MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Forsvarsfond
Tilhører sager:
Aktører:
1_DA_ACT_part1_v3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/kom(2018)0476/forslag/1761425/2358208.pdf
DA DA EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.3.2021 COM(2021) 143 final 2018/0254 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Forsvarsfond (EØS-relevant tekst) Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0476 - Ændret forslag Offentligt DA 1 DA 2018/0254 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Forsvarsfond (EØS-relevant tekst) 1. SAGSFORLØB Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument COM(2018) 476 final – 2018/0254 COD): 13. juni 2018 Delvis generel indstilling opnået i Rådet: 19. november 2018 Trilog 1 afholdt: 16. januar 2019 Trilog 2 afholdt: 5. februar 2019 Trilog 3 afholdt: 19. februar 2019 Dato for situationsrapporten, som afspejler den fælles forståelse, der blev opnået ved den tredje trilog i De Faste Repræsentanters Komité: 27. februar 2019 Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget: 18. april 2019 Enighed i Rådet om et revideret forhandlingsgrundlag opnået: 30. september 2020 Trilog 4 afholdt: 30. november 2020 Trilog 5 (endelig) afholdt: 14. december 2020 Politisk enighed i De Faste Repræsentanters Komité opnået: 18. december 2020 Europa-Parlamentets ITRE-udvalgs afstemning om godkendelse af kompromisaftalen: 14. januar 2021 Rådets førstebehandlingsholdning vedtaget: 16. marts 2021 2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG Europa Unionens (EU) geopolitiske kontekst har ændret sig dramatisk i det seneste årti. Situationen både globalt og i EU's naboregioner er ustabil, og EU står over for et komplekst og udfordrende miljø, hvor nye trusler såsom cyberangreb og hybride trusler er opstået, mens mere traditionelle udfordringer er genopstået. DA 2 DA Det europæiske forsvar og den europæiske forsvarsindustri står over for betydelige effektivitetsproblemer på markedet på grund af uudnyttede stordriftsfordele (fragmentering af de nationale markeder med kun én køber) og overlapning af ressourcer på nationalt plan. Efterspørgslen kommer næsten udelukkende fra medlemsstaterne, men deres forsvarsbudgetter, især til forskning og udvikling (FoU), har været udsat for store budgetnedskæringer i de seneste 10 år. Sektoren er i høj grad fragmenteret på tværs af de nationale grænser, hvilket medfører betydelige overlapninger og ineffektivitet i form af manglende udnyttelse af stordriftsfordele og læring. På trods af kombinationen af stigende omkostninger og stagnerende eller faldende nationale forsvarsbudgetter er planlægning, udgifter til FoU samt indkøb og vedligeholdelse af udstyr for det meste forblevet på nationalt niveau med et meget begrænset samarbejde mellem medlemsstaterne. Denne mangel på samarbejde mellem medlemsstater medfører en yderligere svækkelse af den europæiske forsvarsindustris evne til at fastholde den industrielle og teknologiske kapacitet, som er nødvendig for at bevare EU's strategiske uafhængighed og imødekomme de nuværende og fremtidige forsvars- og sikkerhedsbehov. Den Europæiske Forsvarsfond er tænkt som et instrument til at styrke konkurrence- og innovationsevnen for det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis og dermed at bidrage til EU's strategiske autonomi. Formålet er at udløse samarbejdsprogrammer, der ikke ville se dagens lys uden bidrag fra EU og, ved at støtte forsknings- og udviklingsaktiviteter, at tilvejebringe de nødvendige incitamenter til at fremme samarbejde i enhver fase af den industrielle proces. Der vil især blive opfordret til betydelig grænseoverskridende deltagelse af små og mellemstore virksomheder i samarbejdsprojekter. Derved sikres det, at fonden er åben for deltagere fra alle medlemsstater baseret på deres evne til at bidrage til formålene uanset deres størrelse og geografiske placering i Unionen. 3. BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS HOLDNING Rådets holdning afspejler den aftale, der blev opnået enighed om på trilogerne. I forhold til Kommissionens forslag omfatter de vigtigste ændringer: – Finansieringsramme: Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 7 953 000 000 EUR i løbende priser. Fordelingen af beløbet holdes på en tredjedel til forskningsaktioner og to tredjedele til udviklingsaktioner. – Varighed: Den Europæiske Forsvarsfond tilpasses varigheden af MFF 2021-2027. – Forvaltning: Den Europæiske Forsvarsfonds årlige arbejdsprogram og tildelingsafgørelser for både forsknings- og udviklingsaktioner vedtages som gennemførelsesretsakter (dobbelt komitologi) med anvendelse af undersøgelsesproceduren, ved hvilken et udkast til gennemførelsesretsakt ikke vedtages, hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse. Fonden gennemføres ved direkte forvaltning, men i behørigt begrundede tilfælde kan specifikke aktioner undtagelsesvis gennemføres ved indirekte forvaltning af de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c). En sådan undtagelse må dog ikke dække udvælgelses- og tildelingsproceduren. – Støtteberettigede aktioner: Aktioner til udvikling af dødbringende automatvåben uden mulighed for meningsfuld menneskelig kontrol over udvælgelses- og angrebsbeslutningerne, når der foretages angreb mod mennesker, er ikke berettiget til DA 3 DA støtte fra fonden, hvilket dog ikke udelukker muligheden for at finansiere aktioner til udvikling af systemer til tidlig varsling og modforanstaltninger til defensive formål. – Disruptive teknologier: Mindst 4 % og højst 8 % af finansieringsrammen skal fordeles på indkaldelser af forslag eller tildelinger af finansiering til at støtte disruptive teknologier til forsvar og markerer dermed en forhøjelse af det loft på 5 %, der oprindeligt blev foreslået af Europa-Kommissionen. – Ejerskab af resultater: Udelukkelse af resultater, som er underlagt kontrol eller restriktioner af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tredjeland, og forudgående underretning til Kommissionen skal være obligatorisk for dermed at begrænse Kommissionens skønsmargen til at anvende disse betingelser i hvert enkelt tilfælde. Der skal være klarhed om, at forordningen om Den Europæiske Forsvarsfond ikke påvirker medlemsstaternes skøn i forbindelse med politik om eksport af forsvarsrelaterede produkter. Der tilføjes et krav om, at medlemsstaterne eller associerede lande skal tildeles retten til royaltyfri adgang til resultater af forskningsaktioner, som er nødvendige for udførelsen af fælles opfølgende aktiviteter. – Høring af projektlederen: Et oplysningskrav, som oprindeligt blev foreslået af Europa-Kommissionen, erstattes med et høringskrav. – Regler om klassificerede informationer: Der indføres en mulighed for, at medlemsstaterne kan bestemme specifikke (nationalt eller mellemstatslige) sikkerhedsrammer for beskyttelsen og håndteringen af klassificerede informationer forbundet med aktionen. – Etik: Aktioner, som er gennemført inden for rammerne af fonden, skal være i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning og folkeret såvel som med etiske principper, som også afspejles i relevant national lovgivning, EU-lovgivning og i folkeret, herunder navnlig internationale menneskerettigheder og humanitær folkeret. For at fremme kompromisset har Kommissionen erklæret, at den har til hensigt at give vejledning om etik i forsvarsrelateret forskning og udvikling til ansøgerne såvel som til uafhængige eksperter, som har til opgave af foretage etisk screening og vurdering af forslagene. – Dækning af indirekte omkostninger: Indirekte omkostninger kan bestemmes på to forskellige måder, som tilskudsmodtagerne vælger imellem (en fast takst på 25 % eller en bestemmelse baseret på de faktiske indirekte omkostninger). For at fremme kompromisset har Kommissionen erklæret, at den vil respektere princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning (og dermed også principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet), som er integreret i finansforordningen. – Kumuleret, supplerende og kombineret finansiering: De horisontale bestemmelser, som Europa-Kommissionen oprindeligt havde foreslået, udgår, eftersom delt forvaltning, som f.eks. strukturfonde, typisk er rettet mod projekter med en enkelt tilskudsmodtager fra en enkelt medlemsstat. – Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning: Medlovgiverne kunne ikke blive enige om muligheden for at overføre delt forvaltning til Den Europæiske Forsvarsfond. For at nå til et endeligt kompromis udgik det pågældende stykke. – Beskyttelse af Unionens finansielle interesser: Der tilføjes en betragtning med en henvisning til den generelle ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet. DA 4 DA – Klima: Henvisningen til det overordnede mål for klimarelaterede udgifter for hele MFF (oprindeligt på 25 %) ajourføres til 30 %. – Cybersikkerhed: Henvisningen til Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed udgår. Henvisningen til den fælles meddelelse om cybersikkerhed blev fastholdt. Kommissionen vurderer, at den aftale, der er opnået enighed om, bibeholder målene i Kommissionens oprindelige forslag. 4. KONKLUSION Kommissionen accepterer Rådets holdning.