L 150 - svar på spm. 18 om mulighederne for og konsekvenserne ved at indføre særlig høje kildeskatter på betalinger af renter, royalties, betaling for service m.v., fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 150 - svar på spm. 18.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l150/spm/18/svar/1761312/2358090.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 150 – Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og sel-
skabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over
ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 9. marts 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Carl Valentin (SF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
19. marts 2021
J.nr. 2020 - 4674
Skatteudvalget 2020-21
L 150 - endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for mulighederne for og konsekvenserne ved at indføre særlig
høje kildeskatter på betalinger af renter, royalties, betaling for service m.v., som foreslået
af Oxfam IBIS i deres høringssvar, jf. bilag 1? Ministeren bedes endvidere redegøre for
regeringens holdning hertil.
Svar
De to sæt af foreslåede defensive foranstaltninger er rettet imod alle pengeoverførsler til
interesseforbundne parter i lande på sortlisten, og de medfører for selskabers vedkom-
mende grundlæggende, at der lægges 22 pct. (yderligere) skat herpå. Er der tale om fra-
dragsberettigede betalinger, fx løbende driftsomkostninger, renter, royalties mv., opnås
dette ved at afskære fradragsretten. Er der tale om udbytter, der ikke er fradragsberetti-
gede, opnås det ved at forhøje kildeskatten med 22 pct.
Der vurderes derfor ikke at være grundlag for også at indføre en forhøjet kildeskat på
renter og royalties (og servicebetalinger) til lande på EU’s sortliste.
Det bemærkes i den forbindelse, at de foreslåede bestemmelser om afskæring af fradrags-
ret vil finde anvendelse, også når der fx er tale om renter eller royalties, hvorpå der efter
gældende regler pålægges kildeskat. En samtidig forhøjelse af kildeskatten ville derfor
være udtryk for, at samme beløbsoverførsel ville blive pålagt en ”dobbeltsanktion”.