L 180 - svar på spm. 1 om, hvilken dokumentation der er for, at de landbaserede anlæg skulle være mere miljørigtige end dem, der producerer fisk til havs, fra miljøministeren

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
d. 20. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 180, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til miljø-
og ressourceeffektive dambrug). Stillet den 9. marts 2021 af Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1 til L 180
Vil ministeren redegøre for, hvilken dokumentationen der er for, at de landbaserede anlæg skulle være
mere miljørigtige end dem, der producerer fisk til havs?
Svar
Miljø- og Fødevareministeriet bad i 2019 DTU-Aqua vurdere de landbaserede saltvandsanlægs
rensegrader og performance på baggrund af anlæggenes konkrete produktions- og udledningstal.
Vedlagt til besvarelsen er DTU-Aquas notat ”Rensegrader og performance på danske
saltvandsdambrug” fra 2019.
Af notatet fremgår det, at der på saltvandsdambrug i 2018 blev opnået rensegrader på 45-91 % på
kvælstof og 72-93 % på fosfor i forbindelse med konkret produktion. Samtidig er det væsentligt at
fremhæve, at anlæggene er under indkørsel, samt at saltvandsdambrug er en ganske ny
produktionsform, hvor udviklingen i produktionsforhold og renseteknologier foregår til stadighed.
Store moderne ferskvandsdambrug, der anvender renseteknologi, har vist sig at kunne opnå samme
eller bedre rensegrader. Ved havbrugsproduktion udledes næringsstoffer derimod direkte til
vandmiljøet uden nogen form for rensning. Medicin og kobberholdige hjælpestoffer anvendes som
udgangspunkt ikke i de landbaserede saltvandsanlæg. Til sammenligning anvendte havbrug i 2018
1571 kg antibiotika opgjort som aktivt stof og 2532 kg kobber-oxid til imprægnering af havbrugsnet, jf.
punktkilderapporten 2018 (https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/12/978-87-7038-132-
1.pdf).
På baggrund af egne indberetninger fra havbrugene i 2018, som Miljøstyrelsen får fra
tilsynsmyndighederne, havde havbrugene en gennemsnitlig udledning på 44 kg kvælstof og 5,6 kg
fosfor pr. ton produceret fisk. Sammenlignes de udledningsdata med notatets data for
saltvandsdambrug med produktion af sammenlignelige fiskearter (laks), har saltvandsanlæggene
produceret ca. 1,5 til 4,3 gange flere fisk pr. ton udledt kvælstof og fosfor på baggrund af de konkrete
produktionstal fra 2018.
Lea Wermelin / Kristian Baden Dambo-Korch
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
./.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 180 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


DTU Aqua
Institut for
Akvatiske Ressourcer
Postadresse:
Willemoesvej 2
Leveringsadresse:
Niels Juelsvej 30
9850 Hirtshals
Tlf.. 35 88 33 00
Dir. 21314780
Fax 35 88 32 60
pbp@aqua.dtu.dk
www.aqua.dtu.dk
CVR-nr.
DK
30
06
09
46
10. juni 2019
PBOV
Notat
Til Miljø- og Fødevareministeriet, Dep
Att. Alf Skovgaard
Vedr. Bestilling af notat vedr. rensning på danske saltvandsdambrug
Fra DTU Aqua
FINAL 25. AUGUST 2019
Rensegrader og performance på danske saltvandsdambrug
Miljø- og Fødevareministeriet, Dept.(MFVM) v/ Alf Skovgaard har pr. 7. marts 2019
anmodet DTU Aqua om at udarbejde et notat vedr. rensning på danske saltvands-
dambrug.
Der anmodes i bestillingen om en redegørelse og oversigt vedr. følgende:
Oversigt over teknikker til rensning af proces- og spildevand, der anvendes på
saltvandsdambrug i dag:
- Hvilken type filter, fældningsteknik mv. fjerner hvilken type stof? Her øn-
skes en kort gennemgang af de mest relevante teknikker samt en beskri-
velse af evt. uudnyttet potentiale (såsom nedsivning eller kemisk fosfor-
fældning?).
- Nedsivning: hvordan virker et nedsivningsanlæg for et saltvandsdam-
brug – og er der nogen kendskab til skæbnen for de næringsstoffer, der
nedsives? Er det et problem at nedsive saltvand i forhold til ferskvand?
- Indkøringsface og driftsoptimering. Er der en indkøringsfase for nyetab-
lerede anlæg, og hvor meget effekt kan man forvente af ”driftsoptime-
ring” over tid?
Hvilke rensegrader forefindes i dag for saltvandsdambrug for hhv. N, P og orga-
nisk stof:
Der ønskes en analyse af, hvordan anlæggene performer i forhold til rensning af
spildevand, herunder
- Hvilke rensegrader for N, P og organisk stof eksisterer på de anlæg, der
er i drift i Danmark i dag. Er der overensstemmelse med forventningerne
i forbindelse med anlæggenes projektering?
- Hvad er de specifikke næringsstofudledninger (kg N og P udledt pr. tons
produceret fisk) for de eksisterende anlæg?
- Forsknings- og udviklingsniveau: Hvilke forbedringer kan forventes i
fremtiden?
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 180 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 11
Fiskeart:
- Hvilke forskelle er der i produktionsbidraget og den realiserbare foder-
kvotient for de fiskearter, der opdrættes i saltvandsdambrug i Danmark i
dag; laks, regnbueørred, kingfish?
- Hvilken betydning har dette for anlæggets samlede og specifikke udled-
ning af næringsstoffer?
N- og P-indhold i regnbueørreder i saltvandsdambrug:
I notat af 4. marts 2018 om Indhold af N og P i ”havbrugsørreder” er der alene
medtaget analyser fra kommercielle havbrugsfisk. Tallene er baseret på rappor-
ten Produktionsbidrag og dambrugsmodel: Manual og modelforudsætninger af
2016. Kan der på basis af samme rapport beregnes det bedste faglige grundlag
for N- og P-indholdet alene for regnbueørreder i saltvandsdambrug? I givet fald
ønskes N- og P-indholdet for regnbueørreder i saltvandsdambrug opgivet til
eventuelt grundlag for beregningen af udledning fra regnbueørreder i saltvands-
dambrug i tilfælde, hvor udledningen ikke bestemmes ved prøvetagning af ud-
løbsvandet, men i stedet udelukkende beregnes ud fra massebalancen for N og P
tilført og fraført anlægget.
Baggrund
Det anføres i anmodningen fra MFVM, at der er stor interesse blandt investorer,
grønne organisationer og lokal- og landspolitikere for at etablere nye saltvands-
dambrug (”havbrug på land”) men at dele af brancheforeninger og havbrugere
samtidigt mener, at der i den offentlige debat tegnes et forskønnet billede af mo-
derne saltvandsanlæg på land og deres miljøpåvirkning pr. produceret enhed.
Der ønskes derfor en kommenteret status på saltvandsdambrugenes nuværende
teknologiske performance og specifikke næringsstofudledning (N og P udledt pr
mængde produceret fisk) samt en redegørelse for evt. nye teknologier, der kunne
gøre anlæggene mere miljø-effektive.
Produktionsbidrag og fiskeart
Produktionsbidraget er mængden af næringsstoffer (N, P og organisk stof (O)),
som fiskeproduktionen tilfører det omgivende vand inden rensning. Produktionsbi-
draget omfatter således fiskenes udskillelse af fækalier (ufordøjet foder) og affalds-
produkter (fra fordøjet foder) og tillægges et evt. foderspild.
Beregningen af produktionsbidraget og dets fordeling på partikulære og opløste
stoffer afhænger af en række inputparametre inkl. foderets næringsstofsammen-
sætning (foderdeklarationen), næringsstoffernes fordøjelighed, mængden af tildelt
foder, foderkvotienten, samt for store ørreder rognprocenten.
Side 3 af 11
På baggrund af en række studier har DTU Aqua udarbejdet Produktionsbidragsmo-
deller for regnbueørreder i ferskvand (op til 800 g/stk) og for regnbueørred-rognfisk
i saltvand (1-4 kg). Disse er nærmere beskrevet (og kan rekvireres) på
https://www.aqua.dtu.dk/forskning/akvakultur/dambrugsberegninger.
Modellerne beskriver produktionsbidraget og dets opdeling i hhv. opløste og parti-
kulære fraktioner for O og de relevante N- og P-forbindelser og er således velegnet
til umiddelbart at vurdere, hvilke rensningsforanstaltninger som må forventes at
kunne have effekt på de pågældende fraktioner.
En betydende parameter for præcist at kunne beregne produktionsbidraget er ind-
holdet af N og P i de producerede fisk. For portions-ørreder (op til 800 g) i fersk-
vand anvendes N = 2,75 % og P = 0,43 % af vådvægten. For store regnbueørre-
der (”rognfisk” >10% rogn) er indholdet tidligere (Notat af 4. marts 2018) angivet til
N = 2,95 % og P = 0,414 % P af vådvægt. For saltvandsopdrættede regnbue-ørre-
der i landbaserede anlæg foreligger ikke tal fra kommercielle opdræt med hertil hø-
rende betingelser og forhold. Ved opdræt af et andet ”slutprodukt” vil indholdet mu-
ligvis være anelser ændret (afhængig af fiskestørrelse, rognprocent, -stamme, op-
vækstbetingelser, salinitet, vækstrate, fødetilgang, foderkonvertering m.v.) mens et
tilsvarende produkt (størrelse, rognsætning m.v.) antageligvis vil have indhold til-
svarende havbrug.
Der er ikke os bekendt dokumenteret belæg for at konkludere, at N- og P-indholdet
for regnbueørreder i kommercielle saltvandsdambrug skulle adskille sig fra oven-
nævnte. Det bedste faglige bud på indholdet er derfor som ovenfor, afhængig af
om produktionen er af portionsfisk eller rognfisk.
For andre arter er der til dato ikke lavet forsøg til baggrund for en egentlig Produkti-
onsbidragsmodel, ligesom det konkrete indhold af N og P i hhv. store laks (Salmo
salar) og kingfish (Seriola sp.) ikke er kendt. For laks vil det formentligt være retvi-
sende at anvende tal lignende/en anelse over regnbueørred og ligeledes vil det for
kingfish være det være vort bedste bud indtil evt. analyser af fisken måtte vise an-
det.
Såfremt fiskenes indhold af N og P ansættes ens, vil foderets sammensætning, for-
døjeligheden af næringsstofferne deri og den realiserede foderkvotient afgøre pro-
duktionsbidraget.
For lakseopdræt er Produktionsbidragsmodellen således anvendt og fordøjelighe-
derne ansat til default-værdier for ørred. Med en forventet foderkvotient på 1,25 og
med 2 % reelt foderspild1 ansætter Danish Salmon produktionsbidraget til 108.000
1 anført i Miljøgodkendelse 9.maj 2017, angivet af ansøger (DHI) bl.a. i Tabel 15.1 (side 103 i VVM-redegørelse - ændringer i fremtidig drift).
Tallene forekommer realistiske for pågældende produktion.
Side 4 af 11
kg N og 14.000 kg P/år. Ved en produktion på 2.000 t/år svarer dette til et forventet
produktionsbidrag på 54 kg N og 7 kg P pr. produceret kg fisk.
For kingfish og miljøgodkendelsen for Sashimi Royal er der ikke anført noget
egentligt forventet produktionsbidrag, men alene en forventet specifik (og samlet)
udledning ligesom rensningen er holdt op mod vejledningen for saltvandsdambrug.
Det anføres, at en forventet (lakse-) produktion på 2.500 t/år vil medføre udledning
af 48 t N og 5,5 t P svarende til 20 kg N og 2,2 kg P pr. kg produceret fisk. Såfremt
det forventede produktionsbidrag fra Danish Salmon på 54 kg N og 7 kg P pr. pro-
duceret kg fisk anvendes, svarer dette til en reduktion på hhv. (135.000-
48.000)/135.000 = 65 % for N og (17.500-5.500)/17.500 = 69 % for P ved produk-
tion af laks.
Uagtet at det konkret anvendte foder til kingfish ikke er kendt og ej heller den kon-
krete foderkvotient må det forventes, at foderet vil være højprotein-holdigt og at fo-
derkvotienten vil være over de 1,25 angivet for laks. Disse to faktorer vil tilsammen
betyde, at produktionsbidraget af både N og P vil være noget højere for kingfish
end for laks. Med henseende til miljøgodkendelsen/udledningen betyder dette vi-
dere, at enten skal produktionen reduceres i mængde eller også skal den interne
rensning relativt forbedres for at kunne overholde årsmængde-tilladelsen. Kravet til
specifik udledning kan derimod kun overholdes ved at forbedre rensegraden til
over de 65 og 69 % for N hhv. P.
Ovenstående anskueliggør, at anlægs specifikke udledning af næringsstoffer kan
blive/være noget højere ved produktion af andre fiskearter end ved produktion af
regnbueørred, der er et meget effektivt produktionsdyr med hensyn til foderudnyt-
telse og næringsstof-tilbageholdelse (retention). Selv ved samme rensegrad vil den
specifikke udledning fra f.eks. laks og kingfish være højere end for regnbueørred,
og ved samme fjernelse (i mængde) vil udledningen (i mængde) være højere ved
samme produktionsvolumen.
Der kan derfor være behov for at fastlægge/definere det forventede produktionsbi-
drag og den forudsatte rensegrad med henblik på bedre at kunne fastlægge retvi-
sende BAT- og krav til max. specifik udledning ved opdræt af andre arter end regn-
bueørred.
Rensningsteknologier i anvendelse på danske saltvandsdambrug
Internt i selve produktionsanlægget omsættes organisk stof i biofiltre, der ligeledes
omdanner ammonium til nitrat. Uden denitrifikation i selve recirkuleringsloopet
(som ingen anlæg p.t. har og som kan være risikabelt i saltvand) sker der kun be-
grænset fjernelse af N (eller P) internt og disse stoffer vil derfor være i til stede i en
eller begge hovedafløbsstrømme fra et RAS-anlæg.
Side 5 af 11
De opløste stoffer, hovedsageligt nitrat (ca. 85 % af produktionsbidraget af N) og
ortho-fosfat (ca. 1/3 % af produktionsbidraget af P) bindes i mindre omfang i biofil-
terets mikroorganismer, men langt hovedparten føres ud af produktionsanlægget
med udskiftningsvandet (en af de to hovedafløbsstrømme).
Fjernelsen af nitrat-N fra afløbsvandet sker i dedikerede denitrifikationsfiltre, hvor
biofiltermedie/-elementer giver fastholdelse for bakterierne, der under iltfrie forhold
tager ilten fra nitrat (NO3
-) til nedbrydning af organisk stof. De denitrificerende bak-
terier er ofte de samme, som også under aerobe forhold omsætter organisk stof og
er således fakultativt anaerobe. Som organisk stofkilde anvendes på anlæg oftest
en ekstern kulstofkilde, typisk methanol, ethanol eller acetat, der tilsættes denitrifi-
kationsfilteret og således ”driver” denitrifikationsprocessen. Metoden med medie-
baseret denitrifikation baseret på ekstern kulstoftilsætning er kendt og anvendes på
alle danske saltvandsdambrug.
Filterstørrelse (medieoverflade), kulstoftilsætning og opholdstid er betydende para-
metre for filtrenes effektivitet og evne til at fjerne kvælstof. Ved 20° C kan der ty-
pisk opnås en volumetrisk denitrifikationsrate (g NO3-N fjernet/m3 reaktor/dag)
på 100-185 g N/m3/d ved en opholdstid på 4-5 timer i reaktoren. For at fjerne 100
kg nitrat-N/dag kræves der således en reaktor på 500-900 m3. Selv om kulstoftil-
sætningen udmærket kan styres og øges (en omkostning), begrænser kravet til op-
holdstid og volumen ofte N-fjernelsen på kommercielle anlæg. Forøget kulstofdo-
sering udover kapaciteten forøger ikke kvælstoffjernelsen, men risikerer alene at
forøge udledningen af opløst organisk stof.
Opløst fosfor er svært at fjerne fra denne hovedafløbsstrøm p.g.a. lave koncentrati-
oner og store vandmængder og finder typisk ikke sted.
Den anden hovedafløbsstrøm er fra de mekaniske filtre (og biofilterreturskyl). Heri
findes en mindre mængde organisk kvælstof (10-15 % af produktionsbidraget)
samt en stor del af fosforen (ca. 2/3 af produktionsbidraget af P) og det organiske
stof.
Denne strøm har høje stof- koncentrationer og udgør typisk under 20 % af det
samlede afløb og er derfor nemmere at behandle. Vandet tilsættes polymerer og
flokkuleringsmidler for at få det fin-partikulære stof til at samles og gøre fjernelse
via bundfældning og/eller filtrering effektivt. Slut-filtrering sker typisk via båndfilter,
og slam med et tørstofindhold op mod 20 % kan høstes og anvendes derefter of-
test til biogas.
Endvidere anvendes også nedsivning som renseteknologi på lokaliteter, hvor mu-
ligheder og jordbundsforhold tillader denne teknologi (se nedenfor).
Rensegrader for N og P
Side 6 af 11
Baseret på de af MFVM fremsendte data* fra NOVANA-indberetningen 2018 kan
den specifikke udledning beregnes:
2018 -
data
*Produk-
tion netto
(t)
*Foder
(t)
*FCR *N ud-
ledt (t)
*P ud-
ledt (t)
Specifik udled-
ning (kg/t prod)
N P
AtS 530 714 1,35 2,62 0,71 4,9 1,3
DS 1.026 ej op-
lyst
ej opl. 31,11 0,53 30,3 0,5
Sas 273 499 1,83 18,25 1,80 66,8 6,6
Der kan således iagttages en betydelig variation i anlæggenes specifikke udled-
ning som formentlig afspejler dels teknologi anvendt og dels opstartstidspunkt og
driftserfaring/-optimering.
Det må antages, at der for alle anlæg og renseforanstaltninger er en vis indkø-
ringsfase for såvel produktion som afløbsrensning. Samtidigt kan der spekuleres i,
at man især i den indledende driftsfase måske kan have fokus mere rettet mod at
indkøre og stabilisere produktionen, idet det først derefter reelt er muligt at indkøre
slutrensnings-teknologien, når der er stabile forhold, flow og stof-koncentrationer
m.v.
Uden at kende de forskellige anlægs specifikke anvendelse af specifikke foderty-
per og disses sammensætning kan produktionsbidraget ikke beregnes. Nedenstå-
ende må derfor ses i dette lys.
Såfremt man anvender det af DS i ansøgning oplyste forventede produktionsbidrag
på 54 kg N og 7 kg P pr. produceret kg fisk ved en forventet FK på 1,25 og 2% fo-
derspild og tilpasser dette de i 2018 realiserede foderkvotienter (DS antages lig
AtS: 1,35) på anlæggene kan følgende tentative værdier beregnes for produktions-
bidrag/kg fisk produceret (proteinindhold i Sas-foder ansat til 52 %, fosforindhold til
1,5 %. Der er anvendt fordøjeligheder og fiskeindhold, som for ørreder):
2018 -
data
FCR Prod.bidrag
N (kg/t
prod.)
Prod.bidrag
P (kg/t
prod.)
Specifik udled-
ning (kg/t prod.)
N P
Rensegrad (%)
N P
AtS 1,35 55,63 7,26 4,9 1,3 91 82
DS 1,35 55,63 7,26 30,3 0,5 45 93
Sas 1,83 124,76 23,15 65,2 6,4 48 72
Side 7 af 11
Rensningsgraderne synes således at være nogenlunde sammenlignelige for P og
delvist også for N, dog med betydeligt højere rensegrad på AtS. Her er det vigtigt
at notere, at AtS anvender nedsivning som renseteknologi. Som beskrevet neden-
for har DS netop etableret ny særskilt denitrifikationsreaktor (aktivt slam) og det er
forventningen at rensegraden for N dermed forbedres.
For Sas er indkøring og optimering af denitrifikationsfilteret pågående. Det må dog
formentlig nok forventes, at yderligere N-fjernelses-kapacitet skal etableres på lo-
kaliteten for at kunne opnå en fuldt tilfredsstillende specifik udledning.
Nedsivning
Nedsivning betragtes normalt som en miljøvenlig afledning og størstedelen af næ-
ringsstofferne forventes omsat el. bundet i jordlagene under. Der er desværre kun
meget beskeden praktisk viden om nedsivningsanlæg for saltvandsdambrug. På
DS viste det sig, trods forudgående jordbundsundersøgelse, at nedsivningsområ-
det ikke kunne ”aftage” de udledte vandmængder; antageligt grundet et dybere-lig-
gende kompakt lerlag; men såfremt bortledningen ikke havde vist sig problematisk
antages det ikke at være et problem at nedsive saltvand. Og slet ikke i tilfælde hvor
vandføringen vil bringe det saline vand ud mod havet.
Omsætning og binding af N og P i jordlag og undergrund m.v. ligger uden for DTU
Aquas kompetenceområde.
Rensningteknologier udviklet / på vej
Kvælstof:
Aktivt slamanlæg (ASS). ASS er et system, hvor de denitrificerende bakterier lever
frit i flokke i reaktoren (i modsætning til medie-baserede systemer) og et bære-me-
die er derfor ikke nødvendigt. For at undgå at bakterierne skylles ud af reaktoren
hurtigere end de er i stand til at formere sig, afkobles slammets opholdstid (solid
retention time) fra vandets=den hydrauliske opholdstid (HRT) ved at afløbsvandet
fra reaktoren ledes til en sedimentationstank, hvorfra det bundfældede slam = bak-
teriebiomasse ledes tilbage til selve reaktoren. Herved kan bakteriebiomassen hol-
des høj på trods af relativt kort hydraulisk opholdstid (HRT). Der kan i sådanne an-
læg opnås en volumetrisk denitrifikationsrate på 334 g/m3/dag med en HRT på 3,1
time; svarende til en reaktor på ca. 300 m3 for at fjerne 100 kg NO3-N/dag.
En sådan type reaktor er netop - støttet af MUDP - blevet etableret på Danish Sal-
mon i Hirtshals. Erfaringerne er ifølge DS indtil videre gode og der opnås efter si-
gende meget høj N-fjernelse (>90 %) på den delstrøm af det samlede udløbsflow
(ca. 30 %) som p.t. tilføres reaktoren.
Side 8 af 11
Granules/granular sludge (UASB). UASB er en reaktor uden medie, hvori granu-
ler/granulat opbygges udenpå f.eks. et uorganisk sandkorn. Bakterierne vokser
udenpå og efter ca. 50 dage er der dannet et modent granule (se figur nedenfor).
Der opnås derved en meget høj bakteriebiomasse i en begrænset volumen, og
dermed et betydelig kapacitet. Da der er en aerobt yderlag og et anaerobt indre vo-
lumen kan simultane processer foregå i samme reaktor på grund af disse forskel-
lige bakterielag.
Grundet den høje bakterietæthed er processen særdeles effektiv. Der er i laborato-
rieopstillinger opnået volumetriske denitrifikationsrater på helt op til 14.900 g NO3-
N/m3/dag således at der ved en opholdstid på blot 1,4 h alene er brug for en reak-
tor på 7 m3 til at fjerne 100 kg NO3-N/dag.
Metoden er særdeles lovende, men er endnu ikke fuldt udviklet/dokumenteret og er
derfor endnu ikke implementeret eller anvendt i kommerciel praksis.
Figur. Opbygning af granules over 50 dage.
Træflis. Anvendelsen af træflis–reaktorer til at fjerne kvælstof er under fuld udvik-
ling på f.eks. ferskvandsdambrug, hvor en gennemsnitlig fjernelse på 10-12 g NO3-
N/m3 træflis/dag er dokumenteret af DTU Aqua. Nylige undersøgelser har påvist
udmærket fjernelse også i fuld styrke saltvand om end raten (i al fald de første 30
dage) tilsyneladende var halveret i forhold til ferskvand. Endnu mangler langtidsfor-
søg i salint vand, men det er desuagtet formodningen at fjernelsen vil nærme sig
ferskvands-. Metoden er meget simpel i etablering, drift og anvendelse og kan der-
for være en oplagt metode til N-fjernelse, såfremt man har tilgængeligt areal. Den
volumetriske denitrifikationsrate er omkring 10 g NO3-N/m3/dag så ved en opholds-
tid på 10 timer vil der være behov for et filter på 9-10.000 m3 for at fjerne 100 kg
NO3-N/dag. Raten er således lav sammenlignet med de førnævnte metoder, men
Side 9 af 11
anlæg og drift er simpel og således velegnet til en mere ekstensiv kvælstoffjer-
nelse.
I en række videnskabelige artikler har DTU Aqua publiceret internationalt om meto-
derne nævnt herover. Eksempelvis:
Denitrifying granules in a marine Upflow Anoxic Sludge Bed (UASB) reactor.
Letelier-Gordo, Carlos Octavio; Herreros, Miguel Martin. Aquacultural Engineering,
Vol. 84, 2019, p. 42-49.
Denitrification in saltwater recirculating aquaculture systems (RAS) using an up-
flow sludge bed reactor (USB). Herreros, Miguel Martin; Letelier-Gordo, Carlos Oc-
tavio.
Optimizing nitrate removal in woodchip beds treating aquaculture effluents. von Ah-
nen, Mathis; Pedersen, Per Bovbjerg; Hoffmann, Carl Christian; Dalsgaard, Anne
Johanne Tang. Aquaculture, Vol. 458, 2016, p. 47-54.
Performance of full-scale woodchip bioreactors treating effluents from commercial
RAS. von Ahnen, Mathis; Pedersen, Per Bovbjerg; Dalsgaard, Johanne. Aquacul-
tural Engineering, Vol. 83, 2018, p. 130-137.
Salinity affects nitrate removal and microbial composition of denitrifying woodchip
bioreactors treating recirculating aquaculture system effluents. von Ahnen, Mathis;
Aalto, Sanni L.; Suurnäkki, Suvi; Tiirola, Marja; Pedersen, Per Bovbjerg.
Aquaculture, Vol. 504, 2019, p. 182-189.
Fosfor:
Som beskrevet, er fjernelse/udfældning af partikulært fosfor fra slamvand via poly-
merer og flokkulanter og efterfølgende filtrering relativt velkendt og anvendes ge-
nerelt på anlæggene.
Foderoptimering
Udskillelsen af opløst fosfor er (for regnbueørred og laks) påvist at afhænge af
mængden af tilgængeligt fosfor i foderet. Hvis mængden af tilgængeligt fosfor
netop passer med fiskens behov udskiller fisken kun meget lidt opløst fosfor. Så-
fremt mængden af tilgængeligt fosfor øges derudover sker der en lineær stigning i
udskillelsen af opløst fosfor. Dette illustreres i nedenstående figur:
Side 10 af 11
fra: Solid and suspended/dissolved waste (N, P, O) from rainbow trout (Oncorhynchus mykiss).
Dalsgaard, Anne Johanne Tang and Pedersen, Per Bovbjerg. Aquaculture, Vol. 313, No. 1-4, 2011, p. 92-99.
For foderfirmaet er ”opgaven” så at ramme punktet for fiskens behov så præcist
som muligt, dog uden at komme under, idet fisken så risikerer at komme i fosfor-
mangel.
Med velkendte og veldefinerede råvarer og et konkret kendskab til fiskens behov
på et givent tidspunkt (størrelse, livscyklus-stadie, opdrætsbetingelser) er det dog
forhåbningen at man vil kunne komme rimeligt tæt på dette ”miljøoptimale” punkt.
I et netop bevilget GUDP-projekt ”HAV-Tek” (deltagere: AquaPri A/S, Biomar A/S,
Dansk Akvakultur og DTU Aqua samt Hvalpsund Vodbinderi og DTU Mekanik) er
det netop meningen, at dette først undersøges og fastlægges, og derefter afprøves
og dokumenteres muligheder og effekt på et kommercielt havbrug i 2020.
Forventningen er, at man mod en vis merpris vil kunne levere foder der medfører
betydeligt reduceret udskillelse (og dermed udledning) og opløst fosfor.
Fældning/binding af opløst fosfor
Forskellige betonforbindelser og –produkter er påvist at have stor affinitet for fos-
for, og kan derfor anvendes til at binde (og dermed ”fjerne”) opløst fosfor. Over-
skudsprodukter fra beton- og byggevareindustrien (som i dag betragtes som affald)
Side 11 af 11
kunne således finde anvendelse til fosforfjernelse. Metoden er ofte anvendt i spil-
devandsbehandling, men savner endnu dokumentation og anvendelse i kommer-
ciel akvakultur. Lileledes er anvendelse og kapacitet i saltvand ikke demonstreret.
I et pågående BONUS-Blue Baltic financieret projekt: BONUS CLEANAQ : Innova-
tive removal of N, P and organic matter in effluents from recirculating aquaculture
systems ledet at DTU Aqua undersøges netop nye muligheder for fjernelse af næ-
ringsstoffer. Det er forhåbningen, at der via dette projekt kan udvikles/demonstre-
res relevante muligheder.