L 150 - svar på spm. 17 om muligheder for og konsekvenser ved, at de foreslåede foranstaltninger udvides til at dække flere jurisdiktioner end dem, der findes på EU’s sortliste, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner). (Spørgsmål 17)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner). (Spørgsmål 17)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Carl Valentin
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Carl Valentin
SAU L 150 - svar på spm. 17.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l150/spm/17/svar/1761303/2358079.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 150 – Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og sel- skabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 9. marts 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Carl Valentin (SF). Morten Bødskov / Lise Bo Nielsen 19. marts 2021 J.nr. 2020 - 4674 Skatteudvalget 2020-21 L 150 - endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for mulighederne for og konsekvenser ved, at de foreslåede for- anstaltninger udvides til at dække flere jurisdiktioner, end de der findes på EU’s sortliste, som foreslået af Oxfam IBIS i deres høringssvar, jf. bilag 1, og som f.eks. Holland har gjort? Ministeren bedes endvidere redegøre for regeringens holdning hertil. Svar Det vurderes, at en national sortliste ikke bør indføres i Danmark, og at det mest effek- tive værktøj til fastlæggelsen af, hvilke lande der bør anses for skattelylande og rammes af defensive foranstaltninger, er en fælles sortliste udarbejdet i EU-regi. Det er vurderingen, at det har meget større gennemslagskraft, når EU-landene koordine- ret kan danne fælles front mod de sortlistede lande. Defensive foranstaltninger, der base- res på en national sortliste, hvor kun et enkelt land (som fx Danmark) sanktionerer visse andre lande på baggrund af egne kriterier, kan således ikke forventes at have nogen næv- neværdig virkning som incitament for det pågældende land til at gennemføre vidtræk- kende ændringer af de nationale skatteregler. En national sortliste kan desuden indebære en risiko for, at EU’s sortliste bliver undermi- neret, og at arbejdet med at styrke denne liste med henblik på at gøre den mere effektiv kan blive nedprioriteret. Hvad angår henvisningen til, at fx Holland har oprettet en national sortliste, som blandt andet anvendes i forbindelse med de defensive foranstaltninger, som Holland har indført, bemærkes, at den hollandske sortliste anvendes i tilknytning til to materielle regelsæt, nemlig 1) CFC-regler og 2) regler om begrænset skattepligt for selskaber på visse renter, royalties (fra 2021) og udbytter (påtænkt fra 2024). De hollandske regler har et begrænset geografisk anvendelsesområde, idet de kun finder anvendelse i forhold til landene på Hol- lands sortliste. Den hollandske sortliste omfatter landene på EU’s sortliste samt visse lande med en særlig lav selskabsskatteprocent. Der gælder i Danmark allerede CFC-regler og regler om begrænset skattepligt på renter, royalties og udbytter, der sikrer en beskatning svarende til de hollandske regler, men med den forskel, at de danske regler ikke har et tilsvarende begrænset geografisk anvendelses- område. Også andre EU-lande, der opererer med nationale sortlister, anvender dem i øvrigt til at begrænse det geografiske anvendelsesområde for værnsregler, typisk CFC-reglerne, som allerede gælder i Danmark, men uden et tilsvarende begrænset geografisk anvendelsesom- råde.