Konkret anbefaler TI edata som
teleselskaberne ikke selv har brug for, eller kun har brug for at registrere i en ganske kort periode
og ikke som hidtil kun
- Lokaliseringsdata (alle slags)
- IMEI-nummer
- Dynamiske IP-adresser (som bruges af flere).
b. er, der skal logges:
retsplejeloven. For at
7
mellem teleudbyderne og politiet, anbefaler TI, at der via hjemmelsbestemmelsen om logning i
logningsreglerne, og t. I den
forbindelse f -4 nye tvangsindgreb, som matcher de typer af teledata, som
teleselskaberne ikke selv har brug for at registrere, eller som teleselskaberne selv kun har brug for at
registrere i en ganske kort periode, jf. ovenfor pkt. a. Konk nye tvangsindgreb
defineres :
- Masteoplysning
- Udvidet masteoplysning (oplysning om alle de brugere, der har anvendt en mast)
- Udvidet IP- brugere bag en dynamisk IP-adresse).
- IMEI- -abonnementet).
lovens kapitel 71
lag for tvangsindgrebene.
c. OPBEVARINGSPERIODE for loggede data og hastesikring:
Teleindustrien, at opbevaringspe ift. den
af lokaliseringsdata og data om IP-
adresser (kilde). Hvis der regler om logning af
lokaliseringsdata ifm. mobildatatrafik, jf. pkt. 3.2 i dette notat, vil
mangedoblet
telefoni og sms/mms abernes omkostninger til opbevaring af data.
af oversigten i Bilag A har teleselskaberne selv kun brug for at registrere lokaliseringsdata i kort tid.
Generelt derfor, at opbevaringsperioden i logningsreglerne il
overhovedet mulig. helt at
opbevaringsperiode for loggede data, og i stedet
trafik- og lokaliseringsdata for mis
retsplejel EU- -dom om logning
fra 2016 (C-203-15, Tele2- ferentieret
logning af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata.
d. DATA RETENTION og best effort:
(tilbageholdelse og opbevaring af data)
. Begreb
er oprindeligt et krav om
at gemme data, som teleudbyderen i forvejen besidder til brug for leveringen af teletjenester (og ikke et
disse data. Dertil kommer, at
, at
[data], der genereres eller behandles
skabelse af data. For at undg
, anbefaler TI
teledata, som teleudbydere opsamler og registrerer gemmes og opbevares i en periode
i stedet for at blive slettet (Data retention).
teleudbyderne opsamler og registrerer i kort tid
pkt. 3.2 nedenfor.
8
e ETRAFIK:
Data-reglerne
(se bilag A), og omfatter bl.a. ikke lokaliseringsdata om en mobiltelefon, som er
anvendes aktivt (lokaliseringsdata, som ikke er trafikdata ( 4
)), jf.
i pkt. 3.2 om lokaliseringsdata. I
rumme alle former for data, som en teleudbyder
opsamler og registrerer
begreber.
, at r res
g definition af nye tvangsindgreb findes i pkt. 4 og 5 i dette notat):
registrering og
st er markeret):
Stk. 4.
Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som opsamler og registrerer
levering af teletjenester, skal gemme og opbevare teledata i [x]
disse teledata vil kunne anvendes som led i
forhold. Opbevaringspligten omfatter typer af teledata:
1) Trafikdata, r. 3.
2) Lokaliseringsdata (data om anvendte master)
samt
udvidet teleoplysning
3) indgreb i form af IMEI-oplysning,
4) IP-adresse-oplysning og udvidet IP-adresse-
oplysning
om
denne registrering og opbevaring.
desuden, at det herefter i
4 samt i en allerede registrerede
teledata, der skal gemmes og opbevares, og at
Bilag A, benyttes i den forbindelse jf. om i pkt. 2 i dette notat.
4
Som beskrevet i pkt. 2.1
9
3.2. Regler om logning af lokaliseringsdata (data om anvendte master)
Indledningsvis, , TI at understrege, at
logning af lokaliseringsdata
om logning af
beskrevet nedenfor.
TI anbefaler, at eventuelle nye regler om logning af lokaliseringsdata udformes og formuleres
teknologineutralt i hjemmelsbestemmelsen i retsplejeloven , i
lovforslaget om revision af hjemmelsbestemmelsen i retsplejeloven, samt i reglerne i den kommende nye
Baggrunden for anbefalingen :
f Bilag A, findes der overordnet flere typer af lokaliseringsdata (data om anvendte master
(celle-ID)):
- lokaliseringsdata, som er trafikdata ifm. telefoni- og sms/mms-kommunikation
- lokaliseringsdata, som er trafikdata ifm. mobildata-kommunikation (4G)
-
D
ordlyd:
er -tjenester til slutbrugere skal
- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS- og MMS-
kommunikation:
6) den eller de celler en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og
tidspunktet for kommunikationen,
ledes ikke logning af lokaliseringsdata ved brug af
mobildatatjenester, og heller ikke logning af lokaliseringsdata for mobilterminaler, der ikke anvendes aktivt.
Baggrunden for, regler, er bl.a.
dels fordi
bestemmelsen fo
sidste mast i en kommunikation), dels fordi
positivt telefoni, sms og mms, som var det mest udbredte teletjenester i 2006, da
. Mobildatatjenester blev derimod ikke anvendt i stort omfang i 2006.
I 2020 imidlertid anderledes, og mobildatatjenester anvendes i betydeligt
omfang.
10
af , som er sendt til Justitsministeriet og Rigspolitiet
den 19. december 2018, registrerer mobiludbyderne lokaliseringsdata i form af celle-ID til brug for
fejlretning og drift. Opsamlingen af lokaliseringsdata kan ske :
a. Opsamling af lokaliseringsdata sker i form af CDR-data (xDR/CDR call detail record), dvs opsamling via
centraler og switche i mobilnettet i form af taksttelegrammer , der registrerer kundens forbrug
ebitering. CDR-data omfatter forbrugsdata om hver enkel telefoni-, sms-, mms-
eller mobildata-kommunikation, herunder aggregerede lokaliseringsdata (data om de anvendte celler):
Ved telefoni- og sms-kommunikation er der 100 % overensstemmelse mellem tidspunkt og Celle-ID,
som registreres i CDR, og CDR giver mulighed for at opsamle start-Celle- -
Celle-ID i en kommunikation.
Ved mobildata-kommunikation forholder det sig imidlertid anderledes, hvilket bl.a. skyldes, at
mobildata-trafik ikke afregnes pr. tid, men pr. volumen mobildata-CDR kun
oplysning om den sidst rapporterede celle
-forbindelsen bl , herunder (1) ved skift af
radioteknologi (2G/3G/4G), (2 , fx
50 Mbyte, eller (3 levetid , fx 1 time,
. derfor e
Hver mobildata-CDR indeholde tidspunkt den
sidste celle, ) rapporteres derfor celle ved
den sidste celle,
levetid (fx 12:03 til 12:04 under
celle x og fra 12:30 til 12:31 under celle y den registrerede
, Registrerede Celle-ID fra mobildata-
i situation (3) tet indenfor det
tidsinterval - . Registrerede Celle-
mobildata-kommunikation kan derfor give anledning til fortolkningsfejl
b. Opsamling af lokaliseringsdata sker desuden via ( prober), som opsamler data
til brug for fejlretning og drift af mobilnettet, og som ud over den kommunikationsrelaterede
signalering, som opsamles parallelt i CDR i aggregeret form, yderligere
mobilitetsrelateret signalering. Generelt sker der mange flere registreringer af celle-ID i probe-
systemerne end i CDR-data, og i probe-systemerne er der altid overensstemmelse mellem tidspunkt og
Celle-ID, uanset hvilken type trafik, der er tale om (telefoni, sms, mms eller mobildata).
-systemerne
registrering kun kan ske efter alle data kun opsamles, hvis kapaciteten i
selv interesse i at opsamle
flest mulige trafikdata og lokaliseringsdata i probe-systemerne til brug for fejlretning, og teleudbyderne
iteten i probe-systemerne. I fx ifm
trafik i mobilnettene - fald vil
. uationer, opsamles
der dog typisk stadig langt flere registreringer af lokaliseringsdata pr. mobilterminal i probe-data end i
11
CDR-data. Dertil kommer, at probe-systemet
og probe- ttes derfor ikke med back-up og fuldt service-level 24/7, og det kan
forekommer, at midlertidige brugeridentiteter ( IMSI
(TMSI)) sporadisk kan blive forvekslet med utilsigtede registreringer af mastespring lge5
.
logningsreglerne, normalt kun i kort tid til brug for drift/fejlretning. Politiet
registrerede lokaliseringsdata uanset om der er tale om
lokaliseringsdata, der ikke er benytter derfor i stort
omfang muligheden for hastesikring af data 786a, for de datatyper, som udbyderne
bl.a. hastesikring af lokaliseringsdata i form af
6
). Hastesikring af data idet data, som ikke er
es til teleselskabernes it-systemer til lagring af loggede data.
Data, som ikke er omfattet af logningsreglerne, skal derfor hentes direkte i mobiludbydernes probe-
systemer.
, er de tekniske forhold omkring opsamlingen af lokaliseringsdata i mobiludbydernes net
ganske komplicerede. Dertil kommer, at er
registrering og opsamling af lokaliseringsdata sker i dag. Med kommende generationer af mobilnet (5G
m.fl.) vil de tekniske forhold igen kunne
eventuelle kommende nye logningsregler utilsigtet lige som de
anbefaler TI, at eventuelle nye regler om logning af lokaliseringsdata udformes
t lokaliseringsdata, som teleudbydere opsamler og registrerer til egne
hastesikres eller gemmes og opbevares i en
har brug for (data retention, pkt. 3.1 i dette notat). For at sikre teknologineutr
regler derimod hverken forholde sig til opsamlingsmetoder (probe-systemer, CDR-systemer osv.) eller
om lokaliseringsdata opsamles ifm aktiv kommunikation eller ej. Pga.
probe-systemerne, samt teleselskabernes omkostninger til opbevaring af data,
en opbevaringsperiode .
udvides. H ,
skal , at der samarbejdes direkte med TI om et konkret forslag til formulering af ny
teknologineutral regel om logning af lokaliseringsdata.
dvs
som ikke kommunikerer aktivt er der behov for,
at opdateres med en
5
S beskrivelse af fejlkilder i
6
Som beskrevet i pkt. 2.1 anbefaler TI,
12
und svarende til den henvisning til retsplejeloven, som
3.3. Forslag til
TI anbefaler i
internetbrugere.
ilke trafikdata og identifikationsdata, der skal logges, for
omtaler
5, stk. 1, nr. 2 omtales desuden ets oprindelige
s , at kravene
tildelte IP-adresse (kilde) samt telefonnummer eller kundenummer , som identificerer kunden overfor
udbyderen.
-adresse inkl. eventuelt
k. 1, nr. 2
varende identifikationsnummer for den anvendte
Kundenummer
ses d .
Desuden omtaler 4 i
tildelingen af
brugeridentiteten, erken i fastnet eller mobilnet
sker en retvisende tidsstempling af internet-forbrug. Dette skyldes bl.a., at forbrug af data/internet-forbrug
t i Mbyte.
, at reglen i -adresser (kilde)
En udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal
registre oplysninger om en abonnents adgang til internettet:
1) den tildelte brugeridentitet, herunder den anvendte offentlige IP-adresse (kilde), samt
portnummer (kilde), hvis den tildelte IP-adresse, er tildelt flere abonnenter samtidig,
2) den
offentligt elektronisk kommunikationsnet, identifikation af det benyttede abonnement, fx
telefonnummer, som identificerer det benyttede mobilabonnement ved internetadgang via
mobildatatjenester, eller ID- -nummer), som identificerer det benyttede
ved internetadgang via faste net,
3) tidspunktet for tildelingen af brugeridentitet,
4 egistrerede bruger. 3) navn og
-adresse, en
ktet og
4) tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.
13
4. Regler om udlevering af teledata Definition af nye tvangsindgreb
Teleindustrien finder og besynderligt at
teleudbyderne at logge visse typer af data, som teleselskaberne ikke selv har brug for, eller som
teleselskaberne kun har brug for at registrere i en ganske kort periode, hvorefter disse data kan udleveres
til politiet alene efter reglerne om edition
Teleindustrien, at der for hver type af data, som teleudbyderne
mere betingelser for politiets adgang
ende datatype, herunder tages stilling til (a)
indgreb , og (b)
orientering af personen om, at indgrebet har fundet s
om betingelserne for udlevering af loggede data til politiet
svarende til reglerne i retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i
meddelelseshemmeligheden og om teleobservation.
Teleindustrien
tvangsindgreb for enhver form for udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet uanset om de
-
opfattelse, at trafik- ene efter reglerne om
e herfor, at definitionen af tvangsindgreb som teleoplysning
1, nr. 3 og udvidet teleoplysning
kapitel . Trafikdata og lokaliseringsdata indeholder desuden altid
elementer, der enten , eller er fortrolige oplysninger om brugerens
. Dertil kommer, at det muligvis er utilsigtet, at logningsreglerne ikke omfatter samtlige
typer af lokaliseringsdata (se bl.a.
pkt. 2.1 og 3.2 i dette notat om politiets behov for indsigt i lokaliseringsdata, som ikke er omfattet af de
. der
kapitel 71, som angiver betingelserne for enhver form for udlevering af trafik- og lokaliseringsdata, uanset
om der er tale om data omfattet af logningsreglerne.
at
trafikdata om kundens er omfattet af
meddelelseshemmeligheden og 7. Lokaliseringsdata kan imidlertid belyse en persons
geog er derfor fortrolige data omfattet af principperne om privatlivsbeskyttelse. Dette
uanset om der er tale om lokaliseringsdata omfattet af
Historiske lokaliseringsdata derfor efter
opfattelse lokaliseringsdata, der opsamles til brug for
teleobservation (fremadrettede lokaliseringsdata
Konkret opfordrer TI til, at der i retsplejelovens kapitel 71 nye
tvangsind politiets adgang til at benytte indgrebet:
- Masteoplysning (vedr. udlevering af lokaliseringsdata om en bestemt mobiltelefon)
- Udvidet masteoplysning (
- Udvidet IP-adresse-oplysning (vedr. brugerne bag en dynamisk IP-adresse, der bruges af flere)
- IMEI-oplysning til et abonnement og omvendt)
14
4.1. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Masteoplysning
TI anbefaler kap 71 om et nyt
politiet adgang til oplysninger om lokaliseringsdata (Celle-ID), som viser, hvilke master en bestemt
mobilterminal har anvendt.
Teleudbyderne registrerer lokaliseringsdata i form af celle-ID . 3.2 og
Bilag A (opbevares ,
de logningsregler (opbevares i kort tid).
Lokaliseringsdata identificerer, hvilke celler (master) en slutbrugers mobiltermina
belyse en mobilterminals overordnede
en mobilterminal har anvendt).
Teleselskaberne har selv kun brug for at registrere lokaliseringsdata i kort tid til brug for fejlretning, og
registreringen af lokaliseringsdata ifm. telefoni- og sms/mms-kommunikation i 1 sker derfor
udelukkende for at opfylde kravet i lo .
Teleudbyderne har hidtil udleveret lokaliseringsdata i form af celle-
politiet efter editionskendelse alene, jf. bl.a. U.2009.2610H.
retsplejelovens kapitel 71, der definerer et tvangsindgreb ift. udlevering af lokaliseringsdata til politiet
trods af, visse
lokaliseringsdata.
Set i lyset af EU- -dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson) finder TI det
uafklaret, om udlevering af historiske lokaliseringsdata fortsat kan ske efter reglerne om edition uden
samtidig stillingtagen til graden af den krim -dommen fra
2016, at artikel 15, stk. 1 i e-datadirektivet (2002/58/EF) er til hinder for national lovgivning, der giver
Der henvises endvide
lokaliseringsdata generelt ene efter reglerne om edition uanset om
af lokaliseringsdata er omfattet af logningsreglerne eller ej.
TI konkret
mel i RPL kapitel 71 fx , stk. 5 om fremadrettet
teleobservation:
[NY X]:
Politiet kan fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester indhente
historiske oplysninger om anvendte mobilmaster for en bestemt mobiltelefon eller andet
tilsvarende mobilt kommunikationsapparat, der antages at h
plysning)
.
15
4.2. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Udvidet masteoplysning
TI anbefaler t
giver politiet adgang til oplysninger om, hvilke mobilterminaler, master,
uden samtidig udlevering af oplysninger
om, hvem de registrerede mobilterminaler har kommunikeret med.
Teleudbyderne registrerer lokaliseringsdata i form af celle-ID 2 og
Bilag A (opbevares ,
regler (opbevares i kort tid).
Lokaliseringsdata identificerer, hvilke celler i mobilnettet (master) en slutbrugers mobilterminaludstyr har
t anvendt v
bestemte master).
Teleselskaberne har selv kun brug for at registrere lokaliseringsdata i kort tid til brug for fejlretning, og
registreringen af lokaliseringsdata ifm. telefoni- og sms/mms-
Teleudbyderne har hidtil udleveret oplysninger til politiet, om
hvilke mobilterminaler, der , efter
lokaliseringsdata, og efter
editionskendelse, hvis der er tale om lokaliseringsdata i form af 7
.
indgreb i meddelelseshemmeligheden:
d, at anmodningen
[fra anklagemyndigheden] dlevering af allerede registrerede
lokaliseringsoplysninger.
delse med en bestemt telefon eller andet
kommunikationsappa
780, stk. 1, nr. 4.
Selvom kendelsen 8
(i kendelsen som
lokaliseringsdata om mobilterminaler anvendes aktivt), vurderer TI, at
tilsvarende ved udlevering af lokaliseringsdata ifm
kommunikation, herunder lokaliseringsdata omfattet af de
7
Som beskrevet i pkt. 2.1
8
Se forrige note.
16
anmodning om udlevering af omfatter oplysninger om,
hvem mobilterminalerne har kommunikeret med (trafikdata om opkald mv.). I det daglige samarbejde
mellem teleudbyderne og politiet udleveres alle registrerede lokaliseringsdata, om hvilke mobilnumre, der
U
nr. 4 og politiets indhentelse af registrerede lokaliseringsdata om, hvilke mobiltelefoner der er registreret
, at det ikke kan udelukkes, at
,
, hvilke
mobiltelefoner, der
ikke
(lovforslag L 194 fra 2001) (vores
:
4.4. Teleoplysninger om brug af mobiltelefoner mv. (udvidet teleoplysning/masteoplysninger)
4.4.1. Baggrund
situation ved teleoplysning er, at der
TI vurderer derfor, at de tages udgangspunkt lovforarbejderne til reglen om i
stk. 1, nr. 4 ved overvejelsen af hvilke rammer, der fremover
registrerede lokaliseringsdata der viser, hvilke mobiltelefoner, der
mobilmaster.
Dertil kommer, at politiets indhentelse af registrerede lokaliseringsdata om, hvilke mobiltelefoner der er
en om mange flere
mobilkunder, en
skyldes, at Udvidet Teleoplysning kun giver adgang til viden om mobilkunder, der har anvendt telefoni-,
sms- og mms-kommunikation via masterne, mens teleudbydernes systemer til brug for fejlretning (prober)
opsamler og registrerer lokaliseringsdata -, sms-, mms og 4G-data-kommunikation og ved
mere beskrivelse heraf i pkt. 3.2
og Bilag A.
telefoni og sms. et stort antal ikke-
desuden, at mobiludbyderne oplever, at politiet i stigende omfang anmoder retten om efter
tale om sager der ikke
indbrud i biler tusindvis af lokaliseringsoplysninger om de mange
mobilabonnenter, der havd
17
TI finder det generelt uafklaret, om udlevering af tusindvis af lokaliseringsoplysninger om ikke-kriminelle og
805, stk. 1, hvis der ikke er
tale om efterforskning af grov kriminalitet.
Set i lyset af EU- -dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson) finder TI det
desuden uafklaret, om udlevering af historiske lokaliseringsdata om, hv
fortsat kan ske efter reglerne om edition uden samtidig stillingtagen til
-dommen fra 2016, at artikel 15, stk.
1 i e-datadirektivet (2002/58/EF) er til hinder for national lovgivning, der giver politiet adgang til lagrede
Der henvises endvidere
uanset om
af lokaliseringsdata er omfattet af logningsreglerne eller ej.
oplysninger om, hvilke
mobilterminaler, der har v herunder tager stilling til graden af
dette indgreb.
, at udlevering af historiske lokaliseringsdata
omfatte tusindvis af personer
(og dermed antallet af mulige master) For at sikre, at indgrebet er
proportionalt i forhold til adgang til data om andre personer end det ved
mht. fokus fokustidsrum. Som udgangspunkt finder TI, at et fokustidsrum og
fokus overskride 10 timer og adresse (eller fx op til 25
masteceller), for derved at sikre, at udgangspunktet f
dermed proportionalt e og fokustidsrum
nedenfor i pkt. 5.1 om det tilsvarende eksisterende tvan
Teleindustrien i 2018 og 2019 har oplevet en meget omfattende brug af tvangsindgreb. TI
eller direkte i bestemmelsen.
TI konkret, at et nyt tvangsindgreb i form af udvidet masteoplysning defineres
71 , stk. 5
om fremadrettet teleobservation:
Y]:
Politiet kan fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester indhente
oplysning om, hvilke mobiltelefoner eller andre tilsvarende mobile
kommunikationsapparater, der er registreret anvendt et
[svarende til adresse], og indenfor en angivet tidsperiode
[maksimalt 10 timer] (udvidet
18
det eksisterende f.
4.3. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Udvidet IP-adresse-oplysning
TI anbefaler udvidet IP-adresse-oplysning ,
som or politiets adgang til loggede data om, hvilke abonnenter, der har
tildelt en (mobil) dynamisk IP-adresse samtidig, og hvor den unikke abonnenten ikke kan udpeges entydigt,
fordi port-nummeret er uoplyst.
Teleudbydere tildeler IP- internetadgangstjenester (abonnenten).
internetadgangstjenester via mobile datatjenester. IP-adressen identificerer en abonnents adgang til
telefonnummeret for en telefonitjeneste. IP-adressen for et
tildelt (fast IP-adresse) eller dynamisk tildelt, mens IP-
adresser for et mobilabonnement altid er tildelt dynamisk9
(mobile dynamiske IP-adresser).
Faste IP-adresser er statisk tildelt et abonnement typisk mod betaling og til brug for debitering
registrerer oplysninger om faste IP-adresser . Oplysninger
om abonnenten bag en fast IP- r-til-navn og navn-til-nummer) udleveres til politiet
identificerer abonnenten bag faste IP- , politiet har direkte
adgang til 118-data om oplysninger, der identificerer abonnenten bag et
31.
Oplysninger om dynamisk tildelt afsender-internetprotokoladresser (dynamisk IP-adresse), registreres
en abonnent -
Opbevaringen af de registrerede oplysninger om dynamiske IP- udelukkende for at
opfylde kravet i logningsbeken , idet teleudbyderne selv kun har brug for at gemme disse data i
en kort periode til brug for fejlretning.
-adresser (IPv4), og derfor tildeles
abonnenten et portnummer og en dynamisk afsender-IP-
Address Translation). -adresse kan deles mellem flere brugere
af mobildatatjenesten typisk flere end tusinde brugere pr. sekund. Kombinationen af dynamisk IP-adresse
og portnummer og tidspunkt identificerer normalt entydigt abonnenten. Hvis portnummer derimod ikke
kan oplyses, er der typisk flere end 1000 brugeridentiteter (mobiltelefonnumre) pr. dynamisk IP-adresse pr.
sekund.
9
ttet og kundens eget IP-net, hvor faste IP-adresser kan
19
Registrering af dynamiske IP-adresser er omfattet af lognings , og
at udlevering til politiet af dynamiske IP-adresser mv. skal ske efter
reglerne i retsplejeloven. re regler i retsplejeloven om betingelserne for
politiets adgang til loggede data om brugerne bag dynamiske IP-adresser, og udleveringen sker derfor i dag
udelukkende efter reglerne om edition.
Set i som giver politiet direkte adgang til faste IP-adresser tildelt en entydig
abonnent, har TI ingen indvendinger imod, at udlevering af almindelig IP-adresse-oplysning
abonnenten er entydig, fortsat sker alene efter edition-kendelse. Dette er ofte ti k
tildelte IP-adresser i fastnettet.
Mobiludbyderne har imidlertid
mobiludbyderne at udlevere oplysning om, hvem der er registreret
som brugere af mobile dynamiske IP-
men uden at Politiet har oplysning om portnummer. I disse sager har mobiludbyderne hidtil udleveret
oplysning om de mere end 1000 brugeridentiteter (mobiltelefonnumre), som har benyttet den mobile
dynamiske IP- spunkt.
I disse sager er der ofte ikke tale om efterforskning af grov kriminalitet. Eksempelvis er en mobiludbyder
flere hundrede brugere af en mobil dynamisk IP-adresse i en sag
navngivne d.
TI finder det generelt -
,
hvis der ikke er tale om efterforskning af grov kriminalitet.
Set i lyset af EU- -dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson) finder TI det
desuden uafklaret, om udlevering af loggede data om, hvilke abonnenter, der har en (mobil)
dynamisk IP-adresse, fortsat kan ske efter reglerne om edition uden samtidig stillingtagen til graden af den
-dommen fra 2016, at artikel 15, stk. 1 i e-
datadirektivet (2002/58/EF) er til hinder for national lovgivning, der giver politiet adgang til lagrede data
og henset til, at der er tale om udlevering af loggede data, som
teleudbyderne selv kun har brug for at gemme i en kort periode anmoder TI om
retsplejelovens kapitel 71 om ts adgang til loggede data om, hvilke
abonnenter, der har en (mobil) dynamisk IP-adresse samtidig, og hvor den unikke abonnent
ikke kan udpeges. Udlevering af oplysninger om kunder bag en IP-adresse udspringer oftest af, at politiet
har fundet et spor i form af en afsender-IP-
efterforskning. TI vurderer derfor, at oplysningerne om afsender-IP-
meddelelseshemmeligheden, idet oplysningerne skaber et billede af, hvilke hjemmesider kunden har eller
.
20
Udvidet IP-adresse-
fx i om
indgreb i meddelelseshemmeligheden:
Politiet kan fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester indhente
oplysninger om, hvilke abonnenter, der har en dynamisk IP-adresse, som kan
flere abonnenter samtidig (udvidet IP-adresse-oplysning),
r derover.
4.4. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: IMEI-oplysning
TI , at der IMEI-
politiet adgang til oplysninger om, hvilke
telefonnummer og omvendt.
Teleudbyderne registrerer oplysninger om diverse numre, der identificerer en mobilbrugers adgang til
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester :
- IMEI-nummer 4, nr. 5
- IMSI-nummer (sim-kort-
- telefonnummer (MS
Registreringen af data om IMEI-nummer sker udelukkende for at opfylde kravet i
, idet teleselskaberne selv kun har brug for at registrere data om IMEI-nummer10
i
en ganske kort periode til brug for fejlretning.
Ved en IMEI-oplysning oplyser teleselskabet til politiet
bestemt telefonnummer (fokusnummeret) og desuden om de identificerede mobiltelefoner omvendt har
anvendt sammen med andre telefonnumre og sim-kort end fokusnummeret. Oplysninger om, hvem
, er ikke omfattet af IMEI- om
teleoplysning
Teleselskabernes udlevering af oplysninger til politiet om IMEI-numre og IMSI-numre er hidtil sket efter
reglerne om edition. Der er ikke fastsat regler i retsplejelovens kap 71, der definerer et
tvangsindgreb ift. udlevering af oplysninger om IMEI-nummer mv. til politiet
af stk. 4) er fastsat regler om logning af IMEI-nummer.
10
Teleudbyde -nummeret -
nummeret angiver terminaltypen, mens det fulde IMEI-
21
, om der findes
situationer, hvor teleselskaberne kan udlevere IMEI-oplysning uden , at
mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest
godkendes.
TI kan hertil b at der skal foreligge kendelse (eller samtykke) i enhver
situation, hvor der skal udleveres loggede data til politiet.
, ger sagen for retten.
teledata til politiet, da det som i pkt. 4
tvangsindgreb for enhver form for udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet.
Set i lyset af EU- -dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson) finder TI det
desuden uafklaret, om udlevering af loggede data om IMEI-nummer fortsat kan ske efter reglerne om
edition uden sam
EU-dommen fra 2016, at artikel 15, stk. 1 i e-datadirektivet (2002/58/EF) er til hinder for national
lovgivning,
, at nyt tvangsindgreb IMEI- eller
- defineres f.eks. i
Politiet kan fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester indhente
oplysninger om, hvilke mobiltelefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater, der
, og omvendt (IMEI-oplysning)
ning for efterforskningen.
5. Regler om udlevering af teledata A
5.1. Forslag til
:
erne i dette kapitel foretage indgreb i
meddelelseshemmeligheden ved at
22
4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater
inden
kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning),
Generelt TI udvidet teleoplysning
nyt tvangsind anmoder TI om,
.
Forslag om at lade reglen om
Tvangsindgrebet giver politiet adgang til naler, der
til kommunikation (telefoni, sms og mms)
om, hvem mobilterminalerne har kommunikeret med. trafikdata er omfattet af
meddelelseshemmeligheden, mens oplysningen om, hvilke mobi
bestemte master, ikke i sig selv er omfattet af meddelelseshemmeligheden.
TI finder, at indgrebet
kunder/mobilterminaler, der har be alle disse kunder har
kommunikeret med re, at der
analyse af disse oplysninger, kunne der herefter udleveres opkaldslister efter behov om kun de
mobiltelefoner, som politiet identific
1, nr. 3 rne om
dataminimering og proportionalitet.
Alternativt forslag om at
omfatte tusindvis af personer og tusindvis af opkald
I samarbejdsaftalerne mellem teleudbyderne og Politiet er det for nogle udbydere aftalt, at
fo
og hvor lokaliseringsdata (og opkaldsdata) om hundredetusindevis af kunder blev udleveret til politiet. I et
andet eksempel fra 2019 blev der indhentet
Havn, men for udvalgte tidspunkter, som strakte sig over Og i et tredje eksempel fra 2019 blev
gerningsstedet.
23
Teleindustrien -kriminelle er
805, stk. 1 og om udleveringen kan ske indenfor for rammerne af EU- -dom om
logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson).
:
Det er anklagemynd
sit sammenholdt med den alvorlige
kriminalitet er proportionalt .
Teleindustrien finder det desuden
rum. Det
af es
Herved sikres, at den
bemyndigelse, som kendelsen giver politi
bestemte telefonnumre, er situationen ved udvidet teleoplysning (masteoplysninger) den, at
kes oplysninger om alle telefoner,
tidsrum har benyttet en bestemt sendemast.
angive det eller de telefonnumre, so I
oplyses, at eksemplerne fra Give,
belastende for teleudbydernes it-systemer,
For at sikre, at indgrebet adgang til data
reglen
sikre, at indgreb er
finder TI, at et fokustidsrum o fokus
adresse (eller fx 25 masteceller), for derved at sikre, at udgangspunktet for brug af indgrebet
litet og
24
konkret
at markeret):
meddelelseshemmeligheden ved at
4) indhente oplysning om, hvilke mobiltelefoner eller andre tilsvarende mobile
kommunikationsapparater inden for et angivet
adresse ,
forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning),
5.2. Forslag til Teleobservat
TI anmoder om
m.fl. (Freds- il den
oprindelige formulering.
Baggrunden for T
lovforslag L20
5 og 6 om teleobservati
Stk. 5. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjenester
betydning for efterforskningen, og efterforskninge
en
eller derover.
er.
for efterforskningen, og rforskningen en
eller derover, kan politiet foretage teleobservation ved
1) at indhente oplysninger fra udbydere af telenet eller teletjenester
telefon, der
a
25
apparat at registrere
samme
.
ved at give de i stk. 5, nr. 1
af L 20 side 69 i lovforslaget:
mobiltelefon.
navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mobiltelefonmaster
ved opdateringer, hvilken celle der er anvendt ved opdateringen,
og i hvilken retning og afstand fra masten mobiltelefonen
befin
som en udbyder af telenet og teletjenester tidligere
har lagret om en mobiltelefons forbindelse med master, vil
givet fald kunne ske efter reglerne om edition, jf. retsplejelovens
H.
eleloven velse):
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til slutbrugere skal uden udgift for staten sikre,
1) at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen
adgang til oplysninger om teletrafik og til at foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af historisk
teleoplysning og historisk udvidet teleoplysning, fremadrettet
teleoplysning og fremadrettet udvidet teleoplysning,
aflytning og teleobservation, jf. retsplejelovens
adgang umiddelbart efter, at disse oplysninger registreres.
stk. 5 og 6:
1. TI finder det er blevet
-observation, som . GPS-observation som
26
og fortolkningstvivl om teleudbydernes forpligtelser. GPS- t defineret
retsplejeloven.
2. Teleudbydere er efter t uden udgift for staten at indrette teleudbydernes
bl.a.
indeholder en krydshenvisning til RPL kap 71, hvor reglen om teleobservation findes. D
definition af t kan fortolkes til, at teleudbyderne bliver forpligtet til at
indrette systemer til GPS-observation. Dette har , og Teleindustrien
-observation som a, stk.
5, nr. 2.
3. Teleudbydere er efter ordlyden af
teleobservation. Eftersom definitionen af t
omfatte GPS-observation, kan reglen fortolkes til, at teleudbyderne er
-
Teleindustrien -
observation som .
Teleindustrien te, at
GPS-observation.
Konkret anmoder TI om, at
om GPS- , kan det overvejes at
markeret):
Stk. 5. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjenester elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester indhente mobiltelefon eller andre
tilsvarende mobile kommunikationsapparater, der antages at benyttes
(teleobservation), betydning for
efterforskningen, og ef
eller derover.
1
Februar 2020
BILAG A til Teleindustriens notat til JM og RP om logning og udlevering af teledata til politiet
Teledata, overblik (1 af 3) OBS1
-punkter er markeret med
TELEDATA DATATYPER e selv
at registrere denne
datatype pr. 1/1
2020?( )
Registrerer
teleudbyderne
denne datatype
pr. 1/1 2020?
Regelgrundlag for registrering
- -2020
(Opbevaringsperiode i parentes)
Regelgrundlag for udlevering til politiet og
Indgrebstyper
- pr. 1/1-2020 (i parentes)
-
Bilag B)
1.Trafikdata fra telefonitjenester,
sms/mms og mobildatatjenester:
a. A-nummer Ja, (debitering)
ifm originerende opkald.
Nej
terminerende opkald.
Ja , stk. 2 Teleoplysning ( )
b. B-nummer og C-nummer
(kun ved telefoni og sms/mms)
Ja,
ifm originerende opkald.
Nej
terminerende opkald.
Ja , stk. 2 Teleoplysning
c. Tidspunkt for kommunikation
ifm. telefoni og sms/mms
Ja,
ifm originerende opkald.
Nej
terminerende opkald.
Ja, op , stk. 2 Teleoplysning
d. IMSI-nummer
(sim-kort-nummer)
Teleoplysning
e. IMEI-nummer2
(mobilterminal-nummer)
Ja, men kun i kort tid
(drift/fejlretning)
3
Teleoplysning
IMEI-oplysning (edition, jf. RPL kap 74)
2
Teledata, overblik (2 af 3) OBS-punkter er markeret med
TELEDATA DATATYPER
at registrere denne
datatype pr. 1/1
2020?
Registrerer
teleudbyderne
denne datatype
pr. 1/1 2020?
Regelgrundlag for registrering
- -2020
(Opbevaringsperiode i parentes)
Regelgrundlag for udlevering til politiet og
Indgrebstyper
- pr. 1/1-2020 (i parentes)
-
Bilag B)
1.Trafikdata fra telefonitjenester,
sms/mms og mobildatatjenester:
f. Lokaliseringsdata, som er trafikdata:
Celle-ID ifm. telefoni- eller sms/mms-
kommunikation
Ja, men kun i kort tid
(drift/fejlretning)
4
, jf.
logningsbkg.
i eData-direktivet
Masteoplysning
(edition5
, jf. RPL kap 74)
g. Lokaliseringsdata, som er trafikdata:
Celle-ID ifm. mobildata-trafik (4G)
Ja, men kun i kort tid
(drift/fejlretning)
Ja, kort tid6
i eData-direktivet
Masteoplysning
(edition7
, jf. RPL kap 74)
2. lokaliseringsdata:
a. Lokaliseringsdata, som ikke er trafikdata:
Celle-ID om telefoner, der
ikke anvendes aktivt
( Signaleringsdata 8
Ja, men kun i kort tid
(drift/fejlretning)
Ja, kort tid 9
i eData-direktivet
Masteoplysning
(edition10
, jf. RPL kap 74)
b. eografisk position for master i
form af koordinater
Ja (drift) Ja, mindst Logningsbkg. Basisstation-tabel
c.
Alle trafikdata og lokaliseringsdata
Ja, i kort tid, jf. ovenfor Jf. ovenfor Jf. ovenfor Udvidet Teleoplysning
( )
d.
Kun lokaliseringsdata
Ja, i kort tid, jf. ovenfor Jf. ovenfor Jf. ovenfor M
(edition11
, jf. U.2017.1934
3
Teledata, overblik (3 af 3) OBS-punkter er markeret med
TELEDATA DATATYPER
selv at registrere denne
datatype pr. 1/1
2020?
Registrerer
teleudbyderne
denne datatype
pr. 1/1 2020?
Regelgrundlag for registrering
- -2020
(Opbevaringsperiode i parentes)
Regelgrundlag for udlevering til politiet og
Indgrebstyper
- pr. 1/1-2020 (i parentes)
-
Bilag B)
3.Trafikdata fra internetadgangs-tjenester:
a. Fast IP-adresse - kilde
(brugeridentitet)
Ja Logningsbkg. stk. 1, nr. 1
(uklar12
)
IP-adresse-oplysning, statisk
(t )
b. Dynamisk IP-adresse - kilde
(brugeridentitet)
Ja, men kun i kort tid efter
(drift/fejlretning)
Ja 13
Logningsbkg. stk. 1, nr. 1
(uklar14
)
IP-adresse-oplysning, dynamisk om
entydig kunde (edition, jf. RPL kap 74)
c. Portnummer - kilde
(brugeridentitet)
Ja, men kun i kort tid efter
(drift/fejlretning)
Ja Logningsbkg. stk. 1, nr. 1
(uklar15
)
Udvidet IP-adresse-oplysning ,
mobil IP uden portnummer om flere
kunder (edition16
, jf. RPL kap 74)
f. Tidspunkt for tildeling af brugeridentitet Ja, men kun i kort tid efter
(drift/fejlretning)
stk. 1,
(uklar 17
)
IP-adresse-oplysning
g. A-nummer ved internetadgang via
mobildatatjenester
(debitering) Ja,
5, stk. 1, nr. 2
IP-adresse-oplysning
h. ID-nummer (fx ) ved
internetadgang via fast
stk. 1,
(uklar18
)
IP-adresse-oplysning
4. Kundedata identifikation af
kunde/bruger
a. Navn og adresse registreret kunde
(abonnenten) (slutbruger)
Ja,
Alm. persondataregler
Opslag i 118 ( 31)
b. registreret
bruger, herunder installationsadresse
Ja, Alm. persondataregler (edition, jf. RPL kap 74)
c. registreret
betaler
Ja, Alm. persondataregler (edition, jf. RPL kap 74)
4
Definitioner af begreber og datatyper teleteknisk eller teleregulatorisk19
:
Logning af data: Registrering og opbevaring af data i en bestemt periode .
Logning ctr. Registrering: registrering logning
bruges om registrering og opbevaring af data i
kal gemme og opbevare dataene i en bestemt periode (data retention).
Teleudbyder: -
nr. 1 i teleloven. Elektroniske kommunikationsnet eller -
Flere udbydere i Danmark (bl.a. TDC) har opdelt udbud af teletjenester til slutkunder hhv. udbud af engros-adgang til telenet i separate selskaber.
Teletjeneste: Elektronisk kommunikationstjeneste, jf.
kommunikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombi -
Teledata: Data i form af trafikdata og lokaliseringsdata kundedata , som teleselskaberne udleverer til politiet (efter kendelse rafikdata og
lokaliseringsdata Data-reglerne, jf. direktiv 2002/58 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor - , som er implementeret i dansk ret -24 i
kommunikationsnet og - ). Ud over trafik- og lokaliseringsdata udlevere kundedata til politiet.
eledata-
Teledata ctr. Teletrafik: I bruges betegnelsen oplysninger om teletrafik , som
trafikdata . Teledata d teletrafik
notat til Justitsministeriet om logning og udlevering af teledata til politiet
5
Trafikdata: : Trafikdata:
elektronisk kommunikationsnet eller debitering hera
eData-direktivet. forbrugsdata, lokaliseringsdata ifm. kommunikation samt mere tekniske data (fx data om protokol, format og
dirigering)
Forbrugsdata og debiteringsdata: Forbrugsdata er den del af trafikdata opsamles og registreres til brug for taksering og fakturering for kundens forbrug af
teletjenester, dvs. forbrug af amt
kundens telefonnummer, SIM-kortnummer (IMSI), og evt. IMEI-nr., ip-adresse og lokaliseringsdata. For call detail
record). dvs i op til .
Teletrafik: Trafik (teletrafik) er det samme som kommunikation (telekommunikation).
kommunikation i et elektronisk kommunikationsnet trafikdata
Telefonitjeneste (telefoni-trafik): Samtale- Taletelefonitjeneste: Elektronisk kommunikationstjeneste,
eller flere numre i .
Sms/MMS (sms-trafik hhv. mms-trafik): Besked-tjenester, som udbydes som en del af et mobilabonnement. Sms (Short Message Service). MMS (Multimedia
Messaging Service). MMS-trafik er mobildata-trafik.
Mobildatatjenester (mobildata-trafik): Datatjenester, som udbydes via forskellige teknologier: EDGE (2G), UMST/HSDPA (3G) og LTE (4G).
via 4G (VoLTE/Voice-over- GPRS (General Packet Radio Service).
elefonitjeneste, sms-tjeneste, mms-tjeneste og mobildatatjenester (2G, 3G og 4G).
A-nummer: Den kaldende abonnents nummer , jf. definition i
B-nummer: Den kaldte abonnents nummer.
C-nummer: Et nummer, som B-nummeret er viderestillet til.
IMSI-nummer: International mobile subscriber identity: N im-kort
IMEI-nummer (mobilterminal-nummer): International Mobile Equipment Identity: Mobilterminalens unikke nummer - .
6
Lokaliseringsdata (data om anvendte master): 3 i Lokaliseringsdata: Data, som behandles i et
elektronisk kommunikationsnet, og som angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste
anvender . trafikdata (dvs. data ), og lokaliseringsdata, som ikke er
trafikdata. trafikdata, er behandling af lokaliseringsdata 4, og
Desuden finder
eData-direktivet anvendelse.
Celle-ID: Lokaliseringsdata fra mobilnet-infrastrukturen, som identificerer den eller de celler (antenner) i radionettet, som brugerens mobilterminaludstyr er i
.
Lokaliseringsdata* i mobilnet: Data om de anvendte master i form af celle-ID + tidspunkt for registrering .
Lokaliseringsdata i fastnet: Den fysiske adresse, hvor nettermineringspunktet er placeret (installationsadressen).
Lokaliseringsdata* i mobilnet, som er trafikdata: Data om de anvendte master i form af celle-ID
telefoni, sms, mms eller 4G-data/internet)
Lokaliseringsdata* i mobilnet, som ikke er trafikdata: Data om de anvendte master i form af celle-ID om mobilterminaludstyr uden aktivitet
begrebsforvirring ifm. brug af Som beskrevet i pkt. 2.1 i
hovednotatet
*Lokaliseringsdata (data om anvendte maste Men til brug for
fejlretning, kan teleudbyderne registrere lokaliseringsdata i en kort periode - -, sms-, mms- og 4G-mobildata-kommunikation,
registreres som beskrevet i pkt. 3.2 i
hovenotatet udleveres til politiet registrerede lokaliseringsdata. Ydelsen
7
Brugeridentitet: IP-adresse
IP-adresse, fast (kilde): Statisk IP-adresse, som er fast tildelt en bestemt kunde typisk mod betaling.
IP-adresse, dynamisk (kilde): IP-adresse, som tildeles kunden dynamisk, og IP-adressen kan derfor skifte fra session til session og fra dag til dag.
Portnummer (kilde): dynamisk IP-adresse (kilde), tildeles flere abonnenter samtidig.
A-nummer (ved internetadgang via mobildatatjenester): Identificerer det benyttede mobilabonnement.
ID- : .
Kundedata: Data, som registreres i teleudbyderens kunde-/ordresystem.
Abonnenten: teleudbyder om levering af telenet eller teletjenester til slutbrugere.
Slutbruger: D lovforarbejderne til teleloven
erhvervskunder er.
Bruger: Kunden (abonnenten) kan overlade abonnementet til en bruger fx kundens barn eller en tredjemand. 5 i
: Bruger:
.
Kunde: Abonnenten.
Registreret kunde: Kunde, som er registreres i teleudbyderens kunde-/ordresystem med navn, adresse og evt. CPR-nummer.
Registreret bruger: Eventuel bruger, som er registreres i teleudbyderens kunde-/ordresystem med navn og evt. adresse. Data om brugerens navn valideres ikke.
Ved levering af abonnementer med fast forbindelse til en anden adresse end den registrerede kundes CPR/CVR-adresse, registreres installationsadressen.
Registreret betaler: Eventuel betaleradresse, som er er forskellig fra kundeadressen, og hvortil regninger sendes.
Installationsadresse: Den fysiske adresse, hvor nettermineringspunktet er placeret (for abonnementer med fast forbindelse).
8
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven):
1) Udbyder: Den, som
-
2) : t eller -tjenester omfattet af denne
lov som sin hovedydelse eller som en ikke accessorisk del af virksomheden.
3) Slutbruger: Bruger af elektroniske kommunikationsnet eller -
kommunikationsnet eller - til teleloven bonnenten
dvs den fysiske person eller juridiske pers
teletjenester].
4) Elektroniske kommunikationsnet: Enhver form for radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske
kommunikationstjenester.
5) Offentlige elektroniske kommunikationsnet:
slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
6) Nettermineringspunkt: D
7) Elektronisk kommunikationstjeneste: rm af lyd, billeder, tekst eller
-
envejskommunikation.
8) Offentlig elektronisk kommunikationstjeneste: Tjeneste som n
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
10) Taletelefonitjeneste: il at etablere og modtage enten indenlandske eller internationale
merplan.
Artikel 2, nr. 2 i forordning (EU) 2015/2120:
internetadgangstjeneste il
9
Noter
1 slut
2
-nummeret IMEI angiver terminaltypen.
3 Se pkt. 3.1 i hovednotatet om forslag til direkte lovhjemmel om logning af fortrolige data, som teleudbyderne ikke selv har brug for at gemme.
4 Se pkt. 3.1 i hovednotatet om forslag til direkte lovhjemmel om logning af lokaliseringsdata og andre fortrolige data.
5 Se pkt. 4.1 i hovednotatet om forslag til et nyt tvangsindgreb Masteoplysning kun efter reglerne om edition.
6 sen om logning af lokaliseringsdata, som teleudbyderne i forvejen selv registrerer.
7 kun efter reglerne om edition.
8
Se pkt. 2.1 i hovednotatet om begrebsforvirring ifm. brug af begr
9 , som teleudbyderne i forvejen selv registrerer.
10 kun efter reglerne om edition.
11 Se pkt. 4.2 - kun efter
reglerne om edition.
12 Se pkt. 3.3 i hovednotatet g om logning af brugeridentitet (IP-adresse).
13 Se pkt. 3.1 i hovednotatet om forslag til direkte lovhjemmel om logning af fortrolige data, som teleudbyderne ikke selv har brug for at gemme.
14 Se pkt. 3.3 i hovednotatet -adresse).
15 Se pkt. 3.3 i hovednotatet -adresse).
16 Se pkt. 4.3 i hovednotatet med forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Udvidet IP-adresse-oplysning . Udlevering af fortrolige data om ikke-mi
ske kun efter reglerne om edition.
17
-adresse).
18 Se pkt. 3.3 i hovednotat om forslag t -adresse).
19 implementeringen kan i den forbindelse ske
Februar 2020
BILAG B til Teleindustriens notat til JM og RP om logning og udlevering af teledata til politiet
Indgreb og ydelser - overblik over begreber i retsplejeloven og ydelses-dialog mellem teleudbyder og politiet
A. Datatype (historiske teledata) B. Periode,
hvor data er
C. Ydelser, som teleudbyderne
leverer til politiet pr. feb 2020
D. Indgreb i retsplejeloven, E
og begreber i retsplejeloven
1. Trafikdata Teleoplysning Teleoplysning, (R Teleoplysning
2. Data om anvendte masteceller t nummer)
Kun celle v. telefoni/sms/mms
Masteoplysning, telefoni/sms/mms [mangler -> edition, jf. U.2009.2610H]
Masteoplysning
3. Data om anvendte masteceller t nummer)
Alle registrerede Celle-
Kort tid Masteoplysning, alle
(Lokaliseringsdata, nr -> master)
[mangler -> edition. jf. U.2009.2610H]
4. Hvilke numre
celle cellen
Kort tid1 Udvidet Masteoplysning
(Lokaliseringsdata, master -> numre)
[mangler -> edition Udvidet Masteoplysning
5. Hvilke numre har kommunikeret2 via en
celle + Trafikdata for disse numre
Udvidet Teleoplysning Udvidet Teleoplysning (R Udvidet Teleoplysning
6. Navn/nummer bag en dynamisk IP-adresse
( )
IP-adresse-oplysning [mangler -> edition] IP-adresse-oplysning
7. Navne/numre bag en mobil dynamisk IP-
adresse (mange brugere op til 1000 brugere)
IP-adresse-oplysning, mobil IP uden
portnummer
[mangler -> edition] Udvidet IP-adresse-oplysning
8. Mobilterminaler anvendt til et abonnement
og omvendt
IMEI-oplysning [mangler -> edition] IMEI-oplysning
1 oni/sms/mms). Men til brug for fejlretning, kan teleudbyderne registrere
lokaliseringsdata i en kort periode - -, sms-, mms- og 4G-mobildata-
udleveres til politiet
.
2Udvidet Teleoplysning giver kun adgang til trafikdata om telefoni/sms/mms-kommunikation via masten, idet mobildata-kommunikation/internetadgang ikke registreres af teleudbyderne.
Februar 2020
Teleindustrien (TI) beskriver i notat af februar 2020 af de
om logning af teledata og om udlevering af teledata til politiet.
er, at stille forslag til mere veldefinerede begreber om logning af teledata samt
lette samarbejdet mellem politiet og
teleudbydere samt sikre optimal ne. TI finder, at der
generelt er behov for at logningsreglerne
anden side retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden og politiets generelle
anvendelse af reglerne om edition.
for Justitsministeriet i
i Folketingssamlingen
2020/2021 af retsplejelovens regler om logning og udlevering af teledata, herunder
Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum desuden danne udgangspunkt
for videre lem Teleindustrien, Justitsministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten som led i det
lovforberedende arbejde.
og som udgangspu
at opretholde og eventuelt udvide krav om logning af teledata, anbefaler TI, at opbevaringsperioden for
overhovedet mulig, og at de kommende regler om logning og
anbefaler TI af de om logning af
teledata og om udlevering af teledata til politiet:
TI anbefaler, at
udlevering af teledata til politiet mht teledata omfattet af logningsreglerne og mht andre
fortrolige teledata. samtidig, at danske regler om teleselskabernes pligt til at logge
teledata samt reglerne om teleselskabernes udlevering af teledata til politiet tilpasses mhp.
i bl.a. EU-dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-
Watson). kommende
regler
om logning af teledata udspringer af en .
2
TI anbefaler, at omtale af teledata i de kommende nye logningsregler , begreberne for
de enkelte typer af teledata svarer til de eller som i
definitioner for hver enkelt type af data omfattet af logningsreglerne.
TI anbefaler at
, og at alle typer af lokaliseringsdata, som teleudbyderne er i besiddelse af, fremover samlet
(data om anvendte master)
.
TI anbefaler, at der skabes , som teleudbydere selv kun
har brug for at registrere i en ganske kort periode, og at der samtidig skabes overblik i denne
lovhjemmel
logges. TI fremkommer med
TI , Hvis
der imidlertid logningsreglerne, anbefaler TI, at
eventuelle kommende nye udformes og formuleres
.
samarbejde med TI om konkret forslag til formulering af ny teknologineutral regel
TI anbefaler en om logning af brugeridentitet for
internetbrugere (IP-adresse) og .
TI opfordrer til, at der i retsplejelovens kapitel 71
:
- (vedr. udlevering af lokaliseringsdata om en bestemt mobiltelefon)
- (
- (brugerne bag en dynamisk IP-adresse, der bruges af flere)
- om omvendt)
TI anbefaler,
. Alternativt anmoder TI om
adresse.
TI anbefaler om
retsplejeloven m.fl. (Freds-
2018, .
Februar 2020
Teleindustrien (TI) beskriver i notat af februar 2020 af de
om logning af teledata og om udlevering af teledata til politiet.
er, at stille forslag til mere veldefinerede begreber om logning af teledata samt
lette samarbejdet mellem politiet og
teleudbydere samt sikre optimal ne. TI finder, at der
generelt er behov for at logningsreglerne
anden side retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden og politiets generelle
anvendelse af reglerne om edition.
for Justitsministeriet i
i Folketingssamlingen
2020/2021 af retsplejelovens regler om logning og udlevering af teledata, herunder
Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum desuden danne udgangspunkt
for videre lem Teleindustrien, Justitsministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten som led i det
lovforberedende arbejde.
og som udgangspu
at opretholde og eventuelt udvide krav om logning af teledata, anbefaler TI, at opbevaringsperioden for
overhovedet mulig, og at de kommende regler om logning og
anbefaler TI af de om logning af
teledata og om udlevering af teledata til politiet:
TI anbefaler, at
udlevering af teledata til politiet mht teledata omfattet af logningsreglerne og mht andre
fortrolige teledata. samtidig, at danske regler om teleselskabernes pligt til at logge
teledata samt reglerne om teleselskabernes udlevering af teledata til politiet tilpasses mhp.
i bl.a. EU-dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-
Watson). kommende
regler
om logning af teledata udspringer af en .
2
TI anbefaler, at omtale af teledata i de kommende nye logningsregler , begreberne for
de enkelte typer af teledata svarer til de eller som i
definitioner for hver enkelt type af data omfattet af logningsreglerne.
TI anbefaler at
, og at alle typer af lokaliseringsdata, som teleudbyderne er i besiddelse af, fremover samlet
(data om anvendte master)
.
TI anbefaler, at der skabes , som teleudbydere selv kun
har brug for at registrere i en ganske kort periode, og at der samtidig skabes overblik i denne
lovhjemmel
logges. TI fremkommer med
TI , Hvis
der imidlertid logningsreglerne, anbefaler TI, at
eventuelle kommende nye udformes og formuleres
.
samarbejde med TI om konkret forslag til formulering af ny teknologineutral regel
TI anbefaler en om logning af brugeridentitet for
internetbrugere (IP-adresse) og .
TI opfordrer til, at der i retsplejelovens kapitel 71
:
- (vedr. udlevering af lokaliseringsdata om en bestemt mobiltelefon)
- (
- (brugerne bag en dynamisk IP-adresse, der bruges af flere)
- om omvendt)
TI anbefaler,
. Alternativt anmoder TI om
adresse.
TI anbefaler om
retsplejeloven m.fl. (Freds-
2018, .
Til Justitsministeriet og Rigspolitiet
c.c.: Rigsadvokaten, Erhvervsstyrelsen, Energistyrelsen, MKEF
Notat om logning og udlevering af teledata til politiet juridiske emner
(Teleindustriens er)
Februar 2020
Indholdsfortegnelse
1. Indledning...................................................................................................................................................... 1
2. Definitioner af data-typer.............................................................................................................................. 3
........................................................................................ 5
3. Regler om logning af teledata ....................................................................................................................... 6
3.1. Forslag til ny formulering af hjemmel i retsplejeloven om logning af teledata ......................................... 6
3.2. Regler om logning af lokaliseringsdata (data om anvendte master) ......................................................... 9
............... 12
4. Regler om udlevering af teledata Definition af nye tvangsindgreb.......................................................... 13
4.1. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Masteoplysning .................................................................... 14
4.2. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Udvidet masteoplysning....................................................... 15
4.3. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Udvidet IP-adresse-oplysning............................................... 18
4.4. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: IMEI-oplysning...................................................................... 20
5. Regler om udlevering af teledata ...................................... 21
..................................................................... 21
.............................................................................. 24
1. Indledning
. logning af teledata og med henvisning til justitsministerens breve til Teleindustrien (TI) senest
ved brev af 12. november 2019 om revisionen af logningsreglerne, vender Teleindustrien (TI) hermed
tilbage med af de om logning1
af teledata
og om udlevering af teledata til politiet.
at stille forslag til mere veldefinerede begreber om logning af teledata samt
klarere regler lette samarbejdet mellem politiet og
1
I dette notat bruges begrebet eget brug, mens begrebet bruges
om registrering og opbevaring af data en bestemt periode (
teleudbyderne i stedet for at slette opsamlede data, skal gemme og opbevare dataene i en
bestemt periode (data retention).
2
generelt er behov for at logningsreglerne
anden side retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden og politiets generelle
anvendelse af reglerne om edition.
baggrundsmateriale for Justitsministeriet i forbindelse med ministeriets udarbejdelse af lovudkast til
i Folketingssamlingen 2020/2021 af retsplejelovens regler om logning og udlevering af
teledata, herunder tningen af pkt. 10 i
Justitsministerens Tryghedspakke Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum oktober 2019).
kan desuden danne udgangspunkt for videre Teleindustrien, Justitsministeriet,
Rigspolitiet og Rigsadvokaten som led i det lovforberedende arbejde.
om logning af teledata
logning af teledata opre
at opretholde og eventuelt udvide krav om logning af teledata, anbefaler TI, at opbevaringsperioden for
overhovedet mulig, og at de kommende regler om logning og
Teleindustrien vil naturligvis altid gerne inden for lovens rammer olitiet
har der eksisteret et godt samarbejde mellem teleselskaberne og politiet, hvor teleselskaberne har givet
politiet adgang til de data, som teleselskaberne har besiddet, hvis betingelserne for indgreb i
meddelelseshemmeligheden har . Frem til 2000 indgreb i form
af telefonaflytning samt udlevering til politiet af de forbrugsdata i form af opkaldslister (teleoplysning), som
teleselskaberne registrerer til brug for regninger.
Imidlertid har teleselskaberne siden af l 7
at logge data, som teleselskaberne enten slet ikke selv har brug for, eller som teleselskaberne
selv kun har brug for at registrere i en ganske kort periode. Disse loggede data er blevet
udleveret
tvangsindgreb i forhold til disse loggede data.
historiske lokalisering i telenettet op til
Teleindustrien enten
ikke selv har brug for, eller som teleselskaberne selv kun har brug for at registrere i en ganske kort periode,
fastsa ing af
med henblik Fol .
om udlevering
finder TI
teleudbyderne at logge visse typer af data, som teleselskaberne ikke selv har brug for, eller som
teleselskaberne kun har brug for at registrere i en ganske kort periode, hvorefter disse data kan udleveres
til politiet alene efter reglerne om edition Teleindustrien ,
at der for hver type af data, som Teleindustrien
Teleindustrien selv har brug for (logning), skal klarere og
3
datatype, herunder tages stilling til graden af
kriminalitet, der kan i form af regler om
svarende til reglerne i retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i
meddelelseshemmeligheden og om teleobservation. nde i forhold til fortrolige
Konkret anbefaler TI ed hensyn til, hvilke
typer af teledata, der skal logges, og med hensyn til rammerne
for udlevering af teledata til politiet . teledata omfattet af logningsreglerne og mht. andre
fortrolige teledata.
Veldefinerede begreber
I dette notat gennemg teleselskaberne registrerer og logger i dag og TI vil
omfattet af logningsreglerne
(se pkt. 2 og bilag A) samt forslag til formulering af ny hjemmelsbestemmelse i retsplejeloven om logning af
teledata
selv kun har brug for at registrere i en ganske kort periode (se pkt. 3). Desuden vil TI fremkomme med
forslag til nye definitioner af tvangsindgreb for de typer af loggede teledata, hvortil der ikke i dag findes
veldefinerede tvangsindgreb (se pkt. 4). Endelig vil TI fremkomme med forslag til
2 eksisterende tvangsindgreb: udvidet teleoplysning hhv. teleobservation (se pkt. 5).
Overensstemmelse med EU-retten
TI naturligvis, at danske regler om teleselskabernes pligt til at logge teledata samt reglerne om
teleselskabernes udlevering af teledata til politiet tilpasses mhp. efterlevelse af EU- i
bl.a. EU-dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson), herunder mht. proportionalitet og mht.
(a) kriminalitetskrav for enhver indgrebsmulighed, (b) adgang til data om andre
og (c) .
efterlevelse af EU-domst
desuden, at danske regler om logning logningsregler fastsat i
ske lande. Det er opfattelse vigtigt, at der vedtages logningsregler, som
ud -
4 i dette notat, kan TI
tilslutt og
2. Definitioner af data-typer
eletekniske begreber, og dette kan give
anledning til begrebsforvirring.
TI anbefaler, at omtale af teledata i de kommende nye logningsregler begreberne for de enkelte
typer af teledata svarer til de definitioner, som benyttes i telereguleringen eller som
normale teletekniske begreber.
4
I Bilag A e behandler og registrerer i dag. Konkret
anbefaler TI, at omtale af teledata i de kommende nye logningsregler herunder omtale af teledata i
retsplejeloven sker ved
brug af de betegnelser for hver datatype, som er oplistet i Bilag A, 1. kolonne
betegnelsen for datatyper i Bilag A, 1. kolonne ikke er selvforklarende, er betegnelsen markeret i
Bilag A. TI anbefaler betegnelser og definitioner af teledata benyttes ved den
kommende revision af logningsreglerne.
S angiver den geografiske placering af en slutbrugers mobilterminaludstyr
anbefal overordnet
okaliseringsdata , jf. definitionen heraf i telereguleringen
pkt. 3.2 nedenfor.
Teleindustrien at
markeret tekst i Bilag A:
For hver datatype angives det i Bilag A, 2. kolonne, om teleselskaberne selv har brug for at registrere den
samt teleselskaberne i givet fald selv har brug for at registrere den
fx til brug for debitering eller fejlretning. Desuden angives i
Bilag A, 3. kolonne, hvor lang tid datatype. Endelig
angives i Bilag A for hver datatype registrering/logning af den
Bilag A, 4. kolonne) samt udlevering af den
(Bilag A, 5. kolonne).
ift. regler om logning og udlevering af data til politiet er markeret med tekst
i Bilag A. situationer:
(1) Situationer, hvor teleselskaberne logge data, som teleselskaberne ikke selv har brug
for, eller som teleselskaberne kun har brug for at registrere i en ganske kort periode
bl.a. for lokaliseringsdata og for mobile dynamiske IP-adresser. For disse situationer anbefaler TI, at
reglerne s med direkte lovhjemmel
pkt. 3.1 i dette notat.
(2) Situationer, hvor der mangler hjemmel til logning af bestemte datatyper (visse lokaliseringsdata)
m.fl.), og For denne datatype
anbefaler TI, at eventuelle nye s enkelt og teknologineutralt mhp. at
sikre, at nye logningsregler de for den teknologiske udvikling pkt. 3.2 i
dette notat.
(3) mel til logning er uklar (logning af brugeridentitet i form af IP-
adresse) pkt. 3.3 i dette notat.
(4) Situationer, hvor der mangler veldefinerede
registrerede data til politiet lokaliseringsdata og for udlevering af data om
ikke- F hjemmel til
registrerede pkt. 4 og 5 i dette notat.
5
TI finder det uh om lokaliseringsdata for
mobilterminaler, idet al udveksling af data (bortset fra indholdsdata) i et telenet, teknisk set er signalering.
D enhver form for data
(trafikdata2
og lokaliseringsdata3
) til
telefoni, sms, mms eller mobildata/internetadgang
Derfor har det hell
som betegnelse for lokaliseringsdata i form af registrerede celle-ID for mobilterminaler uden aktivitet det
vt.
lse (s
):
[Retten i Glostrup]
med en eller flere af de
master, som den passerer, selv om der ikke er en faktisk ak
Telesel udlevere oplysning om, hvorvidt en mobiltelefon er registreret
som tidspunkt. Denne oplysning
kaldes signaleringsdata eller lagrede location updates
signaleringsdata giver kun adgang til oplysninger
teleselskaber, der gemmer
signaleringsdata. Der vil
brugt og hvilke apparater de eventuelt ha ..
kernenettet (centrale
aktivt, herunder ikke har mobildata aktiveret, vil der som udgangspunkt kun ske signalering i radionettet,
radionettet - og 3G-radionettet. Brug af begrebet
lille del af i en teleudbyders
net som anklagemyndi kan give anledning til
begrebsforvirring .
TI anbefaler, at registrering/logning og
udlevering af data. TI anbefaler, at alle typer af lokaliseringsdata, som teleudbyderne er i besiddelse af,
fremover samlet (data om anvendte master), og at der ikke sondres mellem
2
et
elektronisk kommunikationsnet eller debiteri ion samt mere
tekniske data (fx data om protokol og format).
3
data om anvendte masteceller eringsdata: Data, som behandles i et
elektronisk kommunikationsnet, og som angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en offentlig elektronisk
(celle-ID)
kommunikation (telefoni, sms, mms, mobildata), og data, som ikke er trafikdata.
6
forskellige typer af lokaliseringsdata ved en eventuel kommende revision af regler om logning af
. Se erom i pkt. 3.2
og pkt. 4.1 og 4.2 i dette notat.
3. Regler om logning af teledata
3.1. Forslag til ny formulering af hjemmel i retsplejeloven om logning af teledata
Indledningsvis, , TI at understrege, at Teleindustrie
mulighed for at opretholde og eventuelt udvide krav om logning af teledata,
nedenfor.
TI anbefaler, at der i hjemmelsbestemmelsen i retsplejeloven (RPL skabes direkte lovhjemmel
til logning af teledata, som teleudbydere selv kun har brug for at registrere i en ganske kort periode, og at
der samtidig skabes overblik i hjemmelsbestemmelsen
tvangsindgreb og de datatyper, der skal logges.
Baggrunden for anbefalingen
:
retage registrering og
i retsplejelovens :
a. DIREKTE LOVHJEMMEL til logning af data, som teleselskaberne ikke selv har brug for:
ikke selv har brug for,
eller som teleselskaberne selv kun har brug for at registrere i en ganske kort periode, et element af
Konkret anbefaler TI edata som
teleselskaberne ikke selv har brug for, eller kun har brug for at registrere i en ganske kort periode
og ikke som hidtil kun
- Lokaliseringsdata (alle slags)
- IMEI-nummer
- Dynamiske IP-adresser (som bruges af flere).
b. er, der skal logges:
retsplejeloven. For at
7
mellem teleudbyderne og politiet, anbefaler TI, at der via hjemmelsbestemmelsen om logning i
logningsreglerne, og t. I den
forbindelse f -4 nye tvangsindgreb, som matcher de typer af teledata, som
teleselskaberne ikke selv har brug for at registrere, eller som teleselskaberne selv kun har brug for at
registrere i en ganske kort periode, jf. ovenfor pkt. a. Konk nye tvangsindgreb
defineres :
- Masteoplysning
- Udvidet masteoplysning (oplysning om alle de brugere, der har anvendt en mast)
- Udvidet IP- brugere bag en dynamisk IP-adresse).
- IMEI- -abonnementet).
lovens kapitel 71
lag for tvangsindgrebene.
c. OPBEVARINGSPERIODE for loggede data og hastesikring:
Teleindustrien, at opbevaringspe ift. den
af lokaliseringsdata og data om IP-
adresser (kilde). Hvis der regler om logning af
lokaliseringsdata ifm. mobildatatrafik, jf. pkt. 3.2 i dette notat, vil
mangedoblet
telefoni og sms/mms abernes omkostninger til opbevaring af data.
af oversigten i Bilag A har teleselskaberne selv kun brug for at registrere lokaliseringsdata i kort tid.
Generelt derfor, at opbevaringsperioden i logningsreglerne il
overhovedet mulig. helt at
opbevaringsperiode for loggede data, og i stedet
trafik- og lokaliseringsdata for mis
retsplejel EU- -dom om logning
fra 2016 (C-203-15, Tele2- ferentieret
logning af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata.
d. DATA RETENTION og best effort:
(tilbageholdelse og opbevaring af data)
. Begreb
er oprindeligt et krav om
at gemme data, som teleudbyderen i forvejen besidder til brug for leveringen af teletjenester (og ikke et
disse data. Dertil kommer, at
, at
[data], der genereres eller behandles
skabelse af data. For at undg
, anbefaler TI
teledata, som teleudbydere opsamler og registrerer gemmes og opbevares i en periode
i stedet for at blive slettet (Data retention).
teleudbyderne opsamler og registrerer i kort tid
pkt. 3.2 nedenfor.
8
e ETRAFIK:
Data-reglerne
(se bilag A), og omfatter bl.a. ikke lokaliseringsdata om en mobiltelefon, som er
anvendes aktivt (lokaliseringsdata, som ikke er trafikdata ( 4
)), jf.
i pkt. 3.2 om lokaliseringsdata. I
rumme alle former for data, som en teleudbyder
opsamler og registrerer
begreber.
, at r res
g definition af nye tvangsindgreb findes i pkt. 4 og 5 i dette notat):
registrering og
st er markeret):
Stk. 4.
Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som opsamler og registrerer
levering af teletjenester, skal gemme og opbevare teledata i [x]
disse teledata vil kunne anvendes som led i
forhold. Opbevaringspligten omfatter typer af teledata:
1) Trafikdata, r. 3.
2) Lokaliseringsdata (data om anvendte master)
samt
udvidet teleoplysning
3) indgreb i form af IMEI-oplysning,
4) IP-adresse-oplysning og udvidet IP-adresse-
oplysning
om
denne registrering og opbevaring.
desuden, at det herefter i
4 samt i en allerede registrerede
teledata, der skal gemmes og opbevares, og at
Bilag A, benyttes i den forbindelse jf. om i pkt. 2 i dette notat.
4
Som beskrevet i pkt. 2.1
9
3.2. Regler om logning af lokaliseringsdata (data om anvendte master)
Indledningsvis, , TI at understrege, at
logning af lokaliseringsdata
om logning af
beskrevet nedenfor.
TI anbefaler, at eventuelle nye regler om logning af lokaliseringsdata udformes og formuleres
teknologineutralt i hjemmelsbestemmelsen i retsplejeloven , i
lovforslaget om revision af hjemmelsbestemmelsen i retsplejeloven, samt i reglerne i den kommende nye
Baggrunden for anbefalingen :
f Bilag A, findes der overordnet flere typer af lokaliseringsdata (data om anvendte master
(celle-ID)):
- lokaliseringsdata, som er trafikdata ifm. telefoni- og sms/mms-kommunikation
- lokaliseringsdata, som er trafikdata ifm. mobildata-kommunikation (4G)
-
D
ordlyd:
er -tjenester til slutbrugere skal
- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS- og MMS-
kommunikation:
6) den eller de celler en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og
tidspunktet for kommunikationen,
ledes ikke logning af lokaliseringsdata ved brug af
mobildatatjenester, og heller ikke logning af lokaliseringsdata for mobilterminaler, der ikke anvendes aktivt.
Baggrunden for, regler, er bl.a.
dels fordi
bestemmelsen fo
sidste mast i en kommunikation), dels fordi
positivt telefoni, sms og mms, som var det mest udbredte teletjenester i 2006, da
. Mobildatatjenester blev derimod ikke anvendt i stort omfang i 2006.
I 2020 imidlertid anderledes, og mobildatatjenester anvendes i betydeligt
omfang.
10
af , som er sendt til Justitsministeriet og Rigspolitiet
den 19. december 2018, registrerer mobiludbyderne lokaliseringsdata i form af celle-ID til brug for
fejlretning og drift. Opsamlingen af lokaliseringsdata kan ske :
a. Opsamling af lokaliseringsdata sker i form af CDR-data (xDR/CDR call detail record), dvs opsamling via
centraler og switche i mobilnettet i form af taksttelegrammer , der registrerer kundens forbrug
ebitering. CDR-data omfatter forbrugsdata om hver enkel telefoni-, sms-, mms-
eller mobildata-kommunikation, herunder aggregerede lokaliseringsdata (data om de anvendte celler):
Ved telefoni- og sms-kommunikation er der 100 % overensstemmelse mellem tidspunkt og Celle-ID,
som registreres i CDR, og CDR giver mulighed for at opsamle start-Celle- -
Celle-ID i en kommunikation.
Ved mobildata-kommunikation forholder det sig imidlertid anderledes, hvilket bl.a. skyldes, at
mobildata-trafik ikke afregnes pr. tid, men pr. volumen mobildata-CDR kun
oplysning om den sidst rapporterede celle
-forbindelsen bl , herunder (1) ved skift af
radioteknologi (2G/3G/4G), (2 , fx
50 Mbyte, eller (3 levetid , fx 1 time,
. derfor e
Hver mobildata-CDR indeholde tidspunkt den
sidste celle, ) rapporteres derfor celle ved
den sidste celle,
levetid (fx 12:03 til 12:04 under
celle x og fra 12:30 til 12:31 under celle y den registrerede
, Registrerede Celle-ID fra mobildata-
i situation (3) tet indenfor det
tidsinterval - . Registrerede Celle-
mobildata-kommunikation kan derfor give anledning til fortolkningsfejl
b. Opsamling af lokaliseringsdata sker desuden via ( prober), som opsamler data
til brug for fejlretning og drift af mobilnettet, og som ud over den kommunikationsrelaterede
signalering, som opsamles parallelt i CDR i aggregeret form, yderligere
mobilitetsrelateret signalering. Generelt sker der mange flere registreringer af celle-ID i probe-
systemerne end i CDR-data, og i probe-systemerne er der altid overensstemmelse mellem tidspunkt og
Celle-ID, uanset hvilken type trafik, der er tale om (telefoni, sms, mms eller mobildata).
-systemerne
registrering kun kan ske efter alle data kun opsamles, hvis kapaciteten i
selv interesse i at opsamle
flest mulige trafikdata og lokaliseringsdata i probe-systemerne til brug for fejlretning, og teleudbyderne
iteten i probe-systemerne. I fx ifm
trafik i mobilnettene - fald vil
. uationer, opsamles
der dog typisk stadig langt flere registreringer af lokaliseringsdata pr. mobilterminal i probe-data end i
11
CDR-data. Dertil kommer, at probe-systemet
og probe- ttes derfor ikke med back-up og fuldt service-level 24/7, og det kan
forekommer, at midlertidige brugeridentiteter ( IMSI
(TMSI)) sporadisk kan blive forvekslet med utilsigtede registreringer af mastespring lge5
.
logningsreglerne, normalt kun i kort tid til brug for drift/fejlretning. Politiet
registrerede lokaliseringsdata uanset om der er tale om
lokaliseringsdata, der ikke er benytter derfor i stort
omfang muligheden for hastesikring af data 786a, for de datatyper, som udbyderne
bl.a. hastesikring af lokaliseringsdata i form af
6
). Hastesikring af data idet data, som ikke er
es til teleselskabernes it-systemer til lagring af loggede data.
Data, som ikke er omfattet af logningsreglerne, skal derfor hentes direkte i mobiludbydernes probe-
systemer.
, er de tekniske forhold omkring opsamlingen af lokaliseringsdata i mobiludbydernes net
ganske komplicerede. Dertil kommer, at er
registrering og opsamling af lokaliseringsdata sker i dag. Med kommende generationer af mobilnet (5G
m.fl.) vil de tekniske forhold igen kunne
eventuelle kommende nye logningsregler utilsigtet lige som de
anbefaler TI, at eventuelle nye regler om logning af lokaliseringsdata udformes
t lokaliseringsdata, som teleudbydere opsamler og registrerer til egne
hastesikres eller gemmes og opbevares i en
har brug for (data retention, pkt. 3.1 i dette notat). For at sikre teknologineutr
regler derimod hverken forholde sig til opsamlingsmetoder (probe-systemer, CDR-systemer osv.) eller
om lokaliseringsdata opsamles ifm aktiv kommunikation eller ej. Pga.
probe-systemerne, samt teleselskabernes omkostninger til opbevaring af data,
en opbevaringsperiode .
udvides. H ,
skal , at der samarbejdes direkte med TI om et konkret forslag til formulering af ny
teknologineutral regel om logning af lokaliseringsdata.
dvs
som ikke kommunikerer aktivt er der behov for,
at opdateres med en
5
S beskrivelse af fejlkilder i
6
Som beskrevet i pkt. 2.1 anbefaler TI,
12
und svarende til den henvisning til retsplejeloven, som
3.3. Forslag til
TI anbefaler i
internetbrugere.
ilke trafikdata og identifikationsdata, der skal logges, for
omtaler
5, stk. 1, nr. 2 omtales desuden ets oprindelige
s , at kravene
tildelte IP-adresse (kilde) samt telefonnummer eller kundenummer , som identificerer kunden overfor
udbyderen.
-adresse inkl. eventuelt
k. 1, nr. 2
varende identifikationsnummer for den anvendte
Kundenummer
ses d .
Desuden omtaler 4 i
tildelingen af
brugeridentiteten, erken i fastnet eller mobilnet
sker en retvisende tidsstempling af internet-forbrug. Dette skyldes bl.a., at forbrug af data/internet-forbrug
t i Mbyte.
, at reglen i -adresser (kilde)
En udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal
registre oplysninger om en abonnents adgang til internettet:
1) den tildelte brugeridentitet, herunder den anvendte offentlige IP-adresse (kilde), samt
portnummer (kilde), hvis den tildelte IP-adresse, er tildelt flere abonnenter samtidig,
2) den
offentligt elektronisk kommunikationsnet, identifikation af det benyttede abonnement, fx
telefonnummer, som identificerer det benyttede mobilabonnement ved internetadgang via
mobildatatjenester, eller ID- -nummer), som identificerer det benyttede
ved internetadgang via faste net,
3) tidspunktet for tildelingen af brugeridentitet,
4 egistrerede bruger. 3) navn og
-adresse, en
ktet og
4) tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.
13
4. Regler om udlevering af teledata Definition af nye tvangsindgreb
Teleindustrien finder og besynderligt at
teleudbyderne at logge visse typer af data, som teleselskaberne ikke selv har brug for, eller som
teleselskaberne kun har brug for at registrere i en ganske kort periode, hvorefter disse data kan udleveres
til politiet alene efter reglerne om edition
Teleindustrien, at der for hver type af data, som teleudbyderne
mere betingelser for politiets adgang
ende datatype, herunder tages stilling til (a)
indgreb , og (b)
orientering af personen om, at indgrebet har fundet s
om betingelserne for udlevering af loggede data til politiet
svarende til reglerne i retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i
meddelelseshemmeligheden og om teleobservation.
Teleindustrien
tvangsindgreb for enhver form for udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet uanset om de
-
opfattelse, at trafik- ene efter reglerne om
e herfor, at definitionen af tvangsindgreb som teleoplysning
1, nr. 3 og udvidet teleoplysning
kapitel . Trafikdata og lokaliseringsdata indeholder desuden altid
elementer, der enten , eller er fortrolige oplysninger om brugerens
. Dertil kommer, at det muligvis er utilsigtet, at logningsreglerne ikke omfatter samtlige
typer af lokaliseringsdata (se bl.a.
pkt. 2.1 og 3.2 i dette notat om politiets behov for indsigt i lokaliseringsdata, som ikke er omfattet af de
. der
kapitel 71, som angiver betingelserne for enhver form for udlevering af trafik- og lokaliseringsdata, uanset
om der er tale om data omfattet af logningsreglerne.
at
trafikdata om kundens er omfattet af
meddelelseshemmeligheden og 7. Lokaliseringsdata kan imidlertid belyse en persons
geog er derfor fortrolige data omfattet af principperne om privatlivsbeskyttelse. Dette
uanset om der er tale om lokaliseringsdata omfattet af
Historiske lokaliseringsdata derfor efter
opfattelse lokaliseringsdata, der opsamles til brug for
teleobservation (fremadrettede lokaliseringsdata
Konkret opfordrer TI til, at der i retsplejelovens kapitel 71 nye
tvangsind politiets adgang til at benytte indgrebet:
- Masteoplysning (vedr. udlevering af lokaliseringsdata om en bestemt mobiltelefon)
- Udvidet masteoplysning (
- Udvidet IP-adresse-oplysning (vedr. brugerne bag en dynamisk IP-adresse, der bruges af flere)
- IMEI-oplysning til et abonnement og omvendt)
14
4.1. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Masteoplysning
TI anbefaler kap 71 om et nyt
politiet adgang til oplysninger om lokaliseringsdata (Celle-ID), som viser, hvilke master en bestemt
mobilterminal har anvendt.
Teleudbyderne registrerer lokaliseringsdata i form af celle-ID . 3.2 og
Bilag A (opbevares ,
de logningsregler (opbevares i kort tid).
Lokaliseringsdata identificerer, hvilke celler (master) en slutbrugers mobiltermina
belyse en mobilterminals overordnede
en mobilterminal har anvendt).
Teleselskaberne har selv kun brug for at registrere lokaliseringsdata i kort tid til brug for fejlretning, og
registreringen af lokaliseringsdata ifm. telefoni- og sms/mms-kommunikation i 1 sker derfor
udelukkende for at opfylde kravet i lo .
Teleudbyderne har hidtil udleveret lokaliseringsdata i form af celle-
politiet efter editionskendelse alene, jf. bl.a. U.2009.2610H.
retsplejelovens kapitel 71, der definerer et tvangsindgreb ift. udlevering af lokaliseringsdata til politiet
trods af, visse
lokaliseringsdata.
Set i lyset af EU- -dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson) finder TI det
uafklaret, om udlevering af historiske lokaliseringsdata fortsat kan ske efter reglerne om edition uden
samtidig stillingtagen til graden af den krim -dommen fra
2016, at artikel 15, stk. 1 i e-datadirektivet (2002/58/EF) er til hinder for national lovgivning, der giver
Der henvises endvide
lokaliseringsdata generelt ene efter reglerne om edition uanset om
af lokaliseringsdata er omfattet af logningsreglerne eller ej.
TI konkret
mel i RPL kapitel 71 fx , stk. 5 om fremadrettet
teleobservation:
[NY X]:
Politiet kan fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester indhente
historiske oplysninger om anvendte mobilmaster for en bestemt mobiltelefon eller andet
tilsvarende mobilt kommunikationsapparat, der antages at h
plysning)
.
15
4.2. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Udvidet masteoplysning
TI anbefaler t
giver politiet adgang til oplysninger om, hvilke mobilterminaler, master,
uden samtidig udlevering af oplysninger
om, hvem de registrerede mobilterminaler har kommunikeret med.
Teleudbyderne registrerer lokaliseringsdata i form af celle-ID 2 og
Bilag A (opbevares ,
regler (opbevares i kort tid).
Lokaliseringsdata identificerer, hvilke celler i mobilnettet (master) en slutbrugers mobilterminaludstyr har
t anvendt v
bestemte master).
Teleselskaberne har selv kun brug for at registrere lokaliseringsdata i kort tid til brug for fejlretning, og
registreringen af lokaliseringsdata ifm. telefoni- og sms/mms-
Teleudbyderne har hidtil udleveret oplysninger til politiet, om
hvilke mobilterminaler, der , efter
lokaliseringsdata, og efter
editionskendelse, hvis der er tale om lokaliseringsdata i form af 7
.
indgreb i meddelelseshemmeligheden:
d, at anmodningen
[fra anklagemyndigheden] dlevering af allerede registrerede
lokaliseringsoplysninger.
delse med en bestemt telefon eller andet
kommunikationsappa
780, stk. 1, nr. 4.
Selvom kendelsen 8
(i kendelsen som
lokaliseringsdata om mobilterminaler anvendes aktivt), vurderer TI, at
tilsvarende ved udlevering af lokaliseringsdata ifm
kommunikation, herunder lokaliseringsdata omfattet af de
7
Som beskrevet i pkt. 2.1
8
Se forrige note.
16
anmodning om udlevering af omfatter oplysninger om,
hvem mobilterminalerne har kommunikeret med (trafikdata om opkald mv.). I det daglige samarbejde
mellem teleudbyderne og politiet udleveres alle registrerede lokaliseringsdata, om hvilke mobilnumre, der
U
nr. 4 og politiets indhentelse af registrerede lokaliseringsdata om, hvilke mobiltelefoner der er registreret
, at det ikke kan udelukkes, at
,
, hvilke
mobiltelefoner, der
ikke
(lovforslag L 194 fra 2001) (vores
:
4.4. Teleoplysninger om brug af mobiltelefoner mv. (udvidet teleoplysning/masteoplysninger)
4.4.1. Baggrund
situation ved teleoplysning er, at der
TI vurderer derfor, at de tages udgangspunkt lovforarbejderne til reglen om i
stk. 1, nr. 4 ved overvejelsen af hvilke rammer, der fremover
registrerede lokaliseringsdata der viser, hvilke mobiltelefoner, der
mobilmaster.
Dertil kommer, at politiets indhentelse af registrerede lokaliseringsdata om, hvilke mobiltelefoner der er
en om mange flere
mobilkunder, en
skyldes, at Udvidet Teleoplysning kun giver adgang til viden om mobilkunder, der har anvendt telefoni-,
sms- og mms-kommunikation via masterne, mens teleudbydernes systemer til brug for fejlretning (prober)
opsamler og registrerer lokaliseringsdata -, sms-, mms og 4G-data-kommunikation og ved
mere beskrivelse heraf i pkt. 3.2
og Bilag A.
telefoni og sms. et stort antal ikke-
desuden, at mobiludbyderne oplever, at politiet i stigende omfang anmoder retten om efter
tale om sager der ikke
indbrud i biler tusindvis af lokaliseringsoplysninger om de mange
mobilabonnenter, der havd
17
TI finder det generelt uafklaret, om udlevering af tusindvis af lokaliseringsoplysninger om ikke-kriminelle og
805, stk. 1, hvis der ikke er
tale om efterforskning af grov kriminalitet.
Set i lyset af EU- -dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson) finder TI det
desuden uafklaret, om udlevering af historiske lokaliseringsdata om, hv
fortsat kan ske efter reglerne om edition uden samtidig stillingtagen til
-dommen fra 2016, at artikel 15, stk.
1 i e-datadirektivet (2002/58/EF) er til hinder for national lovgivning, der giver politiet adgang til lagrede
Der henvises endvidere
uanset om
af lokaliseringsdata er omfattet af logningsreglerne eller ej.
oplysninger om, hvilke
mobilterminaler, der har v herunder tager stilling til graden af
dette indgreb.
, at udlevering af historiske lokaliseringsdata
omfatte tusindvis af personer
(og dermed antallet af mulige master) For at sikre, at indgrebet er
proportionalt i forhold til adgang til data om andre personer end det ved
mht. fokus fokustidsrum. Som udgangspunkt finder TI, at et fokustidsrum og
fokus overskride 10 timer og adresse (eller fx op til 25
masteceller), for derved at sikre, at udgangspunktet f
dermed proportionalt e og fokustidsrum
nedenfor i pkt. 5.1 om det tilsvarende eksisterende tvan
Teleindustrien i 2018 og 2019 har oplevet en meget omfattende brug af tvangsindgreb. TI
eller direkte i bestemmelsen.
TI konkret, at et nyt tvangsindgreb i form af udvidet masteoplysning defineres
71 , stk. 5
om fremadrettet teleobservation:
Y]:
Politiet kan fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester indhente
oplysning om, hvilke mobiltelefoner eller andre tilsvarende mobile
kommunikationsapparater, der er registreret anvendt et
[svarende til adresse], og indenfor en angivet tidsperiode
[maksimalt 10 timer] (udvidet
18
det eksisterende f.
4.3. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Udvidet IP-adresse-oplysning
TI anbefaler udvidet IP-adresse-oplysning ,
som or politiets adgang til loggede data om, hvilke abonnenter, der har
tildelt en (mobil) dynamisk IP-adresse samtidig, og hvor den unikke abonnenten ikke kan udpeges entydigt,
fordi port-nummeret er uoplyst.
Teleudbydere tildeler IP- internetadgangstjenester (abonnenten).
internetadgangstjenester via mobile datatjenester. IP-adressen identificerer en abonnents adgang til
telefonnummeret for en telefonitjeneste. IP-adressen for et
tildelt (fast IP-adresse) eller dynamisk tildelt, mens IP-
adresser for et mobilabonnement altid er tildelt dynamisk9
(mobile dynamiske IP-adresser).
Faste IP-adresser er statisk tildelt et abonnement typisk mod betaling og til brug for debitering
registrerer oplysninger om faste IP-adresser . Oplysninger
om abonnenten bag en fast IP- r-til-navn og navn-til-nummer) udleveres til politiet
identificerer abonnenten bag faste IP- , politiet har direkte
adgang til 118-data om oplysninger, der identificerer abonnenten bag et
31.
Oplysninger om dynamisk tildelt afsender-internetprotokoladresser (dynamisk IP-adresse), registreres
en abonnent -
Opbevaringen af de registrerede oplysninger om dynamiske IP- udelukkende for at
opfylde kravet i logningsbeken , idet teleudbyderne selv kun har brug for at gemme disse data i
en kort periode til brug for fejlretning.
-adresser (IPv4), og derfor tildeles
abonnenten et portnummer og en dynamisk afsender-IP-
Address Translation). -adresse kan deles mellem flere brugere
af mobildatatjenesten typisk flere end tusinde brugere pr. sekund. Kombinationen af dynamisk IP-adresse
og portnummer og tidspunkt identificerer normalt entydigt abonnenten. Hvis portnummer derimod ikke
kan oplyses, er der typisk flere end 1000 brugeridentiteter (mobiltelefonnumre) pr. dynamisk IP-adresse pr.
sekund.
9
ttet og kundens eget IP-net, hvor faste IP-adresser kan
19
Registrering af dynamiske IP-adresser er omfattet af lognings , og
at udlevering til politiet af dynamiske IP-adresser mv. skal ske efter
reglerne i retsplejeloven. re regler i retsplejeloven om betingelserne for
politiets adgang til loggede data om brugerne bag dynamiske IP-adresser, og udleveringen sker derfor i dag
udelukkende efter reglerne om edition.
Set i som giver politiet direkte adgang til faste IP-adresser tildelt en entydig
abonnent, har TI ingen indvendinger imod, at udlevering af almindelig IP-adresse-oplysning
abonnenten er entydig, fortsat sker alene efter edition-kendelse. Dette er ofte ti k
tildelte IP-adresser i fastnettet.
Mobiludbyderne har imidlertid
mobiludbyderne at udlevere oplysning om, hvem der er registreret
som brugere af mobile dynamiske IP-
men uden at Politiet har oplysning om portnummer. I disse sager har mobiludbyderne hidtil udleveret
oplysning om de mere end 1000 brugeridentiteter (mobiltelefonnumre), som har benyttet den mobile
dynamiske IP- spunkt.
I disse sager er der ofte ikke tale om efterforskning af grov kriminalitet. Eksempelvis er en mobiludbyder
flere hundrede brugere af en mobil dynamisk IP-adresse i en sag
navngivne d.
TI finder det generelt -
,
hvis der ikke er tale om efterforskning af grov kriminalitet.
Set i lyset af EU- -dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson) finder TI det
desuden uafklaret, om udlevering af loggede data om, hvilke abonnenter, der har en (mobil)
dynamisk IP-adresse, fortsat kan ske efter reglerne om edition uden samtidig stillingtagen til graden af den
-dommen fra 2016, at artikel 15, stk. 1 i e-
datadirektivet (2002/58/EF) er til hinder for national lovgivning, der giver politiet adgang til lagrede data
og henset til, at der er tale om udlevering af loggede data, som
teleudbyderne selv kun har brug for at gemme i en kort periode anmoder TI om
retsplejelovens kapitel 71 om ts adgang til loggede data om, hvilke
abonnenter, der har en (mobil) dynamisk IP-adresse samtidig, og hvor den unikke abonnent
ikke kan udpeges. Udlevering af oplysninger om kunder bag en IP-adresse udspringer oftest af, at politiet
har fundet et spor i form af en afsender-IP-
efterforskning. TI vurderer derfor, at oplysningerne om afsender-IP-
meddelelseshemmeligheden, idet oplysningerne skaber et billede af, hvilke hjemmesider kunden har eller
.
20
Udvidet IP-adresse-
fx i om
indgreb i meddelelseshemmeligheden:
Politiet kan fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester indhente
oplysninger om, hvilke abonnenter, der har en dynamisk IP-adresse, som kan
flere abonnenter samtidig (udvidet IP-adresse-oplysning),
r derover.
4.4. Forslag til definition af nyt tvangsindgreb: IMEI-oplysning
TI , at der IMEI-
politiet adgang til oplysninger om, hvilke
telefonnummer og omvendt.
Teleudbyderne registrerer oplysninger om diverse numre, der identificerer en mobilbrugers adgang til
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester :
- IMEI-nummer 4, nr. 5
- IMSI-nummer (sim-kort-
- telefonnummer (MS
Registreringen af data om IMEI-nummer sker udelukkende for at opfylde kravet i
, idet teleselskaberne selv kun har brug for at registrere data om IMEI-nummer10
i
en ganske kort periode til brug for fejlretning.
Ved en IMEI-oplysning oplyser teleselskabet til politiet
bestemt telefonnummer (fokusnummeret) og desuden om de identificerede mobiltelefoner omvendt har
anvendt sammen med andre telefonnumre og sim-kort end fokusnummeret. Oplysninger om, hvem
, er ikke omfattet af IMEI- om
teleoplysning
Teleselskabernes udlevering af oplysninger til politiet om IMEI-numre og IMSI-numre er hidtil sket efter
reglerne om edition. Der er ikke fastsat regler i retsplejelovens kap 71, der definerer et
tvangsindgreb ift. udlevering af oplysninger om IMEI-nummer mv. til politiet
af stk. 4) er fastsat regler om logning af IMEI-nummer.
10
Teleudbyde -nummeret -
nummeret angiver terminaltypen, mens det fulde IMEI-
21
, om der findes
situationer, hvor teleselskaberne kan udlevere IMEI-oplysning uden , at
mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest
godkendes.
TI kan hertil b at der skal foreligge kendelse (eller samtykke) i enhver
situation, hvor der skal udleveres loggede data til politiet.
, ger sagen for retten.
teledata til politiet, da det som i pkt. 4
tvangsindgreb for enhver form for udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet.
Set i lyset af EU- -dom om logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson) finder TI det
desuden uafklaret, om udlevering af loggede data om IMEI-nummer fortsat kan ske efter reglerne om
edition uden sam
EU-dommen fra 2016, at artikel 15, stk. 1 i e-datadirektivet (2002/58/EF) er til hinder for national
lovgivning,
, at nyt tvangsindgreb IMEI- eller
- defineres f.eks. i
Politiet kan fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester indhente
oplysninger om, hvilke mobiltelefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater, der
, og omvendt (IMEI-oplysning)
ning for efterforskningen.
5. Regler om udlevering af teledata A
5.1. Forslag til
:
erne i dette kapitel foretage indgreb i
meddelelseshemmeligheden ved at
22
4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater
inden
kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning),
Generelt TI udvidet teleoplysning
nyt tvangsind anmoder TI om,
.
Forslag om at lade reglen om
Tvangsindgrebet giver politiet adgang til naler, der
til kommunikation (telefoni, sms og mms)
om, hvem mobilterminalerne har kommunikeret med. trafikdata er omfattet af
meddelelseshemmeligheden, mens oplysningen om, hvilke mobi
bestemte master, ikke i sig selv er omfattet af meddelelseshemmeligheden.
TI finder, at indgrebet
kunder/mobilterminaler, der har be alle disse kunder har
kommunikeret med re, at der
analyse af disse oplysninger, kunne der herefter udleveres opkaldslister efter behov om kun de
mobiltelefoner, som politiet identific
1, nr. 3 rne om
dataminimering og proportionalitet.
Alternativt forslag om at
omfatte tusindvis af personer og tusindvis af opkald
I samarbejdsaftalerne mellem teleudbyderne og Politiet er det for nogle udbydere aftalt, at
fo
og hvor lokaliseringsdata (og opkaldsdata) om hundredetusindevis af kunder blev udleveret til politiet. I et
andet eksempel fra 2019 blev der indhentet
Havn, men for udvalgte tidspunkter, som strakte sig over Og i et tredje eksempel fra 2019 blev
gerningsstedet.
23
Teleindustrien -kriminelle er
805, stk. 1 og om udleveringen kan ske indenfor for rammerne af EU- -dom om
logning fra 2016 (C-203-15, Tele2-Watson).
:
Det er anklagemynd
sit sammenholdt med den alvorlige
kriminalitet er proportionalt .
Teleindustrien finder det desuden
rum. Det
af es
Herved sikres, at den
bemyndigelse, som kendelsen giver politi
bestemte telefonnumre, er situationen ved udvidet teleoplysning (masteoplysninger) den, at
kes oplysninger om alle telefoner,
tidsrum har benyttet en bestemt sendemast.
angive det eller de telefonnumre, so I
oplyses, at eksemplerne fra Give,
belastende for teleudbydernes it-systemer,
For at sikre, at indgrebet adgang til data
reglen
sikre, at indgreb er
finder TI, at et fokustidsrum o fokus
adresse (eller fx 25 masteceller), for derved at sikre, at udgangspunktet for brug af indgrebet
litet og
24
konkret
at markeret):
meddelelseshemmeligheden ved at
4) indhente oplysning om, hvilke mobiltelefoner eller andre tilsvarende mobile
kommunikationsapparater inden for et angivet
adresse ,
forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning),
5.2. Forslag til Teleobservat
TI anmoder om
m.fl. (Freds- il den
oprindelige formulering.
Baggrunden for T
lovforslag L20
5 og 6 om teleobservati
Stk. 5. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjenester
betydning for efterforskningen, og efterforskninge
en
eller derover.
er.
for efterforskningen, og rforskningen en
eller derover, kan politiet foretage teleobservation ved
1) at indhente oplysninger fra udbydere af telenet eller teletjenester
telefon, der
a
25
apparat at registrere
samme
.
ved at give de i stk. 5, nr. 1
af L 20 side 69 i lovforslaget:
mobiltelefon.
navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mobiltelefonmaster
ved opdateringer, hvilken celle der er anvendt ved opdateringen,
og i hvilken retning og afstand fra masten mobiltelefonen
befin
som en udbyder af telenet og teletjenester tidligere
har lagret om en mobiltelefons forbindelse med master, vil
givet fald kunne ske efter reglerne om edition, jf. retsplejelovens
H.
eleloven velse):
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til slutbrugere skal uden udgift for staten sikre,
1) at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen
adgang til oplysninger om teletrafik og til at foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af historisk
teleoplysning og historisk udvidet teleoplysning, fremadrettet
teleoplysning og fremadrettet udvidet teleoplysning,
aflytning og teleobservation, jf. retsplejelovens
adgang umiddelbart efter, at disse oplysninger registreres.
stk. 5 og 6:
1. TI finder det er blevet
-observation, som . GPS-observation som
26
og fortolkningstvivl om teleudbydernes forpligtelser. GPS- t defineret
retsplejeloven.
2. Teleudbydere er efter t uden udgift for staten at indrette teleudbydernes
bl.a.
indeholder en krydshenvisning til RPL kap 71, hvor reglen om teleobservation findes. D
definition af t kan fortolkes til, at teleudbyderne bliver forpligtet til at
indrette systemer til GPS-observation. Dette har , og Teleindustrien
-observation som a, stk.
5, nr. 2.
3. Teleudbydere er efter ordlyden af
teleobservation. Eftersom definitionen af t
omfatte GPS-observation, kan reglen fortolkes til, at teleudbyderne er
-
Teleindustrien -
observation som .
Teleindustrien te, at
GPS-observation.
Konkret anmoder TI om, at
om GPS- , kan det overvejes at
markeret):
Stk. 5. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjenester elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester indhente mobiltelefon eller andre
tilsvarende mobile kommunikationsapparater, der antages at benyttes
(teleobservation), betydning for
efterforskningen, og ef
eller derover.
1
Februar 2020
BILAG A til Teleindustriens notat til JM og RP om logning og udlevering af teledata til politiet
Teledata, overblik (1 af 3) OBS1
-punkter er markeret med
TELEDATA DATATYPER e selv
at registrere denne
datatype pr. 1/1
2020?( )
Registrerer
teleudbyderne
denne datatype
pr. 1/1 2020?
Regelgrundlag for registrering
- -2020
(Opbevaringsperiode i parentes)
Regelgrundlag for udlevering til politiet og
Indgrebstyper
- pr. 1/1-2020 (i parentes)
-
Bilag B)
1.Trafikdata fra telefonitjenester,
sms/mms og mobildatatjenester:
a. A-nummer Ja, (debitering)
ifm originerende opkald.
Nej
terminerende opkald.
Ja , stk. 2 Teleoplysning ( )
b. B-nummer og C-nummer
(kun ved telefoni og sms/mms)
Ja,
ifm originerende opkald.
Nej
terminerende opkald.
Ja , stk. 2 Teleoplysning
c. Tidspunkt for kommunikation
ifm. telefoni og sms/mms
Ja,
ifm originerende opkald.
Nej
terminerende opkald.
Ja, op , stk. 2 Teleoplysning
d. IMSI-nummer
(sim-kort-nummer)
Teleoplysning
e. IMEI-nummer2
(mobilterminal-nummer)
Ja, men kun i kort tid
(drift/fejlretning)
3
Teleoplysning
IMEI-oplysning (edition, jf. RPL kap 74)
2
Teledata, overblik (2 af 3) OBS-punkter er markeret med
TELEDATA DATATYPER
at registrere denne
datatype pr. 1/1
2020?
Registrerer
teleudbyderne
denne datatype
pr. 1/1 2020?
Regelgrundlag for registrering
- -2020
(Opbevaringsperiode i parentes)
Regelgrundlag for udlevering til politiet og
Indgrebstyper
- pr. 1/1-2020 (i parentes)
-
Bilag B)
1.Trafikdata fra telefonitjenester,
sms/mms og mobildatatjenester:
f. Lokaliseringsdata, som er trafikdata:
Celle-ID ifm. telefoni- eller sms/mms-
kommunikation
Ja, men kun i kort tid
(drift/fejlretning)
4
, jf.
logningsbkg.
i eData-direktivet
Masteoplysning
(edition5
, jf. RPL kap 74)
g. Lokaliseringsdata, som er trafikdata:
Celle-ID ifm. mobildata-trafik (4G)
Ja, men kun i kort tid
(drift/fejlretning)
Ja, kort tid6
i eData-direktivet
Masteoplysning
(edition7
, jf. RPL kap 74)
2. lokaliseringsdata:
a. Lokaliseringsdata, som ikke er trafikdata:
Celle-ID om telefoner, der
ikke anvendes aktivt
( Signaleringsdata 8
Ja, men kun i kort tid
(drift/fejlretning)
Ja, kort tid 9
i eData-direktivet
Masteoplysning
(edition10
, jf. RPL kap 74)
b. eografisk position for master i
form af koordinater
Ja (drift) Ja, mindst Logningsbkg. Basisstation-tabel
c.
Alle trafikdata og lokaliseringsdata
Ja, i kort tid, jf. ovenfor Jf. ovenfor Jf. ovenfor Udvidet Teleoplysning
( )
d.
Kun lokaliseringsdata
Ja, i kort tid, jf. ovenfor Jf. ovenfor Jf. ovenfor M
(edition11
, jf. U.2017.1934
3
Teledata, overblik (3 af 3) OBS-punkter er markeret med
TELEDATA DATATYPER
selv at registrere denne
datatype pr. 1/1
2020?
Registrerer
teleudbyderne
denne datatype
pr. 1/1 2020?
Regelgrundlag for registrering
- -2020
(Opbevaringsperiode i parentes)
Regelgrundlag for udlevering til politiet og
Indgrebstyper
- pr. 1/1-2020 (i parentes)
-
Bilag B)
3.Trafikdata fra internetadgangs-tjenester:
a. Fast IP-adresse - kilde
(brugeridentitet)
Ja Logningsbkg. stk. 1, nr. 1
(uklar12
)
IP-adresse-oplysning, statisk
(t )
b. Dynamisk IP-adresse - kilde
(brugeridentitet)
Ja, men kun i kort tid efter
(drift/fejlretning)
Ja 13
Logningsbkg. stk. 1, nr. 1
(uklar14
)
IP-adresse-oplysning, dynamisk om
entydig kunde (edition, jf. RPL kap 74)
c. Portnummer - kilde
(brugeridentitet)
Ja, men kun i kort tid efter
(drift/fejlretning)
Ja Logningsbkg. stk. 1, nr. 1
(uklar15
)
Udvidet IP-adresse-oplysning ,
mobil IP uden portnummer om flere
kunder (edition16
, jf. RPL kap 74)
f. Tidspunkt for tildeling af brugeridentitet Ja, men kun i kort tid efter
(drift/fejlretning)
stk. 1,
(uklar 17
)
IP-adresse-oplysning
g. A-nummer ved internetadgang via
mobildatatjenester
(debitering) Ja,
5, stk. 1, nr. 2
IP-adresse-oplysning
h. ID-nummer (fx ) ved
internetadgang via fast
stk. 1,
(uklar18
)
IP-adresse-oplysning
4. Kundedata identifikation af
kunde/bruger
a. Navn og adresse registreret kunde
(abonnenten) (slutbruger)
Ja,
Alm. persondataregler
Opslag i 118 ( 31)
b. registreret
bruger, herunder installationsadresse
Ja, Alm. persondataregler (edition, jf. RPL kap 74)
c. registreret
betaler
Ja, Alm. persondataregler (edition, jf. RPL kap 74)
4
Definitioner af begreber og datatyper teleteknisk eller teleregulatorisk19
:
Logning af data: Registrering og opbevaring af data i en bestemt periode .
Logning ctr. Registrering: registrering logning
bruges om registrering og opbevaring af data i
kal gemme og opbevare dataene i en bestemt periode (data retention).
Teleudbyder: -
nr. 1 i teleloven. Elektroniske kommunikationsnet eller -
Flere udbydere i Danmark (bl.a. TDC) har opdelt udbud af teletjenester til slutkunder hhv. udbud af engros-adgang til telenet i separate selskaber.
Teletjeneste: Elektronisk kommunikationstjeneste, jf.
kommunikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombi -
Teledata: Data i form af trafikdata og lokaliseringsdata kundedata , som teleselskaberne udleverer til politiet (efter kendelse rafikdata og
lokaliseringsdata Data-reglerne, jf. direktiv 2002/58 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor - , som er implementeret i dansk ret -24 i
kommunikationsnet og - ). Ud over trafik- og lokaliseringsdata udlevere kundedata til politiet.
eledata-
Teledata ctr. Teletrafik: I bruges betegnelsen oplysninger om teletrafik , som
trafikdata . Teledata d teletrafik
notat til Justitsministeriet om logning og udlevering af teledata til politiet
5
Trafikdata: : Trafikdata:
elektronisk kommunikationsnet eller debitering hera
eData-direktivet. forbrugsdata, lokaliseringsdata ifm. kommunikation samt mere tekniske data (fx data om protokol, format og
dirigering)
Forbrugsdata og debiteringsdata: Forbrugsdata er den del af trafikdata opsamles og registreres til brug for taksering og fakturering for kundens forbrug af
teletjenester, dvs. forbrug af amt
kundens telefonnummer, SIM-kortnummer (IMSI), og evt. IMEI-nr., ip-adresse og lokaliseringsdata. For call detail
record). dvs i op til .
Teletrafik: Trafik (teletrafik) er det samme som kommunikation (telekommunikation).
kommunikation i et elektronisk kommunikationsnet trafikdata
Telefonitjeneste (telefoni-trafik): Samtale- Taletelefonitjeneste: Elektronisk kommunikationstjeneste,
eller flere numre i .
Sms/MMS (sms-trafik hhv. mms-trafik): Besked-tjenester, som udbydes som en del af et mobilabonnement. Sms (Short Message Service). MMS (Multimedia
Messaging Service). MMS-trafik er mobildata-trafik.
Mobildatatjenester (mobildata-trafik): Datatjenester, som udbydes via forskellige teknologier: EDGE (2G), UMST/HSDPA (3G) og LTE (4G).
via 4G (VoLTE/Voice-over- GPRS (General Packet Radio Service).
elefonitjeneste, sms-tjeneste, mms-tjeneste og mobildatatjenester (2G, 3G og 4G).
A-nummer: Den kaldende abonnents nummer , jf. definition i
B-nummer: Den kaldte abonnents nummer.
C-nummer: Et nummer, som B-nummeret er viderestillet til.
IMSI-nummer: International mobile subscriber identity: N im-kort
IMEI-nummer (mobilterminal-nummer): International Mobile Equipment Identity: Mobilterminalens unikke nummer - .
6
Lokaliseringsdata (data om anvendte master): 3 i Lokaliseringsdata: Data, som behandles i et
elektronisk kommunikationsnet, og som angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste
anvender . trafikdata (dvs. data ), og lokaliseringsdata, som ikke er
trafikdata. trafikdata, er behandling af lokaliseringsdata 4, og
Desuden finder
eData-direktivet anvendelse.
Celle-ID: Lokaliseringsdata fra mobilnet-infrastrukturen, som identificerer den eller de celler (antenner) i radionettet, som brugerens mobilterminaludstyr er i
.
Lokaliseringsdata* i mobilnet: Data om de anvendte master i form af celle-ID + tidspunkt for registrering .
Lokaliseringsdata i fastnet: Den fysiske adresse, hvor nettermineringspunktet er placeret (installationsadressen).
Lokaliseringsdata* i mobilnet, som er trafikdata: Data om de anvendte master i form af celle-ID
telefoni, sms, mms eller 4G-data/internet)
Lokaliseringsdata* i mobilnet, som ikke er trafikdata: Data om de anvendte master i form af celle-ID om mobilterminaludstyr uden aktivitet
begrebsforvirring ifm. brug af Som beskrevet i pkt. 2.1 i
hovednotatet
*Lokaliseringsdata (data om anvendte maste Men til brug for
fejlretning, kan teleudbyderne registrere lokaliseringsdata i en kort periode - -, sms-, mms- og 4G-mobildata-kommunikation,
registreres som beskrevet i pkt. 3.2 i
hovenotatet udleveres til politiet registrerede lokaliseringsdata. Ydelsen
7
Brugeridentitet: IP-adresse
IP-adresse, fast (kilde): Statisk IP-adresse, som er fast tildelt en bestemt kunde typisk mod betaling.
IP-adresse, dynamisk (kilde): IP-adresse, som tildeles kunden dynamisk, og IP-adressen kan derfor skifte fra session til session og fra dag til dag.
Portnummer (kilde): dynamisk IP-adresse (kilde), tildeles flere abonnenter samtidig.
A-nummer (ved internetadgang via mobildatatjenester): Identificerer det benyttede mobilabonnement.
ID- : .
Kundedata: Data, som registreres i teleudbyderens kunde-/ordresystem.
Abonnenten: teleudbyder om levering af telenet eller teletjenester til slutbrugere.
Slutbruger: D lovforarbejderne til teleloven
erhvervskunder er.
Bruger: Kunden (abonnenten) kan overlade abonnementet til en bruger fx kundens barn eller en tredjemand. 5 i
: Bruger:
.
Kunde: Abonnenten.
Registreret kunde: Kunde, som er registreres i teleudbyderens kunde-/ordresystem med navn, adresse og evt. CPR-nummer.
Registreret bruger: Eventuel bruger, som er registreres i teleudbyderens kunde-/ordresystem med navn og evt. adresse. Data om brugerens navn valideres ikke.
Ved levering af abonnementer med fast forbindelse til en anden adresse end den registrerede kundes CPR/CVR-adresse, registreres installationsadressen.
Registreret betaler: Eventuel betaleradresse, som er er forskellig fra kundeadressen, og hvortil regninger sendes.
Installationsadresse: Den fysiske adresse, hvor nettermineringspunktet er placeret (for abonnementer med fast forbindelse).
8
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven):
1) Udbyder: Den, som
-
2) : t eller -tjenester omfattet af denne
lov som sin hovedydelse eller som en ikke accessorisk del af virksomheden.
3) Slutbruger: Bruger af elektroniske kommunikationsnet eller -
kommunikationsnet eller - til teleloven bonnenten
dvs den fysiske person eller juridiske pers
teletjenester].
4) Elektroniske kommunikationsnet: Enhver form for radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske
kommunikationstjenester.
5) Offentlige elektroniske kommunikationsnet:
slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
6) Nettermineringspunkt: D
7) Elektronisk kommunikationstjeneste: rm af lyd, billeder, tekst eller
-
envejskommunikation.
8) Offentlig elektronisk kommunikationstjeneste: Tjeneste som n
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
10) Taletelefonitjeneste: il at etablere og modtage enten indenlandske eller internationale
merplan.
Artikel 2, nr. 2 i forordning (EU) 2015/2120:
internetadgangstjeneste il
9
Noter
1 slut
2
-nummeret IMEI angiver terminaltypen.
3 Se pkt. 3.1 i hovednotatet om forslag til direkte lovhjemmel om logning af fortrolige data, som teleudbyderne ikke selv har brug for at gemme.
4 Se pkt. 3.1 i hovednotatet om forslag til direkte lovhjemmel om logning af lokaliseringsdata og andre fortrolige data.
5 Se pkt. 4.1 i hovednotatet om forslag til et nyt tvangsindgreb Masteoplysning kun efter reglerne om edition.
6 sen om logning af lokaliseringsdata, som teleudbyderne i forvejen selv registrerer.
7 kun efter reglerne om edition.
8
Se pkt. 2.1 i hovednotatet om begrebsforvirring ifm. brug af begr
9 , som teleudbyderne i forvejen selv registrerer.
10 kun efter reglerne om edition.
11 Se pkt. 4.2 - kun efter
reglerne om edition.
12 Se pkt. 3.3 i hovednotatet g om logning af brugeridentitet (IP-adresse).
13 Se pkt. 3.1 i hovednotatet om forslag til direkte lovhjemmel om logning af fortrolige data, som teleudbyderne ikke selv har brug for at gemme.
14 Se pkt. 3.3 i hovednotatet -adresse).
15 Se pkt. 3.3 i hovednotatet -adresse).
16 Se pkt. 4.3 i hovednotatet med forslag til definition af nyt tvangsindgreb: Udvidet IP-adresse-oplysning . Udlevering af fortrolige data om ikke-mi
ske kun efter reglerne om edition.
17
-adresse).
18 Se pkt. 3.3 i hovednotat om forslag t -adresse).
19 implementeringen kan i den forbindelse ske
Februar 2020
BILAG B til Teleindustriens notat til JM og RP om logning og udlevering af teledata til politiet
Indgreb og ydelser - overblik over begreber i retsplejeloven og ydelses-dialog mellem teleudbyder og politiet
A. Datatype (historiske teledata) B. Periode,
hvor data er
C. Ydelser, som teleudbyderne
leverer til politiet pr. feb 2020
D. Indgreb i retsplejeloven, E
og begreber i retsplejeloven
1. Trafikdata Teleoplysning Teleoplysning, (R Teleoplysning
2. Data om anvendte masteceller t nummer)
Kun celle v. telefoni/sms/mms
Masteoplysning, telefoni/sms/mms [mangler -> edition, jf. U.2009.2610H]
Masteoplysning
3. Data om anvendte masteceller t nummer)
Alle registrerede Celle-
Kort tid Masteoplysning, alle
(Lokaliseringsdata, nr -> master)
[mangler -> edition. jf. U.2009.2610H]
4. Hvilke numre
celle cellen
Kort tid1 Udvidet Masteoplysning
(Lokaliseringsdata, master -> numre)
[mangler -> edition Udvidet Masteoplysning
5. Hvilke numre har kommunikeret2 via en
celle + Trafikdata for disse numre
Udvidet Teleoplysning Udvidet Teleoplysning (R Udvidet Teleoplysning
6. Navn/nummer bag en dynamisk IP-adresse
( )
IP-adresse-oplysning [mangler -> edition] IP-adresse-oplysning
7. Navne/numre bag en mobil dynamisk IP-
adresse (mange brugere op til 1000 brugere)
IP-adresse-oplysning, mobil IP uden
portnummer
[mangler -> edition] Udvidet IP-adresse-oplysning
8. Mobilterminaler anvendt til et abonnement
og omvendt
IMEI-oplysning [mangler -> edition] IMEI-oplysning
1 oni/sms/mms). Men til brug for fejlretning, kan teleudbyderne registrere
lokaliseringsdata i en kort periode - -, sms-, mms- og 4G-mobildata-
udleveres til politiet
.
2Udvidet Teleoplysning giver kun adgang til trafikdata om telefoni/sms/mms-kommunikation via masten, idet mobildata-kommunikation/internetadgang ikke registreres af teleudbyderne.
From: Teleindu <teleindu@teleanke.dk>
Sent: 19-01-2021 16:25:42 (UTC +01)
To: CSV010@politi.dk <CSV010@politi.dk>; Lars Mortensen <LMO006@POLITI.DK>
Cc: Morten Duus <mdu@jm.dk>; Louise Mariegaard <loma@jm.dk>; Jakob Willer
<jw@teleindu.dk>
Subject:
Attachments: BILAG - OVERSIGT - Teledata som registreres uanset krav om logning.pdf
Jeg beklager, at bilaget ikke kom med.
Mvh Jakob
Fra: Teleindu
Sendt: 19. januar 2021 16:15
Til: CSV010@politi.dk; LMO006@politi.dk
Cc: Morten Duus ; Louise Mariegaard ; Jakob Willer
Emne:
(c.c. Morten Duus og Louise Mariegaard, Justitsministeriet)
begrundelsen for differentiering?
telefonnummer .
(
et punkt/fokusadresse
eller .
som
udgangspunkt som et polygon
d. cirkelformet (punkt med en radius), hvis der er
A.4. Generel logning af IP-adresser (kilde), jf. EU-dommens pkt. 1, 3. pind:
a. Kilden til en forbindelse (forbindelse til internettet) identificeres ved brug af telefonnummeret (for
b. IMEI-nummer er trafikdata, som ikke registreres som en del af IP-adresse oplysninger.
c. Oplysning om, hvilken terminal (IMEI-nummer) der er brugt ved internetadgang fra et
trafikdata i form af IMEI-nummer.
A.6. Overvejelser om adgang til teledata, som registreres uanset krav om logning
Se BILAG med oversigt.
B.1. Hvordan bliver af logning, herunder KONTROLMEKANISMER og
PROPORTIONALITETSAFVEJNING:
a. Generel logning af trafik- og lokaliseringsdata (terrortrusler), jf. EU-dommens pkt. 1, 1. pind.
b. af trafik- og lokaliseringsdata (individuel/geografisk), jf. EU-dommens pkt. 1, 2. pind.
c. Generel logning af IP-adresser
d. , jf. EU-dommens pkt. 1,
B.2. HVILKE datatyper skal logges?
JM/RP den 28. februar 2020.
*
B.3. Hvilke overvejelser har JM gjort sig om nye veldefinerede BEGREBER
notat til JM/RP den 28. februar 2020, Bilag A.
B.4. Hvilke overvejelser har JM gjort sig om nye veldefinerede INDGREB
notat til JM/RP den 28. februar 2020, Bilag B.
B.5. Hvad bliver rammerne for UDLEVERING
grov kriminalitet for alle typer af logning og hastesikring?
B.6. Hvilke overvejelser har JM gjort sig om IMPLEMENTERINGSFRIST og
B.7. Hvilke overvejelser har JM gjort sig om FINANSIERING
B.8. Skal reglerne om FREMADRETTET TELEDATA
Med venlig hilsen
Jakob Willer
Teleindustrien
Mobil 20102365
E-mail jw@teleindu.dk


Side 1/1
Til brug for behandling af forslag til lov om ændring af lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på te-
lemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lov-
overtrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbe-
stemmelse) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de mod-
tagne høringssvar.
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. marts 2021
Kontor: Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: Sarah Skafte-Vaaben-
gaard
Sagsnr.: 2020-187-0037
Dok.: 1889701
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 195 - Bilag 1
Offentligt