2. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet L 128.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L128/bilag/5/1344219.pdf

    Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 7. marts 2014
    2. udkast (betænkningsbidrag)
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
    (Ommærkning af almene ældreboliger og almene familieboliger til almene ungdomsboliger m.v.)
    [af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 2014 og var til
    1. behandling den 20. februar 2014. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i By- og Boligudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for by, bolig og landdistrikter
    sendte den 9. december 2013 dette udkast til udvalget, jf.
    BYB alm. del - bilag 25. Den 5. februar 2014 sendte mini-
    steren for by, bolig og landdistrikter de indkomne hørings-
    svar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 6 spørgsmål til ministeren for by, bo-
    lig og landdistrikter til skriftlig besvarelse, som denne har
    besvaret.
    2. Indstillinger [og politiske bemærkninger]
    [Et flertal i udvalget (S,DF, RV, SF,KF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse uændret. ]
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
    slaget, da vi mener, at det er et skridt i den rigtige retning.
    Med lovforslaget åbnes der op for, at kommunalbestyrelsen
    og en almen boligorganisation i en periode frem til 2017 kan
    aftale, at almene ældre og – familieboliger med et bruttoeta-
    geareal på mellem 50 og 65 m2 kan opmærkes til almene
    ungdomsboliger, opmærkningen vil være tidsbegrænset til
    senest 10 år efter aftalens indgåelse. Dvs. at boligerne deref-
    ter skal tilbagemærkes.
    Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der
    forventes en stigning i antallet af studerende på over 70.000
    frem mod 2020. Studerende er i forvejen meget ringe stillet
    på boligmarkedet, og det forventede øgede udbud af ung-
    domsboliger på 300-400 boliger som følge af denne lovæn-
    dring er desværre utilstrækkeligt til for alvor til at rykke no-
    get på boligmarkedet.
    I høringssvarerne bliver der bl.a. beskrevet af BL, at den
    kommunale garantiforpligtelse bortfalder ved ommærkning
    af ældreboliger til ungdomsboliger. Derved bliver det i ste-
    det lejerne, der skal betale for tomgangsleje og udgifter til
    istandsættelse ved fraflytning. Ministeren har i et svar til fol-
    ketinget oplyst, at et tab som følge af tomgang i de pågæl-
    dende ungdomsboliger efter gældende regler som udgangs-
    punkt skal dækkes af boligorganisationens dispositionsfond.
    Ministeren anerkender, at dette lovforslag ikke sikrer nok
    boliger til unge, og svarer i et spørgsmål, at det er kommu-
    nalbestyrelsens ansvar at sørge for, at der er et tilstrækkeligt
    antal ungdomsboliger ikke blot til uddannelsessøgende, men
    også til andre unge med et særligt behov. Dansk Folkeparti
    er opmærksom på udviklingen af skæve boliger til udsatte
    grupper og den kommunale udvikling af disse.
    Dansk Folkeparti har i et tidligere spørgsmål spurgt ind-
    til, om der var noget til hinder at lave ældre plejehjem om til
    ungdomsboliger (Spørgsmålet skal lige findes) og måske
    optrykkes i betænkningen
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    Til lovforslag nr. L 128 Folketinget 2013-14
    Journalnummer
    DokumentId
    By- og Boligudvalget 2013-14
    L 128 Bilag 5
    Offentligt (03)
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Mette Reissmann (S) fmd. Simon Kollerup (S) Orla Hav (S)
    Thomas Jensen (S) Liv Holm Andersen (RV) Lone Loklindt (RV) Ida Auken (RV) Eigil Andersen (SF)
    Lisbeth Bech Poulsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Louise Schack Elholm (V)
    Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karen Jespersen (V) nfmd.
    Karsten Lauritzen (V) Fatma Øktem (V) Karina Adsbøl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF)
    Dennis Flydtkjær (DF) Ole Birk Olesen (LA) Charlotte Dyremose (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 128
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for by, bolig og landdi-
    strikter
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 128
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvordan ministeren vilsikre, at der også efter udløb af den
    foreslåede ommærkningsordning, vil være tilstrækkelige ungdomsbo-
    liger til unge uddannelsessøgende, til ministeren for by, bolig og land-
    distrikter, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om ministeren del den bekymring, som socialborgmester i Kø-
    benhavns Kommune, Jesper Christensen, giver udtryk for i artiklen i
    Altinget den 20 februar 2014, København: Vi kan ikke klare boligpro-
    blemer alene, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
    rens svar herpå
    3 Spm. om ministeren agter at tage initiativ til, at kommunerne i højere
    grad får mulighed for f.eks at stille krav om et vist antal boliger med
    lav husleje til private grundejere, der ønsker at bygge boliger, til mini-
    steren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om, hvorfor man med forslaget har valgt ikke at lade den beretti-
    gede personkreds være den samme som til øvrige almene ungdomsbo-
    liger, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    5 Spm. om ministeren er indstillet på at udvide anvendelsesområdet, så-
    ledes at ordningen ikke alene vil omfatte uddannelsessøgende unge
    men også unge med særligt behov, til ministeren for by, bolig og land-
    distrikter, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om en opgørelse over de offentlige udgifter til ydelsesstøtte til
    almene boliger fordelt på hhv. familieboliger, ungdomsboliger og æl-
    dreboliger i hhv. 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014, til ministeren for
    by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    3