Kopi af SOU alm. del - samrådsspm. N og erhvervsministeren og social- og ældreministerens talepapirer fra det åbne samråd i Social- og Indenrigsudvalget den 5. marts 2021 om GDPR- og hvidvaskreglernes betydning for mindre frivillige foreninger

INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Samråd i SOU alm. del den 5. marts 2021.
Spørgsmål N om de udfordringer, som mindre frivillige foreninger
oplever som følge af GDPR- og hvidvaskreglerne, stillet efter ønske fra
Anni Matthiesen (V) og Stén Knuth (V) den 23. januar 2021.
[Indledning]
 Tak for ordet og tak for muligheden for at komme og være
med til at snakke om noget, der ligger os alle rigtig meget på
sinde, nemlig vores frivillige foreninger.
 Jeg får lyst til her for en indledning at understrege, at et
stærkt og rigt foreningsliv i Danmark er essentielt for os alle.
 Foreningerne er i høj grad med til at forme os som
mennesker. Og også med til at forme fællesskabet mellem os
som mennesker. Jeg tror, de fleste af os har været medlem af
enten en idræts- og fritidsforening, ungdomsklub eller en
anden slags forening.
 Samtidig er det magtpåliggende, at vi er i stand til at
bekæmpe samfundsundergravende finansiel kriminalitet –
om det så er skatteunddragelse, snyd med offentlige midler
eller finansiering af terrorisme. Denne form for kriminel
adfærd er helt uacceptabel. Der har derfor de senere år været
25. februar 2021
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 3
Offentligt
2
bred politisk enighed om at styrke indsatsen mod hvidvask
og terrorfinansiering.
 Det er et vigtigt element i en stærk samfundskontrakt, at der
slås ned på hvidvask og anden finansiel kriminalitet, og at vi
gør en stor indsats for at forhindre kriminaliteten. Jeg er også
overbevist om, at det er i den frivillige sektors egen interesse,
at den ikke misbruges eller bliver et sted, hvor ulovligheder
får frit spil.
 Vi har fx set en sag, hvor en lille forening har finansieret en
terrororganisation i udlandet og forsøgt at sløre denne
kriminalitet ved gentagne overførsler af små beløb.
 Omvendt skal den ordentlige del af foreningsdanmark – og
det er jo langt, langt, langt de fleste - spejderne og
badmintonklubben mv. – naturligvis ikke rammes unødigt
hårdt af reglerne. De frivillige i foreningsdanmark og dem,
som gør en ekstra indsats for medborgerne fra Thy til Tårnby,
skal have gode rammevilkår.
 Det er derfor vigtigt, at vi sikrer den rette balance.
[Besvarelse af det konkrete samrådsspørgsmål]
 I samrådsspørgsmål N, bliver jeg spurgt om, hvad jeg har
tænkt mig at gøre ved de problemer, som mindre frivillige
foreninger oplever som følge af GDPR- og hvidvaskreglerne
og der henvises blandt andet til beslutningsforslag nr. B 101
3
om forslag til folketingsbeslutning om at undtage mindre
foreninger fra hvidvaskningsregler og
persondataforordningen.
 Jeg vil indledningsvis bemærke, at som spørgerne ved, så
forhandles B 101 for øjeblikket i regi af kulturministeren og
Folketingets Kulturudvalg. Jeg kan forstå, at der har været
afholdt 1. behandling af beslutningsforslaget.
 I forhold til hvidvaskreglerne er det vigtigt at holde sig for
øje, at formålet med hvidvaskloven er at forebygge og
bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Denne form for
kriminalitet er selvsagt helt uacceptabel.
 Som et væsentligt led i kampen mod hvidvask mv., er
bankerne blevet tillagt den samfundsmæssige opgave at være
den ”første forsvarslinje”, og skal således forhindre de
kriminelle i at misbruge det finansielle system til at kunne få
gavn af udbyttet fra deres kriminelle aktiviteter.
 Et helt centralt punkt i arbejdet med forsvarslinjen er, at den
enkelte bank er forpligtet til at kende alle sine kunder
tilstrækkeligt – også når kunden er en forening. Det skal
sikre, at banken kan finde de brodne kar, som eventuelt måtte
være blandt dens kunder.
 Hvidvaskloven bygger samtidig på det, der kaldes en
risikobaseret tilgang. Omfanget af de
4
kundekendskabsprocedurer som en bank skal foretage i
forhold til den enkelte kunde skal således baseres på en
risikovurdering af den pågældende kunde.
 Det gælder også i forhold til foreninger. Bankerne skal derfor
tilrettelægge deres kundekendskabsprocedurer ud fra en
risikovurdering af den enkelte forening. Samtidig skal
bankerne kunne overvåge om foreningernes aktiviteter er
legitime.
 Afhængig af risikovurderingen kan bankerne differentiere
mellem de oplysnings- og dokumentationskrav, de kræver af
deres kunder, fx en forening.
 Hvis en forening vurderes at være en lavrisiko-kunde, kan
bankerne således begrænse omfanget af deres
kundekendskabsprocedurer, og foreningen vil således blive
mødt med få og enkelte dokumentationskrav. Og vil derved
opleve færre byrder. Er kunden derimod en højrisiko-kunde,
vil dokumentationskravene være mere omfangsrige.
 Langt de fleste foreninger i Danmark har et legitimt formål.
Og mange foreninger vil derfor formentlig kunne
kategoriseres som værende lavrisikokunder. Men det
afhænger af en konkret vurdering af den enkelte kunde.
 Bankerne kan ikke ud fra en generel betragtning alene – fx
ud fra foreningens navn eller dens størrelse – kategorisere en
forening som lavrisikokunde. Tværtimod vil mange
5
foreninger med illegitime hensigter netop forsøge at se
”uskyldige” ud.
 Der vil også være foreninger, som skal anses som
højrisikokunder. Det gælder også mindre foreninger.
 Politiets Efterretningstjeneste peger således i sine nationale
risikovurderinger på foreninger, særligt på non-profit-
området, som et væsentligt risikoområde i forbindelse med
terrorfinansiering. Og som jeg nævnte tidligere er der set
konkrete eksempler, hvor små foreninger har været
involveret i terrorfinansiering.
 Det er også en af årsagerne til, at det ikke er muligt at indføre
en bagatelgrænse for foreninger, fx helt små foreninger, eller
på anden vis at undtage foreningerne fra bankernes
kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven.
 I forbindelse med implementeringen af EU’s 4.
hvidvaskdirektiv i hvidvaskloven i 2017 blev det fra dansk
side undersøgt, om det var muligt at undtage foreninger fra
kravene om kundekendskabsprocedurer.
 EU-Kommissionen svarede, at det ikke vil være i
overensstemmelse med direktivet at gøre undtagelser fra
kundekendskabsforpligtelsen for foreninger, end ikke for
foreninger med velgørende formål.
6
 I Danmark har vi i øvrigt implementeret hvidvaskdirektivet
tekstnært, og har ikke indført yderligere krav eller skærpelser
i forhold til bankernes forpligtelser om
kundekendskabsprocedurerne.
 Det skete på baggrund af et bredt politisk ønske, som netop
var begrundet i hensynet om at sikre, at reglerne ikke er mere
byrdefulde end nødvendigt for de berørte aktører, herunder
også for kunder som fx foreninger. Det er derfor ikke muligt
at indføre yderligere lempelser i lovgivningen om
kundekendskabsprocedurerne.
 Som jeg nævnte tidligere, er det vigtigt, at vi finder den rette
balance, så vi både har en effektiv indsats mod hvidvask og
terrorfinansiering, og samtidig sikrer, at foreningslivet ikke
bliver mødt med unødige byrder som følge af bankernes
kundekendskabsprocedurer. I den forbindelse er det bl.a.
relevant at undersøge, om kundekendskabsprocedurerne kan
gøres mere smidige og om risikovurderingerne kan blive
mere målrettede.
 Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af
repræsentanter for foreningslivet, bankerne og
myndighederne, som i fællesskab skal udarbejde forslag til
mulige løsninger på hvidvaskområdet, der kan mindske
byrderne for foreningerne uden at gå på kompromis med
indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.
7
 Arbejdsgruppen skal således se på, hvordan man inden for de
gældende hvidvaskregler kan finde effektive løsninger,
herunder digitale løsninger, til bankernes gennemførelse af
kundekendskabsprocedurer over for foreninger, der er lav-
risiko kunder i bankerne, som letter de administrative byrder
for foreningerne såvel som for bankerne. Det er
forventningen, at man dermed også vil se en afledt effekt på
priserne.
 Arbejdet er allerede godt i gang, og arbejdsgruppen forventes
at afrapportere i 2. kvartal 2021. Derefter vil
kulturministeren og jeg indkalde kultur-, idræts- og
folkeoplysningsordførerne samt erhvervsordførerne til en
drøftelse af arbejdsgruppens forslag.
 Jeg ser frem til at modtage arbejdsgruppens afrapportering
og den kommende drøftelse af, hvordan vi forhåbentlig kan
gøre livet lidt lettere for de mindre frivillige foreninger,
samtidig med at vi fortsat varetager den meget vigtige
samfundsmæssige opgave, det er at forebygge hvidvask og
terrorfinansiering.
 I forhold til den del af samrådsspørgsmålet, der vedrører
databeskyttelsesreglerne, så hører det under
justitsministerens ansvarsområde. Jeg har derfor indhentet et
bidrag fra justitsministeren, som har oplyst mig følgende –
og jeg citerer:
8
 ”Databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens
regler skal i relevant omfang iagttages, når foreninger
behandler personoplysninger, eksempelvis oplysninger om
foreningens medlemmer.
 Der er i starten af 2020 igangsat en national evaluering af
databeskyttelsesreglerne. Indholdet af evalueringen er
nærmere beskrevet i en procesplan af 7. april 2020 (EUU,
Alm. del, bilag 562, 2019-20).
 Som det fremgår af procesplanen, undersøger
Justitsministeriet som led i evalueringen bl.a. de generelle
muligheder for at begrænse databeskyttelsesforordningens
anvendelse på mindre aktører, herunder frivillige
foreninger.
 En sådan begrænsning vil skulle ske i medfør af
databeskyttelsesforordningens artikel 23, som opstiller en
række betingelser for, hvornår forordningens regler kan
begrænses. Justitsministeriets undersøgelse tager således
navnlig udgangspunkt i en undersøgelse af rækkevidden af
artikel 23. Som det fremgår af besvarelsen af 6. februar 2020
på spørgsmål nr. 715 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,
er det Justitsministeriets vurdering, at en begrænsning af
forordningens regler alene på baggrund af, at den enkelte
forening ikke har tilstrækkelige ressourcer til at overholde
reglerne, ikke vil kunne gennemføres inden for rammerne af
artikel 23.
9
 Som led i evalueringen er der desuden gennemført en
erfaringsindsamling. Som det fremgår af den omtalte
procesplan, sker erfaringsindsamlingen med henblik på i
evalueringen at kunne identificere de konkrete situationer,
der ifølge interessenterne er uklare, når
databeskyttelsesreglerne skal efterleves i praksis, og
formidle mulige løsninger og eventuel vejledning om
konkrete problemstillinger.
 Erfaringsindsamlingen er gennemført som en offentlig
høring, hvor alle interessenter har haft mulighed for at
bidrage (i modsætning til det, som fremgår af procesplanen
fra april 2020, hvor en række specifikke organisationer mv.
alene er nævnt). Høringen er foregået over tre måneder fra
juni-september 2020 (eksklusiv juli). Justitsministeriet har i
forbindelse med høringen bl.a. modtaget høringssvar fra
Danmarks Idrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd og
DGI. I øjeblikket pågår der i Justitsministeriet et arbejde
med at gennemgå alle modtagne høringssvar, der samlet set
har et omfang på over 230 sider.
 Som det ligeledes fremgår af en revideret procesplan for
evalueringen (EUU, Alm. del, bilag 205, 2020-21), forventer
Justitsministeriet at afrapportere på de ovenfor nævnte
undersøgelser i 1. halvår 2021.”
 Citat slut. Tak for ordet.


1
Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir
Anledning Samråd om GDPR og hvidvask og
frivillige foreninger
Dato / tid 5. marts kl. 10.30 – 12.00
Talens varighed 7 min.
Sted Landstingssalen
Samrådsspørgsmål O stillet af Anni Matthiesen (V) og
Stén Knuth (V):
Hvad er ministerens holdning til, at GDPR- og
hvidvaskningsreglerne kan betyde, at § 18-midler, hvis
formål er at understøtte frivilligt socialt arbejde mhp. at
forebygge og afhjælpe sociale og sundhedsmæssige
problemer, i sidste ende kan betyde, at der bliver færre
midler og dermed færre tilbud og aktiviteter til udsatte
borgere, og hvilke konsekvenser vurderer ministeren
herudover, at reglerne kan have for socialt udsatte borgere,
idet der blandt andet henvises til beslutningsforslag nr. B 101
om forslag til folketingsbeslutning om at undtage mindre
foreninger fra hvidvaskningsregler og persondata-
forordningen?
Samrådsspørgsmål P stillet af Anni Matthiesen (V) og
Stén Knuth (V):
Agter ministeren at gøre noget ved det forhold, at frivillige
foreninger indirekte tvinges til at betale høje bankgebyrer for
at have en foreningskonto, fordi kontoen er en forudsætning
for f.eks. at kunne modtage § 18-midler?
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 3
Offentligt
2
Det talte ord gælder
[Indledning]
Tak for ordet. Og tak for anledningen til at drøfte vilkårene
for den lokale frivillige sociale indsats.
Jeg vil nu besvare samrådsspørgsmål O, og så vender jeg
tilbage til såmrådsspørgsmål P.
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg er ressortminister for
det frivillige sociale område. Det vil sige, at det rige
foreningsliv, der findes på kultur-, idræt- og
folkeoplysningsområdet, ikke er mit gebet.
[§ 18 er en vigtig del af den økonomiske infrastruktur for
det frivillige sociale område]
§ 18 midlerne er en vigtig del af at understøtte den lokale
frivillige indsats, som finder sted i kommunerne rundt
omkring i landet.
Prioriteringen af midlerne og stadfæstelsen i servicelovens §
18 er en anerkendelse af, at den frivillige sociale indsats er
af stor betydning for lokalsamfundene.
§ 18 midlerne er især med til at understøtte de små
foreninger, der kan flyve under radaren herinde på
Christiansborg og i de forskellige større ansøgningspuljer,
der udmøntes hvert år på det sociale område.
I kommunerne kender man de lokale frivillige sociale
foreninger, og man ved - måske igennem det lokale
frivilligcenter - hvor deres forcer ligger i forhold til de
forskellige grupper af borgere, de hjælper: Udsatte børn og
familier, hjemløse eller ældre medborgere.
Så jeg vil sige, at jeg helt grundlæggende er enig med
spørgerne i, at § 18 midlerne er vigtige for civilsamfundet på
det sociale område – og vigtige for samfundet som sådan.
[Civilsamfundet må ikke være en helle]
Som vi netop har hørt min kollega erhvervsministeren
redegøre for, er det imidlertid sådan, at der er en række
forhold i relation til hvidvask, som vi ikke kan negligere –
heller ikke i forhold til de frivillige foreninger på det sociale
område.
3
De frivillige foreninger er en del af samfundet, og vi kan ikke
uden videre fritage dem fra de krav, der gælder andre
steder.
Især fordi – som min kollega erhvervsministeren også
nævnte – at vi har set, at det ikke er alle små foreninger, der
har gode hensigter.
Jeg vender tilbage hertil i besvarelsen af samrådsspørgsmål
P.
I forhold til udfordringen for frivillige sociale foreninger og
reglerne for GDPR er jeg blevet oplyst af min kollega
justitsministeren, at der i øjeblikket pågår en national
evaluering af databeskyttelsesreglerne.
I den forbindelse undersøger Justitsministeriet bl.a. de
generelle muligheder for at begrænse data-
beskyttelsesforordningens anvendelse på mindre aktører,
herunder frivillige sociale foreninger.
Som led i evalueringen er der desuden gennemført en
erfaringsindsamling, hvor interessenter fra den frivillige
verden har haft mulighed for at bidrage – og vi kunne høre
på erhvervsministerens indhentede bidrag fra
justitsministeren, at det er der ganske mange, der har. Hvis
jeg husker rigtigt, så kunne erhvervsministeren referere
justitsministeren for, at der er givet over 230 siders
høringssvar, så det er noget, der er en interesse for derude.
Justitsministeriet forventer at afrapportere på de nævnte
undersøgelser i 1. halvår 2021 – og i den forbindelse vil jeg
bede om at få oversendt evalueringen, så jeg kan tage evt.
pointer i forhold til det frivillige sociale område med videre.
[Den frivillige sociale sektor arbejder konstruktivt med –
og § 18 står stærkt]
Jeg vil gerne i denne sammenhæng understrege, at nok kan
der være udfordringer for frivillige sociale foreninger – både
med hvidvaskningsreglerne og databeskyttelsesreglerne -
men jeg hører fra interessenter, at der også er positive
tilbagemeldinger.
Under ministeriet har vi jo både Center for Frivilligt Socialt
Arbejde, der er det landsdækkende støtte- og
udviklingscenter på det frivillige sociale område, og
Frivilligrådet, der rådgiver undertegnede og Folketinget om
spørgsmål, der angår den frivillige sociale sektor.
4
Center for Frivilligt Socialt Arbejde – eller CFSA – har i
forbindelse med støtte og rådgivning til foreninger og frivillige
om GDPR en række tilbud, som omfatter en online guide,
faglige artikler og nyheder, rådgivning via mail og telefon
samt kurser og webinarer.
Det er tilbud, som den lokale frivillige sociale sektor i høj
grad har taget vel imod. Siden maj 2018 har CFSA afholdt
flere end 40 landsdækkende og lokale kurser og webinarer
om, hvordan foreninger håndterer GDPR-reglerne. Der har
deltaget over 1800 foreninger og personer.
Derudover rådgiver CFSA også foreninger og frivillige om
økonomi og foreningskonti i banker.
Frivilligrådet har netop i februar 2021 udgivet en rapport, der
ser på, hvordan det står til med uddelingen af § 18 midler.
Det ser faktisk rigtigt godt ud. På landsplan har der fra 2008-
2018 været en stigning i kommunernes udgifter til frivilligt
socialt arbejde på godt 40 mio. kr. Hvor der i 2008 var
udgifter for ca. 153 mio. kr., er det steget til ca. 194 mio. kr. i
2018. Det svarer til en stigning på 26,1 procent.
Undersøgelsen indeholder også interviews med foreninger
og kommuner, der beretter om de gode erfaringer i
samarbejdet mellem kommuner og foreninger i forbindelse
med fordelingen af § 18.
Undersøgelsen kommer med otte anbefalinger til det gode
samarbejde om § 18 midlerne mellem kommuner og
foreninger – og nævner i øvrigt ikke GDPR- eller
hvidvaskproblematikkerne.
Samrådsspørgsmål P - Agter ministeren at gøre noget
ved det forhold, at frivillige foreninger indirekte tvinges
til at betale høje bankgebyrer for at have en
foreningskonto, fordi kontoen er en forudsætning for
f.eks. at kunne modtage § 18-midler?
Jeg vil nu besvare samrådsspørgsmål P.
Jeg vil sige, at helt overordnet er bankgebyrer ikke mit bord.
Men som min kollega erhvervsministeren også har nævnt, er
der i øjeblikket et arbejde i gang i en arbejdsgruppe
bestående af repræsentanter for foreningslivet, bankerne og
myndighederne, som i fællesskab udarbejder forslag til
mulige løsninger, der kan mindske byrderne for foreninger
5
på hvidvaskområdet, uden at gå på kompromis med
indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.
Jeg er bekendt med historier – som fx fra Holstebro, hvor en
forening for udsatte børn og unge har skullet betale mere i
bankgebyrer, end de modtog i § 18 midler. Det er
selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt.
I arbejdsgruppen sidder også FriSe – den landsdækkende
medlemsorganisation for de lokale frivilligcentre og
selvhjælpsorganisationer. De lokale frivilligcentre kender
problemstillingen, og det er rigtigt fint, at de sidder dér og
kan være med til at finde løsninger.
Når arbejdsgruppen afrapporterer vil jeg bede om at få
oversendt anbefalinger – og også her ser på, hvad der kan
tages med videre inden for mit ressortområde.
Tak for ordet.


Social- og Indenrigsudvalget
Til: Erhvervsministeren
Dato: 23. januar 2021
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Samrådsspørgsmål N
Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren har tænkt sig at gøre ved de problemer, som
mindre frivillige foreninger oplever som følge af GDPR- og hvidvaskreglerne, som har
betydet markante stigninger i bankgebyrer, og som særligt rammer foreningslivet, idet der
blandt andet henvises til beslutningsforslag nr. B 101 om forslag til folketingsbeslutning
om at undtage mindre foreninger fra hvidvaskningsregler og persondataforordningen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Stén Knuth (V).
På udvalgets vegne
Kirsten Normann Andersen
formand
1/1
Kulturudvalget 2020-21
B 101 - Bilag 3
Offentligt