L 157 - svar på spm. 1 om , hvor mange projekter der i løbet af det første år har været i Den Sociale Investeringsfond, og hvordan disse har været finansieret, herunder andelen af henholdsvis offentlig og privat finansiering, fra social- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SOU L 157 - svar på spm. 1.docm

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l157/spm/1/svar/1761229/2357906.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 5. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 157 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange projekter der i løbet af det første år
har været i Den Sociale Investeringsfond, og hvordan disse har været
finansieret, herunder andelen af henholdsvis offentlig og privat finansiering?
Hvis nogle af projekterne er afsluttede, bedes ministeren redegøre for, hvilke
resultater der er opnået i forbindelse med projekterne.”
Svar:
Den Sociale Investeringsfonds investeringsportefølje udgøres aktuelt af tre
investeringer og tre udviklingspartnerskaber:
1. Investering i stressbehandling gennem Fonden Mental Sundhed.
2. Investering i udbredelse af Housing First til unge hjemløse i Aarhus
Kommune.
3. Investering i behandling af børn og unge opvokset i familier med
misbrug i Brøndby Kommune.
4. Udviklingspartnerskab med Forebyggelsesalliancen om forebyggelse
af svær overvægt og type 2-diabetes.
5. Udviklingspartnerskab om udvikling og implementering af en model for
et styrket tilbud til sårbare gravide i Region Hovedstadens
familieambulatorium.
6. Udviklingspartnerskab om behandling og forebyggelse af vold i nære
relationer i Aarhus Kommune.
Samlet set har fonden godkendt finansiering af sociale investeringsprogrammer
eller udviklingen af sociale investeringsprogrammer for i alt 22,5 mio. kr., fra
fonden blev etableret og frem til d. 10. marts 2021.
Fordelingen af finansieringen fra henholdsvis Den Sociale Investeringsfond og
privat eller offentlig medfinansiering fremgår af tabel 1.
Sagsnr.
2020 - 9109
Doknr.
399016
Dato
19-03-2021
Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 157 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Tabel 1
Fordelingen af finansieringen i Den Sociale Investeringsfonds investeringsportefølje
Projekt
Modtager af
finansiering
Finansiering, DSI,
kr.
Øvrig offentlig
medfinansiering,
kr.
Øvrig privat
medfinansiering,
kr.
Behandling af børn og
unge opvokset i familier
med misbrug
Brøndby
Kommune
3.200.000 - -
Udbredelse af Housing
First til unge hjemløse
Aarhus
Kommune
15.700.000
11.600.000
(Rådet for Sociale
Investeringer)
3.000.000
(Bikubenfonden)
Forebyggelse af svær
overvægt og type 2-
diabetes med
Forebyggelsesalliancen
Steno Diabetes
Center Sjælland
400.000
300.000
(Steno Diabetes
Center
Copenhagen, Steno
Diabetes Center
Sjælland og Aarhus
Kommune)
200.000
(Novo Nordisk AS)
Behandling og
forebyggelse af vold i
nære relationer i
Aarhus Kommune
Dialog Mod Vold 300.000
100.000
(Rådet for Sociale
Investeringer)
-
Stressbehandling
(Åben og Rolig)
Fonden Mental
Sundhed
2.900.000 -
300.000
(Velliv Foreningen)
I alt 22.500.000 12.000.000 3.500.000
Anm.: Udviklingspartnerskabet om udvikling og implementering af en model for et styrket tilbud til sårbare gravide
i Region Hovedstadens familieambulatorium fremgår ikke, da der ikke er realiseret finansiering.
Kilde: Den Sociale Investeringsfond.
Ingen af projekterne er afsluttede, og derfor forelægger der endnu ikke
resultater fra projekterne.
Det bemærkes, at Den Social Investeringsfond årligt afgiver en redegørelse om
sin virksomhed til social- og ældreministeren. Redegørelsen oversendes til
Folketinget. Fondens første redegørelse er oversendt til det daværende Social-
og Indenrigsudvalg d. 16. september 2020.
Se også fondens hjemmeside (www.dsi.dk) for nærmere om de enkelte
investeringer og udviklingspartnerskaber.
Med venlig hilsen
Astrid Krag