Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
24. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering Forslag til ændring af lov
om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsfor-
eninger m.v., hvidvaskloven, lov om Danmarks Grønne Investeringsfond
og forskellige andre love, som fremsat for Folketinget i dag den 24. marts
2021.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Erhvervsudvalget 2020-21
L 193 - Bilag 1
Offentligt


HØRINGSLISTE
Lovforslaget har været sendt til følgende organisationer samt myndigheder:
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arki-
tektforening, Akademikerne Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danish
Venture Capital and Private Equity Association (DVCA), Danmarks Nati-
onalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkø-
retøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætter forening,
Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Ma-
nagement Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rede-
rier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommer-
forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæg-
lerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Det økonomiske
råds sekretariat (DØRS), Drivkraft Danmark, Ejendomsforeningen, Expe-
rian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA – Foreningen af Danske
Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Di-
stance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansfor-
bundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsfor-
eningen Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringssel-
skaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, Forenin-
gen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsik-
ring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, v/
Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR – danske revisorer, Garantifor-
muen, Garban-Intercapital Scandinavia, HK, Horesta Arbejdsgiverorgani-
sation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-bran-
chen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god
selskabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Uni-
versitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen
af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Leder-
nes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter,
Erhvervsudvalget 2020-21
L 193 - Bilag 1
Offentligt
2/3
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen
A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association,
Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Postnord Juridiske afdeling,
Revisornævnet, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien
i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S, Western Union,
Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Ørsted,
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands
Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Beskæftigelses- og ligestil-
lingsministeriet, Børne- og undervisningsministeriet, Klima- Energi-, og
Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsmi-
nisteriet, Fødevarer-, landbrugs- og fiskeriministeriet, Indenrigs- og bolig-
ministeriet, Justitsministeriet, Kultur- og kirkeministeriet, Miljøministe-
riet, Ministeriet for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde, Skatte-
ministeriet, Social- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Sundhedsmini-
steriet, Transportministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Ankestyrel-
sen, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fi-
nanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, Landsbrugsstyrelsen Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Patent-
og Varemærkestyrelsen, Rigsrevisionen, Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, Sikkerhedsstyrelsen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet (SØIK), Søfartsstyrelsen, Datatilsynet, Næv-
nenes Hus, Den europæiske centralbank.
Ændringen vedr. oprettelse af gældsrådgivningsenhed i Finansiel Stabilitet
har dog været sendt til følgende organisationer samt myndigheder:
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, AmCham Denmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Business Danmark, Bor-
ger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CBS, CEPOS, Cevea,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Kredit Råd,
Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Pelsdyravlerforening/Danske Mink-
avlere, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Fami-
lieadvokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Den Dan-
ske Landinspektørforening, Det Økologiske Råd, DI, Dommerfuldmægtig-
foreningen, DTL, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark,
Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-
gen Danske Revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forsik-
ringsmæglerforeningen, FSR – danske revisorer, HK-Kommunal, HK-Pri-
3/3
vat, Justitia, Kommunernes Landsforening, Kraka, Kristelig Arbejdsgiver-
forening, Kristelig Fagforening, Kuratorforeningen, Landbrug & Fødeva-
rer, Landsskatteretten, Landsdækkende banker, Landsforeningen for Bære-
dygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Retssikker-
hedssekretariatet, Revisornævnet, SEGES, SMV Danmark, SRF Skattefag-
lig Forening, Syddansk Universitet, Beskæftigelses- og ligestillingsmini-
steriet, Børne- og undervisningsministeriet, Klima- Energi-, og Forsy-
ningsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministe-
riet, Fødevarer-, landbrugs- og fiskeriministeriet, Indenrigs- og boligmini-
steriet, Justitsministeriet, Kultur- og kirkeministeriet, Miljøministeriet, Mi-
nisteriet for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde, Skatteministe-
riet, Social- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet,
Transportministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsmi-
nisteriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen, Digitali-
seringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet,
Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lands-
brugsstyrelsen Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Vare-
mærkestyrelsen, Rigsrevisionen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering, Sikkerhedsstyrelsen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-
ternational Kriminalitet (SØIK), Søfartsstyrelsen, Datatilsynet, Nævnenes
Hus.


12. marts 2021
2021 - 903
fredkr
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvid-
vaskloven, lov om Danmarks Grønne Investeringsfond og forskellige
andre love (Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markeds-
føring af investeringsforeninger, oprettelse af gældsrådgivningsenhed i Fi-
nansiel Stabilitet som følge af aftale om erstatning mv. til minkavlerne og
følgeerhverv berørt af covid-19 samt styrket tilsyn med aktører på det digi-
tale marked for finansielle ydelser m.v.)
1. Indledning
Med lovforslaget gennemføres en række ændringer af den finansielle lov-
givning, der har til formål at øge forbruger- og investorbeskyttelsen samt
sikre et styrket og målrettet tilsyn på bl.a. bæredygtigheds-, hvidvask- og
betalingsområdet. Endvidere indeholder lovforslaget en ophævelse af er-
hvervsministerens forpligtelse til at fremsætte revision af den såkaldt kon-
tantregel i lov om betalinger. Endelig gennemføres elementer fra "Aftale
om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19", som
er indgået den 25. januar 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.
Lovforslagets første del har været i høring den 30. oktober 2020 til den 27.
november 2020. Der blev modtaget 13 høringssvar, heraf 11 med bemærk-
ninger.
Lovforslagets anden del har været sendt i høring i perioden fra den 7. de-
cember 2020 til den 6. januar 2021. Der blev modtaget 6 høringssvar, heraf
4 med bemærkninger.
Lovforslaget tredje del, der indeholder en ophævelse af revisionsbestem-
melsen for kontantreglen, har været sendt i høring i perioden fra den 14.
januar 2020 til den 28. januar 2021. Der blev modtaget 17 høringssvar,
heraf 14 med bemærkninger.
Lovforslagets sidste del, der indeholder bestemmelser vedr. oprettelse af
gældsrådgivningsenhed, blev sendt i høring den 27. februar 2021 med frist
Erhvervsudvalget 2020-21
L 193 - Bilag 1
Offentligt
2/37
for høringssvar den 5. marts 2021. Der er modtaget 13 høringssvar, heraf 2
med bemærkninger.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til nogle redaktionelle ændringer og
præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved sub-
stansen i de pågældende bestemmelser og omtales derfor ikke nærmere i
dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, Forsikring & Pension og Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring støtter overordnet lovforslaget om at over-
føre ansvaret for sagshåndteringen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i de tilfælde, der vedrører
dækning af arbejdsulykkesforsikringer som følge af enten inddragelse af et
forsikringsselskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirk-
somhed eller ved et forsikringsselskabs konkurs.
Dansk Fintech Alliance (DAFINA), Finans Danmark (FIDA) og Finans-
Forbundet støtter lovforslaget om, at Finanstilsynet udpeges som kompe-
tent myndighed for tilsynet med EU’s crowdfundingforordning, hvorefter
Finanstilsynet udstyres med de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er
nødvendige for at sikre overholdelse af forordningen og en høj beskyttelse
af investorerne.
Finans og Leasing støtter skærpelsen af kontantforbuddet i lovforslagets §
7, nr. 2.
DAFINA støtter desuden fuldt ud forslaget om den nye afgiftsdifferentie-
ring for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Forbrugerombudsman-
dens tilsyn efter lov om betalinger i lovforslagets § 11, nr. 2. DAFINA be-
mærker, at denne model bedre vil afspejle betalingsinstitutters reelle til-
synsbelastning hos henholdsvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og
Forbrugerombudsmanden.
FIDA støtter overordnet de foreslåede ændringer til lov om Danmarks
Grønne Investeringsfond. I det videre arbejde med fonden opfordre FIDA
til, at man i opgørelsen af CO2 tager udgangspunkt i den fælles metode, der
anbefales i regi af klimapartnerskaberne.
FIDA støtter endvidere de foreslåede tilpasninger af lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
3/37
Ældre Sagen støtter, at erhvervsministerens forpligtelse til at revidere kon-
tantreglen ophæves, da Ældre Sagen med stor tilfredshed konstaterer, at
Erhvervsministeriet har evalueret kontantreglen. Ældre Sagen har desuden
med tilfredshed konstateret, at det i den forbindelse er vurderet, at der ikke
på nuværende tidspunkt er behov for at foretage ændringer i ordningen, og
at kontantreglen bør opretholdes i uændret form. Ældre Sagen har derfor
ikke bemærkninger til forslaget om at fjerne selve revisionsbestemmelsen
i lov om betalinger, men understreger dog deres pointe, som de også frem-
førte i evalueringen, om, at ikke alle i samfundet kan følge med den digitale
udvikling.
Dansk Erhverv (DE) og Forbrugerrådet Tænk (FBR Tænk) støtter ligele-
des, at erhvervsministerens forpligtelse til at revidere kontantreglen ophæ-
ves.
Landbrug & Fødevarer og Dansk Pelsdyravlerforening er generelt positive
over forslaget om etablering af en gældsrådgivningsenhed for tidligere
minkavlere i Finansiel Stabilitet.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
3.1. Bidrag pr. arbejdsulykkesforsikring
3.2. Arbejdsmiljø
3.3. Garantifonden skal modtage et beløb i forbindelse med en arbejds-
ulykkesforsikringsbestand
3.4. Garantifondens kreditorrolle
3.5. Garantifondens behandling af udenlandske selskaber
3.6. Omkostningsstrukturen ved konkurser i danske forsikringsselskaber
3.7. Betaling til uforsikrede
3.8. Udgifter til Ankestyrelsens administration
3.9. Skadesforsikringsselskabet får trukket sin tilladelse eller går konkurs
3.10. Præcisering af, hvilket materiale der skal overdrages fra AES til GF
3.11. Hjemmel til at udstede regler om visse undersøgelser foretaget af for-
sikringsselskaber
3.12. Regulering af crowdfundingtjenester
3.13. Generelle bemærkninger til implementeringen af cross border-direk-
tivet
3.14. Afgrænsnings af målgruppen for præmarkedsføring
3.15. Præmarkedsføring i forhold til indledende møder
3.16. Betingelser for opsigelse af en markedsføringsaftale
3.17. Betingelser for en forvalters præmarkedsføring af alternative investe-
ringsfonde
3.18. Tegning inden for 18 måneder efter påbegyndt præmarkedsføring
4/37
3.19. Outsourcingregler gælder ikke for pengeinstitutter m.fl. ved MitID
3.20. Udbydere af tjenester med virtuelle valutaer
3.21. Skærpelse af kontantforbuddet
3.22. Udvidelse af strafbestemmelsen
3.23. Gebyr for en basal betalingskonto
3.24. Bemyndigelse til udstedelse af regler om ledelseskrav i betalings- og
e-pengeinstitutter
3.25. Implementering af en standardmetode til vurdering af renterisiko som
følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter
3.26. Ophævelse af erhvervsministerens forpligtelse til at revidere kontant-
reglen
3.27. Rådgivere omfattet af ordningen
3.28. Tidspunktet for rådgivning
3.29. Indberetningsfritagelse
3.30. Økonomiske konsekvenser
3.1. Bidrag pr. arbejdsulykkesforsikring
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Garantifonden) støtter for-
slaget om, at der skelnes mellem beregningsgrundlaget for bidraget til Ga-
rantifonden for henholdsvis arbejdsulykkesforsikringer og øvrige forsikrin-
ger dækket under Garantifonden, men opfordrer til, at det fortsat fremgår
af loven, at bidraget fsva. de øvrige forsikringer opgøres pr. police.
Garantifonden anfører, at Garantifonden forud for iværksættelsen af op-
krævning af bidrag skal udvikle et nyt opkrævningssystem, og opfordrer
derfor til, at det klart fremgår af bemærkningerne, hvordan opkrævningen
tænkes gennemført, herunder at det er hensigten, at bidraget opkræves pr.
fuldtidsbeskæftigede pr. år, at bidraget kun opkræves for hele år, og at det
første opkrævningsår bliver på baggrund af fuldtidsbeskæftigede i 2022.
Forsikring & Pension (F&P) støtter også forslaget om opdelingen af opgø-
relsen af bidraget for henholdsvis arbejdsulykkesforsikringer og øvrige for-
sikringer.
F&P bemærker, at det bør fremgå af bemærkningerne, hvordan opkrævnin-
gen tænkes gennemført, og at der bliver tale om bidrag pr. fuldtidsbeskæf-
tigede pr. år, og at bidraget opkræves for hele år, så første opkrævning bli-
ver for år 2022.
Kommentar
Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet ved beregning af de løbende bi-
drag skal tage højde for forskellen mellem arbejdsulykkesforsikringspoli-
cer og andre policer, der skal betale til Garantifonden.
5/37
Finanstilsynet fastsætter de nærmere regler om forsikringsselskabernes bi-
drag til Garantifonden, jf. § 3, stk. 9, i lov om en garantifond for skades-
forsikringsselskaber. Finanstilsynet har udnyttet bemyndigelsen til at ud-
stede bekendtgørelse nr. 1437 af 5. december 2018 om bidrag til Garanti-
fonden for skadesforsikringsselskaber, som forventes ændret som følge af
lovforslaget.
Finanstilsynet vil i ændringsbekendtgørelsen tage stilling til, hvordan op-
krævningen skal gennemføres samt, hvordan bidraget skal beregnes og op-
kræves for henholdsvis arbejdsulykkesforsikringer og øvrige forsikringer
omfattet af Garantifonden.
Finanstilsynet vil inddrage både Garantifonden og F&P i udarbejdelsen af
ændringsbekendtgørelsen.
3.2. Arbejdsmiljø
Forsikring & Pension finder det uhensigtsmæssigt, at forsikringsbranchen,
og dermed indirekte arbejdsgiverne, skal dække konkursramte selskabers
forpligtelser i henhold til arbejdsmiljøloven.
Garantifonden finder, at dækning af arbejdsmiljøbidrag er langt fra Garan-
tifondens formål.
Kommentar
Beskæftigelsesministeriet finder det naturligt, at Garantifonden overtager
det konkursramte forsikringsselskabs forpligtelser i forhold til betaling af
arbejdsmiljøbidrag. Arbejdsmiljøbidraget finansierer arbejdsmarkedets
parters arbejdsmiljøindsats, som bl.a. omfatter tilskud til de fem branche-
fællesskaber for arbejdsmiljø, sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet
mv. Arbejdsmiljøbidraget opkræves af alle forsikringsselskaber, som teg-
ner arbejdsskadeforsikringer og direkte af selvforsikrede arbejdsgivere,
som ikke har tegnet forsikring. Det samlede beløb, som er til rådighed for
arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, varierer fra år til år og af-
hænger af de tilkendte godtgørelser i arbejdsskadesager over en 10-årig
periode. Et forsikringsselskabs konkurs påvirker ikke det samlede beløb,
som er rådighed for partsindsatsen, men en konkurs indebærer udlæg for
staten og risiko for statslige merudgifter svarerende til de beløb, som det
konkursramte forsikringsselskab skulle have bidraget med i arbejdsmiljø-
bidrag. Et forsikringsselskabs konkurs medfører i dag en utilsigtet forskyd-
ning mellem parternes og statens bidrag til partsindsatsen.
3.3. Garantifonden skal modtage et beløb i forbindelse med overta-
gelsen af en arbejdsulykkesforsikringsbestand
6/37
Garantifonden anfører, at det af lovforslagets § 4, nr. 6, fremgår, at det be-
løb, der svarer til den del af selskabets kapitalkrav, som vedrører de over-
førte aktiver og passiver, skal fastsættes på baggrund af en uvildig under-
søgelse af selskabets arbejdsulykkesforsikringsbestand og godkendes af Fi-
nanstilsynet.
Garantifonden bemærker, at da krav ikke kan gøres gældende over for for-
sikringsselskaber for manglende beløb til dækning af de forsikringsmæs-
sige hensættelser, er det afgørende, at Finanstilsynet sikrer sig, at den uvil-
dige undersøgelse giver et retvisende billede.
Kommentar
Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet skal godkende de udpegede sag-
kyndige personer, som skal foretage den uvildige undersøgelse.
Finanstilsynet vil vurdere, om den eller de foreslåede sagkyndige personer
kan anses for uvildige og er i besiddelse af de fornødne kompetencer og
dermed kan udpeges som sagkyndige. Hvis Finanstilsynet vurderer, at de
indstillede sagkyndige ikke er egnede eller uvildige, kan Finanstilsynet ud-
pege andre sagkyndige personer. Det centrale for Finanstilsynets vurde-
ring af, om en sagkyndig er uvildig, vil være, om den sagkyndige har til-
knytning til virksomheden, eller om der i øvrigt foreligger forhold, hvorved
der efter Finanstilsynets vurdering kan rejses tvivl om den sagkyndiges
uvildighed.
Lovforslaget sikrer således, at Finanstilsynet kan afvise den eller de ind-
stillede sagkyndige under hensynstagen til eventuelle interessekonflikter og
manglende faglige kompetencer.
3.4. Garantifondens kreditorrolle
Garantifonden angiver, at det af lovforslagets § 1, nr. 18, fremgår, at Ga-
rantifonden skal anvende dividenden, modtaget fra konkursboerne, til at
refundere de beløb, som forsikringsselskaberne har betalt til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring (AES) for administrationen af arbejdsulykkesfor-
sikringsbestandene. Dividenden fordeles forholdsmæssigt år for år, såfremt
den ikke er tilstrækkelig til at dække forsikringsselskabernes fulde krav.
Garantifonden opfordrer til, at det for at undgå for store administrations-
omkostninger og lette Garantifondens arbejde, herunder gøre samarbejdet
med kurator smidigere og billigere, skal være muligt for Garantifondens
bestyrelse at købe andre kreditorer ud.
Forsikring & Pension (F&P) har angivet samme bemærkninger som Ga-
rantifonden.
7/37
F&P anfører supplerende, at der ofte går mange år, før et forsikringssel-
skabs bo er endeligt afsluttet og dividende dermed kan udbetales. Det vil
herudover være en fordel for både konkursboet og Garantifonden at samle
så meget som muligt under færrest mulige kreditorer, idet det både admi-
nistrativt og juridisk vil gøre det lettere og derved opnå en omkostningsbe-
sparelse.
For at mindske omkostningerne og samtidig styrke Garantifondens rolle
som stor kreditor, opfordrer F&P til, at Garantifondens bestyrelse bemyn-
diges til at købe andre kreditorer ud af et konkursbo på markedsmæssige
vilkår.
Kommentar
Det bemærkes, at Garantifonden allerede har mulighed for at indgå aftale
om køb af fordringer fra øvrige kreditorer i konkursboer, hvor Garantifon-
den selv er kreditor, for dermed at styrke Garantifondens rolle som kredi-
tor. Som følge heraf vil Garantifonden blandt andet kunne forbedre sin mu-
lighed for at indgå aftaler med kurator i de pågældende konkursboer.
Præmissen for Garantifondens høringssvar synes at være, at forsikrings-
selskaber, som skal modtage refusion af beløb efter den foreslåede § 5 c,
stk. 3 i lov om en garantifond, indgår som kreditorer i konkursboerne. Dette
er ikke tilfældet.
I relation til den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 18, herunder særligt den
foreslåede § 5 c, stk. 3, i lov om en garantifond, vil Garantifonden overtage
AES’ krav mod konkursboer, som følge af at Garantifonden overtager ar-
bejdsulykkesforsikringsbestandene fra AES. De forsikringsselskaber, som
tidligere ville have krav om refusion fra AES, vil herefter i stedet skulle
modtage refusionen fra Garantifonden, når de pågældende konkursboer er
endeligt opgjort, og Garantifonden har modtaget dividende. Når Garanti-
fonden har modtaget dividende, skal dividenden fordeles blandt forsik-
ringsselskaberne i overensstemmelse med den foreslåede § 5 c, stk. 3, i lov
om en garantifond. Der vil dermed ikke være tale om køb af fordringer mod
konkursboet, men i stedet være tale om tilbageføring af midler til de forsik-
ringsselskaber, som har indbetalt til AES i forbindelse med AES’ overta-
gelse af arbejdsulykkesforsikringsbestandene.
Høringssvaret forstås således, at Garantifonden ønsker at kunne indgå af-
taler med de enkelte kreditorer, som kan være berettigede til refusion efter
den foreslåede § 5 c, stk. 3, om fuld og endelig afklaring af mellemværen-
det, inden konkursboet er endeligt opgjort, og Garantifonden har modtaget
dividende.
8/37
Det vurderes formålstjenstligt, hvis Garantifonden har mulighed for at
indgå aftaler om fuld og endelig afgørelse af mellemværendet med de en-
kelte forsikringsselskaber, som på et senere tidspunkt står til at modtage
refusion i overensstemmelse med den foreslåede § 5 c, stk. 3. Det vurderes
endvidere hensigtsmæssigt, at denne adgang begrænses til de tilfælde, hvor
at de øvrige kreditorer giver samtykke til de enkelte aftaler. Baggrunden
for dette er, at Garantifonden på tidspunktet for nærværende lovforslags
fremsættelse administreres af F&P, som er en interesseorganisation, der
blandt andet varetager sine medlemmers interesser. Det er ikke alle forsik-
ringsselskaber, som kan være berettigede efter den foreslåede § 5 c, stk. 3,
der er medlemmer af Forsikring og Pension, hvilket kan så tvivl om Ga-
rantifondens habilitet i forhold til indgåelse af aftaler. Formålet med kravet
om samtykke fra de øvrige kreditorer, som kan være berettigede efter § 5
c, stk. 3, er derfor, at der ikke efterfølgende må kunne sås tvivl om Garan-
tifondens habilitet i relation til de enkelte aftaler.
3.5. Garantifondens behandling af udenlandske selskaber
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Garantifonden) og Forsik-
ring & Pension (F&P) anfører, at Garantifonden i dag er udfordret i forhold
til at sikre dens krav i de udenlandske konkursboer og opfordrer til, at de
danske myndigheder, herunder Finanstilsynet, hjælper Garantifonden med
at sikre dens krav i de udenlandske konkursboer.
Garantifonden og F&P opfordrer herved til, at de retlige konsekvenser ved,
at Garantifonden fremadrettet skal varetage sager fra EU/EØS-forsikrings-
selskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer i Danmark, beskrives nær-
mere i lovforslaget. F&P anfører, at Garantifonden bør få de nødvendige
bemyndigelser til at dække skadelidte, ligesom de skal have mulighed for
at sikre en andel i aktiverne i forsikringsselskabet.
Kommentar
Det følger af lovforslagets § 4, nr. 8, at Finanstilsynet kan beslutte, at en
arbejdsulykkesforsikringsbestand i et udenlandsk forsikringsselskab, som
er notificeret til at udøve forsikringsvirksomhed i Danmark gennem filial
eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, jf. § 30, stk. 1, og § 31,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal tages under administration af
Garantifonden, hvis tilsynsmyndigheden i forsikringsselskabets hjemland
har inddraget selskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikrings-
virksomhed.
Lovgiver i Danmark har ikke mulighed for at gribe ind i retsordenen i an-
dre lande, hvorfor der ikke kan indføres krav om, at det udenlandske for-
sikringsselskab, som ikke længere har tilladelse til at drive arbejdsulykkes-
forsikringsvirksomhed, skal overdrage aktiver sammen med arbejdsulyk-
9/37
kesforsikringsbestanden til Garantifonden. Som følge af, at lovgiver i Dan-
mark ikke kan gribe ind i retsordenen i det pågældende land, vil en evt.
overdragelse af en arbejdsulykkesforsikringsbestand i et udenlandsk for-
sikringsselskab ske på baggrund af dialog med selskabets hjemlige tilsyns-
myndighed.
Det forhold, at selskabet har hjemsted i et andet EU/EØS-land kan derfor
vanskeliggøre processen med at overdrage de forsikringsmæssige hensæt-
telser, de aktiver, der modsvarer de forsikringsmæssige hensættelser samt
beløb svarende til selskabets kapitalkrav, der vedrører de overførte aktover
og passiver, jf. den foreslåede § 230 a. Finanstilsynet vil i dialog med den
relevante hjemlandsmyndighed koordinere processen foreskrevet i den fo-
reslåede § 230 a, som omfatter udpegning af sagkyndige personer, som kan
forestå en uvildig undersøgelse af forsikringsselskabets arbejdsulykkesfor-
sikringsbestand med henblik på at kunne fastslå, hvilke beløb forsikrings-
selskabet skal overdrage til Garantifonden i forbindelse med Garantifon-
dens overtagelse af administrationen af selskabets arbejdsulykkesforsik-
ringsbestand.
I det tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke frivilligt overdrager de beløb,
som det er pålagt i henhold til den foreslåede § 230 a, og hjemlandsmyn-
digheden ikke kan påbyde selskabet at foretage de nødvendige betalinger
til Garantifonden, vil det være Garantifonden, som vil skulle tage de nød-
vendige juridiske skridt med henblik på at få inddrevet de skyldige beløb.
Det kan betyde, at Garantifonden vil skulle udtage stævning mod forsik-
ringsselskabet og anlægge sag ved retten i forsikringsselskabets hjemland.
3.6. Omkostningsstrukturen ved konkurser i danske forsikringssel-
skaber
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Garantifonden) og Forsik-
ring & Pension (F&P) opfordrer ligeledes til, at der ses nærmere på om-
kostningsstrukturen ved konkurser i danske forsikringsselskaber.
Garantifonden bemærker endvidere, at da Garantifonden ikke selv har an-
sat personale til at administrere og foretage skadesbehandling af de sager,
der er anmeldt, men endnu ikke færdigbehandlet inden forsikringsselska-
bets konkurs, har Garantifonden indgået en aftale med et dansk forsikrings-
selskab om varetagelsen af opgaven. Denne aftale er momspligtig, hvorfor
Garantifonden, der ikke driver momspligtig aktivitet, belastes med en ikke
fradragsberettiget moms.
Garantifonden anfører, at der i momsloven ikke er hjemmel til at sikre Ga-
rantifonden fradrag for momsen, og bemærker, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring (AES) i dag er omfattet af en særlig refusionsordning i be-
10/37
kendtgørelsen nr. 980 af 9. september 2019 om arbejdsmarkedets erhvervs-
sikring, der sikrer, at AES får adgang til refusion via Finansministeriets
momsreserve for så vidt angår ikke fradragsberettiget købsmoms i forbin-
delse med den selvejende institutions indkøb af varer og ydelser.
Garantifonden bemærker derfor, at en tilsvarende lovfæstet adgang til re-
fusion bør overvejes for så vidt angår Garantifondens udgifter til ikke fra-
dragsberettiget købsmoms.
Kommentar
Det vurderes, at en eventuel indførsel af en lovfæstet adgang til refusion
for så vidt angår Garantifondens udgifter til ikke fradragsberettiget købs-
moms ikke vedrører nærværende lovforslag. Erhvervsministeriet vil indgå
i dialog med Garantifonden om forholdet.
3.7. Betaling til uforsikrede arbejdsgivere
Forsikring & Pension (F&P) har anført, at det bør præciseres i lovforslaget,
hvordan Garantifonden er stillet i relation til finansiering af udgifter i til-
fælde, hvor arbejdsgivere har undladt at opfylde deres forsikringspligt, jf.
arbejdsskadesikringslovens § 52, stk. 1, eller hvor der er sket udbetaling i
forbindelse med arbejdsulykker ved medhjælp, jf. lovens § 48, stk. 6. I hen-
hold til arbejdsskadesikringsloven fordeles disse udgifter imellem forsik-
ringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, jf. §§ 48, stk. 6 og 51.
Kommentar
Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at de nu-
værende regler på dette område opretholdes, således at Garantifonden ikke
indgår som betalingspligtig i henhold til udgifter efter arbejdsskadesik-
ringslovens § 48, stk. 6. Det skyldes, at forsikringsselskaberne har solida-
risk finansieringspligt i forhold til disse udgifter – ligesom de ligeledes so-
lidarisk finansierer udgiften til Garantifonden. Beskæftigelsesministeriet
finder, at ordlyden i arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 6, i tilstrækkelig
grad afgrænser kredsen af betalingspligtige, og vurderer derfor ikke, at der
er behov for yderligere præcisering heraf.
3.8. Udgifter til Ankestyrelsens administration
Forsikring & Pension (F&P) anfører, at udgifter til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og Ankestyrelsens administration skal finansieres af arbejds-
skadeforsikringsselskaber og selvforsikrede arbejdsgivere, jf. arbejdsska-
desikringslovens § 59.
F&P bemærker, at der i lovforslaget kun henvises til, at Garantifonden skal
refundere de beløb, som forsikringsselskaberne har betalt til AES for ad-
11/37
ministrationen af arbejdsulykkesforsikringsbestandene, hvorfor det bør sik-
res, at de udgifter der betales til Ankestyrelsen ligeledes er omfattet af lov-
forslaget.
Kommentar
Med overgangen fra AES til Garantifonden er der ikke tilsigtet en ændring
i dette forhold. Erhvervsministeriet imødekommer derfor F&Ps bemærk-
ning, således at det fremgår af lovforslaget, at Garantifonden også skal
refundere de beløb, som forsikringsselskaberne har betalt til Ankestyrelsen
i forbindelse med, at et forsikringsselskab har fået inddraget sin tilladelse
til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.
3.9. Skadesforsikringsselskabet får trukket sin tilladelse eller går
konkurs
Forsikring & Pension (F&P) anfører, at Garantifonden med lovforslaget
ligeledes skal træde til, hvis et skadesforsikringsselskab, der har tegnet
ulykkesforsikringer, får inddraget sin tilladelse. F&P opfordrer derfor til,
at både det forhold, at Garantifonden træder til i tilfælde af konkurs, og i
tilfælde af, at forsikringsselskabet får inddraget sin tilladelse til at drive
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, konsekvent nævnes i hele lovforsla-
get, hvor det er relevant.
Ligeledes opfordrer F&P til, at den i lovforslaget forekommende bisætning
”hvor et forsikringsselskab bliver erklæret konkurs eller får inddraget sin
tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed” tidsmæssigt
vendes om, så inddragelse af tilladelsen nævnes først.
Kommentar
Garantifonden overtager en arbejdsulykkesforsikringsbestand, når et for-
sikringsselskab får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesfor-
sikringsvirksomhed.
Dette adskiller sig fra øvrige forsikringsformer, der er omfattet af Garan-
tifondens dækningsområde, idet Garantifondens overtagelse af forsikrings-
bestandene sker på tidspunktet for skadesforsikringsselskabets konkurs.
Da inddragelse af tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksom-
hed som det klare udgangspunkt vil ske uafhængigt af spørgsmålet om kon-
kurs, anses det ikke for at være et spørgsmål om tidsprioritet, men et
spørgsmål om to forskellige situationer.
3.10. Præcisering af, hvilket materiale der skal overdrages fra Ar-
bejdsmarkedets erhvervssikring til Garantifonden
Arbejdsmarkedets erhvervssikring (AES) ønsker det præciseret, at AES
ved overførslen af ansvarsområdet til Garantifonden overdrager materiale
12/37
til Garantifonden, som er relateret til AES’ varetagelse af administrationen
af forsikringsbestande efter arbejdsskadesikringslovens § 54, og at der ikke
vil ske overdragelse af sagsmateriale relateret til AES’ kerneopgave.
Kommentar
Beskæftigelsesministeriet er enig i, at det alene er materiale, som relaterer
sig til AES’ opgavevaretagelse efter arbejdsskadesikringslovens § 54, som
skal overføres til Garantifonden. På baggrund af AES’ bemærkninger er
dette blevet præciseret yderligere i de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 13, stk. 3.
3.11. Hjemmel til at udstede regler om visse undersøgelser foretaget af
forsikringsselskaber
Forbrugerrådet Tænk (FBR Tænk) finder det positivt, at der med lovforsla-
get indføres en mere detaljeret regulering af området, herunder særligt at
Finanstilsynet fremadrettet kan føre tilsyn med og håndhæve regler i be-
kendtgørelsesform på et område, som hidtil har været ureguleret, bortset
fra branchekodeks og generelle regler i lovgivningen.
FBR Tænk så dog hellere, at man helt forbød forsikringsselskaber at fore-
tage skjulte personobservationer af forsikringskunder, da denne metode er
ganske indgribende og har karakter af egentlig efterforskning. En opgave,
som det normalt er politiet, der varetager, herunder med de retssikkerheds-
mæssige principper, som er forbundet hermed. De forbrugere, som har væ-
ret overvåget på denne måde, føler det ofte særdeles grænseoverskridende
og ubehageligt. Det er ikke alle tilfælde, hvor der viser sig at ”være noget
at komme efter”, og Ankenævnet for Forsikring har også underkendt sel-
skaber, som gennem personobservationer mener at have dokumenteret for-
sikringssvindel.
Forsikring & Pension (F&P) har forståelse for erhvervsministerens ønske
om at indsætte en ny hjemmelsbestemmelse som den foreslåede og udtryk-
ker generel tilfredshed med afvejningen mellem hensynet til, at kunderne
skal behandles ordentligt, og muligheden for at komme forsikringssvindel
til livs.
F&P finder, at definitionen af ”undersøgelse” i lovforslagets bemærkninger
er unødig bred og foreslår den ændret. Regulering af forsikringsselskabers
undersøgelser bør koncentrere sig om de undersøgelser, der opleves som
indgribende overfor skadelidte, da der ellers vil være risiko for, at helt al-
mindelige processer for skadebehandling omfattes. Når forsikringsselska-
ber modtager skadesanmeldelser, opgiver skadelidte samtidig en række op-
lysninger. Almindelig sagsbehandling vil kunne omfatte kontrol af disse
13/37
oplysninger, da forsikringsselskabet skal sikre, at udbetaling af erstatning
eller løbende ydelse sker på korrekt grundlag.
Derfor foreslår F&P, at lovbemærkningerne omformuleres, så det fremgår,
at definitionen af undersøgelse fastlægges på bekendtgørelsesniveau. Des-
uden foreslår F&P følgende formulering som erstatning for de nuværende
lovbemærkninger: ”særlig undersøgelse omfatter ikke almindelig kontrol
af skadelidtes oplysninger i forbindelse med den normale behandling af
skadesanmeldelser eller den løbende opfølgning på sagen, som finder sted,
når forsikrings- og pensionsselskaber udbetaler løbende ydelser. Ved sær-
lige undersøgelser forstås undersøgelser, som de fleste skadelidte vil op-
fatte som indgribende, det vil sige personobservationer og behandling af
oplysninger om skadelidte fra sociale medier, som selskabet tillægger vægt
ved bedømmelse af sagen til ugunst for skadelidte”
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forsikringsselskabet
ikke kan stoppe udbetalinger, uden at have varslet kunden herom. F&P støt-
ter, at en kunde eller skadelidt skal have adgang til at stille spørgsmål m.v.,
inden selskabet har lagt sig fast på en endelig vurdering af sagens fakta.
F&P finder det dog urimeligt, hvis løbende udbetalinger skal fortsætte i
mange uger, efter forsikringsselskabet har konstateret og dokumenteret, at
skadelidte ikke er berettiget til udbetaling(er) fra selskabet, da der i nogle
sager er der tale om betydelige beløb, og selskaberne ofte står i situationer,
hvor en skadelidt ikke reagerer på selskabets henvendelser over længere
perioder.
F&P foreslår derfor, at bestemmelsen om høring af skadelidte (i de kom-
mende regler fastsat ved bekendtgørelse) bør tage højde for disse specifikke
situationer, f.eks. ved at tilføje, at høringsperioden forkortes, når selskabet
har dokumentation for straffelovsovertrædelser, som selskabet vurderer
føre til politianmeldelse. Som minimum foreslår F&P, at løbende udbeta-
linger bør kunne sættes i bero, til sagen er endeligt belyst, når der er tale
om sager, hvor selskabet har dokumenteret omfattende uoverensstemmel-
ser mellem de foreliggende oplysninger og skadelidtes påstande.
F&P anfører videre, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der i
en kommende bekendtgørelse kan ”fastsættes regler, som sikrer, at en ska-
delidt får indsigt i det indsamlede dokumentationsmateriale og mulighed
for at kommentere herpå”. F&P bemærker, at de imødeser, at der på be-
kendtgørelsesniveau tages højde for de undtagelser fra indsigtsret og op-
lysningsforpligtelse, som også følger af databeskyttelsesforordningen.
F&P foreslår afslutningsvist, at der indføres mulighed for underretning af
offentlige myndigheder, når forsikrings- og pensionsselskaber konstaterer
grove tilfælde af forsikringssvindel ved at indsætte hjemmel hertil i lov om
14/37
finansiel virksomhed. I dag forhindrer forbuddet mod videregivelse af op-
lysninger i lov om finansiel virksomhed § 117, forsikringsselskabet i at dele
oplysninger. Det er branchens erfaring, at der i mange sager om forsikrings-
svindel også ses tegn på socialt bedrageri, og et bedre tværgående samar-
bejde med de offentlige myndigheder vil kunne bidrage til bedre opklaring
af disse sager og ikke mindst have en forebyggende effekt. F&P anfører, at
kommunerne også ønsker denne mulighed.
I 2018 blev der fremsat forslag til en folketingsbeslutning om underret-
ningspligt for forsikringsselskaber til offentlige myndigheder i sager om
forsikringssvindel. Fra dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering er det F&Ps forståelse, at styrelsen i 2020 fortsat er ved at belyse de
juridiske aspekter af dette forslag.
Kommentar
Et forbud, mod at forsikringsselskaber må foretage skjult personobserva-
tion, vurderes at være en uhensigtsmæssig løsning. Det vil medføre en
skævvridning i forhold til andre virksomheders muligheder for at foretage
efterforskningslignende undersøgelser, da det i dag er lovligt, så længe
man overholder reglerne i henholdsvis straffeloven, tv-overvågningsloven
og databeskyttelsesreglerne. Desuden vil andre kunder vil skulle betale
mere for deres forsikringer, hvis nogle kunder snyder og uberettiget bliver
tilkendt erstatning. Et forbud mod personobservation vil gøre det svært for
selskaberne, at undersøge sådanne tilfælde af snyd.
Hvis der skal indføres et forbud mod at foretage skjult personobservation
bør det overvejes at indføre det for alle virksomheder og personer. Et så-
dant forbud vil skulle indføres i lovgivning, som henhører under Justitsmi-
nisteriets ressort og ikke i den finansielle lovgivning. Politiet efterforsker
alene strafferetlige sager, fx sager om økonomisk kriminalitet, herunder
forsikringssvindel. Der vil derfor være tale om en helt ny og artsfremmed
opgave, hvis politiet skulle undersøge, hvorvidt en borger er blevet så rask,
at vedkommende ikke har ret til sin invalidepension.
Hjemmelsbestemmelsen giver ministeren mulighed for at fastsætte nær-
mere regler om de procedurer og oplysningsforpligtelser, som et forsik-
ringsselskab skal iagttage, når selskabet foretager visse undersøgelser,
herunder foretager personobservation af skadelidte. Det er i bemærknin-
gerne til den foreslåede bestemmelse anført, at begrebet, at ”ved visse un-
dersøgelser skal forstås undersøgelser, hvor der indsamles oplysninger
uden den skadelidtes viden”. I forbindelse med udarbejdelsen af bekendt-
gørelsen vil det blive vurderet, om det er muligt nærmere at fastlægge,
hvilke typer undersøgelser der ikke bør være omfattet af reglerne, samtidig
med at beskyttelsen af skadelidte opretholdes.
15/37
En vurdering af, om det bør være lovligt for forsikringsselskaber at vide-
regive fortrolige kundeoplysninger til kommuner eller andre offentlige
myndigheder med henblik på at forhindre snyd med sociale ydelser, bør
foretages i regi af det ressortansvarlige ministerområde, som i dette til-
fælde er Beskæftigelsesministeriet. Høringssvaret er sendt videre til Be-
skæftigelsesministeriet til orientering.
Både F&P og FBR Tænk har anført ønsker til reglerne, der skal fastsættes
på baggrund af den foreslåede hjemmelsbestemmelse. Det kan oplyses, at
Erhvervsministeriet og Finanstilsynet allerede er i dialog med både F&P
og FBR Tænk om den nye bekendtgørelse, der skal udmønte hjemmelsbe-
stemmelsen. Erhvervsministeriet og Finanstilsynet vil inddrage de rejste
forhold i de videre overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af bekendt-
gørelsen. Bekendtgørelsen forventes sendt i offentlig høring umiddelbart
efter, at dette lovforslag er fremsat.
3.12. Regulering af crowdfundingtjenesteudbydere
Dansk Fintech Alliance (DAFINA) støtter tilføjelsen i lov om finansiel
virksomhed af det foreslåede nye afsnit om crowdfundingtjenesteudbydere
i lyset af den nye forordning på området og har ikke bemærkninger til de
foreslåede nye lovbestemmelser.
DAFINA opfordrer dog til, at der i højere grad i lovbemærkningerne, i en
kommende vejledning eller lignende fra Finanstilsynet tages stilling til
samspillet mellem den nuværende danske regulering på området og den
nye crowdfundingforordning. DAFINA fremhæver, at fokus bør være på
danske crowdfundingplatforme, som allerede har eller ønsker at ansøge om
tilladelse efter lov om betalinger.
DAFINA anfører yderligere, at det er DAFINA's opfattelse, at der bør ske
en tilpasning i selskabsloven mht. det danske forbud mod at udbyde kapi-
talandele/anparter i anpartsselskaber til offentligheden. Dette med henblik
på, at det bliver muligt at udbyde crowdinvestment/investeringsbaseret
crowdfunding herhjemme i forhold til både aktier i aktieselskaber og an-
parter i anpartsselskaber.
Kommentar
DAFINAs kommentar om den nuværende danske regulering på område for-
stås at vedrøre lånebaserede crowdfundingtjenesteudbydere, der også ud-
byder betalingstjenester. Der skal i den forbindelse skelnes mellem aktivi-
teter reguleret i lov om betalinger og aktiviteter reguleret i den nye crow-
dfundingforordning.
16/37
Tilladelseskravene under crowdfundingforordningen vedrører alene de så-
kaldte crowdfundingtjenester, herunder udbud af lånebaseret crowdfun-
ding, og ikke eventuelle betalingstjenester, der ydes i tillæg hertil.
Det fremgår af præambel 35 i crowdfundingforordningen, at virksomheder
med tilladelse som pengeinstitut, værdipapirhandler, e-pengeinstitut eller
betalingsinstitut også kan opnå tilladelse i henhold til crowdfundingforord-
ningen. Lånebaserede crowdfundingplatforme, der også udbyder beta-
lingstjenester, vil derfor fortsat skulle have tilladelse under lov om betalin-
ger ud over den nye tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder.
I takt med at praksis på området fastlægges, vil Finanstilsynet vurdere be-
hovet for at udarbejde en vejledning på området.
Det bemærkes, at DAFINAs kommentar angående forslag til ændringer af
selskabsloven ligger udenfor indeværende lovforslag, men Erhvervsmini-
steriet tager betragtningen til efterretning. Der vil dog være behov for at
undersøge problemstillingen nærmere.
3.13. Implementeringen af cross border-direktivet
EjendomDanmark og Finans Danmark bemærker begge, at det generelt er
positivt med en direktivnær implementering, men efterspørger i højere grad
uddybning af bestemmelserne i lovforslagets bemærkninger og understre-
ger behovet for udfyldende bemærkninger eksempelvis i form af vejlednin-
ger. EjendomDanmark opfordrer Finanstilsynet til at undersøge behovet
herfor.
Finans Danmark bemærker, at det følger af cross border-direktivets artikel
2, nr. 8, at der ændres i FAIF-direktivets bilag IV. I lovforslaget fremgår
kun den ene ændring, der er implementeret ved § 81, stk. 2, nr. 9, som er
cross border-direktivets artikel 2, nr. 8, litra i. Det betyder, at der mangler
implementering af cross border-direktivets artikel 2, nr. 8, litra j.
Kommentar
Det vurderes, at bemærkningerne indeholder tilstrækkelig supplerende og
uddybende information. I tillæg hertil, vurderes der at kunne ske afklaring
af eventuelle fortolkningstvivl gennem praksis.
Det anerkendes dog, at der senere kan vise sig et behov for, at lovforslagets
bestemmelser uddybes yderligere end hvad allerede fremgår af lovforsla-
gets bemærkninger. Det vil løbende blive vurderet, om der opstår et sådant
behov herunder i form af en vejledning.
17/37
Det bemærkes desuden, at Cross border-direktivets artikel 2, nr. 8, litra j,
er implementeret ved lovforslagets § 5, nr. 4.
3.14. Afgrænsning af målgruppen for præmarkedsføring
EjendomDanmark bemærker, at det forekommer ulogisk, at en forvalter
kan markedsføre sig over for semi-professionelle investorer uden særskilt
tilladelse, jf. FAIF-lovens § 5, stk. 5, når præmarkedsføring ikke kan ske
over for semi-professionelle investorer uden at forvalteren har en tilladelse.
EjendomDanmark bemærker, at semi-professionelle investorer erfarings-
mæssigt udgør et markant kundesegment for danske forvaltere af ejen-
domsfonde, og at det potentielt kan have negative økonomiske og admini-
strative konsekvenser, hvis ikke forvaltere har adgang til at teste interessen
for nye investeringsstrategier overfor dette segment.
Kommentar
Det bemærkes, at udgangspunktet er, at andele i en alternativ investerings-
fond ikke kan markedsføres over for detailinvestorer, medmindre forvalte-
ren har opnået en særlig tilladelse hertil. Der kan imidlertid ske markeds-
føring over for ledere, direktører eller andre ansatte hos en forvalter af
alternative investeringsfonde i konkrete alternative investeringsfonde, som
den pågældende er involveret i forvaltningen af, eller andre investorer, som
forpligter sig til at investere mindst 100.000 euro (semi-professionelle in-
vestorer) og skriftligt i et andet dokument end den kontrakt, der skal indgås
om investeringsforpligtelsen, erklærer, at de er bekendt med de risici, der
er forbundet med den påtænkte forpligtelse eller investering.
Baggrunden for dette er, at det vurderes, at investorer, der enten beskæfti-
ger sig med den pågældende fond eller forpligter sig til at investere mere
end 100.000 euro, og som erklærer at være bekendt med de risici, der er
forbundet med forpligtelsen eller investeringen, er i stand til at kunne for-
stå kompleksiteten og risikoen forbundet med deres investering. Det be-
mærkes, at der i relation hertil er tale om markedsføring af en allerede
etableret fond.
I relation til præmarkedsføring gælder imidlertid et særligt beskyttelses-
hensyn over for detailinvestorer, uanset hvor meget disse investerer. Bag-
grunden herfor er, at præmarkedsføring indebærer, at en forvalter af en
alternativ investeringsfond kan afprøve investorinteressen for en bestemt
investeringsidé eller investeringsstrategi, der endnu ikke er et færdigt pro-
dukt. Det vurderes, at dette stiller særlige krav til den investorgruppe, som
præmarkedsføringen henvender sig til, hvorfor præmarkedsføring alene
kan ske over for professionelle investorer.
18/37
Præmarkedsføring vil heller ikke kunne ske overfor den gruppe af investo-
rer, der består af direktører eller andre ansatte hos en forvalter af alterna-
tive investeringsfonde i konkrete alternative investeringsfonde, som den på-
gældende er involveret i forvaltningen af. Præmarkedsføring er som nævnt
forvalterens mulighed for at afprøve investorinteressen i en investeringsidé
eller investeringsstrategi, som endnu ikke er et færdigt produkt. Der er så-
ledes ikke direktører eller andre ansatte, der kan være involveret i forvalt-
ningen af en sådan fond, da den endnu ikke er etableret.
3.15. Indledende møder i relation til præmarkedsføring
EjendomDanmark bemærker, at det i lovens bemærkninger bør præciseres,
hvorvidt indledende møder, inden der foreligger Private Placement Memo-
randum el. lign., er at betragte som præmarkedsføring.
Kommentar
Indledningsvist skal det bemærkes, at der er tale om en direktivnær imple-
mentering af bestemmelsen i cross-border direktivets art. 30, litra a, ved-
rørende præmarkedsføring.
Med den foreslåede § 88 a, sker der en negativ afgrænsning af hvilke ele-
menter, der skal inddrages ved en fortolkning af, hvornår der foreligger
præmarkedsføring, hvilket sætter forvalteren i stand til at agere inden for
rammerne heraf. Det vurderes, at lovforslaget er tilstrækkeligt for en for-
tolkning af, hvorvidt et givent møde eller dokument er at anse for at være
præmarkedsføring.
3.16. Betingelser for opsigelse af en markedsføringsaftale
EjendomDanmark efterspørger, at det i videre omfang fremgår af lovens
bemærkninger, hvilke civilretlige konsekvenser anmeldelsespligten i lov-
forslagets § 5, nr. 7, vil få for aftaleforholdet mellem forvalteren af den
alternative investeringsfond og den alternative investeringsfond.
EjendomDanmark spørger, om lovteksten skal forstås således, at det påhvi-
ler forvalteren at sikre, at en markedsføringsaftale – civilretligt – kun kan
blive bragt til ophør, hvis de pågældende betingelser er opfyldt. Eller om
kravet skal forstås således, at der påhviler forvalteren en pligt til at anmelde
ophøret (uanset årsag) overfor Finanstilsynet, og herefter iværksætte de i
bestemmelsen angivne foranstaltninger.
Kommentar
Det bemærkes indledningsvist, at den foreslåede bestemmelse i FAIF-lo-
vens § 87 a, ikke har til hensigt at regulere det inter-partes aftaleforhold
19/37
mellem forvalteren og den alternative investeringsfond i videre omfang,
end hvad fremgår af bestemmelsen.
Kravet i den foreslåede § 87 a skal forstås således, at der påhviler forval-
teren en pligt til at indberette ophøret af en markedsføringsaftale, uanset
årsagen til ophøret, dog først når de angivne betingelser er opfyldt. Af de
to fortolkningsmuligheder, som EjendomDanmark opstiller, er det således
den sidste fortolkningsmulighed, som er korrekt.
Det vurderes, at lovforslaget i tilstrækkelig grad definerer, hvornår forval-
teren af en alternativ investeringsfond har pligt til at anmelde ophør af af-
taler, der er indgået med henblik på markedsføring.
3.17. Betingelser for en forvalters præmarkedsføring af alternative in-
vesteringsfonde
EjendomDanmark efterspørger, at lovforslagets bemærkninger uddybes i
relation til den foreslåede § 88 a, herunder særligt i relation til reglerne om
de oplysninger og dokumenter, der skal gives til potentielle investorer.
Særligt efterspørger EjendomDanmark, hvorledes den foreslåede § 88 a,
stk. 2, nr. 1, hvorefter en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde ikke må foretage præmarkedsføring, hvis de oplysnin-
ger, der gives til potentielle professionelle investorer er tilstrækkelige til at
sætte investorerne i stand til at forpligte sig til at erhverve andele eller ka-
pitalandele i en bestemt alternativ investeringsfond, skal forstås.
EjendomDanmark bemærker, at kriteriet har et subjektivt element, og at det
i sidste ende er op til den enkelte investor at vurdere, hvilket informations-
grundlag, der ifølge vedkommende er tilstrækkeligt for at kunne foretage
en investeringsbeslutning. Hertil efterspørger EjendomDanmark nogle il-
lustrative eksempler på, hvilke oplysninger, der kunne være tale om.
Kommentar
Det bemærkes indledningsvist, at det er korrekt, at bestemmelsen har et
skønselement, hvorfor der nødvendigvis skal foretages en konkret og indi-
viduel vurdering af, hvornår de pågældende oplysninger er tilstrækkelige
til at sætte investorerne i stand til at forpligte sig.
Det bemærkes endvidere, at der i en sådan vurdering, skal indgå en række
faktorer, der alle bør vægtes i forhold til den pågældende situation og om-
stændighederne i øvrigt. Der er i den foreslåede bestemmelse og i lov-
forslagets specielle bemærkninger anført en række eksempler på materiale,
som oplysningerne ikke må have karakter af, herunder tegningsformularer
eller lignende dokumenter, både i udkast og i endelig form, stiftelsesdoku-
20/37
menter, prospekter eller udbudsdokumenter for en endnu ikke etableret al-
ternativ investeringsfond i endelig form, og at præmarkedsføringsmateria-
let heller ikke må være et reelt udbud eller tilbud af fonden.
Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget i tilstrækkelig grad indehol-
der konkrete eksempler og fortolkningsbidrag, der afgrænser fortolkningen
af begrebet og sætter forvalteren i stand til at foretage en vurdering af,
hvorvidt de pågældende oplysninger er tilstrækkelige til at sætte investo-
rerne i stand til at forpligte sig til at erhverve andele eller kapitalandele i
en bestemt alternativ investeringsfond.
3.18. Tegning inden for 18 måneder efter påbegyndt præmarkedsfø-
ring
EjendomDanmark efterspørger en uddybning af § 88 a, stk. 6, i FAIF-lo-
ven, hvorefter professionelle investorers eventuelle tegning inden for 18
måneder efter, at forvalteren er begyndt at foretage præmarkedsføring, be-
tragtes som værende et resultat af præmarkedsføring. Dermed vil forvalte-
ren være underlagt den almindelige anmeldelsesprocedure om forvaltere af
alternative investeringsfonde, hvis investoren tegner i en alternativ investe-
ringsfond, der er etableret som et resultat af præmarkedsføringen. Ejen-
domDanmark efterspørger en uddybning af, hvornår en alternativ investe-
ringsfond kan anses for etableret som et resultat af præmarkedsføringen.
Kommentar
Den foreslåede bestemmelse i § 88 a, stk. 6, i FAIF-loven indebærer, at
hvis professionelle investorer investerer i en alternativ investeringsfond in-
denfor 18 måneder efter, at forvalteren har påbegyndt præmarkedsføring
af den pågældende fond, og fonden er etableret som resultat af præmar-
kedsføringen, er forvalteren underlagt den almindelige anmeldelsesproce-
dure for grænseoverskridende markedsføring.
Det vil være en konkret og individuel vurdering, hvornår en alternativ in-
vesteringsfond må anses for at være etableret som resultat af præmarkeds-
føringen. I en sådan vurdering må nødvendigvis indgå det konkrete præ-
markedsføringsmateriale og de øvrige omstændigheder i relation til dels
præmarkedsføringen og etableringen af fonden.
Det vurderes, at lovforslaget er tilstrækkeligt til at sætte forvalteren i stand
til at foretage denne vurdering.
3.19. Outsourcingregler gælder ikke for pengeinstitutter m.fl. ved Mi-
tID
Dansk Fintech Alliance (DAFINA) bemærker, at det bør præciseres i lov-
forslaget, at outsourcingbekendtgørelsen heller ikke finder anvendelse på
21/37
virksomhedernes autentifikation af brugere ved anvendelse af andre eID-
løsninger end MitID-løsningen eller af andre lovmæssige identifikations-
løsninger i forbindelse med virksomhedernes efterlevelse af reglerne om
stærk kundeautentifikation. Formålet med præciseringen er at undgå dis-
krimination mellem MitID-løsningen og andre internationale eID-løsnin-
ger.
Desuden ønsker DAFINA præciseret i lovforslaget, evt. blot i lovbemærk-
ningerne, at to forhold ikke bliver betragtet som outsourcing: Dels virk-
somhedernes brug af den nu obligatoriske stærke kundeautentifikation og
virksomhedernes nødvendige samarbejder i så henseende, dels tredjeparts-
udbydernes samarbejder med udstedere af de obligatoriske certifikater til
identifikation i forbindelse med tredjepartsadgangen efter betalingslo-
ven/PSD2.
Kommentar
Høringssvaret forstås således, at DAFINA primært ønsker, at forslaget ud-
strækkes til også at gælde de situationer, hvor virksomheder anvender an-
dre eID-løsninger end MitID-løsningen.
Outsourcingreglerne har bl.a. til formål at sikre, at gældende lovgivning
for finansielle virksomheder bliver overholdt i tilfælde af, at en leverandør
varetager opgaver på vegne af en finansiel virksomhed.
MitID-løsningen vil blive reguleret ved lov og vil være under tilsyn af Di-
gitaliseringsstyrelsen. Dermed vurderes det, at hensynene bag outsour-
cingreglerne allerede vil være varetaget, når pengeinstitutter m.fl. anven-
der MitID-løsningen. Desuden kan det være vanskeligt at forene de gæl-
dende almindelige outsourcingkrav, som f.eks. krav til indholdet af parter-
nes kontrakt, med kravene til MitID.
I modsætning til MitID er andre eID-løsninger ikke reguleret ved den kom-
mende lovgivning om MitID og er ikke underlagt Digitaliseringsstyrelsens
krav og tilsyn. Dermed er der hverken grundlag eller behov for at regulere
overlap mellem andre eID-løsninger og outsourcingreglerne.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget udtrykkeligt ikke tager stilling til, om
der er tale om outsourcing, når pengeinstitutter, sparevirksomheder, real-
kreditinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber, investerings-
forvaltningsselskaber, operatører af regulerede markeder, e-pengeinstitut-
ter og betalingsinstitutter foretager autentifikation af brugere ved anven-
delse af MitID-løsningen. Lovforslaget fastslår alene, at outsourcingreg-
lerne ikke finder anvendelse på de situationer.
22/37
Ved lovforslaget tages der heller ikke stilling til, om brug af andre autenti-
fikationsløsninger end MitID er outsourcing. Det kan være tilfældet, uagtet
at brug af stærk kundeautentifikation er obligatorisk. Der er intet, der hin-
drer en betalingstjenesteudbyder i at udvikle sin egen autentifikationsløs-
ning, og autentifikationsløsninger kan derfor anses som outsourcing, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Derudover vurderes det, at udste-
delse af de nævnte certifikater ikke er outsourcing, hvorfor der ikke er be-
hov for at tydeliggøre dette. DAFINA’s forslag om at præcisere, at to for-
hold vedrørende stærk kundeautentifikation og tredjepartsudbydernes
samarbejder ikke er outsourcing, kan ikke følges. Endelig bemærkes, at de
to forslag ligger udenfor lovforslagets område.
3.20. Udbydere af tjenester med virtuelle valutaer
Forbrugerrådet Tænk (FBR Tænk) støtter forslaget i lovforslagets § 7, nr.
1, (§ 1, stk. 1, nr. 25-27, i hvidvaskloven) om at udvide hvidvasklovens
anvendelsesområde til at omfatte samtlige udbydere af tjenester med virtuel
valuta, som det også anbefales af Financial Action Task Force (FATF), da
lovgivning vedrørende hvidvask og terrorfinansiering bør tilstræbes at
være teknologineutral.
FBR Tænk bemærker, at Erhvervsministeriet bør afsætte flere ressourcer
til Finanstilsynets håndhævelse af reglerne om virtuel valuta, da det forven-
tes, at det i praksis kan være svært at sikre overholdelse af loven på dette
område på grund af den internationale decentralisering blandt udbydere af
tjenester med virtuel valuta.
Kommentar
De nævnte udbydere af tjenester med virtuel valuta vil blive underlagt Fi-
nanstilsynets hvidvasktilsyn. Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhe-
derne på et risikobaseret grundlag, hvilket betyder, at Finanstilsynet har
særligt fokus på de virksomheder og brancher, hvor risikoen for hvidvask
og finansiering af terrorisme er størst. I Finanstilsynets risikovurdering
indgår blandt andet de nationale og supranationale risikovurderinger for
henholdsvis hvidvask og finansiering af terrorisme.
Det følger af Europa-Kommissionens Supranationale risikovurdering for
hvidvask og finansiering af terrorisme, at risikoen for henholdsvis hvidvask
og terrorfinansiering i relation til virtuelle valutaer er betydelig, hvilket vil
indgå i Finanstilsynets risikovurdering af – og dermed tilrettelæggelsen af
tilsynet med – udbydere af tjenester med virtuel valuta.
3.21. Skærpelse af kontantforbuddet
23/37
Forbrugerrådet Tænk (FBR Tænk) støtter hensigten med lovforslaget, men
bemærker, at indsatsen skal være proportional. Forslaget vil begrænse for-
brugeres mulighed for at betale kontant, og ikke alle forbrugere har mulig-
hed for at betale digitalt.
FBR Tænk bemærker endvidere, at forbrugere helt legitimt, særligt grundet
bankernes negative renter, kan vælge at opbevare kontanter i hjemmet. De
vil dermed have behov for at foretage større køb med kontanter, hvilket har
et vist omfang ifølge Nationalbankens undersøgelser. FBR Tænk finder
dog, at lovforslagets begrundelse for ændringen, nemlig at skærpelsen pri-
mært vil have virkning overfor kriminelle, er saglig.
AutoBranchen Danmark (ABD) bemærker, at der er mange almindelige
borgere, især fra den ældre generation, der foretrækker at betale kontant og
at opbevare dele af deres opsparing i kontanter. ABD anfører, at de fortsat
skal have mulighed for at kunne betale med kontanter op til det nugældende
loft på 49.000 kr. pr. transaktion.
ABD anfører endvidere, at mange borgere oplever at måtte betale negative
renter i banken for at have deres penge stående. ABD påpeger, at det giver
nogle borgere et incitament til ikke at have deres penge i banken, og at de
dermed ikke vil have mulighed for at benytte bankoverførsel eller kredit-
kort, samt at det vil afskære dem fra at handle med større kontante summer,
hvis grænsen for at betale med kontanter sænkes.
Endeligt bemærker ABD, at for deres medlemmer vil problemet blive størst
ved handler med udenlandske personer eller virksomheder, hvor bilen ef-
terfølgende skal eksporteres til udlandet. ABD anfører, at køberen ved disse
handler som oftest først betaler, når de har besigtiget bilen fysisk for at
sikre sig, at varen er som aftalt. ABDs medlemmer foretrækker at modtage
købesummen kontant (under 50.000 kr.), idet der kan være risiko for, at
bilforhandleren udsættes for dankortsvindel, hvis der betales med dankort.
Endeligt efterspørger ABD, at Finanstilsynet sammen med andre relevante
myndigheder undersøger muligheden for sammen med EU at udvikle en
digital løsning, der kan gøre samhandlen i EU bedre, sikrere og hurtigere
end de nuværende elektroniske betalingsløsninger.
Dansk Erhverv (DE) anerkender, at kontanter spiller en rolle i forbindelse
med hvidvask og finansiering af terrorisme. DE bemærker, at kontanter
imidlertid udgør et ikke uvæsentligt betalingsmiddel for en række kunder,
hvilket muliggøres af den kontantpligt, som har eksisteret siden 1984. DE
anfører, at der er behov for, at Folketinget ikke alene ser på en eventuel
nedsættelse af beløbet i kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5, men tillige
24/37
samtidig forholder sig til, at butikkerne fortsat er forpligtede til at modtage
kontanter, jf. lov om betalinger § 81.
DE bemærker videre, at så længe der er en kontantpligt, vil virksomheder
være nødsaget til at modtage og ligge inde med kontanter, som de som følge
af nærværende forslag ikke uden betydelige byrder og omkostninger vil
kunne komme af med. En nedsættelse af kontantforbuddet skal derfor føl-
ges med en fjernelse af kontantpligten.
DE bemærker, at kontanter oftere skal indsættes i banker, da de erhvervs-
drivende, som modtager kontanter, ikke kan bruge større beløb til at købe
varer for engros. Dette besværliggøres af, at der er færre bankfilialer. Hertil
bemærkes, at bankerne opkræver gebyr for at håndtere kontantbetalinger,
og at antallet af disse vil stige, hvis kontantforbuddet sænkes, fordi store
kontantbeløber ikke kan bruges i engrosleddet. Når større kontantbeløb
ikke kan bruges i engrosleddet, vil de erhvervsdrivende have flere kontan-
ter stående i banken og blive ramt af negative renter fra 1. januar 2021.
Hertil kommer, at engrosleddet modtager kontanter fra detailleddet, og i
sådanne tilfælde bliver der ikke sjældent købt for mellem 20.000 og 50.000
kr. i kontanter.
Endeligt bemærker DE, at det fortsat bør være muligt at tage imod betaling
med kontanter – også mellem 20.000 og 50.000 kr. – så længe sælgeren
kender kunden, altså gennemfører kundekendskabsprocedurer, f.eks. ved
at lave en simpel registrering af kunder, der gennemfører handler med kon-
tanter på mellem 20.000 og 50.000 kr.
DE foreslår på den baggrund, at lovændringen udgår og i stedet for drøftes
i sammenhæng med en mulig ændring af § 81 i lov om betalinger, samt at
erhvervslivet inddrages i drøftelserne.
Den Europæiske Centralbank (ECB) bemærker, at kontanter fortsat spiller
en vigtig rolle i samfundet, selv om elektroniske betalingsinstrumenter i
stigende grad anvendes til detailbetalinger i medlemsstaterne, herunder
Danmark. Den digitale omstilling er i fuld gang, og Danmark er et af de
mest digitaliserede lande i verden, hvilket bl.a. muliggør brugen af alter-
native betalingsmåder.
ECB anerkender, at der generelt findes andre lovlige midler til betaling af
pengegæld i Danmark, der har samme fordele, som kontanter, også over
den foreslåede grænse. ECB noterer sig i øvrigt, at forslaget om at nedsætte
kontantforbuddet kun finder anvendelse på erhvervsdrivende, som ikke er
omfattet af anvendelsesområdet for hvidvaskloven. ECB bemærker, at man
glæder sig over, at det ikke er hensigten, at denne begrænsning skal finde
anvendelse på betalinger mellem forbrugere.
25/37
ECB vurderer på den baggrund, at lovforslaget er forholdsmæssigt i forhold
til de forfulgte mål, og at det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for
at nå disse mål.
ECB bemærker imidlertid, at det ikke er muligt at vurdere, om den foreslå-
ede nedsættelse af kontantforbuddet er effektiv, da dette ikke er underbyg-
get i bemærkningerne til lovforslaget, ligesom virkningen af nedsættelse af
kontantforbuddet i 2013 fra 100.000 kr. til 50.000 kr. ikke er præciseret.
Endelig bemærker ECB, at det bør sikres, at der er tilstrækkelig fleksibilitet
til at kunne afvikle betalingsforpligtelser kontant i tilfælde af nødsituatio-
ner, hvor alternative betalingsmidler er midlertidigt ude af drift.
Kommentar
Formålet med lovforslaget er at imødegå den fortsat høje risiko for hvid-
vask og finansiering af terrorisme, som er forbundet med kontantbetalin-
ger.
Det fremgår af Europa-Kommissionens supranationale risikovurdering
2019 SNRA II, at kontantbetalinger udgør et meget betydeligt trusselsni-
veau for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Det bemærkes, at nærværende lovforslag ikke er til hinder for, at borgere
mv. kan hæve og opbevare summer af deres opsparing kontant. Bestemmel-
sen regulerer alene erhvervsdrivendes, som ikke er omfattet af hvidvasklo-
ven, mulighed for at modtage kontantbetalinger. Det bemærkes desuden, at
den foreslåede grænse for kontantforbuddet er fastsat på baggrund af en
helhedsvurdering, hvor hensynet til henholdsvis bekæmpelse af hvidvask
og finansiering af terrorisme og borgeres mulighed for at betale kontant
med forholdsvis store summer samt erhvervsdrivendes mulighed for at
modtage forholdsvis store kontantbetalinger er inddraget.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, følger det af Natio-
nalbankens rapport fra 2019, at ”Der bliver længere mellem kontantbeta-
linger”, og kun 16 pct. af betalingerne i fysisk handel blev foretaget med
kontanter i 2019, svarende til hver 6. betaling. Til sammenligning var næ-
sten halvdelen af betalingerne i fysisk handel med kontanter i 2009. Det
fremgår desuden af Nationalbankens analyse, at særligt de ældste borgere
har drevet udviklingen, idet 40 pct. af betalingerne foretaget af de 70-79-
årige blev foretaget med kontanter i 2017. Det tal blev næsten halveret til
22 pct. i 2019.
Anvendelsen af kontanter til brug for betaling er således faldende.
26/37
I forhold til muligheden for en digital betalingsløsning i EU bemærkes det,
at der på nuværende tidspunkt udbydes en lang række betalingsløsninger
til gennemførelse af straksbetalinger fra private udbydere, som kan benyt-
tes som et alternativ til kontante betalinger.
Ligeledes bemærkes det, at Norge og en række EU-lande, herunder Sve-
rige, Spanien, Holland og Frankrig, har indført begrænsninger for brug af
kontanter, som må anses for at være mere restriktive end det gældende
danske kontantforbud på 50.000 kr. Den foreslåede ændring er derfor også
i overensstemmelse med sammenlignelige landes regulering.
Herudover bemærkes det, at kontantforbuddet alene vedrører erhvervsdri-
vende, som ikke er omfattet af hvidvaskloven. Det betyder, at pengeinstitut-
ter og andre virksomheder omfattet af hvidvaskloven kan tage imod kon-
tantbetalinger på over 20.000 kr., hvilket betyder, at kontantforbuddet ikke
afskærer erhvervsdrivende fra at indsætte større summer på disses konti.
Kontantforbuddet er indført som et alternativ til at lade de omhandlede
erhvervsdrivende, f.eks. detail- og engroshandlere, være omfattet af hvid-
vaskloven. Det vil være forbundet med væsentlige byrder for disse er-
hvervsdrivende, hvis de omfattes af hvidvaskloven, da de i så fald skal un-
derlægges krav om udarbejdelse af risikovurdering, politikker og forret-
ningsgange, udpege en hvidvaskansvarlig, gennemførelse af kundekend-
skabsprocedurer, overvågning af kundeaktiviteter og -transaktioner, un-
dersøge mistænkelig adfærd samt foretage underretning til Hvidvasksekre-
tariatet.
Endelig bemærkes, at formålet med forslaget om skærpelse af kontantfor-
buddet ikke har til hensigt at stoppe brugen af kontanter eller ændre på
kontantpligten i § 81 i lov om betalinger. Hensynet bag denne bestemmelse
er at sikre, at forbrugere, som har behov for at betale med kontanter, har
mulighed for dette.
Det vil således fortsat være muligt at anvende kontanter i vidt omfang, her-
under til afvikling af betalingsforpligtelser, med den i lovforslaget fastsatte
grænse på op til 20.000 kr.
3.22. Udvidelse af strafbestemmelsen
Finans Danmark (FIDA) bemærker, at der med ændringen i lovforslagets §
7, nr. 4, (§ 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven) hvorefter § 49, stk. 2, i hvid-
vaskloven strafbelægges, er tale om en bestemmelse, hvor efterlevelsen be-
ror på ”hurtigst muligt”. FIDA bemærker, at strafbelæggelsen af denne be-
stemmelse skaber en vis usikkerhed.
27/37
FIDA anfører, at baggrunden for dette er, at de omfattede virksomheder
hurtigst muligt skal berigtige oplysninger, hvis tidligere afgivne oplysnin-
ger konstateres at være ukorrekte på tidspunktet, de blev afgivet, eller hvis
de på et senere tidspunkt er blevet misvisende. I forhold til sidstnævnte
anfører FIDA, at der også er en vis usikkerhed i forbindelse med, hvornår
det vurderes, at oplysninger er blevet misvisende.
Henset til den anførte vurderingsmæssige usikkerhed, der er indbygget i §
49, stk. 2, foreslår FIDA, at bestemmelsen kun er strafbelagt i tilfælde, hvor
der er tale om grov tilsidesættelse af forpligtelsen, som er gældende i hvid-
vaskloven i dag.
Kommentar
Det følger af § 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven, at groft uagtsomme og
forsætlige overtrædelser af hvidvaskloven kan straffes med bøde, med min-
dre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.
Manglende berigtigelse af oplysninger overfor Finanstilsynet i henhold til
§ 49, stk. 2, i hvidvaskloven vil derved alene kunne straffes, hvor overtræ-
delse af bestemmelsen er groft uagtsom eller forsætlig.
Det følger af § 49, stk. 2, i hvidvaskloven, at berigtigelse skal ske ”hurtigst
muligt”. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at med ”hurtigst
muligt” forstås, at der skal gives meddelelse, så snart virksomheden bliver
opmærksom på, at en oplysning, som er meddelt til Finanstilsynet, er ukor-
rekt eller viser sig at være blevet misvisende. Med begrebet ”hurtigst mu-
ligt” er der rum for en konkret og individuel vurdering i det enkelte tilfælde,
herunder også under inddragelse af, hvor alvorligt det i det enkelte tilfælde
måtte være, at oplysninger ikke har været korrekte. Hurtigst muligt vil efter
omstændighederne kunne give mulighed for en orientering af virksomhe-
dens ledelse, inden oplysningerne berigtiges over for Finanstilsynet.” Der
henvises i øvrigt til bestemmelsens bemærkninger i Folketingstidende A, L
nr. 58 2019-2020, side 93.
Ved vurdering af om der skal indgives politianmeldelse, vil Finanstilsynet
derfor skulle lægge vægt på, om der er tale om grove eller gentagne over-
trædelser af hvidvaskloven.
3.23. Gebyr for en basal betalingskonto
FBR Tænk bemærker, at det er helt afgørende, at en basal betalingskonto
giver forbrugerne mulighed for ubegrænset brug af en række basale tjene-
steydelser ved en betalingskonto, jf. betalingskontodirektivet. Det er derfor
afgørende, at nærværende forslag om en mere direktivnær ændring af reg-
lerne om gebyrer for en basal betalingskonto i § 12 i lov om betalingskonti
28/37
ikke medfører, at det bliver dyrere for forbrugerne at benytte sig af deres
ret til en basal betalingskonto.
Kommentar
Det skal bemærkes, at et kreditinstitut efter betalingskontodirektivet kun
må pålægge rimelige gebyrer for visse tjenesteydelser, f.eks. betalinger
med betalingskort og mulighed for at indsætte midler på en betalingskonto.
Kravet om, at disse enkeltstående gebyrer skal være rimelige, gælder uan-
set antallet af transaktioner.
Det vurderes nødvendigt at nyaffatte § 12 i lov om betalingskonti, idet den
gældende formulering skaber tvivl om det præcise indhold af bestemmel-
sen. Med nyaffattelsen bliver det tydeligt, at det er de enkelte tjenesteydel-
ser, der er underlagt regler om et rimeligt gebyr. Begrænsningen om, at
gebyret ikke må være afhængig af antal transaktioner, videreføres.
Formålet med nyaffattelsen er at sikre en direktivnær implementering af
betalingskontodirektivets artikel 18, og der ændres ikke ved, at forbrugerne
kun må pålægges rimelige gebyrer for tjenesteydelser forbundet med en
basal betalingskonto.
3.24. Bemyndigelse til udstedelse af regler om ledelseskrav i betalings-
og e-pengeinstitutter
Dansk Fintech Alliance (DAFINA) bemærker, at de ikke mener, at ledel-
sesbekendtgørelsen for pengeinstitutter mfl. er vejledende for fortolknin-
gen af ledelsesreglerne i betalingsloven eller 2. betalingstjenestedirektiv
(PSD2).
DAFINA bemærker desuden, at en ledelsesbekendtgørelse, der generelt
overfører ledelsesregulering for pengeinstitutter mfl., til betalingsinstitutter
og e-pengeinstitutter, vil indebære dansk overimplementering af PSD2 og
medføre dansk særregulering på området.
DAFINA opfordrer til, at lovgiver er varsom med at indføre yderligere
governancekrav på betalingsområdet, end hvad der i forvejen følger af
PSD2.
DAFINA henleder opmærksomheden på, at der er med PSD2 er tale om ny
regulering, som skal virke understøttende for udviklingen af og konkurren-
cen på betalingsområdet, og som i sidste ende skal være til gavn for forbru-
gerne. At lægge detaljeret bankregulering ned over nye danske betalings-
udbydere vil alt andet lige kvæle disse. Lige konkurrencevilkår mellem
danske og udenlandske betalingsudbydere er således efter DAFINAs op-
fattelse altafgørende.
29/37
DAFINA opfordrer til, at sektoren inddrages i arbejdet ved nedsættelse af
en forudgående arbejdsgruppe, et dialogforum eller tilsvarende. DAFINA
opfordrer ligeledes til, at der foretages en undersøgelse af retstilstanden i
sammenlignelige lande.
DAFINA anfører, at ledelsesbekendtgørelsen alene bør omfatte betalings-
institutter og e-pengeinstitutter, der udøver andre aktiviteter end kontoop-
lysningstjenester og betalingsinitieringstjenester.
DAFINA henviser til, at virksomheder, der alene udbyder kontooplys-
ningstjenester, og virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde be-
talingstjenester ikke er underlagt krav til selskabs- og ledelsesform.
DAFINA undrer sig endelig over, at der ikke i høringsudkastet anføres øko-
nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med
indsættelsen af bemyndigelsen, samt at der ikke i udkastet til samlelov-
forslaget er taget stilling til forholdet til EU-retten og de danske principper
for implementering.
Kommentar
Den foreslåede bemyndigelse forventes som anført i bemærkninger benyttet
til at konkretisere reglerne om ledelse og styring i § 25, stk. 1, i lov om
betalinger. Den gældende § 25, stk. 1, i lov om betalinger implementerer
artikel 5, stk. 1, litra e-l, og dele af artikel 11, stk. 2, og 4, i 2. betalingstje-
nestedirektiv.
Bestemmelsen i § 25, stk. 1, i lov om betalinger har samme ordlyd som §
71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af de specielle be-
mærkninger til § 25, stk. 1, i lov om betalinger, at § 71 i lov om finansiel
virksomhed skal anses som vejledende for forståelsen af bestemmelsen, i
det der dog tages hensyn til betalings- og e-pengeinstitutters særlige for-
hold.
Reglerne i § 71 i lov om finansiel virksomhed er udmøntet i bekendtgørelse
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. For at kunne tage højde for
betalings- og e-pengeinstitutters særlige forhold, vurderes det nødvendigt
at konkretisere ledelsesreglerne for disse i en særskilt bekendtgørelse.
Der er derfor ikke tilsigtet overimplementering af 2. betalingstjenestedirek-
tiv, da bemyndigelsen alene har til formål at konkretisere de gældende reg-
ler i § 25 i lov om betalinger.
Formålet med bemyndigelsen er at skabe større gennemsigtighed om de
krav til ledelse og styring, som betalings- og e-pengeinstitutter skal leve op
30/37
til. Herudover vil bemyndigelsen give mulighed for at implementere EBAs
retningslinjer for IKT og sikkerhedsrisikostyring.
Det er ikke hensigten med den foreslåede bemyndigelse at underlægge be-
talings- og e-pengeinstitutter de samme ledelsesregler, der følger af ledel-
sesbekendtgørelsen for pengeinstitutter m.fl. Det er derimod formålet at
fastsætte regler i lighed med de, der følger af ledelsesbekendtgørelsen for
pengeinstitutter, men med de tilpasninger som betalingsinstitutter og e-
pengeinstitutters særlige forhold tilsiger.
Da der alene foreslås en konkretisering af gældende regler, vurderes det
ikke nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe eller tilsvarende i forbin-
delse med udarbejdelsen af en bekendtgørelse om ledelse og styring i beta-
lingsinstitutter og e-pengeinstitutter. Det er imidlertid hensigten, at arbej-
det med fastsættelsen af de nye regler vil ske med bred interessentinddra-
gelse, dels gennem den sædvanelige høringsproces, men også forventeligt
ved afholdelse af et informationsmøde, hvor bekendtgørelsens indhold vil
blive præsenteret, og relevante interessenter vil få mulighed for at kom-
mentere herpå.
Bemyndigelsen vil blive benyttet til at udstede en bekendtgørelse, der vil
gælde for de virksomheder, der er omfattet af § 25, stk. 1, i lov om betalin-
ger. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på virksomheder med be-
grænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester. Der fastsættes derfor
ikke regler for disse virksomheder. Bestemmelsen finder imidlertid anven-
delse på betalings- og e-pengeinstitutter, jf. § 25, stk. 1, og virksomheder,
der alene udbyder kontooplysningstjenester, jf. § 60, stk. 6. Virksomheder,
der alene udbyder kontooplysningstjenester og betalingsinstitutter, der
alene udbyder kontooplysningstjenester og betalingsinitieringstjenester,
vil derfor blive omfattet af de regler i bekendtgørelsen, som deres særlige
forhold og karakteristika tilsiger.
De økonomiske konsekvenser er vurderet uvæsentlige, da det ikke er hen-
sigten at indføre nye regler for indretning og ledelse af betalings- og e-
pengeinstitutter. Herudover vil de økonomiske konsekvenser blive vurderet
særskilt under udarbejdelsen af bekendtgørelsen.
3.25. Implementering af en standardmetode til vurdering af renteri-
siko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter
Finans Danmark (FIDA) bemærker, at den nævnte ”standardmetode” og
”forenklede standardmetode” ikke er defineret i lovforslaget, og at det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at European Banking Autho-
rity (EBA) ikke forventer at sende et udkast til den regulatoriske tekniske
standard til Kommissionen før marts 2022.
31/37
FIDA anfører, at lov om finansiel virksomhed ikke bør indeholde bestem-
melser, der kan pålægge institutter at bruge metoder, der ikke er defineret i
loven og endnu ikke udviklet. Dette er uanset, at det af bemærkningerne til
lovforslaget fremgår, at Finanstilsynet vil anlægge en proportional tilsyns-
praksis, indtil den kommende regulatoriske tekniske standard, der specifi-
cerer de nævnte metoder, foreligger.
FIDA anfører på denne baggrund, at denne del af lovforslaget bør udgå og
i stedet afvente, at den regulatoriske tekniske standard vedtages. Uanset om
forslaget fastholdes eller udsættes, foreslås følgende præciseringer:
 Den indledende lovtekst bør ændres således: ”Kreditinstitutter skal ind-
føre interne systemer, anvende standardmetoden eller den forenklede
standardmetode ….”, så det tydeliggøres, at det ikke er et krav, at kre-
ditinstitutter skal bruge ”standardmetoden” eller ”den forenklede stan-
dardmetode”.
 ”Standardmetoden” og ”den forenklede standardmetode” bør define-
res, f.eks. ved en henvisning til de regulatoriske tekniske standarder,
der skal vedtages af Kommissionen.
Kommentar
Det er normal praksis at implementere relevante metoder i lovgivningen,
selvom metoderne endnu ikke er helt færdigudviklede. Der findes derfor
ikke grundlag for at lade forslaget om, at kreditinstitutter skal indføre in-
terne systemer, anvende standardmetoden eller den forsimplede standard-
metodeudgå eller udsættes.
På baggrund af FIDAs bemærkninger vedrørende præcisering af lovtek-
sten, justeres lovforslaget således, at det tydeliggøres, at det ikke er et krav,
at kreditinstitutter, som anvender en intern metode også skal bruge stan-
dardmetoden eller den forenklede standardmetode. Endvidere tilpasses
lovbemærkningerne så, at der ved standardmetoden og den forenklede
standardmetode menes de metoder, som EBA har mandat til at udvikle.
3.26. Ophævelse af erhvervsministerens forpligtelse til at revidere
kontantreglen
Dansk Erhverv (DE) støtter, at erhvervsministerens forpligtelse til at revi-
dere kontantreglen ophæves i lyset af, at erfaringer fra de sidste tre år er, at
ordningen ikke har skabt nævneværdige udfordringer for kunder, der øn-
sker at betale med kontanter. Dansk Erhverv mener imidlertid, at det vil
være relevant at tage selve kontantpligten i § 81 i lov om betalinger op til
revision.
32/37
DE mener, at der er behov for, at Folketinget pålægger Regeringen at fore-
tage en fornyet analyse af kontanternes rolle i samfundet med henblik på at
revidere kontantpligten i det kommende folketingsår. Dette med henvis-
ning til, at der ikke siden 2016 er lavet en analyse af kontanternes rolle i
samfundet.
DE opfordrer derudover til, at kontantpligten og kontantforbuddet behand-
les som et samlet hele.
Danmarks Almene Boliger (BL) og De Samvirkende Købmænd (DSK) me-
ner ikke, at forpligtelsen bør ophæves, men i stedet erstattes af en ny for-
pligtelse til at revidere reglen igen på et senere tidspunkt.
BL opfordrer til, at revisionsbestemmelsen ikke fjernes, men derimod ud-
vides til også at skulle anvendes ud fra en bredere samfundstilpasning, her-
under hensynet til boligorganisationernes lovpligtige driftseffektivisering.
De Samvirkende Købmænd (DSK) opfordrer til, at revisionsbestemmelsen
ændres, så erhvervsministeren i stedet får pligt til at fremsætte forslag om
revision af § 81 i lov om betalinger i folketingsåret 2021-2022. Alternativt
vil DSK opfordre til, at regeringen tilkendegiver at forholde sig til evalue-
ringen hurtigst muligt efter bekæmpelsen af COVID-19. Dermed udskydes
revisionen af § 81 frem for at blive aflyst.
Hi3G Denmark (HI3G) mener, at det er vigtigt for samfundet og de er-
hvervsdrivende, at kontantreglen i § 81 i lov om betalinger tages op til re-
vision, så det kan blive drøftet og vurderet, om den kan lempes yderligere
af hensyn til røveri og andre forhold. Hi3G henstiller således til, at kontant-
reglen tages op til revision som påkrævet i § 155 i lov om betalinger med
henblik på, at kontantreglen lempes yderligere.
Danske Handicaporganisationer (DH) anfører, at de finder den af Erhvervs-
ministeriet udførte "Evaluering til brug for revision af kontantreglen" man-
gelfuld. DH anfører, at flere vigtige argumenter fremført af DH er udeladt,
ligesom DH anfører, at der ikke er nogen undersøgelse af hovedargumentet
for ændringen af kontantreglen i form af røverier.
DH foreslår, at man laver en tværgående projektgruppe med Erhvervsmi-
nisteriet, Indenrigsministeriet, Finans Danmark og DH, der bl.a. skal ud-
vikle en langsigtet teknologisk løsning, der kan fungere som alternativ til
kontanter. DH foreslår derudover at sikre adgangen til kontanter ved f.eks.
at indføre krav i den finansielle lovgivning om, at pengeinstitutter skal have
fysiske filialer, eller at man skal have kontantkasser i de eventuelle filialer.
33/37
BL, Dansk Fintech Alliance (DAFINA), DE, Dansk Industri (DI), DSK,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finans Danmark (FIDA) og
Hi3G anfører derudover, at selve kontantreglen bør lempes på forskellige
punkter eller helt ophæves, mens Ældre Sagen, Danske Handicaporganisa-
tioner (DH), NOKAS og SikkerhedsBranchen omvendt anfører, at kontant-
reglen bør bevares og på forskellige punkter bør styrkes.
Kommentar
Det bemærkes indledningsvist, at revisionsbestemmelsen i form af § 155 i
lov om betalinger har haft til formål at forpligte erhvervsministeren til at
tage ordningen om mulighed for kontantfrie betalingsmodtagere i aften- og
nattetimerne op til fornyet overvejelse. Erhvervsministeriet har derfor gen-
nemført en evaluering af denne ordning på baggrund af bidrag fra interes-
seorganisationer og øvrige aktører, der har været i berøring med ordnin-
gen efter dennes iværksættelse den 1. januar 2018. Erhvervsministeriet
gjorde det klart i forbindelse med indhentningen af bidrag fra interesseor-
ganisationer og øvrige aktører, at evalueringen ikke ville have et format,
hvor de enkelte organisationers respektive argumenter ville blive gengivet
eksplicit og i sin helhed. I stedet ville evalueringen på baggrund af de en-
kelte organisationers bidrag forsøge at sammenfatte de centrale, gennem-
gående fremførte argumenter. Der er med evalueringen ikke tale om en
egentlig rapport, hvorfor der ikke er gennemført særskilt dataindsamling i
forbindelse med udarbejdelsen heraf.
Erhvervsministeriet har på baggrund af de indhentede bidrag vurderet i
evalueringen, at ordningen siden ikrafttrædelsen den 1. januar 2018 har
virket efter hensigten, og at ordningen på nuværende tidspunkt opretholder
en hensigtsmæssig balance mellem hensynet til betalingsmodtagere, der er be-
liggende i områder, hvor der kan være forhøjet risiko for røveri forbundet med
modtagelse af kontanter, og hensynet til borgeres adgang til at betale med
kontanter.
Lovforslaget går på at ophæve revisionsbestemmelsen i form af § 155 i lov
om betalinger, da ovennævnte ordning om mulighed for kontantfrie beta-
lingsmodtagere i aften- og nattetimerne netop er blevet evalueret af Er-
hvervsministeriet. Det vurderes ikke nødvendigt at ændre revisionsbestem-
melsen til at skulle gælde for et senere folketingsår, da det vurderes at være
usandsynligt, at erfaringsbilledet for ordningen om muligheden for kon-
tantfrie betalingsmodtagere i aften- og nattetimerne skulle ændre sig næv-
neværdigt.
Forslag, der går på hhv. lempelser eller skærpelser af den såkaldte kon-
tantregel i form af § 81 i lov om betalinger eller øvrige forslag relateret til
betalingsmarkedet, ligger udenfor lovforslagets område. Forslagene er
dog noteret og vil indgå i de fremadrettede overvejelser på området.
34/37
3.27. Rådgivere omfattet af ordningen
FSR – danske revisorer bemærker, at det er uklart i lovforslagsudkastet, om
godkendte revisorer kan være gældsrådgivere i medfør af den foreslåede
ordning, når det anføres, at gældsrådgiveren ”skal kunne yde rådgivning
om finansielle produkter, jf. lov om finansielle rådgivere, investeringsråd-
givere og boligkreditformidlere”.
Kommentar
Som det fremgår af udkastet til lovforslag, skal den gældsrådgivning, som
ydes efter den foreslåede ordning, som udgangspunkt ydes af eksterne råd-
givere.
Det fremgår videre af udkastet til lovforslag, at for at kunne yde rådgivning
efter den foreslåede ordning skal den eksterne rådgiver kunne rådgive om
finansielle produkter. Finansielle rådgivere kan rådgive om finansielle
produkter, jf. lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bolig-
kreditformidlere. Det er dog ikke et krav, at rådgiveren skal være omfattet
af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-
midlere for at kunne yde rådgivning efter den foreslåede ordning.
Godkendte revisorer kan yde lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om
finansielle produkter i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed.
Dette kræver ikke særskilt tilladelse efter lov om finansielle rådgivere, in-
vesteringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovens § 1, stk. 3, nr. 3.
Det samme gør sig gældende for eksempelvis advokater.
Det er således hensigten, at godkendte revisorer og advokater også skal
kunne yde rådgivning efter den foreslåede ordning om gældsrådgivning.
Lovforslagets bemærkninger vil blive justeret, så dette fremgår udtrykkeligt
heraf.
Det bemærkes i øvrigt, at udkastet til lovforslaget indeholder en bemyndi-
gelsesbestemmelse, som indebærer, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om enheden, herunder kriterierne for at kunne modtage
rådgivning under ordningen, og hvilke rådgivere, der vil kunne anvendes.
Der forventes udstedt en bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelse, der bl.a. angiver kriterierne for at kunne yde rådgiv-
ning efter ordningen.
3.28. Tidspunktet for rådgivning
Landbrug & Fødevarer og Dansk Pelsdyravlerforening bemærker, at det er
uklart, hvornår der reelt kan ydes rådgivning efter den foreslåede ordning.
Det anføres, at der ideelt set bør kunne ydes rådgivning så tidligt som mu-
ligt med henblik på optimal afhjælpning og omkostningsminimering, dvs.
35/37
også inden udbetaling af erstatning og kompensation, mens ordlyden af
lovudkastet indikerer, at avlerne først kan modtage gældsrådgivning efter
at have modtaget erstatning og kompensation. Landbrug & Fødevarer og
Dansk Pelsdyravlerforening finder det uhensigtsmæssigt for alle parter, at
avlerne skal afvente minkkommissionens resultater.
Kommentar
Den foreslåede ordning med gældsrådgivning skal sikre hjælp til tidligere
minkavlere, som personligt står over for en konkurs efter at have modtaget
deres erstatning. Den tidligere minkavler skal således være insolvent for at
kunne modtage rådgivning efter ordningen.
Når udkastet til lovforslag også omfatter tidligere minkavlere, som formo-
des at være insolvente, skyldes det, at der kan være tilfælde, hvor det ikke
er klart, om vedkommende er insolvent, men hvor der er forhold, der taler
for, at dette er tilfældet. Det kunne eksempelvis være tilfælde, hvor den tid-
ligere minkavler efter afviklingen af sin virksomhed har en betydelig gæld
og i øvrigt ikke har overblik over sin økonomiske situation. I et sådan til-
fælde vil den pågældende minkavler kunne søge rådgivning under ordnin-
gen.
Den erstatning og kompensation, som erstatning- og taksationskommissio-
nen fastsætter for den pågældende tidligere minkavler, vil i hovedparten af
sagerne have væsentlig betydning for vurderingen af, om den pågældende
tidligere minkavler er insolvent, og den vil have betydning for indholdet af
den rådgivning, som efterfølgende vil skulle ydes. En rådgiver vil ikke på
fyldestgørende vis kunne kortlægge den pågældende tidligere minkavlers
økonomiske situation uden oplysninger om størrelsen på vedkommendes
erstatning og kompensation, og rådgiveren forventes ikke at kunne påbe-
gynde eventuelle forhandlinger med den tidligere minkavlers kreditorer,
før denne størrelse er kendt.
Som udgangspunkt vil selve gældsrådgivningen således tidligst kunne op-
startes fra det tidspunkt, hvor størrelsen på erstatningen og kompensatio-
nen til den pågældende tidligere minkavler er kendt, men ikke nødvendigvis
er udbetalt.
Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor det på et meget
tidligt tidspunkt kan konstateres, at en tidligere minkavler er i høj risiko for
at være insolvent selv efter at have modtaget erstatning og kompensation,
også selv om størrelsen på erstatningen og kompensationen ikke er udmålt
og dermed ikke er kendt. I sådanne tilfælde er det ikke nødvendigt at afvente
erstatnings- og taksationskommissionens udmåling inden opstart af et råd-
givningsforløb for den pågældende tidligere minkavler, da størrelsen på
erstatningen og kompensationen formodes ikke at ville ændre på det for-
hold, at den pågældende er insolvent.
36/37
Det bemærkes, at selv om et rådgivningsforløb for en tidligere minkavler
opstartes forud for erstatnings- og taksationskommissionens udmåling af
erstatning og kompensation til den pågældende, så vil der sandsynligvis
opstå et punkt undervejs i rådgivningsforløbet, hvor det er nødvendigt at
afvente udmålingen. Det vil eksempelvis være tilfældet på det tidspunkt,
hvor det er relevant at indgå aftaler med den tidligere minkavlers kredito-
rer.
På den baggrund vil lovforslagets bemærkninger blive justeret, så det frem-
går, at tidligere minkavlere kan modtage rådgivning efter den foreslåede
ordning, inden erstatningen og kompensationen til den pågældende er ud-
målt, i tilfælde hvor det forud for erstatningsudmålingen kan konstateres,
at den pågældende formodes at være insolvent også efter erstatningsudmå-
lingen.
Justeringen indebærer, at følgende tilføjes de specielle bemærkninger til
det foreslåede § 63 b, stk. 1, i lovforslagets § 13, nr. 5:
”Erstatnings- og taksationskommissionen skal som udgangspunkt have
fastsat størrelsen af erstatningen og kompensationen til den tidligere mink-
avler, inden denne kan blive omfattet af ordningen med gældsrådgivning.
Det skyldes bl.a., at størrelsen på udmålingen må forventes at have betyd-
ning for, om den pågældende tidligere minkavler er insolvent, og dermed
om den pågældende er omfattet af ordningen for gældsrådgivning. Det
skyldes også, at størrelsen på udmålingen har betydning for rådgiverens
kortlægning af den pågældende tidligere minkavlers økonomiske situation
og for indholdet af den rådgivning, som efterfølgende vil skulle ydes. I til-
fælde, hvor det på et tidligere tidspunkt forud for udmålingen af erstatning
og kompensation til den pågældende kan konstateres, at en tidligere mink-
avler formodes at være insolvent efter udbetalingen af erstatning og kom-
pensation, dvs. hvor udmålingens størrelse ikke forventes at påvirke det
forhold, at den pågældende vil blive insolvent, kan rådgivningsforløbet op-
startes inden erstatnings- og kompensationsudmålingen foreligger. Det er
således ikke afgørende, om den fastsatte erstatning hhv. kompensation er
blevet udbetalt til minkavleren.”
3.29. Indberetningsfritagelse
Landbrug & Fødevarer og Dansk Pelsdyravlerforening bemærker, at det
følger af lovforslaget, at værdien af den vederlagsfri gældsrådgivning skal
være skattefri for modtagerne, og ønsker det bekræftet, at rådgivningsydel-
sen heller ikke bliver indberetningspligtig for den tidligere minkavler.
Kommentar
37/37
Som det fremgår af udkastet til lovforslag, skal værdien af den vederlagsfri
gældsrådgivning være skattefri for modtagerne, dvs. de tidligere minkav-
lere. Det er ikke hensigten, at der skal gælde en indberetningspligt i for-
bindelse med gældsrådgivningen.
For at undgå tvivl herom, vil lovforslagets bemærkninger blive præciseret
så det fremgår, at der ikke vil være en indberetningspligt for hverken Fi-
nansiel Stabilitet eller den enkelte tidligere minkavler som følge af, at den
tidligere minkavler har modtaget vederlagsfri gældsrådgivning efter den
foreslåede ordning.
3.30. Økonomiske konsekvenser
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) bemærker, at lovforslaget ikke
vil medføre en besparelse for AES, som det fremgår af det sammenfattende
skema på side 79 under ”Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
regioner”, idet AES’ nuværende udgifter i forbindelse med administratio-
nen overføres direkte til forsikringsselskaberne, der dækker alle udgifter.
Samtidig vedrører de økonomiske konsekvenser af lovforslaget ikke stat,
kommuner og regioner, som det fremgår af lovforslaget, men derimod er-
hvervslivet, da arbejdsulykkesforsikringerne finansieres af arbejdsgiverne.
Kommentar
Erhvervsministeriet er enig i det anførte om, at lovforslaget ikke vil med-
føre en økonomisk besparelse for AES, da udgifterne dækkes af forsikrings-
selskaberne.
Besparelsen for AES er ikke en økonomisk besparelse, men udelukkende et
udslag af lettelse af AES’ administrative byrder forbundet med administra-
tionen af udbetalinger på arbejdsulykkesforsikringerne, som nu overgår til
Garantifonden, som allerede har en organisation, der er rustet til at hånd-
tere administrationen af en forsikringsbestand.
Erhvervsministeriet er endvidere enig i, at de økonomiske konsekvenser af
lovforslaget ikke angår stat, kommuner og regioner, men derimod forsik-
ringsselskaberne, der dækker alle udgifterne i forbindelse med administra-
tionen af arbejdsulykkesforsikringerne, og som med lovforslaget fremryk-
kes i forhold til, hvad der hidtil har været gældende overfor AES. Hidtil har
forsikringsselskaberne skulle finansiere overtagelsen af en arbejdsulykkes-
forsikringsbestand på tidspunktet, hvor forsikringsselskabet får trukket sin
tilladelse.


DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
slro@danskerhverv.dk
SLRO
Side 1/4
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att. Victor Saxlund
Den 4. december 2020
Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for skadeforsik-
ringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige an-
dre love
Finanstilsynet har den 30. oktober 2020 sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende ændring
af lov om en garantifond for skadeforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvid-
vaskloven og forskellige andre love.
Dansk Erhverv har primært fundet anledning til at kommentere på lovforslagets forslag til ændrin-
ger i hvidvaskloven, dvs. lovforslagets § 7.
Dansk Erhverv skal i den forbindelse indledningsvist bemærke, at forslaget om nedsættelsen af
kontantforbuddet har en nær sammenhæng med kontantpligten i lov om betalinger, som Folketin-
get inden længe skal behandle en mulig ændring af. Dansk Erhverv foreslår derfor, at lovforslagets
§ 7, nr. 2, udgår af lovforslaget og i stedet drøftes i sammenhæng med drøftelserne om kontantplig-
ten. Dansk Erhverv bidrager gerne med erfaringer og viden i forhold til brugen af større kontant-
beløb i såvel detail- som engroshandlen.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv støtter generelt op om ændringer i hvidvaskloven, der har til formål at sikre, at re-
guleringen løbende tilpasses i overensstemmelse med udviklingen indenfor hvidvask og terrorfi-
nansiering.
Lovgivningen bør efter Dansk Erhvervs opfattelse således balancere hensynene til, at nye aktører
ikke går under radaren og dermed kan optræde konkurrenceforvridende i forhold til etablerede
spillere. Omvendt kan det også være svært for de nye aktører at penetrere markedet, fordi de un-
derlægges ulogiske krav og i værste fald ikke kan komme ind og få den nødvendige godkendelse,
hvis de skal være i stand til at operere på det finansielle marked.
Dansk Erhverv er i den forbindelse opmærksom på, at reguleringen indrettes risikobaseret, således
at der fokuseres på egentlig risikoområder, hvor det overlades til erhvervslivet at identificere og
håndtere risici, prioritere ressourcer mv.
Erhvervsudvalget 2020-21
L 193 - Bilag 1
Offentligt
DANSK ERHVERV
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.2/4
Dansk Erhverv kan derfor generelt støtte op om lovforslagets § 7 for så vidt angår den del, der ved-
rører at sikre, at udbydere af tjenester med virtuel valuta omfattes af kravene til kundekendskabs-
procedure i hvidvaskloven. Dansk Erhverv har således noteret sig det anførte i lovforslaget om, at
ændringen gennemfører dele af The Financial Action Taskforce (FATF) anbefaling nr. 15 om regu-
lering af udbydere af tjenester med virtuelle valutaer. Formålet med ændringerne er at styrke ind-
satsen mod bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme på det finansielle marked for
virtuelle valutaer. Samtidig noterer Dansk Erhverv sig, at der i lovforslaget lægges op til at følge
FATF’s vejledning for så vidt angår en risikobaseret tilgang til omfattede transaktioner.
Specifikke bemærkninger
Til lovforslagets § 7, nr. 2 (ændring af kontantforbuddet)
Som nævnt ovenfor bakker Dansk Erhverv naturligvis fuldt ud op om kampen mod hvidvask og
terrorisme.
Det fremgår flere steder i bemærkninger til regeringens lovforslag, at risikoen for hvidvask er høj
ved kontantbetaling og at kontantbetalinger udgør et meget betydeligt trusselsniveau for hvidvask
og finansiering af terrorisme. Selv om en række sager i de senere år har vist, at hvidvask også – og
i betydelig grad – kan finde sted uden brug af kontanter, anerkender vi, at kontanter også spiller en
rolle i forbindelse med hvidvask og terrorfinansiering. Imidlertid udgør kontanter fortsat et ikke
uvæsentligt betalingsmiddel for en række kunder, og dette muliggøres jo også fortsat af den kon-
tantpligt, som har eksisteret siden 1984. Der er derfor behov for, at Folketinget ikke alene ser på en
eventuel nedsættelse af beløbet i kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5, men tillige samtidig for-
holder sig til, at butikkerne fortsat er forpligtede til at modtage kontanter, jf. lov om betalinger §
81. Disse to regler hænger uløseligt sammen.
Hvis regeringen ønsker et opgør med kontanters brug i forbindelse med hvidvask og terrorfinan-
siering, vil det være oplagt, at man ikke fortsat pålægger virksomhederne at tage imod kontanter.
Ved at opretholde en kontantpligt, opretholder man også tillige en bred mulighed for at kriminelle
kan vaske penge hvide.
Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at drøftelserne af anvendelsen af kontanter – både i medfør
af § 81 i lov om betalinger og hvidvasklovens § 5 – tages i sammenhæng og ikke adskilt. Det er to
sider af samme sag, og det er vores vurdering, at den ene drøftelse ikke kan tages uden den anden.
Vi skal i den forbindelse bemærke, at erhvervslivet, som berøres af ændringerne, ikke efter Dansk
Erhvervs oplysninger har været inddraget i forudgående drøftelser af, hvilken betydning nedsæt-
telsen af kontantforbuddet til 20.000 kr. vil få for virksomhederne.
Dansk Erhverv skal i øvrigt komme med følgende konkrete bemærkninger:
Kontantpligt
Siden 1984 har der eksisteret en pligt for alle betalingsmodtagere til at tage imod kontanter. Pligten
blev indført samtidig med indførelsen af Dankort, for at sikre konkurrence til kortet, som var det
eneste betalingskort på det tidspunkt og for at sikre, at alle havde adgang til at betale – også hvis
de ikke havde kort. Tiden er imidlertid løbet fra kontantpligten. Langt de fleste betalinger sker i dag
DANSK ERHVERV
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.3/4
med kort eller mobiltelefon, og andelen af kontantbetalinger er lav – men ikke helt ubetydelig. I
2019 var antallet af kontantbetaliger på 16 pct., mens værdien af kontantbetalinger udgjorde 10 pct.
I forbindelse med Coronapandemien er antallet og værdien af kontantbetalinger faldet, mens kort-
betalinger tilsvarende er steget. Der er naturligvis stor variation i, hvilke butikstyper der primært
modtager kontantbetalinger, idet særligt supermarkeder og dagligvarehandel har en større andel
af kontantbetalinger, end eksempelvis en række udvalgsvarebutikker. Grundlæggende er det Dansk
Erhvervs holdning, at det bør være op til den enkelte butik at vælge hvilke betalingsmidler de vil
tage imod – herunder om de vil modtage kontanter. Dermed bliver det at modtage kontanter et
konkurrenceparameter på lige vilkår med udvalget af varer i butikken. Ved at fjerne kontantpligten,
vil man samtidig reducere muligheden for at kunne anvende sorte kontanter i detail- og engros-
handlen. Så længe kontantpligten består, vil butikker være nødsaget til at modtage kontanter og
dermed også ligge ind med kontanter, som de som følge af nærværende forslag, ikke uden ikke
ubetydelig byrde og omkostninger vil kunne komme af med. En nedsættelse af kontantforbuddet
kan således ikke stå alene – det er nødt til at følges med en fjernelse af kontantpligten.
Adgang til bankfilialer
Antallet af danske bankfilialer er siden 1992 faldet fra knapt 2.500 filialer til under 800 filialer. Det
betyder, at der bliver længere og længere mellem filialer, hvor butikkerne kan indsætte deres kon-
tantomsætning. Som eksempel har Danske Bank alene 42 filialer, hvor der kan indsættes kontanter,
samt 97 døgnbokse. Der er således langt til nærmeste filial, når der skal indsættes kontanter, hvilket
alt andet lige skal gøres oftere, hvis kontantforbuddet nedsættes til 20.000 kr., idet de virksomhe-
der, der modtager kontanter i fx detailleddet ikke vil kunne benytte større beløb til at købe nye varer
for i engrosleddet (jf. nærmere herom nedenfor). Det giver dermed ekstra udgifter og byrder til
erhvervslivet.
Gebyr for indsættelse af kontanter
Bankerne opkræver et gebyr for at håndtere kontantindbetalinger. Indbetalinger skal ske oftere
med højere omkostninger i gebyrer til følge, hvis kontantforbuddet nedsættes til 20.000 kr., idet
detailbutikkerne ikke kan foretage større handler i engrosleddet med kontanter.
Negativ indlånsrente
Alle banker har indført negative renter. Danske Bank har fx oplyst, at kunder i Erhverv og Erhverv
Direkte fra 1. januar 2021 som standard skal betale -0,60% i rente om året af hele indeståendet på
deres konti i danske kroner. For konti i euro er standardrenten -0,50%.
Erhvervsdrivende har dermed en ikke ubetydelig udgift ved at have kontanter stående på bankkonti
– en udgift, der alt andet lige stiger, når der kun kan betales for mindre beløb med kontanter i
engrosledet, og butikken således tvinges til at indsætte kontanter i banken, førend de kan benytte
dem igen til indkøb af nye varer.
DANSK ERHVERV
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.4/4
Brug af større kontantbeløb - både detail- og engros
En række butikker modtager i dag kontantbeløb på mellem 20.000 og 50.000 kr. ved salg af varer.
I detailledet gælder det særligt urmagere, guldsmede, bilforhandlere, møbelhandlere og byggemar-
keder, samt andre virksomheder som sælger dyrere varer. I engrosleddet drejer det sig særligt om
cash and carry fødevaregrossister og foodservice.
For så vidt angår engrosleddet, så består udfordringen her i, at bl.a. restauranter, caféer, pizzeriaer
og kiosker modtager kontanter fra detailkunderne. Disse kontanter benytter virksomheden til at
købe nye varer for. Bl.a. som følge af ovenstående argumenter, bliver disse kontanter ikke sat i
banken. I sådanne tilfælde bliver der ikke sjældent købt for mellem 20.000 og 50.000 kr. i kontan-
ter. Disse virksomheder kommer i en uheldig klemme, når de på den ene side er forpligtigede til at
modtaget kontanter, og på den anden side ikke kan bruge kontanter til at købe nye varer for.
For så vidt angår detailbutikker, der sælger varer til beløb mellem 20.000 og 50.000 kr., så kan der
være en række grunde til, at kunderne her betaler med så store kontantbeløb. En kunde kan have
solgt sin bil til en privatperson for fx 35.000 kr. i kontanter og vil nu købe en ny bil hos en bilfor-
handler og benytte de 35.000 kr. i den forbindelse, eller en kunde har sparet sammen til et ur, ved
at lægge kontanter til side over en længere periode, eller en kunde har fået et større kontantbeløb i
gave og vil bruge dem på nye møbler.
Dansk Erhverv foreslår, at det fortsat skal være muligt at tage imod betaling med kontanter – også
mellem 20.000 og 50.000 kr., så længe sælgeren kender kunden. KYC – know your customer –
kender vi allerede i dag fra finansverdenen, hvor dette er et krav. For engrossælgerne gælder, at de
allerede i dag i vid udstrækning kender kunderne, så her vil et krav om registrering af kunden, når
betalingen er med kontanter mellem 20.000 kr. og 50.000 kr. ikke udgøre en væsentlig byrde. For
detailleddet vil et krav om at registrere kunder ved handler med kontanter på mellem 20.000 og
50.000 kr. udgøre en begrænset byrde. I forbindelse med fx bilhandler, har sælgeren allerede i dag
navnet på kunden i forbindelse med registrering af bilen, og det vil også være muligt i andre handler
at lave en simpel registrering af, hvem kunden er.
Som nævnt indledningsvis foreslår Dansk Erhverv derfor, at lovforslagets § 7, nr. 2, udgår af lov-
forslaget og i stedet drøftes i sammenhæng med drøftelserne om kontantpligten og – ikke mindst
– ved inddragelse af erhvervslivet, der i sidste ende berøres af ændringerne
Med venlig hilsen,
Selina Lautrup Rosenmeier
Advokat
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
27. november 2020
Dok: FIDA-1826564804-690985-v1
Kontakt Cecilie Sander Bernbom
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att.: Victor Saxlund, vic@ftnet.dk og hoering@ftnet.dk
Høring over lov om ændring af lov om
en garantifond for skadesforsikringer, lov
om investeringsforeninger m.v. og for-
skellige andre love
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget.
Finans Danmark har kun enkelte specifikke bemærkninger til lovforslagets §§ 5, 6
og § 7, som følger nedenfor.
Til §§ 5 og 6
Finans Danmark støtter en direktivnær implementering af cross border-direktivet.
Finans Danmark har følgende bemærkninger til lovforslagets § 5:
Det følger af cross border-direktivets artikel 2, nr. 8, at der ændres i FAIF-direktivets
bilag IV. I selve lovforslaget fremgår kun den ene ændring, der er implementeret
ved § 81, stk. 2, nr. 9, som er cross border-direktivets artikel 2, nr. 8, litra i. Det bety-
der, at der mangler implementering af cross border-direktivets artikel 2, nr. 8, litra
j.
I lovtekstens § 87 a, stk. 3, står der: “Forvalteren skal femsende..”, hvilket rettelig
bør være “Forvalteren skal fremsende..”.
Finans Danmark har følgende bemærkninger til lovforslagets § 6:
På lovforslagets side 55, andet afsnit i de almindelige bemærkninger til § 28 a,
stk. 3, mangler der tilsyneladende et “a”, idet der står “..der indeholder de oplys-
ninger, som er nævnt i § 28, stk. 1, nr. 1-3.” og skal derfor rettelig være “..der inde-
holder de oplysninger, som er nævnt i § 28 a, stk. 1, nr. 1-3.”
Til § 7
Finans Danmark støtter tiltag, der er med til at styrke lovgivningen og indsatsen
imod hvidvask og terrorfinansiering.
Finans Danmark har en enkelt bemærkning til lovforslagets § 7:
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
27. november 2020
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-690985-v1
Med lovforslagets § 7, nr. 4, ændres hvidvasklovens § 78, stk. 1, 2. pkt., ved, at der
i bestemmelsen indsættes en henvisning til, at § 49, stk. 2, omfattes af strafbe-
stemmelsen.
Hvidvasklovens § 78, stk. 1, 2. pkt., fastlægger hjemmel til at fastsætte bøde for
visse overtrædelser af hvidvaskloven.
Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at det er en fejl, at § 49,
stk. 2, ikke er indeholdt i den almindelige strafferamme i § 78, stk. 1, 2. pkt. Med
lovforslaget vil overtrædelse af § 49, stk. 2, være strafbart og dermed ikke kun i
tilfælde, hvor der foreligger et groft eller omfattende forsætligt forhold af mang-
lede berigtigelse.
Finans Danmark bemærker, at der med § 49, stk. 2, strafbelægges en bestem-
melse, hvor efterlevelsen beror på ”hurtigst muligt”, som skaber en vis usikkerhed.
Omfattede virksomheder skal hurtigst muligt berigtige oplysninger, hvis tidligere
afgivne oplysninger konstateres at være ukorrekte på tidspunktet, de blev afgi-
vet, eller hvis de på et senere tidspunkt er blevet misvisende. I forhold til sidst-
nævnte er der også en vis usikkerhed i forbindelse med, hvornår det vurderes, at
oplysninger er blevet misvisende.
Henset til den vurderingsmæssige usikkerhed, der er indbygget i § 49, stk. 2, fore-
slår Finans Danmark, at bestemmelsen kun er strafbelagt i tilfælde, hvor der er
tale om grov tilsidesættelse af forpligtelsen, som det er gældende i hvidvasklo-
ven i dag.
Med venlig hilsen
Cecilie Sander Bernbom
Direkte: 30161008
Mail: cbe@fida.dk
AutoBranchen Danmark │ Langebrogade 1 │ 1411 København K │ Tlf. 33 31 45 55 │ info@abdk.dk │ www.abdk.dk
AutoBranchen Danmark
Langebrogade 1
1411 København K
26. november 2020
Høringssvar vedr. Høring over lov om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og
forskellige andre love (Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende
markedsføring af investeringer samt styrket tilsyn med aktører på det digitale marked
for finansielle ydelser m.v.)
AutoBranchen Danmark ønsker at indgive høringssvar på nærværende høring. Vi ønsker at
indgive vores bemærkninger vedr. forslaget om at nedsætte kontantforbuddet fra nuværende
50.000 kr. til 20.000 kr. med virkning fra 1. juli 2021. I baggrunden for at nedsætte beløbet
gør Finanstilsynet gældende, at der ved kontanter ilægger en stor risiko for hvidvask og
terrorfinansiering, da kontanter ikke kan trackes på samme måde som ved brug af
betalingskort og bankoverførsel.
AutoBranchen Danmark anerkender, at der er en generel større risiko ved kontante
betalinger, men må gøre gældende, at der også er andre almene samfundshensyn man er
nødt til at tage hensyn til i forbindelse med nærværende forslag om nedsættelse af beløbet
for kontant betaling.
Der er mange helt almindelige danskere, især fra den ældre generation, der foretrækker at
betale kontant, og foretrækker at opbevare summer af deres opsparing i kontanter. Det
mener AutoBranchen Danmark fortsat at de skal have mulighed for – og kunne betale med
deres kontanter op til nugældende loft på 49.000 kr. pr. transaktion.
Udover den ældre generation oplever mange danskere lige nu at måtte betale minusrenter i
banken for at have deres penge stående. Det giver nogle danskere et incitament til ikke at
have deres penge i banken, og de vil dermed ikke have mulighed for at benytte
bankoverførsel eller kreditkort, og de vil dermed afskære dem fra at handle med større
kontante summer, hvis nærværende forslag vedtages.
Det mener vi ikke kan være rigtigt, henset til at der ikke er noget lovkrav om at man som
borger eller virksomhed skal opbevare sine penge i banken. Og i forlængelse af dette, bør
AutoBranchen Danmark │ Langebrogade 1 │ 1411 København K │ Tlf. 33 31 45 55 │ info@abdk.dk │ www.abdk.dk
man også have ret til at betale kontant med sine penge, og at der ikke bliver lavet
lovgivningsmæssige hindringer, der gør det ulovligt at betale med kontanter.
Vi ønsker at gøre opmærksom på, at mange brugte biler handles ved kontantbetalinger, og
at en nedsættelse til 20.000 kr. vil sætte en stopper for denne handel.
Vores medlemmer har gjort os opmærksom på, at problemet vil blive størst ved handler med
udenlandske personer eller virksomheder, hvor bilen efterfølgende skal eksporteres til
udlandet. Køberen betaler ved disse handler som oftest først, når de har besigtiget bilen
fysisk for at sikre sig at varen er som aftalt. Bilforhandleren foretrækker herefter at modtage
købesummen kontant (under 50.000 kr.), da der for bilforhandleren vil være en risiko, hvis
der betales med dankort, hvis de bliver udsat for dankortsvindel. Hvis der er tale om
dankortsvindel, dækker bank/forsikring kun få tusinde kroner af transaktionsbeløbet. Der er
ikke mulighed for at bruge straksoverførsel og Mobilepay, som ved danske kunder.
Det ville derfor sætte især vores eksportør-medlemmer i en meget usikker situation, hvis det
gøres ulovligt at handle med kontanter over 20.000 kr.
AutoBranchen Danmark efterspørger på vegne af vores medlemmer en anden løsning end
forbud. Vi ønsker at Finanstilsynet sammen med andre relevante myndigheder undersøger
muligheden for sammen med EU at udvikle en digital løsning, der kan gøre samhandlen i EU
bedre, sikrere og hurtigere end de nuværende elektroniske betalingsløsninger.
Vi håber at Finanstilsynet vælger at se den vej i stedet, da det er vores vurdering, at
kontanter ved en sådan digital EU-løsning, naturligt vil udfases mere og mere.
Med venlig hilsen
AutoBranchen Danmark
1
Victor Saxlund (FT)
Fra: Michael Camphausen <mca@camphausen.dk>
Sendt: 26. november 2020 15:50
Til: Høringer
Cc: Victor Saxlund (FT); Tobias Thygesen (FT); Jon Hasling Kyed (FT)
Emne: DAFINA høringssvar vedrørende finansielt samlelovforslag i høring mht. forslag til
ændring af betalingsloven
På vegne af Dansk Fintech Alliance (DAFINA) fremsendes hermed nedenstående høringssvar
vedrørende Finanstilsynets ovennævnte udkast til finansielt samlelovforslag, for så vidt angår
lovforslagets ændring af betalingsloven.
DAFINA takker for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således fremkomme med
følgende bemærkninger, input og opfordringer vedrørende de foreslåede ændringer i betalingsloven:
Samlelovforslagets § 11, nr. 1 - udstedelse af en ledelsesbekendtgørelse på
betalingsområdet
Finanstilsynet lægger med lovforslaget op til (klargøring af det regulatoriske hjemmelsgrundlag for), at
der indføres en egentlig ledelsesbekendtgørelse på betalingsområde, som det i forvejen kendes på
bankområdet. Som begrundelse - grundpræmis - herfor anføres det i lovbemærkningerne, at
ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed "skal anses som
vejledende" i forhold til betalingsinstitutter omfattet af betalingsloven, og at det derfor "vurderes
hensigtsmæssigt", at de nærmere governancekrav i betalingsloven "ligeledes fastsættes i en
[ledelses]bekendtgørelse med henblik på at sikre", at de pågældende governancekrav i betalingsloven
"så vidt muligt anvendes i overensstemmelse med" governancekravene i lov om finansiel virksomhed.
DAFINA er ikke enig i denne grundpræmis og deler således ikke opfattelsen af, at
ledelsesbekendtgørelsen gældende for pengeinstitutter m.fl. er vejledende eller normerende for
fortolkningen af betalingsreguleringens governancebestemmelser i betalingsloven eller PSD2. Det er
omvendt DAFINA's opfattelse, at bankreguleringens særlige governancekrav ikke uden videre kan eller
bør overføres generelt til betalingsområdet, hvilket ej heller er tilfældet i EU-reguleringen, hvor
governancekravene i CRD således ikke generelt er overført til PSD.
En ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, som mere generelt vil overføre den omfattende og
detaljerede ledelsesregulering for pengeinstitutterne til betalingsinstitutterne, vil således indebære
dansk overimplementering af PSD2 og dermed indebære dansk særregulering, som risikerer at
udvande hele det velkendte formål med PSD2, nemlig at understøtte fremkomsten af nye innovative
betalingsløsninger og således af nye innovative udbydere af betalingstjenester typisk i form af fintechs
(startups).
Dette er selvsagt ikke ensbetydende med, at DAFINA ikke støtter god governance og effektiv
virksomhedsstyring på betalingsområdet, tværtimod. Der forefindes i forvejen en lang række relevante
governancekrav i PSD2 og dermed i betalingsloven, som er uddybet og suppleret af EBA i diverse
guidelines og standarder af især teknisk og sikkerhedsmæssig karakter, som allerede er gældende for
betalingsudbyderne, og som netop har til hensigt at sikre en relevant og afbalanceret
governanceregulering på betalingsområdet uden at gå på kompromis med den ovennævnte velkendte
formål med PSD2.
Vi skal derfor opfordre til, at Finanstilsynet og lovgiver er ganske varsom med at indføre yderligere
governanceregulering - og dermed dansk særregulering og overimplementering - på betalingsområdet,
end hvad i forvejen følger af PSD2 og af EBA guidelines mv., og som alt andet lige vil være til
konkurrencemæssig skade for danske betalingsudbydere, især danske fintechs, i forhold til de nye
udenlandske betalingsudbydere, som ikke tilsvarende er underlagt regulatoriske særkrav, som kan
virke hæmmende for innovationen og konkurrencen på betalingsmarkedet.
I denne forbindelse skal det særligt erindres, at der med PSD2 fortsat er tale om ny regulering på et
ungt marked under hastig men stadig ny udvikling, og hvor reguleringen netop skal virke
2
understøttende og altså ikke hæmmende for denne vigtige og vordende udvikling til gavn for
konkurrencen på betalingsområdet og i sidste ende til gavn for forbrugerne. Det er derfor efter vores
opfattelse for tidligt i den regulatoriske proces allerede nu at indføre yderligere regulatoriske krav, som
kan trække udviklingen i den modsatte retning, endda forinden PSD2 for alvor har nået at manifestere
sig og slå igennem i praksis, dvs. på et så tidligt tidspunkt, hvor konkurrencen på betalingsmarkedet
og fremkomsten af de nye innovative betalingsudbydere først lige er begyndt.
At lægge detaljeret bankregulering - også bankgovernance - ned over nye danske betalingsudbydere,
fintechs m.fl. vil alt andet lige kvæle disse, så at sige, inden de overhovedet når at blive levedygtige
og konkurrencedygtige. Med andre ord er lige rammevilkår og lige konkurrencevilkår mellem nye
danske og nye udenlandske betalingsudbydere, fintechs m.fl. altafgørende i denne helt særlige
startfase på både det nationale og det internationale betalingsmarked præget af digitalisering,
innovation, teknisk udvikling, open banking, grænseoverskridende tilstedeværelse mv.
Vi skal derfor samtidig opfordre til, at sektoren proaktivt inddrages på et meget tidligt tidspunkt i
tilsynets kommende arbejde med en sådan ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, gerne ved
nedsættelse af en forudgående arbejdsgruppe, dialogforum eller tilsvarende, således at det
behørigt sikres, at fastsættelsen af de nærmere governancekrav i en sådan ledelsesbekendtgørelse
foregår i tæt dialog med og samarbejde med sektoren - og også gerne efter undersøgelse af
retstilstanden på området i sammenlignelige lande (såkaldt nabotjek) - for derved i sidste ende at
sikre, at den for betalingsudbyderne altafgørende regulatoriske afbalancering og proportionalitet
medtages i og reflekteres i en kommende ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet.
I denne forbindelse erindres således - netop når sammenlignes med pengeinstitutterne m.fl. - at
betalingsudbyderne ikke udgør en lige så konform og ensartet finansiel aktørgruppe som
pengeinstitutterne, idet der på betalingsområdet således opereres med både store og små
betalingsinstituttilladelser, begrænsede betalingstjenestetilladelser mv., dvs. betalingsudbyderne er
langt mere fragmenterede og adskiller sig ikke blot fra hinanden mht. størrelse og kompleksitet men
især også mht. forretningsmodel og typer af udbudte betalingstjenester. Med andre ord opereres der
ikke med universalbetalingsudbydere i modsætning til pengeinstitutterne, som netop alle regulatorisk
er universalbanker med samme pengeinstituttilladelse til at udbyde alle aktiviteter/tjenester omfattet
af pengeinstitutvirksomhedsbegrebet. Dette tilsiger alt andet lige en langt større tilgang til
differentiering og proportionalitet i en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet.
Vi skal i denne sammenhæng således opfordre til, at visse betalingsudbydere i første omgang helt
udelades af en sådan ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, hvilken bekendtgørelse med andre
ord i første omgang alene bør omfatte egentlige betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, som
modtager og holder midler fra brugerne/kunderne, og som derfor i højere grad kan sammenlignes med
pengeinstitutterne i så henseende. Dette indebærer, at en kommende ledelsesbekendtgørelse på
betalingsområdet i første omgang ikke bør omfatte betalingsudbydere med såkaldt begrænset
tilladelse og ikke bør omfatte såkaldte tredjepartsbetalingsudbydere (AISP'er og PISP'er), hvilket
allerede bør fremgå af og præciseres i selve bemærkningerne til betalingsloven (dvs. i
lovbemærkningerne til den omhandlede hjemmelsbestemmelse).
Flere af disse små og mindre betalingsudbydere er endda ikke i tilladelsesreguleringen underlagt krav
om en særlig selskabsform eller om etablering af en direktion og/eller af en bestyrelse, hvorfor en
ledelsesbekendtgørelse især ikke synes at give mening i disse tilfælde (enkeltmandsvirksomheder,
anpartsselskaber uden bestyrelse mv.). Det bemærkes i denne forbindelse, at netop EBA's forskellige
guidelines under PSD2 er meget opmærksomme på indledningsvis at definere den rette og relevante
målgruppe for den enkelte guideline, dvs. selve anvendelsesområdet, og hvor de mindre
betalingsudbydere og især AISP'erne således ofte undtages fra anvendelsesområdet. Samme forsigtige
tilgang i forhold til anvendelsesområdet bør en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet derfor
have for at begrænse en unødig konkurrenceforvridende overimplementering herhjemme af PSD2 mv.
På denne vis skal vi nærmere bestemt opfordre til, at en kommende ledelsesbekendtgørelse på
betalingsområdet alene omfatter egentlige betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter med stor/fuld
tilladelse efter betalingsloven, som udbyder andre betalingstjenester end betalingsinitieringstjenester
og kontooplysningstjenester, som modtager og holder brugermidler/kundemidler, som er underlagt
krav om sikringskonti, og som er underlagt egentlige løbende basiskapitalkrav ud over selve
startkapitalen. Og inden for denne særskilte aktørgruppe skal der naturligvis stadig tages de fornødne
proportionalitetshensyn til størrelse, omfang og kompleksitet i forhold til de udbudte
betalingstjenester, de gennemførte betalingstransaktioner og til de forskellige forretningsmodeller i det
3
hele taget, netop fordi selv de egentlige betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter indbyrdes er meget
forskellige og har helt forskellige forretningsmæssige karakteristika og kendetegn.
Det kan i øvrigt undre, at der i udkastet til det finansielle samlelovforslag i høring slet ikke anføres
nogle former for økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, dvs. her
betalingsudbyderne, forbundet med at indføre en decideret ledelsesbekendtgørelse på
betalingsområdet, ligesom det kan undre, at der heller ikke i udkastet til samlelovforslaget i høring
tages nogen form for stilling til forholdet til EU-retten i så henseende, herunder en stillingtagen til de
danske principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Vi skal derfor opfordre til, at
disse vurderinger og beregninger behørigt foretages, og at lovforslaget korrigeres og tilpasses i så
henseende. Hvis lovforslaget forbliver tavst herom, bør tilsynet og lovgiver i det mindste tilkendegive i
lovbemærkningerne, at de pågældende vurderinger og beregninger vil blive særskilt gennemført og
oplyst i forbindelse med den kommende høringsproces forbundet med selve bekendtgørelsen på vej.
Samlelovforslagets § 11, nr. 2 - afgiftsbetaling til Konkurrencestyrelsen og til
Forbrugerombudsmanden
DAFINA støtter fuldt ud forslaget om at indføre en afgiftsmodel for betalingsinstitutter m.fl. i forhold til
Konkurrencestyrelsen og Forbrugerombudsmanden svarende til den nye afgiftsmodel for
betalingsinstitutter m.fl. i forhold til Finanstilsynet, dvs. indføre en afgiftsdifferentiering / trappemodel
med differentierede afgiftssatser baseret på den beløbsmæssige værdi af det enkelte betalingsinstituts
samlede gennemførte betalingstransaktioner / betalingsinitieringer, hvilken model således bedre
afspejler de forskellige betalingsinstitutters reelle tilsynsbelastning også i forhold til
Konkurrencestyrelsen og Forbrugerombudsmanden.
Dette svarer også til, hvad DAFINA selv har foreslået i forbindelse med lovændringen sidste år, hvor
afgiftsbetaling netop i forhold til Konkurrencestyrelsen og Forbrugerombudsmanden blev indført for
betalingsudbydernes vedkommende.
Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere uddybning af og dialog om ovenstående - og vi
deltager meget gerne i en arbejdsgruppe eller dialogforum som foreslået ovenfor.
Med venlig hilsen
Dansk Fintech Alliance (DAFINA)
Fra: Victor Saxlund (FT) [mailto:VIC@ftnet.dk]
Sendt: 30. oktober 2020 15:37
Til: Victor Saxlund (FT)
Emne: Offentlig høring af udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om
investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love
Til rette vedkommende
Finanstilsynet sender hermed udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov
om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Øget investorbeskyttelse ved
grænseoverskridende markedsføring af investeringer samt styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for
finansielle ydelser m.v.) i offentlig høring.
Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag d. 27. november 2020.
Bemærkninger bedes sendt til hoering@ftnet.dk med kopi til vic@ftnet.dk. Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan
rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Victor Saxlund
Fuldmægtig, cand. jur
4
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00
vic@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
    
26.11.2020
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Ann-Sofie Leth
Chefkonsulent, cand.jur.
Dir. 41919048
ale@forsikringogpension.dk
Sagsnr. GES-2019-00189
DokID 413927
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Finanstilsynet
Sendt pr. mail til hoering@ftnet.dk med kopi til vic@ftnet.dk.
Forsikring & Pensions høringssvar til ændringer af bl.a. lov om
en garantifond for skadesforsikringsselskaber
Forsikring & Pension har modtaget udkast til samlelovforslag i høring, der bl.a.
vedrører Garantifondens overtagelse af arbejdsulykkesforsikringer i tilfælde af, at
et skadesforsikringsselskab får inddraget sin tilladelse eller går konkurs. Forsik-
ring & Pension finder det positivt, at Garantifonden skal bruge sin mangeårige
ekspertise til også at hjælpe de forsikringstagere, der rammes, når et skadesfor-
sikringsselskab, der har udbudt arbejdsulykkesforsikringer, får inddraget sin tilla-
delse eller går konkurs.
Forsikring & Pensions bemærkninger er følgende:
Bidrag pr. arbejdsulykkesforsikring
Som det står anført i bemærkningerne til bestemmelsen, så er arbejdsulykkesfor-
sikringer ikke forbrugerforsikringer, idet det er den enkelte arbejdsgiver, der teg-
ner en forsikring for sine arbejdstagere. Derfor kan bidraget til Garantifonden ikke
opgøres pr. police, som det er tilfældet med forbrugerforsikringerne, da der kan
være flere dækkede på samme police. Finanstilsynet skal derfor fastsætte de nær-
mere regler for, hvordan bidraget opgøres. Forsikring & Pension støtter opdelingen
af bidrag for henholdsvis forbrugerforsikring og erhvervsforsikringen.
Forsikring & Pension finder, at det bør fremgå mere klart af bemærkningerne,
hvordan opkrævningen tænkes gennemført, og at der bliver tale om et bidrag pr.
fuldtidsbeskæftigede pr. år. Der bør opkræves for hele år, så første opkrævnings-
sår bliver for år 2022. Forsikring & Pension vil meget gerne inddrages, når de
nærmere detaljer skal fastlægges, idet det er centralt, at det bliver et godt og
smidigt opkrævningssystem.
Skadesforsikringsselskabet får trukket sin tilladelse eller går konkurs
I dag træder Garantifonden til i tilfælde af et skadesforsikringsselskab går kon-
kurs. Fremover vil Garantifonden ligeledes skulle træde til, hvis et skadesforsik-
ringsselskab, der har tegnet arbejdsulykkesforsikringer, får inddraget sin tilla-
delse. Forsikring & Pension opfordrer til, at begge forhold (hvor det er relevant)
konsekvent igennem hele lovforslaget nævnes for ikke at skabe tvivl. Et eksempel
findes på side 35 i bemærkningerne, hvor det fremgår, at: ”Garantifonden frem-
over skal dække erstatningskrav i henhold til en arbejdsulykkesforsikring, når et
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2019-00189
DokID 413927
Side 2
forsikringsselskab får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesvirksom-
hed, findes det…” og hvor konkurs ikke er nævnt.
Arbejdsmiljø
Af lovforslaget fremgår det, at Garantifonden ved overtagelse af arbejdslykkes-
forsikringer, når et skadesforskringsselskab får trukket sin tilladelse eller i tilfælde
af konkurs skal betale selskabets andel af forpligtelsen til at betale bidrag i hen-
hold til lov om arbejdsmiljø. Forsikring & Pension finder det uhensigtsmæssigt, at
forsikringsbranchen og dermed indirekte arbejdsgiverne, skal dække ”finansie-
ringshullet”. Umiddelbart ligger opgaven desuden et godt stykke væk fra hoved-
formålet med Garantifonden, nemlig at sikre forsikringstagere og sikrede i et kon-
kursramt selskab. Endelig kan nævnes, at Garantifonden alene vil kunne anmelde
kravet som et simpelt krav. Det er i modsætning til Garantifondens andre krav og
vil reelt indebære et tab for fonden.
Garantifonden skal have mulighed for at ”købe” arbejdsskadeselskaberne ud af
Alpha Insurance
Det fremgår af forslagets § 1, nr. 18 (§ 5c, stk. 3), at Garantifonden skal anvende
den dividende, som Garantifonden modtager fra konkursboerne, til at refundere
de beløb, som forsikringsselskaber har betalt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
for administrationen af arbejdsulykkesforsikringsbestandene.
Er dividenden ikke tilstrækkelig til at dække forsikringsselskabernes fulde krav
fordeler Fonden dividenden forholdsmæssigt år for år, så de beløb, der er betalt
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring det tidligste år inden bestandens overdra-
gelse, dækkes først, indtil dividenden er fordelt. Dette betyder, at de udgifter,
som selskaberne har betalt for 2018 og indtil lovens ikrafttræden, vil blive betalt
først.
Konkurser i forsikringsselskaber er karakteriseret ved meget lange tidshorisonter.
Der kan ofte gå mere end 10 år før et bo er endeligt afsluttet, og det er muligt at
udbetale en dividende. Herudover har både konkursboet og Garantifonden en for-
del i at samle så meget som muligt under færrest mulige kreditorer. Dette gør det
lettere både administrativt og juridisk, og kan i sidste ende betyde en væsentlig
omkostningsbesparelse. Forsikring & Pension vil derfor foreslå, at Garantifonden
får mulighed for at købe andre kreditorer ud af et konkursbo for således at mind-
ske omkostningerne og samtidig styrke Garantifondens rolle som storkreditor.
Vi vil foreslå, at det konkret kan ske ved, at Garantifondens bestyrelse bemyndi-
ges til at købe andre kreditorer ud på markedsmæssige vilkår. Samarbejdet med
kurator vil dermed kunne blive smidigere og billigere, og Garantifonden vil som
bekendt stadig være under revision af både deres egen eksterne revisor og Rigs-
revisionen.
Omkostningsstrukturen ved konkurser i danske forsikringsselskaber
Forsikring & Pension vil endelig benytte lejligheden til opfordre til, at der ses nær-
mere på omkostningsstrukturen ved konkurser i danske forsikringsselskaber. Me-
get taler for, at den løsning, der er i dag med en afvikling over 10-15 år, er en alt
for dyr konstruktion ligeledes henset til, at det er kunderne der betaler. Forsikring
& Pension bidrager gerne til et sådant arbejde.
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2019-00189
DokID 413927
Side 3
Garantifondens behandling af udenlandske selskaber
Garantifonden skal fremadrettet ligeledes varetage sager fra udenlandske forsik-
ringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer i Danmark. De retlige kon-
sekvenser heraf er ikke beskrevet i lovforslaget. Dette kan naturligvis skyldes, at
det er meget komplekst at beskrive på grund af de mange tænkelige kombinatio-
ner, men det bør alligevel beskrives nærmere. Der bør fx generelt tages højde
for, at udenlandske selskaber ikke nødvendigvis er omfattet af den danske lovgiv-
ning. Garantifonden bør derfor få de nødvendige bemyndigelser til at dække ska-
delidte, så de ikke kommer i klemme, ligesom de skal have mulighed for at sikre
en andel af aktiverne i forsikringsselskabet.
Forsikring & Pension vil desuden opfordre til, at de danske myndigheder og især
Finanstilsynet i videst muligt omfang hjælper Garantifonden med at sikre fondens
krav i de udenlandske konkursboer. Alternativet er, at de danske kunder skal be-
tale uforholdsmæssigt meget i forbindelse med konkurser i udenlandske selska-
ber.
Betaling til uforsikrede
Der kan opstå tilfælde, hvor arbejdsgivere har undladt at opfylde deres forsik-
ringspligt, jf. arbejdsskadesikringslovens § 52, stk. 1, eller hvor der sket udbeta-
ling i forbindelse med arbejdsulykker ved medhjælp, jf. § 48, stk. 6. I henhold til
arbejdsskadesikringsloven fordeles disse udgifter imellem arbejdsulykkesforsik-
ringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, jf. §§ 48, stk. 6 og 51.
Det bør præciseres i lovforslaget, hvordan Garantifonden skal forholde sig i rela-
tion til disse udgifter.
Udgifter til Ankestyrelsens administration
I henhold til arbejdsskadesikringslovens § 59 skal både udgifter til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration finansieres af arbejdsska-
deforsikringsselskaber og selvforsikrede arbejdsgivere.
I lovforslaget § 1, nr. 18 (Garantifondsloven § 5c, stk. 3), henvises imidlertid kun
til, at Garantifonden skal refundere de beløb, som forsikringsselskaberne har be-
talt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for administrationen af arbejdsulykkes-
forsikringsbestandene. Det bør sikres, at de udgifter der betales til Ankestyrelsen
ligeledes er omfattet af forslaget.
Garantifondens overtagelse af rettigheder og forpligtelser
Af bemærkningerne til nr. 7 (§ 89 a i lov om arbejdsskadesikring) i forslaget frem-
går følgende: ”Garantifonden indtræder også i retten til ikke-betalt præmie for
arbejdsulykkesforsikring fra arbejdsgiveren for perioden før Finanstilsynets tilba-
gekaldelse af forsikringsselskabets tilladelse og indtil 4 uger efter, at forsikrings-
tagerne har fået meddelelse om tilbagekaldelsen. Ligeledes vil Garantifonden have
ret til at hæve aftalen ved misligholdelse fra forsikringstagers side. Overdragelsen
omfatter dog ikke eventuelle overskydende beløb, som Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring har opkrævet efter lovens § 48, stk. 6, 3. pkt., til dækning af udgif-
ter efter § 54, jf. forslagets § 5, stk. 2.”
Henvisningen i sidste punktum – angivet med kursiv – bør uddybes nærmere, idet
Forsikring & Pension finder den uklar.
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2019-00189
DokID 413927
Side 4
Grønland
Forsikring & Pension er blevet oplyst, at Arbejdstilsynet arbejder på en løsning i
forhold til Grønland, hvilket vi finder positivt. Vi forudsætter i den forbindelse, at
der sikres tilstrækkelig hjemmel til opkrævning af bidrag hos eventuelle arbejds-
givere beliggende i Grønland og eventuel udbetaling til skadelidte bosiddende i
Grønland.
Redaktionelle ændringer
Forsikring & Pension har følgende redaktionelle ændringer til forslaget:
 § 1, nr. 4 – I forslaget § 3, stk. 2, indsættes et nyt 2. pkt., hvor der er et d for
meget: ”Mindst 200 mio. kr. af fondens formue udgøres af biddrag fra forsik-
ringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikringer”.
 § 1, nr. 18 – I forslagets § 5 c stk. 1 mangler følgende to ord med kursiv: ”…i
forbindelse med Finanstilsynets inddragelse af forsikringsselskabers tilladelse
til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og som et selskab havde in-
den inddragelsen af tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksom-
hed…”
 § 2, nr. 7 – I forslagets § 89 a, stk. 2 mangler følgende med kursiv: ”…bestand
af arbejdsulykkesforsikringer i medfør af § 54.”
 § 4, nr. 6 – I forslagets § 230 a, stk. 3 skal følgende rettes: ”…inden for en
frist fastsat…”
 Pkt. 2.1.3. – andet og tredje afsnit er gentaget og skal derfor slettes.
 Flere steder i lovforslaget, og f.eks. i pkt. 2.1.3. er det angivet ”…hvor et for-
sikringsselskab bliver erklæret konkurs eller får inddraget sin tilladelse til at
drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed”. Det kan med fordel vænnes om,
så det bliver tidsmæssigt korrekt og dermed at inddraget sin tilladelse nævnes
først.
 § 3, til nr. 3 – Garantifonden er skrevet med småt to gange
 § 4, til nr. 4 – I første afsnit skal et ekstra ”det” slettes.
 § 13 – 5 afsnit - ordstillingen skal ændres i ”Forslaget vil indebære endvidere,
at…”
Forsikring & Pension har ikke bemærkninger til forslagets ændringer til lov om
investeringsforeninger, hvidvaskloven m.v.
Har I spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, så er I velkomne til at kon-
takte Johnni Bendt Nielsen på joh@forsikringogpension.dk eller undertegnede på
ale@forsikringogpenson.dk.
Med venlig hilsen
Ann-Sofie Leth
27.11.2020
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
info@skadesgarantifonden.dk
www.skadesgarantifonden.dk
Danske Bank 30014001060279
IBAN DK58 30004001060279
SWIFT-BIC DABADKKK
Pernille Gram
Sekretariatschef
Dir. +45 41 91 90 95
pgc@forsikringogpension.dk
Sagsnr. GES-2019-00189
DokID 413672
Finanstilsynet
Sendt via e-mail til hoeringer@ftnet.dk og vic@ftnet.dk
Høringssvar til samlelovforslag vedrørende bl.a. lov om æn-
dring af garantifond for skadesforsikringsselskaber
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber takker for muligheden for at kom-
mentere på udkastet til lovforslag vedr. Garantifondens overtagelse af arbejds-
ulykkesforsikringer i tilfælde af, at et skadesforsikringsselskab får inddraget sin
tilladelse eller går konkurs.
Garantifonden støtter overordnet set lovforslaget og skal i den forbindelse kvittere
for, at det tager højde for nogle af de problemstillinger, som Garantifonden tidli-
gere har rejst over for Finanstilsynet, herunder at der er en klar opdeling mellem
håndteringen af arbejdsulykkesforsikringer og de øvrige forbrugerforsikringer, der
allerede er omfattet af Garantifonden.
Garantifonden har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Bidrag pr. arbejdsulykkesforsikring
Det fremgår af lovforslaget, at Finanstilsynet skal fastsætte de nærmere regler
for, hvordan bidraget opgøres. Garantifonden skal forud for iværksættelse af op-
krævning af bidrag udvikle et nyt opkrævningssystem, og det er derfor vigtigt, at
det fremgår mere klart af bemærkningerne, hvordan opkrævningen tænkes gen-
nemført, herunder at det er hensigten at bidraget opkræves pr. fuldtidsbeskæfti-
gede pr. år. Garantifonden skal i den forbindelse opfordre til, at der kun opkræves
for hele år, og at det første opkrævningssår derfor bliver med baggrund i fuldtids-
beskæftigede i 2022.
Garantifonden bidrager meget gerne til det videre arbejde, da det er vigtigt, at
opkrævningssystemet og den praktiske anvendelse heraf er godt og smidigt.
Arbejdsmiljø
Af lovforslaget fremgår det, at Garantifonden ved overtagelse af arbejdsulykkes-
forsikringer, når et skadesforsikringsselskab får trukket sin tilladelse eller i tilfælde
af konkurs skal betale selskabets andel af forpligtelsen til at betale bidrag i hen-
hold til lov om arbejdsmiljø. Dette gælder både i konkurssituationen som i situa-
tionen, hvor Garantifonden overtager arbejdsulykkesforsikringsporteføljen fra et
”levende” selskab.
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Sagsnr. GES-2019-00189
DokID 413672
Side 2
Garantifonden vil gerne gøre opmærksom på, at der er tale om en opgave, der
umiddelbart ligger langt væk fra hovedformålet med Garantifonden - nemlig at
sikre forsikringstagere og sikrede i et konkursramt selskab. Endelig kan nævnes,
at Garantifonden alene vil kunne anmelde kravet som et simpelt krav. Det er i
modsætning til Garantifondens andre krav og vil reelt indebære et tab for Garan-
tifonden.
I det tilfælde hvor bestemmelsen fastholdes er det vigtigt for Garantifonden, at
det fremgår helt tydeligt i bemærkningerne, at når et ”levende” selskab skal over-
drage aktiver til Garantifonden i forbindelse med at Finanstilsynet tilbagekalder
selskabets tilladelse til at tegne arbejdsulykkesforsikringer, så gælder dette også
aktiver, der svarer til selskabets andel af arbejdsmiljøbidraget.
Garantifonden skal modtage et beløb i forbindelse med et forsikringsselskabs
overdragelse af en arbejdsulykkesforsikringsbestand til Garantifonden.
Det foreslås i lovforslaget, at det forsikringsselskab, som skal overdrage en ar-
bejdsulykkesforsikringsbestand til Garantifonden, skal overdrage de forsikrings-
mæssige hensættelser, der knytter sig til bestanden. Forsikringsselskabet skal
desuden overdrage aktiver, der modsvarer de forsikringsmæssige hensættelser,
herunder de genforsikringsaktiver, der knytter sig til arbejdsulykkesforsikringsbe-
standen. Endelig skal forsikringsselskabet overdrage et beløb, der svarer til den
del af selskabets kapitalkrav, som vedrører de overførte aktiver og passiver. Be-
løbet skal fastsættes på baggrund af en uvildig undersøgelse af selskabets ar-
bejdsulykkesforsikringsbestand og skal godkendes af Finanstilsynet.
Da Garantifonden i henhold til lovforslaget ikke kan gøre krav gældende over for
forsikringsselskabet for manglende beløb til dækning af de forsikringsmæssige
hensættelser efter modtagelse af de beløb, som følger af den uvildige undersø-
gelse, så bliver det af afgørende betydning, at Finanstilsynet sikrer sig, at under-
søgelsen giver et retvisende billede.
Fondens kreditorrolle
Det fremgår af forslagets § 1, nr. 18 – (§ 5c, stk. 3), at Garantifonden skal an-
vende den dividende, som Garantifonden modtager fra konkursboerne, til at re-
fundere de beløb, som forsikringsselskaber har betalt til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring for administrationen af arbejdsulykkesforsikringsbestandene. Er di-
videnden ikke tilstrækkelig til at dække forsikringsselskabernes fulde krav fordeler
Fonden dividenden forholdsmæssigt år for år, så de beløb, der er betalt til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring det tidligste år inden bestandens overdragelse,
dækkes først, indtil dividenden er fordelt. Dette betyder, at de udgifter selska-
berne har betalt for 2018 og indtil lovens ikrafttræden vil blive betalt først.
For at undgå for store administrationsomkostninger samt for at lette Garantifon-
dens arbejde, finder Garantifonden det formålstjenligt, at Garantifondens besty-
relse får mulighed for at forenkle administrationen ved at købe andre kreditorer
ud. Samarbejdet med kurator vil dermed kunne blive smidigere og billigere, og
Garantifonden er som bekendt under revision af såvel egen eksterne revisor som
af Rigsrevisionen.
Garantifondens behandling af udenlandske selskaber
Garantifonden har siden 1. januar 2019 skullet håndtere et EU/EØS-forsikrings-
selskabs danske kunder i tilfælde af et sådant udenlandsk selskabs konkurs. Frem-
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Sagsnr. GES-2019-00189
DokID 413672
Side 3
adrettet skal Garantifonden ligeledes varetage sager fra EU/EØS-forsikringssel-
skaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer i Danmark. De retlige konsekvenser
heraf er ikke beskrevet i lovforslaget. Selv om det er vanskeligt, så bør det be-
skrives nærmere.
Garantifonden er i dag udfordret i forhold til at sikre Garantifondens krav i de
udenlandske konkursboer og skal opfordre til, at de danske myndigheder og især
Finanstilsynet i videst muligt omfang hjælper Garantifonden med at sikre Garan-
tifondens krav i de udenlandske konkursboer. Alternativet er, at de danske kunder
skal betale uforholdsmæssigt meget i forbindelse med konkurser i udenlandske
selskaber.
Omkostningsstrukturen ved konkurser i danske forsikringsselskaber
Garantifonden vil endelig benytte lejligheden til opfordre til, at der ses nærmere
på omkostningsstrukturen ved konkurser i danske forsikringsselskaber. Meget ta-
ler for, at den løsning, der er i dag med en afvikling over 10-15 år, er en alt for
dyr konstruktion ligeledes henset til, at det reelt er forsikringskunderne der beta-
ler.
For at kunne yde dækning i forbindelse med et skadesforsikringsselskabs konkurs
må Garantifonden sikre, at der sker en egentlig administration og skadessagsbe-
handling vedrørende de sager, der er anmeldt, men endnu ikke færdigbehandlet
inden forsikringsselskabets konkurs.
Da Garantifonden ikke selv har ansat personale til at varetage denne opgave, må
Garantifonden købe opgaven vedrørende administration, herunder skadessagsbe-
handling hos en eller flere eksterne samarbejdspartnere. Hjemlen hertil findes i
Garantifondslovens § 12, stk. 1. Garantifonden har således tidligere på den bag-
grund og efter afholdt udbud indgået rammeaftale med dansk forsikringsselskab
om administration af skadesanmeldelser og udbetaling af erstatning i forbindelse
med en konkurs i et skadesforsikringsselskab omfattet af Garantifonden. Dette
indkøb er momspligtig, hvorfor Garantifonden, der ikke driver momspligtig aktivi-
tet, belastes med en ikke fradragsberettiget moms, der i sidste ende er med til at
belaste Garantifondens økonomi og udhule de midler Garantifonden oppebærer
via skadesforsikringsselskabernes bidrag og som i øvrigt anvendes til at løfte Ga-
rantifondens lovfastsatte pligt til at yde dækning til forsikringstager i forbindelse
med et skadesforsikringsselskabs konkurs.
Siden ultimo 2016 har Garantifonden ydet dækning til forsikringstagere i forbin-
delse med konkurs i følgende forsikringsselskaber: Gable Insurance AG (Husejer-
nes Forsikrings Assurance Agentur ApS), Alpha Insurance A/S, Qudos Insurance
A/S og CLB Insurance Europe Dac. Over de seneste 4 år har Garantifonden ved-
rørende disse 4 forsikringskonkurser samlet set og indtil videre afholdt et betyde-
ligt næsten 3-cifret millionbeløb i administrationsomkostninger til samarbejds-
partnere, hvoraf momsen udgør et stort 2-cifret millionbeløb.
Der er i momsloven ikke hjemmel til sikre Garantifonden fradrag for købsmoms.
Det bemærkes imidlertid, at bl.a. Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES) i
dag er omfattet af en særlig refusionsordning, jf. § 17 i LBK nr. 980 af 09/09/2019
om arbejdsmarkedets erhvervsforsikring), der sikrer, at AES får adgang til refu-
sion via Finansministeries momsreserve for så vidt angår ikke fradragsberettiget
købsmoms i forbindelse med den selvejende institutions indkøb af varer og ydel-
ser. En tilsvarende lovfæstet adgang til refusion bør derfor ligeledes overvejes for
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Sagsnr. GES-2019-00189
DokID 413672
Side 4
så vidt angår Garantifondens udgifter til ikke fradragsberettiget købsmoms ved
indkøb af varer og ydelser, i forbindelse med Garantifondens varetagelse af den
samfundsmæssige opgave Garantifonden er pålagt.
Garantifonden vil afslutningsvist påpege, at når § 3, stk. 4, 2. pkt. ophæves i
lovforslagets § 1, pkt. 4 og ”pr. police” udgår i § 3, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 5, så fremgår det ingen steder i lov om en garantifond for skadesforsik-
ringsselskaber, at bidragsbetalingen ift. forbrugerforsikringerne skal ske pr. po-
lice. Garantifonden skal opfordre til at det fortsat fremgår af loven, at bidraget
fsva. forbrugerforsikringerne opgøres pr. police.
Er der spørgsmål eller kommentarer til ovenstående kan undertegnede kontak-
tes på pgc@forsikringogpension.dk.
Med venlig hilsen
Pernille Gram
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 72 20 60 00
www.aes.dk
CVR-nr.: 37624780
Telefontid:
Mandag – onsdag: 9.00-15.00
Fredag: 9.00-12.00
1
Finanstilsynet
27. november 2020
Oplys venligst ved
henvendelse
Høringssvar fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har den 30. oktober 2020 modtaget udkast til Lov om
ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om
investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Øget
investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer samt
styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for finansielle ydelser m.v.) i offentlig
høring.
Besvarelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse omhandler alene den
del af lovforslaget, der vedrører ændringerne i arbejdsskadesikringslovens §54 om
AES’ overtagelse af administrationen af forsikringsbestande i forbindelse med
tilbagekaldelse af forsikringsselskabets tilladelse til at drive
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.
Indledningsvist vil bestyrelsen gerne kvittere for de tiltag i lovforslaget, der har til formål
at samle indsatsen ved et skadesforsikringsselskabs konkurs og inddragelse af et
forsikringsselskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed ét sted.
Det er til gavn for de berørte forsikringstagere og sikrede.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tidligere overfor beskæftigelsesministeren
indstillet, at §54 udgår af arbejdsskadesikringsloven. I forbindelse hermed er der peget
på Garantifonden som en mere hensigtsmæssig forvalter af denne opgave.
Bestyrelsen støtter derfor forslaget om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med
forslaget ikke vil skulle drive forsikringsvirksomhed i forbindelse med et
arbejdsskadeforsikringsselskabs fremtidige konkurs eller inddragelse af tilladelse til at
drive forsikringsvirksomhed. Bestyrelsen støtter samtidig også forslaget om, at den
administration af forsikringsbestande, som AES på nuværende tidspunkt varetager,
overdrages til Garantifonden. Dette sikrer en ensartet behandling.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager på nuværende tidspunkt administrationen
af to forsikringsbestande i henhold til § 54 (LBK nr. 216 af 27. februar 2017), Alpha
Insurance A/S og CBL Insurance Europe Dac.
2
AES vil i forbindelse med en overdragelse til Garantifonden som hidtil fortsat varetage
opgaven med at træffe afgørelse efter arbejdsskadelovgivningen i de konkrete sager.
I forbindelse med AES’ overdragelse af administrationen af de to ovennævnte
forsikringsbestande, bidrager AES naturligvis med henblik på at sikre en så smidig og
ukompliceret proces som muligt, med mindst mulig gene for de involverede parter.
Bestyrelsen præciserer i den forbindelse, at AES alene overdrager materiale, som er
relateret til AES’ ovennævnte varetagelse af administrationen af forsikringsbestanden,
jf. §54 (LBK nr. 216 af 27. februar 2017).
Det bemærkes endvidere, at der ikke vil ske overdragelse af sagsmateriale relateret til
AES’ kerneopgave.
Når et forsikringsselskab går konkurs eller tilladelsen til at drive forsikringsvirksomhed
tilbagekaldes, har det betydning for AES’ håndtering af de konkrete sager, ligesom IT-
systemer skal tilrettes. Det forudsættes derfor, at Garantifonden underretter AES i disse
situationer, herunder om hvilke skader, der er omfattet af dækningen og derfor
fremadrettet behandles af Garantifonden.
Økonomiske konsekvenser
Det fremgår af det sammenfattende skema på side 79 under ’Økonomiske
konsekvenser for stat, kommuner og regioner’, at forslaget vil medføre besparelser for
AES og merudgifter for Garantifonden.
Det bemærkes hertil, at AES’s nuværende udgifter i forbindelse med administrationen
efter §54, overføres direkte til forsikringsselskaberne, der dækker alle udgifter.
Forslaget vil dermed ikke medføre en besparelse for AES.
Bestyrelsen bemærker endvidere, at ulykkesforsikringerne finansieres af
arbejdsgiverne/erhvervslivet, uanset om dette som nu sker ved betaling til AES eller
fremover ved betaling til Garantifonden. De økonomiske konsekvenser af forslaget
vedrører dermed ikke umiddelbart stat, kommuner og regioner, men derimod
erhvervslivet.
Med dette høringssvar vedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administrative
og tekniske bemærkninger.
På vegne af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Bente Overgaard
Bestyrelsesformand
1
Victor Saxlund (FT)
Fra: David Luxhøj-Pedersen <dlp@fanet.dk>
Sendt: 27. november 2020 16:10
Til: hoering@ftnet.dk; Victor Saxlund (FT)
Emne: SV: Høring over udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og
forskellige andre love
Til Finanstilsynet,
FA takker for høringen og henviser til Forsikring & Pension -og Finans Danmarks bemærkninger.
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen
Juridisk konsulent
dlp@fanet.dk
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1623
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på www.fanet.dk og abonnér på vores nyhedsmail
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · fbr@fbr.dk · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring af udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre
love. Vi vil i dette høringssvar kommentere på dele af det samlede lovudkast.
Ændringerne til lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 6.
september 2019, som ændret ved lov nr. 1374 af 13. december 2019:
Forbrugerrådet Tænk kan tilslutte sig, at det vil være hensigtsmæssigt fremadrettet at lade
Garantifonden varetage behandlingen af arbejdsskadesager i forbindelse med konkurs eller fratagelse
af tilladelse til at tegne arbejdsskadeforsikringer. Vi forudsætter i den forbindelse, at ændringerne i
sidste ende vil komme de sikrede til gavn. Vi har således ikke yderligere bemærkninger til denne del af
lovforslaget.
Udbydere af tjenester med virtuel valuta:
Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering er en vigtig indsats på både dansk og europæisk plan.
Forbrugerrådet Tænk støtter derfor, at hvidvasklovens krav om kundekendskabsprocedurer ved
valutaveksling på 500 euro eller derover også foreslås gældende for udbydere af kryptovaluta. Vi
støtter, at hvidvasklovens anvendelsesområde udvides til at omfatte samtlige af FATF’s fem
anbefalinger, da lovgivning vedr. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering bør tilstræbes at være
teknologineutral således, at tilsynsarbitrage undgås.
Forbrugerrådet Tænk vil opfordre Erhvervsministeriet til at afsætte flere ressourcer til Finanstilsynets
håndhævelse af reglerne på området for kryptovaluta, da vi forventer, at det kan være vanskeligt i
praksis at sikre overholdelse af loven på dette område som følge af den internationale decentralisering
blandt udbydere af virtuel valuta.
Skærpelse af kontantforbuddet:
Forbrugerrådet Tænk støtter hensigten med forslaget, da hvidvaskbekæmpelse er en vigtig indsats.
Det er imidlertid essentielt, at indsatsen mod finansiel kriminalitet er proportional. Forslaget vil
begrænse forbrugernes mulighed for at betale kontant, og det er ikke alle forbrugere, som har mulighed
for at betale digitalt. Også helt ærlige forbrugere kan i dag, med bankernes negative renter, vælge at
opbevare deres opsparing i kontanter i hjemmet og dermed også have behov for at kunne foretage
større køb med kontanter. Det kan synes uhensigtsmæssigt, men vi ved fra Nationalbankens
undersøgelser af kontanter, at det er et fænomen af et vist omfang. Vi finder imidlertid, at begrundelsen
Finanstilsynet
27-11-2020
Dok. 204761/imm&jas
Høringssvar - udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger mfl.
2
bag forventningen om, at ændringsforslaget primært vil have virkning overfor kriminelle ved at
begrænse adgangen til hvidvask af udbytte fra kriminelle handlinger, er saglig.
Basal betalingskonto:
For Forbrugerrådet Tænk er det helt afgørende, at en basal betalingskonto giver forbrugerne mulighed
for ubegrænset brug af en række basale tjenesteydelser ved en betalingskonto, jf.
betalingskontodirektivet. Det er derfor afgørende for os, at dette forslag om en mere direktivnær
ændring af reglerne om gebyrer for en basal betalingskonto, § 12 i lov om betalingskonti, ikke medfører,
at det bliver dyrere for forbrugerne at benytte sig af deres ret til en basal betalingskonto. Vi har således
ikke yderligere bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Ida Marie Moesby
Vicedirektør Økonom
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
6. januar 2021
Dok: FIDA-1826564804-691060-v1
Kontakt Jens Kasper Rasmussen
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt til: hoering@ftnet.dk med kopi til vic@ftnet.dk
Høringssvar til samlelovforslag (del II) om
blandt andet brug af MitID, crowdfun-
ding, Finansiel Stabilitet og Danmarks
Grønne Investeringsfond
Resumé
Finans Danmark har modtaget samlelovforslag på det finansielle område (del II) i
høring. Forslaget vedrører en række forskellige emner, herunder finansielle virk-
somheders brug af MitID, udpegning af Finanstilsynet som tilsynsmyndighed for
crowdfundingtjenesteudbydere, Finansiel Stabilitet og Danmarks Grønne Investe-
ringsfond. Vi kan overordnet støtte lovforslaget.
Dog indeholder lovforslaget også en bestemmelse om, at kreditinstitutter skal ind-
føre interne systemer og anvende specifikke metoder (henholdsvis ”standardme-
toden” eller den ”forenklede standardmetode”) til at identificere, vurdere, styre
og afbøde renterisici på positioner uden for handelsbeholdningen. Den nævnte
”standardmetode” og ”forenklede standardmetode” er imidlertid ikke defineret i
lovforslaget, og den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har endnu ikke ud-
viklet en standard på området. Kreditinstitutter bør ikke kunne pålægges at
bruge metoder, der ikke er defineret i loven og endnu ikke udviklet. Vi mener der-
for, at bestemmelsen bør udgå.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
6. januar 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691060-v1
Høringssvar – lov om ændring af lov om
en garantifond for skadesforsikringssel-
skaber, lov om investeringsforeninger
m.v., hvidvaskloven og forskellige andre
love – del II
Generelle bemærkninger
Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til forslaget til
lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om
investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love – del II. Vi kan
overordnet støtte forslaget. Forslagets § 1, nr. 4, ser vi dog som problematisk.
Nedenfor følger bemærkninger til de enkelte bestemmelser i forslaget.
Forslagets § 1, nr. 1 og nr. 5-11
Vi støtter, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed for tilsynet med
EU’s crowdfundingsforordning, og at Tilsynet i den forbindelse udstyres med de
tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for at sikre overholdelsen
af forordningen og en høj beskyttelse af investorerne. Vi kan i forlængelse heraf
støtte de foreslåede ændringer til lov om finansiel virksomhed.
Forslagets § 1, nr. 2
De foreslåede ændringer giver ikke anledning til bemærkninger.
Forslagets § 1, nr. 3, samt §§ 2 og 3
Finans Danmark støtter de foreslåede ændringer, der skaber klarhed om, at fi-
nansielle virksomheders brug af MitID til autentifikation af brugerne ikke er omfat-
tet af de særlige outsourcing-regler.
Forslagets § 1, nr. 4
Samlelovforslaget omfatter et forslag til en ny § 124 b i lov om finansiel virksom-
hed, der bestemmer, at kreditinstitutter skal indføre interne systemer og anvende
specifikke metoder (henholdsvis ”standardmetoden” eller den ”forenklede stan-
dardmetode”) til at identificere, vurdere, styre og afbøde renterisici på positioner
uden for handelsbeholdningen. Derudover indeholder forslaget bestemmelser
om, at Finanstilsynet kan pålægge institutter at bruge ”standardmetoden”, hvis
de interne systemer ikke er tilstrækkelige, eller i stedet for ”den forenklede stan-
dardmetode”.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
6. januar 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691060-v1
Den nævnte ”standardmetode” og ”forenklede standardmetode” er ikke defi-
neret i lovforslaget. Det fremgår af de specifikke bemærkninger til lovforslaget, at
den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) gennem regulatoriske tekniske stan-
darder fastsætter de nævnte metoder. Et udkast til den regulatoriske tekniske
standard fra EBA skulle have været sendt til Kommissionen senest 28. juni 2020,
men foreligger endnu ikke. Det fremgår, at EBA ikke forventer at sende et udkast
til den regulatoriske tekniske standard til Kommissionen før marts 2022.
Vi mener ikke, at lov om finansiel virksomhed bør indeholde bestemmelser, der
kan pålægge institutter at bruge metoder, der ikke er defineret i loven og endnu
ikke udviklet. Dette uanset, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at
Finanstilsynet vil anlægge en proportional tilsynspraksis, indtil den kommende re-
gulatoriske tekniske standard, der specificerer de nævnte metoder, foreligger. Vi
mener derfor, at lovforslagets § 1, nr. 4, bør udgå og i stedet afvente, at den re-
gulatoriske tekniske standard vedtages.
Hvad enten forslaget fastholdes eller udsættes, skal vi foreslå følgende præcise-
ringer:
1) Den indledende tekst i den foreslåede § 124 b, stk. 1, bør ændres såle-
des: ”Kreditinstitutter skal indføre interne systemer, anvende standardme-
toden eller den forenklede standardmetode ….”. Derved tydeliggøres,
at det ikke er et krav, at kreditinstitutter skal bruge ”standardmetoden”
eller ”den forenklede standardmetode”. Denne formulering vil være i
overensstemmelse med den engelske og tyske version af CRDV, hvor der
ikke er indsat et meningsforstyrrende ”og” mellem ”interne systemer” og
“standardmetoden”.
2) ”Standardmetoden” og ”den forenklede standardmetode” bør define-
res, f.eks. ved en henvisning til de regulatoriske tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen i medfør af artikel 84, stk. 5, i CRDV.
Forslagets § 4
Finans Danmark støtter de foreslåede tilpasninger, der skal sikre, at Finansiel Stabi-
litet kan operere under de opdaterede regler i BRRD2.
Forslagets §§ 5 og 6
De foreslåede ændringer giver ikke anledning til bemærkninger.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 4
Høringssvar
6. januar 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691060-v1
Forslagets § 7
Med forslaget udvides blandt andet kapaciteten i Danmarks Grønne Investe-
ringsfond (med 6 mia. kr.), og fondens muligheder for at yde finansiering til
grønne projekter. Vi støtter overordnet de foreslåede ændringer. I det videre ar-
bejde med fonden vil vi opfordre til, at man i opgørelsen af CO2 tager udgangs-
punkt i den fælles metode, der anbefales i regi af klimapartnerskaberne.
Jens Kasper Rasmussen
Direkte: 3016 1070
Mail: jkr@fida.dk
06.01.2021
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Nanna Dalsgaard Wilkens
Chefkonsulent
Dir. 41919144
ndw@forsikringogpension.dk
Sagsnr. GES-2020-00354
DokID 417170
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Finanstilsynet
Sendt pr. mail til hoeringer@ftnet.dk med kopi til vic@ftnet.dk
Høring om lov om ændring af FIL - del II af samlelovforslag –
Forsikring & Pensions bemærkninger
Forsikring & Pension (F&P) takker for lovudkastet og for muligheden for at afgive
kommentarer. F&P afgav den 26. november 2020 høringssvar på første del af
samlelovforslaget, specifikt omkring Garantifonden. I det følgende forholder F&P
sig til den fremsendte tilføjelse, som omhandler forslag til ændringer af lov om
finansiel virksomhed.
F&P ønsker indledningsvis at tilkendegive forståelse for erhvervsministerens øn-
ske om at tilføje en hjemmelsbestemmelse til god skik, som bemyndiger ministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om procedurer og oplysningsforpligtelser, som
forsikringsselskaber skal iagttage, når de foretager visse undersøgelser. Samtidig
er det vigtigt at understrege, at der allerede i dag gælder en del regler for forsik-
ringsselskaber, hvis de foretager visse undersøgelser. I tillæg til de generelle reg-
ler om god skik i den finansielle regulering er selskaber underlagt behandlingsbe-
stemmelserne i databeskyttelsesreguleringen, bestemmelser i straffeloven om be-
skyttelse af privatlivets fred og regler i tv-overvågningsloven.
Loyal behandling af alle kunder og skadelidte
Forsikringsbranchen er optaget af, at kunder og skadelidte behandles ordentligt
og med respekt, og at de skadelidte, der har krav på erstatning eller løbende
udbetaling, modtager den hjælp, de har brug for.
Branchen har, med virkning fra september i år, vedtaget et nyt kodeks for særlige
undersøgelser. Med kodekset er der blandt andet indført krav om en omfattende
forretningsgang, så de skridt, som forsikrings- eller pensionsselskabet tager, er
dokumenteret og kan kontrolleres. Vi er glade for, at vi af lovforslagets bemærk-
ninger kan læse, at kodekset er en inspiration i fastsættelsen af de nærmere regler
på bekendtgørelsesniveau.
Vi er også glade for, at det anerkendes, at der er problemer med forsikringssvin-
del, når lovforslaget (s. 12, midtfor) netop tager højde for de situationer, som kan
være omfattet af straffelovens § 279 – fx når en skadelidt bevidst opgiver falske
oplysninger eller udelader vigtige oplysninger over for forsikringsselskabet i for-
bindelse med anmeldelse af en skade.
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2020-00354
DokID 417170
Side 2
Det fremgår af Erhvervsministeriets overvejelser bag lovforslaget (s. 14, øverst),
at det er de ærlige kunder, der vil komme til at betale mere for deres forsikringer
end nødvendigt, hvis andre kunder har fri adgang til at udføre forsikringssvindel.
F&P vil gerne kvittere for, at erhvervsministeren hermed anerkender hensynet til
de ærlige kunder og branchens arbejde med at komme forsikringssvindel til livs.
Konkrete bemærkninger
F&P har følgende bemærkninger til konkrete betragtninger i bemærkningerne til
lovforslaget:
Lovforslaget fastslår på side 33 (under afsnittet Bemærkninger til Lovforslagets
enkelte bestemmelser, til nr. 2 (§ 43, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)),
hvorledes begrebet undersøgelse skal defineres. F&P er for så vidt enig i sub-
stansen, men den nævnte definition af undersøgelse er unødig bred. Det er F&P’s
opfattelse, at behovet for regulering af forsikringsselskabers undersøgelser kon-
centrerer sig om de undersøgelser, der opleves som indgribende over for skade-
lidte. Derfor foreslår F&P, at lovbemærkningerne i sidste afsnit på side 14 samt i
3. sidste afsnit på side 33 omformuleres. Det bør fremgå, at en konkret definition
af undersøgelse fastlægges på bekendtgørelsesniveau og desuden foreslår F&P
følgende formulering som erstatning for de nuværende: ”særlig undersøgelse om-
fatter ikke almindelig kontrol af skadelidtes oplysninger i forbindelse med den
normale behandling af skadesanmeldelser eller den løbende opfølgning på sagen,
som finder sted, når forsikrings- og pensionsselskaber udbetaler løbende ydelser.
Ved særlige undersøgelser forstås undersøgelser, som de fleste skadelidte vil op-
fatte som indgribende, det vil sige personobservationer og behandling af oplys-
ninger om skadelidte fra sociale medier, som selskabet tillægger vægt ved be-
dømmelse af sagen til ugunst for skadelidte”
Undlades det at justere i lovbemærkningerne, er der risiko for, at helt almindelige
processer for skadebehandling omfattes. Det finder vi ikke hensigtsmæssigt med
udgangspunkt i ministeriets egne overvejelser om formålet med de nye regler.
Når forsikringsselskaber modtager skadesanmeldelser, opgiver skadelidte samti-
dig en række oplysninger. Almindelig sagsbehandling vil kunne omfatte kontrol af
disse oplysninger, da forsikringsselskabet skal sikre, at udbetaling af erstatning
eller løbende ydelse sker på korrekt grundlag. Det er derfor nødvendigt at præci-
sere, at lovbemærkningerne skal efterlade rum for, at der på bekendtgørelsesni-
veau kan fastsættes en definition, som ikke omfatter almindelige kontrolskridt i
forbindelse med behandling af skadesanmeldelser eller almindelig opfølgning på
sager med løbende udbetalinger.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget (s. 32, nederst - Bemærkninger til
Lovforslagets enkelte bestemmelser), at forsikringsselskabet ikke kan stoppe ud-
betalinger uden at have varslet kunden herom. F&P støtter til fulde, at en kunde
eller skadelidt skal have adgang til at stille spørgsmål, kommentere på det frem-
komne materiale og rette eventuelle misforståelser og fejl, inden selskabet har
lagt sig fast på en endelig fortolkning af sagens fakta. I branchens eget kodeks er
der derfor også regler, som sikrer en ordentlig proces for inddragelse af skadelid-
tes betragtninger.
Vi finder det omvendt urimeligt, hvis løbende udbetalinger skal fortsætte i mange
uger, efter forsikringsselskabet har konstateret og dokumenteret, at skadelidte
ikke er berettiget til udbetaling(er) fra selskabet. I nogle sager er der tale om
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2020-00354
DokID 417170
Side 3
betydelige beløb (også månedlige udbetalinger) og dertil kommer, at forsikrings-
selskaberne ofte står i situationer, hvor en skadelidt ikke reagerer på selskabets
henvendelser over længere perioder.
Bestemmelsen om høring af skadelidte bør tage højde for disse specifikke situati-
oner, fx ved at tilføje, at høringsperioden forkortes, når selskabet har beviser for
straffelovsovertrædelser, som kan føre til politianmeldelse. Som minimum foreslår
F&P, at løbende udbetalinger bør kunne sættes i bero, til sagen er endeligt belyst,
når der er tale om sager, hvor selskabet har dokumenteret omfattende uoverens-
stemmelser i de foreliggende oplysninger og skadelidtes påstande.
Af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser (til nr. 2, s. 32 – 3. sidste
afsnit) fremgår, at det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 15, at en
kunde har ret til indsigt i personoplysninger, som selskabet behandler om
kunden (egenacces) samt, at forsikringsselskaber - i overensstemmelse med reg-
lerne om god skik - skal vejlede kunder om muligheden for egenacces. På side 34
i lovforslagets bemærkninger (midtfor) fremgår, at der i en kommende bekendt-
gørelse kan ”fastsættes regler, som sikrer, at en skadelidt får indsigt i det ind-
samlede dokumentationsmateriale og mulighed for at kommentere herpå”. F&P
ønsker hertil at bemærke, at vi imødeser, at der på bekendtgørelsesniveau tages
højde for de undtagelser fra indsigtsret og oplysningsforpligtelse, som også følger
af databeskyttelsesforordningen.
Indberetning af begrundet mistanke til offentlige myndigheder
Det er forsikringsselskabernes erfaring, at der i mange sager om forsikringssvindel
også ses tegn på socialt bedrageri. F&P finder derfor, at et bedre tværgående
samarbejde med de offentlige myndigheder vil kunne bidrage til bedre opklaring
af disse sager og ikke mindst have en forebyggende effekt.
I dag forhindrer forbuddet mod videregivelse af oplysninger i lov om finansiel
virksomhed, § 117, forsikringsselskabet i at dele oplysninger. F&P ønsker derfor,
at der indføres mulighed for underretning af offentlige myndigheder, når forsik-
rings- og pensionsselskaber konstaterer grove tilfælde af forsikringssvindel.
Dette vil naturligvis kræve, at der indsættes hjemmel hertil i lov om finansiel
virksomhed, som dette lovforslag omhandler. Vi finder det derfor naturligt, at Er-
hvervsministeriet og Finanstilsynet som en del af den igangværende lovproces
overvejer, i hvilket omfang en ny hjemmelsbestemmelse kan indføres.
I 2018 blev der fremsat forslag til en folketingsbeslutning om underretningspligt
for forsikringsselskaber til offentlige myndigheder i sager om forsikringssvindel.
Fra dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er det vores forstå-
else, at styrelsen i 2020 fortsat er ved at belyse de juridiske aspekter af dette
forslag. I mellemtiden har en række kommuner desværre fået afslag på en fri-
kommuneansøgning om adgang til at modtage underretning fra forsikringsselska-
ber. Kommunerne deler F&P’s opfattelse om behovet for en større indsats på om-
rådet, herunder ønsket om videndeling i håbet om at komme uberettiget udbeta-
ling af visse sociale ydelser til livs.
Forsikring & Pension
Sagsnr. GES-2020-00354
DokID 417170
Side 4
Vi står naturligvis til rådighed i den videre proces.
Med venlig hilsen
Nanna Dalsgaard Wilkens
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · fbr@fbr.dk · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Finanstilsynet
05. januar 2021
Dok. 205248
Høringssvar - udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesfor-
sikringsselskaber, lov om investeringsforeninger mfl. (del II)
Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring af udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love
(del II).
Vedrørende lovforslagets § 1, nr. 2. (tilføjelse til lov om finansiel virksomhed vedrørende forsikringssel-
skabers undersøgelser, §43, stk. 9):
Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at der med lovforslaget indføres en hjemmel for Erhvervsmi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler om procedurer og oplysningsforpligtelser for forsikringsselska-
ber, når disse foretager visse undersøgelser, herunder personobservationer.
Indledningsvist vil vi dog bemærke, at vi hellere så, at man gik skridtet længere, og helt forbød forsik-
ringsselskaber at foretage skjulte personobservationer af forsikringskunder. Det skyldes, at denne me-
tode er ganske indgribende, og har karakter af egentlig efterforskning. En opgave, som det normalt er
politiet, der varetager, herunder med de retssikkerhedsmæssige principper, som er forbundet hermed.
Hertil kommer, at de forbrugere, som har været overvåget på denne måde, ofte – og ganske forståeligt -
føler det særdeles grænseoverskridende og ubehageligt. I den forbindelse skal man huske på, at det
langt fra er alle tilfælde, hvor der viser sig at ”være noget at komme efter”. Ligeledes underkender An-
kenævnet for Forsikring løbende vurderinger fra selskaber, som gennem personobservationer mener at
havde dokumenteret forsikringssvindel.
Vi finder det i alles interesse at bekæmpe forsikringssvindel, for det medfører højere priser for de ærlige
forbrugere. Men de metoder, der anvendes, skal være acceptable, også i de tilfælde, hvor mistanken vi-
ser sig at være uberettiget.
Uanset forbeholdene ser vi lovforslaget som et positivt skridt i den rigtige retning, herunder særligt idet
Finanstilsynet fremadrettet kan føre tilsyn med og håndhæve regler i bekendtgørelsesform på et om-
råde, som hidtil har været ureguleret, bortset fra branchekodeks, og generelle regler i lovgivningen.
Vi hæfter os ved, at man i bemærkningerne ad flere omgange understreger formålet med lovforslaget,
nemlig, at ”øge beskyttelsesniveauet” af forsikringskunderne. Dette formål hilser vi velkomment, men
finder det også tiltrængt. I hvilket omfang der reelt - og i praksis - strammes op på området, er dog
netop afhængigt af det nærmere indhold i en kommende bekendtgørelse, herunder, at reglerne bidrager
med krav og principper, som ikke allerede følger af eksisterende generelle regler, eksempelvis i straffe-
og persondatalovgivningen.
Forbrugerrådet Tænk har ingen bemærkninger til de resterende elementer i udkastet til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Jakob Steenstrup
Vicedirektør Seniorjurist
1
Victor Saxlund (FT)
Fra: Michael Camphausen <mca@camphausen.dk>
Sendt: 18. december 2020 15:30
Til: Høringer
Cc: Victor Saxlund (FT); Tobias Thygesen (FT); Jon Hasling Kyed (FT)
Emne: DAFINA høringssvar vedrørende finansielt samlelovforslag i høring mht. forslag til
ændring af betalingsloven mv. (del 2)
På vegne af Dansk Fintech Alliance (DAFINA) fremsendes hermed nedenstående høringssvar
vedrørende Finanstilsynets ovennævnte udkast til finansielt samlelovforslag (anden del), for så vidt
angår lovforslagets ændring af betalingsloven mv. (idet DAFINA's allerede afgivne høringssvar
vedrørende første del af udkastet til det finansielle samlelovforslag fremgår nedenfor).
DAFINA takker for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således fremkomme med
følgende bemærkninger og input vedrørende de foreslåede ændringer i betalingsloven mv.:
Samlelovforslagets § 1 - om tilsynsregulering af crowdfundingtjenesteudbydere
Vi støtter tilføjelsen i FIL af det omhandlede nye afsnit om crowdfundingtjenesteudbydere i lyset af den
nye forordning på området og har som sådan ikke bemærkninger til de foreslåede nye
lovbestemmelser i så henseende.
Vi skal dog opfordre til, at der i højere grad i lovbemærkningerne (eller evt. i en kommende vejledning
eller lignende fra Finanstilsynets side) tages stilling til samspillet mellem den nuværende danske
regulering på området (uanset at der ikke er tale om særskilt crowdfundingregulering men om
indirekte lovgivning i betalingsloven mv.) og den nye særskilte crowdfundingforordning, især i relation
til de danske crowdfundingplatforme, som allerede har licens efter betalingsloven som betalingsinstitut
med fuld tilladelse eller betalingsudbyder med begrænset tilladelse, og i relation til nye danske
crowdfundingplatforme, som allerede nu og fremadrettet overvejer at ansøge om licens efter
betalingsloven (der er i praksis tale om crowdlending-platforme / lånebaseret crowdfunding, hvor
udbyderen ikke blot integrerer en tredjeparts betalingsløsning men selv udbyder de fornødne
betalingstjenester / udfører de forskellige betalingstransaktioner knyttet til platformen).
I øvrigt er det DAFINA's klare opfattelse, at der bør ske en tilpasning/modifikation i selskabsloven mht.
det danske forbud mod at udbyde kapitalandele/anparter i anpartsselskaber til offentligheden, således
at det i forbindelse med den nye forordning bliver muligt at udbyde crowdinvestment /
investeringsbaseret crowdfunding herhjemme i forhold til både aktier i aktieselskaber og anparter i
anpartsselskaber (dvs. begge former for kapitalandele i reguleringens forstand). I modsat fald må det
antages, at crowdfunding herhjemme aldrig i praksis vil nå på niveau med og få samme udbredelse
som crowdfunding i andre EU-lande netop som følge af den danske konkurrenceforvridende
særregulering på området i forhold til kapitalandele/anparter i anpartsselskaber.
Samlelovforslagets § 3 - om undtagelse til outsourcingreglerne
Vi er enige i, at det med fordel kan præciseres i BET (og de øvrige relevante love), at
outsourcingbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på virksomhedernes autentifikation af brugere ved
anvendelse af MitID-løsningen.
For at denne præcisering ikke fører til uhensigtsmæssige fejlslutninger/modsætningsslutninger, bør
det i loven tilføjes (evt. blot i lovbemærkningerne, hvis dette lovteknisk er tilstrækkeligt), at
outsourcingbekendtgørelsen heller ikke finder anvendelse på virksomhedernes autentifikation af
brugere ved anvendelse af andre eID-løsninger end MitID-løsningen eller af andre lovmæssige
identifikationsløsninger i forbindelse med virksomhedernes efterlevelse af reglerne om stærk
kundeautentifikation. Dette således for at der ikke sker diskrimination mellem MitID-løsningen og
andre internationale eID-løsninger (dette naturligvis uanset, at MitID-løsningen i øvrigt reguleres i
særskilt dansk lovgivning).
2
I det hele taget bør virksomhedernes brug af stærk kundeautentifikation, der som bekendt nu er
lovpligtig (forordningspligtig), og virksomhedernes nødvendige samarbejder i så henseende, ikke
betragtes som outsourcing i reguleringens forstand.
Tilsvarende bør tredjepartsudbydernes samarbejder med udstedere af de nu lovpligtige
(forordningspligtige) certifikater til identifikation i forbindelse med tredjepartsadgangen efter
betalingsloven/PSD2 ej heller betragtes som outsourcing i reguleringens forstand, hvilket tillige bør
præciseres (i det mindste i lovbemærkningerne).
Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere uddybning af og dialog om ovenstående - og vi
deltager meget gerne i en arbejdsgruppe eller dialogforum som foreslået ovenfor.
Med venlig hilsen
Dansk Fintech Alliance (DAFINA)
Fra: Michael Camphausen
Sendt: 26. november 2020 15:49
Til: 'hoering@ftnet.dk'
Cc: 'vic@ftnet.dk'; 'Tobias Thygesen (FT) (TOT@FTNET.DK)'; 'Jon Kyed Hasling (jky@ftnet.dk)'
Emne: DAFINA høringssvar vedrørende finansielt samlelovforslag i høring mht. forslag til ændring af betalingsloven
(del 1)
På vegne af Dansk Fintech Alliance (DAFINA) fremsendes hermed nedenstående høringssvar
vedrørende Finanstilsynets ovennævnte udkast til finansielt samlelovforslag, for så vidt angår
lovforslagets ændring af betalingsloven.
DAFINA takker for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således fremkomme med
følgende bemærkninger, input og opfordringer vedrørende de foreslåede ændringer i betalingsloven:
Samlelovforslagets § 11, nr. 1 - udstedelse af en ledelsesbekendtgørelse på
betalingsområdet
Finanstilsynet lægger med lovforslaget op til (klargøring af det regulatoriske hjemmelsgrundlag for), at
der indføres en egentlig ledelsesbekendtgørelse på betalingsområde, som det i forvejen kendes på
bankområdet. Som begrundelse - grundpræmis - herfor anføres det i lovbemærkningerne, at
ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed "skal anses som
vejledende" i forhold til betalingsinstitutter omfattet af betalingsloven, og at det derfor "vurderes
hensigtsmæssigt", at de nærmere governancekrav i betalingsloven "ligeledes fastsættes i en
[ledelses]bekendtgørelse med henblik på at sikre", at de pågældende governancekrav i betalingsloven
"så vidt muligt anvendes i overensstemmelse med" governancekravene i lov om finansiel virksomhed.
DAFINA er ikke enig i denne grundpræmis og deler således ikke opfattelsen af, at
ledelsesbekendtgørelsen gældende for pengeinstitutter m.fl. er vejledende eller normerende for
fortolkningen af betalingsreguleringens governancebestemmelser i betalingsloven eller PSD2. Det er
omvendt DAFINA's opfattelse, at bankreguleringens særlige governancekrav ikke uden videre kan eller
bør overføres generelt til betalingsområdet, hvilket ej heller er tilfældet i EU-reguleringen, hvor
governancekravene i CRD således ikke generelt er overført til PSD.
En ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, som mere generelt vil overføre den omfattende og
detaljerede ledelsesregulering for pengeinstitutterne til betalingsinstitutterne, vil således indebære
dansk overimplementering af PSD2 og dermed indebære dansk særregulering, som risikerer at
udvande hele det velkendte formål med PSD2, nemlig at understøtte fremkomsten af nye innovative
betalingsløsninger og således af nye innovative udbydere af betalingstjenester typisk i form af fintechs
(startups).
Dette er selvsagt ikke ensbetydende med, at DAFINA ikke støtter god governance og effektiv
virksomhedsstyring på betalingsområdet, tværtimod. Der forefindes i forvejen en lang række relevante
governancekrav i PSD2 og dermed i betalingsloven, som er uddybet og suppleret af EBA i diverse
guidelines og standarder af især teknisk og sikkerhedsmæssig karakter, som allerede er gældende for
3
betalingsudbyderne, og som netop har til hensigt at sikre en relevant og afbalanceret
governanceregulering på betalingsområdet uden at gå på kompromis med den ovennævnte velkendte
formål med PSD2.
Vi skal derfor opfordre til, at Finanstilsynet og lovgiver er ganske varsom med at indføre yderligere
governanceregulering - og dermed dansk særregulering og overimplementering - på betalingsområdet,
end hvad i forvejen følger af PSD2 og af EBA guidelines mv., og som alt andet lige vil være til
konkurrencemæssig skade for danske betalingsudbydere, især danske fintechs, i forhold til de nye
udenlandske betalingsudbydere, som ikke tilsvarende er underlagt regulatoriske særkrav, som kan
virke hæmmende for innovationen og konkurrencen på betalingsmarkedet.
I denne forbindelse skal det særligt erindres, at der med PSD2 fortsat er tale om ny regulering på et
ungt marked under hastig men stadig ny udvikling, og hvor reguleringen netop skal virke
understøttende og altså ikke hæmmende for denne vigtige og vordende udvikling til gavn for
konkurrencen på betalingsområdet og i sidste ende til gavn for forbrugerne. Det er derfor efter vores
opfattelse for tidligt i den regulatoriske proces allerede nu at indføre yderligere regulatoriske krav, som
kan trække udviklingen i den modsatte retning, endda forinden PSD2 for alvor har nået at manifestere
sig og slå igennem i praksis, dvs. på et så tidligt tidspunkt, hvor konkurrencen på betalingsmarkedet
og fremkomsten af de nye innovative betalingsudbydere først lige er begyndt.
At lægge detaljeret bankregulering - også bankgovernance - ned over nye danske betalingsudbydere,
fintechs m.fl. vil alt andet lige kvæle disse, så at sige, inden de overhovedet når at blive levedygtige
og konkurrencedygtige. Med andre ord er lige rammevilkår og lige konkurrencevilkår mellem nye
danske og nye udenlandske betalingsudbydere, fintechs m.fl. altafgørende i denne helt særlige
startfase på både det nationale og det internationale betalingsmarked præget af digitalisering,
innovation, teknisk udvikling, open banking, grænseoverskridende tilstedeværelse mv.
Vi skal derfor samtidig opfordre til, at sektoren proaktivt inddrages på et meget tidligt tidspunkt i
tilsynets kommende arbejde med en sådan ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, gerne ved
nedsættelse af en forudgående arbejdsgruppe, dialogforum eller tilsvarende, således at det
behørigt sikres, at fastsættelsen af de nærmere governancekrav i en sådan ledelsesbekendtgørelse
foregår i tæt dialog med og samarbejde med sektoren - og også gerne efter undersøgelse af
retstilstanden på området i sammenlignelige lande (såkaldt nabotjek) - for derved i sidste ende at
sikre, at den for betalingsudbyderne altafgørende regulatoriske afbalancering og proportionalitet
medtages i og reflekteres i en kommende ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet.
I denne forbindelse erindres således - netop når sammenlignes med pengeinstitutterne m.fl. - at
betalingsudbyderne ikke udgør en lige så konform og ensartet finansiel aktørgruppe som
pengeinstitutterne, idet der på betalingsområdet således opereres med både store og små
betalingsinstituttilladelser, begrænsede betalingstjenestetilladelser mv., dvs. betalingsudbyderne er
langt mere fragmenterede og adskiller sig ikke blot fra hinanden mht. størrelse og kompleksitet men
især også mht. forretningsmodel og typer af udbudte betalingstjenester. Med andre ord opereres der
ikke med universalbetalingsudbydere i modsætning til pengeinstitutterne, som netop alle regulatorisk
er universalbanker med samme pengeinstituttilladelse til at udbyde alle aktiviteter/tjenester omfattet
af pengeinstitutvirksomhedsbegrebet. Dette tilsiger alt andet lige en langt større tilgang til
differentiering og proportionalitet i en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet.
Vi skal i denne sammenhæng således opfordre til, at visse betalingsudbydere i første omgang helt
udelades af en sådan ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, hvilken bekendtgørelse med andre
ord i første omgang alene bør omfatte egentlige betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, som
modtager og holder midler fra brugerne/kunderne, og som derfor i højere grad kan sammenlignes med
pengeinstitutterne i så henseende. Dette indebærer, at en kommende ledelsesbekendtgørelse på
betalingsområdet i første omgang ikke bør omfatte betalingsudbydere med såkaldt begrænset
tilladelse og ikke bør omfatte såkaldte tredjepartsbetalingsudbydere (AISP'er og PISP'er), hvilket
allerede bør fremgå af og præciseres i selve bemærkningerne til betalingsloven (dvs. i
lovbemærkningerne til den omhandlede hjemmelsbestemmelse).
Flere af disse små og mindre betalingsudbydere er endda ikke i tilladelsesreguleringen underlagt krav
om en særlig selskabsform eller om etablering af en direktion og/eller af en bestyrelse, hvorfor en
ledelsesbekendtgørelse især ikke synes at give mening i disse tilfælde (enkeltmandsvirksomheder,
anpartsselskaber uden bestyrelse mv.). Det bemærkes i denne forbindelse, at netop EBA's forskellige
guidelines under PSD2 er meget opmærksomme på indledningsvis at definere den rette og relevante
4
målgruppe for den enkelte guideline, dvs. selve anvendelsesområdet, og hvor de mindre
betalingsudbydere og især AISP'erne således ofte undtages fra anvendelsesområdet. Samme forsigtige
tilgang i forhold til anvendelsesområdet bør en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet derfor
have for at begrænse en unødig konkurrenceforvridende overimplementering herhjemme af PSD2 mv.
På denne vis skal vi nærmere bestemt opfordre til, at en kommende ledelsesbekendtgørelse på
betalingsområdet alene omfatter egentlige betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter med stor/fuld
tilladelse efter betalingsloven, som udbyder andre betalingstjenester end betalingsinitieringstjenester
og kontooplysningstjenester, som modtager og holder brugermidler/kundemidler, som er underlagt
krav om sikringskonti, og som er underlagt egentlige løbende basiskapitalkrav ud over selve
startkapitalen. Og inden for denne særskilte aktørgruppe skal der naturligvis stadig tages de fornødne
proportionalitetshensyn til størrelse, omfang og kompleksitet i forhold til de udbudte
betalingstjenester, de gennemførte betalingstransaktioner og til de forskellige forretningsmodeller i det
hele taget, netop fordi selv de egentlige betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter indbyrdes er meget
forskellige og har helt forskellige forretningsmæssige karakteristika og kendetegn.
Det kan i øvrigt undre, at der i udkastet til det finansielle samlelovforslag i høring slet ikke anføres
nogle former for økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, dvs. her
betalingsudbyderne, forbundet med at indføre en decideret ledelsesbekendtgørelse på
betalingsområdet, ligesom det kan undre, at der heller ikke i udkastet til samlelovforslaget i høring
tages nogen form for stilling til forholdet til EU-retten i så henseende, herunder en stillingtagen til de
danske principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Vi skal derfor opfordre til, at
disse vurderinger og beregninger behørigt foretages, og at lovforslaget korrigeres og tilpasses i så
henseende. Hvis lovforslaget forbliver tavst herom, bør tilsynet og lovgiver i det mindste tilkendegive i
lovbemærkningerne, at de pågældende vurderinger og beregninger vil blive særskilt gennemført og
oplyst i forbindelse med den kommende høringsproces forbundet med selve bekendtgørelsen på vej.
Samlelovforslagets § 11, nr. 2 - afgiftsbetaling til Konkurrencestyrelsen og til
Forbrugerombudsmanden
DAFINA støtter fuldt ud forslaget om at indføre en afgiftsmodel for betalingsinstitutter m.fl. i forhold til
Konkurrencestyrelsen og Forbrugerombudsmanden svarende til den nye afgiftsmodel for
betalingsinstitutter m.fl. i forhold til Finanstilsynet, dvs. indføre en afgiftsdifferentiering / trappemodel
med differentierede afgiftssatser baseret på den beløbsmæssige værdi af det enkelte betalingsinstituts
samlede gennemførte betalingstransaktioner / betalingsinitieringer, hvilken model således bedre
afspejler de forskellige betalingsinstitutters reelle tilsynsbelastning også i forhold til
Konkurrencestyrelsen og Forbrugerombudsmanden.
Dette svarer også til, hvad DAFINA selv har foreslået i forbindelse med lovændringen sidste år, hvor
afgiftsbetaling netop i forhold til Konkurrencestyrelsen og Forbrugerombudsmanden blev indført for
betalingsudbydernes vedkommende.
Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere uddybning af og dialog om ovenstående - og vi
deltager meget gerne i en arbejdsgruppe eller dialogforum som foreslået ovenfor.
Med venlig hilsen
Dansk Fintech Alliance (DAFINA)
Fra: Victor Saxlund (FT) [mailto:VIC@ftnet.dk]
Sendt: 30. oktober 2020 15:37
Til: Victor Saxlund (FT)
Emne: Offentlig høring af udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om
investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love
Til rette vedkommende
Finanstilsynet sender hermed udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov
om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Øget investorbeskyttelse ved
5
grænseoverskridende markedsføring af investeringer samt styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for
finansielle ydelser m.v.) i offentlig høring.
Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag d. 27. november 2020.
Bemærkninger bedes sendt til hoering@ftnet.dk med kopi til vic@ftnet.dk. Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan
rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Victor Saxlund
Fuldmægtig, cand. jur
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00
vic@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
1
Victor Saxlund (FT)
Fra: Michael Camphausen <mca@camphausen.dk>
Sendt: 15. januar 2021 13:30
Til: Høringer
Cc: Victor Saxlund (FT); Selma Bakir (FT)
Emne: SV: Høring over lov om ændring af lov om betalinger
Sag: 1911-0056
Sagsdokument: 1041563
Dansk Fintech Alliance (DAFINA) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende
Finanstilsynets ovennævnte lovudkast til ændring af betalingsloven.
Lovudkastet giver ikke anledning til specifikke bemærkninger fra vores side ud over den helt generelle
bemærkning om, at kontantreglen og den fortsatte fastholdelse heraf i grunden udgør dansk
særregulering i forhold til PSD2, som vi således af principielle grunde ikke støtter netop af hensyn til
en så direktivnær implementering af PSD2 i betalingsloven som mulig uden dansk
overimplementering.
Med venlig hilsen
Dansk Fintech Alliance (DAFINA)
Fra: Victor Saxlund (FT) [mailto:VIC@ftnet.dk]
Sendt: 14. januar 2021 16:45
Til: Victor Saxlund (FT); Selma Bakir (FT)
Emne: Høring over lov om ændring af lov om betalinger
Til rette vedkommende
Finanstilsynet sender hermed udkast til lov om ændring af lov om betalinger i offentlig høring.
Nærværende lovforslag vil indgå som en del af lov om ændring af lov om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Øget
investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer samt styrket tilsyn med aktører på det
digitale marked for finansielle ydelser m.v.), der forventes fremsat den 24. februar 2021.
Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag d. 28. januar 2021.
Bemærkninger bedes sendt til hoering@ftnet.dk med kopi til vic@ftnet.dk og sbak@ftnet.dk. Eventuelle spørgsmål
til lovforslaget kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Victor Saxlund
Fuldmægtig, cand. jur
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00
vic@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Deres ref.: 1911-0056 hls@danskerhverv.dk
hls/HLS
Side 1/2
Finanstilsynet
Att.: Victor Saxlund
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. mail til hoeringer@ftnet.dk med kopi til
vic@ftnet.dk og sbak@ftnet.dk
Den 31. januar 2021
Høring over lov om ændring af lov om betalinger
Dansk Erhverv har den 14. januar 2021 modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring
af lov om betalinger.
Formålet med lovforslaget er at ophæve §155 i lov om betalinger, Bestemmelsen blev indført ved
den ændring af lov om betalinger der blev vedtaget i 2017 og trådte i kraft 1. januar 2018 og hvor
kontantpligten i lovens §81 blev lempet.
Erfaringer fra de seneste tre år er, at ordningen ikke har skabt nævneværdige udfordringer for kun-
der der ønsker at betale med kontanter, sammenholdt med, at ordningen i nogen grad har skabt
øget tryghed og sikkerhed i de butikker, der har valgt at sige nej tak til kontanter mellem kl.
20.00/22.00 og 06.00.
Set i det lys, er det naturligvis det rigtige at ophæve §155. Imidlertid vil det være relevant at tage
selve kontantpligten i §81 op til revision. Det forhold, at der ikke har været nævneværdige udfor-
dringer for kunderne i de forgange tre år bør jo netop give anledning til at overveje, om det er muligt
helt at fjerne - eller som minimum yderligere lempe - kontantpligten.
Der synes ikke at være et behov for en sådan pligt til at samtlige betalingsmodtagere i 2021, herun-
der supermarkeder, kiosker, tankstationer, hoteller, biografer, svømmehaller, diskoteker, restau-
ranter mv skal være forpligtet til at modtage kontanter.
Kontanter vil i en række situationer være uforholdsmæssigt besværlige o.l. (fx ifm, covid 19). De er
langsommelige (fx mange mennesker der skal ekspederes hurtigt til fx en koncert). De er forbundet
med større risici end digitale betalinger (røverier mm). De er ekstraordinært omkostningskrævende
(der skal eksempelvis opbygges al muligt sikkerhed, overvågning, kontantafhentning mm). De er
overflødige i en række situationer (eksempelvis et fodboldstadion hvor folk ved at det er kontantfrit
- ligesom vi har set fungere rigtig godt ved bl.a. festivaler der har fået dispensation). Og så er der
bare en række situationer, hvor kontanter ikke passer ind (fx hygiejne ved take away etc. eller ved
nye smarte koncepter).
Andelen af kontantbetalinger er generelt meget lille i dag. Der er imidlertid stor forskel på de en-
kelte butikkers kontantandele. Der afhænger bl.a. meget af hvilke varer/ydelser de sælger, hvem
køberne er og hvor i landet butikken er beliggende. Andelen af kontantbetalinger hos de enkelte
betalingsmodtagere vil derfor svinge fra ganske få procent til over 20% - men uanset hvor stor en
DANSK ERHVERV
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.2/2
anden af betalingerne der er i kontanter, er betalingsmodtageren forpligtet til at opretholde et helt
stort og dyrt system (kasseapparat, byttepenge, sikkerhed mv), til at modtage kontanter. Det synes
ikke at være proportionalt.
Den seneste analyse der er lavet af kontanters betydning i samfundet, er udfærdiget at National-
banken i sommeren 2016 og baserer sig på tal fra 20151. Rapporten var en del af baggrunden for
lovændringen der blev vedtaget i 2017. Der er ikke siden da lavet en grundig analyse at kontanters
rolle og betydning i samfundet.
Der er derfor behov for, at Folketinget pålægger Regeringen at foretage en fornyet analyse af kon-
tanters rolle i samfundet med henblik på, at revidere kontantpligten i det kommende folketingsår.
Herunder kan der også ses på de mange dispensationsansøgninger der er tilgået Finanstilsynet og
Erhvervsministeriet siden seneste lovændring.
Afslutningsvist – men ikke uvæsentligt – skal vi bemærke, at det forslag til ændring af hvidvasklo-
ven, der blev sendt i høring i december 2020 og som bl.a. vedrører nedsættelse af kontantforbuddet
til 20.000 kr. skaber udfordringer for butikkerne, når butikkerne samtidig er forpligtet til at mod-
tage kontanter. Konkret betyder det, at butikkerne modtager kontanter fra kunder for betaling af
varer - det kan fx være kioskvarer eller mad på en restaurant, men samtidig kan kiosken eller re-
stauranten ikke købe nye kioskvarer eller råvarer til restauranten for de samme kontanter, hvis
beløbet overstiger 20.000 kr. Da det samtidig er vanskeligt for butikkerne at komme af med sine
penge i bankerne, og da de fleste banker i øvrigt tager en negativ rente, er det mere relevant at
benytte kontanterne til at købe nye varer for. Vi skal i den forbindelse henvise til vores høringssvar
af 4. december 2020 til Finanstilsynet vedr. lovforslag til ændring af lov om hvidvask.
Vi skal opfodre til, at kontantpligten og kontantforbuddet behandles som et samlet hele.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Henrik Lundgaard Sedenmark
Chefkonsulent
1 https://www.nationalbanken.dk/da/bankogbetalinger/betalingsraad/Documents/Betalingsraadet_Kontantrapport_juni_2016.pdf
Høring over lov om ændring af lov om betalinger
DI har modtaget forslag til lov om ændring af lov om betalinger i høring. DI takker for
modtagelsen og sender hermed vores bemærkninger.
DI efterspørger, at kontantpligten på sigt afskaffes og på den korte bane lempes, da det er
forbundet med byrder for virksomhederne at tage imod kontanter i deres fysiske butikker.
Håndteringsprocessen er omkostningstung, giver begrænset merværdi og skaber nogle
steder utryghed blandt medarbejdere pga. risikoen for røveri. Mange virksomheder
efterlyser derfor, at det bliver frivilligt, hvorvidt de skal tage imod modtage kontanter eller
ej.
Der er i dag længere og længere mellem kontantbetalinger, og derfor giver det mening at
lempe kontantreglen nu. Ifølge en analyse fra Nationalbanken fra februar 2020 fravælges
kontanter mere og mere som betalingsmiddel i alle aldersgrupper1. Antallet af betalinger
med kontanter i fysisk handel er faldet fra 23 pct. til 16 pct. af betalingerne fra 2017 til
2019. Samtidig er den samlede værdi af betalingerne med kontanter i fysisk handel faldet
over 40 pct. til ca. 49 mia.kr. Nye betalingsløsninger samt corona-pandemien har
forstærket denne udvikling yderligere.
DI opfordrer til at revidere kontantreglen nu. Reglen bør lempes, således at:
 Kontantreglen kun gælder for betalingsmodtagere, der varetager centrale
samfundsfunktioner (f.eks. dagligvarebutikker, læger, apoteker, kantiner og
kiosker mv. på offentlige sygehuse og plejehjem samt postbutikker).
Er der ikke politisk opbakning til dette forslag, bør Kontantreglen som minimum lempes
således at:
 Kontantpligten fjernes i B2B-handel. De butikker, der primært henvender sig til
det professionelle marked (B2B-handel), og hvor mere end 75 pct. af butikkens
1 Link til analyse:
https://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2020/02/ANALYSE__Nr%
203_Der%20bliver%20l%C3%A6ngere%20mellem%20kontantbetalinger.pdf
Att.: Victor Saxlund
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
28. januar 2021
omsætningen stammer fra salg mellem virksomheder skal have et frit valg om,
hvorvidt de ønsker at modtage kontanter i deres B2B-butikker uanset om
butikken tager imod betalinger med betalingskort eller gennem apps. De B2B-
butikker, som ønsker at fravælge kontanter under disse betingelser, kan fremvise
en tro-og-love erklæring på, at mere end 75 pct. af butikkens omsætning stammer
fra B2B-salg og ydermere, at butikkens primære markedsføring er rettet mod
erhvervsdrivende.
Dette forslag er spillet ind som et forslag i Erhvervslivets og EU’s Regelforum. I
Regelforum blev forslaget bakket op af alle interessenter (heriblandt
Forbrugerrådet), og figurer derfor som et samlet forslag fra Forummet til
Ministeren.
DI opfordrer kraftigt til, at denne lempelse gennemføres nu, da det ikke berører
forbrugere og giver virksomheder en stor administrativ lettelse i hverdagens
handel.
 Betalingsmodtagere lovligt skal kunne opfordre kunderne til at betale med
bestemte betalingsmidler, fx kort.
 Der skal indføres mulighed for kontantfrie kasser i butikker, der har pligt til at
tage imod kontanter, så længe der også er mulighed for betaling med kontanter i
minimum én kasse.
 Dispensationsmuligheden for at kunne afvise modtagelse af kontanter, skal
udvides f.eks. i forbindelse med nye innovative forretningskoncepter eller events,
hvor der er få personer i kontantmålgruppen.
 Tidsrummet hvor betalingsmodtagere har mulighed for at afvise at modtage
kontanter skal udvides, kan udvides til eksempelvis at gælde fra kl. 18-08 (mod
kl. 22-06 i dag).
DI står gerne til rådighed for uddybelse af ovenstående.
Med venlig hilsen
Sidsel Dyrholm Holst
Branchedirektør, Dansk Industri
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København d. 27. januar 2021
Høring over lov om ændring af lov om betalinger
BL har den 15. januar 2021 modtaget høring over lov om ændring af lov om betalinger af Fi-
nanstilsynet.
BL har følgende bemærkninger til forslaget:
Erhvervsministerens lovpligtige revision af kontantreglen fjernes
BL kan konstatere, at erhvervsministerens pligt til at revidere kontantreglen i § 81 i lov om be-
talinger i folketingsåret 2020/2021 foreslås fjernet.
Det er anført i lovforslagets bemærkninger, at revisionsbestemmelsen i § 155 i lov om betalin-
ger blev indført i forbindelse med, at kravet om modtagelse af kontanter i nattetimerne blev
lempet ved den såkaldte ”kontantregel” i § 81 i lov om betalinger.
Lempelsen er foretaget ud fra det formål at begrænse antallet af røverier i områder, hvor der er
høj risiko for røverier. Revisionsbestemmelsen tjener således udelukkende det formål at skulle
revidere lempelsesreglen i folketingsåret 2020-2021, hvis lempelsen ikke har haft ønskede ef-
fekt og dermed skal justeres.
Det er anført i lovens bemærkninger, at Erhvervsministeriet har indhentet bidrag fra interesse-
organisationer og aktører, der har været i berøring med ordningen siden ikrafttrædelsen den 1.
januar 2018.
Evalueringen på baggrund af de indhentede bidrag har resulteret i, at Erhvervsministeriet har
vurderet, at kontantreglen og dermed lempelsen af kravet om modtagelse af kontanter virker
efter hensigten. Derved er der ikke behov for yderligere revision, hvorfor revisionsbestemmel-
sen foreslås fjernet.
Kontantreglen spænder ben for en effektiv drift
BL har den 28. august 2020 har fremsendt et brev til erhvervsminister Simon Kollerup vedrø-
rende den kommende revision af betalingslovens § 81. I brevet til erhvervsministeren har BL
både sat fokus på reduktion af risiko for røverier og muligheder for yderligere realisering af
driftseffektiviseringer og dermed huslejereduktioner, som BL håber vil føre til en ny dispensati-
onsmulighed til kontantkravet.
Et lovpligtigt krav om driftseffektivisering
Den almene boligsektor er ved lov underlagt et fokus på effektiv drift, og desuden blev der i
2016 indgået en aftale med regeringen om betydelige driftseffektiviseringer frem til 2020, og
senest er indgået en nye driftseffektiviseringsaftale med den nuværende regering gældende
frem til 2026.
Et væsentligt bidrag til at realisere effektivitetsgevinster er anvendelse af øget digitalisering og
som eksempel på dette kan nævnes, at der senest er indgået aftale om, at den almene sektor
fremover i endnu større omfang må anvende digital post. Det kan anses som en logisk
side 2
komponent i denne digitale udvikling, at der fremover i større omfang kan ske en udvikling væk
fra modtagelse af kontant betaling.
Omkostningerne ved håndtering af kontanter og mindsket risiko for røverier
Om omkostningerne ved kontanter har Betalingsrådet v/Nationalbanken i sin rapport ”Rapport
om kontanters rolle i samfundet”1
anført: ”Forretningerne har lønudgifter til personale, der op-
gør kassebeholdningen i løbet af dagen og ved dagens afslutning, henter byttepenge og afleve-
rer kontanter i døgnboks. Der kan også være udgifter til kontanthåndteringsselskab og sikker-
hedsudstyr”.
Udover en udgiftsbesparelse til håndteringen af kontanter på ejendomskontorerne i de almene
boligorganisationer og derved besparelser til gavn for huslejeudviklingen til gavn for beboerne,
så vil et kontantløst ejendomskontor også have en præventiv effekt på røverier, uanset om
ejendomskontoret er beliggende i et område med forhøjet risiko for røveri.
BL vurderer, at håndteringen af kontanter i boligorganisationen og dens afdelinger har et drifts-
effektiviseringspotentiale og derved en reel besparelse af beboernes husleje og samtidig bidra-
ger til en øget grad af tryghed.
Dispensationsmulighederne i dag
Dispensationsmulighederne fra kontantkravet efter betalingsloven er snævre, og de skal vurde-
res efter hensynet til forbrugernes mulighed for at anvende kontanter. Der er således ikke no-
gen hensynsafvejning i loven, som vedrører driftseffektivisering og rentabilitet for den forplig-
tede over for forbrugernes reelle behov for at kunne betale med kontanter.
I de almene boligorganisationers situation er beboerne forbrugerne, som der efter loven skal ta-
ges hensyn til. Det betyder, at personer, der ikke har en bolig i en boligafdeling, ikke har nogen
interesse i at kunne betale med kontanter på et ejendomskontor. Derfor er kredsen af forbru-
gere begrænset til beboerne i boligafdelingen.
I situationen med de almene boligorganisationer er der således to hensyn, der går mod hinan-
den;
1) hensynet til de ofte relativt få beboere, der ønsker at kunne betale med kontanter på de lo-
kale ejendomskontorer, og 2) hensynet til beboernes (samtlige beboere) husleje gennem drifts-
udgifter.
En revisionsbestemmelse med fokus på en bredere samfundstilpasning
Ved en lovpligtig revision af kontantreglen i § 81 i lov om betalinger sikres det, at den gældende
lovgivning med jævne mellemrum justeres i takt med samfundets udvikling og hertil hørende
behov.
1
Betalingsrådets rapport ”RAPPORT OM KONTANTERS
ROLLE I SAMFUNDET” fra juni 2016
side 3
BL vurderer, at det er relevant med en revisionsbestemmelse i loven, hvis denne får et bredere
sigte end den nuværende. Kontantreglen i § 81 i lov om betalinger kan derfor med fordel med
jævne mellemrum revideres, så reglen er tilsvarende det reelle behov i samfundet og i de en-
kelte tilfælde.
BL opfordrer derfor til følgende:
- Dispensationsadgangen udvides, således der kan gives dispensation til at fravige kravet om at
modtage kontanter, når dette begrundes i en afvejning mellem reel efterspørgsel hos de re-
elle forbrugere og driftseffektivisering.
- Revisionsbestemmelsen fjernes ikke, men derimod udvides denne til også at skulle anvendes
ud fra en bredere samfundstilpasning, herunder hensynet til boligorganisationernes lovplig-
tige driftseffektivisering.
oOo
Ved behov for uddybning af ovenstående kan juridisk konsulent Caroline Simone Evers kontak-
tes på mail cse@bl.dk.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
21. januar 20216-2021-
00068518544
Til Finanstilsynet, hoering@ftnet.dk
Ccl vic@ftnet.dk og sbak@ftnet.dk.
Høringssvar: Høring over lov om ændring af lov om betalinger
DH har følgende bemærkninger:
Indledningsvis skal det bemærkes, at DH finder den af Erhvervsministeriet udførte ’Evaluering til brug for
revision af kontantreglen’ mangelfuld. Flere vigtige argumenter fremført af DH er udeladt og hovedargu-
mentet for ændringen af kontantreglen – røverier – er der ingen undersøgelse af. Kun en statistik, der be-
væger sig i samme retning som før ændringen.
Generelle bemærkninger:
DH ser det som positivt, at betalingsmodtagere fortsat vil være forpligtet til at modtage betaling med kon-
tanter, og at lempelsen ikke udvides. Vi vil dog gøre opmærksom på, at det stadig er en udfordring, at for-
pligtelsen ikke gælder i tidsrummet fra kl. 22 til kl. 06.
Der findes grupper af personer med handicap, der på nuværende tidspunkt er afhængige af at betale med
kontanter, fordi de ikke kan bruge de alternative løsninger, der p.t. eksisterer.
Disse forbrugere er afskåret fra at kunne betale i aften- og nattetimerne. Derudover går udviklingen mod
færre kontanter og flere digitale løsninger både fordi bemandede steder lukker, og ikke alle overholder
kontantreglen i praksis.
Alternativer til kontanter
DH mener derfor, der er behov for at få udviklet alternativer til kontanter, som man kan bruge, hvis man
ikke kan bruge de nuværende digitale løsninger. Det vil sige alternative løsninger, der både sikrer, at man
ikke skal kunne håndtere en kode og løsninger, man kan bruge, hvis man ikke er digital.
Disse løsninger skal ikke erstatte kontanter, men skal kunne bruges sideløbende med kontanter på samme
måde som f.eks. mobilepay og betalingskort bruges i dag. Det kan være flere forskellige løsninger til forskel-
lige behov – eller en løsning, der kan det hele. Det vigtigste er, at alle behov er dækket. Desuden er der brug
for en særskilt løsning i de sektorer, der lukker bemandede steder, som f.eks. transportselskabernes billet-
kontorer.
Vi foreslår, at man laver en tværgående projektgruppe med Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Finans
Danmark og DH. Projektgruppen inddrager andre relevante parter som f.eks. Ældre Sagen, Rådet for socialt
udsatte, Nationalbanken, Transportministeriet, Dansk Erhverv og Copenhagen Fintech i arbejdet. Projekt-
gruppen skal begynde med at danne sig et overblik over de nuværende erfaringer både nationalt og inter-
nationalt. Baseret på disse erfaringer og brugerinddragelse skal projektgruppen udvikle en langsigtet tekno-
logisk løsning, der kan fungere som alternativ til kontanter.
Side 2 af 2
Tilgængelighed til nuværende alternative løsninger
Der er også behov for at sikre, at de nuværende digitale løsninger som f.eks. netbank, hæveautomater og
mobile pay bliver tilgængelige, så de personer med handicap, der er digitale, kan bruge dem. Det gøres bl.a.
ved en god implementering af EU’s Tilgængelighedsdirektiv.
Adgang til kontanter
Det bliver sværere og sværere at få fat i kontanter. Bankerne lukker deres kontantkasser og i filialerne hen-
viser man til hæveautomater, og til at man kan få hjælp til at bruge dem. Hjælp er ikke en mulighed for de
mennesker med handicap, der ikke kan huske en kode, da man skal have en kode for at bruge automaten.
Og ofte er sproget for indviklet og teknisk på terminaler. Få hæveautomater er tilgængelige, hvilket betyder,
at de ikke kan benyttes af personer med synshandicap.
DH mener derfor, der er behov for at sikre adgangen til kontanter. Dette kunne f.eks. gøres ved at pengein-
stitutter, der opnår licens af Finanstilsynet til at operere som pengeinstitut skal leve op til krav i den finan-
sielle regulering om, at man skal have fysiske filialer, eller at man skal have kontantkasser i de eventuelle
filialer. En sådan forpligtelse findes i Sverige:
”Her har man besluttet at indføre lovgivning på området. I Sverige vedtog Riksdagen den 28. november
2019 en lovgivning, der pålægger de fem største kreditinstitutter i Sverige at sikre adgang til kontanter i
"betryggende udstrækning" for både private og erhvervsdrivende. Konkret pålægges de fem største kredit-
institutter at sikre, at det dels er muligt for private at foretage kontanthævninger ("pladser for kontantud-
tag") og at det dels er muligt for erhvervsdrivende at indsætte kontantomsætning ("pladser for dagskasse-
indsætninger").” 1
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica Løland, på tlf.:
3638 8524 eller e-mail: mol@handicap.dk.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
1
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/ERU/bilag/121/2303365.pdf)
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26 | DK-2300 København S |Tlf. +45 39 62 16 16 | dsk@dsk.dk | www.dsk.dk
CVR nr.15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
1
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att.: Victor Saxlund
hoeringer@ftnet.dk
Kopi: vic@ftnet.dk og sbak@ftnet.dk
København, den 21. januar 2021
Høring over lov om ændring af lov om betalinger
De Samvirkende Købmænd (DSK) har den 14. januar 2021 modtaget en høring fra
Finanstilsynet om den lovpligtige revision af § 81 i lov om betalinger.
Det foreslås i udkastet, at bestemmelsen i § 155 i lov om betalinger ophæves. Det
medfører, at erhvervsministerens pligt til at fremsætte forslag om revision af § 81 i
folketingsåret 2020-2021 bortfalder.
Generelle bemærkninger
Danmark befinder sig på nuværende tidspunkt fortsat i en covid-19-pandemi. På den
baggrund er det naturligt, at den politiske fokus i høj grad ligger på bekæmpelsen af
pandemien og på initiativer, der holder hånden under virksomheder og arbejdsplad-
ser. Mange andre gode initiativer må afvente bekæmpelsen af covid-19. De Samvir-
kende Købmænd udtrykker derfor forståelse for, at revisionen af § 81 udsættes.
Det fremgår desværre ikke af høringsmaterialet, om regeringen agter at vende til-
bage til revision af § 81 på et senere tidspunkt. DSK vil derfor opfordre til, at bestem-
melsen i § 155 ændres, så erhvervsministeren har pligt til at fremsætte forslag om re-
vision af § 81 i folketingsåret 2021-2022. Alternativt vil vi opfordre til, at regeringen
tilkendegiver at forholde sig til evalueringen hurtigst muligt efter bekæmpelsen af co-
vid-19. Dermed udskydes revisionen af § 81 frem for at blive aflyst.
DSK’s forslag til revision af § 81 i lov om betalinger
Ifølge § 81 i lov om betalinger er en betalingsmodtager forpligtet til at tage mod
kontantbetalinger fra kl. 06.00-22.00. Dog kan en betalingsmodtager nøjes med
at modtage kontanter som betaling mellem kl. 06.00-20.00, hvis der er tale om et
geografisk område, der er særligt udsat for kriminalitet.
I 2018 blev kontantpligten som udgangspunkt opretholdt, men med et tilsagn om revi-
sion her i folketingssamlingen 2020-2021.
Siden 2018 er brugen af kontanter faldet, og en stor andel af bankerne har fjernet
kontanterne. Detailhandel, restauranter, attraktioner og andre virksomheder har altså
en uforandret pligt til at modtage kontanter, men det bliver til stadighed vanskeligere
2
og dyrere at komme af med dagens omsætning og skaffe byttepenge til virksomhe-
derne mv.
Det er DSK’s vurdering, at § 81 kan ophæves. Forbrugerne i de øvrige nordiske
lande klarer sig fint uden en tilsvarende bestemmelse. En afskaffelse af kontantplig-
ten er heller ikke det samme som en afskaffelse af kontanterne.
Kontantbetaling bør derimod være et konkurrenceparameter på linje med vareudvalg,
kvalitet, pris og anden form for service.
På den korte bane vil der ikke være mange – om nogen overhovedet! - dagligvarebu-
tikker, der vil afvise kontanter døgnet rundt. Dertil er der fortsat for mange kunder,
der ønsker at betale kontant.
I brancher med mere afgrænsede målgrupper (sportstadions, koncertsteder, natteli-
vet, festivaler, salg i busser og tog, restauranter og dele af udvalgsvarehandelen) kan
man lettere forestille sig et nej tak til kontanter.
I DSK’s medlemskreds er der aktuelt et ønske om at kunne opfordre kunderne til
kortbetaling, hvilket end ikke er muligt i dag. En række medlemsbutikker vil formentlig
indføre kontantfrie kasser, men altså ikke kontantfri butik. Desuden vil der være bu-
tikker, der ønsker at kunne afvise kontanter tidligere end kl. 20:00, der er det tidligst
mulige i dag.
Det sidste er et spørgsmål om sikkerhed og tryghed for de ansatte. Hovedparten af
røverierne sker i de ”mørke timer.” Især i vintermånederne vil der være efterspørgsel
efter kontantfrie muligheder fra kl. 18:00 og indtil næste morgen.
Udover sikkerhed er der også stigende fokus på hygiejne. Det har især været aktuelt
under covid-19, hvor Erhvervsstyrelsen og Politiet i foråret begge opfordrede til at
undgå kontantbetalinger, men med efterfølgende kritik af detailhandelen fra Forbru-
gerombudsmanden. Biblioteker satte endda bøger i karantæne mellem udlån!
Som det også fremgår af Erhvervsministeriets evaluering, er der gode muligheder for
at justere § 81, selv hvis der er et politisk ønske om at opretholde en fortsat kontant-
pligt.
Det bør f.eks. være muligt at have kontantfrie kasser, at opfordre til kortbetaling og
udvide ”kontantfrie nætter” med yderligere et par timer, så alle mørke timer er dækket
ind af præventive årsager. Dispensationsmulighederne bør ligeledes forbedres.
DSK vil derfor foreslå, at der arbejdes videre med en revision af § 81 efter covid-19.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
1
Victor Saxlund (FT)
Fra: Ida Marie Moesby <imm@fbr.dk>
Sendt: 25. januar 2021 15:24
Til: Høringer
Cc: Victor Saxlund (FT); Selma Bakir (FT); Pia Saxild
Emne: Høringssvar - ændring af lov om betalinger
Kære Victor
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om at ophæve § 155 i lov om betalinger, da revisionen af § 81 netop er foretaget,
og vi har ingen yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Ida Marie Moesby
Økonom / Economic Adviser
Forbrugerrådet Tænk
M +45 4194 7904 / taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for et Danmark, hvor alle forbrugere kan træffe et trygt valg.
Få nyheder, informationer om test, tilbud og gode råd 1-2 gange om ugen. Tilmeld dig vores nyhedsbreve på taenk.dk/nyhedsbrev
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
24. januar 2021
Dok: FIDA-151247800-701234-v1
Kontakt Anders Laursen
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt til hoeringer@ftnet.dk, vic@ftnet.dk, sbak@ftnet.dk
Revision af kontantreglen
Tak for muligheden for at afgive kommentarer til udkast til lov om ændring af lov
om betalinger (revision af kontantreglen).
Kontantreglen - som er en dansk særregel – blev lempet i lov om betalinger, der
trådte i kraft 1. januar 2018. Efter lov om betalinger §155 skal erhvervsministeren
fremsætte forslag om revision af kontantreglen i folketingsåret 20/21.
Med forslaget foreslås, at §155 i lov om betalinger ophæves, og at kontantreglen
ikke ændres i forhold til det nuværende.
Finans Danmarks holdning
Finans Danmark mener helt principielt, at det bør være op til forretningerne, om
de vil modtage kontantbetalinger eller ej – ligesom det ses i f.eks. Sverige. Det
skyldes, at færre og færre ønsker at betale med kontanter, at kontanter er for-
bundet med høje omkostninger for både banker, forretningsdrivende og forbru-
gere samt at risikoen for røverier sænkes markant uden kontanter.
Finans Danmark anerkender dog, at der – om end i aftagende grad – er grupper
i samfundet, som ikke kan eller ønsker at bruge digitale betalingsløsninger, og
derfor har et behov for at betale med kontanter. Det kan være ældre, handi-
cappede eller socialt udsatte. Disse grupper skal også kunne betale.
Med den nuværende kontantregel er det alene betalingsmodtagere, som er be-
liggende i områder, hvor der kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med
modtagelse af kontanter, der må afvise kontanter mellem kl. 20-22.
Det fremgår af Erhvervsministeriets evaluering af kontantreglen, at erfaringerne
med kontantreglen – og dermed at nogle forretninger (pt ca. 350, jf. Finanstilsy-
net1) har kunnet afvise kontanter allerede fra kl. 20.00 – har virket tilfredsstillende.
1 Jf. file:///C:/Users/anl/Downloads/Kontantreglen-liste-21-12-2020%20(2).pdf
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
24. januar 2021
Dok. nr.:
FIDA-151247800-701234-v1
Set i lyset af de gode erfaringer med lempelsen af kontantreglen, og at brugen
af kontanter falder markant, hvilket er accelereret under coronakrisen2, foreslår
Finans Danmark, at kontantreglen lempes yderligere, således at betalingsmodta-
gere i hele landet kun er forpligtet til at modtage kontanter i tidsrummet 06.00-
20.00.
En sådan lempelse vil skabe mere gennemsigtighed for både kunder og forret-
ninger samt reducere administrationsprocessen for både forretninger og Finanstil-
synet. Endelig behøver Erhvervsministeriet heller ikke ”udpege” områder, hvor der
kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter.
Med venlig hilsen
Anders Laursen
Direkte: 3016 1106
Mail: anl@fida.dk
2 For en beskrivelse af danskernes betalingsvaner før, under og efter corona-nedlukningen i
foråret 2020 se https://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Docu-
ments/2020/09/ANALYSE_Nr.%2016_Betalinger%20f%C3%B8r,%20under%20og%20ef-
ter%20corona-nedlukningen.pdf
Side 1 af 2
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att.: Victor Saxlund
Fremsendt pr. e-mail til hoering@ftnet.dk, vic@ftnet.dk og sbak@ftnet.dk
27. januar 2021
Høringssvar over lov om ændringer af lov om betalinger – Hi3G Denmark ApS
Hi3G Denmark ApS (herefter Hi3G) fremsender hermed høringssvar til Finanstilsynet med bemærkninger til
lovforslaget, der medfører, at erhvervsministerens pligt i § 155 i Lov om betalinger til at fremsætte forslag
om revision af § 81 i Lov om Betalinger i folketingsåret 2020-2021, bortfalder.
Bemærkninger
Det fremgår af lovforslaget, at § 155 i Lov om betalinger ophæves, hvilket vil medføre, at
erhvervsministeren ikke er forpligtet til at fremsætte forslag om revision af kontantreglen i § 81 i Lov om
Betalinger i indeværende folketingsår. Kontantreglen forpligter betalingsmodtagere til at tage imod
kontanter i et bestemt tidsrum, hvis betalingsmodtageren modtager betalingsinstrumenter omfattet af Lov
om betalinger. Dette finder Hi3G stærkt kritisabelt, da vi mener, at der er mange udfordringer for
virksomheder forbundet med kontantreglen.
Erhvervsministeriet angiver i lovforslaget, at kontantreglen blev lempet i 2018 ud fra hensynet om at
begrænse risikoen for røverier. Den lovbestemte revision blev indsat med det formål at vurdere, om
ændringen i 2018 har haft den ønskede effekt, altså mindsket risikoen for røverier. Erhvervsministeriet
vurderer, at lempelsen har haft den ønskede effekt, hvorfor en revision ikke er nødvendig.
Dertil skal Hi3G bemærke, at der er mange andre forhold at tage hensyn til og inddrage i forbindelse med
vurderingen af, om en revision af kontantreglen bør ske. Kontantreglen er enorm byrdefuld for
erhvervsdrivende, selvom de ikke er beliggende i områder, hvor der kan være forhøjet risiko for røveri
forbundet med modtagelsen af kontanter.
Hi3G har i flere år haft både økonomiske og praktiske udfordringer ved at være forpligtet til at tage imod
kontanter. For det første er det svært at få kontanter, herunder byttepenge, da mange banker har lukket
flere filialer eller afskaffet kontanter i filialerne, og 3 skal derfor købe en større mængde byttepenge ad
gangen, da det ikke længere er muligt at tage i en bankfilial og hente flere byttepenge. For det andet er det
svært at komme af med kontanter, fordi bankerne sammen med lukningen af filialer også har lukket de
tilhørende afleveringsbokse. Det betyder, at mens Hi3G som virksomhed fortsat er forpligtet til at tage
imod og håndtere kontanter, så er bankerne frit stillet til ikke at udlevere de kontanter, vi skal bruge for at
have byttepenge.
Bankerne er heller ikke forpligtet til at tage imod de kontanter, som vi skal af med, bl.a. for at mindste
risikoen for indbrud og røveri i vores butikker. For at kunne deponere kontanter fra en butik, skal pengene
Side 2 af 2
oftest transporteres langt, hvilket udsætter vores medarbejdere for en øget risiko for røveri og mulig
personskade. For at sikre vores medarbejdere, har Hi3G set sig nødsaget til at indgå aftale med en
værditransporter, der sikkert kan afhente penge i den enkelte butik og transportere pengene til en bank,
der tager imod pengene. Det medfører, at Hi3G skal opbevare kontanter i butikkerne i længere tid, hvorfor
risikoen for røveri faktisk er øget for Hi3G. Der er altså en ubalance i reglerne om kontanter, og Hi3G
mener, at de nuværende regler er til bankernes fordel, mens de er til stor ulempe for andre
erhvervsdrivende.
Derudover er det byrdefuldt og omkostningstungt for Hi3G at håndtere kontanter fremfor elektroniske
betalingstjenester. Nationalbanken har regnet på de samfundsmæssige omkostninger for kontanter og
Dankort.1
Nationalbanken fandt, at omkostningen for kontanter er 4,5 kr. og omkostningen for Dankort er
, kr. Dette u derstøtter Hi G’s erfari ger og det er således dyrere for sa fu det at håndtere kontanter
sammenlignet med Dankort. Fysiske kontanter udgør kun en begrænset del af Hi G’s odtag e betali ger,
hvilket medfører byrdefuldt administrativt arbejde, der går udover, hvad der er rimeligt. Uanset som der
sker få eller mange salg med kontantbetaling, skal kontanterne håndteres efter en bestemt procedure, der
giver ekstra administrative arbejde. Hi3G ville derfor spare penge, hvis vi kunne blive undtaget fra
kontantreglen, da det administrative arbejde ville blive væsentligt mindsket.
Tiden med COVID-19 har også vist udfordringer ved kontantreglen, da udvekslingen af kontanter mellem
kunder og butiksmedarbejdere har medført utryghed for øget smitterisiko. Hi3G fandt det nødvendigt at
indføre tiltag i butikkerne, der kunne mindske smitterisikoen og gøre det tryggere for butiksmedarbejderen
at tage på arbejde.
Hi3G mener derfor, at det er vigtigt for samfundet og de erhvervsdrivende, at kontantreglen i § 81 i Lov om
betalinger tages op til revision, så det kan blive drøftet og vurderet, om den kan lempes yderligere af
hensyn til røveri og andre forhold.
Det er ikke Hi G’s he sigt at e revisio skal edføre afskaffelse af kontantreglen, vi foreslår en yderligere
lempelse. Hi3G foreslår, at kontantreglen kun gøres gældende for bestemte brancher, f.eks. dagligvarer og
medicin, således at andre brancher som telebranchen kan blive undtaget fra kontantreglen.
Hi3G henstiller således til, at kontantreglen i § 81 i Lov om betalinger tages op til revision som påkravet i §
155 i Lov om Betalinger med henblik på at kontantreglen lempes yderligere.
Med venlig hilsen
Hi3G Denmark ApS
1
September 2018: SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016,
https://www.nationalbanken.dk/da/bankogbetalinger/betalingsraad/Documents/Analyse_Betalinger%20mellem%20h
usholdninger%20og%20virksomheder%20er%20blevet%20markant%20billigere.pdf.
Nokas 27. januar 2021
Finanstilsynet
hoeringer@ftnet.dk
Kopi til vic@ftnet.dk og sbak@ftnet.dk
Høringssvar vedr. ændring af lov til kontanter
Nokas takker for muligheden for at afgive høringssvar på ændring af lov om betalinger og ophævelse af §
155 § 81.
§ 81 i lov om betalinger fastsætter en pligt for betalingsmodtagere til at tage imod kontanter i tidsrummet fra
kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis disse modtager betalingsinstrumenter omfattet af lov om betalinger.
Betalingsmodtagere, der er beliggende i områder, hvor der kan være forhøjet risiko for røveri forbundet med
modtagelsen af kontanter, er alene forpligtede til at modtage kontanter i tidsrummet kl. 06.00 til kl. 20.00,
hvis betalingsmodtageren forinden har underrettet Finanstilsynet om, at denne alene ønsker at modtage
kontanter i dette tidsrum.
Betalingsmarkedet og Samfundsansvar
I takt med den stigende digitalisering, følger også en betydelig stigning i antallet af digitale
betalingsmuligheder. Forbrugerne tilbydes flere og flere løsninger fra både indenlandske og globale
udbydere og med en hastighed, som vi ikke havde forestillet os for blot få år siden. Hvis digitaliseringen af
betalingsmarkedet får lov til at udvikle sig uden politisk indblanding, får det konsekvenser ikke blot for
landets økonomiske robusthed, men også for den almindelige borger. Derfor anser vi også,
Erhvervsministeriets lovforslag om at bevare kontantreglen, som den er i dag, som rettidig omhu. Vi mener
dog ikke, at det er veldokumenteret, hvorvidt det er lempelserne, der er indført i kontantreglen, som
minimerer antallet af røverier, hvilket Erhvervsministeriets evaluering også konkluderer.
Vi vil gerne understrege væsentlige samfundsrelevante årsager til at bevare kontanter som et godt alternativ
til de digitale betalingsløsninger.
Borgere og forbrugernes rettigheder
Udsatte borgere
 Udsatte grupper af borgere er fortsat afhængige af kontanter.
 Ældre, handicappede og personer der har vanskeligt ved it eller vanskeligt ved fx at huske koder mv,
kan have svært ved at klare hverdagen uden kontanter.
 Der er brug for et alternativ til de borgere, som bankerne ikke ønsker som kunder, eller som ikke kan få
et betalingskort.
Forbrugere generelt
 74% af danskerne vil gerne bevare kontanter som alternativ betalingsmulighed viser en undersøgelse
foretaget på vegne af SikkerhedsBranchen i forsommeren 2020.
 Nogle borgere vælger kontanter til at skabe økonomisk overblik, til opsparing, lommepenge og gaver.
 Mange ønsker at bevare privatlivets fred, hvor ingen har fuld indsigt i deres gøren og laden.
 Andre ønsker muligheden til at benytte forskellige betalingsløsninger i forskellige sammenhænge.
 Kontanter kan ikke pålægges gebyrer.
Kontanter er danskernes eneste mulighed for at fravælge digital overvågning af deres betalinger og
forbrugsmønstre
 Datasikkerheden og anvendelsen af data samt forbrugeradfærd i forbindelse med de mange nye
betalingsløsninger er ikke umiddelbart gennemskueligt for forbrugerne.
 Uden kontanter vil banker og andre betalingsudbydere få adgang til data og dermed få indblik i private
borgeres økonomi, og danskerne vil være uden mulighed for at værne om deres privatliv.
Kontanter sikrer samfundets robusthed
 Ved cyberg-angreb, net-nedbrud, strømsvigt, hacking eller terror giver kontanter tryghed og kan sikre
fortsat aktivitet.
 Uden kontanter vil betalingsmarkedet blive fuldt ud digitaliseret. Det vil betyde, at forbrugerne i endnu
højere grad bliver afhængige af banker og andre udbydere af betalingsløsninger.
 Vi skal være opmærksomme på, at et kontantløst samfund vil gøre vores land mere sårbart.
Covid-19 og myter
Nationalbanken har kontaktet Sundhedsstyrelsen, som fortæller, at virus som den, der forårsager covid-19,
generelt dårligt overlever på overflader som for eksempel pakker, bagage og pengesedler. Vurderingen fra
Sundhedsstyrelsen har derfor været, at der ikke er øget risiko for corona-smitte ved at betale med kontanter.
Kilde: Nationalbanken.
Erfaringen fra Nokas er at de få medarbejdere, der er blevet smittet, er ikke blevet smittet af, at de har
håndteret kontanter, men af deres kontakt med andre mennesker.
Desværre oplever vi i øjeblikket af mange butikker ikke vil modtage kontanter, og de benytter Corona, som
årsagen hertil, fordi der florerer myter. Det er vigtigt at understrege, at det er med til at skubbe til den digitale
betalingsudvikling, som ikke blot er til gene for forbrugerne generelt, men altså i høj grad rammer de udsatte
ikke-digitaliserede borgere.
Kontanter er 100% gebyrfri
Det er også værd at bemærke, at kontanter er den eneste betalingsform, som er 100% gebyrfrit. Det gælder
både for forbrugeren, som betaler og for den erhvervsdrivende, der modtager. Der følger imidlertid
omkostninger ved håndteringen efterfølgende, men som udgangspunkt koster det ikke noget at betale med
kontanter eller at tage imod kontanter.
De svenske myndigheder
I Sverige har man haft den retsstilling, at der inden for den private sektor var aftalefrihed med hensyn til om
man ville modtage kontanter. Inden for den offentlige sektor var der mere begrænsede undtagelser, hvor
modtagelsen af kontanter kunne nægtes.
Denne retsstilling har ført til en så stor nedgang i kontantflowet, at den svenske nationalbank har udtalt
bekymring over for, om der var den nødvendige kriseresistens i tilfælde af nedbrud af de elektroniske
betalingsmåder – om omsætningen kunne holdes i gang. Det har endvidere eksponeret de udsatte ikke-
digitaliserede borgere i uacceptabelt omfang.
Denne udvikling har resulteret i lovgivning, hvor 6 større banker fra 1. januar 2021 pålægges at sikre, at der
er adgang til såvel at hæve kontanter som at indbetale disse. Det betyder i praksis, at kun 0,3 % af
befolkningen skal have længere end 25 km til en hæveautomat og kun 1,22 % af befolkningen skal have
længere end 25 km til en indbetalingsfacilitet. Dette sker i et land med 10 millioner indbyggere og et areal på
10 gange Danmarks størrelse.
Dertil kommer, at der nu er stærke kræfter, der arbejder for, at man – ligesom i Danmark – skal have en pligt
i detailledet til at modtage kontanter som betalingsmiddel. Udviklingen i Sverige med den reducerede
kontantomsætning går således nu henimod at sikre kontanternes rolle i omsætningen i samfundet.
Myter om kriminalitet
Det er ofte fremført som et argument, at kontanter er grundlaget for kriminel aktivitet, og at afskaffelsen af
kontanter vil reducere problemer med hvidvask og finansiering af terror og organiseret kriminalitet. Imidlertid
viser de største hvidvaskskandaler, at det ikke er omsætningen i detailledet, der er problemet, men massive
elektroniske overførsler – gerne over grænser. Selvfølgelig er kontanter – som andre værdimålere – også
involveret i den slags kriminalitet – men den trives også glimrende uden kontanter.
Til gengæld har man oplevet en kraftig stigning i en ny form for kriminalitet nemlig bedragerier via digitale
betalingstjenester – det spænder fra mails angiveligt fra ”Post Nord” om gebyr for en pakke til ”betaling” af
Netflix abonnement og ”opdatering” af Visa kort osv. Fantasien har ingen grænser, og det har de kriminelle
heller ikke – og netop anonymiteten i de digitale tjenester er som skabt til bedragerier. Dette forhold synes
man i debatten ganske at nedtone. Den største trussel er således ikke den kendte kriminalitet, der kan opstå
i forbindelse med brugen af kontanter, men den nye og helt uoverskuelige kriminalitet, der blomstrer i ly af de
digitale tjenester, og som næsten dagligt finder på nye metoder til at narre folk.
Erhvervsministeriets Evaluering
Lempelsen af reglen blev foretaget ud fra hensynet til at begrænse risikoen for røverier. Lempelsen bestod i,
at betalingsmodtagere, der modtager betalingsinstrumenter omfattet af lov om betalinger, ikke længere er
forpligtet til at modtage kontanter i aften- og nattetimerne
Vi har med interesse læst Erhvervsministeriets Evaluering af kontantreglen, og vi bemærker, at rapporten
konkluderer, at røverier er faldet gennem de seneste år – og fortsat er faldende. Der er ingen, der ønsker, at
hverken virksomheder eller medarbejdere skal udsættes for den form for kriminalitet, og derfor er det en
glædelig udvikling for alle.
Vi bemærker dog også, at rapporten konkluderer, at den positive trend i forhold til antallet af røverier allerede
forekom længe inden 2018, hvor lempelsen for muligheden for at betale med kontanter i tidsrummet i
nattetimerne blev iværksat. Der er således ikke noget, der dokumenterer, at lempelsen har haft den
påståede effekt.
Det er også vigtigt at påpege, at statistikken i forbindelse med røverier ikke skelner mellem røveri af
kontanter eller røveri af andre varer fx en palle kaffepulver, hvilket begrænser værdien af statistikken som
grundlag for en vurdering af effekten af lempelser i kontantreglen.
Der er ligeledes udviklet udstyr til modtagelse af kontantbetalinger til forretninger således, at kontanterne
allerede ved betaling sikres mod røverier. Denne teknologiske udvikling påvirker utvivlsomt også den
positive trend, som vi ser i statistikkerne i forbindelse med fald af røverier.
Når det gælder sikring af røverier i forbindelse med transporten af kontanter, som Nokas blandt andet
varetager, har vi opnået fuldstændig sikring mod røverier på baggrund af innovative teknologiske løsninger
Flow i betalingens værdikæde
Ligesom det skal det være muligt for forbrugerne at betale med kontanter, skal det naturligvis også være
muligt og ukompliceret for de erhvervsdrivende at komme af med kontanterne igen. Derfor er det vigtigt også
at holde infrastrukturen for kontanter for øje og behandle hele værdikæden med stor omtanke. Det er derfor
vigtigt at erhvervslivet – allerhelst gennem selvregulering – handler således, at det ikke er nødvendigt at
lovgive om indbetalingsmuligheder som i Sverige.
Venlig hilsen
Nokas Værdihåndtering A/S
Jens Ottosen-Støtt
Advokat (L)
Legal & Regulatory
SikkerhedsBranchen 28. januar 2021
Finanstilsynet
hoeringer@ftnet.dk
Kopi til vic@ftnet.dk og sbak@ftnet.dk
SikkerhedsBra he s høri gssvar til ”Høri g over lov o æ dri g af lov
o etali ger”
SikkerhedsBranchen afgiver hermed høringssvar på vegne af kontanthåndteringsbranchen, som er samlet her.
Vi er opmærksomme på, at begrundelsen for at indføre lempelserne i lov om betalinger § 81 (kontantreglen),
var at nedbringe antallet af røverier. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det blandt andet:
”På baggrund af de tilbagemeldinger, som Erhvervsministeriet har modtaget vedrørende ordningen, er det
Erhvervsministeriets vurdering, at lempelsen af kontantreglen, der trådte i kraft 1. januar 2018, på nuværende
tidspunkt virker efter hensigten, og at kontantreglen opretholder en hensigtsmæssig balance mellem hensynet
til betalingsmodtagere, der er beliggende i områder, hvor der kan være forhøjet risiko for røveri forbundet
med modtagelse af kontanter, og hensynet til borgeres adgang til at betale med kontanter”.
Det er vi ikke enige i. Der er intet belæg for at lempelserne af kontantreglen har haft en positiv indvirkning på
antallet af røverier. Rigspolitiets statistikker tager ikke højde for de forskellige typer af for røverier, der
relaterer sig til kontanter. Således er der langt færre røverier mod butikker m.v. end statistikken viser, fordi alle
typer røveri er med, f.eks. gaderøverier. Derfor kan statistikken på dette område ikke i sig selv anvendes som
begrundelse for lempelserne jf. § 81 i lov om betalinger.
I Erhvervsministeriets rapport, der ligger til grund for lovforslaget, fremgår det endvidere, at antallet af røverier
har været støt faldende siden 2009 (Rigspolitiets statistikbank – se rapportens figur 1). Faktisk har faldet været
lidt mindre efter le pelse af ko ta tregle og rapporte e ærker selv, at, ”Det er uvist, o dette fald ka
tilskrives le pelse af ko ta tregle , idet faldet er startet tidligere”.
Der er således intet, der understøtter bemærkningen i lovforslaget om, at der er ramt en hensigtsmæssig
balance. Der er intet, der tyder på, at lempelsen har haft nogen som helst effekt på antallet af røverier. Til
gengæld har det generet de borgere, der enten ønsker at betale kontant eller simpelthen ikke har andre
muligheder. Det er set med vores øjne slet ikke en balance.
Dertil kommer, at man ved sin ensidige fokus på røverier overser en lang række alvorlige effekter ved at lempe
kontantreglen, og dermed på sigt risikerer at afskaffe kontanterne i Danmark. Man kan blot læse rapporten fra
Erhvervsministeriet: stærke kræfter som bankerne og detailhandlen kæmper for at få afskaffet kontantreglen
og kontanterne.
I Sverige har man ikke en kontantregel, og her er mønsteret det samme. Især bankerne vil gerne af med
ko ta ter e og har ”udsultet” pengeforsyningen. Den svenske regering har imidlertid indset en række af de
farer, vi kommer ind på nedenfor, og har pålagt bankerne at sikre en fornuftig pengeforsyning.
Vi er ikke imod elektroniske betalingsformer. Vi ønsker blot at bevare kontanterne som det sikre og billige
alternativ. Vores pointer er:
1. Hvis vi kun har elektroniske betalingsformer, bliver samfundets robusthed væsentlig svækket. Vi har
ingen alternativer, hvis strømforsyningen går ned, eller udbyderne af de elektroniske betalingsformer
bliver hacket, eller deres systemer fejler på anden vis.
2. Persondatabeskyttelsen kommer under pres, når bankerne og andre får fuld indsigt i den enkeltes
betalinger og dermed vaner, personlige forbrug og meget andet. Disse oplysninger kan anvendes til
profiling, i forbindelse med kreditgivning og kan sælges videre.
3. Monopol har sjældent ført noget godt med sig. I dag er elektroniske betalinger en smule billigere end
kontante. Vi er stærkt bekymrede for, at priserne på elektroniske betalinger vil stige voldsomt, hvis
ko ta ter e forsvi der. Der er ikke ge yr på ko ta ter….
4. Der er en række sårbare grupper, som ikke kan bruge de elektroniske betalingsløsninger. Det kan være
fysisk og psykisk handikappede, hjemløse, ældre som ikke er digitale. Og så findes der en stor gruppe
danskere, der bare foretrækker at bruge kontanter. En undersøgelse vi har fået lavet af Yougov, viser
at 3 ud af 4 danskere ønsker at bevare kontanterne.
Vi kan således opsummere,
1. at lempelsen af kontantreglen ikke har haft nogen påviselig effekt på antallet af røverier, som begyndte
at falde 10 år før lempelsen
2. at kontanterne er et væsentligt element i samfundets robusthed
3. hvis kontanterne forsvinder vil bankerne via deres IT-systemer potentielt have 100 % indsigt i vores
betalinger og dermed en stor del af vores privatliv, hvilket via samkøring og potentielt salg kraftigt
udfordrer GDPR, vores privatlivsbeskyttelse og retten til at bruge vores egne penge, som det passer
os."
'at en række sårbare grupper ikke vil have mulighed for at betale deres daglige fornødenheder og nogle, her
især hjemløse og socialt udsatte, decideret afskæres fra at få de ydelser, de har krav på, fordi de ikke er i stand
til at benytte elektroniske betalingsmidler, hverken til at hæve penge eller til at bruge demOverfor disse
alvorlige bekymringer står,
1. at det er lidt mere besværligt for butikker m.fl. at skulle håndtere både elektroniske og kontante
betalinger. I dag er besværet dog minimeret i de mange butikker, der har lukkede betalingssystemer,
som selv ”hå dterer” ko ta ter e og er røveri egræ se de
2. at der er udgifter forbundet med både elektroniske og kontante betalinger, som ville være en smule
mindre, hvis man kun havde den ene betalingsform.
Så overfor væsentlige samfundsmæssige risici og hensynet til privatlivsbeskyttelsen og en lang række sårbare
borgere står en smule besvær fordi kassen stadig skal gøres op, og at en betalingsform lige nu er billigere end
to.
Det er ikke oge ”he sigts æssig ala e”, so der står i e ærk i ger e til lovforslaget. Derfor skal vi
indtrængende opfordre til, at Folketinget ruller lempelsen af kontantreglen tilbage, så den gælder hele døgnet.
Alt andet vil være det første skridt til at afskaffe kontanterne med uoverskuelige samfundsmæssige
konsekvenser.
Med venlig hilsen
Kasper Skov-Mikkelsen
Direktør
1
Victor Saxlund (FT)
Fra: Rayment, Emily <raymente@visa.com>
Sendt: 29. januar 2021 08:36
Til: Victor Saxlund (FT); Selma Bakir (FT)
Emne: RE: Høring over lov om ændring af lov om betalinger
Dear both,
Many thanks for sharing this hearing. I can confirm that Visa agrees with the proposal to retain the current
approach, in the interest of a balance between cash availability and protecting merchants from fraud. If it would be
of interest, we would be pleased to discuss further ways in which Visa helps to protect merchants (and of course
consumers) from fraud.
Best wishes
Emily
Emily Rayment | Senior Manager – Nordics & Baltics | Government Engagement | Europe
M +45 31 77 23 64 | T +44 0 3144 2110 | raymente@visa.com | Raadhuspladsen 16, 1550 Copenhagen
From: Victor Saxlund (FT) <VIC@ftnet.dk>
Sent: 14 January 2021 16:45
To: Victor Saxlund (FT) <VIC@ftnet.dk>; Selma Bakir (FT) <SBAK@FTNET.DK>
Subject: Høring over lov om ændring af lov om betalinger
Til rette vedkommende
Finanstilsynet sender hermed udkast til lov om ændring af lov om betalinger i offentlig høring.
Nærværende lovforslag vil indgå som en del af lov om ændring af lov om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Øget
investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer samt styrket tilsyn med aktører på det
digitale marked for finansielle ydelser m.v.), der forventes fremsat den 24. februar 2021.
Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag d. 28. januar 2021.
Bemærkninger bedes sendt til hoering@ftnet.dk med kopi til vic@ftnet.dk og sbak@ftnet.dk. Eventuelle spørgsmål
til lovforslaget kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Victor Saxlund
Fuldmægtig, cand. jur
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
2
Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00
vic@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
Please consider the environment before printing this email.
This email (including attachments) is confidential and is solely intended for the addressee. Unless you are the addressee, you may not read, use or store this
email in any way, or permit others to. If you have received it in error, please contact Visa Europe on +44 (0)20 7937 8111.
Visa Europe Limited (company number 05139966) is a company incorporated in England and Wales, and whose registered office is at 1 Sheldon Square,
London, W2 6TT.
1
Victor Saxlund (FT)
Fra: Aase Asmussen <asm@fanet.dk>
Sendt: 18. januar 2021 13:36
Til: Victor Saxlund (FT)
Emne: SV: Høring over lov om ændring af lov om betalinger
Finanssektorens Arbejdsgiverforening takker for høringen og henviser til Finans Danmarks
eventuelle bemærkninger.
Med venlig hilsen
Aase Asmussen
Advokatsekretær
asm@fanet.dk
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1620
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Fra: Victor Saxlund (FT) <VIC@ftnet.dk>
Sendt: 14. januar 2021 16:45
Til: Victor Saxlund (FT) <VIC@ftnet.dk>; Selma Bakir (FT) <SBAK@FTNET.DK>
Emne: Høring over lov om ændring af lov om betalinger
Til rette vedkommende
Finanstilsynet sender hermed udkast til lov om ændring af lov om betalinger i offentlig høring.
Nærværende lovforslag vil indgå som en del af lov om ændring af lov om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Øget
investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer samt styrket tilsyn med aktører på det
digitale marked for finansielle ydelser m.v.), der forventes fremsat den 24. februar 2021.
Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag d. 28. januar 2021.
Bemærkninger bedes sendt til hoering@ftnet.dk med kopi til vic@ftnet.dk og sbak@ftnet.dk. Eventuelle spørgsmål
til lovforslaget kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Victor Saxlund
Fuldmægtig, cand. jur
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00
vic@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
1
Victor Saxlund (FT)
Fra: Henriette Fagerberg Erichsen <hfe@advokatsamfundet.dk>
Sendt: 20. januar 2021 11:51
Til: Victor Saxlund (FT); Høringer; Selma Bakir (FT)
Emne: Sv: Høring over lov om ændring af lov om betalinger (Sagsnr.: 2021 - 3)
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk
Til: Victor Saxlund (FT) (VIC@ftnet.dk), Selma Bakir (FT (SBAK@FTNET.DK)
Fra: Victor Saxlund (FT) (VIC@ftnet.dk)
Titel: Høring over lov om ændring af lov om betalinger
Sendt: 14-01-2021 16:44
Til rette vedkommende
Finanstilsynet sender hermed udkast til lov om ændring af lov om betalinger i offentlig høring.
Nærværende lovforslag vil indgå som en del af lov om ændring af lov om ændring af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Øget
investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer samt styrket tilsyn med aktører på det
digitale marked for finansielle ydelser m.v.), der forventes fremsat den 24. februar 2021.
Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest torsdag d. 28. januar 2021.
Bemærkninger bedes sendt til hoering@ftnet.dk med kopi til vic@ftnet.dk og sbak@ftnet.dk. Eventuelle spørgsmål til
lovforslaget kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Victor Saxlund
Fuldmægtig, cand. jur
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00
vic@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
2
Roskilde Universitet
Administration
UNIVERSITETSVEJ 1, Bygning 03.2-NW, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE TELEFON: 4674-2000
DIREKTE NUMMER: +45 46 74 22 03, +45 30 93 42 62 E-MAIL: linee@ruc.dk TELEFAX:
Roskilde Universitet CVR-nr.: 29 05 75 59
DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER
Høringssvar over lov om ændringer af lov om betalinger
Idet der henvises til Finanstilsynets brev af 14. januar 2021, sagsnr. 1911-0056/VIC, skal Roskilde
Universitet (RUC) herved afgive svar.
RUC har ingen bemærkninger til lovforslaget - lov om ændringer af lov om betalinger.
Med venlig hilsen
Line Kjær Enevoldsen
Regnskabschef
28. januar 2021 2020-1735 1911-0056/VIC
Finanstilsynet
Sendt pr. e-mail til hoeringer@ftnet.dk
med kopi til vic@ftnet.dk og sbak@ftnet.dk
1
Victor Saxlund (FT)
Fra: Berit Johannsen <bejo@udsatte.dk>
Sendt: 27. januar 2021 10:22
Til: hoering@ftnet.dk
Cc: Victor Saxlund (FT); Selma Bakir (FT)
Emne: Vedr. høring om lov om betalinger
Sag: 1911-0056
Sagsdokument: 1054624
Rådet for Socialt Udsatte har ingen bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om betalinger.
Venlig hilsen
Berit Johannsen
Konsulent
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
m +45 40 42 71 75 e bejo@udsatte.dk
t +45 41 85 11 00 w www.udsatte.dk
a St. Torvegade 26, 3700 Rønne
Følg Rådet for Socialt Udsatte på Facebook og Twitter
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Finanstilsynet
hoeringer@ftnet.dk
cc.: vic@ftnet.dk, sbak@ftnet.dk
27. januar 2021 • LKS
Høring over lov om ændring af lov om betalinger
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Vi konstaterer med stor tilfredshed, at Erhvervsministeriet har evalueret kontantreglen. Vi kan
desuden med tilfredshed konstatere, at det i den forbindelse er vurderet, at der ikke på nuværende
tidspunkt er behov for at foretage ændringer i ordningen, og at kontantreglen bør opretholdes i
uændret form.
Vi har derfor ikke bemærkninger til forslaget om at fjerne selve revisionsbestemmelsen i lov
om betalinger.
For en god ordens skyld vil vi dog benytte lejligheden til at understrege nogle af de pointer, vi
fremsatte i forbindelse med evalueringen. I Ældre Sagen er vi tilhængere af kontantreglen, da den
sikrer, at der altid er mulighed for at betale med kontanter i butikkerne. Dette er fortsat af stor
betydning for en betragtelig gruppe af ældre, der foretrækker at betale med kontanter eller evt. slet
ikke har andre betalingsmuligheder.
Vi anerkender og glædes ved digitaliseringen, der åbner for nye muligheder, og som kan bidrage til
at gøre hverdagen lettere både for unge og for mange ældre. Vi har selv et korps på 1.800 it-frivillige,
der lægger et fantastisk stort arbejde i at hjælpe vores ældre medborgere med at blive og være
digitale.
Dog er det ikke alle i samfundet, der kan følge med den digitale udvikling. For dem er det
altafgørende, at man opretholder og værner om de ikke-digitale løsninger. Vi oplever et kontinuerligt
pres på disse ikke-digitale i vores samfund, og det er vores oplevelse, at Coronaepidemien har været
med til at understrege udfordringerne ved ikke at være digital og derfor også nødvendigheden af at
opretholde og beskytte kontantreglen, så retten til at bruge kontanter som gyldigt betalingsmiddel
består.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør