L 150 - svar på spm. 14 om hvorfor Skatteministeriet ikke mener, at lovforslaget ikke er udtryk for overimplementering af EU-retten, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 150 - svar på spm. 14.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l150/spm/14/svar/1759667/2355409.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 150 – Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og sel- skabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 1. marts 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Merete Scheelsbeck (KF). Morten Bødskov / Lise Bo Nielsen 16. marts 2021 J.nr. 2020 - 4674 Skatteudvalget 2020-21 L 150 - endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål Vil ministeren redegøre uddybende for, hvorfor Skatteministeriet ikke mener, at lov- forslaget ikke er udtryk for overimplementering af EU-retten, når regeringen foreslår at implementere to (tre inklusiv CFC-regler, jf. lovforslag L 89) ud af de fire foreslåede de- fensive foranstaltninger? Svar Rådet godkendte den 5. december 2019 en rapport fra Adfærdskodeksgruppen, som inde- holder vejledning om, hvilke nationale skattelovgivningsmæssige tiltag der kan gennemfø- res af medlemsstaterne som defensive foranstaltninger imod de ikkesamarbejdsvillige ju- risdiktioner på sortlisten. Vejledningen indeholder fire forslag til lovgivningsmæssige til- tag, som medlemsstaterne kan implementere i deres nationale skattelovgivning, men det er ikke præcist angivet, hvordan de enkelte medlemsstater i givet fald skal implementere de pågældende tiltag. Dette skal ses i sammenhæng med, at de lovgivningsmæssige tiltag i givet fald skal tilpasses den allerede eksisterende lovgivning i medlemsstaterne. I vejledningen understreges det derfor, at de enkelte medlemsstater bør sikre, at der im- plementeres effektive og proportionale tiltag i national lovgivning. Rådet overlod det ved sin beslutning af 5. december 2019 til den enkelte medlemsstat at beslutte, om den vil indføre regler inden for et, flere eller alle fire områder i national lov- givning. Det er således overladt til den enkelte medlemsstat at vurdere, både hvilke præ- cise områder de konkrete lovgivningsmæssige tiltag skal vedrøre, og hvordan de lovgiv- ningsmæssige tiltag mere præcist udformes. På den baggrund er det min opfattelse, at det ikke er relevant at diskutere overimplemen- tering i forhold til lovforslaget, idet der ved lovforslaget netop indføres de foranstaltnin- ger, som efter regeringens opfattelse må anses for at være både effektive og proportio- nale. Hvad angår de ved lovforslaget forslåede defensive foranstaltninger, skal det først og fremmest bemærkes, at forslaget kun indebærer, at der implementeres lovgivning inden for to af de fire områder, der er blevet peget på ved rådsbeslutningen. Hvad angår CFC- regler følger det således allerede af skatteundgåelsesdirektivet (direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016), at EU’s medlemsstater skal have CFC-regler, der lever op til visse mini- mumskrav. De danske CFC-regler – herunder de ændringer, der foreslås ved L 89 – er ikke målrettet landene på EU’s sortliste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og er dermed ikke en defensiv foranstaltning over for de pågældende lande. Dernæst bemærkes, at de to foreslåede sæt foranstaltninger er rettet imod alle pengeover- førsler til interesseforbundne parter i lande på sortlisten, og de medfører, at sådanne over- førsler rammes af en skærpet beskatning, uanset om der er tale om fradragsberettigede betalinger, hvor fradragsretten afskæres, eller ikke fradragsberettigede udbytteudlodnin- ger, hvor kildeskatten forhøjes. Side 3 af 3 Samlet set må de foreslåede defensive foranstaltninger derfor efter regeringens opfattelse anses for effektive og proportionale foranstaltninger over for landene på sortlisten. Da regeringen har et højt ambitionsniveau i kampen mod skattely og skatteundgåelse og i den forbindelse ønsker at sikre, at Danmark også internationalt går forrest, har det ved ud- formningen af forslaget heller ikke været formålet kun at foreslå tiltag, der er begrænset mest muligt, men dog kan hævdes at leve op til rådsbeslutningen. Der skal som nævnt i svaret på spm. 5 til lovforslaget ske et evalueringsarbejde i EU af de i medlemsstaterne indførte foranstaltninger, hvor effekten af de forskellige foranstaltninger undersøges nær- mere med henblik på eventuelt at aftale yderligere målretning og koordinering i EU. Her vil de danske erfaringer ligeledes indgå og forhåbentlig bidrage til en samlet set mere ef- fektiv sortliste i hele EU.
SAU L 150 - svar på spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l150/spm/14/svar/1759667/2355410.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 150 – Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og sel- skabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 26. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Morten Bødskov / Lise Bo Nielsen 11. marts 2021 J.nr. 2020 - 4674 Skatteudvalget 2020-21 L 150 - endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Skatteudvalget 2020-21 L 150 - endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren for hver enkelt medlemsstat oplyse, hvilke af de fire defensive foranstalt- ninger imod ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner der implementeres i national ret? Svar EU-Rådet besluttede i december 2019, at alle medlemsstater med virkning fra 1. januar 2021 bør indføre nationale regler om skattesanktioner (defensive foranstaltninger) mod lande på EU’s sortliste over skattely. Det blev samtidig besluttet, at der inden udgangen af 2021 skal laves en oversigt over defensive foranstaltninger, der er indført af medlemssta- terne, og at der i 2022 skal evalueres på effekten af de indførte defensive foranstaltninger, ligesom det skal analyseres, om der er behov for eventuelle yderligere koordinerede og målrettede defensive foranstaltninger. Oversigten over defensive foranstaltninger, der er indført af de enkelte medlemsstater, udarbejdes af Adfærdskodeksgruppen, som er en rådsarbejdsgruppe, der varetager det tekniske arbejde med EU-sortlisten, med hjælp fra Kommissionen. Oversigten forventes færdiggjort senere i 2021.