Fremsat den 17. marts 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26071

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b283/20201_b283_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 17. marts 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF),
    Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA),
    Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om hurtig og rigtig hjælp til familier ved spædbarnsdød (borgerforslag)
    Det foreslås, at sundhedsplejersker tilbydes en efteruddan‐
    nelse, der sætter dem i stand til at yde relevant støtte og
    praktisk hjælp til forældre, som mister deres barn ved uven‐
    tet død. Da sundhedsplejerskerne i forvejen kender familien
    fra de tidligere besøg i hjemmet, kender de til familiens res‐
    sourcer og kan derfor hurtigt vurdere, hvilken hjælp/støtte
    den specifikke familie har brug for.
    Sundhedsplejerskerne er den offentlige kontaktperson,
    som familien kender og er tryg ved at have i eget hjem. Det
    er derfor mest oplagt, at de varetager støtten mellem famili‐
    en og de forskellige offentlige instanser, man skal kontakte
    i forbindelse med ens barns død. Sundhedsplejersken kender
    forældrene i forvejen, ligesom de kendte til det barn, der ik‐
    ke længere er. Sundhedsplejerskerne kender til det at arbejde
    i andres hjem og skabe en intimitet og en tryghed med fami‐
    lier i uvante situationer, de kan derfor også varetage denne
    funktion ved et ældre barns dødsfald. Sundhedsplejerskerne
    bør have mulighed for at være mere aktive, når et barn dør –
    og det kræver styrkede kompetencer.
    Forslag til konkret hjælp/opstart af forløb:
    – Sundhedsplejersken skal hurtigst muligt opsøge foræl‐
    drene efter dødsfaldet, hvor hun/han »bare« skal vurdere
    situationen og præsentere hendes/hans nye rolle og de
    muligheder, der findes.
    Derefter skal der være ro til at forberede og afholde begra‐
    velsen.
    Efter begravelsen skal sundhedsplejersken hjælpe med at:
    – Klarlægge, om der er andre børn i familien, som har
    brug for en børnepsykolog.
    – Vurdere, om der er behov for en familieterapeut.
    – Etablere kontakt til krisepsykologer i familiens nærom‐
    råder.
    – Skabe kontakt til relevante landsforeninger.
    – Udarbejde ansøgning om begravelsesbidrag.
    – Sikre kontakt til familiens læge.
    – Hjælpe med at søge sorgorlov.
    – Undersøge eventuel forsikringsdækning.
    Herefter skal sundhedsplejersken komme på opfølgende
    besøg for at sikre, at familien har fået den støtte, de har
    brug for, og for at afdække, om familien har nogle behov, de
    mangler hjælp til.
    Beslutningsforslag nr. B 283 Folketinget 2020-21
    AX026071
    Bemærkninger til forslaget
    Når man mister et barn, er man helt på bar bund i forhold
    til, hvilken hjælp man kan få, og hvor man går hen. Der
    er mange forskellige samtaler med mange forskellige offent‐
    lige tilbud, men at bevare et overblik over samtaler og tilbud
    er vanskeligt.
    Det er ikke alle sørgende, der har et godt netværk eller
    en familie, som kan hjælpe, og det burde ikke være deres
    opgave, især fordi de selv er i sorg. For dem, der mister
    et barn, er det helt afgørende, at der kommer hjælp udefra
    – en hjælp fra en kyndig sundhedsplejerske, som kender
    systemet, forstår familiens sorg og praktiske problemer, og
    som aktivt sikrer, at den nødvendige støtte etableres.
    Fra i år er der indført 6 måneders sorgorlov til forældre,
    der har mistet et barn. Det er godt og nødvendigt, men
    det er helt forfejlet at tro og urimeligt at forvente, at den
    sørgende familie selv er i stand til at søge den nødvendige
    hjælp. Mennesker, der mister sit barn, er i dyb sorg og
    har ikke overskud til selv at håndtere de mange praktiske
    forhold og opgaver, som skal løses, for at få den nødvendige
    hjælp. Der skal mere end orlov til – der er behov for konkret
    og hurtig hjælp til familien fra en specialuddannet sundheds‐
    plejerske.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder
    Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz
    Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG):
    Hermed tillader vi os for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om hurtig og rigtig hjælp
    til familier ved spædbarnsdød.
    (Beslutningsforslag nr. B 283)
    Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast‐
    satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor‐
    gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
    som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folke‐
    tingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borger‐
    drevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om
    etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
    behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning
    for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
    Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Louise Holm
    Jacobsen, København, som hovedstiller med Jens Henrik
    Jacobsen, Svendborg, Daniel Hugo Sørensen, Stevns, Lone
    Holm, Svendborg, Mie Nørfelt Hjarbæk, Tårnby, og Ida Sejr
    Petersen, København, som medstillere.
    Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
    vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
    påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor‐
    gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem‐
    melse med intentionerne bag ordningen.
    3