Betænkning afgivet d. 11/3-14

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning L 133.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L133/bilag/10/1344831.pdf

    Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 11. marts 2014
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
    love
    (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning
    (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFIʼer m.v.)
    [af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)]
    1. Ændringsforslag
    Erhvervs- og vækstministeren har stillet 28 ændringsfor-
    slag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2014 og var til
    1. behandling den 25. februar 2014. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
    Eksportudvalget. Udvalget beder om, at lovforslaget henvi-
    ses til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den
    7. november 2013 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del
    – bilag 63. Den 7. februar 2014 sendte erhvervs- og vækst-
    ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
    udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    skriftlige henvendelser fra:
    Forsikring & Pension,
    FSR – Danske Revisorer og
    Realkreditrådet.
    Erhvervs- og vækstministeren har over for udvalget kom-
    menteret 2 af de skriftlige henvendelser til udvalget. De 3
    øvrige henvendelser forventes ministeren at kommentere in-
    den 2. behandling af lovforslaget.
    Deputationer
    Endvidere har FSR – Danske Revisorer mundtligt over
    for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 13 spørgsmål til erhvervs- og vækst-
    ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret
    med undtagelse af 3 spørgsmål, som forventes besvaret in-
    den 2. behandling af lovforslaget.
    1 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er op-
    trykt som bilag 2 til betænkningen.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (V, S, DF, RV, SF, LA og Uffe El-
    bæk (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
    lede ændringsforslag.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at præ-
    cisere, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget ud fra den
    præmis, at Dansk Folkeparti har indgået en politisk aftale i
    forligskredsen omhandlende SIFI og implementering af
    CRD IV-krav. Dansk Folkeparti lægger vægt på, at det er en
    politisk aftale imellem regeringen og en række partier i Fol-
    ketinget og ikke en glidebane for automatisk implemente-
    ring af fremtidige EU-lovinitiativer. Dansk Folkeparti anbe-
    faler lovforslaget til vedtagelse, fordi det er godt og fornuf-
    tigt, og ikke fordi det indeholder EU-direktivforslag. Samti-
    dig henviser Dansk Folkeparti til erhvervs- og vækstministe-
    rens besvarelse af spørgsmål 4, som er optrykt som bilag 2
    til betænkningen.
    Et mindretal i udvalget (EL) vil ved 2. behandling af lov-
    forslaget redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget og de
    stillede ændringsforslag.
    Til lovforslag nr. L 133 Folketinget 2013-14
    AX015829
    Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
    L 133 Bilag 10
    Offentligt (01)
    Et andet mindretal i udvalget (KF) vil ved 2. behandling
    af lovforslaget redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget
    og de stillede ændringsforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (V, S,
    DF, RV, SF, LA og Uffe Elbæk (UFG)):
    Til § 1
    1) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 1, stk. 2, 1.
    pkt., indsættes før »»§ 117««: »»§ 64, stk. 4,« til: »§ 64 stk.
    5,«, og«.
    [Korrektion]
    2) I den under nr. 7 foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr.
    18, ændres »i 2. pkt.« til: »i 3. pkt.«
    [Lovteknisk korrektion]
    3) I den under nr. 75 foreslåede ændring af § 143, stk. 1,
    nr. 3, indsættes efter »finansielle virksomheder«: »og kon-
    cerner, der er omfattet af §§ 171-174«, og efter »kapital-
    grundlagskravet og kapitalgrundlaget for« udgår »investe-
    ringsforvaltningsselskaber samt«.
    [Korrektion]
    4) Nr. 77 udgår.
    [Korrektion]
    5) Efter nr. 84 indsættes som nyt nummer:
    »01. § 148 ophæves.«
    [Korrektion]
    6) I den under nr. 101 foreslåede affattelse af § 170 æn-
    dres i stk. 3, 4. pkt., »§ 126« til: »§ 126 a«.
    [Lovteknisk korrektion]
    7) Efter nr. 116 indsættes som nye numre:
    »02. I § 179, nr. 2, ændres »§ 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 4,« til:
    »§ 64, stk. 3, nr. 1, 2 og 4,«.
    03. I § 180, nr. 2, ændres »§ 64, stk. 2, nr. 1-2 og 4,« til: »§
    64, stk. 3, nr. 1, 2 og 4,«.«
    [Lovteknisk korrektion]
    8) I den under nr. 126 foreslåede § 308 udgår i stk. 8 »,
    herunder fastsætte oplysningskrav«.
    [Flytning af bemyndigelse til foreslået nyt stk. 10, jf. æn-
    dringsforslag nr. 10]
    9) I den under nr. 126 foreslåede § 308 ændres i stk. 9
    »jf. stk. 7« til: »jf. stk. 6«.
    [Korrektion]
    10) I den under nr. 126 foreslåede § 308 indsættes som
    stk. 10:
    »Stk. 10. Finanstilsynet kan fastsætte regler for systemisk
    vigtige finansielle institutters offentliggørelse af det system-
    isk vigtige finansielle instituts indikatorer, faktorer og sy-
    stemiskhed.«
    [Konsekvens af, at hjemmelen til offentliggørelse udgår i §
    308, stk. 8, og præcisering af hjemmelen]
    11) Efter nr. 126 indsættes som nyt nummer:
    »04. I § 343 i, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 1-3,« til: »§ 64, stk.
    1-4,«.«
    [Korrektion]
    12) I den under nr. 130 foreslåede § 344 c ændres stykke-
    betegnelsen »Stk. 3« til: »Stk. 2«, og stykkebetegnelsen »Stk.
    4« ændres til: »Stk. 3«.
    [Korrektion]
    13) I den under nr. 130 foreslåede § 344 c ændres i stk. 4
    »intern metode til at opgøre kapitalgrundlagskravet for mar-
    kedsrisiko« til: »intern markedsrisikomodel«.
    [Korrektion]
    14) Efter nr. 175 indsættes som nyt nummer:
    »05. I § 355, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 64, stk. 1 og 2« til: »§
    64, stk. 1-3«.«
    [Korrektion]
    15) I de under nr. 181 foreslåede ændringer af § 373, stk.
    1, indsættes efter »»§ 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9,«,«: »»§ 145,
    stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt.« udgår,«.
    [Korrektion]
    Til § 2
    16) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. Overalt i loven ændres »Europa-Parlamentets og Rå-
    dets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012« til: »Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4.
    juli 2012«.«
    [Lovteknisk korrektion]
    17) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 84 ændres i
    stk. 2 »Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
    2012/648 af 4. juli 2012« til: »Europa-Parlamentets og Rå-
    dets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 16]
    2
    18) I den under nr. 14 foreslåede ændring af § 84 a, stk. 6,
    nr. 19, der bliver nr. 24, udgår »og efter »opgaver« indsæt-
    tes: », jf. dog stk. 11 og 12««.
    [Lovteknisk korrektion]
    19) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
    »02. I § 84 a, stk. 6, nr. 23, der bliver nr. 30, ændres »Euro-
    pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/648/EU af 4.
    juli 2012« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012«.«
    [Lovteknisk korrektion]
    20) Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer:
    »03. I § 84 c, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
    »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 4«.«
    [Lovteknisk korrektion]
    21) I den under nr. 24 foreslåede ændring af § 84 c, stk. 2,
    3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Virksomhe-
    der under tilsyn skal«: »offentliggøre informationer omfattet
    af 1. og 2. pkt.«.
    [Lovteknisk korrektion]
    22) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:
    »04. I § 84 c, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »offentliggørel-
    se efter stk. 1 og 2« til: »offentliggørelse efter stk. 1-3«.«
    [Lovteknisk korrektion]
    Til § 3
    23) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 33 c, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
    »stk. 7 og 9« til: »stk. 6 og 8«, og i stk. 10, der bliver stk. 8,
    ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.«
    [Konsekvensændring]
    Til § 4
    24) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr.
    34, indsættes før »artikel 25-88«: »som omhandlet i«.
    [Korrektion]
    25) I den under nr. 26 foreslåede affattelse af § 156 ind-
    sættes efter »investeringsfonde«: »og depositarer«.
    [Korrektion]
    26) I den under nr. 51 foreslåede ændring af § 190, stk. 4,
    indsættes før »»§ 16, stk. 8 og 9««: »»§ 3, stk. 9« til: »§ 3,
    stk. 8«,«.
    [Konsekvensændring]
    Til § 7
    27) I de under nr. 13 foreslåede § 175, stk. 6, nr. 24-26,
    ændres »lande inden for Den Europæiske Union eller i lan-
    de, som Unionen har indgået aftale med« til: »lande uden
    for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
    aftale med«.
    [Korrektion]
    Til § 22
    28) I stk. 10, 1. pkt., ændres »nr. 50« til: »nr. 131«.
    [Korrektion]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om fi-
    nansiel virksomhed er en konsekvensændring som følge af,
    at der med § 1, nr. 20, i lovforslaget L 133 bl.a. tilføjes et
    nyt stykke i § 64, således at det gældende § 64, stk. 4, hvor-
    til der henvises i § 1, stk. 2, 1. pkt., bliver til § 64, stk. 5.
    Til nr. 2
    Der er tale om en lovteknisk korrektion, da det med § 1,
    nr. 7, i lovforslaget rettelig ønskes at foretage en ændring i §
    5, stk. 1, nr. 18, 3, pkt., i lov om finansiel virksomhed og ik-
    ke som anført i lovforslaget i bestemmelsens 2. pkt.
    Til nr. 3
    Investeringsforvaltningsselskaber var omfattet to steder i
    de foreslåede ændringer til § 143, stk. 1, nr. 3, i lov om fi-
    nansiel virksomhed, jf. § 1, nr. 75, i lovforslaget. Dette ret-
    tes ved at lade »investeringsforvaltningsselskaber samt« ud-
    gå af de foreslåede ændringer til § 143, stk. 1, nr. 3, i lov om
    finansiel virksomhed.
    Med ændringsforslaget vil Finanstilsynet endvidere kun-
    ne fastsætte nærmere regler for indberetning af solvensbeho-
    vet for koncerner, der er omfattet af kravet om opgørelse af
    individuelt solvensbehov. Finanstilsynet har denne bemyn-
    digelse i medfør af den gældende § 143, stk. 1, nr. 3, i lov
    om finansiel virksomhed, og ved lovforslaget blev bemyndi-
    gelsen ved en fejl alene videreført i forhold til finansielle
    virksomheder. Med forslaget videreføres således den gæl-
    dende bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte regler
    for indberetning af solvensbehovet for koncerner, der er om-
    fattet af kravet om opgørelse af individuelt solvensbehov.
    Til nr. 4
    Med § 1, nr. 77, i lovforslaget er der fejlagtigt indsat et
    »og« i § 143, stk. 1, nr. 6. Henset til at § 143, stk. 1, nr. 6, i
    lov om finansiel virksomhed ikke er næstsidste nummer i
    opregningen i stykket, foretages en lovteknisk korrektion.
    Til nr. 5
    Med § 1, nr. 81, i lovforslaget ophæves § 145 i lov om
    finansiel virksomhed om store engagementer (benævnes
    fremadrettet »store eksponeringer«). § 148 i lov om finan-
    siel virksomhed giver finanstilsynet bemyndigelser til at
    fastsætte nærmere regler for store engagementer. Forslaget
    om ophævelse af § 148 i lov om finansiel virksomhed er så-
    ledes en konsekvens af ophævelsen af § 145 i lov om finan-
    siel virksomhed. Reguleringen af store eksponeringer, her-
    under opgørelse m.v., vil fremadrettet være reguleret i CRR.
    3
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
    ophævelse af § 145 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 1,
    nr. 81, i lovforslaget.
    Til nr. 6
    Kravene til kapitalgrundlaget for investeringsforvalt-
    ningsselskaber fremgår af § 126 a og ikke § 126. Der er der-
    for alene tale om en konsekvensrettelse.
    Til nr. 7
    De foreslåede ændringer er en konsekvensændring som
    følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 24, bl.a. tilføjes en
    ny § 64, stk. 2, hvorved det gældende § 64, stk. 2, hvortil
    der henvises i bestemmelserne, bliver til § 64, stk. 3.
    Til nr. 8
    Det foreslås, at hjemmelen til, at Finanstilsynet kan fast-
    sætte regler om oplysningskrav, flyttes til et nyt stk. 10 i §
    308. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til ændringsfor-
    slag nr. 10.
    Til nr. 9
    Henvisningen i stk. 9 vedrørende beregningen af system-
    iskhed skal rettelig være til stk. 6 og ikke til stk. 7. Der er
    derfor tale om en teknisk korrektion.
    Til nr. 10
    I medfør af § 347 c i lov om finansiel virksomhed som
    affattet ved § 1, nr. 135, i lovforslaget kan Finanstilsynet
    stille yderligere oplysningskrav til pengeinstitutter, realkre-
    ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Det foreslås at ind-
    sætte et nyt stk. 10 i forslaget til § 308, der præciserer, at Fi-
    nanstilsynet kan fastsætte regler for systemisk vigtige finan-
    sielle institutters offentliggørelse af det systemisk vigtige fi-
    nansielle instituts indikatorer, faktorer og systemiskhed.
    Samtidig foreslås det i nr. 7, at Finanstilsynets hjemmel til at
    fastsætte oplysningskrav i § 308, stk. 8 flyttes til det nye stk.
    10. Sammen med den foreslåede § 347 c i lov om finansiel
    virksomhed, jf. § 1, nr. 135, i lovforslaget, gennemfører det
    foreslåede stk. 10 artikel 104, stk. 1, litra l, i CRD IV. Det
    foreslåede stk. 10 kan bl.a. benyttes til at efterleve kommen-
    de retningslinjer fra EBA vedrørende offentliggørelse af G-
    SIFI indikatorer og systemiskhed.
    Til nr. 11
    Den foreslåede ændring af § 343 i, stk. 1, i lov om finan-
    siel virksomhed er en konsekvensændring som følge af, at §
    1, nr. 20, i lovforslaget ophæver det gældende § 64, stk. 1,
    og indsætter et nyt § 64, stk. 1 og 2. Derved skal henvisnin-
    gen i § 343 i, stk. 1, rettelig være til § 64, stk. 1-4, og ikke til
    § 64, stk. 1-3. Der er således tale om en teknisk korrektion.
    Til nr. 12
    Ved en fejl er der ikke et stk. 2 i forslaget til § 344 c,
    hvorfor stk. 3 og 4 foreslås ændret til stk. 2 og 3. Der er ale-
    ne tale om en teknisk korrektion.
    Til nr. 13
    I § 344 c, stk. 4, der bliver stk. 3, jf. § 1, nr. 12, som af-
    fattet under § 1, nr. 130, i lovforslaget, anvendes såvel be-
    tegnelsen modeller som metoder. Med forslaget foreslås det
    at ensrette betegnelserne i bestemmelsen, idet det bemærkes,
    at den interne metode til opgørelse af kapitalgrundlagskravet
    for markedsrisiko i CRDIV og CRR benævnes »metoden
    med interne modeller«. Der tilsigtes ingen materielle æn-
    dringer med ændringsforslaget til bestemmelsen.
    Til nr. 14
    Den foreslåede ændring af § 355, stk. 2, nr. 4, i lov om
    finansiel virksomhed er en konsekvensændring, som følge af
    at § 1, nr. 20, i lovforslaget ophæver den gældende § 64, stk.
    1, og indsætter et nyt § 64, stk. 1 og 2.
    Derved skal henvisningen i § 355, stk. 2, rettelig være til
    § 64, stk. 1-3, og ikke til § 64, stk. 1 og 2. Der er således tale
    om en teknisk korrektion.
    Til nr. 15
    Der er tale om en konsekvensrettelse af, at § 145 i lov om
    finansiel virksomhed foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 81, i lov-
    forslaget.
    Til nr. 16 og 19
    Der er tale om en lovteknisk korrektion vedrørende angi-
    velsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
    648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen).
    Til nr. 17
    Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af æn-
    dringsforslag nr. 16.
    Til nr. 18
    Der er tale om en lovteknisk korrektion, idet ordet opga-
    ver ikke indgår i den nævnte bestemmelse. Endvidere frem-
    går, jf. dog stk. 11 og 12 allerede af bestemmelsen.
    Til nr. 20 og 22
    Der er tale om en lovteknisk korrektion som følge af lov-
    forslagets § 2, nr. 23, som indsætter et nyt stk. 2 i § 84 c.
    Til nr. 21
    Der er tale om en korrektion som følge af, at ordet offent-
    liggørelse var udeladt i det oprindelige lovforslag. Ændrin-
    gen medfører en klarere forståelse af den offentliggørelses-
    pligt, som påhviler virksomheder under tilsyn. Henvisning
    til informationerne omfattet af bestemmelsens 1. og 2. pkt.
    tydeliggør, at der er tale om den offentliggørelse, som sker i
    henhold til 1. og 2. pkt.
    Lov om værdipapirhandel m.v. § 84 c, stk. 2, 1. pkt., fast-
    slår således, at i de tilfælde, hvor en sag, som Finanstilsynet
    har overgivet til politimæssig efterforskning, har medført hel
    eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis sag-
    en er afgjort ved vedtagelse af et administrativt bødeforlæg,
    skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen
    eller et resumé heraf. § 84 c, stk. 2, 1. pkt., fastslår, at så-
    fremt dommen ikke er endelig, anket eller påklaget, skal
    dette fremgå af offentliggørelsen.
    4
    Til nr. 23
    Der er tale om en konsekvensændring af, at stk. 2 og 4
    ophæves, og stk. 3 og 5-10 bliver herefter stk. 2-8. Endvide-
    re konsekvensændres henvisningerne i henhold til en tidlige-
    re lovændring i 2008, hvor § 33 c, stk. 2, blev indsat.
    Til nr. 24
    Der er alene tale om en sproglig korrektion.
    Til nr. 25
    Med L 119 (Forslag til lov om ændring af lov om finan-
    siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffelo-
    ven, retsplejeloven, lov om forvaltere af alternative investe-
    ringsfonde m.v. og forskellige andre love), som blev fremsat
    den 29. januar 2014, foreslås, at Finanstilsynet får mulighed
    for at føre tilsyn med depositarer for alternative investe-
    ringsfonde. Finanstilsynet får dermed en række tilsynsbefø-
    jelser over for depositarerne.
    På den baggrund foretages en korrektion af lovforslagets
    § 4, nr. 26, hvormed depositarer for alternative investerings-
    fonde omfattes af Finanstilsynets bestyrelses kompetence i
    overensstemmelse med L 119.
    Til nr. 26
    Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 3,
    stk. 8, ophæves med lovforslagets § 4, nr. 4. Derved bliver §
    3, stk. 9, til § 3, stk. 8, og henvisningen i § 190, stk. 4, skal
    tilsvarende ændres.
    Til nr. 27
    Numrene 24-26 i § 175, stk. 6, i lov om investeringsfor-
    eninger m.v. skal vedrøre organer i andre lande uden for
    Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået afta-
    le med på det finansielle område, og ikke lande inden for
    Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind-
    gået aftale med på det finansielle område. Der er således tale
    om en korrektion.
    Til nr. 28
    Det fremgår af § 22, stk. 10, 1. pkt., i lovforslaget, at Fi-
    nanstilsynets bestyrelse, jf. § 1, nr. 50, udpeges første gang
    den 1. juli 2014. Udpegning af Finanstilsynets bestyrelse er
    reguleret i § 1, nr. 131, vedrørende nyaffattelse af § 345 i
    lov om finansiel virksomhed. Henvisningen til § 1, nr. 50,
    skulle således rettelig have været til § 1, nr. 131. Der er tale
    om en korrektion.
    Benny Engelbrecht (S) Poul Andersen (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Thomas Jensen (S)
    Mette Gjerskov (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF)
    Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (UFG) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V)
    Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
    Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF)
    Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    5
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 133
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Henvendelse af 5/3-14 fra FSR – Danske Revisorer
    4 Henvendelse af 6/3-14 fra Forsikring & Pension
    5 Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
    6 Henvendelse af 7/3-14 fra Realkreditrådet
    7 1. udkast til betænkning
    8 Henvendelse af 11/3-14 fra Forsikring & Pension
    9 Præsentation fra FSR – Danske Revisorers foretræde for udvalget den
    11/3-14
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 133
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvor lang tid ministeriet har arbejdet med lovforslaget, og
    hvorfor det ikke er fremsat tidligere, til erhvervs- og vækstministeren,
    og ministerens svar herpå
    2 Spm., om ministeren finder, at en så kort tid til Folketingets behand-
    ling af lovforslaget er udtryk for god betjening af Folketingets med-
    lemmer og god lovbehandlingsskik, til erhvervs- og vækstministeren,
    og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, på hvilke områder Baselreglerne og EU-reglerne adskiller
    sig, henholdsvis er sammenfaldende, til erhvervs- og vækstministeren,
    og ministerens svar herpå
    4 Spm. om, hvilke udfordringer og konsekvenser gennemførelsen af
    kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet får for den danske realkredit-
    sektor aktuelt og på sigt, til erhvervs- og vækstministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    5 Spm. om, i hvilket omfang Danmark har mulighed for at fastsætte
    strammere regler for den finansielle sektor end de regler, der indgår i
    direktivet henholdsvis i lovforslaget, til erhvervs- og vækstministeren,
    og ministerens svar herpå
    6 Spm. om, hvordan dette lovforslag begrænser bankernes mulighed for
    at geare deres kapital, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens
    svar herpå
    7 Spm. om, hvilke regler der gælder for, hvordan bankerne skal vurdere,
    hvor sikre henholdsvis usikre deres udlån er, og hvordan dette lovfor-
    slag sikrer, at de store banker ikke bare selv kan vurdere værdien af
    deres udlån, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar her-
    på
    8 Spm., om ministeren ikke er enig i, at hvis vurderingerne af udlån ikke
    er retvisende/korrekte, vil man nemt kunne komme i samme situation
    igen, hvor bankerne låner langt mere ud, end der er dækning for i
    egenkapitalen, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
    herpå
    6
    9 Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/3-14 fra FSR – Danske Re-
    visorer, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/3-14 fra Forsikring & Pen-
    sion, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
    11 Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-14 fra Realkreditrådet, til
    erhvervs- og vækstministeren
    12 Spm. om at kommentere henvendelsen af 11/3-14 fra Forsikring &
    Pension, til erhvervs- og vækstministeren
    13 Spm. om kommentar til præsentationen fra FSR – Danske Revisorers
    foretræde for udvalget den 11/3-14, til erhvervs- og vækstministeren
    7
    Bilag 2
    Et af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå
    Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra DF.
    Spørgsmål 4:
    Vil ministeren redegøre for, hvilke udfordringer og konsekvenser gennemførelsen af kreditinstitut- og
    kapitalkravsdirektivet får for den danske realkreditsektor aktuelt og på sigt, og oplyse hvad ministeren ag-
    ter at gøre i forhold hertil?
    Svar:
    Den 7. februar 2014 fremsatte jeg for Folketinget lovforslag L 133, som implementerer EU’s kapital-
    kravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende kapitalkravsforordning (CRR). Imple-
    menteringen i dansk lovgivning af CRD IV og CRR vil få en række konsekvenser for alle kreditinstitutter
    i Danmark, herunder realkreditinstitutter.
    Mange af bestemmelserne i CRD IV og CRR og de deraf følgende lovændringer i L 133 har baggrund i
    erfaringerne fra den finansielle krise, der pegede på behov for blandt andet styrkede kapitalkrav og styr-
    kede likviditetskrav. I forhold til kapitalkravene stilles der både øgede krav til kvaliteten og kvantiteten af
    kapitalen, f.eks. i form af introduktion af de nye kapitalbuffere.
    I forlængelse af den politiske aftale om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt
    krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet af 10. oktober
    2013 (Bankpakke 6) vil der endvidere blive stillet særlige kapitalkrav til de systemisk vigtige kreditinsti-
    tutter (SIFIer), nye krav til god selskabsledelse og øget tilsynsindsats hos SIFIerne, herunder realkreditin-
    stitutter.
    Grundlæggende er der tale om, at direktivimplementeringen vil medføre en lang række betydelige æn-
    dringer for kreditinstitutter og herunder altså også realkreditinstitutterne. Særligt vigtige problemstillinger
    for realkreditsektoren er likviditets- og fundingkravene.
    Det skal i den sammenhæng nævnes, at i henhold til CRR skal EU-Kommissionen inden den 30. juni
    2014 udarbejde en delegeret retsakt om et harmoniseret likviditetskrav, der tidligst kan træde i kraft den
    1. januar 2015. Dette likviditetskrav (Liquidity Coverage Requirement, LCR) medfører, at kreditinstitut-
    ter – herunder realkreditinstitutter – skal have en beholdning af likvide aktiver af høj kvalitet, der kan
    dække institutternes likviditetsbehov inden for en 30-dages tidshorisont i tilfælde af en likviditetskrise.
    Kommissionen skal ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt tage en række faktorer i betragtning,
    herunder internationale likviditetsstandarder, særlige europæiske forhold og en række analyser fra Det
    Europæiske Banktilsyn (EBA).
    EBA har i december 2013 offentliggjort en omfattende teknisk analyse, som viser, at en stor del af de
    danske realkreditobligationer er blandt de mest likvide aktiver. Ud fra den tekniske analyse bør likvide
    realkreditobligationer derfor placeres i den bedste del af likviditetsbufferen (level 1). EBA har imidlertid
    valgt at se bort fra denne tekniske analyse og har i stedet anbefalet Kommissionen, at alle realkreditobli-
    gationer kategoriseres som aktiver i den næstbedste del af likviditetsbufferen (level 2), der ikke i samme
    omfang som aktiver i den bedste del kan bruges til at opfylde LCR.
    Kommissionen er ikke bundet af EBA’s politiske anbefalinger og overvejer stadigvæk det nøjagtige
    indhold af den delegerede retsakt, der efter planen sætter LCR i kraft den 1. januar 2015. Regeringen ar-
    bejder i den forbindelse intensivt på alle niveauer for at sikre, at de mest likvide danske realkreditobligati-
    oner kan tælles med som likvide aktiver i den bedste eller næstbedste del i LCR (level 1).
    8
    På nuværende tidspunkt kan det imidlertid ikke endeligt fastslås, om danske realkreditobligationer kan
    tælles med som likvide aktiver i LCR. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at redegøre de-
    taljeret for, hvilke udfordringer og konsekvenser den danske realkreditsektor står over for aktuelt og på
    længere sigt i forhold til overholdelse af LCR.
    Kommissionen skal endvidere i medfør af CRR senest den 31. december 2016 forelægge Rådet og
    Europa Parlamentet et lovforslag om, hvordan det kan sikres, at institutter anvender stabile finansierings-
    kilder (NSFR). Et evt. krav forventes indført fra 2018. En eventuel EU-regulering baseret på NSFR for-
    ventes blandt andet at tage udgangspunkt i kommende internationale standarder. CRR fastslår i den for-
    bindelse, at fastsættelse af kravene til stabil finansiering skal ske under fuld hensyntagen til de forskelli-
    gartede finansieringsstrukturer på bankmarkedet i EU, herunder realkreditfinansiering. Regeringen vil ar-
    bejde for, at også realkreditobligationer med kort løbetid underlagt de kommende regler i L 89 vedr. real-
    kreditinstitutternes refinansieringsrisiko opnår status som stabil finansiering i en eventuel ny EU-regule-
    ring.
    På nuværende tidspunkt kan det imidlertid ikke endeligt fastslås, om realkreditobligationer med kort lø-
    betid vil blive betragtet som stabil finansiering, såfremt et krav til stabil finansiering i form af NSFR ind-
    føres i EU i 2018. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at redegøre detaljeret for, hvilke ud-
    fordringer og konsekvenser den danske realkreditsektor står over for aktuelt og på længere sigt i forhold
    til overholdelse af NSFR.
    9