KL's indspil til regeringens handlingsplan på FN's Verdensmål

Tilhører sager:

Aktører:


    Indspil til regeringens arbejde med en handleplan for FN's Verdensmål

    https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/sdg/bilag/14/2356295.pdf

    Dato: 19. november 2020
    E-mail: MESK@kl.dk
    Direkte: 3370 3253
    Weidekampsgade 10
    Postboks 3370
    2300 København S
    www.kl.dk
    Side 1 af 5
    Indspil til regeringens arbejde med en handleplan for FN's
    Verdensmål
    KL vil gerne kvittere for muligheden for at give input til regeringens
    handleplan for Danmarks opfyldelse af for FN’s Verdensmål.
    At arbejde aktivt på at opfylde Verdensmålene er en ambition, som KL
    deler med regeringen. Verdensmålene kræver en fælles indsats, og af
    samme årsag har alle økonomiaftaler siden 2018 mellem KL og
    regeringen betonet vigtigheden af den fælles indsats. Det er den danske
    regering, der har forpligtet Danmark på de 17 mål. Kommunerne er kun
    forpligtet på det, der fastlægges i dansk lovgivning. Men kommunerne er
    klar til at tage ansvar og er indstillede på, at bidrage til arbejdet for at
    opnå Verdensmålene.
    Det er KL’s klare holdning, at alle 17 mål er vigtige, og at de, som
    udgangspunkt, bør adresseres samlet. Målene er gensidigt afhængige,
    og vi kan ikke levere på ét mål, uden at forholde os til de øvrige. Men vi
    er også nødt til at handle nu og her. Når KL spørger kommunerne om
    deres arbejde med Verdensmålene, er der fortsat nogle mål, der arbejdes
    mere med end andre.
    Det er primært de mål, der dækker de store velfærdsområder:
    Forebyggelse og trivsel (Mål 3), dagtilbud og folkeskole (Mål 4),
    beskæftigelsesindsatsen og erhvervsfremme (Mål 8), robuste og
    bæredygtige lokalsamfund (Mål 11), affaldsbehandling og genanvendelse
    (Mål 12) og klimaindsatsen (Mål 13). Både når kommunerne skal levere
    på disse, og når de arbejder med at øge biodiversiteten og adgangen til
    natur, gør de brug af partnerskaber (Mål 17). Det er en forudsætning for
    at lykkes.
    Det gælder i særdeleshed på klimaområdet, som muligvis er den mest
    akutte udfordring, vi står overfor nu. Det er også et af de områder, hvor
    vi, som land, halter bagefter på målopfyldelsen. Ifølge Sustainable
    Development Report1, der rangerer FN’s 193 medlemslande efter deres
    opfyldelse af Verdensmålene, ligger Danmark i 2020 nr. 2 – kun overgået
    af Sverige. Men det betyder ikke, at vi er i mål. Vi halter bagefter på
    målene 12, 13 og 14 (hhv. Ansvarligt forbrug og produktion, Klimaindsats
    og Livet i havet), som er de mål, vi skal have taget hånd om for at
    imødegå den klimaudfordring, vi står overfor – fra affaldsgenanvendelse
    over klimatilpasning og til biodiversitet.
    1 https://dashboards.sdgindex.org/rankings
    2030-netværket 2020-21
    SDG Alm.del - Bilag 14
    Offentligt
    Dato: 19. november 2020
    E-mail: MESK@kl.dk
    Direkte: 3370 3253
    Weidekampsgade 10
    Postboks 3370
    2300 København S
    www.kl.dk
    Side 2 af 5
    KL’s anbefaling til regeringens handleplan for FN’s Verdensmål vil derfor
    være at fokusere på de mål, hvor Danmarks målopfyldelse er særlig
    udfordret:
    Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
    Målet om mere ansvarligt forbrug og produktion i Verdensmål 12 retter
    sig både mod den offentlige og private sektor. Det handler
    grundlæggende om at ændre adfærd i den måde vi producerer og
    forbruger vores varer på, så trækket på naturressourcerne reduceres. Det
    betyder klogere brugsvaner, mere genanvendelse og mere viden og
    handling i design- og produktionsleddet, så produkterne har lang levetid,
    kan genbruges og ellers kan skilles ad og genanvendes efter brugsfasen.
    I Danmark har vi et meget stort forbrug af materialer og ressourcer –
    måske endda et overforbrug – og vi generer for store mængder af affald.
    Vi har generelt godt styr på vores affaldshåndtering. Vi deponer meget
    lidt og affaldsenergi bidrager væsentligt i det danske energisystem lang
    tid endnu.
    Kommunerne vil fortsat opfordre til affaldsforebyggelse og arbejde på at
    øge de genbrugte og genanvendte mængder.
    Men for at komme i mål, skal vi kunne afkoble økonomisk vækst fra
    ressourceforbrug og miljømæssig nedgradering, fx ved at fremme
    cirkulær økonomi, hvis vi skal reducere affaldsmængden betydeligt inden
    2030.
    Derfor mener KL at der på centrale områder er behov for at regeringen
    tager initiativer til:
     At staten og KL indgår en partnerskabsaftale om affald,
    ressourcer og cirkulær økonomi.
     At data for affald og cirkulær økonomi samles i en tidssvarende
    løsning. Der udvikles en fælles metode til analyse af
    materialestrømme, som kan give overblik over betydende
    strømme i produktion og forbrug – som kan medvirke til at
    identificere potentialer og tab i genanvendelsen.
     At der som en del af samarbejdet om udvidet producentansvar
    etableres en kommunikationsplatform, der understøtter
    strømliningen af affaldsindsamlingen med sigte på større og
    ensartede fraktioner til genanvendelse. Staten bør sikre
    finansieringen af etableringen.
    Verdensmål 13: Klimaindsats
    Til Verdensmål 13 knytter sig en række FN-delmål og -indikatorer, samt
    danske målepunkter, som relaterer sig til hhv. klimatilpasning2 og CO2-
    2 Delmål 13.1 Styrk modstandskraft og tilpasningsevnen til
    klimarelaterede katastrofer
    Dato: 19. november 2020
    E-mail: MESK@kl.dk
    Direkte: 3370 3253
    Weidekampsgade 10
    Postboks 3370
    2300 København S
    www.kl.dk
    Side 3 af 5
    reduktion3 Udfordringen med at reducere vores CO2-udslip skal vi løse –
    men på en måde, hvor vi stadig sikrer vores kernevelfærd. Kort sagt skal
    omstillingen gå hånd i hånd med en sund samfundsøkonomi, der er
    grundlaget for vores velfærd.
    Klimaindsatsen er højt på den kommunalpolitiske dagsorden og
    kommunerne er klar til at tage det lokale klimalederskab på sig. Det er
    KL’s ambition, at alle kommuner inden for ganske få år har vedtaget
    lokale klimahandlingsplaner, der sikrer at vi ikke udleder mere CO2 end
    vi optager og samtidig er i stand til at afbøde konsekvenserne af
    klimaforandringerne senest i 2050. 20 frontkøberkommuner er ved at
    lægge sidste hånd på klimhandleplaner, der lever op til Parisaftalens mål
    om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader – og
    fortsat at arbejde for at komme så tæt på 1,5 grader som muligt. Næste
    bølge af kommuner går i gang nu, og i efteråret 2021 starter endnu en
    runde.
    CO2-reduktion
    I DK2020 benytter de danske kommuner et meget ambitiøst rammeværk
    for arbejdet, nemlig Climate Action Planning Framework, der er
    udarbejdet af C40-byerne. Ved brug af denne metode vil kommunerne
    opgøre CO2-udledning for hele kommunens geografi og dermed også i
    klimahandleplanerne lægge skinnerne til omstillingen af hele
    lokalsamfundet.
    Med DK2020 kan kommunerne komme langt. Men allerede på
    nuværende tidspunkt kan vi se, at det for mange kommuner vil være
    vanskeligt at nå netto-nul-udledning i 2050, særligt indenfor områder,
    som falder udenfor de kommunale myndighedsområder: Landbrug,
    industri, erhverv og transport. Både fordi der er brug for nye virkemidler,
    men også fordi der fortsat er statslige regler og bindinger, der ikke giver
    rammerne til en kommunal merindsats. Nogle af dem har KL peget på i
    udspillene ”CO2-reduktion i kommunerne” og ”Klimatilpasning for
    fremtiden”. Disse udspil peger på, at kommunerne, med de rette
    rammevilkår og økonomiske forudsætninger, kan lede lokalsamfundene i
    en CO2-neutral retning og øge deres bidrag i klimatilpasningen.
    Derfor efterspørger KL, at regeringen:
     Styrker det statslige værktøj der understøtter kommunes arbejde
    med CO2-redukton, Energi- og CO2-regnskabet. Dette bør ske
    ved at sikre drifts- og udviklingsmidler til værktøjet, samt at valide
    og opdaterede data stilles til rådighed for Energi- og CO2-
    regnskabet.
     Ændrer budgetloven, så ekstraordinære og store
    samfundsrelevante investeringer til fx klimatilpasning og
    bæredygtigt byggeri undtages
    fra anlægsloftet og at der generelt anlægges et flerårigt
    budgetperspektiv for at fremme langsigtede, klimavenlige
    investeringer.
    3 Delmål 13.2 Indbyg tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker
    Dato: 19. november 2020
    E-mail: MESK@kl.dk
    Direkte: 3370 3253
    Weidekampsgade 10
    Postboks 3370
    2300 København S
    www.kl.dk
    Side 4 af 5
     Etablerer en handlingsplan for en sammenhængende mobilitet på
    tværs af landet og mellem land og by, med henblik på at reducere
    udledning fra transportsektoren. Konkret udmøntning af planen
    skal ske under tæt inddragelse af kommunerne, der har indsigt i
    lokale forhold.
     Etablerer en uafhængig statslig jordfond, der kan sikre et
    vedvarende fokus på og finansiering af mere sammenhængende
    natur, mere sammenhængende landbrugsjord, arealer til
    vedvarende energianlæg og landdistriktsudvikling.
     En national plan for etablering af infrastruktur for el-ladestandere,
    der skal adressere, hvor markedet er tilstrækkeligt og hvor der er
    behov for statslig investeringsstøtte. Planens udmøntning skal
    ske i samråd med kommunerne.
     Laver en lovhjemmel, der giver kommunerne opgaven med at
    lave en strategisk energiplanlægning, en langsigtet og
    helhedsorienteret plan, der inddrager alle relevante parter.
    Klimatilpasning
    I Danmark har vi heldigvis kun meget få dødsfald som følge af
    klimabetingede naturkatastrofer. Men øget nedbør og stigende vandstand
    i havene og i grundvandet presser mange mennesker på deres erhverv
    og på deres værdier i fast ejendom. Det er en økonomisk og social
    katastrofe når der sker massive oversvømmelser langs kyster og
    vandløb. Da det er lodsejerne der skal betale for sikringen af deres
    ejendom og værdier, er særligt de tyndt befolkede områder udfordret, da
    en samfundsøkonomisk analyse vil vise at der ikke er
    markedsomsættelige værdier der modsvare investeringerne i sikring mod
    oversvømmelser.
    Derfor mener KL, at der på centrale områder er behov for at regeringen
    og folketinget tager initiativer til at:
     Koordinere de mange sektorlovgivninger der regulerer arbejdet
    med at klimatilpasse Danmark.
     Udarbejde en landsdækkende plan for klimatilpasning, som
    fastlægger principper og prioriterer for hvorledes vi vælger at
    beskytte eller forflytte.
     Etablere en national fond der kan betale for den beskyttelse vi
    ønsker af nationale hensyn.
     Udvide mulighederne for at lodsejerne kan finansiere deres
    betaling for klimatilpasning. Herunder giver en model for,
    hvorledes de som bliver tvunget til at opgive deres ejendom,
    hjælpes.
    Derudover har KL medvirket ved de input, regeringen tidligere har
    modtaget fra hhv. 2030 panelet og Rådet for Samfundsansvar og
    Verdensmål.
    Dato: 19. november 2020
    E-mail: MESK@kl.dk
    Direkte: 3370 3253
    Weidekampsgade 10
    Postboks 3370
    2300 København S
    www.kl.dk
    Side 5 af 5