L 149 - svar på spm. 9, om opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Trinidad og Tobago vil forhindre skatteunddragelse, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad og Tobago. (Spørgsmål 9)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad og Tobago. (Spørgsmål 9)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Kim Valentin
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Kim Valentin
SAU L 149 - svar på spm. 9.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l149/spm/9/svar/1759656/2355389.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 149 - Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatnings- overenskomsten med Trinidad og Tobago. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 26. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V). Morten Bødskov / Lise Bo Nielsen 16. marts 2021 J.nr. 2020-8152 Skatteudvalget 2020-21 L 149 - endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, om opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Trinidad og Tobago vil forhindre skatteunddragelse? Svar Forslaget om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten er et led i regeringens gene- relle arbejde med at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, herunder lovforslag L 150 om defensive foranstaltninger, som foreslås indført over for de lande, der står på EU’s liste over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU’s såkaldte ”sort- liste” og skattelylande). En effektiv gennemførsel af disse foranstaltninger forudsætter, at Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med de listede skattelylande. Opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Trinidad og Tobago forventes ikke i sig selv at forhindre skatteunddragelse i et nærmere bestemt omfang, men opsigelsen vil være et led i det generelle arbejde for at forhindre skatteunddragelse og aggressiv skatte- planlægning. Samtidig sendes der med en opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten et signal til andre lande, som ikke lever op til de nutidige internationale skattestandarder, om at Dan- mark ikke ønsker at indgå i bilaterale skattesamarbejder med sådanne lande. Dette – som med de øvrigt foreslåede defensive foranstaltninger – forventes at give landene et incita- ment til at efterkomme de krav, der stilles fra EU’s side.